Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

Forening i reformtanker 

Blikket er rettet mod fremtiden, 

og formanden spørger: Hvor vil 

du gerne hen med foreningen? 

SIDE 2 

19. april 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Frisk pust om evidensen 

Scott D. Miller har besøgt Danmark 

og leveret foruroligende 

data om ’det, der virker’. 

SIDE 8 

Optakt 

til møde 

Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet 

er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd. 

Den amerikanske stige 

Klummen tager denne gang på 

cruise i Caribien. Et velegnet 

sted, hvis man vil jage lykken. 

SIDE 13 

7 

SIDE 4

19. april 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Forening i reformtanker 

Blikket er rettet mod fremtiden, 

og formanden spørger: Hvor vil 

du gerne hen med foreningen? 

SIDE 2 

Frisk pust om evidensen 

Scott D. Miller har besøgt Danmark 

og leveret foruroligende 

data om ’det, der virker’. 

SIDE 8 

Optakt 

til møde 

Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet 

er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd. 

SIDE 4 

7 


Klummen tager denne gang på 

cruise i Caribien. Et velegnet 

sted, hvis man vil jage lykken. 

SIDE 13 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

Fax: 35 25 97 37 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex. 

Trykoplag: 10.050 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Annoncer 2013 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

9 29/4 17/5 

10 13/5 31/5 

11 27/5 14/6 

Dansk Psykolog 

Forening i fremtiden 

– på vej mod en 

foreningsreform! 

Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? 

Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? 

Hvordan får vi endnu mere politisk indflydelse? 

Og hvad er vigtigst for dig? 

Byd ind med dit synspunkt i den kommende 

debat om foreningens fremtid. 

Debatten finder blandt andet sted på de 

medlemsmøder, der indbydes til i maj måned, 

og på den ny reform-hjemmeside, som er åben 

for indlæg allerede nu. 

Besøg www.dp-reform.dk

Kære Medlem 

DANSK PSYKOLOG FORENING 

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø 

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • dp@dp.dk 

Dato: April 2013 

Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? Hvordan får vi endnu 

mere politisk indflydelse? Og hvad er vigtigst for dig? Byd ind med dit synspunkt i den kommende debat om 

foreningens fremtid. 

Dansk Psykolog Forening har arbejdet for psykologiens og psykologers vilkår i Danmark i mere end 60 år. Vi 

har sikret faget en central placering på rigtig mange felter, og psykologer løser vigtige opgaver både på det 

private, offentlige og liberale arbejdsmarked. 

Selv om Dansk Psykolog Forening i dag er en markant organisation med snart 10.000 medlemmer, er vores 

midler trods alt ikke ubegrænsede. Vi vil så meget, de væsentlige dagsordener er utallige – men vi kan ikke 

det hele på én gang. Derfor skal vi sørge for, at vi får mest muligt ud af de kontingentkroner, vi forvalter. Vi 

skal forandre os med tiden, så vi sikrer os den bedste organisation til de opgaver, vi gerne vil løse. 

Dette brev er startskuddet på en sådan forandringsproces. 

Vi skal selvfølgelig ikke lave om bare for at lave om. En foreningsreform skal sikre, at Dansk Psykolog Forening 

indrettes, så vi kan få mest mulig indflydelse og nå de mål, vi formulerer i fællesskab. Som forening arbejder 

vi helt naturligt med at udvikle faget, vi er optaget af psykologers løn- og arbejdsvilkår, og vi er ihærdige med 

at yde vores bidrag til udviklingen af det danske samfund på de områder, hvor vi ved, at psykologer har noget 

at komme med. 

Imidlertid tror jeg på, at vi kan gøre det endnu bedre og nå endnu flere mål, end vi gør nu. Det kræver, at vi 

retter blikket både udad og indad og er villige til at reformere foreningen – at se på os selv med nye øjne. 

Det vil bestyrelsen. 

Opgaven er ekspliciteret i vores Arbejdsprogram, men kan kun løses af bestyrelsen i et nært samarbejde med 

medlemmerne. Bestyrelsen ser frem til at tage fat på opgaven. Vi har brug for dig, og for at du deltager i debatten 

og fortæller, hvad du mener. 

Kom og vær med 

En reform af Dansk Psykolog Forening må og skal bygge på et bredt medlemsmandat – og alle skal have mulighed 

for at byde ind på visionerne og de fremtidige prioriteringer. 

Bestyrelsen har tilrettelagt en bred debatproces med det ene formål at involvere så mange medlemmer som 

muligt i en dialog om foreningens fremtid. Ingen kender svaret på, hvor denne debat fører hen, og hvad konklusionen 

bliver. Men vi påtager os i bestyrelsen ansvaret for at bringe diskussionen i havn. 

Vi inviterer derfor nu til medlemsmøder flere steder i landet i maj måned, og vi åbner for debat på en ny 

hjemmeside, www.dp-reform.dk. Her kan man finde spørgsmål, information om møder, indlæg til debatten 

og meget mere. Besøg siden allerede nu. Vær med fra starten – din stemme er vigtig! 

Bedste hilsner

FOTOS: ScANPIx 

› KONFLIKTRÅD Af: Julie-Astrid Galsgaard 

Når ForbryDelsen 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

ammer 

Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsperson. 

Det er frivilligt for begge parter at 

deltage i mødet, der finder sted med en mægler 

som mødeleder. Artiklen beskriver psykologiske 

perspektiver ved mødet. 

N 

år en person bliver offer for en forbrydelse, sker der ofte 

en række dramatiske ændringer i det videre liv. 

Psykotraumatologi med såvel kognitionspsykologisk 

som eksistentielpsykologisk udgangspunkt stiller forskellige modeller 

til rådighed for psykologens arbejde med den traumatiserede eller 

kriseramte klient. Men en forbrydelse fører ikke nødvendigvis 

til psykisk traumatisering. Derfor bør interventionen ikke partout 

ske udelukkende med de traditionelle psykotraumatologiske redskaber. 

Den psykisk belastede tilstand kan også ses som et udslag af, 

at offeret oplever at være blevet krænket. 

Forbrydelsen forstået som en krænkelse udspiller sig på to niveauer. 

For det første er forbrydelsen selvsagt en krænkelse af landets 

lovgivning, hvad den forurettede kan opleve som et brud på hans 

eller hendes formelle rettigheder til handlefrihed og beskyttelse mod 

overgreb. 

For det andet kan forbrydelsen betragtes som en krænkelse af 

personens uformelle rettigheder til at blive behandlet med tillid, respekt 

og værdighed. En sådan krænkelse kan få alvorlige følger for 

selvopfattelsen og tilliden til andre mennesker og føre til, at den ramte 

udvikler en række akutte og posttraumatiske stress-symptomer 

(Elklit & Christiansen, 2009). 

Offeret kan forsøge at genoprette retfærdigheden ved at melde 

forbrydelsen til politiet eller søge psykologbistand for ad den vej at 

overkomme den krænkelse, som forbrydelsen udgør. De to interventioner 

gavner den forurettedes retsfølelse og behovet for at tale 

hændelsen igennem og lære at administrere offergørelsen. Men behovet 

for egentlig konfrontation, bebrejdelse, svar, proklameringen 

af forbrydelsen som en krænkelse på et også uformelt plan, samt at 

få mulighed for at genskabe tillid til gerningspersonen og mennesker 

generelt – alt det er uforløst. 

For at imødekomme den type behov og interesser organiseres 

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 5

Baggrund 

Artiklen bygger på forfatterens speciale – se reference 

– som er udarbejdet i et samarbejde med 

Rigspolitiets Konfliktrådsordning. Specialet indeholder 

en redegørelse af konfliktrådsforskning, en 

kritisk vurdering af kvaliteten af denne, samt diskuterer 

konfliktrådets virkning på offerets psykiske 

tilstand fra såvel psykologiske, filosofiske og 

socialkonstruktionistiske perspektiver. Interesserede 

er velkomne til at kontakte forfatteren: 

juliea84@hotmail.com. 

Læs mere: www.konfliktraad.dk. Her findes du 

fakta om emnet og links til blandt andet DR1’s 

netop viste dokumentarer om konfliktråd. 

der over hele verden programmer, som skal bidrage til at genoprette 

retfærdighed. Heraf er konfliktråd én mulig praksis. 

Oplevelsen af retfærdighed 

I konfliktrådet møder offeret gerningspersonen under kontrollerede 

forhold, sammen med en uddannet konfliktrådsmægler. 

Konfliktrådet forsøger altså at bringe de direkte involverede parter 

på banen og gør op med retssystemets monopol på forbrydelsen, så 

snart denne er anmeldt, og med retssystemets entydige fokus på gerningspersonen 

som den eneste parthaver. 

Formålet med konfliktråd er at adressere skade, behov og forpligtelser, 

så især offeret får mulighed for at lægge forbrydelsen bag 

sig (Zehr, 2008). Ræsonnementet lyder på, at hvis den forurettede 

oplever at blive betragtet som “medejer” af – men ikke ansvarlig for 

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 

– forbrydelsen, vil han eller hun også opleve at tage del i genopretningen 

af retfærdigheden og blive anerkendt som et handlekraftigt 

menneske med ret til respekt fra såvel samfund som gerningsperson. 

Oplevelsen af en retfærdig retsproces og myndighedernes anerkendelse 

kan i sidste ende føre til, at den forurettede genvinder 

tilliden til sin egen dømmekraft, til myndighederne og til andre 

mennesker. Hermed tages et skridt på vejen til en forbedret psykisk 

tilstand (fx Wemmers & Cyr, 2005). 

En anden vej til genopretning er moralsk udskamning af gerningspersonen 

under konfliktrådet. Denne metode bliver især brugt 

i England og Australien over for ungdomskriminalitet, hvor den 

moralske udskamning kan ske fra myndighederne (dommer, forsvarer 

og konfliktrådskoordinator) som fra fx venner og familie. 

Formålet er at fremkalde skam, så gerningspersonen kan indse det 

moralsk forkastelige i sin handling og derfor ikke begår videre kriminalitet. 

På den vis virker udskamningen under konfliktrådet kriminalpræventivt 

og giver gerningspersonen mulighed for at blive 

betragtet som et moralsk menneske, der kan tage ansvar for sine 

handlinger, forklare sig, sige undskyld og lade sig reintegrere i samfundet. 

Men det er klart, at udskamningsmetoden også tjener til at gavne 

den forurettede. Ræsonnementet er, at den forurettede vil indse 

sin skyldfrihed og opleve at blive anerkendt som offer i sagen, hvis 

han eller hun bevidner gerningspersonens skam- og skyldpåtagelse. 

Og dermed blive fri for sin eventuelle skam, vrede og hævngerrighed. 

Forskning viser dog, at gerningspersonens tagen skylden på sig 

i visse tilfælde kan have den modsatte virkning, nemlig hvis den for

urettede oplever det at få tildelt offerrollen som en stigmatisering – 

og dermed oplever yderligere skam og vrede (fx Strang et al., 2006). 

Oplevelsen af kontrol 

Konfliktrådet bliver interessant i en psykologfaglig optik, idet der 

ofte viser sig en reduktion af frygt, angst, stress, søvnløshed og undgåelsesadfærd 

efter den forurettedes deltagelse i konfliktråd (fx Rugge 

& Scott, 2009). Det kan skyldes, at offeret i mødet med gerningspersonen 

får mulighed for at afklare problematiske eller forkerte antagelser 

om, præcist hvad der skete under forbrydelsen og hvorfor 

(Ehlers & Clark, 2000). 

Videre kan offeret ændre uhensigtsmæssige tankemønstre af 

overgeneralisering af forbrydelser og andre trusler for i stedet at indse, 

at forbrydelsen var et enkeltstående tilfælde. Eller af gerningspersonen 

få lovning på, at han ikke vil krænke igen. 

Hvis gerningspersonen omvendt opleves som ligeglad, uoprigtig 

i sin anger eller direkte ondsindet, risikerer den forurettede at 

blive yderligere bekræftet i sin frygt for denne eller for fremtidige 

forbrydelser. 

Den psykisk belastede tilstand kan også skyldes, at offeret føler 

sig truet på sit eksistensgrundlag. Gerningspersonen har så at sige 

fjernet det trygge grundlag under den forurettede, så denne føler sig 

sårbar og ene om at give mening til sit liv. Når man frem til en sådan 

erkendelse, mister man suveræniteten i og kontrollen over eget 

liv, hvad der kommer til udtryk i en eksistentiel angst (Yalom, 1999). 

Oplevelsen af at have kontrol afhænger af, at man erkender og forholder 

sig til den eksistentielle angst og de vilkår, den belyser. 

Konfliktrådet kan danne ramme om en udvikling, hvor offeret 

generhverver sin kontrol. Han eller hun får her mulighed for: 1) at 

forstå gerningspersonens situation og motiv for forbrydelsen; 2) at 

give den ellers meningsløse forbrydelse mening ved at tale med gerningspersonen; 

3) at skabe en sammenhæng mellem livet før og efter 

forbrydelsen. 

Konfliktrådsmægling og psykoterapi 

Som offer kan have mange grunde til at deltage i et konfliktråd. Det 

kan være for ens egen skyld, for gerningspersonens skyld eller for 

samfundet skyld – eller set på en anden måde: af lyst, pligt, nød, pres 

eller ligegyldighed. 

Under alle omstændigheder kræver et godt konfliktråd, at mægleren 

har et tilstrækkeligt kendskab til netop disse motiver og til parternes 

overordnede psykiske tilstand og evner til at indgå i et genoprettende 

møde. Formår mægleren ikke at efterleve dette krav, øges 

risikoen for, at offeret krænkes på ny eller retraumatiseres. 

Med dette in mente klargøres en af de primære psykologfaglige 

problemstillinger ved konfliktrådet: Hvor bør konfliktrådets arena 

slutte og terapiens rum begynde? Der findes nemlig en række fællestræk 

for de to interventionsformer, konfliktråd og psykoterapi. 

Men der findes også nogle få, men afgørende forskelle. 

Fælles er en mere eller mindre målrettet indsats for at skabe klarhed 

over, hvad der præcist skete, da forbrydelsen blev begået, og af- 

søge offerets (klientens) motiv til at deltage i interventionen. Både 

mægleren og terapeuten har det som opgave at styrke personens generelle 

velvære og videre handledygtighed i livets forskellige sammenhænge 

– noget, der dog vægtes med forskel mellem de enkelte 

psykoterapeutiske retninger. 

Derimod stiller mægler og terapeut sig på forskellige sten i deres 

rolle i interventionen. 

Mæglerens overordnede opgave er at facilitere et eller en sjælden 

gang to møder, hvis formål er at rette fokus på forbrydelsens 

konsekvenser og i videst mulig omfang lade de to parter om at finde 

frem til, hvordan retfærdigheden genoprettes. 

Terapeutens opgave adskiller sig fra mæglerens, idet terapeuten 

i kraft af sin faglighed og sit kendskab til terapeutiske redskaber generelt 

set fokuserer på gennemgribende, forudgående elementer i 

klientens liv – et arbejde, der oftest foregår over længere tid. 

Men forskellen står alligevel ikke entydigt klart. Fx er der ikke 

lang vej fra mæglerens afsøgning af den forurettedes oplevelse af forbrydelsen 

til psykologens afsøgning af årsagen til oplevelsens karakter. 

Ligeledes er det to sider af samme sag at finde ud af, hvordan de 

to parter sammen genopretter retfærdigheden, og hvordan de to 

parter er som mennesker – deres værdier og mentale ressourcer. 

Mæglerens kendskab til de psykologiske fænomener, der optræder 

under konfliktrådet, nuanceres naturligvis, når han udforsker deres 

årsager og følger – og derfor bliver grænsen mellem kendskab og 

udforskning uklar. 

Det er dog vigtigt at pointere, at der er og skal være en forskel 

mellem de to interventioner, fordi de tjener to forskellige formål, har 

to forskellige rammesætninger og udføres af professionelle med forskellige 

faglige baggrunde. 

referencer 

Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych. 

Ehlers, A. & Clark, D.M. (2000). A cognitive model of posttraumatic stress disorder. 

Behaviour Research and Therapy 38, pp. 319-345. 

Elklit, A., Due, L., Christiansen, D.M. (2009). Predictors of acute stress symptoms 

in rape victims. Traumatology, 15(2), pp. 38-45. 

Galsgaard, J.-A. (2013) Konfliktråd – en kritisk teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen 

og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen. 

Specialeafhandling. Københavns Universitet. 

Rugge, T. & Scott, T. (2009). Corrections Research: User Report Restorative Justice’s 

Impact on Participants’ Psychological and Physical Health. Public Safety Canada. 

Strang, H., Sherman, L., Angel, C., Woods, D., Bennett, S., Newbury-Birch, D., & 

Inkpen, N. (2006). Victim Evaluations of Face-to-Face Restorative Justice Conferences: 

A Quasi-Experimental Analysis. Journal of Social Issues, 62 (2), pp. 281-306. 

Wemmers, J. & Cyr, K. (2005). Can Mediation Be Therapeutic for Crime Victims? 

An Evaluation of Victims’ Experiences in Mediation with Young Offenders. 

Canadian Journal of Criminology & Criminal Justice, July 1st. 

Yalom, I. (1999). Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag. 

Zehr, H. (2008). Genoprettende Ret – en lille bog om ret, uret og retfærdighed. 

København: Akademisk Forlag. 


FOTOS: cHILI FOTO 

› PÅ QUIZ-FORM Af: Irene Christiansen 

Evidensen stillet til skue 

Vores tids optagethed af evidensbaseret psykologbehandling blev udfordret 

på et seminar med den amerikanske psykolog Scott D. Miller. Han leverede 

optimistiske, men også foruroligende data om ’det, der virker’. 

D 

en amerikanske psykolog Scott D. Miller tog de omtrent 120 deltagere i 

DPSP’s seminar med storm: Med glimt i øjet og humoristisk optræden – 

sågar på strømpefødder – lancerede han indsigt i metaanalytisk forskning 

i effektiv klinisk praksis igennem 40 år. Resultater blev videregivet i form af 

en quiz til deltagerne. 

Første spørgsmål skulle der svares ’sandt’ til: Empirisk forskning viser konsekvent, 

at psykologbehandling virker. De klienter, der har modtaget en gennemsnitlig 

psykologisk behandling, har det bedre end 80 % af de klienter, der ikke har 

modtaget nogen behandling. Kun en ud af ti klienter oplever ingen eller blot ringe 

effekt efter endt psykologisk behandling. Prisen for de gennemsnitligt behand- 


Baggrund 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for 

Psykologer, DPSP, afholdt seminaret 

med Scott D. Miller 22. februar 

2013 i Århus. 

De omtalte forskningsresultater, inklusive 

litteraturreferencer, kan 

sammen med måleredskaberne 

ORS og SRS ses på Scott D. Millers 

egen hjemmeside: www.scottdmiller.com. 

Se også: www.centerforclinicalexcellence.com.

lede klienter befinder sig under 10 % af de samlede behandlingsudgifter, 

hvormed psykologisk behandling gennemgående må anses 

som en billig form for intervention. 

- Lad os hellere tale om denne løsnings effektivitet end blive 

ved med at tvære rundt i, hvorfor psykologbehandling ikke virker, 

lød en af de første klare udmeldinger fra podiet. Det største problem 

for effektivt klinisk arbejde hidrører fra klienternes frafald, 

som i gennemsnit ligger på 47 %. Dele af dette problem kan tilskrives 

psykologers manglende færdigheder i at udpege de klienter, 

for hvem virkningen af behandlingen udebliver. 

- I er et håbefuldt folkefærd på jeres klienters vegne, udbrød 

Miller. Samtidig gjorde han opmærksom på, at en ud af ti klienter 

lægger beslag på 60-70 % af de samlede behandlingsudgifter. 

Sådanne kroniske klienter forbliver ofte med en usvigelig regelmæssighed 

i behandlingen, hvormed der i stedet for psykologbehandling 

snarere er tale om ’håndtering’ af klienterne. 

- Vi bliver tidligere i deres forløb nødt til at udpege de klienter, 

der ikke bliver hjulpet af terapi, for ellers bruger vi for meget 

tid og krudt på at finde ud af, hvorfor psykologbehandling ikke 

virker. 

Hvorfor kommer der ikke flere klienter til psykolog for at få 

hjælp? lød andet spørgsmål i quizzen. Den vigtigste grund er prisen 

for behandlingen. Der er også mange klienter, der siger, at det 

handler om manglende tiltro til psykologbehandling. Stigmatisering 

som begrundelse er til gengæld kraftigt reduceret; kun en ud af 

fem klienter angiver i dag en negativ forventning til psykologhjælp. 

