Guide til virksomheder – Når eN medarbejder får eN psykisk lidelse

Recommendations

Info

Tidlig aktiv virksomhedsindsats Når en medarbejder får en psykisk lidelse Et sygeforløb fra det virkelige liv I case nr. 1 beskrives et sygdomsforløb for en medarbejder, som i 2007 blev sygemeldt med stress. Casen er inspireret af et forløb på en arbejdsplads. I case nr. 2 følges samme medarbejders forløb, men i en ny version med afsæt i spørgsmålet: Hvad sker der, hvis virksomheden gør en tidlig, aktiv indsats? Hvordan ser forløbet så ud? CASE nr. 1 – sygeforløb uden en tidlig, aktiv indsats En medarbejder - Henning - i en mellemstor produktionsvirksomhed - sygemeldes fra den ene dag til den anden med stress. Sygemeldingen kommer som en overraskelse for alle på arbejdspladsen. Ingen har været opmærksomme på, at der var noget alvorligt galt, men flere af Hennings kolleger kan i bakspejlet godt se, at der har været nogle faresignaler. Henning er kendt som et aktivt menneske og kan altid overtales til at give en hjælpende hånd. Både i fritiden og på arbejdspladsen, hvor han ofte bliver sat til at løse problemer og hjælpe, hvor der er pres på. Det sidste halve år er der opstået problemer på hjemmefronten, han står over for en skilsmisse og er bekymret for økonomien, huset og relationen til sin søn. Så bliver hans mor alvorligt syg midt i det hele, hvilket han også tager sig af. Med produktionslederens ord: ”Der var bare problemer på alle fronter - og personer, der rykkede i ham fra alle sider, fordi han bare var den, der aldrig kunne sige nej”. Sygemelding. Da Henning ringer ind og sygemelder sig, aftaler han med produktionslederen, at han skal blive hjemme og se tiden an, og hvis det trækker ud - gå til læge. Første kontakt. Efter 3 uger bliver Henning indkaldt til samtale på arbejdspladsen. Den bliver gennemført som en ’normal’ omsorgssamtale. Men udfaldet er anderledes end vanligt: Henning har ved lægen fået at vide, at han nok har en lettere depression – affødt af længerevarende stress. Lægen kan ikke sige ret meget om tidsperspektivet for sygdommen, og Henning er også meget i tvivl. Produktionslederen ved ikke nok om stress og depressioner til at kunne spørge ind til, hvad Henning kan og ikke kan klare af arbejdsopgaver. Tilbagevenden. Tiden går, og på et tidspunkt henvender Henning sig til virksomheden og vil gerne tilbage i job igen. De holder et nyt møde, hvor de aftaler, at han skal begynde ugen efter i en ny afdeling og på nedsat tid med en delvis raskmelding. Kun de nærmeste kolleger kender til hans situation, og hvorfor han er på nedsat tid. En sygemelding med depression er ikke ligefrem noget, man taler om i den afdeling. Den almindelige holdning er, at en psykisk lidelse kun er noget, der rammer ’svage’ mennesker. Ny sygemelding. Efter at have arbejdet et par uger må Henning sygemelde sig igen. Depressionen er blusset op, denne gang så alvorligt at han bliver langtidssygemeldt. Rundbordssamtale. Ved en sygesamtale 3/4 år senere deltager udover Henning og lederen også tillidsrepræsentanten og en repræsentant fra det lokale jobcenter. Her aftaler de en arbejdsprøvning på nedsat tid i tre måneder muligvis med henblik på ansættelse i fleksjob. - 28 -
Tidlig aktiv virksomhedsindsats Når en medarbejder får en psykisk lidelse Case nr. 2 - sygeforløb med en tidlig, aktiv indsats Kontakt og samtaler. Om eftermiddagen samme dag som Henning melder sig syg, ringer produktionslederen til ham og aftaler at mødes 4 dage efter på lederens kontor. Første møde. Henning er forvirret omkring sin situation. Han føler sig presset både på hjemmefronten og på arbejde. Han sover ikke om natten, har ondt i maven og er svimmel. Hvor galt det står til, er han usikker på. Men han giver udtryk for, at det er godt at få luftet situationen. Produktionslederen og han bliver enige om at mødes igen om 3 dage. Nyt møde. Samtalen denne gang flyder bedre. Henning virker ’lettet’ over, at lederen har taget fat i ham, at der skete noget og at de sammen får vendt den situation, der er derhjemme. Produktionslederen foreslår, at Henning – om en lille uge – kommer forbi i kaffepausen i sin produktionsgruppe og får sludret lidt med kollegerne og selv fortæller dem sin ’historie’. Kollegerne er bekymret for ham, siger lederen. Henning er – efter de får talt om, hvad kollegerne mon tænker og taler om angående hans sygemelding – med på at komme forbi. Møde med kolleger. Gensynet med kollegerne i gruppen over en kop kaffe går godt. For Henning er det en lettelse at have overstået mødet med dem, og det, at han selv gav de nærmeste kolleger sin historie, betyder også, at han nu igen kan se dem i øjnene. Et par dage efter kommer Henning igen forbi i kaffepausen – og snakken går om FCM’s nederlag i weekenden. Efter kaffepausen taler han med lederen om de kommende uger. Henning vil gerne i gang igen, men lederen holder lidt igen. De aftaler en plan for de næste to uger, hvor Henning stadig er sygemeldt, men møder op 2 timer 3 dage om ugen. Møde op, men stadig sygemeldt. Det går godt for Henning med at komme tilbage på arbejdspladsen og få tankerne lidt væk fra det derhjemme. Han får til opgave at servicere sine kolleger lidt, fx med at lave kaffe, bestille mad og andre småopgaver, og han er kassemester i tipsklubben. Efter et par uger bliver lederen og han enige om, at han godt kan trappe lidt op. Det bliver aftalt, at han starter på en delvis raskmelding. Delvis raskmelding. Henning starter med 2 timer mandag, 3 timer tirsdag, fri onsdag, 3 timer torsdag, og 2 timer fredag. Han går i gang med delopgaver fra sit gamle job. Allerede i den anden uge på delvis raskmelding går han lidt op i tid, og efter otte uger er han tilbage på fuld tid. I alt er der gået 13 uger siden sygemeldingen. Jobfunktion. Henning ville gerne tilbage i sin gamle afdeling og til samme jobfunktion. Og sådan blev det. Men Henning, produktionslederen og kollegerne er enige om, at der fremover skal passes meget mere på med at dynge for mange opgaver på den enkelte. Og at der også skal være mere opmærksomhed på den enkeltes situation på hjemmefronten. Efterværn. Produktionslederen og Henning har aftalt, at de i de kommende måneder - hver fredag formiddag - vil snakke sammen om ugen, der gik – for om nødvendigt at kunne justerer på opgaver og belastning. - 29 -
Page 1 and 2: Guide til virksomheder - Når eN me
Page 3 and 4: Tidlig aktiv virksomhedsindsats Nå
Page 27: Tidlig aktiv virksomhedsindsats Nå

Guide til virksomheder – Når eN medarbejder får eN psykisk lidelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?