N O V E M B E R - D E C E M B E R 2 0 1 0 Præstens juletanker ...

masterpiece.dk

N O V E M B E R - D E C E M B E R 2 0 1 0 Præstens juletanker ...

kirkeNYT

N O V E M B E R - D E C E M B E R 2 0 1 0

Præstens juletanker

Litteraturkredsen

Sogneaften - “Forstå dit ophav og bliv fri”

Sognets julearrangementer


PRÆSTENS JULETANKER

I skrivende stund går oktober på hæld

Man mærker det vigende lys hen ad kvæld

Morgnen er mørk og man skutter sig lidt

Og dog ser vi solen - den skinner ret tit

Løvet det flammer i pragtfulde farver

Endnu ej stresser grandækning vor graver

Men der kommer en tid hvor gravsteder prydes

Uden for meget sne kan det nok nydes

For smuk bliver kirkegården vel igen i år

Hvordan de gør det jeg ikke forstår.

Så kommer adventstiden – den banker på døren

Og julen sig nærmer der kommer skam før end

vi tror det og så skal der bages

og jule konfekten så rigeligt smages

Vi mødes til gløgg og til æbler i skiver

Og snart er det badevægten der ”piver”

Til Julekoncerten vi os alle glæder

Gad vide hvem der i år julens viser kvæder

Og julemarkedet med kinesisk-lotteri

Det er der mange fine præmier i

Og minikonfirmander kommer i flok

Den anden søndag - mon vi har stole nok

Så trækker vi vejret en lille smule

For december er travl det kan vi ikke skjule

2

Men op mod jul går det atter løs!

Fra børnehaverne hver dreng og hver tøs

de mødes i kirken og synger og traller,

så det ud over hele sognet gjalder.

Og fra skolen de kommer i så mange hold

at kirken ej i mellem kan nå at blive kold

Så når vi til dagen hvor sognet kommer af hus,

der er ikke plads til den mindste kirkemus.

For på selveste juleaften bruges alle stole

og præsten får rigeligt slidt på sin kjole.

Hele tre gange evangeliet læses

Og forhåbentlig der også i trompeten blæses

Hvor er det dejligt, at kirken kan fyldes

så Jesusbarnet på fødselsdagen hyldes.

Efter julenats søvn er vi klar igen.

Til det kendte evangelium vi atter gir os hen.

Nu må jeres præst ha en pause og et hvil,

men så tager Iben i mod med et smil

Tid til juletræsfest med godter og sang

Måske kommer julemanden endnu en gang

December gik igen og med den endnu et år

Om julevejret vi ikke spår.

Dog en ting synger spurven sikkert fra sit skjul:

I ønskes alle en rigtig glædelig jul

Og et godt nytår fra os alle 4 i præstegården


Så er det tid igen ...

- nye minikonfirmander indtager kirke og sognegård

2. søndag i advent hilser vi et nyt hold minier velkommen –

tilmeldingerne er sendt ud – men vi ved endnu ikke, hvor mange

af 3. Klasse eleverne vi får glæde af i den kommende sæson, der

løber frem til palmesøndag – men uanset hvor mange der kommer,

så glæder Birgitte og jeg os til at lege, synge, spise kage,

fortælle bibelhistorie, lave ting, tage på tur og meget andet med

en ny flok børn.

Det er altid dejligt at lære endnu et hold at kende.

Så på gensyn til alle jer og jeres forældre

Eftermiddagshygge

for seniorer

En af præstens juletraditioner er eftermiddagshygge for seniorer

Den finder i år sted torsdag d. 9.12. kl. 14.30

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag med julebanko – konkurrencer

– eventyr - fællessang og naturligvis kaffe og kage. Der er ingen

tilmelding så tag din nabo med, hvis han eller hun er senior, og mød

op til et par timer uforpligtende samvær midt i juleræset

Mange hilsner og på gensyn fra sognepræsten

Litteraturkredsen

”VIDUNDERBARN”

Litteraturkredsen i Nørlem Sognegård

mødes onsdag den 17. november kl. 19.30

Aftenens roman ”Vidunderbarn” er af den norske forfatter Roy Jacobsen.

Det er hans nyeste roman, hvor han, med nogle afstikkere,

er tilbage i sin barndoms forstad til Oslo i de tidlige 1960-ere.

Det var også i Norge en nøjsom tid, hvis man boede i et almennyttigt

byggeri, hvor det var småt med kvadratmeter, penge og ikke

mindst ord til at beskrive det besværlige liv i samfundets margin.

”.....Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af

fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie,

men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb,

hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde.

Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De

er tværtimod fulde af initiativ og udvikler i løbet af romanen nye

muligheder og evner hos hinanden....”

(Lars Bonnevie i Weekendavisen 12. februar 2010)

Det har ikke været muligt for Lemvig Bibliotek at skaffe et studiekreds-sæt

af denne populære roman - på landets biblioteker er den

reserveret af læsere langt ind i næste år.

Bogen kan købes hos Lemvig Boghandel, der er forberedt på at

hjælpe interesserede læsere fra vores litteraturkreds.

Litteraturkredsens første møde efter nytår er onsdag den

12. januar kl. 19.30

Aftenens bogværk er Karitas 1 & 2 af den islandske forfatter Kristin

Marja Baldursdóttir.

Bøgerne skulle være klar til afhentning på Lemvig Bibliotek omkring

1. december.

3


Sogneaften i november

”Forstå dit ophav

og bliv fri”

v/ Læge Jesper Mørk-Hansen

Kristelig Dagblad skrev således:

”I mere end 20 år har den praktiserende læge i Gudme på Fyn

brugt sin fritid på psykologisk orienteret slægtsforskning. Det er en

disciplin, hvor man ser på menneskets familiemæssige placerings

betydning for dannelsen af personligheden. Han har holdt foredrag

om emnet i 13 år, alene sidste år blev det til 35 foredrag.

- Mange får en aha-oplevelse, når jeg fortæller, hvordan det præger

et menneske at være den ældste i en flok, siger han og kommer

med et par eksempler på, hvordan placeringen i søskendeflokken

sætter sit spor: Det ældste barn er den store perfektionist, midterbarnet

er ofte klemt, og den yngste er en oprører. Mange faldskærmsudspringere

er yngste børn, mens præster typisk er ældste

barn i hjemmet.

Jesper Mørk-Hansen havde et livsvarigt venskab med psykiateren

Oluf Martensen-Larsen, som i næsten 50 år var optaget af psykologisk

orienteret slægtsforskning og stod for kortlægningen af mere

end 15.000 menneskers slægtsbaggrund. De to har, ifølge Mørk-

Hansen, været som troldmanden og lærlingen. Oluf Martensen-

Larsens teorier er beskrevet i bogen ”Forstå dit ophav og bliv fri.”

Dette er jo også foredragets titel og der venter os en spændende

aften

om, hvordan en families sammensætning kan have betydning for

vores liv – forhåbentlig kan vi alle blive lidt klogere på os selv efter

sådan en aften.

Da Jesper Mørk-Hansen tidligere har trukket fulde huse i omegnen,

vælger vi ,som noget nyt, at sælge billetter til dette arrangement

– Prisen er inkl. kaffe 100,- kr. pr person - kan købes ved henvendelse

til sognepræsten fra 27.10 - 7.11. Såfremt der efter denne

dato stadig er ledige pladser, sælges disse ved indgangen.

4

JULEKONCERT

1. søndag i advent kl. 14.00 - Julen er jo traditionernes fest, og

dem har vi da også en del af i Nørlem Sogn. Hvert andet år har det

således været lokale kræfter, der stod for underholdningen til julekoncerten

og således også i 2010. I skrivende stund kan vi ikke offentliggøre

listen over de udøvende kunstnere, men vi er helt sikre på, at

kirken på denne søndag vil genlyde af såvel sang som musik af såvel

kendt som ukendte juletoner

Efter koncerten iler vi til JULEMARKED i sognegården.

Her vil der være mulighed for at købe gløgg og æbleskiver kaffe og

småkager til favorable priser – gratis saft til børnene.

Der vil være kinesisk lotteri med mange fine gevinster og auktion over

flotte juledekorationer

Alle i sognet er mere end velkommen til at indlevere gevinster til lotteriet

– Vi modtager gerne håndarbejde – hjemmesylt – o. lign. men

også andre gode sager har interesse. Bare det er noget, I selv kunne

have lyst til at vinde. Gevinster kan sættes i sognegården i uge 47.

Med venlig hilsen Aktivitetsudvalget !

JULETRÆSFEST

I NØRLEM d. 28. december - 3 år i træk, så er ting en tradition

– derfor begynder vi igen i år vores traditionelle juletræsfest med en

kort andagt i kirken kl. 19.00.

Herefter kl. ca. 19.30 er der dans omkring juletræet – julemand -

godteposer - julehistorie – lidt til gane og mave og så bare almindelig

julehygge

Kirkens Kor og korskole vil også traditionen tro være til stede og stå

for en del af underholdningen.

Vi indbyder alle store som små – gamle som unge til at møde op i

kirke og sognegård denne aften til et uforpligtende samvær omkring

træet, der naturligvis vil stå smukt pyntet!