- Men det offentlige system bakker også kun op om de behandlingsmetoder, 

der får psykologers arbejde til at fremtræde som troværdigt, 

og afviser de behandlingsmetoder, hvis indhold ser fremmedartet 

ud, som fx at få klienten til at tale til tomme stole og lignende. 

Fup eller fakta? 

Af alle faktorer i psykologbehandling yder den konkrete psykologiske 

metode, inklusive teknik, det mindste procentuelle bidrag til 

behandlingens udfald. Dette var det korrekte svar på quiz-spørgsmål 

nr. 3. Dette er dog, siger Miller, ikke ensbetydende med, at en 

given psykologisk metode med dens specifikke teknikker helt kan 

undværes. 

Men det er interessant, hvor meget tid og kræfter psykologer 

alligevel bruger på at lære metoder og teknikker, når hele 60 % af 

effekten ifølge Millers fremlæggelse stammer fra alliancen. Yderligere 

30 % kan henregnes til psykologens tiltro til metodens effekt (eng. 

allegiance), mens kun 8 % af effekten kommer fra den givne metode 

eller teknik. Alliancen ser altså ud til at være det element i 

psykologbehandling med det absolut største kurative potentiale. 

Forskning viser tillige, at ingen psykologiske behandlingsmetoder 

er mere effektive end andre. Med dette korrekte svar på fjerde 

quiz-spørgsmål blev fup eller fakta for alvor sat under luppen. 

Miller pointerede, at der ikke er nogen evidens for, at visse psykologiske 

metoder skulle være bedre end andre; alle metoder fungerer 

lige godt over for nogle klienter noget af tiden. Alle vinder, så 

alle skal have en pris! Inspireret af væddeløbet i ’Alice i Eventyrland’ 

formulerede Saul Rosenzweig allerede i 1936 denne ’do-do kendelse’, 

som fortsat gør sig gældende på det psykologiske fagområde. 

- Vi har set fjenden. Fjenden er os selv. Vi er alt for optaget af 

at konkurrere om vores metoder, hvilket understøttes af forskningen 

og samfundet. Faktum er, at tilføres der tilstrækkeligt med ressourcer 

til en ny psykologisk behandlingsmetode, skal den nok 

komme til at virke. 

Miller lagde ikke skjul på, at han finder standarden alt for lav, 

når det drejer sig om at evidensbasere psykologbehandling. Med 

flere og flere såkaldt ’godkendte’ behandlingsformer gøres vejene 

ganske vist bredere, men vi når ikke hurtigere frem, som han udtrykte 

det. 

I kølvandet på den ringe effekt af selve behandlingsmetoderne/teknikkerne 

følger flere problematiske forhold. Fx superviseres der 

i mange psykologsammenhænge næsten udelukkende på metoderne/teknikkerne, 

hvormed supervisionsbestræbelsen efter Millers 

vurdering ikke nødvendigvis fører til yderligere virkning for klienterne. 

Desuden tilstræbes det i megen effektforskning, at faktorer, 

der kan influere på kontrolterapiens udfald, så vidt muligt begrænses 

eller elimineres. Tag alene præmissen om ikke at tale med klienten 

om noget centralt eller potentielt konfronterende, når eksempelvis 

kognitiv adfærdsterapi sammenlignes med ’therapy as 

usual’. Kontrolterapien gives med andre ord helt forvrængede betingelser. 

En anden præmis, ’diagnostic singularity’, som går ud på, at 

klienten kun må fejle én ting for at indgå i en given undersøgelsen 


Hvorfor kommer der ikke flere 

klienter til psykolog for at få hjælp? 

Den vigtigste grund er prisen for behandlingen. 

af effekt, holder heller ikke i virkelighedens verden. Psykologer arbejder 

generelt med mennesker, der har rod i deres liv, og som 

yderst sjældent kun har et enkelt problem på hjerte i terapi. 

Praksisbaseret evidens 

Såfremt psykologer fortsat insisterer på idealerne fra det medicinske 

behandlingsparadigme, inklusive årsag-virkning-tankegangen, 

må al psykoterapi fremover anses som ren og skær placebo, mente 

Miller. Han lagde dog selv op til et andet forslag: I stedet for evidensbaseret 

praksis bør der tys til såkaldt praksisbaseret evidens, 

som ansporer til, at psykologen: 

1. mere ihærdigt er optaget af klientens præferencer; 2. systematisk 

holder sig informeret om klientens fremgang i terapien 

(eng. outcome informed); 3. satser på at genetablere klientens almene 

trivsel – hverken mere eller mindre. 

Ud fra Millers analyser er det en slet skjult kendsgerning, at 

psykologer hænger godt og grundigt fast i deres egen forståelse af 

klienters behov, og med hvilke midler bedring skal opnås. Via en 

videooptaget case, som blev fremvist for hele salen, problematiserede 

Miller blandt andet, hvis psykologer ikke i tilstrækkelig grad 

inddrager klientens præferencer og dermed klientens engagement 

i behandlingen. 

- I den vestlige kultur er vi tilbøjelige til at mene, at ændringer 

i menneskers tanke- og følelsesliv skal komme indefra, dvs. at en 

given ændring skal internaliseres i klienten, inden ændringen er 

reel og kan anses som varig. Måske skal vi hellere acceptere, at for- 


andring ikke nødvendigvis kræver internalisering, reflekterede 

foredragsholderen. 

Tilbyder måleredskaber 

På Millers egen hjemmeside tilbydes der gratis download af måleredskaber 

til systematisk ajourføring af klientens udvikling. 

Med ORS (The Outcome Rating Scale) kan de målte data om 

klientens udvikling og bedring aktivt integreres af psykologen i 

det videre samtaleforløb. Det kræver øvelse fra psykologens side 

at bruge disse data på en uformel måde i samtaleforløbet. Men der 

bliver til gengæld tale om en gyldig, pålidelig og realisabel praksis, 

hvormed alle i sidste ende vinder – både klienterne, psykologerne 

og de virksomheder eller organisationer, der betaler for psykologbehandlingen. 

Med SRS (Session Rating Scale) kan psykologen undersøge beskaffenheden 

af alliancen og andre elementer i terapien – alt sammen 

set fra klientens vinkel. 

- Er vi på rette spor? er et yderst centralt spørgsmål, der kan 

stilles for at højne udfaldet af behandlingen. 

I et af quizzens afsluttende spørgsmål blev det slået fast, at registrerbar 

bedring i effektiv psykologbehandling snarere sker tidligt i 

et samtaleforløb end senere hen. Hvis der ikke kan registreres nogen 

bedring inden for de første seks uger, øges sandsynligheden for 

frafald. Efter tre-fire uger uden bedring bør psykologen overveje en 

anden fremgangsmåde i samarbejde med klienten. Her giver det 

mening at sammenligne med medicinsk behandling, hvor man på 

lignende måde ændrer tiltag undervejs, hvis en virkning udebliver. 

Fremtidens konkurrence 

I dag forpligtes psykologer i stigende omfang til at føre regnskab 

med, om de anvendte ressourcer til behandling står mål med graden 

af forandring. 

- Det er ikke længere nok kun at have sin faglighed, sagde 

Miller. Psykologer bliver i højere grad nødt til at dokumentere fra 

session til session. ’Return on investment’ vil også i Danmark gå 

hen og blive et af psykologhverdagens buzz words. 

- Det skønnes, at op til 30 % af psykologers tid går med papirarbejde, 

herunder registrering, journalisering og anden skriftlig 

opfølgning. Men konkurrencen med andre, knap så uddannede 

fagfolk er desværre også på vej. Hvorfor skal psykologer varetage 

behandling, når det ses, at mindre uddannede fagfolk kan gøre nogenlunde 

de samme ting? 

På dette spørgsmål var Scott Miller overbevist om, at tiltag som 

fx ORS og SRS kan sætte psykologer et skridt foran de andre. 

- Vi lader ikke bare klienterne sluge pillen uden at gå op i, hvad 

den indeholder! Med aktiv feedback, som fx via ORS, sættes klientens 

engagement i højsæde. Psykologen bliver klogere på processen 

og kan i det hele taget lettere tage ved lære af egne fejl. 

Irene Christiansen, cand.psych. 

Arbejder i Falck Healthcare med psykologisk effektmåling

SIMS – STRUCTURED INVENTORY OF 

MALINGERED SYMPTOMATOLOGY 

Michelle R. Widows og Glenn P. Smith 

Vurdering af samarbejdsvillighed i psykologiske undersøgelser 

SIMS er et screeningsredskab med anvendelsesmulighed 

både bredt inden for klinisk psykologi, 

men også i forhold til mere speci kke 

specialer som retspsykologi og neuropsykologi. 

Testen består af et spørgeskema med 75 

“sandt-eller-falsk”-udsagn, der besvares af en 

patient for at a lare, om der kan være tale om 

en simuleret tilstand. 

SIMS er derfor et uvurderligt værktøj for klinikere 

og andre udøvende praktikere, der sidder 

med konkrete situationer, der kræver vurdering 

af oprigtigheden af en lidelse. 

SIMS måler inden for fem områder: 

• Psykose 

• Mental retardering 

• Neurologiske lidelser 

• Aff ektive lidelser 

• Amnestiske lidelser. 

Derudover gives en samlet overordnet score 

for mulighed for simulerede symptomer. 

SIMS er nem og hurtig at administrere, og patienten 

står selv for udfyldelse af spørgeskemaet. 

Med kun 15 minutter til selve udfyldelsen af 

SIMS og tilsvarende hurtig scoring kan testen 

hurtigt afvikles i tvivlssituationer, uden at der 

spildes unødig tid. 

Sproget i spørgeskemaet er bevidst gjort lettilgængeligt 

og forståeligt for at undgå uhensigtsmæssige 

fejlbesvarelser. 

Testen er endnu ikke dansk normeret, og den 

sælges derfor sammen med den amerikanske 

manual, der indeholder beskrivelser af både 

speci city og sensitivity for hvert af områderne. 

Spørgeskemaet er oversat af cand.psych. Tine 

Wøbbe, specialpsykolog i psykiatri, specialist 

og supervisor i psykopatologi. 

Pris: SIMS komplet (vejledning + 10 spørgeskemaer 

med scoring) 690,00 kr. ekskl. moms. 

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum 

Telefon +45 35 38 16 55 

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk

› I KORT FORM 

AC bliver til 

Akademikerne 

Akademikernes Centralorganisation har fået nyt navn: Akademikerne. 

Det nye navn skal ifølge AC – som har valgt at beholde den gamle forkortelse 

– afspejle uddannelsesbaggrunden hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne 

organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet ’Akademikerne’ 

er i den brede offentlighed en mere dækkende beskrivelse af organisationen 

som interessevaretager og en tydelig fællesnævner, som de forskellige 

akademikergrupper nemt kan identificere sig med. Med navneskiftet følger 

også et logoskifte, hvori det gamle navn AC stadig indgår. 

jc 

eksplosion i adHd 

Næsten hver femte amerikanske dreng i teenagealderen – i alt 6,4 millioner 

børn og unge – har fået diagnosen ADHD. Det fremgår af nye tal fra USA’s 

sundhedsstyrelse, CDC. Der er tale om en stigning på 53 procent over de sidste 

ti år. 15 % af alle drenge i skolealderen er blevet dia gnosticeret med ADHD, 

mens det kun er syv procent af pigerne. Blandt de 14- til 17-årige er det 19 % 

af drengene og 10 % af pigerne. 

To tredjedele af dem er under medicinsk behandling med Ritalin, Concerta 

og lignende, der drastisk kan forbedre tilstanden for børn og voksne med 

ADHD. Men medicinen kan også føre til afhængighed, angst og i sjældnere 

tilfælde en psykose. 

- Det her er astronomiske tal. Jeg er ved at falde bagover, siger William 

Graf, der er medicinprofessor på universitetet Yale, til New York Times, der 

har refereret undersøgelsen. 

- Milde symptomer diagnosticeres så villigt, at det går langt ud over lidelsen 

og forbi tvivlszonen til ren forbedring af børn, som på andre måder er sunde. 

jc 

Konference om mænds 

mentale sundhed 

Torsdag den 6. juni 2013 kl. 9.30-15.30 

På Center for Sundhed, København 

Oplæg om blandt andet: 

• Mandlige studerende – psykiske problemer, psykologisk hjælp 

• Mænds skjulte depressioner 

• Hvordan kan vi nå mænd med krigstraumer 

• I dialog med mænd med voldelig adfærd 

• The Psychological Study of Men in the USA 

Gratis deltagelse. Tilmelding nu via www.sundmand.dk 

Konferencen holdes som led i Men’s Health Week 2013 


Lille fald i ledigheden 

Mens ledigheden i resten af Europa fortsat 

stiger, er den begyndt at falde i Danmark. Beskedent 

– men den falder. Også psykologledigheden. 

Siden juni 2009 er det ellers konstant 

gået den forkerte vej, men i februar vendte billedet 

med et fald fra 5,5 % til 5,4 %. Tallene tager 

højde for sæsonkorrektioner. 

Udviklingen viser, at der igen skabes 

stillinger både i den offentlige og den private 

sektor. Selv om der skabes nye stillinger, er 

det stadig primært de nyuddannede, der 

rammes af ledighed og vejen til det første job 

er stadig besværlig. Der er derfor stadig brug 

for, at de nyuddannede psykologer søger 

bredt, både jobmæssigt og geografisk for 

ledigheden er koncentreret om de store byer. 

nik & jc 

Internationalt job 

Deltidsjobbet som executive officer i psykologernes 

verdensorganisation, IUPsyS, bliver ledigt, 

oplyser organisa tionen. Tiltrædelse vil være fra 1. 

september 2013 med en ansøgningsfrist 3. maj. 

Læs om jobbet på www.iupsys.net. 

jc 

Stemte ja 

Psykologerne har stemt ja til overenskomsten på 

det offentlige område. Af de 810 modtagne stemmer 

var der 688 ja (84,9 %), 58 nej (7,2 %), mens 

64 (7,9 %) havde stemt blankt. Ingen var ugyldige. 

Stemmeprocenten blev 20,3 mod 14,9 ved den 

seneste OK-afstemning. 

Psykolog Nyt er trykt, inden det samlede 

AC-resultat foreligger. På www.dp.dk vil du fra 

18. april kunne se, om det også samlet er blevet 

et ja. 

nik & jc


A 

re you a watchman, spørger vores 

nye amerikanske krydstogtven, 

da vi første dag bliver seated ved 

samme bord i restauranten. Spørgsmålet er 

rettet til min mand, men før han når at svare, 

fortæller Joe, at han har mindst 20 ure. 

Stolt fremviser han en ordentlig bling 

bling-kryd der på sin arm. Håbet er at finde 

et nyt, flottere, mere ekstravagant på dette 

cruise i Caribien. Noget han tilsyneladende 

ikke er alene om. Mange ser ud til at være 

på jagt efter ”noget”. 

”I call it the american ladder”, udbryder 

en skotte ved vores morgenbord med et 

skælmsk blik i øjet. Han er en erfaren 

cruisegæst og fortæller om det omfattende 

bonusprogram: Jo flere ture, jo mere shopping, 

jo flere drinks, jo højere op på fordels- 

og forbrugsstigen. 

I havneområderne på øerne undervejs 

faldbydes også ure og caribiske diamanter 

til ikke ubetydelige summer. Men mange 

har værdikuponer fra køb på tidligere 

cruises, og jagten går ind. En del forlader 

end ikke det toldfrie shopping-område på 

turen. 

Selv vover vi os uden for hegnet for 

faktisk at opleve lidt af det indimellem ret 

fattige Caribien. En farverig og fortryllende 

oplevelse. Gribes nok også lidt af cruisestemning, 

spiser, drikker og tanner for 

meget, men det er vel ferie. 

Men stemningen ved vores bord halter, 

KLuMMen (lat. columna) 

som dagene går. Hver dag kommer Joe lidt 

mere mismodig tilbage med uforrettet sag, 

det er svært at finde noget nyt unikt. 

Kommer til at tænke på sociologen 

Zygmunt Baumans skarpe analyse af vores 

accelererende forbrug: Det er ikke længere 

selve forbruget, men omsætningshastigheden, 

der er vores drug. En form for narkotikum, 

hvor vi hele tiden må have mere. 

Ikke noget at sige til, at vores uforløste ven 

er mismodig. Eller har han i virkeligheden 

fået affluenza? 

Diagnose: affluenza 

I sit forrygende essay ”Jagten på lykken i 

overflodssamfundet” advarer den norske 

antropolog Hylland Eriksen om en ny 

farlig sygdom i de rige vestlige lande. 

Affluenza eller overflodsinfluenza. 

For at forstå sygdommen skal man 

kende historien om Store Stygge Ulv. Hvad 

er det, der tænder ulven hver morgen, når 

han vågner? Han planlægger jagten på 

grisene, udtænker snedige fælder, så han 

kan fange dem, putte dem i en gryde og så 

æde dem. Hver morgen vågner han med 

en vigtig mission og me ning. Så lykkedes 

det åbenbart i et Anders And-blad vist nok 

omkring år 2000 at fange grisene. Og er 

han så glad? Det er the peaking point. Men 

da han skal til at dumpe de lækre grisebasser 

i den sorte gryde spørger Praktiske 

Gris: ”Store stygge ulv, hvad skal du egent- 

› KLUMME 

lig lave i morgen?” Rygtet vil, at han slipper 

grisene fri og ikke længere kan finde meningen 

med sit liv. Han har fået affluenza. 

Måske Hylland Eriksen har fat i noget 

rigtigt. Før den økonomiske krise red vi vel 

på en bølge af fladskærme, samtalekøkkener, 

coaching og selvrealiseringsprojekter 

og puf, så brast overflodsbølgen. Og hvad 

er nu meningen. Måske er tidsånden ved at 

skifte? Fra mere til mening, fra rig til indholdsrig, 

fra friværdi til livsværdi. Vil vi 

rejse indad i stedet for udad, søge silent 

ressorts og mindfuldness? Mene det alvorligt, 

når vi taler om madspild, genbrug og 

bæredygtighed og finde det hipt at dele i 

stedet for at eje. Er forbrugsstigen væltet? 

Måske var også Joes jagt efter det næste 

fix faktisk stoppet. I hvert fald mødte han 

den sidste aften op i strålende humør og 

uden nyt ur. Det viste sig dog hurtigt, at 

han og konen netop havde bestilt et nyt 

cruise og fået nogle nye værdikuponer, så 

jagten kunne fortsætte snarest. Faktisk var 

stemningen helt høj, lige til min mand 

omsider svarede på spørgsmålet om sit 

forhold til ure. 

Om han bevidst legede Praktisk Gris 

ved jeg ikke, men Joe lignede faktisk en, 

der var faldet ned fra en høj stige, da ordene 

faldt: ”I’m a one watch man.” 

Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. 

Fremtidsforsker, FUTURIA 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


PRIVATFOTO 

› JOBMATCH 

rapport fra 

en kreativ 

job søger 

Tænk hvis virksomheder og jobsøgere havde et fælles 

mødested, hvor de kunne blive klogere på hinanden. 

Det har de hvert år i marts. En nyuddannet psykolog 

har testet Karrieredagene og rapporterer begejstret. 

E 

n virksomhed, der vasker tøj, en virksomhed, der sælger 

strøm, en virksomhed, der udvikler computerteknologi, 

og en virksomhed, der producerer sodavandsis – hvem 

kunne have forudsagt, at sådanne virksomheder gemte på spændende 

karrieremuligheder for en psykolog? 

Ikke desto mindre viste det sig at være tilfældet, og besøget 

på Karrieredagene i marts 2013 var en særdeles positiv oplevelse. 

Job- og karrieremessen er en årligt tilbagevendende begivenhed 

i København, Odense, Århus og Aalborg – og en mulighed 

for, at dimittender og nyuddannede akademikere kan mødes 

med repræsentanter for danske virksomheder. Mit besøg på 

messen i København efterlod mig med en stærk tro på, at 

Psykologkampagnens mål om at matche psykologer med det private 

erhvervsliv vil lykkes. 

På Karrieredagens hjemmeside opfordredes forud for afholdelsen 

af dagene til at deltage. En begrundelse lød, at det ville 

være en mulighed for at blive bekræftet i ens egne overvejelser 


om fremtidig karriere – eller blive overrasket over nogle anderledes 

og mere skæve vinkler på, hvordan en karriere også kan 

forløbe. 

Denne forudsigelse kunne ikke have været mere præcis beskrevet. 

Jeg blev overrasket! 

Et er villigheden til at tænke kreativt i jobsøgningen, noget 

andet er, hvordan en sådan kreativitet modtages i virksomhederne. 

