Indhold - Get a Free Blog

Alicja Andersen Projekt 5. semester 7. Januar 2011 

Emilie Ny Brockdorff Interpersonel Kommunikation Aalborg Universitet 

Lonnie Selzer SIV 

Tina Virenfeldt Kristensen 

Indhold 

Indhold......................................................................................................................................1 

1. Indledning...........................................................................................................................3 

1.2. Problemformulering ............................................................................................................. 6 

2. Metode..................................................................................................................................7 

2.1. Definitioner af udtryk........................................................................................................... 8 

3. Empiri ...................................................................................................................................9 

3.1. dating.dk profiler ................................................................................................................... 9 

4. Dating.dk .......................................................................................................................... 10 

4.1. Profilens opbygning ............................................................................................................10 

5. Teori................................................................................................................................... 12 

5.1. Ethos .........................................................................................................................................12 

5.1.1. Direkte/indirekte ethos-‐appel .................................................................................................13 

5.1.2. Ethos dyderne/troværdighedsdyderne...............................................................................13 

5.2. Goffman – det givne/afgivne udtryk ..............................................................................14 

5.3. Den retoriske situation ......................................................................................................14 

5.4. De kommunikative grundfunktioner ............................................................................15 

6. Analyse - Den retoriske situation............................................................................. 18 

6.1. Det retoriske problem [Lonnie] ......................................................................................18 

6.2. Formål [Emilie] .....................................................................................................................20 

6.3. Publikum [Alicja] .................................................................................................................21 

6.4. Taleren [Alicja] .....................................................................................................................23 

6.5. Omstændighederne [Tina]................................................................................................24 

7. Analyse – Troværdighed i dating.dk profiler ....................................................... 27 

7.1. Profilnavn – skabelsen af et nyt [Emilie] .....................................................................27 

7.2. Profilens overskrift [Lonnie] ...........................................................................................31 

7.3. Profilteksten ..........................................................................................................................34 

7.3.1. Den emotive funktion [Lonnie]................................................................................................34 

7.3.2. Den referentielle funktion [Tina] ............................................................................................39 

7.3.3. Den poetiske funktion [Tina] ....................................................................................................41 

1





7.3.4. Den fatiske funktion [Tina]........................................................................................................44 

7.3.5. Den metakommunikative funktion [Emilie].......................................................................47 

7.3.6. Den konative funktion [Alicja]..................................................................................................49 

7.4. Afslutning [Alicja] ................................................................................................................54 

8. Konklusion....................................................................................................................... 57 

9. Kilderegister ................................................................................................................... 59 

Bøger og artikler...........................................................................................................................59 

Internet............................................................................................................................................60 

2





1. Indledning 

Gennem blot de sidste 20 år er internettet blevet så alment tilgængeligt, at næsten alle nu 

er online. Dette nye univers tilbyder alt mellem himmel og jord til dets brugere og nu kan 

næsten alt klares fra hjemmet. Den nyudviklede teknologi har gjort det muligt for menne-‐ 

sker, at benytte sig af nye måder af medieret kommunikation til interpersonel interaktion. 

Social Networks 1 så som facebook.com og Arto.dk er blevet meget populære, da de hjælper 

os med kontakten til venner og familie og udgør ifølge Moore (2002) den primære brug af 

private computere (McKenna; 2002). 

I denne forbindelse er der blevet udviklet det fænomen, vi kalder online dating. Der findes 

et utal af websites der tilbyder denne service så som Match.com, parship.dk og dating.dk 

som er Danmarks mest populære udbyder med mere end 500.000 brugere 2 

Det er ikke noget nyt at bruge medier til at søge ”den store kærlighed” 3. Man har tidligere 

set kontaktannoncer i aviser og magasiner, men internettet tilbyder nu en videreudvikling 

af det koncept. Webtjenester har udvidet den traditionelle kontaktannonce fra få linjer til 

hele profiler. Det er med disse profiler, at brugerne beskriver sig selv for så at blive kon-‐ 

taktet af interesserede eller selv kontakte andre ligesindede i håbet om et romantisk for-‐ 

hold. 

Som dating.dk antyder, handler det om for brugerne at ”date” hinanden med de hjælpe-‐ 

midler som websitet stiller til rådighed (profil, chat, emailbesked med mere). I profilerne 

skal brugeren præsentere sig selv, nøjagtig lige som vi gør i traditionel face-‐to-‐face (heref-‐ 

ter benævnt som FtF) 4 kommunikation overfor andre (Goffman: 1959). 

Forskellen er blot, at denne nye form for computer mediated communication (herefter 

benævnt som CMC) 5 er tekstbaseret og derfor opstiller både forhindringer og muligheder 

for dets brugere. Dette betyder, at mange af de elementer som findes i den traditionelle 

interpersonelle FtF kommunikation ikke er til stede i CMC så som de nonverbale udtryk. 

Nogle vil måske betragte kommunikationen i datingprofilerne som envejskommunikation. 

Vi vil dog argumentere for at der her er tale om et grænsetilfælde af interpersonel kom-‐ 

munikation (Alrø & Kristiansen: 1988, fra kompendium IPK s. 5) fordi der findes mange 

lighedspunkter mellem den traditionelle FtF datingsituation og online dating. Det ”norma-‐ 

1 Se afsnit 2.1. Definitioner af udtryk 

2 http://www.dating-‐eksperten.dk/, den 3. Januar 2011 

3 www.dating.dk, den 17. december 2011 

4 Se afsnit 2.1. Definitioner af udtryk 

5 Ibid 

3





le” datingmøde er hvor to personer normalvis udveksler informationer om sig selv for at 

komme hinanden nærmere, sker også i online dating, men på en alternativ måde. Det 

samme sker i online dating. Vi analyserer afsenders del af denne kommunikationssituation 

hvor han/hun begynder udvekslingen af informationer om sig selv til en ukendt person, 

som det også oftest er offline, dog uden ”indblanding” fra denne anden part i første om-‐ 

gang. 

Det forholdsvis anonyme univers (McKenna: 2002, 10) har givet anledning til debat, da 

nogle forskere ser mulighederne, hvor andre ser forhindringer. Anonymiteten er kendt for 

at være en af de vigtigste komponenter i online dating. Den asynkrone kommunikationssi-‐ 

tuation giver brugere tid og mulighed for at kontrollere kommunikationen og vise sin ”rig-‐ 

tige” identitet uden risiko for at blive genert, føle sig forlegen eller at frygte ikke at blive 

accepteret eller misbilliget. 

Men anonymiteten har også givet anledning til bekymring fra flere sider. J.B Walther 

(2002) er en af de forskere som udtrykker bekymring for, at online datere i nogle tilfælde 

udnytter den tekstbaserede, ikke-‐visuelle interaktion og kontrollen til bevidst at præsen-‐ 

tere sig selv på en misvisende måde, altså at præsentere sig på en måde som ikke stemmer 

overens med deres offline identitet (Tidwell & Walther: 2002). At misrepræsentere sig 

selv har fået helt nye højder, fordi internettets anonymitet giver muligheder som ikke fin-‐ 

des i den traditionelle FtF interaktion. J.B. Walther (2001, 110) påpeger, at personer, tra-‐ 

ditionelt set, kan være meget strategiske i deres selvrepræsentation og at CMC giver nu 

brugerne større mulighed for at kontrollere processen af indtryk (Tidwell & Walther 2002, 

319). 

Altså er der stor forskel på, hvor stor vægt der bliver lagt på CMC’s ”mangler” i forhold til 

den fysiske traditionelle FtF kommunikation. Nogle teoretikere afviser ”manglerne” som 

uovervindelige forhindringer for begyndelse og udvikling af tætte interpersonelle relatio-‐ 

ner og har istedet udnævnt dem som yderst gavnlige for denne proces (Whitty & Gavin: 

2001, 625). 

Forskeren Erving Goffman (1990), bruger udtrykket selvpræsentation og definerer det 

således: Den proces der foregår, når man pakker og redigerer sit selv/jeg, i den hensigt at 

kreere et bestemt billede/indtryk overfor vores tilskuere. 

4





Dette gør sig specielt gældende i situationer som jobsamtaler og i datingsituationen, hvor 

vi ønsker vores bedste sider fremhævet og gemme dem væk som vi ikke selv mener, er 

attraktive. 

Brugernes konstruktion af dem selv behøver ikke nødvendigvis at være bevidst misvisen-‐ 

de, men flere undersøgelser (Whitty: 2001) viser, at over 50% af online dating brugere 

indrømmer, i nogle tilfælde, at benytte sig af misrepræsentation i deres profiler. Dette kan 

være af flere grunde: Nogle opfatter måske ikke sig selv som andre gør det og hvem kunne 

ikke ønske sig at være fem kilo lettere eller være mere humoristisk. Og hvem skulle opda-‐ 

ge det? 

Altså er den centrale bekymring, hvorvidt de profilbeskrivelser matcher den virkelige off-‐ 

line identitet. Flere forskere har dog fundet, at seriøse brugere af online dating ikke i lige 

så høj grad benytter sig af dette og prøver at skabe et meget sandfærdigt billede af sig selv, 

da de fleste ønsker, at online kommunikationen skal ende ud i et FtF møde, hvor de ikke 

længere kan skjule de 5 ”glemte” kilo, som de har mulighed for online. Har man valgt i sin 

præsentation af sig selv bevidst at lyve om, fremhæve, nedtone eller helt at fravælge flere 

elementer i håbet om at tiltrække mulige partnere, vil modparten nødvendigvis blive skuf-‐ 

fet ved første møde og føle sig vildledt. 

For at den online skabte kontakt kan udvikle sig til et forhold, skal parterne have gensidig 

tillid (Altman & Taylor:1973). Derfor er det vigtigt, at brugerne skaber profiler som er 

personlige og originale, for at en eventuel modtager kan tro på den (Gibbs & Ellison: 2006, 

156). 

Som ovenfor skrevet har CMC givet muligheder og forhindringer og dette specielt også i 

hvilket strategier brugerne skal benytte sig af for at vise troværdighed i deres profil og 

omkring sin person. Det som vi normalt kan udtrykke med et sødt smil og et klap på skul-‐ 

deren skal nu formuleres i ord og det tvinger brugerne til at være nytænkende og kreative 

for at udtrykke det de ønsker og nå deres endemål: ”DEN STORE KÆRLIGHED” (dating.dk) 

Ud fra dette perspektiv ønsker vi at finde svar på, om det er muligt at skabe troværdighed 

til sin person gennem en profil og om modtager kan afkode dette i tekstelementerne. 

5





1.2. Problemformulering 

Vi har opstillet følgende hypotese og underhypotese til undersøgelse af vores problemstil-‐ 

ling: 

Det er muligt at fremstå troværdig i en online dating profil, til trods for at man 

skal repræsentere sig selv. 

Bestemte kommunikative funktioner skaber henholdsvis troværdighed og utro- 

værdighed i online dating profiler. 

6





2. Metode 

Efter flere overvejelser og synsvinkler til dating.dk, rettede vi blikket mod problemstillin-‐ 

gen troværdighed i profiltekster på dating.dk. For at kunne lave en overskuelig analyse tog 

vi udgangspunkt i kvalitativt data i form af seks dating.dk profiler som repræsentationer 

for de over en halv million oprettede profiler. Ved at holde disse profiler op mod vores 

hypotese har vi udvalgt de temaer som danner rammen for vores analyse og diskussion og 

derudfra valgt de teorier som kan hjælpe os i besvarelsen af vores hypotese. Ud fra disse 

repræsentative profiler ønsker vi at kunne give en repræsentativ konklusion. Da der netop 

er tale om kvalitativt data, kan vi ikke generalisere, men vi vil dog perspektivere til hele 

dating.dk med argumentet om, at hvis disse profiler fremstår troværdige, må det også væ-‐ 

re tilfældet for andre dating.dk profiler. Vi tager altså afsæt i den induktive metode med 

udgangspunkt i enkelttilfælde til at verificere eller falsificere vores opstillede hypotese. 

Vi har inden vores analyse valgt at indsætte en kort beskrivelse af dating.dk, idet vi benyt-‐ 

ter den gennem vores analyse og ligeledes for, at vores læser skal kunne forstå de forskel-‐ 

lige elementer vi trækker ud fra dating.dk profilerne. 

Vi har valgt at opdele vores analyse i to dele: Analyse af profilernes retoriske situation og 

analyse af selve profilerne. I analysen inddrager vi følgende teorier: Direkte/indirekte 

ethos, troværdighedsdyderne kompetence, åbenhed og engagement og Erving Goffmans 

givne/afgivne udtryk. Det er disse teorier som skaber grundlaget for analysen af profiler-‐ 

nes troværdighed. 

Vi vil begynde med en kort analyse af den retoriske situation ført over på de seks da-‐ 

ting.dk-‐profiler. Vi vil i analysen inkludere aspekter af dating.dk, idet dette website danner 

rammerne og lægger ”spillereglerne” for den retoriske situation, som profilerne befinder 

sig i. Derefter vil vi fortsætte til den primære analyse, hvor vi går i dybden med analysen af 

de seks profiler. I denne analyse inddrager vi Roman Jakobsons kommunikative sprog-‐ 

funktioner, som en analysemodel for henholdsvis profilnavnet, profilens overskrift, profil-‐ 

teksten og profilens afslutning, da vi mener det er i disse elementer, hvor vi især kan ”se” 

personens troværdighed. Yderligere opdeler vi analysen af profilteksten i de seks sprog-‐ 

funktioner og går i dybden med hver af disse for at skabe et bedre overblik, da profiltek-‐ 

sten er det største element i de udvalgte profiler. 

7





De kommunikative sprogfunktioner skal fungere som et analyseredskab til overskueliggø-‐ 

relse af de kommunikative elementer brugt i profilerne og ikke, ligesom de andre teorier, 

til at analysere profilernes troværdighed. 

Idet vores analyse er en empirisk undersøgelse, vil vi gøre stor brug af citater, idet de er en 

del af vores analyseelementer. 

2.1. Definitioner af udtryk 

FtF 

Står for Face-‐to-‐Face. 6 FtF betyder kommunikation hvor de to parter er tilstede fysisk, 

altså at man står ansigt-‐til-‐ansigt og kommunikerer. 

CMC 

Er en forkortelse for Computer Mediated Communication 7. CMC er kommunikation, som 

finder sted igennem en computer. For eksempel e-‐mail, chat og blogs. 

Social network 

Et sted, hvor man kan komme i kontakt samt holde kontakt med mennesker, som deler 

samme interesse, erhverv eller uddannelse som en selv. facebook.com og linkedin.com er 

eksempler på social networks. 8 

Chatsprog 

“Chat” kommer fra det engelske sprog og har betydningen: “snakke med på skrift”, “slå en 

sludder af med”. Chat bliver brugt i daglig tale, som en slags snak for at skabe kontakt. 

(Audon: 2001) 

Emoticon 

Er en sammensætning af ordene “Emotion” og “Icon”. 

Et symbol eller et ikon som bruges indenfor skriftsprog, til at understøtte eller vise sine 

følelser, for eksempel glæde Emoticons er mest brugt indenfor CMC og særligt chat-‐ 

sproget. 9 

6 http://dictionary.reference.com/browse/face+to+face?o=100074, den 6. Januar 2011 

7 http://dictionary.reference.com/browse/Computer+Mediated+Communication, den 6. Januar 2011 

8 http://dictionary.reference.com/browse/social+network?o=100074, den 6. Januar 2011 

9 http://dictionary.reference.com/browse/emoticon?o=100074, den 6. Januar 2011 

8





3. Empiri 

3.1. dating.dk profiler 

Vi har udvalgt seks dating.dk profiler, som skal være genstand for vores undersøgelse. 

Disse er profiler, som alle har ligget på toplisterne på dating.dk på et givent tidspunkt. Det 

vil sige, at de har været blandt de profiler som har været mest set indenfor et døgn i den 

givne aldersgruppe og køn. 

Vi har valgt én kvinde og én mand fra aldersgrupperne 15-‐25 år, 26-‐35 år og 36-‐45 år. 

Bilag 1: missjc (kvinde, 15-‐25år) 

Bilag 2: sekretæren k (kvinde, 26-‐35år) 

Bilag 3: Popcornprinsessen (kvinde, 36-‐45år) – Profil slettet 

Bilag 4: MsFrederiksen (mand, 15-‐25år) 

Bilag 5: vind en bamse (mand, 26-‐35år) 

Bilag 6: Blue Eyes 43 (mand, 36-‐45år) – Profil slettet 

Profiler er opbygget ens ud fra de rammer dating.dk har opstillet. Fælles for profilerne er, 

at de alle har skrevet en profiltekst og alle søger en kæreste. 

