You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7 SEPTEMBER<br />
<strong>2008</strong><br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
4 Både med snor og uden<br />
8 Danmarks første nationalpark<br />
12 Filurens haver<br />
16 Skraldets psykologi<br />
22 Bronzedyr og unikke gravsten<br />
28 Svanninges bjergtagende bjerge<br />
34 Den perfekte parkforvaltning<br />
40 Succes ved håndkraft<br />
48 Amaliehaven - udskældt og elsket<br />
56 Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima<br />
60 Byen planlægges af børn<br />
68 Køb eller leasing<br />
72 Pistoias planteskoler<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 1
2<br />
Kommandantens Gaard, København<br />
Inspirerende udemiljøer<br />
anlægges og vedligeholdes<br />
leverandør af alle<br />
planteskoleartikler<br />
produktion af træer,<br />
buske og bunddækkeplanter<br />
i alle sorter<br />
og størrelser<br />
rekvirér vort katalog<br />
og aflæg besøg i<br />
planteskolen<br />
tilbud gives på alle<br />
leverancer<br />
Torve & Veje<br />
Skolegårde & Sportsanlæg<br />
Boligområder<br />
Firmadomiciler<br />
Slotsparker<br />
Med base på Midtsjælland er vores<br />
100 engagerede medarbejdere klar til<br />
at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />
OK grøn anlæg as<br />
Tlf.: 57 53 75 09<br />
www.ok-as.dk<br />
BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />
FARREMOSEN<br />
3450 ALLERØD<br />
TLF. 48 17 31 26<br />
FAX 48 14 09 86<br />
birk-holm@internet.dk<br />
www.birk-holm.dk<br />
A/S<br />
P. MALMOS<br />
kontakt@skag.dk<br />
www.skag.dk<br />
ANLÆGS-<br />
GARTNER-<br />
MESTER<br />
Vi bygger og<br />
plejer grønt<br />
Etablering af<br />
grønne tage<br />
Hovedgaden 92, Ubby<br />
4490 Jerslev<br />
59 59 53 42<br />
Per: 40 55 53 42<br />
Fax: 59 59 59 44<br />
www.pmalmos.dk<br />
pmalmos@pmalmos.dk<br />
KVALITETSBEVIDST<br />
ANLÆGSGARTNERI<br />
- DET MAGTER VI<br />
Anlægsgartnermester<br />
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />
Tlf. 59 65 66 39<br />
E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />
homepage: www.lars-aarup.dk<br />
Fra villahaver til slotsparker.<br />
Fra planlægning til sidste sten.<br />
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />
58 16 47 00<br />
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
RUL DIN<br />
GRÆSPLÆNE UD<br />
ÅRET RUNDT<br />
SMÅ RULLER:<br />
40 x 250 x 1,5 cm<br />
= 1m 2 pr. rulle<br />
STORE RULLER:<br />
Bredde 50-81 cm.<br />
Længde op til 35 meter.<br />
Dansk<br />
Produceret<br />
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />
............... kr. 30,-<br />
2 excl. moms & transport:<br />
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />
KOMMENTAR<br />
DE LIGEGLADES AFFALD<br />
Hvor kan parker, byrum og naturområder være skønne og<br />
dejlige, og hvor kan det hele se trist ud når affaldet flyder.<br />
Hvad det tit gør. De fleste er også enige om at det bliver<br />
værre og værre. At sæderne står for fald. Og i alle tilfælde<br />
står kommunerne med en gigantisk opfejerbyrde der koster<br />
det hvide ud af øjnene. Midler der kunne være brugt på en<br />
meget sjovere måde, f.eks. til at udvikle parker og byrum.<br />
Men hvordan opstår affaldet når tilsyneladende alle brokker<br />
sig over det og åbenbart ikke selv lader pizzabakken,<br />
øldåsen og skoddet falde på stedet? Ja, mange er nok mod<br />
at dumpe affaldet, men gør det alligevel med undskyldninger<br />
om at der ikke er nogen skraldespande, og at der er<br />
smidt så meget affald i forvejen. Moralen forskydes efter<br />
forholdene. Der er også dem der mener at demonstrere en<br />
særlig oprørstrang og suverænitet ved at lade affaldet ligge.<br />
Det store problem ligger dog et helt tredje sted, nemlig<br />
i en gruppe af komplet ligeglade - og overvejende unge<br />
mænd - der smider affaldet hvor det passer dem.<br />
En ny sociologisk undersøgelse gør rede for denne personsegmentering<br />
og det forhold mennesker har til affald. Vi<br />
smider ikke affald hjemme eller hos familie og venner. Det<br />
er asocialt. Men normen overskrides så snart man er kommet<br />
ud i det offentlige rum. Hvorfor? Det er man nødt til at<br />
forstå. Det nytter ikke at stemple de der smider affald som<br />
dårlige mennesker. Løftede pegefingre og stigmatisering af<br />
individer bidrager sjældent til konstruktiv deltagelse, lyder<br />
det i undersøgelsen.<br />
De foreslåede forholdsregler retter sig mod de der ikke er<br />
ligeglade: mere oplysning som bl.a. det nye initiativ Hold<br />
Danmark Rent vil bidrage til. Og mere renhold fordi møg<br />
avler møg. Og så kan kommunerne og andre bidrage med<br />
flere og større skraldespande der også kan rumme pizzabakker.<br />
De ligeglade vil dog stadig være ligeglade. De er<br />
næsten uden for pædagogisk rækkevidde. Alene derfor er<br />
det svært at forestille sig at affaldproblemet kan løses helt<br />
uden at indføre politistatsmetoder. Gadens affald er i sidste<br />
ende en del af et større samfundsproblem som den grønne<br />
branche ikke kan løse, men kun symptombehandle.<br />
FORSIDEN<br />
På Nordre Kirkegård i Randers kan man se en udstilling af<br />
utraditionelle gravsten og skulpturer i metal. F.eks. denne<br />
fløjtespiller. Tendensen i gravudsmykning går i retning af<br />
det mere og mere personlige, lyder det fra arrangøren,<br />
driftsleder Hans-Jørgen Vester der har Randers Kommune i<br />
ryggen. De vil med udstillingen gerne medvirke til at udvikle<br />
kirkegårdene til åbne og venlige steder hvor folk har<br />
lyst til at færdes. Foto: udstillingens arrangør.<br />
GRØNT MILJØ<br />
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />
Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />
Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 3
Både med snor og uden<br />
Løse hunde er et stigende problem trods hundeskove og fritløbsgårde.<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen og Søren Holgersen<br />
Mange hundeejere ser<br />
stort på reglerne og lufter<br />
deres firbenede kammerat i<br />
det nærmeste grønne område<br />
uden at have hunden i snor.<br />
De blæser simpelt hen på reglerne<br />
i naturbeskyttelsesloven,<br />
lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen<br />
der forvalter statsskovene.<br />
Det generer både dyr og<br />
mennesker. Og problemet er<br />
stigende.<br />
Måske er årsagen at hundeejerne<br />
har langt til den nærmeste<br />
‘hundeskov’ eller ‘fritløbsgård’<br />
hvor hundene må<br />
løbe uden snor. Men problemet<br />
med de løse hunde er også<br />
indviklede regler og ingen<br />
der håndhæver dem. Derfor<br />
foreslår Dansk Kennelklub<br />
enklere lovregler, men flere<br />
områder hvor hundene kan<br />
løbe frit. Samtidig overvejer<br />
justitsminsiteriet at stramme<br />
reglerne så hunde altid skal føres<br />
i snor i byområder.<br />
En hund efter regler<br />
Både naturbeskyttelsesloven<br />
og hundeloven opstiller lovregler<br />
for hvordan menneskets<br />
bedste ven kan løbe omkring.<br />
Generelt skal hundene holdes i<br />
snor i skov- og naturområder,<br />
mens de enten skal holdes i<br />
snor eller være under fuld kontrol<br />
i byens offentligt tilgængelige<br />
områder. En væsentlig<br />
undtagelse er at hunde kan gå<br />
uden snor på strande uden for<br />
sommersæsonen.<br />
Lovene muliggør at grundejere<br />
uden for byer kan etablere<br />
‘hundeskove’ med lempede<br />
regler. I byerne kan kommunerne<br />
selv afgøre om hundene<br />
skal føres i snor eller om<br />
ejeren blot skal have fuldt herredømme<br />
over dem. De kan<br />
derfor etablere ‘fritløbsområder’<br />
som de vil i byens grønne<br />
områder. De kan i princippet<br />
gøre hele byen til fritløbsområde<br />
selv om det ikke er set her<br />
i landet. Kommunen kan også<br />
skærpe reglerne, og f.eks. bestemme<br />
at hunde ikke må tages<br />
med på legepladsen.<br />
Lovreglerne hviler på hvad<br />
4<br />
der forstås med at have fuldt<br />
herredømme over hunden. I<br />
lovens forstand har man det i<br />
hvert fald ikke hvis hunden<br />
kun er under tilsyn fra ejerens<br />
bolig eller forretningslokale.<br />
Ellers er det op til den enkelte<br />
hundeejer selv at vurdere.<br />
Skov- og Naturstyrelsen og<br />
Dansk Kennel Klub understreger<br />
dog at de færreste hundeejere<br />
kan garantere at deres<br />
hund ikke pludselig løber ud<br />
på vejen i begejstring eller på<br />
anden vis opfører sig til fare<br />
for omgivelserne. De anbefaler<br />
derfor at luftningen altid foregår<br />
i snor bortset fra på de lovlige<br />
fritløbsarealer.<br />
Bidt hjorte ihjel<br />
Ude i skoven og naturen generes<br />
og stresses vildtet af løse<br />
hunde, navnlig i maj-juni når<br />
bl.a. rå- og krondyr får lam og<br />
kalve, oplyser Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Der er stribevis af eksempler<br />
på at løse hunde har<br />
bidt hjortevildt ihjel.<br />
I andre tilfælde har hunde<br />
uden snor resulteret i at hjorte<br />
er skræmt væk fra deres levesteder.<br />
De kan blive så stressede<br />
at hunnerne ikke kan give<br />
mælk til deres unger. Hundene<br />
jager også fuglene op når de<br />
spiser på skovbunden og kan<br />
få fat i deres unger. For fugle<br />
som har reder på jorden eller i<br />
krattet kan et besøg af en løs<br />
hund betyde at reden opgives.<br />
Hunde uden snor generer<br />
også mange skovgæster, f.eks.<br />
børnehavebørn, fuglekiggere,<br />
vandrere og cyklister. „Vi får<br />
også et stigende antal klager<br />
fra de grupper,“ oplyser forstfuldmægtig<br />
Lars Bendix Poulsen,<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
”Desværre må vi konstatere<br />
at problemet bare vokser og<br />
vokser. Især i naturområder<br />
ved de større byer. Samtidig<br />
oplever vi også at vores medarbejdere<br />
bliver svinet til verbalt<br />
eller ligefrem truet når de gør<br />
opmærksom på reglerne.<br />
F.eks. er en af vores skovfogeder<br />
overfaldet af en aggressiv<br />
hundeejer. Det er helt uaccep-<br />
LOVE & REGLER<br />
NATURBESKYTTELSESLOVEN<br />
■ Ifølge naturbeskyttelsesloven skal hunde føres i snor på<br />
strande fra 1. april til 30. september, og de skal altid føres i<br />
snor hvor der græsser husdyr. Ellers kan de løbe frit. I skove,<br />
på udyrkede arealer (naturområder) og i klitfredede arealer<br />
skal hunde føres i snor. Loven har ikke regler for byområder.<br />
BEKENDTGØRELSE OM OFFENTLIGHEDENS ADGANG<br />
■ Naturbeskyttelselovens regler nuanceres og suppleres i bekendtgørelsen<br />
om offentlighedens adgang til at færdes og<br />
opholde sig i naturen. Her hedder det at hunde skal føres i<br />
snor på private enkeltmandsejede veje og stier. Det hedder<br />
videre generelt at ejeren - når det ikke strider mod andre<br />
bestemmelser - kan tillade andet og mere end det<br />
naturbeskyttelsesloven angiver om hunde. Det er denne<br />
passus som er den juridiske baggrund for at Skov- og Naturstyrelsen<br />
kan indrette hundeskove.<br />
HUNDELOVEN<br />
■ Hundeloven siger at det i byer og bymæssig bebyggelse er<br />
forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser<br />
m.v. der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten<br />
føres i bånd eller er i følge med en person som har fuldt<br />
herredømme over dem.<br />
■ Parker og grønne områder nævnes ikke, men falder ind<br />
under samme regler for så vidt de er åbne for almindelig<br />
færdsel. For friarealer ved boligforeninger mv. gælder samme<br />
regler hvis friarealer er åbne for offentlig færdsel. Det<br />
gælder derimod ikke lukkede friarealer og private haver.<br />
■ Kommuner og andre grundejere kan for de enkelte områder<br />
beslutte om hunde skal føres i bånd, eller man blot skal<br />
have fuldt herredømme over dem. I de såkaldte fritløbsområder<br />
skal man blot have fuldt herredømme over hundene.<br />
■ Loven har skærpede natteregler for store eller aggressive<br />
hunde som schæfer, rottweiler, bulldog, bokser m.fl. De skal<br />
holdes i snor, holdes indelukket eller være forsvarligt bundet<br />
fra solnedgang til solopgang, dog mindst fra kl. 18 til 6. Reglen<br />
gælder dog kun for byer over 15.000 indbyggere. Undtaget<br />
fra reglen er hunde der bruges af politiet, hæren, skov -<br />
og jagtbetjente og vagtselskaber. Undtaget er også jagthunde<br />
der bruges til jagt i jagttiden - og er under fuld kontrol.<br />
■ For områder uden for byen anfører hundeloven kun at<br />
ejeren skal sørge for at hunden ikke strejfer om.<br />
■ Loven anfører desuden generelt at ejeren skal forebygge<br />
at hunden volder andre skade.<br />
■ Justitsministeriet overvejer at skærpe reglerne så hunde altid<br />
skal være i snor i byzoner. Det vil altså ikke være nok at<br />
have fuldt herredømme over hunden. Skærpelsen kan ske<br />
som en ændring af hundeloven. Overvejelserne er affødt af<br />
et ministersvar til Folketingets retsudvalg om kamphunde.<br />
ORDENSBEKENDTGØRELSEN<br />
■ Kommuner og andre grundejere kan i visse områder<br />
skærpe reglerne, f.eks. forbyde hunde i et område eller påbyde<br />
at de går med snor. Det kan de med henvisning til<br />
ordensbekendtgørelsen jævnfør politiloven.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
tabelt og bliver meldt til politiet,”<br />
siger Bendix Poulsen.<br />
Problem med kamphunde<br />
Også inde i byerne kan nogle<br />
af hundene være et problem,<br />
understreger fagansvarlig for<br />
gartnerisk drift i Københavns<br />
Kommune Ole Suadicani.<br />
„Især i de sidste ti år har vi<br />
fået større problemer med<br />
kamphunde eller muskelhunde.<br />
De er ikke i snor og ejerne<br />
har ikke kontrol over dem. Der<br />
er flere eksempler på at de angrebet<br />
andre hunde. Vi ser<br />
også at beplantningen bruges<br />
til træning, f.eks. ved at lade<br />
hundene hænge fra en gren<br />
med gabet om grenen. Det<br />
kan ødelægge træerne. I Enghaven<br />
har vi sat ståltråd rundt<br />
om dem,“ siger Siadicani.<br />
Han fortæller at kommunen<br />
prøver at løse problemerne<br />
med hundene på en positiv<br />
måde: „Vi har masser af indhegnede<br />
fritløbsgårde med<br />
låge og faciliteter som poser<br />
og ekstra affaldskurve. Vi appellerer<br />
til det gode i folk, vejleder<br />
og gør det attraktivt for<br />
folk at opføre sig ordentligt.“<br />
Nogle steder skiltes også<br />
med at hundene skal være i<br />
snor, især på legepladser for at<br />
undgå hundelorte, men også<br />
andre steder af hensyn til rosenbede<br />
og vilde dyr. „Men<br />
det er mange bedøvende ligeglade<br />
med,“ bemærker han.<br />
Ole Suadicani beklager de<br />
Kommuner kan selv bestemme<br />
om hunde skal føres i snor - eller<br />
de blot skal være under fuld<br />
kontrol. Her skal det være i snor,<br />
men reglen efterleves ikke altid.<br />
manglende sanktionsmuligheder.<br />
„Hvis folk vil pisse op af<br />
benet på parkbetjenten, så gør<br />
de det. Han kan kun melde det<br />
til politiet som ikke prioriterer<br />
den slags højt. Og hvis de alligevel<br />
kommer, er hunden og<br />
dens ejer langt væk,“ siger<br />
Suadicani. Han hilser en lovstramning<br />
om at holde hunde i<br />
snor velkomment - forudsat<br />
der bliver bedre sanktionsmuligheder.<br />
Ellers er reglerne<br />
værdiløse, fastslår han.<br />
Fritløbsområder<br />
Bernstorff Slotshave i Gentofte<br />
er et af de få eksempler på en<br />
park hvor hunde må luftes<br />
uden snor - forudsat at de er<br />
under kontrol. „Der er en lang<br />
tradition for at tillade løse<br />
hunde i parken,“ fortæller<br />
slotshavechef Niels Mellergaard<br />
i Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
der forvalter parken. „Vi<br />
skal tage hensyn til hundeejerne.<br />
Det er en stor brugergruppe<br />
som ofte kommer her flere<br />
gange om dagen. Men der er<br />
løbende konflikter i forhold til<br />
folk der ikke er trygge ved<br />
hundene og episoder hvor<br />
hunde med en uhensigtsmæssig<br />
adfærd generere andre,“<br />
understreger han.<br />
For at begrænse konflikterne<br />
har man friholdt nogle enkelte<br />
mindre enklaver hvor<br />
hundene ikke må være, nemlig<br />
i parkens afgrænsede haver. I<br />
resten af den 60 ha store romantiske<br />
landskabshave kan<br />
hundene løbe frit.<br />
„Vi opfordrer hundeejerne<br />
til at være meget opmærksomme<br />
på deres hunds opførsel.<br />
Blandt andet har vi gennemført<br />
kampagnen ‘Gode vaner<br />
giver gode venner’ hvor vi<br />
appellerer til god adfærd med<br />
sin hund og i det hele taget<br />
prøver at opnå fredelig sameksistens<br />
mellem de forskellige<br />
brugergrupper,“ siger Niels<br />
Mellergaard.<br />
Hundeskovene<br />
Problemet med de løse hunde<br />
er baggrunden for Skov- og<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 5
Hund på tur i Bernstorffparken - uden snor. Thomas Borberg, Polfoto.<br />
Naturstyrelsens initiativ med<br />
‘hundeskove’. Dem er der nu<br />
154 af rundt om i landet, de<br />
fleste nær byerne. Det er velafgrænsede<br />
- og ofte indhegnede<br />
- skov- og naturarealer<br />
hvor hunde kan løbe løs, typisk<br />
2-4 ha. Alene det seneste år<br />
har Skov- og Naturstyrelsen<br />
indviet mere end 15 nye hundeskove.<br />
Samtidig har Skovog<br />
Naturstyrelsen forsøgt sig<br />
med henstillinger, forbudsskilte,<br />
bøder, kampagner og advarsler<br />
i avisannoncer. Dog<br />
hidtil uden at kunne dæmpe<br />
problemets omfang.<br />
En af de nye hundeskove ligger<br />
i Boller Overskov ved Horsens.<br />
”Vi ved at en stor del af<br />
gæsterne i skovene føler sig<br />
generede af hunde. Ikke<br />
mindst fordi reglerne om at<br />
6<br />
HUND UNDER<br />
FULD KONTROL<br />
Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsens<br />
folder ‘Gode vaner giver<br />
gode venner - færdsel med hund i<br />
Bernstorff Slotshave’. Folderen<br />
kan ses på www.ses.dk/bernstorff<br />
■ Hold øje med din hund.<br />
■ Du skal til enhver tid kunne<br />
kalde hunden til dig.<br />
■ Hunde der optræder<br />
aggressivt skal føres i snor.<br />
■ Sørg for at din hund ikke hopper<br />
op ad andre eller på andre<br />
måder kommer for tæt på.<br />
■ Respekter at mange ikke<br />
ønsker at få snavs fra hunde<br />
på deres tøj.<br />
■ Tag en pose med og saml op<br />
efter din hund.<br />
■ Husk at smide posen i affaldskurven<br />
og ikke i skovbunden.<br />
holde hunden i snor ofte bliver<br />
overtrådt. Derfor tager vi nu<br />
konsekvensen og laver en særlig<br />
hundeskov. På den måde<br />
håber vi at alle parter vil blive<br />
tilfredse,” forklarer naturvejleder<br />
Gert Hougaard Rasmussen<br />
fra Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Samtidig vil styrelsen gennemføre<br />
en kampagne mod<br />
hunde der i strid med reglerne<br />
færdes uden snor i den øvrige<br />
del af Bollerskovene.<br />
Skov- og Naturstyrelsen har<br />
også indviet den første naturlegeplads<br />
til hunde. Det er en<br />
såkaldt agility-bane som ligger<br />
i hundeskoven i Solbjerg mellem<br />
Århus og Skanderborg.<br />
Den 30 x 11 meter store bane<br />
har seks aktiviteter, f.eks. balancebom,<br />
slalombane, vippe<br />
og et hjul som hundene kan<br />
springe igennem. Alt er lavet<br />
af det holdbare robinietræ.<br />
Den civile ulydighed<br />
De løbske hunde i byen og i<br />
naturen er kommunikationskonsulent<br />
i Dansk Kennelklub,<br />
Vibeke Knudsen, langt fra tilfreds<br />
med. Hun mener at en<br />
del af forklaringen ligger i at<br />
den nuværende lovgivning<br />
ikke er særlig god.<br />
„Hele lovgivningen bundet<br />
op på en forbudstanke som<br />
gør at det ganske enkelt er<br />
svært at være lovlig en række<br />
steder hvor der er alt for langt<br />
til det nærmeste fritløbsområde.<br />
Når man gør reglerne alt<br />
for tåbelige, så får man civil<br />
ulydighed ud af det,“ fortæller<br />
Vibeke Knudsen der samtidig<br />
mener at den ringe strafmulig-<br />
hed er en af de helt store<br />
grunde til at så mange lader<br />
hånt om lovgivningen.<br />
I praksis har ingen myndigheder<br />
nemlig påtaget sig opgaven<br />
med at håndhæve lovgivningen.<br />
Der er derfor reelt<br />
heller ingen mulighed for at<br />
straffe synderne. Ud over at risikoen<br />
for at blive taget i at<br />
slippe sin hund løs i et naturområde<br />
således er minimal, er<br />
bødestraffen det også. Ifølge<br />
Skov- og Naturstyrelsen er det<br />
faktisk traditionbruge henstillinger<br />
frem for bøder.<br />
Gerne enklere regler<br />
Vibeke Knudsen mener at man<br />
burde imødekomme hundeejernes<br />
ønsker. „Der er en<br />
hund i hvert fjerde hjem, og<br />
hundefolket er nogle af de allermest<br />
aktive brugere af naturen.<br />
De er alt hvad myndighederne<br />
gerne vil have,“ som<br />
hun siger.<br />
Det skal dog ikke ske ved at<br />
give mulighed for at lade hundene<br />
frit overalt. Vibeke Knudsen<br />
ønsker derimod enklere<br />
regler suppleret med flere fritløbsområder.<br />
Dansk Kennelklub<br />
har også selv i en pressemeddelelse<br />
understreget at<br />
løse hunde er til skade for både<br />
dyre- og fugleliv i skoven,<br />
og at mange hundeejere tror<br />
at de har bedre styr på deres<br />
hund end de reelt har.<br />
„Vi synes at hundene skal<br />
være i snor i byerne. Dem der<br />
ikke synes det, er klaphattene<br />
med muskelhundene, og dem<br />
er der ikke brug for. Vi synes at<br />
det er lettere at sige at i byzo-<br />
ER HUNDEN FORSIKRET?<br />
ner skal hunden være i snor,<br />
og så skal der oprettes mange<br />
flere fritløbsområder,“ siger<br />
hun. Og fritløbsområderne<br />
skal ikke kun placeres i skov og<br />
land, men også i byerne. Ellers<br />
går det helt galt med ‘tag selv<br />
bordet’, lyder meldingen fra<br />
Dansk Kennel Klub.<br />
Vibeke knudsen peger også<br />
på at strandene ofte lukkes for<br />
hundene hele sommeren gennem<br />
lokale bestemmelser. Hun<br />
kan godt forstå at strandgæsterne<br />
ikke er så glade for at en<br />
våd hund løber forbi og sprøjter<br />
sand i madpakken. „Men<br />
man kunne diskutere nogle<br />
tidspunkter hvor man gerne<br />
måtte lufte hund på stranden“,<br />
siger hun. ❏<br />
KILDER<br />
Annegrete Munksgaard, naturvejleder,<br />
biolog i Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Forsikring og Pension.<br />
Jens Teilberg Søndergaard, konsulent<br />
i Justitsministeriet.<br />
Justitsministeriet (2005): Lovbekendtgørelse<br />
nr. 259 af 12/04/2005. Bekendtgørelse<br />
af lov om hunde.<br />
Justitsministeriet (2007): Besvarelse af<br />
spørgsmål nr. 98 som folketingets<br />
retsudvalg har stillet justitsministeren<br />
den 5. december 2005.<br />
Majbrit Lindstrøm Miara, biolog i<br />
<strong>Miljø</strong>center Roskilde.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2006): Bekendtgørelse<br />
nr 1314 af 20/11/2006. Gældende<br />
Bekendtgørelse om offentlighedens<br />
adgang til at færdes og opholde sig i<br />
naturen.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (2007): Lovbekendtgørelse<br />
nr. 749 af 21/06/2007. Bekendtgørelse<br />
af lov om naturbeskyttelse.<br />
Niels Mellergaard, slotshavechef i<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
Pernille Westerløkke, konsulent i<br />
Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Skov- og Naturstyrelsen (<strong>2008</strong>): Nyhedsbrevet<br />
Skov og Natur 5/08.<br />
Vibeke Knudsen, Kommunikationskonsulent<br />
i Dansk Kennel Klub.<br />
www.familieadvokaten.dk<br />
www.skovognatur.dk<br />
■ Alle hunde i Danmark skal være forsikret. Alligevel er omkring<br />
50.000 ifølge Forsikring & Pension ikke forsikret. Det er næsten<br />
hver tiende ud af de godt 550.000 danske hunde.<br />
■ Hvis en hund bider hul i en jakke, skal ejeren erstatte jakken hvis<br />
ejeren kræver det. Det samme gælder hvis hunden løber ud<br />
foran en bil der derved kører galt. Så snart hunden har været<br />
årsag til en skade, skal der erstatning på bordet. Derfor kan det<br />
hurtigt blive dyrt for den uforsikrede hundeejer hvis hunden<br />
udretter alvorlig personskade med et erstatningskrav i<br />
millionklassen til følge.<br />
■ Hvis man selv er blevet bidt eller har fået ødelagt ejendele af en<br />
hund - som man ikke tirrede - vil man altid få erstatning, også<br />
selv om ejeren ikke har nogen forsikring. Som noget enestående<br />
i Danmark har vi nemlig den særlige forsikringspulje kaldet FAH<br />
som er en fællespulje oprettet af alle forsikringsselskaber der<br />
tegner hundeforsikringer. Formålet er at sikre at et hundebidsoffer<br />
ikke mister sin erstatning eller selv skal sørge for at få sin<br />
erstatning hos den uforsikrede hunds ejer. Den udbetalte<br />
erstatning vil FAH derefter afkræve hundens ejer, hvad enten<br />
vedkommende har ansvarsforsikret sin hund eller ej.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 7
Danmarks første nationalpark i medvind og modvind<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
„Fra en piskende vind fuld af<br />
salt havduft ved kysterne til<br />
milde briser inde i den våde,<br />
dampende skovbund. (…) uanset<br />
hvor man bevæger sig i<br />
parken, fornemmer man områdets<br />
storhed. Her er højt til<br />
himlen, og det er svært at lade<br />
være med at strække armene<br />
over hovedet og fylde lungerne<br />
med den friske luft.“<br />
Skov- og Naturstyrelsen sparer<br />
ikke på de store ord i beskrivelsen<br />
af naturen i Thy i<br />
8<br />
Nors Sø i Nationalpark Thy -<br />
som nationalparken foreløbigt<br />
hedder. Billedet er fra indvielsen<br />
22. august.<br />
Foto: Thomas Retsloff.<br />
De næste nationalparker<br />
Ud over den nyåbnede nationalpark<br />
i Thy er fire andre<br />
naturområder allerede udpeget<br />
til nationalparker. Det<br />
drejer sig om:<br />
■ Vadehavet<br />
■ Mols Bjerge<br />
■ Skjern Å<br />
■ Kongernes Nordsjælland<br />
Derudover er følgende områder<br />
på tale som fremtidige<br />
nationalparker:<br />
■ Roskilde-Lejre<br />
■ Møn<br />
■ Søhøjlandet<br />
■ Det Sydfynske Øhav<br />
■ Lille Vildmose<br />
landets nordvestlige hjørne,<br />
hvor den første nationalpark i<br />
Danmark blev indviet i slutningen<br />
af august. Her deltog både<br />
statsminister Anders Fogh<br />
Rasmussen (V), miljøminister<br />
Troels Lund Poulsen (V) og op<br />
imod 3000 besøgende af<br />
ukendt politisk observans for<br />
at markere åbningen af den<br />
første af fem danske nationalparker.<br />
Det store, uspolerede naturområde<br />
strækker sig langs den<br />
jyske vestkyst fra Agger Tange<br />
i syd og til Hanstholm. Det drejer<br />
sig om 244 km 2 sammenhængende<br />
naturområder med<br />
sjælden klithede, strandenge<br />
og nogle af Danmarks reneste<br />
søer som blandt andet huser<br />
oddere. Ud over at passe på<br />
naturen skal Nationalparken<br />
også åbne området for befolkningen.<br />
Det gælder både<br />
strandture, udkig fra fugletårne<br />
og en skovlegeplads foruden<br />
alle de oplevelser man<br />
som besøgende kan få ved at<br />
begive sig ud på en af de mange<br />
vandreruter.<br />
Mindre naturbeskyttelse<br />
Nationalparkens indvielse har<br />
dog været fulgt af andet end<br />
solskin og brede smil. Det skyldes<br />
især at områdets natur på<br />
papiret er dårligere beskyttet<br />
end inden Thy blev til nationalpark.<br />
Visse arealer hører<br />
nemlig ikke længere under<br />
reglerne i Regionplan 2005 eller<br />
de strenge EU-habitatkrav,<br />
men derimod under de mindre<br />
skrappe danske regler. Eksempelvis<br />
skal områdets landmænd<br />
af frivillighedens vej<br />
passe på naturen, eventuelt<br />
mod betaling fra den nyopret-<br />
tede fond der skal forvalte<br />
nationalparken.<br />
Derfor påpegede præsidenten<br />
i Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Ella Maria Bisschop-Larsen,<br />
i Berlingske Tidende<br />
20. august at der mangler<br />
klare mål for naturen. Selv<br />
om hun også har rost projektet,<br />
frygter hun at nationalparken<br />
bliver ‘en park af navn og<br />
ikke af gavn’. Frygten er at erhvervsinteresser,<br />
især landbruget,<br />
vil æde sig ind på områ-<br />
Vesterhavet har skabt landskabet og er i sig selv en kæmpe attraktion.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
det. Det eneste der er decideret<br />
forbudt i miljøministerens<br />
bekendtgørelse for disse områder<br />
er nemlig at bygge høje<br />
anlæg og luftledninger.<br />
Lokal begejstring<br />
Den form for bekymring er<br />
dog svær at spore i det nordjyske.<br />
Formanden for Støtteforeningen<br />
Nationalpark Thy,<br />
Jens Roesgaard, er overbevist<br />
om at naturen ikke er blevet<br />
dårligere stillet med den nye<br />
nationalpark.<br />
„De grønne synes ikke at det<br />
er grønt nok, men set med den<br />
brede naturbrugers øjne, så<br />
tegner det her godt. Det er et<br />
godt tilbud for naturen og for<br />
dig og mig som skal ud og gå i<br />
naturen. Folkene i Statsskovvæsenet<br />
har været gode til at<br />
give naturoplevelser, og det<br />
overgår nu til bestyrelsen for<br />
Nationalpark Thys fond der<br />
skal lave en nationalparkplan,<br />
så vi glæder os meget. Det<br />
handler jo om mennesket i naturen,<br />
og der er ikke noget<br />
ved at være menneske i naturen<br />
hvis naturen ødelægges,“<br />
siger Jens Roesgaard.<br />
Ejner Frøkjær: „Jeg tror, at vi af<br />
frivillighedens vej kan hæve os<br />
over den laveste fællesnævner.“<br />
Foto fra indvielsesdagen.<br />
Det åbne sandflugtslandskab<br />
Formanden for bestyrelsen<br />
af den fond, der i fremtiden<br />
skal våge over det vestlige<br />
Thys natur, hedder Ejner Frøkjær.<br />
Han glæder sig også.<br />
Endnu er det hele dog så nyt<br />
at han hverken har fået bestyrelsesmedlemmer<br />
til sin bestyrelse<br />
eller et navn til fonden eller<br />
nationalparken endnu. Indtil<br />
videre er folk dog begyndt<br />
■ Nationalpark Thy strækker sig langs vestkysten<br />
fra fyret i Hanstholm i nord til Agger Tange<br />
i syd. Det op til 12 km brede bælte udgør 24.370<br />
ha. 18.800 ha er i forvejen i statens eje, og de<br />
7.700 ha er skov.<br />
■ Området, der er formet af århundreders<br />
sandflugt, har i dag store natur- og landskabsværdier<br />
i form af kyst, klitter, klitheder, søer<br />
og klitplantager. Hertil kommer mindre ekstensive<br />
landbrugsarealer. Mod øst afløses<br />
sandflugtslandskabet af et bølget morænelandskab<br />
med landbrug og mange læhegn<br />
■ Strandengene på Agger Tange har stor botanisk og ornitologisk<br />
værdi. Tangen er omfattet af Ramsarkonventionen og har<br />
stor betydning som ynglested og ikke mindst som rasteplads for<br />
en lang række vandfugle.<br />
at kalde den Nationalpark Thy,<br />
men det kan nå at ændre sig<br />
når Ejnar og hans fremtidige<br />
bestyrelse går i gang. Her kommer<br />
både Danmarks Naturfredningsforening,<br />
landbruget,<br />
VisitDenmark og mange flere<br />
berørte parter til at samarbejde<br />
om at få hele projektet til<br />
at gå op i en højere enhed,<br />
uden at naturen bliver taber i<br />
forhandlingerne.<br />
Derfor er Ejner Frøkjær heller<br />
ikke bange for at den nye<br />
nationalpark kommer til at<br />
medføre forringelser for naturen:<br />
„Det her er natur der ikke<br />
bare skal bevares. Det er natur<br />
der skal forbedres. Vi vil have<br />
bedre forhold for naturen, og<br />
jeg tror sagtens at det kan lykkes.<br />
Jeg tror at vi af frivillighedens<br />
vej kan hæve os over den<br />
laveste fællesnævner.“<br />
Det er også håbet hos Svend<br />
Erik Odgaard. Han er en af<br />
dem som har trasket området<br />
tyndt hele sit liv, præcis ligesom<br />
hans forældre gjorde det,<br />
og han bor i dag omkring 300<br />
meter fra grænsen til den nye<br />
nationalpark. Han er også klar<br />
over at der nok vil komme en<br />
■ I den nordlige del findes nogle af Danmarks reneste<br />
søer. Det er dels de store, dybe kalkrige søer og de<br />
næringsfattige lavvandede lobeliesøer som hver især<br />
rummer deres særlige plante- og insektsamfund.<br />
■ Klitheden er en sjælden naturtype - også i<br />
europæisk sammenhæng. Klithederne er en<br />
mosaik af tørre og fugtige områder som hver<br />
har deres karakteristiske plantesamfund. Det<br />
er også på klitheden man kan møde sjældne<br />
ynglefugle som hjejle, tinksmed og trane.<br />
■ Området har mærkede stier<br />
og primitive lejrpladser. Der er<br />
mulighed for naturvejledning<br />
og guidede ture. Der er fine<br />
muligheder for svampejagt,<br />
jagt og fiskeri, orienteringsog<br />
terrænsport og ridning.<br />
■ Landbruget består af<br />
nogle fritidslandbrug<br />
og få produktionslandbrug.<br />
Under 1% af området<br />
skønnes at være<br />
i omdrift med korn<br />
eller brak.<br />
■ Der knytter sig en særlig kulturhistorie til det barske landskab nær<br />
vestkysten. Samspillet mellem kulturhistorie og natur er en bærende<br />
del af ideen om nationalparken.<br />
del flere turister, men det bekymrer<br />
ham heller ikke, for<br />
han mener at naturen deroppe<br />
er for skøn til at gemme væk.<br />
„Her får folk en udsigt. Mange<br />
er jo vant til at være lukket<br />
inde. Det er et enormt skønt<br />
område. Et gammelt hedelandskab<br />
med bakker, skov og<br />
klitter og med lyngen og revlingeris<br />
og siv. Det kan også<br />
være et barsk område, for det<br />
er jo helt åbent for alt det som<br />
kommer fra havet, men det er<br />
et dejligt område. Når folk<br />
kommer herud, så siger de at<br />
det blæser, men det lægger vi<br />
nu ikke mærke til,“ siger han.<br />
Lad os håbe at også bekymringerne<br />
over nationalparkens<br />
natur bliver til en storm i et<br />
glas vand. ❏<br />
KILDER<br />
Interview med formanden for Støtteforeningen<br />
Nationalpark Thy, Jens<br />
Roesgaard.<br />
Interview med Svend Erik Odgaard.<br />
Interview med bestyrelsesformanden i<br />
fonden bag nationalparken i Thy, Ejner<br />
Frøkjær.<br />
Berlingske Tidende 20.8.<strong>2008</strong>.<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet (<strong>2008</strong>): Bekendtgørelse<br />
om Nationalpark Thy.<br />
www.skovognatur.dk.<br />
www.danskenationalparker.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 9
De relativt nøjsomme golfgreens<br />
af rødsvingel og almindelig<br />
hvene har været en<br />
blandet succes, især på grund<br />
af problemer med enårigt rapgræs.<br />
Det har skabt fornyet interesse<br />
for de mere plejekrævende<br />
traditionelle greens<br />
med krybende hvene. Men<br />
stop en halv, advarer Jacob<br />
Arnkvist, Lyngbygaard Golf<br />
Center og hortonom Asbjørn<br />
Nyholt. I stedet for igen at<br />
skifte græsart kan der være<br />
mere fornuft i at justere plejen,<br />
men fastholde strategien.<br />
Rødsvingel og almindelig<br />
hvene er nøjsomme arter der i<br />
naturen findes på tør, karrig<br />
jord. Sigtet med at bruge dem<br />
på greens er at skabe økologisk<br />
bæredygtige baner der<br />
ikke skal plejes lige så intensivt<br />
med gødning, vand, pesticider<br />
og klipning som greens domineret<br />
af krybende hvene.<br />
Problemet er ukrudtsgræsset<br />
enårig rapgræs der med sin<br />
hurtige livscyklus og enorme<br />
frøproduktion spirer lynhurtigt<br />
i enhver bar jordplet. Og de<br />
opstår let når plejen er intensiv.<br />
Dermed inviteres ukrudt<br />
som enårigt rapgræs inden for,<br />
især i en green af rødsvingel<br />
der er længe om at lukke huller<br />
i græsset, og når man ikke<br />
må sprøjte mod svamp.<br />
Reaktionen har ofte været<br />
at skrue voldsomt ned på gødning<br />
og vand i håbet om at<br />
udpine enårigt rapgræs. Men<br />
udpiningen er overdrevet så<br />
det også er gået ud over den<br />
ellers nøjsomme rødsvingel.<br />
Derfor er der ifølge Arnkvist<br />
og Nyholt nu tendens til at gå<br />
helt tilbage til greens med<br />
krybende hvene. Før man gør<br />
det, bør man overveje at justere<br />
sin pleje og gennem en<br />
langsigtet plejestrategi forbedre<br />
sin rødsvingelgreen. Det<br />
gælder om at gøre det netop<br />
nødvendige, påpeger de.<br />
10<br />
Hav tålmodighed med rødsvingelgreenen<br />
Juster plejen i stedet for igen at skifte græsart, anbefaler græseksperter<br />
Strategien er for det første<br />
at skabe et moderat stress hvor<br />
man ikke udsulter rødsvinglen<br />
- kun den enårige rapgræs.<br />
Gødskning og vanding skal finde<br />
et passende niveau. For det<br />
andet skal man så vidt muligt<br />
undgå at blotlægge jord. Det<br />
opnås især ved at vertikalskære<br />
sjældnere og mere overfladisk<br />
- og aldrig om foråret når<br />
græsset ikke gror. For det tredje<br />
kan rødsvinglen hjælpes ved<br />
at acceptere højere græs - og<br />
mindre klipning - ved at kæmme<br />
græsset (grooming, børstning)<br />
eller udjævne bunden<br />
med en vibratorrulle.<br />
Skemaet opsamler den pleje<br />
der fremmer rødsvingel i en<br />
green med meget enårigt rapgræs<br />
(rød), og når greenen er<br />
Afspænding, efter deklaration<br />
Vibratorruller (klippefri dag)<br />
Grooming eller blød børste<br />
Vertikalskæring, overfladisk/jet<br />
Topdressing, gange x m 3 /ha<br />
Eftersåning, kg frø/100 m 2<br />
Trække propper op<br />
Overfladelufte, 5-8 mm<br />
Dybdelufte<br />
domineret af rødsvingel (cirka<br />
80%). Forskellen ligger bl.a. i<br />
at man gradvist skruer ned for<br />
vertikalskæringen i takt med<br />
at andelen af rødsvingel stiger.<br />
Og at man eftersår delvis med<br />
almindelig hvene - for at skabe<br />
et mellemstadie der kan holde<br />
den enårige rapgræs fra fadet.<br />
Når man sammenligner med<br />
en plejeplan baseret på traditionelle<br />
greens af krybende hvene,<br />
er der flere forskelle. Der<br />
spares især på gødningen og<br />
den dybe vertikalskæring. Forbruget<br />
af kvælstof er 80-100<br />
kg/ha mod ellers typisk 130-<br />
150 kg/ha om året. Dette lave<br />
forbrug kan medføre brunt,<br />
kedeligt græs. Det er for at<br />
modvirke det, at man sørger<br />
at der er mikronæringsstoffer<br />
PLEJE AF GREEN<br />
1) Når man vil fremme svingel i en green med meget enårigt rapgsæs.<br />
2) Når man vil bevare svingeldominans, dvs. cirka 80% røsvingel.<br />
nok (især jern og magnesium).<br />
Også vandingen spares der<br />
på. Rødsvinglen stilles bedre<br />
nårvækstlaget får lov at tørre<br />
mere ud. Når der vandes, skal<br />
det til gengæld være grundigt.<br />
Et afspændingsmiddel er med<br />
til at sikre at vandet trænger<br />
ensartet ned i vækstlaget.<br />
Og så skal man lige huske at<br />
dominans af rødsvingel også<br />
påvirker spillet på green. Det<br />
lidt tørre og stive græs bremser<br />
ikke boldene så meget som<br />
en blød, filtet græspels. Greenen<br />
bliver mere levende og<br />
sværere at spille ind til. sh<br />
KILDE<br />
Jacob Arnkvist, Asbjørn Nyholt (<strong>2008</strong>):<br />
Langsigtet strategi. Rødsvingel - mode<br />
eller vilje? Greenkeeperen 2/08.<br />
Interview med Asbjørn Nyholt<br />
15.8.<strong>2008</strong>.<br />
Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov.<br />
Klippehøjde, mm<br />
6,0<br />
Gødskning, kg N/ha<br />
5+25<br />
5+25<br />
20<br />
15<br />
15<br />
10<br />
15<br />
10<br />
15<br />
10<br />
5<br />
5<br />
Mikronæring, Fe mv.<br />
1 5,5 5,0 4,5 4,5-5,0 5,0 5,0 5,5 6,01 6,01 5,5 5,0 4,5 4,5-5,0 5,0 5,0 5,5 6,01 Tabellen bygger på fælles erfaringer fra Jacob Arnkvist og Asbjørn Nyholt.<br />
Udgangspunktet er et vækstlag der ikke helt lever op til USGA-specifikationen.<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
+<br />
Fe<br />
Fe<br />
1) Med singleklipper.<br />
2) I forbindelse med at der der trækkes propper op.<br />
1 1 1<br />
4 4 4 4 4 4 2<br />
1-4 1-4 1-4 1-4 1-4 1-4 1-4<br />
Måske 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2<br />
Måske 1 1 1 1 1 1 1<br />
1 1 1 1 1<br />
1 Måske<br />
3x3 4x3 4x3 4x3 4x3 4x3 1x202 1x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 2x4,5 1x202 13 14 14 14 Måske 1<br />
0,5-1<br />
1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1<br />
1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 1<br />
Måske 1<br />
1<br />
3) Frøblanding af almindelig hvene og rødsvingel.<br />
4) Frøblanding med rødsvingel.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 11
FILURENS HAVER<br />
Gartneren og havearkitekten Paul Sørensen<br />
er ukendt i Danmark. I Australien er han en<br />
del af den lokale havekunsthistorie, bl.a. på<br />
grund af haveanlægget på Everglades.<br />
Den danske gartner og haveartitekt<br />
Paul Sørensen<br />
var en sand entreprenør og<br />
samtidig lidt af en filur. Han<br />
overplantede i mange tilfælde<br />
kundernes haver. Siden når de<br />
ringede og klagede over at der<br />
var for meget grønt, kom han<br />
med sin lastbil, gravede planterne<br />
op, tog sig betalt for arbejdet<br />
og solgte planterne en<br />
gang til. På den måde brugte<br />
han folks haver som en slags<br />
planteskole eller indslag. Men<br />
det var ikke specielt for Paul<br />
Sørensen. Sådan gjorde mange<br />
anlægsgartnere før i tiden.<br />
Det beretter hortonom og<br />
grundlægger af Sörensen Study<br />
Group. Selskabet vil fastholde<br />
og urbrede kendskabet til<br />
gartneren og havearkitekten<br />
som er helt ukendt i Danmark,<br />
men spiller en stor rolle i australsk<br />
havekunsthistorie.<br />
De blå bjerge<br />
Den 25-årige gartner Paul Sørensen<br />
havnede ved et tilfælde<br />
i Blue Mountains godt 100 km<br />
vest for Sydney. I slutningen af<br />
1800-tallet begyndte turister at<br />
12<br />
komme til området for at vandre<br />
i bjergene. Lokket af den<br />
friske luft begyndte mange<br />
velaflagte Sydney-borgere at<br />
opføre sommerhuse på stedet,<br />
enten til udlejning eller for<br />
selv at tilbringe ferierne under<br />
eukalyptustrædernes kroner.<br />
Denne nye sundhedstrend<br />
skulle blive grundlaget for Sørensens<br />
levebrød.<br />
Da Paul forlod Danmark<br />
1915 efter første verdenskrigs<br />
udbrud, var han først rundt i<br />
andre dele af Australien og<br />
havde svært ved at få arbejde<br />
som gartner. På en togstation i<br />
Sydney fik han en morgenavis i<br />
hånden og begyndte at læse<br />
annoncerne. Det eksklusive hotel<br />
Carrington i byen Katoomba<br />
i de ‘blå bjerge’ søgte en<br />
gartner. Paul kørte til Katoomba<br />
og fik jobbet. De blå bjerge<br />
blev hans hjemsted. Han giftede<br />
sig og bosatte sig i Leura,<br />
en by syd for Katoomba.<br />
Efter et par år som gartner<br />
på det storslåede hotel åbnede<br />
Sørensen et lille anlægsgartneri<br />
i Katoomba. Han kom dog<br />
hurtigt i konflikt med kommu-<br />
PAUL SØRENSEN<br />
Paul Sørensen blev født i København<br />
i 1890. På grund af<br />
farens tidlige død, måtte han<br />
tidligt ud af skolen for at tjene.<br />
Første job var på Hørsholm<br />
planteskole. Under<br />
planteskoleejer Lars Nielsen<br />
lærte Paul de havebrugsmæssige<br />
grundlinjer som han senere<br />
byggede sin karriere på.<br />
I 1902 begyndte han på<br />
Hørsholm Tekniske Skole og<br />
tog en eksamen i havebrug<br />
som ud over teorien også<br />
krævede fem års praktik. Han<br />
arbejdede derefter med at<br />
formgive haver og parker - i<br />
Danmark, Tyskland, Frankrig<br />
og Schweiz. Og i Australien<br />
