Danske ponykuske i verdenseliten - Hestemagasinet.dk

KØRSEL
Danske ponykuske
i verdenseliten
AF RANDI LINTRUP
VM i kørsel med pony og vogn på
Dorthealyst gik fantastisk godt på flere
måder. Dels tog de danske kuske godt
for sig af medaljerne, og dels var VM’et
48 MAGASINET HEST • AUGUST 2007
bemærkelsesværdigt velarrangeret.
Foruden det nyligt afholdte VM i kørsel
har Danmark kun været vært for et enkelt
VM inden for hesteverdenen, og
det var i 1974, så det var en stor begi-
Peter Koux og Taffy
er verdens bedste
AF RANDI LINTRUP
Køresporten er Peter Koux’ og Rikke Højgaards brændende interesse. Siden de
vandt sølv i kørsel ved VM i 2003 med ponyen Taffy, har de trænet ihærdigt for at
opnå det allerbedste, nemlig guldet. Det lykkedes dem i år, hvor Peter Koux blev
verdensmester i kørsel med pony på Dorthealyst.
Jublen ville ingen ende tage på Dorthealyst,
da Peter Koux fik overrakt sin guldmedalje.
»Det var en fed fornemmelse,
da det endelig lykkedes. Det var stort. Og
så på hjemmebane, hvor jeg var omgivet
af venner og bekendte. Havde vi været i
venhed for dansk hestesport, der fandt
sted denne sommer. Der deltog i alt 74
kuske og deres ponyer fra 16 forskellige
lande, heriblandt USA og Australien.
Peter Koux vandt verdensmesterskabet i
kørsel med enspænder. I de enkelte disci-
pliner vandt han guld i både dressuren og
forhindringskørslen. Til højre ses Peter Koux
øverst på podiet Foto: Annette Lintrup.
udlandet, havde der måske været 50 eller
100 danskere. Det var det flotteste pony
VM nogensinde, og jeg var virkelig stolt af
at være dansker,« siger den nyslåede verdensmester
Peter Koux.
Der har altid været heste i Peter Koux’
liv. Peters forældre havde heste hjemme,
og han selv startede til ridning som 6-årig.
Siden har Peter været gardehusar og ejet

Lars Dau vandt bronze i kørsel med tospand, baseret på
en flot guldmedalje i dressuren. Foto: Annette Lintrup.
en rideskole i Nordvestsjælland. I rideskoledagene
mødte Peter sin kæreste,
Rikke Højgaard, der har været hans
uundværlige groom lige siden. Nu drejer
den fælles hesteinteresse sig dog
udelukkende om kørsel, og sådan har
det været i mange år.
Peter og Rikkes efterhånden verdenskendte
welsh cob, Taffy med stambogsnavnet
Pontardawe the Woodman,
blev indkøbt på auktion i England for
seks år siden. Taffy er afløseren for Peters
forhenværende kørepony, der
vandt DM som 20-årig.
Taffy er nu 10 år gammel. Han har
været vidt omkring sammen med Peter
og Rikke, der bruger al fritid, alle ferier
og rigtig mange penge på at tage rundt
omkring i verden til kørestævner. »Taffy
har gjort det rigtig godt, men han har
ikke altid været lige nem,« husker Peter
Koux. »Især op til det første VM sloges
vi meget, og da var han billigt til salg.«
Køresporten med både pony og hest
gennemgår en rivende udvikling i disse
år, og der stilles høje krav til ponyerne i
toppen af køresporten. Ikke mange egner
sig i virkeligheden. »I dag er der
mange lettere ponyer i køresporten,
men de må heller ikke være for levende,
for så kan en paraply i en forkert farve
blandt publikum ødelægge hele dressuren,«
forklarer Peter. »De skal bevæge
sig godt, have nogle gode gangarter, og
så skal de have noget mellem ørerne,«
fortsætter han. »Tidligere sagde man, at
hvis ponyen ikke egnede sig til ridning,
så kunne den altid blive kørepony, men
nu er det snarere omvendt. Hvis ponyen
ikke egner sig til kørsel, så kan
den altid blive ridepony.«
Dertil kommer, at man ifølge Peter
kan bruge fire til fem år på at finde ud af,
om en pony i det hele taget egner sig til
kørsel på topplan. Har den det i sig, kan
den klare udfordringerne, er det en fighter?
»Ponyerne skal også være så robuste,
at de ikke går fra foderet på
stævnepladsen, men det har nu aldrig
været noget problem for Taffy, han er
nem at have med,« tilføjer Rikke.
FREMTIDSPLANERNE
»Vi bliver ved med at køre med Taffy, og
han skal da også med til det næste VM
om to år,« forsikrer både Rikke og Peter.
Peter og Rikkes mål op til dette års VM
var at køre en god dressur og en god
forhindringskørsel, og det er i sandhed
lykkedes med en guldmedalje i begge
discipliner. Udfordringen i de
kommende to år vil blive at få
>>
Niels Schelde-Petersen vandt bronze i forhin-
dringskørslen med tospand. Foto: Annette Lintrup.
FAKTA
En kørekonkurrence består af tre discipliner: Dressur,
maraton og forhindringskørsel, der hver især
afvikles på forskellige dage. Konkurrencen opdeles
i kørsel med enspænder, tospand og firspand. Der
er placeringer til de bedste inden for hver af disciplinerne,
og til slut findes den samlede vinder.
Verdensmester
i tospand
Miranda Cadwell blev verdensmester i kørsel med
tospand pony. Hun er en af de kuske, der kom
langvejs fra, idet hun er amerikaner. Miranda kom
hertil allerede i foråret for at deltage i et kørestævne
på Dorthealyst. »Det var for at lære stedet
at kende inden VM,« fortæller hun. Miranda har
sin søster med fra USA. Søsteren kører med et tospand
heste, som blev fløjet til Europa sammen
med Mirandas ponyer, da de to søstre skal videre
til VM i kørsel med hest i Polen til august.
MAGASINET HEST • AUGUST 2007
49