De elementer i profilerne som vi bruger i analysen er profilnavnet, profilens overskrift, 

profilteksten og profilens afslutning. Disse elementer vil vi give en kort, overordnet be-‐ 

skrivelse af i næste afsnit: ”Dating.dk”. Vi ser bort fra profilbilledet og bruger kun de ekstra 

oplysninger 10 som supplerende info. 

Fordi dating.dk er et offentlig tilgængeligt website, mener vi ikke at der er moralske pro-‐ 

blemer ved, at vi inddrager profiler som analyseelement. Ved gennemlæsning af da-‐ 

ting.dk’s betingelser 11 har vi ikke fundet forbehold mod dette. Vi ønsker ikke med vores 

projekt, at personerne bag profilerne på nogen måde bliver udstillet, men kan heller ikke 

give nogen form for anonymitet, da profilnavnet er en vigtig del af vores analyse. Derfor 

har vi valgt ikke at censurer dem. Desuden, var flere af de analyserede profiler slettet fra 

dating.dk ved projektets afslutning. Vi påtænker dog ikke at offentliggøre projektet, men 

og kun bruge det som 5. semester projekt. 

10 Se afsnittet 4. Dating.dk 

11 http://www.dating.dk/UI/Forms/Users/Conditions.aspx, den 6. Januar 2011 

9





4. Dating.dk 

Et online dating site er et elektronisk mødested hvor brugerne blandt andet kan søge efter 

en kæreste, flirt eller chatven. Vi har valgt websitet dating.dk da det er Danmarks første 

(1998) og mest populære online dating site 12. Stedet bruges af unge som gamle uanset 

race, religion eller andet som ellers er kendt for at inddele mennesker. Dog skal brugere 

være 15 år eller derover. 

Oprettelsen af en profil er gratis, men mange af sidens funktioner kan kun bruges af de 

brugere som ønsker at betale. For eksempel kan brugere med ”GratisProfil” hverken læse 

sine beskeder, sende beskeder eller se hvilke brugere som har besøgt profilen. Det koster 

169 kroner om måneden for at kunne gøre brug af alle sidens funktioner. 

Derudfra må man slutte, at brugere af dette website er seriøse vedrørende deres profil og 

deres formål på dating.dk. Dette kan give anledning til at bruger ikke bevidst vil fremstille 

sig misvisende. Vi har valgt brugere som ønsker sig et længerevarende romantisk forhold. 

4.1. Profilens opbygning 

Alle profiler er opbygget ens og kun i profilteksten kan brugeren give sit personlige præg 

både indholds-‐ og layoutmæssigt. 

Efter oprettelse skal følgende oplysninger angives: køn, alder, region, børn/ikke børn, ry-‐ 

ger/ikke ryger, højde, vægt og kropsbygning. Desuden skal man beskrive hvad man søger, 

i hvilket geografisk område man søger og den aldersgruppe man søger indenfor. Alle disse 

oplysninger skal angives, hvorimod resten af profilens indhold er frivillig. 

Øverst i profilen står brugerens profilnavn. Herunder er feltet med profilbilledet til ven-‐ 

stre og til højre de oplysninger som kræves udfyldt, nævnt ovenfor. 

Derefter er der plads til, at brugeren kan udforme sin egen profiltekst. Denne er inddelt i 

”Om mig” og ”Jeg søger”. Denne tekst kan begyndes med en overskrift, hvilket er den tekst 

som står med en lidt større og fed tekst i citationstegn øverst i profilteksten. 

I selve profilteksten har brugeren mulighed for at give en beskrivelse af sig selv og de har 

desuden mulighed for at skrive en profil afslutning, der eventuelt kan have en opsumme-‐ 

rende funktion og derved runde sin profil af. I profilteksten har brugeren mulighed for at 

ændre teksten så den står med fed, i kursiv eller er understreget. Desuden kan teksten 

12 http://www.dating.dk/UI/Forms/Guests/About.aspx , den 2. januar 2011. 

10





højre-‐/venstrejusteres, centreres eller opstilles i punktform. Derudover kan man sætte 

stavekontrol til. 

Nederst i profilteksten i feltet ”Rundt om mig” har man mulighed for at svare på nogle 

spørgsmål som dating.dk har opstillet, for eksempel ”Jeg er dygtig til” eller ”Min yndlings 

spise”. 

I højre side af profilen, ved siden af profilteksten, er der et ”Mere om (profilnavn)” felt. Her 

kan brugeren vælge at udfylde: hårfarve, øjenfarve, partner status, uddannelse, jobtype, 

branche, musik, politik, religion og stjernetegn. 

I øverste højre hjørne af profilen ses profilens sidste element. Her kan den besøgende bru-‐ 

ger se hvorvidt han/hun matcher profilen. I dette felt findes også knapperne ”Interesseret” 

og ”Ikke interesseret” og en knap som fungerer som et link til at sende en e-‐mail til ved-‐ 

kommende. 

Der findes en søgefunktion, hvor man kan præcisere hvem man leder efter, hvorefter der 

opstilles en liste med de profiler som hører herunder. Når denne liste kommer frem er de 

eneste synlige oplysninger profilbillede, profilnavn, alder og hvad den enkelte profil søger, 

så som kæreste, flirt, ven og så videre. Først når man klikker sig ind på profilen får man de 

resterende oplysninger. 

Under søgefunktionen findes en topliste funktion. Her er det muligt for brugere på websi-‐ 

tet, at se de mest besøgte profiler, inden for de sidste 24 timer. 

11





5. Teori 

5.1. Ethos 

Troværdighed og overbevisning er gamle begreber, som vi forbinder med retorikken. Re-‐ 

torikken blev grundlagt af blandt andre Aristoteles for mere end 2000 år siden. 

Aristoteles mente, at der er flere måder, hvorpå man kan overbevise sit publikum gennem 

sin kommunikation, altså at få dem til at tro på det, man siger og sin person. I sin lære om 

retorik påpegede han, at der er tre veje til overbevisning, fordi de hver især kan overbevi-‐ 

se ved at appellerer til bestemte behov i modtagerens bevidsthed (Lund & Lemée:1999, 

10). Henholdsvis appelformerne Pathos, Logos og Ethos. Pathos-‐appellen er kendetegnet 

ved at man som taler påvirker publikum følelsesmæssigt og dermed overbeviser dem. 

Logos-‐appellen appellerer til modtagers intellekt og rationelle stillingstagen og publikum 

overbevises gennem rationelle argumenter (Gabrielsen & Christiansen: 2010,17-‐18). 

Ethos–appellen er den overbevisende kraft som knytter sig til talerens troværdighed 

(Lund & Lemée:1999, 11). I hverdagens kommunikation bruger vi ofte de tre former 

sammen afvejet efter hvad situationen kræver af os. 

Da vi ifølge vores hypotese ønsker at undersøge om det er muligt at være troværdig i sin 

online datingprofil, vil vi i projektet kun fokusere på ethos-‐appel. 

”Når man tilskriver en taler henholdsvis god eller dårlig ethos, henviser man alt- 

så til publikums vurdering af taleren – også selvom man refererer til taleren.” 

(Gabrielsen:109) 

Eftersom vi ikke er en del af publikum, kan vi have svært ved at vurdere ethos hos taleren. 

Ligeledes må vi gå ud fra, at publikum ikke har samme baggrundsviden og ikke hæfter sig 

ved de samme elementer, som vi gør i en profil. Eftersom vi ikke har mulighed for at un-‐ 

dersøge, hvilke elementer publikum vælger ud fra, kan vi derfor ikke vide med sikkerhed, 

om de forskellige elementer har nogen indvirkning. Vi kan derimod danne os en formod-‐ 

ning, baseret på vores viden og dermed danne os et billede af, hvordan de fremstår set i 

lyset af vores udvalgte teorier/analyse. 

12





5.1.1. Direkte/indirekte ethos-appel 

Man kan bearbejde sin ethos/troværdighed gennem sin tale på to måder. Først og frem-‐ 

mest kan man gennem talen vælge at fortælle direkte om sig selv, ved eksplicit at fortælle 

oplysninger om sig selv. Det vil sige, at man, gennem referencer til ens egen person, giver 

modtageren direkte informationer om hvem man er, dette kaldes direkte ethos-‐appel. 

Den anden mulighed er, at vise hvem man er gennem indirekte informationer, hvor man 

implicit sender signaler om sig selv gennem det, man fortæller til modtageren. Dette kal-‐ 

des for indirekte ethos-‐appel. 

Vi har valgt at indrage dette aspekt af ethos-‐appel, da modtagerne kan få en opfattelse af 

afsender som utroværdig, ved for stor brug af direkte ethos-‐appel. Altså må det ikke blive 

for tydeligt for modtagerne, at afsenderen prøver at bearbejde modtagernes opfattelse af 

ham, da de kan komme til at føle sig manipuleret med. På den måde vil appellen få den helt 

modsatte effekt end håbet (Gabrielsen & Christiansen: 2010,17-‐112-‐115). 

5.1.2. Ethos dyderne/troværdighedsdyderne 

Ethos-‐appellen kan desuden koncentrere sig om tre forskellige karaktertræk som Aristo-‐ 

teles oprindeligt opdelte i de tre karakteregenskaber: Phronesis, Arete og Eunoia (Gabriel-‐ 

sen & Christiansen: 2010,17-‐116). Gennem disse egenskaber kan man styrke sin ethos. 

Aristoteles’ begreber ligger til grund for det, som forskere senere hen har udviklet til de 

troværdigheds dyder, som de mener er vigtige for det moderne menneske. Netop derfor 

har vi valgt at ruge disse tre troværdighedsdyder frem for Aristoteles’ dyder. 

De tre troværdighedsdyder er: Kompetence, åbenhed og engagement. 

Dyden kompetence handler om at være sikker på det, man siger og konsekvent. Afsender 

må ikke modsige sig selv. Desuden skal man være fokuseret omkring det, man vil sige og 

velorganiseret i måden hvorpå man formulerer sig og fremstår som en person med orden i 

sagerne. 

For at fremstå åben, bør man være ærlig om sig selv og sine motiver. Man bør være velvil- 

lig, det vil sige at være åben overfor andres meninger og livsanskuelser. Afsender bør ud-‐ 

vise beskedenhed, humor, herunder også selvironi, vise forståelse for andre -‐ 

medmenneskelighed og være loyal. 

Dyden engagement indebærer at afsender skal være nærværende, ægte og levende. 

13





Desto flere troværdighedsdyder man lever op til, desto mere troværdig fremstår man over 

for modtagerne (Borup & Skov: 2007, 32-‐35). 

5.2. Goffman – det givne/afgivne udtryk 

Erving Goffmans teori om det givne/afgivne udtryk (herefter kaldet ”Goffmans teori”) 

stammer fra hans første værk ”The Presentation of Self in Everyday Life”. I dette værk be-‐ 

skriver Goffman den sociale interaktion mellem mennesker, herunder hvordan man præ-‐ 

senterer sig selv overfor andre. Han benytter sig af begreber som bruges indenfor et skue-‐ 

spil, hvor der bliver optrådt og hvor publikum bedømmer skuespillerens optræden. 

Han arbejder med to former for udtryk: de udtryk man giver (expression given) og de ud-‐ 

tryk man afgiver (expression given off). 

Det givne udtryk omhandler de udtryk, man selv kan styre og som man bevidst gør brug af, 

såsom det verbale udtryk og deres substitutter. Det er de udtryk, man bruger til at formid-‐ 

le et budskab og for at få modtageren til at forstå. på en bestemt måde. 

Det afgivne udtryk er de ubevidste udtryk, man ikke selv kan styre. Disse udtryk er afsen-‐ 

der ikke altid klar over at han/hun afgiver, men modtager kan aflæse disse udtryk og til-‐ 

lægge udtrykkenes betydningen til afsenderens person. 

Goffmans pointe er, at vi som mennesker ønsker at gøre et bestemt indtryk på andre men-‐ 

nesker i en social situation og derfor prøver vi at styre det afgivne udtryk så meget som 

muligt. Det er dog ikke altid muligt at styre det indtryk, andre får af en. 

Vi har valgt at bruge Goffmans teori, idet vi mener, at man indenfor tekstbaseret kommu-‐ 

nikation, i højere grad, kan styre det Goffmanske afgivne udtryk, da man har tid til at redi-‐ 

gere, finpudse, slette og tilføje i kommunikationen og, i denne sammenhæng, sin selvre-‐ 

præsentation. Dette betyder, at man lettere kan pynte på sandheden eller skjule dele af 

sandheden i CMC i forhold til FtF og at det gør det sværere at aflæse, om personen ”taler” 

sandt. Selvom Goffman betegner det afgivne udtryk som værende det nonverbale, mener 

vi at det alligevel er muligt at finde afgivne udtryk på skrift. Dette fordi vi mener, at posi-‐ 

tivt og negativt ladede ord, layout og så videre, alt sammen bevidst eller ubevidst er blevet 

valgt af afsender. 

5.3. Den retoriske situation 

Situationen man taler i, er styrende for det, man siger. Derfor er det vigtigt, at afsender 

forholder sig og tager hensyn til de forskellige faktorer der ligger i situationen. Grunden til 

14





at det er vigtigt som taler at kende sin retoriske situation er fordi at man for at nå sit mål 

må tage mange elementer i betragtning. 

Teorien om den retoriske situation sætter altså fokus på forholdet mellem den retoriske 

situation og talen, det vil sige konteksten, man taler i og den tale man holder(Gabrielsen & 

Christiansen: 2010, 44) 

Vi vil holde os til den model som opstilles af Gabrielsen og Christiansen (2010, 51). Denne 

model er ikke kun tro overfor nutidens forskere, men også overfor de klasssiske græske og 

romerske retorikere. Modellen indeholder 5 centrale situationselementer: det retoriske 

problem, formål, publikum, taleren, omstændigheden. 

For at et problem er et retorisk problem, skal det kunne løses via tekst, det vil sige man 

skal kunne påvirke problemet ved at tale om det. Det retoriske problem er altså årsagen til 

talen. Formålet er det, man ønsker at opnå med talen, det vil sige et slags endemål. 

Publikum er dem, som taleren henvender sig til, ikke alle dem som hører talen, men dem 

som er målet for talen, derfor er det også vigtigt at vide, hvem det er, man vil påvirke gen-‐ 

nem talen. Taleren er den som holder talen og det er vigtigt på forhånd at vide hvilken 

position, man har som taler i den konkrete situation. Omstændighederne er alle de forhold 

som ikke er dækket under de første fire situationselementer, så som de fysiske omstæn-‐ 

digheder og det tidslige aspekt. 

Ændrer situationen sig, må også talen ændres, hvis den skal være vellykket, samtidig vil 

ændringen af et situationselement betyde, at også de andre elementer ændres, altså er 

elementer indbyrdes afhængige. 

5.4. De kommunikative grundfunktioner 

Lingvisten og semiotikeren Roman Jakobson udviklede i 1960 en model indeholdende de 

seks grundelementer som skaber en kommunikationssituation. 

Model 1: Kommunikationens grundelementer (Drotner et.al: 2002, 176) 

Afsender 

Kontekst 

Meddelelse 

Kontakt 

Kode 

Modtager 

15





Roman Jakobson (herefter benævnt ”Jakobson”) mente, at hvert element i modellen har en 

kommunikativ funktion, som sætter sine spor i meddelelsen. Derved kommer den nye 

model til at se ud som følgende: 

Model 2: De kommunikative grundfunktioner (Drotner et.al: 2002, 176) 

Emotiv 

Referentiel 

Poetisk 

Fatisk 

Metakommunikation 

Konativ 

Den emotive funktion kommer til udtryk gennem afsenderens følelser, holdninger, tanker 

og ønsker. Elementer som 1. persons personlige pronominer (jeg, vi), følelsesverber og 

værdiladede ord skaber den emotive funktion. Det er med den emotive funktion, at afsen-‐ 

deren træder frem i meddelelsen. 

Den referentielle funktion kommer til udtryk når der fokuseres på tekstens indhold og 

tegnenes betydning i modsætning til for eksempel den poetiske funktion. 

Den poetiske funktion kommer til udtryk gennem brug af kreative træk, som rim, metafo-‐ 

rer, ordspil og så videre. Modsat den referentielle funktion er der her fokus på hvordan 

man former kommunikationen og ikke hvad kommunikationen indeholder. 

Den fatiske funktion bruges til at oprette eller vedligeholde kontakten til modtageren. Det 

er vigtigt, at modtageren ikke mister interessen i afsenderen og derfor bruges den fatiske 

funktion til at sikre, at afsender og modtager er på bølgelængde. Brug af 2. persons per-‐ 

sonlige pronomener (du, dig), tomgangssnak med videre kan bruges til at opretholde mod-‐ 

tagerens interesse. 

