Bilag 1 - Randers Kommune

Bilag 1
- er evnen til at opfatte og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt
Børnene lærer og leger som om
de er malere, arkitekter, billedhuggere, fotografer, navigatører, stifindere og piloter
Disse børn tænker i forestillinger, billeder og dimensioner og er følsomme over for
mønstre, former og farver
De har brug for mennesker
med sans for tegning, farver, maling, film, materialer til byggeri og puslespil
De elsker
at udforme ting, tegne, male, visualisere, dagdrømme, skrible og bygge
De bliver gode til
at forestille sig ting, navigere i rummet, læse kort og huske ting i billeder
De stimuleres af
besøg på kunstudstillinger, museer, at gå i biografen og i teatret
Billede kloghed – Rumlig intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• tolkninger
• billeder
• rum og lokaler
• landskaber
• farver
• former
• figurer
• størrelser
• klangfarver
• dimensioner

- er evnen til at fornemme hvad der (sikkert) vil ske, at tankelæse og tænke
synkront
Børnene lærer og leger som om
de er drømmere, forfattere, opfindere, forskere, kunstnere, religiøse tænkere
Disse undertiden meget specielle børn har en magisk evne til at bruge deres intuition
og til at fornemme hvad der vil ske før tingene sker
De har brug for mennesker
og at være sammen med originale og specielle mennesker, som kan fortælle historier,
som ikke behøver at være en del af det almindelige samfund
De elsker
at fantasere over religiøse emner, opfinde usynlige personer og foregive at de kommer
fra en fjern verden eller en stjerne i en fjern galakse
De bliver gode til
at opdage og fornemme det magiske, forudsige ting, ”læse” spillets gang og se skjulte sammenhænge og
mønstre, som hører hjemme i drømme eller i det ubevidste
De stimuleres
af fantasifulde beretninger, overnaturlige oplevelser og åndelige eksperimentarier, frie tanker at
eksperimentere med, herunder fantasifulde billeder og historier
Fornemme kloghed – Intuitiv intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• intuitiv tænkning
• synkronicitet
• mønstergenkendelse
• få ting til at ske
• at skabe mening med tingene
• religiøse forestillinger
• poetiske uforklarligheder
• universets gåder
• uforklarlige færdigheder
• ønsker

- er selvindsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset denne viden
Børnene lærer og leger som om
de er store individualister, filosoffer, psykologer, forfattere og kunstnere
Disse børn tænker dybt over tingene og holder det meste for sig selv. De har en evne
til at forstå egne følelser, og hvem de i virkeligheden er
De har brug for mennesker
som kan være et forbillede for dem, give dem individuelle oplevelser og sætte dem i stand til at forstå,
hvordan ting føles
De elsker
at sætte sig mål, at drømme, være stille, planlægge og fordybe sig
De bliver gode til
at arbejde alene og i eget tempo, være vedholdende og trofaste over for mål og følge deres intuition
De stimuleres
af individuelle udfordrende opgaver, hvor de har tid til sig selv og stilhed til selvstudium og refleksion
Jeg kloghed – Personlig intelligens
- udvikles gennem læring og legen med historier om ens rødder
• slægtshistorie
• søskende og familie
• dem man elsker
• egen krop
• følelser
• normer
• andre kulturer
• det anderledes
• vise mennesker
• sprog og udtryksformer

- evnen til at bruge hele kroppen til at udtrykke ideer og følelser
Børnene lærer og leger som om
de er dansere, idrætsfolk, håndværkere, maskinoperatører,
Børn med denne intelligens tænker i ting, der påvirker kroppen. Den indbefatter
evnen til at bruge krop og hænder med stor færdighed
De har brug for mennesker
som sammen med dem kan iværksætte rollespil, drama, bevægelse, ting de kan
bygge, sports aktiviteter og praktisk arbejde
De elsker
at bevæge sig, løbe, hoppe, bygge gestikulere, danse og røre ved tingene
De bliver gode til
at dyrke sport, danse, spille teater og arbejde håndværksmæssigt
De stimuleres
af steder, hvor de kan bevæge sig og røre ved tingene som f.eks. tumleområder og børnemuseer
Krops kloghed – Fysisk intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• jord, sand, ild og vand
• balance
• gynge
• svæve og glide
• klatre
• cykle
• vippe
• hvile
• rutsche
• løbe

- er evnen til at erkende situationer og episoder,
hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er i indbyrdes balance
Børnene lærer og leger som om
de er filosoffer, forfattere, kunstnere, lærere og som om at de er ansvarlige, moralske
og ansvarsbevidste
Disse børn er betænksomme, er tænksomme og overvejer situationer og episoder i forhold til andre børn,
voksne – og dyr
De har brug for ”livskloge” mennesker
at snakke og diskutere med
De elsker
at snakke om andres alvorlige problemer og om hvad der sker mennesker imellem
De bliver gode til
at tage sig af andre, bestemme godt/ondt, rigtigt/forkert, snakker om skæbner, livet, døden og om religiøse
emner
De stimuleres
af skæbnehistorier og beretninger om børn/personer,
religiøse emner og religion på alle planer
Livs kloghed – eksistentiel intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• bedsteforældre
• livets modsætninger
• skæbnehistorier
• originale personligheder
• drømme
• generationsforskelle
• natur og menneske
• liv og død
• kærlighedshistorier
• kunstneriske udtryksformer

- er evnen til at opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier
Børnene lærer og leger som om
de er sangere, musikere, komponister og er aktive kyndige lyttere
Disse børn tænker i rytmer og melodier - De har en evne til at opfatte samt bruge toner, rytmer og
klangfarver
De har brug for mennesker
som kan rytmisk lege, synge og spille med dem og give dem adgang til musikinstrumenter, samspil,
fællessang, baggrundsmusik og lydkulisser
De elsker
at synge, fløjte, rappe, tromme med hænder og fødder, spille på instrumenter og lytte til musik
De bliver gode til
at opfatte lyde, huske melodier, lægge mærke til rytmer og høre det for det ”indre” øre
De stimuleres
af koncerter, adgang til fælles og individuel musikudfoldelse og følelsesmæssige
musiske og rytmiske stemninger
Musik kloghed – musisk intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• lytte
• synge
• danse
• spille
• rytme og puls
• tone og melodi
• klang
• dynamik
• sammenspil
• fornemmelse intuition

- er evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker
menneskers livsvilkår
Børnene lærer og leger som om
de er opdagelsesrejsende, dyrepassere, navigatører, orienteringsfolk, landmænd, biologer, meteorologer,
geografer og rumforskere
Disse børn har en evne til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers
livsvilkår
De har brug for mennesker
som er naturmennesker, som kan igangsætte eksperimenter, indsamle og hjælpe dem med at lære at
systematisere og skabe orden i kaos
De elsker
at strukturere og klassificere verden omkring sig, finde mønstre og sammenhænge samt identificere og
organisere alt hvad de finder
De bliver gode til
at opdage uventede ligheder, forudsige ting, ”læse” spillets gang og se sammenhænge og mønstre i
tilværelsen
De stimuleres
af kontakt med dyr og planter, udflugter til skov og strand, naturskoler og eksperimentarier.
Natur kloghed – natur intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• vores krop
• naturen omkring os
• dyreliv
• planteliv
• årstiderne
• fænomener
• objekters beskaffenhed
• vekselvirkning og tid
• friluftsliv
• leg og eksperimenter

- er evnen til at tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære
andre sprog
Børnene lærer og leger som om
de er forfattere, poeter, historiefortællere, foredragsholdere og journalister
Disse børn tænker i talte og skrevne ord, i sproglige rytmer og fraseringer, og er meget opmærksom overfor
at kunne benytte andre sprog
De har brug for mennesker
til diskussioner, stille spørgsmål og lave interviews. De har brug for god litteratur og lyrik – og selv vil de
gerne tegne, tegne / skrive og skrive historier
De vil gerne have bøger, bånd, skriveredskaber, logbøger, diskussioner, oplæsning og samtaler
De elsker
at tale, læse, skrive, fortælle og høre historier, stave, lege ordlege og diskutere
De bliver gode til
at huske navne, steder, tidspunkter, almindelig ting i hverdagen – og de vil gerne fortælle og genfortælle på
deres helt egen måde
De stimuleres
gennem besøg på biblioteker, møder med forfattere og digtere og af oplevelser med sproget i teater og
musik og ved fortællearrangementer
Ord kloghed – Sproglig intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• at lytte
• at høre og forstå
• at tale
• holdninger
• adfærdsmønstre
• handlinger og mimik
• tegne og skrive
• sætte ord på billeder
• sætte ord på lyd
• sætte ord på natur