Jeg er relativt nyuddannet cand.psych., men mine interesser 

rækker langt ud over psykologien. Derfor ønsker jeg også meget 

gerne et job, hvor psykologien kan finde alternativ anvendelse i 

forhold til den mere klassiske klinisk terapeutiske, som optager 

mange i studietiden, og som jeg da også selv kan nikke genkendende 

til som den mest trygge ramme for jobsøgningen. 

Mest af alt oplever jeg, at dette kan hænge sammen med en 

vis bekymring – eller måske snarere nervøsitet – for at blive 

mødt med umiddelbar afvisning i det private erhvervsliv. 

Karrieredagene beviste dog for mig, at denne nervøsitet er gan-

ske ubegrundet. Med titlen ”cand.psych.” klistret fast på brystlommen 

oplevede jeg at blive mødt med stor interesse i de enkelte 

virksomheders stande. 

Titlen ikke altafgørende 

Jeg mødte velforberedt op parat til i samtalerne med virksomhederne 

at oversætte mine psykologfaglige kompetencer til et 

sprog, der matchede virksomhedernes profil, og dette var den 

væsentligste erfaring, jeg tog med mig derfra: Det afgørende er 

ikke, om vi som psykologer ser vores uddannelsestitel beskrevet 

i et jobopslag – men om vi selv er i stand til at forklare, hvordan 

vores kompetencer kan have værdi for den enkelte virksomhed, 

og om vi tydeligt demonstrerer, på hvilken stol vi kan placeres. 

Det var klart mit indtryk, at virksomhederne repræsenteret 

på Karrieredagene ikke fokuserede entydigt på klistermærkerne 

med uddannelsestitler, og jeg blev flere steder mødt med holdningen, 

at vores psykologfaglige kvalifikationer er attråværdige 

Baggrund 

psykologkampagnen 

- sats på den menneskelige faktor 

Jobmessen: Karrieredagene er en 

jobmesse, der henvender sig til studerende 

på de videregående uddannelser, 

til nyuddannede kandidater 

– og til de 125 virksomheder og organisationer, 

der ønsker dialog med potentielle 

akademiske medarbejdere. 

Karrieredagene afholdes årligt i de 

fire universitetsbyer. Se: www.karrieredagene.dk. 

Du kan også læse om 

to psykologistuderendes udbytte af at 

besøge messen: www.psykologkampagnen.dk 

> For studerende. 

Personen: Katja Brandt Jensen er 

cand.psych. fra 2012 og ansat som 

konsulent i Dansk Psykolog Forening i 

en løntilskudsordning. Med på Karrieredagen 

tog hun – til markedsføring 

blandt virksomhederne – et mini-cV, 

som beskrev hendes kompetencer 

og interesseområder. Se cV’et på 

www.psykologkampagnen.dk. 

og relevante i mange henseender. Så det afgørende er, om vi er 

parate til og har interessen for også at lære andet. Fx tilegne os 

viden om computerteknologi eller forretningsstrategi. 

Jeg mødte op på Karrieredagene netop med den indstilling, 

at jeg ønskede at vise min interesse for at finde nye måder at 

bringe min uddannelse i spil og for at tilegne mig anden faglig 

viden, der er nødvendig for at bestride et specifikt job i det private 

erhvervsliv. 

Med det udgangspunkt for mødet med virksomhederne tog 

jeg positivt overrasket derfra med konkrete opfordringer til at 

søge stillinger som lederaspirant i en virksomhed, der vasker tøj, 

graduate i en virksomhed, der sælger strøm, strategy & transformation 

graduate i en virksomhed, der udvikler computerteknologi 

og HR- & forbrugerkonsulent i en virksomhed, der producerer 

sodavandsis. 

Katja Brandt Jensen, cand.psych. 


› DIAGNOSE Af: Louise Birkedal Glenthøj 

Intervention i skizofreniens præ-psykotiske 

sygdomsfase: en balance mellem mulig 

forebyggelse og etiske hensyn 

Kan psykose 

forebygges? 

S 

kizofreni er en af de sværeste og mest invaliderende 

sindslidelser, der har store omkostninger menneskeligt 

og samfundsmæssigt. Sygdomsdebut er typisk i 

adolescensen og den tidlige voksenalder, der kan siges 

at være en kritisk periode i unge menneskers udviklingsforløb. 

Følgelig kan disse unge opleve omfattende 

sociale og intellektuelle forringelser, der i høj grad kan øve negativ 

indflydelse på deres livsførelse og livskvalitet. 

Vi har i dag stadig kun en fragmenteret viden om de tegn og 

symptomer, der optræder forud for den psykotiske manifestation. 

I løbet af de sidste 15-20 år er der dog sket en acceleration inden 

for dette forskningsfelt, og man har begyndt på en mere systematisk 

udforskning af forstadier til det skizofrene gennembrud. En 

sådan interesse for identifikation og intervention på det allertidligste 

kliniske stadie i det skizofrene sygdomsforløb – den såkaldt 

prodromale sygdomsfase – giver således håb om at kunne finde 

frem til personer, der antages at være i risiko for at udvikle skizofreni 

og via tidlig intervention at kunne forebygge udviklingen af 

en psykotisk lidelse – eller lette sygdommens forløb. 

Betegnelsen prodrom (græsk for forvarsel) refererer til de første 

tegn og symptomer på forestående psykisk ustabilitet. Således 

vil prodromalfasen være kendetegnet ved tilstedeværelse af subkliniske 

symptomer, der kan varsle de egentlige psykotiske symptomers 

fremvækst. Prodrom bliver derfor et retrospektivt begreb, 

idet de tidlige tegn først med sikkerhed kan kaldes prodromer, når 

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

KontaKt 

Læsere, der ønsker uddybning af de studier, artiklen 

hviler på, har spørgsmål til artiklen mv. er velkomne 

til at kontakte forfatteren på mail adressen 

louise.birkedal@gmail.com. 

FOTO: cOLOURBOx

sygdommen er fuldt udviklet. Om man har identificeret en person, 

der befandt sig i en ægte prodromalfase til skizofreni, lader 

sig således først validere, når vedkommende har udviklet skizofreni. 

Etiske betragtninger 

Der er væsentlige grunde til at tilstræbe en tidlig indsats ved 

skizofreni, men når man vælger at intervenere tidligt i sygdomsforløbet, 

øges risikoen for inklusion af de såkaldte falsk positive 

personer, dvs. personer, der udpeges til, men ikke reelt befinder sig 

i en præ-psykotisk tilstand. Dette er et forhold, der rejser en række 

etiske problematikker. 

Da der endnu ikke er identificeret symptomer eller symptomkomplekser, 

der med sikkerhed kan forudsige senere udvikling af 

skizofreni, opstår risikoen for, at man stempler og overbehandler 

personer, der aldrig ville have udviklet en psykotisk tilstand. De 

kan opleve stigmatisering og diskriminering ved at blive identificeret 

som værende ”i høj risiko for at udvikling en psykose”, hvilket 

kan have langtrækkende personlige og sociale implikationer. 

Bliver man udpeget til at være i risiko for at udvikle en psykose, 

kan det også indvirke på selvfølelsen, forholdet til familie og venner 

samt valg af uddannelse, beskæftigelse mv. 

Skizofreni er en af de sværeste og mest 

invaliderende sindslidelser, der 

har store omkostninger menneskeligt 

og samfundsmæssigt. 

Det er blevet påpeget, at betegnelsen ”prodromal” er uhensigtsmæssig, 

idet den indikerer, at en person nødvendigvis vil udvikle 

skizofreni. Derfor er alternative betegnelser som ”At Risk Mental 

State” eller ”personer i ”Ultra-High Risk” blevet forslået og synes 

at være generelt accepteret. 

Der er altså væsentlige etiske grunde til at være forsigtig med 

identifikation og intervention i skizofreniens prodromale fase, men 

dette skal opvejes i forhold til de potentielle fordele, der er ved den 

prodromale intervention, og det uetiske i ikke at informere og behandle 

personer, for hvem man formoder, at en psykotisk tilstand 

er nært forestående. Man må dog tilstræbe, at etisk opmærksomhed 

får væsentlig betydning for behandlingsvalget, og ideelt set 

bør valget af intervention være begrundet i patienternes aktuelle 

symptomer og klager og ikke i, at en psykose muligvis forebygges. 


Identifikation af risiko 

Baggrunden for at kunne intervenere i præ-psykotiske tilstande 

er, at man har assessment instrumenter, der kan spore disse formodede 

prodromale sygdomstegn. I den aktuelle forskning findes to 

overordnede tilgange til dette: en, der vægter psykosenære symptomer, 

og en, der søger at frembringe patientens subjektivt oplevede 

forandringer, der oftest vil være af mere subtil karakter. 

De psykosenære symptomer defineres som afsvækkede psykotiske 

symptomer (dvs. vage psykotiske symptomer, som er under 

grænsen for en fuldt udviklet psykose) eller reelle psykotiske 

symptomer, der optræder kortvarigt, hvorefter de spontant klinger 

af (Yung et al., 2004). Denne tilgang anvendes i hovedparten 

af identifikations- og interventionsprojekter i modificeret form og 

kan virke appellerende grundet sit fokus på de objektive symptomer, 

der lettere lader sig afsløre. 

I den anden tilgang til identifikation af personer i risiko for at 

udvikle psykose rettes der fokus mod en persons subjektivt oplevede 

forstyrrelser frem mod psykosens manifestation. Disse forstyrrelser 

er blevet benævnt basissymptomer (Gross et al., 1995). 

Eksempler på basissymptomer er perceptuelle forstyrrelser, forstyrrelser 

af kognition eller sprog. At fremdrage eventuelle basissymptomer 

hos en patient fordrer et mere omfattende og tidskrævende 

interview samt et vist kendskab til fænomenologisk metodik 

og teori, hvorfor denne tilgang har fået mere begrænset udbredelse. 

Det antages, at fokus på tilstedeværelse af basissymptomer hos 

formodede prodromale patienter kan fange dem i et tidligt prodromalt 

sygdomsstadium, mens fokus på de psykosenære symptomer 

resulterer i identifikation i en mere fremskreden prodromal 

sygdomsfase. 

Kognitiv behandling 

I søgen efter en præventiv behandling har en bred vifte af interventionstiltag 

været afprøvet over for personer, som man formoder 

er i risiko for at udvikle en psykose. Et generelt problem for 

disse studier er dog, at det er vanskeligt at inkludere prodromale 

patienter på grund af den ofte uklare og subtile symptomatologi. 

Dette har resulteret i, at mange studier har små sample sizes, og 

dermed er deres resultater ikke så stærke. 

To studier udført i England har søgt at klarlægge effekten af en 

kognitiv adfærdsterapeutisk intervention til forebyggelse af psykose. 

Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling strakte sig 

generelt over seks måneder. 

I det ene studie fandt man, at der umiddelbart efter behandlingen 

var færre patienter i gruppen, som havde modtaget interventionen, 

der udviklede psykose, end i kontrolgruppen. Ved followup 

(op til 3 år efter interventionen) kunne man imidlertid ikke 

påvise samme gunstige effekt af behandlingen (Morrison et al., 

2004, 2006).

Det andet studie, der gjorde brug af en kognitiv adfærdsterapeutisk 

intervention, fandt ingen effekt i at forebygge udvikling af 

psykose (Addington et al., 2011). 

Farmakologisk intervention 

I et amerikansk studie satte man sig for specifikt at undersøge effekten 

af behandling med lavdosis antipsykotika (Olanzapin). Det 

skete ud fra det rationale, at antipsykotika er effektfuldt i fuldt udviklede 

psykotiske tilstande, hvorfor det kunne formodes at have 

samme gavnlige effekt i præ-psykotiske tilstande. 

Studiet fandt imidlertid ingen signifikant forskel mellem gruppen, 

der havde modtaget antipsykotika, og kontrolgruppen – hverken 

under behandlingen eller ved opfølgning. Yderligere kan det 

påpeges, at der forekom en gennemsnitlig vægtøgning på 8,9 kg 

hos patienterne, der havde fået antipsykotika (McGlashan et al., 

2006). Et væsentligt forhold at tage med i betragtning, når man 

søger at opveje fordele og ulemper ved en prodromal intervention 

(jf. de etiske betragtninger omkring interventionsvalg). 

I et studie udført i Australien anlagde man en umiddelbart lidt 

utraditionel strategi og afprøvede effekten af omega-3 fedtsyre (fiskeolie) 

på personer i risiko for udvikling af psykose. Argumentet 

er, at Omega-3 fedtsyrer anses for at være essentielle for en normal 

hjerneudvikling, synaptisk plasticitet og funktion. Studier tyder 

på, at omega-3 fedtsyrer modulerer cellemembraners omskiftelighed 

samt den dopaminerge og serotonerge neurotransmission. 

Yderligere foreslås det at have en neurobeskyttende effekt, hvad 

der for præskizofrene særligt vil have betydning for de dopaminerge 

neuroner, der menes at lide skade i det skizofrene sygdomsforløb 

(Berger, et al., 2008). 

Resultatet af studiet viste, at færre personer i gruppen, der havde 

modtaget Omega-3 fedtstyrer, udviklede psykose (Amminger 

et al., 2007). 

Integreret behandling 

To studier har undersøgt en interventionsform, hvor flere behandlingselementer 

integreres. 

I PACE-studiet i Australien tilbød man patienterne kontakt til 

en ”case-manager”, terapeutisk støtte rettet mod den aktuelle symptomatologi, 

lavdosis antipsykotika (Risperidon) samt manualiseret 

kognitiv adfærdsterapi. Ved studiets afslutning fandt man, at 

flere i kontrolgruppen var progredieret til en psykotisk tilstand 

end gruppen, der havde modtaget den integrerede intervention. 

Ved opfølgning seks måneder efter var der imidlertid ingen forskel 

mellem grupperne (McGorry et al., 2002). 

Nyeste interventionsstudie er udført af en forskergruppe i Tyskland. 

Her tilbød man patienterne en integreret behandlingsform 

bestående af individuel kognitiv adfærdsterapi, færdighedstræning, 

kognitiv remediation samt psykoedukation til pårørende. 

Her så man, at signifikant færre patienter, der havde fået den in- 

tegrerede behandling, udviklede psykose sammenholdt med kontrolgruppen 

(Bechdolf et al. 2012). Dette gjorde sig gældende umiddelbart 

efter behandlingen og ved followup, hvad der peger på en 

positiv effekt af et integreret behandlingsprogram. 

Konklusion 

De senere års udarbejdelse af assessment-instrumenter til at finde 

personer i formodet risiko for at udvikle psykose har banet vejen 

for interventionsstudier i skizofreniens prodromale sygdomsfase. 

Muligheden for en primær intervention ved skizofreni er stadig 

på et tidligt stadium, men studier viser lovende resultater. 

Generelt lider studierne dog under lave sample sizes, ligesom 

den langsigtede effekt af interventionen skal afklares. Der synes at 

være behov for yderligere studier, der afprøver nye interventionsformer 

med det sigte at lindre højrisiko-patienternes symptomer, 

bedre deres psykosociale funktionsniveau og i bedste fald forebygge 

eller forsinke udviklingen af en psykotisk tilstand. 

Dog er det altså vigtigt, at man i sådanne forskningsstudier med 

potentielt sårbare unge holder sig de etiske aspekter for øje. 

referencer 

Louise Birkedal Glenthøj, cand.psych. 

Psykiatrisk Center Hvidovre 

Addington, J., Epstein, I., Liu, L., French, P., Boydell, K.M., Zipursky, R.B. A randomized 

controlled trial of cognitive behavioral therapy for individuals at clinical high 

risk of psychosis. Schizophr Res 2011; 125: 54-61. 

Berger, G., Wood, S., Wellard, M., Proffitt, T., McConchie, M., Amminger, P., et al. 

Ethyl-Eicosapentaenoic Acid in First-Episode Psychosis. A 1H-MRS Study. 

Neuropsychopharmaco logy, 2008, 1-7. 

Gross, G. Huber, G., Klosterkötter, J. & Linz, M. BSABS. Bonnskalaen til vurdering af 

basissymptomer. 1995. Synthélabo Scandinavia A/S. 

McGlashan, T.H., Zipursky, R.B., Perkins, D.,Addington, J., Miller, T., Woods, S.W., 

Hawkins, K.A., Hoffman, R.E., Preda, A. & Epstein, I. Randomized, Double-Blind 

Trial of Olanzapine Versus Placebo in Patients Prodromally Symptomatic for Psy chosis. 

American Journal of Psychiatry, 2006, 163, 790-799. 

McGorry, P.D., Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P., Francey, S., Cosgrave, E.M., 

Germano, D., Bravin, J., McDo nald, T., Blair, A., Adlard, S. & Jackson, H. Randomized 

Con trolled Trial of Interventions Designed to Reduce the Risk of Progression to 

First-Episode Psychosis in a Clinical Sample With Subthreshold Symptoms. Arch Gen 

Psychiatry, 2002, 59, 921-928. 

Morrison, A.P., French, P., Walford, L., Lewis, S.W., Kilcommons, A., Green, J., 

Parker, S. & Bentall, R. Cognitive therapy for the prevention of psychosis in people at 

ultra-high risk. Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 2004,185, 

291-297. 

Morrison, A.P., French, P., Parker, S., Roberts, M., Stevens, H., Bentall, R.P. & Lewis, 

S.W. Three-Year Follow-up of a Randomized Controlled Trial of Cognitive Therapy for 

the Prevention of Psychosis in People at Ultrahigh Risk. Schizophrenia Bulletin, 2006, 

1-5. 

Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P. & McGorry, P.D. Risk factors for psychosis in an 

ultra high-risk group. Schizophrenia Research, 2004, 67, 131-142. 


› NY FORENING 

På SKULDRENE af 

Enhver, der arbejder og tænker systemisk og 

anerkendende, står på skuldrene af giganter 

– måske nok især én. Det er tanken bag den 

nystiftede Foreningen Peter Lang 2013. 


M 

ange har hørt Peter Lang sige, at der bag ethvert problem 

er en drøm. Og at drømmen kom først. At problemer 

ikke eksisterer i sig selv, men altid opleves af 

nogen. Vel at mærke nogen, der har en forestilling om, at det kunne 

være anderledes og bedre. Nogen, der har en drøm om noget 

bedre. 

For Peter Lang selv er det særligt drømmen om at hjælpe mennesker 

til at interagere på bedre måder, der har kendetegnet hans 

25-årige virke som underviser, konsulent, supervisor, terapeut, 

mentor og forfatter i Danmark såvel som et væld af andre nationer. 

Et virke, som han på grund af sygdom ikke længere kan fortsætte 

selv. Og netop det er en af de vigtigste grunde til, at Foreningen 

Peter Lang 2013 er blevet stiftet. 

En af foreningens grundlæggere, Gitte Haslebo, forklarer: 

- Alle, der har mødt Peter Lang, vil vide, at han er ufattelig inspirerende, 

og det kan han kun være, fordi han virkelig tror på sit 

arbejde og sine ord. Det er en tro, foreningen deler, og blandt vores 

formål er derfor at sørge for, at han bliver anerkendt for sin 

enorme indsats og indflydelse, og at fortsætte udbredelsen af hans 

tanker og ideer.

GIGANTER 

Foreningens anerkendelse af Peter Langs mangeårige indsats 

manifesterede sig ved en reception, der fandt sted i København 

den 15. marts 2013, godt en måned efter den formelle stiftelse. Her 

modtog han in absentia foreningens første hæderspris, der har fået 

navnet Peter Lang-prisen. 

Initiativtagere til foreningen er de tre danske psykologer Gitte 

Haslebo, Benedicte Schilling og Vibe Strøier, der alle har arbejdet 

med Peter Lang. Og for Gitte Haslebo har hans påvirkning og indflydelse 

været stor: 

- Især Peter Langs tanker om, at vi altid har et valg, når vi oplever 

et problem, har været skelsættende. Vi kan enten vælge at 

tale om fortiden, årsagerne og alt det, der ikke kan lade sig gøre, 

eller vi kan tale om drømmen, dens muligheder og alt det, vi kan 

gøre og tage medansvar for. Denne tanke er en grundsten i den 

anerkendende tilgang, som har inspireret tusindvis af psykologer 

og andre praktikere – herunder mig helt personligt. 

Vækst- og videncenter 

Benedicte Schilling og Jacob Storch, sidstnævnte direktør i Attractor, 

fortalte ved arrangementet om, hvordan foreningens ene hovedformål 

– at udbrede Peter Langs ideer og drømme – tænkes udfoldet. 

