Sammenhængende børnepolitik og overordnet ... - Hejnsvig Skole

hejnsvigskole.dk

Sammenhængende børnepolitik og overordnet ... - Hejnsvig Skole

November 2008

Sammenhængende

børnepolitik og

overordnet børnesyn.


Indholdsfortegnelse

1. Indledning 3

2. Overordnet børnesyn 4

3. Krav og forventninger til en sammenhængende

børnepolitik i Billund Kommune 8

3.1 Kommunalt 8

4. Hvad siger børnene og de unge selv? 9

5. Temaer i den sammenhængende børnepolitik 11

Tema 1. Inddragelse og demokratiaspekt 11

Tema 2. Fællesskab og ansvar 12

Tema 3. relationer 14

Tema 4. Netværk 15

Tema 5. overgange 16

Tema 6. Kvalitet 18

Tema 7. Læring 19

Tema 8. Sundhed 21

6. Milepælsplan for initiativer vedr.

den sammenhængende børnepolitik 23

7. Ordliste 27

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 2


1. Indledning

Udgangspunktet for revisionen af den sammenhængende børnepolitik og det overordnede

børnesyn har været:

Inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog.

Der har været afholdt en børnedag, og 3 temadage med efterfølgende høringer. Processen har

varet ca. et år med inddragelse af repræsentanter fra alle niveauer i kommunen, herunder børn og

unge, forældrebestyrelser, faglige organisationer, medarbejdere, institutioner, chefer og politikere.

Den sammenhængende børnepolitik er således det ambitiøse grundlag for billund Kommunes

initiativer på børne- og ungeområdet frem til 2012.

børn og unge i billund Kommune er en central ressource. Den enkeltes livskvalitet og samfundsudviklingen

gør, at vi prioriterer børn og unge højt. vi vil i særdeleshed sikre, at der bliver taget

hånd om børn og unge med behov for en særlig indsats.

billund Kommune satser således på, at alle kommunens børn og unge får en god start i livet, der

kan være med til at give alle kommunens borgere en høj livskvalitet.

Fokus på høj livskvalitet forudsætter, at der på børne- og ungeområdet i billund Kommune fortsat

skabes gode rammer for udvikling, læring og sundhed, både i institutioner og på fritids- og kulturområdet.

Den sammenhængende børnepolitik skal her sikre, at der kommunalt skabes sammenhæng og

helhed i den indsats, der iværksættes, således at brugerne og borgerne oplever en høj kvalitet

i det arbejde, der foregår.

Den politiske ambition er at skabe sammenhæng mellem politikbeskrivelsen og den praksis

brugerne oplever.

November 2008

Preben Jensen Ib Kristensen

Udvalgsformand borgmester

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 3


2. overordnet børnesyn

Det overordnede børnesyn er formuleret som et antal principper, som er styrende for arbejdet

med børn og unge i billund Kommune.

Forudsætninger:

- børn/unge har gode opvækstvilkår.

- Børn og unge har indflydelse og medinddrages, når det gælder beslutninger om deres liv.

- børn/unge har optimale lærings- og udviklingsvilkår.

- I arbejdet med børn og unge tages der udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn,

hvor børn, unge og deres familier mødes ud fra deres person, og den sammenhæng

de er i og i forhold til de behov, de har.

- børn og unge er den vigtigste aktør, når det gælder samarbejdet om at skabe gode

overgange.

- Forældrene er barnets/den unges vigtigste voksne og har det afgørende ansvar for deres

børns udvikling. De professionelle træder til, hvor det kan være svært for forældrene at

leve op til deres ansvar.

- børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem sundhedsfremme og forebyggelse.

- børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på egne initiativer samt lokal-

samfundets og kommunens tilbud.

- De voksne – professionelle og forældre har ansvaret for at skabe helhed og sammenhæng

i børns liv.

- Institutionerne sikrer fællesskaber som grundlag for social inklusion.

En god dag

”en sjov dag er, når man kan lave lige det, man har lyst til.”

”en sjov dag er, hvis man kan komme ud at svømme eller være

sammen med familien eller at være sammen med en ven.”

En god voksen

Ifølge børnene er en god voksen, en som…

” kan lide børn og være lige gode ved alle sammen. Det er også godt, hvis

de er lidt legesyge og de hjælper en og siger, at man gør noget godt.”

En god kammerat

Ifølge børnene og de unge er en god kammerat…

”en, man kan snakke med om næsten alting. Det skal også være en,

man kan stole på...”

”…en man kan lave en masse ting sammen med og have det sjovt,

eller være alvorlig med...”

”…Det er en, der hjælper en, hvis man er kommet ud i noget skidt...”

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 4


Børn/unge har gode opvækstvilkår.

Det betyder, at…

billund Kommunes medarbejdere og institutioner skal aktivt medvirke til, at børn og unge sikres

gode opvækstvilkår. Alle børn og unge skal således have lige muligheder for at udvikle sig, så de

udvikler positive værdier og sociale kompetencer. Udviklingen sker gennem forældres og professionelles

påvirkning og børnenes/de unges samspil med andre børn og unge. opvæksten skal

sigte mod, at barnet/den unge får opbygget et positivt selvværd med en klar bevidsthed om sine

styrkesider.

Børn og unge har indflydelse og medinddrages, når det gælder

beslutninger om deres liv.

Det betyder, at…

Det er grundlæggende, at barnet/den unge høres, inddrages og involveres i alle de initiativer og

beslutninger, der vedrører dets/deres liv og læring. barnet/den unges synspunkter skal tidligt inddrages

og tillægges en passende vægt i forhold til alder og modenhed. ved at inddrage barnet/

den unge får det mulighed for at få ejerskab til beslutningerne. Dette øger sandsynligheden for, at

beslutningerne virkeliggøres. På længere sigt vil det kunne kvalificere barnet/den unge til at mestre

eget liv.

Børn/unge har optimale lærings- og udviklingsvilkår.

Det betyder, at…

Udfordringer og læring skal være afpasset efter barnets/den unges alder, situation, muligheder og

potentiale.

et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for børn og unge - hvor de psykiske, fysiske og sociale

rammer er i orden. Institutionerne er inkluderende – der skal være plads til alle, både fysisk,

psykisk og socialt. Der er plads til forskellighed og respekt for individet.

Det gode og stimulerende lærings- og udviklingsmiljø bidrager til barnets/den unges personlige

dannelse, indlæring af faglige kompetencer og udvikling af sociale kompetencer. barnet/den unge

har mulighed for at udvikle sine evner og kompetencer i fællesskab med andre børn og unge.

Gennem samspillet med andre børn og unge udvikles barnets/den unges forståelse og evner for,

hvordan man indgår i et udviklende og udbytterigt samvær i mindre og større fællesskaber.

I arbejdet med børn og unge tages der udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn,

hvor børn, unge og deres familier mødes ud fra deres person, og den sammenhæng

de er i og i forhold til de behov, de har.

