PDF-udgave af Temaer - Holbæk Kommuneplanen 2007-2018
PDF-udgave af Temaer - Holbæk Kommuneplanen 2007-2018
PDF-udgave af Temaer - Holbæk Kommuneplanen 2007-2018
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Temaer</strong><br />
<strong>Temaer</strong><br />
Bymønster & Byudvikling<br />
Indledning<br />
By og sommerhusområder<br />
Boligområder i byområder<br />
Offentlig service<br />
Kulturmiljøer<br />
Fredede og bevaringsværdige bygninger<br />
Støjbelastede arealer byområder<br />
Erhverv & Detailhandel<br />
Indledning<br />
Erhvervsområder<br />
Detailhandel<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
<strong>Holbæk</strong> bymidte<br />
Jyderup og Tølløse<br />
Mindre centerbyer<br />
Lokalcentre<br />
Tr<strong>af</strong>ik<br />
Indledning<br />
Regionale tr<strong>af</strong>ikforbindelser<br />
Kommunale veje og tr<strong>af</strong>ikstier<br />
Kollektiv transport<br />
Parkering<br />
Natur & Landskab<br />
Indledning<br />
Landskabsregistrering<br />
Potentielle vådområder<br />
Klimatilpasning<br />
Naturbeskyttelse<br />
Geologi<br />
Bygge- og beskyttelseslinjer<br />
Kystnærhedszonen<br />
Landsbyer & Kulturmiljøer<br />
Indledning<br />
Byggeri i landzone<br />
Kulturmiljøer i det åbne land<br />
Kirkeomgivelser og fortidsminder<br />
Bevaringsværdige bygninger<br />
Skov & Landbrug<br />
Indledning<br />
Værdifulde landbrugsområder<br />
Skovrejsning<br />
Råstofindvinding<br />
Sundhed & Friluftsliv<br />
Indledning<br />
Kultur- og byliv<br />
Idræts og fritidsanlæg<br />
Fjord og havne<br />
Stier og grønne områder<br />
Ferie og overnatning<br />
Forsyning & Tekniske anlæg<br />
Indledning<br />
Vindmøller<br />
Biogas<br />
Varme og solenergi<br />
Spildevand<br />
Affald og forurenet jord<br />
Højspænding og naturgas<br />
Master og antennesystemer<br />
Støj<br />
Vand og grundvand<br />
2<br />
2<br />
3<br />
3<br />
6<br />
13<br />
25<br />
30<br />
32<br />
34<br />
37<br />
37<br />
38<br />
43<br />
49<br />
54<br />
55<br />
57<br />
61<br />
65<br />
65<br />
66<br />
71<br />
76<br />
79<br />
81<br />
81<br />
83<br />
86<br />
88<br />
90<br />
94<br />
96<br />
98<br />
101<br />
101<br />
102<br />
106<br />
108<br />
110<br />
113<br />
113<br />
115<br />
118<br />
121<br />
124<br />
124<br />
125<br />
129<br />
134<br />
139<br />
144<br />
147<br />
147<br />
148<br />
159<br />
163<br />
166<br />
168<br />
171<br />
173<br />
175<br />
177
<strong>Temaer</strong><br />
<strong>Temaer</strong><br />
<strong>Temaer</strong><br />
Her finder du retningslinjer med tilhørende redegørelser<br />
for kommuneplanens otte temaer.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommuneplan 20132025 er bygget op om otte<br />
gennemgående temaer, som <strong>af</strong>spejler Byrådets overordnede<br />
mål for kommunens planlægning og udvikling.<br />
Her beskrives de politiske visioner for udviklingen <strong>af</strong> de emner,<br />
som har et særligt fokus i kommuneplanen. Koordineringen og<br />
balancen mellem disse emner driver udviklingen i <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune.<br />
Under temaerne finder du de retningslinjer for<br />
arealanvendelsen, som kommunen administrerer direkte efter,<br />
når der skal ske fysiske tiltag.<br />
Du kan se de otte plantemaer ovenfor.<br />
Hvad gælder for mig?<br />
Du kan se hvilke forhold der gælder for dig og dit lokalområde<br />
ved at søge her.<br />
> Søg via kort<br />
> Søg via adresse<br />
Øverst på siden kan du desuden søge på fritekst.<br />
Vejledning<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> er opdelt i<br />
otte overordnede temaer, der<br />
indeholder retningslinjer og<br />
redegørelser for<br />
kommuneplanen indhold.<br />
Her kan du læse om:<br />
En indledning, hvor<br />
temaet kort er beskrevet<br />
Retningslinjer for<br />
arealanvendelsen<br />
Bemærkninger til<br />
retningslinjer<br />
Baggrund for<br />
retningslinjer<br />
Links<br />
> Detailhandelsstrategi<br />
> Landskabsplan<br />
> Stiplan<br />
> Arealudlæg og<br />
boligbyggeprogram<br />
> Befolkningsprognose<br />
2 / 181
Bymønster & Byudvikling<br />
Indledning<br />
Bymønster og byudvikling<br />
Behandling <strong>af</strong> temaet bymønster og byudvikling i kommuneplanen har til<br />
formål at fastsætte og beskrive et bymønster, at give forudsætningerne<br />
for at udvikle attraktive byer at leve i, og at sætte rammerne for at skabe<br />
en bæredygtig byudvikling.<br />
Temaet ligger i forlængelse <strong>af</strong> intentionerne i <strong>Holbæk</strong> Kommunes<br />
udviklingsstrategi 2012 omkring "et attraktivt sted at flytte hen", "gode<br />
byer at leve i" og ansvar for fremtiden".<br />
Temaet fastlægger retningslinjer og rammer for byudvikling og<br />
fastlægger arealudlæg, hvor ny byudvikling kan finde sted.<br />
Beliggenheden og <strong>af</strong>grænsningen <strong>af</strong> arealer til byzoner og<br />
sommerhusområder er vist på kort, med tilhørende retningslinjer for<br />
anvendelse, udmøntet i de enkelte rammeområder. Planlægningen <strong>af</strong><br />
nye byområder er central for kommuneplanen, og er koordineret med<br />
kommuneplanens resterende temaer.<br />
Det er byrådets mål, at bymønsteret i kommunen bygger videre på de<br />
eksisterende kvaliteter og styrker, de enkelte byer har. Planlægningen for<br />
byudviklingen skal medvirke til, at skabe og bevare levende og varierede<br />
bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel og<br />
service. Kvaliteterne i de mindre byer skal understøttes, og der skal<br />
fortsat være en klar grænse mellem by og land. Det er en målsætning, i<br />
videst muligt omfang at opnå bæredygtige bystrukturer set i relation til<br />
detailhandel, tr<strong>af</strong>ik, erhvervs og boliglokalisering. I forlængelse her<strong>af</strong><br />
planlægges for ny byudvikling primært i <strong>Holbæk</strong> og i kommunens to<br />
øvrige største byer.<br />
Bymønster en samlet kommune med by og land<br />
<strong>Holbæk</strong> ligger centralt på Sjælland som et regionalt knudepunkt og<br />
forbindelsesled mellem Nordvestsjælland og hovedstadsområdet.<br />
<strong>Holbæk</strong> by er den største by i Nordvestsjælland og udgør såvel tr<strong>af</strong>ikalt<br />
som kulturelt og handelsmæssigt center for et stort opland. <strong>Holbæk</strong> har<br />
derfor en særlig rolle for udviklingen i denne del <strong>af</strong> Sjælland.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune består <strong>af</strong> 17 lokalområdebyer og <strong>Holbæk</strong> by. <strong>Holbæk</strong><br />
by er kommunens hovedby og center for handel, kultur, erhverv og<br />
service. Jyderup og Tølløse er de næststørste byer og centre for<br />
henholdsvis den vestlige og den sydlige del <strong>af</strong> kommunens opland. De<br />
øvrige lokalområdehovedbyer er: Bybjerg, Udby, Hagested, Tuse,<br />
Gislinge, Kundby, Svinninge, Mørkøv, Knabstrup, Regstrup, Undløse,<br />
Ugerløse, St. Merløse, Kr. Eskilstrup og Vipperød.<br />
Udviklingsstrategien angiver retning for kommuneplanarbejdet og de<br />
overordnede målsætninger for hele kommunens udvikling. Strategien<br />
tager <strong>af</strong>sæt i det eksisterende beskrevne bymønster, med en<br />
grundlæggende struktur, med 17 lokalområder og <strong>Holbæk</strong> by som hele<br />
kommunens hovedby. Strategien lægger imidlertid op til, at der ændres<br />
ved opfattelsen <strong>af</strong> de 17 lokalområder som selvstændigt bæredygtige<br />
enheder, der hver især skal rumme alle servicetilbud. I stedet skal<br />
lokalområderne, og de enkelte delområdebyer ses som dele <strong>af</strong> en<br />
samlet bæredygtig kommune med by og land, hvor områdebyerne hver<br />
især har deres særlige kvaliteter og tilbud, som supplerer hinanden, men<br />
ikke alle tilbyder alt.<br />
Med kommuneplan 2013 fokuseres udviklingsindsatsen på <strong>Holbæk</strong> som<br />
hovedby og på de næststørste byer, frem for at fordele indsatser og<br />
vækst ud over hele kommunen geogr<strong>af</strong>isk. Det betyder ikke, at der ikke<br />
fortsat vil være udviklingsmuligheder i de mindre byer. De mindre byer<br />
Bymønster og byhierarki<br />
Udbygningsmuligheder<br />
Byomdannelsesområder<br />
3 / 181
har hver i sær kvaliteter at byde på, som skal identificeres og<br />
understøttes <strong>af</strong> planlægningen. Strategien indebærer, at der arbejdes<br />
med en fordeling <strong>af</strong> boligtilvæksten med godt 50 % i <strong>Holbæk</strong> by, godt 16<br />
% i de to næststørste byer og den resterende vækst fordelt på de øvrige<br />
områdebyer. I forlængelse her<strong>af</strong> planlægges for ny byudvikling primært i<br />
<strong>Holbæk</strong> og i kommunens to øvrige største byer. En tilsvarende<br />
omfordeling foretages for erhvervsområderne, hvor der udtages<br />
erhvervsareal i de mindre byer og omfordeles til <strong>Holbæk</strong> og Tølløse.<br />
I forbindelse med kommuneplanarbejdet er udarbejdet<br />
byudviklingsskitser for alle kommunens byer. For de største byer;<br />
<strong>Holbæk</strong>, Jyderup og Tølløse er udarbejdet helhedsplaner.<br />
Byudviklingsskitserne og helhedsplanerne kan ses i sammenhæng med<br />
rammebestemmelserne for hver <strong>af</strong> de respektive byer.<br />
Fortætning og byomdannelse<br />
Fortætning <strong>af</strong> de eksisterende bysamfund skal medvirke til at skabe<br />
mere dynamiske, levende og bæredygtige byer. Samtidig betyder<br />
fortætning mulighed for friholdelse <strong>af</strong> det åbne land, og de bynære<br />
grønne områder for ny bymæssig bebyggelse. Fortætning giver<br />
endvidere mulighed for at understøtte den kollektive tr<strong>af</strong>ik og<br />
forsyningsstrukturerne generelt, for opnåelse <strong>af</strong> mere bæredygtige<br />
bysamfund. En forudsætning for opnåelse <strong>af</strong> vellykket byfortætning er, at<br />
de tr<strong>af</strong>ikale forhold er løst, og der er fundet løsninger for<br />
parkeringsforhold og kollektiv tr<strong>af</strong>ikbetjening. Fortætning i form <strong>af</strong><br />
omdannelse <strong>af</strong> tidligere erhvervs og havnearealer til andre byformål er<br />
vurderet i kommuneplanudarbejdelsen, og flere <strong>af</strong> de følgende arealer er<br />
udtryk for netop omdannelse <strong>af</strong> erhvervs- og havnearealer.<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der flere byer, der rummer muligheder for<br />
fortætning, herunder:<br />
<strong>Holbæk</strong> by, ved Jernstøberigrunden, Vølundsvej, Gasværksgrunden,<br />
Stationspladsen, Østerled, <strong>Holbæk</strong> have og i havneområdet.<br />
I Tølløse kan ske byfortætning i bymidten omkring Unicadarealet og i<br />
Jyderup centralt i bymidten, efter anbefalingerne i helhedsplanen. I<br />
Mørkøv er muliggjort fortætning <strong>af</strong> Savværksgrunden og i Undløse<br />
byomdannelse <strong>af</strong> Teglværksgrunden.<br />
Nye byudviklingsområder<br />
Den foregående kommuneplan blev til i en periode med økonomisk<br />
højkonjunktur og fuld gang i byggeriet, og der blev udlagt arealer til ny<br />
byudvikling med disse forudsætninger. Den faktiske udvikling i de<br />
seneste 4 år har ikke medført den forventede byvækst, og der er derfor<br />
fortsat betydelige arealreserver til ny byudvikling, inden for de allerede<br />
udlagte rammer. Med nærværende kommuneplan udlægges derfor kun i<br />
meget begrænset omfang nye arealer ud til byudvikling. Nye arealudlæg<br />
til boligformål sker alene i og ved <strong>Holbæk</strong> by samt ved intern omfordeling<br />
i Tølløse. I enkelte lokalområder har væksten været så lille, og de<br />
tilbageværende arealreserver dermed fortsat så store, at der udtages<br />
arealudlæg her, og omfordeles til tilsvarende vækst i <strong>Holbæk</strong> by. Samlet<br />
set sker en mindre reduktion i arealudlæg set i forhold til den<br />
eksisterende rummelighed.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> baseres på forventning om, at der igen kommer vækst i<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune. De første 4 år med en mindre boligtilvækst stigende<br />
fra ca. 170 boliger årligt og op til godt 500 boliger årligt for den<br />
resterende 8 årige del <strong>af</strong> perioden. Samlet gives en boligtilvækst fra og<br />
med 2013 til 2025 på ca. 4.757 boliger. Dette tal svarer til en<br />
nedbringelse <strong>af</strong> restrummeligheden i de eksisterende arealudlæg til<br />
boligformål. Til sammenligning kan nævnes, at den forrige kommuneplan<br />
rummede en tilvækst på 6.330 boliger.<br />
For opnåelse <strong>af</strong> målsætningen om fordelingen <strong>af</strong> væksten med godt 50<br />
% <strong>af</strong> boligvæksten i <strong>Holbæk</strong> by er foretaget en omfordeling <strong>af</strong><br />
arealudlæggene. Denne omfordeling indebærer, at der i<br />
lokalområdebyerne: Vipperød, Regstrup, Mørkøv, Svinninge, Gislinge,<br />
Tuse, Tuse Næs, Kr. Eskilstrup, Undløse, St. Merløse, Knabstrup og<br />
Kundby samlet er udtaget arealudlæg eller ændret i rammebetingelser,<br />
svarende til en reduktion på ca. 648 boliger. En del <strong>af</strong> denne reduktion<br />
omfordeles til <strong>Holbæk</strong> by, ved udlæg <strong>af</strong> et nyt areal til boligformål i den<br />
vestlige del <strong>af</strong> byen ved Rishøjgård, hvor der udlægges areal svarende til<br />
4 / 181
ca. 300 boliger. Derudover er forud for nærværende<br />
kommuneplanproces udarbejdet rammeplanlægning for nye boliger ved<br />
<strong>Holbæk</strong> Have og Borgmestergårdsvej, der muliggør opførelse <strong>af</strong> ca. 130<br />
boliger, og endelig er muliggjort fortætning med yderligere 100 boliger<br />
inden for eksisterende rammeområde ved Jernstøberigrunden.<br />
I Tølløse er i den foregående kommuneplanperiode igangsat<br />
planlægning for areal ved Høbjærggård. Dette arealudlæg indgår i<br />
kommuneplan 2013, mod at det eksisterende rammeområde ved<br />
Skovbakkegård reduceres, således at den samlede rummelighed<br />
fastholdes.<br />
I Jyderup udtages et arealudlæg ved Aggersvold som kompensation for<br />
udlæg <strong>af</strong> areal til 25 boliger ved Lerchehuset og muliggjort fortætning ved<br />
fængslet.<br />
Arealreduktioner og nye arealudlæg er nærmere beskrevet i<br />
byområdebeskrivelser og helhedsplaner i de respektive byers <strong>af</strong>snit i<br />
kommuneplanens rammedel.<br />
5 / 181
By og sommerhusområder<br />
Retningslinjer<br />
1.1.1 Kommunens byområder består <strong>af</strong> såvel de arealer, som<br />
ligger i byzone og anvendes til byformål, som de arealer i<br />
landzone, som planlægges anvendt til byformål.<br />
Der kan ikke planlægges til byformål uden for byområderne.<br />
1.1.2 Byområderne er konkret <strong>af</strong>grænset på kort og skal<br />
principielt fastholdes i planperioden.<br />
1.1.3 <strong>Kommuneplanen</strong> overfører nye arealer til byområderne.<br />
Disse arealer kan efterfølgende i lokalplanlægningen overføres<br />
til byzone. Arealudlæggene er baseret på forventningerne til<br />
bolig og erhvervstilvæksten i den kommende 12 årige periode<br />
samt på målsætningerne i udviklingsstrategien om at prioritere<br />
væksten i <strong>Holbæk</strong> by, samt i de to næststørste byer.<br />
Arealudlæggene er i den langt overvejende del en videreførelse<br />
<strong>af</strong> arealudlæg fra den foregående kommuneplan.<br />
1.1.4 Boligtilvæksten placeres i byområde i <strong>Holbæk</strong> by og i de<br />
17 lokalcentre efter principperne om primær vækst i <strong>Holbæk</strong> by<br />
og de to næststørste byer, samtidig med at der sikres<br />
udbygningsmuligheder også i de mindre byer. Boligtilvæksten<br />
placeres i byområde efter en fordeling med ca. 50 % <strong>af</strong><br />
boligudbygningen i <strong>Holbæk</strong> by og ca. 16 % <strong>af</strong><br />
boligudbygningen i de to næststørste byer. <strong>Holbæk</strong> er hele<br />
kommunens hovedby, mens Jyderup og Tølløse i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> deres<br />
størrelse og tr<strong>af</strong>ikale beliggenhed spiller en væsentlig rolle som<br />
servicecentre ud over deres eget lokalområde.<br />
1.1.5 Den detaljerede planlægning <strong>af</strong> de nye byområder skal<br />
dels sikre en tydelig overgang mellem by og land og dels sikre<br />
indbyrdes sammenhæng med de eksisterende byområder, og<br />
at udviklingen sker "indefra og ud".<br />
Bebyggelsestæthederne i de nye byområder skal fastlægges<br />
ud fra beliggenheden i forhold til den kollektive transport.<br />
Ved den detaljerede planlægning <strong>af</strong> de nye byområder skal<br />
vigtige kulturhistoriske spor såvidt muligt bevares, ligesom der<br />
skal tages hensyn til vigtige landskabelige træk.<br />
1.1.6 I boligområder i landzone må der kun opføres nybyggeri<br />
og ske anlæg <strong>af</strong> meget begrænset omfang, og landskabs,<br />
natur og kulturværdier skal respekteres. Almenheden skal<br />
såvidt muligt have adgang gennem områderne <strong>af</strong> hensyn til<br />
sammenhængen mellem de rekreative områder.<br />
Kun hvor det medvirker til en naturlig <strong>af</strong>runding og styrkelse <strong>af</strong><br />
miljømæssige kvaliteter i landsbyer, skal der kunne skabes<br />
mulighed for opførelse <strong>af</strong> enkelte boliger. Der er i forlængelse<br />
her<strong>af</strong> sket en <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> kommunens landsbyer, jf. <strong>af</strong>snit<br />
herom i temaet landsbyer og kulturmiljøer.<br />
1.1.7 De eksisterende sommerhusområder kan principielt ikke<br />
udvides, og der udlægges ikke nye sommerhusområder.<br />
Kommuneplanrammerne for sommerhuse indeholder både<br />
områder, som i Planloven er defineret som<br />
sommerhusområder og <strong>af</strong>grænsede områder i landzone, som<br />
er bebygget med sommerhuse.<br />
1.1.8 Sommerhusområder er forbeholdt ferieboliger og anden<br />
rekreativ anvendelse og bebyggelse.<br />
1.1.9 Der kan ikke etableres nye erhvervsvirksomheder i<br />
sommerhusområder. Etablering <strong>af</strong> servicefunktioner bør kun<br />
tillades, hvis serviceforsyningen ikke med rimelighed kan ske<br />
fra et nærliggende bysamfund.<br />
6 / 181
Temakort 1.1<br />
By- og sommerhusområder
Bemærkninger til retningslinjer<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune er inddelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>s byområder er de områder, som allerede ligger i byzone<br />
samt de områder, der med planen kan overføres fra landzone til byzone,<br />
ved gennemførelse <strong>af</strong> lokalplanlægning i planperioden.<br />
Afgrænsningen <strong>af</strong> byzone og sommerhusområder i forhold til landzonen<br />
fastsættes ud fra overvejelser omkring det samlede arealforbrug til<br />
byformål i den 12 årige planperiode og overvejelser omkring vækstens<br />
fordeling mellem kommunens enkelte byer. Der tages ved fordelingen bl.a.<br />
hensyn til byernes infrastruktur og kollektive tr<strong>af</strong>ikforbindelser - for<br />
opnåelse <strong>af</strong> en bæredygtig byudvikling.<br />
Arealudlæg i Forslag til Kommuneplan 20132025 er langt overvejende en<br />
videreførelse <strong>af</strong> arealudlæg i den foregående kommuneplan. Mange<br />
steder er sket arealreduktioner. Reduktioner og arealudtag er primært<br />
foretaget med udgangspunkt i retningslinjen om at byvækst skal ske<br />
"indefra og ud", således at udtagne arealer er beliggende i de<br />
pågældende byers ydre periferi.<br />
Nyt arealudlæg ved Rishøjgård er beliggende i tæt tilknytning til overordnet<br />
infrastruktur, og tilsvarende er nyt arealudlæg til boligformål i Tølløse<br />
beliggende ud til god tr<strong>af</strong>ikal forbindelse. Begge steder kan opnås god<br />
kobling til den kollektive tr<strong>af</strong>ik.<br />
I udviklingsstrategien er beskrevet en målsætning om, at bymønstret i<br />
kommunen skal bygge videre på de eksisterende kvaliteter og styrker, de<br />
enkelte byer har. Arealudlægget ved Rishøjgård bygger i vid udstrækning<br />
på de beskrevne kvaliteter i rammedelen omkring <strong>Holbæk</strong> by, herunder<br />
nærheden til fjord og åben natur. Samtidig understøtter udvikling på dette<br />
sted en <strong>af</strong>balanceret befolkningsudvikling i forhold til<br />
befolkningssammensætning og skolekapacitet.<br />
I Tølløse vil nyt boligområde tilsvarende nyde godt <strong>af</strong> de landskabelige<br />
kvaliteter og samtidig nærheden til eksisterende fuldt udbygget<br />
boligområde.<br />
Reduktion <strong>af</strong> byområdearealer<br />
Forslag til Kommuneplan 20132025 rummer kun ganske få nye<br />
arealudlæg som resultat <strong>af</strong> restrummelighed fra den foregående<br />
kommuneplan <strong>2007</strong><strong>2018</strong>. Derimod udtages arealudlæg til bolig og<br />
erhvervsformål i en lang række <strong>af</strong> de mindre byer, svarende til ca. 648<br />
boliger. De konkrete arealudtag er gennemgået dels i beskrivelserne til de<br />
enkelte byers rammedel, og dels i indledningens gennemgang <strong>af</strong><br />
kommunens byer. Arealudtag og arealreduktioner er foretaget på kortene i<br />
kommuneplanens rammedel og fremgår endvidere <strong>af</strong> de til hver by<br />
hørende byudviklingsskitser. Endelig indgår reduktionerne i den samlede<br />
opgørelse over forventningerne til kommunens boligbyggeri.<br />
Se arealudlæg og restrummelighed for boligudbygning her.<br />
Nye arealudlæg og væsentlige ændringer inden for byområdet<br />
I følgende <strong>af</strong>snit gives en kort beskrivelse <strong>af</strong> de væsentligste ændringer og<br />
nye arealudlæg i medfør <strong>af</strong> Forslag til Kommuneplan 20132025, herunder<br />
en kort vurdering <strong>af</strong> ændringens indvirkning på kystlandskabet. De<br />
samlede ændringer er endvidere sammenfattet i ændringsnotat for<br />
Forslag til Kommuneplan 2013-2025.<br />
Boliger og centerområder<br />
I <strong>Holbæk</strong> by udlægges et nyt arealudlæg til boligformål i den vestlige del <strong>af</strong><br />
byen, ved Rishøjgård, rammeområde 3.B23. Området er tr<strong>af</strong>ikalt<br />
velbeliggende og vil blive vejbetjent fra Kalundborgvej, se nærmere<br />
beskrivelse her<strong>af</strong> i nedenstående redegørelse. Arealet er beliggende<br />
inden for kystnærhedszonen, og der er derfor udarbejdet en redegørelse<br />
indeholdende en planlægningsmæssig begrundelse for det pågældende<br />
udlæg. Arealet er ikke beliggende inden for OSDområde.<br />
7 / 181
Se redegørelse for nyt byudviklingsområde ved Rishøjgård her<br />
I rammeområdet for Jernstøberigrunden i <strong>Holbæk</strong> by, 2.B11, er muliggjort<br />
en øget bebyggelsesprocent og fortætning. Der er således ikke tale om et<br />
nyudlæg, men om en ændring <strong>af</strong> bebyggelsesmulighederne inden for et<br />
eksisterende byområde. Arealet er beliggende i en bymæssig<br />
sammenhæng og bag eksisterende bymæssig bebyggelse. Rammerne<br />
for bebyggelse her muliggør etagebyggeri, hvor<strong>af</strong> de øvre etager vil kunne<br />
ses fra fjorden. Ved den nærmere planlægning <strong>af</strong> arealerne skal derfor<br />
ske en redegørelse for byggeriets påvirkning <strong>af</strong> kystlandskabet, jf.<br />
planlovens krav om redegørelse for ny bebyggelse inden for de kystnære<br />
dele <strong>af</strong> byzonerne.<br />
Ved <strong>Holbæk</strong> Have er ved forudgående rammeplanlægning muliggjort<br />
opførelse <strong>af</strong> ca. 130 boliger. Rammeplanlægningen muliggjorde endvidere<br />
detailhandelsanvendelse, der imidlertid er skrevet ud <strong>af</strong><br />
kommuneplanforslaget. Boligerne placeres med nærværende<br />
kommuneplanforslag i rammeområde 3.B17. Arealet er beliggende inden<br />
for en del <strong>af</strong> det eksisterende idræts og stadionområde, der med planer<br />
for etablering <strong>af</strong> et nyt Arenaprojekt, frigives til ny byomdannelse.<br />
Placeringen i tæt eksisterende bymæssig bebyggelse indebærer,<br />
sammenholdt med maksimal bygningshøjde på 12 m, at ny bebyggelse<br />
her ikke vurderes at indebære væsentlige indvirkninger på kystlandskabet.<br />
I rammeområde 1.C01 og 1.C07 i <strong>Holbæk</strong> bymidte hæves eksisterende<br />
bebyggelsesprocenter som led i strategien omkring fortætning <strong>af</strong><br />
bymidten, herunder specifikt mulighed for opgradering <strong>af</strong> pkapaciteten på<br />
Gasværksgrunden ved opførelse <strong>af</strong> phus. Begge områder er beliggende i<br />
tilknytning til tæt bymæssig etagebebyggelse og ændret bebyggelse /<br />
nyopførelse vurderes således ikke at ville ændre væsentligt på den<br />
visuelle påvirkning <strong>af</strong> kysten. Ny bebyggelse vil dog flere steder inden for<br />
de pågældende områder kunne ses fra fjorden, og der skal derfor i<br />
forbindelse med den nærmere planlægning ske en redegørelse for<br />
byggeriets påvirkning <strong>af</strong> kystlandskabet, jf. planlovens krav om<br />
redegørelse for ny bebyggelse inden for de kystnære dele <strong>af</strong> byzonerne.<br />
Rammeområde 11.B15 udvides med en lille del <strong>af</strong> eksisterende<br />
rammeområde til offentlige formål, ved statsfængslet i Jyderup.<br />
Omfordelingen indgår i restrummelighedsopgørelsen for boliger i Jyderup.<br />
Arealet er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen. For vurdering <strong>af</strong><br />
grundvandsforhold, se særskilt redegørelse herom i temaet "Forsyning og<br />
tekniske anlæg".<br />
I Tølløse udlægges et areal til boligformål ved Høbjærggård, 19.B12.<br />
Arealet udlægges i forlængelse <strong>af</strong> allerede igangsat planlægning, og<br />
muliggør opførelse <strong>af</strong> ca. 120 boliger. Arealet er ikke beliggende inden for<br />
kystnærhedszonen. Arealudlægget modsvares <strong>af</strong> arealudtag på naboareal<br />
ved Skovbakkegård. Området vejbetjenes via forlængelse <strong>af</strong> eksisterende<br />
boligveje, Søndermarken mod vest og Lidtgodtvej mod øst. For vurdering<br />
<strong>af</strong> grundvandsforhold, se særskilt redegørelse herom i temaet "Forsyning<br />
og tekniske anlæg".<br />
Erhverv<br />
Syd for <strong>Holbæk</strong> by, mellem Omfartsvej og Motorvej udlægges et nyt areal<br />
til videns erhverv, rammeområde 2.E15. Området er tr<strong>af</strong>ikalt<br />
velbeliggende og kan gives vejadgang via eksisterende tilslutning til<br />
Omfartsvejen samt evt. ved kobling til Rørvangsvej via naboområde.<br />
Arealet indplacerer sig i forlængelse <strong>af</strong> eksisterende erhvervsbælte, og er<br />
beliggende bag eksisterende bymæssig bebyggelse. Arealudlægget<br />
vurderes således ikke at have indvirkning på kystlandskabet. Arealet er<br />
beliggende inden for OSDområde, jf. særskilt redegørelse for<br />
grundvandsforhold.<br />
Eksisterende ældre savværk beliggende i den nordlige udkant <strong>af</strong> Jyderup<br />
tildeles ramme, 11.E06. Der ændres ikke ved bestående forhold, men<br />
skabes overensstemmelse mellem faktiske forhold og planlægning.<br />
Arealet er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen. For vurdering <strong>af</strong><br />
grundvandsforhold, se særskilt redegørelse herom i temaet "Forsyning og<br />
tekniske anlæg".<br />
Udlæg <strong>af</strong> ny ramme, 15.E01, for eksisterende Asfaltværk i Undløse.<br />
Rammen bringer overensstemmelse mellem faktiske forhold og<br />
planlægning. Arealet er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen.For<br />
8 / 181
vurdering <strong>af</strong> grundvandsforhold, se særskilt redegørelse herom i temaet<br />
"Forsyning og tekniske anlæg".<br />
Ramme<strong>af</strong>grænsning for 19.E01 justeres i overensstemmelse med<br />
rammeområde 19.F01. Ændringen vurderes ikke at have indvirkning på<br />
kystlandskabet.<br />
For rammeområde 2.E14 foretages en mindre reduktion <strong>af</strong><br />
