Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl
Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl
Læs Børn&Unges tema om Matematik og Science (pdf - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
21. marts 2013 44. årgang l www.bupl.dk<br />
Børn&<br />
unge06<br />
Tema:<br />
ma<strong>tema</strong>tik<br />
& science<br />
12-23<br />
90 pædag<strong>og</strong>er har mistet dagpengene<br />
Kunstner satte fuld knald på farver <strong>og</strong> former<br />
Millioner til ny forskning i børns <strong>og</strong> unges trivsel<br />
6<br />
28<br />
32<br />
guide<br />
Stå sikkert<br />
til søs 34<br />
Undersøg<br />
verden
Indkaldelse af<br />
medlemmer til<br />
BUPL’s Etiske Råd<br />
Har du viden <strong>om</strong> etik <strong>og</strong> lyst til at blive<br />
medlem af BUPL’s Etiske Råd?<br />
Frem til den 2. april 2013 er der mulighed<br />
for at foreslå medlemmer til Etisk Råd.<br />
For at blive medlem af BUPL’s Etiske Råd<br />
skal man være medlem af BUPL <strong>og</strong> have<br />
viden <strong>om</strong> etik.<br />
Rådets formål er at rejse etiske debatter<br />
<strong>om</strong> aktuelle pædag<strong>og</strong>iske dilemmaer.<br />
For at foreslå medlemmer til rådet skal du<br />
kontakte din lokale BUPL-fagforening.<br />
BUPL’s Etiske Råd skal i kongresperioden<br />
2013-2015 sammensættes af 3 medlemmer<br />
valgt i BUPL <strong>og</strong> 5 medlemmer, der til dagligt<br />
arbejder i den pædag<strong>og</strong>iske praksis.<br />
Eksterne eksperter inddrages på ad<br />
hoc-basis.<br />
<strong>Læs</strong> mere <strong>om</strong> BUPL’s Etiske Råd <strong>og</strong><br />
det etiske grundlag for pædag<strong>og</strong>er på<br />
bupl.dk/etiskraad<br />
www.bupl.dk<br />
Foto: Hanne Loop<br />
indhold<br />
Børn&unge<br />
redaktion Redaktionschef Lene Søborg, art director<br />
Eva Krebs Larsen, journalist Vibeke Bye Jensen,<br />
journalist Steffen Hagemann, journalist Trine Vinther<br />
Larsen, journalist Julie Hardbo Larsen.<br />
Korrektur ved Karen Altschul.<br />
Ansvarshavende redaktør: Ida Thuesen Nielsen<br />
Telefon 3546 5100<br />
Adresse Blegdamsvej 124, 2100 København Ø<br />
Mail b&u@bupl.dk<br />
Annoncer Marianne Földvary <strong>og</strong> Niels Juul Pedersen<br />
Forside Gitte Sofie Hansen<br />
Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der<br />
indsendes uopfordret.<br />
udgiver<br />
Mikkel mistede<br />
dagpengene<br />
90 af de 10.000, der har<br />
mistet dagpengene efter<br />
årsskiftet, er pædag<strong>og</strong>er.<br />
Mød Mikkel, Vibeke <strong>og</strong><br />
Dorthe, s<strong>om</strong> forsøger at<br />
holde modet oppe, men<br />
det er ikke altid nemt,<br />
når så mange kæmper<br />
<strong>om</strong> jobbene.<br />
6<br />
nyheder<br />
6 Mød tre pædag<strong>og</strong>er, der har mistet dagpengene<br />
8 Institutioner: Akutledige er velk<strong>om</strong>ne hos os<br />
9 Knap 10.000 er faldet ud, <strong>og</strong> flere k<strong>om</strong>mer til<br />
10 K<strong>om</strong>muner vil mangle millioner fra forældre<br />
11 OK13: Afstemning sat på stand by<br />
øjeblikket<br />
24 Sikkerhed til lands med nye veste<br />
inspiration<br />
28 Fuld knald på farver <strong>og</strong> former<br />
34 Stå sikkert til søs med børn <strong>og</strong> unge<br />
faste sider<br />
26 Opslagstavlen<br />
39 Tegneserie<br />
40 Nye børnebøger<br />
42 <strong>Læs</strong>erbreve<br />
43 BUPL MENER<br />
»Den slags frontalangreb på den<br />
danske model er vi ikke tjent med<br />
i fagbevægelsen.«<br />
Henning Pedersen, formand BUPL<br />
Forretningsudvalget Formand Henning Pedersen,<br />
næstformand Birgitte Conradsen, hovedkasserer Lasse<br />
Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Allan Baumann,<br />
Mette Aagaard Larsen.<br />
Tryk Stibo Graphic<br />
Kontrolleret oplag: 66.766 ISSN: 0006-5633<br />
udgivelse i ugerne 2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25,<br />
32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 <strong>og</strong> 51.<br />
Ved problemer med levering kan du sende en mail til<br />
levering@bupl.dk<br />
<strong>tema</strong><br />
34<br />
guide: Stik sikkert<br />
til søs med ungerne<br />
Efter den tragiske ulykke med<br />
elever fra Lundby Efterskole<br />
i Præstø Fjord er reglerne for<br />
sejlads skærpet betydeligt.<br />
Dem skal du være opmærks<strong>om</strong><br />
på, hvis du sejler med<br />
børn <strong>og</strong> unge i alt andet end<br />
svømmehaller <strong>og</strong> badekar.<br />
16<br />
Mit mål er at vække en interesse i<br />
børnene. Jeg bliver glad, når de møder<br />
<strong>om</strong> morgenen <strong>og</strong> spørger, <strong>om</strong> vi skal<br />
lave forsøg i dag.«<br />
Hanne Hougaard, pædag<strong>og</strong>, Børnehaven Orkestervej<br />
Fuld knald<br />
på farver <strong>og</strong><br />
former<br />
Den bornholmske<br />
kunstner Anne<br />
Cirkola ved en masse<br />
<strong>om</strong> farver. Pædag<strong>og</strong>erne<br />
i daginstitutionen<br />
Skatteøen<br />
ved en masse <strong>om</strong><br />
børn. Sammen har<br />
det skabt et unikt<br />
univers af former <strong>og</strong><br />
farver. Men ikke uden<br />
sværdslag.<br />
Foto: Berit Hvassum28<br />
overblik<br />
ma<strong>tema</strong>tik &<br />
science<br />
2 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 3<br />
Foto: Jens Hasse<br />
12 Intro<br />
14 Børn er fødte ma<strong>tema</strong>tikere<br />
Tidligt fokus på børns ma<strong>tema</strong>tiske sans<br />
hjælper dem til en bedre forståelse af<br />
verden, mener eksperter.<br />
15 Fik øjnene op for ma<strong>tema</strong>tik<br />
I Nærum Menighedsbørnehave arbejder<br />
pædag<strong>og</strong>erne bevidst med ma<strong>tema</strong>tisk<br />
forståelse i hverdagen.<br />
16 Sådan bliver børn nysgerrige<br />
Børnene lærer <strong>om</strong> mål, vægt, farver <strong>og</strong><br />
former ved at bruge kroppen <strong>og</strong> hænderne<br />
på legepladsen i Randers.<br />
18 Find svarene sammen<br />
Tre eksperter bag scienceprojekt har fokus<br />
på, at pædag<strong>og</strong>er skal undersøge de<br />
store spørgsmål sammen med børnene.<br />
20 Tror du, den er død?<br />
Det store spørgsmål stiller Gartneriets<br />
børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er hinanden, da de har<br />
fundet en snegl på den frosne jord.<br />
22 Kort <strong>og</strong> godt<br />
Fakta <strong>og</strong> idéer til at k<strong>om</strong>me i gang med<br />
at arbejde med science <strong>og</strong> ma<strong>tema</strong>tik.
Hage- <strong>og</strong> savlesmække<br />
Hagesmække 30 x 50 cm i en slidstærk kvalitet m/ bindebånd eller<br />
trykknap. 100 % b<strong>om</strong>uldsfrotté. Øko-Tex 100 godkendt.<br />
Vandtætte hage- <strong>og</strong> savlesmække med stor sugeevne. Fremstillet i<br />
hvid eller blå frottéplast uden phthalater. Hagesmække 30 x 50 cm,<br />
savlesmække 23 x 26 cm m/ trykknapper.<br />
Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse<br />
Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk<br />
4 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
næste kursusstart:<br />
Torsdag d. 26. april 2013<br />
Guitaren<br />
i Børnehaven oG vuGGestuen<br />
Bliv bedre <strong>og</strong> mere sikker når du bruger din guitar sammen<br />
med ungerne, <strong>og</strong> få n<strong>og</strong>le fif til andre måder du kan bruge<br />
guitaren på, når du laver rytmik.<br />
På dette kursus lærer du:<br />
at blive bedre til at bruge guitaren at bruge guitaren til<br />
at akk<strong>om</strong>pagnere sammen med en at akk<strong>om</strong>pagnere<br />
børnesange på din kazoo på en sjov børnene når de spiller<br />
guitar.<br />
Hovedl<strong>og</strong>o<br />
<strong>og</strong> kreativ måde. på instrumenter.<br />
vi arbejder med børnesange.<br />
Gennem kurset lærer du n<strong>og</strong>le enkle,<br />
<strong>og</strong> yderst anvendelige, rytmer du<br />
kan bruge til mange sange, <strong>og</strong> samtidig<br />
lærer du at sætte tonearten, så<br />
den passer til børnenes stemmer.<br />
<strong>Læs</strong> mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse<br />
Variant af hovedl<strong>og</strong>o<br />
Tvunget i børnehave<br />
259 børn med indvandrerbaggrund var i 2012 så dårlige<br />
til dansk, at deres forældre fik et valg: Send jeres barn i<br />
en dansk institution, eller vi trækker jer i børnepenge. I<br />
kun 4 af de 259 sager endte det med, at k<strong>om</strong>munen brugte<br />
økon<strong>om</strong>isk sanktion. Det viser tal fra Børne- <strong>og</strong> Undervisningsministeriet.<br />
Muligheden for at stille forældrene over<br />
for dette valg har eksisteret siden 1. januar 2012.<br />
34<br />
… milliarder kroner. Så mange penge har Danmarks<br />
k<strong>om</strong>muner tilsammen stående på deres opspa ringer.<br />
Der har aldrig ligget så mange penge i de nuværende<br />
k<strong>om</strong>muners pengekasser. Alene København har 9<br />
milliarder kroner liggende på kiste bunden, viser<br />
beregninger fra Altinget.dk.<br />
Arbejdstider er vidt<br />
forskellige<br />
Lærernes arbejdstidsregler skal ’normaliseres’, så de<br />
ligner de regler, alle andre offentligt ansatte har. Det<br />
har været budskabet fra K<strong>om</strong>munernes Landsforening <strong>og</strong><br />
finansminister Bjarne Corydon (S) i forbindelse med overensk<strong>om</strong>stforhandlingerne.<br />
Men ifølge arbejdsmarkedsforskere<br />
findes der ikke n<strong>og</strong>et ’normalt’ i de offentligt<br />
ansattes arbejdstidsregler, skriver Altinget.dk.<br />
»Der er stor forskel på, hvordan arbejdstidsreglerne<br />
ser ud i det offentlige, <strong>og</strong> derfor er det n<strong>og</strong>et pjat, når<br />
arbejdsgiverne siger, at lærerne er de eneste uden<br />
normale arbejds tidsregler,« siger Flemming Ibsen,<br />
arbejdsmarkeds forsker ved Aalborg Universitet.<br />
En lignende melding k<strong>om</strong>mer fra Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker<br />
<strong>og</strong> professor ved Københavns Universitet.<br />
»I modsætning til eksempelvis sygeplejerskerne består<br />
lærernes arbejdstid <strong>og</strong>så af den tid, s<strong>om</strong> ligger uden for<br />
skoletiden. Det er jo ikke tale <strong>om</strong> samlebåndsarbejde,«<br />
siger Jesper Due til Altinget.dk.<br />
Foto: Colourbox<br />
»Vi har rigtig mange kvindelige<br />
ledere på betydningsfulde poster<br />
med stort ansvar både i økon<strong>om</strong>i <strong>og</strong><br />
medarbejdere, hvor jeg tænker: Det<br />
er fuldstændigt latterligt, at de ikke<br />
får højere lønninger, end de gør.«<br />
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til Avisen.dk<br />
På kvindernes internationale kampdag<br />
8. marts blev der sat fokus på forskellen<br />
mellem kvinders <strong>og</strong> mænds løn. Sygeplejerskernes<br />
formand havde i dagens anledning<br />
fokus på kvindelige ledere. Løngabet mellem<br />
mænd <strong>og</strong> kvinder har de seneste 40 år<br />
Unge strømmer ind i a-kasserne<br />
På to år er antallet af studerende <strong>og</strong> elever,<br />
der er medlem af en a-kasse, steget fra<br />
37.500 til 90.000. Det viser nye tal fra AK-Sam-<br />
virke, der er a-kassernes branche organisation.<br />
Mange af de nye medlemmer er under uddan-<br />
nelse, <strong>og</strong> det er en af forklaringerne på, at a-<br />
kasserne, herunder <strong>og</strong>så BUPL-A, tilsammen<br />
har fået flere medlemmer fra 2011 til 2012.<br />
Det er nemlig blevet en god forretning for<br />
studerende at blive medlem, siger direktør<br />
Verner Sand Kirk, AK-Samvirke.<br />
»De kan sikre sig en ekstra måneds dag-<br />
penge, hvis de ikke får arbejde, når de er<br />
færdige. Det ser mange s<strong>om</strong> en fordel,« siger<br />
Verner Sand Kirk.<br />
De FIK FleST nye MeDleMMer FrA 2011 TIl 2012<br />
ligget på 15-20 procent. En lønk<strong>om</strong>mission<br />
konkluderede i 2010, at lønforskellen primært<br />
skyldes, at kvinder arbejder med mennesker i<br />
den offentlige sektor, hvor de har lavtlønnede<br />
job uden stor status.<br />
Siden august 2009 har det været muligt for<br />
unge under 30 år, der er under uddannelse,<br />
at blive optaget i en a-kasse uden at betale<br />
kontingent. Hvis de starter arbejdslivet s<strong>om</strong><br />
færdig uddannede uden at have et job, kan<br />
de få dagpenge med det samme, svarende til<br />
14.000 kroner. Hvis man først melder sig ind,<br />
når man er færdiguddannet, går der en måned,<br />
inden man får ret til dagpenge.<br />
Det er især akademikernes a-kasser, der har<br />
oplevet stor medlemsfremgang, men <strong>og</strong>så FTFmedlemmers<br />
a-kasser har fået markant flere<br />
medlemmer. Til gengæld mister a-kasserne<br />
på LO-<strong>om</strong>rådet tusindvis af medlemmer, viser<br />
analysen fra AK-Samvirke.<br />
Fagforening Medlemmer i 2011 Medlemmer i 2012 Fremgang<br />
BUPL’s A-kasse 57.597 57.834 + 0,4 %<br />
Lærernes a-kasse 72.159 72.744 + 0,8 %<br />
FTF-A 125.320 27.343 + 1,6 %<br />
Kristelig A-kasse 182.976 186.123 + 1,7 %<br />
Byggefagenes A-kasse 17.329 17.646 + 1,8 %<br />
Socialpædag<strong>og</strong>ernes A-kasse 33.689 34.296 + 1,8 %<br />
Teknikernes A-kasse 25.200 25.747 + 2,2 %<br />
Min A-kasse 42.491 43.489 + 2,3 %<br />
AJKS 20.887 21.418 + 2,5 %<br />
Ledernes A-kasse 94.934 98.016 + 3,2 %<br />
DSA 81.109 83.907 + 3,4 %<br />
Ingeniørernes A-kasse 73.818 77.712 + 5,3 %<br />
Magistrenes A-kasse 55.586 59.082 + 6,3 %<br />
Akademikernes A-kasse 92.792 98.728 + 6,4 %<br />
Det Faglige Hus A-kasse 76.710 81.838 + 6,7 %<br />
CA a-kasse 40.335 45.083 + 11,8 %<br />
Kilde: AK-Samvirke marts 2012<br />
Pressefoto<br />
kort nyt<br />
Skolesucces<br />
afhænger af<br />
frivillige<br />
Der bliver brug for tusindvis af<br />
frivillige, hvis regeringens<br />
forslag <strong>om</strong> en åben helhedsskole<br />
skal blive en stor succes. De frivillige<br />
skal k<strong>om</strong>me fra de lokale badmintonklubber,<br />
fodboldklubber,<br />
musikskoler eller museer. Men<br />
de kan <strong>og</strong>så k<strong>om</strong>me fra virks<strong>om</strong>heder<br />
<strong>og</strong> pensionistklubber.<br />
Det var budskabet fra børne-<br />
<strong>og</strong> undervisningsminister<br />
Christine Antorini (S) på et af<br />
hendes debat møder <strong>om</strong> reformen<br />
af folke skolen. Ifølge ministeren<br />
bliver det nødvendigt at inddrage<br />
tusind vis af frivillige, hvis<br />
de lange skoledage skal hænge<br />
sammen <strong>og</strong> give dybere mening.<br />
»Målet er at skabe en åben skole,<br />
hvor børnene k<strong>om</strong>mer ud i verden,<br />
<strong>og</strong> hvor verden får lov til at k<strong>om</strong>me<br />
ind på skolerne. Derfor skal vi<br />
bruge alle de ressourcer, der er i<br />
lokal<strong>om</strong>rådet,« sagde hun.<br />
Ministe-<br />
»Målet er at renhenvi- skabe en åben ste til en<br />
skole, hvor<br />
’morfarordning’,<br />
børnene k<strong>om</strong>mer<br />
s<strong>om</strong> de har<br />
ud i verden.«<br />
i Finland.<br />
Christine Antorini (S),<br />
»Her giver<br />
børne- <strong>og</strong><br />
pensione-<br />
undervisningsminister<br />
redeskolelærere en<br />
hånd med i undervisningen <strong>og</strong><br />
hjælper til, hvor der er brug for<br />
det. Man kunne <strong>og</strong>så forestille<br />
sig, at en pensioneret tømrer<br />
gav en hånd med i udskolingen <strong>og</strong><br />
hjælper de skoletrætte drenge,»<br />
siger Christine Antorini, s<strong>om</strong><br />
d<strong>og</strong> understreger, at det ikke er<br />
et krav, at alle skoler skal inddrage<br />
frivillige eller foreninger<br />
i undervisningen. Det er i sagens<br />
natur ganske frivilligt.<br />
5
6<br />
DagpengefælDen<br />
Siden stramningerne af dagpengesystemet trådte i kraft, er 90<br />
pædag<strong>og</strong>er faldet ud af dagpengesystemet. Tre af dem er Mikkel,<br />
Vibeke <strong>og</strong> Dorthe, der nu alle er på kontanthjælp.<br />
Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk<br />
Sendt ud i uvisheden<br />
Jeg kan jo ikke bare give op<br />
Mange tak for din ansøgning. Der<br />
er 150 ansøgere til jobbet.<br />
Den besked har Mikkel Klaus Løjborg<br />
fået adskillige gange, siden han blev<br />
fyret for n<strong>og</strong>le år siden.<br />
»Selv<strong>om</strong> jeg prøver at holde modet<br />
oppe, er det ved at være surt at få den<br />
samme besked. Jeg ser det s<strong>om</strong> en halv<br />
sejr bare at k<strong>om</strong>me igennem nåleøjet <strong>og</strong><br />
blive blandt en af de seks, der k<strong>om</strong>mer<br />
til samtale,« siger han.<br />
Mikkel Klaus Løjborg har det bedst<br />
med at have n<strong>og</strong>et at stå op til <strong>om</strong> morgenen.<br />
S<strong>om</strong> dagpengemodtager falder<br />
man let ind i en dårlig rytme, fortæller<br />
han, <strong>og</strong> derfor har de bedste perioder<br />
for ham været, når han har været i aktivering<br />
<strong>og</strong> praktik.<br />
Da tidspunktet nærmede sig, hvor<br />
Mikkel Klaus Løjborg ville ryge ud af<br />
dagpengesystemet <strong>og</strong> k<strong>om</strong>me på kontanthjælp,<br />
fyldte én bekymring særligt<br />
meget i hans hoved: Ville han kunne<br />
beholde sin ejerlejlighed?<br />
»Det var en lettelse for mig at finde<br />
ud af, at jeg godt kunne blive boende.<br />
Men hele forløbet var kaotisk, <strong>og</strong> ingen<br />
havde styr på min situation. Jeg<br />
blev først varslet <strong>om</strong>, at jeg var med i<br />
akutjobforløbet, da jeg var røget ud af<br />
dagpengesystemet,« fortæller Mikkel<br />
Klaus Løjborg.<br />
Nu har han fået tilknyttet en akutvejleder,<br />
s<strong>om</strong> formidler kontakter til<br />
institutioner <strong>og</strong> forsøger at lave aftaler<br />
på hans vegne.<br />
»Og det er fint nok. Men jeg er stadig<br />
én blandt 150 ansøgere,« siger han.<br />
Den ledige pædag<strong>og</strong> håber på at finde<br />
et job med løntilskud, for det er lettere<br />
at søge arbejde, når man kan skrive i<br />
sit CV, at man har n<strong>og</strong>et at lave. Det<br />
er for sent for ham at sætte sig tilbage<br />
på skolebænken <strong>og</strong> tage en ny uddannelse.<br />
Det kender han sig selv godt nok<br />
til at vide. Men han er ikke bleg for at<br />
søge uden for pædag<strong>og</strong>faget, hvis der<br />
åbner sig en mulighed inden for andre<br />
brancher.<br />
»Jeg har tænkt over, at jeg s<strong>om</strong> gammel<br />
soldat måske kan finde et vagtjob,<br />
hvis jeg kan få de specialkurser, der<br />
kræves. Det handler for mig <strong>om</strong> at blive<br />
ved med at søge. Jeg kan jo ikke bare<br />
give op,« siger han. n<br />
Mikkel Klaus løjborg, født 1977, bor i næstved, mistede<br />
dagpengeretten 6. januar. Søger job i løntilskud.<br />
Foto: Hanne Loop<br />
Jeg har valgt at være positiv<br />
Vibeke Juhl Wulff, født 1965, bor i Skanderborg,<br />
mistede dagpengeretten 13. januar.<br />
Tager et halvt års dipl<strong>om</strong>uddannelse.<br />
216 timer kostede Dorthe dagpengene<br />
Dorthe, født 1975, bor i Sønderjylland,<br />
mistede dagpengeretten 20. januar. Hun<br />
er nu i virks<strong>om</strong>hedspraktik.<br />
Træls <strong>og</strong> hård. Sådan beskriver 37-årige<br />
Dorthe sin tilværelse de seneste år, hvor<br />
hun har været ledig på dagpenge med to børn.<br />
»Der er ting, vi må sige nej til. Ferie k<strong>om</strong>-<br />
mer vi heller ikke på. Det sætter sit præg på<br />
vores liv, <strong>og</strong> det er jo ikke, fordi jeg ikke vil<br />
have et arbejde <strong>og</strong> ikke gør n<strong>og</strong>et for at få det,«<br />
siger Dorthe, der både har en uddannelse s<strong>om</strong><br />
køkkenassistent <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong> bag sig.<br />
Siden hun blev færdiguddannet har hun<br />
haft flere vikariater <strong>og</strong> været på barsel to<br />
Det kan være svært at se det positive i<br />
situationen, når man s<strong>om</strong> arbejdsløs<br />
pædag<strong>og</strong> mister sine dagpenge på grund af<br />
de nye regler <strong>og</strong> i stedet må søge <strong>om</strong> kontanthjælp.<br />
Men Vibeke Juhl Wulff insisterer på<br />
at gøre forsøget.<br />
»Jeg er heldigt stillet, for jeg har en god<br />
familie <strong>og</strong> gode veninder, s<strong>om</strong> bakker mig<br />
op i de valg, jeg træffer. Jeg har valgt at være<br />
positiv. Det kan man selvfølgelig ikke være<br />
hver dag, men man kan godt være bevidst <strong>om</strong><br />
at prøve at se det gode i sin situation,« lyder<br />
det fra pædag<strong>og</strong>en.<br />
Hun arbejdede i mange år i en SFO, men<br />
støjniveauet blev for højt for hende, <strong>og</strong> hun<br />
måtte finde n<strong>og</strong>et andet at tage sig til. Så<br />
fandt hun job i en institution for udviklingshæmmede<br />
voksne. Men der var meget vold,<br />
<strong>og</strong> efter en sygemelding med en forstuvet<br />
t<strong>om</strong>melfinger kunne Vibeke Juhl Wulff se,<br />
at hun ikke kunne blive i sit arbejde.<br />
Hun fik ansættelse s<strong>om</strong> støttepædag<strong>og</strong> for<br />
et barn i skolen. Men barnet blev meldt ud,<br />
<strong>og</strong> i mellemtiden var der indført ansættelsesstop<br />
i k<strong>om</strong>munen, så Vibeke Juhl Wulff<br />
måtte starte forfra endnu en gang. Det blev<br />
gange. Men hun har ikke været så heldig at<br />
finde fast arbejde. Sidst, hun blev ledig, var i<br />
april 2012. Hun har sendt op mod 200 ansøgninger<br />
af sted siden.<br />
»Men de fleste gange er man bare endnu<br />
en i bunken. Der er rask væk et sted mellem<br />
100 <strong>og</strong> 300 ansøgere. En enkelt gang er jeg<br />
blevet kaldt til samtale, men fik ikke jobbet,«<br />
fortæller Dorthe.<br />
spænder livremmen ind. Nu må Dorthe<br />
<strong>og</strong> hendes familie spænde livremmen ind<br />
endnu et hak, for i januar faldt hun for de<br />
nye dagpengefrister <strong>og</strong> k<strong>om</strong> i stedet på kontanthjælp.<br />
Den arbejdsløse pædag<strong>og</strong> var be-<br />
til et job i en specialklasse med mulighed for<br />
forlængelse, men den mulighed eksisterede<br />
ikke, da det k<strong>om</strong> til stykket. Og siden da har<br />
der ikke været arbejde at finde for den erfarne<br />
pædag<strong>og</strong>.<br />
»Selv<strong>om</strong> jeg forsøger et år mere, er det ikke<br />
realistisk, at jeg får arbejde s<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>,<br />
for der er mange <strong>om</strong> buddet. Man må gå andre<br />
veje, når den vej, man følger, ikke fører<br />
til et job. Og jeg er begyndt at erkende, at<br />
pædag<strong>og</strong>vejen er endt blindt for mig,« siger<br />
Vibeke Juhl Wulff.<br />
Derfor har hun gennem et stykke tid haft<br />
fokus på at uddanne sig. Da ledige s<strong>om</strong><br />
Vibeke Juhl Wulff fik mulighed for et halvt års<br />
uddannelse med en særlig ydelse, sl<strong>og</strong> hun til<br />
med det samme. Nu følger hun et modul på<br />
dipl<strong>om</strong>uddannelsen til erhvervs-, karriere- <strong>og</strong><br />
uddannelsesvejleder.<br />
»Jeg håber på at stå stærkere efterfølgende,<br />
men hvis jeg stadig ikke kan finde arbejde<br />
bagefter, vil jeg forsøge at få resten af uddannelsen<br />
betalt eller se, <strong>om</strong> jeg selv kan få<br />
den finansieret. Jeg får i hvert fald ikke n<strong>og</strong>et<br />
arbejde af at stå stille,« lyder det fra Vibeke<br />
Juhl Wulff. n<br />
kymret over skiftet <strong>og</strong> bad derfor jobcentret<br />
<strong>om</strong> et møde.<br />
Hun manglede kun 216 timers arbejde for<br />
at kunne få en ny periode på dagpenge. Ikke<br />
fordi hun gerne vil være på dagpenge. Allerhelst<br />
vil hun have et fast arbejde <strong>og</strong> blive der i<br />
mange år. Men dagpenge er stadig bedre end<br />
kontanthjælp. Forskellen inden skat er 4.000<br />
kroner <strong>om</strong> måneden for Dorthe, <strong>og</strong> det kan<br />
mærkes, når man ikke har meget i forvejen,<br />
s<strong>om</strong> hun siger.<br />
Men beskeden fra jobcentret var, at de ingenting<br />
kunne gøre. Nu tærer den psykiske<br />
effekt af at være kontanthjælpsmodtager på<br />
Dorthe.<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 7<br />
Foto: Jens Hasse
DagpengefælDen<br />
»Jeg føler mig halvt umyndiggjort. Jeg ved<br />
en masse <strong>og</strong> kan en masse, men jeg må ingenting.<br />
Mange siger, at det er n<strong>og</strong>et bøvl<br />
med dagpenge, men i sammenligning med<br />
kontanthjælp er det ingenting.«<br />
en i mængden. I dag, hvor langt de fleste<br />
stillinger søges via mail eller nettet, er det<br />
svært for Dorthe at skille sig ud fra mæng-<br />
Institutioner: De akutledige<br />
er velk<strong>om</strong>ne hos os<br />
8 ud af 10 institutioner er klar til at ansætte akutledige. Det<br />
viser en rundringning, s<strong>om</strong> Børn&Unge har foretaget. De vil<br />
endda foretrække dem frem for almindelige ansøgere, hvis<br />
