Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter
Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter
Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
mation, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed<br />
på samme måde som<br />
reklamer eller tra k.<br />
Derfor vil det være fordelagtigt at<br />
indre e begravelsespladser i naturen,<br />
f.eks. i skoven.<br />
Forstyrrende elementer skal ifølge<br />
Inger Berglund (1994) undgås på<br />
kirkegården. Når man besøger et<br />
gravsted som en del af sorgbearbejdningen,<br />
er det netop vigtigt, at der er<br />
fred og ro, så man har mulighed for,<br />
at fordybe sig i sine tanker.<br />
Man kan muligvis tale om, at de<br />
traditionelle danske kirkegårde allerede<br />
består af natur. De er ganske<br />
vist meget kultiverede, men de ligger<br />
under åben himmel, og man kan<br />
opleve plante- og dyreliv. Og så kan<br />
man o e nde alle de re komponenter,<br />
som Kaplan et al. (1998) henviser<br />
til i relativt høj grad. Derudover<br />
ligger kirkegårdene i mange tilfælde<br />
på bakker med god udsigt over<br />
landskabet. I problematiske tilfælde,<br />
hvor der f.eks. er udsigt til grimme<br />
bygninger eller støj fra tra kken,<br />
kan de e afskærmes ved hjælp af<br />
beplantning eller mure. Der er med<br />
andre ord allerede god mulighed<br />
for, at opleve kirkegården som et roligt,<br />
afstressende miljø med plads til<br />
e ertænksomhed. Så kan man opnå<br />
mere ved, at henlægge gravstederne<br />
til et decideret skovmiljø?<br />
Ifølge Stigsdo er & Grahn (2002) har<br />
personer i sorg brug for omgivelser,<br />
der ikke stiller nogen krav. Elementer<br />
kan rangeres i et hierarki, hvor<br />
det at relatere til mennesker man<br />
kender (såsom familie eller venner),<br />
stiller de største krav til psykisk og<br />
fysisk involvering. Here er følger<br />
fremmede mennesker, dyr, planter<br />
og til sidst sten og vand. Man kan<br />
sige, at både traditionelle kirkegårde<br />
såvel som skovbegravelsespladser<br />
indeholder elementer af planter, sten<br />
og evt. vand. Men imidlertid kan<br />
også planter opdeles i forskellige<br />
niveauer af involvering, sådan at en<br />
have med et højt plejeniveau stiller<br />
større krav end den vilde, uplejede<br />
natur. Mennesker i stor sorg må altså<br />
forventes, at kunne færdes mere<br />
afslappet i vildtvoksende natur end<br />
på den mere formelle og velplejede<br />
kirkegård.<br />
Samtidig peger Stigsdo er & Grahn<br />
(2002) dog på, at en psykisk svagt<br />
stillet person, ikke er særlig interesseret<br />
i, at få nye input, og der nævnes<br />
som eksempel, at vedkommende<br />
gerne vil opholde sig i skoven, men<br />
ikke bevæge sig for langt ind i den.<br />
Stigsdo er & Grahn uddyber ikke<br />
den nøjagtige årsag til, at personen<br />
ikke ønsker at komme langt ind i<br />
skoven, men den energi det kræver,<br />
at holde overblikket og orienterin-<br />
gen, angsten for det ukendte eller for<br />
at fare vild er formentlig med til, at<br />
vedkommende er afvisende.<br />
Også Inger Berglund peger på en<br />
mulig problematik ved den vilde<br />
natur: ”...naturen får ej lämnas obearbetad<br />
och vild. Den ordnande handen<br />
och omsorgen måste tydligt förnimmas.”<br />
(Berglund 1994, p.70). Hun<br />
mener altså ikke at den helt vilde<br />
natur er passende som begravelsesplads.<br />
Det hænger muligvis sammen<br />
med, at også hun lægger vægt på, at<br />
den besøgende skal føle sig tryg ved<br />
omgivelserne. Selvom naturen som<br />
udgangspunkt virker afstressende<br />
på mennesker, rummer den også potentielle<br />
farer, og kan i stedet komme<br />
til at virke som et truende sted, der<br />
kan gemme på ukendte farer. Der er<br />
derfor et dilemma mellem, at skabe<br />
rum der er naturlige og ”vilde” og<br />
tillader, at hjernen kan slappe af,<br />
uden samtidig at man havner<br />
i den situation, at sceneriet opleves<br />
som uciviliseret og farligt.<br />
2.5.2 Skovens rumlige struktur<br />
Kaplan et al. (1998) har også opstillet<br />
en teori om, hvad der gør, at nogle<br />
steder virker mere tiltrækkende på<br />
folk end andre. Det handler her ikke<br />
nødvendigvis om, at stedet er optimalt<br />
i forhold til at hjernen kan lade<br />
op og få ny energi (selvom det be-<br />
Ifølge Stigsdo er og Grahn stiller et landskab med et højt plejeniveau som barokhaven ved Het Loo, Holland, større krav til<br />
følelsesmæssig involvering, end mere naturlige landskaber som f.eks. kystlandskabet på Bonholm.<br />
33