Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

More documents

Recommendations

Info

22 Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi forskningsindsatser 2001 Afdelingens overordnede mål er at udvikle grundlaget for en bæredygtig fodring og ernæring af husdyrene. Forskningen i afdelingen skal derfor styrke kendskabet til foderkvalitet, -sikkerhed og -renhed, fodermiddelvurdering, fodringsstrategier, foderoptimering, den fysiologiske og biokemiske regulering af næringsstoffernes absorption, omsætning og udnyttelse i kroppen samt udskillelse til miljøet. Denne indsats ses i relation til reproduktion, sundhed, velfærd, produktkvalitet, fødevaresikkerhed, miljø og produktionens effektivitet ofte i samspil med beslægtede ekspertiseområder. Der fokuseres på fordøjelsesfysiologi herunder mikrobiel tarmøkologi med henblik på at opnå en sund, robust mave-tarmkanal med et stabilt mavetarmmiljø, på fastlæggelse af husdyrenes behov for essentielle næringsstoffer, især aminosyrer og fosfor samt på vækst- og laktationsfysiologi. Formålet er at: • optimere udnyttelsen af ressourcer • minimere udskillelsen af næringsstoffer • optimere ernæringens indflydelse på sundhed og velfærd hos husdyrene • optimere ernæringens indflydelse på produkternes sammensætning, kvalitet og sikkerhed Afdelingen består af 32 videnskabelige og 31 teknisk/administrative medarbejdere og er opdelt i følgende forskergrupper: • Drøvtyggerernæring • Mikrobiel omsætning i foder og fordøjelseskanal • Vækst- og laktationsfysiologi • Kulhydrater Afdelingen har i 2001 færdiggjort 4 Ph.D. studerende. Forskningschef Kirsten Jakobsen blev pr. 1. september tildelt titlen adjungeret professor ved Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL. Seniorforsker Søren Krogh Jensen og forsker Charlotte Lauridsen modtog en pris for deres projektidé „Leci-E“ i innovationskonkurrencen 2000 på jordbrugs- og fødevareområdet (dec. 2000). Innovationskonkurrencen havde som formål at stimulere forskere ved DJF og KVL til at fremsende innovative, kommercielle ideer, der kan blive til virksomheder. Formålet med projektet var at udvinde naturligt E-vitamin og stabilisere det. Husdyrenes næringsstofudskillelse har været meget i fokus i årets løb. Afdelingen har bidraget væsentligt til rapporter vedrørende normtal for N, P og K i husdyrgødning (2001), N-balancer i dansk landbrug (dec. 2000) samt betydningen for vandmiljøet (dec. 2000) og ammoniak emissionen (2001). Principperne for nye fodervurderingssystemer til svin og kvæg er færdigudviklet. De nye fodervurderingssystemer skal i løbet af de nærmeste år indbygges i eksisterende rådgivningssystemer med henblik på at opnå en forbedret foderudnyttelse i det praktiske husdyrbrug. Flere store forskningsprojekter er afsluttet herunder: „Kvantificering af absorption og omsætning af kortkædede fedtsyrer i formaver og formaveepithel hos drøvtyggere“. „Cellevægskulhydraternes betydning for malkekoens næringsstofforsyning og fodereffektivitet“. En metode er etableret til screening af fodermidler herunder grovfodermidler for fosfortilgængelighed hos kvæg. De første resultater indikerer en væsentlig variation, som kan give grundlag for en forbedret udnyttelse af P hos kvæg. Der er indarbejdet molekylærbiologiske metoder til karakterisering af det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen hos svin. Ved en målrettet indsats er det lykkedes at etablere flere samarbejdsprojekter, hvor ernæringen har en central rolle for sikring af dyrs sundhed og velfærd. Af konkrete tiltag kan der peges på projekterne „Forbedring af ernæring og sundhed i økologisk ægproduktion“ og „Forædling af biprodukter fra vegetabilsk industri til forbedring af slagtesvin og søers sundhed og velfærd“. Som led i kompetenceudviklingen har adelingen fået bevilget og har indkøbt et confocal laser scanning mikroskop (CLSM), som vil blive anvendt af forskergrupper fra flere afdelinger.
