25.07.2013 Views

formand - Elbo

formand - Elbo

formand - Elbo

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

GF-dage i marts

Dansk Psykolog Forening har

holdt generalforsamling. Se

reportagen i tekst og billeder.

SIDE 3-11

13. april 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

Formandsmøde

Stik dem en skovl

Det er for let at melde sig ind i de

svages klub, lyder det i samfundsdebatten.

Ligger problemet her?

SIDE 12

Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver

nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen.

Er der evidens?

En rapport har skabt debat om

psykologers metodevalg. Men

holder rapportens metodevalg.

SIDE 20

7

SIDE 3


› LEDER

At det i al ubeskedenhed er lykkedes at score

mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele

holdet at sige tak for.GF-dage

Tak til hele holdet

I

denne udgave af Psykolog Nyt kan man læse om vores generalforsamling,

som den tog sig ud i al sin mangfoldighed. Da jeg nu takker af som

formand for Dansk Psykolog Forening, vil man forhåbentlig tilgive mig

en mere personlig optik.

Jeg vil nemlig benytte denne leder til at udtrykke min taknemmelighed

over, at medlemmerne igennem et årti gav mig

muligheden for at sætte mit aftryk på foreningens politik og

fagets placering og udvikling i samfundet.

Som formand ”står man i spidsen for” – anderledes kan

det ikke være – men når man tror på og går ind for foreningstanken,

sådan som jeg gør, glemmer man hurtigt at

skele til anførerbindet, men opfatter sig naturligt som en

del af holdet. Og at det i al ubeskedenhed er lykkedes at

score mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele holdet

at sige tak for.

Først og sidst tak til den store skare af medlemmer,

der år ud og år ind har bidraget i udvalg, arbejdsgrupper

og på anden vis. Vi er uforandret en forening, hvis

store indsats hviler på engagement og frivillighed. Det

kan vi være stolte af. Tak til de fem bestyrelser, der delte

arbejdet og det politiske ansvar undervejs. Tak til mange,

mange eksterne samarbejdspartnere. I vores netværk har

vi samlet løftet og skabt værdi.

Ikke mindst tak til et topprofessionelt sekretariat, som

jeg jo har delt dagligdag med, men som er nærværende

for hele foreningen. Uden det ville de politiske beslutninger

savne den faktuelle underbygning, som bidrager til, at ord

kan omsættes til handling.

Psykologer kan som bekendt ikke give slip, men er fanget

ind af deres dejlige meningsfulde fag. Formandsposten forlader

jeg dog med den fortrøstning, at Eva Secher Mathiasen er klar

til at tage over. Hende ønsker jeg til lykke med posten og med

de vigtige opgaver, hun får lov at bære videre.

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

i marts

Dansk Psykolog Forening har

holdt generalforsamling. Se

reportagen i tekst og billeder.

SIDE 3-11

13. april 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening

Formandsmøde

Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver

nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen.

Stik dem en skovl

Er der evidens?

Det er for let at melde sig ind i de

En rapport har skabt debat om

svages klub, lyder det i samfunds-

psykologers metodevalg. Men

debatten. Ligger problemet her?

holder rapportens metodevalg.

SIDE 12

SIDE 20

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.

Trykoplag: 9.850 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Lars Skaaning.

NYT: Annoncer 2012

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

8 16/4 To. 3/5

9 30/4 18/5

10 14/5 1/6

11 Ti. 29/5 15/6

7

SIDE 3


GF12-REPORTAGE – TEKST: REDAKTøR JøRGEN CARL. FOTOS: LARS SKAANING

Generalforsamling

KAN EN GENERALFORSAMLING i Dansk Psykolog Forening

skabe interesse, når der ikke finder personvalg sted? Det spørgsmål

har der ikke været anledning til at besvare før weekenden

24.-25. marts 2012. Nu ved vi, at det kan den. Selv med en mindre

nedgang nåede deltagerantallet til mødet på Falkonér

Konference center op på omkring 170 – flot også i betragtning af

det lune forårsvejr over Frederiksberg.

De ’tekniske’ discipliner fyldte mindre end så ofte før, der var

kun ganske få vedtægtsforslag og medlemsforslag og i det hele

taget færre stemmeoptællinger, end foreningen har været vant til.

Hvad der kom til at fylde, var til gengæld de mere principielle

debatter og det politiske indhold.

2012

Som forventet viste det sidste ord sig ikke at være sagt i sagen

om tavshedspligt. Også et svært emne som Dansk Psykolog

Forenings struktur kaldte mange på talerstolen. Og under behandlingen

af arbejdsprogrammet kom praksiskandidatordningen

til at fylde i debatten.

Vi åbner lidt for posen i den reportage, der bringes på de

kommende sider. Her præsenteres centrale temaer og stemninger

– og et udvalg af Lars Skaanings mange fotos.

Den officielle historieskrivning må afvente GF-referatet, som

offentliggøres på www.dp.dk inden udgangen af april 2012.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 3


› SKÆRMMØDE

Ingen valg – mange navne

I 2010 BESLUTTEDE foreningen, at fremtidige personvalg skulle

ske ved urafstemning og ikke på generalforsamlingen. Det traditionelle

anegalleri med valgte tillidspersoner kan Psykolog Nyt

derfor ikke bringe denne gang. Vi henviser i stedet til den urafstemning,

der løber lige nu. Husk at stemme senest 16. april 2012!

Det lå inden generalforsamlingen fast, at Eva Secher Mathiasen

bliver ny formand for foreningen efter Roal Ulrichsen, idet

der ikke meldte sig modkandidater. Ligeledes fortsætter Lisbeth

Sten Jensen som formand for Etiknævnet. Overensstemmelsen

mellem kandidatantal og ledige poster indebærer også, at Henning

Damkjær og Annitta Nordkvist Permin er sikret pladser i

Etiknævnet, og at Mette Bentzen og Marius Kristensen bliver

suppleanter.

Der var stor interesse for at blive medlem af Dansk Psykolog

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Forenings bestyrelse, og hele 13 navne optræder på kandidatlisten.

Der skal vælges 8 blandt følgende felt: Lotte Ahrensbach,

Eric Allouche, Malcolm Bang, Zenia Børsen, Jørgen Caspersen,

Rikke Halse, Signe Hjortkjær, Arne Grønborg Johansen, Rie

Rasmussen, Jan Rimau, Henriette Palner Stick, Merete Strømming

og Claus Wennermark. Se deres videopræsentationer på

hjemmesiden – og stem!

De studerende vælger to bestyrelsesmedlemmer på deres

egen generalforsamling. De valgte er Malene Hollmann og

Amanda Kusk Kjærgaard.

Tre personer stiller op til to poster som kritisk revisor: Per

Markussen, Mugge Pinner og Werner Regli. Også her gennemføres

urafstemning.

jc


Den

kommende

formand

DA INGEN MODKANDIDATER havde

meldt sig, lå det allerede inden generalforsamlingen

klart, at Dansk Psykolog Forenings

ny formand er Eva Secher Mathiasen.

Den formelle tiltrædelse bliver 16.

april 2012, efter udløbet af den igangværende

urafstemning, men som naturligt

var, gav de to martsdage hende en oplagt

anledning til at hilse på de mange tilstedeværende

medlemmer og gennem debatten

markere både stil og politiske standpunkter.

I forlængelse af de mundtlige præsentationer

fra kandidaterne til bestyrelse og

kritisk revision fik Eva Secher Mathiasen

også mulighed for at holde sin præsentation

– som altså ikke var båret af ønsket

om at hverve stemmer, men til at åbne for

hendes politiske program.

Her slog hun ned på nogle af de aktuelle

temaer. Først beskæftigelsessituationen,

som i mange år har været gunstig for

psykologer, men nu kræver aktiv indsats

og nytænkning: ”Det skal være sådan, at

psykologer i langt højere grad end nu er

ansat i HR-stillinger, stillinger, der handler

om strategi- og produktudvikling,

ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.

Psykologer, som søger nyt arbejde

skal inspireres til at tænke anderledes

og lede efter udfordringer andre steder

end alene i de traditionelle psykologstillinger”,

hed det.

Et andet mål var foreningens indsats

for at få skærpet bestemmelserne i retsplejeloven,

så psykologer sidestilles med

læger og advokater og derfor ikke må

kunne indkaldes som vidne med henblik

på at skulle fortælle om forhold, som er

kommet psykologen til kendskab i forbindelse

med terapi eller anden fortrolig

psykologfaglig intervention.

Blandt de øvrige emner var den logiske

videreførelse af det arbejde, der for

nylig havde ført til oprettelsen af specialpsykologstillinger

i psykiatrien, men hvor

det videre perspektiv vil være en offentlig

finansiering af psykologernes specialistuddannelser.

Og så kommunikation! Her sagde den

kommende formand: ”Vi er som psykologer

stolte af vores fag, og når vi bliver

spurgt om forskellige emner, så er vi tilbøjelige

til at ønske, at mange nuancer

skal med. Det stemmer ikke altid overens

med de præmisser, en journalist arbejder

under, hvor det er her og nu og kort, der

skal svares. Vi skal blive bedre til det samarbejde.

Men vi skal også arbejde strategisk

med vores kommunikation, så også

præmisserne for den kompleksitet, som

vores fag rummer, kommer til sin ret. For

det handler om at kvalificere den offentlige

debat og sikre indflydelse der, hvor

beslutningerne træffes.”

Det hele indrammet af en tak for den

tillid og modtagelse, Eva Secher Mathiasen

allerede har mødt, og som de kommende

års arbejde afhænger af. Alle ordene

kan man finde i videoklippet, der ligger

på www.dp.dk.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 5


De store debatter

’PLEJER’ ER DØD, siger man. Ud fra den sære logik udviklede

generalforsamlingens sig fra begyndelsen helt forudsigeligt.

Punktet Beretning er normalt overstået på godt en

halv time og debatlysten reserveret til senere på dagsordenen.

Men sådan skulle det ikke gå denne gang.

Der var en timelang debat om struktur, udløst af, at bestyrelsen

i 2011 valgte dels at nedlægge Strukturarbejdsgruppen,

dels at stille den procesplan, der var vedtaget på

generalforsamlingen i 2010, ud af kraft. Den bebudede vejledende

urafstemning om forskellige modelforslag var således

ikke blevet gennemført.

Kritik fra flere talere: Må bestyrelsen overhovedet tilsidesætte

en generalforsamlingsbeslutning? På den konkrete

baggrund blev der også tale om en demokratidiskussion,

hvor den øverste myndigheds beslutninger på den ene side

bliver mødt af den virkelighed, der opstår efterfølgende.

Således lød modspørgsmålet fra et bestyrelsesmedlem: Har

en bestyrelse ikke nærmest pligt til at afvige fra en GF-beslutning,

hvis den mærker, at man er på vej væk fra det mål,

der udløste beslutningen?

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Der blev ikke opnået tilstrækkeligt flertal for et forslag

om at udtale kritik – men debatten var der!

Forventeligt var det også, at debatten om tavshedspligtsagen

ville fylde. På et personligt plan kunne hovedpersonen,

Merete Lindholm, kun være glad for de mange tilkendegivelser,

der kom til udtryk i anledning af den civile courage,

hun havde udvist.

Både de, der ønskede en formel kritik udtrykt – hertil

kom det dog ikke – og de, der støttede bestyrelsen i, at foreningen

ikke kan opfordre til lovbrud, anerkendte, at psykologen

havde udvist stort mod og fortjente tak for at have

kæmpet en vigtig kamp på vegne af alle psykologer.

Enighed var der om behovet for at få strammet lovgivningen,

men ikke hvor meget. Er det i psykologernes interesse

med en absolut tavshedspligt? Det talte flere imod.

Formelt havnede man der, hvor generalforsamlingen

vedtog at udtrykke ”sin dybeste respekt og anerkendelse for

den måde, Merete Lindholm har håndteret et fagligt dilemma

omkring tavshedspligt.”

jc


Indsats for beskæftigelsen

ET CENTRALT FORSLAG fra bestyrelsen

handlede om etableringen af en særlig

Beskæftigelsesfond. Forslaget tog udgangspunkt

i de vanskelige vilkår for de

unge psykologer, som p.t. mærker en

meget høj ledighed – en udfordring, foreningen

ønsker at tage på sig.

Fremskrivninger viser også, at der om

ti år vil være ca. 3500 flere aktive psykologer

end nu, hvad der gør indsatsen for

jobskabelse påtrængende. Der skal tænkes

utraditionelt og offensivt, både i den

offentlige og private sektor, hvis udviklingen

skal vendes.

Alle debattører tilsluttede sig tanken

om en særlig indsats på området, og selv

om nogle mente, at projektet burde indeholdes

i foreningens ordinære drift, stemte

generalforsamlingen forslaget om en

separat fond massivt hjem.

Midlerne til fonden kommer gennem

opkrævning af et særligt bidrag på 75 kr.

pr. kvartal, som i 2012 og 2013 opkræves

hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede

kandidatmedlemmer.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 7


To skrappe damer

NU SKAL VI provokere!

Sagde psykologerne Bolette Christensen og Vibe Strøier. Den første mangeårig

direktør i Dansk Industri og nu direktør i Børnefonden, sidstnævnte yderst erfaren

konsulent med opgaver for både offentlige og private virksomheder. Begge på hjemmebane

– både når det gælder det at finde veje på arbejdsmarkedet og det at ramme

en tilpas provokerende form på en underholdende, men også seriøs måde.

Sat på spidsen var deres forspil til det egentlige møde en beskæftigelsesmæssig

opsang og et spark i retning af, at psykologer ikke må fortabe sig i deres fag, men

tænke bredere i samarbejde med andre faggrupper. Et spørgsmål som: Er dette

psykologarbejde? stilles for snævert, for psykologarbejde er alt det, man som

psykolog kan trække på sin faglighed til, og ikke kun det traditionelle kliniske

arbejde.

Ret blikket mod ledelsesopgaver, hvis du har lyst og evner i den retning. Tænk

internationalt. Tag et sidefag i økonomi. Den slags imperativer føg det om deltagernes

ører med. Eller billedlig udtrykt: Hop op i akvariet – underforstået, at psykologer skal

frigøre sig fra tilbøjeligheden til at se på de svømmende fisk, men selv ud at plaske

med finnerne. Psykologarbejde er ikke at iagttage, hvad ’de andre’ gør, men at bruge

sig selv aktivt.

Hvorfor? Fordi cand.merc.psych.’er, antropologer og andre dygtige folk rækker ud

efter jobbene. De job, psykologer er oplagte til at besætte. Verden er stor, og for nogle

er springbrættet måske ikke i Storkøbenhavn eller i Storaarhus, men i Mali eller Burkina

Faso …

jc

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012


Æresmedlem i 2012

FESTMIDDAG LØRDAG AFTEN. Og

spændingen blandt deltagerne går ikke

kun på menuen, men på, hvad der kommer

til at ske i pauserne. Blandt de mange

mødevante er der en klar fornemmelse af,

hvor det bærer hen.

Foreningens formand tog da også

meget passende afsæt i pausetemaet, da

han holdt aftenens første tale, men undlod

at holde forsamlingen på pinebænken

mere end nogle få øjeblikke, inden han

meddelte, at Dansk Psykolog Forening

har udnævnt cand.psych. Eva Hultengren

til æresmedlem. Netop de faste deltagere

på generalforsamlingerne ved særdeles

vel, hvem det ny æresmedlem er. Sammen

med et lille dirigentkollektiv har hun

i halvandet årti holdt foreningens øverste

myndighed i et jerngreb og er blevet

kendt og respekteret i denne funktion.

- Er det en bedrift? spurgte Roal Ulrichsen

retorisk. Og fortsatte: - Ja, det er

det! Som psykologer har vi nemlig rigtig

meget græsrod over os. Vi lader os nødig

presse ned i stram struktur, vores

engagement folder sig bedst ud,

når vi er spontane og impulsive og modsigelseslystne.

Det stiller også helt specielle,

for ikke at sige urimelige krav til

den, der skal sørge for, at den demokratiske

proces bliver holdt på skinner og

slutresultatet efterfølgende kan omsættes

i praksis.

- Evnen til at holde sammen på det

hele og kombinere det med overblikket

over organisationen har Eva Hultengren.

Hvordan hun gør, er dog en gåde. Elegant,

selvfølgelig. Professionelt. Med

glimt i øjet. Stilfærdigt. Respektfuldt.

Men det kalder på nysgerrigheden,

hvordan det lykkes

hende at skjule jernnæven under

fløjlshandsken, hed det lunt.

Roal Ulrichsen understregede, at

det naturligvis ikke kun er i kraft af en

weekend hvert andet år, Eva Hultengren

havde gjort sig fortjent til æresmedlemskabet.

Hæderen skylder foreningen frem

for alt, at hun på fornemste vis har løftet

sit fag og sin forenings dagsordener og

har været rundt i så mange af de hjørner,

psykologien ønsker at give opmærksomhed.

Han sigtede til den lange række af

foreningshverv, Eva Hultengren havde

beklædt gennem årene ved siden af sit

udadvendte virke. Det sidste tæller blandt

andet en bestyrelsespost i Alzheimerforeningen,

formandskab for en rådgivningsinstitution,

ligesom hun har siddet i

Teknologirådets bestyrelse. Eva Hultengren

har været institutleder og institutbestyrer

på Aalborg Universitet, har undervist,

har arbejdet med arbejdsmiljø, er

flittig foredragsholder osv. osv. Altså

repræsenteret sit fag i helt bred forstand.

Festtale og æresmedlem blev mødt af

varmt bifald og i øvrigt efterfulgt af en

både indholdsrig og farverig takketale.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 9


Indre og ydre rammer

OG HVORDAN GIK det så?

En kopimaskine brød sammen. Det

kan ikke kaldes nogen stor ulykke i verden

anno 2012 – heller ikke selv om det lille

jordskælv forplantede sig til dirigentbord

og forslagsstillerbord og i en kort periode

gjorde styringen af forslag og ændringsforslag

til en dans på balancebommen.

