2009 - Inerisaavik

Den mundtlige prøve
På 25 skoler blev der afholdt prøve i mundtlig dansk. Fem af disse skoler (Nanortallip Atuarfia,
Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk, Qeqertarsuup Atuarfia, Prinsesse Margrethe Skolen i Upernavik
samt Avanersuup Atuarfia i Qaanaaq) var udtrukket fra central side, hvorved der var 20 skoler,
hvor elever selv havde valgt at aflægge prøve i mundtlig dansk.
I alt 353 elever var til prøve.
Gennemsnitskarakteren var 7,11.
Individuel eller gruppe
Den enkelte elev i en klasse eller på et hold kan vælge, om hun vil til en individuel prøve eller
sammen med 1 eller 2 andre elever til en gruppeprøve.
Eleverne skal i løbet af skoleåret have afprøvet forløbet, og de endelige grupper skal sammensættes
ud fra de indhøstede erfaringer.
Prøveoplæg
Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner, som
klassen eller holdet har valgt at arbejde med i løbet af året, danner baggrund for valget af prøveoplæg.
Oplægget skal være nuanceret og have både bredde og dybde, således at eleverne alt efter deres
niveau derved kan finde områder, der er relevante at inddrage til den mundtlige prøve.
Prøven
Prøven foregår på dansk. Ud fra oplægget indgår eleven eller gruppen af elever i en samtale, og
relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der kan altså ikke tales om hvad som helst. Samtalen
skal forløbe inden for den ramme, som prøvespørgsmålet omhandler og eventuelt associerede emner,
som elever eller læreren bringer ind i samtalen. Det væsentlige er, at eleverne kan indgå i en
samtale på dansk ud fra prøvespørgsmålet.
Vurdering
Elevens mundtlige sprogfærdighed prøves ved, at eleven redegør, fremlægger, tager del i samtalen,
lytter, diskuterer, fremsætter synspunkter, eksemplificerer og perspektiverer.
Selv om det er et krav, at prøveoplæggene skal have sammenhæng med tekstopgivelserne, er det
ikke et krav, at eleven bruger netop dem i sin perspektivering. De er blot en af mange muligheder,
der blandt andet også omfatter elevens egen læsning, film eleven har set, egne oplevelser og erfaringer,
elevens eget syn på tilværelsen. Perspektiveringen bør ikke bare indskrænke sig til “det er
ligesom i den roman, vi læste i klassen”. Eleven må også kunne påvise ligheder og forskelle.
Det er naturligt, at der forekommer uafsluttede sætninger, gentagelser, fyldord, spring i tankegang
osv., da dette netop er karakteristisk for talesproget.
Det stigende krav til talesproget igennem hele skoleforløbet samt en fortsat udvikling af det mundtlige
sprog kræver en kontinuerlig undervisningsindsats. Elever skal i den daglige undervisning sættes
i situationer, hvor de bliver udfordret ret sprogligt for at løse opgaven.
Tekstopgivelser
Tekstopgivelserne i dansk danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er grundlaget
for valget og tilrettelæggelsen af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en
2

