Code of Practice - Sickpigs.dk

sickpigs.dk

Code of Practice - Sickpigs.dk

Code of Practice

Regelsæt for Danish Crown’s svine- og soandelshavere


Indhold

1.0 Formålet

2.0 Danish Crown’s etiske holdning til svineproduktion

3.0 Danish Crown Regelsæt

3.1 Fødevaresikkerhed

3.2 Kødkvalitet

3.3 Foder

3.4 Etik og dyrevelfærd

4.0 Tilføjelser af nye elementer i Danish Crown

Code of Practice for svine- og soandelshavere

5.0 Kontrolforanstaltninger

6.0 Underskrift

Bilag:

Kontrol af Danish Crown’s regelsæt

Bilag 1 Danish Crown’s specialgrise

B1.1 Kontrol af Danish Crown’s specialproduktioner

Bilag 2 Lovgivningen

B2.1 Det omgivende miljø

B2.2 Foderemner

B2.3 Veterinære regler

B2.4 Dyrevelfærd

B2.5 Registrering

B2.6 Levering af dyr til slagtning

B2.7 Underbilag – fortegnelse over vigtigste love og bekendtgørelser

B2.8 Kontrol af lovgivningen vedr. dansk svineproduktion


Baggrund

Dansk svineproduktion har gennem mange år indtaget en førerposition blandt svineproducerende lande

verden over. Danish Crown har i høj grad medvirket til denne position og vil med sine

samarbejdsrelationer med kunder over hele verden fortsætte og gerne udbygge denne rolle.

Det skal bl.a. ske ved i højere grad at synliggøre de produktionsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige

kvaliteter, som svinekød og svinekødsprodukter fra Danish Crown indeholder.

Baggrunden herfor er, at der er en øget interesse hos kunder og forbrugere for de forhold, under hvilke

vore andelshavere producerer svin. Især på de nordeuropæiske markeder fokuseres i stigende grad på

fødevaresikkerhed samt dyrevelfærd og andre etiske forhold omkring moderne produktionsformer og -

metoder, men også fjernere markeder viser øget interesse for de forskellige produktionsparametre.

I den sammenhæng har Danish Crown’s andelshavere gode muligheder for at profilere sig, fordi dansk

svineproduktion er underlagt en lovgivning, der er mere restriktiv end i de fleste andre lande, og

derudover har den danske svinekødsbranche og Danish Crown suppleret lovgivningen med en række

produktionkrav, der især sætter fokus på fødevaresikkerhed og etiske produktionsforhold.

For at synliggøre disse forhold har Danish Crown derfor indført Code of Practice, hvor elementerne i det

specielle Danish Crown Regelsæt er samlet og suppleret med informationer om Danish Crown’s

specialproduktioner og en oversigt over de vigtigste danske love vedr. husdyrhold m.v.

Det specifikke Danish Crown Regelsæt vil i takt med udviklingen blive suppleret med nye bestemmelser

og krav for at sikre Danish Crown’s andelshavere fortsat adgang til de mest lukrative markeder for

svinekød.

April 2002

Danish Crown


1.0 Formål

Code of Practice – Regelsæt for Danish Crown’s svine- og soandelshavere er et dynamisk værktøj, der

skal sikre Danish Crown markedsadgang på de vigtigste markeder verden over, og derfor indeholder

Code of Practice følgende elementer:

• Danish Crown’s overordnede holdning til dyrevelfærd (afsnit 2.0).

• Fortegnelse over de specielle bestemmelser, som er indført på brancheplan og i Danish Crown, og

som er betingelsen for at opnå Danish Crown’s højeste basisnotering (afsnit 3.0 Danish Crown

Regelsæt).

• Anvisning på, hvordan ændringer og nye betingelser løbende kan implementeres og tilføjes i Danish

Crown Regelsæt (afsnit 4.0 Implementering af ændringer og tilføjelser ).

• Oversigt over, hvordan Danish Crown tilser, at Danish Crown Regelsæt efterleves samt hvilke

konsekvenser, det får, hvis reglerne ikke efterleves (afsnit 5.0 Kontrolforanstaltninger).

• Underskrift fra den enkelte andelshaver som bekræftelse på, at regelsættet tiltrædes (afsnit 6.0

Underskrift).

Derudover indeholder nærværende Code of Practice :

• Oversigt over Danish Crown’s mange specialproduktioner, hvortil der ud over Danish Crown Regelsæt

er knyttet en række yderligere krav til produktionsforhold og –metoder. (Bilag 1 Danish Crown’s

specialgrise)

• Fortegnelse over de væsentligste elementer i lovgivningen for dansk svineproduktion (Bilag 2

Lovgivningen)

Danish Crown vil aktivt benytte Code of Practice i sit salgs- og markedsføringsarbejde og dermed bidrage

til at fremme kundernes og forbrugernes kendskab til de produktionsbetingelser, der er gældende for

Danish Crown's leverandører og dermed skabe større tillid til Danish Crown’s produkter.

Code of Practice giver samtidig andelshaverne et samlet overblik over de regler og love, der gælder for

deres produktion.

Alle ændringer og nye betingelser i Danish Crown Regelsæt skal godkendes i bestyrelsen. Alle

ændringer vil forinden blive forelagt repræsentantskabet. Ændringer og nye betingelser bliver

implementeret via udførlig omtale i Danish Crown Information, som tilgår alle andelshavere.

Rettelsesblade til Code of Practice vil efter behov blive udsendt til andelshaverne.

En ajourført Code of Practice skal altid være tilgængelig for andelshaverne og andre interesserede på

Danish Crown’s hjemmeside, www.danishcrown.dk


2.0 Danish Crown’s etiske holdning til svineproduktion

Danish Crown har i sit værdigrundlag understreget, at:

Danish Crown tager ansvar

- og lægger vægt på gennem samarbejde med andelshaverne

konstant at arbejde for en løbende forbedring af

produktionsvilkår, fødevaresikkerhed samt dyrevelfærd.

Danish Crown’s primære råvare er levende slagtedyr, og vi anerkender ud fra etiske og markedsmæssige

hensyn, at der stilles krav om en dyreværnsmæssig optimal behandling.

Danish Crown bakker i den forbindelse op om de krav, der er formuleret i den nuværende

dyreværnslovgivning, og de foreliggende anbefalinger, der er formuleret af Det Dyreetiske Råd. Vi

anerkender ligeledes, at dyreværnslovgivning er en dynamisk proces, således at love og anbefalinger

justeres i takt med ny viden og praktisk erfaring.

Danish Crown er imidlertid også bevidst om, at nogle kunde- og forbrugergrupper stiller etiske og

dyreværnsmæssige krav ud over lovgivningskravene, og Danish Crown ønsker at efterkomme sådanne

ønsker, hvis der er bæredygtig afsætningsgrundlag, og såfremt kravene er i harmoni med overordnede

etiske hensyn.

Danish Crown’s holdning til dyrevelfærd kan sammenfattes i følgende politik:

• Danish Crown stiller i samspil med andelshaverne krav til den dyreværnsmæssige behandling i

primærproduktionen. Disse krav er primært baseret på gældende lovgivning og kan i særlige

kontraktproduktioner være udvidet i forhold hertil.

• Opsamling, indtransport og aflæsning af slagtedyr skal foregå så skånsomt som muligt og på kortest

mulig tid. Anvendelse af moderne og hensigtsmæssigt transportmateriel er et krav. Desuden stiller

Danish Crown krav om uddannelse af det personale, der udfører disse opgaver.

• Danish Crown lægger vægt på en dyreværnsmæssig optimal behandling på slagterierne i forbindelse

med ophold i staldene, inddrivning og bedøvning. Fremskridt på dette område vil løbende blive

indarbejdet i investeringsplanerne og strukturudviklingen. Personalet, der på slagterierne behandler

levende dyr, gennemgår en uddannelse, der sikrer forståelse for dyrenes adfærd og fysik.

