Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

ncc.dk

Biologisk overvågning i Siem/Hellum - NCC

Naturpleje og biologisk overvågning

Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011

Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1

Rydning af træer i Tørvemosen

Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1

Padder i alle kær

Efterbehandling i råstofgraven

NCC Råstoffer A/S


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Naturpleje og biologisk overvågning

Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011

Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1

Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1

Padder i alle kær

Efterbehandling i råstofgraven

Titel: Naturpleje og biologisk overvågning. Råstofområde Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i

Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Padder i alle kær.

Efterbehandling i råstofgraven

Udgivet: November 2011

Udgivet af: NCC Råstoffer A/S. Ejby Industrivej 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 26 15 30

Kontaktpersoner: Teknisk chef Lars M. Nielsen.

Bedes citeret. NCC Råstoffer A/S 2011. Naturpleje og biologisk overvågning i råstofområde

Siem/Hellum 2006 - 2011. Vandspejl i Tørvemosen og Fattigkær nr. 1. Botanik i Tørvemosen og

Kær nr. 1. Padder i alle kær. Projekt udarbejdet af Limno Consult for NCC Råstoffer A/S.

Indhold

0. Resume

1. Indledning

2. Naturplejeindsatsen i 2006 - 2011

3. Metoder til måling af effekter

4. Resultater af naturpleje og overvågning 11

4.1. Rydning af Tørvemosen 11

4.2. Vandstand i Tørvemosen 11

4.3. Vandstand i Fattigkær 1 12

4.4. Botanik i Tørvemosen 13

4.5. Botanik i Fattigkær 1 16

4.6. Padder 17

5. Efterbehandling af råstofgraven 18

6. Konklusion

7. Referencer

8. Bilag

Forside: Tørvemosen i april 2011, hvor der nu står åbent vand ved bl.a. afløbet.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 1

2

4

7

9

19

20

21


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

0. Resume

NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods startede udvinding af råstoffer i Siem og Hellum Skov i

2007/08.

Råstofindvindingen udføres sådan, at den integrerer bl.a. NCC´s miljømålsætninger om at

efterlade et samlet set større naturindhold i graven såvel som i udvalgte vådområder udenfor. Der

ligger en tørvemose/højmose i selve graveområdet og en række fattigkær i periferien. De er alle

mere eller mindre negativt påvirkede af udgrøftning med sænket vandspejl, tilgroning med træer og

ændringer i floraen. Dog er der alle steder pletter tilbage med karakterarter fra moser/højmoser.

NCC er jævnfør VVM redegørelsen og den endelige gravetilladelse forpligtet til at bevare og

forbedre tilstanden i Tørvemosen, forbedre tilstanden i en række fattigkær umiddelbart uden for

graveområdet samt udføre efterbehandling i graveområdet til en varieret natur samt overvåge

biologiske effekter af nævnte tiltag.

Følgende forhold bliver moniteret:

1. Hævning af vandspejl og vurdering af vandstand og fugtighedsgrad i Tørvemosen (ca. 2,5

ha) og Fattigkær 1 (ca. 1 ha)

2. Overvågning af floraen i Tørvemosen og Fattigkær 1

3. Overvågning af padder i alle kær

Ad. 1. Opstemningen af vand i Tørvemosen fandt sted i perioden 2008 til 2009 i flere tempi. I

efteråret 2009 blev vandstanden øget til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid

ved udgrøftning.

Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev

vandstanden øget med ca. 45 cm i sommeren 2009.

Ad.2. Tørvemosen var formentlig en aktiv højmose indtil udgrøftning i ”historisk tid”. Floraen i

Tørvemosen var påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof.

Randzonerne og dele af mosefladen var ret tør og domineret af uønskede arter som Blåtop og (før

rydning) vedplanter som Birk, Fyr og Gran. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt

mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld.

Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var

bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på

sydsiden fældet, og der blev plantet eg.

Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde

tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer

på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv

højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig.

Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den

mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret

sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også

Kæruld havde haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret

hyppighed fra 2009 til 2011.

Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne

vandspejl.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 2


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Floraen havde reageret med en, ligesom i Tørvemosen, signifikant fremgang for Spagnum og for

Kæruld. Også den uønskede Blåtop var ret hyppig og havde haft en lille men ikke signifikant

fremgang. Andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder også birk, som ikke

yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen.

Det anbefales at hæve vandspejlet yderligere ca. 20 cm i fattigkær 1 for at sikre en gunstig

udvikling.

Ad. 3. I det største åbne vandspejl nær afløbet blev der fundet 18 ægklumper af Spidssnudet frø,

som er på Habitatdirektivets bilag IV. Der er herved skabt en ny ynglelokalitet for arten.

Desuden var der ynglende Spidssnudede frøer i kær nr. 13 (ikke med i naturplejeprogrammet),

men antallet af ægklumper var reduceret fra 31 til 6 siden da. Det kan skyldes en meget tør april

måned i 2009 og 2011, men også en fremadskridende tilgroning.

Foto 1: Larve af en natsværmer (Lille Natpåfugleøje) som yngler på mosens Hedelyng samt

Spidssnudet frø (i amplexus), som nu yngler i de nye vanddækkede områder i Tørvemosen.

I selve råstofgraven var efterbehandlingen af gravens østlige ende så småt ved at starte. Der var

endnu ikke resultater af dette arbejde. Det skal understreges at forudsætningen for at opfylde

målet om en stor biodiversitet i den efterbehandlede grav er, at der ikke tilføres næringsrig overjord

med frøbank.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 3


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

1. Indledning

NCC Råstoffer A/S og Lindenborg Gods har siden 2007 udvundet råstoffer i Siem og Hellum Skov.