hvor han har anlagt over 70<br />
haver i delstaten New South<br />
Wales. De fleste ligger rundt<br />
om Leura, bl.a. Leurella, Westella,<br />
Gabo, Sylvan Mists,<br />
Tralee og Cheppen.<br />
Han giftede sig med Anna<br />
Ernestia Hillenburg som arbejdede<br />
på hotellet Carrington.<br />
Af tre sønner faldt de to i anden<br />
verdenskrig. En, Ib, overtog<br />
havevirksomheden ved<br />
faderens død i 1983. Den findes<br />
ikke længere, men slægtninge<br />
bor stadig i Leura.<br />
Sørensens terrasser er alle adskilt af stenmure, træer og buskads. Denne terrasse, Studio Terrace, er influeret<br />
af modernismen. Til højre ligger villaen og til venstre den første terrasse ved Upper Drive.<br />
Paul Sørensen i 1936.<br />
Gengivet fra Everglades<br />
hjemmeside<br />
www.everglades.org.au.<br />
Tekst: Ulrika Eriksson<br />
Foto: Ivan Mark Posa<br />
nen fordi han brugte kommunens<br />
vand kommercielt uden<br />
at betale for det. Dengang<br />
som nu har der i perioder været<br />
tørke i landet, og vand er<br />
en dyrebar vare. Det var derfor<br />
Sørensen flyttede til nabobyen<br />
Leura. Der åbnede han et nyt<br />
anlægsgartneri og begyndte<br />
at få facon på haverne ved<br />
sommerhusene.<br />
Den danske gartner var på<br />
rette plads på rette tid. Silas<br />
Clifford-Smith mener at der<br />
findes omkring 50 haver i Leura<br />
og Katoomba hvor Paul Sørensen<br />
har haft en finger med<br />
i formgivningen. „Nogle gange<br />
har han gjort mere, andre<br />
gange mindre,“ forklarer Silas<br />
Clifford-Smith.<br />
At Silas grundlagde Sørensens<br />
selskab var delvis fordi<br />
han blev træt af at folk både<br />
her og der sagde at de havde<br />
en Paul Sørensen-have.<br />
„Nogle af de haver jeg har<br />
set har været grimme og er absolut<br />
ikke skabt af Paul Sørensen.<br />
Måske har han plantet et<br />
par træer, eller måske har han<br />
bare kørt forbi i sin pick-up, for<br />
nærmere eftermæle efter ham<br />
finder man ikke i de haver.“<br />
Everglades<br />
En af de bedst bevarede Sørensen-haver<br />
ligger i udkanten<br />
af Leura med udsigt over Jamison<br />
Valley som er optaget på<br />
Unescos verdensarvliste. Haven<br />
går under navnet Everglades.<br />
Everglades er på 5 hektar. Arealet<br />
blev i 1932 købt af den<br />
rige tekstilhandler Henri Van<br />
de Velde der var belgisk født.<br />
Van de Velde havde en ven<br />
som havde købt en grund i<br />
Leura og havde hyret Paul som<br />
havearkitekt. Van de Velde<br />
blev inspireret og hyrede også<br />
danskeren til at anlægge en<br />
have på den nyindkøbte grund<br />
som før havde været æbleplantage.<br />
Hus og plantage var<br />
imidlertid ødelagt af en skovbrand<br />
i 1910.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Fra Everglades er der kig ud over Jamison Valley. Havens kerne er modernistisk, mens dens kanter møder den vilde skov i en blød overgang.<br />
Van de Velde var meget generøs<br />
med penge og sammen<br />
skabte han og Sørensen en<br />
storslået have. Det siges at i<br />
takt med at haven voksede<br />
frem, blomstrede Van de Veldes<br />
virksomhed. Frem til 1947,<br />
da Henri Van de Velde døde,<br />
arbejdede de sammen om at<br />
udforme haven. Sørensen tegnede<br />
ikke tegninger som mel-<br />
Silas Clifford-Smith: „Er muren<br />
ikke utroligt smuk?“<br />
lemled, men arbejdede direkte<br />
på grundlag af de idéer han<br />
havde i hovedet. Haven var<br />
næsten færdig da belgieren<br />
døde. Derfor begyndte den at<br />
forfalde de følgende år. Først i<br />
1962 da foreningen National<br />
Trust of Australia købte Everglades<br />
indkaldte man igen Sørensen<br />
og hans søn Ib til for at<br />
at gøre arbejdet helt færdigt.<br />
Den første del af haven besøgeren<br />
møder, er et Woodland<br />
med slyngede gange.<br />
Derefter følger seks aflange<br />
terrasser adskilt af træer og de<br />
for Sørensen så stiltypiske stenmure.<br />
„Er muren ikke utroligt<br />
smuk?,“ spørger Silas Clifford-<br />
Smith. Den er så vel udført at<br />
man tror at muren er tøropsat<br />
selv om den faktisk er muret.<br />
Grunden ligger på en stejl<br />
skråning, og jorden er meget<br />
næringsfattig. Inden arbejdet<br />
blev begyndt, var grunden<br />
dækket af Triassic sandsten<br />
som er rig på jernoxid. Nogle<br />
af de små blev brugt direkte til<br />
murene, andre blev kløvet til,<br />
mest resten blev brugt som<br />
fyldmateriale. For at få planter<br />
til at trives blev jorden gravet<br />
Sørensen elskede at bruge stenmure. Han var meget alsidig og havde stor viden om design, plantning og<br />
hvordan planterne forholder sig till byggeriet. En buet sten udgør et naturligt drænrør fra terrassen ovenover.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 13
væk i en dybde på 60 til 90 cm<br />
og erstattet af bedre - og humusberiget<br />
- jord fra det som<br />
skulle blive Grotto Pool, det<br />
kunstige bassin.<br />
Mure, sten og træer<br />
Silas fortæller at Paul Sørensen<br />
foretrak at give haverne et<br />
meget maskulint udtryk med<br />
mure og store træer. Det var<br />
havens struktur han var interesseret<br />
i. Everglades har derfor<br />
mange træarter som var<br />
sjældne i Blue Mountains på<br />
det tidspunkt. Nogle blev importeret<br />
specielt til Everglades.<br />
De kom fra planteskoler som<br />
langt borte som Holland. De<br />
fleste ankom dog med skib fra<br />
14<br />
Duncan og Davies planteskole i<br />
New Zealand.<br />
„For Paul Sørensen var træer,<br />
buske, mure og sten de vigtigste<br />
elementer i en have. De<br />
blev placeret så de skabte en<br />
følelse af mystik, så man blev<br />
nysgerrig efter at vide hvad<br />
der ligger bag næste trægruppe,<br />
buskads eller stenbunke.“<br />
Når Sørensen kørte i skoven<br />
og fandt en smuk stor sten løftede<br />
han den op på ladet med<br />
pickuppens kran og kørte stenen<br />
till Everglades. „Det er meget<br />
svært at få det til at se naturligt<br />
ud med store sten i en<br />
have, men det er lykkedes fint<br />
for Sørensen, synes jeg,“ siger<br />
Silas.<br />
De geometrisk formede terrasser er skåret i den australske bush.<br />
Kontrasten ser markant ud på en plantegning, men i virkeligheden er<br />
overgangene bløde.<br />
VIGTIGE TRÆER OG BUSKE PÅ EVERGLADES<br />
European Larch (Larix decidua). Europæisk lærk.<br />
Japanese Umbrella Pine (Sciadopitys verticillata). Parasoltræ.<br />
Claret Ash (Fraxinus angustifolia). Smalbladet ask.<br />
Flowering Cherry (Prunus serrulata). Japansk kirsebær.<br />
Bhutan Cypress (Cupressus torulosa). Himalayacypress.<br />
Mountain Ash (Eucalyptus oreades).<br />
Scribbly Gum (Eucalyptus haemastoma).<br />
Purple Copper Beech (Fagus sylvatica ‘Purpurea’). Blodbøg.<br />
Radiata Pine (Pinus radiata). Montereyfyr.<br />
Persian Witch Hazel (Parrotia persica). Papegøjebusk.<br />
Den sennepsgule moderne<br />
villa som det siges at Paul tegnede,<br />
ser man ikke fra vejen.<br />
Villaen ligger ved den næstøverste<br />
terrasse som er plantet<br />
til med kirsebærtræer. Dette<br />
stykke slutter med den australske<br />
vilde flora.<br />
I skoven har Sørensen anlagt<br />
gange, trapper og mure med<br />
udsigtspladser. Fra haven ser<br />
man ikke dalen bortset fra et<br />
par få steder. Sørensen mente<br />
at hans have aldrig ville kunne<br />
hamle om med udsigten og<br />
lod derfor haven leve sit eget<br />
liv. Det var dog vigtigt for Sørensen<br />
at de eksisterende indslag<br />
altid skulle respekteres og<br />
bevares så meget som muligt.<br />
Han efterlod derfor mange<br />
banksiatræer i udkanten af<br />
terrasserne, noget som Van de<br />
Velde ikke var videre glad for.<br />
Han brød sig ikke om træet i<br />
modsætning til Sørensen hvis<br />
hjerte slog for det lille hjemmehørende<br />
træ. ❏<br />
LITTERATUR<br />
Angela le Sueur (2007): Everglades at<br />
Leura. National Trust House Series. 48<br />
s. www.nsw.nationaltrust.org.au.<br />
Richard Ratcliffe (1990): Australia´s<br />
Master Gardener, Paul Sorensen and<br />
his gardens. Kangaroo Press. ISBN 0<br />
86417 338 5.<br />
www.everglades.org.au.<br />
Ulrika Ericsson er svensk freelancejournalist.<br />
Ved The Upper Driver som leder ned til havens terrasser, vokser der store<br />
Pin Oaks (Sequoiadendron gigantueum, mammuttræ) og Redwoods<br />
(Sequoia sempervirens), rødtræ). Her et rødtræ.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Højeste score i test!<br />
TRYGHED & KVALITET<br />
FAGHANDLEN<br />
K U N D SK A B & SERVICE<br />
Kr. 2.995,-<br />
VIKING GE 150 BEDST I TEST ! incl. moms<br />
2,5 kW • Grentykkelse. 35 mm • 24 kg • H. 116 cm<br />
Testpanelet´s kommentar: Endelig! En kompostkværn hvor alle<br />
funktioner er udviklet og forbedret: nyt design, nyt knivsystem<br />
og ny patenteret påfyldningsåbning. Resultatet: Perfekt<br />
Kr. 1.595,-<br />
STIHL HSE 61 BEDST I TEST ! incl. moms<br />
500 W • 3,9 kg • knivlængde 50 cm<br />
En hækkeklipper med mange komfortdetaljer, en utrolig skarp dobbelttandet<br />
kniv som klipper lige godt i alle vinkler. Det justerbare håndtag<br />
(5 positioner) med ekstra sikkerhedsafbryder giver optimal komfort<br />
og lang rækkevidde. Samtidig er den meget støjsvag og tager derved<br />
hensyn til både omgivelser, brugeren og miljøet.<br />
Se produkterne hos din Servicerende faghandler<br />
Bedst i<br />
Test!<br />
Gør Det Selv<br />
9/<strong>2008</strong><br />
Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />
Plæneklippere • Kompostkværne • Havetraktorer • Havefræsere • Højtryksrensere<br />
Blæse/sprøjteaggregater • Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />
The leader gives it all.<br />
Bedst i<br />
Test!<br />
Gør Det Selv<br />
8/<strong>2008</strong><br />
www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 15
Skraldets psykologi<br />
Oplysning, rengøring og social kontrol dæmper svineriet. Hold Danmark Rent vil koordinere.<br />
Pizzakasser, plastickrus og<br />
engangsdåser der flyder i<br />
naturen, langs vejene og i byerne<br />
er et stigende problem.<br />
Noget kan også gøres fordi de<br />
fleste faktisk mener at affaldet<br />
er et problem. De føler et ansvar<br />
for problemet og finder<br />
det meget forkert at smide affald.<br />
Selv om mange alligevel<br />
selv gør det.<br />
Det fremgår af den analyse<br />
om henkastet affald som <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />
har præsenteret.<br />
Den kortlægger problemets<br />
omfang, karakter og årsager<br />
og giver anbefalinger til at<br />
komme det til livs. Analysen er<br />
udarbejdet i samarbejde med<br />
kommunikationsvirksomheden<br />
Operate A/S og er ledet af sociologen<br />
Henrik Dahl.<br />
Tidligere miljøminister Connie<br />
Hedegaard nedsatte for to<br />
år siden en arbejdsgruppe med<br />
det sigte at styrke indsatsen<br />
mod svineriet. I gruppen sidder<br />
Kommunernes Landsforening,<br />
Vejdirektoratet, Dansk Landbrug,<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
Dansk Skovforening,<br />
Dansk Retursystem, Friluftsrådet,<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
og <strong>Miljø</strong>styrelsen. Grup-<br />
16<br />
pen satte den analyse i gang<br />
som udkom 3. juli. Samtidig<br />
lancerede den organisationen<br />
‘Hold Danmark Rent’.<br />
Problem med de ligeglade<br />
Ni ud af ti mener at det er meget<br />
forkert at smide affald, viser<br />
Operates analyse. 85% mener<br />
samtidig at problemet med<br />
henkastet affald er stort eller<br />
meget stort. De fleste opfatter<br />
henkastet affald som et voksende<br />
problem - en opfattelse<br />
ni ud af ti kommuner deler. Og<br />
årsagen er især fastfoodemballage,<br />
gratisaviser, cigaretskodder,<br />
dåser og grillaffald.<br />
Alligevel smider de fleste alligevel<br />
affald de forkerte steder.<br />
Hvorfor? Ifølge analysen<br />
kan man skelne mellem fem<br />
grupper - ligesom i England<br />
hvorfra personsegmenteringen<br />
er lånt.<br />
De velopdragne er den største<br />
gruppe (43%). De smider<br />
højst æbleskrog og småpapir<br />
fra sig og ville blive flove hvis<br />
nogen så dem smide affald. De<br />
mener at dårlig opdragelse og<br />
tankeløshed er den vigtigste<br />
grund til at andre sviner.<br />
De selvretfærdige (25%) fin-<br />
der det forkert at svine, men<br />
gør det alligevel fordi ‘alle andre<br />
gør det’, eller fordi der er<br />
få affaldsspande. De bliver flove<br />
hvis andre ser dem smide<br />
affald og vil da nok samle op.<br />
De flove (10%) finder det<br />
forkert at svine, men gør det<br />
alligevel fordi det er for besværligt<br />
at tage affaldet med<br />
sig. Ingen må dog se at de smider<br />
med affaldet. Hvis nogen<br />
ser det, bliver de flove og samler<br />
det op øjeblikkeligt.<br />
De bebrejdende (9%) finder<br />
det forkert at svine, men gør<br />
OPERATES UNDERSØGELSE<br />
OMFATTER<br />
En webbaseret spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt et tilfældigt<br />
udvalg over 15 år efter<br />
køn, alder, geografi, indkomst<br />
og uddannelse.<br />
En webbaseret spørgeskemaundersøgelse<br />
blandt landets<br />
98 kommuner.<br />
Observationsstudie af forskellige<br />
affaldsarenaer: gader,<br />
parker, stationer, strande<br />
og veje/tankstationer.<br />
Fokusgruppeinterview med<br />
19 personerogt enkeltinterview<br />
med 8 personer.<br />
Ved præsentationen af ‘Hold Danmark<br />
Rent’ den 3. juli stod miljøminister<br />
Troels Lund Poulsen i<br />
Kongens Have omgivet af tomme<br />
coladåser, brugte pizzabakker og<br />
andet affald. Ikke helt tilfældigt.<br />
„Henkastet affald generer alle:<br />
danskerne, turisterne og de virksomheder<br />
som må se deres emballage<br />
ligge henkastet i naturen<br />
og i byerne. Og så koster det<br />
hvert år samfundet op mod en<br />
halv milliard kroner at rydde op.<br />
Det er helt uacceptabelt, og det<br />
skal vi gøre noget ved. Men henkastet<br />
affald er et kompliceret<br />
problem. Det er ikke nok at kommunikere<br />
til danskerne at det er<br />
forkert at smide affald på gaden<br />
og i naturen. Det ved vi allerede.<br />
Der er behov for at tænke nyt,“<br />
sagde Troels Lund Poulsen.<br />
Det er meningen at Hold Danmark<br />
Rent inden for et par år får<br />
et budget på 10-14 millioner kroner<br />
der skal bruges på kampagner,<br />
oprydning og oplysning. Organisationen<br />
er partnerskab mellem virksomheder,<br />
organisationer og det<br />
offentlige. Fotos: Polfoto.<br />
det alligevel fordi kommunen<br />
ikke sørger for nok skraldespande,<br />
fordi butikkerne overdriver<br />
deres emballage osv. De<br />
bliver flove når de opdages og<br />
samler da nok op efter sig.<br />
De ligeglade (12%) smidder<br />
affaldet hvor det passer dem.<br />
Nogle ved godt det er forkert,<br />
men finder livet for kort til at<br />
bekymre sig om dét. De bliver<br />
ikke flove hvis nogen ser dem<br />
smide affald, og nogle kan finde<br />
på at svare igen eller blive<br />
agressive hvis det påtales. De<br />
vil dog i det mindste anse det<br />
for uhøfligt hvis andre smider<br />
affald lige foran dem.<br />
Undersøgelsen viser også<br />
konturerne af en sjette gruppe<br />
af især unge mennesker der<br />
føler at de viser en oprørstrang<br />
ved at smide affald.<br />
„Den vigtige konklusion er<br />
at vi opfatter os selv som moralske,<br />
men at vi forskyder vores<br />
moral afhængig af situation<br />
og hvilken type affald vi<br />
står med,“ konkluderer undersøgelsen.<br />
Tre forholdsregler<br />
Det er med andre ord en relativt<br />
lille gruppe der er det<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
egentlige problem, nemlig de<br />
ligeglade der ødelægger det<br />
for flertallet. Og de er i overvejende<br />
grad unge mænd. Det er<br />
desværre også dem der er sværest<br />
eller umulige at nå. Derfor<br />
kan problemet med affaldet<br />
aldrig løses helt. Men man kan<br />
komme et stykke hen ad vejen.<br />
Alle dem der ikke er ligeglade,<br />
men alligevel kommer til at<br />
smide affald, kan man få til at<br />
ændre adfærd. Af tre grunde:<br />
For det første kan gruppernes<br />
indbyrdes størrelse - og<br />
dermed svineriet - påvirkes af<br />
myndigheder og autoriteter<br />
afhængig af de signaler der<br />
bliver sendt. Gruppen af velopdragne<br />
kan med andre ord<br />
blive større. Det skyldes bl.a. at<br />
videnniveauet er en af de faktorer<br />
der har betydning for i<br />
hvilken gruppe man er i. Det<br />
kan f.eks. hjælpe at folk ved at<br />
det er meget vanskeligt og<br />
dyrt for kommunerne at samle<br />
tyggegummi op, og at noget<br />
organisk affald langt fra er<br />
nedbrydeligt. F.eks. er ispinde<br />
laminerede.<br />
For det andet spiller rengøringen<br />
en stor rolle. At møg tiltrækker<br />
mere møg, er en af de<br />
klareste sammenhænge i un-<br />
dersøgelsen. Hvis det flyder<br />
med affald i forvejen anses<br />
skaden ikke for så stor som<br />
hvis der er rent. Så hvis man<br />
slækker på vedligeholdelsesstandarden<br />
bliver der svinet<br />
ekstra. I den forbindelse efterspørger<br />
kommunerne mere viden<br />
om, hvor og hvordan det<br />
vil være mest hensigtsmæssigt<br />
at samle affald ind.<br />
For det tredje er den sociale<br />
kontrol en vigtig faktor. Det<br />
hænger sammen med at det er<br />
vanæren ved at svine der får<br />
mange til at lade være. Folk er<br />
mere tilbøjelige til at smide<br />
„Henkastning af affald er defineret af samfundet som en<br />
form for asocial adfærd som vi gerne vil undgå. Det understreges<br />
af det faktum at stort set ingen mennesker smider affald<br />
i deres eget hjem. Og ikke kunne drømme om at smide<br />
affald når de er på besøg hos venner eller familie. Som mennesker<br />
tillader vi os altså at overskride vores egne normer for<br />
social adfærd i andre rum og situationer, end når vi er<br />
hjemme hos os selv. Det er dybt interessant.<br />
Skal man nå gode resultater, handler det om at forstå. Ikke<br />
om at stemple de der smider affald som dårlige mennesker.<br />
Løftede pegefingre og stigmatisering af individer bidrager<br />
sjældent til konstruktiv deltagelse. Ofte tværtimod.“<br />
Fra forordet til Henkastet affald - strategi og værktøjer.<br />
ispapiret i et område der virker<br />
ukontrolleret fordi de ikke tror<br />
det bliver set.<br />
I undersøgelsen anbefales<br />
langsigtet og flerstrenget strategi<br />
for at mindske mængden<br />
af affald. Hertil hører oplysningskampagner,<br />
men også<br />
andre initiativer der kan anspore<br />
folk til at ændre adfærd.<br />
Man kan arbejde med adfærdsnormerne<br />
i konkrete<br />
‘arenaer’ som gader, parker,<br />
lagerpladser, biografer, stadioner<br />
osv. Her er der behov for<br />
en klar deklaration af rettigheder<br />
og pligter hos brugerne. sh<br />
EN ASOCIAL ADFÆRD SOM VI VIL UNDGÅ<br />
Over 16.000 frivillige der 13. april<br />
deltog i Danmarks Naturfredningsforenings<br />
årlige affaldsindsamling.<br />
Over hele landet blev der renset<br />
på strande, i skove og parker og<br />
langs veje. Indsamlingen fortsatte<br />
ugen efter hvor over 50.000 børn<br />
fra børnehaver, skoler og andre<br />
institutioner samlede affald i naturen.<br />
„Nu har vi fjernet en masse<br />
skrald og skrammel rundt omkring.<br />
Men søndagens indsamling<br />
skulle også meget gerne puste til<br />
en adfærdsændring blandt danskerne,<br />
så vi bliver bedre til at<br />
skille os fornuftigt af med affaldet,“<br />
siger Ella Maria Bisschop-<br />
Larsen, foreningens formand - og<br />
affaldsopsamleren til højre.<br />
KILDER<br />
Nygaard, Katrine Raahauge (<strong>2008</strong>):<br />
Hvad er meningen? Vi kan se møg tiltrækker<br />
møg. Politiken 21.4.08.<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
www.dn.dk.<br />
Explora (2007): Studie af personer, der<br />
henkaster affald.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald.<br />
Strategi og værktøjer.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />
viden og analyser. Baggrundsrapport.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />
analyse af danskernes holdninger.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />
analyse af kommunernes vurderinger.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />
analyse af mediedækning.<br />
Operate A/S (<strong>2008</strong>): Henkastet affald -<br />
analyse af parallelproblemer.<br />
Skovmand, Kaare (<strong>2008</strong>): Vi smider<br />
med affald som aldrig før. Politiken<br />
4.7.08.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 17
Kronvildt æder<br />
markens afgrøder<br />
Den voksende kronvildtbestand<br />
spiser så meget, at det er<br />
begyndt at gå hårdt ud over<br />
landmændenes pengepung på<br />
grund af store afgrødeskader.<br />
En gruppe midtjyske landmænd<br />
har derfor henvendt sig<br />
til miljøminister Troels Lund<br />
Poulsen (V) om at forholde sig<br />
til problemet. Ole Tranberg,<br />
talsmand for lodsejere omkring<br />
Gludsted Plantage, fortæller<br />
at han i år har et tab på<br />
mere end 50.000 kr. Landmændene<br />
efterlyser en målsætning<br />
for hvor mange dyr<br />
de enkelte områder kan bære.<br />
De vil gerne have skovejerne i<br />
krondyrtætte områder til at reducere<br />
bestanden og etablere<br />
vildtagre i selve skoven, så dyrene<br />
ikke går ind på landmændenes<br />
markerne for græsse.<br />
18<br />
Volvo-læsser med<br />
hybridmotor på vej<br />
Med Volvos læssemaskine<br />
L220F Hybrid synes hybridteknologien<br />
for alvor på vej ind i<br />
entreprenørbranchen. Dieselmotoren<br />
driver ikke kun maskinen,<br />
men oplader også et<br />
kraftigt batteri. Det driver en<br />
elmotor som overtager tomgangskørslen<br />
og støtter dieselmotoren<br />
når der er brug for<br />
alle kræfter. Volvo anslår at<br />
teknologien kan mindske<br />
brændstofforbruget med cirka<br />
10%. Maskinen kan først leveres<br />
fra sidst i 2009.<br />
En børnehave er på udflugt. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.<br />
Pædagoger vil gerne ud i naturen<br />
Naturen er verdens bedste legeplads<br />
når man er i børnehavealderen.<br />
Konflikterne bliver<br />
færre, koncentrationsevnen<br />
større og motorisk udvikler<br />
børnene sig bedre end hjemme<br />
på legepladsen eller inde<br />
på stuen. Der er masser af fordele,<br />
og det ved børneinstitutionernes<br />
personale godt, oplyser<br />
Friluftsrådet der tilbyder<br />
sig med kurser i naturpædagogik.<br />
I år er man nået op på<br />
16 heldagskurser, fortæller<br />
konsulent Ida Kryger fra Friluftsrådet.<br />
„I Friluftsrådet vil vi<br />
gerne støtte pædagogerne i at<br />
tage børnene med ud i naturen.<br />
Pædagogerne mærker at<br />
en dag i skoven eller på stranden<br />
betyder ro og fordybelse<br />
sammen med børnene. Her er<br />
der ingen afbrydelser fra telefoner<br />
og forældre, og der er<br />
god plads til alle, både til de<br />
vilde og til de stille. Det er<br />
godt for samværet blandt børnene,<br />
og de voksne oplever at<br />
de mange konflikter og støjgenerne<br />
minimeres,“ siger hun.<br />
Friluftsrådets kurser holdes i<br />
samarbejde med lokale naturvejledere<br />
og varer en dag. Der<br />
er både teori om natur og<br />
børn samt praktiske øvelser<br />
hvor man f.eks. prøver at snitte<br />
hyldefløjter, lave troldesaft og<br />
genkende dyrespor. I grupper<br />
diskuteres desuden f.eks. dyreetik,<br />
læring og udvikling af sociale<br />
færdigheder. Kurserne er<br />
et led i kampagnen ‘Grønne<br />
Spirer’. Læs mere på<br />
www.gronnespirer.dk.<br />
Bunkere med op til 140 cm høje vægge<br />
Grædemuren kaldes den høje<br />
næsten lodrette bunkervæg<br />
på golfbanen i Rømø Golf &<br />
Wellness. Væggen hører til en<br />
af banens mange nye ‘potbunkere’<br />
der både har ændret spillet<br />
og banens udseende. Potbunkerne<br />
er med deres høje<br />
vægge bevidst gjort mere synlige<br />
fra fairways og teesteder.<br />
Da banen blev anlagt for to<br />
år siden, var den ellers præget<br />
af de almindelige flade sandbunkere.<br />
Det viste sig dog at<br />
flere næsten ikke kom i spil.<br />
De er nu sløjfet. Andre er gjort<br />
til græsbunkere - græsklædte<br />
fordybninger. Resten - og flere<br />
helt nye - er blevet til de dybe<br />
Både sugehovede<br />
og opsamler foran<br />
Den danske producent Timan<br />
har udviklet feje-sugeanlægget<br />
Tornado 400 hvor både<br />
sugehovede og opsamler er<br />
frontmonteret. Uden den lange<br />
sugeslange fås en robust<br />
konstruktion hvor det alene er<br />
vacuum der får løv mv. om i<br />
den 400 liter store beholder.<br />
Grejet forhandles af Maskinhandlerindkøbsringen<br />
der også<br />
lokker med indbygget otte<br />
meter håndholdt sugeslange,<br />
lyntilkobling, mundstykke med<br />
slæbesko, luftrensesystem, integreret<br />
vandtank og tømning<br />
i to meters højde. www.mi.dk.<br />
Foto: Inge Pedersen<br />
Gengivet fra Greenkeeperen<br />
og grydeformede ‘potbunkers’<br />
med høje bunkervægge udført<br />
i græstørv. Højst er ‘grædemuren’<br />
hvor kanten mod green er<br />
øget fra 10 til 140 cm. Det kan<br />
godt være lidt svært at spille<br />
bolden op på green.<br />
Potbunkerne er ifølge golfmanager<br />
René Aagaard Andersen<br />
udført fordi de ’hører<br />
til på Danmarks eneste linksbane<br />
af mesterskabsstandard’.<br />
Han står bag ændringerne<br />
sammen med bestyrelsesformanden<br />
Peter Grindsted og<br />
‘playing pro’ Knud Storgaard.<br />
KILDE<br />
Jens Christensen (<strong>2008</strong>): ‘Grædemuren’<br />
på Rømø. Greenkeeperen 2/08.<br />
Interaktiv<br />
kæmpeedderkop<br />
Med PlayAlives ny interaktive<br />
klatrestativ er der dømt fagre<br />
nye verden på legepladsen.<br />
Stativet består af elektronik,<br />
rustfrit stål og 30 m 2 klatrenet<br />
og kaldes ‘Spider’ efter sit edderkoppedesign.<br />
Stativets<br />
computer styrer en række lysog<br />
lydeffekter så børn og<br />
spontane voksne kan lege<br />
‘splat fluerne’, ‘speedy’ eller<br />
‘memoryspil’. „Børn kan selv<br />
aktivere forskellige spil via fire<br />
centrale satellitter placeret på<br />
Spiders krop. Børn motiveres til<br />
at følge spillet eller skabe deres<br />
egne regler,“ oplyser Play-<br />
Alive der løbende vil udvikle<br />
nye spil. www.playalive.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Advarsel: Vinter på vej<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 19
Snablen holder<br />
hækklipperen<br />
Det er meget tungt at bruge<br />
den relativt tunge benzindrevne<br />
hækklipper på de vandrette<br />
flader. Det kan man råde bod<br />
på med ophænget ‘Elefant<br />
Snabel’ hvor hele kroppen<br />
støtter løftet af hækklipperen.<br />
Med det snedige ergonomiske<br />
hjælpemiddel kan man arbejde<br />
både længere, lettere og<br />
mere sikkert end ellers. Ifølge<br />
importøren, Flex Trading, stopper<br />
så godt som alle påvirkninger<br />
af arme, skuldre og ryg.<br />
Det fleksible kabeltræk bevirker<br />
at man uhindret arbejder i<br />
alle højder. Ophænget passer<br />
til alle hækklippere uanset fabrikat.<br />
www.flextrading.dk.<br />
20<br />
Hako Citytrac<br />
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />
Voldsom regn giver uhumsk badevand<br />
Vandet ved de danske strande forringes af de stadig voldsommere<br />
regnskyl fordi vandmængderne får mange renseanlæg<br />
til at løbe over med kloakvand. Det fortæller dyrlæge<br />
Linda Bagge fra By- og Landskabsstyrelsen til <strong>Miljø</strong>danmark. I<br />
2007 var badevandet af tvivlsom karakter ved dobbelt så<br />
mange badestrande som året før. Betegnelsen ‘tvivlsom’ bliver<br />
brugt om vandet ved en badestrand når det flere gange i<br />
løbet af sæsonen overskrider kvalitetskravene i forhold til<br />
mængden af tarmbakterier.<br />
Søers og åers randzoner er kortlagt<br />
Der var i 2006 knap 100.000<br />
hektar udyrkede randzoner<br />
langs danske vandløb og søer<br />
over 100 m 2 . Hertil kom 42.000<br />
hektar usprøjtede randzoner<br />
hvoraf de 12.000 hektar var<br />
agerjord. Det viser en kortlægning<br />
som Fødevareministeriet<br />
og <strong>Miljø</strong>ministeriet har udført<br />
ind til 10 meters afstand fra<br />
søen eller åen. Formålet er<br />
bedre at kunne vurdere om<br />
målene for udlægning af randzoner<br />
i Vandmiljøplan III og<br />
Pesticidhandlingsplan 2004-<br />
2009 kan nås. Kun de nærmeste<br />
to meter er tvungen randzone,<br />
resten er frivillige udlæg.<br />
De to meters tvungne randzone<br />
blev indført i 1999. Siden<br />
4200 med græs/løvsuger<br />
med 1200 liters vacuumtank<br />
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />
Tømningshøjde 1,95 m<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />
Stort fleksibelt centersug<br />
har der været tilskud til at udvide<br />
zonen på frivillig basis. Årsagen<br />
er at randzoner gavner<br />
naturen i almindelighed og<br />
vandmiljøet i særdeleshed. I<br />
Vandmiljøplan III-aftalen er<br />
det et centralt mål at etablere<br />
yderligere 50.000 ha dyrkningsfri<br />
randzoner, heraf de<br />
første 30.000 ha i 2004-2009.<br />
Det ser dog svært ud da der<br />
har været et mindre fald i<br />
randzonernes udyrkede areal<br />
mellem 2004 og 2006.<br />
KILDE<br />
Simon Grünfeld m.fl. (<strong>2008</strong>): Kortlægning<br />
af 10 m randzoner langs målsatte<br />
og ikke-målsatte vandløb og<br />
søer over 100 m² i Danmark. Fødevareministeriet<br />
og <strong>Miljø</strong>ministeriet. Udarbejdet<br />
af Grontmij Carl Bro.<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Solid og bidsk zero<br />
turn rotorklipper<br />
De smidige zeroturnklippere<br />
der kan dreje om deres egen<br />
akse, er blevet en dominerende<br />
klippertype. Ny på det danske<br />
marked er Bad Boy. Og<br />
den lever op til sit navn. Logoet<br />
er en ondsindet bulldog<br />
med pighalsbånd, og man kan<br />
sætte spoiler bagpå. Ifølge den<br />
danske importør Bad Boy Europe<br />
ApS er maskinerne også<br />
er mere solide end tilsvarende<br />
maskiner på markedet. Firmaet<br />
importerer et program med<br />
klippebredder fra 90 til 180<br />
cm, og med diesel- og benzinmotorer<br />
der - naturligvis - giver<br />
en høj topfart, 24 km/t.<br />
www.badboyeurope.com.<br />
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
10 huskeregler til den grønne driftskontrakt<br />
Tag alle relevante aspekter med og få helhed og sammenhæng i kontrakten<br />
Når parkforvalteren udformer sin<br />
driftskontrakt, skal der tages stilling<br />
til mange spørgsmål. Det er ikke<br />
nok at gennemtænke og afklare kontraktens<br />
overordnede formål. For at få<br />
det hele med kan man støtte sig til de<br />
huskeregler som Christian Lindholst, Peter<br />
Bogetoft og Thomas B. Randrup<br />
præsenterer i Skov & Landskabs videnblad<br />
‘Grønne driftskontrakter: 10 huskeregler’.<br />
De kan bruges når man vil gennemtænke<br />
de relevante aspekter og<br />
sikre helhed og sammenhæng i kontrakten.<br />
Reglerne er baseret på Lindholsts<br />
ph.d-projekt ‘Partnerskaber i<br />
parkforvaltningen’.<br />
1. Koordination mellem parkforvalter<br />
og tjenesteyder skal sikres. Kontrakten<br />
er løbende køb og salg af specificerede<br />
og prissatte ydelser, men fokuspunktet<br />
bør også være servicemål, strategi,<br />
handleplaner eller fælles planlægning.<br />
2. Decentralisering skal foretages til<br />
det niveau hvor der er størst indsigt i de<br />
enkelte aktiviteter. Så bruges viden og<br />
information bedst muligt, og man spa-<br />
rer tid på at sætte i gang. Risikoen er svagere<br />
overordnet koordination.<br />
3. Risiko og usikkerhed skal minimeres.<br />
Ellers belastes prissætning eller planlægning.<br />
Stor fleksibilitet i kontrakten<br />
kan give tjenesteyderen større økonomisk<br />
risiko. For tjenesteyderen vil tilstandskrav<br />
øge risikoen, mens udførselskrav<br />
vil mindsker risikoen .<br />
4. Samarbejde og kommunikation<br />
skal smidiggøres. Det kan ske uformelt<br />
på ad hoc-basis, hvis det ikke er formaliseret<br />
i kontrakten. En uformel organisering<br />
er dog sårbar over for skift i personer<br />
eller længerevarende problemer.<br />
5. Kompetencekrav skal fastsættes.<br />
Både parkforvalter og tjenesteyder skal<br />
besidde eller udvikle de rigtige kompetencer,<br />
ikke kun af teknisk art, men også<br />
evnen til aktivt eller passivt at varetage<br />
modpartens interesser - partnerskabets<br />
forudsætning.<br />
6. Investeringer og kontinuitet skal<br />
tilgodeses for at få en optimal prissætning.<br />
Kontrakten bør rumme mulighed<br />
for specialiserede investeringer, og for at<br />
unik viden både kan udvikles og bevares.<br />
7. Opportunisme skal forebygges,<br />
f.eks. gennem passende kontrol der formes<br />
efter den sammenhæng de indgår.<br />
Informationsfordrejning, snyd og løftebrud<br />
skal undgås.<br />
8. Engagement og motivation skal<br />
skabes. Parkforvalter og tjenesteyder er<br />
mennesker der engageres og motiveres<br />
ved en indre arbejdsglæde. Det er især<br />
vigtigt hvis opgaverne er mere sammensatte<br />
eller krævende i deres natur.<br />
9. Omkostninger skal minimeres. Det<br />
gælder både de omkostninger der er før<br />
kontraktstarten (udarbejdelse, indgåelse,<br />
investeringer, forberedelse af kontrakten)<br />
og efter kontraktstart (styring,<br />
kommunikation, samarbejde, kontrol).<br />
10. Klarhed kan være væsentligere end<br />
detaljerigdom i kontrakten. Detaljerigdommen<br />
kan gøre kontrakten svær at<br />
forstå. Alle aspekter i kontrakten bør<br />
gennemgås og afvejes for og imod hvilken<br />
klarhed de skaber for arbejdet. sh<br />
KILDE. Christian Lindholst, Peter Bogetoft og Thomas<br />
B. Randrup (<strong>2008</strong>): Grønne driftskontrakter:<br />
10 huskeregler. Videnblade Park og Landskab 3.3-<br />
48. Skov & Landskab.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 21
Bronzedyr og unikke gravsten<br />
Udstilling på Nordre Kirkegård i Randers med nye idéer<br />
”Vi vil gerne medvirke til at<br />
ændre gravstenskulturen, så<br />
den bliver mere spændende at<br />
se på, og vi vil også have at kirkegården<br />
skal være et spændende<br />
sted, og at det ikke er<br />
mørkt og dystert at komme<br />
her”.<br />
Ordene er fra driftslederen<br />
på Nordre Kirkegård i Randers<br />
Hans-Jørgen Vester som har taget<br />
initiativ til en udstilling af<br />
utraditionelle gravsten. Udstillingen,<br />
som Randers Kommune<br />
står bag, åbnede den 21. juni i<br />
et område tæt ved kirkegårdens<br />
hovedindgang.<br />
Udstillingen viser 51 forskellige<br />
gravsten udført af danske<br />
billedhuggere og stenhuggere.<br />
Desuden kan man se figurer i<br />
metal fra kunststøberiet Strassacker<br />
i Tyskland, bl.a. mindre<br />
rådyr og fugle i bronze. De<br />
22<br />
kan tilføre gravstederne noget<br />
nyt og personligt. Udstillingen<br />
er åben i det næste halvandet<br />
år, mens Hans Jørgen<br />
Vester håber at udstillingen<br />
kan gøres permanent og at andre<br />
kan inspireres til at udstille<br />
flere gravsten.<br />
„Vi har i Danmark mange<br />
gode stenhuggere der kan lave<br />
noget enestående, spændende<br />
og smukt, blandt andet<br />
hvor man blander flere materialer,<br />
f.eks. granit i kombination<br />
med metaller og fremstiller<br />
sten med forskellig symbolik<br />
i forskellige udformninger”,<br />
siger Hans-Jørgen Vester.<br />
Han fortæller at tendensen i<br />
gravudsmykning går i retning<br />
af det mere og mere personlige.<br />
”Vi skal være til for borgerne<br />
og ikke omvendt. Derfor<br />
vil vi gerne medvirke til at ud-<br />
vikle kirkegårdene til åbne og<br />
venlige steder hvor folk har<br />
lyst til at færdes, hvor der er<br />
fred og ro samt plads til fordybelse,”<br />
siger driftslederen.<br />
„Symbolerne er til at tage<br />
og føle på,“ skriver kirkegårdsleder<br />
Birgitte Foghmoes i fagbladet<br />
‘Kirkegården’ som hun<br />
er redaktør for. „Symboler på<br />
gravminder er ikke et ukendt<br />
fænomen. Det har dog ikke<br />
været anvendt i stor udstrækning<br />
i en længere årrække. Nu<br />
kommer det tilsyneladende tilbage<br />
i en helt ny udgave.“ sh<br />
KILDE<br />
Randers Kommune. www.randers.dk<br />
17.6.<strong>2008</strong>: Alternative gravsten udstilles.<br />
Birgitte Foghmoes (<strong>2008</strong>): Personlige<br />
unikke gravsten. Kirkegården 4/08.<br />
Billederne er taget af udstillingsarrangøren<br />
og her gengivet uden angivelse<br />
af værkernes ophavsmænd.<br />
www.strassackerbronze.com.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 23
Asiatisk træbuk i Danmark<br />
Den farlige bille, opdaget i emballagetræ til<br />
granitsten, angriber selv sunde løvtræer<br />
En levende bille og en puppe<br />
af den asiatiske træbuk<br />
Anoplophora glabripennis er<br />
fundet i Holstebro. For første<br />
gang i Danmark. Billen er på<br />
listen over insekter der ikke må<br />
indføres til EU, og man har<br />
pligt til at udrydde den hvor<br />
end den opdages.<br />
Billens larver er farlig. Larverne<br />
gnaver først under barken,<br />
senere dybere i veddet.<br />
Angrebne træer mister saftspændingen<br />
og svækkes. Bladene<br />
gulfarves og falder af, og<br />
træerne er mere modtagelige<br />
for sekundære angreb. Træerne<br />
dør ofte af angrebet. De<br />
voksne biller æder blade og<br />
24<br />
ung bark, og de karakteristiske<br />
symptomer kan findes i løvtræernes<br />
unge grene. Træbukken<br />
angriber især poppel og pil,<br />
men også ær, bøg, birk, el, ask<br />
m.fl. Også sunde træer.<br />
Træbukken lægger sine æg<br />
under barken i grene over fem<br />
centimeter i diameter og skaderne<br />
ved æglægning kan ses<br />
ved små ar i barken og vådt<br />
udflåd af saft omkring arrene.<br />
Fundet i Holstebro blev gjort<br />
i træemballage - tremmekasser<br />
- indført fra Kina i forbindelse<br />
med import af granitsten. Det<br />
var en ansat i anlægsgartnervirksomheden<br />
Kaj Bech A/S der<br />
opdagede træbukken.<br />
Træbukken fra larve til puppe. Bemærk på billede c de karakteristiske<br />
brune aftegninger på larven. Foto: Hannes Krehan.<br />
Byfornyelse de i små bysamfund<br />
Afvandring fra land til by betyder<br />
ofte at mange små byer<br />
står tilbage med forladte huse,<br />
lukkede skoler, butikker og<br />
virksomheder. Alligevel er det<br />
nogle steder lykkedes at vende<br />
den negative udvikling, ofte<br />
ved hjælp af offentlige og privat<br />
byfornyelsespenge. Det<br />
fremgår af rapporten ‘Byfornyelse<br />
i mindre bysamfund’ fra<br />
Statens Byggeforskningsinstitut<br />
der fremlægger syv vellykkede<br />
eksempler. Instituttet håber<br />
at eksemplerne kan inspirere<br />
til løsninger og aktiviteter<br />
og danne udgangspunkt for<br />
erfaringsudveksling og netværk<br />
kommunerne imellem.<br />
Lohals på Langeland er en af<br />
de syv eksempler. Med truende<br />
butiksdød og faldende aktiviteter<br />
på havnen igangsatte<br />
den daværende Tranekær<br />
Kommune i 2004 nogle udviklingsprojekter.<br />
Gader, byrum<br />
og havnefront er forskønnet,<br />
de trafikale forhold er blevet<br />
forbedret og byen har fået et<br />
aktivitetshus. Samtidig har private<br />
investorer opført nye boliger,<br />
bl.a. på havnen - et byggeri<br />
der ifølge rapporten er en<br />
udløber af den positive stemning<br />
af fremgang. sh<br />
KILDE<br />
Jesper Ole Jensen, Thorkild Ærø, Jan<br />
K. Staunstrup (<strong>2008</strong>): Byfornyelse i<br />
mindre bysamfund. Udfordringer, muligheder<br />
og gode eksempler. Statens<br />
Byggeforskningsinstitut.<br />
Plantedirektoratet påbød at<br />
al emballagen skulle gasses for<br />
at undgå yderligere spredning.<br />
Af praktiske grunde blev alle<br />
tremmekasser inklusiv sten<br />
flyttet ind i lukkede containere<br />
og gasset. Herefter fandt man<br />
yderligere to asiatiske træbukke<br />
og tre træbukke af en anden<br />
art. Derefter fik Kaj Bech<br />
A/S endelig adgang til stenene.<br />
Af frygt for at nogle træbukke<br />
var undslippet, opretholdt<br />
Plantetedirektoratet tilsyn den<br />
følgende uge og efterlyste<br />
fund via de lokale medier.<br />
Tilsyneladende er træemballagen<br />
mærket i overensstemmelse<br />
med EU’s krav. Træet<br />
skulle efter mærkningen at<br />
dømme være gasset i Kina,<br />
men hvis det var sket, havde<br />
træbukken ikke overlevet.<br />
Plantedirektoratet har derfor<br />
spurgt de kinesiske myndigheder<br />
om der er tale om en officiel<br />
mærkning.<br />
Den asiatiske træbuk er tidligere<br />
fundet i andre europæiske<br />
lande som Italien, Østrig,<br />
Frankrig, Tyskland og Polen<br />
hvor fundene typisk er sket på<br />
træer nær virksomheder der<br />
importerer granit fra Kina. Da<br />
larven kan overleve den dan-<br />
Den voksne træbuk er typisk 2,5-<br />
3,5 cm med lange antenner og<br />
karakteristiske hvide tegninger.<br />
Fotograf: Formand Ulrich Pedersen.<br />
Ansat ved Kaj Bech A/S<br />
ske vinter, kan træbukken<br />
også trives i Danmark. Det<br />
værste scenarie er at træbukken<br />
begynder at optræde<br />
invasivt som f.eks. dræbersneglen<br />
og bjørnekloen. Det<br />
vil Plantedirektoratet for alt i<br />
verden undgå.<br />
Træbukken er typisk 2,5-3,5<br />
centimeter lang med karakteristiske<br />
vide tegninger og antenner<br />
som er længere end kroppen.<br />
Ser du en, anbefaler Plantedirektoratet<br />
at du indfanger<br />
den og rapporterer det til<br />
Plantedirektoratet på tlf. 4526<br />
3600 eller spp@pdir.dk. llt<br />
KILDE<br />
Plantedirektoratet, www.pdir.fvm.dk.<br />
De voksne træbukke klækker i<br />
løbet af sommeren og kommer ud<br />
gennem cirkulære udgangshuller i<br />
barken. Foto: Hannes Krehan.<br />
På havnen i Lohals opførte en privat bygherre 14 boliger da<br />
havnefronten blev byfornyet. Foto: Jakob Hjortskov Jensen.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Klip din plæne<br />
som en<br />
professionel<br />
POWERED BY:<br />
ZT-150 er en meget kompakt maskine, der kan<br />
komme til overalt med en total længde på 165 cm.<br />
Elstart, timetæller, luksussæde, 107 cm klippebredde<br />
og 18,5 Hk Briggs & Stratton Intek OHV Motor.<br />
Vejl. pris ekskl. moms 19.996,-<br />
Leveres også med el hæve/sænke funktion<br />
trinløs justering af klippehøjde mellem 2,5 og 10,1 cm.<br />
Vejl. pris ekskl. moms 21.596,-<br />
www.ketnerskovoghave.dk<br />
ZT-355 er en stærk maskine med en gennemprøvet<br />
teknik. Elstart, timetæller, luksussæde, støbejerns frontaksel,<br />
127 cm klippebredde og 24 HK 2 cylindret Briggs<br />
& Stratton OHV motor<br />
Vejl. pris ekskl. moms 33.596,-<br />
Westwood W16-2WD Rider<br />
En revolution indenfor professionelle ride-on klippere.<br />
Forhjulstræk og Dynamic Traction Control, electronisk<br />
informationscenter, elektrisk højdejustering, 112 cm klippebredde,<br />
16 HK 2 cylindret Briggs & Stratton Vanguard<br />
OHV motor.<br />
Den viste model W16-2WD<br />
vejl. ekskl. moms 36.796,-<br />
Fås med 2 eller 4 hjulstræk<br />
vejl. pris ekskl. moms fra 29.596,-<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 25<br />
Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.<strong>2008</strong> eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.