Det betyder at…

Arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn, hvor børn, unge

og deres familier mødes.

barnet/den unges ønsker og behov er i centrum med fokus på barnets/den unges styrkesider.

med respekt for det enkelte menneskes evne til at være ”ekspert på eget liv” tager arbejdet med

børn og unge afsæt i, at alle børn, unge og deres familier besidder en række værdifulde ressourcer.

Det er vigtigt, at barnet/den unge føler sig accepteret og respekteret. Det kræver, at udsagn og

signaler fra barnet/den unge bliver taget alvorligt. Det er vigtigt at registrere, hvad barnet/den

unge siger, og hvordan han/hun opfører sig. Det er endnu mere vigtigt at overveje, hvorfor et barn/

en ung siger og gør noget på en bestemt måde, da der ofte ligger en forståelig begrundelse bag.

Børn og unge er den vigtigste aktør, når det gælder samarbejdet om at skabe gode

overgange.

Det betyder at….

Alle børn og unge føler sig velkomne og ventet ved en overgang fra én institution til en anden.

For at det kan ske, er det vigtigt, at både den nye institution og barnet/den unge er klar over,

hvilke konkrete konsekvenser overgangen vil have for dem og hvilke forventninger, der er til dem.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 5


Der er på forhånd sket en gensidig afstemning mellem institution, forældre og barnet/den unge

om overgangen.

De professionelle og forældrene har ansvar for at forberede barnet/den unge på en forestående

overgang. børn og unge har tid til at forberede sig og vænne sig til en overgang, og skal derfor

på forhånd være bekendt med den institution, de skal skifte til.

Det tætte samarbejde mellem de forskellige institutioner, vedrørende pædagogiske metoder og

børns overgang fra et tilbud til et andet er med til at sikre en glidende og harmonisk overgang

for barnet/den unge.

Forældrene er barnets/den unges vigtigste voksne og har det afgørende ansvar for deres

børns udvikling. De professionelle træder til, hvor det kan være svært for forældrene at

leve op til deres ansvar.

Det betyder, at…

Arbejdet med børn og unge sker med udgangspunkt i, at forældrene har hovedansvaret for deres

børns udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. De grundlæggende værdier og normer for social

adfærd tager sit afsæt i familien. Den professionelle medarbejder har ligeledes en forpligtigelse,

herunder et særligt ansvar for at gribe ind i tilfælde af mistrivsel, omsorgssvigt og overgreb.

Børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem sundhedsfremme og

forebyggelse.

Det betyder, at…

Der er fokus på, hvad der holder børn og unge sunde, da sundhed fremmer børn og unges udvikling,

trivsel og læring. Sundhedsfremmende tiltag (f.eks. sociale fællesskaber, gode kostvaner,

fysisk aktivitet) tænkes ind i alle aspekter af børn og unges hverdag. Alle institutioner er med til at

sikre, at alle børn/unge har optimale muligheder for en sund levemåde. en sund opvækst skaber

de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse.

Børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på egne initiativer samt

lokalsamfundets og kommunens tilbud.

Det betyder, at….

Alle børn og unge har mulighed for at tilegne sig en kulturel og lokal identitet.

Der er forskellige tilbud til forskellige aldersgrupper og interesser. Alle aldersgrupper har mulighed

for, uanset hvor de bor i kommunen, at have gode fritids- og kulturtilbud. Ligeledes er der

mulighed for at understøtte børn og unges egne ideer og forslag til initiativer og aktiviteter.

Tilbudene er med til at mindske risikoen for, at der ”tabes” nogle børn og unge, der føler sig

isoleret og tilsidesat. Gode fritids- og kulturtilbud organiseret i eksisterende foreninger eller i nye

organisationsformer øger chancen for, at børn og unge bliver en aktiv del af lokalområdets sociale

fællesskab. Gennem spændende og udviklende fritids- og kulturtilbud forbedrer børn og unge

deres evner til at indgå i sociale sammenhænge og i et fællesskab.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 6


De voksne – professionelle og forældre har ansvaret for at skabe helhed og

sammenhæng i børns liv.

Det betyder, at…

I dag begynder de fleste børn i en meget tidlig alder i en institution. De professionelle i institutionerne

er således med til at lære børnene sociale kompetencer. Dette er ikke alene forældrenes

ansvar. Det har en afgørende betydning for barnet og den unge, at forældre og institution overfor

barnet har en fælles tilgang til løsning af fælles opgaver og beslutninger, - at man kan mødes i et

samarbejde til gavn for barnet og den unge. De professionelle har ansvaret for at tage initiativ til

dette samarbejde.

Dialog mellem institutioner og forældre sikrer udvikling af barnets/den unges personlige, sociale

og læringsmæssige kompetencer, hvilket er med til at skabe helhed og sammenhæng i barnets/den

unges liv.

Institutionerne sikrer fællesskaber som grundlag for social inklusion.

Det betyder, at...

Institutionerne sikrer fællesskaber for børn og unge med forskellige forudsætninger, levevis og

måder at udvikle sig på. Institutioner respekterer og accepterer, at de forskellige børn og unge

alle udvikler sig i forskelligt tempo afhængig af forudsætninger og potentiale. Der er plads til

forskellighed hos børn/unge i institutionerne, og alle børn og unge føler sig værdsat.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 7


3. Krav og forventninger til den

sammenhængende børnepolitik

i billund Kommune.

baggrunden for, at billund Kommune nu står overfor den vigtige opgave at formulere en sammenhængende

børnepolitik og et børnesyn, er, at Folketinget i slutningen 2004 vedtog en ændring af

lov om social service, nærmere betegnet som anbringelsesreformen.

Af anbringelsesreformen fremgår det, at kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik,

som har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende

arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Sigtet med anbringelsesreformen er, at børn og unge med særlige behov skal have samme muligheder

for uddannelse, arbejde og familieliv som andre børn og unge. Det er væsentligt, at en

anbringelse gør mere end at fjerne barnet eller den unge fra en uacceptabel situation. Den skal i

lige så høj grad bidrage til at hjælpe barnet eller den unge videre (Servicestyrelsen, 2006:1).

reformen lægger op til en holdningsændring i forhold til udsatte børn og unge. børnene og de unge

skal systematisk inddrages i løsningen af de vanskeligheder, de kan være i sammen med deres

familie og netværk. Samtidig skal der være fokus på ressourcer frem for problemer hos udsatte

børn, unge og deres familier.

Udover ovenstående formål og sigte med anbringelsesreformen, stiller denne også krav om, at

kommunernes sammenhængende børnepolitikker skal være udformet skriftligt, været sendt til

høring, vedtaget af kommunalbestyrelsen og offentliggjort på kommunernes egne hjemmesider

pr. 1. januar 2007.

3.1 Kommunalt

ved siden af de krav og forventninger som anbringelsesreformen udstikker fra nationalt niveau,

har Servicestyrelsen taget en række initiativer og udstukket visse rammer for at hjælpe og støtte

kommunerne i implementeringen af anbringelsesreformen. et af initiativerne er projektet ”Sammenhængende

børnepolitik”, som blev igangsat i sommeren 2005. 1. udgave af billund Kommunes

sammenhængende børnepolitik er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Denne udgave er

således en tilrettet og revideret udgave.