Den metakommunikative funktion kommer til udtryk i intertekstuelle referencer, for ek-‐ 

sempel når den tager stilling til egne problematikker eller henviser tilbage i teksten. Desu-‐ 

den kan det være, når en genre taler om sig selv. 

Den konative funktion kommer til udtryk gennem tekstuelle træk, hvor der søges en be-‐ 

vidst handling hos modtageren. Brug af imperativer direkte henvendt til modtageren er 

med til at skabe den konative funktion. Inden for visse genrer kan denne funktion virke 

overflødig, idet genrens funktion i sig selv er ude på at få modtageren til at gøre noget. 

(Drotner et. al: 2002, 176-‐180) 

Som Drotner (2002, 178) skriver er alle de disse kommunikative funktioner til stede i en 

meddelelse, men de er ikke nødvendigvis lige tydelige. 

16





Vi vil bruge denne teori til at identificere hvilke kommunikative træk vores udvalgte onli-‐ 

ne dating brugere benytter sig af. Ved at se på de ovenstående virkninger ved hver funkti-‐ 

on, vil vi i sammenhæng med de andre teorier afdække, om profilerne udviser nogle af 

ethos dyderne. 

17





6. Analyse - Den retoriske situation 

6.1. Det retoriske problem [Lonnie] 

Det fælles problem for de seks dating.dk profiler er, at de søger at få udfyldt en tom plads i 

sit liv, nemlig en kæreste. Det kan være svært at fastlægge hver enkelts specifikke pro-‐ 

blem, men fælles for dem alle er, at deres partner status står som værende single. I sam-‐ 

menhæng med konteksten må vi formode, at de ønsker at ændre denne status og dermed 

ser sin singlestatus som et problem. 

Problemet bliver retorisk, når de løser det ved at bruge dating.dk og herunder deres profi-‐ 

ler som et redskab til dette. De skal nemlig løse problemet ved at repræsentere sig selv 

retorisk, de skal forsøge at påvirke problemet gennem den selvkonstruktion de giver i sin 

profil. 

Fire ud de seks profiler vi har valgt, giver udtryk for deres mangler og derved, hvad de har 

brug for i deres liv og hvad de ønsker at finde på dating.dk. 

Blue Eyes 43 skriver i sin profiltekst: 

”Jeg blev skilt for næsten 4 år siden efter at have været i fast forhold i 20 år” 13 

Han fortæller modtageren, hvad der ligger til grund for, at han nu er single og at han der-‐ 

for søger en ny partner. Det at være skilt kan være tabu-‐belagt, men idet han er ærlig og 

åben omkring det, burde han fremstå troværdig overfor modtageren. 

Ydermere fremhæver Blue Eyes 43, at han føler at han mangler en datter: 

”… og gerne piger, da jeg altid har følt at jeg har manglet en datter eftersom jeg 

har 2 drenge…” 14 

I denne sætning siger han direkte, at han gerne ser, at en kommende partner har en eller 

flere piger. Dette kan være et udtryk for, at han har en mangel i forhold til det, vi tror, han 

ser som den ”ideelle” familie, bestående af en far, mor, sønner og døtre. Igen viser han 

velvilje overfor modtager idet han gerne vil tage imod hendes børn. 

MsFrederiksen giver udtryk for sit retoriske problem, når han skriver: 

13 Se bilag 6 

14 Se bilag 7 

18





”… men mangler stadig noget og det er selvfølgelig en sød kæreste at forkæle i 

hver dagen.” 15 

Her giver han direkte udtryk for at hans hverdag mangler noget, nemlig en sød kæreste. 

Med ordet ”stadig” kan modtager ledes til at tro, at han har været single i en periode, må-‐ 

ske endda en længere periode, og at han ikke er tilfreds med denne situation. Dette virker 

ægte og nærværende idet, vi må formode han ikke er tilfreds med denne situation. 

sekretæren k ytrer i følgende sætning, at hun mangler noget og at der måske er et tomrum 

i hendes tilværelse, som hun søger at udfylde. 

”… men har ikke lige fundet noget.” 16 

Hun søger ”noget” og selvom hun siger det indirekte, må det formodes, grundet omstæn-‐ 

dighederne, at hun søger en partner. Men i og med at hun har brugt ordet ”lige”, nedtones 

alvorligheden i hendes problem og modtager kan få følelsen af, at hun ikke er engageret i 

situationen. 

missjc skriver mere specifikt i sin profiltekst: 

”… og kunne give mig den kærlighed jeg har brug for..” 17 

Hendes problem fremstår her som en mangel på kærlighed, i og med at hun direkte siger, 

at hun har brug for kærlighed. Derudover at den kærlighed skal komme fra en mand. Dette 

bevirker at hun kan fremstå meget konsekvent, men dog kan det argumenteres om hun har 

velvilje overfor modtager, for er hun også villig til at give kærlighed? 

Det kan siges at være mere eller mindre det samme retoriske problem vores seks udvalgte 

profiler har, dog har de alle seks valgt at imødekomme dette problem, forskelligt. I dette 

afsnit har vi set hvordan Blue Eyes 43 vælger at være ærlig og åben omkring det at han har 

været gift, dette får ham til at fremstå troværdig, fordi modtager ved hvad de går ind til, 

hvis de skulle blive involveret med ham. Modsat Blue Eyes 43, er sekretæren k’s citat et 

eksempel på hvordan en vag sætning hurtigt kan komme til at lyde uengageret og derved 

15 Se bilag 4 

16 Se bilag 2 

17 Se bilag 1 

19





mindske troværdigheden. Derfor kan det ud fra dette afsnit ses at det kan betale sig at 

fremligge det retoriske problem. 

6.2. Formål [Emilie] 

Formålet for profilerne på dating.dk er, på kort sigt, at skabe kontakt til andre brugere, 

herunder deres publikum, og vise dem, at de søger noget bestemt for at efterkomme mang-‐ 

len i deres liv. 

Det langsigtede mål er fælles for profilerne, da de alle må have et ønske om at løse proble- 

met, nemlig at finde en kæreste, ved at bruge dating.dk og dermed ændre deres partner 

status. De har alle valgt at udfylde feltet ”Jeg søger” med ”kæreste”, som kan ses i personin-‐ 

formationer ved siden af profilbilledet. 

Inden vi går dybere i analysen, vil vi understrege at der i sig selv, burde ligge et engage- 

ment i oprettelsen af en profil på dating.dk, da man på denne måde viser, at man ønsker at 

gøre en indsats for at løse sit problem. Derudover går vi ud fra at brugerne har oprettet sig 

efter eget valg og dermed ikke er blevet tvunget til at oprette en profil på dating.dk. 

Det er forskelligt fra profil til profil, om brugerne gentager sit formål i sin profiltekst og 

hvordan de gør det. Det samme gælder for hvorvidt de specificerer manglen yderligere. 

MsFrederiksen skriver direkte i sin profiltekst: 

”… men mangler stadig noget og det er selvfølgelig en sød kæreste at forkæle i 

hver dagen.” 18 

Han sætter her ord på det han mangler samt søger og siger underforstået, at han ønsker at 

forandre denne situation. 

Det samme gør sekretæren k om end mere implicit: 

”… men har ikke lige fundet noget. Men hvem ved måske man skulle være heldig 

denne gang.” 19 

Som nævnt i forrige afsnit udtrykker hun med pronomenet ”noget” det hun mangler og 

søger. Hun fortæller, at hun før har ledt efter en kæreste, men uden held. Hun har dog sta-‐ 

dig et ønske om at finde ”noget” og dette er hendes formål med profilen. 

18 Se bilag 4 

19 Se bilag 2 

20





På den ene side kan hun i sit ordvalg fremstå håbefuld, men samtidig kan ordet ”heldig”, i 

denne situation, give indtryk af mangel på engagement i opnåelse af formålet og troen her-‐ 

på. 

Specielt missjc udtrykker mere specifikt, at det hun mangler og har brug for, er en som kan 

give hende kærlighed. Så selvom hun ikke i sin profiltekst direkte skriver, at hun søger en 

kæreste og føler et afsavn, står det klart, at denne kærlighed er det som skal løse hendes 

problem. Desuden skriver hun som det første, at hun ”Søger prinsen på den hvide hest” som 

også giver et indtryk af, at hun leder efter en mand som kan være den eneste ene, for som 

vi alle ved ”lever prinsen og prinsessen lykkeligt til deres dages ende”. 

Blue Eyes 43 skriver også i sin profiltekst, at han har en mangel, som han søger løst ved at 

være medlem på dating.dk. Han skriver heller ikke direkte, at han mangler en kæreste, 

men til gengæld at han har ”… manglet en datter”. Han søger ikke blot en kæreste, men 

også at få en datter ”med i handlen”, om muligt. Hvor de andre brugere skriver, at de har 

brug for en kæreste, skriver Blue Eyes 43, at han mangler en del af det, som han kunne 

mene er en ”rigtig” familie. 

Der er allerede engagement i oprettelsen derfor kan man sige at modtager vil forvente 

dette af profilerne. Men hvis ikke afsenderne også skriver dette i deres profiltekst, kan 

modtager måske føle det uengageret. Dette også specielt hvis ikke afsender på en måde 

specificerer nærmere, hvad deres mål er. Desuden kan ytringer som søger kærligheden og 

styrker engagement da man kan få følelsen af at de virkelig har tænkt over deres formål. 

6.3. Publikum [Alicja] 

I hver af vores seks profiler, er deres publikum beskrevet i profilinformationen; de søger 

alle en kæreste og søger i deres landsdel eller nærområde. Derudover søger de også inden-‐ 

for aldersgrupper de selv fastsætter, som for eksempel MsFrederiksen der søger en kære-‐ 

ste i alderen 18-‐26 år. Har man altså mulighed for at opfylde disse kriterier, som taleren 

opstiller, så er man en del af afsenders publikum. MsFrederiksens publikum er således 

kvinder mellem 18-‐26 år, som bor på Sjælland. 

I profilteksterne, er der forskel på, hvordan vores udvalgte profiler, yderligere vælger at 

beskrive sit publikum. sekretæren k virker umiddelbart meget åben og opstiller dybest set 

21





kun et enkelt kriterium, nemlig at man skal kunne lide børn. Popcornprinsessen er meget 

indirekte i sin beskrivelse af publikum. Hendes publikum skal være åben overfor et even-‐ 

tyrrigt liv og ikke være tilhænger af janteloven. 

”Ps: Som i eventyrene så har Prinsen og prinsessen ingen børn…” 20 

Her beskriver hun direkte hendes publikum, som værende uden børn, da det er noget de 

senere hen skal få sammen. Hun begrænser hermed sit publikum, da flere mænd i alders-‐ 

gruppen 32-‐45 år formodentligt allerede har et eller flere børn fra tidligere forhold. Desu-‐ 

den er det værd at bemærke, at både vind en bamse og Blue Eyes 43, som hører under hen-‐ 

des publikums aldersgruppe, begge har børn. 

vind en bamses publikum ligger i alderen 20-‐36 år, altså først og fremmest kvinder yngre 

end ham selv. Dette kommer yderligere til udtryk i hans profiltekst som indeholder chat-‐ 

sprog med mange smileys. Dette vil vi komme nærmere ind på i analysen af den poetiske 

kommunikations funktion i hans profiltekst. 

Både vind en bamse og MsFrederiksen opremser i deres profiltekster nogle specifikke ka-‐ 

raktertræk, som de ønsker deres publikum skal besidde. Her kan bl.a. nævnes; 100% ær-‐ 

lig, tillid, troskab, humor og hygge. Det får dem begge til at virke fokuseret i deres søgen, 

idet det giver et billede af, hvem deres ideelle publikum er. Det skal dog nævnes, at deres 

opremsninger er tekstmæssigt identiske. I tilfælde af at andre brugere ser begge profiler, 

vil de højst sandsynligt bemærke ligheden og konkludere at den ene af dem, måske endda 

dem begge, har kopieret denne opremsning. Dermed vil de sandsynligvis begge miste de-‐ 

res troværdighed hos afsenderen. Denne problemstilling vil vi uddybe nærmere i afsnittet: 

Den emotive funktion. 

missjc skriver i begyndelsen af sin profiltekst: 

”! Hvis du virkelig har lyst til at skrive til mig, så ber jeg dig om at skrive 

noget der fanger min opmærkssomhed, noget som gør at DU skiller dig ud 

a mængden!” 

Hendes publikum skiller sig altså ud fra mængden og skal kunne tænkte kreativt og ud af 

boksen, idet de skal for at kunne fange hendes opmærksomhed. Ligeledes beskriver hun til 

20 Se bilag 3 

22





sidst i sin profil, at hendes publikum skal kunne give hende ”… den kærlighed jeg har brug 

for”. Hun udviser i disse to sætninger, at hun er henholdsvis fokuseret og medmenneskelig 

og dette kan skabe en form for troværdighed. 

Blue Eyes 43 er meget fokuseret i forhold til sit publikum, men udviser samtidig lidt åben- 

hed med den afsluttende smiley: 

”SØGER KUN EN DER 100% SERIØST VIL ET FAST FORHOLD ;o)” 

Han skriver direkte at der i hans verden ikke er plads til utroskab eller sidespring, og 

dermed er han meget konsekvent omkring, at hans publikum skal være ”100% TRO”. Selv-‐ 

om han ikke direkte siger det, kunne det lade til, at han tidligere er blevet udsat for utro-‐ 

skab og dermed er troskab et karaktertræk, som han lægger meget stor vægt på. 

6.4. Taleren [Alicja] 

Vores seks talere står alle i den position, at de skal fremstille sig selv i en profil overfor 

deres ønskede publikum. De har alle sat sig selv i denne situation ved at oprette sig som 

brugere på dating.dk. Her dikterer omstændighederne, at man skal fremstille sig selv for at 

opnå sit formål og det handler derfor om at fremhæve sine kvaliteter og positive egenska-‐ 

ber. Det er dog vigtigt, at dette gøres på en måde, så det virker troværdigt for modtageren, 

herunder talerens publikum. 

Popcornprinsessen formoder vi bevidst har prøvet at styrke sin talerposition, idet hun skil-‐ 

ler sig ud fra mængden gennem sin eventyrlige selvkonstruktion. Hun viser samtidig en- 

gagement, idet det ser ud til at hun har lagt et større arbejde i formuleringen af sin profil-‐ 

tekst og sørger for, at den er gennemført. 

vind en bamse prøver ligeledes, mere eller mindre bevidst, at skille sig ud fra mængden, 

ved at få tre af sine venner til at beskrive ham. Det kan både ses som noget positivt og ne-‐ 

gativt; det kan få ham til at virke mere troværdig, idet andres syn på ham antageligvis må 

være troværdigt, da denne beskrivelse vil blive andres syn på hans personlighed og ikke 

hans egen opfattelse, som kan variere fra hvad modtager i en FtF situation vil opleve det. 

Derudover kan det også opfattes som om, han måske ikke selv kan skabe en troværdig 

selvkonstruktion. 

23





Vores fire andre talere tænker ikke rigtig ud af ”boksen” og skiller sig dermed ikke rigtig 

ud af mængden. I stedet for at vise, hvem de er og hvilke karaktertræk de besidder igen-‐ 

nem deres profiltekst, vælger de i stedet at beskrive dem med ord. For eksempel har vind 

en bamse gjort noget ud af layoutet samt sin skrivestil, hvor-‐ 

imod MsFrederiksen og sekretæren k ikke rigtig har gjort noget ud af hverken deres skrive-‐ 

stil eller layout i deres profiltekst. Derudover bemærkes det hos MsFrederiksen og ligele-‐ 

des hos missjc, at de har adskillelige stavefejl igennem deres profil, hvilket giver et indtryk 

af, at de måske ikke er engageret. 

gennem missjc’s retoriske problem 21, kan hun fremstå som en person der ligger kortene på 

bordet og dermed virke åben. Dog kan det på nogle modtagere virke frembrusende, idet 

hun kan komme til at virke en smule krævende og kan derved, trods hendes ærlighed og 

fokus, miste noget af hendes troværdighed. 

Modtager vil formodentligt hurtigere danne sig et billede af personen 

bag Popcornprinsessen og vind en bamse, idet deres personligheder træder frem på den 

måde, de har valgt at opbygge deres profil på. Hermed viser de, at de besidder trovær-‐ 

dighedsdyderne kompetence og engagement. Hos de fire andre profiler kræver det en del 

mere, idet de ikke viser, hvem de er igennem deres profil. 

