14.07.2013 Views

jørgen haugen sørensen while we wait - Statens Museum for Kunst

jørgen haugen sørensen while we wait - Statens Museum for Kunst

jørgen haugen sørensen while we wait - Statens Museum for Kunst

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

Sculptor of the Year<br />

at <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong> 2007<br />

Jørgen Haugen Sørensen (born in 1934) is one of<br />

Denmark’s great sculptors. His long career has been<br />

spent working on the potentials of sculpture, and he has<br />

arrived at a monumental flexibility, in which <strong>for</strong>m and<br />

material are united in an often surprising and complex<br />

abstraction.<br />

There has been a radical shift in Haugen Sørensen’s<br />

work in recent years. He is now experimenting with<br />

narrative sculpture, and stone has been replaced by the<br />

considerably more malleable clay. Monumentality and<br />

life’s great imponderables are, ho<strong>we</strong>ver, still the focus of<br />

Haugen Sørensen’s work. He has never refrained from<br />

expressing his very definite opinions on art, politics, war<br />

and freedom of speech.<br />

Jørgen Haugen Sørensen. A Biography, written by Allis<br />

Helleland, is published in conjunction with the exhibition.<br />

His diaries, edited by Merete Pryds Helle are likewise out<br />

now, and Malene Ravn has produced the film portrait<br />

I Think – I See. Both books and film can be purchased<br />

in the museum book shop.<br />

We hope you will enjoy it!<br />

Follow the<br />

numbers and find<br />

the sculptures<br />

Café Republic<br />

Text and composition: Annette Lindroos and Hanne Støvring.<br />

Photo: Simon Lautrop. Layout: Bjørn Christensen, Intakt Design.<br />

Translation: Jeremy Watts. Printed by Narayana Press, Odder.<br />

Boghandel<br />

Bookshop<br />

The Stage Main Entrance<br />

1<br />

2 3<br />

4<br />

5<br />

6<br />

120<br />

www.smk.dk<br />

Hovedindgang / Main entrance<br />

JØRGEN HAUGEN SØRENSEN<br />

WHILE WE WAIT<br />

31 MARCH 2007 – 3 FEBRUARY 2008<br />

STATENS MUSEUM FOR KUNST<br />

UK


1<br />

A Self-inflicted<br />

Miracle Waits <strong>for</strong><br />

a New One 2007<br />

According to Haugen<br />

Sørensen this enormous<br />

fat pig is a picture<br />

of the time <strong>we</strong> are<br />

living in. Just like the<br />

pig, <strong>we</strong> have soiled<br />

ourselves, and like it,<br />

<strong>we</strong> are lying in our own<br />

shit. We ourselves have created the dreadful situation <strong>we</strong><br />

are in just now. And <strong>we</strong> are constantly <strong>wait</strong>ing <strong>for</strong> a miracle<br />

to happen. On the other hand, pigs are one of the most<br />

innocent creatures, which is underlined by the white colour<br />

of the glaze. In this caricature of man – full of contrasts<br />

and humour – the pig appears both pitiful and complacent,<br />

and you do not know whether to laugh or cry.<br />

2 The Lo<strong>we</strong>st Heaven, or Like Keeping<br />

back the Sea with a Broomstick 2002<br />

The relief is a depiction of the fall of man and his brutality.<br />

The lo<strong>we</strong>r part describes a <strong>we</strong>ltering sea of contorted<br />

bodies. Desperate, fearful and suffering people in flight are<br />

thrown to the ground by a golden rain of fire from the sky.<br />

Most bend over, protecting their faces with their hands and<br />

a<strong>wait</strong>ing their fate, which is as inexorable as the incoming<br />

sea which cannot be held back with a broomstick. An<br />

apocalyptic vision of<br />

human existence.<br />

3 I Think, I See 1998<br />

Contorted human bodies, heads and limbs are laid out in<br />

a row on cold iron rails, as if they <strong>we</strong>re in a morgue <strong>wait</strong>ing<br />