For at en sammenhængende børnepolitik kan blive et aktivt styringsredskab og leve op til de

rammer, som er udstukket i forbindelse med anbringelsesreformen og af Servicestyrelsen, er

det for det første vigtigt, at formuleringen og udarbejdelsen af børnepolitikken foregår som en

fortløbende proces. For det andet skal de kommunale medarbejdere og faggrupper, som til daglig

arbejder med børn og unge og som skal føre politikken ud i livet, deltage aktivt i formuleringen.

Det er derfor af stor betydning for billund Kommune, at netop den sammenhængende børnepolitik

bliver et aktivt styringsredskab på alle niveauer. Processen har fra starten været tilrettelagt

således, at alle relevante personer lige fra børnene, de unge, institutionsledere, medarbejdere

og politikere er med til at opstille nogle fælles accepterede mål for arbejdet, hvilket er med til at

give en samlet tilgang til børn og unge i kommunen. Den sammenhængende børnepolitik i billund

Kommune er ikke blot nogle ord på et stykke papir, den udmøntes i reelle handlinger på alle

niveauer i kommunen.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 8


4. Hvad siger børnene og de unge selv?

På børnedagen kom de ca. 120 deltagende børn og unge i alderen 1 -18 år med mange udsagn

om, hvad der gør billund Kommune til en god kommune at bo i. Ligeledes gav børnene også udtryk

for, hvad de mener, er en god dag, en god voksen og en god kammerat. Der blev ligeledes fremstillet

ca. 100 børnetegninger, der illustrerede børnenes syn på de samme emner.

Hvad gør Billund til en god kommune at være barn i?

Ifølge børn og unge i billund Kommune er noget af det, der gør billund til en god kommune at være

barn i, at der er gode og mange forskellige aktiviteter, som man kan benytte sig af. Der er alt lige

fra svømning til badminton, fodbold, håndbold, violinspil, folkedans, korsang, dans, og gymnastik.

Som en af de unge fra børnedagen udtrykker det:

”Hvis man er til sport, så er der nok at lave i Billund Kommune.

Man kan gå til stort set det hele”.

Det er ikke kun sportsaktiviteter, der er meget af. Der er ligeledes rig mulighed for at få sig et

fritidsarbejde i en af de mange virksomheder, der ligger i området, f.eks. Legoland, Lufthavnen

mv., hvilket flere af de unge i Billund Kommune bruger en del af deres fritid på.

børnene og de unge sætter ikke kun pris på de mange aktivitetstilbud og muligheder for fritidsjobs,

men også at der er gode skoler i billund Kommune. Dette giver mulighed for at vælge den skole,

man bedst kan lide. På skolerne er man ifølge børnene og de unge gode til at lave tiltag, som giver

et bedre sammenhold i de enkelte klasser bl.a. introdage eller ryste sammen dage samt ture i

skoven med forskellige aktiviteter.

Der er også forskellige aktiviteter for børnehavebørn. Der er bl.a. maddag og forskellige ture rundt

omkring i nærområdet. Sjove aktiviteter, der også nævnes af børnehavebørnene:

”Det sjoveste nede i børnehaven er at lege med dyr,

og at man kan lege alt muligt”

” Hvad er det sjoveste at lave udenfor?

Det er kysseleg.”

Hvordan kan Billund Kommune blive endnu bedre?

”Ønske for fremtiden ifølge børnene og de unge – at der

bliver ved med at være plads til børn og unge”

Ifølge børnene og de unge selv kan billund Kommune blive endnu bedre. Selv om der er rige muligheder

for diverse sportsaktiviteter, tilkendegiver børnene og de unge et ønske om flere tilbud til

børn og unge. Der er bl.a. et ønske om flere tøj- og musikbutikker, en biograf og en lille cafe, som

de unge kan benytte efter skole eller om aftenen til at være sammen med vennerne. Desuden et

musikøvelokale, hvor de kan komme og øve sig med deres band.

De unge savner også mere natteliv i Billund Kommune i form af flere væresteder/klubber for unge,

hvor de kan holde mindre fester og være sammen om aftenen.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 9


I børnenes og de unges dagligdag på skolerne er der flere, der oplever skolerne som nedslidte, og

at der spares for meget. Børnene og de unge ønsker, at der fremover gennemføres flere lejrture

eller aktiviteter på skolen, såsom åbne edb lokaler og asfaltfodboldbaner, der kan være med til at

gøre dagligdagen og frikvartererne mere spændende. børnene og de unge har ikke kun forholdt sig

til, hvad der gør billund til en god kommune at være barn i, men ligeledes til hvad der er en god

dag, en god voksen og en god kammerat.

En god dag

”en sjov dag er, når man kan lave lige det, man har lyst til.”

”en sjov dag er, hvis man kan komme ud at svømme eller være

sammen med familien eller at være sammen med en ven.”

En god voksen

Ifølge børnene er en god voksen, en som…

” kan lide børn og være lige gode ved alle sammen. Det er også godt, hvis

de er lidt legesyge og de hjælper en og siger, at man gør noget godt.”

en voksen skal også…

”være forstående og svare rigtig på ens spørgsmål og hjælpe en og ikke være

særlig vred på en hele tiden, hvis man har problemer, men hjælpe en i stedet

for og kunne holde, hvad de lover…”

En god kammerat

Ifølge børnene og de unge er en god kammerat…

”en, man kan snakke med om næsten alting. Det skal også være en,

man kan stole på...”

”…en man kan lave en masse ting sammen med og have det sjovt,

eller være alvorlig med...”

”…Det er en, der hjælper en, hvis man er kommet ud i noget skidt...”

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 10


5. Temaer i den sammenhængende

børnepolitik.

De mange input fra børnedagen og de tre temadage har givet en mængde udsagn, som er blevet

drøftet i forskellige gruppesammenhænge. en opsamling af de mange udsagn er opdelt under

nedenstående overskrifter som et ekstrakt af de mange drøftelser, indlæg og høringssvar mv., som

processen har afstedkommet. Temaerne skulle derfor gerne være genkendelige for de mange, der

har deltaget i processen, men også relevante i forhold til de synsvinkler, der kan anlægges, når

det drejer sig om at få skabt en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på børn og ungeområdet.

I forhold til den sammenhængende børnepolitik er der taget udgangspunkt i, at alle børn og unge

skal have netop det tilbud, der passer til dem, men det er også værd at understrege, at der i indsatsen

er et særligt fokus på de udsatte børn og unge. Gennem en lokal, tidlig og kvalitativ indsats

kan man forebygge antallet og alvorligheden af foranstaltninger, som børn og unge med behov for

særlig støtte vil have brug for.