kvalifikationerne er på plads.<br />
Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk<br />
Når de arbejdsløse pædag<strong>og</strong>er Mikkel,<br />
Vibeke <strong>og</strong> Dorthe søger deres næste<br />
akutjob, vil deres ansøgninger blive læst godt<br />
igennem af institutionslederne. Arbejdspladserne<br />
er klar til at tage imod de akutledige<br />
<strong>og</strong> lader sig ikke på forhånd afskrække af,<br />
at ansøgerne har været længe væk fra det<br />
ordinære arbejdsmarked.<br />
Sådan svarer 8 ud af de 10 institutionsledere,<br />
s<strong>om</strong> Børn&Unge har været i kontakt<br />
med i en rundringning til institutioner med<br />
opslåede akutjob.<br />
»Det behøver ikke at være negativt, at man<br />
er akutledig. I øjeblikket har jeg en pædag<strong>og</strong><br />
i jobtilbud, s<strong>om</strong> jeg godt kunne finde på at<br />
ansætte på et senere tidspunkt. Hun bliver<br />
akutledig til maj, <strong>og</strong> hendes eneste mangel<br />
er, at hun blev færdiguddannet på det forkerte<br />
tidspunkt <strong>og</strong> er meget ung,« fortæller<br />
Hanne Jensen, SFO-leder i Rollingen i Faxe<br />
K<strong>om</strong>mune.<br />
Jonas Feldbæk Nielsen er <strong>om</strong>rådeleder i<br />
Rudersdal K<strong>om</strong>mune, hvor Børnehuset Sjælsø<br />
den. Hun vil gerne ringe til arbejdspladsen<br />
<strong>og</strong> besøge den, inden hun sender sin ansøgning.<br />
Men hun er nødt til at tænke på benzinpriserne<br />
<strong>og</strong> telefonregningen.<br />
Dorthe har allerede søgt flere akutjob, men<br />
har ingen fidus til ordningen.<br />
»Jeg har en mistanke <strong>om</strong>, at n<strong>og</strong>le arbejdspladser<br />
slår stillingen op s<strong>om</strong> akutjob for at<br />
undgå akutledige. De vil undgå at få en med-<br />
for nyligt søgte en pædag<strong>og</strong>. Han har netop<br />
ansat en akutledig i en anden stilling <strong>og</strong> synes<br />
ikke, at de akutledige skiller sig væsentligt<br />
ud fra det øvrige felt.<br />
»Folk har generelt en blandet erfaring, når<br />
de søger. N<strong>og</strong>le har i en periode været ude i<br />
det private erhvervsliv <strong>og</strong> søger nu tilbage.<br />
Det er sjældent, at vi får en meget strømlinet<br />
ansøgning med stor erfaring fra den samme<br />
arbejdsplads,« siger han.<br />
akutledige har førsteret. De 10 institutionsledere<br />
svarer generelt, at det er ansøgernes<br />
kvalifikationer <strong>og</strong> deres match med<br />
den efterspurgte profil, der er afgørende for,<br />
<strong>om</strong> de får jobbet.<br />
På syv af institutionerne vil man d<strong>og</strong> foretrække<br />
en akutledig, hvis man står med flere<br />
kandidater, der er lige egnede til stillingen.<br />
Steen Kjeldsen, der er dagtilbudsleder i<br />
Svendborg K<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> for nyligt søgte en<br />
pædag<strong>og</strong> til Thurø Børnehave, forklarer situationen<br />
på denne vis:<br />
arbejder ind, der har været væk fra arbejdsmarkedet<br />
i et stykke tid. Hvis jeg søger en<br />
stilling, der ikke er et akutjob, prøver jeg at<br />
lade være med at vise, at jeg har været ledig<br />
i et stykke tid,« siger hun. n<br />
Dorthe har bedt <strong>om</strong> ikke at få sit efternavn nævnt i artiklen.<br />
Derfor misteDe mikkel, Vibeke <strong>og</strong><br />
Dorthe Deres Dagpenge<br />
VK-regeringen besluttede sammen med<br />
Radikale Venstre i 2010 at halvere dagpengeperioden<br />
fra fire til to år. Ændringen<br />
skulle være trådt i kraft i 2012. Den<br />
nuværende S-SF-R-regering forlængede<br />
dagpengeperioden med et halvt år for<br />
dem, der blev ramt først af ændringen,<br />
<strong>og</strong> indførte senere akutpakke 1, 2 <strong>og</strong> 3.<br />
Næsten 10.000 ledige mistede dagpengeretten<br />
i de første to måneder af<br />
2013. Heriblandt 90 BUPL-medlemmer.<br />
»Hvis vi har folk til samtale, hvor der ikke<br />
er meget, der skiller dem ad, vil det tælle til<br />
ansøgerens fordel, at vedk<strong>om</strong>mende er udfaldstruet.«<br />
tvunget til akutjob. Samtlige institutioner<br />
i rundringningen forklarer, at de af<br />
k<strong>om</strong>munen var forpligtet til at slå den ledige<br />
stilling op s<strong>om</strong> akutjob.<br />
Det stemmer godt overens med det billede,<br />
KL har af k<strong>om</strong>munernes opbakning til akutjobordningen.<br />
Chefkonsulent Jakob Jensen forklarer, at der<br />
til <strong>og</strong> med uge 7 var slået 4.500 k<strong>om</strong>munale<br />
akutjob op, <strong>og</strong> at alle landets k<strong>om</strong>muner på<br />
nær én har bidraget til antallet.<br />
»K<strong>om</strong>munerne har bakket op <strong>om</strong> akutjobordningen<br />
på forskellig vis. Hovedmodellerne<br />
er, at man har valgt at slå alle stillinger, alle<br />
midlertidige stillinger eller alle nye stillinger<br />
op s<strong>om</strong> akutjob,« forklarer Jakob Jensen. n<br />
9.600<br />
har mistet dagpengene<br />
De 90 pædag<strong>og</strong>er, der har mistet dagpengene i år,<br />
er langt fra de eneste. I januar mistede ca. 5.500<br />
ledige dagpengene. I februar har 4.177 ledige mistet dagpengene,<br />
viser den nyeste optælling fra a-kasserne <strong>og</strong><br />
AK-Samvirke. Dermed nærmer antallet af ledige, der har<br />
mistet dagpengene s<strong>om</strong> følge af dagpengereformen, sig<br />
næsten 10.000 efter blot to dagpengemåneder.<br />
Der er et lille lys forude. Verner Sand Kirk, direktør i AK-<br />
Samvirke, vurderer, at antallet af ledige, der månedligt vil<br />
miste dagpengene frem mod juli, efterhånden vil falde.<br />
»Lige nu ser vi effekterne af den meget hårde indfasning,<br />
s<strong>om</strong> regeringen <strong>og</strong> forligspartierne bag dagpengereformen<br />
har valgt. Efterhånden, s<strong>om</strong> vi k<strong>om</strong>mer længere<br />
hen på året, vil antallet af ledige, der mister dagpengene,<br />
heldigvis falde. Men i det første halve år af 2013 vil vi lande<br />
på flere end de 23.000, s<strong>om</strong> regeringen nu har opjusteret<br />
deres skøn til,« vurderer Verner Sand Kirk, s<strong>om</strong> advarer:<br />
»Lige nu bliver de ledige, der mister dagpengene, reddet<br />
af uddannelsesydelsen, men den mulighed forsvinder til<br />
juli. Herefter vil mindst 1.500 ledige miste dagpengene hver<br />
måned. Så problemet fortsætter uanset hvad,« siger han. n<br />
antal Der har mistet Dagpengeretten<br />
Rammes forskelligt<br />
Den enkelte arbejdsløse pædag<strong>og</strong>, der ryger ud af dagpengesystemet,<br />
rammes præcis lige så hårdt s<strong>om</strong><br />
alle andre. Men s<strong>om</strong> gruppe er pædag<strong>og</strong>erne ikke nær<br />
så udsat s<strong>om</strong> for eksempel medlemmer af 3F’s a-kasse<br />
<strong>og</strong> medlemmer af HK’s a-kasse. Det viser statistik fra<br />
AK-Samvirke, der er paraplyorganisation for a-kasserne.<br />
Pædag<strong>og</strong>erne udgør 2,7 procent af alle dagpengeforsikrede.<br />
De udgør d<strong>og</strong> kun 0,9 procent af de forsikrede,<br />
s<strong>om</strong> har mistet deres dagpenge.<br />
Omvendt er det for medlemmerne af 3F’s a-kasse: De<br />
udgør 12.5 procent af de forsikrede <strong>og</strong> hele 32 procent af<br />
dem, der er faldet ud af dagpengesystemet. Det vil sige,<br />
at cirka hver 3., der har mistet dagpengene de første to<br />
måneder af 2013, k<strong>om</strong>mer fra 3F’s a-kasse. Hver 10. k<strong>om</strong>mer<br />
fra HK’s a-kasse. Hver 8. k<strong>om</strong>mer fra Kristelig A-kasse. n<br />
Inspiration til legepladsen<br />
STUDIETUR TIL BERLIN<br />
29., 30. <strong>og</strong> 31. maj 2013<br />
Vi skal besøge 2 børnehaver, 2 skoler <strong>og</strong> en byggelegeplads<br />
samt se mange af Berlins spændende offentlige legepladser.<br />
Studieturen foregår på cykel.<br />
Deltagerantal: 20 (10 ledige pladser tilbage)<br />
Pris: 1.900 kr. + m<strong>om</strong>s (inkl. leje af cykel/cykelhjelm)<br />
Deltagerne betaler selv for fortæring, ophold <strong>og</strong> rejse.<br />
Guider: Gurli Sørensen, pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> bosiddende<br />
i Berlin <strong>og</strong> Benny Schytte.<br />
Tilmeldingsfrist: 24. april 2013.<br />
Studieturen arrangeres i samarbejde med<br />
HedeDanmark: www.legelandskaber.dk<br />
Se mere <strong>om</strong> studieturen: www.bennyschytte.dk<br />
eller ring på 21 46 56 14.<br />
LEGEPLADSENS PÆDAGOGIK<br />
Børns udeleg <strong>og</strong> legeformer<br />
Den voksnes rolle på legepladsen<br />
Pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter på legepladsen<br />
Vaner, struktur <strong>og</strong> regler<br />
Ideer til leg <strong>og</strong> indretning af legepladsen<br />
Bestil et foredrag til pædag<strong>og</strong>isk dag, personalemøde<br />
(fyraftensmøde), forældremøde mv.<br />
www.bennyschytte.dk<br />
EN ANTOLOGI<br />
Denne b<strong>og</strong> indeholder<br />
15 kapitler, der på<br />
forskellig vis afdækker<br />
de etiske aspekter<br />
<strong>og</strong> udfordringer i<br />
pædag<strong>og</strong>isk arbejde.<br />
Pædag<strong>og</strong>ers Etik<br />
koster 150 kroner.<br />
B<strong>og</strong>en kan købes på<br />
bupl.dk eller ved<br />
henvendelse til:<br />
BUPLs forsendelse,<br />
tlf. 3546 5000 (10-15).<br />
8 BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
9<br />
6.000<br />
5.000<br />
4.000<br />
3.000<br />
2.000<br />
1.000<br />
0<br />
374<br />
445<br />
5.472<br />
4.177<br />
Nov 2012 Dec 2012 Jan 2013 Febr 2013<br />
Kilde: AK-Samvirke i samarbejde med a-kasserne.
10<br />
folKeSKolereforM<br />
K<strong>om</strong>munerne vil mangle millioner fra forældrene<br />
K<strong>om</strong>munerne vil mangle flere hundrede millioner kroner fra forældrene, når pædag<strong>og</strong>iske<br />
aktiviteter med folkeskolereformen flyttes fra SFO <strong>og</strong> fritidstilbud til skoletiden.<br />
Af Julie Hardbo Larsen, jhl@bupl.dk<br />
Regeringen foreslår s<strong>om</strong> en del af den nye<br />
folkeskolereform at flytte tid <strong>og</strong> aktiviteter<br />
fra fritidsordning <strong>og</strong> klub til folke skolen.<br />
Det er et problem for k<strong>om</strong>munerne. Hvis forslaget<br />
vedtages, vil k<strong>om</strong>munerne fremover<br />
mangle flere hundrede millioner kroner, fordi<br />
de ikke må opkræve forældrebetaling for de<br />
pædag<strong>og</strong>iske aktiviteter, der med reformen<br />
flyttes til skoletiden. Det viser en analyse<br />
foretaget af BUPL.<br />
K<strong>om</strong>munerne budgetterer i 2013 med en<br />
forældrebetaling til fritidstilbud til skolebørn<br />
på 2,4 milliarder kroner, <strong>og</strong> BUPL skønner, at<br />
mellem 20 <strong>og</strong> 30 procent af den pædag<strong>og</strong>iske<br />
opgave, der i dag ligger efter skoletid, med reformen<br />
overføres til obligatorisk skoletid. Det<br />
betyder en reduktion af forældre betalingen<br />
på mellem 480 <strong>og</strong> 720 millioner kroner.<br />
Formand for BUPL Henning Pedersen er<br />
bekymret:<br />
»K<strong>om</strong>munerne k<strong>om</strong>mer til at mangle en<br />
indtægtskilde, <strong>og</strong> det er rigtig mange penge,<br />
vi snakker <strong>om</strong>. De penge, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>munerne<br />
ikke længere får i form af forældrebetaling,<br />
skal findes et andet sted i k<strong>om</strong>munekassen.<br />
Hvis k<strong>om</strong>munerne mister en masse penge<br />
i forældrebetaling, frygter vi, at k<strong>om</strong>munerne<br />
ikke har råd til at flytte pædag<strong>og</strong>erne<br />
fra SFO’en til skolen,« siger han.<br />
Derfor er det BUPL’s krav til regeringen, at<br />
k<strong>om</strong>munerne k<strong>om</strong>penseres for den manglende<br />
forældrebetaling.<br />
Regeringen har tidligere meldt ud, at<br />
k<strong>om</strong>mu nerne ikke bør hente den tabte<br />
forældre betaling ved at gøre den reste rende<br />
SFO-tid relativt dyrere. Det kan blive et problem<br />
for k<strong>om</strong>munerne, når de skal have<br />
SFO'ernes økon<strong>om</strong>i til at hænge sammen.<br />
I dag finansierer forældrebetalingen nemlig<br />
en stor del af det pædag<strong>og</strong>iske arbejde.<br />
Ergon<strong>om</strong>isk <strong>og</strong> eksibel indretning<br />
med klarskov møbler<br />
Vi yder rådgivning <strong>og</strong> arkitekthjælp til jeres indretning.<br />
Vores Panuline Stabel Taburet kan stables <strong>og</strong> sættes på v<strong>og</strong>n.<br />
Ergoret Arbejdsstol <strong>og</strong> Lænde Ergoret fås med gaspatron i forskellige<br />
sædehøjder i mange otte farver.<br />
Designer Hans Klarskov Se vores nye <strong>og</strong> otte produkter i ERGORET-Serien på www.klarskov.dk - tlf: 6447 1980<br />
Hvad løsningen bliver, vides ikke. På trods<br />
af forespørgsler fra Folketingets partier, har<br />
regeringen ikke svaret på, <strong>om</strong> den vil k<strong>om</strong>pensere<br />
k<strong>om</strong>munerne for den manglende<br />
forældrebetaling.<br />
BUPL skønner, at uden k<strong>om</strong>pensation vil<br />
k<strong>om</strong>munerne få svært ved at opretholde en<br />
pædag<strong>og</strong>isk kvalitet i for eksempel skoletidens<br />
aktivitetstimer, s<strong>om</strong> svarer til den<br />
kvalitet, der i dag findes i SFO’er, fritidshjem<br />
<strong>og</strong> klubber.<br />
»SFO’en er delvist forældrebetalt, det er<br />
skolen ikke. Derfor er en pædag<strong>og</strong> i skolen<br />
dyrere for k<strong>om</strong>munen end en pædag<strong>og</strong> i<br />
SFO’en. Det er godt, at regeringen vil have<br />
flere pæda g<strong>og</strong>er i skolen, men det koster. Ellers<br />
får børnene ikke et ordentligt pædag<strong>og</strong>isk<br />
tilbud i løbet af en lang skoledag,« siger<br />
Henning Pedersen. n<br />
pædag<strong>og</strong>erne skal (måske)<br />
vente på lønstigninger<br />
KTO <strong>og</strong> BUPL har sat godkendelsen af overensk<strong>om</strong>stforlig på standby. Det betyder,<br />
at du skal stemme senere, <strong>og</strong> at din løn kan stige senere end ellers.<br />
Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Jakob Carlsen<br />
Højst usædvanligt har KTO, det for-<br />
handlingsfællesskab, s<strong>om</strong> BUPL til-<br />
hører, besluttet at vente med at tage<br />
stilling til det forlig, man ellers havde nikket<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 11<br />
ja til.<br />
KTO vil ikke tage stilling til forliget på<br />
grund af den tilspidsede situation mellem<br />
Danmarks Lærerforening <strong>og</strong> K<strong>om</strong>munernes<br />
Landsforening (KL). De har haft så svært ved<br />
at nå til enighed <strong>om</strong> en ny overensk<strong>om</strong>st for<br />
lærerne, at forhandlingerne nu føres i forligs-<br />
institutionen. KL har samtidig varslet lockout<br />
af samtlige lærere fra 1. april.<br />
Det var FOA’s formand, Dennis Kristensen,<br />
der ville have KTO til at udskyde godkendelsen<br />
af overensk<strong>om</strong>stforliget af hensyn til lærerne.<br />
»Der har ikke været ført realitetsforhand-<br />
linger, <strong>og</strong> vi vil ikke efterlade n<strong>og</strong>en på perro-<br />
nen,«, lød argumentet fra Dennis Kristensen.<br />
I KL tager chefforhandler Michael Ziegler<br />
meldingen fra KTO rimeligt afslappet <strong>og</strong> roligt.<br />
pædag<strong>og</strong>erne skal ikke ud<br />
i sympatikonflikt, understreger<br />
BUpl's formand.<br />
»Det er KTO’s valg at lave denne sammen-<br />
kædning. Vi har hele tiden været interes-<br />
seret i realitetsforhandlinger, men det er op<br />
til dem at fortolke,« har Michael Ziegler sagt<br />
til Politiken.<br />
ikke sympatikonflikt. BUPL’s formand,<br />
Henning Pedersen, understreger, at KTO’s<br />
beslutning intet har at gøre med en sympati-<br />
konflikt. Pædag<strong>og</strong>erne k<strong>om</strong>mer ikke til at<br />
nedlægge arbejdet af den grund.<br />
»Beslutningen <strong>om</strong> udsættelse er truffet for<br />
at demonstrere, at KTO’s organisationer er<br />
fælles <strong>om</strong> at forsvare den forhandlings model,<br />
vi har aftalt på det k<strong>om</strong>munale arbejds-<br />
marked,« siger formanden.<br />
Hvis lærerne <strong>og</strong> KL ikke bliver enige, træk-<br />
ker godkendelsen af KTO-forliget <strong>og</strong>så ud.<br />
Det kan betyde, at de aftalte generelle løn-<br />
stigninger på 0,5 procent pr. 1. april bliver<br />
udskudt. Pædag<strong>og</strong>erne bliver d<strong>og</strong> ikke snydt.<br />
Rettelse<br />
fejl i afstemningsDatoer<br />
I Børn&Unge nr. 5/2013 skrev vi, at datoerne for urafstemningen<br />
i forbindelse med overensk<strong>om</strong>stforhandlingerne<br />
var på plads. Men efter Børn&<strong>Unges</strong> deadline<br />
besluttede først KTO <strong>og</strong> derefter BUPL, at man ikke ville<br />
tage stilling til OK-resultaterne, før lærerne <strong>og</strong> K<strong>om</strong>munernes<br />
Landsforening fik gang i realitetsforhandlingerne<br />
<strong>om</strong> lærernes arbejdstid. Dermed blev datoen<br />
for urafstemningen <strong>og</strong>så flyttet, så ved dette blads<br />
deadline (mandag den 18. marts) var der endnu ingen<br />
dato. Datoen bliver fastlagt, når både KTO <strong>og</strong> BUPL’s<br />
hovedbestyrelse har nikket til OK-resultatet. Til den<br />
tid skal du nok få besked. BUPL sender dig et brev med<br />
overensk<strong>om</strong>stmateriale <strong>og</strong> afstemningsvejledning.<br />
Deres tilgodehavende bliver udbetalt senere,<br />
når overensk<strong>om</strong>sterne er godkendt.<br />
bupl venter <strong>og</strong>så. BUPL’s hovedbestyrelse<br />
har <strong>og</strong>så besluttet at vente med at tage stilling<br />
til de forlig, s<strong>om</strong> BUPL har indgået. BUPL vil<br />
vente, til der k<strong>om</strong>mer gang i seriøse forhand-<br />
linger mellem Danmarks Lærerforening <strong>og</strong> KL<br />
– <strong>og</strong> til, at KTO tager stilling til KTO-forliget.<br />
Det betyder, at pædag<strong>og</strong>erne først skal have<br />
en urafstemning <strong>om</strong> overensk<strong>om</strong>sten, når<br />
såvel KTO s<strong>om</strong> BUPL har taget stilling til re-<br />
sultatet. n<br />
følg meD på nettet<br />
Overensk<strong>om</strong>stsituationen udvikler sig<br />
dag for dag, n<strong>og</strong>le gange endda time<br />
for time. Hvis du vil følge med <strong>og</strong> være<br />
sikker på at være helt opdateret, skal<br />
du holde øje med bupl.dk
12<br />
ma<strong>tema</strong>tik & science<br />
Tema<br />
maTemaTik & science<br />
<strong>Læs</strong> artiklerne:<br />
• Børn er fødte ma<strong>tema</strong>tikere<br />
• Tal <strong>og</strong> forsøg gør børn<br />
nysgerrige<br />
• Find svarene sammen<br />
• Tror du, den er død?<br />
• Tips <strong>og</strong> idéer<br />
BØRn&UnGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Foto: Gitte Sofie Hansen<br />
Er<br />
græsset<br />
<strong>og</strong>så grønt<br />
<strong>om</strong><br />
natten?<br />
Foto: Colourbox<br />
Da et australsk barn stillede<br />
spørgsmålet, udløste<br />
det <strong>om</strong>fattende forskning,<br />
der har sat dybe spor i landets<br />
læreplan. Danske børn stiller <strong>og</strong>så<br />
den type spørgsmål for at forstå verden.<br />
Pædag<strong>og</strong>ers skræk for ma<strong>tema</strong>tik <strong>og</strong><br />
naturfæn<strong>om</strong>ener betyder d<strong>og</strong>, at børn ikke<br />
altid får svar eller får hurtige, lukkede svar.<br />
Men spørgsmålene skal være udgangspunkt<br />
for en nysgerrig, åben <strong>og</strong> legende dial<strong>og</strong>.<br />
Det er ikke så svært at gå i gang med ma<strong>tema</strong>tik<br />
<strong>og</strong> science i vuggestuer <strong>og</strong><br />
børnehaver, for børn er de fødte<br />
ma<strong>tema</strong>tikere. Og de er meget<br />
nysgerrige.<br />
Foto: Gitte Sofie Hansen<br />
13
14<br />
ma<strong>tema</strong>tik & science<br />
Børn er født med ma<strong>tema</strong>tisk forståelse. Tidligt fokus vil hjælpe dem til en bedre<br />
forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Pædag<strong>og</strong>er skal derfor slippe deres<br />
skræk for ma<strong>tema</strong>tik <strong>og</strong> lege med former, mængder <strong>og</strong> begreber, siger eksperter.<br />
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk<br />
Børn er fødte<br />
ma<strong>tema</strong>tikere<br />
25<br />
sandkager eller 1.000?<br />
Ma<strong>tema</strong>tik i vuggestuer<br />
<strong>og</strong> børnehaver er ikke tør<br />
<strong>og</strong> støvet undervisning.<br />
Det er leg med ’mange’<br />
eller ’få’, ’flere end’ <strong>og</strong> ’færre end’, former <strong>og</strong><br />
begreber s<strong>om</strong> ’over’ <strong>og</strong> ’under’. Det er <strong>og</strong>så leg<br />
med mønstre <strong>og</strong> kategorisering.<br />
Og børnene gør det helt af sig selv. De er<br />
fødte ma<strong>tema</strong>tikere <strong>og</strong> kan meget tidligt over<br />
skue antal op til tre uden at tælle. Men de<br />
har brug for, at pædag<strong>og</strong>erne kvalificerer lege<br />
<strong>og</strong> aktiviteter, sådan at endnu flere begreber<br />
bliver forståelige <strong>og</strong> sys<strong>tema</strong>tiseret.<br />
Det mener lektor Michael Wahl Andersen,<br />
UCC, <strong>og</strong> lektor Bent Lindhardt, UCSJ, der beg<br />
ge har været med til at introducere et ma<strong>tema</strong>tisk<br />
observationsmateriale til småbørn i<br />
Danmark.<br />
Materialet ’MIO – Ma<strong>tema</strong>tikken, Individet,<br />
Omgivelserne’ er udviklet i Norge,<br />
hvor ma<strong>tema</strong>tisk opmærks<strong>om</strong>hed er meget<br />
udbredt <strong>og</strong> en del af den norske læreplan <strong>og</strong><br />
den norske pædag<strong>og</strong>uddannelse.<br />
»I forhold til de små børn skal man kalde det<br />
’ma<strong>tema</strong>tisk opmærks<strong>om</strong>hed’. For i Danmark<br />
bliver pædag<strong>og</strong>erne skræmt af ordet ma<strong>tema</strong>tik<br />
<strong>og</strong> dets støvede image. De kender for<br />
lidt til, hvordan de kan bruge ma<strong>tema</strong>tikken i<br />
hverdagen i vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver,« siger<br />
Michael Wahl Andersen.<br />
»Vi skal blandt pædag<strong>og</strong>er have skabt en<br />
forståelse af, at ma<strong>tema</strong>tik egentlig bare<br />
»Vi skal have<br />
en offentlig<br />
debat, s<strong>om</strong> de havde<br />
i Norge for mange år<br />
siden <strong>om</strong>, hvorfor børn i<br />
daginstitutioner skal besudles<br />
af ’regnestykker’, når<br />
de nu bare vil lege.«<br />
Privatfoto<br />
handler <strong>om</strong> at forstå sin <strong>om</strong><br />
spørger, når man<br />
verden ved at sys<strong>tema</strong>tisere<br />
alligevel snakker<br />
den lidt,« siger Bent Lindhardt.<br />
Bent Lindhardt, lektor, UCSJ<br />
<strong>om</strong>, hvor en kop skal<br />
stå: ’Skal den stå foran<br />
Øje for ma<strong>tema</strong>tik. Michael<br />
eller ved siden af?’ Så har<br />
Wahl Andersen har arbejdet med<br />
man skærpet barnets mate<br />
12 institutioner i Brøndby <strong>og</strong> Rudersdal matiske opmærks<strong>om</strong>hed, samtidig med at<br />
K<strong>om</strong>muner. Pædag<strong>og</strong>erne blev introduceret der er spr<strong>og</strong> i det. Ma<strong>tema</strong>tisk forståelse kan<br />
til MIOmaterialet, <strong>og</strong> det viste sig hurtigt, at foregå i så mange af hverdagens lege <strong>og</strong> ak<br />
det hjalp at få ma<strong>tema</strong>tikken afmystificeret. tiviteter, at der næsten ikke findes grænser,<br />
Pædag<strong>og</strong>erne fandt blandt andet ud af, at de når man først har fået øje på den,« siger han<br />
arbejdede med mange af begreberne i forve <strong>og</strong> fortsætter:<br />
jen, bare ikke så sys<strong>tema</strong>tisk, s<strong>om</strong> materialet »Pædag<strong>og</strong>er skal lære at se, at ma<strong>tema</strong>tik<br />
lægger op til.<br />
<strong>og</strong>så er, når et barn sætter to røde <strong>og</strong> en blå<br />
»Når det går op for pædag<strong>og</strong>erne, at børn perle, to røde <strong>og</strong> en blå perle på hele perle<br />
formulerer sig <strong>om</strong> mængder <strong>og</strong> ’mere end’ <strong>og</strong> pladen. Mønstre, former <strong>og</strong> at gruppere er<br />
’større end’, kan de godt se, at der er mate <strong>og</strong>så ma<strong>tema</strong>tik. Pædag<strong>og</strong>erne skal bare gøre<br />
matisk opmærks<strong>om</strong>hed i børn,« siger Michael det, de altid har gjort, men de skal bare være<br />
Wahl Andersen.<br />
Et godt eksempel er de to børn, der bygger<br />
mere observante på at kvalificere det.«<br />
sandkager i sandkassen. Pludselig er næsten Den beDste uDvikling. Eksemplerne på<br />
alle børn i gang, <strong>og</strong> sandkassen er fyldt med hvor meget ma<strong>tema</strong>tik, der er i en alminde<br />
