1/2002 - Dansk Holstein

ISSN 0105 - 7294 

Sortbroget Kvæg 

SDM · DANSK HOLSTEIN 

SDM køerne foretrækker sengebåsestalde . . . . side 9 

Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde? . . . . . . . side 12 

Den nye vægtning af S-indekset . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 

Toptyre i fokus: V Crazy TV. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 

Top 100 besætningerne - landstilsynet. . . . . . . . . side 33 

1/2002 

FEBRUAR

SDM AFTENMØDE 

25. februar 2002 

TEATERSALEN, 

HERNING 

KONGRESCENTER 

Tema: SDM – Dansk Holstein fortsætter succesen 

•19.00 Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen. 

•19.15 

•Mål og valg af avlsmateriale – opskrift fra en velfungerende besætning 

v/ Gdr. Chr. Schmidt Lund, Skodborg 

•S-indekset – nu tilgængeligt for udenlandsk avlsmateriale 

v/Landskonsulent for Avlssystemer Ulrik Sander Nielsen 

•Opfølgning på de to indlæg. 

v/ Gdr. Erik Hansen, Hjerting 

•20.00 Spørg og debattér – P. Laustsen er ordstyrer 

•20.15 Kaffe – SDM – Dansk Holstein er vært 

•20.40 Aktuelt fra Holstein Verdenen 

v/ landskonsulentfor SDM/DRK Erik Ørnsbjerg Johansen 

•21.20 Afslutning 

v/ formand Peder V. Laustsen 

•21.30 Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært 

DANSK KVÆGS KONGRES 

25. og 26. februar 2002 

OBS: 

ændret program 

HERNING 

KONGRES- 

CENTER 

Tema: Bedre indtjening og større trivsel i kvægbruget 

Emner: 

•Fremtiden for danske kvægproducenter – fra jord til bord 

•Brug S-indekset og lav en avlsplan 

•Der kan være økonomi i okse- og kalvekødproduktion 

•Opstaldning af kalve og styring af kvieproduktion 

•Sunde klove og økonomi 

•Dansk kvægbrug kørt i stilling som EU’s bedste 

•Forlænget laktation og huldvurdering 

•Rådgivning om yversundhed 

•Rundt om økologisk kvægproduktion

DC 


Udgiver: 

SDM – Dansk Holstein, 

Udkærs vej 15, Skejby, 

8200 Århus N. 

Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 10 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.cattle.dk 

Redaktion: 

Jan Duchwaider (formand) 

Henning E. Andersen 

(ansvarsh. og tekn. red.), 

Sommervej 9, 8210 Århus V 

Landskons. 

Erik Ørnsbjerg Johansen 

Assistent Poul Bech Sørensen 

Tryk og teknisk redaktion: 

Kannike Graphic A/S, 

Sommervej 9, 

8210 Århus V. 

Tlf. 86 75 05 00 

Fax 86 75 05 22 

Indhold: 

Besøg hos Anette og Flemming 

Petersen, Ribe . . . ºº4 

SDM-køerne foretrækker 

sengebåsestalde - men 

pas på klovene . . . . . . . ºº9 

Hvad kan kvægavlsforeningen 

tilbyde 

medlemmerne? . . . . . . . º12 

Den ny vægtning i 

S-indekset hos SDM. . . º16 

V Indhold: Crazy TV - Elegante køer 

SDM-Vintermøderne med prima malkeorganer . . . . ºº4 

Fysiologiske og god yversundhed. funktions- . . º22 

Racens ººprøver. Toptyre . . . . . . . . . . . . . . º12 º25 

VAR Insemineringsplaner Calano kan det hele - et 

ºº– godt næsten vald. . . . . . . . . . . . . º16 º31 

Racens Top 100 Toptyre besætningerne . . . . . . . . -. 

º20 

Test landstilsynet dags modeller . . . . og . . . . . º33 

ººpersistens Fokus på huldvurdering . . . . . . . . . . af . º26 

Den malkekøer canadiske . . test . . . . dags . . . . . º36 

ººmodel: Agromek Hvad 2002 . har . . . vi . . lært?º27 . . . . º38 

Danske Indavl - redskaber tyre populære for 

ººi fremtiden England . . . . . . . . . . . . º30 º44 

Intensiv Kort Nyt avl . . . medfører . . . . . . . . . øget . . . º47 

slægtskab Nyt fra ungdoms . . . . . -. 

. . . . . . . º35 

Holland. foreningerne . . . . . . . . . . . . . . . º42 º54 

Agromek Landet Rundt. 2001 . . . . . . . . . . º45 º54 

Det Tema. skete . . . . . . . . . . . . . . . . . º48 º63 

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . º50 

Nyt fra ungdoms- 

ººforeningerne . . . . . . . . . º56 

Landet Rundt. . . . . . . . . . . º57 

Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . º63 

Forsidebillede 

Foråret nærmer sig, og snart kan 

de sortbrogede køer igen nye friheden 

på græs. Her er en flok 

dejlige SDM køer hos Hans Peter 

Hornbjerg, Løgstør. Foto: PBS. 

De mange 

bejlere 

At være ombejlet opfattes af mange som værende en spændende 

situation. De stadigt færre kvægavlere oplever en 

sand strøm af lovprisninger for de tyre, der efterhånden 

udbydes af forskellige firmaer og kvægavlsforeningerne i 

Danmark. 

Det gælder om at vinde kvægbrugerens gunst, og i ”kvægavl 

og kærlighed” ser det ud til, at alle kneb gælder. 

Såfremt de nye forhold fører til større lykke hos kvægbrugeren, 

skal man naturligvis glæde sig over det. 

Om ikke andet er læren i denne sammenhæng, – at det er de 

enkle let forståelige budskaber og den personlige kontakt, 

der fænger. 

Der bliver investeret millioner af kroner i afprøvning og beregning 

af tyrenes avlsværdi. Resultaterne herfra vil, uanset 

hvem bejleren er, i det lange løb være afgørende for, hvem 

der opnår den sande anerkendelse og gunst. 

Vejen til lykken kan imidlertid være både lang og dyr. Derfor 

opfordres der til, at man som kvægbruger engagerer sig 

aktivt i Avlsorganisationernes arbejde, og dermed påvirker 

beslutningerne. 

Avlspolitisk er målet det samme. Den velfungerende sortbrogede 

ko fortsætter sin succes, og mange store resultater 

er opnået. 

Overordnet er det lykkedes, idet køernes levetid er blevet 

forøget i besætningerne. Ganske vist er de gamle avlsdyder, 

såsom høj ydelse, gode malkeorganer og stærke lemmer, 

stadig vigtige at fastholde. Vi skal også være åbne over for 

de muligheder, en øget informationsmængde om køernes 

sundhed og levetid bibringer. 

Derfor indførte SDM – Dansk Holstein tidligt en høj prioritet 

for yversundhed. 

Det er imidlertid altafgørende, at besætningsejeren kan se 

og mærke resultaterne i sin besætning. Ellers bliver det 

følelserne, der bejler til hvilket tyrevalg, der finder sted. 

d 

Mød op til aftenmødet i Herning og vær med til at diskutere 

avlens udvikling.

4 Sortbroget Kvæg 

Besøg hos Anette og 

Flemming Petersen, Ribe 

Af Torben Møller, Varde 

Anette og Flemming Petersen, Steensgård ved Ribe med de 4 børn og kvien indkøbt 

på SDM’s eliteauktion i Herning 2002. Hendes afstamning er Herald ¤ 

Lord Lily ¤ L Ares. Foto: Torben Møller. 

Steensgård blev overtaget fra Flemmings forældre 

i 1989. 

Der var dengang et jordtilligende på 45 ha og 

en besætning på 27 køer med opdræt, som 

stod i en traditionel bindestald, samt en mælkekvote 

på 179 tons. Siden da er der udvidet, 

både hvad angår areal, stald og besætning. 

Interessen for kvægavl er stor, og senest er 

der på SDM’s eliteauktion i Herning købt en 

lovende kvie til forbedring af besætningen. 

SORTBROGET KVÆG 1/2002 

Først i 1990’erne blev der foretaget 

forbedringer og udvidelser 

i den gamle bindestald, hvorefter 

der i 1997 byggedes en ny 

løsdriftstald – en 4-rækket sengebåsestald 

med fanggitter ved 

foderbordet og en sildebensmalkestald 

samt naturligvis et 

par kælvningsboxe. I stalden er 

der plads til 140 køer uden opdræt, 

men i dag går der dog kun 

ca. 100 – den nuværende kvote 

på 950 tons tillader ikke flere – 

samt opdræt i den resterende 

plads, medens resten af opdrættet 

er i den gamle stald. 

Første besætningsudvidelse 

fandt sted ved indkøb af 7 køer,


hvor Flemming fik lejlighed til 

at vælge først fra en besætning, 

som skulle sælges, og fra dette 

indkøb stammer flere af besætningens 

gode køer i dag. Herefter 

er der foretaget udvidelser et 

par gange, senest i forbindelse 

med opførelsen af den nye stald 

i 1997, da Flemming sammen 

med en nabo købte en gård i nabolaget, 

hvorfra de delte både 

jord, besætning og kvote og 

solgte bygningerne. Der er så - 

ledes tilkøbt jord ad flere gange, 

senest her for ganske nylig, 

hvorved jordtilliggendet nu er 

på 97 ha. 

I de forløbne år er ydelsen også 

steget betragteligt, nemlig med 

godt et par tusinde kg mælk og 

godt et par hundrede kg fedt + 

protein. Således var ydelsen i 

overtagelsesåret af 27 årskøer 

godt 8300 kg mælk og 601 kg f. 

+ p.,medens den som gns. sidste 

12 måneder af 96 årskøer er: 

10757 kg mælk – 446 kg f. – 361 

kg p. – 807 kg fedt + protein. 


Flotte 

dyrskueresultater 

Interessen for kvægavl er stor, 

men Flemming har ikke fået interessen 

”ind med modermælken” 

mens hans storebror hellere 

kørte traktor, har Flemming 

fra helt lille altid interesseret sig 

meget for dyrene. Flemmings 

far, Aksel Petersen var ikke 

dyrskueudstiller, men det var et 

Familien på Steensgård består af Anette og Flemming, som begge 

er i 30’erne, samt fire børn, en kvik pige på 8 år og herefter 

tre raske drenge, og hele familien har gymnastik som den store 

fritidsinteresse. 

Anette har arbejde uden for bedriften – 30 timer ugentlig i Sydbank. 

Der er på gården ansat en ung medhjælper, og Anette og Flemming 

pointerer i denne forbindelse, at de i årenes løb næsten 

uden undtagelse har haft interesserede og dygtige unge mennesker 

som medhjælp på går den. 

Flemming Petersen og den indkøbte Herald-kvie foran løsdriftstalden fra 1997 

med plads til 140 køer. Stalden er en firerækket sengebåsestald. 

Foto: Torben Møller. 

par naboer, og dem var Flemming 

som dreng med til dyrskuer, 

hvilket han altid så meget 

frem til. 

Familiens debut på dyrskuer 

med egne dyr var i 1991 ved dyr - 

skuet i Ribe, et par år senere ved 

dyrskuet i Varde og endnu et 

par år senere ved Landsskuet i 

Herning. Ved alle skuerne har 

familien udstillet siden starten. 

Der er i årenes løb opnået flere 

flotte resultater på dyrskuerne – 

med resultaterne fra Landsskuet 

i 1999 som dem, der står stærkest 

i erindringen. Der fremstilledes 

tre køer, en Southwind- og 

en NJY Ibra-ko, som begge placeredes 

godt i deres hold med 

23 points, samt VAR Omo-koen 

nr. 703, som opnåede fløj, 24 

points og ærespræmie – og i 

konkurrencen om ærespræmierne 

vel at mærke placeredes lige


efter koen, som fik Taurus Legats 

Ærespræmie. 

Såvel Anette og Flemming som 

børnene nyder dyrskuedagene, 

hvadenten det er én dag i Ribe, 

to i Varde eller tre i Herning – 

man nyder stemningen og træffer 

gode kolleger og venner. 

Dyrskuedage er i øvrigt heller 

ikke noget nyt for Anette, idet 

hun er vokset op med stærke 

dyrskuetraditioner – hendes pigenavn 

er nemlig Conradsen og 

barndomsadressen Fugl bæk - 

gård ved Lintrup, et kendt navn 

for mange ko-interesserede, må - 

ske især de ikke helt unge, idet 

der nu ikke mere er kvægbesætning 

på gården. 

S-indekset er målet 

Avlsmæssigt lægger Flemming 

i egen besætning stor vægt på Sindekset, 

idet han mener, at det 

sikrer en brugsvenlig, funktionel 

og økonomisk ko – og han 

tilføjer, malke vil de jo alle sammen 

i dag med en god fodring 

og pasning, absolut også døtre 

efter ungtyrene. Dog ses der også 

på Y-indekset, især når det 

gælder inseminering af besætningens 

mest ”interessante” kø - 

er. Tyreanvendelsen i besætningen 

er således danske brugstyre 

og ungtyre samt dertil lidt importeret 

tyresæd. Men det har 

tidligere været mere importsæd 

end i dag. 

I denne forbindelse nævner Flemming, 

at han imødeser med stor 

interesse og spænding, hvor - 

ledes virkningen vil blive af de 

for nyligt foretagne ændringer 


af vægtningen af delegenskaber 

ved beregning af avlsværdital 

for malkeorganer samt S-indekset. 

Ud over interesse og spæn - 

ding udtrykker han også en 

smule betænkelighed. 

Som helhed finder Flemming 

SDM – Dansk Holsteins avlsmål 

og -strategi god og rigtig 

og fremhæver som noget meget 

positivt, at der gribes konsekvent 

og effektivt ind, hvis og 

når der erkendes arvelige defekter 

såsom f.eks. CVM. 

Fire kalve 

købt i Herning 

Interessen for kvægavl har også 

ført med sig, at Flemming i år 

for fjerde gang købte en kvie 

ved SDM – Dansk Holsteins 

eliteauktion i forbindelse med 

Agromek. Han betragter ikke et 

sådant køb som en sikker økonomisk 

investering, men det er 

en god måde at få nyt avlsmateriale 

med høj avlsværdi ind i besætningen 

på. Man må så tro på, 

at det er et godt og fornuftigt 

køb, indtil det modsatte eventuelt 

viser sig. Udelukkes kan det 

vel heller ikke, at man ved en 

sådan auktion byder en ekstra 

gang på grund af stemningen, 

for man ”rives jo lidt med”, når 

man ser og hører auktionarius 

”folde sig ud” på podiet. 

Af de tidligere indkøbte kvier er 

én blevet på det jævne, medens 

de to øvrige er blevet rigtig gode 

køer. Der er således indtil nu 

solgt fem avlstyre fra besætningen 

til landets kvægavlsforeninger, 

og alle fem har haft en af de 

på eliteauktionen indkøbte kvier 

i stamtavlen. 

Med i avlsudvalget 

Hvad fremtiden angår, er Flemming 

overbevist om, at der fremdeles 

vil blive mere fokus på 

spørgsmål om dyrevelfærd 

og -etik, at vi snart vil få en 

landsdækkende kvægavlsforening, 

samt at avlsarbejdet vil 

blive mere koordineret og samlet 

i Norden. 

Flemmings interesse for kvæg 

har også bragt ham ind i organisationsarbejde. 

Således blev han 

i 1994 valgt til bestyrelsen for 

den lokale avlsforening, og da 

denne i begyndelsen af 1997 fusioneredes 

med den stedlige 

kvægavlsforening, valgtes Flemming 

til kvægavlsforeningens 

SDM-avlsudvalg, hvor han de 

sidste par år har været næstformand 

og dermed også med i 

kvægavlsforeningens bestyrelse. 

n 

SDM tøj 

SDM har fået ny leverandør 

af dyrskue- og fritidstøj. 

I næste udgave af 

»Sortbroget Kvæg« 

vil den nye kollek tion blive 

præsen teret. SDM’s dyrskueuniform 

vil fortsat være 

hvide bukser og hvid skjorte. 

Ved bestilling kontakt 

KOFA Erhverv, Herning. 

Tlf. nr. 97 21 15 88, 

fax 97 12 28 45, 

mobil 40 17 34 88.

SDM-køerne foretrækker 

sengebåsestalde - 

men pas på klovene 

I forhold til landsgennemsnittet er der flere 

SDM-køer opstaldet i sengebåsestalde, og 

besætningsstørrelsen er også lidt højere. Kø - 

er i sengebåsestalde får flere behandlinger 

for klov- og lemmelidelser end køer i andre 

staldsystemer. Det er vigtigt at være meget 

opmærksom på årsagen til halthed hos køerne, 

da man skal handle forskelligt (både forebyggende 

og helbredende) alt efter hvilken type 

klov-/lemmesygdom, der er tale om i besæt - 

ningen. 

I løbet af 2001 er der lavet opgø - 

relser over fordelingen af køer, 

mælkeproduktion og sundhed i 

forskellige staldsystemer. Oplysningerne 

om staldsystemerne 

blev indsamlet af kontrolassistenterne 

i november/december 

2000. Der blev indsamlet 

oplysninger om 3.990 ydelseskontrolleredeSDM-besætninger, 

hvilket svarer til knap 50% 

af de besætninger, der var med i 

opgørelserne. 

Flest SDM-køer 

i sengebåsestalde 

Størstedelen af de sortbrogede 

køer (53%) er opstaldet i løsdrift, 

og sengebåsestalden er 

langt den mest udbredte løsdriftstald. 

Tabel 1 viser fordelingen 

af besætninger og køer, 

samt den gennemsnitlige ydelse 

og celletal for besætninger, der 

er opstaldet i de fire forskellige 

staldsystemer. 

Umiddelbart ser det ud til, at 

ydelsen er højest og celletallet 

lavest hos besætninger, der er 


opstaldet i sengebåsestald. Det 

er dog ikke til at sige, hvorvidt 

forskellen i mælkeydelse og celletal 

mellem de forskellige 

staldsystemer skyldes en forskel 

i driftsledelse eller andre faktorer. 

Celletal er lavest for 

køer, der ligger på 

gummimadrasser 

Celletallet er for SDM-besætninger 

også opgjort for forskel- 

Sortbroget Kvæg 9 

Af Marlene Trinderup, 

Dansk Kvæg 

lige typer underlag – kunstmadrasser, 

sand og halm (enten 

som halmstrøelse eller halmmadras). 

Både for besætninger i 

bindestalde og for besætninger i 

sengebåsestalde er celletallet 

højest, når der bliver brugt halm 

som underlag. I nærværende 

opgørelse er der ikke taget højde 

for faktorer som driftsledelse 

samt hygiejne i båsene og i malkestalden. 

Disse faktorer har en 

væsentlig indflydelse på celle- 

Tabel 1. Fordeling af SDM-besætninger og køer, 

samt gennemsnitsydelse og celletal for 

fire staldsystemer. 

Alle Bindestald Løsdrift 

Fast Flydende Senge- Dybgødning 

gødning båse strøelse 

Besætninger, % 100 23 38 32 6 

Antal årskøer 283.022 41.726 87.505 130.886 19.230 

Årskøer, % 100,0 14,7 30,9 46,2 6,8 

Besætningsstørrelse 71 45 58 101 87 

Gns. kg mælk 8.117 7.959 8.099 8.249 8.101 

Gns. kg fedt 332 326 333 337 325 

Gns. kg protein 273 268 273 277 272 

Celletal (1.000) – 272 284 261 287


tallet hos malkekøer. En anden 

dansk undersøgelse af celletallet 

i 52 besætninger peger også på, 

at besætninger, der bruger halm 

som liggeunderlag, har de højeste 

celletal, og at besætninger, 

der benytter kunstmadrasser i 

båsene, har de laveste celletal. I 

undersøgelsen indgik kanal - 

syede madrasser og to-lags madrasser. 

Sengebåsestalde 

fungerer generelt godt 

En analyse af behandlinger af 

lidelser hos køer, der er indberettet 

til Kvægdatabasen, har 

vist, at besætninger i sengebåse - 

stalde generelt har lidt lavere 

frekvens af behandlinger af flere 

forskellige lidelser hos køerne. 

For sygdomme relateret til 

lemmerne og reproduktionen 

har besætninger i sengebåsestaldene 

dog højere frekvens af 

behandlinger end besætninger i 

bindestalde. Årsagen, til at besætninger 

i sengebåsestalde har 

flere behandlinger for lidelser 

relateret til reproduktionen 

(bør betændelse, cyster og inaktive 

æggestokke), hænger sand- 

Figur 1. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger 

i fire staldsystemer. 


SDM køerne foretrækker sengebåsestalde, men det er vigtigt at være meget 

opmærksom på klove- og lemmelidelser. Foto: PBS. 

synligvis sammen med en lidt 

anderledes driftsledelse i store 

besætninger end i små besætninger. 

Sandsynligvis bruger man i 

høj ere grad reproduktionskontrol 

i de store besætninger, og 

herved bliver flere problemkøer 

fundet og behandlet. 

Problemer med lemmerne kan 

groft inddeles i tre grupper: 

1. Problemer relateret til benene 

(f.eks. tyk has, ledbetændelse 

og trykninger på benene) 

2. Problemer med klovene relateret 

til fodringen (f.eks. laminitis, 

der kan føre til såle - 

knusning) 

3. Problemer med smitsomme 

sygdomme i klovene (f.eks. 

klovbrandbylder, balleforrådnelse 

og Digital Dermatitis). 

I analysen af behandlinger, der

er indberettet til Kvægdatabasen, 

blev alle problemer med 

lemmerne samlet ind i én gruppe. 

Analysen kunne derfor ikke 

vise, om der var forskel mellem 

de forskellige staldsystemer i 

behandlingsfrekvensen for de 

enkelte klov- og benlidelser. 

Litteraturen påpeger, at der er 

flere benlidelser i bindestalde 

end i løsdrift, og at der er flere 

klovlidelser i løsdrift end i bindestalde. 

Klovbeskæring kan i 

nogen grad forebygge og hæmme 

udviklingen af klovlidelser. 

Bl.a. har et svensk forsøg med 

77 besætninger vist, at en besætning 

med kun én årlig klov be - 

skæ ring har 1,5 gange højere risiko 

for klovlidelser og 2 gange 

højere risiko for, at en ko behø - 

ver akut klovbeskæring, i forhold 

til en besætning med 2 år - 

li ge klovbeskæringer. 

Afgræsning 

Lidt flere SDM-køer end gennemsnittet 

bliver lukket ud i 

sommerhalvåret. Landsgennemsnittet 

er på 83,5% køer, 

mens 85,7% SDM-køer bliver 

lukket ud. Det er primært de 

små besætninger, der lukkes ud. 

Gennemsnitsstørrelsen for de 

besætninger, der bliver lukket 

ud, er på 68,7 årskøer, mens 

gennemsnitsstørrelsen for besætninger, 

der ikke bliver lukket 

ud, er på 90,6 årskøer. 

Der er også en lille forskel i mæl - 

keydelsen mellem besætninger, 

der lukkes ud, og besætninger, 

der ikke lukkes ud. SDM-besæt - 


ninger, der holdes inde året 

rundt, har i gennemsnit en ydelse, 

der ligger ca. 200 kg EKM 

over de besætninger, der lukkes 

ud. Om bundlinjen også er forskellig, 

er ikke sikkert, idet de 

besætningsejere, der ikke lukker 

køerne ud, går glip af den 

besparelse, der ligger i at lade 

køerne finde deres eget foder. 

Der er en ekstra gevinst i form 

af øget velfærd og sundhed hos 

køerne ved at lukke dem ud. 

Specielt for besætninger i bindestalde. 

Motion er godt – 

men måske ikke for 

alle lemmelidelser 

Motion synes at være godt for 

kø ernes ben. En schweizisk undersøgelse 

har påvist, at frekven - 

sen af lemmelidelser kan nedsættes 

med 1% for hver ugedag, 

hvor køerne lukkes ud. Det betyder, 

at man i teorien kan nedsætte 

frekvensen af lemmelidel- 


Figur 2. Gennemsnitlig kg EKM for SDM-besætninger der benytter 

afgræsning/ikke benytter afgræsning. 

ser med 7% i besætninger, der 

normalt ikke lukkes ud, hvis 

man begynder at lukke køerne 

ud hver dag. Det er dog diskutabelt, 

om man kan nedsætte frekvensen 

af alle former for lemmelidelser 

ved at lukke køerne 

ud på græs. Der er i hvert fald 

visse forhold, man skal være 

opmærksom på. Er der tale om 

benproblemer som f.eks tyk has 

og ledbetændelse, kan motion 

sikkert hjælpe. Er der tale om 

laminitis og såleknusning, skal 

man være opmærksom på drivvejen, 

idet en hård og stenet 

drivvej sikkert vil forværre klovenes 

tilstand. Har man problemer 

med smitsomme klovsygdomme, 

skal man undgå fugtige 

drivveje, hvor syge køer kan 

smitte raske køer. n


Hvad kan 

kvægavlsforeningen 

tilbyde medlemmerne? 

