Kæmpefest, da DF overtog grænsen - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

Kæmpefest, da DF overtog grænsen - Dansk Folkeparti

NUMMER 2. APRIL 2001. 5.ÅRGANG

Kæmpefest, da DF

overtog grænsen

Islam og

demokratiet

- den umulige

kombination

Dansk Folkeparti udsender

bog om fremmedpolitikken


LEDER

Efter fredsbomberne...

"1500 års kristendom i den serbiske provins,

Kosovo, er forbi. Den sluttede, da

den sidste serbiske soldat havde forladt

provinsen, mens den muslimske undergrundshær,

UCK, fejrede begivenheden

sammen med soldater fra NATO."

Dette citat stod at læse i Dansk Folkeblad

på dette sted i september-nummeret

1999 - under overskriften "Det omvendte

Korstog". Den ledende artikel skabte dengang

vild forargelse i aviserne, TV og radio,

for den var skrevet på et tidspunkt,

hvor alle - efter den mest bastante ensidige

medie-hjernevask i mands minde - syntes,

at det var alletiders,

at NATO hjalp muslimerne

med at fortrænge

de kristne fra Kosovo.

Det var også i de måneder,

vi hørte om, hvordan

serberne havde myrdet

i titusindvis af albanere

og lagt dem i massegrave

- ja, disse efterretninger

var vel den reelle

årsag til, at der også i

den danske befolkning

var stor forståelse for, at

NATO med såkaldte

fredsbomber jagede serberne

ud af Kosovo.

Massegravene med de

titusinder af lig blev aldrig

fundet. For der var

ingen.

Fra den danske regerings

side blev dengang

sejren over serberne fejret

- og der blev udtrykt

glæde over udsigterne til

et fredeligt, multikulturelt

samfund i Kosovo,

hvor muslimske albanere

og kristne serbere kunne

hygge sig sammen. Oven

i købet har folkeslagene

dernede senere været så

heldige at få en dansker,

Hans Hækkerup, til at

sørge for indførelsen af

dette nye mønstersamfund.

Såvidt drømmene! I dette nummer af

Dansk Folkeblad fortælles virkeligheden.

Der fortælles, hvad der skete, da NATO

havde kastet den sidste fredsbombe, og

UCK med de storalbanske drømme tog

magten. Der fortælles en historie, som gør

den afghanske taleban-regering til rene

og skære kulturelle dydsmønstre, for de

har trods alt kun ødelagt et par uerstattelige

kulturskatte.

UCK er gået anderledes grundigt til

værks. Siden afslutningen på fredsbombningen,

den 13. juni 1999, har de nye

muslimske herremænd i Kosovo ikke alene

bortjaget og myrdet kristne serbere i

stort tal, men kulturelt har de heller ikke

ligget på den lade side. Systematisk har

de udplyndret, brændt og med dynamit

sprængt 26 oldgamle kristne klostre og

kirker i luften, hvortil kommer 53 kirker

af nyere årgang.

Og - som det dokumenteres inde i bladet:

Vi taler her om ganske enestående

bygningsværker. Kulturhistoriske perler.

Munke- og nonneklostre helt tilbage fra

det 11. århundrede, sognekirker og domkirker

samt oldgamle kristne symboler

langs bjergvejene. End ikke gravfreden

har UCK respekteret: Kirkegårde i stort

tal er ødelagt. Gravsten og monumenter

tilbage fra fjortenhundredetallet har man

brugt som vejbelægning -

og derefter ladet bulldozerne

fræse henover resterne

af kirkegårdene.

En kulturhistorisk

vandalisme, hvis sidestykke

i moderne europæisk

historie kun kan

findes i forbindelse med

nazisternes ødelæggelse

af uerstattelige jødiske

synagoger i Østeuropa,

har således fundet sted

lige midt i vort eget Europa

- og ikke en kat har

løftet et øjenbryn i den

anledning.

Hans Hækkerup har

været tavs. UNESCO,

som havde travlt med at

redde de budhistiske statuer

i Afghanistan har

ikke reageret. EU og

NATO, som var fyr og

flamme for at overtale

Taleban til at holde sig i

skindet, har ikke ytret så

meget som et hjertesuk

over det, der altså er foregået

lige nede ad vejen

og lige for næsen af vore

egne soldater. Dertil skal

selvfølgelig tilføjes, at det

har været vanskeligt at

vide, hvad der foregår, al

den stund medierne herhjemme

- i modsætning

til eksempelvis de engelske

medier - end ikke har gidet beskrive

forholdene.

Med rette undres man: Hvorfor er det

så afgørende interessant og forargeligt, at

der øves vandalisme mod budhistiske statuer

i et fjerntliggende Afghanistan - og

hvorfor er det modsvarende uinteressant,

at der øves en endnu mere omfattende

islam-vandalisme mod kristendommens

kirker og klostre og oldgamle kristne symboler

i Europas egen baghave?

Og imens svaret på det spørgsmål

hvirvles rundt i vinden, må vi andre bede

til, at behjertede venner i udlandet vil

vise en anelse mere interesse den dag, det

er vores middelalderkirker, det går ud

over.

2

INDHOLD

Nyhedsbrev

fra Pia Kjærsgaard 3

Efter fredsbomberne

i Kosovo:

Systematisk islamisk terror

mod kristendommen 4-6

Årets gang

Mærkedagene i foråret 7

"Danmarks fremtid

- dit land, dit valg..."

DF udgiver den ultimative

bog om udlændingepolitikken

8-9

Alt om kæmpefesten, da

DF overtog grænsen 10-13

Islam og demokratiet:

Den umulige kombination

14-17

Ude i Danmark og nyt fra

landsorganisationen 18-21

Gæsten

Landbrugsraadets

præsident, Peter Gæmelke

22-23

Kalender bagsiden

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

5. årgang, nr. 2 / April 2001. ISSN:

1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Michael Rex og Anders

Skjødt. Artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis

synspunkter. Adresse: Dansk

Folkeparti, Christiansborg, 1240 København

K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk

e-mail: df@ft.dk

Næste nr. udkommer lørdag den 2. juni

2001Deadline for kalender o.l. er den 21.

maj.Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital

Center. Forsiden: Scanpix Nordfoto

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.


Ved vadestedet

NYHEDSBREV

Vi ser det overalt. Folkeskoler,

sygehuse, plejehjem,

ældreomsorg –

overalt oplever borgerne

forringelser og mangler.

Velfærdsstatens institutioner

er under pres. Det

sku´ vær´ så godt, og så

det faktisk skidt!

Hvad er der gået galt med

vores dejlige land? Danmark

hører til blandt de rigeste i

verden, men alligevel må

borgerne opleve forringelser

i dagligdagen. Ventelister til

sygehuse er simpelthen uanstændigt

i et land som Danmark.

Hvorfor? Hvorfor kan

vi ikke få det danske samfund

til at fungere tilstrækkeligt

godt? Det er utålelige

forhold, som for mange lever

under i et rigt og udviklet

land som det danske.

Jeg tror, at en af forklaringerne

ligger i, at vi i Danmark

har troet for meget på,

at når velfærdsstaten først

var etableret, ville den automatisk

fortsætte med at

eksistere, hvis bare bevillingerne

fortsatte.

Men sådan er virkeligheden

ikke. Et hus skal holdes

ved lige og renoveres af

og til. Velfærdsstaten var i

sin oprindelige form god i 2

eller 3 generationer, men

den ændrer også menneskene.

Hvor det solidariske

samfund i sin opbygning var

præget af idealisme og fællesfølelse,

er det i dag mere

blevet en kilde til at rage til

sig. Det er kun pensionisterne

i Danmark, der kender

en tid med fattigdom og

mangler.

Det er ikke nogen hemmelighed,

at jeg ser indvandringen

som en af de største

farer for solidariteten i det

danske samfund. Ikke kun

på grund af de økonomiske

midler, som går til godhedsindustrien

-og hvor mange,

mange flere lidende mennesker

kunne i stedet hjælpes i

nærområderne. Men også på

grund af de holdningsændringer,

som f.eks. integrationsloven

må afføde i befolkningen:

Danskerne skal lære

at stå i anden række til

boliger og institutionspladser,

fordi flygtnin-

ge og familiesammenførte

har ret til at komme forrest i

køen. Den gennemtvungne

integration i kommunerne,

som sætter danskerne i

anden række – hvordan

påvirker det offerviljen overfor

fællesskabet? Når der

skal familiesammenføres en

med 11 børn som på Sydals,

kan danske forældre rykke

længere bag i køen. Og søge

forældreorlov og måske opgive

jobbet.

Allerede nu vælger danskerne

i stor stil private løsninger,

hvis de har råd.

Private forsikringer til hurtig

sygehusbehandling og

private skoler til børnene.

Er det idealet af et samfund?

Vi kan godt i Danmark

Vi står ved et vadested i

Danmark i dag. De beslutninger,

der tages i dag, har

store konsekvenser i tiden

fremover. Hvert kryds bliver

vigtigt ved næste folketingsvalg.

For det danske samfund

står overfor valget mellem

at slå flere og flere revner og

blive mere og mere splittet,

hvor sammenhængskraften i

samfundet glipper. Stadigt

flere opfører sig som skildpadden,

der trækker sig ind

i sig selv.

Men vi kan godt i Danmark.

På grund af landets

ensartethed og en høj grad

af national enighed er danskerne

begunstigede. Ikke

mange lande har kunnet

indrette samfundet så solidarisk,

hvor få har for meget

og færre for lidt. Og truslen

mod danskernes velfærd

kommer ikke fra dårlig øko-

3

nomi, men fra dårlig politik.

Der skabes værdier i erhvervslivet

som aldrig før.

Der burde være nok at gøre

godt med.

Problemet er oppe i hovederne.

Problemet er ideologisk.

Om danskerne fortsat

vil være solidarisk med

hinanden eller med menneskesmuglernes

klienter. Om

alle grænser skal nedlægges,

så en lang række tryghedsskabende

forhold udvandes

i en fælleseuropæisk

standard. Om der er vilje til

fortsat at opretholde et

dansk velfærdssamfund.

Dansk Folkeparti beskyldes

hver dag i medierne for

at være fremmedfjendsk og

nationalistisk. Men fjenden

er os selv. Hvis vi kunne nå

en enighed om, hvad vi ville

med samfundet, kunne mange

problemer løses. Indvandringen

og selvopgivelsen

overfor EU og Schengen er

mere symptomer på, at alt

for mange ledende politikere,

erhvervsfolk og meningsdannere

på forhånd har set

sig gal på det nationale, på

Danmark, og opfatter det

som forældet og passé.

Offervilje før regler

Men et solidarisk samfund

forudsætter, at mennesker

kender hinanden og

har et vist kulturelt, historisk

og religiøst fællesskab.

Det er ikke nok at dyrke

menneskerettighederne. At

arbejde efter reglerne, slet

og ret, lammer alting.

Offerviljen må altid komme

før reglerne og rettighederne,

og den kan ikke tvinges

frem – selv ikke med fine

SCANPIX NORDFOTO

menneskerettigheder og mere

tilsyn fra kontrollerende

myndigheder.

At få sygehuse til at

fungere igen og få nedbragt

ventelisterne, at få forholdene

på plejehjemmene tilfredsstillende,

at få folkeskolen

mere tiltrækkende

for lærere og elever, at få

bedre hjemmeservice osv. -

alt sammen kræver det

at der er et dansk samfund

at identificere sig med.

Hver gang det samdrægtige

enhedsparti S og V og K

lægger op til at afgive

suverænitet, integrere Danmark

i Europa og lukke flere

flygtninge ind i landet,

reagerer danskerne ved

lidt mere modløshed, opgivenhed

og inaktivitet. Og det

giver igen kolde institutioner

og manglende vilje

til at gøre den ekstra indsats,

som varmer hjerterne.

Helt konkret har vi i

Dansk Folkeparti stillet

mange forslag til forbedringer,

hvor vi syntes, det var

vigtigt at sætte ind. Til finansloven

for år 2001 foreslog

vi, at der skulle afsættes

500 millioner til en

forstærket retspolitik, 1000

millioner til sygehusene og

324 millioner af særlig betydning

for svage pensionister

- ophævelse af det dobbelte

personfradrag for

efterlevende ægtefælle, genindførelse

af efterlevelsespension

for pensionister ved

ægtefælles død m.v.

Da vi ikke fik vores

ændringsforslag igennem,

har vores socialpolitiske ordfører

Aase D. Madsen nu

stillet forslagene som folketingsbeslutning

her i foråret.

Så må vi håbe, det kan

samle et flertal.

Kun én ting kan Dansk

Folkepartis medlemmer og

vælgere være sikre på: Vi

giver aldrig op! Vi bliver

aldrig trætte af at give vores

analyse og vores bud på,

hvad der er galt, og hvad der

skal til for at skabe et bedre

Danmark.