Foreningen vil samle videoklip, artikler og andet skriftligt materiale 

af og om Peter Lang, i første omgang på foreningens hjemmeside, 

men måske senere også i en eller flere udgivelser. Herudover 

er foreningen i gang med at arrangere en konference, hvor oplægsholderne 

vil fortælle om nye og spændende teorier og tilgange, der 

er vokset ud af Peter Langs virke. 

Foreningen skal dermed også blive et egentlig vækst- og videncenter, 

der har til sigte at dele især Peter Langs ideer og historier 

og fortsætte med at inspirere andre, som han selv har gjort gennem 

sit arbejde i fx Sverige, Finland, England, Holland, Irland, 

Grækenland, Spanien, USA, Columbia og Sydafrika. 

Magnus Harald Haslebo 

journalist og kommunikationskonsulent 

Baggrund 

FOTO: HELGE BLOM 

Peter Lang er uddannet præst og fik senere en 

grad i systemisk familieterapi ved Tavistock. Han 

er medstifter af Kensington consultation centre, 

Kcc, i London (1985), som har været en af de førende 

skoler for systemiske uddannelser i psykologi 

og organisa tionsteori i Europa. Peter Lang er 

forfatter til en lang række artikler og bøger – den 

seneste danske udgivelse ”Anerkendende arbejde 

i skoler – At skabe fælles trivsel” (Mindspace 

2010), som han har skrevet sammen med Elspeth 

McAdam. 

Læs mere udførligt om Foreningen Peter Lang 

2013 og om hovedpersonen selv på http://peterlangfoundation.com. 

Både enkeltpersoner, virksomheder 

og andre organisationer kan blive 

medlemmer. 


› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING 

dansK PsyKoLogIsK forsKnIng – 

Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review 

og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale 

peer-review tidsskrifter. 

Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. 

Indlæg sendes pr. e-mail til redak tionen, danskpsykologiskforskning@dp.dk. 

redaktion: Hanne Nørr Fentz, Nina Rottmann, Halfdan Skjerning, Mimi Mehlsen, 

Universitetssektionen. Desuden Jørgen carl, Psykolog Nyt. 

Verbal arbejdshukommelse 

hos musikere og ikke-musikere 

Tidligere studier har vist, at musikere har en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet 

sammenlignet med ikke-musikere. 

Formålet med dette studie var at verificere dette fund ved hjælp 

af en standardiseret arbejdshukommelsestest, WAIS-III Digit 

Span (talspændvidde). Vi ville endvidere undersøge, om musikeres 

eventuelle øgede arbejdshukommelseskapacitet generaliseres 

til også at omfatte den visuelle modalitet. Endelig ville vi undersøge 

sammenhængen mellem deltagernes verbale arbejdshukommelse 

og deres evne til at skelne melodiske og rytmiske 

aspekter ved musikalske fraser. 

Deltagerne var fortrinsvis højskoleelever, universitets- og 

konservatoriestuderende. Tre grupper a 20 personer deltog: ikkemusikere 

(personer, der aldrig havde spillet et instrument), amatørmusikere 

(personer, der havde mindst to års erfaring med at 

spille et instrument, og som øvede sig mindst en time om ugen) 

og konservatoriestuderende (instrumentalister). Grupperne var 

matchede i forhold til alder og uddannelsesniveau. 

Vi testede deltagernes arbejdshukommelse ved hjælp af 

WAIS-III Digit Span og WMS-III Spatial Span. Sidstnævnte er 

en visuel-spatial test, hvor forsøgslederen peger på stadigt længere 

sekvenser af klodser, som er fikseret i et mønster på en 

plade. Deltagerens opgave er at pege på de samme klodser som 

forsøgslederen i den samme (Spatial Span Forward) og i den 

omvendte rækkefølge (Spatial Span Backward). Som mål for 

deltagernes musikalske evner anvendte vi The Musical Ear Test 

(MET; en test udviklet på CFIN, Aarhus Universitetshospital, 

hvor deltagerne lytter til en optagelse af korte melodi- og rytmepar 

og angiver, om de enkelte par er identiske eller forskellige). 

Vi fandt, at gruppen af konservatoriestuderende havde signi- 


fikant længere Longest Digit Span Forward-scores end gruppen 

af ikke-musikere. De konservatoriestuderende huskede i gennemsnit 

knap syv tal, mens ikke-musikerne huskede knap seks. 

Amatørmusikernes gennemsnit lå herimellem. På Digit Span 

Backward, hvor deltagerne skal gentage talrækker i omvendt 

rækkefølge, fandt vi derimod ingen signifikante gruppeforskelle, 

hvilket fortæller os, at de konservatoriestuderende på trods af 

deres øgede arbejdshukommelseskapacitet ikke er bedre end de 

andre grupper til at manipulere talrækker mentalt. På Spatial 

Span Forward og Backward fandt vi ligeledes ingen signifikante 

gruppeforskelle. 

Gruppernes sammenlignelige resultater på denne visuelle 

test taler imod, at de konservatoriestuderende skulle have en 

generel arbejdshukommelsesmæssig fordel. Endelig fandt vi 

signifikante korrelationer mellem gruppernes Digit Span 

Forward-råscores og deres scores på MET-testen, hvilket antyder, 

at der er en sammenhæng mellem verbal arbejdshukommelse 

og evnen til at skelne melodiske og rytmiske detaljer i musikalske 

fraser. 

Undersøgelsens resultater bekræfter altså ved hjælp af en 

standardiseret test, at erfaring med at spille et musikinstrument 

er forbundet med en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet. 

Endvidere taler resultaterne imod, at musikeres øgede verbale 

kapacitet generaliseres til den visuelle modalitet. Resultaterne 

har først og fremmest teoretisk relevans og kan bidrage til forståelsen 

af auditiv arbejdshukommelse. 

Reference: Hansen, M., Wallentin, M., & Vuust, P. (2012). Working Memory and 

Musical Competence of Musicians and Non-Musicians. Psychology of Music. 

doi:10.1177/0305735612452186

eligiøs coping og livskvalitet 

blandt alvorligt syge 

lunge patienter i danmark 

Forskning i sammenhænge mellem tro og helbred er et område 

i hastig vækst, men indtil nu er forskningen primært foregået i 

USA, der generelt betegnes som mere religiøst orienteret end 

eksempelvis Danmark. I USA tror omkring 90 % på eksistensen 

af Gud eller noget større, hvor tallet er omkring 65 % i 

Danmark. I USA går cirka 40 % desuden i kirke ugentligt, mens 

tallet i Danmark kun ligger på 2 %. Danmark er således blevet 

karakteriseret som det mest sekulære samfund i verden, mens 

andre har argumenteret for at religiøsiteten i Danmark ikke er 

på vej ud, men blot er blevet privat. 

Viden om mulige sammenhænge mellem tro og helbred er 

begrænset i mere sekulære områder som Danmark, og i nærværende 

studie ønskede vi at undersøge, om og i givet fald hvordan 

danskernes religiøsitet kommer til udtryk under alvorlig sygdom 

som lungecancer og KOL, og om religiøsitet er forbundet med 

oplevet livskvalitet. 

I perioden 2008-2010 indsamledes data fra i alt 111 nydiagnosticerede 

lungepatienter (39.1 % lungecancer og 60.9 % KOL 

og andre kroniske lungesygdomme), primært fra Region Midt 

og Region Nord. Patienterne blev bedt om at udfylde spørgeskemaer 

om oplevet livskvalitet (EOR-CT), personens tro på Gud 

eller en spirituel kraft, eksistentielle overvejelser (tanker om 

mening, formål og fred), spirituelle overvejelser (tanker om eksistensen 

af noget spirituelt) og/eller religiøse overvejelser (tanker 

om eksistensen af Gud) siden diagnosen samt religiøs coping 

(Brief RCOPE). Religiøs coping dækker over, i hvilken grad 

patienten søger Gud som en hjælp og støtte, eller omt patienten 

oplever Gud som fjern, straffende og tvivler på Gud (Pargament 

og kolleger, 1998). Data blev analyseret med oneway ANOVAS 

og multiple regressionsanalyser. 

Resultaterne viste, at 64.8 % angav at tro på Gud og/eller en 

spirituel kraft. Patienter, som angav både at tro på eksistensen af 

Gud og en spirituel kraft rapporterede højere livskvalitet end de 

patienter, som angav kun at tro på en spirituel kraft. Mellem 10.2 

% og 16.2 % angav at have haft flere religiøse, spirituelle og/eller 

eksistentielle overvejelser siden diagnosen, hvoraf kun 3.6 % 

ønskede at drøfte de eksistentielle overvejelser med en sundhedsprofessionel, 

mens ingen ønskede at drøfte de religiøse 

overvejelser. I alt rapporterede mellem 27.9 % og 50.5 % at bruge 

positive religiøse coping-strategier i nogen eller høj grad, som 

eksempelvis ”at søge Guds støtte og omsorg”, og mellem 10.8 % og 

28.8 % rapporterede at anvende negative religiøse coping-strategier 

i nogen eller høj grad, som eksempelvis ”at sætte spørgsmålstegn 

ved Guds kærlighed til mig”. Den positive coping var 

ikke associeret med livskvalitet, mens negativ religiøs coping-stil 

var associeret med lavere livskvalitet (beta=0.32, p= 0.006). 


Resultaterne i dette studie antyder, at troen på noget større 

og patienters religiøsitet ikke er en irrelevant faktorer i forbindelse 

med alvorlig sygdom, selv i et sekulært samfund som det 

danske. Troen på Gud eller noget større er positivt forbundet 

med livskvalitet, men for nogen kan troen blive en byrde, hvis 

denne tro centrerer sig om tanker om straf, forladthed og tvivl, 

der påvirker patienten i negativ grad. 

Undersøgelsen peger også på, at troen er en privatsag for 

danskerne, eftersom ingen angav at ville tale med en sundhedsprofessionel 

om disse emner. 

Sundhedsprofessionelle og eksempelvis sygehuspræster og 

imamer ville med fordel kunne adressere patientens åndelige og 

eksistentielle overbevisninger med henblik på at afdække og løse 

op for mulige negative forestillinger. Udfordringen er at gøre det 

på en måde, så danske patienter oplever sig imødekommet og 

hjulpet og ikke intimideret på personlige spørgsmål. 

Reference: Heidi Frølund Pedersen, Kenneth Pargament, Christina G. Pedersen & 

Robert Zachariae (in press). Religious Coping and Quality of Life among Severely Ill 

Lung Patients in a Secular Society. The International Journal for the Psychology of 

Religion. 

Kontakt: Heidi Frølund Pedersen, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, 

Aarhus Universitet, hefpe@psy.au.dk. 



social angst og 

emotionsforståelse: 

en meta-analyse 

Tidligere studier har foreslået, at social angst er associeret med 

en ringe emotionsforståelse, der i nærværende studie blev defineret 

som evnen til at identificere egne og andres oplevede og 

udtrykte emotioner, forstå, hvilke emotioner der er passende i 

hvilke kontekster, samt forstå årsager til og konsekvenser af 

emotioner. Studiet valgte endvidere at skelne mellem evnen til 

generelt at forstå egne følelser (intrapersonel emotionsforståelse) 

og andres følelser (interpersonel emotionsforståelse). 

Formålet med studiet var at foretage et systematisk review og 

meta-analyse af den eksisterende litteraturs resultater om forholdet 

mellem emotionsforståelse og social angst i både kliniske og 

ikke-kliniske populationer. 

Der blev foretaget systematiske litteratursøgninger, og metaanalyserne 

baserede sig på i alt 43 inkluderede engelsksprogede, 

peer-reviewed studier af såvel personer, der scorede højt på social 

angst, som patienter med socialfobi. Resultaterne viste, at 

social angst var negativt associeret med emotionsforståelse; altså 

jo højere social angst des lavere emotionsforståelse. 

Den stærkeste sammenhæng blev fundet mellem et klinisk 

niveau af social angst og evnen til at forstå egne emotioner (intrapersonel 

emotionsforståelse). 

Hvad angår interpersonel emotionsforståelse viste en subgruppeanalyse, 

at der var en stærkere negativ sammenhæng 

mellem niveauet af social angst og evnen til at forstå komplekse 

emotioner end til at genkende basale emotioner; altså jo sværere 

social angst personerne havde, des ringere var evnen til at forstå 

komplekse, mellemmenneskelige emotioner. Der blev ikke fundet 

forskelle mellem patienter med socialfobi og andre angstlidelser, 

hvilket kunne tyde på, at ringe emotionsforståelse kunne 

være en transdiagnostisk faktor. 

En betydelig heterogenitet mellem de inkluderede studier 

vanskeliggør en endelig konklusion. Fx blev intrapersonel emotionsforståelse 

vurderet alene ved hjælp af spørgeskemaer, hvor 

interpersonel emotionsforståelse typisk blev vurderet i en eksperimentel 

setting. Der efterlyses derfor bedre og mere sammenlignelige 

måleredskaber. 

Samlet set peger resultaterne på, at emotionsforståelse spiller 

en central rolle i socialfobi, og at netop emotionsforståelse kunne 

være et vigtigt terapeutisk emne. Endelig kunne ringe emotionsforståelse 

indtænkes i de eksisterende kognitive modeller af 

socialfobi, samt inddrages i forståelsen og forklaringen af nogle 

af de fænomener, der karakteriserer mennesker med socialfobi, 

herunder emotionsundertrykkelse (fx undertrykkelse af rødmen) 

og paranoiforme antagelser (fx tanker om at andre mennesker 

er ude efter en). 


Reference: O’Toole, M.S., Mennin, D.S., & Hougaard, E. Social anxiety and emotion 

knowledge: A meta-analysis. Journal of Anxiety Disorders (2012), http://dx.doi. 

org/10.1016/j.janxdis.2012.09.005 

Kontakt: Mia Skytte O’Toole, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Psykologisk 

Institut, mia@psy.au.dk.

er oplevelsen af en overbeskyttende 

eller kontrollerende opdragelsesstil 

en vigtig sårbarhedsfaktor 

for udviklingen af angst? 

Årsagerne til, at man udvikler en angstlidelse, er mange og 

omfatter både genetiske, biologiske og psykosociale faktorer i et 

komplekst samspil. 

Man har længe forsøgt at dokumentere betydningen af særlige 

opvækstbetingelser som blandt andet forældres opdragelsesstil 

som en vigtig ætiologisk faktor for angst. Forskningen inden 

for opvækstmiljø og angst peger på, at oplevelsen af ens forældres 

opdragelsesstil som overbeskyttende/kontrollerende og 

mindre varm/accepterende kan være en vigtig prædisponerende 

faktor for udviklingen af angst. Særligt har der været fokus på 

forbindelsen mellem en overbeskyttende/kontrollerende opdragelse 

og tidlige oplevelser med manglende kontrol i barndommen. 

Denne oplevelse af manglende kontrol og selvstændighed i 

barndommen antages at være en sårbarhedsfaktor for udviklingen 

af en kognitiv stil præget af tilbøjeligheden til at fortolke 

negative stimuli som ukontrollable og større end ens coping- 

ressourcer. 

Formålet med dette studie var i) at undersøge angstpatienters 

oplevelse af opdragelsesstil i forhold til raske kontrolpersoner, 

ii) at sammenligne oplevelsen af opdragelsesstil imellem tre 

forskellige angstlidelser, og endelig iii) at undersøge, om komorbiditet 

og graden af angst og depression har indflydelse herpå. 

Vi inkluderede 504 patienter fra Klinik for OCD og 

Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, med primærdiagnoserne: 

panikangst/agorafobi, socialfobi eller OCD samt 210 psykologistuderende 

fra Aarhus Universitet som kontrolpersoner. 

De udfyldte alle spørgeskemaer om angst- og depressionsniveau 

samt oplevet opdragelsesstil i barndommen. 

Resultaterne viste, at angstpatienterne vurderede deres forældres 

opdragelsesstil som mindre varm og deres fædre som 

mere overkontrollerende sammenlignet med kontrolgruppen. 

Inden for angstgruppen oplevede patienter med socialfobi deres 

mødre som mindre varme end patienter med OCD. Da vi senere 

kontrollerede for graden af depressive symptomer i analyserne, 

forsvandt forskellene mellem angstpatienterne og kontrolpersonerne 

samt mellem de tre angstlidelser. 

Resultaterne pegede på, at jo højere grad af depressive symptomer, 

jo mere negativ oplevelse af forældrenes opdragelsesstil 

(mindre varm og mere kontrollerende) har man – både i kontrolgruppen 

og angstgruppen. Dette faldt også fint i tråd med resultaterne, 

der viste, at angstpatienter, som havde en comorbid 

depression, vurderede deres forældres opdragelsesstil som mindre 

varm og mere overkontrollerende end angstpatienter, der 

ikke havde en comorbid depression. 

Afslutningsvis blev en ekstra analyse udført, hvor angstpa- 


tienterne og kontrolgruppen blev sammenlignet med tilsvarende 

samples fra tidligere studier i forhold til oplevelse af opdragelsesstil. 

Både de inkluderede angstpatienter og kontrolgruppen 

vurderede deres forældre som signifikant mindre kontrollerende, 

end hvad man havde fundet i tidligere studier. 

Samlet peger dette studie på, at graden af depressive symptomer 

og det at have en comorbid depressiv lidelse spiller en større 

rolle for personens oplevelse af forældrenes opdragelsesstil som 

afvisende og kontrollerende, end det at have en angstlidelse eller 

graden af angstsymptomer. Dette studie fandt ikke støtte til antagelsen 

om en specifik sammenhæng mellem en overbeskyttende 

eller kontrollerende opdragelsesstil og udviklingen af angst. 

Resultaterne pegede derimod på, at oplevelsen af en negativ 

opdragelsesstil præget af afvisning og kontrol var mere konsistent 

knyttet til depression og depressive symptomer. Desuden 

tydede en sammenligning med andre lignende studier om opdragelsesstil 

på, at man i Danmark i højere grad end andre lande 

praktiserer en opdragelse med vægt på selvstændighed og dermed 

mindre kontrol. 

Reference: Fentz, H.N., et al. The role of depression in perceived parenting style among 

patients with anxiety disorders. Journal of Anxiety Disorders (2011), http://dx.doi. 

org/10.1016/j.janxdis.2011.07.008 

Kontakt: Hanne Nørr Fentz, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Psykologisk Institut, 

hanneno@psy.au.dk. 


› NYE BØGER 

Preben bertelsen: 

› Tilværelsespsykologi. 

Psykologien mangler ifølge forfatteren fokus på, hvad 

tilværelsen som helhed går ud på. Den skal bidrage med 

en overordnet rammeforståelse, der binder specialindsigterne 

sammen. Tilværelsespsykologi opbygger et 

’mindset’ om det væsentlige i tilværelsen – psykologisk 

set. Bogen viser, hvordan tilværelsespsykologiske samtaler 

og øvelsesforløb kan udvikle og danne tilværelseskompetencer 

og giver en teoretisk og empirisk baggrund 

for tilværelseskompetencerne. 

Frydenlund, 2013, 447 sider, 349 kr. 

natasha Friis saxberg: 

› Homo Digitalis. 

Med internettet fik vi mulighed for at søge, se og dele 

information i en virtuel verden. Nu er de sociale netværk 

omdrejningspunktet, med alle de udfordringer, det indebærer. 

Bogen introducerer til det digitale landskab, teknologier, 

medier og tenden ser. Den fortæller om menneskets 

behov, adfærd og eksistens, og hvordan vi overfører 

dette til et digitalt univers på både individplan og socialt. 

Endelig giver den bud på, hvordan de digitale medier 

kan anvendes i forbindelse med organisationer. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 256 sider, 298 kr. 

Helle bødker Madsen & jens garde: 

› Psykiatriret. 

Behandler de regler, som gælder for alle psykiatriske 

patienter, dvs. de psykiatrispecifikke og almindelige 

sundhedsretlige regler, fx vedrørende vejledning, behandlingsplaner, 

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, 

begrænsninger i det frie sygehusvalg, udvidet ret 

til undersøgelse og behandling for visse psykiatriske 

patienter. Særlig vægt lægges på de retlige rammer for 

tvangsanvendelse. 

Djøf Forlag, 2013, 233 sider, 475 kr. 

nye BØger 

præsenterer de nye bogudgivelser 

primært inden for det 

psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes 

pressemeddelelser. En omtale er 

en omtale – ikke redaktionens 

anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Trine lise bakken & Mette egelund olsen (red.): 

› Psykisk lidelse hos voksne personer med 

utviklingshemning. 

Bogen lægger vægt på forståelse og praktiske implikationer 

af diagnose. Forfatterne beskriver psykosociale 

og biologiske behandlingsmetoder og giver et opdateret 

vidensgrundlag inden for feltet. De fremhæver de specielle 

udfordringer ved psykisk lidelse, som knytter sig 

til, at personen har reducerede kognitive færdigheder. 