- er evnen til at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker
- og at kunne samarbejde
Børnene lærer og leger som om
de er lærere, trænere, præster, skuespillere, socialrådgivere, organisatorer, ledere og politikere
Disse børn har evnen til at forstå andre og fungere i samspil med dem på mange forskellige sociale og
demokratiske måder
De har brug for mennesker
at kunne samtale med, lytte til, samarbejde, forklare og demonstrere og at kunne dele deres erfaringer med
andre
De elsker
at prøve sig selv og egne ideer i forhold til andre og andres holdninger, at have mange venner og at indgå i
mange forskellige fællesskaber
De bliver gode til
at lede og organisere, mægle, være sammen med andre og at snakke
De stimuleres
af samvær, sociale sammenkomster, fester og fællesbegivenheder, højtider osv.
Os kloghed – Social intelligens
- udvikles gennem læring og leg og spil med:
• sociale faktorer
• menneskerettigheder
• etnicitet
• politiske faktorer
• ansvar
• økonomiske faktorer
• menneskers behov
• miljøfaktorer
• moral og ansvar
• regler og normer

- er evnen til at bruge matematik i praksis
(men også at lege med talteori - ligninger - geometri - topologi)
Børnene lærer og leger som om
de er natur videnskabsmænd og - kvinder, matematikere, arkitekter, landskabsarkitekter,
revisorer og detektiver
Disse børn tænker i ræsonnementer, problemløsning, tal og abstrakter mønstre, former og strukturer og kan
sammenholde forskelle og adskille ligheder
De har brug for mennesker
som kan samarbejde med dem om at opdage og sanse - med hjælp af videnskabelige redskaber som f.eks.
måleinstrumenter og vægte, computere o. lign.
De elsker
at regne, eksperimentere, stille spørgsmål, lave hovedbrud og undersøge ting
De bliver gode til
at arbejde med tal, løse opgaver, kategorisere, finde sammenhænge og forudsige ting
De stimuleres af
besøg på eksperimentarier og planetarier - logiske ræsonnementer, tal og abstrakte mønstre, ved at gøre ting i
rækkefølge.
Tal kloghed – Logisk matematisk intelligens
- udvikles gennem læring og legen med:
• tal og mængde
• rumlige forhold
• størrelser
• sammenligninger af genstande
• ligheder og forskelle
• kategoriseringer
• standarder og ikke-standarder
• tid og tidsintervaller
• højdeforskelle
• tyngde og vægt

Bilag 2
I dette bilag er samtlige af aktiviteterne beskrevet detaljeret. Ligeledes fremgår det hvilke
didaktiske overvejelser, vi har gjort os i forhold til aktiviteternes læringsmæssige potentiale.
Indskolingsarealet
1.0 Udeværksted
Hensigt og mål - udeværkstedet er udeskolens base for eksperimenter og forsøg af forskellig art i mange
fag. Her findes et hav af materialer og inventar, der befordrer god og faglig udeundervisning.
Anvendes af børnene som base for undervisningen. Her kan de arbejde ved bordene, undersøge
indsamlet materiale fra ekskursionen, og finde det værktøj og de instrumenter de skal bruge.
Anvendes af læreren på samme vis. Undervisningen kan starte og slutte her, materialer til diverse
aktiviteter er samlet her, og der er bænke til samling.
Konstruktion og materialer Hytten er bygget i Robiniestammer (jordkontakt) og kalmarbrædder i
Douglasgran.
Intelligenser – alle
Skolefag – i princippet alle.
1

1.1 Videnskabs-kasser til div. fag og aktiviteter
Vidensskabet indeholder materialer til udeundervisning, herunder emne- og
fagorienterede formidlingskasser, der på en trækvogn nemt kan transporteres til
bestemmelsesstedet for undervisningen.
Hensigt og mål – at udendørs undervisningen rent praktisk kan tage udgangspunkt i en række fag- og
emneopdelte kasser, hvis indhold giver brede muligheder for tilrettelæggelsen.
Beskrivelse – anvendes af børnene som det konkrete afsæt for oplevelser, og grundlæggende erfaringer
i.f.m. det faglige indhold i undervisningen.
Anvendes af læreren som basis for elevoplevelser, der som fælles reference senere kan drages slutninger
af.
Konstruktion og materialer: kasserne fremstilles i vandfast krydsfiner, individuelt indrettede efter
fag/emne.
Intelligenser – alle, alt efter fag/emne.
Skolefag – i princippet: alle fag.
De forskellige ”Videnskabs-kasser”
Skovmatematik (Matematik)
Hensigt og mål – er at få gjort brugen af matematik jordnær og anvendelig. Med skovmatematik-kassen
opdager eleverne mulighederne for konkret brug af matematik i hverdagen. Matematik er som eksakt
vidensfag helt oplagt i udeskolen.
Beskrivelse – anvendes af børnene i arbejde med tal, optælling, kategorisering, statistik, geometri,
figurlighed o.s.v.
Anvendes af læreren på samme vis; kassens indhold inspirerer og motiverer i sig selv eleverne til at
undersøge.
Konstruktion og materialer (Indhold): spande til indsamling og sortering, bestemmelsesnøgler (dyr,
planter), skrive-/tegneunderlag i træplade, blyanter, målebånd, vægte, luppe, idekatalog, m.m.
Intelligenser – tal-klog, natur-klog, billed-klog, ord-klog
Skolefag – matematik m. fl.
Vandaktivitet (N/T)
Hensigt og mål – er at få biologien ind under huden på eleverne; med vandundersøgelser er der
mulighed for at stifte bekendtskab med dyr og planter fra en forholdsvis ukendt verden, og lægge
grunden til en interesse for biologi og natur (-videnskab). Her ligger mulighederne for de
førstehåndserfaringer med natur og teknik, som senere skal danne basis for kategoriseringer og forståelse
af teorier.
Beskrivelse – anvendes af børnene til fangst og opbevaring af vanddyr og –planter, bestemmelse og
kategorisering, udstilling i form af opsætning af akvarium og tegninger, føring af logbog m.v.
Anvendes af læreren på samme vis; de konkrete erfaringer, eleverne gør sig, danner grundlag for
generelle slutninger i undervisningen senere hen.
Konstruktion og materialer (Indhold): net, kar, bakker, akvarium, bestemmelsesdug, luppe, ”Hvad finder
jeg i sø og å”, slanger, håndpumper/hæve agregater, skrive-/ tegneunderlag, blyanter, ide- og
opstillingsoversigter
Intelligenser – natur-klog, ord-klog
Skolefag – N/T m.fl
O-løbskasse (Idræt)
Hensigt og mål - Styrke, træning af muskler og motorik, sundhed, krops- og stedfornemmelse omtales
ofte som mangelvare blandt børn og unge. I udeskolen gives der mulighed for det hele, f. eks. via O-løb i
naturskabt terræn med naturlige ujævnheder og forhindringer
Beskrivelse – anvendes af børnene til primært at få rørt sig, motionere i frisk luft, og træne
opmærksomheden på sin bevægelse rundt i landskabet.
2

