Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Forening i reformtanker Frisk pust om evidensen Den ... - Elbo

Forening i reformtanker

Blikket er rettet mod fremtiden,

og formanden spørger: Hvor vil

du gerne hen med foreningen?

SIDE 2

19. april 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

Frisk pust om evidensen

Scott D. Miller har besøgt Danmark

og leveret foruroligende

data om ’det, der virker’.

SIDE 8

Optakt

til møde

Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet

er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd.

Den amerikanske stige

Klummen tager denne gang på

cruise i Caribien. Et velegnet

sted, hvis man vil jage lykken.

SIDE 13

7

SIDE 4


19. april 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

Forening i reformtanker

Blikket er rettet mod fremtiden,

og formanden spørger: Hvor vil

du gerne hen med foreningen?

SIDE 2

Frisk pust om evidensen

Scott D. Miller har besøgt Danmark

og leveret foruroligende

data om ’det, der virker’.

SIDE 8

Optakt

til møde

Skyld og straf er ét syn på processen efter forbrydelsen. Et andet

er at lade offer og gerningsmand mødes i et konfliktråd.

SIDE 4

7

Den amerikanske stige

Klummen tager denne gang på

cruise i Caribien. Et velegnet

sted, hvis man vil jage lykken.

SIDE 13

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

Fax: 35 25 97 37

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Redaktion:

Claus Wennermark, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9468 ex.

Trykoplag: 10.050 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Annoncer 2013

Job- og tekstsideannoncer mv.:

DG Media, tlf. 33 70 76 94, epost@dgmedia.dk

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’

Abonnement/2013: 1.300 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

9 29/4 17/5

10 13/5 31/5

11 27/5 14/6

Dansk Psykolog

Forening i fremtiden

– på vej mod en

foreningsreform!

Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening?

Hvilke visioner er det vigtigst at realisere?

Hvordan får vi endnu mere politisk indflydelse?

Og hvad er vigtigst for dig?

Byd ind med dit synspunkt i den kommende

debat om foreningens fremtid.

Debatten finder blandt andet sted på de

medlemsmøder, der indbydes til i maj måned,

og på den ny reform-hjemmeside, som er åben

for indlæg allerede nu.

Besøg www.dp-reform.dk


Kære Medlem

DANSK PSYKOLOG FORENING

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø

Tlf.: 35 26 99 55 • Fax: 35 25 97 37 • www.dp.dk • dp@dp.dk

Dato: April 2013

Hvorfor eksisterer Dansk Psykolog Forening? Hvilke visioner er det vigtigst at realisere? Hvordan får vi endnu

mere politisk indflydelse? Og hvad er vigtigst for dig? Byd ind med dit synspunkt i den kommende debat om

foreningens fremtid.

Dansk Psykolog Forening har arbejdet for psykologiens og psykologers vilkår i Danmark i mere end 60 år. Vi

har sikret faget en central placering på rigtig mange felter, og psykologer løser vigtige opgaver både på det

private, offentlige og liberale arbejdsmarked.

Selv om Dansk Psykolog Forening i dag er en markant organisation med snart 10.000 medlemmer, er vores

midler trods alt ikke ubegrænsede. Vi vil så meget, de væsentlige dagsordener er utallige – men vi kan ikke

det hele på én gang. Derfor skal vi sørge for, at vi får mest muligt ud af de kontingentkroner, vi forvalter. Vi

skal forandre os med tiden, så vi sikrer os den bedste organisation til de opgaver, vi gerne vil løse.

Dette brev er startskuddet på en sådan forandringsproces.

Vi skal selvfølgelig ikke lave om bare for at lave om. En foreningsreform skal sikre, at Dansk Psykolog Forening

indrettes, så vi kan få mest mulig indflydelse og nå de mål, vi formulerer i fællesskab. Som forening arbejder

vi helt naturligt med at udvikle faget, vi er optaget af psykologers løn- og arbejdsvilkår, og vi er ihærdige med

at yde vores bidrag til udviklingen af det danske samfund på de områder, hvor vi ved, at psykologer har noget

at komme med.

Imidlertid tror jeg på, at vi kan gøre det endnu bedre og nå endnu flere mål, end vi gør nu. Det kræver, at vi

retter blikket både udad og indad og er villige til at reformere foreningen – at se på os selv med nye øjne.

Det vil bestyrelsen.

Opgaven er ekspliciteret i vores Arbejdsprogram, men kan kun løses af bestyrelsen i et nært samarbejde med

medlemmerne. Bestyrelsen ser frem til at tage fat på opgaven. Vi har brug for dig, og for at du deltager i debatten

og fortæller, hvad du mener.

Kom og vær med

En reform af Dansk Psykolog Forening må og skal bygge på et bredt medlemsmandat – og alle skal have mulighed

for at byde ind på visionerne og de fremtidige prioriteringer.

Bestyrelsen har tilrettelagt en bred debatproces med det ene formål at involvere så mange medlemmer som

muligt i en dialog om foreningens fremtid. Ingen kender svaret på, hvor denne debat fører hen, og hvad konklusionen

bliver. Men vi påtager os i bestyrelsen ansvaret for at bringe diskussionen i havn.

Vi inviterer derfor nu til medlemsmøder flere steder i landet i maj måned, og vi åbner for debat på en ny

hjemmeside, www.dp-reform.dk. Her kan man finde spørgsmål, information om møder, indlæg til debatten

og meget mere. Besøg siden allerede nu. Vær med fra starten – din stemme er vigtig!

Bedste hilsner


FOTOS: ScANPIx

› KONFLIKTRÅD Af: Julie-Astrid Galsgaard

Når ForbryDelsen

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013


ammer

Konfliktråd er et møde mellem offer og gerningsperson.

Det er frivilligt for begge parter at

deltage i mødet, der finder sted med en mægler

som mødeleder. Artiklen beskriver psykologiske

perspektiver ved mødet.

N

år en person bliver offer for en forbrydelse, sker der ofte

en række dramatiske ændringer i det videre liv.

Psykotraumatologi med såvel kognitionspsykologisk

som eksistentielpsykologisk udgangspunkt stiller forskellige modeller

til rådighed for psykologens arbejde med den traumatiserede eller

kriseramte klient. Men en forbrydelse fører ikke nødvendigvis

til psykisk traumatisering. Derfor bør interventionen ikke partout

ske udelukkende med de traditionelle psykotraumatologiske redskaber.

Den psykisk belastede tilstand kan også ses som et udslag af,

at offeret oplever at være blevet krænket.

Forbrydelsen forstået som en krænkelse udspiller sig på to niveauer.

For det første er forbrydelsen selvsagt en krænkelse af landets

lovgivning, hvad den forurettede kan opleve som et brud på hans

eller hendes formelle rettigheder til handlefrihed og beskyttelse mod

overgreb.

For det andet kan forbrydelsen betragtes som en krænkelse af

personens uformelle rettigheder til at blive behandlet med tillid, respekt

og værdighed. En sådan krænkelse kan få alvorlige følger for

selvopfattelsen og tilliden til andre mennesker og føre til, at den ramte

udvikler en række akutte og posttraumatiske stress-symptomer

(Elklit & Christiansen, 2009).

Offeret kan forsøge at genoprette retfærdigheden ved at melde

forbrydelsen til politiet eller søge psykologbistand for ad den vej at

overkomme den krænkelse, som forbrydelsen udgør. De to interventioner

gavner den forurettedes retsfølelse og behovet for at tale

hændelsen igennem og lære at administrere offergørelsen. Men behovet

for egentlig konfrontation, bebrejdelse, svar, proklameringen

af forbrydelsen som en krænkelse på et også uformelt plan, samt at

få mulighed for at genskabe tillid til gerningspersonen og mennesker

generelt – alt det er uforløst.

For at imødekomme den type behov og interesser organiseres

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 5


Baggrund

Artiklen bygger på forfatterens speciale – se reference

– som er udarbejdet i et samarbejde med

Rigspolitiets Konfliktrådsordning. Specialet indeholder

en redegørelse af konfliktrådsforskning, en

kritisk vurdering af kvaliteten af denne, samt diskuterer

konfliktrådets virkning på offerets psykiske

tilstand fra såvel psykologiske, filosofiske og

socialkonstruktionistiske perspektiver. Interesserede

er velkomne til at kontakte forfatteren:

juliea84@hotmail.com.

Læs mere: www.konfliktraad.dk. Her findes du

fakta om emnet og links til blandt andet DR1’s

netop viste dokumentarer om konfliktråd.

der over hele verden programmer, som skal bidrage til at genoprette

retfærdighed. Heraf er konfliktråd én mulig praksis.

Oplevelsen af retfærdighed

I konfliktrådet møder offeret gerningspersonen under kontrollerede

forhold, sammen med en uddannet konfliktrådsmægler.

Konfliktrådet forsøger altså at bringe de direkte involverede parter

på banen og gør op med retssystemets monopol på forbrydelsen, så

snart denne er anmeldt, og med retssystemets entydige fokus på gerningspersonen

som den eneste parthaver.

Formålet med konfliktråd er at adressere skade, behov og forpligtelser,

så især offeret får mulighed for at lægge forbrydelsen bag

sig (Zehr, 2008). Ræsonnementet lyder på, at hvis den forurettede

oplever at blive betragtet som “medejer” af – men ikke ansvarlig for

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

– forbrydelsen, vil han eller hun også opleve at tage del i genopretningen

af retfærdigheden og blive anerkendt som et handlekraftigt

menneske med ret til respekt fra såvel samfund som gerningsperson.

Oplevelsen af en retfærdig retsproces og myndighedernes anerkendelse

kan i sidste ende føre til, at den forurettede genvinder

tilliden til sin egen dømmekraft, til myndighederne og til andre

mennesker. Hermed tages et skridt på vejen til en forbedret psykisk

tilstand (fx Wemmers & Cyr, 2005).

En anden vej til genopretning er moralsk udskamning af gerningspersonen

under konfliktrådet. Denne metode bliver især brugt

i England og Australien over for ungdomskriminalitet, hvor den

moralske udskamning kan ske fra myndighederne (dommer, forsvarer

og konfliktrådskoordinator) som fra fx venner og familie.

Formålet er at fremkalde skam, så gerningspersonen kan indse det

moralsk forkastelige i sin handling og derfor ikke begår videre kriminalitet.

På den vis virker udskamningen under konfliktrådet kriminalpræventivt

og giver gerningspersonen mulighed for at blive

betragtet som et moralsk menneske, der kan tage ansvar for sine

handlinger, forklare sig, sige undskyld og lade sig reintegrere i samfundet.

Men det er klart, at udskamningsmetoden også tjener til at gavne

den forurettede. Ræsonnementet er, at den forurettede vil indse

sin skyldfrihed og opleve at blive anerkendt som offer i sagen, hvis

han eller hun bevidner gerningspersonens skam- og skyldpåtagelse.

Og dermed blive fri for sin eventuelle skam, vrede og hævngerrighed.

Forskning viser dog, at gerningspersonens tagen skylden på sig

i visse tilfælde kan have den modsatte virkning, nemlig hvis den for


urettede oplever det at få tildelt offerrollen som en stigmatisering –

og dermed oplever yderligere skam og vrede (fx Strang et al., 2006).

Oplevelsen af kontrol

Konfliktrådet bliver interessant i en psykologfaglig optik, idet der

ofte viser sig en reduktion af frygt, angst, stress, søvnløshed og undgåelsesadfærd

efter den forurettedes deltagelse i konfliktråd (fx Rugge

& Scott, 2009). Det kan skyldes, at offeret i mødet med gerningspersonen

får mulighed for at afklare problematiske eller forkerte antagelser

om, præcist hvad der skete under forbrydelsen og hvorfor

(Ehlers & Clark, 2000).

Videre kan offeret ændre uhensigtsmæssige tankemønstre af

overgeneralisering af forbrydelser og andre trusler for i stedet at indse,

at forbrydelsen var et enkeltstående tilfælde. Eller af gerningspersonen

få lovning på, at han ikke vil krænke igen.

Hvis gerningspersonen omvendt opleves som ligeglad, uoprigtig

i sin anger eller direkte ondsindet, risikerer den forurettede at

blive yderligere bekræftet i sin frygt for denne eller for fremtidige

forbrydelser.

Den psykisk belastede tilstand kan også skyldes, at offeret føler

sig truet på sit eksistensgrundlag. Gerningspersonen har så at sige

fjernet det trygge grundlag under den forurettede, så denne føler sig

sårbar og ene om at give mening til sit liv. Når man frem til en sådan

erkendelse, mister man suveræniteten i og kontrollen over eget

liv, hvad der kommer til udtryk i en eksistentiel angst (Yalom, 1999).

Oplevelsen af at have kontrol afhænger af, at man erkender og forholder

sig til den eksistentielle angst og de vilkår, den belyser.

Konfliktrådet kan danne ramme om en udvikling, hvor offeret

generhverver sin kontrol. Han eller hun får her mulighed for: 1) at

forstå gerningspersonens situation og motiv for forbrydelsen; 2) at

give den ellers meningsløse forbrydelse mening ved at tale med gerningspersonen;

3) at skabe en sammenhæng mellem livet før og efter

forbrydelsen.

Konfliktrådsmægling og psykoterapi

Som offer kan have mange grunde til at deltage i et konfliktråd. Det

kan være for ens egen skyld, for gerningspersonens skyld eller for

samfundet skyld – eller set på en anden måde: af lyst, pligt, nød, pres

eller ligegyldighed.

Under alle omstændigheder kræver et godt konfliktråd, at mægleren

har et tilstrækkeligt kendskab til netop disse motiver og til parternes

overordnede psykiske tilstand og evner til at indgå i et genoprettende

møde. Formår mægleren ikke at efterleve dette krav, øges

risikoen for, at offeret krænkes på ny eller retraumatiseres.

Med dette in mente klargøres en af de primære psykologfaglige

problemstillinger ved konfliktrådet: Hvor bør konfliktrådets arena

slutte og terapiens rum begynde? Der findes nemlig en række fællestræk

for de to interventionsformer, konfliktråd og psykoterapi.

Men der findes også nogle få, men afgørende forskelle.

Fælles er en mere eller mindre målrettet indsats for at skabe klarhed

over, hvad der præcist skete, da forbrydelsen blev begået, og af-

søge offerets (klientens) motiv til at deltage i interventionen. Både

mægleren og terapeuten har det som opgave at styrke personens generelle

velvære og videre handledygtighed i livets forskellige sammenhænge

– noget, der dog vægtes med forskel mellem de enkelte

psykoterapeutiske retninger.

Derimod stiller mægler og terapeut sig på forskellige sten i deres

rolle i interventionen.

Mæglerens overordnede opgave er at facilitere et eller en sjælden

gang to møder, hvis formål er at rette fokus på forbrydelsens

konsekvenser og i videst mulig omfang lade de to parter om at finde

frem til, hvordan retfærdigheden genoprettes.

Terapeutens opgave adskiller sig fra mæglerens, idet terapeuten

i kraft af sin faglighed og sit kendskab til terapeutiske redskaber generelt

set fokuserer på gennemgribende, forudgående elementer i

klientens liv – et arbejde, der oftest foregår over længere tid.

Men forskellen står alligevel ikke entydigt klart. Fx er der ikke

lang vej fra mæglerens afsøgning af den forurettedes oplevelse af forbrydelsen

til psykologens afsøgning af årsagen til oplevelsens karakter.

Ligeledes er det to sider af samme sag at finde ud af, hvordan de

to parter sammen genopretter retfærdigheden, og hvordan de to

parter er som mennesker – deres værdier og mentale ressourcer.

Mæglerens kendskab til de psykologiske fænomener, der optræder

under konfliktrådet, nuanceres naturligvis, når han udforsker deres

årsager og følger – og derfor bliver grænsen mellem kendskab og

udforskning uklar.

Det er dog vigtigt at pointere, at der er og skal være en forskel

mellem de to interventioner, fordi de tjener to forskellige formål, har

to forskellige rammesætninger og udføres af professionelle med forskellige

faglige baggrunde.

referencer

Julie-Astrid Galsgaard, cand.psych.

Ehlers, A. & Clark, D.M. (2000). A cognitive model of posttraumatic stress disorder.

Behaviour Research and Therapy 38, pp. 319-345.

Elklit, A., Due, L., Christiansen, D.M. (2009). Predictors of acute stress symptoms

in rape victims. Traumatology, 15(2), pp. 38-45.

Galsgaard, J.-A. (2013) Konfliktråd – en kritisk teoretisk udforskning af konfliktrådsforskningen

og forurettedes oplevelse af genopretning i mødet med gerningspersonen.

Specialeafhandling. Københavns Universitet.

Rugge, T. & Scott, T. (2009). Corrections Research: User Report Restorative Justice’s

Impact on Participants’ Psychological and Physical Health. Public Safety Canada.

Strang, H., Sherman, L., Angel, C., Woods, D., Bennett, S., Newbury-Birch, D., &

Inkpen, N. (2006). Victim Evaluations of Face-to-Face Restorative Justice Conferences:

A Quasi-Experimental Analysis. Journal of Social Issues, 62 (2), pp. 281-306.

Wemmers, J. & Cyr, K. (2005). Can Mediation Be Therapeutic for Crime Victims?

An Evaluation of Victims’ Experiences in Mediation with Young Offenders.

Canadian Journal of Criminology & Criminal Justice, July 1st.

Yalom, I. (1999). Eksistentiel psykoterapi. København: Hans Reitzels Forlag.

Zehr, H. (2008). Genoprettende Ret – en lille bog om ret, uret og retfærdighed.

København: Akademisk Forlag.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 7


FOTOS: cHILI FOTO

› PÅ QUIZ-FORM Af: Irene Christiansen

Evidensen stillet til skue

Vores tids optagethed af evidensbaseret psykologbehandling blev udfordret

på et seminar med den amerikanske psykolog Scott D. Miller. Han leverede

optimistiske, men også foruroligende data om ’det, der virker’.

D

en amerikanske psykolog Scott D. Miller tog de omtrent 120 deltagere i

DPSP’s seminar med storm: Med glimt i øjet og humoristisk optræden –

sågar på strømpefødder – lancerede han indsigt i metaanalytisk forskning

i effektiv klinisk praksis igennem 40 år. Resultater blev videregivet i form af

en quiz til deltagerne.

Første spørgsmål skulle der svares ’sandt’ til: Empirisk forskning viser konsekvent,

at psykologbehandling virker. De klienter, der har modtaget en gennemsnitlig

psykologisk behandling, har det bedre end 80 % af de klienter, der ikke har

modtaget nogen behandling. Kun en ud af ti klienter oplever ingen eller blot ringe

effekt efter endt psykologisk behandling. Prisen for de gennemsnitligt behand-

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Baggrund

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for

Psykologer, DPSP, afholdt seminaret

med Scott D. Miller 22. februar

2013 i Århus.

De omtalte forskningsresultater, inklusive

litteraturreferencer, kan

sammen med måleredskaberne

ORS og SRS ses på Scott D. Millers

egen hjemmeside: www.scottdmiller.com.

Se også: www.centerforclinicalexcellence.com.


lede klienter befinder sig under 10 % af de samlede behandlingsudgifter,

hvormed psykologisk behandling gennemgående må anses

som en billig form for intervention.

- Lad os hellere tale om denne løsnings effektivitet end blive

ved med at tvære rundt i, hvorfor psykologbehandling ikke virker,

lød en af de første klare udmeldinger fra podiet. Det største problem

for effektivt klinisk arbejde hidrører fra klienternes frafald,

som i gennemsnit ligger på 47 %. Dele af dette problem kan tilskrives

psykologers manglende færdigheder i at udpege de klienter,

for hvem virkningen af behandlingen udebliver.

- I er et håbefuldt folkefærd på jeres klienters vegne, udbrød

Miller. Samtidig gjorde han opmærksom på, at en ud af ti klienter

lægger beslag på 60-70 % af de samlede behandlingsudgifter.

Sådanne kroniske klienter forbliver ofte med en usvigelig regelmæssighed

i behandlingen, hvormed der i stedet for psykologbehandling

snarere er tale om ’håndtering’ af klienterne.

- Vi bliver tidligere i deres forløb nødt til at udpege de klienter,

der ikke bliver hjulpet af terapi, for ellers bruger vi for meget

tid og krudt på at finde ud af, hvorfor psykologbehandling ikke

virker.

Hvorfor kommer der ikke flere klienter til psykolog for at få

hjælp? lød andet spørgsmål i quizzen. Den vigtigste grund er prisen

for behandlingen. Der er også mange klienter, der siger, at det

handler om manglende tiltro til psykologbehandling. Stigmatisering

som begrundelse er til gengæld kraftigt reduceret; kun en ud af

fem klienter angiver i dag en negativ forventning til psykologhjælp.