et hav af sandkager. Et barn siger: ’Hold da lig hverdag i vuggestuen <strong>og</strong> børnehaven, er<br />
op, der er over 1.000’. Og så siger en anden: uendelige: I puderummet må der kun være<br />
’Ja, eller 25’.<br />
fire børn. Du henter to gule spande, <strong>og</strong> du<br />
»Det handler lige præcis <strong>om</strong> den fornem henter tre røde. Der er to børn foran dig i<br />
melse af mange eller få, s<strong>om</strong> vi er født med. køen til c<strong>om</strong>puteren.<br />
Og så er det nøjagtige tal ikke så vigtigt på Hvis pædag<strong>og</strong>erne arbejder med mate<br />
det her tidspunkt i barnets udvikling,« siger matisk opmærks<strong>om</strong>hed sammen med den<br />
Michael Wahl Andersen.<br />
spr<strong>og</strong>lige opmærks<strong>om</strong>hed, får børnene den<br />
Ma<strong>tema</strong>tisk forståelse er først <strong>og</strong> fremmest bedste udvikling. Deres handlek<strong>om</strong>petencer<br />
en spr<strong>og</strong>lig tilgang, mener Bent Lindhardt. bliver forøget, når de forstår verden bedre,<br />
»At man griber situationen med barnet <strong>og</strong> mener Michael Wahl Andersen.<br />
Den<br />
eksotiske ma<strong>tema</strong>tik<br />
Ma<strong>tema</strong>tik i vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver<br />
er indtil videre lidt eksotisk<br />
<strong>og</strong> ikke meget udbredt. Bent Lindhardt<br />
<strong>og</strong> Michael Wahl Andersen, s<strong>om</strong> begge arbejder<br />
for en større udbredelse af ma<strong>tema</strong>tisk opmærks<strong>om</strong>hed<br />
i daginstitutionerne <strong>og</strong> for, at arbejdet<br />
med ma<strong>tema</strong>tisk opmærks<strong>om</strong>hed bliver skrevet<br />
ind i pædag<strong>og</strong>uddannelsen, vil gerne høre fra<br />
pædag<strong>og</strong>er, der arbejder med det.<br />
Skriv til Michael Wahl Andersen:<br />
mwa@ucc.dk eller til:<br />
Bent Lindhardt bli@ucsj.dk<br />
»I forhold til<br />
de små børn skal<br />
man kalde det ma<strong>tema</strong>tisk<br />
opmærks<strong>om</strong>hed.<br />
For her i landet er vi oppe<br />
imod, at pædag<strong>og</strong>erne bliver<br />
skræmt af ordet ma<strong>tema</strong>tik<br />
<strong>og</strong> dets støvede image.«<br />
Michael Wahl Andersen, lektor<br />
UCC<br />
»Alle børn tæller. Men de tal, de anvender, når de for<br />
eksempel skal tælle, hvor mange krus, der står på bordet,<br />
k<strong>om</strong>mer ikke nødvendigvis i den traditionelle rækkefølge.<br />
Hvis et barn siger 5,8,10,11, når det tæller de 4 krus, kan<br />
man se, at barnet er i gang med tal, <strong>og</strong> så ved man, at<br />
barnet er begyndt at få fornemmelsen af, at ting kan<br />
tælles, <strong>og</strong>så selv<strong>om</strong> tallene i den aktuelle sammenhæng<br />
ikke giver mening,« siger han.<br />
at gribe nuet. Den største barriere for øget ma<strong>tema</strong>tisk<br />
opmærks<strong>om</strong>hed i vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver er,<br />
at pædag<strong>og</strong>erne opfatter ma<strong>tema</strong>tik s<strong>om</strong> skole. Og det vil<br />
de ikke have ind i børnehaven, mener Bent Lindhardt.<br />
»Vi skal have en offentlig debat, s<strong>om</strong> de havde i Norge<br />
for mange år siden, <strong>om</strong>, hvorfor børn i daginstitutioner<br />
skal besudles af ’regnestykker’, når de nu bare vil lege,«<br />
siger han.<br />
Pædag<strong>og</strong>erne skal opdage, at ma<strong>tema</strong>tisk opmærks<strong>om</strong>hed<br />
er spændende. Der skal gang i udviklingsprojekter,<br />
hvor pædag<strong>og</strong>erne kan afprøve, hvad det drejer<br />
sig <strong>om</strong>, mener Michael Wahl Andersen.<br />
»De skal forstå, at de selvfølgelig godt kan frem provokere<br />
pædag<strong>og</strong>isk opmærks<strong>om</strong>hed, men at det allermest handler<br />
<strong>om</strong> at gribe nuet <strong>og</strong> gøre børnene nysgerrige på deres<br />
<strong>om</strong>givelser,« siger han. n<br />
De fik øjnene op<br />
for ma<strong>tema</strong>tik<br />
Pædag<strong>og</strong>erne i Nærum Menighedsbørnehave<br />
er blevet mere bevidste <strong>om</strong> at arbejde<br />
med ma<strong>tema</strong>tisk forståelse i hverdagen.<br />
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk<br />
Der var hverken ford<strong>om</strong>me<br />
eller barrierer mod ma<strong>tema</strong>tik<br />
hos pædag<strong>og</strong>erne i Nærum<br />
Menighedsbørnehave. Men de<br />
var ikke bevidste <strong>om</strong>, at mængder,<br />
tal <strong>og</strong> former <strong>og</strong>så skulle være<br />
en del af pædag<strong>og</strong>ikken, forklarer<br />
leder Bente Mahrt.<br />
»Vi havde ikke tænkt over, at<br />
vi <strong>og</strong>så skulle have ma<strong>tema</strong>tik<br />
med i pædag<strong>og</strong>ikken på samme<br />
måde, s<strong>om</strong> vi gør med spr<strong>og</strong>et,«<br />
siger hun.<br />
Men da de efter et projekt, hvor<br />
de blev introduceret til ’MIO – Ma<strong>tema</strong>tikken,<br />
Individet <strong>og</strong> Omgivelserne’,<br />
k<strong>om</strong> i gang med at arbejde<br />
med børnenes ma<strong>tema</strong>tiske<br />
forståelse, blev de overraskede<br />
over, hvor hurtigt børnene t<strong>og</strong><br />
det til sig. Selv de helt små børn<br />
var med.<br />
»Vi havde børn ned til halvandet<br />
år, <strong>og</strong> det blev hurtigt en<br />
naturlig del af alle børns hverdag<br />
at snakke <strong>om</strong>, at n<strong>og</strong>et havde form<br />
s<strong>om</strong> en firkant, en trekant eller en<br />
cirkel,« siger Bente Mahrt.<br />
Tal <strong>og</strong> former blev samtidig en<br />
del af udsmykningen i børnehaven.<br />
Børn <strong>og</strong> pæda g<strong>og</strong>er fremstillede<br />
plancher med former <strong>og</strong><br />
med tal sammen med den tilhørende<br />
mængde angivet med<br />
kendte symboler: én hånd, to<br />
is, tre drager <strong>og</strong> så videre.<br />
»Børnene talte alting. Det gør<br />
de stadig, for eksempel når vi<br />
dækker bord: Hvor mange tallerkener<br />
<strong>og</strong> kopper skal der være?<br />
Når de skal rydde op, beder vi dem<br />
<strong>om</strong> at tage fem ting. Det er blevet<br />
en integreret del af hverdagen at<br />
have den ma<strong>tema</strong>tiske forståelse<br />
med. Nu er det lige så naturligt<br />
for os at arbejde med tal, former<br />
<strong>og</strong> begreber s<strong>om</strong> at arbejde med<br />
spr<strong>og</strong>,« siger Bente Mahrt.<br />
Hun synes, at det MIOmateriale,<br />
s<strong>om</strong> projektet anvendte, er<br />
godt til at k<strong>om</strong>me i gang med, for<br />
det indeholder mange gode råd<br />
til, hvad man kan gøre.<br />
»Vi blev bevidste <strong>om</strong>, hvad vi<br />
gjorde i forvejen, <strong>og</strong> hvad vi let<br />
kunne tilføre. Og at vi <strong>og</strong>så skal<br />
huske at have ma<strong>tema</strong>tikken med<br />
i lege <strong>og</strong> aktiviteter,« siger hun. n<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 15<br />
Privatfoto
16<br />
ma<strong>tema</strong>tik & science<br />
Tal <strong>og</strong> forsøg<br />
gør børnene<br />
nysgerrige<br />
1000<br />
Så mange gram<br />
sand skal der i hvert<br />
mælke karton.<br />
Med plastikskovle fylder de største børn i<br />
Børnehaven Orkestervej i Randers en blanding<br />
af sand <strong>og</strong> sne i 22 mælkekartoner. Kartonerne<br />
er placeret på en vægt.<br />
»Der skal stå 1, 0, 0, 0,« siger pædag<strong>og</strong><br />
Hanne Hougaard, mens børnene fylder kartonerne.<br />
Da der er fyldt 1 kilo i hver, tæller en dreng<br />
dem op. Der er 22 kartoner, hvilket svarer til<br />
22 kilo, forklarer Hanne Hougaard, inden hun<br />
hiver en badevægt frem, s<strong>om</strong> børnene vejer<br />
sig på.<br />
»Du vejede 23. Jeg vejer 25. Jeg vejer mere end<br />
dig,« triumferer en dreng <strong>og</strong> klapper med en<br />
luffeklædt hånd på skulderen af sidemanden.<br />
Vejningen handler <strong>om</strong>, at børnene skal lære<br />
<strong>om</strong> mål <strong>og</strong> vægt.<br />
Institutionen har siden efteråret sammen<br />
med to andre institutioner i byen deltaget<br />
i EUprojektet ’<strong>Science</strong>, Math and Outdoor<br />
Learning’ (SMOL), der skal åbne børnenes<br />
øjne for naturvidenskab.<br />
I Børnehaven Orkestervej er det primært<br />
de største børn i Stortr<strong>om</strong>men, der arbejder<br />
med emnet.<br />
»Mit mål er at vække en interesse i børnene<br />
<strong>og</strong> gøre dem nysgerrige efter at undersøge <strong>og</strong><br />
få mere viden. Jeg bliver glad, når de møder<br />
<strong>om</strong> morgenen <strong>og</strong> spørger, <strong>om</strong> vi skal lave forsøg<br />
i dag,« siger pædag<strong>og</strong> Hanne Hougaard.<br />
i mange aktiviteter. Børnehaven har<br />
planlagte SMOLaktiviteter en gang <strong>om</strong> ugen<br />
BØRn&UnGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Børnene lærer <strong>om</strong> mål, vægt, farver <strong>og</strong> former<br />
ved at bruge kroppen <strong>og</strong> hænderne på legepladsen<br />
i Børnehaven Orkestervej i Randers. Pædag<strong>og</strong>erne<br />
deltager i et stort EU-projekt.<br />
Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse<br />
i gennemsnit. Pædag<strong>og</strong>erne har blandt andet<br />
benyttet vintersneen <strong>og</strong> kulden til at arbejde<br />
med former <strong>og</strong> farver.<br />
Børnene har farvet sneen i forskellige farver<br />
<strong>og</strong> eksperimenteret med, hvad der sker, når<br />
man blander farverne. De har fyldt 20 spande<br />
med vand <strong>og</strong> ladet det fryse til is, hvorefter<br />
de studerede isklumpernes former <strong>og</strong> mønstrene<br />
inde i isen.<br />
Tankegangen præger <strong>og</strong>så arbejdet i situationer,<br />
hvor der ikke er planlagte forløb.<br />
»Vi putter det ind i alle mulige aktiviteter.<br />
Vi har for eksempel en løberute, s<strong>om</strong> er en<br />
kil<strong>om</strong>eter lang. Her tæller vi, hvor langt vi<br />
løber. Ved jul snakkede vi <strong>om</strong>, at nisserne<br />
var ge<strong>om</strong>etriske figurer,« fortæller Hanne<br />
Hougaard.<br />
Det afgørende er, at aktiviteterne foregår<br />
på børnenes niveau, når de har interesse for<br />
et <strong>om</strong>råde. Metoden er langtfra teoretisk.<br />
»Det skal være meget konkret. Børnene skal<br />
have hænderne ned i det <strong>og</strong> røre ved tingene.«<br />
s<strong>om</strong> et mælkesnit. Børnene samler sig<br />
på et af legepladsens bænkesæt, mens Hanne<br />
Hougaard forklarer, hvad gennemsnit betyder.<br />
»Hvis man t<strong>og</strong> alle børn her <strong>og</strong> puttede dem<br />
ned i en kæmpe skål <strong>og</strong> delte jer, så alle var<br />
lige store, ville man få gennemsnittet,« lyder<br />
forklaringen.<br />
»Gennemsnit er liges<strong>om</strong> mælkesnit,« k<strong>om</strong>menterer<br />
en dreng.<br />
De voksne regner sig frem til, at børnenes<br />
gennemsnitsvægt er 21 kilo. Derfor bliver de<br />
21 mælkekartoner placeret i en grøn mælke<br />
kasse, s<strong>om</strong> børnene efter tur løfter sammen<br />
to <strong>og</strong> to. Bagefter prøver de alene. To piger<br />
<strong>og</strong> en dreng formår at lette den fra jorden.<br />
Mens børnene arbejder, tager medhjælper<br />
Pia Sørensen billeder med en iPad, s<strong>om</strong> institutionen<br />
har fået s<strong>om</strong> en del af projektet.<br />
Inden længe er billederne offentliggjort på<br />
en fælles bl<strong>og</strong>, s<strong>om</strong> projektets tre danske deltagere<br />
deler med hinanden <strong>og</strong> <strong>om</strong>verdenen.<br />
»Det er berigende for mig at se, hvad de andre<br />
laver. Jeg får gode idéer. Samtidig er det et<br />
nemt arbejdsredskab. Jeg sidder på stuen med<br />
børnene <strong>og</strong> lægger billederne op <strong>og</strong> skriver en<br />
lille tekst, mens vi snakker <strong>om</strong>, hvad vi har<br />
lavet,« siger Hanne Hougaard.<br />
Vidensdelingen går langt ud over byskiltet<br />
i Randers. EUprojektet har deltagere fra syv<br />
lande, <strong>og</strong> over de to år, projektet varer, skal<br />
deltagerne besøge hinanden for at udveksle<br />
erfaringer <strong>og</strong> få inspiration.<br />
Hanne Hougaard har besøgt børnehaver i<br />
Madrid <strong>og</strong> Sverige. I Spanien blev hun inspireret<br />
af pædag<strong>og</strong>er, der bagte i institutionens<br />
køkken. I stedet for boller bagte de d<strong>om</strong>inobrikker<br />
s<strong>om</strong> en alternativ indgang til at lære<br />
<strong>om</strong> tal. Et andet sted skabte de mønstre af sten<br />
<strong>og</strong> grene. En idé, hun efterfølgende har lavet<br />
sin egen version af til børnehaven i Randers.<br />
vi flytter uD. Et grønt målebånd af karton<br />
er klistret op på husmuren med gaffatape, <strong>og</strong><br />
børnene bliver målt efter tur. Julie er 113 centimeter,<br />
mens Andreas måler 118 centimeter<br />
inklusiv FC Barcelonahuen.<br />
Børnene er meget begejstrede, <strong>og</strong> Hanne<br />
Hougaard kalder arbejdet med ma<strong>tema</strong>tik<br />
!<br />
science, math anD outDoor Learning<br />
SMOL er et EU-projekt, hvor deltagerne i syv<br />
lande arbejder med ma<strong>tema</strong>tik, science <strong>og</strong><br />
udeliv. De deler erfaringer med hinanden via<br />
nettet <strong>og</strong> studiebesøg.<br />
Målet er at vække børnenes interesse, sådan<br />
at en del af dem senere vælger at beskæftige<br />
sig professionelt med naturvidenskab.<br />
Deltagerlandene er: Norge, Sverige, Belgien,<br />
Spanien, Tyrkiet, Estland <strong>og</strong> Danmark. Fra<br />
Danmark deltager tre institutioner fra de to<br />
dagtilbud Vorup <strong>og</strong> Fussingø/Bjerregrav –alle i<br />
Randers K<strong>om</strong>mune.<br />
<strong>og</strong> science for n<strong>og</strong>et af det sjoveste, hun har<br />
prøvet s<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>.<br />
»Det passer fint ind i, hvad vi hele tiden har<br />
gjort på stuen, men vi har fået meget mere<br />
inspiration. Jeg håber, det ligger så dybt i os,<br />
at det bliver en del af pædag<strong>og</strong>ikken, <strong>og</strong>så når<br />
projektet slutter,« siger hun.<br />
Den største udfordring for Hanne Hougaard<br />
<strong>og</strong> hendes kolleger har indtil videre været at<br />
flytte aktiviteterne udenfor.<br />
»Vi er selvfølgelig ofte ude, men skal vi<br />
male, tegne eller lignende, gør vi det ofte<br />
inde, måske fordi vi er en bybørnehave. Men<br />
vi har fundet ud af, at det meste kan gøres<br />
ude,« siger hun.<br />
Børnene er ikke bange for frisk luft. De<br />
lægger sig på en lang række i sneen på legepladsen.<br />
»Vi skal måle, hvor mange meter børn vi<br />
har,« siger Hanne Hougaard.<br />
Resultatet er 13 meter. Umiddelbart gør det<br />
ikke det store indtryk på børnene, men da de<br />
får at vide, at flagstangen er otte meter høj,<br />
vidner åbne munde <strong>og</strong> store øjne <strong>om</strong>, at sammenligningen<br />
er gået rent ind bag huerne i<br />
kulden. n<br />
13 meter børn. Tal <strong>og</strong> meter bliver mere forståeligt, når man selv<br />
bliver en del af det. Og så er børnene fra Børnehaven Orkestervej i<br />
Randers længere end flagstangen, s<strong>om</strong> kun er 8 meter.<br />
<br />
<strong>Læs</strong> mere på institutionernes<br />
fælles bl<strong>og</strong>:<br />
smolranders.bl<strong>og</strong>spot.dk<br />
17
18<br />
maTemaTik & science<br />
Børn vil vide, hvor vandet forsvinder hen, når det løber ud i sandet, <strong>og</strong> hvorfor<br />
himlen er blå. Pædag<strong>og</strong>er må ikke give hurtige svar, men skal undersøge sammen<br />
med børnene, siger en lektor <strong>og</strong> en professor, der har arbejdet sammen med 12<br />
institutioner <strong>om</strong> sciencepædag<strong>og</strong>ik.<br />
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk<br />
Find svarene<br />
sammen<br />
1<br />
hul i tagrenden, <strong>og</strong> så står spørgs<br />
målene i kø for: Hvorfor løber vand<br />
nedad, <strong>og</strong> hvor bliver vandet af, når<br />
det forsvinder i sandet?<br />
Børn er nysgerrige, <strong>og</strong> en sciencetilgang<br />
giver pædag<strong>og</strong>er mulighed for at indgå<br />
i en meningsfuld dial<strong>og</strong> med børnene <strong>om</strong><br />
det, der optager dem.<br />
Det mener lektor Thorleif Frøkjær, University<br />
College Capital (UCC), der sammen med<br />
professor Stig Broström, Aarhus Universitet<br />
(DPU), har arbejdet med et scienceprojekt i<br />
12 af Hillerød K<strong>om</strong>munes vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver.<br />
Udgangspunktet var en undersøgelse, der<br />
viste, at pædag<strong>og</strong>er ikke mente, at de havde<br />
den store betydning for børns læring, trivsel<br />
<strong>og</strong> udvikling. Det ville de to forskere modbevise.<br />
Samtidig ville de introducere science s<strong>om</strong><br />
den faglige tilgang, der rammer børns udgangspunkt<br />
bedst, fordi den indeholder den<br />
eksperimenterende, nysgerrige tilgang, s<strong>om</strong><br />
børn er født med.<br />
»<strong>Science</strong> fanger den naturlige, spontane<br />
lyst til i leg at finde ud af sin verden. Det giver<br />
pædag<strong>og</strong>erne mulighed for at være medundersøgere<br />
<strong>og</strong> konstruere forklaringer sammen<br />
med børnene,« siger Thorleif Frøkjær.<br />
Formålet er ikke at uddanne en hel generation<br />
af nye videnskabsmænd.<br />
»Selv<strong>om</strong> god videnskab tager udgangspunkt<br />
BØRn&UnGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
i den undren <strong>og</strong><br />
nysgerrighed,<br />
s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så børn har,<br />
er der afgørende forskelle<br />
på de metoder,<br />
s<strong>om</strong> børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er<br />
kan bruge til at undersøge<br />
verden, <strong>og</strong> så den, videnskabsmænd<br />
anvender.« siger<br />
han <strong>og</strong> fortsætter:<br />
»Børn er naturligt optaget af<br />
det, s<strong>om</strong> vi kalder science eller <strong>om</strong>verdensforståelse.<br />
Hvis det regner,<br />
<strong>og</strong> børnene k<strong>om</strong>mer våde ind, vil de<br />
sige ’nøj, hvor er jeg våd’, eller pædag<strong>og</strong>en<br />
vil sige ’uh, det var koldt’. Det er<br />
science, fordi det handler <strong>om</strong> vejr <strong>og</strong> vind,<br />
<strong>og</strong> hvad sker der med kroppen <strong>og</strong> tøjet, når<br />
det bliver vådt.«<br />
lyt til spØrgsmålene. Det vigtigste<br />
pædag<strong>og</strong>iske redskab, s<strong>om</strong> Thorleif Frøkjær<br />
kan k<strong>om</strong>me på, er, at pædag<strong>og</strong>en lytter efter,<br />
hvad børnene spørger <strong>om</strong>. Pædag<strong>og</strong>en skal<br />
undre sig <strong>og</strong> søge svar sammen med børnene.<br />
»Dermed lever pædag<strong>og</strong>en op til en forpligtelse<br />
<strong>om</strong>, at hun skal interessere sig for, hvor<br />
børnene befinder sig. Hvad tænker de? Hvad<br />
kan de? Hvad er de optaget af, når de leger?<br />
Og hvilket indhold bringer børnene selv med<br />
ind i deres leg?«<br />
Og så handler det jo <strong>og</strong>så <strong>om</strong>, hvordan man<br />
Børn stiller ikke<br />
spørgsmål, hvis<br />
de lever i en hverdag,<br />
hvor deres<br />
spørgsmål ikke er<br />
velk<strong>om</strong>ne, siger<br />
Thorleif Frøklær.<br />
får dem videre fra den<br />
aktuelle til den nærmeste udviklingszone,<br />
mener Thorleif Frøkjær.<br />
»Børn er født med at kunne lære gennem<br />
leg, <strong>og</strong> derfor er det vigtigt, at pædag<strong>og</strong>erne<br />
interesserer sig for indholdet i legen. En<br />
bagside ved læringsdiskursen er, at det kan<br />
se ud, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> vi nu kun skal interessere os<br />
for børns læring. Men den foregår stadig i et<br />
legeunivers, <strong>og</strong> der må pædag<strong>og</strong>en bringe sig<br />
til stede <strong>og</strong> gøre sig nyttig,« siger han.<br />
vær nysgerrig voksen. Børn har krav<br />
på pædag<strong>og</strong>er, der er nysgerrige på børnenes<br />
nysgerrighed, mener Thorleif Frøkjær.<br />
Han foreslår, at man i en periode på en uge<br />
»<strong>Science</strong> fanger<br />
den naturlige,<br />
spontane lyst til i leg<br />
at finde ud af sin verden.<br />
Det giver pædag<strong>og</strong>erne mulighed<br />
for at være medundersøgere<br />
<strong>og</strong> konstruere<br />
forklaringer sammen<br />
med børnene.«<br />
Thorleif Frøkjær, lektor, UCC.<br />
kan man samle børnenes spørgsmål<br />
i en b<strong>og</strong>. Og samtidig kan man iagttage,<br />
hvilke lege<strong>tema</strong>er de har gang i,<br />
<strong>og</strong> hvordan børnene leger. Sådan k<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>erne<br />
i Hillerød i gang med at være<br />
mere betydende i børns liv.<br />
»Hver gang børn stiller et hvorforspørgsmål,<br />
skal det skrives ned, for så kan man være<br />
stensikker på, at man får en viden <strong>om</strong>, hvor<br />
barnet er. Når barnet stiller et nysgerrigt,<br />
interesseret hvorforspørgsmål, ved man, at<br />
barnet seriøst gerne vil undersøge <strong>og</strong> blive<br />
kl<strong>og</strong>ere på n<strong>og</strong>et,« siger han.<br />
Thorleif Frøkjær har hørt pædag<strong>og</strong>er sige,<br />
at børn ikke stiller spørgsmål.<br />
»Det gør de ikke, hvis de lever i en hverdag,<br />
hvor deres spørgsmål ikke er velk<strong>om</strong>ne. Børn<br />
er tilpasningsbevidste, <strong>og</strong> hvis det ikke er<br />
i orden at stille spørgsmål, så gør børn det<br />
heller ikke,« siger han.<br />
Drop De hurtige svar. Den største barriere<br />
for at arbejde med sciencedidaktik <strong>og</strong><br />
udvikle en undersøgende, eksperimenterende<br />
praksis er pædag<strong>og</strong>ers tilbøjelighed til at give<br />
svar, mener Thorleif Frøkjær.<br />
»Børn må gerne få et svar, men det må<br />
ikke k<strong>om</strong>me først, for så er tingene jo låst<br />
fast, <strong>og</strong> der er ikke mere at snakke <strong>om</strong> eller<br />
undersøge,« siger han.<br />
N<strong>og</strong>le vil sige, at det er god skoleparathed<br />
at høre efter den voksne. Men det er elendig<br />
skoleparathed. I stedet skal skolen <strong>og</strong>så vænne<br />
sig til børn, der stiller spørgsmål, <strong>og</strong> lærerne<br />
skal undersøge, hvad svaret kan være sammen<br />
med børnene, på samme måde s<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>erne<br />
skal gøre, mener Thorleif Frøkjær.<br />
»Pædag<strong>og</strong>ens <strong>og</strong> lærerens arbejde går ud<br />
på at undersøge, hvordan de kan kvalificere<br />
undersøgelserne sammen med børnene. Hvis<br />
spørgsmålet er, hvorfor himlen er blå, kan<br />
det være, at pædag<strong>og</strong>en selv skal søge svaret.<br />
Ikke for at kunne give svar, men for at finde<br />
ud af, hvordan man sammen med børnene<br />
kan undersøge det fæn<strong>om</strong>en, barnet har udfordret,«<br />
siger han. n<br />
DiaL<strong>og</strong>en fik betyDning<br />
Efter scienceprojektet i Hillerød undersøgte Thorleif Frøkjær <strong>og</strong> Stig<br />
Broström, <strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>erne havde ændret praksis <strong>og</strong> opfattelse af deres<br />
betydning for børnenes læring, trivsel <strong>og</strong> udvikling. De afholdt fokusgruppeinterview<br />
med to pædag<strong>og</strong>grupper, der havde deltaget i scienceprojektet, <strong>og</strong><br />
to, der ikke havde. Efter et års projektarbejde var der en markant forskel i den<br />
betydning, sciencepædag<strong>og</strong>erne tillagde dial<strong>og</strong>en med børnene. Pædag<strong>og</strong>erne<br />
gav heller ikke længere svar på børns spørgsmål, <strong>og</strong> de havde en markant<br />
anderledes forståelse af pædag<strong>og</strong>ens betydning i forhold til børnenes trivsel,<br />
læring <strong>og</strong> udvikling samt organiseringen af det pædag<strong>og</strong>iske arbejde. Projektet<br />
havde bidraget til udvikling af en mere reflekteret <strong>og</strong> begrundet opfattelse<br />
af læring, <strong>og</strong> af hvordan børn lærer sammen med en medundersøgende<br />
<strong>og</strong> medreflekterende pædag<strong>og</strong>.<br />
Kilde: Rapport: ’<strong>Science</strong>-didaktik i Hillerød, Pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> børn i aktiv læring – Aktionslæring i 12<br />
vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver i 2011-2012’. Find rapporten på ucc.dk – søg på Thorleif Frøkjær, <strong>og</strong> find den<br />
blandt hans publikationer.<br />
19
20<br />
ma<strong>tema</strong>tik & science<br />
Mon den er død?<br />
En snegl fundet på den frosne jord skal undersøges. Det store spørgsmål er, <strong>om</strong> den har<br />