Anvendes af læreren på samme vis, men også til træning af elevernes orienteringsevne i (forholdsvis)
ukendt terræn, at læse og forstå land- og kurvekort, at begribe kompassets funktion.
Konstruktion og materialer (Indhold): poster til ophængning, flagposter, kontrolklemmer, kompasser,
lokale land- og kurvekort i specifikke målstok, blyanter, fløjter, ure/stopure, diverse instruktions materialer,
idekatalog.
Intelligenser – krops-klog, natur-klog, billede-klog, tal-klog, jeg-klog, fornemme-klog
Skolefag – idræt m.fl
Træskæring (Billedkunst)
Hensigt og mål - Billedkunstfaget er oplagt i uderummet; de store armbevægelser .Og det, at det
ikke gør noget at det sviner, er en motiverende side af faget, som legitimeres her. Gennem
skæring i træ får eleverne erfaringer med træ som materiale, værktøj og dets brug, og får
mulighed for at udtrykke sig tredimensionelt.
Beskrivelse – anvendes af børnene til at udtrykke sig i billeder og skulpturer, og gøre sig erfaringer med
træ og skarpt værktøj.
Anvendes af læreren til udvikling af elevernes rumlige sans, forståelse for proportioner, og kendskab til
værktøj og forskellige træsorters muligheder. Glæden ved at skabe billeder er drivkraften.
Konstruktion og materialer (Indhold): træskærerknive (klassesæt), små stemmejern, køller, små økser, file,
save, sandpapir, forskellige natur-olier, ide- og materialekatalog, førstehjælpskasse.
Intelligenser – billede-klog, natur-klog, fornemme-klog
Skolefag – billedkunst, historie m.fl.
Naturkøkkenet (N/T)
Hensigt og mål – er elevernes forståelse for sammenhænge mellem fedme, sygdomme og madkultur;
den er uhyre vigtig i skoleårene, hvor gode og dårlige vaner indarbejdes. anvendelsen af råvarer, bl. a.
indsamlet i naturen, udvider elevernes begreb om mad og lægger op til samtaler om sundhed og
madkultur. Brugen og beherskelsen af ild som redskab, samt de historisk/kulturelle faktorer der ligger i
brug af naturens frugt og urter, bliver sidegevinster.
Beskrivelse – anvendes af børnene som afsæt for udendørs madlavning, og til at få kendskab til
mulighederne i naturens spisekammer.
Anvendes af læreren som indfaldsvinkel til læring omkring madlavning, madkultur og -historie, sundhed,
råvarer, og hygiejne.
Konstruktion og materialer (indhold): div. koge- bage- og grillegrej, skåle, målebægre, og service i plast,
bålstativ til ophængning af gryder, pander m.v., ildstål, optændingsmateriale, tørrede krydderier,
laminerede ark og plancher med oversigter over brugbare urter, frugter og bær fra naturen.
Intelligenser – natur-klog, krops-klog
Skolefag – N/T, Historie
1.2 Vandeksperimentarium
Hensigt og mål – at eleverne får oplevelser og erfaringer med vand som livsnødvendighed og levested
for dyr og planter, og som brugbart materiale i.f.m. mål, vægt, og fylde.
Beskrivelse – anvendes af børnene til eksperimenter og forsøg med vand, tyngdekraft, som drivkraft,
forurening og vandrensning, kredsløb, måling m.v.
Anvendes af læreren som vigtigt redskab for forståelse af naturlove og økologi, og som indgang til
naturvidenskablig tænkning generelt.
Konstruktion og materialer: store forbundne plastkar med muligheder for sammenkoblinger (slanger,
render) og for opstillinger til diverse eksperimenter med vand, vandmøller, pumper, sten-sand- og
kulfiltre, måleudstyr som kander og bægre med måleangivelser, vægte, termometre m.m.
Intelligenser – natur-klog, tal-klog,
Skolefag – N/T, matematik
3

1.3 Diverse indretning
Vask
Arbejdsborde og –bænke
Tavler
Trækvogn
1.4 ”Vidensskab” aflåseligt rum til opbevaring af UV materialer.
Hensigt – med disse fire elementer er, at understøtte og lette udeundervisningen i og omkring
aktivitetshytten.
Beskrivelse – anvendes af børnene i deres undervisnings aktiviteter.
Anvendes af læreren på samme måde. Benytter desuden arbejdsborde og tavler til opstillinger og
gennemgang af faglige aktiviteter.
Konstruktion og materialer: vask i stål eller hård plast nedfældet i hård træplade/bord, monteret med
koldt vands hane. Arbejdsborde og bænke solidt udført i høvlet, olieret træ, nogle fastmonterede (ude),
andre flytbare (inde i hytten). Tavler i krydsfinér (malede, til kridt), blød plade (opslagstavle), både
fastmonterede og på ben. Vidensskab; indrettet op ad ydervæg, med bræddevæg, kraftig dør med
lås, og indrettet med reoler i høvlet træ, hylder, kroge, m.v.
Intelligenser
Skolefag – alle.
1.5 Diverse bålaktiviteter
Hensigt At lære børnene om ildens facetter.
Beskrivelse – anvendes af børnene som et centralt samlingspunkt i udeundervisningen.
Anvendes af læreren som en aktivitet der kan bruges til både madlavning, historiefortælling, fremstilling
af redskaber m.v. Her kan både laves popcorn og bålstederne kan bruges som varmekilde til forskellige
forsøg.
Konstruktion og materialer Åbent ildsted og en bålovn i jern, der er bygget ind i jordhøj.
Intelligenser - alle
Skolefag – alle
4

2.0 Motionsaktiviteter
Intentionen er at styrke fysik, motorik, og kropsfornemmelse. De enkelte elementer
kan herudover integreres i f. eks. matematik, dansk, engelsk m. fl. i form af
bogstav-/stavespil eller taljagt i forskellige variationer. Udover stimulation af
kropsklogheden, vil redskaberne også kunne stimulere ord- og talkloghederne.
2.1 Klatrevæg inkl. bogstavsjagt
Hensigt og formål – er at styrke elevernes fysiske aktivitet, fornemmelse af egen kraft, behændighed og
motorik, samt deres evne til overblik.
Beskrivelse – anvendes af børnene til klatring og leg.
Anvendes af læreren til at styrke eleverne fysisk og motorisk.
Konstruktion og materialer: klatretårn med rapo over faldsand, med rapellevæg og klatrenet, fremstillet i
Robiniestammer, Douglasgran, og nylonnet.
Intelligenser – krops-klog
Skolefag – idræt
5

2.2 Bjælkebro, balancestamme og stubbe
Hensigt og formål – er at styrke elevernes fysiske aktivitet, behændighed og motorik.
Beskrivelse – anvendes af børnene til balancegang og leg.
Anvendes af læreren til at styrke eleverne motorisk.
Konstruktion og materialer: balancestammer på pæle, fremstillet i Robinie.
Intelligenser – krops-klog
Skolefag – idræt
2.3 Armgang
Hensigt og mål - er at styrke elevernes fysiske aktivitet, fornemmelse af egen kraft, behændighed og
motorik.
Beskrivelse – anvendes af børnene til armgang.
Anvendes af læreren til at styrke eleverne fysisk og motorisk.
Konstruktion og materialer; fremstilles i stativer af Robinier med ophængte tov eller fastgjorte rør imellem.
Intelligenser – krops-klog
Skolefag - idræt
2.4 Springbane
Hensigt og mål – at styrke elevernes fysiske aktivitet, styrke, koordinationsevne, samt overblik.
Beskrivelse – anvendes af børnene til indbyrdes konkurrence og leg.
Anvendes af læreren til at træne løb, afsæt, styrke, koordinations-, og afstands bedømmelsesevne.
Konstruktion og materialer; løbebane i sand der munder ud i udgravning med faldsand.
Intelligenser – krops-klog.
Skolefag - idræt
3.0 Oplevelser og fortællinger
3.1 Lindetræ med siddestubbe
Hensigt og mål – med afsæt i oldnordisk tradition, bruges træet som ”tingsted”; et samlingspunkt ved
specielle lejligheder, til information, historiefortælling o.m.a.
Beskrivelse – anvendes af børnene til samling i forskellige situationer.
Anvendes af læreren til at samle eleverne og rette deres fokus. En slags udendørs klasserum.
Konstruktion og materialer; lindetræ med kreds af sidde stubbe (Eg/Robinie) under.
Intelligenser – jeg-klog, os-klog, livs-klog, fornemme-klog, ord-klog
Skolefag – alle.
3.2 Pilekrat m. gange
Hensigt og mål – i forlængelse af sansehaven at skabe et næsten lukket rum der opleves som ”hule”, og
hvor stedsansen aktiveres på den snørklede sti. Stien munder ud i en større lysning i krattet, etableret med
fortællesto (se pkt. 3.9)
Beskrivelse – anvendes af børnene som overgang mellem
to ”verdener”; det åbne udeareal udenfor krattet, og det
intime univers af dunkle gange der leder til eventyr
(fortællestolen).
Anvendes af læreren til at opbygge stemning (der er
dunkelt, solflimmer mellem grene etc.) der kan beskrives
af eleverne, og kan lægge op til aktiviteten ved
fortællestolen.
6

