Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel - Hosting by Talk ...

Lokalplan 360-21
Forsøgsvindmøller ved Kappel
Juni 2010

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Tekst til annoncering i Lollandsposten/EKSTRAPOSTEN den 10. august 2010
LOKALPLAN FOR FORSØGSVINDMØLLER VED KAPPEL MED
TILHØRENDE MILJØRAPPORT
Byrådet har den 24. juni 2010 endeligt vedtaget ”Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved
Kappel” med tilhørende miljørapport og rettelsesark. Lokalplanen er Lolland Kommunes opfølgning
på Miljøcenter Roskildes ”Kommuneplantillæg nr. 360-T13 Vindmøller ved Kappel”
der blev udstedt den 27. maj 2010.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen udlægger området til vindmøllepark og jordbrugsområde, og giver mulighed for
at opsætte 7 forsøgsvindmøller. Her af 4 møller på 150-160 m totalhøjde, 2 møller på 150-
175 m totalhøjde og en mølle på op til 200 m totalhøjde.
Området til forsøgsvindmøllerne ved Kappel skal fungere som testområde for demonstrationsvindmøller,
hvor forskellige forhold omkring møllerne undersøges løbende og justeres.
Miljørapporten konkludere at planen kan vedtages uden væsentligt at påvirke omgivelserne
uden for nærzonen 0-5 km, selv om forsøgsvindmøllerne og lysmasterne vil være synlige
langt væk i klart vejr. I nærzonen vil møllerne og lysmasterne derimod virke dominerende,
og der skal nedlægges op til ti boliger for at ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” kan
overholdes.
I høringsperioden er der indkommet 25 høringssvar, samt en underskriftsindsamling med
17 underskrifter. Høringssvarene resulterede i, at området nu udlægges til både vindmøllepark
og jordbrugsområde, at de to bagerste møller rykkes mod vest for at sikre at støjkravene
kan overholdes ved alle boliger (der ikke skal nedlægges), samt at lysstyrken fra masterne
er tilpasset Miljørapport og VVM i overensstemmelse med kravene fra Statens Luftfartsvæsen.
Der er ikke foretaget væsentlige ændringer i Miljørapporten, men der har været
grundlag for at præcisere og uddybe enkelte forhold. Det drejer sig primært om naturforholdene
og især bilag IV-arter fra Habitatdirektivet, hvor der nu er kommet en uddybning af
hvad møllerne vil betyde for bilag-IV arterne, samt for marsvin i det nye forslag til habitatområde,
og desuden er der er fortaget nye støjberegninger.
Retsvirkninger
Ifølge planlovens § 18 må der i lokalplanområdet hverken retligt eller faktisk etableres forhold,
der er i strid med planens bestemmelser, medmindre byrådet meddeler dispensation
efter reglerne i lovens § 19 eller § 40. Eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan
fortsætte som hidtil. Lokalplanen bliver tinglyst på de berørte ejendomme.
Klagevejledning
Du kan efter planlovens § 58 klage over retlige forhold. Du kan f.eks. klage hvis du mener, at
byrådet ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at byrådet
efter din mening burde have truffet en anden afgørelse.
Eventuelle klager skal sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller
på e-mail: nkn@nkn.dk senest den 7. september 2010.
Det er en forudsætning for Naturklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr
på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning på gebyret. Sagsbehandling
af klagen vil først blive påbegyndt, når nævnet har modtaget gebyret. Vejledning om gebyrordningen
findes på www.nkn.dk.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for
denne annonces offentliggørelse.
Hvor kan jeg se planerne?
Lokalplanen med miljørapport kan ses på kommunens hjemmeside www.lolland.dk under Politik
og planer/Planer eller kan udleveres i Borgerservice.
0

Hvad er en lokalplan?
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Indhold
En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes
fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning,
vej- og stiforhold m.v.
Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold
og giver ikke grundejerne handlepligt.
Tilvejebringelse
Byrådet kan til enhver tid lave lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et
større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride
mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først.
Offentlig debat
Et forslag til lokalplan, skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og
myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget.
Byrådet behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang
de skal imødekommes. Byrådet vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i
pressen.
Midlertidige retsvirkninger
Når et lokalplanforslag er offentliggjort, må ejendomme ikke bebygges eller udnyttes på en
måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold. Den eksisterende
lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er
udløbet, kan byrådet give tilladelse til, at en ejendom bebygges eller udnyttes efter forslaget,
såfremt det er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er tale om et byggearbejde
m.v., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens § 13, stk. 2. Det er endvidere en
forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt.
Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort -
dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse.
Endelige retsvirkninger
Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme kun
udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen,
fortrænges af denne.
Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i
planen.
Dispensationer
Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, hvis dispensationen ikke strider
mod principperne i lokalplanen – som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne. Væsentlige
afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Visualiseringerne i planen og på forsiden er fra VVM-redegørelsen og udarbejdet af SJ-Consult.
Lokalplanen er udarbejdet af Lolland Kommune i samarbejde med DONG Energy og LIFA Plan · Agraf.
1

INDHOLDSFORTEGNELSE
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
HVAD ER EN LOKALPLAN? 0
Indhold 1
Tilvejebringelse 1
Offentlig debat 1
Midlertidige retsvirkninger 1
Endelige retsvirkninger 1
Dispensationer 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 2
REDEGØRELSE 3
Baggrund 4
Eksisterende forhold 5
Lokalplanens formål 5
Lokalplanens indhold 5
Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning 7
Museumsloven 10
Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 10
Tilladelser eller dispensationer fra kommunen efter anden
lovgivning 11
Servitutter 11
Miljøvurdering 11
§1. Lokalplanen har til formål 12
§2. Område og zonestatus 12
§3. Arealanvendelse 12
§4. Udstykning 12
§5. Veje, stier og parkering 12
§6. Anlægs placering og omfang 13
§7. Bebyggelsens udseende 13
§8. Ubebyggede arealer 14
§9. Tekniske anlæg 14
§10. Betingelser for, at nyt anlæg må tages i brug 14
§11. Ophævelse af lokalplan 14
§12. Ophævelse af Servitutter 14
§13. Landzonetilladelse - bonusvirkning 14
§14. Lokalplanens retsvirkninger 14
§15. Vedtagelsespåtegning 15
KORTBILAG
1 Matrikelkort
2 Lokalplankort
BILAG
A Miljørapport – ikke teknisk resumé
2

REDEGØRELSE
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Baggrund
Byrådet ønsker med lokalplanen at bidrage til produktion og udvikling af miljøvenlig, vedvarende
energi ved at udnytte de gode forhold for vindenergi ved Kappel.
Baggrunden er et ønske fra DONG Energy om at etablere 7 vindmøller samt to markeringsmaster
til advarsel af lufttrafikken i Kappel vindmøllepark. DONG Energy deltager aktivt i
udviklingen af vindmøller. Man ønsker derfor at opstille demonstrationsmøller, som kan give
mulighed for at afprøve fx typer af havvindmøller under lettilgængelige forhold, før møllerne
opstilles på havet. Møllerne skal desuden fungere til kommerciel energiproduktion.
Projektet skal erstatte 25 eksisterende møller med 7 nye og større møller, der har en større
samlet kapacitet. Før opstilling af nye møller vil de eksisterende møller i Kappel Vindmøllepark
blive nedtaget.
Sideløbende med lokalplanen udarbejder Miljøcenter Roskilde et kommuneplantillæg, som
ledsages af en Vurdering af Virkningerne på Miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. VVM redegørelsen
er udformet, så den samtidig er miljøvurdering af kommuneplantillægget efter
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Luftfoto af lokalplanområdet
3

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Eksisterende forhold
Områdets beliggenhed, afgrænsning og størrelse
Lokalplanen omfatter et område ved kysten syd for Vesternæs og sydvest for Kappel, der
udgør et areal på ca. 198 ha. Heraf skal langt størstedelen dog fortsat dyrkes som landbrug.
Zonestatus
Lokalplanområdet er i landzone.
Områdets nuværende anvendelse
Lokalplanområdet er ved lokalplanens udarbejdelse i anvendelse til vindmøllepark og som
landbrugsjord.
Landskab
Området består af et meget fladt landskab med større inddæmmede arealer. De lavtliggende
arealer er beskyttet af et dige langs kysten, hvorpå der er anlagt en sti.
Arealerne bag diget er præget af strandeng med vandhuller og mindre søer samt flere levende
hegn.
Eksisterende bebyggelse og anlæg
I den eksisterende vindmøllepark er opstillet 24 vindmøller, hver med en total højde på
49,4 m. Heraf ligger 14 af de eksisterende møller inden for den nye lokalplans område.
Ved Tranessegård er yderligere 1 vindmølle af samme størrelse.
Tranessegård består af et stuehus og to produktionsbygninger for landbrugsbedriften. Bygningerne
repræsenterer ingen særlig bevaringsværdi.
Eksisterende vindmøllepark og den rekreative sti på diget
4

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Diget langs kysten beskytter de lavtliggende arealer mod oversvømmelse. Det bruges endvidere
rekreativt til trave- eller cykelture ad stien, som er anlagt på diget.
Trafikale forhold, veje, stier, parkering mv.
Området vejbetjenes i dag af en eksisterende servicevej neden for diget med tilkørsel fra
Vesternæsvej og med adgang fra den offentlige vej Gottesgabe Strandvej og den offentlige
vej Ålehoved.
Lokalplanområdets omgivelser
Nord for lokalplanens område ligger sommerhusbebyggelsen Vesternæs Strand.
Øst for lokalplanen ligger landejendommen ”Frisevænge”. Der er to kirker i omegnen: Langø
Kirke opført 1899-1901 ca. 4 km fra lokalplanområdet og Kappel Kirke fra 1464 ca. 2 km fra
lokalplanområdet.
Landskabet er præget af rette linier, som gives af de store marker, der flere steder er omgivet
af høje løvhegn. Terrænet er fladt og præges af kysten med det høje dige.
Kappel vindmøllepark fortsætter nord og syd for lokalplanområdet. De eksisterende vindmøller
nedtages, før opstilling af nye møller påbegyndes.
Lokalplanens formål
Lokalplanens overordnede formål er at give mulighed for etablering af 7 vindmøller til erstatning
for de eksisterende vindmøller i Kappel vindmøllepark samt opstilling af to markeringsmaster
til advarsel af lufttrafikken om de høje møller. Desuden skal området fortsat
kunne bruges til jordbrugsområde.
Lokalplanens indhold
Lokalplanområdets anvendelse
Lokalplanen udlægger areal til opstilling af 7 vindmøller med en totalhøjde på op til 200 m
med tilhørende adgangsveje, fundament, arbejdsareal samt anlæg for nettilslutning.
Kappel Kirke. Foto: SJ-Consult
Møllerne opstilles på et arbejdsareal som udgør
op til 25 x 40 m for hver mølle, og som befæstes
helt eller delvist. Arealerne skal placeres
og indrettes, så de giver mindst mulig gene for
landbrugsdriften.
Lokalplanen giver endvidere mulighed for at
opstille to markeringsmaster på op til 200 m
højde, der med lys skal advare lufttrafikken
mod de høje møller.
Landskab
De nye møller skal erstatte de eksisterende
vindmøller således, at de eksisterende 25 møller
blive erstattet af op til 7 nye og større møller.
De store møller vil være synlige overalt i det
flade landskab og de kan fra visse synsvinkler
påvirke oplevelsen af bebyggelse og landskab
– herunder kirkerne i Kappel og Langø samt
stubmøllen i Kappel.
5

Tilkørselsforhold.
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Da der er tale om opstilling af demonstrationsmøller, kan vindmøllerne have forskellige design,
hvilket gør den samlede park mindre harmonisk, når de opleves på tæt hold.
Lysafmærkningen på de to markeringsmaster vil være synlige i området som ellers kun er
meget lidt påvirket af kunstigt lys.
Der er nærmere redegjort for møllernes påvirkning af landskabet i Miljørapporten for lokalplanen
og VVM-redegørelsen for projektet.
Lokalplanen sikrer, at de arealer i lokalplanområdet, som ikke anvendes til vindmøller med
tilhørende anlæg, fortsat er i drift som landbrugsareal eller henligger som naturareal, der
kan skabe et godt naturindhold og fremme biodiversiteten – det vil sige en mangfoldighed
af dyr og planter.
Bebyggelse og anlæg
Lokalplanen fastsætter bestemmelser for højde og udformning af de vindmøller og markeringsmaster,
som lokalplanen giver mulighed for. Disse bestemmelser skal sikre, at vindmøllerne
udformes, så anlægget fremtræder mindre uharmonisk og møllerne påvirker det
omgivende landskab mindst muligt.
Lokalplanen stiller krav om, at lysmarkeringer skal afskærmes under vandret, således at de
er tilstrækkeligt synlige for lufttrafikken, men mindst muligt synlige fra landjorden.
Der skal i lokalplanområdet etableres anlæg for nettilslutning af møllerne i form af en 50 kV
transformeranlæg på ca. 1.500 m 2 samt 1-2 bygninger til elektriske anlæg, der skal anvendes
ved afprøvning af møllerne på i alt op til ca. 800 m 2 . Bygningerne vil blive placeret i
forbindelse med bebyggelsen ved Tranessegård.
6
Tranessegård nedlægges som beboelse,
men skal fortsat fungere som landbrugsejendom.
Der kan derfor etableres
bebyggelse som er nødvendig for
landbrugsproduktion inden for lokalplanens
område efter gældende regler.
Trafik
Der etableres en ny vej fra Vesternæsvej
og ud til servicevejen langs diget.
Servicevejen udbygges, så den kan
klare belastningen. Al kørsel med tung
trafik vil ske til og fra Vesternæsvej.
Fra servicevejen kan der etableres tilkørsel
til lokalplanens møller. Den eksisterende
tilkørselsvej til servicevejen
umiddelbart ved Skansegård nedlægges
med etableringen af den nye vej.
Den eksisterende tilkørselsvej til Tranessegård udbygges og forlænges, så den kan betjene
vindmølle nr. 6 umiddelbart øst for gården.
Fra servicevejen etableres en ny tilkørselsvej til vindmølle nr. 7.