overlevet kulden. Det vil nysgerrige børn gerne vide. I Børnehuset Gartneriet undersøger<br />
børn <strong>og</strong> voksne naturen sammen uanset årstiden.<br />
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen<br />
6<br />
børn <strong>og</strong> 1 pædag<strong>og</strong> leder i jorden<br />
for at finde n<strong>og</strong>et, de kan stu<br />
dere under mikroskopet. Selv<strong>om</strong><br />
frosten har bundet jorden, giver<br />
nysgerrige børneforskere ikke op.<br />
I Børnehuset Gartneriet i Hillerød er<br />
science mest et projekt for de 21 store børn,<br />
der snart skal i skole. De har deres egen ’Villa’<br />
lidt væk fra resten af institutionen <strong>og</strong> deres<br />
egne pæda g<strong>og</strong>er. En af dem er Pernille<br />
Tonnesen, s<strong>om</strong> sammen med den lille gruppe<br />
børn angriber den snedækkede <strong>og</strong> frosne jord.<br />
Hurtigt finder en af drengene en fladfisk,<br />
s<strong>om</strong> d<strong>og</strong> viser sig at være en stykke legetøj,<br />
der har overvintret på legepladsen. Pernille<br />
Tonnesen finder et sneglehus, <strong>og</strong> hun spørger<br />
børnene, <strong>om</strong> de ved, hvad sådan et hedder<br />
– altså ud over snegl. Børnene siger nej, <strong>og</strong><br />
Pernille fortæller, at den hedder en svensker.<br />
»Tror du, den er død?« spørger et af børnene.<br />
»Vi kan jo prøve at tage den med ind i varmen,<br />
så kan vi se, <strong>om</strong> den tror, det er s<strong>om</strong>mer,<br />
<strong>og</strong> k<strong>om</strong>mer ud af sneglehuset,« siger<br />
Pernille Tonnesen.<br />
sneglen ser ret død ud, <strong>og</strong>så selv<strong>om</strong> den<br />
bliver lagt under mikroskopet. Børn <strong>og</strong><br />
voksne i Gartneriet i Hillerød bliver enige<br />
<strong>om</strong>, at den vist skal med ind i varmen.<br />
Det synes børnene er en god idé. Sneglen<br />
bliver først lagt under mikroskopets linser<br />
for at se efter livstegn. Men børnene kan kun<br />
se et sneglehus, <strong>og</strong> det bliver gemt i et lille<br />
plastikglas for senere undersøgelse.<br />
Alma vil undersøge sit diadem under mikroskopet,<br />
men kan ikke se n<strong>og</strong>et. Diademet<br />
ryger tilbage s<strong>om</strong> hårpynt. Mikkel k<strong>om</strong>mer<br />
med en sten, han gerne vil se under mikroskopet,<br />
men den er <strong>og</strong>så for stor. Børn <strong>og</strong><br />
voksne bliver enige <strong>om</strong>, at det er svært at se<br />
store ting i mikroskopet.<br />
Maja har fundet n<strong>og</strong>et sand, der ikke er<br />
frosset, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> hun gerne vil undersøge for<br />
at se, <strong>om</strong> der er n<strong>og</strong>le dyr. En lille portion af<br />
sandet k<strong>om</strong>mer under mikroskopets linser,<br />
men Maja kan kun se sand.<br />
Pernille Tonnesen opfordrer til, at børnene<br />
lægger en klump is i mikroskopet. Mads <strong>og</strong><br />
Johannes kan ikke rigtig se n<strong>og</strong>et, men Alma<br />
kan se, at det glimter.<br />
Mikkel finder en lille snegl. Alma ser på<br />
den i mikroskopet:<br />
»Den lille snegl bliver meget stor.«<br />
Efter mere søgen efter spændende ting at se<br />
på i det store mikroskop <strong>og</strong> i det transportable<br />
ditto, vinder kulden over nysgerrigheden, <strong>og</strong><br />
børnene forsvinder ind i varmen.<br />
regnormekage. I Børnehuset Gartneriet<br />
har børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er hele sidste år arbejdet<br />
med vand. I år er <strong>tema</strong>et jord, s<strong>om</strong> de har<br />
undersøgt på mange forskellige måder.<br />
Især storegruppen har været aktiv. De har<br />
blandt andet fået lov til at grave et stort hul<br />
i jorden på det nærliggende naturcenters<br />
grund. N<strong>og</strong>le børn var mest interesseret i at<br />
grave så dybt s<strong>om</strong> muligt, mens andre har<br />
interesseret sig for, hvad de kunne finde i<br />
hullet. Der var mange regnorme – flere hundrede<br />
kunne de finde på en dag. Og selv<strong>om</strong><br />
pædag<strong>og</strong>erne lærer børnene, at dyrene skal<br />
blive i naturen, t<strong>og</strong> de mange af ormene med<br />
hjem til et specielt formål.<br />
»Vi skulle have s<strong>om</strong>merfest, <strong>og</strong> så fandt jeg<br />
på, at vi skulle bage en regnormekage. Vi lod<br />
først regnormene gå på græs, så de kunne<br />
blive renset, så k<strong>og</strong>te vi dem, ristede dem <strong>og</strong><br />
puttede dem i kagen, s<strong>om</strong> alle fik smagt på.<br />
I den forbindelse snakkede vi meget <strong>om</strong>, <strong>om</strong><br />
det var ulækkert, <strong>og</strong> hvad man kan spise. Vi<br />
har et par muslimske børn, s<strong>om</strong> ikke spiser<br />
svinekød, <strong>og</strong> vi fandt ud af, at det kan være<br />
meget forskelligt, hvad man synes, er ulækkert,«<br />
fortæller Pernille Tonnesen.<br />
<strong>Science</strong> handler ikke kun <strong>om</strong> at få viden <strong>om</strong><br />
dyr <strong>og</strong> naturen, mener Pernille Tonnesen.<br />
Det er <strong>og</strong>så inklusion.<br />
»Et par drenge har vanskeligheder med<br />
spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> sociale relationer. Men de har vist<br />
sig at være gode til at finde spændende ting i<br />
naturen. De får rollen s<strong>om</strong> superfindere, <strong>og</strong><br />
det giver dem selvtillid <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et at bidrage<br />
til fællesskabet med,« siger hun.<br />
tiD til at lytte. Allermest handler science<br />
d<strong>og</strong> <strong>om</strong> børns nysgerrighed. Og pædag<strong>og</strong>erne<br />
er meget opmærks<strong>om</strong>me på deres roller i forhold<br />
til at give plads til børnenes nysgerrighed<br />
<strong>og</strong> spørgelyst.<br />
»Vi skal tænke over, hvornår vi går foran,<br />
ved siden af <strong>og</strong> bagved børnene. Vi skal være<br />
bevidste <strong>om</strong>, hvornår vi skal træde ind, <strong>og</strong><br />
hvornår vi skal lade børnene selv. Jeg ved en<br />
masse <strong>om</strong> natur, <strong>og</strong> hvis jeg ikke var bevidst<br />
<strong>om</strong>, at det handler <strong>om</strong> børnenes nysgerrighed,<br />
kunne jeg hurtigt få rollen s<strong>om</strong> hende,<br />
der løber foran <strong>og</strong> fortæller børnene alting,«<br />
siger Pernille Tonnesen.<br />
Hun ved d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så, at børn i fem til seks<br />
årsalderen er interesserede i faktuel viden.<br />
Det er en daglig udfordring ikke bare at give<br />
dem alle de rigtige svar.<br />
»Det kræver, at man i en travl hverdag giver<br />
sig tid til at lytte til børnenes egne bud, <strong>og</strong><br />
hvad de spørger <strong>om</strong>. For det er jo hurtigere at<br />
sige ’orv, du har fundet en bænkebider’, end at<br />
sige ’nej, hvad er det, du har fundet der? Hvad<br />
tror du, det er? Måske skal vi kigge i en b<strong>og</strong> for<br />
at finde ud af, hvad den hedder?« siger hun.<br />
At arbejde med <strong>og</strong> prioritere science, s<strong>om</strong><br />
man har valgt i Gartneriet, kræver <strong>og</strong>så,<br />
at pædag<strong>og</strong>erne organiserer sig, så de kan<br />
prioritere at tage ud af huset flere dage <strong>om</strong><br />
ugen med en børnegruppe. Imens må andre<br />
i personalegruppen tage sig af alt det andet,<br />
der skal ordnes i institutionen.<br />
»Men vi er bevidste <strong>om</strong>, at det, vi arbejder<br />
med, har en værdi for børnene, <strong>og</strong> så<br />
er det lettere at foretage de valg,« siger<br />
Pernille Tonnesen.<br />
verDen tæt på. I Gartneriet lægger<br />
pædag<strong>og</strong>erne vægt på, at det,<br />
de laver, skal handle <strong>om</strong> nærmiljøet.<br />
»Vi har treårige, der kan de latinske<br />
navne på dinosauerne, men s<strong>om</strong> ikke tør<br />
holde en regnorm, hvilket er lidt fattigt.<br />
Egentlig har vi jo fat i n<strong>og</strong>et dannelse her:<br />
Verden bliver bare større, samtidig med<br />
at den k<strong>om</strong>mer meget tæt på,« siger<br />
Pernille Tonnesen.<br />
børnehuset gartneriet<br />
Integreret institution fra 0-6 år. I øjeblikket<br />
er der 80 børn. De er fuldt integreret på stuerne<br />
– undtagen de store på fem <strong>og</strong> seks år.<br />
De har deres eget hus ’Villa’, hvor de holder<br />
til hver dag fra kl. 8.15 til 16. Børne huset har<br />
udvidet åbningstid til kl. 19 for forældre med<br />
dokumenteret pasningsbehov.<br />
I jordhullet, s<strong>om</strong> børnene har gravet i længe,<br />
har de <strong>og</strong>så fundet sten, der ligner ’n<strong>og</strong>et’.<br />
Det har nu ført til, at de senere på foråret skal<br />
ud at se en arkæol<strong>og</strong>isk udgravning.<br />
»Vi har snakket <strong>om</strong> stenalderen, hvor man<br />
lavede mange ting af sten. N<strong>og</strong>le af børnene<br />
er sikre på, at de skal ud at finde en mammut.<br />
Senere tager vi <strong>og</strong>så på museumsbesøg<br />
<strong>og</strong> ser alt det, der er blevet fundet i jorden. Det<br />
er ikke svært at finde på n<strong>og</strong>et nyt at krydre<br />
børnenes nysgerrighed med,« siger Pernille<br />
Tonnesen.<br />
et motiverenDe fællesskab. Gartneriet<br />
<strong>og</strong> storegruppens villa bærer præg af<br />
sciencetilgangen. Der er tegninger med regnorme<br />
<strong>og</strong> kasser med glasfront, hvor børnene<br />
kan udstille det, de finder. Hvert barn har<br />
en l<strong>og</strong>b<strong>og</strong>, s<strong>om</strong> kan tages med på ture, <strong>og</strong> de<br />
kan tegne i b<strong>og</strong>en, mens de er ude naturen.<br />
»På den måde får man <strong>og</strong>så fat i de børn,<br />
der ikke tegner så meget, for de kan bedre<br />
se fidusen i at tegne n<strong>og</strong>et, de er optaget af,«<br />
siger Pernille Tonnesen, s<strong>om</strong> ikke er tvivl <strong>om</strong>,<br />
at det er spændende for børnene at udforske<br />
deres <strong>om</strong>verden. Hun kan mærke, at børnene<br />
blive tændte af det, <strong>og</strong> at det giver dem mod<br />
på at vide mere <strong>og</strong> udforske mere.<br />
»Det er godt for dem at være med i et fællesskab,<br />
s<strong>om</strong> kan tilbyde n<strong>og</strong>et andet end<br />
det, puderummet eller<br />
legepladsen kan,« siger<br />
hun. n<br />
Jord <strong>og</strong> det, man<br />
kan finde i den,<br />
har været <strong>tema</strong>et for<br />
børnenes undersøgelser i<br />
et helt år. Alma <strong>og</strong> Maja er i<br />
gang med at undersøge,<br />
hvad legepladsens<br />
halvfrosne jord<br />
gemmer.<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 21
Ordet ma<strong>tema</strong>tik<br />
k<strong>om</strong>mer af det græske ord<br />
mathematike eller mathema,<br />
s<strong>om</strong> betyder ’videnskab’ eller<br />
’hvad man har lært’. Ma<strong>tema</strong>tik<br />
er videnskab <strong>om</strong> tal, figurer <strong>og</strong><br />
mængder <strong>og</strong> de beregninger,<br />
der kan udføres på dem.<br />
spr<strong>og</strong>et.dk<br />
22<br />
maTemaTik & science<br />
& Kort<br />
godt Det<br />
BØRn&UnGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
I slutningen af<br />
1700-tallet fremstillede<br />
man i Frankrig en<br />
stok af platin, s<strong>om</strong> i mange<br />
år dannede grundlag for det<br />
internationale metersystem.<br />
Meteren blev bestemt s<strong>om</strong> afstanden<br />
fra Nordpolen til ækvator,<br />
målt langs havoverfladen,<br />
divideret med 10 mio. I dag<br />
defineres meter ud fra<br />
lysets hastighed.<br />
leg science på en førskolemåde<br />
Pernille Tonnesen fra Børnehuset Gartneriet i Hillerød har lang erfaring i at arbejde med science.<br />
Her er hendes gode idéer til, hvordan i k<strong>om</strong>mer i gang, <strong>og</strong> hvad i skal tænke over inden:<br />
• Drøft, hvordan I ser på læring. Det vil være synd,<br />
at holde sig fra science, fordi man ikke vil gå<br />
skolernes ærinde. I stedet skal vi have fokus på,<br />
hvad vi er gode til s<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong>er, nemlig at se<br />
det hele barn, <strong>og</strong> at legen har værdi. Det er vigtigt<br />
at finde frem til sin egen førskolemåde at gøre<br />
tingene på.<br />
• Vær opmærks<strong>om</strong> på, at det med at undersøge sin<br />
<strong>om</strong>verden er n<strong>og</strong>et børn gør i deres lege, <strong>og</strong> at vi<br />
kan k<strong>om</strong>me med andre ting, s<strong>om</strong> de måske ikke<br />
lige får øje på af sig selv.<br />
• Børn higer <strong>og</strong>så efter faktuel viden <strong>og</strong> efter at<br />
vide, hvordan tingene egentlig hænger sammen.<br />
Viden, nysgerrighed <strong>og</strong> fantasi kan udmærket<br />
leve side <strong>om</strong> side. Vi kan sagtens se en regnbue <strong>og</strong><br />
både snakke <strong>om</strong>, hvorfor den er der, <strong>og</strong> tro på, at<br />
der ligger en guldskat for enden af den.<br />
• Fred hinanden, så I har tid <strong>og</strong> ro til det arbejde, I<br />
har gang i sammen med børnene. Tid til fordybelse<br />
er vigtig.<br />
• Tænk over, hvordan I gør institutionen mere<br />
goDe bøger <strong>om</strong><br />
ma<strong>tema</strong>tik <strong>og</strong> science<br />
’Skabende aktivitet i børnehaven<br />
– ma<strong>tema</strong>tik’ af Camilla<br />
Grieg (norsk). Dansk Psykol<strong>og</strong>isk<br />
Forlag, 96 sider, vejl. pris 258 kroner.<br />
’Leg med tal <strong>og</strong> former – sjove aktiviteter i<br />
naturen’ af Rose-Marie Eriksson, Forlaget<br />
Dafolo, 112 sider, vejl. pris 200 kroner.<br />
’Børn <strong>og</strong> naturvidenskab’ af Ingela<br />
Elfström m.fl. Akademisk Forlag,<br />
184 sider, vejl. pris 299<br />
kroner.<br />
spændende, så der lægges op til, at undersøge<br />
tingene.<br />
• Køb en ’mormorv<strong>og</strong>n’ (en indkøbsv<strong>og</strong>n på hjul,<br />
s<strong>om</strong> især ældre bruger). Det gør, at man er mobil<br />
<strong>og</strong> hurtigt kan k<strong>om</strong>me af sted med de remedier,<br />
man har brug for. Man behøver ikke altid mikroskoper<br />
<strong>og</strong> insektglas. Vi har <strong>og</strong>så bare t<strong>om</strong> emballage,<br />
s<strong>om</strong> vi bruger til at samle ting i. Lad være<br />
med at tænke det for stort fra begyndelsen. Det<br />
skal nok vokse, når man først er k<strong>om</strong>met i gang.<br />
• Find ud af, hvilke k<strong>om</strong>petencer <strong>og</strong> hvilken viden,<br />
I har i personalet. Kan man ikke selv, viser det sig<br />
ofte, at en af de andre kolleger kan.<br />
• Vær selv undersøgende. Man behøver ikke at<br />
kunne udpege en salamander, når man går ved<br />
søen. I stedet kan I bare sige: ’Hov, hvad er det, der<br />
plasker derhenne, lad os gå tættere på <strong>og</strong> kigge<br />
på den’. I kan tage et billede <strong>og</strong> undersøge, hvad<br />
det er for et dyr, når I k<strong>om</strong>mer hjem. Det er fint, at<br />
børnene oplever, at vi ikke har svar på alt, <strong>og</strong> at vi<br />
<strong>og</strong>så undersøger tingene.<br />
Snefnug er ge<strong>om</strong>etriske<br />
figurer. Snefnug<br />
opstår af vanddamp, der<br />
fryser fast til en partikel i luften,<br />
fx et lille støvkorn. Vandmolekylerne<br />
i iskrystaller placerer sig i<br />
sekskantede prismer. Derfor har<br />
alle snekrystaller seks arme,<br />
<strong>og</strong> vinklen mellem to arme<br />
er altid 60 grader.<br />
Ge<strong>om</strong>etrien er en del<br />
af ma<strong>tema</strong>tikken, der<br />
<strong>om</strong>handler figurer, former<br />
<strong>og</strong> størrelser. Ordet ge<strong>om</strong>etri<br />
k<strong>om</strong>mer af græsk, <strong>og</strong> betyder<br />
’jordmåling’. Ge<strong>om</strong>etri blev nemlig<br />
skabt af de gamle ægyptere <strong>og</strong><br />
babylonerne, der skulle finde<br />
metoder til at opmåle<br />
marker mv.<br />
23<br />
2, 3, 5, 7, 11, 13, 17, 19,<br />
<strong>og</strong> 23 er primtal.<br />
Et primtal er et positivt<br />
helt tal større end 1, der ikke er<br />
deleligt med andre hele positive<br />
tal end 1 <strong>og</strong> tallet selv.<br />
Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk <strong>og</strong> Julie Hardbo Larsen<br />
app: LoLas ma<strong>tema</strong>tikt<strong>og</strong><br />
Med app’en kan de yngste børn tage med Lola på en<br />
lærerig t<strong>og</strong>tur. De kan rejse frem <strong>og</strong> tilbage mellem<br />
stationerne, mens de løser ma<strong>tema</strong>tikopgaver <strong>og</strong> fylder<br />
t<strong>og</strong>et med Lolas venner.<br />
Når app’en startes op, er spr<strong>og</strong>et engelsk, men det<br />
er let at ændre til dansk. Man kan vælge mellem tre<br />
sværhedsgrader: nem, medium <strong>og</strong> svær. Det nemmeste<br />
niveau passer til de alleryngste. Her er det mere leg med<br />
tal end egentlig ma<strong>tema</strong>tik. I de højere sværhedsgrader<br />
skal man regne med plus <strong>og</strong> minus <strong>og</strong> sætte former<br />
sammen til l<strong>og</strong>iske mønstre. Hver series opgaver afsluttes<br />
med spillets sjoveste opgave.<br />
Når man har løst alle opgaverne, kører t<strong>og</strong>et ind på stationen.<br />
Der kan man tage en ny ven med. Når hele t<strong>og</strong>et<br />
er fyldt, har man gennemført niveauet.<br />
App’en koster 19 kr.<br />
hold øje med de<br />
ma<strong>tema</strong>tiske børn<br />
Det kan være en fordel at vide, hvad børn kan med<br />
hensyn til tal, former <strong>og</strong> begreber, så man ikke laver<br />
aktiviteter, s<strong>om</strong> skyder over målet. Brug eventuelt<br />
miO-materialet, s<strong>om</strong> er udviklet i norge sammen med<br />
pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> er afprøvet på 1.000 børn, inden det<br />
blev udgivet. Her er n<strong>og</strong>le af materialets opmærks<strong>om</strong>hedspunkter:<br />
Det 2-3-årige barn<br />
• Kan skelne mellem begreberne stor <strong>og</strong> lille. Barnet<br />
ved, hvad der er op <strong>og</strong> ned.<br />
• Henter på opfordring to genstande <strong>og</strong> kan dele én ud<br />
til hver.<br />
• Skelner mellem én <strong>og</strong> mange <strong>og</strong> er begyndt at bruge<br />
talord.<br />
Det 3-4-årige barn:<br />
• Kan følge instruktioner s<strong>om</strong>: over bordet, under bænken,<br />
gennem lågen.<br />
• Viser med fingre, hvor mange år det er.<br />
• Er begyndt at tælle, samtidig med at der peges på<br />
genstandene.<br />
Det 4-5-årige barn:<br />
• Bruger ord <strong>om</strong> forholdet mellem genstande, fx jeg har<br />
længere hår end dig, bordet er højere end stolen.<br />
• Peger på en genstand, s<strong>om</strong> er i midten.<br />
• Kan tælleremsen til 10.<br />
Kilde: MIO-materialet (Ma<strong>tema</strong>tikken, Individet, Omgivelserne)<br />
er oversat til danske forhold af Michael Wahl Andersen,<br />
Bent Lindhardt <strong>og</strong> Lone Kathrine Petersen. Det består af en<br />
håndb<strong>og</strong> <strong>og</strong> et observationsskema. Udgivet på Specialpædag<strong>og</strong>isk<br />
Forlag, vejl. pris 260 kroner.<br />
gøsselSKOLEN<br />
3-årige kursusforløb har s<strong>om</strong> mål at kvalificere<br />
deltagerne til at arbejde med musik <strong>og</strong> bevægelse med børn fra<br />
0-9 år. kurset henvender sig primært til folk med pædag<strong>og</strong>isk<br />
uddannelse, <strong>og</strong> foregår 1 ugl. eftermiddag på rytmisk Center.<br />
iNtrøMøDe: Torsdag den 2. maj, kl. 18-20<br />
på Rytmisk Center, Vesterbr<strong>og</strong>ade 107 E<br />
Næste kursusstart: Mandag den Hovedl<strong>og</strong>o 2. september 2013<br />
Deltagelse i INTRO-mødet er gratis <strong>og</strong><br />
uforpligtende, men er en forudsætning<br />
for optagelse på Gøsselkurset. Send<br />
tilmelding med kontaktoplysninger til:<br />
rc@rytmiskcenter.dk,<br />
eller ring 33225984.<br />
<strong>Læs</strong> mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse<br />
Variant af hovedl<strong>og</strong>o<br />
BUPL’S UDVIKLINGSPULJE<br />
FORDI VIDEN GØR EN FORSKEL<br />
L<strong>og</strong>o i Negativ<br />
Er du medlem af BUPL, kan du søge op til 100.000 kr.<br />
til et udviklingsprojekt i din institution.<br />
Mulige farvevariationer<br />
Udviklingsprojekterne skal i 2013-2014 ligge inden<br />
for <strong>tema</strong>erne:<br />
1. Inklusion <strong>og</strong> forebyggelse<br />
2. Kreativitet<br />
3. Fremtidens pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads<br />
Datoer for projektansøgninger<br />
Der er følgende aktuelle ansøgningsfrister:<br />
15. maj 2013, 15. september 2013, 15. januar 2014,<br />
15. maj 2014 <strong>og</strong> 15. september 2014<br />
<strong>Læs</strong> mere <strong>om</strong> krav <strong>og</strong> formål<br />
<strong>og</strong> hent ansøgningsskema på<br />
bupl.dk/forskning<br />
23
ØjEBlikkEt<br />
24<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
SikkERt foRåR<br />
De lyser op i foråret. Børnene. De går pænt i vejkanten<br />
i deres lysende <strong>og</strong> trafiksikre veste, <strong>og</strong> bilisterne kan se<br />
dem på lang afstand. De midtjyske børnehavebørn <strong>og</strong><br />
pædag<strong>og</strong>erne inger th<strong>om</strong>asen <strong>og</strong> kirsten Bossen fra Vinderslev<br />
Børne- <strong>og</strong> fritidsgård er på tur. Solen skinner, <strong>og</strong><br />
humøret er højt. De nye veste er en gave fra en landmand<br />
<strong>og</strong> en v<strong>og</strong>nmand. Hvorfor? fordi vi skal passe på vores<br />
børn, siger Carl-Ejner Sørensen, fruerlundgård, der sammen<br />
med kurt knudsen fra Pederstrup V<strong>og</strong>nmandsforretning<br />
t<strong>og</strong> tegneb<strong>og</strong>en frem <strong>og</strong> købte en masse veste til<br />
børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er. De vil have sikkerhed, <strong>og</strong> derfor går<br />
børnene nu <strong>og</strong> lyser af sikkert forår, mens de vandrer med<br />
fast kurs mod nye oplevelser bag livets næste vejsving.<br />
Tekst: Kurt Balle Jensen / Foto. Jens Hasse<br />
25
26<br />
oPSlAGStAVlEN - DiN SiDE<br />
På opslagstavlen bringer vi informationer, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så meget gerne efterlysninger,<br />
tips <strong>og</strong> gode råd fra pædag<strong>og</strong>er. E-mail til: b&u@bupl.dk<br />
AllERGi<br />
klar til birkesæsonen?<br />
Der er godt nyt til danske børn <strong>og</strong> voksne, s<strong>om</strong> er<br />
ramt af pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lover,<br />
inden birkepollensæsonen topper i april, at have en<br />
gratis app klar til allergikere. Med app’en ’Dit Mobile<br />
Pollental’ får du dagens pollental, pollenvarslingen<br />
<strong>og</strong> svampesporerniveauerne lige i l<strong>om</strong>men direkte<br />
på din smartphone. Du kan slå push-meddelelser til i<br />
app’en, så du straks får besked, hvis pollenmængden<br />
pludselig stiger. Dit Mobile Pollental kan aut<strong>om</strong>atisk<br />
se, hvor du befinder dig via GPS-modulet i din telefon,<br />
<strong>og</strong> vil derfor altid vise dig det mest relevante pollental<br />
først. Om en lille måned finder du Dit Mobile Pollental<br />
i app store <strong>og</strong> på go<strong>og</strong>le play – søg efter ’pollental’.<br />
Kilde: astma-allergi.dk<br />
kUNSt<br />
Med tandstikker <strong>og</strong> sugerør<br />
For børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er er der masser af inspiration at hente på kunst-<br />
museet Louisiana nord for København. Frem til maj udstiller den amerikanske<br />
Tara Donovan sine fascinerende skulpturer fremstillet af<br />
billige hverdagsmaterialer s<strong>om</strong> tandstikker, folie, sugerør <strong>og</strong> søm.<br />
Ting, der er så billige, at såvel en fattig kunststuderende s<strong>om</strong><br />
en økon<strong>om</strong>isk presset daginstitution har råd til at anskaffe<br />
sig materialerne <strong>og</strong> eksperimentere med dem. Man må ikke<br />
røre ved værkerne, men museets børnehus udlåner gerne en<br />
’kunstdetektivkuffert’ med tegneblok <strong>og</strong> lup, så man alligevel<br />
kan se nærmere på de stærkt sanselige <strong>og</strong> dragende skulpturer.<br />
Foruden Tara Donovan-udstillingen byder Louisiana <strong>og</strong>så<br />
på den farvestrålende Pop Art Design-udstilling frem til juni<br />
2013. Og så er der det tre etager store børnehus, hvor ungerne<br />
selv kan få ler, maling, tusch <strong>og</strong> klister på fingrene.<br />
<strong>Læs</strong> mere på louisiana.dk, hvor du under menuen ’Undervisning’<br />
finder information <strong>om</strong> særlige muligheder for museumsbesøg for<br />
børnehaver, SFO <strong>og</strong> fritidshjem. Du kan <strong>og</strong>så ringe på tlf. 4919 0719.<br />
USUNDHED<br />
Morgenmadsmassakre<br />
Udadtil ser pakkerne med morgenmadsprodukter børnevenlige ud<br />