Dirigentpodiet havde nemlig som

altid klasse, charmerende og kompetent

styret af advokat Niels Kornerup og hans

håndgangne psykologer Line Thatt

Jensen og Birgit Tamberg Andersen. I

deres hænder gled processen nydeligt, og

selv en tidsforsinkelse på flere timer blev

næsten indhentet.

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Hjælpende hænder var der mange af

til at få alt til at fungere: forslagsarbejdsgruppen

med backing og sekretariatet

med mangfoldige opgaver – meget naturligvis

lagt i månederne før generalforsamlingen

og ugerne efter, men synligt til

stede ved indtjekning, praksishjælp, it, og

hvad der i øvrigt skal til for at afvikle et

møde med ca. 170 deltagere.

Hertil også en række udstillere: bogforlag,

testforlag, it-firmaer, pensionskasse

og a-kasse. Bladret i, besøgt, rådspurgt.

Også det er en vigtig del af generalforsamlingens

helt særlige kultur.

jc


PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 11


mODELFOTOS: COLOURBOX

› SAMFUNDSANALYSE

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012


PERSPEKTIVER

på socialt

udsatte

Det er for let at melde sig ind i de svages klub og få

en diagnose, som åbner for ansvarsfrihed. Sådan

lyder det kritisk i samfundsdebatten. Skal de svage

ikke bare have en skovl i hånden og et spark bagi?

D

en danske offentlighed er præget af en vigtig og til tider ophedet diskussion

af, hvordan vi bedst forstår og løser det betydelige samfundsmæssige

og menneskelige problem, at der er mere end 700.000 personer

i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, eksklusiv efterløn,

pension og SU. I december 2011 var cirka 245.000 danskere på førtidspension,

150.000 på dagpenge, 130.000 på kontant/starthjælp, 50.000 i fleksjob,

13.000 under revalidering og op imod 125.000 på sygedagpenge (Kilde:

jobindsats.dk).

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (2012) har talt for et tiltrængt

opgør med passiv forsørgelse, og at der er behov for individuelt tilrettelagte

udviklingsforløb, særligt for udsatte unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre

en uddannelse. Ifølge ministeren er der brug for, at dansk social- og

beskæftigelsespolitik fokuserer på både ret og pligt, ligesom vi ikke blot skal

give mennesker noget at leve af, men også noget at leve for. Sammen med socialminister

Karen Hækkerup har Mette Frederiksen blæst til kamp imod,

hvad de kalder ’danskernes krævementalitet’.

Det er lidt uklart, hvad det præcis er for danskere, der efter de to ministres

opfattelse ’kræver for meget’, og man må håbe, at der bliver afsat de nødvendige

ressourcer til faktisk at hjælpe socialt udsatte, så de ikke primært bliver

konfronteret med nye pligter og trusler om konsekvenser, hvis de ikke

umiddelbart kan dette. At de også bliver mødt med en hjælp, der på sigt sætter

dem i stand til at honorere disse pligter og holder en hånd under dem, indtil

de reelt har fået noget at leve for og kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Alvorlige sociale problemer er langt fra alene økonomiske og kan sjældent løses

via standardiserede quick fix eller regulering af sociale ydelser.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 13


Baggrund

Artiklens tema ligger i forlængelse af forfatterens

seneste bog: ”Danmark på briksen. Et psykologisk

perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne”,

Hans Reitzels Forlag, 2012.

Regeringens udspil En del af fællesskabet rummer gode takter,

bl.a. en formuleret intention om at ’give unge gode og grundige ressourceforløb

og investere mere tid og støtte. De skal have en indsats,

der løser de forskellige problemer, der er omkring dem, og som ikke

kun handler om ledighed’ (Beskæftigelsesministeriet 2012: 6). Dette

implicerer, at personer under 40 år skal have ’tilbudt en effektiv

og hurtig udredning samt behandling af deres sygdom’ (ibid.:10),

ligesom der skal etableres såkaldte revalideringsteam i hver kommune

med adgang til sundhedsfaglig ekspertise, herunder psykologer.

Omvendt er der grund til at holde øje med, hvordan man har

tænkt sig at udmønte, at personer med psykiske lidelser skal tilbydes

såkaldte ’lær-at-leve-med’-programmer (ibid.: 11), ligesom økonomien

omkring regeringens udspil ikke er helt klar. Man forestiller

sig således, at reformen skal bidrage med en forbedring af de offentlige

budgetter på 1.9 mia. i 2020 (ibid.: 23).

Positioner i debatten

Den hidtidige diskussion af, hvordan vi skal forstå, at så mange danskere

er på offentlig forsørgelse, og hvordan man bedst får de berørte

personer ind eller tilbage på arbejdsmarkedet, har i nogen grad

været præget af en række, ud fra en psykologisk betragtning, unuancerede

’positioner’:

• En moraliserende position, hvor det fremføres, at en betragtelig

del af de dem, som er på offentlig forsørgelse, skal ’tage sig sammen’,

holde op med at klynke og ophøre med at definere sig selv som

hjælpeløse ofre.

• En position, som fokuserer på konsekvens, sanktioner og straf:

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Når personer ikke lever op til kravene i den aktive beskæftigelsespolitik

– hvor målet er, at så mange som muligt hurtigt skal gøres

klar til at fungere på arbejdsmarkedet – så ’må de føle’.

• En position, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal bringes

ind på arbejdsmarkedet via økonomiske incitamenter: Hvis blot

det kan betale sig at arbejde, vil mange af de berørte personer blive

motiveret til selv at finde et arbejde. Hovedstrategien er her at nedsætte

en række sociale ydelser, så forskellen mellem offentlig forsørgelse

og arbejdsindkomst øges.

Alle tre positioner synes at hvile på en instrumentel forståelse af

den menneskelige psykologi med rødder i behaviorismen, tilsat lidt

økonomisk rationalitet (homo oeconomicus), mens man må kigge

langt efter en nuanceret forståelse af, hvad baggrunden er for, at

mennesker kommer i en prekær situation og socialt udsatte får behov

for hjælp i kort eller lang tid. Ideen om, at man kan være psykisk

skrøbelig og ende i en socialt udsat situation af psykosociale årsager,

trænges i baggrunden til fordel for forestillinger om, at en del

socialt udsatte er udygtige, viljesvage og moralsk anløbne individer,

der skal sættes under pres, så de kan blive motiveret til at tage vare

på sig selv.

I den udstrækning det danske samfunds tilgang til socialt udsatte

og psykisk skrøbelige mennesker bliver farvet af sådanne tilgange fra

liberalismens overskudslager, rummer det risiko for kollektive mentaliseringssvigt,

hvor opfattelsen af mennesker med psykiske lidelser,

socialt udsatte og mennesker på overførselsindkomst bliver domineret

af unuancerede og alt for generelle opfattelser af, hvad der kendetegner

mennesker, der placeres i disse sociale kategorier (Jørgensen

2012). Hvis vi som samfund vedvarende stiller krav til det enkelte

menneske, som vedkommende ikke har ressourcer til at honorere, er

dette udtryk for et svigt – et svigt, vores rige samfund bør søge at undgå.

Omvendt skal vi også have blik for det enkelte menneskes ressourcer

og ønske om at blive en del af fællesskabet.


Generelt, upræcist og ukonkret

En række debattører har fremført det synspunkt, at velfærdsstaten

– også kaldet ’Nanny-staten’ (Jensen 2012), ’taberfabrikken’ (Olesen),

’Big mother-samfundet’ (Liberal alliances valgkamp 2011) eller

blot et cancerramt velfærdssystem (Thyssen 2011) – ikke længere

primært hjælper mennesker i nød, men selv er med til at udvikle

sociale klienter. Velfærdsstatens institutioner er angiveligt selv med

til at skabe sine egne klienter.

På den ene side anerkendes det i nogen grad, at det ikke er et

problem i sig selv, at ’de svage’ får for megen hjælp, og at svært psykisk

syge skal hjælpes, men samtidig fokuseres på, ”at for mange

melder sig under de svages faner” (Dahl & Thyssen 2012). Man mener

øjensynligt, at dette hænger sammen med, at ”mens det på arbejdsmarkedet

gælder om at kunne, gælder det på velfærdsmarkedet

om ikke at kunne” (Thyssen & Dahl 2006:161). Den ansete danske

filosof Ole Thyssen (2011) mener, at det er ”blevet alt for let og

fristende at melde sig ind i de svages klub og få den diagnose, som

åbner for velfærd og ansvarsfrihed.” ”Med en diagnose som voldspsykopat,

spiseforstyrret eller ADHD-ramt fritages både familien

og individet selv for egen skyld.” Dårlig opdragelse bliver angiveligt

forklædt som sygdom (Thyssen & Dahl 2006), og det hævdes, at det

i mange henseender slet ikke er ”så ringe at påtage sig en sygdom.

Man slipper for pligter, man kan slappe af, og man kan opføre sig

betydelig mere selvoptaget end normalt accepteret.” (Thyssen & Dahl

2006:112)

Ifølge Cepos-filosoffen Henrik Gade Jensen (2012) ”fremelsker

og belønner velfærdsstaten skrøbelige og svagelige menneskeegenskaber.”

Via en retorisk omskrivning af Kants klassiske formuleringer

om menneskets selvforskyldte umyndighed omtaler Thyssen

mennesker, der har brug for velfærdsstatens ydelser, som ’selvforskyldt

svage’. Velfærdsstatens resultat er ”en befolkning af ressourcesvage

væsner, der konkurrerer om diagnoser, svaghed og offerstatus.”

(Jensen 2012)

Det er karakteristisk for dele af denne debat, at den føres på et

meget generelt, upræcist og ukonkret plan. Selv om dette naturligvis

i nogen grad er et grundvilkår for offentlig debat, er det problem,

da helt afgørende differentieringer går tabt. Psykologer, læger og andre

behandlere er ifølge Dahl & Thyssen (2012) medansvarlige for,

at mennesker oplever sig selv som skrøbelige: ”Hjulpet af en hær af

professionelle, som lever af at behandle den slags, beskriver de [sociale

klienter] sig selv som ofre og svage, så vi får accelererende hjælpeløshed.”

”Når svaghed ikke betyder rå nød, men opmærksomhed

fra et korps af professionelle – læger, psykologer, socialarbejdere og

pædagoger – åbner svaghed en adgang til gevinster”, som Thyssen

(2011) har formuleret det.

Selv om det til tider er lidt vanskeligt at afgøre, præcist hvem og

hvad de nævnte debattører taler om, er der grund til at spørge, hvad

det er for en virkelighed, de lever i. De ser ikke ud til at være overbelastet

af viden om psykisk lidelse og vilkårene for socialt udsatte

i Danmark. Der opstilles to retoriske figurer, som antagelig er polemisk

effektfulde, skønt de er meget langt fra dækkende som billede

af virkeligheden: Den lykkelige karaktersvage arbejdsløse eller førtidspensionist,

der har fået knækket sin trang til at klare sig selv af

velfærdsstatens generøse tilbud; ’den ikke-værdigt trængende’, som

’spekulerer i velfærdsydelser’ (Højbjerg 2011) – og behandleren, der

drevet af egne interesser og bevæbnet med diagnoser og omklamrende

interventioner omdanner sine klienter til karaktersvage og afhængige

individer med en selvopfattelse som hjælpeløst offer.

Re-maskulinisering af staten

Sociologerne Pierre Bourdieu (1999) og Luc Waquant (2004) har

med afsæt i, hvad de kalder statens højre og venstre hånd, argumenteret

for, at der er sket en gradvis re-maskulinisering af de senmoderne

velfærdsstater. I de to sociologers metaforik repræsenterer

statens venstre hånd den mere feminine velfærdsstat, der sørger for

uddannelse, sundhed, velfærd, regulering af arbejdsmarkedet og generelt

beskytter samfundets udsatte grupper. Statens højre hånd repræsenterer

mere maskuline værdier og fokuserer på økonomisk

rationalitet og disciplin, deregulering af markedet, straf og konsekvens.

De beskriver, hvordan statens højre hånd med dens iboende

værdier er blevet styrket på bekostning af den venstre – krav og pligter

opprioriteres, særlig når det gælder de nederste dele af samfundet,

mens rettigheder og støtte, særligt til samfundets udsatte, er under

pres. Sanktioner og konsekvens opprioriteres på bekostning af

hjælp og omsorg.

I den aktuelle situation, hvor samfundsøkonomien gør det nødvendigt

med vanskelige prioriteringer i velfærdsstatens ydelser, er

det fristende at henfalde til enkle bud på, hvordan vi løser komplekse

samfundsmæssige problemer. Og statens højre hånd med fokus

på økonomisk rationalitet kan få overtag. Ud fra en klinisk-psykologisk

betragtning er det dog vanskeligt at forestille sig, at øgede krav,

moraliseren samt fokus på pligter og konsekvens i sig selv skulle

bringe mennesker med svære sociale problemer og psykiske lidelser

tættere på at kunne forsørge sig selv.

Forståelse af menneskets psykologi

Naturligvis har Thyssen, Dahl, Jensen og ligesindede ret i dele af deres

analyse. Der er sociale klienter, som har betydelige ressourcer og

uden større problemer vil kunne klare sig selv, hvis de bliver mødt

med passende krav og økonomiske incitamenter. Som samfund skal

vi turde tro på og stille krav til psykisk skrøbelige og socialt udsatte

– især når det gælder unge, og forudsat at disse krav er tilpasset den

enkeltes ressourcer. Tilsvarende er der en række velfærdsydelser,

primært rettet imod den velstillede og ressourcestærke middelklasse,

som kan afvikles uden at skabe en social massegrav i Danmark:

Efterløn som en almen rettighed, børnecheck til middelklassens

børnefamilier etc. Vi skal således altid efterstræbe en passende balance

imellem den moderne stats højre og venstre hånd.

Hertil kommer, at vi som faggruppe skal passe på ikke at blive

bevidstløse medspillere i tendenser til overdiagnosticering, unødig

patologisering og overbehandling af normale livskriser, livsovergan-

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 15


Kravene på det danske arbejdsmarked er

nu så høje, at en del er for skrøbelige og

mangler ressourcer til at kunne få fodfæste

på arbejdsmarkedet på normale vilkår

inden for overskuelig tid

ge, dårlig opdragelse og normale dele af dette at være menneske –

at vi ikke bliver del af en behandlingsindustri, som umyndiggør

mennesker med ressourcer til at klare sig selv, endsige medvirker til

overdreven psykologisering af i øvrigt velfungerende menneskers

utilbøjelighed til at tage ansvar for sig selv og deres eget liv (se fx bidrag

i Brinkmann 2010). Det centrale i denne forbindelse er imidlertid

noget ganske andet, nemlig:

1. Hvor stor en del af den gruppe, som er på overførselsindkomst,

svarer til det tegnede billede af relativt ressourcestærke personer, der

blot er blevet lullet i søvn af en alt for generøs velfærdsstat med overdrevet

fokus på rettigheder og underprioritering af krav og pligter?

2. Hvad er det for et menneskesyn og forståelse af den menneskelige

psykologi, der ligger til grund for det tegnede billede, og i

hvor høj grad kan denne forståelse uden videre anvendes som en

generel tilgang til socialt udsatte og mennesker med psykiske lidelser?

Det er naturligvis svært at afgøre, hvor mange af dem, der i øjeblikket

er på overførselsindkomst, som reelt vil kunne blive selvfor-

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

sørgende inden for kort tid, hvis de blev mødt med krav og mærkbare

konsekvenser af manglende opfyldelse af forventninger. Man

må formode, at hovedparten af de ca. 150.000 personer på dagpenge

uden større problemer ville kunne passe et arbejde og blive selvforsørgende,

hvis blot der var job til dem. Omvendt har de fleste af

de ca. 300.000 personer på førtidspension og i fleksjob været igennem

lange udredningsforløb, og man må formode, at de ikke umiddelbart

vil kunne få fodfæste på det normale arbejdsmarked.

Ser vi på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, har både Rigsrevisionen

(2010) og Rådet for socialt udsatte (Ejernæs et al. 2010)

fremlagt undersøgelser, som tyder på, at aktivering og nedsatte sociale

ydelser kun har positiv effekt på en lille del, hvis målet er at

gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Rigsrevisionen har i en undersøgelse

af effekten af aktivering (virksomhedspraktik) fundet, at

blot 16 %, henholdsvis 7 %, af de medvirkende kontanthjælpsmodtagere

i matchgruppe 4 og 5 var blevet selvforsørgende tre år efter

deres aktivering. Faktisk fandt man tegn på, at de iværksatte aktiveringsindsatser

havde direkte negativ effekt i de første to af de tre år,

undersøgelsen strakte sig over.

Rådet for socialt udsatte har fremlagt en omfattende undersøgelse

af effekten af de laveste sociale ydelser – starthjælp, introduktionsydelse,

nedsat kontanthjælp og kontanthjælp – hvor man konkluderer,

at cirka 75 % af dem, der modtager det danske velfærdssamfunds

laveste sociale ydelser, ikke har de nødvendige ressourcer

til at reagere som ønsket og forventet på økonomiske incitamenter.

Når de bliver anbragt på de laveste sociale ydelser, hvor der er åbenlyse

fordele ved at finde sig et job, reagerer de ikke med øget jobsøgning;

de kommer ikke nærmere selvforsørgelse. For tre fjerdedele

var resultatet i stedet øget modløshed, ringere livskvalitet, negative

påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende materielle

og sociale afsavn (Ejernæs et al. 2010:19).

Man skal være varsom med at drage for vidtrækkende konklusioner

på basis af undersøgelser som disse, men de giver grund til

at overveje, i hvor høj grad problemerne med for mange på offentlig

forsørgelse kan løses via simple økonomiske incitamenter og krav

om bestemte former for aktivering.