• Det er Danish Crown’s politik at være blandt de absolut førende internationale virksomheder indenfor

dyrevelfærdsmæssig håndtering af slagtedyr.

• Danish Crown forholder sig aktivt til samfundets opmærksomhed om dyrevelfærd og orienterer åbent

og sagligt om selskabets politik på området.


3.0 Danish Crown Regelsæt

Danish Crown Regelsæt udgør sammen med lovgivningen (Bilag 2) grundlaget for svineproduktion hos

Danish Crown’s svine- og soandelshavere.

Danish Crown ønsker, at råvaregrundlaget lever op til kundernes og dermed forbrugernes forventninger til

kvalitet i bredeste forstand, det vil sige både på det målbare kvalitetsmæssige område og på det etiske

område, herunder dyrevelfærd. Danish Crown har derfor formuleret en række krav (Danish Crown

Regelsæt), som hver enkelt leverandør skal leve op til som forudsætning for at opnå Danish Crown’s

højeste basisnotering.

Disse krav er samlet i følgende hovedoverskrifter:

3.1 Fødevaresikkerhed

Danish Crown lægger stor vægt på, at forbrugere og kunder skal have tillid til produkter fra Danish Crown.

Derfor arbejdes der konstant med fødevaresikkerhed – både på slagterierne og hos leverandørerne.

Virksomhederne er indrettede på en sådan måde, at hygiejnen i forbindelse med behandling af

svinekødet er optimal, og medarbejderne gennemgår en hygiejneuddannelse, så produktionen kan foregå

på et højt hygiejnisk niveau. Som dokumentation herfor er der iværksat et veludbygget og løbende

tilpasset egenkontrolsystem overvåget af Fødevaredirektoratet.

Lige så vigtigt er det, at råvarerne lever op til en række kvalitetskrav, som er forudsætningen for, at

Danish Crown kan levere kvalitetsvarer og give den ønskede fødevaresikkerhed. Derfor skal

leverandørerne opfylde en række betingelser:

3.1.1 Smittebeskyttelse

På grund af risiko for indslæbning af sygdomme og på grund af garantier til vigtige eksport-

markeder modtager Danish Crown ikke importerede svin, herunder importerede avlssvin til

slagtning. Afkom af importerede svin kan leveres til Danish Crown forudsat, at de

importerede dyr har været underlagt den danske svinebranches regelsæt om import,

slagtning og handel med importerede svin og afkom heraf og forudsat, at afkommet leveres

som slagtesvin, -søer eller -orner fra en ejendom, der ikke huser importerede svin.

Vildsvin og svin af eksotisk oprindelse modtages ikke til slagtning i Danish Crown, ligesom

Danish Crown ikke modtager svin fra besætninger, hvor der forefindes vildsvin eller svin af

eksotisk oprindelse, med mindre dette er godkendt af Danish Crown.

Ved person-besøg fra udlandet samt ved eget besøg i udlandet skal den enkelte som

hovedregel sikre overholdelse af en karantæneperiode på 48 timer. Dog kan der i særlige

tilfælde blive tale om både længere og kortere karantæneperioder. Ved øvrig kontakt fra

udlandet skal den enkelte andelshaver sikre sig, at transportbiler er rengjorte og

desinficerede før ankomst til ejendommen. Derudover skal den enkelte andelshaver følge

gældende regler samt de henstillinger, som Danske Slagterier's veterinærafdeling har

udarbejdet, bl.a. i forbindelse med diverse ondartede smitsomme sygdomme (svinepest,

M&K m.fl.).

Det er ikke tilladt vognmanden at komme i stalden i forbindelse med afhentning af svin og

søer, med mindre der er tale om tømning af en hel sektion eller stald. Der er krav om

udleveringsfaciliteter i form af udleveringsrum el. lign., som skal rengøres efter

hver leverance.


3.1.2 Salmonella og andre zoonoser

Danish Crown’s andelshavere har pligt til at følge de restriktioner, som de bliver pålagt af

Danish Crown, Danske Slagterier eller myndighederne i forbindelse med fund af salmonella

eller andre zoonoser i deres besætning.

Salmonella handlingsplan

Samtlige Danish Crown’s svine- og soleverandører er omfattet af en salmonella

handlingsplan. Opgaven er at minimere forekomsten af salmonella mest muligt i

besætningerne samtidig med, at der fokuseres på tophygiejne på slagterierne. Herved er

forekomsten af salmonella i fersk kød gennem årene reduceret til et meget lavt niveau, som

kun ganske få lande i verden kan matche.

For at kunne fortsætte denne positive udvikling er det målet at reducere den naturlige

forekomst af salmonella i besætningerne til et minimum. Som middel til at nå dette mål

udtages der rutinemæssige kødsaftprøver, som viser besætningernes salmonellastatus, og

dermed giver den enkelte besætningsejer grundlag for hurtigt at foretage nødvendige tiltag

for at minimere et eventuelt problem.

På baggrund af kødsaftprøverne inddeles besætningerne i niveau 1, 2 og 3. Besætninger,

der udpeges til niveau 2 og 3 pålægges et fradrag, der p.t. er på henholdsvis 2 og 4% af

afregningsværdien, og besætningerne pålægges desuden af myndighederne at udtage

stibundsprøver med henblik på typebestemmelse.

3.1.3 Vækstfremmere

Det er ikke tilladt at anvende antibiotiske vækstfremmere i foderet, hverken til søer, smågrise

eller slagtesvin. Overtrædelse heraf medfører bod.

Der er i Danmark en aftale med foderstofbranchen om, at der ikke tilsættes antibiotiske

vækstfremmere til svinefoder. Såfremt den enkelte andelshaver indkøber foder i udlandet,

skal han derfor sikre sig, at foderet ikke indeholder antibiotiske vækstfremmere.

3.1.4 Egenbehandling af svin

Medicinsk egenbehandling af svin må, som loven foreskriver, kun foretages efter aftale med

besætningsdyrlægen.

Det er et krav, at producent/ansatte har modtaget instruktion i injektionsteknik. Knækker en

kanyle under injektion, skal den straks fjernes. Er dette ikke muligt, skal dyret opmærkes, og

ved levering til slagtning skal Danish Crown underrettes, og det pågældende svin skal være

tydeligt mærket, således at identifikation let lader sig gøre.

3.1.5 Reststoffer

På alle Danish Crown’s slagteanlæg foretages dels en rutinemæssig stikprøvekontrol i

myndighedsregi, dels prøveudtagning i egenkontrolsystemet med henblik på at afsløre

eventuelle reststofkoncentrationer af antibiotika i kødet. Da fund af reststoffer i kødet er

uønsket, forlanger Danish Crown, at leverandørerne som minimum overholder gældende

tilbageholdelsesfrister, når et svin medicineres. Den stramme politik på området har ført til,

at Danmark (og dermed Danish Crown) er det land i verden, som ligger lavest med hensyn

til fund af reststoffer i kødet.


For visse antibiotika stiller Danish Crown yderligere krav til tilbageholdelsestider i forhold til

de i forvejen meget stramme danske krav. Danish Crown accepterer således ikke

tilbageholdelsestider under 5 dage uanset præparat. Overtrædelse medfører bod.

Derudover accepterer Danish Crown ikke anvendelse af sulfadimidin til medicinsk

behandling af slagtesvin og søer. Påvisning af sulfadimidinrester i svinekødet medfører bod.

Enhver anvendelse af lægemidler m.v. kræver, at anvendelsesmåde, herunder korrekt

injektion, samt dosering nøje følges.

Det er vigtigt, at leverede dyr er fri for skadelige stoffer af enhver art. Ved fodring af dyrene

skal der derfor anvendes egnet og rent foder uden skadeligt indhold af sprøjtemidler eller

kemikalier i øvrigt hidhørende fra staldmiljøet såsom skadedyrs-bekæmpelsesmidler m.v.

Andelshavere skal derfor være opmærksomme på ethvert fremmed stof, som benyttes i

staldmiljøet, så det sikres, at det ikke ophobes i slagtedyret.

