Kommuneplantillæg nr. 09 - Syddjurs Kommune

Version 01.10.2010 

Kommuneplantillæg nr. 09 

til Syddjurs Kommuneplan 2009 

Ilandføringsanlæg til Anholt Havmøllepark

Yderligere information 

kan fås hos: 

SYDDJURS KOMMUNE 

Plan, udvikling og 

kultur 

Hovedpostadresse: 

Hovedgaden 77 

8410 Rønde 

Tlf. 87 53 50 00 

www.syddjurs.dk 

syddjurs@syddjurs.dk 

Plan, udvikling og kultur 

er lokaliseret i administrationsbygningen 

i 

Ebeltoft på Lundbergsvej 

2 

Kontaktpersoner i 

Syddjurs Kommune: 

Plan, udvikling og 

kulturchef 

Tina Degn Rasmussen 

Kommuneplanlægger 

Rikke Stæhr Jensen 

Dette tillæg kan ses 

og hentes på: 

www.syddjurs.dk/plan 

www.plansystem.dk 

Tillægget er 

udarbejdet af: 

Udviklingsafdelingen i 

samarbejde med: 

Energinet.dk med 

Grontmij Carl Bro, 

Møller og Grønborg, 

Arkitekter og LIFA Plan 

som rådgivere. 

Kommunens 

åbningstider fremgår af 

kommunens hjemmeside 

på adressen: 

www.syddjurs.dk. 

Kortgrundlag: 

© Kort og Matrikelstyrelsen 

HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? 

Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget 

vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset 

emne i kommuneplanen. 

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål 

for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af 

byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, 

trafik og grønne områder. 

Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, 

bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. 

Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser 

som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art 

og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kommunens 

landzoneadministration. 

Hvad består kommuneplantillægget af 

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles 

om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også 

for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. 

Retningslinier, der er konkrete bestemmelser for, hvordan området må anvendes 

fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration. 

Kommuneplankortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget 

gælder. 

Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg 

Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet 

ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. 

Der skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af 

en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. 

Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at 

fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. 

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. 

Forslaget til kommuneplantillæg 

Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig 

høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med 

bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. 

Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil 

imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget 

vedtages endeligt. 

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil 

foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, 

starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. 

Det endelige kommuneplantillæg 

Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er 

offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel 

og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

INDHOLD 

REDEGØRELSE ................................................................................................. 4 

PLANENS BAGGRUND OG FORMÅL ............................................................. 4 

Projektet .......................................................................................................... 4 

Kabeltracéet .................................................................................................... 5 

Magnetfelter ................................................................................................ 6 

PLANENS INDHOLD ........................................................................................ 6 

ANDRE AREALINTERESSER .......................................................................... 7 

Byudvikling og boliger ..................................................................................... 7 

Infrastruktur ..................................................................................................... 7 

Skov- og landbrug ........................................................................................... 7 

Råstoffer .......................................................................................................... 8 

Fortidsminder og arkæologi ............................................................................. 8 

Jordforurening ................................................................................................. 8 

Naturbeskyttelse .............................................................................................. 8 

Landskab ......................................................................................................... 9 

ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING .................................................... 9 

Lokalplan ......................................................................................................... 9 

MILJØVURDERING ........................................................................................ 10 

RETNINGSLINIER ............................................................................................ 10 

OFFENTLIG DEBAT .......................................................................................... 11 

Fordebat ........................................................................................................ 11 

Offentlig debat ............................................................................................... 11 

KLAGEVEJLEDNING ........................................................................................ 11 

RETSVIRKNINGER ........................................................................................... 12 

YDERLIGERE INFORMATION ......................................................................... 12 

VEDTAGELSESPÅTEGNINGER ...................................................................... 13 

KORTBILAG 1 - KOMMUNEPLANKORT .......................................................... 15 

Kommuneplan 2009 


3



4 

REDEGØRELSE 

PLANENS BAGGRUND OG FORMÅL 

Anholt Havmøllepark er resultat af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem 

den danske regering og alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten. 

Den nye havmøllepark, der skal ligge i farvandet mellem Djursland og Anholt, bliver 

med sine 400 MW Danmarks største. Parken vil levere miljøvenlig elektricitet 

svarende til det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Dette svarer til ca. 4 % af 

den danske elproduktion. 

Energinet.dk er blevet pålagt, at etablere et ilandføringsanlæg, som kan transportere 

strømmen fra havmøllerne ud til forbrugerne. Ilandføringsanlægget forventes 

færdig i 2012 og selve havmølleparken forventes færdig i 2013. Der er udarbejdet 

en VVM-redegørelse for selve havmølleparken. Den kan hentes på hjemmesiden: 

www.ens.dk. 

PROJEKTET 

Ilandføringsanlægget til Anholt Havmøllepark kommer som illustreret på figur 2 

side 6 til at bestå af: 

• En transformerplatform ved havmølleparken, hvor strømmen fra møllerne 

samles og sendes i land. 

• Et ca. 30 km langt søkabel fra transformerplatformen ind til land nord for 

Grenaa Havn. 

• En kabelstation i industri- og erhvervsområdet nord for Grenaa Havn. 

• Et nedgravet landkabel på ca. 58 km fra Grenaa Havn til station Trige. 

• Et tilslutningsanlæg ved den eksisterende station i Trige. 

Foto 1: Havmølleparken Horns Rev I.

KABELTRACÉET 

Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning. I forbindelse med nedgravning 

af kablet anlægges et 15 meter bredt arbejdsbælte. Indenfor arbejdsbæltet 

graves der en kabelrende som bliver ca. 1,5 m dyb og ca. 2 m bred. På den ene 

side af kabelgraven lægges den opgravede jord og på den anden side bruges et 

areal til kørespor for de maskiner og personale, som forestår arbejdet. På figur 

3 side 7 er vist, hvordan pladsen disponeres. Et jordkabelsystem består af tre 

højspændingskabler, en lysleder til kommunikation og temperaturmålinger samt 

en jordleder. Herudover vil der for cirka hver syvende kilometer blive etableret en 

brønd med en diameter på 0,6 m. Brønden vil være mellem 0,3 og 0,5 m over 

terræn. Formålet med brøndene er at kunne teste kablerne i driftsfasen. 

Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet, så sporene efter arbejdet i løbet 

af kort tid vil være væk. Dog kan beplantning som store træer, hvis rødder kan 

beskadige kablet ikke genetableres oven på kablet. 

Visse steder er naturen så følsom, at gravearbejde m.v. vil udgøre en for stor 

belastning. I disse områder vil kabelsystemet blive ført under området som fx ved 

åer og vandløb. Det sker ved, at kabelsystemet bores igennem jorden. Underboringen 

kan også anvendes ved krydsning af veje, beskyttede diger og lignede og 

kan kun anvendes over kortere strækninger. 

Planlægningsbæltet er lagt, så der er taget flest mulige hensyn til natur, miljø og 

andre arealinteresser. Det kan dog ikke undgås, at en så lang kabelføring kan 

komme i konflikt med visse interesser. Der vil derfor i forbindelse med projektet 

blive taget kontakt til lodsejere for at tilpasse projektet, så påvirkninger afværges 

eller mindskes, og for at aftale erstatninger for de indskrænkninger som den enkelte 

ejendom pålægges i forbindelse med projektet. Kan der ikke opnås enighed om 

kabelsystemets placering, kan der blive tale om ekspropriation. 

Figur 1: Kabelføringen fra Grenaa Havn til Transformerstationen i Trige. 



5



Foto 2: Transformerplatform ved Horns Rev II 

havmøllepark. 

6 

MAGNETFELTER 

Overalt, hvor der er en elektrisk strøm, er der magnetfelter. Det er ikke på baggrund 

af 30 års forskning muligt endeligt at påvise en sundhedsrisiko ved magnetfelter, 

ligesom en risiko heller ikke kan afvises. På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen 

et forsigtighedsprincip, når der bygges nye højspændingsanlæg. Energinet.dk 

følger dette forsigtighedsprincip i forbindelse med det aktuelle projekt. 

Forsigtighedsprincippet er nærmere beskrevet i vejledningen ”Forvaltning af 

forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling, 

som kan findes på hjemmesiden www.energinet.dk. 

I vejledningen beskrives nogle afstande fra forskellige typer højspændningsanlæg 

(målt fra tracémidte), hvor magnetfelterne erfaringsmæssigt kan antages at være 

små. Er man uden for disse afstande ved nye boliger og institutioner, hvor børn 

opholder sig, er forsigtighedsprincippet opfyldt. I modsat fald skal der redegøres 

nærmere for magnetfelternes størrelse, og det kan være nødvendigt at vurdere 

mulige tiltag for at mindske magnetfelterne. Med det udpegede planlægningsbælte 

er det muligt at holde sig udenfor de i vejledningen nævnte afstande. 

PLANENS INDHOLD 

Kommuneplanen udlægger et planlægningsbælte som vist på kortbilag 1, hvor 

kabelsystemet skal placeres, og fastlægger retningslinjer for brugen af arealer 

indenfor planlægningsbæltet. Planlægningsbæltet krydser kommunegrænsen 

flere steder. På kortbilag 1 kan man se, hvor planlægningsbæltet ligger i Syddjurs 

Kommune, og hvor dette kommuneplantillæg er gældende. 

Planlægningsbæltet har som udgangspunkt en bredde på 200 m, som giver 

mulighed for at tage de nødvendige hensyn under projektering af kablet og ved 

forhandling med lodsejerne. Visse steder er planlægningsbæltet dog smallere, når 

der er særlige arealinteresser, som begrænser mulighederne, og andre steder er 

planlægningsbæltet bredere fordi, at der her er flere mulige føringer af kabelsystemet, 

som må afklares nærmere under projekteringen. 

Inden for planlægningsbæltet må der ikke etableres aktiviteter, som kan forhindre 

eller vanskeliggøre kablets etablering som fx ny bebyggelse og anlæg, skovrejsning 

eller lignende. 

Når kabelsystemet er lagt, ophæves planlægningsbæltet og afløses af et tinglyst 

deklarationsareal på 7 m. Inden for dette areal kan der ikke foregå aktiviteter, 

som kan skade kabelsystemet eller forhindre adgang til det ved reparation o.l. 

Der kan derfor bl.a. ikke opføres bygninger og andre større anlæg eller plantes 

træer med dybtgående rødder inden for deklarationsarealet. Derimod kan ordinær 

Figur 2: Strømmen føres i land med et søkabel og 

via en kabelstation videre med en jordkabelsystem.

landsbrugsaktivitet foregå på arealet, og området kan anvendes til friarealer, stier 

og lignede. 

ANDRE AREALINTERESSER 

Ved planlægning af kabeltracéet har der udover de kabeltekniske hensyn indgået 

en række forskellige hensyn til landskab, natur, infrastruktur samt den nuværende 

og fremtidig anvendelse af arealerne inden for planlægningsbæltet. 

BYUDVIKLING OG BOLIGER 

Planlægningsbæltet er lagt, så det ikke er i konflikt med byudviklingsinteresser. 

Kabelsystemet vil blive lagt i overensstemmelse med vejledningen om ”Forvaltning 

af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling”. 

INFRASTRUKTUR 

Infrastruktur omfatter bl.a. veje, jernbaner samt kommunikations- og transmissionsledninger. 

Planlægningsbæltet passerer flere større og mindre veje. Kabelsystemet bliver 

boret under disse trafikårer og vil ikke påvirke trafikken. 

Kabelsystemet vil blive lagt under hensyntagen til andre kommunikations- og 

transmissionsledninger. 

Planlægningsbæltet passerer ikke eksisterende jernbane. 

SKOV- OG LANDBRUG 

Langt størstedelen af kabelstrækningen vil blive etableret på landbrugsjord. Landbrugsdriften 

vil i anlægsperioden være belastet af arbejdet. Efter kabellægningen 

vil ordinær landbrugsdrift kunne genetableres med visse begrænsninger for aktiviteter, 

som kan skade kabelsystemet. 

Kabellægning vil påvirke skovdrift inden for deklarationsarealet, da man af hensyn 

til kabelsystemets sikkerhed ikke kan tillade plantning af træer med dybtgående 

rødder ovenpå kabelsystemet. 

Ved passagen af skove vil tracéet blive lagt, så det i mindst mulig omfang påvirker 

skovdriften. 

Figur 3: Arbejdsareal langs kabelgrav. 



Foto 3: Fra en eksisterende kabelgrav. Et jordkabelsystem 

består af tre kabler. 

7



8 

RÅSTOFFER 

Kabelsystemet berører ikke udlagte råstofområder eller områder i drift. 

FORTIDSMINDER OG ARKÆOLOGI 

Det kan blive nødvendigt at passere beskyttede diger. Dette vil da ske ved underboring, 

så diget ikke påvirkes. 

Planlægningsbæltet er lagt, så der ikke sker påvirkning af de mange gravhøje. Det 

kan dog blive nødvendigt, at lægge kabelsystemet inden for den 100 m beskyttelseslinje 

fra gravhøje. Når kabelsystemet er lagt og arealet genetableret, vil der 

ikke være spor efter anlægsarbejdet. 

Det er ved valget af planlægningsbælte søgt at undgå områder med kendte arkæologiske 

interesser. Det er ikke alle forhistoriske levn, som er kendt, og museerne 

får mulighed for at foretage forundersøgelse af arealerne før kabellægningen. 

JORDFORURENING 

Planlægningsbæltet er valgt, så områder med konstateret eller potentiel jordforurening 

undgås. Hvis gravearbejdet kommer i kontakt med hidtil ukendt jordforurening 

vil forholdet blive håndteret i henhold til bestemmelserne i Lov om Forurenet 

Jord. 

NATURBESKYTTELSE 

Planlægningsbæltet er tilrettelagt så det i vidt omfang undgås at berøre særlige 

naturværdier og naturtyper, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. 

I de tilfælde hvor beskyttet natur må passeres, vil det i de fleste tilfælde ske med 

underboring, medmindre at nedgravning kan ske helt uden varig påvirkning af 

naturtypen. 

Foto 4: Planlægningsbæltet er valgt så værdifuld natur og fortidsminder ikke 

berøres.

LANDSKAB 

Når jordkabelsystemet er lagt vil arealet blive genetableret, og der vil ikke være 

synlige spor i landskabet. Den eneste påvirkning, som efterlades, er de røde 

markeringspæle, som kræves i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen samt 

kabelbrøndene. Markeringspæle etableres altid i skel, hegn eller ved veje. 

Store træer og anden beplantning med dybtgående rødder kan ikke etableres eller 

genplantes ovenpå kablet, da rødderne kan beskadige det. Det kan medføre 

et synligt spor gennem fx skove eller læhegn af det 7 m brede deklarationsareal. 

I praksis vil kronerne på store træer med tiden lukke ”hullet” over kabelforbindelsen 

og derved mindske det synlige spor. Ved læhegn, allébeplantning og andre 

bevaringsværdige træbeplantninger der har særlig betydning for landskabet, vil 

hegnet blive underboret, så det ikke påvirkes af kabellægningen. 

Der er typer af træer og planter, der ikke har dybe rødder, som er mulige at plante 

ovenpå kabelsystemet inden for deklarationsarealet. Energinet.dk kan give oplysninger 

om beplantning, som kan plantes inden for deklarationsarealet uden fare 

for at skade kabelsystemet. 

Ved passagen af skove vil der blive valgt et tracé, som i videst mulig omfang passerer 

gennem åbninger i bevoksningen, så landskabspåvirkningen bliver mindst mulig 

og skovdriften tilgodeses. Ved passage af fredskovsareal plantes - efter reglerne i 

skovloven - erstatningsskov til erstatning for det skovareal, som må fældes. 

ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 

Der kræves dispensation eller tilladelser i forhold til naturbeskyttelsesloven, skovloven, 

vandløbsloven og museumsloven, før der kan ske ændringer i tilstanden 

for områder, der er omfattet af disse love. 

LOKALPLAN 

Der skal ikke udarbejdes lokalplan for kabeltracéet. 

Foto 5: Markeringspæl, som skal markere kablet i 

henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. 



Foto 6: Åer og vandløb underbores, så vandløbene 

og deres omgivelser ikke påvirkes af kabellægningen. 

9



10 

MILJØVURDERING 

Det aktuelle anlæg er ikke omfattet af krav om VVM-redegørelse. 

Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der gennemføres en 

miljøvurdering, hvis en plan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Planlægningsbæltet vil berøre landskab og naturværdier. Planlægningen og 

underboring vil være afværgeforanstaltninger, som kan imødegå påvirkningen 

af disse værdier, eller sikre at påvirkningen bliver mindst mulig. Det er Syddjurs 

Kommunes vurdering, at miljøpåvirkningen i visse tilfælde kan være så væsentlig, 

at der er udarbejdes en miljørapport som ledsager planen. 

RETNINGSLINIER 

Der gælder følgende retningslinjer for det planlægningsbælte, som er vist på 

kortbilag 1: 

1. Der udlægges et planlægningsbælte for etablering af kabeltracé til havmølleparken 

ved Anholt som vist på kortbilag 1. 

2. Der må inden for planlægningsbæltet ikke etableres bygninger, anlæg, 

beplantning eller andet, som kan hindre etablering, forhindre adgang til 

kabler i tracéet eller medføre at kablet beskadiges. 

3. Når kabelsystemet er etableret, ophæves planlægningszonen og indskrænkes 

til en deklarationsareal på 7 m omkring kabeltracéet, som tinglyses 

på de berørte ejendomme.

OFFENTLIG DEBAT 

Dette kommuneplantillæg er udarbejdet i samarbejde med Energinet.dk med 

Grontmij|Carl Bro, Møller og Grønborg Arkitekter og LIFA Plan som rådgiver. 

FORDEBAT 

Der har været indkaldt forslag og ideer til planlægningen efter Planlovens krav 

om forudgående offentlig høring af kommuneplanændringer i perioden fra den 18. 

november til 16. december 2009. Det er sket med udgivelsen af en debatfolder, 

hvori der blev redegjort for planlægningens hovedspørgsmål. 

Der indkom 8 indlæg med forslag og ideer til planlægningen i perioden. Indlæggene 

har været fremlagt for byrådet og indgået i den videre planlægning. 

OFFENTLIG DEBAT 

Byrådet godkendte den 20. maj 2010 kommuneplantillægget som forslag og det 

har været i offentlig høring fra den 09. juni 2010 til den 10. august 2010. I den 

periode blev der afholdt et borgermøde på Ådalskolen i Skørring. 

Der indgik 12 bemærkninger i høringsperioden, hvilket resulterede i to mindre 

justeringer af kabeltraceets afgrænsning. 

Den 23. september blev kommuneplantillæg 9 endelig vedtaget af Syddjurs Byråd 

og offentlig bekendtgjort i Adresseavisen Syddjurs, Ebeltoft Folketidende og 

plansystem.dk, den 5. oktober 2010, hvorfra den er gældende. 

KLAGEVEJLEDNING 

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retslige spørgsmål påklages. Det vil 

sige, at du kan klage over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige 

tilvejebringelse. Du kan derimod ikke klage over, at Byrådet, efter din opfattelse, 

burde have truffet en anden afgørelse. 

Klagen skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 

2400 København NV, eller pr. E-mail til nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget 

af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for planens offentlige annoncering. 

Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for behandling af klager. Gebyret 

tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. 

Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette 

ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentlige annoncering. Vejledning 

om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. 

Klagevejledningen kan desuden ses på www.syddjurs.dk/klage. 



11



12 

RETSVIRKNINGER 

I henhold til planlovens § 24 skal der oplyses om indholdet af lovens § 12 stk. 2 

og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. 

§ 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg. 

§ 12 stk. 3 angiver, at byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan 

modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse 

eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser 

i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når 

det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når 

området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 

YDERLIGERE INFORMATION 

Energistyrelsen: www.ens.dk 

Energistyrelsen har information om regeringens planer for udbygningen af havvindmøller 

og beslutningsgrundlaget for nærværende projekt. Herunder også 

oplysninger om den virksomhed, som tildeles opgaven med opførelse og drift af 

havmølleparken, når dette er afgjort. 

Energinet.dk: www.energinet.dk 

Energinet.dk er bygherre og operatør på forbindelsen til havmølleparken samt det 

øvrige overordnede el- og gasnet i Danmark. Her kan hentes oplysninger om det 

konkrete projekt for Anholt Havmøllepark og andre projekter for udbygningen af 

eltransmissionsnettet. 

Norddjurs Kommune: www.norddjurs.dk 

Norddjurs Kommune varetager planlægningen for den del af forbindelsen, som 

ligger i denne kommune. 

Syddjurs Kommune: www.syddjurs.dk 

Syddjurs Kommune varetager planlægningen for den del af forbindelsen, som ligger 

i denne kommune. Her kan hentes oplysninger om kommunens planlægning. 

Århus Kommune: www.aarhuskommune.dk 

Århus Kommune varetager planlægningen for den del af forbindelsen, som ligger 

i denne kommune. Her kan hentes oplysninger om kommunens planlægning.

VEDTAGELSESPÅTEGNINGER 

Således vedtaget som kommuneplantillæg af Byrådet i Syddjurs Kommune den 

23. september 2010. 

På Byrådets vegne 

Ebeltoft, den 23. september 2010. 

