Download hæftet som PDF her - Anima

anima.dk

Download hæftet som PDF her - Anima

Udgivet af: anima - foreningen for alle dyrs rettigheder


Tillykke!

Du er godt

i gang med at

træffe en af de bedste beslutninger for

dig selv, dyrene og vores planet. I dette

starter kit findes al den information,

du kunne ønske dig om vegetarisme,

fra ernæring og filosofi til opskrifter og

produkter. Kort sagt alt det, du får brug

for at vide, når du starter et spændende

nyt kapitel som vegetar.

Beretningen om de moderne

dyrefabrikker er en ubehagelig

historie. Det er historien om, hvordan

menneskelig egoisme og grådighed

har reduceret dyr til at blive betragtet

som maskiner og varer i de store

industrilandbrug. Hvordan slutningen på

historien skal være, er dog op til dig.

I modsætning til mange andre problemer

vi som samfund ønsker at løse men

ikke ved, hvad vi skal gøre ved, så kan

alle være helte for dyrene -- ved ikke at

spise dem.

Hver dansker spiser i gennemsnit 85

dyr hvert år. Det betyder, at en enkelt

vegetar i løbet af sit liv redder tusinder

af køer, grise, kyllinger, fisk og får

fra et trøstesløst og lidelsesfuldt liv i

dyrefabrikkerne.

Formand

Der er mange gode grunde til at blive vegetar

eller veganer. Vegetarer og veganere lever

sundere, forurener mindre og vigtigst af alt --

reducerer dyrs lidelse.

Vegetarer og veganere spiser ikke nogen former for dyr.

Veganere vælger også at boykotte æg og mælkeprodukter

pga. de forhold, dyrene lever under i produktionen.

HvAD, Hvorfor og

HvorDAn?

Det vi spiser, sender et stærkt

signal om vores etik og syn på

verden. ved ikke at købe kød,

æg og mejeriprodukter foretager

man en stærk manifestation

mod dyremishandling, boykotter

dyrefabrikker og støtter

produktionen af dyrevenlig mad.

Det budskab, som du hermed

sender til andre, hjælper til at

skabe et mere humant samfund.

Som Martin Luther King sagde:

Tiden er altid moden til at gøre

det, som er rigtigt.

AniMAS HoLDning:

En rESuLtAtbASErEt

tiLgAng

Som vegetarer er det ligeså

vigtigt, hvad vi gør, som hvad

vi ikke gør. Derfor forsøger vi at

maksimere det gode, som vi kan

gøre og ikke bare at undgå en

liste ingredienser. i stedet for at

bruge penge på at udskifte et par

brugbare lædersko man købte,

inden man blev vegetar, vil vi

hellere give økonomisk støtte til

at sprede vegetarisme fx ved at

bruge penge på at trykke hæfter

som dette.

iKKE bArE HvAD vi unDgår

På et tidspunkt vil du måske

beslutte dig for at undgå alle

animalske produkter. Men ser

man godt nok efter, så er der små

mængder animalske ingredienser

i mange ting. f.eks i cykler

(animalske fedtstoffer brugt i

vulkanisering af gummidæk) og

bøger (fiske- og benmel i lim til

indbinding).

i sidste ende betyder det at leve

med medfølelse ikke at undgå en

liste med bestemte ingredienser.

Derfor understreger vi altid, at

essensen i at være vegetar

er at arbejde for at stoppe

mishandling af dyr. Alle skridt

fra at spise mindre kød til at

være veganer er værdifulde.

At tALE MED AnDrE

når en ny vegetar prøver at dele

sin viden om dyrs forhold, bliver

han eller hun ofte overrasket

over, at familie og venner ikke blot

viser modvilje over for vegetarisme

men også ofte reagerer med

latterliggørelse eller vrede. Men for

at ændre verden må vi lade den

empati og medfølelse, som vi har

for dyr, være stærkere end den

smerte og vrede, som vi føler over

den måde, de bliver udnyttet på.

Medmindre ikke-vegetarer

respekterer og beundrer os

(i modsætning til at finde os kolde

og fordømmende), vil de ikke være

særlig interesserede i vegetarisme.

i stedet for at forvente at andre skal

forandre sig med det samme, så

har vi brug for at være forstående

og give alle tid til at overveje, hvad

der egentlig sker i dyrefabrikker i et

tempo, der passer til deres unikke

situation. At brænde broer med

vrede bekræfter kun det stereotype

billede af vegetarer som værende

fjendtlige ekstremister.


Det betyder ikke, at dyrs lidelser

ikke skal tages alvorligt. Det er

vigtigt, at man forklarer, hvad man

føler. Så længe du viser respekt

for andre, så vil dit eksempel på

vegetarisme og den viden du deler

være et forbillede, der kan inspirere

andre til at blive vegetarer.

vi vil gerne opmuntre folk til at

læse hæftet ‘Du kan stoppe

dyremishandling’ for at lære om

dyrenes situation. Men du behøver

ikke at være et omvandrende

leksikon og kende alle fakta for

at tale med andre om dyrenes

forhold. Den mest enkle grund

til at være vegetar kan være den

vigtigste: “jeg ved, at jeg ikke

ønsker at lide, og derfor ønsker jeg

ikke at forårsage lidelse.”

oM At værE vEgEtAr

Det vigtigste redskab, som

du har i forsøget på at opnå

retfærdighed, er dit positive og

oprigtige eksempel. Ser man

på langsigtede forandringer i

samfundet, er det åbenlyst, at vi

alle med vores eksempel, holdning

og handling forandrer verden. At

leve med medfølelse som vegetar

er en bekræftelse på livet, en vej

til tilfredsstillelse og glæde. Det

er oplagt at tage disse positive

sider af vegetarismen til sig og

viderebringe dem til andre.

1

2

3

Mange folk der stopper med at spise

dyr oplever, at dette giver dem en ny

dybde i deres forhold til alle levende

væsner, når de ikke længere kun ses

som en ressource til mad.

tips til nye

vegetarer

Læg vægt På DEt PoSitivE.

fokuser på alle de nye madretter, som du opdager og ikke de ting, du ikke

længere spiser. Mange vegetarer finder en helt ny verden af smag, når de

går på opdagelse. (Se side 12-13 for delikate opskrifter).

giv iKKE oP!

for nogen er det en hurtig beslutning at blive vegetar. for andre er det en

proces med mange skridt. bliv ikke frustreret, hvis du ikke kan tage alle

disse skridt på en gang. Alle medfølende og dyrevenlige beslutninger, du

træffer, sender et signal til dem omkring dig og til landbruget om, at du ikke

støtter dyremishandling. bliv ved med at spise mere vegetarisk ... du gør

en forskel.