I umiddelbar nærhed af graveområdet ligger flere våde småbiotoper (ekstremt næringsfattige kær

og tørvemoser) omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3 jævnfør /1/. Flertallet har været

aktive tørvemoser (måske højmoser), men er så påvirkede af tidligere afvandingsaktiviteter ved

udgrøftning samt tilgroning, at dele af dem er ret nedbrudte og tilgroede med træer. I selve

graveområdet ligger den ca. 2,5 ha store tørvemose kaldet ”Tørvemosen”. Alle moser/kær rummer

fortsat rester af en karakteristisk flora for biotoptypen, hvorfor det vurderes, at der er gode

muligheder for at restaurere dem ved at hæve vandspejlet og fælde opvækst af træer.

Råstofindvindingen i Siem/Hellum Skov udføres sådan, at den integrerer bl.a. NCC´s målsætninger

om at efterlade et samlet set større naturindhold efter gravningen i graveområdet såvel som i

udvalgte biotoper uden for.

Det betyder, at NCC jævnfør VVM redegørelsen og den endelige gravetilladelse er forpligtet til at:

bevare og forbedre tilstanden i ”Tørvemosen” som ligger i graveområdet ved fældning af

uønskede træer og hævning af vandstanden

forbedre tilstanden i en række kær umiddelbart uden for graveområdet ved hævning af

vandstand og træfældning

udføre efterbehandling i graveområdet til en varieret natur med løvskov, fattigkær mm.

Overvåge biologiske effekter af ovennævnte tiltag

Effekten af de udførte indgreb undersøges hvert 2. år. Den løbende evaluering dokumenterer

udviklingen og muliggør justeringer af tiltagene for at optimere effekterne.

Den første rapport, der omhandler referenceundersøgelser blev udgivet i 2006 jævnfør /2/.

Området blev desuden vurderet kvalitativt i 2008 jævnfør /3/ og kvantitativt i 2009 /3/. Denne 3.

rapport omhandler status for:

Monitering af vandspejlet i Tørvemosen og Fattigkær 1 med målebrædt

Vurdering af fugtighedsgrad i Tørvemosen og Fattigkær 1

Overvågning af floraen i Fattigkær 1 og Tørvemosen

Overvågning af padder

Råstofudvindingen startede i 2007/08, hvorfor der kun er sparsomt med efterbehandlet arealer.

Den del af overvågningen afventer den fremadskridende proces med udvinding og efterfølgende

efterbehandling af delarealer. Der gives i denne rapport nogle principielle vurderinger af mål og

midler i forbindelse med efterbehandling.

Undersøgelsen er udført og rapporteret af Limno Consult for NCC Råstoffer A/S.

Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 4


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

1

Foto 3. Luftfoto Fattigkær nr. 1. 2008. Mosearealet afgrænses af lyseblå markering og er ca. 1 ha.

Placering af afløb og transektlinierne 1 – 3 til botaniske undersøgelser er markeret.

Luftfoto: Cowi for NCC råstoffer A/S.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 5

2

3

N


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

2. Naturplejeindsatsen i 2008 - 2011

2.1. Fældning af træer på mosefladen i Tørvemosen

I vinteren 2008/09 blev al opvækst af træer i Tørvemosen fældet på mosefladen. Det vil sige

anseelige mængder større og mindre træer (Gran, Fyr, Birk) inden for den afgræsning af

mosearealet som ses figur 1. Det samlede bevoksede areal anslås til ca. 20 %. Mindre træer blev

hevet op med rod. Træerne blev fjernet fra mosefladen for at undgå tilførsel af næringsstoffer. Det

blev planlagt, at rydningen foregik på en så skånsom måde som muligt uden kørsel på selve

mosefladen med tunge maskiner.

Foto 4. Tørvemosen ved transekt 4 i henholdsvis 2006 (før rydning af træer) og i 2011. I vinteren

2010/11 var der desuden blevet fældet skov på modsatte side.

2.2. Hævning af vandstand i Tørvemosen

Vandspejlet blev i april 2008 hævet ved etablering af en dæmning tætnet med bentonit med et

stigrør i afløbskanalen ved Tørvemosen. Stigrøret laves med et 90 o bøjning, som kan reguleres.

Umiddelbart opstrøms blev der placeret et målebrædt, se foto 5. Vandstanden blev hævet i flere

tempi bl.a. for at kunne vurdere effekten på den omgivende skov.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 6


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

2.3. Hævning af vandstand i Fattigkær 1

Opstemningen blev lavet i april 2009 på samme måde som i Tørvemosen.

Foto 5. Dæmning med rørunderføring og stigrør i afløbet fra Tørvemosen i august 2009 tv og i

2011 th.. Det fremgår at der ikke endnu var sket fuld opstuvning af vand i 2009. Umiddelbart

opstrøms dæmningen ses målebrædtet.

Der blev bygget dæmning og isat stigrør i afløbet fra Fattigkær 1 i april 2009. Vandstanden stod ca.

25 cm over den oprindelige bund i august 2009, (0 cm på målebrædtet). Der var endnu ca. 20 cm

til overløb, hvor vandstanden da står ca. 45 cm over den oprindelige bund.

Det forventes at vandstanden i Fattigkær 1 nåede maksimum på ca. 45 cm over afvandingsgrøften

i løbet af efteråret 2009.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 7


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

3. Metoder til måling af effekter

3.1. Monitering af vandspejl i Tørvemosen

Der blev i maj 2007 opsat en automatisk vandstandsmåler i Tørvemosen, som kontinuerligt måler

vandspejlet. Måleren er placeret i den vådeste del af Tørvemosen jævnfør figur 1. For at lette en

kvalitativ bedømmelse af vandstanden mellem tapninger af data fra vandstandsmåleren, blev der i

november 2008 opsat et vandstandsbræt ved opstemningen.

I Kær 1 blev ligeledes opsat et målebrædt i 2009.

3.2. Botaniske undersøgelser

I 2006 blev der startet en monitering af vegetationens artssammensætning og arternes hyppighed

og fordeling. Undersøgelsen tjener som referenceundersøgelse i forhold til en vurdering af

ændringer som følge af naturplejeindgrebene.

En lignende referenceundersøgelse blev udført i Fattigkær 1 i august 2009 kort efter etablering af

opstemningen her.

