Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

landskabsarkitekter.dk

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

lige havde øje for skovens rekreative

potentiale. Det mest udbredte har

dog været en eller anden form for

rationel skovdri , og brugen af skoven

som produktionsareal betyder

,at man har dyrket den e er forskellige

principper, som har resulteret i

nogle bestemte udtryk.

Professor Ib Asger Olsen beskriver

tre skovtyper: tæt højskov, åben højskov

og lavskov. Disse er resultatet

af henholdsvis plukhugstdri , renafdri

og stævningsdri .

Plukhugstdri en går ud på at fælde

enkelte træer eller grupper af træer

e erhånden som de når en passende

størrelse. Nye planter er hele tiden

under opvækst, og udtrykket i den

tæ e højskov fastholdes e erhånden

som unge træer a øser ældre.

Skoven indeholder tre lag: nederst

et busklag, i midten yngre træer og

øverst de modne træer. For at fremme

opvæksten af nye træer, kan der

med fordel arbejdes med lystræer.

Det vil sige arter der har et lysgennemslip

i kronen på mellem 10 og 30

% (Olsen 1999).

Ved renafdri fældes større arealer

med skov på en gang, hvore er hele

arealet nytilplantes. Den åbne høj-

Tæt højskov, Alnarp, Sverige.

Åben højskov, Høsterkøb skovkirke-gård,

Sjælland.

skov består derfor udelukkende af

træer med samme alder, og modsat

den tæ e højskov er der god sigtbarhed

under trækronerne. Ved at

bruge skyggetræer med et lysgennemslip

på under 10 % hæmmes

fremvæksten af nye, uønskede planter

i skovbunden e ektivt. Bøgeskov

kan være et godt eksempel på åben

højskov.

Lavskoven er et resultat af stævningsdri

, hvor man med jævne

mellemrum hugger træet ned til

roden. Træet vil skyde igen med

mange små skud, og fremstå med

et erstammet eller buskagtigt udtryk.

Metoden bruges ikke længere

til egentlig vedproduktion, men kan

være en måde, at fastholde et udtryk

i en rekreativ skov.

Selvom ikke alle skove drives (udelukkende)

med produktionsformål i

dag, vil man o est kunne karakterisere

dem som en af de tre typer.

2.3.3 Kronedække

De tre ovenfor beskrevne skovtyper

karakteriseres ved deres struktur i

forhold til en horisontal lagdeling.

Tætheden af træerne og deres kronedække

beskrives ikke, men det er

klart, at der kræves en vis tæthed,

førend at der bliver tale om skov.

Ifølge skovde nition fra FN’s orga-

nisation for fødevarer og landbrug,

FAO, skal kronedækket blot være 10

% for at man opnår skov.

Ud over FAO, er der tilsyneladende

ikke mange kilder, der giver et bud

på det nødvendige kronedække i

forhold til skovbegrebet i dansk

sammenhæng.

Helt tilbage i Fredsskovforordningen

af 1805 ndes dog en beskrivelse.

Her henvises til skovforordningen

af 1781 (der omhandler kronens

skove), og her de neres skov bl.a.

ved, at den skal indeholde træer,

hvis grene når hinanden (Oustrup

2006).

I en bacheloropgave fra 2007 om

skovkirkegårde forsøger forfa eren

selv, at komme frem til et mål for

kravet til kronedækket. Konklusionen

er, at det er nødvendigt med et

kronedække på 50-100 % for, at der

opnås et udtryk af bestandtræer, og

tallet skal helst ligge over 60 %. Er

tallet lavere end 50 % opnås i stedet

et parklignende præg på kirkegården

(Wichmann 2007).

2.3.4 Skovtræer

Valget af træarter har betydning såvel

for skovens udtryk som for om

beplantningen eller bevoksningen

overhovedet kan karakteriseres som

skov. F.eks. angiver Helge Wul

(1970, p.12) at: ”For at kunne betegnes

som skov, må bevoksningen bestå

Det procentvise kronedække har betydning for oplevelsen af skov. Her et kronedække der ligger oppe

mellem 50 og 100 %.

23

More magazines by this user
Similar magazines