Hedeplantagen udvikler sig til græsningsskov<br />
Selv om kvæget går hårdt til træerne, kan skoven alligevel blive til en lysåben græsningsskov<br />
Kvæget bider hårdt på løvtræer<br />
og buske, også selv<br />
om græsningstrykket er ret<br />
lavt. Alligevel ser det ud til at<br />
en hedeplantage godt kan udvikle<br />
sig til en lysåben græsningsskov,<br />
bl.a. fordi brombær<br />
fungerer godt som spirely.<br />
Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens<br />
projekt ved Fåre<br />
Mølleå ved Klosterheden. Her<br />
undersøges virkningen af de<br />
første års græsning i forhold til<br />
målet - græsningsskov - og i<br />
forhold til hvordan den oprindelige<br />
urskov nok var i det sandede<br />
Vestjylland.<br />
Udgangspunktet var 50 ha<br />
eng, kær, græs, løvtræshegn<br />
og plantage domineret af rødgran.<br />
Efter et mindre stormfald<br />
og rydning af gamle hvidgranhegn<br />
var der ved projektets<br />
begyndelse i 2004 lige meget<br />
skov og åbent areal. Her blev<br />
45 kvier sat ud i en 30 ha fold<br />
og 20 kvier ud i en 20 ha fold.<br />
Efter tre års græsning er den<br />
umiddelbare effekt at der er<br />
26<br />
kommet mere lys til skovbunden<br />
fordi den nederste del af<br />
løstræerne afgnaves, og fordi<br />
laget af vissent plantemateriale<br />
og humus mindskes. Det har<br />
sat gang i spiringen.<br />
Bidtrykket er højt eller meget<br />
højt på løvtræerne og løvbuskene,<br />
uanset om græsningstrykket<br />
er højt eller lavt.<br />
Fuglespredte pionerarter<br />
fuglekirsebær, mirabel, hvidtjørn,<br />
alm. hæg, alm. røn, seljerøn<br />
Fuglespredte indførte arter:<br />
glansbladet hæg, sargentsæble,<br />
bærmispel<br />
Vindspredte klimaksarter:<br />
ask, løn, rødel<br />
Dyre- og vindspredte<br />
klimaksarter: eg, bøg<br />
Alle arter bides, men dog med<br />
varierende intensitet. Derimod<br />
vrages nåletræer generelt<br />
bortset fra små spirer. Vedplanterne<br />
bides i hele græsningssæsonen<br />
og ikke kun når<br />
der mangler frisk græs. Det<br />
skyldes nok at der er rigeligt<br />
godt, men strukturfattigt græs<br />
på engen. Derfor søger de og-<br />
så det mere strukturrige foder<br />
fra vedplanterne.<br />
Græsningstrykket har stor<br />
betydning for de nyspirede<br />
vedplanters chance for at overleve.<br />
Her spiller dog også spiretæthed,<br />
spireantal og voksested<br />
ind. Kimplanter og spirer<br />
ædes generelt som en integreret<br />
del af bundvegetationen.<br />
BIDTRYK OG TRÆERS FØLSOMHED FOR KVÆGBID<br />
Artsgruppe Bid (kvæg) Følsomhed<br />
Nåletræer: lærk, rødgran,<br />
skovfyr, contortafyr<br />
Stort set nul<br />
Kimplanter græsses som en del af<br />
bundevegetationen. Nogen slid.<br />
Vindspredte pionerarter:<br />
pors, øret pil, gråpil, dunbirk,<br />
vortebirk, bævreasp<br />
Middel på pors,<br />
ellers højt<br />
Følsomme for højt bidtryk, men kan overleve<br />
i nedbidt tilstand. Kan invadere massivt<br />
ved lavt græsningstryk og høj frøregn.<br />
<br />
Højt<br />
Middel til højt<br />
Meget højt til<br />
højt (rødel)<br />
Højt til meget højt på<br />
fritstående individer<br />
Relativ tålsom. Mirabel og hvidtjørn<br />
tilpasser deres grenvækst til bid.<br />
Unge glansbladet hæg i åbne bestande er<br />
meget følsomme. Ældre træer er mindre<br />
følsomme, men afløves op til 2 m højde.<br />
Rødel kan etablere sig på våd bund.<br />
Bøg er meget følsom. Eg kan overleve<br />
flere års nedgræsning. Tilgroning sker i<br />
høj grad i ly af tornede planter.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Egeplantning i folden med det lave græsningstryk. Træerne har klar<br />
græsningshorisont i den højde hvor kvæget kan bide sidegrenene af.<br />
Brombær virker som spirely for mange planter, her almindelig røn.<br />
Det er især klimaksarter som<br />
eg, bøg og løn kvæget elsker.<br />
Navnlig eg, og det uanset om<br />
det står frit eller i skoven. Alle<br />
egetræer er stærkt påvirkede<br />
af bid. At også egetræerne i<br />
den ugræssede kontrol er påvirkede,<br />
viser at også hjortevildt<br />
er på spil. På mindre foretrukne<br />
arter aftager bidtrykket<br />
med bevoksningens tæthed.<br />
De store løvtræer kan klare<br />
det. Kvæget æder grene og<br />
løb om til 1,5 til to meters højde,<br />
ellers er der ingen synlig<br />
effekt. Små træer og buske under<br />
to meter er derimod stærkt<br />
påvirket. Nogle slipper gennem<br />
nåleøjet, mens andre<br />
overlever i nedgræsset tilstand<br />
i op til flere år afhængig af art.<br />
Kvæget rører næsten ikke<br />
brombær som derfor har etableret<br />
sig som pionerplante i<br />
skovlysninger og i de åbne naturtyper.<br />
Mens tæt brombærkrat<br />
i skovbunden kan hæmme<br />
træers opvækst, kan det ude i<br />
græsningsområdet give ly for<br />
spirende løvtræer. At det tornede<br />
krat holder kvægets snuder<br />
borte, nyder ikke mindst<br />
almindelig røn godt af.<br />
Ved uændret drift bliver sko-<br />
ven nok mere åben. På et tidspunkt<br />
vil græsningstolerante<br />
pionerer som rose, skovabild<br />
og mirabel dog gentage<br />
brombærrens succes og indlede<br />
en tilgroning hvor arter<br />
som eg og spidsløn efterhånden<br />
vil spire i. Der vil dog gå<br />
meget lang tid før der udvikles<br />
en naturlig blandet skov.<br />
Målet er et skovlandskab<br />
med selvforyngende skov baseret<br />
på oprindeligt hjemmehørende<br />
arter. Det skal samtidig<br />
værne den sluttede skov<br />
mod øst og danne en dynamisk<br />
overgangszone mellem<br />
åbent land og skov. Landskabet<br />
skal have varieret flora og<br />
fauna og bære mere vildt. Og<br />
det hele skal opnås i en proces<br />
hvor naboerne er aktivt med.<br />
Som forsøget viser er Skovog<br />
Naturstyrelsen godt på vej -<br />
i samarbejde med Skov &<br />
Landskab der arbejder med at<br />
udvikle og nuancere kombinationen<br />
af græsning og skovforyngelse<br />
så flere træ- og<br />
buskarter kan vinde indpas. sh<br />
KILDE<br />
Rita Merete Butteschøn, Bent Odgaard,<br />
Jon Buttenschøn, Jesper Blom<br />
Hansen (<strong>2008</strong>): Fra hedeplantage til<br />
lysåben græsningsskov. Skoven 3/08.<br />
GreenLine VertiFlex & GreenLine Combi-Trailer<br />
Gælder det<br />
græspleje til de<br />
større områder, så<br />
er GreenLine det<br />
sikre valg!<br />
Bl.a. VertiFlex<br />
VF250 til<br />
vertikalskæring og<br />
opsamling, og<br />
Combi-Traileren<br />
også til<br />
vertikalskæring<br />
samt græsklipning,<br />
opsamling m.m.<br />
ParkLand Maskinfabrik A/S<br />
(Spragelse Maskinfabrik A/S)<br />
Vejlemosevej 14 • 4160 Herlufmagle • Tlf. 57642105 • Fax 57642116 • www.parkland.dk • parkland@parkland.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 27
Ved Direktørvejen i Stensgård Skov kan man se det skarptformede landskab uden den udjævning som århundreders landbrug andre steder har<br />
medført. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />
Svanninges bjergtagende bjerge<br />
Efter Bikubenfonden købte området i 2005, har et mægtigt pleje- og anlægsarbejde fundet<br />
sted med lige dele bevaring og genskabelse af den oprindelige natur fra istiden til i dag.<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
Svanninge Bjerge på Sydfyn<br />
er som et opslagsværk i det<br />
danske landskabs mange naturtyper<br />
siden den sidste istid.<br />
Efter Bikubenfonden købte<br />
området i 2005, har en omfattende<br />
naturpleje fundet sted<br />
med lige dele bevaring og<br />
genskabelse af den oprindelige<br />
natur fra istiden og frem<br />
til i dag. Selv tundralandskabet<br />
fra tiden umiddelbart efter<br />
isbræmmerne trak sig tilbage<br />
vil blive forsøgt genskabt.<br />
Mens de sidste tonstunge<br />
klumper dødis lå og smeltede i<br />
Svanninge Bjerges dale og lavninger,<br />
indfandt de første pionerarter<br />
sig i den såkaldte Dryastid.<br />
Siden dukkede birkeskovene<br />
op. Så fyr og hassel hvorefter<br />
lindeskovene bredte sig.<br />
Med tiden indfandt også mennesket<br />
sig. De rejste stendiger<br />
og oprettede højryggede agre<br />
hvor de dyrkede det skrånende<br />
landskab. De gravede tørv i<br />
moserne og søerne og anlagde<br />
de veje der med tiden blev til<br />
28<br />
hulveje. Damme opstod ved<br />
teglværket og lergraven, og<br />
tingene fik navne. Djævlens<br />
hule, Brænde Lung, Ærtedalen<br />
og Ditlevs Enke.<br />
Det er disse mere end 10.000<br />
års natur- og kulturhistoriske<br />
landskab som Bikubenfonden<br />
med købet af det knap 500<br />
hektar store område ønskede<br />
at få bragt frem i dagens lys.<br />
Bogstaveligt talt. Mislykkede<br />
stormfaldskulturer skulle ryddes<br />
og en del af produktionsskoven<br />
fældes - navnlig de udbredte<br />
arealer med pyntegrønt.<br />
Samtidig skulle offentligheden<br />
have nemmere adgang<br />
til de mange naturoplevelser<br />
i landskabet som ikke<br />
har været udnyttet til landbrug<br />
i nyere tid.<br />
Går mod overdrevet<br />
Da Bikubenfonden gerne ville<br />
have en lokal forankring af<br />
driften, blev Kristian Gernow,<br />
der er godsforvalter på det<br />
nærliggende Steensgaard<br />
Gods, hyret til at stå for pleje<br />
og drift . Der er nok at se til,<br />
men selv om der allerede er<br />
blevet ryddet godt op i den<br />
vestlige del af Svanninge Bjerges<br />
gyvel og brombær, er Kristian<br />
og hans folk dog ikke<br />
alene om opgaven.<br />
„En af de vigtigste landskabsplejere<br />
er kvæget, de 33<br />
stykker Welsh Black som blev<br />
sat ud i foråret 2007. De arbejder<br />
døgnet rundt derude med<br />
at udpine arealerne og hjælper<br />
til med at få skabt den<br />
overdrevsnaturtype som har<br />
været der for 200 år siden, og<br />
som der er knyttet en masse<br />
biodiversitet til hvilket man<br />
gerne vil have fremvist både<br />
fra nationalt og internationalt<br />
hold. Væk med de relativt potente<br />
gyvel og brombær som<br />
ikke hører til på et overdrev. Vi<br />
vil have arter der trives på en<br />
næringsfattig, sandet jordbund<br />
som holdes afgræsset,“<br />
forklarer Kristian Gernow der<br />
vil lade overdrevets naturlige<br />
arter komme af sig selv fra områdets<br />
naturlige frøbank.<br />
Stenene skiller øst og vest<br />
Det er dog primært i den vestlige<br />
del af Svanninge Bjerge, i<br />
Stensgård skov at overdrevene<br />
og de lysåbne landskaber med<br />
vidder og sletter skal have lov<br />
til at udfolde sig. Østpå i Knagelbjerg<br />
Skov er det derimod<br />
frodigheden og den løvfældende<br />
mosaikskov der får lov<br />
til at regere. De to områder<br />
skilles naturligt af et stendige.<br />
Der er så idyllisk at det ikke er<br />
til at se at en mægtig kulturhistorisk<br />
retablering finder sted<br />
for fødderne af én.<br />
Fra Lerbjerg, den højeste af<br />
Svanninge Bjerges toppe, kan<br />
man se det danske landskab<br />
brede sig ud for ens fødder,<br />
man kan se Bjørnø og Avernakø<br />
skutte sig i de milde vande<br />
syd for Fyn, mens Helnæsbugten<br />
og Vigø titter frem i<br />
vest. Med sine 126 meter er<br />
toppen af Lerbjerg højere end<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Kamelbakkernes top der ligger<br />
en halv kilometer imod nord<br />
og stikker 112 meter i vejret,<br />
mens Knagelbjerg mod nordøst<br />
måler 111 meter.<br />
Selv om højden næppe har<br />
ændret sig betydeligt, siden<br />
isen under den såkaldte<br />
Weichsel-istid trak sig tilbage<br />
for omkring 11.500 år siden,<br />
har udsigten ændret sig betydeligt.<br />
I 1999 under den værste<br />
storm i mere end hundrede år<br />
blæste enorme dele nåleskoven<br />
omkuld, omkring 150 hektar,<br />
i især den vestlige Stensgård<br />
Skov, og pludseligt blev<br />
det muligt at se andet end nålene<br />
fra den tidligere udbredte<br />
rødgran og sigtegranskov.<br />
Når landskabet fungerer<br />
Netop udsigten fra Lerbjerg<br />
over det afvekslende istidslandskab<br />
er et af de faste mål<br />
når Leif H. Sørensen, naturvejleder<br />
for området, næsten<br />
dagligt viser området frem for<br />
skoleklasser, foreninger og andre<br />
interesserede. Han er overbevist<br />
om at Svanninge Bjerge<br />
har hvad der skal til for at give<br />
en fantastisk naturoplevelse.<br />
„Hvis et landskab skal fungere<br />
er især variation og overraskelse<br />
vigtig. Der skal være<br />
nogle landskabsbrydende elementer<br />
som enkeltstående<br />
træer, store sten eller en sø, og<br />
her giver Svanninge Bjerge<br />
mulighed for meget forskellige<br />
oplevelser, for det er vidt forskellige<br />
biotoper. Mod vest har<br />
du den store udsigt, de åbne<br />
sletter hvor du kan se de åbne<br />
vidder. På den anden side har<br />
du skovens overraskelser hvor<br />
du ikke kan se hvad der sker<br />
rundt om det næste hjørne, og<br />
pludselig står der for eksempel<br />
tre rådyr,“ fortæller Leif H. Sørensen.<br />
Naturhistorisk monument<br />
Da Bikubenfonden købte<br />
Svanninge Bjerge, var målet at<br />
skabe Danmarks første nationale<br />
natur- og landskabshistoriske<br />
monument. Det arbejde<br />
er Kristian Gernow og hans<br />
skovarbejdere og traktorførere<br />
allerede i gang med, mens køerne<br />
importeret fra Wales gør<br />
deres arbejde ude på de vestog<br />
nordlige overdrev.<br />
Ifølge Kristian Gernow vil<br />
skovstrukturen komme til at<br />
vise alle perioderne fra istiden<br />
og frem. Det gælder også den<br />
Kort gengivet fra Thing & Wainø (2007).<br />
Stormen i 1999 gjorde stor skade på nåleskoven, men åbnede til gengæld udsynet til øhavet og den grønne<br />
bølge som Hesbjerg udgør i sydspidsen af Stensgård Skov. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 29
Fra den 126 meter høje Lerbjerg kan man se mod sydøst ud over Stensgård Skovs overdrev og hele det istidslandskab<br />
der blev skabt af gletscherne. Foto: Thomas Bjørneboe G. Berg / Bikubenfonden.<br />
ordnede skovdyrknings historie<br />
med plantninger af bøg, eg<br />
og andre løvtræer og de importerede<br />
granarter, så resultatet<br />
bliver et fantastiske varieret<br />
natur- og kulturlandskab.<br />
Lige nu er udfordringen at få<br />
præsenteret de sprudlende<br />
bjerge for offentligheden med<br />
afmærkede ruteforløb og informationstavler,<br />
så der arbejdes<br />
på højtryk med tekst og<br />
design og selve ruterne.<br />
Områdets handlingsplan er<br />
udarbejdet for Bikubenfonden<br />
af Thing og Wainø Landskabsarkitekter<br />
ApS. Den understreger<br />
at målsætningen for området<br />
er „at fremme de landskabelige<br />
værdier, det biologiske<br />
og kulturhistoriske indhold<br />
samt formidle forskellige natur-<br />
og landskabshistoriske fortællinger.“<br />
Selv om Svanninge<br />
Bjerge administreres som natur<br />
for naturens skyld, må man<br />
altså ikke tabe de besøgende<br />
af syne. Grundlaget er i alle tilfælde<br />
naturnær skovdrift, bl.a.<br />
naturlig foryngelse, hjemmehørende<br />
og lokalitetstilpassede<br />
træarter, flere træarter og<br />
træaldre på samme areal, bevaring<br />
af flere gamle træer og<br />
vådområder og helst ingen pesticider.<br />
<strong>Miljø</strong>pris til Bikubenfonden<br />
På vegne af Bikubenfonden fik<br />
økonomidirektør Henning<br />
med det passende efternavn<br />
Skovlund, der selv har været<br />
dybt involveret i arbejdet med<br />
projektet omkring Svanninge<br />
30<br />
Bjerge, overrakt Den Fynske<br />
Naturpris 2007. Han er ikke i<br />
tvivl om at Svanninge Bjerge<br />
allerede i dag er et nationalt<br />
natur- og landskabshistorisk<br />
monument.<br />
„Dertil er vi allerede nået,<br />
selv om der er en række tiltag<br />
der først får virkning ud i fremtiden.<br />
Natur er dynamisk, ikke<br />
stationær. Naturen er der med<br />
alle de naturtyper Danmark<br />
har gennemlevet siden istiden.<br />
Landskabet fremstår med de<br />
rydninger til overdrev der er<br />
foretaget som noget unikt i<br />
Danmark. Kulturhistorien er<br />
der med højryggede agre,<br />
stensætninger, tørvegrave, lergrave,<br />
overdrev, græsningsskov,<br />
skovtyper m.v.,“ skriver<br />
Henning Skovlund og henviser<br />
til hjemmesiden www.svanninge-bjerge.dk<br />
hvor man også<br />
kan finde det forskningsmateriale<br />
som Bikubenfonden har<br />
fået udarbejdet pleje- og helhedsplanerne<br />
på baggrund af.<br />
Henning Skovlund vil dog ikke<br />
løfte sløret for hvad der bliver<br />
Bikubenfondens næste projekt<br />
med genopretning og naturudvikling.<br />
Under uroksernes fødder<br />
Den eneste historiske naturtype<br />
som ikke er at finde i Svanninge<br />
Bjerge er tundralandskabet<br />
fra slutningen af istiden,<br />
den såkaldte dryastid fra<br />
17.000 til 11.500 år før nu<br />
hvor urokser og rensdyrflokke<br />
græssede på den spirende jord<br />
der langsomt blev mere isfri.<br />
TUNDRAENS PLANTER<br />
Pionerplanter karakteristiske for<br />
tundralandskabet.<br />
Dryas, rypelyng. Lav, lyskrævende.<br />
Næringsrig, kalkrig, tør<br />
bund. Placeres på de højest<br />
liggende områder.<br />
Havtorn. ½-6 m høj, meget<br />
lyskrævende. Kalkholdig jord.<br />
Placeres på sydskrænter.<br />
Krybende pil. Lav, alsidig, lyskrævende<br />
plante. Placeres på<br />
de højeste områder.<br />
Spydpil. ½-1½ m høj. Lysåben,<br />
fugtig kalkrig bund. Placeres<br />
i en lavning.<br />
Tofarvet pil. Op til 3 meter.<br />
Fugtig bund langs mosekanter,<br />
søer. Placeres i lavningen mellem<br />
bakken og vejen.<br />
Netpil/polarpil. 15cm/5cm.<br />
Kalkrig, fugtig bund, klippehylder.<br />
Hedelyng. Sur og næringsfattig<br />
bund. Placeres på nord- og<br />
østvendt skråning.<br />
Bjerg-melbærris. Op til 25<br />
cm høj, hårdfør plante. Placeres<br />
på toppen af bakken.<br />
Tyttebær. Op til 25 cm. Hårdfør.<br />
Vokser på sur, næringsfattig<br />
sandet bund. Placeres på<br />
nord- og østvendte skråninger.<br />
Revling. Op til ½ m. Vokser<br />
på sur og meget næringsfattig<br />
bund. Placeres på nord- og<br />
østvendte skråninger.<br />
Bølget bunke. Udsås i<br />
lavninger.<br />
Kornblomst. Udsås lavninger.<br />
Fjeldsyre. Udsås på tørre skråninger.<br />
Engelskgræs. Udsås på tørre<br />
skråninger.<br />
Markbynke. Udsås på tørre<br />
skråninger.<br />
Smalbladet kæruld. Bevares i<br />
de våde områder.<br />
Ifølge Kristian Gernow er<br />
der dog planer om at lave et<br />
lille plot til feinschmeckerne<br />
med netop de pionerplanter<br />
der var karakteristiske for tundralandskab.<br />
Hertil hører arter<br />
som rypelyng, havtorn, spydpil,<br />
krybende pil, tofarvet pil, netpil,<br />
polarpil, hedelyng, bjergmelbærris,<br />
tyttebær, revling<br />
bølget bunke, kornblomst,<br />
fjeldsyre, engelskgræs, markbynke<br />
og smalbladet kæruld.<br />
Tundraområdet kommer til at<br />
fylde mindre end én hektar og<br />
etableres i smørhullet mellem<br />
Lerbjergs, Knagelbjergs og<br />
Kamelbakkernes toppe.<br />
Det eksisterende dyreliv er<br />
ganske vist mindre i størrelse<br />
end istidens kæmper, men ikke<br />
mindre bemærkelsesværdige<br />
af den grund. Eksempelvis<br />
yngler der ravne i Svanninge<br />
Bjerges træer, ræve og grævlinge<br />
har deres huler i mulden,<br />
den udrydningstruede rødryggede<br />
tornskade forventes at<br />
forelske sig i de nye overdrev,<br />
og i ny og næ jager en havørn<br />
højt over bakketoppene.<br />
I 1820 skrev Grundtvig digtet<br />
‘Langt højere bjerge’ fordi<br />
Danmark var blevet skilt fra<br />
Norge og de norske fjelde. Fra<br />
digtet kender de fleste strofen<br />
‘Vi er ikke skabt til højhed og<br />
blæst, ved jorden at blive, det<br />
tjener os bedst,’ som han skrev<br />
i et forsøg på at skabe en ny<br />
national selvbevidsthed. Og<br />
selv om Lerbjerg og de andre<br />
toppe i Svanninge Bjerge ikke<br />
rager så højt op som de norske<br />
tinder Grundtvig higer efter,<br />
udgør de stadig noget enestående<br />
i det ellers så flade danske<br />
landskab. ❏<br />
KILDER<br />
Jørgen Bo Larsen, Jørgen Primdahl og<br />
Per Stahlschmidt (2007): Svanninge<br />
Bjerge - et nationalt natur- og landskabshistorisk<br />
monument. Skov &<br />
Landskab, Københavns Universitet.<br />
Thing & Wainø landskabsarkitekter<br />
(2007): Svanninge Bjerge. Handlingsplan.<br />
Thing & Wainø landskabsarkitekter<br />
(2007): Svanninge Bjerge. Plejeplan.<br />
Naturama (2007): Naturhistorien i<br />
Svanninge Bjerge. Resultater og plejeplan.<br />
Interview med godsforvalter på<br />
Steensgaard Gods, Kristian Gernow.<br />
Interview med naturvejleder i Svanninge<br />
Bjerge Leif H. Sørensen.<br />
Skriftligt interview med Bikubenfondens<br />
økonomidirektør Henning Skovlund.<br />
Katrine Binzer (<strong>2008</strong>): Svanninge Bjerge<br />
- en landskabsarkitekt kommer i<br />
skoven. Skoven 6-7/<strong>2008</strong>.<br />
Stads- og Havneingeniøren 5/2006.<br />
www.svanninge-bjerge.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Krigsskibenes træer formerer sig<br />
Englænderne stjal vores flåde i<br />
1807. Derfor blev der plantet<br />
nye egeskove i bl.a. Rygetskov,<br />
Farum Lillevang og Kollekolleslugten<br />
så vi kunne opbygge<br />
en ny, slagkraftig styrke til søs.<br />
Desværre blev de voksende<br />
stammer overhalet indenom af<br />
de nye, smarte krigsskibe af<br />
metal. I stedet blev træerne<br />
stående og voksede sig solide<br />
og frugtbare. I efteråret 2007<br />
blev 3,5 kilo agern indsamlet<br />
fra disse flådeege og plantet i<br />
jorden i Gulddysse Skov. De er<br />
nu begyndt at spire, men ligesom<br />
deres forældre vil de aldrig<br />
blive sodet af kanonernes<br />
krudt. Til gengæld vil der i<br />
Gulddysse Skov i Jyllinge være<br />
mægtige egetræer med dansk<br />
historie om 150 år.<br />
Uden græsning gror Læsøs enge til<br />
Læsøs heder og enge, bl.a. de<br />
kendte strandenge Rønnerne<br />
(billedet) er ved at gro til fordi<br />
der ikke er kreaturer nok til at<br />
afgræsse dem, oplyser Læsø<br />
Landbohusmandsforening til<br />
Landbrugsavisen. Som årsag<br />
anføres omlægningen af landbrugsstøtten<br />
der før blev givet<br />
i forhold de ammekøer man<br />
havde. Nu er det i forhold til<br />
den jord man har. I Landboforeningen<br />
Agro Nordjylland bekræfter<br />
kvægkonsulent Ole<br />
Toft at det er svært at få landmænd<br />
til at holde køer til naturpleje<br />
og magre enge. Det<br />
kan ikke svare sig. Situationen<br />
skulle dog bedres når tilskuddet<br />
til vedvarende græs fra<br />
2009 gradvist hæves til niveau<br />
med andre landbrugsarealer.<br />
Saltspreder El dreven<br />
salt-/sandspreder.<br />
9 modeller.<br />
Rumindhold<br />
fra 76 til<br />
1600 liter.<br />
v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />
Klik ind på<br />
www.interforst.dk,<br />
hvor du kan finde alle<br />
de nye lave priser<br />
på markedets<br />
absolut stærkeste<br />
stubfræsere!<br />
Priseksempler:<br />
RG 13 ii, m. 13 hk Honda motor: 26.800,-<br />
1625 A Super, m. 25 hk Kohler Command motor: 82.500,-<br />
RG 1635, m. 35 hk Vanguard V-Twin motor: 96.250,-<br />
RG 50, m. 49 hk Deutz motor: 227.000,-<br />
RG 66 super 50. Selvkørende. 4-hjulstrukket<br />
m. en 66 hk Deutz dieselmotor: 255.000,-<br />
Blåkildevej 8, Stubberup,<br />
5610 Assens<br />
Tlf. 64 79 10 75<br />
Fax 64 79 11 75<br />
Mobil 40 56 77 46<br />
info@interforst.dk<br />
Rayco stubfræsere<br />
til discountpriser!<br />
www.interforst.dk<br />
Vi kan kun sælge hvad vi selv tror på<br />
Tlf. 6256 1667 Fax. 6256 1607 www.special-maskiner.com<br />
VEJARBEJDE SKOV GRÆS VANDLØB SNERYDNING<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 31
32<br />
Elkærs Maskinsalg<br />
www.elkaer-maskiner.dk<br />
Færre anmeldte miljøsager efter reform<br />
Efter strukturreformen hvor<br />
kommunerne fik overdraget<br />
amternes miljøkontrol, er færre<br />
miljøsyndere meldt til politiet.<br />
I 2006 var der 3100 anmeldelser.<br />
I 2007 kun 2089 ifølge<br />
en opgørelse Danmarks Statistik<br />
har lavet til Politiken. Reformen<br />
trådte i kraft 1.1.2007.<br />
Forhåndskritikken mod<br />
strukturreformen var bl.a. at<br />
kommunerne ikke havde samme<br />
vilje som amterne til at anmelde,<br />
bl.a. på grund af mindre<br />
ekspertise og større hensyn<br />
til det lokale erhvervsliv. Det<br />
finder Danmarks Naturfredningsforening<br />
nu bekræftet.<br />
„De lader simpelt hen synderne<br />
slippe eller taler sig til rette<br />
med dem,“ siger præsident<br />
Ella Maria Bischop-Larsen fra<br />
foreningen der frygter at slap<br />
kontrol bl.a. kan betyde mere<br />
forurening og byggeri i natur.<br />
Fra kommunal side forklares<br />
tallene derimod med at der er<br />
brugt tid på at oplære nye<br />
folk, og at kommunerne oftere<br />
end amterne foretrækker dialog<br />
frem for anmeldelse - af<br />
hensyn til den bedste løsning.<br />
Anmeldelserne er fordelt på<br />
flere love. Sager efter naturbeskyttelsesloven<br />
faldt fra 124 i<br />
2006 til 82 i 2007. De tilsvarende<br />
tal er for miljøloven 766 til<br />
326, kemikalieloven 85 til 35,<br />
havmiljøloven 21 til 8 og landbrugslovene<br />
226 til 74.<br />
En anden undersøgelse fra<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet viser at kommunerne<br />
har svækket deres tilsyn.<br />
Det henfører miljøminister<br />
Troels Lund Poulsen (V) til ‘begyndervanskeligheder’,<br />
men<br />
har samtidig bedt kommunerne<br />
om at stramme op. sh<br />
KILDE<br />
Kåre Kildall Rysgaards og Lars Dahlagers<br />
to artikler i Politiken 15.6.<strong>2008</strong>:<br />
‘<strong>Miljø</strong>svin slipper for straf’ og ‘<strong>Miljø</strong>kontrollen<br />
der gik i stå’.<br />
H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk<br />
Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />
Kvik-killer går løs<br />
på rodukrudtet<br />
Hvis et areal der skal tilplantes,<br />
er fyldt med kvik og andet<br />
rodukrudt, kan man sprøjte<br />
med et pesticid som glyphosat.<br />
Eller man udsulte ukrudtet<br />
med gentagen fræsning sæsonen<br />
igennem. Man kan også<br />
bruge de såkalte kvikoptrækkere<br />
hvor rødderne trækkes<br />
op til tørring og død af en lodret<br />
rotor. Den roterer mod kørselsretningen<br />
og så tilpas langsomt<br />
at sten mv. bliver liggende.<br />
Et eksempel på en kvikoptrækker<br />
er CMN Maskintecs<br />
Kvik-Killer der arbejder i op til<br />
12 cm dybde. Før rotoren sør-<br />
Nye minigravere<br />
fra Kubota<br />
Kubota har med sin U10-3 en<br />
ny 1 ton minigraver på markedet.<br />
Den har som noget nyt<br />
nedklappelig styrtbøjle (se billedet)<br />
som standard og bælter<br />
med to hastigheder. Model<br />
KX91-3 er endvidere kommet i<br />
ny udgave med tilføjelsen a2.<br />
Nyt er her bl.a. at man fra det<br />
digitale panel kan justere olie-<br />
Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />
bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />
forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />
fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />
ger kraftige stubharvetænder<br />
for at jorden er løsnet. Maskinen,<br />
der bagmonteres på traktoren,<br />
fås i 2-6 meters arbejdsbredde.<br />
Maskinen kan kombineres<br />
med frontmonteret såmaskine<br />
- til korn eller andet.<br />
Kvikoptrækkeren lader ikke til<br />
at genere den såede afgrøde<br />
der får det nødvendige forspring<br />
i forhold til rodukrudtet.<br />
www.cmnmaskintec.dk.<br />
flowet på udtaget og derved<br />
få maksimal udbytte af det<br />
udstyr der er koblet på maskinen.<br />
www.loewener.dk.<br />
Hitachi kortradius<br />
minigravemaskiner<br />
1 til 5 tons<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Dette før/efter-billede er taget ved Skellerup i en sidedal til Gudenådalen. I foråret <strong>2008</strong> forsvandt her cirka<br />
10 hektar meget rig og veludviklet overdrevsflora og de lavere arealers våde enge som følge af landbrugets<br />
massive inddragelse af brakmarker og marginaljord. Foto: Peder Størup.<br />
Den mangfoldige natur pløjes ned<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
På kun ét år er over halvdelen<br />
af brakmarkerne i Danmark<br />
blevet pløjet op af landmændene.<br />
Brakmarker der ellers<br />
er hjemsted for et sandt<br />
menageri af ynglende agerhøns,<br />
sommerfugle, blåklokker,<br />
tjærenelliker, orkideer. Således<br />
viser tal fra Danmarks<br />
Statistik, at braklægningen af<br />
den danske landbrugsjord er<br />
faldet med 54% af det samlede<br />
areal alene i <strong>2008</strong>. Det<br />
drejer sig om hele 83.000 hektar,<br />
og Danmarks Naturfredningsforening<br />
forventer at<br />
yderligere 70.000 hektar forsvinder<br />
samme vej.<br />
Den massive reduktion skyldes<br />
at EU har ophævet den<br />
tvungne braklægning der før<br />
omfattede omkring 7% af<br />
landmandens jord. Dette brakstop<br />
måtte ifølge både fødevareministeriet<br />
og miljøministeren<br />
ikke skade naturen. Derfor<br />
præsenterede regeringen den<br />
28. februar en kompenserende<br />
brakindsatsplan. Den havde ét<br />
bindende krav, nemlig at kravet<br />
om efterafgrøder forhøjes<br />
med 4%. Desuden vil man tilskynde<br />
mere til at etablere<br />
randzoner, informere mere om<br />
at skåne naturen og vejlede<br />
om at holde igen med at<br />
sprøjte på brakarealer.<br />
Indsatsplanen blev fulgt af<br />
følgende erklæring fra fødevareministeriet<br />
og miljøministeriet:<br />
„Det er regeringens<br />
vurdering, at ovenstående tiltag<br />
vil neutralisere de negative<br />
miljøeffekter af den midlertidige<br />
ophævelse af brakforpligtelsen.“<br />
De nye tal viser dog at dette<br />
på ingen måde har været tilfældet,<br />
og allerede tidligere på<br />
året kom landmændenes voldsomme<br />
fremfærd med ploven<br />
bag på miljøminister Troels<br />
Lund Poulsen (V). „Tallet er bekymrende<br />
højt - set med en<br />
miljøministers briller. Og de<br />
mange hektar er langt mere<br />
end landbruget selv regnede<br />
med, og mere end vi forestillede<br />
os da vi lavede brakindsatsplanen<br />
tidligere på året,“<br />
skrev miljøministeren den 24.<br />
juni i Jyllands-Posten.<br />
I perioden fra 1993 til 2007<br />
var udtagningen gennemgående<br />
mellem 150.000-220.000<br />
ha svarende til 6-10% af landbrugsarealet.<br />
I <strong>2008</strong> er den udtagne<br />
jord nede på under 3%<br />
af landbrugsarealet. Den slags<br />
statistiker får det til at løbe<br />
koldt ned ad ryggen på Michael<br />
Stoltze, tidligere biolog i<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet og Danmarks<br />
Naturfredningsforening.<br />
„Det sejler simpelthen. Der<br />
mangler ganske enkelt en plan<br />
for hvordan vi passer på naturen<br />
i Danmark. Specielt de sandede<br />
jorde der kræver vanding<br />
og gødning er blevet inddraget.<br />
Det er fantastiske naturområder<br />
der simpelthen er røget,<br />
områder der har en kolossal<br />
værdi, og det er fuldstændig<br />
tåbeligt. Det her er gennemført<br />
med hovedet under<br />
armen,“ siger Stoltze.<br />
Regeringen har for 2007-09<br />
afsat 558 millioner til naturgenoprettelse,<br />
men da dette<br />
beløb blev fastsat, havde ingen<br />
regnet med at landmændene<br />
ville inddrage så store brakarealer.<br />
Dermed bliver pengene til<br />
naturgenoprettelse undergravet<br />
af pløjningen af de tilvoksede,<br />
braklagte arealer.<br />
KILDER<br />
Danmarks Statistik.<br />
Landbrugsavisen den 28.2.<strong>2008</strong>.<br />
Interview med biolog Michael Stoltze<br />
fra Natur og Idé.<br />
Læserbrev i Jyllands-Posten 24.6.<strong>2008</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 33
Den perfekte parkforvaltning<br />
Mindst en grøn faglig administrativ medarbejder pr. 10.000 indbyggere.<br />
Det er en af syv anbefalinger til kommuner der vil være grønnere på en sparsommelig måde<br />
Af Den Grønne Tænketank<br />
Man bør vægte medarbejdernes<br />
faglighed tungere<br />
end forvaltningens organisering.<br />
Man bør involvere fagkyndige<br />
medarbejdere i planlægning<br />
og drift. Man bør have<br />
mindst én grøn faglig administrativ<br />
medarbejder pr.<br />
10.000 indbyggere. Man bør<br />
udvikle en politisk forankret<br />
park- og naturpolitik. Man bør<br />
indrage borgere og brugere<br />
når grønne områder skal udvikles.<br />
Man bør se park og natur<br />
samlet. Og man bør se udlicitering<br />
som et fælles udviklende<br />
samarbejde mellem offentlige<br />
og private.<br />
Det er syv aktuelle anbefalinger<br />
med det sigte at stræbe<br />
34<br />
7 ANBEFALINGER<br />
om den perfekte parkforvaltning<br />
mod den perfekte park-og naturforvaltning.<br />
En forvaltning<br />
der skaber det bedst mulige<br />
grundlag for at tage målrettede<br />
og nuancerede politiske beslutninger.<br />
Og gør det muligt<br />
at forvalte de grønne områder<br />
bedst muligt.<br />
Diskussionen af hvad den<br />
perfekte parkforvaltning omfatter,<br />
har fundet sted siden<br />
parkforvaltning opstod som<br />
begreb sidst i 1800-tallet. I forbindelse<br />
med den nylige kommunalreform<br />
har faget igen<br />
taget fat på diskussionen.<br />
Hvordan organiseres den kommunale<br />
parkforvaltning bedst?<br />
Hvilke opgaver omfatter den?<br />
Hvem bør den forholde sig til?<br />
1 Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for<br />
en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den grønne<br />
forvaltning er organiseret.<br />
2 Hvis der inden for den kommunale organisation findes<br />
medarbejdere med grøn faglig kompetence, bør disse involveres<br />
i såvel planlægningen som tilrettelæggelsen af driften<br />
af de kommunalt ejede grønne områder.<br />
3 Der bør som udgangspunkt være mindst én grøn faglig<br />
administrativ medarbejder per 10.000 indbyggere i hver<br />
kommune. Dette nøgletal bør danne grundlag for en diskussion<br />
om organiseringen, normeringen og prioriteringen af<br />
den grønne forvaltningsmæssige opgave i Danmark<br />
4 De danske kommunale grønne forvaltninger opfordres til<br />
at initiere udviklingen af park- og naturpolitikker for forvaltningens<br />
grønne områder. Politikkerne bør være både<br />
tværfagligt og politisk forankret.<br />
5 For at sikre lokal forankring og ejerskab er det vigtigt at<br />
tage relevante borgere, brugere og interessegrupper med i<br />
processen når områder skal udvikles. Inddragelse bør ske<br />
ved at tegne rammerne for ressourcer (tid og penge) og formål<br />
klart op.<br />
6 Park- og naturområdet bør betragtes som ét fælles område,<br />
med anerkendelse af de forskellige ejerskaber, lovmæssige<br />
og dermed myndighedsmæssige forskelle, men<br />
med ét overordnet rekreativt potentiale der skal sammentænkes<br />
i såvel planlægning som drift.<br />
7 Udlicitering af den grønne drift skal anses som et fælles<br />
udviklende samarbejde mellem offentlige og private.<br />
Udviklingsperspektivet bør fremmes via partnerskabsaftaler.<br />
DEN GRØNNE TÆNKETANK<br />
Et fælles fagligt forum for diskussion<br />
og udvikling af grønne områder<br />
og efteruddannelse med fokus<br />
på driftssituationen. I tænketanken<br />
sidder både repræsentanter fra den<br />
private og den offentlige sektor.<br />
I dag hvor de nye kommuner<br />
er ved at stabilisere sig, er<br />
det et godt tidspunkt at skabe<br />
et billede af en perfekt parkog<br />
naturforvaltning som den<br />
enkelte forvalter, og den samlede<br />
grønne forvaltning kan<br />
spejle sig selv i. Det er Den<br />
Grønne Tænketanks sigte at<br />
inspirere denne proces, navnlig<br />
inden for det kommunale område,<br />
men den vedrører hele<br />
faget og inddrager også eksterne<br />
beslutningstagere, f.eks.<br />
politikerne.<br />
Tværkommunal opgave<br />
Vi betragter forvaltning som<br />
både planlægning og drift, og<br />
ser park og natur som begreber<br />
der principielt dækker hele<br />
det grønne område - have,<br />
park, skov og natur. Grøn forvaltning,<br />
parkforvaltning eller<br />
park- og naturforvaltning ser<br />
vi som synonymer der omfatter<br />
både et planlægnings- og et<br />
driftsperspektiv.<br />
En kommunal grøn forvaltning<br />
har først og fremmest ansvaret<br />
for den daglige drift,<br />
vedligeholdelse og fortsatte<br />
udvikling af kommunens grønne<br />
områder. Grøn forvaltning i<br />
Danmark er i dag organiseret<br />
på mange forskellige måder i<br />