Systematisk islamisk terror mod kristendommen efter den multikulturelle fred i Kosovo:

26 oldgamle kirker og klost

KOSOVO

Den 13. juni 1999 havde

NATO ved sin bombekampagne

mod Serbien

skabt fred i Kosovo. Det

erklærede formål med

aktionen var lykkedes,

som den daværende

udenrigsminister Niels

Helveg Petersen (R) udtrykte

det i Folketinget

med disse ord:

"Multietnicitet og fredelig

sameksistens mellem de forskellige

befolkningsgrupper

er et af de grundlæggende

principper for den internationale

indsats i Kosovo...

Den internationale indsats

arbejder på at skabe de nødvendige

forudsætninger for

den fredelige sameksistens,

herunder respekt for de etniske

gruppers rettigheder og

friheder. UNMIK og KFOR

yder en stor indsats for at

beskytte de etniske mindretal

i Kosovo gennem

aktiv patruljering og fysisk

tilstedeværelse, herunder

også ved de ortodokse kirker

og klostre."

Det var dengang

Her, 22 måneder senere

ligger 26 oldgamle kristne

kirker og klostre i Kosovo

jævnet med jorden efter

først at være blevet plyndret,

vandaliseret, brændt eller

sprængt. Hertil kommer

53 kirker af nyere årgang -

samt en uoverskuelig række

af mindre kristne bygninger

og symboler. Bag terroren

formodes at stå den islamiske

frihedsbevægelse, UCK.

Mens verden i de seneste

uger berettiget har været i

oprør over Taleban-regeringens

ødelæggelse af to uvurderlige

budhistiske statuer i

Afghanistan, er det bemærkelsesværdigt,

at der i forbindelse

med Kosovo-albanernes

ulig langt mere omfattende

fremfærd mod

kristne middelalderperler

faktisk ikke har været

nogen omtale - i hvert fald i

danske medier.

Med en enkelt undtagelse:

Kristeligt Dagblad, som i

1999 bragte en artikel herom.

Således kan det konstateres,

at den ortodokse kirke

i Kosovo og dens historiske

og religiøse arv er udsat for

systematisk ødelæggelse og

udslettelse i selve hjertet af

Europa, mens verdens mest

magtfulde miltitære system

- med en dansker som øverste

leder - befinder sig i

området. Ødelæggelsen er af

en karakter og en styrke,

som sagtens tåler sammenligning

med nazisternes destruktion

af jødiske helligdomme

i Østeuropa under

Den Anden Verdenskrig.

Det skal tilføjes, at denne

islamiske terror er bemærkelsesværdig

og heldigvis ikke

kendetegnende for den

måde, hvorpå muslimerne

normalt behandler kristne

arkitektoniske bygninger på.

Således har eksempelvis tyrkisk-islamiskoverherredømme

ført til lignende ødelæggelser

af kristen-jødiske monumenter.

I Tyrkiet har disse

i vid udstrækning overlevet

de voldsomme omvæltninger.

Kun i Jerusalem,

mens denne by frem til

1967 endnu var under palæstinensisk

styring og tilsvarende

i forbindelse med de

jødiske helligdomme på

Vestbredden, har verden

været vidne til tilsvarende

vandalisme.

Allerede i november 1999

gjorde MF Flemming Kofod-

Svendsen, Kristeligt Folkeparti,

overfor den danske regering

opmærksom på de

overgreb mod kristne, der

fandt sted.

I sin henvendelse til regeringen

henviste han til, at

generalsekretæren for Folkekirkens

Nødhjælp, Christian

Balslev Olesen ved

selvsyn havde konstateret

terrorkampagnen, og blandt

andet kunne oplyse, at klostre,

kirker og andre kristne

symboler blev bortsprængt,

ligesom munke og andre

kristne serbere systematisk

chikaneredes og bortjagedes.

Fra daværende udenrigsminister

Niels Helveg Petersen

fik Flemming Kofod-

Svendsen et noget tåget

4

svar, som kortfattet lød:

"KFOR fortsætter bestræbelserne

på at gøre alle dele

af Kosovo sikre for alle befolkningsgrupper,

uanset etnisk

oprindelse og religiøst

tilhørsforhold." Siden dette

svar har regeringen herhjemme,

selv ikke efter at

tidl. forsvarsminister Hans

Hækkerup blev indsat som

øverste allierede leder i Kosovo.

Den foreløbige liste over

kirker og klostre fra Middelalderen,

som er ødelagt siden

13. juni 1999 er:

01.Treenighedsklosteret på

Rusinica-bjerget, 1465. I

klosteret var en samling

af håndskrevne manuskripter

fra det 14. århundrede

samt en del

ikoner fra det 19. århundrede.

Klosteret blev

plyndret, brændt og

brandtomten sprængt.

02. Den hellige Jomfru Odigitriya

Kirke i Musutiste,

syd for Suva Reka,

1315. Indeholdende

unikke serbiske epigrafi-


e vandaliseret og sprængt

Den Hellige

Jomfru Odigitriya

Kirke i

Musutiste, syd

for Suva Reka,

som blev

opført i 1315.

Kirken blev

plyndret,

brændt og

sprængt.

ske tekster. To af ikonerne

i kirken, forestillende

Kristus og Jomfru Maria,

dateredes 1603. Kirken

blev plyndret, brændt og

sprængt.

03. Markusklosteret på klipperne

ved Korisa, 1467

og med en enorm bogsamling.

Plyndret,

brændt og sprængt.

04. Skt. Archangel Gabriel

Kloster ved Vitina. Plyndret,

sat i brand og

sprængt.


Sankt Nicholas Kirke i Slovinje ved

Lipljan blev bygget i det 16. århundrede.

Den 17. juli 1999 blev den tilplastret med

dynamit og sprængt.

05. Devic Kloster i Drenica,

1434 og med en del frescoer

fra det 15. århundrede.

Vandaliseret og

plyndret.

06. Skt. Uros Kloster ved

Gornje Nerodimlje, 14.

årh. af kejserinde Helen.

Mineret og ødelagt.

07. Skt. Archangel Kloster i

Gornje Nerodomlje, 14.

årh. og restaureret i år

1700. Plyndret og

brændt. Klosterets kirkegård

vandaliseret og

gravstenene fjernet.

08. Den hellige Jomfrus Kloster

i Dolac, 14. årh.,

indeholdende bl.a. en

unik Bibel fra det 14.

årh. Kirken blev revet

ned og ruinerne sat i

brand - derefter sprængt.

09. Skt. Nicholas Kirke ved

Slovinje, 16. årh.

Sprængt

10. Den hellige Jomfrus Kirke

i Bijelo Polje, 16. årh.,

rest. i 1868 af Ruslands

kejserinde, Maria Alexandrovna.

Uvurderlig

samling af ikoner og bøger

opbevaredes i kirken.

Plyndret.

11. Skt. Elias Kirke i Vucitrn,

1834. Kostbare

vægmalerier fra 1871 af

Blaza Damnjanovic.

Plyndret, vandaliseret og

delvis brændt.

12. Skt. Paraskeva Kirke i

Drsnik, rest. i det 16.

årh. Indeholdende ikon-

samling samt to store,

ganske særlige marmorkors.

Kirkens indre vandaliseret

og brændt.

13. Skt. Nicholas Kirke i

Osojane, 1761. Nedrevet.

14. Den hellige Jomfrus Kirke

i Veliko Krusevo. Indbrud

og delvis brændt.

15. Zociste Kloster ved Orahovac,

14. årh. Velbev.

frescoer, statuer af profeterne

fra 12-hundredetallet.

Uerstattelig samling

af ikoner og bøger

samt Bibler. Plyndret,

nedrevet og sprængt.

16. Skt Nicholas Kirke i Kijevo,

14. årh. Ni ikoner

fra 16. årh. samt samling

af håndskrevne bøger fra

middelalderen. Alt

sprængt - det samme

gjaldt gravstenene på

kirkegården.

17. Skt Nicholas Kirke i Ljubizda,

16.årh, rest. 1867.

Uvurderlige vægmalerier

og ikoner fra 16.årh.

Seks meter høj ikon af

Jomfru Maria med et

otte meter langt klæde,

tron-ikoner, sølv-døbefonde.

Plyndret, vandaliseret,

brændt indvendig

og sluttelig

sprængt.

18. Elias Kirke i Ljubizda.

16. årh., rest. 1979.

Plyndret, brændt og

sprængt. Kirkegården

ødelagt.

19. Skt Basil den Store Kir-

6

ke i Srbica, 1863 på ruinerne

af en oldkirke.

Kæmpesamling af ikoner

og bøger fra middelalderen.

Plyndret, brændt

og sprængt.

20. Den hellige Jomfru Kirke

i Korisa, 16. årh.

Frescoer, ikoner og bogsamling.

Nedrevet - kirkegården

ødelagt.

21. Skt Parasceva Kirke i

Klokot, rest. oldkirke. Interiør

brændt og senere

sprængt.

22. Skt Lazarus Kirke i Belica,

14. årh. Plyndret og

brændt.

23. Skt Georg Kirke i Srbica,

14. årh, rest. 16. årh.

Sprængt.

24. Treenighedskirken i

Donji Ratis, oldkirke,

rest. 1935. Brændt og

sprængt.

25. Skt Nicholas Kirke i

Prizren, 1348, rest. 1857.

Indeholdende det ældste

ikon i Serbien samt en

del middelalder-ikoner.

Forgæves sprængning

ødelagde kun halvdelen

af kirken.

26. Frelserkirken i Dvorani,

16. årh. med ikoner fra

samme tid. Sprængt.

27. Skt Archangel Kirke i

Stimlje, 1922 på fundamentet

af en oldkirke.

Kostbare frescoer og vægmalerier.

Vandaliseret.

"Aftentur på

Københavns

Vold" - det

berømte Store

Bededags- maleri

af A. Hunæus - og

så er det ellers

hjem til de varme

hveder.

Hvad flager vi egentlig for,

og hvornår ligger andre særlige

mærkedage? Ofte har vi

glemt hvorfor - og det vil

Gunhild Legaard - DF-folketingskandidat

og BR-kandidat

- råde bod på, og vil i det

næste års tid i hvert nummer

af Dansk Folkeblad kort

berette, hvordan det hænger

sammen. Det sker under

overskriften "Årets Gang".

Flagdagene er markeret

med: *

9. april *. Dagen for Danmarks

Besættelse i 1940.

Flaget på halv stang til

kl. 12.02.

16. april *. Dronningens

fødselsdag.

29. april *. Prinsesse Bene-


diktes fødselsdag.

1. maj - Valborgsdag, opkaldt

efter abbedisse Valborg

fra Hildesheim. Dagen

blev hendes relikvier overført

til byen Eichstadt, og

dagen derfor tilegnet hende.

Herhjemme majede man byen

ved at pynte den med nyudsprungne

bøgegrene, og

”ride sommer i by”. Undrer

man sig over det med bøgegrenene,

for de er jo knapt

sprunget ud så tidligt, er det

fordi man dengang - og op

til 1770 - fulgte den julianske

kalender og 1. maj var

egentlig vores 12. maj. Nu

bruger vi den gregorianske

kalender. Majdagen er også

arbejdernes festdag og god

at fejre for at glædes over,

at det lykkedes at få en anstændig

arbejdsdag til en

anstændig løn - og ferie og

frihed.

5. maj *. Danmarks Befrielsesdag

- selvom det var aftenen

før, den glade meddelelse

nåede den danske befolkning.

Denne lune forårsaften

i 1945, da BBC havde

bragt frihedsbudskabet, rev

folket de forhadte mørklægningsgardiner

ned og satte

stearinlys i vinduerne. Den

skik følger mange heldigvis

endnu.

9. maj *. Dagen markerer

kampen ved Helgoland i krigen

mod tyskerne i 1864.

Med i det for den danske

flåde sejrrige søslag var bl.a.

den berømte fregat "Jyl-

7

land", som i dag, takket være

A. P. Møller-fondene, ligger

fuldt restaureret ved

Æbeltoft.

11. maj *. Store Bededag.

En genial 1770-nyskabelse

af den daværende politiske

leder, Struensee. Kalenderen

bugnede nemlig herhjemme

- fra den katolske

tid - med helligdage. Efter

reformationen i 1536, blev

nogle af dem afskaffet, men

langt fra alle. Men så slog

Struensee til - og slog en tyk

streg over halvdelen af de

22 bededage der var fordelt

over hele landet og samlede

dem i "Den Store Hellige Almindelige

Bededag" - Store

Bededag. Den blev - og er

stadig populær. Københav-

ÅRETS GANG (1)

April og maj

nerne "går tur på volden" -

og her og i resten af landet

står menuen på te med varme

hveder.

