25.07.2013 Views

2008 Grønt Miljø

2008 Grønt Miljø

2008 Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

7 SEPTEMBER<br />

<strong>2008</strong><br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

4 Både med snor og uden<br />

8 Danmarks første nationalpark<br />

12 Filurens haver<br />

16 Skraldets psykologi<br />

22 Bronzedyr og unikke gravsten<br />

28 Svanninges bjergtagende bjerge<br />

34 Den perfekte parkforvaltning<br />

40 Succes ved håndkraft<br />

48 Amaliehaven - udskældt og elsket<br />

56 Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima<br />

60 Byen planlægges af børn<br />

68 Køb eller leasing<br />

72 Pistoias planteskoler<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 1


2<br />

Kommandantens Gaard, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

100 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

birk-holm@internet.dk<br />

www.birk-holm.dk<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

DE LIGEGLADES AFFALD<br />

Hvor kan parker, byrum og naturområder være skønne og<br />

dejlige, og hvor kan det hele se trist ud når affaldet flyder.<br />

Hvad det tit gør. De fleste er også enige om at det bliver<br />

værre og værre. At sæderne står for fald. Og i alle tilfælde<br />

står kommunerne med en gigantisk opfejerbyrde der koster<br />

det hvide ud af øjnene. Midler der kunne være brugt på en<br />

meget sjovere måde, f.eks. til at udvikle parker og byrum.<br />

Men hvordan opstår affaldet når tilsyneladende alle brokker<br />

sig over det og åbenbart ikke selv lader pizzabakken,<br />

øldåsen og skoddet falde på stedet? Ja, mange er nok mod<br />

at dumpe affaldet, men gør det alligevel med undskyldninger<br />

om at der ikke er nogen skraldespande, og at der er<br />

smidt så meget affald i forvejen. Moralen forskydes efter<br />

forholdene. Der er også dem der mener at demonstrere en<br />

særlig oprørstrang og suverænitet ved at lade affaldet ligge.<br />

Det store problem ligger dog et helt tredje sted, nemlig<br />

i en gruppe af komplet ligeglade - og overvejende unge<br />

mænd - der smider affaldet hvor det passer dem.<br />

En ny sociologisk undersøgelse gør rede for denne personsegmentering<br />

og det forhold mennesker har til affald. Vi<br />

smider ikke affald hjemme eller hos familie og venner. Det<br />

er asocialt. Men normen overskrides så snart man er kommet<br />

ud i det offentlige rum. Hvorfor? Det er man nødt til at<br />

forstå. Det nytter ikke at stemple de der smider affald som<br />

dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af<br />

individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse, lyder<br />

det i undersøgelsen.<br />

De foreslåede forholdsregler retter sig mod de der ikke er<br />

ligeglade: mere oplysning som bl.a. det nye initiativ Hold<br />

Danmark Rent vil bidrage til. Og mere renhold fordi møg<br />

avler møg. Og så kan kommunerne og andre bidrage med<br />

flere og større skraldespande der også kan rumme pizzabakker.<br />

De ligeglade vil dog stadig være ligeglade. De er<br />

næsten uden for pædagogisk rækkevidde. Alene derfor er<br />

det svært at forestille sig at affaldproblemet kan løses helt<br />

uden at indføre politistatsmetoder. Gadens affald er i sidste<br />

ende en del af et større samfundsproblem som den grønne<br />

branche ikke kan løse, men kun symptombehandle.<br />

FORSIDEN<br />

På Nordre Kirkegård i Randers kan man se en udstilling af<br />

utraditionelle gravsten og skulpturer i metal. F.eks. denne<br />

fløjtespiller. Tendensen i gravudsmykning går i retning af<br />

det mere og mere personlige, lyder det fra arrangøren,<br />

driftsleder Hans-Jørgen Vester der har Randers Kommune i<br />

ryggen. De vil med udstillingen gerne medvirke til at udvikle<br />

kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har<br />

lyst til at færdes. Foto: udstillingens arrangør.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 3


Både med snor og uden<br />

Løse hunde er et stigende problem trods hundeskove og fritløbsgårde.<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen og Søren Holgersen<br />

Mange hundeejere ser<br />

stort på reglerne og lufter<br />

deres firbenede kammerat i<br />

det nærmeste grønne område<br />

uden at have hunden i snor.<br />

De blæser simpelt hen på reglerne<br />

i naturbeskyttelsesloven,<br />

lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen<br />

der forvalter statsskovene.<br />

Det generer både dyr og<br />

mennesker. Og problemet er<br />

stigende.<br />

Måske er årsagen at hundeejerne<br />

har langt til den nærmeste<br />

‘hundeskov’ eller ‘fritløbsgård’<br />

hvor hundene må<br />

løbe uden snor. Men problemet<br />

med de løse hunde er også<br />

indviklede regler og ingen<br />

der håndhæver dem. Derfor<br />

foreslår Dansk Kennelklub<br />

enklere lovregler, men flere<br />

områder hvor hundene kan<br />

løbe frit. Samtidig overvejer<br />

justitsminsiteriet at stramme<br />

reglerne så hunde altid skal føres<br />

i snor i byområder.<br />

En hund efter regler<br />

Både naturbeskyttelsesloven<br />

og hundeloven opstiller lovregler<br />

for hvordan menneskets<br />

bedste ven kan løbe omkring.<br />

Generelt skal hundene holdes i<br />

snor i skov- og naturområder,<br />

mens de enten skal holdes i<br />

snor eller være under fuld kontrol<br />

i byens offentligt tilgængelige<br />

områder. En væsentlig<br />

undtagelse er at hunde kan gå<br />

uden snor på strande uden for<br />

sommersæsonen.<br />

Lovene muliggør at grundejere<br />

uden for byer kan etablere<br />

‘hundeskove’ med lempede<br />

regler. I byerne kan kommunerne<br />

selv afgøre om hundene<br />

skal føres i snor eller om<br />

ejeren blot skal have fuldt herredømme<br />

over dem. De kan<br />

derfor etablere ‘fritløbsområder’<br />

som de vil i byens grønne<br />

områder. De kan i princippet<br />

gøre hele byen til fritløbsområde<br />

selv om det ikke er set her<br />

i landet. Kommunen kan også<br />

skærpe reglerne, og f.eks. bestemme<br />

at hunde ikke må tages<br />

med på legepladsen.<br />

Lovreglerne hviler på hvad<br />

4<br />

der forstås med at have fuldt<br />

herredømme over hunden. I<br />

lovens forstand har man det i<br />

hvert fald ikke hvis hunden<br />

kun er under tilsyn fra ejerens<br />

bolig eller forretningslokale.<br />

Ellers er det op til den enkelte<br />

hundeejer selv at vurdere.<br />

Skov- og Naturstyrelsen og<br />

Dansk Kennel Klub understreger<br />

dog at de færreste hundeejere<br />

kan garantere at deres<br />

hund ikke pludselig løber ud<br />

på vejen i begejstring eller på<br />

anden vis opfører sig til fare<br />

for omgivelserne. De anbefaler<br />

derfor at luftningen altid foregår<br />

i snor bortset fra på de lovlige<br />

fritløbsarealer.<br />

Bidt hjorte ihjel<br />

Ude i skoven og naturen generes<br />

og stresses vildtet af løse<br />

hunde, navnlig i maj-juni når<br />

bl.a. rå- og krondyr får lam og<br />

kalve, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Der er stribevis af eksempler<br />

på at løse hunde har<br />

bidt hjortevildt ihjel.<br />

I andre tilfælde har hunde<br />

uden snor resulteret i at hjorte<br />

er skræmt væk fra deres levesteder.<br />

De kan blive så stressede<br />

at hunnerne ikke kan give<br />

mælk til deres unger. Hundene<br />

jager også fuglene op når de<br />

spiser på skovbunden og kan<br />

få fat i deres unger. For fugle<br />

som har reder på jorden eller i<br />

krattet kan et besøg af en løs<br />

hund betyde at reden opgives.<br />

Hunde uden snor generer<br />

også mange skovgæster, f.eks.<br />

børnehavebørn, fuglekiggere,<br />

vandrere og cyklister. „Vi får<br />

også et stigende antal klager<br />

fra de grupper,“ oplyser forstfuldmægtig<br />

Lars Bendix Poulsen,<br />

Skov- og Naturstyrelsen.<br />

”Desværre må vi konstatere<br />

at problemet bare vokser og<br />

vokser. Især i naturområder<br />

ved de større byer. Samtidig<br />

oplever vi også at vores medarbejdere<br />

bliver svinet til verbalt<br />

eller ligefrem truet når de gør<br />

opmærksom på reglerne.<br />

F.eks. er en af vores skovfogeder<br />

overfaldet af en aggressiv<br />

hundeejer. Det er helt uaccep-<br />

LOVE & REGLER<br />

NATURBESKYTTELSESLOVEN<br />

■ Ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor på<br />

strande fra 1. april til 30. september, og de skal altid føres i<br />

snor hvor der græsser husdyr. Ellers kan de løbe frit. I skove,<br />

på udyrkede arealer (naturområder) og i klitfredede arealer<br />

skal hunde føres i snor. Loven har ikke regler for byområder.<br />

BEKENDTGØRELSE OM OFFENTLIGHEDENS ADGANG<br />

■ Naturbeskyttelselovens regler nuanceres og suppleres i bekendtgørelsen<br />

om offentlighedens adgang til at færdes og<br />

opholde sig i naturen. Her hedder det at hunde skal føres i<br />

snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Det hedder<br />

videre generelt at ejeren - når det ikke strider mod andre<br />

bestemmelser - kan tillade andet og mere end det<br />

naturbeskyttelsesloven angiver om hunde. Det er denne<br />

passus som er den juridiske baggrund for at Skov- og Naturstyrelsen<br />

kan indrette hundeskove.<br />

HUNDELOVEN<br />

■ Hundeloven siger at det i byer og bymæssig bebyggelse er<br />

forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser<br />

m.v. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten<br />

føres i bånd eller er i følge med en person som har fuldt<br />

herredømme over dem.<br />

■ Parker og grønne områder nævnes ikke, men falder ind<br />

under samme regler for så vidt de er åbne for almindelig<br />

færdsel. For friarealer ved boligforeninger mv. gælder samme<br />

regler hvis friarealer er åbne for offentlig færdsel. Det<br />

gælder derimod ikke lukkede friarealer og private haver.<br />

■ Kommuner og andre grundejere kan for de enkelte områder<br />

beslutte om hunde skal føres i bånd, eller man blot skal<br />

have fuldt herredømme over dem. I de såkaldte fritløbsområder<br />

skal man blot have fuldt herredømme over hundene.<br />

■ Loven har skærpede natteregler for store eller aggressive<br />

hunde som schæfer, rottweiler, bulldog, bokser m.fl. De skal<br />

holdes i snor, holdes indelukket eller være forsvarligt bundet<br />

fra solnedgang til solopgang, dog mindst fra kl. 18 til 6. Reglen<br />

gælder dog kun for byer over 15.000 indbyggere. Undtaget<br />

fra reglen er hunde der bruges af politiet, hæren, skov -<br />

og jagtbetjente og vagtselskaber. Undtaget er også jagthunde<br />

der bruges til jagt i jagttiden - og er under fuld kontrol.<br />

■ For områder uden for byen anfører hundeloven kun at<br />

ejeren skal sørge for at hunden ikke strejfer om.<br />

■ Loven anfører desuden generelt at ejeren skal forebygge<br />

at hunden volder andre skade.<br />

■ Justitsministeriet overvejer at skærpe reglerne så hunde altid<br />

skal være i snor i byzoner. Det vil altså ikke være nok at<br />

have fuldt herredømme over hunden. Skærpelsen kan ske<br />

som en ændring af hundeloven. Overvejelserne er affødt af<br />

et ministersvar til Folketingets retsudvalg om kamphunde.<br />

ORDENSBEKENDTGØRELSEN<br />

■ Kommuner og andre grundejere kan i visse områder<br />

skærpe reglerne, f.eks. forbyde hunde i et område eller påbyde<br />

at de går med snor. Det kan de med henvisning til<br />

ordensbekendtgørelsen jævnfør politiloven.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


tabelt og bliver meldt til politiet,”<br />

siger Bendix Poulsen.<br />

Problem med kamphunde<br />

Også inde i byerne kan nogle<br />

af hundene være et problem,<br />

understreger fagansvarlig for<br />

gartnerisk drift i Københavns<br />

Kommune Ole Suadicani.<br />

„Især i de sidste ti år har vi<br />

fået større problemer med<br />

kamphunde eller muskelhunde.<br />

De er ikke i snor og ejerne<br />

har ikke kontrol over dem. Der<br />

er flere eksempler på at de angrebet<br />

andre hunde. Vi ser<br />

også at beplantningen bruges<br />

til træning, f.eks. ved at lade<br />

hundene hænge fra en gren<br />

med gabet om grenen. Det<br />

kan ødelægge træerne. I Enghaven<br />

har vi sat ståltråd rundt<br />

om dem,“ siger Siadicani.<br />

Han fortæller at kommunen<br />

prøver at løse problemerne<br />

med hundene på en positiv<br />

måde: „Vi har masser af indhegnede<br />

fritløbsgårde med<br />

låge og faciliteter som poser<br />

og ekstra affaldskurve. Vi appellerer<br />

til det gode i folk, vejleder<br />

og gør det attraktivt for<br />

folk at opføre sig ordentligt.“<br />

Nogle steder skiltes også<br />

med at hundene skal være i<br />

snor, især på legepladser for at<br />

undgå hundelorte, men også<br />

andre steder af hensyn til rosenbede<br />

og vilde dyr. „Men<br />

det er mange bedøvende ligeglade<br />

med,“ bemærker han.<br />

Ole Suadicani beklager de<br />

Kommuner kan selv bestemme<br />

om hunde skal føres i snor - eller<br />

de blot skal være under fuld<br />

kontrol. Her skal det være i snor,<br />

men reglen efterleves ikke altid.<br />

manglende sanktionsmuligheder.<br />

„Hvis folk vil pisse op af<br />

benet på parkbetjenten, så gør<br />

de det. Han kan kun melde det<br />

til politiet som ikke prioriterer<br />

den slags højt. Og hvis de alligevel<br />

kommer, er hunden og<br />

dens ejer langt væk,“ siger<br />

Suadicani. Han hilser en lovstramning<br />

om at holde hunde i<br />

snor velkomment - forudsat<br />

der bliver bedre sanktionsmuligheder.<br />

Ellers er reglerne<br />

værdiløse, fastslår han.<br />

Fritløbsområder<br />

Bernstorff Slotshave i Gentofte<br />

er et af de få eksempler på en<br />

park hvor hunde må luftes<br />

uden snor - forudsat at de er<br />

under kontrol. „Der er en lang<br />

tradition for at tillade løse<br />

hunde i parken,“ fortæller<br />

slotshavechef Niels Mellergaard<br />

i Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

der forvalter parken. „Vi<br />

skal tage hensyn til hundeejerne.<br />

Det er en stor brugergruppe<br />

som ofte kommer her flere<br />

gange om dagen. Men der er<br />

løbende konflikter i forhold til<br />

folk der ikke er trygge ved<br />

hundene og episoder hvor<br />

hunde med en uhensigtsmæssig<br />

adfærd generere andre,“<br />

understreger han.<br />

For at begrænse konflikterne<br />

har man friholdt nogle enkelte<br />

mindre enklaver hvor<br />

hundene ikke må være, nemlig<br />

i parkens afgrænsede haver. I<br />

resten af den 60 ha store romantiske<br />

landskabshave kan<br />

hundene løbe frit.<br />

„Vi opfordrer hundeejerne<br />

til at være meget opmærksomme<br />

på deres hunds opførsel.<br />

Blandt andet har vi gennemført<br />

kampagnen ‘Gode vaner<br />

giver gode venner’ hvor vi<br />

appellerer til god adfærd med<br />

sin hund og i det hele taget<br />

prøver at opnå fredelig sameksistens<br />

mellem de forskellige<br />

brugergrupper,“ siger Niels<br />

Mellergaard.<br />

Hundeskovene<br />

Problemet med de løse hunde<br />

er baggrunden for Skov- og<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 5


Hund på tur i Bernstorffparken - uden snor. Thomas Borberg, Polfoto.<br />

Naturstyrelsens initiativ med<br />

‘hundeskove’. Dem er der nu<br />

154 af rundt om i landet, de<br />

fleste nær byerne. Det er velafgrænsede<br />

- og ofte indhegnede<br />

- skov- og naturarealer<br />

hvor hunde kan løbe løs, typisk<br />

2-4 ha. Alene det seneste år<br />

har Skov- og Naturstyrelsen<br />

indviet mere end 15 nye hundeskove.<br />

Samtidig har Skovog<br />

Naturstyrelsen forsøgt sig<br />

med henstillinger, forbudsskilte,<br />

bøder, kampagner og advarsler<br />

i avisannoncer. Dog<br />

hidtil uden at kunne dæmpe<br />

problemets omfang.<br />

En af de nye hundeskove ligger<br />

i Boller Overskov ved Horsens.<br />

”Vi ved at en stor del af<br />

gæsterne i skovene føler sig<br />

generede af hunde. Ikke<br />

mindst fordi reglerne om at<br />

6<br />

HUND UNDER<br />

FULD KONTROL<br />

Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />

folder ‘Gode vaner giver<br />

gode venner - færdsel med hund i<br />

Bernstorff Slotshave’. Folderen<br />

kan ses på www.ses.dk/bernstorff<br />

■ Hold øje med din hund.<br />

■ Du skal til enhver tid kunne<br />

kalde hunden til dig.<br />

■ Hunde der optræder<br />

aggressivt skal føres i snor.<br />

■ Sørg for at din hund ikke hopper<br />

op ad andre eller på andre<br />

måder kommer for tæt på.<br />

■ Respekter at mange ikke<br />

ønsker at få snavs fra hunde<br />

på deres tøj.<br />

■ Tag en pose med og saml op<br />

efter din hund.<br />

■ Husk at smide posen i affaldskurven<br />

og ikke i skovbunden.<br />

holde hunden i snor ofte bliver<br />

overtrådt. Derfor tager vi nu<br />

konsekvensen og laver en særlig<br />

hundeskov. På den måde<br />

håber vi at alle parter vil blive<br />

tilfredse,” forklarer naturvejleder<br />

Gert Hougaard Rasmussen<br />

fra Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Samtidig vil styrelsen gennemføre<br />

en kampagne mod<br />

hunde der i strid med reglerne<br />

færdes uden snor i den øvrige<br />

del af Bollerskovene.<br />

Skov- og Naturstyrelsen har<br />

også indviet den første naturlegeplads<br />

til hunde. Det er en<br />

såkaldt agility-bane som ligger<br />

i hundeskoven i Solbjerg mellem<br />

Århus og Skanderborg.<br />

Den 30 x 11 meter store bane<br />

har seks aktiviteter, f.eks. balancebom,<br />

slalombane, vippe<br />

og et hjul som hundene kan<br />

springe igennem. Alt er lavet<br />

af det holdbare robinietræ.<br />

Den civile ulydighed<br />

De løbske hunde i byen og i<br />

naturen er kommunikationskonsulent<br />

i Dansk Kennelklub,<br />

Vibeke Knudsen, langt fra tilfreds<br />

med. Hun mener at en<br />

del af forklaringen ligger i at<br />

den nuværende lovgivning<br />

ikke er særlig god.<br />

„Hele lovgivningen bundet<br />

op på en forbudstanke som<br />

gør at det ganske enkelt er<br />

svært at være lovlig en række<br />

steder hvor der er alt for langt<br />

til det nærmeste fritløbsområde.<br />

Når man gør reglerne alt<br />

for tåbelige, så får man civil<br />

ulydighed ud af det,“ fortæller<br />

Vibeke Knudsen der samtidig<br />

mener at den ringe strafmulig-<br />

hed er en af de helt store<br />

grunde til at så mange lader<br />

hånt om lovgivningen.<br />

I praksis har ingen myndigheder<br />

nemlig påtaget sig opgaven<br />

med at håndhæve lovgivningen.<br />

Der er derfor reelt<br />

heller ingen mulighed for at<br />

straffe synderne. Ud over at risikoen<br />

for at blive taget i at<br />

slippe sin hund løs i et naturområde<br />

således er minimal, er<br />

bødestraffen det også. Ifølge<br />

Skov- og Naturstyrelsen er det<br />

faktisk traditionbruge henstillinger<br />

frem for bøder.<br />

Gerne enklere regler<br />

Vibeke Knudsen mener at man<br />

burde imødekomme hundeejernes<br />

ønsker. „Der er en<br />

hund i hvert fjerde hjem, og<br />

hundefolket er nogle af de allermest<br />

aktive brugere af naturen.<br />

De er alt hvad myndighederne<br />

gerne vil have,“ som<br />

hun siger.<br />

Det skal dog ikke ske ved at<br />

give mulighed for at lade hundene<br />

frit overalt. Vibeke Knudsen<br />

ønsker derimod enklere<br />

regler suppleret med flere fritløbsområder.<br />

Dansk Kennelklub<br />

har også selv i en pressemeddelelse<br />

understreget at<br />

løse hunde er til skade for både<br />

dyre- og fugleliv i skoven,<br />

og at mange hundeejere tror<br />

at de har bedre styr på deres<br />

hund end de reelt har.<br />

„Vi synes at hundene skal<br />

være i snor i byerne. Dem der<br />

ikke synes det, er klaphattene<br />

med muskelhundene, og dem<br />

er der ikke brug for. Vi synes at<br />

det er lettere at sige at i byzo-<br />

ER HUNDEN FORSIKRET?<br />

ner skal hunden være i snor,<br />

og så skal der oprettes mange<br />

flere fritløbsområder,“ siger<br />

hun. Og fritløbsområderne<br />

skal ikke kun placeres i skov og<br />

land, men også i byerne. Ellers<br />

går det helt galt med ‘tag selv<br />

bordet’, lyder meldingen fra<br />

Dansk Kennel Klub.<br />

Vibeke knudsen peger også<br />

på at strandene ofte lukkes for<br />

hundene hele sommeren gennem<br />

lokale bestemmelser. Hun<br />

kan godt forstå at strandgæsterne<br />

ikke er så glade for at en<br />

våd hund løber forbi og sprøjter<br />

sand i madpakken. „Men<br />

man kunne diskutere nogle<br />

tidspunkter hvor man gerne<br />

måtte lufte hund på stranden“,<br />

siger hun. ❏<br />

KILDER<br />

Annegrete Munksgaard, naturvejleder,<br />

biolog i Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Forsikring og Pension.<br />

Jens Teilberg Søndergaard, konsulent<br />

i Justitsministeriet.<br />

Justitsministeriet (2005): Lovbekendtgørelse<br />

nr. 259 af 12/04/2005. Bekendtgørelse<br />

af lov om hunde.<br />

Justitsministeriet (2007): Besvarelse af<br />

spørgsmål nr. 98 som folketingets<br />

retsudvalg har stillet justitsministeren<br />

den 5. december 2005.<br />

Majbrit Lindstrøm Miara, biolog i<br />

<strong>Miljø</strong>center Roskilde.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (2006): Bekendtgørelse<br />

nr 1314 af 20/11/2006. Gældende<br />

Bekendtgørelse om offentlighedens<br />

adgang til at færdes og opholde sig i<br />

naturen.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (2007): Lovbekendtgørelse<br />

nr. 749 af 21/06/2007. Bekendtgørelse<br />

af lov om naturbeskyttelse.<br />

Niels Mellergaard, slotshavechef i<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

Pernille Westerløkke, konsulent i<br />

Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Skov- og Naturstyrelsen (<strong>2008</strong>): Nyhedsbrevet<br />

Skov og Natur 5/08.<br />

Vibeke Knudsen, Kommunikationskonsulent<br />

i Dansk Kennel Klub.<br />

www.familieadvokaten.dk<br />

www.skovognatur.dk<br />

■ Alle hunde i Danmark skal være forsikret. Alligevel er omkring<br />

50.000 ifølge Forsikring & Pension ikke forsikret. Det er næsten<br />

hver tiende ud af de godt 550.000 danske hunde.<br />

■ Hvis en hund bider hul i en jakke, skal ejeren erstatte jakken hvis<br />

ejeren kræver det. Det samme gælder hvis hunden løber ud<br />

foran en bil der derved kører galt. Så snart hunden har været<br />

årsag til en skade, skal der erstatning på bordet. Derfor kan det<br />

hurtigt blive dyrt for den uforsikrede hundeejer hvis hunden<br />

udretter alvorlig personskade med et erstatningskrav i<br />

millionklassen til følge.<br />

■ Hvis man selv er blevet bidt eller har fået ødelagt ejendele af en<br />

hund - som man ikke tirrede - vil man altid få erstatning, også<br />

selv om ejeren ikke har nogen forsikring. Som noget enestående<br />

i Danmark har vi nemlig den særlige forsikringspulje kaldet FAH<br />

som er en fællespulje oprettet af alle forsikringsselskaber der<br />

tegner hundeforsikringer. Formålet er at sikre at et hundebidsoffer<br />

ikke mister sin erstatning eller selv skal sørge for at få sin<br />

erstatning hos den uforsikrede hunds ejer. Den udbetalte<br />

erstatning vil FAH derefter afkræve hundens ejer, hvad enten<br />

vedkommende har ansvarsforsikret sin hund eller ej.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 7


Danmarks første nationalpark i medvind og modvind<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

„Fra en piskende vind fuld af<br />

salt havduft ved kysterne til<br />

milde briser inde i den våde,<br />

dampende skovbund. (…) uanset<br />

hvor man bevæger sig i<br />

parken, fornemmer man områdets<br />

storhed. Her er højt til<br />

himlen, og det er svært at lade<br />

være med at strække armene<br />

over hovedet og fylde lungerne<br />

med den friske luft.“<br />

Skov- og Naturstyrelsen sparer<br />

ikke på de store ord i beskrivelsen<br />

af naturen i Thy i<br />

8<br />

Nors Sø i Nationalpark Thy -<br />

som nationalparken foreløbigt<br />

hedder. Billedet er fra indvielsen<br />

22. august.<br />

Foto: Thomas Retsloff.<br />

De næste nationalparker<br />

Ud over den nyåbnede nationalpark<br />

i Thy er fire andre<br />

naturområder allerede udpeget<br />

til nationalparker. Det<br />

drejer sig om:<br />

■ Vadehavet<br />

■ Mols Bjerge<br />

■ Skjern Å<br />

■ Kongernes Nordsjælland<br />

Derudover er følgende områder<br />

på tale som fremtidige<br />

nationalparker:<br />

■ Roskilde-Lejre<br />

■ Møn<br />

■ Søhøjlandet<br />

■ Det Sydfynske Øhav<br />

■ Lille Vildmose<br />

landets nordvestlige hjørne,<br />

hvor den første nationalpark i<br />

Danmark blev indviet i slutningen<br />

af august. Her deltog både<br />

statsminister Anders Fogh<br />

Rasmussen (V), miljøminister<br />

Troels Lund Poulsen (V) og op<br />

imod 3000 besøgende af<br />

ukendt politisk observans for<br />

at markere åbningen af den<br />

første af fem danske nationalparker.<br />

Det store, uspolerede naturområde<br />

strækker sig langs den<br />

jyske vestkyst fra Agger Tange<br />

i syd og til Hanstholm. Det drejer<br />

sig om 244 km 2 sammenhængende<br />

naturområder med<br />

sjælden klithede, strandenge<br />

og nogle af Danmarks reneste<br />

søer som blandt andet huser<br />

oddere. Ud over at passe på<br />

naturen skal Nationalparken<br />

også åbne området for befolkningen.<br />

Det gælder både<br />

strandture, udkig fra fugletårne<br />

og en skovlegeplads foruden<br />

alle de oplevelser man<br />

som besøgende kan få ved at<br />

begive sig ud på en af de mange<br />

vandreruter.<br />

Mindre naturbeskyttelse<br />

Nationalparkens indvielse har<br />

dog været fulgt af andet end<br />

solskin og brede smil. Det skyldes<br />

især at områdets natur på<br />

papiret er dårligere beskyttet<br />

end inden Thy blev til nationalpark.<br />

Visse arealer hører<br />

nemlig ikke længere under<br />

reglerne i Regionplan 2005 eller<br />

de strenge EU-habitatkrav,<br />

men derimod under de mindre<br />

skrappe danske regler. Eksempelvis<br />

skal områdets landmænd<br />

af frivillighedens vej<br />

passe på naturen, eventuelt<br />

mod betaling fra den nyopret-<br />

tede fond der skal forvalte<br />

nationalparken.<br />

Derfor påpegede præsidenten<br />

i Danmarks Naturfredningsforening,<br />

Ella Maria Bisschop-Larsen,<br />

i Berlingske Tidende<br />

20. august at der mangler<br />

klare mål for naturen. Selv<br />

om hun også har rost projektet,<br />

frygter hun at nationalparken<br />

bliver ‘en park af navn og<br />

ikke af gavn’. Frygten er at erhvervsinteresser,<br />

især landbruget,<br />

vil æde sig ind på områ-<br />

Vesterhavet har skabt landskabet og er i sig selv en kæmpe attraktion.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


det. Det eneste der er decideret<br />

forbudt i miljøministerens<br />

bekendtgørelse for disse områder<br />

er nemlig at bygge høje<br />

anlæg og luftledninger.<br />

Lokal begejstring<br />

Den form for bekymring er<br />

dog svær at spore i det nordjyske.<br />

Formanden for Støtteforeningen<br />

Nationalpark Thy,<br />

Jens Roesgaard, er overbevist<br />

om at naturen ikke er blevet<br />

dårligere stillet med den nye<br />

nationalpark.<br />

„De grønne synes ikke at det<br />

er grønt nok, men set med den<br />

brede naturbrugers øjne, så<br />

tegner det her godt. Det er et<br />

godt tilbud for naturen og for<br />

dig og mig som skal ud og gå i<br />

naturen. Folkene i Statsskovvæsenet<br />

har været gode til at<br />

give naturoplevelser, og det<br />

overgår nu til bestyrelsen for<br />

Nationalpark Thys fond der<br />

skal lave en nationalparkplan,<br />

så vi glæder os meget. Det<br />

handler jo om mennesket i naturen,<br />

og der er ikke noget<br />

ved at være menneske i naturen<br />

hvis naturen ødelægges,“<br />

siger Jens Roesgaard.<br />

Ejner Frøkjær: „Jeg tror, at vi af<br />

frivillighedens vej kan hæve os<br />

over den laveste fællesnævner.“<br />

Foto fra indvielsesdagen.<br />

Det åbne sandflugtslandskab<br />

Formanden for bestyrelsen<br />

af den fond, der i fremtiden<br />

skal våge over det vestlige<br />

Thys natur, hedder Ejner Frøkjær.<br />

Han glæder sig også.<br />

Endnu er det hele dog så nyt<br />

at han hverken har fået bestyrelsesmedlemmer<br />

til sin bestyrelse<br />

eller et navn til fonden eller<br />

nationalparken endnu. Indtil<br />

videre er folk dog begyndt<br />

■ Nationalpark Thy strækker sig langs vestkysten<br />

fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange<br />

i syd. Det op til 12 km brede bælte udgør 24.370<br />

ha. 18.800 ha er i forvejen i statens eje, og de<br />

7.700 ha er skov.<br />

■ Området, der er formet af århundreders<br />

sandflugt, har i dag store natur- og landskabsværdier<br />

i form af kyst, klitter, klitheder, søer<br />

og klitplantager. Hertil kommer mindre ekstensive<br />

landbrugsarealer. Mod øst afløses<br />

sandflugtslandskabet af et bølget morænelandskab<br />

med landbrug og mange læhegn<br />

■ Strandengene på Agger Tange har stor botanisk og ornitologisk<br />

værdi. Tangen er omfattet af Ramsarkonventionen og har<br />

stor betydning som ynglested og ikke mindst som rasteplads for<br />

en lang række vandfugle.<br />

at kalde den Nationalpark Thy,<br />

men det kan nå at ændre sig<br />

når Ejnar og hans fremtidige<br />

bestyrelse går i gang. Her kommer<br />

både Danmarks Naturfredningsforening,<br />

landbruget,<br />

VisitDenmark og mange flere<br />

berørte parter til at samarbejde<br />

om at få hele projektet til<br />

at gå op i en højere enhed,<br />

uden at naturen bliver taber i<br />

forhandlingerne.<br />

Derfor er Ejner Frøkjær heller<br />

ikke bange for at den nye<br />

nationalpark kommer til at<br />

medføre forringelser for naturen:<br />

„Det her er natur der ikke<br />

bare skal bevares. Det er natur<br />

der skal forbedres. Vi vil have<br />

bedre forhold for naturen, og<br />

jeg tror sagtens at det kan lykkes.<br />

Jeg tror at vi af frivillighedens<br />

vej kan hæve os over den<br />

laveste fællesnævner.“<br />

Det er også håbet hos Svend<br />

Erik Odgaard. Han er en af<br />

dem som har trasket området<br />

tyndt hele sit liv, præcis ligesom<br />

hans forældre gjorde det,<br />

og han bor i dag omkring 300<br />

meter fra grænsen til den nye<br />

nationalpark. Han er også klar<br />

over at der nok vil komme en<br />

■ I den nordlige del findes nogle af Danmarks reneste<br />

søer. Det er dels de store, dybe kalkrige søer og de<br />

næringsfattige lavvandede lobeliesøer som hver især<br />

rummer deres særlige plante- og insektsamfund.<br />

■ Klitheden er en sjælden naturtype - også i<br />

europæisk sammenhæng. Klithederne er en<br />

mosaik af tørre og fugtige områder som hver<br />

har deres karakteristiske plantesamfund. Det<br />

er også på klitheden man kan møde sjældne<br />

ynglefugle som hjejle, tinksmed og trane.<br />

■ Området har mærkede stier<br />

og primitive lejrpladser. Der er<br />

mulighed for naturvejledning<br />

og guidede ture. Der er fine<br />

muligheder for svampejagt,<br />

jagt og fiskeri, orienteringsog<br />

terrænsport og ridning.<br />

■ Landbruget består af<br />

nogle fritidslandbrug<br />

og få produktionslandbrug.<br />

Under 1% af området<br />

skønnes at være<br />

i omdrift med korn<br />

eller brak.<br />

■ Der knytter sig en særlig kulturhistorie til det barske landskab nær<br />

vestkysten. Samspillet mellem kulturhistorie og natur er en bærende<br />

del af ideen om nationalparken.<br />

del flere turister, men det bekymrer<br />

ham heller ikke, for<br />

han mener at naturen deroppe<br />

er for skøn til at gemme væk.<br />

„Her får folk en udsigt. Mange<br />

er jo vant til at være lukket<br />

inde. Det er et enormt skønt<br />

område. Et gammelt hedelandskab<br />

med bakker, skov og<br />

klitter og med lyngen og revlingeris<br />

og siv. Det kan også<br />

være et barsk område, for det<br />

er jo helt åbent for alt det som<br />

kommer fra havet, men det er<br />

et dejligt område. Når folk<br />

kommer herud, så siger de at<br />

det blæser, men det lægger vi<br />

nu ikke mærke til,“ siger han.<br />

Lad os håbe at også bekymringerne<br />

over nationalparkens<br />

natur bliver til en storm i et<br />

glas vand. ❏<br />

KILDER<br />

Interview med formanden for Støtteforeningen<br />

Nationalpark Thy, Jens<br />

Roesgaard.<br />

Interview med Svend Erik Odgaard.<br />

Interview med bestyrelsesformanden i<br />

fonden bag nationalparken i Thy, Ejner<br />

Frøkjær.<br />

Berlingske Tidende 20.8.<strong>2008</strong>.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (<strong>2008</strong>): Bekendtgørelse<br />

om Nationalpark Thy.<br />

www.skovognatur.dk.<br />

www.danskenationalparker.dk.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 9


De relativt nøjsomme golfgreens<br />

af rødsvingel og almindelig<br />

hvene har været en<br />

blandet succes, især på grund<br />

af problemer med enårigt rapgræs.<br />

Det har skabt fornyet interesse<br />

for de mere plejekrævende<br />

traditionelle greens<br />

med krybende hvene. Men<br />

stop en halv, advarer Jacob<br />

Arnkvist, Lyngbygaard Golf<br />

Center og hortonom Asbjørn<br />

Nyholt. I stedet for igen at<br />

skifte græsart kan der være<br />

mere fornuft i at justere plejen,<br />

men fastholde strategien.<br />

Rødsvingel og almindelig<br />

hvene er nøjsomme arter der i<br />

naturen findes på tør, karrig<br />

jord. Sigtet med at bruge dem<br />

på greens er at skabe økologisk<br />

bæredygtige baner der<br />

ikke skal plejes lige så intensivt<br />

med gødning, vand, pesticider<br />

og klipning som greens domineret<br />

af krybende hvene.<br />

Problemet er ukrudtsgræsset<br />

enårig rapgræs der med sin<br />

hurtige livscyklus og enorme<br />

frøproduktion spirer lynhurtigt<br />

i enhver bar jordplet. Og de<br />

opstår let når plejen er intensiv.<br />

Dermed inviteres ukrudt<br />

som enårigt rapgræs inden for,<br />

især i en green af rødsvingel<br />

der er længe om at lukke huller<br />

i græsset, og når man ikke<br />

må sprøjte mod svamp.<br />

Reaktionen har ofte været<br />

at skrue voldsomt ned på gødning<br />

og vand i håbet om at<br />

udpine enårigt rapgræs. Men<br />

udpiningen er overdrevet så<br />

det også er gået ud over den<br />

ellers nøjsomme rødsvingel.<br />

Derfor er der ifølge Arnkvist<br />

og Nyholt nu tendens til at gå<br />

helt tilbage til greens med<br />

krybende hvene. Før man gør<br />

det, bør man overveje at justere<br />

sin pleje og gennem en<br />

langsigtet plejestrategi forbedre<br />

sin rødsvingelgreen. Det<br />

gælder om at gøre det netop<br />

nødvendige, påpeger de.<br />

10<br />

Hav tålmodighed med rødsvingelgreenen<br />

Juster plejen i stedet for igen at skifte græsart, anbefaler græseksperter<br />

Strategien er for det første<br />

at skabe et moderat stress hvor<br />

man ikke udsulter rødsvinglen<br />

- kun den enårige rapgræs.<br />

Gødskning og vanding skal finde<br />

et passende niveau. For det<br />

andet skal man så vidt muligt<br />

undgå at blotlægge jord. Det<br />

opnås især ved at vertikalskære<br />

sjældnere og mere overfladisk<br />

- og aldrig om foråret når<br />

græsset ikke gror. For det tredje<br />

kan rødsvinglen hjælpes ved<br />

at acceptere højere græs - og<br />

mindre klipning - ved at kæmme<br />

græsset (grooming, børstning)<br />

eller udjævne bunden<br />

med en vibratorrulle.<br />

Skemaet opsamler den pleje<br />

der fremmer rødsvingel i en<br />

green med meget enårigt rapgræs<br />

(rød), og når greenen er<br />

Afspænding, efter deklaration<br />

Vibratorruller (klippefri dag)<br />

Grooming eller blød børste<br />

Vertikalskæring, overfladisk/jet<br />

Topdressing, gange x m 3 /ha<br />

Eftersåning, kg frø/100 m 2<br />

Trække propper op<br />

Overfladelufte, 5-8 mm<br />

Dybdelufte<br />

domineret af rødsvingel (cirka<br />

80%). Forskellen ligger bl.a. i<br />

at man gradvist skruer ned for<br />

vertikalskæringen i takt med<br />

at andelen af rødsvingel stiger.<br />

Og at man eftersår delvis med<br />

almindelig hvene - for at skabe<br />

et mellemstadie der kan holde<br />

den enårige rapgræs fra fadet.<br />

Når man sammenligner med<br />

en plejeplan baseret på traditionelle<br />

greens af krybende hvene,<br />

er der flere forskelle. Der<br />

spares især på gødningen og<br />

den dybe vertikalskæring. Forbruget<br />

af kvælstof er 80-100<br />

kg/ha mod ellers typisk 130-<br />

150 kg/ha om året. Dette lave<br />

forbrug kan medføre brunt,<br />

kedeligt græs. Det er for at<br />

modvirke det, at man sørger<br />

at der er mikronæringsstoffer<br />

PLEJE AF GREEN<br />

1) Når man vil fremme svingel i en green med meget enårigt rapgsæs.<br />

2) Når man vil bevare svingeldominans, dvs. cirka 80% røsvingel.<br />

nok (især jern og magnesium).<br />

Også vandingen spares der<br />

på. Rødsvinglen stilles bedre<br />

nårvækstlaget får lov at tørre<br />

mere ud. Når der vandes, skal<br />

det til gengæld være grundigt.<br />

Et afspændingsmiddel er med<br />

til at sikre at vandet trænger<br />

ensartet ned i vækstlaget.<br />

Og så skal man lige huske at<br />

dominans af rødsvingel også<br />

påvirker spillet på green. Det<br />

lidt tørre og stive græs bremser<br />

ikke boldene så meget som<br />

en blød, filtet græspels. Greenen<br />

bliver mere levende og<br />

sværere at spille ind til. sh<br />

KILDE<br />

Jacob Arnkvist, Asbjørn Nyholt (<strong>2008</strong>):<br />

Langsigtet strategi. Rødsvingel - mode<br />

eller vilje? Greenkeeperen 2/08.<br />

Interview med Asbjørn Nyholt<br />

15.8.<strong>2008</strong>.<br />

Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.<br />

Klippehøjde, mm<br />

6,0<br />

Gødskning, kg N/ha<br />

5+25<br />

5+25<br />

20<br />

15<br />

15<br />

10<br />

15<br />

10<br />

15<br />

10<br />

5<br />

5<br />

Mikronæring, Fe mv.<br />

1 5,5 5,0 4,5 4,5-5,0 5,0 5,0 5,5 6,01 6,01 5,5 5,0 4,5 4,5-5,0 5,0 5,0 5,5 6,01 Tabellen bygger på fælles erfaringer fra Jacob Arnkvist og Asbjørn Nyholt.<br />

Udgangspunktet er et vækstlag der ikke helt lever op til USGA-specifikationen.<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

+<br />

Fe<br />

Fe<br />

1) Med singleklipper.<br />

2) I forbindelse med at der der trækkes propper op.<br />

1 1 1<br />

4 4 4 4 4 4 2<br />

1-4 1-4 1-4 1-4 1-4 1-4 1-4<br />

Måske 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2<br />

Måske 1 1 1 1 1 1 1<br />

1 1 1 1 1<br />

1 Måske<br />

3x3 4x3 4x3 4x3 4x3 4x3 1x202 1x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 1x202 13 14 14 14 Måske 1<br />

0,5-1<br />

1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1<br />

1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1<br />

Måske 1<br />

1<br />

3) Frøblanding af almindelig hvene og rødsvingel.<br />

4) Frøblanding med rødsvingel.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 11