Det autonome menneske

Med moderniteten sker en gradvis aftrapning af den eksplicitte ydre

kontrol af det enkelte individ. Til gengæld forventes, at individet af

egen kraft internaliserer og tilpasser sig herskende normer, værdier

og adfærdsregler (Jørgensen 2012). Selvregulering og selvkontrol

bliver således vigtige elementer i det moderne menneskes psykologi,

mens mangelfuld selvkontrol, vedvarende stræben efter umiddelbar

behovstilfredsstillelse og bekvemmelighed, manglende evne

til at fastholde og realisere mere langsigtede mål samt tilbøjelighed

til at agere med afsæt i umiddelbare impulser og affekter kan give

anledning til problemer for både enkeltindividet og fællesskabet.

De senmoderne samfund er bygget op om det stærke autonome

enkeltindivid med høj grad af selvindsigt og selvkontrol. Vore forventninger

til os selv og hinanden øges til stadighed, forestillinger-


ne om, hvad der kræves for at have ’et godt liv’, bliver stadig mere

krævende, og kravene på præstationssamfundets arbejdsmarked er

efterhånden ganske høje. Det er godt, at vi som samfund har høje

forventninger til os selv og hinanden, men når de overstiger, hvad

et betydeligt antal kan honorere, bliver det problematisk – især hvis

vi ikke ser det enkelte menneske og afstemmer vore krav med individets

faktiske ressourcer og forudsætninger.

De tre tidligere skitserede positioner i den offentlige debat om

socialt udsatte tager alle afsæt i forestillingen om den ressourcestærke

person, der efter rationelle overvejelser og trang til bekvemmelighed

vælger en position som hjælpeløst offer på offentlig forsørgelse.

I forlængelse af dette forestiller man sig øjensynligt, at en betydelig

del af disse personer umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet

og forsørge sig selv, hvis blot vi fortæller dem, at de skal

tage sig sammen, lade være med at klynke og kræver, at de ændrer

deres selvbillede. Det at være socialt udsat og psykisk skrøbelig ses

i vid udstrækning som et resultat af en svag karakter, dårlig moral,

simpel udygtighed, manglende parathed til at anstrenge sig og gøre

sig umage – i samspil med en omklarende og alt for generøs velfærdsstat,

blandt andet repræsenteret ved velfærdsstatens kernetropper

af psykologer og andre behandlere.

Ud fra en psykologisk betragtning må vi fastholde, at langt fra

alle har samme ressourcer og forudsætninger. For at kunne agere

som et autonomt individ skal man magte at overveje flere alternative

valgmuligheder, vælge en af disse og have de nødvendige indre

(psykologiske, personlighedsmæssige) og ydre (økonomiske, uddannelsesmæssige

og sociale) ressourcer til at realisere dette valg.

Vi kan opregne en række faktorer, som understøtter evnen til at fungere

autonomt, og som mangler hos nogle af dem, der har brug for

mere omfattende hjælp: en tryg opvækst uden traumatiserende tab

eller omsorgssvigt, god begavelse, veludviklet selvregulering, grundlæggende

tillid, veludviklet mentaliseringsevne, moden identitet,

stabile indre strukturer, vellykket socialiseringsproces med internalisering

af herskende sociale normer, konventioner etc.

Mennesker, som har haft en svær opvækst og et hårdt liv, kan

ikke uden videre leve op til forestillingerne om det ressourcestærke

autonome menneske, men begrænses af forskellige grader af indre

og ydre tvang. I nogle sammenhænge agerer de måske (selv-)destruktivt

og ude af trit med herskende normer, regler og forestillinger

om ’det optimale menneske’. Det betyder imidlertid ikke, at vi

som samfund skal parkere dem på permanent offentlig forsørgelse,

men at der er brug for en langt mere omfattende og målrettet indsats

end lidt moraliseren, nye pligter og økonomiske incitamenter.

Det er respektløst at affeje deres vanskeligheder som udtryk for ubegrundet

klynkeri og krævementalitet.

Psykologer bør kvalificere debatten

Jeg ville ønske, at virkeligheden var så enkel, som den beskrives af

Thyssen, Dahl m.fl. Så kunne vi inkludere mange af dem, som er

uden for arbejdsmarkedet via en moralsk offensiv, ansvarliggørelse

med fokus på den enkeltes pligt og økonomiske incitamenter. Des-

værre er der grund til at tro, at en betydelig del af de berørte har så

komplekse og i varierende grad kronificerede vanskeligheder, at der

kræves en langt mere omfattende og individualiseret indsats over

lang tid.

Desuden er kravene på det danske arbejdsmarked nu så høje, at

en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste

på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid.

Hvis der er grund til moralsk oprustning af befolkningen, må vi derfor

være præcise om, hvem vi taler om og til.

Debat om psykisk og socialt udsatte må bygge på viden om,

hvordan mennesker kan ende i en udsat position, hvor de har brug

for hjælp. Her må også psykologer bidrage til at kvalificere debatten

og være repræsentanter for psykologiske perspektiver. Det at blive

socialt marginaliseret og udvikle en psykisk lidelse kan igangsætte

og accelerere selvforstærkende negative udviklingsprocesser. De velfærdsstatslige

institutioners forståelse og møde med borgeren må

ikke reducere individet til en ansigtsløs repræsentant for firkantede

sociale kategorier med tilhørende forestillinger om, hvad der kendetegner

personer, der henføres til disse kategorier.

Under alle omstændigheder skal humanismens kerne, respekten

for den enkeltes værdighed og særegenhed, være i centrum. Dette

handler også om, hvilket samfund vi ønsker, hvilke værdier der

skal være bærende – om vi ønsker et samfund uden alt for store uligheder

og massive sociale problemer, og hvor socialt udsatte behandles

som ligeværdige personer.

liTTeraTur

Carsten René Jørgensen, professor MSO i klinisk psykologi

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Beskæftigelsesministeriet (2012). En del af fællesskabet. Reform af førtidspension og

fleksjob. Findes på: www.bm.dk

Bourdieu, P. (1999). The abdication of the state. In: Bourdieu, P. (ed.). The weight of

the world. Social suffering in contemporary society. London: Polity, s. 181-89

Dahl, H. & Thyssen, O. (2012). Hinsides højre og venstre. Dagbladet Information,

8. februar, s. 19

Brinkmann, S. (red.) (2010). Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser. Aarhus:

Klim

Ejernæs, M., Hansen, H. & Larsen, J.F. (2010). Levevilkår og coping. Ressourcer,

tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser. København: Rådet

for socialt udsatte

Frederiksen, M. (2012). Vi undgår ikke at skrue bissen på. Dagbladet Politiken,

20. februar

Højbjerg, M. (2011). Der er gået cancer i velfærdssystemet. Interview med Ole

Thyssen. Dagbladet Politiken, 24. december

Jensen, H. (1998). Ofrets århundrede. København: Samleren

Jensen, H.G. (2012). Nanny-staten er over os. Kronik i Politiken, 10. februar

Jørgensen, C.R. (2012). Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark

og danskerne i det senmoderne. København: Hans Reitzels Forlag

Rigsrevisionen (2010). Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af

ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Findes på: www.rigsrevisionen.dk

Thyssen, O. (2011). Det svigtede menneske. Dagbladet Information, 15. november,

s. 18-19

Thyssen, O. & Dahl, H. (2006). Krigeren, borgeren og taberen. København. Gyldendal

Wacquant, L. (2004/2009). Punishing the poor. The neo liberal government of social

insecurity. Durham: Duke University press

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 17


› NYE BØGER

Rolf Olofsson:

› Adfærdsanalyse i organisationer.

Om hvordan man ved hjælp af adfærdsanalyse kan

skabe arbejdsmiljøer, der tilskynder til en adfærd,

som falder i tråd med de strategier og processer, en

bestemt organisation har fastlagt. Målet er ikke at

ændre på menneskers ’egenskaber’ eller ’personlighed’,

men at skabe et arbejdsmiljø, der forstærker god adfærd

og afsvækker den adfærd, der ikke falder i tråd

med organisationens mål.

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 269 sider, 378 kr.

Jette Christensen:

› Recovery fra psykisk lidelse.

Hvordan kan man fremme udviklingsmulighederne

for mennesker med psykisk lidelse ved at anlægge et

positivt og helhedsorienteret udviklingssyn? Det søger

denne bog at give svar på. Forfatteren præsenterer

en række psykologiske teorier, der kan anvendes til en

alternativ forståelse af menneskers udviklingsmuligheder

og som inspiration og afsæt for at udvikle en

recoveryorienteret praksis.

Frydenlund, 2012, 101 sider, 229 kr.

Peter Holdt Christensen:

› Samarbejde mellem mennesker i organisationer.

Hvad kendetegner samarbejdets deltagere og kontekst,

og hvordan påvirkes deltagere og kontekst således,

at samarbejdet styrkes? Forfatteren analyserer

bl.a. samarbejdet ud fra organisatoriske ressourcer

såsom koordination og motivation. Endvidere ses på

det netværksbaserede- og teamsamfund, hvor dynamiske

arbejdsopgaver gør, at samarbejde er en forudsætning

for at klare sig godt.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 222 sider, 249 kr.

nYe BØger

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Lise Maj Jensen:

› Triangulær terapi.

Bog om tegneterapi for voksne, som introducerer

begrebet triangulær terapi. Her er udgangspunktet, at

der er tre parter i den terapeutiske relation: klienten,

terapeuten og tegningen. Via cases og præsentation af

konkrete terapeutiske redskaber viser bogen, både

hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man

arbejder med tegning og kreativ proces.

Frydenlund, 2012, 272 sider, 299 kr.

Kari Killén:

› Omsorgssvigt II. Praksis og ansvar.

4. udgave af titlen. Den formidler og eksemplificerer

et bredt spektrum af tilknytningsteoretisk forankrede

værktøjer tilpasset terapeutisk og pædagogisk brug.

Desuden giver bogen forskellige konkrete bud på

hvordan forældrenes omsorgsevne styrkes og forældre-barn

relationen styrkes. Hvor bogens første del

skaber forståelsesgrundlaget, drejer dette sig ombehandling.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 269 sider, 299 kr.

Susan Hart (red.):

› Neuroaffektiv psykoterapi med voksne.

En brobygning mellem hjerneforskning, tilknytningsteori

og udviklingspsykologi. Bogen omsætter teorien til

det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til,

hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser

i det udviklede nervesystem. Alle bogens

bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske

forståelse, at det er andres anerkendelse, som

former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at

man etablerer en bevidsthed om sig selv.

Hans Reitzels Forlag, 2012, 696 sider, 498 kr.


En synlig velfærdsstat

V

i skal være varsomme med, hvad

vi kalder ting, mennesker, handlinger,

da navne konnoterer noget

og leder vores tanker og forventninger til

hinanden et særligt sted hen. Det at begreber

er medskaber af virkeligheden, har

sociologen Pierre Bourdieu og hans ”elev”

Loïs Wacquant beskæftiget sig med i mange

publikationer.

Wacquant har i årevis forsket i fattigdom

i et komparativt perspektiv. Han har

lavet feltarbejder i Chicago, Paris og Rio de

Janeiro. Alle steder for at undersøge de

marginaliseredes vilkår og ikke mindst,

hvordan staten influerer på disse.

Hans fund er interessante, når talen

drejer sig om ”ghettoer”. En ghetto er for de

fleste enslydende med noget farligt, høj

kriminalitet og utryghed. Beskrivelsen

passer også meget godt på ghettoen i USA,

hvor begrebet i dag primært henter sit

betydningsindhold. Her er ghettoen lig

med bandekriminalitet, vold, mord, og de

færreste hvide har lyst til at besøge en ghetto

på egen hånd.

Netop hudfarven er central, hvis man

vil forstå den amerikanske ghetto, der

altovervejende huser sorte, og hvor ghettoen

har stærke bånd til den historisk forankrede

problematiske relation mellem

sorte og hvide. En anden problemstilling

er, at den amerikanske ghetto er et farligt

sted på grund af den fraværende stat. I den

KluMMen (lat. columna)

amerikanske ghetto finder vi ikke som i

Europa socialkontorer, arbejdsløshedscentre

mv., der lokalt skal hjælpe borgerne

med at blive selvforsørget. Fraværet af

staten fører til, at al den frustration, marginaliserede

borgere rettelig føler, dirigeres

mod naboer og medborgere. Frustrationen

manifesterer sig som fx bandekriminalitet,

og følgen er, at disse boligområder er farlige

steder at befinde sig – for dem, der bor

der, og for os andre, der er på besøg.

Vredens retning

I Europa, og især i Skandinavien, har vi

modsat USA ikke blot en helt anden historie,

når det drejer sig om etnicitet, men

også en nærværende stat. Staten er repræsenteret

vidt og bredt, også i de boligområder,

hvor de samfundsøkonomisk set svagest

stillede borgere bor. Her er socialkontorer,

diverse projekter målrettet forskellige

typer af problemer mv., så når borgerne

her føler frustration (hvad de naturligvis

gør), har staten repræsentanter, som borgerne

kan rette frustrationen imod.

Derfor giver det ikke mening at tale

om ghettoer i de skandinaviske lande (og

ifølge Wacquant i Europa i det hele taget).

Disse boligområder er ikke ghettoer i en

amerikansk forståelse, da de slet ikke er

farlige som den amerikanske, sorte ghetto

er. Derfor skal vi passe på med at bruge

ghetto-betegnelsen, da dette begreb så

› KLUMME

entydigt kædes sammen med vold og

utryghed og derfor kan have den (utilsigtede

og negative) følge, at almindelige borgere

ikke tør bevæge sig ind i disse boligområder.

Selve betegnelsen (og den amerikanske

virkelighed, so betegnelsen konnoterer)

kan således medvirke til at skabe en ny

virkelighed i Europa/Danmark, der øger

afstanden mellem borgere med forskellige

økonomiske situationer.

Argumentet om, at en lokalforankret

aktiv socialpolitik og tilbud om indsatser

målrettet mod borgere, der fx er arbejdsløse,

er nødvendig, skyldes således ikke kun, at

indsatserne antages at hjælpe til at løse de

problemer, de er sat i verden for at løse. En

aktiv tilstedeværelse af staten er også vigtig,

da det giver borgerne i disse områder mulighed

for at rette deres vrede det rigtige sted

hen: mod statens og dens repræsentanter

(både fagprofessionelle og politikere) frem

for mod naboer og medborgere. Vreden kan

således rettes mod de personer, der konkret

har mulighed for at gøre noget ved de forhold,

der avler frustration.

Så længe staten er aktivt til stede, har vi

således ikke ghettoer i Danmark, og det er

et forhold, vi skal værne om, så vi kan

færdes frit. Også i boligområder med en

høj koncentration af arbejdsløse.

Nanna Mik-Meyer, antropolog

lektor ved Institut for Organisation, CBS

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 19


mODELFOTOS: COLOURBOX

› METODEKRITIK

Er deprimerede

klienter deprimerede?

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Debatten om evidens er blusset op efter Aarhus Universitets

rapport om psykologbehandling af personer med let til moderat

depression. Spørgsmålet er, om rapportens metode holder?


D

er er nu rejst spørgsmålstegn ved, om et flertal af de personer,

som praktiserende læger henviser til psykologisk

behandling hos praktiserende psykologer med henvisningsdiagnosen

’let til moderat depression’ i virkeligheden har en

let til moderat depression.

Det er Fjeldsted og Christensen (2011), der konkluderer, at:

”kun 33 % af de henviste falder ind under henvisningskriteriet ”

let til moderat depression” på tidspunktet for opstart af psykologbehandling,

39 % har ingen tegn på depression, og 28 % har svær

depression.”

Fjeldsted og Christensen mener, at de praktiserende læger bør

blive bedre til at diagnosticere depressionstilstande, så at de ikke

fejlhenviser så mange af deres patienter. De 39 %, der ikke har tegn

på depression, bør ikke henvises til psykolog (ibid.), og de 28 %

med svær depression bør henvises til anden form for behandling,

fx hos praktiserende psykiater eller på psykiatrisk afdeling, idet en

behandling hos praktiserende psykolog anses for at være utilstrækkelig.

Som psykolog med egen praksis får jeg mange mennesker henvist

fra praktiserende læger til behandling for let til moderat depression,

hvilken ifølge ICD-10-kriterier betyder, at varigheden

har været mindst to uger, at patientens funktionsevne er nedsat i

lettere til moderat grad på grund af depression, at somatiske og

psykiatriske diagnoser er udelukket som primær diagnose, og at

de er udredt somatisk. Desuden har de mindst to såkaldte ’kernesymptomer’,

dvs. nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse eller nedsat

energi eller øget trætbarhed, og to (’let depression’) til fire (’moderat

depression’) ’ledsagesymptomer’, som fx nedsat selvtillid eller

selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tænke- eller koncentrationsbesvær,

søvnforstyrrelse, appetit eller vægtændring.

Hvis der er mere end fem ledsagesymptomer kategoriseres personen

som havende en ’svær depression’ (jf. Sundhedsstyrelsens

Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog (2012)).

Jeg kan ikke mindes en eneste klient med en depressionshenvisning,

der ikke har levet op til disse kriterier, mens enkelte har

været præget af mange mere eller mindre udtalte ledsagesymptomer,

og hvor man derfor kunne komme i tvivl om, hvorvidt de

derfor havde en svær og ikke en moderat depression, således som

deres læge havde vurderet. Deres depression er udløst af forskellige

former for belastning, primært af arbejdsmæssig eller familiemæssig

karakter. De fleste af disse mennesker kæmper sig igennem

deres dagligdag med arbejde og uddannelse samtidig med

behandlingen og bliver opmuntret til at leve så normalt, som de er

i stand til.

Et nyt forskningsinstrument

Lad os se nærmere på, hvad der får Fjeldsted og Christensen til at

mene, at et flertal af disse mennesker ikke opfylder kriterierne for

en henvisning. Fjeldsted og Christensen bruger som diagnostisk

redskab MDI, Major Depression Inventory, en selvrapporteringstest,

udviklet af en dansk forskergruppe. MDI består af et spørgeskema

med ti spørgsmål, som klienten i denne undersøgelse har

udfyldt ved starten og slutningen af psykologbehandlingen.

