Download pensum - ÅRHUS TAEKWONDO KLUB

CHUG-MOO
Chung-Moo er navnet på Taekwondo klubberne i Århus og Risskov.
Chung-Moo var også navnet på den berømte koreanske admiral Yi Sun Sin fra Yidynastiet.
I 1592 blev Korea angrebet af japanske tropper, under ledelse af Hideyoshi. Det koreanske
fodfolk kunne ikke klare sig mod de japanske styrker, der var bevæbnet med rifler.
Men på havet derimod, var koreanerne langt overlegne. Dette skyldes admiral Yi Sun Sin,
som gjorde brug af sine nyopfundne kobukson. Disse var verdens første "pansrede"
slagskibe. Med "pansrede" menes blot, at det var overdækkede skibe, som kunne minde
om en skildpadde.
Med sine kobukson udkonkurrerede admiral Yi alle de japanske fartøjer. Således blev
japanernes mulighed for transport af forsyninger og forstærkninger ødelagt. Deres
"navlestreng" var brudt. Japanerne måtte trække sig besejrede tilbage.
Da Hideyoshi angreb Korea igen i 1597, blev den japanske flåde atter besejret af admiral
Yi. Admiralen havde endnu engang forhindret Hideyoshis invasionsplaner.
Men efter at havde ledet adskillige sejrrige kampe, blev admiral Yi dræbt, af en snigskytte,
på sit flagskib.
I Korea bliver admiral Yi stadig betragtet, som landets største helt og patriot. Derfor bliver
admiral Yi Sun Sin kaldt Chung-Moo, hvilket betyder : Den Bedste

Historie
Historie og oprindelse af kampkunst er et meget svært emne. Her findes nemlig en masse
legender og hypoteser.
Men historien bag Taekwondo er meget håndgribelig. Selve ordet Taekwondo blev nemlig først
en realitet i 1955. Før den tid var der intet, der hed Taekwondo. I 1955 blev det vedtaget af nogle
instruktører, historikere og andre kendte personligheder, at navnet Taekwondo skulle bruges
som ny fælles betegnelse for den nationale kampkunst. De mente at ordet Taekwondo på
passende måde beskrev den koreanske kampkunst – Tae=Fod, Kwon=Næve og Do=Kunst eller
Vej.
Før 1955 havde kampkunsten i Korea bestået af mange forskellige skoler med lige så mange
forskellige navne. Et navn går dog næsten altid igen, som betegnelse for den gamle koreanske
kampkunst, nemlig Soo Bak.
Soo betyder hånd og Bak at slå. Men hvor stammer den gamle koreanske kampkunst, Soo Bak
så fra...? Mennesket har altid, lige siden de første af vores forfædre gik rundt i urskoven, været
nødt til at kæmpe for at overleve. Den gang var man nødt til at kæmpe mod vilde dyr og
krigeriske nabostammer, både for at skaffe sig føden, men simpelthen også for at overleve. På
dette tidspunkt for ca. 1.000.000 år siden, hvis menneskehedens historie ikke er ældre var der
tale om instinktive handlinger. Senere blev man mere bevidst omkring sine handlinger. Man
lærte bl.a. at lave og udnytte primitive redskaber og våben. Bevidstheden omkring det at
overleve blev altså større.
Systematiske handlinger startede nok først for ca. 2.600 år siden. Her, igennem de sidste ca.
2.600 år, er den kampkunst, som vi kender i dag blevet udviklet. Det kan ikke med sikkerhed
siges, hvor den moderne kampkunst først opstod, da de civilisationer den hører til, ud fra et
udviklingsmæssigt synspunkt opstod samtidig.
Det var nemlig ikke kun i de østasiatiske lande at der fandtes kampkunst. F.eks. havde man i det
antikke Grækenland en kampkunst ved navn pankration, som var en forløber for vores tids
boksning. Der er heller ingen tvivl om, at der må have eksisteret en eller anden form for
kampkunst i f.eks. det gamle Egypten, der jo havde en meget udviklet kultur.
Vi behøver ikke engang at forlade Danmark for at finde en original kampkunst. Tænk bare på
vikingerne. Var det ikke for en højt udviklet kampkunst (våben, strategi, både o.s.v.) ville disse
krigere ikke havde kunnet underlægge så meget af Europa som de gjorde.
Kampkunst er altså opstået med de første mennesker, og fra instinktive handlinger er den i takt
med menneskenes udvikling blevet til de systematiske handlinger vi kender i dag.
Grunden til at de østasiatiske kampkunster har overlevet til i dag, og stadig udvikler sig, skal nok
søges i den kendsgerning, at det ikke kun har været den rent fysiske side af kunsten, der har
optaget folk. Det åndelige aspekt har været stærkt fremherskende. Det drejede sig om at opnå en
balance mellem de fysiske og åndelige udtryk, således at man var i harmoni og som sådan
fremstod som et helt menneske. Disse åndelige aspekter har været med til at gøre de asiatiske
kampkunster helt suveræne p.g.a. den stærke vilje og psyke som det er muligt at optræne. Tænk
bare på de japanske samuraiers jernvilje og vedholdenhed.
Hvor stammer så dettte åndelige aspekt fra ?
Undersøger man de mange asiatiske kampkunste, vil man finde mange ligheder, der alle kan

føres tilbage til gammel kinesisk tankegang. Der er da heller ikke tvivl om, at den koreanske
kampkunst er kommet fra Kina, da Kina altid har været det største og, i gammmel tid, også det
mest udviklede af landene i østen.
Korea har da også, fra gammel tid mere eller mindre været underlagt Kina. Først i 1945 kan man
snakke om et selvstændigt Korea, og så alligevel ikke, da Korea jo blev delt i forbindelse med
Korea krigen (1949-53).
Ligesom Korea har været påvirket af sin store nabo, er vi jo også påvirket af kulturen i både det
gamle Grækenland og det senere så store romerrige.

Den koreanske Soo Bak må altså nok oprindeligt
stamme fra Kina. Koreanerne har så gennem
tiderne givet den deres eget præg. Den største
udvikling af den koreanske Soo Bak skete under
Yi-dynastiet (1392-1907).
Her var der en kæmpe udvikling indenfor
kampkunsten. Bl.a. blev den første bog om emnet
kampkunst skrevet på denne tid. For omkring 1300
år siden var den koreanske halvø delt i 3
kongeriger; Koguryo, Baekje og Silla (se kortet).
Silla, som var det mindste af de 3 kongeriger, var
hele tiden udsat for overfald fra de 2 andre riger.
For at kunne forsvare landet på den bedste måde,
oprettede kong Chin Heong et officerskorps af
unge mænd. Gennem benhård træning blev de
uddannet til elitekrigere.
Disse unge mænd trænede foruden i våbenbrug
også våbenløs kamp (Soo Bak), og blev undervist i
filosofi og statskundskab af landets bedste munke.
Det var disse unge krigere, som blev kaldt
Hwarang (Blomstrende ungdom). Ved at
kombinere den hårde træning med filosofi og
meditation, udviklede Hwarang sig til en
uovervindelig hær. De blev frygtet og respekteret
af deres fjender for deres mod og kunnen.
Hwarang krigerne førte således Silla til mange sejre, når det lille kongerige var blevet
angrebet af enten Koguryo eller Baekje. Og til sidst lykkedes det Silla at forene den
koreanske halvø til et stort rige, hvilket var første gang i historien. Hwarang krigernes
succes med bl.a. kampkunst smittede også af på civil befolkningen. Her steg interessen for
at træne og lære Soo Bak. Hvilket også var medvirkende til, at tiden under Yi-dynastiet,
var en positiv og højt udviklende periode for Soo Bak og kampkunst i almindelighed.
Efter Yi-dynastiet, derimod, stod den koreanske kampkunst stort set i stampe. Japanerne
holdt nemlig Korea besat fra 1909-1945. Og under besættelsen forbød japanerne al
udførelse af koreansk kampkunst. Japanernes besættelse var også skyld i, at mange
koreanere flygtede til Kina og Manchuriet. Her mødte og studerede flere af dem de
kinesiske kampformer. Efter 1945, da japanerne, som følge af nederlaget i anden
verdenskrig, trak sig tilbage fra Korea, blev det atter lovligt og aktuelt at praktisere en
koreansk kampkunst.
Nu var der, som nævnt i indledningen, mange forskellige stilarter i koreansk kampkunst.
Soo Bak var blevet trænet i hemmelighed under japanernes besættelse, og havde dermed
ikke udviklet sig ensartet over hele Korea. Dertil kom alle de flygtninge, som vendte hjem
fra Kina med flere nye ideer om kampkunst, efter at have studeret disse i Kina. Fra 1945
til 1955 eksisterede der således mange forskellige stilarter og skoler i Korea.