Kirstine Bille Nich Bendtsen 

Borgmester Kommunaldirektør 



13



14

NORDDJURS KOMMUNE 

RANDERS 

KOMMUNE 

Ny kabelstation 

SYDDJURS KOMMUNE 

FAVRSKOV 

KOMMUNE 

N 

Signaturforklaring 

Planlægningsbælte 

Station Trige 



Kommunegrænse 

Station 

ÅRHUS KOMMUNE 

KORTBILAG 1 - 

KOMMUNEPLANKORT 

01.10.2010 

Målforhold: 1:200.000 

10 

15 

5 

0 

kilometer

Forslag til kommuneplantillæg nr. 51 

Marts 2007 

Kortbilag 

4 

0 10 20 30 40 50 

Meter 

1:500 

0 10 20 30 40 50 

Meter 

1:750 

0 20 40 60 80 100 

Meter 

1:1.000 

0 20 40 60 80 100 

Meter 

1:1.500 

0 50 100 

Meter 

1:2.000 

150 200 

0 40 80 120 

Meter 

1:3.000 

160 200 

0 50 100 150 

Meter 

1:4.000 

200 250 300 

0 100 200 300 400 500 

Meter 

1:5.000 

0 100 200 300 400 

Meter 

1:8.000 

500 600 700 800 

0 200 400 600 800 1000 

Meter 

1:10.000 

RAMMEKORT 

Matrikelkort med kommuneplanrammer 

Målforhold: 1:10.000 

3.B.23 

8.S.2 

3.B.22 

3.B.1 

3.O.10 

8.S.4 

3.E.1 

8.S.3 

3.C.1 

3.B.20 

3.B.2

Syddjurs Kommune 

Kommuneplantillæg nr. 09 til Syddjurs Kommuneplan 2009 

Ilandføringsanlæg til Anholt Havmøllepark 

September 2010 

Sammenfattende redegørelse 

i forbindelse med miljøvurdering

Indhold 

Indledning.....................................................................................................................................3 

Miljøhensyn i planen ...................................................................................................................3 

Konsekvenser af den offentlige høring .....................................................................................3 

Forhold til alternative løsninger.................................................................................................4 

Overvågningsplan .......................................................................................................................4 

Bilag: 

A Indsigelsesnotat

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE 

Indledning 

Der er i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer udarbejdet en miljørapport i 

forbindelse med Kommuneplantillæg nr. 09 til Syddjurs Kommuneplan 2009 for Ilandføringsanlæg 

til Anholt Havmøllepark. Miljørapporten redegør for planlægningens påvirkning af miljøet, 

og for hvordan virkningerne overvåges. 

Efter lovens § 9 skal myndigheder udarbejde en sammenfattende redegørelse, som skal offentliggøres 

samtidigt med planen. Den sammenfattende redegørelse skal omhandle følgende emner: 

• Hvordan miljøhensyn er integreret i planen 

• Hvordan miljørapporten og udtalelser fra offentligheden er taget i betragtning 

• Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer 

• Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse. 

Miljøhensyn i planen 

Selve planlægningen er en forudsætning for at etablere en havmøllepark ved Anholt som vil 

muliggøre udnyttelse af vedvarende energi. Parken vil levere miljøvenlig elektricitet svarende til 

det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Det svarer til ca. 4 % af den danske el-produktion. 

I forbindelse med udarbejdelse af planen og den tilhørende miljørapport er der taget særlige 

hensyn til mennesker, plante- og dyreliv, natur, kulturmiljø og fortidsminder. Det er sket ved, at 

planlægningsbæltet på ca. 200 meters bredde i videst mulig omfang er lagt, så følgende arealinteresser 

er undgået: fremtidig byudvikling, værdifulde landskaber, værdifuld natur og beskyttede 

naturtyper, samlede bebyggelser og landsbyer, samt fortidsminder og områder med arkæologiske 

interesse. 

Planlægningsbæltet er endvidere disponeret, således at der i forbindelse med projektering af 

projektet er gode muligheder for ved fastlæggelse af kabeltraceets endelige placering at minimere 

påvirkning af boliger, erhvervsdrift, infrastruktur, landskab, beskyttede naturtyper og landskab 

mest muligt. Det sker dels ved placeringen af kabeltracéet og dels ved at passagen af, fx 

værdifulde læhegn, beskyttede naturområder (jf. § 39 i Naturbeskyttelsesloven), veje samt beskyttede 

diger og andre fortidsminder sker, med underboring så disse interesser ikke påvirkes. 

Konsekvenser af den offentlige høring 

Der har været afholdt offentlig høring af ovennævnte plan i perioden fra den 9. juni 2010 til den 

10. august 2010. Der er indkommet 11 indsigelser, Som har omfattet følgende emner: 

• Kabelføring og planlægningsbælte 

• Afhændelse af jord og/eller ekspropriation 

• Afstand til bolig 

• Lovgrundlag og nødvendighed af kabelforbindelsen 

• Kabelforbindelsens krydsning af veje 

I forbindelse med den offentlige høring er der blevet gjort opmærksom på forhold om et læhegn 

samt hensyn til igangværende eller planlagte udvidelser af landbrugsbedrift. 

Af hensyn til tre indsigelser om landbrugsdrift er planlægningsbæltet justeret to steder. 

• Ved matr. nr.5d, 1f Brunmose Gde, Marie, hvor planlægningsbæltets øvre grænse rykkes 

lidt længere mod nord, således at kabeltracéet også kan flyttes længere mod nord. 

September 2010 Syddjurs Kommune 3

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 

4 

• Ved matr. nr.5a Fårup by, Krogsbæk, hvor en ændring af den nordlige grænse for planlægningsbæltet 

muliggør, at kabeltracéet kan flyttes længere mod nord. 

Ved en hensigtsmæssig placering af kabeltracéet inden for planlægningsbæltet kan det undgås, 

at et læhegn samt et læskur for heste berøres. Dette kræver ikke ændring af planen. 

Der har endvidere været behandlet indsigelser om planlægningens miljøhensyn, som omhandler: 

• Kabelgravens drænende effekt og dermed påvirkning af vandmiljø – ønske om anden 

føring af planlægningsbæltet. 

Det er her muligt ved anlægsarbejdet at forbygge drænende effekter, og en flytning af 

planlægningsbæltet vil berøre andre værdifulde naturinteresser. Indsigelsen er derfor 

ikke imødekommet. 

• Ønske om at kabeltracéet flyttes væk fra bolig pga. sundhedsfare og værdiforringelse af 

bolig. 

Det er muligt at overholde Sundhedsstyrelsens ”forsigtighedsprincip” i relation til magnetfelter, 

som er beskrevet i planen og miljørapporten ved en hensigtsmæssig placering 

af kabeltracéet indenfor planlægningsbæltet. Indsigelsen er derfor ikke imødekommet. 

Se endvidere indsigelsesnotatet i bilag A. 

Forhold til alternative løsninger 

Der har i planprocessen været undersøgt alternative linjeføringer og ilandføringssteder for kablet. 

Ved den nærmere planlægning er den fremlagte løsning valgt af hensyn til landskabsværdier, 

naturværdier, byudvikling og boliger, fortidsminder samt arkæologiske fund og interesseområder. 

Der har også indgået nødvendige tekniske og samfundsøkonomiske hensyn til anlæggets 

etablering og drift. 

Et forslag om placering i et eksisterende 150 kV-tracé er fravalgt på grund af tekniske problemer 

ved en placering af to kabelsystemer i fuldstændig samme tracé. Hvis der opstår problemer 

med det ene kabelsystem vil det kræve, at det andet system må afbrydes - det vil kunne medføre 

forsyningsproblemer for hele Djursland. Herudover vil en placering i samme tracé skabe problem 

i forhold til afstand til beboelsesejendomme, ligesom det vil være vanskeligt at tage de 

nødvendige hensyn til for eksempel arkæologi og beskyttet natur. 

Der er nærmere redegjort for disse forhold i miljørapporten. 

Den løsning, som er valgt, er den linjeføring, hvor det i videst mulige omfang er muligt at tilgodese 

ovennævnte miljøhensyn samt tekniske og samfundsøkonomiske hensyn til anlæggets 

etablering og drift. 

Overvågningsplan 

Bygherren, Energinet.dk vil i anlægsfasen føre tilsyn med, at lovgivningen og vilkårene i udbudsmaterialet 

og de miljøhensyn, som er fastlagt heri, overholdes. Herunder skal entreprenøren 

sikre, at der ikke lækkes miljøfremmede stoffer i naturen fra maskiner og lignende samt 

efterse kabelgraven for fangede dyr, før den overdækkes. 

Efter etableringen af kabelsystemet vil bygherren undersøge og dokumentere, at de i miljørapporten 

beskrevne afværgeforanstaltninger er gennemført, og den eventuelle påvirkning forhindret. 

Med kommunernes administration af bl.a. planlov, byggelov, miljølov, skovlov, naturbeskyttelseslov 

og vandløbslov vil der ske overvågning af, at lovgivningen overholdes. Det er dog bygherres 

ansvar at sørge for, at lovgivningen overholdes. 

Kommunernes og de nationale overvågningsprogrammer for naturtyper, grundvand, overfladevand, 

habitatområder og truede arter vil overvåge miljø- og naturtilstanden. 

Syddjurs Kommune August 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 9 SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE 

BILAG A - Bemærkningsnotat 

September 2010 Syddjurs Kommune 5

NOTAT 

Emne: Behandling af indsigelser efter offentlig høring af forslag til 

tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Ilandføringsanlæg til Anholt 

Havmøllepark 

Dato: 

22. september 

2010 

Sags nr. : 

10/17689 

Der har været afholdt offentlig høring af ovennævnte plan i perioden fra den 9. juni til den 10. august 2010. 

Der er indkommet 10 indsigelser indenfor høringsfristen og 2 efterfølgende. Alle er behandlet i bemærkningsnotatet: 

1. Lars Lykkegaard Nielsen, Vestersøvej 18, Søby, 8543 Hornslet 

2. Torkild Birkmose, Bjerghøjvej 2, Hejlskov, 8544 Mørke 

3. Lars Jensen vedr. Kragkærvej 28 Fårup 8544 Mørke 

4. Steen E Rahbek, Hønebjergvej 23, Søby, 8543 Hornslet 

5. Grethe og Stig Krogh, Lynghøjvej 39, Skader, 8543 Hornslet 

6. Laurits Hougaard, Hovedvejen 84, 8586 Ørum Djurs (ikke bosat i Syddjurs Kommune, men en del af 

ejendomme er beliggende her) 

7. Sigrid Blume på vegne af Steen Rahbek (se tillige nr. 4) Skindbjergvej 45, 8500 Grenaa (ikke bosat i Syddjurs 

Kommune) 

8. Torben Jensen, Kragkærvej 35 Fårup 8544 Mørke 

9. Lars Lykkegaard Nielsen, Vestersøvej 18, Søby, 8543 Hornslet 

10. Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia 

11. Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg (modtaget d. 18/8-10 – efter indsigelsesfristens 

udløb) 

12. Lars Malling Nielsen og Susanne Malling Rasmussen, Marbækvej 58, Skørring, 8544 Mørke (modtaget d. 

18/8-10 – efter indsigelsesfristens udløb) 

Indlæggene kan ses på sags nr. 10/17689 og kan findes på www.syddjurs.dk/indsigt ved at søge på kommuneplantillæg 

9 indsigelser. 

Oplægget er på baggrund af indsigelser og bemærkninger inddelt og behandlet i følgende tværgående 

emner: 

- Kabelføring og planlægningsbælte 

- Afhændelse af jord og/eller ekspropriation 

- Afstand til bolig 

- Lovgrundlag og nødvendighed af kabelforbindelsen 

- Kabelforbindelsens krydsning af veje 

Efter byrådets behandling af sagen, vil dagsordenspunktet og bemærkningsnotatet, ved offentliggørelsen 

af kommuneplantillæg 9 blive sendt til samtlige indsigere, som svar på deres indsigelse. Ved at sende 

hele notatet får den enkelte indsiger et bredt kendskab til de øvrige indsigelser.

Nr 

. 

Indsiger 

A 1 Flytning af planlægningsbælte ved Søby pga. 

grundvand og overfladevand til Vestersøen 

B 2 Flytning af kabeltracé for at skåne læbælte og 

læskur for heste. 

C 3 Flytning af planlægningsbælte for at undgå planlagt 

staldanlæg - eller tilladelse til flytning af planlagt 

byggeri – ca. 140 m. 

Indsigelse Forvaltningens bemærkninger Beslutning 

D 4 Flytning af planlægningsbælte for at undgå kryds- Se bemærkning til nr. A. 

Ved fastlæggelse af planlægningsbæltet er der lavet en samlet afvejning 

af alle gældende beskyttelsesinteresser og tekniske udfordringer. 

Der skal således findes den korteste vej, som samtidig er 

teknisk mulig, og medfører minimal påvirkning af f.eks. bebyggelse, 

landskab, kulturelle og arkæologiske interesser, fredede områder, 

beskyttede naturtyper samt flora og fauna. Det er lykkedes, at undgå 

væsentlige miljøforhold - i det konkrete tilfælde undgås de omtalte 

moser, vandhuller, gravhøje og udlagte byzoner vest for Søby. Beskyttede 

dige nordvest for byen vil blive underboret. 

Forslaget om en mere vestlig linjeføring har været vurderet og blev 

også drøftet på borgermødet på Ådalsskolen i juni. Den er imidlertid 

fravalgt. Den er lidt længere end den fremlagte, da Skader 

Å/dalsænkningen ved Østrup skal passeres længst muligt mod øst 

af hensyn til naturindholdet mod vest. 

Forvaltningen anbefaler derfor, at der ingen ændringer foretages. 

Energinet.dk oplyser, at det i forbindelse med den endelige fastlæggelse 

af kabeltraceet inden for planlægningsbæltet vil være muligt, 

at friholde det 6-rækkede læbælte samt læskuret til hestene. 

Forvaltningen anbefaler derfor at der ingen ændringer foretages. 

Energinet.dk oplyser, at den vestlige afgrænsning af planlægningsbæltet 

kan flyttes længere mod vest. Planlægningsbæltets bredde 

kan hermed udvides, således at kabelforbindelsen ikke hindrer den 

planlagte opførelse af et nyt staldanlæg til 240 køer. Se pkt. I og 

indsigelse nr. 10. 

Dette notat tager ikke stilling til den aktuelle ansøgning om nyt byggeri, 

men forvaltningen anbefaler, at imødegå udvidelsen af traceet, 

vist på bilag 2. Ved at gøre traceet bredere sikres det, at man ved 

den senere behandlingen af den konkrete ansøgning, har muligheder 

for at justere placeringen af en eventuel kommende landbrugsbygning.

Nr 

. 

Indsiger 


ning af våd-, mose og lavbundsområder nordvest 

for Søby. 

E 5 Hvorfor benyttes der ikke en mere direkte linieføring 

i stedet for omvejen omkring Skader. 

F 6 Ønske om at planlægningsbælte flyttes fra indsigers 

jord pga. mulighed for attraktiv bebyggelse 

ved Lübkers Golf. 

Kabeltracéet kan i stedet lægges langs hovedvejen 

Et tracé gennem Kolindsund har været med i overvejelserne, men er 

fravalgt primært på grund af, at Norddjurs og Syddjurs Kommuner er 

i gang med en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund og 

på grund af en række interesser og forhold i området: 

• Der er mange beskyttede naturområder jf. Naturbeskyttelseslovens 

§3 i den gamle fjordbund, herunder mose og enge og 

strandenge samt hede og overdrev på højbundsjorde. 

• Området er yngle- og levested for visse særligt beskyttede dyrearter 

(bilag IV-arter), som i henhold til internationale aftaler 

ikke må påvirkes af planlægning herunder odder, spidssnudet 

frø, løgfrø og stor vandsalamander. 

• En stor del af området ligger indenfor å-beskyttelseslinje jf. Naturbeskyttelsesloven. 

• Kolindsund-området har været et godt levested allerede i forhistorisk 

tid. Der er derfor en række arkæologiske interesser i 

området, som skal beskyttes. 

• En stor del af jordbunden er tørvejord, som ikke kan lede varme 

væk fra højspændingskablet. Når kablet bliver for varmt 

svækkes ledningsevnen og transmissionstabet øges. 


Der er ingen gældende planlægning som åbner mulighed for at udnytte 

ejendommen i forbindelse med Lübkers Golf. 

Energinet.dk oplyser, at på den konkrete strækning - 1 km i hver 

retning fra ejendommen (fra Kolstrup Gårde og halvvejs til Ramten), 

forløber planlægningsbæltet alene på dyrkede, omlagte marker. 

Hvis kablet i stedet skulle lægges langs vejen, ville det komme i 

direkte konflikt med bl.a. tre gårde (boliger), A- og B-målsatte vandhuller, 

hvoraf flere er levested for sjældne, internationalt beskyttede 

Bilag IV-arter (løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander), fredsskov 

og alm. ikke fredsskovpligtige skovarealer samt mulige opfyldte, 

jordforurenede vandhuller. 

3

Nr 

. 

Indsiger 

G 8 Ønske om at flytte planlægningsbælte pga. mulighed 

for udvidelse af landbrugsbedriften. 

H 9 Ønske om flytning af kabeltracé pga. kabelrendens 

drænende virkning med sætningsskader på bygninger 

til følge. 

I 10 To ændringer af planlægningsbælte for at tilgodese 

lodsejere efter henvendelse. Jf. indsigelserne nr. 3 

og 8. 


Således tager det valgte planlægningsbælte langt større hensyn til 

de eksisterende miljøforhold end et tracé langs vejen. Det bemærkes, 

at det nøjagtige kabeltrace ikke er fastlagt inden for planlægningsbæltet 

og beror på forhandlinger med alle implicerede lodsejere 

på strækningen. 


Energinet.dk oplyser, at den vestlige afgrænsning af planlægningsbæltet 

kan flyttes længere mod vest. Planlægningsbæltets bredde 

kan hermed udvides, således at der skabes mulighed for at friholde 

matr.nr.e. 3d og 2e for kabelforbindelsen. Hermed vil kabelforbindelsen 

ikke hindre mulighederne for en eventuel fremtidig udvidelse af 

bedriften. Se pkt. I og indsigelse nr. 10. 

Forvaltningen anbefaler dette imødekommet som vist på bilag 2. 

Energinet.dk oplyser, at i forbindelse med detailprojektering af kabelforbindelsen 

bliver blandt andet de geotekniske og hydrologiske 

forhold i de enkelte områder kortlagt for, at der i forbindelse med 

anlægsarbejdet kan tages de nødvendige foranstaltninger, således 

at de omkringliggende arealer ikke drænes i hverken anlægs- eller 

driftsfasen. 

Således undgås at der sker sætningsskader på nærliggende ejendomme 

samt at kabelforbindelsens overføringsevne reduceres ved 

udtørring omkring kabelsystemet. 


Energinet.dk ønsker at udvide planlægningsbæltet på to lokaliteter 

for at åbne for mulighed til at imødekomme henvendelser fra lodsejere. 

Se svar til pkt. C og G. 

Det andet forslag vedrører matr. nr. 5d, 1f Brunmose Gde, Marie, 

hvor det foreslås at planlægningsbæltet øvre grænse rykkes lidt 

længere mod nord, således at kabeltracéet også kan flyttes længere 

mod nord. Kabelforbindelsen vil i givet fald blive underboret i en lang 

underboring i stedet for som 3 kortere. Ændringen sker på baggrund 

af drøftelse med de berørte lodsejere 

Forvaltningen anbefaler dette imødekommet som vist på bilag 2 og 

4

Nr 

. 

Indsiger 

Afhændelse af jord og/eller ekspropriation 

J 1 Ønske om at plante skov inden for deklarationsareal 

eller erstatningsjord 

K 5 Ønsker ikke at stille jord til rådighed for projektet. 

Der er ikke hjemmel til ekspropriation, da eksisterende 

anlæg kan anvendes til fremføring af strømmen 

fra vindmølleparken. 

Afstand til bolig 

L 1 og 

12 


Ønske om at kabeltracéet flyttes væk fra bolig pga. 

sundhedsfare og værdiforringelse af bolig. 

Lovgrundlag og nødvendighed af kabelforbindelsen 

3. 

Energinet.dk oplyser, at når kabelforbindelsen er fastlagt kan det 

drøftes, hvordan deklarationsarealet kan udnyttes i forbindelse med 

skovbrug, og om der i den forbindelse er grundlag for at yde erstatning. 


Den valgte linieføring er den bedst mulige løsning i henhold til overordnede 

hensyn og samfundsøkonomi. 

Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at indgå frivillig aftale mellem 

Energinet.dk og lodsejeren om elanlæggets anbringelse kan Energinet.dk 

i henhold til stærkstrømsloven søge tilladelse til at ekspropriere 

efter reglerne i Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende 

fast ejendom. 

Det er ikke på baggrund af 30 års forskning muligt endeligt at påvise 

en sundhedsrisiko ved magnetfelter, ligesom en risiko ikke kan afvises. 

På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, 

når der bygges nye højspændingsanlæg nær boliger og institutioner 

for børn, samt når der bygges nye boliger og institutioner nær 

højspændingsanlæg. Energinet.dk følger dette forsigtighedsprincip. 

Der er udarbejdet en vejledning, som beskriver nogle afstande fra 

forskellige typer højspændingsanlæg, hvor magnetfelterne erfaringsmæssigt 

kan antages at være små. Med det udpegede planlægningsbælte 

er det muligt at holde sig udenfor de i vejledningen 

nævnte afstande. 

Energinet.dk tager kontakt til de enkelte lodsejer omkring den præcise 

placering af kablet indenfor planlægningsbæltet 


5

Nr 

. 

Indsiger 

M 4, 5, 6, 

7 


Kablet er ikke nødvendigt, da der er mulighed for 

at føre strømmen fra vindmøllerne i 2 eksisterende 

170 kV-jordkabler. 

Der er ikke hjemmel til ekspropriation, da eksisterende 

anlæg kan anvendes til fremføring af strømmen 

fra vindmølleparken. 

N 4, 6, 7 Der er pligt til at etablere tilslutning til eksisterende 

transmissionsnet i Trige 

Se bemærkning til pkt. Q. 

Energinet.dk oplyser, at dette er ikke korrekt. Energinet.dk skal planlægge 

ud- og ombygningen af transmissionsnettet, så det på den 

billigste måde opfylder behovet for transmissionskapacitet under 

hensyntagen til miljø og andre samfundshensyn. Det er Energinet.dk 

der har vurderet, at Trige er det samfundsøkonomiske bedste sted at 

tilkoble havmølleparken. 