<strong>for</strong> the flames of the crematorium’s furnace. Their shattered<br />

bodies and blurred faces testify to a cruel death and<br />

spread terror around them. The square hole in the bodies<br />

is inspired by Muslim burial grounds in Turkey, where the<br />

coffin lid is pierced with a hole so that rain can seep down<br />

into the heart of the deceased.<br />

4 That’s why they call them dogs 2005<br />

This chaotic dog-scape reveals a world of fighting and copulation,<br />

basic urges and aggression. It all culminates in a<br />

merciless dog fight. The twisted canine bodies have been<br />

depicted with a po<strong>we</strong>rful psychological insight that gives<br />

each its own expression. Some are strong, some are hurt<br />

and <strong>we</strong>ak, some are kept out, some are killed, <strong>while</strong> others<br />

copulate – each and every one influenced by being present<br />

in the group. Just like people, each dog has its own role to<br />

play in the tough game of life.<br />

5 While We Wait 2007<br />

In While We Wait the fat, naked man is dancing cheek to<br />

cheek with Death. With a strong foot stretched out and<br />

a bony hand firmly clutching the fat man’s buttock Death<br />

is leading a grotesque tangolike dance. Haugen Sørensen<br />

himself says that he has started on the last period of his<br />

life in a never-ending race<br />

with time and with Death<br />

as his partner. In the middle<br />

of the seriousness black<br />

humour pops up. The <strong>we</strong>llfed<br />

figure and carefree<br />

behaviour of the naked<br />

man add a touch of clumsiness<br />

and naïveté.<br />

6 Be<strong>for</strong>e and Soon after 2005<br />

Freedom of speech is the theme of this relief, which depicts<br />

damned humanity in all its horror. Lost and sketchy<br />

human figures stand about <strong>wait</strong>ing, pushing, blindly following<br />

each other over the edge of the precipice. Some<br />

are seated <strong>while</strong> others lie, hands tied behind their backs.<br />

All of them have swathed and smashed faces, which<br />

blood streams from. They are captives on their way to<br />

or from torture, or to the liberation of their execution.<br />

They are people whom <strong>we</strong> see daily in the media which<br />

document the battlefields and refugee camps of this<br />

world. They are free people who have spoken out against<br />

the po<strong>we</strong>rs that be and are silenced <strong>for</strong>ever.


Årets Billedhugger<br />

på <strong>Statens</strong> <strong>Museum</strong> <strong>for</strong> <strong>Kunst</strong> 2007<br />

Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934) er en af Danmarks<br />

store billedhuggere. Gennem en lang karriere har han<br />

arbejdet med skulpturens potentiale og er nået frem til en<br />

monumental spændstighed, hvor <strong>for</strong>m og materiale <strong>for</strong>enes<br />

i en ofte overrumplende og kompleks abstraktion.<br />

I de senere år er der sket et radikalt skift i Haugen<br />

Sørensens arbejde. Han eksperimenterer nu med en<br />

<strong>for</strong>tællende skulptur, og stenen er i dag skiftet ud med<br />

det anderledes <strong>for</strong>mbare ler. Dog er monumentaliteten<br />

og livets store spørgsmål stadig udgangspunktet <strong>for</strong><br />

Haugen Sørensens værk. Han har aldrig holdt sig tilbage<br />

fra at komme med sine stærke meninger om kunst,<br />

politik, krig og ytringsfrihed.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med udstillingen udgives Jørgen Haugen<br />