- Men det offentlige system bakker også kun op om de behandlingsmetoder,

der får psykologers arbejde til at fremtræde som troværdigt,

og afviser de behandlingsmetoder, hvis indhold ser fremmedartet

ud, som fx at få klienten til at tale til tomme stole og lignende.

Fup eller fakta?

Af alle faktorer i psykologbehandling yder den konkrete psykologiske

metode, inklusive teknik, det mindste procentuelle bidrag til

behandlingens udfald. Dette var det korrekte svar på quiz-spørgsmål

nr. 3. Dette er dog, siger Miller, ikke ensbetydende med, at en

given psykologisk metode med dens specifikke teknikker helt kan

undværes.

Men det er interessant, hvor meget tid og kræfter psykologer

alligevel bruger på at lære metoder og teknikker, når hele 60 % af

effekten ifølge Millers fremlæggelse stammer fra alliancen. Yderligere

30 % kan henregnes til psykologens tiltro til metodens effekt (eng.

allegiance), mens kun 8 % af effekten kommer fra den givne metode

eller teknik. Alliancen ser altså ud til at være det element i

psykologbehandling med det absolut største kurative potentiale.

Forskning viser tillige, at ingen psykologiske behandlingsmetoder

er mere effektive end andre. Med dette korrekte svar på fjerde

quiz-spørgsmål blev fup eller fakta for alvor sat under luppen.

Miller pointerede, at der ikke er nogen evidens for, at visse psykologiske

metoder skulle være bedre end andre; alle metoder fungerer

lige godt over for nogle klienter noget af tiden. Alle vinder, så

alle skal have en pris! Inspireret af væddeløbet i ’Alice i Eventyrland’

formulerede Saul Rosenzweig allerede i 1936 denne ’do-do kendelse’,

som fortsat gør sig gældende på det psykologiske fagområde.

- Vi har set fjenden. Fjenden er os selv. Vi er alt for optaget af

at konkurrere om vores metoder, hvilket understøttes af forskningen

og samfundet. Faktum er, at tilføres der tilstrækkeligt med ressourcer

til en ny psykologisk behandlingsmetode, skal den nok

komme til at virke.

Miller lagde ikke skjul på, at han finder standarden alt for lav,

når det drejer sig om at evidensbasere psykologbehandling. Med

flere og flere såkaldt ’godkendte’ behandlingsformer gøres vejene

ganske vist bredere, men vi når ikke hurtigere frem, som han udtrykte

det.

I kølvandet på den ringe effekt af selve behandlingsmetoderne/teknikkerne

følger flere problematiske forhold. Fx superviseres der

i mange psykologsammenhænge næsten udelukkende på metoderne/teknikkerne,

hvormed supervisionsbestræbelsen efter Millers

vurdering ikke nødvendigvis fører til yderligere virkning for klienterne.

Desuden tilstræbes det i megen effektforskning, at faktorer,

der kan influere på kontrolterapiens udfald, så vidt muligt begrænses

eller elimineres. Tag alene præmissen om ikke at tale med klienten

om noget centralt eller potentielt konfronterende, når eksempelvis

kognitiv adfærdsterapi sammenlignes med ’therapy as

usual’. Kontrolterapien gives med andre ord helt forvrængede betingelser.

En anden præmis, ’diagnostic singularity’, som går ud på, at

klienten kun må fejle én ting for at indgå i en given undersøgelsen

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 9


Hvorfor kommer der ikke flere

klienter til psykolog for at få hjælp?

Den vigtigste grund er prisen for behandlingen.

af effekt, holder heller ikke i virkelighedens verden. Psykologer arbejder

generelt med mennesker, der har rod i deres liv, og som

yderst sjældent kun har et enkelt problem på hjerte i terapi.

Praksisbaseret evidens

Såfremt psykologer fortsat insisterer på idealerne fra det medicinske

behandlingsparadigme, inklusive årsag-virkning-tankegangen,

må al psykoterapi fremover anses som ren og skær placebo, mente

Miller. Han lagde dog selv op til et andet forslag: I stedet for evidensbaseret

praksis bør der tys til såkaldt praksisbaseret evidens,

som ansporer til, at psykologen:

1. mere ihærdigt er optaget af klientens præferencer; 2. systematisk

holder sig informeret om klientens fremgang i terapien

(eng. outcome informed); 3. satser på at genetablere klientens almene

trivsel – hverken mere eller mindre.

Ud fra Millers analyser er det en slet skjult kendsgerning, at

psykologer hænger godt og grundigt fast i deres egen forståelse af

klienters behov, og med hvilke midler bedring skal opnås. Via en

videooptaget case, som blev fremvist for hele salen, problematiserede

Miller blandt andet, hvis psykologer ikke i tilstrækkelig grad

inddrager klientens præferencer og dermed klientens engagement

i behandlingen.

- I den vestlige kultur er vi tilbøjelige til at mene, at ændringer

i menneskers tanke- og følelsesliv skal komme indefra, dvs. at en

given ændring skal internaliseres i klienten, inden ændringen er

reel og kan anses som varig. Måske skal vi hellere acceptere, at for-

SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

andring ikke nødvendigvis kræver internalisering, reflekterede

foredragsholderen.

Tilbyder måleredskaber

På Millers egen hjemmeside tilbydes der gratis download af måleredskaber

til systematisk ajourføring af klientens udvikling.

Med ORS (The Outcome Rating Scale) kan de målte data om

klientens udvikling og bedring aktivt integreres af psykologen i

det videre samtaleforløb. Det kræver øvelse fra psykologens side

at bruge disse data på en uformel måde i samtaleforløbet. Men der

bliver til gengæld tale om en gyldig, pålidelig og realisabel praksis,

hvormed alle i sidste ende vinder – både klienterne, psykologerne

og de virksomheder eller organisationer, der betaler for psykologbehandlingen.

Med SRS (Session Rating Scale) kan psykologen undersøge beskaffenheden

af alliancen og andre elementer i terapien – alt sammen

set fra klientens vinkel.

- Er vi på rette spor? er et yderst centralt spørgsmål, der kan

stilles for at højne udfaldet af behandlingen.

I et af quizzens afsluttende spørgsmål blev det slået fast, at registrerbar

bedring i effektiv psykologbehandling snarere sker tidligt i

et samtaleforløb end senere hen. Hvis der ikke kan registreres nogen

bedring inden for de første seks uger, øges sandsynligheden for

frafald. Efter tre-fire uger uden bedring bør psykologen overveje en

anden fremgangsmåde i samarbejde med klienten. Her giver det

mening at sammenligne med medicinsk behandling, hvor man på

lignende måde ændrer tiltag undervejs, hvis en virkning udebliver.

Fremtidens konkurrence

I dag forpligtes psykologer i stigende omfang til at føre regnskab

med, om de anvendte ressourcer til behandling står mål med graden

af forandring.

- Det er ikke længere nok kun at have sin faglighed, sagde

Miller. Psykologer bliver i højere grad nødt til at dokumentere fra

session til session. ’Return on investment’ vil også i Danmark gå

hen og blive et af psykologhverdagens buzz words.

- Det skønnes, at op til 30 % af psykologers tid går med papirarbejde,

herunder registrering, journalisering og anden skriftlig

opfølgning. Men konkurrencen med andre, knap så uddannede

fagfolk er desværre også på vej. Hvorfor skal psykologer varetage

behandling, når det ses, at mindre uddannede fagfolk kan gøre nogenlunde

de samme ting?

På dette spørgsmål var Scott Miller overbevist om, at tiltag som

fx ORS og SRS kan sætte psykologer et skridt foran de andre.

- Vi lader ikke bare klienterne sluge pillen uden at gå op i, hvad

den indeholder! Med aktiv feedback, som fx via ORS, sættes klientens

engagement i højsæde. Psykologen bliver klogere på processen

og kan i det hele taget lettere tage ved lære af egne fejl.

Irene Christiansen, cand.psych.

Arbejder i Falck Healthcare med psykologisk effektmåling


SIMS – STRUCTURED INVENTORY OF

MALINGERED SYMPTOMATOLOGY

Michelle R. Widows og Glenn P. Smith

Vurdering af samarbejdsvillighed i psykologiske undersøgelser

SIMS er et screeningsredskab med anvendelsesmulighed

både bredt inden for klinisk psykologi,

men også i forhold til mere speci kke

specialer som retspsykologi og neuropsykologi.

Testen består af et spørgeskema med 75

“sandt-eller-falsk”-udsagn, der besvares af en

patient for at a lare, om der kan være tale om

en simuleret tilstand.

SIMS er derfor et uvurderligt værktøj for klinikere

og andre udøvende praktikere, der sidder

med konkrete situationer, der kræver vurdering

af oprigtigheden af en lidelse.

SIMS måler inden for fem områder:

• Psykose

• Mental retardering

• Neurologiske lidelser

• Aff ektive lidelser

• Amnestiske lidelser.

Derudover gives en samlet overordnet score

for mulighed for simulerede symptomer.

SIMS er nem og hurtig at administrere, og patienten

står selv for udfyldelse af spørgeskemaet.

Med kun 15 minutter til selve udfyldelsen af

SIMS og tilsvarende hurtig scoring kan testen

hurtigt afvikles i tvivlssituationer, uden at der

spildes unødig tid.

Sproget i spørgeskemaet er bevidst gjort lettilgængeligt

og forståeligt for at undgå uhensigtsmæssige

fejlbesvarelser.

Testen er endnu ikke dansk normeret, og den

sælges derfor sammen med den amerikanske

manual, der indeholder beskrivelser af både

speci city og sensitivity for hvert af områderne.

Spørgeskemaet er oversat af cand.psych. Tine

Wøbbe, specialpsykolog i psykiatri, specialist

og supervisor i psykopatologi.

Pris: SIMS komplet (vejledning + 10 spørgeskemaer

med scoring) 690,00 kr. ekskl. moms.

Kongevejen 155 · DK-2830 Virum

Telefon +45 35 38 16 55

www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk


› I KORT FORM

AC bliver til

Akademikerne

Akademikernes Centralorganisation har fået nyt navn: Akademikerne.

Det nye navn skal ifølge AC – som har valgt at beholde den gamle forkortelse

– afspejle uddannelsesbaggrunden hos de medlemmer, som medlemsorganisationerne

organiserer i den offentlige og den private sektor. Navnet ’Akademikerne’

er i den brede offentlighed en mere dækkende beskrivelse af organisationen

som interessevaretager og en tydelig fællesnævner, som de forskellige

akademikergrupper nemt kan identificere sig med. Med navneskiftet følger

også et logoskifte, hvori det gamle navn AC stadig indgår.

jc

eksplosion i adHd

Næsten hver femte amerikanske dreng i teenagealderen – i alt 6,4 millioner

børn og unge – har fået diagnosen ADHD. Det fremgår af nye tal fra USA’s

sundhedsstyrelse, CDC. Der er tale om en stigning på 53 procent over de sidste

ti år. 15 % af alle drenge i skolealderen er blevet dia gnosticeret med ADHD,

mens det kun er syv procent af pigerne. Blandt de 14- til 17-årige er det 19 %

af drengene og 10 % af pigerne.

To tredjedele af dem er under medicinsk behandling med Ritalin, Concerta

og lignende, der drastisk kan forbedre tilstanden for børn og voksne med

ADHD. Men medicinen kan også føre til afhængighed, angst og i sjældnere

tilfælde en psykose.

- Det her er astronomiske tal. Jeg er ved at falde bagover, siger William

Graf, der er medicinprofessor på universitetet Yale, til New York Times, der

har refereret undersøgelsen.

- Milde symptomer diagnosticeres så villigt, at det går langt ud over lidelsen

og forbi tvivlszonen til ren forbedring af børn, som på andre måder er sunde.

jc

Konference om mænds

mentale sundhed

Torsdag den 6. juni 2013 kl. 9.30-15.30

På Center for Sundhed, København

Oplæg om blandt andet:

• Mandlige studerende – psykiske problemer, psykologisk hjælp

• Mænds skjulte depressioner

• Hvordan kan vi nå mænd med krigstraumer

• I dialog med mænd med voldelig adfærd

• The Psychological Study of Men in the USA

Gratis deltagelse. Tilmelding nu via www.sundmand.dk

Konferencen holdes som led i Men’s Health Week 2013

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Lille fald i ledigheden

Mens ledigheden i resten af Europa fortsat

stiger, er den begyndt at falde i Danmark. Beskedent

– men den falder. Også psykologledigheden.

Siden juni 2009 er det ellers konstant

gået den forkerte vej, men i februar vendte billedet

med et fald fra 5,5 % til 5,4 %. Tallene tager

højde for sæsonkorrektioner.

Udviklingen viser, at der igen skabes

stillinger både i den offentlige og den private

sektor. Selv om der skabes nye stillinger, er

det stadig primært de nyuddannede, der

rammes af ledighed og vejen til det første job

er stadig besværlig. Der er derfor stadig brug

for, at de nyuddannede psykologer søger

bredt, både jobmæssigt og geografisk for

ledigheden er koncentreret om de store byer.

nik & jc

Internationalt job

Deltidsjobbet som executive officer i psykologernes

verdensorganisation, IUPsyS, bliver ledigt,

oplyser organisa tionen. Tiltrædelse vil være fra 1.

september 2013 med en ansøgningsfrist 3. maj.

Læs om jobbet på www.iupsys.net.

jc

Stemte ja

Psykologerne har stemt ja til overenskomsten på

det offentlige område. Af de 810 modtagne stemmer

var der 688 ja (84,9 %), 58 nej (7,2 %), mens

64 (7,9 %) havde stemt blankt. Ingen var ugyldige.

Stemmeprocenten blev 20,3 mod 14,9 ved den

seneste OK-afstemning.

Psykolog Nyt er trykt, inden det samlede

AC-resultat foreligger. På www.dp.dk vil du fra

18. april kunne se, om det også samlet er blevet

et ja.

nik & jc


Den amerikanske stige

A

re you a watchman, spørger vores

nye amerikanske krydstogtven,

da vi første dag bliver seated ved

samme bord i restauranten. Spørgsmålet er

rettet til min mand, men før han når at svare,

fortæller Joe, at han har mindst 20 ure.

Stolt fremviser han en ordentlig bling

bling-kryd der på sin arm. Håbet er at finde

et nyt, flottere, mere ekstravagant på dette

cruise i Caribien. Noget han tilsyneladende

ikke er alene om. Mange ser ud til at være

på jagt efter ”noget”.

”I call it the american ladder”, udbryder

en skotte ved vores morgenbord med et

skælmsk blik i øjet. Han er en erfaren

cruisegæst og fortæller om det omfattende

bonusprogram: Jo flere ture, jo mere shopping,

jo flere drinks, jo højere op på fordels-

og forbrugsstigen.

I havneområderne på øerne undervejs

faldbydes også ure og caribiske diamanter

til ikke ubetydelige summer. Men mange

har værdikuponer fra køb på tidligere

cruises, og jagten går ind. En del forlader

end ikke det toldfrie shopping-område på

turen.

Selv vover vi os uden for hegnet for

faktisk at opleve lidt af det indimellem ret

fattige Caribien. En farverig og fortryllende

oplevelse. Gribes nok også lidt af cruisestemning,

spiser, drikker og tanner for

meget, men det er vel ferie.

Men stemningen ved vores bord halter,

KLuMMen (lat. columna)

som dagene går. Hver dag kommer Joe lidt

mere mismodig tilbage med uforrettet sag,

det er svært at finde noget nyt unikt.

Kommer til at tænke på sociologen

Zygmunt Baumans skarpe analyse af vores

accelererende forbrug: Det er ikke længere

selve forbruget, men omsætningshastigheden,

der er vores drug. En form for narkotikum,

hvor vi hele tiden må have mere.

Ikke noget at sige til, at vores uforløste ven

er mismodig. Eller har han i virkeligheden

fået affluenza?

Diagnose: affluenza

I sit forrygende essay ”Jagten på lykken i

overflodssamfundet” advarer den norske

antropolog Hylland Eriksen om en ny

farlig sygdom i de rige vestlige lande.

Affluenza eller overflodsinfluenza.

For at forstå sygdommen skal man

kende historien om Store Stygge Ulv. Hvad

er det, der tænder ulven hver morgen, når

han vågner? Han planlægger jagten på

grisene, udtænker snedige fælder, så han

kan fange dem, putte dem i en gryde og så

æde dem. Hver morgen vågner han med

en vigtig mission og me ning. Så lykkedes

det åbenbart i et Anders And-blad vist nok

omkring år 2000 at fange grisene. Og er

han så glad? Det er the peaking point. Men

da han skal til at dumpe de lækre grisebasser

i den sorte gryde spørger Praktiske

Gris: ”Store stygge ulv, hvad skal du egent-

› KLUMME

lig lave i morgen?” Rygtet vil, at han slipper

grisene fri og ikke længere kan finde meningen

med sit liv. Han har fået affluenza.

Måske Hylland Eriksen har fat i noget

rigtigt. Før den økonomiske krise red vi vel

på en bølge af fladskærme, samtalekøkkener,

coaching og selvrealiseringsprojekter

og puf, så brast overflodsbølgen. Og hvad

er nu meningen. Måske er tidsånden ved at

skifte? Fra mere til mening, fra rig til indholdsrig,

fra friværdi til livsværdi. Vil vi

rejse indad i stedet for udad, søge silent

ressorts og mindfuldness? Mene det alvorligt,

når vi taler om madspild, genbrug og

bæredygtighed og finde det hipt at dele i

stedet for at eje. Er forbrugsstigen væltet?

Måske var også Joes jagt efter det næste

fix faktisk stoppet. I hvert fald mødte han

den sidste aften op i strålende humør og

uden nyt ur. Det viste sig dog hurtigt, at

han og konen netop havde bestilt et nyt

cruise og fået nogle nye værdikuponer, så

jagten kunne fortsætte snarest. Faktisk var

stemningen helt høj, lige til min mand

omsider svarede på spørgsmålet om sit

forhold til ure.

Om han bevidst legede Praktisk Gris

ved jeg ikke, men Joe lignede faktisk en,

der var faldet ned fra en høj stige, da ordene

faldt: ”I’m a one watch man.”

Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol.

Fremtidsforsker, FUTURIA

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 13


PRIVATFOTO

› JOBMATCH

rapport fra

en kreativ

job søger

Tænk hvis virksomheder og jobsøgere havde et fælles

mødested, hvor de kunne blive klogere på hinanden.

Det har de hvert år i marts. En nyuddannet psykolog

har testet Karrieredagene og rapporterer begejstret.

E

n virksomhed, der vasker tøj, en virksomhed, der sælger

strøm, en virksomhed, der udvikler computerteknologi,

og en virksomhed, der producerer sodavandsis – hvem

kunne have forudsagt, at sådanne virksomheder gemte på spændende

karrieremuligheder for en psykolog?

Ikke desto mindre viste det sig at være tilfældet, og besøget

på Karrieredagene i marts 2013 var en særdeles positiv oplevelse.

Job- og karrieremessen er en årligt tilbagevendende begivenhed

i København, Odense, Århus og Aalborg – og en mulighed

for, at dimittender og nyuddannede akademikere kan mødes

med repræsentanter for danske virksomheder. Mit besøg på

messen i København efterlod mig med en stærk tro på, at

Psykologkampagnens mål om at matche psykologer med det private

erhvervsliv vil lykkes.

På Karrieredagens hjemmeside opfordredes forud for afholdelsen

af dagene til at deltage. En begrundelse lød, at det ville

være en mulighed for at blive bekræftet i ens egne overvejelser

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

om fremtidig karriere – eller blive overrasket over nogle anderledes

og mere skæve vinkler på, hvordan en karriere også kan

forløbe.

Denne forudsigelse kunne ikke have været mere præcis beskrevet.

Jeg blev overrasket!

Et er villigheden til at tænke kreativt i jobsøgningen, noget

andet er, hvordan en sådan kreativitet modtages i virksomhederne.

Jeg er relativt nyuddannet cand.psych., men mine interesser

rækker langt ud over psykologien. Derfor ønsker jeg også meget

gerne et job, hvor psykologien kan finde alternativ anvendelse i

forhold til den mere klassiske klinisk terapeutiske, som optager

mange i studietiden, og som jeg da også selv kan nikke genkendende

til som den mest trygge ramme for jobsøgningen.

Mest af alt oplever jeg, at dette kan hænge sammen med en

vis bekymring – eller måske snarere nervøsitet – for at blive

mødt med umiddelbar afvisning i det private erhvervsliv.