landets kommuner. I nogle er<br />
planlægning, myndighed og<br />
drift af grønne områder integreret<br />
i én afdeling. I andre er<br />
de skilt og indgår i andre faglige<br />
sammenhænge, f.eks. i en<br />
planlægningsafdeling, udbudsafdeling<br />
og en driftsafdeling.<br />
Også ansvaret for driftsøkonomien<br />
kan være delt ud<br />
på forskellige forvaltninger.<br />
I de nye kommuner ses en<br />
tendens til at et samlet ansvar<br />
for opgaver inde i byen (park)<br />
og uden for byen (natur) især<br />
er samlet på driftssiden. Billedet<br />
er mere diffust på planlægningssiden.<br />
Her ses mange<br />
variationer hvor ansvaret for<br />
’den grønne planlægning’ er<br />
placeret i relation til byplanlægningen,parkplanlægningen,<br />
miljøplanlægningen, naturplanlægningen<br />
eller måske<br />
inden for vejplanlægningen.<br />
Der er umiddelbart logik i at<br />
samle alle opgaverne om grønne<br />
områder i ét planlægningsområde,<br />
men der er ingen enkel<br />
opskrift på hvordan det<br />
bedst organiseres. Organiseringen<br />
og kvaliteten af det udførte<br />
arbejde afhænger i ligeså<br />
høj grad af medarbejdernes<br />
kompetencer, det lokale miljø<br />
og ledelsens kompetencer.<br />
Det afgørende vedrørende<br />
den grønne forvaltnings organisering<br />
er at der skal være en<br />
tydelig sammenhæng mellem<br />
kommunens overordnede politik<br />
og det indtryk som de<br />
grønne områder efterlader, og<br />
den funktion de tilbyder.<br />
Den kommunale grønne forvaltning<br />
bør derfor betragtes<br />
som en ‘tværkommunal’ opgave<br />
der - uafhængig af den<br />
kommunale organisering - løses<br />
i en mere eller mindre kompleks<br />
projektorganisation. Her<br />
deltager også andre kommunale<br />
forvaltninger, eksterne<br />
brugere og entreprenører.<br />
En sådan tværkommunal opgave<br />
kan i nogle organisationer<br />
løses bedst ved at ansvaret<br />
for forvaltningen af det grønne,<br />
er samlet i én enhed, sådan<br />
som man typisk oplevede det<br />
før bestiller-udfører-modellen<br />
(BUM) blev introduceret. I andre<br />
organisationer lykkes det<br />
tværkommunale arbejde bedst<br />
ved at de faglige grønne medarbejdere<br />
er organiseret forskellige<br />
steder i den overordnede<br />
organisation. De politiske<br />
rammer (f.eks. en politisk vedtaget<br />
grøn politik), den praktiserede<br />
ledelse og medarbejdernes<br />
faglighed er væsentli-<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Interessegrupper skal med i processen når de grønne områder udvikles. Også institutionerne der er en stor brugergruppe. Mindeparken i Herning.<br />
gere for en succesfuld grøn<br />
forvaltning, end hvordan forvaltningen<br />
er organiseret.<br />
Grønne fagfolk nok<br />
På grund af den aktuelle organisering<br />
af den grønne forvaltningsopgave<br />
er det vanskeligt<br />
at opgøre antallet af fagspecifikke<br />
grønne ansatte inden for<br />
grøn planlægning og drift. En<br />
Nordisk undersøgelse om kommunal<br />
parkforvaltning fra<br />
2005 viste at der i gennemsnit<br />
er cirka én ansat fagspecifik<br />
grøn forvalter pr. cirka 10.000<br />
indbyggere i hver kommune.<br />
Dette antal bør blive et lands-<br />
gennemsnitligt mindstemål.<br />
De danske kommuner opfordres<br />
derfor til at lave en opgørelse<br />
over antallet af faglige<br />
medarbejdere der arbejder<br />
med grøn planlægning eller<br />
driftsplanlægning, og at se<br />
dette antal i forhold til antallet<br />
af indbyggere. Dette nøgletal<br />
bør danne grundlag for en diskussion<br />
om organiseringen og<br />
prioriteringen af den grønne<br />
forvaltningsmæssige opgave.<br />
De forskellige behov<br />
Offentlige grønne områder<br />
rummer mange muligheder og<br />
er udsat for mange ønsker fra<br />
To af tidens udfordringer løst i skøn forening: Større biodiversitet og<br />
håndtering af regnen. Fra Oslo. Foto: Thomas B. Randrup.<br />
mange interessenter, organiserede<br />
som uorganiserede. Skal<br />
mulighederne realiseres er det<br />
vigtigt at forvaltningen tænker<br />
alle ønsker og relationer<br />
ind og tager stilling til hvilke<br />
der skal prioriteres.<br />
Uanset hvilke prioriteringer<br />
den grønne forvaltning tager,<br />
er det vigtigt at der tages højde<br />
for samfundets skiftende<br />
behov og tendenser. De valgte<br />
løsninger skal derfor have en<br />
vis fleksibilitet og imødekommenhed.<br />
Udfordringen ligger i<br />
at afveje økonomiske, kulturhistoriske,<br />
biologiske, æstetiske<br />
og sociale interesser. Alle<br />
er legitime. Det kendetegner<br />
netop de grønne områder.<br />
Der er ingen generel lovbestemt<br />
beskyttelse eller sikring<br />
af byens grønne områders udvikling.<br />
Det er derfor den<br />
grønne forvaltnings ansvar at<br />
sikre at grønne områder bliver<br />
bevaret og udviklet så de ikke<br />
går tabt under skiftende anvendelser.<br />
Af samme grund er<br />
det en væsentlig opgave at bidrage<br />
som formidler af områdernes<br />
historie, biologi, geologi<br />
og æstetik samt at fremhæve<br />
grønne områder som en<br />
del af byens og landets værdier<br />
og aktiver. En væsentlig opgave<br />
er også at udvikle områ-<br />
det i samspil med områdets øvrige<br />
formål, f.eks. af social eller<br />
kulturel art.<br />
Det stiller krav til den grønne<br />
forvaltning. Den skal sikre<br />
både robuste og indbydende<br />
grønne rammer der samtidig<br />
kan rumme skiftende aktiviteter<br />
og behov. Det kræver at<br />
planlægningen af de grønne<br />
områders drift og udvikling<br />
sker med forståelse for at politikere<br />
har skiftende ønsker og<br />
fokusområder.<br />
Samarbejde på tværs<br />
Efter nogle års fokus på naturligheden<br />
i grønne områder er<br />
tendensen - som i 1930’erne -<br />
at de grønne områder skal bidrage<br />
til det sunde liv og attraktive<br />
bosted. Dermed spiller<br />
de grønne områder en central<br />
rolle i særligt de sundhedspolitiske<br />
tiltag. Men om fem år er<br />
tendensen måske en anden.<br />
Klimaforandringerne spiller<br />
f.eks. allerede nu en betydelig<br />
rolle i forhold til de øgede<br />
vandmængder og flere stormfloder<br />
der forventes inden for<br />
overskuelig tid.<br />
I arbejdet med forvaltningen<br />
af en kommunes grønne områder<br />
er det derfor vigtigt at<br />
samarbejde på tværs af forvaltningsområder.<br />
F.eks. kan den<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 35
grønne forvaltnings drift- og<br />
udviklingsplaner i bestemte<br />
områder med fordel kobles<br />
sammen med sundheds- og<br />
forebyggelsestiltag. Gennem<br />
en tæt dialog får man føling<br />
med øvrige projekter der er på<br />
vej, f.eks. i forhold til byplanlægning.<br />
Samarbejdet skal<br />
sikre at alle arbejder i samme<br />
retning.<br />
Ud over de parker og grønne<br />
områder der almindeligvis<br />
tænkes på når der tales om<br />
’grøn forvaltning’, administrerer<br />
kommunerne i Danmark<br />
skoler, daginstitutioner, plejehjem<br />
og idrætsanlæg.<br />
Alle disse institutioner har<br />
tilknyttet udendørs anlæg i<br />
form af f.eks. legepladser og<br />
blomsterhaver. I de fleste kommuner<br />
administeres de i det<br />
daglige af medarbejdere der<br />
kun i ringe grad har kompetencer<br />
til at sikre at arealerne<br />
forvaltes hensigtsmæssigt set<br />
ud fra en grøn synsvinkel.<br />
Der er derfor behov for bredere<br />
inddragelse af de faglige<br />
grønne kompetencer. Hvis der<br />
inden for den kommunale organisation<br />
findes faglige kompetencer<br />
inden for det grønne<br />
område, bør de involveres i såvel<br />
planlægningen som tilrettelæggelsen<br />
af driften af de<br />
kommunalt ejede grønne områder.<br />
Det bør de dels for at<br />
opnå den optimale udnyttelse<br />
mellem de grønne områder,<br />
dels for at opnå et optimalt<br />
ressourceforbrug.<br />
Kommunikation på tværs<br />
‘Den perfekte parkforvaltning’<br />
kræver meget af forvalteren.<br />
En af nøglekompetencerne er<br />
den sociale kompetence som<br />
navnlig består i evnen til at erkende<br />
problemerne og i evnen<br />
til at kommunikere med de<br />
grønne områders mange og<br />
forskellige interessenter, politikere,<br />
borgere og kolleger i andre<br />
dele af den kommunale<br />
forvaltning.<br />
En anden nøglekompetence<br />
er projektledelse da opgaven i<br />
dag også består i at koordinere<br />
indsatsen i forhold til de<br />
mange kunder i den kommunale<br />
grønne forvaltning. Kunderne<br />
kan komme fra andre<br />
forvaltninger, f.eks. skole-, social-,<br />
kultur- eller sundhedsforvaltningen,<br />
eller de kan være<br />
private brugergrupper, organiserede<br />
som uorganiserede. Ko-<br />
36<br />
ordineringen skal sikre at de<br />
mange skattekroner der hvert<br />
år investeres i anlæg og drift,<br />
udnyttes optimalt set med det<br />
overordnede kommunale øje.<br />
For at sikre lokal forankring<br />
og ejerskab er det vigtigt at<br />
inddrage borgere, brugere og<br />
interessegrupper i processen<br />
når grønne områder skal udvikles.<br />
Her handler det i høj<br />
grad om at afstemme behov<br />
og ønsker i forhold til den<br />
overordnede politik og strategi<br />
på området. Det er en hårfin<br />
balance. På den ene side<br />
skal man sikre forankring og<br />
involvering hos dem der er påvirkede<br />
af eller kan få indflydelse<br />
på projektet. På den anden<br />
side skal man tegne rammerne<br />
skarpt op så det overordnede<br />
formål opfyldes, og<br />
projektet ikke drukner i forsøget<br />
på at gøre alle glade.<br />
Ved at fastslå indflydelsens<br />
rammer kan man gennem dialog<br />
afstemme ønsker og forventninger<br />
med de muligheder<br />
som det faktiske budget<br />
rummer. Tiltag der ellers kunne<br />
resultere i klager og opråb,<br />
kan ved god projektledelse<br />
vendes til accept og følelse af<br />
medindflydelse.<br />
At udnytte sine ressourcer<br />
bedst muligt kræver god planlægning,<br />
gode projektplaner<br />
og kompetente projektledere<br />
og medarbejdere. Det kræver<br />
at man er lydhør, samarbejder<br />
på tværs og skærer igennem<br />
når det er nødvendigt.<br />
Naturforvaltning<br />
Naturopgaverne der før mest<br />
blev varetaget af amterne, er<br />
nu integreret i den kommunale<br />
opgave. Naturforvaltningsopgaverne<br />
har fokus på landskabet<br />
uden for byerne, men<br />
opgaven er ikke defineret geografisk<br />
og ejermæssigt administrativt.<br />
Der er dog visse kendetegn<br />
ved opgaverne uden<br />
for byerne sammenlignet med<br />
opgaverne inden for.<br />
En af de væsentligste er ejerskabet.<br />
I byerne er de offentligt<br />
tilgængelige grønne områder<br />
fortrinsvist i kommunal eje.<br />
Uden for byerne er områderne<br />
ofte i privat eje (skov, vådområder,<br />
overdrev, fortidsminder<br />
mv.) eller de ejes af staten<br />
(skov og strand mv.). Derfor er<br />
der også flere interessenter når<br />
man planlægger. For naturområder<br />
eksisterer samtidig en<br />
række love, forordninger og<br />
rammer som ikke gælder for<br />
byens grønne områder.<br />
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt<br />
at et af de primære<br />
beskyttelsesredskaber, nemlig<br />
naturbeskyttelsesloven, anvendes<br />
i byen med succes (f.eks. i<br />
Københavns Kommune), selv<br />
om den er udtænkt i forhold<br />
til naturen uden for byen.<br />
De planlægningsmæssige tiltag<br />
i relation til brug og rekre-<br />
ation er grundlæggende ens<br />
uanset om man befinder sig i<br />
eller uden for byen. Efter<br />
strukturreformen giver det<br />
ikke mening at skille grønne<br />
områder efter deres geografi.<br />
De bør betragtes som en helhed<br />
- et fælles tilbud uanset<br />
ejerskab, lovmæssige og økonomiske<br />
interesser. Man bør<br />
formulere de helhedsorienterede<br />
og visionære planer ud<br />
fra denne forudsætning.<br />
I driftplanlægningen findes<br />
der en række erfaringer fra byens<br />
grønne områder som med<br />
fordel kan indføres i driftsopgaven<br />
uden for byerne. Udliciteringsbølgen<br />
der ramte kommunerne<br />
sidst i 1980’erne har<br />
bidraget til at få bedre styr på<br />
både tidsforbrug og økonomi<br />
når den kommunale grønne<br />
driftsopgave skal løses. Erfaringerne<br />
kan overføres til driftsopgaven<br />
i åer, søer, på gravhøje<br />
osv. uden for byen - vel<br />
vidende at denne type opgaver<br />
også har sine særlige driftsplanmæssige<br />
udfordringer.<br />
Politisk forankring<br />
Organiseringen af planlægning<br />
og drift af grønne områder<br />
inden for en kommunal<br />
sammenhæng varierer og afspejler<br />
i stor grad den prioritering<br />
fagområdet nyder. Prioriteringen<br />
er præget af den politiske<br />
virkelighed - og af dem<br />
der er ansat som forvaltere.<br />
Parkerne skal indrettes efter det folk gerne vil have, men det handler også om at bevare nogle rammer for de<br />
varierende oplevelser. Fra Luxembourg. Foto: Thomas B. Randrup.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Medarbejdernes faglige kompetencer er væsentligere for en succesfuld grøn forvaltning, end hvordan den<br />
grønne forvaltning er organiseret. Mindeparken i Herning.<br />
De grønne fagmedarbejdere<br />
har derfor et fagpolitisk ansvar<br />
for at fremme den grønne sag.<br />
Det gøres ved at agere kompetent<br />
og bevidst om behovet<br />
for at skabe alliancer og nyttige<br />
tværfaglige konstellationer<br />
- selvfølgelig inden for den demokratiske<br />
og politiske organisations<br />
rammer. Det grønne<br />
fagområde har meget at byde<br />
på, og der er mange interessenter.<br />
Det kan udnyttes hvis<br />
man har strategisk flair.<br />
Rammen for hvordan man<br />
forholder sig til udvikling, drift<br />
og vedligeholdelse af grønne<br />
områder kan fastlægges i en<br />
politik. Parkpolitikkens formål<br />
er at fremme den fælles forståelse<br />
for de overordnede rammer<br />
for de grønne områders<br />
udvikling og at angive hvilke<br />
mål og operationelle tiltag der<br />
skal udfylde rammerne.<br />
Politikken er grundlaget for<br />
at prioritere ressourcerne og er<br />
som sådan et overordnet styringsværktøj.<br />
Men ingen politik<br />
uden en strategi der beskriver<br />
hvordan politikken skal udmøntes.<br />
Skal kommunens friarealer<br />
fremme sundhed, skabe<br />
sociale rum, sikre biotoper<br />
og kulturhistorisk fortælling?<br />
Skal områderne integreres i<br />
undervisning, skabe oplevelser<br />
og opfordre til aktivitet?<br />
De kommunale grønne forvaltninger<br />
opfordres til at gå i<br />
gang med at udvikle park- og<br />
naturpolitikker. Politikker der<br />
bør være både tværfagligt og<br />
politisk forankret.<br />
Samarbejdet med driften<br />
Den grønne forvaltning bør<br />
udvikle sine kompetencer som<br />
bestiller. Det kan ske gennem<br />
en plan for prisafprøvning. Når<br />
driftsvirksomheden skal etableres<br />
eller udvikles, er det et<br />
godt grundlag at teste egen<br />
konkurrenceevne, f.eks. i<br />
benchmarking eller nøgletalsundersøgelser<br />
med ligestillede.<br />
At sætte sig selv under lup<br />
kan være med til at fjerne<br />
unødig brug af ressourcer. Det<br />
forudsætter arealregistrering<br />
og ressourcestyringssystemer<br />
for at få overblik over arealer<br />
og forbrug. Og det forudsætter<br />
pleje- og udviklingsplaner<br />
for at koordinere indsatsen.<br />
Driften skal sikre at de grønne<br />
områder er velplejede i forhold<br />
til ønsker og ressourcer<br />
og matcher områdernes biologiske<br />
og rekreative potentiale.<br />
Det skal ske i tæt samarbejde<br />
mellem den offentlige grønne<br />
forvaltning og entreprenører,<br />
interne som eksterne.<br />
Siden 1980’erne har udlicitering<br />
af driften været et centralt<br />
begreb i den offentlige<br />
forvaltning. I de senere år har<br />
udliciteringen af grønne områder<br />
været sat på vågeblus,<br />
sandsynligvis på grund af<br />
strukturreformen, men nok<br />
også på grund af en blandet<br />
buket af erfaringer. De mindre<br />
gode erfaringer findes blandt<br />
både bestillere og private entreprenører,<br />
f.eks. i form af<br />
aflyste udbud og uklar tildeling<br />
af opgaver.<br />
Med regeringens fornyede<br />
fokus på udlicitering af kommunale<br />
opgaver er der næppe<br />
tvivl om at også udlicitering af<br />
grønne områder vil få ny interesse.<br />
Hvordan man håndterer<br />
denne udfordring, afhænger<br />
af den overordnede politik og<br />
de ressourcer man har.<br />
Vigtigt er det dog at hente<br />
erfaring og inspiration fra ligestillede<br />
forvaltninger og fagområder<br />
så man ikke opfinder<br />
den dybe tallerken på ny. I stedet<br />
bør man bruge sine ressourcer<br />
på at videreudvikle eksisterende<br />
løsninger så de opfylder<br />
egne behov og ønsker.<br />
Principielt kan alle kommunale<br />
grønne opgaver løses af<br />
private. Det praktiseres i lande<br />
omkring os, f.eks. i Tyskland<br />
og i England. Og i enkelte danske<br />
kommuner. Erfaringerne<br />
peger dog på at den kommunale<br />
grønne forvaltning drager<br />
stor fordel af et beredskab til<br />
at opretholde en vis knowhow<br />
og til at sikre stabilitet<br />
blandt egne medarbejdere.<br />
Fordelen er både økonomisk<br />
og fagligt udviklingsmæssigt.<br />
Balancen mellem det politiske<br />
ønske om at dokumentere<br />
effektivitet (f.eks. med nøgletal),<br />
og graden af udlicitering<br />
kan løses ved at definere en<br />
fast del af de kommunale<br />
grønne driftsopgaver i evigt<br />
udbud. Det kan ske områdemæssigt<br />
eller som en fast procentdel<br />
af den samlede driftsopgave.<br />
Dermed fastholdes et<br />
sammenligningsgrundlag med<br />
det private marked, og et privat<br />
marked opretholdes. Derudover<br />
fastholdes know-how<br />
og det interne beredskab.<br />
Samarbejde mellem offentlige<br />
og private bør derudover<br />
have karakter af fælles initiativer<br />
- der samlet set benævnes<br />
partnerskaber. Der ér ganske<br />
vist forskellige dagsordener afhængig<br />
af om man er privat<br />
entreprenør der skal leve af at<br />
løse opgaver for f.eks. en kommune,<br />
eller om man repræsenterer<br />
en kommune der skal<br />
sikre og dokumentere optimal<br />
ressourceudnyttelse. Det der er<br />
behov for, er en fælles forståelse<br />
for konstant at udvikle de<br />
grønne områder, også selv om<br />
de i en periode plejes af private<br />
entreprenører. Fælles fokus<br />
på driftsoptimering er også<br />
fælles fokus på udvikling.<br />
Kommunerne opfordres derfor<br />
til at betragte udlicitering<br />
af drift af grønne områder<br />
som en mulighed for at sammenligne<br />
egen effektivitet og<br />
som en mulighed for at bringe<br />
erfaringer og kompetencer fra<br />
det private marked i samspil<br />
med den offentlige organisation.<br />
Det anbefales derfor ikke<br />
at udbyde hele den kommunale<br />
grønne driftsopgave.<br />
Debat og dialog<br />
Den Grønne Tænketank er et<br />
fælles fagligt forum der ønsker<br />
at stimulere en faglig debat og<br />
dialog om fagets udvikling.<br />
Udmeldingerne sker i artikler<br />
hvor denne er den tredje. De<br />
to tidligere artikler var ‘Et bedre<br />
samspil’ (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/2007<br />
side 100-104) og ‘Vejen til det<br />
perfekte udbud’ (<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
3/<strong>2008</strong> side 54-57). ❏<br />
Den Grønne Tænketank holder ‘Seminar<br />
& Worhshop <strong>2008</strong>’ den 6. november.<br />
Det foregår i Vejle og koster 750<br />
kr. for abonnenter på Skov & Landskabs<br />
Videntjeneste, 900 kr. for øvrige.<br />
Der er tre temaer: 1) Forbedrede<br />
forhold vedrørende udbud og valg af<br />
entreprenør. 2) Den perfekte parkforvaltnings<br />
opbygning, organisering<br />
og synlighed. 3) Naturopgavernes forankring<br />
i en driftssituation.<br />
Se mere på www.sl.life.ku.dk > kurser.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 37
ET GODT TILBUD<br />
AKKORDARBEJDET<br />
Af Henrik Ward Poulsen<br />
Inden for de allerfleste håndværksfag<br />
er der en tradition<br />
for at arbejde i akkord. Arbejdet<br />
måles op og aflønnes efter<br />
tidsfaktorer fastsat i de såkaldte<br />
akkordtidskuranter. Så kan<br />
medarbejderne selv styre tid<br />
og tempo.<br />
Der er dog meget forskel på<br />
brugen af akkord inden for de<br />
forskellige fag. I anlægsgartnerbranchen<br />
er der kun ringe<br />
tradition for at arbejdet bliver<br />
udført i akkord, men hvorfor?<br />
En af grundene kan at det kun<br />
er de færreste der kender til<br />
brugen af akkord som aflønningsform.<br />
En anden grund<br />
kan være at mange synes det<br />
er en besværlig måde at aflønne<br />
på. Det bliver også ofte<br />
nævnt at akkorder nedslider<br />
medarbejderne fordi de lokker<br />
dem at knokle hårdt.<br />
Enhver virksomhed eller<br />
dens medarbejderne kan kræve<br />
at et arbejde skal udføres i<br />
akkord. Som udgangspunkt<br />
skal der bruges fagets akkordtidskurant.<br />
Og selv om Danske<br />
Anlægsgartnere og 3F’s akkordtidskurant<br />
indeholder lige<br />
knap 750 forskellige delakkorder,<br />
er det ikke alle fagets aktiviteter<br />
der er sat tider på. Derfor<br />
skal man inden et arbejde<br />
påbegyndes i akkord, være<br />
enige om hvilke akkorder der<br />
skal bruges på opgaven og<br />
hvordan de såkaldte slumpakkorder<br />
skal stykkes sammen.<br />
Slumpakkorder<br />
Slumpakkorder aftales hvor<br />
der ikke i forvejen forefindes<br />
akkorder, eller der på grund af<br />
opgavens størrelse eller tilgængelighed<br />
ikke kan bruges<br />
38<br />
de eksisterende aftalte akkorder.<br />
Den part som ønsker arbejdet<br />
udført i akkord, har forpligtigelsen<br />
til at opstille og<br />
tidsansætte slumpakkorderne.<br />
Aftale og slumpakkord skal<br />
udarbejdes skriftligt.<br />
Slumpakkorder skal aftales<br />
inden arbejdet påbegyndes,<br />
men i forbindelse med ekstraarbejder<br />
kan det være nødvendigt<br />
i anlægsperioden at indgå<br />
yderligere slumpakkorder.<br />
Slumpakkorder bruges også<br />
om begrebet ‘fyraftensakkorder’<br />
hvor medarbejdere og arbejdsgiver<br />
bliver enige om en<br />
fast afregning for en specifik<br />
opgave.<br />
Akkordens beregning<br />
Akkordtidskuranten bygger på<br />
at arbejdet bliver udført som<br />
håndarbejde, men er arbejdet<br />
mere rentabelt at udføre med<br />
maskine, skal denne stilles til<br />
rådighed. Generelt udgår arbejde<br />
der udføres med maskine<br />
af den samlede akkordafregning.<br />
Antallet af medarbejdere på<br />
den enkelte opgave i akkord<br />
må ikke være større end at arbejdet<br />
kan udføres effektivt.<br />
Der skal dog tages forbehold<br />
for at den forliggende tidsplan<br />
kan overholdes.<br />
Virksomheden og medarbejdere<br />
skal sikre at der vedvarende<br />
kan forefindes materialer<br />
på byggepladsen i et omfang<br />
der sikre vedvarende fremdrift.<br />
Medarbejderne skal med minimum<br />
to dages varsel oplyse<br />
virksomheden om kommende<br />
materiale mangler. Alt akkordarbejde<br />
der bliver udført skal<br />
føres i en skurbog, som bagef-<br />
SERIEN OM TILBUDSKALKULATION<br />
Dette er den sidste artikel i Henrik Ward Poulsens serie<br />
‘Et godt tilbud’ om tilbudskalkulation i anlægsgartneriet.<br />
Artikelserien omfatter:<br />
1) Timens pris. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/<strong>2008</strong> s. 28.<br />
2) Maskinens pris. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 3/<strong>2008</strong> s. 34.<br />
3) Dækningsbidrag og dækningsgrad. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 4/<strong>2008</strong> s. 32.<br />
4) A contobegæringen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 5/<strong>2008</strong> s. 40.<br />
5) Indeksreguleringen. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/<strong>2008</strong> s. 38.<br />
6) Akkordarbejdet. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 7/<strong>2008</strong> s. 38<br />
Artiklerne kan ses samlet på www.grontmiljo.dk ‘særtryk’.<br />
Et ældre billede fra begyndelsen af 1980’erne der passer til emnet.<br />
Akkordarbejde er ikke så almindelig mere som det dengang var.<br />
ter skal underskrives af arbejdsgiveren<br />
eller dennes repræsentant.<br />
Materialespild der skyldes<br />
uagtsomhed eller skødesløshed,<br />
kan arbejdsgiveren kræve<br />
erstattet af akkordsummen.<br />
Opmåling, afsætning, rengøring,<br />
oprydning m.v. er indeholdt<br />
i akkordtiderne. det gælder<br />
også transport til og fra<br />
skurvogn. Afstanden til skurvognen<br />
må dog højst være 175<br />
meter fra arbejdsstedet.<br />
Arbejde skal udføres i henhold<br />
til opgavens beskrivelser<br />
eller Danske Anlægsgartneres<br />
normer. Er akkorddeltagerne<br />
skyldige i arbejde der ikke er<br />
udført konditionsmæssigt korrekt,<br />
har de pligt (og ret) til at<br />
udbedre dette uden ekstra betaling.<br />
Gennem hele byggeperioden<br />
har arbejdsgiveren ret til<br />
at tilbageholde 20% af overskudsdelen<br />
indtil arbejdet er<br />
afleveret og eventuelle mangler<br />
er udbedret. Opretningen<br />
af mangler betales af overskudsdelen<br />
og udføres derfor<br />
normalt af akkorddeltagerne<br />
selv uden yderligere betaling.<br />
Akkordtidskuranten bygger<br />
- som titlen angiver - på udførelsestider,<br />
og alle tider er<br />
angivet i minutter. Betalingen<br />
for det udførte arbejde<br />
sker i henhold til mindstelønnen<br />
for en uddannet anlægsgartner<br />
med et tillæg på<br />
25%. Når lønningsdagen<br />
kommer udbetales der for<br />
det samlede antal minutter,<br />
det udførte arbejde har medført.<br />
Der betales kollektivt til<br />
hele sjakket. Husk at hold for-<br />
mænd oppebærer deres holdformandstillæg.<br />
Hvis akkordarbejder er<br />
grundlag for et tilbud, skal<br />
den tilbudsgivende virksomhed<br />
huske at tillægge timeprisen<br />
virksomhedens normale<br />
socialeomkostninger og<br />
avance.<br />
I det hele tage skal man være<br />
varsom med at bruge akkordtidskuranten<br />
til at regne<br />
tilbud efter. F.eks. kan udprægede<br />
maskinopgaver ikke beregnes<br />
som akkord. Disse delpriser<br />
skal regnes særskilt og<br />
indeholde maskinpris, materialepris<br />
og lønomkostninger. ❏<br />
KILDE<br />
Danske Anlægsgartnere og Fagligt<br />
Fælles Forbund (<strong>2008</strong>): Anlægsgartnerarbejde<br />
2009-2010. Akkordtidskurant<br />
for anlægsgartnerarbejde mellem<br />
Danske Anlægsgartnere og Fagligt<br />
Fælles Forbund, 1. marts <strong>2008</strong>.<br />
Akkordtidskuranten er en del af overenskomsten<br />
mellem de for organisationer<br />
og derfor ikke i fri handel.<br />
Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent<br />
i Danske Anlægsgartnere. Han har<br />
været ansat i anlægsgartnerfirmaer,<br />
bl.a. som tilbudsberegner.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 39
Succes ved håndkraft<br />
En bi kan ikke flyve, men ved det ikke og gør det alligevel. Og herhjemme kan man<br />
ifølge lærebøgerne ikke overleve ved at producere ved håndkraft. Leif Salomonsen ved<br />
det og gør det alligevel i sin planteskole. Nøgleordene er sortiment og kvalitet.<br />
Tekst og foto: Arne Kronborg<br />
Der er noget overbevisende<br />
over en mark med 60.000-<br />
70.000 træer og buske i store<br />
potter og gudskelov for det.<br />
Ellers ville man ikke tro det<br />
kunne lade sig gøre. De står i<br />
Salomonsens Planteskole i Vormark<br />
mellem Nyborg og<br />
Svendborg og modbeviser et<br />
af de mest centrale mantraer i<br />
erhvervsudviklingen og den<br />
økonomiske politik herhjemme<br />
de sidste 20 år eller mere:<br />
„Håndarbejde kan ikke betale<br />
sig i Danmark. Det kan ikke løbe<br />
rundt på grund af de høje<br />
danske lønninger. Man må<br />
mekanisere og automatisere.“<br />
„Kig dig omkring. Du finder<br />
ingen maskiner. Vi har ingen<br />
pottemaskine og ingen snedige<br />
indretninger der kan sætte<br />
potter på afstand i marken. Vi<br />
har ingen automatik. Alt hvad<br />
vi laver, er håndarbejde,“ fortæller<br />
Leif Salomonsen der<br />
grundlagde virksomheden for<br />
29 år siden.<br />
Han får unge planter hjem<br />
fra først og fremmest hollandske,<br />
men også enkelte danske<br />
underleverandører om foråret,<br />
potter dem op, vander og gøder<br />
i én vækstsæson og sælger<br />
- så vidt muligt - det hele om<br />
efteråret til levering det følgende<br />
forår. Det bliver til de<br />
nævnte cirka 60.000 store træer<br />
om året, samt cirka 10.000<br />
buske, fordelt på cirka 150 arter<br />
og sorter. Uden mekanik<br />
ud over vogne, traktorer og<br />
drypvanding, men med hjælp<br />
fra seks fuldtidsmedarbejdere<br />
og yderligere tre i sæsonen.<br />
Hemmeligheden, Salomonsen?<br />
„Sortiment og kvalitet. Hvis<br />
du har de rigtige planter - dem<br />
som haveejerne vil have - i den<br />
rigtige kvalitet, kan du få prisen<br />
for dem. Vi har et stort sortiment,<br />
så vore kunder - havecentrene<br />
- kan få hvad de skal<br />
bruge hos os i en kvalitet vi<br />
kan stå inde for, og som kunderne<br />
lærer at kende. Vi laver<br />
40<br />
Salomonsen er begyndt at lave paradisæbler som spindeltræer, så frugterne<br />
sidder som perler på en snor, tilsyneladende hele vejen op ad<br />
stammen, i virkeligheden på meget korte sideskud. På den måde kan<br />
også haveejere med en lille have få plads til en allé langs indkørslen. Her<br />
sorten ’Red Sentinel’ – fotograferet før den blev rød.<br />
ikke 10.000 planter af én slags,<br />
som vi så kaster på markedet.<br />
Den slags kan vi slet ikke være<br />
med i. Vi vil ikke være med. Vi<br />
laver mange arter og sorter,<br />
men i et forholdsvis lille antal,<br />
og vi sælger ned til to ad gangen<br />
hvis det skal være.<br />
Tag hånd om transporten<br />
„Noget af det kan de sikkert få<br />
i Holland, måske også billigere,<br />
men hvis de skal have et nogenlunde<br />
dækkende sortiment<br />
i Holland, skal de ud til flere leverandører<br />
med alt det bøvl,<br />
det indebærer. Og så er der<br />
transporten. Det er meget vigtigt<br />
i dag at varerne når frem<br />
til aftalt tid, og at de er i orden,<br />
så de er klar til at blive<br />
solgt når de når frem. Det nytter<br />
ikke at vi skal ud i lange<br />
diskussioner om årsag og<br />
skyld, bytning og erstatning<br />
fordi varerne ikke er i orden<br />
på det tidspunkt, da vi skulle<br />
have travlt med at sælge dem.<br />
VÆKSTPUNKTER<br />
Dagspressens meddelelser<br />
om planteskoler der lukker<br />
eller sælger jorden fra og<br />
fortsætter som havecentre,<br />
kan efterlade det indtryk at<br />
dansk planteproduktion er<br />
under afvikling. Det er dog<br />
ikke tilfældet. Uden for<br />
dagspressens bevågenhed<br />
findes mange planteskoler<br />
der ikke bare overlever,<br />
men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />
besøger i denne artikelserie<br />
nogle af dem.<br />
Det skal være i orden. Der skal<br />
tages hånd om planterne under<br />
transporten. De skal pakkes<br />
så de står sikkert og når<br />
frem i ordentlig stand. Og vi er<br />
tættere på vores kunder, så<br />
planterne ikke skal rasle på<br />
landevejen det halve Europa<br />
rundt,“ fortæller han.<br />
„Fordelen ved vores måde at<br />
producere på er at vi hurtigere<br />
kan stille om. Planterne er jo<br />
tre-fire år gamle når vi får dem<br />
- den tid sparer vi. Hvis interessen<br />
for en plante pludselig falder,<br />
kan vi bare bestille nogle<br />
andre. Vi har ikke et-årige, toårige<br />
og tre-årige planter undervejs<br />
i marken som vi pinedød<br />
skal have solgt selv om interessen<br />
er væk. Vi bestiller om<br />
foråret, får leveret det følgende<br />
forår og sælger det følgende<br />
efterår. Så vi skal ‘kun’ se<br />
halvandet-to år frem, når vi<br />
bestiller, ikke seks-syv år.“<br />
Ud at finde nyheder<br />
Men hvad vil haveejerne have,<br />
og hvordan finder han ud af<br />
det?<br />
„Nyhederne kommer jo ikke<br />
flyvende til os. Vi er nødt til at<br />
finde dem selv. Ud at se os om,<br />
helst fire gange om året, men<br />
det kniber at nå det så tit som<br />
vi gerne skulle. Nogle gange<br />
kan vi også finde på nyt ved at<br />
finde nye måder at bruge<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Først med det sidste: Sorbus matsumurana ’Noriko’ som tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, Poul Erik Brander fandt<br />
i bjergene på øen Honshu i Japan, er nu i produktion hos Salomonsens Planteskole.<br />
Med sine sølvgrå blade kan pilebladet pære, Pyrus salicifolia ’Pendula’<br />
godt minde om et oliventræ, hvorfor det nogle gange kaldes nordisk oliven.<br />
Til forskel fra oliven er den nordiske version fuldt hårdfør.<br />
kendte planter på. For eksempel<br />
har vi lavet spindeltræer af<br />
paradisæbler, altså træer med<br />
meget korte sidegrene, men<br />
stadig med masser af frugter<br />
der sidder som perler på en<br />
snor hele vejen op ad stammen.<br />
Reelt sidder de på sideskud<br />
som vi holder korte ved<br />
at klippe dem. Det er meget<br />
flotte træer, både når de<br />
blomstrer, og når æblerne<br />
modner og får farve. Og de<br />
fylder 30-40 cm i bredden og<br />
ikke tre-fire meter som et normalt<br />
paradisæbletræ. På den<br />
måde kan haveejerne få en<br />
allé langs med indkørslen, også<br />
i de helt små haver.“<br />
Der er vækst i Sverige<br />
Hovedparten af produktionen<br />
afsættes herhjemme, navnlig<br />
til danske havecentre, men der<br />
er ved at komme god gang i<br />
en eksport til Sverige. I år er<br />
den steget cirka 30 %.<br />
„Der er en stærkt stigende<br />
interesse for det grønne i Sverige,<br />
så stærk at svenskernes<br />
egen produktion ikke kan følge<br />
med,“ fortæller Leif Salomonsen.<br />
Tilsyneladende har<br />
haveejerne god købekraft, og<br />
havecentrene er begyndt at se<br />
sig om i EU for at købe ind.<br />
„De kommer til os og spørger<br />
om vi ikke kan organisere<br />
det så de kan få hvad de skal<br />
bruge ét sted, så de ikke skal<br />
hele landet rundt. Jeg har meget,<br />
men jeg har dog ikke alt.<br />
Det er oplagt at forsøge at<br />
samordne salg og transport fra<br />
danske producenter, men det<br />
er desværre ikke helt enkelt,“<br />
konstaterer Leif Salomonsen.<br />
Lige fra han var knægt, har<br />
han følt sig i godt selskab med<br />
træer og buske, fuglereder og<br />
haletudser. Så da han skulle i<br />
vej efter skolen, foreslog hans<br />
forældre at han kunne blive<br />
planteskolemand. Det var vist<br />
det der lå tættest på hvis man<br />
skulle skabe en levevej ud af<br />
glæden ved naturen. Og sådan<br />
blev det.<br />
Ordentligt og godt<br />
Ungdommelig udlængsel efter<br />
uddannelsen og soldatertiden<br />
sendte ham til Norge hvor han<br />
så at der er mange måder at<br />
lave planter på - og mange<br />
måder at behandle dem på.<br />
Men han følte sig utilpas når<br />
han så at planter bare blev stu-<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 41
vet sammen eller fik lov at gå<br />
til i sygdom. Han kunne ikke<br />
med det. Han synes at planter<br />
skal behandles ordentligt, hvis<br />
man vil have gode planter ud<br />
af det.<br />
Efterhånden fik han styr på<br />
hvad han mener med ordentligt<br />
og godt: Velformede buske<br />
der ikke er trykket eller<br />
mangler et par grene fordi de<br />
er knækket under trykket og<br />
efterfølgende klippet af. Buske<br />
med forgrening fra jorden. Buske<br />
på stamme med samme<br />
stammehøjde, opstammede<br />
træer med samme stammehøjde<br />
og en velformet krone, der<br />
ikke er trykket eller klippet<br />
skæv. Planter der har det så<br />
godt at man kan se det.<br />
Og det er ifølge Leif Salo-<br />
Kugleahorn, Acer platanoides<br />
’Globosum’ med den kugleformerede<br />
krone er et smukt og<br />
stærkt træ, hårdfør og vindstærk<br />
og velegnet til byformål.<br />
42<br />
monsen ikke det store hokuspokus<br />
at lave sådanne planter.<br />
Opmærksomhed er nøgleordet.<br />
De skal passes. Stå på en<br />
ordentlig afstand så de kan få<br />
det lys de skal bruge. Stå fast,<br />