ramme<strong>af</strong>grænsningen ved omfordeling til naboarealet udlagt til støjende<br />
fritidsareal. Dette sker bl.a. for at imødekomme aktuelle behov for<br />
udvidelse <strong>af</strong> de eksisterende aktiviteter.<br />
Rekreative formål og fritidsformål<br />
I Forslag til Kommuneplan 2013-2025 er indarbejdet rammebestemmelser<br />
for et areal til en ny kommende arena, 2.F05. Arealet ligger i tilknytning til<br />
en eksisterende grøn kile, og muliggør arenabebyggelse inden for et<br />
eksisterende område udlagt til rekreative formål. Arealet er beliggende<br />
bag eksisterende bymæssig bebyggelse. Det vurderes på denne<br />
baggrund, at det muliggjorte byggeri kun i meget begrænset omfang vil<br />
øve indvirkning på kystlandskabet. Undtaget herfra er mulig opsætning <strong>af</strong><br />
høje lysmaster. Nærmere redegørelse for den visuelle påvirkning skal ske i<br />
forbindelse med den videre planlægning. Arenaområdet tr<strong>af</strong>ikbetjenes fra<br />
syd, med adgang for kørende tr<strong>af</strong>ik fra eksisterende Omfartsvej. Fra nord<br />
etableres adgang for lette tr<strong>af</strong>ikanter koblet til eksisterende stier ved<br />
Ladegårdsalléen.<br />
Den eksisterende ramme<strong>af</strong>grænsning ved Andelslandsbyen,<br />
rammeområde 3.R06, udvides. Arealet er beliggende bag eksisterende<br />
bymæssig bebyggelse i forhold til kystlandskabet og udvidelsen vurderes<br />
således ikke at indebære en påvirkning her<strong>af</strong>.<br />
Ved Harmskrydset i <strong>Holbæk</strong>, rammeområde 2.F03 udlagt til støjende<br />
fritidsaktiviteter, sker en mindre udvidelse <strong>af</strong> ramme<strong>af</strong>grænsningen ved<br />
tilsvarende reduktion <strong>af</strong> erhvervsramme 2.E14. Arealet er ikke beliggende<br />
inden for OSDområde, og ændringen vurderes ikke at indebære<br />
ændringer i forhold til påvirkning inden for kystnærhedszonen.<br />
Med Forslag til Kommuneplan 20132025 muliggøres øget rekreativ<br />
aktivitet i havnebassinet ved Ny havn i <strong>Holbæk</strong>, rammeområde 1.H05.<br />
Rammen muliggør ikke egentlig bebyggelse udover indplacering <strong>af</strong><br />
husbåde, udspringstårn og maritime installationer i relation til trapper og<br />
trædæk m.v. for bedre kontakt mellem promenade og vandflade. I<br />
forbindelse med nærmere lokalplanlægning skal redegøres for den<br />
visuelle påvirkning.<br />
I Tølløse udlægges nyt rammeområde til rekreative formål, 19.R04. Arealet<br />
vurderes ikke at have indvirkning på kystlandskabet.<br />
I St. Merløse udlægges areal med mulighed for etablering <strong>af</strong> solcellemark,<br />
17.O04, samt udvidelse <strong>af</strong> eksisterende rekreativt areal, 17.R01. Arealet<br />
er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen.<br />
Arealudlæg inden for sommerhusområdet<br />
Der er 19 sommerhusområder i <strong>Holbæk</strong> Kommune, hvor<strong>af</strong> de 17 ligger<br />
inden for kystnærhedszonen primært på Orø og på Tuse Næs. De to<br />
områder uden for kystnærhedszonen ligger i Brorfeldeområdet<br />
henholdsvis syd for Mogenstrup og nord for Maglesø. Sommerhusområder<br />
er forbeholdt ferieboliger og anden rekreativ anvendelse og bebyggelse.<br />
Ny bebyggelse til helårsformål samt ændret anvendelse <strong>af</strong> eksisterende<br />
sommerhuse fra sommer og ferieboliger til helårsboliger kan normalt ikke<br />
tillades, jf. dog mulighederne i medfør <strong>af</strong> Planlovens § 41.<br />
Med henblik på at fastholde og forbedre sommerhusområderne er der<br />
bl.a. fastsat rammer om, at mindst 15 % <strong>af</strong> ubebyggede og ikke<br />
udstykkede områder skal anvendes til større samlede opholdsarealer<br />
fælles for området. Samtidig skal offentligheden sikres adgang til<br />
strandarealerne.<br />
Der er i forbindelse med Kommuneplan 2013-2025 sket en mindre<br />
reduktion <strong>af</strong> rammeområde<strong>af</strong>grænsningen for 6 sommerhusområder på<br />
Tuse Næs. Reduktionen vedrører alene arealer, der endnu ikke er<br />
udstykket, og som er beliggende på naturareal helt ud til vandkanten. Ved<br />
et enkelt sommerhusområde, Ved Lammefjorden, 6.S02, er sket en<br />
mindre udvidelse i form <strong>af</strong> inddragelse <strong>af</strong> eksisterende ældre bebyggelse.<br />
9 / 181
Arealet er beliggende inden for kystnærhedszonen. Udvidelsen omfatter<br />
alene allerede opført ældre bebyggelse og vurderes således ikke at<br />
indebære ændringer i de bestående visuelle forhold og påvirkning <strong>af</strong><br />
kystlandskabet.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Det er et lovkrav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
udlægning <strong>af</strong> arealer til byzoner og sommerhusområder, og at de<br />
<strong>af</strong>grænsede områder vises på kort, jf. planlovens § 11a, stk. 1. Landets<br />
kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er<br />
<strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> kystnærhed, jf. planlovens § 5a og 5b.<br />
Statslige interesser<br />
Af "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013",<br />
kapitel 3, fremgår kravene til kommuneplanlægningen inden for<br />
nærværende tema. Det fremgår bl.a., at kommuneplanen skal <strong>af</strong>grænse<br />
nye arealer til byzone, og denne <strong>af</strong>grænsning skal ske ud fra en<br />
helhedsvurdering. Der skal være klare grænser mellem by og land, så<br />
spredt bebyggelse i det åbne land undgås. Byvækst skal ske indefra og<br />
udad.<br />
Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen <strong>af</strong> den forventede<br />
byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.<br />
I bilaget "Arealudlæg og restrummelighed for boligudbygning" samt i<br />
bilaget "Arealudlæg og restrummelighed for erhvervsudbygning" er<br />
redegjort for forventningerne til arealbehovene i den kommende<br />
planperiode.<br />
Mulighederne for inddragelse <strong>af</strong> tidligere erhvervs- og havnearealer til<br />
andre byformål skal vurderes.<br />
Fortætning i form <strong>af</strong> omdannelse <strong>af</strong> tidligere erhvervs og havnearealer til<br />
andre byformål er vurderet i kommuneplanudarbejdelsen, og flere <strong>af</strong> de<br />
følgende arealer er udtryk for netop omdannelse <strong>af</strong> erhvervs og<br />
havnearealer:<br />
<strong>Holbæk</strong> by, ved Jernstøberigrunden, Vølundsvej, Gasværksgrunden,<br />
Stationspladsen, Østerled, <strong>Holbæk</strong> have og i havneområdet.<br />
I Tølløse kan ske byfortætning i bymidten omkring Unicadarealet og i<br />
Jyderup centralt i bymidten, efter anbefalingerne i helhedsplanen. I Mørkøv<br />
er muliggjort fortætning <strong>af</strong> Savværksgrunden og i Undløse byomdannelse<br />
<strong>af</strong> Teglværksgrunden<br />
Nye byudlæg skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til investeringer i<br />
tr<strong>af</strong>ik og serviceforsyning, og ved udlæg <strong>af</strong> areal til ny byudvikling skal<br />
fastlægges retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
De få nye større arealudlæg i medfør <strong>af</strong> Kommuneplanforslag 2013,<br />
herunder arealudlæg til boligformål ved Rishøjgård og ved Høbjærggård<br />
samt erhvervsudlæg ved Omfartsvejen, ligger alle i nærhed til og<br />
sammenhæng med gode overordnede tr<strong>af</strong>ik og serviceforbindelser.<br />
Udlæg <strong>af</strong> arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er<br />
udlagt til støjende aktiviteter.<br />
Der udlægges ikke med kommuneplanforslag 2013 nye arealer, der<br />
indebærer konsekvenser for eksisterende arealudlæg til støjende<br />
aktiviteter. Ved rammeområde 2.F03, støjende fritidsaktiviteter ved<br />
Omfartsvejen, foretages en mindre udvidelse <strong>af</strong> ramme<strong>af</strong>grænsningen ved<br />
inddragelse <strong>af</strong> delareal fra det tilstødende erhvervsområde,<br />
rammeområde 2.E14.<br />
I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye<br />
byudviklingsarealer på baggrund <strong>af</strong> en særlig planlægningsmæssig eller<br />
funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for<br />
planlægning i kystnærhedszonen. I kystnærhedszonen kan der kun i<br />
ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land,<br />
som forudsætter inddragelse <strong>af</strong> arealer på søterritoriet.<br />
For arealudlæg ved Rishøjgård er udarbejdet en særskilt redegørelse i<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Sjællandsprojektet strukturbillede2030<br />
10 / 181
forhold til kystnærhedszonen. Forøgelse <strong>af</strong> de rekreative funktioner i<br />
havnebassinet i <strong>Holbæk</strong> Havn, samt mulig indplacering <strong>af</strong> husbåde her, er<br />
resultatet <strong>af</strong> allerede gennemført planlægning for omdannelse <strong>af</strong> den<br />
tidligere erhvervshavn til ny byudvikling.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer til sikring <strong>af</strong>, at støjbelastede<br />
arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Retningslinjerne<br />
forefindes i temaet "Forsyning og tekniske anlæg". I særskilt redegørelse<br />
for nyt arealudlæg ved Rishøjgård er skitseret omgivelsernes<br />
støjpåvirkninger, samt overordnet disponering <strong>af</strong> bebyggelse, bl.a.<br />
relateret til tr<strong>af</strong>ikstøj fra motorvej og jernbane, jf. redegørelse for nyt<br />
byudviklingsområde ved Rishøjgård.<br />
Hvor støjbelastede arealer udlægges til støjfølsom anvendelse efter<br />
reglerne om byomdannelse, skal der foreligge sikkerhed for, at<br />
støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på 8 år.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi indeholder helt overordnede ønsker<br />
og målsætninger for regionens fremtid. Regionen har medvirket i arbejdet<br />
omkring "Strukturbillede 2030", og er tovholder på det opfølgende arbejde<br />
i forlængelse <strong>af</strong> Sjællandsprojektet. Målet med "Sjællandsprojektet /<br />
strukturbillede 2030" er, at principperne heri kan genfindes og<br />
implementeres i kommuneplanarbejdet. Den primære målsætning heri er,<br />
at lokalisering <strong>af</strong> fremtidig byvækst primært skal ske i tilknytning til de<br />
større stationsbyer, for opnåelse <strong>af</strong> byvækst og vækst i arbejdspladser<br />
samt reduktioner i transportbehov og miljøgener.<br />
Arealudlæg i medfør <strong>af</strong> Forslag til Kommuneplan 2013 er i vid<br />
udstrækning netop udtryk for, at arealudlæg placeres i tilknytning til god<br />
overordnet infrastruktur i kommunens tsørste og næststørste byer, mens<br />
der sker et arealudtag og en omfordeling fra nogle <strong>af</strong> de mindre byer.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Udviklingsstrategien tager <strong>af</strong>sæt i det eksisterende beskrevne bymønster,<br />
med en grundlæggende struktur, med 17 lokalområder og <strong>Holbæk</strong> by <br />
som hele kommunens hovedby. Strategien lægger imidlertid op til, at der<br />
ændres ved opfattelsen <strong>af</strong> de 17 lokalområder som selvstændigt<br />
bæredygtige enheder, der hver især skal rumme alle servicetilbud. I stedet<br />
skal lokalområderne, og de enkelte delområdebyer ses som dele <strong>af</strong> en<br />
samlet bæredygtig kommune med by og land, hvor områdebyerne hver<br />
især har deres særlige kvaliteter og tilbud, som supplerer hinanden, men<br />
ikke alle tilbyder alt.<br />
Der peges samtidig på, at indsatsen fokuseres på <strong>Holbæk</strong> som hovedby<br />
og på de næststørste byer, frem for at fordele indsatser og vækst ud over<br />
hele kommunen geogr<strong>af</strong>isk. Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være<br />
udviklingsmuligheder i de mindre byer. De mindre byer har hver i sær<br />
kvaliteter at byde på, som skal identificeres og understøttes <strong>af</strong><br />
planlægningen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har direkte relation til<br />
nærværende tema om bymønster og byudvikling:<br />
Planlægningen skal fremme udviklingen <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> by som kommunens hovedby<br />
og styrke de mellemstore byer, der spiller en rolle ud over deres eget<br />
lokalområde. Der skal sikres et varieret udbud <strong>af</strong> attraktive byer, landsbyer og<br />
boligområder.<br />
I <strong>Holbæk</strong> by skal sikres et godt, varieret handels oplevelses og<br />
kulturliv. Konkrete projekter der bidrager med liv og aktivitet skal<br />
understøttes, herunder videreudvikling <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> havn.<br />
Der skal planlægges for en helhedsorienteret byudvikling i de<br />
mellemstore byers bymidter. Konkrete projekter, der bidrager med<br />
mere liv og aktivitet, skal understøttes.<br />
Planlægningen skal ske på baggrund <strong>af</strong> en værdibaseret drøftelse <strong>af</strong><br />
byrum og handelsliv.<br />
Bymidte<strong>af</strong>grænsningerne skal revurderes med henblik på at skabe<br />
11 / 181
mere levende og attraktive bymidter med bredt handelsmiljø.<br />
Planlægningen skal opstille retningslinjer for den kommunale<br />
detailhandelsstruktur. Ny lovgivning på detailhandelsområdet giver<br />
mulighed for at placere op til 4 nye udvalgsvarebutikker på mere end<br />
2.000 m 2 i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Der foretages en gennemgang <strong>af</strong> eksisterende rammeområder med<br />
henblik på identifikation <strong>af</strong>, om der er områder, hvor ny byudvikling<br />
kan finde sted ved omdannelse, anvendelsesændring og / eller<br />
fortætning.<br />
Bykvalitet, bokvalitet fokus på rammerne for det gode liv.<br />
Planlægningen skal sikre et varieret udbud <strong>af</strong> byer, landsbyer og<br />
naturområder.<br />
Prioritering <strong>af</strong> klimaindsatsen gennem bæredygtig planlægning,<br />
begrænsning <strong>af</strong> nye arealudlæg til fordel for byomdannelse og bynær<br />
fortætning.<br />
Inden udlæg <strong>af</strong> nye erhvervsområder overvejes fornyelse <strong>af</strong><br />
eksisterende. Ekstensivt udnyttede arealer bør udnyttes bedre.<br />
Byerne skal tænkes i børnehøjde, med boligområder hvor børn kan<br />
lege og færdes sikkert, børne og unge politik, arbejde for et stærkt<br />
ungemiljø.<br />
Dynamiske og foranderlige byer, ved: at udpege særlige områder i<br />
kommunen, hvor der skabes rum for kreativ byudvikling.<br />
Understøtte nytænkende ideer om ny brug <strong>af</strong> eksisterende bygninger<br />
og permanente og midlertidige aktiviteter i byens rum.<br />
Levende byer ved: at samle og forbinde de oplevelser og aktiviteter<br />
byerne byder på. Nye aktiviteter skal placeres, så de er med til at<br />
koncentrere bylivet og bidrage til levende byrum. Bygge videre på de<br />
eksisterende styrker og gode aktiviteter, samt nytænke brugen <strong>af</strong><br />
eksisterende byrum.<br />
Sociale og trygge byer ved: understøtte mulighederne for at byens<br />
borgere mødes. Attraktive byrum som man får lyst til at indtage og<br />
sikre trygge forbindelser mellem byens rum, boligområder og<br />
institutioner.<br />
Bedre rammer for erhvervslivet ved: at være en dynamisk og attraktiv<br />
samarbejdspartner for erhvervslivet - og involvere erhvervslivet<br />
direkte i implementeringen <strong>af</strong> kommunens erhvervs- og<br />
turismepolitik. Arbejde for at forbedre infrastrukturen til og fra<br />
<strong>Holbæk</strong>. Sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere ved at<br />
styrke uddannelse og bosætning.<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser: Udnytte de statslige<br />
investeringer i motorveje og jernbane til lokal erhvervsudvikling.<br />
Revidere detailhandelsplanlægningen, så detailhandelen kan styrkes<br />
og udvikles. <strong>Holbæk</strong> Megacenter og <strong>Holbæk</strong> bymidte skal fortsat<br />
kunne tiltrække kunder fra et større regionalt opland. Styrke den<br />
strategiske kommunikation om fordelene ved at drive virksomhed i<br />
<strong>Holbæk</strong>.<br />
Bedre forhold for pendlere: Styrke pendlernes transport og den<br />
kollektive tr<strong>af</strong>ik ved aktivt at udnytte de Statslige investeringer i<br />
jernbane og motorveje. Målrette de kommunale investeringer og<br />
fremtidig byudvikling, så det bliver lettere og hurtige at pendle.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet.<br />
12 / 181
Boligområder i byområder<br />
Retningslinjer<br />
1.2.1 Boligområder skal placeres inden for byområde i det<br />
angivne bymønster så byspredning undgås.<br />
1.2.2 Der skal sikres arealer til et varieret og attraktivt udbud <strong>af</strong><br />
boliger i <strong>Holbæk</strong>, Jyderup, Tølløse og lokalbyerne i<br />
overensstemmelse med bymønsteret.<br />
1.2.3 Det skal generelt tilstræbes at udnytte den eksisterende<br />
boligrummelighed i byområderne bedst muligt, eksempelvis<br />
ved fortætning og byomdannelse, fortrinsvis inden for de<br />
områder, hvor der er, eller kan opnås, en effektiv kollektiv<br />
tr<strong>af</strong>ikbetjening.<br />
1.2.4 I områder til lav boligbebyggelse kan opføres<br />
villabebyggelse, rækkehuse, gårdhuse o.lign.<br />
1.2.5 I alle typer <strong>af</strong> boligområder skal fælles udearealer<br />
prioriteres højt, f.eks. ved gennemførelse <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikforanstaltninger, således at en større del <strong>af</strong> vejarealer kan<br />
udnyttes til fælles opholdsformål.<br />
1.2.6 I områder med blandet bolig og erhverv skal det<br />
tilstræbes at give boligerne bomæssige kvaliteter med hensyn<br />
til bl.a. opholdsarealer, adgang til fælles byrum, kollektiv<br />
transport m.m.<br />
1.2.7 I nye byområder skal boligbebyggelse opføres med<br />
udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, og bymæssige<br />
kvaliteter. Specifikt for ny bebyggelse ved Rishøjgård, skal<br />
bebyggelse nærmest fjorden holdes lav, i 12 etager, mens<br />
bagvedliggende bebyggelse kan opføres i op til 3 etager<br />
længst fra fjorden. Herved understreges terrænets fald,<br />
samtidig med, at der gives andel i udsigtskvaliteter fra flest<br />
mulig boliger. Området skal disponeres med udgangspunkt i et<br />
overordnet landskabeligt hovedgreb, hvor bebyggelsen<br />
underordner sig de grønne strukturer og kystlandskabet.<br />
Bebyggelsen skal disponeres således at der skabes variation i<br />
boligtyper og uderum, på en sådan måde, at der fortsat<br />
fastholdes et markant arkitektonisk og formgivningsmæssigt<br />
sammenhængende udtryk.<br />
1.2.8 I eksisterende boligområder skal det tilstræbes, at<br />
energiforbruget nedsættes gennem renoveringer, ombygninger<br />
og tilbygninger.<br />
I nye boligområder skal bebyggelsen opføres som<br />
lavenergibebyggelse eller bedre.<br />
1.2.9 Forsøgsbyggeri, der har til formål at <strong>af</strong>prøve nye bo eller<br />
byggeformer, skal i videst muligt omfang opføres inden for<br />
områder, der er planlagt til byudvikling. Specifikt peges på<br />
mulig indplacering <strong>af</strong> forsøgsbyggeri inden for rammeområdet<br />
12.B01 "Nord for Økoland" i Mørkøv.<br />
1.2.10 Hvor det er vurderet relevant, er i kommuneplanen<br />
fastsat rækkefølge for boligudbygning.<br />
Rækkefølgebestemmelser fremgår <strong>af</strong> de respektive rammer for<br />
udbygning.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
En attraktiv bosætningskommune<br />
13 / 181
Temakort 1.2<br />
Boligområder i byområder
<strong>Holbæk</strong> rummer mange attraktive boligområder, med boliger der spænder<br />
vidt fra etageboliger, villaer og parcelhuskvarterer i bymæssig<br />
sammenhæng til landsbyer og fritliggende boliger i landskabelige<br />
omgivelser. Boligområderne er ofte begunstiget <strong>af</strong> nærhed til fjord og<br />
skov, nærhed til skole / institutioner og nærhed til handels og kulturliv i de<br />
større byer. For pendlerne er der let adgang til motorvej ind til København<br />
og tilsvarende jernbanedrift til hovedstaden.<br />
Målsætningen er at fastholde <strong>Holbæk</strong> som et attraktivt sted at bo. Nye<br />
boligområder skal udformes med inspiration i de nære omgivelser,<br />
landskab og sammenhænge til eksisterende bebyggelse, så der opnås<br />
varierede, trygge og oplevelsesrige boligområder.<br />
Boligområder skal anvendes til helårsboligformål med de<br />
bebyggelsesformer, der er nævnt konkret i rammerne for det enkelte<br />
boligområde. Bebyggelsesformerne kan omfatte åben/ lav<br />
boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse), forskellige former for tætlav<br />
boligbebyggelse, herunder dobbelt, række, kæde og klyngehuse samt<br />
etageboliger.<br />
Det er en overordnet målsætning, at den eksisterende rummelighed i<br />
boligområderne skal udnyttes bedst muligt, blandt andet ved fortætning og<br />
byomdannelse. Særligt for de stationsnære områder gør dette forhold sig<br />
gældende.<br />
Udover ovennævnte er det et hovedprincip, at de eksisterende<br />
boligområder skal bevare deres hidtidige karakter, d.v.s. at i områder<br />
med lav boligbebyggelse kan der opføres villabebyggelse, rækkehuse,<br />
gårdhuse o.lign., og i områder med etagehusbebyggelse kan der opføres<br />
etageboliger.<br />
I alle typer boligområder spiller de fælles udearealer en væsentlig rolle for<br />
beboernes trivsel og for det sociale liv. Derfor skal der lægges op til, at<br />
f.eks. vejarealer i højere grad omdannes og indrettes med henblik på<br />
beboernes trivsel og tr<strong>af</strong>iksikkerhed frem for hurtig <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikken.<br />
Boligudbygning og restrummelighed<br />
Den faktiske boligudbygning i de foregående fire år har ikke været så stor<br />
som forventet, og der er derfor stor restrummelighed i<br />
boligudbygningsmulighederne i de eksisterende arealudlæg i<br />
Kommuneplan <strong>2007</strong>-<strong>2018</strong>. Befolkningsprognoserne viser en tilsvarende<br />
stagnation. Finanskrisen har betydet, at vi har måttet justere vores<br />
fremtidige bud på kommunens boligudbygning. Vi forventer dog<br />
stadigvæk, at byggeriet kommer i gang igen, og at der sker en indflytning i<br />
allerede opførte boliger.<br />
Restrummeligheden i de eksisterende arealudlæg i Kommuneplan <strong>2007</strong><br />
<strong>2018</strong> svarer nogenlunde overens med vores forventninger til<br />
boligudbygningen. Der er derfor ikke behov for - eller mulighed for, at<br />
udlægge nye arealer der medfører en væsentlig stigning i den samlede<br />
rummelighed for boligudbygningen.<br />
I Forslag til Kommuneplan 2013-2025 er langt den overvejende del <strong>af</strong><br />
boligudbygningsarealerne derfor en videreførelse <strong>af</strong> eksisterende<br />
arealudlæg i den foregående kommuneplan.<br />
Udviklingsstrategiens overordnede målsætninger giver en retningsgivende<br />
ramme for placeringen <strong>af</strong> vækst og udviklingsmuligheder, der medfører, at<br />
der sker en omfordeling <strong>af</strong> restrummeligheden på en sådan måde, at der<br />
overflyttes noget <strong>af</strong> rummeligheden fra de mindre byer til <strong>Holbæk</strong> by.<br />
Det sikres, at der fortsat er rammer for udbygning i alle lokalområder.<br />
Derudover fastholdes alle eksisterende arealudlæg, der omfordeles, som<br />
perspektivarealer i den kommende kommuneplan.<br />
Kun i <strong>Holbæk</strong> by udlægges nyt areal til boligformål, samt et enkelt<br />
arealudlæg i Tølløse. Ved omfordelingen sikres samtidig, at der alene<br />
omfordeles arealer, der ikke er allerede er lokalplanlagte.<br />
Arealudlæg og restrummelighed for boligudbygning<br />
Notat befolkningsprognose_2012<br />
Rækkefølge for boligudbygning<br />
14 / 181
Med Forslag til Kommuneplan 2013 fastsættes en rækkefølge for<br />
byudvikling <strong>af</strong> områder med et større omdannelsespotentiale. Der er ikke<br />
fastsat rækkefølge for mindre arealer, herunder også arealer i de byer,<br />
hvor der alene ligger ét uudnyttet areal til boligudbygning.<br />
Rækkefølgen har til hensigt at fastlægge en prioritering <strong>af</strong> byudviklingen i<br />
forhold til behovet for investeringer i infrastruktur, kollektiv tr<strong>af</strong>ik og<br />
kommunale investeringer i offentlig service, f.eks. skoler. Derudover har<br />
rækkefølgen det formål, at sikre at udbygning sker naturligt inde fra og ud.<br />
Rækkefølgeplanlægningen omfatter følgende områder:<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
Areal i rammeområde 3.B15, kan først udbygges, når min. halvdelen <strong>af</strong><br />
grundene i rammeområde 3.B14 er udbygget.<br />
Areal i rammeområde 2.B23 skal udbygges i tre etaper, startende indefra<br />
og ud fra øst mod vest. Først når byggeriet på min. halvdelen <strong>af</strong> grundene<br />
i etape 1 er udbygget, kan etape 2 påbegyndes, og tilsvarende kan etape<br />
3 først udbygges når min. halvdelen <strong>af</strong> grundene i etape 2 er udbygget.<br />
Areal i rammeområde 2.B11 skal udbygges i 2 etaper. Etape 1, længst<br />
mod vest, udgør ca. 1/2 <strong>af</strong> området. Etape 2 udgør den resterende del <strong>af</strong><br />
området, og kan først udbygges når byggeriet er påbegyndt på min.<br />
halvdelen <strong>af</strong> grundene i etape 1.<br />
Tølløse<br />
Areal i rammeområde 19.B13, Lokalplanlægningen for rammeområdet<br />
kan først igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på halvdelen <strong>af</strong><br />
grundene i rammeområde 19.B12.<br />
Lokalplanlægning for boliger i rammeområde 19.B14 kan først<br />
igangsættes, når byggeriet er påbegyndt på halvdelen <strong>af</strong> grundene i<br />
rammeområde 19.B13.<br />
Udbygningsområder<br />
I det følgende gives en kort beskrivelse <strong>af</strong>, hvor kommunens<br />
boligudbygningsmuligheder er placeret. Arealreduktioner og nye<br />
arealudlæg er nærmere beskrevet i byområdebeskrivelser og<br />
helhedsplaner i de respektive byers <strong>af</strong>snit i kommuneplanens rammedel.<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
I <strong>Holbæk</strong> er i perioden <strong>2007</strong>2011 sket en udbygning med 408 boliger, og<br />
der ligger en fortsat restrummelighed på 2.093 boliger. Indbyggertallet<br />
steg i perioden fra 25.987 til 27.195 personer.<br />
Der ligger fortsat udviklingsmuligheder for åben/lav og tæt/lav boligbyggeri<br />
i to ubebyggede rammeområder i <strong>Holbæk</strong> øst, hvor<strong>af</strong> det ene er under<br />
lokalplanlægning. I havneområdet ligger udbygningsmuligheder for<br />
etagehusbyggeri inden for allerede lokalplanlagte områder. Endvidere<br />
ligger der udbygningsmuligheder inden for kommuneplanrammeområder i<br />
<strong>Holbæk</strong> vest til boligbyggeri på arealerne ved Jernstøberigrunden og ved<br />
Vølundsvej, mens arealerne til udbygning med tæt/lav og åben/lav<br />
bebyggelse ved Stenhusvej er ved at være udtømte.<br />
Med udviklingsstrategien har byrådet prioriteret vækst i <strong>Holbæk</strong> by og i de<br />
to næststørste byer. Denne prioritering udmøntes ved, at der i <strong>Holbæk</strong> by<br />
udlægges nyt byudviklingsareal til boligbyggeri. Det nye arealudlæg<br />
placeres i <strong>Holbæk</strong> vest, ved Rishøjgård, og forventes at ville rumme ca.<br />
300 boliger i den første etape, som er indeholdt i rammeområdet.<br />
Derudover fastholdes mulighed for nyt boligbyggeri ved <strong>Holbæk</strong> Have,<br />
svarende til ca. 130 nye boliger. Endelig muliggøres en fortætning <strong>af</strong><br />
arealet ved Jernstøberiet.<br />
I <strong>Holbæk</strong> forventes indbyggertallet i planperioden (20132025) at stige<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for <strong>Holbæk</strong> by<br />
15 / 181
med ca. 1600 personer.<br />
Jyderup<br />