FILURENS HAVER<br />

Gartneren og havearkitekten Paul Sørensen<br />

er ukendt i Danmark. I Australien er han en<br />

del af den lokale havekunsthistorie, bl.a. på<br />

grund af haveanlægget på Everglades.<br />

Den danske gartner og haveartitekt<br />

Paul Sørensen<br />

var en sand entreprenør og<br />

samtidig lidt af en filur. Han<br />

overplantede i mange tilfælde<br />

kundernes haver. Siden når de<br />

ringede og klagede over at der<br />

var for meget grønt, kom han<br />

med sin lastbil, gravede planterne<br />

op, tog sig betalt for arbejdet<br />

og solgte planterne en<br />

gang til. På den måde brugte<br />

han folks haver som en slags<br />

planteskole eller indslag. Men<br />

det var ikke specielt for Paul<br />

Sørensen. Sådan gjorde mange<br />

anlægsgartnere før i tiden.<br />

Det beretter hortonom og<br />

grundlægger af Sörensen Study<br />

Group. Selskabet vil fastholde<br />

og urbrede kendskabet til<br />

gartneren og havearkitekten<br />

som er helt ukendt i Danmark,<br />

men spiller en stor rolle i australsk<br />

havekunsthistorie.<br />

De blå bjerge<br />

Den 25-årige gartner Paul Sørensen<br />

havnede ved et tilfælde<br />

i Blue Mountains godt 100 km<br />

vest for Sydney. I slutningen af<br />

1800-tallet begyndte turister at<br />

12<br />

komme til området for at vandre<br />

i bjergene. Lokket af den<br />

friske luft begyndte mange<br />

velaflagte Sydney-borgere at<br />

opføre sommerhuse på stedet,<br />

enten til udlejning eller for<br />

selv at tilbringe ferierne under<br />

eukalyptustrædernes kroner.<br />

Denne nye sundhedstrend<br />

skulle blive grundlaget for Sørensens<br />

levebrød.<br />

Da Paul forlod Danmark<br />

1915 efter første verdenskrigs<br />

udbrud, var han først rundt i<br />

andre dele af Australien og<br />

havde svært ved at få arbejde<br />

som gartner. På en togstation i<br />

Sydney fik han en morgenavis i<br />

hånden og begyndte at læse<br />

annoncerne. Det eksklusive hotel<br />

Carrington i byen Katoomba<br />

i de ‘blå bjerge’ søgte en<br />

gartner. Paul kørte til Katoomba<br />

og fik jobbet. De blå bjerge<br />

blev hans hjemsted. Han giftede<br />

sig og bosatte sig i Leura,<br />

en by syd for Katoomba.<br />

Efter et par år som gartner<br />

på det storslåede hotel åbnede<br />

Sørensen et lille anlægsgartneri<br />

i Katoomba. Han kom dog<br />

hurtigt i konflikt med kommu-<br />

PAUL SØRENSEN<br />

Paul Sørensen blev født i København<br />

i 1890. På grund af<br />

farens tidlige død, måtte han<br />

tidligt ud af skolen for at tjene.<br />

Første job var på Hørsholm<br />

planteskole. Under<br />

planteskoleejer Lars Nielsen<br />

lærte Paul de havebrugsmæssige<br />

grundlinjer som han senere<br />

byggede sin karriere på.<br />

I 1902 begyndte han på<br />

Hørsholm Tekniske Skole og<br />

tog en eksamen i havebrug<br />

som ud over teorien også<br />

krævede fem års praktik. Han<br />

arbejdede derefter med at<br />

formgive haver og parker - i<br />

Danmark, Tyskland, Frankrig<br />

og Schweiz. Og i Australien<br />

hvor han har anlagt over 70<br />

haver i delstaten New South<br />

Wales. De fleste ligger rundt<br />

om Leura, bl.a. Leurella, Westella,<br />

Gabo, Sylvan Mists,<br />

Tralee og Cheppen.<br />

Han giftede sig med Anna<br />

Ernestia Hillenburg som arbejdede<br />

på hotellet Carrington.<br />

Af tre sønner faldt de to i anden<br />

verdenskrig. En, Ib, overtog<br />

havevirksomheden ved<br />

faderens død i 1983. Den findes<br />

ikke længere, men slægtninge<br />

bor stadig i Leura.<br />

Sørensens terrasser er alle adskilt af stenmure, træer og buskads. Denne terrasse, Studio Terrace, er influeret<br />

af modernismen. Til højre ligger villaen og til venstre den første terrasse ved Upper Drive.<br />

Paul Sørensen i 1936.<br />

Gengivet fra Everglades<br />

hjemmeside<br />

www.everglades.org.au.<br />

Tekst: Ulrika Eriksson<br />

Foto: Ivan Mark Posa<br />

nen fordi han brugte kommunens<br />

vand kommercielt uden<br />

at betale for det. Dengang<br />

som nu har der i perioder været<br />

tørke i landet, og vand er<br />

en dyrebar vare. Det var derfor<br />

Sørensen flyttede til nabobyen<br />

Leura. Der åbnede han et nyt<br />

anlægsgartneri og begyndte<br />

at få facon på haverne ved<br />

sommerhusene.<br />

Den danske gartner var på<br />

rette plads på rette tid. Silas<br />

Clifford-Smith mener at der<br />

findes omkring 50 haver i Leura<br />

og Katoomba hvor Paul Sørensen<br />

har haft en finger med<br />

i formgivningen. „Nogle gange<br />

har han gjort mere, andre<br />

gange mindre,“ forklarer Silas<br />

Clifford-Smith.<br />

At Silas grundlagde Sørensens<br />

selskab var delvis fordi<br />

han blev træt af at folk både<br />

her og der sagde at de havde<br />

en Paul Sørensen-have.<br />

„Nogle af de haver jeg har<br />

set har været grimme og er absolut<br />

ikke skabt af Paul Sørensen.<br />

Måske har han plantet et<br />

par træer, eller måske har han<br />

bare kørt forbi i sin pick-up, for<br />

nærmere eftermæle efter ham<br />

finder man ikke i de haver.“<br />

Everglades<br />

En af de bedst bevarede Sørensen-haver<br />

ligger i udkanten<br />

af Leura med udsigt over Jamison<br />

Valley som er optaget på<br />

Unescos verdensarvliste. Haven<br />

går under navnet Everglades.<br />

Everglades er på 5 hektar. Arealet<br />

blev i 1932 købt af den<br />

rige tekstilhandler Henri Van<br />

de Velde der var belgisk født.<br />

Van de Velde havde en ven<br />

som havde købt en grund i<br />

Leura og havde hyret Paul som<br />

havearkitekt. Van de Velde<br />

blev inspireret og hyrede også<br />

danskeren til at anlægge en<br />

have på den nyindkøbte grund<br />

som før havde været æbleplantage.<br />

Hus og plantage var<br />

imidlertid ødelagt af en skovbrand<br />

i 1910.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Fra Everglades er der kig ud over Jamison Valley. Havens kerne er modernistisk, mens dens kanter møder den vilde skov i en blød overgang.<br />

Van de Velde var meget generøs<br />

med penge og sammen<br />

skabte han og Sørensen en<br />

storslået have. Det siges at i<br />

takt med at haven voksede<br />

frem, blomstrede Van de Veldes<br />

virksomhed. Frem til 1947,<br />

da Henri Van de Velde døde,<br />

arbejdede de sammen om at<br />

udforme haven. Sørensen tegnede<br />

ikke tegninger som mel-<br />

Silas Clifford-Smith: „Er muren<br />

ikke utroligt smuk?“<br />

lemled, men arbejdede direkte<br />

på grundlag af de idéer han<br />

havde i hovedet. Haven var<br />

næsten færdig da belgieren<br />

døde. Derfor begyndte den at<br />

forfalde de følgende år. Først i<br />

1962 da foreningen National<br />

Trust of Australia købte Everglades<br />

indkaldte man igen Sørensen<br />

og hans søn Ib til for at<br />

at gøre arbejdet helt færdigt.<br />

Den første del af haven besøgeren<br />

møder, er et Woodland<br />

med slyngede gange.<br />

Derefter følger seks aflange<br />

terrasser adskilt af træer og de<br />

for Sørensen så stiltypiske stenmure.<br />

„Er muren ikke utroligt<br />

smuk?,“ spørger Silas Clifford-<br />

Smith. Den er så vel udført at<br />

man tror at muren er tøropsat<br />

selv om den faktisk er muret.<br />

Grunden ligger på en stejl<br />

skråning, og jorden er meget<br />

næringsfattig. Inden arbejdet<br />

blev begyndt, var grunden<br />

dækket af Triassic sandsten<br />

som er rig på jernoxid. Nogle<br />

af de små blev brugt direkte til<br />

murene, andre blev kløvet til,<br />

mest resten blev brugt som<br />

fyldmateriale. For at få planter<br />

til at trives blev jorden gravet<br />

Sørensen elskede at bruge stenmure. Han var meget alsidig og havde stor viden om design, plantning og<br />

hvordan planterne forholder sig till byggeriet. En buet sten udgør et naturligt drænrør fra terrassen ovenover.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 13


væk i en dybde på 60 til 90 cm<br />

og erstattet af bedre - og humusberiget<br />

- jord fra det som<br />

skulle blive Grotto Pool, det<br />

kunstige bassin.<br />

Mure, sten og træer<br />

Silas fortæller at Paul Sørensen<br />

foretrak at give haverne et<br />

meget maskulint udtryk med<br />

mure og store træer. Det var<br />

havens struktur han var interesseret<br />

i. Everglades har derfor<br />

mange træarter som var<br />

sjældne i Blue Mountains på<br />

det tidspunkt. Nogle blev importeret<br />

specielt til Everglades.<br />

De kom fra planteskoler som<br />

langt borte som Holland. De<br />

fleste ankom dog med skib fra<br />

14<br />

Duncan og Davies planteskole i<br />

New Zealand.<br />

„For Paul Sørensen var træer,<br />

buske, mure og sten de vigtigste<br />

elementer i en have. De<br />

blev placeret så de skabte en<br />

følelse af mystik, så man blev<br />

nysgerrig efter at vide hvad<br />

der ligger bag næste trægruppe,<br />

buskads eller stenbunke.“<br />

Når Sørensen kørte i skoven<br />

og fandt en smuk stor sten løftede<br />

han den op på ladet med<br />

pickuppens kran og kørte stenen<br />

till Everglades. „Det er meget<br />

svært at få det til at se naturligt<br />

ud med store sten i en<br />

have, men det er lykkedes fint<br />

for Sørensen, synes jeg,“ siger<br />

Silas.<br />

De geometrisk formede terrasser er skåret i den australske bush.<br />

Kontrasten ser markant ud på en plantegning, men i virkeligheden er<br />

overgangene bløde.<br />

VIGTIGE TRÆER OG BUSKE PÅ EVERGLADES<br />

European Larch (Larix decidua). Europæisk lærk.<br />

Japanese Umbrella Pine (Sciadopitys verticillata). Parasoltræ.<br />

Claret Ash (Fraxinus angustifolia). Smalbladet ask.<br />

Flowering Cherry (Prunus serrulata). Japansk kirsebær.<br />

Bhutan Cypress (Cupressus torulosa). Himalayacypress.<br />

Mountain Ash (Eucalyptus oreades).<br />

Scribbly Gum (Eucalyptus haemastoma).<br />

Purple Copper Beech (Fagus sylvatica ‘Purpurea’). Blodbøg.<br />

Radiata Pine (Pinus radiata). Montereyfyr.<br />

Persian Witch Hazel (Parrotia persica). Papegøjebusk.<br />

Den sennepsgule moderne<br />

villa som det siges at Paul tegnede,<br />

ser man ikke fra vejen.<br />

Villaen ligger ved den næstøverste<br />

terrasse som er plantet<br />

til med kirsebærtræer. Dette<br />

stykke slutter med den australske<br />

vilde flora.<br />

I skoven har Sørensen anlagt<br />

gange, trapper og mure med<br />

udsigtspladser. Fra haven ser<br />

man ikke dalen bortset fra et<br />

par få steder. Sørensen mente<br />

at hans have aldrig ville kunne<br />

hamle om med udsigten og<br />

lod derfor haven leve sit eget<br />

liv. Det var dog vigtigt for Sørensen<br />

at de eksisterende indslag<br />

altid skulle respekteres og<br />

bevares så meget som muligt.<br />

Han efterlod derfor mange<br />

banksiatræer i udkanten af<br />

terrasserne, noget som Van de<br />

Velde ikke var videre glad for.<br />

Han brød sig ikke om træet i<br />

modsætning til Sørensen hvis<br />

hjerte slog for det lille hjemmehørende<br />

træ. ❏<br />

LITTERATUR<br />

Angela le Sueur (2007): Everglades at<br />

Leura. National Trust House Series. 48<br />

s. www.nsw.nationaltrust.org.au.<br />

Richard Ratcliffe (1990): Australia´s<br />

Master Gardener, Paul Sorensen and<br />

his gardens. Kangaroo Press. ISBN 0<br />

86417 338 5.<br />

www.everglades.org.au.<br />

Ulrika Ericsson er svensk freelancejournalist.<br />

Ved The Upper Driver som leder ned til havens terrasser, vokser der store<br />

Pin Oaks (Sequoiadendron gigantueum, mammuttræ) og Redwoods<br />

(Sequoia sempervirens), rødtræ). Her et rødtræ.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Højeste score i test!<br />

TRYGHED & KVALITET<br />

FAGHANDLEN<br />

K U N D SK A B & SERVICE<br />

Kr. 2.995,-<br />

VIKING GE 150 BEDST I TEST ! incl. moms<br />

2,5 kW • Grentykkelse. 35 mm • 24 kg • H. 116 cm<br />

Testpanelet´s kommentar: Endelig! En kompostkværn hvor alle<br />

funktioner er udviklet og forbedret: nyt design, nyt knivsystem<br />

og ny patenteret påfyldningsåbning. Resultatet: Perfekt<br />

Kr. 1.595,-<br />

STIHL HSE 61 BEDST I TEST ! incl. moms<br />

500 W • 3,9 kg • knivlængde 50 cm<br />

En hækkeklipper med mange komfortdetaljer, en utrolig skarp dobbelttandet<br />

kniv som klipper lige godt i alle vinkler. Det justerbare håndtag<br />

(5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort<br />

og lang rækkevidde. Samtidig er den meget støjsvag og tager derved<br />

hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet.<br />

Se produkterne hos din Servicerende faghandler<br />

Bedst i<br />

Test!<br />

Gør Det Selv<br />

9/<strong>2008</strong><br />

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />

Plæneklippere • Kompostkværne • Havetraktorer • Havefræsere • Højtryksrensere<br />

Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />

The leader gives it all.<br />

Bedst i<br />

Test!<br />

Gør Det Selv<br />

8/<strong>2008</strong><br />

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 15


Skraldets psykologi<br />

Oplysning, rengøring og social kontrol dæmper svineriet. Hold Danmark Rent vil koordinere.<br />

Pizzakasser, plastickrus og<br />

engangsdåser der flyder i<br />

naturen, langs vejene og i byerne<br />

er et stigende problem.<br />

Noget kan også gøres fordi de<br />

fleste faktisk mener at affaldet<br />

er et problem. De føler et ansvar<br />

for problemet og finder<br />

det meget forkert at smide affald.<br />

Selv om mange alligevel<br />

selv gør det.<br />

Det fremgår af den analyse<br />

om henkastet affald som <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

har præsenteret.<br />

Den kortlægger problemets<br />

omfang, karakter og årsager<br />

og giver anbefalinger til at<br />

komme det til livs. Analysen er<br />

udarbejdet i samarbejde med<br />

kommunikationsvirksomheden<br />

Operate A/S og er ledet af sociologen<br />

Henrik Dahl.<br />

Tidligere miljøminister Connie<br />

Hedegaard nedsatte for to<br />

år siden en arbejdsgruppe med<br />

det sigte at styrke indsatsen<br />

mod svineriet. I gruppen sidder<br />

Kommunernes Landsforening,<br />

Vejdirektoratet, Dansk Landbrug,<br />

Danmarks Naturfredningsforening,<br />

Dansk Skovforening,<br />

Dansk Retursystem, Friluftsrådet,<br />

Skov- og Naturstyrelsen<br />

og <strong>Miljø</strong>styrelsen. Grup-<br />

16<br />

pen satte den analyse i gang<br />

som udkom 3. juli. Samtidig<br />

lancerede den organisationen<br />

‘Hold Danmark Rent’.<br />

Problem med de ligeglade<br />

Ni ud af ti mener at det er meget<br />

forkert at smide affald, viser<br />

Operates analyse. 85% mener<br />

samtidig at problemet med<br />

henkastet affald er stort eller<br />

meget stort. De fleste opfatter<br />

henkastet affald som et voksende<br />

problem - en opfattelse<br />

ni ud af ti kommuner deler. Og<br />

årsagen er især fastfoodemballage,<br />

gratisaviser, cigaretskodder,<br />

dåser og grillaffald.<br />

Alligevel smider de fleste alligevel<br />

affald de forkerte steder.<br />

Hvorfor? Ifølge analysen<br />

kan man skelne mellem fem<br />

grupper - ligesom i England<br />

hvorfra personsegmenteringen<br />

er lånt.<br />

De velopdragne er den største<br />

gruppe (43%). De smider<br />

højst æbleskrog og småpapir<br />

fra sig og ville blive flove hvis<br />

nogen så dem smide affald. De<br />

mener at dårlig opdragelse og<br />

tankeløshed er den vigtigste<br />

grund til at andre sviner.<br />

De selvretfærdige (25%) fin-<br />

der det forkert at svine, men<br />

gør det alligevel fordi ‘alle andre<br />

gør det’, eller fordi der er<br />

få affaldsspande. De bliver flove<br />

hvis andre ser dem smide<br />

affald og vil da nok samle op.<br />

De flove (10%) finder det<br />

forkert at svine, men gør det<br />

alligevel fordi det er for besværligt<br />

at tage affaldet med<br />

sig. Ingen må dog se at de smider<br />

med affaldet. Hvis nogen<br />

ser det, bliver de flove og samler<br />

det op øjeblikkeligt.<br />

De bebrejdende (9%) finder<br />

det forkert at svine, men gør<br />

OPERATES UNDERSØGELSE<br />

OMFATTER<br />

En webbaseret spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt et tilfældigt<br />

udvalg over 15 år efter<br />

køn, alder, geografi, indkomst<br />

og uddannelse.<br />

En webbaseret spørgeskemaundersøgelse<br />

blandt landets<br />

98 kommuner.<br />

Observationsstudie af forskellige<br />

affaldsarenaer: gader,<br />

parker, stationer, strande<br />

og veje/tankstationer.<br />

Fokusgruppeinterview med<br />

19 personerogt enkeltinterview<br />

med 8 personer.<br />

Ved præsentationen af ‘Hold Danmark<br />

Rent’ den 3. juli stod miljøminister<br />

Troels Lund Poulsen i<br />

Kongens Have omgivet af tomme<br />

coladåser, brugte pizzabakker og<br />

andet affald. Ikke helt tilfældigt.<br />

„Henkastet affald generer alle:<br />

danskerne, turisterne og de virksomheder<br />

som må se deres emballage<br />

ligge henkastet i naturen<br />

og i byerne. Og så koster det<br />

hvert år samfundet op mod en<br />

halv milliard kroner at rydde op.<br />

Det er helt uacceptabelt, og det<br />

skal vi gøre noget ved. Men henkastet<br />

affald er et kompliceret<br />

problem. Det er ikke nok at kommunikere<br />

til danskerne at det er<br />

forkert at smide affald på gaden<br />

og i naturen. Det ved vi allerede.<br />

Der er behov for at tænke nyt,“<br />

sagde Troels Lund Poulsen.<br />

Det er meningen at Hold Danmark<br />

Rent inden for et par år får<br />

et budget på 10-14 millioner kroner<br />

der skal bruges på kampagner,<br />

oprydning og oplysning. Organisationen<br />

er partnerskab mellem virksomheder,<br />

organisationer og det<br />

offentlige. Fotos: Polfoto.<br />

det alligevel fordi kommunen<br />

ikke sørger for nok skraldespande,<br />

fordi butikkerne overdriver<br />

deres emballage osv. De<br />

bliver flove når de opdages og<br />

samler da nok op efter sig.<br />

De ligeglade (12%) smidder<br />

affaldet hvor det passer dem.<br />

Nogle ved godt det er forkert,<br />

men finder livet for kort til at<br />

bekymre sig om dét. De bliver<br />

ikke flove hvis nogen ser dem<br />

smide affald, og nogle kan finde<br />

på at svare igen eller blive<br />

agressive hvis det påtales. De<br />

vil dog i det mindste anse det<br />

for uhøfligt hvis andre smider<br />

affald lige foran dem.<br />

Undersøgelsen viser også<br />

konturerne af en sjette gruppe<br />

af især unge mennesker der<br />

føler at de viser en oprørstrang<br />

ved at smide affald.<br />

„Den vigtige konklusion er<br />

at vi opfatter os selv som moralske,<br />

men at vi forskyder vores<br />

moral afhængig af situation<br />

og hvilken type affald vi<br />

står med,“ konkluderer undersøgelsen.<br />

Tre forholdsregler<br />

Det er med andre ord en relativt<br />

lille gruppe der er det<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


egentlige problem, nemlig de<br />

ligeglade der ødelægger det<br />

for flertallet. Og de er i overvejende<br />

grad unge mænd. Det er<br />

desværre også dem der er sværest<br />

eller umulige at nå. Derfor<br />

kan problemet med affaldet<br />

aldrig løses helt. Men man kan<br />

komme et stykke hen ad vejen.<br />

Alle dem der ikke er ligeglade,<br />

men alligevel kommer til at<br />

smide affald, kan man få til at<br />

ændre adfærd. Af tre grunde:<br />

For det første kan gruppernes<br />

indbyrdes størrelse - og<br />

dermed svineriet - påvirkes af<br />

myndigheder og autoriteter<br />

afhængig af de signaler der<br />

bliver sendt. Gruppen af velopdragne<br />

kan med andre ord<br />

blive større. Det skyldes bl.a. at<br />

videnniveauet er en af de faktorer<br />

der har betydning for i<br />

hvilken gruppe man er i. Det<br />

kan f.eks. hjælpe at folk ved at<br />

det er meget vanskeligt og<br />

dyrt for kommunerne at samle<br />

tyggegummi op, og at noget<br />

organisk affald langt fra er<br />

nedbrydeligt. F.eks. er ispinde<br />

laminerede.<br />

For det andet spiller rengøringen<br />

en stor rolle. At møg tiltrækker<br />

mere møg, er en af de<br />

klareste sammenhænge i un-<br />

dersøgelsen. Hvis det flyder<br />

med affald i forvejen anses<br />

skaden ikke for så stor som<br />

hvis der er rent. Så hvis man<br />

slækker på vedligeholdelsesstandarden<br />

bliver der svinet<br />

ekstra. I den forbindelse efterspørger<br />

kommunerne mere viden<br />

om, hvor og hvordan det<br />

vil være mest hensigtsmæssigt<br />

at samle affald ind.<br />

For det tredje er den sociale<br />

kontrol en vigtig faktor. Det<br />

hænger sammen med at det er<br />

vanæren ved at svine der får<br />

mange til at lade være. Folk er<br />

mere tilbøjelige til at smide<br />

„Henkastning af affald er defineret af samfundet som en<br />

form for asocial adfærd som vi gerne vil undgå. Det understreges<br />

af det faktum at stort set ingen mennesker smider affald<br />

i deres eget hjem. Og ikke kunne drømme om at smide<br />

affald når de er på besøg hos venner eller familie. Som mennesker<br />

tillader vi os altså at overskride vores egne normer for<br />

social adfærd i andre rum og situationer, end når vi er<br />

hjemme hos os selv. Det er dybt interessant.<br />

Skal man nå gode resultater, handler det om at forstå. Ikke<br />

om at stemple de der smider affald som dårlige mennesker.<br />

Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager<br />

sjældent til konstruktiv deltagelse. Ofte tværtimod.“<br />

Fra forordet til Henkastet affald - strategi og værktøjer.<br />

ispapiret i et område der virker<br />

ukontrolleret fordi de ikke tror<br />

det bliver set.<br />

I undersøgelsen anbefales<br />

langsigtet og flerstrenget strategi<br />

for at mindske mængden<br />

af affald. Hertil hører oplysningskampagner,<br />

men også<br />

andre initiativer der kan anspore<br />

folk til at ændre adfærd.<br />

Man kan arbejde med adfærdsnormerne<br />

i konkrete<br />

‘arenaer’ som gader, parker,<br />

lagerpladser, biografer, stadioner<br />

osv. Her er der behov for<br />

en klar deklaration af rettigheder<br />

og pligter hos brugerne. sh<br />

EN ASOCIAL ADFÆRD SOM VI VIL UNDGÅ<br />

Over 16.000 frivillige der 13. april<br />

deltog i Danmarks Naturfredningsforenings<br />

årlige affaldsindsamling.<br />

Over hele landet blev der renset<br />

på strande, i skove og parker og<br />

langs veje. Indsamlingen fortsatte<br />

ugen efter hvor over 50.000 børn<br />

fra børnehaver, skoler og andre<br />

institutioner samlede affald i naturen.<br />

„Nu har vi fjernet en masse<br />

skrald og skrammel rundt omkring.<br />

Men søndagens indsamling<br />

skulle også meget gerne puste til<br />

en adfærdsændring blandt danskerne,<br />

så vi bliver bedre til at<br />

skille os fornuftigt af med affaldet,“<br />

siger Ella Maria Bisschop-<br />

Larsen, foreningens formand - og<br />

affaldsopsamleren til højre.<br />

KILDER<br />

Nygaard, Katrine Raahauge (<strong>2008</strong>):<br />

Hvad er meningen? Vi kan se møg tiltrækker<br />

møg. Politiken 21.4.08.<br />

Danmarks Naturfredningsforening,<br />

www.dn.dk.<br />

Explora (2007): Studie af personer, der<br />

henkaster affald.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald.<br />

Strategi og værktøjer.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />

viden og analyser. Baggrundsrapport.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />

analyse af danskernes holdninger.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />

analyse af kommunernes vurderinger.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />

analyse af mediedækning.<br />

Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />

analyse af parallelproblemer.<br />

Skovmand, Kaare (<strong>2008</strong>): Vi smider<br />

med affald som aldrig før. Politiken<br />

4.7.08.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 17


Kronvildt æder<br />

markens afgrøder<br />

Den voksende kronvildtbestand<br />

spiser så meget, at det er<br />

begyndt at gå hårdt ud over<br />

landmændenes pengepung på<br />

grund af store afgrødeskader.<br />

En gruppe midtjyske landmænd<br />

har derfor henvendt sig<br />

til miljøminister Troels Lund<br />

Poulsen (V) om at forholde sig<br />

til problemet. Ole Tranberg,<br />

talsmand for lodsejere omkring<br />

Gludsted Plantage, fortæller<br />

at han i år har et tab på<br />

mere end 50.000 kr. Landmændene<br />

efterlyser en målsætning<br />

for hvor mange dyr<br />

de enkelte områder kan bære.<br />

De vil gerne have skovejerne i<br />

krondyrtætte områder til at reducere<br />

bestanden og etablere<br />

vildtagre i selve skoven, så dyrene<br />

ikke går ind på landmændenes<br />

markerne for græsse.<br />

18<br />

Volvo-læsser med<br />

hybridmotor på vej<br />

Med Volvos læssemaskine<br />

L220F Hybrid synes hybridteknologien<br />

for alvor på vej ind i<br />

entreprenørbranchen. Dieselmotoren<br />

driver ikke kun maskinen,<br />

men oplader også et<br />

kraftigt batteri. Det driver en<br />

elmotor som overtager tomgangskørslen<br />

og støtter dieselmotoren<br />

når der er brug for<br />

alle kræfter. Volvo anslår at<br />

teknologien kan mindske<br />

brændstofforbruget med cirka<br />

10%. Maskinen kan først leveres<br />

fra sidst i 2009.<br />

En børnehave er på udflugt. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.<br />

Pædagoger vil gerne ud i naturen<br />

Naturen er verdens bedste legeplads<br />

når man er i børnehavealderen.<br />

Konflikterne bliver<br />

færre, koncentrationsevnen<br />

større og motorisk udvikler<br />

børnene sig bedre end hjemme<br />

på legepladsen eller inde<br />

på stuen. Der er masser af fordele,<br />

og det ved børneinstitutionernes<br />

personale godt, oplyser<br />

Friluftsrådet der tilbyder<br />

sig med kurser i naturpædagogik.<br />

I år er man nået op på<br />

16 heldagskurser, fortæller<br />

konsulent Ida Kryger fra Friluftsrådet.<br />

„I Friluftsrådet vil vi<br />

gerne støtte pædagogerne i at<br />

tage børnene med ud i naturen.<br />

Pædagogerne mærker at<br />

en dag i skoven eller på stranden<br />

betyder ro og fordybelse<br />

sammen med børnene. Her er<br />

der ingen afbrydelser fra telefoner<br />

og forældre, og der er<br />

god plads til alle, både til de<br />

vilde og til de stille. Det er<br />

godt for samværet blandt børnene,<br />

og de voksne oplever at<br />

de mange konflikter og støjgenerne<br />

minimeres,“ siger hun.<br />

Friluftsrådets kurser holdes i<br />

samarbejde med lokale naturvejledere<br />

og varer en dag. Der<br />

er både teori om natur og<br />

børn samt praktiske øvelser<br />

hvor man f.eks. prøver at snitte<br />

hyldefløjter, lave troldesaft og<br />

genkende dyrespor. I grupper<br />

diskuteres desuden f.eks. dyreetik,<br />

læring og udvikling af sociale<br />

færdigheder. Kurserne er<br />

et led i kampagnen ‘Grønne<br />

Spirer’. Læs mere på<br />

www.gronnespirer.dk.<br />

Bunkere med op til 140 cm høje vægge<br />

Grædemuren kaldes den høje<br />

næsten lodrette bunkervæg<br />

på golfbanen i Rømø Golf &<br />

Wellness. Væggen hører til en<br />

af banens mange nye ‘potbunkere’<br />

der både har ændret spillet<br />

og banens udseende. Potbunkerne<br />

er med deres høje<br />

vægge bevidst gjort mere synlige<br />

fra fairways og teesteder.<br />

Da banen blev anlagt for to<br />

år siden, var den ellers præget<br />

af de almindelige flade sandbunkere.<br />

Det viste sig dog at<br />

flere næsten ikke kom i spil.<br />

De er nu sløjfet. Andre er gjort<br />

til græsbunkere - græsklædte<br />

fordybninger. Resten - og flere<br />

helt nye - er blevet til de dybe<br />

Både sugehovede<br />

og opsamler foran<br />

Den danske producent Timan<br />

har udviklet feje-sugeanlægget<br />

Tornado 400 hvor både<br />

sugehovede og opsamler er<br />

frontmonteret. Uden den lange<br />

sugeslange fås en robust<br />

konstruktion hvor det alene er<br />

vacuum der får løv mv. om i<br />

den 400 liter store beholder.<br />

Grejet forhandles af Maskinhandlerindkøbsringen<br />

der også<br />

lokker med indbygget otte<br />

meter håndholdt sugeslange,<br />

lyntilkobling, mundstykke med<br />

slæbesko, luftrensesystem, integreret<br />

vandtank og tømning<br />

i to meters højde. www.mi.dk.<br />

Foto: Inge Pedersen<br />

Gengivet fra Greenkeeperen<br />

og grydeformede ‘potbunkers’<br />

med høje bunkervægge udført<br />

i græstørv. Højst er ‘grædemuren’<br />

hvor kanten mod green er<br />

øget fra 10 til 140 cm. Det kan<br />

godt være lidt svært at spille<br />

bolden op på green.<br />

Potbunkerne er ifølge golfmanager<br />

René Aagaard Andersen<br />

udført fordi de ’hører<br />

til på Danmarks eneste linksbane<br />

af mesterskabsstandard’.<br />

Han står bag ændringerne<br />

sammen med bestyrelsesformanden<br />

Peter Grindsted og<br />

‘playing pro’ Knud Storgaard.<br />

KILDE<br />

Jens Christensen (<strong>2008</strong>): ‘Grædemuren’<br />

på Rømø. Greenkeeperen 2/08.<br />

Interaktiv<br />

kæmpeedderkop<br />

Med PlayAlives ny interaktive<br />

klatrestativ er der dømt fagre<br />

nye verden på legepladsen.<br />

Stativet består af elektronik,<br />

rustfrit stål og 30 m 2 klatrenet<br />

og kaldes ‘Spider’ efter sit edderkoppedesign.<br />

Stativets<br />

computer styrer en række lysog<br />

lydeffekter så børn og<br />

spontane voksne kan lege<br />

‘splat fluerne’, ‘speedy’ eller<br />

‘memoryspil’. „Børn kan selv<br />

aktivere forskellige spil via fire<br />

centrale satellitter placeret på<br />

Spiders krop. Børn motiveres til<br />

at følge spillet eller skabe deres<br />

egne regler,“ oplyser Play-<br />

Alive der løbende vil udvikle<br />

nye spil. www.playalive.dk.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Advarsel: Vinter på vej<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 19


Snablen holder<br />

hækklipperen<br />

Det er meget tungt at bruge<br />

den relativt tunge benzindrevne<br />

hækklipper på de vandrette<br />

flader. Det kan man råde bod<br />

på med ophænget ‘Elefant<br />

Snabel’ hvor hele kroppen<br />

støtter løftet af hækklipperen.<br />

Med det snedige ergonomiske<br />

hjælpemiddel kan man arbejde<br />

både længere, lettere og<br />

mere sikkert end ellers. Ifølge<br />

importøren, Flex Trading, stopper<br />

så godt som alle påvirkninger<br />

af arme, skuldre og ryg.<br />

Det fleksible kabeltræk bevirker<br />

at man uhindret arbejder i<br />

alle højder. Ophænget passer<br />

til alle hækklippere uanset fabrikat.<br />

www.flextrading.dk.<br />

20<br />

Hako Citytrac<br />

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />

Voldsom regn giver uhumsk badevand<br />

Vandet ved de danske strande forringes af de stadig voldsommere<br />

regnskyl fordi vandmængderne får mange renseanlæg<br />

til at løbe over med kloakvand. Det fortæller dyrlæge<br />

Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen til <strong>Miljø</strong>danmark. I<br />

2007 var badevandet af tvivlsom karakter ved dobbelt så<br />

mange badestrande som året før. Betegnelsen ‘tvivlsom’ bliver<br />

brugt om vandet ved en badestrand når det flere gange i<br />

løbet af sæsonen overskrider kvalitetskravene i forhold til<br />

mængden af tarmbakterier.<br />

Søers og åers randzoner er kortlagt<br />

Der var i 2006 knap 100.000<br />

hektar udyrkede randzoner<br />

langs danske vandløb og søer<br />

over 100 m 2 . Hertil kom 42.000<br />

hektar usprøjtede randzoner<br />

hvoraf de 12.000 hektar var<br />

agerjord. Det viser en kortlægning<br />

som Fødevareministeriet<br />

og <strong>Miljø</strong>ministeriet har udført<br />

ind til 10 meters afstand fra<br />

søen eller åen. Formålet er<br />

bedre at kunne vurdere om<br />

målene for udlægning af randzoner<br />

i Vandmiljøplan III og<br />

Pesticidhandlingsplan 2004-<br />

2009 kan nås. Kun de nærmeste<br />

to meter er tvungen randzone,<br />

resten er frivillige udlæg.<br />

De to meters tvungne randzone<br />

blev indført i 1999. Siden<br />

4200 med græs/løvsuger<br />

med 1200 liters vacuumtank<br />

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />

Tømningshøjde 1,95 m<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />

Stort fleksibelt centersug<br />

har der været tilskud til at udvide<br />

zonen på frivillig basis. Årsagen<br />

er at randzoner gavner<br />

naturen i almindelighed og<br />

vandmiljøet i særdeleshed. I<br />

Vandmiljøplan III-aftalen er<br />

det et centralt mål at etablere<br />

yderligere 50.000 ha dyrkningsfri<br />

randzoner, heraf de<br />

første 30.000 ha i 2004-2009.<br />

Det ser dog svært ud da der<br />

har været et mindre fald i<br />

randzonernes udyrkede areal<br />

mellem 2004 og 2006.<br />

KILDE<br />

Simon Grünfeld m.fl. (<strong>2008</strong>): Kortlægning<br />

af 10 m randzoner langs målsatte<br />

og ikke-målsatte vandløb og<br />

søer over 100 m² i Danmark. Fødevareministeriet<br />

og <strong>Miljø</strong>ministeriet. Udarbejdet<br />

af Grontmij Carl Bro.<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Solid og bidsk zero<br />

turn rotorklipper<br />

De smidige zeroturnklippere<br />

der kan dreje om deres egen<br />

akse, er blevet en dominerende<br />

klippertype. Ny på det danske<br />

marked er Bad Boy. Og<br />

den lever op til sit navn. Logoet<br />

er en ondsindet bulldog<br />

med pighalsbånd, og man kan<br />

sætte spoiler bagpå. Ifølge den<br />

danske importør Bad Boy Europe<br />

ApS er maskinerne også<br />

er mere solide end tilsvarende<br />

maskiner på markedet. Firmaet<br />

importerer et program med<br />

klippebredder fra 90 til 180<br />

cm, og med diesel- og benzinmotorer<br />

der - naturligvis - giver<br />

en høj topfart, 24 km/t.<br />

www.badboyeurope.com.<br />

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


10 huskeregler til den grønne driftskontrakt<br />

Tag alle relevante aspekter med og få helhed og sammenhæng i kontrakten<br />

Når parkforvalteren udformer sin<br />

driftskontrakt, skal der tages stilling<br />

til mange spørgsmål. Det er ikke<br />

nok at gennemtænke og afklare kontraktens<br />

overordnede formål. For at få<br />

det hele med kan man støtte sig til de<br />

huskeregler som Christian Lindholst, Peter<br />

Bogetoft og Thomas B. Randrup<br />

præsenterer i Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Grønne driftskontrakter: 10 huskeregler’.<br />

De kan bruges når man vil gennemtænke<br />

de relevante aspekter og<br />

sikre helhed og sammenhæng i kontrakten.<br />

Reglerne er baseret på Lindholsts<br />

ph.d-projekt ‘Partnerskaber i<br />

parkforvaltningen’.<br />

1. Koordination mellem parkforvalter<br />

og tjenesteyder skal sikres. Kontrakten<br />

er løbende køb og salg af specificerede<br />

og prissatte ydelser, men fokuspunktet<br />

bør også være servicemål, strategi,<br />

handleplaner eller fælles planlægning.<br />

2. Decentralisering skal foretages til<br />

det niveau hvor der er størst indsigt i de<br />

enkelte aktiviteter. Så bruges viden og<br />

information bedst muligt, og man spa-<br />

rer tid på at sætte i gang. Risikoen er svagere<br />

overordnet koordination.<br />

3. Risiko og usikkerhed skal minimeres.<br />

Ellers belastes prissætning eller planlægning.<br />

Stor fleksibilitet i kontrakten<br />

kan give tjenesteyderen større økonomisk<br />

risiko. For tjenesteyderen vil tilstandskrav<br />

øge risikoen, mens udførselskrav<br />

vil mindsker risikoen .<br />

4. Samarbejde og kommunikation<br />

skal smidiggøres. Det kan ske uformelt<br />

på ad hoc-basis, hvis det ikke er formaliseret<br />

i kontrakten. En uformel organisering<br />

er dog sårbar over for skift i personer<br />

eller længerevarende problemer.<br />

5. Kompetencekrav skal fastsættes.<br />

Både parkforvalter og tjenesteyder skal<br />

besidde eller udvikle de rigtige kompetencer,<br />

ikke kun af teknisk art, men også<br />

evnen til aktivt eller passivt at varetage<br />

modpartens interesser - partnerskabets<br />

forudsætning.<br />

6. Investeringer og kontinuitet skal<br />

tilgodeses for at få en optimal prissætning.<br />

Kontrakten bør rumme mulighed<br />

for specialiserede investeringer, og for at<br />

unik viden både kan udvikles og bevares.<br />

7. Opportunisme skal forebygges,<br />

f.eks. gennem passende kontrol der formes<br />

efter den sammenhæng de indgår.<br />

Informationsfordrejning, snyd og løftebrud<br />

skal undgås.<br />

8. Engagement og motivation skal<br />

skabes. Parkforvalter og tjenesteyder er<br />

mennesker der engageres og motiveres<br />

ved en indre arbejdsglæde. Det er især<br />

vigtigt hvis opgaverne er mere sammensatte<br />

eller krævende i deres natur.<br />

9. Omkostninger skal minimeres. Det<br />

gælder både de omkostninger der er før<br />

kontraktstarten (udarbejdelse, indgåelse,<br />

investeringer, forberedelse af kontrakten)<br />

og efter kontraktstart (styring,<br />

kommunikation, samarbejde, kontrol).<br />

10. Klarhed kan være væsentligere end<br />

detaljerigdom i kontrakten. Detaljerigdommen<br />

kan gøre kontrakten svær at<br />

forstå. Alle aspekter i kontrakten bør<br />

gennemgås og afvejes for og imod hvilken<br />

klarhed de skaber for arbejdet. sh<br />

KILDE. Christian Lindholst, Peter Bogetoft og Thomas<br />

B. Randrup (<strong>2008</strong>): Grønne driftskontrakter:<br />

10 huskeregler. Videnblade Park og Landskab 3.3-<br />

48. Skov & Landskab.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 21


Bronzedyr og unikke gravsten<br />

Udstilling på Nordre Kirkegård i Randers med nye idéer<br />

”Vi vil gerne medvirke til at<br />

ændre gravstenskulturen, så<br />

den bliver mere spændende at<br />

se på, og vi vil også have at kirkegården<br />

skal være et spændende<br />

sted, og at det ikke er<br />

mørkt og dystert at komme<br />

her”.<br />

Ordene er fra driftslederen<br />

på Nordre Kirkegård i Randers<br />

Hans-Jørgen Vester som har taget<br />

initiativ til en udstilling af<br />

utraditionelle gravsten. Udstillingen,<br />

som Randers Kommune<br />

står bag, åbnede den 21. juni i<br />

et område tæt ved kirkegårdens<br />

hovedindgang.<br />

Udstillingen viser 51 forskellige<br />

gravsten udført af danske<br />

billedhuggere og stenhuggere.<br />

Desuden kan man se figurer i<br />

metal fra kunststøberiet Strassacker<br />

i Tyskland, bl.a. mindre<br />

rådyr og fugle i bronze. De<br />

22<br />

kan tilføre gravstederne noget<br />

nyt og personligt. Udstillingen<br />

er åben i det næste halvandet<br />

år, mens Hans Jørgen<br />

Vester håber at udstillingen<br />

kan gøres permanent og at andre<br />

kan inspireres til at udstille<br />

flere gravsten.<br />

„Vi har i Danmark mange<br />

gode stenhuggere der kan lave<br />

noget enestående, spændende<br />

og smukt, blandt andet<br />

hvor man blander flere materialer,<br />

f.eks. granit i kombination<br />

med metaller og fremstiller<br />

sten med forskellig symbolik<br />

i forskellige udformninger”,<br />

siger Hans-Jørgen Vester.<br />

Han fortæller at tendensen i<br />

gravudsmykning går i retning<br />

af det mere og mere personlige.<br />

”Vi skal være til for borgerne<br />

og ikke omvendt. Derfor<br />

vil vi gerne medvirke til at ud-<br />

vikle kirkegårdene til åbne og<br />

venlige steder hvor folk har<br />

lyst til at færdes, hvor der er<br />

fred og ro samt plads til fordybelse,”<br />

siger driftslederen.<br />

„Symbolerne er til at tage<br />

og føle på,“ skriver kirkegårdsleder<br />

Birgitte Foghmoes i fagbladet<br />

‘Kirkegården’ som hun<br />

er redaktør for. „Symboler på<br />

gravminder er ikke et ukendt<br />

fænomen. Det har dog ikke<br />

været anvendt i stor udstrækning<br />

i en længere årrække. Nu<br />

kommer det tilsyneladende tilbage<br />

i en helt ny udgave.“ sh<br />

KILDE<br />

Randers Kommune. www.randers.dk<br />

17.6.<strong>2008</strong>: Alternative gravsten udstilles.<br />

Birgitte Foghmoes (<strong>2008</strong>): Personlige<br />

unikke gravsten. Kirkegården 4/08.<br />

Billederne er taget af udstillingsarrangøren<br />

og her gengivet uden angivelse<br />

af værkernes ophavsmænd.<br />

www.strassackerbronze.com.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 23