De 5 mest fremherskende skoler var :
1. Moo Duk Kwan
2. Ji Do Kwan
3. Chang Moo Kwan
4 Chung Do Kwan
5. Song Moo Kwan
Vores daglige træning har sine rødder i Moo Duk Kwan-skolen. Dette har nemlig altid
været den største skole i Korea efter 1945. Moo Duk Kwan blev grundlagt i 1945 af
"Grandmaster" Hwang Kee, da han vendte hjem fra Manchuriet. Han kaldte skolen Moo
Duk Kwan, som betyder "Den moralske skole til at stoppe krig og ufred", og stilarten
kaldte han Tang Soo Do.
Moo Duk Kwan skolen delte sig op i to efter 1955. Her blev det jo officielt vedtaget at
samle alle koreanske kampformer under navnet Taekwondo. Derfor gik mange af Moo
Duk Kwan skolens elever over og trænede Taekwondo. I dag træner hovedparten af den
oprindelige Moo Duk Kwan skole Taekwondo. Kun få træner stadig Tang Soo Do.
Men under alle omstændigheder, uanset om men træner Taekwondo eller Tang Soo Do, så
stammer hovedparten af den koreanske kampkunst, som vi træner i dag, fra Moo Duk
Kwan skolen. Og denne har altså sine rødder i gammel koreansk kampkunst, Soo Bak, og
kinesisk kampkunst.

Dannebrog
Dannebrog, Danebroge.
Det danske nationalflag, hvidt kors på rød bund, korsets bredde 1/7 af højden.
Findes dels som stutflag (handelsflag), dels som splitflag (orlogsflag).
Vort flags oprindelse
Det ældste danske flag, man kender, er
ravnefanen - en rød dug med Odins hellige
ravn broderet i sort. Dette mærke var
gennem hele vikingetiden danskernes
kendingsmærke i krig. Ravnefanen kaldes
Danebroge, dvs. danernes broge (klæde,
mærke). Skrivemåden har ændret sig,
således at Danebroge efterhånden er blevet
til Dannebrog. Efter kristendommens indførelse måtte ravnen ganske naturligt vige for
korset.
Det hvide kors på den røde dug dukkede op i begyndelsen af 1200-tallet som
korsfarerbanner i forbindelse med flere danske forsøg på at erobre det hedenske Estland.
Sandsynligvis har et sådant flag allerede været med ved slaget ved Felin i 1208 som
biskop Anders Sunesøns kirkelige mærke.
En dansk historiker, franciskanermunken Peder Olesen, skrev i begyndelsen af 1500-tallet
om slaget ved Felin, at den danske hær næsten var slået. Men da påkaldte danskerne
ydmygt Guds hjælp og "...da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt
med fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug, og de hørte en røst i luften, som
sagde, at når det blev løftet i vejret, skulle de visselig vinde en fuldstændig sejr...”,hvilket
også skete.
En anden og mere kendt beretning om Dannebrogs tilsynekomst stammer fra slaget ved
Lyndanese. Kong Valdemar Sejr besluttede i 1218 at fuldføre erobringen af Estland. Han
samlede en stor flåde og landsatte sommeren efter sin hær ved borgen Lyndanese, som
uden vanskelighed blev erobret.
En del lokale stammehøvdinge underkastede sig og lod sig døbe. Kong Valdemar sendte
dem bort med gaver, men tre dage senere vendte de tilbage med en stor hær og overfaldt
midt om natten danskernes lejr. Mange danskere blev dræbt inden de vågnede og nåede at
få fat i deres våben. Da dagen gryede var kun en lille gruppe danskere i live. Valdemar
selv var stadig i live da angriberne var styrtet mod teltet med korsbanneret. Det var dog
ikke kongen der boede her, men hans biskop Theoderiks, og det var ham de dræbte.
Kampen blev meget hård, og stod til sidst om den lille høj hvor biskoppens telt havde
stået. Det røde korsbanner blev hugget ned og blæste ud over de kæmpende. Da de danske
krigere så den svævende fane brød de ud i jubel. Dette måtte jo være et tegn fra gud, og fra
dette øjeblik vendte slaget.

Sejren blev vundet den 15. juni 1219. Den folkelige overlevering har siden sat Dannebrogs
tilsynekomst i forbindelse med Volmer (Valdemar) slaget, og det synes at være en
kendsgerning, at Dannebrog den 15. juni 1219 var det nationale kendingsmærke, og at må
betragtes som sansynligt, at kongen efter datidens skik i kampens afgørende fase har ladet
fanen føre ind i slaget for at opmuntre sine folk til en sidste kraftanstrengelse.
Siden da har kongen anvendt dette mærke, Dannebrog, som Danmarks symbol. Fanen fra
Lyndanese blev hængt op i domkirken i Slesvig, hvor det hang i ca. 400 år indtil det o.
1660 faldt ned af ælde.