Spørgsmålene er fx: ”Har du følt dig trist til mode, ked af det? Har

du manglet interesse for dine daglige gøremål? Har du følt, du

manglede energi og kræfter?” Der er seks svarmuligheder: ”Hele

tiden, det meste af tiden, lidt over halvdelen af tiden, lidt under

halvdelen af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt”. Hver svarkategori

tildeles en pointværdi (fra 5 til 0) og en samlet score beregnes.

Klienten vurderes herefter som havende ingen, let, moderat

eller svær depression på basis af sin besvarelse af de 10 spørgsmål

(svarmønster) og det pointtal, han har opnået.

Svarene på nogle af spørgsmålene vægter tungere end på an-

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 21


dre, når det drejer sig om vurderingen: depression/ikke depression.

Denne vurdering foretages efter MDI således ikke alene efter

det opnåede pointtal. Hvis patienten får for få point i MDI eller

har en forkert kombination af bekræftende svar, bliver han af

Fjeldsted og Christensen karakteriseret som en person med ’ingen

tegn på depression’.

MDI er et nyt forskningsinstrument, baseret på DSM-IV- og

ICD-10-kriterier, og der er publiceret relativt få internationale

forskningsresultater. Af danske forskningsresultater, publiceret af

den arbejdsgruppe, der udformede MDI, kan nævnes Olsen et al.

(2004), der finder en sensitivitet på 0,86 og en specificitet på 0,86

i en klinisk population. Sensitivitet kan beskrives som den del af

den undersøgte population, der har den lidelse, som indexet vedrører,

og som er korrekt identificeret af indexet, mens specificitet

er den andel af den undersøgte population, der ikke har den lidelse,

som indexet vedrører, og som er korrekt identificeret af indexet.

Imidlertid har et hollandsk forskerteam (Cuijpers et al. 2007)

kun fundet en sensitivitet på 0,66 og en specificitet på 0,63 ved en

undersøgelse af en out-put population. Der var moderat overensstemmelse

(kappa 0,26) mellem MDI og en depressionsdiagnose

(MDD), der var stillet af en psykiater. De brugte MDI til at vurdere

depression/ikke depression og brugte i øvrigt alene et cut-off

kriterium.

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

en KoMMenTar

Artiklen er blevet forelagt psykolog Rita Fjeldsted

og læge Kaj Sparle Christensen, som er forfattere

til den omtalte evalueringsrapport. De vil i det

kommende nummer af Psykolog Nyt kommentere

metodekritikken.

DEBAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle

temaer.

Forsell (2005) fandt en sensitivitet på 0,22, en specificitet på 0,67

og kappa 0,25 ved depression (MD), når SCAN (Schedules for Clinical

Assessment in Neuropsychiatry) var brugt som index for validitet,

mens tallene var hhv. 0,44, 0,51 og 0,33 ved alle depressive disorders.

Jeg har ikke kunnet finde forskningsresultater, der bekræfter, at MDI

er et validt redskab for opdelingen af depression i de fire kategorier,

som er nævnt ovenfor, hvorfor det fremstår som et rent postulat,

dvs. ikke-evidensbaseret, at MDI kan bruges på denne måde. En

sensitivitet på 0,22 til 0,66 og specificitet på 0,51 til 0,67 er ikke høj,

og det er derfor, hvad der må betegnes som vildledende, når Fjelsted

og Christensen uden nogen form for forbehold bruger MDI som

den ’gyldne standard’ for diagnostik af de henviste klienters psykiatriske

status. MDI kan have en vis berettigelse som et screeningsinstrument

(dvs. til at få et groft estimat af, hvor stor del af en given

population der har en bestemt lidelse, eller om forekomsten af lidelsen

i hele populationen er mindsket efter en bestemt intervention),


men ikke som et enkeltstående diagnostisk instrument rettet mod

den enkelte patient.

Psykologer leverer verdenssensation

En praktiserende læge, der har et langvarigt kendskab til sine patienter,

og som har et bredt kendskab til depression (knap 500.000

mennesker indtager receptpligtig, moderne antidepressiv medicin),

har et meget bedre grundlag for at foretage en diagnostisk

vurdering på baggrund af hans kliniske indtryk af patienten, andre

data om patienten og de psykometriske data, som han har indsamlet

(i reglen ved at teste patienten ud fra Hamilton Depression

Scale, som er en velafprøvet test, udviklet i 50’erne). Det er klart,

at personer, der ikke opfylder henvisningskriterierne, ikke kan få

tilskud til behandling, men MDI, anvendt alene, er et alt for usikkert

måleinstrument.

Fjeldsted og Christensen rapporterer, at vurderet efter MDI

havde 89,1 % af alle henviste ikke længere nogen depression efter

behandlingen, mens det for gruppen af svært deprimerede var 88,9

%, der ifølge MDI ikke længere havde en depression efter behandlingen.

Gennemsnitlig MDI-score for alle depressionshenviste var

før behandlingen 29,7, efter behandlingen faldt tallet til 11,7. De

henviste modtog i gennemsnit 8,9 behandlingssamtaler.

Disse tal kan forstås på flere måder. Det kan fx betragtes som en

verdenssensation, at danske psykologer gennem under ti behandlingssamtaler

er i stand til at helbrede 88,9 % af de mennesker, der

lider af en svær depression. En mere realistisk konklusion er dog, at

MDI er et utilstrækkeligt og derfor vildledende forskningsinstrument,

når det bruges som ’gylden standard’ til diagnostik af depression.

Desværre betragtes resultaterne af Fjeldsted og Christensens

undersøgelse som ”sandheden” om henvisning af mennesker med

depression til psykologisk behandling. I den nyligt udkomne publikation:

’Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog”, udsendt

af Sundhedsstyrelsen (2012), hedder det blandt andet, at

””Evaluering af ordningen med henvisning af personer med let til

moderat depression til psykolog” viste, at kun 33 % af de henviste

patienter faldt ind under henvisningskriteriet, mens 39 % af patienterne

ikke havde en depression og 28 % af patienterne havde

en svær depression.” MDI-resultater bliver således uden videre

overvejelser betragtet som accepterede facts.

Af Fjelsted og Christensens undersøgelse fremgår som nævnt,

at 89,1 % af de henviste patienter efter afsluttet behandling ikke længere

havde en depression, vurderet efter MDI. Den psykologiske behandlings

succes er således dokumenteret. Psykologerne blev – som

en del af Fjeldsted og Christensens undersøgelse – i en spørgeskemaundersøgelse

bedt om at kategorisere deres behandlingsform i

forskellige på forhånd navngivne kategorier, som ikke var defineret

ud over ved navngivningen. Det fremgår, at psykologerne angav, at

39,9 % blev behandlet med ’eklektisk’ terapi, 26,3 % blev behandlet

med kognitiv adfærdsterapi, 18,4 % med psykodynamisk terapi og

5,3 % med interpersonel terapi. 9,3 % af de henviste blev behandlet

med anden terapiform. Alligevel fremgår det af Sundhedsstyrelsens

vejledning kun, at man bør benytte kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel

terapi i behandlingen af depressive.

På trods af at der deltog to psykologer i den arbejdsgruppe, der

udarbejdede Sundhedsstyrelsens vejledning, nævnes det ikke i vejledningen,

at andre former for psykoterapi, såsom mentaliseringsbaseret

terapi og psykodynamisk terapi, samt psykoterapeutiske tilgange,

der tager udgangspunkt i den konkrete klients problemer og

benytter relevante metoder fra forskellige terapiformer (af mange

psykologer benævnt som ’eklektisk terapi’) for blot at nævne nogle,

også er virksomme behandlingsformer over for depression. Jeg kan

fx henvise til en artikel i Ugeskrift for læger (Alberdi og Rosenbaum

2010), hvor der er en redegørelse for omfattende forskning, der viser,

at ikke kun KAT og IPT, men også psykodynamisk psykoterapi

er en evidensbaseret og meget virksom psykoterapeutisk behandlingsmetode

over for depression. Mange andre forskningsartikler

om effekten af psykodynamisk terapi har samme konklusion.

Kræv midler – og ekspertise

Det er mildest talt uhensigtsmæssigt, at en utilstrækkelig undersøgelse

og mangelfuld viden om psykologisk behandlings effekt

skal være medbestemmende for befolkningens adgang til psykologisk

behandling af depression.

Man kunne ønske sig, at Psykologforeningen fremover insisterer

på, at der afsættes tilstrækkelige midler til, at der kan foretages

en tilstrækkeligt kvalificeret praksisundersøgelse.

Psykologforeningen bør ligeledes sikre sig, at den gruppe af

universitetspsykologer, som har specialiseret sig i psykoterapiforskning,

og som har et indgående kendskab til psykologiske behandlingsformer,

medinddrages i den fremtidige udforskning på dette

praksisområde, og medinddrages i relevante arbejdsgrupper.

referencer:

Kim Gabriel Hansen, privatpraktiserende psykolog

specialist og supervisor i psykoterapi

Kontakt: kimgh@post.tdcadsl.dk

Alberdi, F. & Rosenbaum, B. (2010) Evidens for psykodynamisk psykoterapi.

Ugeskrift for læger. 172/42.

Cuijpers, P.; Dekker, J.; Nooteboom, A.; Smits, N. & Peen, J. (2007) Sensitivity and

specificity of the Major Depression Inventory in Outpatients. BMC Psychiatry 2007,

7:39.

Fjeldsted, R.; Christensen, K.S. (2011) Evaluering af ordning med psykologbehandling

af personer med let til moderat depression. Aarhus. Forskningsenheden for Almen

praksis, Aarhus Universitet.

Forsell, Y. (2005) The Major Depression Inventory versus Shedules for Clinical

Assessment in Neuropsychiatry in a population sample. Soc Psychiatry Psychiatr

Epidemiol 2005, 40: 209-213.

Olsen L.R.; Mortensen, E.L. & Bech, P. (2007) Prevalence of major depression and

stress indicators in the Danish general population. Acta Psychiatr Scand 2004:

109: 96-103.

Sundhedsstyrelsen (2012) Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 23


› ANMELDELSE

In Treatment

Amerikanske terapisessioner gør sig formidabelt som tv-serie.

Fås som underholdende, men absolut seriøse bokssæt.

S

kuespilleren Tommy Kenter siger i et avisinterview: ”For

mig har det været godt, at jeg på et tidspunkt gik i terapi.

Så er der en chance for, at jeg ikke kommer til at vrisse for

meget på plejehjemmet. Terapi er et håndværk. Det kræver et

professionelt menneske.”

Et indblik i den metier, som psykoterapi er, får man i HBO’s

dvd-serie ”In Treatment” distribueret af Warner Bros. Det er den

bedste tv-serie, jeg har set. Før jeg blev opmærksom på den, ville

jeg have forsvoret, at jeg kunne lokkes til at købe et tv-bokssæt.

Her kommer dog det visuelle medie til sin ret. Tv formår at videreformidle

det udefinerlige, der er på færde mellem terapeut og

klient. Det er mageløst og professionelt.

Mange, især amerikanske film, har som hovedperson en

psykolog. De er dog for det meste actionprægede, med alt hvad

det indebærer af fart og ydre spænding. Filmproducenterne

vælger dog typisk at fokusere på de urealistiske spektakulære

sider – gerne hvor psykopaterne huserer. Her vover så det amerikanske

produktionsselskab HBO at satse på det absolut ”stillestående”

drama i psykologen Paul Westons konsultationslokale

hjemme i privaten. Kun sporadisk får vi et indblik i de ydre omgivelser.

Først den stille forstadsvillavej, hvor Paul bor med sin

kone, og efter separationen udsigten fra lejligheden i Brooklyn

med brownstone-husene.

Paul Weston – spillet af den irsk-amerikanske karakterskuespiller

Gabriel Byrne – er psykolog i dette kammerspil, ligesom

de optrædende klienter forekommer ægte. Små ting i interaktionen

er genkendelige for det trænede øje, selv når psykologen har

lukket døren for den sidste klient og justerer sig til enten en kop

kaffe eller en ny klient. – Dramaseriens traditionelle 40 minutter

lange afsnit er her på overkommelige 25 minutter. Så også her

går produktionsselskabet – der står bag ”The Sopranos” og ”Six

Feet Under” – uden for de trådte stier.

En væsentlig katalysator for den inciterende dialog i hvert

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

eneste møde mellem Dr. Weston og hans søgende klienter er

Rodrigo García Barcha, som er seriens udvikler. Selv om dialogen

opleves som improviseret, siges den at være meget tæt på

den originale hebraiske. I så fald er dialogen, og hele settingen,

med held blevet transformeret til amerikanske forhold. Det er

nemlig den israelske producent Hagai Levi, der er den oprindelige

udvikler af serien ”Be ’Tipul”.

Paul Westons sparringspartner og kollega er Gina (Dianne

Wiest). Her er den eminente psykoterapeut mindre sikker.

Siddende i sofaen over for den kloge og milde Gina forsøger

Paul at komme til rette med nogle af sine egne anfægtelser. Det

bliver også kun til forsøget.

Der er megen smerte mellem mennesker, og selv om det er

forskellige problemstillinger, er der i det subtile spil en underspillet

fremdrift. Hvor klicheerne ellers kunne stå i kø, formår

aktørerne at opløse alt forudsigeligt. Den nonverbale side er

eminent. Hævede øjenbryn, et skævt blik, en pludselig retten sig

i stolen, alt er indordnet en stille progression, som kan strække

sig over adskillige 25-minutters sessioner.

Vi kommer seere med ind i psykologens ”maskinrum”, som

det hedder på nudansk, men i stedet for en oplagt nyfigenhed

lever vi som udenforstående med i det stille drama, der udspiller

sig mellem de to samtalepartnere, session efter session.

Som eneste kliché må siges at være den om psykologen eller

psykiateren, der selv har behov for behandling. Skabelonen bortvejres

dog af de enkeltvis små perler i de 25 minutters samvær

mellem behandler og den, der søger lindring. Alligevel må man

stille spørgsmålet: Hvordan finder man på at lave en serie med

personer, der stort set ikke foretager sig andet end at se hinanden

dybt i øjnene? Svaret giver sig selv efter det første indledende

møde mellem terapeut og klient. Og så er man indfanget!

Kjeld Hesselmann

MaTerialedaTa:

Rodrigo Garcia: ”In Treatment”, HBO. dvd, 2008-2011.

• Sæson 1, del 1+2, 5+4 dvd’er, 645+439 min., 150 +150 kr. • Sæson 2, 7 dvd’er, 869 min., 500 kr.

• Sæson 3, 4 dvd’er, 660 min., 400 kr. Kan fx købes via moviezoo.dk


nyt om annoncer

Fra Psykolog Nyt 8/2012 – det blad, der

har deadline 16. april – overgår tegningen

af Psykolog Nyts betalte annoncer til

mediebureauet DG Media. Med den økonomiske

krise, som har kostet bladet

dyrt, er der brug for en ny type salgsindsats.

DG Media varetager i forvejen annoncesalg

for mange andre fagblade og

har stor ekspertise på området.

I princippet skal annoncører herefter

Psykologer

i medierne

Hvad er dit ansvar, og hvad skal du overveje

og være opmærksom på, når du fx

siger ja til at deltage i et interview? Hvilke

særlige hensyn skal du tage, hvis du udtaler

dig om udsatte grupper?

Med afsæt i De Etiske Principper har

Etiknævnet samlet en række råd og anbefalinger,

du kan have gavn af, hvis du skal

medvirke eller overvejer at medvirke i

medierne. Du kan hente Etiknævnets

anbefalinger ”Børn og Psykologer i medierne”

på www.dp.dk > Publikationer.

dnp

Valg

”De praktiserende psykologer bør anvende

dokumenterede behandlingsformer som

førstevalgsbehandling. Er psykoterapi indiceret,

bør kognitiv adfærdsterapi (KAT)

eller interpersonel terapi være førstevalg.”

Sådan hedder det i Sundhedsstyrelsens ny

retningslinjer med reference til sidste års

evaluering af ordningen med at give

18-37-årige deprimerede tilskud til psykologbehandling.

I Weekendavisen 9. marts 2012 beteg-

ikke længere kontakte Psykolog Nyt, men

i stedet sende annoncebestilling og -materiale

til: epost@dgmedia.dk – og anføre

’Psykolog Nyt’ i emnefeltet. Forespørgsler

kan også skrives ind i mailen, og bed da

om en opringning.

Ændringen gælder kun kommercielle

annoncer og får ikke betydning for annoncer

fra kredse, sektioner og selskaber

under Dansk Psykolog Forening. De små

Hyn, hæn, høn –

› I KORT FORM

Språkrådet – den svenske pendant til Dansk Sprognævn – tygger lige nu på et initiativ

til at stille de to køn ens. Sprogligt. I en ny roman af Åsa Maria Kraft omtales personerne

ikke med pronominet ’han’ eller ’hun’ (’hon’), men med nyskabelsen ’hen’.

Og en kollega går samme vej i en børnebog om en pige, der ønsker sig en hund. ’Hen’

ønsker sig en hund!

I hælene på sprogdebatten har flere meldt sig med initiativer, de har taget i

kønsneutralitetens navn. En gymnasielærer fortæller således til Dagens Nyheter, at

hans (’hens’) børn har måttet skifte børnehave, fordi man i den tidligere institution

brugte ordene ’drenge’ og ’piger’.

I Danmark led i 1970’erne optimistiske forsøg på at indføre det neutrale pronomen

’hæn’ en krank skæbne. Sprogene afspejler ganske vist også kønsrollemønstre, vi

ikke nødvendigvis vil vedkende os, men opfører sig til stadighed politisk ukorrekt.

Og praktisk.

jc

af metoder

ner Dansk Psykolog Forenings formand,

Roal Ulrichsen, de ny retningslinjer som et

skrivebordsarbejde, og han følger i et debatindlæg

23. marts 2012 sine synspunkter op.