Asiatisk træbuk i Danmark<br />

Den farlige bille, opdaget i emballagetræ til<br />

granitsten, angriber selv sunde løvtræer<br />

En levende bille og en puppe<br />

af den asiatiske træbuk<br />

Anoplophora glabripennis er<br />

fundet i Holstebro. For første<br />

gang i Danmark. Billen er på<br />

listen over insekter der ikke må<br />

indføres til EU, og man har<br />

pligt til at udrydde den hvor<br />

end den opdages.<br />

Billens larver er farlig. Larverne<br />

gnaver først under barken,<br />

senere dybere i veddet.<br />

Angrebne træer mister saftspændingen<br />

og svækkes. Bladene<br />

gulfarves og falder af, og<br />

træerne er mere modtagelige<br />

for sekundære angreb. Træerne<br />

dør ofte af angrebet. De<br />

voksne biller æder blade og<br />

24<br />

ung bark, og de karakteristiske<br />

symptomer kan findes i løvtræernes<br />

unge grene. Træbukken<br />

angriber især poppel og pil,<br />

men også ær, bøg, birk, el, ask<br />

m.fl. Også sunde træer.<br />

Træbukken lægger sine æg<br />

under barken i grene over fem<br />

centimeter i diameter og skaderne<br />

ved æglægning kan ses<br />

ved små ar i barken og vådt<br />

udflåd af saft omkring arrene.<br />

Fundet i Holstebro blev gjort<br />

i træemballage - tremmekasser<br />

- indført fra Kina i forbindelse<br />

med import af granitsten. Det<br />

var en ansat i anlægsgartnervirksomheden<br />

Kaj Bech A/S der<br />

opdagede træbukken.<br />

Træbukken fra larve til puppe. Bemærk på billede c de karakteristiske<br />

brune aftegninger på larven. Foto: Hannes Krehan.<br />

Byfornyelse de i små bysamfund<br />

Afvandring fra land til by betyder<br />

ofte at mange små byer<br />

står tilbage med forladte huse,<br />

lukkede skoler, butikker og<br />

virksomheder. Alligevel er det<br />

nogle steder lykkedes at vende<br />

den negative udvikling, ofte<br />

ved hjælp af offentlige og privat<br />

byfornyelsespenge. Det<br />

fremgår af rapporten ‘Byfornyelse<br />

i mindre bysamfund’ fra<br />

Statens Byggeforskningsinstitut<br />

der fremlægger syv vellykkede<br />

eksempler. Instituttet håber<br />

at eksemplerne kan inspirere<br />

til løsninger og aktiviteter<br />

og danne udgangspunkt for<br />

erfaringsudveksling og netværk<br />

kommunerne imellem.<br />

Lohals på Langeland er en af<br />

de syv eksempler. Med truende<br />

butiksdød og faldende aktiviteter<br />

på havnen igangsatte<br />

den daværende Tranekær<br />

Kommune i 2004 nogle udviklingsprojekter.<br />

Gader, byrum<br />

og havnefront er forskønnet,<br />

de trafikale forhold er blevet<br />

forbedret og byen har fået et<br />

aktivitetshus. Samtidig har private<br />

investorer opført nye boliger,<br />

bl.a. på havnen - et byggeri<br />

der ifølge rapporten er en<br />

udløber af den positive stemning<br />

af fremgang. sh<br />

KILDE<br />

Jesper Ole Jensen, Thorkild Ærø, Jan<br />

K. Staunstrup (<strong>2008</strong>): Byfornyelse i<br />

mindre bysamfund. Udfordringer, muligheder<br />

og gode eksempler. Statens<br />

Byggeforskningsinstitut.<br />

Plantedirektoratet påbød at<br />

al emballagen skulle gasses for<br />

at undgå yderligere spredning.<br />

Af praktiske grunde blev alle<br />

tremmekasser inklusiv sten<br />

flyttet ind i lukkede containere<br />

og gasset. Herefter fandt man<br />

yderligere to asiatiske træbukke<br />

og tre træbukke af en anden<br />

art. Derefter fik Kaj Bech<br />

A/S endelig adgang til stenene.<br />

Af frygt for at nogle træbukke<br />

var undslippet, opretholdt<br />

Plantetedirektoratet tilsyn den<br />

følgende uge og efterlyste<br />

fund via de lokale medier.<br />

Tilsyneladende er træemballagen<br />

mærket i overensstemmelse<br />

med EU’s krav. Træet<br />

skulle efter mærkningen at<br />

dømme være gasset i Kina,<br />

men hvis det var sket, havde<br />

træbukken ikke overlevet.<br />

Plantedirektoratet har derfor<br />

spurgt de kinesiske myndigheder<br />

om der er tale om en officiel<br />

mærkning.<br />

Den asiatiske træbuk er tidligere<br />

fundet i andre europæiske<br />

lande som Italien, Østrig,<br />

Frankrig, Tyskland og Polen<br />

hvor fundene typisk er sket på<br />

træer nær virksomheder der<br />

importerer granit fra Kina. Da<br />

larven kan overleve den dan-<br />

Den voksne træbuk er typisk 2,5-<br />

3,5 cm med lange antenner og<br />

karakteristiske hvide tegninger.<br />

Fotograf: Formand Ulrich Pedersen.<br />

Ansat ved Kaj Bech A/S<br />

ske vinter, kan træbukken<br />

også trives i Danmark. Det<br />

værste scenarie er at træbukken<br />

begynder at optræde<br />

invasivt som f.eks. dræbersneglen<br />

og bjørnekloen. Det<br />

vil Plantedirektoratet for alt i<br />

verden undgå.<br />

Træbukken er typisk 2,5-3,5<br />

centimeter lang med karakteristiske<br />

vide tegninger og antenner<br />

som er længere end kroppen.<br />

Ser du en, anbefaler Plantedirektoratet<br />

at du indfanger<br />

den og rapporterer det til<br />

Plantedirektoratet på tlf. 4526<br />

3600 eller spp@pdir.dk. llt<br />

KILDE<br />

Plantedirektoratet, www.pdir.fvm.dk.<br />

De voksne træbukke klækker i<br />

løbet af sommeren og kommer ud<br />

gennem cirkulære udgangshuller i<br />

barken. Foto: Hannes Krehan.<br />

På havnen i Lohals opførte en privat bygherre 14 boliger da<br />

havnefronten blev byfornyet. Foto: Jakob Hjortskov Jensen.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Klip din plæne<br />

som en<br />

professionel<br />

POWERED BY:<br />

ZT-150 er en meget kompakt maskine, der kan<br />

komme til overalt med en total længde på 165 cm.<br />

Elstart, timetæller, luksussæde, 107 cm klippebredde<br />

og 18,5 Hk Briggs & Stratton Intek OHV Motor.<br />

Vejl. pris ekskl. moms 19.996,-<br />

Leveres også med el hæve/sænke funktion<br />

trinløs justering af klippehøjde mellem 2,5 og 10,1 cm.<br />

Vejl. pris ekskl. moms 21.596,-<br />

www.ketnerskovoghave.dk<br />

ZT-355 er en stærk maskine med en gennemprøvet<br />

teknik. Elstart, timetæller, luksussæde, støbejerns frontaksel,<br />

127 cm klippebredde og 24 HK 2 cylindret Briggs<br />

& Stratton OHV motor<br />

Vejl. pris ekskl. moms 33.596,-<br />

Westwood W16-2WD Rider<br />

En revolution indenfor professionelle ride-on klippere.<br />

Forhjulstræk og Dynamic Traction Control, electronisk<br />

informationscenter, elektrisk højdejustering, 112 cm klippebredde,<br />

16 HK 2 cylindret Briggs & Stratton Vanguard<br />

OHV motor.<br />

Den viste model W16-2WD<br />

vejl. ekskl. moms 36.796,-<br />

Fås med 2 eller 4 hjulstræk<br />

vejl. pris ekskl. moms fra 29.596,-<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 25<br />

Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.<strong>2008</strong> eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.


Hedeplantagen udvikler sig til græsningsskov<br />

Selv om kvæget går hårdt til træerne, kan skoven alligevel blive til en lysåben græsningsskov<br />

Kvæget bider hårdt på løvtræer<br />

og buske, også selv<br />

om græsningstrykket er ret<br />

lavt. Alligevel ser det ud til at<br />

en hedeplantage godt kan udvikle<br />

sig til en lysåben græsningsskov,<br />

bl.a. fordi brombær<br />

fungerer godt som spirely.<br />

Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens<br />

projekt ved Fåre<br />

Mølleå ved Klosterheden. Her<br />

undersøges virkningen af de<br />

første års græsning i forhold til<br />

målet - græsningsskov - og i<br />

forhold til hvordan den oprindelige<br />

urskov nok var i det sandede<br />

Vestjylland.<br />

Udgangspunktet var 50 ha<br />

eng, kær, græs, løvtræshegn<br />

og plantage domineret af rødgran.<br />

Efter et mindre stormfald<br />

og rydning af gamle hvidgranhegn<br />

var der ved projektets<br />

begyndelse i 2004 lige meget<br />

skov og åbent areal. Her blev<br />

45 kvier sat ud i en 30 ha fold<br />

og 20 kvier ud i en 20 ha fold.<br />

Efter tre års græsning er den<br />

umiddelbare effekt at der er<br />

26<br />

kommet mere lys til skovbunden<br />

fordi den nederste del af<br />

løstræerne afgnaves, og fordi<br />

laget af vissent plantemateriale<br />

og humus mindskes. Det har<br />

sat gang i spiringen.<br />

Bidtrykket er højt eller meget<br />

højt på løvtræerne og løvbuskene,<br />

uanset om græsningstrykket<br />

er højt eller lavt.<br />

Fuglespredte pionerarter<br />

fuglekirsebær, mirabel, hvidtjørn,<br />

alm. hæg, alm. røn, seljerøn<br />

Fuglespredte indførte arter:<br />

glansbladet hæg, sargentsæble,<br />

bærmispel<br />

Vindspredte klimaksarter:<br />

ask, løn, rødel<br />

Dyre- og vindspredte<br />

klimaksarter: eg, bøg<br />

Alle arter bides, men dog med<br />

varierende intensitet. Derimod<br />

vrages nåletræer generelt<br />

bortset fra små spirer. Vedplanterne<br />

bides i hele græsningssæsonen<br />

og ikke kun når<br />

der mangler frisk græs. Det<br />

skyldes nok at der er rigeligt<br />

godt, men strukturfattigt græs<br />

på engen. Derfor søger de og-<br />

så det mere strukturrige foder<br />

fra vedplanterne.<br />

Græsningstrykket har stor<br />

betydning for de nyspirede<br />

vedplanters chance for at overleve.<br />

Her spiller dog også spiretæthed,<br />

spireantal og voksested<br />

ind. Kimplanter og spirer<br />

ædes generelt som en integreret<br />

del af bundvegetationen.<br />

BIDTRYK OG TRÆERS FØLSOMHED FOR KVÆGBID<br />

Artsgruppe Bid (kvæg) Følsomhed<br />

Nåletræer: lærk, rødgran,<br />

skovfyr, contortafyr<br />

Stort set nul<br />

Kimplanter græsses som en del af<br />

bundevegetationen. Nogen slid.<br />

Vindspredte pionerarter:<br />

pors, øret pil, gråpil, dunbirk,<br />

vortebirk, bævreasp<br />

Middel på pors,<br />

ellers højt<br />

Følsomme for højt bidtryk, men kan overleve<br />

i nedbidt tilstand. Kan invadere massivt<br />

ved lavt græsningstryk og høj frøregn.<br />

<br />

Højt<br />

Middel til højt<br />

Meget højt til<br />

højt (rødel)<br />

Højt til meget højt på<br />

fritstående individer<br />

Relativ tålsom. Mirabel og hvidtjørn<br />

tilpasser deres grenvækst til bid.<br />

Unge glansbladet hæg i åbne bestande er<br />

meget følsomme. Ældre træer er mindre<br />

følsomme, men afløves op til 2 m højde.<br />

Rødel kan etablere sig på våd bund.<br />

Bøg er meget følsom. Eg kan overleve<br />

flere års nedgræsning. Tilgroning sker i<br />

høj grad i ly af tornede planter.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Egeplantning i folden med det lave græsningstryk. Træerne har klar<br />

græsningshorisont i den højde hvor kvæget kan bide sidegrenene af.<br />

Brombær virker som spirely for mange planter, her almindelig røn.<br />

Det er især klimaksarter som<br />

eg, bøg og løn kvæget elsker.<br />

Navnlig eg, og det uanset om<br />

det står frit eller i skoven. Alle<br />

egetræer er stærkt påvirkede<br />

af bid. At også egetræerne i<br />

den ugræssede kontrol er påvirkede,<br />

viser at også hjortevildt<br />

er på spil. På mindre foretrukne<br />

arter aftager bidtrykket<br />

med bevoksningens tæthed.<br />

De store løvtræer kan klare<br />

det. Kvæget æder grene og<br />

løb om til 1,5 til to meters højde,<br />

ellers er der ingen synlig<br />

effekt. Små træer og buske under<br />

to meter er derimod stærkt<br />

påvirket. Nogle slipper gennem<br />

nåleøjet, mens andre<br />

overlever i nedgræsset tilstand<br />

i op til flere år afhængig af art.<br />

Kvæget rører næsten ikke<br />

brombær som derfor har etableret<br />

sig som pionerplante i<br />

skovlysninger og i de åbne naturtyper.<br />

Mens tæt brombærkrat<br />

i skovbunden kan hæmme<br />

træers opvækst, kan det ude i<br />

græsningsområdet give ly for<br />

spirende løvtræer. At det tornede<br />

krat holder kvægets snuder<br />

borte, nyder ikke mindst<br />

almindelig røn godt af.<br />

Ved uændret drift bliver sko-<br />

ven nok mere åben. På et tidspunkt<br />

vil græsningstolerante<br />

pionerer som rose, skovabild<br />

og mirabel dog gentage<br />

brombærrens succes og indlede<br />

en tilgroning hvor arter<br />

som eg og spidsløn efterhånden<br />

vil spire i. Der vil dog gå<br />

meget lang tid før der udvikles<br />

en naturlig blandet skov.<br />

Målet er et skovlandskab<br />

med selvforyngende skov baseret<br />

på oprindeligt hjemmehørende<br />

arter. Det skal samtidig<br />

værne den sluttede skov<br />

mod øst og danne en dynamisk<br />

overgangszone mellem<br />

åbent land og skov. Landskabet<br />

skal have varieret flora og<br />

fauna og bære mere vildt. Og<br />

det hele skal opnås i en proces<br />

hvor naboerne er aktivt med.<br />

Som forsøget viser er Skovog<br />

Naturstyrelsen godt på vej -<br />

i samarbejde med Skov &<br />

Landskab der arbejder med at<br />

udvikle og nuancere kombinationen<br />

af græsning og skovforyngelse<br />

så flere træ- og<br />

buskarter kan vinde indpas. sh<br />

KILDE<br />

Rita Merete Butteschøn, Bent Odgaard,<br />

Jon Buttenschøn, Jesper Blom<br />

Hansen (<strong>2008</strong>): Fra hedeplantage til<br />

lysåben græsningsskov. Skoven 3/08.<br />

GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer<br />

Gælder det<br />

græspleje til de<br />

større områder, så<br />

er GreenLine det<br />

sikre valg!<br />

Bl.a. VertiFlex<br />

VF250 til<br />

vertikalskæring og<br />

opsamling, og<br />

Combi-Traileren<br />

også til<br />

vertikalskæring<br />

samt græsklipning,<br />

opsamling m.m.<br />

ParkLand Maskinfabrik A/S<br />

(Spragelse Maskinfabrik A/S)<br />

Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle • Tlf. 57642105 • Fax 57642116 • www.parkland.dk • parkland@parkland.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 27


Ved Direktørvejen i Stensgård Skov kan man se det skarptformede landskab uden den udjævning som århundreders landbrug andre steder har<br />

medført. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />

Svanninges bjergtagende bjerge<br />

Efter Bikubenfonden købte området i 2005, har et mægtigt pleje- og anlægsarbejde fundet<br />

sted med lige dele bevaring og genskabelse af den oprindelige natur fra istiden til i dag.<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

Svanninge Bjerge på Sydfyn<br />

er som et opslagsværk i det<br />

danske landskabs mange naturtyper<br />

siden den sidste istid.<br />

Efter Bikubenfonden købte<br />

området i 2005, har en omfattende<br />

naturpleje fundet sted<br />

med lige dele bevaring og<br />

genskabelse af den oprindelige<br />

natur fra istiden og frem<br />

til i dag. Selv tundralandskabet<br />

fra tiden umiddelbart efter<br />

isbræmmerne trak sig tilbage<br />

vil blive forsøgt genskabt.<br />

Mens de sidste tonstunge<br />

klumper dødis lå og smeltede i<br />

Svanninge Bjerges dale og lavninger,<br />

indfandt de første pionerarter<br />

sig i den såkaldte Dryastid.<br />

Siden dukkede birkeskovene<br />

op. Så fyr og hassel hvorefter<br />

lindeskovene bredte sig.<br />

Med tiden indfandt også mennesket<br />

sig. De rejste stendiger<br />

og oprettede højryggede agre<br />

hvor de dyrkede det skrånende<br />

landskab. De gravede tørv i<br />

moserne og søerne og anlagde<br />

de veje der med tiden blev til<br />

28<br />

hulveje. Damme opstod ved<br />

teglværket og lergraven, og<br />

tingene fik navne. Djævlens<br />

hule, Brænde Lung, Ærtedalen<br />

og Ditlevs Enke.<br />

Det er disse mere end 10.000<br />

års natur- og kulturhistoriske<br />

landskab som Bikubenfonden<br />

med købet af det knap 500<br />

hektar store område ønskede<br />

at få bragt frem i dagens lys.<br />

Bogstaveligt talt. Mislykkede<br />

stormfaldskulturer skulle ryddes<br />

og en del af produktionsskoven<br />

fældes - navnlig de udbredte<br />

arealer med pyntegrønt.<br />

Samtidig skulle offentligheden<br />

have nemmere adgang<br />

til de mange naturoplevelser<br />

i landskabet som ikke<br />

har været udnyttet til landbrug<br />

i nyere tid.<br />

Går mod overdrevet<br />

Da Bikubenfonden gerne ville<br />

have en lokal forankring af<br />

driften, blev Kristian Gernow,<br />

der er godsforvalter på det<br />

nærliggende Steensgaard<br />

Gods, hyret til at stå for pleje<br />

og drift . Der er nok at se til,<br />

men selv om der allerede er<br />

blevet ryddet godt op i den<br />

vestlige del af Svanninge Bjerges<br />

gyvel og brombær, er Kristian<br />

og hans folk dog ikke<br />

alene om opgaven.<br />

„En af de vigtigste landskabsplejere<br />

er kvæget, de 33<br />

stykker Welsh Black som blev<br />

sat ud i foråret 2007. De arbejder<br />

døgnet rundt derude med<br />

at udpine arealerne og hjælper<br />

til med at få skabt den<br />

overdrevsnaturtype som har<br />

været der for 200 år siden, og<br />

som der er knyttet en masse<br />

biodiversitet til hvilket man<br />

gerne vil have fremvist både<br />

fra nationalt og internationalt<br />

hold. Væk med de relativt potente<br />

gyvel og brombær som<br />

ikke hører til på et overdrev. Vi<br />

vil have arter der trives på en<br />

næringsfattig, sandet jordbund<br />

som holdes afgræsset,“<br />

forklarer Kristian Gernow der<br />

vil lade overdrevets naturlige<br />

arter komme af sig selv fra områdets<br />

naturlige frøbank.<br />

Stenene skiller øst og vest<br />

Det er dog primært i den vestlige<br />

del af Svanninge Bjerge, i<br />

Stensgård skov at overdrevene<br />

og de lysåbne landskaber med<br />

vidder og sletter skal have lov<br />

til at udfolde sig. Østpå i Knagelbjerg<br />

Skov er det derimod<br />

frodigheden og den løvfældende<br />

mosaikskov der får lov<br />

til at regere. De to områder<br />

skilles naturligt af et stendige.<br />

Der er så idyllisk at det ikke er<br />

til at se at en mægtig kulturhistorisk<br />

retablering finder sted<br />

for fødderne af én.<br />

Fra Lerbjerg, den højeste af<br />

Svanninge Bjerges toppe, kan<br />

man se det danske landskab<br />

brede sig ud for ens fødder,<br />

man kan se Bjørnø og Avernakø<br />

skutte sig i de milde vande<br />

syd for Fyn, mens Helnæsbugten<br />

og Vigø titter frem i<br />

vest. Med sine 126 meter er<br />

toppen af Lerbjerg højere end<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Kamelbakkernes top der ligger<br />

en halv kilometer imod nord<br />

og stikker 112 meter i vejret,<br />

mens Knagelbjerg mod nordøst<br />

måler 111 meter.<br />

Selv om højden næppe har<br />

ændret sig betydeligt, siden<br />

isen under den såkaldte<br />

Weichsel-istid trak sig tilbage<br />

for omkring 11.500 år siden,<br />

har udsigten ændret sig betydeligt.<br />

I 1999 under den værste<br />

storm i mere end hundrede år<br />

blæste enorme dele nåleskoven<br />

omkuld, omkring 150 hektar,<br />

i især den vestlige Stensgård<br />

Skov, og pludseligt blev<br />

det muligt at se andet end nålene<br />

fra den tidligere udbredte<br />

rødgran og sigtegranskov.<br />

Når landskabet fungerer<br />

Netop udsigten fra Lerbjerg<br />

over det afvekslende istidslandskab<br />

er et af de faste mål<br />

når Leif H. Sørensen, naturvejleder<br />

for området, næsten<br />

dagligt viser området frem for<br />

skoleklasser, foreninger og andre<br />

interesserede. Han er overbevist<br />

om at Svanninge Bjerge<br />

har hvad der skal til for at give<br />

en fantastisk naturoplevelse.<br />

„Hvis et landskab skal fungere<br />

er især variation og overraskelse<br />

vigtig. Der skal være<br />

nogle landskabsbrydende elementer<br />

som enkeltstående<br />

træer, store sten eller en sø, og<br />

her giver Svanninge Bjerge<br />

mulighed for meget forskellige<br />

oplevelser, for det er vidt forskellige<br />

biotoper. Mod vest har<br />

du den store udsigt, de åbne<br />

sletter hvor du kan se de åbne<br />

vidder. På den anden side har<br />

du skovens overraskelser hvor<br />

du ikke kan se hvad der sker<br />

rundt om det næste hjørne, og<br />

pludselig står der for eksempel<br />

tre rådyr,“ fortæller Leif H. Sørensen.<br />

Naturhistorisk monument<br />

Da Bikubenfonden købte<br />

Svanninge Bjerge, var målet at<br />

skabe Danmarks første nationale<br />

natur- og landskabshistoriske<br />

monument. Det arbejde<br />

er Kristian Gernow og hans<br />

skovarbejdere og traktorførere<br />

allerede i gang med, mens køerne<br />

importeret fra Wales gør<br />

deres arbejde ude på de vestog<br />

nordlige overdrev.<br />

Ifølge Kristian Gernow vil<br />

skovstrukturen komme til at<br />

vise alle perioderne fra istiden<br />

og frem. Det gælder også den<br />

Kort gengivet fra Thing & Wainø (2007).<br />

Stormen i 1999 gjorde stor skade på nåleskoven, men åbnede til gengæld udsynet til øhavet og den grønne<br />

bølge som Hesbjerg udgør i sydspidsen af Stensgård Skov. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 29


Fra den 126 meter høje Lerbjerg kan man se mod sydøst ud over Stensgård Skovs overdrev og hele det istidslandskab<br />

der blev skabt af gletscherne. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />

ordnede skovdyrknings historie<br />

med plantninger af bøg, eg<br />

og andre løvtræer og de importerede<br />

granarter, så resultatet<br />

bliver et fantastiske varieret<br />

natur- og kulturlandskab.<br />

Lige nu er udfordringen at få<br />

præsenteret de sprudlende<br />

bjerge for offentligheden med<br />

afmærkede ruteforløb og informationstavler,<br />

så der arbejdes<br />

på højtryk med tekst og<br />

design og selve ruterne.<br />

Områdets handlingsplan er<br />

udarbejdet for Bikubenfonden<br />

af Thing og Wainø Landskabsarkitekter<br />

ApS. Den understreger<br />

at målsætningen for området<br />

er „at fremme de landskabelige<br />

værdier, det biologiske<br />

og kulturhistoriske indhold<br />

samt formidle forskellige natur-<br />

og landskabshistoriske fortællinger.“<br />

Selv om Svanninge<br />

Bjerge administreres som natur<br />

for naturens skyld, må man<br />

altså ikke tabe de besøgende<br />

af syne. Grundlaget er i alle tilfælde<br />

naturnær skovdrift, bl.a.<br />

naturlig foryngelse, hjemmehørende<br />

og lokalitetstilpassede<br />

træarter, flere træarter og<br />

træaldre på samme areal, bevaring<br />

af flere gamle træer og<br />

vådområder og helst ingen pesticider.<br />

<strong>Miljø</strong>pris til Bikubenfonden<br />

På vegne af Bikubenfonden fik<br />

økonomidirektør Henning<br />

med det passende efternavn<br />

Skovlund, der selv har været<br />

dybt involveret i arbejdet med<br />

projektet omkring Svanninge<br />

30<br />

Bjerge, overrakt Den Fynske<br />

Naturpris 2007. Han er ikke i<br />

tvivl om at Svanninge Bjerge<br />

allerede i dag er et nationalt<br />

natur- og landskabshistorisk<br />

monument.<br />

„Dertil er vi allerede nået,<br />

selv om der er en række tiltag<br />

der først får virkning ud i fremtiden.<br />

Natur er dynamisk, ikke<br />

stationær. Naturen er der med<br />

alle de naturtyper Danmark<br />

har gennemlevet siden istiden.<br />

Landskabet fremstår med de<br />

rydninger til overdrev der er<br />

foretaget som noget unikt i<br />

Danmark. Kulturhistorien er<br />

der med højryggede agre,<br />

stensætninger, tørvegrave, lergrave,<br />

overdrev, græsningsskov,<br />

skovtyper m.v.,“ skriver<br />

Henning Skovlund og henviser<br />

til hjemmesiden www.svanninge-bjerge.dk<br />

hvor man også<br />

kan finde det forskningsmateriale<br />

som Bikubenfonden har<br />

fået udarbejdet pleje- og helhedsplanerne<br />

på baggrund af.<br />

Henning Skovlund vil dog ikke<br />

løfte sløret for hvad der bliver<br />

Bikubenfondens næste projekt<br />

med genopretning og naturudvikling.<br />

Under uroksernes fødder<br />

Den eneste historiske naturtype<br />

som ikke er at finde i Svanninge<br />

Bjerge er tundralandskabet<br />

fra slutningen af istiden,<br />

den såkaldte dryastid fra<br />

17.000 til 11.500 år før nu<br />

hvor urokser og rensdyrflokke<br />

græssede på den spirende jord<br />

der langsomt blev mere isfri.<br />

TUNDRAENS PLANTER<br />

Pionerplanter karakteristiske for<br />

tundralandskabet.<br />

Dryas, rypelyng. Lav, lyskrævende.<br />

Næringsrig, kalkrig, tør<br />

bund. Placeres på de højest<br />

liggende områder.<br />

Havtorn. ½-6 m høj, meget<br />

lyskrævende. Kalkholdig jord.<br />

Placeres på sydskrænter.<br />

Krybende pil. Lav, alsidig, lyskrævende<br />

plante. Placeres på<br />

de højeste områder.<br />

Spydpil. ½-1½ m høj. Lysåben,<br />

fugtig kalkrig bund. Placeres<br />

i en lavning.<br />

Tofarvet pil. Op til 3 meter.<br />

Fugtig bund langs mosekanter,<br />

søer. Placeres i lavningen mellem<br />

bakken og vejen.<br />

Netpil/polarpil. 15cm/5cm.<br />

Kalkrig, fugtig bund, klippehylder.<br />

Hedelyng. Sur og næringsfattig<br />

bund. Placeres på nord- og<br />

østvendt skråning.<br />

Bjerg-melbærris. Op til 25<br />

cm høj, hårdfør plante. Placeres<br />

på toppen af bakken.<br />

Tyttebær. Op til 25 cm. Hårdfør.<br />

Vokser på sur, næringsfattig<br />

sandet bund. Placeres på<br />

nord- og østvendte skråninger.<br />

Revling. Op til ½ m. Vokser<br />

på sur og meget næringsfattig<br />

bund. Placeres på nord- og<br />

østvendte skråninger.<br />

Bølget bunke. Udsås i<br />

lavninger.<br />

Kornblomst. Udsås lavninger.<br />

Fjeldsyre. Udsås på tørre skråninger.<br />

Engelskgræs. Udsås på tørre<br />

skråninger.<br />

Markbynke. Udsås på tørre<br />

skråninger.<br />

Smalbladet kæruld. Bevares i<br />

de våde områder.<br />

Ifølge Kristian Gernow er<br />

der dog planer om at lave et<br />

lille plot til feinschmeckerne<br />

med netop de pionerplanter<br />

der var karakteristiske for tundralandskab.<br />

Hertil hører arter<br />

som rypelyng, havtorn, spydpil,<br />

krybende pil, tofarvet pil, netpil,<br />

polarpil, hedelyng, bjergmelbærris,<br />

tyttebær, revling<br />

bølget bunke, kornblomst,<br />

fjeldsyre, engelskgræs, markbynke<br />

og smalbladet kæruld.<br />

Tundraområdet kommer til at<br />

fylde mindre end én hektar og<br />

etableres i smørhullet mellem<br />

Lerbjergs, Knagelbjergs og<br />

Kamelbakkernes toppe.<br />

Det eksisterende dyreliv er<br />

ganske vist mindre i størrelse<br />

end istidens kæmper, men ikke<br />

mindre bemærkelsesværdige<br />

af den grund. Eksempelvis<br />

yngler der ravne i Svanninge<br />

Bjerges træer, ræve og grævlinge<br />

har deres huler i mulden,<br />

den udrydningstruede rødryggede<br />

tornskade forventes at<br />

forelske sig i de nye overdrev,<br />

og i ny og næ jager en havørn<br />

højt over bakketoppene.<br />

I 1820 skrev Grundtvig digtet<br />

‘Langt højere bjerge’ fordi<br />

Danmark var blevet skilt fra<br />

Norge og de norske fjelde. Fra<br />

digtet kender de fleste strofen<br />

‘Vi er ikke skabt til højhed og<br />

blæst, ved jorden at blive, det<br />

tjener os bedst,’ som han skrev<br />

i et forsøg på at skabe en ny<br />

national selvbevidsthed. Og<br />

selv om Lerbjerg og de andre<br />

toppe i Svanninge Bjerge ikke<br />

rager så højt op som de norske<br />

tinder Grundtvig higer efter,<br />

udgør de stadig noget enestående<br />

i det ellers så flade danske<br />

landskab. ❏<br />

KILDER<br />

Jørgen Bo Larsen, Jørgen Primdahl og<br />

Per Stahlschmidt (2007): Svanninge<br />

Bjerge - et nationalt natur- og landskabshistorisk<br />

monument. Skov &<br />

Landskab, Københavns Universitet.<br />

Thing & Wainø landskabsarkitekter<br />

(2007): Svanninge Bjerge. Handlingsplan.<br />

Thing & Wainø landskabsarkitekter<br />

(2007): Svanninge Bjerge. Plejeplan.<br />

Naturama (2007): Naturhistorien i<br />

Svanninge Bjerge. Resultater og plejeplan.<br />

Interview med godsforvalter på<br />

Steensgaard Gods, Kristian Gernow.<br />

Interview med naturvejleder i Svanninge<br />

Bjerge Leif H. Sørensen.<br />

Skriftligt interview med Bikubenfondens<br />

økonomidirektør Henning Skovlund.<br />

Katrine Binzer (<strong>2008</strong>): Svanninge Bjerge<br />

- en landskabsarkitekt kommer i<br />

skoven. Skoven 6-7/<strong>2008</strong>.<br />

Stads- og Havneingeniøren 5/2006.<br />

www.svanninge-bjerge.dk.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Krigsskibenes træer formerer sig<br />

Englænderne stjal vores flåde i<br />

1807. Derfor blev der plantet<br />

nye egeskove i bl.a. Rygetskov,<br />

Farum Lillevang og Kollekolleslugten<br />

så vi kunne opbygge<br />

en ny, slagkraftig styrke til søs.<br />

Desværre blev de voksende<br />

stammer overhalet indenom af<br />

de nye, smarte krigsskibe af<br />

metal. I stedet blev træerne<br />

stående og voksede sig solide<br />

og frugtbare. I efteråret 2007<br />

blev 3,5 kilo agern indsamlet<br />

fra disse flådeege og plantet i<br />

jorden i Gulddysse Skov. De er<br />

nu begyndt at spire, men ligesom<br />

deres forældre vil de aldrig<br />

blive sodet af kanonernes<br />

krudt. Til gengæld vil der i<br />

Gulddysse Skov i Jyllinge være<br />

mægtige egetræer med dansk<br />

historie om 150 år.<br />

Uden græsning gror Læsøs enge til<br />

Læsøs heder og enge, bl.a. de<br />

kendte strandenge Rønnerne<br />

(billedet) er ved at gro til fordi<br />

der ikke er kreaturer nok til at<br />

afgræsse dem, oplyser Læsø<br />

Landbohusmandsforening til<br />

Landbrugsavisen. Som årsag<br />

anføres omlægningen af landbrugsstøtten<br />

der før blev givet<br />

i forhold de ammekøer man<br />

havde. Nu er det i forhold til<br />

den jord man har. I Landboforeningen<br />

Agro Nordjylland bekræfter<br />

kvægkonsulent Ole<br />

Toft at det er svært at få landmænd<br />

til at holde køer til naturpleje<br />

og magre enge. Det<br />

kan ikke svare sig. Situationen<br />

skulle dog bedres når tilskuddet<br />

til vedvarende græs fra<br />

2009 gradvist hæves til niveau<br />

med andre landbrugsarealer.<br />

Saltspreder El dreven<br />

salt-/sandspreder.<br />

9 modeller.<br />

Rumindhold<br />

fra 76 til<br />

1600 liter.<br />

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Klik ind på<br />

www.interforst.dk,<br />

hvor du kan finde alle<br />

de nye lave priser<br />

på markedets<br />

absolut stærkeste<br />

stubfræsere!<br />

Priseksempler:<br />

RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,-<br />

1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,-<br />

RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,-<br />

RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,-<br />

RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket<br />

m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,-<br />

Blåkildevej 8, Stubberup,<br />

5610 Assens<br />

Tlf. 64 79 10 75<br />

Fax 64 79 11 75<br />

Mobil 40 56 77 46<br />

info@interforst.dk<br />

Rayco stubfræsere<br />

til discountpriser!<br />

www.interforst.dk<br />

Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på<br />

Tlf. 6256 1667 Fax. 6256 1607 www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 31


32<br />

Elkærs Maskinsalg<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Færre anmeldte miljøsager efter reform<br />

Efter strukturreformen hvor<br />

kommunerne fik overdraget<br />

amternes miljøkontrol, er færre<br />

miljøsyndere meldt til politiet.<br />

I 2006 var der 3100 anmeldelser.<br />

I 2007 kun 2089 ifølge<br />

en opgørelse Danmarks Statistik<br />

har lavet til Politiken. Reformen<br />

trådte i kraft 1.1.2007.<br />

Forhåndskritikken mod<br />

strukturreformen var bl.a. at<br />

kommunerne ikke havde samme<br />

vilje som amterne til at anmelde,<br />

bl.a. på grund af mindre<br />

ekspertise og større hensyn<br />

til det lokale erhvervsliv. Det<br />

finder Danmarks Naturfredningsforening<br />

nu bekræftet.<br />

„De lader simpelt hen synderne<br />

slippe eller taler sig til rette<br />

med dem,“ siger præsident<br />

Ella Maria Bischop-Larsen fra<br />

foreningen der frygter at slap<br />

kontrol bl.a. kan betyde mere<br />

forurening og byggeri i natur.<br />

Fra kommunal side forklares<br />

tallene derimod med at der er<br />

brugt tid på at oplære nye<br />

folk, og at kommunerne oftere<br />

end amterne foretrækker dialog<br />

frem for anmeldelse - af<br />

hensyn til den bedste løsning.<br />

Anmeldelserne er fordelt på<br />

flere love. Sager efter naturbeskyttelsesloven<br />

faldt fra 124 i<br />

2006 til 82 i 2007. De tilsvarende<br />

tal er for miljøloven 766 til<br />

326, kemikalieloven 85 til 35,<br />

havmiljøloven 21 til 8 og landbrugslovene<br />

226 til 74.<br />

En anden undersøgelse fra<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet viser at kommunerne<br />

har svækket deres tilsyn.<br />

Det henfører miljøminister<br />

Troels Lund Poulsen (V) til ‘begyndervanskeligheder’,<br />

men<br />

har samtidig bedt kommunerne<br />

om at stramme op. sh<br />

KILDE<br />

Kåre Kildall Rysgaards og Lars Dahlagers<br />

to artikler i Politiken 15.6.<strong>2008</strong>:<br />

‘<strong>Miljø</strong>svin slipper for straf’ og ‘<strong>Miljø</strong>kontrollen<br />

der gik i stå’.<br />

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk<br />

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />

Kvik-killer går løs<br />

på rodukrudtet<br />

Hvis et areal der skal tilplantes,<br />

er fyldt med kvik og andet<br />

rodukrudt, kan man sprøjte<br />

med et pesticid som glyphosat.<br />

Eller man udsulte ukrudtet<br />

med gentagen fræsning sæsonen<br />

igennem. Man kan også<br />

bruge de såkalte kvikoptrækkere<br />

hvor rødderne trækkes<br />

op til tørring og død af en lodret<br />

rotor. Den roterer mod kørselsretningen<br />

og så tilpas langsomt<br />

at sten mv. bliver liggende.<br />

Et eksempel på en kvikoptrækker<br />

er CMN Maskintecs<br />

Kvik-Killer der arbejder i op til<br />

12 cm dybde. Før rotoren sør-<br />

Nye minigravere<br />

fra Kubota<br />

Kubota har med sin U10-3 en<br />

ny 1 ton minigraver på markedet.<br />

Den har som noget nyt<br />

nedklappelig styrtbøjle (se billedet)<br />

som standard og bælter<br />

med to hastigheder. Model<br />

KX91-3 er endvidere kommet i<br />

ny udgave med tilføjelsen a2.<br />

Nyt er her bl.a. at man fra det<br />

digitale panel kan justere olie-<br />

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />

fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />

ger kraftige stubharvetænder<br />

for at jorden er løsnet. Maskinen,<br />

der bagmonteres på traktoren,<br />

fås i 2-6 meters arbejdsbredde.<br />

Maskinen kan kombineres<br />

med frontmonteret såmaskine<br />

- til korn eller andet.<br />

Kvikoptrækkeren lader ikke til<br />

at genere den såede afgrøde<br />

der får det nødvendige forspring<br />

i forhold til rodukrudtet.<br />

www.cmnmaskintec.dk.<br />

flowet på udtaget og derved<br />

få maksimal udbytte af det<br />

udstyr der er koblet på maskinen.<br />

www.loewener.dk.<br />

Hitachi kortradius<br />

minigravemaskiner<br />

1 til 5 tons<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Dette før/efter-billede er taget ved Skellerup i en sidedal til Gudenådalen. I foråret <strong>2008</strong> forsvandt her cirka<br />

10 hektar meget rig og veludviklet overdrevsflora og de lavere arealers våde enge som følge af landbrugets<br />

massive inddragelse af brakmarker og marginaljord. Foto: Peder Størup.<br />

Den mangfoldige natur pløjes ned<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

På kun ét år er over halvdelen<br />

af brakmarkerne i Danmark<br />

blevet pløjet op af landmændene.<br />

Brakmarker der ellers<br />

er hjemsted for et sandt<br />

menageri af ynglende agerhøns,<br />

sommerfugle, blåklokker,<br />

tjærenelliker, orkideer. Således<br />

viser tal fra Danmarks<br />

Statistik, at braklægningen af<br />

den danske landbrugsjord er<br />

faldet med 54% af det samlede<br />

areal alene i <strong>2008</strong>. Det<br />

drejer sig om hele 83.000 hektar,<br />

og Danmarks Naturfredningsforening<br />

forventer at<br />

yderligere 70.000 hektar forsvinder<br />

samme vej.<br />

Den massive reduktion skyldes<br />

at EU har ophævet den<br />

tvungne braklægning der før<br />

omfattede omkring 7% af<br />

landmandens jord. Dette brakstop<br />

måtte ifølge både fødevareministeriet<br />

og miljøministeren<br />

ikke skade naturen. Derfor<br />

præsenterede regeringen den<br />

28. februar en kompenserende<br />

brakindsatsplan. Den havde ét<br />

bindende krav, nemlig at kravet<br />

om efterafgrøder forhøjes<br />

med 4%. Desuden vil man tilskynde<br />

mere til at etablere<br />

randzoner, informere mere om<br />

at skåne naturen og vejlede<br />

om at holde igen med at<br />

sprøjte på brakarealer.<br />

Indsatsplanen blev fulgt af<br />

følgende erklæring fra fødevareministeriet<br />

og miljøministeriet:<br />

„Det er regeringens<br />

vurdering, at ovenstående tiltag<br />

vil neutralisere de negative<br />

miljøeffekter af den midlertidige<br />

ophævelse af brakforpligtelsen.“<br />

De nye tal viser dog at dette<br />

på ingen måde har været tilfældet,<br />

og allerede tidligere på<br />

året kom landmændenes voldsomme<br />

fremfærd med ploven<br />

bag på miljøminister Troels<br />

Lund Poulsen (V). „Tallet er bekymrende<br />

højt - set med en<br />

miljøministers briller. Og de<br />

mange hektar er langt mere<br />

end landbruget selv regnede<br />

med, og mere end vi forestillede<br />

os da vi lavede brakindsatsplanen<br />

tidligere på året,“<br />

skrev miljøministeren den 24.<br />

juni i Jyllands-Posten.<br />

I perioden fra 1993 til 2007<br />

var udtagningen gennemgående<br />

mellem 150.000-220.000<br />

ha svarende til 6-10% af landbrugsarealet.<br />

I <strong>2008</strong> er den udtagne<br />

jord nede på under 3%<br />

af landbrugsarealet. Den slags<br />

statistiker får det til at løbe<br />

koldt ned ad ryggen på Michael<br />

Stoltze, tidligere biolog i<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet og Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

„Det sejler simpelthen. Der<br />

mangler ganske enkelt en plan<br />

for hvordan vi passer på naturen<br />

i Danmark. Specielt de sandede<br />

jorde der kræver vanding<br />

og gødning er blevet inddraget.<br />

Det er fantastiske naturområder<br />

der simpelthen er røget,<br />

områder der har en kolossal<br />

værdi, og det er fuldstændig<br />

tåbeligt. Det her er gennemført<br />

med hovedet under<br />

armen,“ siger Stoltze.<br />

Regeringen har for 2007-09<br />

afsat 558 millioner til naturgenoprettelse,<br />

men da dette<br />

beløb blev fastsat, havde ingen<br />

regnet med at landmændene<br />

ville inddrage så store brakarealer.<br />

Dermed bliver pengene til<br />

naturgenoprettelse undergravet<br />

af pløjningen af de tilvoksede,<br />

braklagte arealer.<br />

KILDER<br />

Danmarks Statistik.<br />

Landbrugsavisen den 28.2.<strong>2008</strong>.<br />

Interview med biolog Michael Stoltze<br />

fra Natur og Idé.<br />

Læserbrev i Jyllands-Posten 24.6.<strong>2008</strong>.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 33


Den perfekte parkforvaltning<br />

Mindst en grøn faglig administrativ medarbejder pr. 10.000 indbyggere.<br />

Det er en af syv anbefalinger til kommuner der vil være grønnere på en sparsommelig måde<br />