DET KOREASKE FLAG - TAEGUEK KEE
Det koreanske flag symboliserer meget af østens filosofi, tankegang og mystik. Symbolet og
flaget bliver kaldt Taeguek Kee. Det siges at Taeguek Kee første gang blafrede i vinden 1882. På
dette tidspunkt var der blev lavet en traktat mellem Korea og Japan for at slutte de
fjendtligheder, der var et resultat af Japans invasion af Korea i 1592.
En af de koreanske udsendinge, Park Young Hyo, der blev sendt til Japan for at underskrive
traktaten, følte ombord på skibet, at der var behov for et nationalt symbol, og han lavede så et
flag der blev kaldt Taeguek Kee.
Flaget indeholder nogle af de mest grundlæggende symboler i orientalsk filosofi.
Um Yang symbolet (Yin Yang) i midten udtrykker dualismen i universet. Alting eksisterer
udfra harmonisk balance mellem direkte modsætninger. Sådanne modsætninger er f.eks.
Lys/Mørke, Nat/Dag, Opbygning/Nedbrydning, Aktiv/Passiv, Godt/Ondt. Det ene kan ikke
eksistere uden det andet.
I forbindelse med flaget symboliserer den blå del af cirklen jorden og den røde himlen.
Bjælkemærkerne i hjørneren kaldes gweer. På flaget er der 4, men hvis man medtager alle
kombinationer kommer man op på 8.
Hver gwe symboliserer op til flere af de grundlæggende begreber i universet.
███████ ███ ███ ███████ ███ ███
███████ ███████ ███ ███ ███ ███
███████ ███████ ███████ ███████
Keon Tae Ri Jin
Himlen Glæde Ild Torden
Il Yi Sam Sah
███████ ███ ███ ███████ ███ ███
███████ ███████ ███ ███ ███ ███
███ ███ ███ ███ ███ ███ ███ ███
Seon Gam Gan Gon
Vind Vand Bjerg Jord
Oh Yook Chill Pal
Illustrationen viser de vigtigste betydninger af de 4 gwer på flaget.
Solens gang på himmelen, de 4 verdenshjørner, de 4 elementer.
Tae betyder storhed og Geuk betyder evighed. Taeguek betyder altså den store evighed. Dette er
logisk nok i betragtning af, at symbolerne på flaget dækker alle modsætninger og al harmoni,
samtidig med at det viser tidens og universets bevægelse.

Disciplin i dojangen
Taekwondo er ikke em sport i almindelig forstand. Udover, at taekwondo har rødder tilbage i
gammel buddhistisk filosofi, og alene derved adskiller sig fra megen vestlig sport /
kropsudfoldelse, så udmønter forskellen sig også i den måde, hvorpå vi omgås det sted, hvor vi
træner – dojangen! Den nystartede udøver vil typisk bemærke dette for alvor, når vedkommende
ser, hvordan øvede bukker, når de går ind og ud af dojangen. Forundringen er tit stor, og den
bliver ikke mindre, når nybegynderen ser, hvordan en træning bliver afviklet; eleverne står på
fire rækker, der bukkes altid, når en ny øvelse påbegyndes, og tit hersker der en koncentreret,
fortættet stemning, hvor eleverne reagerer hurtigt og indøvet på de ordrer, som instruktøren
giver.
Instruktøren har den fulde autoritet under træningen, som han ikke skal retfærdiggøre, idet den
ligger som en del af den taekwondotradition vi har overtaget fra Korea. Som ny inden for
taekwondo kan disse førstehåndsindtryk virke chokerende, og mange har sikkert stillet sig selv
spørgsmålet om det nu også er nødvendigt med denne form for disciplin og etikette under
træningen – Hvad skal det egentlig gøre godt for?
Svaret er ikke entydigt og enkelt, idet der formentlig findes lige så mange definitioner på, hvad
der er den rigtige måde at træne taekwondo på, som der er udøvere. Det følgende er således blot
en mening ud af mange og er tænkt som inspiration.
At indordne sig under en given disciplin vil betyde, at man til en vis grad skal underkaste sig
nogle givne normer og regler. Alene udtrykket at underkaste sig kan vel nok få det til at krympe
indvendigt hos de fleste demokratisk vante danskere. En god portion sund skepsis er også på sin
plads, idet det er vigtigt, at man kan se meningen og nødvendigheden af den disciplin, som man
skal indordne sig under – ellers ville det jo blot være hjernevask!
Disciplinen i taekwondo har en vigtig funktion alene derved, at vi i den daglige træning udfører
teknikker, der i yderste konsekvens kan være dræbende. Disciplinen tjener således til at skærpe
elevens opmærksomhed, for på denne måde at opnå 100% koncentration om den teknik, der
udføres.
Når man går ind i dojangen, afgiver man frivilligt en del af sit personlige råderum. Som tidligere
nævnt, har instruktøren den totale magt (og dermed også et stort ansvar), som gør ham i stand til
at udsætte eleverne for nogle kraftige ”stresspåvirkninger”. Som elev er man derfor tvunget til at
”efterlade” en del af sig selv uden for dojangen. Følelser som forventning, begær og ønsker, kan
man ikke bruge til noget, idet man ikke selv er herre over de ydre påvirkninger, man udsættes
for.
Man er nødt til at møde træningssituationen med et åbent sind. Tvangselementet i træningen kan
således spille en vigtig rolle og åbne op for en stor mulighed: Når man udsættes for fysiske og
psykiske påvirkninger af instruktøren, bliver man tvunget til at vende disse indad og foretage en
indre bearbejdning af dem. Ofte overfører man jo belastningen på sine omgivelser, men p.g.a. at
man i træningssituationen frivilligt har givet afkald på en del af sin personlige frihed, er denne
mulighed elimineret, og man bliver derfor tvunget gennem en proces, hvor man er nødt til at
erkende overfor sig selv, hvilke svagheder man måtte have som taekwondoudøver. Målet er altså
selverkendelse, der jo ofte er vejen, som fører til personlig forbedring og vækst. Instruktøren har
således, gennem ydre påvirkninger, mulighed for at søtte en indre proces i gang hos eleven.
Træningen bliver derved personligt udviklende, da opmærksomheden hendledes på den indre
modstander fremfor den ydre. Når man har gennemgået denne indre selverkendelsesproces, vil
man også være i stand til at møde andre lever med åbent sind i f.eks. en kampsituation. At
modstanderen måske er bedre, er nu ikke en dårlig ting, da vedkommende jo blot viser én, hvor
man har svagheder og kan forbedre sig. Med den før omtalte erkendelsesproces in mente, vil
modstanderen nu fungere som et spejl – en partner, der kan hjælpe den enkelte til at forbedre sig.

På denne måde kan taekwondotræningen blive til andet og mere end blot en tilfældig række
hånd- og benteknikker, men også et led i den enkeltes personlighedsdannelse, som kan overføres
til andre forhold i livet.
Det er denne funktion disciplinen i dojangen skal have, da den derved får en opbyggende effekt.
Alt dette danner også baggrunden for de forskellige ritualer, der udføres under træningen –
bukke når man går ind, bukke for modstanderen etc. Det er her vigtigt, at man ikke forstår dette
som noget ”ophøjet”, om som nybegynder vil man oftest ikke have noget forhold til disse
ritualer. Det er en proces, der strækker sig over flere år, hvor man til gengæld ofte vil opdage, at
disse ritualer er blevet en uundværlig del af træningen.
I Dojang-reglementet, følger 12 regler, som er med til at sikre disciplinen i dojangen. Prøv at
leve op til dem så godt du kan, men husk på, at det altid er den enkelte instruktør, der bestemmer
under den enkelte træning, ligesom der altid skal være plads til et smil og et glimt i øjet!