6.5. Omstændighederne [Tina] 

De seks taleres omstændigheder er alle prægede af det asynkrone CMC, idet taler og pub-‐ 

likum ikke er til stede på samme tid og sted. Der eksistere således ikke nogle fælles fysiske 

omstændigheder for taleren og hans/hendes publikum. Dette fordi hver bruger sidder i 

sine egne fysiske omgivelser bag sin computerskærm, men ikke er fysisk til stede i da-‐ 

ting.dk-‐universet. I stedet må de fysiske omgivelser ses i en overført betydning i form af de 

fælles omstændigheder, dating.dk opsætter for brugerne og de rammer, de opstiller for 

kommunikationen. Dette fælles univers kommer blandt andet til udtryk i sekretæren k’s 

sætning: 

”Ja så fik jeg da lige bevæget mig ind i dette forum, …” 

og vind en bamses: 

21 Se retorisk problem 

24





”Og hvorfor er jeg så herinde.?” 

I disse direkte referencer til det fælles univers, kan de fremstå nærværende for en modta-‐ 

ger, da udtalelsen kan give en følelse af det fællesskab, som er tilstede. 

Alle brugere, herunder de seks udvalgte profiler, er til stede som den profil, de har opret-‐ 

tet og de har alle de samme muligheder, krav og begrænsninger for at repræsentere sig 

selv, nemlig dem som dating.dk giver dem. Omstændighederne kræver eksempelvis, at 

personinformation ved siden af profilbillede er angivet og disse informationer er således 

nogle som går igen i vores udvalgte profiler. (Oberg, 2003, ”Interpersonal Communication: 

an introduction to human interaction, 51) 

Derudover har profilerne de muligheder som vi har beskrevet i afsnittet omkring da-‐ 

ting.dk. 

Begrænsningen, som vores profiler står over for i deres brug af dating.dk, er, at hverken 

dem selv eller deres publikum er fysisk til stede, grundet computermediet. Af den grund 

kan publikum ikke aflæse talerens nonverbale kommunikation, herunder talerens stem-‐ 

me, stemmeføring og toneleje og taleren kan heller ikke umiddelbart se publikums reakti-‐ 

on eller have direkte indflydelse på publikums forståelse af dem selv som en profil. 

De tidslige omstændigheder er som sagt også præget af den asynkrone kommunikation, 

hvor taler og publikum ikke nødvendigvis er tilstede på samme tid. Afsenderen har derfor 

god tid til at ”fortælle” om sig selv og fremstille sig selv, sådan som han/hun ønsker det 

indenfor dating.dk’s givne rammer. Dette uden afbrydelser eller indsigelser. Det betyder, 

at man har bedre tid til at overveje og kontrollere indholdet i sin selvkonstruktion. 

Dette kommer direkte til udtryk i begyndelsen af vind en bamses profiltekst med sætnin-‐ 

gen: 

”Ja det er jo så her jeg skal ”sælge” mig selv, og hvordan gør man så det på bedst 

mulig måde :-O” 22 

og i sekretæren k’s: 

22 Se bilag 5 

25





”Er ikke fantastisk god til at skrive de her lange romaner om mig selv, og er der 

egentlig nogle der gider og læse det??” 23 

vind en bamse fortæller modtageren om muligheden der ligger i brugen af dating.dk, nem-‐ 

lig at gøre nøje overvejelser om, hvordan man vil sælge sig selv, muligheder som man ikke 

har på samme måde i FtF situationer. Her kan han på en og samme tid udvise engagement i 

situationen, men også virke utroværdig, idet han strengt taget vil ”sælge sig selv”. I formu-‐ 

leringen ”at sælge sig selv” siges indirekte, at nogle karaktertræk antageligt vil blive frem-‐ 

hævet og andre vil blive nedtonet eller helt udeladt, for at fremstå så tiltrækkende som 

muligt. Dermed kan der skabes tvivl om hvorvidt, hans online selvrepræsentation stem-‐ 

mer overens med hans virkelige jeg. 

Sekretæren k sammenligner en profiltekst med romangenren og heri ligger implicit, at det 

er en tekst som kan redigeres. Desuden er romangenren fiktiv og hermed kan det diskute-‐ 

res om profilteksten på nogle områder kan blive ren fiktion og dermed utroværdig. 

Både de fysiske og tidslige omstændigheder kan altså være grundlag for utroværdighed i 

kommunikationen, i og med det er lettere at skjule eventuelle negative træk. De to om-‐ 

stændigheder ligger begge op til, at man i større grad kan styre det Goffmanske afgivne 

udtryk eller i hvert fald kan det være sværere for modtageren at afkode. Dette aspekt vil vi 

løbende se nærmere på i vores videre analyse. 

23 Se bilag 2 

26





7. Analyse – Troværdighed i dating.dk profiler 

7.1. Profilnavn – skabelsen af et nyt [Emilie] 

Da vores udvalgte brugere oprettede sig på dating.dk, skulle de som det første skabe et 

profilnavn at optræde under. Dette profilnavn er et pseudonym på personen bag profilen. 

Brugeren kan vælge at bruge en variation af deres virkelig navn som MsFrederiksen, men i 

mange tilfælde vælger brugerne et dæknavn for at bibeholde lidt af den anonymitet som er 

kendetegnet ved CMC, hvilket også kommer til udtryk i fem af vores seks udvalgte profiler. 

Når en bruger på dating.dk laver en partnersøgning, er afsenderens profilnavn noget af det 

første han/hun ser. Sammen med helt basis personinformationer og profilbillede danner 

profilnavnet førstehåndsindtrykket, da navnet giver en række tanker og associationer til 

afsenderen bag profilen. Det er ganske vist et noget forenklet førstehåndsindtryk, men det 

giver modtageren nogle forventninger til resten af profilen og personen bag den. Derfor er 

valget af profilnavn en vigtig proces, da dette bliver et slags varetegn for profilens indhold. 

Det er dog forskelligt fra bruger til bruger, hvor meget vægt de lægger på profilnavnet og 

dermed hvor stor betydning, det har. For nogle handler det blot om at finde et navn som 

ikke allerede er i brug på dating.dk. 

Popcornprinsessen er en af de brugere, som vi formoder bevidst prøver at give os en idé 

om hvem, hun er som person gennem sit profilnavn. Hendes profilnavn har en god klang 

da hun har gjort brug af bogstaverim: Popcornprinsessen og viser en form for kreativitet. 

Dette er den poetiske funktion, som vi vil se nærmere på senere i analysen. 

For mange kan navnet Popcornprinsessen give gode associationer til eventyr, biografture, 

hygge, glæde og skønhed. En modtager med gode associationer til profilnavnet vil måske 

tillægge kvinden bag navnet de udledte kvaliteter og interesser og være mere positivt 

stemt til at læse resten af profilen. Det kan ligeledes argumenteres, at hendes profilnavn 

kan give modtageren negative associationer så som: En prinsesse kan være snobbet, for-‐ 

kælet, krævende, kommanderende, tøset/piget og vejen til prinsessen kan, som i eventy-‐ 

rene, være belagt med diverse forhindringer. Desuden kan prinsesse metaforen virke som 

en slags klicheé, som hun dog gør anderledes ved at forbinde den med popcorn. 

De negative associationer, modsat de gode associationer, påvirke modtagers indstilling til 

profilen negativt. 

27





Profilnavnet vind en bamse er endnu et eksempel på en bruger, som vi formoder har valgt 

at kalde sig netop dette for at påvirke modtagerens forventninger i positiv retning. Profil-‐ 

navnet i sin helhed kan give associationer til gevinst, glæden ved at vinde, spændingen, 

tivoli og barndommen. Det kan indbyde til den forståelse, at hvis modtager læser profil-‐ 

teksten, har de chancen for at vinde en præmie; bamsen, nemlig ham. Dette antager vi, er 

det udtryk han bevidst vil give modtageren. Dernæst kommer, at de associationer som 

forbindes med en bamse, kan påvirke modtagers forventninger, nemlig at han indeholder 

de positive eller negative egenskaber der tillægges en bamse, idet bamsen kan forstås som 

en metafor for ham. De positive forventninger kunne være, at en bamse hos nogle vil give 

associationer til barndommen, altså vores fortrolige ven, som man kunne kramme, når 

man var bange og som kunne hjælpe en med at finde trøst. Desuden var bamsen for mange 

børn, den man puttede med og som skulle passe på en, når man sov. Bamsen skulle altså 

give en følelse af sikkerhed. Helt andre associationer til ordet bamse kan være en kraf-‐ 

tig/buttet/tyk person, hvilket kan være både positivt eller negativt, idet hver enkelt mod-‐ 

tager har forskellige kriterier angående en kommende partners udseende. Desuden kan 

det for en meget selvstændig kvinde virke for overbeskyttende med en såkaldt ”bamsefar” 

og for unge piger kan tanken om en bamsefar være lig med en gammel, grå mand. 

De associationer som modtager tillægger henholdsvis ordet prinsesse og bamse er det 

Goffmanske afgivne udtryk, som de som afsendere ikke selv kan styre. De har måske slet 

ikke tænkt, at brugen af disse ord kan give anledning til ovennævnte sammenligninger af 

dem selv og henholdvis prinsessen og bamsen. Dermed kan der skabes et misvisende bil-‐ 

lede af deres personlighed. 

Et andet afgivent udtryk i profilnavnet vind en bamse kan knyttes til den sjældenhed det er 

at vinde i lotteriet, hvor ofte man bliver skuffet eller trækker nitten. Hvorfor overhovedet 

prøve? Hvis modtager får en negativ forestilling om profilnavnet og dermed personen bag 

profilen, medfører det, at modtager helt undlader at besøge profilen. 

Med profilnavnet sekretæren k kan følgende positive/negative forestillinger tilknyttes: 

flirtende, sexet, ung, smuk og den forestilling vi har fået fra film, hvor manden fristes til en 

affære med den forførende sekretær. K’et kan få modtager til at tænke på pornomodellen 

”Katja K” som er et kendt, dansk sexsymbol, men vi formoder, at det er initialet for hendes 

fornavn. 

28





Alt efter hvilken person man er, kan disse associationer enten anses for negative eller po-‐ 

sitive. Nogle mandlige brugere vil måske finde navnet interessant, mens andre ikke vil 

forbinde denne ”pigetype” med kærestemateriale, men derimod typen man har en affære 

med. Disse afgivne udtryk modsiger det som er hendes formål med profilen nemlig at finde 

en kæreste. Denne modsigelse kan være grund til forvirring hos modtager og give følelsen 

af, at hun hverken er organiseret, konsekvent eller engageret i situationen. 

Et andet billede på sekretæren k kunne være den stramme, tøre, gamle, grå mus som vi må 

formode ikke er det ønskede givne udtryk, da hendes publikum mellem 28-‐37 år stadig er 

en del af de yngre aldersgrupper og antageligt ikke vil finde dette billede af en kvinde for 

attraktivt. 

Da profilnavnet også skal fungere som en slags appetitvækker fra afstender til modtager, 

skal den give anledning til undren eller nysgerrighed. 24 

Et godt profilnavn vise og fortælle noget om afsenderen og være originalt for eksempel 

interesser eller noget af det de søger 25 . Dette kan vi se gode eksempler på i vind en bamse 

som søger en der vil kramme og Popcornprinsessen som søger sin prins og som muligvis 

interesserer sig for biografture. Det kan argumenteres at sekretæren k også viser en form 

for interesse idet hun bruger sit studie som en del af sit profilnavn. 

MsFrederiksen har med sit profilnavn opgivet lidt af sin anonymitet idet hans profilnavn 

indeholder det vi antager, er en del af hans virkelige navn. 

De fleste brugere vil nok ved første øjekast afkode ”Ms” som hans initialer. Dette bliver 

også bekræftet for modtager ved videre læsning af profilteksten, da han her oplyser sit 

navn; Martin S. Frederiksen. Hvis ikke brugerne læser videre, kan disse initialer give andre 

forestillinger. Idet s’et er skrevet med lille bogstav er det muligt, at modtager vil afkode 

dette som det engelske miss eller mrs. 26. Dette vil skabe stor forvirring, da MsFrederiksen 

er en mand. Initialerne kan også give associationer til forkortelsen på et bestemt slags 

skibsfartøj, nemlig M.S. som står for Motor Ships 27. En modtager ville måske antage, at 

afsender har stor interesse for søfart eller krydstogtsrejser. 

24 Se bilag 8 

25 Ibid 

26 http://dictionary.reference.com/browse/miss, den 5. Januar 2011 

27 http://dictionary.reference.com/browse/motorship, den 5. Januar 2011 

29





missjc har lige som MsFrederiksen brugt sine initialer i sit profinavn. I hendes profil kan 

man finde, at hendes navn er Jeanett og vi formoder at c’et er et mellemnavn eller efter-‐ 

navn. Derudover bruger hun ”miss”, som er det engelske ord for frøken. Modtager må der-‐ 

for formode, at hun er ugift og inden for denne kontekst, at hun må være single. Desuden 

kan det også give en idé om hendes alder, da det oftest er yngre kvinder eller piger som 

bærer denne titel. 

Blue Eyes 43 giver modtager en idé om sit udseende gennem sit profilnavn, nemlig det at 

han har blå øjne. Han mener sandsynligvis, at hans øjne er noget helt specielt og vælger 

derfor at fremhæve dem her, fordi modtagerne ellers ikke kan ”se” dette specielle kende-‐ 

tegn. Det kan også forstås som en måde at udtrykke sin interesse for musik, måske speci-‐ 

fikt Elton John og hans sang ”Blue Eyes”. En del af hans profilnavn er tallet 43, men vi kan 

umiddelbart ikke finde nogen sammenhæng mellem dette tal og resten af hans navn. Det 

har heller ikke været muligt for os at finde en sammenhæng til dette tal i resten af hans 

profiltekst. Denne mangel på velorganisering kan for nogle modtagere betyde, at han 

kommer til at fremstå utroværdig. Dog kan dette tilsyneladende tilfældige tal indbyde til 

undren og nysgerrighed hos modtager. Mens nogle modtagere nok ville give op i opklarin-‐ 

gen af dette ”mysterium”, vil andres iver tvinge dem til at kontakte ham og få svar. Dette 

kan altså være en snedig strategi for at få modtager til at handle. Resten af hans profilnavn 

kan ikke kædes sammen med hans profiltekst, men derimod under feltet ”Mere om (pro-‐ 

filnavn)” hvor han betegner sin øjenfarve som meget blå. 

Oftest spiller sammenhængen mellem profilnavn og resten af profilen en stor rolle, for at 

afsender kan holde troværdigheden. Overensstemmelsen skal sørge for at vise modtage-‐ 

ren afsenders engagement og at afsender at velorganiseret. Alle vores seks profiler har i 

nogen grad denne sammenhæng og lever derfor mere eller mindre op til modtagers for-‐ 

ventninger (Lund & Lemée:1999, 22). Popcornprinsessen og vind en bamse er to af de profi-‐ 

ler, som med de ovennævnte associationer kan siges at have størst sammenhæng. Pop- 

cornprinsessen gør brug af eventyrsmetaforen, hvilket er et gennemført tema i både hen-‐ 

des profilnavn og profiltekst. Profilnavnet vind en bamse og dets associationer passer godt 

til flere punkter i profilteksten. Blandt andet skriver han, at han er til ”… hjemmeligt hygge” 

, ”ske-putning”og er et ”…legebarn”. 

sekretæren k har en mere direkte form for sammenhæng mellem sit navn og sin tekst. K’et 

går igen i hendes afsluttende hilsen og vi formoder derfor, at det er hendes initial. Desu-‐ 

30





den skriver hun, at hun er ved at læse til ”… sundhedsservicesekretær”. Hun kan næsten 

siges at indfri modtagers forventninger, da hun næsten er sekretær. 

Den eneste forbindelse hos MsFrederiksen og missjc er, at de bruger henholdsvis efternavn 

og initialer som de videre specificere med uddybelse i deres profiltekster (Martin S. og 

Jeanett). Derudover skaber associationerne til profilnavnet missjc yderligere sammen-‐ 

hæng til teksten, da hun betegner sig selv som ”en pige” og ”100% single”. 

Disse uddrag fra profilteksterne vil vi kommer nærmere ind på i analysen af profilteksten, 

men inddrager dem kort her for at give et overblik over deres sammenhæng til profilnav-‐ 

net. 

Via analysen kan vi se at mere sammenhæng mellem profilnavn og profiltekst skaber mere 

troværdighed til personen bag profilen. Vi har i alle vores udvalgte profiler fundet en eller 

anden form for sammenhæng dog i forskellig grad. De profilnavne som gennem denne 

analyse er fundet mest kreative og givende har vist den største sammenhæng og de har 

dermed mest engagement og flest organisationsevner. Dog kan det også siges at de mest 

”kreative profilnavne er dem som afgiver flest udtryk og derfor er der større risiko for at 

modtager kan misforstå dem. Samtidig kan det menes at de profilnavne som afgiver noget 

anonymitet er dem som træder mest ud og virker derfor mere troværdige. 

