Download pdf

Idébog
for undervisere
– om undervisning, læring og kommunikation

Arabella Neuhaus
Idébog
for undervisere
– om undervisning, læring
og kommunikation
www.idebogforundervisere.dk:
Materiale til Workshops og Lær at lære
Frydenlund

Idébog for undervisere
© Frydenlund og forfatteren, 2006
ISBN: 87-7887-425-4
Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen
og Claus Nielsen
Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele
deraf er kun tilladt i overensstemmelse
med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Enhver anden form for kopiering er uden
forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge
gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget
herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund
Hyskenstræde 10
DK-1207 København K
Tlf. 3393 2212 · Fax 3393 2412
post@frydenlund.dk
www.frydenlund.dk
Tilegnet mine børn Sigrid og Thorbjørn og min mand Niels
med tak for inspiration og kærlig støtte…

Indholdsfortegnelse
Hvordan du kan læse denne bog – et forslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Del 1: Ideer, teorier og metoder
De mange intelligenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Intelligenserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Eftertanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Andre intelligenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
NLP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
De konkrete værktøjer i NLP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Repræsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
At matche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Metaprogrammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Suggestopædi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Grundlæggende begreber i suggestopædien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Lærerrollen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Suggestopædiske redskaber til ”daglig” brug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Perifere perceptioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Eksempel på suggestopædisk undervisningsforløb i fremmedsprog . . . 35
Mangfoldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Den uudnyttede hjernekapacitet: Reservekapaciteten . . . . . . . . . . . . . . 37
Hjernen på kryds og tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
På kryds: de to hjernehalvdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
På tværs: de tre hjerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Hjernebølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Læringsstile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Dunn og Dunns læringsstilsmodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Psykologiske faktorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fysiologiske faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Sociale faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Følelsesmæssige faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Det omgivende miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5

6
Andre ideer og betragtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Repetition og hukommelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
HV-firkanten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Kropssprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Fotolæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Mind-maps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Accelerated learning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Lær at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Test eller ikke? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Lærerrollen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Efterskrift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Del 2: Ide-katalog
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Gruppeopgaver og individuelle opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Gruppearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Individuelle opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Rollespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Lege . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Puslespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Billedlotteri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Farver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Rummet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Musik, sang og dans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Arbejde på ”alfa-niveau” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Fotolæsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Set-ups . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Repetition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Del 3: Workshops og Lær at lære
Workshops for undervisere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Lær at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Hjemmesidens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Hvordan du kan læse denne bog
– et forslag
Dette afsnit kan springes over
For at du straks kan give dig i kast med at afprøve nogle af de metoder, der beskrives
i denne bog, vil jeg her indledningsvis komme med et forslag til en fremgangsmåde,
du kan bruge, når du har sat dig for, at du vil læse bogen. Principperne
er hovedsageligt hentet fra fotolæsning, som beskrives nærmere senere i
bogen.
1. Sig til dig selv: ”Det vil være nemt og rart at læse bogen, og mine underbevidste
ressourcer vil stå til rådighed og hjælpe mig undervejs, så det bliver nemt
for mig, og jeg kan trygt stole på, at alt, hvad jeg læser i denne bog, vil lagre
sig et eller andet sted i mig og poppe op som ideer og inspirationer, når jeg har
brug for det.”
2. Sæt et mål for hvad det egentlig er, du vil med at læse denne bog. Det skal
formuleres positivt.
3. Kig bogen løseligt igennem, læs: forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelsen,
forord og efterskrift. Kig bogen igennem og læs det du umiddelbart bliver fænget
af. Nu ved du allerede en hel masse om, hvad bogen handler om. Og du har
nogle ”knager” at hænge stoffet op på, næste gang du kigger i bogen.
4. Hold gerne en pause nu. Gå en tur eller vask op, lav mad, og tænk over, hvad
bogen egentlig siger dig, hvad du måske kan bruge den til, eller hvilke tanker
der end melder sig.
5. Gør eventuelt nogle notater, måske i form af hvad du allerede ved om emnet,
og hvad du synes, du mangler at vide (du kan også nøjes med at gøre dig nogle
tanker om det). Eller gå bare direkte videre til næste skridt:
6. Læs bogen.
7. Aktivér din viden undervejs eller bagefter, på den måde der er naturligt for
dig: fortæl andre om det, lav nogle notater, lav et mind-map over det (se evt.
om mind-maps side 58), gå en tur og snak med dig selv om det, fantasér over
hvordan du kan bruge det i netop din undervisning eller noget helt andet…
7