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Tilkørselsvejene udbygges til en bredde på ca. 6 m, og belægges med grus, så de kan klare
transport af mølleelementerne til området ved opstillingen samt mindre køretøjer i forbindelse
med møllernes drift.
Miljø
Opstillingen af vindmøller vil påvirke omgivelserne med støj og skyggekast. Møllerne er placeret,
så de opfylder kravene i vindmøllecirkulæret og ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller
nr. 1518 af 14/12/2006”.
De miljømæssige forhold er nærmere beskrevet i miljørapporten efter Lov om Miljøvurdering
af Planer og Programmer.
Ved opstillingen skal der redegøres for, at møllerne kan overholde bestemmelser om bl.a.
støj og skyggekast i forhold til lovgivningen og vilkår i den VVM-tilladelse, som jf. planloven
skal gives før projektet kan etableres.
Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning
Forholdet til kysten
Lokalplanen ligger inden for kystnærhedszonen, der er en ca. 3 km bred planlægningszone
langs kysten.
De kystnære områder har et stort indhold af vindenergi, da der her er ingen eller kun få lægivere.
Planlægningen for vindmøller i dette område er derfor begrundet i at udnytte vindressourcerne
bedst muligt. Kystlandskabet påvirkes imidlertid af opstillingen af de store
vindmøller.
Der henvises i øvrigt til Miljørapporten for lokalplanen og VVM-redegørelsen for projektet,
hvor der nærmere redegøres for påvirkningen af kystlandskabet.
Vindmøllecirkulæret
Lokalplanen er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i ”Cirkulære om Planlægning for og
Landzonetilladelse til Opstilling af Vindmøller” nr. 9295 af 22/05/2009.
Visualisering af anlægget set fra Ydø Strand ca. 3,1 km fra nærmeste mølle.
7

Luftfoto med strandbeskyttelseslinie og kirkebyggelinien
for Kappel Kirke.
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Fredning og naturbeskyttelse
Området ligger inden for strandbeskyttelseslinien.
Langs kysten er et område med strandeng samt
mindre søer, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven.
Regionplanen
Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplan
2005 for Storstrøms Amt.
Kommuneplanen
Lokalplanen er i overensstemmelse med den
gældende kommuneplan.
Lokalplan
Den gældende lokalplan nr. 14 for en vindmøllepark syd for Kappel aflyses med denne plans
endelige vedtagelse og offentliggørelse.
Visualisering af anlægget fra sommerhusområdet ved Vesternæs ca. 1,4 km fra nærmeste mølle
8

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Landzoneadministration - bonusvirkning
Lokalplanen erstatter jf. planlovens § 15 stk. 4 de tilladelser til bebyggelse og anlæg i landzone
jf. planlovens § 35 stk. 1 - landzonetilladelse, som er nødvendige for opstilling af
vindmøllerne og tilhørende anlæg efter lokalplanen på betingelse af, at følgende tinglyses
på ejendommen:
”Ophører brugen af vindmøllerne og tilhørende bygninger skal de fjernes inden ét år efter
driften er ophørt. Fundamentet skal fjernes til mindst 1 meter under terræn.
Arealerne skal retableres til landbrugsmæssig drift eller som naturområde.”
Der skal således ikke søges om zonetilladelse for dette, hvis betingelsen opfyldes.
Anden bebyggelse, som er mulig inden for lokalplanområdet og kræver landzonetilladelse,
skal indhente landzonetilladelse for projektet.
VVM
Da projektet omfatter vindmøller med en størrelse på mere end 80 m totalhøjde og består
af mere end 3 møller i en gruppe, er det omfattet af § 3 stk. 1 i ”Bekendtgørelse nr. 1335 af
06.12.2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i
medfør af lov om planlægning”, og der skal derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for anlægget.
Der er derfor udarbejdet en VVM-redegørelse, som ledsager et tillæg til kommuneplanen.
Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 150 m er det Miljøcenter Roskilde, som er myndighed
for udarbejdelse af VVM jf. ” Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og
private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning” nr. 1335 af
06.12.2006.
Visualisering af anlægget fra Rudbjergvej ved Munkeby ca. 5,5 km fra nærmeste mølle.
9

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Miljøvurdering efter Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer
Ifølge ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer” skal der foretages en miljøvurdering
af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Lokalplanen er omfattet af loven, og der er udarbejdet en ”scoping” af de miljøpåvirkninger,
som der bør redegøres for i forbindelse med lokalplanen.
Miljøvurderingen er udformet, så den opfylder kravene i ”Lov om Miljøvurdering af Planer og
Programmer”.
Miljørapporten kan fås hos borgerservice. Den kan også ses på kommunens biblioteker og
på kommunens hjemmeside på internettet: www.lolland.dk.
Afgørelser efter ”Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer”, kan påklages til Naturklagenævnet:
Naturklagenævnet
Rentemestervej 8
2400 København NV
Der er et gebyr for at klage til Naturklagenævnet. Gebyret er pt. på kr. 500, som tilbagebetales,
hvis Naturklagenævnet giver helt eller delvis medhold i klagen.
Støj
Møllerne skal overholde grænseværdierne i ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. 1518
af 14/12/2006”.
Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier:
Vindhastighed
I det mest støjbelastede punkt
ved udendørs opholdsarealer
højst 15 m fra nabobeboelse i
det åbne land
10
I det mest støjbelastede punkt
ved udendørs opholdsarealer i
områder til støjfølsom arealanvendelse
1
Her drejer det sig om
sommerhusområde
6 m/s 42 dB(A) 39 dB(A)
8 m/s 44 dB(A) 37 dB(A)
Museumsloven
Forud for igangsættelse af jordarbejder, skal Museum Lolland-Falster inddrages efter reglerne
i museumslovens kapitel 8, således at området kan undersøges for eventuelle fortidsminder
i jorden.
Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder
Miljøcenter Nykøbing F
Der må - uanset lokalplanens bestemmelser - ikke ske ændringer inden for strandbeskyttelseslinien
før der er givet tilladelse hertil fra Miljøcenter Nykøbing F.
Jordbrugskommisionen
Jordbrugskommisionen skal give tilladelse til opstilling af vindmølle med grundareal på mere
end 25 m 2 .
1 Støjfølsom arealanvendelse: Områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-,
institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder. Her drejer det sig om sommhusområder.

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Udstykning og arealoverførsel kan ske som led i landbrugets strukturudvikling. Ved udstykning
og arealoverførsel af enkelte vindmølleparceller med et mindre jordtilliggende kræves
tilladelse fra Jordbrugskommissionen – jf. landbrugsloven.
Statens Luftfartsvæsen
Opstilling af vindmøller og markeringsmaster forudsætter tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen.
Tilladelser eller dispensationer fra kommunen efter anden lovgivning
Naturbeskyttelsesloven
Der må - uanset lokalplanens bestemmelser - ikke ske ændringer i tilstanden for strandeng
og søer før der er opnået tilladelse hertil jf. Naturbeskyttelsesloven.
Servitutter
Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges
af planens bestemmelser.
Der er ingen servitutter i henhold til tingbogen, som fortrænges af planen og aflyses i forbindelse
med planens vedtagelse.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering
af planer for vindmølleområder.
Miljøvurderingen konkludere at planen kan vedtages uden væsentligt at påvirke omgivelserne
uden for nærzonen 0-5 km, selv om forsøgsvindmøllerne og lysmasterne vil være
synlige langt væk. I nærzonen vil møllerne og lysmasterne derimod virke dominerende, og
der skal nedlægges op til ti boliger for at ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller” kan overholdes.
Visualisering af anlægget set fra Kappel ca. 1,5 km fra nærmeste mølle. Møllerne ses til venstre for
kirken bag bevoksningen.
11

LOKALPLAN 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel
For et område til vindmølleformål
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 med senere
ændringer) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område:
§1. Lokalplanen har til formål
1.1 at udlægge området til vindmøllepark og jordbrugsområde,
1.2 at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til opstilling af vindmøller med tilhørende
anlæg,
1.3 at fastlægge adgangsvej til området.
§2. Område og zonestatus
2.1 Lokalplanens område som er vist på kortbilag 1 udgør et areal på ca. 198 ha og
omfatter følgende ejendomme:
14e, 14f, 16a, 16b, 16c, 16d, 16e, 17a, 17c, 17d, 18a, 19e, 20a, 20d, 20e, 20f,
21a, 23c, 24a, 25a, 26d, 27a, 28a, 28b, 30b, samt del af, 2bu, 3a, 15a og 50 alle
Vesternæs By, Kappel og del af 1a, 1b Gottesgabe Hgd., Kappel samt ejendomme
udstykket herfra efter den 01.04.2009.
2.2 Området er i landzone og forbliver i landzone.
§3. Arealanvendelse
3.1 Lokalplanen udlægger området til vindmøllepark og jordbrugsområde.
3.2 Lokalplanområdet kan anvendes til opstilling af op til 7 vindmøller med tilhørende
anlæg og bygninger, arbejdsareal og tilkørselsvej samt to markeringsmaster
til at advare lufttrafikken mod de høje vindmøller.
3.3 Der kan inden for lokalplanområdet etableres anlæg for vindmøllernes tilslutning
til el-nettet.
3.4 Der kan inden for lokalplanområdet i tilknytning til den eksisterende landbrugsejendom
etableres bygninger og anlæg, som er nødvendige for landbrugsmæssig
drift. Der kan dog ikke etableres boliger eller anden støjfølsom anvendelse.
3.5 Udover den i § 3.2, § 3.3, § 3.4 og § 3.5 nævnte anvendelse må lokalplanområdet
ikke bebygges.
§4. Udstykning
4.1 Der må ikke foretages udstykninger under 1.500 m 2 .
4.2 Ingen dele af møllerne må gå ud over den ejendom, som der er rådighed over.
4.3 Der kan efter en konkret vurdering dispenseres fra § 4.2. Ingen dele af møllerne
må gå ud over lokalplanens område.
§5. Veje, stier og parkering
5.1 Der udlægges areal til etablering af tilkørselsveje i princippet som vist med bogstaverne
A-B, C-D og E-F på kortbilag 2.
5.2 Der kan inden for lokalplanområdet etableres tilkørsel til lokalplanens vindmøller,
markeringsmaster og tilhørende anlæg.
12

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
5.3 Vejene kan have en kørebanebredde på op til 6 m.
5.4 Veje skal forsynes med en kørefast belægning af grus, der kan dog etableres en
asfalt belægning de første 100 m af adgangsvejen.
5.5 Der må ikke etableres permanent belysning af veje.
§6. Anlægs placering og omfang
6.1 Vindmøller skal placeres inden for de byggefelter, som er markeret til dette på
kortbilag 2.
6.2 Markeringsmaster skal placeres inden for de byggefelter, som er markeret til
dette på kortbilag 2.
6.3 Ingen dele af vindmøllerne må række ud over lokalplanens område.
6.4 Anlæg for nettilslutning skal placeres inden for det byggefelt, som er markeret til
dette på kortbilag 2.
6.5 Der kan højst samlet etableres bygninger for nettilslutning på 2.500 m 2
6.6 Vindmøller skal have en totalhøjde 2 på mindst 150 m.
6.7 Vindmøllerne må højst have følgende totalhøjde 2 :
Byggefelt 1, 5, 6 og 7 2 og 4 3
Totalhøjde 160 m 175 m 200 m
6.8 Forholdet mellem tårn og rotordiameter skal være mellem 1:1 og 1:1,35
6.9 Markeringsmaster med lys til advarsel af lufttrafik kan max have en højde af 200
m.
6.10 Der skal være en afstand af mindst 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste bolig.
6.11 Tilkørselsveje og arbejdsareal skal placeres og udformes, så landbrugsdriften tilgodeses
bedst muligt.
§7. Bebyggelsens udseende
7.1 Fundamenterne til vindmøllernes overside må højst ligge 0,5 m over det omgivende
terræn.
7.2 Vindmøller skal udføres med koniske, lukkede rørtårne.
7.3 Vindmøllerne skal opføres med tre vinger, og skal have positiv omløbsretning
med uret set fra luv (den side vinden kommer fra).
7.4 Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lysegrå farve.
7.5 Vingerne må maksimalt have et glanstal på 30 for at undgå generende reflekser.
7.6 Der må ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer på eller i forbindelse med
vindmøllerne.
7.7 Markeringsmaster skal udformes som gittermaster uden barduner.
7.8 Hvis der ikke opføres særlige markeringsmaster, kan vindmøller markeres med
lys for lufttrafikken. Anden belysning af møllerne er ikke tilladt.
2 målt fra terræn til øverste vingespids
13

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
7.9 Lysafmærkning på markeringsmaster eller vindmøller må have en styrke af max
250.000 candela og skal afskærmes minimum 3 o nedad fra vandret. Eventuelle
blink skal synkroniseres, således at alle lys blinker samtidigt.
§8. Ubebyggede arealer
8.1 Beplantning må kun udføres med egnens karakteristiske, hjemmehørende arter.
8.2 Ubebyggede arealer, som ikke anvendes til vindmøller, markeringsmaster, arbejdsareal
eller vejanlæg, skal så vidt muligt fortsat bruges til landbrugsformål
eller etableres og plejes som naturareal, der kan være levested for vilde dyr og
planter.
8.3 Øvrige ubebyggede arealer skal med tilsåning, belægning eller beplantning gives
et ordentligt udseende.
§9. Tekniske anlæg
9.1 Alle forsyningsledninger inden for lokalplanområdet skal udføres som jordledninger.
§10. Betingelser for, at nyt anlæg må tages i brug
Før ny bebyggelse kan tages i brug, skal følgende være opfyldt:
10.1 Området skal være ryddet for byggeaffald og ubebyggede arealer jf. 8.3 skal
med tilsåning, beplantning eller belægning være givet et ordentligt udseende.
§11. Ophævelse af lokalplan
11.1 Lokalplan nr. 14 for vindmøllepark ved Kappel, vedtaget af Rudbjerg Kommunalbestyrelse
den 18. juli 1989 aflyses, når nærværende lokalplan er endeligt vedtaget
og offentliggjort.
§12. Ophævelse af Servitutter
12.1 Der er ingen private tilstandsservitutter, som aflyses med lokalplanen.
§13. Landzonetilladelse - bonusvirkning
13.1 Lokalplanen erstatter jf. planlovens § 15 stk. 4 de landzonetilladelser til bebyggelse
og anlæg i landzone jf. planlovens § 35 stk. 1, som er nødvendige for opstilling
af vindmøllerne og tilhørende anlæg efter lokalplanen på betingelse af, at
følgende tinglyses på ejendommen:
” Ophører brugen af vindmøllerne og tilhørende bygninger skal de fjernes inden
ét år efter driften er ophørt. Fundamentet skal fjernes til mindst 1 meter under
terræn.
Arealerne skal herefter retableres til landbrugsmæssig drift eller som naturområde.”
§14. Lokalplanens retsvirkninger
14.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme,
der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning §18, udstykkes, bebygges
eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
14.2 Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er
indeholdt i planen.
14

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
14.3 Private servitutter eller andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen,
fortrænges af planens bestemmelser.
14.4 I henhold til Planlovens § 47 kan der foretages ekspropriation af private ejendomme
eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig
betydning for virkeliggørelse af lokalplanen – herunder boliger, der er til
hinder for lokalplanens realisering.
14.5 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens
bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter
af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen.
14.6 Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.
§15. Vedtagelsespåtegning
15.1 Forslag til lokalplan 360-21 er vedtaget af byrådet i Lolland Kommune den
25.6.2009 i henhold til Planlovens § 24.
Stig Vestergaard / Thomas Knudsen
Borgmester Kommunaldirektør
Forslaget til lokalplan 360-21 er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 4.
august 2009 til den 5. oktober 2009.
15.2 Lokalplan 360-21 er endeligt vedtaget af byrådet i Lolland Kommune den
24.6.2010 i henhold til Planlovens § 27.
Stig Vestergaard / Thomas Knudsen
Borgmester Kommunaldirektør
15.3 Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft ved offentlig bekendtgørelse af den
endelig vedtagne plan den 10.8.2010.
15

2bu
14b
17c
NORD
3a
14f
20d
20a
20e
20f
19e
Lokalplanafgrænsning
16c
16d
16b
16e
16a
15a
18a
1b
14e
1a
100 200 300 400 500 m
27a
50
25a
23c
24a
28b
17d
26d
21a
30b
28a
17a
KORTBILAG 1
Lolland Kommune
Lokalplan 360-21
for vindmøllepark ved Kappel
Matrikelkort 1:10.000
25.05.2009

A
NORD
1
2
Lokalplanafgrænsning
Byggefelt for vindmølle
Byggefelt for markeringsmast
Byggefelt for bygninger til elnetanlæg
3
E
4
F
6
C
100 200 300 400 500 m
5
7
D
B
KORTBILAG 2
Lolland Kommune
Lokalplan 360-21
for vindmøllepark ved Kappel
Lokalplankort 1:10.000
29.01.2010