Klima- og Energiministeriet sendte den 30. oktober 2008 Energinet.dk 

et pålæg om, at igangsætte aktiviteter med henblik på at tilvejebringe 

mulighed for kabelindtræk senest den 1. maj 2012 og 

spændingssætning af transformerplatformen til havvindmølleparken 

senest den 1. august 2012. Det fremgår desuden, at pålægget ikke 

fritager Energinet.dk for at indsende det konkrete ilandføringsprojekt 

til Klima- og Energiministeriet, jf. § 4 og § 4a i Lov om Energinet.dk. 

Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående 

net kræver altid en godkendelse efter Lov om Energinet.dk, jf. 

lovens kapitel 2. 

En grundlæggende forudsætning for, at Energinet.dk kan opnå godkendelse 

af Klima- og Energiministeren i henhold til Lov om Energinet.dk 

er, at der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder 

at udbygningen sker med sigte på forøget forsyningssikkerhed, velfungerende 

markeder, indpasning af vedvarende energi, eller hvis 

projektet er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg fra ministeren. 

Udover godkendelse efter Lov om Energinet.dk skal projektet også 

opnå godkendelse efter øvrig, relevant, dansk lovgivning (fx. Planlo- 

6

Nr 

. 

Indsiger 

O 4, 6, 7 N1 er et distributionsselskab og har intet med en 

nettilslutningsløsning at gøre. 

P 4, 6, 7 Der er udarbejdet analyser, som tyder på, at ilandføring 

kan ske med to 150 kV vekselstrømskabler. 

Det er ikke det grundlag, der nu anmodes om etablering 

af et plangrundlag til gennemførelse af. 

Energinet.dk agter i stedet at etablere et 220 kV 

vekselstrømskabler med brønde for hver 7 km. 

Søkablet er på samme måde ikke længere dimensioneret 

i overensstemmelse med de forudsætninger, 

hvorunder den politiske udpegning af området 

ved Anholt til etablering af 400 MW havmøller blev 

truffet 


ven, Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, Vandløbsloven etc.). I 

forlængelse af Klima- og Energiministerens pålæg i oktober 2008 

anmodede Energinet.dk Århus, Norddjurs og Syddjurs kommuner 

om at igangsætte arbejdet med arealplanlægning for den del af projektet, 

der er beliggende på land. 

Energinet.dk forventer, at fremsende det konkrete ilandføringsprojekt 

til Klima- og Energiministeriet i løbet af august 2010, jf. pålægget fra 

oktober 2008. Til orientering besluttede alle Folketingets partier på 

nær Enhedslisten den 22. juni 2010, at DONG Energy skal bygge og 

drive Anholt Havmøllepark. 

Energinet.dk oplyser, at dette er ikke korrekt. Fra N1’s internet hjemme-side 

fremgår det, at: 

”N1's mission er at varetage drifts- og anlægsaktiviteter for transmissionsnettet 

som led i den el-mæssige infrastruktur til gavn for 

samfundet og ejerne”. 

Ejerne er ejerne af det 150 kV net, som N1 varetager: Sydnet, NV, 

Sydøstjyske Net og Midtjyske Net. N1 varetager udelukkende drift 

og anlæg af 150 kV net. 

Energinet.dk oplyser, at i rapporten ”Fremtidens havmølleplaceringer 

– 2025” står, ”Mulighederne for ilandføring med vekselstrømskabler i 

forskellige udførelser eller ved højspændt jævnstrøm er overvejet. 

Med mindre særlige forhold spiller ind vil vekselstrømskabler op til 

150 kV med de aktuelle afstande på under ca. 50 km normalt være 

det billigste alternativ.” Der er ved udarbejdelsen af rapporten anvendt 

samme forudsætninger for alle de undersøgte placeringer af 

havmølleparker, således at der er sammenlignelige økonomiske 

forudsætninger for den politiske beslutning om valget af den optimale 

udbygning. På dette tidspunkt var der ikke taget politisk beslutning 

om størrelsen af de enkelte havmølleparker. De seneste politiske 

beslutninger var to havmølleparker á 200 MW (Horns Rev 2 og Rød- 

7

Nr 

. 

Indsiger 

Q 4, 6, 7 Opfordring til at kommunen gør sig bekendt med: 


1. Om de eksisterende 170 kV-kabler er i anvendelse, 

og om der er behov for kapaciteten til 

forsyning Djursland. 

2. Om eksisterende kabler kan anvendes eller 

udbygges som alternativ til den planlagte forbindelse. 

3. Hvorfor kabelforbindelsen er planlagt større 

end 2 x 150 kV som er nævnt i tidligere offentliggjorte 

rapporter. 

sand 2). Det blev først ved det energipolitiske forlig i 2008 besluttet, 

at der skulle bygges en 400 MW ved Anholt, og at det skulle undersøges 

om det skulle gøres som en havmøllepark på 400 MW. 

Energinet.dk har efter den politiske beslutning og efter modtagelsen 

af ministerens pålæg om etablering af nettilslutningen i samarbejde 

med N-1 undersøgt hvilken konkret løsning der er samfundsøkonomisk 

bedst. Samarbejdet med N-1 er baseret på det forhold, at N-1 

anlægger og driver 150 kV nettet i området, så hvis der skulle vælges 

en 150 kV løsning, skulle N-1 anlægge landdelen af anlægget. 

Energinet.dk oplyser: 

Ad 1 og 2) Der er i dag to 150 kV forbindelser til Åstrup: To 150 kV 

kabelsystemer fra Mesballe og to 150 kV systemer fra Trige, som 

består af flere strækninger med kabler og luftledninger. Overføringsevnen 

for de to forbindelser er teoretisk set på hver cirka 120 MW. 

Grunden til at værdierne er teoretiske er de aktuelle driftsforhold, 

hvor fx spænding og fordeling af effekt på de to kabler spiller en stor 

rolle. De to forbindelser har ikke den samme elektriske modstand, og 

derfor vil effekten ikke fordele sig ligeligt på kablerne og de kan i 

praksis ikke udnyttes helt op til deres teoretiske overføringsevne. 

Havmølleparken ved Anholt bliver på 400MW. 

Der er set på mulighederne for at tilslutte havmølleparken i Åstrup 

og dermed til de to eksisterende 150 kV kabelsystemer. 

Beregningerne viste, at hvis havmøllerne tilsluttes i Åstrup, så vil det 

medføre, at 150 kV forbindelserne mellem Åstrup og Trige via Mesballe, 

i mange af årets timer, vil blive overbelastet og derfor blive 

udkoblet af hensyn til kablernes beskyttelse. For at undgå overbelastning 

af kablerne ville det derfor være nødvendigt, at etablere et 

ekstra kabel for at forstærke overføringsevnen mellem Åstrup og 

Trige. 

8

Nr 

. 

Indsiger 


Havmøllernes stærkt varierende produktion vil, hvis havmøllerne 

tilsluttes i Åstrup uden at nettet forstærkes mellem Åstrup og Trige, 

få spændinger i Åstrup til at variere uden for tilladelige grænser. Det 

vil betyde, at alle elforbrugernes installationer i området også vil 

blive påvirket af stærkt varierende spændinger uden for tilladelige 

grænser. Konsekvenserne af disse spændingsvariationer vil i bedste 

fald være gener som blink i lyset og ujævn funktion af elektriske 

apparater. I værste fald vil det føre til ødelæggelse eller hurtigere 

nedslidnnig af elektriske apparater, herunder distributionsnettes 

transformere. Denne sammenhæng mellem havmøllernes produktion 

og spændingsvariationer er tidligere konstateret i praksis på Lolland, 

hvor det har medført forstærkning af transmissionsnettet. 

I forlængelse heraf kan det oplyses, at der i Danmark er krav om 

overholdelse af internationale standarder for spændingskvalitet for at 

beskytte forbrugerne (personer såvel som apparater). 

I forhold til, at der i indlægget refereres til 170 kV kabler og i bemærkningerne 

til 150 kV kabler: I Vestdanmark er dele af transmissionsnettet 

opbygget som 150 kV net og benævnes i daglig tale 150 

kV-nettet. Den maksimale driftsspænding jf. stærkstrømsbekendtgørelsen 

er netop 170 kV og det benytter for eksempel kabelfabrikanter 

til at benævne deres kabler, dvs. et 170 kV kabel kan drives med 

spænding op til 170 kV. I praksis er spændingen i 150 kV nettet omkring 

165 kV. 

Ad 3) Forudsætningerne vedr. nettilslutning i rapporterne ”Fremtidens 

havmølleplaceringer – 2025” og ”Havmøllehandlingsplan 2008” 

var bevidst og tydeligt gjort ensartede for alle de udpegede placeringer, 

for at der kunne træffes et politisk valg af den samfundsøkonomiske 

bedste placering. Nettilslutningen er af Energinet.dk efterfølgende 

analyseret dybtgående for at sikre, at den bedste og samfundsøkonomiske 

billigste løsning bliver valgt til det konkrete projekt. 

Energinet.dk’s bestyrelse har således vedtaget, at nettilslutningen 

9

Nr 

. 

Indsiger 

R 7 Har til hensigt at stævne kommunen i det tilfælde 

af en kommunal godkendelse af kommuneplantillæg. 


Hvis energinet.dk går ud og ekspropriere skal det 

kunne dokumenteres at der er et behov, dette menes 

der ikke at være. 

Kabelforbindelsens krydsning af veje 

11 Vejdirektoratet gør opmærksom på vilkår for kabelforbindelsens 

krydsning af statsvejene rute 

21/hovedlandevej 414 samt rute 15/hovedlandevej 

415. 

skal etableres som en 220 kV kabelforbindelse, idet det er samfundsøkonomisk 

billigere end andre løsninger. Det blev samtidigt 

besluttet, at tilslutningen skal ske i station Trige, idet den løsning var 

bedre end andre tilslutningssteder, der også indgik i analysen - herunder 

samtlige eksisterende 150 kV stationer på Djursland. For at 

sikre, at det faktisk var billigere at etablere nettilslutningen som en 

220 kV løsning blev leverandører i kabeludbuddet anmodet om at 

give tilbud på både en 150 kV løsning og en 220 kV løsning. 220 kV 

løsningen viste sig at være den billigste. 

Idet Byrådet har vedtaget et kommuneplantillæg kan dette indklages 

til Naturklagenævnet. Vejledningen til dette er beskrevet i udsendelsesbrevet 

og kan findes på www.syddjurs.dk/klage 

Se desuden bemærkning til pkt. Q. 

Energinet.dk oplyser, at vilkårene for krydsning af statsveje ikke 

giver anledning til problemer for kablelægningen. 

Dette tages til efterretning. 

10

Bilag 2 - Justeringer af kabeltrace

Bilag 3 - Justeringer af kabeltrace

MILJØRAPPORT 

Ilandføringsanlæg til Anholt Havmøllepark 

Miljøvurdering i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer for: 

Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2009 for Norddurs Kommune 

Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune 

Lokalplan nr. 034-707 for kabelstation Grenaa Nord, Norddurs Kommune

KOLOFON: 

Udgivet af: 

Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa 

T: 8959 1000 E-mail: norddjurs@norddjurs.dk 

Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde 

T: 8753 5000, E-mail syddjurs@syddjurs.dk 

Udarbejdet af: Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune i samarbejde med 

Energinet.dk og rådgivergruppen: Grontmiij Carl Bro, Møller & Grønborg og LIFA 

Grundkort: Kort og Matrikelstyrelsen 

Henvendelse vedrørende rapporten til: 

Norddjurs Kommune: 

Mette Skaaning Behrmann 

Syddjurs Kommune: 

Rikke Stæhr Jensen,

INDHOLD 

1.0 INDHOLD OG FORMÅL ................................................................................ 4 

1.1 PROJEKTET ............................................................................................... 5 

1.2 PLANLÆGNINGSBÆLTET ......................................................................... 8 

2.0 SAMMENFATNING- IKKE-TEKNISK RESUMÉ .......................................... 10 

2.1 INdhOLd OG fORmåL ............................................................................ 10 

2.2 OvERORdNEdE mILJømåL ................................................................... 10 

2.3 PLANENS mILJøPåvIRKNINGER ........................................................... 10 

2.4 ALTERNATIvER TIL PLANLÆGNINGEN ................................................. 14 

2.5 OvERvåGNING ........................................................................................ 15 

2.6 BEGRÆNSNINGER I mILJøRAPPORTENS mETOdE ........................... 15 

3.0 OVERORDNEDE MILJØ-MÅL .................................................................... 16 

3.1 KYOTO-PROTEKOLLEN .......................................................................... 16 

3.2 ENERGIAfTALEN ..................................................................................... 16 

3.3 ENERGISTRATEGI 2025 .......................................................................... 16 

3.4 EN vISIONÆR dANSK ENERGIPOLITIK 2025 ....................................... 17 

3.5 LANdSPLANREdEGøRELSE .................................................................. 17 

3.6 STATSLIGE PLANER ................................................................................ 17 

3.7 KOmmUNEPLAN 2009 fOR NORddJURS KOmmUNE ......................... 17 

3.8 KOmmUNEPLAN 2009 fOR SYddJURS KOmmUNE ............................ 18 

3.9 PLANLÆGNINGENS KONSEKvENSER fOR mILJømåL ...................... 19 

4.0 PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER ............................................................. 19 

4.1 BIOLOGISK mANGfOLdIGhEd, fLORA OG fAUNA ............................ 19 

4.2 BEfOLKNINGEN OG mENNESKERS SUNdhEd ................................... 23 

4.3 JORdBUNd - GEOLOGI ........................................................................... 25 

4.4 JORdfORURENING ................................................................................ 27 

4.5 vANd - hYdROLOGI ................................................................................ 29 

4.6 LUfT OG KLImATISKE fAKTORER ........................................................ 34 

4.7 mATERIELLE GOdER ............................................................................. 35 

4.8 LANdSKAB .............................................................................................. 37 

4.9 KULTURARv ............................................................................................ 39 

4.10 dET INdBYRdES fORhOLd mELLEm mILJøPåvIRKNINGERNE ..... 42 

5.0 ALTERNATIVER TIL PLANLÆGNINGEN ................................................... 42 

5.1 0-ALTERNATIvET ..................................................................................... 42 

5.2 vALG Af ILANdføRINGSSTEd ............................................................. 43 

5.3 ALTERNATIvE LINJEføRINGER ............................................................. 46 

5.4 KABELføRING GENNEm KOLINdSUNd ............................................... 47 

5.5 UNdERSøGELSESKORRIdOR ............................................................... 48 

6.0 OVERVÅGNING .......................................................................................... 48 

7.0 BEGRÆNSNINGER I MILJØRAPPORTENS METODE ............................. 49 

8.0 REFERENCER ............................................................................................ 49 

BILAG A: SCOPINGSKEMA .............................................................................. 51 

KORTBILAG

4 

ILANdføRINGSANLÆG TIL ANhOLT hAvmøLLEPARK mILJøRAPPORT 

1.0 INDHOLD OG FORMÅL 

I henhold til ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal en plan, der 

kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet ledsages af en miljørapport, som 

beskriver denne påvirkning. 

Syddjurs, Norddjurs og Århus kommuner har besluttet, at kabelforbindelsen som 

skal forbinde Anholt Havmøllepark med det overordnede elnet ved stationen i Trige 

skal fastlægges i et tillæg til kommuneplanerne. Kommunerne har i den forbindelse 

foretaget en screening af planen. Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor den 

største del af kabelforbindelsen er, har besluttet at miljøpåvirkningen kan være så 

væsentlig, at der skal udarbejdes en miljørapport. Århus Kommune, hvor kun en 

lille del af kabelforbindelsen er, har fundet, at miljøpåvirkningen er så begrænset, 

at der ikke skal udarbejdes miljørapport. 

For forståelsen og overskuelighedens skyld behandler nærværende miljørapport 

imidlertid hele planlægningen fra ilandføringen ved Grenaa til stationen i Trige. 

Planlægningskorridoren krydser kommunegrænserne flere steder og beskrivelsen 

af miljøpåvirkningerne vil blive opdelt og svære at forstå, hvis beskrivelsen opdeles 

på de forskellige delstrækninger. 

Tillæg til kommuneplanerne skal give de overordnede rammer for kabelforbindelsen 

ved at udlægge et planlægningsbælte for kabelsystemet samt at fastlægge 

retningslinjer for anvendelsen af arealet inden for planlægningsbæltet. Endvidere 

udlægges et areal til placering af en kabelstation ved Grenaa Nord - i den forbindelse 

udarbejder Norddjurs Kommune en lokalplan for området. 

Planlægningen kan ikke pålægge bygherrer særlig handlepligt, men miljørapportens 

beskrevne afværgeforanstaltninger vil blive stillet som vilkår ved dispensationer 

Figur 1: Planlægningsbæltet fra Grenaa Havn til Transformerstationen i Trige.

mILJøRAPPORT ILANdføRINGSANLÆG TIL ANhOLT hAvmøLLEPARK 

og tilladelser fra bl.a. Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven af kommunen i 

forbindelse med projektet. 

1.1 PROJEKTET 

Anholt Havmøllepark er resultat af den energipolitiske aftale fra februar 2008 mellem 

den danske regering og alle Folketingets partier, bortset fra Enhedslisten. 

Den nye havmøllepark, der skal ligge i farvandet mellem Djursland og Anholt, bliver 

med sine 400 MW Danmarks største. Parken vil levere miljøvenlig elektricitet 

svarende til det årlige elforbrug i 400.000 husstande. Det svarer til ca. 4 % af den 

danske elproduktion. Havmølleparken forventes færdig i 2013 - ilandføringsanlægget 

forventes færdig i 2012. 

Energinet.dk er blevet pålagt, at etablere et ilandføringsanlæg, som kan transportere 

strømmen fra havmøllerne ud til forbrugerne. 

Der er udarbejdet en VVM-redegørelse for Anholt Havmøllepark. 

Ilandføringsanlægget til Anholt Havmøllepark kommer til at bestå af: 

• En transformerplatform ved havmølleparken, hvor strømmen fra møllerne 

samles og sendes i land. 

• Et ca. 30 km langt søkabel fra transformerplatformen ind til land nord for 

Grenaa Havn. 

• En kabelstation på ca. 8,5 x 20 x 20 m i erhvervsområdet ved Grenaa 

Havn. 

• Et nedgravet landkabelsystem på ca. 58 km fra Grenaa Havn til station 

Trige. 

• Et tilslutningsanlæg ved den eksisterende transformerstation i Trige. 

Kablet kommer i land fra vindmølleparken som et såkaldt ”søkabel”. Dette kabel 

skal snarest efter ilandføringen erstattes af et jordkabelsystem. Denne overgang fra 

søkabel til jordkabelsystem sker i en kabelovergangsstation placeret i nærheden af 

ilandføringsstedet for søkablet. I kabelstationen er der placeret en kompenseringsspole, 

som fjerner den kondensatoreffekt som opstår i kablet. Uden dette anlæg 

ville kondensatoreffekten betyde, at kablernes evne til at overføre energi ville blive 

stærkt begrænset. 

Jordkabelsystemet udføres som et 220 kV-vekselstrømsanlæg. Til dette anvendes 

et 3-delt PEX-kabel, det vil sige tre kabler med polyethylen som isoleringsmateriale 

for hver leder. Et jordkabelsystem består af tre højspændingskabler, en lysleder 

til kommunikation og temperaturmålinger samt en jordleder. Herudover vil der for 

hver cirka syvende kilometer blive etableret en brønd med en diameter på 0,6 m. 

Brønden vil være mellem 30 og 50 cm over terræn. Formålet med brøndene er, at 

kunne teste kablerne i driftsfasen. Når kabelsystemet er lagt, retableres arealet, 

så sporene efter arbejdet i løbet af kort tid vil være helt væk, bortset fra eventuel 

beplantning med dybtgående rødder, der ikke kan genetableres oven på kablet, da 

rødderne kan beskadige kablet. 

5

6 


Kabellægning ved gravning 

Kabelsystemet etableres fortrinsvis ved nedgravning. Det samlede kabeltracé ved 

gravning vil i anlægsfasen være omkring 15 m og efter anlægget er færdigt være 

omfattet af et deklarationsbælte på 7 m. 

Som det fremgår af figur 2 er der en 2 m bred kabelrende, som rummer 3 højspændingskabler 

(enkeltledere) med ca. 30 cm´s afstand i jorddybden 1,5 m. 

På fra midten af kabelsystemet skal der være en 3,5 m bred sikkerhedszone. Det 

samlede deklarationsbelagte bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, 

vil dermed blive 7 m. I deklarationsbæltet må der ikke foretages andet end ordinær 

landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, 

må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. 

Arbejdsbælte og oplagspladser 

I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være på 

ca. 15 m, afhængig af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. Deklarationsarealet 

vil i princippet ligge indenfor arbejdsbæltet. Derudover vil der blive behov for et 

antal depotpladspladser på hver 2.000-3.000 m2 pr. stk. og kørespor fra offentlig vej 

til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv., da det midlertidige 

kørespor langs kabeltracéet ofte vil være ensrettet. Alle kørespor og depotpladser 

etableres ved hjælp af udlagte køreplader. Herudover vil der blive behov for etablering 

af en skurby på strækningen. 

Kablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler, der vejer op til 20 tons. 

På hver tromle er der ca. 1.200 m kabel. Disse transporter kræver blokvognskøretøjer, 

som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der store krav til de 

midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Depotpladserne 

indrettes ca. for hver 2.400 m. 

Jordarbejdet 

Jordarbejdet opdeles i etaper, som svarer til 2 kabellængder (2.400 m) ad gangen. 