Af kvægavlskonsulent Lars Nielsen, Holstebro 

Strukturen i kvæg bru - 

get er under hastig 

for andring med større 

og større bedrifter til 

følge. Det stiller store 

krav til kvægbrugerne, 

der står for den daglige 

driftsledelse, men 

også til de for eninger 

og selskaber, som 

skal vejlede og ser - 

vicere kvægbrugene. 

Kvægavlsforeningerne i Danmark 

har gennem mange årtier 

stort set haft monopol på sæd - 

salg og avlsrådgivning. Det har 

betydet, at den enkelte kvæg - 

bruger kun har haft een mulighed 

for rådgivning og genetik, 

nemlig den, som den lokale 

kvægavlsforening har kunnet 

tilbyde. 

Dette er ved at ændre sig, da der 

er kommet større konkurrence 

fra udenlandske firmaer, som 

ønsker at etablere sig med salg 

af genetik på det danske marked. 

Den øgede konkurrence er umid - 

delbart en fordel for den enkelte 

kvægbruger, da kvægavlsforeningerne 

og de konkurrerende 

udenlandske firmaer hele tiden 

skal levere en vare af høj kvalitet, 

hvis de på langt sigt vil bevare 

deres kundekreds. 

Den øgede konkurrence stiller 

dog også krav til kvægbrugeren. 

Nu er det nødvendigt at tage 


Lars Nielsen 

stilling til de forskellige tilbud. 

Kvægbrugeren må selv vurdere 

seriøsiteten i den rådgivning 

han modtager. 

Der er dog også det faktum, at 

den større konkurrence på markedet 

betyder større omkostninger 

til profilering og markedsføring. 

Omkostninger til fotografering, 

annoncer, reklamer 

og sælgere kan hurtigt løbe op. 

Og der er kun en til at betale: 

kvægbrugeren! 

Hvad kan kvægavls - 

foreningen så tilbyde? 

Kvægavlsforeningens opgaver 

kan deles op i tre hovedpunkter: 

•Genetik af god kvalitet til en 

konkurrencedygtig pris 

•Faglig god rådgivning 

•Anden servicering 

Kvægavlsforeningen skal kunne tilbyde faglig rådgivning, et højt service niveau 

og ikke mindst genetik af god kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Her en datter 

efter SDM’s nye toptyr RGK Toppe TV (Marconi ¤ Dannix). Denne datter ejes 

af gård ejer Ole Østergaard, Spjald. Foto: Elly Geverink.


Disse tre punkter er som regel 

det, der afgør, om kvægbrugeren 

er tilfreds med sin kvæg avls for - 

ening. 

Kan kvægavlsforeningerne i 

Danmark leve op til disse krav? 

Ja! Men vi skal være på mærkerne 

og hele tiden udvikle os, 

så også vi følger med den udvikling, 

der er i kvægbruget. 

Når der stilles større krav til 

kvægbrugerne,er det naturligt, 

at der også skal stilles større 

krav til kvægavlsforeningerne. 

Genetik 

Kvægbrugerne skal tilbydes de 

tyre, som avler køer, der kan 

producere optimalt under danske 

forhold. Dette kan sikres 

ved at udvælge tyrene efter det 

danske S-indeks, der er det bedste 

redskab til at fremavle den 

produktionsøkonomiske ko. 

Brug af S-indekset sikrer en afbalanceret 

fremgang mellem 

produktion og sundhed. 

S-indekset udnytter det danske 

registreringssysten optimalt. 

Det er den seneste revision et 

godt eksempel på. Nu vægtes de 

funktionelle egenskaber højere, 

mens eksteriøregenskaberne, 

der er af mindre økonomisk betydning, 

vægtes lavere. 

Via omregnet Interbull S-indeks 

kan de udenlandske firmaer nu 

også sælge sæd af tyre med kendt 

S-indeks. Man skal dog være 

opmærksom på, at sikkerheden 

på dette S-indeks er væsentlig 

lavere end på danske tyre, da 

der for de fleste udenlandske tyre 

ikke er foretaget registrering 

af sundhedsegenskaber i hjem - 

landet. – De danske tyre er derfor 

et mere sikkert produkt! 


For at kvægbrugerne får det 

mak simale ud af S-indekset, 

skal det sikres, at de bedste tyre 

er til rådighed, uanset om de står 

i den ene eller anden danske 

kvægavlsforening. Det sikres 

bedre, hvis de nuværende strukturforhandlinger 

ender op i een 

forening! Brugen af de bedste 

S-indeks tyre på en korrekt måde 

kan sikres via en insemineringsplan 

(læs herom andetsteds 

i bladet). 

Kvægavlsforeningen skal tilbyde 

ungtyre af god kvalitet. Det 

vil sige ungtyre, hvor man kan 

forvente et højt S-indeks. Det er 

derfor vigtigt, at afstamningen 

på ungtyrene er sammensat af 

kendte ”S-indeks-tyre”. Er det 

ikke tilfældet, har de folkevalgte 

og vi rådgivere gjort vores arbejde 

for dårligt og ikke været 

vores ansvar bevidst! 

Hvis medlemmer ønsker at benytte 

andre tyre end dem der er 

tilgængelige på brugsplanerne, 

skal kvægavlsforeningen være 

et serviceorgan, som kan sikre 

medlemmerne sæd af disse tyre. 

Også her skal varen kunne leveres 

til en fornuftig pris. 

Der er ingen tvivl om, at de danske 

kvægavlsforeninger kan tilbyde 

sæd af gode tyre til en mere 

fordelagtig pris end konkurrenterne. 

En af grundene er, at 

de danske kvægavlsforeninger 

er medlemsejede og derfor ikke 

har noget incitament for at tage 

højere pris end nødvendigt. Er 

der for stort overskud, går det 

tilbage til medlemmerne, mens 

et overskud hos vores udenlandske 

konkurrenter vil forsvinde 

ud af erhvervet! 

Rådgivning 

Det er i flere sammenhænge 

hæv det, at kvægavlsrådgiveren i 

fremtiden skal være langt mere 

salgsorienteret for at kunne 

matche konkurrencen fra de 

udenlandske selskaber. Avlsrådgivere 

tilknyttet en medlemsejet 

dansk kvægavlsforening 

må dog ikke lade sælgerrollen 

være den dominerende. Hvis 

sælgerrollen opprioriteres har 

medlemmerne mindre garanti 

for at få det rigtige produkt. 

Derimod skal rådgivningen væ - 

re så uvildig og neutral som 

mulig. – Med en uvildig rådgivning 

menes det, at vi som avlsrådgivere 

skal sikre vores medlemmer 

den bedste løsning,

Udstilling af afkomsgrupper efter aktuelle tyre er en god måde at vise 

kvægbrugerne, hvad det er muligt at opnå med anvendelse af den bedste 

danske genetik. Her en prima gruppe anden kalvskøer efter VAR Camaro 

(Dombinator ¤ Blackstar) udstillet på Agromek 2002. Foto: Olav Vibild. 

uan set hvad foreningen tjener 

på det. Kvægavlsforeningens 

rådgivere skal derfor ikke have 

som hovedmål at samle penge 

til foreningens kasse, men i stedet 

sikre den størst mulige avlsmæssige 

fremgang til fordel for 

det økonomiske resultat på den 

enkelte bedrift. 

Rådgivning er mange ting, og 

der er stor forskel på, hvilken 

rådgivning medlemmerne ønsker. 

Nogle er tilfredse med få 

besøg, andre skal have besøg oftere. 

Nogle skal roses, andre 

skal have kritik. Derfor er der 

store krav til de menneskelige 

kundskaber hos rådgiverne, så 

man kan fornemme, hvilken type 

af individuel rådgivning det 

enkelte medlem har behov for. 


Avlsådgivning er ikke 

kun avlsværdital 

Det er ikke kun genetik (læs: de 

aktuelle tyre) der skal rådgives 

om. 

En kvalificeret rådgivning i reproduktion 

er meget vigtig på 

mange bedrifter, da der kan væ - 

re mange penge at hente her. 

Pengene kan hentes på færre 

tomdage, flere kalve og kalve af 

en bedre afstamning. Rådgivning 

i reproduktion kan med 

fordel foregå i fællesskab mellem 

avlsrådgiveren og inseminøren, 

der ofte har den daglige 

kontakt med landmanden. 

Rådgivere fra danske kvægavlsforeninger 

har den fordel, at vi 

har et tværfagligt netværk af 


kollegaer fra andre faggrene, 

som vores udenlandske kollegaer 

ikke har. Det skal medlemmerne 

udnytte. Netværket kan 

desuden bruges af avlsrådgiverne 

til at komme bedre i kontakt 

med nye hollandske landmænd. 

Ud over reproduktionsrådgivning 

er vejledning i registrering 

i CHR-systemet et af de områder, 

der kan give nye hollændere 

tillid til os. 

Anden servicering 

Med anden servicering menes 

bl.a. insemineringsarbejdet. 

Også her skal varen leveres til 

den rigtige pris og af fagligt 

dygtige inseminører, der ikke 

kun kan inseminere, men også 

have en viden om aktuelle avls - 

spørgsmål. 

Desuden bliver der en større 

gruppe af ejerinseminører, der 

er lige så fuldgyldige medlemmer 

af kvægavlsforeningen som 

dem der bruger inseminøren. 

De har derfor også krav på god 

service. 

Servicen kan bestå af informa - 

tion – både mundtlig og skriftlig. 

Den mundtlige information 

kan foregå via rådgivning, bl.a. 

i ERFA-grupper, mens den 

skrift lige information bl.a. kan 

være medlemsorienteringer, nyhedsbreve, 

hjemmesider og email 

service. 

Kvægbrugerne bør stille store 

krav til kvægavlsforeningen. 

På den måde sikres det, at vi 

hele tiden bliver bedre. – Det 

er en udfordring – Og det er 

sundt! 

n


Den ny vægtning 

i S-indekset hos SDM 

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM – Dansk Holstein 

Som overordnet udvælgelsesgrundlag skal Sindekset 

repræsentere de egenskaber hos 

malkekøerne, som har den største økonomiske 

betydning. Ganske vist er kvægavl langsigtet, 

men resultaterne af den udvælgelse af 

avlsmaterialet, der sker, kommer hurtigt til 

udtryk. Den næste generation af kvie kalve 

skal helst leve op til de krav og forventninger, 

der kan stilles i produktionen om ca. tre år. 

Fra SDM-Dansk Holstein’s side 

har vi i adskillige år ønsket en 

indeksreform. At grundprincipperne 

i en selektion efter et samlet 

indeks er rigtig, har der aldrig 

været stillet spørgsmåltegn ved. 

S-indekset er et redskab, som i 

et langsigtet avlsprogram kan 

medvirke til at imødegå den naturlige 

negative sammenhæng, 

der findes mellem ydelsesegenskaberne 

og en række sundheds - 

egenskaber hos kvæget. 

Overordnet er S-indekset derfor 

et godt udvælgelsesredskab, men 

det kan virke uoverskueligt, når 

det nu består af tolv vidt forskellige 

egenskaber, som hver 

især vægter meget forskelligt. 

S-indekset vil som overordnet 

udvælgelsesgrundlag sikre, at 

de tyre, der bliver udvalgt til 

avl, vil fremme ydelsesniveauet 

hos køerne. Samtidig vil de 

egen skaber, der har betydning 

for køernes velfærd og funktion 

i besætningen, også nyde fremgang. 

Det er vigtigt at bruge 

den sunde fornuft, idet så mange 

kombinationsmuligheder, 


som der er med tolv egenskaber 

i S-indekset, kan betyde at enkelte 

tyre, på trods af uacceptabelt 

lave avlsværdital for enkelte 

karakterer, opnår et højt S-in- 

Figur 1 

deks. Her kommer den såkaldte 

minimumsselek tion ind i billedet. 

Den gøres i høj grad af 

kvæg avlsforeningerne, før tyrene 

sættes på brugsplanerne. 

S-indekset er i adskillige år blevet 

fremhævet som den nordiske 

avls vigtigste kendemærke, – til 

tider særkende. Der skal lyde en 

opfordring til, at dette særkende 

nyder en større interesse i udviklingsmæssig 

sammenhæng, 

så det kan blive endnu bedre. I 

figur 1 er egenskabernes procentvise 

andel i det nye S-indeks 

vist. 

(Fortsættes side 18)

MANAT 

Mandel x Bell Rex x Royalty 

Manat-den komplette tyr 

+2476 Mælk-kg -0,26 Fedt-% +78 Fedt-kg -0,14 Protein-% +69 Protein-kg 

RZG (Samlet) 149 RZM (Ydelse) 141 RZE (Eksteriør) 146 

Malkepræg 135 Krop 127 Lemmer 121 Malkeorganer 138 

Nummer 1 i Tyskland. Fremragende forbedrer 

af ydelse og eksteriør samt anderledes afstamning. 

KONTAKT DIN LOKALE KVÆGAVLSKONSULENT FOR YDERLIGERE 

OPLYSNINGER ELLER SDM - DANSK HOLSTEIN PÅ TEL. 8740 5284 

Sächsischer Rinderzuchtverband e.G. (SRV), http://www.srv.de 

German proof 01/2002


Ydelsen har fået 

større værdi 

I de økonomiske beregninger, 

der er foretaget over egenskabernes 

betydning, har ydelsesniveauet 

vist sig at have en stør - 

re økonomisk værdi. Mælkens 

betydning for indtjeningen i besætningen, 

set i forhold til kød - 

indtægten, er øget. I dag ses des - 

uden en væsentlig lavere pris på 

spædkalve end tidligere, hvilket 

bl.a har betydning i værdien af 

den hunlige frugtbarhed samt 

køernes kælveevne. Omvendt er 

prisen og omkostningerne for 

ekstra arbejde, dyrlægetilkald 

steget væsentligt i den samme 

periode. 

Besparelser af omkostninger 

samt en bedre sundhedsstatus 

har derfor fået en større økonomisk 

vægt end tidligere. Endeligt 

er det vigtigt at understrege, 

at uden en grundlæggende god 

sundhedsstatus vil køerne ikke 

kunne fungere, og et højt ydelsespotentiale 

ville være ligegyldigt. 

Der ville være så mange 

problemer forbundet med køernes 

funktion at den høje ydelse 

ikke ville kunne produceres på 

forsvarlig vis. 

Avlspolitiske 

overvejelser 

Selvom S-indekset i sin grundform 

er et overordnet økonomisk 

indeks, er der alligevel en række 

avlspolitiske betragtninger, som 

må tages med i vægtningen af 

egenskaberne. Vægtningen skal 

så vidt muligt udtrykke forvent- 


ningen om produktionsvilkårene 

i de næste ti år. 

Y-indekset 

I ydelsesindekset har SDM fastholdt 

den fordeling, der udtrykkes 

ved faktorerne: minus 1 for 

mælk, 3 for fedtproduktion og 6 

for proteinproduktion. Denne 

vægtning har siden 1986 været 

gældende for SDM. Set i forhold 

til den varslede afregningsmodel 

fra Arla, stemmer faktorerne 

pænt overens. Der er en dobbelt 

så stor økonomisk vægt på proteinproduktionen 

som på fedtproduktionen. 

Den negative 

vægt på kg mælk skal søge at 

fastholde mælkens fedt- og proteinprocenter. 

Den varslede afregningsmodel 

fra Arla kan retfærdiggøre 

en lidt stærkere negativ 

vægtning på kg mælk. 

Overordnet er SDM’s vægtning 

af ydelsesegenskaberne i tråd 

med den forventning, der bliver 

til fremtidens mælkeafregning. 

Som det fremgår af tabel 1 er 

vægtningen for ydelse lidt høje- 

re i det nye S-indeks end i det 

tidligere. 

Kødproduktion 

For kødproduktionsegenskaberne 

kan det synes mærkeligt, at 

vægtningen er øget på trods af 

de faldende priser. Beregninger 

har vist, at en øget vægt på kød - 

produktion ikke påvirker fremgangen 

for de øvrige egenskaber. 

Det er derfor hensigten, at 

den øgede vægtning skal markere 

og resultere i, at avlen for 

ekstremt muskelfattige dyr, og 

dermed dårligere klassificering, 

ikke fortsætter. 

Frugtbarhed 

og sundhed 

For reproduktionsegenskaberne 

og sundhedsegenskaberne er 

der tale om en vægtning på linie 

med det, det tidligere S-indeks 

stod for. I det nye er medtaget to 

nye oplysninger. Det er Sundhed 

i øvrigt, som først og fremmest 

udtrykker reproduktions - 

lidelser, fodringsbetingede li- 

Tabel 1. Vægt faktorer i S-indekset (tidligere) 

Y-indeks 0,90 (0,80) 

Kødproduktion 0,12 (0,05) 

Hunlig frugtbarhed 0,23 (0,25) 

Kælveevne 0,16 (0,18) 

Yversundhed 0,38 (0,42) 

Sundhed i øvrigt 0,06 – 

Holdbarhed 0,16 – 

Krop 0,05 (0,20) 

Lemmer 0,14 (0,36) 

Malkeorganer 0,23 (0,40) 

Malketid 0,16 (0,14) 

Temperament 0,04 (0,04)

V Bojer TV (Ked Juror ¤ L Ares) opnår med SDM’s nye vægtning det højeste indeks 

blandt samtlige SDM tyre på 114. V Bojer forener høj ydelse med god sundhed, 

lette kælvninger og prima eksteriør, hvilket tydeligt demonstreres af denne gruppe 

af stærke anden kalvskøer udstillet på Agromek 2002. Foto: Olav Vibild. 

delser og lemmelidelser. Derudover 

er det egenskaben holdbarhed, 

som fortæller om tyrene er 

i stand til avle døtre, der forbliver 

lang tid i besætningen. Disse 

to egenskaber er vægtet med 

henholdsvis 0,06 og 0,16. 

Eksteriøregenskaberne 

sat lavere 

Eksteriøregenskaberne har hid- 


til været et af de vigtigste indirekte 

mål for avl for bedre sundhed 

og holdbarhed. Som følge 

af at SDM har nået et meget højt 

niveau, specielt for malkeorganer 

og krop, er vægtningen for 

disse egenskaber reduceret. Betydningen 

af lemmekarakteren 

er også nedsat i det nye S-indeks. 

Også her har SDM opnået en 

meget stor fremgang, men det 


er fortsat vigtigt at egenskaben 

holdes under kontrol. Den nye 

vægtning på 0,14 sikrer en positiv 

udvikling med hensyn til den 

overordnede lemmekarakter. 

Der sker desuden en indirekte 

selektion for lemmestyrke gennem 

indekset for holdbarhed. 

Brugsegenskaberne 

Egenskaberne malketid og temperament 

har stor betydning i 

den daglige håndtering af køerne. 

Derfor er malketiden øget i 

vægt, hvorimod temperaments - 

karakteren fastholdes. Generelt


har SDM – Dansk Holstein et 

sær deles godt temperament, 

selvom der selvfølgelig findes 

enkelte tyre, som afviger fra 

dette. 

Mere holdbare køer 

Det har altid været SDM’s mål 

at fremavle en funktionel og 

holdbar ko. At det er lykkedes 

viste de beregninger, der er foretaget 

over køernes avlsværdi 

for produktiv levetid. Disse beregninger 

påviste, at på trods af 

den meget høje fremgang, der 

er sket for ydelse, er der ikke 

set, den så ofte påståede mindre 

holdbarhed hos køerne. 

Med den nye vægtning er S-indekset 

tilpasset, således at denne 

udvikling skal fortsætte. Det 

er vigtigt at erindre om, at indekserne 

kun kan få tilstrække- 

Berigtigelse 


lig sikkerhed såfremt registreringen 

i besætningerne er optimal. 

Derfor skal der opfordres 

til, at man specielt på sundhedsegenskaberne 

sørger for en god 

registrering. Det betyder at der 

relativt tidligt kan beregnes avls - 

værdital for disse forhold. 

For køernes vedkommende er 

der generelt set et fald i S-indek - 

set. Det skyldes, at køernes egen 

præstation i kraft af en høj kå - 

ring for krop, lemmer og malkeorganer 

ikke længere har så stor 

betydning i S-indekset. Bidragene 

til køernes S-indeks for de 

sundhedsmæssige egenskaber 

kommer igennem afstamningsværdien. 

Det nye S-indeks vil 

derfor fremhæve de køer, som er 

højtydende og som har en afstamning, 

der langsigtet fremmer 

sundhedsegenskaberne. 

n 

I det sidste nummer af SDM-bladet 4/2001 bragte vi i artiklen 

”SDM-Dansk Holstein 2000-2001” en oversigt over landets 

højstydende besætninger. 

Der er desværre en fejl i denne oversigt. 

I gruppen 30-60 årskøer er der sket en navneforveksling, idet 

resultatet for: Christen Christensen, Vels, er opført under navnet 

Chr.Christensen, Hobro. 

Vi beklager denne fejl. 

Ydelsen i Christen Christensen, Vels besætning var i året 

2000/2001: 11.411 kg mælk, 3,79% fedt, 433 kg fedt, 3,35% 

protein, 382 kg protein, 815 kg fedt + protein. 

På årsmødet 2001 blev Bente og Christen Christensen, Vels, 

også hædret for at have opdrættet tyren VE Colon. 

GAVE 

IDÉ 

SDM-UR 

SDM tilbyder et flot ur – en 

oplagt gaveidé. Uret er i meget 

solid helstålskasse med tyde - 

lige tal og visere. Vandtæt til 3 

atm. Schweizisk quartzværk 

med dato. Gedigen stållænke. 

Diskret SDM-ko trykt på skiven. 

Et flot og præsentabelt ur, 

der tåler at blive brugt! 

Fås både som dame- og 

herreur. 

Normalpris 498,- kr. 

SDM tilbyder uret til 

350,- incl. moms og levering. 

1 års garanti. 

Bestilling hos: 

Urmager/Guldsmed Hartmann 

Adelgade 14, 7800 Skive 

Tlf: 97 52 04 32 

Fax: 97 51 00 88

Den nye internationale tyrefar 

Luke x Leadman 

● Nummer 2 i Tyskland for Total Indeks (RZG) 

● Mælk: +3068 kg 

● Malkeorganer: 118 (DEU) 

● Eksteriør: 125 (RZE) 

Yver- og ydelsesspecialisten 

TV 

GENES DIFFUSION 

For La gydelse n tique og holdbarhed! quilibr e 

For mere information kontakt din lokale kvægavlskonsulent eller SDM –DH, Poul Bech Sørensen Tel. 8740 5284 

Crédit Photos : Jane STEEL


V Crazy TV 

Elegante køer med prima 

malkeorganer og god 

yversundhed 

Af konsulent H. C. Hansen, kvægavlsforeningen Viking, Brørup 

SDM 

V Crazy er en af de ca. 100 sønner 

af Lord Lily, der opnår avlsresultater 

i Danmark. Indtil nu 

har de første 24 sønner opnået 

meget fine avlsresultater. Sønnegruppen 

har opnået et gennemsnitligt 

S-indeks på 106 og 

et Y-indeks på 104. Desværre 

var Lord Lily bærer af CVM, og 

det betyder, at ca. halvdelen af 

de sønner, der er afprøvet, vil 

bære samme defekt. 


H. C. Hansen 

V Crazy er Dansk Holsteins bedste bud på en 

fremragende Lord Lily-søn. Crazy avler køer af 

samme type som faderen, dog overstiger han 

sin fars avlsværdi for såvel sundhedsegenskaber 

som for malketid. Med et S-indeks på 

111 forener Crazy ønsket om køer med en god 

produktionsevne, kombineret med et elegant 

og funktionelt eksteriør samt høje avlsværdital 

for sundhedsegenskaberne. 

Det bedste fra faderen 

og det bedste 

fra moderen 

V Crazy er født i besætningen 

hos Jens Simensen, Staun Hedegaard, 

Farstrup, Nibe. Egentlig 

var der bestilt en søn efter 

Marconi, men det blev siden æn - 

dret til at skulle være en Lord 

Lily-søn, der skulle gå til Viking. 

Heldigt, set i bakspejlet 

her fem år efter. Moderen til V 

Crazy er en datter af U Nick. U 

Nick er en Tradition-søn, altså 

en halvbror til Leadman og til 

Cleitus. U Nick fik en fornyet 

opmærksomhed i USA, efter at 

anden-generationsdøtrene kom 

med avlsværdital. Her forbedrede 

U Nick sig væsentligt i forhold 

til den første afkomsundersøgelse. 