Karrieredagene beviste dog for mig, at denne nervøsitet er gan-


ske ubegrundet. Med titlen ”cand.psych.” klistret fast på brystlommen

oplevede jeg at blive mødt med stor interesse i de enkelte

virksomheders stande.

Titlen ikke altafgørende

Jeg mødte velforberedt op parat til i samtalerne med virksomhederne

at oversætte mine psykologfaglige kompetencer til et

sprog, der matchede virksomhedernes profil, og dette var den

væsentligste erfaring, jeg tog med mig derfra: Det afgørende er

ikke, om vi som psykologer ser vores uddannelsestitel beskrevet

i et jobopslag – men om vi selv er i stand til at forklare, hvordan

vores kompetencer kan have værdi for den enkelte virksomhed,

og om vi tydeligt demonstrerer, på hvilken stol vi kan placeres.

Det var klart mit indtryk, at virksomhederne repræsenteret

på Karrieredagene ikke fokuserede entydigt på klistermærkerne

med uddannelsestitler, og jeg blev flere steder mødt med holdningen,

at vores psykologfaglige kvalifikationer er attråværdige

Baggrund

psykologkampagnen

- sats på den menneskelige faktor

Jobmessen: Karrieredagene er en

jobmesse, der henvender sig til studerende

på de videregående uddannelser,

til nyuddannede kandidater

– og til de 125 virksomheder og organisationer,

der ønsker dialog med potentielle

akademiske medarbejdere.

Karrieredagene afholdes årligt i de

fire universitetsbyer. Se: www.karrieredagene.dk.

Du kan også læse om

to psykologistuderendes udbytte af at

besøge messen: www.psykologkampagnen.dk

> For studerende.

Personen: Katja Brandt Jensen er

cand.psych. fra 2012 og ansat som

konsulent i Dansk Psykolog Forening i

en løntilskudsordning. Med på Karrieredagen

tog hun – til markedsføring

blandt virksomhederne – et mini-cV,

som beskrev hendes kompetencer

og interesseområder. Se cV’et på

www.psykologkampagnen.dk.

og relevante i mange henseender. Så det afgørende er, om vi er

parate til og har interessen for også at lære andet. Fx tilegne os

viden om computerteknologi eller forretningsstrategi.

Jeg mødte op på Karrieredagene netop med den indstilling,

at jeg ønskede at vise min interesse for at finde nye måder at

bringe min uddannelse i spil og for at tilegne mig anden faglig

viden, der er nødvendig for at bestride et specifikt job i det private

erhvervsliv.

Med det udgangspunkt for mødet med virksomhederne tog

jeg positivt overrasket derfra med konkrete opfordringer til at

søge stillinger som lederaspirant i en virksomhed, der vasker tøj,

graduate i en virksomhed, der sælger strøm, strategy & transformation

graduate i en virksomhed, der udvikler computerteknologi

og HR- & forbrugerkonsulent i en virksomhed, der producerer

sodavandsis.

Katja Brandt Jensen, cand.psych.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 15


› DIAGNOSE Af: Louise Birkedal Glenthøj

Intervention i skizofreniens præ-psykotiske

sygdomsfase: en balance mellem mulig

forebyggelse og etiske hensyn

Kan psykose

forebygges?

S

kizofreni er en af de sværeste og mest invaliderende

sindslidelser, der har store omkostninger menneskeligt

og samfundsmæssigt. Sygdomsdebut er typisk i

adolescensen og den tidlige voksenalder, der kan siges

at være en kritisk periode i unge menneskers udviklingsforløb.

Følgelig kan disse unge opleve omfattende

sociale og intellektuelle forringelser, der i høj grad kan øve negativ

indflydelse på deres livsførelse og livskvalitet.

Vi har i dag stadig kun en fragmenteret viden om de tegn og

symptomer, der optræder forud for den psykotiske manifestation.

I løbet af de sidste 15-20 år er der dog sket en acceleration inden

for dette forskningsfelt, og man har begyndt på en mere systematisk

udforskning af forstadier til det skizofrene gennembrud. En

sådan interesse for identifikation og intervention på det allertidligste

kliniske stadie i det skizofrene sygdomsforløb – den såkaldt

prodromale sygdomsfase – giver således håb om at kunne finde

frem til personer, der antages at være i risiko for at udvikle skizofreni

og via tidlig intervention at kunne forebygge udviklingen af

en psykotisk lidelse – eller lette sygdommens forløb.

Betegnelsen prodrom (græsk for forvarsel) refererer til de første

tegn og symptomer på forestående psykisk ustabilitet. Således

vil prodromalfasen være kendetegnet ved tilstedeværelse af subkliniske

symptomer, der kan varsle de egentlige psykotiske symptomers

fremvækst. Prodrom bliver derfor et retrospektivt begreb,

idet de tidlige tegn først med sikkerhed kan kaldes prodromer, når

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013


KontaKt

Læsere, der ønsker uddybning af de studier, artiklen

hviler på, har spørgsmål til artiklen mv. er velkomne

til at kontakte forfatteren på mail adressen

louise.birkedal@gmail.com.

FOTO: cOLOURBOx


sygdommen er fuldt udviklet. Om man har identificeret en person,

der befandt sig i en ægte prodromalfase til skizofreni, lader

sig således først validere, når vedkommende har udviklet skizofreni.

Etiske betragtninger

Der er væsentlige grunde til at tilstræbe en tidlig indsats ved

skizofreni, men når man vælger at intervenere tidligt i sygdomsforløbet,

øges risikoen for inklusion af de såkaldte falsk positive

personer, dvs. personer, der udpeges til, men ikke reelt befinder sig

i en præ-psykotisk tilstand. Dette er et forhold, der rejser en række

etiske problematikker.

Da der endnu ikke er identificeret symptomer eller symptomkomplekser,

der med sikkerhed kan forudsige senere udvikling af

skizofreni, opstår risikoen for, at man stempler og overbehandler

personer, der aldrig ville have udviklet en psykotisk tilstand. De

kan opleve stigmatisering og diskriminering ved at blive identificeret

som værende ”i høj risiko for at udvikling en psykose”, hvilket

kan have langtrækkende personlige og sociale implikationer.

Bliver man udpeget til at være i risiko for at udvikle en psykose,

kan det også indvirke på selvfølelsen, forholdet til familie og venner

samt valg af uddannelse, beskæftigelse mv.

Skizofreni er en af de sværeste og mest

invaliderende sindslidelser, der

har store omkostninger menneskeligt

og samfundsmæssigt.

Det er blevet påpeget, at betegnelsen ”prodromal” er uhensigtsmæssig,

idet den indikerer, at en person nødvendigvis vil udvikle

skizofreni. Derfor er alternative betegnelser som ”At Risk Mental

State” eller ”personer i ”Ultra-High Risk” blevet forslået og synes

at være generelt accepteret.

Der er altså væsentlige etiske grunde til at være forsigtig med

identifikation og intervention i skizofreniens prodromale fase, men

dette skal opvejes i forhold til de potentielle fordele, der er ved den

prodromale intervention, og det uetiske i ikke at informere og behandle

personer, for hvem man formoder, at en psykotisk tilstand

er nært forestående. Man må dog tilstræbe, at etisk opmærksomhed

får væsentlig betydning for behandlingsvalget, og ideelt set

bør valget af intervention være begrundet i patienternes aktuelle

symptomer og klager og ikke i, at en psykose muligvis forebygges.

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Identifikation af risiko

Baggrunden for at kunne intervenere i præ-psykotiske tilstande

er, at man har assessment instrumenter, der kan spore disse formodede

prodromale sygdomstegn. I den aktuelle forskning findes to

overordnede tilgange til dette: en, der vægter psykosenære symptomer,

og en, der søger at frembringe patientens subjektivt oplevede

forandringer, der oftest vil være af mere subtil karakter.

De psykosenære symptomer defineres som afsvækkede psykotiske

symptomer (dvs. vage psykotiske symptomer, som er under

grænsen for en fuldt udviklet psykose) eller reelle psykotiske

symptomer, der optræder kortvarigt, hvorefter de spontant klinger

af (Yung et al., 2004). Denne tilgang anvendes i hovedparten

af identifikations- og interventionsprojekter i modificeret form og

kan virke appellerende grundet sit fokus på de objektive symptomer,

der lettere lader sig afsløre.

I den anden tilgang til identifikation af personer i risiko for at

udvikle psykose rettes der fokus mod en persons subjektivt oplevede

forstyrrelser frem mod psykosens manifestation. Disse forstyrrelser

er blevet benævnt basissymptomer (Gross et al., 1995).

Eksempler på basissymptomer er perceptuelle forstyrrelser, forstyrrelser

af kognition eller sprog. At fremdrage eventuelle basissymptomer

hos en patient fordrer et mere omfattende og tidskrævende

interview samt et vist kendskab til fænomenologisk metodik

og teori, hvorfor denne tilgang har fået mere begrænset udbredelse.

Det antages, at fokus på tilstedeværelse af basissymptomer hos

formodede prodromale patienter kan fange dem i et tidligt prodromalt

sygdomsstadium, mens fokus på de psykosenære symptomer

resulterer i identifikation i en mere fremskreden prodromal

sygdomsfase.

Kognitiv behandling

I søgen efter en præventiv behandling har en bred vifte af interventionstiltag

været afprøvet over for personer, som man formoder

er i risiko for at udvikle en psykose. Et generelt problem for

disse studier er dog, at det er vanskeligt at inkludere prodromale

patienter på grund af den ofte uklare og subtile symptomatologi.

Dette har resulteret i, at mange studier har små sample sizes, og

dermed er deres resultater ikke så stærke.

To studier udført i England har søgt at klarlægge effekten af en

kognitiv adfærdsterapeutisk intervention til forebyggelse af psykose.

Den kognitive adfærdsterapeutiske behandling strakte sig

generelt over seks måneder.

I det ene studie fandt man, at der umiddelbart efter behandlingen

var færre patienter i gruppen, som havde modtaget interventionen,

der udviklede psykose, end i kontrolgruppen. Ved followup

(op til 3 år efter interventionen) kunne man imidlertid ikke

påvise samme gunstige effekt af behandlingen (Morrison et al.,

2004, 2006).


Det andet studie, der gjorde brug af en kognitiv adfærdsterapeutisk

intervention, fandt ingen effekt i at forebygge udvikling af

psykose (Addington et al., 2011).

Farmakologisk intervention

I et amerikansk studie satte man sig for specifikt at undersøge effekten

af behandling med lavdosis antipsykotika (Olanzapin). Det

skete ud fra det rationale, at antipsykotika er effektfuldt i fuldt udviklede

psykotiske tilstande, hvorfor det kunne formodes at have

samme gavnlige effekt i præ-psykotiske tilstande.

Studiet fandt imidlertid ingen signifikant forskel mellem gruppen,

der havde modtaget antipsykotika, og kontrolgruppen – hverken

under behandlingen eller ved opfølgning. Yderligere kan det

påpeges, at der forekom en gennemsnitlig vægtøgning på 8,9 kg

hos patienterne, der havde fået antipsykotika (McGlashan et al.,

2006). Et væsentligt forhold at tage med i betragtning, når man

søger at opveje fordele og ulemper ved en prodromal intervention

(jf. de etiske betragtninger omkring interventionsvalg).

I et studie udført i Australien anlagde man en umiddelbart lidt

utraditionel strategi og afprøvede effekten af omega-3 fedtsyre (fiskeolie)

på personer i risiko for udvikling af psykose. Argumentet

er, at Omega-3 fedtsyrer anses for at være essentielle for en normal

hjerneudvikling, synaptisk plasticitet og funktion. Studier tyder

på, at omega-3 fedtsyrer modulerer cellemembraners omskiftelighed

samt den dopaminerge og serotonerge neurotransmission.

Yderligere foreslås det at have en neurobeskyttende effekt, hvad

der for præskizofrene særligt vil have betydning for de dopaminerge

neuroner, der menes at lide skade i det skizofrene sygdomsforløb

(Berger, et al., 2008).

Resultatet af studiet viste, at færre personer i gruppen, der havde

modtaget Omega-3 fedtstyrer, udviklede psykose (Amminger

et al., 2007).

Integreret behandling

To studier har undersøgt en interventionsform, hvor flere behandlingselementer

integreres.

I PACE-studiet i Australien tilbød man patienterne kontakt til

en ”case-manager”, terapeutisk støtte rettet mod den aktuelle symptomatologi,

lavdosis antipsykotika (Risperidon) samt manualiseret

kognitiv adfærdsterapi. Ved studiets afslutning fandt man, at

flere i kontrolgruppen var progredieret til en psykotisk tilstand

end gruppen, der havde modtaget den integrerede intervention.

Ved opfølgning seks måneder efter var der imidlertid ingen forskel

mellem grupperne (McGorry et al., 2002).

Nyeste interventionsstudie er udført af en forskergruppe i Tyskland.

Her tilbød man patienterne en integreret behandlingsform

bestående af individuel kognitiv adfærdsterapi, færdighedstræning,

kognitiv remediation samt psykoedukation til pårørende.

Her så man, at signifikant færre patienter, der havde fået den in-

tegrerede behandling, udviklede psykose sammenholdt med kontrolgruppen

(Bechdolf et al. 2012). Dette gjorde sig gældende umiddelbart

efter behandlingen og ved followup, hvad der peger på en

positiv effekt af et integreret behandlingsprogram.

Konklusion

De senere års udarbejdelse af assessment-instrumenter til at finde

personer i formodet risiko for at udvikle psykose har banet vejen

for interventionsstudier i skizofreniens prodromale sygdomsfase.

Muligheden for en primær intervention ved skizofreni er stadig

på et tidligt stadium, men studier viser lovende resultater.

Generelt lider studierne dog under lave sample sizes, ligesom

den langsigtede effekt af interventionen skal afklares. Der synes at

være behov for yderligere studier, der afprøver nye interventionsformer

med det sigte at lindre højrisiko-patienternes symptomer,

bedre deres psykosociale funktionsniveau og i bedste fald forebygge

eller forsinke udviklingen af en psykotisk tilstand.

Dog er det altså vigtigt, at man i sådanne forskningsstudier med

potentielt sårbare unge holder sig de etiske aspekter for øje.

referencer

Louise Birkedal Glenthøj, cand.psych.

Psykiatrisk Center Hvidovre

Addington, J., Epstein, I., Liu, L., French, P., Boydell, K.M., Zipursky, R.B. A randomized

controlled trial of cognitive behavioral therapy for individuals at clinical high

risk of psychosis. Schizophr Res 2011; 125: 54-61.

Berger, G., Wood, S., Wellard, M., Proffitt, T., McConchie, M., Amminger, P., et al.

Ethyl-Eicosapentaenoic Acid in First-Episode Psychosis. A 1H-MRS Study.

Neuropsychopharmaco logy, 2008, 1-7.

Gross, G. Huber, G., Klosterkötter, J. & Linz, M. BSABS. Bonnskalaen til vurdering af

basissymptomer. 1995. Synthélabo Scandinavia A/S.

McGlashan, T.H., Zipursky, R.B., Perkins, D.,Addington, J., Miller, T., Woods, S.W.,

Hawkins, K.A., Hoffman, R.E., Preda, A. & Epstein, I. Randomized, Double-Blind

Trial of Olanzapine Versus Placebo in Patients Prodromally Symptomatic for Psy chosis.

American Journal of Psychiatry, 2006, 163, 790-799.

McGorry, P.D., Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P., Francey, S., Cosgrave, E.M.,

Germano, D., Bravin, J., McDo nald, T., Blair, A., Adlard, S. & Jackson, H. Randomized

Con trolled Trial of Interventions Designed to Reduce the Risk of Progression to

First-Episode Psychosis in a Clinical Sample With Subthreshold Symptoms. Arch Gen

Psychiatry, 2002, 59, 921-928.

Morrison, A.P., French, P., Walford, L., Lewis, S.W., Kilcommons, A., Green, J.,

Parker, S. & Bentall, R. Cognitive therapy for the prevention of psychosis in people at

ultra-high risk. Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 2004,185,

291-297.

Morrison, A.P., French, P., Parker, S., Roberts, M., Stevens, H., Bentall, R.P. & Lewis,

S.W. Three-Year Follow-up of a Randomized Controlled Trial of Cognitive Therapy for

the Prevention of Psychosis in People at Ultrahigh Risk. Schizophrenia Bulletin, 2006,

1-5.

Yung, A.R., Phillips, L.J., Yuen, H.P. & McGorry, P.D. Risk factors for psychosis in an

ultra high-risk group. Schizophrenia Research, 2004, 67, 131-142.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 19


› NY FORENING

På SKULDRENE af

Enhver, der arbejder og tænker systemisk og

anerkendende, står på skuldrene af giganter

– måske nok især én. Det er tanken bag den

nystiftede Foreningen Peter Lang 2013.

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

M

ange har hørt Peter Lang sige, at der bag ethvert problem

er en drøm. Og at drømmen kom først. At problemer

ikke eksisterer i sig selv, men altid opleves af

nogen. Vel at mærke nogen, der har en forestilling om, at det kunne

være anderledes og bedre. Nogen, der har en drøm om noget

bedre.

For Peter Lang selv er det særligt drømmen om at hjælpe mennesker

til at interagere på bedre måder, der har kendetegnet hans

25-årige virke som underviser, konsulent, supervisor, terapeut,

mentor og forfatter i Danmark såvel som et væld af andre nationer.

Et virke, som han på grund af sygdom ikke længere kan fortsætte

selv. Og netop det er en af de vigtigste grunde til, at Foreningen

Peter Lang 2013 er blevet stiftet.

En af foreningens grundlæggere, Gitte Haslebo, forklarer:

- Alle, der har mødt Peter Lang, vil vide, at han er ufattelig inspirerende,

og det kan han kun være, fordi han virkelig tror på sit

arbejde og sine ord. Det er en tro, foreningen deler, og blandt vores

formål er derfor at sørge for, at han bliver anerkendt for sin

enorme indsats og indflydelse, og at fortsætte udbredelsen af hans

tanker og ideer.


GIGANTER

Foreningens anerkendelse af Peter Langs mangeårige indsats

manifesterede sig ved en reception, der fandt sted i København

den 15. marts 2013, godt en måned efter den formelle stiftelse. Her

modtog han in absentia foreningens første hæderspris, der har fået

navnet Peter Lang-prisen.

Initiativtagere til foreningen er de tre danske psykologer Gitte

Haslebo, Benedicte Schilling og Vibe Strøier, der alle har arbejdet

med Peter Lang. Og for Gitte Haslebo har hans påvirkning og indflydelse

været stor:

- Især Peter Langs tanker om, at vi altid har et valg, når vi oplever

et problem, har været skelsættende. Vi kan enten vælge at

tale om fortiden, årsagerne og alt det, der ikke kan lade sig gøre,

eller vi kan tale om drømmen, dens muligheder og alt det, vi kan

gøre og tage medansvar for. Denne tanke er en grundsten i den

anerkendende tilgang, som har inspireret tusindvis af psykologer

og andre praktikere – herunder mig helt personligt.

Vækst- og videncenter

Benedicte Schilling og Jacob Storch, sidstnævnte direktør i Attractor,

fortalte ved arrangementet om, hvordan foreningens ene hovedformål

– at udbrede Peter Langs ideer og drømme – tænkes udfoldet.

Foreningen vil samle videoklip, artikler og andet skriftligt materiale

af og om Peter Lang, i første omgang på foreningens hjemmeside,

men måske senere også i en eller flere udgivelser. Herudover

er foreningen i gang med at arrangere en konference, hvor oplægsholderne

vil fortælle om nye og spændende teorier og tilgange, der

er vokset ud af Peter Langs virke.

Foreningen skal dermed også blive et egentlig vækst- og videncenter,

der har til sigte at dele især Peter Langs ideer og historier

og fortsætte med at inspirere andre, som han selv har gjort gennem

sit arbejde i fx Sverige, Finland, England, Holland, Irland,

Grækenland, Spanien, USA, Columbia og Sydafrika.

Magnus Harald Haslebo

journalist og kommunikationskonsulent

Baggrund

FOTO: HELGE BLOM

Peter Lang er uddannet præst og fik senere en

grad i systemisk familieterapi ved Tavistock. Han

er medstifter af Kensington consultation centre,

Kcc, i London (1985), som har været en af de førende

skoler for systemiske uddannelser i psykologi

og organisa tionsteori i Europa. Peter Lang er

forfatter til en lang række artikler og bøger – den

seneste danske udgivelse ”Anerkendende arbejde

i skoler – At skabe fælles trivsel” (Mindspace

2010), som han har skrevet sammen med Elspeth

McAdam.