8
Forord
Denne bog er ment som en lille, hurtig og overskuelig introduktion og
oversigt over de mange nye ideer, der står og banker på ind til undervisningslokalet.
Det er en brugsbog, der både kan bruges som inspiration for
den enkelte underviser, og som arbejds- og inspirationsbog for en gruppe af
undervisere og uddannelsesinstitutioner, da bogen også indeholder materiale
til at gennemføre workshops og udviklingsforløb indenfor området.
Ny teori og praksis er ved at vinde indpas indenfor undervisningen. Her
tænker jeg især på indførelsen af redskaber fra Howard Gardners teori om
de mange intelligenser, ofte kombineret med ideer hentet fra NLP og andre
”nyere” teorier med vægt på tolerance, forståelse og en indsigt i, at
mennesker har forskellige måder at lære på, og at det derfor også er nødvendigt
som underviser at have forskellige måder at undervise på. Mit mål med
denne bog er at beskrive et bredt udvalg af disse teorier på en sådan måde, at
de kan give underviseren inspiration og lyst til at søge nye veje – uden at blive
overvældet.
Jeg har selv arbejdet med denne indfaldsvinkel i min undervisning siden
1992 og ved, hvor spændende det kan være. Mine erfaringer ligger hovedsageligt
indenfor undervisning af unge og voksne, men ideerne i denne bog
er fuldt anvendelige som inspirationskilde i undervisningen af børn også.
Mit håb for denne bog er, at den kan gøre det nemmere, mere overskueligt
og mere realistisk at tage udgangspunkt i – eller lade sig inspirere af – disse
nye ideer. Jeg ved nemlig, hvor spændende og udfordrende det kan være,
men også at det kan være svært. Der ligger mange begrænsninger i de vilkår,
vi har som undervisere, både af ydre og indre karakter: Ydre i form af de
rammer og ressourcer vi får stillet til rådighed som undervisere, indre i form
af de begrænsninger der ligger indeni os selv. Disse indre begrænsninger
handler om mange ting: Det er naturligt at være usikker overfor noget nyt,
og det kan føles uoverskueligt at skulle ændre på noget så grundlæggende
som sin undervisningsform. Som en underviser i voksenpædagogik engang
sagde: Det er meget godt med alt det, man lærer om at undervise, men når
man så skal undervise i f.eks. tysk, stiller man sig op og underviser som sin
gamle tysklærer. Det kan der være noget om, og det viser jo blot, at det at
lære at undervise på nye måder har mange lag, at der er faktorer på spil, som

