Medlemsinfo forår 2013 - Ziteman

kertemindeegnensmuseer.ziteman.com

Medlemsinfo forår 2013 - Ziteman

min amanda

Som noget nyt kan man i museumsbutikken

på Farvergården nu købe Robert

Lund-Jensens Amanda-statuette. For blot

149,- kr. får man figuren i flot æske og

med et lille hæfte om historien.

ekspedition: strandgade 7, 5300 Kerteminde · ostfynsmuseer@ostfynsmuseer.dk

www.ostfynsmuseer.dk · tlf. 65 32 37 27

Alle elsker foråret. Dette billede af en spæd erantis i

haven på Johannes Larsen Museet har sat rekord på

museets facebook-side med 52 ”likes”.

legetøj til små riddere

og prinsesser

Påsken står for døren, og museet har særlige

påskeaktiviteter på både Johannes

Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby og

Borgmestergården. I anledning af påsken

er der også åbent både mandag d. 25.

marts og 2. påskedag.

Butikken ved Nyborg Slot har udvidet sortimentet

og kan nu tilbyde en masse forskelligt

godt legetøj inspireret af riddere og

prinsesser.

Poetisk billedlotteri

”Der ligger et hus” er et nyt poetisk billedlotteri

med digte af Eske K. Mathiesen

og træsnit af Jens Bohr. Hvert digt passer

til et billede. Tekster og billeder forholder

sig til naturen, nærmere bestemt den smålandske

natur, hvor også Johannes Larsen

ofte lod sig inspirere.

Forår på

ØstFyns Museer

Så er det blevet forår, og alt spirer frem.

Også på Østfyns Museer, hvor døre åbner

for en ny sæson, og nye udstillinger

præsenteres. I 2013 kan Kerteminde fejre

sit 600 års jubilæum som købstad, og det

markeres blandt andet med en udstilling

med værker, der viser kunstneres blikke

på byen.

Forår på

ØstFyns Museer

2013

mit Kerteminde

I samarbejde med Kerteminde Ungdomsskole,

Kerteminde Musikskole og

Kerteminde Kino lader Østfyns Museer

dette forår også Kertemindes ungdom

få stemme i forbindelse med fejringen

af købstadsjubilæet. Under overskriften

”Mit Kerteminde” udfordrer vi børn og

unge til gennem film, kunst, musik og teater

at give udtryk for, hvad det vil sige at

være ung i Kerteminde Kommune anno

2013.

Projektet indeholder kunstworkshops,

filmworkshops, film award show, kunstudstilling,

koncerter og en teaterkoncert, og

børn og unge i alderen 6 til 20 fra hele

Kerteminde Kommune bidrager til projektet.

Købstadsjubilæum

i Kerteminde

Østfyns Museer spiller en stor rolle i markeringen

af Kertemindes 600 års jubilæum

som købstad i 2013.

Den 7. december 2013 er det 600 år siden,

Erik af Pommern på Nyborg Slot

underskrev Kertemindes købstadsprivilegier.

Den skelsættende begivenhed

vil blive behørigt markeret ikke bare på

selve datoen, men gennem hele 2013, og

allerede her i foråret er de første udstillinger,

arrangementer og bogudgivelser på

vej. Blandt andet åbner Johannes Larsen

Museet lige før påske udstillingen ”Den

kønneste lille by i verden”, og museets

inspektører har i fællesskab forfattet bogværket

”Det maritime Kerteminde”, som

vil blive udgivet dette forår.

To elever på Langeskov Skole, der har deltaget i

en kunstworkshop med kunstner Benny Dalberg.

I anledning af Kertemindes købstadsjubilæum

besøger dronningen byen den 4. juni. Her er det

regentbesøget ved 500 års jubilæet i 1913.


udstillinGer

FOrår 2013

Fjord og nor – Omkring Kerteminde

Vikingemuseet Ladby. Til og med 20. maj 2013

Længe før Kerteminde var på plads, var der landskabet. Udstillingen „Fjord og Nor - Omkring Kerteminde“

beskriver i ord og billeder noget af den kulturhistorie, som har udspillet sig omkring Kerteminde

fjord og nor i tiden før Kerteminde.

smålandsbilleder

Johannes Larsen Museet. Til og med 16. juni 2013

En grafik-udstilling om naturen i Småland med to kunstnere fra henholdsvis Småland og Fyn:

Sven Ljungberg og Jens Bohr.

amanda fra Kerteminde

Farvergården. Ny fast udstilling

Farvergården har åbnet sæsonen med en ny, lille udstilling om Amanda og historien bag hende. Dette forår

vil Farvergården desuden kunne præsentere en mini-biograf med gamle Kerteminde-film og en ny udstilling

om barnets verden.

den kønneste lille by i verden

Johannes Larsen Museet. 22. marts til 14. juli 2013

Johannes Larsen kaldte Kerteminde for ”den kønneste lille by i verden”, og i anledning af Kertemindes

600 års købstadsjubilæum åbner Johannes Larsen Museet en udstilling, der viser hvordan kunstnere i over

200 år har fundet motiver for deres kunst i byen. Fra 6. april udbygges udstillingen med nyskabte værker af

Kertemindes ungdom, som forholder sig til deres hjemegn.

