Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

More documents

Recommendations

Info

2.3 Forståelse af begrebet skov For at kunne de nere en skovkirkegård og adskille den fra en kirkegård, der blot har et skovagtigt præg, må begrebet ”skov” de neres. De e er imidlertid ikke umiddelbart så lige til, for mens alle nok har en fornemmelse af betydningen af ordet skov, så er det vanskeligt at bestemme en helt klar de nition af ordet. En skov er en samling af træer, men hvor stort et areal skal være dækket, kan der være buske eller andet mellem træerne, hvor tæt skal træerne stå for, at man kan tale om skov og skal de være af en bestemt art, vækstform eller alder? Hvornår er der tale om skov, og hvornår er der tale om f.eks. et beplantningsbælte, et krat, en lund, en læplantning eller en anden form for plantning, hvori træer indgår? I det følgende undersøges begrebet skov igennem så vel overordnede de nitioner i forhold til politik og jura som mere konkrete de nitioner af skovens forskellige funktioner eller struktur. Formålet er gennem disse beskrivelser at nde frem til en de nition af, hvor grænsen går for, hvad der opleves som skov, og hvad der ikke gør. 2.3.1 Organisatoriske og juridiske de - nitioner af skov Skov- & Naturstyrelsen har de neret skov som ”Et naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende – eller vil blive det, f.eks. hvor træer er fældet og området endnu ikke tilplantet” (Skov- og Naturstyrelsen 2004). Denne de nition er på en og samme tid dækkende og mangelfuld. Dækkende, fordi udsagnet som sådan er reelt, men mangelfuld, da beskrivelsen ”hvori træer er dominerende” nødvendigvis må uddybes for at få en konkret forståelse af, hvor stor en koncentration af træer, der skal til, før de kan siges at være dominerende. Det er værd at bemærke, at denne de nition inkluderer både naturlig og menneskeskabt skov. I Danmark er der ikke længere noget naturlig skov tilbage (Møller & Staun 2001). Alle arealer har på et tidspunkt været dyrket eller kultiveret af mennesker og kan betegnes som menneskeskabt kulturskov. Nogle ganske få skove står som urørte skove, hvor der ikke foretages regulerende indgreb, men på et tidligere tidspunkt har de været kultiverede på den ene En samling af træer, men kan det kaldes skov? Oerliker Park, Zürich, Schweiz. eller anden måde (Olsen 1999). At der i Skov- & Naturstyrelsens de- nition også medtages arealer, der planlægges tilplantet i fremtiden, men som for nuværende henstår uden træer, er interessant. Det er jo nok de færreste, der vil have oplevelsen af, at et areal uden træer er skov, blot fordi det planlægges at etablere skov på stedet. Årsagen til at disse arealer tages med i de nitionen skal formentlig ndes i sammenhæng med fredskovsbegrebet. Næsten alle skove i Danmark (alle o entlige skove og størstedelen af de private) er underlagt fredskovspligt. Formålet er at besky e og bevare de eksisterende skovarealer, der gennem tiderne har været under pres fra forskellige sider (Fritzbøger 1994). Fredskovspligten indebærer at de skal drives e er skovlovens regler om god og ersidig skovdri , bl.a. må træerne først fældes når de er hugstmodne. ”En fredskov skal bestå af træer, som enten danner eller er ved at vokse op til skov af højstammede træer” (Skov- og Naturstyrelsen 1999). At Skov- og Naturstyrelsen derfor medregner arealer uden træer som skov, skyldes altså at der i rigtig mange tilfælde er tale om arealer der hører under fredsskov og derfor med sikkerhed vil blive tilplantet på et tidspunkt. Skovbegrebet set med juridiske øjne behandles af Helge Wul (1970) med kommentarer til skovloven. Han skriver at skovloven ikke giver en de nition af skov, og prøver derfor ud fra eksempler fra retspraksis (konkret afgørelse i en sag) med mere, at give retningslinjer for størrelse, funktion osv. I retspraksis ndes et eksempel på et areal på blot 230 m 2 der betegnes som skov. I andre tilfælde nævnes arealer på henholdsvis 2.000 m 2, 2.964 m 2 og 5.000 m 2 som værende skov. Desuden gives en klar de nition af forskellen mellem krat og skov. Nemlig den, at en ellers kratlignende bevoksning skal betragtes som 21