3.2 Kødkvalitet

Danish Crown prioriterer kødkvalitet højt, fordi det er forudsætningen for, at forbrugerne får den ønskede

positive oplevelse ved tilberedning og fortæring af svinekød fra Danish Crown, og at forædlingsvirksomheder

har optimale muligheder for at fremstille højkvalitetsprodukter på basis af Danish Crownråvarer.

Derfor ønsker Danish Crown at undgå, at svinene udsættes for stress, samt at arveanlæg/gener, der har

en uheldig indflydelse på kødkvaliteten, ikke findes hos slagtesvinene. Det drejer sig om halothangenet,

der forårsager PSE (lyst, blødt og væskedrivende kød) eller DFD (mørkt, fast og tørt kød), samt RNgenet,

der giver et lavt pH i kødet. Kød med lavt pH har større dryptab og giver mindre udbytte, når det

anvendes til forarbejdning.

Disse bestræbelser udmøntes i følgende krav til primærproduktionen:

3.2.1 Halothangenet og RN-genet

Danish Crown accepterer ikke, at avlsdyr, der anvendes i produktionen, og hvor

afkommet efterfølgende leveres til Danish Crown, er bærere af hverken halothangenet

eller RN-genet.

Primo 2004 skal slagtesvin leveret til Danish Crown være fri for halothangenet og RN-genet.

3.2.2 Levering af svin

I forbindelse med levering skal uddrivning af svin og søer ske skånsomt, og unødig

stress-påvirkning skal undgås.

Af hensyn til en hygiejnisk slagtning skal svinene så vidt muligt være fastende 8-10 timer

inden afhentning.


3.3 Foder

Danmark har en restriktiv foderstoflovgivning, der kontrolleres af Plantedirektoratet. Der føres løbende

kontrol med alt foder fra danske foderstofleverandører, ligesom der udføres kontrol med importerede

fodermidler for at sikre, at der kun benyttes sunde fodermidler, og at foderet ikke har skadeligt indhold i

form af forureninger/forekomster af uønskede biologiske, kemiske eller fysiske stoffer.

Derudover har Danish Crown indført nogle restriktioner for at udelukke smitterisici, som har betydning for

forbrugernes tillid til det forebyggende sundhedsarbejde. Desuden er et enkelt fodermiddel udelukket for

at sikre forbrugerne en god smagsoplevelse med svinekød fra Danish Crown.

3.3.1 Kød- og benmel

Danish Crown’s leverandører må ikke anvende kød- og benmel i foderet hverken til søer,

smågrise eller slagtesvin.

Fodring med køkkenaffald af animalsk oprindelse er ikke tilladt, med mindre det leveres af

autoriseret virksomhed.

3.3.2 Fiskemel

Det er forbudt at anvende fiskemel i foderet til slagtesvin over 40 kg.

3.4 Etik og dyrevelfærd

Etik og dyrevelfærd er begreber, der ikke er koblet til noget objektivt kvalitetskriterium, men Danish Crown

er opmærksom på, at disse forhold spiller en stadig større rolle for forbrugerne rundt i verden, hvilket også

afspejler sig i de regler, Danish Crown indarbejder i sin Code of Practice

Danish Crown ønsker, at dansk svineproduktion skal være identisk med en dyrevelfærdmæssig forsvarlig

produktion, og Danish Crown har derfor suppleret den danske lovgivning på områder, hvor en nærmere

præcisering er ønskelig:

3.4.1 Naturligt lys i alle stalde

Det er Danish Crown’s mål, at alle svinestalde skal have naturligt lys.

Ved nybyggeri er det derfor et krav, at nye stalde skal bygges med vinduer.

3.4.2 Skader hos svin og søer

Under produktionen kan der opstå forskellige skader på svin, søer og orner, som medfører

reduceret dyrevelfærd. Derfor er det af stor betydning, at den enkelte leverandør reagerer på

gentagne skader, og Danish Crown kan pålægge andelshaveren at udarbejde en

handlingsplan for at eliminere problemet.

Svin: Hos slagtesvin er halebid den hyppigste velfærdsforringende skade. I tilfælde, hvor der

forekommer mange bemærkninger for halebid eller bemærkninger i øvrigt, vil Danish Crown

rette henvendelse til den pågældende leverandør og eventuelt stille krav om

kompenserende handling.

Søer: Hos søer kan bemærkninger for skuldertrykning, ar på hals og lignende

være forårsaget af problemer i besætningen. På samme måde er vulvabid til stor gene for


de drægtige søer. Hvis en leverandør derfor får gentagne bemærkninger for det samme

problem, vil Danish Crown også her kontakte andelshaveren for at få udarbejdet en

handlingsplan med henblik på at løse problemet.

3.4.3 Kastration

De fleste svineproducenter kastrerer smågrise af hankøn. I forbindelse med kastration kan

der i enkelte tilfælde tilstøde komplikationer, f.eks. i form af infektioner. Komplikationerne

opstår oftere, jo senere kastrationen foregår. Derfor bør kastration af smågrise foregå så

tidligt i grisens liv som muligt, og i alle tilfælde ikke senere end syv dage efter grisens fødsel.

3.4.4 Klovbeskæring - søer

Korrekt klovpleje har stor betydning for dyrets velfærd. Såfremt søer og orner ikke ad

naturlig vej kan få et passende slid på klovene, skal der løbende foretages en

kompenserende klovbeskæring.

3.4.5 Bortskaffelse af døde dyr

Døde dyr skal afhentes af en godkendt destruktionsvirksomhed, f.eks. daka, som Danish

Crown er medejer af. Alternativ bortskaffelse er ikke tilladt.

Døde dyr skal anbringes i container eller placeres overdækket på en egnet skyggefuld plads,

så det ikke vækker anstød på forbipasserende. Det skal sikres, at ræve, hunde m.v. ikke kan

skaffe sig adgang til kadaverne.


4.0 Tilføjelser af nye elementer

i Danish Crown Regelsæt

Ny viden inden for teknologi, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd m.v. påvirker løbende vilkårene for dansk

svineproduktion, og både Danish Crown og andelshaverne må hele tiden forholde sig til de nye

udfordringer, dette medfører. Den nye viden kan svineproducenterne anvende i deres arbejde for stadige

forbedringer i produktionen, rationalisering af driften m.m., og for kunderne, forbrugerne og samfundet

giver det basis for nye krav og ønsker til primærproduktionen.

Danish Crown har med sin størrelse ansvar for udviklingen inden for dansk svineproduktion, hvilket vi

klart vedkender os. Derfor har vi i vor strategi slået fast, at Danish Crown vil gå foran i fastlæggelse af nye

retningslinier for dansk svineproduktion, og således være villige til at indarbejde relevante og vigtige

kundeønsker og forbrugerkrav i Danish Crown Code of Practice.

Forinden tilføjelse af nye krav, som kan være foranlediget af konkrete kundekrav eller ønsket om bedre at

kunne positionere Danish Crown på vigtige markeder, vil disse blive drøftet i Danish Crown’s bestyrelse

og svineproducentudvalg og efterfølgende forelagt for repræsentantskabet. Som begrundelse for at

indarbejde nye krav i Code of Practice skal der indgå markedsmæssige og imagemæssige vurderinger,

der viser værdien af ændringen i form af markedsadgang eller fastholdelse af attraktive markeder,

hvorigennem Danish Crown’s position som førende fødevarekoncern kan bevares eller gerne styrkes.

Enhver ændring af Danish Crown Code of Practice, der ikke er lovbestemt, forelægges for

repræsentantskabet og besluttes i bestyrelsen. Ændringen vil blive meddelt i Danish Crown Information,

ligesom lovændringer naturligvis også indarbejdes i regelsættet. Med jævne mellemrum og efter behov vil

rettelsesblade til Code of Practice blive udsendt til andelshaverne.