24. maj *. Kristi Himmelfartsdag.

Altid på en torsdag,

og 40 dage efter Jesu

Kristi Opstandelse, Påskesøndag.

På Kristi Himmelfartsdag

blev Jesus hentet

af en engel og foer til himmels.

Herhjemme majede

man også denne dag husene

med grønne grene. Man

mente det beskyttede mod

hekse og onde ånder – og så

blev det anset for at være en

særlig gunstig dag at så byg

på. 26. maj *. Kronprinsens

fødselsdag.


Nu udsender Dansk Folkeparti den ultimative bog om Danmarks udlændingesituation:

"Danmarks fremtid

- dit land, dit valg..."

BOGUDGIVELSE

Midt i maj udkommer bogen

"Danmarks fremtid -

dit land, dit valg...". Bogen,

som i første oplag trykkes

i 30.000 eksemplarer,

udsendes på Dansk

Folkepartis eget forlag, og

bag udgivelsen står

partiets folketingsgruppe

og hovedbestyrelse.

En redaktionsgruppe bestående

af folketingsgruppens

formand, Kristian Thulesen

Dahl, politisk medarbejder

ved DF's sekretariat,

Anders Skjødt, journalisten

og forfatteren Ulla Dahlerup

samt DF's pressechef,

journalist Søren Espersen

har i måneder været

engageret i dette meget omfattende

projekt. Sidstnævnte

redigerer bogen, som bliver

på omkring 220 sider. Bag

lay-out og den tekniske

udførelse af bogen er engageret

direktør Bent Tilsted

fra Tilsted Communication i

Holstebro.

Om baggrunden for udgivelsen

siger Dansk Folkepartis

formand, Pia Kjærsgaard:

- Det måske allerstørste

problem, det danske folk i

forbindelse med udlændingepolitikken

må slås med, er

misinformationen. En - fra

magthavernes side - årelang,

bevidst fortielse eller

fordrejning af, hvad der rent

faktisk foregår herhjemme,

og ikke mindst en årelang

fortielse af, hvad der venter

os, såfremt vi blot lader stå

til og lader den forfærdende

udvikling fortsætte.

- Det er således denne bogs

fornemste mission og

egentlige mål at råde bod på

denne forargelige misinformation.

Nu må oplysningerne

på bordet. Så vi alle - med

hvert sit udgangspunkt - kan

forholde os til dem. Oplysning

er jo selve folkestyrets

nødvendighed. Jeg er derfor

sikker på, at bogen med stort

udbytte vil kunne benyttes

som opslagsbog - den eneste

af sin slags.

Oplysningerne på

bordet

■ Bogen lægger tallene og

statistikkerne på bordet, efter

at et massivt folketingsflertal

siden 1983 har arbejdet

målbevidst på at gøre

Danmark til et multietnisk

samfund. Herefter bør læserne

- det danske folk - nøjagtig

vide, hvad det hér drejer

sig om, og så selv tage stilling.

Samtlige tal og faktuelle

oplysninger er de officielle,

men det er første gang

herhjemme, at offentligheden

på denne måde får en samlet

fremstilling af problematikkerne.

■ Bogen fortæller, med eksempler

fra sande multietniske

samfund - Birmingham,

Berlin og Ishøj - hvad

det er, der venter os lige om

hjørnet. Den fortæller således,

hvilken situation, der

venter os om en årrække

økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt

i det hele

taget, såfremt den nuværende

politik får lov at fortsætte

uændret. Ved disse fremskrivninger

vil der, udover

journalistiske beskrivelser af

de byer, hvor det multietniske

samfund reelt er

fuldbyrdet, udelukkende blive

anvendt officielle tal.

■ Bogen fortæller sluttelig,

punkt for punkt, hvad Dansk

Folkeparti agter at gøre,

såfremt partiet får den

nødvendige indflydelse på

landets udvikling.

Det nærmere indhold af

bogen vil selvfølgelig først

blive kendt, når selve bogen

er på gaden, men baggrunden

for bogen - og nødvendigheden

af at bogen udkommer

er naturligvis, at Danmark

er godt på vej til at

blive et multietnisk samfund

- med alle de dårligdomme,

der kendetegner et sådant

samfund.

8

Bogen starter med at slå fast,

at Folketingets flertal, bestående

af Venstre, Socialdemokratiet,

De Konservative,

Det Radikale Venstre,

Centrumdemokraterne, De

Kristelige - og de socialistiske

partier, har skabt problemerne,

og at dette folketingsflertal

ikke har noget

seriøst bud på, hvordan

landet og folket skal klare en

årlig indvandring på - i

øjeblikket - mellem 10.000 -

20.000. Hvad disse partier

dog hidtil har været rørende

enige om er en række

ligegyldige lappeløsninger.

Dagligt bliver udfordringen

derfor mere og mere

uoverskuelig; de statslige

myndigheder forsøger febrilsk

at skaffe indkvarteringsmuligheder

i nedlagte

kaserner, socialt og privat

boligbyggeri, villaer - og

sågar sommerhuse, alt imens

man forsøger at fralægge sig

ansvaret ved at at spille

sorteper videre, og skubbe

ansvaret over på kommuner

og amter.

I løbet af den næste ti-års

periode skal der eksempelvis

skaffes ca. 300.000 nye boliger.

I dag er der ingen planer

for, hvor disse mange boliger

skal opføres, hvem der

skal opføre dem - ligesom

ingen kender de økonomiske

konsekvenser.

Var det et købedygtigt og

pengestærkt publikum, der

skulle bygges til, var det en

positiv udfordring, men når

der hovedsagelig, i en lang

årrække fremover, er tale om

mennesker på overførselsindkomster,

kan pengene til

opførelse og drift kun skaffes

via offentlige midler. Tilmed

er det danske folk ikke

positivt over for det, der

foregår.

Engang et

ordentligt land

- Det undrende folk er

vidne til et markant stigende

antal af grove voldsfor-

brydelser, begået af de fremmede,

siger Kristian Thulesen

Dahl.

- Nye, hidtil ukendte discipliner

som massevoldtægter

har gjort deres indtog i vort

engang så fredelige og

ordentlige Danmark. Ghettodannelserne

er en realitet i

de store bysamfund; der er

områder i landet, hvor en

dansker nødig bevæger sig.

Ja, der er endog områder, i

hvilke selv politiet afstår fra

udføre den pålagte opgave: at

sørge for lov og orden.

- Undervisningsområdet er,

specielt i Københavnsområdet,

nærmest kaotisk.

Snesevis af folkeskoler i

området har nu muslimsk

elevflertal - officielt hedder

dette: flertal af tosprogede

børn, skønt der reelt er tale

om ét-sprogede børn, og det

sprog, de taler, er ikke dansk.

- Inden for snart sagt alle

samfundets enheder i kølvandet

på den kolossale indvandring,

er der opstået nye,

meget omfattende problemer,

siger Kristian Thulesen Dahl.

Situationen er endnu ikke

uløselig. Men skal vi undgå

det, der er værre - og det skal

og må vi! - befinder landet sig

i den elvte time. Derfor må

der nu en samlet indsats til.

- Dansk Folkeparti har jo

siden partiets start advaret

mod den udvikling, der ligger

lige om hjørnet. Vi har

konsekvent modsat os Udlændingeloven.

Strengt taget

har vi således ingen ansvar

for det, der er foregået med

Danmark på området i de

senere år, men som et

ansvarligt parti, som

glødende er optaget af, at

fremtidige generationer får et

Danmark, de kan være tjent

med, bliver vi selvfølgelig

nødt til at gå ind og tage

ansvaret, hvis vi da

overhovedet får lov til at tage

et medansvar.

Bogen, "Danmarks fremtid

- dit land, dit valg...", bliver i

maj lanceret på en pressekonference

på Christiansborg,

og det er derefter

tanken, at Kristian Thulesen

Dahl og Pia Kjærsgaard i

forbindelse med deres

landsturné vil have bogen

med som baggage rundt om i

landet, således at hver

fremmødt på turnémøderne

vil kunne få sit eksemplar

med hjem. Andetsteds i

bladet omtales turnéen. Bogen

kan i øvrigt rekvireres på

Dansk Folkepartis

sekretariat for 50,00 kroner.


Bogen til debat på ny landsturne

Bogen "Danmarks fremtid, dit land -

dit valg" er til debat, når Pia

Kjærsgaard og Kristian Thulesen

Dahl på ny kommer rundt til række

offentlige arrangementer. Bogen vil

blive uddelt gratis til deltagerne i

møderne fra midt i maj.

Landsturneen får følgende forløb med

start på alle møder kl. 19.00 med

mindre andet er nævnt:

9. april: Viborg Amt: Paletten,

Vesterbrogade 10, 8800 Viborg.

23. april: Bornholms Amt:

Christianhøjkroen, kl. 20.00.

30. april: Frederiksborg Amt:

Frederiksborghallen, Hillerød.

7. maj: Fyens Amt: Grand Hotel,

Odense.

14. maj. Ribe Amt: Jerne Kro, Esbjerg.

21. maj: Roskilde Amt.

11. juni: Århus Amt, Hotel Langå,

Langå.

9

Bogen

"Danmarks

fremtid - dit

land, dit

valg...", som

har denne

forside,

udkommer

midt i maj i

30.000

eksemplarer.

Den beskrives

allerede nu

som den

ultimative bog

om Danmarks

udlændingesituation.

9. august: Nordjyllands Amt:

Møllehuset, Frederikshavn.

16. august: Vestsjællands Amt: Hotel

Frederik den II, Slagelse.

20. august: Ringkøbing Amt:

Vinderup Hotel.

1. oktober: Sønderjyllands Amt.

8. oktober: Københavns

Amt/Hovedstaden/Frederiksberg.

15. oktober: Vejle Amt, Pejsegården,

Brædstrup.

29. oktober: Storstrøms Amt, Hotel

Falster, Nykøbing F.


Midt i alvoren og sorgen skabte 400 DF'ere en mindeværdig festdag:

Masser af musik,

sang, kaffe, hygge

og grænsekage

GRÆNSEFEST

Kransekagen blev i dagens

anledning omdøbt

"grænsekagen" - og den

var der heldigvis nok af,

da ca. 400 DF'ere fra hele

kongeriget markerede

søndag den 25. marts, at

Danmark var blevet medlem

af Schengen. Det skete

ved et kæmpearrangement

dels i Tønder og

dels på grænsen ved Sæd,

hvor Dansk Folkeparti

officielt nu har overtaget

grænsestationen.

Men trods den sørgelige

og alvorlige baggrund for arrangementet,

blev der - som

altid, når DF'ere er samlet -

feststemning. Som Pia

Kjærsgaard i sin velkomst

på Tønderhus udtrykte det:

- Vi holder fest, fordi vi

herfra vil vise, at Dansk Folkeparti

står vagt om danskheden,

friheden, flaget og

grænsen. Her vil vi aldrig

svigte, og vi opgiver aldrig

modstanden mod Schengen

og det, der følger med.

- Vi ser derfor dagen i dag

som et startskud på en bred

og folkelig modstand imod at

undergrave Danmarks eksistens

som den selvstændige

nation, vi har været i over

tusind år. Dansk Folkeparti

vil således være i forreste

række, når det drejer sig om

at kæmpe danskernes og

Danmarks sag.

Pia Kjærsgaard nævnte i

sin indledning, at hun ved

midnatstid havde befundet

sig ved grænsen, og hvor vemodig

en begivenhed, det

Grænsestationens tidligere ejer, Svend Kristensen,

overrækker Pia Kjærsgaard saksen, så hun kan klippe

grænsestationen åben.

havde været.

Partiets EU-ordfører, Kristian

Thulesen Dahl slog

fast, at erstatningen til kontrollen

grænsen nu er en

pragmatisk grænsekontrol

og en baglandspatrulje.

- Det er ikke nogen god

løsning, og derfor er Schengen

en invitation til de

kriminelle. Derfor er det heller

ikke uden grund, at mange

ledende politifolk har frarådet

dansk deltagelse i

projektet, der udover invitation

til kriminalitet også vil

medføre øget illegal indvandring.

- Hertil kommer, at der

ingen kontrol er med mundog

klovsygen. På trods af

statsministerens forsikringer

om, at der er kontrol af

sygdommen ved grænsen,

10

har jeg ved selvsyn konstateret,

at det ikke er tilfældet.

Hvis vi får mund- og

klovsyge i Danmark, vil

Dansk Folkeparti derfor holde

statsministeren personligt

ansvarlig herfor.