Jyderup er kommunens næststørste by og beliggende i kommunens<br />
vestligste del. Med udviklingsstrategien har byrådet prioriteret vækst i<br />
<strong>Holbæk</strong> by og i de to næststørste byer, herunder Jyderup. Denne<br />
prioritering udmøntes i en fastholdelse <strong>af</strong> restrummeligheden for<br />
boligudbygning.<br />
I Jyderup er i perioden <strong>2007</strong>-2011 sket en udbygning med 79 boliger, og<br />
der ligger en fortsat restrummelighed på 492 boliger. Indbyggertallet steg<br />
fra 4.854 til 4.924 personer, hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>09, og<br />
stagnerede fra 2010-11.<br />
Jyderups muligheder for udbygning er begrænsede på grund <strong>af</strong> byens<br />
beliggenhed ved Skarresø og de store skovområder nord og syd for byen.<br />
Mod sydøst ligger byens største erhvervsområde, der gør boligudbygning i<br />
området mindre attraktivt. Udbygningsmuligheden for Jyderup ligger<br />
således mod nordøst ved Jyderup kirkeby. Det ca. 10 ha store areal til<br />
boligbebyggelse mellem Aggersvoldvej og Høedvej udtages, som<br />
kompensation for gennemført planlægning for boliger ved Lerchehuset og<br />
arealomfordeling til 11.B15 fra eksisterende delareal til fængselsformål.<br />
Der udlægges ikke med kommuneplanen arealer til nyt boligområde i<br />
Jyderup, med undtagelse <strong>af</strong> muliggørelse <strong>af</strong> 25 boliger i forbindelse med<br />
allerede igangsat planlægning for Lerchehuset. De 25 boliger her er<br />
indarbejdet i den samlede opgørelse <strong>af</strong> restrummelighed og dermed i den<br />
samlede opgørelse for boligudbygningen i hele kommunen. Omfordeling<br />
<strong>af</strong> areal til 11.B15 fra del <strong>af</strong> eksisterende rammeområde til fængselsformål<br />
mulliggør yderligere boligbebyggelse. Eksisterende areal ved<br />
Aggersvoldvej udtages.<br />
Tølløse<br />
Med udviklingsstrategien har Byrådet prioriteret vækst i <strong>Holbæk</strong> by og i de<br />
to næststørste byer, herunder Tølløse. Denne prioritering udmøntes i en<br />
fastholdelse <strong>af</strong> restrummeligheden for boligudbygning.<br />
I Tølløse er der i perioden <strong>2007</strong>2011 sket en udbygning med 45 boliger,<br />
og der ligger en fortsat restrummelighed på 300 boliger. Indbyggertallet<br />
steg fra 4.594 til 4.694 personer, hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>09,<br />
og stagnerede fra 2009-11<br />
Igangsat planlægning for et boligområde ved Høbjærggård syd for Tølløse<br />
udmøntes i udlæg <strong>af</strong> et nyt rammeområde, indeholdende ca. 120 boliger.<br />
Dette nye arealudlæg kompenseres ved tilsvarende arealreduktion <strong>af</strong><br />
rammeområde 19.B02, ved Skovbakkegård. I den vestlige del <strong>af</strong> Tølløse,<br />
vest for Sønderstrupvej, ligger der et ældre erhvervsområde. Omkring<br />
erhvervsområdet er der etableret boliger og centerformål, og Byrådet<br />
ønsker, at området på skal omdannes til boligområde. Boligområdet for<br />
erhvervsområdet er medregnet i restrummeligheden på 300 boliger.<br />
Kommuneplan 2013 fastlægger rækkebestemmelser for den fremtidige<br />
planlægning for boligformål i Tølløse. På den måde sikres det, at der først<br />
vedtages en ny lokalplanplan for boligformål i Tølløse, når byens allerede<br />
lokalplanlagte boligområder er ved at være udbygget.<br />
Svinninge<br />
Det er byrådets mål at Svinninge fortsat er attraktiv som bolig, stationsog<br />
erhvervsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og<br />
områder til blandet bolig og erhverv, selv om der er foretaget en<br />
arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.<br />
Restrummeligheden i Svinninge på de 229 boliger er dog større end det<br />
antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Da<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Jyderup<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Tølløse<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Svinninge<br />
16 / 181
det er et statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem<br />
arealudlæg og forventninger til boligudbygningen, er rammeområde<br />
10.B01 derfor nedjusteret til ca. 4,4 ha, svarende til ca. 40 boliger.<br />
Restrummeligheden i Svinninge er således reduceret til 149 boliger. Det<br />
arealudlæg, som er omfordelt, overgår til perspektivareal. Herudover er et<br />
tidligere udlagt perspektivareal mod øst udtaget.<br />
Regstrup<br />
Det er byrådets mål, at Regstrup fortsat er en attraktiv bolig og stationsby.<br />
Byen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og erhverv.<br />
I perioden <strong>2007</strong>-2011 steg indbyggertallet fra 4.090 til 4.236 personer,<br />
hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>10, og stagnerede fra 201011. Der er<br />
dermed sket en bolig udbygning med 18 boliger. Der er en<br />
restrummelighed på ca. 289 boliger.<br />
Regstrup har 2 centerområder rammeområde 14.C01 og 14.C02.<br />
Afgrænsningen <strong>af</strong> de 2 områder fastholdes selvom udviklingen i<br />
detailhandlen de senere år har resulteret i at en del butikker langs<br />
Hovedgaden er lukket og har ændret status til boligformål. Hvis der tilføres<br />
nye butikker til området, bør de samles omkring Brugsen, hvor der kan<br />
skabes de bedste parkeringsforhold.<br />
Rammerne for Sdr. Jernløse, Kvanløse, Søstrup samt for de mindre<br />
landsbyer som Dramstrup, Hanerup, Igelsø, Tingtved og Borup fastholdes.<br />
Restrummeligheden i Regstrup på de 303 boliger er større end det antal<br />
boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Den<br />
østlige del <strong>af</strong> rammeområde 14.B02 overgår derfor til et perspektivareal<br />
svarende til en reduktion på 47 boliger.<br />
Vipperød<br />
Det er byrådets mål, at Vipperød forsat er attraktiv bolig, erhvervs og<br />
stationsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og<br />
erhverv.<br />
Pr. 1.10 2012 var restrummeligheden på 358 boliger. Restrummeligheden<br />
i Vipperød på de 358 boliger er større end det antal boliger, der reelt<br />
forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav,<br />
at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til<br />
boligudbygningen er rammeområde 20.B09 derfor overgået til et<br />
perspektiv areal svarende til en reduktion på 22 boliger.<br />
De resterende udlagte boligområder er allerede lokalplanlagte, til tæt / lav<br />
boligbebyggelse. Ved at ændre plangrundlaget for en del <strong>af</strong> disse boliger<br />
fra tæt/ lav bebyggelse til åben lav bebyggelse, kan<br />
boligrestrummeligheden nedbringes med anslået 98 boliger, samtidig<br />
med, at der tilvejebringes mulighed for opførelse <strong>af</strong> en boligtype, der<br />
måske er større efterspørgsel efter i lokalområdet. Dette er drøftet med<br />
grundejere og et nyt plangrundlag <strong>af</strong>ventes. Rammeområde 2.B11 overgår<br />
således til åben/lav boligbebyggelse. Det arealudlæg som er omfordelt<br />
overgår til perspektiv areal, mens de arealer som i den tidligere<br />
planperiode var udlagt til perspektivarealer ikke er indtegnet på<br />
udviklingsskitsen.<br />
Rammerne for Bredetved, Li.Grandløse og Arnakke fastholdes.<br />
Der udlægges ikke nyt areal til byformål.<br />
Mørkøv<br />
I Mørkøv er i perioden <strong>2007</strong>2011 sket en udbygning med 16 boliger, og<br />
der ligger en fortsat restrummelighed på 243 boliger.<br />
Restrummeligheden i Mørkøv på de 243 boliger er større end det antal<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Regstrup<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Vipperød<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Mørkøv<br />
17 / 181
oliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode. Det er et<br />
statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og<br />
forventninger til boligudbygningen. Restrummeligheden i Mørkøv er<br />
således reduceret til 140 boliger. Det arealudlæg som er omfordelt<br />
overgår til perspektivareal.<br />
De fastholdte boligudbygningsmuligheder ligger dels i byens vestlige del,<br />
syd for banen, samt øst for byen, nord for <strong>Holbæk</strong>vej. Centralt i byen har<br />
byens savværk ligget. Området bruges i dag til forskellig<br />
oplagsvirksomhed, men i kommuneplanen er området udlagt til<br />
boligområde. Området kan rumme 75 tætlave boliger, og flere, hvis det<br />
besluttes at bygge etageboliger. Endvidere ligger i byens sydvestlige del<br />
et lokalplanlagt boligområde, der endnu ikke er fuldt udbygget.<br />
I Mørkøv udlægges ikke nye arealer til byformål.<br />
St. Merløse<br />
Det er byrådets mål, at St. Merløse forsat er en attraktiv bolig, erhverv og<br />
stationsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og<br />
erhverv.<br />
Restrummeligheden i boligudbygningsmulighederne i St. Merløse er på 98<br />
boliger. Rummeligheden er større end det antal boliger, der reelt forventes<br />
bygget i den kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion.<br />
En del <strong>af</strong> rammeområde 17.B04 er omfattet <strong>af</strong> lokalplan 17.01. Den del <strong>af</strong><br />
rammeområdet som ikke er lokalplanlagt overgår til perspektivareal.<br />
Restrummeligheden i St. Merløse er således reduceret til 71 boliger.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>s rammer for landsbyerne Kyringe, Ordrup og Udstrup<br />
fastholdes.<br />
Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.<br />
Tuse<br />
I Tuse er der i perioden <strong>2007</strong>-2011 ikke sket nogen boligudbygning. Der<br />
ligger en fortsat restrummelighed på 133 boliger. Indbyggertallet steg fra<br />
3.001 til 3.047 personer, hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>08, og faldt<br />
fra 201011. Restrummeligheden i Tuse på de 133 boliger er større end<br />
det antal boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode,<br />
og der skal derfor ske en reduktion. Det er et statsligt krav, at der skal<br />
være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til<br />
boligudbygningen.<br />
Et arealudlæg på knap 2 ha. (udlagt til tætlav, svarer til 20 boliger) i den<br />
vestligste del <strong>af</strong> Tuse, nord for Tuse Byvej omfordeles og overgår til<br />
perspektivareal.<br />
Restrummeligheden i Tuse er dermed reduceret til 114 boliger. Når der<br />
ikke sker en endnu større reduktion i restrummeligheden, set i forhold til<br />
den foregående periode, hænger det bl.a. sammen med, at en del <strong>af</strong> den<br />
resterende restrummelighed på 110 boliger ligger inden for et allerede<br />
lokalplanlagt område.<br />
Der er således planlagt for et nyt boligområde, Hyldagergård, beliggende<br />
syd for Tuse Byvej og øst for Birkevej/Butterupvej. Det er et område på ca.<br />
16 ha. og her findes, som nævnt, en rummelighed på 110 boliger fordelt<br />
på 2/3 parcelhuse og 1/3 rækkehuse.<br />
Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Tuse.<br />
Ugerløse<br />
Det er byrådets mål, at Ugerløse fortsat er attraktiv som bolig og<br />
erhvervsby. Byen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og<br />
erhverv. Samtlige rammeområder fastholdes.<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for St.<br />
Merløse<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Tuse<br />
> Se rammer og bybeskrivelse For Ugerløse<br />
18 / 181
I Ugerløse er i perioden <strong>2007</strong>2011 sket en udbygning med 20 boliger, og<br />
der ligger en fortsat restrummelighed på 91 boliger. Indbyggertallet steg<br />
fra 1.441 til 1.453 personer.<br />
Restrummeligheden i Ugerløse på de 91 boliger er lidt større end det antal<br />
boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, men da<br />
de alle ligger inden for lokalplanlagte områder, sker der ikke en<br />
omfordeling her<strong>af</strong>. Der udlægges ikke nye arealer til boligformål.<br />
Det er væsentligt for byens samlede attraktionsværdi, at bymidten fremstår<br />
indbydende. En renovering / forskønnelse <strong>af</strong> en del bebyggelse lang<br />
hovedgaden er derfor ønskelig. Det vurderes at etablering <strong>af</strong> en<br />
omfartsvej, der leder den tunge tr<strong>af</strong>ik uden om byen, vil give bedre vilkår<br />
for omdannelse <strong>af</strong> saneringsmoden bebyggelse langs hovedgaden.<br />
Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål, men de eksisterende<br />
arealudlæg fastholdes.<br />
Undløse<br />
Det er byrådets mål, at Undløse fortsat er attraktiv som boligby. Byen<br />
byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger, selv om der er foretaget<br />
en arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.<br />
I perioden <strong>2007</strong>-2011 steg indbyggertallet fra 1.950 til 1.987 personer,<br />
hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>09, og stagnerede fra 201011. Pr.<br />
1.1. 2012 var der en restrummelighed på 115 boliger. Restrummeligheden<br />
i Undløse på de 115 boliger er større end det antal boliger, der reelt<br />
forventes bygget i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav,<br />
at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til<br />
boligudbygningen, er rammeområde 15.B07 derfor nedjusteret mod øst<br />
med ca. 3,9 ha, svarende til 35 boliger. Den tilbageblevne del <strong>af</strong><br />
rammeområdet forudsættes lokalplanlagt til boligformål i stedet for til<br />
erhvervsformål, som gældende lokalplan anviser. I området (for enden <strong>af</strong><br />
Søgårdsvej) kan der være 30 å/lboliger. Området er dog omfattet <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>løbsløse lavninger, hvorfor den endelige rummelighed kan være lavere,<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> valgt metode til håndtering <strong>af</strong> overfladevand i området.<br />
Restrummeligheden i Undløse er således reduceret til ca. 90 boliger. De<br />
arealudlæg som er omfordelt overgår til perspektivareal. Et tidligere udlagt<br />
perspektivareal mod øst er fastholdt. Det forventes at byen ikke skal vokse<br />
længere mod øst end dette område.<br />
Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål.<br />
Gislinge<br />
I Gislinge er der i perioden <strong>2007</strong>-2011 sket en udbygning med 59 boliger,<br />
og der ligger en fortsat restrummelighed på 137 boliger. Indbyggertallet<br />
steg fra 1.652 til 1.914 personer, hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>09.<br />
Restrummeligheden i Gislinge på de 137 boliger er større end det antal<br />
boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode, og der<br />
skal derfor ske en reduktion. Restrummeligheden i Gislinge er således<br />
reduceret til 93 boliger. De arealudlæg som er omfordelt overgår til<br />
perspektivareal.<br />
I Gislinge forventes indbyggertallet i planperioden (2013-2025) at stige<br />
med ca. 65 personer.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> giver mulighed for huludfyldning samt lokalplanlægning<br />
for enkelte jordbrugsparceller som styrkelse <strong>af</strong> landsbyens nordlige<br />
<strong>af</strong>grænsning.<br />
Der udlægges ikke nye arealudlæg til byformål i Gislinge. En del <strong>af</strong> det<br />
eksisterende rammeområde 8.B11 overgår til perspektivareal.<br />
Endvidere overgår en del <strong>af</strong> rammeområde 8.BE01 til perspektivareal.<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Undløse<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Gislinge<br />
19 / 181
Knabstrup<br />
I Knabstrup er i perioden <strong>2007</strong>-2011 sket en udbygning med 49 boliger,<br />
og der ligger en fortsat restrummelighed på 74 boliger. Indbyggertallet<br />
steg fra 1.193 til 1.276 personer. Restrummeligheden i Knabstrup på de<br />
74 boliger ligger alene inden for eksisterende lokalplanlagte områder, og<br />
der foretages derfor ikke nogen omfordeling her<strong>af</strong>.<br />
Der udlægges ikke nye arealudlæg til boligformål. Eksisterende<br />
rammeområde 13.B01 overgår til perspektivareal.<br />
Kr. Eskilstrup<br />
I Kr. Eskilstrup er der i perioden <strong>2007</strong>-2011 ikke sket nogen<br />
boligudbygning. Der ligger en fortsat restrummelighed på 107 boliger.<br />
Indbyggertallet steg fra 2.082 til 2.102 personer.<br />
Restrummeligheden i Kr. Eskilstrup er pr. 01.10.2012 på 107 boliger,<br />
hvilket er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den<br />
kommende planperiode, og der skal derfor ske en reduktion. Det er et<br />
statsligt krav, at der skal være overensstemmelse mellem arealudlæg og<br />
forventninger til boligudbygningen. Restrummeligheden i Kr. Eskilstrup<br />
reduceres således til 81 boliger.<br />
Et arealudlæg på 3,5 ha (udlagt til åbenlav, svarer til 32 boliger) i den<br />
østligste del <strong>af</strong> Kr. Eskilstrup omfordeles og overgår til perspektivareal,<br />
hvilket betyder at det forventes inddraget til byudvikling efter 2025.<br />
Perspektivarealet vil på sigt forbinde byen med skoleområdet.<br />
Der findes i det eksisterende boligområde ved Eliasminde en<br />
rummelighed på 20 boliger <strong>af</strong> typen rækkehuse. Derudover er der planlagt<br />
for et nyt boligområde, Mariasminde, øst for Eliasminde, som giver en<br />
rummelighed på 53 parcelhuse.<br />
Rammerne for landsbyerne Stestrup, Tingerup, Smidstrup, Bukkerup og<br />
Soderup fastholdes i kommuneplanen.<br />
Der udlægges ikke nyt areal til boligformål.<br />
Tuse Næs (Udby)<br />
I perioden <strong>2007</strong>-2011 sted indbyggertallet fra 2.246 til 2.321 personer og<br />
der er dermed sket en bolig udbygning med 24 boliger. Pr. 1.10. 2012 var<br />
restrummeligheden på 117 boliger. Restrummeligheden i Udby på de 117<br />
boliger er for stor i forhold til hvor mange boliger der reelt forventes bygget<br />
i den kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være<br />
overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til<br />
boligudbygningen er rammeområde 5.B06 derfor overgået til et perspektiv<br />
areal svarende til en reduktion på 48 boliger. Restrummeligheden i Udby<br />
er således på 69 boliger. Det arealudlæg som er omfordelt overgår til<br />
perspektivareal.<br />
Der udlægges ikke areal til nyt byområde på Tuse Næs.<br />
Kundby<br />
Det er byrådets mål, at Kundby fortsat er attraktiv som boligby. Byen byder<br />
på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger, selv om der er foretaget en<br />
arealnedjustering i forhold til udlæg i tidligere kommuneplan.<br />
I perioden <strong>2007</strong>-2011 faldt indbyggertallet fra 1.460 til 1.453 personer, og<br />
der er sket en udbygning med 29 boliger. Pr. 1.10. 2012 var<br />
restrummelighed på 126 boliger. Restrummeligheden i Kundby på 126<br />
boliger er større end det antal boliger, der reelt forventes bygget i den<br />
kommende planperiode. Da det er et statsligt krav, at der skal være<br />
overensstemmelse mellem arealudlæg og forventninger til<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Knabstrup<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Kr.<br />
Eskilstrup<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Tuse Næs<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Kundby<br />
20 / 181
oligudbygningen, er rammeområde 9.B02 derfor nedjusteret med ca. 6,6<br />
ha, svarende til 60 boliger. Restrummeligheden i Kundby er således<br />
reduceret til 68 boliger. Det arealudlæg, som er omfordelt, overgår til<br />
perspektivareal.<br />
Centerområde 9.C01 har fået en ny <strong>af</strong>grænsning mod vest, da en del <strong>af</strong><br />
arealet er overgået til boligformål (savværket). Centerområdet omfatter<br />
således den vestlige del <strong>af</strong> Bygaden til og med arealet med<br />
dagligvarebutik for foden <strong>af</strong> Kirkebakken.<br />
Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Kundby.<br />
Hagested<br />
Hagested er der i perioden <strong>2007</strong>-2011 sket en udbygning med 54 boliger,<br />
og der ligger en fortsat restrummelighed på 43 boliger. Indbyggertallet<br />
steg fra 1.145 til 1.250 personer, hvor tilvæksten primært lå fra <strong>2007</strong>09,<br />
og stagnerede fra 2010-11.<br />
Restrummeligheden i Hagested på de 43 boliger svarer til det antal<br />
boliger, der reelt forventes bygget i den kommende planperiode.<br />
Med udviklingsstrategien har byrådet truffet beslutning om, primært at<br />
placere vækst i <strong>Holbæk</strong> by og de to næststørste byer. Der indplaceres<br />
derfor ikke nye arealudlæg i Hagested.<br />
Et arealudlæg på 1,5 ha til større parcelhusgrunde på 1.500 2.000 m 2<br />
ved Præstengen Syd fastholdes som nyt boligområde.<br />
Der findes i det eksisterende boligområde ved Præsteengen en<br />
rummelighed på 13 boliger <strong>af</strong> typen parcelhuse.<br />
I Ny Hagested findes desuden en rummelighed på 25 boliger <strong>af</strong> typen<br />
parcelhuse og dobbelthuse ved boligområdet omkring Th. Bartholins<br />
Have.<br />
Det i Kommuneplan <strong>2007</strong> udlagte perspektivareal til fremtidig<br />
boligbebyggelse syd for Gl. Hagested vil ikke blive fastholdt, da der findes<br />
tilstrækkelig restrummelighed for ny boligbebyggelse indenfor de<br />
eksisterende rammer. Den kvalitet, der findes i jordbrugsparcellernes<br />
slutning <strong>af</strong> byen mod landskabet ønskes i stedet fastholdt.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> fastholder den eksisterende ramme til blandet bolig og<br />
erhverv syd for Præstebovej.<br />
Rammerne for Audebo og Mårsø fastholdes med mindre ændringer.<br />
Der udlægges ikke areal til nyt byområde i Hagested.<br />
Orø (Bybjerg)<br />
Det er byrådets mål, at Orø fortsat er attraktiv som bolig, og feriefritidsområde.<br />
Øen byder på ledige arealer til byudvikling <strong>af</strong> boliger og<br />
samtlige rammeområder fastholdes. I perioden <strong>2007</strong>2011 faldt<br />
indbyggertallet fra 894 til 867 personer, og der er sket en udbygning med<br />
1 bolig. Pr. 1.10. 2012 var restrummelighed på 42 boliger.<br />
Alle de 42 boliger, der udgør restrummeligheden på Orø, ligger inden for<br />
lokalplanlagte områder, og der sker derfor ikke en omfordeling her<strong>af</strong>. Der<br />
udlægges derfor ikke nye arealer til boligformål, men det i den tidligere<br />
kommuneplan udlagte perspektivareal fastholdes.<br />
Der udlægges ikke areal til nyt byområde på Orø.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Hagested<br />
> Se rammer og bybeskrivelse for Orø<br />
21 / 181
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål,<br />
blandede byfunktioner, beliggenheden <strong>af</strong> offentlige institutioner,<br />
serviceformål, byomdannelsesområder m.v., jf. planlovens § 11a.<br />
Statslige interesser<br />
Af "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013",<br />
kapitel 3, fremgår kravene til kommuneplanlægningen inden for<br />
nærværende tema. Det fremgår bl.a., at kommuneplanen skal <strong>af</strong>grænse<br />
nye arealer til byzone, og denne <strong>af</strong>grænsning skal ske ud fra en<br />
helhedsvurdering. Der skal være klare grænser mellem by og land, så<br />
spredt bebyggelse i det åbne land undgås. Byvækst skal ske indefra og<br />
udad.<br />
Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen <strong>af</strong> den forventede<br />
byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år.<br />
Mulighederne for inddragelse <strong>af</strong> tidligere erhvervs- og havnearealer til<br />
andre byformål skal vurderes.<br />
Nye byudlæg skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til investeringer i<br />
tr<strong>af</strong>ik- og serviceforsyning.<br />
Ved udlæg <strong>af</strong> areal til ny byudvikling skal fastlægges retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Udlæg <strong>af</strong> arealer til byudvikling skal tage hensyn til de arealer, der er<br />
udlagt til støjende aktiviteter.<br />
I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye<br />
byudviklingsarealer på baggrund <strong>af</strong> en særlig planlægningsmæssig eller<br />
funktionel begrundelse og lokalisres efter hovedprincipperne for<br />
planlægning i kystnærhedszonen.<br />
I kystnærhedszonen kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for<br />
bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse <strong>af</strong> arealer på<br />
søterritoriet.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer til sikring <strong>af</strong>, at støjbelastede<br />
arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.<br />
Hvor støjbelastede arealer udlægges til støjfølsom anvendelse efter<br />
reglerne om byomdannelse, skal der foreligge sikkerhed for, at<br />
støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på 8 år.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Udviklingsstrategien tager <strong>af</strong>sæt i det eksisterende beskrevne bymønster,<br />
med en grundlæggende struktur, med 17 lokalområder og <strong>Holbæk</strong> by <br />
som hele kommunens hovedby. Strategien lægger imidlertid op til, at der<br />
ændres ved opfattelsen <strong>af</strong> de 17 lokalområder som selvstændigt<br />
bæredygtige enheder, der hver især skal rumme alle servicetilbud. I stedet<br />
skal lokalområderne, og de enkelte delområdebyer ses som dele <strong>af</strong> en<br />
samlet bæredygtig kommune med by og land, hvor områdebyerne hver<br />
især har deres særlige kvaliteter og tilbud, som supplerer hinanden, men<br />
ikke alle tilbyder alt.<br />
Der peges samtidig på, at indsatsen fokuseres på <strong>Holbæk</strong> som hovedby<br />
og på de næststørste byer, frem for at fordele indsatser og vækst ud over<br />
hele kommunen geogr<strong>af</strong>isk. Det betyder ikke, at der ikke fortsat vil være<br />
udviklingsmuligheder i de mindre byer. De mindre byer har hver i sær<br />
kvaliteter at byde på, som skal identificeres og understøttes <strong>af</strong><br />
planlægningen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har direkte relation til<br />
nærværende tema om bymønster og byudvikling:<br />
Planlægningen skal fremme udviklingen <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> by som<br />
kommunens hovedby og styrke de mellemstore byer, der spiller en<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
22 / 181
olle ud over deres eget lokalområde. Der skal sikres et varieret<br />
udbud <strong>af</strong> attraktive byer, landsbyer og boligområder.<br />
I <strong>Holbæk</strong> by skal sikres et godt, varieret handels oplevelses og<br />
kulturliv. Konkrete projekter der bidrager med liv og aktivitet skal<br />
understøttes, herunder videreudvikling <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> havn.<br />
Der skal planlægges for en helhedsorienteret byudvikling i de<br />
mellemstore byers bymidter. Konkrete projekter, der bidrager med<br />
mere liv og aktivitet, skal understøttes.<br />
Planlægningen skal ske på baggrund <strong>af</strong> en værdibaseret drøftelse <strong>af</strong><br />
byrum og handelsliv.<br />
Bymidte<strong>af</strong>grænsningerne skal revurderes med henblik på at skabe<br />
mere levende og attraktive bymidter med bredt handelsmiljø.<br />
Planlægningen skal opstille retningslinjer for den kommunale<br />
detailhandelsstruktur. Ny lovgivning på detailhandelsområdet giver<br />
mulighed for at placere op til 4 nye udvalgsvarebutikker på mere end<br />
2.000 m 2 i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Der foretages en gennemgang <strong>af</strong> eksisterende rammeområder med<br />
henblik på identifikation <strong>af</strong>, om der er områder, hvor ny byudvikling<br />
kan finde sted ved omdannelse, anvendelsesændring og/eller<br />
fortætning.<br />
Bykvalitet, bokvalitet fokus på rammerne for det gode liv.<br />
Planlægningen skal sikre et varieret udbud <strong>af</strong> byer, landsbyer og<br />
naturområder.<br />
Prioritering <strong>af</strong> klimaindsatsen gennem bæredygtig planlægning,<br />