7.2. Profilens overskrift [Lonnie] 

Dating.dk giver brugerne mulighed for at formulere en overskrift, så de via denne kan give 

modtagerne en forsmag på deres profiltekst. Denne overskrift kan have forskellige formål 

og i vores udvalgte profiler ses det både brugt som en velkomst til modtageren, en for-‐ 

smag på personen bag profilen og til at opstille kriterier til sit publikum. Brugerne kan 

med fordel bruge denne overskrift til at fange modtagerens opmærksomhed og derved få 

ham/hende til at læse videre. 

MsFrederiksen er en af profilerne som bruger overskriften som en velkomst til den besø-‐ 

gende. 

31





”******* Så Kom du lige forbi.. Hyg dig herinde*******” 28 

Han byder den besøgende velkommen indenfor i sit ”rum”, som det kunne forventes, han 

ville gøre i det virkelige liv. Når han bruger en frase som ”Hyg dig herinde”, udviser han 

venlighed og åbenhed over for modtageren. Han gør brug af den fatiske funktion ved at 

tale direkte til modtageren gennem 2. persons pronominerne du og dig og dermed opret-‐ 

ter han en personlig kontakt til modtageren. Han fremstår som værende meget afslappet 

omkring situationen og virker nærværende og levende. Det kan give modtageren en følelse 

af, at de er på bølgelængde og derved får han indirekte opfordret modtageren til videre 

læsning af sin profiltekst. 

Det kan argumenteres for, at overskriften er lidt for henslængt og han dermed fremstår 

lidt ligeglad og uengageret. Når vi senere stiller det op mod hans profiltekst, vil vi se sam-‐ 

menhængen mellem overskriften og indholdet i teksten. 

vind en bamse bruger også overskriften som en velkomst ved direkte at sige ”Velkommen” 

til modtageren. Han har dog fravalgt den originale overskrift og istedet lavet sin egen, for-‐ 

di layoutet skal være gennemført. 

Popcornprinsessen bruger overskriften til at vække interesse for hende og resten af sin 

profil, ved at opstille en lille ”forsmag” i form af tre adjektiver, opstillet som et bogstavrim. 

”Langbenet, lattermild og livsnydende…” 29 

Adjektiverne beskriver aspekter af hendes udseende og personlighed. De lange ben for-‐ 

bindes ofte med en skønhed, for eksempel de typiske langbenede modeller, men kan dog 

hos nogle give associationer til lang og ranglet i stedet for høj og smuk. Derefter fortæller 

hun modtageren, at hun er en glad, udadvendt person, som har let til smil og til sidst for-‐ 

tæller hun, at hun ydermere elsker livet og oplevelser. Mange vil højst sandsynligt pålægge 

”lattermild og livsnydende” gode associationer, men ordene kan for nogle også være præ-‐ 

get af klichéer. 

Vi formoder, at hun bevidst vil give udtryk for at hun er en flot og positiv person, men det 

afgivne udtryk danner modvisende associationer hos modtageren. 

28 Se bilag 4 

29 Se bilag 3 

32





Blue Eyes 43 gør brug af den emotive funktion ved i overskriften at udtrykke sin seriøsitet 

og formidler via denne overskrift, at han kun ønsker at blive kontaktet af kvinder der er 

interesseret i, ikke bare et fast forhold, men et seriøst forhold. Han opstiller altså indirekte 

et kriterium for de kvindelige modtagere og får dermed siet de kvinder fra som muligvis 

ikke ønsker denne seriøsitet. 

”SØGER KUN EN DER 100% SERIØST VIL ET FAST FORHOLD ;O)” 30 

I og med at han placere denne frasortering som det første i sin profil, kan han fremstå som 

værende meget konsekvent, fokuseret og målrettet omkring hvad, hans ønsker er og hvad 

han søger hos en kommende partner. Han beviser hermed, at han ikke bare er ude efter 

hvad som helst og at det skal ske så hurtigt som muligt, men at han har tid til at finde den 

helt rette kvinde for ham. Samtidig er det forhåbentlig kun det ”rigtige” publikum som 

læser videre. 

Blue Eyes 43 afslutter sin overskrift med en blinkende smiley. Dette kan, i kontrast til hans 

målrettethed og seriøsitet, virke ironisk og malplaceret i forhold til hvad han ønsker at 

udtrykke. Men det kan også argumenteres, at han muligvis bruger smileyen til at under-‐ 

strege en vis form for humor og gøre overskriftens tone mere afslappet og behagelig. 

sekretæren k bruger ligesom Blue Eyes 43 den emotive funktion i sin overskrift, men ind-‐ 

drager også den poetiske funktion. 

”Søger en frø og kysse på ;)” 31 

Den poetiske funktion kommer til udtryk ved brug af humor og eventyrlige termer, med 

frøen som metaforen for manden. Den emotive funktion fortæller således, at hun ønsker 

en partner. 

Endnu engang ser vi en overskrift afsluttet med en blinkende smiley, men i modsætning til 

Blue Eyes 43 har den, pga. konteksten, en flirtende virkning på sætningen og understreger 

humoren bag sætningen. 

missjc bruger, i stor kontrast til de andre profiler, som det eneste indhold i sin overskrift et 

emoticon, nemlig et hjerte ”





Gennem analysen af de seks overskrifter tegner der sig et billede af at den traditionelle 

velkomst udviser troværdighed fordi man herigennem er venligt stillet over for modtage-‐ 

ren og fra begyndelsen skaber nærvær til modtageren. Andre funktioner så som Blue Eyes 

43’s kriteriebaserede overskrift udviser desuden engagement og fokus. 

7.3. Profilteksten 

Vi vil i det følgende afsnit analysere de kommuniktive funktioner i de seks udvalgte profil-‐ 

tekster. Ydermere vil vi se på ethos dyderne og indirekte/direkte ethos inden for den emo-‐ 

tive funktion i hver enkelt profiltekst 

7.3.1. Den emotive funktion [Lonnie] 

Den emotive funktion kommer som nævnt til udtryk gennem brugerens følelser, holdnin-‐ 

ger, ønsker og tanker for at se hvordan den enkelte bruger træder frem i netop deres pro-‐ 

filtekst. På grund af genren er den emotive funktion meget fremtræden i profilteksten, da 

det netop her går ud på at stå frem i teksten og vise hvem man er. I denne analyse vil vi 

derfor kun udvælge de formuleringer, hvor den emotive funktion har størst indflydelse på 

afsenderens troværdighed. 

Hos MsFrederiksen kommer den emotive funktion blandt andet til udtryk i følgende citat: 

”elsker at feste med venner i byen eller privat samt kæresten hvis jeg har en 





Anderledes er det med den indirekte ethos. Implicit fortæller MsFrederiksen, at han sand-‐ 

synligvis er en festlig og social mand og at der måske stadigvæk er mange byture ”på me-‐ 

nuen”. Derfor kan det argumenteres for, at han har rettet sin profiltekst godt til sit publi-‐ 

kum. 

I følgende sætninger gør MsFrederiksen tydelig brug af den emotive funktion idet han di-‐ 

rekte udtrykker hvad hans holdninger og ønsker er til en kommende partner. 

”Jeg sætter pris på: 100 % Ærlighed, Tillid, Respekt overfor hinanden, At man 

behandler andre som man selv vil behandles, Kærlighed, Troskab, humor, Hygge, 

Nusse, fræk, sex– masser os efter 1 år.” 

”Ting jeg IKKE sætter pris på: Løgner (også lyst løgnere) Utroskab, Player, Folk 

der ikke kan holde en aftale.” 33 

Umiddelbart virker denne remse som om, han har gjort sig store overvejelser vedrørende 

en kommende kærestes kvaliteter og negative sider og fremstår dermed velfokuseret og 

velovervejet. Desværre kan vi konstatere, at han sandsynligvis ikke selv har fremstillet 

remsen da vind en bamse benytter sig af nøjagtig samme opremsning. Forskellen er blot at 

vind en bamse har indsat emoticoner, måske for at understøtte indholdet og følelserne bag. 

Den ene bruger kan være forfatteren, men det er også muligt at de begge er skyldige i ”ko-‐ 

piering”. Det sidstnævnte tilfælde kan være en forklaring på vind en bamse’s mange emoti-‐ 

coner, da dette kan være hans forsøg på at personalisere remsen. Vi kan derfor ikke gå ud 

fra, at alle disse ønsker og kriterier er deres personlige holdninger. 

”Jeg kan jo selvfølgelig selv stå 100 % inde for det ovenstående” 34 

Begge mænd bruger denne formulering som afslutning på deres remse. For det første er 

dette direkte ethos og kan derfor får hele remsen til at fremstå utroværdig. For det andet 

kan vi derfor argumentere for at mindst en, hvis ikke begge, lyver for sine modtagere. 

vind en bamse gør gennem sin profiltekst generelt stor brug af den emotive funktion, idet 

han beskriver, med udtryk som ”er jeg mere til”, ”jeg elsker” og ”kan jeg os rigtig godt li”, 

mange af sine interesser, passioner og ønsker til et forhold i fremtiden og han får dermed 

givet udtryk for sine ønsker og holdninger til hvordan hans ”drømmekvinde” skal være. 

33 Se bilag 4 

34 Se bilag 5 

35





I det følgende bruger vind en bamse den emotive funktion til at fortælle, at han er til hjem-‐ 

lig hygge og giver desuden et ønske til kende om, at den partner, han ønsker at finde, også 

skal kunne lide hjemlig hygge. 

”Men for at lægge hånden på hjertet, så er jeg mere til hjemmeligt hygge, når 

man har en og hygge med ” 35 

Brugen af det 1. person personlig pronomen, jeg, får ham til at træde frem i meddelelsen 

og virke nærværende. Han afslutter sætningen med to emoticoner, der kysser hinanden, 

hvilket understreger tosomheden i sætningen. Han fremstår som værende ærlig og ægte i 

det han skriver ”hånden på hjertet”, men samtidig kan vendingen ”hjemmeligt hygge” virke 

klichéefyldt og den ses også hos Blue Eyes 43 og indirekte hos missjc. 

Det kan dog argumenteres, at han her begår en fejl. Denne indrømmelse, og specielt ud-‐ 

penslingen, af at nu er han virkelig ærlig, kan så tvivl i modtagers bevidsthed, om hvorvidt 

resten af hans profiltekst er lige så ærlig. 

Et af de mest fremtrædende eksempler på den emotive funktion i Blue Eyes 43’s profil-‐ 

tekst, er i hans sidste sætning: 

”… da jeg altid har følt at jeg har manglet en datter eftersom jeg har 2 drenge…” 

36 

Med ordet ”følt” kan modtager få fornemmelsen af, at han ”lægger kortene på bordet” og 

fremstår ærlig og ægte. 

I følgende tre sætninger kommer den emotive funktion også til udtryk i stor stil, idet han 

stiller nogle direkte krav til sin kommende partner: 

”Du skal være 100% TRO, da der i min verden ikke er plads til utroskab eller 

sidespring…” 

”Du skal bo i nærheden af mig, da jeg hverken er til weekend eller langdistance 

forhold, har prøvet det…” 

”Højde og vægt passer sammen, ikke under 155cm, og ikke over 176cm…” 37 

I den første sætning kan der ikke være tvivl om hans negative holdning til utroskab, ikke 

mindst på grund af udtrykket ”100% TRO”. Det kunne indirekte tyde på tidligere oplevel-‐ 

35 Se bilag 5 

36 Se bilag 6 

37 Se bilag 6 

36





ser med utroskab og derved fremstår han endnu engang ærlig og engageret i situationen. I 

den næste sætning understreger han sit publikums geografiske område og virker fast be-‐ 

sluttet i denne sag gennem formuleringen ”du skal”. Derimod kan de to sidste sætninger, 

ikke mindst den meget specifikke beskrivelse af publikums udseende, fremstå som en 

mangel på medmenneskelighed og beskedenhed. 

missjc gør brug af den emotive funktion tidligt i sin profil i følgende sætning: 


noget der fanger min opmærkssomhed, noget som gør at DU skiller dig ud 

a mængden!” 38 

Denne sætning er først og fremmest konativ, idet hun opfordrer til handling. Dette kom-‐ 

mer vi nærmere ind på i afsnittet om den konative funktion. 

Hun opfordrer til handling gennem et krav til modtageren og her er det, at den emotive 

funktion kommer frem. Modtageren skal nemlig gøre noget ekstraordinært for at fange 

hendes opmærksomhed og ikke være ligesom alle andre. Hun ønsker, at benene slås væk 

under hende, altså hun vil finde den helt rigtige kærlighed, ikke bare en hvilken som helst 

kæreste. 

Disse krav helt i begyndelsen i profilteksten kan få hende til at fremstå engageret og foku- 

seret, i og med hun antageligvis har et stort ønske om at få sit formål opfyldt. 

Den emotive funktion kommer især til udtryk i ”Jeg søger” feltet, hvori ønsket til den kom-‐ 

mende partner specificeres: 

”En sød varm fyr, som har et stort åbent hjerte.. Han skal være kærlig og kunne 

give mig den kærlighed jeg har brug for.. Dog skal han også kunne sætte mig på 

plads når det er d jeg behøver.. Ellers skal han være åben, kunne bruge sine 

hænder og have styr på sit liv.. og vigtigst a alt være frisk på noget længere va- 

rende forhold :)” 

Hun gør stor brug af værdiladede ord så som sød, varm, kærlig og åben. Herigennem viser 

hun hvilke menneskelige kvaliteter hun sætter højt. 

38 Se bilag 1 

37





Popcornprinsessen beskriver i tre sætninger, alle indledt med ”Riget hvor …”, den fremtid 

hun ønsker for sig selv og sin kommende partner. 

”Riget hvor vi selv sætter reglerne, hvor hver dag bliver til fest, og nysgerrighed 

og leg er i højsædet.” 39 

I ovenstående citat giver hun udtryk for sin holdning til regler. Hun ønsker i fællesskab 

med en kommende partner at lave de regler, som de skal leve efter. Det skal være en 

spændende hverdag. 

”Riget hvor de store drømme tænkes og eventyret leves, der hvor kun himlen er 

grænsen og hvor janteloven ikke eksisterer.” 40 

I denne sætning udtrykker hun sit ønske om, at hun vil ikke begrænses af andres tanker og 

tilbageholdenhed, og dermed ønsker hun, at en kommende partner heller ikke skal leve 

efter janteloven. Det er en fremtid som skal være interessant og anderledes, med en alsidig 

hverdag. 

”Riget hvor alder kun er et tal, fordi vi ikke vil proppes i kasser der ikke passer, 

men derimod vil have det hele med” 41 

Her understreger Popcornprinsessen, at hun ikke går ind for stereotyper og hun ser ingen 

forhindring i stor aldersforskel, hverken den ene eller anden vej. 

Popcornprinsessen’s karakter træder i alle tre sætninger frem og hun får budskabet igen-‐ 

nem til læseren i et levende og nærværende sprog, der gør, at hun virker engageret i situa-‐ 

tionen. Hun stiller i disse formuleringer ikke specifikke krav til sit publikum, sådan som 

hun gør det til sidst i profilteksten. Hendes instilling kan få hende til at fremstå som åben; 

der skal være plads til fejl, fordi ingen er perfekt. Vigtigst af alt fremtræder hendes person 

indirekte gennem beskrivelsen af den ønskede fremtid og dermed skaber hun et højere 

troværdighedsniveau. 

sekretæren k er den eneste af vores profiler, som kun gør en smule brug af den emotive 

funktion. Hun viser at studiet til sundhedsservicesekretær har stor betydning for hende og 

at hun er ”… vældig glad for det ” og i følgende sætning udviser hun ærlighed: 

39 Se bilag 3 

40 Ibid 

41 Ibid 

38





”Bor sammen med min dejlige søn på 5 år, så hvis du ikke kan li børn så hop lige 

videre til en anden profil” 42 

Her kommer hendes følelser for sin søn meget frem og hun understreger det ved, at hun 

direkte opfordrer modtagerne til kun at tage kontakt, hvis de er positivt indstillet over for 

børn. Hun får indirekte beskrevet at familielivet er vigtigt for hende, idet familien muligvis 

er det i hendes liv som prioriteres højest. 

I dette afsnit kan vi se at det kan fremstå velorganiseret at remse op hvad man ønsker af en 

kommende partner skal indeholde af kvaliteter, dog må det kraftigt understreges at tro-‐ 

værdigheden formindskes ved kopiering af tekst fra andet steds, som det ses i vores ana-‐ 

lyse af MsFrederiksen og vind en bamse kan det for disse to profiler få store konsekvenser i 

henhold til troværdigheden. Ydermere kan en direkte tone i profilerne øge troværdighe-‐ 

den hos afsender men samtidig kan det være en balancegang, da det hurtigt kan lyde 

skarpt, krævende og give udtryk for mangel på beskedenhed. 