Kongens bælter

Foto: Janne Klerk

Sven Ljungberg

Amanda har bl.a.

givet navn til

skoskraberhunden

”Amandus” fra Kerteminde

Jernstøberi

William Wandahl: Hyrde med får. 1891

Borgmestergården. 2. maj til 5. august 2013

En fortælling om Storebælt som rigets hovedstrøg, om post og passagerer, færger og broer, storebæltstold og

handelsskibe. Nyborg som Danmarksporten fra middelalderen til i dag.

Kalender

MARTS

Generalforsamling i museumsforeningen

for Kerteminde og Omegn

Johannes Larsen Museet

19. marts kl. 19.30

Generalforsamling i nyborg museumsforening

Borgmestergården

21. marts kl. 18

udstillingsåbning: den kønneste by i verden

Johannes Larsen Museet

22. marts

museerne i nyborg åbner for sæsonen

Nyborg Slot og Borgmestergården

24. marts

Påskejagt og gækkebreve

Påskeferie på Borgmestergården

25.-27. marts kl. 10-14

Børnenes Museum er åbent, og du kan gå

på påskejagt og klippe et gækkebrev.

tag på rejse med vikingeskibet

Påskeferie på Vikingemuseet Ladby

25.-27. marts kl. 12-15

”Tag på rejse med vikingeskibet” – og få måske et diplom

som vikingesømand! Prøv kræfter med styrkelege og spil fra

vikingetiden og lav et armbånd af lindebast.

byg et fremtidshus

Påskeferie på Johannes Larsen Museet

26.-28. marts kl. 11-15

Tænd kreativiteten og byg fremtidens huse af genbrugsmaterialer

og majs-mørtel.

træmanden arbejder

Vikingemuseet Ladby

26. marts kl. 10-15

Følg ’træmanden’ Allan Bo Jensen arbejde med træfigurer til

museets nye legeplads. Se ham skabe vippedyr og en Ladbydrage.

APRIL

Koncert: sebastian

Johannes Larsen Museet

11. april kl. 20

Trubadurens aften. Oplev Sebastian solo. Pris: 225 kr.

Bestil billetter på 65 32 11 77.

Kongens Fadebur Nyborg Slot

16. april kl. 18

Middag med alle forårsbebuderne. NB: Udsolgt.

smag på kongens dram

Nyborg Slot

17. april kl. 19-21

Vær med til at kåre kongens favorit, når den lokale købmand

præsenterer sit udvalg af forædlede dråber bestilt hjem til

Kongens Fadebur fra hele den kendte verden.

nyborg skyder sommeren ind

Nyborg Slot og Nyborg Vold

25. april kl. 17-21.30

Tag madkurven med og gå en forårstur på Nyborgs volde.

Spis varme hveder og deltag i børneaktiviteter om fugleedderkopper,

flagermus og rotter.

MAJ

træmanden arbejder

Vikingemuseet Ladby

10. maj kl. 10-15

Følg ’træmanden’ Allan Bo Jensen arbejde med træfigurer

til museets nye legeplads. Se ham skabe vippedyr og en

Ladby-drage.

Præsentation af ”Cartha”

Johannes Larsen Museet

22. maj kl. 15-17

Cartha er Østfyns Museers årsskrift og i anledning af årets

udgivelse vil tidligere redaktør for Kjerteminde Avis, Jørgen

Wind, holde et causeri om sine 30 år i spidsen for Danmarks

mindste avis. Kaffehuset trakterer med kaffe og kage,

og medlemmer af Museumsforeningen for Kerteminde og

Omegn får udleveret deres eksemplar af årsskriftet.

dies medievalis Nyborg Slot

27. maj kl. 10-17

Dies Medievalis er et årligt tilbagevendende forum, hvor

middelalderforskere fra hele landet mødes for at præsentere

nye aspekter inden for udforskningen af dansk middelalder

til gensidig inspiration og som bidrag til at udvikle forskningen.

Gratis adgang for alle. Tilmelding til

nig@ostfynsmuseer.dk.

More magazines by this user
Similar magazines