- Alle tilhængerne vil fra

nu af dysse Schengens ulykker

ned, så derfor er det en

pligt for Dansk Folkeparti at

fortsætte debatten. Et flertal

i Folketinget kan stemme os

ud af Schengen, og det

arbejder vi på.

Illegale asylsøgere

Politiassistent Kell Kristiansen

kom i sit indlæg ind

på konsekvenserne af

Schengen, da han sagde:

- Pasbetjenten var en

ganske almindelig politibe-

"Hermed erklærer jeg

Dansk Folkepartis

grænsestation i Sæd for

åben", sagde Pia

Kjærsgaard med et klip.


Vel er DF's grænsestation en pæn stor

bygning, men når 400 mennesker skal ind

på én gang for at få en kop kaffe, er det

ikke sådan ligetil.

tjent, der passede på nationen,

og jeg kan garantere

for, at mange sager er opklaret

i paskontrollen. Det

drejer sig eksempelvis om

illegal indrejse og narkotika.

- I 1999 afviste vi dagligt

35 personer ved grænsen.

Det tal var sidste år steget

til 50. Nu kan vi ikke længere

afvise disse mennesker

- de vil frit kunne komme

ind i landet, og konsekvensen

er, at der kommer mere

kriminalitet. Vi burde i stedet

have styrket grænsekontrollen

for at dæmme op for

den internationale kriminalitet,

sagde Kell Kristiansen.

DF's medlem af Europa-

Parlamentet så ligeledes

dystert på fremtiden:

- Danmark er ikke længere

vores land - det er euro-

Slut med paskontrollen, konstaterer

Pia Kjærsgaard på en på én gang

vemodig og festlig dag.

11

pæernes land. Udviklingen

vil betyde, at alle om få år,

der har lovligt ærinde i EU,

frit kan komme til Danmark

og trække på de offentlige

kasser. Tilhængerne af

Schengen fortæller, hvor

dejligt det er, at kunne køre

over grænsen uden at holde

i kø for at vise pas. Men hvis

regeringen er så meget imod

ventetiderne, burde de

Uwe Jensen fra Rødekro er

glad for sit danske pas, og

viste det stolt frem. Der

bliver også - på trods af

Schengen - god brug for

det i fremtiden, hvor Uwe

Jensen kan risikere at

skulle vise det frem på

forlangende alle andre

steder end på selve

grænsen. (fotos: Gregers

Kirdorf)

"De farende Svende" er

ved at være fast inventar

ved DF-fester, og var som

sædvanlig populære.

starte med at fjerne ventelisterne

til sygehusene, sagde

Mogens Camre.

- Dette her er reelt en

kamp om Danmarks eksistens.

Mellem dem, der vil

have en fælles europæisk

regering, og så os, der vil

bevare nationalstaten. Sagen

er jo, at de gamle

partier ikke vil drøfte

problemerne med DF. De

siger højt og flot, at man er

reaktionær, hvis man ikke

vil aflevere magten til EU.

Og når det drejer sig om

flygtninge er løsningen ikke

at flygte, men derimod at

udvikle andre landes

kulturer, så de forlader

middelalderstadiet.

- Vi skal, sagde Mogens

Camre, samarbejde for at

genindføre vores kontrollerede

grænse. Grænser skaber

fred - grænseoverskridelser

skaber krig.

Grænsebekæmperne

udeblev

DF havde op til arrangementet

ihærdigt forsøgt at

få fat i en politiker, der i

direkte duel med Mogens

Camre ville forsvare Schengen

- men ingen skulle have

noget klinket. Undskyldningerne

fra grænsebekæmper-


ne var der derimod nok af.

Alle skulle lige noget andet.

Det gjaldt for eksempel Per

Kaalund, Uffe Ellemann-

Jensen, Bertel Haarder, Eva

Kjær Hansen, Lene Espersen,

Anne E. Jensen, Frank

Jensen og Jørgen Schleimann.

I stedet fortalte pensioneret

tolder Carl Jørgensen

om sin tjenesteperiode 1960-

1970, og sagde bl.a.:

- Sammen med 300 andre

Lene Camre

var blandt de

400

deltagere i

DF's

grænsefest

den 25.

marts i

Tønder og

Sæd.

var jeg ansat i toldgrænsekorpset,

der bevogtede

grænsen. Den røde tråd var,

at tolderne gennem årene

fik udviklet en sjette sans

for smuglerier. Med indførelsen

af Schengen ligger alt

nu åbent som en ladeport, og

dette er en trist udvikling.

Derfor håber jeg, at grænsestationen

ved Sæd, som

Dansk Folkeparti nu har

købt, en dag igen vil kunne

overdrages til politiet, så

12

den igen kan bruges til det,

den blev bygget til.

Sidste del af arrangementet

foregik på selve grænsen,

hvor Pia Kjærsgaard i en

tale erklærede grænsestationen

for åben. Men også hun

nævnte, at Dansk Folkeparti

kun holder den varm, så den

forhåbentlig snart igen kan

overdrages til politiet.

Ved kaffen inde i grænsestationen

var der mulighed

for at kigge på de gamle

Poul Nødgaard var

ordstyrer ved konferencen

på Hotel Tønderhus. Bag

ham palenet: Mogens

Camre, Pia Kjærsgaard,

Kristian Thulesen Dahl og

Kell Kristiansen.

Tidligere tolder, Carl

Jørgensen, har samlet en

perlerække af

grænsehistorieklenodier,

og havde i

hast arrangeret en

midlertidig udstilling i

grænsestationen.

Der var også meget at more sig over - specielt, da Kristian

Thulesen Dahl gav den som Poul Nyrup Rasmussen - når

statsministeren nu ikke selv havde lyst til at dukke op.

grænsegendarmeriuniformer

og andre effekter fra det nu

hedengangne grænsekorps.

Mange udtrykte vemod, men

samtidig glæde over, at

netop Dansk Folkeparti har

erhvervet bygningen, og at

Dannebrog fortsat vil vaje

fra flagstangen uden for.


EU’s uansvarlige regnskab

CAMRES CAUSERI

Hvis en dansk minister

og hans topembedsmænd

var ansvarlige for fejldispositioner,

uansvarlig

administration for slet

ikke at tale om den åbenlyse

svindel, der organiseres

med de europæiske

skatteyderes penge, ofte

med den egentlige mafia

som direkte bagmænd -

og med beskyttelse af de

ansvarlige, hemmeligholdelse

af sagsforløb mm. -

ja, så er det stensikkert,

at oppositionen i Folketinget

omgående ville

gøre denne minister et

hoved kortere, hvis da ikke

statsministeren allerede

havde fyret ham.

dan er det ikke i EU.

Igen står EU-parlamentet

og skal godkende et regnskab,

nemlig for 1999, med

fejl så store, at Revisionsretten

- som svarer til vores

Rigsrevision - for 6. år i

træk afviser at afgive en erklæring

om, at de transaktioner,

der ligger til grund

for regnskabet er lovlige.

De særligt iøjnefaldende

sager er smørsvindelen begået

i flere omgange af det

franske firma Flechard. I før-

ste sag, som kører videre fra

1998-regnskabet, lykkedes

det firmaet at få udbetalt

eksportgodtgørelse på 17,6

mill. euro (ca. 131 mill. kr.)

på falsk grundlag. Det er der

mange, der gør, så det er ikke

så specielt. Det specielle

består i, at Flechard blev opdaget

og skulle være afkrævet

en tilbagebetaling af de

uretmæssigt modtagne 131

millioner kr. Men sådan gik

det ikke: Stærke kræfter blev

mobiliseret i Kommissionen

og den franske regering, og

så kom Flechard kun til at

betale 3 mill. euro tilbage.

Denne sag begyndte før

Prodi-kommissionen trådte

til, men det angribelige er,

at Prodi-kommissionen ikke

vil give parlamentet oplysninger,

men dækker over de

ansvarlige. Alle referater og

notater om møder i Kommissionen

er meget behændigt

forsvundet. Det er virkelig

professionelle folk, vi har

med at gøre.

Men det var kun den første

sag. Man skulle jo tro, at

Kommissionen ville stoppe

det videre samarbejde med

et firma, der laver sådanne

ulovligheder, men nej. Flechard

sag II er endnu værre.

Den drejer sig om forfalskning

af smør - rigtig meget

13

smør: 6.750 tons - ved at

blande smørret op med fedt

fra dyr, der blev destrueret i

forbindelse med EUs vidunderligeforbrugerbeskyttelsesindsats.

Smørret er solgt

til bagerier og pastafabrikker

især i Tyskland og Italien.

Det betegnes som i

hvert fald "indirekte sundhedsfarligt".

Nå, men flomme-europæerne

skal såmænd

nok godkende regnskab

1999 alligevel. Ministerrådet

har tilkendegivet

at det vil godkende regnskabet

- det har de altid gjort,

også det berygtede 1996regnskab,

der i marts 1999

førte til Jacques Santerkommissionens

fald, efter at

EU-parlamentet havde forkastet

det.

Helt anden dagsorden

Ministerrådet har en helt

anden dagsorden end de enkelte

ministre har hjemme i

deres egne lande: Rådet ved

godt, at det er rivende galt,

men i EU gælder det om at

få svig og svindel fejet ind

under gulvtæppet - for tænk

om det førte til virkelig åben

storvask. Så ville borgerne

jo finde ud af, hvad det er

for et korruptionscirkus, der

kører i Bruxelles, og at skat-

Festklædte er Dansk

Folkepartis

folketingsgruppe - med

ledsagere på vej til

Dronningens fest for

Folketinget, onsdag

den 14. marts, og

samledes forinden i

"Samtaleværelset" på

Christiansborg. Bagest:

MF Christian H.

Hansen, MF Peter

Skaarup, MF Poul

Nødgaard, MF Egil

Møller, MF Svend Aage

Fauerholdt, Henrik

Thorup, MF Klaus Kjær,

MEP Mogens Camre,

advokat Arne Madsen,

MF Kristian Thulesen

Dahl og Hans Skaarup.

Forrest: Fru Marianne

Dichow, fru Hanne

Nødgaard, fru Ingelise

Møller, fru Grethe

Fauerholdt, MF Pia

Kjærsgaard, fru Lise

Kjær, fru Lene Camre,

MF Aase D. Madsen og

MF Birthe Skaarup

(foto: Birger Storm)

teborgernes penge går til

helt urimelige formål - herunder

den syge landbrugspolitik.

Og så ville hele den

store europæiske ide blive

rystet.

Ordfører for godkendelsesprocessen

i år er min gamle

ven, Freddy Blak som er en

slags socialdemokrat. Han

har gjort et stort arbejde

med at skaffe svar på en

mængde spørgsmål om de

mærkelige transaktioner,

Kommissionen har foretaget.

Han har udarbejdet omfattende

spørgeskemaer til

Kommissionen, og han har

også fået en hel del svar. Så

vidt så godt – men det er interessant

at bemærke, hvad

han ikke har fået og ikke

kan få svar på. Blak mener,

at svarene repræsenterer et

fremskridt i forhold til tidligere,

og som det gode menneske

han er, mener han, at

der bør være større glæde i

himlen over en kvart-omvendt

Kommission end over

ti retfærdige. Derfor anbefaler

han, at stemme for godkendelse.

Jeg vil ikke være så overbærende

som Freddy Blak,

så derfor vil jeg på Dansk

Folkepartis vegne stemme

imod godkendelse af regnskabet

for 1999.


Islam og demokratiet - den u

ISLAM

Islam er ikke en religion

på samme måde som kristendommen.

I modsætning

til islam indeholder

kristendommen ingen anvisninger

på, hvordan

samfundet skal indrettes.

Mens kristendommen sætter

mennesket frit til at

handle under ansvar, er islam

således en lovreligion.

Koranen indeholder bestemmelser

for, hvordan samfundet

skal indrettes. Koranen

forpligter muslimen til at

arbejde for et islamisk samfund.

Muslimen er ikke fri,

men bundet af Koranens

mange påbud om spisevaner,

omskæring, bøn og

samliv.

Derfor giver islam mindre

råderum til selvstændige,

demokratiske beslutninger

om samfundet.

Der findes ingen kristen

politik. Bibelen kan ikke

bruges i Folketinget som

manual for den danske lovgivning.

Muslimer bruger

derimod Koranen som facitliste,

når islamiske samfund

skal indrettes. Derfor er der

heller ikke plads for eller

hjemmel til demokrati i

islam. I lande præget af

kristendommen kan borgerne

derimod strides indbyrdes

om samfundets indretning

og være lige gode kristne.

Søren Krarup, Margrethe

Auken og Flemming Kofoed-

Svendsen er politisk uenige

om lovgivningen, men de er

alle præster i den danske

folkekirke.

Derfor kan det ikke undre,

at de fleste muslimske lande

i verden i dag er udemokratiske.