Af Den Grønne Tænketank<br />

Man bør vægte medarbejdernes<br />

faglighed tungere<br />

end forvaltningens organisering.<br />

Man bør involvere fagkyndige<br />

medarbejdere i planlægning<br />

og drift. Man bør have<br />

mindst én grøn faglig administrativ<br />

medarbejder pr.<br />

10.000 indbyggere. Man bør<br />

udvikle en politisk forankret<br />

park- og naturpolitik. Man bør<br />

indrage borgere og brugere<br />

når grønne områder skal udvikles.<br />

Man bør se park og natur<br />

samlet. Og man bør se udlicitering<br />

som et fælles udviklende<br />

samarbejde mellem offentlige<br />

og private.<br />

Det er syv aktuelle anbefalinger<br />

med det sigte at stræbe<br />

34<br />

7 ANBEFALINGER<br />

om den perfekte parkforvaltning<br />

mod den perfekte park-og naturforvaltning.<br />

En forvaltning<br />

der skaber det bedst mulige<br />

grundlag for at tage målrettede<br />

og nuancerede politiske beslutninger.<br />

Og gør det muligt<br />

at forvalte de grønne områder<br />

bedst muligt.<br />

Diskussionen af hvad den<br />

perfekte parkforvaltning omfatter,<br />

har fundet sted siden<br />

parkforvaltning opstod som<br />

begreb sidst i 1800-tallet. I forbindelse<br />

med den nylige kommunalreform<br />

har faget igen<br />

taget fat på diskussionen.<br />

Hvordan organiseres den kommunale<br />

parkforvaltning bedst?<br />

Hvilke opgaver omfatter den?<br />

Hvem bør den forholde sig til?<br />

1 Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for<br />

en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den grønne<br />

forvaltning er organiseret.<br />

2 Hvis der inden for den kommunale organisation findes<br />

medarbejdere med grøn faglig kompetence, bør disse involveres<br />

i såvel planlægningen som tilrettelæggelsen af driften<br />

af de kommunalt ejede grønne områder.<br />

3 Der bør som udgangspunkt være mindst én grøn faglig<br />

administrativ medarbejder per 10.000 indbyggere i hver<br />

kommune. Dette nøgletal bør danne grundlag for en diskussion<br />

om organiseringen, normeringen og prioriteringen af<br />

den grønne forvaltningsmæssige opgave i Danmark<br />

4 De danske kommunale grønne forvaltninger opfordres til<br />

at initiere udviklingen af park- og naturpolitikker for forvaltningens<br />

grønne områder. Politikkerne bør være både<br />

tværfagligt og politisk forankret.<br />

5 For at sikre lokal forankring og ejerskab er det vigtigt at<br />

tage relevante borgere, brugere og interessegrupper med i<br />

processen når områder skal udvikles. Inddragelse bør ske<br />

ved at tegne rammerne for ressourcer (tid og penge) og formål<br />

klart op.<br />

6 Park- og naturområdet bør betragtes som ét fælles område,<br />

med anerkendelse af de forskellige ejerskaber, lovmæssige<br />

og dermed myndighedsmæssige forskelle, men<br />

med ét overordnet rekreativt potentiale der skal sammentænkes<br />

i såvel planlægning som drift.<br />

7 Udlicitering af den grønne drift skal anses som et fælles<br />

udviklende samarbejde mellem offentlige og private.<br />

Udviklingsperspektivet bør fremmes via partnerskabsaftaler.<br />

DEN GRØNNE TÆNKETANK<br />

Et fælles fagligt forum for diskussion<br />

og udvikling af grønne områder<br />

og efteruddannelse med fokus<br />

på driftssituationen. I tænketanken<br />

sidder både repræsentanter fra den<br />

private og den offentlige sektor.<br />

I dag hvor de nye kommuner<br />

er ved at stabilisere sig, er<br />

det et godt tidspunkt at skabe<br />

et billede af en perfekt parkog<br />

naturforvaltning som den<br />

enkelte forvalter, og den samlede<br />

grønne forvaltning kan<br />

spejle sig selv i. Det er Den<br />

Grønne Tænketanks sigte at<br />

inspirere denne proces, navnlig<br />

inden for det kommunale område,<br />

men den vedrører hele<br />

faget og inddrager også eksterne<br />

beslutningstagere, f.eks.<br />

politikerne.<br />

Tværkommunal opgave<br />

Vi betragter forvaltning som<br />

både planlægning og drift, og<br />

ser park og natur som begreber<br />

der principielt dækker hele<br />

det grønne område - have,<br />

park, skov og natur. Grøn forvaltning,<br />

parkforvaltning eller<br />

park- og naturforvaltning ser<br />

vi som synonymer der omfatter<br />

både et planlægnings- og et<br />

driftsperspektiv.<br />

En kommunal grøn forvaltning<br />

har først og fremmest ansvaret<br />

for den daglige drift,<br />

vedligeholdelse og fortsatte<br />

udvikling af kommunens grønne<br />

områder. Grøn forvaltning i<br />

Danmark er i dag organiseret<br />

på mange forskellige måder i<br />

landets kommuner. I nogle er<br />

planlægning, myndighed og<br />

drift af grønne områder integreret<br />

i én afdeling. I andre er<br />

de skilt og indgår i andre faglige<br />

sammenhænge, f.eks. i en<br />

planlægningsafdeling, udbudsafdeling<br />

og en driftsafdeling.<br />

Også ansvaret for driftsøkonomien<br />

kan være delt ud<br />

på forskellige forvaltninger.<br />

I de nye kommuner ses en<br />

tendens til at et samlet ansvar<br />

for opgaver inde i byen (park)<br />

og uden for byen (natur) især<br />

er samlet på driftssiden. Billedet<br />

er mere diffust på planlægningssiden.<br />

Her ses mange<br />

variationer hvor ansvaret for<br />

’den grønne planlægning’ er<br />

placeret i relation til byplanlægningen,parkplanlægningen,<br />

miljøplanlægningen, naturplanlægningen<br />

eller måske<br />

inden for vejplanlægningen.<br />

Der er umiddelbart logik i at<br />

samle alle opgaverne om grønne<br />

områder i ét planlægningsområde,<br />

men der er ingen enkel<br />

opskrift på hvordan det<br />

bedst organiseres. Organiseringen<br />

og kvaliteten af det udførte<br />

arbejde afhænger i ligeså<br />

høj grad af medarbejdernes<br />

kompetencer, det lokale miljø<br />

og ledelsens kompetencer.<br />

Det afgørende vedrørende<br />

den grønne forvaltnings organisering<br />

er at der skal være en<br />

tydelig sammenhæng mellem<br />

kommunens overordnede politik<br />

og det indtryk som de<br />

grønne områder efterlader, og<br />

den funktion de tilbyder.<br />

Den kommunale grønne forvaltning<br />

bør derfor betragtes<br />

som en ‘tværkommunal’ opgave<br />

der - uafhængig af den<br />

kommunale organisering - løses<br />

i en mere eller mindre kompleks<br />

projektorganisation. Her<br />

deltager også andre kommunale<br />

forvaltninger, eksterne<br />

brugere og entreprenører.<br />

En sådan tværkommunal opgave<br />

kan i nogle organisationer<br />

løses bedst ved at ansvaret<br />

for forvaltningen af det grønne,<br />

er samlet i én enhed, sådan<br />

som man typisk oplevede det<br />

før bestiller-udfører-modellen<br />

(BUM) blev introduceret. I andre<br />

organisationer lykkes det<br />

tværkommunale arbejde bedst<br />

ved at de faglige grønne medarbejdere<br />

er organiseret forskellige<br />

steder i den overordnede<br />

organisation. De politiske<br />

rammer (f.eks. en politisk vedtaget<br />

grøn politik), den praktiserede<br />

ledelse og medarbejdernes<br />

faglighed er væsentli-<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Interessegrupper skal med i processen når de grønne områder udvikles. Også institutionerne der er en stor brugergruppe. Mindeparken i Herning.<br />

gere for en succesfuld grøn<br />

forvaltning, end hvordan forvaltningen<br />

er organiseret.<br />

Grønne fagfolk nok<br />

På grund af den aktuelle organisering<br />

af den grønne forvaltningsopgave<br />

er det vanskeligt<br />

at opgøre antallet af fagspecifikke<br />

grønne ansatte inden for<br />

grøn planlægning og drift. En<br />

Nordisk undersøgelse om kommunal<br />

parkforvaltning fra<br />

2005 viste at der i gennemsnit<br />

er cirka én ansat fagspecifik<br />

grøn forvalter pr. cirka 10.000<br />

indbyggere i hver kommune.<br />

Dette antal bør blive et lands-<br />

gennemsnitligt mindstemål.<br />

De danske kommuner opfordres<br />

derfor til at lave en opgørelse<br />

over antallet af faglige<br />

medarbejdere der arbejder<br />

med grøn planlægning eller<br />

driftsplanlægning, og at se<br />

dette antal i forhold til antallet<br />

af indbyggere. Dette nøgletal<br />

bør danne grundlag for en diskussion<br />

om organiseringen og<br />

prioriteringen af den grønne<br />

forvaltningsmæssige opgave.<br />

De forskellige behov<br />

Offentlige grønne områder<br />

rummer mange muligheder og<br />

er udsat for mange ønsker fra<br />

To af tidens udfordringer løst i skøn forening: Større biodiversitet og<br />

håndtering af regnen. Fra Oslo. Foto: Thomas B. Randrup.<br />

mange interessenter, organiserede<br />

som uorganiserede. Skal<br />

mulighederne realiseres er det<br />

vigtigt at forvaltningen tænker<br />

alle ønsker og relationer<br />

ind og tager stilling til hvilke<br />

der skal prioriteres.<br />

Uanset hvilke prioriteringer<br />

den grønne forvaltning tager,<br />

er det vigtigt at der tages højde<br />

for samfundets skiftende<br />

behov og tendenser. De valgte<br />

løsninger skal derfor have en<br />

vis fleksibilitet og imødekommenhed.<br />

Udfordringen ligger i<br />

at afveje økonomiske, kulturhistoriske,<br />

biologiske, æstetiske<br />

og sociale interesser. Alle<br />

er legitime. Det kendetegner<br />

netop de grønne områder.<br />

Der er ingen generel lovbestemt<br />

beskyttelse eller sikring<br />

af byens grønne områders udvikling.<br />

Det er derfor den<br />

grønne forvaltnings ansvar at<br />

sikre at grønne områder bliver<br />

bevaret og udviklet så de ikke<br />

går tabt under skiftende anvendelser.<br />

Af samme grund er<br />

det en væsentlig opgave at bidrage<br />

som formidler af områdernes<br />

historie, biologi, geologi<br />

og æstetik samt at fremhæve<br />

grønne områder som en<br />

del af byens og landets værdier<br />

og aktiver. En væsentlig opgave<br />

er også at udvikle områ-<br />

det i samspil med områdets øvrige<br />

formål, f.eks. af social eller<br />

kulturel art.<br />

Det stiller krav til den grønne<br />

forvaltning. Den skal sikre<br />

både robuste og indbydende<br />

grønne rammer der samtidig<br />

kan rumme skiftende aktiviteter<br />

og behov. Det kræver at<br />

planlægningen af de grønne<br />

områders drift og udvikling<br />

sker med forståelse for at politikere<br />

har skiftende ønsker og<br />

fokusområder.<br />

Samarbejde på tværs<br />

Efter nogle års fokus på naturligheden<br />

i grønne områder er<br />

tendensen - som i 1930’erne -<br />

at de grønne områder skal bidrage<br />

til det sunde liv og attraktive<br />

bosted. Dermed spiller<br />

de grønne områder en central<br />

rolle i særligt de sundhedspolitiske<br />

tiltag. Men om fem år er<br />

tendensen måske en anden.<br />

Klimaforandringerne spiller<br />

f.eks. allerede nu en betydelig<br />

rolle i forhold til de øgede<br />

vandmængder og flere stormfloder<br />

der forventes inden for<br />

overskuelig tid.<br />

I arbejdet med forvaltningen<br />

af en kommunes grønne områder<br />

er det derfor vigtigt at<br />

samarbejde på tværs af forvaltningsområder.<br />

F.eks. kan den<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 35


grønne forvaltnings drift- og<br />

udviklingsplaner i bestemte<br />

områder med fordel kobles<br />

sammen med sundheds- og<br />

forebyggelsestiltag. Gennem<br />

en tæt dialog får man føling<br />

med øvrige projekter der er på<br />

vej, f.eks. i forhold til byplanlægning.<br />

Samarbejdet skal<br />

sikre at alle arbejder i samme<br />

retning.<br />

Ud over de parker og grønne<br />

områder der almindeligvis<br />

tænkes på når der tales om<br />

’grøn forvaltning’, administrerer<br />

kommunerne i Danmark<br />

skoler, daginstitutioner, plejehjem<br />

og idrætsanlæg.<br />

Alle disse institutioner har<br />

tilknyttet udendørs anlæg i<br />

form af f.eks. legepladser og<br />

blomsterhaver. I de fleste kommuner<br />

administeres de i det<br />

daglige af medarbejdere der<br />

kun i ringe grad har kompetencer<br />

til at sikre at arealerne<br />

forvaltes hensigtsmæssigt set<br />

ud fra en grøn synsvinkel.<br />

Der er derfor behov for bredere<br />

inddragelse af de faglige<br />

grønne kompetencer. Hvis der<br />

inden for den kommunale organisation<br />

findes faglige kompetencer<br />

inden for det grønne<br />

område, bør de involveres i såvel<br />

planlægningen som tilrettelæggelsen<br />

af driften af de<br />

kommunalt ejede grønne områder.<br />

Det bør de dels for at<br />

opnå den optimale udnyttelse<br />

mellem de grønne områder,<br />

dels for at opnå et optimalt<br />

ressourceforbrug.<br />

Kommunikation på tværs<br />

‘Den perfekte parkforvaltning’<br />

kræver meget af forvalteren.<br />

En af nøglekompetencerne er<br />

den sociale kompetence som<br />

navnlig består i evnen til at erkende<br />

problemerne og i evnen<br />

til at kommunikere med de<br />

grønne områders mange og<br />

forskellige interessenter, politikere,<br />

borgere og kolleger i andre<br />

dele af den kommunale<br />

forvaltning.<br />

En anden nøglekompetence<br />

er projektledelse da opgaven i<br />

dag også består i at koordinere<br />

indsatsen i forhold til de<br />

mange kunder i den kommunale<br />

grønne forvaltning. Kunderne<br />

kan komme fra andre<br />

forvaltninger, f.eks. skole-, social-,<br />

kultur- eller sundhedsforvaltningen,<br />

eller de kan være<br />

private brugergrupper, organiserede<br />

som uorganiserede. Ko-<br />

36<br />

ordineringen skal sikre at de<br />

mange skattekroner der hvert<br />

år investeres i anlæg og drift,<br />

udnyttes optimalt set med det<br />

overordnede kommunale øje.<br />

For at sikre lokal forankring<br />

og ejerskab er det vigtigt at<br />

inddrage borgere, brugere og<br />

interessegrupper i processen<br />

når grønne områder skal udvikles.<br />

Her handler det i høj<br />

grad om at afstemme behov<br />

og ønsker i forhold til den<br />

overordnede politik og strategi<br />

på området. Det er en hårfin<br />

balance. På den ene side<br />

skal man sikre forankring og<br />

involvering hos dem der er påvirkede<br />

af eller kan få indflydelse<br />

på projektet. På den anden<br />

side skal man tegne rammerne<br />

skarpt op så det overordnede<br />

formål opfyldes, og<br />

projektet ikke drukner i forsøget<br />

på at gøre alle glade.<br />

Ved at fastslå indflydelsens<br />

rammer kan man gennem dialog<br />

afstemme ønsker og forventninger<br />

med de muligheder<br />

som det faktiske budget<br />

rummer. Tiltag der ellers kunne<br />

resultere i klager og opråb,<br />

kan ved god projektledelse<br />

vendes til accept og følelse af<br />

medindflydelse.<br />

At udnytte sine ressourcer<br />

bedst muligt kræver god planlægning,<br />

gode projektplaner<br />

og kompetente projektledere<br />

og medarbejdere. Det kræver<br />

at man er lydhør, samarbejder<br />

på tværs og skærer igennem<br />

når det er nødvendigt.<br />

Naturforvaltning<br />

Naturopgaverne der før mest<br />

blev varetaget af amterne, er<br />

nu integreret i den kommunale<br />

opgave. Naturforvaltningsopgaverne<br />

har fokus på landskabet<br />

uden for byerne, men<br />

opgaven er ikke defineret geografisk<br />

og ejermæssigt administrativt.<br />

Der er dog visse kendetegn<br />

ved opgaverne uden<br />

for byerne sammenlignet med<br />

opgaverne inden for.<br />

En af de væsentligste er ejerskabet.<br />

I byerne er de offentligt<br />

tilgængelige grønne områder<br />

fortrinsvist i kommunal eje.<br />

Uden for byerne er områderne<br />

ofte i privat eje (skov, vådområder,<br />

overdrev, fortidsminder<br />

mv.) eller de ejes af staten<br />

(skov og strand mv.). Derfor er<br />

der også flere interessenter når<br />

man planlægger. For naturområder<br />

eksisterer samtidig en<br />

række love, forordninger og<br />

rammer som ikke gælder for<br />

byens grønne områder.<br />

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt<br />

at et af de primære<br />

beskyttelsesredskaber, nemlig<br />

naturbeskyttelsesloven, anvendes<br />

i byen med succes (f.eks. i<br />

Københavns Kommune), selv<br />

om den er udtænkt i forhold<br />

til naturen uden for byen.<br />

De planlægningsmæssige tiltag<br />

i relation til brug og rekre-<br />

ation er grundlæggende ens<br />

uanset om man befinder sig i<br />

eller uden for byen. Efter<br />

strukturreformen giver det<br />

ikke mening at skille grønne<br />

områder efter deres geografi.<br />

De bør betragtes som en helhed<br />

- et fælles tilbud uanset<br />

ejerskab, lovmæssige og økonomiske<br />

interesser. Man bør<br />

formulere de helhedsorienterede<br />

og visionære planer ud<br />

fra denne forudsætning.<br />

I driftplanlægningen findes<br />

der en række erfaringer fra byens<br />

grønne områder som med<br />

fordel kan indføres i driftsopgaven<br />

uden for byerne. Udliciteringsbølgen<br />

der ramte kommunerne<br />

sidst i 1980’erne har<br />

bidraget til at få bedre styr på<br />

både tidsforbrug og økonomi<br />

når den kommunale grønne<br />

driftsopgave skal løses. Erfaringerne<br />

kan overføres til driftsopgaven<br />

i åer, søer, på gravhøje<br />

osv. uden for byen - vel<br />

vidende at denne type opgaver<br />

også har sine særlige driftsplanmæssige<br />

udfordringer.<br />

Politisk forankring<br />

Organiseringen af planlægning<br />

og drift af grønne områder<br />

inden for en kommunal<br />

sammenhæng varierer og afspejler<br />

i stor grad den prioritering<br />

fagområdet nyder. Prioriteringen<br />

er præget af den politiske<br />

virkelighed - og af dem<br />

der er ansat som forvaltere.<br />

Parkerne skal indrettes efter det folk gerne vil have, men det handler også om at bevare nogle rammer for de<br />

varierende oplevelser. Fra Luxembourg. Foto: Thomas B. Randrup.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den<br />

grønne forvaltning er organiseret. Mindeparken i Herning.<br />

De grønne fagmedarbejdere<br />

har derfor et fagpolitisk ansvar<br />

for at fremme den grønne sag.<br />

Det gøres ved at agere kompetent<br />

og bevidst om behovet<br />

for at skabe alliancer og nyttige<br />

tværfaglige konstellationer<br />

- selvfølgelig inden for den demokratiske<br />

og politiske organisations<br />

rammer. Det grønne<br />

fagområde har meget at byde<br />

på, og der er mange interessenter.<br />

Det kan udnyttes hvis<br />

man har strategisk flair.<br />

Rammen for hvordan man<br />

forholder sig til udvikling, drift<br />

og vedligeholdelse af grønne<br />

områder kan fastlægges i en<br />

politik. Parkpolitikkens formål<br />

er at fremme den fælles forståelse<br />

for de overordnede rammer<br />

for de grønne områders<br />

udvikling og at angive hvilke<br />

mål og operationelle tiltag der<br />

skal udfylde rammerne.<br />

Politikken er grundlaget for<br />

at prioritere ressourcerne og er<br />

som sådan et overordnet styringsværktøj.<br />

Men ingen politik<br />

uden en strategi der beskriver<br />

hvordan politikken skal udmøntes.<br />

Skal kommunens friarealer<br />

fremme sundhed, skabe<br />

sociale rum, sikre biotoper<br />

og kulturhistorisk fortælling?<br />

Skal områderne integreres i<br />

undervisning, skabe oplevelser<br />

og opfordre til aktivitet?<br />

De kommunale grønne forvaltninger<br />

opfordres til at gå i<br />

gang med at udvikle park- og<br />

naturpolitikker. Politikker der<br />

bør være både tværfagligt og<br />

politisk forankret.<br />

Samarbejdet med driften<br />

Den grønne forvaltning bør<br />

udvikle sine kompetencer som<br />

bestiller. Det kan ske gennem<br />

en plan for prisafprøvning. Når<br />

driftsvirksomheden skal etableres<br />

eller udvikles, er det et<br />

godt grundlag at teste egen<br />

konkurrenceevne, f.eks. i<br />

benchmarking eller nøgletalsundersøgelser<br />

med ligestillede.<br />

At sætte sig selv under lup<br />

kan være med til at fjerne<br />

unødig brug af ressourcer. Det<br />

forudsætter arealregistrering<br />

og ressourcestyringssystemer<br />

for at få overblik over arealer<br />

og forbrug. Og det forudsætter<br />

pleje- og udviklingsplaner<br />

for at koordinere indsatsen.<br />

Driften skal sikre at de grønne<br />

områder er velplejede i forhold<br />

til ønsker og ressourcer<br />

og matcher områdernes biologiske<br />

og rekreative potentiale.<br />

Det skal ske i tæt samarbejde<br />

mellem den offentlige grønne<br />

forvaltning og entreprenører,<br />

interne som eksterne.<br />

Siden 1980’erne har udlicitering<br />

af driften været et centralt<br />

begreb i den offentlige<br />

forvaltning. I de senere år har<br />

udliciteringen af grønne områder<br />

været sat på vågeblus,<br />

sandsynligvis på grund af<br />

strukturreformen, men nok<br />

også på grund af en blandet<br />

buket af erfaringer. De mindre<br />

gode erfaringer findes blandt<br />

både bestillere og private entreprenører,<br />

f.eks. i form af<br />

aflyste udbud og uklar tildeling<br />

af opgaver.<br />

Med regeringens fornyede<br />

fokus på udlicitering af kommunale<br />

opgaver er der næppe<br />

tvivl om at også udlicitering af<br />

grønne områder vil få ny interesse.<br />

Hvordan man håndterer<br />

denne udfordring, afhænger<br />

af den overordnede politik og<br />

de ressourcer man har.<br />

Vigtigt er det dog at hente<br />

erfaring og inspiration fra ligestillede<br />

forvaltninger og fagområder<br />

så man ikke opfinder<br />

den dybe tallerken på ny. I stedet<br />

bør man bruge sine ressourcer<br />

på at videreudvikle eksisterende<br />

løsninger så de opfylder<br />

egne behov og ønsker.<br />

Principielt kan alle kommunale<br />

grønne opgaver løses af<br />

private. Det praktiseres i lande<br />

omkring os, f.eks. i Tyskland<br />

og i England. Og i enkelte danske<br />

kommuner. Erfaringerne<br />

peger dog på at den kommunale<br />

grønne forvaltning drager<br />

stor fordel af et beredskab til<br />

at opretholde en vis knowhow<br />

og til at sikre stabilitet<br />

blandt egne medarbejdere.<br />

Fordelen er både økonomisk<br />

og fagligt udviklingsmæssigt.<br />

Balancen mellem det politiske<br />

ønske om at dokumentere<br />

effektivitet (f.eks. med nøgletal),<br />

og graden af udlicitering<br />

kan løses ved at definere en<br />

fast del af de kommunale<br />

grønne driftsopgaver i evigt<br />

udbud. Det kan ske områdemæssigt<br />

eller som en fast procentdel<br />

af den samlede driftsopgave.<br />

Dermed fastholdes et<br />

sammenligningsgrundlag med<br />

det private marked, og et privat<br />

marked opretholdes. Derudover<br />

fastholdes know-how<br />

og det interne beredskab.<br />

Samarbejde mellem offentlige<br />

og private bør derudover<br />

have karakter af fælles initiativer<br />

- der samlet set benævnes<br />

partnerskaber. Der ér ganske<br />

vist forskellige dagsordener afhængig<br />

af om man er privat<br />

entreprenør der skal leve af at<br />

løse opgaver for f.eks. en kommune,<br />

eller om man repræsenterer<br />

en kommune der skal<br />

sikre og dokumentere optimal<br />

ressourceudnyttelse. Det der er<br />

behov for, er en fælles forståelse<br />

for konstant at udvikle de<br />

grønne områder, også selv om<br />

de i en periode plejes af private<br />

entreprenører. Fælles fokus<br />

på driftsoptimering er også<br />

fælles fokus på udvikling.<br />

Kommunerne opfordres derfor<br />

til at betragte udlicitering<br />

af drift af grønne områder<br />

som en mulighed for at sammenligne<br />

egen effektivitet og<br />

som en mulighed for at bringe<br />

erfaringer og kompetencer fra<br />

det private marked i samspil<br />

med den offentlige organisation.<br />

Det anbefales derfor ikke<br />

at udbyde hele den kommunale<br />

grønne driftsopgave.<br />

Debat og dialog<br />

Den Grønne Tænketank er et<br />

fælles fagligt forum der ønsker<br />

at stimulere en faglig debat og<br />

dialog om fagets udvikling.<br />

Udmeldingerne sker i artikler<br />

hvor denne er den tredje. De<br />

to tidligere artikler var ‘Et bedre<br />

samspil’ (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2007<br />

side 100-104) og ‘Vejen til det<br />

perfekte udbud’ (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

3/<strong>2008</strong> side 54-57). ❏<br />

Den Grønne Tænketank holder ‘Seminar<br />

& Worhshop <strong>2008</strong>’ den 6. november.<br />

Det foregår i Vejle og koster 750<br />

kr. for abonnenter på Skov & Landskabs<br />

Videntjeneste, 900 kr. for øvrige.<br />

Der er tre temaer: 1) Forbedrede<br />

forhold vedrørende udbud og valg af<br />

entreprenør. 2) Den perfekte parkforvaltnings<br />

opbygning, organisering<br />

og synlighed. 3) Naturopgavernes forankring<br />

i en driftssituation.<br />

Se mere på www.sl.life.ku.dk > kurser.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 37


ET GODT TILBUD<br />

AKKORDARBEJDET<br />

Af Henrik Ward Poulsen<br />

Inden for de allerfleste håndværksfag<br />

er der en tradition<br />

for at arbejde i akkord. Arbejdet<br />

måles op og aflønnes efter<br />

tidsfaktorer fastsat i de såkaldte<br />

akkordtidskuranter. Så kan<br />

medarbejderne selv styre tid<br />

og tempo.<br />

Der er dog meget forskel på<br />

brugen af akkord inden for de<br />

forskellige fag. I anlægsgartnerbranchen<br />

er der kun ringe<br />

tradition for at arbejdet bliver<br />

udført i akkord, men hvorfor?<br />

En af grundene kan at det kun<br />

er de færreste der kender til<br />

brugen af akkord som aflønningsform.<br />

En anden grund<br />

kan være at mange synes det<br />

er en besværlig måde at aflønne<br />

på. Det bliver også ofte<br />

nævnt at akkorder nedslider<br />

medarbejderne fordi de lokker<br />

dem at knokle hårdt.<br />

Enhver virksomhed eller<br />

dens medarbejderne kan kræve<br />

at et arbejde skal udføres i<br />

akkord. Som udgangspunkt<br />

skal der bruges fagets akkordtidskurant.<br />

Og selv om Danske<br />

Anlægsgartnere og 3F’s akkordtidskurant<br />

indeholder lige<br />

knap 750 forskellige delakkorder,<br />

er det ikke alle fagets aktiviteter<br />

der er sat tider på. Derfor<br />

skal man inden et arbejde<br />

påbegyndes i akkord, være<br />

enige om hvilke akkorder der<br />

skal bruges på opgaven og<br />

hvordan de såkaldte slumpakkorder<br />

skal stykkes sammen.<br />

Slumpakkorder<br />

Slumpakkorder aftales hvor<br />

der ikke i forvejen forefindes<br />

akkorder, eller der på grund af<br />

opgavens størrelse eller tilgængelighed<br />

ikke kan bruges<br />

38<br />

de eksisterende aftalte akkorder.<br />

Den part som ønsker arbejdet<br />

udført i akkord, har forpligtigelsen<br />

til at opstille og<br />

tidsansætte slumpakkorderne.<br />

Aftale og slumpakkord skal<br />

udarbejdes skriftligt.<br />

Slumpakkorder skal aftales<br />

inden arbejdet påbegyndes,<br />

men i forbindelse med ekstraarbejder<br />

kan det være nødvendigt<br />

i anlægsperioden at indgå<br />

yderligere slumpakkorder.<br />

Slumpakkorder bruges også<br />

om begrebet ‘fyraftensakkorder’<br />

hvor medarbejdere og arbejdsgiver<br />

bliver enige om en<br />

fast afregning for en specifik<br />

opgave.<br />

Akkordens beregning<br />

Akkordtidskuranten bygger på<br />

at arbejdet bliver udført som<br />

håndarbejde, men er arbejdet<br />

mere rentabelt at udføre med<br />

maskine, skal denne stilles til<br />

rådighed. Generelt udgår arbejde<br />

der udføres med maskine<br />

af den samlede akkordafregning.<br />

Antallet af medarbejdere på<br />

den enkelte opgave i akkord<br />

må ikke være større end at arbejdet<br />

kan udføres effektivt.<br />

Der skal dog tages forbehold<br />

for at den forliggende tidsplan<br />

kan overholdes.<br />

Virksomheden og medarbejdere<br />

skal sikre at der vedvarende<br />

kan forefindes materialer<br />

på byggepladsen i et omfang<br />

der sikre vedvarende fremdrift.<br />

Medarbejderne skal med minimum<br />

to dages varsel oplyse<br />

virksomheden om kommende<br />

materiale mangler. Alt akkordarbejde<br />

der bliver udført skal<br />

føres i en skurbog, som bagef-<br />

SERIEN OM TILBUDSKALKULATION<br />

Dette er den sidste artikel i Henrik Ward Poulsens serie<br />

‘Et godt tilbud’ om tilbudskalkulation i anlægsgartneriet.<br />

Artikelserien omfatter:<br />

1) Timens pris. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/<strong>2008</strong> s. 28.<br />

2) Maskinens pris. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/<strong>2008</strong> s. 34.<br />

3) Dækningsbidrag og dækningsgrad. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 4/<strong>2008</strong> s. 32.<br />

4) A contobegæringen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 5/<strong>2008</strong> s. 40.<br />

5) Indeksreguleringen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/<strong>2008</strong> s. 38.<br />

6) Akkordarbejdet. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 7/<strong>2008</strong> s. 38<br />

Artiklerne kan ses samlet på www.grontmiljo.dk ‘særtryk’.<br />

Et ældre billede fra begyndelsen af 1980’erne der passer til emnet.<br />

Akkordarbejde er ikke så almindelig mere som det dengang var.<br />

ter skal underskrives af arbejdsgiveren<br />

eller dennes repræsentant.<br />

Materialespild der skyldes<br />

uagtsomhed eller skødesløshed,<br />

kan arbejdsgiveren kræve<br />

erstattet af akkordsummen.<br />

Opmåling, afsætning, rengøring,<br />

oprydning m.v. er indeholdt<br />

i akkordtiderne. det gælder<br />

også transport til og fra<br />

skurvogn. Afstanden til skurvognen<br />

må dog højst være 175<br />

meter fra arbejdsstedet.<br />

Arbejde skal udføres i henhold<br />

til opgavens beskrivelser<br />

eller Danske Anlægsgartneres<br />

normer. Er akkorddeltagerne<br />

skyldige i arbejde der ikke er<br />

udført konditionsmæssigt korrekt,<br />

har de pligt (og ret) til at<br />

udbedre dette uden ekstra betaling.<br />

Gennem hele byggeperioden<br />

har arbejdsgiveren ret til<br />

at tilbageholde 20% af overskudsdelen<br />

indtil arbejdet er<br />

afleveret og eventuelle mangler<br />

er udbedret. Opretningen<br />

af mangler betales af overskudsdelen<br />

og udføres derfor<br />

normalt af akkorddeltagerne<br />

selv uden yderligere betaling.<br />

Akkordtidskuranten bygger<br />

- som titlen angiver - på udførelsestider,<br />

og alle tider er<br />

angivet i minutter. Betalingen<br />

for det udførte arbejde<br />

sker i henhold til mindstelønnen<br />

for en uddannet anlægsgartner<br />

med et tillæg på<br />

25%. Når lønningsdagen<br />

kommer udbetales der for<br />

det samlede antal minutter,<br />

det udførte arbejde har medført.<br />

Der betales kollektivt til<br />

hele sjakket. Husk at hold for-<br />

mænd oppebærer deres holdformandstillæg.<br />

Hvis akkordarbejder er<br />

grundlag for et tilbud, skal<br />

den tilbudsgivende virksomhed<br />

huske at tillægge timeprisen<br />

virksomhedens normale<br />

socialeomkostninger og<br />

avance.<br />

I det hele tage skal man være<br />

varsom med at bruge akkordtidskuranten<br />

til at regne<br />

tilbud efter. F.eks. kan udprægede<br />

maskinopgaver ikke beregnes<br />

som akkord. Disse delpriser<br />

skal regnes særskilt og<br />

indeholde maskinpris, materialepris<br />

og lønomkostninger. ❏<br />

KILDE<br />

Danske Anlægsgartnere og Fagligt<br />

Fælles Forbund (<strong>2008</strong>): Anlægsgartnerarbejde<br />

2009-2010. Akkordtidskurant<br />

for anlægsgartnerarbejde mellem<br />

Danske Anlægsgartnere og Fagligt<br />

Fælles Forbund, 1. marts <strong>2008</strong>.<br />

Akkordtidskuranten er en del af overenskomsten<br />

mellem de for organisationer<br />

og derfor ikke i fri handel.<br />

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent<br />

i Danske Anlægsgartnere. Han har<br />

været ansat i anlægsgartnerfirmaer,<br />

bl.a. som tilbudsberegner.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 39


Succes ved håndkraft<br />

En bi kan ikke flyve, men ved det ikke og gør det alligevel. Og herhjemme kan man<br />

ifølge lærebøgerne ikke overleve ved at producere ved håndkraft. Leif Salomonsen ved<br />

det og gør det alligevel i sin planteskole. Nøgleordene er sortiment og kvalitet.<br />

Tekst og foto: Arne Kronborg<br />

Der er noget overbevisende<br />

over en mark med 60.000-<br />

70.000 træer og buske i store<br />

potter og gudskelov for det.<br />

Ellers ville man ikke tro det<br />

kunne lade sig gøre. De står i<br />

Salomonsens Planteskole i Vormark<br />

mellem Nyborg og<br />

Svendborg og modbeviser et<br />

af de mest centrale mantraer i<br />

erhvervsudviklingen og den<br />

økonomiske politik herhjemme<br />

de sidste 20 år eller mere:<br />

„Håndarbejde kan ikke betale<br />

sig i Danmark. Det kan ikke løbe<br />

rundt på grund af de høje<br />

danske lønninger. Man må<br />

mekanisere og automatisere.“<br />

„Kig dig omkring. Du finder<br />

ingen maskiner. Vi har ingen<br />

pottemaskine og ingen snedige<br />

indretninger der kan sætte<br />

potter på afstand i marken. Vi<br />

har ingen automatik. Alt hvad<br />

vi laver, er håndarbejde,“ fortæller<br />

Leif Salomonsen der<br />

grundlagde virksomheden for<br />

29 år siden.<br />

Han får unge planter hjem<br />

fra først og fremmest hollandske,<br />

men også enkelte danske<br />

underleverandører om foråret,<br />

potter dem op, vander og gøder<br />

i én vækstsæson og sælger<br />

- så vidt muligt - det hele om<br />

efteråret til levering det følgende<br />

forår. Det bliver til de<br />

nævnte cirka 60.000 store træer<br />

om året, samt cirka 10.000<br />

buske, fordelt på cirka 150 arter<br />

og sorter. Uden mekanik<br />

ud over vogne, traktorer og<br />

drypvanding, men med hjælp<br />

fra seks fuldtidsmedarbejdere<br />

og yderligere tre i sæsonen.<br />

Hemmeligheden, Salomonsen?<br />

„Sortiment og kvalitet. Hvis<br />

du har de rigtige planter - dem<br />

som haveejerne vil have - i den<br />

rigtige kvalitet, kan du få prisen<br />

for dem. Vi har et stort sortiment,<br />

så vore kunder - havecentrene<br />

- kan få hvad de skal<br />

bruge hos os i en kvalitet vi<br />

kan stå inde for, og som kunderne<br />

lærer at kende. Vi laver<br />

40<br />

Salomonsen er begyndt at lave paradisæbler som spindeltræer, så frugterne<br />

sidder som perler på en snor, tilsyneladende hele vejen op ad<br />

stammen, i virkeligheden på meget korte sideskud. På den måde kan<br />

også haveejere med en lille have få plads til en allé langs indkørslen. Her<br />

sorten ’Red Sentinel’ – fotograferet før den blev rød.<br />

ikke 10.000 planter af én slags,<br />

som vi så kaster på markedet.<br />

Den slags kan vi slet ikke være<br />

med i. Vi vil ikke være med. Vi<br />

laver mange arter og sorter,<br />

men i et forholdsvis lille antal,<br />

og vi sælger ned til to ad gangen<br />

hvis det skal være.<br />

Tag hånd om transporten<br />

„Noget af det kan de sikkert få<br />

i Holland, måske også billigere,<br />

men hvis de skal have et nogenlunde<br />

dækkende sortiment<br />

i Holland, skal de ud til flere leverandører<br />

med alt det bøvl,<br />

det indebærer. Og så er der<br />

transporten. Det er meget vigtigt<br />

i dag at varerne når frem<br />

til aftalt tid, og at de er i orden,<br />

så de er klar til at blive<br />

solgt når de når frem. Det nytter<br />

ikke at vi skal ud i lange<br />

diskussioner om årsag og<br />

skyld, bytning og erstatning<br />

fordi varerne ikke er i orden<br />

på det tidspunkt, da vi skulle<br />

have travlt med at sælge dem.<br />

VÆKSTPUNKTER<br />

Dagspressens meddelelser<br />

om planteskoler der lukker<br />

eller sælger jorden fra og<br />

fortsætter som havecentre,<br />

kan efterlade det indtryk at<br />

dansk planteproduktion er<br />

under afvikling. Det er dog<br />

ikke tilfældet. Uden for<br />

dagspressens bevågenhed<br />

findes mange planteskoler<br />

der ikke bare overlever,<br />

men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

besøger i denne artikelserie<br />

nogle af dem.<br />

Det skal være i orden. Der skal<br />

tages hånd om planterne under<br />

transporten. De skal pakkes<br />

så de står sikkert og når<br />

frem i ordentlig stand. Og vi er<br />

tættere på vores kunder, så<br />

planterne ikke skal rasle på<br />

landevejen det halve Europa<br />

rundt,“ fortæller han.<br />

„Fordelen ved vores måde at<br />

producere på er at vi hurtigere<br />

kan stille om. Planterne er jo<br />

tre-fire år gamle når vi får dem<br />

- den tid sparer vi. Hvis interessen<br />

for en plante pludselig falder,<br />

kan vi bare bestille nogle<br />

andre. Vi har ikke et-årige, toårige<br />

og tre-årige planter undervejs<br />

i marken som vi pinedød<br />

skal have solgt selv om interessen<br />

er væk. Vi bestiller om<br />

foråret, får leveret det følgende<br />

forår og sælger det følgende<br />

efterår. Så vi skal ‘kun’ se<br />

halvandet-to år frem, når vi<br />

bestiller, ikke seks-syv år.“<br />

Ud at finde nyheder<br />

Men hvad vil haveejerne have,<br />

og hvordan finder han ud af<br />

det?<br />

„Nyhederne kommer jo ikke<br />

flyvende til os. Vi er nødt til at<br />

finde dem selv. Ud at se os om,<br />

helst fire gange om året, men<br />

det kniber at nå det så tit som<br />

vi gerne skulle. Nogle gange<br />

kan vi også finde på nyt ved at<br />

finde nye måder at bruge<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Først med det sidste: Sorbus matsumurana ’Noriko’ som tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, Poul Erik Brander fandt<br />

i bjergene på øen Honshu i Japan, er nu i produktion hos Salomonsens Planteskole.<br />

Med sine sølvgrå blade kan pilebladet pære, Pyrus salicifolia ’Pendula’<br />

godt minde om et oliventræ, hvorfor det nogle gange kaldes nordisk oliven.<br />

Til forskel fra oliven er den nordiske version fuldt hårdfør.<br />

kendte planter på. For eksempel<br />

har vi lavet spindeltræer af<br />

paradisæbler, altså træer med<br />

meget korte sidegrene, men<br />

stadig med masser af frugter<br />

der sidder som perler på en<br />

snor hele vejen op ad stammen.<br />

Reelt sidder de på sideskud<br />

som vi holder korte ved<br />

at klippe dem. Det er meget<br />

flotte træer, både når de<br />

blomstrer, og når æblerne<br />

modner og får farve. Og de<br />

fylder 30-40 cm i bredden og<br />

ikke tre-fire meter som et normalt<br />

paradisæbletræ. På den<br />

måde kan haveejerne få en<br />

allé langs med indkørslen, også<br />

i de helt små haver.“<br />

Der er vækst i Sverige<br />

Hovedparten af produktionen<br />

afsættes herhjemme, navnlig<br />

til danske havecentre, men der<br />

er ved at komme god gang i<br />

en eksport til Sverige. I år er<br />

den steget cirka 30 %.<br />

„Der er en stærkt stigende<br />

interesse for det grønne i Sverige,<br />

så stærk at svenskernes<br />

egen produktion ikke kan følge<br />

med,“ fortæller Leif Salomonsen.<br />

Tilsyneladende har<br />

haveejerne god købekraft, og<br />

havecentrene er begyndt at se<br />

sig om i EU for at købe ind.<br />

„De kommer til os og spørger<br />

om vi ikke kan organisere<br />

det så de kan få hvad de skal<br />

bruge ét sted, så de ikke skal<br />

hele landet rundt. Jeg har meget,<br />

men jeg har dog ikke alt.<br />

Det er oplagt at forsøge at<br />

samordne salg og transport fra<br />

danske producenter, men det<br />

er desværre ikke helt enkelt,“<br />

konstaterer Leif Salomonsen.<br />

Lige fra han var knægt, har<br />

han følt sig i godt selskab med<br />

træer og buske, fuglereder og<br />

haletudser. Så da han skulle i<br />

vej efter skolen, foreslog hans<br />

forældre at han kunne blive<br />

planteskolemand. Det var vist<br />

det der lå tættest på hvis man<br />

skulle skabe en levevej ud af<br />

glæden ved naturen. Og sådan<br />

blev det.<br />

Ordentligt og godt<br />

Ungdommelig udlængsel efter<br />

uddannelsen og soldatertiden<br />

sendte ham til Norge hvor han<br />

så at der er mange måder at<br />

lave planter på - og mange<br />

måder at behandle dem på.<br />

Men han følte sig utilpas når<br />

han så at planter bare blev stu-<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 41


vet sammen eller fik lov at gå<br />

til i sygdom. Han kunne ikke<br />

med det. Han synes at planter<br />

skal behandles ordentligt, hvis<br />

man vil have gode planter ud<br />

af det.<br />

Efterhånden fik han styr på<br />

hvad han mener med ordentligt<br />

og godt: Velformede buske<br />

der ikke er trykket eller<br />

mangler et par grene fordi de<br />

er knækket under trykket og<br />

efterfølgende klippet af. Buske<br />

med forgrening fra jorden. Buske<br />

på stamme med samme<br />

stammehøjde, opstammede<br />

træer med samme stammehøjde<br />

og en velformet krone, der<br />

ikke er trykket eller klippet<br />

skæv. Planter der har det så<br />

godt at man kan se det.<br />

Og det er ifølge Leif Salo-<br />

Kugleahorn, Acer platanoides<br />

’Globosum’ med den kugleformerede<br />

krone er et smukt og<br />

stærkt træ, hårdfør og vindstærk<br />

og velegnet til byformål.<br />

42<br />

monsen ikke det store hokuspokus<br />

at lave sådanne planter.<br />

Opmærksomhed er nøgleordet.<br />

De skal passes. Stå på en<br />

ordentlig afstand så de kan få<br />

det lys de skal bruge. Stå fast,<br />

det vil sige i en stor potte på et<br />

fast underlag og bundet fast i<br />

toppen. Vandes og gødes efter<br />

behov og ikke mere. Alt det<br />

som så mange siger ikke kan<br />

betale sig.<br />

„Lad os da prøve at gøre det<br />

og se om ikke det kan betale<br />

sig,“ sagde han i 1979 og det<br />

er gået fremad siden.<br />

Et godt år<br />

Han var med i salgsselskabet<br />

Prima Plant i en periode, men<br />

er trådt ud igen og står nu selv<br />

for både produktion og salg.<br />

SALOMONSENS PLANTESKOLE<br />

■ Der produceres 60.000-70.000 træer, buske<br />

og buske på stamme i store potter om<br />

året. Hovedkulturer er syrener, ca. 10.000<br />

stk., paradisæbler i syv-otte sorter, 5000-<br />

6000 stk. og prydkirsebær, 6000-7000 stk.<br />

■ Produktionsarealet er ca. fire hektar.<br />

■ Planteskolen er grundlagt i 1979 af Leif<br />

Salomonsen der forinden var uddannet<br />

hos blandt andre Erik Andersen, Langeskov,<br />

og P. Kortegaard.<br />

Salomonsens Planteskole<br />

Svinget 21, Vormark, 5874 Hesselager<br />

Telefon 6225 3590. www.salomonsensplanteskole.dk.<br />

Det betyder blandt andet at<br />

telefonen ringer i ét væk i august<br />

og september.<br />

Årets produktion sættes til<br />

salg 1. august, og da opdateres<br />

kataloget på internettet. Midt<br />

i august var 75% af årets produktion<br />

afsat, og det er godt -<br />

på grænsen til for godt. „Det<br />

er jo også kedeligt at skulle<br />

sige nej når kunderne ringer,“<br />

siger han.<br />

Det gode salg skyldes blandt<br />

andet at planteskolernes fagmesse<br />

i Nyborg i august gik<br />

usædvanligt godt. Salomonsens<br />

havde en ekstra stor stand<br />

i år: „Kunderne vil se varen før<br />

de køber, så vi tog hele butikken<br />

med derud - i hvert fald<br />

næsten hele sortimentet.“<br />

Det viste sig al arbejdet<br />

værd. Leif Salomonsen solgte<br />

godt på messen, men han solgte<br />

endnu mere i telefonen før<br />

og efter: „Vi søger jo altid at<br />

finde noget som kunderne<br />

ikke kan finde på det næste<br />

gadehjørne. Vi laver de ting vi<br />

tror på, i den kvalitet vi tror<br />

på, og så laver vi lige så mange<br />

som vi kan sælge - og ikke<br />

flere. ❏<br />

FRUGT- OG PRYDTRÆKLUBBEN<br />

Salomonsens Planteskole er medlem<br />

af Frygt- og Prydtræklubben under<br />

Dansk Planteskoleejerforening.<br />

De øvrige medlemmer er<br />

Arne R. Jensens Planteskole<br />

Ørting ved Odder<br />

Planteskolen Bøgely, Oure<br />

Frode Jensens Planeskole, Sabro<br />

Joel Klerks Planteskole, Skævinge<br />

Minks Planteskole, Svendborg.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelancejournalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