For at opnå en kvantitativ viden om floraens sammensætning, blev der anvendt en kombination af

en linietaksering og dækningsgradsanalyse. Vegetationens dækningsgrad kvantificeres visuelt set

fra oven langs transekterne.

Der blev udlagt 4 transekter på tværs af Tørvemosen i nord- sydlig retning, jævnfør skitse figur 1

og 3 transekter i Fattigkær 1 jævnfør figur 2. Transekterne blev markeret med pæle på hver side af

Tørvemosen, sådan at de kan genfindes og en ny analyse senere kan finde sted præcis samme

sted. Langs transekterne blev plantearternes dækningsgrad vurderet på tilfældigt udvalgte

stikprøver (a´ 1 m 2 ) for hver ca. 8 - 10 m langs transektlinien. På den måde blev 14 stikprøver

vurderet i hvert transekt i Tørvemosen og 10 i hvert i Fattigkær 1 svarende til i alt henholdsvis 56

og 30 stikprøver i alt.

Planternes dækningsgrad blev vurderet visuelt, og følgende scores blev givet:

Tabel 1. Scores ved forskellige dækningsgrader.

Plantens

dækningsgrad

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 8

Kvadratmeter Score

> ½ 5

¼ - ½ 4

1/8 – 1/4 3

1/16 – 1/8 2

< 1/16 1

Til stede x

Det skal bemærkes, at nogle arter sjældent får en stor dækningsgrad på grund af en undseelig

størrelse og vækstform (aktuelt f.eks. Tranebær), mens andre har en kraftig og dominerende

vækstform (f.eks. Spagnum sp. Blåtop og Hedelyng).

Det kan forekomme, at der gives scores for mere end samlet 1 m 2 , hvilket skyldes vegetationens

struktur, hvor forskellige arter kan vokse i overlappende lag.


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Der blev beregnet middelscore for hvert transekt, mens data fra samtlige stikprøver blev anvendt

som et udtryk for arternes samlede øjeblikkelige score med Standardafvigelse og 95 %

Konfidensgrænser.

Vurderingen af om vegetationens sammensætning var signifikant forskellig i årene fandt sted med

en Man Whitney U test med 5 % signifikansniveau.

Vegetationsundersøgelsen blev udført den 4. august 2006, d. 27. august 2009 og den xx. August

2011.

Nøgletal præsenteres i rapporten, mens rådata findes i bilag tabel 3 – 11.

3.3. Padder

Alle kær blev gennemgået i april for at finde ægklumper af frøer og tudser eller voksne dyr.

Det antages, at hver hun lægger en ægklump, hvorfor bestanden kan vurderes ud fra antal

klumper, se foto 6 og 7.

Da ægklumper lagt af spidssnudet henholdsvis butsnudet frø ikke kan adskilles med sikkerhed,

blev nogle få æg hjemtaget til opdræt af haletudser, som kan artsbestemmes.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 9


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

4. Resultater af overvågning og naturplejeindsats

4.1. Rydning af træer i Tørvemosen

Al opvækst af træer (især Rødgran, Fyr og Birk) blev ryddet i vinteren 2008/09. Det kunne

konstateres, at rydningen var udført perfekt, idet alle træer på mosefladen og i randzonen var

fjernet (se figur 1 og 3 samt foto 4). Det skønnes, at arealet med lysåben moseflade herved blev

øget ca. 20 %. Samtidig blev den igangværende tilgroning standset. Selve udførslen skete med

stor forsigtighed, sådan, at der ikke var spor efter tunge køretøjer på mosefladen. Træet var blevet

slæbt ud, og al kørsel fandt sted i den omgivende skov på tør bund. Fældede træer var deponeret i

god afstand til Tørvemosen.

Desuden blev skovparcellen med rødgran på vestsiden fældet i vinteren 2010/11 og der blev

genplantet eg og rød-el.

4.2. Vandstand i Tørvemosen

Der blev i april 2008 udlagt en dæmning og isat et stigrør, som hævede vandstanden i grøften ca.

25 cm. Det blev efter kort tid vurderet, at stigrøret ikke var højt nok, hvorfor der blev hævet

yderligere i marts 2009 og igen i april 2009 til et niveau ca. 63 cm over afløbsgrøftens bund. I april

2009 var vandstanden ikke steget helt til overløb, men stod nu 17 cm under. Da Mosen på det

tidspunkt var blevet tydeligt mere våd, blev det vurderet, at målet mht. vådgørelse af Mosen

sandsynligvis var nået, når vandstanden steg til overløb i forbindelse med regn.

Det betyder, at målet for vandstanden endnu kun delvist var nået under de biologiske

undersøgelser i 2009.

Vandstanden steg til overløb i løbet af efteråret 2009, hvorfor Mosen har haft den maksimale

vandstand (ca. 63 cm højere) i knapt 2 år frem til undersøgelsen i 2011

Ved undersøgelserne i 2011 var vandstanden både i april og august 2011 i niveau med overløbet,

men der var ingen vandføring.

Score

1,5

1

0,5

0

2006 2009 2011

Figur 1. Scores for åbent vand i Tørvemosen i de tre år.

Mosen var blevet markant vådere. For første gang var der i 2011 en del åbne vandspejl. Særligt

omkring afløbet var der i april ca. 200 m 2 med åbent vand og en dybde op til 30 cm, se forsidefoto

og foto 6. Hist og her stod der åbent vand på mosefladen og generelt var der meget vådt – også

der hvor der i 2009 var helt tørt.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 10


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Foto 6. Åbent vand i foråret 2011 i Tørvemosen. I forgrunden kan en større samling af ægklumper

af Spidssnudet frø anes.

4.3. Vandstand i Fattigkær 1

Der blev bygget dæmning og isat stigrør i afløbet fra Fattigkær 1 i april 2009. Vandstanden stod ca.

25 cm over den oprindelige bund i august 2009, (0 cm på målebrædtet). Der var endnu ca. 20 cm

til overløb, hvor vandstanden når ca. 45 cm over den oprindelige bund.