Dojang-reglement
1: Dojangen skal behandles med respekt og værdighed
2: Hils altid, når du går ind og ud af dojangen, og hils på din instruktør og de andre elever
3: Husk at have god hygiejne
4: Kom altid til tiden
5: Hvis du kommer for sent, med dig til instruktøren
6: Tiltal instruktøren med korrekt titel
7: Forlad ikke dojangen uden at få tilladelse af instruktøren
8: Tal ikke højrøstet under træningen
9: Vær opmærksom, når der gives instruktion
10: Træn energisk og målbevidst
11: Træn kun det, der gives besked om
12: Er du i tvivl, så spørg instruktøren

Elev-reglement
1: Aldrig være træt af at lære. En god elev kan lære, hvor som helst og når som helst.
Dette er hemmeligheden bag al kundskab
2: En god elev skal være villig til at ofre sig for sin kunst og instruktør. Mange elever
føler, at deres træning er en nyttegenstand, købt med månedlige ydelser, og er uvillige
til at deltage i opvisninger, undervisning og arbejde omkring dojangen. En instruktør
kan tillade sig at skille sig af med en sådan elev
3: Altid vise et godt eksempel for lavere graduerede. Det er kun naturligt, at de vil
efterligne de højere graduerede
4: Altid være loyal og aldrig kritisere instruktøren, taekwondo eller
undervisningsmetoderne
5: Hvis en instruktør underviser i en teknik – Praktisér den og træn den
6: Husk, at elevens opførsel udenfor dojangen kastes tilbage på kunsten, klubben og
instruktøren
7: Vis altid respekt overfor instruktøren. Selvom eleven har lov til at være uenig, skal
eleven i sidste instans følge instruktøren
8: Eleven skal altid være ivrig efter at lære, og stille spørgsmål

Dobog-reglement
1: Den officielle taekwondo dobog skal være hvid, og der kan anvendes to modeller:
1 – Tunika modellen
2 – Jakke modellen
2: Klubmærket skal bæres på dobogens venstre brystside
3: DTaF´s instruktørmærke / knomærke, kan bæres på dobogens højre ærme
4: På ryggens øverste halvdel, må der kun stå ”Taekwondo”, med sorte bogstaver, på
dansk og / eller koreansk
5: Officielt må der på dobogen ikke bæres andet end ovenfor nævnte mærker eller tekster
6: Det er tilladt danbærere, at bære sort revers på dobogen
7: Der må ikke bæres reklame på dobogen. Dog tillades dobogens varemærke
8: Det er klubbens og instruktørens ansvar, at dobog reglementet overholdes
9: Det er ikke muligt at deltage i DTaF´s arrangementer, iført ureglementeret dobog
10: Der må på dobogen være broderet eget navn, forneden på overdelen og / eller på
bukselinningen
11: På venstre ærme, kan bæres et mærke med relation til taekwondo, såsom klubben eller
regionen

Kamparealet
Kamparealet er 8 x 8 meter med yderligere 2
meter sikkerhedsarealm i alt 12 x 12 meter.
Der er 4 hjørnedommere (A) og ved
jurybordet (B) sidder 2 jurydommere, en
tidtager og en løber, som henter jurysedler
og passer pointtavlen. Hver kæmper må
have en sekundant (C). Når kampen starter
står kamplederen i midten (F) med blå
kæmper (D) ved sin højre side og rød (E)
ved sin venstre side.
Kampens forløb
Kamp-reglement
Når kamplederen kalder kæmperne til kamppladsen, bukker kæmperne mod deres sekundanter
og går straks til de afmærkede pladser.
Kæmperne skal stå med front mod jurybordet. På kamplederens kommando ”charyeot” (indtag
retstand) skal kæmperne indtage retstand og ved ”Kyeong-Ne” (bukke / vise respekt) foretage et
stående buk.
Kæmperne skal på kamplederens kommando ”cha yang woo” (front mod hinanden), stå med
front mod hinanden og på ”Kyeong-Ne” foretage et stående buk.
Kamplederen skal starte kampen med kommandoen ”Joonbi” (klar), hvor kæmperne indtager
kampstilling og ved kommandoen ”Shijak” (begynd), på begyndes selve kampen.
Kampen afbrydes midlertidigt med kommandoen ”Kalyo” (break), og startes igen med
kommandoen ”Kesok” (fortsæt).
Kampen stoppes helt med kommandoen ”Geuman” (stop, indtag klarstand). Herefter skal
kæmperne gå til deres respektive pladser og stå med front mod hinanden. På kommandoerne
”Charyeot” – ”Kyeong-Ne”, indtages retstand, og man bukker for modstanderen.
Derefter skal kæmperne, på kamplederens kommandoer ”cha yang woo” og ”Kyeong-Ne”,
foretage en buk og derefter, i rør-stand, vente på kamplederens afgørelse af kampen.
Tilladte teknikker og målområder
A A
C F
C
D E
A A
B
Knytnæveteknikker: Angreb med tætknyttet næve, hvor overfladen af pegefinger- og
langemand-kno benyttes.
Fodteknikker: Angreb med alle dele af foden under anklen.
Tilladte områder på kroppen: Det er tilladt at angribe med knytnæve- og fodteknikkerne indenfor
området mellem kravebenet og hoftebensranden. Disse angreb må imidlertid ikke foretages mod
de områder af rygger, hvor kæmperen ikke bærer kampvest.
Ansigtet: Dette område defineres som forsiden af hovedet, fra øre til øre, og fra hage til isse
(foran hårgrænsen). Kun angreb med foden er tilladt. I børnekampe er al kontakt i hovedet
forbudt.

Tildeling af point
Gyldige point og lovlige scoringsområder: Kroppens midtersektion; underlivet og begge sider af
kroppen. De tilladte dele af hovedet.
Der skal tildeles point, når et gyldigt angreb anvendes nøjagtigt, og på en kraftfuld måde, inden
for de lovlige scoringsområder på kroppen. Hvis en kæmper rystes, som følge af modstanderens
angreb på en del af kampvesten, som ikke hører ind under de lovlige scoringsområder og ikke
decideret er et forbudt område, skal et sådant angreb tildeles et point.
Ulovlige angreb
(Kyong-go; advarsel = ½ minuspoint)
1. Gribe fat i sin modstander
2. Skubbe sin modstander med skulder, krop, hånd eller arm
3. Holde sin modstander med hænder eller arme
4. Krydse sikkerhedslinjen med vilje
5. Flygte fra kampen ved at vende ryggen til modstanderen
6. Falde med vilje
7. Foregive smerte
8. Angribe med knæ
9. Angribe mod skridtet med vilje
10. Stampe eller sparke dele af modstanderens ben med vilje
11. Angribe modstanderens hovede med hånden eller næven
12. Gestikulere for at indikere scoring eller fratrækning af point
13. Uønskede bemærkninger eller upassende opførsel fra kæmperens eller sekundantens side
(Gamjeom; forseelse = 1 minuspoint)
1. Angribe en falden modstander
2. Angribe forsætligt efter kamplederens annoncering af ”Kalyo”
3. Angribe modstanderens ryg eller bagsiden af hovedet forsætligt
4. Angribe mod modstanderens hoved med hånden
5. Nikke en skalle
6. Krydse sidelinjen
7. Kaste modstanderen
8. Voldelig opførsel eller upassende bemærkninger rettet fra modstanderes eller
sekundantens side