Læs mere udførligt om Foreningen Peter Lang

2013 og om hovedpersonen selv på http://peterlangfoundation.com.

Både enkeltpersoner, virksomheder

og andre organisationer kan blive

medlemmer.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 21


› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

dansK PsyKoLogIsK forsKnIng –

Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review

og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale

peer-review tidsskrifter.

Manuskriptvejledning mv.: www.dp.dk > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof.

Indlæg sendes pr. e-mail til redak tionen, danskpsykologiskforskning@dp.dk.

redaktion: Hanne Nørr Fentz, Nina Rottmann, Halfdan Skjerning, Mimi Mehlsen,

Universitetssektionen. Desuden Jørgen carl, Psykolog Nyt.

Verbal arbejdshukommelse

hos musikere og ikke-musikere

Tidligere studier har vist, at musikere har en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet

sammenlignet med ikke-musikere.

Formålet med dette studie var at verificere dette fund ved hjælp

af en standardiseret arbejdshukommelsestest, WAIS-III Digit

Span (talspændvidde). Vi ville endvidere undersøge, om musikeres

eventuelle øgede arbejdshukommelseskapacitet generaliseres

til også at omfatte den visuelle modalitet. Endelig ville vi undersøge

sammenhængen mellem deltagernes verbale arbejdshukommelse

og deres evne til at skelne melodiske og rytmiske

aspekter ved musikalske fraser.

Deltagerne var fortrinsvis højskoleelever, universitets- og

konservatoriestuderende. Tre grupper a 20 personer deltog: ikkemusikere

(personer, der aldrig havde spillet et instrument), amatørmusikere

(personer, der havde mindst to års erfaring med at

spille et instrument, og som øvede sig mindst en time om ugen)

og konservatoriestuderende (instrumentalister). Grupperne var

matchede i forhold til alder og uddannelsesniveau.

Vi testede deltagernes arbejdshukommelse ved hjælp af

WAIS-III Digit Span og WMS-III Spatial Span. Sidstnævnte er

en visuel-spatial test, hvor forsøgslederen peger på stadigt længere

sekvenser af klodser, som er fikseret i et mønster på en

plade. Deltagerens opgave er at pege på de samme klodser som

forsøgslederen i den samme (Spatial Span Forward) og i den

omvendte rækkefølge (Spatial Span Backward). Som mål for

deltagernes musikalske evner anvendte vi The Musical Ear Test

(MET; en test udviklet på CFIN, Aarhus Universitetshospital,

hvor deltagerne lytter til en optagelse af korte melodi- og rytmepar

og angiver, om de enkelte par er identiske eller forskellige).

Vi fandt, at gruppen af konservatoriestuderende havde signi-

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

fikant længere Longest Digit Span Forward-scores end gruppen

af ikke-musikere. De konservatoriestuderende huskede i gennemsnit

knap syv tal, mens ikke-musikerne huskede knap seks.

Amatørmusikernes gennemsnit lå herimellem. På Digit Span

Backward, hvor deltagerne skal gentage talrækker i omvendt

rækkefølge, fandt vi derimod ingen signifikante gruppeforskelle,

hvilket fortæller os, at de konservatoriestuderende på trods af

deres øgede arbejdshukommelseskapacitet ikke er bedre end de

andre grupper til at manipulere talrækker mentalt. På Spatial

Span Forward og Backward fandt vi ligeledes ingen signifikante

gruppeforskelle.

Gruppernes sammenlignelige resultater på denne visuelle

test taler imod, at de konservatoriestuderende skulle have en

generel arbejdshukommelsesmæssig fordel. Endelig fandt vi

signifikante korrelationer mellem gruppernes Digit Span

Forward-råscores og deres scores på MET-testen, hvilket antyder,

at der er en sammenhæng mellem verbal arbejdshukommelse

og evnen til at skelne melodiske og rytmiske detaljer i musikalske

fraser.

Undersøgelsens resultater bekræfter altså ved hjælp af en

standardiseret test, at erfaring med at spille et musikinstrument

er forbundet med en øget verbal arbejdshukommelseskapacitet.

Endvidere taler resultaterne imod, at musikeres øgede verbale

kapacitet generaliseres til den visuelle modalitet. Resultaterne

har først og fremmest teoretisk relevans og kan bidrage til forståelsen

af auditiv arbejdshukommelse.

Reference: Hansen, M., Wallentin, M., & Vuust, P. (2012). Working Memory and

Musical Competence of Musicians and Non-Musicians. Psychology of Music.

doi:10.1177/0305735612452186


eligiøs coping og livskvalitet

blandt alvorligt syge

lunge patienter i danmark

Forskning i sammenhænge mellem tro og helbred er et område

i hastig vækst, men indtil nu er forskningen primært foregået i

USA, der generelt betegnes som mere religiøst orienteret end

eksempelvis Danmark. I USA tror omkring 90 % på eksistensen

af Gud eller noget større, hvor tallet er omkring 65 % i

Danmark. I USA går cirka 40 % desuden i kirke ugentligt, mens

tallet i Danmark kun ligger på 2 %. Danmark er således blevet

karakteriseret som det mest sekulære samfund i verden, mens

andre har argumenteret for at religiøsiteten i Danmark ikke er

på vej ud, men blot er blevet privat.

Viden om mulige sammenhænge mellem tro og helbred er

begrænset i mere sekulære områder som Danmark, og i nærværende

studie ønskede vi at undersøge, om og i givet fald hvordan

danskernes religiøsitet kommer til udtryk under alvorlig sygdom

som lungecancer og KOL, og om religiøsitet er forbundet med

oplevet livskvalitet.

I perioden 2008-2010 indsamledes data fra i alt 111 nydiagnosticerede

lungepatienter (39.1 % lungecancer og 60.9 % KOL

og andre kroniske lungesygdomme), primært fra Region Midt

og Region Nord. Patienterne blev bedt om at udfylde spørgeskemaer

om oplevet livskvalitet (EOR-CT), personens tro på Gud

eller en spirituel kraft, eksistentielle overvejelser (tanker om

mening, formål og fred), spirituelle overvejelser (tanker om eksistensen

af noget spirituelt) og/eller religiøse overvejelser (tanker

om eksistensen af Gud) siden diagnosen samt religiøs coping

(Brief RCOPE). Religiøs coping dækker over, i hvilken grad

patienten søger Gud som en hjælp og støtte, eller omt patienten

oplever Gud som fjern, straffende og tvivler på Gud (Pargament

og kolleger, 1998). Data blev analyseret med oneway ANOVAS

og multiple regressionsanalyser.

Resultaterne viste, at 64.8 % angav at tro på Gud og/eller en

spirituel kraft. Patienter, som angav både at tro på eksistensen af

Gud og en spirituel kraft rapporterede højere livskvalitet end de

patienter, som angav kun at tro på en spirituel kraft. Mellem 10.2

% og 16.2 % angav at have haft flere religiøse, spirituelle og/eller

eksistentielle overvejelser siden diagnosen, hvoraf kun 3.6 %

ønskede at drøfte de eksistentielle overvejelser med en sundhedsprofessionel,

mens ingen ønskede at drøfte de religiøse

overvejelser. I alt rapporterede mellem 27.9 % og 50.5 % at bruge

positive religiøse coping-strategier i nogen eller høj grad, som

eksempelvis ”at søge Guds støtte og omsorg”, og mellem 10.8 % og

28.8 % rapporterede at anvende negative religiøse coping-strategier

i nogen eller høj grad, som eksempelvis ”at sætte spørgsmålstegn

ved Guds kærlighed til mig”. Den positive coping var

ikke associeret med livskvalitet, mens negativ religiøs coping-stil

var associeret med lavere livskvalitet (beta=0.32, p= 0.006).

› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

Resultaterne i dette studie antyder, at troen på noget større

og patienters religiøsitet ikke er en irrelevant faktorer i forbindelse

med alvorlig sygdom, selv i et sekulært samfund som det

danske. Troen på Gud eller noget større er positivt forbundet

med livskvalitet, men for nogen kan troen blive en byrde, hvis

denne tro centrerer sig om tanker om straf, forladthed og tvivl,

der påvirker patienten i negativ grad.

Undersøgelsen peger også på, at troen er en privatsag for

danskerne, eftersom ingen angav at ville tale med en sundhedsprofessionel

om disse emner.

Sundhedsprofessionelle og eksempelvis sygehuspræster og

imamer ville med fordel kunne adressere patientens åndelige og

eksistentielle overbevisninger med henblik på at afdække og løse

op for mulige negative forestillinger. Udfordringen er at gøre det

på en måde, så danske patienter oplever sig imødekommet og

hjulpet og ikke intimideret på personlige spørgsmål.

Reference: Heidi Frølund Pedersen, Kenneth Pargament, Christina G. Pedersen &

Robert Zachariae (in press). Religious Coping and Quality of Life among Severely Ill

Lung Patients in a Secular Society. The International Journal for the Psychology of

Religion.

Kontakt: Heidi Frølund Pedersen, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi,

Aarhus Universitet, hefpe@psy.au.dk.

PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2013 | SIDE 23


› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

social angst og

emotionsforståelse:

en meta-analyse

Tidligere studier har foreslået, at social angst er associeret med

en ringe emotionsforståelse, der i nærværende studie blev defineret

som evnen til at identificere egne og andres oplevede og

udtrykte emotioner, forstå, hvilke emotioner der er passende i

hvilke kontekster, samt forstå årsager til og konsekvenser af

emotioner. Studiet valgte endvidere at skelne mellem evnen til

generelt at forstå egne følelser (intrapersonel emotionsforståelse)

og andres følelser (interpersonel emotionsforståelse).

Formålet med studiet var at foretage et systematisk review og

meta-analyse af den eksisterende litteraturs resultater om forholdet

mellem emotionsforståelse og social angst i både kliniske og

ikke-kliniske populationer.

Der blev foretaget systematiske litteratursøgninger, og metaanalyserne

baserede sig på i alt 43 inkluderede engelsksprogede,

peer-reviewed studier af såvel personer, der scorede højt på social

angst, som patienter med socialfobi. Resultaterne viste, at

social angst var negativt associeret med emotionsforståelse; altså

jo højere social angst des lavere emotionsforståelse.

Den stærkeste sammenhæng blev fundet mellem et klinisk

niveau af social angst og evnen til at forstå egne emotioner (intrapersonel

emotionsforståelse).

Hvad angår interpersonel emotionsforståelse viste en subgruppeanalyse,

at der var en stærkere negativ sammenhæng

mellem niveauet af social angst og evnen til at forstå komplekse

emotioner end til at genkende basale emotioner; altså jo sværere

social angst personerne havde, des ringere var evnen til at forstå

komplekse, mellemmenneskelige emotioner. Der blev ikke fundet

forskelle mellem patienter med socialfobi og andre angstlidelser,

hvilket kunne tyde på, at ringe emotionsforståelse kunne

være en transdiagnostisk faktor.

En betydelig heterogenitet mellem de inkluderede studier

vanskeliggør en endelig konklusion. Fx blev intrapersonel emotionsforståelse

vurderet alene ved hjælp af spørgeskemaer, hvor

interpersonel emotionsforståelse typisk blev vurderet i en eksperimentel

setting. Der efterlyses derfor bedre og mere sammenlignelige

måleredskaber.

Samlet set peger resultaterne på, at emotionsforståelse spiller

en central rolle i socialfobi, og at netop emotionsforståelse kunne

være et vigtigt terapeutisk emne. Endelig kunne ringe emotionsforståelse

indtænkes i de eksisterende kognitive modeller af

socialfobi, samt inddrages i forståelsen og forklaringen af nogle

af de fænomener, der karakteriserer mennesker med socialfobi,

herunder emotionsundertrykkelse (fx undertrykkelse af rødmen)

og paranoiforme antagelser (fx tanker om at andre mennesker

er ude efter en).

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Reference: O’Toole, M.S., Mennin, D.S., & Hougaard, E. Social anxiety and emotion

knowledge: A meta-analysis. Journal of Anxiety Disorders (2012), http://dx.doi.

org/10.1016/j.janxdis.2012.09.005

Kontakt: Mia Skytte O’Toole, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Psykologisk

Institut, mia@psy.au.dk.


er oplevelsen af en overbeskyttende

eller kontrollerende opdragelsesstil

en vigtig sårbarhedsfaktor

for udviklingen af angst?

Årsagerne til, at man udvikler en angstlidelse, er mange og

omfatter både genetiske, biologiske og psykosociale faktorer i et

komplekst samspil.

Man har længe forsøgt at dokumentere betydningen af særlige

opvækstbetingelser som blandt andet forældres opdragelsesstil

som en vigtig ætiologisk faktor for angst. Forskningen inden

for opvækstmiljø og angst peger på, at oplevelsen af ens forældres

opdragelsesstil som overbeskyttende/kontrollerende og

mindre varm/accepterende kan være en vigtig prædisponerende

faktor for udviklingen af angst. Særligt har der været fokus på

forbindelsen mellem en overbeskyttende/kontrollerende opdragelse

og tidlige oplevelser med manglende kontrol i barndommen.

Denne oplevelse af manglende kontrol og selvstændighed i

barndommen antages at være en sårbarhedsfaktor for udviklingen

af en kognitiv stil præget af tilbøjeligheden til at fortolke

negative stimuli som ukontrollable og større end ens coping-

ressourcer.

Formålet med dette studie var i) at undersøge angstpatienters

oplevelse af opdragelsesstil i forhold til raske kontrolpersoner,

ii) at sammenligne oplevelsen af opdragelsesstil imellem tre

forskellige angstlidelser, og endelig iii) at undersøge, om komorbiditet

og graden af angst og depression har indflydelse herpå.

Vi inkluderede 504 patienter fra Klinik for OCD og

Angstlidelser, Aarhus Universitetshospital, med primærdiagnoserne:

panikangst/agorafobi, socialfobi eller OCD samt 210 psykologistuderende

fra Aarhus Universitet som kontrolpersoner.

De udfyldte alle spørgeskemaer om angst- og depressionsniveau

samt oplevet opdragelsesstil i barndommen.

Resultaterne viste, at angstpatienterne vurderede deres forældres

opdragelsesstil som mindre varm og deres fædre som

mere overkontrollerende sammenlignet med kontrolgruppen.

Inden for angstgruppen oplevede patienter med socialfobi deres

mødre som mindre varme end patienter med OCD. Da vi senere

kontrollerede for graden af depressive symptomer i analyserne,

forsvandt forskellene mellem angstpatienterne og kontrolpersonerne

samt mellem de tre angstlidelser.

Resultaterne pegede på, at jo højere grad af depressive symptomer,

jo mere negativ oplevelse af forældrenes opdragelsesstil

(mindre varm og mere kontrollerende) har man – både i kontrolgruppen

og angstgruppen. Dette faldt også fint i tråd med resultaterne,

der viste, at angstpatienter, som havde en comorbid

depression, vurderede deres forældres opdragelsesstil som mindre

varm og mere overkontrollerende end angstpatienter, der

ikke havde en comorbid depression.

Afslutningsvis blev en ekstra analyse udført, hvor angstpa-

› DANSK PSYKOLOGISK FORSKNING

tienterne og kontrolgruppen blev sammenlignet med tilsvarende

samples fra tidligere studier i forhold til oplevelse af opdragelsesstil.

Både de inkluderede angstpatienter og kontrolgruppen

vurderede deres forældre som signifikant mindre kontrollerende,

end hvad man havde fundet i tidligere studier.

Samlet peger dette studie på, at graden af depressive symptomer

og det at have en comorbid depressiv lidelse spiller en større

rolle for personens oplevelse af forældrenes opdragelsesstil som

afvisende og kontrollerende, end det at have en angstlidelse eller

graden af angstsymptomer. Dette studie fandt ikke støtte til antagelsen

om en specifik sammenhæng mellem en overbeskyttende

eller kontrollerende opdragelsesstil og udviklingen af angst.

Resultaterne pegede derimod på, at oplevelsen af en negativ

opdragelsesstil præget af afvisning og kontrol var mere konsistent

knyttet til depression og depressive symptomer. Desuden

tydede en sammenligning med andre lignende studier om opdragelsesstil

på, at man i Danmark i højere grad end andre lande

praktiserer en opdragelse med vægt på selvstændighed og dermed

mindre kontrol.

Reference: Fentz, H.N., et al. The role of depression in perceived parenting style among

patients with anxiety disorders. Journal of Anxiety Disorders (2011), http://dx.doi.

org/10.1016/j.janxdis.2011.07.008

Kontakt: Hanne Nørr Fentz, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet, Psykologisk Institut,

hanneno@psy.au.dk.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 25


› NYE BØGER

Preben bertelsen:

› Tilværelsespsykologi.

Psykologien mangler ifølge forfatteren fokus på, hvad

tilværelsen som helhed går ud på. Den skal bidrage med

en overordnet rammeforståelse, der binder specialindsigterne

sammen. Tilværelsespsykologi opbygger et

’mindset’ om det væsentlige i tilværelsen – psykologisk

set. Bogen viser, hvordan tilværelsespsykologiske samtaler

og øvelsesforløb kan udvikle og danne tilværelseskompetencer

og giver en teoretisk og empirisk baggrund

for tilværelseskompetencerne.

Frydenlund, 2013, 447 sider, 349 kr.

natasha Friis saxberg:

› Homo Digitalis.

Med internettet fik vi mulighed for at søge, se og dele

information i en virtuel verden. Nu er de sociale netværk

omdrejningspunktet, med alle de udfordringer, det indebærer.

Bogen introducerer til det digitale landskab, teknologier,

medier og tenden ser. Den fortæller om menneskets

behov, adfærd og eksistens, og hvordan vi overfører

dette til et digitalt univers på både individplan og socialt.

Endelig giver den bud på, hvordan de digitale medier

kan anvendes i forbindelse med organisationer.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 256 sider, 298 kr.

Helle bødker Madsen & jens garde:

› Psykiatriret.

Behandler de regler, som gælder for alle psykiatriske

patienter, dvs. de psykiatrispecifikke og almindelige

sundhedsretlige regler, fx vedrørende vejledning, behandlingsplaner,

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner,

begrænsninger i det frie sygehusvalg, udvidet ret

til undersøgelse og behandling for visse psykiatriske

patienter. Særlig vægt lægges på de retlige rammer for

tvangsanvendelse.

Djøf Forlag, 2013, 233 sider, 475 kr.

nye BØger

præsenterer de nye bogudgivelser

primært inden for det

psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes

pressemeddelelser. En omtale er

en omtale – ikke redaktionens

anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Trine lise bakken & Mette egelund olsen (red.):

› Psykisk lidelse hos voksne personer med

utviklingshemning.

Bogen lægger vægt på forståelse og praktiske implikationer

af diagnose. Forfatterne beskriver psykosociale

og biologiske behandlingsmetoder og giver et opdateret

vidensgrundlag inden for feltet. De fremhæver de specielle

udfordringer ved psykisk lidelse, som knytter sig

til, at personen har reducerede kognitive færdigheder.

Hvornår er der behov for behandling, og hvornår man

skal være tilbageholdende?

Universitetsforlaget, 2012, 234 sider, 349 no. kr.

(www.universitetsforlaget.no)

bjarne jacobsen:

› Eksistentiel psykologi mellem himmel og jord.

Giver et sammenhængende bud på eksistensen og nye

analyser af nogle af dens mest betydningsfulde dimensioner.

Bl.a. hvordan seksualiteten væver menneskene ind

i dunkle interaktionsformer, og hvordan spørgsmålet om

religiøsitet udgør en uomgængelig eksistentiel dimension.

Bogen bevæger sig ind i det eksistenspsykologiske

område med provokerende synspunkter: Der eksisterer

et ubevidste, og tilværelsen er meningsfuld!

Samfundslitteratur, 2012, 309 sider, 298 kr.

Frans ørsted Andersen & nina Hanssen:

› FLOW i hverdagen.

En indføring i tilstanden flow. I bogens første del

beskriver forfatterne med udgangspunkt i Mihaly

Csikszentmihalyis flowteori, hvordan vi bruger flow som

et bevidst redskab til at navigere bedre i en stresset hverdag.

Herefter følger en række interview med mennesker,

som fortæller om deres forhold til flow, og hvordan de

bruger det i hverdagen.

Dansk Psykologisk Forlag, 2013, 207 sider, 298 kr.


› ANMELDELSE

Hund på recept

Vi er alle forskellige, når det kommer til at søge løsninger og hjælp ved helbredsproblemer,

ensomhed eller andre udfordringer i livet. For nogle er en hund svaret på disse udfordringer.