Med venlig hilsen Aktivitetsudvalget


Konfirmanderne på

Luther-lejr

En del af det at være konfirmand i Nørlem er at komme på lejr.

Der er tale om en enkelt overnatning der i år foregik på Gjellerodde.

Årets tema var Luther og hans historie, så vi begyndte med en

”katolsk messe” på Latin i kirken, hvorefter vi gik i hold til lejren.

Undervejs blev der løst opgaver om bogtrykker kunsten.

Ude på lejren fandt konfirmanderne ting til en protestantisk gudstjeneste

ved hjælp af GPS’er – Gudstjenesten blev holdt ved

bålet. Senere blev der smuglet skrivefjer og papir til den ”bortførte”

Luther og efter en god nats søvn blev der dystet i tvekamp rundt

om lejren. Selvfølgelig havde vi også tid til at spise køkkenholdets

gode mad og kage undervejs.

Det er en flok dejlige børn at være afsted med, og der var en god

stemning på hele turen. Birgitte og jeg vil både gerne sige Tak for

lån af søde unger, og tak til alle de frivillige, der gjorde lejren mulig.

Billeder fra turen kan ses på hjemmesiden

*norlemkirke.dk*

Korskolen

og kirkekoret

Korskolen hygger sig hver torsdag

fra 15 til 16 i sognegården

Hver torsdag hygger en lille flok børn fra 3. og 4. klasse sig i

sognegården med kirkens organist Svetlana

De leger, synger og får måske og så lidt at spise. Når man lytter udefra,

er man ikke i tvivl om den gode stemning, der hersker her.

Ideen med korskolen er jo:

at man lærer noget om musik

at man lære at lytte til hinanden

at man lære at bruge sin stemme rigtigt

at man har det sjovt og hyggeligt

Hvis man får interesse for det er det så meningen at man kan fortsætte

i kirkekoret fra 5. Klasse som lønnet sanger.

Det lyder alt sammen rigtig godt, men vi kunne godt bruge flere stemmer.

Både drenge og piger med interesse for sang er velkommen.

Undervisningen er ganske gratis.

Se billeder på hjemmesiden

*norlemkirke.dk*

5


November November ...fortsat

6

Tirsdag d. 2. kl. 19.30 KFUM og KFUK voksenaften i

Ågade 5 ”Folkekirken - er den hvor folket er”

v/ Sognepræst Karen Togsverd Hansen, Struer

Torsdag d. 4. kl. 19.30 i sognegården

Konfirmandforældremøde

Fredag d. 5. kl. 18.30 i sognegården.

Den åbne familie Fællesspisning (á 40 kr. for voksne)

Børge Mikkelsen ”Prikken over i-et” (en begivenhed festlig,

højtidelig eller alvorlig får øget værdi, når den knyttes sammen

med en god komposition eller sang.)

(Tilmelding tlf. 97 82 35 90 eller mail brto@km.dk).

Lørdag d. 6. KFUM og KFUK Voksenstævne på Svankjær

Ungdomsskole - se særskilt program

Mandag d. 8. Kl. 14.00 Mandagsklub i sognegården

Onsdag d.10. Soldatervennefest i Lemvig Missionshus

Kl. 18.00 Fællesspisning

Kl. 19.30: Festaften. Tale v/pastor Kai Bohsen, Ikast.

Torsdag d. 11. Kl. 19.30 i sognegården

Sogneaften ”Forstå Dit ophav - og bliv fri “

v/læge Jesper Mørk-Hansen

Entré inkl. kaffe 100,- kr. - Forhåndstilmelding nødvendig - se

omtale andet sted i bladet.

Fredag d. 12. kl. 18.00 IM indbyder til Familieaften i Lemvig

Missionshus. Fælles buffet.

Onsdag d. 17. kl. 19.30 i sognegården

Litteraturkreds: Aftenens roman er ”Vidunderbarn”

af den norske forfatter Roy Jacobsen - se omtale andet sted i

bladet

Onsdag d. 17. Alle hjem - kredsmøde i alle kredse

Mandag d. 22. kl. 14.00 Mandagsklub i sognegården.

Tirsdag d. 23. kl. 19.00 i sognegården

Menighedsrådsmøde.

Onsdag 24. kl. 19.30 IM Adventsfest.i Lemvig Missionshus

Tale ved sognepræst Henning Bjerg Mikkelsen, Lomborg

Søndag d. 28. kl. 14.00 Julekoncert i Kirken - her

medvirker lokale kræfter. Efterfølgende ”Julemarked” i

sognegården. Se omtale andet sted i bladet

December

Mandag d. 6. kl. 14 Mandagsklub i sognegården.