Følgende temaer er centrale i den sammenhængende børne- og ungepolitik:

1. Inddragelse og demokrati aspekt

2. Fællesskab og ansvar

3. relationer

4. Netværk

5. overgange

6. Kvalitet

7. Læring og udvikling

8. Sundhed

Tema 1. Inddragelse og demokrati aspekt

Overordnet værdi:

Billund Kommune inddrager og ansvarliggør børn/unge og forældre i en tæt dialog om børn

og unges udvikling.

Det betyder:

Inddragelse af børn og unge.

Det er grundlæggende, at barnet/den unge høres, inddrages og involveres i de beslutninger, der

vedrører deres liv og læring. Det kvalificerer dem til at tage ansvar og blive gode demokratiske

samfundsborgere. Inddragelsen bør i den konkrete situation tilpasses barnets/den unges alder

og modenhed.

Inddragelse af forældre.

Alle forældre skal inddrages og høres, når det gælder vigtige initiativer og beslutninger vedrørende

deres børn. Forældrene har ansvaret for deres børn og unges liv og opvækst. Forældrerollen

understøttes ved et samarbejde med de professionelle/ansatte ved kommunen, der bygger på en

tidlig inddragelse, tillid, klare dagsordener og en tæt opfølgning.

Inddragelse af netværk.

Udover inddragelsen af børn, unge og deres forældre kan det være relevant at inddrage stedforældre,

bedsteforældre, gode venner og øvrigt netværk ved møder, og når der træffes beslutninger.

Udgangspunkter bør her være, at der fokuseres på familiens og netværkets stærke sider, og hvordan

de bedst muligt aktiveres.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 11


Det gode samarbejde.

Udgangspunktet for et godt samarbejde er ofte en fælles forventning til indholdet i samarbejdet.

Det betyder en afklaret kontaktform, en tidlig henvendelse med tydelig og en konkret angivelse

af, hvad der er bekymringen / problemet, og hvilke forventninger der er til handling. beslutninger

sker altid i fællesskab mellem medarbejder(e), familien og barnet/den unge.

Specifikke mål:

1. ved bekymring om et barns trivsel inddrages forældrene straks.

2. Der udvikles en forpligtende fælles tværfaglig model i forbindelse

med arbejdet med børn og familier.

3. Det betyder i praksis, at der udarbejdes en tværfaglig samarbejdsmodel mellem forældre

og alle typer institutioner. modellen der kan tilpasses ydelser og behov skal have fokus på:

- Fælles dagsorden

- Skriftlighed – hvordan og hvornår

- Problemafklaring og løsningsmuligheder

- ressourceafklaring

- en tovholder i forhold til familien

3. Der skal være tydelighed og klare aftaler om, hvem der er ansvarlig tovholder for

en familie. I alle samarbejdssituationer holder den ansvarlige tovholder familien tæt

orienteret om alle aspekter af betydning for barnet/den unge og familien.

4. Lokale forældretilbud (f.eks. forældrecafe eller forældrekursus) med information

og rådgivning overfor specifikke aldersgrupper.

5. Klare handlemulighederne ved problemstillinger, indstillinger og underretning til

sociale myndigheder.

Resultatindikatorer:

1. Forældretilfredshed i forhold til inddragelse.

2. børn/unges oplevelse af inddragelse.

3. Faglig evaluering på anvendelse af redskaber, metoder der inddrager

barnet/den unge, familien og netværket.

4. Alle sager har en klar angivelse af, hvem der er tovholder i forhold til familien.

Tema 2. Fællesskab og ansvar

Overordnet værdi:

Den medarbejder, der i forhold til et barn/ung ser et problem, er ansvarlig for, at der sker

et lokalt og relevant tiltag.

Det betyder:

Fælles værdibaseret forståelse af opgaven.

I billund Kommune er der en fælles værdiorienteret forståelse af opgaveudførelsen baseret på

billund Kommunes vision 2012 samt forudsætningerne i lovgivningens aktuelle krav til en sammenhængende

børnepolitik.

medarbejderne har en anerkendende og respektfuld forståelse af børn og unge, deres familier og

deres levevis/kultur.

Fælles ansvar hos de voksne.

barnet skal opleve, at de voksne tager et fælles ansvar. Hovedansvaret er hos forældrene i et

tæt samspil med de professionelle for at sikre sammenhæng og koordinering i forhold til barnet/

den unge.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 12


Anerkendende miljø.

Arbejdet med børn og unge sker ud fra et anerkendende menneskesyn. børn, unge og deres

familier mødes med respekt for deres individuelle personlighed og behov. Initiativer overfor børn

og unge og deres familier tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der eksisterer i familien og

i familiens netværk.

Den der ser et problem er ansvarlig for, at der bliver taget et initiativ.

Barnet og den unge er geografisk tilknyttet et distrikt, der altid har ansvaret for, at der sker de

nødvendige initiativer, evt. med støtte fra centrale ressourcepersoner. Specielt i forhold til udsatte

børn og unge ligger der en plan i distriktet for, hvem der gør hvad og hvornår.

En kommunal ledelse og organisation der understøtter den gode praksis.

Den kommunale organisering tager altid udgangspunkt i at skabe de bedste grundvilkår for børn/

unge, forældre og borgere. Dette indebærer en klar og målrettet styring, der giver den enkelte

medarbejder optimale arbejdsbetingelser gennem klare beskrivelser af opgaver og ansvar.

Respekt for de enkelte faggruppers kompetenceområder.

Der er et optimalt tværfagligt samarbejde, der bygger på indsigt og forståelse for de specifikke

faggruppers funktioner og opgaver, samt hvordan man bedst understøtter hinanden.

Løbende kompetenceudvikling.

For at sikre høj kvalitet får medarbejderne mulighed for at ajourføre deres faglige baggrund,

og nye arbejdsmetoder og redskaber bliver fulgt op med relevant kompetenceudvikling.

Arbejdsmæssig trivsel.

For den enkelte professionelle er arbejdsmæssigt trivsel og gode vilkår en af forudsætningerne for

det gode arbejde. Ledere og medarbejdere bidrager til trivsel f.eks. ved at være med til at skabe

meningsfuldhed, indflydelse, anerkendelse og indsigt.

Selvindsigt.

Alle har en god selvindsigt, hvilket er en forudsætning for at indgå i vellykkede relationer, bl.a.

et personligt overskud, humor og fokus.

Specifikke mål:

1. Ansvarlighed og konsekvens.

Der er formuleret klare krav og forventninger til samtlige medarbejdere på børn og ungeområdet

i overensstemmelse med billund Kommunes overordnede værdier. Den enkelte medarbejder

har stor handlefrihed og kompetence. Den der ser problemet sikrer, at der også sker et lokat

og relevant tiltag.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 13


2. Centrale prioriteringer.

De politiske beslutninger afspejler sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses og de

ressourcer, der stilles til rådighed.

3. Synlig ledelse og klare kommandoveje.

Ledelsen sikrer, at medarbejderne har klare retningslinier og rammer for arbejdet. Der er et fælles

sprog, der udvikles gennem faste møder på tværs af børn og ungeområdet. Initiativer iværksættes

på baggrund af handleplaner, der sikrer, at alle involverede ved, hvem der gør hvad og hvornår.