BILAG A: Miljørapport – ikke teknisk resumé
LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Placeringsforslag og opstillingsmønster
I det nye projektforslag er det på en række punkter søgt at imødekomme de forslag og indsigelser,
som fremkom i den tidligere VVM-proces.
Det maksimale antal møller er reduceret fra 9 til 7 møller. Til gengæld er møllerne blevet
større og højere. I projektforslaget er der regnet med 4 møller med en totalhøjde på 155 -
160 m., 2 møller på 175 – 180 m. og 1 mølle på 200 m. Vindmøllerne vil overholde et maksimalt
størrelsesforhold mellem tårn og rotor på 1:1,35.
Møllerne er placeret med en række med 5 møller langs kysten og 2 møller bag denne række.
De 3 største møller placeres i midten af forreste række og de 4 mindre for enderne af
kystrækken og bag denne. På denne måde opnås størst mulig afstand til beboelser og ligeledes
reduceres støjbidragene ved beboelserne fordi de største og mest støjende møller står
længst væk.
Vindmølleparken skal, af hensyn til lufttrafikken, forsynes med to master med lysafmærkning.
Disse placeres i hver ende af parken og skal være af samme højde som den største
mølle. D.v.s. 200 m og forsynet med hvidt blinkende lys i toppen og midt på masten.
Masterne vil være gittermaster, idet bardunerede master er vurderet at være mere dominerende
i nærområdet og i øvrigt beslaglægger et større område landbrugsjord end gittermasterne.
Naboforhold
Etableringen af forsøgspladsen vil betyde nedlæggelse af et antal beboelser, hvor afstandskrav,
antal skyggetimer og/eller støjgrænser ikke vil kunne overholdes. I forbindelse med
den tidligere VVM-proces blev der indgået frivillige købsaftaler af ejerne af disse ejendomme.
Disse aftaler vil blive genforhandlet og de ejendomme, som ikke var omfattet af de tidligere
aftaler, vil ligeledes blive kontaktet om en købsaftale, hvis udformningen af det endelige
projekt gør det nødvendigt.
I det aktuelle hovedforslag drejer det sig om beboelserne på Frisevænge og Trannessegård
samt beboelserne i Ravnegravene, i alt op til10 ejendomme. For beboelserne på Frisevænge
og Trannessegård er der ingået aftaler, og disse er derfor ikke omfattet af vurderingerne af
miljøpåvirkninger.
Hvis der ses bort fra disse beboelser, er afstanden fra møllerne til de nærmeste beboelser
mellem ca. 850 og 1300 m.
Miljøpåvirkninger i anlægsfasen
De væsentligste miljøpåvirkninger i anlægsfasen kommer fra følgende aktiviteter:
Etablering/udvidelse af adgangsveje og arbejdsområder omkring møllerne
Etablering af fundamenter
Fjernelse af 25 eksisterende møller
Opstilling af to master med advarselslys for flytrafik.
Opstilling af vindmøller.
I tilknytning til ovennævnte aktiviteter skal der etableres og senere fjernes diverse byggepladsfaciliteter
og eventuelle midlertidige byggepladsforanstaltninger. De væsentligste miljømæssige
gener vil være trafik- og støjgener, men i det tyndt befolkede område vil det i
praksis være et meget lille antal mennesker det vil blive berørt.
1

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Trafikgener
Trafikgenerne vil skyldes lastbiltransport af materialer. En mindre del af transporten vil være
tung specialtransport på blokvogne. Desuden vil der være personvognstrafik ved den
daglige transport af mandskab mv.
Det vurderes, at det samlede antal lastbiltransporter, hver bestående af en tilkørsel og en
returkørsel, for materialer vil blive ca. 2000 stk. Dertil skal lægges tilkørsel og senere bortkørsel
af byggepladsudstyr og maskiner mv.
Langt hovedparten af alle transporter vil være med almindelige lastbiler. Kun transport af
enkelte tunge entreprenørmaskiner og enkelte af de nye møllesektioner vil være med blokvogn
eller i form af særlig lang transport.
Alle transporter vil overholde de gældende regler for transport på offentlige veje. Bortset fra
personbiler vil alle transporter følge en tvangsrute fra Nakskov til en ny adgangsvej øst for
Skansegård. Der vil således ikke blive tung transport gennem Kappel og Vesternæs eller ad
de lokale veje Ålehoved og Gottesgabe Strandvej.
Støjgener
Støjgener ud over trafikstøj vil bestå af støj fra evt. pæleramning samt støj fra nedbrydning
af møllefundamenter.
Støjen fra pæleramning vil – hvis det bliver nødvendigt at ramme pæle - kunne berøre de
relativt få beboere i området. Det vurderes, at støjen fra pæleramningen kun vil give mindre
gener, idet rammeperioden kun udgør en mindre del af den samlede anlægsperiode.
Støjen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil ligeledes kunne berøre beboerne i området.
Det forventes ikke at denne støj vil give store gener, idet der gennemgående er stor
afstand til boligerne.
Andre miljøpåvirkninger i anlægsfasen
Ved anlæg af veje og fundamenter kan der også tænkes at blive støvgener, men på grund
af afstanden til beboelserne antages det ikke at blive de store støvgener udenfor anlægsområdet.
Miljøpåvirkninger i driftsfasen
Landskabelige og visuelle forhold
De landskabelige og visuelle konsekvenser ved at nedtage 24 vindmøller langs diget syd for
Kappel og erstatte dem med op til syv store vindmøller er visualiseret og vurderet.
Vurdering af den landskabelige og visuelle påvirkning
Eksisterende forhold
Der står i dag 24 vindmøller med højden 49,4 m ved Kappel. Vindmøllerne står i en lang
række på indersiden af diget og tegner således kystens forløb. Vindmølleparken er harmonisk,
men dominerende langs hele diget i nærzonen. De hurtigt roterende vinger forstærker
dominansen. Der står en enkelt møller af samme størrelse lidt nord for parken, som bryder
oplevelsen af den meget harmoniske opstilling.
Der står yderligere 10 vindmøller indenfor nærzonen. Det betyder, at man oplever vindmøller
i størstedelen af nærzonen. Vindmøllernes begrænsede højde betyder dog, at de hurtigt
forsvinder eller bliver ubetydelig bag eller over bevoksning.
Vindmøllerne ved Kappel kan ses i den inderste del af mellemzonen og fra den yderste del
på nordsiden af Nakskov Fjord, men her er det kun vingespidserne, der kommer over bevoksningen.
I mellemzonen er landskabet generelt præget af vindmøller, hvor de største
står omkring Nakskov.
2

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
De eksisterende vindmøller ved Kappel kan ses på stor afstand over vandfladen, når sigtbarheden
er god. Den lange række øger synligheden. På Lolland er landskabet i fjernzonens
sydlige del domineret af mellemstore vindmøller i parker og som enkeltmøller.
Fremtidige forhold
Nærzonen 0-5 km
Vindmøller og opstillingsmønster
Vindmøllernes forskellige design gør, at den samlede park ikke virker harmonisk indenfor de
nærmeste to km, især når møllerne bliver betragtet i profil. For at gøre indtrykket så harmonisk
som muligt, bør alle møllerne have den samme farve og være uden logoer og anden
bemaling. Alle vindmøllerne har 3 vinger, hvilket medfører, at forskellene virker mindre end
ved det tidligere forslag fra 2006.
De syv vindmøller er opstillet i to rækker, fem langs kysten og to parallelt hermed bag de
forreste. Opstillingen virker fra de fleste vinkler uproblematisk. Fra nordvest kan man stadig
opleve at vindmøllerne tegner kystforløbet, især på lidt større afstande. Endvidere kan man
fra sydøst på diget 2,3 km fra vindmøllerne opleve opstillingen som en række langs kysten
med et par bagved. Derimod oplever man, at vindmølleparken indenfor den nærmeste km
mod sydøst og på 2-3 km fra øst mister relationen til kystforløbet. Mønsteret er herfra
svært at opfatte.
Fra nord i afstandene tre til fem km er mønsteret svært at opfatte, idet det nordlige vindmøllepar
giver en uensartethed.
Synlighed, dominans og skala.
Vindmøllernes størrelse medfører, at de bør anskues som et kraftværk i stedet for den traditionelle
opfattelse af vindmøller. Den samlede kapacitet, som antagelig bliver omkring 40
MW giver også anledning til at anlægge en ny anskuelse på møllerne.
Vindmøllerne er i kraft af deres størrelse dominerende i alle åbne områder i nærzonen. Kun
fra de indre dele af sommerhusområderne vil de ikke dominere udsigten.
Deres størrelse er ude af skala med landskabets øvrige elementer i de indre dele af nærzonen.
Her er det kun kysten og det lange dige, der har en størrelse, som stemmer overens
med møllerne. Længere ude i nærzonen er der større overensstemmelse mellem møllernes
skala og landskabet. Specielt set fra nord hen over Bogø Inddæmning samt fra øst ved
Østre Fuglsangvej, hvor man ser hen over den åbne flade.
Påvirkning af Vesternæs og Kappel
Fra Vesternæs og Kappel vil møllerne stå i en afstand på 1.200 – 1.300 m. Når vindmøllernes
ses over eller mellem bevoksning, vil de være store og mere påtrængende end de eksisterende.
Det skyldes både deres størrelse, og at de nærmeste møller er rykket 500 m tættere
på bebyggelserne.
Påvirkning af kirkerne og stubmøllen
Kappel Kirke og stubmøllen
Udsigten fra diget mod kirken vil ligesom i dag være totalt domineret af vindmøllerne. De
store møller har større indbyrdes afstand, som medfører, at der er bedre mulighed for at se
udsigten mellem møllerne, når man er på diget.
Kappel Kirke opleves først på tæt hold enten øst for Vesternæs eller øst for kirken på Kappelvej.
Fra det sidste sted, vil man se et par af de nye møller i vinterhalvåret bag bevoksningen
på kirkegården. Masterne ses ikke herfra. Møllernes højde overstiger ikke bevoksningen.
På så tæt hold dominerer vindmøllerne ikke kirken og giver ikke en væsentlig forringelse af
oplevelsen af kirken i kulturlandskabet.
3

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Omkring kirkerne er markeret kirkeomgivelser, hvor kirken bliver oplevet i kulturlandskabet.
Ingen vindmøller står indenfor kirkeomgivelserne, som er udpeget i Regionplan 2005-
2017 for Storstrøms Amt, men deres størrelse og nærhed vil medføre, at oplevelsen af kirken
vil blive overtonet af vindmøllerne, specielt i områderne mellem Kappel og kysten.
På lidt længere hold fra Sjunkeby markerer både kirken og stubmøllen sig. Kirken markerer
sig på tilsvarende vis fra Kappelvej ved Jordbjerg. Fra de to steder vil møllerne totalt dominere
oplevelsen af landskabet og overdøve kirken og stubmøllen. Dominansen ved det nye
forslag vil dog være mindre end det tidligere fra 2006, da vindmøllerne kun vil stå på den
ene side af kirken, mens den de i det tidligere forslag også stod bagved og på den anden
side af kirken.
Langø Kirke
Langø Kirke opleves primært fra syd, hvor man har Kappelmøllerne bag sig. Fra de kritiske
vinkler, hvor møllerne står bag kirken, er man på nordsiden af eller på selve Nakskov Fjord,
hvor kirken ikke er markant, da byen ligger foran kirken. Der er således ikke fundet vinkler,
hvor der er et uheldigt samspil med Langø Kirke.
Påvirkning af rekreative områder
Østersødiget
De nye vindmøller vil stå på en kortere strækning langs diget end de eksisterende. De vil
generelt opleves dominerende fra diget, når man bevæger sig hen imod møllerne. Ved
færdsel på diget lige ved vindmølleparken kan den for nogen opleves både imponerende og
flot med de store vindmøller. Her vil man få mulighed for at studere de store anlæg på tæt
hold. Modsat kan det for nogen virke voldsomt og skræmmende med de høje vindmøller.
Albuen og kysten
Ved færdsel på Albuen går man lavt, og her er afstanden til vindmøllerne blevet så stor, at
de ikke virker voldsomme. Ved kysten vil vindmøllerne af samme grund stå lidt mindre markante
end fra diget.
Vindmøllerne vil ikke fysisk hindre den rekreative udnyttelse af strandene; men de vil naturligvis
være mere synlige end de eksisterende vindmøller.
Sommerhusområder
Vindmøllerne er rykket næsten dobbelt så langt væk fra sommerhusene i Vesternæs, som
det tidligere forslag fra 2006. Afstanden er øget til cirka 1,5 km. Husene er omgivet af høje
hække og bevoksning, men fra de huse, der ligger længst mod syd, vil man kunne se møllerne,
hvor der er huller i bevoksningen. Det samme gælder sommerhusområdet ved Næsby
Strand, men her er afstanden blevet betydelig større, og dermed er møllerne blevet mindre
markante.
Lysafmærkning
Lysafmærkning vil blive placeret på de to 200 m høje master. Det højintensive hvide lys vil
påvirke omgivelserne i nærzonen mest. Lyset vil blive set overalt i de mørke timer, og især
blinkene vil være iøjnefaldende. Den hvide farve vil dog være mindre generende end andre
farver, der er blevet brugt til lysafmærkning. Specielt, når det er stjerneklart.
I dagslys vil masterne gøre det samlede indtryk af vindmølleparken mere dominerende i de
indre dele af nærzonen.
Mellemzonen, 5-13 km
Synlighed
I mellemzonen vil vindmøllerne inde på øen blive oplevet fra åbninger i bevoksningen. Her
vil de nye møller
oftest virke som mindre møller, der står tættere på. Endvidere vil de blive set fra vandet,
Albuen og nordkysten af Nakskov Fjord samt enkelte steder i Nakskov by.
4

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Man oplever ikke de enkelte møllers udformning. Opstillingsmønsteret virker fra de fleste
vinkler blot som en samlet gruppe uden tydeligt opstillingsmønster. Fra Østersødiget virker
gruppen harmonisk og tegner kystforløbet. Men vindmøllerne er store og markante.
I mellemzonen er der god overensstemmelse mellem møllernes proportioner og landskabets.
Møllerne træder frem, hvor man har langt kig ud over de store flader. Fra den inderste
del af mellemzonen lige nord for Sølbjerg fratager møllerne dog beskueren oplevelsen af
Sølbjerg som en markant bakke i det ellers flade landskab.
Samspil med eksisterende vindmøller
I mellemzonen bliver møllerne ofte oplevet sammen med de eksisterende vindmøller. Fra
nordøst ved Vestenskov vil de blive oplevet sammen med to eksisterende møllegrupper ved
Vestenskov og i Bogø Inddæmning. Her er der på en afstand af seks km fra Kappelmøllerne
et fint samspil med møllerne ved Bogø, idet de virker som en selvstændig park med samme
størrelse møller.
Fra den nordlige del af Nakskov Fjord vil man også kunne se både de eksisterende vindmøller
omkring Nakskov og Kappelmøllerne i klart vejr. Møllerne bliver oplevet som klart adskilte
grupper uden uheldigt samspil.
Fra Nakskov bymidte vil man fra enkelte punkter i helt klart vejr kunne se Kappelmøllerne
mellem møllerne ved Savnsø, som man kan se mellem store industribygninger syd for byen.
I den vestlige del af byen ser man mod syd over Nakskov Fjord, og her står Kappelmøllerne
i stor afstand fra møllerne i Savnsø.
Der er i mellemzonen ikke fundet punkter, hvor der er et uheldigt samspil med de eksisterende
vindmøller.
Lysafmærkning
Lysafmærkningen vil være synlig i mellemzonen, men styrken i lyset vil være aftaget meget.
Lyset vil således
ikke være dominerende, men vil kunne fange opmærksomheden, når blikket bliver rettet
mod masterne.
Fjernzonen, over 13 km
I fjernzonen vil man kunne se vindmøllerne ved Kappel fra Østersødiget helt frem til Rødby
på særligt klare dage. Inde på Lolland vil de være synlige fra bakkekammen, der går fra
Sandby til Karleby nord for Nakskov. Her vil de kunne ses over Nakskovs silhuet, der er
domineret af industrielle anlæg. De nye Kappelmøller vil stå ved siden af vindmøllerne ved
Savnsø, men vil være væsentlig mindre end disse. Fra Langeland, Femern og havet mod
syd og vest vil de være synlige. Fra vest vil de blive oplevet som en række møller langs kysten
ligesom de eksisterende – blot vil der være færre og højere møller. Fra disse retninger
vil man også opleve de øvrige møller på Lolland.
Også i fjernzonen vil man kunne opleve lysafmærkningen. Den vil dog dels være aftaget
meget i styrke, dels blive oplevet sammen med det øvrige lys på Lolland, og lysafmærkningen
vil derfor ikke være dominerende.
Der er ikke i fjernzonen fundet et visuelt uheldigt indtryk af vindmøllerne ved Kappel, da afstanden
medfører, at deres dominans er aftaget betydeligt.
Støjpåvirkning
Kravene i Støjbekendtgørelsen kan overholdes for ”worst case” eksemplet, hvis der ses bort
fra beboelserne i Ravnegravene.
Beregningerne er udført ud fra den antagelse, at kun sommerhusområdet Vesternæs betragtes
som støjfølsomt område, hvor de laveste støjgrænser skal overholdes.
5