Salmonella hos slagtesvin Et overordnet mål for dansk svineproduktion er, at mindre end 0,5% af alt dansk produceret svinekød må være inficeret med Salmonella ved udgangen af år 2001. Multiresistente stammer af Salmonella enterica Typhimurium DT104 er stadig et stort problem for svinebranchen, og alt tyder på, at bakterierne skal bekæmpes ved kilden, dvs. på besætningsniveau, hvis det ønskede mål skal nås. Der er derfor et stort ønske om at udvikle fodertyper og fodringsstrategier, der muliggør dette. Gentagne undersøgelser har vist, at foderets sammensætning og forarbejdning har afgørende betydning for etableringen af Salmonella i grises mave-tarmkanal og dermed for kødets mulige kontaminering med bakterierne. Brugen af hjemmeblandet melfoder, der hverken er varmebehandlet eller pelleteret, har vist sig at reducere forekomsten af Salmonella betydeligt i forhold til brugen af fint formalet, pelleteret foder (fabriksfremstillet foder). Udover effekten af forarbejdning har specielt anvendelse af byg som kulhydratkilde frem for hvede vist sig at kunne begrænse forekomsten af Salmonella. Anvendelse af såvel groft formalet melfoder som byg har dog den ulempe, at det i høj grad forringer produktionsresultaterne, især foderudnyttelsen. Det er derfor målet at udvikle en foderblanding eller en fodringsstrategi, der kan hæmme Salmonella uden at forringe foderudnyttelsen. Indtil videre har man ikke klarlagt mekanismen for, hvordan groft formalet melfoder og byg reducerer forekomsten kim/g maveindhold 1 mia 100 mio 10 mio 1 mio 100.000 af Salmonella. Alt tyder dog på, at foderets struktur påvirker (optimerer) det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen således, at Salmonella ikke kan opformeres. Maven som barriere Flere undersøgelser gennemført i samarbejde mellem Landsudvalget for Svin og DJF har således vist, at groft formalet melfoder favoriserer mælkesyrebakterierne i maven. Den præcise årsag hertil kendes ikke, men en øget aktivitet af mælkesyrebakterier medfører en øget produktion af mælkesyre og andre organiske syrer og et lavere pH i maven. Dette bevirker igen, at enterobakterier som Salmonella og E. coli dræbes i maven og derved ikke trænger videre ned i tarmkanalen, hvor de ellers kan opformeres. Maven kommer således til at fungere som en barriere, der bryder den onde cirkel, hvor dyr i problembesætninger inficerer hinanden og geninficeres gennem indtagelse af fæces. In vivo – in vitro undersøgelser Der er udviklet en kombineret in vivo – in vitro teknik, hvor maveindhold opsamlet fra grise (enten ved slagtning eller fra mavefistler) efterfølgende inkuberes in vitro i bioreaktorer under forhold, der simulerer forholdene in vivo. Teknikken har vist sig særdeles anvendelig til at studere, pH 4 pH 5 pH 6 10.000 0 1 2 3 4 5 6 0 1 2 3 4 5 6 0 1 2 3 4 5 6 20 mM LA 80 mM LA tid (timer) 160 mM LA Effekt af mælkesyre (LA) på vækst/overlevelse af Salmonalla DT 12 i maveindhold ved forskellig pH værdier Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi hvordan Salmonella opfører sig i mavetarmkanalen, idet den muliggør en estimering af bakteriernes vækst- og dødsrater i tarmindhold udtaget fra grise fodret med forskellige