4. Fleksibel og åben organisation.

Den kommunale organisering på børn og ungeområdet sikrer en arbejdsform, der skaber høj faglig

kvalitet i opgaveløsningen og sikrer det gode tværfaglige samarbejde. Denne organisering sker på

baggrund af dialog mellem lederne på børn og ungeområdet.

5. God sagsbehandling.

Der udarbejdes kriterier for god sagsbehandling, der som minimum omfatter flg. 5 områder:

1. Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

2. Indsatsen i forhold til unge der er fyldt 15 år

3. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge

4. Inddragelse af familie og netværk

5. opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen

6. Tidlig og rigtig indsats.

Korte kommandoveje og en værdiorienteret arbejdsform er medvirkende til, at en tidlig og lokal

indsats, der vil kunne iværksættes af institutionsmedarbejderen og lederen. Det forudsætter, at

der lokalt udvikles nye kompetencer og at det samtidig er muligt for at trække på den nødvendige

ekspertise centralt fra indenfor en rimelig tidsfrist. Sigtet er, at man gennem en tidlig indsats i

lokalområdet kan minimere antallet af udsatte børn og unge med behov for støtte.

Resultatindikatorer:

1. Undersøgelse af medarbejdertilfredshed i forhold til initiativer,

medarbejderindflydelse og samarbejde.

2. Undersøgelse af forældretilfredshed i forhold til hurtigere opfølgning

på bekymringer og indsats.

3. For at sikre kompetente medarbejdere indenfor børne- og Ungeområdet

følges der ledelsesmæssigt op på, om de er blevet opkvalificeret indenfor

anerkendende pædagogik og tilgang.

4. Undersøge om hver enkelt medarbejder har mulighed for løbende

kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Undersøges gennem

årlige interviews, mUS eller APv.

5. Tidligere indsats betyder færre underretninger og anbringelser

(mindre end 4 % af børnene oplever en underretning).

Tema 3. relationer

Overordnet værdi:

Samarbejdet mellem de professionelle og med børn/unge, forældre og borgere i Billund Kommune

tager altid udgangspunkt i en anerkendende og ligeværdig relation.

Det betyder:

Den professionelle part har det formelle ansvar i samspillet mellem borgeren og den

professionelle. I samspillet mellem borgeren og den professionelle er borgeren ofte i en

særlig form for afhængighedsforhold til den professionelle.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 14


Den professionelle er forpligtiget til at tage initiativ, og den professionelle har også det formelle

ansvar for, at samspillet forløber resultatorienteret og positivt med videst mulig inddragelse af

børn/unge og deres forældre.

Systemisk forståelse af samarbejdsrelationer.

Konflikter og uhensigtsmæssig adfærd kan typisk ikke lastes enkeltpersoner. De professionelle

tager derfor udgangspunkt i de relationer, de indgår i. Det betyder, at den professionelle i sin

forståelse og udredning altid tager udgangspunkt i den aktuelle situation/kontekst.

Tillid og tryghed.

en forudsætning for den gode relation er, at alle parter bidrager til at skabe tillid og tryghed i

samarbejdet.

Specifikke mål:

1. børn og unge oplever, at de professionelle benytter en anerkendende tilgang,

hvor der er fokus på ressourcer og potentialer. Dette afspejler sig også i skriftligheden,

der handler om barnet/den unge og familien.

2. brugeren er i centrum for enhver beskrivelse. Dette indebærer, at initiativer, tilbud,

foranstaltninger altid baseres på, hvad der er til brugerens bedste.

3. ved enhver indsats fokuseres der på, hvordan brugerens egne ressourcer inddrages,

og hvordan private netværk bedst benyttes i forhold til løsningsmuligheder.

4. LP -modellen anvendes som pædagogisk redskab. LP er en model for pædagogisk

analysetænkning i den pædagogiske praksis. Modellen anvendes til at definere og formulere,

hvad problemet eller udfordringen er, vælge strategi og handling samt evaluere.

5. en institution har et minimum af medarbejdere, som har en uddannelse, der sætter

dem i stand til at arbejde relationsorienteret.

Resultatindikatorer:

1. Tilbagemeldinger fra forældre, børn og unge gennem interview eller spørgeskema.

2. Jævnlig kollegial sparring om skriftlig afrapportering med henblik på intern læring,

skabelsen af et fælles sprog og fastholdelsen af en anerkendende tilgang.

3. Kollegial casebaseret gennemgang af typiske sager med henblik på intern læring

og refleksion.

4. erfaringsopsamling af LP modellen med PPr som tovholder.

Tema 4. Netværk

Overordnet værdi:

Vi kan mere sammen end alene.

Det betyder:

Fokus på potentialer og muligheder i de nære og lokale netværk

Familier har både et privat og et professionelt netværk, som kan inddrages, når barnet, den

unge eller familien har brug for hjælp.

Familien som den vigtigste aktør.

Familien er den vigtigste aktør i enhver sag, hvor en eller flere af familiens medlemmer er

involveret. Familien består som udgangspunkt af de biologiske forældre, bedsteforældre, søskende

og evt. stedforældre.

Veluddannet og velfungerende professionelt netværk.

Det professionelle netværk er veluddannet og velfungerende, så det kan støtte familien til at

finde løsninger. Der er stor respekt om familiens holdning og ønsker til, hvem der skal inddrages

fra det professionelle netværk.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 15


Mulighed for medvirken fra det private netværk i familiesager.

Personer fra det private netværk medvirker i familiesager, såfremt familien ønsker dette. Det private

netværks ressourcer og muligheder indtænkes altid i løsningsforslag.

Specifikke mål:

1. Der er velfungerende professionelle tværfaglige netværk i distrikterne, hvor der er en

fællesfaglig tilgang til forebyggelse. målet opfyldes ved, at børn og Kulturforvaltningen

tager initiativ til etablering af professionelle tværfaglige netværk i distrikterne.

(tværfaglige distriktsteam).

2. relevante medarbejdere uddannes i den systemisk strukturelle metode om

netværksarbejde og benytter netværksmodellen.

3. opgaveløsningerne omkring barnet og familien fastholdes lokalt. Det betyder, at der

holdes netværksmøder i et omfang, der er relevant for den gældende problematik.

Resultatindikatorer:

1. Der er etableret netværk i alle distrikter med formel mødestruktur og organisering.

2. Alle relevante medarbejdere får tilbudt uddannelse i den systemisk strukturelle metode

om netværksarbejde og – møder. Inden 2010 foreligger der en uddannelsesplan,

hvor dette mål er anskueliggjort.

Tema 5. overgange

Overordnet værdi:

I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn eller ung ved en overgang fra en institution

til en anden føler sig ventet og velkommen.

Det betyder:

Gensidig afstemning.

en god overgang forudsætter, at der gennem et samarbejde mellem en professionel, forældre og

barnet/den unge er sket en information og gensidig afstemning af, hvad tilbuddet indeholder, og

hvad der forventes af de tre parter i det videre forløb. Der sigtes således på, at barnet og den unge

har et personligt og socialt overskud, der gør en overgang spændende og forudsigelig.