SAMMEn Er SjovErE

At møde andre dyrevenner, der deler dine holdninger,

kan hjælpe med at bekræfte dit valg om at stoppe

med at spise dyr. At deltage i arrangementer til støtte for dyr,

vegetariske foreningers sociale arrangementer og

at tilmelde sig mailinglister og communities på

nettet kan være en fantastisk måde at møde

andre medfølende mennesker.

grøn mad

skridt for

skridt

Prøv at spise vegetarisk 3 dage om ugen de første to uger. Erstat et

par ingredienser fra dine yndlingsretter for at gøre dem vegetariske.

Kan du ikke få nok spaghetti med kødsovs? overdæng din

yndlingspasta med tomatsovs og kom sauterede hvidløg,

champignoner og peberfrugter i for et ekstra kick. Elsker du tacos

med oksekød? Erstat oksekødet med tekstureret sojaprotein (se

www.vegoland.dk for produktinformation) og guacamole i stedet for

cremefraiche. Kom hakkede grøntsager samt løg og tomater på og

voila! Du har nu en lækker ret, der bare venter på, at du tager den

første bid. At lave simple erstatninger i dine yndlingsopskrifter er en

nem måde at blive vant til at spise vegetarisk.

Prøv nu at lægge to ekstra dage til, så du er vegetar 5 dage om ugen

i 2 uger.

Køb nogle nye produkter fra en helsekostforretning og bliv kreativ i

køkkenet. Hvis du har brug for hjælp til at finde en delikat opskrift,

så kig på vores hjemmeside, hvor der er links til opskriftsider med

tusinder af gratis opskrifter. Hvis du foretrækker at spise ude, så prøv

at besøg din yndlingsrestaurant og bestil en vegetarisk ret eller besøg

en dyrevenlig restaurant og prøv noget nyt og spændende. Det har

aldrig været nemmere og mere belejligt at nyde lækker vegetarisk

mad.

nu har du næsten været vegetar i en hel måned. tillykke! ved at

slutte din uge med yderligere to vegetariske dage, så har du klaret

det! giv dig selv et klap på skulderen. Du skaber en fantastisk positiv

forandring for dyrene og dig selv!


mød

dit

kød

Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført

til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at

smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i

trange båse eller overfyldte stalde.

FJERKRÆ

GRISE

MALKEKØER

i Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ

i dyrefabrikker. under de trange og

stressende forhold hakker hønsene

ofte på hinanden. for at undgå hakkeri

skæres op til 2/3 af hønsenes næb

af med en rødglødende kniv, hvilket

medfører voldsomme smerter i ugevis.

nogle høns er ikke i stand til at spise efter

afnæbningen og sulter ihjel.

grise i dyrefabrikker lever på cementgulve

i overfyldte stalde. Efter at have født

fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke

kan vende sig om. En almindelig gris på

110 kg har kun 0,65m 2 at bevæge sig på.

Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse

så hurtigt og til en så enorm størrelse,

at mange dårligt kan gå. griseunger

får fjernet tænder og halen klippet af.

En kos naturlige levealder er 20-25 år,

men alligevel slagtes de, når de er 5-6

år gamle, fordi deres mælkeproduktion

begynder at falde. Derfor er der en direkte

sammenhæng mellem mælkeprodukter

og slagtning af køer. Avl for at øge køers

mælkeydelse har resulteret i, at dyrene

udvikler mange smertefulde sygdomme,

som lammelse og yverbetændelse.

Dyrene står i deres egen afføring

og dampene irriterer deres åndedrætsfunktion.

Dette forårsager bl.a.

øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger

vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år

siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter

kan ikke følge med, og mange udvikler

derfor deforme knogler med smerter og

gangbesvær til følge.

Hangrise kastreres uden bedøvelse.

Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det,

fordi grisene er så stressede og elendige,

at de kæmper og bider hinanden, mens

de bliver opdrættet til at dø. grise slagtes

efter få måneder, men alligevel er mange

allerede syge og holdes kun i live med

antibiotika.

Mellem hver malkeperiode gøres koen

gravid, og kalven tages fra koen kort efter

fødslen. Herefter goldes koen. Det vil

sige, at man ikke malker koen, selvom

den har mælk i sit yver. Agronom Mette

olaf nielsen forklarer om goldning, at: “en

højtydende malkeko skal stå med op til 25

kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og

reabsorberes i kroppen, hvilket må være

meget smertefuldt.”


Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de

fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner

i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn,

afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse.

i dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt

for at tjene penge. bernhard rollin, ph.d, forklarer, at ”det bedre kan

betale sig at sætte et større antal fugle i hvert bur, selvom dyrene får

det dårligere”.

Dyrene tager mere på, fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig,

og det betyder flere penge til landmanden. Samtidig lider dyrene pga.

indespærrelsen. rollins opsummerer logikken således: “Kyllinger

er billige, bure er dyre.” i en artikel der anbefaler, at man reducerer

pladsen fra 0,75 til 0,5 m2 pr. gris, skev landbrugsbladet National Hog

Farmer: ”At sammenstuve grise betaler sig“.

Hvis slagterier Havde glasvægge,

ville alle være vegetarer ...

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og

transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende --

uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som

fritgående dyr.

Den hårdhændede behandling på

industrilandbrugene, under transport og på

slagterier skader mange dyr. f.eks. slagtes ca. 22

mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får

sygdomsbemærkninger på slagteriet.

Dyreetisk råd bemærker, at “ved bedøvelse af

slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at

dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende

ved fuld bevidsthed.“ Der er betydelig diskussion

om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det

er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld

oplevelse”.

Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse

af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende

automatisk overskæring af dyrenes hals er

problematisk “... idet nogle af dyrene kan passere forbi

uden at være ordentligt stukket, således at de ikke

afbløder og dør, men vågner op, inden de nedsænkes

i skolde-karret“. Således bliver dyr kogt levende.