Konstruktion og materialer; pilekrat plantes tæt, med lange vidjer, der gror hurtigt til. Stien og lysningen
holdes fri fra start.
Intelligenser – billede-klog, natur-klog, jeg-klog
Skolefag – alle
3.3 Fortællestol med siddestubbe
Hensigt og mål – hensigten med fortællestolen i pilekrattets lysning er, i et isoleret og uforstyrret ”rum”, at
kunne fordybe sig i fortælling. Fortælleren (elev eller lærer) sidder i den magiske stol. Stolen er med sine
udskårne figurer, en lille fortælling i sig selv.
Beskrivelse – anvendes af børnene til at fortælle eventyr, historier, og beretninger for grupper af tilhørere.
Anvendes af læreren som fortælleelement, der er knyttet en hvis forventning og tradition til, samt til
træning af elevernes mundtlige fremstilling.
Konstruktion og materialer; stolen/bænken er solidt bygget i vejrbestandigt træ med udskæringer af
eventyrfigurer. Klassesæt af siddestubbe rundt om.
Intelligenser – ord-klog, livs-klog, jeg-klog, fornemme-klog, os-klog
Skolefag - alle
4.0 Sansehave
Hensigt og mål - hensigten er, oplevelser gennem især lugt- og synssansen, samt at eleverne får adgang
og kendskab til forskellige kulturplanter, og på nært hold kan følge forhold vedr. bestøvning,
frugtsætning, insektliv m.v. Gennem pasning af sansehaven får eleverne øjnene op for forskelle mellem
vild natur og havekultur.
Beskrivelse – Eleven: først og fremmest er sansehaven et værested; her er mulighed for at dvæle ved de
mange indtryk, der senere skal være udgangspunkt for undervisning.
Læreren: der kan foretages undersøgelser over f. eks. forløbet fra blomstersætning over bestøvning til
frugtsætning ( f. eks. jordbær) hvor der sluttes af med at anvende frugten. Eller eleverne kan følge et
bed fra såning til høst. Insektlivet, der er meget rigt omkring krydderurter, kan blive indgang til forståelse
for samspillet mellem dyr og planter.
Konstruktion og materialer: stisystem i forskellige underlag, højbede i lange kasser af Robinietræ.
Intelligenser – natur-klog, livsklog, krops-klog
Skolefag – N/T, dansk, historie
4.1 Bærbuske og frugttræer (langs sti)
4.2 Jordbærskildpadde (høj med jordbærplanter)
4.3 Krydderurtehøj (langs sti)
Hensigt og mål – at eleverne får mulighed for at se, dufte og smage, samt får kendskab til historier og
forhold der knytter sig til kulturplanterne
Beskrivelse – anvendes af børnene til iagttagelse, at snuse til, og smage på.
Anvendes af læreren til f. eks. at lade eleverne føre logbog over tidsforløb fra blomst til frugt. Undersøge
urters tiltrækning af helt bestemte insekter. Sammenligne og sætte ord på dufte, farver, lyde.
Konstruktion og materialer – Plantning af ribs-, solbær-, blåbær-, og stikkelsbærbuske, æblesorter som
Ingrid Marie, Belle de Boskop, Graasten, der alle bærer en historie med sig, Victoria blommetræ,
Conference og Clara Frijs pæretræer. Jordbærskildpadde; jordhøj, der tilplantes med jordbærplanter i
et mønster, der giver associationer til et skildpaddeskjold. Jordbærplanter i sorter, der sætter bær før og
efter skolernes sommerferie. Krydderurtehøj; aflang forhøjning langs stien, der tilplantes med grupper af
flerårige krydderurter: estragon, timian, oregano, merian, isop, salvie m.fl.
Intelligenser – natur-klog, ord-klog, livs-klog, fornemme-klog
Skolefag – N/T, dansk, historie
7

4.4 Højbede
4.5 Drivhus
Hensigt og mål – Her skal eleverne kunne så urter og blomster og selv medvirke til sansehavens
udseende og indhold.
Beskrivelse – anvendes af børnene til at så i, vande, luge, gøde o.s.v. Opleve skønhed, dufte, farver.
Anvendes af læreren til at iværksætte forløb, der åbner elevernes øjne for aktiviteter, der er, og har
været, afgørende for vores beståen, aktiviteter der først bærer frugt på lang sigt, lære dem om planters
behov for pasning, vand, gødning, samt forståelse for forskelle mellem vild natur og havekultur.
Konstruktion og materialer: Højbede: Aflange kasser (2x1x0,5 m.) i
robinie (jordbestandig) fyldt med muldjord. Drivhus: 3x2 meter,
halvt nedgravet, med plexiglas tag og indlagt vand. Fremstillet i
Robinie, med flisesti og muldjord i bedene.
Intelligenser – Natur-klog, ord-klog, livs-klog
Skolefag - N/T, dansk, historie
4.6 Stisystem
Hensigt og formål – at lede børnene gennem sansehavens rum
på forskellige underlag.
Beskrivelse – anvendes af børnene til at gå på.
Anvendes af læreren som anledning til at sætte ord på
oplevelsen af gangunderlaget.
Konstruktion og materialer: stien etableres som en snoet vej
gennem sansehaven, og består af flis, sand, sten og trædefliser i
elm eller eg.
Intelligenser: krops-klog, naturklog, fornemme-klog
Skolefag: dansk, N/T
5.0 Undervisningsskoven
Undervisningsskoven er et stykke jord tilplantet med 10-20 forskellige træsorter for 10
år siden. Den er placeret 4-500 meter fra skolen, og giver rig mulighed for
undervisning i natur- og friluftssammenhæng.
5.1 Bålhytte, halvåben
Hensigt og mål - funktion; at fungere som multihytte for forsøg med ild og bålaktiviteter, samt som
alternativ til indendørs klasseværelset. Mulighed for ly i.f.m. regn, blæst m.m.
Beskrivelse – anvendes af børnene som base i undervisningsskoven.
Anvendes af læreren på samme vis; mulighed for ly og læ og fortsættelse af undervisning trods uegnet
vejr.
Konstruktion og materialer; bygget som sekskantet, halvåben hytte (lukket på tre-fire sider) i Robinie og
Douglasgran.
Intelligenser –
Skolefag – N/T, matematik, dansk, historie
8

5.2 Siddestubbe til en klasse
Hensigt og mål - siddemulighed i.f.m. instruktion, beskeder, evaluering o.a.
Beskrivelse – anvendes af børnene til at sidde på.
Anvendes af læreren på samme vis, og til at få ro og koncentration på eleverne.
Konstruktion og materialer; stubbe, ca. 40 cm. høje, i Douglasgran.
Intelligenser
Skolefag
5.3 Centralt placeret hævet bålsted
Hensigt og mål - til leg og eksperimenter med ild og varme, madlavning. Hævet for at eliminere risiko for
fald i ilden.
Beskrivelse – anvendes af eleverne i f.m. aktiviteter hvor ild/bål indgår.
Anvendes af læreren på samme vis.
Konstruktion og materialer; Opbygget i tøndeform, i Robinie brædder. ”Tønden” fyldes med sand, og et
lag pigsten øverst. Monteret med stativ til ophængning af gryder/grill.
Intelligenser – naturklog
Skolefag – N/T, billedkunst, m.fl.
6.0 Den lærende legeplads
Intentionen med den lærende legeplads ligger i benævnelsen; at lære mens man leger.
Det gælder både generelle sansestimuli, samt faglig sporet træning.
En del af spillene og legeredskaberne vil stimulere specifikke intelligenser (eller
”klogheder”), mens andre har mulighed for variation i indholdet.
6.1 Udendørs tegnetavler
Store tegnetavler på væggen – placeret i børnehøjde
6.2 Stor kugleramme
Højde / bredde ca. 1,30 m
6.3 Tre-i-én spil med mulighed for variationer
Areal 9 kvadratmeter
6.4 Tribasket m. tal og bogstaver
Gerne 2 baner (stor og lille) og med forskellige sværhedsgrader
6.5 Ringkast, sjippetov, bolde mur
Alm. ringkast - banelængde 8 m med 9 punktvandret stolpeskive
2 stk. sjippetovsmarkeringer på flisebelægning:
– en stor 5x8 meter til stort tov
- 3 små 3x3 meter til enkelte tov
5 markerede ”op-af-mur” boldarealer 3x2 meter
6.6 Orienterings spil – fordelt rund om på
legepladsen – med plade og kort
Det klassiske DOF skoleorienteringsløb
på skoleterrænet
6.7 Vikinge spil med ord / tal – vælt de ord du skal
bruge
Vikingespillet i stor størrelse på
træplader
6.8 Tænkestorm – med terning og naturpinde – kun
formen – 6 træterninger
9