Tryg ramme for de involverede.

en god overgang skaber en tryg ramme for alle de involverede. Der er lighedspunkter, en

genkendelighed mellem den nuværende og den kommende institutionskultur og pædagogik.

Fortsat støtte bør være afklaret inden flytning.

De to involverede institutioner og evt. eksterne ressourcepersoner har i god tid inden en

overflytning afklaret en evt. støtteressource.

Der skal være tid til at forberede sig og vænne sig til et miljøskifte.

Gennem et formaliseret samarbejde i lokalområdet er børn og unge blevet bekendte med den

nye institution i god tid inden den nye start.

Professionelle og forældre skal i fællesskab tage ansvar for at forberede børn og unge

bedst muligt på den overgang, de er på vej til.

Der etableres et samarbejde mellem den nye institution og forældrene, inden den fysiske overgang

påbegyndes.

Institutionerne skal tage hensyn til børn og unges forskellige forudsætninger og behov.

Den modtagende institution giver alle nye børn/unge en god start ved at tage udgangspunkt i

barnets /den unges forudsætninger og behov.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 16


Institutionerne indgår i et samspil med hinanden og kan gøre brug af frivillige organisationer

og kulturinstitutioner.

At skabe den gode overgang forudsætter et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de involverede

institutioner gennem fælles planlægnings- og informationsmøder. Herudover inddrages lokale

foreninger og kulturinstitutioner i samarbejdet, således at man kan styrke børn og unges oplevelse

af kontinuitet og sammenhæng.

Specifikke mål:

1. Der er i institutionerne en løbende drøftelse af, hvad der forventes personligt,

socialt og kognitivt, såvel generelt, som i forhold til det enkelte barn/ung.

2. Der er beskrevne mål for samarbejdet med de frivillige organisationstilbud og

øvrige kulturtilbud

3. De tværfaglige distriktsteams udarbejder og gennemfører en plan, der sikrer,

at forudsætningerne for de gode overgange fra hjem til sundhedspleje, dagtilbud,

skole/skolefritidsordning, skoleskift og ungdomsuddannelser, er til stede.

4. Det betyder at:

a. der holdes professionelle samarbejdsmøder

b. der holdes fælles informationsmøder for forældre, børn og unge.

c. der er et formaliseret samarbejde

d. der udarbejdes handleplaner med angivelse af ressourcebehov ved overgang.

5. Der sikres kontinuitet og kvalitet i overgangene eksempelvis gennem en fast

voksenkontakt og arbejde med barnets bog/portfolie

6. Det betyder at:

a. der gennemføres tilfredshedsundersøgelser blandt forældre, børn og unge

b. der arbejdes systematisk med evaluering af planerne for overgange

Resultatindikatorer:

1. Der findes en lokal plan for de gode overgange i alle distrikter, der omfatter

fælles information til brugerne, fælles mødeplan og tidsplan for overgangens aktiviteter.

2. Der gennemføres en systematisk tilbagemelding af forældres tilfredshed med

samarbejdet ved overgange i distrikterne.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 17


Tema 6. Kvalitet

Overordnet værdi:

I Billund Kommune er der fokus på en høj brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk

kvalitet – således at der skabes overensstemmelse mellem, det der siges, og det der gøres.

Det betyder:

Faglig

kvalitet

brugeroplevet

kvalitet

Kvalitetsbegrebets

tre dimensioner

organisatorisk

kvalitet

At kvalitet i Billund Kommune forstås som:

- brugeroplevet kvalitet som et udtryk for brugernes oplevelse af service på

børne- og ungeområdet.

- Faglig kvalitet som et udtryk for at opgaveløsningen lever op til de formulerede

kvalitetskriterier (herunder den relevante information).

- organisatorisk kvalitet som et udtryk for at ressourcerne anvendes effektivt

(arbejdstilrettelæggelse og – processer, ledelse, medarbejdere, organisationsformer m.v.).

Beskrivelse af god kvalitet og praksis.

Den sammenhængende børnepolitik beskriver indenfor de angivne temaer forventningerne til

god kvalitet, hvilket er den kvalitet, billund Kommune ønsker at leve op til.

Beskrivelsen af god kvalitet lægger primært op til dialog, faglig refleksion og læring, og kan

synliggøre og dokumentere det arbejde, der foregår decentralt og centralt.

Systematik og skriftlighed.

Arbejdet med at beskrive kvalitet indebærer en øget systematik og skriftlighed. Gennem en

løbende praksis med evaluering, resultatopsamling og vidensdeling sikres den enkelte medarbejder

og institution læring og udvikling, som benyttes i planlægning og praksis.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 18


De specifikke mål:

1. At organisationen sikrer sammenhæng mellem ord og handling

– bl.a. ved at beskrive hvad der er god kvalitet og praksis.

2. Der gennemføres evalueringer, der er:

- begrundede

- systematiske

- fagligt funderede

evalueringerne foretages på udvalgte indsatsområder. Udvælgelsen sker

i et fællesforum med lederne på børne- og Kulturforvaltningens område.

3. organisationen fastholder og udvikler god praksis.

4. Der benyttes et tilgængelig og forståeligt sprog i forhold til brugerne, borgerne og

medarbejderne, ligesom børne- og Kulturforvaltningen tager initiativ til en fælles

vidensdeling.

5. Den enkelte institution evaluerer og dokumenterer skriftligt én gang årligt resultater,

rammer og den pædagogiske praksis med henblik på at vurdere styrkeområder og nye

indsatsområder.

Resultatindikatorer:

1. Udvalgte praksisområder er beskrevet – hver institution har beskrevet hvad god

kvalitet er, og hvordan den udføres i praksis.

organisationen har dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem beskrivelsen

af praksis og de faktiske handlinger.

2. organisationen har gennemført begrundede, systematiske og fagligt funderede

evalueringer gennem resultatopsamling på udvalgte områder, - med udgangspunkt

i de tre kvalitetsbegreber.

3. organisationen har beskrevet, hvordan der arbejdes med at fastholde og udvikle

den gode praksis.

4. Før nye fælles initiativer sættes i værk er der foretaget en økonomisk vurdering af,

hvordan nye handlinger kan realiseres.

5. Institutionerne evaluerer og dokumenterer en gang årligt resultater, rammer og

praksis med henblik på at vurdere styrkeområder og nye indsatsområder fra 2010.

Tema 7. Læring og udvikling

Overordnet værdi:

Det er værdifuldt, at alle børn og unge får optimale lærings- og udviklingsbetingelser i forhold

til personlig, social og faglig udvikling

Det betyder:

Udgangspunktet er barnets/den unges situation, muligheder og potentiale.

Læring og udvikling tager udgangspunkt i det enkelte barns/unges situation, muligheder og

potentiale.

Læring og udvikling er en proces hos den enkelte, hvor vedkommende tilegner sig viden og

færdigheder med afsæt i egne forudsætninger.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 19


Udjævning af den negative sociale arv.