Der skal meget til for, at man

vover at springe af en lastbil

i fart. Dette valg traf grisen

Lily dog, da hun stod på en

dyretransport med kurs mod

slagteriet. En dyreven, der

kørte i en bil bagved, så hvad

der skete og besluttede sig

for at sikre Lily et godt hjem.

Hun kom til dyrehjemmet farm

Sanctuary, og nu daser hun i

solen og leger med de andre

grise.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde

dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i

landbruget ud:

“jeg har

været med

til at holde

et får nede,

mens det fik

halsen skåret

over. Det er

en ulovlig

slagtemetode,

men jeg tror

der er mange,

som gør det. Men altså bare

den oplevelse af at være med til

virkelig at holde et dyr nede og

mærke det kæmpe imod, og så at

man skærer halsen over på det

og bare ser det forbløde og dø og

skrige -- det har sat sig fast ...

jeg blev vegetar få uger efter

og kommer aldrig til at spise kød

igen. Hvis man har den viden, om

hvad der foregår i landbruget, og

man fortsætter med at spise kød,

så har man ikke forstået hvad det

er, der sker.

Hvor mange mon ville kunne se

en ko eller gris i øjnene og dræbe

den bagefter?”

- Jesper, 22 år

“jeg har

oplevet

en fodermester

der

påstod,

at det

ikke

gjorde

ondt på

grisene.

Han mente, at en gris hyler op,

bare man kigger på den. jeg

har også set en so, der havde

jokket på en smågris -- den

lille gris havde åbent benbrud,

den var kold og bange. Heller

ikke her bliver de behandlet

humant. Man bliver bedt om

at tage dem i bagbenene og

derefter svinge dem i gulvet,

hvorved man knuser kraniet

på dem, og DEt foregår alle

steder. Dyrene får ikke lov til at

være dyr, de fungerer nærmest

som en slags fødemaskiner

for landmændene. jeg

kan fortælle om mange

uhyrligheder fra bare én stald.”

- Lasse, 24 år


FILOSOFI

SPECIESISME

OG DYRERET

HVAD ER REttIGHEDER?

Som samfund anerkender vi basale menneskerettigheder i forhold til liv

og krop. vi betragter disse rettigheder som “umistelige”-- det vil sige, at

ingen må tage dem fra os. Mennesker tildeles rettigheder over deres liv,

fordi de fleste har en stærk vilje mod at dø og bliver bange, når deres liv

trues. Mennesker tildeles rettigheder over deres egen krop, fordi de kan

føle smerte, hvis deres krop lemlæstes, og frustration, hvis de spærres

inde i længere tid.

fordi vi som samfund forstår, hvor forfærdelig den slags lidelse er,

prøver vi at beskytte os mod dem, som måske vil slå ihjel, lemlæste eller

indespærre uden at tage hensyn til de fordele, som de kan opnå ved at

gøre det.

SKAL DyR BESKyttES?

baseret på almen fysiologi og adfærd kan man roligt sige, at hvirveldyr

også oplever frygt, når deres liv trues, smerte, når deres krop lemlæstes

og kedsomhed og frustration, når de spærres inde i længere tid. Hvorfor

har dyr så ingen rettigheder?

i forbindelse med spørgsmålet om man skal tage moralsk hensyn til

dyr, skrev filosoffen jeremy bentham: “Spørgsmålet er ikke, kan de

ræsonnere? Heller ikke kan de tale? Men derimod kan de lide?” (fra ‘An

introduction to the Principles of Morals and Legislation’, 1789). for dem,

der er i stand til at lide, er det graden af lidelse og ikke hvilken art, de

tilhører, der burde være gældende. Ligeledes bør det gælde, at hvis et

individ ønsker at leve, skal dets liv respekteres.

Dyr viser, at de værdsætter deres liv og frihed i deres kamp mod at blive

spærret inde og slået ihjel. Det at frarøve dem liv og frihed gør dem

fortræd på mange af de samme måder, som et menneske gøres fortræd,

når det frarøves livet eller friheden.

Eftersom dyr kan føle smerte og har et stærkt ønske om at leve,

skulle de så ikke også have basale rettigheder til deres liv

og krop? Hvordan kan vi da som individer, der er i

stand til at handle moralsk, retfærdiggøre udnyttelse

og slagtning af dyr?

SpEcIESISME

Speciesisme betyder, at man diskriminerer et

individ på baggrund af den art, det tilhører og

ikke behandler det efter de egenskaber, det

har (såsom evnen til at lide). En speciesist

synes ikke, at dyrs lidelse er vigtig alene af

den grund, at de er dyr. Ligesom en racist

mener, at mennesker af en bestemt race er

mindre værd alene pga. deres hudfarve.

Speciesisme er diskrimination, men

tankegangen er udbredt. At give rettigheder,

afhængigt af hvilken art individer tilhører, er

ligeså irrationelt som at basere rettigheder

på hudfarve eller køn. Alle disse kategorier,

ved vi i dag er genetisk bestemt. Så for at

forsvare speciesisme må man kunne svare

på følgende spørgsmål:

Hvis rettigheder skulle gives på basis

af gener, hvorfor skulle grænsen så

trækkes ved arter (Homo Sapiens)

og ikke ved race (europæer), orden

(pattedyr) eller rige (hvirveldyr)?

Ligesom gener bestemmer

øjenfarve, hudfarve osv., hvilke gener

bestemmer så rettigheder?

Læs mere på om etik på www.anima.dk

LiDEr PLAntEr iKKE ogSå?

Selvfølgelig kan planter reagere på

stimuli i deres miljø. Men der findes

ingen beviser for, at planter føler smerte.

grøntsager besidder hverken perifære

nerver, som kan registrere at der bliver

skåret i dem, eller et centralnervesystem,

som kan opsamle signaler og

omsætte dem til en smertefølelse.

HviS vi iKKE SPiSEr DyrEnE, viL DE

Så iKKE ovErbEfoLKE jorDEn?

vi slår ikke dyr ihjel og spiser dem for

at redde dem fra at dø en naturlig død.

vi opdrætter dyrene med det formål at

dræbe og spise dem. De vil derfor ikke

blive født til et liv med lidelse, når vi

holder op med at opdrætte dem.