Fattigkæret var mere vådt end hidtil den 27.08.09, hvilket vurderes at skyldes de 25 cm højere

vandstand på det tidspunkt. I løbet af 2009 fyldtes mosen med vand og der var overløb i stigrøret i

efteråret med et hævet vandspejl på 45 cm..

I april 2011 var der en smule overløb. Mosen var blevet tydeligt vådere, men der var ingen åbne

vandspejl. Langs kanterne var der stadig ret tørt.

Det vurderes derfor, at målet endnu ikke var helt indfriet og at der derfor var behov for yderligere at

hæve vandspejlet. I foråret 2011 blev der derfor hævet yderligere ca. 10 cm. Vandstanden var

steget til overløb ved besigtigelsen i august 2011, og mosen var nu meget våd, men uden åbne

vandspejl.

Det vurderes at mosen med i alt ca. 55 cm hævet vandspejl var blevet betydeligt vådere og at en

udvikling mod en aktiv højmose understøttes. Dog kan det overvejes at øge med yderligere 10 –

20 cm for på den måde at sikre en stabil udvikling og måske etablere muligheder for at

Spidssnudet frø kan yngle.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 11


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

4.4. Botaniske undersøgelser i Tørvemosen

4.3.1. Floraens fordeling og dækningsgrader

Tørvemosen var formentlig en aktiv højmose indtil udgrøftning i ”historisk tid”. Den havde i 2006

fortsat en karakteristisk flora for højmose/ekstremt fattigkær, men blev vurderet at være kraftigt

påvirket af udtørring, tilgroning og muligvis næringsberigelse med luftbåret kvælstof. Udviklingen i

perioden 2006 – 2011 fremgår af figur 2 - 7.

I 2006 var Sphagnummen død i de tørre dele af mosen og der var en kolonisering af træer

(Rødgran, Fyr, Birk) og en dominans af Hedelyng og Blåtop. Efter rydning af træer på mosefladen

i 2009 var den nu helt åben, og det kunne i 2011 konstateres, at der ikke var ny opvækst på vej.

Det vurderes, at mosen nu er så våd, at træer som birk og rødgran har svært ved at etablere sig.

Udviklingen hos den øvrige vegetation er interessant og der kan især fokuseres på ”nøglearter”,

som den mosedannende Sphagnum sp. samt den uønskede græsart Rødtop. Rødtop er i

fremgang mange steder i Danmark, da den begunstiges af afvanding og næringsberigelse. Med

sin kraftige og tætte vækst kan den reducere forekomsten af de ønskede karakteristiske mosearter

og med tiden komme til helt at dominere.

Det ses af figur 2, at der var en markant fremgang for Spagnum, som fra 2009 til 2011 har

fordoblet sin dækning. Den sås nu overalt. Også i de tidligere tørre områder langs kanterne og i

den højere beliggende kile midt i Mosen. Det var tydeligt, at Sphagnummen havde etableret sig og

var frisk grøn og i god vækst i de tidligere tørre områder, hvor den kun forekom sporadisk eller var

helt død i 2009.

Score

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0

2006 2009 2011

Figur 2. Scores for Sphagnum i Tørvemosen i de tre år. For 2006 – 2009 ikke forskellig (P =

0,827). For 2009 - 2011 signifikant forskellig (p= 0,001).

Blåtop var den hyppigste planteart i 2006 i kraft af høje scores særligt i randområderne. Den gik

signifikant tilbage fra 2006 til 2009. Den holdt niveauet i 2011, men er nu overhalet i hyppighed af

Sphagnum. Det synes som om, den har bredt sig mere ensartet ud over mosen, hvor den nu ses

undtagen i de mest våde områder. Dog i generelt ret tynde bevoksninger.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 12


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Score

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0

2006 2009 2011

Figur 3. Scores for Blåtop i Tørvemosen i de tre år. For 2006 - 2011 signifikant forskellig (p=

0,025). For 2009 - 2011 ikke signifikant forskellig (p= 0,773).

I de nye mere våde områder sås der en stor og signifikant fremgang for Kæruld (Tuekæruld samt

Smalbladet kæruld) jævnfør figur 4.

Score

2

1,5

1

0,5

0

2006 2009 2011

Figur 4. Scores for Kæruld (Tuekæruld samt Smalbladet kæruld) i Tørvemosen i de tre år. For

2006 - 2009 ikke signifikant forskellig (p= 0,688). For 2009 - 2011 signifikant forskellig (p= 0,016).

Tranebær gik tilbage ligesom arterne af lyng viser en vigende tendens. Det kan skyldes den øgede

fugtighed i store dele af mosen

Score

0,4

0,3

0,2

0,1

0

2006 2009 2011

Figur 5. Scores for Tranebær i Tørvemosen i de tre år.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 13


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Score

2

1,5

1

0,5

0

2006 2009 2011

Figur 6. Scores for Hedelyng i Tørvemosen i de tre år.

Score

1

0,8

0,6

0,4

0,2

0

2006 2009 2011

Figur 7. Scores for Klokkelyng i Tørvemosen i de tre år.

Resultaterne på vegetationen skal ses i sammenhæng med, at effekterne af stemmeværket slog

ret langsomt igennem og først i 2009 fik den fulde effekt på vandspejlets niveau. At der på blot 2 år

kan ses en så markant fremgang for Spagnum og kæruld er overraskende, da

vegetationsudviklingen i tørvemoser er ekstremt langsom.

Imidlertid er det tydeligt, at en tilbagevenden til bedre kår mht. fugtighedsforhold og lys kan

resultere i en meget hurtig reaktion i form af opvækst af planter fra frøbank og/eller undertrykte

små planter.