Hvornår er der behov for behandling, og hvornår man 

skal være tilbageholdende? 

Universitetsforlaget, 2012, 234 sider, 349 no. kr. 

(www.universitetsforlaget.no) 

bjarne jacobsen: 

› Eksistentiel psykologi mellem himmel og jord. 

Giver et sammenhængende bud på eksistensen og nye 

analyser af nogle af dens mest betydningsfulde dimensioner. 

Bl.a. hvordan seksualiteten væver menneskene ind 

i dunkle interaktionsformer, og hvordan spørgsmålet om 

religiøsitet udgør en uomgængelig eksistentiel dimension. 

Bogen bevæger sig ind i det eksistenspsykologiske 

område med provokerende synspunkter: Der eksisterer 

et ubevidste, og tilværelsen er meningsfuld! 

Samfundslitteratur, 2012, 309 sider, 298 kr. 

Frans ørsted Andersen & nina Hanssen: 

› FLOW i hverdagen. 

En indføring i tilstanden flow. I bogens første del 

beskriver forfatterne med udgangspunkt i Mihaly 

Csikszentmihalyis flowteori, hvordan vi bruger flow som 

et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag. 

Herefter følger en række interview med mennesker, 

som fortæller om deres forhold til flow, og hvordan de 

bruger det i hverdagen. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 207 sider, 298 kr.

› ANMELDELSE 

Hund på recept 

Vi er alle forskellige, når det kommer til at søge løsninger og hjælp ved helbredsproblemer, 

ensomhed eller andre udfordringer i livet. For nogle er en hund svaret på disse udfordringer. 

M 

ilena Penkowas bog om ”Hunde på recept” er interessant 

og ubetinget læseguf – både hvis man er psykolog 

og hundeelsker. Jeg får bekræftet, hvor vigtig 

hunden er som medspiller i mit liv. Skal man elske hunde for at 

få noget ud af bogen? Absolut ikke. 

Herhjemme i Danmark er vi ifølge forfatteren langt bagud i 

forhold til de internationale hundeterapeutiske tiltag. Såkaldte 

servicehunde er på vej i Danmark, og vi har på Fredericia 

Bibliotek med succes leget lidt med ’læsehunde til læsesvage 

børn’. Det ser jeg nu er et koncept, der kommer udenlands fra. I 

Penkowas bog kan man læse om mange andre spændende indlærings- 

og sundhedsfremmende processer på hospitaler og i 

terapiverdenen, hvor hunde er omdrejningspunktet. 

Hunden som terapeutisk tiltag er i udgivelsen emnemæssigt 

behandlet strategisk og pædagogisk oplysende. Der er mange 

gentagelser begrundet i, at læseren skal kunne slå op under de 

forskellige lidelser og se de relevante beskrivelser; dels af lidelsens 

karakter, og dels hvordan hunden er anvendt. Således er 

bogen præget af gentagne henvisninger til nyere udenlandske 

forskningsartikler og studier. 

I forordet fortæller Penkowa, at hendes hund kom og hjalp 

hende i hendes livs krise. Snubbi blev redningsplanken i kaos. 

Dette er hendes motivation for at undersøge og beskrive, hvad 

hunde kan gøre for mennesker i lidelse. Snubbis portræt ses 

mange steder igennem bogen. Det kulørte layout, de mange 

gentagelser og den minutiøse gennemgang af lidelser på basalt 

plan sætter i min optik bogen på hylden med populærvidenskabelig 

idérigdom for psykologer, læger og andre inden for behandlingssystemet. 

En naturvidenskabelig tilgang 

Som hundeinteresseret psykolog er jeg vældig underholdt af alle 

de konkrete oplysninger. Forestillinger, som jeg tidligere antog 

Bogdata 

var udsprunget i, at vi hundeejere ser mere end fornuftigt anskuet. 

Jeg er nu glædelig overrasket over den mangfoldige forskning, 

der bekræfter det, enhver kærlig hundeejer har på fornemmelsen: 

betydningen af nærvær for alle, der er sammen med en 

rar hund. Det er ikke menneskets spring fra sofa til motion, der 

giver udslaget. Det er samværet med og berøringen af hunden. 

Men man må tage sine forbehold, for selv om hunden har 

fulgt mennesket i 35.000 år, er den et rovdyr af natur. Penkowa 

beskriver, hvordan der bakterielt og samspilsmæssigt bør tages 

forholdsregler mellem mennesker og hunde, så både to- og firbenede 

trygt kan være sammen. 

Forfatteren har en naturvidenskabelig-lægelig tilgang til 

emnet, og det gør hendes forklaringer gode, når det handler om 

sygdommenes patologi. Det falder knap så heldigt for hende 

igennem autismelidelserne og forklaringer på den såkaldte 

Theory of Mind. Penkowa beskriver, at hunden skulle besidde 

denne evne i modsætning til mennesker med autisme. Der bliver 

sammenlignet til hundens fordel at skulle besidde denne 

evne for empati, blandt andet fordi hunden lærer ”at læse sin 

ejer” og forudsige næste handling. 

Flere gange nævner Penkowa, at et gab smitter hunde og 

mennesker imellem, men ikke hos autister. Dette er en karikeret 

tilgang til autisme. Den uspolerede hund vil gøre alt, hvad den 

evner for at aflæse menneskets behov. Selv om en hund kan 

fornemme og reagere klogt, kan man næppe tillægge hunden 

evner for kognitive forestillinger. Hunden reagerer, som den har 

lært giver kortsigtet gevinst. Hunden er altid afhængig af en god 

hundefører for at kunne udføre sit arbejde. 

Alligevel vil jeg vurdere – på trods af enkelte udokumenterede 

påstande og uheldige psykologiske analogier – at forfatteren 

har leveret en læseværdig og inspirerende udgivelse. 

Milena Penkowa: Hund på recept. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 255 sider. 268 kr. 

Anna Bohn Smitshuysen 


› NY FORENING 

Merete Lindholm død 

Merete Lindholm døde 9. marts 

2013. Vi kendte hende som en engageret 

og samvittighedsfuld person. 

I begyndelsen af 1990’erne blev 

hun tilknyttet militærpsykologien 

som psykologkonsulent i Forsvarets 

rekruttering. Før psykologuddannelsen 

lå en læreruddannelse og 

mangeårigt virke som skolelærer, 

især for børn med særlige behov. 

Det viste sig hurtigt, at Merete havde sans for at administrere 

og samarbejde med både ansøgere, psykologer og forsvarets forskelligartede 

personalegrupper. Hun kunne uimponeret og handlekraftigt 

omgås unge som gamle, høj som lav. Hun stod også frem 

med sine klare værdier og moralske standarder, ligesom hun til 

stadighed havde lærerens sans for den hurtige tilbagemelding om 

både godt og skidt. Samtidig havde hun sans for det lange træk, 

hvor man opsamlede informationer over længere perioder og 

først kunne foretage fornødne ændringer efter et stykke tid. 

Natasha Mann død 

Natasha Mann er død, 90 år gammel. 

Hun blev uddannet som psykolog 

ved City College i New York i 

slutningen af 1940’erne. I 

McCarthy-tidens USA blev hun 

fyret fra sit job som skolepsykolog 

og uddannede sig i løbet af halvtredserne 

som psykoanalytiker hos 

bl.a. Freud-eleven Theodor Reik. I 

tresserne mødte hun Fritz Perls og gestaltterapien, hvor hun 

blandt andet deltog i de første intensive træningsgrupper på 

kursusstedet Esalen i Californien – og det er som gestaltterapeut, 

hun er kendt i Danmark. 

Natasha Mann boede i Danmark i årene 1979 til 1985 og 

havde her terapeutiske arbejdsgrupper for psykologilærerne på 

universiteterne i København og Aarhus. Hun etablerede flere 

træningsprogrammer i psykoterapi og holdt talrige arbejdsgrupper 

i psykoterapi for psykologer og psykiatere. 

Omkring 1980 var der kun en håndfuld psykologer herhjemme, 

som kunne lave psykoterapi på et internationalt niveau. I løbet af 

firserne lærte mange danske psykologer moderne psykoterapi at 

kende gennem deltagelse i terapeutiske arbejdsgrupper og kursus- 


Hvis dette tegner et billede af en regelbundet og tør person, er 

det helt forkert. Merete var også en fleksibel og humoristisk person. 

I en årrække var hun tillidsrepræsentant og gjorde et stort 

arbejde for at få samarbejdet mellem involverede parter til at glide. 

Da den krisepsykologiske indsats blev efterspurgt, stillede hun sig 

parat, og hendes indsats var påskønnelsesværdig. Som altid var 

hendes indsats kendetegnet ved empati og loyalitet. 

Da Merete gik på pension i 2007, var hun stadig meget aktiv. 

Selv om ingen havde ventet, at hun ville kunne sidde ubeskæftiget 

hen, var det alligevel en overraskelse, at hun skulle blive involveret 

i sagen om tavshedspligten. Hun nægtede at bryde sin 

tavshedspligt, og det medførte en dom på dagbøder. Der var 

selvfølgelig delte meninger om Meretes standpunkt, men hun 

holdt fast med ordene: ”Jeg skal kunne se mig selv i øjnene”. 

Det mødte hun respekt for. En officer skrev: ”Jeg har ikke 

behov for at opfordre til civil ulydighed, men jeg har respekt for 

Merete Lindholms mod, og for at hun står ved sit ord.” 

Vibeke Schmidt & Svend Erik Olsen 

programmer, for det meste ledet af amerikanske og engelske terapeuter. 

Natasha Mann var en af de flittigste og vigtigste blandt disse. 

Hendes terapeutiske stil helt hendes egen, præget af et livsbekræftende 

og legende nærvær, fuldstændig hengivent over for den 

aktuelle person og den aktuelle opgave. Det var, som om de terapeutiske 

metoder blev skabt i øjeblikket, når Natasha arbejdede 

– det forekom at være første gang, hver gang. Og altid vejledt af 

hendes veludviklede dynamiske sans. Dertil kom en uforfærdethed 

og et ubesværet mod, når hun blev konfronteret med den 

galskab og angst, vi andre kun på de helt gode dage kan rumme og 

gøre noget med. Den største angst og den mest forvredne virkelighedsfortolkning 

var hjemmebane for Natasha – hun var altid 

konkret og personligt til stede for den person, hun arbejdede med. 

Mange af den ældre generation af psykologer og psykiatere i 

Danmark har haft Natasha Mann som rollemodel og inspiration. 

Selv om mange tidligere elever nu laver psykoterapi på helt andre 

måder, var hendes levendegørelse af det personlige nærværs 

og det personlige mods nødvendighed i det terapeutiske arbejde 

noget, som har præget os, der har fået eller overværet terapi hos 

hende. 

Jette Fog & Lars Hem

KredSe 

Kreds København-Frederiksberg 

› Gå-hjem-møde 

’Den etiske udfordring i en global tid’ – 

med oplæg ved Nadja U. Prætorius. Hun 

har begået en ny bog, hvis tema er det etiske 

opgør med konkurrencesamfundets dehumanisering 

og reduktion af mennesker og 

menneskelige relationer og et bidrag i debatten 

om en global bæredygtig, samfundsøkonomisk 

filosofi, etik og strategi. 

Tid og sted: Onsdag 29. maj 2013 kl. 

17-19 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø, lokale 

2A+B. Hvis du vil have noget til kaffen, så 

send en mail til ls@lsrt.dk senest 28. maj 

2013 kl. 12. Se den fulde annonce på 

vores hjemmeside på www.dp.dk. 

Louise Svendsen 

Kreds Fyn 

› Møde i Sektionen for Selvstændige Psykologer 

på Fyn 

Næste møde er tirsdag 14. maj 2013 kl. 

16.30 på Ansgar Hotel, Østre Stationsvej 

32, Odense C. Tlf. 66 11 96 93. Derefter 

spisning kl. 18.30. Buffet koster 199 kr. 

Man afregner med hotellet efter spisning. 

Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Sidste nyt 

fra sektionen (Eva Martensen-Larsen). 3. 

Sidste nyt fra regionen (Tue Toft). 4. Orientering 

om aktuel status på økonomistyringen 

for sygesikringspsykologer. (Psykologer 

uden ydernummer kan eventuelt 

danne summegruppe om et andet emne 

under dette punkt). 5. Summegrupper 

om supervisionsgrupper for føl, praksisfællesskab, 

dannelse af erfa-grupper osv. 

Forslag til emner kan mailes eller meddeles 

på mødet. 6. Opsamling af summegrupper 

– drøftelse på plenum. 7. Valg af 

kredskontaktpersoner: Man kan opstille 

til mødet eller sende en mail, hvis man er 

forhindret i at deltage i mødet, men gerne 

vil opstille. 8. Eventuelt. 

Tilmeldingsfrist 6. maj 2013 til Jeannette 

Krog: jk@odense-psykolog.dk. Giv 

besked, om du også ønsker at spise med. 

Jeannette Krog 

SelSKABer 

Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab 

› Årsmøde og generalforsamling 2013 

Selskabet indkalder hermed til årsmøde 

og generalforsamling lørdag 4. maj 2013 

kl. 10-16 på Hotel Kong Arthur, Nørre 

Søgade 11, København K. 

Program: Kl. 10-15: Fagligt oplæg v/ 

professor Ask Elklit, Videnscenter for 

psykotraumatologi, SDU. Kl. 12-13: Frokost. 

Kl. 13-15: Oplæg fortsat. Kl. 15-16: 

Generalforsamling ifølge vedtægterne. 

Fagligt oplæg: ”Dansk psykotraumatologi 

– status over den faglige udvikling: 

hvor langt er vi kommet, og hvor er vi på 

vej hen? Hvad kendetegner traumeområdet 

forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt 

og arbejdsmæssigt, og hvad bliver 

udfordringerne i det næste tiår?” 

Årsmødet er gratis for medlemmer af 

selskabet, men tilmelding er nødvendig af 

hensyn til traktement. Tilmelding senest 

30. april 2013 til berithbro@mail.dk eller 

mobil 40 53 38 05. 

Susanne Larsen 

Psykologisk selskab for Forskningsmetodologi 

› To foredrag i foråret 2013 

1. Tirsdag 30. april 2013 19:30-22: Bliver 

børn og unge med ADHD/ADD svigtet i 

inklusionen? Oplæg om diagnose, ætiologi 

og behandling af børn og unge med 

ADHD/ADD set i lyset af ”behovet” for 

inklusion v/cand.pæd.psych. Rolf Andreasen. 

2. Torsdag 30. maj 2013 19.30-22: 

Demonstrationer af simple visuelle modeller 

i 3D med uventede oplevelsesmuligheder. 

Demonstrationerne er et oplæg 

til en diskussion af fænomenologiens mål 

og metoder v/dr. phil. Torsten Ingemann 

Nielsen, emeritusforsker ved Center for 

Visuel Kognition. 

Arrangementerne foregår i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø og er gratis for selskabets 

medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr. 

› MØDER & MEDDELELSER 

(studerende 50 kr.). Man kan melde sig 

ind ved arrangementerne. 

Tytte Hetmar 

Dansk retspsykologisk selskab 

› Medlemsmøde og generalforsamling 

Selskabet holder medlemsmøde og ordinær 

generalforsamling torsdag 2. maj 

2013 kl. 11.15-15.00 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. 

Dagens faglige tema vil være psykologisk 

undersøgelse i forbindelse med mentalobservation. 

Der tages udgangspunkt i 

en konkret sag. 

Deltagelse er gratis, men af hensyn til 

traktementet bedes du tilmelde dig senest 

12. april 2013 til iribilda@rm.dk. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal ligeledes sendes 

til Iris Dam senest 12. april 2013. 

Se www.retspsykologi.dk for yderligere 

oplysninger. 

Iris Dam 

Øvrigt 

Institut for Personcenteret og oplevelsesorienteret 

Terapi 

› Gratis fyraftensforedrag 

Aftens emne er ”Introduktion til Emotionsfokuseret 

terapi”, hvor institutleder 

aut. psykolog, specialist i psykoterapi 

Niels Bagge holder oplæg, demonstrerer 

metoden med videoklip og besvarer 

spørgsmål. 

Tid og sted: Onsdag 24. april 2013 kl. 

17-19 hos Institut for Personcentreret og 

Oplevelsesorienteret Psykoterapi, Ringstedgade 

10, Baghuset, 4000 Roskilde. 

Yderligere info: www.ipcopt.dk. 

Niels Bagge 


› DANSK RUBRIKANNONCER 

PSYKOLOG FORENINGS KURSER 

Nyt kursus! 

› MDI og Hamilton 

Formålet med kurset er, at deltagerne 

bliver fortrolige med MDI og Hamilton 

og kan forstå og vurdere henvisninger 

med anførsel af scorer fra disse redskaber. 

Kurset har også til hensigt, at deltagerne 

bliver kvalificeret i deres bedømmelse 

af redskabernes anvendelse og 

begrænsninger. 

Et sidste formål med kurset er, at deltagerne 

får lejlighed til faglige drøftelser 

og bedømmelser af henvisninger og rimelige 

(etiske) kriterier for tilbagesendelse. 

Tid og varighed 

Fredag den 24. maj 2013. 

Varighed: 6 timer. 

sted 

Dansk Psykolog Forening, København. 

Eksternat. 

Pris 

1.900,- ekskl. moms. 

Underviser 

Stine Bjerrum Møller, cand.psych., chefpsykolog, 

ph.d. 

ny ordning 

Specialistuddannelse i psykoterapi, 

voksne: 12.4.4.2.2., 6 timer. 

Specialistuddannelse i sundhedspsykologi, 

voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer. 

Kommer der flere godkendelser, vil de 

løbende blive påført kursusbeskrivelsen, 

som kan ses på www.dp.dk – kursusprogram 

2013. 

oM Kurserne 

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013. 

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til 

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk. 


› 17.7. Arbejdets betydning 

og det rummelige 

arbejdsmarked 


Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013. 


sted 


Eksternat. 

Pris 


Til- og afmeldingsfrist 

22. april 2013. 

Underviser 

Trine Lindemark, cand.psych., specialist 

i arbejds- og organisationspsykologi. 

ny ordning 

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 

17.7., 12 timer. 

Kursusnr.: 121707. 

› 3.15. Familieterapi: teori 

og intervention, I 


Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013. 


sted 

Arosgården, Aarhus, Eksternat. 

Pris 



22. april 2013. 

Underviser 

Eva Søndergaard, cand.psych., specialist 

og supervisor i klinisk børnepsykologi 

og psykoterapi samt godkendt 

supervisor i pædagogisk psykologi. 

ny ordning 

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, 

psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk 

psykologi: 3.15., 12 timer. 

Kursusnr.: 130315. 

› 3.99. Alvorlig mistrivsel hos 

unge – aggression, selvskade 

og selvmordsadfærd 


Torsdag 6. juni – fredag 7. juni 2013. 


sted 


Eksternat. 

Pris 



25. april 2013. 

Undervisere 

Ida Koch, cand.psych., specialist og supervisor 

i psykoterapi. 

Charlotte Berendt-Poulsen, cand.psych. 

ny ordning 

Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi, 

klinisk neuropsykologi, psykopatologi, 

klinisk neuropsykologi, psykoterapi, 

psykotraumatologi, pædagogisk 

psykologi og sundhedspsykologi: 

3.99., 12 timer. 

Kursusnr.: 1203991.

København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Lokaleleje i 

Aarhus 45-90 kr./t. 

samt plads på hjemmeside, 

der ligger i top på google. 

www.phuset.dk 

Fuldtidslejemål 

i Byens Psykologer 

også ledigt enkelte dage i 

veletableret psykologklinik 

på H.C. Andersens Boulevard. 

Se www.byenspsykologer.dk 

Kontakt Carina Kruse på 3066 6630 

LÆKKER 

TERAPI-LEJLIGHED 

på Frederiksberg 

Fuldt møbleret terapilokale, kontor, 

spisekøkken + toilet. Nyistandsat. 

Privat. Kun få min. gang fra 

Forum st. Udlejes på dagsbasis. 

Kontakt: 40 12 66 44 

Lokaleleje i 

Aarhus 3900 kr./mdl. 

› RUBRIKANNONCER 

Intervenerende undersøgelser 

- i et udviklingsorienteret perspektiv 

Undervisere: Cand.psych.aut. og specialist i klinisk børnepsykologi Gitte Haag 

samt cand.psych.aut. Flemming Sell fra PsykCentrum i Hillerød. 