Fordi islam har direkte

samfundsmæssige

konsekvenser. Derfor behøves

ingen diskussion. Derfor

er der ikke plads til uenighed

om loven.

Demokratisk

barometer

Tilhængere af øget muslimsk

indvandring til Danmark

hævder, at samfund,

hvor muslimerne er i flertal,

har samme mulighed for at

opnå demokrati som i ikkemuslimske

stater; derfor tages

her den demokratiske

temperatur på verdens muslimske

lande og gennemgangen

viser, at påstanden ikke

holder. Her gennemgås de

lande i verden, hvor et flertal

i befolkningen tilhører

islam. I mange muslimske

lande, som i forvejen er diktaturer,

forfølges fundamentalistiske

islamister, som ønsker

indført en mere totalitær

muslimsk stat.

Kun ganske få muslimske

lande kan hævdes at være

på vej mod et demokrati.

Langt de fleste er fastlåst i

diktatur, hvor kun islams

forskelligartede indflydelse

og lokale traditioner skaber

nuancer. De arabiske lande

lever bedst op til den muslimske

idealstat, hvor sharia

bestemmer, og hvor der ikke

er nogen hensigt om at

indføre demokrati. De afrikansk-islamiske

lande har

mere blandede styreformer

og er økonomisk tilbagestående.

Her blandes islam op

med etniske stridigheder og

forsøg på demokratisering.

Afghanistan

Ikke-demokrati. Muslimsk

diktatur af værste slags.

Albanien

Begyndende demokrati, men

med mange vanskeligheder.

Var i mange år det mest

lukkede samfund i Europa.

Chikaner mod det græskortodokse

mindretal i Syd-

Albanien.

Algeriet

Ikke-demokrati. Under militærstyre

siden 1992. Landet

er lukket for udenlandske

observatører. 3000 mennesker

er forsvundet siden

1993. Islam er officiel religion,

og der er begrænsninger

for andre religioner.

Familieretten er baseret på

Sharia og diskriminerer mod

kvinder med hensyn til

bryllup, skilsmisse, arv og

retten til børnene.

Bahrain

Ikke-demokrati. Politiske

partier er ulovlige, og Emiren

regerer pr. dekret. Baseret

på sharia og engelsk ret.

14

Bangladesh

Ikke-demokrati. Retssystemet

oprindeligt baseret på

engelsk ret, men i 1977

indførte Højesteret, at ”absolut

tillid og tro på Allah”

skal stå over ikke-islamiske

domme.

Brunei

Sultanat. Et af verdens rigeste

lande.

Trods autoritært styre er

landet relativt frit.

SCANPIX NORDFOTO


mulige kombination

Iranske kvinder er på

banen for at udskrige

deres støtte til landets

leder, Ali Khameni

Yeminitiske kvinder i

rasende demonstration

for deres elskede leder,

Ali Abdellah Saleh

15

Chad

Delvist demokrati, men præget

af vold og intriger.

Djibuti

Korrupt demokrati. Islam er

officiel statsreligion, men en

vis tolerance overfor andre

trossamfund findes. Regeringen

kontrollerer alle medier.

Kvinder diskrimineres

groft i lovgivningen og næsten

alle piger omskæres.

SCANPIX NORDFOTO

Emiraterne

Ikke-demokrati. Ingen valg.

Politiske partier er ulovlige.

Retssystemet er baseret på

sharia. Islam er officiel

statsreligion.

Filippinerne

Et kampområde-land, hvor

muslimer kæmper med demokratiske

kræfter om

dominans. Demokrati. Stort

kristent flertal, men med et

meget aktivt muslimsk mindretal

på cirka fem procent.

Der er islamiske terrorgrupper

på de sydlige øer, som

ønsker at skabe en muslimsk

stat og som står bag

bomber i Manila og bortførelser

af turister.

Guinea

Ikke-demokrati, præget af

etniske konflikter og korruption.

Indonesien

Et vis demokrati, men baseret

på islam. Der føres

erklæret muslimsk hellig

krig mod kristne mindretal

på Molukkerne, hvor 5.000

er dræbt og en fjerdedel af

befolkningen er flygtet.

Islamiske fundamentalister

bliver mere og mere aggressive

og sharia er indført i

visse provinser.

Irak

Ikke-demokrati. Statskontrol

af hele samfundet. Islam

er statsreligion. Mænd

kan straffrit dræbe kvindelige

slægtninge blot med

mistanke om umoralsk

adfærd. I maj 1999 erklærede

regeringen at ville rekruttere

børn mellem 12 og

17 år til en frivillig hær mod

udenlandsk aggression.

Iran

Ikke-demokrati. En teokratisk

republik - det vil sige:

præstestyre. Politiske partier

kan ikke deltage i valg.

Alle politikere skal støtte

teokratiet. Staten kontrollerer

samfundet gennem vilkårlige

arrestationer, standretter,

tortur og ved at sørge

for, at folk forsvinder. Strafferetten

baseret på sharia.


Islam og demokrati

Jordan

Ikke-demokrati. Kong Abdullah

har stor magt over

parlament og regering, men

har lovet reformer. Islam er

statsreligion. Cirka 25 kvinder

dræbes hvert år af æresgrunde

af deres familie.

Kazakstan

Republik. Befolkningen religiøst

delt mellem muslimer

og russisk-ortodokse.

Kuwait

Ikke-demokrati. Konstitutionelt

monarki baseret på islamisk

lov. Islam er statsreligion,

men kristne tolereres,

når blot religionen ikke

praktiseres offentligt.

Libyen

Militærdiktatur. Regeres pr.

dekret af oberst Gaddaffi.

Ingen forfatning, men præget

af socialisme og islam.

Summariske rettergange,

vilkårlige arrestationer og

tortur. Ifølge Amnesty International

er der cirka 1.000

politiske fanger. Dødsstraf -

selv for økonomiske forbrydelser,

for eksempel valutaspekulation.

Også politiske

fjender i eksil dræbes. Gaddaffi

prøver at imødegå fundamentalister

ved at gennemføre

sharia.

Malaysia

Ikke-demokrati. Islam er officiel

religion, men ikkemuslimske

har relativt frie

forhold. Sharia er lov i de

muslimske provinser. Landet

er etnisk og religiøst delt

med blandt andet et stort kinesisk

mindretal.

Mali

Frit valg i 1992. Sekulær republik.

Mali har relativt frie

forhold med en fri presse og

politiske partier, der debatterer

i TV. Men også mange

tilfælde af politibrutalitet

overfor oppositionelle kredse.

Marokko

Konstitutionelt monarki.

Retssystemet baseret på

blandet islamisk og europæisk

lov. Relativt frie valg til

parlamentet, men dets magt

stærkt begrænset af kongen.

Islam er officiel religion,

men kristne og jøder tolereres.

Dog er det forbudt at

missionere, og fem ameri-

Sharia er islamisk lov,

der bygger på Koranen og

profeten Muhammed.

Sharia er den vej,

muslimen skal følge, for

at opbygge det islamiske

samfund, og står som religiøs

ret over lokal og national

ret. Sharia praktiseres

forskelligt i de muslimske

lande. Sharia omfatter

både civilret som

familie-, ægteskabs-, og

skilsmisselove samt strafferet.

Den civile del har

været praktiseret i århundreder.

I disse år indføres

strafferetten mange

steder i dag, og udstrækkes

til at gælde også ikke–muslimer.

kanske statsborgere blev udvist

for at dele kristent materiale

ud.

Mauritianien

Ikke-demokrati. Retssystemet

præget af sharia. Fundamentalistiske

grupper er

forbudt. Cirka 100.000 negre

lever stadig i slaveagtige

tilstande i landet, så USA´s

kongres i 1996 suspenderede

al hjælp til landet, før slaveriet

var ophørt. Mange negre

er begyndt at organisere sig

imod tvungen arabificering.

De statsejede medier forbyder

kritik af islam og omtale

af slaveri. Alle borgere er pr.

dekret muslimer, som ikke

må besidde andet religiøst

materiale. Kvindelig omskæring

en udbredt praksis.

Niger

Demokratiske bestræbelser.

Demokratiske valg i 1993 og

1999.

Nigeria

Et kampområde-land, hvor

muslimer kæmper med demokratiske

kræfter om dominans.

Otte delstater har

nu indført sharia, som tillader

piskning og stening,

som adskiller piger og drenge

og som undertrykker de

kristne mindretal. Mange

kristne flygter til det sydlige

Nigeria. Befolkningen er

halvt muslimsk og halvt

kristent.

Oman

Ikke-demokrati. Sultanen

16

regerer pr. dekret. Retssystemet

delvist baseret på

sharia. Islam er statsreligion.

Pakistan

Ikke-demokrati. Officielt en

islamisk republik. Baseret

på engelsk ret, men den

føderale lov, sharia, står

over lavere retter og overtrumfer

ikke-islamiske afgørelser.

Qatar

Ikke-demokrati. Partier er

ulovlige og Emiren regerer

enevældigt. Islam er statsreligion

og praktisering af andre

religioner officielt forbudt.

Dog begyndende demokratiske

tendenser med relativ

fri presse

Saudi Arabien

Ikke-demokrati. Politiske

partier er ikke tilladte, kon-

gen regerer pr. dekret, og

der er ingen valg. Sharia er

gældende ret med piskning,

afhugning af legemsdele og

halshugning. Der er dødsstraf

for voldtægt, mord, røveri,

utroskab, frafald fra islam

og narkohandel. Mindst

99 blev henrettet i 1999. Det

er forbudt offentligt at

praktisere andre trosretninger

end islam. Kristne kirker

er ikke tilladt, og det er

forbudt at indføre eksempelvis

bibler og kors samt at

udbrede kristendommen.

Senegal

Skrøbeligt demokrati. Der er

valg og et vis rum for

borgerlig frihed. Religionsfriheden

er indskrænket for

visse muslimske fundamentalister.

Somalia

Ikke-demokrati. Sidste valg


Verdens demokratiske tilstand

Den engelske non-profit

organisation World Audit

har vurderet verdens lande

efter deres demokratiske

tilstand. Indikatorerne er

politiske rettigheder, borgerlig

frihed, ytringsfrihed,

korruption, menneskerettigheder

og retssikkerhed.

Informationerne bygger

bl.a. på Amnesty International.

Alle verdens 148

lande er rangeret efter

demokratisk tilstand. Som

det ses, er der trængsel

blandt muslimske lande

nederst på barometret. De

højst placerede lande er

vestlige, der bygger på en

jødisk-kristen kultur. De

højst rangerende islamiske

lande er Mali som nummer

36 og Kuwait som nummer

67. Blandt de 21 mest udemokratiske

lande er de 13

muslimske, tre-fire er kommunistiske

og resten afrikanske.

1. Danmark

2. Norge

3. New Zealand

4. Finland

5. Sverige

6. Canada

7. Schweiz

8. Holland

9. Australien

10. USA

11. Irland

12. Portugal

13. Storbritannien

14. Tyskland

SCANPIX NORDFOTO

17

Bahrain's indenrigsminister, Mohammed Bir Khalifa Al

Khalifa i skøn samdrægtighed og fællesbøn med

kollegaen fra Emiraterne, Mohammed Bin Saeed al Badi.

De er enige om, at demokrati er en forfærdelig styreform.

var i 1969. Sharia er nu

gennemført lov i landet.

Landet er helt splittet i

stammekrig.

Sudan

Ikke-demokrati. Militærdiktatur

siden 1956 med islam

som statsreligion. Retssystemet

baseret på engelsk og

islamisk ret. Siden 1991 er

islamisk lov gennemtvunget

for alle borgere i Nordsudan.

Strafferetten er baseret på

sharia og benytter som straf

blandt andet piskning, amputation,

korsfæstelse og

henrettelse. De sydlige ikkemuslimske

områder er fritaget

for sharia. Censur overfor

alle aviser. Regeringen

ødelægger kristne skoler og

kirker.

Syrien

Ikke-demokrati. Militærdiktatur

med undtagelseslov

siden 1963. Islamisk lov og

specielle religiøse domstole.

Alle medier ejes af det eneste

legale parti, Baath-

Partiet. I 1982 blev 20.000

mennesker likvideret i byen

Hama, hvor en hel bydel

blev jævnet med jorden.

Tunesien

Ikke-demokrati. Religiøse

partier ikke tilladt. Stærkt

begrænset ytringsfrihed. Islam

er statsreligion. Mission

128. Forenede Emirater

129. Congo (fransk)

130. Azerbadjan

131. Cameroon

132. Uzbekistan

133. Angola

134. Algeriet

135. Burundi

136. Jugoslavien

137. Sudan

138. Sierre Leone

139. Turkmenistan

140. Somalia

141. Afghanistan

142. Libyen

143. Saudi Arabien

144. Zaire

145. Tadjikistan

146. Cuba

147. Irak

148. Nordkorea

af ikke-muslimer ikke tilladt,

men ellers tolereres andre

religioner. Relativ stor

ligestilling mellem mænd og

kvinder.