Det hedder blandt andet:

”Problemet med denne tilgang er, at

den er for snæver og ikke i tilstrækkelig

grad forholder sig til den virkelighed, som

psykologer arbejder i. (…) Det er veldokumenteret,

at der er positivt udbytte for patienten

af en række veletablerede behand-

rubrikannoncer – fx lokaler, kurser, supervision

– på op til 1/6 side tager

Psykolog Nyts annoncemedarbejder sig

også stadig af. Også de hidtidige ”Møder

& meddelelser” (med gratis omtaler)

fortsætter som hidtil.

På www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ >

’Annoncer’ er tingene forklaret grundigt.

Er du i tvivl, er der hjælp at hente her.

hst & jc

lingsformer for depression, og at det kun i

mindre grad er den specifikke terapeutiske

retning, der har betydning for udbyttet af

behandlingen. Det centrale er psykologens

evne til at tilrettelægge behandlingen, så

den imødekommer patientens behov. At

begrænse brugen af behandlingsformer er

derfor uansvarligt over for patienten og vil

desuden bremse den dynamiske udvikling

af terapiformer og deres effekt.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 25


› INTERVIEW

Hypnosens

D

e deltagende psykologer og læger sad tryllebundne omkring

skæret fra Alladins lampe, som projekterede billedet

af en kvinde, der uden at opleve smerte gik med bare tæer

over glødende kul. Trancetilstanden kan umiddelbart forekomme

magisk, men det var de evidensbaserede fænomener ved hypnose,

der var Alladins hoved tema, da han i februar 2012 holdt kursus hos

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose i København. Undervejs

understregede han vigtigheden af forskningsbaseret integrativ

psykoterapi: ”Alt hvad jeg præsenterer for jer er evidensbaseret!”

Dr. Assen Alladin har over 30 års erfaring med hypnoterapi og

psykoterapi. Han arbejder dels på et stort hospital i det vestlige

Canada, hvor han behandler personer med svære emotionelle og

psykosomatiske forstyrrelser, og dels underviser og forsker han på

University of Calgary Medical School.

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Den canadiske psykolog og forsker, Dr. Assen

Alladin, besøgte i sidste måned Danmark.

I forbindelse med et kursus blev han interviewet

om hypnose og integrativ psykoterapi.

bidrag i integrativ psykoterapi

I 2007 gennemførte han et internationalt anerkendt forskningsprojekt,

hvor han sammenlignede kognitiv terapi med kognitiv

hypnoterapi i forhold til kronisk deprimerede patienter. Han fandt

et signifikant bedre behandlingsresultat for den gruppe patienter,

hvor den kognitive terapi blev suppleret med hypnoterapeutiske

metoder. Snart kan vi se frem til en bog om angstbehandling, hvor

han også lægger vægt på at inddrage psykodynamisk inspiration i

den integrative psykoterapi.

Forskning er vigtig

I forbindelse med Alladins danmarksbesøg interviewede vi ham.

Først spurgte vi nysgerrigt til hans baggrund.

- Jeg kalder mig selv klinisk psykolog og udfører forskellige typer

terapi i forhold til komplicerede problemer. Mit mål er at in


tegrere forskellige teknikker, men på en systematisk, evidensbaseret

måde, ikke en idiosynkratisk.

- Oprindelig er jeg fra Mauritius, hvor folk ved religiøse lejligheder

går på ild og piercer sig uden at føle smerte – der løber ikke

blod, og sårene heler hurtigt efterfølgende. Som barn blev jeg fascineret

af disse fænomener og tænkte, at dette var meget kraftfuldt.

Hvis man kunne forstå denne proces og benytte den, så kunne

man bidrage med meget til den medicinske videnskab i form

af heling og kontrol af smerte. Jeg overvejede så mulighederne for

at studere dette. Jeg læste psykologi ved University of London i

1974 og blev der medlem af British Society of Experimental and

Clinical Hypnosis. Jeg blev særligt interesseret i hypnose, da det

gik op for mig, at det bidrager med et paradigme til at undersøge

disse fænomener.

Du understreger ofte vigtigheden af forskning. Hvorfor er det så

vigtigt for praktiske klinikere?

- Den mest effektive psykoterapi, vi har lige nu, er kognitiv adfærdsterapi.

KAT er baseret på forskning, og de teknikker, vi bruger,

er forskningsbaserede. Hvis kognitiv terapi er evidensbaseret

og effektiv, hvorfor skal man så bruge hypnose? Hvis man imidlertid

kan bevise at effekten af KAT forøges, når man inddrager

hypnose, så har man et videnskabeligt rationale for at bruge hypnose.

Så det er det, vi bør gøre.

- Hypnoterapi har imidlertid to store begrænsninger, som gør,

at den ikke kan blive en hovedretning inden for psykoterapi: Den

giver hverken en teori om adfærdsændringer eller om psykopatologi.

Hypnoterapi har hverken den baggrundsteori eller det fundament,

som KAT har. Den eneste måde, man kan gøre hypnoterapi

evidensbaseret på, er ved at bruge den som en udvidelse af

KAT. Men for at kunne gøre det, skal man kunne bevise en forbedret

effekt af KAT, hvis der tilføjes hypnoterapi. Det har vi allerede

gjort, men der skal selvfølgelig yderligere forskning til. Derigennem

kan man stole på hypnoterapi som en behandlingsmulighed,

der bidrager med noget ekstra i forhold til KAT alene.

- Klinikere ved allerede, at inddragelse af hypnoterapeutiske metoder

i terapi bidrager med noget ekstra. Derudover nyder patienter

FOTOS: PRIVATFOTOS & COLOURBOX

hypnoterapi, fordi metoden giver en behagelig oplevelse og er eksperimenterende.

Dette gælder for eksempel ved behandling af patienter

med PTSD. Her vil brugen af hypnoterapi fokusere på selv-beroligelse

og selv-lindring frem for reduktion af symptomer. Man fokuserer

på at få patienten til at føle sig tryg og godt tilpas, og det baner så vejen

for fremtidigt arbejde. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre

teknikker, som skaber denne selv-beroligelse og selv-lindring så

effektivt som hypnoterapi. Man kan selvfølgelig benytte afslapning,

men det kræver oplæring over flere gange, hvorimod hypnoterapi kan

benyttes fra første session. Dertil kommer muligheden for at give dem

en cd med hjem, som kan befordre selvhypnose.

Assen Alladin beretter, at han arbejder på et projekt, hvor han

integrerer psykodynamisk terapi med kognitiv hypnoterapi med

særligt fokus på at få adgang til og behandle tidligere sår. Det er

en forholdsvis ny tilgang, idet man først kombinerede KAT med

hypnoterapi og nu forsøger at finde kombinationer med henblik

på at helbrede ”det sårede selv”.

- Jeg har erfaret, at der er en bro mellem folks symptomer og

tidligere sårede følelser eller traumatiske oplevelser, fortæller Alladin.

Der er altså brug for et redskab til at kunne forstå og udforske

disse tidligere følelser. Hvis ikke man tager fat på det underliggende

problem og adresserer det ”sårede selv”, adresserer man i

realiteten ikke den overvældende følelse, personen oplever. Personen

kan ikke fokusere på de strategier, terapeuten foreslår dem,

fordi de befinder sig i en trancelignende tilstand. De befinder sig

så at sige i fortiden og reagerer på de ”tidligere sår”. De er så involverede

i deres følelser, at de ikke kan regulere dem. De befinder

sig i en tilstand, man kan betegne ”negativ selvhypnose”. For at en

person skal kunne løse sit problem, skal han kunne bevæge sig væk

fra den fastlåste tilstand og indtage en kreativ metaposition sammen

med behandleren i en tryg trancetilstand.

Evidens og kreativitet

Kognitiv adfærdsterapi er meget populært. I de senere år særligt

den 3. bølge med mindfulness og ACT. Hvad er Alladins bud på

fordelene ved at integrere hypnose med den kognitive terapi?

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 27


Hertil siger han, at hypnosens væsentligste bidrag er at supplere

med oplevelser. Man kan betragte symptomer som fænomenologiske

oplevelser, og det samme gælder hypnose. Hvis folk har symptomer

eller problemer, ser de ikke, at de har et problem. For dem er

det en realitet, en virkelighed. Hypnose er så en modalitet, der hjælper

dem til at indse, de- og nykonstruere denne realitet. Igennem

hypnose konstruerer man således en alternativ, mere adaptiv virkelighed.

Det er unikt for hypnose at kunne bidrage med denne stærke

oplevelseskvalitet, hvorved det der foregår, fremstår mere betydningsfuldt,

intenst og meningsbærende for patienten.

I Danmark beskæftiger flere behandlere sig med mindfulness end

med hypnose. Hvad mener du hypnose tilføjer, som mindfulness ikke

gør?

- Jeg ser en parallel mellem mindfulness og hypnose. Ved mindfulness

er det primære fokus at dissociere. Altså at distancere sig

fra en association. Ved hypnose løsriver man sig ved at associere

– gennem en mere produktiv association. Fx ved en fremadrettet

forestilling. Hvis nogen er deprimerede, vil man beskytte dem mod

deres syn på fremtiden ved at skabe en følelse, eller tydelig oplevelse

af, hvordan fremtiden kunne være uden depression. I stedet

for at fokusere på nuet, som man gør ved mindfulness, så er man

fokuseret på fremtiden. Selv om man fokuserer på fremtiden i hypnose,

så skaber man en behagelig følelse, som man så kan gøre

brug af i nuet. Herigennem bliver man også mere til stede i nuet.

En tydelig, behagelig fremadrettet forestilling kan ændre følelsen

af ensomhed og håbløshed. Herved skaber man en tiltro til egen

virkeevne. Dette vil opmuntre patienterne til at komme tilbage til

denne følelse og dermed øge deres motivation for forandring.

Der lader til at være en del fordomme om hypnose, at der eksisterer

et uvidenskabeligt billede af hypnose. Hvad kan vi gøre ved

denne skepsis?

- Adskillige ting. Man kan i mødet med patienten identificere,

hvilke misforståelser de har om hypnose, og derefter afklare disse,

før man går i gang med selve terapien.

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

- Det andet, man kan gøre, er via offentlige udgivelser, forskning

og studier at understrege, hvad hypnose særligt har at bidrage

med, og også tydeliggøre hvad hypnose ikke kan. Man skal ikke

påstå, at hypnose kan kurere alt, som man i sin tid gjorde med NLP.

Den slags overdrivelser skaber selvfølgelig berettiget mistillid.

Hvordan kan man kombinere det kreative og det videnskabelige?

- Mange af de lidelser, vi arbejder med, er komplekse, som fx

depression. Nogle gange er selv evidensbaserede teknikker utilstrækkelige

til at hjælpe patienten. I sådanne situationer kan man

ikke blot sætte sin lid til, hvad videnskaben siger generelt, man er

nødt til at være kreativ i arbejdet med den individuelle patient. Patienten

stoler på, at du kan komme dybere ned og finde ud af, hvad

netop vedkommenes eget, individuelle problem består i. .

- Psykodynamisk teori har i mange år lagt vægt på ”de tidlige

sår”, og vi har efterhånden fundet ud af, at sådanne sår findes, og

spiller en vedligeholdende rolle for lidelsen. KAT giver ikke personen

redskaber til at komme til selve såret, men primært redskaber

til at cope med det. Selv om KAT er evidensbaseret, er man

således nødt til at være kreativ for at undersøge og behandle den

enkeltes ”sår” og for dermed at kunne være progressiv og effektiv.

Budskabet om hypnosens effekter

Der er forskning, som peger på effekten af placebo i terapi. Kan hypnose

bruges ligeså, til at forstærke effekten af den terapeutiske behandling

man giver?

- Vi ved at hypnose giver en stærk placebo. Når folk tror på

hypnose, vil de kunne opleve fænomener, de ikke kan i almindelig

bevidsthedstilstand. Dette ses blandt andet hos beboerne på

Mauritius, når de går på ild. Forklaringen i min kultur på dette er

religion. Mauritierne tror stærkt på, at deres guder og engle beskytter

dem, og oplever derfor ikke smerte under ritualerne. Dette

illustrerer styrken af at tro på noget. Hvis man altså kan demonstrere

for folk, hvilke effekter man kan opnå igennem hypnose og


overbevise dem om denne, også selv om det er mindre dramatiske

demonstrationer som fx øjen- og kropskatalepsi, ja så kan man

også opnå sådanne placebolignende effekter i behandlingen.

- Man kan således kalde hypnose en ikke-vildledende placebo.

Man vildleder ikke folk og bilder dem ind, at man giver dem en

rigtig medicin. Man giver dem hypnose, og det virker. Som terapeuter

bør vi lære mere om, hvordan vi kan videregive budskabet

om hypnosens effekter til vores patienter og på den måde uddanne

vores patienter. Jeg understreger derfor altid, at patienten skal

opleve, at de er under hypnose, da placeboeffekten ellers ødelægges.

Hvis de blot ser det som en afslapning, så virker det ikke. En

måde at overbevise dem er via demonstrationer, såsom katalepsi.

Nogle mennesker er meget hypnotisérbare, mens andre ikke

er det. Vi vil gerne høre Assen Alladins bud på, hvem der kan få

gavn af hypnose. Han henviser til, at der er forskellige niveauer af

hypnose. Hvilket niveau, der er mest hensigtsmæssigt, afgøres af,

hvad og hvem man skal behandle.

- For eksempel ved afslapningstræning er det ikke nødvendigt

at komme i en dyb trance for at få gavn af det. Ved behandling af

angst kan man benytte sig af dette. Hvis man fornemmer, at patienten

er tryg ved hypnosen og er modtagelig for den, kan man

gå dybere ned. Altså med andre ord gøre den hypnotiske oplevelse

mere meningsfuld og mere kraftig. Dette kan fx ske ved at tilføje

øjen- og kropskatalepsi. For at gøre dette skal man dog være

sikker på, at patienten er modtagelig. Der er med andre ord ofte

mulighed for progression eller fordybelse af trancen efter behov.

- Ses der stadig ikke forbedring hos patienten med simple teknikker,

og er vedkommende modtagelig for behandlingen, vil det

ofte være hensigtsmæssigt med mere undersøgende hypnoteraputisk

arbejde med henblik på at forstå den implicitte betydning bag

angsten. Har patienten eksempelvis nogle sår fra fortiden, som

forværrer angsten? Hvis det er tilfældet, kan hypnose bruges på et

dybere niveau og hjælpe til at hele selve såret. Disse underlæggende

sår kan altså opdages under hypnose og kan behandles hermed.

Klinikere ved allerede, at inddragelse af

hypnoterapeutiske metoder i terapi bidrager

med noget ekstra. Derudover nyder patienter

hypnoterapi, fordi metoden giver en behagelig

oplevelse og er eksperimenterende

Men man kan også bruge den dybe hypnose til at identificere sårene

og derefter behandle med andre teknikker som fx KAT eller

gestaltteknikkens ”tomme stol”.

Er der et etisk problem ved hypnoterapi? Er patienterne i stand

til at forsvare sig selv overfor overskridelser af deres grænser?

- En sådan opfattelse er baseret på en misforståelse om hypnose,

der stammer fra Freud. Der er to forklaringer på, at Freud

gik bort fra hypnose. Den ene er, at han prøvede at hypnotisere

patienter flere gange uden succes. Måske var han en dårlig hypnoterapeut,

eller måske var patienterne ikke hypnotisérbare. Freud

mente også, at hvis man hypnotiserede folk, særligt kvindelige patienter,

ville de blive styret af deres id og dermed blive sårbare og

forført, idet egoet ikke var til stede til at undertrykke lyster. Vi ved

i dag, at en sådan situation kan opstå under enhver form for psykoterapi,

idet der vises terapeuten en meget stor tillid og åbenhed,

og at det dermed primært er terapeutens ansvar, at grænserne ikke

overskrides. Hvis patienter forføres har det altså ikke så meget med

metoden som med terapeuten at gøre, fastslår Assen Alladin.

Lone Kærvang og Erik Traun, psykologer

Center for Kognitiv Hypnoterapi, Aarhus

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 29


› MØDER & MEDDELELSER

Kredse

Kreds København-Frederiksberg

› Årsmøde

Der indkaldes til ordinært årsmøde (generalforsamling)

fredag den 25. maj 2012

kl. 16.00 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø. Dagsorden

i henhold til vedtægterne. Styrelsen

er villig til genvalg.

Arno Norske

selsKaber

Dansk Retspsykologisk Selskab

› Generalforsamling

Tirsdag 15. maj 2012 kl. 12.15-17 holdes

selskabsmøde og generalforsamling i

Dansk Retspsykologisk Selskab i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø. Dagens faglige tema er

’Psykopatologi og tilregnelighed’.

Invitation er udsendt pr. mail til selskabets

medlemmer. Arrangementet er

gratis, dog er tilmelding nødvendig af

hensyn til forplejning.

Find information om dette møde på

www.retspsykologi.dk. Tilmelding senest

18. april 2012.

Styrelsen DRS/Liselotte Pedersen

Dansk Psykodrama Selskab

› Den store brainstorm

Selskabet indbyder den 10. maj 2012

kl. 17.30-20.45 til brainstorm om vores

fremtidige aktiviteter. Vi vil gerne høre

dine ideer til at anvende psykodrama i

arbejdet med klienter, og hvilke ønsker

du har til kommende aktiviteter i Selskabet.

Kom og vær med til at bringe psykodrama

videre.

Styrelsens oplæg til stormen er: 1)

Skal vi starte en lille videreuddannelse for

psykologer, så flere kan tage psykodramametoder

ind i det daglige kliniske arbejde

med eller i supervisionsopgaver. 2) Skal vi

fortsætte vores store spektakulære 2-3-dages

workshops med psykodramaledere fra

udlandet. 3) Hvilke psykodramatikere kan

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

vi trække på i Danmark til fyraftensworkshops/videreuddannelse

i Dansk Psykolog

Forening. 4) Hvordan skal vi fejre, at vi

næste år, i 2013, har eksisteret i 15 år.