Jens Simensen er kendt som en 

ivrig udstiller på dyrskuerne, og 

moderen til V Crazy levede til 

fulde op til de traditioner, som 

besætningen gennem mange år 

har kunnet fremvise. Hun var 

fløjko og ærespræmieko på 

Lands skuet i 1996. I besætningen 

har hun også været en særdeles 

dygtig ko. Ydelsen i 1. laktation 

var 12.256 kg mælk, 516 

kg fedt og 428 kg protein. Koen 

havde fremragende malkeorganer, 

idet den var kåret med 94 

point for yver. Desværre måtte 

denne gode ko afgå tidligt, og 

det blev kun til fire stykker afkom, 

heraf to ET-kalve, hvoraf 

den ene blev til V Crazy. Bagved 

ligger en ko efter Mandin go, 

som også var kåret med over 90 

point for malkeorganer. 

Der er således tale om en meget 

solid afstamning, som kombinerer 

de positive egenskaber fra 

Mandingo, Tradition og Blackstar.


V CRAZY (TV 

S. 240056 Opdr.: JENS L SIMENSEN, STAUN HEDEGÅRD FARSTRUP, NIBE 


Kødproduktion: 98 

Tilvækst: 102 

Slagteform: 96 

Brugsegenskaber 

Malketid: 108 

Temperament: 105 

Størrelse 2,7 stor 

Kropsdybde -0,9 lille 

Brystbredde -0,5 smal 

Malkepræg 1,0 åben 

Overlinie 0,2 stram 

Krydsbredde 1,9 bredt 

Krydsretning 0,7 hældende 

Hasevinkel 0,8 kroget 

Hase stilling -0,8 tætstillede 

Hase kvalitet 0,3 ren 

Knoglebygning 0,2 fin 

Klovhældning 0,5 stejl 

Foryvertilhæftning 1,7 fast 

Bagyverbredde 0,9 bred 

Bagyverhøjde -0,8 lav 

Yverbånd 0,1 stærkt 

Yverdybde 2,0 højt 

Pattelængde -0,1 lange 

Pattetykkelse -0,9 tynde 

Forpatteafstand 0,0 tætstillede 

Bagpatteafstand 0,8 tætstillede 

Beregnet den: 15-01-02 

Far: LORD LILY MF: U NICK 

Kælvning og reproduktion 

Fødselsindeks: 97 

Kælvningsevne: 106 

Hunlig frugtbarhed: 102 

Sundhed og holdbarhed 

Yversundhed: 106 

Sundhed i øvrigt: 

Holdbarhed: 

Der indgår 42 døtre i beregningen af eksteriørtallene 

Ydelse 

53 døtre i 48 besætninger 

M-indeks: 103 

F-indeks: 105 

P-indeks: 102 

-3 -2 -1 0 1 2 3 


V Crazy TV (Lord Lily ¤ U Nick) avler 

særdeles elegante køer med prima 

malke organer og god yversundhed. 

Denne datter fra Torben Nielsen, Tønder 

blev ud stillet i afkomsgruppen på 

Agromek 2002. Foto: Olav Vibild. 

S-indeks: 111 

Y-indeks: 103 (82%) 

Fedt % 0,08 

Protein % -0,03 

Krop 

111 

Lemmer 

100 

Malkeorganer 

110


Afkomsgruppen fra Agromek 2002 efter V Crazy TV gjorde et særdeles godt indtryk. Meget store køer af fremragende 

type og med helt eminent højt ansatte malkeorganer – især foryvertilhæftning helt i særklasse. Foto: Olav Vibild. 

Avlsværditallene 

I oktober 2001 kom det første Yindeks 

på V Crazy. Ved januar 

beregningen var Y-indekset 103, 

med en sikkerhed på 82%. S-indekset 

har været meget højt, allerede 

fra den første beregning. 

Specielt skal fremhæves: 

•Særdeles god yversundhed 

•Meget funktionelle malkeorganer 

med en fast foryvertilhæftning 

og meget højt ansatte 

yvere 

•Gode kælveegenskaber og 

positiv frugtbarhed 

•Funktionelle og elegante køer 


V Crazy slægter sin meget smuk - 

ke mor på. Avlsværditallet for 

krop afspejler, at køerne er særdeles 

høje med god krydsbredde, 

svagt hældende kryds og 

åbentbyggede. Hovedparten af 

døtrene er meget mørkbrogede, 

hvilket stammer fra Blackstars 

indflydelse i afstamningen. 

V Crazy er selv en meget højtstillet 

og mørkbroget tyr med 

meget stærke, sunde lemmer. 

Tyren er meget vital og har en 

stor sædproduktion. 

Agromek 

På Agromek 2002 var der udstillet 

et afkomshold efter V 

Cra zy. Der var tale om seks ensartede, 

meget unge køer, som 

var i god overensstemmelse 

med de forventninger, Crazys 

avlsværdital udtrykker. Efterfølgende 

er der fra landskontorets 

side givet udtryk for, at døtrene 

efter Crazy har fået god 

omtale fra de internationale 

kunder. Allerede på nuværende 

tidspunkt har der været udvist 

interesse for eksport af tyresæd. 

Det har været franske salgs agen - 

ter, som har taget V Crazy positivt 

til videresalg i Frankrig. 

n

Nye tyre 

Der er denne gang 8 nye tyre 

med, hvoraf de 4 er bærere af 

CVM. Lord Lily er far til tre, alle 

desværre CVM-bærere. 

V Chianti CV (Lord Lily ¤ Ae - 

rostar), S-indeks 110, Y- og P-indeks 

ligeledes 110 (80%). Der er 

bedømt 38 døtre. Chianti avler 

små køer med hældende kryds, 

fine, parallelt stillede lemmer 

med korrekt hasevinkel, men 

lav klovhældning. Indeks for 

malkeorganer 98, rummelige 

yvere med passende bagpatteafstand. 

Kvietyr med fødselsindeks 

109, men desværre CVM 

positiv. 

T Onzelot CV (Lord Lily ¤ Tesk- 

Holm), S-indeks 110, Y-indeks 

103 og P-indeks 102. 18 bedøm- 


te døtre. Også her en CVM-bæ - 

rer og med lav sikkerhed på Yindeks 

(73). Onzelot avler gennemsnitligt 

i krop, særdeles gode, 

parallelt stillede lemmer 

(107), ren hasekvalitet, fin hasevinkel 

og stejl klovhældning. 

Yverne helt i top, faste, brede 

og højtansatte, fin bagpatteafstand. 

Yversundhed 105, malketid 

og temperament 109. 

V County TV (East Cash ¤ Lead 

man), S-indeks 109, Y- og Pindeks 

105 (75%). Middelstore 

køer med lidt vigende overlinie, 

en smule krogede lemmer, men 

ren hasekvalitet og fin knog - 

lebygning. Højt ansatte yvere, 

lange og vidtstillede forpatter. 

Der er bedømt 26 døtre. 

RGK Taus TL TV (Fatal ¤ Mascot), 

S-indeks 108, Y- og P-in- 


Racens 

Toptyre 

Rolf Bros Andersen 

Af Rolf Bros Andersen, 

Dansk Kvæg 

Der er i januar 2002 kommet nyt og forbedret 

S-indeks indenfor SDM-Dansk Holstein. Avlsværdital 

for Holdbarhed og Sundhed i øvrigt er 

nu indregnet i S-indekset, og den økonomiske 

vægtning af alle egenskaber er revurderet. De 

nye vægte bevirker, at der i fremtidens avlsarbejde 

bliver lagt mere vægt på ydelse, sundhed 

og holdbarhed. Kort sagt på en produk - 

tions økonomisk ko med høje ydelsesanlæg, 

lang levetid og lave omkostninger. Siden sidste 

SDM-blad er der i januar foretaget en omfattende 

beregning af avlsværdital. S-indeks 

er gennemgående faldet, hovedsagelig på 

grund af den nye vægtning. 

deks 109 (86%), 77 bedømte 

døtre. Fedtpct. + 0,20, proteinpct. 

+ 0,30. Her en anden afstamning. 

Brede, ikke store kø - 

er med vigende ryg og lidt op - 

svajet kryds, prima lemmer med 

høj klovdragt. Malkeorganerne 

med fast foryvertilhæftning, super 

bagyverbredde, bagpatteafstand 

til den tætte side. Indeks 

for kælvningsevne 93, men til 

gengæld roligt temperament. 

VAR Colman TV (Dominator 

¤ Aerostar), S-indeks 108, Y-indeks 

108 (89%), 53 bedømte 

døtre. Colman avler på et gennemsnitligt 

niveau for krop og 

lemmer. Malkeorganerne er 

perfekte med fornuftig bagpatteafstand 

(106). Det kniber med 

kælvningsevne (indeks 88) – 

altså koens egen evne til at føde

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

Ny 

SDM TOPTYRE 

JANUAR 2002 (S-indeks min. 108) 

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. 

nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 

238068 V Bojer (TV 114 106 108 (91) 102 110 109 104 104 108 103 98 65 107 104 Ked Juror 

237454 T Laluffe (CV 112 113 113 (91) 93 111 97 109 107 99 102 92 69 95 101 E Labelle 

239320 T Najade (TV 112 109 110 (89) 105 107 98 98 110 99 102 108 83 103 Esquimau 

237273 T Lambada (TV 112 107 106 (91) 101 102 103 102 104 110 102 110 57 96 106 E Celsius 

232847 t fænrik (TV 112 106 103 (99) 106 103 98 104 105 111 104 108 1084 95 104 Tesk-Holm 

238281 VAR Camaro (TV 112 105 101 (94) 101 101 106 108 113 108 102 104 98 106 98 Dombinator 

238091 VAR Calano (TV 112 104 101 (94) 104 110 106 107 102 109 102 101 92 104 104 Ked Juror 

232851 T Funkis (TL 112 102 102 (99) 102 107 110 100 114 105 99 94 2466 103 107 R Leadman 

240020 V Curtis 111 110 110 (83) 104 98 99 98 99 99 112 97 39 104 East Cash 

238623 T Martini (TV 111 109 101 (88) 100 109 102 106 96 98 107 99 62 104 Cen Erri 

232243 VAR Varan (TV 111 106 103 (99) 102 104 104 109 108 99 103 95 655 97 102 R Leadman 

240056 V Crazy (TV 111 103 102 (82) 102 106 106 111 100 110 108 105 42 97 Lord Lily 

240112 V Chianti (CV 110 110 110 (80) 100 101 103 96 104 98 100 103 38 104 Lord Lily 

239397 V Chrysler (TV 110 108 109 (89) 101 102 99 96 103 104 110 99 67 98 Esquimau 

239170 V Carry (TV 110 108 106 (89) 101 99 103 102 95 102 103 108 54 102 C Zack 

234540 HV Huxley (TV 110 107 104 (94) 98 108 103 104 101 101 107 99 91 97 107 R Prelude 

239131 T Noomi (TV 110 106 106 (85) 103 101 102 103 107 110 93 97 62 103 East Cash 

239786 T Onzelot (CV 110 103 102 (73) 101 105 105 99 107 110 104 104 18 93 Lord Lily 

239331 VAR Cornel (TV 109 110 108 (89) 99 102 92 109 104 98 111 103 56 101 East Cash 

239537 RGK Toppe (TV 109 107 106 (88) 95 102 104 100 104 103 103 103 62 98 H Marconi 

238653 VE Dabell (TV 109 107 105 (87) 105 103 100 97 105 99 101 100 53 104 E Labelle 

240050 V County (TV 109 105 105 (75) 101 103 103 96 104 101 106 99 26 103 East Cash 

236427 TVM Hesne (TV 109 105 104 (92) 97 100 103 102 103 107 106 110 83 103 Besne Buck 

239494 TVM Hepon (TV 109 102 100 (87) 103 105 105 108 108 111 102 101 50 98 Esquimau 

238343 T Mylle (TV 108 110 108 (89) 95 95 99 102 103 102 96 104 53 104 E Celsius 

239374 RGK Taus (* 108 109 109 (86) 99 93 100 97 103 99 101 106 42 95 Fatal 

237957 HMT Gnist (TV 108 108 111 (92) 96 103 95 100 102 105 107 104 71 97 89 N Luke 

238353 T Marcus (TV 108 108 108 (89) 95 97 102 105 106 100 100 102 71 98 E Labelle 

239206 V Canossa (TV 108 108 106 (84) 99 98 100 96 105 102 99 97 37 99 E Labelle 

239153 VAR Colman (TV 108 106 105 (89) 100 88 106 100 99 106 104 99 53 99 Dombinator 

239574 V Ceylon (CV 108 106 105 (79) 102 97 107 102 97 100 100 103 29 98 Fatal 

238998 VAR Cilius (TV 108 106 105 (91) 103 109 104 104 100 98 99 96 85 109 M Bellwood 

239966 V Corola (CV 108 105 104 (86) 101 114 103 98 102 101 97 106 44 100 Lord Lily 

239942 RGK Andel 108 104 106 (69) 104 104 104 100 103 108 101 15 93 L Mandel 

229897 VAR Troy (TV 108 104 105 (99) 105 108 100 104 105 99 103 104 1479 100 105 T Blackstar 

238303 RGK Solar (TV 108 104 103 (91) 91 109 106 107 101 106 100 101 87 103 107 Ked Juror 

239155 VAR Corona (TV 108 104 102 (89) 101 106 103 99 106 103 102 101 56 91 Evreux Cle 

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM 

Sædimporttyre 

Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. 

nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 

239280 Lukas 120 119 115 (89) 94 103 102 104 102 105 108 96 60 100 R Leadman 

237017 Lord Lily (CV 113 108 107 (99) 96 105 103 106 107 110 97 107 728 98 93 T Blackstar 

239267 D Novalis (TV 111 106 108 (91) 105 114 105 93 98 103 99 98 78 101 C Target 

234347 Ked Juror (TL 111 102 102 (99) 95 110 104 115 99 115 108 103 628 102 100 T Blackstar 

240131 H Boudewin (CV 109 114 107 (90) 98 95 93 99 97 103 101 101 68 101 War Gene 

240553 H Apollo (CV 109 109 103 (83) 98 102 97 101 98 102 94 27 95 Ulk Wayne 

234984 Esquimau (CV 109 105 107 (99) 104 109 94 109 105 104 106 107 584 93 100 Sammy 

237638 S Rudolf (TL 109 103 105 (97) 111 102 97 106 105 108 101 99 176 109 96 M Aerostar 

236819 B Patron (TV 108 106 107 (97) 105 106 93 101 97 105 107 104 232 97 87 T Blackstar 

236598 Fatal (CV 107 105 107 (97) 99 105 99 103 103 103 101 102 262 96 95 Ugela Bell 

239905 M Glenwood (TV 106 110 109 (83) 101 98 98 97 92 96 105 18 97 A Oscar 

238392 Wells Cata (* 106 109 112 (89) 97 97 99 97 102 99 99 100 36 99 Southwind 

238550 Wel Corky (TL 106 109 108 (93) 98 101 96 104 96 101 95 105 69 90 S-B Mascot 

239281 Maloy (TV 105 107 104 (89) 97 102 97 103 90 99 109 107 46 106 S-B Mascot 

238986 E Mattie G (TL 105 105 106 (97) 104 103 96 106 86 102 105 111 277 97 92 S-B Mascot 

239657 Basar (TV 104 109 106 (94) 96 101 95 102 102 94 102 105 117 95 Belt 

239278 Hondo Aero 103 108 107 (95) 100 97 91 94 108 95 94 106 141 101 M Aerostar 

240169 Bev Parker (* 103 106 107 (67) 104 96 105 102 94 94 100 15 92 Fatal 

238080 New Ronald (TV 103 105 105 (90) 104 102 99 97 106 95 89 93 63 102 M Aerostar 

239283 R Terry (TV 103 104 105 (87) 99 104 96 101 104 98 98 99 37 103 Tesk-Holm 

239282 L Winchest (TV 102 107 105 (92) 94 100 93 98 107 95 100 99 81 109 M Aerostar 

239821 R Marty (TV 102 96 97 (91) 106 101 101 100 105 110 101 101 68 104 Tesk-Holm 

235347 Space (TL 101 99 101 (89) 102 99 104 93 99 105 96 96 22 103 M Aerostar 

239269 S Marker (TV 100 106 108 (87) 100 96 91 110 92 97 100 109 23 95 S-B Mascot 

239890 M Galaxy (TL 97 98 96 (84) 103 98 97 105 99 91 98 21 103 L Ambition 

239457 Dalton 95 95 95 (88) 98 97 103 101 99 103 96 96 19 102 Dombinator 

CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = Bell findes ikke i afstamningen (* = mulig bærer af CVM

en levende kalv. Yversundhed i 

orden med indeks 106. 

V Ceylon CV (Fatal ¤ Ex Thor), 

S-indeks 108, Y-indeks 106 

(79%), fedtpct. + 0,24, proteinpct. 

0,20. Særdeles brede køer 

med udmærkede krydsrammer, 

lidt tæt præg, indeks for krop 

102. Lemmerne lidt grove. Malkeorganerne 

på gennemsnittet, 

men prima yversundhed, indeks 

107. Tyren er bærer af CVM. 

V Corola CV (Lord Lily ¤ 

Ares), S-indeks 108, Y-indeks 

106 (86%). Der er bedømt 44 

døtre. Middelstore køer med 

lidt vigende ryg, smalt og hældende 

kryds, rimelige lemmer, 

ren og fin hasekvalitet. Faste 

for yvere, højt ansatte bagyvere 

og prima pattetykkelse. Tyren 


topper hitlisten med hensyn til 

kælvningsevne – indeks 114. 

Temperament 106. Desværre 

CVM-bærer. 

RGK Andel (Mandel ¤ Mountain), 

S-indeks 108, Y-indeks 

104 og P-indeks 106. Y-indekset 

er beregnet på 28 døtre, og eksteriørbedømmelsen 

omfatter 

kun 15 døtre, så sikkerheden er 

endnu meget lav. Døtrene er 

godt middelstore med lidt vigende 

ryg, gode krydsrammer, 

lemmerne på gennemsnittet. 

Højt ansatte yvere, helt udmærket 

bagyverhøjde, korte, meget 

tynde patter. Indeks for malketid 

108. 


T Noomi TV (Eastland Cash ¤ Blackstar) er med S-indeks 110 blandt racens absolutte toptyre. Denne gruppe meget smukke 

døtre blev udstillet på Agromek 2002. Utrolig ensartede køer med ualmindelig gode malkeorganer og særdeles tilfredsstillende 

lemmer. Foto: Olav Vibild. 

Ændringer blandt 

kendte tyre 

De forekommende ændringer 

skyldes hovedsageligt de nye 

vægte i S-indekset. De fleste tyre 

er faldet 1-4 enheder. Nogle 

få ydelsestyre rykker op i tabellen, 

bl.a. T Najade, V Curtis og 

T Martini. 

Efterårets mest omtalte tyr, V 

Centra, har nu S-indeks 104 og 

Y-indeks 100. Det skyldes simpelthen, 

at nogle af døtrene er 

blevet golde på grund af den 

usædvanlig dårlige malkbarhed 

(indeks 85). 

Importtyre 

I tabellen over importtyre er der 

denne gang 26, hvoraf 3 er nye 

med dansk S-indeks.


Døtrene efter VAR Camaro TV (Dombinator ¤ Blackstar) har udviklet sig rigtig godt fra 1. til 2. laktation: Store, malkeprægede 

køer med eminente lemmer og meget stærke malkeorganer. Positiv for alle sundheds- og brugsegenskaber. Denne datter 

tilhører Kees Sterk, Kærbæk. 

Lukas ligger suverænt i toppen 

med S-indeks 120 og Y-indeks 

119. Også her rykker tyrene lidt 

op eller ned på grund af den nye 

vægtning. 

De nye tyre med dansk afprøvning 

er: 

H Apollo CV (ULK Wayne ¤ 

Stan B), S-indeks og Y-indeks 

109. M-indeks kun 94, men fedt - 

pct. +0,89 og proteinpct. +0,32. 


Der er bedømt 27 døtre, lidt brede 

og tætte med vigende ryg, 

smalt og hældende kryds, lidt 

rette lemmer med stejl klovhæld - 

ning. En smule dybe yvere med 

vidtstillede forpatter. Indeks for 

malkeorganer 98. Temperament 

94. 

Heller ikke de to øvrige tyre gør 

sig heldigt bemærket. 

BEV Parker (Fatal ¤ Jabot), S- 

indeks 103, Y-indeks 106. Der er 

bedømt 15 døtre med indeks 105 

for krop, men med 94 for malke - 

organer og malketid er tyren 

uden interesse. 

M Galaxy (Ambition ¤ South - 

wind), S-indeks 97, Y-indeks 

98. Døtrene har gode lemmer, 

øvrigt eksteriør knap middel. 

Lang Malketid, indeks 91. 

n

S-indeks 

TYRENES HITLISTE 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 114 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 112 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 112 

T Lambada . . . . . . . . . . . 112 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 112 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 112 

Fedtprocent 

T Martini. . . . . . . . . . . . . 1,19 

V Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,45 

VAR Calano. . . . . . . . . . . 0,45 

VAR Camaro. . . . . . . . . . 0,44 

HV Huxley. . . . . . . . . . . . 0,44 

RGK Toppe . . . . . . . . . . . 0,37 

Yversundhed 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 110 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 109 

V Ceylon . . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 106 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 106 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 106 

Krop 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 111 

V Laluffe . . . . . . . . . . . . . 109 

VAR Varan . . . . . . . . . . . . 109 

VAR Cornel . . . . . . . . . . . 109 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 108 

TVM Hepon. . . . . . . . . . . 108 

Malketid 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 112 

RGK Toppe . . . . . . . . . . . 111 

V Chrysler . . . . . . . . . . . . 110 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 108 

RGK Andel. . . . . . . . . . . . 108 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 107 

PÅ ENKELTEGENSKABER 

Y-indeks 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 113 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 110 

V Chianti . . . . . . . . . . . . . 110 

VAR Cornel . . . . . . . . . . . 110 

T Mylle. . . . . . . . . . . . . . . 110 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 109 

Proteinprocent 

T Martini. . . . . . . . . . . . . 0,36 

RGK Taus . . . . . . . . . . . . 0,30 

RGK Toppe . . . . . . . . . . . 0,27 

V Ceylon . . . . . . . . . . . . . 0,20 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 0,17 

V Carry . . . . . . . . . . . . . . 0,16 

Kælvningsevne 

V Corola. . . . . . . . . . . . . . 114 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 111 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 110 

V Calano . . . . . . . . . . . . . 110 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 109 

VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 109 

Lemmer 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 114 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 113 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 110 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 108 

TVM Hepon. . . . . . . . . . . 108 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 107 

Temperament 

T Lambada . . . . . . . . . . . 110 

TVM Hesne . . . . . . . . . . . 110 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 108 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 108 

V Carry. . . . . . . . . . . . . . . 108 

RGK Taus. . . . . . . . . . . . . 106 

P-indeks 

T Laluffe . . . . . . . . . . . . . 113 

HMT Gnist . . . . . . . . . . . . 111 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 110 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 111 

V Chianti . . . . . . . . . . . . . 110 

V Chrysler . . . . . . . . . . . . 109 

Hunlig frugtbarhed 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 106 

T Najade . . . . . . . . . . . . . 105 

VE Dabell. . . . . . . . . . . . . 105 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 104 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 104 

T Noomi . . . . . . . . . . . . . 103 

Fødselsindeks 

VAR Cilius . . . . . . . . . . . . 109 

V Bojer. . . . . . . . . . . . . . . 107 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 106 

V Calano . . . . . . . . . . . . . 104 

V Curtis . . . . . . . . . . . . . . 104 

T Martini . . . . . . . . . . . . . 104 

Malkeorganer 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 111 

TVM Hepon. . . . . . . . . . . 111 

T Lambada . . . . . . . . . . . 110 

V Crazy . . . . . . . . . . . . . . 110 

T Noomi . . . . . . . . . . . . . 110 

T Onzelot . . . . . . . . . . . . . 110 

Holdbarhed 

T Funkis . . . . . . . . . . . . . . 111 

VAR Camaro . . . . . . . . . . 109 

Var Varan. . . . . . . . . . . . . 109 

RGK Solar . . . . . . . . . . . . 108 

VAR Calano . . . . . . . . . . . 107 

T Fænrik . . . . . . . . . . . . . 106



V CARRY (TV 

Størrelse 0,1 stor 

Kropsdybde 0,8 stor 

Brystbredde 1,4 bred 

Malkepræg -0,5 tæt 

Overlinie -0,8 vigende 

Krydsbredde 0,7 bredt 


Hasevinkel -0,1 ret 

Hase stilling -0,2 tætstillede 

Hase kvalitet -1,1 fyldt 

Knoglebygning -1,8 grov 

Klovhældning 1,0 stejl 



Bagyverhøjde -1,8 lav 



Pattelængde 1,3 korte 


Forpatteafstand 2,3 tætstillede 



Far: C ZACK MF: E LEXUS 


-3 -2 -1 0 1 2 3 

S-indeks: 110 

S. 239170 Opdr.: JENS OLUF MADSEN, ENGSLEVGÅRD FÅRUP, RØDKÆRSBRO 






Malketid: 103 









Holdbarhed: 


RGK TOPPE 

Størrelse -0,2 lille 

Kropsdybde 0,2 stor 

Brystbredde 0,6 bred 

Malkepræg -0,1 tæt 

Overlinie 0,0 stram 

Krydsbredde -0,5 smalt 


Hasevinkel -0,1 ret 

Hase stilling 0,1 parallelle 

Hase kvalitet 1,6 ren 

Knoglebygning 0,5 fin 

Klovhældning -0,7 lav 



Bagyverhøjde 0,2 høj 



Pattelængde 0,4 korte 


Forpatteafstand -1,0 vidtstillede 



Ydelse 

Y-indeks: 108 (89%) 

M-indeks: 101 

F-indeks: 110 

P-indeks: 106 


-3 -2 -1 0 1 2 3 

Fedt % 0,36 

Protein % 0,16 

Krop 

102 

Lemmer 

95 

Malkeorganer 

102 

S-indeks: 109 

S. 239537 (TV Opdr.: SØREN ERNST MADSEN, TIRSVAD HOLSTEIN, BRÆDSTRUP 






Malketid: 103 


Far: H MARCONI MF: DANNIX 








Holdbarhed: 


Ydelse 

Y-indeks: 107 (88%) 

M-indeks: 98 

F-indeks: 107 

P-indeks: 106 

Fedt % 0,37 

Protein % 0,27 

Krop 

100 

Lemmer 

104 

Malkeorganer 

103

Insemineringsplaner 

- et godt valg 

Af Kristian Søborg, Dansk Kvæg 

Vidste du at bodybuildere har svært ved at kla - 

re kravene, når de først kommer ind i sovevæ - 

relset – nej, det er ikke nemt at få det hele! 