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Bortset fra sommerhusområdet, vil støjbidraget ved nabobeboelserne beregningsmæssigt
blive større end fra de nuværende møller, i gennemsnit 5-7 dB(A), hvis der sammenlignes
med en kontrolmåling af de eksisterende møller. Hvis der sammenlignes med de garanterede
støjdata for de eksisterende møller, vil støjbidraget blive reduceret med mindst 10 dB(A)
Supplerende til støjberegninger i henhold til Støjbekendtgørelsen er der udført beregninger,
som vurderer den lavfrekvente støj. Disse beregninger er meget usikre, da de ikke er baseret
på måledata fra konkrete møller. Usikkerheden forstærkes af, at det lavfrekvente støj
måles indendørs i boliger, og der er stor forskel på, hvor meget en bolig isolerer mod støjen.
Beregningerne viser, at den vejledende værdi i aften/nat perioden indendørs i boliger på 20
dB(LpaLF) vil kunne overholdes i 90% af typiske danske boligtyper.
For at sikre, at grænser i Støjbekendtgørelsen overholdes og at naboer ikke udsættes for
lavfrekvent støj skal der udføres støjmålinger og –beregninger for hver ny mølle, der opstilles.
Målingerne af støjudsendelsen fra vindmøllerne udføres, så også den lavfrekvente støj
måles/beregnes.
På grundlag af målinger/beregninger af den lavfrekvente støj skal det vurderes, om der er
risiko for, at den vejledende grænseværdi for indendørs støj, hidrørende fra vindmøllerne,
vil blive overskredet hos naboer. Hvis dette er tilfældet, skal der gennemføres målinger af
det indendørs lavfrekvente støjbidrag hos de pågældende naboer og evt. afhjælpende tiltag
skal gennemføres.
Skyggekast
Der er udført beregninger af det forventede årlige antal timer med skyggekast hos naboer. I
vindmøllecirkulæret er angivet en vejledende grænse på maks. 10 timers skyggekast om
året.
I beregningerne er der ikke taget hensyn til, om beboelserne evt. ikke har vinduer eller opholdsarealer
i tilknytning til beboelsen, som vender ud mod møllerne, eller om der er høj
beplantning, bygninger eller andet, som kan reducere skyggekastet. Der er således regnet
med, at der er frit udsyn fra beboelsen til vindmøllerne.
I sommerhusområdet Vesternæs er der beregnet ca. ½ (25 minutter) skyggetime pr. år. Til
og med ligger skyggetiden fra medio november til medio januar, hvor der næppe er mange
beboere i sommerhusområdet.
Ved Højbakkegård og beboelserne nord for Ålehoved, er der ingen risiko for skyggetimer.
Langs Vesternæsvej vil skyggetimerne være ca. 2½ time om året.
Ved Riddertoften, er der risiko for 13 – 14 timers skyggekast. Skyggeperioden falder i sommermånederne
maj til september mellem ca. kl.19 og 21. Da det netop er dette tidsrum
man ofte vil opholde sig udendørs på terrassen, vil DONG Energy stoppe de møller, som giver
anledning til skyggekastet i de kritiske perioder, hvis solen skinner.
Ved Gottesgabe er den reelle skyggetid beregnet til 7-8 timer om året. Skyggetiden er max.
35 minutter om dagen og falder i vinterhalvåret.
I Ravnegravene – hvor beboelser forudsættes nedlagt - vil grænsen for skyggekast kun
kunne overholdes ved den nordligste beboelse. Skyggetimerne er fra ca.16 og helt op til
258 timer for beboelsen nærmest møllerne, hvor skyggekast også forekommer hele året.
Ved de øvrige beboelser kan skyggekast næsten kun forekomme i efterårs- og vintermånederne.
6

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Samlet vurdering af miljøpåvirkninger ekskl. beboelserne i Ravnegravene
Sammenligning af projektet og 0-alternativet (eksisterende forhold)
Hovedforslag - worst
case
7
0-alternativ
(eksisterende forhold)
Antal møller i
landskadskabet
7 25
Samlet kapacitet (MW) 40 10
Navhøjde, m 93 - 119
Rotordiameter, m 126 - 160
Totalhøjde, m 156 - 200 50
Rotoromdrejninger pr. minut
11 - 13 35 - 45
Produktion pr. år 125 mio. kWh 24 mio. kWh
Støj ved nærmeste naboer 41,7 v. 6 m/s bereg- 38,5 v. 8 m/s målt
i dB(A) ved vindhastighed
net
47,7 v. 8 m/s beregnet
6 og 8 m/s
43,1 v. 8 m/s beregnet
Skyggekast (timer:minutter)
ved mest
udsatte nabo
13:30 0:26
Sparet udledning til miljøet pr. år
Kuldioxid (CO2) 53.600 tons 10.300 tons
Svovldioxid (SO2) 22,5 tons 4,3 tons
Kvælstofoxider (NOx) 58 tons 11 tons
Slagger og flyveaske 2.275 tons 437 tons
Naturbeskyttelse
Vurdering af de projekterede vindmøllers påvirkning af områdets fugleliv
Vindmølleprojektets påvirkning af ynglefugle er vurderet. Fra selve projektområdet kendes
kun få oplysninger om ynglende fugle. Det vurderes dog, at ynglefugle-faunaen primært vil
omfatte helt almindelige agerlandsfugle tilknyttet marker og levende hegn samt evt. almindelige
ænder og vandhøns tilknyttet områdets kanaler og vandfyldte digegrave.
Projektet vurderes ikke at have væsentlig betydning for de ynglende og rastende fugle, som
det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde nr. 88 er udpeget for at beskytte. Projektområdet
benyttes kun undtagelsesvis – om overhovedet – af de tundrasædgæs, der er landområdernes
største ornitologiske attraktion. De daglige, lokale trækbevægelser af gæs og svaner
mellem overnatnings- og fourageringsområderne berøres ikke af projektet.
De projekterede vindmøller er ikke placeret på en større trækrute for rovfugle. Der kan lejlighedsvis
ses betydelige antal (undtagelsesvis op til 1000 musvåger på én dag) nær projektområdet,
men der synes at være tale om vinddrevne fugle, der under visse vejrforhold
passerer området på kompenserende træk. Det primære træk mellem Lolland og Nordtyskland
forløber ad en mere østlig rute.
Den eksisterende viden – der er baseret på undersøgelser af mindre mølletyper – indikerer,
at trækkende rovfugle, især fugle i aktiv flugt, har lav risiko for at kollidere med vindmøller.
De fleste kollisioner mellem rovfugle og vindmøller sker, hvor fuglene fouragerer i mølleparker
eller kredser på opvinde i rotorhøjde. De vinddrevne fugles trækretning i projektområdet
synes at være på langs ad møllerækkerne, hvorved en eventuel barrierevirkning mindskes.

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Dagtrækket af småfugle forløber ad den samme rute som rovfugletrækket, dvs. parallelt
med møllerækkerne. Som for rovfuglene er erfaringerne baseret på undersøgelser af mindre
mølletyper; men kollisioner mellem dagtrækkende småfugle og vindmøller synes ikke at forekomme
i større omfang. Antallet af kollisioner formodes at være ubetydeligt i forhold til
bestandenes størrelse og den øvrige mortalitet.
De nattrækkende småfugles trækretning må antages at være vinkelret på møllerækkerne,
hvorved barrierevirkningen bliver større end for de øvrige gruppers vedkommende. Størstedelen
af trækket formodes at forløbe langt over rotorhøjde ved de fleste vejrforhold.
Trækket af vandfugle vurderes ikke at ville blive påvirket af vindmøllerne.
På denne baggrund vurderes vindmøllerne med den foreslåede placering ikke at have en
væsentlig negativ indflydelse på fuglelivet, herunder såvel fuglelivet i selve i projektområdet
som i det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde nr. 88.
Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter
Mølleområdet rummer en række naturtyper, som er beskyttede i medfør af naturbeskyttelseslovens
§3. Det drejer sig om de smalle strandengsarealer på ydersiden af diget, digegravene
på digets inderside samt det vandløb, der løber langs den indvendige side af diget. Ingen
af disse beskyttede naturtyper vurderes at blive berørt i forbindelse med etablering eller
drift af vindmølleprojektet, idet møllernes placering ikke er direkte sammenfaldende med
de beskyttede områder.
Digegravene i mølleområdet udgør potentielle og formentlig også aktuelle levesteder for
løvfrø, strandtudse og grønbroget tudse. Digegravene skønnes dog ikke at blive påvirket af
projektet i forbindelse med hverken etablerings- eller driftsfasen i et omfang, der kan medføre
beskadigelse eller ødelæggelse af disse grave som mulige levesteder for disse paddearter.
I forbindelse med høringsprocessen af vindmølleprojektet er det blevet fremført, at den
støj, vindmøllerne frembringer, eventuelt kunne være et problem for padder i området.
Hvorvidt padderne påvirkes fysiologisk af støj eksisterer der ingen viden om, og problemet
er så vidt vides heller ikke tidligere belyst i forbindelse med konsekvensvurderinger. Det
kan derfor ikke udelukkes, at kraftig støj fra møllerne kan påvirke dyrenes kommunikation
og vandring til vandhullerne, men omvendt er der talrige eksempler på, at der forekommer
padder i stærkt støjbelastede områder langs med f.eks. motorveje, broer o. lign.
Foruden de beskyttede naturtyper er mølleområdet i øvrigt præget af afgræssede, opdyrkede
eller mere eller mindre braklagte arealer uden et væsentligt naturindhold, herunder ingen
særlige botaniske værdier.
Sammenfattede vurderes projektet ikke at medføre forringelser af beskyttede naturtyper eller
det øvrige naturindhold i mølleområdet.
Effekter på marsvin
Skov-og Naturstyrelsen har foreslået et område ud for kysten ved Kappel udlagt som habitatområde
for marsvin. Havområdet mellem Vestlolland og Femern er et af kerneområderne
for marsvin i de indre danske farvande. Det er derfor relevant at vurdere, om vindmølleprojektet
ved Kappel vil have nogen negative effekter på marsvin.
Undersøgelser af vindmøllers mulige påvirkninger af marsvin har af naturlige grunde fokuseret
på havvindmølleparker.
Der foreligger et stort erfaringsgrundlag fra undersøgelserne ved de store havvindmølleparker
ved Horns Rev og Nysted. Hovedkonklusionen af disse undersøgelser er, at marsvinene i
et vist omfang forsvinder fra mølleområdet i anlægsfasen, men vender tilbage derefter.
Da havvindmølleparker således kun synes at påvirke marsvin i ubetydelig grad i driftsfasen,
formodes det samme at gælde for landbaserede møller.
8

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Forstyrrelserne i anlægsfasen er først og fremmest knyttet til nedramningen af pæle
og/eller monopæl-fundamenter og i et vist omfang også til den øgede trafik. Det er beregnet,
at støjen ved nedramning er så kraftig, at den formodes at kunne forårsage fysisk skade
på marsvinenes indre øre. Da landbaserede vindmøller ikke funderes på monopæle, og
formentlig ikke skal funderes på nedrammede betonpæle, og ikke fører til øget trafik på havet,
er denne forstyrrelseskilde uden betydning i forhold til det foreliggende projekt.
Undersøgelser ved havvindmøller i drift har vist, at den kraftigste støj udsendes ved frekvenser,
der er for lave til, at marsvinene kan høre dem. Inden for det (for marsvin) hørbare
område er støjen maksimalt 100 dB i 100 meters afstand. Allerede ved moderate vindhastigheder
er dette tæt på den naturlige baggrundsstøj, og undvigereaktioner synes først at
indtræffe ved lydstyrker på 120 dB og højere. Støjen fra de projekterede vindmøller formodes
derfor ikke at påvirke marsvinene negativt.
Skyggevirkninger fra roterende møllevinger synes ikke at påvirke marsvin i væsentlig grad,
idet marsvin som nævnt ovenfor ikke synes at undgå mølleparker i driftsfasen. Dertil kommer,
at de projekterede vindmøller ved Kappel pga. kystens orientering ikke vil kaste skygger
på havet.
På denne baggrund vurderes vindmølleprojektet ved Kappel ikke at have væsentlige, negative
effekter på marsvin.
Socioøkonomiske forhold
Etablering af de 7 demonstrationsmøller kan have en påvirkning (direkte eller indirekte) på
de socioøkonomiske forhold i lokalområdet samt på regionalt og nationalt plan.
Der er risiko for værditab på ejendomme. Med den nye VE-lov er der mulighed for at få erstatning
for værditabet efter en individuel vurdering.
Etableringen af demonstrationspladsen vil betyde nedlæggelse af et antal beboelser, hvor
afstandskrav, antal skyggetimer og/eller støjgrænser ikke kan overholdes. Dette vil formentlig
medføre fraflytninger fra området og må betragtes som en negativ konsekvens.
Turisme
Der er i området frygt for, at etablering af møllerne vil medføre færre besøgende/turister til
de lokale attraktioner, især til Vestlollands Botaniske Have på Vesternæsvej. Det er dog erfaringen
fra andre store nye projekter, f.eks. den første havvindmøllepark ud for Onsevig,
at projektet trækker en del nye besøgende til området, i hvert fald i de første år.
Socio- og miljøøkonomiske studier i forbindelse med etablering af de store havmølleparker
har belyst såvel positive som negative effekter i forhold til påvirkningen af erhverv i lokalsamfundene
nær havmølleparkerne.
Analyserne har vist, at der efter parkens opførelse er sket en holdningsændring i lokalsamfundet.
Frygten, der gav grobund for de negative holdninger imod projektet, vedrørte især
turismen, og da det efterfølgende viste sig, at parkens tilstedeværelse ikke afholdt turisterne
fra at komme til området, blev de negative holdninger tilsyneladende vendt til accept af
parken.
Lokal forankring
Forsøgspladsen er en forudsætning for etablering af det planlaget Wind Academy og Oplevelsescenter
for vind/vedvarende energi.
Hvis vindmøllerne etableres, og især hvis også oplevelsescenteret bliver realiseret, vil det
tiltrække flere turister/besøgende til Kappel området. Ligeledes vil møllerne formentlig også
fungere som fabrikanternes ”udstillingsvindue” Dette vil også komme eksisterende attraktioner
til gode og kan skabe grobund for flere lokale arbejdspladser og tilflytning til området.
9