Vi sørger for kaffe, te, vand, frugt og

en enkelt megasandwich. Tilmelding til

michael@borremose.com skal ske inden

den 1. maj 2012.

Michael Borremose

Psykologisk Selskab for

Forskningsmetodologi

› Foredrag: ’Den digitale dagbog – redskab

til forskning i eget hverdagsliv’

Tilkomsten af digitale medier og digitalisering

af alle offentlige tjenester, mail og

internet har ændret vores livsverden afgørende.

Udviklingen gør det muligt at

indsamle detaljerede data om den enkelte

borgers livsforløb. Samtidig får spørgsmålet

om borgerens dokumentationsmagt

vital betydning.

Med udgangspunkt i sit mangeårige

arbejde med eksperimentalhjem og kvalitative

forskningsmetoder på Institut for

Psykologi har Kresten Bjerg udviklet et

computerprogram, som giver borgere

mulighed for at anskue og dokumentere

deres eget hverdagsliv i en personlig digital

dagbog. Programmet indeholder en

række innovationer, herunder en omfattende

samling pictogrammer, der koder

for forskellige begivenheder og oplevelser

i hverdagslivet, og som kan anvendes til

en slags stenografi ind i dagbogsteksten.

I dette oplæg vil Kresten Bjerg demonstrere

programmet, diskutere filosofien

bag programmet samt dets forskellige

anvendelsesmuligheder.

Tid og sted: Torsdag 19. april 2012 kl.

19.30-22, Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø. Læs

mere på www.forskningsmetode.dk.

Anders Bech Christiansen

Øvrige

› Erfa-gruppe for ydernummerpsykologer

Erfa-gruppe for ydernummerpsykologer

opstartes i København. For interesserede,

kontakt mig på info@psykolog-ea.dk,

telefon 26 36 03 77.

Elin Andersen

seniortræF

› Bøger, vi skrev –

– og dem, vi ikke fik skrevet!

Seniortræf byder velkommen til

det andet af forårets tre arrangementer.

Vi mødes lørdag 21. april

2012 kl. 10.30 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø.

I oktober 2008 var samme

emne på dagsordenen, og mødet

dengang forløb så godt, at det er

værd at gentage.

Alle er meget velkomne –

både de, der har skrevet bøger, de

der er i gang hermed, og de der vil

inspirere og/eller inspireres.

Vi opfordrer deltagere, der har

skrevet bøger, til at møde op hermed.

Andre har måske ideer eller

planer om udgivelser, som ligeledes

vil være interessante at drøfte

med andre.

Af hensyn til oplysning om

dørkode og bestilling af smørrebrød

skal tilmelding ske til Heidi

Strehmel, Dansk Psykolog Forening,

telefon 35 26 99 55. Sidste

frist for tilmelding er onsdag den

18. april 2012.

Nina Koeller &

Anne O. Wilhelm-Hansen


› MINDEORD

Bente Blicher død

Chefpsykolog Bente Blicher er død. Det

kom så hurtigt og uventet, selv om hun var

fyldt 80 år.

Bente har været en faglig mor for mange.

Jeg mødte hende første gang på Børnepsykiatrisk

afd. i Hillerød i sommeren

1980. Hun havde vel altid interesseret sig

for børn og familiers trivsel, og hvordan vi

som psykologer kunne hjælpe til større

trivsel i familien. Men jeg tror, hun fandt

sin personlige faglige stil efter måneders

ophold hos Salvador Minuchin i Philadelphia

Child Guidance Clinic.

Hun beskrev levende tiden derovre.

Hvordan hun stod bag one-way-spejlet og

i begyndelsen ikke syntes, hun kunne

noget som helst. Men hun havde om nogen

sans for relationer og samspil, og da

hun kom hjem, begyndte en meget lærerig

tid for os, der var ansat på afdelingen. Vi

havde temadage og litteraturmøder, vi

lærte at tænke systemisk og arbejde med

den strukturelle metode, der netop er så

velegnet til børn og unge i belastede familier.

Bente stod for undervisning og rollespil

i afdelingen for alle faggrupper. Vi

optog vores samtaler på video og fik supervision.

Vi fik etableret one-way-spejl,

og Bente stod bag og superviserede direkte

vores arbejde med familierne.

Vi er mange fra dengang, der taler om

”guldtiden”, fordi der var så utrolig meget

faglig udvikling og engagement og fællesskab.

Der er mange familier i Danmark,

der altid vil huske mødet med Bente som

det, der fik deres familie til at trives.

Bente uddannede sig videre i Rom hos

Maurizio Andolfi ved adskillige ”Practicum”,

hvor hun mødte familieterapeuter

fra hele verden. Da hun senere etablerede

sin egen treårige uddannelse i familieterapi,

var hun arrangør af kurser og workshop

her i Danmark.

Bente formåede med sit store faglige

engagement og sin positive livsholdning at

sprede stor glæde omkring sig. De sidste år

blev hendes hukommelse lidt svækket.

Men hun var fortsat så glad for livet, for

kontakten med gamle kolleger. Det var

måske nådigt for Bente selv, at hun forlod

os nu – men for os der er tilbage, har hun

efterladt et stort og varmt savn.

GOLF for psykologer

Så er der igen drive i psykologerne!

Vi indbyder til ”Det uofficielle Dm i golf for psykologer 2012”.

Mesterskabet holdes:

Lørdag 18. august 2012 kl. 10. Første starttid kl. 11.

Odense Golfklub, Hollufgård

Hestehaven 200, 5220 Odense SØ

Se: www.odensegolfklub.dk

Aase Hill-Madsen

Det kollegiale samvær vil fortsat være i højsædet, og i år vil vi igen kæmpe om

såvel brutto- som netto-DM.

Deltagelse: Kræver medlemskab af Dansk Psykolog Forening og DGU med et

max.-handikap på 46.

Pris: 600 kr. som dækker greenfee, startpakke, præmier, forplejning før og efter

turneringen.

Tilmelding: Senest 15. juni til beritzankel@youmail.dk. Betalingsoplysninger

tilsendes ved tilmelding. Oplys navn, adresse, tlf., e-mail, hjemklub, DGU-nr.

og handicap. Efter tilmeldingen udsendes yderligere oplysninger om dagen.

bz

PRIVATFOTO

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 31


› DANSK RUBRIKANNONCER

PSYKOLOG FORENINGS KURSER

Kurser med ledige

pladser!

› 3.15. Familieterapi: teori og

intervention, I

Tid og varighed

mandag 23. april - tirsdag 24. april

2012.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Underviser

Eva Søndergaard, cand.psych., specialist

og supervisor i klinisk børnepsykologi

og psykoterapi samt godkendt

supervisor i pædagogisk psykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk

psykologi: 3.15., 12 timer.

Kursusnr.: 120315.

› 3.5. Angst og depression

Tid og varighed

Torsdag 26. april – fredag 27. april

2012.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

4.030,- ekskl. moms.

oM KurSerne

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2012” udsendt

med Psykolog Nyt 20/2011. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger,

idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. Tilmelding til kurserne

forgår lettest ved at logge ind via ”mit DP”.

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Undervisere

Krista Nielsen Straarup, cand.psych.,

klinisk psykolog, specialist og supervisor

i psykoterapi.

Louise Meldgaard Bruun, cand.psych.,

specialist i psykopatologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk

børnepsykologi, psykopatologi,

psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.5., 12 timer.

Kursusnr.: 120305

› 5.4. Valg af

interventionsformer

Tid og varighed

mandag 7. maj – tirsdag 8. maj 2012.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

26. marts 2012.

Underviser

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d.,

specialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordning

Børnemodulet – fælles for alle specialistuddannelserne

på børneområdet:

5.4., 12 timer.

Kursusnr.: 120504.

› 3.12. Neurokemi

Tid og varighed

mandag 14. maj – tirsdag 15. maj

2012.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Underviser

Carsten Bjarkam, lektor, ph.d., læge,

cand.mag.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

klinisk neuropsykologi, psykopatologi

og pædagogisk psykologi: 3.12., 12 timer.

Kursusnr.: 120312.

› 3.10. Psykofarmakologi,

børn og unge

Tid og varighed

mandag 21. maj – tirsdag 22. maj

2012.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.725,- ekskl. moms.

Underviser

Torben Isager, overlæge, Børne- og

ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup.

Klinisk lektor, Københavns Universitet.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.10., 12 timer.

Kursusnr.: 120310.


Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer

22. og 23. oktober 2012, 28. og 29. januar

2013 & 18. og 19. marts 2013

Udredning og behandling på

psykodynamisk grundlag

- Operationaliseret Psykodynamisk Diagnose

(OPD-2)

v. prof. dr.med. Manfred Cierpka

OPD-2 er et interviewbaseret instrument, som kursusdeltagerne får

et dybere kendskab til gennem dette enestående kursus fordelt på

3 x 2 dage. Det vil give kursusdeltagerne kliniske og forskningsegnede

redskaber til systematisk, reliabel og valideret udredning af

personligheden samt formulering af terapeutiske fokusområder og

interventioner.

OPD-2 består af 5 akser, som gør det muligt nuanceret at beskrive

klientens personlighedsstruktur, indre konflikter og interpersonelle

mønstre og relationen mellem disse. OPD-2 er komplementær til

ICD og DSM og på forkant med den dimensionelle tilgang og operationaliseringen

af akse II i DSM V. OPD-2 er i lighed med den kognitive

tradition baseret på princippet om, at der skal være en overensstemmelse

mellem udredning og begrebsliggørelse af problem,

intervention over for problemet og måling af, hvorvidt interventionen

har haft en effekt på problemet.

Kurset henvender sig til psykologer og psykiatere inden for forskellige

behandlingstraditioner. OPD-2 bygger videre på Kernbergs

strukturelle interview, men strukturdimensionen er mere eksplicit

operationaliseret, og den inddrager samtidig den moderne interpersonelle

relationsteori.

Manfred Cierpka, Institut für Psychosomatische Kooperationsforschung

und Familietherapie, Universitetsklinikken i Heidelberg

står i spidsen for udviklingen af OPD. Han har udgivet en lang række

videnskabelige artikler og er ansat som professor på universitetet

i Heidelberg. Han har undervist i OPD over hele verden og taler

et glimrende engelsk.

Undervisningen består af oplæg fra underviseren og deltagernes

ratings af videofilm af diagnostiske interviews. Max 24 deltagere.

Tid og sted:

Mandag 22. og tirsdag 23. oktober 2012; mandag 28. og tirsdag 29.

januar 2013; mandag 18. og tirsdag 19. marts 2013. Alle dage fra kl.

9.00- ca. 18.00. Morgenkaffe vil være ½ time før kursusstart.

Konferencelokale på vandrerhjemmet i Risskov, Aarhus, Marienlundsvej

10, 8240 Risskov.

Se nærmere på www.aarhus-danhostel.dk.

Deltagergebyr:

Inkl. moms, OPD-2 manual, morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe

alle dage: 6800 kr. for medlemmer af DPSP og 7500 kr. for andre

akademikere.

Bindende tilmelding: Senest 18. juni 2012 via www.dpsp.dk.

Meritering:

Kurset søges godkendt til 12.4.4.2.1 Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik

med 30 timer; 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme

med 6 timer; 13.4.4.2.1 Diagnostik og psykopatologi med 36 timer.

Arrangører:

DPSP, Aarhus v/Ole Karkov Østergård (olekarkov@gmail.com).

Tlf. 20 62 56 54.

Børne- og Familiepsykologisk Selskab

› RUBRIKANNONCER

2-dages kursus om unge

i forskning og praksis

Børne- og Familiepsykologisk Selskab har fornøjelsen at kunne

invitere til et 2-dages kursus om unge 11. og 12. juni 2012, begge

dage kl. 9.00-16.00.

Kursusdag I:

Viden og råd om unges trivsel og mistrivsel

Den første dag vil blive afholdt af Jens Christian Nielsen, ph.d.,

lektor og forskningsprogramleder af Center for Ungdomsforskning

på Aarhus Universitet. Jens Christian Nielsen vil ud fra empirisk

og teoretisk viden om ungdomslivets udfordringer og unges

udvikling sætte lys på unges trivsel og mistrivsel. Med baggrund i

sin forskning vil han give oplæg og lægge op til dialog om udfordringer

og muligheder i det moderne ungdomsliv.

Kursusdag II:

Psykoterapi med unge

Den anden dag vil blive afholdt af Kenn Scheibel, psykolog, specialist

i psykoterapi og klinisk supervisor. Kenn Scheibel er ansat i

Frederiksberg Familierågivning og har sin egen praksis

www.ungdomspsykolog.dk. Han vil − med afsæt i kursusdag I −

gennemgå en række af de afgørende forhold, der bør medinddrages

i forhold til terapeutisk praksis med unge. Desuden vil han

belyse en række konstruktive tilgange/færdigheder i psykoterapeutisk

praksis med unge. Undervisningen vil være en vekselvirkning

imellem oplæg, der præsenterer faglig viden og eksempler

på konkret psykoterapeutisk praksis ud fra cases og videodemonstrationer.

Pris inkl. moms: 1.650 kr. for selskabets medlemmer og 1900 kr.

inkl. moms for andre.

Tilmelding sker ved at sende en mail til Susanne Landorph

(slandorph@gmail.com) med oplysning om DP medlemsnummer,

mailadresse og tlf.nr. og samtidigt indbetale kursusafgift til

reg.nr 0400 konto nr. 4012580946 i Lån & Spar Bank.

Tilmeldingsfrist er 1. juni 2012. Der er plads til 40 deltagere.

Der vil være kaffe, te, vand og frugt samt sandwichs til frokost og

lidt sødt over frokost. Der vil ikke være morgenmad.

Nærmere kursusbeskrivelse kan læses på selskabets hjemmeside

via. www.dp.dk.

Kurset er godkendt til 12 timer under psykoterapeutiske metoder

6.4.4.2.3.

Lokaler til leje ved Rådhuspladsen

To lokaler – et på 11 m 2 og et på 13 m 2 – er til leje i psykologklinik

på Vestergade i København

Huslejen er 4.400 kr. pr. måned for lokalet på 11 m 2, der udlejes på fuld tid.

For lokalet på 13 m 2, der udlejes tirsdag, onsdag og torsdag, er huslejen

3.120 kr. pr. måned. I lejen er inkluderet el og varme, rengøring samt adgang

til venterum, køkken/møderum og toiletter.

Sekretærbetjening, møbler og telefon kan indgå efter nærmere aftale.

Henvendelse:

Tlf.: 3314 2133 eller e-mail: pc@psykologisk-center.dk

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

Organisationspsykologisk Selskab OSiDP

OSiDP inviterer til møde

i EksperimentOriet!

Vi er i OSiDP stolte af at kunne præsentere vores nyeste tiltag:

EksprimenOriet, der er et forsøg på at skabe nye rammer, hvor organisationspsykologer

kan mødes.

Formålet med EksperimentOriet er at skabe et fagligt forum for

organisationspsykologer, hvor der både er plads til faglighed,

netværk, feedback og sparring på metoder og opgaver, samt mulighed

for udvikling og almindelig morskab. Aftenen kommer til

at bestå af faglig debat, videndeling og diskussion i mindre grupper.

Det næste af disse møder bliver afholdt klokken 19-22 den

10. maj 2012 i Dansk Psykolog Forenings lokaler på Stockholmsgade

27, 2100 København Ø, hvor aftenens tema vil være:

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

”Anerkendelse og

konfrontation”

Kom og del dine erfaringer omkring dette eller lyt til, hvad andre

har at sige. Om dit fokus er på værktøjer, metoder, resultater eller

om du bare har lyst til sparring eller inspiration, er ikke vigtigst. Vi

glæder os til at se dig og få din opbakning og hjælp til at gentage

EksperimentOriets succes fra sidst!

Arrangementet er gratis. Dog bedes du medbringe frugt eller

sødt til to personer.

Kunne du tænke dig at deltage så send en mail med dit navn til:

Thomaskoopmann@live.dk

Vurdering af voldsrisiko

Mvh.

OSiDP

2-dages workshop i den strukturerede kliniske vurderingsmetode HCR-20

Formål:

Træning i anvendelse af HCR-20, herunder opstilling af risikoscenarier,

risikoformulering og risikohåndteringsplaner. Der vil også være introduktion til

den kommende opdatering af HCR-20 (HCR:V3).

Målgruppe: Psykologer og læger, som arbejder med patient/

klientgrupper med antisocial/voldelig adfærd.

Pris: 2.900 inkl. forplejning og HCR-20 manual.

Tid og sted: 20.-21. juni 2012, Dansk Psykolog Forening, København.

Begge dage kl. 9.00-16.00.

Tilmelding: Senest d. 20. maj 2012 til Susanne Bengtson:

susanne.bengtson@ps.rm.dk. Min. 15 deltagere.

Undervisere: Liselotte Pedersen, cand.psych., ph.d., og Susanne

Bengtson, cand.psych., ph.d.

Yderligere oplysninger:

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Susanne Bengtson: susanne.bengtson@ps.rm.dk, tlf. 78 47 26 72

VOKSENMODULET

SPECIALISTUDDANNELSEN

EFTERÅR 2012 / FORÅR 2013

Mulighedernes Hus og Psykologhuset Odense udbyder i

efteråret 2012 / foråret 2013 voksenmodulet på specialistuddannelsen.

Kursusrækken omfatter:

• Assesment (10.2) 24 t.

• Differentialdiagnostik (10.3) 24 t.

• Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori (10.4) 18 t.

• Valg af interventionsformer (10.5) 12 t.

• Lovgivning og etik inden for voksenområdet(10.6) 12 t.

Nærmere kursusplan følger, men vi forventer start ultimo

august 2012.

Vi har i valg af undervisere lagt vægt på høj faglighed samt

evnen til at involvere deltagere i forløbet.