KØRSEL
>>
Taffy til at forbedre sin præstation i
de snævre maratonforhindringer, som
han ikke altid er lige begejstret for.
VARIERET TRÆNING
Den daglige træning består naturligvis af
hestevognskørsel, men også af en del arbejde
for lange liner, ridning og galopkonditionstræning
med Rikke som rytter. Peter
og Rikke træner ikke efter et planlagt
system, men efter en fingerspidsfornemmelse
af, hvad der mangler, og hvor de
svage sider er. »Vi har en tre til fire timers
køretur ned til vandet, og kan ponyen
Transportreglerne og dyrt papirarbejde
ødelægger sporten
Køresporten er dyr, da der er mange udgifter
til vogne, seler og andet udstyr.
Dertil kommer transportudgifter, når heste,
mennesker og vogne skal transporteres
rundt omkring i verden til stævner.
»De nye transportregler gør det mere og
mere kompliceret og dyrt for os, og de er
ødelæggende for vores sport, fordi de afholder
folk fra at tage af sted,« siger Peter
Koux. Sidste år købte han en stor hestetransporter
i Holland, der blev synet,
og som opfyldte alle kravene til dyretransport
sidste år.
NYE KRAV
I år er der kommet nye krav. »Nu skal den
egentlig have monteret airconditionanlæg,
for den skal kunne stå i flere timer i
35 graders varme uden at ændre temperatur
i bagende sol. Det vil komme til at
veje så meget, at jeg rent vægtmæssigt
hverken kan stoppe heste eller vogne i
50 MAGASINET HEST • AUGUST 2007
klare den tur uden at blive alt for forpustet,
så er han klar til et større kørestævne,«
siger Peter. En gang om måneden
får Peter undervisning af sin svenske
træner, Andreas Hesse, hjemme hos sig
selv.
HVORDAN KOMMER MAN I GANG?
Hvis man selv går med en drøm om at
komme i gang med at køre, er Peters
bedste råd at prøve at finde en kusk, der
bor i nærheden, som man kan hjælpe lidt
til hos og lære af. Der er mange ting at
lære om alle de praktiske ting med opse-
transporteren, for så er jeg oppe på de tre
ton,« siger Peter og ser opgivende ud.
»Der skal selvfølgelig være en fornuftig
udluftning uden træk, men nu har vi transporteret
heste i 25 år, og jeg mindes ikke,
hvornår jeg er kommet frem med en syg
hest eller en hest, der ikke kunne gå et
stævne,« fastslår han.
PAPIRARBEJDE EN MASSE
Selve transporten er den største udgift,
men der er også en masse papirarbejde,
når man skal til udlandet for at starte
stævner. »De første 4-5.000 kr. om året
går til stempler fra kredsdyrlægen,
kuskelicens til FEI med mere,« anfører
Peter. Samtidig undrer han sig over, at
kredsdyrlægen engang afslog at lytte på
Taffys lunger inden transporten, idet det
ville være konkurrenceforvridende i forhold
til den sædvanlige dyrlæge. »Hvad er
det så værd, når man skal have bedømt,
ling, forspænding og selvfølgelig selve
kørslen. »Selvom man har redet, er det
bestemt ikke det samme,« påpeger Peter.
Når man har lært sig det grundlæggende,
er det ideelt at finde en aflagt
konkurrencekørepony, som man kan lære
af. »Det er klart den bedste måde,« siger
Peter. »Det der med at købe en 4-års og
så selv lære den op, hvis man aldrig har
prøvet at køre før, det er næsten dødsdømt
fra starten. Der sker mange ulykker,
og man mister modet, hvis man først har
prøvet at køre galt.«
om ponyen er egnet til transport,« spørger
Peter indigneret.
I Danmark er der ikke den store mediedækning
af køresporten. Det er næsten
umuligt at finde sponsorer for de enkelte
kuske, og der er som udgangspunkt ikke
pengepræmier til stævnerne. »Det er helt
anderledes til stævner andre steder i Europa.
Når man kommer til landegrænsen,
så er alt betalt - både stævnet, opholdet
og transporten. Det hele finansieres via
sponsorer. Der er også sponsorbetalte
pengepræmier til de udenlandske kørestævner,
så man har ikke den store udgift
ved det, selvom det måske ikke hænger
helt sammen,« fortæller Peter. »Men vi
bliver ved så længe, det er sjovt, og det er
det indtil videre. Vi møder en masse nye
mennesker, og det er en oplevelse hver
gang, og det giver mange gode minder,«
slutter Rikke.