Salomonsens Planteskole ligger mellem Nyborg og Svendborg. Produktionsarealet er cirka fire hektar.<br />

Leif Salomonsen blev selvstændig for at lave planter<br />

som han synes de skal være, på en måde som han<br />

gerne ville lave dem på. Næste år er det 30 år siden.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Kryb sikkert i ly med Shelterbyg<br />

Shelterbyg laver træhytter af<br />

rødgranstokke til værdigt<br />

trængende i det jyske landskab.<br />

Skulle naturbrugere på<br />

øerne have lyst til at overnatte<br />

eller blot krybe i ly for regnen i<br />

et af shelterne - de mindste<br />

med plads til 5-6 voksne eller<br />

en halv snes børn - er det dog<br />

også muligt at købe de solide<br />

modeller som samlesæt. Et<br />

særligt karakteristika ved<br />

Shelterbygs træhytter er den<br />

runde udskæring i åbningen.<br />

Både spejdere, borgerforeninger,<br />

institutioner og skovdistrikter<br />

har købt shelterne som<br />

Shelterbyg især bruger rødgran<br />

til fordi det som langtømmer<br />

har lille afsmalning. Ud<br />

over rødgran bruges der også<br />

lærk og douglasgran. Desuden<br />

er træet håndskovet da en<br />

skovningsmaskine vil lave<br />

mærker i træet. Opstillet koster<br />

det mindste shelter 34.000<br />

kroner plus moms.<br />

www.shelterbyg.dk.<br />

Asbjørn Nyholt<br />

Hortonom<br />

Gl. Nyborgvej 61<br />

DK-5772 Kværndrup<br />

Tlf. +45 6227 2292<br />

Mobil +45 4020 9613<br />

asbjoern@nyholt.dk<br />

www.nyholt.dk<br />

Hako<br />

Effektiv gadefejemaskine<br />

med genbrugsvandsystem der<br />

sikrer støvfri fejning<br />

100 hk Euro 4-motor<br />

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />

Fejebrede op til 2500 mm<br />

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Nye standarder for anvendelse og<br />

kørekomfort<br />

Perfekt maskine til den krævende<br />

bruger i bla. kommuner og industri<br />

Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Viden om plæner og vækst henvender<br />

sig først og fremmest til<br />

dig, der arbejder professionelt<br />

med plænegræs og har behov<br />

for uvildig rådgivning.<br />

Ring gerne - så ser vi,<br />

hvor vi kan samarbejde<br />

Citymaster 2000<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 43


Muligheder for ukrudt<br />

Rhododendron ponticum nu for at være<br />

invasivt ukrudt i Skotland. Udstillingsaktuelle<br />

Simon Starling vil redde plantens renommé.<br />

Af Birgitte S. Ivertsen<br />

Da den svenske botaniker<br />

Claes Alströmer i 1756<br />

hentede en samling Rhododendron<br />

ponticum til Skotland<br />

fra Spanien, havde han næppe<br />

forestillet sig at en skotsk<br />

kunstner 234 år senere skulle<br />

køre dem tilbage igen i en<br />

svensk bil. Og tilmed antyde at<br />

han havde reddet dem!<br />

Men det var hvad der skete.<br />

I en knaldrød Volvo stationcar<br />

fuld af rododendroner forlod<br />

Simon Starling i 1999 det nordlige<br />

Skotland og tog ud på den<br />

særlige mission at redde planterne<br />

tilbage til deres oprindelige<br />

vækstmiljø i bakkerne<br />

mellem Gibraltar og Cadiz.<br />

Rescue business<br />

Claes Alströmers rododendroner<br />

havde udviklet sig fra et<br />

eksotisk supplement i de britiske<br />

haver til en ukontrolleret<br />

invasion af det omliggende<br />

landskab. Især den sårbare<br />

skotske hede var under pres<br />

fra de indtrængende rododendroner.<br />

Rhododendron ponticum,<br />

pontisk rododendron, anses<br />

nu for at være invasivt<br />

ukrudt i Skotland.<br />

Som et led i at genoprette<br />

heden blev det besluttet at<br />

fjerne de invasive planter.<br />

Samtidig blev den internationalt<br />

anerkendte Simon Starling<br />

bedt om at lave et værk i relation<br />

til hedens overlevelse.<br />

44<br />

Opfordringen udmøntede<br />

sig i værket ’Rescued Rhododendrons’<br />

- dokumentationen<br />

af en redningsaktion hvor syv<br />

Rhododendron ponticum fragtes<br />

fra Elrick Hill til Parque Los<br />

Alcornocales. Værkets brug af<br />

eksisterende objekter og dets<br />

mobile karakter kendetegner<br />

Starlings kunstneriske arbejde.<br />

F.eks. har han splittet et træskur<br />

ad, bygget det om til en<br />

båd, sejlet med båden og bagefter<br />

genskabt skuret med den<br />

prægning materialet havde fået.<br />

Man kan sige at kunstneren<br />

med økologisk bevidsthed<br />

hjælper skurets fysiske materiale<br />

til at blive til noget andet.<br />

Skotsk ukrudt<br />

Den heroiske indsats med at<br />

redde rododendroner ud af<br />

den skotske natur og genskabe<br />

dens renommé er siden blevet<br />

fulgt op af værket ’Island<br />

for Weeds (prototype)’ fra<br />

2003.<br />

Denne ’ø til ukrudt’ består af<br />

en gigantisk plade i et let metal<br />

med en bunke jord formet<br />

som en overskåren ellipse og<br />

omkrandset af lyse sten ovenpå.<br />

På toppen af jordbunken<br />

vokser flere Rhododendron<br />

ponticum. Øen holdes oppe af<br />

plasticrør der ofte bruges som<br />

rørføring under jord eller i<br />

vand. Ved hjælp af trykluft i<br />

de mørkeblå rør og forskellige<br />

Island for Weeds er et stiliseret landskab invaderet af rododendron.<br />

Syv Rhododendron ponticum fragtes fra Elrick Hill i Skotland til Parque<br />

Los Alcornocales i Spanien.<br />

mængder vand opbevaret i de<br />

gule rør, kan systemet regulere<br />

sin højde i vandet, når f.eks.<br />

regnvand tynger øens jord.<br />

Øen er er et stiliseret landskab<br />

invaderet af rododendronen:<br />

„Planterne er udvalgt så<br />

de simulerer en karakteristisk<br />

del af det skotske landskab<br />

med et miks af indfødte og eksotiske<br />

arter,“ forklarer Simon<br />

Starling. „Projektet kommer af<br />

en interesse for Rhododendron<br />

ponticum der er blevet et<br />

stort problem i Skotland fordi<br />

den spreder sig blandt den<br />

indfødte flora. Den er blevet<br />

det store skotske ukrudt,“ konstaterer<br />

Simon Starling og tilføjer:<br />

„Mit projekt var at skabe<br />

et lille fristed for denne dæmoniserede<br />

plante og lade<br />

den flyde på den lille ø på<br />

Loch Lomond.“<br />

National identitet<br />

Intentionen med at lade øen<br />

flyde på Loch Lomond var blåstemplet<br />

af kommissionen bag<br />

Skotlands nye National Park,<br />

men de trak med tiden følehornene<br />

til sig:<br />

PERSONER<br />

Carl von Linné. 1707-1778, født i Småland.<br />

Botaniker, læge og zoolog, ophavsmand<br />

til den moderne biologis<br />

nomenklatur.<br />

Claes Alsströmer. 1736-1794, født i<br />

Alingsås. Botaniker, elev af Carl von<br />

Linné.<br />

Simon Starling. Født 1967 i Epsom,<br />

Surrey, Skotland. Kunstner, bor og arbejder<br />

i København. Modtog The<br />

Turner Prize i 2005.<br />

RODODENDRON<br />

Rododendron betyder ’rosentræ’ som<br />

også Carl von Linné kalder den i første<br />

udgave af Species Plantarum fra 1753.<br />

Rhododendron ponticum (R. pontecum)<br />

er den bedst kendte art inden<br />

for typen Rhododendron. Den blev<br />

opdaget i Tyrkiet i 1701 af den franske<br />

botaniker Tournefort og dukker op i<br />

bl.a. Grækenland, det sydlige Spanien<br />

og Portugal samt Irland og Skotland.<br />

„Projektet, som havde været<br />

under udvikling i næsten to år,<br />

blev pludselig stoppet af Scottish<br />

National Heritage som finansierede<br />

destruktionen af<br />

disse rododendroner, men som<br />

også finansierede min ø. De<br />

frygtede et ramaskrig og trak<br />

deres støtte ud af projektet.<br />

Jeg besluttede derefter at det<br />

ville være interessant at bringe<br />

værket til Venedig (Biennalen,<br />

red.) da jeg blev inviteret til at<br />

repræsentere Scotland i 2003.<br />

Projektet er så indhyllet i ideer<br />

om national identitet og repræsentation<br />

at det virkede<br />

som en interessant ting at vise<br />

på Grand Canal,“ forklarer Simon<br />

Starling.<br />

I dag kan Island for Weeds<br />

opleves på Statens Museum for<br />

Kunst. Her er værket godt nok<br />

ikke flydende på vand, men gives<br />

mulighed for at svæve i et<br />

klima præget af holdninger til<br />

det specifikt nationale. Uanset<br />

hvor Island for Weeds befinder<br />

sig, tilbyder det altid et fristed<br />

for uønskede arter. Man kan<br />

ikke altid være indfødt eller<br />

eksotisk. ❏<br />

KILDER<br />

Kaiser, Philipp: Interview with Simon<br />

Starling. Berlin 2005. I: Cuttings – Simon<br />

Starling. Kunstmuseum Basel,<br />

Museum für Gegenwartskuns, The<br />

Power Plant, Toronto, 2005.<br />

Cronk, Quentin C.B. og Janice L. Fuller:<br />

Plant Invaders - The Threat to Natural<br />

Ecosystems. Champman & Hall,<br />

1995.<br />

Child, L. (m.fl.): Plant Invasions - Ecological<br />

Threats and Management<br />

Solutions. Leiden, 2003.<br />

Gelderen, D.M. van og J.R.P. van Hoey<br />

Smith: Rhododendrons. Timber Press,<br />

1992.<br />

Mailkorrespondance med Simon Starling<br />

og Statens Museum for Kunst,<br />

København.<br />

UDSTILLING<br />

Island for Weeds bidrager til udstillingen<br />

’Reality Check’ på Statens Museum<br />

for Kunst. Udstillingen varer indtil<br />

4. januar 2009.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Blæs med<br />

stormstyrke<br />

BILLY GOAT MV 650 SPH<br />

Billy Goat MV 650 SPH er perfekt til at fjerne blade, papir, halm og<br />

affald. Denne løvsuger er udført i slagfast plast, hvilket reducerer<br />

støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag,<br />

løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV 650<br />

SPH er selvkørende og udstyret med 74 cm arbejdsbredde samt en<br />

kraftig 6,5 hk Honda motor.<br />

Kr. 15.996,- ekskl. moms<br />

(kr. 19.995,- inkl. moms)<br />

BILLY GOAT F 901 H<br />

Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset er udført i slagfast plast,<br />

og det gør løvblæseren til en af markedets letteste. Udblæsningsluftens retning kan<br />

justeres, og en computerdesignet blæser sikrer maksimal kraft. Motoren er en 9,0 hk<br />

Honda. Løvblæseren fås også med 13,0 hk motor, F 1301 H.<br />

Kr. 11.196,- ekskl. moms<br />

(kr. 13.995,- inkl. moms)<br />

Find den nærmeste Stiga forhandler på www.stiga.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 45<br />

www.stiga.dk


46<br />

DEN GRØNNE KLUMME<br />

Hvad siger regnormene?<br />

Et engelsk firma skriver med stolthed i<br />

sin firmafolder at de på verdensplan<br />

har installeret over 1,5 millioner kvadratmeter<br />

stødabsorberende gummibelægning.<br />

Produktet er lavet af gamle bildæk<br />

og kan også indeholde rester af brugte<br />

gummisko! I Danmark har det længe<br />

været en trend at plastre legepladser og<br />

skolegårde til med store, amøbeformede<br />

og farvestrålende formationer belagt<br />

med gummibelægning. Hvem kender<br />

ikke den sort- og rødstribede bakke på<br />

Trekroner Skole?<br />

Jeg er selv hoppet med på vognen og<br />

har projekteret en bakke i endnu flere<br />

farver til Parkvejskolen i Birkerød. Den er<br />

superflot og skulpturel, og børn kan tilsyneladende<br />

godt lide at løbe op og ned<br />

ad gummibakker, ligge på dem, trille på<br />

dem og køre på dem. Man må håbe begejstringen<br />

varer ved, for det er ikke så<br />

enkelt at fortryde, og det er dyrt og omstændeligt<br />

at skulle skaffe sig af med<br />

gummien igen.<br />

Et andet kunstprodukt der i stigende<br />

omfang anvendes her og der og snart<br />

sagt alle vegne, er kunstgræs. I april måned<br />

var jeg i Malmø at se forskellige anvendelsesmuligheder.<br />

Jeg så kunstgræs<br />

på en skole hvor det var lagt ud på boldbanen<br />

som var indrammet af bander.<br />

Det virkede meget fornuftigt. Der er jo<br />

meget slid på en græsbane, og det ser<br />

kedeligt ud og hæmmer boldspillet når<br />

banen er fuld af huller og bare pletter.<br />

Siden har jeg set kunstgræs anvendt<br />

på samme måde flere steder, senest på<br />

Tranegårdsskolen i Gentofte hvor børnene<br />

smider skoene og spiller fodbold i<br />

strømpesokker som om de spillede inden<br />

døre på et gulvtæppe. Faren for at få<br />

beskidte børn hjem fra skole er hermed<br />

elimineret.<br />

I Malmø så jeg også et eksempel på fint,<br />

‘kortklippet’ kunstgræs på en minigolfbane.<br />

Det virkede som en rimelig praktisk<br />

og eviggrøn løsning. Et par ænder<br />

kom spankulerende netop som jeg stod<br />

og prøvede at forholde mig til hvad jeg<br />

egentlig syntes om græsset. Den ene<br />

and klattede på græstæppet tilsyneladende<br />

ligeglad med at det var syntetisk.<br />

Videre gik turen til en trafikeret indfartsvej<br />

til Malmø. Midterrabatten var<br />

belagt med kunstgræs der med symmetrisk<br />

afstand var afløst af plantebede<br />

med rigtig jord, levende træer og blomstrende<br />

påskeliljer. Det var underligt,<br />

tænkte jeg, med kunstgræsset der, midt<br />

ned igennem gaden.<br />

På den anden side kan jeg godt se at<br />

argumentet med at kommunens folk så<br />

slipper for at slå græs på dette sted hvor<br />

de er udsat for fare på grund af den megen<br />

trafik, er meget godt. Men det så<br />

kunstigt ud hvilket det jo også var. Og<br />

det så ikke godt ud ved lyskrydsene hvor<br />

bilister der holder for rødt, tømmer deres<br />

askebæger ud i midterrabatten.<br />

Kunstgræs med cigaretskod - en klam<br />

cocktail!<br />

Sidste stop på turen var en af Malmøs<br />

temalegepladser som ligger i forbindelse<br />

Syntetisk græslandskab for børn. De ottekantede græsmåtter er ikke teknisk set på plads.<br />

Foto: Suste Bonnén<br />

Af Helle<br />

Nebelong<br />

med byens stadsbibliotek som Henning<br />

Larsens tegnestue har stået for. På legepladsen<br />

er der bl.a. et stærkt kuperet<br />

minilandskab med bakker og dale. Beklædt<br />

med kunstgræs. Det var ikke så<br />

meget det at der endnu ikke var fundet<br />

den rette tekniske løsning på at få de ottekantede<br />

græsmåtter til at hænge ordentligt<br />

sammen. Det var synet af små<br />

børn der kravlede rundt i dette syntetiske<br />

landskab, som var mig imod.<br />

Her stod jeg af, her gik min grænse.<br />

Hvad bli’r det næste? Skal vi have kunstige<br />

træer, buske og blomster udendørs<br />

i byen så vi slipper helt for at luge og<br />

vande og undgår kontakt med den<br />

pasningskrævende natur? Hvordan skal<br />

bybørn få et fornuftigt forhold til naturen<br />

hvis de ikke har adgang til en græsplæne<br />

med bellis, myrer og regnorme? I<br />

min familie fortælles en lille sød historie<br />

om min søster der et forår da havedøren<br />

blev slået op, løb ud på plænen, mens<br />

hun jublende råbte ‘græææææææssss,<br />

grææææææææssss’.<br />

Bevares, jeg kan godt se visse anvendelsesmuligheder.<br />

Har selv i år designet en<br />

udstillingshave - en ‘hængehave’ - til<br />

Økolariet i Vejle med hængekøjer og<br />

kunstgræs. Og jeg har netop foreslået<br />

kunstgræs som gulvtæppe på en førstesalsbalkon<br />

på et plejehjem. Så kan beboerne<br />

sidde ude og spise ved havebordene<br />

på et grønt underlag der associerer til<br />

græs. Det er da både praktisk, relativt<br />

kønt og hyggeligt. Men jeg ser ærlig talt<br />

nødigt at større og større arealer beklædes<br />

med unaturlige overflader.<br />

For hvad med regnormene? Har nogen<br />

tænkt på hvad disse umælende væsner<br />

siger til ustandseligt at støde ind i<br />

uigennemtrængelige overflader, så de<br />

ikke kan udøve deres hverv som hidtil?<br />

Hvor skal de mave sig hen? Dør de når<br />

de ikke indimellem kan komme op til<br />

overfladen og få luft? Jeg vil gerne vide<br />

det. Kunstgræsforhandleren som jeg<br />

spurgte, havde slet ikke tænkt over det<br />

og kunne derfor desværre ikke svare på<br />

mit yderst relevante spørgsmål. ❏<br />

FORFATTER<br />

Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of<br />

Public Management, MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Bomags tungste<br />

pladevibrator<br />

Bomag har med model 100/80<br />

D præsenteret sin hidtil største<br />

pladevibrator som vejer 710<br />

kilo. Den har fået komprimeringskontrolsystemet‘Economizer’<br />

hvor lysdioder løbende<br />

fortæller føreren om underlaget<br />

har brug for flere overkørsler.<br />

Vibratoren er i øvrigt opbygget<br />

som de mindre modeller<br />

med en totalt lukket motorhjelm,<br />

mens inspektionsluger<br />

muliggør daglig vedligehold<br />

og oliekontrol. Der er tip-control<br />

i håndtaget, og man kan<br />

betjene vibrationen med kun<br />

to fingre. En sikkerhedsanordning<br />

ved baglæns kørsel sikrer<br />

at føreren ikke kommer i klemme.<br />

Importør er V. Løwener A/<br />

S. www.loewener.dk.<br />

Hugormene bider<br />

oftere og oftere<br />

Danmarks eneste naturligt forekommende<br />

giftslange, hugormen,<br />

hugger oftere og oftere<br />

tænderne i danskerne. I<br />

løbet af ti år er antallet der<br />

indlægges med hugormebid<br />

fordoblet til cirka 200 om året.<br />

Det er uhyre sjældent at der<br />

sker dødsfald efter hugormebid.<br />

Nogle personer får slet ingen<br />

symptomer efter at være<br />

blevet bidt af giftslangen der<br />

normalt kun bider når den føler<br />

sig truet. Ifølge Sundhedsstyrelsens<br />

indlæggelsesstatistik<br />

er det oftest børn som bliver<br />

bidt. Dernæst kommer mænd<br />

og drenge. Meget tyder på at<br />

de ikke kan holde nallerne for<br />

sig selv. Hele 80% af de bidte<br />

drenge og mænd er blevet<br />

bidt i hånden, mens de fleste<br />

bidte piger og kvinder er bidt i<br />

foden. Man kan selv være med<br />

til at forebygge bid ved at<br />

trampe hårdt i jorden så det<br />

sky hugorm fortrækker. Og så<br />

skal man ellers holde sig fra<br />

den. Hugormen der blev fredet<br />

i 1982, hugger på kort afstand,<br />

oftest 3-6 cm cm.<br />

Oelle Minidumpere<br />

Terrængående minidumpere<br />

der klarer det hårde arbejde<br />

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på<br />

mobil 40 33 26 61.<br />

Han er kommet i sommerhumør og sælger<br />

minidumperne til favorable priser.<br />

Derudover anviser han også nærmeste forhandler<br />

Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

Obbekærvej 105-107 6760 Ribe<br />

Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 47


Amaliehaven - udskældt og elsket<br />

En beplantet bastion uden forståelse for stedets sjæl, lyder kritikken.<br />

Et spændende formeksperiment som forener Amalienborg og havnen, siger tilhængerne.<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejder på at styrke havens udtryk.<br />

Af Birgitte S. Ivertsen<br />

Festen blev afholdt i stilhed<br />

da Amaliehaven havde 25<br />

års jubilæum den 10. maj <strong>2008</strong>.<br />

Eller rettere: Festen blev slet<br />

ikke holdt. Måske skyldes den<br />

manglende opmærksomhed<br />

omkring mærkedagen at de<br />

involverede i havens ve og vel<br />

ikke fandt det værd at markere<br />

den? Måske ville de hellere<br />

bruge ressourcerne på at vedligeholde<br />

og udvikle haven?<br />

Alligevel kan man godt undre<br />

sig. Haven var kontroversiel<br />

da den blev skabt. Den var<br />

meget udskældt, især for dens<br />

barokke udtryk. Ikke desto<br />

mindre har flere og flere taget<br />

haven til sig. Den er blevet et<br />

refugium for mange og med<br />

sin frodige vækst skærmer den<br />

mod blæst og larm. Dens fødsel<br />

kan på mange måder også<br />

markere skiftet i Københavns<br />

Havn fra industrihavn til andre<br />

byformål. Det kunne jubilæet<br />

have understreget.<br />

Amaliehaven ligger på det<br />

der tidligere hed Larsens Plads.<br />

48<br />

Pladsen er opkaldt efter Lars<br />

Larsens Værft der blev anlagt i<br />

1802, kun otte år efter kongehuset<br />

flyttede ind i Amalienborgs<br />

palæer. Her foran Amalienborg<br />

blev skibe kølhalet<br />

med spil og blokke. Med tiden<br />

ændrede aktiviteterne karakter<br />

til også at være ankerplads<br />

for udvandrerskibe, barkskibe<br />

med korn, godsbåde samt pas-<br />

sagerskibe. Især fragtskibene<br />

medførte større anlægsarbejder<br />

som f.eks. DSB’s etablering<br />

af en dobbeltsporet jernbane<br />

fra Østerport og ned langs kajen<br />

forbi det Blå Pakhus til Larsens<br />

Plads.<br />

Den kritiserede gave<br />

I 1980 blev området overtaget<br />

af A.P. Møller og Hustru Cha-<br />

Larsens Plads, cirka 1895. Et skib er ved at få lastet. Fra Kåre Lauring.<br />

I sine første år er Amaliehaven mere granitmur og belægning end grønt. Set fra syd. Foto: Jean Delogne.<br />

stine Mc-Kinney Møllers Fond<br />

til almene Formaal. De lave<br />

pakhuse på Larsens Plads blev<br />

revet ned, og i 1983 kunne<br />

man indvie Amaliehaven. Endnu<br />

et stykke af havnen skiftede<br />

formål fra gods- og persontransport<br />

til at være rekreationssted<br />

for byens beboere og<br />

dens turister.<br />

‘Det sku’ vær’ så godt, og så’<br />

det faktisk skidt’, lød refrænet<br />

til sangen om Larsen fra Kjeld<br />

Abells teaterstykke ‘Melodien<br />

der blev væk’. Lige som Larsen<br />

i sangen er Amaliehaven barn<br />

af den bedre borgerstand,<br />

men også udsat for omgivelsernes<br />

hårde dom trods de<br />

bedste intentioner.<br />

Akademirådet med Peter<br />

Bonnen i spidsen kaldte haven<br />

for „værre end vores værste<br />

forventninger“ og blev bakket<br />

op af flere uafhængige fagfolk<br />

der påpegede at havens lån<br />

fra Europas havekunsthistorie<br />

hverken havde klare hensigter<br />

eller kunstnerisk konsekvens.<br />

Desuden beklagede man at<br />

opgaven med at projektere<br />

haven ikke kom i offentligt udbud.<br />

Svaret fra politikerne var<br />

at man ikke kritiserer en gave,<br />

i dette tilfælde udformet af<br />

den belgiske havearkitekt Jean<br />

Delogne der havde anlagt A.P.<br />

Møllers privathave.<br />

Nature brute<br />

„Den rå natur (nature brute,<br />

red.) kan lære os mennesker<br />

meget, så jeg har altid tilstræbt<br />

at lave anlæg der med<br />

så få planter som muligt associerer<br />

til den vilde natur. I forbindelse<br />

med Amaliehaven opfattede<br />

jeg det som min opgave<br />

at etablere et struktureret<br />

og præcist scenarie som så botanikerne<br />

bagefter skulle præge<br />

og tilpasse tid og sted,“ forklarer<br />

Jean Delogne om et projekt<br />

der ud over kritikken også<br />

mødte problemer i form af besværlige<br />

jordbundsforhold efter<br />

skibsværftet.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


En del af jorden har man så<br />

dækket dels med kalksten fra<br />

Verdun, Frankrig, dels med<br />

granit fra Bornholm. Stensætningen<br />

og den symmetriske<br />

opbygning af højbede og snorlige<br />

gange står i kontrast til bevoksningens<br />

vilde og romantiske<br />

præg. „Disse diskrete effekter<br />

i sammenhæng med det<br />

mere rå udtryk er en måde at<br />

afspejle humanisme på. Det<br />

samme gælder de æstetiske<br />

elementer som kolonnerne og<br />

vandkunsten som min ven og<br />

samarbejdspartner Arnaldo<br />

Pomodoro har udført,“ slutter<br />

Delogne.<br />

Forrykker balancen<br />

Den italienske billedhuggers<br />

fire bronzesøjler omkring den<br />

cirkelformede vandkunst i havens<br />

midte blev af kritikerne<br />

beskyldt for at minde om et<br />

krigsmonument. Desuden blev<br />

det påpeget at haven manglende<br />

sammenhæng med sine<br />

omgivelser, Frederiksstaden.<br />

Frederiksstaden er centreret<br />

omkring den ottekantede<br />

plads med Amalienborgs palæer<br />

og Frederik den femtes<br />

statue i midten.<br />

„Stedets ånd (genius loci)<br />

udtrykker enevælden, med<br />

statuen rettet mod kuplen på<br />

Marmorkirken. Kongen er<br />

konge af Guds nåde, med en<br />

embedsstand omkring kongen<br />

for at beskytte denne, hvilket<br />

palæerne illustrerer. Rundt<br />

omkring og bag palæerne bor<br />

så arbejderne med tømre og<br />

snedkere på tømmerpladsen<br />

Larsens Plads. Den nye Amaliehave<br />

forrykker denne balance,“<br />

siger Steen Estvad Petersen<br />

der i tiden omkring havens<br />

indvielse var en af de skarpeste<br />

kritikere.<br />

Han fastholder sin kritik i<br />

dag, selv om det betyder at<br />

skibsrederens fondskroner ruller<br />

uden om ham: „Selve havens<br />

grundkoncept er en kliché.<br />

Man har udført haven efter<br />

et stik af Amalienborg. Problemet<br />

er at sandhedsværdien<br />

af dette stik som er lavet 20 år<br />

efter slottet er færdigt, er begrænset.<br />

Man skal huske at<br />

stik af denne art blev lavet for<br />

at forherlige de kongelige parker<br />

og haver så det tog sig ud<br />

på den bedst mulige måde. Sådan<br />

et stik kan man ikke bruge<br />

som historisk belæg, og en ha-<br />

Turister fra Stuttgart studerer den varierede beplantning. Taksklodserne<br />

- nærmest et vartegn for haven - er nogle steder vokset sammen. Som<br />

led i havens renovering skal de skilles som det er gjort her ved den<br />

forreste klods. Så bliver de kubistiske former igen tydelige. De lige linjer<br />

gentages i havens belysningskilder.<br />

At renoveringen er tiltrængt ses bl.a. herunder hvor taksklodserne er<br />

vokset sammen og har uensartet vækst. Fotos: Birgitte S. Ivertsen.<br />

FAKTA OM AMALIEHAVEN<br />

■ Indviet den 10. maj 1983.<br />

■ Anlægssum på omkring 75 mio. kr. (1983-priser).<br />

■ Gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers<br />

Fond til almene formaal; skænket til staten og kommunen<br />

som deres fælles eje. Fondet donerede i 2001 penge til<br />

vandingsanlæg og renovation.<br />

■ Haven er projekteret af havearkitekt Jean Delogne<br />

(www.jeandelogne.com).<br />

■ Obelisker og vandkunst er udført af den italienske<br />

billedhugger Arnoldo Pomodoro.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 49


Landskabsarkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen Tanguy Laviolette laver en opmåling på det sydlige staudebed. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

ve lavet på baggrund heraf vil<br />

altid være en kliché,“ forklarer<br />

Estvad Petersen.<br />

Heller ikke når det gælder<br />

havens indretning, har han<br />

ændret mening: „Haven er for<br />

mig at se stadig som en planteskole<br />

i en forstad. Den er et<br />

sammensurium af planter og<br />

intentioner,“ hævder Steen<br />

Estvad Petersen og netop her<br />

får han indirekte medhold af<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />

„Slots- og Ejendomsstyrelsen,<br />

som har ansvar for havens<br />

drift, arbejder løbende for at<br />

styrke havens udtryk. Gennem<br />

de 25 år er beplantningen i<br />

Amaliehaven løbende blevet<br />

justeret. Træerne er blevet<br />

store, og balancen mellem<br />

stauder, buske og træer, skal<br />

justeres i forhold til de givne<br />

vækstbetingelser. Planter der<br />

ikke trives bliver fjernet, og<br />

der suppleres med nye,“ forklarer<br />

chefkonsulent for slotshaver<br />

i Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

Niels Mellergaard.<br />

Inden for det seneste år har<br />

slotsgartner Lars Friis og landskabsarkitekt<br />

Tanguy Laviolette<br />

været tilknyttet opgaven<br />

med revision af beplantningen<br />

i samarbejde med Kaare An-<br />

50<br />

lægsgartneri som er tjenesteyder<br />

i Amaliehaven. Med 25 år<br />

på bagen har Amaliehaven<br />

brug for en justering af beplantningerne.<br />

Træerne er blevet<br />

store, og sammenhængen<br />

imellem stauder, buske og træer<br />

skal justeres løbende.<br />

Som en altankasse<br />

„Amaliehaven er lige som en<br />

altankasse, en rullende park<br />

hvor jordvolumen er begrænset,<br />

og hvor der løbende udskiftes<br />

planter og jord i forhold<br />

til naturens cyklus.“ Sådan indleder<br />

slotsgartner Lars Friis vores<br />

vandring rundt i Amaliehaven<br />

på en solfyldt augustdag<br />

hvor turister ivrigt poserer<br />

foran det store springvand<br />

med henholdsvis Amalienborg<br />

og Operaen i baggrunden.<br />

Også andre væsener har<br />

haft travlt i haven, i skjul og<br />

gnaskende på gummi. Det er<br />

de københavnske mus der<br />

ifølge Lars Friis har voldt en del<br />

problemer for den daglige<br />

drift og krævet gentagne udskiftning<br />

af gummislanger så<br />

den såkaldte altankasse ikke<br />

tørrer ud.<br />

Midt i al virakken er det så<br />

opgaven for slotsgartneren og<br />

hans to gartnere at skabe ro -<br />

ikke blandt de besøgende,<br />

men i det æstetiske udtryk.<br />

Det er en udfordring, for Amaliehaven<br />

er som andre kultiverede<br />

haveanlæg underlagt naturens<br />

biologiske processer.<br />

Renovering gået i gang<br />

I en altankasse er der nødvendigvis<br />

kamp om de knappe ressourcer.<br />

Nogle af de vækster<br />

der tager for sig af retterne er<br />

de store træer, så for at give<br />

energi til de andre planter, har<br />

man f.eks. fjernet avnbøgene i<br />

de midterste højbede. Derudover<br />

har man gennemført en<br />

renovering af selve staudebedene<br />

i midten i foråret <strong>2008</strong>.<br />

„Det er blevet mere frodigt,<br />

dvs. der er kommet mere bevægelse<br />

i udtrykket. Vi nyplanter<br />

mellem gamle planter i<br />

staudebedenes felter. Det bevaringsværdige<br />

er især taksklodserne.<br />

De har dog bredt<br />

sig mange steder og er vokset<br />

sammen. Det skal vi have rettet<br />

op på,“ forklarer Lars Friis.<br />

Strategien er altså at ændre<br />

mikroklimaet, men også at<br />

tynde ud på den rigtige måde:<br />

„Det drejer sig om at gentænke<br />

haven. Spørgsmålet er hvor-<br />

dan vi skal ændre på haven<br />

når f.eks. en bøg ryger? Vi laver<br />

analyser af hvordan felterne<br />

skal se ud, undersøger og<br />

overvejer hvad der kunne være<br />

godt. Vi kigger på Delognes<br />

projektmateriale og undersøger<br />

hvilke træk der er hensigtsmæssige.<br />

Noget er problematisk<br />

i forhold til vækst og placering,“<br />

fremhæver Lars Friis.<br />

Opgaven er i høj grad at tage<br />

højde for tidsfaktoren:<br />

„Delognes forslag ser bort fra<br />

hvordan beplantningen klarer<br />

sig i sin tidlige fase. Vi er tæt<br />

på vand og saltholdig vind.<br />

Derfor skal den lægivende beplantning<br />

mod havnen være<br />

med til at hjælpe væksten i<br />

gang. Desuden stiller vi os<br />

spørgsmål om hvor højt og<br />

hvor tæt der skal plantes,“ forklarer<br />

Lars Friis.<br />

Delognes forslag<br />

Havearkitekt Jean Delognes bidrag<br />

til opførelsen af Amaliehaven<br />

var et forslag, en skitse<br />

til efterfølgelse, men at opnå<br />

fælles fodslag med hensyn til<br />

betingelser for vækst og vedligeholdelse<br />

er en opgave for<br />

landskabsarkitekten og gartneren.<br />

En opgave Tanguy Lavi-<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


olette er meget begejstret for,<br />

og han er heller ikke tynget af<br />

kritik i forhold til Delogne.<br />

„Delogne var ambitiøs i sit<br />

plantevalg hvilket er en udfordring<br />

for os og indimellem er<br />

der utraditionelle sammensætninger<br />

som gør at f.eks magnoliaen<br />

ikke kan lykkes. Hans<br />

oplæg var en bred palet som vi<br />

har forenklet gennem tiden,“<br />

siger Laviolette og gør opmærksom<br />

på at Delognes opgave<br />

var at være til stede i<br />

projekterings- og etableringsfasen,<br />

ikke i driftsfasen.<br />

Ekstern leverandør<br />

Ansvaret for havens ve og vel<br />

er fordelt ligeligt mellem Slotsog<br />

Ejendomsstyrelsen og Københavns<br />

Kommune således at<br />

de bidrager 50/50 til et budget<br />

der i det daglige styres af slotsgartner<br />

Lars Friis. Budgettet tager<br />

højde for en lang række<br />

opgaver: havedriften, teknikernes<br />

tilsyn med lamper og<br />

brønde, skulpturer samt bygningsarkitekternes<br />

arbejde<br />

med at vedligeholde murene,<br />

kiosken og rummene under<br />

vandkunsten i havens ender<br />

som udnyttes til oplagsrum.<br />

Desuden samarbejder man<br />

med Kaare Anlægsgartneri der<br />

vandt udbuddet i 2006. Udbuddet<br />

gjaldt Amaliehaven,<br />

Amalienborg, Amaliegade 23-<br />

25 samt Heerups Have og indeholder<br />

renhold, drift og vintervedligehold.<br />

Det gælder i fem<br />

år med mulighed for forlængelse<br />

i to år.<br />

Ved sin indvielse blev haven skældt ud for at være overfyldt med planter<br />

uden plan for deres udvikling. Nu vurderes løbende hvad der skal bevares,<br />

hvor der skal genplantes, og hvordan samspillet med den øvrige beplantning<br />

skal være. Søjletaksen vokser her ind i en naur. Her fjernes<br />

taksen. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

Beplantningsplan fra Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen 2003. Efter<br />

planen er staudebedene renoveret<br />

og der er tyndet ud i avnbøgene.<br />

Amaliehaven er cirka 300 x 50<br />

meter og har dermed et areal på<br />

cirka 1,6 ha.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 51<br />

NORD<br />

Ifølge Lars Friis skal et godt<br />

udbud tage højde for overraskelser<br />

som f.eks. papirsamling<br />

og skovning, men man skal<br />

også være god til at tænke nyt<br />

og kreativt med hensyn til løsninger<br />

og videreudvikling:<br />

„Samarbejdet med Kaare Anlægsgartneri<br />

fungerer godt,<br />

ikke mindst fordi vi har en god<br />

udveksling af erfaring og faglighed,“<br />

understreger han.<br />

Den gode tone er nødvendig,<br />

for der sker altid udsving<br />

og fejl, som f.eks. i forbindelse<br />

med etablering af den nye rosenhave:<br />

„Rosenhaven er renoveret<br />

i år. Vi havde fået nye roser,<br />

enkelte havde ikke den<br />

rigtige farve som planteskolen<br />

lovede. Så der er stadig noget<br />

at justere der, men alt i alt er<br />

Slotsgartner Lars Friis har det overordnede ansvar for den daglige drift<br />

og vedligeholdelse af haven. Her foran et af de staudebede der har gennemgået<br />

en renovering i foråret <strong>2008</strong>. Man har bl.a. fjernet avnbøge.<br />

Foto: Birgitte S. Ivertsen.