5.0 Kontrolforanstaltninger

Formålet med kontrolforanstaltningerne er at sikre troværdig dokumentation af, at svineproduktionen hos

Danish Crown’s andelshavere foregår i overensstemmelse med nærværende regelsæt.

I afsnit 3 i Danish Crown Code of Practice er der beskrevet en række krav, som Danish Crown’s

leverandører skal overholde for at kunne modtage Danish Crown’s højeste basisnotering.

De produktionsmæssige krav, der er beskrevet i afsnit 3 er konkrete krav eller ønsker, der er fremsat af

Danish Crown’s kunder, og er således i mange tilfælde en forudsætning for, at Danish Crown opnår

markedsadgang. I andre tilfælde kan de medvirke til at øge markedsandelen. Med andre ord er det

konkurrenceparametre, som er nødvendige for at sikre Danish Crown en attraktiv markedsposition.

En forudsætning for at Danish Crown Code of Practice kan bidrage positivt til vort omdømme som

virksomhed og andelshavere og til et styrket afsætningsgrundlag er, at alle andelshavere efterlever

reglerne, og at Danish Crown kan dokumentere dette gennem et kontrolsystem.

5.1 Kontrol vedr. Danish Crown Regelsæt (afsnit 3)

Den enkelte andelshaver bekræfter med sin underskrift, at regelsættet overholdes, lige som nye

medlemmer med deres underskrift bekræfter medlemsskabet og dermed, at man vil leve op til Danish

Crown’s vedtægter.

Kontrolfunktionen vil blive gennemført ved, at Danish Crown stikprøvevis vil besøge tilfældigt udvalgte

leverandører. Danish Crown kan bemyndige en svineproduktionskonsulent eller en anden relevant

ekstern person til på Danish Crown’s vegne at foretage det nævnte kontrolbesøg.

Konstateres der ved et kontrolbesøg uregelmæssigheder i forhold til regelsættet, vil det blive påtalt, og

der vil blive stillet krav om, at forholdene skal bringes i orden inden for en angivet tidsperiode. Er

justeringerne ikke effektueret ved et efterfølgende kontrolbesøg, vil sagen blive forelagt Danish Crown’s

bestyrelse med henblik på en vurdering af, om forsømmelsen har et omfang, der gør, at Danish Crown’s

højeste basisnotering ikke kan opnås i en periode, indtil forholdene er bragt i orden.


6.0 Underskrift

Som andelshaver i Danish Crown bekræfter jeg ved min underskrift at ville følge reglerne i nærværende

Code of Practice herunder senere ændringer og tilføjelser, der måtte blive foretaget.

Justeringer og ændringer af Danish Crown Code of Practice kan blive aktuelle, såfremt det skønnes at

kunne medvirke til at fremme afsætningen af Danish Crown’s produkter. Der kan blive tale om både nye

elementer og/ eller justeringer af allerede beskrevne forhold.

Alle ændringer i Danish Crown Code of Practice, som ikke er en konsekvens af ændring i offentlige love

og regler, forelægges i repræsentantskabet og efterfølgende i Danish Crown's bestyrelse til godkendelse.

Dato :

Hovedleverandørnr. :

Navn :

Adresse :

Underskrift


Bilag 1:

Danish Crown’s specialgrise

En række forbrugere og kunder har specifikke krav til det kød og de kødprodukter, de modtager. Kravene

går videre end dem, der er præciseret i Danish Crown Regelsæt og i lovgivningen, det være sig såvel

etiske og dyreværnsmæssige krav som specifikke ønsker vedr. fodring m.m.

Derfor har Danish Crown differentieret produktionen gennem aftaler med udvalgte andelshavere, og i

Danish Crown’s strategiplan indgår videreførelse af denne differentieringspolitik. En stigende del af

Danish Crown’s produktion er således baseret på specialgrise, der er tilpasset de forskellige krav fra

såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne. Alle specialgrisene produceres på kontrakt, hvori de

detaljerede krav til produktionen er specificeret, ligesom afregningsbetingelserne fremgår af kontrakten.

Svin produceret på kontrakt afregnes i henhold til kontraktkravene. Størrelsen af tillæg/fradrag afhænger

af de krav, der stilles, samt af salgsmulighederne.

Alle leverandører, der tegner kontrakt med Danish Crown om produktion af specialgrise, underkastes dels

Danish Crown’s egenkontrolsystem, dels en overordnet, uvildig kontrol. Hertil kommer, at de enkelte

kunder til enhver tid har mulighed for at kontrollere den pågældende produktion – se i øvrigt under B 1.1

Der produceres p.t. følgende specialgrise i Danish Crown:

Porker

Vitalius

DSL

Type Vægtgrænser

80,0 – 93,9 kg

Englandsgrise 67,0 – 80,9 kg

(følger alm.

vægtgrænser)

Krav til produktionen Afregning Opsigelses

løsgående søer,

min. 25 % Duroc,

+ 30 % areal, strøelse,

ikke animalsk fedt

Løsgående søer

Visse tilfælde NON-GMO

foder og ikke animalsk fedt

EU-tungsvin 83,0 – 99,9 kg 50/85 % af leverancen skal

veje over 83 kg

Italiensgrise 67,0 – 80,9 kg

(følger alm.

vægtgrænser)

Hangrise 67,0 – 80,9 kg

(følger alm.

vægtgrænser)

Frilandsgrise 77,0 – 79,9 kg

80,0 – 91,9 kg

omfattende analyser af foder,

drikkevand og urin,

Danish Crown’s basisnotering

+ varierende markedstillæg

ydes til godkendte grise (inden for

vægtintervallet og min. 57 % kød)

Danish Crown’s basisnotering

+ tillæg pr. kg for godkendte grise (inden for

vægtintervallet og min. 58 % kød)

Danish Crown’s basisnotering op til 83 kg, fra

83,0 – 99,9 kg basisnoteringen – 4%, fra

100,0 kg et fast fradrag pr. kg

Danish Crown’s basisnotering + et tillæg pr.

kg

ingen specielle krav Danish Crown’s basisnotering, dog minus et

fast beløb pr. gris,

søer på friland (smågrise født

på friland),

slagtesvin på friland eller

løbegård

Økologiske grise 68,0 – 85,9 kg overholdelse af

statskontrollerede økologiske

regler,

søer/smågrise på friland,

NON-GMO-foder,

ikke animalsk fedt

over 0,25 ppm. skatol afregnes som orne

Danish Crown’s basisnotering + tillæg for

godkendte grise (min. 56 % kød, krav til

kamspækmål og vægtkrav)

Danish Crown’s basisnotering,

økotillæg til alle svin,

kvalitetstillæg til godkendte grise (min. 56 %

kød, krav til kamspækmål og vægtkrav),

samt markedstillæg til alle afgængig af

markedspriserne.

varsel

6 mdr.

3 mdr.

6 uger

6 uger

6 mdr.

12 mdr.

12 mdr.


B1.1 Kontrol vedr. Danish Crown’s specialgriseproduktion

Alle Danish Crown’s specialproduktioner er baseret på en kontrakt, der i hver enkelt tilfælde er indgået

mellem leverandøren og Danish Crown.

Forudsætningen for, at en leverandør kan tegne en kontrakt med Danish Crown om leverancer af

specialgrise, er, at en uvildig kontrollør ved et besøg konstaterer, at produktionen lever op til de i

kontrakten stillede krav.

Specialgriseleverandørerne af hjemmemarkedsgrise modtager ét årligt kontrolbesøg af en uvildig

svineproduktionskonsulent. På grundlag af observationerne på bedriften udarbejdes en

godkendelsesrapport. Leves der ikke op til de kontraktmæssige krav, pålægges leverandøren at

ændre/justere forholdene. Såfremt forholdene ikke ved et fornyet kontrolbesøg er bragt i orden, ophører

kontrakten fra dette tidspunkt. I grove tilfælde kan det føre til omgående ophør af kontrakten.

For englandsgrisenes vedkommende udføres kontrollen af Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby.