M

ilena Penkowas bog om ”Hunde på recept” er interessant

og ubetinget læseguf – både hvis man er psykolog

og hundeelsker. Jeg får bekræftet, hvor vigtig

hunden er som medspiller i mit liv. Skal man elske hunde for at

få noget ud af bogen? Absolut ikke.

Herhjemme i Danmark er vi ifølge forfatteren langt bagud i

forhold til de internationale hundeterapeutiske tiltag. Såkaldte

servicehunde er på vej i Danmark, og vi har på Fredericia

Bibliotek med succes leget lidt med ’læsehunde til læsesvage

børn’. Det ser jeg nu er et koncept, der kommer udenlands fra. I

Penkowas bog kan man læse om mange andre spændende indlærings-

og sundhedsfremmende processer på hospitaler og i

terapiverdenen, hvor hunde er omdrejningspunktet.

Hunden som terapeutisk tiltag er i udgivelsen emnemæssigt

behandlet strategisk og pædagogisk oplysende. Der er mange

gentagelser begrundet i, at læseren skal kunne slå op under de

forskellige lidelser og se de relevante beskrivelser; dels af lidelsens

karakter, og dels hvordan hunden er anvendt. Således er

bogen præget af gentagne henvisninger til nyere udenlandske

forskningsartikler og studier.

I forordet fortæller Penkowa, at hendes hund kom og hjalp

hende i hendes livs krise. Snubbi blev redningsplanken i kaos.

Dette er hendes motivation for at undersøge og beskrive, hvad

hunde kan gøre for mennesker i lidelse. Snubbis portræt ses

mange steder igennem bogen. Det kulørte layout, de mange

gentagelser og den minutiøse gennemgang af lidelser på basalt

plan sætter i min optik bogen på hylden med populærvidenskabelig

idérigdom for psykologer, læger og andre inden for behandlingssystemet.

En naturvidenskabelig tilgang

Som hundeinteresseret psykolog er jeg vældig underholdt af alle

de konkrete oplysninger. Forestillinger, som jeg tidligere antog

Bogdata

var udsprunget i, at vi hundeejere ser mere end fornuftigt anskuet.

Jeg er nu glædelig overrasket over den mangfoldige forskning,

der bekræfter det, enhver kærlig hundeejer har på fornemmelsen:

betydningen af nærvær for alle, der er sammen med en

rar hund. Det er ikke menneskets spring fra sofa til motion, der

giver udslaget. Det er samværet med og berøringen af hunden.

Men man må tage sine forbehold, for selv om hunden har

fulgt mennesket i 35.000 år, er den et rovdyr af natur. Penkowa

beskriver, hvordan der bakterielt og samspilsmæssigt bør tages

forholdsregler mellem mennesker og hunde, så både to- og firbenede

trygt kan være sammen.

Forfatteren har en naturvidenskabelig-lægelig tilgang til

emnet, og det gør hendes forklaringer gode, når det handler om

sygdommenes patologi. Det falder knap så heldigt for hende

igennem autismelidelserne og forklaringer på den såkaldte

Theory of Mind. Penkowa beskriver, at hunden skulle besidde

denne evne i modsætning til mennesker med autisme. Der bliver

sammenlignet til hundens fordel at skulle besidde denne

evne for empati, blandt andet fordi hunden lærer ”at læse sin

ejer” og forudsige næste handling.

Flere gange nævner Penkowa, at et gab smitter hunde og

mennesker imellem, men ikke hos autister. Dette er en karikeret

tilgang til autisme. Den uspolerede hund vil gøre alt, hvad den

evner for at aflæse menneskets behov. Selv om en hund kan

fornemme og reagere klogt, kan man næppe tillægge hunden

evner for kognitive forestillinger. Hunden reagerer, som den har

lært giver kortsigtet gevinst. Hunden er altid afhængig af en god

hundefører for at kunne udføre sit arbejde.

Alligevel vil jeg vurdere – på trods af enkelte udokumenterede

påstande og uheldige psykologiske analogier – at forfatteren

har leveret en læseværdig og inspirerende udgivelse.

Milena Penkowa: Hund på recept. Dansk Psykologisk Forlag, 2012. 255 sider. 268 kr.

Anna Bohn Smitshuysen

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 27


› NY FORENING

Merete Lindholm død

Merete Lindholm døde 9. marts

2013. Vi kendte hende som en engageret

og samvittighedsfuld person.

I begyndelsen af 1990’erne blev

hun tilknyttet militærpsykologien

som psykologkonsulent i Forsvarets

rekruttering. Før psykologuddannelsen

lå en læreruddannelse og

mangeårigt virke som skolelærer,

især for børn med særlige behov.

Det viste sig hurtigt, at Merete havde sans for at administrere

og samarbejde med både ansøgere, psykologer og forsvarets forskelligartede

personalegrupper. Hun kunne uimponeret og handlekraftigt

omgås unge som gamle, høj som lav. Hun stod også frem

med sine klare værdier og moralske standarder, ligesom hun til

stadighed havde lærerens sans for den hurtige tilbagemelding om

både godt og skidt. Samtidig havde hun sans for det lange træk,

hvor man opsamlede informationer over længere perioder og

først kunne foretage fornødne ændringer efter et stykke tid.

Natasha Mann død

Natasha Mann er død, 90 år gammel.

Hun blev uddannet som psykolog

ved City College i New York i

slutningen af 1940’erne. I

McCarthy-tidens USA blev hun

fyret fra sit job som skolepsykolog

og uddannede sig i løbet af halvtredserne

som psykoanalytiker hos

bl.a. Freud-eleven Theodor Reik. I

tresserne mødte hun Fritz Perls og gestaltterapien, hvor hun

blandt andet deltog i de første intensive træningsgrupper på

kursusstedet Esalen i Californien – og det er som gestaltterapeut,

hun er kendt i Danmark.

Natasha Mann boede i Danmark i årene 1979 til 1985 og

havde her terapeutiske arbejdsgrupper for psykologilærerne på

universiteterne i København og Aarhus. Hun etablerede flere

træningsprogrammer i psykoterapi og holdt talrige arbejdsgrupper

i psykoterapi for psykologer og psykiatere.

Omkring 1980 var der kun en håndfuld psykologer herhjemme,

som kunne lave psykoterapi på et internationalt niveau. I løbet af

firserne lærte mange danske psykologer moderne psykoterapi at

kende gennem deltagelse i terapeutiske arbejdsgrupper og kursus-

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Hvis dette tegner et billede af en regelbundet og tør person, er

det helt forkert. Merete var også en fleksibel og humoristisk person.

I en årrække var hun tillidsrepræsentant og gjorde et stort

arbejde for at få samarbejdet mellem involverede parter til at glide.

Da den krisepsykologiske indsats blev efterspurgt, stillede hun sig

parat, og hendes indsats var påskønnelsesværdig. Som altid var

hendes indsats kendetegnet ved empati og loyalitet.

Da Merete gik på pension i 2007, var hun stadig meget aktiv.

Selv om ingen havde ventet, at hun ville kunne sidde ubeskæftiget

hen, var det alligevel en overraskelse, at hun skulle blive involveret

i sagen om tavshedspligten. Hun nægtede at bryde sin

tavshedspligt, og det medførte en dom på dagbøder. Der var

selvfølgelig delte meninger om Meretes standpunkt, men hun

holdt fast med ordene: ”Jeg skal kunne se mig selv i øjnene”.

Det mødte hun respekt for. En officer skrev: ”Jeg har ikke

behov for at opfordre til civil ulydighed, men jeg har respekt for

Merete Lindholms mod, og for at hun står ved sit ord.”

Vibeke Schmidt & Svend Erik Olsen

programmer, for det meste ledet af amerikanske og engelske terapeuter.

Natasha Mann var en af de flittigste og vigtigste blandt disse.

Hendes terapeutiske stil helt hendes egen, præget af et livsbekræftende

og legende nærvær, fuldstændig hengivent over for den

aktuelle person og den aktuelle opgave. Det var, som om de terapeutiske

metoder blev skabt i øjeblikket, når Natasha arbejdede

– det forekom at være første gang, hver gang. Og altid vejledt af

hendes veludviklede dynamiske sans. Dertil kom en uforfærdethed

og et ubesværet mod, når hun blev konfronteret med den

galskab og angst, vi andre kun på de helt gode dage kan rumme og

gøre noget med. Den største angst og den mest forvredne virkelighedsfortolkning

var hjemmebane for Natasha – hun var altid

konkret og personligt til stede for den person, hun arbejdede med.

Mange af den ældre generation af psykologer og psykiatere i

Danmark har haft Natasha Mann som rollemodel og inspiration.

Selv om mange tidligere elever nu laver psykoterapi på helt andre

måder, var hendes levendegørelse af det personlige nærværs

og det personlige mods nødvendighed i det terapeutiske arbejde

noget, som har præget os, der har fået eller overværet terapi hos

hende.

Jette Fog & Lars Hem


KredSe

Kreds København-Frederiksberg

› Gå-hjem-møde

Den etiske udfordring i en global tid’ –

med oplæg ved Nadja U. Prætorius. Hun

har begået en ny bog, hvis tema er det etiske

opgør med konkurrencesamfundets dehumanisering

og reduktion af mennesker og

menneskelige relationer og et bidrag i debatten

om en global bæredygtig, samfundsøkonomisk

filosofi, etik og strategi.

Tid og sted: Onsdag 29. maj 2013 kl.

17-19 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø, lokale

2A+B. Hvis du vil have noget til kaffen, så

send en mail til ls@lsrt.dk senest 28. maj

2013 kl. 12. Se den fulde annonce på

vores hjemmeside på www.dp.dk.

Louise Svendsen

Kreds Fyn

› Møde i Sektionen for Selvstændige Psykologer

på Fyn

Næste møde er tirsdag 14. maj 2013 kl.

16.30 på Ansgar Hotel, Østre Stationsvej

32, Odense C. Tlf. 66 11 96 93. Derefter

spisning kl. 18.30. Buffet koster 199 kr.

Man afregner med hotellet efter spisning.

Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Sidste nyt

fra sektionen (Eva Martensen-Larsen). 3.

Sidste nyt fra regionen (Tue Toft). 4. Orientering

om aktuel status på økonomistyringen

for sygesikringspsykologer. (Psykologer

uden ydernummer kan eventuelt

danne summegruppe om et andet emne

under dette punkt). 5. Summegrupper

om supervisionsgrupper for føl, praksisfællesskab,

dannelse af erfa-grupper osv.

Forslag til emner kan mailes eller meddeles

på mødet. 6. Opsamling af summegrupper

– drøftelse på plenum. 7. Valg af

kredskontaktpersoner: Man kan opstille

til mødet eller sende en mail, hvis man er

forhindret i at deltage i mødet, men gerne

vil opstille. 8. Eventuelt.

Tilmeldingsfrist 6. maj 2013 til Jeannette

Krog: jk@odense-psykolog.dk. Giv

besked, om du også ønsker at spise med.

Jeannette Krog

SelSKABer

Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk selskab

› Årsmøde og generalforsamling 2013

Selskabet indkalder hermed til årsmøde

og generalforsamling lørdag 4. maj 2013

kl. 10-16 på Hotel Kong Arthur, Nørre

Søgade 11, København K.

Program: Kl. 10-15: Fagligt oplæg v/

professor Ask Elklit, Videnscenter for

psykotraumatologi, SDU. Kl. 12-13: Frokost.

Kl. 13-15: Oplæg fortsat. Kl. 15-16:

Generalforsamling ifølge vedtægterne.

Fagligt oplæg: ”Dansk psykotraumatologi

– status over den faglige udvikling:

hvor langt er vi kommet, og hvor er vi på

vej hen? Hvad kendetegner traumeområdet

forskningsmæssigt, uddannelsesmæssigt

og arbejdsmæssigt, og hvad bliver

udfordringerne i det næste tiår?”

Årsmødet er gratis for medlemmer af

selskabet, men tilmelding er nødvendig af

hensyn til traktement. Tilmelding senest

30. april 2013 til berithbro@mail.dk eller

mobil 40 53 38 05.

Susanne Larsen

Psykologisk selskab for Forskningsmetodologi

› To foredrag i foråret 2013

1. Tirsdag 30. april 2013 19:30-22: Bliver

børn og unge med ADHD/ADD svigtet i

inklusionen? Oplæg om diagnose, ætiologi

og behandling af børn og unge med

ADHD/ADD set i lyset af ”behovet” for

inklusion v/cand.pæd.psych. Rolf Andreasen.

2. Torsdag 30. maj 2013 19.30-22:

Demonstrationer af simple visuelle modeller

i 3D med uventede oplevelsesmuligheder.

Demonstrationerne er et oplæg

til en diskussion af fænomenologiens mål

og metoder v/dr. phil. Torsten Ingemann

Nielsen, emeritusforsker ved Center for

Visuel Kognition.

Arrangementerne foregår i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø og er gratis for selskabets

medlemmer. Årligt kontingent er 100 kr.

› MØDER & MEDDELELSER

(studerende 50 kr.). Man kan melde sig

ind ved arrangementerne.

Tytte Hetmar

Dansk retspsykologisk selskab

› Medlemsmøde og generalforsamling

Selskabet holder medlemsmøde og ordinær

generalforsamling torsdag 2. maj

2013 kl. 11.15-15.00 i Dansk Psykolog

Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø.

Dagens faglige tema vil være psykologisk

undersøgelse i forbindelse med mentalobservation.

Der tages udgangspunkt i

en konkret sag.

Deltagelse er gratis, men af hensyn til

traktementet bedes du tilmelde dig senest

12. april 2013 til iribilda@rm.dk.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,

skal ligeledes sendes

til Iris Dam senest 12. april 2013.

Se www.retspsykologi.dk for yderligere

oplysninger.

Iris Dam

Øvrigt

Institut for Personcenteret og oplevelsesorienteret

Terapi

› Gratis fyraftensforedrag

Aftens emne er ”Introduktion til Emotionsfokuseret

terapi”, hvor institutleder

aut. psykolog, specialist i psykoterapi

Niels Bagge holder oplæg, demonstrerer

metoden med videoklip og besvarer

spørgsmål.

Tid og sted: Onsdag 24. april 2013 kl.

17-19 hos Institut for Personcentreret og

Oplevelsesorienteret Psykoterapi, Ringstedgade

10, Baghuset, 4000 Roskilde.

Yderligere info: www.ipcopt.dk.

Niels Bagge

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 29


› DANSK RUBRIKANNONCER

PSYKOLOG FORENINGS KURSER

Nyt kursus!

› MDI og Hamilton

Formålet med kurset er, at deltagerne

bliver fortrolige med MDI og Hamilton

og kan forstå og vurdere henvisninger

med anførsel af scorer fra disse redskaber.

Kurset har også til hensigt, at deltagerne

bliver kvalificeret i deres bedømmelse

af redskabernes anvendelse og

begrænsninger.

Et sidste formål med kurset er, at deltagerne

får lejlighed til faglige drøftelser

og bedømmelser af henvisninger og rimelige

(etiske) kriterier for tilbagesendelse.

Tid og varighed

Fredag den 24. maj 2013.

Varighed: 6 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

1.900,- ekskl. moms.

Underviser

Stine Bjerrum Møller, cand.psych., chefpsykolog,

ph.d.

ny ordning

Specialistuddannelse i psykoterapi,

voksne: 12.4.4.2.2., 6 timer.

Specialistuddannelse i sundhedspsykologi,

voksne: 11.4.4.2.1., 6 timer.

Kommer der flere godkendelser, vil de

løbende blive påført kursusbeskrivelsen,

som kan ses på www.dp.dk – kursusprogram

2013.

oM Kurserne

Yderligere informationer om kurserne, kursusformål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2013.

Tilmeldinger til kurserne foregår via log ind på ”Mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter foregår tilmeldingen til

kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

› 17.7. Arbejdets betydning

og det rummelige

arbejdsmarked

Tid og varighed

Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

22. april 2013.

Underviser

Trine Lindemark, cand.psych., specialist

i arbejds- og organisationspsykologi.

ny ordning

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

17.7., 12 timer.

Kursusnr.: 121707.

› 3.15. Familieterapi: teori

og intervention, I

Tid og varighed

Mandag 3. juni – tirsdag 4. juni 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Arosgården, Aarhus, Eksternat.

Pris

3.800,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

22. april 2013.

Underviser

Eva Søndergaard, cand.psych., specialist

og supervisor i klinisk børnepsykologi

og psykoterapi samt godkendt

supervisor i pædagogisk psykologi.

ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi,

psykopatologi, psykoterapi og pædagogisk

psykologi: 3.15., 12 timer.

Kursusnr.: 130315.

› 3.99. Alvorlig mistrivsel hos

unge – aggression, selvskade

og selvmordsadfærd

Tid og varighed

Torsdag 6. juni – fredag 7. juni 2013.

Varighed: 12 timer.

sted

Dansk Psykolog Forening, København.

Eksternat.

Pris

5.150,- ekskl. moms.

Til- og afmeldingsfrist

25. april 2013.

Undervisere

Ida Koch, cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi.

Charlotte Berendt-Poulsen, cand.psych.

ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børnepsykologi,

klinisk neuropsykologi, psykopatologi,

klinisk neuropsykologi, psykoterapi,

psykotraumatologi, pædagogisk

psykologi og sundhedspsykologi:

3.99., 12 timer.

Kursusnr.: 1203991.


København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én halv dag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

Lokaleleje i

Aarhus 45-90 kr./t.

samt plads på hjemmeside,

der ligger i top på google.

www.phuset.dk

Fuldtidslejemål

i Byens Psykologer

også ledigt enkelte dage i

veletableret psykologklinik

på H.C. Andersens Boulevard.

Se www.byenspsykologer.dk

Kontakt Carina Kruse på 3066 6630

LÆKKER

TERAPI-LEJLIGHED

på Frederiksberg

Fuldt møbleret terapilokale, kontor,

spisekøkken + toilet. Nyistandsat.

Privat. Kun få min. gang fra

Forum st. Udlejes på dagsbasis.

Kontakt: 40 12 66 44

Lokaleleje i

Aarhus 3900 kr./mdl.

› RUBRIKANNONCER

Intervenerende undersøgelser

- i et udviklingsorienteret perspektiv

Undervisere: Cand.psych.aut. og specialist i klinisk børnepsykologi Gitte Haag

samt cand.psych.aut. Flemming Sell fra PsykCentrum i Hillerød.

2 dages undervisning i intervenerende forældrekompetenceundersøgelser

(12 timer)

2 dages undervisning i intervenerende børne- og ungeundersøgelser (12 timer)

Indhold

Intervenerende undersøgelser adskiller sig fra mere traditionelle undersøgelser

på flere områder. Mens den traditionelle form tilstræber at beskrive et øjebliksbillede

af ”evner og vanskeligheder”, så tilstræber intervenerende undersøgelser

i højere grad en proces hvor barnets, den unges og/eller forældrenes aktuelle

formåen forstås i lyset af de hidtidige erfaringer og de kontekster, de ses/og

evt. ikke ses i. Samtidig er udviklingspotentialer i fokus, og disse undersøges

gennem at afprøve forskellige former for interventioner i forskellige rammer –

med aktiv medinddragelse af det nære netværk.

Godkendelse til specialistuddannelse

Kurset er forhåndsgodkendt til henholdsvis 12 og 24 timer i 6.4.4.2.2. Psykologiske

undersøgelsesmetoder (Klinisk børnepsykologi). Dertil søges kurset

godkendt til 7.4.4.2.3 Udredningsprocedurer (Klinisk børneneuropsykologi)

samt 12.4.4.2.2. (Psykoterapi med børn).

Der kan endvidere søges individuelt om merit til Pædagogisk psykologi.

Dato og tid

2 dage med forældrekompetenceundersøgelser 11. og 12. sep. 2013 kl. 9-16.

2 dage med børne- og ungeundersøgelser 21. og 22. okt. 2013 kl. 9-16.

Sted: Dansk Psykolog Forening, København.

Tilmelding, pris og yderligere oplysninger, se den fulde annonce på selskabets

hjemmeside på www.dp.dk. Tilmeldingsfrist 4. august 2013.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 31


› RUBRIKANNONCER

Kursus i Kognitiv neurovidenskab og klinisk praksis

ved cand.psych. og ph.d. Morten Overgaard

26.-27. september 2013, begge dage kl. 9.00-16.00 i København

Kurset er rettet mod kliniske psykologer, som i forvejen har en vis neuropsykologisk

viden, og som har lyst til at gå et niveau dybere i sin viden om hjernen og

nyeste forskning på området.