Først rømmes muldjorden. Dette gøres ved kombineret brug af gravemaskine og 

Figur 2: Tværsnit af kabellægning i anlægsfasen. Arbejdsbæltet for et 220 kV-kabelanlæg er 15 m 

bredt inkl. kørespor, oplag af afrømmet jord m.v.


dozer. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet 

til den ene side. Der udlægges derefter et kørespor med jernplader. Kabelrenden 

graves op umiddelbart efter, og den opgravede råjord placeres over mod og langs 

med muldjordsdepotet. Krydsende overgravede dræn opmåles og registreres. Dræn 

retableres efter kabelarbejdet er udført. Der lægges et ca. 15 cm sandlag i kabelgravens 

bund. Sandet hentes fra en af depotpladserne og transporteres ud med 

særlige sandudlægsningsvogne trukket af middelstore 4-hjulstrukne traktorer. 

På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten 

ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved 

forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelgraven. Plastdrænet 

tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. For 

begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes ud til § 3 områder 

eller direkte til søer, eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader 

vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over det åbne terræn til passiv 

nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. 

Kabeludlægning 

Kabeludtrækningsudstyret placeres, og kabeltromlerne for denne strækning løftes 

nu op i særlige udtrækningsstativer, udstyret med bremse, og der sættes kabelruller 

ud i kabelgraven. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte 

ende af kabelgraven i forhold til tromlernes placering, og wiren trækkes ud henover 

kabelrullerne til den første kabeltromle. 

Kablerne trækkes ud enkeltvis og løftes efterfølgende ned fra hver eneste rulle 

og lægges i det udlagte sand. Trækoperationen gentages for kabelssystemets 3 

enkeltledere (kabler). Sammen med en af operationerne trækkes mindre rør med 

ud. Senere skal der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til kontrolfunktion af 

kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. 

Jordtilfyldning og gentagelse 

Efter udtrækningen af kablerne lægges der et ca. 20 cm sandlag ud over kabelsystemet. 

Sandtypen over og under kablerne skal have en særlig sammensætning af 

kornstørrelserne for at give en god og ensartet varmeafledningsevne fra kablerne. 

Figur 3: Kabelsystemet i driftsfasen 

7

8 


Det er vigtigt, at varmeafledningen er god og ensartet. Det er blandt andet evnen 

til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens 

evne til at overføre strøm. 

Over sandet lægges et kraftigt plastdækbånd til beskyttelse af kablerne, og den 

opgravede råjord fyldes tilbage i kabelgraven. Ca. 75 cm under det færdige terræn 

udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, tlf.nr. mv. 

Eventuelt overskydende råjord fra kabelgraven køres bort. Afslutningsvis udlægges 

muldjorden igen med en dozer. 

Muffearbejde 

For hver 1.100-1.200 m skal kablerne muffes sammen. Arbejdsperioden for muffearbejdet 

til et kabelsystem, altså 3 muffesamlinger, er ca. 10-12 arbejdsdage. 

Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over 

terræn. 

Kabellægning ved underboring 

Visse steder er der natur, fortidsminder eller lignende, som er så følsomt, at gravearbejde 

m.v. vil medføre en skadelig påvirkning. I disse områder vil kabelsystemet 

blive underboret - fx ved beskyttet natur, vandløb og beskyttede diger. Underboring 

sker med særligt boregrej. Underboring sker ved, at der bores 3 plastforingsrør. 

Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret. Normalt er underboringer mellem 50 

og 300 m. Efterfølgende fyldes boringsrøret med bentonit. Dette gøres af hensyn til 

kravet om varmeafledning fra kablerne. Underboring ved vandløb skal holdes min. 

1 meters under den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. 

1.2 PLANLÆGNINGSBÆLTET 

Planlægningen udlægger et planlægningsbælte, hvori kabelsystemet skal placeres. 

Planlægningsbæltet har som udgangspunkt en bredde på 200 m, som giver mulighed 

for at tage de nødvendige hensyn under projektering af kabelforbindelsen og 

ved forhandling med lodsejerne. Visse steder er planlægningsbæltet dog smallere, 

når der er særlige arealinteresser, som begrænser mulighederne. Andre steder er 

planlægningsbæltet bredere fordi der er flere mulige placeringer af kabelforbindelsen, 

som må afklares nærmere under projekteringen. 

Når kabelsystemet er lagt, ophæves planlægningsbæltet og afløses af et tinglyst 

deklarationsareal på 7 m. Inden for dette areal kan der ikke foregå aktiviteter, som kan 

skade kabelsystemet eller forhindre adgang til det ved reparation o.l. Der kan derfor 

bl.a. ikke opføres bygninger og andre større anlæg eller plantes træer med dybtgående 

rødder inden for deklarationsarealet. Derimod kan ordinær landsbrugsaktivitet 

foregå på arealet, og området kan anvendes til friarealer, stier og lignede. 

Planlægningen udlægger endvidere areal til placering af en kabelstation ved Grenaa 

Nord. 

Fastlæggelsen af planlægningsbæltet fra Trige til Grenaa, gennem Århus, Syddjurs


og Norddjurs Kommuner tager udgangspunkt i ønsket om at efterlade Djurslands 

arealinteresser som for eksempel landskab, planlægning, geologi, befolkning, natur 

og kultur, så upåvirket som muligt. Planlægningsbæltet er placeret som den korteste 

vej, der omgår de væsentlige arealinteresser og med hensyn til de kabeltekniske 

forhold. Placeringen af planlægningsbæltet tager størst mulig hensyn til: 

• Internationale naturbeskyttelsesområder (EF-Habitatområde 43- Eldrup Skov 

og søer og moser i Løvenholm Skov, EF-Fuglebeskyttelsesområde 112, Ålborg 

Bugt Østlige del samt Natura 2000-område nr. 14 Randers og Mariager 

Fjorde og Ålborg Bugt.) 

• Fredede områder og fredede fortidsminder 

• Rekreative kerneområder (f.eks. Djurs Sommerland og Lübkers Golf Resort) 

• § 3-beskyttede heder, overdrev, moser, søer, vandløb og enge 

• Kulturinteresser som f.eks. kirkebeskyttelseslinjer og arkæologiske fund 

• Drikkevandsindvindingsområder 

• Skove som f.eks. løvskovsarealerne i Fjeld Skov, Kjemtrup Skov, Eldrup skov 

og Ryom Skov 

• Levesteder for sjældne og beskyttede plante- og dyrearter 

• Boliger/ bebyggelse i det åbne land samt byområder 

• Forurenede eller potentielt forurenede grunde 

• Lavbundsarealer, af hensyn til anlægsteknik og evt. fremtidig naturgenopretning 

ved vandstandshævning 

• Arealer med ler-, tørv- og kalkbund 

• Udpegninger og arealreservationer fra Århus, Syddjurs og Norddjurs kommuneplaner 

(kulturmiljøer, råstofområder, skovrejsningsområder, vindmølleområder, 

eksisterende og planlagte byzoner mm.) 

• Områder med særegne landbrugsinteresser (frilandsgrise, gartnerier, planteskoler) 

• Læhegn og veje 

Det planlagte kabelsystem føres mod nord fra stationen ved Trige, syd om Auning 

og langs med Hovedvejen mod Grenaa, syd for Ramten og Ørum frem til kysten 

nord for Grenaa Havn, se figur 1. Her tilsluttes kabelsystemet en kabelstation og 

føres herfra med søkabel til havmølleparken mellem Djursland og Anholt. 

Planlægningen og miljørapporten omhandler kun den del af anlægget, som etableres 

på land. Miljørapporten omfatter tillæg nr. 04 til Kommuneplan 2009 for Norddjurs, 

tillæg nr. 09 til Kommuneplan 2009 for Syddjurs samt lokalplan nr. 034-707 for 

kabelstation Grenaa Nord. 

9

10 


2.0 SAMMENFATNING 

- IKKE-TEKNISK RESUMÉ 

2.1 INdhOLd OG fORmåL 

Planlægningen for kabelforbindelsen Anholt Havmøllepark – Grenaa Havn til Trige 

skal muliggøre etablering af en jordkabelforbindelse på strækningen med en tilhørende 

kabelstation ved Grenaa Havn. Miljørapporten beskriver de påvirkninger af 

miljøet, som planlægningen kan give anledning til i henhold til Lov om Miljøvurdering 

af Planer og Programmer. 

Planlægningen udlægger et ca. 200 m bredt planlægningsbælte mellem Grenaa 

Havn og Trige samt et areal til etablering af en kabelstation ved Grenaa Nord. Når 

kabelforbindelsen er lagt afløses planlægningsbæltet af et 7 m bredt deklarationsareal 

med begrænsninger for brugen. 

Miljørapporten omfatter tillæg nr. 04 til Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune 

tilllæg nr. 09 for Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune samt lokalplan nr. 034- 

707 for Kabelstation ved Grenaa Nord. 

2.2 OvERORdNEdE mILJømåL 

Planlægningen er ikke i modstrid med de overordnede miljømål. Derimod understøtter 

planlægningen nationale mål samt internationale mål og forpligtigelse om øget 

anvendelse af vedvarende energi og nedbringelse af CO 2 -udledningen. 

2.3 PLANENS mILJøPåvIRKNINGER 

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna 

Dyreliv kan påvirkes i anlægsfasen, når entreprenørmaskiner etablerer kabelgraven 

og nedlægger kabelsystemet. Dels ved forstyrrelser og dels ved påvirkning af 

levesteder og vandreruter. 

Planteliv kan ødelægges ved fældning og gravning i anlægsfasen. Beplantning 

med dybtgående rødder, som kan beskadige kablet kan ikke retableres inden for 

deklarationsarealet. 

Efter anlægsfasen er der ingen påvirkninger af dyre- og planteliv. Dog er der teorier 

om, at kablernes magnetfelt muligvis forstyrrer bl.a. bier og trækkende fisks orienteringsevne. 

Teorien er hverken påvist eller afvist. 

Påvirkningen af dyre- og planteliv kan i anlægsfasen afværges eller mindskes 

ved: 

• 

• 

• 

at undgå eller, hvis det ikke er muligt, at underbore alle §3 naturarealer og 

levesteder for beskyttede arter. 

at tilrettelægge anlægsarbejdet, så forstyrrelse i særligt følsomme perioder 

undgås. 

at gennemgå åbne kabelgrave for fangede dyr.


Ved at bruge disse muligheder kan kabeltracéet etableres uden væsentlig påvirkning 

af biologisk mangfoldighed, flora og fauna. 

Befolkningen og menneskers sundhed 

Menneskers velbefindende kan påvirkes af støj og støv i forbindelse med anlægsarbejdet 

og hverdagen kan i den periode generes af store entreprenørmaskiner 

m.v. på de lokale veje samt forstyrrelser i udsigten. 

Efter anlægsfasen er der en lille støjpåvirkning fra anlægget lokalt omkring kabelstationen 

i Grenaa. Støjen er dog ikke hørbar ca. 50 m fra stationen, som placeres 

i et erhvervsområde. 


af 30 års forskning muligt endeligt at påvise en sundhedsrisiko ved magnetfelter, ligesom 

en risiko heller ikke kan afvises. På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen 

et forsigtighedsprincip, når der bygges nye højspændingsanlæg. Energinet.dk følger 

dette forsigtighedsprincip i forbindelse med det aktuelle projekt. Forsigtighedsprincippet 

er nærmere beskrevet i vejledningen ”Forvaltning af forsigtighedsprincip ved 

miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling”. I vejledningen indgår som 

pejlemærker forskellige udredningsafstande for forskellige anlæg. Er man inden for 

disse, skal der redegøres nærmere for magnetfelternes størrelse, og det kan være 

nødvendigt at vurdere mulige tiltag for at mindske felterne. Det aktuelle anlæg ligger 

ikke inden for udredningsafstanden. Forsigtighedsprincippet er derfor opfyldt. 

Støvgener fra anlægsarbejde i tørre perioder kan mindskes med vanding af arbejdsarealerne. 

Planlægningen vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af befolkningen og 

menneskers sundhed. 

Jordbund – geologi 

Planlægningsbæltet vil passere gennem forskellige jordbunde fra lerede og sandede 

jordtyper til tørve- og gytjeaflejringer. 

Jordbundsforholdene kan give udfordringer for anlægsarbejdet, men vurderes ikke 

at påvirkes af planlægningen. 

Jordforurening 

Planlægningsbæltet passerer et areal med en mulig jordforurening ved ilandføringen 

i Grenaa. Herudover er der tæt på planlægningsbæltet nord for Trige et areal med 

en kendt forurening fra en nedlagt tankstation. 

I anlægsfasen er der en lille risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra 

de anvendte motordrevene maskiner og køretøjer. 

Det skal i projekteringsfasen undersøges, om man her kommer i berøring med 

forurenet jord, som da skal håndteres i henhold til Jordforureningsloven. 

Der vil i udbuddet blive stillet krav om forsvarlig håndtering og opbevaring af olie 

og brændstof. 

11

12 


Det vurderes på den baggrund, at planlægningen ikke vil medføre væsentlig risiko 

for spredning af jordforurening. 

Vand – Hydrologi 

Det er kun det terrænnære grundvand, som vil påvirkes af planlægningen. Der er 

flere lokaliteter med højtliggende grundvand. Her kan det blive nødvendigt at sænke 

grundvandet under anlægsarbejdet. 

Oppumpning af grundvand kan medføre: 

• udledning til vandløb, søer og §3-natur med risiko for forurening med opløst 

jern eller okker, som skader fisk og planter og de bioligiske processer samt 

erosion af vandløb. 

• sænkning af grundvandstand i nærliggende vådområder samt brønde. 

• sætningsskader i dårligt funderede bygninger ved grundvandssænkning. 

Hertil kommer, at kabelsystemet etableres med sand/grus omkring kablerne, som 

kan lede vand og få kabelsystemet til at virke som dræn i visse områder. 

Ovennævnte skal afværges ved at: 

• omgå eller underbore vådområder. 

• særligt at undersøge okkerpotentielle område og evt. rense oppumpet 

vand. 

• recirkulere oppumpet vand for at minimere grundvandssænkning samt at 

overvåge tilstanden af vandkvalitet og grundvandsspejl, så eventuelle påvirkninger 

kan forebygges. 

• kabelsystemets dræneffekt kan hindres i følsomme områder ved at indsætte 

vandtætte spærringer i kabeltracéet. 

Ved etablering af afværgeforanstaltninger vurderes påvirkningen af grundvand og 

overfladevand ikke at være væsentlig. 

Luft og klimatiske faktorer 

Forbrug af brændstof til køretøjer og maskiner under anlægsarbejde vil medføre 

luftforurening. 

Der kan opstå lokale gener med støv fra anlægsarbejder. 

Kabelstationens koblingsanlæg indeholder den isolerende luftart Svovlhexafluourid 

(SF6), der kan undslippe til miljøet og bidrage som drivhusgas til klimaforandringer. 

Planlægningen åbner mulighed for at erstatte, hvad der svarer til 4 % af landets 

forbrug af fossilt brændstof med vedvarende energi, hvilket medfører stor reducering 

af luftforurening og CO -udledning. 

2 

Luftforureningen fra maskiner og køretøjer skal mindskes ved at anvende moderne 

maskiner med bl.a. partikelfiltre.


Støvgener fra anlægsarbejdet skal minimeres ved vanding af arbejdsarealer i tørre 

perioder. 

Luftforurening som følge af planlægningen er ubetydelig, mens den positive effekt i 

form af planlægningens medvirken til udnyttelsen af miljøvenlig, vedvarende energi 

er af stor betydning for miljø og klima såvel nationalt som globalt. 

Materielle goder 

Planlægningsbæltet forløber primært på landbrugsareal, mens mindre dele berører 

udlagt erhvervsareal i byzone og skovbrug. Endvidere berøres et vindmølleområde 

ved Mejlby. 

I anlægsfasen berøres den erhvervsmæssige udnyttelse af arealerne ved at 

afgrøder fjernes eller beskadiges af arbejdet i et 15 m bredt arbejdsareal langs 

kabeltracéet. 

Efter kabellægningen pålægges et 7 m bredt deklarationsareal omkring kabelsystemet. 

Her kan arealet anvendes til landbrug, friareal veje, stier og lignende, men der 

kan ikke opføres bygninger, anlæg eller beplantning, som kan skade kabelsystemet 

eller forhindre adgangen til det. 

Vindmøllerne ved Mejlby passeres, så møllernes drift og produktion ikke berøres. 

Der er ved fastlæggelse af planlægningsbæltet taget hensyn til, at konsekvenserne 

for områdernes erhvervsmæssige udnyttelse minimeres, ligesom der ved den endelige 

fastlæggelse af kabeltracéet i muligt omfang vil tages samme hensyn. 

Der ydes erstatning for pålæggelse af deklarationsareal, skader på jord og afgrøder 

samt andre anlæg eller ulemper i forbindelse med anlægs-, reparations- eller 

tilsynsarbejde. Kan der ikke opnås enighed om placering af kabelforbindelsen, kan 

der blive tale om ekspropriation efter gældende regler. 

Det vurderes, at der, når der tages hensyn til ydelse af erstatninger i forhold til de 

pålagte begrænsninger, ikke vil være tale om væsentlige påvirkninger af materielle 

goder. 

Landskab 

Djurslands bakkede landskab er varieret og domineres af land- og skovbrug med 

mange levende hegn. Planlægningsbæltet passerer ikke gennem byer eller større 

bebyggelser. 

I anlægsfasen vil maskiner, gravearbejde og udstyr forstyrre landskabsoplevelsen, 

men efter anlægsarbejdet og genplantning vil der kun være få spor tilbage efter 

kabellægningen. Langs kablet vil ca. 1 m høje, røde markeringspæle markere kabelforbindelsens 

linjeføring, hvor kablet underbores, samt hvor kabeltracéet drejer 

eller passerer f.eks. læhegn. For hver ca. 7 km etableres en synlig brønd med en 

diameter på 60 cm og en højde på 30-50 cm, som skal sikre mulighed for at teste 

kablet. 

Kabelstationen i Grenaa etableres i et udlagt erhvervsområde og vil falde naturligt 

13

14 


ind i miljøet, når erhvervsområdet er udbygget. Kabelstationen vil blive omkranset 

af et 10 m bredt beplantningsbælte. 

Store træer og anden beplantning med dybtgående rødder kan ikke etableres eller 

genplantes ovenpå kabelforbindelsen, da rødderne kan beskadige det. Det kan 

medføre et synligt spor gennem fx skove eller læhegn af det 7 m brede deklarationsareal. 

Ved læhegn, allé-beplantning og andre bevaringsværdige træbeplantninger 

der har særlig betydning for landskabet, vil disse blive underboret, så det ikke påvirkes 

af kabellægningen. Der kan også blive tale om at sløre sporet i landskabet 

ved at underbore fx hvert andet læhegn, hvis der er flere parallelle hegn, eller ved 

at knække liniføringen i skove, så deklarationsarealet i skaber lange kik gennem 

bevoksningen. 

Planlægningen vurderes på den baggrund ikke at medføre væsentlige påvirkning 

af landskabet. 

Kulturarv 

Mange fund fra oldtiden vidner om at Djursland fra 10.000 f. Kr. har været et attraktivt 

bosætningsområde. 

Planlægningsbæltet er valgt, så kulturhistoriske værdier er forsøgt undgået, og så 

kendte og mulige arkæologiske interesseområder i videst mulig omfang er undgået. 

Museerne vil i samarbejde med bygherren, Energinet.dk få mulighed for at lave forundersøgelser, 

som skal medvirke til at eventuelle fund kan registreres og sikres. 

Planlægningen vurderes ikke at påvirke kulturarven. De arkæologiske forundersøgelser 

kan derimod afdække fund, som ellers ikke ville være opdaget. 

Det indbyrdes forhold mellem miljøpåvirkningerne 

Det vurderes ikke, at der vil være væsentlige kumulative – indbyrdes forstærkende 

– effekter af miljøpåvirkningerne. Det vil sige, at miljøpåvirkninger, som hver især 

er ubetydelige, tilsammen kan medføre væsentlige konsekvenser. 

2.4 ALTERNATIvER TIL PLANLÆGNINGEN 

0-alternativet 

Hvis planlægningen ikke gennemføres vil de beskrevne miljøpåvirkninger ikke 

forekomme. 

Planlægningens positive følger for miljøet i form af, at fossile brændstoffer svarende 

til ca. 4 % af Danmarks elproduktion erstattes med vedvarende, miljøvenlig og CO2 - neutral energi, vil ikke finde sted. 

Valg af ilandføringssted 

I planlægningsarbejdet har der været undersøgt 5 mulige steder at føre forbindelsen 

i land: 

Lystrup Strand, vest og øst blev fravalgt af hensyn til Natura 2000 områder.


Gjerrild Bugt blev fravalgt på grund af klinterne i kystlandskabet og særlige landskabsværdier 

i baglandet. 

Grenaa Syd blev fravalgt af hensyn til byudvikling i både Norddjurs og Syddjurs 

Kommuner. 

Grenaa Nord blev valgt på grund af muligheden for at placere kabelstationen i 

tilknytning til et eksisterende, udlagt erhvervsområde og for at føre kabelsystemet 

hensigtsmæssigt ud af byområdet. 

Alternative linjeføringer 

Placering i et eksisterende 150 kV-tracé er fravalgt på grund af tekniske problemer 

ved en placering af to kabelsystemer sammen. Hvis der opstår problemer med det 

ene kabelsystem vil det kræve, at det andet system må afbrydes - det vil kunne 

medføre forsyningsproblemer for hele Djursland 

En række alternative linieføringer syd om Løvenholm skoven, i området omkring 

Nimtofte, Ryomgaard og Pindstrup er undersøgt nøje. Disse er fravalgt på grund af 

risici for væsentlig påvirkning af bl.a.: Bilag IV-arter (mange, tætliggende forekomster), 

mulighederne for rekreativ udnyttelse og byudvikling, veludviklede, kuperede 

løvskove (bl.a. Fjeld Skov) og især de store mængder kendte og forventede arkæologiske 

fund langs den gamle fjord, Kolindsund. Endvidere kunne det vanskeliggøre 

den igangværende kortlægning af fremtidsmulighederne for Kolindsund. 