begrænsning <strong>af</strong> nye arealudlæg til fordel for byomdannelse og bynær<br />
fortætning.<br />
Inden udlæg <strong>af</strong> nye erhvervsområder overvejes fornyelse <strong>af</strong><br />
eksisterende. Ekstensivt udnyttede arealer bør udnyttes bedre.<br />
Byerne skal tænkes i børnehøjde, med boligområder hvor børn kan<br />
lege og færdes sikkert, børne og unge politik, arbejde for et stærkt<br />
ungemiljø.<br />
Dynamiske og foranderlige byer, ved: at udpege særlige områder i<br />
kommunen, hvor der skabes rum for kreativ byudvikling.<br />
Understøtte nytænkende ideer om ny brug <strong>af</strong> eksisterende bygninger<br />
og permanente og midlertidige aktiviteter i byens rum.<br />
Levende byer ved: at samle og forbinde de oplevelser og aktiviteter<br />
byerne byder på. Nye aktiviteter skal placeres, så de er med til at<br />
koncentrere bylivet og bidrage til levende byrum. Bygge videre på de<br />
eksisterende styrker og gode aktiviteter, samt nytænke brugen <strong>af</strong><br />
eksisterende byrum.<br />
Sociale og trygge byer ved: understøtte mulighederne for at byens<br />
borgere mødes. Attraktive byrum som man får lyst til at indtage og<br />
sikre trygge forbindelser mellem byens rum, boligområder og<br />
institutioner.<br />
Bedre rammer for erhvervslivet ved: at være en dynamisk og attraktiv<br />
samarbejdspartner for erhvervslivet - og involvere erhvervslivet<br />
direkte i implementeringen <strong>af</strong> kommunens erhvervs- og<br />
turismepolitik. Arbejde for at forbedre infrastrukturen til og fra<br />
<strong>Holbæk</strong>. Sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere ved at<br />
styrke uddannelse og bosætning.<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser: Udnytte de statslige<br />
investeringer i motorveje og jernbane til lokal erhvervsudvikling.<br />
Revidere detailhandelsplanlægningen, så detailhandelen kan styrkes<br />
og udvikles. <strong>Holbæk</strong> Megacenter og <strong>Holbæk</strong> bymidte skal fortsat<br />
kunne tiltrække kunder fra et større regionalt opland. Styrke den<br />
strategiske kommunikation om fordelene ved at drive virksomhed i<br />
<strong>Holbæk</strong>.<br />
Bedre forhold for pendlere: Styrke pendlernes transport og den<br />
kollektive tr<strong>af</strong>ik ved aktivt at udnytte de statslige investeringer i<br />
23 / 181
jernbane og motorveje. Målrette de kommunale investeringer og<br />
fremtidig byudvikling, så det bliver lettere og hurtige at pendle.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet.<br />
24 / 181
Offentlig service<br />
Retningslinjer<br />
1.3.1 Der udlægges ikke arealer til nye skoler, men alle<br />
nuværende skoler opretholdes, og der skal være muligheder for<br />
om og tilbygninger og nye friluftsanlæg.<br />
1.3.2 Skoledistrikterne fastholdes principielt som 8 distrikter<br />
angivet på kortbilag.<br />
1.3.3 Stenhus Gymnasium fastholdes med sin nuværende<br />
placering. De seneste års stigningstakter i elevtal kan medføre<br />
behov for yderligere udvidelse.<br />
1.3.4 De nuværende arealer til daginstitutioner fastholdes<br />
principielt, men der kan opstå behov for tilpasning <strong>af</strong><br />
kapaciteten til de lokale behov.<br />
Såfremt daginstitutioner ophører, kan bygninger og<br />
grundarealer anvendes til andre almene formål f.eks.<br />
fællesbygninger, eller grundarealerne kan udlægges til samme<br />
arealanvendelsesformål som naboområderne, f.eks.<br />
boligformål.<br />
Eventuelle nye daginstitutioner kan placeres i boligområder<br />
eller i stationsnære områder og skal have god adgang til<br />
kollektiv tr<strong>af</strong>ik og stiforbindelser<br />
1.3.5 I forbindelse med planlægning for løbende tilpasning <strong>af</strong><br />
kapacitetsbehov for ældreboliger, plejehjem og plejeboliger,<br />
skal muliggøres indpasning <strong>af</strong> et passende antal plejeboliger i<br />
eksisterende boligområder. Nye større ældrecentre/<br />
plejeboliger skal placeres i Jyderup, Tølløse, Svinninge og to i<br />
<strong>Holbæk</strong> by.<br />
1.3.6 Kulturelle institutioner samt større offentlig og privat<br />
service, som er fælles for for hele kommunen, skal skal lokaliseres<br />
primært i <strong>Holbæk</strong> Bymidte.<br />
De kulturelle institutioner i <strong>Holbæk</strong> Bymidte skal bindes<br />
sammen i et forløb en oplevelsesrute, i sammenhæng med<br />
byens pladser, handelsliv og aktivitet.<br />
1.3.6 Nye større uddannelsesinstitutioner, som er fælles for<br />
hele kommunen, skal placeres primært i <strong>Holbæk</strong> by, med en<br />
placering og udformning som bedst muligt understøtter mulig<br />
opnåelse <strong>af</strong> synergier med øvrige uddannelsessteder og<br />
erhvervsliv og er velbeliggende i forhold til kollektiv transport.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Skoleområdet<br />
Retningslinjerne for offentlige institutioner tager udgangspunkt i den<br />
forventede befolkningsudvikling, og derfor udlægges der ikke arealer til<br />
nye skoler, ligesom skoledistrikterne principielt fastholdes.<br />
Skoledistrikterne er tænkt i sammenhæng med bymønsteret, idet skolerne<br />
skal være med til at styrke borgernes lokale tilhørsforhold.<br />
Daginstitutionsområdet<br />
Udviklingen i antallet <strong>af</strong> mindre børn vil variere fra distrikt til distrikt.<br />
Principielt opretholdes de nuværende arealer til børneinstitutioner, men<br />
der åbnes mulighed for, at såfremt institutioner ophører, kan de anvendes<br />
til andre formål, fortrinsvis almene formål som f.eks fælleshuse. Der åbnes<br />
> Børne og ungepolitik<br />
> Boligstrategi<br />
25 / 181
Temakort 1.3
også mulighed for, at de kan anvendes til boligformål eller andre formål,<br />
som naturligt kan indpasses i det område og den bydel, hvor de er<br />
beliggende.<br />
Hvis der i forbindelse med udbygningen <strong>af</strong> Rishøjgård viser sig behov for<br />
en ny daginstitution, skal den <strong>af</strong> hensyn til CO 2 og klima placeres<br />
stationsnært eller have god adgang til anden kollektiv tr<strong>af</strong>ik.<br />
Ældreområdet<br />
Formålet med retningslinjen, der giver mulighed for indpasning <strong>af</strong><br />
plejeboliger i <strong>Holbæk</strong>, Jyderup, Tølløse og Svinninge er at tage højde for<br />
den forventede stigning i antallet <strong>af</strong> ældre, at samle, centralisere og<br />
modenisere boligerne til nye krav. Der er således specifikt for<br />
rammeområde 3.B07, Anders Larsensvej, Samsøvej m. fl., indarbejdet<br />
mulighed for omdannelse <strong>af</strong> eksisterende bebyggelse eller nyopførelse <strong>af</strong><br />
plejeboliger.<br />
Tilsvarende er der i Tølløse i rammeområde 19.O05 muliggjort opførelse<br />
<strong>af</strong> ældrecenter.<br />
I Jyderup er gennemført lokalplanlægning for opførelse <strong>af</strong> plejeboliger.<br />
Kulturområdet<br />
Som opfølgning på byrådets målsætning, om <strong>Holbæk</strong> bymidte som kulturog<br />
forretningscenter for hele kommunen, skal kulturelle institutioner, som er<br />
fælles for alle borgere i kommunen, som udgangspunkt lokaliseres i<br />
<strong>Holbæk</strong> by, og de skal bindes sammen <strong>af</strong> bedre byrum for at skabe det<br />
bedst mulige og mest mangfoldige byliv.<br />
Retningslinjer og målsætninger på kultur og fritidsområdet fremgår<br />
endvidere under tema<strong>af</strong>nittet 'Sundhed & Friluftsliv'.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
områder til forskellige byformål, herunder beliggenheden <strong>af</strong> offentlige<br />
institutioner, jf. planlovens § 11a.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
I Udviklingsstrategi 2012 opstiller byrådet en række målsætninger for den<br />
fremadrettede udvikling <strong>af</strong> kommunen, der direkte og indirekte, øger<br />
indflydelse på placering, udformning og indhold i de offentlige institutioner.<br />
Byrådet ønsker således at arbejde for:<br />
Levende byer, ved: at samle og forbinde de oplevelser og aktiviteter<br />
byerne byder på. Nye aktiviteter skal placeres, så de er med til at<br />
koncentrere bylivet og bidrage til levende byrum.<br />
Planlægningen skal fremme udviklingen <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> by som<br />
kommunens hovedby og styrke de mellemstore byer, der spiller en<br />
rolle ud over deres eget lokalområde.<br />
Sociale og trygge byer ved: understøtte mulighederne for at byens<br />
borgere mødes. Attraktive byrum som man får lyst til at indtage og<br />
sikre trygge forbindelser mellem byens rum, boligområder og<br />
institutioner.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet.<br />
Byerne skal tænkes i børnehøjde, med boligområder hvor børn kan<br />
lege og færdes sikkert, børne og unge politik, arbejde for et stærkt<br />
ungemiljø.<br />
I udviklingsstrategi 2012 samt i befolkningsprognose 2012 forudsiges, at<br />
kommunen i fremtiden vil opleve en markant stigning i antallet <strong>af</strong> ældre en<br />
> Planloven<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Kultur- og fritidspolitik<br />
> Ældrepolitik<br />
26 / 181
stigning som ikke modsvares <strong>af</strong> flere borgere i den erhvervsaktive alder.<br />
Byrådet fastslår, at de kommende års demogr<strong>af</strong>iske og økonomiske<br />
udfordringer betyder, at der til stadighed skal tænkes i udvikling og<br />
fornyelse, så <strong>Holbæk</strong> kan bevares som en tidssvarende borgerorienteret<br />
kommune, hvor kvalitet er i højsædet.<br />
Derfor vil byrådet på ældreområdet udbygge antallet <strong>af</strong> plejeboliger. På<br />
dagpasnings og fritidsområdet skal kapaciteten tilpasses, så de enkelte<br />
tilbud er både fagligt og økonomisk bæredygtige og samtidig tilpasset<br />
borgernes efterspørgsel.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>s retningslinjer skal sikre, at udviklingsstrategiens<br />
målsætninger kan opnås, og at der er sammenhæng mellem muliggjort<br />
byudvikling og målsætninger .<br />
Kommunale politiker<br />
Byrådet har vedtaget en skolestruktur, der betyder, at de tidligere 20<br />
skoledistrikter reduceres til 8 distrikter.<br />
Det er ambitionen, at endnu flere børn skal rustes til at kunne tage og<br />
gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />
Kvaliteten i kommunens folkeskole skal hæves, og bedre kvalitet koster<br />
ressourcer. En ny skolestruktur kan være med til at betale for et<br />
kvalitetsløft. Kvalitetsløftet skal være med til at sikre, at <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
når følgende fire mål, der handler om at styrke:<br />
uddannelsesparathed<br />
inklusion<br />
faglighed<br />
trivsel<br />
For at nå disse mål skal de ressourcer, der bliver frigivet ved den nye<br />
skolestruktur, investeres i følgende fem områder:<br />
kompetenceløft <strong>af</strong> pædagogisk personale<br />
it<br />
styrkelse <strong>af</strong> mellemtrinnet<br />
løft <strong>af</strong> inde og uderum<br />
central udviklingsunderstøttelse<br />
Ud over disse områder bliver der også arbejdet på en indsats for at styrke<br />
elevernes læsefærdigheder.<br />
Målsætning om, at 95% <strong>af</strong> en årgang skal gennemføre en<br />
kompetencegivende ungdomsuddannelse.<br />
Tallet i <strong>Holbæk</strong> Kommune i dag er 84% (svarende ca. til<br />
landsgennemsnittet).<br />
Ungdomsuddannelserne arbejder på tværs <strong>af</strong> kommunegrænser optag til<br />
erhvervsuddannelserne i <strong>Holbæk</strong> har således elever fra Odsherred,<br />
Kalundborg m.v. hele Nordvestsjælland som opland.<br />
Der er en tendens til, at der er flere unge, der vælger gymnasiale<br />
uddannelser og vælger erhvervsuddannelserne fra. EUC har lukket flere<br />
<strong>af</strong>delinger.<br />
Den aktuelle store søgning til Stenhus Gymnasium forventes at fortsætte,<br />
og vil formentlig inden for en kommende 5årig periode betyde behov for<br />
yderligere udvidelser <strong>af</strong> gymnasiet.(Der er kommunens eneste). De<br />
<strong>af</strong>ledte tr<strong>af</strong>ikale problemer i tilknytning hertil kan medføre behov for <strong>af</strong>ledte<br />
omdisponeringer <strong>af</strong> parkerings og tilkørselsforhold.<br />
Der er et stigende behov for idrætsfaciliteter både ved Stenhus<br />
Gymnasium, men også ved EUCuddannelserne, da der også her er øget<br />
fokus på fysisk aktivitet og indlæring.<br />
Den ny dagtilbudsstruktur, der er trådt i kr<strong>af</strong>t den 1. januar 2013, følger<br />
den ny skolestruktur, som er etableret i august 2012. Med den ny<br />
dagtilbudsstruktur er dagtilbuddene i alle otte distrikter organiseret som én<br />
distriktsinstitution bestående <strong>af</strong> de børnehuse og dagplejere, der er<br />
27 / 181
eliggende i distriktet.<br />
De otte distriktinstitutioner er etablere ud fra princippet om, at en<br />
distriktsinstitution udgør én institution, med én bestyrelse, én distriksleder<br />
og ét budget.<br />
Generelt er der dalende børnetal og snarere behov for <strong>af</strong>vikling end for<br />
kapacitetsforøgelse. Enkelte distrikter <strong>af</strong>viger dog fra denne tendens.<br />
Der er gennemført renoveringsprogrammer for mange institutioner,<br />
forestået <strong>af</strong> Center for ejendomme.<br />
I Tølløse nedlægges i 2014 fire eksisterende institutioner der samles i et<br />
enkelt nyt børnehus ved Tølløse Skole.<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en kultur- og fritidspolitik, som trådte i kr<strong>af</strong>t i<br />
foråret 2011.<br />
Formålet med kultur og fritidspolitikken er at skabe et kulturelt rum, der<br />
både er med og for borgerne. Kultur og fritidslivet skal dermed både<br />
understøtte muligheder for, at borgerne selv kan deltage lokalt i aktiviteter,<br />
men der skal også sættes fokus på, at <strong>Holbæk</strong> Kommune tilbyder<br />
oplevelser i høj kvalitet.<br />
Af målsætninger kan nævnes:<br />
Kulturinstitutioner skal være aktive medskabere <strong>af</strong> kulturtilbud for og<br />
med alle borgere.<br />
Lokaler og faciliteter anvendes og udvikles, så flest muligt får gavn<br />
her<strong>af</strong>.<br />
Vi vil skabe kreative og rekreative rum, der understøtter selv og<br />
uorganiserede aktiviteter i både byrum og naturområder.<br />
Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå<br />
gruppen <strong>af</strong> 'ikke-deltagere'.<br />
Vi iværksætter tværkommunale projekter og initiativer, der udvikler<br />
kultur og fritidslivet, fx på teater og museumsområdet.<br />
På satningsområder indgås partnerskaber, som understøtter øvrige<br />
kommunale indsatser i forhold sundhed, uddannelse, erhvervs<br />
og/eller bosætning.<br />
Børn og unge skal introduceres til en bred vifte <strong>af</strong> kulturelle tilbud.<br />
Aktiviteter skal være for, med og <strong>af</strong> børn.<br />
Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur.<br />
Den stigende andel <strong>af</strong> ældre får mulighed for kulturel og fysisk<br />
udfoldelse. Den sundhedsforebyggende indsats over for ældre skal<br />
prioriteres.<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en ældrepolitik.<br />
Fremtidens ældre har andre ønsker og behov i forhold til deres boliger,<br />
end de nuværende ældre har. Derfor skal kommunens pleje og<br />
ældreboliger fremtidssikres.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes pleje og ældreboliger kan ikke leve op til fremtidens<br />
krav. Allerede om 10 år vil der mangle 90 boliger til ældre, ligesom de<br />
nuværende boliger ikke lever op til de ønsker og krav, fremtidens brugere<br />
har.<br />
Der er derfor lagt en strategi for fremtidssikring <strong>af</strong> boligerne, der strækker<br />
sig over en 12årig periode.<br />
De første konkrete indsatser er opførelsen <strong>af</strong> 70 nye og moderne<br />
plejeboliger i Jyderup samt et nyt plejecenter i <strong>Holbæk</strong>. De vil efter planen<br />
stå færdige i 2015.<br />
Strategien lægger an til, at alle plejeboliger over de kommende år skal<br />
samles på fem centre fordelt over hele kommunen. De nye større centre<br />
placeres i: Tølløse, Jyderup, Svinninge og to i <strong>Holbæk</strong> by.På den måde er<br />
der bedre mulighed for faglig sparring og for at udnytte ressourcerne<br />
optimalt. Det giver borgerne en bedre service, samt bedre tilgængelighed<br />
til centrene for både ansatte og pårørende, da centrene placeres i<br />
28 / 181
tilknytning til offentlig transportbetjening.<br />
I strategien er der også fokus på ældreboligerne. En <strong>af</strong> idéerne er at<br />
indrette ældreboliger omkring centre med forskellige aktiviteter. Herudover<br />
skal der være mulighed for aktiviteter, der hvor de ældre bor.<br />
De nye ældreboliger kan således både favne den hjemlighed, som mange<br />
<strong>af</strong> fremtidens brugere efterspørger, samtidig med, at der er mulighed for<br />
fælles aktiviteter.<br />
Generelt kan siges om tendenser og udvikling, at de ældre ønsker at bo<br />
hjemme længst muligt hvilket ligger i forlængelse <strong>af</strong> de politiske<br />
udmeldinger og målsætninger. Der etableres en indsats omkring<br />
aktivering og træning så de ældre holder sig i bedre form, og bedre er i<br />
stand til, at fungere i eget hjem. Der er generelt mange ledige boliger i<br />
yderområderne og størst efterspørgsel efter boliger i <strong>Holbæk</strong>.<br />
Der gøres endvidere en indsats på akutboligområdet, med den forventede<br />
effekt, at sygehusindlæggelser undgås eller kan nedskæres tidsmæssigt.<br />
<strong>Holbæk</strong> Hus er bl.a. tiltænkt denne funktion, med tilbud om akutboliger.<br />
Der opstår også private tilbud om friplejeboliger, som eksempel nævnes<br />
Svinninge Gl. Rådhus.<br />
29 / 181
Kulturmiljøer<br />
Retningslinjer<br />
1.4.1 Inden for de udpegede kulturmiljøer skal<br />
bevaringsinteresserne så vidt muligt tilgodeses. Etablering <strong>af</strong><br />
nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig<br />
grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten <strong>af</strong><br />
bevaringsinteresserne, må som udgangspunkt ikke finde sted i<br />
disse områder.<br />
1.4.2 Når der udarbejdes lokalplan inden for et kulturmiljø eller<br />
dele her<strong>af</strong>, skal lokalplanbestemmelserne i videst muligt<br />
omfang sikre de pågældende bevaringsværdier.<br />
1.4.3 Ved opførelse <strong>af</strong> bygninger, tekniske anlæg m.v. i synlig<br />
kontakt med de udpegede kulturmiljøer, skal der vises særlige<br />
hensyn over for områdets oplevelses og fortælleværdi.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Formålet med at lade udpegningerne <strong>af</strong> værdifulde kulturmiljøer i byerne<br />
indgå i kommuneplanens retningslinjer er, at beskytte og bevare de<br />
væsentligste kulturhistoriske spor i byerne fra menneskets<br />
udviklingshistorie. Udpegningerne skal sikre, at for eksempel ny<br />
bebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder m.v. sker i respekt for de<br />
kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.<br />
Retningslinjerne har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling,<br />
som den opleves i de bebyggede områder. Til det formål er der i<br />
samarbejde med <strong>Holbæk</strong> Museum udarbejdet kulturhistoriske<br />
baggrundsregistreringer, der danner basis for udpegningen <strong>af</strong> værdifulde<br />
kulturværdier og kulturmiljøer i kommuneplanen. <strong>Holbæk</strong> Kommune vil i sin<br />
administration og planlægning varetage de kulturhistoriske interesser, der<br />
fremgår <strong>af</strong> baggrundsregistreringerne.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal sikre, at byudvikling og byomdannelse sker i<br />
respekt for de værdifulde kulturmiljøer. Dette skal ses i sammenhæng<br />
med, at der sker en <strong>af</strong>vejning mellem beskyttelsen <strong>af</strong> de værdifulde<br />
kulturmiljøer og den fremtidige udvikling i byerne. <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
derfor udarbejdet en kortlægning, som belyser hvilke værdifulde<br />
kulturmiljøer, der er sårbare over for forandring.<br />
Hvad er et kulturmiljø?<br />
Et kulturmiljø defineres i denne sammenhæng som et <strong>af</strong>grænset område i<br />
byen med et bestemt kulturhistorisk helhedspræg. Frem for at have fokus<br />
på den enkelte (fredede eller bevaringsværdige) bygning, åbner<br />
kulturmiljøregistreringen op for en metode, hvor man betragter den enkelte<br />
bygning i sit miljø og som en del <strong>af</strong> en helhed.<br />
Et kulturmiljø er ikke en objektiv størrelse. Derimod er miljøerne i <strong>Holbæk</strong><br />
by defineret og vurderet med øje for at kunne sige noget væsentligt om<br />
byens samfundsmæssige udvikling.<br />
Baggrundsregistreringer<br />
> Vidensblade for kulturmiljøer i de større<br />
byer<br />
> Vidensblade for kulturmiljøer i det åbne<br />
land<br />
Retningslinjer for kulturmiljøer i det åbne land<br />
findes under temaet Landsbyer &<br />
Kulturmiljøer.<br />
30 / 181
Temakort 1.4
Det er tanken, at vi ved at registrere miljøer frem for enkeltbygninger<br />
frembringer en større forståelse for byens kulturhistoriske sammenhænge.<br />
Synliggørelsen <strong>af</strong> sammenhængene vil medvirke til at gøre det lettere at<br />
beskrive konsekvenserne ved forandringer i fremtidige<br />
byudviklingsprojekter.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Det fremgår <strong>af</strong> planlovens § 11 a, stk. 14, at kommuneplanen skal<br />
indeholde retningslinjer for sikring <strong>af</strong> kulturhistoriske bevaringsværdier,<br />
herunder beliggenheden <strong>af</strong> værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige<br />
kulturhistoriske bevaringsværdier.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige mål er at sikre, at de værdifulde kulturmiljøer, både i det åbne<br />
land og i byerne, kortlægges, beskrives og sikres.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Bevaringsværdige bygninger i landsbyer og i det åbne land skal<br />
registreres og udpeges. På baggrund her<strong>af</strong> udarbejdes nye retningslinjer<br />
for bevaringsværdige bygninger. Læs mere herom under temaet<br />
Landsbyer & Kulturmiljøer.<br />
Registrering og kortlægning<br />
Udpegningen <strong>af</strong> kulturmiljøer er baseret på en række kulturhistoriske<br />
baggrundsregistreringer i <strong>Holbæk</strong> by. <strong>Holbæk</strong> Kommune vil i sin<br />
administration og planlægning varetage de værdifulde kulturmiljøer, der<br />
fremgår <strong>af</strong> de kortlagte områder.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
31 / 181
Fredede og bevaringsværdige bygninger<br />
Retningslinjer<br />
1.5.1 Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3<br />
og 4 ifølge SAVEregistreringen i Kommuneatlas for Gl.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune skal søges bevaret og må ikke nedrives<br />
uden en nærmere vurdering og en tilladelse fra byrådet.<br />
Bevaringsværdige bygninger i resten <strong>af</strong> kommunen skal<br />
ligeledes søges bevaret. Det samme gælder for bebyggelse i<br />
øvrigt, som er fredet eller ved senere vurdereringer er udpeget<br />
til at have en bevaringsværdi på 14.<br />
1.5.2 Bygninger med en bevaringsværdi på 14 må ikke<br />
nedrives før nedrivningstilladelsen har været offentliggjort, og<br />
byrådet har meddelt ejeren om det vil nedlægge forbud mod<br />
nedrivning efter Planlovens § 14, jfr. Lov om Bygningsfredning<br />
og bevaring <strong>af</strong> bygninger og bymiljøer, § 18, stk 1 og 2.<br />
1.5.3 Hvis det i forbindelse med lokalplanlægning besluttes, at<br />
bevaringsværdige bygninger kan nedrives, har bygherre pligt til<br />
at underrette <strong>Holbæk</strong> Museum om nedrivningen. Bygherre<br />
pålægges udgifter til registrering <strong>af</strong> bygningerne.<br />
1.5.4 Bevaringsværdige bygninger skal sikres en fortsat høj<br />
værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration <strong>af</strong> øvrig<br />
lovgivning. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes<br />
bevaringsbestemmelser, som i videst muligt omfang sikrer<br />
værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte<br />
bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige.<br />
1.5.5 Udvendige ændringer i form <strong>af</strong> om og tilbygninger,<br />
herunder facadeændringer, udskiftning <strong>af</strong> tage, vinduer og<br />
døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings<br />
oprindelige arkitektur og materialevalg. Ved ombygning og<br />
istandsættelse <strong>af</strong> bygninger i bevaringsværdige miljøer skal<br />
disse ombygges og istandsættes under hensyntagen til<br />
bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige<br />
karakter.<br />
1.5.6 Nybyggeri og istandsættelse <strong>af</strong> bygninger i nærheden <strong>af</strong><br />
bevaringsværdige bygninger skal tilpasses den sammenhæng,<br />
som byggeriet indgår i, og bør gives et udtryk med respekt for<br />
lokal byggeskik.<br />
1.5.7 Fredede og bevaringsværdige bygninger, som på grund<br />
<strong>af</strong> manglende vedligeholdelse, brand eller på anden måde ikke<br />
er anvendelige, skal som hovedregel genopføres på samme<br />
sted i samme udtryk og arkitektur. Undtagelsesvis kan<br />
genopførelse tillades i en nutidig fortolkning her<strong>af</strong>, tilpasset<br />
stedet.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Hensigten med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige<br />
bygninger er at sikre de bevaringsværdige bygninger, som er væsentlige<br />
for den eksisterende kulturarv i kommunen. De registrerede<br />
bevaringsværdige bygninger i <strong>Holbæk</strong> Kommune ligger i <strong>Holbæk</strong> by, hvor<br />
der er gennemført en SAVEregistrering, samt i de mindre byer, hvor der<br />
er sket en udpegning i forbindelse med bevarende lokalplanlægning.<br />
Det tilstræbes, at der gennemføres en SAVEregistrering <strong>af</strong> alle<br />
bevaringsværdige bygninger i <strong>Holbæk</strong> Kommune, således at alle<br />
bevaringsværdige bygninger bliver registreret efter de samme<br />
bevaringsværdier.<br />
> Kommuneatlas for Gl. <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
32 / 181
Temakort 1.5
En SAVEregistrering er en kortlægning og registrering <strong>af</strong> byers og<br />
bygningers bevaringsværdi efter en særlig metode. Metoden i SAVEarbejdet<br />
er udviklet med den hensigt at skabe en enkel og let forståelig<br />
fremgangsmåde, der på kort tid kan give et overblik over en bydannelse<br />
og en vurdering <strong>af</strong> de kvaliteter, der er i byen og dens bygninger i dag.<br />
Den topogr<strong>af</strong>iskhistoriske tradition videreføres ved at kombinere brugen<br />
<strong>af</strong> den lokale viden med topogr<strong>af</strong>iske og historiske analyser; og den<br />
arkitektoniske tradition ved at kombinere den arkitektoniske iagttagelse<br />
med kulturhistorisk viden.<br />
Den arkitektoniske iagttagelse betragtes i SAVE-arbejdet som den<br />
væsentligste retningsviser for vurderingen <strong>af</strong> bevaringsværdier. Det vil<br />
sige, at det er det umiddelbart iagttagelige, der gøres til genstand for<br />
arkitektonisk vurdering. Den arkitektoniske iagttagelse kvalificeres <strong>af</strong> den<br />
topogr<strong>af</strong>iske undersøgelse og <strong>af</strong> de historiske analyser.<br />
Retsvirkningen <strong>af</strong> udpegningen <strong>af</strong> de bevaringsværdige bygninger i<br />
kommuneplanen er dels indførelse <strong>af</strong> en offentlighedsprocedure forud for<br />
en eventuel nedrivning <strong>af</strong> de udpegede bygninger via et lokalt<br />
bygningsforbedringsudvalg, jfr. byfornyelseslovgivningen. <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune har dog ikke nedsat et bygningsforbedringsudvalg.<br />