2 dages undervisning i intervenerende forældrekompetenceundersøgelser 

(12 timer) 

2 dages undervisning i intervenerende børne- og ungeundersøgelser (12 timer) 

Indhold 

Intervenerende undersøgelser adskiller sig fra mere traditionelle undersøgelser 

på flere områder. Mens den traditionelle form tilstræber at beskrive et øjebliksbillede 

af ”evner og vanskeligheder”, så tilstræber intervenerende undersøgelser 

i højere grad en proces hvor barnets, den unges og/eller forældrenes aktuelle 

formåen forstås i lyset af de hidtidige erfaringer og de kontekster, de ses/og 

evt. ikke ses i. Samtidig er udviklingspotentialer i fokus, og disse undersøges 

gennem at afprøve forskellige former for interventioner i forskellige rammer – 

med aktiv medinddragelse af det nære netværk. 

Godkendelse til specialistuddannelse 

Kurset er forhåndsgodkendt til henholdsvis 12 og 24 timer i 6.4.4.2.2. Psykologiske 

undersøgelsesmetoder (Klinisk børnepsykologi). Dertil søges kurset 

godkendt til 7.4.4.2.3 Udredningsprocedurer (Klinisk børneneuropsykologi) 

samt 12.4.4.2.2. (Psykoterapi med børn). 

Der kan endvidere søges individuelt om merit til Pædagogisk psykologi. 

Dato og tid 

2 dage med forældrekompetenceundersøgelser 11. og 12. sep. 2013 kl. 9-16. 

2 dage med børne- og ungeundersøgelser 21. og 22. okt. 2013 kl. 9-16. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, København. 

Tilmelding, pris og yderligere oplysninger, se den fulde annonce på selskabets 

hjemmeside på www.dp.dk. Tilmeldingsfrist 4. august 2013. 



Kursus i Kognitiv neurovidenskab og klinisk praksis 

ved cand.psych. og ph.d. Morten Overgaard 

26.-27. september 2013, begge dage kl. 9.00-16.00 i København 

Kurset er rettet mod kliniske psykologer, som i forvejen har en vis neuropsykologisk 

viden, og som har lyst til at gå et niveau dybere i sin viden om hjernen og 

nyeste forskning på området. 

Kurset ”Kognitiv neurovidenskab og klinisk praksis” forsøger at vise sammenhænge 

fra forskning i kognitiv neurovidenskab til udvalgte kliniske problemstillinger. 

Kurset vil starte med en introduktion til kognitiv neurovidenskab og dens 

metoder, muligheder og begrænsninger, herunder introduktion til hjernen og 

forskellige hjernedeles og hormoners funktioner og samspil. Med udgangspunkt 

i kognitiv neurovidenskab vil vi gennemgå angst, depression og stress, som er 

velkendte tilstande hos klienter, der opsøger psykologisk rådgivning og behandling. 

Det er hensigten med kurset at opnå en ”synergieffekt” mellem underviserens 

primært forskningsmæssige baggrund og deltagernes kliniske erfaring for 

således at blive klogere på anvendelsesmulighederne af viden fra kognitiv 

neurovidenskab inden for den kliniske praksis 

Underviser: Morten Overgaard, professor i kognitiv neurovidenskab ved 

Aarhus Universitet og professor i neuropsykologi ved Aalborg Universitet. 

Ph.d. fra 2003, cand.psych. 2000. Se evt. www.cnru.dk. 

Spørgsmål ang. kursets indhold kan rettes til Morten på mortover@rm.dk. 

Det praktiske: 

Prisen er kr. 2300 inkl. moms og forplejning. Tilmelding er bindende fra 15. juli 

2013 kl. 18.00. Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til 19. maj 2013, men 

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne. 

Sted: Juliane Marie Centrets Forskningsenhed Kvinders og Børns Sundhed, 

afsnit 7821, Tagensvej 22, 2. sal, 2200 København N. 

Se den fulde annonce og tilmelding på vores hjemmeside på www.dp.dk. 

Spørgsmål kan rettes til tina@espanderpsykologi.dk 


Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT) 

Med professor Alessandra Lemma fra 

Tavistock Clinic, London 

21.– 24. oktober 2013 i København 

Dynamisk Interpersonel Terapi er en ny psykodynamisk 

behandlingsmetode til depression og angst. Metoden5 har vist 

meget lovende forskningsresultater og er i forlængelse heraf 

tæt på officiel evidensgodkendelse i England. 

Metoden er udviklet af afdelingen for forskning i 

psykoterapi på Tavistock-klinikken i London i samarbejde 

med Anna Freud Centret. 

DIT er en effektiv, psykodynamisk psykoterapi, den er 

manualiseret og gennemføres på 16 sessioner. 

Deltagere: 

Kurset er rettet mod psykologer og speciallæger i psykiatri 

med solid erfaring i psykodynamisk psykoterapi. 

Pris: 

4 dages undervisning: 9450,- 

Ved tilmelding og betaling inden 1. maj 8950,- 

Kontakt og tilmelding: 

Tilmeldingsskema kan findes på www.dit-instituttet.dk 

Eller send en mail til: marijke.marijnissen.mail@gmail.com 

Workshop: 

RESILIENS - SÅDAN SKABER DU MODSTANDSYGTIGHED 

OG MODVIRKER STRESS 

I denne populære resiliens workshop får du praktisk viden om, hvordan du kan 

opbygge dine klienters modstandsdygtighed og dermed modvirke stress, 

styrke deres engagement og trivsel. 

MÅLGRUPPE 

Psykologer og medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). 

Der kræves ingen særlige forudsætninger. 

FORM, UDBYTTE OG INDHOLD 

Kurset varer en dag og består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, 

videomateriale, spørgsmål og diskussion. Du får en lang række enkle værktøjer 

og opdateret viden inden for organisations- og arbejdsrelateret sundhedspsykologi, 

som kan bruges næste dag på dit arbejde. 

FACILITATOR 

Cand.psych. og næstformand for SEBC, Anders Myszak, www.salveo.nu / 

22 33 05 22. Programmet tilbydes i samarbejde med Management Advisory 

Service (MAS), www.mas.org.uk. 

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

Tid og sted: Fredag 31. maj 2013 kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Tilmelding pr. e-mail: anders@salveo.nu. Der er et begrænset antal pladser 

(max 12). Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at 

deltage, kan du overdrage din plads til en anden. 

Pris: Kr. 4900 ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat ved tilmelding før 

15. maj 2013. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer 

af SEBC (kun én rabat mulig). Prisen inkluderer kursusafgift, kursusmateriale, 

fuld forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og evt. 

overnatning. 

SE KURSUSBESKRIVELSE PÅ www.sebc.dk.

Børnemodulets punkt 5.5 Lov og etik i relation 

til psykologarbejde inden for børne- og 

ungeområdet 

ved cand.psych. Ida Koch og cand.jur. Jannie Dyring 

den 9. og 10. september 2013 


arrangerer kursus med Susan Hart 

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis 

Mandag 3. juni 2013 kl. 9-16 (morgenbuffet kl. 8.15-9.00) 

Ringsted Kongrescenter, Nørretorv, 4100 Ringsted 

Tema: Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi og 

denne forståelses betydning for terapi med børn og voksne. 

Gennem den nyeste viden inden for hjerneforskning, tilknytnings- og udviklingspsykologi 

- ses på, hvordan personlighed, emotioner og sociale funktioner udvikles. 

Personlighedsudvikling foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer i nervesystemet, 

nemlig gennem arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering. 

Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem tilknytningsteori og nyere 

hjerneforskning og forklarer, hvordan synkroniseringsprocesser på dybereliggende 

personlighedsniveauer i den psykoterapeutiske proces kan modnes. 

Vi vil på dette kursus igennem neuroaffektiv teori, videogennemgang og oplevelsesorienterede 

øvelser vise nye muligheder for at udvikle både voksne og børns 

følelsesmæssige og adfærdsmæssige kompetencer gennem den terapeutiske 

proces, både i forhold til tilknytningstraumer og dissociative lidelser. 

Underviseren 

Susan Hart er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, er selvstændig 

psykolog og har været leder af et familiedagbehandlingscenter og ansat på en 

børnepsykiatrisk afdeling. 

Pris: 600 kr. der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen inkluderer 

frokost sandwich med en øl/vand, eftermiddagskage, frugt samt kaffe/te. 

Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejdsplads i kredsen. 

Der er 40 pladser på kurset som fortrinsvist er for kredsens medlemmer. Der 

gælder først til mølle princippet. 

Bindende tilmelding med oplysning om arbejdsplads til Trille Voetmann: 

psykolog@trillevoetmann.dk senest 1. maj 2013. 

Ved spørgsmål kontakt Trille Voetmann pr. mail. 

Se hele kursusopslaget på kredsens hjemmeside på www.dp.dk. 

afholder kursus i 

ACT og misbrugsbehandling 

1 dags introduktionskursus til ACT i misbrugsbehandling 

10. maj 2013 kl. 9-16 i København 

Workshoppen vil introducere Acceptance and Commitment Therapy (ACT), 

som er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi og undersøge, hvordan 

ACT kan øge mulighederne for at skabe accept og forandring i fastlåste handlemønstre 

som fx misbrug. Formålet er at give deltagerne en ”smagsprøve” på, 

hvad det vil sige at arbejde med ACT samt at skabe rum for refleksion over, 

hvordan ACT kan anvendes i misbrugsbehandling. Der vil være en kort indføring 

i teorien bag ACT, men workshoppen vil primært være oplevelses- 

orienteret. 

Underviser er Louise Kronstrand Nielsen, psykolog ved Forskningsklinikken for 

Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Louise har arbejdet professionelt 

med mindfulness og ACT i 6 år og er videreuddannet i ACT ved JoAnne 

Dahl og Tobias Lundgren samt uddannet i Mindfulness Baseret Stress Reduktion 

hos bl.a. Jon Kabat-Zinn. Hun er medforfatter til behandlingsmanual til 

anvendelse af ACT i grupper samt medforfatter til bogen ”Mindfulness. En 

manual til Træning af Bevidst Nærvær”, som i 2010 udkom på Hans Reitzels 

Forlag. 

Praktiske oplysninger: 

Kurset afholdes fredag 10. maj 2013 kl. 9-16 i Dansk psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. Målgruppen er psykologer samt andre 

faggrupper, som arbejder med klienter med misbrugsproblematikker. 

Max 20 deltagere. 

Pris: 1200 kr. for medlemmer og 1.500 kr. for ikke-medlemmer af selskabet. 

Priserne er inkl. moms og frokost. 

Tilmelding: på www.misbrugsnet.dk senest 1. maj 2013. 

Yderligere oplysninger: se www.misbrugsnet.dk. 



Temadag for psykologer om KL´s anbefalinger 

på misbrugsområdet 

I efteråret 2012 udgav Kommunernes Landsforening 12 anbefalinger til kvalitetsløft 

i misbrugsbehandlingen. De fleste af disse anbefalinger er relevante for 

de psykologer, som er ansatte i misbrugsbehandlingsinstitutioner, og nogle af 

dem er direkte knyttet til psykologernes arbejde, fx Anbefaling 10: Kommunerne 

skal foretage en basisscreening, eller Anbefaling 6: Grundlaget for den kommunale 

misbrugsbehandling er evidensbaserede. 

Selskab for Misbrugspsykologi arrangerer denne temadag for at give psykologerne 

mulighed for at kigge nærmere på disse anbefalinger og sammen drøfte, 

hvordan vi skal forstå dem og omsætte dem i vores arbejde, samt hvilke implikationer 

de kan have for psykologerne i misbrugsområdet. 

Program for dagen 

10.00-11.00. Oplæg fra Rafai Al-Altia, konsulent for social- og Sundhedsområde 

i KL og efterfølgende diskussion om KL´s anbefalinger. 

11.00-12.00. Oplæg fra Eva Secher Mathiasen, formand for DP og efterfølgende 

diskussion om Psykologforeningens overvejelser ifm KL´s anbefalinger. 

11.00-12.00. Frokost. 

13.00-15.00 Oplæg fra Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning, om 

”God social misbrugsbehandling” ud fra en psykologisk synsvinkel. 

Praktiske oplysninger: 

Temadagen afholdes onsdag 22. maj 2013 kl.10-15 i Dansk psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø. 

Pris: Gratis for selskabets medlemmer, kr. 200 for ikke-medlemmer (frokost er 

inkl. i prisen). 

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside: www.misbrugsnet.dk. 

Deltagere: Psykologer. 

Yderligere oplysninger og links til de forskellige dokumenter: 

se www.misbrugsnet.dk. 

Mindfulness mod kroniske smerter 

Breathworks er en mindfulness-baseret tilgang der er videreudviklet 

fra MBSR og MBCT. Gennem denne 1-dags workshop vil du stifte 

bekendtskab med hvordan Breathworks og mindfulness kan bruges 

til at hjælpe dine klienter med at håndtere et liv med kroniske 

smerter eller kronisk sygdom. 

Gary Hennessey, som leder workshoppen, er Director of Training hos 

Breathworks og dermed ansvarlig for uddannelse og certificering af alle 

nye Breathworks instruktører. Han har været en del af Breathworks siden 

2003, og har over 35 års erfaring i at undervise i mindfulness. 

Dato: 16. maj 2013, kl. 9.30 til 16.30 

Sted: Centralt i København 

Pris: Kr. 2.200,- inkl. forplejning 

Tilmelding til Wattar Gruppen på tlf. 33 11 22 84 

eller info@wattar-gruppen.dk senest den 1. maj 2013. 

Ledigt lokale i Psykologhuset 

Blegdammen, København Ø 

Lyse, venlige lokaler med god 

beliggenhed. Nem parkering. 

Pris: 1300 pr. måned for 1 dag pr. uge 

Kontakt Elsa Bencke, 

20 87 74 04 eller 

elsabencke@elsabencke.dk 


Lokale udlejes Aarhus C 

I veletableret psykologfællesskab 

udlejes lyst venligt kontor/behandlerrum. 

Adgang til gode ventefaciliteter 

og parkeringsforhold. 

Pris 2500,- pr. md. plus fællesudg. 

Kontakt os på tlf. 30 64 48 06 

eller pr. mail på 

morten@familiepsykologerne.info 

NARRATIVE PERSPEKTIVER 

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65 

Narrativ Familieterapi 

- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning 

Workshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,- 

Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i 

familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer” 

mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre 

og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og modtages 

ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte. 

Hvad er Narrativ Supervision? 

- problemet driller opgaven 

Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,- 

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men 

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle 

- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt 

som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum 

for sagen. 

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation 

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra 

samme arb 

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling 

af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og 

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i 

genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven. 

Narrative Børnegrupper 

- når børn ved noget om sig selv og hinanden 

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,- 

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder, 

mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger 

og figurer i gruppearbejdet. 

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph 

www.annesaxtorph.dk 

Workshop med 

Christine Padesky 

Tid: 6. til 7. maj 2013 

Sted: København (centralt), 

lokalitet meddeles snarest 

Pris: 3.800 kr. 

”CBT Boot Camp: Building Core Clinical Competencies” 

For klinikere, som vil bygge og styrke deres kognitive 

kompetencer gennem demonstrationer, rollespil, øvelser. 

Christine Padesky regnes for at være en af de førende 

kognitive psykologer og workshopundervisere i verden. 

Hun har afholdt mere end 400 internationale workshops, 

inkl. 25 med grundlæggeren af kognitiv adfærdsterapi, 

Aaron T. Beck. Læs om hende her: www.padesky.com 

Tilmelding og detaljeret program: rhp.plan2learn.dk 

(søg efter ”Padesky”). Introduktion til workshoppen: 

www.youtube.com (søg efter ”CBT boot camp”).


Introduktionsuddannelse i Acceptance and Commitment Therapy 

- hvad er ACT og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser? 

Med afsæt i mange års klinisk og forskningsmæssig erfaring med ACT udbyder Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under 

Aarhus Universitetshospital nu en 5 dages workshop i to moduler á 2 dage samt en træningsdag, hvor teknikkerne yderligere 

trænes. Uddannelsen finder sted i Århus. 

Modulerne kan tages samlet eller hver for sig. Modul 2 forudsætter dog modul 1 eller tilsvarende. 

1. modul: Introduktion til ACT. (Den 08./10.-09./10. 2013) 

De første to dage vil give en bred indføring i ACT. Den teoretiske og filosofiske baggrund for ACT samt terapiretningens nuværende 

empiriske status vil kort skitseres. Herefter eksemplificeres metoden igennem øvelser, rollespil og dialog. 

2. model. ACT og funktionelle lidelser (Den 21./11-22./11. 2013) 

Deltagerne introduceres gennem teori, øvelser og caseeksempler til, hvordan ACT kan anvendes overfor vedvarende smerter og 

fysiske symptomer samt helbredsangst (hypokondertilstand). 

Træningsdag (Den 05./12. 2013) 

Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker ud fra deltagernes erfaringer med 

terapiretningen og konkrete cases. 

Målgruppe 

Læger og psykologer (samt et antal pladser til andre faggrupper med interesse for feltet og relevant baggrund.) 

Max. 25 deltagere. 

For yderligere info 

Hjemmeside: www.funktionellelidelser.dk >> For Fagfolk & Forskere >> Kurser & undervisning 

Kontakt vedrørende kursets indhold: Louise Kronstrand Nielsen: loisnils@rm.dk/78464349 

Kontakt vedrørende betaling og tilmelding: Julie Karkov Pedersen: jupede@rm.dk/78464346 

ER DU INTERESSERET I KOGNITIV TERapI 

OG ER DU LEDIG pSYKOLOG? 

– så har du ifølge lov om aktiv beskæftigelse ret til 6 ugers gratis selvvalgt uddannelse 

Mindwork Psykologisk Center udbyder 

i samarbejde med Institut for 

Psykologi på Københavns Universitet 

for 6. gang et 6 ugers kursus for 

psykologer. Kurset, Kognitiv terapi 

for psykologer, har fokus på såvel 

generelle psykologfaglige kompetencer, 

teoretisk viden om kognitiv 

terapi og behandlingsområder 

samt på praktiske terapeutiske 

færdigheder. 

KURSET I OVERSKRIFTER: 

psykologrollen i praksis 

At indgå i tværfaglige teams, 

lovgivning og etik, supervision af 

andre faggrupper, psykologens 

arbejdsopgaver. 

Kognitiv teori og metode 

Historik, teoretisk fundament, 

grundlæggende CBT-modeller. 

Grundlæggende 

afklarende færdigheder 

Metoder til assessment, sagsformulering, 

målsætning og dataindsamling. 

Behandlingsområder 

Grundig indføring og træning i 

meto der til behandling af nogle af 

de mest almindelige problematikker 

herunder angst og depression. 

Interventionsmetoder 

Træning af specifikke inter ventionsmetoder, 

samtaletræning og 

udformning af behandlingsplaner 

for klienten. 

Næste kursus starter den 

6. maj 2013. 

Psykologerne Vibeke Lunding- 

Gregersen og Henrik Tingleff er 

kursusansvarlige. 

SpECIaLISTKURSER 

– DET TVÆRGÅENDE MODUL 

STaRT JUNI 2013 

pSYKOFaRMaKOLOGI 

(12 timer) 13. + 14. juni 

Underviser: Christian Frøkjær, 

Speciallæge i psykiatri 

KLINISK SEXOLOGI 

(12 timer) 30. + 31 august 

Underviser: Åshild Skogerbø, 

Specialpsykolog 

aNGST OG DEpRESSION 

(12 timer) 19. + 20. september 

Undervisere: Arendse Stensgaard, 

Cand. psych. aut., specialist og 

supervisor i psykoterapi. Janus 

Jakobsen, Cand. med, ph.d. stud. 

SORG OG KRISE HOS VOKSNE 

(12 timer) 10. + 11. oktober 

Underviser: Bo Snedker Boman, 

Cand. Psych., specialist i 

psykoterapi 

For yderligere information og tilmelding besøg www.mindwork.dk eller kontakt Mindwork på info@mindwork.dk eller tlf.: 2075 1616 

SUpERVISION aF aNDRE 

FaGGRUppER 

(12 timer) 11. + 12. november 

Underviser: Mette Møller, Cand. 

psych., specialistgodkendt i 

arbejds-og organisationspsykologi 

Specialistmodulerne hos Mindwork 

udbydes som en samlet pakke og 

søges forhåndsgodkendt af Dansk 

Psykolog Forening. 

Undervisningen foregår i 

Mindworks kursuslokaler på 

Vesterbrogade i København. 

Pris: 18.000 kr. for hele 

kursusrækken. 

Psykolog Vibeke Lunding- 

Gregersen er kursusansvarlig. 



IPP 

Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi 

København 

1-årig basisuddannelse i 

psykoanalytisk psykoterapi 

med voksne og unge 

september 2013 - juni 2014 

Basisuddannelsen giver en introduktion til teori og 

grund principper for psykoanalytisk psykoterapi og kan 

fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser. 