POOMSE
Poomse er en række grundteknikker bestående af forsvars- og angrebsteknikker, der
sammensat udgør en stiliseret og forestilt kamp, under den formodning, at man bliver
angrebet fra 4 retninger.
Formålet med poomse er at opøve Taekwondo-udøverens balance, muskel- og
åndedrætskontrol, hurtighed, præcision og koordination. Altså alle de "ingredienser" der er
nødvendige for en god og kraftfuld teknik.
Grunden til at poomse blev opfundet, var netop at udvikle disse egenskaber. Idéen bag
poomse er meget gammel. Helt nøjagtig hvor gammel vides ikke, men vi kan i hvertfald
spore den ca. 2000 år tilbage i tiden.
Dengang eksisterede nutidens frikamp ikke. Da man hverken havde regler eller
beskyttelsesudstyr, var det for farligt at kæmpe indbyrdes. Det var derfor nødvendigt at
finde en måde, hvorpå man kunne udvikle sine teknikker. Dette blev så til poomse. Disse
havde dog ikke samme udformning som idag, og de taeguek/poomse vi i dag træner i
W.T.F. er da også af relavivt ny dato og har ikke mere end 30 - 40 år på bagen.
Hos mange af de gamle koreanske kampstile finder man endnu poomse´er, der kan dateres
flere hundrede år tilbage. Således kan Bazai fra Moo Duk Kwan, Tang Soo Do dateres
tilbage til det berømte kinesiske shaolin tempel i 16 hundrede tallet.
Nutildags, hvor vi har frikamp og stævner, er der mange der helt undlader at træne
poomse. Dette er helt forkert, da det ved frikamp er brugen af teknikkerne man
koncentrerer sig om, og ikke udførslen af disse.
For at udvikle gode og korrekte teknikker er man nødt til at træne poomse. Her er det
nemlig, at man koncentrerer sig om teknikkernes udførelse. Hermed ikke sagt at man skal
undlade frikamp. Ved frikamp udvikler man nemlig også de ovennævnte "ingredienser",
men ikke med samme omhyggelighed som når man træner poomse.Så hvis man ikke har
lært at udføre en teknik korrekt, er den oftest ubrugelig i kamp. Derfor er det nødvendigt at
træne poomse.
Når man træner en poomse skal følgende punkter overholdes:
1. I "kontaktøjeblikket" skal de anvendte muskler være spændt
2. Den skal altid udføres i en bestemt rytme
3. Teknikkerne skal udføres så kraftfuldt som muligt
4. Udøveren skal kende formålet med alle teknikkerne
5. Man skal altid kigge inden man laver en teknik. Dvs. man skal dreje hovedet i den
retning, hvor handlingen udføres, inden man laver den - Dette kaldes sison

Da poomse er en imaginær kamp, er det vigtigt, at man kæmper en poomse. Det vil sige,
at man skal koncentrere sig om hver enkelt teknik, og forsøge at udføre denne så kraftfuldt
som muligt. Man må forestille sig, at man virkelig bliver angrebet.
Hver eneste poomse må beherskes fuldt ud, inden man lærer en ny. Det nytter ingenting, at
man kender 10 forskellige poomse, hvis ingen af dem udføres korrekt. Hvis man laver en
poomse sløset og forkert, opfylder den jo ikke poomses formål: At forbedre udførelsen af
teknikkerne.
Man må da heller aldrig ophøre med at træne poomse. Fordi, jo flere gange man udfører
dem, jo bedre bliver ens teknik. Derfor er det vigtigt, at man ikke går til graduering, før
man behersker poomsen til det pågældende bælte. Hvis man ikke kan den krævede
poomse, kan man jo heller ikke de krævede teknikker. En poomse viser nemlig hvor
teknisk dygtig en elev er blevet.
De forskellige stilarter indenfor koreansk kampkunst har hver deres karakteristiske
poomse. De nyeste af alle disse poomse er de 8 Taegeuk. Det er disse 8 poomse, som
sammen med Koryo poomse danner grundlaget til 1. dan i moderne Taekwondo.
Disse 8 taeguk er opbygget efter nogle trigrammer, som kaldes gwe'er. Fire af disse gwe'er
er repræsenteret i det koreanske flag. En gwe består af tre "bjælker". Da hver "bjælke"
enten kan være ubrudt ( ▄▄▄▄▄ ) eller brudt ( ▄▄ ▄▄ ), vil der kunne dannes 8 forskellige
gwe'er. Derfor findes der nøjagtigt 8 taegeuk.
Alle taegeuk følger samme mønster, nemlig en gwe.
B
▄▄▄▄▄
▄▄▄▄▄
▄▄▄▄▄
A
Man starter i A, med hovedet rettet mod B. Man går altid først til venstre og dernæst til
højre, når man starter med at gå ud til siderne. Hver taegeuk er representeret af en gwe.
Hvis man "står" på en ubrudt bjælke, skal man tage 2 skridt til siden, både til venstre og
højre. "Står" man på en brudt bjælke, kun skal gå 1 skridt til siderne. Således vil den
ovenfor illustrerede gwe repræsentere taegeuk il yang. Her går man nemlig, de tre gange
man går ud til siderne, altid 2 skridt i apseogi.
Noget der er karakteristisk for alle poomse er, at de alle starter med en blokering. Dette er
et symbol på, at en Taekwondo udøver aldrig slår først. Det betyder ikke blot, at eleven
ikke vil tage det første skridt til at starte et slagsmål, men er også et strengt forbud mod at
bruge Taekwondos teknikker uforsvarligt.
Desuden skal en Taekwondo udøver aldrig opføre sig således, at det kan skabe problemer
for ham selv eller andre. Dette bevirker også, at man skal undgå steder, hvor der nemt
opstår ballade. Hvis en Taekwondoelev besøger et sted, hvor der ofte er slagsmål, og
pludselig bliver nødt til at bruge sine teknikker i selvforsvar, så har man ikke forstået
meningen med Taekwondo og dermed poomse.

ÅDEDRÆTSTEKIK
Åndedrætsteknik er meget andet end almindelig vejrtrækning. Indenfor Taekwondo
sporten vil du få kendskab til mange aspekter af åndedrætsteknik. Der findes 3
overordnede former for styring af åndedrættet:
1. Kort udånding (en form for ki-hap) i forbindelse med en teknik
2. Regelmæssigt åndedræt (rytme) i forbindelse med længerevarende iltkrævende arbejde
3. Rolige og dybe åndedrag i forbindelse med afslapnings- og koncentrationsøvelser
Ad.1.
I forbindelse med grundteknikker øges kraften ved en kort og hurtig udånding, som slutter
samtidigt med teknikken. Vejret holdes i kontaktøjeblikket. Det medfører også, at luften
tømmes ud, og kroppen derved bliver mere bøjelig. Maven spændes så den kan modtage et
eventuelt slag eller spark.
Det er især vigtigt at huske disse udåndinger under udførelse af taegeuk, da de også er med
til at skabe rytme.
Ad.2.
Når man påbegynder aerobt arbejde (iltkrævende arbejde), skal musklerne bruge mere ilt.
Dette medfører et hurtigere åndedræt.
Det er vigtigt, at man for eksempel under kamp, undgår små hurtige åndedræt, men i
stedet får kontrol over sit åndedrag, ved at tage regelmæssige dybe åndedrag.
De dybe åndedrag giver også en større iltmængde til de arbejdende muskler, hvilket
betyder større udholdenhed. Dog skal man også under kamp huske den korte ki-hap
udånding.
Ad.3.
Den sidste form for åndedræt, som også er den sværeste, er at kontrollere sit åndedræt.
Normalt styres denne kropsfunktion fra åndedrætcentret i hjernen, uden vi tænker over det.
Vi kan dog gå ind og ændre dette.
Efter hårdt arbejde hvor lungerne arbejder maksimalt, kan man hurtigt dæmpe dem ved at
tage nogle dybe indåndinger, som fylder lungerne helt. Samtidig føres hænderne op over
hovedet. Samtidigt med udåndingen føres hænderne ned foran maven og luften presses ud.
Det gælder om at komme til at ånde med maven, da man derved er mest afslappet.