Byrådet vælger selv grundlaget for udpegningen <strong>af</strong> de bevaringsværdige<br />
bygninger.<br />
Ved genopførsel <strong>af</strong> fredede og bevaringsværdige bygninger, som på<br />
grund <strong>af</strong> manglende vedligeholdelse, brand eller på anden måde ikke<br />
længere er anvendelige, vil der blive lagt vægt på, at byggeriet er tilpasset<br />
det omkringliggende miljø og den stedlige byggestil. Dette er ikke til<br />
hinder for, at et byggeri kan opføres i moderne materialer og et nutidigt<br />
formsprog.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Det fremgår <strong>af</strong> planlovens § 11a, nr. 14 at kommuneplanen skal indeholde<br />
retningslinjer for sikring <strong>af</strong> kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder<br />
beliggenheden <strong>af</strong> værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige<br />
kulturhistoriske bevaringsværdier.<br />
Bygningsfredningsloven §§ 1719.<br />
Bekendtgørelse om udpegning <strong>af</strong> bevaringsværdige bygninger i<br />
kommuneplanen.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige mål er at sikre at de kulturhistoriske enkeltelementer, som<br />
både kan være monumentale bygninger og mere ydmyge bygninger. I den<br />
forbindelse skal alle de bevaringsværdige bygninger i de udpegede<br />
landsbyer sikres.<br />
De <strong>af</strong> amtet tidligere udpegede kulturmiljøer med tilhørende registreringer<br />
og anbefalinger er overført til kommuneplanen.<br />
Derudover er der beskrevet forskellige krav til kommuneplanlægningen i<br />
"Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" kapitel<br />
3, <strong>af</strong>snit 3.1, kapitel 6, <strong>af</strong>snit 6.3, kapitel 7, <strong>af</strong>snit 7.3, kapitel 8, <strong>af</strong>snit 8.1<br />
og 8.3.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Udpegningen <strong>af</strong> bevaringsværdige bygninger i <strong>Holbæk</strong> Kommune er sket<br />
ved en SAVEregistrering i <strong>Holbæk</strong> By, samt ved gennemførelse <strong>af</strong><br />
bevarende lokalplanlægning for enkelte mindre byer/landsbyer. Det<br />
tilstræbes, at der gennemføres SAVEregistrering for alle<br />
bevaringsværdige bygninger i kommunen.<br />
> Planloven<br />
> Bygningsfredningsloven<br />
> Bekendtgørelse om udpegning <strong>af</strong><br />
bevaringsværdige bygninger i<br />
kommuneplanen<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
33 / 181
Støjbelastede arealer byområder<br />
Retningslinjer<br />
1.6.1 Ved udlæg <strong>af</strong> arealer til støjfølsom anvendelse skal det<br />
sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan<br />
overholdes i planområdet ved støj fra:<br />
Veje og jernbaner<br />
Støjende fritidsanlæg<br />
Militære skyde og øvelsesterræner<br />
Virksomheder<br />
1.6.2. I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære<br />
opholdsarealer placeres, udføres og indrettes således, at<br />
beboere og brugere skærmes mod støj og anden forurening fra<br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg og omliggende virksomheder, herunder forlystelser<br />
og lignende. Dette skal ske i overensstemmelse med<br />
miljømyndighedernes krav.<br />
1.6.3. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration,<br />
liberale erhverv og lignende må ikke overstige 38 dB(A). Det<br />
indendørs støjniveau for boliger må ifølge bygningslovgivningen<br />
ikke overstige 33 dB(A)<br />
1.6.4. I E, H, T og Oområder kan miljøhensyn sætte visse<br />
grænser for omfanget og arten <strong>af</strong> den aktivitet, som kan foregå<br />
i randområder, der grænser op til forureningsfølsom<br />
anvendelse. Derfor vil der i lokalplaner kunne blive tale om, at<br />
områderne fastlægges med en differentieret anvendelse<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> forureningsgraden<br />
1.6.5. Ved byomdannelse og inddragelse <strong>af</strong> nye arealer til<br />
bymæssig bebyggelse må der som udgangspunkt ikke<br />
fastlægges støjfølsom arealanvendelse (boliger, institutioner,<br />
følsomme rekreative formål m.v.) i områder, der er eller kan<br />
forventes at blive belastet med et støjniveau på mere end 58<br />
dB fra vejtr<strong>af</strong>ik og 64 dB fra jernbanetr<strong>af</strong>ik. For offentlig og<br />
privat administration, liberale erhverv mv. er de tilsvarende<br />
støjgrænser 63 dB fra vejtr<strong>af</strong>ik og 69 dB for banetr<strong>af</strong>ik<br />
1.6.6. I områder med nybyggeri, hvor den udendørs<br />
støjbelastning vil overstige ovennævnte grænseværdier, skal<br />
det ved placering <strong>af</strong> byggeriet på grunden samt ved<br />
støjisolering, lejlighedsindretning m.v. sikres, at det indendørs<br />
støjniveau med delvist åbne vinduer ikke overstiger 46 dB fra<br />
vejtr<strong>af</strong>ik og 52 dB fra jernbanetr<strong>af</strong>ik i boligers sove- og<br />
opholdsrum.<br />
De tilsvarende krav for det indendørs støjniveau i kontor og<br />
hotelbyggeri er 51 dB og 57 dB. Boligers sove- og opholdsrum<br />
skal have vinduer, der kan åbnes under overholdelse <strong>af</strong><br />
ovennævnte støjkrav, mens kontorer mv. kan sikres<br />
luftudskiftning på anden vis end ved oplukkelige vinduer.<br />
For udendørs opholdsarealer gælder, at støjniveauet ikke må<br />
overstige 58 dB fra vejtr<strong>af</strong>ik og 64 dB fra jernbanetr<strong>af</strong>ik.<br />
Nye boliger og daginstitutioner må som hovedregel ikke<br />
etableres, hvis tr<strong>af</strong>ikstøjen overstiger 68 dB på facaden. Ved<br />
omdannelse <strong>af</strong> erhvervsbyggeri langs eksisterende veje, ved<br />
huludfyldning og i andre helt særlige tilfælde, hvor hensynet til<br />
byrum og bebyggelsens funktion som støjskærme tilsiger det,<br />
kan der etableres boliger og daginstitutioner, hvor støjen er op<br />
til 73dB, hvis ovennævnte grænser for støj udendørs og<br />
indendørs kan overholdes<br />
34 / 181
Temakort 1.6
1.6.7 Ved udlæg <strong>af</strong> nye veje og ved udvidelse <strong>af</strong> eksisterende<br />
veje skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens<br />
vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og<br />
planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom<br />
anvendelse.<br />
1.6.8 Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj<br />
overskrides i forhold til eksisterende boliger og anden<br />
støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt gennemføres<br />
foranstaltninger til <strong>af</strong>hjælpning <strong>af</strong> støjgenerne, for eksempel ved<br />
etablering <strong>af</strong> "grønne" støjskærme, støjdæmpende asfalt,<br />
nedsættelse <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikhastighed og tr<strong>af</strong>ikmængde.<br />
1.6.9 Nye virksomheder og nye støjende frtidsanlæg kan kun<br />
etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra<br />
anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom<br />
anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom<br />
anvendelse.<br />
1.6.10 For at sikre grundlaget for etablering <strong>af</strong> vindmøller<br />
udlægges der konsekvensområder omkring<br />
arealreservationerne til vindmøller. Konsekvensområdets<br />
udstrækning bestemmes <strong>af</strong> vindmøllernes støjbidrag.<br />
Konsekvensområderne fastlægges i forbindelse med<br />
lokalplanlægningen for det enkelte område, når det endelige<br />
opstillingsmønster og vindmøllernes støj er <strong>af</strong>klaret.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Retningslinjer omkring støj kan endvidere findes i tema<strong>af</strong>snittene tekniske<br />
anlæg og forsyning samt i tema<strong>af</strong>snit omkring sundhed og friluftsliv.<br />
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen<br />
fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Retningslinjerne<br />
gælder for nye anlæg, men også for udvidelser og væsentlige ændringer,<br />
der har betydning for støjen. Ved planlægning <strong>af</strong> nye boligområder og<br />
anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener<br />
så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at<br />
støjbelastningen i boligområder ikke overstiger 58 dB. For offentlig og<br />
privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse 63<br />
dB, og for rekreative områder i det åbne land 53 dB. I forhold til jernbaner<br />
er de tilsvarende støjgrænser 64 dB, 69 dB og 59 dB.<br />
Omkring forsvarets øvelsesområder er der fastsat beskyttelseszoner, som<br />
er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår på områderne. Inden for disse<br />
beskyttelseszoner kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom<br />
anvendelse, se nærmere herom i tema<strong>af</strong>snit omkring tekniske anlæg.<br />
Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den<br />
periode, som en miljøgodkendelse gælder. Derudover er de generelt ikke<br />
sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis naboarealer<br />
inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er<br />
der udformet retningslinjer, der sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse<br />
ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at<br />
Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder kan overholdes<br />
i støjfølsomme områder.<br />
I medfør <strong>af</strong> Forslag til Kommuneplan 2013 udlægges nye arealer til<br />
støjfølsom anvendelse i form <strong>af</strong> boligbebyggelse dels ved Rishøjgård i<br />
<strong>Holbæk</strong> by, rammeområde 2.B23 og dels ved Høbjærggård i Tølløse,<br />
rammeområde 19.B12. Rishøjgårdområdet ligger i nærhed <strong>af</strong> større<br />
infrastrukturanlæg i form <strong>af</strong> jernbane, Kalundborgvej og motorvej. Der er i<br />
forbindelse med redegørelse for ny byudvikling på dette areal beskrevet<br />
de støjmæssige forhold, og bebyggelsens disponering i forhold hertil. Se<br />
nærmere redegørelse for Rishøjgårdarealet her. Ved udarbejdelse <strong>af</strong> den<br />
nærmere planlægning skal det sikres, at boligerne ikke støjbelastes<br />
udover gældende støjgrænser.<br />
Arealet ved Høbjærggård er beliggende i sammenhæng med<br />
eksisterende bebyggelse mod nord og ud til åbent land mod syd. Mod<br />
vest løber Sønderstrupvej og mod øst ligger jernbanen. Ny<br />
> Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier<br />
for støj<br />
35 / 181
oligbebyggelse på arealet skal skærmes mod støj fra vej og jernbane<br />
dels ved <strong>af</strong>standsdæmpning i disponering <strong>af</strong> bebyggelsen og dels ved evt.<br />
<strong>af</strong>skærmning mod jernbanen. I den nærmere planlægning <strong>af</strong> området skal<br />
det herved sikres, at boligerne ikke støjbelastes udover gældende<br />
støjgrænser.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer til sikring <strong>af</strong>, at støjbelastede<br />
arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den<br />
fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener jf. planlovens §11 a, nr. 8.<br />
Kommuneplanerne skal endvidere fastholde de støjkonsekvensområder,<br />
der er fastlagt i regionplanerne, det gælder blandt andet<br />
støjkonsekvensområder omkring forsvarets øvelsesområder.<br />
Statslige interesser<br />
Tr<strong>af</strong>ikstøj skal dæmpes til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for<br />
væsentlige negative sundhedspåvirkninger, og det er et mål at sikre<br />
rekreative områder som parker og grønne områder med en relativ stilhed i<br />
byerne. Det er endvidere statslige mål at tilgodese støjende<br />
virksomheders behov for egnede arealer, at sikre mulighed for etablering<br />
og udvidelser <strong>af</strong> større infrastrukturelle anlæg, og at sikre forsvarets behov<br />
for øvelsesområder med støjende aktiviteter som eksempelvis<br />
skydebaner.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Sundheden skal fremmes og reduktion <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikstøj ved <strong>af</strong>skærmning her<strong>af</strong><br />
samt ved hensigtsmæssig placering <strong>af</strong> ny byudvikling, skal medvirke til at<br />
hindre væsentlige negative sundhedspåvirkninger.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Vejdirektoratets støjkortlægning<br />
36 / 181
Erhverv & Detailhandel<br />
Indledning<br />
Erhverv & Detailhandel<br />
Erhverv<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har et bredt erhvervsliv med mange små og<br />
mellemstore virksomheder inden for industri, bygge og anlæg, service og<br />
handel.<br />
De mange jobmuligheder har social og økonomisk værdi for den enkelte<br />
og for samfundet.<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd vil arbejde for at få flere og bedre jobs til <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune. Derfor har byrådet valgt at fokusere på indsats for bedre<br />
rammer for erhvervslivet, nye modeller for samarbejde og innovation<br />
samt tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser udefra.<br />
For den enkelte giver uddannelse mulighed for at få et godt arbejde og<br />
adgang til sociale fællesskaber. For kommunen betyder det grundlaget<br />
for et stærkere erhvervsliv og en solid økonomi. Derfor vil byrådet bl.a.<br />
fokusere på uddannelsesmiljøet og mulighederne i <strong>Holbæk</strong> by og<br />
arbejde for, at borgerne og særligt de unge bliver uddannet til fremtiden.<br />
Byrådet vil medvirke til at sikre øget lokal beskæftigelse gennem en aktiv<br />
erhvervs, uddannelses og beskæftigelsesstrategi. Desuden vil byrådet<br />
medvirke til at sikre, at alle der kan, har et arbejde.<br />
Detailhandel<br />
Detailhandelsstrukturen<br />
Strukturen i detailhandelen i <strong>Holbæk</strong> Kommune er karakteriseret ved én<br />
hovedby <strong>Holbæk</strong>, 2 større centerbyer Jyderup og Tølløse, 6 mindre<br />
centerbyer Svinninge, Vipperød, Regstrup, Mørkøv, Undløse og Store<br />
Merløse samt 9 øvrige byer med lokalcentre Orø, Udby, Tuse, Kirke<br />
Eskilstrup, Hagested, Gislinge, Kundby, Ugerløse og Knabstrup.<br />
Detailhandelsstrukturen i <strong>Holbæk</strong> by består <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> bymidte,<br />
lokalcentre samt enkeltstående butikker. <strong>Holbæk</strong> bymidte indeholder<br />
både de mindre havneorienterede butikker, det brede udvalg <strong>af</strong><br />
dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker og en lang række<br />
servicefunktioner. Derudover indeholder <strong>Holbæk</strong> by Megacenter I og II<br />
samt Bilbyen udmiddelbart vest for bymidten, hvor store<br />
udvalgsvaregrupper og udvalgsvarer med særligt pladskrævende<br />
varegrupper kan etableres. Ligeledes indeholder østbyen et større<br />
område med særlig pladskrævende varer.<br />
Byrådets målsætning<br />
Byrådets mål er at sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i<br />
alle lokalområder og bydele samt at sikre det bredest mulige udbud <strong>af</strong><br />
udvalgsvarehandel tilpasset de lokale forudsætninger. Byrådets mål er<br />
endvidere, at <strong>Holbæk</strong> by forsat skal udvikles som et spændende sted at<br />
besøge for både turister og indbyggere i kommunen og regionen. Det<br />
betyder, at <strong>Holbæk</strong> skal gives mulighed for at udvikle sit handelsliv i<br />
samme omfang som f.eks. Roskilde og Slagelse, der i dag har langt<br />
større muligheder for udvidelser. Byrådet vil således medvirke til, at<br />
<strong>Holbæk</strong> sikres en forsat udvikling som Nordvestsjællands handelscenter<br />
med bymidten, bilbyen, Megacentret I og II i indbyrdes arbejdsdeling og<br />
samklang.<br />
Bymønster og byhierarki<br />
Udbygningsmuligheder - erhverv<br />
Detailhandelsoverblik<br />
37 / 181
Erhvervsområder<br />
Retningslinjer<br />
2.1.1 Rammebetingelserne for erhvervsudøvelse i kommunen<br />
følges løbende op <strong>af</strong> årlige handleplaner med konkrete tiltag<br />
inden for erhvervsfremme, beskæftigelse og uddannelse.<br />
Handleplanerne udarbejdes i et bredt samarbejde mellem de<br />
forskellige aktører på erhvervsområdet.<br />
2.1.2 Erhvervsarealer med fleksible og lokalt tilpassede<br />
anvendelsesmuligheder for flere typer erhverv er udlagt i<br />
<strong>Holbæk</strong> by, Jyderup og Tølløse.<br />
2.1.3 Alle arealer til erhverv og blandet bolig- og erhverv er<br />
udlagt med bestemmelse om miljøklasse.<br />
2.1.4 Større virksomheder og institutioner, herunder<br />
servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller et<br />
større område, skal som udgangspunkt placeres i <strong>Holbæk</strong> by.<br />
2.1.5 Nyt areal til videnstunge erhverv er udlagt i den sydlige del<br />
<strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> by.<br />
2.1.6 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav<br />
(miljøklasse 57) kan principielt placeres i den sydlige del <strong>af</strong><br />
<strong>Holbæk</strong> by tæt på motorvejen.<br />
2.1.7 Ældre erhvervsområder søges løbende fornyet bl.a. med<br />
tilpasning <strong>af</strong> miljøklasse.<br />
2.1.8 I alle lokalområder sikres mulighed for erhvervsudøvelse,<br />
enten ved udlæg <strong>af</strong> erhvervsarealer eller arealer til blandet bolig<br />
og erhverv.<br />
2.1.9 Byrådet vil arbejde for en lempelig administration <strong>af</strong><br />
landzoneloven og generelt arbejde for etablering <strong>af</strong><br />
iværksættervirksomheder og småerhverv i landdistrikterne.<br />
2.1.10 Placering <strong>af</strong> nye større uddannelsesinstitutioner skal ske<br />
på en måde, så placering og udformning medvirker til at<br />
understøtte skabelse <strong>af</strong> synergi mellem øvrige uddannelser og<br />
erhvervsliv.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Byrådet ønsker at skabe bedre rammer for erhvervslivet, så vi kan sikre og<br />
udvikle de nuværende virksomheder, tiltrække nye virksomheder og<br />
fremme iværksætteri både i byerne og i landdistrikterne.<br />
Dette vil byrådet gøre ved at sætte ind på en række indsatsområder:<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune skal være en dynamisk og attraktiv<br />
samarbejdspartner for erhvervslivet.<br />
Arbejde for at forbedre infrastrukturen til og fra <strong>Holbæk</strong>.<br />
Sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere ved at styrke<br />
uddannelse, efteruddannelse og attraktive bosætningsmuligheder.<br />
Sætte fokus på samarbejder med uddannelsesinstitutioner og<br />
private virksomheder ved de større kommunale projekter og<br />
investeringer.<br />
Erhvervsarealerne i <strong>Holbæk</strong> Kommune fordeler sig på by og<br />
kontorerhverv, serviceerhverv samt produktionserhverv m.m., herunder<br />
også lettere industri og håndværk.<br />
> Miljøstyrelsens håndbog om miljø og<br />
planlægning<br />
38 / 181
Temakort 2.1
By- og kontorerhverv<br />
Arealerne til by- og kontorerhverv er i langt overvejende grad placeret i<br />
tilknytning til <strong>Holbæk</strong> bymidte. Der ligger fortsat restrummelighed og<br />
udbygningsmuligheder for etablering <strong>af</strong> kontorerhverv i<br />
byomdannelsesområdet i <strong>Holbæk</strong> havn. Med Forslag til Kommuneplan<br />
2013 muliggøres endvidere indplacering <strong>af</strong> kontorerhverv i de<br />
stationsnære udbygningsområder ved Vølundsvej og Jernstøberiet,henholdsvis<br />
rammeområde 2.B11 og 2.B13. Alle de givne lokaliseringer<br />
er beliggende ved gode kollektive tr<strong>af</strong>ikforbindelser og tæt ved stationen.<br />
Indplacering <strong>af</strong> kontorerhverv her vil dermed bidrage til at fremme kollektiv<br />
transport og gavne miljøet.<br />
Serviceerhverv<br />
Kommunen rummer en lang række serviceerhverv fordelt på såvel<br />
offentlige som private virksomheder. Serviceerhvervene omfatter<br />
virksomhed inden for eksempelvis handel, transport, sundhedsvæsen og<br />
undervisning m.m. Transportvirksomhederne er idag beliggende primært<br />
ved de større overordnede veje, eksempelvis ved Skovvejen i Jyderup,<br />
Hjortholmvej i Tølløse og ved Omfartsvejen i <strong>Holbæk</strong>.<br />
Undervisningsinstitutioner, der er fælles for den samlede kommune og det<br />
regionale opland, er placeret primært i <strong>Holbæk</strong> by. Det samme gør sig<br />
gældende for <strong>Holbæk</strong> Sygehus. Handelsrelateret virksomhed er placeret i<br />
tilknytning til de større byers bymidter, samt ved Megacentret.<br />
Produktionserhverv, lettere industri og håndværkervirksomhed<br />
I dag ligger <strong>Holbæk</strong> Kommunes arealer til produktions og<br />
håndværkervirksomheder fordelt på flere eksisterende erhvervsområder i<br />
<strong>Holbæk</strong> by, eksempelvis ved Rebslagervej, Rørvangsvej, Valdemar<br />
Sejrsvej, Skagerakvej m.fl, samt i erhvervsområder i Jyderup og Tølløse.<br />
Derudover ligger i flere <strong>af</strong> de mindre byer eksisterende arealer udlagt til<br />
blandede bolig og erhvervsformål, hvor mindre håndværksvirksomheder<br />
kan indplaceres. Der ligger fortsat restrummelighed i<br />
erhvervsarealudlæggene i båndet mellem Omfartsvej og Motorvej i<br />
<strong>Holbæk</strong> samt en pæn restrummelighed i erhvervsudlæg i Jyderup. Endelig<br />
ligger flere produktionsvirksomheder placeret i landzone. Med Forslag til<br />
Kommuneplan 2013 er tildelt rammer for flere virksomheder beliggende i<br />
det åbne land, der ved eksisterende forhold ikke var omfattet <strong>af</strong><br />
kommuneplanrammer. En række <strong>af</strong> mindre erhvervsområder med<br />
blandede bolig og erhvervsformål er med kommuneplanforslaget lagt ind<br />
under rene erhvervsrammer, i bestræbelserne på, at minimere konflikterne<br />
mellem boliger og erhverv fremadrettet.<br />
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav<br />
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan ikke placeres integreret<br />
i byens erhvervsområder generelt, men har behov for særlige områder.<br />
Virksomheder der er omfattet <strong>af</strong> denne bestemmelse er særligt<br />
forurenende og/eller støjende erhvervs og forsyningsvirksomheder,<br />
rensnings og <strong>af</strong>faldsbehandlingsanlæg, motor og skydebaner mv.<br />
Miljøklasser<br />
Erhvervsarealerne generelt har fået et servicetjek, således at<br />
arealudlæggene <strong>af</strong>spejler de faktiske forhold og miljømæssige krav i<br />
forhold til <strong>af</strong>stand til boligområder.<br />
Arealudlæg og bestemmelser for lokalplanlægning på erhvervsområdet<br />
tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens håndbog om miljø og planlægning <br />
boliger og erhverv i byerne - med anbefalede mindste <strong>af</strong>stande til<br />
boligområder.<br />
Der opereres med 7 klasser og disse klassers anbefalede <strong>af</strong>stand til<br />
boligområder:<br />
Klasse<br />
1<br />
0 meter forretninger, liberale erhverv, kontorer og<br />
småværksteder med butik.<br />
Klasse 20 bogbinderier, elektronikværksteder og. f.eks.<br />
39 / 181
2 meter laboratorier.<br />
Klasse<br />
3<br />
Klasse<br />
4<br />
Klasse<br />
5<br />
Klasse<br />
6<br />
Klasse<br />
7<br />
50<br />
meter<br />
100<br />
meter<br />
150<br />
meter<br />
300<br />
meter<br />
500<br />
meter<br />
Restrummelighed i erhvervsarealer<br />
håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder.<br />
levnedsmiddelfabrikker og mindre,<br />
overfladebehandlende virksomheder, herunder<br />
autolakereri.<br />
maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og<br />
lakindustrivirksomheder.<br />
asfaltfabrikker, slagterier, større maskin og<br />
betonfabrikker samt jernstøberier.<br />
medicinal- og pesticidproduktion og kr<strong>af</strong>t- og<br />
stålvalseværker.<br />
Samlet set er der ca. 300 ha ledigt areal til erhverv og blandet bolig- og<br />
erhverv i <strong>Holbæk</strong> Kommune. På baggrund <strong>af</strong> opgørelsen skønnes det, at<br />
udlæggene vil kunne række til hele planperioden.<br />
Den samlede opgørelse <strong>af</strong> erhvervsrestrummelighed kan ses her.<br />
Nye arealudlæg til erhvervsformål<br />
I <strong>Holbæk</strong> by er udlagt et nyt erhvervsareal, rammeområde 2.E15, i<br />
sammenhæng med erhvervsbæltet ved Omfartsvej og Motorvej. Arealet<br />
udlægges på naboarealet ved den eksisterende virksomhed<br />
Pharmacosmos, med det formål at opnå en mulig synergieffekt, og<br />
tiltrække lignende virksomheder videnstungt erhverv, med mulighed for<br />
nogen produktion. Arealet ligger tr<strong>af</strong>ikalt velbeliggende, med mulighed for<br />
tilkobling til eksisterende større veje.<br />
Som beskrevet i ovenstående er det skønnet, at der i de eksisterende<br />
erhvervsarealer er nok restrummelighed til den kommende planperiode.<br />
Det nye arealudlæg modsvares derfor <strong>af</strong> arealudtag <strong>af</strong> erhvervsarealer i<br />
Gislinge og i Svinninge, hvor rammeområderne 8.BE01 og 10.BE03<br />
reduceres med sammenlagt 16 ha, svarende til arealet <strong>af</strong> nyudlæg i<br />
<strong>Holbæk</strong> by. Omfordeling <strong>af</strong> udbygningsareal fra de mindre byer til<br />
hovedbyen ligger i forlængelse <strong>af</strong> udviklingsstrategiens prioritering <strong>af</strong><br />
vækst i <strong>Holbæk</strong> by og de to næststørste byer, og ligger endvidere i<br />
forlængelse <strong>af</strong> de statslige retningslinjer for placering <strong>af</strong> byvækst i de<br />
større bysamfund, hvor infrastruktur og tr<strong>af</strong>ikstruktur bedst muligt<br />
understøtter en bæredygtig byudvikling. Udover dette arealudlæg,<br />
udlægges ikke i medfør <strong>af</strong> Forslag til Kommuneplan 2013 nye arealer til<br />
erhvervsformål. De eksisterende erhvervsvirksomheder, der ikke tidligere<br />
har været omfattet <strong>af</strong> kommuneplanrammer til erhvervsformål, men som i<br />
Forslag til Kommuneplan 2013 er blevet tildelt erhvervsrammer, er i denne<br />
sammenhæng ikke betragtet som nyudlæg.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Lov om planlægning §11a, stk 1, nr 2<br />
Statslige interesser<br />
Der knytter sig en nogle statslige interesser til området. De fremgår <strong>af</strong><br />
"Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" kapitel<br />
3. Herunder blandt andet vedrørende:<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen<br />
2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Sjælland i vækst regional erhvervsudvikling 2010/2011<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
40 / 181
Udlæg <strong>af</strong> nye erhvervsarealer langs motorvejene<br />
Fornyelse <strong>af</strong> eksisterende, ældre erhvervsområder<br />
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav<br />
Retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur<br />
I Landsplanredegørelse har regeringen tilsvarende nogle forventninger til<br />
den kommunale planlægning. I forhold til erhverv og detailhandel handler<br />
det primært om minimering <strong>af</strong> transport.<br />
Region Sjælland<br />
Region Sjællands forslag til den regionale udviklingsstrategi indeholder<br />
helt overordnede ønsker til regionens fremtid. Forslaget sætter ingen<br />
konkrete spor til indarbejdelse i kommuneplanen. Derimod har regionen<br />
udarbejdet en række publikationer om erhverv f.eks. Sjælland i vækst <br />
regional erhvervsudvikling 2010/2011. Disse publikationer og<br />
handlingsplaner har indgået som en del <strong>af</strong> forarbejdet til Forslag til<br />
Kommuneplan 2013-2025.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Flere og bedre jobs<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune har vi et bredt erhvervsliv. Vi har mange små og<br />
mellemstore virksomheder indenfor industri, bygge og anlæg, service og<br />
handel. Med mange lokale jobmuligheder vil <strong>Holbæk</strong> fortsat være en<br />
kommune, hvor der er muligt både at bo og arbejde. Arbejde har social og<br />