Kontrollen af frilandsgrise varetages af Dyrenes Beskyttelse, mens kontrollen af øko-grise varetages af

Plantedirektoratet.


Bilag 2:

Lovgivning

Dansk lovgivning er på en række områder mere restriktiv end i flere andre lande. Derfor bringes i dette

bilag en oversigt over de væsentligste love/bekendtgørelser, som direkte eller indirekte påvirker

svineproduktionen. Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier bistår med at sikre, at relevante love og

bekendtgørelser er medtaget i den efterfølgende tekst.

Kontrol med overholdelse af dansk lov påhviler myndighederne, hvorfor Danish Crown ikke udøver kontrol

på dette område. Dog vil det være sådan, at såfremt en af Danish Crown’s andelshavere bryder dansk lov

– og derved skader det image, som Danish Crown’s andelshavere gennem Code of Practice har

opbygget – vil Danish Crown’s bestyrelse forholde sig til, om den pågældende andelshaver skal miste

retten til at opnå Danish Crown’s højeste basisnotering i en periode, indtil forholdene er bragt i orden.

Oversigten er opdelt i følgende overskrifter:

• Det omgivende miljø

• Foder

• Veterinære regler

• Dyrevelfærd

• Krav til registrering

• Levering af dyr til slagteri

Under hvert afsnit er der en kort beskrivelse af de væsentligste love/bekendtgørelsers indhold med

henvisning til de enkelte love og bekendtgørelsers titel og nr., som er samlet i et underbilag.

Iøvrigt kan alle love og bekendtgørelser findes i deres fulde ordlyd på Retsinformations hjemmeside:

www.retsinfo.dk


B2.1 Det omgivende miljø

Landbruget/svineproduktionen påvirker med sin drift det omgivende miljø. Gødning fra dyreholdet er på

én gang vigtige næringsstoffer for planteproduktionen, men kan ved overgødskning forurene grundvand,

vandløb m.v., og lugten fra svineproduktionen og gødningsudbringningen giver i stigende grad anledning

til klager fra øvrige beboere i landdistrikterne.

For at begrænse forureningen og generne fra husdyrholdet mest muligt er der derfor indført en række

love og bekendtgørelser med det formål at regulere svineproduktionen.

Der er bl.a. regler vedr.:

B2.1.1 Areal

Den 1. januar 1995 blev der indført regler om andel af egen jord for landbrugsejendomme

med husdyrhold (arealkrav). Arealkravet udgør en nærmere bestemt andel af det areal, der

er nødvendigt til udbringning af husdyrgødning (harmonikrav).

For kontrol heraf indsender svineproducenterne hvert år et gødningsregnskab, der viser at

antal producerede dyr harmonerer med det areal, der er til rådighed. Danish Crown

udsender hvert år i september en opgørelse over antal slagtede svin til brug for beregning af

dyreenheder i gødningsåret august – august.

(Underbilag U2.1.1)

B2.1.2 Husdyrgødning

Etablering, udvidelse eller ændring af et dyrehold og af stalde, gødningsanlæg m.v. skal

anmeldes og godkendes af kommunalbestyrelsen, før projektet påbegyndes.

Opbevaringskapaciteten for husdyrgødning skal være 9 mdr. Opbevaring skal ske i

overdækkede beholdere eller beholdere, hvor der kan sikres et tæt flydelag.

Fra høst til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, dog må der indtil 1.

oktober udbringes gylle på græsarealer og vinterraps.

Der skal indgives anmeldelse til kommunen, før et dyrehold påbegyndes eller ved ændringer

af dyreholdet på en ejendom. En ændring kan f.eks. være etablering af udendørs svinehold.

Der er fastsat mindstekrav for afstanden fra stalde og fra gødningsanlæg til

vandindvindingsanlæg, vandløb, veje, naboskel, levnedsmiddelvirksomheder og boliger.

(Underbilag U.2.1.2)

B2.1.3 Destruktion

Andelshaverne har pligt til at lade deres selvdøde og aflivede svin afhente til destruktion, idet

nedgravning på ejendommen ikke er tilladt.

(Underbilag U2.1.3)


B2.2 Foder

Dyrefoder-området er reguleret gennem et omfattende regelsæt. Den nuværende ”Lov om foderstoffer”

omfatter også harmoniseringen inden for EU. Lovens formål er at sikre, at dyrene får sundt og godt foder

samt at regulere handelen med foder og dermed beskytte køberen mod underlødige råvarer og

foderblandinger, der kunne udgøre en fare for dyrs og menneskers sundhed.

Foder er sammensat af en række foderstoffer og evt. tilsætningsstoffer. Eksempler på tilsætningsstoffer

er mikromineralstoffer og vitaminer.

Plantedirektoratet er ansvarlig for kontrol med foder og foderproducenter. Der gennemføres mindst to

årlige kontrolbesøg pr. produktionsenhed. Der kontrolleres, om foderet er blandet korrekt i henhold til den

givne garanti for indhold af næringsstoffer, tilsætningstoffer m.v. bl.a. for at sikre, at kødet ikke

efterfølgende kan indeholde uhensigtsmæssige reststoffer.

Ca. 5% af alle svineproducenter kontrolleres årligt af Plantedirektoratet for, om foderstofloven overholdes,

og at der på besætningsplan ikke anvendes ulovlige stoffer i foderet.

Der er særlige krav om, at foder skal være fri for salmonella.

Med hver foderleverance følger der en indlægsseddel, der beskriver indholdet af det leverede foder.

Denne indlægsseddel er primært til landmandens orientering, men skal i forbindelse med den kontrol, der

gennemføres i forbindelse med Code of Practice, opbevares som dokumentation for, at foderet lever op til

de kvalitetskrav, der stilles i Code of Practice.

Kvaliteten af det drikkevand, der anvendes til dyrene, sikres ved en regelmæssig kontrol, der foretages i

kommunalt regi.

B2.2.1 Tilsætningsstoffer

Svineproducenterne kan indkøbe færdige foderblandinger eller selv fremstille foderet ud fra

korn, proteinholdigt tilskudsfoder og mineralblandinger.

Såfremt en svineproducent ønsker at fremstille foder med indhold af lægemiddelholdige

forblandinger, kræves der en autorisation.

Det er forbudt at give husdyr væksthormoner.

(Underbilag U2.2.1 og U2.2.2)

Forbudte fodermidler:

Det er ikke tilladt at anvende fedtpartier med indhold af nikkel

Det er ikke tilladt at anvende kødbenmel i svinefoder

B2.2.2 Anvendelse af køkkenaffald

Køkkenaffald fra storkøkkener (restauranter, institutioner m.v.) må kun indsamles af

destruktionsvirksomheder, der er autoriseret dertil af Veterinærdirektoratet.

Anvendelse af eget husholdningsaffald som foder til dyr i egen bedrift er tilladt, såfremt

affaldet er kogt, og der ikke er drøvtyggere på bedriften.

(Underbilag U2.2.3)

B2.2.3 Vandkvalitet

Offentlige og private vandforsyningsanlæg er underkastet en omfattende kontrol af

vandkvalitet, der bl.a. vedrører lugt, smag, pH, indhold af mineraler, opløsningsmidler

m.m.

(Underbilag U2.2.4)


B2.3 Veterinære regler

For opretholdelse af et højt sundhedsniveau i svinebesætningerne spiller de praktiserende dyrlæger og

de love og bekendtgørelser, der regulerer området, en vigtig rolle. Dyrlægeloven angiver således de

generelle retningslinier for dyrlægers ansvar og rettigheder. I den forbindelse er bekendtgørelsen om

lægemidler til veterinært brug og bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger

vigtige.

Behandling af syge og tilskadekomne dyr skal udføres af en dyrlæge eller efter dennes anvisninger.

Udlevering eller ordinering af receptpligtigt medicin til behandling af sygdomstilfælde hos dyr må kun

foretages, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen.