ikke kun handler om teoretisk viden, men f.eks. også om hvilke rollemodeller
man har haft igennem livet.
Endnu en faktor ligger i, hvor meget vi kan nå at præstere og yde i den
givne tid, vi har til rådighed. Dette er vigtigt at respektere for at undgå
stress. Vi vil som undervisere gerne yde en hel masse, men skal også huske
at passe på os selv.
Desuden er der elevernes forventninger – afhængig af alder og eventuelle
tidligere erfaringer. Billedet af den siddende, passivt lyttende elev er
langsomt ved at ændre sig, men det er utroligt, hvordan den slags billeder
og myter kan sidde fast i generationer.
I denne bog er de grundlæggende ideer:
Alle har deres egen unikke måde at lære på.
Desuden:
Enhver underviser har sin unikke måde at undervise på.
Derfor er der ikke et ”eneste-rigtige-vej-at-gå” indbygget nogen steder i
bogen. Kombinationen af elev- og lærerpersonligheden gør, at enhver undervisnings-
og læringssituation er unik, og det eneste, man som underviser
kan gøre, er at prøve sig frem og finde sin egen vej. Det kræver et vist
mod, men gør også mulighederne uendelige. ”Små skridt” kan være en god
vejledning…
En yderligere vinkel er:
Man lærer, når man er i sin subjekt-position,
ikke når man er i sin objekt-position. 1
Eller sagt på en lidt anden måde:
Man lærer, når man er aktiv, ikke når man er passiv.
Dette betyder, at eleverne skal deltage aktivt for at lære noget. Og det håber
jeg, der er mulighed for at lade sig inspirere til gennem ideerne i bogen.
1 Citat fra Steen Larsens foredrag på Amtscentralen i Hillerød april 1997 i forbindelse med hjerneåret.
9

10
Bogen består af en kort gennemgang af de forskellige teorier og ideer,
samt noget om hvordan man kan bruge dem i undervisningen. Herefter
følger et idekatalog med konkrete ideer til undervisningen. Desuden indeholder
bogen nogle undervisningsprogrammer for workshops, som man
kan lave sammen som lærergruppe/undervisningsteam for at arbejde med
bogens ideer og gøre dem til sine egne. Herefter følger et forslag til et
program for ”Lær at lære”, hvor man underviser eleverne i selv at arbejde
med deres personlige læringsprofil. Disse to programmer er hovedsageligt
baseret på teorien om De mange intelligenser, hvor man kan bruge de andre
ideer som supplement. Man kan sige, at De mange intelligenser bruges
som et stillads, man kan hænge resten op på.
Bogen indeholder desuden nogle basis-test, man selv kan arbejde videre
med – samtidig med at jeg i bogen problematiserer brugen af test.
Til workshops og ”Lær at lære” findes en hjemmeside: www.idebogforundervisere.dk
med bilag, som frit kan kopieres.
På cd’en er der desuden nogle eksempler, som der henvises til forskellige
steder i bogen, samt test.
Bogen er en praksis-bog, ikke en der på nogen måde skal forestille at
svæve på et højt teoretisk niveau. Det lader jeg gerne andre om.
Tag det roligt!
Disse ideer er til,
for at lade dig inspirere
– ikke overvælde.
Du gør dit bedste.

Del 1
Ideer, teorier
og metoder

De mange intelligenser
Ideer, teorier og metoder 13
Hvad handler det om, og hvad kan det bruges til?
• Konkret redskab til forståelse af og respekt for menneskers forskellige
måder at lære på.
• Indsigt i en spændende mangfoldighed.
• Redskab som kan bruges til at hjælpe eleven til indsigt i egne muligheder
og evner.
• Inspirere til at gøre undervisningen alsidig.
Teorien om de mange intelligenser er udarbejdet af Howard Gardner, professor
i psykologi ved Harvard universitet i USA. Første gang, teorien kom
ud i offentligheden, var med hans bog ”Frames of Mind” i 1983.
Teorien har været anvendt i mange år i USA. Herhjemme er det først indenfor
de sidste 10 år, den er begyndt at vinde genklang, og først indenfor
de sidste ca. 4-5 år at den er blevet så udbredt og accepteret, at nogle enkelte
kommuner har taget den til sig og baserer pædagogikken såvel i daginstitutioner
som i skolerne på den.
Jeg har selv arbejdet med teorien siden 1993 og har været forbavset over,
hvor længe det har taget, før den har vundet indpas, men det er glædeligt at
se, hvad der er ved at ske nu.
På ”bjerget” beskyldes teorien ofte for at være ”amerikansk”, populistisk
eller uvidenskabelig. Men bjerge er jo også tunge at flytte.
Personligt synes jeg, at teorien er både inspirerende og praktisk anvendelig.
I mange år arbejdede Howard Gardner med 7 intelligenser, men han har
nu accepteret at tilføje endnu en, så man nu kan tale om 8 intelligenser, idet
den naturalistiske intelligens er blevet tilføjet. Hvis man kigger på internettet,
kan man se, at de steder, hvor teorien bruges i praksis, inddrager man nogle
steder 7, andre steder 8 intelligenser.
De mange intelligenser er resultatet af mange års forskning, bl.a. en undersøgelse
af hvordan mange forskellige slags mennesker (200.000) lærer.
For at blive ” taget med” skal intelligensen opfylde et flertal af 8 kriterier,
som Howard Gardner har opstillet.