HVIS DIN HUND SMAGTE SOM

GRIS, VILLE DU SÅ SPISE DEN?

Der er et skizofrent element i vores forhold til dyr, hvor følsomhed og

brutalitet lever side om side. Halvdelen af de danske hunde får julegaver,

mens grise, der er langt klogere end hunde, lever miserable liv og dør for

at tilfredsstille noget så simpelt som vores smagsløg.

Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide og dø, bare fordi de ikke er kæledyr?

Hvordan kan vi som moralske væsener retfærdiggøre at lade dyr lide, når

alternativet er et så simpelt som at vælge vegetariske produkter i supermarkederne?

VIL Du LÆSE MERE oM DyREEtIK?

Af litteratur kan anbefales:

Animal Liberation” af Peter Singer

“The Case For Animal Rights” af tom regan

“Unlocking the Cage” af Stephen Wise

“Dominion” af Matthew Scully

“Meat Market” af Eric Marcus

Du kan finde de fleste bøger på:

www.animashop.dk og læse uddrag og

anmeldelser i Animas artikelsektion på:

www.anima.dk/artikler.htm

SPØRGSMÅL

&

SVAR

AnDrE Dyr SPiSEr HinAnDEn.

Hvorfor Må vi iKKE SPiSE DyrEnE?

rovdyr i naturen dræber dyr af

nødvendighed. gjorde de ikke det, ville de

ikke overleve. vi dræber andre dyr som et

bevidst valg, selvom vores kroppe på ingen

måde behøver kød. faktisk har mange

undersøgelser vist, at en vegetarisk kost

uden meget fedt er sundere end en kost,

som indeholder mange animalske produkter.

Er vEgEtAriSME iKKE Dyrt?

Der er intet, der nødvendigvis er dyrere i en

vegetarisk livsstil (bønner og ris er billigere

end bøf og gris). i mange fattige dele af

verden lever befolkningen hovedsagligt

vegetarisk, da dette er det billigste.


DU KAN ÆNDRE VERDEN

Du er et levende eksempel på, at folk

forandrer sig, og at det nytter at påvirke

andre mennesker.

nogle er naturligvis mere modtagelige

end andre, og der er ingen grund til at

bruge kræfter på dem, som viser stor

modstand. i stedet for at diskutere med

din familie igen og igen, så brug tiden

på at dele folderen ´Du kan stoppe

dyremishandling´ ud på en skole. Her når

du en masse unge, der stadig tænker frit

og er villige til at lytte.

Der findes tusinder af mennesker, som

lige nu er villige til at blive vegetarer, men

aldrig har fået den information, som vil

gøre udslaget. Det er disse mennesker, vi

skal nå, i stedet for at bruge tid på dem,

som ikke vil lytte.

DEt Er fint, At Du Er vEgEtAr, MEn

fortæL iKKE Mig, HvAD jEg SKAL gørE.

forestil dig en person, der sagde, “Hvis du

ikke vil tæve din hund, så er det fint, men

fortæl ikke mig, at jeg ikke skal tæve min“. vi

har alle retten til at mene, hvad vi vil -- men

ikke til at behandle andre, som vi vil -- særligt

når det gælder de som er svagere end os

selv. Hvis vi er ansvarlige for at skade andre,

så har folk enhver ret til at bede os stoppe.

HvAD MED friLAnDS og øKoLogiSKE

KøDProDuKtEr?

En frilandsgris (gylt) skal have 0,75m 2

udendørs areal. friland er altså ofte ikke

så frit endda. Således kommer økologiske

slagtekyllinger født i vinterhalvåret typisk

aldrig udendørs inden de køres til slagtning,

hanekyllinger kasseres stadig i ægproducerende

anlæg, hvor de dræbes ved at blive

kastet i en stor blender, og frilandsgrise

opvokser på betongulv, efter de er 8 uger

gamle. De dyr, der opdrættes på kommercielle

frilandslandbrug anses stadig som ting

og varer, og derfor bliver de udsat for brutal

håndtering, dyretransporter og slagtning.

“tvivL ALDrig På, At En LiLLE gruPPE Af

bEtænKSoMME og

DEDiKErEDE

MEnnESKEr KAn

forAnDrE vErDEn.

DEt Er i

virKELigHEDEn

DE EnEStE, SoM

nogEnSinDE HAr

gjort DEt.” - Margaret Mead

Mulighederne for at hjælpe dyr og skabe

en mere human verden er utallige og

begrænses kun af vores kreativitet.

til højre står en række velafprøvede

ideer til, hvordan du kan være med til at

ændre verden .... et skridt ad gangen.

Hvis du kan afse bare 1 eller 2 timer om

ugen, vil dit arbejde gøre en stor forskel

og redde mange dyrs liv.

vis fx andre, hvordan dyrene lever. Et

billede siger mere end 1000 ord, og vi

kan låne dig de film, du har brug for. Mail

links til de film, der findes på vores side,

til folk du kender eller post links på nettet.

Ligesom alle dyr, der udnyttes

til kød, mælk og æg, bliver

de slagtet efter meget kort

tid i forhold til deres normale levealder.

Hvorfor SKuLLE MEnnESKEr ofrE

DErES bEKvEMMELigHED for Et

DyrS SKyLD?

vi hævder, at vi er moralske væsner, der

ikke udelukkende handler for at tilfredsstille

egoistiske impulser. vi ønsker ikke at leve

i et samfund, hvor mennesker uden begrænsninger

gennemtvinger deres ønsker

med magt, hvor den stærke kan udnytte de

svage, hvis det er “belejligt” at gøre det.

Magt giver ikke ret.

EFtERLAD Et SpoR

AF BRocHuRER

gå aldrig forbi en

opslagstavle uden at

sætte et flyveblad op.

Efterlad materiale i

venteværelser, caféer

og andre steder, hvor

folk har tid til at læse.

uDDEL FLyERS

brug 1 time om ugen

på at dele materialer ud.

SKRIV LÆSERBREVE

følg med i din lokalavis og skriv

læserbreve til den. Skriv fx om kyllinger

til påske og grise til jul. nævn gerne

Anima og vores hjemmesider.

HVAD DELER JEG uD & HVoR

FåR JEG FAt I DEt?