Med andre ord følges et godt eksteriør og en 

høj ydelse ikke nødvendigvis ad. Derfor er en 

insemineringsplan et godt valg, når man skal 

lave en avlsstrategi for sin besætning. 

Hver gang man vælger at sætte 

krav til én egenskab hos tyrene, 

mister man noget på andre egenskaber, 

og det er netop her, man 

får god hjælp af en insemineringsplan. 

Dansk Kvæg har netop søsat in - 

semineringsplansprogrammet, 

som nu er en del af programmet 

Dyreregistrering. Det betyder, 


at alle der har Dyreregistrering 

umiddelbart kan anvende programmet 

og lave sine egne insemineringsplaner. 

Mulighederne i 

programmet: 

•Indavl og arvelige sygdomme 

minimeres 

•God styring af egen sædbeholder 

Fig. 1. Insemineringsplan som integreret del af dyreregistrering. 


Kristian 

Søborg 

•Mulighed for at dele besætningen 

op i forskellige avlsstrategier 

•Variabel ungtyreanvendelse 

(hos køer og kvier) 

•Flere versioner pr. besætning 

•Udskrift af indkøbsliste og 

dokumentation 

•Nem anvendelse af kåringen 

•Mulighed for at tilpasse udskrifterne 

i egen udskrift


Fig. 2. Eksempel på insemineringsplan 

•Der kan sættes minimumskrav 

til alle kendte indekser (både 

hos tyrene og det potentielle 

afkom) 

Alle disse og mange andre muligheder 

sikrer, at insemineringsplanen 

kan laves præcis som besætningsejeren 

har tænkt sig, 

men det giver også en vis risiko 

for, at man stiller så mange krav, 

at der ikke kan findes tyre som 

opfylder alle kravene. Specielt 

muligheden for at fravælge ungtyre 

bør ikke foranledige, at man 

ikke anvender ungtyrene hos 

kvi erne. Hvis dette sker, får vi 

ikke sikre og pålidelige fødselsog 

kælvningsindekser hos de 

fremtidige brugstyre. 

I grove træk virker programmet 

på den måde, at det tager hensyn 

til enkeltegenskaber, hvis der er 

prioriteret sådanne, eksempelvis 

hasekvalitet. Dernæst tages der 

hensyn til sammensatte egenskaber, 

eksempelvis malkeorganer, 

og endelig prioriteres der 


på S-indeks. Udover de synlige 

egenskaber hos køerne tager 

programmet hensyn til indavl 

og arvelige sygdomme, både på 

far- og morsiden, 4 led tilbage. 

Eftersom S-indekset er det over - 

ordnede avlsmål, bør man ved 

udarbejdelsen af insemineringsplanen 

være meget tilbageholdende 

med at prioritere alt for 

mange egenskaber hos den enkelte 

ko. Hver gang man vælger 

at fokusere på enkeltegenskaber, 

mister man fremgang i totaløko - 

nomien. 

Undgå indavl 

og sygdomme 

Selvom insemineringsplaner primært 

er udarbejdet til rådgiverne, 

giver den frie adgang nogle 

muligheder for besætningsejerne, 

som man kan udnytte, selvom 

man ikke vil lave sin egen 

insemineringsplan. Der kan manuelt 

sættes tyre på, hvorefter 

programmet tjekker for indavl 

og arvelige sygdomme. Det er 

derfor en god ide, at afprøve om 

tyrene passer sammen med koen, 

inden der insemineres. 

Gratis udskrifter 

At programmet hænger sammen 

med dyreregistrering betyder 

også, at man kan lave udskrifter 

af insemineringsplanen når som 

helst, oven i købet gratis, når 

man i forvejen har betalt for Dy - 

reregistrering. 

Det nye program løser mange af 

de kritikpunkter, der var til det 

gamle program, og med en opdateret 

insemineringsplan sikres 

den optimale fremgang i besætningen. 

En insemineringsplan 

er et vigtigt styringsredskab 

og bør findes i enhver besætning, 

også selvom man gerne selv vil 

bestemme. Spørg din kvægavlsrådgiver 

om mulighederne i din 

besætning. 

n

SDM - Dansk Holstein 

har fortsat traditionen 

med at lave en rangliste 

for landets bedste 

besætninger. Top 100 

besætningerne er en 

afløser for landstilsynet, 

som i mange år 

har været en væsentlig 

inspirationskilde 

til det aktive avlsarbejde 

inden for SDM. 

Betydningen af landstilsynet 

samt den opmærksomhed, der 

nu knytter sig omkring Top 100, 

må ikke undervurderes. Der gø - 

res i disse besætninger et stort 

og grundigt avlsarbejde, som 

viser, hvordan avl og produktion 

kan gå hånd i hånd. Bedøm - 

melsesarbejdet foretages af 

Landskontoret for Kvæg’s afkomsinspektører.Besætningerne 

besøges med 5 måneders interval, 

og de aktuelle køer bliver 

her bedømt. For at kunne listes 

under Top 100 skal der foretages 

bedømmelse af køerne i både 1., 

2. og 3. laktation. Besætningerne 

skal være renracede – stambogsførte. 

Dog kan det accepteres, 

at 5% af dyrene ikke opfylder 

stambogskravene, såfremt 

der er tale om recipienter i besætningen. 

Døtre efter ungtyre 

medregnes ikke i udregningen 

af de såkaldte LT-point i første 

laktation. Døtre efter ungtyre, 

som er i 2. og senere laktationer 

medregnes i besætningsgennemsnittet. 

Ydelsesresultatet 


skal for hele besætningen være 

10% over racens gennemsnit, 

målt på produktionen af fedt + 

protein. Findes der rødbrogede 

dyr i besætningen, skal de være 

af ren Holstein Friesian-afstamning. 

For at optræde i listen over landets 

100 bedste besætninger skal 

gennemsnitskaraktererne for 

krop, lemmer og malkeorganer 

samt for helhed være minimum 

80 point. Herefter oprangeres 

besætningerne efter det såkaldte 

LT- point, som beregnes på de 

køer, der findes i besætningen 1. 

januar 2002. Som nævnt indgår 

døtre efter ungtyre ikke. 

LT = 

(gennemsnitlige S-indeks –100) 

+ (gennemsnit for helhed –80) 

+ 100. 

Hermed tilgodeses køernes avls - 

værdi sammenholdt med en høj 

kvalitet eksteriørmæssigt i besætningen. 

Der gøres et stort arbejde i disse 

besætninger, og fra SDM – 

Dansk Holstein vil vi anerkende 

og sige tak for den gæstfrihed, 

der ofte vises, når vi har gæster 

på besøg. For SDM – Dansk 

Holstein er det meget positivt, 

at interessen for at deltage i bedømmelsesarbejdet 

er større 

end nogensinde. 

Resultaterne 

Besætningen fra Tirsvad-Anderstrup 

topper igen i år listen. 

Med 120 LT-points er besætningen 

i særklasse, og foruden at 

have den højeste gennemsnitli- 


Top 100 besætningerne 

- landstilsynet 

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, Per Key Kristiansen, Jørgen Knudsen, 

Rolf Bros Andersen, Jacob Edstrand og Villy Nicolajsen. 

ge kåringskarakter har besætningen 

også det højeste S-indeks. 

Præstationen bliver ikke 

mindre af, at besætningen hører 

til en af de største inden for Top 

100. Grænsen går i år ved 109 

LT-points og 101 besætninger er 

optrykt i tabellen. Ydelseskravet 

er som nævnt 10% over racens 

gennemsnit, hvilket i år svarer 

til 680 kg fedt + protein – en 

ydelse, som for få år siden var 

næsten utænkelig. Tabellen 

overlades til selvstudium og inspiration. 

n 

Se også siderne 34 og 35


Tabel 1a. Top 100 besætninger 2001 

CHR. Ejer By An- Pct. Kg fedt S- Y- Krop Lem- Malke- Hel- LTnr. 

tal UT + prot. ind. ind. mer org. hed point 

33723 Tirsvad - Anderstrup Skørping 127 7.6 899 111.7 111.4 86.8 87.2 86.7 88.0 120 

43171 Tage Nielsen Brørup 32 15.2 755 110.0 109.7 86.9 86.3 85.3 87.4 117 

41181 Jens Pedersen Tjele 42 6.8 830 110.5 110.1 85.5 83.8 85.6 85.9 116 

41996 Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 37 2.7 776 110.0 110.5 85.9 84.5 84.5 85.9 116 

30974 Vagn Bech Hadsund 75 2.6 874 108.2 106.8 86.6 87.5 85.7 87.6 116 

40742 Karl Sørensen Kjellerup 17 22.2 753 107.5 105.1 85.8 83.9 88.5 87.3 115 

41092 Niels & Henning Nørgaard Fårup 92 10.6 805 108.1 108.6 86.7 86.1 83.4 86.3 114 

40934 Døssing Enggård I/S Kjellerup 25 5.7 700 108.1 106.5 85.4 84.0 84.3 85.4 114 

31598 Christian Christensen Hobro 28 7.3 760 107.4 107.5 85.3 84.3 85.5 86.1 114 

41941 Verner Pedersen Kjellerup 57 7.1 778 107.1 105.4 86.7 83.9 85.3 86.5 114 

34320 Christian Brogaard Hjørring 70 4.0 742 106.5 102.5 87.6 84.7 86.4 87.5 114 

40793 John Toft Stoholm Jyll 41 7.8 684 108.0 108.8 83.9 83.7 84.4 84.7 113 

34242 Tronsmark Holsteins Bindslev 94 28.9 781 107.2 107.2 86.7 83.6 82.8 85.3 113 

27240 Gregers Dam Grenå 33 0.0 682 107.1 106.8 86.5 85.7 83.3 85.9 113 

42260 Chr Christensen Tjele 53 9.1 813 107.1 108.3 85.2 84.7 84.5 85.6 113 

41412 I/S Jørgensen Kjellerup 52 10.1 744 106.3 106.9 86.7 84.1 85.1 86.3 113 

33480 Tage Aagaard Winther Hobro 73 4.7 776 105.5 104.0 86.8 85.6 85.5 87.0 113 

31106 Søren Bojer Aars 31 1.2 999 107.8 109.0 84.1 82.2 82.9 83.7 112 

33122 Niels Jørgen Jørgensen Suldrup 42 46.2 692 107.6 105.8 84.1 82.8 84.0 84.4 112 

44334 Torben Kragh Henne 84 10.6 845 107.3 106.5 85.6 83.5 83.2 84.8 112 

36284 Kresten Andreasen Saltum 56 4.3 873 107.2 107.7 83.7 83.2 84.0 84.3 112 

33111 Henning Langdahl Suldrup 35 11.6 755 106.9 106.1 84.1 84.2 85.8 85.5 112 

56476 Preben Madsen Ringkøbing 71 10.7 784 106.8 106.9 85.8 81.9 84.4 85.0 112 

51260 I/S Aslundgård Bevtoft 83 13.4 748 106.6 106.4 86.2 84.4 83.1 85.5 112 

34292 Erik Albrechtsen Hjørring 49 22.5 764 106.5 105.5 85.8 82.4 85.5 85.7 112 

32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 32 28.3 871 106.5 106.2 84.7 84.1 84.5 85.3 112 

39846 Jan Jensen Thisted 84 17.9 708 106.5 105.7 84.9 84.0 84.3 85.2 112 

30437 Jens L. Simensen Nibe 54 17.0 794 106.5 107.0 85.5 83.7 83.4 85.1 112 

22343 Jørgen Pust Juelsminde 42 17.1 762 106.4 104.1 84.1 85.2 84.4 85.3 112 

55813 Laurits S Katborg Holstebro 46 8.8 690 106.3 105.6 85.8 83.5 84.9 85.8 112 

43823 Frede Søgaard Årre 75 28.0 740 106.3 106.3 84.7 83.3 85.3 85.3 112 

32003 Anton Hammershøj Hobro 90 31.4 707 106.3 105.0 84.6 84.6 84.0 85.2 112 

38449 Ole Jensen Frederikshavn 32 13.3 852 106.2 106.1 86.5 83.4 84.7 85.9 112 

40285 Alfred Haugård Hansen Ans By 23 14.5 781 106.1 105.9 86.0 84.6 84.4 86.0 112 

31391 Jens Nørgaard Bentsen Storvorde 70 43.0 682 105.9 103.0 84.8 86.4 84.9 86.1 112 

20526 Carl Chr Thomsen Egtved 42 2.9 746 105.8 105.8 85.2 83.5 85.6 85.7 112 

56159 Erik Andersen Tarm 48 32.2 768 105.7 104.8 86.2 84.9 83.5 85.8 112 

61936 Knud J Nielsen Glejbjerg 53 25.2 750 105.6 106.2 85.8 85.4 85.2 86.5 112 

20877 Quistgaard v/Søren Knudsen Børkop 66 16.7 777 107.3 105.5 85.4 82.4 80.8 83.6 111 

39316 Svend Krarup Erslev 60 0.0 776 107.3 106.0 83.7 82.5 82.7 83.6 111 

40508 Sofiesminde I/S Aalestrup 73 22.2 713 107.0 105.7 85.4 82.3 82.6 84.3 111 

47826 Jes Ove Hansen Rødekro 63 26.3 807 106.9 105.9 84.6 83.4 82.9 84.5 111 

42069 Anders Ove Vestergaard Løgstrup 59 11.9 727 106.7 104.9 83.2 83.5 85.4 84.7 111 

35941 Poul Nielsen Frederikshavn 48 9.4 739 106.5 107.3 84.3 83.3 84.7 84.9 111 

29084 Jens Klinge Knebel 71 25.0 819 106.5 104.2 85.1 85.7 81.6 84.7 111 

51814 I/S Højager Rødding 107 16.2 704 106.3 106.4 83.9 84.5 83.6 84.7 111 

43265 Henning Bjerre Lauridsen Ribe 47 13.0 784 106.2 104.8 86.1 82.6 82.9 84.8 111 

46029 Carsten Lauridsen Tistrup 84 16.8 734 106.1 106.4 86.0 84.1 83.0 85.2 111 

40712 Knud Christensen Roslev 54 8.9 792 106.0 105.1 84.0 85.4 83.5 84.9 111 

39235 Eyvind Knudsen Thisted 54 5.4 723 106.0 104.4 84.8 83.6 83.7 84.8 111 

33522 Kaj og Poul Erik Nielsen Nibe 54 6.1 710 105.7 104.9 87.3 84.4 82.0 85.5 111 

SORTBROGET KVÆG 1/2002

Tabel 1b. Top 100 besætninger 2001 



CHR. Ejer By An- Pct. Kg fedt S- Y- Krop Lem- Malke- Hel- LTnr. 

tal UT + prot. ind. ind. mer org. hed point 

25180 Poul Erik Laursen Silkeborg 26 1.5 690 105.0 105.0 86.0 85.9 83.6 86.0 111 

42405 Hedelund I/S Aalestrup 99 16.1 756 104.9 104.8 85.0 85.0 84.9 85.8 111 

13104 Gert Bülow Store Merløse 38 18.8 796 106.0 105.1 84.8 82.9 81.6 83.8 110 

33679 Niels Skov Jensen Åbybro 37 12.0 747 105.9 104.4 84.0 83.3 84.2 84.5 110 

56458 I/S Stræde Ringkøbing 32 34.8 753 105.9 107.2 85.2 82.4 82.9 84.3 110 

41623 Kristian K Nielsen Skals 35 18.3 739 105.8 104.0 83.7 84.2 84.1 84.5 110 

47188 Peder V Laustsen Ribe 98 29.4 823 105.8 105.9 84.9 80.9 84.3 84.3 110 

31597 Niels Erik Christensen Hobro 108 24.1 705 105.6 104.7 84.4 82.8 83.7 84.4 110 

56093 Kristian Sloth Lemvig 77 26.9 711 105.5 105.3 85.1 84.8 81.1 84.2 110 

47958 Egon F Jensen Aabenraa 40 4.5 724 105.5 103.8 84.3 82.6 83.2 84.1 110 

24987 Peder Holm Fårvang 58 27.9 745 105.4 103.3 83.9 83.2 84.3 84.6 110 

33451 Torben Andersen Hobro 59 2.1 705 105.4 105.1 84.9 82.3 83.0 84.2 110 

53584 Flemming Bak Kibæk 100 13.4 681 105.3 104.6 83.8 83.2 84.8 84.6 110 

42035 Aage Villumsen Løgstrup 47 11.0 964 105.3 104.6 84.2 82.8 83.7 84.3 110 

39643 Jan Gravesen Thisted 125 4.9 691 105.2 105.1 84.8 84.2 82.8 84.6 110 

41116 Aage Dahl Frandsen Spøttrup 53 45.7 721 105.2 105.6 85.7 84.4 81.5 84.6 110 

81557 Henning Fruerg-Pedersen Tjele 88 15.8 757 105.2 105.2 85.4 84.5 81.6 84.4 110 

66280 Jørgen Haugård Tjele 86 18.5 745 105.2 104.6 85.5 83.8 81.5 84.3 110 

37279 Kent og Gunnar AndersenTårs 110 22.7 772 105.1 105.5 84.7 83.6 82.8 84.4 110 

53787 Vagn og Kristian Katborg Avlum 50 2.2 693 104.9 104.8 85.3 84.4 81.9 84.6 110 

30752 Hans Peter Hornbjerg Aars 136 7.5 810 104.8 104.9 85.7 84.9 83.6 85.6 110 

40452 Jørgen Schøler Nielsen Randers 43 22.8 736 104.4 102.9 85.8 84.9 82.7 85.2 110 

37575 Erik Nielsen Åbybro 71 13.5 726 106.8 104.6 81.7 81.4 83.5 82.6 109 

33407 Lars Søndergård Hobro 116 8.6 739 106.4 106.1 82.8 81.6 81.3 82.3 109 

32570 J Esp Sørensen Vestbjerg 49 30.5 694 106.1 106.3 83.4 82.6 80.6 82.5 109 

34986 Ole Christensen Hjørring 119 37.9 762 106.0 105.5 82.9 82.2 81.9 82.7 109 

29814 Sv Ove Lykke Andersen Grenå 119 10.4 704 105.8 105.5 84.9 83.2 81.4 83.6 109 

23459 Birger Kristensen Egtved 52 37.5 749 105.8 103.0 82.5 80.9 83.6 83.0 109 

62577 Jan Nielsen Løgstør 102 31.1 712 105.7 104.4 83.5 83.2 82.7 83.6 109 

16982 Leif Sørensen Ringe 103 19.6 761 105.6 105.2 83.9 84.2 82.0 83.8 109 

29912 Anders Bodilsen Hadsund 110 26.8 697 105.6 104.2 84.2 81.3 82.9 83.5 109 

56601 Bjarne Hansen Spjald 68 10.2 750 105.4 105.0 85.3 81.9 82.2 84.0 109 

46845 Herluf Pedersen Ølgod 119 27.2 725 105.4 104.4 82.3 81.9 83.9 83.3 109 

50411 Ecco Farmen Tønder 99 7.3 849 105.4 106.0 83.9 81.7 82.3 83.2 109 

41597 Torben Andersen Skals 104 12.8 680 105.3 104.0 84.8 82.2 81.7 83.6 109 

25151 Anders Hvid Pedersen Them 46 39.8 780 105.3 104.0 83.8 85.0 80.7 83.5 109 

32958 Børge Pilgaard Pedersen Aars 38 33.3 746 105.3 105.5 83.7 84.1 81.2 83.5 109 

41109 Hans Peter Vestergård Spøttrup 57 42.9 702 105.3 103.2 83.1 83.4 82.6 83.5 109 

52666 Asmus Petersen Christiansfeld 110 25.4 738 105.1 103.4 84.8 82.7 82.7 84.2 109 

29571 Lilly& Peter Christensen Ørsted 66 21.4 803 105.1 106.5 84.5 82.9 82.2 83.9 109 

31479 Niels Christian Jensen Løgstør 25 17.2 707 105.0 103.3 84.7 83.1 82.5 84.2 109 

24978 Erik M Sehested Fårvang 60 29.5 724 104.8 104.3 83.9 83.7 84.0 84.5 109 

41815 Per Høgh Møldrup 83 23.5 768 104.7 104.7 84.1 83.5 83.3 84.3 109 

56031 Henry Jensen Bøvlingbjerg 87 32.5 753 104.7 105.2 84.8 82.9 83.0 84.3 109 

26679 Mariska & Marcel Moes Fårup 87 9.8 728 104.7 105.1 85.8 82.3 81.1 83.8 109 

11436 Finn Christensen Nykøbing Sj. 39 18.2 804 104.6 103.4 83.3 82.1 84.4 83.9 109 

40074 Per Dahlgaard Thisted 32 16.0 720 104.5 105.2 84.0 84.0 82.5 84.0 109 

47527 Vagn Møller Løgumkloster 63 10.4 733 104.4 103.0 85.7 84.3 81.5 84.6 109 

25004 Niels Vendelbo Silkeborg 34 6.4 733 104.1 102.6 84.8 83.0 83.7 84.7 109 

57673 Steen Bækgaard Herning 61 32.3 695 102.9 102.4 85.7 86.6 82.8 85.7 109


Fokus på huldvurdering 

af malkekøer 

Omtale af en ny rådgivningsfolder 

fra Dansk Kvæg 

Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg 

”Fokus på huldvurdering af 

malkekøer” er titlen på en ny 

rådgivningsfolder, som er udarbejdet 

af Dansk Kvæg på Landbrugets 

Rådgivningscenter. Folderen 

kan bestilles af kvægråd - 

givere og kvægdyrlæger til brug 

i den lokale rådgivning i malkekvægsbesætningerne. 

Folderen 

er lavet i A4-format på 4 sider i 

en god papirkvalitet til brug ude 

i besætningen. Indholdet er i høj 

grad baseret på illustrationer og 

let tilgængelige faktaoplysninger, 

som giver rådgiveren et 

godt rådgivningsværktøj til brug 

sammen med kvægbrugeren. 

Bundteksten i folderen ”Sæt viden 

i arbejde – inspiration og 

udfordring i rådgivningen” antyder, 

at der her netop er tale om 

et emne, hvor der er samlet viden 

med henblik på at gøre det 

operationelt på besætningsplan. 