KI-HAP
At forklare begrebet KI-HAP på en let, og for os alle forståelig måde, er meget svært.
KI-HAP er egentlig to begreber; KI - livsenergi, og HAP - koncentration/ forening.
KI bliver i Østens ideologi beskrevet som "Den oprindelige energi", den energi som har
skabt, og stadig skaber universet, og som dermed findes overalt; det vil sige i enhver
levende celle.
På en måde kan KI beskrives som en energikraft af modsætninger, på samme måde som
elektrisk energi opstår af en sammensætning af positive og negative bølger.
Denne livsenergi eksisterer i ethvert menneske, specielt koncentreret i et felt lige under
navlen, på koreansk kaldet DA-JU, men det er de færreste der er i stand til at styre
denne energi.
Der er det velkendte eksempel med moderen, som løfter en bil for at redde sit fastklemte
barn. Dette er ukontrolleret KI, som bliver frigjort i en ekstrem stress-situation.
Det er muligt at opnå kontrol over sin KI ved intensiv træning, men dette tager mindst lige
så lang tid og hårdt arbejde, om ikke mere, som en optræning af ens fysiske jeg.
At kontrollere KI vil sige at styre denne energi, først og fremmest fra sin egen krop. Dette
gøres ved hjælp af ens sind (tankeprocesser), uden at det herved skal forstås således, at det
er ens sind der er KI. Det nærmeste jeg kan komme et forklarende udtryk er;
koncentration.
Dette bringer os videre til HAP - koncentration, eller i denne forbindelse vil jeg hellere
bruge ordet - forening.
Det man forsøger, når man laver KI-HAP, som vi anvender det, er i et meget kort øjeblik,
at kontrollere KI - altså at styre denne livsenergi ved en forening af krop, sind og ånd, ved
at lede energien fra DA-JU ud i den del af kroppen, hvor der er brug for den,
eksempelvis i et slag eller i et spark.
Derfor er KI-HAP ikke et decideret råb skabt af stemmebåndet, men en lydeffekt skabt af
det lufttryk der opstår ved et tryk fra DA-JU, og kraftkoncentrationen ud af kroppen,
og i denne proces gennem halsen og forbi stemmebåndet.
Det er egentligt forkert at dele KI-HAP op i en fysiologisk og en psykologisk del, og
faktisk umuligt, men for at lette lidt på forståelsen, forsøger jeg alligevel.
Den fysiologiske effekt under udførelse af KI-HAP, er en krop tømt for luft, d.v.s. der er
ingen hindringer i selve kroppen, den er fri til at udføre det den er sat til. Endvidere er den
del af kroppen men lader KI'en flyde til ikke kun muskler og knogler, men fyldt af energi.
Troen på at armen er en jernstang, gør den til en jernstang, er en måde at forklare dette på.
Her har jeg allerede brudt opdelingen, og er gået videre til en del af den psykologiske
effekt.
Fuld koncentration, hvor der ikke er tid til, eller tanke, for usikkerhed om en opgave ved

anvendelse af både krop og sind, afgiver en udstråling, som kan føles af andre, og i
eksempelvis en kampsituation vil denne udstråling, altså intentionerne om at ville
uskadeliggøre den anden, ubevidst gøre modparten usikker.
Dette sammen med den førnævnte lydeffekt der opstår ved KI-HAP, er et godt
psykologisk våben.
KI-HAP er altså, under den form vi udøver den, en forening af livsenergien, kraften om
man vil, fra krop, sind og ånd, i et kort øjeblik, rettet mod et bestemt mål. Eksempelvis et
spark i kamp, eller en gennembrydning.

MÅ MA BRUGE SELVFORSVAR ?
For mange Taekwondo udøvere gælder det at de, på et eller andet tidspunkt, har gjort sig
overvejelser om at bruge deres færdigheder i virkeligheden og ikke i dojangen.
Dagens virkelighed kan være barsk nok: Overfald på sagesløse på gader, S-tog osv. En
veltrænet taekwondo udøver er meget bedre rustet til at imødekomme en sådan situation,
end gennemsnittet af befolkningen.
At de fleste TKD-udøvere ville anvende deres træning i en given situation er oplagt, men
ville de også i givet fald komme en overfalden til hjælp? Tvivlen om lovligheden i det
man foretager sig i en sådan situation, kan være udslagsgivende, hvorvidt man griber ind
eller ej.
Lovgivningen på området er for såvidt helt klart, men det som forvolder vanskeligheder er
domstolenes fortolkning af loven. De fleste TKD-udøvere har kun en tåget forestilling om
hvad "man må og ikke må", og kun lidt eller slet ingen kendskab til nødværgeloven.
Derfor bringes her nødværgeloven i sin fulde ordlyd.
I borgerlig straffelov af 1913, uddybes denne nødværgeret til det den er idag i kapitel 3,
prgrf. 13, stk. 1 og 2, den såkaldte nødværgeparagraf:
§ 13, stk. 1:
"Handlinger foretaget i nødværge er straffri forsåvidt de har været
nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende
uretmæssigt angreb, og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til
angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning,
er forsvarligt"
§ 13, stk. 2:
"Overskrider nogen grænsen for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis
overskridelsen er rimeligt begrundet iden ved angrebet fremkaldte skræk eller
ophidselse"
At give en fuldstændig fortolkning af dette knudrede retssprog, vil nok blive for
omfattende, så derfor er der her stillet nogle "tommelfinger regler", som er udledt af denne
Nødværgeparagraf.
1: Gør dit yderste for at undgå voldelige konfrontationer
2: Anvend mindst mulig magt, hvis situationen alligevel opstår
3: Forsøg, såvidt det er muligt, at sikre dig vidner på, at DU blev angrebet
4: Stop magtanvendelse når angriberen ophører med sit angreb
5: Anvend kun våben, redskaber og genstande i nødværge i ekstremt farlige
situationer

R.I.C.E princippet - Sportsskader
De fleste skader som rammer taekwondoudøvere, er og sportsfolk i det hele taget, er
bløddelsskader, d.s.v. skader på muskler, sener, ledbånd etc. Tit opstår skaderne p.g.a.
dårlig eller manglende opvarmning. Opvarmningen har til formål at forberede kroppen på
det arbejde den skal præstere og at få glødgjort muskler, sener og led. Uanset, hvor
omfattende skaden er, eller hvor på kroppen skaden sker, vil der altid opstå en blødning.
Det er vigtigt, at man så hurtigt som muligt prøver på at stoppe blødningen, dels for at
skaden ikke skal blive værre og dels for at få en så hurtig opheling af det skadede område
som muligt. Det kan man selv gøre ved at følge RICE-princippet:
Rest (Ro) Den akutte fase for at hindre yderligere blødning og væske
udtrækning. Jo mindre aktivitet, jo mindre blodgennemstrømning
Ice (Is) Nedkølingen medfører at blodkarrende trækker sig sammen så
blodgennemstrømningen bliver mindre og hævelsen begrænses. De
første 2-3 timer nedkøles området ca. 30-45 minutter pr. time. Brug
aldrig ispakning direkte mod huden, men sørg for at have et håndklæde
eller lignende imellem
Compression (Kompres) Hensigten er at skabe et modtryk mod blødningen i vævet,
hvorved kroppens egen blødningsstandsende processer understøttes
Elevation (Elevering) Hævning af det skadede område mindsker
blodgennemstrømningen, nedbrydningsprodukterne fra blødningen
transporteres lettere bort og hævelsen bliver mindre
Efter den aktuelle fase, på 1 til 2 døgn, hvor man har brugt RICE princippet, bør man
starte med at bruge det skadede område lige så stille. Efter at blødningen er stoppet og
hævelsen er ved at fortage sig, er det vigtigt at forhindre for meget arvævsdannelse og at
hjælpe bindevævet med at hele op i den rigtige retning. Det gøres dog ikke med normale
træningspas, men med dagligdags aktiviteter.
Det er altid en god idé at søge egen læge efter skader...!