Anima forsyner dig med alt det

materiale, du kan bruge -- helt gratis.

Klik ind på materialesektionen på

anima.dk og bestil det du skal bruge

på 2 min.

anima.dk/materialer/materialer.htm

Find flere tips til at blive

aktiv på forummet på

anima2.dk - her kan du også

finde andre aktive nær dig.

anima2.dk/forum


anima2/forum.dk

Som nystartet vegetar dukker der tit mange nye

spørgsmål op og dine venner og familie kommer

sikkert også til at spørge dig om ting, du ikke lige

har svar på. frygt ikke - der er et godt svar til ethvert

spørgsmål!

På siden anima2.dk/forum finder du Animas ungdomsforum

- og med flere hundrede aktive brugere er

det Danmarks største netværk for unge vegetarer og

dyreretsaktivister.

Her kan du stille alle mulige (og umulige)

spørgsmål og folk er altid flinke til

at hjælpe med at finde svar på det du

søger.

Som faste brugere på forummet

findes både en biolog og en

ernæringsekspert, så du er også

sikret solide svar hvis du har nogen,

der falder inden for den kategori.

Restauranter

BESØG ANIMASHOP.DK

På animashop.dk finder du flotte

t-shirts, cool badges, hættetrøjer, opskriftshæfter,

keyhangers, bøger og

mange andre spændende ting.

gør din holdning klar med et af de

mange designs. Alt salg går til arbejdet

for at hjælpe dyrene.

næsten alle restauranter har i dag en eller flere vegetarretter

på menukortet. i de større byer finder du også

restauranter der specialiserer sig i vegetarisk mad. Selv

dem, der ikke har, er som regel glade for at lave en

spændende vegetarret til dig.

at tale med

forældre

At blive vegetar kan være en stor omvæltning

for ens familie og specielt for dine forældre, hvis

du er ung. Men følger du vores råd, behøver det

ikke give nogen konflikt.

Dine forældrer er sikkert bekymrede for din

sundhed, så det er vigtigt, at du beviser, at

du kan tage ansvar for at spise fornuftigt og

varieret.

Sæt dig ind i tingene, så vil du også blive taget

alvorligt.

Du kan også hjælpe med at lave mad og købe

ind, så andre i din familie

også kan smage lækre vegetariske opskrifter,

og dit valg om at følge en medfølende kost ikke

giver ekstra arbejde. Er man villig til at gøre en

indsats, vil andre respektere det. Samtidig er

det også vigtigt at vise gensidig respekt.

Du kan læse mere om at tale med ikke-vegetarer

på side 3.

Læs om andre unges erfaringer og få hjælp

Animas ungdomsforum, som du finder på

adressen: www.anima2.dk/forum

opskriftsforum

På hjemmesiden www.vegoland.dk kan du se

et vegetarisk Danmarkskort.

vidste du, at alle lande har deres helt egne spændende opskrifter?

Der er bogstaveligt talt tusinder af opskrifter at udforske som vegetar,

så dine smagsløg behøver aldrig mere kede igen!

vegoland.dk

vi har gjort det let at finde inspiration

og inspirere andre med vores

opskriftsforum på siden

vegoland.dk

Surf opskrifter helt enkelt

og gratis og opret dig

som bruger og del dine

egne yndlingsopskrifter

med alle de andre besøgende.


lækre opskrifter

på disse sider finder du inspirerende opskrifter til et

vegetarisk eventyr for dine smagsløg. At lave vegetarisk

mad er et spørgsmål om vane, og vi giver dig her en

forsmag på sundhed og spænding i køkkenet.

Her er der altid nye ingredienser at udforske og et

arsenal af klassiske retter fra hele verden, som intet

andet køkken kan hamle op med.

Hvis intet andet er nævnt, er opskrifterne beregnet til 4 pers.

pESto MED pAStA-

SKRuER

300 g nye kartofler (i terninger)

150 g grønne bønner (haricots verts),

skåret i tredjedele

225 g broccolitoppe

375 g pastaskruer

2 tomater, i mindre stykker

25 g pinjekerner, ristet på panden i få min.

uden fedtstof

salt og friskkværnet peber

til pestoen (køb den evt. færdiglavet):

25 g friske basilikumblade, hakket

10 g friske mynteblade, hakket

2 fed hvidløg, presset

1 spsk dijonsennep

25 g pinjekerner

60 ml extra jomfru olivenolie

saft fra 1/2 citron

Lav pestoen: Purér basilikum, mynte,

hvidløg, pinjekerner, olie og citronsaft i en

blender. Krydr og sæt til side. Kog de nye

kartofler i en gryde med salt (ca. 12 min.), til

de er færdige, og damp bønner og broccoli i

ca. 3 min. Kog pastaen i en stor gryde efter

anvisning på pakken. Hæld vandet fra, men

gem 1,5 dl af kogevandet. Kom dette vand

og pastaen tilbage i gryden sammen med

kartofler, bønner, broccoli, pesto og krydderier,

og rør, indtil det er godt blandet. varm over

lav varme i 1-2 minutter og rør så tomaterne i.

Server med ristede pinjekerner.

HuMMuS

200 g udblødte, kogte kikærter eller 2 ds.

1 spsk tahin (sesamsmør)

saften fra 1 citron

1-3 fed hvidløg

3 spsk (eller mere) olivenolie

salt, spidskommen og evt. persille eller

sesamfrø

Kikærterne pureres sammen med alle

ingredienserne i en blender/foodprocessor.

vand tilsættes, til konsistensen er letflydende.

bruges som pålæg, dip eller serveres med

lidt olie på toppen til pitabrød eller fladbrød.

toMAtSuppE

6 friske tomater eller 2 ds. tomater

1 finthakket rød peberfrugt

1 stort finthakket løg

2-4 fed hvidløg

chili og/eller paprika

5 dl bouillon

salt og peber

Løg, hvidløg, tomater og peberfrugt svitses i

olie, sammen med chili og paprika. bouillon

tilsættes, og det koger i ca. en halv time.

Suppen blendes og serveres med brød. tilsæt

evt. soltørrede tomater.