med deres sjove bamsebjørne, glade bier <strong>og</strong> stærke farver. Men indholdet<br />
er ikke for børn. Det viser en test, s<strong>om</strong> Forbrugerrådets blad<br />
’Tænk’ har lavet af 63 morgenmadsprodukter. De 20 af produkterne<br />
henvender sig direkte til børn, men er samtidig de mest usunde.<br />
Selv blandt 14 cornflakeslignede helseprodukter, s<strong>om</strong> signalerer<br />
sundhed, lever kun ganske få af produkterne op til kravene <strong>om</strong> højt<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Foto: Colourbox<br />
UDVikliNG<br />
få 100.000 kroner<br />
Er du medlem af BUPL, kan du nu søge op til 100.000 kroner til<br />
et udviklingsprojekt i din institution. Udviklingsprojekterne skal<br />
i 2013-2014 ligge inden for <strong>tema</strong>erne: ’inklusion <strong>og</strong> forebyggelse’,<br />
’kreativitet’ eller ’fremtidens pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads’. Projektet<br />
skal sigte mod at udvikle n<strong>og</strong>et, s<strong>om</strong> rækker ud over hverdagens<br />
pædag<strong>og</strong>iske praksis, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan være interessant <strong>og</strong> relevant for<br />
andre end projektdeltagerne. Det er et krav, at projektets resultater<br />
kan formidles bredt, til glæde <strong>og</strong> inspiration for andre.<br />
<strong>Læs</strong> mere <strong>om</strong> kravene til projektet, <strong>og</strong> læs, hvilke udgifter støttekronerne<br />
kan dække <strong>og</strong> ikke dække på bupl.dk under menuen<br />
’Pædag<strong>og</strong>ik’, ’Udvikling <strong>og</strong> forskning’ <strong>og</strong> ’<strong>Bupl</strong>’s udviklingspulje’.<br />
Ansøgningen skal foregå gennem et ansøgningsskema,<br />
s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så findes på hjemmesiden, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan sendes til chefsekretær<br />
Dorthe Witchen. For sparring <strong>og</strong> spørgsmål kan du<br />
kontakte konsulent Daniela Cecchin på dac@bupl.dk.<br />
fiberindhold <strong>og</strong> lavt sukkerindhold. Af de ’børnevenlige’ produkter<br />
i testen klarer kun Quakers Rugfras sig til bestået. Og af de ’sunde’<br />
cornflakes produkter kan ’Tænk’ kun anbefale Nestle Fitness <strong>og</strong> to<br />
produkter fra Levevis, henholdsvis Økol<strong>og</strong>iske Speltflakes <strong>og</strong> Økol<strong>og</strong>iske<br />
Branflakes. Ingen af de 63 produkter kan rent ernæringsmæssigt<br />
leve op til almindelige havregryn, selv hvis de er sødet med lidt<br />
rosiner.<br />
Foto: Colourbox<br />
Foto: Colourbox<br />
oPSkRiftER<br />
10 frække frikadeller<br />
Kylling, kartofler, rodfrugter, tun, fiksefars, kryd-<br />
derokse <strong>og</strong> grøntsager. På hjemmesiden<br />
skolemaelk.dk er der ingen grænser for opfinds<strong>om</strong>heden,<br />
når det k<strong>om</strong>mer til, hvad man kan<br />
putte i frikadellefarsen. Frikadellerne bliver<br />
måske ikke, ’s<strong>om</strong> vor mor lavede dem’, men<br />
opskrifterne er med garanti sunde <strong>og</strong> børnevenlige.<br />
Og s<strong>om</strong> sådan er de en god inspiration<br />
i såvel institutionskøkkenet s<strong>om</strong> til forældrene,<br />
der skal smøre madpakker. Snup opskrifterne på<br />
skolemaelk.dk – søg på ’Frikadellebanken’.<br />
På hjemmesiden finder du <strong>og</strong>så mange andre opskrifter<br />
til frokosten eller snacks i løbet af dagen.<br />
foREByGGElSE<br />
Gratis stressb<strong>og</strong><br />
Lykke Zina Olsen er tidligere pædag<strong>og</strong>. Det var,<br />
mens hun arbejdede i faget, at hun oplevede<br />
at brænde fuldstændig sammen <strong>og</strong> gå ned<br />
med stress. Så alvorligt, at hun aldrig k<strong>om</strong> i<br />
arbejde s<strong>om</strong> pædag<strong>og</strong> igen. Til gengæld k<strong>om</strong><br />
hun ovenpå <strong>og</strong> er i dag certificeret stresscoach<br />
samt certificeret coach <strong>og</strong> NLP-terapeut.<br />
Hun har hjulpet flere hundrede kvinder til at<br />
få et stressfrit liv med masser af ro, glæde <strong>og</strong><br />
energi – <strong>og</strong>så energi til at klare et arbejde. Det<br />
var hverken y<strong>og</strong>a, rygtræning, afspænding,<br />
psykol<strong>og</strong>forløb eller selvhjælpsbøger, s<strong>om</strong> hjalp<br />
hende tilbage på sporet igen. Det var erkendelse!<br />
I en lille gratis e-b<strong>og</strong>/pjece giver hun<br />
sin egen erkendelse videre <strong>og</strong> håber at kunne<br />
inspirere andre, der har brug for hjælp til at<br />
blive stressfri. B<strong>og</strong>en kan downloades på hjemmesiden<br />
stressfri-med-garanti.dk.<br />
MEDMENNESKELIGHED OG MEDFØLELSE<br />
i arbejdet med mennesker<br />
To dages workshop med fordybelse på<br />
Esrum kloster den 2. <strong>og</strong> 3. september 2013.<br />
JENS-ERIK RISSOM, MADHURIMA RIGTRUP,<br />
SUSAN HART <strong>og</strong> MARIANNE BENTZEN.<br />
www.psykoterapeutforeningen.dk<br />
27
28<br />
børn&unGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
efter<br />
ude i entreen<br />
byder en jungle<br />
med udsigt til vand<br />
<strong>og</strong> aber, der snor sig i<br />
lianerne, velk<strong>om</strong>men.<br />
der var mange<br />
opslagstavler i<br />
institutionen, <strong>og</strong><br />
de passede ikke ind<br />
i udsmykningen.<br />
Anne Cirkola fjernede<br />
tavlerne <strong>og</strong> malede<br />
i stedet figurer med<br />
tavlemaling.<br />
før<br />
Hvide, kedelige vægge er<br />
hverdag i mange institutioner,<br />
men hvid er børns<br />
hadefarve, fortæller kunstner<br />
på Bornholm, der har<br />
dekoreret en hel institution.<br />
Andre institutioner kan sagtens<br />
gøre det samme, men<br />
pædag<strong>og</strong>erne skal være klar<br />
til slippe kontrollen.<br />
Af Hanne Hellisen, b&u@bupl.dk / Foto: Berit Hvassum<br />
Da pædag<strong>og</strong> Heidi Kingo mødte<br />
ind i daginstitutionen Skatteøen<br />
en mandag morgen i september<br />
sidste år, fik hun et<br />
chok.<br />
»WOW. Det er godt nok gult. Meget gult,«<br />
var hendes første tanke.<br />
Hendes stue havde hen over weekenden<br />
skiftet farve fra klinisk hvid til et b<strong>om</strong>bardement<br />
af varm lysegul med en bort af<br />
fantasifulde former i børnehøjde, hvor n<strong>og</strong>le<br />
med god vilje kunne ligne en slange eller måske<br />
en haj?<br />
Kunstner Anne Cirkola havde knoklet hele<br />
weekenden for at nå så meget s<strong>om</strong> muligt i institutionen,<br />
inden børn <strong>og</strong> voksne mødte <strong>om</strong><br />
mandagen. Glæden ved den nye udsmykning<br />
var d<strong>og</strong> ikke overvældende. Der var sket større<br />
forandringer, end de ansatte kunne kapere.<br />
»Hele dagen gik jeg <strong>og</strong> tænkte, at her var<br />
lige gult nok. Men jeg vænnede mig faktisk<br />
Foto: Anne Cirkola<br />
hurtigt til farven. Jeg vil ikke have denne<br />
udsmykning hjemme i min egen stue, men<br />
her fungerer det,« siger Heidi Kingo.<br />
Den integrerede institution i Rønne på<br />
Bornholm havde i knap fire måneder haft en<br />
lokal kunstner til at renovere <strong>og</strong> udsmykke lokalerne<br />
i institutionens to huse. Resultatet er<br />
en sand farvepalet, men med både videnskab<br />
<strong>og</strong> visioner bag farverne <strong>og</strong> detaljerne. Selv<strong>om</strong><br />
glæden nu er stor over resultatet, så frygtede<br />
pædag<strong>og</strong>erne undervejs at blive tr<strong>om</strong>let over<br />
af den fremadstormende kunstner.<br />
»Pædag<strong>og</strong>er er dødkonservative, når det<br />
k<strong>om</strong>mer til forandringer, s<strong>om</strong> vedrører dem<br />
selv,« siger institutionens leder Heddi Haack.<br />
Ikke dyr kunst. Anne Cirkola har haft sine<br />
børn i Skatteøen, <strong>og</strong> hun kendte til den daglige<br />
irritation over den nedslidte institution.<br />
S<strong>om</strong> kunstner mente hun, at hun for få midler<br />
kunne gøre meget for institutionen ved bare at<br />
male <strong>om</strong>. Leder Heddi Haack var straks med<br />
på idéen. Sammen gik de i gang med at søge<br />
støtte fra forskellige fonde <strong>og</strong> Huskunstnerordningen<br />
under Statens Kunstråd.<br />
På trods af afslag gav de ikke op. Heddi<br />
Haack var i stand til at finde 18.500 kroner<br />
i arbejdsløn til Anne Cirkola i børnehavens<br />
budget, <strong>og</strong> en lokal bygherre indvilligede i<br />
at sponsorere maling, pensler <strong>og</strong> andre materialer<br />
for cirka 6.000 kroner. Undervejs<br />
fandt Anne Cirkola ud af, at projektet var<br />
mere <strong>om</strong>fattende end antaget, for eksempel<br />
skulle væggene renoveres, men hun så det<br />
s<strong>om</strong> et eksperiment. Hvis hun skulle gentage<br />
projektet, skal prisen ligge <strong>om</strong>kring 30.000<br />
kroner.<br />
Anne Cirkola vil ikke selv kalde resultatet<br />
Kunst i børnehøjde<br />
Fra klinisk hvid til<br />
et b<strong>om</strong>bardement af<br />
varm lysegul<br />
for kunst, men udsmykning, fordi det er lavet<br />
på børnenes præmisser.<br />
»Mange har en opfattelse af, at kunst er<br />
n<strong>og</strong>et stort. Men det skulle det her ikke være,«<br />
siger Anne Cirkola, der <strong>og</strong>så underviser i<br />
farvelære <strong>og</strong> tegning på Kunstakademiets<br />
Designskole på Bornholm.<br />
GrIb chancen. Én ting var at finde penge<br />
i budgettet, én anden var at få pædag<strong>og</strong>erne<br />
med på projektet. Selv<strong>om</strong> Anne Cirkola fremlagde<br />
skitser <strong>og</strong> information <strong>om</strong> udsmykningen,<br />
havde pædag<strong>og</strong>erne svært ved at<br />
tage stilling til projektet – dels kunne de ikke<br />
forestille sig forandringerne, dels troede de<br />
ikke helt på projektet.<br />
»Flere af pædag<strong>og</strong>erne var modvillige, fordi<br />
de var bange for at blive ’kørt over’, men efterhånden<br />
fandt de ud af, at jeg ventede på<br />
input <strong>og</strong> ønsker fra dem,« siger Anne Cirkola.<br />
Da chokket over den gule væg i vuggestuen<br />
havde lagt sig, begyndte pædag<strong>og</strong>erne at tage<br />
stilling til udsmykningen, <strong>og</strong> hvorfor Anne<br />
Cirkola havde gjort, s<strong>om</strong> hun havde. Den<br />
lysegule farve var valgt, fordi lysegul ifølge<br />
international forskning er en af de mindste<br />
børns foretrukne farver.<br />
»Vi skulle turde give slip <strong>og</strong> erkende, at vi<br />
ved en masse <strong>om</strong> børn, men kunstnere ved<br />
en masse <strong>om</strong> farver. Skulle det gå helt galt,<br />
kunne vi nok få n<strong>og</strong>et hvid maling <strong>om</strong> to år,«<br />
siger leder Heddi Haack. Hendes opfordring<br />
var derfor: Hvorfor ikke tage chancen?<br />
Pædag<strong>og</strong>erne fik lov til at fremføre farveønsker,<br />
men derfra fik kunstneren frie hænder.<br />
Pædag<strong>og</strong>erne hos de større børn kunne<br />
for eksempel ikke fordrage den gule farve, <strong>og</strong><br />
de ville ikke have fuldfarvede vægge. Anne<br />
<br />
29
30<br />
Kunst i børnehøjde<br />
Anne Cirkola har studeret på kunstakademiet<br />
burg Giebichenstein Kunsthochschule<br />
i halle, tyskland. hun har<br />
arbejdet s<strong>om</strong> kunstner i 25 år, <strong>og</strong> derudover<br />
underviser hun i farvelære <strong>og</strong><br />
tegning på Kunstakademiets designskole<br />
på bornholm. hun er inspireret<br />
af bauhaus-idéen, <strong>om</strong> at design <strong>og</strong>så<br />
er bærende af funktion.<br />
Cirkola nøjedes derfor med dekorationer<br />
rundt <strong>om</strong> på væggene.<br />
»Når det handler <strong>om</strong> farver, kunne vi ikke<br />
nå til enighed <strong>om</strong>, hvad der er pænt eller<br />
grimt. Det er så individuelt,« siger Heddi<br />
Haack.<br />
For pædag<strong>og</strong> Heidi Kingo var det befriende,<br />
at en person udefra bestemte farver.<br />
»Så bliver det hele ikke turkisblåt, fordi<br />
vores leder kan lide den farve,« siger hun<br />
med et smil.<br />
hverdaGen præGer kunsten. Kunstneren<br />
<strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>erne fandt hurtigt ud af<br />
fordelen ved at male, mens institutionen<br />
havde åbent, selv<strong>om</strong> det var mere besværligt.<br />
Børn <strong>og</strong> voksne kunne se udsmykningen tage<br />
form, <strong>og</strong> de undgik store overraskelser, når<br />
de mødte.<br />
Derudover kunne kunstneren med egne<br />
øjne se, <strong>om</strong> udsmykningen virkede efter<br />
hensigten. For eksempel fabeldyret lige over<br />
for indgangen, s<strong>om</strong> var for ’voksen’ <strong>og</strong> mørk<br />
i sit udtryk.<br />
Hver morgen blev børnene bange, når de<br />
mødte ind. Anne Cirkola malede i stedet<br />
monsteret <strong>om</strong> til et farvestrålende <strong>og</strong> ufarligt<br />
fabeldyr, så børnene ikke skulle starte<br />
dagen med et chok.<br />
Anne Cirkola lod <strong>og</strong>så hverdagen præge<br />
udsmykningen. Hun så, at børnene sad et<br />
bestemt sted hver morgen <strong>og</strong> snakkede med<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
pædag<strong>og</strong>erne, <strong>og</strong> hun malede en ’drømmetyr’<br />
på væggen, s<strong>om</strong> kunne spise de dårlige<br />
drømme, børnene havde haft.<br />
På væggen ind til Skildpaddestuen k<strong>om</strong>mer<br />
en stor dinosaur vandrende. Det gør den, fordi<br />
et par drenge spurgte, <strong>om</strong> Anne Cirkola kunne<br />
male en dinosaur, <strong>og</strong> det kunne hun. På en<br />
anden væg flyver raketter <strong>og</strong> flyvemaskiner<br />
rundt, fordi en pædag<strong>og</strong> mente, at der ’altid<br />
manglede n<strong>og</strong>et til drengene’. Pigerne tilgodeses<br />
i deres legeværelse, hvor en kæmpe<br />
s<strong>om</strong>merfugl er ved at lande i en lige så stor<br />
bl<strong>om</strong>st.<br />
En udfordring for Anne Cirkola har været<br />
hendes intentioner med udsmykningen, <strong>og</strong><br />
hvordan pædag<strong>og</strong>erne anvender den.<br />
»Til de mindste har jeg malet en drømmemåne<br />
fuld af fabeldyr. Nu bruger pædag<strong>og</strong>erne<br />
den s<strong>om</strong> et årshjul, hvor børnenes<br />
fødselsdage er klistret på. Det skulle jeg lige<br />
sluge,« fortæller hun.<br />
Pædag<strong>og</strong> Heidi Kingo er vild med årshjulet,<br />
fordi det er praktisk, <strong>og</strong> fordi pædag<strong>og</strong>erne<br />
har taget ejerskab over kunsten. De nye <strong>om</strong>givelser<br />
har inspireret hende <strong>og</strong> kollegerne<br />
til selv at tænke mere kreativt ved at bruge<br />
dekorationerne til forskellige lege.<br />
På en væg er der malet to aflange former,<br />
s<strong>om</strong> kan bruges s<strong>om</strong> surfbræt, totempæle eller<br />
n<strong>og</strong>et helt tredje i en leg – kun fantasien<br />
bremser.<br />
Anne Cirkolas mål har været at sparke til<br />
Her kan I få støtte<br />
Hvis din institution er interesseret<br />
i en udsmykning, kan I søge tilskud<br />
gennem Huskunstnerordningen<br />
fra Statens Kunstråd. De giver<br />
tilskud til besøg <strong>og</strong> ansættelse af<br />
professionelle kunstnere i skoler<br />
<strong>og</strong> daginstitutioner. Man kan ikke<br />
få tilskud til materialer. Der er<br />
ansøgningsfrist to gange <strong>om</strong> året.<br />
Se mere på kunst.dk.<br />
Derudover kan I søge lokale sponsorater<br />
<strong>og</strong> støtte fra private fonde.<br />
Find hjælp i b<strong>og</strong>en 'Vejviser til<br />
legater <strong>og</strong> fonde'.<br />
kreativiteten i institutionen, der har plads<br />
til 68 børnehavebørn <strong>og</strong> 14 vuggestuebørn.<br />
»Jeg blev overrasket over, hvor lidt kreativitet<br />
der var i institutionen, <strong>og</strong> hvor usikre<br />
pædag<strong>og</strong>erne var på deres egne kreative evner.<br />
Jeg har malet nøgne træer, så pædag<strong>og</strong>erne<br />
<strong>og</strong> børnene kunne lave blade <strong>og</strong> fugle <strong>og</strong> klistre<br />
på alt efter årstiden. Men en pædag<strong>og</strong><br />
sagde til mig: ’Jamen, jeg har ikke en fugleskabelon’,«<br />
fortæller Anne Cirkola.<br />
»Jeg sagde, at de skulle slå op i en fugleb<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> se, hvordan fulgene ser ud <strong>og</strong> tegne efter<br />
dem. De behøver jo ikke at blive perfekte.«<br />
forandrInG fryder. »Når jeg ser billeder<br />
af, hvordan her så ud tidligere, synes jeg, at<br />
det ligner et venteværelse på en klinik. Det ser<br />
så kedeligt <strong>og</strong> sterilt ud,« siger Heddi Haack,<br />
s<strong>om</strong> tror på, at dekorationerne <strong>og</strong> udsmykningen<br />
giver plads til fantasi <strong>og</strong> leg blandt<br />
børnene.<br />
»Børnene k<strong>om</strong>mer ikke <strong>og</strong> siger, at det er<br />
flot, men jeg er ikke i tvivl på, at det <strong>og</strong>så<br />
påvirker dem. De kan bare ikke sætte ord på<br />
det,« siger hun.<br />
Udsmykningen af væggene har indflydelse<br />
på indretningen, s<strong>om</strong> har indflydelse<br />
på pæda g<strong>og</strong>ikken. Rum <strong>og</strong> farver skal derfor<br />
ikke undervurderes, mener Anne Cirkola,<br />
s<strong>om</strong> især var utilfreds med den kolde hvide<br />
farve fra før.<br />
»Hvis børn får en hel farvepalet, vil de al<br />
såDan får I succes meD en kunstner<br />
Har I fået lyst til at hyre en kunstner til at dekorere institutionen, så få her tips fra de Bornholmske ’eksperter’.<br />
tIps tIl leDeren<br />
• Inddrag personalet i opstartsfasen, så de får<br />
medbestemmelse.<br />
• Gå i gang tidligt. Det kræver forarbejde, hvis I<br />
skal søge støtte.<br />
• Sæt tempoet ned. Der skal være tid til at<br />
registrere <strong>og</strong> acceptere forandringerne, både<br />
for børn <strong>og</strong> ansatte.<br />
• Sørg for at være positiv i processen. Positivitet<br />
smitter.<br />
• Hvis jeres institution er trist <strong>og</strong> grå, så vær<br />
ikke bange for en udsmykning. Spring ud i det.<br />
drig vælge hvid. Hvid er børns hadefarve. Men<br />
alle de voksne læser ’Bo Bedre’ <strong>og</strong> ’IN’, <strong>og</strong> der<br />
er alt hvidt,« siger Anne Cirkola.<br />
Hun har trukket på sin store viden <strong>om</strong><br />
farve lære, lysværdier <strong>og</strong> international forskning<br />
<strong>om</strong> børn, farver <strong>og</strong> kunst.<br />
»Løsninger for voksne er ikke nødvendigvis<br />
gode løsninger for børn,« understreger hun.<br />
God forandrInG. Selv<strong>om</strong> de farvestrålende<br />
vægge kan virke afskrækkende<br />
over tid, så mener både Heddi Haack <strong>og</strong> Heidi<br />
Kingo, at de kan holde ud at arbejde blandt<br />
udsmykningerne de næste mange år.<br />
»Det er godt med forandring,« siger Heidi<br />
Kingo eftertænks<strong>om</strong>t.<br />
»Jeg troede ikke, jeg ville kunne holde den<br />
gule farve ud, men jeg bliver mere <strong>og</strong> mere<br />
glad for den hver dag. Det hjælper <strong>og</strong>så, jo<br />
mere vi får lov til at gøre udsmykningen til<br />
vores egen ved for eksempel at sætte ting op<br />
eller skrive på døren«<br />
Både leder, pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> kunstner er klar på<br />
at gentage projektet, <strong>og</strong> de opfordrer andre<br />
institutioner til at gribe muligheden <strong>og</strong> tage<br />
sagen i egen hånd.<br />
»Mange institutioner trænger til at få malet.<br />
Vi har arbejdsløse kunstnere. Hvorfor ikke<br />
finde fagfolk, der kan sættes sammen med<br />
pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> praktiske behov?« lyder opfordringen<br />
fra Anne Cirkola. n<br />
tIps tIl pæDag<strong>og</strong>en<br />
• Vær åben over for nye input – du skal turde<br />
lade andre gøre n<strong>og</strong>et.<br />
• Tag del i processen, <strong>og</strong> tal med kunstneren.<br />
• Vær klar over, at det er en proces, der tager<br />
tid, <strong>og</strong> at du måske ikke elsker resultatet fra<br />
første dag.<br />
• En udsmykning af væggene kan få følger. I<br />
vil måske opdage, at lyset, indretningen eller<br />
brugen af rummet skal ændres.<br />
• Tag ejerskab over den færdige udsmykning.<br />
Kunstneren sætter kun rammerne.<br />
Den gule stue<br />
læseHjørne<br />
efter<br />
tIps tIl kunstneren<br />
• Indfang institutionens nerve ved at være til<br />
stede, <strong>og</strong> indgå s<strong>om</strong> en del af dagligdagen.<br />
• Tag en masse billeder.<br />
• Tænk i funktion. Find ud af, hvor behovet er,<br />
<strong>og</strong> hvordan rummene bliver brugt.<br />
• <strong>Læs</strong> international forskning, <strong>og</strong> find ud af,<br />
hvad der er godt for børnene, <strong>og</strong> ikke hvad<br />
pædag<strong>og</strong>erne kan lide.<br />
• Arbejd i åbningstiden, så både børn <strong>og</strong> voksne<br />
kan følge med i udviklingen. Samtidig kan<br />
du opdage, hvis kunsten ikke virker efter<br />
hensigten.<br />
• Vær klar til kritik, <strong>og</strong> at det måske ikke er alle,<br />
der falder <strong>om</strong> af begejstring over dit arbejde.<br />
efter<br />
<strong>Læs</strong>ehjørnet er blevet<br />
en indbydende hyggekr<strong>og</strong><br />
for børnene.<br />
den gule stue chokerede<br />
pædag<strong>og</strong>erne, da de mødte en<br />
mandag morgen i september<br />
sidste år.<br />
før<br />
Foto: Anne Cirkola<br />
Fabeldyret hilser<br />
velk<strong>om</strong>men i<br />
indgangen.<br />
før<br />
Foto: Anne Cirkola<br />
31
32<br />
trivsel<br />
BØrN&UNGe | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Millioner til børneforskning<br />
TrygFonden har i første <strong>om</strong>gang skudt 60 millioner kroner i det<br />
nye center for forskning i børns <strong>og</strong> unges trivsel, s<strong>om</strong> har fået<br />
navnet TrygFondens Børneforskningscenter. 10 projekter er sat<br />
i gang, men endnu flere k<strong>om</strong>mer til, når fonden k<strong>om</strong>mer med<br />
yderligere 40 millioner kroner.<br />
Den tværfaglige forskning gennemføres i et samarbejde med<br />
en lang række partnere: Center for Børnespr<strong>og</strong>, Det Nationale<br />
Institut for K<strong>om</strong>muners <strong>og</strong> Regioners Analyse <strong>og</strong> Forskning,<br />
Ministeriet for Børn <strong>og</strong> Uddannelse, Beskæftigelsesministeriet,<br />
Socialstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus K<strong>om</strong>mune, VIA University<br />
College, Rambøll Management <strong>og</strong> Børnenes Hovedstad<br />
(LegoFonden <strong>og</strong> Billund K<strong>om</strong>mune).<br />
Aarhus Universitet lægger 24 millioner kroner oven i bevillingen<br />
fra TrygFonden.<br />
De andre partnere bidrager med 5 millioner kroner.<br />
Den gode vilje<br />
er ikke nok<br />
Foto: Colourbox<br />
I Danmark bruger vi mange ressourcer<br />
på at give børn <strong>og</strong> unge en god<br />
start på livet. Men vi ved for lidt <strong>om</strong><br />
effekten af indsatserne. Det bliver<br />
der rådet bod på med et nyt center for<br />
forskning i børns <strong>og</strong> unges trivsel.<br />
Af Trine Kit Jensen, b&u@bupl.dk<br />
Hvad virker, <strong>og</strong> hvad virker<br />
ikke ?<br />
De spørgsmål skal en ræk-<br />
ke større forskningsprojekter<br />
på børne- <strong>og</strong> unge <strong>om</strong>rådet<br />
belyse over de næste seks år. Bag initiativet<br />
står TrygFonden, der har skudt 60 millioner<br />
kroner i et nyt center for forskning i børns<br />
<strong>og</strong> unges trivsel. Foreløbig er 10 projekter sat<br />
i gang, <strong>og</strong> yderligere 40 millioner kroner til<br />
andre projekter følger snart i kølvandet.<br />
Målet er at skabe et mere solidt fundament<br />
for indsatsen på et <strong>om</strong>råde, hvor resultaterne<br />
i dag ikke er imponerende, selv<strong>om</strong> Danmark<br />
er et af de lande, der bruger flest penge <strong>og</strong><br />
ressourcer på feltet. Mange børn bliver for<br />
eksempel stadig anbragt uden for hjemmet.<br />
Danske børn har <strong>og</strong>så sværere ved at bryde<br />
den sociale arv end for eksempel finske <strong>og</strong><br />
canadiske børn. Samtidig får en høj andel af<br />
danske unge stadig ingen uddannelse.<br />
»Der er masser af god vilje <strong>og</strong> masser af god<br />
arbejdskraft på det her <strong>om</strong>råde. Men der er<br />
ikke nødvendigvis en lige linje mellem den<br />
gode vilje <strong>og</strong> den konkrete trivsel hos børn<br />
<strong>og</strong> unge. Laver man punktnedslag forskellige<br />
steder, peger indikatorer på, at resultaterne<br />
ikke står mål med indsatsen,« siger<br />
»Det helt afgørende er, at vi s<strong>om</strong> mennesker <strong>og</strong><br />
professionelle kan se os selv i øjnene <strong>og</strong> indrømme, at<br />
vi trods de bedste intentioner en gang imellem tager<br />
fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage <strong>og</strong> ikke gentage.«<br />
Merete Konnerup, <strong>om</strong>rådechef for Trivsel i<br />
TrygFonden.<br />
Altid positivt. Trods mange signaler<br />
<strong>om</strong>, at de nuværende indsatser på børne- <strong>og</strong><br />
unge<strong>om</strong>rådet ikke i tilstrækkelig grad giver<br />
pote, er evalueringer i den offentlige sektor<br />
paradoksalt nok næsten altid positive, fortæller<br />
Merete Konnerup. Det viser blandt andet<br />
en undersøgelse, s<strong>om</strong> SFI står bag.<br />
»Det er der ikke meget læring i, <strong>og</strong> det er<br />
heller ikke særlig sandsynligt, at alt bare<br />
virker. I så fald må man i hvert fald undre<br />
sig over, at det ikke går bedre på for eksempel<br />
anbringelses<strong>om</strong>rådet <strong>og</strong> i folkeskolen,« siger<br />
Merete Konnerup.<br />
Områdechefen håber derfor, at det nye center<br />
kan blive bannerfører for valide, forskningsbaserede<br />
effektmålinger, der giver et<br />
mere reelt billede af, <strong>om</strong> et initiativ virker,<br />
ikke virker eller måske er direkte skadeligt.<br />
»Man kan gå ind med den bedste vilje <strong>og</strong> en<br />
teori <strong>om</strong>, at hvis vi gør a, b eller c, så ’siger<br />
det jo sig selv’, at børnene må trives bedre.<br />
Men det helt afgørende <strong>og</strong> etisk forsvarlige<br />
er, at vi s<strong>om</strong> mennesker <strong>og</strong> professionelle kan<br />
se os selv i øjnene <strong>og</strong> indrømme, at vi trods<br />
de bedste intentioner en gang imellem tager<br />
fejl. Fejl, vi gerne skulle opdage <strong>og</strong> ikke gentage,«<br />
siger hun.<br />
FAgligheder i spil. I spidsen for forskningscenteret<br />
står Michael Rosholm, professor<br />
i økon<strong>om</strong>i ved Aarhus Universitet. Her<br />
har centeret base, men ikke kun forskere fra<br />
Aarhus Universitet bidrager. En lang række<br />
samarbejdspartnere er involveret, <strong>og</strong> både<br />
pædag<strong>og</strong>iske, psykol<strong>og</strong>iske, sociol<strong>og</strong>iske,<br />
politol<strong>og</strong>iske, analytiske <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske<br />
k<strong>om</strong>petencer k<strong>om</strong>mer i spil.<br />
»Problemerne på børne- <strong>og</strong> unge<strong>om</strong>rådet er<br />
k<strong>om</strong>plekse, <strong>og</strong> inden for mange forsknings-<br />
discipliner er man nået til den erkendelse, at<br />
de næste store fremskridt skal tages i et samarbejde.<br />
Vi skal ikke kun se på tingene med én<br />
faglighed, men anskue dem nuanceret, både<br />
når vi designer indsatserne <strong>og</strong> fortolker resultaterne,«<br />
siger centerleder Michael Rosholm.<br />
Centeret vil beskæftige sig med alle aspekter<br />
af børne- <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>slivet, <strong>og</strong> de første<br />
10 projekter spænder vidt. Et projekt skal for<br />
eksempel se på, hvad der virker i forhold til at<br />
forhindre skolefravær. Et andet projekt ser på<br />
effekten af en tidlig, intensiv indsats i forhold<br />
til udsatte familier med børn. Det gennemføres<br />
i samarbejde med Aarhus K<strong>om</strong>mune,<br />
der i projektperioden ansætter lidt flere sagsbehandlere,<br />
så n<strong>og</strong>le får færre sager <strong>og</strong> mere<br />
tid til den enkelte familie. Resultaterne måles<br />
ved at sammenligne med en kontrolgruppe af<br />
familier, der ikke får øget opmærks<strong>om</strong>hed.<br />
»Hypotesen er, at man ved at bruge lidt flere<br />
penge i en tidlig fase kan forebygge, at der<br />
siden bliver behov for anbringelser eller andre<br />
mere indgribende <strong>og</strong> <strong>og</strong>så meget dyre foranstaltninger,«<br />
fortæller Michael Rosholm.<br />
Fokus på vuggestuer. Dorthe Bleses,<br />
der er professor på Center for Børnespr<strong>og</strong> ved<br />
Syddansk Universitet, skal lede et projekt med<br />
fokus på vuggestue<strong>om</strong>rådet, der ikke er forvænt<br />
med effektstudier. Projektet er stadig<br />
på tegnebrættet, men vil tage sigte på at undersøge,<br />
hvordan 0-3-årige børn bedst stimuleres,<br />
så det øger chancen for skole parathed,<br />
når den tid k<strong>om</strong>mer.<br />
»Ved at sammensætte pr<strong>og</strong>rammer af forskellig<br />
type vil vi se på, <strong>om</strong> det har en positiv<br />
indflydelse på den pædag<strong>og</strong>iske praksis, <strong>og</strong><br />
<strong>om</strong> det smitter af på børnenes spr<strong>og</strong>lige <strong>og</strong><br />
’ma<strong>tema</strong>tiske’ udvikling <strong>og</strong> deres sociale <strong>og</strong><br />
personlige k<strong>om</strong>petencer,« fortæller Dorthe<br />
Bleses.<br />
Når det gælder spr<strong>og</strong>udvikling, peger alt<br />
Merete Konnerup, <strong>om</strong>rådechef, TrygFonden<br />
næsten entydigt på, at de mindste børn profiterer<br />
af ’samtaler’ med voksne, s<strong>om</strong> inddrager<br />
dem aktivt <strong>og</strong> udfordrer dem lige dér, hvor de<br />
er. Men hvordan man i praksis gør det, kan<br />
være en stor udfordring for pædag<strong>og</strong>erne.<br />
»En del af projektet kunne derfor være at<br />
finde ud af, hvordan vi klæder de voksne bedre<br />
på til spr<strong>og</strong>lige interaktioner med bittesmå<br />
børn,« siger Dorthe Bleses.<br />
Da forældrene spiller en stor rolle i de små<br />
børns liv, er det <strong>og</strong>så tanken at undersøge,<br />
hvordan forældre aktivt kan understøtte<br />
børns trivsel <strong>og</strong> læring.<br />
»Men til en start forestiller vi os, at vi vil<br />
kortlægge, hvordan den pædag<strong>og</strong>iske praksis<br />
i landets vuggestuer ser ud lige nu <strong>og</strong> studere<br />
den internationale forskningslitteratur. På<br />
den måde vil vi sikre os overblik over, hvor<br />
der er størst behov for at sætte ind,« siger<br />
projektlederen.<br />
Udover Dorthe Bleses er blandt andre lektor<br />
Anders Højen fra Center fra Børnespr<strong>og</strong><br />
med på holdet, der <strong>og</strong>så tæller professor Bente<br />
Jensen fra Institut for Pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> Uddannelse<br />
på Aarhus Universitet. Derudover<br />
deltager manager Line Dybdal fra Rambøll<br />
Management.<br />
universel viden. Når TrygFonden åbner<br />
for puljen på 40 millioner kroner til nye projekter,<br />
kan alle danske forskere i børns <strong>og</strong><br />
unges trivsel byde ind.<br />
Michael Rosholms ambition er, at centeret<br />
skal gøre en forskel både herhjemme <strong>og</strong><br />
i udlandet.<br />
»Mit håb er, at forskningen fører til reel<br />
forandring <strong>og</strong> forbedring af livet for børn <strong>og</strong><br />
unge. Og de ting, vi forhåbentlig lærer, vil<br />
bidrage til den universelle viden på <strong>om</strong>rådet.<br />
Hvis en indsats virker i dansk kontekst, kan<br />
den i n<strong>og</strong>le tilfælde være direkte anvendelig<br />
<strong>og</strong>så i andre lande,« siger han. n<br />
33
34<br />
guide<br />
Sådan sejler<br />
du sikkert<br />
<strong>Læs</strong> artiklerne<br />
• Sådan er reglerne<br />
• Enkle tips til en<br />
god sejltur<br />
• Her kan du få<br />
hjælp<br />
• Fra landkrabbe<br />
til søulk<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Foto: Colourbox<br />
Nye regler for sejlads skal give bedre sikkerhed <strong>og</strong><br />
bevidsthed <strong>om</strong>, hvad der kan, <strong>og</strong> ikke mindst skal ske,<br />
hvis ulykken er ude. I sidste ende er det d<strong>og</strong> lederens<br />
ansvar, at sikkerheden er i orden på kanoturen.<br />
Af Hanne Hellisen, b&u@bupl.dk<br />
»Det er ikke vinden, der styrer din sejlads,<br />
men måden, hvorpå du sætter dine sejl.«<br />
Kinesisk ordspr<strong>og</strong><br />
Står der kanotur på s<strong>om</strong>merkoloniens<br />
pr<strong>og</strong>ram, så skal I være opmærks<strong>om</strong>me<br />
på nye regler for sejlads. Reglerne er<br />
blevet revideret efter den tragiske ulykke med<br />
elever fra Lundby Efterskole i Præstø Fjord for<br />
to år siden. Men langtfra alle ved, hvad de<br />
nye regler betyder, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le ved slet ikke, at<br />
der er k<strong>om</strong>met nye regler, fortæller naturvejleder<br />
Lars Borch.<br />
De nye regler betyder, at al sejlads med børn<br />
<strong>og</strong> unge fra skoler, institutioner <strong>og</strong> opholdssteder<br />
nu bliver betragtet s<strong>om</strong> erhvervssejlads.<br />
Den øverste leder skal altid udarbejde<br />
en handleplan – en ’sikkerhedsinstruks’ – til<br />
hver type sejlads, <strong>og</strong> lederen har ansvaret for<br />
sejladsen i sidste ende. Sikkerhedsinstruksen<br />
skal gennemgå de værst tænkelige scenarier.<br />
»Man er nødt til at tænke igennem, hvad<br />
der kan ske, for eksempel at et barn falder i<br />
vandet, eller båden kæntrer, <strong>og</strong> hvordan man<br />
så skal handle. Man skal altså tænke alle de<br />
forskellige scenarier igennem, der kan ligge i<br />
sejladsaktiviteter, inden man sejler ud,« siger<br />
Lars Borch.<br />
Sikkerhedsinstruksen skal laves, lige så<br />
snart en aktivitet foregår i ’rigtigt’ vand, det<br />
vil sige i åer, på søer <strong>og</strong> på havet – <strong>og</strong>så selv<strong>om</strong><br />
det kun er en lille tur på en times tid.<br />
Personen med ansvar for aktiviteten, skal<br />
have taget et 12timers førstehjælpskursus.<br />
Derudover er det op til lederen at vurdere, <strong>om</strong><br />
de personer, der står for at afholde aktiviteten,<br />
har de rette maritime k<strong>om</strong>petencer.<br />
»Det er en god idé, at man har mindst én<br />
på institutionen, der er uddannet kanoinstruktør,<br />
hvis man arbejder med kano,«<br />
siger Lars Borch.<br />
Han uddanner selv kano <strong>og</strong> kajakinstruktører<br />
<strong>og</strong> har ofte pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> lærere på kursus.<br />
»Mens jeg sidste s<strong>om</strong>mer underviste øvede<br />
kajakroere på en sø ved Silkeborg, oplevede<br />
vi, at en skoleklasse sejlede midt ud på søen<br />
i for meget blæst. Det endte med, at vi måtte<br />
redde en af deres elever i land, for det kunne<br />
de ikke selv. Den situation kunne man have<br />
undgået, hvis man var uddannet <strong>og</strong> havde<br />
tænkt sig <strong>om</strong>,« siger Lars Borch <strong>og</strong> understreger,<br />
at reglerne er lavet for deltagernes<br />
– børnenes – sikkerhed. n<br />
35
36<br />
guide<br />
Sådan er reglerne<br />
Al sejlads med børn, unge <strong>og</strong> voksne fra blandt andet skoler,<br />
institutioner, SFO’er eller opholdssteder er defineret s<strong>om</strong><br />
erhvervssejlads <strong>og</strong> er dermed <strong>om</strong>fattet af reglerne. Det gælder<br />
<strong>og</strong>så, når man lejer både eller kanoer. Reglerne gælder ikke for<br />
fritidssejlads s<strong>om</strong> fx i idrætsklubber, hos spejdere eller ved privat<br />
sejlads i fritiden. Hvis man køber et arrangement, for eksempel<br />
et ophold på en skolebåd, skal man ikke selv lave instruksen.<br />
Der er 4 hovedpunkter i de nye regler:<br />
1 Klar ansvarsfordeling: Det er institutionen s<strong>om</strong> sådan, der er<br />
ansvarlig for, at sikkerhedsniveauet er i orden ved sejlads, <strong>og</strong><br />
ikke kun den, der sejler båden.<br />
2 Sikkerhedsinstruks: Institutionen skal lave en sikkerhedsinstruks,<br />
hvoraf det fremgår, hvilke forholdsregler der skal<br />
tages i forbindelse med sejladsaktiviteten. Heri skal blandt andet<br />
indgå, hvornår <strong>og</strong> hvor der sejles, samt krav til bemanding,<br />
fartøj med videre. Sikkerhedsinstruksen kan godt gælde for<br />
en længere periode, for eksempel s<strong>om</strong>merhalvåret, så længe<br />
der er tale <strong>om</strong> den samme type aktivitet. Instruksen skal ikke<br />
godkendes, men Søfartsstyrelsen laver stikprøvekontroller.<br />
3 Redning: Krav <strong>om</strong>, at alle i forbindelse med en ulykke, fx kæntring,<br />
skal kunne reddes i god behold. Det er op til den enkelte<br />
institution at vurdere, hvordan det bedst kan ske, fx ved brug<br />
af heldragter <strong>og</strong> redningsveste, følgebåd, eller ved helt at lade<br />
være med at sejle ud på grund af vejret.<br />
4 Målrettet uddannelse: Reglerne for uddannelse er gjort mere<br />
målrettet for at sikre bedre overensstemmelser med fartøjernes<br />
anvendelse blandt andet gennem anvendelse af praktiske<br />
prøver udført af personer godkendt af Søfartsstyrelsen.<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
SiKKeRheDSinStRuKSen SKal:<br />
1. Identificere rederen (den øverste leder).<br />
2. Fastlægge hvilke sejladsaktiviteter, der at tale <strong>om</strong>, samt hvor <strong>og</strong><br />
hvornår de må foregå.<br />
3. Identificere risici.<br />
4. Indeholde tekniske <strong>og</strong> operationelle forholdsregler, s<strong>om</strong> effektivt<br />
imødegår risici.<br />
5. Sikre, at fartøjet/fartøjerne er egnede <strong>og</strong> forsynet med den nødvendige<br />
udrustning.<br />
6. Sikre, at besætningen er tilstrækkelig <strong>og</strong> k<strong>om</strong>petent.<br />
7. Beskrive de operationelle forholdsregler, s<strong>om</strong> skal følges af besætning<br />
<strong>og</strong> passagerer.<br />
8. Sikre, at alle kan reddes i tilfælde af ulykke.<br />
9. Sikre tilkald af assistance i ulykkestilfælde.<br />
10. Sikre, at antallet er personer <strong>om</strong> bord er kendt i land <strong>og</strong> er let tilgængelig.<br />
11. Sikre, at der altid afgives sikkerhedsinstruktion inden sejladsens start.<br />
12. Beskrive, hvordan der følges op på utilsigtede hændelser <strong>og</strong> ulykker.<br />
Enkle tips til en god sejltur<br />
Sådan lægger du grunden til en succesfuld sejlads:<br />
• Planlæg turen grundigt hjemme- • Oplys personer på land <strong>om</strong> ruten,<br />
fra.<br />
<strong>og</strong> hvornår I forventer at være<br />
• Tjek vejrudsigten, <strong>og</strong> vurder vind tilbage.<br />
<strong>og</strong> vejr i forhold til deltagerne. Er • Vær sikker på, at alle (ansatte)<br />
du i tvivl – så bliv i land.<br />
ved, hvad man skal gøre i en nød-<br />
• Hvis I skal sejle ved kysten, kan du situation.<br />
tjekke farvandsudsigten på dmi.dk. • Overvej, <strong>om</strong> børnene kan svøm-<br />
• Sørg for, at der er en opdateret me, <strong>og</strong> hvilke ekstra forholdsregler<br />
liste på land med navne på dem, I skal tage.<br />
der deltager i sejladsen, <strong>og</strong> at det • Overvej, <strong>om</strong> forældre skal give<br />
er let at få fat på denne liste ved samtykke til sejladsen.<br />
en ulykke.<br />
• Skip ohøj <strong>og</strong> rigtig god tur.<br />
Foto: Colourbox<br />
Foto: Colourbox<br />
Her kan du få hjælp<br />
• På sikkersejlads.dk kan I både få en skabelon til en sikkerhedsinstruks<br />
<strong>og</strong> en vejledning i, hvad planen skal indeholde.<br />
Der er masser af konkrete eksempler.<br />
• På soesport.dk kan I finde mere viden <strong>om</strong> himmel <strong>og</strong> hav,<br />
sikkerhed, <strong>og</strong> hvilke færdselsregler der gælder til vands.<br />
Fra landkrabbe til søulk<br />
Kender du spr<strong>og</strong>et til søs? Her får du en<br />
guide til udtryk <strong>og</strong> vendinger, der er gode at<br />
kunne.<br />
Når man står til søs, taler man ikke <strong>om</strong> højre <strong>og</strong> venstre, men<br />
<strong>om</strong> styrbord (højre) <strong>og</strong> bagbord (venstre). Stævnen er foran i<br />
båden, agter er bagenden.<br />
Dørken er gulvet i et skib, <strong>og</strong> dæk er de forskellige etager. Hastigheden<br />
til søs måles i knob, mens afstanden udmåles i sømil.<br />
En rigtig sømand har altid beskøjter (tørt, hårdt brød) i kabyssen<br />
(køkkenet).<br />
Det vil være ærgerligt, hvis fartøjet driver væk, så husk at fortøje<br />
det med et godt knob eller kast anker. De mest almindelige knob er<br />
pælestik, råbåndsknob, flagknob <strong>og</strong> ottetalsknob. En kællingeknude<br />
duer ikke til søs.<br />
Gasten er det menige besætningsmedlem på et skib, <strong>og</strong> kaptajnen<br />
er den øverstbefalende person. Landkrabber er de personer, der foretrækker<br />
at have fast grund under fødderne. Søulken er den gamle,<br />
erfarne sømand.<br />
Kilder: Søfartsstyrelsen <strong>og</strong> styrelsens hjemmeside sikkersejlads.dk, Søsportens sikkerhedsråd<br />
soesport.dk, Naturvejleder Lars Borch.<br />
Foto: Colourbox<br />
37
38<br />
STOFFER<br />
VÆR SIKKER PÅ DU VED HVAD DU LAVER<br />
STYR PÅ STOFFER.DK<br />
Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk<br />
vuggestuerne er en mandlig pædag<strong>og</strong> et<br />
I særsyn. Kun lidt flere end én ud af 50 vuggestuepædag<strong>og</strong>er<br />
er en mand. Kigger man ind<br />
på lederkontorerne i landets daginstitutioner,<br />
vil cirka hver fjerde kontorstol være besat af<br />
en mand. Og på <strong>om</strong>rådelederniveau besid<br />
der mændene hver tredje eller 33 procent af<br />
lederstillingerne. Til sammenligning er der<br />
samlet set kun 14 procent mænd blandt BUPL’s<br />
tegneserie<br />
Kolleger tillægger mandlige pædag<strong>og</strong>er ledermotiver<br />
Måske ville han bare arbejde med børn. Men mandens kvindelige daginstitutions kolleger<br />
er selv med til at tillægge de mandlige pædag<strong>og</strong>er ledermotiver, mener forsker.<br />
Vær_Sikker_BUPL_190x230.indd 1 2/19/13 4:37 PM<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013 39<br />
medlemmer.<br />
At mændene er overrepræsenteret i leder<br />
stillingerne i forhold til deres andel blandt<br />
stuepædag<strong>og</strong>erne, har Steen Baagøe Nielsen<br />
en mulig forklaring på. Han er lektor på Insti<br />
tut for Psykol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Uddannelsesforskning på<br />
Roskilde Universitet. Her har han blandt andet<br />
forsket i kønsperspektiver <strong>og</strong> daginstitutioner,<br />
<strong>og</strong> han peger på, at kvinderne ofte selv er med<br />
til at skubbe på udviklingen.<br />
»Mange mænd, s<strong>om</strong> egentlig er blevet pæda<br />
g<strong>og</strong>er for at arbejde med børn eller brugere,<br />
siger, at de til dels oplever at blive skubbet frem<br />
eller opfordret til at gå ledervejen,« siger Steen<br />
Baagøe Nielsen.<br />
I sin forskning er Steen Baagøe Nielsen stødt<br />
på en del mænd, s<strong>om</strong> fortæller, at de ønsker at<br />
bidrage til en klart struktureret <strong>og</strong> kortfattet<br />
mødekultur, <strong>og</strong> at de har travlt med at lægge<br />
afstand til, hvad de opfatter s<strong>om</strong> for meget<br />
løs snak.<br />
»Mændene agerer således ofte på måder, s<strong>om</strong><br />
i personalegruppen virker ledelsesagtige <strong>og</strong><br />
derfor <strong>og</strong>så gør det nemmere for dem at påtage<br />
sig en lederrolle,« siger Steen Baagøe Nielsen.<br />
Han sammenligner mændenes situation i<br />
personalegruppen med det at blive ’centrifugeret<br />
ud af personalegruppen’.<br />
»Kvinderne i daginstitutionen forventer<br />
ofte, at mændene skal <strong>og</strong> kan tilføre institutionen<br />
’n<strong>og</strong>et andet’. Og kvinderne er derfor<br />
selv med til at tillægge mændene særlige<br />
motiver eller k<strong>om</strong>petencer til at blive ledere.<br />
Men det er jo ikke n<strong>og</strong>en ledelsesmæssig kvalifikation<br />
alene at være mand,« siger Steen<br />
Baagøe Nielsen.<br />
Han opfordrer institutionerne til at tage en<br />
åben diskussion <strong>om</strong>, hvorvidt man har gjort<br />
nok for at motivere sine kvindelige kolleger <strong>og</strong><br />
medarbejdere til <strong>og</strong>så at søge lederstillinger<br />
eller varetage tillidsposter <strong>og</strong> andre særlige<br />
ansvars<strong>om</strong>råder. n
40<br />
BØRNEBØGER<br />
Store spørgsmål <strong>og</strong> skøre oplevelser<br />
’Anna <strong>og</strong> Aisha bliver uvenner’ af Malene<br />
Fenger-Grøndahl <strong>og</strong> illustrationer af Annemette<br />
Bramsen. CDR-Forlag, 59 sider, vejl. pris 198<br />
kroner. 5-10 år.<br />
Anna <strong>og</strong> Aisha er bedste venner, men en dag bliver de<br />
uvenner. For Aisha siger, at kineserne spiser hunde.<br />
Og piger. Og det bliver Anna ked af, for hun er født<br />
i Kina <strong>og</strong> boede der, indtil<br />
hendes mor <strong>og</strong> far adopterede<br />
hende <strong>og</strong> t<strong>og</strong> hende med til<br />
Danmark. ’Anna <strong>og</strong> Aisha<br />
bliver uvenner’ er anden b<strong>og</strong><br />
i serien <strong>om</strong> Anna <strong>og</strong> følger<br />
– liges<strong>om</strong> forgængeren<br />
’Kan man spise softice med<br />
pinde’ – Anne <strong>og</strong> hendes<br />
venner <strong>og</strong> familie gennem<br />
skøre oplevelser <strong>og</strong> store<br />
spørgsmål.<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
Kan du finde Marie, lillebror <strong>og</strong> postbuddet?<br />
’Børnenes billedordb<strong>og</strong>’ af Stefanie Scharnberg.<br />
Nyt Nordisk Forlag, 14 sider, vejl. pris 150 kroner.<br />
Fra 3 år.<br />
Der er et mylder af aktivitet på hver eneste side i<br />
’Børnenes billedordb<strong>og</strong>’. Både hjemme hos Marie <strong>og</strong><br />
hendes familie, i Maries børnehave, på legepladsen,<br />
i supermarkedet, på bondegården<br />
<strong>og</strong> i byen er der<br />
folk, dyr <strong>og</strong> ting overalt.<br />
Liges<strong>om</strong> med de populære<br />
’Find Holger’-bøger<br />
gælder det <strong>om</strong> at få øje på<br />
Marie, hendes lillebror,<br />
postbuddet <strong>og</strong> alle de<br />
andre figurer, der går<br />
igen. Der er masser at<br />
pege <strong>og</strong> sætte ord på,<br />
<strong>og</strong> de udstansede huller<br />
i de kraftige papsider<br />
hjælper til at sætte fokus<br />
på enkelte billeder<br />
<strong>og</strong> situationer.<br />
Undgå at drive andre til vanvid<br />
’Musik på en prik’ af Josephine Nørring <strong>og</strong> Stine<br />
Brynjolf. Wilhelm Hansen Musikforlag, 40 sider,<br />
vejl. pris 160 kroner. Fra 5 år.<br />
Undgå, at børn driver dig selv <strong>og</strong> andre til vanvid ved<br />
klaveret, keyboardet eller xylofonen, <strong>og</strong> nyd i stedet,<br />
at der faktisk k<strong>om</strong>mer musik ud af instrumenterne.<br />
Det lover forfatterne bag ’Musik på en prik’, at man<br />
kan opnå med den nye b<strong>og</strong>, der indeholder et sæt<br />
farvede prikker til at klistre på tangenterne. Når C har<br />
en violet prik, F er rød, <strong>og</strong><br />
H har et grønt klistermærke,<br />
er det let at<br />
spille ’Lille Peter Edderkop’,<br />
’Oles nye autobil’,<br />
’Se den lille kattekilling’<br />
eller en af de andre<br />
sange i b<strong>og</strong>en, der har<br />
fået farvede prikker i<br />
stedet for noder.<br />
Så til søs med dukken Holger<br />
’Holger fisker’ af Ingela Nilsson. Forlaget Turbine,<br />
44 sider, vejl. pris 249 kroner. Fra 2 år.<br />
Man tager en nuttet dukke <strong>og</strong> klæder ham ud i<br />
sydvest, redningsvest <strong>og</strong> fingervanter, s<strong>om</strong> hedder<br />
sådan, selv<strong>om</strong> der ikke er fingre i. Skørt! Så sætter<br />
man ham til søs i en fiskekutter med bedstefar <strong>og</strong><br />
tager billeder af de mange dyr, de møder undervejs.<br />
Det er opskriften på b<strong>og</strong>en ’Holger fisker’, <strong>og</strong> man<br />
kan ikke lade være med at falde pladask for den lille<br />
Holger <strong>og</strong> hans herlige venskab<br />
med farfaren. Historien<br />
foregår i Sverige, men mange<br />
af billederne kunne lige så<br />
godt være taget ved de<br />
danske kyststrækninger, <strong>og</strong><br />
der er meget at snakke med<br />
de mindste <strong>om</strong> undervejs i<br />
b<strong>og</strong>en.<br />
Meddelelse <strong>om</strong><br />
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING<br />
LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær general forsamling på adressen<br />
K<strong>om</strong>pagnisalen, K<strong>om</strong>pagnistræde 39, 1208 København K.<br />
Tidspunkt: Lørdag den 20. april 2013, kl. 10.00.<br />
Med følgende dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent<br />
2. Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i<br />
datterselskabet LB Forsikring A/S<br />
3. Fremlæggelse <strong>og</strong> godkendelse af årsrapporten for 2012<br />
4. Beslutning <strong>om</strong> anvendelse <strong>og</strong> fordeling af årets overskud<br />
i henhold til den godkendte årsrapport<br />
5. Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen<br />
6. Godkendelse af kandidat til valg<strong>om</strong>råde 5 for medlemsgruppe<br />
2 – indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A<br />
7. Valg af revisor<br />
8. Eventuelt<br />
Af Mikkel Prytz<br />
Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.<br />
Mor er blevet til en puddelhund<br />
’En fortryllet fødselsdag’, tekst <strong>og</strong> illustrationer<br />
af Anders Rosenberg. Forlaget Siesta, 99 sider,<br />
vejl. pris 149 kroner. Fra 4 år.<br />
Hvad dælen gør man, når man er k<strong>om</strong>met til at trylle<br />
sin mor <strong>om</strong> til en puddelhund <strong>og</strong> overboen til en lille,<br />
galsindet varan? Og når resten af ens fødselsdagsselskab<br />
<strong>og</strong>så er blevet forvandlet til forskellige dyr,<br />
<strong>og</strong> der ikke står et muk i trylleb<strong>og</strong>en <strong>om</strong>, hvordan<br />
man tryller dem tilbage? Det problem har pigen Janni<br />
i Anders Rosenbergs debutbørneb<strong>og</strong>,<br />
men heldigvis får<br />
hun hjælp af en ny veninde,<br />
der har forstand på trylleri.<br />
Sammen drager de ud for at<br />
spørge troldmanden på Vestvolden<br />
til råds, <strong>og</strong> dermed<br />
er der lagt op til en sjov <strong>og</strong><br />
eventyrlig historie til højtlæsning<br />
eller selvlæsning<br />
for større børn.<br />
Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, årsrapport m.v.<br />
kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB<br />
Foreningen” <strong>og</strong> underpunktet ”generalforsamling”.<br />
Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der<br />
tillige har stemmeret. Endvidere har medlemmer af Lærerstandens<br />
Brandforsikring ret til at overvære general forsamlingen <strong>og</strong> tage ordet der,<br />
d<strong>og</strong> uden stemmeret.<br />
Anmeldelse <strong>om</strong> overværelse af generalforsamlingen skal være LB<br />
Foreningen F.M.B.A., Direktionssekretariatet, i hænde senest mandag<br />
den 15. april 2013, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.<br />
LB FORENINGEN F.M.B.A.<br />
Farvergade 17<br />
1463 København K<br />
På bestyrelsens vegne<br />
Carsten Mørck-Pedersen<br />
Formand<br />
LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S)<br />
Indkaldelse til generalforsamling - Børn <strong>og</strong> unge_190 x 105.indd 1 25-02-2013 09:50:47<br />
41
42<br />
Rytmik, dramatik<br />
<strong>og</strong> bevægelse<br />
Mister Magimuk CD<br />
(ofte spillet i Lille Nørd på TV).<br />
Af Bodil Heister<br />
(k<strong>om</strong>ponisten til bl.a. Jul på Slottet)<br />
Aktiviteter med musik<br />
til rytmik, dramatik<br />
<strong>og</strong> bevægelse.<br />
Tilbud kr. 80,- + m<strong>om</strong>s<br />
<strong>Læs</strong> mere på:<br />
www.bodilheister.dk<br />
bodil@bodilheister.dk<br />
( (<br />
STØJ?<br />
((<br />
Køb på nettet: Lydøre,<br />
opslagstavler, lydlofter<br />
eller skærmvægge.<br />
www.arbejdsro.dk<br />
Alpha Akustik<br />
Sjælland: 70 26 14 12<br />
Jylland/Fyn: 29 91 70 26<br />
Hage<br />
smække<br />
Lavet af to lag frotté med et<br />
lag plastic imellem. De lukkes<br />
med tryklås <strong>og</strong> er særdeles<br />
holdbare. Findes i flere farver.<br />
Priser fra 23 kr. + porto.<br />
Navn kan isyes i hvide hagesmæk<br />
ke for 5 kr. pr. stk.<br />
Vi laver gerne smække i specielle<br />
mål <strong>og</strong> halsen i regulerbare<br />
størrelser.<br />
Ring <strong>og</strong> få et tilbud:<br />
HELLES HAGESMÆKKE<br />
TLF. 27 52 89 44<br />
helle_i@hotmail.c<strong>om</strong><br />
www.hagesmaekke.dk<br />
www.bupl.dk<br />
BØRN&UNGE | NR. 06 | 21. marts 2013<br />
(<br />
læsERBREVE<br />
Skriv til Børn&Unge<br />
læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk<br />
Skriv højst 2500 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte.<br />
vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn <strong>og</strong> adresse.<br />
Inklusionens skjulte dagsorden<br />
Inklusion. Smag på ordet. Hvordan smager<br />
det? Har du fået nok? Vil du gerne have en bid<br />
mere, eller giver ordet dig kvalme?<br />
Tidens pædag<strong>og</strong>iske trend hedder inklusion.<br />
Inklusion er ’det nye sort’. Alle pædag<strong>og</strong>er bør<br />
inkludere, for det er moralsk korrekt. Ja, det er<br />
faktisk med til at gøre børn mere rummelige<br />
<strong>og</strong> mere forstående over for hinanden. Danmark<br />
får bedre samfundsborgere, <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er<br />
får en god smag i munden. Eller gør de?<br />
Det gør vist kun et fåtal, for det er vanskeligt<br />
at inkludere til smagen af fem kokkehuer, når<br />
menukortet er t<strong>om</strong>t.<br />
Inklusion er blevet et modeord inden for<br />
pædag<strong>og</strong>ikken. Der skrives tykke bøger, hvor<br />
afsendere med en positiv indgangsvinkel til<br />
begrebet, argumenterer for alle de pædag<strong>og</strong>iske<br />
værdier, begrebet rummer, ikke mindst<br />
i praksis. Men pengene passer ikke. Man kan<br />
med god grund stille sig selv spørgsmålet, <strong>om</strong><br />
disse akademiske forfattere n<strong>og</strong>ensinde selv<br />
har praktiseret, hvad de kalder inklusion. Og<br />
<strong>om</strong> det er praktiseret med succes i en samtid,<br />
der er præget af finanskrise <strong>og</strong> nedskæringer.<br />
Hvordan i himmelens navn hænger inklusion<br />
sammen med massive nedskæringer på<br />
hele det pædag<strong>og</strong>iske <strong>om</strong>råde? Hvordan er<br />
det muligt at inkludere i praksis, når normeringerne<br />
forringes i takt med fyringer af pædag<strong>og</strong>er?<br />
Hvordan er det muligt at inkludere,<br />
når diagnoser bliver udskrevet, s<strong>om</strong> var det<br />
håndkøbsmedicin? Centralisering, effektivisering<br />
<strong>og</strong> sammenlægninger er konsekvenser af<br />
politiske beslutninger <strong>og</strong> tiltag. Alt skal være<br />
større, for større er bedre. Større er vidensdeling.<br />
Større er inklusion.<br />
Inklusion anskues ofte ud fra flere betragtninger.<br />
Tre hyppige måder at anskue inklusion<br />
på, er: en pædag<strong>og</strong>isk betragtning, en politisk<br />
betragtning <strong>og</strong> en økon<strong>om</strong>isk betragtning.<br />
I pædag<strong>og</strong>iske lærebøger kan der være en<br />
tendens til at underminere den politiske <strong>og</strong><br />
økon<strong>om</strong>iske betragtning <strong>og</strong> i stedet lægge<br />
stor vægt på den pædag<strong>og</strong>iske indgangsvinkel<br />
til inklusion. Pædag<strong>og</strong>ikker afspejler<br />
s<strong>om</strong> oftest samtiden <strong>og</strong> følger en form for<br />
udbud <strong>og</strong> efterspørgsel, ofte med mere eller<br />
mindre skjulte politiske dagsordener. For få år<br />
siden var anerkendende pædag<strong>og</strong>ik det helt<br />
store <strong>tema</strong>. Det figurerer fortsat s<strong>om</strong> vigtigt<br />
d<strong>om</strong>æne, men ser sig skævvredet i forhold<br />
til inklusionens invadering, s<strong>om</strong> bruger <strong>og</strong><br />
misbruger den anerkendende pædag<strong>og</strong>iske<br />
tilgang <strong>og</strong> dens metoder til at skærme, hvad<br />
der i virkeligheden er på spil.<br />
Inklusion er en hul pædag<strong>og</strong>isk tænketanke,<br />
en utopi. Et grimt ord i en pæn indpakning,<br />
s<strong>om</strong> dækker over, at det pædag<strong>og</strong>iske<br />
felt i de seneste år har lidt under store økon<strong>om</strong>iske<br />
nedskæringer. Der er skåret så meget<br />
ind til benet, at inklusion åbenbart er det plaster,<br />
der synes at skulle hele det. Men der er<br />
grænser for, i hvor lang tid man kan narre en<br />
hel profession <strong>og</strong> en hel generation. Kvantitet<br />
er den billige løsning. Kvalitet koster. Hvad er<br />
prisen for inklusionens skjulte dagsorden, <strong>og</strong><br />
hvem betaler i virkeligheden regningen?<br />
Med venlig hilsen<br />
Simone Rasmussen<br />
Åløkke Allé, Odense C<br />
Illustration: Larsen Et Rasmussen<br />
Af Henning Pedersen, formand for BUPL<br />
bupl mener<br />
"<br />
Vi vil kort sagt holde fast i den danske model,<br />
s<strong>om</strong> har sikret ordentlige løn- <strong>og</strong> ansættelsesvilkår<br />
i generationer.<br />
Fingrene væk fra vores forhandlinger<br />
Regeringens pres på lærerne for at få dem til at arbejde mere er<br />
ikke alene en utidig indblanding i forhandlingerne mellem<br />
K<strong>om</strong>munernes Landsforening (KL) <strong>og</strong> lærerne. Det giver <strong>og</strong>så<br />
dystre perspektiver for fremtidens overensk<strong>om</strong>stforhandlinger for<br />
pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> alle andre offentligt ansatte.<br />
I den danske forhandlingsmodel er det arbejdsgivere <strong>og</strong> arbejdstagere,<br />
der mødes <strong>og</strong> forhandler. Regeringens rolle begrænser sig til at<br />
gribe ind i en konflikt, når alle muligheder for forhandling er brudt<br />
sammen. Men i konflikten <strong>om</strong> lærernes arbejdstid har regeringen<br />
blandet sig helt fra starten.<br />
Allerede inden overensk<strong>om</strong>stforhandlingerne gik i gang, lagde<br />
regeringen ikke skjul på, at de ville have, at lærerne skulle undervise<br />
mere. De baserer ligefrem deres folkeskolereform på det, <strong>og</strong> vi har<br />
set den ene minister efter den anden have en mening <strong>om</strong> lærernes<br />
konflikt. Det er med til at stille lærerne i en svær position, <strong>og</strong> det er<br />
dårligt nyt for den danske model.<br />
Offentlige arbejdsgivere har et særligt ansvar for at optræde afbalanceret.<br />
For de er samtidig offentlige myndigheder <strong>og</strong> politiske<br />
magthavere. Det giver dem en ekstremt stærk magtposition.<br />
Jeg synes ikke, det er afbalanceret, når KL uden reelle forhandlinger<br />
dikterer løsningen, <strong>og</strong> så, når lærerne siger nej tak, trækker sit<br />
stærkeste konfliktvåben <strong>og</strong> varsler lockout. Det er en forhandlingsstrategi,<br />
s<strong>om</strong> går ud på at knuse modstanderen uden forhandling,<br />
<strong>og</strong> det undergraver den danske model. Filmen knækker helt, når<br />
man ved, at regeringen står i kulissen <strong>og</strong> bakker KL op.<br />
Den slags frontalangreb på den danske model er vi ikke tjent med<br />
i fagbevægelsen. Denne gang går det ud over lærerne, men hvis tur<br />
er det næste gang? Jeg frygter, at KL i 2015 igen kan finde på at gå<br />
efter en enkelt faggruppe <strong>og</strong> presse deres løsning igennem med djævelens<br />
vold <strong>og</strong> magt.<br />
Måske er det pædag<strong>og</strong>erne, der <strong>om</strong> to år får stukket et papir i hånden<br />
med en færdig forhandlingsløsning, <strong>og</strong> hvis vi ikke makker<br />
ret, bliver vi lockoutet. Det skal vi forhindre, <strong>og</strong> derfor skal vi støtte<br />
lærerne i det principielle i deres konflikt: At de ikke må blive udsat<br />
for så urimeligt et pres, s<strong>om</strong> de i dag bliver fra både de k<strong>om</strong>munale<br />
arbejdsgiveres <strong>og</strong> regeringen.<br />
Uanset hvad man mener <strong>om</strong> lærernes arbejdstid, er der grund til<br />
at råbe op <strong>om</strong> den måde, forhandlingerne er foregået på. Også for<br />
pædag<strong>og</strong>ernes skyld. Vi vil nemlig ikke være de næste, der får sat<br />
stolen for døren. Vi vil ikke finde os i at få dikteret en overensk<strong>om</strong>st,<br />
men vil være en ligeværdig forhandlingspartner. Vi vil kort sagt<br />
holde fast i den danske model, s<strong>om</strong> har sikret ordentlige løn <strong>og</strong><br />
ansættelsesvilkår i generationer.<br />
I BUPL tror vi på, at en løsning, man forhandler sig frem til, er<br />
mest holdbar <strong>og</strong> giver den største arbejdsglæde – <strong>og</strong>så selv<strong>om</strong> man<br />
ikke får alle sine krav opfyldt. Men forhandlinger er s<strong>om</strong> en tango:<br />
Der skal to til, før det rigtigt bliver til n<strong>og</strong>et.<br />
Dansegulvet er lige nu kun befolket af KL, s<strong>om</strong> er i færd med en<br />
avanceret solodans.<br />
Og det skal vi have gjort n<strong>og</strong>et ved. n<br />
43
44<br />
HVEM TRÆFFES HVOR<br />
BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND<br />
Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: bupl@bupl.dk<br />
FORRETNINGSUDVALG<br />
FORMAND<br />
Henning Pedersen<br />
NÆSTFORMAND<br />
Birgitte Conradsen<br />
HOVEDKASSERER<br />
Lasse B. Jørgensen<br />
FAGLIGE SEKRETÆRER<br />
Allan Baumann<br />
Mette Aagard Larsen<br />
FAGFORENINGER<br />
BUPL HOVEDSTADEN<br />
Rosenvængets Alle 16, 3.<br />
2100 København Ø<br />
tlf. 3546 5750<br />
fax 3546 5775<br />
E-mail:<br />
hovedstaden@bupl.dk<br />
man.-ons. 10-16,<br />
tors. 12-16, fre. 10-13<br />
FORMAND<br />
Henriette Brockdorff<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Erik Steppat<br />
Mia Skou Jørgensen<br />
BUPL STORKØBENHAVN<br />
Lindevænget 19<br />
2750 Ballerup<br />
tlf. 3546 5300<br />
fax 3546 5301<br />
E-mail:<br />
storkobenhavn@bupl.dk<br />
man.- tors. 10-15, fre. 10-13<br />
FORMAND:<br />
Michael Egelund<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Randi Tielbo<br />
Maria Girotti<br />
BUPL NORDSJÆLLAND<br />
Østergade 4 A<br />
3400 Hillerød<br />
tlf. 3546 5700<br />
fax 3546 5740<br />
E-mail: nordsj@bupl.dk<br />
man.-tors. 9-14, fre. lukket<br />
FORMAND:<br />
Lars Christensen<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Dorte Lis Ellegaard<br />
Pernille Riis<br />
BUPL MIDTSJÆLLAND<br />
Nykobbelvej 1<br />
4200 Slagelse<br />
tlf. 3546 5810<br />
fax 3546 5811<br />
E-mail: midt@bupl.dk<br />
man., ons. 8-14,<br />
tirs. 10-14, tors. 13-17,<br />
fre. 10-12,<br />
FORMAND:<br />
Bertha Langhoff<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Jette W.Jørgensen<br />
Kay Abrahamsen<br />
BUPL SYDØST<br />
Kirketorvet 11<br />
4760 Vordingborg<br />
tlf. 3546 5460<br />
fax 3546 5499<br />
E-mail:<br />
sydoest@bupl.dk<br />
man. lukket, tirs.-fre. 9-14,<br />
ons. <strong>og</strong>så 15-17<br />
FORMAND:<br />
Ulla Smedegaard<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Mette Gerdø Kristensen<br />
Helle D. Olsen<br />
BUPL BORNHOLM<br />
Storegade 38<br />
3700 Rønne<br />
tlf. 3546 5590<br />
fax 3546 5594<br />
E-mail:<br />
bupl-bornholm@bupl.dk<br />
man. lukket, tirs.-tors. 9-15,<br />
fre. 9-13.30<br />
FORMAND:<br />
Pia van der Weij<br />
HB-MEDLEM:<br />
Henrik Kofoed Hansen<br />
BUPL FYN<br />
Bornholmsgade 1<br />
5000 Odense C<br />
tlf. 3546 5830<br />
fax 3546 5831<br />
E-mail:<br />
bupl-fyn@bupl.dk<br />
man., ons., fre. 9-13.30,<br />
tors. 9-12 <strong>og</strong> 13-16,<br />
tirs. lukket<br />
FORMAND:<br />
Lars Søgaard Jensen<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Jørgen Kej<br />
Anette K. Lukasiewicz<br />
BUPL SYDJYLLAND<br />
Gejlhavegård 14 B<br />
6000 Kolding<br />
tlf. 3546 5400<br />
fax 3546 5401<br />
E-mail:<br />
sydjylland@bupl.dk<br />
man.-tors. 9-14, fre. 9-13<br />
FORMAND:<br />
Elisa Rimpler Bergmann<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Ulla Koustrup<br />
Lasse Birkelund<br />
SYDSLESVIG<br />
Driftsrådet ved Dansk<br />
Skoleforening<br />
Süderstr. 90<br />
24955 Harrislee<br />
tlf. +49(0) 461 5047 563<br />
E-mail: hap@bupl.dk<br />
FORMAND:<br />
Hauke Paulsen<br />
BUPL ØSTJYLLAND<br />
Mindegade 12 B<br />
8000 Århus C<br />
tlf. 3546 5600<br />
fax 3546 5602<br />
E-mail:<br />
ostjylland@bupl.dk<br />
man.-ons. 9-14,<br />
tors. 13-17, fre. 9-12<br />
FORMAND:<br />
Anne Grethe Rosenberg<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Ann Søndergård Pedersen<br />
Kim Ager<br />
BUPL ÅRHUS<br />
Mindegade 12<br />
8000 Århus C<br />
tlf. 3546 5650<br />
fax 3546 5680<br />
E-mail:<br />
bupl-aak@bupl.dk<br />
tlf.åben: man. 12-14,<br />
tirs., ons. 9-14,<br />
tors. 12-16, fre. 9-13<br />
kontoråben: man. lukket,<br />
tirs., ons. 9-15, tors. 9-16,<br />
fre. 9-13<br />
FORMAND:<br />
Henning Truelsegaard<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Carin Weibull<br />
Ulla Nygaard<br />
BUPL<br />
MIDTVESTJYLLAND<br />
Stationsvej 8<br />
7500 Holstebro<br />
tlf. 3546 5555<br />
fax 3546 5575<br />
E-mail:<br />
midtvestjylland@bupl.dk<br />
man.-tors. 9-14, fre. lukket<br />
FORMAND:<br />
Jens Jensen<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Jonna Uhre<br />
Ivan Holck Jensen<br />
BUPL NORDJYLLAND<br />
Niels Jernes Vej 8B<br />
9220 Aalborg Øst<br />
tlf. 3546 5500<br />
fax 3546 5501<br />
E-mail:<br />
bupl-nordjylland@bupl.dk<br />
tlf.åben: man.-ons. <strong>og</strong> fre.<br />
9-13, tors. 12.30-16<br />
kontoråben: man.-ons. 9-15,<br />
tors. 12:30-16, fre. 9-13<br />
FORMAND:<br />
Liselotte Th<strong>om</strong>sen<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
David Nordstrøm<br />
Linda Bisgaard<br />
BUPL’S LEDERFORENING<br />
Blegdamsvej 124<br />
2100 København Ø<br />
FORMAND:<br />
Sanne Lorentzen<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Sanne Lorentzen<br />
Joan Frausing<br />
Henvendelse til lokal<br />
lederforening samt lokal<br />
lederrådgivning: Se<br />
kontaktoplysninger under<br />
din lokale fagforening<br />
BUPL’S CENTRALE<br />
LEDERRÅDGIVNING<br />
Åben man. <strong>og</strong> tors.<br />
kl. 10.00-15.00 på<br />
tlf. 3546 5160<br />
STUDIESEKTIONEN PLS<br />
Bredgade 25 X<br />
1260 København K<br />
tlf. 3546 5880<br />
fax 3546 5892<br />
E-mail:<br />
pls@p-l-s.dk<br />
tlf.tid: man.,tirs. <strong>og</strong> tors.<br />
10-15,<br />
onsdag <strong>og</strong> fredag lukket<br />
HB-MEDLEMMER:<br />
Kathrine Bødker Tegllund<br />
Kim Simonsen<br />
PENSIONISTSEKTIONEN<br />
Kontaktperson:<br />
Helle Fabricius<br />
Farversmøllevej 27<br />
6200 Åbenrå<br />
tlf. 2037 1898<br />
RETTELSER TIL<br />
”HVEM TRÆFFES<br />
HVOR” SENDES<br />
TIL E-MAIL:<br />
BOGU@BUPL.DK<br />
21. marts 2013 44. årgang l www.bupl.dk<br />
Jobannoncer 6<br />
job i<br />
k<strong>om</strong>munen<br />
Medarbejder til<br />
Sæby Fritids- <strong>og</strong> Ungd<strong>om</strong>sklub<br />
Sæby Fritids- <strong>og</strong> Ungd<strong>om</strong>sklub søger en 37 timers medarbejder,<br />
gerne med en pædag<strong>og</strong>isk uddannelse <strong>og</strong> baggrund. Du<br />
k<strong>om</strong>mer bl.a. til at arbejde med film, teater, idræt <strong>og</strong> andre<br />
aktiviteter. Du skal have lyst <strong>og</strong> gåpåmod til skabe bæredygtige<br />
relationer til unge, at være med til at sikre de unge har<br />
ret til selv at bestemme i deres fritid, at arbejde på alle mulige<br />
skæve tider aften, dag <strong>og</strong> weekend <strong>og</strong> koloniture, være med<br />
til at udvikle et godt ungemiljø <strong>og</strong> har du positivt menneskesyn,<br />
hvor ligeværd til andre er naturlig for dig.<br />
Klubben har ca. 400 brugere fordelt på dag <strong>og</strong> aften.<br />
Kontaktperson: Leder Brian Christoffersen, tlf.: 2090 2350,<br />
E-mail: brcr@frederikshavn.dk<br />
Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. april 2013<br />
LÆS MERE OM STILLINGEN PÅ WWW.FREDERIKSHAVN.DK<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
bØrn&UnGe<br />
annonceafdelingen<br />
blegdamsvej 124<br />
2100 København Ø<br />
Telefon: 3546 5260<br />
e-mail: bua@bupl.dk<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
Ftp adresse: ftp.bupl.dk<br />
brugernavn: annonce<br />
Kodeord: Job2010<br />
RÅDHUS ALLÉ 100<br />
9900 FREDERIKSHAVN<br />
TLF 9845 5000<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
Indleveringsfrist<br />
stillingsannoncer<br />
Torsdag kl. 15:00 - 1 uge<br />
før bladet udk<strong>om</strong>mer.<br />
Fristen gælder <strong>og</strong>så<br />
rettelser <strong>og</strong> standsninger.<br />
.<br />
Webredaktører til EMU Dagtilbud<br />
UNI•C søger syv redaktører (ca. 30 timer pr. måned) til EMU<br />
Dagtilbud, der er en særlig sektion på Ny EMU - Danmarks<br />
læringsportal, s<strong>om</strong> åbner til s<strong>om</strong>mer. Vi søger pædag<strong>og</strong>er, daginstitutionsledere,<br />
pædag<strong>og</strong>iske konsulenter <strong>og</strong> undervisere fra<br />
pædag<strong>og</strong>uddannelsen på en professionshøjskole til redaktøropgaven.<br />
EMU Dagtilbud skal være en levende <strong>og</strong> aktiv sektion med<br />
fokus på viden <strong>og</strong> evi-dens, der inspirerer pædag<strong>og</strong>er, ledere,<br />
pædag<strong>og</strong>iske assistenter <strong>og</strong> andre medarbejdere i dagtilbud til<br />
at arbejde med alsidige <strong>og</strong> kreative, it-baserede aktiviteter <strong>og</strong><br />
læringsforløb. EMU Dagtilbud vil bl.a. tage udgangspunkt i de<br />
seks læreplans<strong>tema</strong>er. Ansøgningsfristen er den 3. april 2013.<br />
Stillingerne ønskes besat medio april 2013.<br />
<strong>Læs</strong> mere <strong>om</strong> jobbet her: uni-c.dk/Om-os/Job-i-UNIC<br />
Næste nummer af<br />
BØRN&UNGE udk<strong>om</strong>mer<br />
11. april 2013<br />
med deadline torsdag den<br />
4. april 2013, kl. 15.00<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
BØRN&UNGE | NR. 6| 21. marts 2013 45<br />
Priser:<br />
Excl. m<strong>om</strong>s.<br />
Stillingsannoncer:<br />
Pris pr. spalte-mm:<br />
Kr. 19,00<br />
Tekstsideannoncer:<br />
Pris pr. spalte-mm:<br />
Kr. 14,40<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
abonnement:<br />
Ring på tlf. 3546 5000<br />
Institutionsabonnement:<br />
Pris pr. år: Kr. 810<br />
Kvartalspris: Kr. 290<br />
Privat abonnement:<br />
Pris pr. år: Kr. 650<br />
Kvartalspris: Kr. 225<br />
nyt job<br />
www.bupl.dk<br />
Løssalg: Kr. 40<br />
Kontrolleret oplag:<br />
(01.07.11-30.06.12)<br />
66.766
BUPL kaLENdEr 2013<br />
Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere <strong>og</strong> tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden.<br />
Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærks<strong>om</strong> på et BUPL-arrangement.<br />
Midtsjælland<br />
bupl.dk/midt<br />
Temadag: Penge til ”ny Løn”<br />
Tid: 3. april, kl. 8.30-15.30<br />
Sted: BUPL Midtsjælland,<br />
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: Senest 20. marts<br />
Mere info <strong>og</strong> tilmelding på på<br />
www.bupl.dk/midt<br />
Målgruppe: TR <strong>og</strong> ledere fra<br />
samme institution<br />
(medlem af BUPL Midtsjælland)<br />
S<strong>om</strong>mertræf: Fremtidens<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejdsplads<br />
Tid: 30. maj, kl. 12 -ca. 22.<br />
Sted: BUPL Midtsjælland,<br />
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: Senest 13. maj<br />
Mere info <strong>og</strong> tilmelding på<br />
www.bupl.dk/midt<br />
Målgruppe: TR <strong>og</strong> AMR<br />
(medlem af BUPL Midtsjælland)<br />
Temadag: Tr-rollen <strong>og</strong> -opgaven<br />
Tid: 4. september, kl. 8.30-15.30<br />
Sted: BUPL Midtsjælland,<br />
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: Senest 21. august<br />
Mere info <strong>og</strong> tilmelding på<br />
www.bupl.dk/midt<br />
Målgruppe: TR i BUPL Midtsjælland<br />
Temadag: Psykisk arbejdsmiljø<br />
Tid: 6.november, kl. 8.30-15.30<br />
Sted: BUPL Midtsjælland,<br />
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: Senest 23. oktober<br />
Mere info <strong>og</strong> tilmelding på<br />
www.bupl.dk/midt<br />
Kursus for den garvede Tr.<br />
er din Tr-grunduddannelse<br />
fra før 2007, <strong>og</strong> trænger du til<br />
at få frisket reglerne op?<br />
Tid: 25. oktober + 2.-3.-4. december,<br />
kl. 8.30-15.30<br />
Sted: BUPL Midtsjælland,<br />
Nykobbelvej 1, 4200 Slagelse<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: Henvend dig til<br />
din FTR<br />
Sydjylland<br />
bupl.dk/sydjylland<br />
Medlemsmøde <strong>om</strong> overensk<strong>om</strong>st<br />
2013<br />
K<strong>om</strong> <strong>og</strong> hør formanden for<br />
BUPL, Henning Pedersen,<br />
fortælle <strong>om</strong> overensk<strong>om</strong>stresultatet,<br />
betydningen af lærernes<br />
konflikt <strong>og</strong> urafstemningen.<br />
Tid: 4. april, kl. 19.00-21.00<br />
Sted: BUPL Sydjylland, Gejlhavegård<br />
14b, 6000 Kolding<br />
Tilmelding: www.bupl.dk/<br />
sydjylland<br />
Storkøbenhavn<br />
bupl.dk/storkobenhavn<br />
Intro-kursus for tillidsrepræsentanter<br />
S<strong>om</strong> tillidsrepræsentant (TR)<br />
er du en formel del af et fagligt<br />
system. Du skal på en gang<br />
udfylde opgaven s<strong>om</strong> overensk<strong>om</strong>stens<br />
repræsentant<br />
på arbejdspladsen <strong>og</strong> være en<br />
professionel kollega. Kurset<br />
her giver mulighed for at få<br />
afklaret, hvilke forventninger,<br />
der er til dig s<strong>om</strong> TR, <strong>og</strong> hvad<br />
din opgave <strong>og</strong> dit ansvar er.<br />
Tid: 18.-19. september <strong>og</strong> 13.-14.<br />
november, alle dage kl. 9-16<br />
Sted: BUPL Storkøbenhavn, Lindevænget<br />
19, 2750 Ballerup<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: 18. august via bupl.<br />
dk/storkobenhavn<br />
Gratis Tr-kursus i k<strong>om</strong>munikation<br />
Bliver du hørt? Får du dine budskaber<br />
igennem? K<strong>om</strong>munikationskurset<br />
er for tillidsrepræsentanter<br />