Turkmenistan

Ikke-demokrati. Præsidenten

har absolut magt. Ingen

frie valg. Der foregår systematiske

overgreb mod religiøse

mindretal.

Tyrkiet

Republik med begrænset demokrati.

Styreformen er

verdslig, det vil sige ikkereligiøs,

og derfor forfølges

islamiske fundamentalister.

Forbud mod slør på visse

offentlige steder, blandt andet

ved demonstrationer.

Siden 1998 er alle moskéer

under regeringskontrol.

Uzbekistan

Ikke-demokrati. Meget begrænset

ytrings- og pressefrihed.

Offentlig kritik af

præsidenten er forbudt. De

fleste aviser er statsejede.

Stærk fundamentalistisk

modstand med bombesprængninger,

som forsøges

holdt nede af regeringen.

Jødiske synagoger og

kristne kirker tolereres.

Yemen

Ikke-demokrati.

Retssystemet baseret på

sharia, tyrkisk og engelsk

ret.

Ægypten

Ikke-demokrati. Præsidenten

vælges ikke af befolkningen,

men kan bekræftes

ved folkeafstemning. Valg til

parlamentet er præget af

bestikkelse og svindel. Siden

drabet på præsident Sadat i

1981 hersker der undtagelsestilstand.

Islam er statsreligion,

men regeringen forsøger

at undertrykke fundamentalisters

indflydelse på

islam. 10 procent af befolkningen

er kristne koptere,

men de udsættes for

voldsomme chikaner. Regeringen

eksproprierer koptisk

ejendom og lukker kirker. I

1998 blev 1.200 koptere arresteret

og torteret. Henved

10.000 koptere konverterer

årligt til islam for at slippe

for diskrimination.


DANSK FOLKEPARTI

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102

Ebbesen, Carl Christian 33-375172

Gerstrup, Thomas 35-358805

Kjær, Klaus 33-375106

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107

Kristensen, Kenneth 21-930093

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977

28-232651

Nødgaard, Poul 33-375110

Rossen, Dora 75-571411

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113

DF-Amterne

Bornholm: Leif Christensen 56-496353

Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Birger Reslow 62-691264

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230

København: Bente Pedersen 44-491995

Nordjylland: Knud Wilson 98-480403

Ribe: Freddie H. Madsen 75-160147

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728

Storstrøm: Michael Rex 33-375163

Sønderjylland: Lars Rydhard 74-621490

Vejle: Dora Rossen 75-571411

Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076

Viborg: Morten Christensen 97-536968

Århus: Per Dalgaard 86-394880

DF-Folketinget

Dahl, Kristian Th., gr-fmd dfkrtd@ft.dk 33-375102

Fauerholdt, Sv. Aage, dfsvaf@ft.dk 33-375104

Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk 33-375105

Kjær, Klaus dfklkj@ft.dk , best. medl 33-375106

Kjærsgaard, Pia, pol. ordfører, dfcceb@ft.dk 33-375107

Madsen, Aase D. dfaadm@ft.dk 33-375108

Møller, Egil dfegim@ft.dk 33-375109

Nødgaard, Poul, præsidiet, gr-sekr, dfpoun@ft.dk 33-375110

Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112

Skaarup, Peter, pol. nfmd, dfpesk@ft.dk 33-375113

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon (+32) 22845205

telefax (+32) 22849205

Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax (+33) 388179205

Bryde, Lene, assistent. EU-Parlamentet (+32) 22847205

DF - Ungdom Hovedbestyrelse

Kristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093

Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kasserer) 33-375171

Messerschmidt, Morten 28-266537

Sørensen, Karina (pol. næstformand) 75-561198

Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K 33-375199

33-937019

Fax: 33-375192

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

Christiansborg-medarbejdere

Sekretariatet

Bladt, Elisabeth, sekr.medarb. dfelbl@ft.dk 33-375140

Ebbesen, Carl Chr., pol.sekr. dfcceb@ft.dk 33-375172

Lambrecht, Kenneth, sekr.medarb. dfkela@ft.dk 33-375171

Olsen, Dora, sekr.medarb. dfdoro@ft.dk 33-375165

Thomsen, Steen B., sekr.chef dfstth@ft.dk 33-375161

Medlemssekretærer

Bülow, Annelise von, dfanvb@ft.dk 33-375131

Jensen, Malene, sekr. dfmaje@ft.dk 33-375139

Kjeldgaard, Solvej, sekr. dfsokj@ft.dk 33-375132

Kock, Tanja, sekr. dftako@ft.dk 33-375141

Maibom, Berit, sekr. dfbelm@ft.dk 33-375153

Olsen, Jytte, sekr. dfjyol@ft.dk 33-375137

Raaschou, Ulla, sekr. dfulra@ft.dk 33-375135

Østergaard, Kirsten, sekr. dfkirs@ft.dk 33-375143

Politisk-økonomiske medarbejdere

Skjødt, Anders, PØ-medarb. dfansk@ft.dk 33-375166

Wibeck-Nilsson, Jens, PØ-medab. dfjewn@ft.dk 33-375168

Pressetjeneste

Espersen, Søren, pressechef dfsesp@ft.dk 33-375162

Rex, Michael, journalist dfmire@ft.dk 33-375163

18

FREDERIKSBERG

Frederiksberg. Kandidater,

byrådsvalget: Leif Jensen,

Thomas Gerstrup, Mogens

Bækgaard, Grethe Dahl,

Helge Bergmann, Sonja

Skovgaard, Curt Købsted og

Niels Felsted.

FREDERIKSBORG

Frederiksborg Amt. Kandidater,

amtsrådsvalget: Philip

Heimbürger, Birkerød, Ib

Kirkegaard, Helsingør, Morten

Messerschmidt, Frederikssund,

Charlotte Hendrichsen,

Helsingør, Ejner

Rost, Helsingør, Hill Seidenschnur,

Helsinge, Poul

Albrechtsen, Allerød, Flemming

Rømer, Fredensborg,

Per Kattrup, Farum, Arly

Gundersen, Fredensborg og

Freddie Jacobsen, Farum.

Frederiksværk. Best.valg,

DF-Frederiksværk: Walter

Christophersen (fmd), Ole S.

Nielsen (nfmd), Jens Thusgaard

(kass), Marianne Frederiksen

og Karl Frederiksen.

Sup: Jens Bo Christophersen

og Troels Rasmussen.

Rev. Aase Baagøe og

Troels Rasmussen. Kandidatliste,

byrådsvalg: Walter

Christophersen, Ole S. Nielsen,

Troels Rasmussen,

Marianne Frederiksen og

Karl Frederiksen.

Græsted. Best.valg, DF-

Græsted/Gilleleje: Mads

Brinch Jespersen (fmd),

Theodor Schmidt (nfmd),

Sten Olsen og Gurli Pedersen.

Sup: Edith Schmidt og

Peter Jensen. Rev. Ejner

Rost.

Helsingør. Best.valg, DF-

Helsingør: Charlotte Hendrichsen

(fmd), Tonny Zimmermann,

Flemming Nielsen,

Ejner Rost og Claus

Schnoor Hansen.

Hørsholm. Best.valg, DF-

Hørsholm: Jens Frederiksen

(fmd), Nils Larsen, Lotte

Larsen og Ib Nielsen. Sup:

Karen Skov og Inge Schur.

Rev: Jørgen Palner og

Susanne Steffensen.

FYN

Assens. Best.valg, DF-

Assens/Glamsbjerg: Peter

Gleerup (fmd), Frede Byg

(nfmd), Herman Thomsen

(kass), Kristen Skamris Jensen

(sekr) og Jette Byg. Sup:

Claus Andersen og May

Eriksen.

Faaborg. Best.valg, DF-Faaborg/Ærøskøbing/Marstal:

Keld Vidkær Nielsen (fmd,

kass), Kirsten Jansen

(nfmd), Bjarne Tychsen, Kim

R. Nielsen og Niels Aage

Christoffersen. Sup: Kent

Mosbæk Sørensen og Ingrid

Larsen. Rev: Birger Reslow

og Jette Mosumgård.

Hårby. St.genfors. DF-Hårby,

best.valg: Tage Kiltang

Bartholin (fmd), Lars Rasmussen

(nfmd), Lars

Andersson (kass), Lise-Lotte

Andersson (sekr) og Svend

Pedersen. Sup: Claus Nissen

og Helge Nyborg. Rev: Arne

Rasmussen og Birger Reslow.

KØBENHAVN

Københavns Amt. Kandidater,

amtsrådsvalget: Aase

Steffensen, Virum, Henrik

Thorup, Gentofte, Martin

Horst Arvedlund, Herlev,

Annét Malmqvist, Gentofte,

Flemming Ørnhem, Glostrup,

Colette Brix, Charlottenlund,

Kenneth Kristensen,

Hvidovre, Anders Gjedde,

Gentofte, Kristian Niebuhr,

Gladsaxe, Preben Jensen,

Gladsaxe, Anders Friberg,

Rødovre, Lasse Herrum,

Høje Taastrup, Henning

Chistensen, Glostrup,

Helle Dohn, Gladsaxe, Tove

Poulsen, Gentofte, Georg

Røjkjær, Hvidovre og Henrik

Pedersen, Rødovre.

Brøndby. Best.valg, DF-

Brøndby: John Riff (fmd),

Søren Hansen (nfmd), Anni


K. Larsen, Søren Christensen

og Kenneth Rigby.

Supp: Per Rasmussen og

Tom Frederiksen. Rev. Carsten

Aagaard og Søren

Nygaard Hansen.

Kandidater, byrådsvalg:

Søren Hansen, Anni K. Larsen,

Søren Christensen, Per

Rasmussen, Kenneth Rigby

og Søren Nygaard Hansen.

Herlev. Best.valg, DF-Herlev:

Kaj Jakobsen (fmd),

Martin Arvedlund (nfmd) og

Jørgen Vinding. Supp: Helge

Larsen.

Hvidovre. Best.valg, DF-

Hvidovre: Uffe Birkerod

Larsen (fmd), Helmi Christiansen

(nfmd), Mikkel

Dencker (kass), Georg T.

Røjkjær (sekr), Ivan Fogtmann

og Teddy Toft.

HOVEDSTADEN

Københavns Kommune.

Best.valg, DF-Hovedstaden:

Arvin Storgaard (amtsfmd),

Gunhild Legaard (nfmd),

Louise Frevert, Torben

Adelborg-Beck, Jørn Hindkjær,

Jette M. Bertelsen og

Preben Elmenhoff.

Arvin Storgaard - ny amtsformand

i DF-Hovedstaden

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard var sammen med sin mand, statsrevisor

Henrik Thorup blandt gæsterne ved Dronningens gallafest for Folketingets medlemmer.

Pia Kjærsgaards kjole er designet af modeskaberen Karim, som har forretning i

Københavns Nyhavn. (foto: Birger Storm)

19


NORDJYLLAND

Frederikshavn. Kandidater,

byrådsvalget: Steen

Jørgensen, Knud Wilson,

Marianne Thiling og Søren

Oddershede. Best.valg, DF-

Frederikshavn: Steen

Jørgensen (fmd), Knud

Wilson (nfmd), Marianne

Thiling og Johannes

Madsen.

RIBE

Varde. Best.valg, DF-Varde:

Lars Møller (fmd), Michael

J. Nielsen (nfmd), Diana

Kristiansen, Alice Møller og

Knud Jensen.

RINGKJØBING

Brande. Best.valg,

st.genfors., DF-

Brande/Aaskov: Ib Ringholm

(fmd), Niels Nygaard (nfmd),

Verner Christensen, Gunnar

Iversen og Christian

Aaskov. Sup: Steffen

Laursen og Sonja Hvam

Andersen. Rev. Birgit

Jonassen og Einer Højmark.

Herning. Best.valg DF-

Herning/Trehøje: Birgit

Jonassen (fmd), Nina

Guldhammer (nfmd), John

Trankjær, Hans Jørn

Jonassen og Leif Kr.

Jørgensen. Supp: Irene

Nielsen og Henning G.

Laustsen.

Kandidatliste, byrådsvalget,

Herning: Birgit Jonassen,

Nina Guldhammer, Irene

Nielsen, Leif Kr. Jørgensen,

Hans Jørn Jonassen og Ove

Olsen.

Holstebro. Best.valg, DF-

Holstebro/Aulum/Haderup:

Flemming Iversen (fmd), Ole

Carlsen (nfmd), Elly

Christensen og Bjarne

Jensen. Sup: Lone Carlsen

og Rita Lund. Rev. Hardy

Ole Pedersen og Jens

Olesen.