GRØN toFu WoK

1 pakke tofu naturel (300 g)

champignoner

porre

peberfrugt

broccoli

courgette

olivenolie

soyasauce, salt og peber

Skær tofuen i tern samt svampene og grøntsagerne

i mindre stykker. Steg alt i en wok

el. en stor stegepande i en del olie, indtil

grøntsagerne er tilpas bløde (lad det ikke stå

for længe!). tilsæt soya, salt og peber, og

server med ris.

BØNNEBuRRItoS

1 ds. kidneybønner (gerne i chilisauce),

skyllede og afdryppede

1 ds. tomater

1 hakket rød peber

1 tsk chilipulver

1 tsk hvidløgspulver, spidskommen og

oregano

tabascosauce, efter smag

4 tortillas

Du kan peppe retten op med grøntsager

som stegt squash, peberfrugt og majs.

Spis frisk avocado til.

Kom bønner, tomater, peberfrugt og krydderier

i en gryde og bring i kog. Skru ned til

medium varme og lad det simre uden låg i 5

min, rør indimellem. flyt kasserollen fra varmen

og mos bønnerne let med bagsiden af

en træske, gaffel eller kartoffelmoser. fordel

saucen på de 4 tortillaer ved at lægge den i

en stribe langs den ene side, lidt fra midten.

tilsæt din yndlingspynt (salat, tomat, oliven,

løg, avocado, frisk koriander, etc.) og rul

tortillaen rundt om fyldet.

SpINAtpIzzA

2 dl vand

25 g gær

1½ spsk olivenolie

½ tsk salt

2 dl grahamsmel

ca. 3 dl hvedemel

Fyld:

1 tomat

2 dl spinat

1 løg

1 peberfrugt

1 dl svampe

opløs gæren i lunkent vand og tilsæt olie

og salt. ælt grahamsmel og det meste af

hvedemelet i og sørg for, at dejen bliver

smidig. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.

udrul dejen og læg fyldet ovenpå. bages i

ca. 20 min. ved 220 grader. Strø basilikum el.

oregano over.


cHILI SIN cARNE

2 løg

2 peberfrugter

1 ds. kidneybønner i chilisauce

2 spsk olie

2 store fed hvidløg

1 spsk tomatpuré

2 tsk chilipulver

1 bouillonterning og salt

Sautér løg og peberfrugt i olien i en

kasserolle.

tilsæt derefter bønner, hvidløg, tomatpuré,

chilipulver, salt og bouillonterning. Lad det

koge i 5 min. Andre grøntsager kan tilsættes

efter smag.

LASAGNE

8 lasagneplader

evt. rasp

tomatsauce:

200-300 g tofu (kan udelades)

2 revne gulerødder

250 g finthakkede champignoner

2 ds. hakkede tomater

1 stort finthakket løg

2 spsk olie, til stegning

2 fed hvidløg

timian, oregano og basilikum

salt og peber

Evt. flere grøntsager, fx squash,

aubergine, spinat og soltørret tomat

Bechamelsauce:

3 dl sojamælk

2 spsk olie

25 g hvedemel

1/4 revet løg

revet muskatnød

1 stykke gulerod

timian

1 laurbærblad

salt/peber

tomatsauce: Løg og hvidløg svitses

i olien, tilsæt herefter smuldret tofu,

champignon og gulerødder, som

svitses i 5 min. tomat tilsættes og

saucen smages til med krydderier, salt

og peber.

Bechamelsauce:

varm sojamælken med løg, gulerod og

timian og laurbærblad. når blandingen

koger, tag den af blusset, sæt låg på

og lad den stå i 15 minutter. Si derefter

mælken og gem den. varm olie i en

gryde og tilsæt mel. rør over lav

varme i et øjeblik, men lad ikke melet

blive brunt. tilsæt sojamælk lidt efter

lidt og rør, indtil saucen bliver tyk. Kog

saucen over lav varme i 5 min.

fadet smøres med margarine, og der

lægges skiftevis ét lag tomatsauce,

lasagneplader og bechamelsauce i.

Der afsluttes med bechamelsauce. Slut

evt. af med at drysse rasp på toppen.

bages ved 225 grader i ca. 30 min.

DEN BEDStE

cHoKoLADEMouSSE

260 g silken tofu

1½ dl rørsukker

3/4 dl usødet kakaopulver

2 tsk vanilleessens/vanillesukker

Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor

eller blender og rør, til blandingen er jævn,

cremet og tyk. Smag evt. til med ekstra sukker/

vanillesukker. Afkøl i køleskab indtil servering.

SoJA MILKSHAKE

250 ml sojamælk

1 banan skåret i stykker og derefter frosset

125 ml frossen frugt (prøv jordbær eller

blåbær)

1 tsk ahornsirup (eller mere, efter smag)

Kom alle ingredienser i en blender/food-processor

og blend, indtil der ikke længere er

store stykker frugt. Smag til med sirup.

NEM cHoKoLADEKAGE

3½ dl mel

2½ dl sukker

3 spsk kakao

2 tsk bagepulver

1 knivspids salt

4 spsk olie (gerne solsikke)

1 tsk vanille

1 spsk eddike

ca. 2 dl vand

Evt. 100 g hakkede valnødder

De tørre ingredienser blandes i en skål. tilsæt

olie, eddike, vand og valnødder.

Hæld blandingen i en smurt kageform. bag

ved 175° C i ca. 35 min.


at være en

sund veganer

Af: JAck Norris, kliNisk Diætist

Introduktion:

oM VEGEtARISK oG VEGANSK KoSt

vegetarisme er sundt og beskytter mod mange

af de sygdomme, som plager samfundet i dag.

vegetarer lever i gennemsnit længere end

kødspisere, da vegetarisme er en sundere

livsstil.

føDEvArEStyrELSEn skriver om

vegetarisk og vegansk kost:

Videnskabelige undersøgelser tyder

på, at vegetarmad nedsætter risikoen

for kroniske sygdomme som fedme,

hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk,

sukkersyge, visse former for kræft og

nyrelidelser ...