den færdig,“ konstaterer Lars<br />

Friis tilfreds.<br />

Havens rum<br />

Havens rum har skulpturel udformning.<br />

Taksklodser indgår i<br />

et spil mellem det massive og<br />

det mere lette (træer, stauder,<br />

buske), et forhold der kan opfattes<br />

som massen over for individet.<br />

For at give bunden<br />

præg kan man i begyndelsen<br />

plante løg, for en tidlig løgkultur<br />

giver vækst form og farve.<br />

Vedligeholdelse og udvikling<br />

af haven drejer sig i høj<br />

grad om at prioritere plantearter<br />

og placering: „Vi har haft<br />

mange overvejelser om hvad<br />

der skulle plantes, og så er det<br />

naturligvis også et spørgsmål<br />

om økonomi,“ forklarer Lars<br />

Friis. „Vi justerer det oprindelige<br />

udtryk. Spørgsmålet er om<br />

de forskellige buske og træer<br />

skal fylde så meget som de<br />

gør? Der skal mere fokus på<br />

forskellen mellem tæppedannelse<br />

og det der slører blikket<br />

for klodserne og skaber rummet.<br />

Vi har arbejdet med at<br />

styre beplantningen langs be-<br />

52<br />

denes kanter. Nogle steder<br />

breder det sig og lægger sig<br />

oven på hinanden. Langs granitkanten<br />

mod kajen har vi<br />

fjernet bevoksning så det igen<br />

er muligt at sidde på kanten.<br />

Det samme gælder rundt om<br />

det store springvand,“ uddyber<br />

Lars Friis.<br />

Han glæder sig over at haven<br />

i dag tiltrækker mange<br />

forskellige slags mennesker.<br />

Turister har altid valfartet til<br />

haven, men der er en tendens<br />

til at også københavnere der<br />

arbejder i nærheden, bruger<br />

haven som en slags oase.<br />

„Haverummene er tænkt<br />

som en mulighed for at trække<br />

sig tilbage, men også som afskærmning<br />

mod suset fra vandet.<br />

Desuden får inddelingen i<br />

rum den spændende virkning<br />

at man ligesom opdager nye<br />

områder i haven,“ fremhæver<br />

Lars Friis.<br />

Og han har tilsyneladende<br />

ret, for i et haverum sover et<br />

par turister trygt på de integrerede<br />

havebænke langs<br />

randbedene. I et andet rum<br />

studerer et par tyske turister<br />

Turisterne hviler ud i Amaliehaven der med sin tætte bevoksning og<br />

rumfordeling skærmer mod vind og byens larm. Bænkene er integreret i<br />

højbedenes granitkanter. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

Amaliehaven havde i en årrække besøg af skateboardere der brugte<br />

bænke og højbedenes kanter til at glide henover. Bedens kant er slidt<br />

og mange steder præget af den voks som bruges til at få brættene til<br />

at glide bedre. I bænkenes mellemrum har man sat en metalstopper.<br />

Problemet har løst sig selv da skaterne har søgt andre udfordringer, men<br />

sporene er blevet tilbage. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

beplantningen. De giver slotsgartneren<br />

ret i at de mange<br />

rum gør haven spændende.<br />

Også selv om muren omkring<br />

haven får den ene til at tænke<br />

på en italiensk kirkegård:<br />

„Haven lægger op til at man<br />

bevæger sig i to hastigheder:<br />

hastigt gennem rosenhaven og<br />

langsomt gennem de mange<br />

haverum. Men man savner en<br />

grund til at bevæge sig hurtigt,<br />

for rosenhaven ligger<br />

langs vejen. Man kunne lige så<br />

godt have stillet bænke op, så<br />

man kunne nyde duften midt i<br />

storbyen,“ siger Iris der som sin<br />

mand er arkitekt i Stuttgart.<br />

Torben supplerer: „På den<br />

ene side giver havens mange<br />

rum aha-oplevelser, på den anden<br />

side virker den strenge<br />

symmetri frastødende på mennesker.<br />

Især virker det overdrevet<br />

at lave en så markant<br />

grænsen ud mod gaden. Man<br />

kan jo ikke opholde sig i lindealléen<br />

alligevel,“ siger han.<br />

Skateboardere<br />

Ved en af havens indgange<br />

står der udtrykkeligt at kørsel<br />

med rulleskøjter eller rullebrædder<br />

eller lignende er forbudt.<br />

Men de lange stenbelagte<br />

flader langs højbedene inviterer<br />

nærmest til netop den<br />

slags aktivitet. Og det har da<br />

også været et problem.<br />

„Tidligere har skateboardere<br />

brugt betonsiderne og bænkene<br />

som ramper. Man kan stadig<br />

se slid fra deres brætter.<br />

Også den særlige voks de bruger<br />

til at smøre brætterne med<br />

har sat sig i træ og beton. Men<br />

heldigvis har problemet løst sig<br />

af sig selv, og nu er det primært<br />

turister der bruger området,“<br />

forklarer Lars Friis.<br />

For at det kan være rart at<br />

færdes i Amaliehaven også efter<br />

mørkets frembrud har lyssætningen<br />

en betydning, men<br />

de lave lyskilder i højbedene er<br />

ifølge Lars Friis ikke tilfredsstillende:<br />

„De nuværende små<br />

standere skal skiftes ud. Jeg<br />

kan godt forestille mig noget<br />

med indirekte belysning. Det<br />

er en længere proces at finde<br />

den rette belysning, idet det<br />

har med udformning og placering<br />

at gøre. Hvad skal belysningen<br />

kunne? Hvordan skal<br />

der se ud når det er mørkt?<br />

Hvor skal armaturerne placeres?<br />

Det er vigtigt at lyset spiller<br />

sammen med beplantningen<br />

og de rammer Amaliehaven<br />

giver, da lyset i høj grad er<br />

med til at skabe haverummene<br />

i den mørke tid.“<br />

Vedligeholdelse<br />

Havens vedligeholdelse og<br />

renholdelse sker når det drejer<br />

sig om fjernelse af ukrudt, med<br />

damp. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

følger de sædvanlige<br />

miljøforskrifter.<br />

„Man kan diskutere om man<br />

i det større miljøregnskab,<br />

f.eks. med hensyn til CO 2-udledning,<br />

er miljørigtig. Men vi<br />

forsøger at udføre arbejdet så<br />

miljørigtigt som muligt, en<br />

blanding af håndkraft og mekaniske<br />

arbejdsmetoder samt<br />

gas og damp. Grunden til at<br />

damp vælges er at brugen af<br />

gas stiller krav til afstand til<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Rosenhaven afspejler et bevidst formsprog med rod i 1980’ernes<br />

postmodernistiske konsekvente formalisme: snorlige gangarealer,<br />

taksbuske placeret i regelmæssig afstand og klippet med forbillede i<br />

kubismens firkanter og cirkler. Roserne danner kontrast til dette<br />

formsprog og giver den besøgende en varieret duftoplevelse.<br />

Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

bygninger og brandbart materiale<br />

som haven ikke kan leve<br />

op til,“ forklarer Lars Friis og<br />

gør opmærksom på at ukrudt<br />

egentlig er et større problem<br />

uden for haven i de store fuger<br />

på stykket fra haven og til<br />

bolværket der også hører under<br />

Slots- og Ejendomsstyrel-<br />

sens grundejerforpligtelse.<br />

Vandkunsten er udformet<br />

således at vandet kører i en cyklus.<br />

Der sker dermed en vis<br />

fordampning så noget vand tilføres<br />

udefra. Renholdelse indebærer<br />

at vandet renses, holdes<br />

algefrit, og at kalkaflejringer<br />

forhindres biologisk og<br />

ved hjælp af magneter. Problemet<br />

er størst i de to kaskader i<br />

havens nord- og sydende, der<br />

hvor vandet knækker første<br />

gang og løber ned langs bronzefladerne<br />

fordi vandet her<br />

bliver iltet. Bronzeskulpturen<br />

renses en gang om året efter<br />

særlige forskrifter således at<br />

den rette patina bevares, og så<br />

de modsvarer søjlerne omkring<br />

det store springvand.<br />

Unordisk<br />

Trods de mange tiltag for at<br />

forenkle og dermed nytænke<br />

Jean Delognes projekt, holder<br />

Steen Estvad Petersen fast ved<br />

at Amaliehaven er en beplantet<br />

bastion. For selve udgangspunktet<br />

er forkert: „Amaliehaven<br />

er udansk eller unordisk<br />

i sin udformning. De skulle hellere<br />

have lavet et mere beskedent<br />

anlæg som f.eks. en<br />

frugtlund eller en plantage<br />

med træer i rad og række, måske<br />

med en trappe, men i hvert<br />

fald langt mere ydmygt end<br />

det er i dag. Og så burde man<br />

have valgt planter som afspejler<br />

eller symboliserer det geo-<br />

Vand drager. Arnoldo Pomodoros cirkelrunde vandkunst i bornholmsk granit er ingen undtagelse som her<br />

hvor vandets bløde fald inviterer til at man læner sig ind over det. Vandkunsten med den symmetriske have<br />

omkring blev ved indvielsen rost som en smuk afslutning på den såkaldte Amalienborg-akse der begynder<br />

med Marmorkirken og - dengang - endte med landskabsudsigten til det grønne Holmen. Denne udsigt er i<br />

da overtaget af Operaen der også er doneret af A.P. Møllers fond. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />

grafiske område,“ siger han.<br />

Uanset hvilken side man<br />

vælger i debatten, har anlægget<br />

af Amaliehaven haft den<br />

positive effekt at alle led i den<br />

demokratiske proces har været<br />

engageret i spørgsmålet. Af<br />

samme grund havde det været<br />

klædeligt med lidt opmærksomhed<br />

omkring havens 25 års<br />

dag. Man kan mene om jubilæer<br />

hvad man vil, men én ting<br />

tilgodeser de: Bevidstheden<br />

om de værdier der ligger til<br />

grund for de valg vi træffer. ❏<br />

KILDER<br />

Landskab, Arkitekten, diverse numre<br />

fra 1983/1984/1992.<br />

Danmarksposten, 1983.<br />

Blød By 29/1984.<br />

Gutenberghus Årsskrift, 1983.<br />

Petersen, Ulrik Sidenius (2005): Amaliehaven<br />

- analyser, problemer, idéer.<br />

Bachelorprojekt, KVL.<br />

Lauring, Kåre (2006): Københavns<br />

Havn 1840-1940 - som fotograferne så<br />

den. Gyldendal.<br />

Samtale med Lars Friis, Tanguy Laviolette,<br />

Niels Mellergaard, alle Slots- og<br />

Ejendomsstyrelsen.<br />

Samtale med Jean Delogne, Belgien.<br />

Diverse skrivelser og optegnelser fra<br />

Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jean<br />

Delogne.<br />

FORFATTER<br />

Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i<br />

dansk med speciale i grønne områder.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 53


At ophold i natur og sågar<br />

udsigt til natur gavner<br />

sundheden og dæmper stress,<br />

er påvist i flere undersøgelser.<br />

Det bekræftes igen af en undersøgelse<br />

fra University of<br />

Washington, USA.<br />

Her blev 90 studerende en<br />

efter en placeret i et kontor.<br />

De 30 fik udsigt til universitetets<br />

grønne område med træer<br />

og springvand. 30 fik udsigt til<br />

en plasmaskærm med det samme<br />

sceneri, mens de sidste 30<br />

kun fik en nøgen væg foran<br />

sig. De studerende blev herefter<br />

ved hjælp af de stillede opgaver<br />

presset op i stressniveau,<br />

mens et kamera registrerede<br />

hvorhen de så. Derefter fik de<br />

fred, mens en hjertemonitor<br />

målte deres puls i 60 sekunder.<br />

Det viste sig at pulsen faldt<br />

hurtigst hos dem der kunne se<br />

direkte ud på haven den grønne<br />

gård. Det var også dem der<br />

kiggede mest op. Om man så<br />

ud på en murstenvæg eller på<br />

en plasmaskærm med natur,<br />

gjorde til gengæld ingen forskel.<br />

Plasmaskærmen kunne<br />

ikke erstatte den ægte vare.<br />

Forskerne ser det som et<br />

tegn på at mennesker har<br />

54<br />

Kig ud. Det grønne dæmper stresset. Pulsen falder hurtigere.<br />

UDSIGT TIL DET GRØNNE<br />

Amerikansk undersøgelse bekræfter at<br />

naturkontakt bedst dæmper stress<br />

brug for naturkontakt for at<br />

holde sig sunde, fysisk som<br />

mentalt. „Teknologi er en god<br />

ting og kan hjælpe os i vores<br />

tilværelse, men vi kan ikke narre<br />

os til at tro at vi kan leve<br />

uden naturen,“ forklarer psykologiprofessor<br />

Peter Kahn der<br />

ledte undersøgelsen.<br />

Undersøgelsens resultater<br />

peger også på at formidling af<br />

naturoplevelser på tv og andre<br />

medier har sin begrænsning.<br />

Det er uheldigt da de er ved at<br />

fortrænge de ægte naturoplevelser.<br />

„Børn vokser op med<br />

Discovery Channel og Animal<br />

Planet. Det er nok bedre end<br />

ingenting, men som et levende<br />

væsen har vi behov for kon-<br />

takt med virkelig natur af hensyn<br />

til vores fysiske og psykiske<br />

velbefindende,“ siger Rachel<br />

Severson der også var med til<br />

undersøgelsen.<br />

Hun forklarer videre at<br />

naturkontakten kan svækkes<br />

mere og mere fordi man er<br />

tilbøjelig til at opfatte naturkvaliteten<br />

og naturkontakten<br />

i ens barndom som det uforstyrrede<br />

og normale. Også<br />

selv om den ikke den ikke var<br />

det. Børn der vokser op i luftforurenede<br />

byer, mener f.eks.<br />

ikke at deres område er særligt<br />

forurenet. Fænomenet<br />

der på engelsk kaldes ‘environmental<br />

generational amnesia’<br />

er også aktuel for børn<br />

der vokser op med moderne<br />

teknologi. „Børnene opfatter<br />

måske ikke at de ikke får den<br />

rigtige naturs fordele når de<br />

kun oplever det som vi kalder<br />

teknologisk natur,“ forklarer<br />

Rachel Severson. sh<br />

KILDE<br />

Joel Schwarz (<strong>2008</strong>): Scenes of Nature<br />

Trump Technology in Reducing Lowlevel<br />

Stress. University of Washington<br />

News 10.6.08. uwnews.org. Undersøgelsen<br />

er også publiceret i Journal of<br />

Environmental Psychology.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


GOLFFORSKNINGEN<br />

Flere projekter er indledt om miljøvenlig og<br />

effektiv pleje. Dansk Golfunion er med.<br />

Af Torben Kastrup Petersen<br />

Golfsporten er under pres<br />

fra nye miljøreguleringer<br />

og konstant øgede krav fra<br />

spillerne til fremtidens baner.<br />

Det er baggrunden for flere<br />

forskningsprojekter som bl.a.<br />

Dansk Golf Union deltager i.<br />

Et forsøg på Sydsjællands<br />

Golfklub handler om at optimere<br />

plejen på greens og se på<br />

hvordan pleje kan påvirke andelen<br />

af ukrudtsgræsser. Her<br />

ses på betydningen af vækstfaktorer<br />

som næring, vand og<br />

klippehøjde samt hvordan de<br />

påvirker spillekvaliteten. At reducere<br />

andelen af ukrudtsgræs<br />

betyder også at pesticidforbruget<br />

kan nedsættes.<br />

Forsøgsperioden er fra foråret<br />

<strong>2008</strong> til 2010 ud. I tre år<br />

bliver græssernes vækst og<br />

den spillemæssige kvalitet vurderet.<br />

I forsøget indgår også<br />

en green hos DLF-Trifolium A/S<br />

i St. Heddinge hvor der tillige<br />

foretages slid på græsset i for-<br />

søgsparcellerne. Målet er en<br />

præcis vejledning til greenkeeperne<br />

på grundlag af klubbernes<br />

konkrete udgangspunkt.<br />

Projektet er finansieret af Direktoratet<br />

for Fødevareerhverv,<br />

Agrometer, Bionutria,<br />

Dansand, E. Marker, SC-Svend<br />

Carlsen, Thomas Juhl Olsen<br />

samt Dansk Golfunion.<br />

Et andet forsøg foregår på<br />

Asserbo- og Furesø Golfklub. I<br />

<strong>2008</strong> er her indledt ph.d-projektet<br />

‘<strong>Miljø</strong>- og spillevenlige<br />

fairways - Udvikling af metoder<br />

til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse<br />

samt pleje af græs<br />

på golffairways’. Den basale<br />

antagelse er at ukrudtsmængden<br />

kan begrænses indirekte<br />

gennem god græspleje der<br />

optimerer græssets konkurrenceevne<br />

over for ukrudt.<br />

Målet er at kombinere forskellige<br />

plejemetoder der kan<br />

bekæmpe ukrudt uden pesticider<br />

og samtidig sikre fairways<br />

en høj spillekvalitet. Projektet<br />

vil frembringe viden der kan<br />

give grundlag for praktiske anbefalinger<br />

til greenkeepere.<br />

Projektet er finansieret af Skov<br />

& Landskab på Københavns<br />

Universitet, Scandinavian Turfgrass<br />

and Environment Research<br />

Foundation (STERF),<br />

Dansk Golfunion samt Asserbo-<br />

og Furesø Golfklub.<br />

Problemstillingerne i de<br />

skandinaviske lande er meget<br />

ens når det drejer sig om sygdomsbekæmpelse,<br />

græssorter<br />

osv. Der er derfor god mening<br />

i at samfinansiere så der kan<br />

genereres så meget relevant<br />

viden som muligt. Landene har<br />

da også et tæt forskningssamarbejde<br />

via STERF som hver<br />

golfunion bidrager til med et<br />

årligt beløb. Fonden har de seneste<br />

par år bidraget med omkring<br />

1,5 mio. kr. til ny nordisk<br />

forskning målrettet golfbaner,<br />

bl.a. inden for pesticidudvaskning,<br />

biodiversitet på golfbaner<br />

og gødningsstrategier.<br />

Fremtiden vil helt sikkert<br />

byde på ændrede krav og reguleringer.<br />

Desuden vil de stadig<br />

tydeligere klimaforandringer<br />

udfordre golfsektoren så<br />

der også i fremtiden er behov<br />

for dygtige veluddannede<br />

greenkeepere samt kompetent<br />

rådgivning baseret på forskningsresultater.<br />

Resultaterne fra forskningen<br />

kan findes på hjemmesiden<br />

www.turfgrass.dk. Forsøgsområderne<br />

på Asserbo-, Furesøog<br />

Sydsjællands Golfklub kan<br />

besøges ved henvendelse til<br />

den respektive chefgreenkeeper.<br />

Også forsøgsgreenen hos<br />

DLF-Trifolium kan besøges efter<br />

aftale. ❏<br />

Torben Kastrup Petersen er cand.<br />

scient. og bane- og miljøansvarlig i<br />

Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger<br />

kan han kontaktes på<br />

tkp@dgu.org eller 4040 9102.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 55


gmPUBLIKATIONER<br />

International forskningsstatus<br />

- udvikling i landsbyer<br />

og landdistrikter. Af<br />

Hanne W. Tanvig. Skov &<br />

Landskab, KU <strong>2008</strong>. 86 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Analyse gennemført som led<br />

i projektet ‘Mulighedernes<br />

Land’ hvor Skov & Landskab i<br />

samarbejde med Realdania og<br />

tre kommuner afsøger nye<br />

veje til at udvikle landdistrikterne.<br />

Analysen er baseret på<br />

forskningslitteraturen om ’rural<br />

development’. Landdistrikterne<br />

opfattes på vidt forskellig<br />

vis: som landbrugets domæne,<br />

byernes oplande, en mental<br />

betinget idyl eller et lokalsamfund<br />

som skal udvikle sig<br />

på nye formler. Sidstnævnte er<br />

regeringens landdistriktspolitik,<br />

men den vurderes som<br />

svagt metodisk funderet og<br />

skal udvikles hvis den skal få<br />

samme gennemslagskraft.<br />

Vejledning om grødeskæring<br />

i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen<br />

<strong>2008</strong>. 46 s.<br />

www.blst.dk.<br />

Vejledning i hvordan grødeskæringen<br />

kan gennemføres<br />

med strategi, metoder og redskaber<br />

så den er med til at opfylde<br />

målene for vandløbenes<br />

miljø og afvanding. Strategien<br />

er opdelt i tre trin: overblik<br />

over regulativer og grødeskæring,<br />

afklaring af grødeskæringens<br />

nytte og vurdering af<br />

grødeskæringens miljøvenlighed<br />

der hvor afvandingsbehovet<br />

kræver fortsat skæring.<br />

Bag vejledningen ligger rapporterne<br />

‘Udarbejdelse af<br />

vandløbsregulativer - erfaringsopsamling<br />

og ny viden’<br />

og ‘Grødeskæring i vandløb -<br />

erfaringsopsamling af metoder,<br />

praksis og effekter’.<br />

56<br />

Vejledning om grødeskæring i vandløb<br />

By- og Landskabsstyrelsen<br />

Juli <strong>2008</strong><br />

De grønne områder dæmper varmen og kan bruges som regnopsamlere. Fra bogens forside.<br />

Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima<br />

Ny sammenfatning giver kommunale planlæggere konkret viden<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

Vejret er ikke som det har<br />

været. Vi kan forvente<br />

kraftigere regnskyl, hyppigere<br />

og længere tørkesituationer<br />

og voldsommere storme. OECD<br />

vurderer at fremtidens største<br />

trusler mod byområder i den<br />

vestlige verden er kraftige<br />

storme, oversvømmelser og i<br />

mindre grad tørke.<br />

På grund af klimaets udfordringer<br />

for planlæggere udgav<br />

Plan09 - et samarbejdsorgan<br />

mellem <strong>Miljø</strong>ministeriet og<br />

Fonden Realdania - hen over<br />

sommeren ‘Klimaforandringer<br />

i byerne’ forfattet af Stephan<br />

Pauleit og Trine Agervig<br />

Carstensen. Den opsummerer<br />

på 28 sider den eksisterende<br />

forskning præcist og kortfattet<br />

og giver de kommunale byplanlæggere<br />

muligheden for<br />

at udarbejde en handlekraftig<br />

klimatilpasningsstrategi.<br />

Byområder har hverken nedsivningskapacitet<br />

eller kølingseffekt<br />

som det åbne landskab.<br />

Derfor kan ændringer i klimaet<br />

få store konsekvenser for<br />

velfærden i byerne, ikke<br />

mindst på grund af konsekvenserne<br />

for afvanding og lokalklima.<br />

Dermed får klimaæn-<br />

FORDAMPNING KØLER<br />

Ved fordampning af vand<br />

fra jord og planter (evapotranspiration)<br />

nedsættes<br />

luftens temperatur. En del<br />

af solens indstrålingsenergi<br />

bliver omsat til fordampning<br />

frem for at opvarme<br />

luften. Vegetation med<br />

store overflader fordamper<br />

mest vand. Træers store<br />

løvoverflader har en større<br />

fordampning end for eksempel<br />

græs.<br />

dringerne også betydning for<br />

den langsigtede udvikling af<br />

byers form og struktur.<br />

Der er kontante grunde til at<br />

tage fat på planlægningen så<br />

hurtigt som muligt. Forebyggende<br />

tilpasninger er mere effektive<br />

og koster mindre end<br />

nødværgeforanstaltninger. Klimaforandringer<br />

kan desuden<br />

komme hurtigere og stærkere<br />

end de nuværende beregninger<br />

forudsiger. Det gør det vigtigere<br />

at være på forkant.<br />

Den overordnede pointe er<br />

at hvis man gerne vil undgå de<br />

værste konsekvenser af det<br />

voldsommere vejr, bør planlæggere<br />

allerede nu gøre hvad<br />

de kan for at begrænse klimaforandringerne<br />

ved at mindske<br />

udledningen af drivhusgasser<br />

fra byens omsætning af energi<br />

og stof til opvarmning, transport<br />

og produktion. Samtidig<br />

bør byen tilpasses de klimaforandringer<br />

der alligevel uundgåeligt<br />

vil finde sted.<br />

Bogen viser hvordan det kan<br />

ske ved hjælp af praktiske eksempler<br />

og erfaringer. Endvidere<br />

opstilles fem integrerede<br />

designprincipper til en byplanlægning<br />

der er tilpasset klimaforandringer.<br />

De dækker alt<br />

fra afvandingsstrategi over det<br />

fornuftigste forhold mellem<br />

bebygget og grønt miljø til sikring<br />

af samfundets vitale funktioner<br />

så som hospitaler og<br />

brand- og politistationer under<br />

det ekstreme vejr der lurer i<br />

horisonten.<br />

Effekten af fremtidens voldsommere<br />

nedbørsmønstre er<br />

værst i byerne, og derfor er en<br />

bevidst indsats for at forhindre<br />

oversvømmelser og overbelastede<br />

kloakker nødvendig.<br />

Plan09 anbefaler at udnytte<br />

grønne områders evne til at<br />

nedsive regnvand bedre, bl.a. i<br />

form af nedsivningsfaskiner og<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


overfladiske vådområder<br />

(regnhaver). Effekten styrkes<br />

hvis man inddrager hele byens<br />

grønne struktur i byens afvanding.<br />

De grønne områder skal<br />

også kunne lagre nedbøren så<br />

det forhindres at vegetationen<br />

udtørrer og fordampningens<br />

kølende funktion falder.<br />

Men der er mange andre<br />

måder at begrænse eller tilpasse<br />

sig på. For at undgå de<br />

værste effekter af temperaturstigningerne<br />

kan man i byggeriet<br />

sørge for kølige tage<br />

(f.eks. hvide vægge der reflekterer<br />

solindstrålingen), plantedækkede<br />

tage og mure (reflekterer<br />

solen, mindsker opvarmningsbehovet<br />

og nedsætter<br />

husmurenes varmelagring),<br />

kølige fortovsmaterialer og<br />

gadebelægninger (høj refleksionsevne<br />

og lav varmeabsorbering<br />

modsat f.eks. beton og<br />

asfalt). Desuden kan parker og<br />

især træer regulere klimaet<br />

med kølende fordampning og<br />

skyggevirkning.<br />

Plan09 anbefaler at kommunerne<br />

i byzoner og bymidter<br />

satser på opbygning af en tæt,<br />

grøn netværksstruktur med<br />

parker og grønne områder i<br />

byen, da enkelte store, grønne<br />

områder ikke påvirker klimaet<br />

i hele byen. Eksempelvis har<br />

den enorme bypark Tiergarten<br />

i Berlin kun en nedkølende effekt<br />

i 200 til 400 meter ude<br />

over dens grænse. Derfor bør<br />

man også sikre det grønne i<br />

boligområderne. Det er desuden<br />

vigtigt at holde sig den<br />

stigende tørkefrekvens for øje,<br />

for den vil medføre behov for<br />

en større tilpasningsindsats,<br />

eksempelvis med forbedring af<br />

vejtræernes vandtilgang.<br />

‘Klimaforandringer i byerne’<br />

er en god og hurtig indgang til<br />

klimaproblematikken set i forhold<br />

til kommuneplanlægningen.<br />

Den er et godt eksempel<br />

på hvordan forskning bør formidles<br />

for ikke-forskere. Kort<br />

og klart. ❏<br />

Stephan Pauleit og Trine Agervig<br />

Carstensen: Klimaforandringer i byerne<br />

- nyt tema i kommuneplanlægningen.<br />

Plan09 (<strong>Miljø</strong>ministeriet og<br />

Fonden Realdania). Bogen er udarbejdet<br />

af Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet. www.plan09.dk.<br />

HVAD VED VI OM VARMEN?<br />

I byer, især af en vis tæthed og størrelse, er temperaturerne<br />

højere end i det åbne landskab. Denne urbane varmeø-effekt<br />

vil blive forstærket i fremtiden, og her er mængden af<br />

vejtræer, parker og andre grønne områder afgørende.<br />

■ Beregninger fra Manchester i England viser at når<br />

overfladetemperaturen i centrum af byen er 32,1 º, vil den<br />

på samme tidspunkt kun være 18,4 º i en større park.<br />

■ Selv i Danmark vil højere sommertemperaturer medføre et<br />

øget energiforbrug til aircondition og ventilation. Allerede<br />

nu oplever virksomheder uden aircondition i det centrale<br />

London temperaturer over komfortniveauer i 23% af<br />

arbejdstiden.<br />

■ Det forventes at antallet af angreb fra skadedyr vil stige<br />

med temperaturen.<br />

■ Den faldende luftkvalitet som det europæiske fastland i<br />

stadig større grad kommer til at døje med, bliver ikke et<br />

nævneværdigt problem i Danmark på grund af den friske<br />

vestenvind.<br />

HVAD VED VI OM VANDET?<br />

I byen er vandets nedsivning stærkt nedsat, mens den overfladiske<br />

afstrømning er tilsvarende større og hurtigere end i<br />

det åbne land da byens fysiske strukturer udgøres af bebyggelse<br />

og befæstede arealer. Derfor vil de stadig voldsommere<br />

regnskyl have en række konkrete konsekvenser:<br />

■ Øget vandafstrømning fra bebyggede og befæstede<br />

byzoner som følge af byfortætning.<br />

■ Overbelastede kloakker da hovedparten af de danske<br />

kloakker ikke er lavet til fremtidens nedbørsforhold.<br />

■ Oversvømmelser som følge af stigninger i havniveauet.<br />

■ Sommertørker der kan true byens grønne områder og især<br />

vejtræerne.<br />

Vilvorde Vilvorde<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />

MURATORI<br />

anlægger<br />

græs som en leg<br />

MURATORI<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Stor effekt<br />

Fra 64 til 92 HK<br />

Meget kompakt<br />

God kørerkomfort<br />

Vi har uddannelser for hoved og hænder<br />

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Gaffeltruck certifikat B og<br />

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner<br />

• Teleskoplæsser certifikat<br />

• Planteliv, økologi og miljølære<br />

• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg<br />

• Græspleje og analyse<br />

• <strong>Miljø</strong> og biologiske forhold i grønne anlæg<br />

• Design af grønne anlæg<br />

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.<br />

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på<br />

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.<br />

For mere information kontakt en<br />

vejleder på 46 333 233 eller<br />

besøg www.rts.dk.<br />

BCS VOLCAN<br />

klarer<br />

opgaverne<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 57<br />

A S


gmPUBLIKATIONER<br />

Arealanvendelse i Danmark<br />

siden slutningen af 1800tallet.<br />

Af Gregor Levin og Bo<br />

Normander: Faglig rapport fra<br />

DMU nr. 682. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

<strong>2008</strong>. 49 s.<br />

www.dmi.dk.<br />

Arealudvikling opgjort for<br />

agerland, skov, lysåbne arealer,<br />

søer og vandløb samt bebygget<br />

areal. Grundlaget er<br />

både nutidige og historiske kilder<br />

samt kvalificerede gæt for<br />

10% af arealet. De lysåbne<br />

arealer af bl.a. overdrev, enge<br />

og heder, er faldet stærkt.<br />

58<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

Aarhus Universitet<br />

Faglig rapport fra DMU nr. 682, <strong>2008</strong><br />

Arealanvendelse<br />

i Danmark<br />

siden slutningen<br />

af 1800-tallet<br />

The Complete Planting Design<br />

Course. Af Hillary Thomas<br />

og Steven Wooster. Mitchell<br />

Beazley <strong>2008</strong>. 192 s.<br />

www.amazon.co.uk.<br />

Bogkursus i plantedesign til<br />

haver, herunder planteanvendelse,<br />

komposition, stilarter og<br />

temaer foruden eksempler.<br />

GOLDONI<br />

Transcar<br />

22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />

Knækstyret eller forhjulstyret<br />

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />

Kortlægning af 10 m randzoner<br />

langs målsatte og ikke-målsatte<br />

vandløb og søer<br />

over 100 m² i Danmark.<br />

Af Simon Grünfeld, Kim Aaen<br />

og Tore Stamp Kirkeby. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />

og Fødevareministeriet<br />

<strong>2008</strong>. 56 s. www.fvm.dk.<br />

Landsdækkende kortlægning<br />

af randzonerne der beskytter<br />

vandmiljøet . Grundlag<br />

for at vurdere om målene i<br />

vandmiljøplanen og pesticidhandlingsplanen<br />

kan nås.<br />

Kommuneplanlægning for<br />

Fremtidens<br />

landbrugsbyggeri<br />

Favrskov og Randers kommuner<br />

Udviklingsprojekt om<br />

kommuneplanlægning<br />

for landbrugsbyggeri i<br />

Favrskov og Randers<br />

kommuner<br />

Kommuneplanlægning for<br />

fremtidens landbrugsbyggeri.<br />

Favrskov og Randers<br />

Kommuner. Af Vibeke Nellemann,<br />

Eva Birch Andersen og<br />

Martin Kyhn. Realdania, Skov<br />

& Landskab, Favrskov Kommune,<br />

Randers Kommune <strong>2008</strong>.<br />

55 s. www.sl.life.ku.dk.<br />

Videreudviklede redskaber til<br />

kommuneplanlægning i det<br />

åbne land og sager med stort<br />

landbrugsbyggeri. Redskaberne<br />

omfatter lokaliseringsanalyse<br />

og landskabskaraktervurdering<br />

samt inddeling af kommunen<br />

i områdetyper med tilhørende<br />

retningslinjer .<br />

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />

August <strong>2008</strong><br />

Få tjek på sikkerheden. BAR<br />

Jord til Borg, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg<br />

<strong>2008</strong>. 24 s.<br />

www.barjordtilbord.dk.<br />

Vejledning og tjekliste til at<br />

forbedre arbejdsmiljøet knyttet<br />

til gasbrænding af ukrudt,<br />

både når der bruges traktormonterede<br />

og håndskubbede<br />

brændere. Ud over brandrisikoen<br />

kan der være problemer<br />

med forgiftning med kulilte<br />

samt belastningsskader hvis<br />

man betjener maskinerne i<br />

længere tid.<br />

Lidt mere enkelt -<br />

meget mere driftssikkert<br />

JUTEK<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Dybdeplov sikrer ny natur<br />

Dansk forskning bag britisk naturgenopretning<br />

Mens det som omtalt<br />

(<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/<strong>2008</strong> side<br />

27) kniber gevaldigt med danske<br />

landmænds interesse for<br />

naturpleje og -genopretning,<br />

må man glæde sig over at<br />

dansk forskning i emnet yder<br />

et væsentligt bidrag til at britiske<br />

landmænd kan skabe og<br />

genskabe naturarealer.<br />

Organisationen Landlife der<br />

blandt andet arbejder for at<br />

skaffe plads til flere vilde arter<br />

i landskabet, benytter sig således<br />

af forskningsresultater fra<br />

det hedengangne danske<br />

Forskningscenter for Skov og<br />

Landskab, nu et institut ved<br />

Københavns Universitet.<br />

Ved etablering af f.eks.<br />

blomsterenge med vilde arter<br />

på landbrugsarealer, er det<br />

som regel et problem at ‘slippe<br />

af med’ det næringsrige dyrkningslag,<br />

fordi kun få vilde arter<br />

kan leve med det høje næringsindhold.<br />

Landlife som<br />

bl.a. har planer om at anlægge<br />

mange og store blomsterenge<br />

som forløbere for naturskove,<br />

søgte råd på internettet og<br />

fandt nogle resultater fra<br />

Forskningscenter for Skov og<br />

Landskab der i 1989 havde<br />

fundet på at vende de næringsrige<br />

lag ved en god gang<br />

dansk dybdepløjning. En dybtgående<br />

plov efter en traktor<br />

vender de øverste, næringsrige<br />

jordlag ned i jorden og løfter<br />

de underliggende, mindre<br />

næringsrige jordlag op.<br />

Så nu er Landlife ifølge sin<br />

hjemmeside gået i gang med<br />

at teste forskellige typer af<br />

dybdeplove efter forskellige<br />

typer af traktorer - på den bløde<br />

engjord skal de helst ikke<br />

være for store, men dog så store<br />

at ploven kan komme i dybden.<br />

På længere sigt er det<br />

planen at blomsterengene skal<br />

blive til skov, efterhånden som<br />

træer der sås i engene, vokser<br />

til. Blomsterarterne kan hjælpe<br />

med at holde græsukrudt nede<br />

som ville sinke træernes<br />

vækst. Arne Kronborg<br />

Foto: Gammelskov Maskinstation<br />

www.gammelskov.dk.<br />

Foto: Poul Hansen Entreprenører A/S<br />

www.phe.dk.<br />

Ved dybdepløjning lægges den<br />

gamle overflade (muld) nederst og<br />

den rene ukrudtsfri mineraljord<br />

øverst. Pløjningen kan ske i op til<br />

en meters dybde. Det kan - som<br />

herover - ske som en reolpløjning<br />

hvor det første plovskær vender<br />

mulden ned og det næste vender<br />

mineraljorden ovenpå. Pløjningen<br />

kan også ske med ét plovskær i ét<br />

hug som til venstre. Dybdepløjning<br />

bruges også til hedeopdyrkning<br />

hvor allaget skal brydes. Det er<br />

herfra den danske tradition stammer.<br />

I dag bruges dybdepløjning<br />

mest i forbindelse med etablering<br />

af nye læhegn.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 59


Byen planlægges af børn<br />

I byfornyelsen er kommunerne begyndt at inddrage deres mindste<br />

borgere som er eksperter i det nære miljøs kvaliteter.<br />

Ny rapport med gode eksempler og erfaringer.<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