Pris: 22.500 kr. pr. deltager. Beløbet omfatter undervisning,

forplejning samt kursusmateriale.

For tilmelding eller yderligere information:

kontakt vores sekretariat på 6611 1312 eller kursuskoordinator

på sll@psykologhus.dk.

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

ISTDP

Jon Frederickson og ISTDP Institute har startet en træneruddannelse i

Skandinavien. Som resultat heraf udbydes:

5 dages Introduktionskurser i Østjylland med fokus på;

∗ at udvikle et effektivt fokus for terapien

∗ at vurdere og regulere angst

∗ at identificere og adressere uhensigtsmæssige forsvar

∗ at opbygge en terapeutisk alliance

Foruden gennemgang af teori vil kurserne indeholde mange øvelser og

rollespil mhp. at træne deltagernes terapeutiske færdigheder.

Holdstørrelse max. 8

Færdighederne fra kurset kan umiddelbart bruges som inspiration og vitalisering

af eget terapeutisk arbejde, og er samtidig forudsætning for at søge

optagelse i 3-årig coregruppe mhp. at blive egentlig ISTDP terapeut.

Pris: 1500 kr. pr. dag - i alt 7500 kr.

Kurser i Hammel:

4., 5. og 6. juni 2012 + 22. og 23. august 2012.

Undervisere: Vesla Birkbak og Bjarne Thannel, begge privatpraktiserende

psykologer og specialister i Psykoterapi.

10.,11. og 12. september 2012 + 2. og 3. oktober 2012.

Underviser: Vesla Birkbak.

Kursus i Århus:

16/8, 30/8, 13/9, 27/9 og 11/10 2012.

Underviser: Bjarne Thannel.

Yderligere oplysninger på:

www.vesla-birkbak.dk og www.thannel.dk


Kreds Sønderjylland

indbyder til kursus…

SUNDE BØRNS PROBLEMER

Tid: Onsdag 30. maj 2012 kl. 15.00-19.00.

Sted: Borgerhuset, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev.

Pris: 575 kr. + moms (inkl. kaffe og en sandwich).

Deltagere: Psykologer i Sønderjyllandskredsen. Andre psykologer

er også velkomne i det omfang, pladsen tillader det.

Underviser: Lars Rasborg, cand.psych., specialist i klinisk børnepsykologi,

praktiserende psykolog. Se www.lrpsykolog.dk.

PROGRAM

Præsentation af et koncept for psykologisk vejledning af forældre,

pædagoger og lærere i, hvordan de kan afhjælpe afgrænsede

psykosociale problemer hos børn og unge. Konceptet kan

desuden anvendes, når man ønsker af afklare eventuelle psykosociale

grunde til adfærdstræk, som ellers kan give anledning til

mistanke om f.eks. ADHD, Aspergers syndrom eller OCD – og når

man vil forsøge at afhjælpe problemerne ad psykosocial vej

(eventuelt i kombination med medicinsk behandling). Endelig

kan konceptet anvendes i hjælpen til adopterede børn, der har

manglet omsorg før adoptionen.

Metoderne spejling og jeg-støtte står centralt i konceptet. De er

velkendte, om end uden navn, i den almindelige omsorg for

spæd- og småbørn, men har ellers været reserveret til miljøterapeutisk

behandling af svært belastede børn og unge.

Konceptet kan anvendes, hvor forældre kan tilbydes kortere psykologiske

rådgivningsforløb, f.eks. i privat psykologisk praksis og i

kommunal rådgivning, og hvor pædagoger, lærere m.fl. tilbydes

undervisning eller supervision.

Oplæg veksler med dialog om konceptets muligheder. Deltagerne

inviteres til at bidrage med deres spørgsmål, erfaringer og indfaldsvinkler

vedr. børns problemer.

Kurset bygger på Lars Rasborgs bog ”Sunde børns problemer”

(Akademisk Forlag, 2009) og på artiklen ”Børn i et løbsk samfund”

(Psykolog Nyt, nr. 10/2011).

(Lars Rasborgs bog, ”Miljøterapi med børn og unge” (2. udg., Akademisk

Forlag, 2007) er en introduktion til miljøterapi).

Tilmelding senest 18. maj 2012 via mail til

poul_hougaard@hotmail.com med oplysning om navn, privat-

og arbejdsadresse, e-mail og telefonnr.

Hvis kommunal arbejdsgiver betaler, bedes EAN-nr. og kontaktperson

oplyst.

Supervision / egenterapi

i København

Supervision individuelt eller i

mindre gruppe.

Denise Daval Ohayv

Specialist og supervisor i psykoterapi

og psykotraumatologi

Tlf. 33 32 44 54

E-mail: daopsy@mail.dk

www.psykologdenise.dk

Terapilokale

Terapirum til leje en dag ugentlig i

veletableret, hyggeligt

indrettet klinik i København K.

For yderligere information

samt drøftelse af egne behov/

ønsker, kontakt venligst

Denise Ohayv, 3332 4454

www.psykologdenise.dk

Kreds København-Frederiksberg

› RUBRIKANNONCER

Indføring i Scott Millers

Feedback Informed Treatment

v. psykolog Susanne Bargmann

Feedback Informed Treatment (FIT) består af to enkle skemaer –

et effektmålingsskema (Outcome Rating Scale) og et alliance skema

(Session Rating Scale) – som anvendes til at få løbende feedback

fra klienten i behandlingsarbejde (”tracking”). Skemaerne

anvendes ved hvert terapeutisk møde for at sikre kvaliteten af behandlingen,

for at inddrage klienten mest muligt i sin behandling

og for at dokumentere effekten af behandlingsindsatsen.

Formålet med kurset er, at deltagerne med udgangspunkt i en

gennemgang af, hvad psykoterapiforskningen peger på som virksomt

i terapeutisk arbejde, vil få en grundig indføring i FIT med

henblik på at kunne implementere det i egen behandlingspraksis.

Imellem de to kursusdage skal FIT afprøves i praksis, og den

anden undervisningsgang vil fokusere på de særlige temaer, som

du som kursist er blevet optaget af eller har fundet svært, når du

har anvendt skemaerne i praksis.

Deltagerne vil lære:

• Den teoretiske og forskningsmæssige baggrund for ORS og

SRS

• Hvordan man administrerer, scorer og inddrager ORS og SRS i

terapeutisk arbejde

• Hvordan man kan anvende ORS og SRS i supervisions-sammenhænge

• Hvordan man kan anvende ORS og SRS som effektmålingsredskaber

Underviseren:

Susanne Bargmann, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under det

tværgående modul 3.99, øvrige.

Sted: Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed, Juliane

Marie Centret, Tagensvej 22, 2. sal. Afsnit 7821, København.

Tid: 26. oktober 2012 kl. 9-16 og 3. december 2012 kl. 8.30-15.30.

Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te fra 15 minutter

før kursusstart hver dag.

Pris: Kr. 2200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest søndag 22. september 2012 kl. 12.00 til Louise

Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer

(min. mobilnummer + gerne fastnet), desuden arbejdssted

og by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse.

Anfør ’FIT’ i emnefeltet på mailen. Der modtages kun individuelle

tilmeldinger.

Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til den 13. maj 2012, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER

Kreds København- Frederiksberg

MARSCHAK INTERACTION

METHOD SKILLS TRAINING

en metode til vurdering af relationen

mellem forælder og barn

v. Phyllis Booth, MA and Certified Theraplay® Therapist,

Supervisor and Trainer

The Marschak Interaction Method (MIM) er en struktureret teknik

til at observere og vurdere den overordnede kvalitet og natur af

relationen mellem omsorgsperson og barn. MIM tager fra 30-60

minutter og består af en række enkle opgaver designet til at

fremkalde adfærd i fire primære dimensioner med henblik på at

evaluere omsorgspersonens evne til at:

• Sætte grænser og give et passende struktureret miljø

(Structure)

• Engagere barnet i samspil samtidig med at formå at afstemme

sig barnets tilstand (Engagement)

• Møde barnets behov for opmærksomhed, beroligelse og omsorg

(Nurture)

• Støtte og fremme barnets bestræbelser på at få succes på et

udviklingsmæssigt passende niveau (Challenge)

• Og barnets evne til at reagere på omsorgspersonens indsats

På kurset lærer du:

• hvordan man administrerer og scorer MIM

• hvordan man skal give feedback til forældrene og pårørende

• færdigheder i at fortolke MIM

• at skrive MIM rapporter

Bemærk undervisningen foregår på engelsk.

Underviseren:

Phyllis Booth, MA, LMFT, LCPC, RPT / S, er en certificeret Theraplay®

Terapeut, tilsynsførende og træner, og klinisk leder emeritus i The

Theraplay® Institute i Evanston, Illinois, USA. Booth er en af de

mest erfarne udøvere af MIM i verden med over 30 års erfaring

med at bruge det og uddanne andre i at bruge det.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under

6.4.4.2.2 i alt 12 timer.

Sted: Århusgade 103, København Ø. Salen.

Tid: 29. og 30. oktober 2012, begge dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder

til tiden, og der er morgenbrød og kaffe/te i foyeren fra

kl. 8.45 hver dag.

Pris: Kr. 3000 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest onsdag 12. august 2012 kl. 18.00 til Louise

Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer

(fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er

ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’MIM’ i emnefeltet på

mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger.

Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til den 20. maj 2012, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

NYE kurser i Cektos:

Længere mesterklasse-forløb med Professor Paul Gilbert

7-8 juni: "Compassion-focused therapy - introduced" (OBS afholdes på

Radisson Falkoner Alle, Frederiksberg.)

9-10 juni: "Compassion-focused therapy - advanced level" (kræver viden og

erfaring i brugen af CFT, afholdes på Cektos Frederiksberg.)

Samlet pris: Pris for alle 4 dage inkl. forplejning er 9600 kr. Enkelte 2-dages

workshops 4.800 kr.

_____________________________________________________

Det Tværfaglige Modul (samlet for psykologer)

Det tværfaglige modul er et obligatorisk modul for alle specialistuddannelserne.

Tanken er at samle alle modulets kurser på ét sted, således at man inden

for en overskuelig periode kan gennemføre modulet. Tilmeld dig nu - der er

begrænsede antal pladser! Det tværfaglige modul består af 60 timers teori

fordelt på 10 kursusdage fra august 2012.

Samlet pris: Inkl. forplejning 22.200 kr.

_____________________________________________________

KAT til hjerneskader

Workshoppen vil belyse både teoretiske og praktiske problemer i arbejdet

med hjerneskadede. Workshoppen ledes af specialist, Lennart Holm.

Praktiske oplysninger: Workshoppen finder sted tirsdag den 19. juni 2012.

Kursusafgift: 2900 kr. inkl. forplejning.

_____________________________________________________

5 dage om KAT

Forløbet retter sig mod læger og psykologer og strækker sig over 5 dage (30

timer). Kognitiv adfærdsteori- og metode vil blive introduceret med særlig

fokus på behandlingen af angst og depression. Herudover introduceres den

3. bølge i kognitiv terapi.

Kursusrækken søges godkendt under specialistuddannelsen (anden teoretisk

Referenceramme, 12.4.4.2.3).

Kursusafgiften for alle 5 dage er 8.700 kr. inkl. forplejning.

_____________________________________________________

Mindfulness Instruktørkursus

Kurset er et grundkursus med aktiv deltagelse og et fundament for videre

træning som instruktør. Det består af formelle meditationsøvelser såvel som

uformelle øvelser, dialog og hjemmeopgaver. Forløbet er bygget op over Jon

Kabat Zinn's program.

Dato for næste instruktørgrundforløb er 16. august 2012 og de følgende

torsdage 17 til 19.30.

Pris for hele forløbet inkl. forplejning (20 timer) er 5200 kr.

_____________________________________________________

For yderligere information og tilmelding se

www.Cektos.dk (Kurser for Fagfolk)

eller ring 55 73 48 49


Konference om stressbehandling

Ny og effektiv stressbehandling i gruppe

Stressretreat.dk indbyder til tre dages konference om en ny

effektiv, holistisk og evidensbaseret stressbehandlingsmetode, der

er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, læger,

fysioterapeuter, fysiologer og rehabiliteringseksperter. Konferencen

er godkendt som tilskudsberettiget af Efteruddannelsesfonden for

almen praksis.

Formål:

Formålet med konferencen er at stifte bekendtskab med og diskutere

mulighederne for at anvende kurophold – med dets forskellige

behandlingstilbud – kombineret med de mest effektive evidensbaserede

psykoterapeutiske behandlingsformer i gruppe, inklusive

mindfulness. Deltagerne kan afprøve forskellige behandlingstilbud,

der er tilgængelige på kurstedet, og diskutere balneo-terapien med

stedets læger. Deltagerne får introduktion til væsentlige personlighedsaspekter,

der spiller ind i stressinterventionen, samt til mindfulness-teknikker,

der kan bruges i hverdagspraksis.

Målgruppe:

Praktiserende læger, kliniske psykologer og erhvervspsykologer, der

har kontakt med og behandler mennesker med stress – en hurtigt

stigende gruppe i både lægernes praksis og psykologernes behandlingslokaler.

Stedet: Kurstedet Dudince, Slovakiet.

Dato: 31. maj 2012 – 3. juni 2012.

Pris: 8.950,00 DKK. Prisen inkluderer al transport, fuld pension på et

godt trestjernet hotel, 7 behandlinger, kursusafgift og vinsmagning

i områdets bedste vinkælder.

Metode:

Foredrag, praktiske øvelser, faglig udveksling og diskussion.

Indhold:

Se programmet på www.stressretreat.dk

Oplægsholdere og ressourcepersoner:

Dr. Jan Slaninka, speciallæge i intern medicin og balneolog (på

engelsk),

Birthe Fredriksen, ergoterapeut, rehabiliteringsekspert,

Marie Mansachs, cand.scient.hum.fys.,

Christina Brix Christensen, cand.psych.

Maria Christensen, cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i

psykoterapi.

Yderligere oplysninger:

Maria Christensen, tlf.: 20 16 05 73, www.stressretreat.dk

Tilmelding: Senest 1. maj 2012, info@stressretreat.dk

› RUBRIKANNONCER

Psykolog med Ydernummer i Odense

søges til større psykologfællesskab i Odense C

Vi ønsker at tilbyde administrativ og markedsføringsmæssig bistand

i et fagligt kreativt fællesskab.

Vi forestiller os en kollega, som fx er blevet træt af administrative og

markedsføringsmæssige opgaver, isolation i alenepraksis, eller som

måske bare gerne vil være en del af et innovativt fællesskab.

Vilkårene taler vi om. Ejerkredsen består i øjeblikket af psykologerne

Peter Nielsen, Jørn Callesen og Tue Toft.

Du kan få mere at vide ved at henvende dig til

Jørn Callesen, Mulighedernes Hus, Benediktsgade 6, 5000 Odense C

på tlf. 66 122 120 eller e-mail: jc@mulighedernes-hus.dk

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

Vi er 3 psykologer http://lokaler.psykologkontakt.dk

og har plads til en mere.

Psykologhus i Vejle C

Kontakt

Mangler Sanne Linke du egenterapi/personligt 40 44 75 23

udviklingsarbejde?

Lisbeth Jensen 61 65 96 30

∗ Udviklingsgruppe på Fyn på psykodynamisk/adfærdsterapeutisk

grundlag for psykologer som led i specialistuddannelse.

∗ Personlige og professionelle temaer.

∗ 16 torsdage kl. 17-20 i august 2012-forår 2013, i alt 48 timer.

For yderligere information:

www.henriettesloth.dk, e-mail psykolog@henriettesloth.dk

eller mobil 61 77 47 64.

Psykologhus i Vejle C

Vi er 3 psykologer

og har plads til en mere.

Kontakt

Lisbeth Jensen 61 65 96 30

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 37


› RUBRIKANNONCER

v/Lene Iversen, Peter Rasmussen, Bodil Andersen og Lone Husby

Til psykologer og læger:

Ny 2-årig grunduddannelse i

kognitive behandlingsformer

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet.

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred

erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer

fra 3. generations kognitiv terapi:

Mindfulness, ACT, Compassionate Mind.

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger:

www.kognitivcenterfyn.dk.

Tid: 10/9 2012 - 13/6 2014.

Undervisere: Psykologer og godkendte specialister i psykoterapi

og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby

samt speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil

Andersen.

Tilmelding: Sidste frist 1. juli 2012.

Sundhedsstyrelsen pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at

kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikkepsykotiske

lidelser.

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

ER DU LEDIG PSYKOLOG?

… SÅ HAR DU IFØLGE LOV OM AKTIV BESKÆFTIGELSE RET TIL SEKS UGERS GRATIS SELVVALGT UDDANNELSE.

VI TILBYDER NU 6 UGERS KURSUS MÅLRETTET PSYKOLOGER.

Mindwork Psykologisk Center & University College UCC udbyder et uddannelsesforløb, der er målrettet psykologer og fra første dag har fokus på de

psykologfaglige kompetencer og praktiske terapeutiske færdigheder, som kan være med til at klæde dig på til dit kommende arbejde som psykolog.

Undervisningen fokuserer både på at give teoretisk viden og rammer til afprøvning og træning af terapeutiske og psykologfaglige færdigheder,

samt på at skabe refleksion over, hvad det vil sige at være psykolog i praksis.

Her ses et eksempel på en undervisningsplan:

Dag 1

09:00-14:30

Dag 2

09:00-14:30

Dag 3

09:00-14:30

Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6

Introduktion Målsætning &

Struktur

Assessment Etik Motiverende

samtale

Sagsformulering Dataindsamling

Lovgivning Krise og traumer Angst Terapitræning

Interventionsmetoder

Depression Terapitræning

Supervision Angst Depression Afslutning

Uddannelsen består samlet af 90 konfrontationstimer, 150 timers pensumlæsning og 35 timers opgaveløsning/studiegruppe.

Næste kursus starter torsdag den 21. maj 2012.

Psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er kursusansvarlige. For yderlige information om indhold, ansøgning og tilmelding kontakt

Mindwork Psykologisk Center på info@mindwork.dk / tlf. 20 75 16 16.

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt eller

socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse for mentaliseringsbaseret

gruppeterapi . Det er ikke nødvendigt, at man er i gang med

gruppeanalytiske grunduddannelse.

Gennem teorioplæg, supervision og egenterapi bibringes kursusdeltagere en

viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi

samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske tænkning, som ses

som et nødvendigt fundament for MBT gruppeterapi.

Datoer:

Efterårssæson 2012: 14/9, 2/11, 30/11, 14/12.

Forårssæson 2013: 18/1, 22/2, 15/3, 19/4, 31/5, 14/6.

Undervisere: Cand.med. Per Sørensen, cand.psych. Bente Jørgensen, cand.

med. Randi Luggin, cand.psych. Peter Koefoed, cand.med. Torben Heinskou,

cand.psych. Helle Østerby Andersen, cand.mag. Michael Munchow m.fl.

Sted: København – nærmere sted vil blive annonceret på vores hjemmeside

www.iga-kbh.dk snarest.

Se yderligere information på www.iga-kbh.dk/nyheder.

Tilmelding: Tilmelding, som er bindende, sker pr. mail ved udfyldelse af

tilmeldingsblanket, som kan downloades på vores hjemmeside, udfyldes og

sendes til ki@iga-kbh.dk mærket ”MBT-gruppeterapi”.

Pris: 15.000 kr. indsættes med angivelse af dit fulde navn hos Nordea Bank

med Reg. nr.: 2228, Konto nr.: 8070 211 614 - senest den 25. maj 2012.

For yderligere spørgsmål: Kontakt Karima Ittaouil på tlf. 36 44 60 64

onsdage ml. 12-20 eller på mail ki@iga-kbh.dk.


NÅR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse

foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon

35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Stillinger i Psykolog Nyt

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog

Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes

fælles og individuelle interesser. Foreningen har

visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer

kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne

er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt

ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren,

at lønnen skal forhandles af Dansk

Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke opsiger din

nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling

er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer,

fx autorisation eller specialistuddannelse, eller

har særlig lang eller relevant erfaring inden for

stillingsområdet, skal du rette henvendelse til

Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan

forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din

nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør

rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om

løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af

en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen,

ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast

til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog

Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne

i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen

> Sekretariat kan du se vores konsulenter.

!

Stillinger opslået andre steder

Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges.

Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt eller

ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i

foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en procedure,

som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psykolog

Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant

forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog

Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil

vi bede dig sende en mail til forhandling@dp.dk. Vi beder

dig vedhæfte følgende:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit CV.

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal

tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det

forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afsluttet,

før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandler

Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psykolog

Forening forhandler. Men du skal sende direkte til

tillidsrepræsentanten.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 39


› STILLINGSANNONCER

Tre psykologer

Center for Skole, PPR

Center for Skole, PPR søger to psykologer til faste stillinger

samt en barselsvikar snarest muligt

Vi er interesserede i

· modige medarbejdere, der tør sætte sig selv og deres

faglighed i spil

· kompetente ildsjæle, der tør være kreative, og udfordre sig

selv og omgivelserne med deres faglighed, viden og erfaring

· tydelige professionelle voksne, der er gode til at kommunikere,

lytte og udfordre, er robuste og har deres meningers

mod og ikke mindst går til opgaverne med glæde og

engagement i kompleksiteten

· personer, der brænder for unge, der er droppet eller er på

vej til at droppe ud af skolen samt har interesse i arbejdet

med udviklingen af indsatserne for to-sprogede børn og unge

Vi opfordrer såvel uautoriserede psykologer som kandidater i

pædagogisk psykologi til at søge stillingerne.

Ansøgningsfrist fredag den 27. april 2012.

Læs hele opslaget på slagelse.dk

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

Klinisk psykolog

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

slagelse.dk

job.rn.dk

Psykiatrien, Brønderslev Psykiatriske Sygehus,

Afdeling N

Dagbehandling for personlighedsforstyrrelser.

Vi har en fuldtidsstilling ledig som klinisk psykolog til

besættelse pr. 1. maj 2012 eller snarest derefter.

Ved afdeling N er der aktuelt ansat 12 psykologer.

Yderligere oplysninger

Ledende psykolog Henning Jordet, tlf. 96 45 22 40,

mail: h.jordet@rn.dk eller ledende overlæge Morten

Kjølbye, tlf. 96 45 24 40.

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. job.rn.dk

Souschef - genopslag

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en fuldtidsstilling

som souschef ledig til besættelse den 1. august

2012.

Stillingen kan søges af ansøgere med cand.pæd.psyk.

eller cand.psyk. uddannelse med autorisation som

psykolog.

Vi søger en souschef, som kan være en af drivkræfterne

i forbindelse med inklusionsopgaver, hvor kommunen

har store ambitioner om, at PPRs konsulterende og

praksisunderstøttende rolle skal videreudvikles.

Se opslaget på www.frederiksberg.dk/job

Ansøgningsfrist: 14. maj 2012

Psykologklinik

v/ Denise Daval Ohayv

Cand. Psych., Specialist & Supervisor

i Psykoterapi & Psykotraumatologi

Praksiskandidat søges

Til velfungerende privatpraksis i København K søges en

ikke-autoriseret psykolog på fuld tid i 1 år fra 1. juli 2012.

Du kan engagere dig i dit arbejde, i psykologien, og du ønsker at

beskæftige dig med terapi af mennesker i krise eller med eksistentielle

problemer i kortere og lidt længere behandlingsforløb. Metodevalget

afhænger af problemstillingen kombineret med klientens

eventuelle ønsker og behov, samt dine erfaringer med depressions-,

angst-, sorg- og krisebehandling.

Du ønsker og er i stand til at tage ansvar, initiativ og arbejde selvstændigt

både i klientkontakten og administrativt. Du kan udvise

modenhed, omtanke og har en god portion livserfaring. Samtidig er

du nysgerrig, fleksibel og åben for at lære nye færdigheder i supervisionen.

Motiveret ansøgning med cv, gerne med billede, sendes inden

d. 25. april 2012 til

Psykologklinik v/ Denise Daval Ohayv

Borgergade 34, st. tv.

1300 København K

www.psykologdenise.dk


TUBA Danmark søger pr. 1. august 2012 ny leder.

TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 14 og

35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

I dag er der 39 medarbejdere i TUBA og et budget

på 17 mio. kr.

TUBA satser på fortsat udvikling. Ambitionen er

• at sikre hjælp til alle unge i målgruppen

• at TUBA får afdelinger i hele landet

• at TUBA har stor gennemslagskraft i medierne

• at det lykkes at tiltrække nye og fastholde nuværende

private og offentlige samarbejdspartnere

Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring kan være

indenfor ledelse, f.eks. indenfor NGO-området – gerne

med kendskab til det psykologfaglige arbejdsfelt.

Ledelse af TUBA sker i tæt samarbejde med souschefen

og de regionale teamledere.

Praksiskandidat – Psykologcenter Fyn ApS

Ikke-autoriseret psykolog, der ønsker at indgå en 12-måneders samarbejdskontrakt,

søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi forventer:

At du har gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med

fleksibilitet, selvstændighed og er vant til at udvise ansvarlighed i alle dine

relationer. Alt efter hvad der efterspørges af vore kunder, skal du være villig til

og kunne gå ind i, at udføre planlagte psykologiske behandlinger samt akutte

kriseopgaver, tests, foredrag, erklæringer, kurser og andre psykologydelser.

Derudover skal du varetage administrative arbejdsopgaver, og være behjælpelig

med alle andre opgaver der er forbundet med at være privatpraktiserende

psykolog. Du er bredt teoretisk velfunderet og er nysgerrig og åben for at

lære noget nyt. Du kan skabe trygge rammer for klienterne. Du er fleksibel,

robust og ansvarsbevidst, samt at være empatisk, anerkendende, positiv,

etisk bevist og med godt humør.

Vi tilbyder:

Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret klinik i

hjertet af Odense. Vi er et team på 2 psykologer som er meget engageret og

har stort fokus på den gode terapi. Du vil få erfaring med samtlige opgaver i

en privatpraksis. Stillingen kræver, at du har/opretter eget CVR nummer.

Henvendelse:

For yderligere information, tlf. 6613 1310 eller post@psykologcenterfyn.dk.

Ansøgning med CV, eksamensbeviser og

referencer, skal sendes elektronisk

hurtigst muligt til: post@psykologcenterfyn.dk

Ansættelsessamtaler bliver holdt løbende.

Psykologcenter Fyn ApS

Vestergade 82, 2. sal, 5000 Odense C

post@psykologcenterfyn.dk

www.psykologcenterfyn.dk

TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE

› STILLINGSANNONCER

TUBA søger leder

Da arbejdsopgaverne i forhold til medierne, samarbejdspartnere

og TUBAs afdelinger er fordelt over hele landet,

vil det kræve overblik og styrke til at være leder på

afstand.

Det er vigtigt for os, at du har et menneskesyn, der matcher

Blå Kors Danmarks kristne livs- og menneskesyn.

Derfor skal du forholde dig til dette i din ansøgning.

Desuden skal du tænke om dig selv, at du er visionær,

nytænkende og formår at tænke stort.

Du skal som leder være et tæt og levende bindeled mellem

Blå Kors Danmark og TUBA - og parat til at indgå i et

ledernetværk.

Ansøgningsfrist den 23. april 2012.

Se hele stillingsopslaget på www.tuba.dk/aktuelle-stillinger

eller www.blaakors.dk.

TUBA danmark

suensonsvej 1, 8600 silkeborg

Opret jobagent på...

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 41


› INDMELDTE OG NYT JOB

indmeldte

Stud.psych.

Julie Eldrup

Stud.psych.

Malan Eliasen

Stud.psych.

Ira Ellefsen

Stud.psych.

Charlotte Eide-Olsen

Stud.psych.

Vigfus Eiriksson

Stud.psych.

Fatma Erdogan

Stud.psych.

Monika Erkelens

Cand.psych.

Ditte Bruun Eriksen

Cand.psych.

Nevin Esen

Stud.psych.

Annika Due Eydunsdóttir

Stud.psych.

Katrina Farrell

Stud.psych.

Nikolaj H. Blok Farrell

Stud.psych.

Charlotte Fenger

Stud.psych.

Malene Foldager

Stud.psych.

Anders Forup

Stud.psych.

Anders Foverskov

Stud.psych.

Lasse Overgaard Frandsen

Stud.psych.

Sabrine Toftegaard Frandsen

Stud.psych.

Tone Frank

Stud.psych.

Helena Claire B. Frederiksen

Stud.psych.

Josephine Frederiksen

Cand.psych.

Mia Fryland

Cand.psych.

Claus Henningen

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012

Stud.psych.

Camilla Henanger

Stud.psych.

Charlotte Kristina Hjort

Stud.psych.

Vilde Meier Hobbesland

Stud.psych.

Celine Hollmann

Stud.psych.

Tine Holm

Stud.psych.

Trine Theresa Holmberg

Cand.psych.

Mad Niemann Holst

Cand.psych.

Christina Rams Hoxer

Stud.psych.

Jonas Hvid

Stud.psych.

Louise Hvid

Stud.psych.

Julie Høgh

Cand.psych.

Kirstine K. Høgsbro

Stud.psych.

Lauge Haastrup

Cand.psych.

Anne Elise Ingham

Cand.psych.

Signe Jahnsen

Stud.psych.

Ukba Javaid

Stud.psych.

Ann Britt Bak Jensen

Cand.psych.

Annemette Dalsgaard Jensen

Cand.psych.

Benny Jensen

Stud.psych.

Christina Mohr Jensen

Stud.psych.

Helle Thybo Jensen

Stud.psych.

Jonas Rosendahl Jensen

Stud.psych.

Joyce Jensen

Stud.psych.

Katarina Kirkedal Jensen

Stud.psych.

Lærke Nicoline Jensen

Stud.psych.

Marianne Døssing Jensen

Stud.psych.

Marie Bjerregaard Jensen

Stud.psych.

Michael Jensen

Stud.psych.

Johanne Terp Jessen

Stud.psych.

Nina Solveig Joensen

Cand.psych.

Moni Jokumsen

Stud.psych.

Mjöll Jónsdóttir

Stud.psych.

Catherina Juel

Stud.psych.

Thea Juul

Stud.psych.

Karina Niss Jørgensen

Stud.psych.

Mie Poulsgaard Jørgensen

Cand.psych.

Vibeke Wagener Jørgensen

Stud.psych.

Paula Kristina Jönsson

Stud.psych.

Sophie Alsing Juul

Stud.psych.

Rikke Kann

Stud.psych.

Michelle Lind Kappel

Stud.psych.

Trine Karsholt

Stud.psych.

Mandeep Kaur

Stud.psych.

Signe Maria Kay

Stud.psych.

Katrine Kinch

Stud.psych.

Anders Kjærgaard

Stud.psych.

Anna Knudsen

Stud.psych.

Vicki Koldsø

Stud.psych.

Magnus Tønder Koudahl

Stud.psych.

Dianna Schou Kristensen

Stud.psych.

Sandra L. Kristensen

Stud.psych.

Stinna Dahlgaard Kristensen

Stud.psych.

Kathrine Moryl Kristiansen

Stud.psych.

Michael Vernon Kristiansen

Stud.psych.

Maja Krogh

Cand.psych.

Vivi Krogstad

Stud.psych.

Lisbeth Krøjgaard

Stud.psych.

Kamilla Amalie Bech Kofoed

Stud.psych.

Katrine Lange

Stud.psych.

Anne Christina Larsen

Stud.psych.

Astrid Sewerin Larsen

Stud.psych.

Trine Larsen

Stud.psych.

Anders Lassen

Stud.psych.

Kasper Bang Lassen

Stud.psych.

Kia Ilona Lund Lauridsen

Cand.psych.

Ann-Kaathrine Laursen

Stud.psych.

Selma Kruse Lind

Stud.psych.

Yvonne Inge Julie Lindberg

Cand.psych.

Karina Kehlet Lins

Stud.psych.

Hanna Rosenlund Lodahl

Stud.psych.

Linn Loller-Andersen

Stud.psych.

Jeanette Louring


Stud.psych.

Helena Veronica Lund

Cand.psych.

Mark Boel Lund

Stud.psych.

Søren Madsen

Stud.psych.

Lilja Magnusdottir

Cand.psych.

Margrethe Manley

Stud.psych.

Nanna Marcussen

Stud.psych.

Christoffer Markussen

Cand.psych.

Katrin Marten

Cand.psych.

Angelina Mellentin

Stud.psych.

Charlotte Dam Midtgaard

Stud.psych.

Christoffer Cichosz Mikkelsen

Stud.psych.

Michelle Dandanell Miller

Cand.psych.

Susanne Minds

Stud.psych.

Simon Moesgaard-Kjeldsen

Cand.psych.

Anna Vladimirovna Møllegård

Stud.psych.

Lise Møller

Stud.psych.

Niels Møller

Cand.psych.

Søren Møller

Stud.psych.

Isabelle Mørk

Cand.psych.

Lara Nerini

Stud.psych.

Line Winther Nikolajsen

Stud.psych.

Anna-Kirstine Nielsen

Stud.psych.

Emma Ehlers Nielsen

Stud.psych.

Monica Frederikke Nielsen

Stud.psych.

Maj-Britt Engedal Nissen

Stud.psych.

Florence Noer

Cand.psych.

Cæcilie Louise Norby

Stud.psych.

Marie Nylund

Stud.psych.

Maja Nystrøm-Hansen

Stud.psych.

Ninna Næslev

Cand.psych.

Anne Brand Olsen

Stud.psych.

Esben Olsen

Stud.psych.

Lauro Louise Friis Olsen

Stud.psych.

Marie Olsen

Stud.psych.

Carolinja Avina Ortega

Cand.psych.

Monika Teresa Ostapiuk

Stud.psych.

Camilla Overbye

Stud.psych.

Caroline Vintergaard Ott

Stud.psych.

Julie Rahbek

Stud.psych.

Camilla Ann-Louise K. Pedersen

Stud.psych.

Cecilie Pedersen

Stud.psych.

Signe Verup

Cand.psych.

Palle Vestberg

Stud.psych.

Fatime Zeka

Stud.psych.

Line Bang Westmark

Stud.psych.

Christine Nørgaard Wiener

Stud.psych.

Rasmus Wistoft

dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Århus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSE

Formand:

mag.art. roal ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

Cand.psych. arne grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

Cand.psych. eva Secher Mathiasen

Eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

Cand.psych. Jacob risbjerg nørregaard

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

Cand.psych. rie rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

Cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

Cand.psych. anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

Cand.psych. ditte Söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

Cand.psych. anne Thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. nina Jürs

nina_jurs@hotmail.com

Tlf. 25 39 23 23

Stud.psych. Helene Quist langhoff Straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

eTiKnÆVn

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn Christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

Annitta Nordkvist Permin, Else Andersen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2012 | SIDE 43


Hvor længe har du råd til

at vente på behandling?

Med en Codan Care Behandlingsforsikring kan du som erhvervsdrivende, reducere

de bekymringer, der naturligt opstår, ved alvorlig sygdom og lange ventelister.

der er mange fordele ved at have en behandlingsforsikring:

Giver hurtigere diagnose og behandling

Kan dække både dig, dine ansatte og jeres familier

Dækker omkostningerne til den rette behandling

Personlig og professionel skadebehandling

Målet er, at du/I kommer tilbage til jobbet hurtigst muligt.

kontakt os og hør mere om, hvad

en Codan Care behandlings forsikring

kan gøre for dig.

ring nu og hør mere på

33 55 29 16

25%

bruger deres

sundhedsforsikring

hvert år

©Codan Forsikring A/S 03.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

Du kan se de fulde forsikringsbetingelser på www.codan.dk.

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!