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
VE-loven
Loven indeholder en bestemmelse om køberet til op til 20 % af vindmøllekapaciteten. I loven
er forsøgsmøller undtaget fra denne bestemmelse. DONG Energy vil alligevel tilbyde
denne køberet også for vindmøllerne ved Kappel. Ved Kappel tænkes der anvendt en ”model”,
hvor vindmølleandelene først udbydes/tegnes efter ca. ét års drift, når produktionen
fra møllen kan betragtes som stabil. Det skal understreges, at da der er tale om et forsøgsprojekt,
vil økonomien i projektet ikke nødvendigvis blive så attraktiv som ved konventionelle
projekter.
Kommuner kan, jf. VE-lovens ”Grøn Ordning” søge om tilskud til initiativer, som
skal fremme lokal accept af nye vindmøller på land.
Tilskud kan gives til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til:
Anlægsarbejder, som styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen
Kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. for at medvirke til at fremme
accept af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen.
Midlerne i den grønne ordning består af, at nye vindmøller i kommunen udløser et bidrag på
0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer. Fuldt udbygget med 7 møller vil Kappel Vindmøllepark
bidrage med ca. 3,5 mio. kr. til Lolland Kommunes andel i fonden, som også administreres
af Energinet.dk.
Menneskers sundhed
Vindmøller har generelt positiv indvirkning på menneskers sundhed fordi de reducerer elproduktion
på basis af fossile brændstoffer og dermed udsendelsen af forsurende gasser
(svovldioxid og kvælstofoxider) og partikler.
Vindmøllernes evt. negative virkning på menneskers sundhed består af støj- og skyggepåvirkning
samt sikkerhedsrisici. At støj- og skyggepåvirkningen ikke får sundhedsskadelig
virkning søges sikret ved at vindmøllerne skal overholde gældende grænser for støj- og
skyggepåvirkning.
Da der ved Kappel er tale om et forsøgsprojekt, hvor vindmøllernes udformning (størrelse
og effekt) ikke er endeligt fastlagt, vil DONG Energy gennemføre kontrolprogrammer og –
beregninger hver gang en ny mølle stilles op, således at det sikres at grænserne for støj og
skyggekast kan overholdes hos naboerne. Ligeledes vil DONG Energy gennemføre særlige
målinger og beregninger af den lavfrekvente støj,
Hvis det efter idriftsættelsen af de nye vindmøller skulle vise sig, at der er betydende lavfrekvent
støj i enkelte nabohuse hidrørende fra vindmøllerne, vil DONG Energy tilbyde at
gennemføre tiltag til at løse problemerne, f.eks. tilbyde bygningsmæssige tiltag.
Overvågning - sikkerhed
Sikkerhedsafstand
Normalt har man ikke sikkerhedsafstande og kan frit færdes i nærheden af vindmøller på
land. De nye vindmøller placeres længere fra stien på diget på landsiden af adgangsvejen
og vingerne vil ikke række ind over diget.
Havari.
Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I
Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings-
og godkendelsesordning inden opstilling. Dette indebærer f. eks. at møllen automatisk
stopper ved vindhastigheder over 25 m/s.
Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer,
mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.
10

LOKALPLAN 360-21 - Forsøgsvindmøller ved Kappel
Det er afgørende, at vindmøllen standser automatisk, hvis der er en fejlfunktion i en af
vindmøllens vitale dele. Hvis f.eks. generatoren overophedes eller mister forbindelsen til elnettet,
vil den ikke længere bremse rotorens bevægelse, og rotoren vil derfor accelerere inden
for ganske få sekunder.
I sådanne tilfælde er det vigtigt at have et beskyttelsessystem mod overhastighed. Det
kræves derfor også i henhold til godkendelsesordningen, at danske vindmøller har to uafhængige
sikkerhedsbremsesystemer, der kan standse vindmøllen.
Isnedfald
Om vinteren kan der under særlige forhold dannes islag på vingerne, når møllen står stille.
Overisning ses hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft
over land.
Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere med mindre alle vinger
er ens overisede. Isen vil rystes af ved opstart af møllen.
Ved Kappel kan der således i sjældne tilfælde forekomme risiko for nedfald af is fra vingerne.
DONG Energy vil udarbejde en procedure, som sikrer, at stien på diget afspærres, hvis der
opstår situationer, hvor der er risiko for nedfald af is fra vingerne.
11

Sammenfattende redegørelse for Forslag til LP 360-21
Forsøgsvindmøller ved Kappel med tilhørende Miljørapport
Forslag til Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel med tilhørende Miljørapport
har været i offentlig høring fra d. 4. august 2009 til den 5. oktober
2009, og der har været afholdt borgermøde onsdag d. 26. august 2009 i Kappel
forsamlingshus.
I høringsperioden er der indkommet 25 høringssvar, hvoraf det ene var en
underskriftsindsamling med 17 underskrifter, fra myndigheder, interessenter,
foreninger, borgere og sommerhusejere.
I det følgende listes alle indkommende høringssvar, hvorefter de behandles
tema vis. Herefter er der en gennemgang af alle ændringer der er lavet i lokalplanen.
Til sidst er der et rettelses ark for de rettelser der er foretaget i
miljørapporten efter den har været i offentlig høring.
Nr. Høringssvar fra Dok. nr.
Myndigheder
1 Miljøcenter Nykøbing F. 5658178
2 IT- og Telestyrelsen 5631688
3 Lolland-Falsters Stift 5674507
4 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 5682369
5 Klima- og Energiministeriet 5652908
6 Kystdirektoratet 5679799
Interessenter
7 Vestas Wind Systems A/S 5649644
Foreninger/Grupper
8 Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm 5682023
9 Riddertofte Beboerforening 5685419
10 Kappelgruppen 5681301
11 Danmarks Naturfredningsforening, Lolland 5682009
12 Dansk Landbrug Sydhavsøerne 5682019
13 Grundejerforeningen Stubbegård 5678017
Borgere og Sommerhusejere
14 Lisbeth og Boye Stentebjerg 5675720
15 Dagmar Pedersen 5681063
16 Kurt Tommy Jørgensen 5671643
17 Peter Hansen 5681027
18 Bent Ottesen 5681078
19 Vilhelm Gylstorff 5681567
20 Aalholm og Gottesgabe Gods 5681591
21 Henrik Thue Schmidt 5682024
22 Ole Asmussen og Merle Zingenberg 5682021
23 Philip Verge 5681909
24 Poul Erik Hedegaard Pedersen 5685640
Underskriftsindsamling
25 Ellen & Eigil Rasmussen, samt 15 Underskrifter 5681908
Notat
1. juni 2010
Dok. nr. 5719777
Sags id. 5498145
Teknik og Miljømyndighed
Kontaktperson
MAKJ
T 54676606

Oversigt over indsigelser kategoriseret efter overordnet temaer
EjendomsforholdStiftsøvrighedens
indsigelse
Vejadgang
Placering i forhold
til stranden
Gener fra lysmaster
Brug af Worstcase
i MR
Socioøkonomiske
forhold
Forbeholdes
danske virksomheder
Alternativ placering
Kystnærhedsbestemmelserne
Visualiseringer
Beregninger /
målinger i MR
Navne
Støj
Naturforhold
Adgang til digestien
Ekspropriation
Overordnet temaer
Miljøcenter Nykøbing F. X
IT- og Telestyrelsen Har ikke haft bemærkninger til de overordnet temaer. Gjorde opmærksom på radiokædeforbindelser
Lolland-Falsters Stift X
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste X
Klima- og Energiministeriet Har ikke haft bemærkninger til de overordnet temaer. Kappel er ikke omfattet af VE-lovens regler om køberet
Kystdirektoratet Har ikke haft bemærkninger til de overordnet temaer. Anbefaler laveste sokkelhøjde på +1,70 DVR90
Vestas Wind Systems A/S Har ikke haft bemærkninger til de overordnet temaer. Ønsker projektet fremmet
Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm X
Riddertofte Beboerforening X X X X X X X X X X
Kappelgruppen X X X X X X X X X X X X X X
Danmarks Naturfredningsforening, Lolland X X X X X
Dansk Landbrug Sydhavsøerne X X X
Grundejerforeningen Stubbegård X X
Lisbeth og Boye Stentebjerg X
Dagmar Pedersen X X
Kurt Tommy Jørgensen X X
Peter Hansen X X X X X X X
Bent Ottesen X X X X X X X
Vilhelm Gylstorff X X
Aalholm og Gottesgabe Gods X X X X X X
Henrik Thue Schmidt
Ole Asmussen og Merle Zingenberg X X
Philip Verge X X X X
Poul Erik Hedegaard Pedersen X
Ellen & Eigil Rasmussen, 15 Underskrifter X X X X X X X X X X X X
Side 2/19

Temaer fra borgermødet den 26. august 2009
Lolland Kommune afholdte borgermøde sammen med DONG Energy i Kappel
forsamlingshus onsdag den 26. august 2009. At mødet blev afholdt sammen
med DONG Energy skyldes at, projektmagere skal afholde offentligt møde
vedr. konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme, senest 4 uger
inden offentlighedsfasen for VVM’en udløber jf. Lov om fremme af vedvarende
energi (VE-loven). Og for ikke at afholde flere møder om samme emne blev
der afholdt et fælles møde.
På mødet redegjorde DONG Energy sammen med rådgivere for projektet og
særligt temaet støj blev der gjort meget ud af.
De emner borgerne primært var bekymret for var:
Erstatningsspørgsmålet (jf. VE-loven)
Støj
Lys fra markeringsmaster
Visuelle forhold.
Indsiglser fra høringssvar 2, 5, 6 og 7 som ikke er behandlet i
under de overordnet temaer.
IT- og Telestyrelsen gjorde Lolland Kommune opmærksom på at anlægget bør
ligge mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje. Der er mere end 200 m til
nærmeste radiokædes sigtelinje, så vidt Lolland Kommune er oplyst.
Klima- og Energiministeriet gør opmærksom på at DONG Energy´s tilbud om
køberet af andele i forsøgsvindmøllerne i Kappel ikke er omfattet af VE-lovens
regler om køberetsordningen. Dette er taget til efterretning og forsøgt præciseret.
Kystdirektoratet anbefaler at der i området fastsættes en laveste sokkelkote
på +1,70 DVR90, da vandstanden vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit
en gang pr. 50 år. Desuden er det en af forudsætningerne for at kunne
få erstatte oversvømmelsesskader i henhold til ”lov om stormflod og
stormfald”. Dette er drøftet med DONG Energy, som oversvømmelsessikre deres
installationer på anden vis, og sokkelkoten derfor er underordnet.
Vestas Wind Systems A/S har ved en sammenfattende vurdering af forslaget
konkluderet at forslaget bør fremmes, da det har såvel miljømæssige som beskæftigelsesmæssige
fordele, og opfordre til en hurtig gennemføring af forslaget.
Spørgsmål vedr. Ekspropriation fra høringssvar nr. 9, 10, 11, 18
og 20.
I henhold til Planlovens § 47 kan Kommunalbestyrelsen ekspropriere fast
ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når
følgende betingelser er opfyldt:
1. Ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelse
af en lokalplan eller byplanvedtægt.
2. Ekspropriationen skal ske til en virkeliggørelse af en detaljerede planlægning
dvs. en rammelokalplan kan der ikke eksproprieres til.
De 10 ejendomme der med denne lokalplan kan eksproprieres ligger så de ellers
vil blokere for planens virkeliggørelse, og det vurderes derfor at betingelse
nr. 1 er opfyldt. Betingelse nr. 2 er opfyldt, da der ikke er tale om en
rammelokalplan, men en lokalplan for et konkret og specifikt projekt. Ved

ekspropriationens gennemførelse anvendes de samme regler som ved anlæg
af offentlige veje.
Udover at Planloven giver mulighed for ekspropriation så skal følgende betingelser
være opfyldt.
For det første skal det være til gavn for almenvellet. Almenvellet defineres i
første række af folketinget, der har vedtaget den lov der hjemler adgang til
ekspropriation, og i anden række af ekspropriationsmyndigheden – her den
folkevalgte kommunalbestyrelse. Vindmøllerne i Kappel tjener flere formål.
Først og fremmest vil vindmølleparken producere op mod 40 MW strøm svarende
til det årlige forbrug i ca. 25.000 husstande. Der ud over tjener vindmølleparken
det formål, at dens etablering vil kunne sikre en mere stabil drift
af en senere etablering af vindmølleparker på havet med opstilling af samme
typer møller som ved Kappel. Vindmølleparken ved Kappel vil således have
stor betydning for energiforsyningen i Danmark. Denne form for energiproduktion
vil vær CO2 neutral, ligesom den øvrige miljøbelastning ved vindenergi
er stort set ikke-eksisterende. Der er dermed såvel miljømæssige som energimæssige
argumenter for etablering af en vindmøllepark, hvorfor kravet om,
at hensynet til almenvellet skal begrunde ekspropriationen, vil være opfyldt.
For det andet er der nødvendighedskravet der siger, at en ekspropriation ikke
kan finde sted, hvis formålet for ekspropriationen kan nås på en for grundejeren
mindre indgribende måde. I Kappel ses der ikke at være andre muligheder
end ekspropriation, idet boligerne ligger inden for vindmøllecirkulærets afstandskrav,
og idet der er tale om et absolut krav uden mulighed for dispensation.
Nødvendighedskravet medfører ikke, således som påstået i nogle af
indsigelserne, at ekspropriationen er unødvendig, og dermed ulovlig, selvom
det formål, der eksproprieres til muligvis kan opnås ved at opføre anlægget på
en anden beliggenhed og dermed undgå ekspropriationer der Proportionalitetskravet.
For det tredje siger aktualitetskravet, at etableringen af vindmøllerne er aktuelt
og vil kunne realiseres, herunder at den for projektet fornødne økonomi er
til stede. Dette krav er opfyldt, og vindmøllerne har været planlagt gennem
længere tid.
For det fjerde, da ekspropriation er et meget vidtgående indgreb i den private
ejendomsret, bør den, der risikerer ekspropriation i medfør af en lokalplan,
være direkte omfattet af lokalplanen. Hermed sikres det så godt som muligt,
at vedkommende bliver opmærksom på lokalplanen og dermed sikres mulighed
for at påvirke lokalplanens indhold. Da alle de boliger som der er mulighed
for skal eksproprieres ligger inden for lokalplanens område er dette krav
opfyldt.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om den bygherre, som skal realisere
lokalplanen, er en offentlig eller privat virksomhed eller borger. Man kan
sige det på den måde, at de ”almene interesser”, som kan begrunde en ekspropriation,
er knyttet til en realisering af den lokalplan som kommunalbestyrelsen
har besluttet ud fra de almene hensyn, som kommunalbestyrelsen er
valgt til at varetage.
Side 4/19