7.3.2. Den referentielle funktion [Tina] 

Indenfor online dating kommer den referentielle funktion først og fremmest til udtryk de 

steder i profilen hvor taleren fortæller facts om sig selv så som job/uddannelse, alder med 

videre. Disse informationer ses øverst i profilen og i det højre felt ”Mere om”. Nogle 

informationer kræves af dating.dk at taleren skal udfylde, andre kan taleren selv vælge. 

Idet oplysningerne allerede er fremsat af taleren andre steder end i profilteksten, synes 

det umiddelbart ikke nødvendigt at blive gentaget, men det har vist sig at flere gentager 

disse i sin profiltekst. Det kan blandt andet nævnes, at alle vores udvalgte profiler, undta-‐ 

gen Popcornprinsessen, gentager sin alder i profilteksten og halvdelen gentager også sit job 

eller uddannelse i profilteksten. Mange er sikkert tilbøjelige til dette, da det er de typiske 

opstartsemner, når man skal lære nye mennesker at kende og de inkorporerer derfor det-‐ 

te helt ubevidst i sin profiltekst. Det kan diskuteres om det er nødvendigt med disse gen-‐ 

tagelser for en god og troværdig profiltekst, men vi mener ikke at det som sådan har ind-‐ 

flydelse på talerens troværdighed og vil derfor i stedet se nærmere på hvordan de bruger 

den referentielle funktion til direkte at beskrive sine karaktertræk. Det kan diskuteres om 

det har en referentiel funktion, men måden hvorpå flere profiler opremser adjektiver om 

42 Se bilag 2 

39





sig selv, giver det en slags referentiel funktion, i og med de udformer disse karaktertræk 

som en slags facts om sig selv. 

Blue Eyes 43 er den af vores udvalgte profiler som gør størst brug af mange adjektiver til at 

beskrive sig selv. Hans lange liste af adjektiver og andre ord som han mener betegner ham 

selv virker mere eller mindre uoverskuelig: 

”Jeg vil betegne mig selv som : ærlig --- kærlig --- sød --- rar --- snakkesalig --- 

ædruelig --- soigneret --- hjælpsom --- forstående --- lyttende …” 43 

De fleste læsere vil hurtigt opgive denne gennemgang og måske kunne de finde på at hop-‐ 

pe hurtigt videre i teksten eller helt stoppe med at læse videre. Det betyder ikke, at det 

ikke er sandt, hvad han fortæller, men det kan hurtigt opfattes overvældende og dermed 

have den negativ indvirken på modtageren. Det er en tydelig brug af direkte ethos, som 

netop kan have den effekt, at det ikke virker troværdigt. Det er simpelthen for meget in-‐ 

formation at få i en sådan situation og vil måske for nogle skabe et helt forkert og desperat 

indtryk af ham. 

Som vi har været inde på tidligere bruger MsFrederiksen og vind en bamse samme remse til 

at beskrive hvad det sætter pris på/hvad de ikke sætter pris på hos en kommende kære-‐ 

ste. De følger også op på remsen med samme sætning: 

”Jeg kan jo selvfølgelig selv stå 100 % inde for det ovenstående” 44 

Heri ligger at de altså besidder disse kvaliteter og dette er ligesom hos Blue Eyes 43 direkte 

ethos, det er blot bedre skjult for modtageren, men i og med de føler behov for at sige, at 

de kan stå 100% inde for de kvaliteter får det en utroværdig klang. 

Popcornprinsessen er den eneste der ikke som sådan fortæller facts om sig selv. Istedet 

viser hun hvem hun er, for eksempel gennem den måde hun har formuleret hele sin tekst. 

Den giver et indtryk af at hun arbejder indenfor reklame, media og marketing som det står 

i ”Mere om” feltet. Hun forstår at sælge sig selv, ved indirekte at vise hvem hun er. Dette vil 

vi komme nærmere ind på i afsnittet om den poetiske funktion, men her fremhæver vi det, 

da der er et god kontrast til Blue Eyes 43’s opremsning af adjektiver. 

43 Se bilag 6 

44 Se bilag 4 

40





Resten af profilerne beskriver også sig selv direkte ligesom Blue Eyes 43, men på en mere 

afdæmpet facon og de får det inkorporeret bedre i teksten, så det ikke virker helt så an-‐ 

massende, da de netop undgår de lange opremsninger. Dog er flere af deres beskrivelser 

overfladiske og klicheéfyldte, hvilket tydeliggøres af, at disse vendinger går igen i flere af 

profilerne: 

en person som er ”stille og rolig” (sekretæren k og vind en bamse) 

en person ”med begge ben på jorden” (missjc og sekretæren k) 

en person ”med styr på sit liv” (MsFrederiksen) 

eller den alternative; 

en person som ved hvad han/hun ”vil med sit liv” (sekretæren k og vind en bamse). 

Problemet med disse klicheéfyldte vendinger er, at de kan skabe tvivl hos modtageren 

angående hvorvidt, de er sande og profilteksten kommer til at mangle personlighed, da 

modtager måske kan mene at klicheér er tomme og alligevel ikke fortæller noget om af-‐ 

sender 45. Dermed kan det virke uægte og uden liv og samtidig gøres det mere utroværdigt 

gennem den direkte ytring om disse positive sider af deres person. For hvilket menneske 

kan siges at have fuldstændig styr på sit liv? 

7.3.3. Den poetiske funktion [Tina] 

”Jeg har begge ben på jorden” , ”Jeg har styr på mit liv” og ”Jeg ved hvad jeg vil med mit liv” 

er flittigt brugte vendinger i dating.dk profiltekster, som vi så i forrige afsnit. Dette kunne 

umiddelbart være vendinger, man som online dater kunne tro, andre vil høre om én, men 

på grund af den klichéefyldte klang, det kan have, kan det skabe tvivl hos modtageren om 

taleren virkelig har styr på sit liv eller ved hvad han/hun vil med sit liv. Ved at sige dette 

direkte, kan man svække sin troværdighed, hvorimod man kan virke mere troværdig ved 

at sige det indirekte, idet man viser at man faktisk er det og ikke bare siger det. Her kom-‐ 

mer den poetiske funktion ind i billedet, idet man herigennem kan udforme en tekst på en 

måde som viser hvem, man er. Vi vil i dette afsnit se på de karaktertræk som udgør den 

poetiske funktion i profilerne, hvordan de bruger funktionen i sine tekster, bevidst eller 

ubevidst, og derigennem viser noget om sig selv. 

Nogle bestemte informationer synes at være vigtige i en dating profiltekst, selvom det kan 

virke som en gentagelse af alle andres profiltekster og derved lyde som en klichée. Det kan 

altså indholdsmæssigt være svært at finde på nye og anderledes informationer om sig selv, 

45 Se bilag 7 

41





til gengæld kan man skille sig ud fra mængden ved at udforme informationerne på en an-‐ 

derledes, original og interessant måde. 46 Her har vi Popcornprinsessen som et helt tydeligt 

eksempel; hun får fortalt mange af de samme informationer om sin personlighed i profil-‐ 

teksten som de andre profiler, men hun har valgt at skrive hele teksten som et eventyr, 

hvor hun selv er prinsessen som søger sin prins. Dog gør hun brug af klichéer, men hun 

gør dem til sine egne ved at inkorporere dem i sit eget eventyr, derved virker hun sikker 

på sig selv og ved hvad hun selv kan stå inde for. Altså gør skrivestilen profilteksten mere 

interessant at læse og det giver indirekte informationer omkring hende. 

Hun gør brug af kreative træk så som bogstavrim i sit profilnavn ”Popcornprinsessen” og i 

overskriften: 

”Langbenet, lattermild & livsnydende…” 

Hun bruger ordspil i form af ”kasser der ikke passer” og metafor i sætningen ”fat den elek- 

troniske pen”. Gennem alle disse poetiske funktioner får hun indirekte vist sin profession; 

reklame, media og marketing. Man ville ikke umiddelbart betvivle, at hun er leder/chef, at 

hun har talent indenfor sit fagområde og at hun går op i det. 

Idet hun har brugt tid på at udforme en anderledes tekst og er konsekvent i sin stil hele 

vejen igennem, udviser hun engagement og kompetence. Det burde umiddelbart være ind-‐ 

bydende og anderledes for modtageren, men det skal dog understreges, at det mandlige 

publikum måske ikke kan begejstres med de eventyrlige træk. Vigtigst af alt er, at den 

eventyrlige metafor går igen i alle de tre kvindelige profiler. missjc og sekretæren skriver 

henholdsvis: 

”Søger prinsen på den hvide hest” 47 

”Søger en frø at kysse på ;)” 48 

Vi må derfor formode, at det er en meget gængs metafor at bruge i sin profiltekst og det får 

dem derfor ikke som sådan til at skille sig ud, men kan derimod have den modsatte funkti-‐ 

on. Dog kan man argumentere for at Popcornprinsessen konsekvente brug hele vejen igen-‐ 

nem profilteksten fungerer bedre end de små udsnit som ses hos de to andre kvinder. 

Det mest iøjefaldende og kreative træk i MsFrederiksens profiltekst er sætningen ”Livet er 

en rutchebanebane, men min har dobbeltloop”. Her prøver han måske at fortælle modtage-‐ 

46 Se bilag 7 

47 Se bilag 1 

48 Se bilag 2 

42





ren indirekte, at hans liv er ekstra spændende, idet hans rutsjebane ikke kun har ét loop 

men tilmed dobbeltloop. Dette kunne være et godt virkemiddel, da det ved første øjekast 

vil give interesse for hans person og mange vil sikkert læse videre efter det at have læst 

netop den sætning. Desværre kan det menes, at det falder til jorden, da han i resten af sin 

profiltekst virker langt fra spændende, anderledes og original og dermed fremstår han 

ikke fokuseret og omhyggelig i sin tekst. 

Det er ikke kun med sproget at vores udvalgte profiler kan udforme en original profil. De 

kan opsætte teksten i et pænere og mere overskueligt layout og desuden gøre brug af smi-‐ 

leys. De fleste inkluderer flere steder smileys, men det er de færreste af vores udvalgte 

profiler der gør brug af de layoutmæssige funktioner. Hverken Blue Eyes 43, sekretæren k, 

Popcornprinsessen eller MsFrederiksen synes at have tænkt over layoutet i deres profiltek-‐ 

ster og det betyder, at profilerne kommer til at se en smule mere ”rodet” ud. MsFrederiksen 

har endda opsat hele sin profiltekst som en punktopstilling uden brugen af den ”rigtige” 

punktopstilling. Det er kun missjc og vind en bamse som, mere eller mindre kreativt, har 

gjort brug af disse funktioner til at skabe et anderledes layout til deres profiltekst. 

Missjc har skrevet hele sin tekst i fed, muligvis for at virke anderledes og skille sig ud fra 

mængden. Hun har også brugt en punktopstilling, men har ligesom MsFrederiksen ikke 

gjort brug af den ”rigtige” punktopstilling, men i stedet lavet sin egen. Ydermere har hun 

centreret sin tekst i ”Jeg søger” feltet. 

vind en bamse har centreret al sin tekst, underinddelt profilteksten med overskrifter i fed 

og understreget tekst og desuden gjort stor brug af smileys. Der er nogle fordele i hans 

underinddeling af profilteksten, idet han, på grund af vennernes beskrivelser, har mange 

afsnit i sin profil, og dermed skaber en mere struktureret tekst for modtageren. Den cen-‐ 

trerede tekstjustering og den store brug af smileys kan imidlertid for nogle virke distrahe-‐ 

rende og ”rodet”. Han kunne have brugt sin opstilling strategisk til at vise, at han er et or-‐ 

ganiseret menneske, hvis hans tekst netop var gennemført og organiseret sat op. 

Det som måske specielt fremhæver ”rodet” er de mange smileys som også får hans profil-‐ 

tekst til at fremstå mere som en chatbesked eller smsbesked. Dog kan det argumenteres, 

at de mange smileys kan virke indbydende på hans specifikke publikum. Dette fordi akro-‐ 

nymer og smileys oftest bruges af de yngre generationer som er disse vind en bamse søger 

kæreste indenfor. 

Både vind en bamse og missjc udviser engagement i situationen, da de har brugt tid på at 

opstille sin tekst anderledes end normalt. 

43





Med den poetiske funktion skaber profilerne kreative elementer, som skaber noget ander-‐ 

ledes i profilteksten. De udviser med denne funktion at de er villige til at gøre lidt ekstra i 

deres søgen efter kærligheden og dermed udviser de engagement. Dog mistes den ønskede 

funktion i højere eller lavere grad, når de ikke er konsekvente i deres brug af disse kreati-‐ 

ve træk. 

7.3.4. Den fatiske funktion [Tina] 

En profiltekst kan hurtigt blive et kedeligt bekendtskab og virke mere eller mindre uper-‐ 

sonlig. Med den fatiske funktion prøver flere af vores profiler indholdsmæssigt at skabe 

opmærksomhed og opretholde denne opmærksomhed. Der findes flere strategier til dette 

og det er dem, som vi vil se nærmere på i dette afsnit. 

Flere af vores profiler gør brug af 2. persons personlige pronominerne: du, dig og din som 

skaber et nærvær til modtageren. Det kan argumenteres, at vores udvalgte profiler gør 

brug af netop denne strategi for at skabe en mere personlig relation mellem dem selv og 

modtagerne. 

Dog er de ikke konsekvente i brugen af 2. persons pronominerne og deres profiltekster 

kommer derfor til at virke misvisende og ”kludrede”. I stedet gør vores afsendere brug af I, 

jer og jeres som antageligvis ikke har samme effekt på modtager. Dette fordi online dating 

universets kommuikation er en-‐til-‐mange kommunikation og pronominerne I, jer, jeres 

kan give modtagerne en følelse af at blive talt til som en gruppe og ikke som enkelt individ. 

Dermed kan profilteksterne bære præg af en mere upersonligt tone og de skaber derigen-‐ 

nem ikke den samme succesrige kontakt. Et eksempel på dette er Blue Eyes 43, som i ”Jeg 

søger” feltet, har skrevet seks sætninger som beskriver den kvinde han søger. I tre af sæt-‐ 

ningerne refererer han til en bestemt kvinde, nemlig den konkrete modtager, ved at skrive 

du. Dog vælger han i to andre sætninger blot at referere til en eller anden kvinde: 

”En sød, kærlig, ærlig Tøs …” 

”En som kan tåle noget gas fra min side …” 49 

Den sidste sætning indeholder slet ingen personlige pronominer. Han er altså ikke konse- 

kvent og det kan virke forvirrende når man læser teksten igennem. 

49 Se bilag 6 

44





Det sammen gør sig gældende i selve hans profiltekst, hvor han et enkelt sted refererer til 

”dine”, det vil sige modtagerens børn, hvis disse findes, men i en af de efterfølgende sæt-‐ 

ninger refererer han i stedet til en ukendt modtager ved at skrive ”den rette”. Følgende 

sætning er i og for sig en god måde at sørge for, at han er på bølgelængde med modtage-‐ 

ren: 

”Jeg kan ikke få flere børn, men har også nok i mine 2 samt dine ikk…” 50 

Dog kan den ønskede effekt sandsynligvis gå tabt, da han ikke konsekvent refererer til den 

bestemte modtager. Han skaber sandsynligvis ikke den samme følelse af nærvær, som el-‐ 

lers kunne have været en god ”taktik” i skabelsen af troværdighed hos modtageren. 

missjc indsætter i begyndelsen af sin profiltekst sætningen: 


noget der fanger min opmærksomhed, noget som gør at DU skiller dig ud a 

mængden!” 51 

Her taler hun direkte til den konkrete modtager, men muligvis ikke på en positiv og god 

måde, da sætningen sandsynligvis er kreeret til at skræmme dem væk som ikke kan skrive 

noget der skiller sig ud fra mængden. Det kan siges, at hun går direkte imod trovær-‐ 

dighedsdyden åbenhed, da det kan virke en smule fjendtligt og modvilligt over for modta-‐ 

geren. Hvis modtageren vælger at læse videre efter dette, vil han muligvis hurtigt få følel-‐ 

sen af at hun ikke selv gør noget for at skille sig ud. Dermed kan hun risikere at give et 

dårligt billede af sig selv, da hun forventer noget af modtageren som hun ikke selv leverer. 

I resten af sin profiltekst bruger hun kun én gang det personlige prononem dig: 

”Jeg VED hvad jeg vil med mit liv, og siger min mening ligeud og hvis det 

skræmmer dig så stay away :P” 52 

Også i denne sætning lægger hun vægt på hvem der ikke skal kontakte hende. 

missjc kan siges hverken at være konsekvent i sin brug af de 2. persons personlige prono-‐ 

miner og når hun inddrager dem er det på en mindre positiv og lidt aggressiv måde. Ikke 

mindst fordi hun glemmer brugen af disse det mest oplagte sted i profilteksten, nemlig i 

”Jeg søger”-‐feltet. 