Kurset ”Kognitiv neurovidenskab og klinisk praksis” forsøger at vise sammenhænge

fra forskning i kognitiv neurovidenskab til udvalgte kliniske problemstillinger.

Kurset vil starte med en introduktion til kognitiv neurovidenskab og dens

metoder, muligheder og begrænsninger, herunder introduktion til hjernen og

forskellige hjernedeles og hormoners funktioner og samspil. Med udgangspunkt

i kognitiv neurovidenskab vil vi gennemgå angst, depression og stress, som er

velkendte tilstande hos klienter, der opsøger psykologisk rådgivning og behandling.

Det er hensigten med kurset at opnå en ”synergieffekt” mellem underviserens

primært forskningsmæssige baggrund og deltagernes kliniske erfaring for

således at blive klogere på anvendelsesmulighederne af viden fra kognitiv

neurovidenskab inden for den kliniske praksis

Underviser: Morten Overgaard, professor i kognitiv neurovidenskab ved

Aarhus Universitet og professor i neuropsykologi ved Aalborg Universitet.

Ph.d. fra 2003, cand.psych. 2000. Se evt. www.cnru.dk.

Spørgsmål ang. kursets indhold kan rettes til Morten på mortover@rm.dk.

Det praktiske:

Prisen er kr. 2300 inkl. moms og forplejning. Tilmelding er bindende fra 15. juli

2013 kl. 18.00. Kredsmedlemmer har fortrinsret frem til 19. maj 2013, men

medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.

Sted: Juliane Marie Centrets Forskningsenhed Kvinders og Børns Sundhed,

afsnit 7821, Tagensvej 22, 2. sal, 2200 København N.

Se den fulde annonce og tilmelding på vores hjemmeside på www.dp.dk.

Spørgsmål kan rettes til tina@espanderpsykologi.dk

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Dynamisk Interpersonel Terapi (DIT)

Med professor Alessandra Lemma fra

Tavistock Clinic, London

21.– 24. oktober 2013 i København

Dynamisk Interpersonel Terapi er en ny psykodynamisk

behandlingsmetode til depression og angst. Metoden5 har vist

meget lovende forskningsresultater og er i forlængelse heraf

tæt på officiel evidensgodkendelse i England.

Metoden er udviklet af afdelingen for forskning i

psykoterapi på Tavistock-klinikken i London i samarbejde

med Anna Freud Centret.

DIT er en effektiv, psykodynamisk psykoterapi, den er

manualiseret og gennemføres på 16 sessioner.

Deltagere:

Kurset er rettet mod psykologer og speciallæger i psykiatri

med solid erfaring i psykodynamisk psykoterapi.

Pris:

4 dages undervisning: 9450,-

Ved tilmelding og betaling inden 1. maj 8950,-

Kontakt og tilmelding:

Tilmeldingsskema kan findes på www.dit-instituttet.dk

Eller send en mail til: marijke.marijnissen.mail@gmail.com

Workshop:

RESILIENS - SÅDAN SKABER DU MODSTANDSYGTIGHED

OG MODVIRKER STRESS

I denne populære resiliens workshop får du praktisk viden om, hvordan du kan

opbygge dine klienters modstandsdygtighed og dermed modvirke stress,

styrke deres engagement og trivsel.

MÅLGRUPPE

Psykologer og medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC).

Der kræves ingen særlige forudsætninger.

FORM, UDBYTTE OG INDHOLD

Kurset varer en dag og består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser,

videomateriale, spørgsmål og diskussion. Du får en lang række enkle værktøjer

og opdateret viden inden for organisations- og arbejdsrelateret sundhedspsykologi,

som kan bruges næste dag på dit arbejde.

FACILITATOR

Cand.psych. og næstformand for SEBC, Anders Myszak, www.salveo.nu /

22 33 05 22. Programmet tilbydes i samarbejde med Management Advisory

Service (MAS), www.mas.org.uk.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid og sted: Fredag 31. maj 2013 kl. 9-16 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

Tilmelding pr. e-mail: anders@salveo.nu. Der er et begrænset antal pladser

(max 12). Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at

deltage, kan du overdrage din plads til en anden.

Pris: Kr. 4900 ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat ved tilmelding før

15. maj 2013. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer

af SEBC (kun én rabat mulig). Prisen inkluderer kursusafgift, kursusmateriale,

fuld forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og evt.

overnatning.

SE KURSUSBESKRIVELSE PÅ www.sebc.dk.


Børnemodulets punkt 5.5 Lov og etik i relation

til psykologarbejde inden for børne- og

ungeområdet

ved cand.psych. Ida Koch og cand.jur. Jannie Dyring

den 9. og 10. september 2013

› RUBRIKANNONCER

arrangerer kursus med Susan Hart

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis

Mandag 3. juni 2013 kl. 9-16 (morgenbuffet kl. 8.15-9.00)

Ringsted Kongrescenter, Nørretorv, 4100 Ringsted

Tema: Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi og

denne forståelses betydning for terapi med børn og voksne.

Gennem den nyeste viden inden for hjerneforskning, tilknytnings- og udviklingspsykologi

- ses på, hvordan personlighed, emotioner og sociale funktioner udvikles.

Personlighedsudvikling foregår på tre hierarkisk forbundne niveauer i nervesystemet,

nemlig gennem arousal-regulering, affektafstemning og mentalisering.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi bygger bro mellem tilknytningsteori og nyere

hjerneforskning og forklarer, hvordan synkroniseringsprocesser på dybereliggende

personlighedsniveauer i den psykoterapeutiske proces kan modnes.

Vi vil på dette kursus igennem neuroaffektiv teori, videogennemgang og oplevelsesorienterede

øvelser vise nye muligheder for at udvikle både voksne og børns

følelsesmæssige og adfærdsmæssige kompetencer gennem den terapeutiske

proces, både i forhold til tilknytningstraumer og dissociative lidelser.

Underviseren

Susan Hart er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, er selvstændig

psykolog og har været leder af et familiedagbehandlingscenter og ansat på en

børnepsykiatrisk afdeling.

Pris: 600 kr. der betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Prisen inkluderer

frokost sandwich med en øl/vand, eftermiddagskage, frugt samt kaffe/te.

Kurset er fortrinsvis for psykologer med arbejdsplads i kredsen.

Der er 40 pladser på kurset som fortrinsvist er for kredsens medlemmer. Der

gælder først til mølle princippet.

Bindende tilmelding med oplysning om arbejdsplads til Trille Voetmann:

psykolog@trillevoetmann.dk senest 1. maj 2013.

Ved spørgsmål kontakt Trille Voetmann pr. mail.

Se hele kursusopslaget på kredsens hjemmeside på www.dp.dk.

afholder kursus i

ACT og misbrugsbehandling

1 dags introduktionskursus til ACT i misbrugsbehandling

10. maj 2013 kl. 9-16 i København

Workshoppen vil introducere Acceptance and Commitment Therapy (ACT),

som er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi og undersøge, hvordan

ACT kan øge mulighederne for at skabe accept og forandring i fastlåste handlemønstre

som fx misbrug. Formålet er at give deltagerne en ”smagsprøve” på,

hvad det vil sige at arbejde med ACT samt at skabe rum for refleksion over,

hvordan ACT kan anvendes i misbrugsbehandling. Der vil være en kort indføring

i teorien bag ACT, men workshoppen vil primært være oplevelses-

orienteret.

Underviser er Louise Kronstrand Nielsen, psykolog ved Forskningsklinikken for

Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Louise har arbejdet professionelt

med mindfulness og ACT i 6 år og er videreuddannet i ACT ved JoAnne

Dahl og Tobias Lundgren samt uddannet i Mindfulness Baseret Stress Reduktion

hos bl.a. Jon Kabat-Zinn. Hun er medforfatter til behandlingsmanual til

anvendelse af ACT i grupper samt medforfatter til bogen ”Mindfulness. En

manual til Træning af Bevidst Nærvær”, som i 2010 udkom på Hans Reitzels

Forlag.

Praktiske oplysninger:

Kurset afholdes fredag 10. maj 2013 kl. 9-16 i Dansk psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø. Målgruppen er psykologer samt andre

faggrupper, som arbejder med klienter med misbrugsproblematikker.

Max 20 deltagere.

Pris: 1200 kr. for medlemmer og 1.500 kr. for ikke-medlemmer af selskabet.

Priserne er inkl. moms og frokost.

Tilmelding: på www.misbrugsnet.dk senest 1. maj 2013.

Yderligere oplysninger: se www.misbrugsnet.dk.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

Temadag for psykologer om KL´s anbefalinger

på misbrugsområdet

I efteråret 2012 udgav Kommunernes Landsforening 12 anbefalinger til kvalitetsløft

i misbrugsbehandlingen. De fleste af disse anbefalinger er relevante for

de psykologer, som er ansatte i misbrugsbehandlingsinstitutioner, og nogle af

dem er direkte knyttet til psykologernes arbejde, fx Anbefaling 10: Kommunerne

skal foretage en basisscreening, eller Anbefaling 6: Grundlaget for den kommunale

misbrugsbehandling er evidensbaserede.

Selskab for Misbrugspsykologi arrangerer denne temadag for at give psykologerne

mulighed for at kigge nærmere på disse anbefalinger og sammen drøfte,

hvordan vi skal forstå dem og omsætte dem i vores arbejde, samt hvilke implikationer

de kan have for psykologerne i misbrugsområdet.

Program for dagen

10.00-11.00. Oplæg fra Rafai Al-Altia, konsulent for social- og Sundhedsområde

i KL og efterfølgende diskussion om KL´s anbefalinger.

11.00-12.00. Oplæg fra Eva Secher Mathiasen, formand for DP og efterfølgende

diskussion om Psykologforeningens overvejelser ifm KL´s anbefalinger.

11.00-12.00. Frokost.

13.00-15.00 Oplæg fra Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning, om

”God social misbrugsbehandling” ud fra en psykologisk synsvinkel.

Praktiske oplysninger:

Temadagen afholdes onsdag 22. maj 2013 kl.10-15 i Dansk psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø.

Pris: Gratis for selskabets medlemmer, kr. 200 for ikke-medlemmer (frokost er

inkl. i prisen).

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside: www.misbrugsnet.dk.

Deltagere: Psykologer.

Yderligere oplysninger og links til de forskellige dokumenter:

se www.misbrugsnet.dk.

Mindfulness mod kroniske smerter

Breathworks er en mindfulness-baseret tilgang der er videreudviklet

fra MBSR og MBCT. Gennem denne 1-dags workshop vil du stifte

bekendtskab med hvordan Breathworks og mindfulness kan bruges

til at hjælpe dine klienter med at håndtere et liv med kroniske

smerter eller kronisk sygdom.

Gary Hennessey, som leder workshoppen, er Director of Training hos

Breathworks og dermed ansvarlig for uddannelse og certificering af alle

nye Breathworks instruktører. Han har været en del af Breathworks siden

2003, og har over 35 års erfaring i at undervise i mindfulness.

Dato: 16. maj 2013, kl. 9.30 til 16.30

Sted: Centralt i København

Pris: Kr. 2.200,- inkl. forplejning

Tilmelding til Wattar Gruppen på tlf. 33 11 22 84

eller info@wattar-gruppen.dk senest den 1. maj 2013.

Ledigt lokale i Psykologhuset

Blegdammen, København Ø

Lyse, venlige lokaler med god

beliggenhed. Nem parkering.

Pris: 1300 pr. måned for 1 dag pr. uge

Kontakt Elsa Bencke,

20 87 74 04 eller

elsabencke@elsabencke.dk

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Lokale udlejes Aarhus C

I veletableret psykologfællesskab

udlejes lyst venligt kontor/behandlerrum.

Adgang til gode ventefaciliteter

og parkeringsforhold.

Pris 2500,- pr. md. plus fællesudg.

Kontakt os på tlf. 30 64 48 06

eller pr. mail på

morten@familiepsykologerne.info

NARRATIVE PERSPEKTIVER

annesaxtorph@gmail.com TLF 22 16 00 65

Narrativ Familieterapi

- Når familiebeskrivelserne lugter af dårlig stemning

Workshop • 2 dage 29 & 30 Maj 2013 • København • Pris 3200,-

Hvordan lytte og tale med familien om positioneringerne af hinanden i

familien og vanskeligheder med de kritiske “du-gør/gør-ikke-stemmer”

mellem børn og voksne, der kan have stor effekt på parforhold/ forældre

og børn. Fokus er på de relationelle magt-beskrivelser som gives og modtages

ift betydningen for selvopfattelsen hos den enkelte.

Hvad er Narrativ Supervision?

- problemet driller opgaven

Workshop • 2 dage 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven for den professionelle

- blikket der ser de mange fortællinger tilføjet - med et fokuspunkt

som omhandler supervisandens professioinelle virke og centrum

for sagen.

Narrativ Supervisionsgruppe - autorisation

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh • Pris: 17.800,- rabat 2 fra

samme arb

Krydsfelt for ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire, udvikling

af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden i

genfortællingen af rigere færdigheder i relation til arbejdsopgaven.

Narrative Børnegrupper

- når børn ved noget om sig selv og hinanden

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.300,-

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre, færdigheder,

mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg, tegninger

og figurer i gruppearbejdet.

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph

www.annesaxtorph.dk

Workshop med

Christine Padesky

Tid: 6. til 7. maj 2013

Sted: København (centralt),

lokalitet meddeles snarest

Pris: 3.800 kr.

”CBT Boot Camp: Building Core Clinical Competencies”

For klinikere, som vil bygge og styrke deres kognitive

kompetencer gennem demonstrationer, rollespil, øvelser.

Christine Padesky regnes for at være en af de førende

kognitive psykologer og workshopundervisere i verden.

Hun har afholdt mere end 400 internationale workshops,

inkl. 25 med grundlæggeren af kognitiv adfærdsterapi,

Aaron T. Beck. Læs om hende her: www.padesky.com

Tilmelding og detaljeret program: rhp.plan2learn.dk

(søg efter ”Padesky”). Introduktion til workshoppen:

www.youtube.com (søg efter ”CBT boot camp”).


› RUBRIKANNONCER

Introduktionsuddannelse i Acceptance and Commitment Therapy

- hvad er ACT og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser?

Med afsæt i mange års klinisk og forskningsmæssig erfaring med ACT udbyder Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under

Aarhus Universitetshospital nu en 5 dages workshop i to moduler á 2 dage samt en træningsdag, hvor teknikkerne yderligere

trænes. Uddannelsen finder sted i Århus.

Modulerne kan tages samlet eller hver for sig. Modul 2 forudsætter dog modul 1 eller tilsvarende.

1. modul: Introduktion til ACT. (Den 08./10.-09./10. 2013)

De første to dage vil give en bred indføring i ACT. Den teoretiske og filosofiske baggrund for ACT samt terapiretningens nuværende

empiriske status vil kort skitseres. Herefter eksemplificeres metoden igennem øvelser, rollespil og dialog.

2. model. ACT og funktionelle lidelser (Den 21./11-22./11. 2013)

Deltagerne introduceres gennem teori, øvelser og caseeksempler til, hvordan ACT kan anvendes overfor vedvarende smerter og

fysiske symptomer samt helbredsangst (hypokondertilstand).

Træningsdag (Den 05./12. 2013)

Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker ud fra deltagernes erfaringer med

terapiretningen og konkrete cases.

Målgruppe

Læger og psykologer (samt et antal pladser til andre faggrupper med interesse for feltet og relevant baggrund.)

Max. 25 deltagere.

For yderligere info

Hjemmeside: www.funktionellelidelser.dk >> For Fagfolk & Forskere >> Kurser & undervisning

Kontakt vedrørende kursets indhold: Louise Kronstrand Nielsen: loisnils@rm.dk/78464349

Kontakt vedrørende betaling og tilmelding: Julie Karkov Pedersen: jupede@rm.dk/78464346

ER DU INTERESSERET I KOGNITIV TERapI

OG ER DU LEDIG pSYKOLOG?

– så har du ifølge lov om aktiv beskæftigelse ret til 6 ugers gratis selvvalgt uddannelse

Mindwork Psykologisk Center udbyder

i samarbejde med Institut for

Psykologi på Københavns Universitet

for 6. gang et 6 ugers kursus for

psykologer. Kurset, Kognitiv terapi

for psykologer, har fokus på såvel

generelle psykologfaglige kompetencer,

teoretisk viden om kognitiv

terapi og behandlingsområder

samt på praktiske terapeutiske

færdigheder.

KURSET I OVERSKRIFTER:

psykologrollen i praksis

At indgå i tværfaglige teams,

lovgivning og etik, supervision af

andre faggrupper, psykologens

arbejdsopgaver.

Kognitiv teori og metode

Historik, teoretisk fundament,

grundlæggende CBT-modeller.

Grundlæggende

afklarende færdigheder

Metoder til assessment, sagsformulering,

målsætning og dataindsamling.

Behandlingsområder

Grundig indføring og træning i

meto der til behandling af nogle af

de mest almindelige problematikker

herunder angst og depression.

Interventionsmetoder

Træning af specifikke inter ventionsmetoder,

samtaletræning og

udformning af behandlingsplaner

for klienten.

Næste kursus starter den

6. maj 2013.

Psykologerne Vibeke Lunding-

Gregersen og Henrik Tingleff er

kursusansvarlige.

SpECIaLISTKURSER

– DET TVÆRGÅENDE MODUL

STaRT JUNI 2013

pSYKOFaRMaKOLOGI

(12 timer) 13. + 14. juni

Underviser: Christian Frøkjær,

Speciallæge i psykiatri

KLINISK SEXOLOGI

(12 timer) 30. + 31 august

Underviser: Åshild Skogerbø,

Specialpsykolog

aNGST OG DEpRESSION

(12 timer) 19. + 20. september

Undervisere: Arendse Stensgaard,

Cand. psych. aut., specialist og

supervisor i psykoterapi. Janus

Jakobsen, Cand. med, ph.d. stud.

SORG OG KRISE HOS VOKSNE

(12 timer) 10. + 11. oktober

Underviser: Bo Snedker Boman,

Cand. Psych., specialist i

psykoterapi

For yderligere information og tilmelding besøg www.mindwork.dk eller kontakt Mindwork på info@mindwork.dk eller tlf.: 2075 1616

SUpERVISION aF aNDRE

FaGGRUppER

(12 timer) 11. + 12. november

Underviser: Mette Møller, Cand.

psych., specialistgodkendt i

arbejds-og organisationspsykologi

Specialistmodulerne hos Mindwork

udbydes som en samlet pakke og

søges forhåndsgodkendt af Dansk

Psykolog Forening.

Undervisningen foregår i

Mindworks kursuslokaler på

Vesterbrogade i København.

Pris: 18.000 kr. for hele

kursusrækken.

Psykolog Vibeke Lunding-

Gregersen er kursusansvarlig.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 35


› RUBRIKANNONCER

IPP

Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi

København

1-årig basisuddannelse i

psykoanalytisk psykoterapi

med voksne og unge

september 2013 - juni 2014

Basisuddannelsen giver en introduktion til teori og

grund principper for psykoanalytisk psykoterapi og kan

fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser.

Herudover kan forløbet tjene som en kort

introduktion til psykoanalytisk psykoterapi med henblik

på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk

psykoterapeut.

den 1-årige uddannelse består af følgende dele:

Teori: 48 lektioner fordelt på 2 semestre.

Klinisk arbejde: 1 forløb under supervision med én

klient 1 gang ugentligt i 1 år

Supervision: 20 timer individuelt + 10 timer i gruppe

Egenterapi: Ikke obligatorisk, men mulighed for

egenterapi hos psykoanalytiker

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,-

supervision 700,- pr session

optagelseskriterier:

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk

erfaring. Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema.

Forud for optagelse vil der endvidere blive

afholdt orienterende samtaler med den enkelte.

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS)

yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne

kan fås ved henvendelse til

Kirsten Ilkjær, Tel: 2121 0820,

mail: ki@dadlnet.dk eller

Marijke Marijnissen Tel: 3322 4224,

mail: marijke.marijnissen.mail@gmail.com

ansøgningsfrist: 1. juni 2013

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside

www.ipp-instituttet.dk

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

IPP

Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi

Odense & Aarhus

1-årig basisuddannelse i

psykoanalytisk psykoterapi

med voksne og unge

september 2013 - juni 2014

Basisuddannelsen giver en introduktion til teori og

grundprincipper for psykoanalytisk psykoterapi og kan

fungere som supplement til andre terapeutiske videreuddannelser.