det vil sige i en stor potte på et<br />
fast underlag og bundet fast i<br />
toppen. Vandes og gødes efter<br />
behov og ikke mere. Alt det<br />
som så mange siger ikke kan<br />
betale sig.<br />
„Lad os da prøve at gøre det<br />
og se om ikke det kan betale<br />
sig,“ sagde han i 1979 og det<br />
er gået fremad siden.<br />
Et godt år<br />
Han var med i salgsselskabet<br />
Prima Plant i en periode, men<br />
er trådt ud igen og står nu selv<br />
for både produktion og salg.<br />
SALOMONSENS PLANTESKOLE<br />
■ Der produceres 60.000-70.000 træer, buske<br />
og buske på stamme i store potter om<br />
året. Hovedkulturer er syrener, ca. 10.000<br />
stk., paradisæbler i syv-otte sorter, 5000-<br />
6000 stk. og prydkirsebær, 6000-7000 stk.<br />
■ Produktionsarealet er ca. fire hektar.<br />
■ Planteskolen er grundlagt i 1979 af Leif<br />
Salomonsen der forinden var uddannet<br />
hos blandt andre Erik Andersen, Langeskov,<br />
og P. Kortegaard.<br />
Salomonsens Planteskole<br />
Svinget 21, Vormark, 5874 Hesselager<br />
Telefon 6225 3590. www.salomonsensplanteskole.dk.<br />
Det betyder blandt andet at<br />
telefonen ringer i ét væk i august<br />
og september.<br />
Årets produktion sættes til<br />
salg 1. august, og da opdateres<br />
kataloget på internettet. Midt<br />
i august var 75% af årets produktion<br />
afsat, og det er godt -<br />
på grænsen til for godt. „Det<br />
er jo også kedeligt at skulle<br />
sige nej når kunderne ringer,“<br />
siger han.<br />
Det gode salg skyldes blandt<br />
andet at planteskolernes fagmesse<br />
i Nyborg i august gik<br />
usædvanligt godt. Salomonsens<br />
havde en ekstra stor stand<br />
i år: „Kunderne vil se varen før<br />
de køber, så vi tog hele butikken<br />
med derud - i hvert fald<br />
næsten hele sortimentet.“<br />
Det viste sig al arbejdet<br />
værd. Leif Salomonsen solgte<br />
godt på messen, men han solgte<br />
endnu mere i telefonen før<br />
og efter: „Vi søger jo altid at<br />
finde noget som kunderne<br />
ikke kan finde på det næste<br />
gadehjørne. Vi laver de ting vi<br />
tror på, i den kvalitet vi tror<br />
på, og så laver vi lige så mange<br />
som vi kan sælge - og ikke<br />
flere. ❏<br />
FRUGT- OG PRYDTRÆKLUBBEN<br />
Salomonsens Planteskole er medlem<br />
af Frygt- og Prydtræklubben under<br />
Dansk Planteskoleejerforening.<br />
De øvrige medlemmer er<br />
Arne R. Jensens Planteskole<br />
Ørting ved Odder<br />
Planteskolen Bøgely, Oure<br />
Frode Jensens Planeskole, Sabro<br />
Joel Klerks Planteskole, Skævinge<br />
Minks Planteskole, Svendborg.<br />
FORFATTER<br />
Arne Kronborg er freelancejournalist<br />
med speciale i de grønne emner.<br />
Salomonsens Planteskole ligger mellem Nyborg og Svendborg. Produktionsarealet er cirka fire hektar.<br />
Leif Salomonsen blev selvstændig for at lave planter<br />
som han synes de skal være, på en måde som han<br />
gerne ville lave dem på. Næste år er det 30 år siden.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Kryb sikkert i ly med Shelterbyg<br />
Shelterbyg laver træhytter af<br />
rødgranstokke til værdigt<br />
trængende i det jyske landskab.<br />
Skulle naturbrugere på<br />
øerne have lyst til at overnatte<br />
eller blot krybe i ly for regnen i<br />
et af shelterne - de mindste<br />
med plads til 5-6 voksne eller<br />
en halv snes børn - er det dog<br />
også muligt at købe de solide<br />
modeller som samlesæt. Et<br />
særligt karakteristika ved<br />
Shelterbygs træhytter er den<br />
runde udskæring i åbningen.<br />
Både spejdere, borgerforeninger,<br />
institutioner og skovdistrikter<br />
har købt shelterne som<br />
Shelterbyg især bruger rødgran<br />
til fordi det som langtømmer<br />
har lille afsmalning. Ud<br />
over rødgran bruges der også<br />
lærk og douglasgran. Desuden<br />
er træet håndskovet da en<br />
skovningsmaskine vil lave<br />
mærker i træet. Opstillet koster<br />
det mindste shelter 34.000<br />
kroner plus moms.<br />
www.shelterbyg.dk.<br />
Asbjørn Nyholt<br />
Hortonom<br />
Gl. Nyborgvej 61<br />
DK-5772 Kværndrup<br />
Tlf. +45 6227 2292<br />
Mobil +45 4020 9613<br />
asbjoern@nyholt.dk<br />
www.nyholt.dk<br />
Hako<br />
Effektiv gadefejemaskine<br />
med genbrugsvandsystem der<br />
sikrer støvfri fejning<br />
100 hk Euro 4-motor<br />
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />
Fejebrede op til 2500 mm<br />
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />
Nye standarder for anvendelse og<br />
kørekomfort<br />
Perfekt maskine til den krævende<br />
bruger i bla. kommuner og industri<br />
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
Viden om plæner og vækst henvender<br />
sig først og fremmest til<br />
dig, der arbejder professionelt<br />
med plænegræs og har behov<br />
for uvildig rådgivning.<br />
Ring gerne - så ser vi,<br />
hvor vi kan samarbejde<br />
Citymaster 2000<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 43
Muligheder for ukrudt<br />
Rhododendron ponticum nu for at være<br />
invasivt ukrudt i Skotland. Udstillingsaktuelle<br />
Simon Starling vil redde plantens renommé.<br />
Af Birgitte S. Ivertsen<br />
Da den svenske botaniker<br />
Claes Alströmer i 1756<br />
hentede en samling Rhododendron<br />
ponticum til Skotland<br />
fra Spanien, havde han næppe<br />
forestillet sig at en skotsk<br />
kunstner 234 år senere skulle<br />
køre dem tilbage igen i en<br />
svensk bil. Og tilmed antyde at<br />
han havde reddet dem!<br />
Men det var hvad der skete.<br />
I en knaldrød Volvo stationcar<br />
fuld af rododendroner forlod<br />
Simon Starling i 1999 det nordlige<br />
Skotland og tog ud på den<br />
særlige mission at redde planterne<br />
tilbage til deres oprindelige<br />
vækstmiljø i bakkerne<br />
mellem Gibraltar og Cadiz.<br />
Rescue business<br />
Claes Alströmers rododendroner<br />
havde udviklet sig fra et<br />
eksotisk supplement i de britiske<br />
haver til en ukontrolleret<br />
invasion af det omliggende<br />
landskab. Især den sårbare<br />
skotske hede var under pres<br />
fra de indtrængende rododendroner.<br />
Rhododendron ponticum,<br />
pontisk rododendron, anses<br />
nu for at være invasivt<br />
ukrudt i Skotland.<br />
Som et led i at genoprette<br />
heden blev det besluttet at<br />
fjerne de invasive planter.<br />
Samtidig blev den internationalt<br />
anerkendte Simon Starling<br />
bedt om at lave et værk i relation<br />
til hedens overlevelse.<br />
44<br />
Opfordringen udmøntede<br />
sig i værket ’Rescued Rhododendrons’<br />
- dokumentationen<br />
af en redningsaktion hvor syv<br />
Rhododendron ponticum fragtes<br />
fra Elrick Hill til Parque Los<br />
Alcornocales. Værkets brug af<br />
eksisterende objekter og dets<br />
mobile karakter kendetegner<br />
Starlings kunstneriske arbejde.<br />
F.eks. har han splittet et træskur<br />
ad, bygget det om til en<br />
båd, sejlet med båden og bagefter<br />
genskabt skuret med den<br />
prægning materialet havde fået.<br />
Man kan sige at kunstneren<br />
med økologisk bevidsthed<br />
hjælper skurets fysiske materiale<br />
til at blive til noget andet.<br />
Skotsk ukrudt<br />
Den heroiske indsats med at<br />
redde rododendroner ud af<br />
den skotske natur og genskabe<br />
dens renommé er siden blevet<br />
fulgt op af værket ’Island<br />
for Weeds (prototype)’ fra<br />
2003.<br />
Denne ’ø til ukrudt’ består af<br />
en gigantisk plade i et let metal<br />
med en bunke jord formet<br />
som en overskåren ellipse og<br />
omkrandset af lyse sten ovenpå.<br />
På toppen af jordbunken<br />
vokser flere Rhododendron<br />
ponticum. Øen holdes oppe af<br />
plasticrør der ofte bruges som<br />
rørføring under jord eller i<br />
vand. Ved hjælp af trykluft i<br />
de mørkeblå rør og forskellige<br />
Island for Weeds er et stiliseret landskab invaderet af rododendron.<br />
Syv Rhododendron ponticum fragtes fra Elrick Hill i Skotland til Parque<br />
Los Alcornocales i Spanien.<br />
mængder vand opbevaret i de<br />
gule rør, kan systemet regulere<br />
sin højde i vandet, når f.eks.<br />
regnvand tynger øens jord.<br />
Øen er er et stiliseret landskab<br />
invaderet af rododendronen:<br />
„Planterne er udvalgt så<br />
de simulerer en karakteristisk<br />
del af det skotske landskab<br />
med et miks af indfødte og eksotiske<br />
arter,“ forklarer Simon<br />
Starling. „Projektet kommer af<br />
en interesse for Rhododendron<br />
ponticum der er blevet et<br />
stort problem i Skotland fordi<br />
den spreder sig blandt den<br />
indfødte flora. Den er blevet<br />
det store skotske ukrudt,“ konstaterer<br />
Simon Starling og tilføjer:<br />
„Mit projekt var at skabe<br />
et lille fristed for denne dæmoniserede<br />
plante og lade<br />
den flyde på den lille ø på<br />
Loch Lomond.“<br />
National identitet<br />
Intentionen med at lade øen<br />
flyde på Loch Lomond var blåstemplet<br />
af kommissionen bag<br />
Skotlands nye National Park,<br />
men de trak med tiden følehornene<br />
til sig:<br />
PERSONER<br />
Carl von Linné. 1707-1778, født i Småland.<br />
Botaniker, læge og zoolog, ophavsmand<br />
til den moderne biologis<br />
nomenklatur.<br />
Claes Alsströmer. 1736-1794, født i<br />
Alingsås. Botaniker, elev af Carl von<br />
Linné.<br />
Simon Starling. Født 1967 i Epsom,<br />
Surrey, Skotland. Kunstner, bor og arbejder<br />
i København. Modtog The<br />
Turner Prize i 2005.<br />
RODODENDRON<br />
Rododendron betyder ’rosentræ’ som<br />
også Carl von Linné kalder den i første<br />
udgave af Species Plantarum fra 1753.<br />
Rhododendron ponticum (R. pontecum)<br />
er den bedst kendte art inden<br />
for typen Rhododendron. Den blev<br />
opdaget i Tyrkiet i 1701 af den franske<br />
botaniker Tournefort og dukker op i<br />
bl.a. Grækenland, det sydlige Spanien<br />
og Portugal samt Irland og Skotland.<br />
„Projektet, som havde været<br />
under udvikling i næsten to år,<br />
blev pludselig stoppet af Scottish<br />
National Heritage som finansierede<br />
destruktionen af<br />
disse rododendroner, men som<br />
også finansierede min ø. De<br />
frygtede et ramaskrig og trak<br />
deres støtte ud af projektet.<br />
Jeg besluttede derefter at det<br />
ville være interessant at bringe<br />
værket til Venedig (Biennalen,<br />
red.) da jeg blev inviteret til at<br />
repræsentere Scotland i 2003.<br />
Projektet er så indhyllet i ideer<br />
om national identitet og repræsentation<br />
at det virkede<br />
som en interessant ting at vise<br />
på Grand Canal,“ forklarer Simon<br />
Starling.<br />
I dag kan Island for Weeds<br />
opleves på Statens Museum for<br />
Kunst. Her er værket godt nok<br />
ikke flydende på vand, men gives<br />
mulighed for at svæve i et<br />
klima præget af holdninger til<br />
det specifikt nationale. Uanset<br />
hvor Island for Weeds befinder<br />
sig, tilbyder det altid et fristed<br />
for uønskede arter. Man kan<br />
ikke altid være indfødt eller<br />
eksotisk. ❏<br />
KILDER<br />
Kaiser, Philipp: Interview with Simon<br />
Starling. Berlin 2005. I: Cuttings – Simon<br />
Starling. Kunstmuseum Basel,<br />
Museum für Gegenwartskuns, The<br />
Power Plant, Toronto, 2005.<br />
Cronk, Quentin C.B. og Janice L. Fuller:<br />
Plant Invaders - The Threat to Natural<br />
Ecosystems. Champman & Hall,<br />
1995.<br />
Child, L. (m.fl.): Plant Invasions - Ecological<br />
Threats and Management<br />
Solutions. Leiden, 2003.<br />
Gelderen, D.M. van og J.R.P. van Hoey<br />
Smith: Rhododendrons. Timber Press,<br />
1992.<br />
Mailkorrespondance med Simon Starling<br />
og Statens Museum for Kunst,<br />
København.<br />
UDSTILLING<br />
Island for Weeds bidrager til udstillingen<br />
’Reality Check’ på Statens Museum<br />
for Kunst. Udstillingen varer indtil<br />
4. januar 2009.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Blæs med<br />
stormstyrke<br />
BILLY GOAT MV 650 SPH<br />
Billy Goat MV 650 SPH er perfekt til at fjerne blade, papir, halm og<br />
affald. Denne løvsuger er udført i slagfast plast, hvilket reducerer<br />
støjniveauet. Sugeevnen kan justeres, så den passer til det underlag,<br />
løvsugeren anvendes på og til det, der skal suges op. Billy Goat MV 650<br />
SPH er selvkørende og udstyret med 74 cm arbejdsbredde samt en<br />
kraftig 6,5 hk Honda motor.<br />
Kr. 15.996,- ekskl. moms<br />
(kr. 19.995,- inkl. moms)<br />
BILLY GOAT F 901 H<br />
Billy Goat F 901 H er en af de kraftigste løvblæsere. Blæserhuset er udført i slagfast plast,<br />
og det gør løvblæseren til en af markedets letteste. Udblæsningsluftens retning kan<br />
justeres, og en computerdesignet blæser sikrer maksimal kraft. Motoren er en 9,0 hk<br />
Honda. Løvblæseren fås også med 13,0 hk motor, F 1301 H.<br />
Kr. 11.196,- ekskl. moms<br />
(kr. 13.995,- inkl. moms)<br />
Find den nærmeste Stiga forhandler på www.stiga.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 45<br />
www.stiga.dk
46<br />
DEN GRØNNE KLUMME<br />
Hvad siger regnormene?<br />
Et engelsk firma skriver med stolthed i<br />
sin firmafolder at de på verdensplan<br />
har installeret over 1,5 millioner kvadratmeter<br />
stødabsorberende gummibelægning.<br />
Produktet er lavet af gamle bildæk<br />
og kan også indeholde rester af brugte<br />
gummisko! I Danmark har det længe<br />
været en trend at plastre legepladser og<br />
skolegårde til med store, amøbeformede<br />
og farvestrålende formationer belagt<br />
med gummibelægning. Hvem kender<br />
ikke den sort- og rødstribede bakke på<br />
Trekroner Skole?<br />
Jeg er selv hoppet med på vognen og<br />
har projekteret en bakke i endnu flere<br />
farver til Parkvejskolen i Birkerød. Den er<br />
superflot og skulpturel, og børn kan tilsyneladende<br />
godt lide at løbe op og ned<br />
ad gummibakker, ligge på dem, trille på<br />
dem og køre på dem. Man må håbe begejstringen<br />
varer ved, for det er ikke så<br />
enkelt at fortryde, og det er dyrt og omstændeligt<br />
at skulle skaffe sig af med<br />
gummien igen.<br />
Et andet kunstprodukt der i stigende<br />
omfang anvendes her og der og snart<br />
sagt alle vegne, er kunstgræs. I april måned<br />
var jeg i Malmø at se forskellige anvendelsesmuligheder.<br />
Jeg så kunstgræs<br />
på en skole hvor det var lagt ud på boldbanen<br />
som var indrammet af bander.<br />
Det virkede meget fornuftigt. Der er jo<br />
meget slid på en græsbane, og det ser<br />
kedeligt ud og hæmmer boldspillet når<br />
banen er fuld af huller og bare pletter.<br />
Siden har jeg set kunstgræs anvendt<br />
på samme måde flere steder, senest på<br />
Tranegårdsskolen i Gentofte hvor børnene<br />
smider skoene og spiller fodbold i<br />
strømpesokker som om de spillede inden<br />
døre på et gulvtæppe. Faren for at få<br />
beskidte børn hjem fra skole er hermed<br />
elimineret.<br />
I Malmø så jeg også et eksempel på fint,<br />
‘kortklippet’ kunstgræs på en minigolfbane.<br />
Det virkede som en rimelig praktisk<br />
og eviggrøn løsning. Et par ænder<br />
kom spankulerende netop som jeg stod<br />
og prøvede at forholde mig til hvad jeg<br />
egentlig syntes om græsset. Den ene<br />
and klattede på græstæppet tilsyneladende<br />
ligeglad med at det var syntetisk.<br />
Videre gik turen til en trafikeret indfartsvej<br />
til Malmø. Midterrabatten var<br />
belagt med kunstgræs der med symmetrisk<br />
afstand var afløst af plantebede<br />
med rigtig jord, levende træer og blomstrende<br />
påskeliljer. Det var underligt,<br />
tænkte jeg, med kunstgræsset der, midt<br />
ned igennem gaden.<br />
På den anden side kan jeg godt se at<br />
argumentet med at kommunens folk så<br />
slipper for at slå græs på dette sted hvor<br />
de er udsat for fare på grund af den megen<br />
trafik, er meget godt. Men det så<br />
kunstigt ud hvilket det jo også var. Og<br />
det så ikke godt ud ved lyskrydsene hvor<br />
bilister der holder for rødt, tømmer deres<br />
askebæger ud i midterrabatten.<br />
Kunstgræs med cigaretskod - en klam<br />
cocktail!<br />
Sidste stop på turen var en af Malmøs<br />
temalegepladser som ligger i forbindelse<br />
Syntetisk græslandskab for børn. De ottekantede græsmåtter er ikke teknisk set på plads.<br />
Foto: Suste Bonnén<br />
Af Helle<br />
Nebelong<br />
med byens stadsbibliotek som Henning<br />
Larsens tegnestue har stået for. På legepladsen<br />
er der bl.a. et stærkt kuperet<br />
minilandskab med bakker og dale. Beklædt<br />
med kunstgræs. Det var ikke så<br />
meget det at der endnu ikke var fundet<br />
den rette tekniske løsning på at få de ottekantede<br />
græsmåtter til at hænge ordentligt<br />
sammen. Det var synet af små<br />
børn der kravlede rundt i dette syntetiske<br />
landskab, som var mig imod.<br />
Her stod jeg af, her gik min grænse.<br />
Hvad bli’r det næste? Skal vi have kunstige<br />
træer, buske og blomster udendørs<br />
i byen så vi slipper helt for at luge og<br />
vande og undgår kontakt med den<br />
pasningskrævende natur? Hvordan skal<br />
bybørn få et fornuftigt forhold til naturen<br />
hvis de ikke har adgang til en græsplæne<br />
med bellis, myrer og regnorme? I<br />
min familie fortælles en lille sød historie<br />
om min søster der et forår da havedøren<br />
blev slået op, løb ud på plænen, mens<br />
hun jublende råbte ‘græææææææssss,<br />
grææææææææssss’.<br />
Bevares, jeg kan godt se visse anvendelsesmuligheder.<br />
Har selv i år designet en<br />
udstillingshave - en ‘hængehave’ - til<br />
Økolariet i Vejle med hængekøjer og<br />
kunstgræs. Og jeg har netop foreslået<br />
kunstgræs som gulvtæppe på en førstesalsbalkon<br />
på et plejehjem. Så kan beboerne<br />
sidde ude og spise ved havebordene<br />
på et grønt underlag der associerer til<br />
græs. Det er da både praktisk, relativt<br />
kønt og hyggeligt. Men jeg ser ærlig talt<br />
nødigt at større og større arealer beklædes<br />
med unaturlige overflader.<br />
For hvad med regnormene? Har nogen<br />
tænkt på hvad disse umælende væsner<br />
siger til ustandseligt at støde ind i<br />
uigennemtrængelige overflader, så de<br />
ikke kan udøve deres hverv som hidtil?<br />
Hvor skal de mave sig hen? Dør de når<br />
de ikke indimellem kan komme op til<br />
overfladen og få luft? Jeg vil gerne vide<br />
det. Kunstgræsforhandleren som jeg<br />
spurgte, havde slet ikke tænkt over det<br />
og kunne derfor desværre ikke svare på<br />
mit yderst relevante spørgsmål. ❏<br />
FORFATTER<br />
Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of<br />
Public Management, MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Bomags tungste<br />
pladevibrator<br />
Bomag har med model 100/80<br />
D præsenteret sin hidtil største<br />
pladevibrator som vejer 710<br />
kilo. Den har fået komprimeringskontrolsystemet‘Economizer’<br />
hvor lysdioder løbende<br />
fortæller føreren om underlaget<br />
har brug for flere overkørsler.<br />
Vibratoren er i øvrigt opbygget<br />
som de mindre modeller<br />
med en totalt lukket motorhjelm,<br />
mens inspektionsluger<br />
muliggør daglig vedligehold<br />
og oliekontrol. Der er tip-control<br />
i håndtaget, og man kan<br />
betjene vibrationen med kun<br />
to fingre. En sikkerhedsanordning<br />
ved baglæns kørsel sikrer<br />
at føreren ikke kommer i klemme.<br />
Importør er V. Løwener A/<br />
S. www.loewener.dk.<br />
Hugormene bider<br />
oftere og oftere<br />
Danmarks eneste naturligt forekommende<br />
giftslange, hugormen,<br />
hugger oftere og oftere<br />
tænderne i danskerne. I<br />
løbet af ti år er antallet der<br />
indlægges med hugormebid<br />
fordoblet til cirka 200 om året.<br />
Det er uhyre sjældent at der<br />
sker dødsfald efter hugormebid.<br />
Nogle personer får slet ingen<br />
symptomer efter at være<br />
blevet bidt af giftslangen der<br />
normalt kun bider når den føler<br />
sig truet. Ifølge Sundhedsstyrelsens<br />
indlæggelsesstatistik<br />
er det oftest børn som bliver<br />
bidt. Dernæst kommer mænd<br />
og drenge. Meget tyder på at<br />
de ikke kan holde nallerne for<br />
sig selv. Hele 80% af de bidte<br />
drenge og mænd er blevet<br />
bidt i hånden, mens de fleste<br />
bidte piger og kvinder er bidt i<br />
foden. Man kan selv være med<br />
til at forebygge bid ved at<br />
trampe hårdt i jorden så det<br />
sky hugorm fortrækker. Og så<br />
skal man ellers holde sig fra<br />
den. Hugormen der blev fredet<br />
i 1982, hugger på kort afstand,<br />
oftest 3-6 cm cm.<br />
Oelle Minidumpere<br />
Terrængående minidumpere<br />
der klarer det hårde arbejde<br />
Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på<br />
mobil 40 33 26 61.<br />
Han er kommet i sommerhumør og sælger<br />
minidumperne til favorable priser.<br />
Derudover anviser han også nærmeste forhandler<br />
Brdr. Holst Sørensen A/S<br />
Obbekærvej 105-107 6760 Ribe<br />
Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 47
Amaliehaven - udskældt og elsket<br />
En beplantet bastion uden forståelse for stedets sjæl, lyder kritikken.<br />
Et spændende formeksperiment som forener Amalienborg og havnen, siger tilhængerne.<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen arbejder på at styrke havens udtryk.<br />
Af Birgitte S. Ivertsen<br />
Festen blev afholdt i stilhed<br />
da Amaliehaven havde 25<br />
års jubilæum den 10. maj <strong>2008</strong>.<br />
Eller rettere: Festen blev slet<br />
ikke holdt. Måske skyldes den<br />
manglende opmærksomhed<br />
omkring mærkedagen at de<br />
involverede i havens ve og vel<br />
ikke fandt det værd at markere<br />
den? Måske ville de hellere<br />
bruge ressourcerne på at vedligeholde<br />
og udvikle haven?<br />
Alligevel kan man godt undre<br />
sig. Haven var kontroversiel<br />
da den blev skabt. Den var<br />
meget udskældt, især for dens<br />
barokke udtryk. Ikke desto<br />
mindre har flere og flere taget<br />
haven til sig. Den er blevet et<br />
refugium for mange og med<br />
sin frodige vækst skærmer den<br />
mod blæst og larm. Dens fødsel<br />
kan på mange måder også<br />
markere skiftet i Københavns<br />
Havn fra industrihavn til andre<br />
byformål. Det kunne jubilæet<br />
have understreget.<br />
Amaliehaven ligger på det<br />
der tidligere hed Larsens Plads.<br />
48<br />
Pladsen er opkaldt efter Lars<br />
Larsens Værft der blev anlagt i<br />
1802, kun otte år efter kongehuset<br />
flyttede ind i Amalienborgs<br />
palæer. Her foran Amalienborg<br />
blev skibe kølhalet<br />
med spil og blokke. Med tiden<br />
ændrede aktiviteterne karakter<br />
til også at være ankerplads<br />
for udvandrerskibe, barkskibe<br />
med korn, godsbåde samt pas-<br />
sagerskibe. Især fragtskibene<br />
medførte større anlægsarbejder<br />
som f.eks. DSB’s etablering<br />
af en dobbeltsporet jernbane<br />
fra Østerport og ned langs kajen<br />
forbi det Blå Pakhus til Larsens<br />
Plads.<br />
Den kritiserede gave<br />
I 1980 blev området overtaget<br />
af A.P. Møller og Hustru Cha-<br />
Larsens Plads, cirka 1895. Et skib er ved at få lastet. Fra Kåre Lauring.<br />
I sine første år er Amaliehaven mere granitmur og belægning end grønt. Set fra syd. Foto: Jean Delogne.<br />
stine Mc-Kinney Møllers Fond<br />
til almene Formaal. De lave<br />
pakhuse på Larsens Plads blev<br />
revet ned, og i 1983 kunne<br />
man indvie Amaliehaven. Endnu<br />
et stykke af havnen skiftede<br />
formål fra gods- og persontransport<br />
til at være rekreationssted<br />
for byens beboere og<br />
dens turister.<br />
‘Det sku’ vær’ så godt, og så’<br />
det faktisk skidt’, lød refrænet<br />
til sangen om Larsen fra Kjeld<br />
Abells teaterstykke ‘Melodien<br />
der blev væk’. Lige som Larsen<br />
i sangen er Amaliehaven barn<br />
af den bedre borgerstand,<br />
men også udsat for omgivelsernes<br />
hårde dom trods de<br />
bedste intentioner.<br />
Akademirådet med Peter<br />
Bonnen i spidsen kaldte haven<br />
for „værre end vores værste<br />
forventninger“ og blev bakket<br />
op af flere uafhængige fagfolk<br />
der påpegede at havens lån<br />
fra Europas havekunsthistorie<br />
hverken havde klare hensigter<br />
eller kunstnerisk konsekvens.<br />
Desuden beklagede man at<br />
opgaven med at projektere<br />
haven ikke kom i offentligt udbud.<br />
Svaret fra politikerne var<br />
at man ikke kritiserer en gave,<br />
i dette tilfælde udformet af<br />
den belgiske havearkitekt Jean<br />
Delogne der havde anlagt A.P.<br />
Møllers privathave.<br />
Nature brute<br />
„Den rå natur (nature brute,<br />
red.) kan lære os mennesker<br />
meget, så jeg har altid tilstræbt<br />
at lave anlæg der med<br />
så få planter som muligt associerer<br />
til den vilde natur. I forbindelse<br />
med Amaliehaven opfattede<br />
jeg det som min opgave<br />
at etablere et struktureret<br />
og præcist scenarie som så botanikerne<br />
bagefter skulle præge<br />
og tilpasse tid og sted,“ forklarer<br />
Jean Delogne om et projekt<br />
der ud over kritikken også<br />
mødte problemer i form af besværlige<br />
jordbundsforhold efter<br />
skibsværftet.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
En del af jorden har man så<br />
dækket dels med kalksten fra<br />
Verdun, Frankrig, dels med<br />
granit fra Bornholm. Stensætningen<br />
og den symmetriske<br />
opbygning af højbede og snorlige<br />
gange står i kontrast til bevoksningens<br />
vilde og romantiske<br />
præg. „Disse diskrete effekter<br />
i sammenhæng med det<br />
mere rå udtryk er en måde at<br />
afspejle humanisme på. Det<br />
samme gælder de æstetiske<br />
elementer som kolonnerne og<br />
vandkunsten som min ven og<br />
samarbejdspartner Arnaldo<br />
Pomodoro har udført,“ slutter<br />
Delogne.<br />
Forrykker balancen<br />
Den italienske billedhuggers<br />
fire bronzesøjler omkring den<br />
cirkelformede vandkunst i havens<br />
midte blev af kritikerne<br />
beskyldt for at minde om et<br />
krigsmonument. Desuden blev<br />
det påpeget at haven manglende<br />
sammenhæng med sine<br />
omgivelser, Frederiksstaden.<br />
Frederiksstaden er centreret<br />
omkring den ottekantede<br />
plads med Amalienborgs palæer<br />
og Frederik den femtes<br />
statue i midten.<br />
„Stedets ånd (genius loci)<br />
udtrykker enevælden, med<br />
statuen rettet mod kuplen på<br />
Marmorkirken. Kongen er<br />
konge af Guds nåde, med en<br />
embedsstand omkring kongen<br />
for at beskytte denne, hvilket<br />
palæerne illustrerer. Rundt<br />
omkring og bag palæerne bor<br />
så arbejderne med tømre og<br />
snedkere på tømmerpladsen<br />
Larsens Plads. Den nye Amaliehave<br />
forrykker denne balance,“<br />
siger Steen Estvad Petersen<br />
der i tiden omkring havens<br />
indvielse var en af de skarpeste<br />
kritikere.<br />
Han fastholder sin kritik i<br />
dag, selv om det betyder at<br />
skibsrederens fondskroner ruller<br />
uden om ham: „Selve havens<br />
grundkoncept er en kliché.<br />
Man har udført haven efter<br />
et stik af Amalienborg. Problemet<br />
er at sandhedsværdien<br />
af dette stik som er lavet 20 år<br />
efter slottet er færdigt, er begrænset.<br />
Man skal huske at<br />
stik af denne art blev lavet for<br />
at forherlige de kongelige parker<br />
og haver så det tog sig ud<br />
på den bedst mulige måde. Sådan<br />
et stik kan man ikke bruge<br />
som historisk belæg, og en ha-<br />
Turister fra Stuttgart studerer den varierede beplantning. Taksklodserne<br />
- nærmest et vartegn for haven - er nogle steder vokset sammen. Som<br />
led i havens renovering skal de skilles som det er gjort her ved den<br />
forreste klods. Så bliver de kubistiske former igen tydelige. De lige linjer<br />
gentages i havens belysningskilder.<br />
At renoveringen er tiltrængt ses bl.a. herunder hvor taksklodserne er<br />
vokset sammen og har uensartet vækst. Fotos: Birgitte S. Ivertsen.<br />
FAKTA OM AMALIEHAVEN<br />
■ Indviet den 10. maj 1983.<br />
■ Anlægssum på omkring 75 mio. kr. (1983-priser).<br />
■ Gave fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers<br />
Fond til almene formaal; skænket til staten og kommunen<br />
som deres fælles eje. Fondet donerede i 2001 penge til<br />
vandingsanlæg og renovation.<br />
■ Haven er projekteret af havearkitekt Jean Delogne<br />
(www.jeandelogne.com).<br />
■ Obelisker og vandkunst er udført af den italienske<br />
billedhugger Arnoldo Pomodoro.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 49
Landskabsarkitekt i Slots- og Ejendomsstyrelsen Tanguy Laviolette laver en opmåling på det sydlige staudebed. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
ve lavet på baggrund heraf vil<br />
altid være en kliché,“ forklarer<br />
Estvad Petersen.<br />
Heller ikke når det gælder<br />
havens indretning, har han<br />
ændret mening: „Haven er for<br />
mig at se stadig som en planteskole<br />
i en forstad. Den er et<br />
sammensurium af planter og<br />
intentioner,“ hævder Steen<br />
Estvad Petersen og netop her<br />
får han indirekte medhold af<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen.<br />
„Slots- og Ejendomsstyrelsen,<br />
som har ansvar for havens<br />
drift, arbejder løbende for at<br />
styrke havens udtryk. Gennem<br />
de 25 år er beplantningen i<br />
Amaliehaven løbende blevet<br />
justeret. Træerne er blevet<br />
store, og balancen mellem<br />
stauder, buske og træer, skal<br />
justeres i forhold til de givne<br />
vækstbetingelser. Planter der<br />
ikke trives bliver fjernet, og<br />
der suppleres med nye,“ forklarer<br />
chefkonsulent for slotshaver<br />
i Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
Niels Mellergaard.<br />
Inden for det seneste år har<br />
slotsgartner Lars Friis og landskabsarkitekt<br />
Tanguy Laviolette<br />
været tilknyttet opgaven<br />
med revision af beplantningen<br />
i samarbejde med Kaare An-<br />
50<br />
lægsgartneri som er tjenesteyder<br />
i Amaliehaven. Med 25 år<br />
på bagen har Amaliehaven<br />
brug for en justering af beplantningerne.<br />
Træerne er blevet<br />
store, og sammenhængen<br />
imellem stauder, buske og træer<br />
skal justeres løbende.<br />
Som en altankasse<br />
„Amaliehaven er lige som en<br />
altankasse, en rullende park<br />
hvor jordvolumen er begrænset,<br />
og hvor der løbende udskiftes<br />
planter og jord i forhold<br />
til naturens cyklus.“ Sådan indleder<br />
slotsgartner Lars Friis vores<br />
vandring rundt i Amaliehaven<br />
på en solfyldt augustdag<br />
hvor turister ivrigt poserer<br />
foran det store springvand<br />
med henholdsvis Amalienborg<br />
og Operaen i baggrunden.<br />
Også andre væsener har<br />
haft travlt i haven, i skjul og<br />
gnaskende på gummi. Det er<br />
de københavnske mus der<br />
ifølge Lars Friis har voldt en del<br />
problemer for den daglige<br />
drift og krævet gentagne udskiftning<br />
af gummislanger så<br />
den såkaldte altankasse ikke<br />
tørrer ud.<br />
Midt i al virakken er det så<br />
opgaven for slotsgartneren og<br />
hans to gartnere at skabe ro -<br />
ikke blandt de besøgende,<br />
men i det æstetiske udtryk.<br />
Det er en udfordring, for Amaliehaven<br />
er som andre kultiverede<br />
haveanlæg underlagt naturens<br />
biologiske processer.<br />
Renovering gået i gang<br />
I en altankasse er der nødvendigvis<br />
kamp om de knappe ressourcer.<br />
Nogle af de vækster<br />
der tager for sig af retterne er<br />
de store træer, så for at give<br />
energi til de andre planter, har<br />
man f.eks. fjernet avnbøgene i<br />
de midterste højbede. Derudover<br />
har man gennemført en<br />
renovering af selve staudebedene<br />
i midten i foråret <strong>2008</strong>.<br />
„Det er blevet mere frodigt,<br />
dvs. der er kommet mere bevægelse<br />
i udtrykket. Vi nyplanter<br />
mellem gamle planter i<br />
staudebedenes felter. Det bevaringsværdige<br />
er især taksklodserne.<br />
De har dog bredt<br />
sig mange steder og er vokset<br />
sammen. Det skal vi have rettet<br />
op på,“ forklarer Lars Friis.<br />
Strategien er altså at ændre<br />
mikroklimaet, men også at<br />
tynde ud på den rigtige måde:<br />
„Det drejer sig om at gentænke<br />
haven. Spørgsmålet er hvor-<br />
dan vi skal ændre på haven<br />
når f.eks. en bøg ryger? Vi laver<br />
analyser af hvordan felterne<br />
skal se ud, undersøger og<br />
overvejer hvad der kunne være<br />
godt. Vi kigger på Delognes<br />
projektmateriale og undersøger<br />
hvilke træk der er hensigtsmæssige.<br />
Noget er problematisk<br />
i forhold til vækst og placering,“<br />
fremhæver Lars Friis.<br />
Opgaven er i høj grad at tage<br />
højde for tidsfaktoren:<br />
„Delognes forslag ser bort fra<br />
hvordan beplantningen klarer<br />
sig i sin tidlige fase. Vi er tæt<br />
på vand og saltholdig vind.<br />
Derfor skal den lægivende beplantning<br />
mod havnen være<br />
med til at hjælpe væksten i<br />
gang. Desuden stiller vi os<br />
spørgsmål om hvor højt og<br />
hvor tæt der skal plantes,“ forklarer<br />
Lars Friis.<br />
Delognes forslag<br />
Havearkitekt Jean Delognes bidrag<br />
til opførelsen af Amaliehaven<br />
var et forslag, en skitse<br />
til efterfølgelse, men at opnå<br />
fælles fodslag med hensyn til<br />
betingelser for vækst og vedligeholdelse<br />
er en opgave for<br />
landskabsarkitekten og gartneren.<br />
En opgave Tanguy Lavi-<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
olette er meget begejstret for,<br />
og han er heller ikke tynget af<br />
kritik i forhold til Delogne.<br />
„Delogne var ambitiøs i sit<br />
plantevalg hvilket er en udfordring<br />
for os og indimellem er<br />
der utraditionelle sammensætninger<br />
som gør at f.eks magnoliaen<br />
ikke kan lykkes. Hans<br />
oplæg var en bred palet som vi<br />
har forenklet gennem tiden,“<br />
siger Laviolette og gør opmærksom<br />
på at Delognes opgave<br />
var at være til stede i<br />
projekterings- og etableringsfasen,<br />
ikke i driftsfasen.<br />
Ekstern leverandør<br />
Ansvaret for havens ve og vel<br />
er fordelt ligeligt mellem Slotsog<br />
Ejendomsstyrelsen og Københavns<br />
Kommune således at<br />
de bidrager 50/50 til et budget<br />
der i det daglige styres af slotsgartner<br />
Lars Friis. Budgettet tager<br />
højde for en lang række<br />
opgaver: havedriften, teknikernes<br />
tilsyn med lamper og<br />
brønde, skulpturer samt bygningsarkitekternes<br />
arbejde<br />
med at vedligeholde murene,<br />
kiosken og rummene under<br />
vandkunsten i havens ender<br />
som udnyttes til oplagsrum.<br />
Desuden samarbejder man<br />
med Kaare Anlægsgartneri der<br />
vandt udbuddet i 2006. Udbuddet<br />
gjaldt Amaliehaven,<br />
Amalienborg, Amaliegade 23-<br />
25 samt Heerups Have og indeholder<br />
renhold, drift og vintervedligehold.<br />
Det gælder i fem<br />
år med mulighed for forlængelse<br />
i to år.<br />
Ved sin indvielse blev haven skældt ud for at være overfyldt med planter<br />
uden plan for deres udvikling. Nu vurderes løbende hvad der skal bevares,<br />
hvor der skal genplantes, og hvordan samspillet med den øvrige beplantning<br />
skal være. Søjletaksen vokser her ind i en naur. Her fjernes<br />
taksen. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
Beplantningsplan fra Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen 2003. Efter<br />
planen er staudebedene renoveret<br />
og der er tyndet ud i avnbøgene.<br />
Amaliehaven er cirka 300 x 50<br />
meter og har dermed et areal på<br />
cirka 1,6 ha.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 51<br />
NORD<br />
Ifølge Lars Friis skal et godt<br />
udbud tage højde for overraskelser<br />
som f.eks. papirsamling<br />
og skovning, men man skal<br />
også være god til at tænke nyt<br />
og kreativt med hensyn til løsninger<br />
og videreudvikling:<br />
„Samarbejdet med Kaare Anlægsgartneri<br />
fungerer godt,<br />
ikke mindst fordi vi har en god<br />
udveksling af erfaring og faglighed,“<br />
understreger han.<br />
Den gode tone er nødvendig,<br />
for der sker altid udsving<br />
og fejl, som f.eks. i forbindelse<br />
med etablering af den nye rosenhave:<br />
„Rosenhaven er renoveret<br />
i år. Vi havde fået nye roser,<br />
enkelte havde ikke den<br />
rigtige farve som planteskolen<br />
lovede. Så der er stadig noget<br />
at justere der, men alt i alt er<br />
Slotsgartner Lars Friis har det overordnede ansvar for den daglige drift<br />
og vedligeholdelse af haven. Her foran et af de staudebede der har gennemgået<br />
en renovering i foråret <strong>2008</strong>. Man har bl.a. fjernet avnbøge.<br />
Foto: Birgitte S. Ivertsen.