14
Som hovedkriterium definerer han intelligens som ”evnen til at løse problemer
eller skabe produkter som værdsættes i mindst én kultur eller ét
samfund.” 2
De 8 kriterier er følgende:
Kan isoleres i hjernen og påvirkes specifikt, f.eks. ved skader.
Kan være repræsenteret særligt kraftigt hos enkelte individer.
Eksempelvis hos vidunderbørn, ”idiot savants” (personer hvor en enkelt intelligens
er stor, mens andre intelligenser til gengæld er på et ekstraordinært lavt
niveau, som eksempelvis hos nogle autister), eller andre særlige personligheder.
Stimuli sætter en slags kædereaktion i gang:
Der er en kernefunktion, et ”styresystem”, der sætter en kædereaktion i
gang: F.eks. indenfor den sproglige intelligens hvor nogle ord leder til andre
ord for at danne en sætning.
Kan være i/udvikles gennem forskellige stadier.
Grundlæggende, sammensatte og højere stadier. Kun de med særlige talenter
når de ”højere” stadier.
Har rødder tilbage i tiden og er underlagt en evolutionær udvikling.
Fra hulemaleri til Picasso.
Kan afprøves gennem eksperimenter.
F.eks. eksperimentalpsykologiske opgaver, hvor man kan se, at en person
kan bruge nogle færdigheder på visse typer opgaver, men ikke overføre
dem til andre typer.
Kan testes.
Kan udtrykkes ved symbolsprog.
F.eks. bogstaver, noder, grafiske tegn m.m.
2 De mange intelligensers pædagogik, 1997
3 Her fra Armstrong, 1998

Desuden opereres der med fire grundforudsætninger 3 :
Ideer, teorier og metoder 15
• Alle mennesker besidder alle intelligenser.
• De fleste mennesker kan udvikle alle intelligenser til et fyldestgørende
kompetenceniveau.
• Intelligenserne arbejder sædvanligvis sammen på en kompleks måde.
• Der er mange måder at være intelligent på indenfor hver kategori.
Intelligenserne
Kært barn har mange navne, og i praksis kan de forskellige intelligenser
kaldes forskelligt. Jeg har valgt at kalde dem, hvad jeg oprindeligt har lært
at kalde dem på dansk, og har så i parentes angivet, hvilke andre benævnelser,
jeg har kendskab til. Rækkefølgen er tilfældig.
Den sproglige intelligens (ordklog)
• god til brug af sprog, både skriftligt og mundtligt
• stærk fornemmelse for ordenes mening
• god til at lege med ord/sproget
• god til at følge og bryde grammatiske regler
• god til at:
– tale
– læse
– skrive
– sætte ord sammen
– lytte
• har en god fornemmelse for ords evne til at stimulere følelser
forfattere, digtere, journalister, speakere, sagførere, talkshows-værter,
politikere m.m.
Den matematisk-logiske intelligens (talklog, logikklog)
• evner indenfor såvel matematik som videnskab
• god til at arbejde med tal
• god til at eksperimentere og undersøge ting
• god til at arbejde med abstraktioner
• god til at løse opgaver, kategorisere
• behov for at undersøge og udforske