Tænkestormspillet i stor størrelse på træplader
6.9 Ord Rebus – spil i træ
- i stor størrelse på træplader
6.10 Tal rebus
- i stor størrelse på træplader
6.11 Skrive-/tegneunderlag i træplade m. håndtag, klassesæt
- opbevares i kasse
6.12 Cykelhjelme
- opbevares i kasse
6.13 Refleks veste
- opbevares i kasse
Mellemtrinnet + overbygningen
7.0 N/T–gården
1. Hensigt og mål – N/T –gården er stort, udendørs eksperimentarium i Natur/Teknik regi, som skal
grundlægge elevernes naturvidenskabelige interesse. Her skal eleverne undersøge, ”forske”, og
lege i forskellige naturmiljøer, samt gøre forsøg med tekniske installationer i sammenhæng med
det indendørs N/T lokale, der ligger opad. Et udendørs faglokale med muligheder.
2. Beskrivelse – anvendes af børnene i.f.m. undervisningen i N/T og biologi, i tæt sammenhæng
med det indendørs N/T faglokale, der ligger med adgang til N/T gården. Anvendes af læreren
som en direkte adgang til meget af det, eleverne ellers måtte nøjes med at læse om i bøgerne.
Som en væsentlig del af skolens undervisning i de naturvidenskabelige fag. Konstruktion og
materialer; N/T gården er en næsten lukket gård, indrammet af mure til fire sider, således at der
skabes læ.
3. Intelligenser – natur-klog, tal-klog, m.fl.
4. Skolefag – N/T, biologi, fysik, geografi
7.1 Beplantning
1. Hensigt og mål – eleverne skal have mulighed for, at studere så mange insekt typer som muligt,
så disse planter er nøje udvalgte m.h.t. placering og tiltrækning af specifikke insekter.
2. Beskrivelse – anvendes af børnene til studie af sommerfugle, sværmere, bier m.fl. Anvendes af
læreren som studieobjekt for eleverne, til at påvise planter og dyrs indbyrdes afhængighed
(symbiose) af hinanden. Konstruktion og
materialer; plantning af sommerfuglebuske,
brændenælder, solsikker m.fl.
3. Intelligenser – natur-klog
4. Skolefag – N/T, biologi
7.2 Opsætning af fuglekasser og foderbræt m.
installerede kameraer
1. Hensigt og mål – på nært hold at kunne følge
fuglelivet i redekasse og på foderbrættet uden at
forstyrre fuglene.
2. Beskrivelse – anvendes af børnene til studie af
fulenes liv fra æglægning, klækning, vækst, og til
ungerne forlader reden. På foderbrædter er der
mulighed for at observere adfærd, størrelse,
10

tegning m.m. på tæt hold. Anvendes af læreren som en helt unik mulighed for at komme tæt på
dyrene, hvilket under normale omstændigheder ikke lader sig gøre. Afsæt til føring af logbog
med fotos/videooptagelser er nærliggende. Konstruktion og materialer; Fuglekasser og
foderbræt bygges i Robinie, installeres med kamera, der opkobles til skolens computere.
Placeres således at ledningsføring passer til monitorernes placering indenfor.
3. Intelligenser – natur-klog
4. Skolefag – N/T, biologi m. fl.
7.3 Stort vandbassin med Archimedes snegl til brug for vandaktiviteter
1. Hensigt og mål – er dels læring og naturvidenskabelig interesse vedr. vand som ressource der
indgår i forskellige kredsløb, dels indsigt i menneskets brug af opdagelser og teknik i forsøget på
at overleve.
2. Beskrivelse – anvendes af eleverne til leg, oplevelse og erfaring med vand i kar og bassiner, samt
forsøg med teknik, der kan lette omgangen med vandet. Anvendes af læreren til at give
eleverne erfaringer og oplevelser med vand som en livsvigtig ressource, der til alle tider har
været brugt af mennesket, og som indgang til forståelse for fysikkens love. Konstruktion og
materialer; Vanbassin (med render, hævninger og fald) i støbt plast, nedsat i ramme af hårdt,
vandfast træ. Archimedes snegl i plast eller aluminium, aftagelig efter behov. Størrelse overvejes i
forhold til placering og sneglens størrelse .
3. Intelligenser – natur-klog, tal-klog, billedklog (?)
4. Skolefag – N/T, biologi, historie
7.4 Etablering af ”krible-krable miljøer for smådyr
Fliser, sten, og tømmer i jordkontakt.
Kompostbunke.
Halvlukkede kasser med vissent løv
1. Hensigt og mål – eleverne kan lave et studie af insekternes liv.
2. Beskrivelse – anvendes af eleverne til at få nem og hurtig adgang til undersøgelse af insekter
og deres forskellige levesteder. Anvendes af læreren som en nem adgang til læring om
insekter og orme. Konstruktion og materialer; 10 fliser, 20x40 cm., 20-25 halvstore sten (3-5 kg),
og 10-15 tunge tømmerstykker, placeres rundt om i N/T gården på forskelligt underlag og
under forskellige lys-/skyggeforhold. Kompostramme (uden bund) 2x2x 0.5 meter i Robinie/Eg.
Afklip fra skolens grønne arealer udgør kompostmaterialet. 5 stk. kasser 50x50x40 cm. fremstillet
i Robinie eller Eg, placeret forskellige steder i N/T gården.
3. Intelligenser – natur-klog
4. Skolefag – N/T, biologi
7.5 Afkantede højbede til plante forsøg
1. Hensigt og mål – forsøg og fortrolighed med dyrkning af planter.
2. Beskrivelse – anvendes af børnene til forsøg med dyrkning af blomster, urter, buske og små
trævækster. Desuden forsøg med braklægning. Anvendes af læreren til at lære eleverne om
planters behov for pasning, vand, gødning, samt forståelse for forskelle mellem vild natur og
havekultur. Konstruktion og materialer; 5 stk. bede 200x70 cm – højde 40 cm., fremstillet i
Robinie/Eg. Fyldes med forskellige jordtyper; ler, sand, muld samt blandingsvarianter.
3. Intelligenser – natur-klog
4. Skolefag – N/T, biologi
7.6 Arbejdsborde og -bænke, installation af vandhaner og ”vaskeplads”
1. Hensigt – og mål er, at understøtte og lette udeundervisningen i N/T gården
2. Beskrivelse – anvendes af børnene i deres undervisnings aktiviteter. Anvendes af læreren på
samme måde. Konstruktion og materialer; arbejdsborde og bænke solidt udført i høvlet, olieret
11

hårdt træ, nogle flytbare – andre stationært placeret i forhold til vandhaner og afløb. Vask i stål
eller hård plast nedfældet i hård træplade/bord, monteret med koldt vands hane.
3. Intelligenser –
4. Skolefag – N/T, biologi
7.7 Renovering af eksisterende dam
1. Hensigt og mål – er renovering af skolens eksisterende dam, så den bliver anvendelig i
undervisningen. Målet er en selvrensende dam, med insekter, padder, og småfisk, som kan
danne basis for elevernes kendskab til og forståelse for det danske vandmiljø.
2. Beskrivelse – anvendes af eleverne til iagttagelse og studie af livet over og under vandet.
Anvendes af læreren til elevernes læring om vandmiljø, samt om de enkelte arter der lever der.
Konstruktion og materialer; Dammen kantes af på flere sider (hårdt træ), så der kan gås uden
nedskridning. Der etableres en mindre ø (beton, jord), samt en gangbro til denne (hårdt træ).
Desuden installeres en pumpe (elektrisk) for god cirkulation af vandet i dammen.
3. Intelligenser – natur-klog
4. Skolefag – N/T, biologi
7.8 Solsystem frise med proportionelle størrelser på planeterne
1. Hensigt og mål – til anskuelse for eleverne; at de må få indsigt i planeternes indbyrdes størrelser
og deres placering i vort solsystem. At vække interesse for rummet der omgiver kloden.
2. Beskrivelse – anvendes af eleverne til iagttagelse og som reference. Anvendes af læreren til
anskuelsesundervisning og som reference. Konstruktion og materialer; fremstilles i hårdt træ eller
letbeton, som halve kugler, der ophænges på den ene væg i N/T gården. De males og der
sættes navneskilte under hver planet.
3. Intelligenser – natur-klog, tal-klog
4. Skolefag – N/T, geografi, fysik
8.0 Indgang B
8.1 Indgang – velkomst på forskellige sprog og med flag
Aflange pladeskilte60x15 cm med ordet velkommen og med nationalflag
8.2 Gård med tredimensionale cementskulpturer; kugle, terning, pyramide, kegle, osv.
Højde fra 80 til 100 cm – bredde i grundfladen højst 100 cm
8.3 Malede geometriske figurer på fliser
Størrelsen på de malede figurer er afhængig af flisernes størrelse
8.4 Frise (vandret) på mur med universets historie, angivet med årstal; normale tal og romertal
Placeres på væg i højden 1 m
8.5 (Frise fortsat - placeret på flise- eller gangareal)
I tilknytning hertil etableres fliselineal, 46 meter
8.6 Lodret lineal placeret op af en gavl, ca. 8 meter, med angivne størrelser på dyr markeret v.h.a. skilte
De nederste 3 m angives også med cm – derefter ½ meter angivelser
12