Undersøgelseskorridoren 

Den undersøgelseskorridor, som blev fremlagt i debatfasen, er i planlægningen 

blevet indskrænket til det nuværende planlægningsbælte under hensyn til primært 

naturværdier, landskab og kulturhistoriske og arkæologiske interesser. 

2.5 OvERvåGNING 

Bygherren, Energinet.dk vil i anlægsfasen føre tilsyn med, at lovgivningen og 

vilkårene i udbudsmaterialet overholdes, herunder de miljøhensyn som er fastlagt 

heri. Efter etableringen af kabelsystemet vil bygherren undersøge og dokumentere, 

at de i miljørapporten beskrevne afværgeforanstaltninger er gennemført, og den 

eventuelle påvirkning forhindret. 

Med kommunernes administration af bl.a. planlov, byggelov, miljølov, skovlov, 

naturbeskyttelseslov og vandløbslov vil der ske overvågning af, at lovgivningen 

overholdes. Det er dog bygherres ansvar at sørge for at lovgivningen overholdes. 

Kommunernes og de nationale overvågningsprogrammer for naturtyper, grundvand, 

overfladevand, habitatområder og truede arter vil overvåge miljø- og naturtilstanden. 

2.6 BEGRÆNSNINGER I mILJøRAPPORTENS 

mETOdE 

Miljørapporten bygger på kendte, eksisterende oplysninger. 

15

16 


3.0 OVERORDNEDE MILJØ-MÅL 

Der er i den overordnede planlægning og politikker fastlagt målsætninger, som skal 

beskytte miljøet indenfor mange indsatsområder. Herunder er listet de målsætninger 

som vurderes relevant for denne rapport. 

3.1 KYOTO-PROTEKOLLEN 

Danmark har formelt set påtaget sig to forpligtelser i relation til Kyoto-protokollen: 

En reduktionsforpligtelse skrevet ind i Kyoto-protokollen på 8 % i perioden 2008-12 

i relation til basisåret i 1990 (for industrigasser 1995). 

En reduktionsforpligtelse som led i EU’s interne byrdefordeling fra 1998 på 21 % i 

perioden 2008-12 set i relation til basisåret 1990 (for industrigasser 1995). 

EU’s klima- og energipakke fra december 2008 har lagt sporet efter 2012. Målet 

er en samlet reduktion af drivhusgasudledningen i EU på mindst 20 pct. under 

1990-niveau og en øget andel af vedvarende energikilder i energiforbruget på 20 

pct. inden 2020 samt 10 % vedvarende energiformer i transportsektoren inden 2020. 

Danmarks andel af vedvarende energikilder i energiforbruget skal være oppe på 

30 pct. inden 2020. 

3.2 ENERGIAfTALEN 

21. februar 2008 indgik regeringen en energiaftale med alle Folketingets partier 

undtagen Enhedslisten. 

Partierne var enige om: 

• at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug, 

• at rejse 2x200 MW havmølleparker inden 2012. 

3.3 ENERGISTRATEGI 2025 

Blandt regeringens overordnede energipolitiske målsætninger er: 

• Forbrug og produktion af energi samt udvikling og indpasning af nye energiteknologier 

skal leve op til nationale miljøhensyn og understøtte efterlevelsen 

af Danmarks nuværende og fremtidige internationale miljø- og klimaforpligtelser. 

• Udvikling af nye teknologier: Danske teknologiske styrkepositioner på energiområdet 

skal omsættes til vækst og arbejdspladser og understøtte udviklingen 

af en effektiv og miljøvenlig dansk energisektor. 

• El-infrastrukturen: Den fremtidige udbygning af det overordnede transmissionsnet 

for el skal understøtte forsyningssikkerheden, velfungerende markeder 

og muliggøre indpasning af mere vedvarende energi.


3.4 EN vISIONÆR dANSK ENERGIPOLITIK 

2025 

Som opfølgning på Energistrategi 2025 vil regeringen frem mod 2025: 

• 

• 

• 

reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 % ift. i dag. 

effektivt modvirke stigninger i det samlede energiforbrug, der skal holdes i 

ro. 

forøge andelen af vedvarende energi til mindst 30 % af energiforbruget i 

2025. 

3.5 LANdSPLANREdEGøRELSE 

Planlægningen af det åbne land skal sikre den bedst mulige tilstand for natur og 

miljø. Danmark er forpligtet af EU’s målsætning om at standse nedgangen i biologisk 

mangfoldighed frem mod 2010. Det er derfor et overordnet mål at bevare og forbedre 

de eksisterende naturområder og den geografiske sammenhæng mellem dem. 

3.6 STATSLIGE PLANER 

I de statslige natur- og vandplaner, har været i forhøring vil der blive fastlagt miljømål 

for internationale naturbeskyttelsesområder og vandmiljøet på Djursland. Planerne 

er ikke endeligt vedtaget. 

3.7 KOmmUNEPLAN 2009 fOR NORddJURS 

KOmmUNE 

Det er blandt andet kommunalbestyrelsens mål, at: 

Vand 

• grundvandet skal beskyttes mod forurening. 

• overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten 

i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, 

uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. 

Natur 

• 

• 

• 

bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. 

at forbedre vilkårene for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget 

for de internationale naturbeskyttelsesområder. 

lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifuld natur. 

Landskab 

• områder med særlige landskabelige interesser samt kystlandskaberne skal 

beskyttes og bevares. 

17

18 


Kulturmiljø 

• 

indsatsen i det åbne land rettes især mod rydning og retablering af eksempelvis 

fortidsminder, vej- og stisystemer, diger, agersystemer og mølleanlæg. 

3.8 KOmmUNEPLAN 2009 fOR SYddJURS KOmmUNE 

Byrådet har blandt andet som mål: 

Natur 

• at bevare vores helt unikke natur og kulturarv, og gøre det til et endnu større 

aktiv for Syddjurs Kommune. 

• at naturindholdet og naturkvaliteten styrkes ved at opretholde og om muligt 

øge det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper. 

Vand 

• at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig 

aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. 

• at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. 

Sundhed 

• at udviklingen i samfundet sker under hensyn til folkesundheden og miljøet. 

Figur 4: Planlægningsbæltet fra Trige til Grenå med opdeling i 3 delområder


3.9 PLANLÆGNINGENS KONSEKvENSER fOR 

mILJømåL 

Planlægningen er en integreret del af etablering af Anholt Havmøllepark. Etablering 

af havmølleparken er en væsentlig parameter i opfyldelse af regeringens mål for 

anvendelsen af vedvarende energi og reduktion af udledning af CO 2 . Endvidere 

skal projektet medvirke til at opfylde internationale aftaler om mål for reuktion af 

CO 2 -udledningen, som Danmark har forpligtet sig til. 

Som det fremgår af nærværende miljørapport kan projektet tilrettelægges, så det 

ikke er i konflikt med målsætninger for miljøet. 

4.0 PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER 

4.1 BIOLOGISK mANGfOLdIGhEd, fLORA OG 

fAUNA 

Eksisterende forhold 

Planlægningsbæltet er fastlagt således, at der kun er få og små arealer med beskyttelseskrævende 

naturtyper, dyr og planter indenfor det ca. 58 km lange og ca. 

200 meter brede område. 

Der er imidlertid en række lokaliteter indenfor planlægningsbæltet, hvor der findes 

beskyttet natur, fredsskov samt levesteder for beskyttede arter. Således er der i alt 

35 § 3-beskyttede naturarealer med en gennemsnitsstørrelse på 0,3 ha, heraf 11 

vandhuller. Kun 4 af disse indeholder særlig værdifuld natur, som er A-værdi- eller 

A-målsat jf. det tidligere Århus Amts klassificering i klasse A-C, hvor A betegner høj 

værdi og beskyttelsesmål. Det drejer sig om eng og mose ved Skader Å, eng ved 

Ring Mose, mose i Stadsborg Mose samt strandeng ved Grenaa. Hertil kommer 2 

værdifulde vandhuller. Planlægningsbæltet passerer 21 beskyttede vandløb, hvoraf 

ingen er A-målsatte. Endvidere passerer det er gode løvskovsarealer i Auning Skov 

(bøgeskov), Stadsborg Mose (selvsået birkeskov), Troldkrat (bøg) og Kvejslet 

(blandet løvkrat). 

Der er ingen aktuelle registreringer af bilag-IV-arter, som kræver særlig beskyttelse 

og heller ikke andre sjældne dyr, ynglefugle og planter i planlægningsbæltet. Enkelte 

af ovennævnte områder vurderes dog at være potentielle, velegnede levesteder for 

bilag-IV-arter, fredede eller truede dyr og planter (rødlistearter) samt sårbare fugle. 

De følgende beskrivelser og afværgeforanstaltninger med hensyn til arter omhandler 

således alene potentielle forekomster af og levesteder for særlige arter. 

Beskrivelse af mulig påvirkning 

Kabelsystemet kan som udgangspunkt give en negativ påvirkning på naturtyper 

og levesteder for dyr og planter. Der skelnes mellem påvirkninger i anlægsfasen 

og driftsfasen. 

19

20 


I anlægsfasen kan der ske en direkte ødelæggelse af naturtyper og levesteder på 

følgende måder: 

• Gravning og kørsel: Kan fjerne, fragmentere, forringe eller formindske naturarealer 

og levesteder for dyr og planter. I alle tilfælde forringes forudsætningerne 

for det naturlige dyre- og planteliv. 

• Forudgående dræning af vådbundsarealer: Udtørring af levesteder og naturtyper 

kan ødelægge eller ændre plantesammensætningen og levestederne 

for sårbare dyrearter. 

• Fældning af træer i forbindelse med nedgravning af kabelsystemet: Skove, 

krat og læhegn som naturtype ødelægges, forringes, fragmenteres og deres 

økologiske funktion som ynglepladser, fourageringsområder, ledelinjer og 

spredningskorridorer kan forringes. 

• Forstyrrelse i form af støj og bevægelse fra maskiner: Kan skræmme især 

fugle og pattedyr midlertidigt væk fra deres naturlige levesteder, yngle- og 

fourageringsarealer. 

• Underboring af skovarealer kan beskadige løvtræer med dybtgående rødder. 

I driftsfasen kan der ske påvirkning i form af: 

• Magnetfelter: Der er teorier om, at magnetfelter muligvis kan påvirke faunaens 

(f.eks. trækkende (anadrome) fisk samt bier) muligheder for at finde vej. 

Teorierne er imidlertid ikke påvist. 

Den konkrete påvirkning af den registrerede fauna i de fremhævede områder vil 

kunne ske på følgende måder: 

• 

• 

• 

Bilag IV- og fredede padder og krybdyr: Der er ikke registreret Bilag IV-arter 

nogen steder i planlægningsbæltet. Spidssnudet frø, løgfrø, butsnudet frø, 

skrubtudse, samt i mindre omfang stor og lille vandsalamander, hugorm, 

snog, markfirben og stålorm vil i tilfælde af forekomst kunne få ødelagt deres 

levesteder ved gennemgravning af § 3- beskyttede naturtyper og løvskove. De 

er også i risiko for at blive fanget i åbne kabelgrave eller overkørt af maskiner, 

især i tilfælde af gravning nær levesteder i forårsmånederne, hvor de trækker 

særligt aktivt mod yngleområderne eller i efterårsmånederne når de bevæger 

sig mod overvintringspladserne. Midlertidige grundvandssænkninger på våde 

marker og ikke beskyttede enge, kan særligt i foråret (med æglægning og 

udvikling af haletudser) påvirke frøernes reproduktive succes. 

Flagermus: Ved fældning af gamle træer, der anvendes som raste-, yngle- og 

overvintringssteder steder, ved ødelæggelse af oplagte fourageringsområder 

som søer, moser, skovbryn, enge og haver, eller ved ødelæggelse veletablerede, 

gamle levende hegn, der virker som ledelinjer og beskyttelse for trækkende 

og fødesøgende flagermus, vil bestandene af områdets minimum syv 

flagermusearter kunne påvirkes negativt. 

Odder: Gennemgravning af levesteder, dræning af lavbundsarealer, fældning


• 

• 

• 

af skove, krat og læhegn, samt forstyrrelser nær de foretrukne levesteder, kan 

påvirke odderbestandene på kortere eller længere sigt. 

Fugle: Enkelte sårbare eller sjældne fuglearter, såsom hvepsevåge, duehøg, 

sortspætte og skovhornugle, er kendte fra de nordlige Løvenholmskove, og 

der kan måske forekomme ynglende nær planlægningsbæltet, hvor det går 

gennem skoven. De kan påvirkes negativt ved fældning af gamle, potentielle 

redetræer eller ved støj og forstyrrelse fra anlægsarbejder. 

Sjældne og sårbare planter er helt overordnet tilknyttet de behandlede, 

beskyttede naturtyper, og påvirkningsfaktorerne er de samme, som anført i 

dette afsnit. 

Fisk og bier: Der er teorier om, at trækkende (anadrome) fiskearter som 

havørreder muligvis kan miste orienteringen ved passage af magnetfelter fra 

højspændingskabler, som ligger under vandløbene. Der er tilsvarende teori 

om, at bier ved passage af nedgravede kabler kan miste orienteringen ved 

flyvning mellem nektarplaner og bikube. Teorierne er ikke påvist. 

Afværgeforanstaltninger og vurdering 

Udlægningen af planlægningsbæltet og den efterfølgende nøjagtige projektering af 

kabeltracéet sker under størst mulig hensyntagen til naturinteresserne. Naturarealer 

og levesteder er beskyttet af bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, 

vandløbsloven, vildtforvaltningsloven, skovloven, bekendtgørelse om fredning 

af visse dyre og plantearter, bekendtgørelse og administration af internationale 

beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det er dog ikke muligt helt at 

undgå at krydse beskyttede eller værdifulde naturområder og artslevesteder. I det 

følgende opsamles de nævnte påvirkninger efterfulgt af den forventede afværgeforanstaltning: 

• 

• 

• 

Fysisk ødelæggelse ved gravning og kørsel inklusiv etablering af depotpladser, 

i form af at fjerne, fragmentere, forringe eller formindske naturarealer og 

levesteder for dyr og planter skal afværges ved at forbigå de aktuelle naturtyper 

og levesteder. Ved at holde sig på behørig afstand kan påvirkninger helt 

undgås. Alle fritliggende § 3-enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer 

og vandhuller skal i videst muligt omfang undgås. Kun § 3-natur i forbindelse 

med tværgående vandløb må passeres. Stort set alle løvskovsarealer skal 

undgås. Det fredede område ved Fornæs skal undgås. Internationale naturbeskyttelsesområder 

er allerede undgået i de tidligere planlægningsfaser. 

Styret underboring: Naturarealer og levesteder som ikke kan undgås skal 

underbores. Alle vandløb, beskyttede diger samt de få, resterende § 3-arealer 

langs tværgående vandløb skal underbores. Løvskov, flerrækkede læhegn, 

læhegn bredere end 4 m samt gamle, veletablerede læhegn skal underbores. 

Udlagte potentielle vådområder ved Spørring Å og Ørum Å skal underbores. 

I forbindelse med underboringer på markant skrånende arealer forhindres 

vedvarende dræningseffekter ved, at der ikke etableres sandgrave omkring 

21

22 


• 

• 

• 

• 

• 

kabelsystemet, og at kabelsystemet fores med benotonit, som forhindrer 

drænende gange og hulrum. 

Dræning af naturarealer og øvrige vådbundsområder afværges ved at hindre 

kabelgravning gennem eller nær § 3-beskyttet natur. 

Fældning af store, gamle løvtræer, som kan være vigtige yngle-, fourageringsog 

overvintringsplads for henholdsvis rovfugle og flagermus, må ikke ske. Alle 

de bevaringsværdige, gamle bøge- og egeskove og -skovbryn skal undgås 

eller alternativt underbores. Alene gennem rene nåleskovsplantager eller unge, 

selvsåede løvtræer kan fældning og efterfølgende gravning komme på tale. Et 

selvsået birkeskovareal over en strækning på ca. 800 m ved Stadsborg Mose 

skal besigtiges efter løvspring for at vurdere, om der skal ske underboring. 

På ca. 400 m af strækningen gennem dette område skal kablet føres i et 

eksisterende, men ubrugt skovspor. I tætte nåletræsplantager (i Løvenholm 

primært bestående af sitkagran) kan skabelse af kortere, lysåbne strækninger 

reelt skabe bedre vilkår for flora og fauna. 

Effekten af magnetfelter på de trækkende (anadrome) fiskearter fjernes eller 

minimeres ved at underborede kabler føres i tilstrækkelig dybde under 

vandløbsbunden. 

Kabelgravenes risiko for at virke som dødbringende fælder samt barriere i 

spredningskorridorer for padder (og i mindre omfang krybdyr) minimeres dels 

ved at planlægningsbæltet, og dermed kabeltracéet, er fjernet fra paddernes 

kerneområder (hvor der er mange og tætte registreringer af både bilag-IV- og 

øvrige padder), dels ved at der benyttes underboringer under ådale og tilknyttede 

naturarealer, dels ved at gennemføre gravearbejdet hurtigst muligt og 

dels ved at der udpeges fokuslokaliteter, hvor kabelgravene, hvis de etableres 

i perioden april-september, løbende skal eftersøges og tømmes for padder. Et 

givet punkt på ledningstraceet vil være berørt i op til 14 dage, muffesamlinger 

evt. længere tid. Eneste fokuslokaliteter er Stadsborg Mose og området ved 

Kolstrup Gårde samt Møgelmose vest for Ramten. Ved Stadsborg Mose 

iværksættes i maj-juni 2010 eftersøgning af padder, krybdyr og odder. 

Forstyrrelse på dyr og fugle i form af støj og trafik skal afværges dels ved at 

placere kabeltraceet i størst mulig afstand fra kendte eller vurderede, væsentlige 

levesteder for sårbare eller sjældne arter. Fældning af redetræer for 

en række fuglearter er endvidere forbudt i visse perioder af året (typisk aprilaugust). 

En nærmere gennemgang af relevante strækninger kan kortlægge 

eventuelle forekomster, som skal undgås ved at lave mindre justeringer af den 

endelige kabelføring. Planlægningsbæltet er i løbet af den forgangne proces 

ført langt forbi de væsentligste levesteder (f.eks. EF-fuglebeskyttelsesområder, 

EF-habitatområder, de kuperede og gamle løvskove, højmoser osv.) og holdt 

i nærheden af områder som allerede er forstyrrede. Desuden skal der ske 

underboring af vandløb og tilgrænsende naturlige levesteder, hvorved evt. 

forstyrrelse minimeres markant. Endvidere undersøges de potentielle ynglelokaliteter 

(Troldkrat, Stadsborg Mose og Auning Skov) for forekomster af f.eks. 

odder, hvepsevåge, duehøg, skovhornugle og sortspætte på en besigtigelse


i maj-juni 2010. Bliver der registreret yngleforekomster for nogen af arterne, 

må der ikke ske gravning i nærheden heraf i yngletiden. 

Der kan og skal etableres et kabeltracé, som undgår eller underborer samtlige registrerede 

vandløb, søer, vandhuller, enge, heder, moser, overdrev og strandenge. 

Herved sikres, at der ikke sker påvirkning af § 3-naturarealer. 

Størsteparten af de tilbageværende, ældre løvskovsarealer undgås og de resterende 

skal underbores. Skoven ved Stadsborg Mose skal besigtiges for at vurdere, om 

skoven rummer biologiske beskyttelsesinteresser, der kræver underboring. Herved 

sikres, at der ikke sker væsentlige påvirkninger på skovene og deres levesteder. 

Eneste tilbageværende risici ved planlægningens potentielle påvirkning af flora 

og fauna omhandler forstyrrelser af faunaen i anlægsfasen samt kabelgravenes 

mulige effekt som ”fælder” for potentielt forekommende vandrende Bilag IV-padder i 

forårsmånederne. Det vurderes muligt at placere kablet indenfor planlægningsbæltet 

uden, at det vil medføre væsentlige forstyrrelser. Ved at følge afværgeforanstaltningerne 

på de nævnte fokuslokaliteter, forhindres påvirkning af de lokale bestande 

af padder og krybdyr. 

Vurdering: 

Ved at følge de anførte krav om afværgeforanstaltninger kan kabeltracéet således 

lægges indenfor planlægningsbæltet uden, at det giver væsentlig påvirkning på den 

biologiske mangfoldighed, flora og fauna. 

4.2 BEfOLKNINGEN OG mENNESKERS SUNdhEd 


Potentiel påvirkning af befolkning og menneskers sundhed kan opdeles i påvirkninger 

i anlægs- henholdsvis driftsfasen: 

I anlægsfasen vil lokalbefolkningen, besøgende i området samt i særdeleshed 

naboer til kabeltraceet kunne opleve midlertidige gener i form af: 

• 

• 

Støj fra maskiner 

Støv fra graveaktiviteter 

• Trafikknuder skabt af maskiner til transport af tromler, køreplader, gravemaskiner 

mm. 

• Synlige forstyrrelser i form af kabeltromler, lastbiler og gravemaskiner mm. i 

et forholdsvist normalt åbent landskab 

På de enkelte lokaliteter vil de nævnte forstyrrelser være af kort varighed (få 

uger). 

I driftsfasen vil der langs kabelsystemet generelt hverken være gener i form af støj, 

lugt, trafik eller visuelle effekter i landskabet, heller ikke i umiddelbar nærhed af 

kabelforbindelsen. Eneste mulige gener i driftsfasen vil være i forbindelse med: 

23

24 


Kabelstation: Ved ilandføringpunktet af søkablet fra Anholt Havmøllepark etableres 

en kabelstation. Denne station, som er placeret i et udlagt erhvervsområde, vil dels 

være synlig og dels give et minimalt støjbidrag til omgivelserne. Tilsvarende anlæg 

giver en støjbelastning i følgende afstande og størrelser: 25 m: 38 dB(A), 50 m: 31 

dB(A), hvilket er under grænseværdierne for ekstern støj fra virksomheder. Det skal 

bemærkes, at støjbestemmelsen er udført med mindst 5 dB’s usikkerhed. Erfaringer 

fra tilsvarende stationer viser, at støjen ikke kan høres ca. 50 m fra stationen, selvom 

disse ligger i landområde uden baggrundsstøj. 