Den amerikanske sammenslutning af diætister

skriver om vegetarisme:

En veltilrettelagt vegansk og laktoovo-vegetarisk

kost er passende for

alle stadier af livets cyklus, også under

graviditet og amning. Tilstrækkeligt

planlagt vegansk og lakto-ovo-vegetarisk

kost dækker ernæringsmæssige behov

hos spædbørn, børn og unge og

fremmer normal vækst.

uanset om man er kødspiser, vegetar eller

veganer, er man nødt til at følge et par

ernæringsmæssige retningslinjer, som har stor

betydning for ens sundhed og velbefindende

-- ikke mindst på længere sigt. Som vegetar og

veganer er det fx vigtigt at spise nok kalorier,

protein, calcium, D- og B12 - vitamin.

KALoRIER: At indtage en passende

mængde kalorier kan være en udfordring for

en ny veganer. Et menneske, der spiser en

almindelig vestlig kost, kender muligvis kun

til veganske madvarer, der har et meget lavt

indhold af kalorier (f.eks. salater, grøntsager,

frugt). Hvis man kun spiser disse madvarer,

bliver man sandsynligvis utilfreds og har lyst til

at give op. Det eneste der kræves er dog, at

man finder en opskriftsamling på nettet eller

låner en kogebog om vegansk mad, som giver

viden og inspiration til ens nye madvaner.

pRotEIN: nogle mennesker bekymrer sig

om, hvordan en vegetarisk kost kan give

os al den protein, som vi har brug for. Men

som fødevarestyrelsen skriver: “er [det] en

udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få

dækket sit behov for protein, hvis man spiser

vegetarisk.”

faktum er, at du ikke behøver en doktorgrad i

ernæring for at sammensætte en afbalanceret

kost med vegetarisk mad. Man skal dagligt

bruge 0,9 g protein/kg sund kropsvægt, så hvis

du fx vejer 58 kg, skal du have ca. 52 g protein.

Man mente tidligere, at veganere var nødt til

at kombinere særlige madvarer til hvert måltid

for at få den rigtige balance af aminosyrer

(proteins byggesten). vi ved nu, at det ikke

er tilfældet. Spiser man et tilstrækkeligt antal

kalorier hver dag, hvoraf mange kommer fra

plantebaserede fødevarer, som er rige på

protein (se proteintabellen), får kroppen al den

protein, den har brug for.

imidlertid kan der godt være nogle veganere,

som ikke får protein nok, men det kan man

nemt lave om på ved at spise mere og vælge

flere proteinrige fødevarer fra planteriget

som bælgfrugter (bønner, linser, ærter mm.),

nødder, kornprodukter, ris, sojaprodukter osv.

fødevare mængde protein (g)

Tofu 100 g 14-20

Veg. pølse/burger 100 g 10-30

Rugbrød 100 g 6.5

Tekstureret sojaprotein 100 g 50

Sojamælk 100 g 3,5

Linser 100 g 25

Jordnøddesmør 100 g 25

Kikærter 100 g 20

Havregryn 100 g 13

Brune ris 100 g 8

Hvide ris 100 g 6,8

Fuldkornspasta 100 g 12

cALcIuM: fødevaredirektoratet anbefaler et

indtag på 800-900 mg pr. dag for voksne og

unge.

veganere, såvel som ikke-veganere, skal sikre

sig at få et dagligt indtag af calcium og

D-vitamin, da tilstedeværelse af D-vitamin er en

forudsætning for, at calcium kan blive optaget

i knoglerne. fødevarestyrelsen skriver: “En

vegansk kost kan udmærket dække kroppens

behov for calcium, hvis kosten regelmæssigt

indeholder fødevarer, der er rige på calcium.”

Fødevare Mængde Calcium (mg)

Sojamælk m. calcium 100 g 120

Tofu* 100 g 120-300

Figner, tørrede 100 g 193

Sesamfrø 100 g 959

Baked beans 100 g 45

Hvide bønner (kogte) 100 g 126

Broccoli (kogt) 100 g 50

Mandler 100 g 256

Grønkål 100 g 219

Kikærter 100 g 124

* Se på varefortegnelsen angående calcium-indhold

Det er fornuftigt fx at vælge sojamælk, som

er tilsat calcium eller evt. tage et tilskud.

Sojamælk tilsat calcium indeholder ligeså

meget calcium som komælk og desuden

magnesium, som binder calcium til knoglerne.

Se ovenstående tabel for fødevarer med højt

calciumindhold.

nye studier har vist, at veganere har

samme eller lidt mindre knogletæthed end

ikke-veganere. faktorer der kan sikre mod

knogleskørhed er

● vægtbærende øvelser (fx løb, styrketræning) i

løbet af hele ens liv (dette er en af de vigtigste ting)

● tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin,

K-vitamin, protein og magnesium

D-vitamin : D-vitamin kan være vigtigere

end calcium for at sikre sunde knogler.

vores kroppe danner selv vitaminet, når man

opholder sig i solen. Mangel på D-vitamin i

Danmark er ved at blive så stort et problem,


5 tips til sund ernæring

1. Spis rigeligt. Kalorierne

skal komme fra forskellige

grøntsager, bælgfrugter,

kornsorter, frugter og fedt.

2. tag et b12-vitamintilskud

dagligt (hvis du er veganer

eller spiser overvejende

vegansk).

3. vær sikker på, at du får

omega-3 gennem din kost.

Steg din mad i rapsolie og

spis en tsk hørfrøolie om

dagen.

at man har overvejet at tilsætte vitaminet til

mel. D-vitamin er derfor også tilsat de fleste

multivitaminpiller.

JERN: Den anbefalede dagsdosis er 9 mg for

mænd og for kvinder, der ikke menstruerer.

Kvinder, som menstruerer, behøver 15 mg.

vegetarer har ikke større sandsynlighed for at

få jernmangel end ikke-vegetarer. C-vitamin

gør det nemmere at optage jern, men skal

spises ved samme måltid. fx ved at drikke

appelsinjuice sammen med cornflakes.

Jernrige fødevarer Mængde jern (mg)

Cornflakes 100 g 5,0

Müsli 100 g 3,5

Pistachenødder 100 g 6,7

Cashewnødder 100 g 6,0

Tofu 100 g 1,9

Kikærter 100 g 6,4

Tørrede abrikoser 100 g 6,0

Spinat 100 g 4,5

Sojakakao 100 g 1,2

Kakaopulver 100 g 11

B12-VItAMIN: veganere skal tage et simpelt

vitamintilskud af aktivt b12 for at dække

deres daglige behov. tang og tempeh er ikke

tilstrækkelige kilder til b12

nogle fortalere for veganisme understreger,

at mennesker kun har brug for små mængder

af b12, og at det kan lagres i kroppen i årevis.

