PISA Høring - Teknologirådet

PISA, at Danmark klarede sig ringere end sidst, men det er forkert. Vi lå nøjagtigt som ved den seneste
PISA, men var rykket lidt ned ad skalaen, fordi der var kommet flere lande med. Danmark lå markant
under middel i naturfag, lidt under middel i læsning, lidt over middel i matematik og markant over middel
i problemløsning, hvor vi hentede vores højeste placering som nummer 12 ud af 41 nationer, sagde
Niels Egelund, der samtidig oplyste, at der i PISA-2006 deltager 58 lande.
Hvad har det betydet for det seneste danske PISA-resultat, at antallet af dansktimer er reduceret med 40
pct. siden 1958? lød et spørgsmål til Egelund, der forklarede, at reduktionen først og fremmest er en følge
af lørdagsfrihed siden 1970. Det er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt der er forbindelse mellem det
reducerede timetal og PISA-resultatet. Finland har endnu færre timer i finsk end Danmark har i dansk og
scorer alligevel flere point i læsefærdigheder end vi gør, sagde Niels Egelund, der til gengæld ikke mente,
det har betydning for det danske PISA-resultat, at vi herhjemme starter relativt sent i skolen i forhold til i
flere andre PISA-lande, der derfor har længere tid til at tilegne sig viden frem mod testtidspunktet i 15-års
alderen. De fleste danskere har gået i daginstitution, der også byder på et struktureret læringsmiljø. Samtidig
starter finnerne, der scorer højt i PISA, også først i skole i 7-års alderen – og de har tilmed en lavere
daginstitutionsfrekvens end vi har i Danmark, sagde Niels Egelund, der som svar på et spørgsmål afviste,
at PISA-resultatet kan bruges som begrundelse for den danske regerings ønske om at indføre centrale test.
Niels Egelund mente dog, at centrale test kan være et udmærket supplement til de test, der efter hans
opfattelse er de vigtigste, nemlig dem, lærerne selv fremstiller og løbende udsætter deres elever for. På et
spørgsmål om, hvor god PISA er til at måle elevernes reelle kompetencer (sat overfor deres kompetencer
til at gennemføre en test – det vil sige deres testkompetencer), svarede Niels Egelund, at PISA er opbygget
på en måde, så den ikke stimulerer testangst og præstationspres hos deltagerne. På den baggrund mente
han, at PISA faktisk måler de reelle kompetencer.
Vi kan lære af finnerne
Frans Ørsted Andersen, adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitet, arbejder på en ph.d.-afhandling,
der inddrager det finske skolesystem, som han derfor har studeret nøje. Man kan umiddelbart sammenligne
Danmark og Finland, fordi landene tilhører den samme tradition med hensyn til bl.a. skolelovgivning
og pædagogisk tænkning. Men hvorfor klarer Finland sig så bedre end Danmark i såvel PISA som i
flere nordiske undersøgelser? Hvorfor er de fx bedre til at løfte de svage elever med det resultat, at ”restgruppen”,
der ikke får en ungdomsuddannelse, er mindre i Finland end i Danmark? En afgørende forskel
er, at deres læreruddannelse er langt bedre end vores. De har flere ressourcer og mere tid til fordybelse i
liniefagene, sagde Frans Ørsted Andersen. Uddannelsen varer fem år, kaldes en ”pædagogisk magister” og
er på universitetsniveau – uden af den grund at kunne betegnes som en egentlig universitetsuddannelse,
forklarede han og fortsatte opremsningen af finske styrker: De er bedre til at opsamle og hjælpe svage
elever. I Danmark får de svage ofte lov til at gå og hygge sig lidt i støttecentret, mens kammeraterne har
timer (som de svage så går glip af). I Finland fjerner man ikke de svage elever fra den almindelige undervisning,
men man har et system med fuldtidsansatte undervisningsassistenter, der bl.a. har til opgave at
støtte de svage i timerne. De svage elever i Finland får derudover ekstraundervisning om eftermiddagen.
Samtidig giver man dem i højere grad nogle faglige mål, stiller krav til dem og bringer dem ud på kanten
af, hvad de kan, fordi man ved, at det er her, læringen sker, sagde han og pegede på, at Finland også har
en anden og mere indarbejdet evalueringskultur, inklusive et helt register af metodiske evalueringstiltag,
som sikrer faglig opfølgning på elever, der fx har problemer med at stave eller regne. De har sat testningen
i system med ”hverdagsevalueringer”, som er indbygget som et naturligt element i lærebogssystemerne.
Inddragelsen af forældrene i relation til det faglige sker også via skolebøgerne, hvori der indgår elementer,
som forudsætter kommunikation mellem børn, lærere og forældre. I det hele taget har Finland nogle
meget gennemarbejdede lærebogssystemer, som efter Frans Ørsted Andersens mening ikke resulterer i
en mere styret undervisning, men tværtimod giver større frihed og er en enorm støtte for lærerne, fordi
de derved har sikkerhed for, at børnene lærer det, de skal – og det giver lærerne et større overskud til bl.a.
4