9.0 De stores udeareal
9.1 Flettet pilehegn
En rumdannende afskærmning mod det omgivende areal.
9.2 Trædepæle der angiver højden på udvalgte bjergtoppe
Anskuelse gennem flere sanser. Forståelse for storhed kontra lidenhed
9.3 Rytmestave/hængexylofon
Musik og klang med større armbevægelser. I robust udførelse.
9.4 Klatremast med net
Motorisk og fysisk træning
9.5 Runealfabetet malet på væg
Skriftsprog som det var engang. Forståelse for bogstaver, deres lyde, og muligheden
for ændringer i dette…
9.6 Landkort af Danmark og verden, malet på asfalten i to målstoksforhold, orienteret korrekt i.f.t.
verdenshjørnerne.
Her kan der spadseres fra København til Øster Tørslev på 3 sekunder, fra Cape
Town til Nuuk på 4 sekunder. Oplevelsen af at stå i kæmpegeografien bliver
nærværende, og verdenshjørner og kompasgrader ikke så abstrakte.
13

Bilag 3
Kursusplan for lærergruppen
Mål for kursusvirksomhed
Generelt: opkvalificering af lærerstaben.
- Lærerne skal have en grundlæggende viden om udeskoleundervisning og didaktik. Som
inspiration bruges inden- og udenlandske forsøg og projekter.
- Praktisk fagrettet inspiration. Hvordan kan fagligheden i udeskolen opgraderes i samspil med
indeskolen?
- Teoretisk løft. Udeskolen og folkeskolens fundament: folkeskolens formål, ”Fælles mål”, og
læseplanerne.
- Afklaring af personlige, fysiske, materielle og strukturelle barrierer for udeskoleundervisning.
- Træning i planlægning, afvikling, og evaluering af udeskoleundervisning. Herunder konkret
inddragelse af elever og undervisning i skolens hverdag.
Specifikt Grønhøjskolen
- Skolens egen udeskole definition: angiver retningen for udeskolens undervisning, form og
indhold.
- Overordnede mål for trinvis inddragelse af udeskoleundervisningen: pædagogiske som
faglige.
- Fremstilling af 3-års plan.
- Nedsættelse af arbejdsgrupper der arbejder med symbiosen ude-indeskole, fag, omfang,
afklaring af strukturelle ændringer i.f.t. skemaer, tider, og moduler, teams, samarbejde etc.
- Tidsplan for udeskolen: startdato, fixpunkter, evalueringer
- Evaluering: internt som eksternt.
Kursusvirksomhedens udstrækning
Tidsforløb: Vinter 2008
Et antal lærere medvirker på ”Nordisk-baltisk konference om udeskole” på Brandbjerg
Højskole, Brandbjerg, 24. og 25. januar 2008. Konferencen sætter gennem oplæg og aktiviteter
fokus på udeskolens indflydelse på børns helbred, læringspotentialer og livsværdier.
Forår 2008:
1. Introduktionsmøde for lærere, ledelse, samarbejdspartnere (CCNatur, vidensbutikken).
Foredrag: introduktion til udeskole; ”Hvad får vi, som vi ikke har?”
Præsentation af kursusforløb 2008-09.

2. Opstart med 2 arbejdsdage for lærere og elever. I samarbejde med konsulenter fra
udeskolenetværket, naturvejledere m.fl. Planlagt af skolen og samarbejdspartnere.
Formiddagene er udeskole undervisningstid for elever og lærere, opdelt i indskoling, mellemskole,
og overbygning (én indkøbt vejleder pr årgang). Denne undervisning er den fælles reference for
eftermiddagenes foredrag og workshops for lærere: udeskole undervisning og didaktik: inden- og
udenlandske forsøg og projekter. Koblingen mellem ude- og indeskole.
Workshops: Der arbejdes i grupper med :
Det faglige indhold i sammenhængen ude-indeskole,
Omfanget af brug af udeskolen
Afklaring af strukturelle og skemamæssige ændringer
Samarbejde i udeskolen
Foredragene varetages af personer indenfor udeskolenetværket
3. To-måneders forløb hvor alle fag på skift er i fokus i udeskolen, 1 dag pr. fag pr. uge.
Planlægning, undervisning, og evaluering af undervisningen foretages af lærerteams med
mulighed for back-up og supervision fra vejledere.
Fokus på: -udeskolens didaktik og muligheder i.f.t. læseplaner/Fælles mål,
-sammenhæng i planlægning, undervisning, og evaluering.
Ugentligt møde hvor seneste undervisning evalueres, og kommende planlægges.
Forløbet skal fungere som kickstarter af lærernes udeskole praksis:
4. Opkvalificering af kommunens naturvejledere
For at sikre en kontinuerlig og optimal udnyttelse af udeskole-læringsrummet uddannes, som en del
af kursusvirksomheden, lokale udeskolevejledere. Formålet er, at disse vejledere kan supervisere
kollegaer. Der sigtes mod, at der kan være en vejleder knyttet til hver afdeling (indskoling,
mellemtrin og udskoling).

Bilag 4
Vedlagt er CV’er for centrale medarbejdere, der samlet dækker det evalueringsfaglige og det
udeskole-didaktiske område.
Torbjørn Ydegaard - Lektor, Master i pedagogikk
E-mail: tyd@cvusonderjylland.dk
Erhvervserfaring
2002- CVU Sønderjylland, læreruddannelsen og uddannelsen for ernæring og sundhed
Underviser (adjunkt, lektor fra 2004) i pædagogiske fag og friluftsliv. Derudover:
Praktikprojekt med studerende i Nepal
Udviklingsprojekter.
o Undervisning, læring og eksamen.
o Studiebesøg i Mongoliet.
Forskningsprojekter.
o Medborgerskab.
Studieforberedende kursus, uddannelses- og erhvervsvejleder-uddannelsen.
Voksenunderviseruddannelsen.
1998-2002 - Design Seminariet i Højer
Underviser i samfundsfag og pædagogik på.
Har bl.a. inddraget arbejdet med ovenstående højskoleprojekt i undervisningen.
Deltager i regi af Euroregion Sønderjylland/Schleswig i planlægningen af et tosproget
undervisningsmateriale om regionen.
Formand for lærerrådet og lærerrepræsentant i bestyrelsen.
1994 – dags dato - Amtscentret for Undervisning i Sønderjylland
Pædagogisk konsulent/projektmedarbejder primært med friluftsliv som tema. Arbejder med
lærerkurser, som gæstelærer og med opbygning af et udstyrsdepot for friluftsliv. Har bl.a. arbejdet
med følgende kortere og længerevarende projekter:
Underviser på Alment Voksenpædagogisk Grundkursus.
Projekt Nepal. Oplysnings- og internetprojekt.
Nepal. Studietur for undervisere (afholdt 2 gange)
Det nye Sydafrika. Studietur for undervisere.
Sønderjylland. Internet-projekt.
Uddannelse
2004-2006
Studier ved Universitetet i Oslo. Master i almen pædagogik. Hovedopgave: Kritisk-rationel dannelse.
2001-2003
Studier ved DPU. PD i almen pædagogik.
1983-1985
Studier ved Norges Høgfjellsskole. Vejleder i friluftsliv.
1981-1983
Studier ved Universitetet i Oslo. Cand. mag. i socialpædagogik, antropologi og økonomi. Kursus i
miljøfag.
1980
Examen Philosophicum ved Universitetet i Oslo.