Det er rigtigt, at på det tidspunkt, hvor de bliver

veganere, er der nogle mennesker, som har

nok b12 lagret i deres lever til at forebygge

alvorlig b12 mangel i mange år. Alligevel

fejlfortolker folk ofte dette til at betyde, at man

VEGEtARISKE oG VEGANSKE BØRN

Den amerikanske sammenslutning af

diætister skriver om vegetarisme:

En veltilrettelagt vegansk og laktoovo-vegetarisk

kost er passende

for alle stadier af livets cyklus,

også under graviditet og amning.

Tilstrækkeligt planlagt vegansk og

lakto-ovo-vegetarisk kost dækker

ernæringsmæssige behov hos

spædbørn, børn og unge og fremmer

normal vækst.

4. Sørg for at få

tilstrækkeligt med calcium

-- tag evt. et tilskud.

5. Hvis du er fysisk

aktiv er det godt for din

overordnede sundhed. Så

gør let motion til en del af

din hverdag.

kun behøver at indtage en lillebitte mængde

b12 med års mellemrum. faktisk tager det

mange år at opbygge sådanne lagre, hvor man

indtager mere b12, end hvad der dækker ens

daglige behov. Mange mennesker har ikke

sådanne lagre. Problemet løses let ved at tage

et tilskud. når ikke-vegetarer spiser animalske

produkter, så spiser de også dette vitamin, som

dannes af bakterier i dyrs kroppe.

ESSENtIELLE oMEGA-3 FEDtSyRER:

Disse fedtsyrer er vigtige for at bevare et sundt

hjerte og blodomløb - og det er vigtigt at have

en pålidelig kilde i sin kost. vegetarisk mad

med omega-3 fedtsyrer er bl.a. valnødder,

blendede hørfrø, hørfrøolie, hampeolie,

rapsolie og tilskud. Den letteste måde at

dække behovet er med 1 daglig tsk hørfrøolie.

eller 1 spsk blendede hørfrø.

Foto: Pekka

Koskenvoima

vegetarisme og veganisme kan altså sagtens

være en del af hele din familie. Men det kræver

som med alt andet, at du sætter dig ind i de

ernæringsmæssige krav, der er til en sund kost.

Anima anbefaler bogen: Becoming Vegan: the

Complete guide to Adopting a Healthy Plantbased

Diet - skrevet af brenda Davis, r.D.

Her finder du alle facts om ernæring for både

vegetariske og veganske børn.

Læger & diætister

Det hænder, at personer der skifter til en

vegetarisk kost ikke får dækket deres behov

og konsulterer en professionel diætist for at

lægge en kostplan. taler du med din læge,

er det vigtigt at vide, at de fleste læger har

en ringe viden om ernæring (de undervises

under 30 timer i emnet på hele lægestudiet).

Derfor er de ofte påvirkede af de samme

fordomme om vegetarisme som alle andre.

Der er aldrig nogen ernæringsmæssig

grund til at spise kød, hvilket verdens

toneangivende diætister er enige om. Så

råder din læge dig til det, skal du have en

anden læge og diætists mening.

Se opdateringer om veganisme og sundhed

på: WWW.vEgAnHEALtH.org

Den vegetariske kostcirkel er en let og hurtig

måde til at danne sig et overblik over, hvordan

man skal spise. Denne kostcirkel er bygget op

om det, der kaldes de tre fødevaregrupper:

kornprodukter, grøntsager/frugter, og bælgfrugter

(fx bønner, linser og peanuts).

Spis flest kornprodukter meget frugt og grønt,

en del sojamælk/bønner og lidt olie, nødder

og frø.


Afsender:

Anima

carit Etlarsvej 10, kld

1814 Frederiksberg c

HVoRFoR SKuLLE JEG BEKyMRE MIG oM DyRS LIDELSER,

NåR Så MANGE MENNESKER I VERDEN LIDER?

Peter Singer skriver i Animal Liberation:

“Smerte er smerte, og vigtigheden

af at forhindre unødvendig smerte

og lidelse bliver ikke mindre,

fordi det væsen der lider, ikke er

medlem af vores art. Hvad ville vi

mene om en, der sagde, at “hvide

kommer før sorte”, og at fattigdom

i Afrika derfor ikke var et lige så

alvorligt problem som fattigdom i

Europa?

De fleste fornuftige mennesker

vil forhindre krig, racemæssig

ulighed, fattigdom og arbejdsløshed,

problemet er, at vi har

prøvet at forhindre disse ting i

mange år, og at vi nu er nødt til at

indrømme, at vi i det store og hele

ikke ved, hvordan vi skal gøre det.

Til sammenligning vil nedbringelse

af ikke-menneskelige dyrs lidelser

forårsaget af mennesker være

relativt let, så snart mennesket er

parat til det.

I alle tilfælde bruges idéen om at

“mennesker kommer først” oftere

som en undskyldning for ikke

at gøre noget for hverken menneskelige

eller ikke-menneskelige

dyr end som et ægte valg mellem

uforenelige alternativer.

Sandheden er, at der ikke er

nogen uforenelige interesser her,

der er intet, der afholder dem,

der ofrer tid og energi på menneskelige

problemer, fra at være

med til at boykotte produkter fra

landbrugs-industriens grusomhed.

Det tager ikke længere tid at være

vegetar end at spise kød fra dyr.

www.vegoland.dk

Faktisk burde de, der påstår at

bekymre sig om menneskers

velbefindende og bevarelse af

vores miljø, blive vegetarer alene

af den grund. De ville derved øge

mængden af korn, der er til rådighed

til at brødføde mennesker

alle vegne, reducere forurening,

spare vand og energi samt stoppe

med at medvirke til rydningen af

regnskoven.

Når ikke-vegetarer siger, at “mennesker

kommer først”, kan jeg ikke

lade være med at undre mig over,

hvad det egentlig er, de gør for

mennesker, som tvinger dem til at

fortsætte støtten til den uøkonomiske

og skånselsløse udnyttelse

af landbrugsdyr.”

More magazines by this user
Similar magazines