Lemvig. Best.valg, DF-

Lemvig/Thyborøn/Harboøre:

Jette Jespersen (fmd), Karl

Balleby Jensen (nfmd),

Jørgen Jespersen og Bodil

Reinau. Sup: Henning

Holmgaard. Rev: Fl. Iversen

og Lilian Michelle.

ROSKILDE

Greve. Best.valg, DF-Greve:

Bo Johansen (fmd),

Flemming Edelfors (nfmd),

Ib Knudsen, Ina Birch og

Pernille B. Hansen. Sup:

Liselott Hansen og Lene

Elberg.

SYDSJÆLLAND

Korsør. Best.valg, DF-Korsør:

Fritz Neumann (fmd),

Kim Sørensen (nfmd),

Michael Pedersen, Doris

Neumann og Michael Gram

Sorø. Best.valg, DF-Sorø:

Johnny Mundus (fmd), Karsten

Skov Petersen (nfmd),

Mogens Hehl Olsen, Helge

Jensen og Tommy Hansen.

Sup: Guri Nielsen

SYDSJÆLLAND

Storstrøms Amt.

Kandidater, amtsrådsvalget:

Gert Kræsing, Nykøbing F.,

Michael Rex, Næstved, Erik

Kjelgaard, Holeby, John

Jensen, Nyråd, Carl

Andersen, Nørre Alslev,

Flemming G. Frederiksen,

Gl. Kalvehave, Charlotte

Christensen, Nykøbing F.,

Brian Nielsen, Saxkøbing,

Anette Knoblauch, Nakskov,

Kurt Andersen, Nykøbing

20

F., Ib Jørgensen, Saxkøbing,

Allan Thomsen, Nakskov,

Lis Magnussen, Horbelev,

Pehr Holm Nielsen,

Boestofte, Emmy Holm

Nielsen, Boestofte.

Falster. Kandidater,

byrådsvalget, Nykøbing:

Gert Kræsing, Ib Jørgensen,

Charlotte Christensen, Kurt

Andersen og René

Christensen. Nr. Alslev:

Carl Andersen, Hanne

Grønborg, Lars Holse, Jens

Christiansen, Asger Holse

og Jørn Jacobsen. Stubbekøbing:

Lis Magnussen.

SØNDERJYLLAND

Gram. Best.valg, DF-

Gram/Rødding: Theis

Mathiasen (fmd), Per

Hauritz (nfmd), Lone

Pedersen (sekr) og Kent

Arensdorff. Rev. Gitte Hauritz

og Poul Holgersen

SØNDERJYLLAND

Børkop. Best.valg, DF-

Børkop: Grethe Laursen

(fmd), Irma Henriksen

(nfmd), Irene Worm, Dyhre

Petersen, Henning Hansen,

Johannes Laursen, Jørgen

Ottosen og Ulla Hansen.

Hedensted. Best.valg, DF-

Hedensted: Kim Harlev

(fmd), Bo Dahl Andersen

(nfmd), Hardy Andersen,

Anja Andersen og Knud

Madsen. Sup: John Piilgaard,

Kristian Skibby.

VIBORG

Viborg Amt. Kandidater,

folketingsvalget: 1. kreds-

Thisted: Bent Larsen,

Nykøbing, 2. kreds-Morsø:

Bjarne Holm, Nykøbing,

3.kreds-Skive: Sussanne

Jensen, Viborg, 4. kreds-

Viborg: Jesper Langballe,

Thorning, 5.kreds-Kjellerup:

Jørgen E. Nielsen, Klejtrup.

Kandidater, amtsrådsvalget:

Svend Aage Fauerholdt,

Højslev, Benny Ragner,

Karup, Jørgen E. Nielsen,

Klejtrup, Peter Mousten,

Bostrup, Poul Erik Nielsen,

Sillerslev, Vita Jensen,

Sillerslev, Bjarne Holm,

Nykøbing, Sussanne Jensen,

Viborg, Ib Poulsen,

Kallerup, Gunhild Jacobsen,

Rødding, Per Frost,

Sparkær, Bent Larsen,

Nykøbing og Jens P.

Christensen, Thisted.

Skive. Best.valg, DF-Skive:

Morten Christensen (fmd),

Niels Aage Laustsen (nfmd),

Laurits Lyse Pedersen

(kass), John Thingholm

(sekr), Jan Kristensen,

Gunhill Jacobsen, Erik

Mortensen, Peter Mousten

og Mogens Søndergaard.

Sup: Kjeld Dyhre Petersen

og Jørgen Grønbæk. Rev:

Grethe Fauerholdt og Inge

Lise Lyse.

ÅRHUS

Nørre Djurs. Best.valg, DF-

Nørre Djurs: Knud

Andersen (fmd), Ernst Skødt

Hansen (nfmd), Anne Marie

Gulmann (kass), Hans

Fisker Jensen og Charles

Jensen. Kandidatliste,

byrådsvalg: Hans Fisker

Jensen, Knud Andersen,

Ernst Skødt Hansen og

Anne Marie Gulmann.

Randers. Best.valg, DF-

Randers: Niels-Chr.

Herholdt Braad (fmd), Børge

Olsen (nfmd), Jesper Braad

(kass), Torben Østrup,

Elisabeth Rønne, Sten

Rønne og Henning Nielsen.

Kandidater, byrådsvalget:

Uno Larsson, Niels-Chr.

Herholdt Braad, Dorthe

Hussmann, Børge Olsen,

Elisabeth Rønne, Jesper

Braad, Torben Østrup og

Palle Hansen.

Som følge af de mange

generalforsamlinger er en

del af dette stof udsat til

næste nummer.


DF klar til folketingsvalget

Dansk Folkeparti har nu

overalt i landet valgt kandidater

til det kommende

folketingsvalg. Overalt stilles

op sideordnet, således at

de personlige stemmer bliver

afgørende for, hvem der

vælges i de enkelte amter.

Her følger kandidaternes

navne - samt angivelse af

kredsen:

Søndre Storkreds

Preben Elmenhoff,

Chr.havn

Annette Dreyer, Raadhus

Søren Espersen, Sundby

Louise Castella, Blaagaard

Inger M. Ebbesen,

Amagerbro

Vestre Storkreds

Leif Jensen, Valby

Allan T. Knudsen, Vesterbro

Curt Købsted, Enghave

Lisette Rosendal, Gl.

Kongevej

Louise Frevert, Slots

vakant, Falkonér

Østre Storkreds

Gunhild Legaard, Ryvang

Ronni Gulliksen, Østbane

Thomas Gerstrup, Husum

Torben Adelborg-Beck,

Østerbro

Flemming Jensen, Nørrebro

Jørn Hindkjær, Bispeeng

Jette Bertelsen, Bispebjerg

Peter Skaarup, Brønshøj

Ib Kirkegaard, Helsingør

Ejner Rost, Fredensborg

Egil Møller, Hillerød

Jette Jespersen,

Frederiksværk

Roskilde Amt

Holger Bernild, Roskilde

Bo Johansen, Køge

Pia Kristensen, Lejre

Vestsjællands Amt

Arne Thomsen, Holbæk

Poul Nødgaard, Nyk. S.

Fritz Neumann, Kalundborg

Ernst D. Jensen, Ringsted

Peter Lotinga, Sorø

Klaus Kjær, Slagelse

21

DANSK FOLKEPARTI

Fyns Amt

Lykke

Krapalis,

Odense 1.

Bjarne B.

Pedersen,

Odense 2.

Birger Reslow,

Odense 3. Niels V.

Hansen,Kerteminde,

Kristian Th. Dahl, Middelfart

Finn Kongsgaard, Faaborg

Vagn Erichsen, Nyborg

Alex Ahrendtsen, Svendborg

Poul J. Fischer, Otterup

Sønderjyllands Amt

N. O. Mich. Petersen,

Haderslev

Jørn Larsen, Aabenraa

Søren Krarup, Sønderborg

Lars Rydhard,

Augustenborg

Kell Kristiansen, Tønder

Jytte Lauridsen,

Løgumkloster

Theis Mathiasen, Rødding

Vejle Amt

Karina Sørensen, Fredericia

Københavns Amt

Anders Friberg, Gentofte

Helge Larsen, Lyngby

Lars Prier, Ballerup

Pia Kjærsgaard, Glostrup

Mikkel S. Dencker,

Gladsaxe

Aase D. Madsen, Hvidovre

Kenneth Lambrecht,

Amager

Carsten Aagaard, Rødovre

Frederiksborg Amt

Storstrøms Amt

Karsten Skov Petersen,

Præstø

Colette Brix, Næstved

John Jensen, Vordingborg

Erik Kjelgaard, Nakskov

Gert Kræsing, Maribo

Morten Messerschmidt,

Nyk. F.

Bornholm

Vakant, Rønne

Torben R.Larsen, Aakirkeby

Jørn Dohrmann, Kolding

H.Kr. Skibby, Vejle

Holger G. Petersen, Give

Thorkild Christensen,

Juelsminde

Bjarne Juel Møller, Horsens

Ribe Amt

Bjarne Burgdorff, Varde

Freddie H. Madsen, Esbjerg

Leif Pedersen, Ribe

Bjarne Jensen, Grindsted

Kurser for kandidater

DF er halvvejs igennem

kursusrækken for kandidater

til by- og amtsråd. Der

har været holdt kurser i

Fredericia, Ringsted og i

Randers. Der er endnu

åbent for tilmelding til de

tre resterende kurser. Har

der endnu ikke været opstilling

i den kommune, hvori

man bor, men påregner man

at opstille, kan man godt tilmelde

sig alligevel. Deltagerantallet

er begrænset, så

tilmelding er nødvendig, og

skal finde sted til Carl Christian

Ebbesen, tlf. 33-

375172 eller 33-375199. Tilmelding

skal ske senest 10

dage inden det kursus, man

ønsker at deltage i, finder

sted. Deltagelse er gratis,

mens befordring er for egen

regning.

Lørdag den 28. april 2001:

Ingeniørforeningens Mødecenter,

Kalvebod Brygge 31-

Ringkjøbing Amt

Karl B. Jensen, Ringkjøbing

Bente Vejrsø Nielsen,

Holstebro

Chr. H. Hansen, Herning

vakant, Skjern

Århus Amt

Bent Andersen, Århus Ø

Jens Hvid, Århus N

Søren L. Jensen, Århus S

Birthe Skaarup, Århus V

Brian Korsgaard, Mariager

Uno Larsson, Randers

Kim Christiansen, Hammel

Niels-Chr. H. Braad,

Grenaa

Kenneth Kristensen,

Sk.borg

Per Dalgaard, Silkeborg

Viborg Amt

Bent Larsen, Thisted

Bjarne Holm, Morsø

Sussanne Jensen, Skive

Jesper Langballe, Viborg

Jørgen Nielsen, Kjellerup

Nordjyllands Amt

Steen Jørgensen, Fr.havn

Knud Wilson, Sæby

Else Christensen, Hjørring

Lars B. Mortensen, Fjerritslev

Anita Knakkergaard, Aalb. N.

Morten Jørgensen, Aalb. V.

Tommy Hansen, Aalb. Ø.

Bent Bøgsted, Hobro

Leif Skytt, Aars

33, 1780 København V.

Lørdag den 5. maj 2001:

Trinity Kursus- og Konferencecenter,

Gl. Færgevej

30, Snoghøj, 7000 Fredericia.

Søndag den 20. maj 2001:

Scandic Hotel, Nørretorv 57,

4100 Ringsted.


Plads til landmanden

GÆSTEN

En del borgere i det ganske

danske land vil mene,

at vi landmænd har mere

end rigeligt plads til at

boltre os på, og at vi til

tider kommer helt ind i

stuerne med vores gyllelugt

fra marken. Det er

rigtigt, at vi fylder meget

i landskabet. Vi er nemlig

forvaltere af næsten 70

procent af den danske

natur, og derfor vil vi også

være i fokus i fremtiden.

Så snart man færdes på

de danske landeveje og har

passeret byskiltet, er det

landbruget, man får øje på.

Så snart den menige borger

er på ferie eller væk fra byen,

bliver vi vurderet på,

hvordan vi forvalter naturen.

Også fordi vi fremstiller

råvarerne til maden, som vi

jo har tæt på os hver dag,

idet fødevarer er til indvortes

brug (og de fleste danskere

spiser tre til seks gange

om dagen).

Det er indlysende, at fødevarerne

skal være på et højt

kvalitativt niveau, og det er

helt i tråd med den målsætning,

vi i landbruget har om,

at vi skal overleve på kvalitetsproduktion

(og et godt

renommé i den danske befolkning)

for også at kunne

klare os i den internationale

konkurrence. Men hvis det

fortsat skal være muligt,

kræver det acceptable vilkår.

