Publikationen "Social ulighed i sundhed - hvad kan kommunen gøre?"

Et systematisk perspektiv betyder ikke, at man ikke interesserer sig for den enkelte
borger. Tværtimod har kommunen en særlig rolle i forhold til at støtte patienter
med færre ressourcer, herunder udsatte kroniske patienter, gravide og ældre, til selv
at navigere i behandlingssystemet. For disse grupper kan det være nødvendigt med
en tovholder, case-manager, støtte-kontaktperson eller andre ordninger, der hjælper
den enkelte til at forstå de forskellige indgange og veje i sundhedsvæsenet, til
at støtte i fastholdelse i behandling og medicinering og til at vide, hvilke krav man
som patient skal leve op til, og hvilke rettigheder man har.
I forhold til det psykiatriske område er det særligt vigtigt, at samarbejdet mellem
regional psykiatri, primærsektor, kommunale jobcentre og socialpsykiatri fungerer.
Kommunen har ligeledes en opgave i at sikre en stærk, veludbygget let tilgængelig
primærsektor for at sikre en let og lige adgang til sundhedsvæsenet, herunder et så
godt samarbejde med almen praksis som muligt, samt sikre, at almen praksis har
kendskab til de sundhedsfremmende – og forebyggende – tilbud, som kommunen
har til borgerne.
50 Social ulighed i sundhed – hvad kan kommunen gøre?