DONG Energy oplyser, at man vil søge at erhverve de nødvendige ejendomme
ved frivillig overtagelse på markedsvilkår. Ekspropriation vil således kun kunne
komme på tale i særlige tilfælde.
Spørgsmål vedr. Adgangen til digestien fra høringssvar nr. 9,
10, 17, 18, 23 og 25.
Digestien er en velbesøgt rekreativ facilitet for området. Det nye vindmølleprojekt
vil generelt ikke ændre på denne mulighed. Det vurderes, at det under
helt særlige vejrforhold med risiko for isnedfald fra møllevingerne af sikkerhedsgrunde
kan blive nødvendigt at lukke digestien for færdsel. Det er MCRs
vurdering, at det under de nævnte omstændigheder næppe vil være særligt
attraktivt at opholde sig på diget, og at tabet af almene rekreative muligheder
derfor vil være meget begrænset.
Der er i øvrigt udarbejdet en risikovurdering ifm. opstillingen af møllerne. Heri
konkluderes, at der ikke vil være forøget risiko for uheld for forbipasserende i
forhold til de eksisterende forhold.
Spørgsmål vedr. Naturforhold – fugleliv, habitatarter og marsvin
fra høringssvar nr. 8, 9, 10, 11, 15, 17, 18, 20, og 25.
Som det fremgår af Miljørapporten er der potentielt risiko for kollision mellem
fugle og møller, forstyrrelse af rastende fugle eller forstyrrelse af ynglelokaliteter.
Med det kendskab, der er til områdets fugleliv, herunder vigtige rastepladser,
yngleområder og kendte hovedtræk vurderes det, at de foreslåede 7
møller ikke vil påvirke fuglene i væsentligt omfang. Afmærkningsmaster med
blinkende lys, som indgår i projektet, vil have en forebyggende virkning ift.
kollision mellem fugle og møller. Mht. fuglebeskyttelsesområde 88 (Nakskov
Fjord og Inderfjord) er det vurderet, at der pga. afstanden ikke vil være nogen
påvirkning.
Habitatområde 158 (Nakskov Fjord) er udpeget for at beskytte 9 terrestriske
og 5 marine naturtyper. Afstanden mellem nærmeste mølle og habitatområde
158 er 2600 meter. Det er vurderet i Miljørapporten, at møllerne ikke vil påvirke
de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.
For så vidt angår arter på Habitatsdirektivets bilag IV er det vurderet at de
eneste dyrearter, der ud fra deres natur og adfærd med en vis sandsynlighed
kunne blive påvirket, er brun- og troldflagermus. Disse arter har imidlertid ikke
kendte ynglekolonier i området og må derfor formodes kun at være til stede
i begrænset omfang – om overhovedet. Hvad angår plantelivet er der ikke
påvist bilag IV arter i området. Der er derfor samlet vurderet ikke at være risiko
for påvirkning af ”bilag IV arter”.
I forhold til den marine bilag IV art marsvin, er der et nyudpeget marsvinehabitatområde
i havet ud for planlægningsområdet. I det omfang der er særlige
støjforhold ved anlægsarbejderne, f.eks. ramning af spunsjern e.l. omkring
et fundament, kan man teoretisk set ikke afvise, at det ville kunne påvirke
marsvin ude i havet. Det er derfor for en sikkerheds skyld angivet, at man i
anlægsfasen i givet fald minimerer risikoen for påvirke dyrene ved indledningsvis
at jage dem væk med en støj, der vil skræmme, men ikke skade
dem. I driftsfasen vil der ikke være støj, der påvirker dyrene. Erfaringen viser,
at marsvinene vender tilbage, når en evt. støj forsvinder.
Side 5/19

Det er Lolland Kommunes samlede vurdering, at der ikke er noget, der tyder
på, at etableringen af vindmøllerne som planlagt vil føre til skader på Natura
2000 områder, bilag IV arter eller på beskyttede naturtyper i øvrigt.
Spørgsmål vedr. Støj fra høringssvar nr. 9, 10, 11, 12, 16, 17,
18, 20, 22, 24 og 25.
Det skal understreges, at DONG Energy skal dokumentere, at støjgrænserne
kan overholdes ved alle beboelser inden en valgt mølle opstilles. Dette vil blive
dokumenteret vha. beregninger på grundlag af fabrikantens oplysninger
om møllens støjudsendelse. Når møllen er opstillet og i stabil drift, vil DONG
Energy udføre kontrolmåling af støjudsendelsen, herunder også af den lavfrekvente
støj. Disse målinger vil indikere, om der kan være problemer med hørbar
lavfrekvent støj indendørs. Skulle dette være tilfældet vil DONG Energy
udføre konkrete målinger hos de pågældende naboer og evt. tilbyde at gennemføre
tiltag til at løse problemerne. Evt. tiltag som berører beboelser, vil
naturligvis kun ske i samarbejde og med accept fra de berørte naboer.
Støjkravene til vindmøllerne gælder uanset indholdet af plangrundlaget, og
ansvaret for, at de støjgrænser, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1518 af
14/12 2006 om støj fra vindmøller, (vindmøllebekendtgørelsen) overholdes,
påhviler vindmølleejeren. Forinden en vindmølle opstilles, skal der angives
anmeldelse til kommunalbestyrelsen, som er tilsynsmyndighed.
Hvis det måtte vise sig korrekt, som påpeget i flere af indsigelserne, at støjkravene
ikke kan overholdes, vil det ikke påvirke gyldigheden af plangrundlaget.
Det vil dog medføre, at vindmøllerne tages ud af drift, indtil der måtte
være fortaget sådanne ændringer, at støjgrænserne kan overholdes.
Det er korrekt, at støjbidraget ved Riddertofte og Ålehoved Nord stiger med
de nye møller sammenlignet med de målinger og beregninger af støj fra de
eksisterende møller, som blev udført i 2008. I flg. Tabel 2.10 i Miljørapporten
stiger støjbidraget med 5 dB(A) ved Riddertofte, og med 6-7 dB(A) ved Ålehoved
Nord, når der sammenlignes med den nuværende vindmøllepark med alle
24 møller i drift.
Det synes mest rimeligt at sammenligne den nuværende og kommende støjbelastning
med en situation med alle 24 møller i drift og ikke med et tilfældigt
antal møller ude af drift.
Wind-pro beregningen med de støjdata, som ligger i dette program for den
eksisterende vindmølletype i Kappel Vindmøllepark, er netop medtaget for at
vise, at Wind-pro anvender konservative værdier for støjudsendelsen for de
forskellige vindmølletyper, idet værdierne typisk er den, af møllefabrikanten,
garanterede maksimale støjudsendelse.
Wind-pro beregningen som bruges til sammenligning af nuværende og fremtidige
forhold er udført efter reglerne i den ”gamle” støjbekendtgørelse fordi
den nuværende vindmøllepark er omfattet af, og målinger/beregninger fra
2008 er udført iht. denne.
DONG Energy har udført supplerende beregninger for alle beboelser på Gottesgabe
Strandvej på grundlag af, at støjgrænsen 42/44 dB(A) er gældende
for alle beboelserne uanset om nogle anvendes som sommerhuse. Disse beregninger
viser, at støjbidraget overskrides med 0,1 dB ved vindhastigheden 6
Side 6/19

m/s ved Gottesgabe Strandvej nr. 1, 2 og 3 med 7 møller 5-8 MW. Ved vindhastigheden
8 m/s er støjgrænserne overholdt ved alle beboelser. Med 7 møller
3,6-8 MW overskrides støjgrænserne ikke.
Da mølle nr. 7 flyttes ca. 90 m og mølle nr. 6 ca. 40 m mod vest, i den endelige
lokalplan, overholdes støjgrænserne ved begge vindhastigheder ved alle
beboelser på Gottesgabe Strandvej. Dette har medført en mindre justering af
byggefeltet for mølle nr. 7, og ”worst-case” scenariet med 7 møller 5-8 MW er
fortsat muligt med justeringen af byggefeltet.
Det skal nævnes, at valg af en vindmølle nr. 7 med 0,2 dB mindre støjudsendelse
end forudsat i beregningerne, vil kunne overholde støjgrænserne ved alle
beboelser ved placering indenfor det byggefelt, som er angivet i lokalplanforslaget.
Det er korrekt at Lolland Kommune er bekendt med at der er enkelte huse
med sommerhus status i området. Lolland Kommune vurdere ikke at disse huse
ligger i områder med støjfølsom arealanvendelse, da der er tale om enkelte
huse, beliggende spredt i landzone, der ”tilfældigvis” har sommerhusstatus.
Ifølge "Bekendtgørelse om støj fra vindmøller nr. 1518 af 14/12/2006" § 3,
stk. 2 defineres arealer til støjfølsom arealanvendelse som: "Områder, der anvendes
til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-,
sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder."
Det springende punkt for Lolland Kommune og for bekendtgørelse nr. 1518 af
14/12/2006, er om der er tale om et "område", og det vurdere Lolland Kommune
som sagt, at det ikke er når der "kun" er tale om enkelte huse med
sommerhusstatus, der ligger spredt i området.
Spørgsmål vedr. Navne - møller og mølleområde fra høringssvar
nr. 9, 10, 11 og 25.
De planlagte vindmøller ved Kappel har gennem årene haft en række forskellige
benævnelser relateret til funktionen som demonstrations- eller forsøgsmøller.
Herudover har området været omtalt på forskellige måder, f.eks. som
vindmølleområde eller vindmøllepark.
Der er ingen indholdsmæssig forskel på begreberne demonstrationsvindmøller
og forsøgsvindmøller i planlægningsmæssig forstand. Et område bestående af
vindmøller er et vindmølleområde eller en vindmøllepark, også selvom møllerne
i området er demonstrations- eller forsøgsvindmøller. Der er således ingen
planlægningsmæssig relevant forskel på de forskellige begreber, der har været
anvendt i processen. Forsøgs- eller demonstrationsvindmøller kan efter
godkendelse etableres med en større højde end andre møller, og en sådan tilladelse
er meddelt af Miljøcenter Roskilde.
Navneforvirringen er dog søgt minimeret i den foreliggende lokalplan og i det
foreliggende kommuneplantillæg fra Miljøcenter Roskilde, men er i øvrigt uden
betydning for den faktiske anvendelse af området.
Spørgsmål vedr. Beregninger i stedet for målinger i en Miljørapport
fra høringssvar nr. 9, 10 og 25.
Der er i indsigelserne problematiseret over at støjbelastningerne er beregnet
frem for at være målt. Beregningerne er foretaget i et worst case scenarie og
beregninger er den eneste mulighed for at give et bud på støjbelastningen før
Side 7/19

møllerne står på stedet. Når det er endelig besluttet, hvilke møller, der skal
opstilles vil det igennem beregninger og efterfølgende målinger blive sikret, at
støjgrænserne kan overholdes, jf. bemærkningerne ovenfor. Det skal endvidere
bemærkes, at anvendelse af beregninger frem for målinger er helt normal
praksis når der udarbejdes miljørapport, grundlæggende set, fordi miljørapporten,
udarbejdes før der ”findes” et anlæg, der kan måles på.
Spørgsmål vedr. Visualiseringer – er de mangelfulde? - fra høringssvar
nr. 9, 10, 11, 12, 17, 18, 22, 23 og 25.
Der er ikke noget formelt krav om visualiseringer i miljørapporter, men det er
korrekt, at Naturklagenævnet i mange afgørelser har lagt vægt på, at man på
passende måde har forsøgt at beskrive og visualisere projektets samspil med
landskabet. Der er i den aktuelle sag udvalgt 22 fotostandpunkter for visualisering.
Fotostandpunkterne er valgt med henblik på at give det bedst mulige
samlede overblik. Antallet af mulige alternative fotostandpunkter i landskabet
er næsten uendeligt, men det er Miljøcenter Roskildes opfattelse, at de valgte
standpunkter er repræsentative for anlæggets visuelle virkninger. De fremlagte
billeder vil gøre det muligt for de fleste at danne sig et indtryk af møllernes
samlede visuelle påvirkning af såvel nær- som fjernområde.
I nogle af indsigelserne er der argumenteret for, at visualiseringerne skulle
være behæftede med fejl, hvilket imidlertid ikke er dokumenteret. Tværtimod
virker visualiseringerne grundige med oplysning om optimal betragtningsafstand
og oplysning om, hvilke kameraobjektiver der har været anvendt, ligesom
vindmøllerne på nogle af visualiseringerne er blevet tydeliggjort for at
kompensere for, at et kamera ikke opfanger detaljer lige så godt som det
menneskelige øje.
Spørgsmål vedr. Kystnærhedsbestemmelserne fra høringssvar
nr. 10, 17, 20 og 25.
Planloven foreskriver, at der skal gives en planlægningsmæssig begrundelse
for at placere større anlæg indenfor kystzonen på 3 km. Kystzonen er således
en planlægningszone og ikke en forbudszone. Det er vurderet i kommuneplantillægget,
at det ud fra en samlet vurdering er planlægningsmæssigt fornuftigt
og funktionelt velbegrundet at placere mølleparken kystnært ved Kapel. Det
indgår i denne vurdering, at det ikke hidtil har været muligt at finde egnede
arealer meget store vindmøller i Danmark, som ikke er kystnært placeret, og
at møllerne både i forhold til deres funktion (test af havvindmøller, vindkraftproduktion)
og i forhold til antallet af påvirkede naboer er bedre placeret ved
kysten.
Spørgsmål vedr. Alternative placeringer fra høringssvar nr. 10,
13, 18, 23 og 25.
Følgende alternativer er foreslået under planprocessen: Nøjsomheds Odde,
Bogø-inddæmningen, 5 møller langs diget ved Kappel, Nul-alternativet (ingen
nye møller). Herudover har Miljøministeriet siden offentliggørelsen af forslaget
til kommuneplantillæg for møllerne ved Kappel igangsat planlægningen af et
nationalt testcenter i Thy (Østerild).
Kappelområdet er valgt af flere årsager: Der er en ældre, udskiftningsmoden
møllepark, området er relativt tyndt befolket, vindforholdene er optimale og
der er i forhold til andre områder i landet få interessekonflikter. Det havde allerede
Storstrøms Amt øje for, da de udlagde området til vindmølleområde.
Side 8/19

Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er generende for de nærmeste beboere,
men gennem planlægningen er generne søgt minimeret mest mulig.
Det er vurderet, at de foreslåede alternativer ikke er reelle alternativer til en
demonstrationsmøllepark. I nogle af alternativerne (Bogø inddæmningen og
Nøjsomheds Odde) er der relativt nye møller der i givet fald skulle nedtages.
Disse områder er også vurderet at kunne rumme større vindmøller ad åre, når
eksisterende møller er udtjent – områder er således ikke alternativer, men
supplementer.
Et alternativ bestående af 5 store møller langs diget til erstatning af de eksisterende
24 langs diget er vurderet ikke at være relevant for at gennemføre
den ønskede afprøvning.
Miljøministeriet gennemfører som nævnt for øjeblikket planlægning for et nationalt
testområde ved Østerild i Thy. Dette område ventes at skulle rumme
møller helt op til 250 meters højde og er som sådant unikt i Danmark. Østerild
er således ikke et alternativ, men et supplement til afprøvning af endnu større
møller end ved Kappel.
Spørgsmål vedr. Om området kan/skal forbeholdes danske virksomheder
fra høringssvar nr. 10.
Der er rejst spørgsmål til hvorvidt området er udpeget til forsøgsområde for
danske møller, som det bl.a. fremgår af rapporten fra den tværministerielle
arbejdsgruppe om forsøgsvindmøller på land.
Af ovenstående rapport fremgår at såvel vindmølleindustrien som energiselskaberne
skal have lejlighed til at afprøve de såkaldte serie-0 forsøgsmøller.
Der er således ikke defineret nogen bindende forudsætninger om at møllerne
skal være danskproducerede. 0-serien er den første, mindre produktionsserie
af en ny mølletype. 0-serien benyttes til test og optimering og opstilles på
kommercielle vilkår.
Planloven rummer ikke mulighed for at ”øremærke” bestemte områder til bestemte
firmaer og nationaliteter. Arbejdet med kommuneplantillægget har
derfor alene drejet sig om at tilvejebringe plangrundlaget for projektet til en
bygherre, som rent faktisk har søgt om at få lov til at gennemføre det. Elektricitetsmarkedet
er i øvrigt allerede i dag stærkt globaliseret med køb og salg
på tværs af landegrænser, så det næppe giver større mening at søge at
fremme ”dansk vindkraft” uden at se den i sammenhæng med energiforsyningen
i hele Nordeuropa.
Spørgsmål vedr. Miljøpåvirkningerne, der har en afledt virkning
på socioøkonomiske forhold fra høringssvar nr. 10, 15, 17, 18,
19, 20 og 25.
Ved socioøkonomiske forhold menes der ved udarbejdelse af miljørapporter,
grundlaget for et lokalområdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder indtægtsgrundlaget
for tredjemand. Det drejer sig ikke om alle socioøkonomiske
forhold, men kun dem, der påvirkes som følge af de forventede miljøpåvirkninger.
Direkte værditab på berørte ejendomme behandles særskilt via den
såkaldte VE-lov, der giver mulighed for erstatning efter en individuel vurdering.
Side 9/19