Læringsaspektet i billund Kommune har fokus på at bryde den negative sociale arv.

et godt fysisk og psykisk læringsmiljø er forudsætningen for en optimal udvikling og læring

Forudsætningen for en optimal udvikling og læring hos det enkelte barn/den unge er, at de trives

og er sunde. Her er et godt fysisk og psykisk læringsmiljø af afgørende betydning.

De specifikke mål:

1. Hver institution har skriftligt formuleret, hvordan de opfylder billund Kommunes

syn på læring og udvikling.

2. Den enkelte institution sikrer i forhold til de givne muligheder et optimalt psykisk

og fysisk lærings- og udviklingsmiljø.

Resultatindikatorer:

1. Institutionerne har skriftligt formuleret, hvordan de opfylder billund Kommunes

syn på læring og udvikling.

2. Institutionerne har handlet på baggrund af APv, Umv, bmv og forskningsresultater

i forbindelse med LP-modellen.

Tema 8. Sundhed

Overordnet værdi

I Billund Kommune tages udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, der omfatter såvel

sundhedsfremmende som forebyggende initiativer

Det betyder:

Fokus på hvad der holder børn og unge sunde.

Sundhed fremmer børn og unges udvikling, trivsel og læring. Sundhedsfremmende tiltag (f.eks.

deltagelse i sociale fællesskaber, gode kostvaner og fysisk aktivitet) tænkes derfor ind i alle

aspekter af børn og unges hverdag. Forældre og alle institutioner er med til at sikre, at alle børn/

unge har optimale muligheder for en sund levemåde. en sund opvækst skaber de bedste for-

udsætninger for en sund voksentilværelse.

Fokus på sundhed skal sikre at børn/unge får mest muligt ud af livet.

Sundhed bygger på en samlet indsats, hvor sundhedsaspektet medvirker til, at det enkelte barn

og unge får mest muligt ud af livet. Gode sundhedsvaner i børneårene er vigtige for barnets trivsel

og læring her og nu, og giver de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 20


Fokus på sundhedsfremme.

Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge den enkeltes

fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe sunde valg. Sundhed

tænkes ind i børnenes hverdag i de kommunale institutioner og i lokalsamfundet – både i forhold til

rammer, indsatser og aktiviteter.

Fokus på forebyggelse.

Forebyggelse har primært det sigte at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men har og

det formål at sikre, at en given sygdom eller nogle usunde vaner ikke udvikler sig yderligere.

billund Kommune ønsker, at alle borgere (herunder børn og unge) får tilbud og støtte i forhold til

(KrAm) Kost, rygning og Alkohol (herunder stofmisbrug) og motion.

Relationers sundhedsmæssige betydning.

At have et velfungerende socialt netværk er med til at øge menneskers livskvalitet og positive

selvbillede. Det mindsker helt konkret sygelighed og dødelighed hos den enkelte. Aktiviteter

i netværk og gode rammer for socialt samvær er vigtige faktorer for at understøtte trivsel,

sundhed og forebyggelse.

Det sundhedsfaglige perspektiv.

Det sunde menneske oplever i tilstrækkeligt omfang at mestre tilværelsen – enten ved brug af

egne evner eller ved at kunne trække på tilgængelig hjælp og støtte. Det er også vigtigt, at livet

føles meningsfyldt – dvs. værd at engagere sig i. Denne grundlæggende oplevelse af sammenhæng

er tæt forbundet med den enkeltes selvværdsfølelse, tillid til egne evner og mulighed for at give

og få opbakning og støtte fra andre.

Det sundhedsfaglige perspektiv har fokus på at opbygge modstandskraft – fysisk, psykisk og

socialt hos barnet/den unge og dermed udvikle deres handlekompetencer.

Som fagperson er vi opsøgende og agerer i forhold til den viden, vi har om sundhed. vi drager

omsorg og handler, når forældre, børn/unge er i en livssituation, hvor de professionelle skal have

en mere aktiv og opsøgende rolle for at sikre barnets sundhed og trivsel.

De specifikke mål:

1. De tværfaglige distriktsteams har formuleret et fælles grundlag for forebyggelse

og sundhedsfremme.

2. Der er faste tidspunkter for screening og signalopfang, der skal medvirke til en tidlig,

hurtig og lokal indsats.

3. opfølgning på signalopfang.

4. Den enkelte institution udarbejder en plan for sit arbejde med sundhedsfremme og

forebyggelse, hvor dette tænkes aktivt ind i hverdagslivet og aktiviteterne. Der skal

være beskrevet generelle tiltag og specifikke initiativer vedr. børn og unge med

særlige behov (fysiske, psykiske og adfærdsmæssige behov).

5. Der etableres tilbud både i institutionen, i distriktet og centralt. Tilbuddene er målrettet

hele familien. Disse tilbud skal målrettes specifikke og aktuelle sundhedstemaer samt

målgrupper. medarbejderne samarbejder på tværs.

6. Der skal udelukkende sælges sunde fødevarer/drikkevarer i offentlige

(og også gerne private) institutioner.

7. Kost, rygning, Alkohol (herunder stofmisbrug), motion, Handlekraft og Trivsel tænkes

ind i samtlige indsatsområder.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 21


Resultatindikatorer:

1. De tværfaglige distriktsteams har formuleret et fælles grundlag for forebyggelse

og sundhedsfremme.

2. billund Kommune har formuleret en overordnet kost- og bevægelsespolitik.

3. Den enkelte institution har en plan for sundhed og forebyggelse med generelt og

specifikt fokus.

4. børn og unge/familien oplever, at der er relevante tilbud.

5. opfølgning på sygdomsfrekvenser hos børn og unge.

6. Kommunens sundhedsprofil følges i forhold til udviklingen på børne- og ungeområdet.

7. Udviklingen i antallet af udsatte børn og unge med underretning/foranstaltninger

lokalt og kommunalt følges.

8. Antal kendte misbrugere blandt børn og unge følges.

9. bmI målinger følges hos børn og unge.

10. billund Kommune har oprettet en sundhedsportal.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 22


6. milepælsplan for initiativer vedr. den

sammenhængende børnepolitik.

Tidsplan: Ansvarlig:

A: Allerede igangsat F: Det fælleskommunale niveau

S: Skal iværksættes D: Distriktet/tværfaglig distriktsteam

K: Kan iværksættes I: Institutionen

Tema

1. Inddragelse

og demokratiaspekt

2. Fællesskab

og ansvar

Mål

Tidlig inddragelse

af forældre

Tværfaglig model der

beskriver arbejde med

børn og familier.

via modellen skabes

tydelighed og klarhed

om koordinator

Forældre, børn og

unge oplever at blive

inddraget

Ansvarlighed

og konsekvens

Synlig ledelse og klare

kommandoveje

Kompetente

medarbejdere

Tidlig og rigtig indsats

Indsats

Kompetenceudvikling

1. Proces med udvikling

af en tværfaglig model

2. Inddragelse af

institutionerne og

implementering

3. beskrivelse af tovholderfunktionen

i forhold

til familien og handlemuligheder

ved problemstilllinger,indstillinger

og underretning

1. Udarbejdelse af en

skabelon til evaluering

2. Årlig evaluering

ved koordinatorerne for

de tværfaglige distriksteams.