Magnetfelter 


af 30 års forskning muligt endeligt at påvise eller afvise en sundhedsrisiko ved magnetfelter. 

På den baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, når 

der bygges nye højspændingsanlæg. Energinet.dk følger dette forsigtighedsprincip i 

forbindelse med det aktuelle projekt. Forsigtighedsprincippet er nærmere beskrevet 

i vejledningen ”Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning 

og byggesagsbehandling”, som kan findes på hjemmesiden www.energinet.dk. 

I vejledningen beskrives nogle afstande fra forskellige typer højspændingsanlæg 

(målt fra tracémidte), hvor magnetfelterne erfaringsmæssigt kan antages at være 

små. Er man uden for disse afstande ved nye boliger og institutioner, hvor børn 

opholder sig, er forsigtighedsprincippet opfyldt. I modsat fald skal der redegøres 

nærmere for magnetfelternes størrelse, og det kan være nødvendigt at vurdere 

mulige tiltag for at mindske magnetfelterne. Med det udpegede planlægningsbælte 

er det muligt at holde sig udenfor de i vejledningen nævnte afstande. 

Feltstørrelse i mikrotesla (µT) 

15 

10 

5 

Magnetfelt for 220 kV-vekselstrømskabel 

Årsgennemsnit af magnetfelt i 1 meters højde 

0 

-30 -20 -10 0 10 20 30 

Afstand fra tracémidte (meter) 

Figur 5. Magnetfelter for et 220 kV vekselstrømsanlæg, hvor de tre kabler lægges i flad forlægning 

med en indbyrdes afstand på 30 cm. Magnetfeltet er årsgennemsnittet målt i 1 meters højde over 

jorden. 

0,4 µT


Magnetfelter ved kabler 

Magnetfelter fra jordkabler er større end magnetfelter fra en tilsvarende luftledning 

(samme spændingsniveau og strøm), når der måles lige over eller tæt ved kablerne. 

Magnetfelter ved jordkabler aftager imidlertid hurtigere med afstanden til anlægget 

end felter ved en tilsvarende luftledning. Det skyldes, at de enkelte strømførende 

ledere i et kabelsystem kan placeres tættere ved hinanden end de tilsvarende 

ledere i en luftledning. 

Magnetfeltet fra et kabelanlæg som det, der indgår i planlægningen er vist i Figur 

5. 


De midlertidige gener med motorstøj og mulig trafikknuder i anlægsfasen er minimale 

og forbigående og skal minimeres ved planlægning. 

Støvdannelse fra gravning og kørsel i tørre perioder skal afværges ved sprinkling 

af arbejds- og kørearealer. 

Vurdering: 

Planlægningen vurderes at være uden væsentlig betydning for befolkning og menneskers 

sundhed. 

I det aktuelle projekt er forsigtighedsprincippet overholdt, idet det allerede i planlægningsfasen 

har været muligt at fastlægge en linjeføring, så ingen boliger eller 

børneinstitutioner berøres af felter på størrelse med udredningsværdien. 

Det vurderes, at kabelanlæg og -drift ikke vil have væsentlige negative konsekvenser 

for rekreative interesser undtagen kortvarigt i anlægsfasen. 

4.3 JORdBUNd - GEOLOGI 


Indenfor delområde 1 (se figur 4) består jordbunden i undersøgelsesområdet 

overvejende af moræneler, der bliver mere sandet mod nordøst. Mellem Østrup 

og Ring findes et mindre område med smeltevandsler, mens der ved Fårup og 

Villendrup findes op til 350 m brede områder med tørv. Ved Søby og Østrup findes 

mindre områder med ferskvandsler og -gytje. Områder med moræneler vurderes 

ud fra boringer at have en have en lidt større udbredelse end vist på jordartskortet, 

kortbilag 2a-c. 

Indenfor delområde 2 (se figur 4) består jordbunden i planlægningsbæltet overvejende 

af smeltevandssand og morænesand med enkelte mindre områder med 

moræneler. I den nordlige del af Auning Skov krydses et mindre, afgrænset område 

med moræneler. Ved Kolstrup Gårde krydses en op til 5,5 km bred gammel issø. 

Boringer heri viser, at jordarterne overvejende udgøres af sandede aflejringer med 

enkelte indslag af ler. Vest for issøen findes på en ca. 5 km lang strækning en række 

afgrænsede områder med ferskvandstørv. Syd for Auning krydser planlægningsbæltet 

et ”værdifuldt geologisk område”. 

25

26 


I delområde 3 (se figur 4) består jordbunden i planlægningsbæltet overvejende af 

smeltevandssand og morænesand. Øst for Åstrup og ved Dolmer findes forekomster 

af kalkmoræne. Omkring Åstrup og ved Vindbjerg vurderes der ud fra boringer 

at være flere forekomster af lerede aflejringer end angivet på jordartskortet, 

kortbilag 2a-c. Øst og vest for Åstrup findes endvidere afgrænsede forekomster 

af ferskvandstørv og –gytje. Ved Skindbjerg krydses et op til 400 m bredt bælte 

af ferskvandstørv i den senglaciale smeltevandsdal, mens der øst for Mastrup og 

syd for Ørum krydses op til 100 m brede bælter af ferskvandstørv. Endeligt skærer 

planlægningsbæltet nogle randmorænebakker øst for Mastrup og i den nordlige 

del af Ørbækgård Plantage. 

I delområde 1 og 3 (se figur 4) vurderes områder med anlægsteknisk problematiske 

jordarter at være relativt velafgrænsede. 


Anlægsarbejderne og i særdeleshed driftsperioden medfører ingen betydende påvirkninger 

af områdets geologi, idet langt den overvejende del omfatter opgravning 

og tilbagelægning af materialer på samme sted. Tilførsel af materialer udefra sker 

i et mindre, men ubetydende omfang. 

Til gengæld indvirker geologien på valg af anlægsmetoder og maskinel og er i 

samspil med de hydrologiske forhold af afgørende betydning for projektets påvirkning 

af andre miljøforhold herunder særligt naturinteresserne omhandlet i andet 

afsnit af rapporten. Nedenstående påvirkninger er derfor beskrivelse af geologiens 

påvirkninger på anlægsarbejderne. 

Generelt forventes udgravninger og underboringer, at kunne foregå forholdsvist 

smertefrit set i forhold til jordbundsforholdene. De mest problematiske områder 

er : 

1. 

2. 

området øst for Åstrup og Dolmer ved Grenaa med hård kalkmoræneler, hvor 

specielt entreprenørmateriel vil blive nødvendigt 

områder med tørve- og gytjeaflejringer, hvor grundvandet står så højt, at tørveog 

gytjeaflejringerne er vandmættede hele året rundt. Miljøpåvirkningen med 

risiko for okker i områderne med vandmættet tørv er beskrevet i kapitel 4.5. 

I delområde 1 og 3 (se figur 4) krydser undersøgelsesområdet ikke geologiske 

interesseområder. I delområde 2 krydser planlægningsbæltet derimod Kolindsund, 

der er udlagt som værdifuldt geologisk område. 


I dalene og eventuelle andre områder, hvor jordbunden består af tørv og gytje, og 

hvor grundvandet står nær terræn, vil gravearbejdet blive udført således, at udvaskningen 

af okker fra de opgravede våde tørve- og gytje aflejringer minimeres mest 

muligt. Ligeledes vil de midlertidige oplag af sådanne aflejringer blive indrettet således, 

at okkerholdigt vand fra oplaget ikke strømmer til nærliggende vandområder. 

Herudover vil de geotekniske problemområder være et resultat af samspillet mellem 

geologi og hydrologi, hvilket er beskrevet i det efterfølgende afsnit om vand.


Planlægningsbæltet skærer næsten vinkelret på Kolindsund over en strækning på 

ca. 3 km umiddelbart syd for Auning. Det vil i delområde 2 være umuligt ikke at lade 

tracéet skære Kolindsund, der strækker sig fra Grenaa over Kolind og Auning til 

Randers Fjord. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at placere tracéet, hvor 

gennemskæringen bliver kortest muligt, og hvor jordbundsforholdene giver de bedst 

mulige anlægstekniske og miljømæssige forhold. 

Ovenstående forhold vil blive sikret via krav i udbudsmaterialet og tilsyn med anlægsarbejdet. 

4.4 JORdfORURENING 


Indenfor planlægningsbæltet er følgende muligheder for jordforurening undersøgt: 

Kortlagte arealer, områdeklassificerede arealer samt arealer med opfyldning med 

ukendt jordtype. Planlægningsbæltet er herefter lagt således, at kendte lokaliteter 

så vidt muligt ikke berøres. 

Kortlagte arealer omfatter kendte forurenede (V2/vidensniveau 2) eller mulige 

forurenede områder (V1/vidensniveau2), kortlagt jf. Jordforureningsloven. 

V2: Der er ingen V2 kortlagte områder indenfor planlægningsbæltet, men nord for 

Trige ligger et V2 kortlagt areal på grænsen til planlægningsbæltet. Forureningen 

består af spildt brændstof fra en nedlagt tankstation. Det kan ikke udelukkes, at 

forureningen har bevæget sig med grundvandet inden for planlægningsbæltet. 

Med en gravedybde på ca. 1,5 m, er der dog lille sandsynlighed for, at der ved 

gravearbejdet træffes forurening, der stammer fra tankstationen. 

V1: Nord for Grenaa havn ligger et stort areal, som er kortlagt på vidensniveau 1. 

Udgået inden kortlægning: Fordelt over hele planlægningsbæltet ligger endvidere 

adskillige arealer, der er ”udgået inden kortlægning” (UIK). For arealer, der er udgået 

inden kortlægning, er der tale om forureningsrisici, som af Region Midtjylland (eller 

tidligere Århus Amt) blev vurderet til at være så beskedne, at der ikke var grundlag 

for kortlægning. Der er ingen garanti for, at disse vurderinger er i overensstemmelse 

med de faktiske forureningsforhold. 

De nævnte arealer fremgår af tabel 1 og af kortbilagene bagerst i rapporten. 

Områdeklassificerede arealer 

Omfatter områder i byzone der som udgangspunkt klassificeres som lettere forurenet. 

Kommunerne har mulighed for at undtage områder fra områdeklassificeringen. 

Indenfor planlægningsbæltet er et enkelt areal områdeklassificeret. Dette er identisk 

med det V1-kortlagte areal nord for Grenaa Havn. 

Opfyldning med ukendt jordtype 

Mange mergelgrave, vandhuller, enge og moser er i tidens løb (især 1950-60’erne) 

blevet ”opfyldt” – ofte med forurenet, miljøfarligt affald, for at kunne bruge arealerne til 

jordbrug, bebyggelser mm. Disse arealer er ved sammenligning af luftfotos fra 1960 

27

28 


og nye ortofotos blevet digitaliseret. Indenfor planlægningsbæltet er der registreret 

11 lokaliteter med sådanne potentielle opfyldninger, hvor der ikke er kendskab til 

fyldmaterialets karakter eller forureningsgrad. (Se også kortbilag 3) 


Det endelige kabeltracé kan komme i konflikt med 10 områder, der er udgået før 

kortlægning, et områdeklassificeret areal, 11 kortlagte og potentielt jorforurended 

vandhuller samt et V1-kortlagt areal. Gravning i disse områder kan medføre forurening 

af omgivelser, befolkning og gravepersonale, afhængig af de forurenende 

stoffer. Derfor skal viden om forekomst af forurenet/potentielt forurenet jord anvendes 

til at foregribe forurening. Jordbehandlingen kan være særdeles kostbar. 

Kompenseringsspolen i kabelstationen ved Grenaa er isoleret med olie. For at sikre 

at der ikke ved en eventuel lækage kan ske udslip af olie, bliver anlægget placeret 

på et fundament med et oliereservoir, som kan opsamle hele oliemængden i tilfælde 

af uheld. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. 

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra entreprenørens 

maskiner eller køretøjer. 


Det har været muligt at lægge planlægningsbæltet uden om alle arealer, der er 

kortlagt på V2. Ved fastlæggelse af selve kabeltracéet kan alle kendte eller potentielt 

jordforurenede arealer indenfor planlægningsbæltet undgås eller de kan underbores. 

Klassifikation Sted Nuværende/tidligere 

anvendelse 

Registreringsnr. hos 

Region Midtjylland 

UIK Areal ved Trige Transformatorstation 751-00369 

V2 Nord for Trige uden for 

planlægningsbælte 

Tankstation 751-01051 

UIK Areal nord for tankstation 

Gartneri/planteskole 751-03270 

UIK Areal nord for Søby Fyldplads 733-00052 

UIK Nord for Ring Fyldplads, bagatel 747-00010 

UIK Syd for Auning Fyldplads, bagatel 747-00012 

UIK Areal ved Brunmose Gartneri 721-00134 

UIK Areal syd for Ørum Gartneri 725-00136 

UIK Ved Mastrup Mark Gartneri 725-00134 

UIK Øst for Mastrup Fyldplads, bagatel 725-00168 

UIK Syd for Kastbjerg Fyldplads, bagatel 725-00008 

V1 Nord for Grenå Havn Havneområde 707-00152 

UIK: Udgået inden kortlægning 

Tabel 1: Registrerede arealer med konstateret eller mulig jordforurening.


Gennemgravning og flytning af forurenet jord kræver en tilladelse fra kommune og 

Regionen i henhold til jordforureningsloven og jordflytningsbekendtgørelsen, og at 

den forurenede jord bortskaffes. 

Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav til håndtering og opbevaring af olie og 

brændstof. 

Findes hidtil ukendte områder med forurenet jord under kabellægningen, skal jorden 

behandles efter gældende forskrifter i Lov om Jordforurening. 

Vurdering 

Det vurderes, at kabelanlægget ikke vil medvirke til mobilisering af forurenet jord. 

Det skal i projekteringen nærmere vurderes, om jordforureningen for det V1-kortlagte 

areal nord for Grenaa Havn samt forureningen i det V2-kortlagte areal nord for 

Trige berører kabeltracéet. Hvis det er tilfældet, skal jorden håndteres i henhold til 

bestemmelserne i jordforureningsloven. 

Eventuelt spild af olie og brændstof vil omfatte forholdsvis små mængder, der hurtigt 

kan fjernes efter kommunens anvisning. 

4.5 vANd - hYdROLOGI 


Kabelsystemet og kabelmufferne lægges i en kabelgrav, der er henholdsvis 1,5 m 

dyb og 2 m bred. Anlægsarbejdet og driftsfasen vil således kun påvirke det terrænnære 

grundvand, hvor grundvandet primært løber til vandløb, søer og vådområder 

samt eventuelle terrænnære brønde til drikkevand og vanding. 

De dybereliggende grundvandsmagasiner, der anvendes til drikkevandsindvinding 

af områdets vandværker, vil ikke blive påvirket af kabelprojektet. 

Der er gennemført en indledende lokalisering af de områder, hvor der er risiko for 

at træffe grundvand inden for de øverste 2 m. Lokaliseringen er foretaget ved at 

sammenligne et kort over grundvandspotentialet (vandtrykket) med et kort over 

terrænoverfladen (populært sagt trække kortene fra hinanden). Oplysningerne om 

grundvandspotentialet i området stammer fra Geus’ boringsdatabase, der hovedsageligt 

stammer fra boringer ført til de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det 

optegnede grundvandspotentiale fra tidligere Århus Amt repræsenterer således 

hovedsageligt grundvandstrykket i de dybereliggende grundvandsmagasiner. Der 

findes ikke oplysninger om dybden til det terrænnære grundvand i undersøgelsesområdet, 

da korte boringer og pejlinger af disse ikke indberettes. 

De geotekniske undersøgelser, der gennemføres forud for anlægsarbejdet, vil give 

bedre kendskab til dybden til det terrænnære grundvand indenfor det planlagte 

kabeltrace. 

Den indledende lokalisering har vist, at de områder, hvor der er risiko for at træffe 

grundvand inden for de øverste 2 m hovedsageligt er begrænset til vandløbsdalene 

(jf. figur 6). I disse områder vil der formentlig være behov for grundvandssænkninger 

29

30 


i større eller mindre omfang, mens det ikke forventes uden for vandløbsdalene, 

hvor det terrænnære grundvand ligger i større dybde. 

I den vestlige del af planlægningsbæltet er der hovedsageligt moræneler ved terræn 

udenfor vandløbsdalene. I moræneleret kan der stå et vandspejl tæt ved terræn, 

men da moræneleret ikke er særligt gennemtrængelig for vand vil tilstrømningen til 

kabelgraven være beskeden og kabelgraven kan i disse områder holdes tør under 

gravearbejdet med en almindelig lænsepumpe, og vandmængden vurderes ikke 

at påvirke miljøet. 

Mod øst er der hovedsageligt sand og grus ved terræn i områderne udenfor vandløbsdalene 

og her vurderes det terrænnære grundvand at stå væsentligt dybere 

end bunden af kabelgraven. 

I vandløbsdalene er der stor risiko for at træffe grundvand indenfor de øverste 2 

m. I stort set samtlige vandløbsdale består de øverste 2 m af sand og grus samt 

ofte også tørv som vist på figur 7. Sand og grus er meget vandførende, hvorfor 

gravearbejde i disse områder vil kræve grundvandssænkninger, hvor der skal oppumpes 

og udledes meget store vandmængder. Det forventes at være aktuelt på 

de lokaliteter, der er vist på figur 7. Disse er beskrevet i det følgende: 

Lok. 1. 400 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Grundfør Østergrøft. Primært 

ler men risiko for sand. Tilstedeværelse af sand i planlægningsbæltet skal 

undersøges nærmere. 

Lok. 2. Planlægningsbæltet løber langs med vandløbsdal over ca. 650 m. Primært 

ler men risiko for sand. Kabeltraceet flyttes længere mod vest, ellers skal 

tilstedeværelse af sand i kabeltraceet undersøges nærmere 

Lok. 3. 600 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Spørring Å. Meget vandførende 

sand i hele dalen. 

Lok. 4. 800 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Halling Bæk. Tørv samt meget 

vandførende over 400 m i den centrale del af vandløbsdalen. 

Lok. 5. 150 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Skander Å. Vandførende sand, 

men over en begrænset strækning. 

Lok. 6. 750 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Skørring Å. Tørv og meget 

vandførende sand i vandløbsdalen 

Lok. 7. 1050 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Vejle Å. Meget vandførende 

sand i store del af vandløbsdalen. 

Lok. 8. 450 m strækning på tværs af sidegren til vandløbsdal v. Vejle Å. Meget 

vandførende sand i hele dalen. 

Lok. 9. Planlægningsbæltet løber langs med Troldbæk over en længere strækning. 

Primært ler men risiko for vandførende sand pga. af den vandløbsnære 

beliggenhed. Kabeltraceet flyttes længere mod nord, ellers skal tilstedeværelse 

af vandførende sand i kabeltraceet undersøges nærmere 

Lok. 10. 200 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Ørum Å. Vandførende sand, 

men begrænset strækning.


Figur 6: Dybden til grundvandsspejlet 

Figur 7: Problematisk jordbund i områder med højtliggende grundvand 

31

32 


Lok. 11. Ca. 100 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Skarvad Å. Usikkert om 

der er vandførende sand i dalen, bør undersøges nærmere. 

Lok. 12. 600 m strækning på tværs af vandløbsdal v. Villersø bæk. Tørv og samt 

vandførende sand i hele dalen. 

Lok. 13. Grenaa (kystområde). Sand med stor vandtilstrømning fra havet. 

I dele af dalområderne består jordbunden i de øverste 2 m af tørv og gytje, der 

permanent er vandmættet. Gravearbejdet eller sænkning af grundvandsspejlet i 

forbindelse med en nærliggende grundvandssænkning vil medføre at tørven og 

gytjen iltes, hvilket kan medføre en udvaskning af jernforbindelser. Ovennævnte 

problematikker forventes at være aktuelt på 3 lokaliteter (Lok.4, 6 og 12) angivet 

på figur 7. 


Anlægsfasen 

Vandløb og større vådområder passeres ved underboring af kabelsystemet. Herved 

undgås en direkte påvirkning af overfladevandet. 

I de lavere liggende områder i vandløbsdalene og eventuelle andre områder med 

terrænnært grundvand, kan der under anlægsarbejdet være behov for en midlertidig 

sænkning af grundvandsstanden. Der er dog kun behov for sænkning indtil 2 m 

under terræn og kun i korte perioder på op til 2 uger. Når anlægget er etableret, får 

grundvandet lov til at stige igen til det normale niveau. 

De steder, hvor det bliver aktuelt med midlertidig grundvandssænkning kan det 

oppumpede grundvand indeholde opløst jern, som ved iltning danner okker. Opløst 

jern er giftigt for bl.a. fisk, mens okker bl.a. kan sætte sig i fiskenes gæller. 

Hvor der kun oppumpes mindre vandmængder i forbindelse med simpel tørholdelse 

af en kabelgrav udgravet i f.eks. ler, vil vandet blive iltet og herefter udledt på jorden, 

hvorved okkeren vil afsættes på jordoverfladen eller på vegetationen. Udledningen 

skal ske i så stor afstand fra vandløb og grøfter o.lign., at eventuelt indhold af opløst 

jern og okker er fjernet, inden vandet når frem til grøfter og vandløb. Dræningsvand 

må i disse områder ikke udledes direkte til vandløb og grøfter. 

I flere af vandløbsdalene er der områder med høj grundvandsstand samt sandede 

eller grusede jordbundsforhold. Gravearbejde i disse områder, kan medføre at der 

skal oppumpes betydelige mængder grundvand for at sænke grundvandet tilstrækkeligt. 