Herudover kan forløbet tjene som en kort

introduktion til psykoanalytisk psykoterapi med henblik

på evt. at fortsætte på uddannelsen til psykoanalytisk

psykoterapeut.

den 1-årige uddannelse består af følgende dele:

Teori: 48 lektioner fordelt på 2 semestre.

Klinisk arbejde: 1 forløb under supervision med én

klient 1 gang ugentligt i 1 år

Supervision: 20 timer individuelt + 10 timer i gruppe

Egenterapi: Ikke obligatorisk, men mulighed for

egenterapi hos psykoanalytiker

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,-

supervision 700,- pr session

Undervisningen foregår i Odense, mens supervision og

egenterapi kan foregå i København, Odense eller Aarhus

optagelseskriterier:

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk

erfaring. Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema.

Forud for optagelse vil der endvidere blive

afholdt orienterende samtaler med den enkelte.

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS)

yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne

kan fås ved henvendelse til

Kirsten Ilkjær, Tel: 2121 0820,

mail: ki@dadlnet.dk eller

Marijke Marijnissen Tel: 3322 4224,

mail: marijke.marijnissen.mail@gmail.com

ansøgningsfrist: 1. juni 2013

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside

www.ipp-instituttet.dk


IPP

Institut for Psykoanalytisk Psykoterapi

3-årig uddannelse i

psykoanalytisk psykoterapi

med voksne og unge

september 2013 - juni 2016

Den 3-årige uddannelse består af en systematisk indføring

i teori og praksis i psykoanalytisk psykoterapi

med henblik på behandling af forskellige tilstande.

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening

mhp specialisering i psykoterapi og opfylder derudover

Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til specialistuddannelse

i psykoterapi.

den 3-årige uddannelse består af følgende dele:

Teori: 144 lektioner fordelt på 6 semestre

Klinisk arbejde: 2 individuelle, psykoanalytisk

orienterede forløb af ca.1½ årsvarighed

2 gange ugentligt

Supervision: 2 x 30 timers individuel supervision

(fordelt på 2 supervisorer)

+ 30 timers supervision i gruppe

Egenterapi: Individuel psykoanalytisk psykoterapi

2 gange ugentligt i 3 år (i alt ca. 200

sessioner)

Essay: Uddannelsen afsluttes med et skriftligt

essay

Udgifter: Teori+gruppesupervision 15.000,- årligt,

individuel supervision 700,- pr. session

og egenterapi 700,- pr. session

optagelseskriterier:

Psykologer og speciallæger i psykiatri med klinisk

erfaring. Optagelse sker ved indsendelse af ansøgningsskema.

Forud for optagelse vil der endvidere blive

afholdt orienterende samtaler med den enkelte.

Alle lærere og supervisorer har specialistgodkendelse i

psykoterapi og supervision hos både DPF og DPS og er

medlemmer af Dansk Psykoanalytisk Selskab (DPAS)

yderligere oplysninger vedrørende uddannelserne

kan fås ved henvendelse til

Kirsten Ilkjær, Tel: 2121 0820,

mail: ki@dadlnet.dk eller

Marijke Marijnissen Tel: 3322 4224,

mail: marijke.marijnissen.mail@gmail.com

ansøgningsfrist: 1. juni 2013

Ansøgningsskema kan udskrives fra vores hjemmeside

www.ipp-instituttet.dk

Kursus i legeterapi

› RUBRIKANNONCER

v/klinisk psykolog Jytte Mielcke

specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi

År 2014:

Modul I: 30. og 31. januar

Legeterapi og legeobservationsmetode

Legeterapiens historie og teoribidrag

Udviklingspsykologi og relationsteori

Hypoteser om diagnoser og korttidsterapiforløb

Modul II: 8. og 9. maj

Legeterapeutisk intervention og adfærdsforstyrrelser/eksternaliseret adfærd

De forskellige legeterapeutiske traditioner, metoder og

diagnostiske problemstillinger

Relationsarbejde og grænsesætning

Modul III: 25. og 26. september

Legeterapeutisk intervention og traumer – akutte og relationelle

Filialterapi og forældreintervention

Den psykodynamiske teori og kriseteori

Modul IV: 20. og 21. november

Legeterapeutisk intervention og tilknytningsforstyrrelser

Attachmentteori og neurovidenskab

Theraplay og langtidsterapiforløb

Pris pr. modul: kr. 4.050,-

Sted: Psykologpraksis, Den Røde Plads 10, 2. sal, 7500 Holstebro

Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelsen

Se detaljeret kursusbeskrivelse: www.jyttemielcke.dk

Tilmelding: jytte_mielcke@mail.tele.dk. Tlf.: 96 10 72 32

Fru C. Hermansens Mindelegat

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge

legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt

anvendes til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens

den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk

syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at få

dækket af det offentlige.

Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om

ansøgerens CPR-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol

og al relevant dokumentation. Ansøgninger til

opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPRnummer

og al relevant dokumentation. Samtidig bedes

oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til

brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger,

der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet.

Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt

til undertegnede senest den 1.5. 2013.

Ansøgningerne forventes behandlet i maj måned, og alle

ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni

måned.

P.b.v.

Advokat Carsten Kirstein ApS

Nikolaj Plads 26

1067 København K.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 37


› RUBRIKANNONCER

IPCOPT

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi

Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi

med bl.a. professor Ernesto Spinelli

Tilmelding til nyt hold i oktober 2013 er begyndt

Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper,

Glasgow, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London,

4 dages teori med psykologer og specialister i psykoterapi og sundhedspsykologi Ulla Giersing og

Peter la Cour samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i

psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier.

I alt 96 timers teori, 60 timers supervision, 60 timers personligt udviklingsarbejde.

Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.

Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.

Pris: 71.500 incl. moms. Tilmelding senest 15. august 2013. Start 31. oktober 2013.

Institut for Personcentreret og

Oplevelsesorienteret Psykoterapi

Emotions Fokuseret Terapi

4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge

EFT er en integrativ psykoterapi udviklet af Leslie Greenberg.

30 års forskningsprogram med evidens for effekt i metaanalyser.

Teori og praktisk træning i empatiske responsformer, markørguidede

emotionsfokuserede interventioner, kropsorienteret

fokusering, systematic evocative unfolding og 2-stole-dialog.

Tid: 3/5, 4/5, 24/5 & 25/5 2013 kl. 9-16, 24 timer i alt

Sted: IPCOPT, Ringstedgade 10, 4000 Roskilde

Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper

Pris: 6.000 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612

Tilmelding: 29.04.2013 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884

www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884

Psykolog Nyt for nostalgikere

Mon ikke der et sted ude i samfundet skulle sidde en psykolog – purung,

moden, senior – med et ønske om at eje Psykolog Nyt i årgangene fra 1976 og

opefter. I hvert fald har psykolog Jan Rode Pedersen stillet sin samling frit og

kvit til rådighed for interesserede kolleger.

Ring på tlf. 97 40 37 37 og aftal afhentning. Geografisk befinder årgangene sig

i Holstebro-området.

Red.

Yderligere information www.eksistentiel-skole.dk

Improvisation &

Individuation

Supervisionsforløb for max. 12

organisationspsykologer- og

konsulenter udbydes til efteråret af

Arne Vestergaard og Michael Marcher.

Forløbet fokuserer på individuation, som er Jungs begreb for den aldrig

afsluttede kamp for at være til stede i sit liv og praksis som sig selv,

med brug af al den erfaring man allerede har og konstant gør sig.

Supervisionen trækker på improvisation som disciplin og som metode i

forbindelse med rollespil, personlig træning og forumteater.

Læs mere på: www.arne-vestergaard.dk

Sted & tid: København. 14.-15. aug., 17. sep., 24. okt., 6. dec.

Pris: 12.500,- kr. + moms.

Uddannelse til specialist

Få tips og vejledning til din specialistansøgning. Vi fortæller bl.a. om,

hvordan ansøgninger bliver vurderet af fagnævnene, og hvordan vi

arbejder i de forskellige tilknyttede udvalg.

Vælg mellem 21. maj og 29. maj 2013. Begge dage kl. 16.30-18.30.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Tilmelding via ’Mit DP’, så længe der er pladser. Deltagelse er gratis.

Helle Kjertum & Brita Lauritzen

!


NÅR DU SØGER JOB

Ønsker du, at sekretariatet bistår ved forhandling af løn

i nyt job, beder vi dig skrive til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

stillinger i Psykolog nyt

Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet

ikke på forhånd kontrolleret, om de overholder gældende regler

og overenskomster. Det er derfor op til den enkelte ansøger at undersøge

dette, hvis der er tvivl.

Offentlig ansættelse:

Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,

følger overenskomsten med Psykologforeningen. Er der en

tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der forhandler

løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten

eller Dansk Psykolog Forening på forhandling@dp.dk.

Med mailen har vi brug for, at du sender kopi af ansøgning med

cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug for

forhandlingen. Se i øvrigt www.dp.dk for yderligere oplysning og

vejledning.

Privat ansættelse:

Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som forhandler

løn i forbindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.

Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, forhandler den

enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik for privatansatte

samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,

tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til

dp@dp.dk.

Praksiskandidatstillinger:

Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,

og da følger man reglerne for privatansættelse. Hvis man som

praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive

selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.

Her rådgiver vi ikke.

Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening

for råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores

hjemmeside www.dp.dk

› STILLINGSANNONCER

university of copenhagen

1 Assistant Professorship +

1 Associate Professorship

Department of Psychology

We invite applications for the following positions:

• Assistant Professorship in Quantitative Methods

in Psychology

• Associate Professorship in Developmental

Psychopathology

The positions are available from August 1, 2013 or as

soon as possible thereafter.

Closing date: May 1, 2013

Full announcement: Applications cannot be based

on this extract. See http://employment.ku.dk/ or

www.jobportal.ku.dk.

Information about the Department can be found at

www.psy.ku.dk

Founded in 1479, the University of Copenhagen is the oldest university

in Denmark. With 37,000 students and 9,000 employees, it is among

the largest universities in Scandinavia and one of the highest ranking

in Europe. The University consists of six faculties, which cover Health

and Medical Sciences, Humanities, Law, Science, Social Sciences and

Theology.

www.ku.dk/english

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 39


› STILLINGSANNONCER

SIDE 40 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Autoriseret

Psykolog

Psykologhuset Marstrand søger autoriseret psykolog på fuld

tid pr 1. august 2013. Arbejdsopgaver vil fortrinsvis være undersøgelser

og behandling i forhold til psykologiske problemstillinger

hos børn, unge og voksne.

Psykologhuset Marstrand er et hus med vokseværk. Vi vil derfor

gerne udvide vores medarbejdergruppe med en engageret og

erfaren psykolog, der kan indgå i vort team.

Ansøgning sendes til info@marstrand.com

senest 8. maj kl 12.00

Læs hele stillingsopslaget på www.marstrand-psykolog.dk

www.marstrand-psykolog.dk

Gudenåvænget 7,

6710 Esbjerg V

Tlf. 7512 1818

Praksiskandidat

søges til travl psykologpraksis i Aarhus C

pr. den 15. maj/1. juni 2013

Praksiskandidat søges til primært at

varetage terapiopgaver med lyst til at

deltage i andre typer af opgaver.

Ansøgning på maks 1 side samt CV sendes til:

Acindria ApS, Augustenborggade 2, 1.s,

8000 Aarhus C eller til jgkn@acindria.com

Ansøgningsfrist mandag den 6. maj 2013

kl. 12.00 med posten. Ansættelsessamtalerne

finder sted den 10. og den 14. maj 2013

Du skal være selvstændig med eget CVR nr.

GenopslaG

Autismecenter Storstrøm søger en ny psykolog pr.

1.6.13 eller snarest derefter. Arbejdstiden er 32-37

timer.

Autismecenter Storstrøm er en specialinstitution for

børn, unge og voksne med autisme. Som psykolog

i Autismecenteret er du en del af et team med en

anden psykolog og pædagogiske konsulenter (i tæt

samarbejde med centerets ledelse).

Dit primære arbejdssted vil være på Oringe i Vordingborg,

med mulighed for i perioder at have hjemmearbejdsdage.

En del af arbejdstiden vil være på eksterne

arbejdspladser, så bil er en nødvendighed og der

ydes kørepenge.

Vi søger en psykolog, der kan:

• arbejde selvstændigt og som kan indgå aktivt i

mange samarbejdsrelationer

• foretage pædagogiske/psykologiske undersøgelser

og udredninger

• varetage rådgivning, vejledning og undervisning af

flere faggrupper

• give specialrådgivning om autismeproblematikker

for personale både internt og eksternt

• arbejde med pårørende til mennesker med autisme

• give supervision

Vi tilbyder:

• et job på en arbejdsplads med et bredt

klientgrundlag og mangeartede arbejdsopgaver

• mulighed for supervision

• kurser og videreuddannelse

• en spændende og dynamisk arbejdsplads med et

kollegialt fællesskab

Centeret ligger en times kørsel fra København

Ansøgere med interesse for og erfaring med autismespektrumforstyrrelser

foretrækkes.

Ansøgningsfrist d.17.5.13, samtaler afholdes onsdag

d. 29.5.13

Ansøgning sendes til meal@vordingborg.dk

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller at

komme på et besøg, kan du kontakte psykologfaglig

Mette Albrektsen på 55363600 eller 24446527 (indtal

evt. besked).

Ved evt. ansættelse skal der indhentes børne- og

straffe attest.


Alle jobportaler er ens …

Bortset fra én!

På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se

— vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig.

www.jobbing.dk

› STILLINGSANNONCER

jobbing_176x118.indd 1 3/19/13 11:44 AM

Psykolog

til Himmelev – Et behandlingstilbud til børn og unge

Himmelev er et behandlingstilbud med

en lang historie. Ånden på stedet er

bevaret i alle disse år, nemlig med fokus

på det enkelte barns særkende.

Institutionen har 20 døgnpladser, seks

dagpladser og intern skole med plads til

22 børn.

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Region Sjælland er med over 15.000 medarbejdere regionens

største arbejdsplads med et budget på 17 mia kr. Regionen

varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift

af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere.

Vores børn og unge har alle en diagnose

inden for det autistiske spektrum.

Vi søger en psykolog 01.06.13, 25 timer

pr. uge med dokumenteret viden og

erfaring indenfor børneneurologi/børnepsykologi

og kendskab til målgruppen.

Er du interesseret i forandringsproces-

ser, nytænkning og sprudlende hverdag

med masser af plads til visioner, en dejlig

børnegruppe og kompetente kollegaer, så

er du måske vores nye psykolog.

Ansøgningsfrist 03.05.13

Se hele opslaget på www.regionsjaelland.

dk, Job og karriere, quicknr. 11920

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 41


› STILLINGSANNONCER

Leder af Kær-Huset

Lemvig kommune søger en ny leder af Kær-Huset med tiltrædelse den

1. juli 2013 eller snarest derefter, da den nuværende leder har valgt at gå på

efterløn.

Der er tale om genopslag, idet Lemvig kommune ønsker at tiltrække et

bredere ansøgerfelt.

Kær-Huset er et specialiseret botilbud, beliggende i Fabjerg, med 21 pladser til

voksne med svære psykiatriske lidelser samt bostøtte til omkring 10 brugere.

Kær-Husets personalegruppe er meget veluddannet, har høj anciennitet og

kendetegnet ved at præstere resultater på et højt fagligt niveau. Der er et

absolut godt arbejdsklima og god trivsel på Kær-Huset, som dokumenteret

via MUS og trivselsundersøgelse.

Kær-Huset blev VISO leverandør i 2007 og har siden da tredoblet denne

aktivitet.

Den nye leder vil blive mødt af et velmotiveret personale og et samlet tilbud i

fortsat udvikling.

Opgaven

Den nye leder har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for Kær-Husets

økonomi, faglige udvikling, planlægning samt personaleansvaret for Kær-

Husets omkring 50 medarbejdere.

Kær-Husets budget udgør årligt ca. 16 mio. kr.

Den nye leder udgør sammen med souschefen Kær-Husets samlede ledelse

og indgår i ledergruppen for Lemvig kommunes Handicap & Psykiatri.

Handicap & Psykiatri lægger stor vægt på fortsat videreudvikling af økonomisk

og fagligt bæredygtige tilbud inden for området, hvor det tværgående

samarbejde i ledergruppen er omdrejningspunktet.

Ledelse i Lemvig kommune

Det fælles værdigrundlag for kommunen bygger på åbenhed – tillid – ansvarlighed

– handlekraft og redelighed. De samme værdier forventes praktiseret

i den daglige ledelse i forhold til medarbejderne og generelt i relationer

eksternt og internt i kommunen.

Den relevante ansøger.

Den nye leder har en profil, der matcher flest mulige af følgende kvalifikationer:

• Mestrer disciplinen ledelse og besidder generelt gode ledelsesmæssige

kompetencer/potentialer og har ledelsesmæssig erfaring.

• Synlig og gennemslagskraftig med mod på faglige og økonomiske

udfordringer.

• Relevant uddannelse i forhold til fagområdet, for eksempel, psykolog eller

pædagog.

• Lederuddannelse er en fordel, men ingen betingelse.

• Ansvarsfuld i forhold til opnåelse af fastsatte mål og overholdelse af

budget.

• Evne og lyst til at være en del af ledergruppen sammen med de øvrige

ledere, direktør og fagchef.

• Fagchefen har ansvaret for den overordnede udvikling af Handicap &

Psykiatriområdet, hvor de udførende ledere og myndighedsleder refererer

til fagchefen. På andre områder refereres der til direktøren.

• Lydhør, konstruktiv og i stand til at sætte rammer og træffe beslutninger.

• Strategisk, systematisk og kan fastholde overblikket i pressede situationer.

• Loyal og bevidst om sin lederrolle både på Kær-Huset og i ledergruppen.

• God til at organisere, motivere og samle hele personalegruppen om den

fælles linje.

Løn- og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.

Der henvises desuden til:

Lemvig kommunes hjemmeside www.lemvig.dk

Kontaktpersoner

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Anne

Mette Lund eller fagchef Poul Erik Poulsen, begge på telefon 9663 1200.

Ansøgning

Mærket stillingsnummer 10/13 vedhæftet CV, relevante udtalelser m.m.

skal være Lemvig kommune i hænde senest den 10. maj 2013 kl. 10.00 og

sendes til mailadressen arbejdsmarked@lemvig.dk eller evt. til Lemvig Kommune,

Rådhusgade 2, 7620 Lemvig.

Indledende samtaler forventes gennemført den 21. maj og 24. maj 2013.

SIDE 42 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Psykolog til privat praksis

Det kognitive psykologfællesskab Johansen, Kristoffersen &

Pedersen (PJKP) søger en engageret psykolog med interesse

for kognitiv terapi, tests og udredninger til konsulentstilling

i forbindelse med barselsvikariat. Der vil være mulighed for

efterfølgende fast konsulentstilling. Der er tale om en samarbejdskontrakt

mellem selvstændige. Endvidere søger vi

også helt aktuelt en psykologkonsulent til at varetage ugentligt

5­10 samtaler.

Praksissen drives ud fra et kognitivt adfærdsterapeutisk fundament

med fokus på anvendelse af evidensbaserede metoder

for udredning og behandling. Det primære klientgrundlag

er selvbetalende klienter og derudover samarbejder vi

med både offentlige og private aktører.

Målgruppen er børn, voksne, unge og deres familier.

Se eventuelt det fulde stillingsopslag og mere om os på vores

hjemmeside www.pjkp.dk.

Ansøgningsfrist: torsdag den 2. maj 2013 kl. 12:00 med

samtaler onsdag den 15. maj og torsdag den 16. maj 2013.

Opstart den 1. august 2013.

Ansøgning gerne med foto, CV og relevante papirer sendes

til mailen: info@pjkp.dk eller adressen

Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen,

Østbanegade 9, 1. th, 2100 København Ø.

For spørgsmål ring til Marie Pedersen på telefon 30251333.

To psykologer

til Familieafdelingen

Der er tale om en fast stilling på 30

timer og et barselsvikariat, ligeledes

på 30 timer, som er ledige til

besættelse henholdsvis 15. juni 2013

og 1.august eller 1. september 2013.

Vil du have et spændende og

udfordrende job blandt gode

kollegaer i et engageret og

udviklingsorienteret miljø?

– Så er det dig vi søger.

Du kan læse mere om os, og hvad vi

tilbyder i det fulde stillingsopslag på

www.frederikssund.dk

Frist: Den 29. april 2013 - kl.12.00.

