Investering for den private investor - Leth Capital Management

lethcapital.com

Investering for den private investor - Leth Capital Management

Århus d. 10. februar 2011

Investering for den private investor

I dagspressen har der på det seneste kørt en diskussion om hvorvidt især private investorer skulle vælge aktivt forvaltede

investeringsforeninger eller selv skulle sammensætte en portefølje. Diskussionen er – i hvert fald som den fremtræder i

medierne - unuanceret og nogle af deltagerne vil ikke eller har svært ved at holde sig til emnet. Endelig bærer diskussionen

præg af, at flere af de involverede har en agenda og/eller ikke er uvildige. Både den såkaldte ekspertgruppe nedsat af

Finansrådets Penge- og pensionspanel, der fraråder private, at investere i investeringsforeninger og fortalerne for aktivt

forvaltede investeringsforeninger hos bankerne m.v. anført af eksempelvis, investeringsrådet, Nykredit og Skagen Fondene

har ret og tager fejl på en og samme tid.

Kort fortalt udviklede diskussionsforløbet sig på følgende måde. Først postulerede en såkaldt ekspertgruppe bestående af

professorerne Tom Engsted og Michael Møller samt den tidligere pensionsdirektør Bjarne Graven Larsen, at ingen kunne slå

indeksene på lang sigt, og at omkostningerne ved de aktivt forvaltede investeringsforeninger er så høje, at der under alle

omstændigheder skulle et meget højt merafkast til for, at retfærdiggøre én investering i en investeringsforening. Det fører,

ifølge de pågældende personer til en konklusion om, at det ikke kan betale sig at investere i en investeringsforening, idet blot

1-2 % mindre i afkast pr. år over et langt opsparingsforløb (p.g.a. de høje omkostninger i størrelsesordenen ca. 2 % p.a.) vil

indbære, at der ved pensionsalderens indtræden vil være en betydelig mindre pensionsopsparing, at nyde gavn af i den

tredje alder. Ekspertgruppen vovede sig sågar ud i at give 7 investeringsråd.

Herefter tog først direktøren for Investeringsforeningsrådet Jens Jørgen Holm Møller til genmæle. Modargumentet var

primært at private jo ikke nemt selv kan sammensætte en veldiversificeret aktieportefølje lidt ad gangen, og at man som

investor ligesom i livets andre forhold ikke søger noget gennemsnitligt, men derimod et afkast, der overgår gennemsnittet.

Nykredit fortsatte ud af samme tangent ved at påpege, at adskillige undersøgelser peger på, at private er meget dårligere

end professionelle til at investere. Endelig fremførte en repræsentant fra Skagen Fondene at ca. 1/4 af de aktivt forvaltede

fonde klarede sig bedre end indeksene over lange tidshorisonter og at nogle aktivt forvaltede fonde klarede sig så markant

bedre end indeksene over selv ret lange perioder, at det næppe var sandsynligt, at der kunne være tale om held.

Mangelfuldt diskussionsgrundlag

Som jeg indledte med er det paradoksale, at mange af ovenstående udsagn er rigtige og forkerte på samme tid. Der er

imidlertid også nogle afgørende mangler i diskussionen og et par af rådene fra ekspertgruppen er decideret kritisable.

Asset allocation –den vigtigste investeringsbeslutning

Den afgørende mangel i diskussionsgrundlaget består i at det engelske begreb ”asset allocation” eller fordelingen mellem

aktivtyper er et meget vigtigere valg end valget mellem én aktiv og passiv investeringspolitik henholdsvis end valget mellem

direkte investering i enkeltstående værdipapirer overfor indirekte investering gennem én investeringsforening. Spørg bare

køb-og-hold aktieinvestoren, der var 100 % investeret i aktier i år 2000 specielt hvis den pågældende allerede dengang

aldersmæssigt var omkring 50-60 år. Hans ven obligationsinvestoren, der siden år 2000 har været 100 % investeret i

obligationer er ikke i tvivl og har meget færre rynker i panden og måske mere ro i sjælen nu her i starten af hans pension.

Der er to forhold, der navnlig underbygger, hvorfor fordelingen mellem aktivtyper er den væsentligste og hvorfor diskussionen

mellem ekspertgruppen og fortalerne for investeringsforeninger er mangelfuld.

For det første har investors alder eller investeringshorisont én afgørende betydning. For den 55-60 årige, der snart går på

pension og navnlig udgør den gruppe af investorer, som har akkumuleret en meget stor opsparing relativt til den totale

opsparing de når op på ved pensionsalderens indtræden, kan det således være katastrofalt, at være 100 % investeret i

aktier (uanset om det er i form af enkeltaktier eller gennem investeringsforeninger), hvis han/hun bliver pensioneret på et

Leth Capital Management - Investering for den private investor 1

Similar magazines