Stande:
Håndteknik:
10 Kup – Hvidt bælte med gul snip
Moa seogi Ret med samlede fødder
Dwichuk moa seogi Ret med samlede hæle.
Naranhi seogi Paralelle fødder, skulderbredde
Ap seogi Kort fremadrettet stand
Gibon jumbi seogi Klarstand
Ap kubi Lang fremadrettet stand
Juchum seogi Smal hestestand
Nachuwo seogi Bred hestestand
Arae makki Lav blokering
Bakkat palmok arae bakkat makki Udadgående lav blokering
Bakkat palmok arae hecho makki Lav adskille blokering
Momtong makki Midtersektions blokering
Bakkat palmok momtong an makki Indadgående blokering
Momtong an makki Indadgående blokering over
modsatte ben
Olgul makki Høj blokering
Bakkat palmok olgul makki Opadgående blokering
Jireugi Slag fra hoften
Momtong baro jireugi Slag over modsatte ben, midt
Momtong bandae jireugi Slag over samme ben, midt
Olgul baro jireugi Slag over modsatte ben, høj
Olgul bandae jireugi Slag over samme ben, høj
Momtong doo bon jireugi Dobbeltslag, midtersektion

Benteknik:
Teori:
Ap doro naeryo chagi Strakt front spark
Bakkat fryeo chagi Strakt udadgående spark
An fryeo chagi Strakt indadgående spark
Ap chagi Front spark
Nødværgeretten
Hvad betyder Taekwondo? Tae - Fod, det at sparke
Kwon - Næve,det at slå
Do - systemet
Tiltale form til træner:
Chogyo Nim Trænerunder 1. dan
Kyosa Nim Træner 1. - 3. dan
Sabeom Nim Instruktør 4. - 5. dan
Kuk Chea Sabeom Nim National instruktør 6. – 7. dan
Su Sok Sabeom Nim Klubbens hovedinstruktør
Beomsa Nim Instruktør 8.- 10. dan
Kwan Yang Nim Systemets højest graduerede
(Kyoung An Choi)

Kommandoer:
avnelære:
Charyot Indtag retstilling
Khyung Nee Hilse, bukke
Jool Chung Choot Indtag rørstillimg
Cha Yang Cha Venstre om
Woo Yang Woo Højre om
Cha Yang Woo Front mod hinanden
Front mod træner
Dirro Dorra Vend rundt. 180 grader
Jumbi Klar stand
Geuman Stop, slut
Zuu Slap af
Shijak Start, begynd
Kukki ae dehadjo khyung nee Hils på flaget
Dobok Dragt
Dojang Træningssal
Suh Rjon Seng Elev
Jumeok Næve

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
9. Kup - Gult bælte
Dwit kubi Baglæns stand
Pyonhi seogi Skulderbredde 45 grader
Bakkat makki Udadgående blokering
Kodureo bakkat makki Udadgående støtteblokering
An palmok bakkat makki Udadgåënde indersideblokering
Bakkat palmok bakkat makki Udadgående ydersideblokering
Bakkat hecho makki Adskilleblokering
Sonnal chigi Knivhåndsslag
Sonnal bakkat chigi Udadgående knivhåndsslag
Sonnal an chigi Indadgående knivhåndsslag
Dollyo chagi Cirkel spark
Baldung dollyo chagi Vrist cirkel spark
Set bon kyorugi:
3 stk. håndhandlinger
Poomse:
Taeguek Il Yang Taeguek nr. 1
Kendskab til teori

Teori:
Kommandoer:
avnelære:
Poomse Sammensatte grundteknikker
Tælling til 5 Hanna, Dool, Set, Net, Tasut
Ordenstal 1 – 3 Il, Yi, Sam
D.Ta.F. Dansk Taekwondo Forbund
E.T.U. European Taekwondo Union
W.T.F World Taekwondo Federation
Kalyeo Stop / Break
Kesok Fortsæt
Wen Venstre
Oreun Højre
Poom Grundteknik

Håndteknik:
Benteknik:
Set bon kyorugi:
6 stk
Han bon kyorugi:
5 stk.
Poomse:
Kamp:
8.Kup - Orange bælte
Sonnal makki Knivhåndsblokering
Sonnal bakkat makki Dobbelt knivhåndsblokering
Han sonnal bakkat makki Enkelt knivhåndsblokering
Sonnal an makki Indadgående knivhåndsblokering
Yop chagi Side spark
Apchuk dollyo chagi Cirkelspark med fodpuden
Taegeuk Yi Yang Taegeuk nr. 2
Kendskab til teori
1 omgang på 2 minutter

Teori:
avnelære:
Fysiske krav:
Taekwondos oprindelse
Chung-Mou og historien bag "Den Bedste" – Yi Sun Sin
Taegeuk Store Evighed
Tallene fra 1-10 1- Hanna
2 - Dool
3 - Set
4 - Net
5 - Tasut
6 - Yasut
7 - Ilgope
8 - Yadool
9 - Ahope
10 - Yul
Balnal Fodkant
Mok Hals
Armstrækninger i 30 sekunder
Mavebøjninger i 30 sekunder
Rygbøjninger i 30 sekunder

Håndteknik:
Benteknik:
Set bon kyorugi:
10 stk
Han bon kyorugi:
10 stk
Poomse:
Kamp:
7.Kup - Grønt bælte
Nullo makki Nedadgående blokering
Batang son nullo makki Nedadgående blokering med
håndroden
Pyonsonkkeut Fingerstik
Pyonsonkkeut sewo tzireugi Fingerstik, lodret håndstilling
Pyonsonkkeut jecho tzireugi Fingerstik, opadvendt håndflade
Pyonsonkkeut upeo tzireugi Fingerstik, nedadvendt håndflade
Deung jumeok chigi Omvendt knoslag
Deung jumeok ap chigi Fremadrettet omvendt knoslag
Deung jumeok bakkat chigi Udadgående omvendt knoslag
Jebi poom mok chigi Svaleblokering
Dwi chagi Baglæns spark
Bandal chagi Halvmåne spark
Mireo chagi Skub spark
Taegeuk sam yang Taegeuk nr. 3
Kendskab til teori
2 x 2 minutter

Hosinsul:
Teori:
avnelære:
Frigørelse fra håndledsgreb
Hvad er og betyder Ki Hap Ki - Indre energi
Hap - samle
Korrekte hilseformer Dojang
Flag
Personer
Ordenstallene fra 4. til 10. Sah
Oh
Yook
Chil
Pal
Ko
Ship
Son deung Håndryg
Bal badak Fodsål