Huldvurdering er anvendt mere 

eller mindre bevidst i mange år 

af såvel kvægbrugere som råd - 

gi vere. Udtalelser som: ”Koen 

kommer ikke i brunst, fordi hun 

har så dårligt et huld”, ”Koen 

malker af kroppen og taber i 

huld”, ”Koen var for fed ved 

kælv ning og fik derfor mælkefeber”, 

”Koen var i rigtig godt 

huld, da hun kælvede, men så 

ville hun ikke rigtig æde og tabte 

sig derfor meget”, ”Koen var 

svær at få med kalv, hvorefter 


hun fik en lang goldperiode og 

kælvede i et godt huld” er alle 

eksempler på, hvor ofte huldet 

er brugt som en forklaring på og 

konsekvens af forudgående hæn - 

delser. 

Huldfolderen beskriver baggrun - 

den for normal og unormal huld - 

udvikling igennem laktationen, 

idet huldet afspejler, hvor meget 

koens energidepoter ændrer sig 

i laktationsperioden. Hvis huldvurdering 

anvendes systematisk, 

bliver det derfor et anvendeligt 

redskab til at vurdere kø - 

ernes energibalance, som har 

direkte sammenhæng til foderoptagelse, 

mælkeproduktion og 

kødproduktion. 

For at man kan anvende huldvurdering 

systematisk og registrere 

huldændringer er det nødvendigt 

at anvende et vurderingssystem, 

som er rimelig præcist 

og entydigt, selv om der er tale 

om subjektive vurderinger. Folderen 

beskriver i detaljer huldvurderingssystemet, 

som er en 

skala fra 1-5 med kvarte point, 

der er internationalt anerkendt. 

Normalområderne på de forskellige 

tidspunkter i laktationen 

fremgår også af folderen, 

således at det er muligt at sammenligne 

aktuelle besætnings - 

vurderinger med disse. 

På bagsiden af folderen omtaler 

vi, hvorledes huldvurdering bli- 

ver anvendt som et redskab i 

produktions- og sundhedsråd - 

giv ningen. Der er her opstillet 

nogle forskellige sammenhænge, 

som man kan anvende som 

en tjek- og inspirationsliste, og 

som kan danne grundlag for en 

diskussion ude i besætningen. 

Oversigten bygger på nuværende 

tidspunkt på den bedste viden 

på området, idet det er vigtigt 

at huske, at der er tale om 

multifaktorielle forhold, og at 

opgaven går ud på at finde den 

besætningsaktuelle sammenhæng 

sammen med besætningsrådgiverne. 

Målet med folderen er også, at 

man – ved at forstå huldet og 

dets sammenhæng med foderoptagelse, 

mælke- og kødproduktion 

samt sundhedsforhold i 

besætningen – får et redskab til 

at gå ind og påvirke forholdene 

i gunstig retning. Herved bliver 

huldet ikke bare noget man konstaterer, 

men noget man forholder 

sig til og påvirker. Derfor er 

der også lavet mulighed for at 

indberette huldkarakterer til 

Kvægdatabasen og få dem ud på 

forskellige udskrifter. 

Spørg efter fokusfolderen hos 

dine besætningsrådgivere og få 

en god snak om emnet omkring 

dine køer. n 

Se næste side U


Sortbroget Kvæg 37


Agromek 2002 

Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk Holstein 

Agromek 2002 blev for SDM - Dansk Holstein 

afviklet efter det samme koncept, som er 

kendt ved tidligere udstillinger af Agromek. 

Igen i år var der en udstilling af fem aktuelle 

afkomsgrupper, og i år var det igen muligt at 

afholde en auktion over elite kviekalve, tilmed 

med meget stor succes. 

Agromek strækker sig over en 

hel uge, og det totale antal besø - 

gende på Agromek har igen i år 

slået rekord. Onsdag er den helt 

store dag, hvor SDM-folket mødes. 

– Ja, man kan blive helt nostalgisk 

og sige, at onsdagen var, 

som det var i gamle dage. Masser 

af interesserede kvægbrugere, 

megen god snak og mange 

kontakter til folk fra ind- og udland. 

Derimod kneb det mere de 

andre dage, og specielt på tirsdagen, 

fredagen og lørdagen 

kunne det mærkes, at der bliver 

færre malkekvæg brugere i Danmark. 

SDM havde valgt, ikke at afholde 

noget vinterdyr skue i forbindelse 

med Agromek. Dels er års - 

tiden ikke den mest venlige rent 

vejrmæssigt, og dels findes der 

i forvejen to velfungerende vinterskuer 

i Danmark. En stor del 

af betydningen for et dyrskue er 

tillige en høj grad af socialt sam - 

vær. Dette er vanskeligt at opnå 

i forbindelse med Agromek, 

idet flertallet af de be sø gende 

på Agromek – og ud stillerne 

har et andet mål med at besøge 

Agromek end at gå til dyrskue. 

Der skal med det samme siges, 

at kødkvæget har opnået at få et 


godt besøgt vinterskue. For 

RDM og Jerseys vedkommende 

er det nok ikke forkert at sige, at 

den største PR-effekt, i forbindelse 

med det afholdte vinterdyrskue, 

har været den megen 

omtale, initiativet har opnået i 

landbrugspressen. 

Et godt Agromek 

Overordnet har Agromek 2002 

været rigtig godt for SDM – 

Dansk Holstein. Vi mærker nu 

den øgede interesse fra udlandet 

med hensyn til danske tyres resultater. 

Der var stor travlhed i 

BoviDenmarks og Dansires 

stand gennem det meste af 

ugen. Meget ofte fører disse 

kontakter først til egentlige ordrer 

flere år efter det besøg, som 

er udført. Derfor er det svært at 

måle den direkte effekt af en 

udstilling. De mange gæ ster 

blev under alle omstændigheder 

præsenteret for fremragende 

dyr af SDM – Dansk Hol stein. 

Kvægavlsforeningerne har gjort 

et stort forarbejde for at udtage 

de køer, som indgår i afkomsgrupperne. 

Det er en fornøjelse 

at se kvaliteten, som hvert år 

hævder den danske standard 

som den almindelige SDM-ko 

står for. Afkomsgrupperne er af 

særdeles høj kvalitet, når vi 

sam menligner dem med, hvad 

vi bliver præsenteret for i udlandet, 

og det er værd at bemærke, 

at vi skal stille med seks døtre, 

for at udstillingen er repræsentativ. 

Elite køerne 

Udstillingen af de fjorten elite 

køer er fyldt med prestige, og i 

år havde bestyrelsen for SDM 

besluttet at der skulle fremvises 

aktuelle tyremødre. Køerne 

havde alle et Y-indeks over 110 

og mødte alle med meget høje 

S-indeks. Nogle vil nok påstå, at 

de udstillede køer i år ikke var 

helt så ensartede som set ved 

tidligere udstillinger, og heri 

har man ret. Vigtigere er det 

dog at fokusere på, at hver af de 

enkelte køer havde de kvaliteter, 

som SDM – Dansk Holstein ønsker 

at fremavle. Produktionen 

– ydelsen var i orden. Det funktionelle 

eksteriør, hvor det først 

og fremmest er gode malkeorganer, 

der prioriteres, blev også 

vist. Sammenholdt med de meget 

høje ydelser, som køerne 

fremviste, er det en fornøjelse at 

se de ældre køer have så gode 

malkeorganer, som tilfældet var. 

Enkelte af køerne opnåede så 

stor opmærksomhed, at der blev 

tegnet kontrakter fra udenlandske 

kvægavlsforeninger på udstillingen. 

I tabel 1 er de udstillede 

køer nævnt, og fra SDM – 

Dansk Holstein siger vi tak til 

besætningsejerne for at have 

stillet køerne til rådighed i Her-

ning. Tak også til Henning Fruergaard 

Pedersen og Per Key Kristiansen, 

som udtog køerne. 

Afkomsgrupperne 

Tiden op til Agromek var nærmest 

kaotisk med hensyn til afgørelsen 

af, hvilke afkomsgrupper, 

der skulle fremstilles. Den 

nye vægtning i S-indekset samt 

beregningen af det nye S-indeks 

først i januar måned gav en meget 

kort periode til udvælgelse 

af de døtre, som skulle repræ - 

sen tere tyrene i Hal Q. 

Meget positivt var det, at der 

blev vist to afkomsgrupper af 


døtre i 2. laktation. Det var V 

Bojer og VAR Camaro. Vi ved, 

hvor vanskeligt det er at finde 

egnede døtre til fremvisning i 2. 

laktation, fordi kælvningerne 

på de tilbageværende døtre kommer 

til at strække sig over en 

længere periode end tilfældet er 

i 1. laktation. Det var derfor positivt 

at se de to grupper, og det 

havde stor reklamemæssig værdi, 

at årets tyr, V Bojer, markerede 

sig så positivt, som tilfældet 

var. 

De enkelte grupper 

Tyrenes eksakte avlsværdital er 

beskrevet andet sted i bladet, 


Rækken af SDM elitekøer på Agromek 2002. Køerne havde et gennemsnitligt Y-indeks over 110 og meget høje S-indeks. 

Der blev tegnet kontrakt på flere af køerne fra udenlandske kvægavlsforeninger på udstillinge. På fløjen ses Aerostar koen 

fra Jesper og Svend O. Lykke Andersen, Grenå. Foto: Olav Vibild. 

hvortil der henvises. Her skal 

kort foretages en beskrivelse af 

grupperne. 

V Bojer 

Gruppen bestod af seks meget 

ensartede, mørkbrogede køer, 

som udviste stor kropskapacitet 

og styrke. Køerne var middel - 

store og havde god dybde og 

bredde, og man fornemmede 

køernes evne til at omsætte foderet. 

Malkeorganerne var fremragende. 

Flere af de besø gende 

var af den opfattelse, at malkeorganerne 

på V Bojer køerne 

var lige så gode som på elite kø - 

erne. Lemmerne var tilfredsstil-


Tabel 1. Elitekøer udstillet på Agromek 2002 

CHR Afstamning Y-in- S-in- Ydelse 

deks deks 

Ejer 

29814-00958 Aerostar ¤ Promise 117 114 5,1 år 10.274 4,34 446 Sv. O. Lykke Andersen, Grenaa 

3,42 351 797 

55975-01309 Ked Juror ¤ NJY Hubert 110 113 3,9 år 10.441 3,74 391 Peder Stephansen, Lemvig 

3,38 353 744 

40977-00934 Ked Juror ¤ NJY Hubert 115 116 3,5 år 11.992 4,53 543 Ole Kristensen, Spøttrup 

3,49 419 962 

31598-00968 Lord Lily ¤ Cleitus 110 112 2,4 år 12.455 3,66 456 Chr. Christensen, Hobro 

3,23 403 859 

29540-01107 Lord Lily ¤ D Astre 110 112 1,2 år 10.533 4,31 454 Knud Skortensgaard, Hadsten 

3,42 360 814 

45094-01080 T Burma ¤ KOL Åby 110 110 1,9 år 12.556 3,69 464 Gunnar Jensen, Jordrup 

3,11 391 855 

54738-01753 Lord Lily ¤ Belt 118 118 1,4 år 10.302 4,07 419 Tage Rækby, Lemvig 

3,54 365 784 

33723-01475 E Mattie G ¤ Bellwood 120 116 1,4 år 13.202 3,65 482 Tirsvad-Anderstrup, Skørping 

3,26 430 912 

33723-01525 L Winchester ¤ Bellwood 122 117 270 dg. 14.402 3,98 574 Tirsvad-Anderstrup, Skørping 

3,30 476 1.050 

41941-00977 E Mattie G ¤ Esquimau 114 115 1,0 år 12.797 3,94 504 Verner Pedersen, Kjellerup 

3,16 405 909 

56093-01197 T Funkis ¤ Bellwood 121 124 199 dg. 8.283 3,68 305 Kristian Sloth, Lemvig 

3,11 258 563 

56093-01201 T Funkis ¤ Bellwood 119 121 286 dg. 11.679 3,52 411 Kristian Sloth, Lemvig 

3,22 376 787 

11436-00863 T Funkis ¤ S-B Mascot 110 113 195 dg. 6.514 3,96 258 Finn Christensen, Nykøbing Sj. 

3,42 223 481 

41412-01059 Lukas ¤ Bellwood 116 114 50 dg. 1.637 4,43 73 I/S Jørgensen, Kjellerup 

3,28 54 126 

lende, og gruppen gav som helhed 

et særdeles godt billede af 

det mål, SDM har. V Bojer er 

tillagt hos Søren Bojer, Aars. 

Afstamningen er Ked Ju ror ¤ 

L Ares. 

VAR Camaro 

Gruppen efter VAR Camaro bestod 

også af køer i 2. laktation. 

Der var tale om et meget tiltalen - 

de hold, som i dyrskuesammenhæng 

ville placere sig i toppen. 

Det var meget store, meget lan- 


ge, malkeprægede køer, med 

særdeles gode lemmer, og meget 

tiltalende malkeorganer. 

VAR Camaro skal fremhæves 

for det meget høje indeks, tyren 

har opnået for holdbarhed. Det 

var meget interessant at se, hvor 

stærkt VAR Camaro havde sat 

sit præg på denne gruppe, som 

kropsmæssigt var meget forskellige 

fra V Bojer køerne. VAR 

Camaro er tillagt hos Frede Lau - 

ritsen, Outrup. Afstamningen er 

Dombinator ¤ Blackstar. 

De nye tyre 

T Noomi 

At SDM råder over et overflø - 

dighedshorn af nye gode tyre, 

kom til udtryk i de unge grupper. 

T Noomi er en Eastland 

Cash søn, tillagt på en af Danmarks 

mest kendte køer: den 

danske Blackrose fra Tirsvad- 

Anderstrup. Kan man lide at se 

smukke SDM dyr, og det kan de 

fleste – ja, så var gruppen efter 

T Noomi værd at kigge på. Me-

get ensartede, med ualmindeligt 

gode malkeorganer og særdeles 

tilfredstillende lemmer. Meget 

tyder på, at den skønhed, som 

tyrens mor besidder, kan genfindes 

i flere af døtrene. At T 

No omi samtidig er særdeles positiv 

for de egenskaber, der tæller 

højt i S-indekset, gør jo kun 

fornøjelsen endnu større. En særdeles 

høj ydelse, kombineret 

med fremragende malkeorganer 

og en positiv avlsværdi for yver - 

sundhed, fortæller, at det er go- 


de køer. Hans avlsværdi for mal - 

ketid er ikke på højde med racens 

gennemsnit, hvorfor tyren 

ikke bør anvendes på køer, som 

har tendens til for lang malketid. 

RGK Toppe 

Toppe døtrene bar tydeligt præg 

af faderens afstamning. RGK 

Toppe er en Marconi søn med 

Dannix som morfar fra Tirsvad- 

Anderstrup. Marconis specielle 

farvetegning gik igen på flere af 

de udstillede køer. Kropsmæs- 


Meget tiltalende gruppe efter RGK Toppe TV (Maconi ¤ Dannix). Maconi’s spættede farvetegning gik igen på flere af de 

udstillede køer. Kropsmæssigt betydelige køer med stor styrke og kapacitet. RGK Toppe er tilmed af en lidt anden afstamning, 

end vi ofte ser. Foto: Olav Vibild. 

sigt, betydelige køer med stor 

styrke og kapacitet. Gruppen 

var ikke så malkepræget, som vi 

ofte ser. Tilfredsstillende malke - 

organer og tilfredsstillende yvere. 

RGK Toppe døtrene har en 

særdeles god produktion, hvad 

også Y-indekset viser (107). Toppe 

er en lidt anden afstamning, 

end det vi ofte ser, og var et 

spændende bekendtskab at gø re. 

V Crazy 

Døtrene efter V Crazy var meget


SDM’s eliteauktion på Agromek 2002 blev en forrygende succes. Gennemsnitsprisen blev 26.300 kr. med en maksimumspris 

på 56.000 kr. Her ses auktionarius Jens Holm Danielsen flankeret af de dygtige hjælpere. Foto: PBS. 

unge. Tyren er specielt omtalt i 

en anden artikel her i bladet. De 

fremviste døtre var meget tiltalende, 

store, af fremragende type 

og med helt eminent højt ansatte 

malkeorganer. Der er ingen 

tvivl om, at disse køer vil udvikle 

sig til at blive meget betydelige, 

og at de har kvaliteterne til 

at kunne få en lang produk - 

tionstid. Det er specielt de meget 

gode malkeorganer, der skal 

fremhæves, og på gruppen, der 

blev udstillet, var det især for - 

yvertilhæftningen, der var bemærkelsesværdig. 

Lemmerne 

var tilfredsstillende. Det skal 

blive meget spændende at følge 

V Crazy. Tyren er tillagt hos 

Jens Simensen, Farstrup – se 

omtalen andet sted i bladet. 


Tak til kvægavlsforeningerne 

for igen at have fremvist en fin 

udstilling af døtre af aktuelle 

brugstyre. 

En forrygende auktion 

Onsdag aften var der igen auk - 

tion. Sidste år måtte auktionen 

desværre aflyses, som følge af 

at CVM problematikken medførte, 

at udbuddet af gode kalve 

var for lille. I år var udbuddet 

heller ikke det største, men alle 

kalve, som blev sat til salg, var i 

kontrakt til danske kvægavlsforeninger, 

og var af særdeles høj 

kvalitet, og som det skulle vise 

sig faldt i købernes smag. Auktionen 

indeholdt i alt fjorten 

numre, heraf syv ufødte eller frit 

valg. Der var syv kalve i Her - 

ning. Desværre måtte vi undvære 

en af disse, som følge af 

indtrådt sygdom. 

Med en gennemsnitspris på 

26.300,- kr., og en maksimumpris 

på 56.000,- kr. blev auktionen 

en bragende succes. Buddene 

faldt hurtigt, og på flere af 

numrene var der telefonisk kontakt 

til udenlandske opkøbere. 

Vi ønsker både sælgere og kø - 

bere tillykke med handlerne og 

glæder os til at følge de gode 

kalve fremover. 

Tak til KFK for igen at være 

sponsor for auktionen. 

Der ligger et stort arbejde bag 

udstilling af køer. På Agromek

er der et meget dygtigt hold af 

unge mennesker, som yder en 

stor og flot indsats for at publikum 

kan få den bedste oplevelse. 

Til gavn og glæde 

Dyrskuerne og udstillingernes 

placering og berettigelse i avls - 

verdenen har gentagne gange 

været til debat. Vi har heldigvis 

bevæget os væk fra disse ind - 

skrænkede tanker om, at udstillinger 

og dyrskuer var mere til 

skade end gavn. Dyrskuerne har 

deres plads, hvor de bedste dyr 

fremvises til anskueliggørelse 

af racens avlsmål samt en stolthed 

over at vise de dyr, man arbejder 

med. Med udstillingen af 

afkomsgrupper i forbindelse 

med dyr skuer, giver vi kvæg bru - 

gerne mulighed for at følge de 

tyre, som er aktuelle på kvæg - 

avlsforeningernes brugsplaner. 

Folk og køer hører sammen, og 

i en tid, hvor besæt ningerne bliver 

færre og større, og hvor den 

geografiske afstand mellem besætningerne 

også bliver forøget, 

bliver samlingspunkterne af 

endnu større betydning. Tak til 

publikum for de mange gode 

samtaler og kontakter, der foregik 

under Agromek, og vi ses til 

Landsskuet i Herning til sommer. 

n 


GAVE- 

IDEER 

SDM kan stadig tilbyde det populære 

SDM-slips i lækker silkekvalitet. 

Normalprisen ligger på over 

kr. 150,-. SDM sælger det for 

kr. 100,- + porto. 

Til pigerne tilbyder vi 

SDM-tørklæde 

(12 ¤ 150 cm) i samme design og 

lækre kvalitet som slipset. 

Pris kr. 85,- + porto. 

Endvidere tilbydes et silketyndt 

Mørkegrønt tørklæde 

i nyt design, hvor racerne SDM, 

RDM og Jersey er påtrykt. 

Størrelse 30 ¤ 135 cm. 

Pris kr. 135,- + porto. 

A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S 


SDM-krus med diskret SDMlogo 

på begge sider tilbydes. 

Krusene er meget holdbare og 

tåler maskinopvask. 

Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af 

kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse. 

Flot SDM-forklæde 

i praktisk bomulds twill med lomme. 

Pris kr. 75,- + forsendelse.


Indavl - redskaber for 

fremtiden 

Af Anders Christian Sørensen, Morten Kargo og Peer Berg, 

Danmarks Jordbrugsforskning. 

Anders Chr. Sørensen Morten Kargo Per Berg 

To tidligere artikler i 

denne serie har givet 

en status for niveauet 

af indavl i den sortbrogede 

race og belyst, 

hvilke konsekvenser 

indavl kan 

have på kort og lang 

sigt. I denne artikel 

vises hvordan indavl 

kan håndteres på besætningsniveau, 

samt 

muligheder for hvorledes 

SDM – Dansk 

Holstein i fremtiden 

kan skabe balance 

mellem avlsfremgang 

og indavlsstigning. 

Kontrol af indavl skal foretages 

på to niveauer, i besætningen og 

i racen som helhed. I forbindelse 

med kontrol af indavl i racen vil 

vi først diskutere nogle forud - 

sæt ninger for kunne kontrollere 

indavlsstigningen og bibeholde 

en effektiv avlsplan. Dernæst 

vil vi beskrive et nyt værktøj til 

kontrol af indavlsstigningen. 


Reduktion af indavl 

i besætningen 

Der er to muligheder for at reducere 

niveauet af indavl i besætningen, 

renavl og krydsning. Ved 

renavl er omhyggelig planlægning 

en nødvendighed. Krydsning 

er en endnu mere effektiv 

måde at undgå indavl på. Lands - 

kontoret har for nylig udviklet 

et nyt program til avlsplanlægning 

på besætningsniveau (APB) 

som en del af programmet Dyreregistrering. 

Dette program er 

en god hjælp til at undgå parringer, 

der resulterer i indavl. 

I mange husdyrarter er krydsning 

af forskellige racer en uvur - 

derlig hjælp til at skabe de bedst 

mulige dyr til at producere føde - 

varer. I svine- og fjerkræproduk - 

tionen er krydsningerne udelukkende 

produktionsdyr, der ikke 

bruges til videre avl. Men i malkekvægbruget 

bruges produk - 

tionsdyrene også som avlsdyr til 

at frembringe næste generation. 

Det er formodentlig en af årsagerne 

til, at brugskrydsning ikke 

er så udbredt i malkekvæg - 

sek toren som i andre produk - 

tionsgrene. Krydsning er dog et 

særdeles godt alternativ til ren - 

avl for de hundyr, hvor det avlsmæssige 

niveau ikke er så højt, 

at der i fremtiden vil være mulighed 

for at sælge tyre til avl. 

Vi forventer, at krydsning i produktionsbesætninger 

vil få stigende 

anvendelse i fremtiden. 

Tidshorisont 

Formålet med kvægavl er at ska - 

be mest mulig avlsfremgang 

over en nærmere angivet tidsperiode. 

Længden af denne tidsperiode 

er af afgørende betydning 

for, hvilken avlsplan der er den 

bedste, fordi indavl er en langsigtet 

konsekvens af avlsarbejdet. 

Hvis man kun er interesseret 

i at maksimere avlsfremgangen 

i næste generation, skal man 

kun bruge den allerbedste tyr. 

Men fordi næste generation skal 

bruges til at producere næste 

generation igen, er en længere 

tidshorisont nødvendig. Dette 

er ikke nyt. Det har været, og er, 

god praksis at bruge en gruppe 

af de bedste tyre, så der også 

blandt afkommet har været noget 

at vælge mellem. Da malkekvæg 

er en ressource, som ikke 

kan produceres, når der er behov 

for det, er det nødvendigt, at racen 

som helhed holder en tidshorisont, 

som er længere end 

den enkelte kvægbrugers. Avlsledelsen 

er hovedansvarlig for at 

varetage ikke blot nuværende, 

men også kommende kvægbrugeres 

interesse i racen. En avlsplan 

bør derfor have en horisont 

på mindst 20-30 år i sigte. I

kvæg avlen svarer det til 4-6 generationer. 

Afvejning af indavl 

og avlsfremgang 

Den bedste måde at kontrollere 

indavlsstigningen på langt sigt 

er at overvåge stigningen i det 

gennemsnitlige slægtskab blandt 

de dyr, der skal producere næste 

generation. Figur 1 viser sammenhængen 

mellem den maksimale 

genetiske fremgang, illustreret 

vha. gennemsnitligt S-in - 

deks, og et givet gennemsnitligt 

slægtskab blandt de udvalgte 

parringskombinationer. Det ses, 

at mindre gennemsnitligt slægt- 

skab i næste generation koster 

noget i avlsfremgang. Men det 

skal bemærkes, at det er muligt 

at reducere det gennemsnitlige 

slægtskab i næste generation 

betragteligt uden at miste særlig 

meget blot ved at omprioritere 

hvilke dyr, der bliver forældre, 

og hvor meget de bidrager. 