Når der skal anlægges nye<br />

udendørsarealer, er det en<br />

god idé at overveje hvordan<br />

planen ser ud i frøperspektiv.<br />

For når den sidste busk er<br />

plantet og den sidste flise er<br />

lagt, er det ikke mindst børnene<br />

som med hud og hår opdager<br />

om planlæggernes intentioner<br />

holder.<br />

Det kan virke overvældende<br />

at tage en flok vilde unger<br />

med på råd, men flere og flere<br />

steder i landet inddrages børn<br />

i byudvikling og byfornyelse<br />

med stor succes. Det er på den<br />

baggrund at Velfærdsministeriet<br />

i sommerferien udsendte<br />

vejledningen ‘Børn og byudvikling’.<br />

Den gør rede for hvordan<br />

man kan inddrage børn<br />

og deres sprudlende fantasi og<br />

store, umiddelbare erfaring<br />

med udendørsområder - uden<br />

at det hele går op i anarki.<br />

Selv om folkene bag en stor<br />

del af projekterne med børneinddragelse<br />

roser børnene for<br />

deres store kreativitet, har an-<br />

60<br />

10 GODE RÅD OM<br />

BØRNEINDDRAGELSE<br />

Sammenfattet ud fra rapportens eksempler<br />

1. Tag udgangspunkt i det lokalområde<br />

som barnet færdes i.<br />

2. Vær tro mod børnenes idéer. Det nytter<br />

ikke noget at man som arkitekt vil gøre<br />

det ‘finere’ eller mere ‘pænt’.<br />

3. Snak med nogle der har prøvet at<br />

arbejde med børneinddragelse før.<br />

4. Man skal have noget konkret og fysisk at<br />

arbejde med. Selv om børn har et vist<br />

abstraktionsniveau, så skal de have noget<br />

konkret at forholde sig til.<br />

5. Tag udgangspunkt i hvad der allerede<br />

fungerer i kvarteret og for børnene selv.<br />

6. Identificer nogle ting som kan gennemføres<br />

rimeligt hurtigt.<br />

7. Sælg idéen. Der skal også være nogle<br />

politikere der synes det er en god idé og<br />

noget økonomi at arbejde med.<br />

8. Væk konkret og præcis. Diskuter ikke i<br />

for brede termer.<br />

9. Det er en god idé indledningsvis at stille<br />

nogle rammer op for inddragelsen.<br />

10. Inddrag forskellige fagpersoner.<br />

Tværfaglighed er godt.<br />

dre oplevet at børnenes fantasi<br />

er ret begrænset fordi deres<br />

rammer ofte er uinspireret<br />

anlagt af voksne.<br />

„Mange legepladser er ens,<br />

derfor er børnenes referencer<br />

også meget ofte ens - meget<br />

ofte er det gynger, rutschebaner<br />

og sandkasser børnene<br />

forestiller sig,“ fortæller Tina<br />

Saaby som er arkitekt hos Witraz.<br />

Heldigvis er det ikke altid<br />

sådan, og fra alle egne af landet<br />

pibler det frem med gode<br />

og inspirerende eksempler på<br />

børneinddragelse.<br />

Aalborg Kommune:<br />

Børn- og ungepark<br />

Da der skulle etableres en<br />

børne- og ungepark i Skelagerområdet<br />

i Aalborg, valgte<br />

man at holde temauge om<br />

projektet på den nærliggende<br />

Sofiedalsskole. Her udpegede<br />

lærerne børn til et børneråd<br />

som skulle være bygherrer på<br />

projektet. Børnerådet skulle så<br />

vælge børnenes bedste ideer<br />

ud og følge processen med tilblivelsen<br />

af parken samt blive<br />

ved med at styre så længe som<br />

muligt. Efter temaugen var der<br />

364 modeller og 1.000 idéer, så<br />

som en klatrevulkan, en<br />

loungehave med hårde sækkestole,<br />

et metalrumskib på ben<br />

og et kærlighedstårn. Børnerådet<br />

har haft sidste ord på de<br />

præsentationsmøder med arkitekterne<br />

som de løbende har<br />

været med til siden.<br />

Aalborg Kommune:<br />

Turistkort over<br />

Svenstrup-Godthåb<br />

Idéen var at bruge børnenes<br />

viden om deres lokalområde til<br />

at kortlægge de gode steder<br />

der allerede eksisterer, og dem<br />

de ønsker udviklet. Der deltog<br />

mere end 100 femte-klasses<br />

elever fra tre skoler i jagten på<br />

‘det gode sted’. Det udmøntede<br />

sig i et landskabskort der<br />

bagefter er delt ud til alle i<br />

byen og hænger i indrammet<br />

form på den lokale togstation.<br />

9 PRINCIPPER FOR<br />

BØRNENES ARKITEKTUR<br />

Udviklet af kunstner Kerstin Bergendal (forkortet)<br />

1. Stranden. En arkitektur for konstant<br />

åbenhed og foranderlighed.<br />

2. Sæbeboblen der opstår, vibrerer og<br />

forsvinder. En arkitektur for mobilitet og<br />

fordybelse. Nuet.<br />

3. Det opmærksomme øje. En arkitektur der<br />

indtænker og aktiverer en legens logik.<br />

4. Skifte ham 1. En gennemgående lavteknologisk<br />

og fleksibel multifunktionalitet<br />

i selve børnekulturhusets inventar.<br />

5. Skifte ham 2. Konsekvent fastholde det<br />

ubestemte, uprogrammerede som princip.<br />

6. Skifte ham 3. Placere inventar og objekter<br />

uventede steder for at åbne for opmærkmærksomhed<br />

og selvskabte fortællinger.<br />

7. Fantastiske rum 1. En arkitektur skal byde<br />

på modstand som børnene må anstrenge<br />

sig for at overkomme.<br />

8. Fantastiske rum 2. Arkitektonisk uforudsigelighed<br />

via forskellige former for forskydning<br />

og rumlige knopskydninger<br />

9. Alene sammen med en. Nødvendigheden<br />

af rum hvor man kan krybe i skjul og<br />

være ‘alene - sammen med en’.<br />

„Vi valgte at tage udgangspunkt<br />

i udarbejdelsen af kortet<br />

fordi børn er mere lokalt<br />

orienterede. De voksne er mere<br />

abstrakte i deres tankegang<br />

og refererer ikke så meget til<br />

deres hverdagspraksis. Voksne<br />

er vant til at bevæge sig længere<br />

geografisk hvor børnene<br />

bliver i området og interagerer<br />

direkte med naturen,“ fortæller<br />

Trine Skammelsen, civilingeniør<br />

i urbant design og ansat<br />

hos Tegnestuen Metopos.<br />

Kolding Kommune:<br />

Katastrofen i Seest<br />

Efter bydelen i Seest i Kolding<br />

ryddede forsider overalt i Danmark<br />

da den lokale fyrværkerifabrik<br />

sprang i luften, blev børnene<br />

fra den nærliggende<br />

Bakkeskolen inddraget for at<br />

inspirere borgere, planlæggere<br />

og politikere i arbejdet med en<br />

ny bydelsplan for Seest.<br />

Det gik så opfindsomt for sig<br />

at en ansat fra teknisk forvaltning<br />

tog ud på skolen med et<br />

stort kort over Seest og en kasse<br />

hvide bønner under armen.<br />

Alle børnene i klassen fik en<br />

bønne med et nummer på, og<br />

bønnerne blev så kastet ud<br />

over kortet. På det sted hvor<br />

deres bønne landede skulle<br />

børnene tage ud. Det sendte<br />

nogen ud på pløjemarkerne,<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


mens andre havnede midt i<br />

det katastroferamte område.<br />

Børnene fik kamera med på<br />

deres tur til det bønneudvalgte<br />

område, og da de kom hjem<br />

til skolen, skulle de skrive en<br />

idé ned til hvad de kunne tænke<br />

sig der var på stedet uden<br />

at tænke over nogen begrænsninger.<br />

Børnene ville meget<br />

gerne have grønne områder,<br />

legepladser, skateboardrampe,<br />

en klatrevæg og levende dyr<br />

samt et børnekulturhus. På et<br />

borgermøde blev idéerne præsenteret<br />

af børnene selv, og efter<br />

mødet indstillede forvaltningen<br />

et planforslag på baggrund<br />

heraf til politikerne.<br />

Næstved Kommune:<br />

Visionsseminar<br />

Fra 2003 til 2009 bliver den<br />

sydlige del af Næstved byfornyet,<br />

og her blev områdets to<br />

skoler inddraget for at få en<br />

fornemmelse for børnenes erfaringer<br />

og behov. Planlæggere<br />

fra kommunen spurgte børnene<br />

fra elleve forskellige 4. til<br />

8. klasse: ‘Hvis I fik 10 millioner<br />

kroner hvad ville I så bruge<br />

dem på i området?“<br />

Her var fokus særligt på det<br />

meget diffuse område der ligger<br />

mellem de to skoler og består<br />

af boldbaner og andre<br />

udearealer. Børnene skulle vi-<br />

sualisere deres idéer på plancher<br />

og modeller. Idéerne fra<br />

børnenes visionsplancher blev<br />

bagefter inddraget i en masterplan<br />

for området, og siden<br />

er der blevet besluttet at lave<br />

tre stier igennem sydbyen med<br />

hvert deres tema - havebystien,<br />

kulturstien og naturstien.<br />

Også her blev børnene bedt<br />

om at hjælpe til med udsmykning<br />

og kreative installationer<br />

og vælge hvilken af de tre stiworkshop<br />

de ville deltage i.<br />

■ Havebystien tog udgangspunkt<br />

i den velplejede natur<br />

med fokus på beplantningens<br />

farvekombinationer og udformning.<br />

■ Kulturstien skulle fokusere<br />

på de oplevelsesmæssige og<br />

kunstneriske sider, og børnene<br />

eksperimenterede med former,<br />

farver, lys, lyd, materialer,<br />

overflader og teksturer.<br />

■ Naturstien henvendte sig til<br />

deltagere der ville lege med<br />

naturens elementer. Udgangspunkter<br />

var vandet da Rønnebækken<br />

løber langs stien, men<br />

også bevoksning, træer, sten,<br />

dyreliv og landskab.<br />

Københavns Kommune:<br />

Børnenes<br />

Årtusindeskifte Have<br />

Københavns Kommune udskrev<br />

i 1999 en konkurrence<br />

Ved bordet er den sidste runde i udvælgelsen af ideer i gang.<br />

Børnerådet spiller et spil hvor spillepladen repræsenterede parken<br />

og rummene. Kortene viser de hidtil udvalgte ideer som der altså<br />

var for mange af. Oversigtskortet af parken er fra 2006. Der er siden<br />

foretaget nogle yderligere bearbejdninger af nogle af rummene så<br />

planen er ændret lidt. Foto: Karen Luise W. Høgsbro.<br />

.<br />

hvor de deltagende skoleklasser<br />

fra Valby og Kgs. Enghave<br />

skulle tegne ‘Fremtidens have’.<br />

3.v. fra Valby Skole vandt med<br />

et idyllisk, kønsinddelt forslag.<br />

Det indeholdt bl.a. en drenget<br />

junglesti og et hjerteformet<br />

pigeområde med blomster og<br />

lyserøde fliser. De to kontrastfulde<br />

områder var adskilt af en<br />

sø med springende fontæner,<br />

men forbundet af en bro.<br />

Haven kaldes Børnenes Årtusindeskifte<br />

Have og rummer<br />

detaljer som en kærestesti<br />

med frierstole, en gammel hul<br />

træstub med en færdiglænket<br />

kærestebog, et stort område<br />

med blomster hvor man kan<br />

sidde og tælle ‘elsker-elsker<br />

ikke’ og de to figurer Mussi og<br />

Pussi som børnene selv opfandt<br />

efter The Disney Corporation<br />

ikke ville lade dem gengive<br />

Mickey og Minnie.<br />

Helle Nebelong der er landskabsarkitekt<br />

og deltog i arbejdet<br />

med temahaven, er begejstret<br />

for idéen om at inddrage<br />

børn og give dem en følelse af<br />

ejerskab: „Hvis man kan give<br />

børn en bevidsthed om at byen<br />

er deres, og at de kan få<br />

indflydelse, vil de føle mere<br />

ansvar. Jeg tror også at det<br />

kan modvirke hærværk og<br />

graffiti når børn får fornemmelsen<br />

af at det er deres sted.“<br />

Københavns Kommune:<br />

Nye gårdanlæg<br />

I det almene boligbyggeri<br />

Mjølnerparken på Nørrebro i<br />

København blev der lavet en<br />

helhedsplan og efterfølgende<br />

en renovering af gårdanlæggene.<br />

Her blev bebyggelsens<br />

børn inddraget og igennem<br />

fire happenings og fire idéværksteder<br />

blev idéerne skabt<br />

til de fire temaer der i dag<br />

præger det nyrenoverede<br />

gårdanlæg: byen, skoven, havet<br />

og marken.<br />

I ‘Byen’ skaber asfaltflader et<br />

urbant udtryk. I ‘havet’ er legeredskaberne<br />

placeret på øer,<br />

mens der i ‘skoven’ er taget<br />

udgangspunkt i en eksisterende<br />

karakterfuld beplantning,<br />

som suppleres af en vippe udformet<br />

som en junglejeep og<br />

et stort edderkoppespind man<br />

kan klatre i. ‘Marken’ har gult<br />

slotsgrus, og aktiviteterne er<br />

samlet i felter som ligner et<br />

marklandskab set fra luften.<br />

De fire temaer bindes sammen<br />

af en gennemgående kunstnersti,<br />

der knytter bebyggelsen<br />

sammen med bydelen. ❏<br />

KILDE<br />

Julie Abitz (<strong>2008</strong>): Børn og byudvikling<br />

- en eksempelsamling om inddragelse<br />

af børn i byfornyelsen. Velfærdsministeriet.<br />

www.social.dk.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 61


BRANCHE<br />

Kraftigt fald i<br />

nybyggeriet<br />

I 2. kvartal <strong>2008</strong> faldt nybyggeriet,<br />

opgjort ved det påbegyndte<br />

etageareal, med 24% i<br />

forhold til 2. kvartal i 2007. Tilbagegangen<br />

dækker over et<br />

fald i boligbyggeriet på 31%<br />

og et fald i erhvervsbyggeriet<br />

på 20%, mens bygninger til<br />

kulturelle formål og institutioner<br />

samt sommerhuse faldt<br />

med 25%. Selv om byggestatistikken<br />

er usikker, så er det<br />

tydeligt at vi nu oplever en<br />

markant tilbagegang, siger<br />

seniorøkonom Finn Bo Frandsen,<br />

Dansk Byggeri.<br />

Lotte Möller fik<br />

Gröna Pennpriset<br />

Forfatteren og journalisten<br />

Lotte Möller har fået den svenske<br />

‘Gröna Pennpriset’. Det fik<br />

hun bl.a. for sin redaktørrolle<br />

da Sven Ingvar Anderssons bog<br />

‘Brev från min trädgård’ blev<br />

udgivet posthumt tidligere i år<br />

og for hendes tidligere bog<br />

‘Tre mästare, tre trädgårdar’<br />

om de tre skånske havearkitekter<br />

Per Friberg, Gunnar Martinsson<br />

og Sven-Ingvar Andersson.<br />

Prisen blev givet ved ‘Den<br />

stora trädgårdsfesten’ på<br />

Sofiero Slott i Helsingborg 29.-<br />

31. august. Juryen begrundede<br />

bl.a. valget med at hun „med<br />

kundskab, kraft og hurtighed<br />

altid forsvarer haven som<br />

kunstform og havemenneskets<br />

ret mod gravemaskiner og<br />

uforstående planlæggere.“<br />

HA Fog overtager<br />

motoragentur<br />

USA-firmaet Kohler, der fremstiller<br />

benzinmotorer op til<br />

omkring 40 hk repræsenteres<br />

nu i Danmark af HA Fog A/S.<br />

Det skyldes at Kohler for et år<br />

siden overtog den italienske<br />

dieselmotorproducent Lombardini<br />

som HA Fog har haft<br />

agenturet for siden 1960’erne.<br />

Kohler ønskede samme importør<br />

for begge produktlinjer.<br />

Fra 1. juli har HA Fog derfor<br />

overtaget reservedele, lager<br />

og reklamationsforpligtelser.<br />

„Og det passer rigtigt fint ind i<br />

vores virksomhed,“ siger direktør<br />

Karsten Fog.<br />

62<br />

De mørke skyer er ikke så mørke endda<br />

Anlægsgartnerfirmaernes fede år lakker mod enden, skrev Børsen.<br />

Danske Anlægsgartneres undersøgelse er mere optimistisk.<br />

Mørke skyer over anlægsgartnerne.<br />

Sådan lød<br />

den ildevarslende overskrift i<br />

dagbladet Børsen 17. juni. De<br />

fede år med god omsætning,<br />

tilfredsstillende indtjening og<br />

høj beskæftigelse lakker mod<br />

enden, skrev bladets journalist<br />

Oscar Lund. Men så mørke er<br />

skyerne heller ikke, viser en intern<br />

konjunkturundersøgelse<br />

som Danske Anlægsgartnere<br />

bagefter har foretaget. De fleste<br />

virksomheder har faktisk<br />

ikke færre ordrer nu end før.<br />

Oscar Lund begrundede de<br />

mørke skyer med en cocktail af<br />

flere forhold: En relativt kraftig<br />

nedgang i udbuddet af opgaver<br />

inden for nybyggeri og<br />

renovering. Et privathavemarked<br />

der er begyndt at stagnere.<br />

De stigende oliepriser der<br />

øger kørselsomkostningerne.<br />

Og overenskomsten mellem<br />

Danske Anlægsgartnere og 3F<br />

- der trådte i kraft i marts - og<br />

som betyder 8-10% mere i løn<br />

over de næste to år.<br />

„Lige nu har de fleste travlt<br />

op til sommerferien, men meldingerne<br />

fra kollegaerne rundt<br />

om i landet siger mig at anlægsgartnerfirmaerne<br />

til efteråret<br />

nok bliver nødt til at sende<br />

medarbejdere hjem på dagpenge<br />

tidligere end de plejer<br />

at gøre når der sker sæsonfyringer,“<br />

sagde Henrik Hoffmann<br />

fra Anlægsgartnerne H.<br />

Hoffmann A/S i Århus til Børsen.<br />

Han så dog samtidig frem<br />

til flere kommunale udbud -<br />

udbud som ellers har ligget<br />

næsten stille siden kommunalreformen<br />

i 2007.<br />

Flest venter status quo<br />

I Danske Anlægsgartneres undersøgelse<br />

anfører 42% af<br />

medlemsvirksomhederne at ordretilgangen<br />

er den samme<br />

som samme tidspunkt sidste år.<br />

Andre 42% mener at ordretilgangen<br />

er lavere, mens de sidste<br />

16% anfører at den er større.<br />

Hidtil har 22% måttet afskedige<br />

medarbejdere, men<br />

det var kun hver tredje fyring<br />

der skyldtes færre opgaver.<br />

Undersøgelsen er udført som<br />

en spørgeskemaundersøgelse i<br />

august. 60 ud af foreningens<br />

knap 300 medlemmer svarede.<br />

58% af dem vurderer at<br />

markedet vil være uændret i<br />

resten af <strong>2008</strong>. 20% vurderer<br />

at markedet vil falde, mens<br />

22% mener det vil stige. For<br />

2009 forventer nogenlunde<br />

lige mange om deres omsætning<br />

vil stige eller falde, nemlig<br />

48% og 52%. Optimisterne<br />

venter en stigning på 16% i<br />

gennemsnit, mens pessimisterne<br />

venter 14% fald.<br />

Når forventningen for resten<br />

af <strong>2008</strong> fordeles på opgavetyper,<br />

forventer relativt mange<br />

et stigende marked inden for<br />

vedligeholdelse (erhverv, boligforeninger<br />

og kommunale<br />

driftsudbud). Relativt mange<br />

venter derimod i fald inden for<br />

anlægsopgaver, især inden for<br />

anlæg af parcelhushaver hvor<br />

44% forventer et fald i år.<br />

I skemaet stillede man også<br />

spørgsmålet ‘al den snak om<br />

krise påvirker markedet nega-<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Ordrebøgerne er endnu fulde<br />

hos de fleste anlægsgartnere,<br />

men forventningen til fremtiden<br />

rummer samtidig en tendens til<br />

mere vedligeholdelse og mindre<br />

anlæg.<br />

Stephan Falsner: Der er ingen<br />

grund til at tale sig selv ned i en<br />

recession når branchen rent<br />

faktisk klarer sig glimrende.<br />

tivt?’ Det er 74% enige i. På<br />

den anden side mener 78% at<br />

man ikke selv kan gøre noget<br />

for at påvirke markedet.<br />

Buldren af tomme tønder<br />

”Undersøgelsen viser at der i<br />

branchen findes en langt større<br />

optimisme end det vi læser<br />

om til dagligt. Det gælder også<br />

når de ser frem til 2009. Desuden<br />

har vi ikke haft en stigning<br />

i konkurser i forhold til de<br />

seneste ti år eller andet der<br />

kunne pege på, at branchen<br />

skulle være i krise,” siger direktør<br />

i Danske Anlægsgartnere,<br />

Stephan Falsner.<br />

Han forklarer også at kommunerne<br />

er ved at komme i<br />

gang med at udbyde anlægsarbejder<br />

i licitation som ellers<br />

har ligget næsten stille siden<br />

kommunalreformen i 2007.<br />

Stephan Falsner understreger<br />

at han ikke venter et boom<br />

i anlægsbranchen. Men man<br />

bør tage sortseerbillerne af.<br />

”Tre ud af fire af vores medlemmer<br />

mener at den pessimistiske<br />

tone er med til at forværre<br />

udviklingen, og jeg er<br />

tilbøjelig til at give dem ret.<br />

Forestil dig hvad det ville gøre<br />

ved familiehyggen hvis du<br />

udelukkende sad derhjemme<br />

og talte om død og ødelæggelse.<br />

Der er ingen grund til at<br />

tale sig selv ned i en recession<br />

når branchen rent faktisk klarer<br />

sig glimrende.”<br />

Stephan Falsner karakteriserer<br />

artilken i Børsel som ‘buldren<br />

af tomme tønder’. „Der<br />

har altså været et boom i branchen<br />

uden de mange offentlige<br />

opgaver som til gengæld<br />

er på vej nu,“ anfører han.<br />

„Selvfølgelig vil nogle medlemmer<br />

mærke en afmatning<br />

før andre, men hvem ved om<br />

det er afmatning eller udsving,<br />

som skyldes andre forhold?<br />

F.eks. vil der altid være geografiske<br />

udsving da man visse<br />

steder i landet døjer med større<br />

afstande for medarbejdere<br />

til arbejdspladsen og fra arbejdspladsen<br />

til byggepladsen,<br />

hvilket koster i brændstofforbruget.<br />

Og ja, olien er blevet<br />

dyrere, men det er derfor man<br />

har indeksregulering.“ sh<br />

KILDE<br />

Danske Anlægsgartere (<strong>2008</strong>): Resultat<br />

af konjunkturundersøgelse - medlemmerne<br />

tror på fremtiden! Danske<br />

Anlægsgarteres Nyhedsbrev 11/<strong>2008</strong>.<br />

Danske Anlægsgartere (<strong>2008</strong>): Pressemeddelelse<br />

4.9.08.<br />

Børsen 17.6.<strong>2008</strong><br />

Vort nye<br />

blomsterløgkatalog<br />

<strong>2008</strong><br />

er udkommet !<br />

BESØG VOR HJEMMESIDE<br />

<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Løgskole<br />

<br />

JAN IVERSEN +45 23 43 25 45<br />

JI@TJ.DK<br />

The noble art of digging<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 63<br />

www.syre.se<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se


Den første medarbejder<br />

er den sværeste<br />

For dem der tager springet, er der gode<br />

muligheder for at udvikle forretningen,<br />

servicere kunderne bedre og få nogle kolleger.<br />

Af Marie Lau<br />

„Jeg var nødt til at starte tidligt<br />

og slutte sent for at få det<br />

til at gå op. Jeg ville jo gerne<br />

passe alle mine kunder, så det<br />

endte tit med arbejdsdage på<br />

tolv timer, og i perioder arbejdede<br />

jeg syv dage om ugen.“<br />

Anlægsgartner Klaus Madsen<br />

startede som selvstændig i<br />

2001. De første seks år arbejdede<br />

han alene, og der var mere<br />

end nok at se til: „Det var<br />

svært kun at være én mand.<br />

For eksempel var jeg indimellem<br />

nødt til at gå fra en større<br />

anlægsopgave for at tage hen<br />

og slå en græsplæne hos en<br />

anden kunde hvor jeg havde<br />

en aftale om at passe haven.<br />

Det var både rodet og stresset<br />

at skulle jonglere med de forskellige<br />

kunder.“<br />

Et stort skridt at tage<br />

Den situation Klaus Madsen<br />

stod i, kommer rigtigt mange<br />

selvstændige ud for. Det er erfaringen<br />

hos de selvstændiges<br />

a-kasse, Dana, fortæller administrerende<br />

direktør Keith Fobian:<br />

„Næsten alle selvstændige<br />

oplever at være efterspurgte.<br />

Kunderne står der, men der<br />

er grænser for hvor mange op-<br />

„Det er helt klart en hurdle for de<br />

fleste iværksættere at ansætte<br />

den første. Men det giver nogle<br />

muligheder når man får ansatte,“<br />

siger Keith Fobian, administrerende<br />

direktør i Dana.<br />

64<br />

gaver de kan klare at løse alene.<br />

De fleste virksomhedsejere<br />

kan godt se behovet og har lysten<br />

og gå-på-modet til at<br />

vokse, men de viger tilbage fra<br />

at ansætte den første, ofte<br />

fordi de har hørt om det bøvl<br />

andre har haft. De er bange<br />

for at det fører en masse papirarbejde<br />

med sig.“<br />

For Klaus Madsen var det<br />

heller ikke nogen hurtig beslutning<br />

at ansætte den første<br />

medarbejder: „Oprindeligt var<br />

mit mål at ansætte en hvert år<br />

i seks år, men faktisk gik der<br />

seks år før jeg ansatte den første.<br />

I starten havde jeg simpelthen<br />

ikke overskuddet til det.<br />

Jeg kunne ikke forestille mig<br />

både at køre firmaet og tage<br />

mig godt af en ny medarbejder.<br />

Det tog nogle år før jeg<br />

følte mig parat til det. Men efter<br />

at have knoklet alene i flere<br />

år indså jeg at jeg havde to<br />

muligheder: enten at skrue<br />

ned for firmaet så jeg ikke sled<br />

mig selv op, eller at fortsætte<br />

udviklingen af firmaet og få<br />

nogle ansatte. Jeg valgte den<br />

sidste løsning, for jeg havde lysten<br />

til at drive en god arbejdsplads,“<br />

siger Klaus Madsen.<br />

Det er et velkendt problem<br />

at netop den første ansættelse<br />

er et meget stort skridt at tage<br />

for en selvstændig, fortæller<br />

Keith Fobian: „Den første er altid<br />

den sværeste. Der er et<br />

menneskeligt og personligt ansvar<br />

når man får en ansat. Men<br />

det er vigtigt at huske at man<br />

vokser med opgaven når man<br />

får en ansat. Det er ikke altid<br />

så enkelt som når man lige<br />

klikker to legoklodser sammen,<br />

men efter et par måneder<br />

kommer harmonien, og så<br />

har man mulighed for at nå<br />

meget længere end før. Efter<br />

det har man brudt barrieren<br />

og er kommet ud på den anden<br />

side med mere erfaring. Så<br />

er sporene lagt ud til at man<br />

kan ansætte flere og dermed<br />

få større business. Der er nogle<br />

helt andre muligheder for at<br />

„Min virksomhed er blevet mere fleksibel efter jeg begyndte at ansætte<br />

folk, og det giver kunderne en bedre service. Jeg kan for eksempel<br />

rykke hurtigere ud til de akutte opgaver,“ siger Klaus Madsen.<br />

tjene penge når man begynder<br />

at ansætte.“<br />

Højere servicegrad<br />

Da Klaus Madsen i 2007 tog<br />

beslutningen om den første<br />

medarbejder, kom den næste<br />

hurtigt efter, og i <strong>2008</strong> har han<br />

ansat endnu en anlægsgartner<br />

og en arbejdsmand. Han er<br />

ved at have vænnet sig til livet<br />

som arbejdsgiver og de ekstra<br />

timer på kontoret det giver:<br />

„Papirarbejdet med at have<br />

ansatte var ikke så slemt som<br />

jeg havde frygtet. Løndelen er<br />

ikke så svær, og de andre ting<br />

der skal administreres, har jeg<br />

lært hen ad vejen.“<br />

Efter at Klaus Madsen har<br />

fået ansatte, har han trappet<br />

ned så han nu arbejder omkring<br />

60 timer om ugen inklusive<br />

tiden på kontoret. Målet<br />

er at komme ned på omkring<br />

50 timer, og så skal det være<br />

slut med weekendarbejde. Ud<br />

over at undgå at slide sig selv<br />

op er der også andre, store fordele<br />

ved at have fået ansatte.<br />

„Der er en meget større fleksibilitet<br />

i min virksomhed nu,“<br />

siger han. „Jeg har flere mand<br />

at flytte med og kan rykke ud<br />

til en akut opgave, når der er<br />

brug for det. Det giver en væsentligt<br />

højere servicegrad for<br />

kunderne. Tit kan det sagtens<br />

lade sig gøre at pille en mand<br />

ud for at løse små opgaver hos<br />

vores faste kunder, og det er<br />

de glade for.“<br />

Og det er ikke kun på det<br />

faglige plan at Klaus Madsen<br />

synes han har vundet: „Det har<br />

betydet rigtig meget socialt for<br />

mig at få nogle medarbejdere.<br />

De seks år jeg arbejdede alene,<br />

var jeg blevet lidt af en enspænder,<br />

siger min familie og<br />

mine venner. Jeg var nok blevet<br />

lidt stille og vant til ikke at<br />

snakke med nogen i løbet af<br />

dagen. I pauserne sad jeg ‘Palle<br />

alene i bilen’ og spiste mens<br />

jeg hørte radio. Nu gør jeg meget<br />

ud af at lave ting sammen<br />

med mine medarbejdere. Vi<br />

spiser morgenmad sammen på<br />

materielpladsen, drikker en øl<br />

efter fyraften eller tager en<br />

gocarttur indimellem. Nu hvor<br />

jeg har prøvet at have kolleger<br />

vil jeg ikke undvære det igen.“<br />

Marie Lau er journalist der bl.a. arbejder<br />

for Nentor Kommunikation. Artiklen<br />

er skrevet i samarbejde med a-kassen<br />

DANA.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Junggren Have er død, 93 år gammel<br />

I.P. Junggreen Have, Åbenrå,<br />

døde den 10. august, 93 år.<br />

Han var landskabsarkitekt og<br />

æresmedlem i foreningen<br />

Danske Landskabsarkitekter,<br />

men var også alsidigt orienteret<br />

multikunstner inden for<br />

kunsthåndværk, møbelkunst,<br />

grafisk design, legetøj, billedhuggeri,<br />

tegning og maleri.<br />

Han står bag den nok kendteste<br />

granitskulptur i Åbenrå -<br />

Vægteren med hund på Vægterpladsen.<br />

Junggreen Have<br />

var i gartnerlære fra 1933-36,<br />

Pas på utjekket parallelimport<br />

Alle kan importere en maskine<br />

parallelt med den almindelige<br />

importør. Men hvis der sker en<br />

ulykke, kan det have alvorlige<br />

konsekvenser for både indehaveren<br />

og brugeren hvis ikke<br />

formalia med mærkning og<br />

den øvrige dokumentation er i<br />

orden, advarer brancheforeningen<br />

Maskinleverandørerne.<br />

„Hvis det står til mig, så skal<br />

kunderne være sikre på at produkterne<br />

er i orden når de<br />

handler. Vi oplever at nogle<br />

tager til en maskinauktion i<br />

inden han i 1940 etablerede<br />

sig som landskabsarkitekt med<br />

egen tegnestue. I den periode<br />

arbejdede han sammen med C.<br />

Th. Sørensen med hvem han i<br />

1947 bl. a. udførte parkanlægget<br />

Aabenraa Stadion og Sønderjyllandshallen<br />

samt poppelalléen<br />

ved Mølleåen i Åbenrå.<br />

Siden udfoldede han sine evner<br />

på Kunstakademiet i København,<br />

på Nationalmuseet<br />

og senere som kirkegårdskonsulent<br />

og lektor ved Arkitektskolen<br />

i Århus.<br />

Holland og kommer hjem med<br />

maskiner som det slet ikke er<br />

tilladt at køre med i Danmark,“<br />

siger formanden for<br />

foreningens Entreprenørsektion<br />

Peter Daugbjerg. Importøren<br />

skal bl.a. sørge for at maskinen<br />

er korrekt CE-mærket<br />

og at den lovbefalede brugsanvisning<br />

findes på dansk. Desuden<br />

skal importøren udstede<br />

en overensstemmelseserklæring<br />

om de regler og standarder<br />

der er lagt til grund for<br />

risikoanalysen.<br />

AMU kurser efterår <strong>2008</strong><br />

Kursustitel og (antal dage)<br />

Anlæg i betonsten, lige linier (15)<br />

Starttidspunkter<br />

Teknik 1 10/11<br />

Anlæg i beton-, natursten og træ (15)<br />

Teknik 3<br />

Etablering af mindre anlæg<br />

01/12<br />

med fliser og planter (20) 06/10 03/11<br />

Planteliv, økologi og miljølære (15)<br />

Plantevækst og etablering<br />

01/12<br />

af grønne anlæg (15)<br />

Etablering og pleje<br />

27/10 17/11<br />

af kirkegårdsanlæg (15)<br />

Betjening og vedligeh.<br />

29/09<br />

af mindre gartnermaskiner (10)<br />

Betjening og vedligeh.<br />

27/10<br />

af motorkædesave (5) 06/10 10/11<br />

Formands- og sjakbajskursus (5)<br />

Plantebeskyttelse<br />

24-25/11+08-10/12<br />

(sprøjtecertifikat - anlæg) (10)<br />

Projektering og havetegning,<br />

03/11<br />

modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12<br />

Anvendelse af stauder<br />

i grønne anlæg (5) 15/09<br />

Yderligere information og tilmelding<br />

8747 5700 eller se mere på<br />

www.dcj.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 65


Ny lov regulerer<br />

jobklausulerne<br />

Den 1. juli <strong>2008</strong> trådte en ny<br />

lov om jobklausuler i kraft.<br />

Den regulerer de klausuler<br />

som begrænser en medarbejderes<br />

mulighed for at blive ansat<br />

i en anden virksomhed. En<br />

jobklausul kan være en virksomhedsklausul<br />

- hvor f.eks. to<br />

virksomheder aftaler ikke at<br />

ansætte hinandens folk - eller<br />

en medarbejderklausul hvor<br />

en virksomhed aftaler med en<br />

medarbejder at han ved et jobskifte<br />

ikke må ansætte tidligere<br />

kolleger. Den ny lov gælder<br />

jobklausuler aftalt både før og<br />

efter 1. juli. Virksomheder bør<br />

derfor tjekke om eksisterende<br />

jobklausuler holder de nye<br />

regler, anbefaler Håndværksrådet<br />

der vurderer at jobklausuler<br />

bør indgå i ansættelsesbeviset.<br />

En jobklausul skal aftales<br />

skriftligt med medarbejderen.<br />

Aftalen skal oplyse hvordan<br />

medarbejderens jobmuligheder<br />

begrænses, og om hans<br />

ret til lønkompensation. Krav<br />

om skriftlighed og kompensation<br />

gælder dog ikke ved virksomhedsoverdragelser.<br />

66<br />

Beskæringsværktøj<br />

Stangsakse<br />

Knivtandssave<br />

Topsave<br />

SITAS<br />

www.sitas.dk 44 65 05 65<br />

Luppen på. Den samlede forsikring blev næsten 80.000 kroner billigere. Det er også værd at tage med.<br />

En forsikring tilpasset anlægsgartneren<br />

Proverte Indkøbsforening handler rabatter og tid hjem til gartnerne<br />

Det er ikke altid en appelsin<br />

der falder ned i ens turban.<br />

Nogle gange er det en<br />

sten som ryger igennem ruden,<br />

en arbejdsulykke eller en dyr<br />

maskine som bryder sammen,<br />

og så er det rart og nogle gange<br />

tvingende nødvendigt at<br />

forsikringen er i orden. Både<br />

for den store entreprenør og<br />

den lille enmandsvirksomhed.<br />

Men forsikringsselskaberne<br />

er mange, reglerne er endnu<br />

flere, og mange af de uheld og<br />

skader der forekommer i den<br />

grønne branche er ikke beskrevet<br />

i de store selskabers forsikringspolicer.<br />

Derfor vælger<br />

mange blot at fortsætte med<br />

den forsikring de altid har haft<br />

eller tager den første den bedste.<br />

Det er dog sjældent nogen<br />

særlig god idé, og derfor har<br />

Proverte Indkøbsforening netop<br />

fornyet aftalen med FPR<br />

Forsikringsmægler.<br />

FPR Forsikringsmæglers aftale<br />

med Danske Anlægsgartnere<br />

og Proverte A/S er unik<br />

idet den sammenstykker en<br />

forsikringspakke hvor langt<br />

flere branchespecifikke skader<br />

er dækket end i de standard-<br />

forsikringer anlægsgartnere<br />

nogle gange tilbydes. Standardforsikringer<br />

der lige så<br />

godt kunne være lavet til en<br />

murer eller en blikkenslager.<br />

Hvis eksempelvis de nyplantede<br />

stauder er bukket under<br />

for sprøjtegiften i stedet for<br />

ukrudtet, er der dækning at<br />

finde i den pakke som FPR tilbyder<br />

medlemmerne af Danske<br />

Anlægsgartnere og de andre<br />

medlemsorganisationer.<br />

Det samme gælder eksempelvis<br />

hvis græsklipperen smider<br />

en sten op i en rude, eller hvis<br />

man trods grundigt forarbejde<br />

kommer til at klippe et nedgravet<br />

kabel over under terrænreguleringen.<br />

Det er altså<br />

en dækning der passer til de<br />

uheld og skader som anlægsgartnere,<br />

greenkeepere og andre<br />

i den grønne sektor kan<br />

komme ud for.<br />

Meget at spare<br />

FPR Forsikringsmægler ser på<br />

hvad kunden har af forsikringer<br />

nu, hvad de koster og udfærdiger<br />

et alternativt tilbud<br />

baseret på den forhandlede<br />

hovedaftale med Proverte Ind-<br />

købsforening. Det betyder at<br />

forsikringsprisen normalt bliver<br />

langt billigere, understreger<br />

administrerende direktør i<br />

Proverte A/S, Michael Petersen.<br />

„Når en anlægsgartner vurderer<br />

prisen på hans nuværende<br />

forsikring og holder den op<br />

imod tilbuddet fra FPR, er den<br />

mellem 15 og 30 procent billigere<br />

og under tiden helt op til<br />

50 procent. I visse tilfælde kan<br />

der altså være hundredetusinder<br />

at spare. Det kan måske<br />

lyde som billig reklame,<br />

men det er reglen snarere end<br />

undtagelsen at det er sådan,“<br />

siger han. og betegner aftalen<br />

som „en hel enestående fordel<br />

for medlemmerne“.<br />

En tredjedel af Danske Anlægsgartneres<br />

medlemmer er<br />

da allerede dækket af FPR Forsikringsmæglers<br />

policer. Finn<br />

Enkebølle der er direktør i FPR<br />

Forsikringsmægler så gerne at<br />

den andel blev endnu højere.<br />

„Vi skaffer jo bedre og billigere<br />

forsikringer i 9 ud af 10 tilfælde,<br />

og jo flere kunder vi repræsenterer,<br />

jo bedre tilbud<br />

kan vi skaffe hjem fra forsikringsselskaberne.<br />

Derfor vil vi<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


gerne op og dække to tredjedele<br />

af Danske Anlægsgartneres<br />

medlemmer.“<br />

Mange slags aftaler<br />

Aftalen med FPR Forsikringsmægler<br />

er kun én ud af mange<br />

aftaler som Proverte Indkøbsforening<br />

har indgået for<br />

indkøbsforeningens over 300<br />

medlemsvirksomheder. Aftalerne<br />

giver medlemmerne mulighed<br />

for at vælge en kvalificeret<br />

leverandør og få et afslag<br />

i prisen uden at løfte en<br />

finger. Rabatterne er forhandlet<br />

på forhånd af Proverte, og<br />

fagkonsulenterne i Danske Anlægsgartnere<br />

har kvalitetssikretleverandørvirksomhedernes<br />

produkter og ydelser.<br />

Formålet er ikke kun at sikre<br />

medlemmerne tilbud og rabatter,<br />

men også at spare dem for<br />

at grave sig igennem en underskov<br />

af alle mulige leverandører.<br />

Michael Petersen fortæller at<br />

Proverte i starten indgik aftaler<br />

til medlemmerne ved selv<br />

at opsøge leverandørerne. Sådan<br />

er det ikke længere. „De<br />

nye leverandørvirksomheder<br />

der er kommet ind, er typisk<br />

nogle som selv har taget kontakt<br />

til os. Eksempelvis har de<br />

oplevet at være ude hos fire,<br />

fem af vores medlemmer der<br />

alle har spurgt om de har en<br />

kontrakt med Proverte Indkøbsforening,“<br />

siger han.<br />

SPAR PÅ FORSIKRINGEN<br />

Ud over de direkte økonomiske<br />

og tidsmæssige fordele peger<br />

Michael Petersen på at<br />

mange af leverandørernes tilbud<br />

også gælder for medlemmernes<br />

ansatte. Han forklarer<br />

at det i en tid hvor arbejdsmarkedet<br />

skriger efter kvalificeret<br />

arbejdskraft, ikke er dårligt at<br />

kunne tilbyde sine ansatte billigere<br />

avis, en sundere krop<br />

med en lavere pris på fitnessmedlemskabet<br />

eller eksempelvis<br />

flere tusind kroners rabat<br />

på ferierejser.<br />

„Derfor er der heller ingen<br />

planer om at indskrænke tilbuddene<br />

og rabatterne i Proverte<br />

Indkøbsforening til kun<br />

at gælde de direkte virksomhedsorienterede<br />

produkter og<br />

ydelser. Det kommer i høj grad<br />

til at være medlemsstyret. Vi<br />

skal have produkter ind på<br />

portalen der svarer til ønskerne<br />

fra kunderne,“ lyder det fra<br />

Michael Petersen. Kunderne er<br />

medlemmerne fra Danske Anlægsgartnere,Brancheforeningen<br />

for Indendørs Beplantning,<br />

De Grønne Kloakentreprenører,<br />

Danske Anlægsgartneres<br />

Golfsektion og Dansk<br />

Golf Service. llt<br />

KILDER<br />

Interview med partner Finn Enkebølle<br />

og Forsikringsrådgiver Merete<br />

Roithner fra FPR Forsikringsmægler.<br />

Interview med Michael Petersen, adm.<br />

direktør i Proverte A/S.<br />

www.proverteindkob.dk<br />

www.fpr.dk<br />

EKSEMPEL A<br />

Den 6. april <strong>2008</strong> underskrev anlægsgartnerfirma A en<br />

forsikringsaftale med et stort dansk forsikringsselskab. Den<br />

samlede pris var 380.232 kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler<br />

indhentede til anlægsgartneren 2. september havde<br />

en mere omfattende dækning og var 20,7% billigere.<br />

Tilbud Nuværende<br />

Løsøreforsikring 2.950 kr. 1.518 kr.<br />

Materielforsikring 92.185 kr. 109.464 kr.<br />

Arbejdsskadeforsikring 73.661 kr. 94.007 kr.<br />

Ansvarsforsikring 28.798 kr. 29.352 kr.<br />

Entrepriseforsikring 14.000 kr. Ikke tegnet<br />

Transportforsikring 3.750 kr. Ikke tegnet<br />

Auto- og maskinforsikring 87.425 kr. 145.891 kr.<br />

Samlet præmie 301.519 kr. 380.232 kr.<br />

Bemærkninger (<strong>2008</strong>) (2007)<br />

EKSEMPEL B<br />

Anlægsgartnerfirma B havde valgt at placere deres forsikringer<br />

hos to kendte forsikringsselskaber og underskrev aftaler<br />

henholdsvis 14. januar og 12. februar i år. Den samlede pris<br />

var 112.941 kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler indhentede<br />

til anlægsgartneren 2. september havde en mere<br />

omfattende dækning og var 24,8% billigere.<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 67


KØB ELLER LEASING<br />

Hensyn til likviditeten kan tale for at lease,<br />

men i sidste ende er der ikke den store forskel<br />

Af Lars Lindegaard Thorsen<br />

FINANSIEL LEASING<br />

GRUNDDATA<br />

Aktiv: traktor til 500.000 kr.<br />

Finansieringsvilkår: 5% over 5 år.<br />

Skat: 45%.<br />

Engangsydelse + scrapværdi (125.000 kr.) svarer til låneudbetaling<br />

Engangsydelse (15%): 75.000 kr.<br />

Scrapværdi (10%): 50.000 kr.<br />

Ydelse mdl. forudbetalt: 7.255 kr. (425.000, 5%, 60 terminer)<br />

Moms af ydelse (25%): 1.814 kr.<br />

68<br />

FINANSIEL LEASING KONTRA LÅNEFINANSIERET KØB<br />

Eksempel: traktor til en halv million kroner<br />

Beregning af centerleder Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning<br />

År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi<br />

1 162.060 kr. 72.927 kr.<br />

2 87.060 kr. 39.177 kr.<br />

3 87.060 kr. 39.177 kr.<br />

4 87.060 kr. 39.177 kr.<br />

5 87.060 kr. 39.177 kr.<br />

Samlet ydelse<br />

Scrapværdi 50.000 kr.<br />

510.300 kr. 229.635 kr.<br />

Samlede omkostninger ved køb til scrapværdi 560.300 kr.<br />

Ved køb til scrapværdi efter leasingperiodens udløb vil 10 års<br />

afskrivninger udgøre 47.184 kr. Det samlede fradrag over 15 år<br />

bliver derefter 557.484 kr. med en fradragsværdi på 250.868 kr.<br />

LÅNEFINANSIERET KØB<br />

GRUNDDATA<br />

Udbetaling (25%): 125.000 kr.<br />

Moms (25%): 125.000 kr.<br />

Restfinansiering efter 5 år: 0 kr.<br />

Ydelse mdl. bagudbetalt: 7.077 kr. (375.000, 5%, 60 terminer)<br />

År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi<br />

1 125.000 kr. 17.212 kr. 142.212 kr. 63.995 kr.<br />

2 93.750 kr. 13.748 kr. 107.498 kr. 48.374 kr.<br />

3 70.313 kr. 10.107 kr. 80.420 kr. 36.189 kr.<br />

4 52.734 kr. 6.279 kr. 59.013 kr. 26.556 kr.<br />

5 39.551 kr. 2.256 kr. 41.807 kr. 18.813 kr.<br />

Sum 430.950 kr. 193.927 kr.<br />

Samlet ydelse over fem år ...... 424.603 kr.<br />

Udbetaling ............................... 125.000 kr.<br />

Samlede omkostninger ......... 549.603 kr.<br />

Yderligere 10 års afskrivninger efter låneperiodens udløb udgør<br />

111.970 kr. Det samlede fradrag over 15 år udgør derefter<br />

542.920 kr. med en fradragsværdi på 244.314 kr.<br />

■ Beregningen er lavet i løbende priser.<br />

■ Der er ikke regnet med finansiering af udbetaling, momsudlæg samt<br />

scrapværdi (leasing).<br />

■ Ved leasing bliver scrapværdien medfinansieret i leasingperioden; ved<br />

lån er udbetalingen tilsvarende større.<br />

■ Reduceres udbetalingen ved lån til 15%, vil ydelsen forøges med cirka<br />

1.000 kr. pr. måned.<br />

■ Leasingydelsen er forudbetalt. Det reducerer ydelsen i beregningen<br />

med 30 kr. pr. måned i forhold til bagudbetaling.<br />

■ Ved lånefinansieringen afdrages aktivet til 0 kr. over perioden, ved<br />

leasing beregnes ydelsen til scrapværdi.<br />

■ Ved leasing er der mulighed for at udnytte fradragsmulighederne<br />

hurtigere end ved lån, såfremt der er skatteevne.<br />

Finansieringen er en af de<br />

overvejelser som bør spille<br />

ind når tiden er kommet til at<br />

udvide arsenalet af maskiner<br />

og specialudstyr. Her findes<br />

der desværre ikke noget endegyldigt<br />

svar på om det er<br />

smartest at lease eller købe.<br />

Desværre. Det kommer an på<br />

fordele og ulemper i den enkelte<br />

situation.<br />

Man kan alligevel give vejledning<br />

og en række relevante<br />

oplysninger. Det er jo altid ærgerligt<br />

at sige nej til en opgave<br />

fordi man ikke har de nødvendige<br />

maskiner til de mange<br />

forskellige opgaver som en<br />

anlægsgartnervirksomhed eller<br />

kommunal parkforvaltning<br />

kan blive udsat for i det skiftende<br />

danske klima.<br />

Og hvad gør man så når<br />

man bare skal bruge en brugt<br />

gravemaskine eller har forelsket<br />

sig i en ny stennedlægger,<br />

flishugger, motorbør, gravemaskine<br />

eller traktor?<br />

Ifølge tal fra finansieringsselskabernesinteresseorganisation<br />

Finans og Leasing vælger<br />

en stadig større andel af små<br />

og store virksomheder i byggeog<br />

anlægsbranchen at lease<br />

dele af deres maskinpark i stedet<br />

for at købe eller leje. I<br />

hvert fald udgjorde entreprenørmaskiner<br />

6% af selskaber-<br />

BEVARER LIKVIDITETEN<br />

Leasing er attraktivt fordi<br />

erhvervelsen af maskiner<br />

ikke går hårdt ud over<br />

kassebeholdningen. Man<br />

bevarer virksomhedens likviditet<br />

og mulighed for at<br />

håndtere pludseligt opståede<br />

udgifter - og kan samtidig<br />

øge antallet eller typen<br />

af ordrer.<br />

EJENDOMSRETTEN<br />

Leasingfirmaet køber<br />

maskinen og ejer den.<br />

Afskrivningsretten<br />

tilkommer leasingfirmaet.<br />

Udlægget til moms foretages<br />

af leasingfirmaet.<br />

ne under Finans og Leasings<br />

samlede leasingsum i 2005. I<br />

2006 var tallet steget til 7,5%.<br />

Siden fortsatte den stigende<br />

leasinglyst i branchen, og entreprenørmaskinerne<br />

udgjorde<br />

9% i 2007. Men hvorfor benytter<br />

stadig flere branchefolk sig<br />

af leasing?<br />

Pengene på kistebunden<br />

Kun de færreste har muligheden<br />

for at hive de mange tusind<br />

kroner op af lommen og<br />

betale handlen kontant, og<br />

hvis banken ikke kan forstå,<br />

hvad man dog skal med en<br />

gravemaskine til 300.000 kroner,<br />

eller man gerne vil bevare<br />

andre fremtidige lånemuligheder<br />

i banken, må man ty til<br />

den dyre og kortsigtede løsning<br />

at leje.<br />

Ifølge salgschef i det landsdækkende<br />

leasingselskab Nykredit<br />

Leasing, Thomas Drachmann,<br />

er der dog ingen grund<br />

til at låne eller leje sig frem<br />

fordi man ikke er ved muffen.<br />

„Med den nationale og internationale<br />

finanskrise er det<br />

i øjeblikket i høj grad et<br />

spørgsmål om at passe på likviditeten,<br />

for det kan være svært<br />

at skaffe den fornødne likviditet.<br />

Det gælder om at finde så<br />

mange penge som muligt og<br />

ikke bruge kassekreditten på<br />

LEASINGYDELSEN<br />

Fradrages fuldt ud i<br />

skatteregnskabet.<br />

Tillægges moms.<br />

Kan være fast eller variabel<br />

afhængig af kundens<br />

risikoprofil samt konjunkturernes<br />

udsving.<br />

Ydelserne kan placeres så<br />

de forfalder der hvor virksomhedens<br />

likviditet er<br />

størst. På den måde betaler<br />

man for leasingen af<br />

f.eks.græsklipperen og<br />

sneudstyret, når maskinen<br />

rent faktisk tjener penge<br />

hjem.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


at gå ud og købe maskiner når<br />

man kan få dem finansieret<br />

andre steder,“ forklarer Thomas<br />

Drachmann. Han påpeger<br />

at man ved at lease maskinerne<br />

kan bruge sine penge på<br />

aktiver så som materialer der<br />

kan tjenes penge på frem for<br />

på biler og maskiner som ikke i<br />

sig selv er værdiskabende.<br />

Ingen store besparelser<br />

Som det fremgår af eksemplet<br />

- hvor der skal investeres i en<br />

traktor - til en halv million<br />

kroner er der egentlig ikke de<br />

store forskelle i sidste ende da<br />

det i realiteten er den samme<br />

finansiering der ligger til<br />

grund for både lån og leasing.<br />

Beslutningen om at vælge<br />

det ene frem for det andet<br />

skal derfor baseres på prisen<br />

på finansieringen, altså hvad<br />

henholdsvis banken og leasingselskabet<br />

tager i rente, og<br />

på de skattemæssige fradragsmuligheder.<br />

Her giver leasing<br />

en lineær afskrivning, mens<br />

lån giver en faldende afskrivning<br />

efter saldometoden. Valget<br />

skal - atter - hvile på de<br />

aktuelle fordele og ulemper<br />

ved begge muligheder i ens<br />

egen situation.<br />

Mange virksomheder har både<br />

leasede maskiner og maskiner<br />

de har købt eller lånt sig<br />

LEASING KONTRA KØB<br />

■ LEASING<br />

Ydelsen er en driftsudgift.<br />

Kontraktmæssigt enkelt.<br />

Ingen stempel/tinglysning.<br />

Optimal udnyttelse af<br />

sikkerheder.<br />

Sæsonydelser.<br />

Skattemæssig optimering<br />

ved høj marginalskat.<br />

Ingen momsudlæg.<br />

■ KØB<br />

Renten er kendt.<br />

Ejerskab.<br />

Eventuel friværdi er sikret.<br />

Ingen scrapværdi.<br />

Variabel skattemæssig<br />

afskrivning.<br />

frem til for ikke at ‘putte alle<br />

deres æg i én kurv’.<br />

Netop din leasingaftale<br />

Leasingaftaler er som regel<br />

uopsigelige i leasingperioden,<br />

men i de fleste tilfælde kan<br />

det alligevel lade sig gøre at<br />

indfri aftalen i leasingperioden<br />

mod en mindre kompensation.<br />

Opstår der behov for at udskifte<br />

leasingudstyret, kan det<br />

også lade sig gøre i leasingperioden.<br />

Vælger man at lease er<br />

den mest anvendte leasingmodel<br />

finansiel leasing, hvor<br />

leasingperioden normalt løber<br />

mellem tre og otte år, og hvor<br />

løbetiden tilpasses maskinens<br />

økonomiske levetid.<br />

Inden man kan få lov til at<br />

blive leasingtager, skal de fleste<br />

selskaber se de seneste<br />

regnskaber og lave en kreditvurdering.<br />

Her bliver der<br />

blandt andet kigget på rentabilitet,<br />

kapitalforhold, konsolideringsevne<br />

og forventninger<br />

til fremtiden. ❏<br />

KILDER<br />

Beregninger og forklaringer fra Leasing<br />

Fyn & Factoring.<br />

Beregninger og analyse fra centerleder<br />

Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning.<br />

Interview med salgschef i Nykredit<br />

Leasing Thomas Drachmann.<br />

Interview med finanskonsulent i<br />

Nykredit Leasing Kim S. Hansen.<br />

Licitationen den 20. juni <strong>2008</strong>.<br />

www.finansraadet.dk.<br />

TYPER AF LEASING<br />

■ Finansiel leasing. Ren finansiering.<br />

Forpligtelse ved<br />

udløb.<br />

■ Operationel leasing. Ingen<br />

forpligtelse ved udløb.<br />

Forskellen er udelukkende<br />

forpligtelsen ved udløb.<br />

Ved begge typer leasing<br />

kan tilknyttes eksempelvis<br />

serviceaftale eller forsikring.<br />

På de operationelle leasingaftaler<br />

kræver leasingselskabet<br />

som hovedregel at der<br />

er en serviceaftale, så udstyret<br />

er normalt vedligeholdt<br />

når det returneres til<br />

leasingselskaber ved udløb.<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

info@aspendenmark.dk<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

Se og prøv<br />

dem!<br />

Ring for<br />

demo<br />

FD 1500<br />

Markedets største og meste effektive<br />

maskine til opsamling af græs<br />

og løv 4 WD. 900L græsbeholder<br />

med høj tip.<br />

Bee Fly<br />

Effektiv og særdeles manøvredygtig<br />

maskine for opsamling af græs<br />

og løv. Fås i flere variationer og<br />

størrelser.<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />

HURTIG, ROBUST.<br />

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />

en almindelig havetraktor.<br />

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />

Se mere på www.walkereu.com.<br />

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />

Hansen & Kiilsholm,<br />

Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />

Tlf. 66117532.<br />

www.kiba.dk<br />

Græsmaskiner<br />

FD 280<br />

Klipper med opsamler til mindre<br />

og mellemstore arealer. Hvor god<br />

opsamlingsevne og smidighed er<br />

et krav.<br />

Bee Fly L<br />

En professionel maskine med<br />

komfort og driftsikkerhed i topklasse.<br />

Flere muligheder for valg<br />

at klippebord.<br />

Skolevej 30 · Drastrup<br />

8960 Randers SØ · info@kiba.dk<br />

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 69


70<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Dyrt at forbedre åerne<br />