Disse grundvandssænkninger kan medføre følgende påvirkninger: 

• 

• 

• 

• 

Sænkning af grundvandsstand i nærliggende vådområder, moser og lign. 

Sænkning af grundvandsstand i overfladenære brønde til vanding og drikkevand. 

Udvaskning af okker som følge af sænket grundvandsstand i nærliggende 

områder med tørv. 

Sætningsskader dårligt funderede ejendomme forårsaget af sænkningen af 

grundvandsstanden.


• 

• 

• 

Spredning af grundvandsforurening fra nærliggende forurenede grunde. 

Erosion ved udledning af oppumpet vand i vandløb. 

Påvirkning af vandløb med opløst jern og okker ved udledning af det oppumpede 

vand. 

I anlægsfasen er der risiko for, at der kan blive spildt olie eller brændstof fra entreprenørens 

maskiner eller køretøjer. Der vil derfor i udbudsmaterialet blive stillet 

krav til håndtering og opbevaring af olie og brændstof. 

Driftsfasen: 

Kabelsystemet etableres med ca. 0,5 m sand/grus omkring selve kablerne. Dette 

sand vil få kabelgraven til at fungere som dræn i områder, hvor jordbunden er mindre 

vandførende end sandet. Dette er især tilfældet i den vestlige del af projektområdet, 

hvor jordbunden består af moræneler ved terræn. Dræningen kan sænke grundvandsstanden 

og øge tilstrømningen af kvælstof og fosfor til vandområder. 

Der er ikke risiko for udvaskning af forurening fra selve kabelsystemet, i modsætning 

til luftledninger og master, der giver en lille udvaskning af metaller. 

Kompenseringsspolen i kabelstationen ved Grenaa er isoleret med olie. For at sikre, 

at der ikke ved en eventuel lækage kan ske udslip af olie, bliver anlægget placeret 

på et fundament med et oliereservoir, som kan opsamle hele oliemængden i tilfælde 

af uheld. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. 


En række af ovennævnte aktiviteter vil kræve tilladelse/dispensation fra kommunen 

i henhold til bl.a. vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Det drejer sig om 

udledning eller nedsivning af grundvand og bortskaffelse af oppumpet grundvand 

til medbenyttelse af dræn, grøfter og vandløb. 

Anlægsfasen: 

Påvirkning af våde naturområder fra eventuelle grundvandssænkninger skal udgås 

ved at kabeltraceet placeres i så stor afstand fra våde naturområder og bygninger 

at disse ikke påvirkes af eventuelle grundvandssænkninger. Hvor dette ikke er 

muligt vil kabelsystemet blive underboret under hele vandløbsdalen således at 

grundvandssænkning undgås. 

I områder hvor det ikke er muligt at undgå grundvandssænkning gennemføres 

detailundersøgelser af grundvandsforholdene. Herved sikres, at grundvandssænkningerne 

udføres således, at påvirkningen herfra minimeres. Samtidigt undersøges, 

om der er behov for rensning af grundvandet for jern eller andre stoffer inden en 

evt. udledning til et vandløb eller lign. 

Ved grundvandssænkning skal det oppumpede grundvandvand i videst muligt 

omfang recirkuleres til grundvandsmagasinet for at minimere den temporære sænkning 

af grundvandet i de omkringliggende områder samt for at undgå udledning til 

vandløb. 

33

34 


Recirkulering af grundvand eller udledning af grundvand til vandløb, søer og andre 

vådområder kræver en forudgående tilladelse fra kommunen. Ligeledes må 

oppumpning af over 100.000 m3 grundvand pr. år kun foregå efter forudgående 

tilladelse fra kommunen. 

Udledningen skal ske i så stor afstand fra vandløb og grøfter o. lign. at eventuelt 

indhold af opløst jern og okker er fjernet, inden vandet når frem til grøfter og vandløb. 

Dræningsvand må i disse områder ikke pumpes direkte i vandløb og grøfter. 

I forbindelse med gennemførelse af eventuelle grundvandssænkninger gennemføres 

en monitering af oppumpede vandmængder, ændringer i grundvandsspejl og 

vandkvaliteten af det grundvand, der udledes eller recirkuleres samt andre forhold 

i henhold til de vilkår, som kommunen stiller i tilladelserne. 

Ovenstående forhold vil blive sikret via krav i udbudsmaterialet og tilsyn med anlægsarbejdet. 

Driftsfase: 

Kabelsystemet etableres med ca. 0,5 m sand/grus omkring selve kablerne. Dette 

sand vil få kabelgraven til at fungere som et dræn i de områder, hvor jordbunden er 

mindre vandførende end sandet, hvilket især er forventet på strækningen fra Trige 

til syd for Auning og i Auning Skov, hvor jordbunden primært består af moræneler 

ved terræn. 

For at udgå at kabeltraceet fungerer som dræn, etableres der vægge af benotonit 

eller tilsvarende, som er uigennemtrængelig for vand, på tværs af kabeltraceet i 

relevante områder. Behovet for etablering af sådanne vægges hyppighed og placering 

fastlægges endeligt ud fra de geotekniske undersøgelser. 

Vurdering: 

Etableringen af jordkabelsystemet vurderes ikke at have negativ effekt på kvaliteten 

af overfladevand eller grundvand. 

4.6 LUfT OG KLImATISKE fAKTORER 


I anlægsfasen kan der ske påvirkning af luft og klima i form af: 

• Luftforurening fra forbrænding af olie og benzin fra entreprenørmaskiner og 

køretøjer. De forurenende stoffer er især kvælstofoxider, kuldioxid, kulmonooxid, 

kulbrinter samt egentlig partikeludledning. Denne form for forurening 

er i samme størrelsesorden som andre, gennemsnitlige entreprenørarbejder, 

samt normal kørsel og trafik, og vil ikke give væsentlige, lokale gener. 

• 

Støvdannelse fra køre- og graveaktiviteterne. 

Forstyrrelse på de enkelte lokaliteter vil begrænses til 1-3 uger. 

I driftsfasen er de potentielle påvirkninger: 

• 

Koblingsanlægget i kabelstationen ved Grenaa vil indeholde SF6 (svovlhexa-


flourid), som er en højisolerende, inaktiv luftart. Svovlhexaflourid er en kraftig 

drivhusgas, som altså bidrager til klimaændringer. 

• Det jordførte højspændingskabelsystem er en del af et stort CO2-besparende, 

vindmølleprojekt (verdens største projekterede vindmøllepark), og skal ilandføre 

og nyttiggøre strøm skabt vha. vedvarende energi fra havmølleparken ved 

Anholt. Den samlede positive effekt af planlægningen er stor sammenlignet 

med udledninger ved anvendelse af de fossile brændstoffer kul, olie og gas. 


De luft- og partikelforurenende effekter af køre- og graveaktiviteter skal minimeres 

ved effektiv planlægning ved nedlægning af kabelsystemet samt ved brug af entreprenørmateriel 

med partikelfiltre. 

Støvdannelse skal minimeres ved sprinkling af arbejds- og kørearealer i tørre 

perioder. 

Brugen af svovlhexaflourid følger på stationen nøje udførte anvisninger. Ved brug 

bliver gassen aftappet fra flasker og genanvendt efter gældende regler. Der sker 

intet udslip i forbindelse med driften. Energinet.dk har etableret en procedure for 

vedligehold af stationen med henblik på at minimere tabet af gas mest muligt. Mindre 

tab kan forekomme i forbindelse med uheld. 

Vurdering: 

Den sandsynlige, negative påvirkning fra planlægningen på luft og klima vil være 

uden betydning. 

Planlægningen set i sin helhed, dvs. inklusiv anlæg og drift af havmølleparken 

ved Anholt, vil have en væsentlig positiv effekt på netop luftkvalitet og klimatiske 

faktorer. 

4.7 mATERIELLE GOdER 


Planlægningsbæltet indeholder primært landbrugsjord, dyrket med traditionelle, 

danske afgrøder såsom hvede, byg, raps, frøgræs og majs. En mindre del af markerne 

afgræsses af kreaturer. En længere strækning øst for Auning føres gennem 

skovbrugsarealer (fredsskov). Hertil kommer en planteskole og et gartneri. 

Der er ingen arealer udlagt som råstofområder. Ved Grenaa går planlægningsbæltet 

på en 600 m’s strækning delvist gennem et areal, der er udlagt som byzone. 

Ved Mejlby i delområde 1 (se figur 4) indeholder planlægningsbæltet et område, 

som i tidligere kommuneplaner var udlagt som vindmølleområder. Der er nu opstillet 

3 møller. 

Der er planer om etablering af en omfartsvej ved Grenaa Nord. Placeringen er ikke 

endeligt fastlagt 

35

36 



I anlægsfasen vil der være forstyrrelser i forhold til den erhvervsmæssige brug af 

arealerne. Afgrøder langs kabeltraceet kan blive opgravet og overkørt og plantager 

kan blive fældet inden for arbejdsarealet på 15 m’s bredde, når kablet anlægges. 

I driftsfasen pålægges arealet et 7 m bredt deklarationsareal. Inden for dette areal 

kan der ikke foregå aktiviteter, som kan skade kabelsystemet eller forhindre adgang 

til det ved reparation o.l. Der kan derfor bl.a. ikke opføres bygninger og andre større 

anlæg eller plantes træer med dybtgående rødder inden for deklarationsarealet. 

Der kan foregå ordinær landsbrugsaktivitet på arealet, og området kan anvendes 

til friarealer, stier og lignede. 

Kabellægning vil påvirke skov- og plantagedrift inden for deklarationsarealet, da 

man af hensyn til kabelsystemets sikkerhed ikke kan tillade plantning af træer med 

dybtgående rødder ovenpå kabelsystemet. 


På almindelige landbrugsarealer er alle påvirkninger fra kabelnedgravningen forsvundet, 

når den efterfølgende omlægning af marken er overstået. Derfor er netop 

landbrugsarealer de foretrukne til kabelforbindelsen. 

Særlige bedrifter som planteskole og gartneri, forsøges undgået, underboret eller 

placeret på dele af bedriften, hvor jorden omlægges årligt. 

Ved passage af skove vil tracéet blive lagt, så det i mindst mulig omfang påvirker 

skovdriften. Dette sker ved at lægge kabelsystemet i lysninger, arbejdsveje m.v. 

Planlægningsbæltet er lagt delvist i kanten, delvist udenfor byzoneområdet, således 

at det er muligt at undgå konflikt med en kommende omfartsvej ved Grenaa 

Nord. 

De opstillede vindmøller ved Mejlby kan passeres i behørig afstand, uden påvirkning 

af møllernes drift og produktion. 

Der vil i forbindelse med planlægningen blive taget kontakt til lodsejere for at tilpasse 

projektet, så påvirkninger afværges eller mindskes, og for at aftale passende erstatninger 

for de indskrænkninger, som den enkelte ejendom pålægges i forbindelse med 

projektet. Erstatningsbeløb for denne begrænsning er udmålt og aftalt i henhold til 

Landsaftalen, som dækker rådighedsindskrænkning på deklarationsarealet, skader 

på jordens struktur, skade på afgrøder i forbindelse med anlægs-, reparations- eller 

tilsynsarbejde samt andre eventuelle skader eller øvrige ulemper, der kan opstå i 

forbindelse med anlæg og drift. Kan der ikke opnås enighed om kabelsystemets 

placering, kan der blive tale om ekspropriation med fastsættelse af erstatning efter 

gældende regler. 

Vurdering: 

Forhandlingsprocessen og udbetaling af erstatning sikrer, at private lodsejere ikke 

oplever et økonomisk tab ved projektet i forhold til deklarationsarealets begrænsninger. 

Det vurderes på den baggrund, at planlægningen ikke medfører væsentlig 

påvirkning af de materielle goder.


4.8 LANdSKAB 


Djursland består af et varieret landskab med morænebakker, smeltevandsfloddale, 

våde lavninger og flade områder. De dominerende landskabstræk blev dannet, 

da isen smeltede ved slutningen af sidste istid. Planlægningsbæltet domineres af 

landbrugsland med spredt bebyggelse og lav befolkningstæthed samt plantage på 

strækningen gennem Løvenholm Skov. Terrænet karakteriseres af ”bløde bakker”. 

Der ligger ingen byer, der skal passeres, i planlægningsbæltet. 

I hele planlægningsbæltet findes desuden, især i delområde 3 (se figur 4), levende 

hegn, som giver identitet og karakter, og som viser sammenhænge mellem gårde 

og tilhørende marker. 


Anlægsfasen: 

Kabelgrav med køreplader, afgravet jord osv. berører et 15 meter bredt bælte, som 

vil stå åbent og være synligt på tværs af landskabet. Det vil blive retableret straks 

efter kabellægningen. Når der er etableret nye afgrøder på markerne, vil der kun 

være få synlige spor i landskabet: 

Driftsfasen: 

Kabelstationen ved Grenaa vil være synlig, men er beliggende i et erhvervsområde. 

Når erhvervsområdet er fuldt udbygget vil kabelstationen indgå som en integreret 

del af dette område. 

Spredt langs det nedlagte kabelsystem vil ca. 1 m høje, røde markeringspæle, som 

kræves i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen, kunne ses. Pælene markerer 

Figur 8: Markeringspæl langs et jordført højspændingskabel. 

37

38 


start- og slutmarkering, hvor kablet underbores, samt hvor kabeltracéet drejer eller 

passerer f.eks. læhegn. 

For hver ca. syvende kilometer vil der blive etableret en brønd med en diameter i 

top på 0,6 m. Brønden vil være mellem 0,3 og 0,5 m over terræn. Formålet med 

brøndene er, at kunne teste kablerne i driftsfasen. 

Hvis beskyttede naturarealer og gamle løvskove gennemgraves henholdsvis fældes, 

kræver det dispensation fra Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. Genetablering 

af vegetationen vil tage mange år. Et overdrev vil først have genskabt sin naturlige 

vegetationsstruktur efter ca. 50 år, en klimaksbøgeskov efter mere end 100 år. 

Anlægget kan skabe synlige spor i det åbne landskab. Hvis f.eks. parallelle læhegn 

alle graves igennem i lige linje, vil der skabes et åbent ”ar” i landskabet. 

I plantager, hvor kabelsystemet nedgraves, kan der ikke genplantes træer med 

dybtgående rødder inden for det 7 m brede deklarationsareal. Økologisk set vil 

åbne bælter i de tætte, mørke nåletræsplantager reelt have en positiv effekt på 

områdets flora og fauna. 


Undgåelse: Markante strukturer i landskabet er ved udlægning af planlægningsbæltet 

i videst mulige omfang forsøgt undgået. 

Styret underboring: De tilbageværende strukturer skal underbores. Natur, som 

retableres langsomt, er beskyttet af lovgivning. Der må således ikke uden særlig 

tilladelse ske gravning i beskyttet natur og løvskov. Disse arealer skal ved tilrettelæggelse 

af tracéet inden for planlægningsbæltet søges undgået eller underbores, 

så der ikke skabes åbne spor i landskabet. 

I nåletræsplantager skal der laves strækningsvise underboringer og knæk på 

kabellinjeføringen. Det vil kunne sløre kabeltraccéet, så det ikke fremstår som én 

lang linje, der bryder skoven. De lysåbne strækninger kan bevares med funktion 

af ”brandbælte”, vildtbiotop eller tilplantes med buske og træer med overfladiske 

trævlerødder, som ikke udgør en risiko for beskadigelse af kablet. 

Gamle, veletablerede eller flerrækkede læhegn (bredere end 4 m) skal underbores. 

Ved passage af bevaringsværdige, parallelle, smalle, enkeltrækkede læhegn 

skal de skiftevis underbores og gennemgraves. Herved undgås de synlige spor i 

landskabet. Ved gennemgravning af økologisk set ubetydelige læhegn fjernes ét-to 

træer, hvorved åbningen minimeres til 4 meter mellem stammerne. 

Afværgeforanstaltningerne vil indenfor det enkelte område blive afvejet i forhold til 

udpegningen af særlige landskabelige interesseområder i kommuneplanen. 

Kabelstationen i Grenaa vil i henhold til lokalplanen blive omkranset af et 10 m 

bredt beplantningsbælte, som skjuler anlægget og skaber en sammenhæng med 

det omgivende landskab indtil erhvervsområdet er udbygget. Se visualisering af 

kabelstationen på figur 9-14.


Vurdering: 

Planlægningen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af de landskabelige 

interesser. 

Kabelanlægget vil ikke være til gene for de rekreative og æstetiske oplevelser 

heriblandt den visuelle oplevelse af området mellem Trige og Grenaa. 

Kabelstationens placering vil naturligt indgå i det fremtidige miljø i erhvervsområdet 

ved Grenaa Nord. 

4.9 KULTURARv 


Djursland rummer med stor sandsynlighed enestående fund fra oldtiden. Den marine 

fjord, Kolindsund, samt Løvenholm Skov (dog særligt nord for planlægningsbæltet) 

er kulturhistorisk set vigtige områder, da de har været hjemsted for bosættelser 

gennem alle tider. De forhistoriske bosættelser fra perioden 10.000 f.Kr. til cirka 

1.000 e.Kr er placeret i forhold til det tidligere Kolindsund, som løber fra Kattegat 

forbi Auning mod Randers, til den nuværende Gudenådal. Skråningerne ned til det 

tidligere sund er potentielle bopladsområder fra alle oldtidsperioder. Fra stenalderen 

vil der forventeligt optræde stenalderbopladser og såkaldte ”køkkenmøddinger” langs 

fjordbredden. På højderyggene langs det tidligere Kolindsund er der registreret en 

del gravhøje og gravpladser fra bronzealder og jernalder, fra perioden ca. 1.800 

f.Kr. til 200 e.Kr. Indenfor undersøgelseskorridoren er hovedparten af gravhøjene i 

dag pløjet delvist eller helt væk. Da disse grave befinder sig under terræn, kan det 

være nødvendigt at udgrave overpløjede og ikke-synlige gravhøje før anlæggelsen 

af tracéet. 

Indenfor planlægningsbæltet kendes to stadig synlige, fredede fortidsminder samt 

54 beskyttede jord- og stendiger. Desuden er en række læhegn kulturhistoriske 

strukturer, som viser sammenhængen mellem landsbyer og marker. 


Anlægsfasen: Kabelanlægget kan teoretisk set ødelægge fortidsminder, arkæologiske 

og kulturhistoriske interesser ved gennemgravning. Disse værdier er imidlertid 

beskyttet af fredning, forvaltning og bevarende planlægning via museumsloven, 

planloven og naturbeskyttelsesloven. Moesgård Museum, Djurslands Museum og 

Museet for Syddjurs er i gang med at lave den arkivalske kontrol og rekognoscering. 

Her vil givetvis fremkomme flere arkæologiske fund og kulturhistoriske spor end de, 

som ligger til grund for denne miljørapport. Under placeringen af selve kabeltracéet 

vil man desuden med stor sandsynlighed støde på endnu flere arkæologiske fund. 

I sådanne tilfælde er der i henhold til Museumsloven krav om samarbejde med det 

lokale, ansvarlige museum samt retningslinjer, som skal sikre, at kulturarven kan 

opdages og bevares. 

Der er ingen påvirkning af kulturarven i driftsfasen. 

39

40 


LOKALPLANOmRådE 

Figur 9: Kabelstationen set fra Stenmarksvej - eksisterende forhold 

KABELSTATION 

Figur 10: Kabelstationen set fra Stenmarksvej - visualisering af fremtidig bebyggelse 

KABELSTATION 

Figur 11: Kabelstationen set fra Stenmarksvej - visualisering af fremtidig bebyggelse med beplantning


Figur 12: Kabelstationen set fra Åstrupbakken - eksisterende forhold 

LOKALPLANOmRådE 

KABELSTATION 

Figur 13 Kabelstationen set fra Åstrupbakken - visualisering af fremtidig bebyggelse 

KABELSTATION 

Figur 14 Kabelstationen set fra Åstrupbakken - visualisering af fremtidig bebyggelse med beplantning. 

41

42 



Planlægningsbæltet er udlagt, så det er muligt helt at undgå konflikter med fredede 

fortidsminder (inkl. beskyttelseszoner), kirker, fredede og bevaringsværdige bygninger, 

herregårdsmiljøer, kulturarvsarvsarealer, bymiljøer mm. Beskyttede jorddiger, 

stendiger og læhegn skal underbores, hvor de ikke kan undgås. Hermed sker der 

ikke ændringer i digernes tilstand. De to fredede fortidsminder (gravhøje) har en 

beskyttelseszone på 2 meter, og der skal indhentes dispensation til tilstandændringer 

- herunder også permanente eller midlertidig ændring af terræn som kabelgravning 

indenfor 100 m. 

De kulturhistoriske interesser beskyttes af lovgivningen, i forbindelse med den arkivalske 

kontrol af de kendte og forventede forhistoriske og arkæologiske værdier i 

området kan museerne anføre om og hvor de ønsker at gennemføre prøvegravninger 

af det fastlagte kabeltracé. Prøvegravningerne danner grundlag for en vurdering 

af, om der findes bevaringsværdige fund, som kræver egentlig udgravning eller 

undgåelse/underboring. 

Vurdering: 

Planlægningen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af kulturarven. 

Erfaring fra andre kabelprojekter viser, at samarbejdet med museerne om projekterne 

medfører, at der afdækkes arkæologiske fund, som ellers ikke ville være 

opdaget. 

4.10 dET INdBYRdES fORhOLd mELLEm mIL- 

JøPåvIRKNINGERNE 

Flere miljøpåvirkninger, som hver især er uvæsentlige kan tilsammen (kumuleret) 

udgøre en påvirkning som er væsentlig. Det vurderes ikke, at der er væsentlige 

kumulative effekter af planlægningens miljøpåvirkninger. 

5.0 ALTERNATIVER TIL PLANLÆG- 

NINGEN 

I nærværende afsnit beskrives de alternativer, der har været vurderet i forbindelse 

med valg af ilandføringssted for søkablet og planlægningsbælte mellem Grenaa 

Havn og Station Trige samt konsekvenserne, hvis anlægget ikke etableres – det 

såkaldte 0-alternativ. 