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
6.Kup - Blåt bælte
Kkoa seogi Snoet stand
Apkkoa seogi Forlæns snoet stand
Dwikkoa seogi Baglæns snoet stand
Oreun / Wen seogi Højre/venstre stand
Mejumeok naeryo chigi Nedadgående hammerslag
Palkup Chigi Albueslag
Palkup dollyo chigi Cirkel albuestød
Palkup ollyo chigi Opadgående albuestød
Palkup naeryo chigi Nedadgående albuestød
Palkup dwiro chigi Bagudrettet albuestød
Palkup yop chigi Sidelæns albuestød
Palkup pyojeok chigi Albue pletstød
Yop makki Sidelæns blokering
Yop jireugi Sidelæns slag
Yop chigi Sidelæns stød
Yop tzireugi Sidelæns stik
Ppodeo chagi Fremadgående hælspark
Bitureo chagi Vrid spark
Dorra yop chagi Baglæns sidespark
Dwi Huryo chagi Baglæns strakt spark
Dimmeo yop chagi Sidelæns spring spark

Set bon kyorugi:
10 stk
Han bon kyorugi:
15 stk.heraf 5 spark Fra og med denne grad, udføres
øvelserne til begge siden
Poomse:
Kamp:
Hosinsul:
Fysiske krav:
Teori:
avnelære:
Fysiologisk navnelære:
Taegeuk sah yang Taegeuk nr. 4
3 x 2 minutter
Frigørelse fra skulder/brystgreb
10 hop over bælte i knæhøjde med samlede ben
Det Koreanske flags historie
Dannebrogs historie
Yio chagi Samme teknik med hvert ben
Mom Krop
Mori Hoved
Mok Hals
Teok Hage
Okae Skulder
Kasum Bryst
Hori Hofte
Nangsim Skridt
Dari Ben
Bal Fod
Mureup Knæ
Pal Arm
Palkup Albue

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
Set bon kyorugi:
15 håndteknikker
5 benteknikker
Han bon kyorugi:
15 håndteknikker
5 benteknikker
Pooomse:
Kamp:
5.Kup - Blåt bælte med rød snip
Apchuk moa seogi Samlede tæer
Antzong seogi Tutum seogi med tæer indad
Bitureo makki Vride blokering
Batang son an makki Håndrodsblokering
Hecho makki Adskille blokering
Alle spark til og med 7. Kup flyvende
Tjigeo chagi Økse spark
Dwi nakka chagi Baglæns krog spark
Dwi dollyo chagi Baglæns strakt spark med hælen
Nakka chagi Krog spark
Kullo chagi Stampe spark
Taegeuk oh yang Taegeuk nr. 5
Kendskab til teori
2 x 2 min. mod én modstander
2 min. mod 2 modstandere

Hosinsul:
Teori:
avnelære:
Frigørelse fra halsgreb
Kendskab til kamp- og dommerregler på brugerniveau
Sokkeo chagi Blandet spark med samme ben
Yio sokkeo chagi Blandede teknikker med hvert ben
Balkkeut Tæer
Dwikkumchi Hæl

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
4.Kup - Rødt bælte
Beom seogi Tigerstand
Bo jumeok jumbi seogi Dækket næve klar stand
Dujumeok jecho tzireugi Dobbelt opadvendt knoslag
Kawi makki Sakse blokering
Otgoreo makki Kryds blokering
Bo jumeok Dækket næve
Batang son kodureo makki Håndrods blokering med støtte
Alle tidligere spark flyvende
Pyojeok chagi Plet spark
Set bon kyorugi:
15 hånd teknikker
10 ben teknikker
Han bon kyorugi:
15 hånd teknikker
10 ben teknikker
Poomse:
Kamp:
Hosinsul:
Taeguek yook yang Taeguek nr.6
Kendskab til teori
3 x 3 min. med udstyr
Frigørelse mod angreb bagfra

Kyokpa:
Teori:
avnelære:
Krav:
Et brædt
En mursten
Gweer i forhold til taegeuk
Teknisk forklaring af teknikker
Kodeup chagi Repeter spark
Pyon jumeok Kattenæve
Kom son Bjørne hånd
Armstrækninger i 1 minut
Mavebøjninger i 1 minut
Benet holdes over vandret i mindst 20 sekunder

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
3.Kup - Rødt bælte med 1 sort snip
Mo juchum seogi Spids hestestand
Ap juchum seogi Kort fremadrettet hestestand
Wesanteul makki Delvis bjergblokering
Santeul makki Bjergblokering
Dangkyo teok jireugi Træk, slag til hagen
Sonnal makki / chigi Knivhånds blokering/slag
Japko chagi Holde og sparke
Kawi ap chagi Split front spark
Mureup chigi Knæstød
Set bon kyorugi:
20 hånd teknikker
15 ben teknikker
Han bon kyorugi:
20 hånd teknikker
15 ben teknikker
Poomse:
Kamp:
Hosinsul:
Taeguek Chill yang Taeguek nummer 7
Kendskab til teori
3 x 3 min. med udstyr
Frigørelse fra omklamring forfra

Teori:
avnelære:
R.I.C.E. princippet: R: Rest
I: Ice
C: Compression
E: Elevation
On mom dollyo chagi Skridt frem og spark
Bam jumeok Kastanienæve (nød)

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
Set bon kyorugi:
Som 3. kup
Han bon kyorugi:
Som 3. kup
Poomse:
Hosinsul:
Teori:
avnelære:
2. Kup - Rødt bælte med 2 sorte snipper
Antzong juchum seogi Indadvendt stand, bøjede knæ
Pyojok jireugi Plet slag
Agwison khaljaebi Halvmåne slag
Batangson chukhyo makki Opadgående håndrodsblokering
Ilja chagi Spagat spark
Taegeuk Pal Yang Taegeuk nr. 8
Frigørelse fra diverse greb når man ligger på ryggen
Kort forklaring af Taegeukernes betydning
Twio yio chagi Samme spark begge ben flyvende
Dubal dangseong chagi Hævning og flyvespark
Jibke jumeok Pincet næve
Sonnal deung Omvendt knivhånd
Kawisonkeut Sakse finger
Hanson keut Én finger
Moundu sonkeut Dobbelt finger
Mounse sonkeut Tre fingre
Modum sonkeut Samlede fingre

Stande:
Håndteknik:
Benteknik:
1.Kup - Rødt bælte med 3 sorte snipper
Tongmilgi jumbi seogi Cylinder pres
Ohja seogi T - stand
Kyotdari seogi Hjælpe stand
Hakdari seogi Trane stand
Mureup kkeokki Knæknuser
Keumgang makki Diamant blokering
Mejumeok arae pyojok chigi Plet slag i lav
sektion med hammernæve
Kawi yop chagi Split sidespark
Modumbal yop chagi Samlet sidespark
Modumbal ap chagi samlet frontspark
Set bon kyorugi:
25 hånd teknikker
20 ben teknikker
Han bon kyorugi:
25 hånd teknikker
20 ben teknikker
Poomse:
Kamp:
Poomse Chung Moo
3 x 3 min kamp mod 2 modstandere

Hosinsul:
Teori:
Kyokpa:
Krav:
Frigørelse fra greb
Kontra modangreb med rfterfølgende fiksering
Skriftlig redegørelse for frit Taekwondo emne
2 brædder med fod - 2 teknikker
1 sten med hånd
Coopertest, min. 2400 m. på 12 min.
Testbane (alternativ)