B2.3.1 Dyrlægetilsyn

En besætningsejer kan vælge dyrlægetilsyn efter behov, dog minimum én gang årligt eller

indgå en aftale med besætningsdyrlægen om sundhedsrådgivning omfattende 12 årlige

konsultationer (besøg), hvoraf de 6 skal være egentlige rådgivningsbesøg.

Sundhedsrådgivningen skal udføres med henblik på at forbedre dyrenes velfærd og formindske

smitstoffers mulighed for at forårsage sygdom. Når der er indgået en rådgivningsaftale,

kan dyrlægen receptordinere eller udlevere receptpligtig medicin til besætningsejeren.

Besætningsejeren skal foretage optegnelser over medicinanvendelse,

sygdomstilfælde og dødsfald i besætningen, og disse oplysninger skal kontrolleres af

dyrlægen ved hvert besøg. Oplysningerne skal gemmes i mindst 2 år og stilles til rådighed

for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med inspektion eller efter anmodning

Besætningsdyrlægen skal afslutte hvert rådgivningsbesøg i besætningen med en skriftlig

rapport over sundhedsmæssige forhold og handlingsplaner. Besætningsdyrlægen skal

endvidere føre en journal over hver kontakt med besætningen, og disse oplysninger skal

opbevares i mindst 3 år.

Hvis ikke besætningen har en sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægen, skal besætningen

have mindst et dyrlægebesøg årligt. Der skal findes dokumentation for dette dyrlægebesøg.

Faktura fra dyrlæge, besætningsrapport eller tilbageholdelseserklæring er tilstrækkeligt, dog

er en besøgsrapport at foretrække. Såfremt der er behov for medicin i besætningen, kan

dyrlægen udlevere medicin til maks. 5 dages forbrug. Producenten skal gemme

tilbageholdelseserklæringen, som udleveres af dyrlægen. Der må ikke forefindes medicin

udover de første 5 dage efter dyrlægens ordinering, ellers skal der laves en sundhedsrådgivningsaftale

med besætningsdyrlægen.

(Underbilag U2.3.1)

B2.3.2 Medicinudlevering

Til besætningsejere med rådgivningsaftale må dyrlægen udlevere eller receptordinere

antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler til besætningsejeren til en sygdom, som

dyrlægen i tilslutning til besøget har diagnosticeret, og som dyrlægen forventer vil opstå hos

andre dyr i besætningen.

Der må højst ordineres medicin til 35 dages forbrug og kun til dyr, hvor dyrlægen har stillet

diagnosen. Rester af antibiotika- og kemoterapeutikaholdige lægemidler må ikke opbevares i

besætningen efter de 35 dage medmindre det er genordineret af dyrlægen ved et

efterfølgende besøg.


I forbindelse med ordinationen skal dyrlægen udlevere en anvisning, der angiver:

1. Hvilken sygdom dyrene behandles for

2. Hvilke dyr der skal behandles

3. Hvilket lægemiddel de skal behandles med

4. Dosering af lægemidlet

5. Varighed af behandlingen (ordineringsperiode)

6. Hvordan lægemidlet skal anvendes

7. Tilbageholdelsestid før levering til slagtning

8. Begrundelse for at sygdommen vil komme til udbrud eller brede sig i

besætningen

9. Hvad der er aftalt for at få problemet løst.

Behandling må kun foretages, når dyrene er klinisk syge eller skønnes at befinde sig i en

veldefineret sygdoms inkubationsfase. Det vil sige, at man ikke må behandle forebyggende

mod en sygdom, men kun når et dyr skønnes smittet, og derfor vil udvikle sygdom, hvis det

ikke behandles.

(Underbilag U2.3.2)

B2.3.3 Begrænsninger mod smittespredning

Risikoen for spredning af smitsomme sygdomme blandt svinebesætninger søges minimeret

ved at påse, at besætningsejerne overholder gældende regler for indretning og de skærpede

regler for transport og anden kontakt mellem besætningerne. En række bekendtgørelser fra

Veterinærdirektoratet og andre myndigheder udgør det væsentligste regelgrundlag for at

begrænse risikoen for smittespredning af sygdomme.

Det gælder f.eks. regler om:

1. Ondartede smitsomme sygdomme hos svin

2. Transport af dyr

3. Kontrol ved udførsel af levende dyr

4. Anvendelse af køkkenaffald

5. Registrering i CHR

6. Mærkning af svin

7. Svin på friland.

B2.3.4 Ondartede smitsomme sygdomme

Enhver besætningsejer har pligt til anmeldelse til dyrlægen ved mistanke om eller

konstatering af en række smitsomme sygdomme hos svin. Der kan gives påbud om eller

nedlægges forbud mod driften samt krav om etablering af karantæne og iagttagelsesdistrikter.

Vaccination må kun iværksættes efter tilladelse fra veterinære myndigheder.

De ondartede smitsomme sygdomme, der især har betydning for svin, er Svinepest,

Svinelammelse, Mund- og Klovesyge, Smitsom Blæreudslet, Rabies og Smitsom kastning,

og blandt de mildere smitsygdomme Aujeszky’s sygdom, TGE, PRRS og Salmonellose. For

hver af ovennævnte sygdomme har Veterinærdirektoratet udgivet bekendtgørelser.

Det er vigtigt, at alle, der har med svin at gøre, har kendskab til symptomerne ved

anmeldepligtige sygdomme, så et eventuelt udbrud kan blive stoppet hurtigst muligt.

(Underbilag U2.3.3 og U2.3.4)


B2.3.5 Eksport og import af levende svin

Dyr, der transporteres mellem lande i EU, skal være fri for en række sygdomme, og

transporten skal ledsages af sundhedscertifikat. Desuden findes særlige krav til markeder,

transportforhold og rengøring af transportkøretøjer. Importerede svin skal have isat røde

øremærker.

Udførsel af levende svin til EU-lande og tredielande skal altid ske over en eksportsamlestald,

et marked eller en eksportisolationsstald. Transporten skal ske i rengjorte og desinficerede

transportmidler. Kredsdyrlægen skal kontrollere transportmidlernes rengøring m.v. Føreren

af transportmidlet skal kunne dokumentere forskriftsmæssig rengøring og desinfektion.

(Underbilag U2.3.5, U2.3.6, U2.3.7, U2.3.8, U2.3.9 og U2.3.10)

B2.3.6 Svin på friland

Svin, der holdes i indhegning på friland, skal være hegnede med et indre hegn og et omfangshegn.

Begge hegn skal vedligeholdes og sikre, at svinene ikke kan undslippe.

Omfangshegnet skal være placeret mindst 5 meter fra det indre hegn og 50 meter fra

rastepladser, campingpladser og lignende.

Det indre hegn skal være mindst 10 meter fra arealer med offentlig adgang (offentlige veje

m.v.) Det er forbudt for uvedkommende at færdes inden for omfangshegnet og at fodre svin

på friland.

Der skal opsættes skilte på omfangshegnet med ”Adgang forbudt” og ”Forbud mod fodring af

svinene”. Godkendte skilte kan rekvireres fra Danske Slagterier, Axeltorv 3, 1609

København V., tlf. 33 11 60 50.

(Underbilag U2.3.11 og U2.3.12)


B2.4 Dyrevelfærd

Det er den enkelte svineproducents ansvar at der føres dagligt tilsyn med dyreholdet og at syge eller

tilskadekomne dyr behandles omgående. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal

dyret enten aflives straks, eller dyrlægen skal konsulteres hurtigst muligt.

B2.4.1 Dyreværnsloven

Dyreværnsloven er ”grundloven” for hold af dyr og indeholder en række overordnede

bestemmelser:

- Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige

mén og væsentlig ulempe

- Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt. Herunder at de får

foder, vand og passes under hensyntagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov

i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer

- Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov

tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også

under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og

vind i overensstemmelse med deres behov.

De overordnede bestemmelser er nærmere præciseret i en række bekendtgørelser.