1977-1979
Studier ved Århus Universitet. Økonomisk geografi. Meritoverført til Universitetet i Oslo.
Udgivelser
2007 – “Rethinking Popper, Prag: Innovation and Citizenship” – working paper
2006 – “NFPF, Örebro: Critical Rationalism: Towards a basic theory of General Education” – working
paper
1991 – “Vandreture I Nordsverige”
1990 – “Læsø rundt”, “Trekking in Greenland”
Mv.
Jens Jakob Ellebæk, Lektor, cand. pæd. bio.
Mail: jens.jakob.ellebaek@cvusonderjylland.dk
Erhvervserfaring & uddannelse
2001- CVU Sønderjylland, Lektor i 2003.
Bla. varetaget følgende funktioner:
• Undervisning i linjefaget natur/teknik, med fokus på fysik, kemi og biologi.
• Undervisning i linjefaget biologi
• Udvikling af linjefaget natur/teknik der blev oprettet som nyt fag ved CVU
Sønderjylland sommeren 2000.
• Ansat 2006 Videncenter for professionspædagogik ved CVU Sønderjylland
• Deltagelse i følgende forsknings- udviklingsprojekter ved CVU Sønderjylland:
o Nyuddannede natur/tekniklæreres undervisningsfaglighed.
o Udvikling af nyuddannede natur/tekniklæreres undervisningsfaglighed
(PCK) – i et longitudinelt perspektiv (del 1. og 2.)
o Udvikling og koordination af naturvidenskabsfestival ved CVU
Sønderjylland
o Fremtidens naturfaglige lærere – Samarbejde med SDU om udvikling af
masteruddannelsen: Master i naturfagsundervisning
o Innovationsmodel for nybegyndere
o Alternative læringsmiljøer
o Lærerplaner og medborgerskab
o Innovation og naturfag
o CAND projektet: Karakterisering og kvalificering af det ”uforberedte
besøg” på planetariet Orion, www.cand.nu
2001 Cand. Pæd. i biologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, med Medicin fra Århus
Universitet som baggrund.
1991-1998 Århus Universitet, lægevidenskab, Medicinstudiet
1996-2001 Vesterlund Ungdomsskole
Bla. varetaget følgende funktioner:
• Undervisning i fysik/kemi, musik, matematik
• 5 års erfaring som ekstern censor og eksaminator ved folkeskolens
afgangsprøver i fysik/kemi
1995-1996 Lunderskov Efterskole
Bla. varetaget følgende funktioner:
• Undervisning i fysik/kemi, musik, matematik

Publikationer
• Eksaminator ved folkeskolens afgangsprøver i fysik/kemi
2007 Ellebæk J.J., Ulrich J., Bækgaard B, Sigurdsson L.: Medborgerskab i skolens fag i
Medborgerskab - et nyt dannelsesideal , red. af O Korsgaard (mfl.),
Religionspædagogisk forlag 2007.
2006 Artikel i Universitetsmagasinet Asteriks, Danmarks Pædagogiske Universitet, Livlinje til
linjefagslæreren, Asteriks nr. 31, November 2006
2006 Ellebæk, J.J., Udvikling af nyuddannede natur/tekniklæreres undervisningsfaglighed
(PCK) – i et longitudinelt perspektiv, i Naturfagsdidaktikkens mange facetter –
Proceedings fra Det 8. nordiske Forskersymposium om undervisning i naturfag,
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2006. http://www.dpu.dk/site.asp?p=9375
2005 Ellebæk, J.J., Evans, R., Support af nye natur/tekniklærere, artikel i det peer reviewede
tidskrift MONA, MONA 2005-2, DPU 2005,
http://www.dpu.dk/everest/tmp/051202124849/MONA-2005-2-SupportAfNyeNatur-
Teknik-l%E6rere.pdf
2005 Ellebæk, J.J., PCK som undersøgelsesramme – måske endda centralt begreb i
læreruddannelsen, i Fra seminarium til skolepraksis i natur/teknik – rapport over et
forskningsprojekt, Udgivet ifb.m. Det 8.Nordiske Forskersymposium om undervisning i
naturfag, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2005
2005 Ellebæk, J.J., Præsentation af paper på Det 8. nordiske Forskersymposium om
undervisning i naturfag: Udvikling af nyuddannede natur/tekniklæreres
undervisningsfaglighed (PCK) – i et longitudinelt perspektiv
2004 Christiansen, J., Ellebæk, J.J., Udvikling af nyuddannede natur/tekniklæreres
undervisningsfaglighed (PCK) – i et longitudinelt perspektiv ; Rapport over forsknings-
udviklingsarbejde
2003 Alsted H., Christiansen, J., Ellebæk, J.J., :Nyddannede natur/tekniklæreres
undervisningsfaglighed, Rapport over forsknings-udviklingsarbejde, 2003
Anne-Marie Tyroll Beck, Adjunkt
Mail: atb@cvusonderjylland.dk
Erhvervserfaring & uddannelse
2007 Adjunkt i Videncenter for Evaluering, kvalitetssikring og dokumentation, CVU
Sønderjylland. Videncenteret arbejder med klassiske effektevalueringer,
processtyrede evalueringsformer, implementering af evaluerings og
dokumentationskultur, samt udvikling af kvalitetsstandarder for pædagogiske og
faglige professioner og virksomheder.
2007 Videnskabelig medarbejder, projektansættelse, SDU, Odense, Statskundskab.

2006-2007 Undervisning i metode, HD.O studiet. Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse,
SDU Kolding. Undervisning i kvalitative og kvantitative metoder. Gennemførelse af
case-baserede analyser af organisatoriske, strategiske og ledelsesmæssige
problemstillinger.
2007 Konsulent, privat firma, projektansættelse. Udvikling af metodiske og generiske
principper for kompetenceafklaring indenfor det pædagogiske område.
1997-2008
2001-2005 Adjunkt i Socialfag, Aabenraa Pædagogseminarium. Undervisning i
socialfagets discipliner, vejledning på grund og efteruddannelse, udviklingsopgaver
indenfor familierådslagning og akkreditering.
- Midtvejsevaluering af implementeringsgrad og omfang af Det gode liv, sundhed
og trivsel, fire pilotprojekter i Sønderborg Kommune. 2007-2008
- Lille Barn bevæg dig. Evaluering af implementeringsprocesser i forbindelse med
læreplaner i daginstitutioner med særligt fokus på krop og bevægelse og
anerkendende pædagogik
- En klassisk virkningsevaluering af Innovative skolemadsordninger der kan styrke
indlæring og sundhed, Foodture. 2007 – 2008
- Undervisning, temadage og kursusafholdelse i 7 trins skala – sammenhæng
mellem vurdering og evaluering i folkeskolen. 2007
- Arbejdsmarkedsstyrelsen, puljemidler til projekt ”Arbejdsevne-arbejdsprøvning og
arbejdsmarked – integrationseffekten af arbejdsprøvninger. 2004
Censor på diplomuddannelsen i offentlig forvaltning i juridisk, statistisk, økonomisk
og sociologisk metode (især sociologisk metode) 2003-2006
- Forskningsmedarbejder RUC, Socialvidenskab, om lokalsamfundsempowerment i
Kgs Enghave 2000-2001
- Konference om familierådslagning, Kjellerup. 2003
- UFC børn og unge, forundersøgelse på normalsystemets rummeliggørelse. 1997
1992 Cand.Scient.Soc
Udgivelser
- Michelsen, Johannes og Tyroll, Beck Anne-Marie (2007) Implementing the
European Organic Action Plan in EU member states. Stakeholders’ perceptions of
implementation problems and coping strategies. Delivery 7 Report on the impact
of conflicts/synergies and policy proposals for implementing the EU Action Plan in
member states
- Andersen, John og Tyroll Beck, Anne-Marie m.fl. (2003) Empowerment i storbyens
rum. Hans Reitzels Forlag
- Andersen, John og Tyroll Beck, Anne-Marie (2003) Lokalsamfundsempowerment –
et Københavnsk casestudie. Research-paper no 3/03. Department of Social
Sciences. RUC
- Tyroll, Beck, Anne-Marie, Mortensen, Birgit og Morthorst, Rasmussen, Bo (1999)
Normalsystemets rummeliggørelse. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.3
- Tyroll Beck, Anne-Marie (1998) Sammenbrud eller sammenhold? Nogle
udviklingstendenser for velfærdssamfundet. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.1