Ved at vælge de parringskombinationer, 

der giver mindre slægt - 

skab reduceres den kortsigtede 

genetiske fremgang, men dette 

tab genvindes på længere sigt, 

som det fremgår af Figur 2. Af 

figuren ses det, at det i begyndelsen 

af avlsprogrammet koster 

lidt at reducere stigningen i 

Figur 1. Sammenhæng mellem gennemsnitligt slægtskab 

og gennemsnitligt S-indeks for 150 SDM ungtyre 

i optimale avlsplaner ved forskellige vægte. 



slægtskab. Tabet behøver dog 

ikke at være så stort som illustreret 

i Figur 2. Tabet afhænger af, 

hvor meget stigningen i slægt - 

skabet reduceres. Efter nogle få 

generationer vil det genetiske 

niveau i avlsplanen, hvor der 

lægges vægt på slægtskab, være 

højere end i avlsplanen, hvor der 

ikke tages hensyn til slægtskab. 

Den optimale vægt, slægtskabet 

skal tillægges, afhænger af den 

tidshorisont, der betragtes. Jo 

længere tidshorisont, des større 

vægt på slægtskabet. 

Hvis SDM – Dansk Holstein i 

fremtiden skal have en høj avlsfremgang 

og samtidig ikke lide 

for meget af indavlsdepression 

og arvelige lidelser, skal der findes 

en metode til at afbalancere 

den kortsigtede og den langsigtede 

avlsfremgang. Hertil er der 

ved DJF udarbejdet et program, 

EVA, som gerne skulle blive et 

godt hjælpemiddel. Dette program 

afbalancerer avlsfremgangen 

og det gennemsnitlige slægt - 

skab i næste generation. Ved at 

holde det gennemsnitlige slægtskab 

i ave, kontrolleres den fremtidige 

indavl også, således at 

mu ligheden for fremtidig avlsfremgang 

bevares. Ud fra en 

gruppe af tyrefædre og tyremød - 

reemner vælger programmet de 

parringskombinationer, der er 

nødvendige, for at et tilstrækkeligt 

antal ungtyre fødes i en given 

tidsperiode. Ved at ændre 

vægtforholdet mellem avlsfremgang 

og gennemsnitligt slægtskab 

kan forskellige parrings-


Figur 2. Selektionsrespons som funktion af antal generationer, 

der er selekteret. Med og uden hensyn - 

tagen til slægtskab i selektionskriteriet. 

Avlsfremgang 

planer udarbejdes. Den gennem - 

snitlige avlsværdi og det gennemsnitlige 

slægtskab for de tyre, 

der vil være resultatet af disse 

parringer kan beregnes. Sammenhængen 

mellem avlsfremgang 

og gennemsnitligt slægtskab 

for 150 SDM-ungtyre, der 

er resultatet af parringer baseret 

på en EVA-parringsplan ved forskellige 

vægtninger mellem avls - 

fremgang og gennemsnitligt 

slægtskab er vist i Figur 1. De 

mulige fædre til disse ungtyre 

er de aktuelle SDM-tyrefædre, 

og de mulige mødre er alle danske 

hundyr over 12 mdr. med Sindeks 

over 116, som ikke er 

drægtige. Tyrefædre kan maksimalt 

være far til 100 ungtyre og 

tyremødre maksimalt til 2 ungtyre. 

Det gennemsnitlige S-indeks 

for ungtyrene kan nå op på 

knap 119 i gennemsnit, hvis væg - 

ten alene lægges på avlsfremgang, 

men samtidig vil de i gennemsnit 

være lige så beslægtede 

som halvbrødre. Hvis vægten 

omvendt alene lægges på at re- 


Hensyntagen til slægtskab 

Ingen hensyntagen til slægtskab 

Generationer 

ducere slægtskabet, vil det med 

de mulige fædre og mødre ikke 

kunne reduceres til under 0,10. 

Ved afvejning af avlsfremgang 

på kort sigt og indavl på længere 

sigt er det nødvendigt at være 

opmærksom på, at avlsfremgangen 

på kort sigt ikke må være 

særlig meget under den maksimale 

fremgang for at bevare en 

konkurrencedygtig race. 

Konklusion 

Denne artikel har gennemgået 

nogle få redskaber og virknings - 

mekanismerne bag til at kontrollere 

indavlen på både besætningsniveau 

og raceniveau. Vi 

har argumenteret for, at disse 

nye programmer, dels Dyreregistrering 

og dels EVA, vil være 

til gavn for dansk kvægbrug, 

især på langt sigt. Ved hjælp af 

disse redskaber er det muligt at 

undgå kedelige overraskelser 

pga. indavl og samtidig opretholde 

en avlsfremgang, der gør 

SDM – Dansk Holstein konkurrencedygtig 

internationalt. n 

Th. Aarups fond 

I Th. Aarups fond er der ca. 

50.000 kr. til uddeling hvert år. 

Pengene gives til personer, der 

gennem uddannelse vil dygtiggø - 

re sig indenfor Holstein Friesianavlsviden 

i udlandet. Det kan væ - 

re såvel teoretisk som praktisk 

viden. 

Vi får en del ansøgninger, men 

mange af dem opfylder ikke fondens 

krav om, at det er specielt 

SDM- viden, det drejer sig om. 

Fondens bestyrelse håber på, at 

potentielle ansøgere er opmærksomme 

på denne mulighed for 

støtte. 

SDM-fonden 

SDM-fonden har ligesom Th. 

Aarups fond en grundkapital på 

500.000 kr. 

Fonden kan f.eks. søges af lokale 

avlsforeninger, der ønsker støtte 

til afholdelse af specielle arrangementer. 

Lige ledes kan nystartede ungdomsforeninger 

søge om støtte 

til dæk ning af startomkostninger. 

Der er allerede oprettet nogle 

ungdomsfor eninger på tværs af 

racerne, som forhåbentlig kan 

være med til at stimulere interessen 

for avlsarbejdet. 

For at kunne støtte disse foreninger 

kræver SDM – Dansk Hol - 

stein, at de er tilknyttet de eksisterende 

lokale SDM-avlsforeninger.

Kort Nyt 

Huldkarakteren kan 

ikke altid afsløre, hvilke 

køer der er vanskelige 

at få drægtige 

Et irsk forsøg, som er offentliggjort i det irske veterinærtidsskrift, 

beskriver en undersøgelse, som er foretaget på 

basis af 127 køer, der var placeret på to forskellige farme. 

Køerne blev meget nøje registreret og fulgt i perioden 

mellem kælvning og 1. inseminering. Grundlaget for undersøgelserne 

var dels blodprøver, dels en registrering af 

huldet og køernes mælkeydelse. Alle køer blev 30 dage 

efter 1. inseminering ultralydscannet og herefter delt i to 

grupper. Den ene for drægtige køer efter 1. inseminering 

og den anden gruppe var køer, som ikke var blevet drægtige 

efter 1. inseminering. Der var henholdsvis 55% og 

45%, som var blevet drægtige og som ikke havde holdt 

ved 1. inseminering. Køerne i de to grupper udviste ikke 

nogen sikre forskelle, hverken med hensyn til den gennemsnitlige 

mælkeydelse, ej heller for topydelserne (højeste 

dagsydelse), huldkarakter eller forskelle i blodets koncentrationer 

af algumin, urea glucose og fede syrer samt 

en række andre blodparametre, der blev undersøgt. Konklusionen 

på forsøget er, at på trods af nøje optegnelser 

over de nævnte parametre kan der ikke opstilles nogen enkelt 

måleegenskab for, om køerne nemt bliver drægtige 

ved 1. inseminering. 

Kommentarer: Dette lille forsøg understreger endnu en 

gang, at egenskaben hunlig frugtbarhed har en meget lav 

arvbarhed. På trods af, at man har forsøgt at beskrive en 

lang række af de faktorer, som kunne give et udtryk for 

køernes frugtbarhed, viser det sig, at andre ikke målte 

faktorer ser ud til at have indflydelse. EØJ 

Yverdybde og bagpatteafstand 

– effekt 

af race og laktation 

En tysk undersøgelse, som er offentliggjort i Archiv für 

Tierzucht, Tyskland, beskæftiger sig med bagpatteafstand 

samt afstanden fra gulv til pattespids for forskellige tyske 

racer samt Holstein Friesian. Det er angivet, at for at de 

automatiske malkesystemer (robot) kan fungere, bør der 

være en afstand på mindst 33 cm fra pattespidsen til gulvet 

samt en afstand på 1,5 cm mellem bagpatterne. Ikke 

overraskende var der en tydelig effekt af intervallet mellem 

malkningerne på, hvor stor afstanden var mellem 

bagpatterne. 



Holstein Friesian er den race, hvor køerne har den højeste 

afstand mellem gulv og yverbund. Et højt ansat yver har stor 

betydning for sundheden. Her er prima malkeorganer på ko 

nr. 1128 (T Noomi) fra Niels Egon Laursen, Hinnerup. 

Foto: Elly Giverink. 

Derimod var der ikke nogen sikker forskel på afstanden 

fra gulv til pattespids, som følge af tidsintervallerne mellem 

malkning. Der var en meget stor gentagelsessikkerhed 

mellem målingerne. For afstanden gulv til pattespids 

var der en gentagelsesikkerhed på 94% mellem målingerne. 

For afstanden mellem bagpatterne var gentagelsessikkerheden 

på 88%. Derimod var der en mindre gentagelsessikkerhed 

på målingen af pattelængde. Her var gentagelsessikkerheden 

56%. 

De racer, som indgik i målingerne, var Holstein Friesian, 

Simental Brunkvæg, Gulkvæg samt krydsninger mellem 

Jersey/Holstein og den oprindelige friesiske sortbrogede. 

Ikke overraskende var det HF, som havde den største afstand 

mellem gulv og pattespids (46,4 cm), hvorimod 

Gul kvæg havde 38,9 cm og Malke-Simmental 39,5 cm. 

Indflydelsen af laktionsnummer var markant for alle racer. 

Også for bagpatteplaceringen var der en markant forskel 

mellem racerne og mellem laktationsnummeret. Den 

overordnede konklusion var, at blev de to måleegenskaber, 

på henholdsvis 33 cm fra gulv til pattespids samt en afstand 

på 1,5 cm mellem bagpatterne, indført som grænse, 

ville 9% af Simmentalerne ikke kunne opfylde kravene til 

robotmalkning. For Holstein var tallet også højt, nemlig 

7%. Undersøgelsen indeholder flere detaljerede oplysninger. 

Kommentar: Denne undersøgelse er et godt eksempel på, 

at yvereksteriøret bliver vurderet ud fra mulighederne for 

fremtidig malkning i automatiske systemer. Det er værd at 

understrege, at netop yverdybde og bagpatteplacering er 

to egenskaber, som i SDM’s nye vægtning har fået ekstra 

fokus. EØJ


Tyresædens 

befrugtningsevne 

Et finsk forsøg, foretaget ved Helsinkis Veterinæruniversitet, 

har beskæftiget sig med en målemetode til at afslø re, 

om spermierne er befrugtningsdygtige. Metoden beskrives 

som meget nem, sikker, objektiv og hurtig. Princippet består 

i, at en farvning af cellerne afslører antallet af sædceller 

med defekte membraner. Der er indsamlet data for 

92.120 insemineringer, fordelt på 166 tyre. Der er målt ikke-omløberprocenter, 

og de viser, at de finske Holstein 

Friesian har en mindre omløberprocent end Finsk Ayr - 

shire. Der var også en klar sæsonvariation, hvor den bedste 

periode er juni til oktober for at opnå drægtighed. Den 

laveste drægtighed fås i vinterperioden januar til marts. 

Som målemetode er det konkluderet, at metoden kan fungere 

som en billig undersøgelse af sædcellernes kvalitet i 

dybfrossen tyresæd, selvom sammenhængen mellem det 

totale antal af levende spermier havde en meget lav korrelation 

til den frugtbarhed, der blev målt i praksis. Sammenhængen 

var 0,051, men var signifikant. EØJ 

Sammenhængen 

mellem mælkeydelse 

og antallet af forskellige 

sygdomme 

hos malkende køer 

I Journal of Dairy Science, september 2001, er offentliggjort 

resultater fra en undersøgelser, der er foretaget på 

grundlag af registreringer på 1.074 Holstein Friesian køer 

i 10 besætninger fra det sydlige Sachsen. Otte sygdomme 

er blevet sammenlignet til køernes ydelsesniveau. Det 

drej er sig om tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, cyster 

i æggestokkene, mastitis, klovlidelser, kælvningsfeber, 

ketose og ventresidig løbedrejning. 

En amerikansk undersøgelse offentliggjort i Journal of Dairy 

Sceince viser, at de sygdomme, der har den største sammenhæng 

til ydelsen, er cyster i æggestokkene, klovsygdomme 

og kælv nings feber. Der er svag sammenhæng til ketose og 

løbedrejning, men derimod ingen sammenhæng mellem 

ydelse og børbetændelse. Foto: PBS. 


Ikke overraskende viste der sig en korrelation til ydelsen 

for sygdommene: cyster i æggestokkene, klovsygdomme 

og kælvningsfeber. Der var en svag sammenhæng til sygdommene: 

ketose og løbedrejning. Derimod var der ingen 

sammenhæng mellem ydelse og 

børbetændelse. 

Kommentarer: Det er muligt, at der ved en nærlæsning af 

undersøgelsen, kan findes nogle nyheder, men de her konkluderede 

forhold kan vel ikke overraske ret mange. Det 

er almindeligt kendt, at en højtydende ko er mere følsom 

over for hverdagens påvirkninger, specielt hvis pasningen 

ikke lever op til dyrenes krav. Det er jo i virkeligheden 

hele hemmeligheden ved at få en besætning til at fungere. 

Undersøgelsen er foretaget i besætninger af en størrelse 

fra 25 til 146 køer, og bekræfter vel endnu en gang, at arv - 

barheden for sygdomsforekomst er meget lav. EØJ 

Haltheder - 

klovsygdomme 

I en opgørelse, foretaget i to besætninger i staten New York, 

har man i en periode på 1# år undersøgt effekten af haltheder 

hos køerne på mælkeproduktionen. I de to store besætninger 

var der en meget høj grad af halthed. Det skal 

her tilføjes, at alle former for bevægelsesbesvær er blevet 

registreret og medtaget i opgørelsen. I den ene besætning 

var det faktisk 52% af køerne, som viste tegn på halthed 

på et eller andet tidspunkt i registreringsperioden. I den 

anden besætning var det 40% af køerne. Køer med halthedssymptomer 

blev registreret og behandlet af de personer, 

som var på gården, samt af en professionel klovbeskæ - 

rer. Køernes ydelse blev optegnet ugevis gennem automatiske 

mælkemålere. I de to besætninger fandt man den 

samme effekt af køernes halthed over til mælkeydelsen. 

Der var en mindre daglig ydelse på 1,5 kg mælk i op til to 

uger efter, at haltheden var konstateret og behandlet. Ikke 

overraskende var effekten størst på køer i 2. og 3. laktation, 

samt naturligvis i alvorlige tilfælde af halthed. Der 

var forskel på årsagerne til halthederne. Såleknusninger 

og klovbylder havde ikke overraskende langt større konsekvenser 

for køernes velbefindende og ydelse. Denne opgørelse 

gav i øvrigt et billede på, at den samme lidelse 

havde forskelligt forløb i de to besætninger. Kommentar: 

Hvorom alting er, bekræfter denne opgørelse, at køernes 

lemmer og klovsundhed er en væsentlig faktor for besætningens 

funktion. Med det kendskab, jeg har til alminde - 

lige amerikanske besætninger, er der givetvis tale om et 

meget hårdt miljø, men det er alligevel overraskende, at 

ca. halvdelen af køerne på et eller andet tidspunkt har 

udvist halthed. 

Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science, 

september 2001. EØJ 

Stafylokokmastitis 

Følgende behandling kan ikke anbefales 

og frarådes derfor på det strengeste 

På Washington State Universitet har man i universitetets 

besætning forsøgt at behandle de køer, der har haft stafylokokmastitis 

på enkelte kirtler, på følgende måde. Køer-

ne blev tilfældigt fordelt på to grupper, og den ene gruppe 

fik indsprøjtet klorhexidin i kirtlen, mens den anden gruppe 

fik indsprøjtet et jodpræparat. Herefter blev kirtlen ikke 

malket. For klorhexidinholdet skete der dog en udmalk - 

ning efter 24 timer, hvorefter der igen blev indsprøjtet klor - 

hexidin. Herefter blev de behandlede kirtler ikke malket 

for resten af laktationen. Konklusionen er kort og kon tant: 

de køer, som blev behandlet med jod direkte ind i kirtlen, 

fik kirtlen ødelagt fuldstændigt. Der var som sådan ingen 

efterfølgende produktion på kirtlen. Derimod var 71% af 

de kirtler, som var blevet behandlet med klorhexidin, i 

produktion efter den næste kælvning. Forsøget bekræftede 

i øvrigt, at trepattede køer opnår stort set samme ydelse 

på tre kirtler, som de før har præsteret på fire. 

Kommentar: Igen, undlad at eksperimentere med mere eller 

mindre tilfældige præparater til behandling af yverbetændelse. 

Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science, 

september 2001. EØJ 

Køernes frugtbarhed set 

i relation til avlsværdi 

for ydelse og foder- 

optagelse på græs 

I en femårig periode fra 1995 til 1999 blev 108 Holstein 

køer undersøgt i seks separate afdelinger på landbrugsin- 



stituttet i New South Wales, Australien. Tre af holdene 

bestod af køer med meget høj avlsværdi for ydelse, og de 

tre øvrige hold var det, der kan kaldes køer med en lav 

avlsværdi for ydelse. Gruppe 1: + 49,1 kg for fedt + protein. 

Gruppe 2: + 2,3 kg i avlsværdi. Holdene blev tildelt 

følgende mængder kraftfoder med respektive 0,34 tons, 

0,84 tons og 0,71 tons pr. ko pr. laktation. Da forsøget er 

foregået over en femårig periode, har der været meget stor 

opmærksomhed på at eliminere de tilfældige fejlkilder, 

der naturligvis vil være i et forsøg, som vedrører køer i 

produktion. Resultaterne viste, at køerne med de meget 

høje ydelsesanlæg havde en tomperiode, der var 8 dage 

længere end de køer, som havde en lav avlsværdi for ydelse. 

Køerne med de høje ydelsesanlæg var 11 dage længere 

om at udvise aktivitet i æggestokkene, og 21 dage længere 

om at få den første brunst, end de køer, som havde en 

lav avlsværdi for ydelse. 9 uger efter påbegyndt inseminering 

var der en højere drægtighedsrate på køerne med en 

lav avlsværdi for ydelse end på køerne med de høje ydelsesanlæg. 

Efter 12 uger var 70% af køerne med den høje 

avlsværdi blevet drægtige, hvorimod 87% af køerne med 

den lave avlsværdi for ydelse var drægtige. 

Kommentar: Forsøget bekræfter endnu en gang, at køer 

med et højt ydelsespotentiale, som følge af den højere 

ydel se, har sværere ved at blive med kalv, end lavtydende 

køer. Køernes frugtbarhed optager i meget høj grad produktionssystemerne, 

som er baseret på sommergræsning, 

idet det er altafgørende, at køerne bliver med kalv til tiden, 

så vækstsæsonen kan udnyttes optimalt. Dette har 

påkaldt stor opmærksomhed. 

EØJ 

Er stort anlagt australsk forsøg med køer på græs bekræfter endnu engang, at køer med et højt ydelsespotentiale som følge 

af den høje ydelse har sværere ved at blive drægtige end lavtydende køer. Der er stor fokus på avl for bedre frugtbarhed i 

specielt Irland, Australien og New Zealand. Foto: PBS.


Nyt fra 

Bovi-Denmark A/S 

Agromek er netop godt overstået, vi havde mange besøg 

og gennemførte blandt andet aftaler om leverance af 800 

kvier til en privat køber i Rusland, 200 til Polen, når der 

bliver åbnet for import, 210 til England til nogle af de 

landmænd, der besøgte Agromek. 

Desuden havde vi besøg af en italiensk kunde, der købte 

240 Jerseykvier. 

Vi forventer i øvrigt et forår med særdeles god afsætning 

til flere lande. 

Den internationale priskonkurrenc er stadig hård, da Holland 

og Tyskland mangler deres normale afsætning til tredielande, 

og det ser ud som afsætningen til England vil 

komme i et langsommere tempo end forventet, men det er 

nu ikke nogen ulempe, da vi jo ikke har det store antal 

for årskælvere til rådighed. 

Under Agromek besøgte vi sammen med de udenlandske 

gæster flere opdrættere, og vi vil gerne takke for megen 

gæstfrihed. Det er en fornøjelse at vise dansk kvæg frem, 

når vi både kan vise højtydende, sunde, velplejede, rolige 

dyr og moderne stalde, der giver den højeste grad af opdrætter- 

og dyrevelfærd. 

Det gælder jo også, når vi skal købe dyr op med de udenlandske 

købere, at forevisningen er af stor betydning. Det 

er ikke rart for udlændinge at kravle rundt i spaltebokse 

med lommelygte for at få lov til at udvælge en Dansk 

Holstein kvie, især ikke hvis den samtidig er dækket af 

lårkager, så man skal tænke sig til det egentlige udseende. 

I vinter besøgte vi for eksempel en landmand, der gerne 

ville have en ekstra pris for sine kvier, fordi han ville sælge 

det ypperste. Da vi kom med den udenlandske kunde, 

var det regnvejr, den udenlandske kunde var nu ikke bange 

for det, da han var meget interesseret i den foreviste 

afstamning, men da han blev præsenteret for en flok på 

ca. 50 kvier og en liste med numrene på dyrene, som han 

så selv skulle udsøge i flokken, var hans tålmodighed 

brugt op, og så købte han kvier et andet sted. 

Tv-avisen 

Under besøget hos formanden i hans flotte nye stald med 

en gruppe engelske landmænd, der havde mistet deres besætninger, 

var der også besøg af DR TV-avisen, som lavede 

interview med 2 af de engelske landmænd og Peter 

Laustsen. Man ønskede samme aften at lave en positiv afrunding 

af de mange indslag, der er blevet bragt i Tv-avisen 

i 2001 om katastrofen med Mund- og Klovsyge. 

Til indenlandske købere 

I forbindelse med eksport får vi ofte anmeldelse af gode 

kvier, der af forskellige årsager ikke passer til de aktuelle 

eksportmuligheder, blandt andet kan de jo ofte være blevet 

for højdrægtige. 

Sådanne kvier er jo ofte af en afstamning og med en sund - 


hedstilstand, så de kan passe ind i de fleste besætninger, 

der skal bruge dyr. I December leverede vi for eksempel 

50 kvier og køer til en dansk besætningsudvidelse, en af 

køerne står nu med over 50 kg mælk, og der har ikke været 

problemer med indpasningen i den nye stald. Vore opkøbere 

har jo også en stor erfaring i udvælgelse af dyr, 

der kan tåle en flytning og indpasses i en ny besætning. 

Denne service vil vi derfor også tilbyde alle de af avlsforeningens 

medlemmer, der har brug for at indkøbe. 

Ring til kontoret i Kolding 75 50 41 11, hvis du ønsker at 

købe enten enkelte dyr eller mange. 

Hans Jørgen Knudsen 

Fodringen fungerer 

godt 

I sidste SDM-blad omtalte jeg justeringen af vores fuldfoder. 

Ændringen bestod i at erstatte byghalm med frøgræshalm, 

samt tilsætning af tørret lucerne. Ændringen viste 

sig prompte i form af højere procenter og en ubetydelig 

nedgang i mælkemængden. Samtidig er sundhedstilstanden 

blandt køerne generelt blevet bedre. Det gælder især 

lemmerne. Tabel 1 viser ændringen i ydelsen. 

Tabel 1. Kontrolresultater 

Dato Antal kg % % gram fedt 

køer mælk fedt prot. og prot. 

04-09 70 30,1 4,04 3,33 2227 

06-11 71 28,9 4,43 3,42 2268 

27-11 70 29,7 4,31 3,44 2302 

18-12 73 28,6 4,44 3,45 2256 

08-01 82 29,0 4,45 3,41 2280 

Ko nr. 16982-01356 (Windchester ¤ Esquimau) tilhørende 

Leif Sørensen, Ringe er mor til 2 E Addison ungtyre i Future 

Genetics. Foto: Elly Geverink.

Nye køer i afprøvning 

Siden 1.11.01 kar 25 kvier kælvet. Heriblandt er der interessante 

og lovende emner efter følgende tyre: H. Boude - 

wijn, H Apollo, HV Farmer, VAR Varan, Basar og L Winchester. 