Med et øget vandspejl fra og med efteråret 2009 på ca. 63 cm (jævnfør kap. 4.2.1) og en hurtig

reaktion hos vigtige mosedannende arter, er der derfor basis for store ændringer i vegetationen

henimod en aktiv højmose i de kommende år. Den største joker mht. en ønsket udvikling er den

ret store forekomst af Blåtop, som forhåbentlig vil gå tilbage/stabilisere sig med de nye

fugtighedsforhold.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 14


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

4.5. Botaniske undersøgelser i Fattigkær nr. 1.

4.5.1. Floraens fordeling og dækningsgrader

Fattigkær nr. 1 har fra starten haft en mere intakt moseflora sammenlignet med Tørvemosen med

gode dækningsgrader for karakteristiske arter som Sphagnum sp. Klokkelyng, Tranebær,

Rundbladet soldug og Hvid næbfrø jævnfør figur 8.

Score

4,5

4

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0

Sphagnum 09

Sphagnum 11

Blåtop 09

Blåtop 11

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 15

Kæruld 09

Kæruld 11

Hvid næbfrø 09

Hvid Næbfrø 11

Figur 8. Dækningsgrader (score 0 – 5) af de dominerende plantearter i Fattigkær nr. 1 i august

2009 og august 2011. Statistisk usikkerhed (+/-95 % Konfidensgrænser) omkring middelværdierne

for planternes scores jævnfør tabel 9 - 11. Planter med lille dækning uden for transekterne:

Rosmarinlyng, Pil, Kær mangeløv og Ørnebregne.

Randzonerne bar præg af udtørring og nogen kolonisering med vedplanter i 2009, men store dele

af mosefladen er meget våd og uden vedplanter og Blåtop.

Den uønskede Blåtop havde en ikke signifikant udvikling (p = 0,445). Ej heller Hedelyng havde en

signifikant udvikling (P = 0,499). Også andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder

også birk, som ikke yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen.

Den var fra starten mindre påvirket af afvanding i de centrale dele sammenlignet med

Tørvemosen, hvilket fremgår af artslisten og planternes hyppigheder i 2009 og 2011. Det er

påfaldende, at arter som Rundbladet soldug og Hvid næbfrø er almindelige i Fattigkær 1, men helt

mangler i Tørvemosen.

Med en øget vandstand med ca. 45 cm (jævnfør afsnit 4.2.3) blev mosens tidligere tørre randzoner

mere våde og her sås en signifikant fremgang for Spagnum (P = 0,001) og for Kæruld (P = 0,026)

Klokkelyng 09

Klokkelyng 11

Hedelyng 09

Hedelyng 11

Tranebær 09

Tranebær 11

Soldug 09

Soldug 11

Birk 09

Birk 11


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

4.6. Padder

I Tørvemosen var der 18 ægklumper i området nær afløbet med ca. 200 m 2 åbent vand og en

dybde op til 30 cm. Der var ingen åbne vandområder og dermed ingen ynglemuligheder i kær nr. 1.

Der blev hjemtaget enkelte æg til opdræt og artsbestemmelse. Haletudserne viste sig som i 2005,

at være Spidssnudet frø. Arten er oplistet på Habitatdirektivets bilag 4 som strengt beskyttet.

Tabel 2. Antal ægklumper fra Spidssnudet frø i årene 2006 – 2011.

Antal ægklumper

År Kær nr. 13 Kær nr. 1 Tørvemosen

2005 31 0 0

2009 5 0 0

2011 6 0 18

I de andre kær var der kun yderst beskedne åbne vandspejl frem til 2010/11, hvorfor mulighederne

for ynglende padder var små.

En undtagelse herfra er kær nr. 13. Her er lidt åbent vand og der har fra starten været en lille

ynglende bestand. Tilbagegangen siden 2005 skyldes sandsynligvis nedbørsfattige forår i 2009 og

11 med næsten udtørring samt tilgroning med birk.

Foto 7. Ægklumper fra Spidssnudet frø i Tørvemosen i april 2011.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 16


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

5. Efterbehandling af råstofgraven

Gravefronten er nu nået så langt, at efterbehandlingsarbejdet så småt skal i gang i den

færdiggravede del. Jævnfør gravetilladelsen skal der skabes et varieret landskab med en vekslen

mellem mindre skovpartier, tørre områder uden vedplanter med overdrevspræg og våde lavninger i

bunden med karakter af fattigkær /4/.

Flere undersøgelser og upublicerede observationer har vist, at der i råstofgrave med den rette

efterbehandling kan opnås en meget stor biodiversitet jævnfør /4/, /5/, /6/ og /7/. Det skyldes i høj

grad de næringsfattige omgivelser, som er en forudsætning for en tynd bevoksning med en lang

række arter af planter samt insekter, padder og krybdyr. Ofte arter som i dag er hårdt pressede af

landbrug og intensivt skovbrug og som for manges vedkommende er på EU Habitatdirektivet eller

den danske rødliste. Ligeledes er en række naturtyper, præget af næringsfattigdom, på

Habitatdirektivet.

Foto 8. Volden af overjord i Siem Skov ud mod Thoruphedegårdsvej. Her ses tydeligt, hvordan der

på få år er blevet en tæt vegetation af kraftige græsser og hindbær på grund af et højt indhold af

næring og plantefrø. Efterbehandling i råstofgraven ved spredning af sådan overjord er tydeligvis

ikke forenelig med mål om en høj biodiversitet.

En større undersøgelse på Djursland blev publiceret på et biodiversitetssymposium på Århus

universitet i 2010. Det blev entydigt konkluderet, at råstofgravene rummede et enormt stort

potentiale som refugier med stor biodiversitet. Konklusionen var tillige, at sikring af denne natur

efter endt udnyttelse formentlig er den nemmeste og billigste måde at bevare dele af den

biologiske mangfoldighed i Danmark på jævnfør /6/.

Forfatterne opstiller nogle anbefalinger mht. efterbehandling, som NCC Råstoffer A/S allerede

søger implementeret i sine efterbehandlingsplaner, nemlig: Ingen opfyldning med næringsrig

overjord med frøbank, etablering af lavvandede søer, ingen udsætning af ænder og fisk, ingen

udplantning af træer, kun begrænset afretning af stejle skråninger, udlægning af store sten spredt i

områderne, efterfølgende pleje jævnfør /6/.