den færdig,“ konstaterer Lars<br />
Friis tilfreds.<br />
Havens rum<br />
Havens rum har skulpturel udformning.<br />
Taksklodser indgår i<br />
et spil mellem det massive og<br />
det mere lette (træer, stauder,<br />
buske), et forhold der kan opfattes<br />
som massen over for individet.<br />
For at give bunden<br />
præg kan man i begyndelsen<br />
plante løg, for en tidlig løgkultur<br />
giver vækst form og farve.<br />
Vedligeholdelse og udvikling<br />
af haven drejer sig i høj<br />
grad om at prioritere plantearter<br />
og placering: „Vi har haft<br />
mange overvejelser om hvad<br />
der skulle plantes, og så er det<br />
naturligvis også et spørgsmål<br />
om økonomi,“ forklarer Lars<br />
Friis. „Vi justerer det oprindelige<br />
udtryk. Spørgsmålet er om<br />
de forskellige buske og træer<br />
skal fylde så meget som de<br />
gør? Der skal mere fokus på<br />
forskellen mellem tæppedannelse<br />
og det der slører blikket<br />
for klodserne og skaber rummet.<br />
Vi har arbejdet med at<br />
styre beplantningen langs be-<br />
52<br />
denes kanter. Nogle steder<br />
breder det sig og lægger sig<br />
oven på hinanden. Langs granitkanten<br />
mod kajen har vi<br />
fjernet bevoksning så det igen<br />
er muligt at sidde på kanten.<br />
Det samme gælder rundt om<br />
det store springvand,“ uddyber<br />
Lars Friis.<br />
Han glæder sig over at haven<br />
i dag tiltrækker mange<br />
forskellige slags mennesker.<br />
Turister har altid valfartet til<br />
haven, men der er en tendens<br />
til at også københavnere der<br />
arbejder i nærheden, bruger<br />
haven som en slags oase.<br />
„Haverummene er tænkt<br />
som en mulighed for at trække<br />
sig tilbage, men også som afskærmning<br />
mod suset fra vandet.<br />
Desuden får inddelingen i<br />
rum den spændende virkning<br />
at man ligesom opdager nye<br />
områder i haven,“ fremhæver<br />
Lars Friis.<br />
Og han har tilsyneladende<br />
ret, for i et haverum sover et<br />
par turister trygt på de integrerede<br />
havebænke langs<br />
randbedene. I et andet rum<br />
studerer et par tyske turister<br />
Turisterne hviler ud i Amaliehaven der med sin tætte bevoksning og<br />
rumfordeling skærmer mod vind og byens larm. Bænkene er integreret i<br />
højbedenes granitkanter. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
Amaliehaven havde i en årrække besøg af skateboardere der brugte<br />
bænke og højbedenes kanter til at glide henover. Bedens kant er slidt<br />
og mange steder præget af den voks som bruges til at få brættene til<br />
at glide bedre. I bænkenes mellemrum har man sat en metalstopper.<br />
Problemet har løst sig selv da skaterne har søgt andre udfordringer, men<br />
sporene er blevet tilbage. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
beplantningen. De giver slotsgartneren<br />
ret i at de mange<br />
rum gør haven spændende.<br />
Også selv om muren omkring<br />
haven får den ene til at tænke<br />
på en italiensk kirkegård:<br />
„Haven lægger op til at man<br />
bevæger sig i to hastigheder:<br />
hastigt gennem rosenhaven og<br />
langsomt gennem de mange<br />
haverum. Men man savner en<br />
grund til at bevæge sig hurtigt,<br />
for rosenhaven ligger<br />
langs vejen. Man kunne lige så<br />
godt have stillet bænke op, så<br />
man kunne nyde duften midt i<br />
storbyen,“ siger Iris der som sin<br />
mand er arkitekt i Stuttgart.<br />
Torben supplerer: „På den<br />
ene side giver havens mange<br />
rum aha-oplevelser, på den anden<br />
side virker den strenge<br />
symmetri frastødende på mennesker.<br />
Især virker det overdrevet<br />
at lave en så markant<br />
grænsen ud mod gaden. Man<br />
kan jo ikke opholde sig i lindealléen<br />
alligevel,“ siger han.<br />
Skateboardere<br />
Ved en af havens indgange<br />
står der udtrykkeligt at kørsel<br />
med rulleskøjter eller rullebrædder<br />
eller lignende er forbudt.<br />
Men de lange stenbelagte<br />
flader langs højbedene inviterer<br />
nærmest til netop den<br />
slags aktivitet. Og det har da<br />
også været et problem.<br />
„Tidligere har skateboardere<br />
brugt betonsiderne og bænkene<br />
som ramper. Man kan stadig<br />
se slid fra deres brætter.<br />
Også den særlige voks de bruger<br />
til at smøre brætterne med<br />
har sat sig i træ og beton. Men<br />
heldigvis har problemet løst sig<br />
af sig selv, og nu er det primært<br />
turister der bruger området,“<br />
forklarer Lars Friis.<br />
For at det kan være rart at<br />
færdes i Amaliehaven også efter<br />
mørkets frembrud har lyssætningen<br />
en betydning, men<br />
de lave lyskilder i højbedene er<br />
ifølge Lars Friis ikke tilfredsstillende:<br />
„De nuværende små<br />
standere skal skiftes ud. Jeg<br />
kan godt forestille mig noget<br />
med indirekte belysning. Det<br />
er en længere proces at finde<br />
den rette belysning, idet det<br />
har med udformning og placering<br />
at gøre. Hvad skal belysningen<br />
kunne? Hvordan skal<br />
der se ud når det er mørkt?<br />
Hvor skal armaturerne placeres?<br />
Det er vigtigt at lyset spiller<br />
sammen med beplantningen<br />
og de rammer Amaliehaven<br />
giver, da lyset i høj grad er<br />
med til at skabe haverummene<br />
i den mørke tid.“<br />
Vedligeholdelse<br />
Havens vedligeholdelse og<br />
renholdelse sker når det drejer<br />
sig om fjernelse af ukrudt, med<br />
damp. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />
følger de sædvanlige<br />
miljøforskrifter.<br />
„Man kan diskutere om man<br />
i det større miljøregnskab,<br />
f.eks. med hensyn til CO 2-udledning,<br />
er miljørigtig. Men vi<br />
forsøger at udføre arbejdet så<br />
miljørigtigt som muligt, en<br />
blanding af håndkraft og mekaniske<br />
arbejdsmetoder samt<br />
gas og damp. Grunden til at<br />
damp vælges er at brugen af<br />
gas stiller krav til afstand til<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Rosenhaven afspejler et bevidst formsprog med rod i 1980’ernes<br />
postmodernistiske konsekvente formalisme: snorlige gangarealer,<br />
taksbuske placeret i regelmæssig afstand og klippet med forbillede i<br />
kubismens firkanter og cirkler. Roserne danner kontrast til dette<br />
formsprog og giver den besøgende en varieret duftoplevelse.<br />
Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
bygninger og brandbart materiale<br />
som haven ikke kan leve<br />
op til,“ forklarer Lars Friis og<br />
gør opmærksom på at ukrudt<br />
egentlig er et større problem<br />
uden for haven i de store fuger<br />
på stykket fra haven og til<br />
bolværket der også hører under<br />
Slots- og Ejendomsstyrel-<br />
sens grundejerforpligtelse.<br />
Vandkunsten er udformet<br />
således at vandet kører i en cyklus.<br />
Der sker dermed en vis<br />
fordampning så noget vand tilføres<br />
udefra. Renholdelse indebærer<br />
at vandet renses, holdes<br />
algefrit, og at kalkaflejringer<br />
forhindres biologisk og<br />
ved hjælp af magneter. Problemet<br />
er størst i de to kaskader i<br />
havens nord- og sydende, der<br />
hvor vandet knækker første<br />
gang og løber ned langs bronzefladerne<br />
fordi vandet her<br />
bliver iltet. Bronzeskulpturen<br />
renses en gang om året efter<br />
særlige forskrifter således at<br />
den rette patina bevares, og så<br />
de modsvarer søjlerne omkring<br />
det store springvand.<br />
Unordisk<br />
Trods de mange tiltag for at<br />
forenkle og dermed nytænke<br />
Jean Delognes projekt, holder<br />
Steen Estvad Petersen fast ved<br />
at Amaliehaven er en beplantet<br />
bastion. For selve udgangspunktet<br />
er forkert: „Amaliehaven<br />
er udansk eller unordisk<br />
i sin udformning. De skulle hellere<br />
have lavet et mere beskedent<br />
anlæg som f.eks. en<br />
frugtlund eller en plantage<br />
med træer i rad og række, måske<br />
med en trappe, men i hvert<br />
fald langt mere ydmygt end<br />
det er i dag. Og så burde man<br />
have valgt planter som afspejler<br />
eller symboliserer det geo-<br />
Vand drager. Arnoldo Pomodoros cirkelrunde vandkunst i bornholmsk granit er ingen undtagelse som her<br />
hvor vandets bløde fald inviterer til at man læner sig ind over det. Vandkunsten med den symmetriske have<br />
omkring blev ved indvielsen rost som en smuk afslutning på den såkaldte Amalienborg-akse der begynder<br />
med Marmorkirken og - dengang - endte med landskabsudsigten til det grønne Holmen. Denne udsigt er i<br />
da overtaget af Operaen der også er doneret af A.P. Møllers fond. Foto: Birgitte S. Ivertsen.<br />
grafiske område,“ siger han.<br />
Uanset hvilken side man<br />
vælger i debatten, har anlægget<br />
af Amaliehaven haft den<br />
positive effekt at alle led i den<br />
demokratiske proces har været<br />
engageret i spørgsmålet. Af<br />
samme grund havde det været<br />
klædeligt med lidt opmærksomhed<br />
omkring havens 25 års<br />
dag. Man kan mene om jubilæer<br />
hvad man vil, men én ting<br />
tilgodeser de: Bevidstheden<br />
om de værdier der ligger til<br />
grund for de valg vi træffer. ❏<br />
KILDER<br />
Landskab, Arkitekten, diverse numre<br />
fra 1983/1984/1992.<br />
Danmarksposten, 1983.<br />
Blød By 29/1984.<br />
Gutenberghus Årsskrift, 1983.<br />
Petersen, Ulrik Sidenius (2005): Amaliehaven<br />
- analyser, problemer, idéer.<br />
Bachelorprojekt, KVL.<br />
Lauring, Kåre (2006): Københavns<br />
Havn 1840-1940 - som fotograferne så<br />
den. Gyldendal.<br />
Samtale med Lars Friis, Tanguy Laviolette,<br />
Niels Mellergaard, alle Slots- og<br />
Ejendomsstyrelsen.<br />
Samtale med Jean Delogne, Belgien.<br />
Diverse skrivelser og optegnelser fra<br />
Slots- og Ejendomsstyrelsen og Jean<br />
Delogne.<br />
FORFATTER<br />
Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i<br />
dansk med speciale i grønne områder.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 53
At ophold i natur og sågar<br />
udsigt til natur gavner<br />
sundheden og dæmper stress,<br />
er påvist i flere undersøgelser.<br />
Det bekræftes igen af en undersøgelse<br />
fra University of<br />
Washington, USA.<br />
Her blev 90 studerende en<br />
efter en placeret i et kontor.<br />
De 30 fik udsigt til universitetets<br />
grønne område med træer<br />
og springvand. 30 fik udsigt til<br />
en plasmaskærm med det samme<br />
sceneri, mens de sidste 30<br />
kun fik en nøgen væg foran<br />
sig. De studerende blev herefter<br />
ved hjælp af de stillede opgaver<br />
presset op i stressniveau,<br />
mens et kamera registrerede<br />
hvorhen de så. Derefter fik de<br />
fred, mens en hjertemonitor<br />
målte deres puls i 60 sekunder.<br />
Det viste sig at pulsen faldt<br />
hurtigst hos dem der kunne se<br />
direkte ud på haven den grønne<br />
gård. Det var også dem der<br />
kiggede mest op. Om man så<br />
ud på en murstenvæg eller på<br />
en plasmaskærm med natur,<br />
gjorde til gengæld ingen forskel.<br />
Plasmaskærmen kunne<br />
ikke erstatte den ægte vare.<br />
Forskerne ser det som et<br />
tegn på at mennesker har<br />
54<br />
Kig ud. Det grønne dæmper stresset. Pulsen falder hurtigere.<br />
UDSIGT TIL DET GRØNNE<br />
Amerikansk undersøgelse bekræfter at<br />
naturkontakt bedst dæmper stress<br />
brug for naturkontakt for at<br />
holde sig sunde, fysisk som<br />
mentalt. „Teknologi er en god<br />
ting og kan hjælpe os i vores<br />
tilværelse, men vi kan ikke narre<br />
os til at tro at vi kan leve<br />
uden naturen,“ forklarer psykologiprofessor<br />
Peter Kahn der<br />
ledte undersøgelsen.<br />
Undersøgelsens resultater<br />
peger også på at formidling af<br />
naturoplevelser på tv og andre<br />
medier har sin begrænsning.<br />
Det er uheldigt da de er ved at<br />
fortrænge de ægte naturoplevelser.<br />
„Børn vokser op med<br />
Discovery Channel og Animal<br />
Planet. Det er nok bedre end<br />
ingenting, men som et levende<br />
væsen har vi behov for kon-<br />
takt med virkelig natur af hensyn<br />
til vores fysiske og psykiske<br />
velbefindende,“ siger Rachel<br />
Severson der også var med til<br />
undersøgelsen.<br />
Hun forklarer videre at<br />
naturkontakten kan svækkes<br />
mere og mere fordi man er<br />
tilbøjelig til at opfatte naturkvaliteten<br />
og naturkontakten<br />
i ens barndom som det uforstyrrede<br />
og normale. Også<br />
selv om den ikke den ikke var<br />
det. Børn der vokser op i luftforurenede<br />
byer, mener f.eks.<br />
ikke at deres område er særligt<br />
forurenet. Fænomenet<br />
der på engelsk kaldes ‘environmental<br />
generational amnesia’<br />
er også aktuel for børn<br />
der vokser op med moderne<br />
teknologi. „Børnene opfatter<br />
måske ikke at de ikke får den<br />
rigtige naturs fordele når de<br />
kun oplever det som vi kalder<br />
teknologisk natur,“ forklarer<br />
Rachel Severson. sh<br />
KILDE<br />
Joel Schwarz (<strong>2008</strong>): Scenes of Nature<br />
Trump Technology in Reducing Lowlevel<br />
Stress. University of Washington<br />
News 10.6.08. uwnews.org. Undersøgelsen<br />
er også publiceret i Journal of<br />
Environmental Psychology.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
GOLFFORSKNINGEN<br />
Flere projekter er indledt om miljøvenlig og<br />
effektiv pleje. Dansk Golfunion er med.<br />
Af Torben Kastrup Petersen<br />
Golfsporten er under pres<br />
fra nye miljøreguleringer<br />
og konstant øgede krav fra<br />
spillerne til fremtidens baner.<br />
Det er baggrunden for flere<br />
forskningsprojekter som bl.a.<br />
Dansk Golf Union deltager i.<br />
Et forsøg på Sydsjællands<br />
Golfklub handler om at optimere<br />
plejen på greens og se på<br />
hvordan pleje kan påvirke andelen<br />
af ukrudtsgræsser. Her<br />
ses på betydningen af vækstfaktorer<br />
som næring, vand og<br />
klippehøjde samt hvordan de<br />
påvirker spillekvaliteten. At reducere<br />
andelen af ukrudtsgræs<br />
betyder også at pesticidforbruget<br />
kan nedsættes.<br />
Forsøgsperioden er fra foråret<br />
<strong>2008</strong> til 2010 ud. I tre år<br />
bliver græssernes vækst og<br />
den spillemæssige kvalitet vurderet.<br />
I forsøget indgår også<br />
en green hos DLF-Trifolium A/S<br />
i St. Heddinge hvor der tillige<br />
foretages slid på græsset i for-<br />
søgsparcellerne. Målet er en<br />
præcis vejledning til greenkeeperne<br />
på grundlag af klubbernes<br />
konkrete udgangspunkt.<br />
Projektet er finansieret af Direktoratet<br />
for Fødevareerhverv,<br />
Agrometer, Bionutria,<br />
Dansand, E. Marker, SC-Svend<br />
Carlsen, Thomas Juhl Olsen<br />
samt Dansk Golfunion.<br />
Et andet forsøg foregår på<br />
Asserbo- og Furesø Golfklub. I<br />
<strong>2008</strong> er her indledt ph.d-projektet<br />
‘<strong>Miljø</strong>- og spillevenlige<br />
fairways - Udvikling af metoder<br />
til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse<br />
samt pleje af græs<br />
på golffairways’. Den basale<br />
antagelse er at ukrudtsmængden<br />
kan begrænses indirekte<br />
gennem god græspleje der<br />
optimerer græssets konkurrenceevne<br />
over for ukrudt.<br />
Målet er at kombinere forskellige<br />
plejemetoder der kan<br />
bekæmpe ukrudt uden pesticider<br />
og samtidig sikre fairways<br />
en høj spillekvalitet. Projektet<br />
vil frembringe viden der kan<br />
give grundlag for praktiske anbefalinger<br />
til greenkeepere.<br />
Projektet er finansieret af Skov<br />
& Landskab på Københavns<br />
Universitet, Scandinavian Turfgrass<br />
and Environment Research<br />
Foundation (STERF),<br />
Dansk Golfunion samt Asserbo-<br />
og Furesø Golfklub.<br />
Problemstillingerne i de<br />
skandinaviske lande er meget<br />
ens når det drejer sig om sygdomsbekæmpelse,<br />
græssorter<br />
osv. Der er derfor god mening<br />
i at samfinansiere så der kan<br />
genereres så meget relevant<br />
viden som muligt. Landene har<br />
da også et tæt forskningssamarbejde<br />
via STERF som hver<br />
golfunion bidrager til med et<br />
årligt beløb. Fonden har de seneste<br />
par år bidraget med omkring<br />
1,5 mio. kr. til ny nordisk<br />
forskning målrettet golfbaner,<br />
bl.a. inden for pesticidudvaskning,<br />
biodiversitet på golfbaner<br />
og gødningsstrategier.<br />
Fremtiden vil helt sikkert<br />
byde på ændrede krav og reguleringer.<br />
Desuden vil de stadig<br />
tydeligere klimaforandringer<br />
udfordre golfsektoren så<br />
der også i fremtiden er behov<br />
for dygtige veluddannede<br />
greenkeepere samt kompetent<br />
rådgivning baseret på forskningsresultater.<br />
Resultaterne fra forskningen<br />
kan findes på hjemmesiden<br />
www.turfgrass.dk. Forsøgsområderne<br />
på Asserbo-, Furesøog<br />
Sydsjællands Golfklub kan<br />
besøges ved henvendelse til<br />
den respektive chefgreenkeeper.<br />
Også forsøgsgreenen hos<br />
DLF-Trifolium kan besøges efter<br />
aftale. ❏<br />
Torben Kastrup Petersen er cand.<br />
scient. og bane- og miljøansvarlig i<br />
Dansk Golf Union. For yderligere oplysninger<br />
kan han kontaktes på<br />
tkp@dgu.org eller 4040 9102.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 55
gmPUBLIKATIONER<br />
International forskningsstatus<br />
- udvikling i landsbyer<br />
og landdistrikter. Af<br />
Hanne W. Tanvig. Skov &<br />
Landskab, KU <strong>2008</strong>. 86 s.<br />
www.sl.life.ku.dk.<br />
Analyse gennemført som led<br />
i projektet ‘Mulighedernes<br />
Land’ hvor Skov & Landskab i<br />
samarbejde med Realdania og<br />
tre kommuner afsøger nye<br />
veje til at udvikle landdistrikterne.<br />
Analysen er baseret på<br />
forskningslitteraturen om ’rural<br />
development’. Landdistrikterne<br />
opfattes på vidt forskellig<br />
vis: som landbrugets domæne,<br />
byernes oplande, en mental<br />
betinget idyl eller et lokalsamfund<br />
som skal udvikle sig<br />
på nye formler. Sidstnævnte er<br />
regeringens landdistriktspolitik,<br />
men den vurderes som<br />
svagt metodisk funderet og<br />
skal udvikles hvis den skal få<br />
samme gennemslagskraft.<br />
Vejledning om grødeskæring<br />
i vandløb. By- og Landskabsstyrelsen<br />
<strong>2008</strong>. 46 s.<br />
www.blst.dk.<br />
Vejledning i hvordan grødeskæringen<br />
kan gennemføres<br />
med strategi, metoder og redskaber<br />
så den er med til at opfylde<br />
målene for vandløbenes<br />
miljø og afvanding. Strategien<br />
er opdelt i tre trin: overblik<br />
over regulativer og grødeskæring,<br />
afklaring af grødeskæringens<br />
nytte og vurdering af<br />
grødeskæringens miljøvenlighed<br />
der hvor afvandingsbehovet<br />
kræver fortsat skæring.<br />
Bag vejledningen ligger rapporterne<br />
‘Udarbejdelse af<br />
vandløbsregulativer - erfaringsopsamling<br />
og ny viden’<br />
og ‘Grødeskæring i vandløb -<br />
erfaringsopsamling af metoder,<br />
praksis og effekter’.<br />
56<br />
Vejledning om grødeskæring i vandløb<br />
By- og Landskabsstyrelsen<br />
Juli <strong>2008</strong><br />
De grønne områder dæmper varmen og kan bruges som regnopsamlere. Fra bogens forside.<br />
Når byerne skal tilpasse sig et nyt klima<br />
Ny sammenfatning giver kommunale planlæggere konkret viden<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
Vejret er ikke som det har<br />
været. Vi kan forvente<br />
kraftigere regnskyl, hyppigere<br />
og længere tørkesituationer<br />
og voldsommere storme. OECD<br />
vurderer at fremtidens største<br />
trusler mod byområder i den<br />
vestlige verden er kraftige<br />
storme, oversvømmelser og i<br />
mindre grad tørke.<br />
På grund af klimaets udfordringer<br />
for planlæggere udgav<br />
Plan09 - et samarbejdsorgan<br />
mellem <strong>Miljø</strong>ministeriet og<br />
Fonden Realdania - hen over<br />
sommeren ‘Klimaforandringer<br />
i byerne’ forfattet af Stephan<br />
Pauleit og Trine Agervig<br />
Carstensen. Den opsummerer<br />
på 28 sider den eksisterende<br />
forskning præcist og kortfattet<br />
og giver de kommunale byplanlæggere<br />
muligheden for<br />
at udarbejde en handlekraftig<br />
klimatilpasningsstrategi.<br />
Byområder har hverken nedsivningskapacitet<br />
eller kølingseffekt<br />
som det åbne landskab.<br />
Derfor kan ændringer i klimaet<br />
få store konsekvenser for<br />
velfærden i byerne, ikke<br />
mindst på grund af konsekvenserne<br />
for afvanding og lokalklima.<br />
Dermed får klimaæn-<br />
FORDAMPNING KØLER<br />
Ved fordampning af vand<br />
fra jord og planter (evapotranspiration)<br />
nedsættes<br />
luftens temperatur. En del<br />
af solens indstrålingsenergi<br />
bliver omsat til fordampning<br />
frem for at opvarme<br />
luften. Vegetation med<br />
store overflader fordamper<br />
mest vand. Træers store<br />
løvoverflader har en større<br />
fordampning end for eksempel<br />
græs.<br />
dringerne også betydning for<br />
den langsigtede udvikling af<br />
byers form og struktur.<br />
Der er kontante grunde til at<br />
tage fat på planlægningen så<br />
hurtigt som muligt. Forebyggende<br />
tilpasninger er mere effektive<br />
og koster mindre end<br />
nødværgeforanstaltninger. Klimaforandringer<br />
kan desuden<br />
komme hurtigere og stærkere<br />
end de nuværende beregninger<br />
forudsiger. Det gør det vigtigere<br />
at være på forkant.<br />
Den overordnede pointe er<br />
at hvis man gerne vil undgå de<br />
værste konsekvenser af det<br />
voldsommere vejr, bør planlæggere<br />
allerede nu gøre hvad<br />
de kan for at begrænse klimaforandringerne<br />
ved at mindske<br />
udledningen af drivhusgasser<br />
fra byens omsætning af energi<br />
og stof til opvarmning, transport<br />
og produktion. Samtidig<br />
bør byen tilpasses de klimaforandringer<br />
der alligevel uundgåeligt<br />
vil finde sted.<br />
Bogen viser hvordan det kan<br />
ske ved hjælp af praktiske eksempler<br />
og erfaringer. Endvidere<br />
opstilles fem integrerede<br />
designprincipper til en byplanlægning<br />
der er tilpasset klimaforandringer.<br />
De dækker alt<br />
fra afvandingsstrategi over det<br />
fornuftigste forhold mellem<br />
bebygget og grønt miljø til sikring<br />
af samfundets vitale funktioner<br />
så som hospitaler og<br />
brand- og politistationer under<br />
det ekstreme vejr der lurer i<br />
horisonten.<br />
Effekten af fremtidens voldsommere<br />
nedbørsmønstre er<br />
værst i byerne, og derfor er en<br />
bevidst indsats for at forhindre<br />
oversvømmelser og overbelastede<br />
kloakker nødvendig.<br />
Plan09 anbefaler at udnytte<br />
grønne områders evne til at<br />
nedsive regnvand bedre, bl.a. i<br />
form af nedsivningsfaskiner og<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
overfladiske vådområder<br />
(regnhaver). Effekten styrkes<br />
hvis man inddrager hele byens<br />
grønne struktur i byens afvanding.<br />
De grønne områder skal<br />
også kunne lagre nedbøren så<br />
det forhindres at vegetationen<br />
udtørrer og fordampningens<br />
kølende funktion falder.<br />
Men der er mange andre<br />
måder at begrænse eller tilpasse<br />
sig på. For at undgå de<br />
værste effekter af temperaturstigningerne<br />
kan man i byggeriet<br />
sørge for kølige tage<br />
(f.eks. hvide vægge der reflekterer<br />
solindstrålingen), plantedækkede<br />
tage og mure (reflekterer<br />
solen, mindsker opvarmningsbehovet<br />
og nedsætter<br />
husmurenes varmelagring),<br />
kølige fortovsmaterialer og<br />
gadebelægninger (høj refleksionsevne<br />
og lav varmeabsorbering<br />
modsat f.eks. beton og<br />
asfalt). Desuden kan parker og<br />
især træer regulere klimaet<br />
med kølende fordampning og<br />
skyggevirkning.<br />
Plan09 anbefaler at kommunerne<br />
i byzoner og bymidter<br />
satser på opbygning af en tæt,<br />
grøn netværksstruktur med<br />
parker og grønne områder i<br />
byen, da enkelte store, grønne<br />
områder ikke påvirker klimaet<br />
i hele byen. Eksempelvis har<br />
den enorme bypark Tiergarten<br />
i Berlin kun en nedkølende effekt<br />
i 200 til 400 meter ude<br />
over dens grænse. Derfor bør<br />
man også sikre det grønne i<br />
boligområderne. Det er desuden<br />
vigtigt at holde sig den<br />
stigende tørkefrekvens for øje,<br />
for den vil medføre behov for<br />
en større tilpasningsindsats,<br />
eksempelvis med forbedring af<br />
vejtræernes vandtilgang.<br />
‘Klimaforandringer i byerne’<br />
er en god og hurtig indgang til<br />
klimaproblematikken set i forhold<br />
til kommuneplanlægningen.<br />
Den er et godt eksempel<br />
på hvordan forskning bør formidles<br />
for ikke-forskere. Kort<br />
og klart. ❏<br />
Stephan Pauleit og Trine Agervig<br />
Carstensen: Klimaforandringer i byerne<br />
- nyt tema i kommuneplanlægningen.<br />
Plan09 (<strong>Miljø</strong>ministeriet og<br />
Fonden Realdania). Bogen er udarbejdet<br />
af Skov & Landskab, Københavns<br />
Universitet. www.plan09.dk.<br />
HVAD VED VI OM VARMEN?<br />
I byer, især af en vis tæthed og størrelse, er temperaturerne<br />
højere end i det åbne landskab. Denne urbane varmeø-effekt<br />
vil blive forstærket i fremtiden, og her er mængden af<br />
vejtræer, parker og andre grønne områder afgørende.<br />
■ Beregninger fra Manchester i England viser at når<br />
overfladetemperaturen i centrum af byen er 32,1 º, vil den<br />
på samme tidspunkt kun være 18,4 º i en større park.<br />
■ Selv i Danmark vil højere sommertemperaturer medføre et<br />
øget energiforbrug til aircondition og ventilation. Allerede<br />
nu oplever virksomheder uden aircondition i det centrale<br />
London temperaturer over komfortniveauer i 23% af<br />
arbejdstiden.<br />
■ Det forventes at antallet af angreb fra skadedyr vil stige<br />
med temperaturen.<br />
■ Den faldende luftkvalitet som det europæiske fastland i<br />
stadig større grad kommer til at døje med, bliver ikke et<br />
nævneværdigt problem i Danmark på grund af den friske<br />
vestenvind.<br />
HVAD VED VI OM VANDET?<br />
I byen er vandets nedsivning stærkt nedsat, mens den overfladiske<br />
afstrømning er tilsvarende større og hurtigere end i<br />
det åbne land da byens fysiske strukturer udgøres af bebyggelse<br />
og befæstede arealer. Derfor vil de stadig voldsommere<br />
regnskyl have en række konkrete konsekvenser:<br />
■ Øget vandafstrømning fra bebyggede og befæstede<br />
byzoner som følge af byfortætning.<br />
■ Overbelastede kloakker da hovedparten af de danske<br />
kloakker ikke er lavet til fremtidens nedbørsforhold.<br />
■ Oversvømmelser som følge af stigninger i havniveauet.<br />
■ Sommertørker der kan true byens grønne områder og især<br />
vejtræerne.<br />
Vilvorde Vilvorde<br />
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />
MURATORI<br />
anlægger<br />
græs som en leg<br />
MURATORI<br />
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />
Stor effekt<br />
Fra 64 til 92 HK<br />
Meget kompakt<br />
God kørerkomfort<br />
Vi har uddannelser for hoved og hænder<br />
• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />
• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />
• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne<br />
Aktuelle kurser:<br />
• Gaffeltruck certifikat B og<br />
• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner<br />
• Teleskoplæsser certifikat<br />
• Planteliv, økologi og miljølære<br />
• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />
• Plantevækst og etablering af grønne anlæg<br />
• Græspleje og analyse<br />
• <strong>Miljø</strong> og biologiske forhold i grønne anlæg<br />
• Design af grønne anlæg<br />
• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.<br />
Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på<br />
Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.<br />
For mere information kontakt en<br />
vejleder på 46 333 233 eller<br />
besøg www.rts.dk.<br />
BCS VOLCAN<br />
klarer<br />
opgaverne<br />
SØNDERUP MASKINHANDEL<br />
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />
Roskilde<br />
Tekniske<br />
Skole<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 57<br />
A S
gmPUBLIKATIONER<br />
Arealanvendelse i Danmark<br />
siden slutningen af 1800tallet.<br />
Af Gregor Levin og Bo<br />
Normander: Faglig rapport fra<br />
DMU nr. 682. Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
<strong>2008</strong>. 49 s.<br />
www.dmi.dk.<br />
Arealudvikling opgjort for<br />
agerland, skov, lysåbne arealer,<br />
søer og vandløb samt bebygget<br />
areal. Grundlaget er<br />
både nutidige og historiske kilder<br />
samt kvalificerede gæt for<br />
10% af arealet. De lysåbne<br />
arealer af bl.a. overdrev, enge<br />
og heder, er faldet stærkt.<br />
58<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
Aarhus Universitet<br />
Faglig rapport fra DMU nr. 682, <strong>2008</strong><br />
Arealanvendelse<br />
i Danmark<br />
siden slutningen<br />
af 1800-tallet<br />
The Complete Planting Design<br />
Course. Af Hillary Thomas<br />
og Steven Wooster. Mitchell<br />
Beazley <strong>2008</strong>. 192 s.<br />
www.amazon.co.uk.<br />
Bogkursus i plantedesign til<br />
haver, herunder planteanvendelse,<br />
komposition, stilarter og<br />
temaer foruden eksempler.<br />
GOLDONI<br />
Transcar<br />
22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />
Knækstyret eller forhjulstyret<br />
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />
Kortlægning af 10 m randzoner<br />
langs målsatte og ikke-målsatte<br />
vandløb og søer<br />
over 100 m² i Danmark.<br />
Af Simon Grünfeld, Kim Aaen<br />
og Tore Stamp Kirkeby. <strong>Miljø</strong>ministeriet<br />
og Fødevareministeriet<br />
<strong>2008</strong>. 56 s. www.fvm.dk.<br />
Landsdækkende kortlægning<br />
af randzonerne der beskytter<br />
vandmiljøet . Grundlag<br />
for at vurdere om målene i<br />
vandmiljøplanen og pesticidhandlingsplanen<br />
kan nås.<br />
Kommuneplanlægning for<br />
Fremtidens<br />
landbrugsbyggeri<br />
Favrskov og Randers kommuner<br />
Udviklingsprojekt om<br />
kommuneplanlægning<br />
for landbrugsbyggeri i<br />
Favrskov og Randers<br />
kommuner<br />
Kommuneplanlægning for<br />
fremtidens landbrugsbyggeri.<br />
Favrskov og Randers<br />
Kommuner. Af Vibeke Nellemann,<br />
Eva Birch Andersen og<br />
Martin Kyhn. Realdania, Skov<br />
& Landskab, Favrskov Kommune,<br />
Randers Kommune <strong>2008</strong>.<br />
55 s. www.sl.life.ku.dk.<br />
Videreudviklede redskaber til<br />
kommuneplanlægning i det<br />
åbne land og sager med stort<br />
landbrugsbyggeri. Redskaberne<br />
omfatter lokaliseringsanalyse<br />
og landskabskaraktervurdering<br />
samt inddeling af kommunen<br />
i områdetyper med tilhørende<br />
retningslinjer .<br />
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />
August <strong>2008</strong><br />
Få tjek på sikkerheden. BAR<br />
Jord til Borg, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg<br />
<strong>2008</strong>. 24 s.<br />
www.barjordtilbord.dk.<br />
Vejledning og tjekliste til at<br />
forbedre arbejdsmiljøet knyttet<br />
til gasbrænding af ukrudt,<br />
både når der bruges traktormonterede<br />
og håndskubbede<br />
brændere. Ud over brandrisikoen<br />
kan der være problemer<br />
med forgiftning med kulilte<br />
samt belastningsskader hvis<br />
man betjener maskinerne i<br />
længere tid.<br />
Lidt mere enkelt -<br />
meget mere driftssikkert<br />
JUTEK<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Dybdeplov sikrer ny natur<br />
Dansk forskning bag britisk naturgenopretning<br />
Mens det som omtalt<br />
(<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 6/<strong>2008</strong> side<br />
27) kniber gevaldigt med danske<br />
landmænds interesse for<br />
naturpleje og -genopretning,<br />
må man glæde sig over at<br />
dansk forskning i emnet yder<br />
et væsentligt bidrag til at britiske<br />
landmænd kan skabe og<br />
genskabe naturarealer.<br />
Organisationen Landlife der<br />
blandt andet arbejder for at<br />
skaffe plads til flere vilde arter<br />
i landskabet, benytter sig således<br />
af forskningsresultater fra<br />
det hedengangne danske<br />
Forskningscenter for Skov og<br />
Landskab, nu et institut ved<br />
Københavns Universitet.<br />
Ved etablering af f.eks.<br />
blomsterenge med vilde arter<br />
på landbrugsarealer, er det<br />
som regel et problem at ‘slippe<br />
af med’ det næringsrige dyrkningslag,<br />
fordi kun få vilde arter<br />
kan leve med det høje næringsindhold.<br />
Landlife som<br />
bl.a. har planer om at anlægge<br />
mange og store blomsterenge<br />
som forløbere for naturskove,<br />
søgte råd på internettet og<br />
fandt nogle resultater fra<br />
Forskningscenter for Skov og<br />
Landskab der i 1989 havde<br />
fundet på at vende de næringsrige<br />
lag ved en god gang<br />
dansk dybdepløjning. En dybtgående<br />
plov efter en traktor<br />
vender de øverste, næringsrige<br />
jordlag ned i jorden og løfter<br />
de underliggende, mindre<br />
næringsrige jordlag op.<br />
Så nu er Landlife ifølge sin<br />
hjemmeside gået i gang med<br />
at teste forskellige typer af<br />
dybdeplove efter forskellige<br />
typer af traktorer - på den bløde<br />
engjord skal de helst ikke<br />
være for store, men dog så store<br />
at ploven kan komme i dybden.<br />
På længere sigt er det<br />
planen at blomsterengene skal<br />
blive til skov, efterhånden som<br />
træer der sås i engene, vokser<br />
til. Blomsterarterne kan hjælpe<br />
med at holde græsukrudt nede<br />
som ville sinke træernes<br />
vækst. Arne Kronborg<br />
Foto: Gammelskov Maskinstation<br />
www.gammelskov.dk.<br />
Foto: Poul Hansen Entreprenører A/S<br />
www.phe.dk.<br />
Ved dybdepløjning lægges den<br />
gamle overflade (muld) nederst og<br />
den rene ukrudtsfri mineraljord<br />
øverst. Pløjningen kan ske i op til<br />
en meters dybde. Det kan - som<br />
herover - ske som en reolpløjning<br />
hvor det første plovskær vender<br />
mulden ned og det næste vender<br />
mineraljorden ovenpå. Pløjningen<br />
kan også ske med ét plovskær i ét<br />
hug som til venstre. Dybdepløjning<br />
bruges også til hedeopdyrkning<br />
hvor allaget skal brydes. Det er<br />
herfra den danske tradition stammer.<br />
I dag bruges dybdepløjning<br />
mest i forbindelse med etablering<br />
af nye læhegn.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 59
Byen planlægges af børn<br />
I byfornyelsen er kommunerne begyndt at inddrage deres mindste<br />
borgere som er eksperter i det nære miljøs kvaliteter.<br />
Ny rapport med gode eksempler og erfaringer.<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
Når der skal anlægges nye<br />
udendørsarealer, er det en<br />
god idé at overveje hvordan<br />
planen ser ud i frøperspektiv.<br />
For når den sidste busk er<br />
plantet og den sidste flise er<br />
lagt, er det ikke mindst børnene<br />
som med hud og hår opdager<br />
om planlæggernes intentioner<br />
holder.<br />
Det kan virke overvældende<br />
at tage en flok vilde unger<br />
med på råd, men flere og flere<br />
steder i landet inddrages børn<br />
i byudvikling og byfornyelse<br />
med stor succes. Det er på den<br />
baggrund at Velfærdsministeriet<br />
i sommerferien udsendte<br />
vejledningen ‘Børn og byudvikling’.<br />
Den gør rede for hvordan<br />
man kan inddrage børn<br />
og deres sprudlende fantasi og<br />
store, umiddelbare erfaring<br />
med udendørsområder - uden<br />
at det hele går op i anarki.<br />
Selv om folkene bag en stor<br />
del af projekterne med børneinddragelse<br />
roser børnene for<br />
deres store kreativitet, har an-<br />
60<br />
10 GODE RÅD OM<br />
BØRNEINDDRAGELSE<br />
Sammenfattet ud fra rapportens eksempler<br />
1. Tag udgangspunkt i det lokalområde<br />
som barnet færdes i.<br />
2. Vær tro mod børnenes idéer. Det nytter<br />
ikke noget at man som arkitekt vil gøre<br />
det ‘finere’ eller mere ‘pænt’.<br />
3. Snak med nogle der har prøvet at<br />
arbejde med børneinddragelse før.<br />
4. Man skal have noget konkret og fysisk at<br />
arbejde med. Selv om børn har et vist<br />
abstraktionsniveau, så skal de have noget<br />
konkret at forholde sig til.<br />
5. Tag udgangspunkt i hvad der allerede<br />
fungerer i kvarteret og for børnene selv.<br />
6. Identificer nogle ting som kan gennemføres<br />
rimeligt hurtigt.<br />
7. Sælg idéen. Der skal også være nogle<br />
politikere der synes det er en god idé og<br />
noget økonomi at arbejde med.<br />
8. Væk konkret og præcis. Diskuter ikke i<br />
for brede termer.<br />
9. Det er en god idé indledningsvis at stille<br />
nogle rammer op for inddragelsen.<br />
10. Inddrag forskellige fagpersoner.<br />
Tværfaglighed er godt.<br />
dre oplevet at børnenes fantasi<br />
er ret begrænset fordi deres<br />
rammer ofte er uinspireret<br />
anlagt af voksne.<br />
„Mange legepladser er ens,<br />
derfor er børnenes referencer<br />
også meget ofte ens - meget<br />
ofte er det gynger, rutschebaner<br />
og sandkasser børnene<br />
forestiller sig,“ fortæller Tina<br />
Saaby som er arkitekt hos Witraz.<br />
Heldigvis er det ikke altid<br />
sådan, og fra alle egne af landet<br />
pibler det frem med gode<br />
og inspirerende eksempler på<br />
børneinddragelse.<br />
Aalborg Kommune:<br />
Børn- og ungepark<br />
Da der skulle etableres en<br />
børne- og ungepark i Skelagerområdet<br />
i Aalborg, valgte<br />
man at holde temauge om<br />
projektet på den nærliggende<br />
Sofiedalsskole. Her udpegede<br />
lærerne børn til et børneråd<br />
som skulle være bygherrer på<br />
projektet. Børnerådet skulle så<br />
vælge børnenes bedste ideer<br />
ud og følge processen med tilblivelsen<br />
af parken samt blive<br />
ved med at styre så længe som<br />
muligt. Efter temaugen var der<br />
364 modeller og 1.000 idéer, så<br />
som en klatrevulkan, en<br />
loungehave med hårde sækkestole,<br />
et metalrumskib på ben<br />
og et kærlighedstårn. Børnerådet<br />
har haft sidste ord på de<br />
præsentationsmøder med arkitekterne<br />
som de løbende har<br />
været med til siden.<br />
Aalborg Kommune:<br />
Turistkort over<br />
Svenstrup-Godthåb<br />
Idéen var at bruge børnenes<br />
viden om deres lokalområde til<br />
at kortlægge de gode steder<br />
der allerede eksisterer, og dem<br />
de ønsker udviklet. Der deltog<br />
mere end 100 femte-klasses<br />
elever fra tre skoler i jagten på<br />
‘det gode sted’. Det udmøntede<br />
sig i et landskabskort der<br />
bagefter er delt ud til alle i<br />
byen og hænger i indrammet<br />
form på den lokale togstation.<br />
9 PRINCIPPER FOR<br />
BØRNENES ARKITEKTUR<br />
Udviklet af kunstner Kerstin Bergendal (forkortet)<br />
1. Stranden. En arkitektur for konstant<br />
åbenhed og foranderlighed.<br />
2. Sæbeboblen der opstår, vibrerer og<br />
forsvinder. En arkitektur for mobilitet og<br />
fordybelse. Nuet.<br />
3. Det opmærksomme øje. En arkitektur der<br />
indtænker og aktiverer en legens logik.<br />
4. Skifte ham 1. En gennemgående lavteknologisk<br />
og fleksibel multifunktionalitet<br />
i selve børnekulturhusets inventar.<br />
5. Skifte ham 2. Konsekvent fastholde det<br />
ubestemte, uprogrammerede som princip.<br />
6. Skifte ham 3. Placere inventar og objekter<br />
uventede steder for at åbne for opmærkmærksomhed<br />
og selvskabte fortællinger.<br />
7. Fantastiske rum 1. En arkitektur skal byde<br />
på modstand som børnene må anstrenge<br />
sig for at overkomme.<br />
8. Fantastiske rum 2. Arkitektonisk uforudsigelighed<br />
via forskellige former for forskydning<br />
og rumlige knopskydninger<br />
9. Alene sammen med en. Nødvendigheden<br />
af rum hvor man kan krybe i skjul og<br />
være ‘alene - sammen med en’.<br />
„Vi valgte at tage udgangspunkt<br />
i udarbejdelsen af kortet<br />
fordi børn er mere lokalt<br />
orienterede. De voksne er mere<br />
abstrakte i deres tankegang<br />
og refererer ikke så meget til<br />
deres hverdagspraksis. Voksne<br />
er vant til at bevæge sig længere<br />
geografisk hvor børnene<br />
bliver i området og interagerer<br />
direkte med naturen,“ fortæller<br />
Trine Skammelsen, civilingeniør<br />
i urbant design og ansat<br />
hos Tegnestuen Metopos.<br />
Kolding Kommune:<br />
Katastrofen i Seest<br />
Efter bydelen i Seest i Kolding<br />
ryddede forsider overalt i Danmark<br />
da den lokale fyrværkerifabrik<br />
sprang i luften, blev børnene<br />
fra den nærliggende<br />
Bakkeskolen inddraget for at<br />
inspirere borgere, planlæggere<br />
og politikere i arbejdet med en<br />
ny bydelsplan for Seest.<br />
Det gik så opfindsomt for sig<br />
at en ansat fra teknisk forvaltning<br />
tog ud på skolen med et<br />
stort kort over Seest og en kasse<br />
hvide bønner under armen.<br />
Alle børnene i klassen fik en<br />
bønne med et nummer på, og<br />
bønnerne blev så kastet ud<br />
over kortet. På det sted hvor<br />
deres bønne landede skulle<br />
børnene tage ud. Det sendte<br />
nogen ud på pløjemarkerne,<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
mens andre havnede midt i<br />
det katastroferamte område.<br />
Børnene fik kamera med på<br />
deres tur til det bønneudvalgte<br />
område, og da de kom hjem<br />
til skolen, skulle de skrive en<br />
idé ned til hvad de kunne tænke<br />
sig der var på stedet uden<br />
at tænke over nogen begrænsninger.<br />
Børnene ville meget<br />
gerne have grønne områder,<br />
legepladser, skateboardrampe,<br />
en klatrevæg og levende dyr<br />
samt et børnekulturhus. På et<br />
borgermøde blev idéerne præsenteret<br />
af børnene selv, og efter<br />
mødet indstillede forvaltningen<br />
et planforslag på baggrund<br />
heraf til politikerne.<br />
Næstved Kommune:<br />
Visionsseminar<br />
Fra 2003 til 2009 bliver den<br />
sydlige del af Næstved byfornyet,<br />
og her blev områdets to<br />
skoler inddraget for at få en<br />
fornemmelse for børnenes erfaringer<br />
og behov. Planlæggere<br />
fra kommunen spurgte børnene<br />
fra elleve forskellige 4. til<br />
8. klasse: ‘Hvis I fik 10 millioner<br />
kroner hvad ville I så bruge<br />
dem på i området?“<br />
Her var fokus særligt på det<br />
meget diffuse område der ligger<br />
mellem de to skoler og består<br />
af boldbaner og andre<br />
udearealer. Børnene skulle vi-<br />
sualisere deres idéer på plancher<br />
og modeller. Idéerne fra<br />
børnenes visionsplancher blev<br />
bagefter inddraget i en masterplan<br />
for området, og siden<br />
er der blevet besluttet at lave<br />
tre stier igennem sydbyen med<br />
hvert deres tema - havebystien,<br />
kulturstien og naturstien.<br />
Også her blev børnene bedt<br />
om at hjælpe til med udsmykning<br />
og kreative installationer<br />
og vælge hvilken af de tre stiworkshop<br />
de ville deltage i.<br />
■ Havebystien tog udgangspunkt<br />
i den velplejede natur<br />
med fokus på beplantningens<br />
farvekombinationer og udformning.<br />
■ Kulturstien skulle fokusere<br />
på de oplevelsesmæssige og<br />
kunstneriske sider, og børnene<br />
eksperimenterede med former,<br />
farver, lys, lyd, materialer,<br />
overflader og teksturer.<br />
■ Naturstien henvendte sig til<br />
deltagere der ville lege med<br />
naturens elementer. Udgangspunkter<br />
var vandet da Rønnebækken<br />
løber langs stien, men<br />
også bevoksning, træer, sten,<br />
dyreliv og landskab.<br />
Københavns Kommune:<br />
Børnenes<br />
Årtusindeskifte Have<br />
Københavns Kommune udskrev<br />
i 1999 en konkurrence<br />
Ved bordet er den sidste runde i udvælgelsen af ideer i gang.<br />
Børnerådet spiller et spil hvor spillepladen repræsenterede parken<br />
og rummene. Kortene viser de hidtil udvalgte ideer som der altså<br />
var for mange af. Oversigtskortet af parken er fra 2006. Der er siden<br />
foretaget nogle yderligere bearbejdninger af nogle af rummene så<br />
planen er ændret lidt. Foto: Karen Luise W. Høgsbro.<br />
.<br />
hvor de deltagende skoleklasser<br />
fra Valby og Kgs. Enghave<br />
skulle tegne ‘Fremtidens have’.<br />
3.v. fra Valby Skole vandt med<br />
et idyllisk, kønsinddelt forslag.<br />
Det indeholdt bl.a. en drenget<br />
junglesti og et hjerteformet<br />
pigeområde med blomster og<br />
lyserøde fliser. De to kontrastfulde<br />
områder var adskilt af en<br />
sø med springende fontæner,<br />
men forbundet af en bro.<br />
Haven kaldes Børnenes Årtusindeskifte<br />
Have og rummer<br />
detaljer som en kærestesti<br />
med frierstole, en gammel hul<br />
træstub med en færdiglænket<br />
kærestebog, et stort område<br />
med blomster hvor man kan<br />
sidde og tælle ‘elsker-elsker<br />
ikke’ og de to figurer Mussi og<br />
Pussi som børnene selv opfandt<br />
efter The Disney Corporation<br />
ikke ville lade dem gengive<br />
Mickey og Minnie.<br />
Helle Nebelong der er landskabsarkitekt<br />
og deltog i arbejdet<br />
med temahaven, er begejstret<br />
for idéen om at inddrage<br />
børn og give dem en følelse af<br />
ejerskab: „Hvis man kan give<br />
børn en bevidsthed om at byen<br />
er deres, og at de kan få<br />
indflydelse, vil de føle mere<br />
ansvar. Jeg tror også at det<br />
kan modvirke hærværk og<br />
graffiti når børn får fornemmelsen<br />
af at det er deres sted.“<br />
Københavns Kommune:<br />
Nye gårdanlæg<br />
I det almene boligbyggeri<br />
Mjølnerparken på Nørrebro i<br />
København blev der lavet en<br />
helhedsplan og efterfølgende<br />
en renovering af gårdanlæggene.<br />
Her blev bebyggelsens<br />
børn inddraget og igennem<br />
fire happenings og fire idéværksteder<br />
blev idéerne skabt<br />
til de fire temaer der i dag<br />
præger det nyrenoverede<br />
gårdanlæg: byen, skoven, havet<br />
og marken.<br />
I ‘Byen’ skaber asfaltflader et<br />
urbant udtryk. I ‘havet’ er legeredskaberne<br />
placeret på øer,<br />
mens der i ‘skoven’ er taget<br />
udgangspunkt i en eksisterende<br />
karakterfuld beplantning,<br />
som suppleres af en vippe udformet<br />
som en junglejeep og<br />
et stort edderkoppespind man<br />
kan klatre i. ‘Marken’ har gult<br />
slotsgrus, og aktiviteterne er<br />
samlet i felter som ligner et<br />
marklandskab set fra luften.<br />
De fire temaer bindes sammen<br />
af en gennemgående kunstnersti,<br />
der knytter bebyggelsen<br />
sammen med bydelen. ❏<br />
KILDE<br />
Julie Abitz (<strong>2008</strong>): Børn og byudvikling<br />
- en eksempelsamling om inddragelse<br />
af børn i byfornyelsen. Velfærdsministeriet.<br />
www.social.dk.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 61
BRANCHE<br />
Kraftigt fald i<br />
nybyggeriet<br />
I 2. kvartal <strong>2008</strong> faldt nybyggeriet,<br />
opgjort ved det påbegyndte<br />
etageareal, med 24% i<br />
forhold til 2. kvartal i 2007. Tilbagegangen<br />
dækker over et<br />
fald i boligbyggeriet på 31%<br />
og et fald i erhvervsbyggeriet<br />
på 20%, mens bygninger til<br />
kulturelle formål og institutioner<br />
samt sommerhuse faldt<br />
med 25%. Selv om byggestatistikken<br />
er usikker, så er det<br />
tydeligt at vi nu oplever en<br />
markant tilbagegang, siger<br />
seniorøkonom Finn Bo Frandsen,<br />
Dansk Byggeri.<br />
Lotte Möller fik<br />
Gröna Pennpriset<br />
Forfatteren og journalisten<br />
Lotte Möller har fået den svenske<br />
‘Gröna Pennpriset’. Det fik<br />
hun bl.a. for sin redaktørrolle<br />
da Sven Ingvar Anderssons bog<br />