De øvrige fædre til de nykælvede kvier er: Hondo Aero, 

KOL Nixon, RGK Pust, T Eberhard, Lukas, R Marty, 

VAR Zanuk, 

Kåringen 

I tabel 2 ses det gennemsnitlige kåringsresultat. Det afviger 

ikke meget i forhold til det der blev opgivet i det sidste 

SDM -blad. Vi står over for at kåre ca 35 køer i begyndelsen 

af februar. De nye kåringsresultater vil blive 

tilsendt ejerne sammen med næste periodeblad i begyndelsen 

af marts. Efter 10. februar kan resultater fås ved 

henvendelse til kontoret i Holstebro. 

Avlsværditallene 

I tabel 3 ses de gennemsnitlige avlsværdital. Ændringen 

Tabel 2. Resultater af køer under 

afprøvning 

Gns. Kåringstal 

Antal Krop Lem- Malke- Helkøer 

mer org. hed 

61 83,0 82,4 82,9 83,3 

Gns Indeks pr. 8.1.2002 

Antal S- Y- Krop Lem- Malkekøer 

indeks indeks mer org. 

82 109 111 104 101 100 



af S-Indekset har også hos os flyttet lidt rundt på rangeringen 

af køerne. Også hos hundyrene har den mindre 

vægt på eksteriørværdiene givet anledning til forskydninger 

i forhold til sidste kørsel i december. Ændringen vil 

helt sikkert medføre, at beslutninger om selektion taget 

midt i december må gøres om. 

Besked herom vil tilgå de enkelte ejere. 

Tyremødre 

Der er siden sidste SDM-blad udkom kun foretaget en selektionrunde, 

og blandt de afsluttede køer er der yderligere 

føjet 3 køer til listen over godkendte tyremødre. Se tabel 

4. Den gennemsnitlige værdi af alle godkendte tyremødre 

fremgår også af tabellen. Totalt er der godkendt 30 

tyremødre ud af 126 afsluttede køer. Det giver en godkendelsesprocent 

på 23,8. 

Kontrakter til udlandet 

Det er glædeligt, at vi også har stor opmærksomhed fra 

udenlandske kvægavlsorganisationer. Vi har inden for det 

seneste halve år formidlet kontrakt på 5 køer og 5 kvier til 

udenlandske kvægavlsforeninger i Tyskland og Frankrig. 

ET på de godkendte tyremødre fortsætter i det omfang 

det er nødvendigt. Resultaterne går lidt op og ned, men i 

Agromekugen fik vi et ”lucky punch” med 23 Monza-embryoner 

på en Lukas-ko fra I/S Jørgensen, Risbak. Koen 

har et S-indeks på 116. Helsøsteren var udstillet på Agromek. 

Fysiologiske funktionsprøver 

Det er besluttet, at de fysiologiske funktionprøver skal 

slutte pr. 1.8.2002. Det betyder at kalve født efter 

1.11.2001 ikke vil blive fysiologisk testet. Vi har derfor 

overvejelser igang angående indsættelsesalderen. I løbet 

af de næste par måneder vil beslutningen angående dette 

blive taget. Der er flere forhold i det, som vi har bedt 

Dansk Jordbrugsforskning om et udspil på. 

Anders E. Christensen 

Tabel 3. Total gennemsnit af afsluttede køer 

Kg % Kg % Kg Y-in– M-in– F-in– P-in– S-in– AV AV AV 

mælk fedt fedt prot. prot. deks deks deks deks deks Krop Lemmer Malkeorg. 

Sidste SDM-blad, 116 afsluttede køer 

9262 3,96 367 3,31 307 111 113 110 112 110 108 99 102 

Total, 126 afsluttede køer(305 dage) 

9232 3,98 368 3,31 306 111 113 110 112 110 108 99 101 

Tabel 4. Nye godkendte og afsluttede tyremødre 

Chr. nr. Opdrætter/Ejer Far Morfar Y-in- S-in- Kg kg kg Tyrefar 

deks deks mælk fedt prot. 

3340701344 Lars Søndergård, Hobro Fecamp B Mountain 115 115 11607 474 385 Juote 

4911001158 Hans M. Grau, Als HV Farmer Nordkap 110 112 9284 385 299 D Herald 

2990601158 Jørn Poulsen,Hadsund Maloy Esquimau 116 114 9865 408 318 TVM Hesne/Conw. 

I alt 30 godkendte tyremødre 114 113 10134 405 333


Mystisk ”røveri” af 

statuen af Sunny Boy 

Den halvanden ton tunge statue af Sunny Boy foran CR Delta 

Nord kontoret i Heerenveen, Holland er forsvundet kort 

før jul. Det drejer sig formentlig om en (grov) nytårsspøg. 

Medarbejderne ved CR Delta Nord i Heerenveen kiggede 

tirsdag morgen den 4. december 2001 forbavsede op, da 

de mødte på arbejde. Den legemsstore statue af Sunny 

Boy, som normalt pryder foran kontoret, var væk! Røverne 

må have forberedt sig godt – uden at nogen havde bemærket 

det, var den 1,5 ton tunge tyr fjernet fra sin sokkel. 

CR Delta går foreløbig ud fra, det drejer sig om nytårsløjer. 

I Friesland er det ikke ualmindeligt, at statuer o.l. 

fjernes sidst på året, men som regel dukker de op igen i 

begyndelsen af det nye år. Kilde Veeteelt, dec. 2, 2001 

Totalindeks i England 

Fra februar 2002 bliver tyre i Storbritannien ved indeksberegningen 

rangeret efter totalindeks, meddeler bladet 

The Holstein Journal. Beslutningen herom er truffet, fordi 

der ved den ”gamle” rangering – på basis af ydelse og 

holdbarhed – blandt toptyrene var for mange med dårlig 

eksteriørbedømmelse. 

I det nye indeks, som kaldes TOP, tæller ydelse 50% eksteriør 

40%, celletal 8% og holdbarhed 2% Eksteriøret opdeles 

i malkeorganer 45%, lemmer 35% og krop 20%. 

Tradition 

og fornyelse 

på Landsskuet 2002 

Landsskuets arrangører, maskin- og dyreudstillere stiller 

store forventninger til årets Landsskue, der afholdes i 

Herning 27. - 29. juni 2002. 

Dyrskueinteresserede savnede i 2001 spændingen, travlheden, 

det kollegiale samvær og hele den specielle dyr - 


skuestemning. Savnet af Landsskuet i 2001 har ophobet 

store forventninger, som man håber at få indfriet i sommeren 

2002. På Landsskuets sekretariat er forberedelsen 

til årets skue i fuld gang. Alle udstillere fra de sidste 2 år 

får i løbet af kort tid tilsendt tilmeldingsblanketter. Fristen 

for tilmelding er 1. maj. Efter den meget vellykkede Agro - 

mekudstilling forventes det, at Landsskuets tidligere rekorder 

med mere end 300 udstillere og ca. 5,5 ha. udstillingsareal 

vil blive tangeret. 

Som en spændende nyskabelse har Landbrugsrådet koordineret 

forskellige aktiviteter, der kommer alle dyrskuer 

til gode. Som eksempler herpå kan nævnes den mobile 

udstilling “Gårdens dyrebørn” og fælles annoncering på 

mælkekartonerne forud for dyrskuesæsonen. På internetsiden 

vil der løbende blive opdateret aktuelle nyheder om 

de enkelte skuer. 

Efter at vi i 2001 måtte undvære dyr skuerne, stiller både arrangører, 

maskin- og dyreudstillere samt publikum store forventninger 

til årets Landsskue, der afholdes i Herning den 

27. – 29. juni 2002. Foto: Olav Vibild. 

Man kan også klikke ind på Landsskuets egen hjemmeside 

for at holde sig orienteret om Landsskuet 2002, der vil 

blive præget af både tradition og fornyelse. 

Har du yderligere spørgsmål om Landsskuet, er du altid 

meget velkommen til at kontakte Landsskuets sekretariat 

– tlf. 97404000. 

Osborndale Ivanhoe 

fri for CVM 

Som tidligere nævnt her i bladet var Bells far – Penstate 

Ivanhoe Star bærer af CVM. Det var derfor spændende, 

om hans farfar også var bærer. 

Gennem en genbank i USA lykkedes det at få et lille stykke 

af en nedfrosset sædpille. Undersøgelsen for CVM er 

foretaget i Foulum og resultatet er altså en frikendelse for 

CVM. 

Det har en stor betydning, idet Osborndale Ivanhoe også 

er fædrene ophav til bl.a. P.S.Sheik og andre betydende 

tyrelinier, og morfar til Elevation. 

Her må vi konstatere, at en genbank har vist sin berettigelse. 

Osborndale Ivanhoe er født 26.04.1952 – altså for 

50 år siden – ganske imponerende at der findes intakt arvemasse 

af tyren. EØJ



Besøg SDM’s hjemmeside 

Har du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så 

har du noget at glæde dig til. 

Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDM-hjemmeside 

på adressen www.cattle.dk. Her kommer du til 

Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker så blot på SDM. 

På siden kan du læse om: 

•SDMs organisation med præsentation af bestyrelse og 

medarbejdere 

•SDMs historie 

•Højtydende SDM-køer og besætninger 

•SDMs toptyre liste – aktuelle avlsværdital 

•Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte 

farvebilleder ud 

•Blå Bog – udenlandske tyre – opdateres 4 gange årligt 

•Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter og 

nyhedsgruppen) 

•CVM resultater på udenlandske tyre med links til danske 

tyres resultater 

•Spændende Holstein links overalt i verden 

•Arrangementskalender 

Gratis mailservice 

Ønsker du at blive tilmeldt SDM’s nyhedsgruppe og 

derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct 

mail, så send os en e-mail på adressen. Oplys venligst 

navn, tlf.nr. og e-mail adresse og du vil gratis blive 

tilmeldt SDM’s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at 

tilmelde sig via SDM’s danske hjemmeside, hvor en 

formular blot skal udfyldes og mailes til os. 

SDMs hjemmeside vil selvfølgelig løbende blive udbygget 

og forbedret.


Norske fjelde 

Brækkede ben, skæve ski, hård, stiv kuling – nej selvfølgelig 

ikke; men nu har du muligheden for at deltage i 

årets skitur til Hafjell nær Lillehammer i Norge. Vi skal 

fra Frederikshavn torsdag den 28. februar kl. 20.30 og er 

tilbage i Danmark mandag den 4. marts kl. 8.00. I de norske 

fjelde lejer vi en hytte, hvor vi selv skal stå for madlavningen. 

Prisen for turen er 1.150 kr. plus liftkort til 590 kr. 

Go-cart 

Er du til fart, dieselrøg og konkurrence, har du muligheden 

for at komme i Himmerlands Go-cart center i Messecenter 

Års tirsdag den 26. marts kl. 19.30. Vi har arrangeret 

årets Mega-Grandprix, så hvem skal løbe med vindertitlen? 

Af hensyn til planlægning af, hvem der skal køre 

mod hvem, er tilmeldingsfristen mandag den 18. marts til 

Kvægavlsforeningen Taurus, tlf. 87959400. 

Ny bestyrelse 

Den nye bestyrelse har haft konstituerende møde, hvor 

programmet for foråret 2002 blev lavet, og bestyrelsen 

besluttede fordelingen af poster. Resultatet blev følgende: 

Formand: Bjarke Kristensen 

Næstformand: Jacob Nørgård 

Kasserer: Steffen Elmer 

Morten Larsen 

Jesper Pedersen 

Sekretær: Mette Bech 

Har du spørgsmål eller gode ideer, er du altid velkommen 

til at kontakte bestyrelsen eller Mette Bech. 

Agro Nord 2002 

Vi prøver igen, og i år håber vi ikke, der kommer en aflysning 

af Agro Nord, som finder sted tirsdag den 5. 

marts og onsdag den 6. marts 2002. Har du tid, lyst og 

lejlighed til at opleve atmosfæren i forbindelse med Agro 

Nord, vil vi meget gerne høre fra dig. Du skal på forhånd 

være indstillet på, at der er masser af arbejde, men det er 

meget lærerigt, og samtidig har vi det sjovt, når mange 

skal arbejde sammen. Ring til Kvægavlsforeningen Taurus, 

tlf. 87959400, hvis du har lyst til at være på teamet, 

som vil stå bag en succes på Agro Nord 2002. 


Bestyrelsen i Team Future Breeders 

Landet Rundt 

SDM Østlige Øer 

Vi havde besætningsbesøg hos Lene og Jørn Otte på Møn 

den 22. november. Her så vi en meget højtydende besætning 

og veldrevet landbrug. Herefter var vi i det nærliggende 

forsamlingshus, hvor Kvægavlskonsulent Ole Maagård 

Pedersen talte over emnet Længere levetid – et aktuelt 

avlsmål og Jan Duchwaider fortalte om Future-pro - 

jektet. Det var en god aften, desværre ligger Møn jo lidt 

afsides, og det var både glat og tåget, så der kom ikke 

mange. Der var mødt 22 op til denne aften. Vi siger tak 

til Ole Maagård Pedersen, Jan Duchwaider og Lene og 

Jørn Otte. 

I skrivende stund er vi ved at få generalforsamlingen på 

plads, som afholdes den 5. februar. Vi starter med besætningsbesøg 

på I/S Munchgård i Mullerup og hos Anne og 

Lars Andersen i Hejninge. Herefter generalforsamling i 

Kirke Stillinge Forsamlinghus. Lone Sode Bergmann 

SDM Vendsyssel 

Den nye bestyrelse 

Der er afholdt generalforsamling den 5. februar, hvor der 

blev ændret lidt på bestyrelsen. Henrik Mølhus Jørgensen, 

Børglum ønskede ikke af genopstille og i stedet blev Bo 

Nielsen, Børglum valgt. Det betyder at bestyrelsen ser således 

ud: 

Bo Nielsen 

Kresten Andreasen 

Palle Koller 

Frode Thule Jensen 

Kristian Andersen 

Peter Hollensen og 

Erik Albrechtsen 

Konstitueringen har ikke fundet sted endnu. 

Besøg en lokal besætning 

onsdag den 20. februar 

Besætningsbesøg hos Jacob Haikens, Mosbjergvej 44, 

9881 Bindslev. Vi begynder kl. 13.00. Foreningen er vært 

ved kaffen. 

Kåringsdag onsdag den 13. marts 

De Unge Vendelboers Kvægforening arrangerer kåringsdag 

for avlsforeningens og ungdomsforeningens medlemmer 

hos Kurt Larsen, Skovmarkvej 21, 9382 Tylstrup. Afkomsinspektør 

Jørgen Knudsen kommer og underviser. 

Vi begynder kl. 10.00 og forventer at afslutte kl. 15.00. 

Tilmelding til Birgit Skov på 96 24 25 33 senest den 1. 

marts. 

100.000 kg mælk

Fem køer i Vendsyssel har i løbet af de sidste par måneder 

rundet 100.000 kg mælk. Disse fem er; 

3842600916 (Secret ¤ Aud F Matt ¤ Roy Tempo) hos 

Sten Simonsen i Brønderslev. 

3790100968 (NJY Hubert ¤ RGK Lori ¤ SDJ Salto) hos 

Poul Jess i Høgsted. 

3686300507 (ØDA Sherif ¤ Arli 117 ¤ HJ Valt) hos Jens 

Regnar Larsen i Hjørring. 

3786700477 (NJY Frost ¤ NJY Con ¤ K E Bart) hos Jens 

Haugaard i Guldager. 

3672900520 (NJY Hubert ¤ HJ Sol ¤ JY Wilow) hos Ole 

Jensen i Gærum. 

Tillykke til de fem opdrættere med det flotte resultat. 

Claus Langdahl 

Ko nr. 968 (NJY Hubert) hos Poul Jess, Høgsted laurbærkranses 

for 100.000 kg. mælk. Til venstre ses en datter af nr. 

968, ko nr. 1075, der også er en meget stærk ko. 

Foto: Claus Langdahl. 

Ko nr. 507 (ØDA Sherif) hos Jens Reiner Larsen, Hjørring 

hædres for 100.000 kg mælk. 

Foto: Claus Lang dahl. 



Ko nr. 520 (NJY Hubert) hos Ole Jensen i Gærup er stadig i 

fin form efter 100.000 kg mælk. Det er anden gang, familien 

har en ko, der runder denne magiske grænse. 

Foto: Claus Langdahl. 

Ko nr. 916 (Secret) hos Steen Simonsen, Brønderslev er den 

anden ko i denne besætning, som runder 100.000 kg mælk 

– en ekstra flot præstation. Foto: Claus Langdahl. 

Ko nr. 477 (NJY Frost) hos Jens Hau gaard, Guldager. 

Hele familien er her samlet om at fejre koen. 

Foto: Claus Langdahl.


SDM Ringkøbing 

Når dette læses, har vi afholdt vores generalforsamling i 

Sørvad. Aftenen blev indledt med besøg hos Jytte og Helmer 

Jensen. Her så vi en fantastisk velfungerende løsdriftsstald. 

Dette skyldes ifølge Helmer Jensen især indsatsen 

af fodermesteren, Morten Nørsøller. 

Vi har igen været på turne med laurbærkranse for at 

hædre køer med 100.000 kg mælk. 

Møltrup Optagelseshjem, Timring, Vildbjerg 

Her drejer det sig om ko nr. 5861400821 efter HV Topas. 

Koen rundede i september den magiske grænse på 100.000 

kg mælk. 821 har fået 10 kalve, 5 tyre og 5 kvier. Alle har 

været levende og fungeret på hver sit felt i besætningen på 

Møltrup. 

Besætningen på Møltrup er i dag på 100 køer i bindestald. 

Fodermester er Knud Jespersen, som her i efteråret kunne 

fejre 25 års Jubilæum på Møltrup. Tillykke! 

I det daglige får Knud god hjælp af Lars Lauersen og 

Jimmy Jensen. 

Elly og Laurits Katborg, Idom, Holstebro 

Her først i december var der endnu en begivenhed hos 

Katborg angående køer. Astro Jet-koen 5581300665 rundede 

100.000 kg. 665 har fået 9 kalve og har et gennemsnit 

af 9,6 år på 10432 4,22 440 3,12 325. 665 tilhører ikke 

Pust-familien, men er godt nok tillagt på en Chairman-ko. 

Endnu en gang nød vi Familien Katborgs enorme gæstfrihed, 

så det var to meget mætte repræsentanter for avlsforeningen, 

der måtte videre til dagens tredie overrækkelse. 

Endnu en stor begivenhed hos familien Katborg, Idom. Fra 

venstre jubilaren ko nr. 665, Dorte Katborg, husbond afløser 

Erik Thomassen, Elly og Laurits Katborg og forrest børnebørnene 

Katborg, Oliver, Mia og Nanna. 

Foto: Anders Chrisrtensen. 

I/S Brogård v. Per og Konrad Skarregård, 

Hee, Ringkøbing 

I oktober måned rundede 5537700477 100.000 kg mælk. 

Koen er efter JY Wilow og tillagt på en Bell-ko. 477 er 

født i januar 1988 og har fået 9 kalve, hvoraf hovedparten 

har været tyre. Gennemsnit af 12,0 år: 8677 3,87 366 3,34 

290. 


Ko nr. 477 (JY Wilow) hos I/S Brogård har rundet 100.000 

kg mælk. Fra venstre Lisbeth og Per Skarregård, Peter Stephansen, 

Konrad, Carsten og Karen Skarregård. Forrest 

børnebørnene Louise og Julie. 

Foto: Anders Christensen. 

På Brogård er man i gang med et glidende generationskifte. 

Der er opført ny løsdriftsstald, som er yderst velfungerende 

med sand i sengebåsene og deltaskraber. Bestætning 

består i dag af omkring 80 køer, men der er basis for 

udvidelse af koantallet. 

Men mest glædeligt er det, at Konrad efter lang og svær 

sygdom nu er blevet så rask, at han igen kan deltage i de 

daglige dispositioner. 

Anders Christensen 

SDM Sønderjylland 

Generalforsamling 

Afholdes torsdag d. 28/2-02 kl. 19.30 i SI-centret i Nr. 

Hostrup. Efter generalforsamlingen indlæg af formand for 

Mejeriforeningen, næstformand i Dansk Kvæg Kaj Ole 

Pedersen. Emne: “ Holstein Friesian-koen contra fremtidens 

mælkeafregning ...”. 

100.000 kg mælk 

Ruben og Iver Wind, Arrild. Iver med ko nr. 504 (HV Topas) 

og Jens Arne på armen. Forrest pigerne Lotte (til venstre) og 

Mette. 

Foto: Niels E. Palle.

Nr. 35 i rækken blev ko nr. 504 (HV Topas) hos Iver Wind, 

Arrild. Nr. 504 har i gns. af 10,8 år 9.405 kg mælk. I øv - 

rigt 2. gang Iver Wind har en 100.000 kg’s ko -. 

Familien Rickus Weenstra, Oksenvad med en stærk ko nr. 

80 (SDJ Jan) og Corrie med Lukas på armen. Forrest Jo-Anna 

med hunden Laska. 

Foto: Niels E. Palle. 

Ko nr. 80 (SDJ Jan) hos Riekus Veenstra, Oksenvad, har 

ligeledes rundet 100.000 kg mælk. Gns. af 10,0 år 10.084 

kg mælk. Alder v. 1. kælvning 27,0 mdr. og kælvningsinterval 

14,0 mdr. Stabilt! Niels E. Palle 

SDM Viborg / Skive 

og Midt / Øst Holstein 

Den 22 november 2001 arrangerede de to avlsforeninger 

fælles bedriftsbesøg hos Vagn Bech, Vive, Hadsund, og 

Tirsvad / Anderstrup Holsteins, Skørping. 

Mange af foreningernes medlemmer var mødt op. Forventningerne 

til besøgene var store, det er ikke hver dag, 

man har mulighed for at se toppen af dansk kvægavl. 

Jeg er sikker på at alle deltagere fik indfriet det de kom 

efter, nemlig at se nogle særdeles velpassede, højtydende 

og eksteriørmæssigt stærke avlskøer. 

Fra begge avlsforeninger skal der lyde en stor tak til de to 

besøgsværter for en flot fremvisning. 

SDM Avlsforeningen 

Viborg / Skive 

Årets generalforsamling afholdes onsdag den 20 februar, 

med besætningsbesøg hos følgende to besætninger: 

Niels Vestergård, Gullev Byvej 51, Gullev, Bjerringbro 

Ydelse 2000/01 : 41 køer 9717 4.24 412 3.35 326 738 

Kåring : Krop 82.2, lemmer 82.7, malkeorganer 83.4, helhed 

83.2. 

Jens Oluf Madsen, Fårupvej 35, Fårup, Rødkærsbro 

Ydelse 2000/01 : 32 køer 10046 4.27 429 3.45 347 776 


86.0. 



Efter besætningsbesøgene er der middag på Rødkærsbro 

Kro. 

Midt / Øst Holstein 

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. februar 

2002 i Kjellerupområdet. 

Der startes med besætningsbesøg hos følgende: 

I/S Døssing Enggård, Ansvej 27, Kjellerup 

Ydelse 2000/01 : 28 køer 9662 3.91 378 3.33 322 700 


85.3. 

Verner Pedersen, Haugevej 39, Hauge, Kjellerup 

Ydelse 2000/01 : 50 køer 10.666 4.11 438 3.19 340 778 

Kåring : krop 87.0, lemmer 83.9, malkeorganer 85.3, helhed 

86.6. 

Efter besætningsbesøgene er der middag i Vinterslev forsamlingshus. 

Onsdag den 20 marts 2002, afholder foreningen en 

kåringsaften med Per Key Kristiansen, Dansk Kvægavl. 

Vi indleder med besætningsbesøg hos Karen & Henning 

Revsbech, Voer Færgevej 68, Ørsted. Her vil Per Key 

gennemgå nogle køer og fortælle om den lineære kåringsskala. 

Kaffen indtages på Ørsted Kro, her vil Per Key Kristiansen 

orientere om sidste nyt fra Holstein-verdenen. 

Henrik Schøler 

SDM Vestjyden 

Afholdte arrangementer 

Først i februar måned 2002 afholdtes den årlige SDM-dag 

med rigtig god tilslutning. 

Formiddagens møde afvikledes på Agerbæk Hotel, hvor 

formanden Peder V. Laustsen, medlem af avlsudvalget 

Frede Lauridsen samt medarbejdere ved Kvægbrugets Hus 

orienterede om forskellige emner af såvel avlsmæssig som 

organisatorisk art. 

Bl.a. oplystes, at vi her i området med virkning pr. januar 

2002 har besluttet fremover at lade alt kåringsarbejde foretage 

ved afkomsinspektørerne, altså at tilslutte os den 

såkaldte centrale kåring – “vejen var jo vist”. 