økonomisk værdi for den enkelte, og for samfundet. <strong>Holbæk</strong> Byråd vil<br />
derfor arbejde for at få flere og bedre jobs i <strong>Holbæk</strong> Kommune til gavn for<br />
de enkelte borgere og lokalsamfundet.<br />
Byrådet vælger at fokusere indsatsen på følgende områder:<br />
Bedre rammer for erhvervslivet.<br />
Nye modeller for samarbejde og innovation.<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser udefra.<br />
Bedre rammer for erhvervslivet<br />
Vi skal skabe bedre rammer for erhvervslivet, så vi kan sikre og udvikle de<br />
nuværende virksomheder. Et dynamisk og velfungerende erhvervsliv er<br />
den bedste markedsføring overfor iværksættere og nye virksomheder.<br />
Erhvervslivets rammevilkår forbedres gennem samarbejde mellem<br />
erhvervslivet og kommunen - og ved at den kommunale sagsbehandling er<br />
hurtig, effektiv og helhedsorienteret. Gode rammer for virksomhederne<br />
indebærer også at kunne få kvalificerede medarbejdere.<br />
Det vil vi gøre ved at:<br />
Være en dynamisk og attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet <br />
og<br />
Involvere erhvervslivet direkte i implementeringen <strong>af</strong> kommunens<br />
erhvervs- og turismepolitik.<br />
Arbejde for at forbedre infrastrukturen til og fra <strong>Holbæk</strong>.<br />
Sikre virksomhederne kvalificerede medarbejdere ved at styrke<br />
uddannelse og bosætning.<br />
Nye modeller for samarbejde og innovation<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune skal arbejde med at udvikle nye modeller for<br />
samarbejde, udvikling og innovation på alle kommunale områder sammen<br />
med erhvervslivet. Det kan give erhvervsvækst og en mere effektiv<br />
kommunal drift. Mange <strong>af</strong> velfærdsopgaverne repræsenterer store<br />
udfordringer for hele samfundet med nye behov og et vedvarende<br />
økonomisk pres. Kommunen kan sammen med det lokale erhvervsliv,<br />
iværksættere og andre udvikle nye vækstmarkeder ved en offensiv brug <strong>af</strong><br />
offentligt/privat samarbejde med udlicitering, udbud og partnerskaber.<br />
41 / 181
Det vil vi gøre ved at:<br />
Sætte fokus på samarbejder med uddannelsesinstitutioner og<br />
private virksomheder ved de større kommunale projekter og<br />
investeringer.<br />
Bruge de kommende års opførsel <strong>af</strong> nye plejecentre og plejeboliger,<br />
som løftestang for nye strategiske samarbejder med private<br />
virksomheder. Disse samarbejder skal bl.a. <strong>af</strong>prøve og udvikle nye<br />
velfærdsteknologiske løsninger.<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser udefra<br />
Når nye virksomheder flytter til området, kan det give vækst inden for nye<br />
brancher. Det kan også tilføre videns og vækstvirksomheder.<br />
Virksomheder placerer sig tæt på kunder, leverandører og arbejdskr<strong>af</strong>t, og<br />
hvor der er i forvejen er et stærkt erhvervsmiljø. <strong>Holbæk</strong>s størrelse og<br />
beliggenheden med adgang til motorvej og gode togforbindelser gør<br />
området attraktivt for virksomheder. Ved at tiltrække virksomheder udefra<br />
får vi flere vækstmuligheder.<br />
Det vil vi gøre ved at:<br />
Udnytte de statslige investeringer i motorveje og jernbane til lokal<br />
erhvervsudvikling.<br />
Revidere detailhandelsplanlægningen, så detailhandelen kan styrkes<br />
og udvikles. <strong>Holbæk</strong> Megacenter og <strong>Holbæk</strong> bymidte skal fortsat<br />
kunne tiltrække kunder fra et større regionalt opland.<br />
Styrke den strategiske kommunikation om fordelene ved at drive<br />
virksomhed i <strong>Holbæk</strong>.<br />
42 / 181
Detailhandel<br />
Retningslinjer<br />
Retningslinjer<br />
2.2.1 Hovedbyen <strong>Holbæk</strong> udpeges som regionalt center med<br />
bymidte.<br />
2.2.2 Jyderup og Tølløse udpeges som større centerbyer med<br />
bymidte.<br />
2.2.3 Svinninge, Mørkøv, Regstrup/Nr. Jernløse, Undløse, St.<br />
Merløse og Vipperød udpeges som mindre centerbyer med<br />
bymidte.<br />
2.2.4 Orø, Tuse, Hagested, Tuse Næs, Gislinge, Kirke<br />
Eskilstrup, Ugerløse, Knabstrup og Kundby udpeges som byer<br />
med lokalcentre.<br />
2.2.5 I <strong>Holbæk</strong> by fastholdes det eksisterende <strong>af</strong>lastningscenter<br />
(Megacenter I).<br />
2.2.6 Bydelene Vestbyen og Østbyen udpeges som områder,<br />
hvor der kan etableres lokalcentre.<br />
2.2.7 Der kan planlægges for enkeltstående butikker i de større<br />
landsbyer og inden for byernes naturlige <strong>af</strong>grænsning.<br />
Enkeltstående butikker kan kun opføres i en <strong>af</strong>stand på mindst<br />
500 meter fra eksisterende bymidte, <strong>af</strong>lastningscenter eller<br />
lokalcenter. Sommerhusområderne skal så vidt muligt betjenes<br />
<strong>af</strong> butikker i nærliggende byer.<br />
2.2.8 Mindre butikker med salg <strong>af</strong> egne produkter i tilknytning til<br />
en virksomheds produktionslokaler kan placeres uden for<br />
detailhandelsområderne.<br />
2.2.9 Mindre butikker i landbrugsbygninger kan under visse<br />
forudsætninger etableres i henhold til planlovens<br />
landzonebestemmelser.<br />
2.2.10 I Hovedbyen <strong>Holbæk</strong> udlægges rammer til<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varergrupper.<br />
2.2.11 I Jyderup og Tølløse udlægges rammer til<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varergrupper.<br />
2.2.12 I Svinninge og Mørkøv udlægges rammer til<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varergrupper.<br />
2.2.13 I de øvrige byer kan der som udgangspunkt ikke<br />
udlægges rammer til udvalgsvarebutikker med særlig<br />
pladskrævende varergrupper.<br />
2.2.14 I byer med en <strong>af</strong>grænset bymidte kan der som<br />
udgangspunkt ikke placeres yderligere butikker uden for<br />
bymidterne. i Tølløse kan der dog planlægges for en<br />
dagligvareforretning til områdets lokale forsyning i den østlige<br />
del <strong>af</strong> byen. Forretningen skal placeres mindst 500 m fra<br />
bymidten og må have et bruttoetageareal på maks. 500 m 2 .<br />
Den overordnede ramme for omfanget <strong>af</strong> bruttoetageareal til<br />
butiksformål og den maksimale butiksstørrelse for hver by<br />
fremgår <strong>af</strong> tabellerne for rammerne til de enkelte byer.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
43 / 181
Temakort 2.2
Udviklingen i detailhandlen<br />
Detailhandelsanalyse<br />
Der er udarbejdet en analyse <strong>af</strong> detailhandelen i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Analysen omfatter en redegørelse for detailhandlen i <strong>Holbæk</strong> Kommune,<br />
udfordringer og en oplandsanalyse. I analysen redegøres for<br />
udviklingsmuligheder, ændring <strong>af</strong> bymidte<strong>af</strong>græsningen og beregnede<br />
arealbehov til detailhandel i planperioden.<br />
Se detailhandelsstrategi her<br />
Herunder redegøres for hovedindholdet i analysen.<br />
<strong>Holbæk</strong>s udviklingsmuligheder<br />
<strong>Holbæk</strong> er Nordvestsjællands hovedby. Den er center for alle kommunerne<br />
i regionen (<strong>Holbæk</strong>, Kalundborg, Lejre og Odsherred). <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
og <strong>Holbæk</strong> by står i en konstant konkurrencesituation med de<br />
omkringliggende byer på detailhandelsområdet. Det er især de to store<br />
provinsbyer Roskilde og Slagelse, som <strong>Holbæk</strong> oplever et stigende pres<br />
fra og det er en udbredt opfattelse, at <strong>Holbæk</strong> skal udvikles for ikke at<br />
miste terræn.<br />
Nordvestsjællands handelscentrum<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune ønsker at fastholde og udvikle sig som et væsentligt<br />
handelscentrum i Nordvestsjælland. Analysen viser, at <strong>Holbæk</strong> de seneste<br />
år har tabt markedsandele i forhold til Roskilde og Ringsted samt til de<br />
øvrige konkurrerende byer i det regionale opland. Denne udvikling ønsker<br />
<strong>Holbæk</strong> at vende med den nye detailhandelsstrategi. <strong>Holbæk</strong> har en stor<br />
konkurrent i Roskilde, da Roskilde har et stort center, hvor der er udlagt<br />
mange kvadratmeter. Derudover har Roskilde et stort opland, der delvist<br />
er kommet til at inkluderer <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Der har gennem de seneste 10 år været en markant tendens til, at<br />
forbrugerne i stigende omfang foretager en væsentlig del <strong>af</strong> både deres<br />
dagligvare og udvalgsvareindkøb i relativt store butikker. Det er derfor <strong>af</strong><br />
væsentlig betydning for <strong>Holbæk</strong> som regionalt handelscenter, at<br />
planlægningen sikrer fremtidig mulighed for at etablere en række<br />
storbutikskoncepter, herunder varehuskoncepter, i <strong>Holbæk</strong> bymidte.<br />
Internethandel<br />
En anden og meget <strong>af</strong>gørende ændring i indkøbsvanerne er<br />
internethandel. De nyeste publikationer beskriver en meget voldsom<br />
reduktion i behovet for areal til detailhandel, med udgangspunkt i at<br />
omsætningen i de fysiske butikker falder. Det er dog forbundet med endda<br />
meget stor usikkerhed, fordi disse analyser ikke medtager, at de fysiske<br />
butikker kan tilpasse deres omkostninger. Det kan og vil sandsynligvis<br />
både ske i form <strong>af</strong> personalereduktion og reduktion <strong>af</strong> huslejeudgifter.<br />
<strong>Holbæk</strong> i fremtiden<br />
<strong>Holbæk</strong> skal også i fremtiden være en attraktiv og tidssvarende<br />
handelsby, og må derfor forberede sig på de handelskoncepter, som<br />
forbrugerne efterspørger. Derfor skal <strong>Holbæk</strong> både kunne tilbyde handel i<br />
et attraktivt bymiljø, storcentrer, store butikker og boksbutikker for at<br />
<strong>Holbæk</strong> også i fremtiden kan fastholde sin position som<br />
Nordvestsjællands handelscentrum.<br />
Status på detailhandelen<br />
<strong>Holbæk</strong> by har med i alt 224 registrerede butikker et stort udbud, som<br />
dækker bredt inden for alle hovedbrancher. Udbuddet vidner om byens<br />
styrke og betydning som handelsby for et større opland. Antallet <strong>af</strong> butikker<br />
i <strong>Holbæk</strong> Kommune er blevet reduceret fra 368 registrerede butikker i<br />
2004/<strong>2007</strong> til 358 i 2012 svarende til en reduktion på ca. 3 %. <strong>Holbæk</strong> by<br />
har samlet set øget butiksudbuddet med ca. 7 butikker siden 2004,<br />
heriblandt er der i 2012 åbnet et nyt varehus Føtex ved<br />
Smedelundsgade, mens der i den mellemliggende periode vurderes at<br />
Beregning <strong>af</strong> arealer<br />
Beregning <strong>af</strong> bruttoetagearealet til<br />
butiksformål sker efter bygningsreglementets<br />
bestemmelser om beregning <strong>af</strong><br />
bebyggelsens etageareal, idet kælderen dog<br />
medregnes jf. planlovens § 5 t.<br />
Ved beregning <strong>af</strong> bruttoetagearealet kan<br />
fradrages arealer til personalekantine,<br />
personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter<br />
og personalepauserum, dog maksimalt 200<br />
m 2 .<br />
44 / 181
være sket en del udskiftninger i butiksbestanden.<br />
Jyderup, Tølløse og Mørkøv har hver mistet 45 butikker siden <strong>2007</strong> og de<br />
øvrige mindre byer har også mistet butikker. Det er hovedsageligt mindre<br />
butikker, der forhandler blomster, elektronik, tøj mv. som er lukket.<br />
Ligeledes er en større møbelforretning i St. Merløse lukket.<br />
Detailhandlen i <strong>Holbæk</strong> Kommune omsatte i 2011 for 3,4 mia kr. inkl.<br />
moms, hvor butikkerne i <strong>Holbæk</strong> by, inkl. Megacenter I, stod for 68 % <strong>af</strong><br />
den registerede omsætning. De to handelssteder, <strong>Holbæk</strong> bymidte og<br />
Megacentret, har en stort set lige fordeling i omsætningen i<br />
udvalgsvarehandlen og tilsammen omsatte de i 2011 for ca. 1,35 mia. kr. I<br />
<strong>Holbæk</strong> bymidte fordeler udvalgsvarernes omsætning sig stort set ligeligt<br />
på beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens omsætningen i Megacenter I<br />
i langt overvejende grad stammer fra øvrige udvalgsvarer.<br />
Butikkerne i Jyderup omsætter for ca. 11 % <strong>af</strong> den samlede omsætning i<br />
detailhandlen i <strong>Holbæk</strong> Kommune, Tølløse ca. 7 % og Svinninge ca. 4 %.<br />
De øvrige byer står for mindre en 10 % <strong>af</strong> den samlede omsætning i<br />
detailhandlen.<br />
Dækningsgraden<br />
Dækningsgraden for <strong>Holbæk</strong> Kommune under ét var i 2011 ca. 102 %,<br />
hvilket understreger, at der stort set er balance mellem omsætning og<br />
forbrug. Taller dækker imidlertid over et overskud inden for dagligvarer på<br />
ca. 5 %, mens der er underskud inden for handlen med beklædning på ca.<br />
2 % og balance med øvrige udvalgsvarer. Resultaterne viser, at der er en<br />
vis andel <strong>af</strong> indbyggerne i <strong>Holbæk</strong> Kommune, som lægger deres forbrug i<br />
detailhandelen uden for <strong>Holbæk</strong> Kommune. Omvendt tiltrækker<br />
detailhandlen også kunder fra oplandet uden for kommunen.<br />
<strong>Holbæk</strong> by fald i dækningsgraden<br />
I forhold til 2004 er dækningsgraden for <strong>Holbæk</strong> Kommune gået en anelse<br />
tilbage. I 2004 var dækningsgraden på 106 for kommunen som helhed,<br />
hvilket indikerer et fald på 4 procentpoint. Dækningsgraden for både<br />
dagligvarer og udvalgsvarer er ligeledes reduceret med 4 procentpoint,<br />
mens beklædning er stort set uændret. Årsagen til faldet i<br />
dækningsgraden skyldes hovedsageligt, at dækningsgraden i <strong>Holbæk</strong> by<br />
samlet set er faldet fra 197 til 177, hvilket kan tyde på, at <strong>Holbæk</strong> står lidt<br />
svagere i den regionale konkurrence. Til sammenligning er<br />
dækningsgraden i Roskilde Kommune på 267 for beklædning og 199 på<br />
øvrige udvalgsvarer.<br />
Arealbehov for detailhandel<br />
Den største udvidelse <strong>af</strong> butiksarealet sker i bymidten i <strong>Holbæk</strong>. Ellers er<br />
udvidelse <strong>af</strong> butiksareal opgjort efter detailhandelsstrukturen. For de større<br />
centerbyer Jyderup og Tølløse er vurderingen, at behovet for nye<br />
dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker er på henholdsvis 3.500 m 2<br />
dagligvarebutikker og 1.500 m 2 udvalgsvarebutikker i Jyderup. I Tølløse er<br />
vurderingen på henholdsvis 2.000 m 2 for dagligvarebutikker og 3.000 m 2<br />
til udvalgsvarebutikker. I de mindre centerbyer og i byer med lokalcentre<br />
samt lokalcentrene i vest og østbyen i <strong>Holbæk</strong> er vurderingen, at der ikke<br />
er store behov for nye dagligvarebutikker og rammerne er derfor relativt<br />
begrænsede. Behovet for udvalgsvarebutikker er tilsvarende begrænsede.<br />
Vurderingen er, at når de nye udlæg er opbrugt, skal der foretages en ny<br />
vurdering <strong>af</strong> behovet før der kan udlægges eventuelle nye rammer.<br />
Den nuværende ramme til udvidelse <strong>af</strong> butiksarealet i <strong>Holbæk</strong> by tager<br />
udgangspunkt i, at <strong>Holbæk</strong> har handelsmæssig betydning inden for<br />
kommunen og ikke i regionen. Rammen er på 10.000 m 2 , hvilket er<br />
forsvindende lidt i forhold til Roskilde og Slagelse. Roskilde har et<br />
bruttoetageareal til butiksformål på 146.000 m 2 og en ramme til udvidelse<br />
på 59.000 m 2 - i alt 205.000 m 2 . Slagelse har et bruttoetageareal til<br />
butiksformål på 84.500 m 2 og en ramme til udvidelse på 84.500 m 2 - i alt<br />
174.000 m 2 .<br />
Det viser, at <strong>Holbæk</strong> by ligger langt under de to andre byer i forhold til<br />
udvidelsesmuligheder og derved også muligheden for at forøge byens<br />
attraktionsværdi.<br />
Det er således vurderingen, at der frem til 2025 mindst bør udlægges i alt<br />
45 / 181
22.000 m 2 . <strong>Holbæk</strong> by vil forsat anvende de 10.000 m 2 til modernisering<br />
og løbende udvidelse <strong>af</strong> butiksarealet i bymidten og derudover give<br />
mulighed for de planlagte butiksarealer i Rosen. <strong>Holbæk</strong> by når dermed<br />
ikke op på samme antal m 2 som Slagelse og Roskilde, men vælger i<br />
stedet at koncentrere handlen og arbejde for styrkelse <strong>af</strong> bymidten.<br />
Rammen for udvidelse <strong>af</strong> detailhandelsarealet i bymidten i <strong>Holbæk</strong> er:<br />
Målsætning<br />
At etablere et indendørscenter Rosen i<br />
bymidten *<br />
At modernisere detailhandelsarealet i<br />
bymidten<br />
Behov for udvidelse <strong>af</strong><br />
ramme<br />
12.000 m 2<br />
10.000 m 2<br />
I alt 22.000 m 2<br />
* Byrådet har truffet beslutning om rammeudvidelsen til Rosen, men er<br />
medtaget her for at fortælle historikken.<br />
Særlig pladskrævende varer<br />
En realisering <strong>af</strong> Rosenprojektet vil medføre, at en udvalgsvarebutik med<br />
særlig pladskrævende varegrupper må flytte. Inden for bymidten er det<br />
ikke muligt at etablere nye udvalgsvarebutikker med særlig<br />
pladskrævende varegrupper, da der ikke er udlagt en ny ramme for<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varegrupper. Derfor har<br />
det været nødvendig, at sikre, at disse butikker har andre<br />
placeringsmuligheder. Dette er således muliggjort i henholdsvis Bilbyen<br />
og Megacenter II. Ønsket er, at give mulighed for en ramme til nye<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varegrupper og samtidig<br />
sikre, at en række <strong>af</strong> de bilforhandlere, som i dag har begrænsede<br />
udbygningsmuligheder, har mulighed for en alternativ placering. Dernæst<br />
er det forventningen, at mange bilforhandlere på sigt vil finde sammen i<br />
større "huse", hvor man har sit eget udstillingssted med fælles<br />
værkstedsfaciliteter, klargøringsanlæg m.v.<br />
Der er i Forslag til Kommuneplan 2013-2025 ikke udlagt nye rammer til<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varegrupper i <strong>Holbæk</strong> by,<br />
da rammen for Kommuneplan <strong>2007</strong><strong>2018</strong> viderføres jf. rammerne for<br />
udvalgsvarebutikker med særlig pladskrævende varegrupper.<br />
Det samlede bruttoetageareal for detailhandel for hele <strong>Holbæk</strong> kommune<br />
Bruttoetageareal for<br />
detailhandel i <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune<br />
Hele<br />
kommunen<br />
Hele<br />
<strong>Holbæk</strong><br />
by<br />
Eksisterende bruttoetageareal 170.000 m2 121.000<br />
m2 Fremtidigt bruttoetageareal 264.000 m2 181.000<br />
m2 Bymidten<br />
46.911 m 2<br />
68.000 m 2<br />
Det samlede bruttoetageareal for hele <strong>Holbæk</strong> by er incl. de 22.000 m 2 for<br />
bymidten samt ca. 38.000 m 2 til udvalgsvarebutikker med særlig<br />
pladskrævende varegrupper. Opgørelsen over det eksisterende<br />
bruttoetageareal er fra Detailhandelsrapporten 2012.<br />
Rammeudvidelsens betydning for nabokommuner<br />
Med rammeudvidelsen er målet at styrke <strong>Holbæk</strong> by som detailhandelsby.<br />
Rammeudvidelsen indeholder derfor en række forskellige muligheder, idet<br />
der både kan udvides til et nyt indkøbscenter og til en egentlig<br />
modernisering og fornyelse <strong>af</strong> butikkerne. Etableringen <strong>af</strong> et nyt<br />
indkøbscenter har til formål at styrke Smedelundsgade som handelsgade<br />
og tilføre området bymidtenære parkeringspladser. Vurderingen er, at<br />
indkøbscentret Rosen vil være medvirkende til at øge attraktionen <strong>af</strong><br />
<strong>Holbæk</strong>s detailhandel, i det det vurderes til, at øge det samlede<br />
butiksudbud i <strong>Holbæk</strong>. Dermed forventes det at flere <strong>af</strong> indbyggerne i<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune vælger at handle i <strong>Holbæk</strong> fremfor i Slagelse eller<br />
Roskilde. Rammeudvidelsen forventes således at have en mere lokale<br />
betydning frem for en regional betydning.<br />
46 / 181
Tr<strong>af</strong>ikal tilgængelighed<br />
I henhold til planloven skal kommunen redegøre for, hvordan<br />
tilgængeligheden til bymidterne er.<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
I <strong>Holbæk</strong> er parkeringsmulighederne ikke optimale. Det skyldes bl.a., at<br />
<strong>Holbæk</strong> er en gammel købstad med smalle gader og bevaringsværdige<br />
bygninger. Det bliver derfor en <strong>af</strong>vejning mellem bykvalitet og<br />
tilgængelighed for bilister i <strong>Holbæk</strong>. <strong>Holbæk</strong> har en god kollektiv<br />
tr<strong>af</strong>ikbetjening. Fra stationen og busterminalen er der god tilgængelighed<br />
til bymidten.<br />
Jyderup og Tølløse<br />
I Jyderup er bymidten placeret tæt ved stationen og butikkerne er primært<br />
koncentreret syd for Skarridsøgade, hvor en del <strong>af</strong> butikkerne har indgang<br />
fra parkeringsarealerne. Kunderne kommer primært til fods, på cykel eller i<br />
bil. Der er således en god tilgængelighed for cykel, gang og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
I Tølløse er bymidten placeret tæt ved stationen og en række <strong>af</strong> de mindre<br />
udvalgsvarebutikker samt enkelte mindre dagligvarebutikker er placeret<br />
her. De større dagligvarebutikker er dog placeret i den vestlige del <strong>af</strong><br />
bymidten i tilknytning til større parkeringsarealer. Der er en god<br />
tilgængelighed for cykel, gang og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
De mindre centerbyer<br />
I Svinninge er bymidten placeret langs Hovedgaden og butikkerne ligger<br />
spredt ned langs gaden. Der er parkeringsmuligheder foran butikkerne.<br />
Der er en god tilgængelighed for cykel, gang og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
I Mørkøv er bymidten placeret 2 steder. Den ene er langs Hovedgaden<br />
hvor der er enkelte mindre butikker langs gaden. Der er<br />
parkeringsmuligheder foran butikkerne. Den anden er langs Ringstedvej,<br />
hvor byens dagligvarebutik er placeret. Der er en god tilgængelighed for<br />
cykel, gang- og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
I Regstrup/Nr. Jernløse er bymidten placeret 2 steder. Den ene er langs<br />
Hovedgaden i tilknytning til stationen, hvor der er enkelte mindre butikker<br />
og hvor parkeringsmulighederne er begrænsede. Den anden er langs<br />
Nørupvej, hvor byens dagligvarebutik er placeret. Der er god<br />
tilgængelighed for cykel, gang og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
I Undløse er bymidten placeret langs Hovedgaden. Tilgængligheden for<br />
cykel, gang- og biltr<strong>af</strong>ik er god.<br />
I St. Merløse er bymidten placeret langs Banevej, Tværvej og Byranden.<br />
Der er god tilgængelighed for cykel, gang og biltr<strong>af</strong>ik.<br />
I Vipperød er bymidten placeret ved Stationsvej og Lersøparken i<br />
tilknytning til stationen. Der er god tilgængelighed for cykel, gang og<br />
biltr<strong>af</strong>ik.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven §11a, stk 1, nr 3. <strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer<br />
om den kommunale detailhandelsstruktur, herunder <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong><br />
bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende<br />
varer og eventuelle <strong>af</strong>lastningsområder samt fastsættelse <strong>af</strong> det<br />
maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og<br />
maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte<br />
områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l5 r /<br />
Planlovens kap. 2d / Redegørelse: §11e stk 4, 5, 6, 7<br />
Ny lov forventes ikke at være hindring<br />
Et forslag til en ændring <strong>af</strong> planloven vil<br />
sandsynligvis blive vedtaget inden<br />
Folketinget går på sommerferie i 2013.<br />
Lovændringen betyder, at det ikke længere<br />
er muligt for kommuner med mellemstore<br />
byer at tillade at opføre store<br />
udvalgsvarebutikker på over 2000 m 2 . Fem<br />
byer: Hovedstaden, Aarhus, Odense,<br />
47 / 181
Lov om planlægning er blevet ændret på detailhandelsområdet med<br />
virkning fra 1. september 2011. I bymidter med mere end 27.000<br />
indbyggere kan byrådet i forbindelse med, at der hvert fjerde år<br />
udarbejdes en strategi for kommuneplanlægningen, træffe beslutning om<br />
at fastsætte butiksstørrelse for højst 3 nye udvalgsvarebutikker på mere<br />
end 2.000 m 2 bruttoetageareal i hver by jf. § 5q samt fastsætte<br />
butiksstørrelse for én ny udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m 2<br />
bruttoetageareal, som placeres i bymidten i en <strong>af</strong> kommunens byer med<br />
over 3.000 indbyggere jf. § 5q stk. 3.<br />
Detailhandelsbestemmelserne for <strong>Holbæk</strong> Kommune udspringer <strong>af</strong> en<br />
detailhandelsrapport gennemført i 2008 med opdateringer udført i 2012.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige interesser til området er at forbedre mulighederne for en<br />
decentral detailhandelsstruktur, der stimuloerer til investeringer og<br />
fornyelser i detailhandlen også i de mindre bysamfund, stationsbyer og<br />
mellemstore byer. Det forudsætter en definition <strong>af</strong> byernes rollei det<br />
kommunele bymønster. De eksisterende bymidter skal styrkes som<br />
levende og varierede bandelscentre, og planlægningen skal fremme et<br />
varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer og i de enkelte<br />
bydele i større byer. Det er et mål, at transport<strong>af</strong>stande til butikker<br />
begrænses, så <strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong> bil ved indkøb mindskes. Desuden skal<br />
arelaer til butiksformål have god tilgængelighed for alle tr<strong>af</strong>ikater, herunder<br />
især den gående, cyklende og kollektive tr<strong>af</strong>ik.<br />
I forhold til planlovens § 11 a, omfatter de statslige mål for<br />
detailhandelsstrukturen bl.a.:<br />
at definere byernes rolle i det kommunale bymønster<br />
at styrke eksisterende bymidter<br />
at fremme byomdannelse frem for inddragelse <strong>af</strong> nye byarealer<br />
at begrænse transport<strong>af</strong>stande<br />
at sikre god tilgængelighed for alle tr<strong>af</strong>ikanter<br />
Opfyldelsen <strong>af</strong> de statslige interesser tager udgangspunkt i<br />
detailhandelsstrukturen med en hovedby, større centerbyer, mindre center<br />
byer og lokalcentre samt i den udvidet <strong>af</strong>grænsning og ramme for<br />
bymidten.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
I Udviklingsstrategien 2012 er et <strong>af</strong> emnerne gode byer at leve i. Her<br />
spiller detailhandelen en vigtig rolle i forhold til det gode liv hvor det at have<br />
gode indkøbsmuligheder i nærheden <strong>af</strong> ens bolig udgør en vigtig brik i det<br />
at have et godt liv.<br />
§ 5 o. I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner,<br />
fritliggende turistattraktioner og lign., der ligger uden for områder omfattet<br />
<strong>af</strong> § 5 m og § 5 n, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de<br />
kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund <strong>af</strong> dets primære funktion.<br />
Aalborg og Esbjerg kan dog forsat give<br />
tilladelse til dette. Ifølge <strong>Holbæk</strong> Kommunens<br />
oplysninger bliver loven ikke vedtaget med<br />
tilbagevirkende kr<strong>af</strong>t.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
48 / 181
<strong>Holbæk</strong> by<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
Hovedbyen <strong>Holbæk</strong> udpeges som regionalt center med bymidte.<br />
<strong>Holbæk</strong> bys beliggendhed fremgår <strong>af</strong> kortet under fanen Detailhandel og<br />
detailhandelsstrukturen ses ved at zoome ind på kortet.<br />
<strong>Holbæk</strong> by skal tilbyde et butiksudbud på regionalt niveau, for kommunens<br />