5.1 0-ALTERNATIvET 

Hvis planlægningen ikke gennemføres, vil de beskrevne miljøpåvirkninger ikke 

finde sted. Det vil sige: 

• 

Der vil ikke være gener for flora, fauna og befolkning i forbindelse med de til 

projektet medfølgende anlægsarbejder.


• 

• 

Der vil ikke være risici for forurening af luft, vand og jord i forbindelse med 

anlægsarbejderne eller driften af anlægget. 

Der vil ikke komme synlige spor efter kabeltracéet i landskabet, mens kabelstationens 

areal i erhvervsområdet nord for Grenaa må formodes i stedet at blive 

udbygget med erhvervsbebyggelse i henhold til gældende planlægning. 

Planlægningens positive miljøvirkninger i form af udnyttelsen af vedvarende energi 

vil heller ikke effektueres. Der vil således ikke kunne etableres en vindmøllepark 

med en produktion af vedvarende energi, der svarer til ca. 4 % af landets elforbrug 

og den heraf følgende mindskning af udledning af drivhusgassen CO 2 samt andre 

forurenende gasarter og partikler. Hermed vil det være vanskeligt at opfylde de mål 

som regeringen har sat og de internationale aftaler for reduktion af CO 2 -udledning, 

som Danmark har forpligtet sig til. 

5.2 vALG Af ILANdføRINGSSTEd 

I forbindelse med planlægning for ilandføringsanlægget til Anholt Havmøllepark 

har der været en overordnet vurdering af 5 mulige ilandføringssteder for søkablet, 

se figur 15. 

Lystrup strand, vest og øst 

Stedet er fravalgt med følgende begrundelse: Mellem bruttoområdet for havmølleparken 

og Lystrup Strand er flere Natura 2000 områder, jf. figur 16. Disse områder 

Station Trige 

Lystrup Strand, vest 

Lystrup Strand, øst 

Figur 15: Århus Mulige ilandføringssteder for søkablet. 

Gjerrild Bugt 

Grenå, nord 

Grenå 

Grenå, syd 

Kattegat 

Anholt 

43

44 


er udpeget på baggrund af arter og naturtyper i henhold til EF-habitatdirektiv samt 

fuglearter i henhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv. 

På baggrund af de restriktioner, der er forbundet med en krydsning af Natura 2000 

områderne er ilandføringsstederne ved Lystrup Strand fravalgt. For det første vil der 

være perioder, hvor det på grund af yngleperioder ikke vil være muligt at udbedre en 

fejl på søkablet. Det vil medføre, at det ikke vil være muligt, at aftage strømmen fra 

vindmøllerne og at der vil skulle ydes økonomisk kompensation til havmølleparkens 

ejer (de danske elforbrugere skal dække dette tab). For det andet er det ikke sikkert, 

at der kan opnås tilladelse til krydsning af Natura 2000 områderne, idet der findes 

andre muligheder for ilandføring af søkablet. 

Gjerrild Bugt 

Stedet er fravalgt med følgende begrundelse: En ilandføring ved Gjerrild Bugt vil ud 

fra et teknisk og økonomisk synspunkt være en optimal løsning, idet den indeholder 

det korteste søkabel. 

Ved en nærmere landskabelig analyse, foretaget af arkitektfirmaet Møller og 

Grønborg, vil en placering af kabelstationen ved Gjerrild Bugt, dog kræve megen 

omtanke, da området byder på attraktive landskabelige og rekreative forhold. Møller 

og Grønborg konkluderer at; ”De kystnære placeringer omkring Gjerrild Strand og 

klinterne bør friholdes for ikke at forstyrre områdets smukke kyststrækning, som er 

et væsentligt særkende for området såvel landskabeligt som rekreativt.” 

Figur 16. Detaljeret udsnit af Natura 2000 områder ved Lystrup Strand


Områdets landsbyer, særligt Karlby, er undersøgt, men den nødvendige kabelstation 

på 20 x 20 x 8 meter er en stor bygningsvolumen, som findes fremmed for skalaen i 

landsbyerne, lige såvel som den nødvendige tætte afværgebeplantning omkring en 

sådan bygning i landsbyen også findes fremmed for den øvrige beplantningskarakter. 

Der bør i øvrigt også gives en respektafstand til landsbyerne, så kabelstationen ikke 

opfattes som udfyld mellem landsby og bebyggelse i det åbne land, eksempelvis 

langs med Karlby Strandvej. 

Det flade landskab i dalstrøget er i dag friholdt for bebyggelse og bør således også 

være det i fremtiden. 

På de højest beliggende steder i landskabet – på toppen af plateauerne - bør 

placering af kabelstationen også undgås, da bygningen i så fald vil fremstå meget 

dominerende fra mange retninger.” 

Grenaa Syd 

Stedet er fravalgt med følgende begrundelse: En ilandføring ved Grenaa syd vil 

medføre, at kabeltracéet vil være i konflikt med fremtidige byudviklingsområder og 

generelt er placeret uden sammenhæng med den overordnede infrastruktur. 

Grenaa Nord 

Der er valgt en ilandføring umiddelbart nord for Grenaa Havn ved Saltbækken. 

Valget vil betyde, at søkablet vil blive lidt længere end ved Gjerrild Bugt, men ikke 

nogen nævneværdig forskel. Arkitektfirmaet Møller og Grønborg har vurderet de 

Figur 17: Eksisterende højspændingsnet på Djursland 

45

46 


landskabelige træk ved Grenaa Nord og konkluderet følgende; ”Byens nordlige 

grænse mod det åbne land kan i dag meget præcist defineres, og det bør vægtes 

at respektere denne grænse, således at kabelstationen ved Grenaa Nord placeres 

i en bymæssig kontekst og ikke i det åbne land. 

Ud fra en samlet vurdering er der valgt en placering på havnearealerne ved Grenaa 

Havn, hvorfor planlægningsbæltet og areal til kabelstationen er placeret i dette 

område. 

5.3 ALTERNATIvE LINJEføRINGER 

Placering af kabeltracé i det eksisterende 150 kV-tracé 

Det er vurderet, om det vil være muligt, at placere det nye jordkabelsystem langs 

med de eksisterende 150 kV-højspændingsledninger på Djursland, se figur 17. Dette 

forslag er også blevet foreslået i forbindelse med første offentlighedsfase. 

Fra Grenaa (Åstrup) til Mesballe ligger der i dag to 150 kV-jordkabelsystemer og fra 

Mesballe til station Trige (nord for Århus) er der to 150 kV-luftledningsforbindelser, 

dog er de sidste par kilometer inden station Trige kabellagt. 150 kV-forbindelserne 

ejes af Midtjyske Net a/s. 

Jordkabler 

Det vil ikke af tekniske årsager være muligt, at placere det nye 220 kV-kabelsystem 

i fuldstændig samme tracé som de eksisterende jordkabler. 

Afstanden fra de nærmeste kabler i 150 kV-kabelsystemerne til det nye 220 kVkabelsystem 

bør minimum være 10 m på grund af induktion. Induktion skaber risiko 

for personfare, fx ved nedgravning af det nye kabelsystem, ved graveskader, ved 

reparation på kablerne samt ved andre anlægsarbejder. Derfor vil det i disse tilfælde 

typisk være nødvendigt at koble et af systemerne ud. Hvis kabelsystemerne placeres 

i samme tracé kan forsyningen af Djursland blive påvirket, hvis Energinet.dk skal arbejde 

på kablet til havmølleparken. Ligeledes er der væsentlige økonomiske forhold 

som spiller ind, hvis Energinet.dk bliver nødt til at udkoble kablet til havmølleparken, 

fx på grund af arbejde på de eksisterende 150 kV-kabler. Ved de eksisterende 150 

kV-kabelsystemer er der allerede i dag en kraftig induktion når kablerne er i drift og 

ved yderligere placering af et kabelsystem vil induktionen øges. 

Hertil kommer, at der i forbindelse med planlægningen for de eksisterende 150 kVkabelsystemer 

ikke er taget højde for yderligere et kabelsystem. Et krav om 10 m 

afstand mellem kablerne vil betyde et samlet deklarationsareal på 20,5 m. Det vil 

skabe problemer blandt andet i forhold til afstand til beboelsesejendomme, ligesom 

det vil være vanskeligt at tage de nødvendige hensyn til for eksempel arkæologi 

og beskyttet natur. 

Luftledninger 

Kabelsystemet, som skal tilslutte havmølleparken kan ikke af tekniske årsager 

placeres i samme tracé som de eksisterende luftledninger. En placering af det nye 

landkabelsystem i det eksisterende luftledningstracé mellem Mesballe og Trige vil


desuden medføre en kraftig induktion i kablerne fra luftledningen når den er i drift 

hvorfor det vil kræve, at luftledningen udkobles under installationsarbejdet. Når 

luftledningen er udkoblet vil der kun være én 150 kV-ledning fra transmissionsnettet 

til at forsyne Djursland, hvilket er en meget sårbar forsyningssituation, der ikke 

opfylder kravene til forsyningssikkerhed for området. Der vil i en sådan situation 

være væsentligt øget risiko for, at elforsyningen til hovedparten af Djursland svigter, 

som følge af jævnligt forekommende driftsforstyrrelser. 

5.4 KABELføRING GENNEm KOLINdSUNd 

I første offentlighedsfase er der indkommet forslag til en alternativ kabelføring gennem 

Kolindsund med kabelstation placeret henholdsvis nord og syd for Grenaa. 

Dette forslag har været med i overvejelserne, men er fravalgt primært på grund af, 

at Norddjurs og Syddjurs Kommuner er i gang med en analyse af fremtidsmulighederne 

for Kolindsund samt en række interesser i området: 

Der er mange beskyttede naturområder jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 i den 

gamle fjordbund, herunder mose og enge og strandenge samt hede og overdrev 

på højbundsjorde. 

Området er yngle- og levested for visse særligt beskyttede dyrearter (bilag IV-arter), 

som i henhold til internationale aftaler ikke må påvirkes af planlægning herunder 

odder, spidssnudet frø, løgfrø og stor vandsalamander. 

 

Figur 18: Undersøgelseskorridoren fra debatoplæg 

0 5 10 

kilometers 

47

48 


En stor del af området ligger indenfor å-beskyttelseslinje jf. Naturbeskyttelsesloven. 

En stor del af jordbunden er tørvejord, som ikke kan lede varme væk fra højspændingsforbindelsen. 

Når kabelsystemet bliver for varmt svækkes ledningsevnen og 

transmissionstabet øges. 

Kolindsund-området har været et godt levested allerede i forhistorisk tid. Der er 

derfor en række arkæologiske interesser i området, som skal beskyttes. 

5.5 UNdERSøGELSESKORRIdOR 

Med baggrund i de ovenfor beskrevne fravalg, blev der kortlagt en undersøgelseskorridor 

med en bredde på ca. 1 km, samt et større område mellem Ørum og 

Ryomgård, som åbnede for en linjeføring enten syd for Løvenholmskoven eller 

igennem skoven langs hovedvej 16. Denne undersøgelseskorridor blev offentliggjort 

i et debatoplæg i forbindelse med planlægningens indkaldelse af forslag og idéer 

til planlægningen. Se figur 18. 

Der er mange særlige interesseområder over hele strækningen, men efter en nærmere 

kortlægning af beskyttelseskrævende naturtyper, dyre og plantearter, kulturmiljø, 

arkæologiske fund og interesseområder, rekreative områder, planlægningsområder, 

boliger, forurenede grunde m.v., vurderes det, at den nordlige linjeføring igennem 

Løvenholmskoven kan tilrettelægges, så den medfører færre konflikter med øvrige 

arealinteresser. På den baggrund er planlægningsbæltet fastlagt. 

6.0 OVERVÅGNING 

Bygherren, Energinet.dk påser, at anlægsarbejdet udføres i henhold til kravene i 

udbudsmaterialet og med overholdelse af gældende lovgivning. Kommunerne skal 

behandle ansøgninger og evt. udstede tilladelser og dispensationer fra bl.a. Naturbeskyttelsesloven, 

Miljøbeskytttelsesloven, Planloven og Vandløbsloven. Kommunen 

vil gribe ind, hvis man bliver opmærksom på, at gældende lovgivning ikke overholdes. 

Lokale beboere, foreninger og andre aktører i området har tillige mulighed for at 

henvende sig til kommunen eller politiet, hvis de mener, at lovgivningen overtrædes, 

eller der er andre miljøforhold, som man vil gøre opmærksom på. 

I henhold til §11 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(lov nr. 936 af 24. september 2009) gælder at: ”Myndigheden skal overvåge 

de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse”. Da 

der ikke vurderes at være nogen væsentlige miljøpåvirkninger ved nærværende 

projekt, vil der ikke etableres et længerevarende overvågningsprogram. Til gengæld 

vil bygherren få udarbejdet en undersøgelse, som efter etablering af kabelsystemet 

afrapporterer og dokumenterer, at de i miljørapporten beskrevne afværgeforanstaltninger 

er gennemført, og den eventuelle påvirkning forhindret. 

Der sker desuden løbende overvågning af natur- og miljøforholdene i kraft af de 

nationale overvågningsprogrammer for grundvand, overfladevand, naturtyper og 

arter (NOVANA) samt kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for truede 

arter (DEVANO).


7.0 BEGRÆNSNINGER I MILJØRAP- 

PORTENS METODE 

Som loven foreskriver, er miljørapporten udarbejdet på grundlag af kendte, eksisterende 

oplysninger. Der er i forbindelse med rapporten kun i mindre omfang lavet 

nye undersøgelser. 

8.0 REFERENCER 

Energinet.dk, Miljørapport 2009 

Elbranchens magnetudvalg, 2008: Brochure om magnetfelter. 

Mølller & Grønborg, december 2009: Miljøundersøgelser for ny elkabel fra station 

Trige til Grenaa. LANDSKAB, ARKÆOLOGI OG KULTURHISTORIE. Baggrundsrapport, 

Anholt Havmøllepark. Rapport til Energinet.dk. 

Grontmij | Carlbro, Marts 2010: Miljøundersøgelser for ny elkabel fra station Trige 

til Grenaa. NATUR. Baggrundsrapport, Anholt Havmøllepark. Rapport til Energinet. 

dk. 

Grontmij | Carlbro, Marts 2010: Miljøundersøgelser for ny elkabel fra station Trige 

til Grenaa. GEOLOGI, GEOTEKNIK, HYDROLOGI OG JORDFORURENING. Baggrundsrapport, 

Anholt Havmøllepark. Rapport til Energinet.dk. 

VVM-redegørelse for Anholt Havmøllepark 

Kommuneplan 2009 for Århus Kommune 

Kommuneplan 2009 for Norddjurs Kommune 

Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune 

Love og bekendtgørelser: 

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1757 af 22/12/2006) 

Jordforureningsloven (LBK nr. 1427 af 04/12/2009) 

Jordflytningsbekendtgørelsen (nr. 1479 af 12/12/2007) 

Olietankbekendtgørelsen (cirkulæreskrivelse nr. 15 af 04/02/1982) 

Vejledning om områdeklassificering, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2007 

AT vejledning om arbejde i forurenet jord (VEJ nr. 3300 af 01/05/1990) 

49

50 


Links: 

Videncenter for jordforurening (http://www.jordforurening.info/) 

Arealinformation, Danmarks Miljøportal (http://kort.arealinfo.dk/) 

Offentlig informationsserver (https://www.ois.dk/) 

Miljøstyrelsen (http://www.mst.dk/) 

GEUS – Geologisk undersøgelse for Danmark og Grønland (http://www.geus.dk/)

SCOPINGSKEMA 

BILAG A: SCOPINGSKEMA 

Indhold i miljørapport – ”scoping” for tillæg 9 til Syddjurs Kommuneplan 2009 og tillæg 4 for 

Norddjurs Kommuneplan for kabelforbindelse fra Grenaa Anholt Havmøllepark. 

jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer, § 7 stk. 2 og Bilag 1” 

A Indhold og formål Planlægningen skal i ovennævnte kommuneplan fastlægge et ca. 200 m bredt planlægningsbælte fra 

ilandføringen for den del af kabelforbindelsen som løber igennem Syddjurs og Norddjurs Kommune. 

Miljøpåvirkningen beskrives og detaljeres i forhold til kommuneplanens overordnede regulering af kabeltracéet. 

B Status, 0-alternativ Status for det berørte område beskrives overordnet og udgør grundlaget for beskrivelse af det såkaldte 0alternativ 

- dvs. miljøpåvirkningen, hvis planlægningen ikke gennemføres. 

C Eksisterende miljøforhold i områder, der Beskrives 

kan blive berørt 

D Eksisterende relevante miljøproblemer Beskrives - herunder: 

forpligtigelse til CO2-reduktion 

E Evt. overordnede miljø-mål Beskrives - herunder bl.a. miljømål fra: 

Internationale aftaler – herunder Kyoto og EU 

Strategi for tilpasning til klimaændringerne 

Landsplanredegørelse 

Kommuneplanen samt evt. særlige strategier for klima og Agenda 21. 

Bemærkninger 

Forhold der ikke 

vurderes yderligere 

Forhold der bør 

vurderes nærmere 

Ikke Relevant 

1 Biologisk Mangfoldighed X Beskrives – se flora/fauna i nedenstående. 

F Indvirken 

på 

2 Befolkning X Beskrives – se også nedenstående 

3 Menneskers sundhed X Beskrives herunder: 

påvirkning fra magnetfelt 

trafikale forhold i anlægsfasen 

støjforhold i drifts- og anlægsfase 

4 Fauna X Beskrives 

Primært fokus på påvirkninger af bilag IV-arter samt samspil mellem magnetfelter og fauna 

(fisk mv.)

5 Flora X Anlægsaktiviteter kan medføre ødelæggelse af levesteder/biotoper for planter. Derfor skal 

direkte gennemgravning af beskyttede naturtyper og områder med beskyttede plantearter 

undgås. Midlertidig sænkning af grundvandsstanden i anlægsfasen i nærheden af våde, 

beskyttede naturtyper og voksesteder for sårbar vegetation vurderes ikke at kunne 

medføre væsentlige påvirkninger, men beskrives nærmere. 

6 Jordbund X Nærmere beskrivelse primært i relation til anlægs- og driftstekniske muligheder og 

begrænsninger i forhold til jordbundsforhold. 

7 Vand X Bortset fra uheldsrisiko i anlægsfasen er der ikke forureningsrisiko forbundet med 

projekttypen. Anlægsfasen kan kræve midlertidige grundvandssænkninger som skal 

nærmere vurderes i forhold til disses påvirkninger af flora og fauna. Men i forhold til 

egentlige miljørisici for vandet i sig selv (vandkvalitet, grundvandsspejl, vandføringer mv.) 

rummer projektet ikke betydende hverken kort eller langsigtede problemer. 

8 Luft X Der vil være emissionsbidrag fra køretøjer i anlægsfasen men stort set ingen emissioner i 

driftsfasen. De samlede emissionsbidrag kan estimeres men vurderes ikke at medføre 

betydende bidrag ud fra en miljømæssig betragtning, hvorfor der ikke vurderes behov for 

nærmere analyser af problemstillingen. 

Støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. 

9 Klima X Kan beskrives kortfattet, med der vurderes ikke at være negative påvirkninger af klima – 

men nærmere positive set i lyset af projektet formål vedr. transmission af mølle-strøm: 

CO2-besparelse ved projektet. Projektets karakter 

10 Materielle goder X Beskrives generelt men vurderes ikke at rummer behov for udvidede vurderinger. De 

generelle beskrivelser skal primært beskrive: 

ejendomsværdi 

evt. produktionsbegrænsninger for jordbrug og skovbrug 

11 Landskab X Da anlægstypen ud over kabelstationer og markeringspæle vil være skjulte efter 

anlægsfasen, vedrører påvirkninger af landskabet primært, hvorledes de valgte 

anlægsmetoder efterlader spor i landskabet. Da kabler kan drejes udenom/underbores 

kritiske strækninger kan de tekniske afværgeforanstaltninger i forhold til læhegn, 

naturområder og særlige geologiske landskaber (skrænter mv.) sikre nul-påvirkninger af 

disse. I skovstrækninger vil der efterlades strækninger som spor gennem skoven. For at 

undgå lange ”kig” gennem skoven kan knæk på linieføring, strækningsvise underboringer 

mv. sikre mod disse. 

12 Kulturarv X Beskrives herunder påvirkning af: 

forhistoriske minder 

arkæologiske interesser 

Kabler kan drejes udenom/underbores kritiske strækninger. Hermed kan de tekniske 

afværgeforanstaltninger i forhold til gravhøje, diger, fredede bygninger mv. og sikre nulpåvirkninger 

af disse. Arkæologiske interesseområder skal identificeres og i videst muligt 

omfang undgås, men kan lokalt kræve prøvegravninger og fladegravninger. 

2

13 Det indbyrdes forhold 

X Beskrives – herunder: 

mellem ovenstående 

kumulative forhold af miljøpåvirkningerne 

faktorer 

G Afværgeforanstaltninger Beskrives – herunder: 

planlægning 

underboring 

evt. foranstaltninger i anlægsfasen 

H Behandling af undersøgte alternativer Beskrives for alternative undersøgelses-tracéer, som har været i spil i processen 

I Overvågning Beskrives - herunder: 

lovgivning: miljøbeskyttelseslov, naturbeskyttelseslov, planlov m.v. 

indikatorer 

J Ikke teknisk resumé Udarbejdes 

Scoping udført d. 29/1-2010 Energinet.dk V/ Johnny Christensen, LIFA A/S og 

Bjarke Laubek, Grontmij/Carl Bro 

3

KORTBILAG 

´ 

Kortet viser udkast til hele planlægningsbæltet, som vil blive endeligt placeret i kommuneplantillægget. 

4

Kommuneplantillæg nr. 09 - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?