Eftermiddagen bød på “åbent hus” i 3 af egnens gode besætninger, 

nemlig hos Marien van Beest, Starup, Vagn 

Reppien Thomsen, Vejrup og A. Peereboom og M. van 

Rijswijk, Ålunde. 

Mange tak til disse besætningsejere fordi de åbnede deres 

døre for SDM-dagens gæster og præsenterede besætningerne 

på bedste vis. 

Fremtidige arrangementer 

Næste arrangement bliver et møde onsdag den 6. marts 

2002 kl. 19.30, hvor landskonsulent Erik Ørnsbjerg vil 

holde foredrag over emnet “Sidste nyt fra den sortbrogede 

verden”.


Mødet holdes på Agerbæk Hotel, og umiddelbart før mødet 

bliver der “åbent hus” i en af egnens helt store besætninger, 

nemlig hos Herluf Jørgensen, Bolding, Glejbjerg. 

Anerkendelser 

Ved ovennævnte SDM-dag uddeltes som sædvanlig nogle 

anerkendelser blandt foreningens medlemmer. 

Vandrepræmie for højestydende besætning tilfaldt i år 

Torben Kragh, Henne, hvor 84 årskøer præsterede en 

ydelse på 11.556 kg mælk, 460 kg fedt, 385 kg protein og 

845 kg fedt+protein. 

Anerkendelse for højestydende besætning tilfaldt i år 

Peder V. Laustsen, Ø. Vedsted, hvor 85 årskøer præsterede 

en ydelse på 10.657 kg mælk, 457 kg fedt, 366 kg protein 

og 823 kg fedt+protein. 

Denne var dog den tredje i rækken af højtydende besætninger, 

men når vandrepræmie og anerkendelse for høj - 

est ydende besætning ikke tilfaldt samme besætningsejer 

skyldes det en bestemmelse om, at anerkendelsen kun kan 

modtages med nogle års mellemrum, medens vandrepræ - 

mien altid tilfalder højestydende besætning. 

Nummer to i rækken var besætningen hos Mogens N. 

Kjær, Kalvslund, hvor 120 årskøer præsterede en ydelse 

på 828 kg fedt+protein. 

Anerkendelse for højestydende ko tilfaldt Hendrik Wiltink, 

Debel, for HMT Tegl-datteren nr. 596, som præsterede 

en ydelse på 16.044 kg mælk, 797 kg fedt, 504 kg protein 

og 1.301 kg fedt+protein. 

Anerkendelse for højestkårede besætning tilfaldt Knud 

J. Nielsen, Glejbjerg, for et kåringsgennemsnit af de godt 

50 årskøer på 85,3 – 85,3 – 84,8 – 86,0. 

Ko nr. 514 (NJY Hubert ¤ VAR Dragon) tilhørende John 

Carstens, Roager hædres for 100.000 kg mælk. Her er hele 

familien samlet. 


Ko nr. 16 hos Simon van Vulpen, Ro ager hædres for 100.000 

kg mælk. Hele familien er her samlet foran det flot moderniserede 

stuehus. 

Endnu to 100.000 kg’s køer 

Følgende to vestjyske køer har for nylig rundet de 100.000 

kg mælk, nemlig: 

Ckr.nr. 50854-00016 tilhørende Simon van Vulpen, Roager. 

Koen er født i 1989. 

Gns. af 11,1 år 9632 – 3,51 – 338 – 3,23 – 312 – 650 

Ckr.nr. 50706-00514 tilhørende John Carstens, Roager. 

Koen er født i 1989 efter NJY Hubert med VAR Dragon 

som morfader. 

Gns. af 10,1 år 9897 – 4,36 – 432 – 3,40 – 336 – 768. 

Agro Nord 

2002 

Torben Møller 

Sidste års Agro Nord gik jo desværre ”i vasken” grundet 

mund- og klovesyge situationen, og derfor vender vi tilbage 

med ekstra kræfter til ikke blot Agro Nord 2002, men 

hele dyrskuesæsonen 2002. 

Kvægavlsforeningerne HMT og TAURUS står bag udstillingen, 

og vi ser frem til en udstilling af samme størrelse 

og kvalitet som i en række foregående år. Der er mange 

god brugstyre i de to foreninger, og vi vil forsøge at finde 

afkom efter både kendte tyre og måske en enkelt eller to 

nye. Præsentationen af afkomsgrupper plejer at være et 

godt emne at samles omkring for at få et indtryk af, hvad 

tyrene kan præstere. 

Også udstillingen af elitekøer plejer at være af meget høj 

kvalitet. Der er ofte hård konkurrence både i de enkelte 

hold, men også især i forbindelse med udpegning af de 

bedste køer. 

Med en rigtig god auktion på Agromek har vi fået forhåb - 

ning om, at vi kan lave en tilsvarende på Agro Nord. Vi 

har sorteret kalvene, og der er en rigtig god kvalitet blandt 

de udbudte kalve, hvor indekserne er meget høje. 

Der er derfor god grund til at møde op til Agro Nord-udstillingen 

2002, hvor programmet er følgende:

Onsdag den 6. MARTS 2002 

09.30 Udstillingen åbner. 

10.00 Præsentation og bedømmelse af SDM-afkomsgrupper 

samt udpegning af bedste afkomsgruppekøer 

ved Per Key Kristiansen. 

12.00 Skiftevis bedømmelse af elitekøer efter følgende 

racer – i 2 ringe. 

Bedømmelse af SDM samt udpegning af bedste 

SDM-køer ved Marc Benninghoff, Tyskland. Bedømmelse 

af RDM samt udpegning af bedste 

RDM-køer ved Mogens Madsen, Dansk Kvægavl. 

Bedømmelse af Jersey samt udpegning af bedste 

Jersey-køer ved gdr. Svend Otto Jensen, Gørding. 

Bedømmelse af DRK samt udpegning af bedste 

DRK-køer ved Per Key Kristiansen. 

16.15 Præsentation af kødkvæg ved landskonsulent Mogens 

Hansen. 

19.00 Agro Nord Show 2002 – præsentation af afkomsgrupper 

og ærespræmiekøer. 

20.00 Auktion over elitedyr. 

22.00 Køerne kan forlade skuet. 


Servering fra 

GØL’s pølsebar 

samt af 

POLAR IS 

kl. 12.00-13.00 og 17.00-19.00 

Vel mødt til Agro Nord 2002 i Messecenteret i Års. 

Keld Christensen 

SDM Koldingkredsen 

Vinterudflugt 

En januardag kørte en lille busfuld forventningsfulde medlemmer 

mod Kjellerup, hvor vi besøgte Lissi & Verner 

Pedersen, Hauge. En rigtig god og veltrimmet besætning, 

hver der endnu er muligt at se både ko og staldtavle. 

Herefter gik turen til driftsfællesskabet Hingeballe Hol - 

steins v. Familien Rombout og Simon Neef. Ligeledes 

en yderst velplejet besætning, hvor en snes af de bedste 

køer var sorteret fra og Arie Rombout fortalte kort om 

hver enkelt ko. 

Et fælles træk for de to besætninger er særdeles gode kø - 

er, spændende opdræt, god driftsledelse samt avl på et 

meget højt niveau. En særdeles stor tak til vore besøgsværter 

for deres gæstfrihed og medvirken til en vellykket 

udflugt. Klaus Elmelund 

SDM Hærvej 

Vinterudflugt 

Et halvt hundrede medlemmer drog syd på hvor vi besøgte 

Anker, Christian & Henrik S. Lund, Sønderby gaard, 

Skodborg. Her guidede Christian os rundt i staldene og 

præsenterede os for nogle særdeles gode køer. Herefter 


var der middag på Mikkelborg kro, hvor Christian holdt 

foredrag over emnet ”En ung kvægbrugers syn på kvæg - 

avlen og fremtiden i dansk kvægbrug”. Et særdeles velforberedt 

og debatskabende indlæg, som de der kommer til 

SDM-aftenmødet kan se frem til. 

En stor tak til familien Lund for gæstfriheden og bidrag 

til en succesfuld udflugt. Klaus Elmelund 

SDM Vesthimmerland 


SDM-foreningen for Vesthimmerland afholder general - 

forsamling torsdag den 28. februar 2002 med besætningsbesøg 

kl. 19.00 – 20.00 hos I/S Halkjær & Hestbæk, 

Knabervej 78, Klotrup, 9620 Aalestrup. Der er bygget ny 

løsdriftsstald i 2001 til 200 køer. Køerne bliver malket i 

malkekarrusel. Efterfølgende er der kaffe og generalforsamling 

i Rosenparken i Aalestrup. 

100.000 kg ko tilhørende Jens Erik Jensen, Gislum laurbærkranses 

på behørig vis. Fra venstre Morten, Peter, Morten, 

Liss, Jens Erik og Søren. Foto: Kirsten Andersen. 

Ko nr. 31708-467 (VE Otto) tilhørende Steen Holmgård, Ranum 

blev i januar hædret for 100.000 kg. På billedet ses Torben 

Bach, Steen Holmgård, Tina Holmgård og Arne Christensen. 

Foto: Kirsten Andersen. 

Hæder til tre 100.000 kg køer 

I oktober måned hædrede vi ko nr. 30593-00728 fra Jens 

Erik Jensen, Gislum. Koen har VE KAP som far og VE


Ko nr. 390 (VE Ingo) tilhørende Uffe Otte laurbærkranses for 

100.000 kg. mælk. Uffe og Morten præsentere rekordkoen. 

Foto: Kirsten Andersen. 

KLØR som morfar. Den er født i 1988 og har fået 9 kalve. 

Med til at hædre koen var fodermester Morten Larsen og 

de tidligere fodermestre Peter Kristensen og Morten Dollerup 

samt sønnen Søren Jensen. 

I januar måned hædrede vi endnu to køer. 

Nr. 31708-00467 tilhørende Steen Holmgård, Ranum, er 

født i 1987 – far er VE OTTO og morfar VE LOFA. Nr. 

467 er den anden VE OTTO-datter efter ungtyreinseminering, 

der runder de 100.000 kg. Koen har kælvet 12 gange 

og fået 13 kalve. 

Ko nr. 30655-00390 tilhørende Uffe Otte, Østrup er født i 

1986 – far er VE INGO og morfar SDJ SALTO. Koen har 

kælvet 13 gange. Det er den anden ko hos Uffe Otte, der 

har rundet 100.000 kg. Kirsten Andersen 

SDM Nordvestjylland 

Vinterudflugt 

Foreningen havde igen deres vinterudflugt den 16. januar. 

Vi besøgte Tirsvad-Anderstrup Holsteins ved Skørping 

og Vagn Bech i Vive. 

Her fik man syn for to avlsmæssigt rigtig gode besætninger, 

hvor dyrenes velfærd er i højsædet. Ydelserne er også 

blandt de allerhøjeste i landet. Det er ikke helt traditionelle 

metoder, de bruger, hvilket har givet mange af de besø - 

gende stof til eftertanke. 

Besøgene blev arrangeret i samarbejde med SDM Vendsyssel. 


Generalforsamlingen blev afholdt den 31. januar. Først var 

der besætningsbesøg hos Elin og Martin Christensen, 

Hundborg. Her var de besøgende vidner til et rigtigt veldrevet 

familielandbrug. De godt 40 køer er i bindestald 

men må ud dagligt, da bedriften er økologisk. Der står 

mange gode køer i stalden. Alle var enige om, at det var 

helt rart at besøge en bindestald igen. 

På den efterfølgende generalforsamling var der især debat 

om den nye vægtning af bagpatterne. Flere manede til 


forsigtighed. Vi kan nemt sætte det vundne overstyr. Under 

S-indeks-debatten undrede en ejer sig over, at 2 helsø - 

stre med samme Y-indeks havde forskelligt S-indeks, når 

den med højeste helhed havde lavest S-indeks. Det skyldes, 

at i helhed vægter krop meget, mens den ikke gør det 

i S-indekset. Her er det avlsværditallene, som går ind. 

Der var ønske om oprettelse af en embryonbørs, da nogle 

havde mod på at prøve det. 

Der var genvalg til Eyvind Knudsen, Skinnerup, Knud E. 

Nielsen, Ø. Jølby og Per Jacobsen, Vesløs. Palle J. Larsen 

5 ¤ 100.000 kg’s køer! 

Avlsforeningen Nordjylland har hædret 5 køer, der i 2001 

rundede milepælen, som stadig er 100.000 kg mælk. 

Selvom ydelsen i de senere år har været stærkt stigende, 

er der dog stadig tale om en præstation, når disse holdbare 

køer når grænsen. Antallet af køer stiger, men hæderen 

er lige fortjent, og for den enkelte kvægbruger er det ikke 

en daglig begivenhed. Så der overrækkes laurbærkranse 

og tinfade i større stil, og som regel nyder ejer, familie og 

de mødte repræsentanter 1-2 timers dejligt selskab, hvor 

snak-ken går livligt om tidens varme emner. 

JY Wilow datter fra Janus Staun, Vokslev hædres på behørig 

vis med krans og tinfad for 100.000 kg mælk. 

En af Ålborg områdets meget kendte køer, Inspiration koen 

fra Niels Jørgen Jørgensen, Hjeds, har gennem tiderne vundet 

mange præmier på dyrskuerne. Hun er nu nået til skelsår 

og alder med en ydelse på 100.000 kg mælk. Hele familien 

er her samlet i haven med rekordkoen.

NJY Hubert ko fra Svend og Ewald Kristensen, Sønderholm 

har rundet 100.000 kg mælk. Både koen selv og hendes døtre 

har været eller er i kontrakt til flere kvægavlsforeninger. 

En af de 5 køer, der rundede, var en JY Wilow-datter fra 

Janus Staun, Vokslev. En ko, der stadig er velfungerende, 

og Wilow satte på mange måder nogle spor i SDM-avlen, 

som vi kan høste glæde af. 

For nu at dele sol og vind lige måtte vi hos broderen Frode 

Staun hædre en Hubert-datter, der var så livskraftig, at 

hun bestemt ikke brød sig om at få ”overrakt” kransen, 

men ganske enkelt rendte væk fra ceremonien. Hubert var 

som Wilow en tyr, vi stadig møder i det moderne avlsarbejde. 

En af de mere kendte køer i området er en Inspirationdatter 

fra Niels J. Jørgensen, Hjeds. En stor, livskraftig og 

eksteriørmæssig god ko, der flere gange har vakt beundring 

på de lokale skuer. Inspiration var en tyr, som blev 

benyttet i Nordjylland længe inden andre fik øjnene åbne 

for den fremragende SWD Valiant-søn, som på mødrene 

side går tilbage til en af de kendteste kofamilier på Han - 

over-Hill. 

En anden ko med islæt af Valiant-blod tilhørte Niels Erik 

Larsen, Fristrup. TOPAS-datteren nåede at runde de 

100.000 kg, men så var hun også slidt op. 

Endelig fejrede vi endnu en HUBERT-ko, som ejes af 

Svend og Ewald Kristensen, Søn-derholm. Både koen 

selv og hendes døtre har været – eller er – i kontrakt til 

flere kvægavlsforeninger. I dag er det en glimrende SUN- 

NY-BOY ko og en CONVINCER-kvie, der har den største 

opmærksomhed. 

Koen var for år tilbage udtaget til Agromek, men i sidste 

øjeblik måtte hun meldes fra, da den ene has havde fået 

en lille hævelse. Bag koen findes endnu en af de tyre, som 

har præget avlen i området, nemlig Elevation-sønnen RIP- 

VALLEY ELEVATION NAPOLEON, en tyr som satte 

vidunderlige yvere på sine døtre. 

Langt tilbage i afstamningen findes en unavngiven ko, 

som Svend Kristensen valgte at få med fra sit fødehjem. 

Valget lød på kvien eller et pengebeløb. Svend Kristensen 

må se, at også dette valg var rigtigt. 

J. Holm Danielsen 



Vinterskue i Brørup 

Onsdag den 13. marts 2002 i Markedshallerne i 

Brørup 

•Udstiling af aktuelle afkomsgrupper 

•Udstilling af elitekøer 

Udstillingen er arrangeret af Kvf. Vestjyden og Kvf. 

Viking 

Program: 

10.00 Udstillingen åbner 

11.00 Præsentation og bedømmelse 

13.30 Udpegning af modeldyr 

SDM 

AFTENMØDE 

25. FEBRUAR 

✩ 

DANSK KVÆGS 

KONGRES 2002 

25.-26. FEBRUAR 

✩ 

Se annoncen 

side 2


DC 

SDM 


SDM – 

Dansk Holstein 

Bestyrelse: 

Form. 

Peder V. Laustsen 

Tlf. 75 42 08 04 

Næstform. Erik Hansen 

Tlf. 74 84 11 60 

Henning Fruergaard 

Pedersen 

Tlf. 86 45 15 18 

Kurt Østergaard 

Tlf. 75 58 34 62 

Ole Kristensen 

97 56 03 57 

Kristen O. Dahlgaard 

Tlf. 97 93 65 46 

Anton Hammershøj 

Tlf. 98 54 85 49 

Jan Duchwaider 

Tlf. 47 52 80 50 

Flemming Bak 

97 19 17 38 

Landskontoret 

for Kvæg 

Kontorets adresse: 

Udkærsvej 15, Skejby 

8200 Århus N 

Tlf. 87 40 50 00 

Fax 87 40 50 10 

E-mail: sdm@lr.dk 

Homepage: www.cattle.dk 


Kalender 2002 

25.-26. februar Årsmøde Dansk Kvæg Herning 

25.-26. februar Årsmøde Dansk Kvægavl Herning 

25. februar SDM Aftenmøde Herning 

6. marts Agro Nord Aars 

13. marts Vinterskue i Brørup Brørup 

12.-14. april Eurogenetique, Epinal Frankrig 

25. maj Vestjysk Dyrskue Skjern 

25.-26. maj Landbrugsmessen Gl. Estrup Auning 

30. maj – 1. juni Det Fynske Dyrskue Odense 

1. juni Dyrskuet i Hurup Hurup Thy 

1.-2. juni Lemvig Marked og Dyrskue Lemvig 

5. juni Nibe Dyrskue Nibe 

6.-9. juni Roskilde Dyrskue Roskilde 

8. juni Fællesskue Mors Nordthy Nykøbing 

8. juni Silkeborg Dyrskue Silkeborg 

12.-13. juni Nationalskue, Oldenburg Tyskland 

14.-15. juni Det Sønderjyske Fællessdyrskue Aabenraa 

14.-15. juni Det Østjyske Fællesskue Horsens 

15. juni Dyrskuet i Skive Skive 

15. juni Fjerritslev Dyrskue Fjerritslev 

15. juni Løgstør Dyrskue Løgstør 

21.-22. juni Dyrskuet Varde Varde 

22. juni Aalborg Dyrskue Aalborg 

27.-29. juni Landsskuet, The National Show Herning 

5.-7. juli Dyrskuet på Bornholm Almindingen 

5.-6. juli Hjørring Dyrskue Hjørring 

5.-6. juli NRM, Utrecht Holland 

juli Hammel Dyrskue Hammel 

26. juli Dyrskuet i Ribe Ribe 

27. juli Hobro Dyrskue Hobro 

3. august Aalestrup Dyrskue Aalestrup 

10. august Dyrskuet i Aulum Aulum 

11.-13. september Space, Rennes Frankrig 

27. september Årsmøde Sjælland 

4.-6. oktober Kimbrerskuet Aars 

SDM/DRK-medarbejdere 

Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf. 86 87 51 52 - 

Bil 20 45 27 65) 

Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf. 98 54 22 14) 

Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) 

Medarbejdere beskæftiget ved kåring og 

døtregruppebedømmelse 

Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 98 62 17 71 - Bil 40 30 02 50) 

Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 75 86 77 89 - Bil 40 30 02 51) 

Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 86 45 24 56 - Bil 40 30 02 52) 

Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 75 86 34 16 - Bil 21 71 77 18) 

Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 86 53 14 04 - Bil 21 71 77 24)

Dagens kvægavl skal rette 

sig mod den økonomisk optimale 

ko. I takt med at staldene 

bliver større og større, 

bliver der ikke tid til køer, 

som skal have særbehandling. 

Det er dem, vi taber 

pengene på. 

Overordnet er det selvfølgelig 

S-indekset, der har 

højeste prioritet, men de 

enkelte avlsværdital er en 

god støtte i det daglige, 

hvor man kan luge ud i den 

store vrimmel af tyre, som 

kvægavlsforeningerne tilbyder. 

Jeg er tilfreds med, at SDM- 

DH har revideret S-indekset 

således, at vi tager mere 

hensyn til de egenskaber, 

der betyder noget økonomisk. 

Ved at avle efter S-indeks 

får vi fremgang for alle 

egenskaber, hvilket jo også 

er målet. Men jeg så måske 

hellere, at der blev taget 

endnu mere hensyn til S-indekset 

ved valg af tyrefæd - 

re og tyremødre. 

Personligt vil jeg ikke bruge 


Valg af tyre - 

avlsværditallenes 

brug i praksis 

Af gårdejer Carsten Hedegård, Ørbæk, 

formand for SDM Fyn 

tyre med under 100 i avlsværdi 

for malkeorganer, og 

jeg skeler også meget til 

yversundhed. Igen med det 

for øje, at vi skal reducere 

omkostningerne. Lemmer 

har selvfølgelig også stor 

bevågenhed. I løsdrift er det 

nødvendigt, at koen har et 

godt fundament. Krop har 

ikke den store prioritet i mit 

avlsmål. Køerne kan sagtens 

blive store nok, og vi 

kan ikke leve af dyrskuekø - 

er, selvom det er sjovt og 

udfordrende at komme på 

dyrskue. Hvis der fortsat 

skal være vægt på krop, så 

jeg hellere, man begyndte 

at fokusere mere på kryds- 

bredde og retning, så vi på 

den måde kan tage bare lidt 

af toppen af kalvedødeligheden. 

Nu er avlsværditallene ikke 

alt. Det er også vigtigt, at 

man forsøger at holde sig 

ajour med den lineære skala, 

da der kan være tyre, 

som er ekstreme på nogle 

punkter, uden at det umiddelbart 

fremgår af S-indekset. 

Men det er næsten 

umu ligt at huske alle tyrene 

på brugsplanen, lige når 

man står i inseminørbestillingen. 

Med hensyn til de mere eksakte 

egenskaber i avlsvær - 

dierne mener jeg, insemineringsplanprogrammet 

og 

vores avlsrådgivere skal tage 

hånd om. Det er vel det, 

de er ansat til? 

Så hvis vi som kvægbrugere 

holder os til S-indekset og 

måske vælger en enkelt eller 

to tyre fra på grund af 

enkelt indekser, så er jeg 

sikker på, fremgangen vil 

fortsætte!

009-02 Spørg din lokale 

Den troværdige leverandør 

kvægavlsforening 

www.hg.nl 

E-mail hg@cr-delta.nl 

Ph. +31-26-389 85 00 

Fax +31-26-389 85 55 

Holland Genetics en afdeling af 

Delta kerne programmet: 

Hurtighed & Kvalitet 

Delta Siden 1991 har Holland Genetics testet 

Herald 300 kvier årligt i Delta kerne 

Delta 

Sparta 

programmet. Delta kerne programmet 

garanterer sikkert testede tyremødre 

Delta 

Swinger 

Delta 

Daly 

Delta 

Webster 

med kort generations interval. Kun de 

bedste 16% af kvierne med det højeste 

genetiske potentiale for ydelse, 

eksteriør og holdbarhed opnår donorko 

status. Disse sikkert testede tyremødre 

anvendes intensivt i Holland Genetics 

avlsprogrammet. 

Delta 

Bently 

De bliver allerede skyllet som kvier. 

Dette tillader sønner at indgå i ungtyre 

Delta testprogrammet og døtrene at indgå i 

Jabot Delta kernebesætningen, så snart en 

Delta 

Novalis 

succesfuld kvie er identificeret. 

Delta 

Hudson 

Delta kerne programmet er et af de 

største og bedste i verden. Dette 

Delta 

Largo 

hurtige og sikre system tillader de 

bedste tyre, at blive identificeret 

tidligere. 

Kom og mød dem... 

Delta Daly TV 

Lava x Mascot 

• Yver-specialisten 

• Tilfører bredde til bryst og kryds 

• Yversundhed! 

Delta Webster TV 

Celsius x Southwind 

• Fantastiske malkeorganer & lemmer og klove 

• Kvietyr 

• Højeste TPI Celsius-søn 

Emma 90 (Mts. H.C.J. & C.J.M. Beijer-van Vliet, Beusichem) 

Jansje 17 (2nd calver) (J.H. Grotemarsink, Stegeren)

1/2002 - Dansk Holstein

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?