Herudover kan forløbet tjene som en kort 

introduktion til psykoanalytisk psykoterapi med henblik 

på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk 

psykoterapeut. 

den 1-årige uddannelse består af følgende dele: 

Teori: 48 lektioner fordelt på 2 semestre. 

Klinisk arbejde: 1 forløb under supervision med én 

klient 1 gang ugentligt i 1 år 

Supervision: 20 timer individuelt + 10 timer i gruppe 

Egenterapi: Ikke obligatorisk, men mulighed for 

egenterapi hos psykoanalytiker 

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,- 

supervision 700,- pr session 

optagelseskriterier: 

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk 

erfaring. Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema. 

Forud for optagelse vil der endvidere blive 

afholdt orienterende samtaler med den enkelte. 

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i 

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er 

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS) 

yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne 

kan fås ved henvendelse til 

Kirsten Ilkjær, Tel: 2121 0820, 

mail: ki@dadlnet.dk eller 

Marijke Marijnissen Tel: 3322 4224, 

mail: marijke.marijnissen.mail@gmail.com 

ansøgningsfrist: 1. juni 2013 

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside 

www.ipp-instituttet.dk 


IPP 


Odense & Aarhus 

1-årig basisuddannelse i 




Basisuddannelsen giver en introduktion til teori og 

grundprincipper for psykoanalytisk psykoterapi og kan 

fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser. 

Herudover kan forløbet tjene som en kort 

introduktion til psykoanalytisk psykoterapi med henblik 

på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk 

psykoterapeut. 


Teori: 48 lektioner fordelt på 2 semestre. 

Klinisk arbejde: 1 forløb under supervision med én 

klient 1 gang ugentligt i 1 år 

Supervision: 20 timer individuelt + 10 timer i gruppe 

Egenterapi: Ikke obligatorisk, men mulighed for 

egenterapi hos psykoanalytiker 

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,- 

supervision 700,- pr session 

Undervisningen foregår i Odense, mens supervision og 

egenterapi kan foregå i København, Odense eller Aarhus 

















www.ipp-instituttet.dk

IPP 


3-årig uddannelse i 




Den 3-årige uddannelse består af en systematisk indføring 

i teori og praksis i psykoanalytisk psykoterapi 

med henblik på behandling af forskellige tilstande. 

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening 

mhp specialisering i psykoterapi og opfylder derudover 

Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til specialistuddannelse 

i psykoterapi. 


Teori: 144 lektioner fordelt på 6 semestre 

Klinisk arbejde: 2 individuelle, psykoanalytisk 

orienterede forløb af ca.1½ årsvarighed 

2 gange ugentligt 

Supervision: 2 x 30 timers individuel supervision 

(fordelt på 2 supervisorer) 

+ 30 timers supervision i gruppe 

Egenterapi: Individuel psykoanalytisk psykoterapi 

2 gange ugentligt i 3 år (i alt ca. 200 

sessioner) 

Essay: Uddannelsen afsluttes med et skriftligt 

essay 

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,- årligt, 

individuel supervision 700,- pr. session 

og egenterapi 700,- pr. session 

















www.ipp-instituttet.dk 

Kursus i legeterapi 


v/klinisk psykolog Jytte Mielcke 

specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi 

År 2014: 

Modul I: 30. og 31. januar 

Legeterapi og legeobservationsmetode 

Legeterapiens historie og teoribidrag 

Udviklingspsykologi og relationsteori 

Hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb 

Modul II: 8. og 9. maj 

Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd 

De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og 

diagnostiske problemstillinger 

Relationsarbejde og grænsesætning 

Modul III: 25. og 26. september 

Legeterapeutisk intervention og traumer – akutte og relationelle 

Filialterapi og forældreintervention 

Den psykodynamiske teori og kriseteori 

Modul IV: 20. og 21. november 

Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser 

Attachmentteori og neurovidenskab 

Theraplay og langtidsterapiforløb 

Pris pr. modul: kr. 4.050,- 

Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro 

Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelsen 

Se detaljeret kursusbeskrivelse: www.jyttemielcke.dk 

Tilmelding: jytte_mielcke@mail.tele.dk. Tlf.: 96 10 72 32 

Fru C. Hermansens Mindelegat 

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge 

legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt 

anvendes til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens 

den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk 

syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at få 

dækket af det offentlige. 

Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om 

ansøgerens CPR-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol 

og al relevant dokumentation. Ansøgninger til 

opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPRnummer 

og al relevant dokumentation. Samtidig bedes 

oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til 

brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger, 

der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet. 

Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt 

til undertegnede senest den 1.5. 2013. 

Ansøgningerne forventes behandlet i maj måned, og alle 

ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni 

måned. 

P.b.v. 

Advokat Carsten Kirstein ApS 

Nikolaj Plads 26 

1067 København K. 



IPCOPT 


Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi 

Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi 

med bl.a. professor Ernesto Spinelli 

Tilmelding til nyt hold i oktober 2013 er begyndt 

Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, 

Glasgow, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 

4 dages teori med psykologer og specialister i psykoterapi og sundhedspsykologi Ulla Giersing og 

Peter la Cour samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i 

psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier. 

I alt 96 timers teori, 60 timers supervision, 60 timers personligt udviklingsarbejde. 

Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer. 

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Pris: 71.500 incl. moms. Tilmelding senest 15. august 2013. Start 31. oktober 2013. 

Institut for Personcentreret og 

Oplevelsesorienteret Psykoterapi 

Emotions Fokuseret Terapi 

4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge 

EFT er en integrativ psykoterapi udviklet af Leslie Greenberg. 

30 års forskningsprogram med evidens for effekt i metaanalyser. 

Teori og praktisk træning i empatiske responsformer, markørguidede 

emotionsfokuserede interventioner, kropsorienteret 

fokusering, systematic evocative unfolding og 2-stole-dialog. 

Tid: 3/5, 4/5, 24/5 & 25/5 2013 kl. 9-16, 24 timer i alt 

Sted: IPCOPT, Ringstedgade 10, 4000 Roskilde 

Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper 

Pris: 6.000 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612 

Tilmelding: 29.04.2013 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884 

www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884 

Psykolog Nyt for nostalgikere 

Mon ikke der et sted ude i samfundet skulle sidde en psykolog – purung, 

moden, senior – med et ønske om at eje Psykolog Nyt i årgangene fra 1976 og 

opefter. I hvert fald har psykolog Jan Rode Pedersen stillet sin samling frit og 

kvit til rådighed for interesserede kolleger. 

Ring på tlf. 97 40 37 37 og aftal afhentning. Geografisk befinder årgangene sig 

i Holstebro-området. 

Red. 

Yderligere information www.eksistentiel-skole.dk 

Improvisation & 

Individuation 

Supervisionsforløb for max. 12 

organisationspsykologer- og 

konsulenter udbydes til efteråret af 

Arne Vestergaard og Michael Marcher. 

Forløbet fokuserer på individuation, som er Jungs begreb for den aldrig 

afsluttede kamp for at være til stede i sit liv og praksis som sig selv, 

med brug af al den erfaring man allerede har og konstant gør sig. 

Supervisionen trækker på improvisation som disciplin og som metode i 

forbindelse med rollespil, personlig træning og forumteater. 

Læs mere på: www.arne-vestergaard.dk 

Sted & tid: København. 14.-15. aug., 17. sep., 24. okt., 6. dec. 

Pris: 12.500,- kr. + moms. 

Uddannelse til specialist 

Få tips og vejledning til din specialistansøgning. Vi fortæller bl.a. om, 

hvordan ansøgninger bliver vurderet af fagnævnene, og hvordan vi 

arbejder i de forskellige tilknyttede udvalg. 

Vælg mellem 21. maj og 29. maj 2013. Begge dage kl. 16.30-18.30. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. 

Tilmelding via ’Mit DP’, så længe der er pladser. Deltagelse er gratis. 

Helle Kjertum & Brita Lauritzen 

!

NÅR DU SØGER JOB 

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn 

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk. 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

stillinger i Psykolog nyt 

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet 

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler 

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge 

dette, hvis der er tvivl. 

Offentlig ansættelse: 

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger, 

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en 

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler 

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten 

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk. 

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med 

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for 

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og 

vejledning. 

Privat ansættelse: 

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler 

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst. 

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den 

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte 

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt, 

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til 

dp@dp.dk. 

Praksiskandidatstillinger: 

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling, 

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som 

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive 

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er. 

Her rådgiver vi ikke. 

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening 

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores 

hjemmeside www.dp.dk 

› STILLINGSANNONCER 

university of copenhagen 

1 Assistant Professorship + 

1 Associate Professorship 

Department of Psychology 

We invite applications for the following positions: 

• Assistant Professorship in Quantitative Methods 

in Psychology 

• Associate Professorship in Developmental 

Psychopathology 

The positions are available from August 1, 2013 or as 

soon as possible thereafter. 

Closing date: May 1, 2013 

Full announcement: Applications cannot be based 

on this extract. See http://employment.ku.dk/ or 

www.jobportal.ku.dk. 

Information about the Department can be found at 

www.psy.ku.dk 

Founded in 1479, the University of Copenhagen is the oldest university 

in Denmark. With 37,000 students and 9,000 employees, it is among 

the largest universities in Scandinavia and one of the highest ranking 

in Europe. The University consists of six faculties, which cover Health 

and Medical Sciences, Humanities, Law, Science, Social Sciences and 

Theology. 

www.ku.dk/english 




Autoriseret 

Psykolog 

Psykologhuset Marstrand søger autoriseret psykolog på fuld 

tid pr 1. august 2013. Arbejdsopgaver vil fortrinsvis være undersøgelser 

og behandling i forhold til psykologiske problemstillinger 

hos børn, unge og voksne. 

Psykologhuset Marstrand er et hus med vokseværk. Vi vil derfor 

gerne udvide vores medarbejdergruppe med en engageret og 

erfaren psykolog, der kan indgå i vort team. 

Ansøgning sendes til info@marstrand.com 

senest 8. maj kl 12.00 

Læs hele stillingsopslaget på www.marstrand-psykolog.dk 

www.marstrand-psykolog.dk 

Gudenåvænget 7, 

6710 Esbjerg V 

Tlf. 7512 1818 

Praksiskandidat 

søges til travl psykologpraksis i Aarhus C 

pr. den 15. maj/1. juni 2013 

Praksiskandidat søges til primært at 

varetage terapiopgaver med lyst til at 

deltage i andre typer af opgaver. 

Ansøgning på maks 1 side samt CV sendes til: 

Acindria ApS, Augustenborggade 2, 1.s, 

8000 Aarhus C eller til jgkn@acindria.com 

Ansøgningsfrist mandag den 6. maj 2013 

kl. 12.00 med posten. Ansættelsessamtalerne 

finder sted den 10. og den 14. maj 2013 

Du skal være selvstændig med eget CVR nr. 

GenopslaG 

Autismecenter Storstrøm søger en ny psykolog pr. 

1.6.13 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 32-37 

timer. 

Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for 

børn, unge og voksne med autisme. Som psykolog 

i Autismecenteret er du en del af et team med en 

anden psykolog og pædagogiske konsulenter (i tæt 

samarbejde med centerets ledelse). 

Dit primære arbejdssted vil være på Oringe i Vordingborg, 

med mulighed for i perioder at have hjemmearbejdsdage. 

En del af arbejdstiden vil være på eksterne 

arbejdspladser, så bil er en nødvendighed og der 

ydes kørepenge. 

Vi søger en psykolog, der kan: 

• arbejde selvstændigt og som kan indgå aktivt i 

mange samarbejdsrelationer 

• foretage pædagogiske/psykologiske undersøgelser 

og udredninger 

• varetage rådgivning, vejledning og undervisning af 

flere faggrupper 

• give specialrådgivning om autismeproblematikker 

for personale både internt og eksternt 

• arbejde med pårørende til mennesker med autisme 

• give supervision 

Vi tilbyder: 

• et job på en arbejdsplads med et bredt 

klientgrundlag og mangeartede arbejdsopgaver 

• mulighed for supervision 

• kurser og videreuddannelse 

• en spændende og dynamisk arbejdsplads med et 

kollegialt fællesskab 

Centeret ligger en times kørsel fra København 

Ansøgere med interesse for og erfaring med autismespektrumforstyrrelser 

foretrækkes. 

Ansøgningsfrist d.17.5.13, samtaler afholdes onsdag 

d. 29.5.13 

Ansøgning sendes til meal@vordingborg.dk 

Ansøgninger modtages kun elektronisk. 

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller at 

komme på et besøg, kan du kontakte psykologfaglig 

Mette Albrektsen på 55363600 eller 24446527 (indtal 

evt. besked). 

Ved evt. ansættelse skal der indhentes børne- og 

straffe attest.

Alle jobportaler er ens … 

Bortset fra én! 

På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se 

— vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig. 

www.jobbing.dk 


jobbing_176x118.indd 1 3/19/13 11:44 AM 

Psykolog 

til Himmelev – Et behandlingstilbud til børn og unge 

Himmelev er et behandlingstilbud med 

en lang historie. Ånden på stedet er 

bevaret i alle disse år, nemlig med fokus 

på det enkelte barns særkende. 

Institutionen har 20 døgnpladser, seks 

dagpladser og intern skole med plads til 

22 børn. 

WWW.REGIONSJAELLAND.DK 

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens 

største arbejdsplads med et budget på 17 mia kr. Regionen 

varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift 

af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere. 

Vores børn og unge har alle en diagnose 

inden for det autistiske spektrum. 

Vi søger en psykolog 01.06.13, 25 timer 

pr. uge med dokumenteret viden og 

erfaring indenfor børneneurologi/børnepsykologi 

og kendskab til målgruppen. 

Er du interesseret i forandringsproces- 

ser, nytænkning og sprudlende hverdag 

med masser af plads til visioner, en dejlig 

børnegruppe og kompetente kollegaer, så 

er du måske vores nye psykolog. 

Ansøgningsfrist 03.05.13 

Se hele opslaget på www.regionsjaelland. 

dk, Job og karriere, quicknr. 11920 



Leder af Kær-Huset 

Lemvig kommune søger en ny leder af Kær-Huset med tiltrædelse den 

1. juli 2013 eller snarest derefter, da den nuværende leder har valgt at gå på 

efterløn. 

Der er tale om genopslag, idet Lemvig kommune ønsker at tiltrække et 

bredere ansøgerfelt. 

Kær-Huset er et specialiseret botilbud, beliggende i Fabjerg, med 21 pladser til 

voksne med svære psykiatriske lidelser samt bostøtte til omkring 10 brugere. 

Kær-Husets personalegruppe er meget veluddannet, har høj anciennitet og 

kendetegnet ved at præstere resultater på et højt fagligt niveau. Der er et 

absolut godt arbejdsklima og god trivsel på Kær-Huset, som dokumenteret 

via MUS og trivselsundersøgelse. 

Kær-Huset blev VISO leverandør i 2007 og har siden da tredoblet denne 

aktivitet. 

Den nye leder vil blive mødt af et velmotiveret personale og et samlet tilbud i 

fortsat udvikling. 

Opgaven 

Den nye leder har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for Kær-Husets 

økonomi, faglige udvikling, planlægning samt personaleansvaret for Kær- 

Husets omkring 50 medarbejdere. 

Kær-Husets budget udgør årligt ca. 16 mio. kr. 

Den nye leder udgør sammen med souschefen Kær-Husets samlede ledelse 

og indgår i ledergruppen for Lemvig kommunes Handicap & Psykiatri. 

Handicap & Psykiatri lægger stor vægt på fortsat videreudvikling af økonomisk 

og fagligt bæredygtige tilbud inden for området, hvor det tværgående 

samarbejde i ledergruppen er omdrejningspunktet. 

Ledelse i Lemvig kommune 

Det fælles værdigrundlag for kommunen bygger på åbenhed – tillid – ansvarlighed 

– handlekraft og redelighed. De samme værdier forventes praktiseret 

i den daglige ledelse i forhold til medarbejderne og generelt i relationer 

eksternt og internt i kommunen. 

Den relevante ansøger. 

Den nye leder har en profil, der matcher flest mulige af følgende kvalifikationer: 

• Mestrer disciplinen ledelse og besidder generelt gode ledelsesmæssige 

kompetencer/potentialer og har ledelsesmæssig erfaring. 

• Synlig og gennemslagskraftig med mod på faglige og økonomiske 

udfordringer. 

• Relevant uddannelse i forhold til fagområdet, for eksempel, psykolog eller 

pædagog. 

• Lederuddannelse er en fordel, men ingen betingelse. 

• Ansvarsfuld i forhold til opnåelse af fastsatte mål og overholdelse af 

budget. 

• Evne og lyst til at være en del af ledergruppen sammen med de øvrige 

ledere, direktør og fagchef. 

• Fagchefen har ansvaret for den overordnede udvikling af Handicap & 

Psykiatriområdet, hvor de udførende ledere og myndighedsleder refererer 

til fagchefen. På andre områder refereres der til direktøren. 

• Lydhør, konstruktiv og i stand til at sætte rammer og træffe beslutninger. 

• Strategisk, systematisk og kan fastholde overblikket i pressede situationer. 

• Loyal og bevidst om sin lederrolle både på Kær-Huset og i ledergruppen. 

• God til at organisere, motivere og samle hele personalegruppen om den 

fælles linje. 

Løn- og ansættelsesforhold 

Efter gældende overenskomst og principperne om ny løn. 

Der henvises desuden til: 

Lemvig kommunes hjemmeside www.lemvig.dk 

Kontaktpersoner 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Anne 

Mette Lund eller fagchef Poul Erik Poulsen, begge på telefon 9663 1200. 

Ansøgning 

Mærket stillingsnummer 10/13 vedhæftet CV, relevante udtalelser m.m. 

skal være Lemvig kommune i hænde senest den 10. maj 2013 kl. 10.00 og 

sendes til mailadressen arbejdsmarked@lemvig.dk eller evt. til Lemvig Kommune, 

Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 

Indledende samtaler forventes gennemført den 21. maj og 24. maj 2013. 


Psykolog til privat praksis 

Det kognitive psykologfællesskab Johansen, Kristoffersen & 

Pedersen (PJKP) søger en engageret psykolog med interesse 

for kognitiv terapi, tests og udredninger til konsulentstilling 

i forbindelse med barselsvikariat. Der vil være mulighed for 

efterfølgende fast konsulentstilling. Der er tale om en samarbejdskontrakt 

mellem selvstændige. Endvidere søger vi 

også helt aktuelt en psykologkonsulent til at varetage ugentligt 

510 samtaler. 

Praksissen drives ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk fundament 

med fokus på anvendelse af evidensbaserede metoder 

for udredning og behandling. Det primære klientgrundlag 

er selvbetalende klienter og derudover samarbejder vi 

med både offentlige og private aktører. 

Målgruppen er børn, voksne, unge og deres familier. 

Se eventuelt det fulde stillingsopslag og mere om os på vores 

hjemmeside www.pjkp.dk. 

Ansøgningsfrist: torsdag den 2. maj 2013 kl. 12:00 med 

samtaler onsdag den 15. maj og torsdag den 16. maj 2013. 

Opstart den 1. august 2013. 

Ansøgning gerne med foto, CV og relevante papirer sendes 

til mailen: info@pjkp.dk eller adressen 

Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen, 

Østbanegade 9, 1. th, 2100 København Ø. 

For spørgsmål ring til Marie Pedersen på telefon 30251333. 

To psykologer 

til Familieafdelingen 

Der er tale om en fast stilling på 30 

timer og et barselsvikariat, ligeledes 

på 30 timer, som er ledige til 

besættelse henholdsvis 15. juni 2013 

og 1.august eller 1. september 2013. 

Vil du have et spændende og 

udfordrende job blandt gode 

kollegaer i et engageret og 

udviklingsorienteret miljø? 

– Så er det dig vi søger. 

Du kan læse mere om os, og hvad vi 

tilbyder i det fulde stillingsopslag på 

www.frederikssund.dk 

Frist: Den 29. april 2013 - kl.12.00. 

Ansøgning 

sendes til 

familie@ 

frederikssund.dk 

www.frederikssund.dk

Genopslag 

Ny Leder (psykoLog) tiL FamiLiehuset 


www.hillerod.dk 

Har du lyst til at lede og videreføre et velfungerende behandlingstilbud til udsatte familier og deres børn? Er du velfunderet 

metodisk og fagligt, og har du lyst til at indgå i et udviklende samspil med ambitiøse medarbejdere til gavn for familier og 

børn? – ja så synes vi at du skal fortsætte med at læse dette stillingsopslag. 

