Boxeren 3-2012 - Boxerklubben

Boxer-klubbens historie
af Elise Lopdrup
De første 7 år
– med grosserer S. Cantor ved roret.
Boxer-klubbens første bestyrelser har med ildhu
og sand interesse for sagen tænkt mange ”nye”
tanker og formået, at føre mange ting ud i livet,
således at vi i dag stadig kan drage nytte af
disse første tiltag.
Meget har naturligvis ændret sig gennem 75 år,
men grundtankerne fra klubbens start kan i store
træk ”genkendes” i den Boxer-klub, vi kender i
dag.
Boxer-klubben ”fødtes” som bekendt den 21.
januar 1932, og DKK anerkendte BK`s love i juni
måned samme år. Man indmeldte sig straks i
”Boxer-Klub sitz in München” og måtte siden i en
årrække ansøge om fortsat medlemskab.
Boxeren blev dengang betragtet som
selskabshund og hørte derfor naturligt hjemme i
Dansk Selskabshundeklub. DKK`s
generalforsamling accepterede, at der nu var
plads til en specialklub for hver race, hvilket også
medførte indflydelse i forbindelse med
Repræsentantskab og dommervalg ved DKKudstillinger.
Boxer-klubben blev således ”aktiv
sparringspartner” fra første færd.
Mange forslag blev fremlagt fra Boxer-klubbens
repræsentanter og også senere ført ud i livet.
Et par stykker fra 1935 nævnes her til ”belysning
af”, hvor forskelligartede disse forslag kunne
være.
Af i alt 6 forslag anbefalede man bl.a. at:
Foruden de opslåede nummerskilte, tillige i eller
over hvor boxeren er udstillet, opslået skilte med
påskriften: ”Det er forbudt publikum, at berøre de
udstillede hunde. Sker dette, er det på eget
ansvar.”
Et andet forslag var, at det burde fremhæves i
udstillingsregler, at ”udstillerne er pligtige til at
sørge for, at der bliver anbragt gitre foran bidske
hunde”.
I disse forslag kan det være svært, at genkende
boxeren, som den venlige og imødekommende
familiehund, vi kender i dag.
Medlemsmøder / Temamøder
Den 10. marts 1932 afholdt BK det første
medlemsmøde på Palace Hotel med 33
deltagere, og endnu et medlemsmøde blev
afholdt i oktober samme år.
På medlemsmøder i 1933 kunne man samles
om temaet: At sætte sig ind i ”brugsprøver”.
Meget snart blev kriterier for egenskabsprøver
affattet og indsendt til DKK for anerkendelse.
Interessen blev derfor hurtig skabt for
brugshundearbejde – benævnt som ”klubbens
vitale punkt”.
I 1934 var der filmfremvisning, og i 1935 vedtog
man, selv at få optaget en film - til en pris af
kr.100,00. Samtlige kenneler fik mulighed for, at
få optaget så mange meter, som ønsket, til en
pris af kr. 1,00 pr. meter.
I samme år så bladet som bekendt også dagens
lys. Standardannoncer kunne tilbydes til en pris a
kr. 2,50 pr. gang eller 4 stk. for kr. 8,00. Bladet
kunne fabrikeres for en pris af kr. 7,00 pr. side.
Man søsatte også et nyt begreb: Dommerøvelser.
To medlemsmøder havde dette tema.
På et senere møde gennemgik man: ”Hvad man
kan lære af en dommerkritik.”
DKK-repræsentanter blev inviteret til et
diskussionsmøde over emnet ”Den øjeblikkelige
situation i Boxersagen”, men iflg. protokol ser
det nu ikke ud til, at der var DKK-deltagelse ved
mødet, som fandt sted den 16.9. På daværende
tidspunkt var der tilsyneladende strid i hele
”hundeverdenen.”
På DKK`s forårsudstilling dømte hr. Hügel
brugshunderacer, nemlig dobermann,
schæferhunde, rottweiler og boxer. Af de
førstnævnte racer var der udstillet henholdsvis 8,
8 og 5, medens der blev fremvist 55 boxere. Hr.
Hügel var slet ikke tilfreds med boxerstandarden i
BOXEREN 7