50 Se bilag 6 

51 Se bilag 1 

52 Se bilag 1 

45





vind en bamse bruger du og din et par gange i sin profiltekst, men er ligesom de andre ikke 

videre konsekvent i sin brug af dem. I begyndelsen af sin profiltekst kommunikerer han til 

flere ved at sige ”Jo nu skal i bare høre”, men siger kort efter ”Right.!! tænker du så” hvor 

han istedet refererer til den konkrete modtager. 

Til gengæld formår han at skabe en fælles bølgelængde mellem ham selv og modtageren i 

sin tekst i ”Jeg søger”-‐feltet. 

I følgende sætning får han sagt, at han er her for af finde kærligheden og at han leder efter 

en som også leder efter denne. 

”Og hvorfor er jeg så herinde.? jo, grunden er jo nok den samme som din, jeg le- 

der efter ”kærligheden”” 53 

Dog kan det virke underligt, at han har sat ordet kærlighed i citationstegn, som om han 

måske ikke helt tror på at finde ”den store kærlighed” eller slet ikke tror på ”virkelig” kær-‐ 

lighed. Det kan også spille ind, at denne sætning er placeret som noget af det sidste i hans 

relativt lange profiltekst så nogle modtagere muligvis har afsluttet læsningen inden da. 

MsFrederiksen taler direkte til publikum i sin overskrift, som en slags velkomst, men gør 

ingen brug af direkte tiltale i sin profiltekst. Han skaber intet sted i sin tekst en relation til 

modtageren og gør ikke brug af virkemidler som kan opretholde modtagerens interesse, 

bortset fra den første fængende sætning: 

”Livet er som en rutchebanebane, men min har dobbeltloop” 54 

Modtager kan dog måske alligevel få følelsen af, at sætningen falder til jorden, da han ikke 

gennemfører det i resten af teksten. Og værd at lægge mærke til er hans stavefejl i rutsje-‐ 

bane. Desuden kan hans opremsning af informationer i listeform i begyndelsen af profil-‐ 

teksten, hvoraf flere af informationerne allerede står et andet sted i profilen, have en ked-‐ 

sommelig effekt og betyde at nogle modtagere allerede her vil kede sig over teksten og 

ikke læse hele teksten igennem. Flere modtagere vil antageligvis ikke finde større enga- 

gement i hans tekst. 

Popcornprinsessen er heller ikke konsekvent i sin brug og vælger flere gange at referere til 

”Prinsen” i stedet for det direkte du, som hun kun bruger to gange i teksten. Til gengæld 

53 Se bilag 5 

54 Se bilag 4 

46





har hun tre steder i sin profiltekst brugt det personlige pronomen vi og skaber på denne 

måde en relation mellem hende selv og den konkrete modtager. Blandt andet i sætninger-‐ 

ne: 

”Riget hvor vi selv sætter reglerne” 

”… for eventyret er jo der hvor vi selv skaber det.” 55 

Her sørger hun for at hun selv og den konkrete modtager er på fælles bølgelængde. For 

brugeren burde dette skabe en følelse af nærvær, som opretholder hans interesse og får 

ham til at læse videre. Hun giver udtryk for engagement og man får en fornemmelse af, at 

hun allerede kan se sig selv med en kommende partner. Dette kan have en positiv betyd-‐ 

ning for modtagerens opfattelse af hendes troværdighed. Hun bliver på denne måde et 

godt eksempel på en modsætning til MsFrederiksen, som netop fremstår uengageret i den 

situation han står i. 

Sekretæren k bruger ligesom missjc den direkte tale til modtageren til at fortælle, hvem der 

ikke skal kontakte hende. I sætningen 

”Det er jo meget lettere for alle parter vi gør det over et brev” 56 

kan hun måske komme til at fremstå bestemmende og vi’et skaber derfor som sådan ingen 

relation til modtageren. Hun kan i nogles øjne virke fjendsk over for hele situationen og 

teksten skaber derfor antageligvis ingen interesse eller troværdighed hos modtager. 

Den direkte tiltale kan altså have en positiv effekt på modtageren, idet der skabes kontakt 

til den ellers ukendte modtager, herigennem kommer de to parter på bølgelængde og tek-‐ 

sten bliver mere levende. Den talende vil formentlig fremstå mere troværdig for modtage-‐ 

ren, hvilket må siges at være en vigtig faktor i dannelsen af en fremtidig relation. Vores 

profiler er uheldigvis ikke konsekvente og dermed vil dette antageligvis have konsekvens 

for den ellers positive effekt som skabes. 

7.3.5. Den metakommunikative funktion [Emilie] 

I de udvalgte profiler er den metakommunikative funktion ikke meget fremtræden. Bru-‐ 

gerne benytter ofte denne funktion til at træde ud af afsenderrollen for en kort stund og se 

55 Se bilag 3 

56 Se bilag 2 

47





på sin egen indgangsvinkel. Denne funktion bruger vind en bamse til at indlede sin profil-‐ 

tekst. 

”Ja det er jo her jeg skal ”sælge” mig selv, og hvordan gør man så det på bedst 

mulige måde jo nu skal i bare høre. Jeg har fået et par venner til og skrive et par 

ord om mig, og så har jeg valgt og skrive en smule om mig selv, da det hele jo ik- 

ke bare skal være gak og løjer” 57 

Han har valgt at forklare for modtageren, hvad det er, han gør i den efterfølgende tekst, 

nemlig i det store hele at ”sælge sig selv”, sandsynligvis for at vise sit overordnede tema og 

reflektere over, hvordan dette er gjort bedst muligt. Derfor laver han en form for resumé, 

hvor han forklarer hvad, han gør gennem resten af sin profiltekst. 

Dette får ham til at fremstå relativt nærværende og tilstede i kommunikationssituationen 

på trods af den asynkrone kommunikationssituation. Det efterlader modtager med en fø-‐ 

lelse af engagement, da det må formodes at han har prøvet at gennemtænke, hvordan han 

har kunnet målrette sin profiltekst. Funktionen giver modtager lidt klarhed og modtager 

opnår dermed en bedre forståelse af profiltekstens helhed. Det kan dog argumenteres, at 

der gennem resten af vind en bamse ’s profiltekst ikke hersker den samme form for struk-‐ 

tur. For at denne funktion skulle have været succesfuld, skulle han have opbygget sin pro-‐ 

filtekst efter den disposition han ovenover havde klarlagt. Istedet for at følge rækkefølgen 

og begynde med vennernes beskrivelse, vælger han, at fortælle om sig selv som det første. 

Metakommunikationen skulle have fået ham til at fremstå organiseret og fokuseret, men 

han får det ikke gennemført fuldt ud og det kan måske dæmpe virkningen. 

Inden vind en bamses opremsning af ting han sætter pris på/ikke sætter pris på hos en 

kommende kæreste siger han metakommunikativt: 

”Jeg tror jeg skriver det i stikords form, så de kommer her ;)” 58 

Dette er blot en lille introduktion til modtageren om, at det de nu skal læse, har han opsat i 

stikord. Denne introduktion kan have en god funktion, idet flere normalvis synes det ked-‐ 

sommeligt at læse disse listeformer, men her forbereder han modtager på det og modtager 

kan derfor blive mere positivt stemt. 

MsFrederiksen gør kort brug af metakommunikation når han skriver: 

57 Se bilag 5 

58 Se bilag 5 

48





”Har som sagt en dejlig lejlighed på 60kvm, en lækker bil seat cordoba og et su- 

per fedt job …” 59 

Han bruger metakommunikationen til at vise tilbage til tidligere indhold i profilteksten. 

Han henviser til sin lejlighed, sin bil og sit arbejde, men det er værd at bemærke, at det 

eneste han tidligere har nævnt, er sit job, men derimod ikke har nævnt hverken bilen eller 

lejligheden tidligere. Det kan derfor virke uorganiseret og ufokuseret, idet han faktisk ikke 

har styr på hvad han skriver. 

Det kan diskuteres om følgende sætning, skrevet i sekretæren k’s profil, er metakommuni-‐ 

kation: 

”Er ikke fantastisk god til at skal skrive de her lange romaner om mig selv, og er 

der egentlig nogle der gider og læse det??” 60 

Hun kommunikerer ikke direkte om sin profiltekst, men vi vil argumentere for, at det er 

metakommunikation om den kommunikation som foregår på dating.dk i profilteksterne. 

Hun omtaler profilteksten som ”lange romaner” og betvivler profiltekstens indvirkning på 

formålet. Sætningen er altså vigtig, idet hun tager en smule afstand fra et af de vigtige ele-‐ 

menter i dating.dk-‐universet. En modtager som selv har brugt meget tid på at formulere 

en profiltekst, kan føle modvilje fra hendes side og dermed miste interessen på grund af 

denne udtalelse. 

Det kan samtidig lyde som om, hun ikke selv vil bruge tid på at læse andres tekster og 

dermed virker hun en smule uengageret i situationen, idet hun muligvis ikke selv gør en 

indsats for at finde det hun søger. Dette vil vi komme nærmere ind på i næste analyse-‐ 

punkt. 

7.3.6. Den konative funktion [Alicja] 

I det øjeblik man opretter en profil på dating.dk udfører man en konativ handling. Man må 

gå ud fra at alle profiler på dating.dk ønsker handling fra modtager, idet de har oprettet en 

profil. Profilen i sig selv er derfor konativ, men vi vil i dette afsnit gå dybere ned i profil-‐ 

teksterne, da det er her vi finder relevans for vores analyse. 

59 Se bilag 4 

60 Se bilag 2 

49





I følgende sætning søger Popcornprinsessen en handling af sit publikum, ved at stille et 

retorisk spørgsmål: 

”Er du ham, så er jeg hende” 61 

Det er vigtigt at bemærke, at hun forinden indirekte har beskrevet det publikum, hun sø-‐ 

ger, hvilket således betyder, at hun formodentligt kun ønsker at blive kontaktet af den 

mand som kan opfylde de kriterier hun stiller til deres fælles fremtid. 

Længere nede i sin profiltekst fortsætter hun i samme stil, med endnu et retorisk spørgs-‐ 

mål som lægger op til, at modtager skal handle ved at tænke over og svare på spørgsmålet: 

”Så vil du være ledsager til en PopcornsPrinsesse med defekter og menneskelig- 

hed som en ægte af slagsen, så fat den elektroniske pen eller send en brevdue…” 

62 

Med denne frase søger hun endnu engang handling hos sit publikum, men kun hvis de vil 

være en del af hendes ovennævnte eventyr og at de kan leve med hendes ”fejl”. Ved at 

nævne sine fejl får hun muligvis frasorteret de modtagere som søger den ”perfekte” kvin-‐ 

de eller indirekte fortalt at modtager ikke skal forvente perfektion på trods af prinsesse-‐ 

metaforen. Her kan det også forstås at hun understreger sin ægthed. Ligesom i eventyrer-‐ 

ne kan man sige, at hun opsætter den sidste ”forhindring” i opnåelsen af (Popcorn) prin-‐ 

sessen. 

Gennem de to imperativer ”fat” og ”send” søger hun direkte handling hos publikum; netop 

at de skal skrive til hende. Hun ”lokker” yderligere til denne handling med sætningen: 

”… og jeg skal stå klar med Popcorn.” 63 

Hun viser gennem disse to sætninger, at hun formodentligt har gennemtænkt sin profil-‐ 

tekst og dermed kan vi se den røde tråd igennem hele profilen. Publikum vil antageligvis få 

et indtryk af, at hun er engageret, fokuseret samt sikker omkring det hun foretager sig. 

Dette retoriske spørgsmål ”Måske dig, hvem ved?” stiller sekretæren k under feltet ”Jeg sø-‐ 

ger”. Hun formulerer sig simpelt og enkelt. Stiller vi hende op mod Popcornprinssesen, kan 

vi se, hvordan de har valgt at gøre det meget forskelligt, nærmest modsat hinanden; Pop- 

cornprinsessen har opstillet sin profil som et eventyr, men den er stadig kort og fokuseret. 

61 Se bilag 3 

62 Ibid 

63 Ibid 

50





Sekretæren k opstiller ligeledes sin profil kort og fokuseret, men vælger derimod ikke at 

udvise megen form for fantasi eller kreativitet, idet hun formulerer sig via talesprog og 

direkte giver udtryk for, at hun ikke ønsker at skrive lange romaner om sig selv. Men ved 

at formulere sig, som hun gør netop her, viser hun åbenhed, idet hun hverken stiller nogle 

krav eller kriterier til det publikum, hun søger. Det skal dog nævnes, at hun tidligere i sin 

profiltekst stiller et enkelt krav til publikum, som vil blive analyseret senere i dette afsnit. 

sekretæren k begynder og afslutter sin profil med følgende sætninger: 

”Ja så fik jeg da lige bevæget mig ind i dette forum, gir det lige en sidste chance, 

har været her før i kortere perioder, men har ikke lige fundet noget. Men hvem 

ved måske man skulle være heldig denne gang.” 

”Måske dig, hvem ved?” 64 

I begge formuleringer kaster hun bolden over på modtagers banehalvdel. Indirekte opfor-‐ 

drer hun dem til at præsentere sig selv for hende, så det er hende der står med valget og 

ikke omvendt. 

I den første sætning får hun formidlet, at hun tidligere har været bruger af dating.dk, men 

uden held. Herefter stiller hun det retoriske spørgsmål ”Men hvem ved …” hvor hun indi-‐ 

rekte opfordrer til handling. Det sammen gør hun i sin sidste sætning, som ligeledes er 

opstillet som et retorisk spørgsmål. 

I følgende sætning opfordrer hun også indirekte modtageren til handling: 

”… lettere for alle parter vi gør det over et brev ” 65 

Hun ønsker formodentlig en-‐til-‐en kommunikation frem for en-‐til-‐mange kommunikation, 

måske fordi hun føler, at hun selv og den anden part kan føle sig mere tryg med denne 

form for kommunikation og dermed gøre interaktionen mere personlig og ærlig fra be-‐ 

gyndelsen af. 

I følgende sætning opfordrer sekretæren k direkte til at publikum skal handle: 

64 Se bilag 2 

65 Ibid 

51





”Men syntes egentlig bare i skulle skrive og spørge mere hvis i er interesseret ” 

66 

Hun har en afslappet måde at opfordre til handling, idet hun ikke knytter nogle kriterier til 

sætningen og derved udviser åbenhed. Hun afslutter sætningen med et positivt ladet ord 

samt en glad smiley, hvilket giver et indtryk af at hun vil værdsætte kontakt. 

I modsætning til at hun i resten af profilen har brugt den konative funktion til at opfordre 

til kontakt, opfordre hun i det følgende til en anden form for handling: 

”…hvis du ikke kan li børn så hop lige videre til en anden profil…” 67 

Hun opstiller et direkte kriterium, og opfordrer her sit publikum til ikke at tage kontakt til 

hende, hvis de ikke kan lide børn. Hun opfordrer dem istedet til at fortsætte deres søgen 

efter kærligheden ved at kigge videre på andre profiler. 

Hendes profil handler mere eller mindre kun om, at få modtageren til at tage handling og 

hun udviser derfor ikke et stort engagement for situationen. 

Ligesom sekretæren k sender missjc modtager videre: 

”… og hvis det skræmmer dig så stay away :P” 68 

Når sekretæren k opfordrer til videre søgen, gør hun det med sin søn som begrundelse, 

mens missjc bruger hendes formodentlige selvstændighed. Hun kan derfor fremstå mere 

hård og kontant, da hun direkte beder modtager om at blive væk og dette kunne blive op-‐ 

fattet som negativt. Idet hun vælger at afslutte med en smiley dæmper hun negativiteten, 

men samtidig skaber hun forvirring, da sætningens og smileyens betydninger går i hver 

sin retning. En mulig sammenhæng kunne være, at missjc forsøger at opstille en udfor-‐ 

dring så det kun er de der kan håndtere en selvstændig kvinde som slipper igennem nøg-‐ 

lehullet. Fordi betydningerne ikke går i samme retning er hun ikke konsekvent og dermed 

kan sætningen virke misvisende og publikum kan miste troværdigheden til hende. 

vind en bamse har i sit profilnavn brugt imperativen ”vind”, som her er direkte henvendt til 

modtager, hvilket er en konativ funktion da den indbyder til handling. Personen bag vind 

66 Se bilag 2 

67 Ibid 

68 Ibid 

52





en bamse opnår dermed den ønskede handling hos modtager; nemlig at de går ind og læ-‐ 

ser hans profil. Derudover kan det være en måde at vise hans formodentlige selvsikker-‐ 

hed, hvis tilfældet er, at han er en præmie, sådan som profilnavnets associationer viser. 