Kontrol med efterlevelse af dyreværnslovens bestemmelser blev påbegyndt i efteråret 1994

og udføres af veterinærchefer ansat under Fødevaredirektoratet. Disse personer har til

enhver tid ret til at få adgang til besætninger, lokaliteter, transportmidler og dokumenter.

Sagkyndige ansat under EU-kommissionen har tilsvarende beføjelser.

Efter gældende regler udtrækkes 2 pct. af besætningerne årligt til kontrolbesøg.

(Underbilag U2.4.1 og U2.4.2)

B2.4.2 Regler for opstaldning af svin m.v.

Nødventilation og alarmanlæg skal etableres i alle stalde med mekanisk ventilation.

Alarmanlægget kan være med lokal alarmgiver eller med kontakt til en vagtcentral.

Nødventilation kan være manuelt reguleret.

Svinestalde skal være indrettet, så hvert dyr kan lægge, rejse og hvile sig uden besvær. Der

skal være rene lejearealer, og svinene skal kunne se artsfæller.

Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svin, der står eller

ligger på dem, kommer til skade eller lider. De skal være tilpasset svinenes størrelse og

vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. Lejearealet skal være bekvemt, rent og

passende drænet og må ikke kunne skade svinene. Hvis der udlægges strøelse, skal dette

være rent, tørt og uskadeligt for svinene.

Svin på over 2 uger skal have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne

dække deres væskebehov på anden måde.

Pattegrisene må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 3 uger gamle.

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt på en

sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af svinenes foder og vand.

For at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne dækkes, skal der til alle svin være

udlagt halm eller andet materiale eller egnede genstande.


Endvidere gælder:

Forbud mod opbinding af gylte og søer fra 1. januar 1996 i nyopførte eller renoverede

stalde.

Opbinding af gylte og søer i bestående anlæg må maksimalt anvendes indtil 1. januar

2006.

Halekupering skal om nødvendigt ske inden for grisens første 4. levedage. Kastration skal

ske inden for de første 28 levedage.

(Underbilag U2.4.3, U2.4.4 U2.4.5)

B2.4.3 Drægtige søer og gylte

Drægtige søer og gylte skal være løsgående fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage

før forventet faring. Dette gælder for stalde opført eller renoveret efter 1. januar 1999. For

øvrige staldanlæg skal ændringerne være foretaget senest 1. januar 2013. Der skal være

installeret overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning til regulering af kropstemperaturen.

Der skal være adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde

dyrenes behov for rodemateriale. Dyr, der ikke kan klare sig i løsdriftsystemet, må sættes i

boks. Syge dyr skal sættes i en sti med et areal på min. 2,8 m 2 pr. so, dog skal en sti til en so

være på min. 3,5 m 2 .

(Underbilag U2.4.6)

B2.4.4 Smågrise, avls- og slagtesvin

Halvdelen af minimum-stiarealet i fravænningsstier skal være fast eller drænet gulv, og i

polte- og slagtesvinestier skal 1/3 af gulvarealet været fast eller drænet. Såfremt svinene

befinder sig i samme sti fra fravænning til levering til slagtning, gælder samme regler som for

slagtesvin.

For svin over 20 kg skal der være installeret overbrusningsanlæg. Alle krav gælder for stalde

opført eller renoveret efter 1. juli 2000, og for bestående stalde skal det være gennemført

senest 1. juli 2015. Fra 2005 skal der være adgang til halm eller andet rodemateriale i nye

stalde, og for bestående stalde skal dette også være gennemført senest 2015.

(Underbilag 2.4.7)


B2.5. Krav til registrering

Omsætning af levende dyr er en af de væsentlige kilder til smittespredning. Da visse smitsomme

sygdomme kan være meget bekostelige for den enkelte svineproducent og for samfundet som i flere

tilfælde yder erstatning, er det besluttet, at alle besætninger skal være registreret i CHR-registret (det

Centrale Husdyrbrugsregister), og at flytninger af dyr mellem besætninger skal registreres her.

Ved udbrud af en smitsom sygdom, vil mulige smitteveje hurtigt kunne fastlægges, så yderligere

smittespredning kan afværges.

B2.5.1 Registrering i CHR registret

Alle besætninger og andre samlinger af svin skal ved etableringen indberettes til registrering

i CHR, der er Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister. Man har således pligt til at

lade sig registrere uanset hvor få eller mange svin, man har.

CHR-nummeret knytter sig til den enkelte ejendom. Hvis producenten ejer flere ejendomme

med svin, skal hver ejendom have sit CHR-nummer, og fra hver ejendom skal benyttes

separat leverandørnummer til Danish Crown.

Følgende oplysninger skal indberettes:

1. Navn og telefonnummer på brugeren

2. Navn, adresse og telefonnummer på ejeren

3. Adresse for besætningen

4. Ejendomsnummer

5. Dyreart og dyrenes anvendelsesformål (avl, produktion, friland og økologi)

6. Antal dyr i besætningen under normal drift

7. Navn og adresse på dyrlæge/dyrlægepraksis der er knyttet til ejeren.

Ejeren er desuden forpligtet til at indsende en årlig erklæring med tilføjelse af nye data og

rettelser af allerede registrerede data. Nye og rettede data skal indsendes en måned efter

datoen på den registerudskrift, der hvert år sendes til hvert CHR-nummer. Ændringer af

besætningen eller ophør skal ligeledes indberettes inden for 1 måned.

(Underbilag U2.5.1 og U2.5.2)

B2.5.2 Mærkning af svin

CHR-øremærket skal sikre en entydig identifikation af den besætning, hvori dyret mærkes.

Mærkningen er nødvendig som led i en effektiv sygdomskontrol. Det er besætningsejerens

ansvar, at reglerne for mærkning af svin overholdes.

Svin, der forlader en besætning, skal være mærket med et godkendt øremærke.

Der er dog tre undtagelser herfor:

1. Hold af smågrise, der transporteres i henhold til en fast skriftlig aftale (griseringsaftale)

2. Skinke-tatoverede slagtesvin, der leveres direkte til et dansk slagteri

3. Svin der transporteres direkte til destruktion.

Der må først transporteres umærkede smågrise, når der foreligger en skriftlig fast aftale med

den lokale fødevareregions veterinærchefs underskrift og stempel (aftale om omsætning af

smågrise). Alle leverancer af umærkede smågrise skal ledsages af et transportdokument

(følgeseddel). Dokumentet skal opbevares af modtager i 2 år og på opfordring forevises

Fødevaredirektoratet. Ved omsætning af umærkede smågrise i multi-site systemer skal

søges dispensation hos veterinærchefen i fødevareministeriets lokale region.

Isatte godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres. Hvis øremærket ødelægges eller

tabes, skal der isættes et nyt godkendt øremærke. Det skal være med CHR-nummer for den

besætning, hvori dyret befinder sig. Besætningsejeren skal føre optegnelser over antal dyr i

besætningen, dato og antal svin ved til- og afgang fra besætningen, afsenderbesætningens

og modtagerbesætningens CHR-nummer.


Et godkendt øremærke er præget med DK, et mønsterbeskyttet logo forestillende forparten

af et svin og besætningens CHR-nummer.

Der er to typer godkendte øremærker til slagtedyr, der leveres til Danish Crown:

Gule levedyrsmærker af plast (kan også bruges ved levering til slagtning)

Lilla slagtedyrsøremærker af plast eller metal.

B2.5.3 Registrering af svin

Besætningsejeren skal have ajourførte optegnelser over:

Antal svin på bedriften

Ved køb/salg

- antal dyr ved til- og afgang

- dato for til- og afgang fra besætningen

Hvis der i forbindelse med tab eller ødelæggelse af et øremærke isættes et andet

øremærke end det oprindelige, skal CHR-nummer for begge mærker registreres.

Registreringerne skal opbevares i besætningen i mindst 3 år fra datoen fra dyrets afgang fra

besætningen.

B2.5.4 Omsætning af levende svin

Aftale om omsætning af smågrise er en skriftlig aftale mellem to parter om levering af

smågrise. Transport af smågrisene sker direkte fra smågrisebesætningen til

slagtesvinebesætningen (griserings-aftale).

