Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

landskabsarkitekter.dk

Skovkirkegård i Herfølge - Danske Landskabsarkitekter

mation, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed

på samme måde som

reklamer eller tra k.

Derfor vil det være fordelagtigt at

indre e begravelsespladser i naturen,

f.eks. i skoven.

Forstyrrende elementer skal ifølge

Inger Berglund (1994) undgås på

kirkegården. Når man besøger et

gravsted som en del af sorgbearbejdningen,

er det netop vigtigt, at der er

fred og ro, så man har mulighed for,

at fordybe sig i sine tanker.

Man kan muligvis tale om, at de

traditionelle danske kirkegårde allerede

består af natur. De er ganske

vist meget kultiverede, men de ligger

under åben himmel, og man kan

opleve plante- og dyreliv. Og så kan

man o e nde alle de re komponenter,

som Kaplan et al. (1998) henviser

til i relativt høj grad. Derudover

ligger kirkegårdene i mange tilfælde

på bakker med god udsigt over

landskabet. I problematiske tilfælde,

hvor der f.eks. er udsigt til grimme

bygninger eller støj fra tra kken,

kan de e afskærmes ved hjælp af

beplantning eller mure. Der er med

andre ord allerede god mulighed

for, at opleve kirkegården som et roligt,

afstressende miljø med plads til

e ertænksomhed. Så kan man opnå

mere ved, at henlægge gravstederne

til et decideret skovmiljø?

Ifølge Stigsdo er & Grahn (2002) har

personer i sorg brug for omgivelser,

der ikke stiller nogen krav. Elementer

kan rangeres i et hierarki, hvor

det at relatere til mennesker man

kender (såsom familie eller venner),

stiller de største krav til psykisk og

fysisk involvering. Here er følger

fremmede mennesker, dyr, planter

og til sidst sten og vand. Man kan

sige, at både traditionelle kirkegårde

såvel som skovbegravelsespladser

indeholder elementer af planter, sten

og evt. vand. Men imidlertid kan

også planter opdeles i forskellige

niveauer af involvering, sådan at en

have med et højt plejeniveau stiller

større krav end den vilde, uplejede

natur. Mennesker i stor sorg må altså

forventes, at kunne færdes mere

afslappet i vildtvoksende natur end

på den mere formelle og velplejede

kirkegård.

Samtidig peger Stigsdo er & Grahn

(2002) dog på, at en psykisk svagt

stillet person, ikke er særlig interesseret

i, at få nye input, og der nævnes

som eksempel, at vedkommende

gerne vil opholde sig i skoven, men

ikke bevæge sig for langt ind i den.

Stigsdo er & Grahn uddyber ikke

den nøjagtige årsag til, at personen

ikke ønsker at komme langt ind i

skoven, men den energi det kræver,

at holde overblikket og orienterin-

gen, angsten for det ukendte eller for

at fare vild er formentlig med til, at

vedkommende er afvisende.

Også Inger Berglund peger på en

mulig problematik ved den vilde

natur: ”...naturen får ej lämnas obearbetad

och vild. Den ordnande handen

och omsorgen måste tydligt förnimmas.”

(Berglund 1994, p.70). Hun

mener altså ikke at den helt vilde

natur er passende som begravelsesplads.

Det hænger muligvis sammen

med, at også hun lægger vægt på, at

den besøgende skal føle sig tryg ved

omgivelserne. Selvom naturen som

udgangspunkt virker afstressende

på mennesker, rummer den også potentielle

farer, og kan i stedet komme

til at virke som et truende sted, der

kan gemme på ukendte farer. Der er

derfor et dilemma mellem, at skabe

rum der er naturlige og ”vilde” og

tillader, at hjernen kan slappe af,

uden samtidig at man havner

i den situation, at sceneriet opleves

som uciviliseret og farligt.

2.5.2 Skovens rumlige struktur

Kaplan et al. (1998) har også opstillet

en teori om, hvad der gør, at nogle

steder virker mere tiltrækkende på

folk end andre. Det handler her ikke

nødvendigvis om, at stedet er optimalt

i forhold til at hjernen kan lade

op og få ny energi (selvom det be-

Ifølge Stigsdo er og Grahn stiller et landskab med et højt plejeniveau som barokhaven ved Het Loo, Holland, større krav til

følelsesmæssig involvering, end mere naturlige landskaber som f.eks. kystlandskabet på Bonholm.

33

More magazines by this user
Similar magazines