Ansøgning

sendes til

familie@

frederikssund.dk

www.frederikssund.dk


Genopslag

Ny Leder (psykoLog) tiL FamiLiehuset

› STILLINGSANNONCER

www.hillerod.dk

Har du lyst til at lede og videreføre et velfungerende behandlingstilbud til udsatte familier og deres børn? Er du velfunderet

metodisk og fagligt, og har du lyst til at indgå i et udviklende samspil med ambitiøse medarbejdere til gavn for familier og

børn? – ja så synes vi at du skal fortsætte med at læse dette stillingsopslag.

Familiehuset i Hillerød Kommune er et velfungerende tilbud

til udsatte familier med børn fra 0-14 år og vordende familier.

Vi har særlig fokus på tidlig indsats, såvel alders- som indsats-

mæssigt.

Vi står overfor at sige farvel til vores afholdte og engagerede

leder, som har valgt at gå på pension. Vi søger derfor efter

en ny engageret leder, der sammen med medarbejderne kan

videreføre og videreudvikle husets arbejde.

Familiehuset er en udviklingsorienteret arbejdsplads med et

højt fagligt ambitionsniveau. Vi er 8 engagerede medarbejdere,

der brænder for at udvikle og kvalificere behandlingsindsatsen

overfor husets brugere. Huset er kendetegnet ved en imødekommende

og nærværende kontakt med familierne, og vi har

gode resultater med vores arbejde.

om vores arbejde

Vores arbejde er primært funderet på tilknytnings-, mentalise-

rings-, og neuroaffektive teorier, men inddrager også kognitiv,

adfærds- og systemteori.

I behandlings- og undersøgelsesarbejdet anvender vi evidens-

og erfaringsbaserede metoder, der bl.a. inkluderer: Minding

the Baby, Theraplay, PMTO, Mindfullness, Tilknytningsbaserede

undersøgelsesmetoder og Marschak Interaction

Method (MIM).

Vi er optagede af at udvikle og formidle viden om nye tiltag

og tilgange i arbejdet med de komplekse problemstillinger,

der kendetegner husets målgruppe.

Familiehuset er præget af en fællesskabsorienteret atmosfære

og et positivt og åbent kollegialt samarbejde om løsning af

Familiehusets arbejdsopgaver.

om jobbet som leder af familiehuset

Som leder i Familiehuset har du det overordnede faglige,

administrative og økonomiske ansvar for husets arbejde.

Du skal lede, udvikle og sparre 8 dygtige behandlere bestående

af psykologer, socialrådgivere, pædagog og sundhedsplejerske.

Alle har efteruddannelse og lang erfaring i børne-, samspils-

og/eller familiebehandling.

Du skal deltage i det daglige behandlingsarbejde.

Som en relativt ny ydelse udfører Familiehuset forældrekompe-

tanceundersøgelser. Du skal som leder være med til at udvikle

en tilgang, hvor behandling og undersøgelse integreres.

Du refererer til afdelingschefen for Familier og Sundhed og

deltager fast i det tværfaglige ledelsesfællesskab i afdelingen.

Du vil indgå i projekt- og udviklingsarbejde på tværs i Hillerød

Kommune og med andre samarbejdspartnere.

din profil

Du er autoriseret psykolog, gerne med specialistgodkendelse.

Du er velfunderet metodisk og fagligt og har erfaring med

undersøgelse og behandling af udsatte børn og deres familier.

Du har lyst til at videreføre og videreudvikle husets faglige og

behandlingsmæssige profil.

Familiehuset er et af de eksterne huse i Familier og Sundhed

i Hillerød Kommune. Huset indgår i tilbudsviften til udsatte

børn, unge og deres familier og er et vigtigt element i den

fælles børne- og ungepolitik ”Fælles Børn, Fælles Ansvar”.

Læs mere om Tilbudsviften, ” Fælles Børn, Fælles Ansvar”,

Familiehusets virksomhedsplan på Hillerød Kommunes

hjemmeside: http://www.hillerod.dk/ForBorgere/Familier_boern_unge/Hjaelp_familier/Boern_og_unge_med_saerlige_behov.aspx.

ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet vil være Familiehuset, Kirsebær Alle 5,

3400 Hillerød

ansøgning

Din ansøgning inklusiv relevante bilag sender du til

familier@hillerod.dk senest den 15. maj 2013 kl. 12.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12 og evt.

uge 13.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef

Helle Stennicke på tlf. 7232 5500 eller psykolog Birgitte

Wedel-Jørgensen, Familiehuset på tlf. 7232 6804.

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 43


› STILLINGSANNONCER

kLinisk psYkoLog

til AnstAlten ved

Herstedvester

En midlertidig stilling på 37 timer ugentligt er til besættelse snarest

muligt til og med 31. maj 2014. (evt. med mulighed for forlængelse).

Den ledige stilling er tilknyttet afdeling 1, som blandt

andet består af en visitationsafdeling for sædelighedsdømte og en

åben fængselsafdeling. Visitationsafdelingens primære formål er

at vurdere og motivere de indsatte til at tage imod psykiatrisk/

sexologisk behandlingstilbud. De indsatte gennemgår gruppemotivationsprogram

under opholdet på afdelingen.

Vi tilbyder

• et spændende job med store udfordringer

• behandlingsarbejde i et dynamisk tværfagligt team

• gode muligheder for faglig og personlig udvikling

• deltagelse i gruppesupervision i psykiater/psykologgruppen

• gode kolleger

• sundhedsordning ved Falck Healthcare

Vi forventer, at du

• har autorisation som psykolog

• har klinisk erfaring med et psykosocialt belastet klientel

• har interesse for/erfaring med motivationsarbejde

• har overblik og gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt

• er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde

• er ansvarsbevidst og beslutsom

• er psykisk robust

Løn og ansættelsesvilkår

i henhold til overenskomst med Dansk Psykologforening.

Yderligere oplysninger

kan fås hos ledende psykolog Steen Mollerup, tlf. 72 55 65 21 eller

psykolog Morten Ahrenkiel, tlf. 72 55 65 26 kl. 15:00 - 15:30.

Ansøgning

med relevant dokumentation for uddannelse og beskæftigelse

sendes pr. mail til: job.herstedvester@kriminalforsorgen.dk

senest den 3. maj 2013.

Anstalten har 138 lukkede pladser og 20 pladser på den halvåbne afdeling på

Holsbjergvej. Af særlige afdelinger findes blandt andet en kvindeafdeling, en

grønlænderafdeling og en visitationsafdeling for personer dømt for sædelighedskriminalitet.

Anstalten modtager mænd og kvinder fra hele landet, der skal

observeres eller har behov for psykiatrisk bistand, samt grønlandske domfældte,

der er dømt til anbringelse i Anstalten ved Herstedvester. Find flere oplysninger

om anstalten på www.anstaltenvedherstedvester.dk.

I Kriminalforsorgen tilbyder vi dig en højt profileret arbejdsplads, hvor de rette

kompetencer er afgørende for succes. Du får et medansvar for at løfte vores

unikke samfundsopgave: At fuldbyrde domstolenes domme og samtidig støtte

og motivere de dømte til et liv uden kriminalitet. Er du blandt de få, der mestrer

balancen mellem det hårde og det bløde, er du måske en af os. rettestøbning.dk

SIDE 44 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Børneneuropsykolog/autoriseret psykolog på vej mod specialist

eller færdiguddannet specialist søges til Børneneurocentret på

Vejlefjord Rehabiliteringscenter.

Psykologgruppen på Vejlefjord Rehabiliteringscenter består aktuelt af

10-12 psykologer, som i tværfagligt samarbejde løfter opgaver

indenfor neurorehabilitering af børn, unge og voksne, samt hjerte- og

kræftrehabilitering.

Stillingen er med opgaver på Børneneurocentret, vores ambulante

afdeling for børn og unge med hjerneskade, hjernesygdomme og

udviklingsforstyrrelser. De børn og unge, vi behandler og undersøger

har meget forskellige vanskeligheder som eksempelvis medfødt eller

erhvervet hjerneskade, rygmarvsbrok, cp, adhd, gennemgribende

udviklingsforstyrrelse m.m.

Opgaverne på Børneneurocentret består af, blandt andet

børneneuropsykologiske udredninger, rådgivning og behandling,

herunder opgaver for VISO, som Vejlefjord Rehabiliteringscenter er

leverandør til. Desuden undervisnings- og supervisionsopgaver.

Da en del af vores opgaver foregår på institutioner, skoler og i

private hjem er egen bil en nødvendighed.

Der kan efter aftale arbejdes hjemmefra, når opgaverne tillader det.

Vi ønsker en kollega der

• Har specialistuddannelse i børneneuropsykologi eller

autorisation og interesse for børneneuropsykologi, eller er

på vej mod specialistuddannelse.

• Har viden og erfaring indenfor undersøgelse og

neurorehabilitering af børn og unge, samt lyst til at

videreudvikle og videreuddanne sig på disse områder.

• Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt

• Kan bidrage fagligt og personligt til et godt og udviklende

miljø for vores børn & unge, deres familier og netværk

• Bidrage konstruktivt i samarbejdet med kolleger og

samarbejdspartnere.

• Evt. ledelseserfaring.

Vi tilbyder

• Et varieret og udfordrende arbejde i et dynamisk,

tværfagligt miljø med høj faglighed, og stor gensidig tillid

og fleksibilitet

• Gode muligheder for faglig udvikling med specialiserede

opgaver i et af landets førende tilbud indenfor området .

• Mulighed for supervision, mono- og tværfaglig sparring,

samt kontinuerlig efteruddannelse

• Engagerede kollegaer og en velfungerende

personaleforening.

Tiltrædelse efter aftale (snarest muligt).

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Mere information

Kan fås på tlf. 76823333 – spørg efter sundhedschef Anders Degn

Pedersen. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk

Ansøgning

Ansøgning sendes til Børneneurocentret, Vejlefjord

Rehabiliteringscenter att. sundhedschef Anders Degn Pedersen,

Sanatorievej 27b, 7140 Stouby med modtagelse senest 25. april 2013.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 og glæder os til at høre fra

dig.


Psykologfaglig udd.konsulent

Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling

Er du psykolog? Vil du gerne arbejde med udvikling og

tilrettelæggelse af kursustilbud for psykologer? Vil du

selv gerne undervise indenfor konflikthåndtering?

Vi forventer også, at du vil indgå i de rekvirerede

psykologopgaver fra regionens ansatte ift. supervision,

coaching, mediering, undervisning o.a.

Læs mere om stillingen på www.rm.dk/job

et arbejde med hjerne og hjerte

genopslag

midtjob

.dk

Forsker/senIorForsker

tIl PsykometrI

SFI søger til afdelingen for Kontrollerede Forsøg en forsker eller

seniorforsker med kompetencer inden for testudvikling, psykometri og

skalavalidering. Se det fulde stillingsopslag og læs mere om SFI og

afdelingen for Kontrollerede Forsøg på vores hjemmeside. Der er

ansøgningsfrist tirsdag d. 7. maj 2013.

www.sfi.dk

› STILLINGSANNONCER

Testkonsulenter søges

ved Neuropsykologisk Praksis Aarhus

Velfungerende og travl klinik i Aarhus C søger testkonsulenter med

start hurtigst muligt. Der er tale om en samarbejdskontrakt mellem

selvstændige / konsulentopgaver jf. skriftlig kontrakt. Der søges dels

testkonsulenter ift. børne-udredningsopgaver, dels testkonsulenter ift.

unge- og voksen-udredninger.

Testkonsulentens arbejdsopgaver angår udredning ved samtale og

tests; IQ-testning, neuropsykologisk testning samt personlighedstestning.

Desuden interviews med relevant netværk.

Testkonsulenten skal være autoriseret psykolog og have god testerfaring.

Arbejdsomfanget vil variere afhængig af testkonsulentens

muligheder og klinikkens behov.

Testkonsulenten vil modtage supervision og blive inviteret til

klinikkens faglige netværksaktiviteter.

I klinikken foretages udredningsopgaver, samtalebehandling,

undervisning og supervision. Målgruppen er børn, unge og voksne.

Ansøgning, gerne med foto, CV og øvrige relevante papirer sendes

elektronisk til psykolog og praksis-indehaver Lona Bjerre Andersen

på mailadressen: lona@neuropsykologiskpraksis.dk

Yderligere oplysninger om klinikken, se:

www.neuropsykologiskpraksis.dk

Ved spørgsmål, ring til Lona Bjerre Andersen

på tlf.: 86 91 00 75.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Samtaler afholdes: Løbende.

Psykolog

søger nyt job –

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 20 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt.

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor

holde øje med både blad og net.

22. februar 2013 | 67. årgang | Dansk Psykolog Forening

Job & dialog

Psykologkampagnen blev skudt i gang med en

konference den 28. januar. Dialogen med erhvervslivet

åbner muligheder og stiller krav.

SIDE 4

DIT uden DAT

Terapeutisk nyhed: Dynamisk

Interpersonel Terapi står foran

evidensgodkendelse i England.

SIDE 6

Fagforeningens fremtid

Erfaren organisationsmand: Hold

fokus på medlemmernes behov.

Folk gider ikke struktur.

SIDE 10

4

Når sind mødes –

– kan bånd knyttes. Vi præsenterer

det næsten ukendte begreb

’refleksiv forældreomsorg’.

SIDE 16

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 45


› INDMELDTE OG NYT JOB

indmeldte

Stud.psych.

Line Aistrup

Stud.psych.

Bettina Strube Korning Andersen

Cand.psych.

Signe Andersen

Stud.psych.

Tina Brink

Stud.psych.

Kate Christensen

Stud.psych.

Matilde Christensen

Stud.psych.

Stine Christensen

Stud.psych.

Ida Sofie Dircks

Stud.psych.

Trude Lindtveit Frøystad

Stud.psych.

Louise Christina Rørmose Gade

Stud.psych.

Eva Kjær Hansen

Stud.psych.

Stine Hastrup

Stud.psych.

Julie Hauerberg

Cand.psych.

Rikke Ravn Skov Heunecke

Stud.psych.

Malene Deleuran Hollensberg

Stud.psych.

Karin Linnéa Holmblad

Stud.psych.

Rókur av Fløtum Jespersen

Stud.psych.

Martin Juhl

Stud.psych.

Mette Engelbrecht Kohls

Stud.psych.

Kristian Larsen

Stud.psych.

Ditte Lolk

Stud.psych.

Asmund Karinssøn Lund

Stud.psych.

Maria Sloth Markus

SIDE 46 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013

Stud.psych.

Milos Miljkovic

Stud.psych.

Marie Jose Nico

Stud.psych.

Ása Dam á Neystabø

Stud.psych.

Liljan Petersen

Stud.psych.

Sofie Bregnhøj Rasmussen

Stud.psych.

Katrine Sværke

Stud.psych.

Gry Andersen Teichert

Stud.psych.

Anders Schmidt Thorsen

Stud.psych.

Thilde Westmark

nyt jOB

› offentlig ansættelse

Cand.psych.

Mathilde Axelgaard

PPR

Holstebro Kommune

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Lea Halsboe-Larsen

Center Arbejdsmarked

Rebild Kommune

Pr. 14.1.2013

Cand.psych.

Dennis Bo Hansen

Neurologisk Afdeling

Region Midtjylland

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Shereen Horami

SYFO – Arbejdsmiljø

Københavns Kommune

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Charlotte Egsmose Larsen

Familiecenter Kløvergården

Hjørring Kommune

Pr. 7.1.2013

Cand.psych.

Kirstine Bruun Larsen

Dobbeltdiagnoseteamet

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Ida Marie Lautrup

Regionspsykiatrien

Region Midtjylland

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Randi Merrild

Hedebocentret

Herning Kommune

Pr. 1.1.2.013

Cand.psych.

Mille Meth Mørch

Familiehuset Bølgen

Haderslev Kommune

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Anne Berit Nielsen

Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrien Region Hovedstaden

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Anne Sofie Håck Olsen

Psykiatrisk Center Hvidovre

Region Hovedstaden

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Anne-Kirstein Toftdahl Olsen

Pæd. Psykologisk Fagenhed Vest

Ringkøbing-Skjern Kommune

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Tea Gjervig Pedersen

PPR-Syd

Grønland

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Lisbeth Gadegaard Plöger

Handicap og Psykiatriafdelingen

Furesø Kommune

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Malene Suneson

Retspsykiatrisk Afdeling

Region Sjælland

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Stine Crone Søgaard

Forebyggelsescenter Amager

Københavns Kommune

Pr. 1.1.2013

› selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Johnny Askevig

Psykologisk Klinik i Fakse

Kirketorvet 4, 1.

4640 Faxe

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Thea Braae

PsykologHuset i Brøndby

Vestre Gade 6 H, 1.

2605 Brøndby

Pr. 25.1.2013

Cand.psych.

Josefine Nørby Fogtdal Caleb

Privat Praksis

Hovedgade 55A

2970 Hørsholm

Pr. 1.2.2013

Cand.psych.

Kathrine Marie Elmer

Kenox – Flyvepsykologisk Klinik

Grønningen 17, st.th.

1270 København K.

Pr. 1.1.2013

Cand.psych.

Christina Nordstarnd Tingleff

Psykologerne på Torvet

Jernbanegade 24, 1.

3480 Fredensborg

Pr. 2.1.2013

Cand.psych.

Nanna Marie Wibholm

Psykologisk Rådgivning

og Psykoterapi

Ringager 4 D, 1.

2605 Brøndby

Pr. 14.1.2013


PsyKoLog nyt

– udgivelsesplan 2013

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

9 29/4 17/5

10 13/5 31/5

11 27/5 14/6

12 10/6 28/6

13 5/8 23/8

14 19/8 6/9

15 2/9 20/9

16 16/9 4/10

17 30/9 18/10

18 21/10 8/11

19 4/11 22/11

20 18/11 6/12

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø.

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk

E-mail/redaktion: p-nyt@dp.dk

MØD oS På

FAcEbOOK –

DanSK

PSyKolog

Forening

Synes du

godt om vores

Facebookside?

dansk Psykolog forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Aarhus-kontoret

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSE

Formand:

cand.psych. Eva Secher Mathiasen

esm@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. Lotte Ahrensbach

lotte.ahrensbach@gmail.com

Tlf. 27 43 60 29

cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen Børsen

zeniaboersen@hotmail.com

Tlf. 50 55 10 66

cand.pæd.psych. Rikke Halse

khrikke@gmail.com

Tlf. 40 46 93 29

cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette Palner Stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. claus Wennermark

claus@psychotherapy.dk

Tlf. 20 14 80 92

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. Malene Hollmann

malenefrb@gmail.com

Tlf. 28 59 36 94

Stud.psych. Karen Vedel Nielsen

karenvedel@hotmail.com

Tlf. 26 70 27 64

ETIKNÆVN

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist

Permin

Suppleanter:

Marius Kristensen. Mette Bentzen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2013 | SIDE 47


inspiration til

bedre praksis

psykologi

268 kr.

det sker ikke for mig

Unge kvinders fortællinger om

kærestevold

Af Inger Glavind Bo

ledelse

328 kr.

398 kr.

gÅ-HJem-mØde

ledelse gennem paradokset

om ledelsesmæssig handlekraft i

organisatorisk kompleksitet

Af Lotte S. Lüscher

PSYKOLOGI

ORGANISATION

PÆDAGOGIK

248 kr.

kognitiV adfærdsterapi

Ved oCd

manual til gruppebehandling

Af Maria Kofod Techow

288 kr.

kend din ledelsesstil

typologi og det personlige

lederskab

Af Preben Grønkjær

mindfUlness i

organisationer

Vejen til bæredygtighed,

handlekraft og innovation

Af Pernille Hippe Brun og

Clarissa Corneliussen

Udkommer 30. april

368 kr.

dynamisk assessment

som psykologiskpædagogisk

redskab

Af Grethe Damon og Lars

Røgilds (red.)

Hør mere om dynamisk assessment og mød forfatterne til Gå-Hjem-Møde den 27. maj kl. 14.30-

16.30 på DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Sæt kryds i kalenderen allerede nu – nærmere

program følger. Hold øje med DPF.DK

348 kr.

bogreCeption

nye

bØger

selVledelse

selvudvikling på

arbejdspladsen (2. udg.)

Af Flemming Andersen

Kom til bogreCeption 30. april og hør,

hvordan mindfulness kan være med til at

gøre organisationer mere bæredygtige og

menneskelige og samtidig fremtidssikre

dem i den globale konkurrence.

Læs mere på dpf.dk

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL

1210 KØBENHAVN K

TLF.: 4546 0050

INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

sorteret MAgAsinPost sMP

More magazines by this user
Similar magazines