Jens Jørgen Hansen, CVU Sønderjylland, Videnscenterleder
Mail: jjh@cvusonderjylland.dk
Uddannelse
Ph.d. om læremidler i skolen, Syddansk Universitet (2007)
Suppleringsuddannelse i Medier, Retorik og Kommunikation, Århus Universitet (2001)
Cand. mag. med sidefag i Kulturarbejde og Formidling, Odense Universitet (1995)
Cand. phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, Århus Universitet (1993)
Interesseområder
Kurser og projekter relateret til evaluering, kvalitetssikring og professionsforskning- og udvikling.
Evaluering af undervisningsmaterialer i skolen og skoleudviklingsprojekter.
Udgivelser
• ”Diskurser i uddannelsessystemets selvbeskrivelse” in Michael Paulsen og Lars Qvortrup
(red.): Luhmann og dannelse, Unge Pædagoger, in press (2007)
• ”Pædagogisk formidling – Luhmanns bidrag til pædagogisk selvrefleksion” In: Finn
Wiedemann, Niels Buhr Hansen, Flemming Mouritsen og Marianne Horsdal (red.): Festskrift til
Jørgen Gleerup. Syddansk Universitetsforlag, Odense 2007.
• ”Digitale didaktiske læremidler – bidrag til en læremiddeltypologi” in Flemming B. Olsen
Læremidler i didaktisk sammenhæng: en antologi, Syddansk Universitet, Institut for Filosofi,
Pædagogik og Religionsstudier, (Gymnasiepædagogik, 61) (2007)
• Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen, Ph.d.-afhandling. (2006)
• ”Den elektroniske Kinabog: nye veje i lærernes efteruddannelse”, in Jens Jørgen
Hansen, Torben Kure Marker og Finn Wiedemann: IT og professionsuddannelse: erfaringer fra
folkeskolen, lærer- og pædagoguddannelsen, Syddansk Universitetsforlag (2005)
• ”Digitale læremidler, læsestrategier og metakognition”, Psykologisk pædagogisk
rådgivning. - Årg. 41, nr. 4 (2004)
• "Mellem mediepanikker og medierevolutioner - om mediediskurser i folkeskolens
læseplaner" in Jørgen Gleerup og Finn Wiedemann (red.): Pædagogisk forskning og
udvikling, Syddansk Universitetsforlag (2003)
• "Medierne i skolen", OnEdge, Knowledge Lab, nr. 2 (2003)

Udeskoleprojekt Grønhøjskolen
Budget ekskl. moms.
Produktion, anlæg
og maskiner
1 Udeværksted
Råmaterialer Timer Total
1.0 Aktivitetshus
1.1 Vidensskabskasser til diverse fag
106.700 121.495 228.195
Vidensskabskasser (Fysiske) 1.980 14.850 16.830
Skovmatematik 14.850 9.900 24.750
Vandaktivitet 14.850 12.375 27.225
O‐løbskasse 11.880 10.725 22.605
Træskæringer 14.850 7.425 22.275
Naturkøkken 14.850 9.900 24.750
Trækvogn 2.970 4.290 7.260
Bålaktiviteter 11.880 22.688 34.568
1.2 Vandeksperimentarium
1.3 Diverse indretning
28.710 31.350 60.060
Vask 2.970 6.600 9.570
Arbejdsborde og ‐bænke 20.680 18.260 38.940
Tavler 7.260 7.590 14.850
Trækvogn 2.970 4.290 7.260
1.4 Vidensskab (aflåseligt rum) 29.480 36.850 66.330
15Diverse 1.5 Diverse bålaktiviteter
Hævet bålsted 11.220 10.643 21.863
Bålovn
2 Motionsaktiviteter
9.900 7.425
17.325
644.655
2.1 Klatrevæg inkl. bogstavleg 26.840 22.000 48.840
2.2 Bjælkebro, balancestamme, stubbe 16.280 12.100 28.380
2.3 Armgang 10.890 9.900 20.790
2.4 Springbane
3 Oplevelser og fortællinger
8.910 23.100
32.010
130.020
3.1 Lindetræ med siddestubbe rundt om 5.940 7.590 13.530
3.2 Pilekrat ned gange 11.440 6.380 17.820
3.3 Fortællestol med siddestubbe
4 Sansehave
9.680 7.645
17.325
48.675
4.1 Bærbuske og frugttræer 5.940 3.300 9.240
4.2 Jordbærskildpadde 15.840 8.250 24.090
4.3 Krydderurtehøj 6.930 2.310 9.240
4.4 Højbede 8.580 5.775 14.355
4.5 Drivhus 52.250 56.980 109.230
1.6 Stisystem
5 Undervisningsskoven
16.830 20.955
37.785
203.940
5.1 Bålhytte, halvåben 46.200 36.300 82.500
5.2 Siddestubbe til en klasse 7.920 3.795 11.715
53Centralt placeret hævet bålsted 3 850 2 214
6 064

6 Den lærende legeplads
6.1 Udendørs tegnetavler 3.960 1.980 5.940
6.2 Stor kugleramme 9.900 9.900 19.800
6.3 Tre‐i‐én spil 9.020 7.810 16.830
6.4 Tribasket med tal/bogstaver 7.700 6.490 14.190
6.5 Ringkast, sjippetov, bolde mur 6.820 4.400 11.220
6.6 Orienteringsspil 3.960 4.125 8.085
6.7 Vikinge spil med ord/tal 7.590 4.290 11.880
6.8 Tænkestorm med terning og naturpinde 8.690 4.840 13.530
6.9 Ordrebus 2.970 2.970 5.940
6.10 Tal rebus 2.970 2.970 5.940
6.11 Skrive‐/tegneunderlag i træplade 3.960 2.063 6.023
6.12 Cykelhjelme 5.940 12.375 18.315
6.13 Refleksveste 5.940 3.094 9.034
146.727
7 N/T‐gården 0 4.125 4.125
7.1 Beplantning 7.920 5.775 13.695
7.2 Opsætning af fuglekasser og foderbræt 7.920 9.900 17.820
7.3 Stort vandbassin med Archimedes snegl 45.540 39.600 85.140
7.4 Etablering af "Krible‐Krable miljø" for smådyr
Fliser, sten og tømmer i jordkontakt 5.940 2.475 8.415
Kompostbunke 990 0 990
Halvlukkede kasser med vissent løv 5.940 13.200 19.140
7.5 Afkantede højbede til planteforsøg 16.720 15.125 31.845
7.6 Arbejdsborde og ‐bænke, install. af vandhane 22.660 18.673 41.333
7.7 Renovation af eksisterende dam 61.710 20.625 82.335
7.8 Solsystem frise 38.170 22.550
60.720
365.558
8 Indgang B 0 2.640 2.640
8.1 Indgang 23.210 17.875 41.085
8.2 Gård ‐ skulpturer 43.120 29.150 72.270
8.3 Malede geometriske figurer på fliser 8.800 3.080 11.880
8.4 Frise 13.750 3.740 17.490
8.5 46 meter Frise lineal 12.650 4.180 16.830
8.6 Lodret lineal (ca. 8 meter)
9 De stores udeareal
9.790 3.410
13.200
175.395
9.1 Flettet pilehegn 29.700 4.950 34.650
9.2 Trædepæle 9.900 4.125 14.025
9.3 Rytmestave 12.540 4.290 16.830
9.4 Klatremast med net 59.400 35.165 94.565
9.5 Runealfabet malet på væg 6.710 3.190 9.900
9.6 Land af Danmark og verden, malet på asfalt 24.310 6.380
30.690
200.660
Aktivitetsområder (9 områder) 2.015.908

10 Projektledelse 0 0 297.000 297.000
11 Revison og administration 0 0 132.000 132.000
12 Opkvalificering og videreuddannelse af lærerg 0 89.100 173.800 262.900
13 Praktisk implementering af udeskole 0 0 330.000 330.000
14 Evaluering og dokumentation (CVU Sønderjylla 0 55.000 374.000 429.000
15 Formidling ‐ herunder konference 0 82.500 121.000 203.500
16 Lærertimer (1½ årsværk: 2880 timer) 0 0 450.000 450.000
2.104.400
TOTALER 1.109.130 1.133.378 1.877.800 4.120.308