Forudsætningerne for at fremme en høj biodiversitet ved efterbehandlingen er således

veldokumenterede og det skal blive interessant at følge udviklingen i råstofgraven i de kommende

år.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 17


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

6. Konklusion

Væsentlige forudsætninger for at genskabe aktive højmoser var i 2011 på plads i Tørvemosen og

fattigkær nr. 1. Mosefladen på Tørvemosen var blevet ryddet for opvækst af træer i vinteren

2008/09 og hævning af vandstanden var sket i flere tempi, men afsluttet i 2009. I Tørvemosen blev

der opnået en hævning på ca. 63 cm og i Kær 1 ca. 45 cm.

Der var derfor en mulighed for at såvel flora som padder havde reageret på de nye betingelser ved

undersøgelsen i 2011 - om end 2 år er meget kort tid mht. udvikling af floraen i tørvemoser.

Tørvemosen

Floraen i Tørvemosen var ved starten af projektet i 2006 påvirket af afvanding og muligvis nedfald

af luftbåret kvælstof. Randzonerne og dele af mosefladen var ret tørre og domineret af uønskede

arter som Blåtop og vedplanter som Birk, Fyr og Gran (før rydning). Dog fandtes der delområder

med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum, Klokkelyng og Kæruld.

Effekterne af tiltagene var i 2011 markante. Tørvemosen var blevet tydeligt mere våd og havde

tilmed åbne vandspejl flere steder. Den var fortsat helt åben, og der var ikke ny opvækst af træer

på vej. Det vurderes, at mosen nu er så våd, at den har mulighed for at gendannes som en aktiv

højmose. Træer som birk og rødgran har omvendt svært ved at etablere sig.

Udviklingen hos den øvrige vegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den

mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2011 fordoblet sin hyppighed og havde etableret

sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også

Kæruld havde haft fremgang, mens den uønskede Rødtop havde en uændret hyppighed.

I det største åbne vandspejl nær afløbet blev der fundet 18 ægklumper af Spidssnudet frø, som er

på Habitatdirektivets bilag IV. Det er første gang, at arten har kunnet yngle i Tørvemosen siden

afvandingen.

Derud over var der kun ynglende Spidssnudede frøer i kær nr. 13 (ikke med i

naturplejeprogrammet), men antallet af ægklumper var reduceret fra 31 til 6 siden da. Det kan

skyldes tilgroning med vedplanter samt en meget tør april måned i 2009 og 2011.

Fattigkær 1

Fattigkær 1 var fra starten væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med

Tørvemosen, hvilket også ses af artslisten og planternes hyppigheder. Det er påfaldende, at

almindelige arter som Rundbladet soldug og Hvid næbfrø i Fattigkær 1, mangler i Tørvemosen.

Også fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne

vandspejl og dermed ingen ynglende padder.

Floraen her havde reageret ved, at der også her sås en signifikant fremgang for Spagnum og for

Kæruld. Også den uønskede Blåtop var ret hyppig og havde haft en lille men ikke signifikant

fremgang. Andre arters hyppighed var forholdsvis uændret. Det gælder også birk, som ikke

yderligere viste tegn på at kolonisere mosefladen.

Det anbefales at hæve vandspejlet yderligere ca. 20 cm i fattigkær 1.

I selve råstofgraven var efterbehandlingen af gravens østlige ende så småt ved at starte. Der var

endnu ikke resultater af dette arbejde. Det skal understreges at forudsætningen for at opfylde

målet om en stor biodiversitet i den efterbehandlede grav er, at der ikke tilføres næringsrig overjord

med frøbank.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 18


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

7. Referencer

/1/: Lindenborg Gods A/S og NCC Råstoffer A/S 2005. VVM for råstofindvinding i Hellum og Siem

Skove.

/2/: NCC Råstoffer A/S 2006. Tørvemosen i Siem Skov moniteringsprogram. Overvågning af

botanik 2006. Undersøgelse og rapport ved Peter W. Henriksen, Limno Consult.

/3/: NCC Råstoffer A/S 2009. Notat vedrørende Naturpleje og biologisk monitering i moser i Siem

og Hellum Skove.

/4/: NCC Råstoffer A/S 2003. Vurdering af effekter på flora og fauna af råstofgravning ved

Pederseje Stenværk Nordfalster. Tillæg til VVM redegørelse august 2003. Projekt udført for NCC

af Peter W. Henriksen, Limno Consult.

/5/: Agger P. 1997. Råstofgravning i fredningsbiologisk perspektiv. Råstofgravning, Roskilde

Universitet 1997.

/6/: Olsen, K. og Hansen, M. D. D. 2010. Råstofgrave er refugier med stor biodiversitet. Poster ved

biodiversitetssymposium på Århus Universitet.

/7/: Madsen, I.B.(red.) 2006. Naturovervågning i Tarup-Davinde 2006. Odense Kommune og

Naturskole Åløkkestedet.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 19


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

8. Bilag

Tabel 3. Dækningsgrader i transekt 1. Tørvemosen i Siem Skov den 18.08.2011.

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

Mosebølle

Vaccinium

uliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 20

Kæruld

Smalbladet

og

tue kæruld

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccu

s

palustris

Birk

Betula

pubescen

s

Kær

mangelø

v

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2 2 0 0 1 0 3 1 1 0 0 0

3 2 0 0 1 0 3 2 0 1 0 0

4 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

5 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

6 1 0 0 0 0 2 5 0 2 0 2

7 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

8 3 0 2 0 0 1 2 1 0 0 1

9 3 0 3 0 0 0 3 0 0 0 0

10 2 0 2 1 0 1 4 0 1 0 0

11 3 0 2 1 0 0 0 0 0 0 0

12 4 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0

13 3 0 2 0 0 1 2 0 0 0 0

14 0 0 0 0 0 4 5 0 0 0 2

Middel 2,4 0,0 0,9 0,3 0,0 1,4 2,6 0,1 0,3 0,0 0,4

Standardafv. 1,3 0,0 1,1 0,5 0,0 1,3 1,9 0,4 0,6 0,0 0,7

Arter til stede Pil, Rødgran, Bølle

Tabel 4. Dækningsgrader i transekt 2. Tørvemosen i Siem Skov den 18.08.2011.