Skriftligt formuleret

arbejdsgrundlag(krav

og forventninger) for

samtlige medarbejdere

Systematisering af det

tværfaglige samarbejde

og arbejdsgange via den

tværfaglige samarbejdsmodel

1. Kendskab til egne og

andres kompetencer

gennem kompetenceudviklingsplan,

supervision

og vidensdeling

2. Kurser i aner-

kendende tiltag

3. Afklaring af de

enkelte medarbejderes

mulighed for løbende

kompetenceudv.- fagligt

og personligt via interview,

mUS eller APv

1. Prioritering af faglige

ressourcer

2. Iværksættelse og

implementering af

distriktssamarbejde

med lokale tilbud

08

A

A

A

09

S

S

S

S

S

S

10

S

S

S

K

S

S

Ansvarlig

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 23

11

S

K

S

S

12

K

S

S

13

K

S

S

F

F

F

F

D

F

F

I

I

I

F/I

F/I


Tema

3. Relationer

Mål

Alle institutioner skal

have medarbejdere

uddannet til relationsarbejde

LP- modellen(skoler)

LP-modellen

(0-6 års området)

4. Netværk Tværfaglig tilgang

til forebyggelse

og foranstaltning

i distrikterne

relevante medarbejdere

benytter netværksmodellen

5. Overgange overordnet plan

udarbejdes for den

gode overgang

Indsats

1. Afsætte ressourcer

2. medarbejder-

uddannelse

3. Implementering

4. evaluering af effekt

i forhold til forældre,

børn og unge.

1. Information

2. vejlederuddannelse

i LP

3. LP-tovholdere og

koordinatorer

4. Uddannelse af

medarbejdere

5. Implementering

1. Information

2. vejlederuddannelse

i LP

3. LP tovholdere og

koordinatorer

4. Uddannelse af

medarbejdere

5. Implementering

Distrikterne beskriver

og udmønter en tværfaglig

tilgang til forebyggelse

1. Uddannelse i systemisk

strukturel metode

og netværkstankegang

2. Gennemføre netværksmøder

med

relevante problem-

stillinger

1. Distrikterne formulerer

en plan for gode

overgange, herunder:

- Professionelle

samarbejdsmøder

- Fælles informationsmøder

- Formaliseret samarbejde

Handleplaner med

angivelse af ressourcebehov

ved overgange

2. Implementering

af planen for gode

overgange

3. evalueringer,

herunder tilfredshedsundersøgelser

08

A

S

S

S

S

S

09

K

K

K

S

S

S

S

S

S

S

K

K

S

S

10

K

K

K

S

S

S

K

K

S

S

S

Ansvarlig

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 24

11

S

S

S

S

S

S

S

S

12

S

S

S

S

S

13

S

S

S

S

S

S

S

I

F/I

I

F/I

F/I

F

I

I

I

F/I

F

I

I

I

I

F/I

I

I

I

F


Tema

6. Kvalitet

Mål

Sikre sammenhæng

mellem ord og

handling

Sammenhæng mellem

indsats og ressourcer

7. Læring Udbrede kendskab til og

indarbejde fælles syn

på læring og udvikling

Sikre optimalt fysisk

og psykisk læringsog

udviklingsmiljø

Indsats

1. valg af indsats-

områder i henhold

til milepælsplan

2. Hver institution har

beskrevet, hvad god

kvalitet og praksis er

indenfor de udvalgte

indsatsområder

3. evaluering med

henblik på at vurdere

styrkeområder og nye

indsatsområder

beskrive nye fælles

initiativer, ressourcebehov

og forslag til

finansiering

Institutionerne har

skriftlige formuleringer

af, hvordan man opfylder

synet på læring

og udvikling

Handlinger på bag-

grund af APv, Umv,

bmv og forskningsresultater

i forbindelse

med LP-modellen

08

09

S

K

S

K

(S)

10

S

S

K

S

K

S

Ansvarlig

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 25

11

S

S

S

S

S

12

S

S

S

13

S

S

S

F/I

I

F/I

F/I

I

F/I


Tema

8. Sundhed

Mål

Fokus på tidlig og

forebyggende indsats

realisering af sund-

hedspolitik i institutionerne

Indsats

1. De tværfaglige

distrikteams har formuleret

et fælles grundlag

for forebyggelse og

sundhedsfremme

2. Faste tidspunkter

for signalopfang

3. opfølgning på

signalopfang

4. Sundhedspleje

med billeder

5. Udarbejde samtaleguide

1. overordnet kost og

bevægelsespolitik

2. Plan for sundhedsfremme

og forebyggelse

på institutionsniveau

(KrAm)

3. Sundhedsportal

08

A

A

09

K/S

S

K

S

S

S

10

S

K/S

S

K

K

S

S

S

Ansvarlig

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 26

11

S

K/S

S

K

K

S

S

S

12

S

K/S

S

K

K

S

13

K/S

S

K

K

S

D

D/I

D/I

I

F

F

I

F


7. ordliste

APV - Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig ArbejdsPlads vurdering for

at sikre medarbejderne trivsel fysisk og psykisk.

BMImåling - en testmetode der udregner et tal, som fortæller noget om forholdet mellem

højde og vægt – f. eks. om overvægt.

BMV - børnemiljøvurdering.

Eksklusion - er et anvendt begreb for initiativer hvor elever i kortere eller tid udelukkes

fra normalskoletilbud.

Implementering - benyttes ofte om en beskrevet ændring af handling skal gøres til praksis.

Inklusion - benyttes ofte når en pædagogisk praksis kan sikre at udsatte børn kan forblive

i normalskoletilbud.

Institution - her dækker fællesbetegnelse samtlige børn og ungeorganisationer fra dagpleje,

vuggestue, integreret institution, børnehave, skole og ungdomsskole.

Kognitivt - betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer,

som foregår i hjernen (tænkning og erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens

bevidste bearbejdning.

LP-model - er en pædagogisk analysemodel baseret på en systemteori og forståelse af

lærings-miljøets betydning for børnenes sociale og faglige læring. Læringsmiljø og Pædagogisk

analyse.

Kram - KrAm-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes

sundhed. Undersøgelsen kaldes KrAm, fordi den handler om Kost, rygning, Alkohol og motion.

MUS – samtaler medarbejderUdviklingsSamtaler hvor medarbejder og leder mødes typisk

en gang årligt til en medarbejderstatus.

PPR - en forkortelse af Pædagogisk Psykologisk rådgivning.

Resultatindikatorer - angivelse af kvalitative eller kvantitative resultatforventninger.

Screening - f.eks. sprogscreening, hvor man gennem en pædagogisk prøve kan få en

vurdering af et barns sprogfærdighed på et givet tidspunkt.

UMV - undervisningsmiljøvurdering.

/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 27

More magazines by this user
Similar magazines