‘Brev från min trädgård’ blev<br />
udgivet posthumt tidligere i år<br />
og for hendes tidligere bog<br />
‘Tre mästare, tre trädgårdar’<br />
om de tre skånske havearkitekter<br />
Per Friberg, Gunnar Martinsson<br />
og Sven-Ingvar Andersson.<br />
Prisen blev givet ved ‘Den<br />
stora trädgårdsfesten’ på<br />
Sofiero Slott i Helsingborg 29.-<br />
31. august. Juryen begrundede<br />
bl.a. valget med at hun „med<br />
kundskab, kraft og hurtighed<br />
altid forsvarer haven som<br />
kunstform og havemenneskets<br />
ret mod gravemaskiner og<br />
uforstående planlæggere.“<br />
HA Fog overtager<br />
motoragentur<br />
USA-firmaet Kohler, der fremstiller<br />
benzinmotorer op til<br />
omkring 40 hk repræsenteres<br />
nu i Danmark af HA Fog A/S.<br />
Det skyldes at Kohler for et år<br />
siden overtog den italienske<br />
dieselmotorproducent Lombardini<br />
som HA Fog har haft<br />
agenturet for siden 1960’erne.<br />
Kohler ønskede samme importør<br />
for begge produktlinjer.<br />
Fra 1. juli har HA Fog derfor<br />
overtaget reservedele, lager<br />
og reklamationsforpligtelser.<br />
„Og det passer rigtigt fint ind i<br />
vores virksomhed,“ siger direktør<br />
Karsten Fog.<br />
62<br />
De mørke skyer er ikke så mørke endda<br />
Anlægsgartnerfirmaernes fede år lakker mod enden, skrev Børsen.<br />
Danske Anlægsgartneres undersøgelse er mere optimistisk.<br />
Mørke skyer over anlægsgartnerne.<br />
Sådan lød<br />
den ildevarslende overskrift i<br />
dagbladet Børsen 17. juni. De<br />
fede år med god omsætning,<br />
tilfredsstillende indtjening og<br />
høj beskæftigelse lakker mod<br />
enden, skrev bladets journalist<br />
Oscar Lund. Men så mørke er<br />
skyerne heller ikke, viser en intern<br />
konjunkturundersøgelse<br />
som Danske Anlægsgartnere<br />
bagefter har foretaget. De fleste<br />
virksomheder har faktisk<br />
ikke færre ordrer nu end før.<br />
Oscar Lund begrundede de<br />
mørke skyer med en cocktail af<br />
flere forhold: En relativt kraftig<br />
nedgang i udbuddet af opgaver<br />
inden for nybyggeri og<br />
renovering. Et privathavemarked<br />
der er begyndt at stagnere.<br />
De stigende oliepriser der<br />
øger kørselsomkostningerne.<br />
Og overenskomsten mellem<br />
Danske Anlægsgartnere og 3F<br />
- der trådte i kraft i marts - og<br />
som betyder 8-10% mere i løn<br />
over de næste to år.<br />
„Lige nu har de fleste travlt<br />
op til sommerferien, men meldingerne<br />
fra kollegaerne rundt<br />
om i landet siger mig at anlægsgartnerfirmaerne<br />
til efteråret<br />
nok bliver nødt til at sende<br />
medarbejdere hjem på dagpenge<br />
tidligere end de plejer<br />
at gøre når der sker sæsonfyringer,“<br />
sagde Henrik Hoffmann<br />
fra Anlægsgartnerne H.<br />
Hoffmann A/S i Århus til Børsen.<br />
Han så dog samtidig frem<br />
til flere kommunale udbud -<br />
udbud som ellers har ligget<br />
næsten stille siden kommunalreformen<br />
i 2007.<br />
Flest venter status quo<br />
I Danske Anlægsgartneres undersøgelse<br />
anfører 42% af<br />
medlemsvirksomhederne at ordretilgangen<br />
er den samme<br />
som samme tidspunkt sidste år.<br />
Andre 42% mener at ordretilgangen<br />
er lavere, mens de sidste<br />
16% anfører at den er større.<br />
Hidtil har 22% måttet afskedige<br />
medarbejdere, men<br />
det var kun hver tredje fyring<br />
der skyldtes færre opgaver.<br />
Undersøgelsen er udført som<br />
en spørgeskemaundersøgelse i<br />
august. 60 ud af foreningens<br />
knap 300 medlemmer svarede.<br />
58% af dem vurderer at<br />
markedet vil være uændret i<br />
resten af <strong>2008</strong>. 20% vurderer<br />
at markedet vil falde, mens<br />
22% mener det vil stige. For<br />
2009 forventer nogenlunde<br />
lige mange om deres omsætning<br />
vil stige eller falde, nemlig<br />
48% og 52%. Optimisterne<br />
venter en stigning på 16% i<br />
gennemsnit, mens pessimisterne<br />
venter 14% fald.<br />
Når forventningen for resten<br />
af <strong>2008</strong> fordeles på opgavetyper,<br />
forventer relativt mange<br />
et stigende marked inden for<br />
vedligeholdelse (erhverv, boligforeninger<br />
og kommunale<br />
driftsudbud). Relativt mange<br />
venter derimod i fald inden for<br />
anlægsopgaver, især inden for<br />
anlæg af parcelhushaver hvor<br />
44% forventer et fald i år.<br />
I skemaet stillede man også<br />
spørgsmålet ‘al den snak om<br />
krise påvirker markedet nega-<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Ordrebøgerne er endnu fulde<br />
hos de fleste anlægsgartnere,<br />
men forventningen til fremtiden<br />
rummer samtidig en tendens til<br />
mere vedligeholdelse og mindre<br />
anlæg.<br />
Stephan Falsner: Der er ingen<br />
grund til at tale sig selv ned i en<br />
recession når branchen rent<br />
faktisk klarer sig glimrende.<br />
tivt?’ Det er 74% enige i. På<br />
den anden side mener 78% at<br />
man ikke selv kan gøre noget<br />
for at påvirke markedet.<br />
Buldren af tomme tønder<br />
”Undersøgelsen viser at der i<br />
branchen findes en langt større<br />
optimisme end det vi læser<br />
om til dagligt. Det gælder også<br />
når de ser frem til 2009. Desuden<br />
har vi ikke haft en stigning<br />
i konkurser i forhold til de<br />
seneste ti år eller andet der<br />
kunne pege på, at branchen<br />
skulle være i krise,” siger direktør<br />
i Danske Anlægsgartnere,<br />
Stephan Falsner.<br />
Han forklarer også at kommunerne<br />
er ved at komme i<br />
gang med at udbyde anlægsarbejder<br />
i licitation som ellers<br />
har ligget næsten stille siden<br />
kommunalreformen i 2007.<br />
Stephan Falsner understreger<br />
at han ikke venter et boom<br />
i anlægsbranchen. Men man<br />
bør tage sortseerbillerne af.<br />
”Tre ud af fire af vores medlemmer<br />
mener at den pessimistiske<br />
tone er med til at forværre<br />
udviklingen, og jeg er<br />
tilbøjelig til at give dem ret.<br />
Forestil dig hvad det ville gøre<br />
ved familiehyggen hvis du<br />
udelukkende sad derhjemme<br />
og talte om død og ødelæggelse.<br />
Der er ingen grund til at<br />
tale sig selv ned i en recession<br />
når branchen rent faktisk klarer<br />
sig glimrende.”<br />
Stephan Falsner karakteriserer<br />
artilken i Børsel som ‘buldren<br />
af tomme tønder’. „Der<br />
har altså været et boom i branchen<br />
uden de mange offentlige<br />
opgaver som til gengæld<br />
er på vej nu,“ anfører han.<br />
„Selvfølgelig vil nogle medlemmer<br />
mærke en afmatning<br />
før andre, men hvem ved om<br />
det er afmatning eller udsving,<br />
som skyldes andre forhold?<br />
F.eks. vil der altid være geografiske<br />
udsving da man visse<br />
steder i landet døjer med større<br />
afstande for medarbejdere<br />
til arbejdspladsen og fra arbejdspladsen<br />
til byggepladsen,<br />
hvilket koster i brændstofforbruget.<br />
Og ja, olien er blevet<br />
dyrere, men det er derfor man<br />
har indeksregulering.“ sh<br />
KILDE<br />
Danske Anlægsgartere (<strong>2008</strong>): Resultat<br />
af konjunkturundersøgelse - medlemmerne<br />
tror på fremtiden! Danske<br />
Anlægsgarteres Nyhedsbrev 11/<strong>2008</strong>.<br />
Danske Anlægsgartere (<strong>2008</strong>): Pressemeddelelse<br />
4.9.08.<br />
Børsen 17.6.<strong>2008</strong><br />
Vort nye<br />
blomsterløgkatalog<br />
<strong>2008</strong><br />
er udkommet !<br />
BESØG VOR HJEMMESIDE<br />
<br />
Med en engcon tiltrotator skaber<br />
du dine egne mesterværker. Den er et<br />
professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />
et topresultat – ganske enkelt et<br />
suverænt konkurrencemiddel.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Løgskole<br />
<br />
JAN IVERSEN +45 23 43 25 45<br />
JI@TJ.DK<br />
The noble art of digging<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 63<br />
www.syre.se<br />
Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />
Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />
engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />
Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />
info@engcon.se • www.engcon.se
Den første medarbejder<br />
er den sværeste<br />
For dem der tager springet, er der gode<br />
muligheder for at udvikle forretningen,<br />
servicere kunderne bedre og få nogle kolleger.<br />
Af Marie Lau<br />
„Jeg var nødt til at starte tidligt<br />
og slutte sent for at få det<br />
til at gå op. Jeg ville jo gerne<br />
passe alle mine kunder, så det<br />
endte tit med arbejdsdage på<br />
tolv timer, og i perioder arbejdede<br />
jeg syv dage om ugen.“<br />
Anlægsgartner Klaus Madsen<br />
startede som selvstændig i<br />
2001. De første seks år arbejdede<br />
han alene, og der var mere<br />
end nok at se til: „Det var<br />
svært kun at være én mand.<br />
For eksempel var jeg indimellem<br />
nødt til at gå fra en større<br />
anlægsopgave for at tage hen<br />
og slå en græsplæne hos en<br />
anden kunde hvor jeg havde<br />
en aftale om at passe haven.<br />
Det var både rodet og stresset<br />
at skulle jonglere med de forskellige<br />
kunder.“<br />
Et stort skridt at tage<br />
Den situation Klaus Madsen<br />
stod i, kommer rigtigt mange<br />
selvstændige ud for. Det er erfaringen<br />
hos de selvstændiges<br />
a-kasse, Dana, fortæller administrerende<br />
direktør Keith Fobian:<br />
„Næsten alle selvstændige<br />
oplever at være efterspurgte.<br />
Kunderne står der, men der<br />
er grænser for hvor mange op-<br />
„Det er helt klart en hurdle for de<br />
fleste iværksættere at ansætte<br />
den første. Men det giver nogle<br />
muligheder når man får ansatte,“<br />
siger Keith Fobian, administrerende<br />
direktør i Dana.<br />
64<br />
gaver de kan klare at løse alene.<br />
De fleste virksomhedsejere<br />
kan godt se behovet og har lysten<br />
og gå-på-modet til at<br />
vokse, men de viger tilbage fra<br />
at ansætte den første, ofte<br />
fordi de har hørt om det bøvl<br />
andre har haft. De er bange<br />
for at det fører en masse papirarbejde<br />
med sig.“<br />
For Klaus Madsen var det<br />
heller ikke nogen hurtig beslutning<br />
at ansætte den første<br />
medarbejder: „Oprindeligt var<br />
mit mål at ansætte en hvert år<br />
i seks år, men faktisk gik der<br />
seks år før jeg ansatte den første.<br />
I starten havde jeg simpelthen<br />
ikke overskuddet til det.<br />
Jeg kunne ikke forestille mig<br />
både at køre firmaet og tage<br />
mig godt af en ny medarbejder.<br />
Det tog nogle år før jeg<br />
følte mig parat til det. Men efter<br />
at have knoklet alene i flere<br />
år indså jeg at jeg havde to<br />
muligheder: enten at skrue<br />
ned for firmaet så jeg ikke sled<br />
mig selv op, eller at fortsætte<br />
udviklingen af firmaet og få<br />
nogle ansatte. Jeg valgte den<br />
sidste løsning, for jeg havde lysten<br />
til at drive en god arbejdsplads,“<br />
siger Klaus Madsen.<br />
Det er et velkendt problem<br />
at netop den første ansættelse<br />
er et meget stort skridt at tage<br />
for en selvstændig, fortæller<br />
Keith Fobian: „Den første er altid<br />
den sværeste. Der er et<br />
menneskeligt og personligt ansvar<br />
når man får en ansat. Men<br />
det er vigtigt at huske at man<br />
vokser med opgaven når man<br />
får en ansat. Det er ikke altid<br />
så enkelt som når man lige<br />
klikker to legoklodser sammen,<br />
men efter et par måneder<br />
kommer harmonien, og så<br />
har man mulighed for at nå<br />
meget længere end før. Efter<br />
det har man brudt barrieren<br />
og er kommet ud på den anden<br />
side med mere erfaring. Så<br />
er sporene lagt ud til at man<br />
kan ansætte flere og dermed<br />
få større business. Der er nogle<br />
helt andre muligheder for at<br />
„Min virksomhed er blevet mere fleksibel efter jeg begyndte at ansætte<br />
folk, og det giver kunderne en bedre service. Jeg kan for eksempel<br />
rykke hurtigere ud til de akutte opgaver,“ siger Klaus Madsen.<br />
tjene penge når man begynder<br />
at ansætte.“<br />
Højere servicegrad<br />
Da Klaus Madsen i 2007 tog<br />
beslutningen om den første<br />
medarbejder, kom den næste<br />
hurtigt efter, og i <strong>2008</strong> har han<br />
ansat endnu en anlægsgartner<br />
og en arbejdsmand. Han er<br />
ved at have vænnet sig til livet<br />
som arbejdsgiver og de ekstra<br />
timer på kontoret det giver:<br />
„Papirarbejdet med at have<br />
ansatte var ikke så slemt som<br />
jeg havde frygtet. Løndelen er<br />
ikke så svær, og de andre ting<br />
der skal administreres, har jeg<br />
lært hen ad vejen.“<br />
Efter at Klaus Madsen har<br />
fået ansatte, har han trappet<br />
ned så han nu arbejder omkring<br />
60 timer om ugen inklusive<br />
tiden på kontoret. Målet<br />
er at komme ned på omkring<br />
50 timer, og så skal det være<br />
slut med weekendarbejde. Ud<br />
over at undgå at slide sig selv<br />
op er der også andre, store fordele<br />
ved at have fået ansatte.<br />
„Der er en meget større fleksibilitet<br />
i min virksomhed nu,“<br />
siger han. „Jeg har flere mand<br />
at flytte med og kan rykke ud<br />
til en akut opgave, når der er<br />
brug for det. Det giver en væsentligt<br />
højere servicegrad for<br />
kunderne. Tit kan det sagtens<br />
lade sig gøre at pille en mand<br />
ud for at løse små opgaver hos<br />
vores faste kunder, og det er<br />
de glade for.“<br />
Og det er ikke kun på det<br />
faglige plan at Klaus Madsen<br />
synes han har vundet: „Det har<br />
betydet rigtig meget socialt for<br />
mig at få nogle medarbejdere.<br />
De seks år jeg arbejdede alene,<br />
var jeg blevet lidt af en enspænder,<br />
siger min familie og<br />
mine venner. Jeg var nok blevet<br />
lidt stille og vant til ikke at<br />
snakke med nogen i løbet af<br />
dagen. I pauserne sad jeg ‘Palle<br />
alene i bilen’ og spiste mens<br />
jeg hørte radio. Nu gør jeg meget<br />
ud af at lave ting sammen<br />
med mine medarbejdere. Vi<br />
spiser morgenmad sammen på<br />
materielpladsen, drikker en øl<br />
efter fyraften eller tager en<br />
gocarttur indimellem. Nu hvor<br />
jeg har prøvet at have kolleger<br />
vil jeg ikke undvære det igen.“<br />
Marie Lau er journalist der bl.a. arbejder<br />
for Nentor Kommunikation. Artiklen<br />
er skrevet i samarbejde med a-kassen<br />
DANA.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Junggren Have er død, 93 år gammel<br />
I.P. Junggreen Have, Åbenrå,<br />
døde den 10. august, 93 år.<br />
Han var landskabsarkitekt og<br />
æresmedlem i foreningen<br />
Danske Landskabsarkitekter,<br />
men var også alsidigt orienteret<br />
multikunstner inden for<br />
kunsthåndværk, møbelkunst,<br />
grafisk design, legetøj, billedhuggeri,<br />
tegning og maleri.<br />
Han står bag den nok kendteste<br />
granitskulptur i Åbenrå -<br />
Vægteren med hund på Vægterpladsen.<br />
Junggreen Have<br />
var i gartnerlære fra 1933-36,<br />
Pas på utjekket parallelimport<br />
Alle kan importere en maskine<br />
parallelt med den almindelige<br />
importør. Men hvis der sker en<br />
ulykke, kan det have alvorlige<br />
konsekvenser for både indehaveren<br />
og brugeren hvis ikke<br />
formalia med mærkning og<br />
den øvrige dokumentation er i<br />
orden, advarer brancheforeningen<br />
Maskinleverandørerne.<br />
„Hvis det står til mig, så skal<br />
kunderne være sikre på at produkterne<br />
er i orden når de<br />
handler. Vi oplever at nogle<br />
tager til en maskinauktion i<br />
inden han i 1940 etablerede<br />
sig som landskabsarkitekt med<br />
egen tegnestue. I den periode<br />
arbejdede han sammen med C.<br />
Th. Sørensen med hvem han i<br />
1947 bl. a. udførte parkanlægget<br />
Aabenraa Stadion og Sønderjyllandshallen<br />
samt poppelalléen<br />
ved Mølleåen i Åbenrå.<br />
Siden udfoldede han sine evner<br />
på Kunstakademiet i København,<br />
på Nationalmuseet<br />
og senere som kirkegårdskonsulent<br />
og lektor ved Arkitektskolen<br />
i Århus.<br />
Holland og kommer hjem med<br />
maskiner som det slet ikke er<br />
tilladt at køre med i Danmark,“<br />
siger formanden for<br />
foreningens Entreprenørsektion<br />
Peter Daugbjerg. Importøren<br />
skal bl.a. sørge for at maskinen<br />
er korrekt CE-mærket<br />
og at den lovbefalede brugsanvisning<br />
findes på dansk. Desuden<br />
skal importøren udstede<br />
en overensstemmelseserklæring<br />
om de regler og standarder<br />
der er lagt til grund for<br />
risikoanalysen.<br />
AMU kurser efterår <strong>2008</strong><br />
Kursustitel og (antal dage)<br />
Anlæg i betonsten, lige linier (15)<br />
Starttidspunkter<br />
Teknik 1 10/11<br />
Anlæg i beton-, natursten og træ (15)<br />
Teknik 3<br />
Etablering af mindre anlæg<br />
01/12<br />
med fliser og planter (20) 06/10 03/11<br />
Planteliv, økologi og miljølære (15)<br />
Plantevækst og etablering<br />
01/12<br />
af grønne anlæg (15)<br />
Etablering og pleje<br />
27/10 17/11<br />
af kirkegårdsanlæg (15)<br />
Betjening og vedligeh.<br />
29/09<br />
af mindre gartnermaskiner (10)<br />
Betjening og vedligeh.<br />
27/10<br />
af motorkædesave (5) 06/10 10/11<br />
Formands- og sjakbajskursus (5)<br />
Plantebeskyttelse<br />
24-25/11+08-10/12<br />
(sprøjtecertifikat - anlæg) (10)<br />
Projektering og havetegning,<br />
03/11<br />
modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12<br />
Anvendelse af stauder<br />
i grønne anlæg (5) 15/09<br />
Yderligere information og tilmelding<br />
8747 5700 eller se mere på<br />
www.dcj.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 65
Ny lov regulerer<br />
jobklausulerne<br />
Den 1. juli <strong>2008</strong> trådte en ny<br />
lov om jobklausuler i kraft.<br />
Den regulerer de klausuler<br />
som begrænser en medarbejderes<br />
mulighed for at blive ansat<br />
i en anden virksomhed. En<br />
jobklausul kan være en virksomhedsklausul<br />
- hvor f.eks. to<br />
virksomheder aftaler ikke at<br />
ansætte hinandens folk - eller<br />
en medarbejderklausul hvor<br />
en virksomhed aftaler med en<br />
medarbejder at han ved et jobskifte<br />
ikke må ansætte tidligere<br />
kolleger. Den ny lov gælder<br />
jobklausuler aftalt både før og<br />
efter 1. juli. Virksomheder bør<br />
derfor tjekke om eksisterende<br />
jobklausuler holder de nye<br />
regler, anbefaler Håndværksrådet<br />
der vurderer at jobklausuler<br />
bør indgå i ansættelsesbeviset.<br />
En jobklausul skal aftales<br />
skriftligt med medarbejderen.<br />
Aftalen skal oplyse hvordan<br />
medarbejderens jobmuligheder<br />
begrænses, og om hans<br />
ret til lønkompensation. Krav<br />
om skriftlighed og kompensation<br />
gælder dog ikke ved virksomhedsoverdragelser.<br />
66<br />
Beskæringsværktøj<br />
Stangsakse<br />
Knivtandssave<br />
Topsave<br />
SITAS<br />
www.sitas.dk 44 65 05 65<br />
Luppen på. Den samlede forsikring blev næsten 80.000 kroner billigere. Det er også værd at tage med.<br />
En forsikring tilpasset anlægsgartneren<br />
Proverte Indkøbsforening handler rabatter og tid hjem til gartnerne<br />
Det er ikke altid en appelsin<br />
der falder ned i ens turban.<br />
Nogle gange er det en<br />
sten som ryger igennem ruden,<br />
en arbejdsulykke eller en dyr<br />
maskine som bryder sammen,<br />
og så er det rart og nogle gange<br />
tvingende nødvendigt at<br />
forsikringen er i orden. Både<br />
for den store entreprenør og<br />
den lille enmandsvirksomhed.<br />
Men forsikringsselskaberne<br />
er mange, reglerne er endnu<br />
flere, og mange af de uheld og<br />
skader der forekommer i den<br />
grønne branche er ikke beskrevet<br />
i de store selskabers forsikringspolicer.<br />
Derfor vælger<br />
mange blot at fortsætte med<br />
den forsikring de altid har haft<br />
eller tager den første den bedste.<br />
Det er dog sjældent nogen<br />
særlig god idé, og derfor har<br />
Proverte Indkøbsforening netop<br />
fornyet aftalen med FPR<br />
Forsikringsmægler.<br />
FPR Forsikringsmæglers aftale<br />
med Danske Anlægsgartnere<br />
og Proverte A/S er unik<br />
idet den sammenstykker en<br />
forsikringspakke hvor langt<br />
flere branchespecifikke skader<br />
er dækket end i de standard-<br />
forsikringer anlægsgartnere<br />
nogle gange tilbydes. Standardforsikringer<br />
der lige så<br />
godt kunne være lavet til en<br />
murer eller en blikkenslager.<br />
Hvis eksempelvis de nyplantede<br />
stauder er bukket under<br />
for sprøjtegiften i stedet for<br />
ukrudtet, er der dækning at<br />
finde i den pakke som FPR tilbyder<br />
medlemmerne af Danske<br />
Anlægsgartnere og de andre<br />
medlemsorganisationer.<br />
Det samme gælder eksempelvis<br />
hvis græsklipperen smider<br />
en sten op i en rude, eller hvis<br />
man trods grundigt forarbejde<br />
kommer til at klippe et nedgravet<br />
kabel over under terrænreguleringen.<br />
Det er altså<br />
en dækning der passer til de<br />
uheld og skader som anlægsgartnere,<br />
greenkeepere og andre<br />
i den grønne sektor kan<br />
komme ud for.<br />
Meget at spare<br />
FPR Forsikringsmægler ser på<br />
hvad kunden har af forsikringer<br />
nu, hvad de koster og udfærdiger<br />
et alternativt tilbud<br />
baseret på den forhandlede<br />
hovedaftale med Proverte Ind-<br />
købsforening. Det betyder at<br />
forsikringsprisen normalt bliver<br />
langt billigere, understreger<br />
administrerende direktør i<br />
Proverte A/S, Michael Petersen.<br />
„Når en anlægsgartner vurderer<br />
prisen på hans nuværende<br />
forsikring og holder den op<br />
imod tilbuddet fra FPR, er den<br />
mellem 15 og 30 procent billigere<br />
og under tiden helt op til<br />
50 procent. I visse tilfælde kan<br />
der altså være hundredetusinder<br />
at spare. Det kan måske<br />
lyde som billig reklame,<br />
men det er reglen snarere end<br />
undtagelsen at det er sådan,“<br />
siger han. og betegner aftalen<br />
som „en hel enestående fordel<br />
for medlemmerne“.<br />
En tredjedel af Danske Anlægsgartneres<br />
medlemmer er<br />
da allerede dækket af FPR Forsikringsmæglers<br />
policer. Finn<br />
Enkebølle der er direktør i FPR<br />
Forsikringsmægler så gerne at<br />
den andel blev endnu højere.<br />
„Vi skaffer jo bedre og billigere<br />
forsikringer i 9 ud af 10 tilfælde,<br />
og jo flere kunder vi repræsenterer,<br />
jo bedre tilbud<br />
kan vi skaffe hjem fra forsikringsselskaberne.<br />
Derfor vil vi<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
gerne op og dække to tredjedele<br />
af Danske Anlægsgartneres<br />
medlemmer.“<br />
Mange slags aftaler<br />
Aftalen med FPR Forsikringsmægler<br />
er kun én ud af mange<br />
aftaler som Proverte Indkøbsforening<br />
har indgået for<br />
indkøbsforeningens over 300<br />
medlemsvirksomheder. Aftalerne<br />
giver medlemmerne mulighed<br />
for at vælge en kvalificeret<br />
leverandør og få et afslag<br />
i prisen uden at løfte en<br />
finger. Rabatterne er forhandlet<br />
på forhånd af Proverte, og<br />
fagkonsulenterne i Danske Anlægsgartnere<br />
har kvalitetssikretleverandørvirksomhedernes<br />
produkter og ydelser.<br />
Formålet er ikke kun at sikre<br />
medlemmerne tilbud og rabatter,<br />
men også at spare dem for<br />
at grave sig igennem en underskov<br />
af alle mulige leverandører.<br />
Michael Petersen fortæller at<br />
Proverte i starten indgik aftaler<br />
til medlemmerne ved selv<br />
at opsøge leverandørerne. Sådan<br />
er det ikke længere. „De<br />
nye leverandørvirksomheder<br />
der er kommet ind, er typisk<br />
nogle som selv har taget kontakt<br />
til os. Eksempelvis har de<br />
oplevet at være ude hos fire,<br />
fem af vores medlemmer der<br />
alle har spurgt om de har en<br />
kontrakt med Proverte Indkøbsforening,“<br />
siger han.<br />
SPAR PÅ FORSIKRINGEN<br />
Ud over de direkte økonomiske<br />
og tidsmæssige fordele peger<br />
Michael Petersen på at<br />
mange af leverandørernes tilbud<br />
også gælder for medlemmernes<br />
ansatte. Han forklarer<br />
at det i en tid hvor arbejdsmarkedet<br />
skriger efter kvalificeret<br />
arbejdskraft, ikke er dårligt at<br />
kunne tilbyde sine ansatte billigere<br />
avis, en sundere krop<br />
med en lavere pris på fitnessmedlemskabet<br />
eller eksempelvis<br />
flere tusind kroners rabat<br />
på ferierejser.<br />
„Derfor er der heller ingen<br />
planer om at indskrænke tilbuddene<br />
og rabatterne i Proverte<br />
Indkøbsforening til kun<br />
at gælde de direkte virksomhedsorienterede<br />
produkter og<br />
ydelser. Det kommer i høj grad<br />
til at være medlemsstyret. Vi<br />
skal have produkter ind på<br />
portalen der svarer til ønskerne<br />
fra kunderne,“ lyder det fra<br />
Michael Petersen. Kunderne er<br />
medlemmerne fra Danske Anlægsgartnere,Brancheforeningen<br />
for Indendørs Beplantning,<br />
De Grønne Kloakentreprenører,<br />
Danske Anlægsgartneres<br />
Golfsektion og Dansk<br />
Golf Service. llt<br />
KILDER<br />
Interview med partner Finn Enkebølle<br />
og Forsikringsrådgiver Merete<br />
Roithner fra FPR Forsikringsmægler.<br />
Interview med Michael Petersen, adm.<br />
direktør i Proverte A/S.<br />
www.proverteindkob.dk<br />
www.fpr.dk<br />
EKSEMPEL A<br />
Den 6. april <strong>2008</strong> underskrev anlægsgartnerfirma A en<br />
forsikringsaftale med et stort dansk forsikringsselskab. Den<br />
samlede pris var 380.232 kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler<br />
indhentede til anlægsgartneren 2. september havde<br />
en mere omfattende dækning og var 20,7% billigere.<br />
Tilbud Nuværende<br />
Løsøreforsikring 2.950 kr. 1.518 kr.<br />
Materielforsikring 92.185 kr. 109.464 kr.<br />
Arbejdsskadeforsikring 73.661 kr. 94.007 kr.<br />
Ansvarsforsikring 28.798 kr. 29.352 kr.<br />
Entrepriseforsikring 14.000 kr. Ikke tegnet<br />
Transportforsikring 3.750 kr. Ikke tegnet<br />
Auto- og maskinforsikring 87.425 kr. 145.891 kr.<br />
Samlet præmie 301.519 kr. 380.232 kr.<br />
Bemærkninger (<strong>2008</strong>) (2007)<br />
EKSEMPEL B<br />
Anlægsgartnerfirma B havde valgt at placere deres forsikringer<br />
hos to kendte forsikringsselskaber og underskrev aftaler<br />
henholdsvis 14. januar og 12. februar i år. Den samlede pris<br />
var 112.941 kr. Tilbuddet som FPR Forsikringsmægler indhentede<br />
til anlægsgartneren 2. september havde en mere<br />
omfattende dækning og var 24,8% billigere.<br />
Gartnerens barkflis<br />
Den rigtige dækbark<br />
til den rigtige pris<br />
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />
en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />
naturligvis fragtfrit.<br />
Pris kr./m<br />
SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />
Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />
3 excl. moms<br />
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />
Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />
DSV Transport A/S<br />
www.dsvmiljoe.dk<br />
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />
LIPCO<br />
LIPCO<br />
ROTERENDE UKRUDTSJERN<br />
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />
af mængde rives det sammen eller efterlades<br />
oven på arealet hvor det visner og dør.<br />
ENEMARK<br />
GRUPPEN<br />
JORD/PARK/SNEMASKINER<br />
H.G. ENEMARK A/S<br />
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 67
KØB ELLER LEASING<br />
Hensyn til likviditeten kan tale for at lease,<br />
men i sidste ende er der ikke den store forskel<br />
Af Lars Lindegaard Thorsen<br />
FINANSIEL LEASING<br />
GRUNDDATA<br />
Aktiv: traktor til 500.000 kr.<br />
Finansieringsvilkår: 5% over 5 år.<br />
Skat: 45%.<br />
Engangsydelse + scrapværdi (125.000 kr.) svarer til låneudbetaling<br />
Engangsydelse (15%): 75.000 kr.<br />
Scrapværdi (10%): 50.000 kr.<br />
Ydelse mdl. forudbetalt: 7.255 kr. (425.000, 5%, 60 terminer)<br />
Moms af ydelse (25%): 1.814 kr.<br />
68<br />
FINANSIEL LEASING KONTRA LÅNEFINANSIERET KØB<br />
Eksempel: traktor til en halv million kroner<br />
Beregning af centerleder Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning<br />
År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi<br />
1 162.060 kr. 72.927 kr.<br />
2 87.060 kr. 39.177 kr.<br />
3 87.060 kr. 39.177 kr.<br />
4 87.060 kr. 39.177 kr.<br />
5 87.060 kr. 39.177 kr.<br />
Samlet ydelse<br />
Scrapværdi 50.000 kr.<br />
510.300 kr. 229.635 kr.<br />
Samlede omkostninger ved køb til scrapværdi 560.300 kr.<br />
Ved køb til scrapværdi efter leasingperiodens udløb vil 10 års<br />
afskrivninger udgøre 47.184 kr. Det samlede fradrag over 15 år<br />
bliver derefter 557.484 kr. med en fradragsværdi på 250.868 kr.<br />
LÅNEFINANSIERET KØB<br />
GRUNDDATA<br />
Udbetaling (25%): 125.000 kr.<br />
Moms (25%): 125.000 kr.<br />
Restfinansiering efter 5 år: 0 kr.<br />
Ydelse mdl. bagudbetalt: 7.077 kr. (375.000, 5%, 60 terminer)<br />
År Afskrivning Rente Fradrag Skatteværdi<br />
1 125.000 kr. 17.212 kr. 142.212 kr. 63.995 kr.<br />
2 93.750 kr. 13.748 kr. 107.498 kr. 48.374 kr.<br />
3 70.313 kr. 10.107 kr. 80.420 kr. 36.189 kr.<br />
4 52.734 kr. 6.279 kr. 59.013 kr. 26.556 kr.<br />
5 39.551 kr. 2.256 kr. 41.807 kr. 18.813 kr.<br />
Sum 430.950 kr. 193.927 kr.<br />
Samlet ydelse over fem år ...... 424.603 kr.<br />
Udbetaling ............................... 125.000 kr.<br />
Samlede omkostninger ......... 549.603 kr.<br />
Yderligere 10 års afskrivninger efter låneperiodens udløb udgør<br />
111.970 kr. Det samlede fradrag over 15 år udgør derefter<br />
542.920 kr. med en fradragsværdi på 244.314 kr.<br />
■ Beregningen er lavet i løbende priser.<br />
■ Der er ikke regnet med finansiering af udbetaling, momsudlæg samt<br />
scrapværdi (leasing).<br />
■ Ved leasing bliver scrapværdien medfinansieret i leasingperioden; ved<br />
lån er udbetalingen tilsvarende større.<br />
■ Reduceres udbetalingen ved lån til 15%, vil ydelsen forøges med cirka<br />
1.000 kr. pr. måned.<br />
■ Leasingydelsen er forudbetalt. Det reducerer ydelsen i beregningen<br />
med 30 kr. pr. måned i forhold til bagudbetaling.<br />
■ Ved lånefinansieringen afdrages aktivet til 0 kr. over perioden, ved<br />
leasing beregnes ydelsen til scrapværdi.<br />
■ Ved leasing er der mulighed for at udnytte fradragsmulighederne<br />
hurtigere end ved lån, såfremt der er skatteevne.<br />
Finansieringen er en af de<br />
overvejelser som bør spille<br />
ind når tiden er kommet til at<br />
udvide arsenalet af maskiner<br />
og specialudstyr. Her findes<br />
der desværre ikke noget endegyldigt<br />
svar på om det er<br />
smartest at lease eller købe.<br />
Desværre. Det kommer an på<br />
fordele og ulemper i den enkelte<br />
situation.<br />
Man kan alligevel give vejledning<br />
og en række relevante<br />
oplysninger. Det er jo altid ærgerligt<br />
at sige nej til en opgave<br />
fordi man ikke har de nødvendige<br />
maskiner til de mange<br />
forskellige opgaver som en<br />
anlægsgartnervirksomhed eller<br />
kommunal parkforvaltning<br />
kan blive udsat for i det skiftende<br />
danske klima.<br />
Og hvad gør man så når<br />
man bare skal bruge en brugt<br />
gravemaskine eller har forelsket<br />
sig i en ny stennedlægger,<br />
flishugger, motorbør, gravemaskine<br />
eller traktor?<br />
Ifølge tal fra finansieringsselskabernesinteresseorganisation<br />
Finans og Leasing vælger<br />
en stadig større andel af små<br />
og store virksomheder i byggeog<br />
anlægsbranchen at lease<br />
dele af deres maskinpark i stedet<br />
for at købe eller leje. I<br />
hvert fald udgjorde entreprenørmaskiner<br />
6% af selskaber-<br />
BEVARER LIKVIDITETEN<br />
Leasing er attraktivt fordi<br />
erhvervelsen af maskiner<br />
ikke går hårdt ud over<br />
kassebeholdningen. Man<br />
bevarer virksomhedens likviditet<br />
og mulighed for at<br />
håndtere pludseligt opståede<br />
udgifter - og kan samtidig<br />
øge antallet eller typen<br />
af ordrer.<br />
EJENDOMSRETTEN<br />
Leasingfirmaet køber<br />
maskinen og ejer den.<br />
Afskrivningsretten<br />
tilkommer leasingfirmaet.<br />
Udlægget til moms foretages<br />
af leasingfirmaet.<br />
ne under Finans og Leasings<br />
samlede leasingsum i 2005. I<br />
2006 var tallet steget til 7,5%.<br />
Siden fortsatte den stigende<br />
leasinglyst i branchen, og entreprenørmaskinerne<br />
udgjorde<br />
9% i 2007. Men hvorfor benytter<br />
stadig flere branchefolk sig<br />
af leasing?<br />
Pengene på kistebunden<br />
Kun de færreste har muligheden<br />
for at hive de mange tusind<br />
kroner op af lommen og<br />
betale handlen kontant, og<br />
hvis banken ikke kan forstå,<br />
hvad man dog skal med en<br />
gravemaskine til 300.000 kroner,<br />
eller man gerne vil bevare<br />
andre fremtidige lånemuligheder<br />
i banken, må man ty til<br />
den dyre og kortsigtede løsning<br />
at leje.<br />
Ifølge salgschef i det landsdækkende<br />
leasingselskab Nykredit<br />
Leasing, Thomas Drachmann,<br />
er der dog ingen grund<br />
til at låne eller leje sig frem<br />
fordi man ikke er ved muffen.<br />
„Med den nationale og internationale<br />
finanskrise er det<br />
i øjeblikket i høj grad et<br />
spørgsmål om at passe på likviditeten,<br />
for det kan være svært<br />
at skaffe den fornødne likviditet.<br />
Det gælder om at finde så<br />
mange penge som muligt og<br />
ikke bruge kassekreditten på<br />
LEASINGYDELSEN<br />
Fradrages fuldt ud i<br />
skatteregnskabet.<br />
Tillægges moms.<br />
Kan være fast eller variabel<br />
afhængig af kundens<br />
risikoprofil samt konjunkturernes<br />
udsving.<br />
Ydelserne kan placeres så<br />
de forfalder der hvor virksomhedens<br />
likviditet er<br />
størst. På den måde betaler<br />
man for leasingen af<br />
f.eks.græsklipperen og<br />
sneudstyret, når maskinen<br />
rent faktisk tjener penge<br />
hjem.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
at gå ud og købe maskiner når<br />
man kan få dem finansieret<br />
andre steder,“ forklarer Thomas<br />
Drachmann. Han påpeger<br />
at man ved at lease maskinerne<br />
kan bruge sine penge på<br />
aktiver så som materialer der<br />
kan tjenes penge på frem for<br />
på biler og maskiner som ikke i<br />
sig selv er værdiskabende.<br />
Ingen store besparelser<br />
Som det fremgår af eksemplet<br />
- hvor der skal investeres i en<br />
traktor - til en halv million<br />
kroner er der egentlig ikke de<br />
store forskelle i sidste ende da<br />
det i realiteten er den samme<br />
finansiering der ligger til<br />
grund for både lån og leasing.<br />
Beslutningen om at vælge<br />
det ene frem for det andet<br />
skal derfor baseres på prisen<br />
på finansieringen, altså hvad<br />
henholdsvis banken og leasingselskabet<br />
tager i rente, og<br />
på de skattemæssige fradragsmuligheder.<br />
Her giver leasing<br />
en lineær afskrivning, mens<br />
lån giver en faldende afskrivning<br />
efter saldometoden. Valget<br />
skal - atter - hvile på de<br />
aktuelle fordele og ulemper<br />
ved begge muligheder i ens<br />
egen situation.<br />
Mange virksomheder har både<br />
leasede maskiner og maskiner<br />
de har købt eller lånt sig<br />
LEASING KONTRA KØB<br />
■ LEASING<br />
Ydelsen er en driftsudgift.<br />
Kontraktmæssigt enkelt.<br />
Ingen stempel/tinglysning.<br />
Optimal udnyttelse af<br />
sikkerheder.<br />
Sæsonydelser.<br />
Skattemæssig optimering<br />
ved høj marginalskat.<br />
Ingen momsudlæg.<br />
■ KØB<br />
Renten er kendt.<br />
Ejerskab.<br />
Eventuel friværdi er sikret.<br />
Ingen scrapværdi.<br />
Variabel skattemæssig<br />
afskrivning.<br />
frem til for ikke at ‘putte alle<br />
deres æg i én kurv’.<br />
Netop din leasingaftale<br />
Leasingaftaler er som regel<br />
uopsigelige i leasingperioden,<br />
men i de fleste tilfælde kan<br />
det alligevel lade sig gøre at<br />
indfri aftalen i leasingperioden<br />
mod en mindre kompensation.<br />
Opstår der behov for at udskifte<br />
leasingudstyret, kan det<br />
også lade sig gøre i leasingperioden.<br />
Vælger man at lease er<br />
den mest anvendte leasingmodel<br />
finansiel leasing, hvor<br />
leasingperioden normalt løber<br />
mellem tre og otte år, og hvor<br />
løbetiden tilpasses maskinens<br />
økonomiske levetid.<br />
Inden man kan få lov til at<br />
blive leasingtager, skal de fleste<br />
selskaber se de seneste<br />
regnskaber og lave en kreditvurdering.<br />
Her bliver der<br />
blandt andet kigget på rentabilitet,<br />
kapitalforhold, konsolideringsevne<br />
og forventninger<br />
til fremtiden. ❏<br />
KILDER<br />
Beregninger og forklaringer fra Leasing<br />
Fyn & Factoring.<br />
Beregninger og analyse fra centerleder<br />
Jacob Brinkmann fra Dansk Landbrugsrådgivning.<br />
Interview med salgschef i Nykredit<br />
Leasing Thomas Drachmann.<br />
Interview med finanskonsulent i<br />
Nykredit Leasing Kim S. Hansen.<br />
Licitationen den 20. juni <strong>2008</strong>.<br />
www.finansraadet.dk.<br />
TYPER AF LEASING<br />
■ Finansiel leasing. Ren finansiering.<br />
Forpligtelse ved<br />
udløb.<br />
■ Operationel leasing. Ingen<br />
forpligtelse ved udløb.<br />
Forskellen er udelukkende<br />
forpligtelsen ved udløb.<br />
Ved begge typer leasing<br />
kan tilknyttes eksempelvis<br />
serviceaftale eller forsikring.<br />
På de operationelle leasingaftaler<br />
kræver leasingselskabet<br />
som hovedregel at der<br />
er en serviceaftale, så udstyret<br />
er normalt vedligeholdt<br />
når det returneres til<br />
leasingselskaber ved udløb.<br />
FORHANDLER<br />
GUMMIBÆLTER AF<br />
HØJ KVALITET TIL<br />
MINI GRAVEMASKINER<br />
OG ANLÆGSUDSTYR<br />
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />
Leveringsdygtig i hele Danmark<br />
Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />
3650 Ølstykke<br />
info@aspendenmark.dk<br />
Tlf. 43 76 02 06<br />
Se og prøv<br />
dem!<br />
Ring for<br />
demo<br />
FD 1500<br />
Markedets største og meste effektive<br />
maskine til opsamling af græs<br />
og løv 4 WD. 900L græsbeholder<br />
med høj tip.<br />
Bee Fly<br />
Effektiv og særdeles manøvredygtig<br />
maskine for opsamling af græs<br />
og løv. Fås i flere variationer og<br />
størrelser.<br />
RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />
PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />
HURTIG, ROBUST.<br />
Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />
perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />
en almindelig havetraktor.<br />
Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />
Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />
perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />
Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />
Se mere på www.walkereu.com.<br />
Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />
Hansen & Kiilsholm,<br />
Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />
Tlf. 66117532.<br />
www.kiba.dk<br />
Græsmaskiner<br />
FD 280<br />
Klipper med opsamler til mindre<br />
og mellemstore arealer. Hvor god<br />
opsamlingsevne og smidighed er<br />
et krav.<br />
Bee Fly L<br />
En professionel maskine med<br />
komfort og driftsikkerhed i topklasse.<br />
Flere muligheder for valg<br />
at klippebord.<br />
Skolevej 30 · Drastrup<br />
8960 Randers SØ · info@kiba.dk<br />
Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 69
70<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Dyrt at forbedre åerne<br />
Vandrammedirektivets økonomiske følger er<br />
belyst i en bølge af udredninger<br />
Det bliver dyrt at leve op til<br />
EU’s vandrammedirektiv, habitatdirektiv,<br />
og ønsket om at<br />
stoppe faldet i den biologiske<br />
mangfoldighed. Derfor er det<br />
vigtigt at sørge for at investeringerne<br />
får den størst mulige<br />
nytteværdi. Mest miljø for pengene.<br />
Det fremgår af en række<br />
udredninger om de økonomiske<br />
konsekvenser af de vandplaner,<br />
naturplaner og andre<br />
planer der skal realisere de miljøpolitiske<br />
mål.<br />
Prisen vil være adskillige milliarder<br />
kroner frem til 2015,<br />
fremgår det. Kommunernes<br />
Landsforening anslår på det<br />
grundlag at en typisk kommune<br />
skal bruge 100-150 mio. kr.<br />
på at nå målene.<br />
Problemet er ikke mindst tydeligt<br />
i vandløbene. Over halvdelen<br />
opfylder end ikke de nuværende<br />
kvalitetsmål, lyder de<br />
forsigtige skøn. Af landets<br />
65.000 kilometer vandløb er<br />
de 28.000 km med i de vandplaner<br />
som de statslige miljøcentre<br />
for tiden udarbejder.<br />
Bagefter skal kommunerne lave<br />
mere detaljerede vand- og<br />
naturplaner.<br />
Der er i de seneste årtier udført<br />
mange vandløbsrestaureringer<br />
i Danmark, men da der<br />
er brug for at udnytte de bedste<br />
metoder, er der brug for<br />
flere målinger af de fysiske og<br />
biologiske forhold i vandløb<br />
og ådale, understreger Dan-<br />
marks <strong>Miljø</strong>undersøgelser der<br />
nu - hvis midlerne bevilges - vil<br />
udvikle nye metoder og løfte<br />
de kommunale fagfolks kompetence<br />
gennem workshops.<br />
Det handler ikke kun om at<br />
forbedre vandløbenes fysiske<br />
forhold og stoppe udledning<br />
af spildevand og okker - tre<br />
indsatser der stadig er relevante.<br />
Man skal også se vandløbene<br />
i et samspil med deres<br />
ådale eller randzoner. Virkemidler<br />
i ådale er vurderet som<br />
de mest omkostningseffektive<br />
over for landbrugets tilførsel<br />
af næring til vandmiljøet. sh<br />
Hasler, B., Birr-Pedersen, K., Martinsen,<br />
L. og Schou, J.S. (2007): Anvendelsen<br />
af cost-benefit analyser ved implementering<br />
af EU’s vandrammedirektiv.<br />
Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen,<br />
K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen,<br />
U. & Jacobsen, B. (2007): Virkemidler<br />
til realisering af målene i<br />
EU’s Vandrammedirektiv. Udredning<br />
fra udvalg nedsat af Finansministeriet<br />
og <strong>Miljø</strong>ministeriet: Langsigtet indsats<br />
for bedre vandmiljø. Faglig rapport<br />
fra DMU nr. 625.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser (2007):<br />
udredning for ‘Udvalget vedr. Langsigtet<br />
indsats for bedre vandmiljø’: Baseline<br />
2015.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser, Aarhus<br />
Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet (2007): Udvalget<br />
vedr. ‘Langsigtet indsats for bedre<br />
vandmiljø’: Scenarieberegninger.<br />
Finansministeriet, Fødevareministeriet<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet, Skatteministeriet,<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />
(2007): Fagligt udredningsarbejde om<br />
virkemidler i forhold til implementering<br />
af vandrammedirektivet<br />
Voigt, Steen (<strong>2008</strong>): Stor og dyr indsats<br />
nødvendig for at forbedre danske<br />
vandløb. DMU-nyt 16/08.<br />
www.dmu.dk.<br />
Herningsholm Å ved Herning. Åen er genoprettet med nye slyngninger<br />
på en 4 km lang strækning. Det kostede 600.000 kr.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Sådan har<br />
arealet<br />
udviklet sig<br />
Ny opgørelse med tal<br />
siden sidst i 1800-tallet<br />
viser et stærkt fald i de<br />
lysåbne naturtyper<br />
De lysåbne naturtyper, ferske<br />
eng, overdrev, strandenge,<br />
hede, moser og klit,<br />
fyldte sidst i 1800-tallet 25% af<br />
hele landet. I 2000 fyldte de<br />
under 10%. Det er en af de<br />
markante ændringer i arealanvendelsen<br />
som påvises i rapporten<br />
‘Arealanvendelse i Danmark<br />
siden slutningen af 1800tallet’<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
Data- og metodegrundlaget<br />
er dog for mangelfuldt og<br />
uensartet til at give et fuldstændigt<br />
billede. For hele 10%<br />
af landets areal måtte man ty<br />
til kvalificerede gæt: infrastruktur<br />
som ikke er registreret<br />
som bebygget areal, vandløb<br />
Procent af landets areal<br />
som er for smalle til at blive registreret<br />
som vandløb, landbrugarealer<br />
der ikke er opgjort<br />
i det generelle landbrugsregister.<br />
Alt sammen ‘datahuller’ i<br />
det danske ‘småskalalandskab’.<br />
Dertil kommer at de fleste<br />
arealregistreringer intet<br />
fortæller om naturindholdet.<br />
Landbrugsarealet er indtil<br />
1960’erne steget svagt, hvorefter<br />
det er faldet svagt. I dag<br />
udgør landbruget med brakmarker<br />
knap 60% af det samlede<br />
landareal. I begyndelsen<br />
af 1990’erne gik arealer i omdrift<br />
klart tilbage, mens brakarealer<br />
steg kraftigt.<br />
Skovarealet er steget jævnt<br />
siden sidst i 1800-tallet. Skov<br />
Problemer med håndtering af jord?<br />
Ny lovgivning kræver, at jord skal undersøges for forurening,<br />
hvis det skal fjernes fra en ejendom i byzonen. Byzonen er nu<br />
som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet.<br />
Ved flytning af jord kan Grontmij | Carl Bro hjælpe med at<br />
fremskaffe den nødvendige dokumentation og forestå<br />
prøvetagning, analyser og myndighedskontakt. Vi hjælper<br />
gerne med at løse alle andre typer af opgaver, der vedrører<br />
forurenet jord og grundvand.<br />
udgjorde 4,5% af Danmarks<br />
landareal i 1866, 10% i 1951<br />
og 11% i 2000. Stigningen<br />
skyldes mest nye plantager<br />
med nåletræer. En mindre stigning<br />
i arealet med løvtræer<br />
fandt først sted fra begyndelsen<br />
af 1990’erne.<br />
At de lysåbne naturtyper er<br />
faldet stærkt i areal skyldes<br />
navnlig at de har mistet deres<br />
betydning for græsning og<br />
høslet mv. De er pløjet op,<br />
drænet, plantet til med skov<br />
eller bebygget. Det bebyggede<br />
areal er til gengæld konstant<br />
steget voldsomt, fra omkring<br />
3% af det samlede landareal i<br />
1881 til 10% i 2000.<br />
Formålet med rapporten har<br />
agerland<br />
Samlet arealudvikling i<br />
Danmark 1888-2000.<br />
Tallene før 1919 er uden<br />
Sønderjylland. Fra rapporten.<br />
Voigt, Steen (<strong>2008</strong>): Store huller i data<br />
over arealanvendelsen i Danmark.<br />
Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser. DMUnyt<br />
16/<strong>2008</strong>.<br />
Levin, Gregor; Bo Normander (<strong>2008</strong>):<br />
Arealanvendelse i Danmark siden slutningen<br />
af 1800-tallet. Faglig rapport<br />
fra DMU nr. 682, <strong>2008</strong>. Danmarks<br />
<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 71<br />
skov<br />
andre arealer (inkl. vandarealer)<br />
lysåbne arealer<br />
bebygget og befæstet<br />
været - på basis af både nutidige<br />
og historiske kilder - at få<br />
en pålidelig opgørelse over<br />
arealanvendelsen i Danmark<br />
fra slutningen af 1800-tallet .<br />
Resultaterne er ifølge rapporten<br />
et vigtigt led i kvalitetssikringen<br />
af eksisterende arealopgørelser<br />
og vil have betydning<br />
for en fremtidig standardisering<br />
af arealopgørelser.<br />
Opgørelsen er udført for Byog<br />
Landsskabsstyrelsen. sh<br />
Grontmij | Carl Bro er en af Danmarks største rådgivende<br />
ingeniørvirksomheder. Vi er lokalt forankret med 18 kontorer<br />
i hele landet.<br />
Grontmij | Carl Bro har netop indgået en indkøbsaftale med<br />
Pro Verte for Danske Anlægsgartnere. Læs mere om aftalen<br />
på www.proverteindkob.dk og om Grontmij | Carl Bro på<br />
www.grontmij-carlbro.dk.