Den skriftlige aftale skal som minimum indeholde:

CHR-nummer, navn og adresse på sælger (smågriseproducent)

CHR-nummer, navn og adresse på aftager (slagtesvineproducent)

Datering og underskrift af begge parter

Ca. antal smågrise der leveres pr. gang, og hvor ofte der leveres

Plads til veterinærchefens stempel og kvittering

Aftalen er først gyldig, når den er kvitteret af veterinærchefen i den lokale fødevareregion.

Der udfyldes et transportdokument for hver leverance. Dette kan være faktura eller

følgeseddel. Aftageren af dyrene skal opbevare transportdokumentet i mindst 2 år.

Transportdokumentet skal som minimum indeholde:

CHR-nummer, navn og adresse på sælger

CHR-nummer, navn og adresse på aftager

Navn og adresse på den ansvarlige for transporten (vognmanden)

Vognmandens underskrift og dato

Antal dyr og dato for flytningen


B2.6 Levering af dyr til slagtning

Dyretransport er reguleret med love for både transportmateriellet og for de transporterede dyr for at sikre,

at transporten gennemføres på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. Generelt transporteres svinene

over korte afstande, og transportdødeligheden er meget lav. Vognmændene skal være autoriserede til

transport af svin. Autorisation udstedes af Fødevaredirektoratet.

Den offentlige veterinærkontrol undersøger, om transportvognene er effektivt rengjorte, ikke har overlæs

og ikke transporterer dyr, der ikke er egnede til transport.

B2.6.1 Transportvognen og transporten

Transport af dyr skal foregå således, at dyrene ikke udsættes for unødig lidelse.

Dyr, der kan antages at ville tilføje hinanden skade f.eks., fordi de er af væsentlig forskellig

størrelse, skal under transporten være afsondrede fra hinanden ved skillerum.

I hver rum må højst transporteres 30 dyr.

Antallet af dyr i hver vogn eller vognrum, skal i øvrigt afpasses således, at løse dyr kan

bevæge sig mellem hinanden.

Vognens bund skal være forsynet med et efter transportens art og varighed forsvarligt lag

strøelse.

Arealkravet på transportvognen er for slagtesvin med en levendevægt på 100 kg = 0,35 m 2

og for smågrise på 25 kg er arealkravet 0,15 m 2 , forudsat at transporttiden er maks. 4 timer

(Underbilag U2.6.1)

B2.6.2 Tilskadekomne svin

Svin, der i mindre grad er påvirket af skader, lokale betændelser m.m. eller kun er lettere

gangbesværet, kan transporteres adskilt fra andre svin enten med dyrlægeattest eller på

ejerens og vognmandens ansvar.

Svin skal kunne støtte på alle 4 ben, for at de må transporteres. Transport af

gangbesværede svin skal aftales med vognmanden forinden, da ikke alle transportbiler er

indrettet, så transport af syge og tilskadekomne svin kan ske i særskilt aflukke.

Danish Crown anbefaler andelshaverne at få en dyrlægeattest i alle tilfælde, hvor der er tvivl

om, hvorvidt transporten kan ske forsvarligt.

Generelt opfordres andelshaverne til kritisk at vurdere syge og tilskadekomne svins

transport- og slagteegnethed.

B2.6.3 Importerede svin

Importerede svin skal mærkes med et af veterinærdirektoratet godkendt øremærke.

Disse øremærker er udført i rødfarvet plastic.


B2.7 Underbilag

Nedenstående er listet en række love og bekendtgørelser, der har betydning for den daglige drift af en

svineproduktion. Den fulde tekst kan ses på Retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk.

En del af lovene/bekendtgørelserne er kort omtalt i Bilag 2 – Lovgivning.

U.2.1 Det omgivende miljø

U2.1.1 Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv. nr. 128 af 22. februar 2000

U2.1.2 Bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v. samt senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1369 af 15.

december 2000

U2.1.3 Bekendtgørelse nr. 612 af 17. juli 1995 om destruktion

U2.2 Foder

Lov nr. 282 af 8. maj 1991: ”Lov om foderstoffer”.

Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000:

"Bekendtgørelse af lov om foderstoffer".

Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 677 af 25. august 1997: ”Bekendtgørelse om

produktion af salmonellafri foderstoffer”.

Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 171 af 19. marts 1998: ”Bekendtgørelse om

registrering m.m. af foderstofvirksomheder”.

U2.2.1 Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer.

U2.2.2 Bekendtgørelse nr. 184 af 23. august 1998 om forbud mod hormoner.

U2.2.3 Bekendtgørelse nr. 1389 af 28. december 2000 om madaffald baseret på lov nr. 351 af

2. juni 1999.

Bekendtgørelse nr. 454 af 1983 om anvendelse af affald som foder.

Bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v.

U2.2.4 Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med

vandforsyningsanlæg.

U2.3 Veterinære regler

U2.3.1 Bekendtgørelse nr. 304 af 11. maj 1995 om sundhedsrådgivningsaftale for kvæg- og

svinebesætninger.

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.

U2.3.2 Bekendtgørelse nr. 303 af 11. maj 1995 om lægemidler til veterinært brug.

U2.3.3 Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

U2.3.4 Bekendtgørelse nr. 667 af 19. august 1999 om overvågning og undersøgelse af

salmonella i svine- og kvægbesætninger samt i fersk kød (herunder salmonella

typhimurium DT 104).

U2.3.5 Bekendtgørelse nr. 931 af 1993 om samhandel inden for EU med svin samt om

indførsel af svin fra tredielande.

U2.3.6 Bekendtgørelse nr. 103 af 1995 med præcisering af bestemmelser for samlestalde,

transport m.v.

U2.3.7 Bekendtgørelse nr. 1039 af 14. december 1994 om veterinærkontrol ved indførsel og

udførsel af levende dyr og visse produkter.

U2.3.8 Bekendtgørelse nr. 911 af 15. oktober 1996 om omsætning af husdyr via markeder og

eksportisolationsstald m.v..

U2.3.9 Bekendtgørelse nr. 165 af 24. februar 1997 om rengøring og desinfektion af

transportmidler til klovbærende dyr.


U2.3.10 Bekendtgørelse nr. 295 af 29. april 1997 om ændring af bekendtgørelse om

veterinærkontrol.

U2.3.11 Lov nr. af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.

U2.3.12 Bekendtgørelse nr. 79 af 30. januar 1997 om hold af svin på friland.

U2.4 Dyrevelfærd

U2.4.1 Den danske dyreværnslov af 6. juni 1991 lov nr. 386.

U2.4.2 Lov nr. 183 af 14. april 1993 om ændring af dyreværnsloven.

EU-direktiv (91/630/EØF) om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse

af svin.

U2.4.3 Bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin.

U2.4.4 Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin.

U2.4.5 Bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og kastration.

U2.4.6 Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om drægtige søer og gylte.

U2.4.7 Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

U2.5 Krav til registrering

U2.5.1 Bekendtgørelse nr. 84 af 8. februar 2001 om omsætning af svin.

U2.5.2 Bekendtgørelse nr. 586 af 7. juli 1995 om registrering af besætninger og andre

samlinger af dyr i CHR.

U2.6 Levering af dyr til slagteri

U2.6.1 Bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 samt senere tilføjelser om transport af dyr.


B2.8 Kontrol af overholdelse af lovgivningen

Kontrol med overholdelse af dansk lov påhviler myndighederne, hvorfor Danish Crown ikke udøver kontrol

på dette område vedr. svineproduktion. Dog vil det være sådan, at såfremt en af Danish Crown’s

andelshavere bryder dansk lov – og dermed skader det image, som Danish Crown’s andelshavere

gennem Code of Practice har opbygget - vil Danish Crown’s bestyrelse forholde sig til, om den

pågældende andelshaver i en periode skal miste retten til at opnå Danish Crown’s højeste basisnotering

More magazines by this user
Similar magazines