borgere, turister og forbrugere i Nordvestsjælland.<br />
Den overordnede ramme for omfanget <strong>af</strong> bruttoetageareal til butiksformål<br />
fremgår <strong>af</strong> nedenstående tabel. <strong>Holbæk</strong> by har et eksisterende<br />
bruttoetageareal på 121.000 m 2 , mens det samlede bruttoetageareal for<br />
bymidten er 93.911 m 2 og fordelingen fremgår <strong>af</strong> nedenstående tabel.<br />
Selve størrelsen på butiksareal for dagligvarer, udvalgsvarer og<br />
udvalgsvarer med særllig pladskrævende varegrupper fremgår ligeledes<br />
<strong>af</strong> nedenstående tabel.<br />
Detailhandelsrammer for <strong>Holbæk</strong> by<br />
Bymidten<br />
I bymidten fastsættes følgende:<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
1.DBM 01 1.C01 -<br />
1.C05,<br />
1.C07 -<br />
1.C10,<br />
1.C12 -<br />
1.C16,<br />
1.C18<br />
1.DBM 01 1.C01 Ahlgade,<br />
Gasværksvej<br />
1.DBM 01 1.C02 Ahlgade,<br />
Vimmel<br />
sk<strong>af</strong>tet<br />
1.DBM 01 1.C03 Ahlgade,Linde<br />
vej, Ny<br />
gade og<br />
Jern<br />
banevej,<br />
vest<br />
1.DBM 01 1.C04 Ahlgade,<br />
Nygade,<br />
Bysø<br />
Ny NuværMaksiMaksiMaksiMaksi<br />
Ramme for Ramme for ramme endemalmalmalmal<br />
udbygning udbygning for sam<br />
brutto butiksbutiks butiks med nye med nye særlig ledeetagestørrelsestørrelsestørarealdagligudvalgsrelsedagligvarer,<br />
inkl.<br />
udvalgsvarer,<br />
inkl.<br />
pladskrævbutiksarealvarervarer<br />
særlig eksistere-<br />
plads ndeplaneksisterendeplanende *<br />
krævlagteudlagteudendebygningsbygnings muligheder muligheder<br />
1<br />
Bemærkninger<br />
57.671 1.500 2.000 1.500 3.700 6.300 0<br />
47.671<br />
* 2<br />
Rammen er<br />
gældende<br />
for alle de<br />
rammeområder<br />
som er<br />
markeret<br />
med *<br />
4.790 *<br />
3.540 *<br />
4.113 *<br />
2.493 *<br />
49 / 181
1.DBM 01 1.C05<br />
stræde og<br />
Jernbanevej<br />
vest<br />
Ahlgade,<br />
Bag<br />
stræde og<br />
Kirke<br />
stræde<br />
1.DBM 01 1.C06 Smede<br />
lunds<br />
gade,<br />
Markeds<br />
gade<br />
1.DBM 01 1.C07 Gas<br />
værks<br />
grunden<br />
1.DBM 01 1.C08 Ahlgade,<br />
Havnevej<br />
og Pirat<br />
stræde<br />
1.DBM 01 1.C09 Labæk,<br />
Makeds<br />
pladsen<br />
1.DBM 01 1.C10 Smede<br />
lunds<br />
gade,<br />
Bleg<br />
dammen,<br />
Kastanie<br />
vej<br />
1.DBM 01 1.C11 Kalundborgvej,<br />
Valdemar<br />
Sejrsvej -<br />
Slotscentret<br />
7.182 *<br />
2.704 * Rammen<br />
for 1.C17<br />
er<br />
gældende<br />
for ramme<br />
område<br />
1.C06<br />
0 *<br />
0 *<br />
930 *<br />
6.740 *<br />
9.400 3.500 2.000 - Er opbrugt Er opbrugt - 6.160 Der kan<br />
étableres<br />
én dagligvarebutik<br />
på 3.500<br />
m2 og én<br />
dagligvarebutik<br />
på<br />
800 m2 .<br />
0 *<br />
1.DBM 01 1.C12 Kalundborgvej<br />
1.DBM 01 1.C13 Studie<br />
stræde,<br />
Bleg<br />
stræde og<br />
Ahlgade<br />
1.720 *<br />
1.DBM 01 1.C14 Kirke<br />
stræde,<br />
Smede<br />
lunds<br />
gade og<br />
Jern<br />
banevej<br />
1.640 *<br />
1.DBM 01 1.C15 Labæk,<br />
Havnevej<br />
vest<br />
100 *<br />
1.DBM 01 1.C16 Rådhus<br />
vej, Jern<br />
banevej<br />
0 *<br />
1.DBM 01 1.C17 Rosen, 21.593 3.500 2.000 0 1.700 12.000 5.189 Rammen er<br />
Smede<br />
gældende<br />
lunds<br />
for 1.C06<br />
gade og<br />
Borg<br />
mester<br />
N.E.<br />
Hansens<br />
Vej<br />
og 1.C17<br />
1.DBM 01 1.C18 Valdemar 1.160 *<br />
50 / 181
1.DBM 01 1.C19<br />
Sejrsvej,<br />
Ahlgade<br />
og Linde<br />
vej<br />
Stations<br />
pladsen<br />
1.DBM 01 1.H01 Den gamle<br />
Havn - til<br />
og med<br />
bassinerne<br />
1.DBM 02 1.H02 Den gamle<br />
Havn- fra<br />
bassinerne<br />
til og<br />
med Bleg<br />
stræde<br />
hagen<br />
(DGIområdet)<br />
0 0 0 0 0 0 0<br />
60 *<br />
1.000 200 200 1.000 1.000 0 Den<br />
samlede<br />
ramme er<br />
maksimal<br />
1.000 m 2 .<br />
Der kan<br />
etableres<br />
én butik<br />
med et<br />
brutto<br />
etageareal<br />
på 500 m 2 .<br />
1.DBM 03 1.H03 Ny havn 600 200 200 - 600 600 0 Den<br />
samlede<br />
ramme er<br />
på<br />
maksimal<br />
600 m 2 .<br />
1.DBM 04 1.H04 Ny Hage 0 0 0 0 0 0 0<br />
2. DBM 01 2. C02 Amtmandsvej/<br />
Sofievej<br />
2.DBM 02 2. C03 Amt<br />
mandsvej<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
1.000 500 0 Der kan<br />
ikke<br />
etableres<br />
dagligvarer.<br />
750 500 500 390 Den<br />
samlede<br />
ramme er<br />
maksimal<br />
750 m2 .<br />
*1 Arealrammen er senest opdateret - skriv vedtagelsesdatoen.<br />
*2 Opgørelsen <strong>af</strong> nuværende samlet butiksareal er behæftet med nogen usikkerhed i forhold til faktiske forhold,<br />
eksempelvis omkring ind, og udflytninger <strong>af</strong> eksisterende butikslokaler, ændret anvendelse her<strong>af</strong> etc.<br />
Klik her for at se en forklaring til delområderne fx. 1.DBM 01<br />
Vestbyen<br />
Rammer for nye butikker i lokalcentrene og for områder til butikker for særlig pladskrævende varer i Vestbyen<br />
MaksiMaksiMaksi Ny<br />
Maksi ramme<br />
malmalmalmal for<br />
brutto butiks butiks butiks daglig<br />
etage størstørstørvarer areal relserelserelse daglig udvalgs særlig<br />
varer varer plads<br />
krævende<br />
Ny Ny Nuvær<br />
ramme ramme ende Bemærkninger<br />
for for særlig samlede<br />
udvalgspladsbutiksvarerkrævendeareal 2. DLC 01 2. C01 Stenhus/<br />
Kalundborgvej<br />
1.000 1.000 - 740 - 250<br />
* Se ramme 2. C02 Amtmandsvej/ - - - - - - - * Rammen er<br />
for 2. DBM Sofievej<br />
via<br />
01<br />
kommuneplan<br />
2013 indlemmet<br />
i bymidten<br />
* Se ramme 2. C03 Amtmandsvej - - - - - - - 390 * Rammen er<br />
51 / 181
for 2.DBM<br />
02<br />
via<br />
kommuneplan<br />
2013 indlemmet<br />
i bymidten<br />
2. DLC 04 2. C04 Marievej 1.000 1.000 - - 300 - - 700 Der kan ikke<br />
etableres<br />
udvalgsvarebutikker<br />
2. DLC 05 2. C05 Gl. Ringstedvej,<br />
Tåstrup<br />
Møllevej<br />
2.000 2.000 - - 150 - - 1.850<br />
2. DLC 06 2. C06 Ladegården 1.000 1.000 - - 200 - - 800 Der kan ikke<br />
etableres<br />
udvalgsvarebutikker<br />
2. DLC 07 2. C07 Kalundborgvej/Nykøbingvej<br />
1.000 1.000 - - 1.000 - - -<br />
2. DLC 08 2. C08 Omfartsvej/<br />
Søstrupvej<br />
3.000 1.000 1.000 - Er 2.000 - 1.000 Der kan<br />
opbrugt<br />
etableres én<br />
dagligvarebutik<br />
2. DSPV 01 2. E01 Søstrupvej øst - - - - - - - 0 Der kan efter en<br />
nærmere<br />
planlægning<br />
etableres<br />
butikker til<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
varer<br />
2. DSPV 01 2. E02 Søstrupvej vest 23.000 - - 8.000 - - 19.000 4.000 De 4.000 m2 til<br />
Silvan er<br />
fratrukket<br />
2. DSPV 01 2. E04 Megacenter I<br />
og Bilbyen 80.000 500 2.000 12.500 Er Er 14.052 65.694<br />
opbrugt opbrugt<br />
Østbyen<br />
Rammer for nye butikker i lokalcentrene og for områder til butikker med særlig pladskrævende varer i Østbyen<br />
Delområder Rammeområde<br />
Navn<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
Ny Ny Ny Nuvær<br />
Maksimal butiksbutiksbutiks ramme ramme ramme endebruttostørrelsestørrelsestørrelseBemærk<br />
for for for særlig samlede<br />
etage<br />
særlig<br />
ningerarealdagligudvalgsdagligudvalgspladsbutikspladsvarervarerkrævendearealvarervarerkrævende<br />
3. DLC 01 3. C01 Mellemvang 2.000 2.000 - - 600 - - 1.400<br />
3. DLC 02 3. C02 Anders<br />
2.000<br />
Larsensvej<br />
2.000 - - 650 - - 1.350<br />
3. DLC 03 3. C03 Munkholmvej<br />
1.000 - - 100 900<br />
3. DLC 04 3. C04 Sofieminde<br />
750<br />
Allé<br />
750 - - 0 - 820<br />
Ved<br />
ansøgning<br />
om nye<br />
butikker<br />
skal der<br />
3. DSPV 01 3. E02 Højvang 8.000 - - 8.000 - -<br />
der<br />
foretages<br />
en<br />
optællen<br />
<strong>af</strong> antal <strong>af</strong><br />
kvm<br />
Enkeltstående<br />
butik<br />
3. B12<br />
Åvangsvej,<br />
øst for 1.000<br />
Roskildevej<br />
1.000 - -<br />
Er<br />
opbrugt<br />
Etablering<br />
<strong>af</strong> Rema<br />
1000 er<br />
igangsat<br />
52 / 181
53 / 181
<strong>Holbæk</strong> bymidte<br />
Afgrænsning <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> bymidte<br />
<strong>Holbæk</strong> bymidtes geogr<strong>af</strong>iske <strong>af</strong>grænsning er defineret ved<br />
hjælp <strong>af</strong> den statistiske metode, som efter planlovens<br />
detailhandelsbestemmelser skal anvendes jf. bekendtgørelse<br />
nr. 1093 <strong>af</strong> 11/09/<strong>2007</strong>. Afgrænsningen vises på kortet til højre.<br />
I Detailhandelsanalysen 2012 er der foretaget en<br />
bymidte<strong>af</strong>grænsning hvor arealerne omkring <strong>Holbæk</strong> Have er<br />
inddraget. Byrådet har efterfølgende besluttet at området i<br />
stedet skal overgå til boligformål, hvorefter området er udtaget<br />
<strong>af</strong> bymidte<strong>af</strong>grænsningen.<br />
Der er således ikke i forhold til den tidligere Kommuneplan<br />
<strong>2007</strong><strong>2018</strong> foretaget ændringer <strong>af</strong> bymidte<strong>af</strong>grænsningen.<br />
bymidten indeholder dermed stadig 2 områder, der kan tilbyde<br />
noget forskelligt.<br />
De 2 områder i bymidten er<br />
Havneområder<br />
Bykernen<br />
Intentionen er, at hvert område har en særlig profil som er<br />
følgende:<br />
Havneområder<br />
Detailhandelsrammerne for havneområderne giver mulighed for<br />
mere mindre butikker på maksimalt 200 m 2 som er målrettet<br />
områdets karakter som f.eks. marritime butikker, c<strong>af</strong>éer.<br />
Bykernen<br />
Detailhandelsrammerne for bykernen giver mulighed for et<br />
bredt udvalg <strong>af</strong> mindre dagligvarebutikker og<br />
udvalgsvarebutikker, suppleret med et bredt udvalg <strong>af</strong> c<strong>af</strong>éer<br />
og restauranter, diskoteker samt en lang række<br />
publikumsorienteret serviceerhverv (f.eks. bibliotek) og liberale<br />
erhverv m.m.<br />
54 / 181
Temakort 2.4
Jyderup og Tølløse<br />
Større centerbyer<br />
Jyderup og Tølløse udpeges som større centerbyer med bymidte<br />
Større centerbyer med bymidter<br />
De større centerbyers beliggenhed fremgår <strong>af</strong> kortet 'Bymønster og<br />
byhierarki' under fanen Indledning.<br />
I Jyderup og Tølløse skal der ligge butikker, der sikrer den lokale<br />
butiksforsyning for byerne og de mindre bysamfund i umiddelbar nærhed.<br />
Den overordnede ramme for omfanget <strong>af</strong> bruttoetageareal til butiksformål i<br />
hver <strong>af</strong> de større centerbyer fremgår <strong>af</strong> tabellerne. Størrelsen <strong>af</strong> den<br />
enkelte butik må maksimalt være 3.500 m 2 til dagligvarebutikker og 2.000<br />
m 2 til udvalgsvarebutikker. Der kan etableres én dagligvarebutik på 3.500<br />
m 2 , ellers er det maksimale bruttoetageareal til dagligvarer 1.000 m 2 .<br />
Detailhandelsrammer for Jyderup og Tølløse<br />
Jyderup<br />
Rammer for nye butikker i Jyderup<br />
Delområder Rammeområde<br />
Navn<br />
Maksi<br />
mal<br />
bruttoetageareal<br />
Maks.<br />
butiks<br />
størrelse<br />
dagligvarer<br />
Maks.<br />
Maks.<br />
butiks<br />
butiks Ny<br />
størstør<br />
ramme<br />
relserelse<br />
for<br />
særlig<br />
dagligudvalgs<br />
plads<br />
varer<br />
kræv<br />
varer<br />
ende<br />
> Klik her for at se en forklaring til<br />
delområderne fx. 1.DBM 01<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiks<br />
areal<br />
11. DBM 01 11. C01 Skarridsø<br />
13.870 3.500 2.000 500 1.500 1.500 - 9.870<br />
gade<br />
Bemærkninger<br />
*<br />
Rammen<br />
er<br />
gældende<br />
for 11.<br />
C01, 11.<br />
C02 og<br />
11. C03<br />
Der kan<br />
etableres<br />
én butik<br />
på 3.500<br />
m 2 ellers<br />
er den<br />
maksimale<br />
butiks<br />
størrelse<br />
på 1.000<br />
m 2 .<br />
55 / 181
11. DBM 02 11. C02 <strong>Holbæk</strong><br />
syd<br />
11. DBM 03 11. C03 <strong>Holbæk</strong><br />
nord<br />
11. DLC 01 11. C04<br />
11. DSPV<br />
01<br />
11. DSPV<br />
02<br />
Tølløse<br />
<strong>Holbæk</strong>vej,<br />
Skov<br />
vejen og<br />
Mark<br />
vænget<br />
Industriparken<br />
vest<br />
Industri<br />
parken<br />
øst<br />
Rammer for nye butikker i Tølløse<br />
Delområder Rammeområde<br />
Navn<br />
19.DBM 01 19. C01<br />
19. DSPV<br />
01<br />
19. E01 Hjortholmvej<br />
3.000 1.000 500 -<br />
Rammen<br />
er<br />
opbrugt<br />
- - 3.000<br />
5.000 - - 5.000 - - 5.000 795<br />
- - 5.000 - - 730 *<br />
Maks. Maks.<br />
Maksimal<br />
Ny<br />
Maksibutiksbutiksbutiks Ny Ny ramme<br />
malstørstørstør ramme ramme for Nuværende<br />
bruttorelserelserelse for for særlig samlede<br />
etage<br />
særlig dagligudvalgsplads butiksareal<br />
arealdagligudvalgspladsvarervarerkrævvarervarerkrævendeende Tølløsevej,Mostjorden<br />
og<br />
Jernbanevej<br />
14.000 3.500 2.000 500 2.000 3.000 - 9.000<br />
5.000 - - 5.000 - - 0<br />
*<br />
*<br />
*<br />
Rammen<br />
er gældende<br />
for<br />
11. BE01<br />
og 11.<br />
BE02 -<br />
tjek<br />
rammenavn<br />
Bemærkninger<br />
* Der<br />
kan<br />
etableres<br />
én<br />
dagligvarebutik<br />
på 3.500<br />
m 2 ellers<br />
er den<br />
maksimalebutiksstørrelse<br />
på 1.000<br />
m 2<br />
56 / 181
Mindre centerbyer<br />
Mindre centerbyer<br />
Svinninge, Mørkøv, Regstrup/Nr. Jernløse, Undløse, St. Merløse og<br />
Vipperød udpeges som mindre centerbyer med bymidte<br />
Mindre centerbyer med bymidter<br />
De mindre centerbyers beliggenhed fremgår <strong>af</strong> kortet 'Bymønster og<br />
byhierarki' under fanen Indledning.<br />
I de mindre centerbyer skal der ligge butikker, der forsyner den lokale by<br />
samt det nærliggende opland.<br />
Den overordnede ramme for omfanget <strong>af</strong> bruttoetageareal til butiksformål i<br />
hver <strong>af</strong> de mindre centerbyer fremgår <strong>af</strong> tabellerne. Størrelsen <strong>af</strong> den<br />
enkelte butik må maksimalt være 2.500 m 2 bruttoetageareal til<br />
dagligvarebutikker og 500 m 2 til udvalgsvarebutikker. Der kan dog kun<br />
etableres én dagligvarebutik i Svinninge på 2.500 m 2 , én dagligvarebutik i<br />
Mørkøv og Regstrup/Nr. Jernløse på 2.000 m 2 , ellers er det maksimale<br />
bruttoetageareal til dagligvarer 1.000 m 2 .<br />
Detailhandelsrammer for mindre centerbyer<br />
Svinninge<br />
Rammer for nye butikker i Svinninge<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
10. DBM<br />
01<br />
10.<br />
C01<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
dagligvarer<br />
Maks. Maksibutiksmalstørbutiksrelsestørrelseudvalgs<br />
særlig<br />
varerpladskrævende Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
> Klik her for at se en forklaring til<br />
delområderne fx. 1.DBM 01<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Hovedgaden 7.921 2.500 500 700 2.000 500 1.000 4.421<br />
Bemærkninger<br />
* Rammen er<br />
gældende for<br />
10. C01 og<br />
10. C02.<br />
Der kan kun<br />
planlægges<br />
for nye<br />
butikker i<br />
område 10.<br />
C01<br />
Der kan<br />
etableres én<br />
butik på 2.500<br />
m 2 ellers er<br />
den maksimalebutiksstørrelse<br />
på<br />
57 / 181
10. DBM<br />
02<br />
Mørkøv<br />
10.<br />
C02<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Hovedgaden,Kalundborgvej<br />
Rammer for nye butikker i Mørkøv<br />
12. DBM<br />
01<br />
12. DBM<br />
02<br />
12.<br />
C01<br />
12.<br />
C02<br />
Maksimal<br />
bruttoetageareal<br />
Maks. Maks.<br />
butiksbutiksstørstørrelserelse dagligvarer<br />
Ny Ny Ny Nuværende<br />
Maksimal ramme ramme ramme samlede<br />
butiks for for for butiksareal<br />
størrelsedagligudvalgs særlig<br />
særlig varervarerpladspladsudvalgskrævendevarerkrævende Hoved 4.262<br />
gaden<br />
2.000 500 500 2.000 500 - 1.762<br />
Vandværksvej<br />
Regstrup/Nr. Jernløse<br />
Rammer for nye butikker i Regstrup/Nr. Jernløse<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
14. DBM<br />
01<br />
14.<br />
C01<br />
Hovedgaden<br />
nord<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
dagligvarer<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
udvalgsvarer<br />
Maksimal<br />
butiksstørrelse<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
7.598 2.000 500 500 2.000 500 1.632<br />
1.000 m 2 .<br />
* Se<br />
bemærkninger<br />
ovenfor<br />
Bemærkninger<br />
* Rammen<br />
er<br />
gældende<br />
for 12 C01<br />
og 12. C02.<br />
Der kan<br />
etableres én<br />
butik på<br />
2.000 m 2<br />
ellers er den<br />
maksimale<br />
butiksstørrelse<br />
på<br />
1.000 m 2 .<br />
*<br />
Bemærkninger<br />
* Rammen<br />
er<br />
gældende<br />
for 14.<br />
C01 og<br />
14. C02<br />
Der kan<br />
etableres<br />
én butik på<br />
2.000 m 2<br />
ellers er<br />
58 / 181
14. DBM<br />
02<br />
Undløse<br />
14.<br />
C02<br />
Butikscentret<br />
Rammer for nye butikker i Undløse<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
15. DBM<br />
01<br />
15.<br />
C01<br />
St. Merløse<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Rammer for nye butikker i St. Merløse<br />
17. DBM<br />
01<br />
Vipperød<br />
17.<br />
C01<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
dagligvarer<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
udvalgsvarer<br />
Maksimal<br />
butiksstørrelse<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
ramme<br />
for særlig<br />
pladskrævende<br />
den maksimalebutiksstørrelse<br />
på<br />
1.000 m 2 .<br />
*<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Hoved 2.624<br />
gaden<br />
1.000 500 - 1.000 500 1.124<br />
Banevej,Tværvej,Bygaden<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Rammer for nye butikker i Vipperød<br />
20. DBM<br />
01<br />
20.<br />
C01<br />
20. DLC 01 20.<br />
C02<br />
Stationsvej,Lersøparken<br />
Centerområde<br />
vest for<br />
Maks. Maks.<br />
butiksbutiksstørstørrelserelse dagligvarer<br />
udvalgsvarer<br />
Maksimal<br />
butiksstørrelse<br />
særlig<br />
pladskræv<br />
ende<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
ramme<br />
for særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
3.000 1.000 500 1.000 500 1.495<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
dagligvarer<br />
Ny Ny Ny<br />
Maks. Maksimal ramme ramme ramme<br />
butiksbutiksstør for for for særlig<br />
størrelse særlig dagligudvalgspladsrelseudvalgsvarerpladskrævendevarervarerkrævende Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
2.850 1.500 500 - 1.000 250 - 1.600<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
1.184 1.000 500 - 500 * 250 - 1.066 * Der<br />
kan for 2<br />
mindre<br />
59 / 181
Roskildevej<br />
dagligvarebutikker<br />
på<br />
maksimal<br />
250<br />
m 2<br />
60 / 181
Lokalcentre<br />
Lokalcentre<br />
Orø, Tuse, Hagested, Tuse Næs, Gislinge, Kirke Eskilstrup, Knabstrup,<br />
Ugerløse og Kundby udpeges som byer med lokalcentre.<br />
Lokalcentre<br />
Lokalcentrenes beliggenhed fremgår <strong>af</strong> kortet 'Bymønster og byhierarki'<br />
under fanen Indledning.<br />
I byer med lokalcentre skal der ligge butikker, som forsyner den enkelte by<br />
og mindre nærliggende bysamfund.<br />
Den overordnede ramme for omfanget <strong>af</strong> bruttoetageareal til butiksformål i<br />
hvert <strong>af</strong> lokalcentrene fremgår <strong>af</strong> tabellerne. Størrelsen <strong>af</strong> den enkelte butik<br />
må maksimalt være 1.000 m 2 bruttoetageareal til dagligvarebutikker og<br />
500 m 2 til udvalgsvarebutikker.<br />
Detailhandelsrammer for byer med lokalcentre<br />
Orø<br />
Rammer for nye butikker på Orø<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimal<br />
bruttoetageareal<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
dagligvarer<br />
Maks.<br />
butiksstørrelse<br />
udvalgsvarer<br />
Maksimalbutiksstørrelse<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for særlig<br />
pladskrævende<br />
4. DLC 01 4. C01 Bygaden 1.000 1.000 500 - 100 - 900<br />
Tuse Næs<br />
Rammer for nye butikker på Tuse Næs<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
butiksbutiksbutiksstørstøstørrelserelserrelse særlig<br />
pladsdagligudvalgskrævendevarervarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
5. DLC 01 5. C01 Udby 2.083 1.000 500 - Er<br />
opbrugt<br />
> Klik her for at se en forklaring til<br />
delområderne fx. 1.DBM 01<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
500 1.583<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
61 / 181
Hagested<br />
Rammer for nye butikker i Hagested<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
butiksbutiksbutiksstørstørstørrelserelserelse særlig<br />
pladsdagligudvalgskrævendevarervarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
6. DLC 01 6. C01 Gl.<br />
Hagested<br />
1.000 1.000 500 - 600 500 400<br />
Tuse<br />
Rammer for nye butikker i Tuse<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
7. DLC 01 7. C01 Tuse<br />
Byvej<br />
Gislinge<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Rammer for nye butikker i Gislinge<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
butiksbutiksbutiksstørstørstørrelserelserelse særlig<br />
pladsdagligudvalgskrævendevarervarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
1.500 1.000 500 - 500 500 - 500<br />
Maksimal Maks. Maks. Maksibruttobutiksbutiksmaletagestørstørbutiksarealrelserelsestørrelsedagligudvalgs<br />
særlig<br />
varervarerpladskrævende Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
8. DLC 01 8. C01 Byvej,<br />
Hovedgaden<br />
2.572 1.000 500 - 1.000 500 1.072<br />
Kundby<br />
Rammer for nye butikker i Kundby<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
62 / 181
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
9. DLC 01 9. C01 Bygaden<br />
Knabstrup<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Rammer for nye butikker i Knabstrup<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
butiksbutiksbutiksstørstørstørrelserelserelse særlig<br />
pladsdagligudvalgskrævendevarervarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
1.500 1.000 500 - 263 500 - 737<br />
Maksi Maks. Maks. Maksimal<br />
malbutiksbutiksbutiksbruttostørstørstørrelseetagerelserelse særlig<br />
arealpladsdagligudvalgskrævvarervarerende<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
13. DLC 01 13. C01 <strong>Holbæk</strong> 1.000<br />
vej<br />
1.000 500 - - 500 - 1.000<br />
13. DLC 02 13. C02 Ventedgårdsvej<br />
Ugerløse<br />
Rammer for nye butikker i Ugerløse<br />
Delområder Ramme Navn<br />
område<br />
250 - 250 - - 250 -<br />
Maksimalbruttoetageareal<br />
Maks. Maks. Maksimal<br />
butiksbutiksbutiksstørstørstørrelserelserelse særlig<br />
pladsdagligudvalgskrævendevarervarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
dagligvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
udvalgsvarer<br />
Ny<br />
ramme<br />
for<br />
særlig<br />
pladskrævende<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
16. DBM 01 16. C01 Hoved 2.500<br />
gaden<br />
1.000 500 1.000 500 1.000<br />
Kirke Eskilstrup<br />
Rammer for nye butikker i Kirke Eskilstrup<br />
Delområder Ramme Navn<br />
områdeMaksi Maks. Maks. Maksi<br />
Ny<br />
ramme<br />
Ny<br />
ramme<br />
Ny<br />
ramme<br />
malbutiksbutiksmal for for for<br />
bruttostørstørbutiksdagligudvalgs særlig<br />
etagerelserelsestørrelsevarervarerpladsareal særlig<br />
dagligudvalgspladsvarervarerkrævendekrævende 18. DLC 01 18. C01 Borger 1.500 1.000 500 - 700 500 - 278<br />
Nuværende<br />
samlede<br />
butiksareal<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
Bemærkninger<br />
63 / 181
gade,<br />
Stationsvej<br />
64 / 181
Forklaring på delområder<br />
Delområder Forklaring<br />
1.DBM 01<br />
2. DLC 01<br />
3. DSPV 01<br />
Tallet 1 referer til områdets nummer. Numrene går fra 1 til<br />
20<br />
DBM står for Detailhandel i bymidte<br />
01 viser sammenhængen med rammen.<br />
1. DBM 01 området ligger i <strong>Holbæk</strong> bymidte og har<br />
rammenr. 1. C01<br />
Tallet 2 referer til områdets nummer.<br />
DLC står for Detailhandel i lokalcentrene<br />
01 viser sammenhængen med rammen.<br />
2. DLC 01 området ligger i <strong>Holbæk</strong> vestby i et lokalcenter<br />
og har rammenr. 2.C01<br />
Tallet 3 referer til områdets nummer<br />
DSPV står for Detailhandel i områder til særlig<br />
pladskærvende varer<br />
01 viser sammenhængen med rammen.<br />
3. DSPV - området ligger i <strong>Holbæk</strong> østby i et område til<br />
særlig pladskrævende varer og har rammeområde 3.E01.<br />
Eksempler på bymidte og centerfunktioner<br />
Eksempler på bymidte og centerfunktioner<br />
Detailhandel: Erhverv, defineret som salg til privat brug<br />
Dagligvarebutikker<br />
Butik der forhandler<br />
produkter, der indgår<br />
i husholdningers<br />
daglige brug<br />
Apotek<br />
Bager<br />
Blomster<br />
Charcuteri<br />
Chokolade/konfekture<br />
Delikatesse<br />
Kiosk<br />
Udvalgsvarebutikker<br />
Butik der forhandler<br />
længerevarende<br />
forbrugsgoder<br />
Antikviteter/antikvariat<br />
Babyudstyr<br />
Beklædning<br />
Bøger/papir<br />
Boligudstyr<br />
Cykler/knallerter<br />
Dyrehandel<br />
Elinstallatør m. butik<br />
Farve/tapet<br />
Foto<br />
Gaveartikler<br />
Genbrugsbutik<br />
Publikumsorienteret<br />
service herunder<br />
særlige offentlige<br />
formål<br />
Funktioner som kan<br />
lokaliseres sammen<br />
med detailhandel<br />
Avisredaktion<br />
Bank<br />
Bedemand<br />
Bibliotek<br />
Biogr<strong>af</strong><br />
C<strong>af</strong>é / Bodega<br />
Ejendomsmægler<br />
Fitnesscenter<br />
Fotoatelier<br />
Frisør<br />
Hotel<br />
Hundesalon<br />
Liberalt<br />
erhverv<br />
Kontor<br />
Administration<br />
Klinik (Læge,<br />
tandlæge,<br />
dyrlæge,<br />
psykolog.<br />
hudpleje,<br />
akupunktur,<br />
fysioterapi<br />
m.m.)
Eksempler på bymidte og centerfunktioner<br />
Fisk/vildt<br />
Frugt/grønt<br />
Helsekost<br />
Kolonial<br />
Materialist<br />
Ost<br />
Pizzeria u. restaurant<br />
Servicestation med<br />
kiosksalg<br />
Parfumeri<br />
Slagter/viktualie<br />
Smørrebrød<br />
Supermarked<br />
Tobak/vin<br />
Varehus<br />
Glarmester m. butik<br />
Guldsmed/juveler<br />
Gulvbelægning<br />
Isenkram<br />
Kunst/galleri<br />
Køkken/badeudstyr<br />
Legetøj<br />
Låseservice med butik<br />
Mobiltelefonsalg<br />
Møbler<br />
Musikinstrumenter<br />
Optiker<br />
Pc og kontormaskiner<br />
Pejseudstyr<br />
Plader/musik<br />
Planter og havecentre<br />
Radio/tv<br />
Skotøj<br />
Sportsudstyr<br />
Tunghøreudstyr<br />
Tæpper<br />
Udlejning <strong>af</strong> varer<br />
Urmager<br />
VVSinstallatør m. sal<br />
Hælebar<br />
Museum<br />
Netc<strong>af</strong>é<br />
Pizzeria m. restaurant<br />
Posthus<br />
Rejsebureau<br />
Renseri<br />
Restaurant<br />
Solcenter<br />
Teater<br />
Vaskeri<br />
Eksempler på særlig pladskrævende varer<br />
Særlig pladskrævende varer omfatter:<br />
Biler, lystbåde, campingvogne, planter, tømmer, byggematerialer,<br />
grus, sten- og betonvarer.<br />
Møbler vil i ganske særlige tilfælde kunne placeres i områder til<br />
særligt arealkrævende varegrupper, dog kun hvis det kan<br />
dokumenteres, at der ikke er plads i bymidten.<br />
Køreskole<br />
Reklamebureau<br />
Tegnestue<br />
Definition <strong>af</strong> supermarkeder, discountbutikker og varehuse<br />
Supermarkeder<br />
Supermarkeder er butikker som SuperBest, SuperBrugsen og Irma. De er<br />
kendetegnet ved at have et stort antal varenumre inden for fødevarer og<br />
andre dagligvarer og kun i meget begrænset omfang handle med<br />
udvalgsvarer.<br />
Discountbutikker<br />
Discountbutikker er butikker som Fakta, Netto, Rema 1000, Aldi og Lidl<br />
Varehuse og lavprisvarehuse<br />
Varehuse er butikker som Føtex, Kvickly og Kvickly xtra. De er<br />
kendetegnet ved at have relativt standardiserede udvalgsvarer inden for<br />
beklædning, køkkenudstyr, elektronik og sportsudstyr og beklædning. Det<br />
er for tiden kun Bilka, der kan betegnes som lavprisvarehusoperatør i<br />
Danmark jf. "Udviklingstendenser, Landsplanområdet, Skov og<br />
Naturstyrelsen ", 2006.