Pistoias planteskoler<br />
Væksterne gror lynhurtigt i det italienske<br />
centrum for prydbusk- og træproduktion.<br />
Kreativiteten fejler heller ikke noget.<br />
Tekst og foto: Lotte Bjarke<br />
Toscana er kendt som et<br />
eminent ferieområde hvor<br />
klimaet, landskabets skønhed,<br />
historien og kulturen går op i<br />
en højere ferieenhed. Men set<br />
med lokale øjne er regionen til<br />
andet end afslapning. I særdeleshed<br />
området omkring den<br />
maleriske by Pistoia markerer<br />
sig stærkt på den internationale<br />
scene for produktion af<br />
prydbuske og -træer.<br />
Faktisk foregår 35% af den<br />
totale italienske planteproduktion<br />
i Pistoiaregionens cirka<br />
1500 planteskoler. Sektoren<br />
tegner sig totalt for en årsomsætning<br />
i omegnen af 500 millioner<br />
euro. 75% af den lokale<br />
produktion eksporteres til primært<br />
det øvrige Europa, men<br />
også til lande uden for de europæiske<br />
grænser.<br />
Perfekt klima<br />
Når mere end 5000 hektar i regionen<br />
er lagt ud til plantesko-<br />
72<br />
leproduktion, hænger det<br />
sammen med at de klimaforhold<br />
der glæder turisterne, også<br />
er ideelle til planteproduktion.<br />
Samtidig er jordbundsforholdene<br />
perfekte. Tilsammen<br />
skaber de en hastig vækstrate<br />
der betyder store, flotte planter<br />
på rekordtid. Planterne<br />
vokser simpelthen dobbelt så<br />
hurtigt som i f.eks. Holland,<br />
mener de lokale producenter.<br />
„Specialiteten i Pistoia er<br />
store planter i et meget stort<br />
sortiment. Planteskoleproducenterne<br />
i Pistoia konkurrerer i<br />
realiteten ikke med f.eks. de<br />
hollandske planteskoler. Hvis<br />
du vil købe en plante i en tre<br />
liter potte her, er den formentlig<br />
dobbelt så dyr som en tilsvarende<br />
fra Holland. Vores<br />
styrke er produktionen af de<br />
store planter fordi vi har optimale<br />
naturgivne forhold til<br />
netop den produktion,“ siger<br />
Paolo Marzialetti der er direk-<br />
Piante Mati, der er specialiseret i<br />
virkelig store træer, producerer<br />
som den eneste planteskole i Italien<br />
platansorten Platanus<br />
’Walliclause’ der som den første<br />
platan er resistent over for platankræft.<br />
For at køberne kan være<br />
sikre på at det virkelig er den resistente<br />
sort de får leveret, bliver<br />
der indsat en microchip med oplysninger<br />
om træet og et serienummer<br />
i stammen. Det betyder<br />
samtidig at f.eks. en kommune,<br />
der har købt 20.000 træer, kan<br />
holde styr på træernes plejebehov<br />
osv. Det samme kan planteskolen,<br />
hvis kommunen udlægger plantepasningen<br />
til leverandøren der<br />
også tilbyder den service.<br />
Vannucci Piante er områdets største<br />
planteskole med produktion<br />
på 400 hektar, når man regner<br />
underleverandørerne med. 90%<br />
af planteskolens produktion eksporteres<br />
til mere end 30 forskellige<br />
lande. Sortimentet omfatter<br />
kort sagt alt i haveplanter.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Photinia ’Red Robin’ ses overalt.<br />
Gheri Vivai Piante, der er en<br />
blandt mange producenter, tilbyder<br />
både pyramideklippede og<br />
spiralklippede eksemplarer. Det<br />
sidste er lidt af en specialitet og<br />
temmelig besværligt at udføre,<br />
lyder det fra producenten.<br />
Romiti Piante er specialiseret i en<br />
særlig form for topiary der betyder<br />
at en hvilken som helst form for<br />
figur kan leveres. The Beatles står<br />
f.eks. foran lufthavnen i Liverpool.<br />
Det vanskelige er ikke at dyrke<br />
planterne, men at lave de metalstativer<br />
der udgør figurerne. Ilex<br />
crenata, Lonicera nitida og især<br />
Ligustrum japonicum lægger blade<br />
til. Planterne flettes ud og ind i<br />
metalnettet. Produktionen tager<br />
typisk et halvt år. De færdige figurer<br />
skal klippes månedligt i sæsonen<br />
under de lokale klimaforhold.<br />
Nordeuropæere slipper med 3-4<br />
klipninger på en sæson.<br />
tør for den lokale forsøgsstation<br />
Centro Sperimentale per il<br />
Ravaismo.<br />
Kugleklip og elefanter<br />
En køretur gennem området<br />
understreger den påstand.<br />
Side om side ligger planteskolerne<br />
med store arealer domineret<br />
af store planter. Photinia<br />
’Red Robin’ er en af de arter<br />
man især lægger meget mærke<br />
til. Magnolia grandiflora ligeså,<br />
ligesom de allestedsnærværende<br />
søjlecypresser. Og<br />
hvis der er noget der er en<br />
markant specialitet i området,<br />
så er det formklippede stedsegrønne.<br />
Kugler, kegler, kloder<br />
og kæmpeelefanter. Der er ikke<br />
det man ikke kan finde.<br />
Men sortimentet omfatter<br />
ikke bare middelhavsplanter. I<br />
rækkerne er der masser af velkendte<br />
arter og sorter, for eksportmarkederne<br />
for de italienske<br />
producenter strækker sig<br />
fra Skandinavien i nord til Marokko<br />
i syd. Et kig i statistikkerne<br />
afslører at coniferer udgør<br />
28% af lokalproduktionen,<br />
stedsegrønne buske og træer<br />
30%, løvfældende træer 27%<br />
og løvfældende buske 5%.<br />
Supermarkedsprincip<br />
Produktionen i området har<br />
udviklet sig gennem det seneste<br />
århundrede og er i stadig<br />
vækst. I dag klager producenterne<br />
over jordpriserne som<br />
den begrænsende faktor.<br />
Man kan så undre sig over at<br />
planteskolerne bliver ved med<br />
at klumpe sig sammen i det ret<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 73
Innocenti & Magoni Piante, der i Danmark samarbejder med Holdens Planteskole, har et meget bredt sortiment af planter deriblandt et stort udvalg<br />
af formklippede. En stor del producerer planteskolen selv på et produktionsareal på 200 hektar, hvoraf halvdelen er containerareal, resten er<br />
tilkøbte varer fra både italienske og udenlandske producenter.<br />
Pazzaglia udvikler specialmaskiner<br />
målrettet til planteskoleindustrien.<br />
Til højre en 60 cm bred træbinder<br />
der kan snøre store træer sammen<br />
til forsendelse. Herover en bærbar<br />
kugleklippemaskine.<br />
74<br />
lille område. Men det har de<br />
en god forklaring på.<br />
En ting er nemlig at der foregår<br />
en omfattende produktion<br />
i området. En anden ting<br />
er den handel der foregår mellem<br />
de enkelte planteskoler.<br />
„Ikke engang de største<br />
planteskoler kan producere alting<br />
selv. Og da indkøberne i<br />
dag arbejder efter supermarkedsprincippet,<br />
er det nødvendigt<br />
at kunne tilbyde alting.<br />
Derfor er handlen planteskolerne<br />
imellem betydelig, og<br />
derfor kan det ikke nytte noget<br />
at placere sig for langt væk<br />
fra de andre,“ lyder det fra<br />
Biagini Piante.<br />
Netop Biagini Piante er atypisk<br />
for området fordi planteskolen<br />
faktisk producerer småplanter<br />
der især sælges til de<br />
lokale færdigvareproducenter.<br />
1400 forskellige arter og sorter<br />
er der på produktionsplanen.<br />
Smarte maskiner<br />
Så stor en industri som planteskolerne<br />
er i Pistoia, tiltrækker<br />
i sagens natur masser af følgevirksomheder,<br />
så der er ikke<br />
den planteskolefornødenhed<br />
man ikke kan opdrive i området.<br />
Spændende er det f.eks.<br />
at besøge de fantasifulde<br />
maskinproducenter der udvikler<br />
maskiner til branchen.<br />
En af dem er virksomheden<br />
Pazzaglia der bl.a. kan præsentere<br />
en surrealistisk bærbar<br />
kugleklippemaskine og en<br />
større selvkørende model. En<br />
anden specialitet er en nyudviklet<br />
træbinder der kan snøre<br />
store træer sammen til forsendelse,<br />
men som næsten ingenting<br />
fylder i bredden - blot 60<br />
cm - så den er til at arbejde<br />
med ude i planteskolerne.<br />
Det samme gælder ganske<br />
smalle traktorer, maskiner til<br />
opgravning af anselige klumpplanter<br />
og den nyudviklede<br />
fleksible arbejdsplatform til<br />
f.eks. beskæringsarbejde. Den<br />
kan køre i alle retninger, justeres<br />
i alle højder, gøres mere eller<br />
mindre bred og vippes hvis<br />
det er det man har brug for. ❏<br />
Lotte Bjarke er hortonom og<br />
freelanceskribent.<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Ingen bomber af<br />
ammoniumnitrat<br />
Sprængningsforsøg har vist<br />
at gødning der indeholder<br />
mere end 16% kvælstof fra<br />
ammoniumnitrat kan bruges<br />
til at fremstille bomber.<br />
Den 1. september i år er det<br />
derfor blevet forbudt at<br />
sælge gødning til private<br />
hvis der i gødningen er over<br />
16% kvælstof fra ammoniumnitrat.<br />
Forbudet, der er<br />
et led i regeringens anti-terrorpakke<br />
II, er trådt i kraft<br />
med en ny bekendtgørelse<br />
fra Plantedirektoratet. Princippet<br />
indføres i hele EU.<br />
Ifølge Plantedirektoratet<br />
sælges cirka 16.000 tons<br />
gødning med ammoniumnitrat<br />
til private. Cirka 2.000<br />
tons falder for den ny<br />
grænse. Landmænd og andre<br />
professionelle brugere<br />
kan stadig bruge gødning<br />
med over 16% kvælstof fra<br />
ammoniumnitrat hvis de<br />
har særlig tilladelse. I anlægsgartneriet<br />
er ammoniumnitrat<br />
dog kun brugt i<br />
begrænset omfang.<br />
Ammoniumnitrat er ifølge<br />
Politiets Efterretningstjeneste<br />
let tilgængeligt<br />
og kan med begrænset<br />
indsigt og indsats ændres<br />
til effektive ‘gødningsbomber’.<br />
De er brugt til flere<br />
terroraktioner, bl.a. på Bali<br />
2002, Oklahoma 1995 og i<br />
det første angreb på World<br />
Trade Center. I den nylige<br />
danske Vollsmosesag blev<br />
flere dømt for at planlægge<br />
en terroraktion. De havde<br />
købt store mængder gødning<br />
med ammoniumnitrat.<br />
I jordbruget bruges ammoniumnitrat<br />
(NH 4NO 3)<br />
som kvælstofgødning hvor<br />
kvælstoffet både er til stede<br />
som ammonium (NH 4 + )<br />
og som nitrat (NO 3 - ). Den<br />
høje kvælstofkoncentration<br />
og opløselighed giver<br />
lave transport- og fordelingsudgifter.<br />
Ulempen er<br />
dårlige lagringsegenskaber,<br />
bl.a. fordi det i høj<br />
varme kan eksplodere og<br />
udvikle gift. Ulemperne<br />
dæmpes ved at blande<br />
produktet med andre stoffer,<br />
f.eks. kalk under navnet<br />
kalkammonsalpeter. sh<br />
GRATIS DEMONSTRATION OVER HELE LANDET...<br />
Komplet med teleskoparm, styrtbøjle og 100 cm skovl.<br />
S 23DT 20 hk<br />
Tilbudspris<br />
119.900<br />
Normalpris 150.400<br />
S 28DT 28 hk<br />
Tilbudspris<br />
139.900<br />
med ekstra hydraulisk<br />
redskabspumpe.<br />
Normalpris 181.200<br />
Begrænset antal.<br />
Alle priser er excl. moms.<br />
Henrik A. Fog A/S<br />
A 600T 28 hk<br />
Tilbudspris<br />
129.900<br />
Normalpris 154.400<br />
Lyngager 5-11<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf. 4396 6611<br />
www.hafog.dk<br />
www.multicat.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 75
KALENDER<br />
76<br />
KURSER & KONFERENCER<br />
SEPTEMBER<br />
Seminar om områdefornyelse i<br />
byerne. Næstved 25/9. DB.<br />
Tilgængelighedsrevision.<br />
Odense 30/9-2/10. VEU.<br />
Vurdering af virkninger på miljøet<br />
(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU.<br />
Naturen - en dynamo i den kommunale<br />
udvikling. Vejle 30/9. KL,<br />
<strong>Miljø</strong>ministeriet m.fl.<br />
OKTOBER<br />
Unge uden rum. København 1/10.<br />
Kompan, www.kompan.com. T 45<br />
6362 1011.<br />
Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart<br />
1/10. BC.<br />
Byer i balance. 58. danske byplanmøde.<br />
Helsingør 2-3/10. DB.<br />
Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />
6-7/10. BC.<br />
Bytræseminar <strong>2008</strong>. Klimaforandringer<br />
og byens træer. København<br />
9/10. SL og DTF.<br />
Landdistriktudvikling. Kolding 9/<br />
10. SL.<br />
<strong>Miljø</strong>vurdering af planer og<br />
programmer. Vejle 21-22/10. DB.<br />
Udformning af gader og pladser<br />
i byer. Odense 22-23/10. VEU.<br />
Den nye kommuneplan og<br />
landskabet. Skanderborg 27-28/<br />
10 DB.<br />
Naturen som dynamo for kommunerne.<br />
Vejle 30/9. BLS.<br />
NOVEMBER<br />
Den Grønne Tænketank. Vejle 6/<br />
11. SL, DAG.<br />
3D-arbejdsmetode i terræn. København.<br />
7/11 + flg. 3 fredage. SL.<br />
Bilen og byen. Byplanhistorisk<br />
seminar. København 14/11. DB.<br />
Temadag om klinker. Middelfart<br />
19/11. Petersen Tegl, T 7444 1236,<br />
info@petersen-tegl.dk.<br />
Slå tre fluer med bare ét vådområde<br />
Sådan som brakmarkerne er<br />
pløjet op i år, skulle man ikke<br />
tro det, men der er nok af muligheder<br />
til rådighed for landmænd<br />
der gerne vil have en<br />
mere natur- og miljøvenlig<br />
drift. Ved åer og søer kan man<br />
f.eks. etablere randzoner der<br />
giver 1200 kr. pr. hektar. I SFLområder<br />
(Særligt Følsomme<br />
Landbrugsområder) kan manetablere<br />
vedvarende græsning<br />
og få 1400 kr. pr. hektar.<br />
Men landmændene kan også<br />
få penge for at genskabe<br />
noget af det mest livgivende i<br />
den danske natur. Vådområder.<br />
Jordbrugere kan søge tilskud<br />
til anlæg af nye vådområder<br />
og modtage tilskud i 20 år<br />
som kompensation for at arealet<br />
bliver omdannet til permanent<br />
vådområde. Ud over den<br />
sprudlende biodiversitet der<br />
opstår i og omkring et vådom-<br />
råde, kan disse oaser i kornhavet<br />
også hjælpe på udslippet<br />
af CO 2. Tørlægningen og opdyrkningen<br />
af vådområder har<br />
i tidens løb medført omsætning<br />
af store mængder organisk<br />
stof og dermed massive<br />
udledninger af drivhusgasser.<br />
Stadig udleder disse marker<br />
ifølge Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />
i omegnen af 2,4 millioner<br />
tons CO 2 om året. Det er<br />
det samme mængde som bliver<br />
brugt på at opretholde det<br />
samlede elforbrug for alle danske<br />
husstande i et helt år, eller<br />
som 40 procent af de danske<br />
personbiler udstøder per år.<br />
Der er altså meget at vinde<br />
ved at retablere de gamle vådområder.<br />
Landmanden får en<br />
økonomisk gevinst, et mere<br />
mangfoldigt dyre- og planteliv<br />
og lukker en kraftig kilde til<br />
drivhusgas. llt<br />
Flishugning af træ op til ø 25 cm<br />
Udkørsel af effekter<br />
Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf. 59 18 50 77. www.ks-treecare.dk<br />
Monsterregn og hedebølger -<br />
tag klimaudfordringen op med<br />
byens grønne områder. København<br />
25/11. SL, DB og Danva.<br />
JANUAR<br />
Skov & Landskabskonferencen<br />
2009. Odense 28/1. SL.<br />
ANDRE KURSER<br />
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i<br />
det grønne’. flemming@3f.dk.<br />
Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />
Master i landdistriktsudvikling<br />
og landskabsforvaltning. Se<br />
www.landmaster.dk.<br />
UDSTILLINGER<br />
GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08.<br />
www.galabau.info-web.de.<br />
Agromek. Herning 25-29/11 08.<br />
www.agromek.dk.<br />
E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne.<br />
Have & Landskab. Slagelse 26-<br />
28/8 2009. www.HL5.dk. Arr:<br />
DAG, SL, Dansk Planteskoleejerforening,<br />
Maskinleverandørerne.<br />
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />
BLS By- og Landskabsstyrelsen. www.blst.dk. T 7254 4700.<br />
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />
FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />
KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370.<br />
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />
Eksempel på hvordan en veludviklet tangskov kan se ud når<br />
naturgenopretningen er gennemført. Foto fra www.bluereef.dk.<br />
Norske sten giver liv til havet ved Læsø<br />
Omkring 95 tusind tons sten er<br />
i sommer og dette efterår ved<br />
at blive smidt i havet nordøst<br />
for Læsø. De kommer til at<br />
danne et stenrev som havbiologer<br />
forudser vil blive et<br />
værdifuldt naturområde for<br />
fisk og andre havdyr og planter.<br />
Tiltaget er en del af naturgenopretningsprojektet<br />
Blue<br />
Reef som Skov- og Naturstyrelsen<br />
og By- og Landskabsstyrelsen<br />
står bag.<br />
”Den tangskov som med tiden<br />
vil vokse på det lave, lysrige<br />
vand, bliver lige så levende<br />
som en bøgeskov i maj.<br />
Mellem stenene bliver der<br />
fyldt med mørke huler hvor<br />
hummer og torsk kan gemme<br />
sig, og på bunden vil det krible<br />
af krebs- og bunddyr,” siger<br />
biolog Else Marie Stamphøj.<br />
Stene er brudsten fra Norge<br />
der sejles til Læsø i en pram.<br />
De store sten vejer hver mellem<br />
et og seks ton. De skal være<br />
tunge for at blive liggende<br />
på toppen af revet og modstå<br />
strømmen. Stenene lægges på<br />
resterne af et gammelt stenrev<br />
der blev ødelagt i 1900-tallet<br />
hvor stenene blev fisket op til<br />
især havnemolebyggeri.<br />
Sigtet med BlueReef er at<br />
genoprette og beskytte et<br />
næsten 7 ha stort stenrev ved<br />
Læsø Trindel og stabilisere 6<br />
ha af det eksisterende stenrev.<br />
Projektet er budgetteret<br />
til 35 mio. kr. og medfinansieres<br />
af EU’s LIFE Nature fond.<br />
Projektet er startet i 2006 og<br />
slutter i 2012.<br />
Af sikkerhedsmæssige hensyn<br />
vil området først blive åbnet<br />
for offentligheden når der<br />
er foretaget en ny søopmåling,<br />
og et nyt søkort er udarbejdet.<br />
www.bluereef.dk. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
Frøkildeudvalget inviterer til<br />
Tur til Frederiksborg Slotshave<br />
og Levinsens Skovfrø<br />
■ I samarbejde med Slots og Ejendomsstyrelsen og Levinsen<br />
Skovfrø afholder Frøkildeudvalget temadag om landskabsarkitektur<br />
og landskabsplanter 30. september <strong>2008</strong> kl. 10-16.<br />
■ Vi mødes ved Café Havehuset, Rendelæggerbakken 2, Hillerød<br />
før rundvisningen i barokhaven. Der er frokost ved Levinsens<br />
Skovfrø, Nørre Herlevvej 4, Lynge.<br />
■ Derefter præsenteres Levinsens Skovfrø med udgangspunkt<br />
i den store samling af danske træ og buskarter som<br />
anvendes i landskabet. Hvilke kriterier anvendes der for godkendelse<br />
af frøkilder til landskabet? Fordele og ulemper ved<br />
genetisk brede frøkilder eller specialiserede sorter?<br />
■ Tilmelding til frokost bedes rettet til Isabelle Skarvig Kafé,<br />
Skov & Landskab (ISK@life.ku.dk).<br />
Skærpede krav til ukrudtsbrænding<br />
Kravene til virksomheder til såkaldt<br />
‘varmt arbejde’ er af sikkerhedsmæssige<br />
grunde blevet<br />
skærpet. Til varmt arbejde hører<br />
svejsning, men også<br />
ukrudtsbrænding. Ændringerne<br />
fremgår af to nye vejledninger<br />
fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk<br />
Institut. Man skal<br />
dog være opmærksom på at<br />
forsikringsselskaber fremdeles<br />
stiller øgede krav til sikkerhe-<br />
Som professionel fejemaskine.<br />
den ved varmt arbejde. Generelt<br />
gælder f.eks. at der skal<br />
fremlægges godkendt aftaleblanket<br />
som - inden arbejdet<br />
indledes - skal være underskrevet<br />
af bygningsejeren, det udførende<br />
firma og brandvagten.<br />
Endvidere skal det kunne<br />
dokumenteres at de håndværkere<br />
som udfører det varme<br />
arbejde, har certifikat til varmt<br />
arbejde.<br />
Citytrac med kost og grusspreder.<br />
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />
De stærke redskabsmærker<br />
<strong>Miljø</strong>fejemaskine<br />
UK 400 HDS<br />
til montering på<br />
mindre redskabsbærere.<br />
Hydraulisk drift,<br />
kraftige stålbørster,<br />
sving højre/venstre.<br />
nyhed<br />
Ny kompakt model<br />
FF/MSA - 100 mm<br />
kortere end den<br />
gamle model.<br />
FF/LS nu 120 mm<br />
kortere !<br />
www.gmr.dk<br />
Hako Citytrac<br />
nyhed<br />
Multitruck med multisuger<br />
og sugekasse - stort<br />
tilbehørsprogram til trucken<br />
Saturnvej 17 -<br />
DK-8700 Horsens<br />
Tlf. 75643611<br />
Fax 75645320<br />
stensballe@gmr.dk<br />
4200 redskabsbærer<br />
45 hk Yanmar dieselmotor<br />
Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />
Klimaanlæg kan fravælges<br />
Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />
Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />
hako@hako.dk<br />
www.hako.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 77
78<br />
Hansen & Brinkmann<br />
Foldagervej 6 | 4623 6 Lille - Skensved 4623 | Lille Tlf. 5537 Skensved 1619 | info@hbanlaeg.dk - Tlf. 5537 | www.hbanlaeg.dk 1619<br />
info@hbanlaeg.dk - www.hbanlaeg.dk<br />
Afdelingsleder<br />
til udvikling af gartnerafdeling<br />
Hansen & Brinkmann ApS har stærke kompetencer<br />
inden for anlæg: jord-, kloak- samt gartnerområdet.<br />
Der er især fokus på kvalitet og kundetilfredshed,<br />
og der er oparbejdet en stor base af trofaste<br />
kunder. Selskabet beskæftiger ca. 35 mand inkl.<br />
faste underleverandører inden for kloak og det<br />
grønne/grå område.<br />
Vi har besluttet at videreudvikle gartnerafdelingen.<br />
Det vurderes at der allerede er tilstrækkeligt potentiale<br />
af opgaver og kunder, men samtidig ønsker vi<br />
at gartnerafdelingen bliver opsøgende på markedet.<br />
Selskabet har i dag en funktionær til styring af<br />
timelønnede indenfor gartnerområdet. For yderligere<br />
at styrke Hansen & Brinkmanns vækststrategi<br />
søges afdelingsleder til gartnerafdelingen.<br />
Stillingen<br />
Du skal lede gartnerafdelingen med væsentligt<br />
fokus på følgende overordnede områder:<br />
• Planlægning<br />
• Økonomistyring<br />
• Tilbud<br />
• Kvalitetsstyring<br />
Vi forventer at du kan svare ja til følgende:<br />
• Har en anlægsgartneruddannelse<br />
• Har erfaring med vedligeholdelse og<br />
beplantningsopgaver<br />
• Har kendskab til økonomi og planlægning<br />
• Kan arbejde selvstændigt - og har gerne<br />
ledelseserfaring<br />
• Kan bevare overblikket i pressede situationer.<br />
Stillingen henvender sig til en åben og ansvarsbevidst<br />
person med gode samarbejdsevner - og som<br />
selvstændigt og med stor frihedsgrad - kan gå<br />
foran og lede virksomhedens gartnerafdeling.<br />
Har dette din interesse, kontakt venligst:<br />
Bo Brinkmann (Mob. 2523 1619), bbr@hbanlaeg.dk<br />
VEJMILJØPRISEN <strong>2008</strong> FORSLAG MODTAGES<br />
Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 udbyder igen i år en<br />
pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelse<br />
for at fokusere på de projekter hvor der bliver<br />
tænkt miljøvenligt og som vi alle kan inspireres af.<br />
Prisen kan gives til vejbyggeri eller vejvedligehold der er<br />
med til at mindske råstofforbruget eller mindske forureningen<br />
i kraft af materialevalg, udførelsesmetode eller drift.<br />
Prisen dækker også følgearbejder, pladser og torve.<br />
Forslag til Vejmiljøprisen <strong>2008</strong> modtages senest 15. oktober<br />
<strong>2008</strong>. Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34’s danske<br />
medlemmer der tæller repræsentanter for Vejdirektoratet,<br />
kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen<br />
overrækkes i forbindelse med Vejforum <strong>2008</strong>.<br />
Yderligere oplysninger fås på www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/.<br />
www.grontmiljo.dk<br />
Enkel, begrænset - men nu opdateret<br />
Klik ind på <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s hjemmeside. Her finder man bl.a.<br />
praktiske oplysninger om annoncering, abonnement, og<br />
hvem man skal kontakte. Man finder indholdsfortegnelser<br />
for de enkelte numre, årsregistre og de enkelte numre som<br />
pdf-filer fra et antal år tilbage.<br />
Man finder også en skribentvejledning. Man kan finde oplysninger<br />
om de øvrige publikationer som <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udgiver,<br />
bl.a. Telefon Have & Landskab og en række fagbøger. Og så<br />
kan man finde en række gratis særtryk som pdf-filer: temaer<br />
og artikelserier fra bladet, gamle anlægsgartnernormer foruden<br />
Plant & Plej og Generel Vejledning i Plantning. Mere<br />
kan komme til af samme skuffe.<br />
Men ikke mere. Altså ingen nyhedsservice eller en database<br />
med søgemulighed - to faciliteter som er afgørende for en<br />
virkelig informativ og brugbar hjemmeside, men som også<br />
er meget dyre og arbejdskrævende. Heller ingen muligheder<br />
for interaktiv kommentering og chat.<br />
Hjemmesiden kan det nødvendigste, men ikke meget mere.<br />
Det er helt bevidst. Vi har gennem et par år prøvet os lidt<br />
frem med form og indhold og overvejet strategien. Og vi<br />
tror ikke at tiden er inde til en stor satsning. Vi tror ikke på<br />
at en sådan hjemmeside vil blive brugt nok. Ikke endnu. Derfor<br />
er der heller ikke økonomi i den.<br />
<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s artikler indgår dog allerede nu i informationsdatabasen<br />
Infomedia som journalister og andre betaler for<br />
at bruge. En annoncefinansieret database, som almindelige<br />
brugere kan anvende gratis, kan muligvis også være en realistisk<br />
mulighed i samarbejde med andre aktører.<br />
Før eller siden ændrer den teknologiske udvikling forudsætningerne<br />
så meget at en konsekvent webløsning er uundgåelig.<br />
F.eks. er der i udlandet allerede praktiske eksperimenter<br />
med det såkaldte e-papir der muligvis kan komme til næsten<br />
at overflødiggøre trykte publikationer. Men indtil videre<br />
holder vi altså lav profil. Og holder øje med hvad der sker.<br />
Nok er hjemmesiden skrabet, men til gengæld er den blevet<br />
opdateret - og bliver det konsekvent fremover. Og den har<br />
fået ny forside hvor rosenhaven på Ordrupgård lyser op.<br />
Brug siden til det den kan. sh<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>
NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />
NOVA06<br />
GRUNDLAGET<br />
Bestilling<br />
www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />
eller amp@dag.dk<br />
DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Vejnettet skal skabe ny sammenhæng<br />
Forholdet mellem by og land har ændret sig meget som følge<br />
af vejnettes omfattende udbygning og bilismens fremmarch.<br />
By og land fremtræder ikke længere som adskilte og<br />
klart definerede fænomener, men indgår nu i et uensartet<br />
og sammensat landskab. Denne nye forudsætning har planlægningen<br />
af vejnettet ikke altid forståelse for.<br />
Det fremgår af Thomas Juel Clemmensens ph.d.-afhandling<br />
‘Vejnettet og det urban-rurale landskab’ som udløste ph.d.graden<br />
den 12. juni <strong>2008</strong> på Akitektskolen i Aarhus. Thomas<br />
Juel Clemmensen undersøger i sin afhandling hvordan vejnettet<br />
kan forankres i de fysiske forandringer mellem land og<br />
by så vejnettet bidrager til at skabe sammenhæng i landskabet<br />
i stedet for at splitte det op. www.aarck.dk.<br />
Østerled 28 4300 Holbæk<br />
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />
www.fokdalspringvand.dk<br />
Vækstlag<br />
Jordforbedring<br />
Topdressing<br />
Dækbark<br />
Deklarerede, kontrollerede produkter<br />
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />
Landsdækkende salg og service.<br />
SuperMuld ®<br />
Svær SuperMuld ®<br />
D-Gro A ®<br />
BaneMix<br />
BoldMix ®<br />
GreenMix ®<br />
Sphagnum<br />
Faldunderlag<br />
Harpet muld<br />
Fyr- og granbark<br />
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />
Maskinydelser:<br />
Vertikalskæring<br />
Topdresning<br />
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong> 79<br />
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />
Licensnr. DK/3/1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Robert Smith<br />
Sørensen<br />
ANLÆGSGARTNERMESTER<br />
AUT. KLOAKMESTER<br />
Tlf. 48 18 33 18<br />
www.robert-smith.dk
80<br />
Årets bedste handel<br />
JAPANSK KVALITET<br />
Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk<br />
transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t.<br />
TILBUD NU!<br />
Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO,<br />
fejemaskine, saltspreder og luksuskabine.<br />
Samme lave pris for tredje år i træk.<br />
Komplet sæt, kr. 155.000,-<br />
Ekskl. moms og levering.<br />
Vejledende pris kr. 188.550,-<br />
Styrke og komfort<br />
DANSK KVALITET<br />
Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel.<br />
2635 Ishøj H.G. Enemark A/S 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre Københavns Minitraktor Service ApS 36 49 75 25 • 2730 Herlev J. Olander ApS 44 84<br />
23 66 • 3400 Hillerød Hillerød Trailer & Maskincenter 48 26 08 12 • 3730 Nexø Nexø Smede- & Maskinforretning ApS 56 49 20 45 • 4000 Roskilde<br />
Roskilde Traktorlager A/S 46 36 72 02 • 4300 Holbæk Park Skov Have Holbæk ApS 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg Ravns Motorcenter 59 51 53 58<br />
• 4700 Næstved Minitraktorgården 55 72 53 76 • 4720 Præstø Bårse Maskinforretning 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev Servicegården 54 44 61 44 •<br />
5260 Odense S H.G. Enemark Eftf. 65 95 80 88 • 5672 Broby KN-Teknik 62 63 29 30 • 6000 Kolding Ingvard Madsen ApS 75 56 51 66 • 6000 Kolding<br />
Kolding/Gravens Maskinforretning A/S 75520466 • 6100 Haderslev Malle Skov og Have 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg Sønderborg Skov, Park &<br />
Have Maskincenter ApS 74 43 40 50 • 6760 Ribe A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner 75 42 09 77 • 6800 Varde Tinghøj Motorsave A/S 75 26 13 41<br />
• 7100 Vejle JR Maskincenter 75 86 47 77 • 7171 Uldum Broch’s Maskinhandel ApS 75 67 80 08 • 7400 Herning ABC Ikast A/S 97 25 09 00 • 7500<br />
Holstebro JB Motorservice 97 42 10 66 • 7700 Thisted HN Maskiner 96 17 05 55 • 7870 Roslev Grønning Smede- & Maskinforretning K/S 97 58 40<br />
08 • 8240 Risskov H.G. Enemark Århus A/S 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte Midtdjurs Traktorlager A/S 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ Almas Aalborg<br />
96 33 03 00 • 9500 Hobro Agrotek A/S 96 57 47 00 • 9560 Hadsund Almas Hadsund 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev Almas Brønderslev 96 45 03 00<br />
Distributør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 76 73 11 33 · www.hcpetersen.dk<br />
Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få<br />
fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale.<br />
60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt,<br />
kun kr. 2.725,- pr. måned<br />
Derefter restværdien på kr. 23.250,-<br />
Etableringsomkostninger kr. 2.500,- + 900,-<br />
* Baseret på variabel rente af 1. august <strong>2008</strong>.<br />
Vitra er en universalmaskine, der giver dig<br />
høj effektivitet både sommer og vinter. Det<br />
er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4<br />
uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der<br />
altid er masser af kapacitet til alle funktioner.<br />
Komforten i en Vitra er legendarisk med<br />
plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk<br />
udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram,<br />
der er specialtilpasset maskinen.<br />
F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder,<br />
fejemaskine, rotorklippere op til<br />
3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere,<br />
slagleklippere og meget mere.<br />
Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk.<br />
Transporthastighed op til 38 km/t.<br />
Priser fra kr. 199,000,-<br />
Ekskl. moms og levering.<br />
Business to Business www.btob.dk<br />
Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />
Udgiveradresseret<br />
Maskinel Magasinpost<br />
ID-nr. 42217<br />
GRØNT MILJØ 7/<strong>2008</strong>