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

Mosebølle

Vaccinium

uliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Kæruld

Smalbladet

og

tue kæruld

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccu

s

palustris

Birk

Betula

pubescen

s

Kær

mangelø

v

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

3 4 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0

4 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

5 2 0 1 0 0 3 2 0 0 0 0

6 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

7 5 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0

8 2 0 4 0 0 1 2 0 0 0 0

9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

10 3 0 1 0 0 2 2 0 0 0 2

11 0 0 2 0 0 2 4 0 0 0 0

12 1 0 3 0 0 1 2 1 0 0 0

13 2 0 0 2 0 2 3 0 0 0 0

14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Middel 3,1 0,0 0,8 0,1 0,0 0,8 1,1 0,1 0,1 0,1 0,1

Standardafv. 2,0 0,0 1,3 0,5 0,0 1,1 1,4 0,3 0,3 0,5 0,5

Arter til stede: Kær mangeløv, Brombær

Åbent

vand

Åbent

vand


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 5. Dækningsgrader i transekt 3. Tørvemosen i Siem Skov den 18.08.2011.

Stikprøve

Tabel 6. Dækningsgrader i transekt 4. Tørvemosen i Siem Skov den 18.08.2011.

Stikprøve

Blåtop

Molinia caerulea

Blåtop

Molinia

caerulea

Mosebøl-le

Vaccinium

uliginosum

Mosebølle

Vaccinium

uliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 21

Kæruld

Smalbladet

og

tue kæruld

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccu

s

palustris

Birk

Betula

pubescen

s

Kær

Mangeløv

1 1 0 0 0 0 2 4 0 0 0 2

2 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0

3 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

4 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

7 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

9 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

11 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

12 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

13 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

14 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

Middel 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 4,6 0,0 0,0 0,0 0,3

Standardafv. 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,9 0,0 0,0 0,0 0,6

Arter til stede: Kær mangeløv

Hede-lyng

Calluna

vulgaris

Klokke-lyng

Erica

tetralix

Revling

Empe-trum

nigrum

Kæruld

Smalbladet og

tue kæruld

Sphagnum sp

Tranebær

Oxycoccus

palustris

Birk

Betula

pubescens

Kær

mangeløv

1 4 0 0 0 0 1 0 0 0 0 2

2 2 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

3 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0

4 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0

5 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0

6 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0

7 0 0 0 1 0 2 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

9 1 0 3 0 0 2 2 0 0 0 0

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 2

11 1 0 2 0 0 3 4 0 0 0 0

12 1 0 0 1 0 2 1 0 0 0 2

13 3 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0

14 1 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0

Middel 0,9 0,0 0,9 0,1 0,0 1,6 2,9 0,0 0,1 0,0 0,5

Standardafv. 1,3 0,0 1,6 0,4 0,0 0,9 2,0 0,0 0,5 0,0 0,9

Åbent

vand

Åbent

vand


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 7. Beregning for hele Tørvemosen den 18.08.2011.

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

Mosebølle

Vaccinium

uliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 22

Kæruld

Smalbladet

og

tue kæruld

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccu

s

palustris

Birk

Betula

pubescen

s

Kær

mangelø

v

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2 2 0 0 1 0 3 1 1 0 0 0

3 2 0 0 1 0 3 2 0 1 0 0

4 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

5 1 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

6 1 0 0 0 0 2 5 0 2 0 2

7 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

8 3 0 2 0 0 1 2 1 0 0 1

9 3 0 3 0 0 0 3 0 0 0 0

10 2 0 2 1 0 1 4 0 1 0 0

11 3 0 2 1 0 0 0 0 0 0 0

12 4 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0

13 3 0 2 0 0 1 2 0 0 0 0

14 0 0 0 0 0 4 5 0 0 0 2

1 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

2 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

3 4 0 0 0 0 0 0 0 0 2 0

4 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

5 2 0 1 0 0 3 2 0 0 0 0

6 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

7 5 0 0 0 0 0 0 0 1 0 0

8 2 0 4 0 0 1 2 0 0 0 0

9 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

10 3 0 1 0 0 2 2 0 0 0 2

11 0 0 2 0 0 2 4 0 0 0 0

12 1 0 3 0 0 1 2 1 0 0 0

13 2 0 0 2 0 2 3 0 0 0 0

14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

1 4 0 0 0 0 1 0 0 0 0 2

2 2 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

3 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0

4 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0

5 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0

6 0 0 0 0 0 2 4 0 0 0 0

7 0 0 0 1 0 2 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

9 1 0 3 0 0 2 2 0 0 0 0

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 2

11 1 0 2 0 0 3 4 0 0 0 0

12 1 0 0 1 0 2 1 0 0 0 2

13 3 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0

14 1 0 4 0 0 0 0 0 0 0 0

1 1 0 0 0 0 2 4 0 0 0 2

2 0 0 0 0 0 3 3 0 0 0 0

3 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

4 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

Åbent

vand


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 7 fortsat

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

7 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

9 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

10 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

11 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

12 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 0

13 0 0 0 0 0 2 5 0 0 0 1

14 3 0 0 0 0 1 2 0 0 0 0

Middel 1,7 0,0 0,6 0,1 0,0 1,4 2,8 0,1 0,1 0,0 0,3

Standardafv. 1,8 0,0 1,2 0,4 0,0 1,0 2,0 0,2 0,4 0,3 0,7

95 % CL (+/-) 0,47 0,00 0,31 0,10 0,01 0,26 0,52 0,05 0,10 0,08 0,18

N 56 56 56 56 56 56 56 56 56 56 56

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 23


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 8. Dækningsgrader i transekt 1. Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

MosebølleVacciniumUliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 24

Smalbl.

kæruld

Eriophoru

m

vaginatum

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccus

palustris

Birk

Betula

pubescens

Rundbl.

soldug

Drosera

Rotundifolia

1 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

2 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0

3 0 0 0 0 0 2 5 1 0 0 0

4 0 0 0 1 0 2 5 0 0 2 0

5 0 0 0 1 0 1 5 2 1 0 0

6 0 0 3 0 0 1 5 2 0 0 0

7 0 0 0 1 0 2 3 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 3 3 1 0 0 0

9 2 0 0 0 0 2 3 0 0 0 0

10 2 0 0 0 0 1 4 1 0 0 0

Hvid Næbfrø

Rhynchospora

alba

Middel 0,4 0,0 0,3 0,3 0,0 1,6 4,3 0,7 0,3 0,2 0,0

Standardafv.

0,84 0,00 0,95 0,48 0,00 0,70 0,95 0,82 0,67 0,63 0,00

Desuden: Lysesiv, Rosmarinlyng, Kær mangeløv.

Tabel 9. Dækningsgrader i transekt 2. Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

MosebølleVacciniumUliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Smalbl.

kæruld

Eriophorum

vaginatum

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccus

palustris

Birk

Betula

pubescens

Rundbl.

soldug

Drosera

Rotundifolia

1 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0

2 0 0 1 1 0 1 5 0 0 0 0

3 0 0 0 1 0 0 5 1 0 0 0

4 0 0 1 0 0 3 1 0 0 0 0

5 3 0 0 1 0 1 4 0 0 0 0

6 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 1 5 3 0 0 0

9 0 0 0 0 1 2 3 1 2 0 0

10 0 0 0 0 1 2 2 1 0 0 0

Hvid Næbfrø

Rhynchospora

alba

Middel 0,3 0,0 0,2 0,5 0,2 1,3 4,0 0,6 0,2 0,0 0,0

Standardafv.

0,95 0,00 0,42 0,53 0,42 0,82 1,49 0,97 0,63 0,00 0,00

Desuden: Rosmarinlyng, Bølle, pil


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 10. Dækningsgrader i transekt 3 Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

MosebølleVacciniumUliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 25

Smalbl.

kæruld

Eriophorum

vaginatum

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccus

palustris

Birk

Betula

pubescens

Rundbl.

soldug

Drosera

Rotundifolia

1 1 0 1 2 0 1 2 0 0 0 0

2 0 0 0 1 0 2 3 2 0 0 0

3 0 0 0 1 0 0 5 0 0 1 3

4 0 0 1 0 0 1 5 0 0 1 3

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 1

9 1 0 0 1 0 1 5 0 0 1 0

10 1 0 3 0 0 1 2 0 0 0 0

Hvid Næbfrø

Rhynchospora

alba

Middel 0,3 0,0 0,5 0,5 0,0 1,0 4,2 0,2 0,0 0,5 0,9

Standardafv.

0,48 0,00 0,97 0,71 0,00 0,47 1,32 0,63 0,00 0,53 1,20

Tabel 11. Beregning for hele Kær 1 i Siem Skov den 18.08.2011.

Stikprøve

Blåtop

Molinia

caerulea

MosebølleVacciniumUliginosum

Hedelyng

Calluna

vulgaris

Klokkelyng

Erica

tetralix

Revling

Empetrum

nigrum

Smalbl.

kæruld

Eriophorum

vaginatum

Sphagnum

sp

Tranebær

Oxycoccus

palustris

Birk

Betula

pubescens

Rundbl.

soldug

Drosera

Rotundifolia

1 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

2 0 0 0 0 0 1 5 0 2 0 0

3 0 0 0 0 0 2 5 1 0 0 0

4 0 0 0 1 0 2 5 0 0 2 0

5 0 0 0 1 0 1 5 2 1 0 0

6 0 0 3 0 0 1 5 2 0 0 0

7 0 0 0 1 0 2 3 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 3 3 1 0 0 0

9 2 0 0 0 0 2 3 0 0 0 0

10 2 0 0 0 0 1 4 1 0 0 0

1 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0

2 0 0 1 1 0 1 5 0 0 0 0

3 0 0 0 1 0 0 5 1 0 0 0

4 0 0 1 0 0 3 1 0 0 0 0

5 3 0 0 1 0 1 4 0 0 0 0

6 0 0 0 1 0 1 5 0 0 0 0

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0

8 0 0 0 0 0 1 5 3 0 0 0

9 0 0 0 0 1 2 3 1 2 0 0

10 0 0 0 0 1 2 2 1 0 0 0

1 1 0 1 2 0 1 2 0 0 0 0

2 0 0 0 1 0 2 3 2 0 0 0

3 0 0 0 1 0 0 5 0 0 1 3

4 0 0 1 0 0 1 5 0 0 1 3

5 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1

6 0 0 0 0 0 1 5 0 0 1 1

Hvid Næbfrø

Rhynchospora

alba

7 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 0


NCC Råstoffer A/S 2011. Biologisk overvågning i Siem/Hellum 2006 - 2011

Tabel 11 fortsat

8 0 0 0 0 0 1 5 0 0 0 1

9 1 0 0 1 0 1 5 0 0 1 0

10 1 0 3 0 0 1 2 0 0 0 0

Middel 1,0 0,0 0,3 0,4 0,1 1,3 4,2 0,5 0,2 0,2 0,3

Standardafv.

0,76 0,00 0,80 0,57 0,25 0,70 1,23 0,82 0,53 0,50 0,79

95 % CL(+/-) 0,27 #NUM! 0,29 0,20 0,09 0,25 0,44 0,29 0,19 0,18 0,28

N 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30

Desuden: Kær mangeløv, Ørnebregne, Pil, Rosmarinlyng, Lysesiv.

Limno Consult. Peter W. Henriksen tlf. 5946 1485. 26

More magazines by this user
Similar magazines