Det kræver, at landets

øverste politiske ledelse har

en positiv holdning til landbrug

og landbrugsproduktion

og er interesseret i at

være med til at løse de opgaver

vi har foran os (frem

for at flytte rundt med dem,

som var det ludobrikker).

Under pres

Landbruget såvel som

gartnerier og fiskeri er under

pres. De tre erhverv, der

har været Danmarks basale

erhverv gennem århundreder,

er under pres af den udvikling,

der sker i vores

samfund. Men disse erhverv

har fortsat – hver for sig

meget stor betydning for

samfundet, og specielt landbruget

bidrager fortsat meget

til eksporten og beskæftigelsen.

Fødevareministeren fastslår

således i sin fødevarepolitiske

redegørelse, at 25

pct. af den samlede eksport

stammer fra eksport af fødevarer,

landbrugsvarer og udstyr.

Og der er mere end

250.000 mennesker beskæftiget

i vores sektor dybt afhængige

af de råvarer, der

produceres ude på gårdene.

De landmænd, der fremstiller

råvarerne, bliver stadig

færre, men de danner

baggrund for en stadig stigende

beskæftigelse i industrien,

eksempelvis på slagterier

og mejerier samt i

salgsled, distribution, agroindustri

osv. Vi bliver simpelthen

mere og mere sårbare

i takt med de miljø- og

strukturpolitiske indgreb,

der sker fra politisk side.

Det rammer os landmænd

såvel som gartneren og fiskeren.

Meget at

glæde sig over

Den politiske fokus på

landbruget er stor ( både når

det gælder miljø, fødevarekvalitet

og fødevaresikkerhed.

På det miljøpolitiske

område har vi utrolig mange

ting at være stolte af. Vi har

stort set nået de mål, der

blev lagt fast i Vandmiljøplan

I og II.

Vi kan i dag konkludere,

at vi er langt foran mange af

de lande, vi sammenligner

os med, når det gælder om

at udnytte næringsstofferne

på vores marker. Næringsstofferne

i husdyrgødningen

udnyttes i dag tre gange så

godt, som de blev, da Vandmiljøplan

I blev vedtaget i

1986.

Vi gør også meget for at

reducere ammoniakfordampningen,

og den er stærkt

faldende på grund af de

ændringer, som sker inden

for opbevaringsforhold for

husdyrgødningen, udbringningsmetoder

og staldindretning.

Fordampningen

falder i takt med de planer,

der er fastlagt af politikerne.

Og det er i stærk kontrast til

den debat, der har foregået

22

om det i medierne, hvor der

har været fokus på en

stærkt stigende husdyrproduktion

og stærkt stigende

problemer med ammoniakfordampning.

Forhold, som

efter statsministerens udsagn

kunne få den sidste del

af heden til at dø.

Realiteten er, at der er

tale om, at den samlede husdyrproduktion

har en størrelse

som for 30 år siden.

Svine- og fjerkræproduktionen

stiger, kvægproduktionen

falder. Når vi kigger på

de næringsstoffer, der bliver

produceret på bedrifter med

dyr, er det i dag færre end

tidligere, idet vi er blevet

bedre til at producere og

udnytte foderet.

Der er således meget at

glæde sig over. Nu er der

stærke politiske ønsker og

kræfter i gang for at genetablere

naturområder. Det

arbejde spiller vi positivt

med i, men ændringerne må

naturligvis ske på vilkår, så

de enkelte landmænd ikke

kommer i klemme i den

udvikling, hvor samfundet

ønsker, der nu skal være

flere naturområder. Det er

samtidig værd at huske på,

at det er det samme samfund,

som i 70’erne og først i

80’erne motiverede os landmænd

kraftigt til at dræne

jord og dyrke noget mere, så

den samfundsøkonomiske

betydning af landbrugsproduktionen

kunne blive endnu

større.

Sammenhængende

EU-regler

Fødevaresikkerheden er

også en af vores centrale

holdepunkter, og vi arbejder

hele tiden med at opretholde

det høje niveau. Hvis vi skal

overleve som erhverv, skal

vi sikre den danske befolkning

rene og sikre fødevarer,

og vi har et ganske godt

udgangspunkt. Vi tåler sammenligning

med de bedste

lande i verden. Vi har rene

fødevarer, både når det

gælder medicin- og pesticidrester,

og når det gælder

salmonella, ligger niveauet i

dag på et fuldt acceptabelt

niveau.

Men det er vigtigt i den

sammenhæng også at huske

på, at danskerne rejser mere

end nogensinde, og transporten

over landegrænser er

større end nogensinde. Mange

af de problemer, vi slås

med i den forbindelse, er ikke

danskskabte, men problemer

der er kommet til os

udefra. Sygdomme slæbes

hjem ved besøg i udlandet.

Det vil vi aldrig kunne eliminere.

BSE er et andet eksempel

på en sygdom, der ikke er

skabt i Danmark, men i

udlandet. Dioxinproblemerne

i Belgien var jo heller

ikke danske.

Det understreger behovet

for, at vi ikke kun har danske

regler på det her felt,

men at vi har gode, sammenhængende

EU-regler, så

den samlede fokus på føde-


varesikkerhed er på EUplan

og ikke kun på dansk

plan, for dette er grænseoverskridende

problemer.

Lige så vel som fiskerne må

fiske i vand, der kommer ud

i Nordøsen fra både Tyskland,

Holland, Belgien og

Danmark – og dermed også

er et grænseoverskridende

problem er forurening og

sygdomme også noget, der

bevæger sig over landegrænser.

Derfor er det afgørende,

at Danmark gør en stor

indsats for, at den type problemer

bliver løst internationalt

og ikke kun i relation

til de ’rød-hvide farver’.

Katastrofe

I landbruget er vi igen

blevet ramt af en sygdom,

der er alvorlig for vores produktion,

nemlig mund- og

klovsyge, som vi i Danmark

heldigvis har været fri for siden

1982.

Mund- og klovsyge er ikke

en sygdom, der har betydning

for mennesker og fødevaresikkerhed,

men er derimod

en produktionssygdom,

der medfører store tab i produktionen,

og for Danmark

vil det betyde store tab på

eksporten, hvis vi får sygdommen.

Eksporten til Japan

og USA vil gå i stå i en

periode på et halvt til et helt

år. Derfor vil det være katastrofalt

for os at få mund- og

klovsyge både af produktionsmæssige,

men også af

økonomiske grunde. Og her

vil det ikke kun ramme

økonomien i landbruget,

23

men den vil også være et

stort samfundsøkonomisk

tab. Det er vilkårene.

Vilje

Danske landmænd er

knalddygtige. De er veluddannede

og ihærdige. Derfor

er jeg ikke i tvivl om, at

landbruget vil bevare sin betydningsfulde

status i samfundet.

Men jeg er også klar

over, at vi har tilfælde, hvor

Gæsten

der kræves en anden adfærd.

Det må vi selv tage fat

i, for vi ønsker ikke at sætte

vores troværdighed over styr

på grund af enkelte uheldige

episoder.

Vi håber ikke, at vores

vilje til forandring er spildt

– vi håber, at der forsat

bliver plads til landmanden,

landbruget og fødevareindustrien

i Danmark. Men det

kræver også vilje fra politikernes

side.

Peter Gæmelke, 46 år, er Landbrugsraadets Præsident

siden 1995. Til daglig driver han sin gård, Røjgård ved

Vejen. I landbrugserhvervet har Peter Gæmelke

varetaget en række tillidsposter siden 1986, blandt

andet som formand for De Danske Landboforeninger og

Landbrugets Veterinærudvalg.


DF-KALENDER

GF= generalforsamling

OM= opstillingsmøde

09/04 19.00 "Paletten", Viborg:

Off. m, Pia Kjærsgaard og

Kr. Th. Dahl

09/04 19.30 Elværket,

Frederikssund. Debatm.

Egil Møller, DF og Eva

Møller, C

18/04 19.30 Frederiksborg-

Humlebæk, OM, Humlebæk

Bibliotek

19/04 19.30 Vejle Amt. AmtsGF.,

Jerlev Kro

21/04 09.15 Hotel Frederiksdal,

Lyngby. "Nice-debat" bl.a..

Mogens Camre

23/04 18.30 Christianshøjkroen,

Bornholm, GF eftf. af off.

møde, P.Kjærsgaard og Kr.

Th. Dahl

23/04 19.30 Vestsjællands Amt.

AmtsGF, Vandrerhjemmet

i Ringsted

23/04 19.30 Ringkjøbing Amt.

GF og OM, amtsråd.

Vorgod Bodega

23/04 19.00 Hovedstaden.

Politisk Debatforum, BR's

mødesal, Rådhuset

23/04 19.00 Århus Amt GF,

"Pavillonen", Kærvej 11,

Grenaa

24/04 19.00 Københavns Amt,

GF

24/04 19.00 Nordjylland, GF,

OM, Tylstrup Kro

30/04 19.00 Frederiksborghallen.

Off.m, Pia Kjærsgaard og

Kr. Th. Dahl

30/04 19.30 Viborg Amt, GF,

Bentas Cafeteria, Højslev.

02/05 Vejle Amt. Bustur til

Christiansborg. Tilm.

75-571411

07/05 19.00 Grand Hotel,

Odense. Off. m, Pia

Kjærsgaard og Kr. Th.

Dahl

14/05 19.00 Jerne Kro, Esbjerg.

Off. m, Pia Kjærsgaard og

Kr. Th. Dahl

14/05 19.00 Frederikshavn,

Hotel Herman Bang, m.

Chr. H. Hansen

15/05 18.30 Frederiksberg

Raadhus, rundvisning og

medl.møde

21/05 19.00 Roskilde Amt. Off.

m, Pia Kjærsgaard og Kr.

Th. Dahl

30/05 19.30 Vejle Amt. OM,

amtsrådet, Idrættens Hus

05/06 14.00 Frederikshavn,

Møllehuset, Grundl.møde,

Mogens Camre

05/06 Jelling:

Grundlovsmøde med Birthe

Skaarup hos H.J. Mols

11/06 19.00 Hotel Langaa. Off.

m, Pia Kjærsgaard og Kr.

Th. Dahl

14/06 19.00 Ringsted, OM,

Ringsted Vandrerhjem

28/07 Frederiksberg. Udflugt til

Sporvejsmuseum

Skjoldenæsholm

09/08 19.00 Møllehuset, Fr.havn.

Off. m, Pia Kjærsgaard og

Kr. Th. Dahl

15/08 Tillidsmandsmøde, Nyborg

Strand

16/08 19.00 Hotel Frederik den

II, Slagelse. Off. m,

P.Kjærsgaard og Kr. Th.

Dahl

19/08 Hovedstaden.

Sommerudflugt til

Sydsjælland.

20/08 19.00 Vinderup Hotel. Off.

m, Pia Kjærsgaard og Kr.

Th. Dahl

15/09-16/09 Dansk Folkepartis

6. Årsmøde. Vejle Centeret

24/09 19.00 Frederikshavn,

Hotel Herman Bang,

Birthe Skaarup.

01/10 19.00 Sønderjyllands Amt.

Off. m, Pia Kjærsgaard og

Kr. Th. Dahl

08/10 19.00 København. Off. m,

Pia Kjærsgaard og Kr. Th.

Dahl

15/10 19.00 Pejsegården,

Brædstrup. Off. m, Pia

Kjærsgaard og Kr.Th.Dahl

29/10 19.00 Hotel Falster. Off.

m, Pia Kjærsgaard og Kr.

Th. Dahl

20/11 09.00 Hele landet: Valg til

by- og amtsråd

01/12 Fr.bergs Julefrokost

Bemærk: Forbehold for

ændringer. Der bliver hele tiden

arrangeret nye møder. Hold øje

med Dansk Folkepartis

hjemmeside,

www.danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeblads kommende

udgivelser (med forbehold for

ændringer):

2/6, 1/9, 13/10, 15/12.

Poul Nødgaard

hædret af Dronningen

Poul Nødgaard, en af

DF's stiftere, har fra

den 14. februar 2001

kunnet kalde sig Ridder

af Dannebrog. På

denne dag gav Dronningen

Dansk Folkepartis

medlem af Folketingets

præsidium

ordenen som tak for

sin tjeneste i Folketin-

get. Poul Enevold Nødgaard

har været folketingsmedlem

siden 12.

december 1990, hvor

han blev indvalgt i

Vestsjællands Amt.

Udover sit hverv som

folketingsmand er

Poul Nødgaard viceborgmester

i hjemkommunen,

Ringsted.

More magazines by this user
Similar magazines