Det er rigtigt, at nedlæggelse af et mindre antal (9-10) boliger inde i planlægningsområdet
alt andet lige betyder et svagt reduceret befolkningsunderlag
for service, handel m.v. i lokalområdet. Set i lyset af det ringe antal boliger,
der er tale om, og beliggenheden i den syd/vestligste del af kommunen, vil
ændringen dog næppe i sig selv kunne påvirke fordelingen af offentlige og private
servicefaciliteter i lokalområdet på nogen betydende måde.
I den aktuelle sag er det derfor først og fremmest spørgsmålet om påvirkningen
af friluftslivet og turismen, der har stået i fokus i høringen. Det er Miljøcenter
Roskildes vurdering, er der ikke noget, der tyder på, at påvirkningen af
det almene friluftsliv i området vil blive væsentligt påvirket – støj-, skygge-
eller synsmæssigt - på nogen betydende måde. For så vidt angår spørgsmålet
om turisme, så fremgår det af Miljørapporten kan der være tale om både positive
og negative påvirkninger af turismen i området. Der findes dog ikke nogen
metode, der gør det muligt at forudsige præcis, hvad der sker, endsige at
vurdere, hvad det kan betyde rent økonomisk. Man kan således ikke beregne
eller ”bevise”, at de nye møller vil trække nye turister til, ligesom man heller
ikke kan beregne eller ”bevise”, at møllerne ikke i et eller andet omfang vil
bevirke et fald i antallet af besøgende i Vestlollands Botaniske Have.
Uanset hvorledes tingene vil udvikle sig, er der efter Lolland Kommunes vurdering
ikke noget, der tyder på, at eventuelle miljøafledte socioøkonomiske
virkninger af de nye vindmøller kan få et sådant omfang, at de vil få afgørende
betydning for friluftsliv eller erhvervsliv i området.
Spørgsmål vedr. Om møllerne står for tæt på standen fra høringssvar
nr. 1 og 25.
En realisering af projektet vil fordre en dispensation fra naturbeskyttelseslovens
strandbeskyttelseslinje. Miljøcenter Nykøbing er myndighed for dette. På
baggrund af de særlige forhold, der gør sig gældende i sagen, herunder at der
nedtages 24 møller, der er opstillet på dispensation nærmere kysten end de
nu planlagte, at området har været udlagt til vindmølleformål i mange år, jf.
Storstrøms Amts Regionplan, samt at der er en god funktionel begrundelse for
at placere netop de her omhandlede møller på dette sted, forventes det, at
den nødvendige tilladelse kan opnås.
Spørgsmål vedr. Lysmasterne – vil de blive meget generende
fra høringssvar nr. 4, 9, 10, 12, 13, 16, 17, 19, 23 og 25.
I henhold til lov om luftfart skal enhver hindring med en højde af 150 m eller
derover afmærkes. Hindringer med en højde fra 100 m og indtil 150 m skal
afmærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Det er i sagens
natur næppe muligt at etablere en sådan lysafmærkning, som ikke på en eller
anden måde og i et eller andet omfang vil give gener i omgivelserne.
DONG Energy oplyser dog, at man ved møder mellem forsvaret, Statens Luftfartstjeneste
og Vindmølleindustrien er blevet enige om en række lempelser af
kravene til afmærkning af vindmøller, herunder krav til lysafmærkning.
Der forventes nu følgende krav til afmærkningen af vindmøller på land:
Møllehøjde Lys, farve Blink
> 150 m
Højintensivt
Hvidt
Ja
Lysintensitet
(candela)
2.000 – 200.000
+/- 25 %
Placering af Lyskilder
Ovenpå møllehus
og på tårn
Side 10/19

afskærmet 2-3 o
opad fra vandret
Højintensive Lys skal vise hvidt lys med en frekvens på mellem 40 og 60 blink
pr. minut.
Statens Luftfartsvæsen har meddelt, at man ved Kappel, på grund af møllernes
højde og den kystnære placering, vil kræve at lysafmærkningen anbringes
på to master – en i hver ende af parken. Begge master skal være så høje som
den højeste mølle, dvs. 200 meter. Alternativt skulle møllerne forsynes med
lys i vingespidserne, som blev aktiveret, når vingen er i topposition, men dels
findes der p.t. ikke en teknisk løsning for at placere højintensive lyskilder i
møllevinger og dels vurderer DONG Energy, at det visuelt ville være en dårligere
løsning, især om natten.
Fordelen ved masteløsningen er, at antallet af lys og lysglimt reduceres. Til
gengæld er masterne i nærområdet ret synlige og meget høje. Lyset afskærmes
2 – 3 o mod jorden, således at der opnås en betydelig reduktion af lysstyrken
i det vandrette plan og nedad.
Den effektive lysintensitet skal kunne variere afhængig af baggrundsluminansen
som følger:
Baggrundsluminans
cd/m 2
Mere end 500
50 til og med 500
Mindre end 50
Effektiv intensitet
cd
Mindst 200.000
20.000 +/- 25 %
2.000 +/- 25 %
Typisk vejrsituation
Klart solskinsvejr
Overskyet/tusmørke/månelys
nat
Mørk nat uden månelys
Lysintensiteten aftager typisk med ca. 10 % pr. km man fjerner sig fra lyskilden.
Det er af stor betydning for oplevelsen af masterne, at lyskilden vil blive afskærmet
fra vandret. Nedenstående eksempler illustrerer, hvor meget lyset
dæmpes, afhængigt af vinklen på afskærmningen fra vandret.
Der er vist et nat- og et dagseksempel. Det ses, at ved en typisk natsituation
og en afskærmning på 3 o , vil den oplevede lysintensitet, set fra jorden være
ca. 500 cd, og for dagsituationen ca. 25.000 cd. Man vil således aldrig komme
til at ”opleve” en lysintensitet på 200.000 cd fra jorden.
Side 11/19

Med hensyn til lyskilden, er den i dag typisk et stroboskoplys, som udsender
et ”flash” ved hvert blink. Imidlertid er udviklingen langt fremme for såkaldte
diodelys. Fordelen ved dette lys er, at ”flashene” udgås og erstattes af en hurtig,
men gradvis op- og nedblænding af lyset. Diodelyset er i dag udviklet til
en lysstyrke på ca. 100.000 cd, men DONG Energy vurderer, efter oplysninger
fra leverandører, at diodelamperne også kan være udviklet til det højintensive
niveau, inden det bliver aktuelt at opstille lysmarkeringsmasterne ved Kappel.
DONG Energy oplyser, at man vil søge at fremme udviklingen af diodelyset,
men understreger, at Statens Luftfartsvæsen også skal godkende en ny type
lyskilde. Den nyudviklede 100.000 cd diodelampe er dog blevet godkendt til
brug ved krav om middelintensivt lys.
Spørgsmål vedr. Om man kan anvende en Worst-case-vurdering
i miljørapporter fra høringssvar nr. 9, 10 og 25.
Det har i flere af indsigelserne været diskuteret, om man i VVM redegørelsen/Miljørapporten
kan arbejde med et ”Worst-case-scenarie”, når man ikke
kender mål og data på de møller, der skal opstilles. Endvidere er der spurgt
til, hvordan man vil sikre, at forholdene ikke bliver værre end Worst-case.
Et ”Worst-case-scenarie” er et scenarie, hvor man gennemregner virkningerne
af projektet, hvis det udnytter de planmæssige muligheder fuldt ud og alle de
miljømæssige virkninger samtidig bliver de ”værst tænkelige” i forhold til den
valgte teknologi. Det vil som oftest være en beregnet situation, som aldrig vil
forekomme i virkeligheden, dels fordi VVM-anlæg sjældent eller aldrig bygges
og drives helt ”til grænsen”, dels fordi man så at sige aldrig vil komme i en situation,
hvor alle miljøfaktorerne ”går i top” samtidig. Fordelen ved at beregne
en sådan teoretisk situation er, at man får et billede af anlæggets maksimale
miljøpåvirkning. Hvis denne maksimale miljøpåvirkning er acceptabel, vil anlægget
med stor sikkerhed kunne etableres og drives på en miljømæssig acceptabel
måde inden for de givne rammer.
Sagt på en anden måde, så tilgodeser ”Worst case scenariet” på den ene side
borgernes behov for på den ene side at vide, hvad anlægget i værste fald kan
give af gener, og på den anden side sætter den nogle rammer for miljøpåvirkningen,
som bygherren ikke må overskride, hverken i anlægs- eller driftsfasen.
Når der skal gives endelig tilladelse til opstilling vil det blive sikret, at de
angivne rammer i Miljørapporten ikke overskrides, og Lolland Kommune kan
som miljømyndighed gribe ind, hvis det alligevel skulle forekomme.
Spørgsmål vedr. Vejadgangen fra Vesternæsvej – er den placeret
rigtigt fra høringssvar nr. 14.
DONG Energy oplyser, at der i det tidligere lokalplanforslag var to mulige tilslutninger
af adgangsvejen til Vesternæsvej. Der forelå en mundtlig aftale
med Stenstrupgård om flytning af adgangsvejen, under forudsætning af, at
aftale om mageskifte med en anden lodsejer kunne opnås. En sådan aftale
blev aldrig indgået, og DONG Energy har i forbindelse med det nuværende
projektforslag, ønsket en vejføring fra pkt. A, som i det nye lokalplanforslag.
Denne vejføring ligger i markskel og vil derfor ikke være til stor gene for landbrugsdriften.
Miljøcenter Roskilde finder ikke, at der er grundlag for at ændre
på dette forhold.
Vedr. støvgener oplyser DONG Energy, at man vil give de første ca. 100 m af
adgangsvejen fast belægning, således at risikoen for støvgener på Vesternæs-
Side 12/19

vej minimeres i driftsperioden. I vindmøllernes driftsperiode vil trafikken til
møllerne langt overvejende bestå af person- og servicebiler.
I anlægsperioden vil der, især af hensyn til de lange transporter, blive anlagt
midlertidig adgangsvej, som ikke nødvendigvis bliver identisk med den permanente
adgangsvej. Den midlertidige anlægsvej vil ligeledes blive forsynet
med en fast belægning, sandsynligvis køreplader.
Spørgsmål vedr. Ejendomsforhold Gottesgabe fra høringssvar
nr. 20.
DONG Energy har oplyst, at placeringen af møllerne vil så vidt muligt sker således,
at vingerne ikke rækker ind over anden lodsejers grund og derfor kan møllerne/arbejdsarealet
ikke placeres helt tæt på naboskel eller vej. Dette gælder
især for mølle nr. 7. De gener dette evt. medfører for landbrugsdriften vil indgå i
erstatningsforhandlingen. Det er korrekt, at lysmarkeringsmasten kan placeres direkte
op til adgangsvejen i markskellet. Placeringen af mølle nr. 5 er bestemt af,
at støjgrænserne skal kunne overholdes ved beboelserne på Gottesgabe Strandvej,
samt af vindmøllerne bedst mulige udnyttelse af vinden fra de fremherskende
vindretninger.
Den præcise placering af møllerne indenfor byggefelterne kan således ske efter
aftale med lodsejeren under hensyntagen til miljøvilkårene.
Midlertidige og permanente adgangsveje er ikke nødvendigvis identiske. De permanente
adgangsveje bliver grusveje, som ikke er dimensioneret til de tunge
transporter, som sker i anlægsperioden, men kun er beregnet til lettere trafik med
servicevogne o.l. Placeringen af de midlertidige anlægsveje kan først fastlægges
når der foreligger et konkret anlægsprojekt. Dette vil naturligvis ske i samarbejde
med de berørte lodsejere og evt. tab af afgrøder og andre gener for landbrugsdriften
vil blive erstattet.
Stiftsøvrighedens indsigelse fra høringssvar nr. 3, 9 og 10.
Stiftsøvrigheden for Lolland-Falsters Stift har overfor kommunen gjort indsigelse
mod lokalplanforslaget, fordi man mener, at vindmølleprojektet er uforeneligt
med hensynet til landskabet omkring Kappel Kirke. En sådan indsigelse
har baggrund i folkekirkelovgivningen og udgør formelt et ”veto” mod planforslaget.
Det betyder, lokalplanforslaget ikke kan vedtages endeligt, før der
er opnået enighed mellem Kommunen og Stiftsøvrigheden. Hvis der ikke kan
opnås enighed, skal Miljøcenter Roskilde afgøre sagen.
Lolland Kommune holdt den 16. november 2009 møde med Stiftsøvrigheden
uden at der kunne opnås enighed. Lolland Kommune har derefter i henhold til
planlovens § 28 bedt Miljøcenter Roskilde om at finde en løsning.
Miljøcenter Roskilde afholdt møde om sagen mellem parterne d. 11. januar
2010. Miljøcentret har d. 10. februar 2010 truffet afgørelse i sagen.
Miljøcenter Roskilde har vurderet, at en afvejning af de statslige interesser i
sagen – hensynet til landskabet omkring Kirken og hensynet til udviklingen og
anvendelse af vindkraft - i den konkrete sag må falde ud til fordel for udviklingen
af vindkraft som en betydende del af energiforsyningen. Miljøcentret har i
sin afgørelse præciseret, at der er tale om en konkret afvejning af de samfundsmæssige
interesser i sagen, og at afgørelsen derfor ikke kan lægges til
Side 13/19

grund for vurderinger i andre sager vedrørende varetagelse af hensynet til kirkernes
omgivelser i det åbne land.
Ændringer i Lokalplan 360-21 Forsøgsvindmøller ved Kappel
De væsentligste ændringer i lokalplanen er at området nu udlægges til både
vindmølle og jordbrugsområde, at de to bagerste møller rykkes mod vest for
at sikre at støjkravene kan overholdes ved alle boliger, samt at lysstyrken fra
masterne er tilpasset Miljørapport og VVM i overensstemmelse med kravene
fra Statens Luftfartsvæsen.
Alle ændringer i lokalplanen samt bilag fremgår af nedenstående.
s.4 I afsnittet ”Eksisterende bebyggelse” er ”med en samlet” erstattet med
”, hver med en total” i første linje.
s.5 I afsnittet ”Lokalplanens formål” er der til sidst tilføjet ”Desuden skal
området fortsat kunne bruges til jordbrugsområde.”.
s.6 I første afsnit under ”Bebyggelse og anlæg” er ”harmonisk” i tredje linje
erstattet med ”mindre uharmonisk”.
I fjerde afsnit under ”Bebyggelse og anlæg” er ”hidtil” slettet i tredje
linje efter ”lokalplanens område efter….”.
s.11 Under ”Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder” er der indsat
et afsnit om ”Statens luftfartsvæsen” (andet afsnit på side 11).
s.12 I § 1 stk. 1 er der til sidst tilføjet ”og jordbrugsområde”.
I § 2 stk. 1 er der i linje to slettet ”dele af” efter ”omfatter…” og der er
sat et komma ind efter ”30b”.
I § 3 stk. 1 er der til sidst tilføjet ”og jordbrugsområde”
I § 3 stk. 4 er ”miljøfølsom” i tredje linje erstattet med ”støjfølsom”.
I § 4 stk. 1 er ”2500 m 2 ” erstattet med ”1500 m 2 ”
s.13 I § 5 stk. 4 er der til sidst tilføjet ”, der kan dog etableres en asfalt belægning
de første 100 m af adgangsvejen”.
I § 7 stk. 1 er den sidste del slettet ”Fundamentsider og overflade skal
dækkes af et lag uregelmæssigt sten eller grus”.
Der er indsat en ny § 7 stk. 3, hvilket resultere at de efterfølgende
numre er øget med en, så det der før var § 7 stk. 3 nu er § 7 stk. 4
osv.
§ 7 stk. 6 er ændret fra ”Der må ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer
i forbindelse med vindmøllerne. Dog kan det tillades at logo
for vindmølleproducenten vises på rotorkabinen (nacellen)” til ”Der må
ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer på eller i forbindelse med
vindmøllerne.”.
I § 7 stk. 7 er der tilføjet ”uden barduner”.
Side 14/19