22 skov, hvis den indeholder træarter der med tiden kan udvikle sig til højstammede træer. De nitionen er helt klart af juridisk relevans og ikke oplevelsesmæssig, da et krat ikke vil opleves som skov, hvis alle planter er på et buskagtigt stadie. FN’s organisation for fødevarer og landbrug, FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) anvender en mere præcis de nition, der lyder: “Forest includes natural forests and forest plantations. It is used to refer to land with a tree canopy cover of more than 10 percent and area of more than 0.5 ha. Forests are determined both by the presence of trees and the absence of other predominant land uses. The trees should be able to reach a minimum height of 5 m. Young stands that have not yet but are expected to reach a crown density of 10 percent and tree height of 5 m are included under forest, as are temporarily unstocked areas. The term includes forests used for purposes of production, protection, multiple-use or conservation (i.e. forest in national parks, nature reserves and other protected areas), as well as forest stands on agricultural lands (e.g. windbreaks and shelterbelts of trees with a width of more than 20 m), and rubberwood plantations and cork oak stands. The term speci - cally excludes stands of trees established primarily for agricultural production, for example fruit tree plantations. It also excludes trees planted in agroforestry systems” (Food and Agricultural Organization of the United Nations, u.å.). Her gives præcise mål på, hvad der karakteriserer en skov. Minimumsarealet er 5.000 m2, og kronedækket skal være minimum 10%. Desuden skal træerne være, eller forventes at blive fem meter høje. Ud fra disse tal kan en del mindre bevoksninger eller krat sorteres fra i spørgsmålet om skov. Særlig interessant er beskrivelsen af at ”skove er bestemt både ved tilstedeværelsen af træer og fraværet af andre dominerende arealanvendelser”. Her En planteskole har en anden primær arealanvendelse end skov. Van den Berks planteskole, Holland. pointeres det, at en mængde træer i sig selv ikke er nok til, at man kan tale om skov. Tilsvarende skriver Helge Wul (1970 p.12) at: ”En kultur af skovtræer kan være anlagt med et eller andet specielt formål, der bevirker, at bevoksningen ikke af myndighederne betragtes som skov, f.eks. som planteskole, allé, læbælte etc.” Denne bestemmelse er formentlig udsprunget af et ønske om at undgå de tilfælde, hvor et areal umiddelbart fremstår som skov, men som har andre formål, alligevel falder ind under fredskovspligten, og dermed bliver bundet af de krav der stilles til disse arealer. Dels vil det naturligvis være uhensigtsmæssigt hvis eksempelvis en planteskole underlægges fredskovspligt, dels kan det i andre tilfælde være af interesse, at man har muligheden for på et tidspunkt, at erne f.eks. en lægivende, skovlignende beplantning, hvis arealet på området skal have ny anvendelse. For hvis først en skov er omfa et af fredskovspligt, er det vanskeligt, at ophæve denne igen. Anvendelsen af arealet, og dermed også indirekte den oplevelse man har af stedet, er lige så vigtig. For at man kan tale om skov, skal arealet altså primært være anvendt til det man normalt forventer sig af en skov. Og den almindelige forventning i vores tid må dække over produktion eller dyrkning af skoven samt rekreative aktiviteter, der i så fald ikke må foregå i en sådan grad at skovens udtryk eller funktion bliver nedprioriteret. 2.3.2 Produktionsskoven og dens udtryk Forståelsen for, hvad en skov er, må nødvendigvis hænge sammen med forståelsen af, hvad man udny er den til. I dag spiller skoven for mange danskere en stor rolle som rekreativt areal (90% af alle voksne danskere besøger skoven mindst en gang om året (Tvedt et al 2000)), samtidig med, at den kan have et produktionsformål. Tidligere havde mange ere danskere et forhold til skoven som produktions- eller dyrkningsareal. Herfra hentede man træ til brændsel og byggeri. Bær og nødder var et supplement til husholdningen, kreaturer kunne græsse i den lyse skovbund og svin kunne sendes i skoven for at æde olden (frugter fra eg og bøg) (Fritzbøger 1994). Det var dog ikke alle skove i Danmark, der blev drevet e er principper om rationel skovdri . Nogle skove blev drevet som lystskov eller dyrehave (Wul 1970). Konger, adelige og des-
Page 1 and 2: Skovkirkegård i Herfølge Ny tende
Page 3 and 4: 2 RESUME I de seneste år har der v
Page 6: FORORD Denne opgave er udarbejdet s
Page 10 and 11: 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Probl
Page 12: Bisæ else er en betegnelse for cer
Page 15 and 16: 14 2.1 Kirkegården og de alternati
Page 17: 16 er der. Og når vi skal forholde
Page 21 and 22: 24 af skovtræer, således løvtræ
Page 23 and 24: 26 2.4 Hvorfor skovbegravelse nu? D
Page 25 and 26: 28 bæredygtighed i alle tænkelige
Page 27 and 28: man o ere end i dag døde i hjemmet
Page 29 and 30: 32 2.5 Skovkirkegårdens kvaliteter
Page 31 and 32: 34 stemt også kan bidrage til den
Page 33 and 34: 36 Træet er for mange er stærkt s
Page 35: 40 2.7 Konklusion Kirkegården dann

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?