Sørensen. En biografi skrevet af Allis Helleland. Desuden<br />

udgives hans dagbøger redigeret af Merete Pryds Helle,<br />

ligesom Malene Ravn har produceret portrætfilmen Jeg<br />

mener – Jeg ser. Både bøgerne og filmen kan købes i<br />

museets kunstboghandel.<br />

Rigtig god <strong>for</strong>nøjelse!<br />

Følg numrene og<br />

find skulpturerne<br />

Café Republic<br />

Boghandel<br />

Bookshop<br />

Scenen Hovedindgang<br />

1<br />

2 3<br />

4<br />

5<br />

Tekst og udarbejdelse: Annette Lindroos og Hanne Støvring.<br />

Foto: Simon Lautrop. Layout: Bjørn Christensen, Intakt Design.<br />

Oversættelse: Jeremy Watts. Tryk: Narayana Press, Odder. www.smk.dk<br />

6<br />

120<br />

Hovedindgang / Main entrance<br />

DK<br />

JØRGEN HAUGEN SØRENSEN<br />

MENS VI VENTER<br />

31. MARTS 2007 – 3. FEBRUAR 2008<br />

STATENS MUSEUM FOR KUNST


1<br />

Et selv<strong>for</strong>skyldt<br />

mirakel venter på<br />

et nyt 2007<br />

Denne kæmpemæssige<br />

fede gris er, ifølge<br />

Haugen Sørensen, et<br />

billede på den tid, vi<br />

lever i. Vi har som grisen<br />

selv sølet os til,<br />

og ligesom den ligger<br />

vi i vores eget lort. Vi<br />

skaber dermed selv de situationer, vi befinder os i, og vi venter<br />

konstant på, at nye mirakler skal indtræffe. Svin er på den<br />

anden side noget af det uskyldigste, der findes, hvilket glasurens<br />

hvide farve er med til at understrege. I denne modsætningsfyldte<br />

og humoristiske karikatur på mennesket kommer<br />

grisen til at fremstå både ynkelig og selvtilfreds, og man<br />

ved ikke rigtig, om man skal grine … eller græde.<br />

2 Den underste himmel, eller som at<br />

holde havet tilbage med en kost 2002<br />

Relieffet er en skildring af menneskets undergang og brutalitet.<br />

Den nederste del udgør et <strong>for</strong>tættet hav af <strong>for</strong>vredne<br />

menneskekroppe. Fortvivlede, angstfulde og lidende<br />

mennesker på flugt styrtes til jorden af gylden ildregn fra<br />

himlen. De fleste bøjer sig <strong>for</strong>over, idet de beskytter ansigterne<br />

med hænderne og venter på deres skæbne, der er<br />

lige så umulig at undgå som det at holde havet tilbage<br />

med en kost. En dommedagsvision<br />

over<br />

menneskets eksistens.<br />

3 Jeg mener jeg ser 1998<br />

Forvredne menneskekroppe, hoveder og kropsdele er<br />

placeret på kolde jernskinner på rad og række, som lå de<br />

i et lighus ventende på at komme ind i krematorieovnens<br />

flammer. Deres sønderlemmede kroppe og de udviskede<br />

ansigter vidner om en ufredelig død og spreder rædsel<br />

omkring sig. Det firkantede hul i kroppene er inspireret af<br />

muslimske begravelsessteder i Tyrkiet, hvor pladen hen<br />

over kisten er blottet med et hul, så regnen kan sive ned<br />

i den dødes hjerte.<br />

4 That’s why they call them dogs 2005<br />

I dette kaotiske hundelandskab <strong>for</strong>enes kamp og kopulation,<br />

drift og aggression. Alt kulminerer i et nådesløst hundeslagsmål.<br />

De <strong>for</strong>vredne hundekroppe er stærkt psykologisk<br />

skildret med individuelle udtryk. Nogle er stærke,<br />

nogle er sårede og bange, nogle holdes uden<strong>for</strong>, nogle er<br />

dræbt, mens andre parrer sig – alle er påvirket af at være<br />

til stede i gruppen. Ligesom mennesket har hundene hver<br />

deres rolle i livets barske spil.<br />

5 Mens vi venter 2007<br />

I Mens vi venter danser den fede nøgne mand kinddans<br />

med Døden. Med en stærk fremstrakt fod og en knokkelhånd<br />

i fast greb om den fedes ene balde fører Døden an<br />

i en grotesk og munter tangolignende dans. Selv siger<br />

Haugen Sørensen, at han har taget hul på sin sidste livsalder<br />

i et evigt kapløb med<br />

tiden og har Døden som<br />

makker. Midt i alvoren banker<br />

galgenhumoren på.<br />

Den nøgne mands lidet<br />

flatterende skikkelse og<br />

lalleglade opførsel giver<br />

samtidig et anstrøg af ubehjælpsomhed<br />

og naivitet.<br />

6 Før og lidt efter 2005<br />

Ytringsfrihed er omdrejningspunktet i dette relief, der<br />

viser den <strong>for</strong>dømte menneskehed i al sin gru. De <strong>for</strong>tabte<br />

og skitseagtige menneskeskikkelser står ventende,<br />

skubbende, blindt følgende hinanden ud over afgrundens<br />

rand. Nogle sidder, mens andre ligger bagbundne.<br />

Alle med tilhyllede og smadrede ansigter, hvorfra blodet<br />

vælder ud. Det er fanger til eller på vej fra tortur eller på<br />

vej til den <strong>for</strong>løsende henrettelse. Mennesker, som vi<br />

hver dag ser i medierne rundt omkring fra verdens krigsskuepladser<br />

og flygtningelejre. Det er frie mennesker,<br />

der har talt magtherrer imod og er gjort stumme <strong>for</strong> altid.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!