diæter. Forsøg med metoden har således i det forløbne år vist, at såvel pH som koncentration og type af organisk syre har afgørende betydning for vækst og overlevelse af Salmonella. Hvis pH således er over 5, og koncentrationen af mælkesyre er lav, kan Salmonella ikke alene overleve, men også vokse i maveindhold, se figur. Ved pH4 dør Salmonella selv ved lave mælkesyrekoncentrationer. Endvidere kan Salmonella vokse endog meget hurtigt, hvis den kommer ned i tyndtarmen. Resultaterne viste således, at generationstiden for visse Salmonella bakterier kan være så lav som 20 min. under fysiologiske betingelser i tyndtarmsindhold. Dette betyder, at der kan ske en kraftig opformering af Salmonella under passagen af tyndtarmen, der tager ca. 4 timer. Fremtiden Vi håber inden for den næste årrække at kunne klarlægge virkningsmekanismen af foderstruktur på det mikrobielle tarmøkosystem, herunder forekomsten af Salmonella. En væsentlig del af denne indsats vil være at afdække de faktorer, der ligger til grund for den øgede aktivitet af mælkesyrebakterier i maven hos grise, der indtager foder med grov struktur. Der vil bl.a. blive fokuseret på foderets opholdstid i maven, binding af bakterier til foderpartikler og faseseparation af maveindholdet. Udover forholdene i maven vil der også blive fokuseret på det mikrobielle økosystem i den øvrige del af mavetarmkanalen. Disse studier vil bl.a. omfatte Salmonellas binding til og penetrering af epitelet i tyndtarmen, vækst af bakterier i mucuslaget, foderets effekt på tarmmorfologien og den mikrobielle omsætning i blind- og tyktarmen. Der er allerede udviklet en Pig Intestinal Organ Culture (PIOC) model, der forventes at tilvejebringe afgørende basisviden om, hvorledes forskellige fodertyper påvirker Salmonellas penetrering af tyndtarmen. Som helhed forventes forskningsindsatsen at tilvejebringe afgørende basisviden, der kan munde ud i konkrete anbefalinger til svineproducenterne i forhold til at kunne reducere forekomsten af Salmonella i mavetarmkanalen hos slagtesvin. artikel af: Bent Borg Jensen, Lene Lind Mikkelsen, Nuria Canibe & Ole Højberg 23
Page 2 and 3: Danmarks JordbrugsForskning Forskni
Page 5 and 6: Indhold Bestyrelse og direktion Udv
Page 7 and 8: Direkte udpeget af fødevareministe
Page 9 and 10: Bent Tholstrup Christensen, forskni
Page 11 and 12: Netværk for avanceret jordbrugstek
Page 13 and 14: Medarbejdere Figur 2. DJFs udgifter
Page 15 and 16: Hvem vil ikke gerne sætte tændern
Page 17 and 18: Mælkekvalitet - en kompleks affær
Page 19 and 20: Vi bevarer biodiversiteten hos vore
Page 21: Genomcentret I 2001 indviedes Genom
Page 25 and 26: Mælkekirtlernes biologi I betragtn
Page 27 and 28: Frygt hos mink Kontrolleret avl af
Page 29 and 30: Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
Page 31 and 32: Styr på bedriftens kvælstof Brug
Page 33 and 34: I et andet scenarie er gødningsfor
Page 35 and 36: Fodring påvirker husdyrgødning En
Page 37 and 38: Gensplejsede medicinplanter Molekyl
Page 39 and 40: Børn som æbleforbrugere Børns in
Page 41 and 42: Rodkvalitet hos træer og buske Pro
Page 43 and 44: Virusresistens - gen for gen Viruss
Page 45 and 46: Økologisk produktion af grønsagsf
Page 47 and 48: Integrated Pest Management (IPM) i
Page 49 and 50: tion. Projektet er startet i 2001 m
Page 51 and 52: Afd. for Jordbrugsteknik API projek
Page 53: Den åbne stald I de senere år har
Page 56: Adresser DJF Foulum Postboks 50, 88

Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer - DCA - Nationalt ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?