Vandrammedirektivets økonomiske følger er<br />

belyst i en bølge af udredninger<br />

Det bliver dyrt at leve op til<br />

EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv,<br />

og ønsket om at<br />

stoppe faldet i den biologiske<br />

mangfoldighed. Derfor er det<br />

vigtigt at sørge for at investeringerne<br />

får den størst mulige<br />

nytteværdi. Mest miljø for pengene.<br />

Det fremgår af en række<br />

udredninger om de økonomiske<br />

konsekvenser af de vandplaner,<br />

naturplaner og andre<br />

planer der skal realisere de miljøpolitiske<br />

mål.<br />

Prisen vil være adskillige milliarder<br />

kroner frem til 2015,<br />

fremgår det. Kommunernes<br />

Landsforening anslår på det<br />

grundlag at en typisk kommune<br />

skal bruge 100-150 mio. kr.<br />

på at nå målene.<br />

Problemet er ikke mindst tydeligt<br />

i vandløbene. Over halvdelen<br />

opfylder end ikke de nuværende<br />

kvalitetsmål, lyder de<br />

forsigtige skøn. Af landets<br />

65.000 kilometer vandløb er<br />

de 28.000 km med i de vandplaner<br />

som de statslige miljøcentre<br />

for tiden udarbejder.<br />

Bagefter skal kommunerne lave<br />

mere detaljerede vand- og<br />

naturplaner.<br />

Der er i de seneste årtier udført<br />

mange vandløbsrestaureringer<br />

i Danmark, men da der<br />

er brug for at udnytte de bedste<br />

metoder, er der brug for<br />

flere målinger af de fysiske og<br />

biologiske forhold i vandløb<br />

og ådale, understreger Dan-<br />

marks <strong>Miljø</strong>undersøgelser der<br />

nu - hvis midlerne bevilges - vil<br />

udvikle nye metoder og løfte<br />

de kommunale fagfolks kompetence<br />

gennem workshops.<br />

Det handler ikke kun om at<br />

forbedre vandløbenes fysiske<br />

forhold og stoppe udledning<br />

af spildevand og okker - tre<br />

indsatser der stadig er relevante.<br />

Man skal også se vandløbene<br />

i et samspil med deres<br />

ådale eller randzoner. Virkemidler<br />

i ådale er vurderet som<br />

de mest omkostningseffektive<br />

over for landbrugets tilførsel<br />

af næring til vandmiljøet. sh<br />

Hasler, B., Birr-Pedersen, K., Martinsen,<br />

L. og Schou, J.S. (2007): Anvendelsen<br />

af cost-benefit analyser ved implementering<br />

af EU’s vandrammedirektiv.<br />

Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen,<br />

K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen,<br />

U. & Jacobsen, B. (2007): Virkemidler<br />

til realisering af målene i<br />

EU’s Vandrammedirektiv. Udredning<br />

fra udvalg nedsat af Finansministeriet<br />

og <strong>Miljø</strong>ministeriet: Langsigtet indsats<br />

for bedre vandmiljø. Faglig rapport<br />

fra DMU nr. 625.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser (2007):<br />

udredning for ‘Udvalget vedr. Langsigtet<br />

indsats for bedre vandmiljø’: Baseline<br />

2015.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser, Aarhus<br />

Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige<br />

Fakultet (2007): Udvalget<br />

vedr. ‘Langsigtet indsats for bedre<br />

vandmiljø’: Scenarieberegninger.<br />

Finansministeriet, Fødevareministeriet<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet, Skatteministeriet,<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />

(2007): Fagligt udredningsarbejde om<br />

virkemidler i forhold til implementering<br />

af vandrammedirektivet<br />

Voigt, Steen (<strong>2008</strong>): Stor og dyr indsats<br />

nødvendig for at forbedre danske<br />

vandløb. DMU-nyt 16/08.<br />

www.dmu.dk.<br />

Herningsholm Å ved Herning. Åen er genoprettet med nye slyngninger<br />

på en 4 km lang strækning. Det kostede 600.000 kr.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Sådan har<br />

arealet<br />

udviklet sig<br />

Ny opgørelse med tal<br />

siden sidst i 1800-tallet<br />

viser et stærkt fald i de<br />

lysåbne naturtyper<br />

De lysåbne naturtyper, ferske<br />

eng, overdrev, strandenge,<br />

hede, moser og klit,<br />

fyldte sidst i 1800-tallet 25% af<br />

hele landet. I 2000 fyldte de<br />

under 10%. Det er en af de<br />

markante ændringer i arealanvendelsen<br />

som påvises i rapporten<br />

‘Arealanvendelse i Danmark<br />

siden slutningen af 1800tallet’<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Data- og metodegrundlaget<br />

er dog for mangelfuldt og<br />

uensartet til at give et fuldstændigt<br />

billede. For hele 10%<br />

af landets areal måtte man ty<br />

til kvalificerede gæt: infrastruktur<br />

som ikke er registreret<br />

som bebygget areal, vandløb<br />

Procent af landets areal<br />

som er for smalle til at blive registreret<br />

som vandløb, landbrugarealer<br />

der ikke er opgjort<br />

i det generelle landbrugsregister.<br />

Alt sammen ‘datahuller’ i<br />

det danske ‘småskalalandskab’.<br />

Dertil kommer at de fleste<br />

arealregistreringer intet<br />

fortæller om naturindholdet.<br />

Landbrugsarealet er indtil<br />

1960’erne steget svagt, hvorefter<br />

det er faldet svagt. I dag<br />

udgør landbruget med brakmarker<br />

knap 60% af det samlede<br />

landareal. I begyndelsen<br />

af 1990’erne gik arealer i omdrift<br />

klart tilbage, mens brakarealer<br />

steg kraftigt.<br />

Skovarealet er steget jævnt<br />

siden sidst i 1800-tallet. Skov<br />

Problemer med håndtering af jord?<br />

Ny lovgivning kræver, at jord skal undersøges for forurening,<br />

hvis det skal fjernes fra en ejendom i byzonen. Byzonen er nu<br />

som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet.<br />

Ved flytning af jord kan Grontmij | Carl Bro hjælpe med at<br />

fremskaffe den nødvendige dokumentation og forestå<br />

prøvetagning, analyser og myndighedskontakt. Vi hjælper<br />

gerne med at løse alle andre typer af opgaver, der vedrører<br />

forurenet jord og grundvand.<br />

udgjorde 4,5% af Danmarks<br />

landareal i 1866, 10% i 1951<br />

og 11% i 2000. Stigningen<br />

skyldes mest nye plantager<br />

med nåletræer. En mindre stigning<br />

i arealet med løvtræer<br />

fandt først sted fra begyndelsen<br />

af 1990’erne.<br />

At de lysåbne naturtyper er<br />

faldet stærkt i areal skyldes<br />

navnlig at de har mistet deres<br />

betydning for græsning og<br />

høslet mv. De er pløjet op,<br />

drænet, plantet til med skov<br />

eller bebygget. Det bebyggede<br />

areal er til gengæld konstant<br />

steget voldsomt, fra omkring<br />

3% af det samlede landareal i<br />

1881 til 10% i 2000.<br />

Formålet med rapporten har<br />

agerland<br />

Samlet arealudvikling i<br />

Danmark 1888-2000.<br />

Tallene før 1919 er uden<br />

Sønderjylland. Fra rapporten.<br />

Voigt, Steen (<strong>2008</strong>): Store huller i data<br />

over arealanvendelsen i Danmark.<br />

Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser. DMUnyt<br />

16/<strong>2008</strong>.<br />

Levin, Gregor; Bo Normander (<strong>2008</strong>):<br />

Arealanvendelse i Danmark siden slutningen<br />

af 1800-tallet. Faglig rapport<br />

fra DMU nr. 682, <strong>2008</strong>. Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 71<br />

skov<br />

andre arealer (inkl. vandarealer)<br />

lysåbne arealer<br />

bebygget og befæstet<br />

været - på basis af både nutidige<br />

og historiske kilder - at få<br />

en pålidelig opgørelse over<br />

arealanvendelsen i Danmark<br />

fra slutningen af 1800-tallet .<br />

Resultaterne er ifølge rapporten<br />

et vigtigt led i kvalitetssikringen<br />

af eksisterende arealopgørelser<br />

og vil have betydning<br />

for en fremtidig standardisering<br />

af arealopgørelser.<br />

Opgørelsen er udført for Byog<br />

Landsskabsstyrelsen. sh<br />

Grontmij | Carl Bro er en af Danmarks største rådgivende<br />

ingeniørvirksomheder. Vi er lokalt forankret med 18 kontorer<br />

i hele landet.<br />

Grontmij | Carl Bro har netop indgået en indkøbsaftale med<br />

Pro Verte for Danske Anlægsgartnere. Læs mere om aftalen<br />

på www.proverteindkob.dk og om Grontmij | Carl Bro på<br />

www.grontmij-carlbro.dk.


Pistoias planteskoler<br />

Væksterne gror lynhurtigt i det italienske<br />

centrum for prydbusk- og træproduktion.<br />

Kreativiteten fejler heller ikke noget.<br />

Tekst og foto: Lotte Bjarke<br />

Toscana er kendt som et<br />

eminent ferieområde hvor<br />

klimaet, landskabets skønhed,<br />

historien og kulturen går op i<br />

en højere ferieenhed. Men set<br />

med lokale øjne er regionen til<br />

andet end afslapning. I særdeleshed<br />

området omkring den<br />

maleriske by Pistoia markerer<br />

sig stærkt på den internationale<br />

scene for produktion af<br />

prydbuske og -træer.<br />

Faktisk foregår 35% af den<br />

totale italienske planteproduktion<br />

i Pistoiaregionens cirka<br />

1500 planteskoler. Sektoren<br />

tegner sig totalt for en årsomsætning<br />

i omegnen af 500 millioner<br />

euro. 75% af den lokale<br />

produktion eksporteres til primært<br />

det øvrige Europa, men<br />

også til lande uden for de europæiske<br />

grænser.<br />

Perfekt klima<br />

Når mere end 5000 hektar i regionen<br />

er lagt ud til plantesko-<br />

72<br />

leproduktion, hænger det<br />

sammen med at de klimaforhold<br />

der glæder turisterne, også<br />

er ideelle til planteproduktion.<br />

Samtidig er jordbundsforholdene<br />

perfekte. Tilsammen<br />

skaber de en hastig vækstrate<br />

der betyder store, flotte planter<br />

på rekordtid. Planterne<br />

vokser simpelthen dobbelt så<br />

hurtigt som i f.eks. Holland,<br />

mener de lokale producenter.<br />

„Specialiteten i Pistoia er<br />

store planter i et meget stort<br />

sortiment. Planteskoleproducenterne<br />

i Pistoia konkurrerer i<br />

realiteten ikke med f.eks. de<br />

hollandske planteskoler. Hvis<br />

du vil købe en plante i en tre<br />

liter potte her, er den formentlig<br />

dobbelt så dyr som en tilsvarende<br />

fra Holland. Vores<br />

styrke er produktionen af de<br />

store planter fordi vi har optimale<br />

naturgivne forhold til<br />

netop den produktion,“ siger<br />

Paolo Marzialetti der er direk-<br />

Piante Mati, der er specialiseret i<br />

virkelig store træer, producerer<br />

som den eneste planteskole i Italien<br />

platansorten Platanus<br />

’Walliclause’ der som den første<br />

platan er resistent over for platankræft.<br />

For at køberne kan være<br />

sikre på at det virkelig er den resistente<br />

sort de får leveret, bliver<br />

der indsat en microchip med oplysninger<br />

om træet og et serienummer<br />

i stammen. Det betyder<br />

samtidig at f.eks. en kommune,<br />

der har købt 20.000 træer, kan<br />

holde styr på træernes plejebehov<br />

osv. Det samme kan planteskolen,<br />

hvis kommunen udlægger plantepasningen<br />

til leverandøren der<br />

også tilbyder den service.<br />

Vannucci Piante er områdets største<br />

planteskole med produktion<br />

på 400 hektar, når man regner<br />

underleverandørerne med. 90%<br />

af planteskolens produktion eksporteres<br />

til mere end 30 forskellige<br />

lande. Sortimentet omfatter<br />

kort sagt alt i haveplanter.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Photinia ’Red Robin’ ses overalt.<br />

Gheri Vivai Piante, der er en<br />

blandt mange producenter, tilbyder<br />

både pyramideklippede og<br />

spiralklippede eksemplarer. Det<br />

sidste er lidt af en specialitet og<br />

temmelig besværligt at udføre,<br />

lyder det fra producenten.<br />

Romiti Piante er specialiseret i en<br />

særlig form for topiary der betyder<br />

at en hvilken som helst form for<br />

figur kan leveres. The Beatles står<br />

f.eks. foran lufthavnen i Liverpool.<br />

Det vanskelige er ikke at dyrke<br />

planterne, men at lave de metalstativer<br />

der udgør figurerne. Ilex<br />

crenata, Lonicera nitida og især<br />

Ligustrum japonicum lægger blade<br />

til. Planterne flettes ud og ind i<br />

metalnettet. Produktionen tager<br />

typisk et halvt år. De færdige figurer<br />

skal klippes månedligt i sæsonen<br />

under de lokale klimaforhold.<br />

Nordeuropæere slipper med 3-4<br />

klipninger på en sæson.<br />

tør for den lokale forsøgsstation<br />

Centro Sperimentale per il<br />

Ravaismo.<br />

Kugleklip og elefanter<br />

En køretur gennem området<br />

understreger den påstand.<br />

Side om side ligger planteskolerne<br />

med store arealer domineret<br />

af store planter. Photinia<br />

’Red Robin’ er en af de arter<br />

man især lægger meget mærke<br />

til. Magnolia grandiflora ligeså,<br />

ligesom de allestedsnærværende<br />

søjlecypresser. Og<br />

hvis der er noget der er en<br />

markant specialitet i området,<br />

så er det formklippede stedsegrønne.<br />

Kugler, kegler, kloder<br />

og kæmpeelefanter. Der er ikke<br />

det man ikke kan finde.<br />

Men sortimentet omfatter<br />

ikke bare middelhavsplanter. I<br />

rækkerne er der masser af velkendte<br />

arter og sorter, for eksportmarkederne<br />

for de italienske<br />

producenter strækker sig<br />

fra Skandinavien i nord til Marokko<br />

i syd. Et kig i statistikkerne<br />

afslører at coniferer udgør<br />

28% af lokalproduktionen,<br />

stedsegrønne buske og træer<br />

30%, løvfældende træer 27%<br />

og løvfældende buske 5%.<br />

Supermarkedsprincip<br />

Produktionen i området har<br />

udviklet sig gennem det seneste<br />

århundrede og er i stadig<br />

vækst. I dag klager producenterne<br />

over jordpriserne som<br />

den begrænsende faktor.<br />

Man kan så undre sig over at<br />

planteskolerne bliver ved med<br />

at klumpe sig sammen i det ret<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 73


Innocenti & Magoni Piante, der i Danmark samarbejder med Holdens Planteskole, har et meget bredt sortiment af planter deriblandt et stort udvalg<br />

af formklippede. En stor del producerer planteskolen selv på et produktionsareal på 200 hektar, hvoraf halvdelen er containerareal, resten er<br />

tilkøbte varer fra både italienske og udenlandske producenter.<br />

Pazzaglia udvikler specialmaskiner<br />

målrettet til planteskoleindustrien.<br />

Til højre en 60 cm bred træbinder<br />

der kan snøre store træer sammen<br />

til forsendelse. Herover en bærbar<br />

kugleklippemaskine.<br />

74<br />

lille område. Men det har de<br />

en god forklaring på.<br />

En ting er nemlig at der foregår<br />

en omfattende produktion<br />

i området. En anden ting<br />

er den handel der foregår mellem<br />

de enkelte planteskoler.<br />

„Ikke engang de største<br />

planteskoler kan producere alting<br />

selv. Og da indkøberne i<br />

dag arbejder efter supermarkedsprincippet,<br />

er det nødvendigt<br />

at kunne tilbyde alting.<br />

Derfor er handlen planteskolerne<br />

imellem betydelig, og<br />

derfor kan det ikke nytte noget<br />

at placere sig for langt væk<br />

fra de andre,“ lyder det fra<br />

Biagini Piante.<br />

Netop Biagini Piante er atypisk<br />

for området fordi planteskolen<br />

faktisk producerer småplanter<br />

der især sælges til de<br />

lokale færdigvareproducenter.<br />

1400 forskellige arter og sorter<br />

er der på produktionsplanen.<br />

Smarte maskiner<br />

Så stor en industri som planteskolerne<br />

er i Pistoia, tiltrækker<br />

i sagens natur masser af følgevirksomheder,<br />

så der er ikke<br />

den planteskolefornødenhed<br />

man ikke kan opdrive i området.<br />

Spændende er det f.eks.<br />

at besøge de fantasifulde<br />

maskinproducenter der udvikler<br />

maskiner til branchen.<br />

En af dem er virksomheden<br />

Pazzaglia der bl.a. kan præsentere<br />

en surrealistisk bærbar<br />

kugleklippemaskine og en<br />

større selvkørende model. En<br />

anden specialitet er en nyudviklet<br />

træbinder der kan snøre<br />

store træer sammen til forsendelse,<br />

men som næsten ingenting<br />

fylder i bredden - blot 60<br />

cm - så den er til at arbejde<br />

med ude i planteskolerne.<br />

Det samme gælder ganske<br />

smalle traktorer, maskiner til<br />

opgravning af anselige klumpplanter<br />

og den nyudviklede<br />

fleksible arbejdsplatform til<br />

f.eks. beskæringsarbejde. Den<br />

kan køre i alle retninger, justeres<br />

i alle højder, gøres mere eller<br />

mindre bred og vippes hvis<br />

det er det man har brug for. ❏<br />

Lotte Bjarke er hortonom og<br />

freelanceskribent.<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Ingen bomber af<br />

ammoniumnitrat<br />

Sprængningsforsøg har vist<br />

at gødning der indeholder<br />

mere end 16% kvælstof fra<br />

ammoniumnitrat kan bruges<br />

til at fremstille bomber.<br />

Den 1. september i år er det<br />

derfor blevet forbudt at<br />

sælge gødning til private<br />

hvis der i gødningen er over<br />

16% kvælstof fra ammoniumnitrat.<br />

Forbudet, der er<br />

et led i regeringens anti-terrorpakke<br />

II, er trådt i kraft<br />

med en ny bekendtgørelse<br />

fra Plantedirektoratet. Princippet<br />

indføres i hele EU.<br />

Ifølge Plantedirektoratet<br />

sælges cirka 16.000 tons<br />

gødning med ammoniumnitrat<br />

til private. Cirka 2.000<br />

tons falder for den ny<br />

grænse. Landmænd og andre<br />

professionelle brugere<br />

kan stadig bruge gødning<br />

med over 16% kvælstof fra<br />

ammoniumnitrat hvis de<br />

har særlig tilladelse. I anlægsgartneriet<br />

er ammoniumnitrat<br />

dog kun brugt i<br />

begrænset omfang.<br />

Ammoniumnitrat er ifølge<br />

Politiets Efterretningstjeneste<br />

let tilgængeligt<br />

og kan med begrænset<br />

indsigt og indsats ændres<br />

til effektive ‘gødningsbomber’.<br />

De er brugt til flere<br />

terroraktioner, bl.a. på Bali<br />

2002, Oklahoma 1995 og i<br />

det første angreb på World<br />

Trade Center. I den nylige<br />

danske Vollsmosesag blev<br />

flere dømt for at planlægge<br />

en terroraktion. De havde<br />

købt store mængder gødning<br />

med ammoniumnitrat.<br />

I jordbruget bruges ammoniumnitrat<br />

(NH 4NO 3)<br />

som kvælstofgødning hvor<br />

kvælstoffet både er til stede<br />

som ammonium (NH 4 + )<br />

og som nitrat (NO 3 - ). Den<br />

høje kvælstofkoncentration<br />

og opløselighed giver<br />

lave transport- og fordelingsudgifter.<br />

Ulempen er<br />

dårlige lagringsegenskaber,<br />

bl.a. fordi det i høj<br />

varme kan eksplodere og<br />

udvikle gift. Ulemperne<br />

dæmpes ved at blande<br />

produktet med andre stoffer,<br />

f.eks. kalk under navnet<br />

kalkammonsalpeter. sh<br />

GRATIS DEMONSTRATION OVER HELE LANDET...<br />

Komplet med teleskoparm, styrtbøjle og 100 cm skovl.<br />

S 23DT 20 hk<br />

Tilbudspris<br />

119.900<br />

Normalpris 150.400<br />

S 28DT 28 hk<br />

Tilbudspris<br />

139.900<br />

med ekstra hydraulisk<br />

redskabspumpe.<br />

Normalpris 181.200<br />

Begrænset antal.<br />

Alle priser er excl. moms.<br />

Henrik A. Fog A/S<br />

A 600T 28 hk<br />

Tilbudspris<br />

129.900<br />

Normalpris 154.400<br />

Lyngager 5-11<br />

2605 Brøndby<br />

Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

www.multicat.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 75


KALENDER<br />

76<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

SEPTEMBER<br />

Seminar om områdefornyelse i<br />

byerne. Næstved 25/9. DB.<br />

Tilgængelighedsrevision.<br />

Odense 30/9-2/10. VEU.<br />

Vurdering af virkninger på miljøet<br />

(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU.<br />

Naturen - en dynamo i den kommunale<br />

udvikling. Vejle 30/9. KL,<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet m.fl.<br />

OKTOBER<br />

Unge uden rum. København 1/10.<br />

Kompan, www.kompan.com. T 45<br />

6362 1011.<br />

Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart<br />

1/10. BC.<br />

Byer i balance. 58. danske byplanmøde.<br />

Helsingør 2-3/10. DB.<br />

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />

6-7/10. BC.<br />

Bytræseminar <strong>2008</strong>. Klimaforandringer<br />

og byens træer. København<br />

9/10. SL og DTF.<br />

Landdistriktudvikling. Kolding 9/<br />

10. SL.<br />

<strong>Miljø</strong>vurdering af planer og<br />

programmer. Vejle 21-22/10. DB.<br />

Udformning af gader og pladser<br />

i byer. Odense 22-23/10. VEU.<br />

Den nye kommuneplan og<br />

landskabet. Skanderborg 27-28/<br />

10 DB.<br />

Naturen som dynamo for kommunerne.<br />

Vejle 30/9. BLS.<br />

NOVEMBER<br />

Den Grønne Tænketank. Vejle 6/<br />

11. SL, DAG.<br />

3D-arbejdsmetode i terræn. København.<br />

7/11 + flg. 3 fredage. SL.<br />

Bilen og byen. Byplanhistorisk<br />

seminar. København 14/11. DB.<br />

Temadag om klinker. Middelfart<br />

19/11. Petersen Tegl, T 7444 1236,<br />

info@petersen-tegl.dk.<br />

Slå tre fluer med bare ét vådområde<br />

Sådan som brakmarkerne er<br />

pløjet op i år, skulle man ikke<br />

tro det, men der er nok af muligheder<br />

til rådighed for landmænd<br />

der gerne vil have en<br />

mere natur- og miljøvenlig<br />

drift. Ved åer og søer kan man<br />

f.eks. etablere randzoner der<br />

giver 1200 kr. pr. hektar. I SFLområder<br />

(Særligt Følsomme<br />

Landbrugsområder) kan manetablere<br />

vedvarende græsning<br />

og få 1400 kr. pr. hektar.<br />

Men landmændene kan også<br />

få penge for at genskabe<br />

noget af det mest livgivende i<br />

den danske natur. Vådområder.<br />

Jordbrugere kan søge tilskud<br />

til anlæg af nye vådområder<br />

og modtage tilskud i 20 år<br />

som kompensation for at arealet<br />

bliver omdannet til permanent<br />

vådområde. Ud over den<br />

sprudlende biodiversitet der<br />

opstår i og omkring et vådom-<br />

råde, kan disse oaser i kornhavet<br />

også hjælpe på udslippet<br />

af CO 2. Tørlægningen og opdyrkningen<br />

af vådområder har<br />

i tidens løb medført omsætning<br />

af store mængder organisk<br />

stof og dermed massive<br />

udledninger af drivhusgasser.<br />

Stadig udleder disse marker<br />

ifølge Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

i omegnen af 2,4 millioner<br />

tons CO 2 om året. Det er<br />

det samme mængde som bliver<br />

brugt på at opretholde det<br />

samlede elforbrug for alle danske<br />

husstande i et helt år, eller<br />

som 40 procent af de danske<br />

personbiler udstøder per år.<br />

Der er altså meget at vinde<br />

ved at retablere de gamle vådområder.<br />

Landmanden får en<br />

økonomisk gevinst, et mere<br />

mangfoldigt dyre- og planteliv<br />

og lukker en kraftig kilde til<br />

drivhusgas. llt<br />

Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />

Udkørsel af effekter<br />

Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />

Monsterregn og hedebølger -<br />

tag klimaudfordringen op med<br />

byens grønne områder. København<br />

25/11. SL, DB og Danva.<br />

JANUAR<br />

Skov & Landskabskonferencen<br />

2009. Odense 28/1. SL.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i<br />

det grønne’. flemming@3f.dk.<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08.<br />

www.galabau.info-web.de.<br />

Agromek. Herning 25-29/11 08.<br />

www.agromek.dk.<br />

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />

Have & Landskab. Slagelse 26-<br />

28/8 2009. www.HL5.dk. Arr:<br />

DAG, SL, Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Maskinleverandørerne.<br />

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />

BLS By- og Landskabsstyrelsen. www.blst.dk. T 7254 4700.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />

KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

Eksempel på hvordan en veludviklet tangskov kan se ud når<br />

naturgenopretningen er gennemført. Foto fra www.bluereef.dk.<br />

Norske sten giver liv til havet ved Læsø<br />

Omkring 95 tusind tons sten er<br />

i sommer og dette efterår ved<br />

at blive smidt i havet nordøst<br />

for Læsø. De kommer til at<br />

danne et stenrev som havbiologer<br />

forudser vil blive et<br />

værdifuldt naturområde for<br />

fisk og andre havdyr og planter.<br />

Tiltaget er en del af naturgenopretningsprojektet<br />

Blue<br />

Reef som Skov- og Naturstyrelsen<br />

og By- og Landskabsstyrelsen<br />

står bag.<br />

”Den tangskov som med tiden<br />

vil vokse på det lave, lysrige<br />

vand, bliver lige så levende<br />

som en bøgeskov i maj.<br />

Mellem stenene bliver der<br />

fyldt med mørke huler hvor<br />

hummer og torsk kan gemme<br />

sig, og på bunden vil det krible<br />

af krebs- og bunddyr,” siger<br />

biolog Else Marie Stamphøj.<br />

Stene er brudsten fra Norge<br />

der sejles til Læsø i en pram.<br />

De store sten vejer hver mellem<br />

et og seks ton. De skal være<br />

tunge for at blive liggende<br />

på toppen af revet og modstå<br />

strømmen. Stenene lægges på<br />

resterne af et gammelt stenrev<br />

der blev ødelagt i 1900-tallet<br />

hvor stenene blev fisket op til<br />

især havnemolebyggeri.<br />

Sigtet med BlueReef er at<br />

genoprette og beskytte et<br />

næsten 7 ha stort stenrev ved<br />

Læsø Trindel og stabilisere 6<br />

ha af det eksisterende stenrev.<br />

Projektet er budgetteret<br />

til 35 mio. kr. og medfinansieres<br />

af EU’s LIFE Nature fond.<br />

Projektet er startet i 2006 og<br />

slutter i 2012.<br />

Af sikkerhedsmæssige hensyn<br />

vil området først blive åbnet<br />

for offentligheden når der<br />

er foretaget en ny søopmåling,<br />

og et nyt søkort er udarbejdet.<br />

www.bluereef.dk. sh<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


Frøkildeudvalget inviterer til<br />

Tur til Frederiksborg Slotshave<br />

og Levinsens Skovfrø<br />

■ I samarbejde med Slots og Ejendomsstyrelsen og Levinsen<br />

Skovfrø afholder Frøkildeudvalget temadag om landskabsarkitektur<br />

og landskabsplanter 30. september <strong>2008</strong> kl. 10-16.<br />

■ Vi mødes ved Café Havehuset, Rendelæggerbakken 2, Hillerød<br />

før rundvisningen i barokhaven. Der er frokost ved Levinsens<br />

Skovfrø, Nørre Herlevvej 4, Lynge.<br />

■ Derefter præsenteres Levinsens Skovfrø med udgangspunkt<br />

i den store samling af danske træ og buskarter som<br />

anvendes i landskabet. Hvilke kriterier anvendes der for godkendelse<br />

af frøkilder til landskabet? Fordele og ulemper ved<br />

genetisk brede frøkilder eller specialiserede sorter?<br />

■ Tilmelding til frokost bedes rettet til Isabelle Skarvig Kafé,<br />

Skov & Landskab (ISK@life.ku.dk).<br />

Skærpede krav til ukrudtsbrænding<br />

Kravene til virksomheder til såkaldt<br />

‘varmt arbejde’ er af sikkerhedsmæssige<br />

grunde blevet<br />

skærpet. Til varmt arbejde hører<br />

svejsning, men også<br />

ukrudtsbrænding. Ændringerne<br />

fremgår af to nye vejledninger<br />

fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk<br />

Institut. Man skal<br />

dog være opmærksom på at<br />

forsikringsselskaber fremdeles<br />

stiller øgede krav til sikkerhe-<br />

Som professionel fejemaskine.<br />

den ved varmt arbejde. Generelt<br />

gælder f.eks. at der skal<br />

fremlægges godkendt aftaleblanket<br />

som - inden arbejdet<br />

indledes - skal være underskrevet<br />

af bygningsejeren, det udførende<br />

firma og brandvagten.<br />

Endvidere skal det kunne<br />

dokumenteres at de håndværkere<br />

som udfører det varme<br />

arbejde, har certifikat til varmt<br />

arbejde.<br />

Citytrac med kost og grusspreder.<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

De stærke redskabsmærker<br />

<strong>Miljø</strong>fejemaskine<br />

UK 400 HDS<br />

til montering på<br />

mindre redskabsbærere.<br />

Hydraulisk drift,<br />

kraftige stålbørster,<br />

sving højre/venstre.<br />

nyhed<br />

Ny kompakt model<br />

FF/MSA - 100 mm<br />

kortere end den<br />

gamle model.<br />

FF/LS nu 120 mm<br />

kortere !<br />

www.gmr.dk<br />

Hako Citytrac<br />

nyhed<br />

Multitruck med multisuger<br />

og sugekasse - stort<br />

tilbehørsprogram til trucken<br />

Saturnvej 17 -<br />

DK-8700 Horsens<br />

Tlf. 75643611<br />

Fax 75645320<br />

stensballe@gmr.dk<br />

4200 redskabsbærer<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Klimaanlæg kan fravælges<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 77


78<br />

Hansen & Brinkmann<br />

Foldagervej 6 | 4623 6 Lille - Skensved 4623 | Lille Tlf. 5537 Skensved 1619 | info@hbanlaeg.dk - Tlf. 5537 | www.hbanlaeg.dk 1619<br />

info@hbanlaeg.dk - www.hbanlaeg.dk<br />

Afdelingsleder<br />

til udvikling af gartnerafdeling<br />

Hansen & Brinkmann ApS har stærke kompetencer<br />

inden for anlæg: jord-, kloak- samt gartnerområdet.<br />

Der er især fokus på kvalitet og kundetilfredshed,<br />

og der er oparbejdet en stor base af trofaste<br />

kunder. Selskabet beskæftiger ca. 35 mand inkl.<br />

faste underleverandører inden for kloak og det<br />

grønne/grå område.<br />

Vi har besluttet at videreudvikle gartnerafdelingen.<br />

Det vurderes at der allerede er tilstrækkeligt potentiale<br />

af opgaver og kunder, men samtidig ønsker vi<br />

at gartnerafdelingen bliver opsøgende på markedet.<br />

Selskabet har i dag en funktionær til styring af<br />

timelønnede indenfor gartnerområdet. For yderligere<br />

at styrke Hansen & Brinkmanns vækststrategi<br />

søges afdelingsleder til gartnerafdelingen.<br />

Stillingen<br />

Du skal lede gartnerafdelingen med væsentligt<br />

fokus på følgende overordnede områder:<br />

• Planlægning<br />

• Økonomistyring<br />

• Tilbud<br />

• Kvalitetsstyring<br />

Vi forventer at du kan svare ja til følgende:<br />

• Har en anlægsgartneruddannelse<br />

• Har erfaring med vedligeholdelse og<br />

beplantningsopgaver<br />

• Har kendskab til økonomi og planlægning<br />

• Kan arbejde selvstændigt - og har gerne<br />

ledelseserfaring<br />

• Kan bevare overblikket i pressede situationer.<br />

Stillingen henvender sig til en åben og ansvarsbevidst<br />

person med gode samarbejdsevner - og som<br />

selvstændigt og med stor frihedsgrad - kan gå<br />

foran og lede virksomhedens gartnerafdeling.<br />

Har dette din interesse, kontakt venligst:<br />

Bo Brinkmann (Mob. 2523 1619), bbr@hbanlaeg.dk<br />

VEJMILJØPRISEN <strong>2008</strong> FORSLAG MODTAGES<br />

Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 udbyder igen i år en<br />

pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelse<br />

for at fokusere på de projekter hvor der bliver<br />

tænkt miljøvenligt og som vi alle kan inspireres af.<br />

Prisen kan gives til vejbyggeri eller vejvedligehold der er<br />

med til at mindske råstofforbruget eller mindske forureningen<br />

i kraft af materialevalg, udførelsesmetode eller drift.<br />

Prisen dækker også følgearbejder, pladser og torve.<br />

Forslag til Vejmiljøprisen <strong>2008</strong> modtages senest 15. oktober<br />

<strong>2008</strong>. Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34’s danske<br />

medlemmer der tæller repræsentanter for Vejdirektoratet,<br />

kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen<br />

overrækkes i forbindelse med Vejforum <strong>2008</strong>.<br />

Yderligere oplysninger fås på www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/.<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Enkel, begrænset - men nu opdateret<br />

Klik ind på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s hjemmeside. Her finder man bl.a.<br />

praktiske oplysninger om annoncering, abonnement, og<br />

hvem man skal kontakte. Man finder indholdsfortegnelser<br />

for de enkelte numre, årsregistre og de enkelte numre som<br />

pdf-filer fra et antal år tilbage.<br />

Man finder også en skribentvejledning. Man kan finde oplysninger<br />

om de øvrige publikationer som <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udgiver,<br />

bl.a. Telefon Have & Landskab og en række fagbøger. Og så<br />

kan man finde en række gratis særtryk som pdf-filer: temaer<br />

og artikelserier fra bladet, gamle anlægsgartnernormer foruden<br />

Plant & Plej og Generel Vejledning i Plantning. Mere<br />

kan komme til af samme skuffe.<br />

Men ikke mere. Altså ingen nyhedsservice eller en database<br />

med søgemulighed - to faciliteter som er afgørende for en<br />

virkelig informativ og brugbar hjemmeside, men som også<br />

er meget dyre og arbejdskrævende. Heller ingen muligheder<br />

for interaktiv kommentering og chat.<br />

Hjemmesiden kan det nødvendigste, men ikke meget mere.<br />

Det er helt bevidst. Vi har gennem et par år prøvet os lidt<br />

frem med form og indhold og overvejet strategien. Og vi<br />

tror ikke at tiden er inde til en stor satsning. Vi tror ikke på<br />

at en sådan hjemmeside vil blive brugt nok. Ikke endnu. Derfor<br />

er der heller ikke økonomi i den.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s artikler indgår dog allerede nu i informationsdatabasen<br />

Infomedia som journalister og andre betaler for<br />

at bruge. En annoncefinansieret database, som almindelige<br />

brugere kan anvende gratis, kan muligvis også være en realistisk<br />

mulighed i samarbejde med andre aktører.<br />

Før eller siden ændrer den teknologiske udvikling forudsætningerne<br />

så meget at en konsekvent webløsning er uundgåelig.<br />

F.eks. er der i udlandet allerede praktiske eksperimenter<br />

med det såkaldte e-papir der muligvis kan komme til næsten<br />

at overflødiggøre trykte publikationer. Men indtil videre<br />

holder vi altså lav profil. Og holder øje med hvad der sker.<br />

Nok er hjemmesiden skrabet, men til gengæld er den blevet<br />

opdateret - og bliver det konsekvent fremover. Og den har<br />

fået ny forside hvor rosenhaven på Ordrupgård lyser op.<br />

Brug siden til det den kan. sh<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Vejnettet skal skabe ny sammenhæng<br />

Forholdet mellem by og land har ændret sig meget som følge<br />

af vejnettes omfattende udbygning og bilismens fremmarch.<br />

By og land fremtræder ikke længere som adskilte og<br />

klart definerede fænomener, men indgår nu i et uensartet<br />

og sammensat landskab. Denne nye forudsætning har planlægningen<br />

af vejnettet ikke altid forståelse for.<br />

Det fremgår af Thomas Juel Clemmensens ph.d.-afhandling<br />

‘Vejnettet og det urban-rurale landskab’ som udløste ph.d.graden<br />

den 12. juni <strong>2008</strong> på Akitektskolen i Aarhus. Thomas<br />

Juel Clemmensen undersøger i sin afhandling hvordan vejnettet<br />

kan forankres i de fysiske forandringer mellem land og<br />

by så vejnettet bidrager til at skabe sammenhæng i landskabet<br />

i stedet for at splitte det op. www.aarck.dk.<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 79<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk


80<br />

Årets bedste handel<br />

JAPANSK KVALITET<br />

Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk<br />

transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t.<br />

TILBUD NU!<br />

Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO,<br />

fejemaskine, saltspreder og luksuskabine.<br />

Samme lave pris for tredje år i træk.<br />

Komplet sæt, kr. 155.000,-<br />

Ekskl. moms og levering.<br />

Vejledende pris kr. 188.550,-<br />

Styrke og komfort<br />

DANSK KVALITET<br />

Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.<br />

2635 Ishøj H.G. Enemark A/S 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS 36 49 75 25 • 2730 Herlev J. Olander ApS 44 84<br />

23 66 • 3400 Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter 48 26 08 12 • 3730 Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 56 49 20 45 • 4000 Roskilde<br />

Roskilde Traktorlager A/S 46 36 72 02 • 4300 Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg Ravns Motorcenter 59 51 53 58<br />

• 4700 Næstved Minitraktorgården 55 72 53 76 • 4720 Præstø Bårse Maskinforretning 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev Servicegården 54 44 61 44 •<br />

5260 Odense S H.G. Enemark Eftf. 65 95 80 88 • 5672 Broby KN-Teknik 62 63 29 30 • 6000 Kolding Ingvard Madsen ApS 75 56 51 66 • 6000 Kolding<br />

Kolding/Gravens Maskinforretning A/S 75520466 • 6100 Haderslev Malle Skov og Have 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg Sønderborg Skov, Park &<br />

Have Maskincenter ApS 74 43 40 50 • 6760 Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner 75 42 09 77 • 6800 Varde Tinghøj Motorsave A/S 75 26 13 41<br />

• 7100 Vejle JR Maskincenter 75 86 47 77 • 7171 Uldum Broch’s Maskinhandel ApS 75 67 80 08 • 7400 Herning ABC Ikast A/S 97 25 09 00 • 7500<br />

Holstebro JB Motorservice 97 42 10 66 • 7700 Thisted HN Maskiner 96 17 05 55 • 7870 Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S 97 58 40<br />

08 • 8240 Risskov H.G. Enemark Århus A/S 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ Almas Aalborg<br />

96 33 03 00 • 9500 Hobro Agrotek A/S 96 57 47 00 • 9560 Hadsund Almas Hadsund 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev Almas Brønderslev 96 45 03 00<br />

Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk<br />

Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få<br />

fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale.<br />

60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt,<br />

kun kr. 2.725,- pr. måned<br />

Derefter restværdien på kr. 23.250,-<br />

Etableringsomkostninger kr. 2.500,- + 900,-<br />

* Baseret på variabel rente af 1. august <strong>2008</strong>.<br />

Vitra er en universalmaskine, der giver dig<br />

høj effektivitet både sommer og vinter. Det<br />

er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4<br />

uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der<br />

altid er masser af kapacitet til alle funktioner.<br />

Komforten i en Vitra er legendarisk med<br />

plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk<br />

udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram,<br />

der er specialtilpasset maskinen.<br />

F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder,<br />

fejemaskine, rotorklippere op til<br />

3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere,<br />

slagleklippere og meget mere.<br />

Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk.<br />

Transporthastighed op til 38 km/t.<br />

Priser fra kr. 199,000,-<br />

Ekskl. moms og levering.<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!