s.14 I § 7 stk. 9 er ”30 candela” i anden linje erstattet med ”250.000 candela”,
desuden er ”under” i anden linje erstattet med ”minimum 3 o nedad
fra”.
I § 11 stk. 1 er ”denne” i anden linje erstattet med ”nærværende lokalplan”.
(s.17) Kortbilag 2 er udskiftet. På kortet er byggefelt 7 rykket ca. 90 m mod
vest. Byggefeltet for mølle 6 er ikke flyttet men møllen rykkes 40 m
mod vest inden for byggefeltet. Flytningen af møllerne sikre at støjgrænserne
kan overholdes hos alle naboer når man ser bort fra de
ejendomme der skal nedlægges.
Ændringer i Bilag A: Miljørapport – ikke teknisk resumé.
s.1 I tredje afsnit, linje to er ”yderste” erstattet med ”forreste”.
s.2 I fjerde afsnit under ”Trafikgener” i tredje linje er ”ad” slettet efter ”Der
bliver således ikke tung transport….”.
I anden linje under ”Landskabelige og visuelle forhold” er der tilføjet
”er” efter ”… erstatte dem med op til syv store vindmøller…”.
s.3 I andet afsnit under ”Vindmøller og opstillingsmønster” første linje er
”kysten” erstattet med ”de forreste”.
Underoverskriften ”Kappel Kirke” er ændret til ”Kappel Kirke og Stubmøllen”.
s.4 I første afsnit linje to er der efter ”… indenfor kirkeomgivelserne…” er
der indsat følgende ”, som er udpeget i Regionplan 2005-2017” for
Storstrøms Amt”.
I andet afsnit er underoverskriften ”Kappel Kirke og stubmøllen” slettet.
Rettelses ark for tilhørende Miljørapport
Der er ikke foretaget væsentlige ændringer i Miljørapporten for Lokalplan 360-
21 Forsøgsvindmøller ved Kappel, men der har været grundlag for at præcisere
og uddybe enkelte forhold.
Det drejer sig primært om en uddybning af naturforholdene især bilag IV-arter
fra Habitatdirektivet, hvor der nu er kommet en uddybning af hvad møllerne
vil betyde for bilag IV-arterne, samt for Marsvin i det nye forslag til habitatområde.
I øvrigt er Miljørapporten tilrette efter Miljøcenter Roskildes VVM redegørelse
for ”Vindmøllepark ved Kappel, Lolland Kommune”, da Lolland
Kommune ikke finder belæg for at nå frem til et andet resultat, end den overordnede
myndighed på miljøområdet.
For at give det bedste overblik over rettelser og sammenhæng, er alle rettelser
indarbejdet i Miljørapporten jf. nedenstående afsnit. Ud over indholdsmæssige
rettelser er der foretaget rettelser af henvisninger layout mv. som
ikke er gennemgået i det følgende.
Indarbejdet ændringer i Miljørapport
s.2 Der er indsat et Luftfoto efter første afsnit.
s.2 Nederste afsnit ”omhandler sociale og økonomiske konsekvenser af
projektet og forhold, som det ikke har været muligt at behandle i miljørapporten”
er erstattet af ” omhandler socioøkonomiske konsekvenser
af projektet, samt forhold, som det ikke har været muligt at behandle i
miljørapporten”.
Side 15/19

s.3 Under ”Placeringsforslag og opstillingsmønster” er der i linie 2 lige efter
”repræsenterer” indsat ”miljømæssigt set”.
I linje 3 er der efter ”størrelse” er indsat ”og miljøpåvirkning. Det vil sige,
at der kan blive tale om at opstille færre eller lidt mindre møller.”
Efter afsnit to er indsat en linje yderligere ”Herudover nedtages 2
DONG-ejede møller, som står 2½-3 km fra området.”
I afsnit 4 er ”for store vindmøller i vindmøllecirkulærets” taget ud og
erstattet med ”i” og efter ”vejledning” er der tilføjet ”nr.9296 af
22.5.2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller”
s.4 Afsnittene 2 og 3 er tilføjet
I første afsnit efter ”Nedlæggelse af beboelser” er ”Etablering” erstattet
med ”Opstillingen” og ”forsøgspladsen” er erstattet af ”forsøgsvindmøllerne”.
Kort 1.2 er udskiftet.
I beskrivelsen af kort 1.2 er ”skal muligvis ikke nedlægges” erstattet af
” var ikke omfattet af de tidligere købstilbud”.
s.5 Overskriften ”Møllernes størrelse og design” er ændret til ”Møllernes
størrelse”
s.7 I teksten til figur 3 er indsat ”og masterne på prøvestationen Høvsøre. Disse
master er 165 m høje”
I andet afsnit under ”Afstand til naboer” er ”Af Cirkulære om planlægning
for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, § 2, stk. 2, fremgår
det, at” slettet.
I det sidste afsnit er punkt ”H” tilføjet.
s.12-14 Kort 2.2 på side 13 er udskiftet og kort 2.3 er et nyt kort der er indsat. Kortene
viser støjudbredelsen ved eksempel 2 efter man har flyttet mølle 6 og 7
henholdsvis 40 og 90 m mod vest. Kort 2.1 viser derimod fortsat de gamle placeringer
af møllerne. I Tabel 2.3 er tallene i næstsidste kolonne rette til efter
møllerne er blevet flyttet.
s.15 Efter overskriften ”Lavfrekvent støj og beregninger af støj efter
Nord2000-metoden” er indsat et afsnit der starter med ”Der er ikke i
støjbekendtgørelsen specielle krav…”
Under ”Indledning” i første afsnit første linje er ”i forbindelse med udarbejdelsen
af miljørapport og VVM-redegørelsen for de kommende forsøgsmøller
ved Kappel på Lolland rekvireret” erstattet med ”bedt” og
efter ”DELTA” er slettet ”til at”.
s.17 På ”Kort 2.4” er punkt ”F” erstattet med punkt ”G”.
s.19 Efter tabel 2.7 er der indsat et nyt afsnit der starter med ”Hvis det efter
idriftsættelsen af de nye vindmøller skulle vise sig, …”
s.22 I sidste afsnit der starter med ”Ved punkt D, …”, i anden linje er ” mellem
ca. kl. 19 og 21” erstattet med ”mellem ca. kl. 20 og 21:30”.
I sidste linje efter ”(i dette tilfælde mølle nr.” tilføjes der ”1, 4, ”.
s.27 I afsnit tre der starter med ”Antages det, at produktionen fra vindmøllerne
fortrænger produktion af el, …” er ”årligt fortrænge mindst følgende
mængder drivhusgasser” erstatte med ”årligt fortrænge mindst
de mængder drivhusgasser” i linje to. I linje tre er der efter
”…kvælstofoxider og andre affaldsprodukter” tilføjet ”, der er anført i
Tabel 2.12”.
s.30 I afsnit tre er følgende sætning ”Konservativt kan det antages, at sandsynligheden
for at dele af vindmøllerne ved evt. havari rammer en person,
som befinder sig indenfor nedfaldsområdet, bliver 10 -6 + 2 · 10 -6
= 1,2 · 10 -6 , der stadig er lav (det antages, at sandsynligheden uden
for 10 -6 konturcirklen er 10 -6 ).” ændret til ”Konservativt kan det antages,
at sandsynligheden for at dele af vindmøllerne ved evt. havari
Side 16/19

ammer en person, som befinder sig indenfor nedfaldsområdet, bliver
10 -6 + 2 · 10 -7 = 1,2 · 10 -6 , der stadig er lav (det antages, at sandsynligheden
uden for 10 -6 konturcirklen er 10 -7 ).”.
s.33 Her er der i sidste afsnit under ”Kontrolprogrammer” tilføjet følgende
”Hvis det efter idriftsættelsen af de nye vindmøller skulle vise sig, at
der er betydende lavfrekvent støj i enkelte nabohuse hidrørende fra
vindmøllerne, vil DONG Energy tilbyde at gennemføre tiltag til at løse
problemerne, f.eks. tilbyde bygningsmæssige tiltag.”.
s.34 Under ”Miljøpåvirkninger i anlægsfasen” er sidste punkt der starter
med ”Hvis møllernes fundamenter skal baseres på nedrammede betonpæle…”
tilføjet.
Under ”Miljøpåvirkninger i driftsfasen” i første punkt er ”skal” i første
linje erstattet med ”vil blive” så linjen nu starter med ”Der vil blive udføres
beregninger…”. I andet punkt er ”skal der” i anden sætning blevet
slettet så sætningen nu starter med ”Hvis dette er tilfældet, gennemføres
målinger af det indendørs lavfrekvente støjbidrag…”
s.35 Her er første afsnit slettet. ”I forbindelse med den første VVMredegørelse
fremkom der flere indsigelser, der påpegede, at vurderingen
af de mulige effekter på fugle, især trækkende fugle, var utilstrækkelig.
Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen siden den første redegørelse
foreslået et område ud for kysten ved Kappel udlagt som habitatområde
for marsvin, hvilket nødvendiggør en vurdering af eventuelle
negative effekter på marsvin.”
Til afsnittet der starter med ”Nedenstående bygger på…” er der tilføjet
følgende ”og ekstra notat om beskyttede arter, juni 2009.”
I linjen der starter med ”Rapporten og notatet..” er ”notatet” erstattet
med ”notaterne.”
Lige inden afsnittet om fugle er indsat et nyt afsnit der starter med ”De
supplerende notater er udarbejdet, …”.
s.39 Det andet afsnit er slettet ”Det vurderes derfor, at vindmølleprojektet,
som beskrevet af DONG Energy, ikke er i strid med Fuglebeskyttelsesdirektivet.”
Efter ”Beskyttede naturtyper og bilag IV-arter” er der indsat et nyt afsnit
der starter med ” Habitatområdet Nakskov Fjord (nr. 158) er udpeget
for at beskytte …”.
Inden afsnittet der starter med ”Digegravene i mølleområdet” er der
indsat en ny overskrift der hedder ”Bilag IV-arter”.
Efter afsnittet der starter med ”Digegravene i mølleområdet” er der
indsat 7 nye afsnit hvor det første starter med ”Af andre Bilag IV dyrearter
er det muligt, …” og det sidste starter med ”De anlægsarbejder,
der følger af vindmølleprojektet …”.
s.41 Efter afsnittet der begynder med ” Det er umiddelbart indlysende,…” er
teksten blevet underopdelt i to afsnit, et om ”Anlægsfasen” og et på
side 42 om ”Driftsfasen”.
De tre afsnit, hvor af det første starter med ” Der foreligger et stort erfaringsgrundlag…”,
er rykket ned så de nu udgør de første tre afsnit
under ”Driftsfasen på side 42-43”.
s.41 Afsnittet der starter med ”Da landbaserede vindmøller…” er rykket til
side 43 som første afsnit.
I første afsnit under ”Anlægsfasen” er anden sætning ændret fra ” Det
er beregnet, at støjen ved nedramning er så kraftig, at den formodes
Side 17/19

at kunne forårsage fysisk skade på marsvinenes indre øre.” til ” Det er
beregnet, at støjen ved nedramning kan så kraftig, at den formodes at
kunne forårsage fysisk skade på marsvinenes indre øre.”.
s.41-42 Efter første afsnit under ”Anlægsfasen” er der indsat fem afsnit hvoraf
det første starter med ”Såfremt det vælges…”, og det sidste starter
med ”Ved gradvist at påbegynde…”.
s.44 Under ”Projektets omfang” er punkt fire ændret fra ” Fjernelse af 25
eksisterende møller” til ” Fjernelse af mindst 25 eksisterende møller”.
s.45 I første afsnit næstsidste linje er ”ad” i ”…blive tung transport ad gennem
Kappel og Vesternæs” blevet slettet.
I afsnit seks er første linje ændret fra ”Opstilling af møllerne sker på et
traditionelt betonfundament.” til ”Opstilling af møllerne og masterne
sker på et traditionelt betonfundament.”.
s.46 Afsnit seks under ”Montage af møller og master” er ændret fra ” Masterne
til lysafmærkning forventes at blive transporteret i sektioner og
monteret på samme måde som mølletårnene.” til ” Masterne til lysafmærkning
forventes at blive transporteret i sektioner á ca. 10 m og
monteret på samme måde som mølletårnene.”.
I andet afsnit under ”Fjernelse af eksisterende møller” er første del af
sætningen ændret fra ”De 25 eksisterende møller, som skrottes eller
evt.” til ”De i alt 27 eksisterende møller, som skrottes eller evt.”.
s.47 Slutningen af første sætning er ændret fra ”Dvs. i alt ca. 125 læs.” til
”Dvs. i alt ca. 125 - 135 læs.”.
Afsnit fire under ”Støjgener”, der starter med ”Af hensyn til marsvinene
i habitatområdet ud for kysten vil…” er indsat som nyt afsnit.
s.49 Sidste sætning er ændret fra ”Den/de første vindmøller forventes opstillet
i slutningen af 2010 eller i 2011.” til ”Den/de første vindmøller
forventes opstillet i 2011.”.
s.50 Første de af første sætning i første afsnit ændres fra ”Hvis demonstrationsvindmøllerne
ikke etableres,…” til ”Hvis forsøgsvindmøllerne ikke
etableres,…”.
I andet afsnit under ”Alternative opstillingsmønstre” er første del af første
sætning ændret fra ”Med hensyn til at placere møllerne i én række
var det DONG Energy’s opfattelse,…” til ”Med hensyn til at placere møllerne
i én række er det DONG Energy’s opfattelse,…”.
I fjerde afsnit under ”Alternative opstillingsmønstre” er første del af
anden sætning ændret fra ”Men oplevelsen af, at parken følger kysten,
vil være mindre tydelig fordi…” til ”Men oplevelsen af, at parken følger
kysten, vil under alle omstændigheder være mindre tydelig end tilfældet
er for den nuværende park, fordi…”
I femte afsnit under ”Alternative opstillingsmønstre” er der tilføjet følgende
”, set i forhold til det tidligere behandlede projekt med 9 møller.”
s.51 Overskriften ”Alternative placeringer af demonstrationsvindmøllerne” er
ændret til ”Alternative placeringer af forsøgsvindmøllerne”
Afsnittet efter ”Alternative placeringer af forsøgsvindmøllerne” er ændret
fra ”Der er ikke undersøgt alternative placeringsmuligheder, da dette
projekt kun omhandler det konkret udpegede område til forsøgsvindmøller
ved Kappel. Dog skal nævnes området ”Kappel II” og Nøjsomheds
Odde, som har været foreslået i høringsperioden.” til tre afsnittet
hvor det første starter med ”Der er på landsplan…” og det sidste
starter med ”De øvrige mulige lokaliteter…”.
s.52 I andet afsnit to er ”Bogøinddæmningen” ændret til ”Lokaliteten”.
Side 18/19

Til afsnittet om ”Nøjsomheds Odde” er følgende tilføjet ”Arealerne ved
Nøjsomheds Odde er i øvrigt ikke udpeget til forsøgsvindmølleopstilling
i førnævnte rapport om forsøgsmøller på land.”
Der er tilføjet en ny underoverskrift ”Andre forslag” med seks underafsnit
der afslutter kapitlet. Det første afsnit starter med ”I debatfasen er
endvidere foreslået at et alternativ…” og det sidste starter med ” Dette
er naturligvis principielt en mulighed,…”.
s.55 I femte afsnit der starter med ”Til brug for vurdering…” er der i slutningen
af anden linje efter ”..møllerne uanset..” indsat ”en evt. mindre”.
Efter afsnittet der starter med ”Til brug for vurdering…” er der indsat et
nyt afsnit der starter med ”Da der er tale om…”.
I sidste afsnit der starter med ”Masterne til lysafmærkning…” er sidste
linje ”ikke kendskab til, at der er observeret støjgener fra denne type
master.” erstattet af ” kontaktet prøvestationen for store vindmøller på
Høvsøre som har tilsvarende master på 165 m’s højde. Prøvestationen
har aldrig oplevet støj fra disse master.”
Side 19/19