aggrund for arbejdet med prøveoplæggene, og opgivelserne udgør en fælles reference for samtalen
ved prøven.
Tekstopgivelserne til dansk 2009 var generelt rigtig gode. På de 25 skoler var der i alt 53 klasser/hold,
der var til prøve og derfor det tilsvarende antal tekstopgivelser. Af de 53 tekstopgivelser,
var der kun 10, der gav anledning til en snak med læreren. De områder, der blev snakket om, var
mangel på et større værk, ikke opgivelse af andre udtryksformer samt et par enkelte, hvor der var
opgivet for mange normalsider. De 43 andre var alsidige i forhold til genre og dækkende i forhold
til kravene.
HUSK at censor og Inerisaavik skal have tekstopgivelserne 1. maj. Det betyder, at den enkelte lærer
en del tid i forvejen sammen med sine elever laver og udformer tekstopgivelsen.
Fra dette års tekstopgivelser kan bl.a. følgende opgivelser nævnes:
Internettet - flere lærere benytter tekster fra internettet. Fx:
http://da wikipedia.org/wiki tekster om verdensberømte personer bl.a. Chaplin, Einstein, Kennedy
http://home.worldonline.dk/~n_borg/reklame/reklamen.htm materiale om reklamer
www.letssingit.com fx sangtekster af Nic & Jay, Ufo & Yeoha, MC Einar, Kim Larsen
www.free-lyrics.org sangtekst Hør suset af Poul Krebs
www.altfordamerne.dk/artikler-debat/bag-kulissen/uge-46-rollrmodel-som-kronprinsesse-ogmoderne-kvinde
http://www.duda.dk fx danske sange og viser, eventyr, fabler og fortællinger
Drama
Drama kan opgives. Selvom det er valgfrit, er det ret sigende, at rigtig mange opgiver denne genre.
Fx:
Skatteøen – Sebastian & Harris. Tema Dansk 16. Atuakkiorfik Ilinniusiorfik. Kærlighed ved første
hik. Dan Anderson, Tellerup. 2003. En historie om en mor, far og deres børn. Siiva Lange. 1978.
Lysets Hjerte. Hans A. Lynge & Jakob Grønlykke. Atuakkiorfik. 1997. Festen. Thomas Vinterberg.
Elevernes dramatekster skrevet ud fra Cecil Bødker: Hungerbarnet. Gyldendal. 1990.
Større værker
Der skal opgives to større værker hvoraf mindst en skal være en dansk roman. Af romaner opgives
fx følgende:
”Maries svære hemmelighed” af Hanne Jørgensen. Borgen, 2002. ”Brødrene Løvehjerte” af Astrid
Lindgren. ”Fucking forelsket” af Niels Schou. Apostrof. København, 2003. ”Historien om den blå
planet” af Andri Snær Magnason. Gads Forlag, 2000. ”En – to – tre – nu” af Jesper Wung Sung.
Dansklærerforeningen, 2001. ”Under åben himmel” af Kirsten Kirch, Special-pædagogisk Forlag,
2000. ”Forlænget spilletid” af Jenny Oldfield. Agertoft. ”Nordkraft” af Jakob Ejersbo. Gylsendal
2003.
Ældre danske romaner
”Min ven Thomas” af Kirsten Holst; Gyldendal 1987 og ”Kærlighed ved første hik” af Dennis Jürgensen;
Tellerup 1981 hører ikke til den nyeste litteratur, men romanerne går igen i mange tekstopgivelser.
På trods af at de to romaner omhandler en tid, eleverne ikke umiddelbart kan relatere til, er
indholdet og handlingen i de to bøger så generel for unge mennesker, at bøgerne stadig er velegnet
læsning for de ældste elever, som er glade for bøgerne og synes, de er gode.
Andre udtryksformer
Spillefilm opgiver langt de fleste bl.a.:
3

Kærlighed ved første hik instrueret af Thomas Villum Jensen (1991). Lysets hjerte ASA filmproduktion
A/S 1977. Terkel i knibe
Kortfilm bliver også opgivet. Det skal de, hvis der også opgives kortfilm som prøveoplæg.
”Kuppet” af Dennis Petersen 2001.” Bror min bror” af Henrik Ruben Genz 1999.
Dokumentarfilm er også opgivet, fx:
”Gasolin” af Søren Østergaard. ”14, fuld og for meget” af Jesper Troelstrup; 2003. ”Hvaler græder
ikke”.
Mange opgiver også billeder, malerier, reklamer og tegneserier.
De skriftlige prøver
De to skriftlige prøver i faget dansk er obligatoriske for alle elever.
Skriftlig fremstilling
I alt 775 elever var til prøve.
Gennemsnitskarakteren var 6,57.
I år var det generelt, at for mange af elevbesvarelserne ikke var besvaret i overensstemmelse med
opgaveformuleringen.
Det kan anbefales, at der i den daglige undervisning arbejdes med læsning og forståelse af opgaveformuleringer,
disponering, skriveøvelser, der inddrager dialog, sanseoplevelser, beskrivelse af miljø,
personer og stemninger samt aktørers tanker og følelser.
Samtalerunde
Klassens elever inddeles i samtalegrupper på 3 – 4 elever. Hver elev får udleveret et opgavesæt.
Eleverne kan tage notater i prøveforlægget. Det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog de vil føre
samtalen på. Efter samtalerunden går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres
besvarelse.
Hvad samtales der om?
Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer i oplægget,
forståelse af ord og vendinger, genrekrav og muligheder, ideer til indhold, form, krav samt ideer til
layout. Eleverne skal bruge tid på at studere oplægget godt og grundigt, så de derefter kan vælge
kvalificeret. Derefter kan de formulere nøgleord og sætninger, beslutte en logisk opbygning og en
naturlig sammenhæng. Et af formålene med denne prøveform er at kvalificere elevernes valg af
opgave.
Orden
Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen,
hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen.
Færdighedsprøven
I alt 784 elever var til prøve.
Gennemsnitskarakteren var 7,00.
Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgaveark med i alt 100 opgaver. Af opgavetyper vil
der hvert år være en indsætningsdiktat samt forskellige andre opgaver, der omfatter sproglig korrekthed
og sprogforståelse.
4

Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: ordstilling, stedord, faste udtryk,
antonymer, navneord til udsagnsord, datid til nutid samt indholdslæsning/forståelse.
Ordet april havde langt de fleste elever skrevet med stort begyndelsesbogstav (April) som i engelsk.
Igen i år var der temmelig mange fejl pga. ulæselig eller sjusket skrift.
5