Tirsdag d. 7. kl. 19.30 KFUM og KFUK voksenaften i Ågade

5. ”Ensomhed - fællesskab” v/ Psykolog Inger Jacobsen, Ulfborg

Torsdag d. 9. kl. 14.30 Adventshygge i sognegården for

sognets seniorer.

Tirsdag d. 28. kl. 19.30 Gammeldags juletræsfest i

sognegården for alle: børn - unge - ældre og dem imellem.

Onsdag d. 29. kl. 19.00 IM m.fl. Fælles juletræsfest i Lemvig

Missionshus.

ALLE er velkomne i

Den Åbne Familie

HUSK 1. fredag i hver måned

– en enestående chance for at

slippe for at lave mad og samtidig

få lidt ”åndelig føde”.

Vi håber meget at se ”gamle”

såvel som ”nye” ansigter!!!

PROGRAMMET LIGGER

KLAR I VÅBENHUS og

SOGNEGÅRD!


Gudstjenester Gudstjenester

November

Søndag d. 7. november - Alle helgens dag

kl. 10.15 v. Bettina Reese Tonnesen

Kollekt: Dansk Sømands- og udlandskirke

Søndag d. 14. november - 24. søndag efter trinitatis

kl. 9.00 v. Hans Old Jensen

BEMÆRK TIDSPUNKTET

Søndag d. 21.november - Sidste søndag i kirkeåret

kl. 10.15 v. Bettina Reese Tonnesen og konfirmanderne fra 7.B

Søndag d. 28. november - 1. søndag i advent

kl. 10.15 v. Bettina Reese Tonnesen

kl. 14.00 Julekoncert med lokale kræfter

Alle Helgens

gudstjeneste

Alle Helgens søndag d. 7. november kl. 10.15 mindes vi ved gudstjenesten

i Nørlem Kirke de, der er døde i årets løb.

Fra prædikestolen læses navnene op på dem, der er døde i Nørlem

sogn, samt de der er blevet begravet/bisat ud fra Nørlem kirke

siden sidste Alle Helgen. For hvert navn der bliver læst op, tændes

et lys som symbol på håb.

Pårørende til afdøde vil modtage en skriftlig invitation til gudstjenesten.

Brevet vil blive sendt til den der har underskrevet dødsanmeldelsen.

Det er mit håb og ønske at invitationen bliver viderebragt til andre

pårørende i familie- og vennekredsen.

Med venlig hilsen Sognepræsten

December

Søndag d. 5. december - 2. søndag i advent

Familiegudstjeneste: Indskrivning af minikonfirmander

kl. 10.15 v. Bettina Reese Tonnesen

Efterfølgende samvær i sognegården for minierne og deres

forældre

Søndag d. 12. december - 3. søndag i advent

kl. 10.15 v. Iben Tolstrup

Onsdag d. 15. december

kl. 10.00 Julegudstjeneste for vuggestue- og dagplejebørn

kl. 10.30 Julegudstjeneste for børnehavebørn

Søndag d. 19. december - 4. søndag i advent

kl. 9.00 v. Bettina Reese Tonnesen

Fredag d. 24. december - Juleaften

v . Bettina Reese Tonnesen

13.00 Julegudstjeneste for børnefamilier

14.30 Julegudstjeneste

16.00 Julegudstjeneste

Lørdag d. 25. december - Juledag

kl. 10.15 v. Bettina Reese Tonnesen

Søndag d. 26. december - 2. juledag

kl. 10.15 v. Iben Tolstrup

Tirsdag d. 28. december

v. Bettina Reese Tonnesen

kl. 19.00 kort juleandagt - som optakt til juletræsfesten

i sognegården.

Januar

Lørdag d. 1. januar - Nytårsdag

Kl. 16.00 v. Bettina Reese Tonnesen

Søndag d. 2. januar – Helligtrekongers Søndag

Kl. 9.00 v. Bettina Reese Tonnesen

7


Aktuelt

Siden Sidst... ”Mandagsklubben” i Nørlem Hvad gør man ved...