(TR). Her øver du s<strong>om</strong><br />
TR at formidle klare budskaber,<br />
styrker din argumentation plus<br />
din evne til at sige det svære<br />
respektfuldt.<br />
Tid: 8. <strong>og</strong> 9. oktober<br />
Sted: BUPL Storkøbenhavn,<br />
Lindevænget 19, 2750 Ballerup<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: 8. september via<br />
bupl.dk/storkobenhavn<br />
Østjylland<br />
bupl.dk/ostjylland<br />
Supervisionsforum for pædag<strong>og</strong>er,<br />
der arbejder med børn<br />
med særlige behov<br />
Arbejder du med børn med<br />
særlige behov? Er supervision<br />
n<strong>og</strong>et for dig? Så starter BUPL<br />
Østjylland et supervisionsforløb<br />
over seks gange op for medlemmer,<br />
s<strong>om</strong> arbejder med børn<br />
med særlige behov (1. gang den<br />
10. april)<br />
Tid: 10. april, kl. 17.15-20.15<br />
Sted: BUPL Østjylland, Mindegade<br />
12B, 8000 Aarhus C.<br />
Pris: Det er gratis<br />
Tilmelding: bupl.dk/ostjylland<br />
(senest den 8. april)<br />
Nordjylland<br />
bupl.dk/nordjylland<br />
Pædag<strong>og</strong>ens ændrede professionelle<br />
praksis- med børn i<br />
socialt k<strong>om</strong>plekse kontaktflader<br />
Preben Olund Kirkegaard er<br />
Lektor Cand. Pæd. <strong>og</strong> Ph.d. ved<br />
University College Nordjylland<br />
(UCN) Act2learn, pædag<strong>og</strong>ik<br />
holder oplæg <strong>om</strong> forskningsprojektet<br />
pædag<strong>og</strong>ens ændrede<br />
professionelle praksis med børn<br />
i socialt k<strong>om</strong>plekse kontaktflader.<br />
De ændrede krav skyldes at<br />
pædag<strong>og</strong>er i dag skal etablere<br />
relationer til børn, der indgår i<br />
mange sociale kontekster med<br />
forskellige normer <strong>og</strong> værdier,<br />
<strong>og</strong> s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så inden for de<br />
enkelte kontekster skal kunne<br />
håndtere skift i aktiviteter<br />
med forskellige succeskriterier<br />
(<strong>om</strong>sorg, udvikling, leg, læring<br />
mv.). Resultaterne fra projektet<br />
forventes at kunne kvalificere<br />
uddannelse <strong>og</strong> efteruddannelse<br />
af pædag<strong>og</strong>er.<br />
Tid: 18. april kl. 17.30 - 20.00<br />
Sted: BUPL Nordjylland, Niels<br />
Jernes Vej 8 B, 9220 Aalborg Øst.<br />
Pris: Foredraget er gratis <strong>og</strong><br />
kun for medlemmer<br />
Tilmelding: Senest den 15. april<br />
på www.bupl.dk/nordjylland<br />
Nordsjælland<br />
bupl.dk/nordsj<br />
Tr-kursus: Tillidsrepræsentanten<br />
i dial<strong>og</strong>iske processer<br />
På kurset gennemgås teorier<br />
bag værdiorienterede samtaler<br />
<strong>og</strong> coachende tilgange. Du får<br />
sammen med de andre deltagere<br />
mulighed for at afprøve<br />
samtalemodeller <strong>og</strong> samtaleteknikker<br />
<strong>og</strong> du får derved en<br />
række redskaber, s<strong>om</strong> du kan<br />
bruge i dit hverv<br />
Tid: 17.-18. april <strong>og</strong> 15. maj kl.<br />
8.30-16.00<br />
Sted: Nordsjællands Konferencecenter,<br />
Gydevang 39, 3450<br />
Allerød<br />
Pris: Gratis<br />
Tilmelding: http://bupl.dk/<br />
bupl_nordsjaelland/aktiviteter/<br />
for_tr?OpenDocument<br />
Temadag: Potentialer i et<br />
stærkt pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> lærersamarbejde<br />
På denne pædag<strong>og</strong>iske <strong>tema</strong>dag<br />
vil de to oplægsholdere<br />
med hver deres perspektiv fokusere<br />
på forandrede betingelser<br />
<strong>og</strong> muligheder for pædag<strong>og</strong>er<br />
i fremtidens folkeskole. Og<br />
på hvordan pædag<strong>og</strong>er bedst<br />
muligt bidrager til at skabe en<br />
bedre skole for børnene.<br />
Tid: 24. april, kl. 17-20.30<br />
Sted: Pharmakon – foredragssalen,<br />
Milnersvej 42, 3400<br />
Hillerød<br />
Pris: 100 kr. for medlemmer,<br />
300 kr. for andre, gratis for<br />
ledige <strong>og</strong> studerende<br />
Tilmelding: http://bupl.<br />
dk/bupl_nordsjaelland/<br />
aktiviteter?OpenDocument<br />
Hovedstaden<br />
bupl.dk/hovedstaden<br />
Pædag<strong>og</strong>isk faglighed i børns<br />
fritidsliv<br />
Børn <strong>og</strong> unges fritidsliv er udfordret!<br />
Med folkeskolereformen<br />
lægges op til heldagsskole <strong>og</strong><br />
skolelæring. K<strong>om</strong> til fyraftensmøde<br />
med forsker Charlotte<br />
Højholdt, der vil inspirere med<br />
viden <strong>om</strong> fritidspædag<strong>og</strong>ers<br />
faglighed i børn <strong>og</strong> unges udvikling,<br />
fællesskaber <strong>og</strong> skabelse<br />
af deltagelsesmuligheder.<br />
Tid: 10. april kl. 17.30-20<br />
Sted: Christianshavns beboerhus,<br />
salen.<br />
Pris: Gratis for medlemmer<br />
Tilmelding: Tilmelding på bupl.<br />
dk/hovedstaden<br />
Inklusion eller forskelsbehandling?<br />
Inklusion er på dagsordenen.<br />
Risikoen er, at inklusionsindsatsen<br />
udskiller mere end den<br />
inkluderer.<br />
K<strong>om</strong> til fyraftensarrangement<br />
med forsker Eva Gulløv, der vil<br />
diskutere, hvordan vi pædag<strong>og</strong>isk<br />
arbejder med forskelle<br />
<strong>og</strong> ligheder mellem børn, <strong>og</strong><br />
hvordan en integrerende <strong>og</strong><br />
inkluderende pædag<strong>og</strong>isk<br />
praksis kan se ud.<br />
Tid: 13. maj kl. 17.30-20<br />
Sted: Christianshavns beboerhus,<br />
salen.<br />
Pris: Gratis for medlemmer<br />
Tilmelding: Tilmelding på bupl.<br />
dk/hovedstaden<br />
Kritik i den pædag<strong>og</strong>iske<br />
institutionskultur<br />
Et mantra lyder: Se muligheder<br />
frem for begrænsninger! K<strong>om</strong> til<br />
fyraftensmøde med forsker Rasmus<br />
Willig, der vil beskrive hvordan<br />
denne ”positive tænkning”,<br />
kan skabe en institutionskultur<br />
præget af manglende kritik,<br />
hvor børn <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er fremmedgøres,<br />
<strong>og</strong> diskuter hvordan<br />
denne udvikling kan vendes.<br />
Tid: 11. september kl. 17.30-20<br />
Sted: Christianshavns beboerhus,<br />
salen.<br />
Pris: Gratis for medlemmer<br />
Tilmelding: Tilmelding på bupl.<br />
dk/hovedstaden<br />
Pædag<strong>og</strong>er, børn <strong>og</strong> sorg<br />
Et stort antal børn <strong>og</strong> unge<br />
k<strong>om</strong>mer ud for hændelser, der<br />
medfører sorg. Det nødvendiggør<br />
opmærks<strong>om</strong>me pædag<strong>og</strong>er,<br />
der kan yde kvalificeret<br />
<strong>om</strong>sorg. K<strong>om</strong> til fyraftensmøde<br />
<strong>og</strong> hør konsulent i kræftens<br />
bekæmpelse Jes Dige fortælle<br />
<strong>om</strong> arbejdet med børn i sorg, <strong>og</strong><br />
hvordan pædag<strong>og</strong>er kan støtte<br />
sorgbearbejdelsen.<br />
Tid: 4. november kl. 17.30-20<br />
Sted: Christianshavns beboerhus,<br />
salen.<br />
Pris: Gratis for medlemmer<br />
Tilmelding: Tilmelding på bupl.<br />
dk/hovedstaden<br />
Århus<br />
bupl.dk/aak<br />
Fleksjobreform<br />
Fyraftensmøde med gennemgang<br />
af fleksjobreformen bl.a.<br />
med fokus på tilkendelse af<br />
fleksjob, løntilskud, rehabiliteringsteams,<br />
ressourceforløb<br />
<strong>og</strong> aktiv indsats for ledige samt<br />
mulighed for at høre, hvordan<br />
Aarhus K<strong>om</strong>mune <strong>om</strong>sætter<br />
reformen i praksis.<br />
Tid: 3. april kl. 16.00-18.30<br />
Sted: BUPL Århus, Mindegade<br />
12, kælderen<br />
Pris: gratis<br />
Målgruppe: Medlemmer s<strong>om</strong><br />
er ansat i fleksjob, modtager<br />
ledighedsydelse eller forventer<br />
at blive berettiget til fleksjob.<br />
Tilmelding: senest 27. marts på<br />
www.bupl.dk/aak<br />
Konference: børn, institutioner<br />
samfund<br />
Der skal opdrages, er der<br />
udbredt enighed <strong>om</strong>, men der<br />
er k<strong>om</strong>met en usikkerhed på<br />
retningen. Er det nødvendigt<br />
med en mere <strong>om</strong>fattende <strong>og</strong><br />
tidligere indlæring for at gøre<br />
børn <strong>og</strong> unge klar til konkurrencesamfundets<br />
benhårde<br />
krav? Eller er det den mere<br />
åbne, kreative <strong>og</strong> legende<br />
tilgang, der giver det bedste<br />
fundament? Der er brug for at<br />
få diskuteret samspillet mellem<br />
børn - institutioner <strong>og</strong> samfund.<br />
Er der brug for justeringer<br />
eller mere grundlæggende<br />
ændringer?<br />
Oplægsholdere fra ind- <strong>og</strong><br />
udland: Peter Moss - London,<br />
Irene Balaguer - Barcelona. Eva<br />
Gulløv, Jan Kampmann, Anette<br />
Borchorst, Søs Bayer samt en<br />
lang række debattører.<br />
Tid: 11. april 2013<br />
Sted: Varna Palæet, Ørneredevej<br />
3, Aarhus<br />
Pris: BUPL-medlemmer: 795 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: 295 kr.<br />
Øvrige: 1095 kr.<br />
Målgruppe: Konference, hvor<br />
alle med interesse kan deltage.<br />
Tilmelding: senest 4. april på<br />
www.bupl.dk/aak<br />
bi<strong>og</strong>raftur<br />
I bi<strong>og</strong>rafen med BUPL Århus.<br />
Denne gang skal vi se 'Waste<br />
Land'.<br />
Tid: 14. april kl. 11.00<br />
Sted: Øst for Paradis<br />
Pris: Arrangementet er gratis<br />
for medlemmer af PLS/BUPL<br />
Århus.<br />
Tilmelding: Først til mølle på<br />
www.bupl.dk/aak<br />
MidtVestjylland<br />
bupl.dk/midtvestjylland<br />
LUPPen – netværkscafé for<br />
ledige. er du arbejdsløs<br />
pædag<strong>og</strong>?<br />
Savner du et netværk? Vi<br />
tilbyder dig sparring med andre<br />
ledige på uformelle formiddagsmøder<br />
målrettet netop DIG <strong>og</strong><br />
de udfordringer, du står overfor<br />
s<strong>om</strong> ledig.<br />
Tid: 9. april kl. 9.30-12.30<br />
Sted: BUPL MidtVestjylland,<br />
Stationsvej 8A, 7500 Holstebro<br />
Pris: Gratis for medlemmer af<br />
BUPL MidtVestjylland<br />
Tilmelding:Senest dagen før på<br />
midtvestjylland@bupl.dk eller<br />
på tlf. 3546 5555<br />
Jobsøgningskursus<br />
På kurset får du s<strong>om</strong> ledig pædag<strong>og</strong><br />
bl.a. hjælp til jobansøgningen<br />
<strong>og</strong> jobsamtalen.<br />
Tid: 17. april kl. 9-12.30<br />
Sted: BUPL MidtVestjylland,<br />
Stationsvej 8A, 7500 Holstebro<br />
Pris: Gratis for medlemmer af<br />
BUPL MidtVestjylland<br />
Tilmelding: Senest dagen før<br />
på midtvestjylland@bupl.dk<br />
eller på tlf. 3546 5555<br />
Digitale medier – hvordan kan<br />
vi bruge dem?<br />
Den digitale udvikling viser sig<br />
helt ned i børns hverdagsliv <strong>og</strong><br />
kultur, hvor de digitale medier<br />
påvirker den måde børn møder<br />
verden på <strong>og</strong> verden møder<br />
børn på. Med de nye digitale<br />
teknol<strong>og</strong>ier viser der sig en lang<br />
række potentialer i det daglige<br />
pædag<strong>og</strong>iske arbejde, både administrativt,<br />
i arbejdet med dokumentation<br />
<strong>og</strong> i arbejdet med<br />
det enkelte barns læring <strong>og</strong> udvikling,<br />
eksempelvis i forhold til<br />
læreplans<strong>tema</strong>erne. Oplægget<br />
vil belyst, hvordan IT s<strong>om</strong> en<br />
integreret del af den pædag<strong>og</strong>iske<br />
indsats skaber nye miljøer<br />
i institutionerne. Oplæg ved<br />
lektor Jette Aabo Frydendahl.<br />
Jette Aabo Frydendal er cand.<br />
it i Design, k<strong>om</strong>munikation <strong>og</strong><br />
medier samt videnmedarbejder<br />
ved Videncenter for Børn <strong>og</strong><br />
<strong>Unges</strong> Kultur, VIA University<br />
College.<br />
Tid: 22. april kl. 19-21<br />
Sted: VIA University College, Gl.<br />
Struervej 1, 7500 Holstebro<br />
Pris: Gratis for medlemmer af<br />
BUPL/PLS MidtVestjylland<br />
Tilmelding: Senest 15. april på<br />
bupl.dk/midtvestjylland eller på<br />
telefon 3546 5555. Husk cpr.nr.<br />
på alle, når I tilmelder jer<br />
Værd at vide for ITr I<br />
En gennemgang af overensk<strong>om</strong>st<br />
<strong>og</strong> lovbestemte forhold,<br />
s<strong>om</strong> ITR bør vide n<strong>og</strong>et <strong>om</strong>. Af<br />
emner kan nævnes: Ansættelse<br />
(annoncering, samtale,<br />
afslag på ansøgninger m.v.),<br />
tidsbegrænset ansættelse,<br />
afsked (overensk<strong>om</strong>stmæssige/<br />
forvaltningsretlige forhold),<br />
normeringsforhold (ændringer<br />
m.v.), arbejdstid (varsling,<br />
lederens rolle, medarbejdernes<br />
rettigheder), spørgsmål<br />
fra institutionerne. Dagen vil<br />
forme sig s<strong>om</strong> en række korte<br />
oplæg, <strong>og</strong> der vil blive udleveret<br />
relevant materiale, s<strong>om</strong> kan<br />
anvendes s<strong>om</strong> ”huskeseddel”<br />
i forskellige situationer. FOR-<br />
MÅL: At give ITR førstehåndsviden<br />
<strong>om</strong> de ansættelsesretlige<br />
<strong>og</strong> driftmæssige forhold, s<strong>om</strong><br />
spiller ind på hverdagen i en<br />
institution, således at man har<br />
en fornemmelse af, <strong>om</strong> disse<br />
regler følges/anvendes.<br />
Målgruppe: ITR der ikke i<br />
forvejen har kendskab til regelsættet,<br />
men ønsker et hurtigt<br />
overblik.<br />
Tid: 23. april kl. 8.30-16.00<br />
Sted: BUPL’s lokaler, Stationsvej<br />
8A, 7500 Holstebro<br />
Pris: Gratis for TR’ere s<strong>om</strong> er<br />
medlem af BUPL MidtVestjylland<br />
Tilmelding: Senest 9. april på<br />
bupl.dk/midtvestjylland eller på<br />
telefon 3546 5555. Husk cpr.nr.<br />
på alle, når I tilmelder jer<br />
Ledelse af fremtidens<br />
velfærdsinstitutioner<br />
”Hvad får en organisation til<br />
at træde ud af almindeligheden,<br />
beslutte sig for at blive<br />
fremragende – <strong>og</strong> blive det?”.<br />
Oplæg af Lars Goldschmidt,<br />
direktør i Dansk Industri. ”Når<br />
ny struktur ændrer vilkårene<br />
for ledelse, hvordan løfter man<br />
så opgaven <strong>om</strong>kring de ’fælles’<br />
børn 0-16 år?”. Praksisoplæg af<br />
Vivi Mortensen, dagtilbudsleder<br />
på Vestbyens Dagtilbud <strong>og</strong> SFO,<br />
<strong>og</strong> Jesper Møller, skoleleder på<br />
Parkskolen i Struer. ”Ledelse af<br />
fremtidens velfærdsinstitutioner”.<br />
Sanne Lorentzen, formand<br />
for BUPL’s Lederforening <strong>og</strong><br />
Claus Hjortdal, næstformand<br />
i Skolelederforeningen, giver<br />
hver især deres bud på, hvordan<br />
ledelse af fremtidens institutioner<br />
skal lykkes. Efterfølgende<br />
debat med Sanne Lorentzen <strong>og</strong><br />
Claus Hjortdal. ”Giv mens du<br />
vokser”. Oplæg af Helen Eriksen,<br />
erhvervspsykol<strong>og</strong>, forfatter<br />
<strong>og</strong> foredragsholder.<br />
Se det fulde pr<strong>og</strong>ram på www.<br />
bupl.dk/bupl_midtvestjylland/<br />
Tid: 24. april kl. 8.45-16.05<br />
Sted: Vildbjerg Sports- <strong>og</strong><br />
Kulturcenter, Sports Allé 6,<br />
7480 Vildbjerg<br />
Pris: Gratis for alle medlemmer<br />
af BUPL MidtVestjylland, s<strong>om</strong><br />
arbejder med ledelsesopgaver<br />
Tilmelding: Senest 15. april<br />
på bupl.dk/midtvestjylland,<br />
telefon 3546 5555 eller pr. e-mail<br />
midtvestjylland@bupl.dk. Husk<br />
cpr.nr. på alle, når I tilmelder jer<br />
Fælles arrangementer<br />
Århus <strong>og</strong> Østjylland<br />
Tilmelding: BUPL Østjylland:<br />
bupl.dk/ostjylland<br />
BUPL Århus: bupl.dk/aak<br />
Konference: Inklusion &<br />
ulighed<br />
Oplæg ved Bente Jensen:<br />
Forskning <strong>om</strong> daginstitutioners<br />
betydning for socialt udsatte<br />
børn <strong>og</strong> de grundforskningsinteresser<br />
<strong>om</strong> organisatorisk<br />
læring <strong>og</strong> social innovation s<strong>om</strong><br />
fundamentet for intervention,<br />
forældreinddragelse, børns<br />
k<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong> sociale k<strong>om</strong>petencer<br />
samt inklusion. Oplæg<br />
ved Bent Madsen: Inklusion i<br />
dagtilbud – en udfordring til<br />
børns fællesskaber<br />
<strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>ers k<strong>om</strong>petencer.<br />
Viden <strong>og</strong> erfaringer fra en<br />
række inklusionsprojekter, hvor<br />
der er arbejdet med at udvikle<br />
pædag<strong>og</strong>ernes k<strong>om</strong>petencer<br />
til at løfte inklusionsopgaven i<br />
almene dagtilbud<br />
Tid: 23. april, kl. 9.30-15<br />
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds<br />
Torv 3, 8000 Aarhus C<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 395 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 1.000 kr.<br />
Temamøde: Skolebørn med<br />
særlige behov<br />
Oplæg ved Jørn Nielsen: BUPL<br />
Østjylland <strong>og</strong> BUPL Århus inviterer<br />
til et <strong>tema</strong>møde <strong>om</strong>, hvordan<br />
vi bedst støtter <strong>og</strong> hjælper<br />
børn i specialklasser samt børn<br />
med særlige vanskeligheder, der<br />
er inkluderet i de almene klasser<br />
i en inkluderende indsats.<br />
Temamødet henvender sig primært<br />
til BUPL-medlemmer, der<br />
arbejder indenfor specialklasse<strong>om</strong>rådet<br />
<strong>og</strong>/eller med børn<br />
med særlige vanskeligheder i de<br />
almene klasser<br />
Tid: 6. maj, kl. 8.30-12<br />
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds<br />
Torv 3, 8000 Aarhus C.<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 200 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 750 kr.<br />
Temamøde: Unge & klubber –<br />
voksnes betydning i unges liv<br />
Oplæg ved Nanna Muusmann<br />
<strong>og</strong> Søren Østergaard: I fritidslivets<br />
aktiviteter møder unge<br />
betydningsfulde voksne, der<br />
kan gøre en forskel i unges liv.<br />
De voksne i de unges fritidsliv<br />
er rollemodeller, værdibærere<br />
<strong>og</strong> fortrolige sparringspartnere.<br />
De er således potentielt vigtige<br />
medspillere i forhold til unges<br />
livsprojekter. Men det kræver,<br />
at voksne aktivt vælger at være<br />
mere end voksne, der planlægger,<br />
igangsætter <strong>og</strong> styrer<br />
aktiviteter for unge.<br />
Tid: 29. maj, kl. 9-14<br />
Sted: BUPL, Mindegade 12B,<br />
8000 Aarhus C<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 200 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 750 kr.<br />
Temamøde: børn med<br />
autisme<br />
Oplæg ved Lisbeth Kristensen:<br />
Et <strong>tema</strong>møde <strong>om</strong> særlige<br />
børn <strong>og</strong> dermed <strong>om</strong> en særlig<br />
pædag<strong>og</strong>isk tilgang: Hvordan<br />
kan vi forstå disse børn? Hvad<br />
er baggrunden for de særlige<br />
elementer, der traditionelt<br />
hører til i pædag<strong>og</strong>ik rettet mod<br />
børn med autisme; skemaer,<br />
struktur, forudsigelighed, visuel<br />
k<strong>om</strong>munikation, sociale historier,<br />
en til en-træning?<br />
Tid: 29. august, kl. 8.30-12<br />
Sted: BUPL, Mindegade 12,<br />
8000 Aarhus C<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 200 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 750 kr.<br />
Konference: Skole & fritid<br />
Oplæg ved Anja Stanek:<br />
Forskningsprojekter, der giver<br />
indblik i børns liv på tværs af<br />
børnehave, skole <strong>og</strong> SFO. Fra<br />
et børneperspektiv ser det ud<br />
til at være relevant, at lærere<br />
<strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>er samarbejder <strong>og</strong><br />
videndeler <strong>om</strong> arbejdet med<br />
børnenes fællesskaber. Oplægget<br />
præsenterer pointer <strong>om</strong>,<br />
hvordan børns lærings- <strong>og</strong> udviklingsmuligheder<br />
må forstås<br />
s<strong>om</strong> knyttet til børns sociale liv<br />
med <strong>og</strong> blandt andre børn.<br />
Oplæg ved Pernille Hviid:<br />
Idéen <strong>om</strong> frihed er central i den<br />
fritidspædag<strong>og</strong>iske praksishistorie.<br />
Men ”frihed” er blevet<br />
forstået forskelligt op igennem<br />
historien. Der trækkes historiske<br />
tråde <strong>og</strong> argumenter for,<br />
at frihed må tænkes <strong>og</strong> skabes<br />
dial<strong>og</strong>isk. Sker det?<br />
Tid: 24. september, kl. 9.30-16<br />
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds<br />
Torv 3, 8000 Aarhus C<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 395 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 1.000 kr.<br />
Konference: Dokumentation<br />
& evidens<br />
Oplæg ved Steen Nepper<br />
Larsen: Der er ingen evidens<br />
for evidens. Det pædag<strong>og</strong>iske<br />
drejer sig <strong>om</strong> tavs viden, <strong>og</strong><br />
usikkerhed, <strong>om</strong> jagt på viden<br />
<strong>og</strong> situeret dømmekraft. Pædag<strong>og</strong>ik<br />
<strong>og</strong> læring er k<strong>om</strong>plekse<br />
størrelser, bl. a. fordi det enkelte<br />
menneske ikke er et neutralt<br />
gennemsnitsdyr, <strong>og</strong> fordi den<br />
sociale interaktion altid har<br />
indflydelse på, hvad der sker.<br />
Oplæg ved Kirsten Hyldgaard:<br />
Usikker viden <strong>om</strong>, hvad der<br />
virker. Kravet til forskningen<br />
bliver at levere metoder, der<br />
kan dokumenteres at virke.<br />
Men hvordan kan man være<br />
uenig i Best Practice <strong>og</strong> i at gøre<br />
det, s<strong>om</strong> man ved, virker? Kan<br />
forskningen overhovedet levere<br />
sikker viden <strong>om</strong>, hvad der virker<br />
i pædag<strong>og</strong>isk praksis?<br />
Tid: 10. oktober, kl. 9.30-16<br />
Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds<br />
Torv 3, 8000 Aarhus C<br />
Pris: Medlemmer af BUPL<br />
Østjylland/BUPL Århus: 395 kr.<br />
Ledige, seniorer <strong>og</strong> PLS: Gratis.<br />
Øvrige: 1.000 kr.<br />
PENSIONIST<br />
bupl.dk/pensionistsektionen<br />
ForÅrSForeDraG I oDenSe<br />
30. april <strong>og</strong> 1. maj<br />
I år k<strong>om</strong>mer foredragsholder<br />
Connie Svendsen s<strong>om</strong> er n<strong>og</strong>et<br />
så sjældent s<strong>om</strong> stewardesse<br />
<strong>og</strong> foredragsholder. Hun har en<br />
smittende positiv tilgang til livet,<br />
<strong>og</strong> har en fantastisk evne til<br />
at dele ud af sine erfaringer <strong>og</strong><br />
gode råd, så de kan anvendes<br />
både privat <strong>og</strong> på arbejdspladsen.<br />
Flere end 30.000 tilhørere<br />
har allerede oplevet Connie s<strong>om</strong><br />
foredragsholder. Hendes fortællemåde<br />
har gjort, at deltagerne<br />
begejstres ved hendes historier,<br />
idet hun tør fortælle, hvad<br />
andre tænker.<br />
Foredraget <strong>og</strong> frokosten er<br />
gratis hvor BUPL´s Pensionistsektion<br />
er vært.<br />
Foredraget i Odense foregår i<br />
HUSET, Skt. Jørgens Engen 2.<br />
Der startes med en frokostbuffet<br />
kl. 12.00. Efter frokosten<br />
følger foredraget med Connie<br />
Svendsen kun afbrudt af en<br />
kaffepause <strong>og</strong> eftermiddagen<br />
slutter ca. kl. 16.00.<br />
Veteranerne på Fyn tager over<br />
ved et socialt samvær.<br />
Kl. 18.00 serveres der et lettere<br />
måltid <strong>og</strong> kl. 19.30 underholder<br />
Piaf-Trioen under kaffen.<br />
Arrangementet koster 125 kr.<br />
Dagen efter bliver der en guidet<br />
tur i H.C. Andersens by inden<br />
Børnekulturhuset Fyrtøjet<br />
aflægges et besøg. Dette kulturelle<br />
indslag koster 75 kr. Frokosten<br />
indtages i Den Grimme<br />
Ælling til en pris af 125 kr.<br />
For information <strong>om</strong> priser, tidspunkter,overnatningsmuligheder<br />
mv. kontakt Dorte Jacobsen<br />
på tlf. 6618 0887 eller 6128 9041<br />
ml. 10.00–12.00<br />
Tilmelding: Senest 15. april på<br />
bupl.dk/pensionistsektionen<br />
eller telefonisk på 3546 5246.<br />
46 BØRN&UNGE | NR. 6| 21. marts 2013<br />
47
LØNSIKRING<br />
ET MEDLEMSTILBUD HOS BUPL OG BUPL-A<br />
Ingen kan sikre sig helt mod arbejdsløshed – men<br />
du behøver ikke at miste hele din indk<strong>om</strong>st, fordi<br />
du mister din løn.<br />
S<strong>om</strong> medlem af BUPL <strong>og</strong> BUPLs a-kasse kan du<br />
nu selv være med til at begrænse de økon<strong>om</strong>iske<br />
konsekvenser af ledighed. Det kan du gøre ved at<br />
tegne en lønsikring.<br />
Udbetalinger fra forsikringen vil være et supplement<br />
til de dagpenge, s<strong>om</strong> du får fra a-kassen, når du<br />
er arbejdsløs. S<strong>om</strong> arbejdsløs vil dagpengene<br />
fra a-kassen højst udgøre 16.600,- kr. <strong>om</strong> måneden<br />
før skat.<br />
BUPL har sammen med Europæiske Rejseforsikring<br />
A/S udviklet et tilbud <strong>om</strong> lønsikring. Vi har lagt vægt<br />
på, at forsikringen er:<br />
• Frivillig for det enkelte medlem<br />
• Fleksibelt opbygget, så den tilgodeser<br />
individuelle behov<br />
• Overskuelig for medlemmerne<br />
• Enkel – <strong>og</strong> dermed billig – at administrere<br />
• Finansieret af de medlemmer, der vælger<br />
ordningen<br />
Du kan få fl ere oplysninger på www.bupl.dk<br />
Her kan du se forsikringsbetingelserne <strong>og</strong><br />
læse mere <strong>om</strong> hvad ordningen går ud på<br />
– bl.a. priser <strong>og</strong> dækning.<br />
Din tilmelding til forsikringen sker på bupl.dk