Familiehuset i Hillerød Kommune er et velfungerende tilbud 

til udsatte familier med børn fra 0-14 år og vordende familier. 

Vi har særlig fokus på tidlig indsats, såvel alders- som indsats- 

mæssigt. 

Vi står overfor at sige farvel til vores afholdte og engagerede 

leder, som har valgt at gå på pension. Vi søger derfor efter 

en ny engageret leder, der sammen med medarbejderne kan 

videreføre og videreudvikle husets arbejde. 

Familiehuset er en udviklingsorienteret arbejdsplads med et 

højt fagligt ambitionsniveau. Vi er 8 engagerede medarbejdere, 

der brænder for at udvikle og kvalificere behandlingsindsatsen 

overfor husets brugere. Huset er kendetegnet ved en imødekommende 

og nærværende kontakt med familierne, og vi har 

gode resultater med vores arbejde. 

om vores arbejde 

Vores arbejde er primært funderet på tilknytnings-, mentalise- 

rings-, og neuroaffektive teorier, men inddrager også kognitiv, 

adfærds- og systemteori. 

I behandlings- og undersøgelsesarbejdet anvender vi evidens- 

og erfaringsbaserede metoder, der bl.a. inkluderer: Minding 

the Baby, Theraplay, PMTO, Mindfullness, Tilknytningsbaserede 

undersøgelsesmetoder og Marschak Interaction 

Method (MIM). 

Vi er optagede af at udvikle og formidle viden om nye tiltag 

og tilgange i arbejdet med de komplekse problemstillinger, 

der kendetegner husets målgruppe. 

Familiehuset er præget af en fællesskabsorienteret atmosfære 

og et positivt og åbent kollegialt samarbejde om løsning af 

Familiehusets arbejdsopgaver. 

om jobbet som leder af familiehuset 

Som leder i Familiehuset har du det overordnede faglige, 

administrative og økonomiske ansvar for husets arbejde. 

Du skal lede, udvikle og sparre 8 dygtige behandlere bestående 

af psykologer, socialrådgivere, pædagog og sundhedsplejerske. 

Alle har efteruddannelse og lang erfaring i børne-, samspils- 

og/eller familiebehandling. 

Du skal deltage i det daglige behandlingsarbejde. 

Som en relativt ny ydelse udfører Familiehuset forældrekompe- 

tanceundersøgelser. Du skal som leder være med til at udvikle 

en tilgang, hvor behandling og undersøgelse integreres. 

Du refererer til afdelingschefen for Familier og Sundhed og 

deltager fast i det tværfaglige ledelsesfællesskab i afdelingen. 

Du vil indgå i projekt- og udviklingsarbejde på tværs i Hillerød 

Kommune og med andre samarbejdspartnere. 

din profil 

Du er autoriseret psykolog, gerne med specialistgodkendelse. 

Du er velfunderet metodisk og fagligt og har erfaring med 

undersøgelse og behandling af udsatte børn og deres familier. 

Du har lyst til at videreføre og videreudvikle husets faglige og 

behandlingsmæssige profil. 

Familiehuset er et af de eksterne huse i Familier og Sundhed 

i Hillerød Kommune. Huset indgår i tilbudsviften til udsatte 

børn, unge og deres familier og er et vigtigt element i den 

fælles børne- og ungepolitik ”Fælles Børn, Fælles Ansvar”. 

Læs mere om Tilbudsviften, ” Fælles Børn, Fælles Ansvar”, 

Familiehusets virksomhedsplan på Hillerød Kommunes 

hjemmeside: http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Familier_boern_unge/Hjaelp_familier/Boern_og_unge_med_saerlige_behov.aspx. 

ansættelsesforhold 

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. 

Arbejdsstedet vil være Familiehuset, Kirsebær Alle 5, 

3400 Hillerød 

ansøgning 

Din ansøgning inklusiv relevante bilag sender du til 

familier@hillerod.dk senest den 15. maj 2013 kl. 12. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12 og evt. 

uge 13. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef 

Helle Stennicke på tlf. 7232 5500 eller psykolog Birgitte 

Wedel-Jørgensen, Familiehuset på tlf. 7232 6804. 



kLinisk psYkoLog 

til AnstAlten ved 

Herstedvester 

En midlertidig stilling på 37 timer ugentligt er til besættelse snarest 

muligt til og med 31. maj 2014. (evt. med mulighed for forlængelse). 

Den ledige stilling er tilknyttet afdeling 1, som blandt 

andet består af en visitationsafdeling for sædelighedsdømte og en 

åben fængselsafdeling. Visitationsafdelingens primære formål er 

at vurdere og motivere de indsatte til at tage imod psykiatrisk/ 

sexologisk behandlingstilbud. De indsatte gennemgår gruppemotivationsprogram 

under opholdet på afdelingen. 

Vi tilbyder 

• et spændende job med store udfordringer 

• behandlingsarbejde i et dynamisk tværfagligt team 

• gode muligheder for faglig og personlig udvikling 

• deltagelse i gruppesupervision i psykiater/psykologgruppen 

• gode kolleger 

• sundhedsordning ved Falck Healthcare 

Vi forventer, at du 

• har autorisation som psykolog 

• har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel 

• har interesse for/erfaring med motivationsarbejde 

• har overblik og gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt 

• er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde 

• er ansvarsbevidst og beslutsom 

• er psykisk robust 

Løn og ansættelsesvilkår 

i henhold til overenskomst med Dansk Psykologforening. 

Yderligere oplysninger 

kan fås hos ledende psykolog Steen Mollerup, tlf. 72 55 65 21 eller 

psykolog Morten Ahrenkiel, tlf. 72 55 65 26 kl. 15:00 - 15:30. 

Ansøgning 

med relevant dokumentation for uddannelse og beskæftigelse 

sendes pr. mail til: job.herstedvester@kriminalforsorgen.dk 

senest den 3. maj 2013. 

Anstalten har 138 lukkede pladser og 20 pladser på den halvåbne afdeling på 

Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en 

grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet. 

Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal 

observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte, 

der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester. Find flere oplysninger 

om anstalten på www.anstaltenvedherstedvester.dk. 

I Kriminalforsorgen tilbyder vi dig en højt profileret arbejdsplads, hvor de rette 

kompetencer er afgørende for succes. Du får et medansvar for at løfte vores 

unikke samfundsopgave: At fuldbyrde domstolenes domme og samtidig støtte 

og motivere de dømte til et liv uden kriminalitet. Er du blandt de få, der mestrer 

balancen mellem det hårde og det bløde, er du måske en af os. rettestøbning.dk 


Børneneuropsykolog/autoriseret psykolog på vej mod specialist 

eller færdiguddannet specialist søges til Børneneurocentret på 

Vejlefjord Rehabiliteringscenter. 

Psykologgruppen på Vejlefjord Rehabiliteringscenter består aktuelt af 

10-12 psykologer, som i tværfagligt samarbejde løfter opgaver 

indenfor neurorehabilitering af børn, unge og voksne, samt hjerte- og 

kræftrehabilitering. 

Stillingen er med opgaver på Børneneurocentret, vores ambulante 

afdeling for børn og unge med hjerneskade, hjernesygdomme og 

udviklingsforstyrrelser. De børn og unge, vi behandler og undersøger 

har meget forskellige vanskeligheder som eksempelvis medfødt eller 

erhvervet hjerneskade, rygmarvsbrok, cp, adhd, gennemgribende 

udviklingsforstyrrelse m.m. 

Opgaverne på Børneneurocentret består af, blandt andet 

børneneuropsykologiske udredninger, rådgivning og behandling, 

herunder opgaver for VISO, som Vejlefjord Rehabiliteringscenter er 

leverandør til. Desuden undervisnings- og supervisionsopgaver. 

Da en del af vores opgaver foregår på institutioner, skoler og i 

private hjem er egen bil en nødvendighed. 

Der kan efter aftale arbejdes hjemmefra, når opgaverne tillader det. 

Vi ønsker en kollega der 

• Har specialistuddannelse i børneneuropsykologi eller 

autorisation og interesse for børneneuropsykologi, eller er 

på vej mod specialistuddannelse. 

• Har viden og erfaring indenfor undersøgelse og 

neurorehabilitering af børn og unge, samt lyst til at 

videreudvikle og videreuddanne sig på disse områder. 

• Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt 

• Kan bidrage fagligt og personligt til et godt og udviklende 

miljø for vores børn & unge, deres familier og netværk 

• Bidrage konstruktivt i samarbejdet med kolleger og 

samarbejdspartnere. 

• Evt. ledelseserfaring. 

Vi tilbyder 

• Et varieret og udfordrende arbejde i et dynamisk, 

tværfagligt miljø med høj faglighed, og stor gensidig tillid 

og fleksibilitet 

• Gode muligheder for faglig udvikling med specialiserede 

opgaver i et af landets førende tilbud indenfor området . 

• Mulighed for supervision, mono- og tværfaglig sparring, 

samt kontinuerlig efteruddannelse 

• Engagerede kollegaer og en velfungerende 

personaleforening. 

Tiltrædelse efter aftale (snarest muligt). 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Mere information 

Kan fås på tlf. 76823333 – spørg efter sundhedschef Anders Degn 

Pedersen. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk 

Ansøgning 

Ansøgning sendes til Børneneurocentret, Vejlefjord 

Rehabiliteringscenter att. sundhedschef Anders Degn Pedersen, 

Sanatorievej 27b, 7140 Stouby med modtagelse senest 25. april 2013. 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 og glæder os til at høre fra 

dig.

Psykologfaglig udd.konsulent 

Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling 

Er du psykolog? Vil du gerne arbejde med udvikling og 

tilrettelæggelse af kursustilbud for psykologer? Vil du 

selv gerne undervise indenfor konflikthåndtering? 

Vi forventer også, at du vil indgå i de rekvirerede 

psykologopgaver fra regionens ansatte ift. supervision, 

coaching, mediering, undervisning o.a. 

Læs mere om stillingen på www.rm.dk/job 

et arbejde med hjerne og hjerte 

genopslag 

midtjob 

.dk 

Forsker/senIorForsker 

tIl PsykometrI 

SFI søger til afdelingen for Kontrollerede Forsøg en forsker eller 

seniorforsker med kompetencer inden for testudvikling, psykometri og 

skalavalidering. Se det fulde stillingsopslag og læs mere om SFI og 

afdelingen for Kontrollerede Forsøg på vores hjemmeside. Der er 

ansøgningsfrist tirsdag d. 7. maj 2013. 

www.sfi.dk 


Testkonsulenter søges 

ved Neuropsykologisk Praksis Aarhus 

Velfungerende og travl klinik i Aarhus C søger testkonsulenter med 

start hurtigst muligt. Der er tale om en samarbejdskontrakt mellem 

selvstændige / konsulentopgaver jf. skriftlig kontrakt. Der søges dels 

testkonsulenter ift. børne-udredningsopgaver, dels testkonsulenter ift. 

unge- og voksen-udredninger. 

Testkonsulentens arbejdsopgaver angår udredning ved samtale og 

tests; IQ-testning, neuropsykologisk testning samt personlighedstestning. 

Desuden interviews med relevant netværk. 

Testkonsulenten skal være autoriseret psykolog og have god testerfaring. 

Arbejdsomfanget vil variere afhængig af testkonsulentens 

muligheder og klinikkens behov. 

Testkonsulenten vil modtage supervision og blive inviteret til 

klinikkens faglige netværksaktiviteter. 

I klinikken foretages udredningsopgaver, samtalebehandling, 

undervisning og supervision. Målgruppen er børn, unge og voksne. 

Ansøgning, gerne med foto, CV og øvrige relevante papirer sendes 

elektronisk til psykolog og praksis-indehaver Lona Bjerre Andersen 

på mailadressen: lona@neuropsykologiskpraksis.dk 

Yderligere oplysninger om klinikken, se: 

www.neuropsykologiskpraksis.dk 

Ved spørgsmål, ring til Lona Bjerre Andersen 

på tlf.: 86 91 00 75. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt. 

Samtaler afholdes: Løbende. 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 20 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

22. februar 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Job & dialog 

Psykologkampagnen blev skudt i gang med en 

konference den 28. januar. Dialogen med erhvervslivet 

åbner muligheder og stiller krav. 

SIDE 4 

DIT uden DAT 

Terapeutisk nyhed: Dynamisk 

Interpersonel Terapi står foran 

evidensgodkendelse i England. 

SIDE 6 

Fagforeningens fremtid 

Erfaren organisationsmand: Hold 

fokus på medlemmernes behov. 

Folk gider ikke struktur. 

SIDE 10 

4 

Når sind mødes – 

– kan bånd knyttes. Vi præsenterer 

det næsten ukendte begreb 

’refleksiv forældreomsorg’. 

SIDE 16 


› INDMELDTE OG NYT JOB 

indmeldte 

Stud.psych. 

Line Aistrup 

Stud.psych. 

Bettina Strube Korning Andersen 

Cand.psych. 

Signe Andersen 

Stud.psych. 

Tina Brink 

Stud.psych. 

Kate Christensen 

Stud.psych. 

Matilde Christensen 

Stud.psych. 

Stine Christensen 

Stud.psych. 

Ida Sofie Dircks 

Stud.psych. 

Trude Lindtveit Frøystad 

Stud.psych. 

Louise Christina Rørmose Gade 

Stud.psych. 

Eva Kjær Hansen 

Stud.psych. 

Stine Hastrup 

Stud.psych. 

Julie Hauerberg 

Cand.psych. 

Rikke Ravn Skov Heunecke 

Stud.psych. 

Malene Deleuran Hollensberg 

Stud.psych. 

Karin Linnéa Holmblad 

Stud.psych. 

Rókur av Fløtum Jespersen 

Stud.psych. 

Martin Juhl 

Stud.psych. 

Mette Engelbrecht Kohls 

Stud.psych. 

Kristian Larsen 

Stud.psych. 

Ditte Lolk 

Stud.psych. 

Asmund Karinssøn Lund 

Stud.psych. 

Maria Sloth Markus 


Stud.psych. 

Milos Miljkovic 

Stud.psych. 

Marie Jose Nico 

Stud.psych. 

Ása Dam á Neystabø 

Stud.psych. 

Liljan Petersen 

Stud.psych. 

Sofie Bregnhøj Rasmussen 

Stud.psych. 

Katrine Sværke 

Stud.psych. 

Gry Andersen Teichert 

Stud.psych. 

Anders Schmidt Thorsen 

Stud.psych. 

Thilde Westmark 

nyt jOB 

› offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Mathilde Axelgaard 

PPR 

Holstebro Kommune 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Lea Halsboe-Larsen 

Center Arbejdsmarked 

Rebild Kommune 

Pr. 14.1.2013 

Cand.psych. 

Dennis Bo Hansen 

Neurologisk Afdeling 

Region Midtjylland 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Shereen Horami 

SYFO – Arbejdsmiljø 

Københavns Kommune 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Charlotte Egsmose Larsen 

Familiecenter Kløvergården 

Hjørring Kommune 

Pr. 7.1.2013 

Cand.psych. 

Kirstine Bruun Larsen 

Dobbeltdiagnoseteamet 

Aalborg Psykiatriske Sygehus 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Ida Marie Lautrup 

Regionspsykiatrien 

Region Midtjylland 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Randi Merrild 

Hedebocentret 

Herning Kommune 

Pr. 1.1.2.013 

Cand.psych. 

Mille Meth Mørch 

Familiehuset Bølgen 

Haderslev Kommune 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Anne Berit Nielsen 

Psykiatrisk Center Nordsjælland 

Psykiatrien Region Hovedstaden 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Anne Sofie Håck Olsen 

Psykiatrisk Center Hvidovre 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Anne-Kirstein Toftdahl Olsen 

Pæd. Psykologisk Fagenhed Vest 

Ringkøbing-Skjern Kommune 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Tea Gjervig Pedersen 

PPR-Syd 

Grønland 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Lisbeth Gadegaard Plöger 

Handicap og Psykiatriafdelingen 

Furesø Kommune 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Malene Suneson 

Retspsykiatrisk Afdeling 

Region Sjælland 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Stine Crone Søgaard 

Forebyggelsescenter Amager 

Københavns Kommune 

Pr. 1.1.2013 

› selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

Johnny Askevig 

Psykologisk Klinik i Fakse 

Kirketorvet 4, 1. 

4640 Faxe 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Thea Braae 

PsykologHuset i Brøndby 

Vestre Gade 6 H, 1. 

2605 Brøndby 

Pr. 25.1.2013 

Cand.psych. 

Josefine Nørby Fogtdal Caleb 

Privat Praksis 

Hovedgade 55A 

2970 Hørsholm 

Pr. 1.2.2013 

Cand.psych. 

Kathrine Marie Elmer 

Kenox – Flyvepsykologisk Klinik 

Grønningen 17, st.th. 

1270 København K. 

Pr. 1.1.2013 

Cand.psych. 

Christina Nordstarnd Tingleff 

Psykologerne på Torvet 

Jernbanegade 24, 1. 

3480 Fredensborg 

Pr. 2.1.2013 

Cand.psych. 

Nanna Marie Wibholm 

Psykologisk Rådgivning 

og Psykoterapi 

Ringager 4 D, 1. 

2605 Brøndby 

Pr. 14.1.2013

PsyKoLog nyt 

– udgivelsesplan 2013 

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 

9 29/4 17/5 

10 13/5 31/5 

11 27/5 14/6 

12 10/6 28/6 

13 5/8 23/8 

14 19/8 6/9 

15 2/9 20/9 

16 16/9 4/10 

17 30/9 18/10 

18 21/10 8/11 

19 4/11 22/11 

20 18/11 6/12 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. 

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk 

E-mail/redaktion: p-nyt@dp.dk 

MØD oS På 

FAcEbOOK – 

DanSK 

PSyKolog 

Forening 

Synes du 

godt om vores 

Facebookside? 

dansk Psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

Mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

Marie Zelander 

Aarhus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

BESTYRELSE 

Formand: 

cand.psych. Eva Secher Mathiasen 

esm@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

cand.psych. Lotte Ahrensbach 

lotte.ahrensbach@gmail.com 

Tlf. 27 43 60 29 

cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen 

zeniaboersen@hotmail.com 

Tlf. 50 55 10 66 

cand.pæd.psych. Rikke Halse 

khrikke@gmail.com 

Tlf. 40 46 93 29 

cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

cand.psych. Henriette Palner Stick 

henriettestick@yahoo.dk 

Tlf. 24 83 11 58 

cand.psych. Anne Merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

cand.psych. claus Wennermark 

claus@psychotherapy.dk 

Tlf. 20 14 80 92 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. Malene Hollmann 

malenefrb@gmail.com 

Tlf. 28 59 36 94 

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen 

karenvedel@hotmail.com 

Tlf. 26 70 27 64 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist 

Permin 

Suppleanter: 

Marius Kristensen. Mette Bentzen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 


inspiration til 

bedre praksis 

psykologi 

268 kr. 

det sker ikke for mig 

Unge kvinders fortællinger om 

kærestevold 

Af Inger Glavind Bo 

ledelse 

328 kr. 

398 kr. 

gÅ-HJem-mØde 

ledelse gennem paradokset 

om ledelsesmæssig handlekraft i 

organisatorisk kompleksitet 

Af Lotte S. Lüscher 

PSYKOLOGI 

ORGANISATION 

PÆDAGOGIK 

248 kr. 

kognitiV adfærdsterapi 

Ved oCd 

manual til gruppebehandling 

Af Maria Kofod Techow 

288 kr. 

kend din ledelsesstil 

typologi og det personlige 

lederskab 

Af Preben Grønkjær 

mindfUlness i 

organisationer 

Vejen til bæredygtighed, 

handlekraft og innovation 

Af Pernille Hippe Brun og 

Clarissa Corneliussen 

Udkommer 30. april 

368 kr. 

dynamisk assessment 

som psykologiskpædagogisk 

redskab 

Af Grethe Damon og Lars 

Røgilds (red.) 

Hør mere om dynamisk assessment og mød forfatterne til Gå-Hjem-Møde den 27. maj kl. 14.30- 

16.30 på DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Sæt kryds i kalenderen allerede nu – nærmere 

program følger. Hold øje med DPF.DK 

348 kr. 

bogreCeption 

nye 

bØger 

selVledelse 

selvudvikling på 

arbejdspladsen (2. udg.) 

Af Flemming Andersen 

Kom til bogreCeption 30. april og hør, 

hvordan mindfulness kan være med til at 

gøre organisationer mere bæredygtige og 

menneskelige og samtidig fremtidssikre 

dem i den globale konkurrence. 

Læs mere på dpf.dk 

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 

1210 KØBENHAVN K 

TLF.: 4546 0050 

INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?