I ”rundt om mig” felterne med spørgsmål som”Jeg er dygtig til” og ”Når jeg slapper af”, 

afslutter vind en bamse henholdsvis med to retoriske spørgsmål: ”Tør du udfordre.? :-D” og 

”Tør du…?”. Sandsynligvis spørger han her, om publikum tør udfordre ham i henholdsvis 

pudekamp og ske-‐putning, samt det at opleve ham slappe af. Han forventer ikke et svar 

men derimod den handling, han opfordrer til. Altså søger han ikke bare nogen som først og 

fremmest ”tør” svare på spørgsmålet, men rent faktisk ”tør” springe ud i det og udfordre 

ham. 

vind en bamse skriver sidst i sin profil: 

” Jeg kan jo selvfølgelig selv stå 100 % inde for det ovenstående Kan du.? ” 69 

Han stiller et retorisk spørgsmål til modtager, som han ønsker svar på. Og det ønskede 

svar må være, at publikum også kan stå inde for det samme, hvis dette ikke er tilfældet, 

siger han indirekte, at han ikke er interesseret i kontakt. 

vind en bamse afslutter sin profil med: 

”…så grib tastaturet og smid en lille hilsen ” 70 

Her opfordrer han direkte modtageren til at handle ved at lægge sagen i modtagers hæn-‐ 

der. Han gør her brug af imperativerne ”grib” og ”smid”, hvilket direkte er udtrykt i den 

konative funktion. 

vind en bamse understøtter sin opfordring til at gribe tastaturet ved at tilføje et emoticon, 

der forestiller redskabet til handlingen, en computer. Det afsluttende emoticon har en flir-‐ 

tende måske endda ironisk undertone, idet han måske ønsker at lede det tilbage til en ”lil- 

le hilsen”. Idet han har en lang profil, må det formodes, at han ikke ville have noget imod at 

få en lidt længere hilsen. 

Blue Eyes 43 benytter kun den indirekte konative funktion et enkelt sted i sin profil: 

69 Se bilag 5 

70 Ibid 

53





”Jeg kan ikke få flere børn, men har også nok i mine 2 samt dine ikk…” 71 

Han er ærlig omkring det at han ikke kan få flere børn, hvilket vi formoder er en væsentlig 

oplysning for netop hans publikum og han kommer derved til at fremstå mere troværdig. 

Han afslutter sætningen med et retorisk spørgsmål og opfordrer herigennem sit publikum 

til at tage kontakt. Samtidig opfodrer han til handling hos alle andre modtagere, nemlig 

den handling som må være at gå videre til en anden profil eller forsøge sig selvom de ikke 

selv har børn. 

Den konative funktion neddæmpes ofte, da det ellers nemt kan virke anmassende med 

kraftige hentydninger til publikum. Hos MsFrederiksen får vi netop dette indtryk af, at han 

ikke vil virke anmassende, idet han kun benytter den konative funktion i sin afslutning: 

”- når men er der meger I ville vide om mig så må i bare skive..smil..” 72 

Han kommer her med en svagere opfordring idet man kan få en fornemmelse af at han 

ikke ønsker nogen videre interaktion. Dette kommer til udtryk, da MsFrederiksen bruger 

talesprog og skriver i datidsform. Samtidig skriver han ”smil”, hvilket kan være misvisen-‐ 

de, da han i hans afslutning ikke åbenlyst inviterer til flirt eller romantik. 

Alle seks brugere har igennem deres profil benyttet sig af den konative funktion og vind en 

bamse endda også i sit profilnavn. To har brugt denne funktion til at skabe en naturlig af-‐ 

slutning på deres profil. De opfordrer alle på enten den ene eller den anden måde til en 

handling. 

Afsender fremstår nærværende og engageret når den konative funktion benyttes. Dette 

fordi afsender direkte opfordrer til handling hos modtager, såsom at gå videre til andre 

profiler, men appellerer derimod til kontakt hos publikum. 

7.4. Afslutning [Alicja] 

Vi vil i dette afsnit se nærmere på hvordan vores profiler afslutter sine profiltekster og 

hvilken konsekvens der har hvis de ikke gør det. 

De har formuleret sine afslutninger meget forskelligt, mens to af dem ikke har nogen di-‐ 

rekte afslutning. 

71 Se bilag 6 

72 Se bilag 4 

54





Da vind en bamse og MsFrederiksen begge har en afslutning, hvor de opfordrer modtager til 

handling, er disse allerede analyseret i profiltekstens konative funktion og derfor vil vi nu i 

dette afsnit vende vores opmærksomhed mod de profiler som har en anden form for af-‐ 

slutning. 

Popcornprinsessen er en af profilerne som afslutter sin profiltekst og på en meget åbenlys 

måde. Hun er én ud af to som har udformet sin afslutning som var profilen et brev, hun 

underskriver. Hun bruger sit profilnavn, dog stavet Popcornsprinsessen, som signa-‐ 

tur. Derudover er hun den eneste, som efter sin afslutning, kommer med en tilføjelse; 

”Ps: Som i eventyrerne så har Prinsen og prinsessen ingen børn. For når man 

starter et kongerige, så er det jo først noget man får sammen.” 73 

På trods af at det er en elektronisk besked, giver opstillingen med ”ps” et klart billede af 

det traditionelle brevformat. Dette står i god sammenhæng med hendes skrivestil og den 

eventyrlige metafor, da eventyr som regel foregår i fordums tid, altså inden internettet og 

opfindelsen af email’en. 

Hun markerer ”Prinsen” og ”ingen børn” i sin tilføjelse. Hun ønsker tydeligvis, at gøre alle 

opmærksomme på, at hun søger et publikum, som ikke har børn. Ligeledes fortæller hun 

her indirekte, at hun ikke selv har nogen børn. Nogle modtagere vil måske med denne 

form for målrettethed finde Popcornprinsessen lukket mens andre vil blive positivt over-‐ 

raskede over hendes ærlighed i denne sammenhæng. 

Ligeledes udstråler hun kompetence idet hun på netop dette punkt ikke går på kompro-‐ 

mis. 

sekretæren k har også valgt at ”underskrive” sin profil. Dette gør hun med det ”/k” som hun 

også bruger i sit profilnavn. K’et er sandsynligvis hendes initial og giver god mening i 

sammenhæng med, at hun formodentlig har prøvet at udforme sin profiltekst som et brev. 

Nogle modtagere vil nok mene, at det ville have givet mere mening, hvis hun havde skrevet 

sit virkelige navn eller havde brugt hele sit profilnavn, også for at skabe bedre sammen-‐ 

hæng i profilen. Idet hun ”underskriver” med k’et går hun på den måde under to dæknav-‐ 

ne, hvilket måske kan forvirre modtagerne. 

73 Se bilag 3 

55





K’et kan være skyld i at modtager ikke forstår eller ikke finder ideen med brevformen 

gennemført. Dette fordi mange vil forbinde et brev som noget personligt som udveksles 

mellem venner og bekendte. Derfor kan det siges, at k’et er medskyldig i at give afslutnin-‐ 

gen et upersonligt præg og dermed ikke styrker profilens troværdighed. 

Måden hvorpå missjc og Blue Eyes 43 adskiller sig fra vores andre udvalgte profiler er, at 

de ingen afslutning har. Modsat vind en bamse og MsFrederiksen har de to tidligere nævnte 

profiler valgt at give deres opfordringer til modtagerne i begyndelsen af deres profiler. 

Idet de ikke har nogen naturlige afslutninger, kan modtager måske komme til at sidde til-‐ 

bage med følelsen af, at der mangler ”noget”. Det kan bevirke at hele profilen kommer til at 

virke dårligt opstillet og kan få modtager til ikke rigtig at føle sig velkommen og uden 

egentlig kontakt til afsender. 

56





8. Konklusion 

Det som går igen flere steder i vores analyse, er skabelsen af nærvær mellem afsender og 

modtager, som et vigtigt aspekt i skabelsen af troværdighed. I profilerne ser vi det blandt 

andet gjort ved at være åben omkring sit problem, nemlig det at være single, og fremstille 

sit problem direkte for modtageren. Fordi medlemmerne på dating.dk frivilligt har opret-‐ 

tet sig som bruger, er de klar over hvilket problem, de har og hvorfor de har udformet pro-‐ 

filen på dating.dk. I denne sammenhæng har vi fundet, at det ikke er nok at afsender er-‐ 

kender dette. For at skabe troværdighed er afsender nødt til at formulere det direkte i sin 

profiltekst. Afsender vil nemlig dermed fremstå åben og ærlig overfor modtager og på 

denne måde skabes der hos modtageren en følelse af fællesskab til afsenderen. 

Det samme sker, når man vælger at inddrage omstændighederne direkte i sin profiltekst, 

også her skaber man en form for samhørighed, idet modtageren befinder sig i samme situ-‐ 

ation som afsenderen. 

Nærværet kan også skabes gennem den fatiske funktion, som vi har set det flere steder i 

vores analyse. Her kan den direkte tale til modtageren trække ham/hende ind i kommuni-‐ 

kationen og derigennem skabes der er mere personlig relation mellem de ellers to ukend-‐ 

te parter. Ved skabelsen af nærvær og fællesskab, mindskes følelsen af de tidslige asynkro-‐ 

ne omstændigheder. Troværdigheden til afsender styrkes, fordi den online datingsituation 

kommer til at minde en smule mere om den kendte traditionelle FtF interpersonelle inter-‐ 

aktion. 

Analysen viste, at alle profilerne fik skabt en direkte kontakt til modtageren på den ene 

eller den anden måde. Denne kontakt blev dog ikke vedligeholdt gennem nogle af profiler-‐ 

ne og derfor må vi formode, at dette altså også vil være tilfældet i andre profiler. 

Analysen har vist, at det kan være risikabelt at opstille for skarpe kriterier for en kom-‐ 

mende partner idet afsenderen kan fremstå som manglende medmenneskelighed og ikke 

virke åben. Dog kan det også vise tegn på, at man er fokuseret i sin søgen. En for bred be-‐ 

stemmelse af publikum kan betyde, at modtager vil opfatte afsender som uengageret da 

det kan se ud som om, denne ikke har taget stilling til hvad, han/hun søger. I denne for-‐ 

bindelse kan også en anden faktor trække ned i afsenders samlede troværdighed. Hvis 

afsender har valgt et meget bredt publikum, kan det være sværere at målrette og fokusere 

profilen så den virker interessant på hele publikummet. Hvis ikke profilen er målrettet, 

kan det betyde at modtager ikke bliver ”fanget” og ikke tager kontakt. Dermed vil afsender 

57





ikke få løst sit problem, altså ikke finde en kæreste. Det handler altså om, at finde en ba-‐ 

lancegang, for ikke at fremstå kræsen og krævende og dermed generelt modvillig. 

Gennem analysen har det vist sig, at klichéer og vendinger som bliver brugt i vid udstræk-‐ 

ning i profilerne, er med til at mindske afsenders troværdighed, fordi modtager kan finde 

dem intetsigende og upersonlige. Brugen af dem giver også modtager grund til at betvivle 

afsenderens engagement, fordi han/hun ikke har ”gidet” omformulere sig eller bruge tid 

på at finde på et originalt alternativ. I flere profiler så vi anvendelse af direkte ethos, hvor 

afsenderen giver en direkte beskrivelse af sig selv, i stedet for indirekte at vise hvem 

han/hun er. Det viste sig, at de udtalelser hvor der er brugt direkte ethos sænkede afsen-‐ 

ders troværdighed, fordi de kommer til at fremstå tomme og upersonlige. Vi har fundet 

gennem vores analyse, at engagement er en vigtig dyd i profilerne, men der har vist sig at 

der er meget som kan få afsender til at fremstå modsat, altså uengageret i deres profiler. 

Specielt dette kommer til udtrykm hvis afsender fremstår negativt stemt eller betvivler 

situationen eller modtagerens evner. Også manglen på direkte konativ funktion, så som 

når afsender undlader at opfordre modtager til handling eller når afsender lægger ansva-‐ 

ret over på modtager og venter, at han/hun skabe kontakten. 

De uengagerende træk kommer også til udtryk, når afsender modsiger sig selv, fordi de 

her ikke viser kompetence eller at de er fokuserede eller organiserede. 

Det står altså klart, at vores analyse har vist flere tegn på manglende troværdighed i de 

udvalgte profiler. Overført til vores hypotese vil det altså sige, at denne kan falsificeres, da 

det ikke umiddelbart er muligt at fremstå troværdig overfor sin modtager. Det er dog ty-‐ 

deligt, at nogle funktioner kan være med til at skabe troværdighed i en profil, nemlig den 

fatiske og emotive funktion, da disse som sagt er med til at skabe en relation mellem par-‐ 

ter som ellers er ukendte for hinanden. Der opstår et fællesskab, som vil skabe en større 

grad af troværdighed. Vores underhypotese kan dermed verificeres. 

58





9. Kilderegister 

Bøger og artikler 

- Altman, Irwin & Dalmas A.,Taylor, 1973, ”Social Penetration: The Development og 

Interpersonal Relationships” 

- Audon, Lone & Poulsen, Ib, 2001, ”Chat – At snakke på skrift” 

- Bork, Erik, 2004, ”Netdating – kærlighed ved første klik”, Forlaget Libris, ISBN: 87-‐ 

7843-‐645-‐1 

- Borup, Helle & Skov, Hanne, 2007, ”Som man råber i skoven – Praktisk kommuni-‐ 

kation fra idé til deadline”, Frydenlund 

- Drotner, Kirsten, Jensen, Klaus Bruhn, Schrøder, Kim, Poulsen, Ib, 2002, ”Medie og 

kultur – En grundbog i medieanalyse og medieteori” 

- Gabrielsen, Jonas & Christiansen, Tanja Juul, 2010, ”Talens magt – indføring i 

mundtlig retorik”, Scandinavian Books A/S, ISBN: 978-‐87-‐412-‐5454-‐8 

- Gibbs, Jennifer L., & Elison, Nicole B., Heino, Rebecca D., 2006, ”Self-‐Presentation in 

Online Personal. The Role of Anticipated Future Interaction, Self-‐Disclosure, and 

Perceived Success in Internet Dating”, Communication Research, volume 33, num-‐ 

ber 2, Sage Publications 

- Goffman, Erving, 1990, ”The presentation of self in everyday life”, Penguin books, 

ISBN: 978-‐0-‐140-‐13571-‐8 

- Lund, Anne Katrine & Lemée, Pernille Steensbech, 1999, ”Troværdighed – Tal godt 

for dig!, Formprint 

- McKenna, Katelyn, Green, Annie S., Gleason, Marci E. J., 2002, ”Relationships For-‐ 

mation on the Internet: Wha’s the Big Attraction?”, Journal of Social Issues, volume 

58, number 1 

- Oberg, Brent c., 2003, ”Interpersonal Communication: an introduction to human 

interaction”, Colorado Springs, Meriwether 

- Tidwell, Lisa Colling & Walther, J.B., 2002, ”Computer-‐Mediated Communication 

Effect on Disclosure, Impressions, and Interpersonal Evaluations. Getting to Know 

One Another a Bit a Time”, Humman Communication Research, volume 28, number 

3 

- Whitty, M.T, 2007, ”Revealing the ’real’ me, searching for the ‘actual’ you: Presenta-‐ 

tions of self on an internet dating site”. 

59





- Whitty, Ph.D. Monica & Gavin, Ph.D. Jeff, 2001, ”Age/sex/Location: Uncovering the 

Social Cues in the Development og Online Relationships”, CyberPsychology & Be-‐ 

havior, volume 4, number 5 

- Whitty, Monica T., 2007, ”Revealing the ’real’ me, searching for the ’actual’ self on 

Internet 

an internet dating site” 

http://www.dating.dk/ 

http:/www.dating-‐eksperten.dk/, den 3. Januar 2011 

http://datecenter.dk/dating_profilen.aspx, den 25. december 2010. 

http://www.dating.dk/UI/Forms/Guests/Conditions.aspx, d. 6. januar 2011 

http://dictionary.reference.com/browse/emoticon, den 5. Januar 2011 

http://dictionary.reference.com/browse/miss, den 5. Januar 2011 

http://dictionary.reference.com/browse/motorship, den 5. Januar 2011 

http://dictionary.reference.com/browse/social+network, den 5. Januar 2011 

http://dictionary.reference.com/browse/chat?o=100074, den 5. Januar 2011 

http://translation.sensagent.com/Idiom/da-‐da/, den 5. januar 

http://boingboing.net/2007/11/21/evolution-‐of-‐the-‐hea.html, den 29. December 2010 

http://dictionary.reference.com/browse/emoticon, den 5. Januar 2011 

60

Indhold - Get a Free Blog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?