Døbte:

12.9 Lucas Kruse Bonde

26.9 Valdemar Knak Roll

3.10 Mikkel Løkke Jespersen

10.10 Tobias Byskov

Bisat:

15.10 Poul Meinertsen

kirkeNYT

kirkeNYT

S E P T E M B E R - O K T O B E R 2 0 1 0

Navne og adresser:

Sognepræst

Bettina Reese Tonnesen

Kabbelvej 5a, Nørlem

7620 Lemvig

Tlf: 97 82 35 90

E-mail: BRTO@KM.DK

Hjemmeisde: www.norlemkirke.dk

Nørlem sognegård: Kabbelvej 5b

Præstetanker

Litteraturkredsen starter sæsonen

Sogneaften - hjernedødskriteriet

Svetlana Michelsen - vores nye organist

Nye udgivelsesdatoer fra. 1.1.2011

Da rigtig mange oplysninger nu kan hentes på

vores hjemmeside norlemkirke.dk udkommer

Kirkenyt fremover kun hver 3. måned.

Bladet vil stadig blive leveret med ugeavisen

den sidste tirsdag i måneden før.

Dog udkommer Kirkenyt nr. 1 i 2011 først

tirsdag d. 4/1 pga. Jul og Nytår

Menighedsrådets formand

Leif Nees 97 81 09 00

lokness@yahoo.dk

Graver

Preben Sigaard

Kl. 10.00-10.30 97 81 04 49

Privat 97 81 12 72

noerlemgraver@mail.dk

Samvær om praktisk arbejde/håndarbejde

til forskellige støtte/hjælpeprojekter.

Kontaktperson Krista Søgaard,

tlf. 97 82 12 98

Knasterne

Knasterne er en børneklub/søndagsskole

ud fra Danmarks folkekirkelige søndagsskoler.

Klubben er for alle børn fra 5-11 år.

Vi er flyttet til Lemtorpskolen hvor vi mødes

torsdag kl. 16-17.30.

Vil du høre mere så ring til knasteleder

Marianne Thuen Jakobsen tlf. 63 31 09 10

eller 30 29 33 60

Mandag er fridag for alle provstiets

præster.

Vagthavende præst oplyses på telefonsvareren.

Jeg træffes ikke i uge 45 pga. kursus og

ferie.

Endvidere fri 11-13/12 2010.

Henvendelse kan ske til sognepræst

Iben Tolstrup på tlf. 97836129

eller mail ito@km.dk

Kirkeassistent

Birgitte Lauridsen 29 45 47 07

Noerlemassistent@live.dk

Organist

Svetlana Michelsen 97 42 58 33

svetlanamichelsen@hotmail.com

Kirkesanger

Poul E. Johansen 97 82 17 84

bipo.johansen@gmail.com

Kirkeværge

Grethe Agergaard

Fødsel?

Har barnets mor bopæl i Nørlem sogn, anmeldes

fødslen til sognepræsten senest 14 dage efter

barnets fødsel.

Barnets mor/far skal sende eller aflevere: Udfyldt

fødselsanmeldelsesblanket, egne dåbs-/navneattester

samt vielsesattest (hvis man er gift), evt. omsorgs-

og ansvarserklæring (hvis man ikke er gift).

Ønske om dåb?

Ønskes dåb i Nørlem kirke - ring til sognepræsten

og aftal tidspunkt for dåben, samt tidspunkt

for dåbssamtale.

Ønske om vielse?

Ønskes vielse i Nørlem kirke - ring til sognepræsten

og aftal tidspunkt for vielsen, samt tidspunkt

for vielsessamtale. Desuden skal man henvende

sig i god til (dog højest 4. mdr. før vielsen) til kommunekontoret

i ens bopælskommune og anmode

om en prøvelsesattest. Prøvelsesattest samt dåbsattester

medbringes til vielsessamtalen.

Dødsfald?

Henvendelse sker til den præst, der skal foretage

begravelsen/bisættelsen. Her aftales tidspunkt for

begravelseshandlingen, samt tidspunkt for en samtale

forud for begravelsen.

Ønske om samtale?

Ønskes samtale med sognepræsten - ring på telefonen

eller skriv en mail for en nærmere aftale.

Man kan også ringe på ved præstens kontor. Der

modtages tillige gerne henvendelser vedrørende

ønske om hjemme-/sygehusbesøg og evt. hjemmealtergang.

Præsten har tavshedspligt

Nørlem kirkenyt:

Udgives af Nørlem menighedsråd

6 gange årligt.

Se omtale ovenfor vedr. nye udgivelsesdatoer

fra 2011.

Redaktion:

Bettina Reese Tonnesen (ansv.),

Marie Buur Bruntse og

Leif Nees

Design: Henrik Vinther Krogh

Tryk: Lemvig Bogtrykkeri

Indlevering af stof til næste “Kirkenyt”

senest fredag den 1. oktober 2010

til Bettina Reese Tonnesen,

Kabbelvej 5a, mail: BRTO@KM.DK

COMPLOT 10468.125

More magazines by this user
Similar magazines