Tr<strong>af</strong>ik<br />
Indledning<br />
Tr<strong>af</strong>ik<br />
Behandling <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikanlæg i kommuneplanen har til formål at sikre en<br />
koordineret investering og udbygning i den tr<strong>af</strong>ikale infrastruktur og<br />
fastlægge de nødvendige arealreservationer.<br />
Derudover skal temaet bidrage til at opfylde intentionerne i <strong>Holbæk</strong><br />
Kommunes Udviklingsstrategi 2012 omkring "Ansvar for fremtiden" og<br />
"Flere og bedre jobs" ved at sikre en effektiv og miljøvenlig tr<strong>af</strong>ikal<br />
infrastruktur.<br />
Udbygning <strong>af</strong> den tr<strong>af</strong>ikale infrastruktur skal koordineres med den<br />
overordnede bypolitiske strategi. Det er vigtigt, at byernes udvikling<br />
tænkes sammen med tr<strong>af</strong>ikstrukturen, hvis vi vil opnå en bæredygtig<br />
byudvikling. Placering <strong>af</strong> ny byvækst bør derfor ske, hvor den tr<strong>af</strong>ikale<br />
infrastruktur bedst muligt understøtter gode tr<strong>af</strong>ikforbindelser.<br />
Planlægningen koordineres med temaet om "Bymønster og byudvikling",<br />
særligt for <strong>Holbæk</strong>, Jyderup og Tølløse. Tr<strong>af</strong>ikforbindelserne til især<br />
hovedstadsområdet forbedres gennem statslige investeringer i<br />
infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med de statslige<br />
beslutninger herom.<br />
Placeringen <strong>af</strong> nye kommunale tr<strong>af</strong>ikanlæg bør ses både i et lokalt<br />
perspektiv, og samtidig overordnet medvirke til at forbedre de tr<strong>af</strong>ikale<br />
forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten<br />
og mindske træghed, ventetid og spild i transport og<br />
informationsudveksling. Placering <strong>af</strong> vejanlæg, cykelstier m.v. skal<br />
understøtte en velfungerende kollektiv tr<strong>af</strong>ikbetjening i kommunen.<br />
Placering og ændring <strong>af</strong> den tr<strong>af</strong>ikale infrastruktur i det åbne land skal<br />
tage størst mulig hensyn til landskabs, natur og kulturværdierne.<br />
Planlægningen koordineres med temaerne "Landsbyer & Kulturmiljøer",<br />
"Natur & Landskab" og "Skov og Landbrug".<br />
Målet er at opnå en kommune, hvor de tr<strong>af</strong>ikale infrastrukturanlæg<br />
medvirker til at udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden<br />
på såvel det kommunale vej og stinet som det overordnede net.<br />
Samtidig skal de tr<strong>af</strong>ikale anlæg placeres og udformes så de medfører<br />
færrest mulige gener.<br />
Som en del <strong>af</strong> målet skal planlægningen <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikal infrastruktur skabe<br />
forudsætningerne for en effektiv kollektiv transport og en forbedring <strong>af</strong><br />
erhvervslivets rammebetingelser.<br />
Tr<strong>af</strong>ikal hovedstruktur<br />
65 / 181
Regionale tr<strong>af</strong>ikforbindelser<br />
Retningslinjer<br />
3.1.1 for arealudlæg til sikring <strong>af</strong> anlæg <strong>af</strong> dobbeltspor Lejre<br />
Vipperød og <strong>Holbæk</strong>Kalundborg. Udformning og beliggenhed<br />
<strong>af</strong> anlægget skal ske i overensstemmelse med VVMredegørelse<br />
og VVMtilladelse. Der reserveres endvidere areal<br />
til parkering ved Vipperød station, samt reservation og<br />
omdannelse <strong>af</strong> "byggepladsvej" til fremtidig sti / cykelsti.<br />
(Byggepladsvej som anlægges parallelt med banen både i<br />
Vipperød og i Tølløse, mens anlægsarbejde på baneterrænet<br />
pågår). Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for<br />
dette arealudlæg, med mindre det kan dokumenteres, at det<br />
ikke giver anledning til interessekonflikter.<br />
3.1.2 for areal til udbygning <strong>af</strong> rute 21 fra Tuse til Vig. Anlægget<br />
er under udførelse, og ekspropriationer m.v. er gennemført.<br />
Arealreservationen opretholdes for at sikre, at evt. mindre<br />
tilslutningsarbejder, der fortsat er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong><br />
arealreservationer ikke overses. Udformning og beliggenhed <strong>af</strong><br />
anlægget skal ske i overensstemmelse med VVMredegørelse<br />
og VVMtilladelse. Der må ikke udlægges arealer til andre<br />
formål inden for dette arealudlæg, med mindre det kan<br />
dokumenteres, at det ikke giver anledning til<br />
interessekonflikter.<br />
3.1.3 for areal til udbygning <strong>af</strong> Skovvejen i højklasset udførelse,<br />
motorvej/motortr<strong>af</strong>ikvej. Udformning og beliggenhed <strong>af</strong><br />
anlægget skal ske i overensstemmelse med VVMredegørelse<br />
og VVMtilladelse. Der må ikke udlægges arealer til andre<br />
formål inden for dette arealudlæg, med mindre det kan<br />
dokumenteres, at det ikke giver anledning til<br />
interessekonflikter.<br />
3.1.4 for arealudlæg til forlægning <strong>af</strong> rute 57 mellem Sorø og<br />
<strong>Holbæk</strong> til forlægning <strong>af</strong> vejen ved Kvanløse og vest om Igelsø<br />
samt øst om Ugerløse. Der må ikke udlægges arealer til andre<br />
formål inden for dette arealudlæg, med mindre det kan<br />
dokumenteres, at det ikke giver anledning til<br />
interessekonflikter.<br />
3.1.5 for arealreservation til omfartsvej vest om Tølløse. Der må<br />
ikke udlægges arealer til andre formål inden for dette<br />
arealudlæg, med mindre det kan dokumenteres, at det ikke<br />
giver anledning til interessekonflikter.<br />
3.1.6 for arealreservation til en ny forbindelsesvej fra den nye<br />
underføring <strong>af</strong> jernbanen ved Tølløsevej/Kvarmløsevej til den<br />
eksisterende jernbanebro ved erhvervsområdet i den nordlige<br />
del <strong>af</strong> Tølløse, nær Lunderød.<br />
3.1.7 Planlægning for nye veje, nyanlæg og regulering <strong>af</strong> veje<br />
skal tage nødvendige landskabelige hensyn. Inden for<br />
værdifulde landskabsområder og værdifulde naturområder kan<br />
normalt ikke gennemføres nye veje.<br />
3.1.8 Nyanlæg <strong>af</strong> veje og større vejforlægninger skal<br />
planlægges således, at de nødvendige faunapassager og<br />
krydsninger <strong>af</strong> stier sikres.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Grundstammerne i kommunens tr<strong>af</strong>ikale hovedstrukturer udgøres <strong>af</strong><br />
jernbanen, Nordvestbanen (KøbenhavnKalundborg), samt <strong>af</strong><br />
vejstrækningerne Rute 21 (<strong>Holbæk</strong>motorvejen og Nykøbingvejen), Rute<br />
66 / 181
Temakort 3.1
23/Skovvejen (ElverdamKalundborg) og Rute 57 (<strong>Holbæk</strong>Sorø).<br />
Derudover er der regionale jernbanelinjer fra <strong>Holbæk</strong> til Nykøbing Sj. og<br />
fra Tølløse til Høng. Jernbanenettet betyder, at mange også mindre byer <br />
i <strong>Holbæk</strong> Kommune er begunstiget <strong>af</strong> stationer og jernbanens kollektive<br />
tr<strong>af</strong>iktilbud. Jernbanens kollektive tr<strong>af</strong>iktilbud suppleres <strong>af</strong> 7 regionale<br />
buslinjer.<br />
På <strong>Holbæk</strong>motorvejen er gennemført en udbygning på strækningen<br />
mellem Fløng og Roskilde Vest fra 4 til 8 kørespor, og fra 4 til 6 kørespor<br />
på den øvrige strækning mellem Baldersbrønde og Hedelandsvej. Målet<br />
er, at løsne op for de store køproblemer på strækningen i myldretiderne.<br />
Det omfattende vejarbejde gik i gang i 2009 og åbnede i fuld bredde<br />
august 2012. Arbejdet på <strong>Holbæk</strong>motorvejen har i anlægsperioden<br />
medført mindre fremkommelighed for pendlerne, men med færdiggørelsen<br />
her<strong>af</strong>, er den tr<strong>af</strong>ikale forbindelse til hovedstaden væsentligt forbedret for<br />
bilisterne.<br />
På den første delstrækning <strong>af</strong> Skovvejen, er igangsat anlægsarbejde, som<br />
ligeledes vil medvirke til at forbedre de tr<strong>af</strong>ikale forbindelser til<br />
hovedstadsområdet for bilisterne.<br />
Med opgradering <strong>af</strong> Skovvejen til motorvej ændres tilkørselsforholdene til<br />
Jyderup. Således lukkes til og frakørsel til <strong>Holbæk</strong>vej. Dette må antages<br />
at medvirke til en fredeliggørelse <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong>vej i Jyderup. Fremover vil<br />
Jyderup have en vestlig og en østlig tilkobling til motorvejen. Her vil især<br />
den østlige tilkobling have stor betydning for de store erhvervsarealer i den<br />
østlige del <strong>af</strong> byen. Med etableringen <strong>af</strong> motorvejen vil det på sigt være<br />
hensigtsmæssigt at se på den nordsydgående tr<strong>af</strong>ik, herunder ikke<br />
mindst den tunge tr<strong>af</strong>ik.<br />
På Nordvestbanen er igangsat anlægsarbejde med etablering <strong>af</strong><br />
dobbeltspor på strækningen LejreVipperød. Anlægsarbejdet forløber over<br />
en treårig periode med primære indsatser i sommermånederne og med<br />
indsættelse <strong>af</strong> busdrift som erstatning for togdriften i disse perioder. Når<br />
anlægsarbejderne står færdige, vil disse muliggøre hyppigere drift og<br />
kortere rejsetider, set i sammenhæng med forbedringen <strong>af</strong><br />
sporkapaciteten på strækningen fra Roskilde til København. I<br />
anlægsperioden må forudses længere rejsetider for de togrejsende, men<br />
når dette er <strong>af</strong>sluttet, vil jernbanen kunne tilbyde forbedringer i<br />
togforbindelserne for pendlerne.<br />
I forbindelse med den kommende udbygning <strong>af</strong> jernbaneforbindelsen<br />
mellem Vipperød og Lejre skal den eksisterende jernbaneoverskæring på<br />
Asmindrupvej i Vipperød nedlægges og der skal i stedet etableres en ny<br />
tunnel for cykler og gående. Lukningen <strong>af</strong> Asmindrupvej giver mulighed for<br />
fredeliggørelse og omdannelse <strong>af</strong> den centrale vej i Vipperød, herunder<br />
opgradering <strong>af</strong> bløde tr<strong>af</strong>ikanters forbindelse til skole og stationen. Syd for<br />
Vipperød er den nye forbindelsesvej mellem Nybyvej og Roskildevej<br />
anlagt. Stationsvej forlænges til forbindelsesvejen. Stationsvejens<br />
forlængelse vil samtidig give mulighed for at etablere flere<br />
parkeringspladser til pendlerne langs vejen.<br />
Udvidelsen <strong>af</strong> jernbanen til et dobbeltspor har desuden den konsekvens i<br />
Tølløse, at de eksisterende overkørsler <strong>af</strong> jernbanen ved<br />
Tølløsevej/Kvarmløsevej, Tadrevej og Bukkerupvej er lukket. Som<br />
alternativ til de lukkede overkørsler er etableret to underføringer <strong>af</strong><br />
jernbanen, henholdsvis nord for Tølløsevej/Kvarmløsevej og imellem<br />
Tølløse og Soderup.<br />
Byrådet vil arbejde for at mindske den gennemkørende tr<strong>af</strong>ik i Tølløse,<br />
dvs. den gennemkørende tr<strong>af</strong>ik på Sønderstrupvej og Hjortholmvej samt<br />
Tølløsevej og Kvarmløsevej. På den baggrund fastlægger Forslag til<br />
Kommuneplan 2013-2025 en retningslinje om en arealreservation til en ny<br />
omfartsvej vest om Tølløse. Omfartsvejen kan sammen med<br />
tr<strong>af</strong>ikdæmpende foranstaltninger være med til markant at fredeliggøre de<br />
helt centrale veje i Tølløse.<br />
I sammenhæng med ovenstående ønsker byrådet at arbejde for en bedre<br />
sammenbinding <strong>af</strong> arealerne i Tølløses centerområde. Sammenbindingen<br />
skal ses i sammenhæng med en fremtidig byomdannelse <strong>af</strong> den<br />
ubenyttede erhvervsejendom i den centrale del <strong>af</strong> Tølløse, f.eks. ved at der<br />
i den forbindelse etableres en ny, sammenhængende stiforbindelse fra<br />
Tølløse Centertorv i vest til Tølløse Station i centrum.<br />
Byrådet ønsker at skabe mulighed for, at der etableres en ny<br />
forbindelsesvej fra den nye underføring <strong>af</strong> jernbanen ved<br />
67 / 181
Tølløsevej/Kvarmløsevej til den eksisterende jernbanebro ved<br />
erhvervsområdet i den nordlige del <strong>af</strong> Tølløse, nær Lunderød. På den<br />
baggrund fastlægger Forslag til Kommuneplan 20132025 en retningslinje<br />
om en arealreservation til forbindelsesvejen. Det vurderes, at<br />
forbindelsesvejen vil lette tr<strong>af</strong>ikanters adgang imellem den østlige del <strong>af</strong><br />
Tølløse og Hjortholmvej.<br />
VVM generelt<br />
Etablering <strong>af</strong> vejanlæg, parkeringsanlæg i byzone m.v. kan være omfattet<br />
<strong>af</strong> krav om, at der foretages en vurdering <strong>af</strong> virkning på miljøet, en såkaldt<br />
VVM. Formålet med VVM er at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag for<br />
beslutningen om at give eller <strong>af</strong>slå tilladelse til anlægstyper, der kan<br />
påvirke miljøet væsentligt. Der er opstillet en række krav til, hvad en VVMredegørelse<br />
skal indeholde, samt hvilke typer anlæg der er omfattet <strong>af</strong><br />
VVM-pligt.<br />
Visse anlæg er pr. definition obligatorisk VVMpligtige andre anlæg<br />
omfattes <strong>af</strong> VVMpligten, fordi det på grundlag <strong>af</strong> en screening vurderes at<br />
anlægget må vil kunne påvirke miljøet væsentligt.<br />
Reglerne om vurdering <strong>af</strong> virkning på miljøet for så vidt angår anlæg på<br />
land fremgår <strong>af</strong> planloven og den tilhørende VVMbekendtgørelse.<br />
Miljøministeriet har udarbejdet Vejledning om VVM i Planloven.<br />
Vejledningen er skrevet med henblik på, at give information til<br />
myndigheder, bygherrer og den berørte offentlighed.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg og skal endvidere som udgangspunkt opretholde<br />
regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg,<br />
såsom transmissionsledninger, veje og jernbaner, jf. planlovens § 11a, stk.<br />
1, nr.4<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav til kommuneplanlægningen fremgår <strong>af</strong> "Oversigt over de<br />
statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013", <strong>af</strong>snit 5:<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Lokale vejplaner og tr<strong>af</strong>ikanlæg skal vurderes i forhold til, om de har<br />
konsekvenser udover kommunegrænsen, eller har konsekvenser for<br />
eksisterende/planlagte overordnede vejforbindelser og tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med<br />
tr<strong>af</strong>ikselskabernes tr<strong>af</strong>ikplan for offentlig servicetr<strong>af</strong>ik fremgå.<br />
Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på<br />
kommuneplanens kortbilag.<br />
Den overordnede tr<strong>af</strong>ikstruktur og arealreservationer efter konkrete<br />
projekterings og anlægslove skal indgå som retningslinjer i<br />
kommuneplanen.<br />
Udlæg <strong>af</strong> arealer til byzone og sommerhusområder skal tage hensyn<br />
til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.<br />
Det er endvidere et statsligt mål, at kommuneplanlægningen arbejder for<br />
principperne i "Aftaler om en grøn transportpolitik", hvor<strong>af</strong> det bl.a. fremgår<br />
at:<br />
Transportens CO 2 -udledning skal ned.<br />
Den kollektive transport skal løfte det meste <strong>af</strong> fremtidens vækst i<br />
tr<strong>af</strong>ikken.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Aftaler om en grøn transportpolitik<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Sjælland baner vejen frem<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
68 / 181
Vejkapaciteten skal udbygges, der hvor behovet er størst, dvs. der,<br />
hvor der idag er de største trængselsproblemer.<br />
Cyklismen skal fremmes.<br />
Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.<br />
Støj og luftforurening i byerne skal ned.<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands forslag til den regionale udviklingsstrategi indeholder<br />
overordnede ønsker til regionens fremtid. Derudover har Regionen på<br />
transportområdet udarbejdet:<br />
En regional tr<strong>af</strong>ikplan, som indeholder målsætninger og tiltag, der<br />
primært styrker indsatsen omkring de primære pendlerstrømme,<br />
konkretiseret ved indførelse <strong>af</strong> et såkaldt Rnet.<br />
"Sjælland baner vejen frem", et tr<strong>af</strong>ikudspil i samarbejde med 17<br />
kommuner.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> Udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har relation til<br />
nærværende tema om tr<strong>af</strong>ik og infrastruktur:<br />
Sammenhæng i pendlerlivet<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune skal det være nemmere at få familielivet til at hænge<br />
sammen også for dem, der pendler. Det er ikke muligt for alle at finde<br />
beskæftigelse lokalt, så mange borgere vil fortsat have deres arbejde i<br />
hovedstadsområdet eller andre steder på Sjælland. Jo mindre tid, der skal<br />
bruges på transport, jo bedre. Det er <strong>af</strong>gørende, at der er sammenhæng i<br />
pendlerlivet, hvilket også betyder, at det skal være muligt at handle ind og<br />
at deltage aktivt i forenings- og kulturlivet, selvom man ikke lige er hjemme<br />
hver dag klokken 16.<br />
Det vil vi gøre ved at:<br />
Styrke pendlernes transport og den kollektive tr<strong>af</strong>ik ved aktivt at<br />
udnytte de statslige investeringer i jernbane og motorveje.<br />
Målrette de kommunale investeringer og fremtidig byudvikling, så<br />
det bliver lettere og hurtige at pendle.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser<br />
Når nye virksomheder flytter til området, kan det give vækst inden for nye<br />
brancher. Det kan også tilføre videns og vækstvirksomheder.<br />
Virksomheder placerer sig tæt på kunder, leverandører og arbejdskr<strong>af</strong>t, og<br />
hvor der i forvejen er et stærkt erhvervsmiljø. <strong>Holbæk</strong>s størrelse og<br />
beliggenheden med adgang til motorvej og gode togforbindelser gør<br />
området attraktivt for virksomheder. Ved at tiltrække virksomheder udefra<br />
får vi flere vækstmuligheder.<br />
Vi skal derfor udnytte de statslige investeringer i motorveje og jernbane til<br />
lokal erhvervsudvikling.<br />
Bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
Bæredygtighed skal være bredt forankret i den kommunale virksomhed på<br />
tværs <strong>af</strong> faggrænser og være synlig i kommunes planer og politikker. Vi vil<br />
stille skærpede krav til bæredygtighed.<br />
Mindske energi- og ressourceforbruget ved at give mulighed for at<br />
bygge højere og tættere ved stationerne, hvor der er adgang til<br />
kollektiv tr<strong>af</strong>ik.<br />
Mindske energiforbruget ved at arbejde for større fremkommelighed<br />
69 / 181
på vejene og bedre tilgængelighed for de bløde tr<strong>af</strong>ikanter.<br />
70 / 181
Kommunale veje og tr<strong>af</strong>ikstier<br />
Retningslinjer<br />
3.2.1. Planlægning for det kommunale vejnet skal ske med<br />
<strong>af</strong>sæt i bymønsteret, til støtte for byvæksten og<br />
sammenhængen mellem by og landområder<br />
3.2.2 Retningslinjer for tr<strong>af</strong>ikbetjening <strong>af</strong> nye byudlæg i medfør<br />
<strong>af</strong> Forslag til Kommuneplan 2013-2025:<br />
Rishøjgård, rammeområde 2.B23. Rishøjgårdområdet<br />
skal vejbetjenes fra Kalundborgvej, i henhold til nærmere<br />
redegørelse for udbygningsområdet.<br />
<strong>Holbæk</strong> Arena, rammeområde 2.F05. Arenaområdet<br />
tr<strong>af</strong>ikbetjenes fra syd, med adgang for kørende tr<strong>af</strong>ik fra<br />
eksisterende Omfartsvej. Fra nord etableres adgang for<br />
lette tr<strong>af</strong>ikanter koblet til eksisterende stier ved<br />
Ladegårdsalléen.<br />
Nyt erhvervsområde ved Omfartsvejen i <strong>Holbæk</strong>,<br />
rammeområde 2.E15. Området tr<strong>af</strong>ikbetjenes fra<br />
Omfartsvejen samt evt. ved tilslutning via naboområde til<br />
Rørvangsvej.<br />
Boligområde ved Høbjærggård i Tølløse, rammeområde<br />
19.B12. Området tr<strong>af</strong>ikbetjenes ved forlængelse <strong>af</strong><br />
eksisterende boligveje, henholdsvis Søndermarken i vest<br />
og Lidtgodtvej mod øst.<br />
3.2.3 Planlægning for det kommunale vejnet skal ske med<br />
<strong>af</strong>sæt i de nyeste revisioner <strong>af</strong> kommunens insfrastrukturplaner:<br />
Vejplan (Under udarbejdelse)<br />
Stiplan<br />
Tr<strong>af</strong>iksikkerhedsplan<br />
Hastighedsplan (Under udarbejdelse)<br />
Tilgængelighedsplan for personer med<br />
funktionsnedsættelser<br />
Tr<strong>af</strong>ikfarlige skoleveje<br />
Parkeringsplaner<br />
Busplan<br />
3.2.4 Udformning <strong>af</strong> veje og tr<strong>af</strong>ikstier skal tilpasses<br />
strækningens funktion, omgivelserne og det tr<strong>af</strong>ikale behov.<br />
Forslag til nye stier er overført fra stiplanen til Forslag til<br />
Kommuneplan 20132025 og indtegnet på kort. Prioritering <strong>af</strong><br />
anlæg <strong>af</strong> nye veje og stier skal <strong>af</strong>stemmes med øvrige<br />
infrastrukturplaner.<br />
3.2.5 Planlægning for det kommunale vejnet skal inkludere den<br />
kollektive tr<strong>af</strong>ikstruktur.<br />
3.2.6 Der skal sikres gode trygge og sunde tr<strong>af</strong>ikforhold ved<br />
udformning <strong>af</strong> nye boligområder.<br />
3.2.7 Planlægning for det kommunale vejnet skal ske i<br />
samarbejde med lokale fora.<br />
3.2.8 Planlægning for en fredeliggørelse <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> bymidte for<br />
biltr<strong>af</strong>ik skal ske med <strong>af</strong>sæt i strategierne i byrumsplan for<br />
<strong>Holbæk</strong>. Heri foreskrives, at der skal ske en opgradering <strong>af</strong><br />
den indre ringgade med et sammenhængende vejprofil<br />
indeholdende cykelstier i hele ringens udstrækning. Rundt<br />
71 / 181
Temakort 3.2
langs den indre ringgade skal placeres nye p-huse/opgraderes<br />
eksisterende ppladser med tilknytning til de primære<br />
indfaldsveje og let adgang til bymidtens handelsgader.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Kommunens veje og stier har en bærende rolle i, at Udviklingsstrategien<br />
kan blive ført ud i livet. Uden en god infrastruktur, der kan føre borgerne<br />
sikkert og hurtigt ud og hjem vil det ikke være muligt for borgerne at<br />
engagere sig, uddanne sig eller arbejde. Sammenhængen mellem by og<br />
land bygger bl.a. på, hvor nemt det er at komme fra det ene til det andet.<br />
Udvikling <strong>af</strong> Infrastrukturen er derfor en vigtig del <strong>af</strong> næsten alle projekter i<br />
kommunen.<br />
Kommunen er kommet langt siden sammenlægningen i <strong>2007</strong>. Der er lavet<br />
et stort arbejde med alle delene <strong>af</strong> Infrastrukturplanen. Nogle dele skal<br />
allerede revideres og andre mangler endnu at blive skrevet. Dette arbejde<br />
prioriteres højt i kommunen.<br />
Der er behov for et overblik over og en prioritering <strong>af</strong> infrastrukturprojekter<br />
i kommunen. For alle lokalsamfund er der udarbejdet dokumenter, der<br />
beskriver udviklingspotentialer og ønsker til forbedringer. Kommunen vil<br />
udarbejde et overblik og en prioritering over projekterne.<br />
Tryghed og sikkerhed på veje og stier er grundpillerne i alle borgeres<br />
færden fra hjem til aktivitetsmål. Børn og unge skal kunne bevæge sig trygt<br />
og sikkert til skole og fritidsaktiviteter, med øget sundhed og engagement<br />
i lokalsamfundet til følge. Ældre skal kunne bevæge sig trygt og sikkert til<br />
netværk og aktiviteter, med øget livskvalitet og sundhed til følge.<br />
Tr<strong>af</strong>iksikkerhedsplan 2008 er udarbejdet som tillæg til Kommuneplan<br />
<strong>2007</strong>-<strong>2018</strong>. En ny revideret <strong>udgave</strong> <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>iksikkerhedsplanen er undervejs<br />
og et forslag hertil forventes vedtaget inden udgangen <strong>af</strong> 2013. Den<br />
reviderede plan vil indeholde en uheldsanalyse <strong>af</strong> uheld de sidste 510 år,<br />
en skolevejsanalyse og en revideret udpegning <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikfarlige skoleveje<br />
samt en registrering <strong>af</strong> indkomne borgerønsker til små og store<br />
tr<strong>af</strong>iksikkerhedsprojekter i kommunen.<br />
Tilgængelighed er bindeledet mellem hjem og aktivitet, land og by. Det<br />
skal være muligt for alle, uanset alder og sundhedstilstand, at komme til<br />
ønskede aktiviteter.<br />
Fremkommelighed er det bærende element i pendling og erhverv. Det<br />
skal være muligt at komme fra A til B uden forsinkelser og forhindringer.<br />
Ud over at spare tid og penge har god fremkommelighed også betydning<br />
for miljøet.<br />
<strong>Holbæk</strong>s veje og stier skal være kendetegnet ved:<br />
Tryghed og sikkerhed<br />
Tilgængelighed<br />
Fremkommelighed<br />
Retningslinjer for vejbetjening <strong>af</strong> de nye byudlæg i Forslag til<br />
Kommuneplan 2013-2025 vurderes ikke at have konsekvenser udover<br />
kommunegrænsen, eller at have konsekvenser for eksisterende/planlagte<br />
overordnede vejforbindelser. Alle de nye udlæg ligger i tæt sammenhæng<br />
med eksisterende vejstrukturer og forudsætter ikke betydende nye<br />
overordnede vejanlæg.<br />
Retningslinje for en fredeliggørelse <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> bymidte for biltr<strong>af</strong>ik hænger<br />
bl.a. sammen med udformningen <strong>af</strong> den indre ringgade. Den indre<br />
ringgade markerer overgangen ind til bymidten, og har en væsentlig<br />
funktion for fordelingen <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikken til bymidtens kultur- og handelsliv. I<br />
byrumsplanen fra <strong>2007</strong> peges på, at der bør gøres en indsats for at<br />
understrege denne markering ved udformningen <strong>af</strong> ringgadens udseende.<br />
Derudover peges på, at færdsel i <strong>Holbæk</strong> bymidte i meget vid<br />
udstrækning sker på bilernes præmisser. Etablering <strong>af</strong> phuse ved de<br />
overordnede indfaldsvejes møde med bymidten, vil kunne medvirke til, at<br />
fredeliggøre bymidten for biltr<strong>af</strong>ik. Endnu er der ikke sket en sådan<br />
72 / 181
ændring <strong>af</strong> ringgadens samlede profil eller sket anlæg <strong>af</strong> nye phuse. En<br />
delstrækning på Borgmester N. E. Hansensvej er for nyligt blevet<br />
renoveret, og anlagt med et grønt midterprofil og cykelstier på begge sider<br />
<strong>af</strong> vejen. Dette vejprofil kan videreføres på resten <strong>af</strong> ringgaden. Ved<br />
Dampmøllevej kan etableres en ny kobling mellem indre ringgade og<br />
Lundemarksvej/Valdemar Sejrsvej, ved vejføring via baneområdet til<br />
krydset ved Lundemarksvej. Dette vil give mulighed for en mere<br />
hensigtsmæssig tr<strong>af</strong>ikfordeling i bymidten og vil samtidig <strong>af</strong>hjælpe<br />
trængselsproblemer omkring Stationspladsen. I den kommende<br />
planperiode skal det undersøges nærmere, hvordan ringvejen bedst<br />
udformes.<br />
VVM generelt<br />
Etablering <strong>af</strong> vejanlæg, parkeringsanlæg i byzone m.v. kan være omfattet<br />
<strong>af</strong> krav om, at der foretages en vurdering <strong>af</strong> virkning på miljøet, en såkaldt<br />
VVM. Formålet med VVM er at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag for<br />
beslutningen om at give eller <strong>af</strong>slå tilladelse til anlægstyper, der kan<br />
påvirke miljøet væsentligt. Der er opstillet en række krav til, hvad en VVMredegørelse<br />
skal indeholde, samt hvilke typer anlæg der er omfattet <strong>af</strong><br />
VVM-pligt.<br />
Visse anlæg er pr. definition obligatorisk VVMpligtige andre anlæg<br />
omfattes <strong>af</strong> VVMpligten, fordi det på grundlag <strong>af</strong> en screening vurderes at<br />
anlægget må vil kunne påvirke miljøet væsentligt.<br />
Reglerne om vurdering <strong>af</strong> virkning på miljøet for så vidt angår anlæg på<br />
land fremgår <strong>af</strong> planloven og den tilhørende VVMbekendtgørelse.<br />
Miljøministeriet har udarbejdet Vejledning om VVM i Planloven.<br />
Vejledningen er skrevet med henblik på, at give information til<br />
myndigheder, bygherrer og den berørte offentlighed.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg og skal endvidere som udgangspunkt opretholde<br />
regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg,<br />
såsom transmissionsledninger, veje og jernbaner, jf. planlovens § 11a, stk.<br />
1, nr.4<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav til kommuneplanlægningen fremgår <strong>af</strong> "Oversigt over de<br />
statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013", <strong>af</strong>snit 5:<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Lokale vejplaner og tr<strong>af</strong>ikanlæg skal vurderes i forhold til, om de har<br />
konsekvenser udover kommunegrænsen, eller har konsekvenser for<br />
eksisterende/planlagte overordnede vejforbindelser og tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med<br />
tr<strong>af</strong>ikselskabernes tr<strong>af</strong>ikplan for offentlig servicetr<strong>af</strong>ik fremgå.<br />
Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på<br />
kommuneplanens kortbilag.<br />
Den overordnede tr<strong>af</strong>ikstruktur og arealreservationer efter konkrete<br />
projekterings og anlægslove skal indgå som retningslinjer i<br />
kommuneplanen.<br />
Udlæg <strong>af</strong> arealer til byzone og sommerhusområder skal tage hensyn<br />
til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.<br />
Det er endvidere et statsligt mål, at kommuneplanlægningen arbejder for<br />
principperne i "Aftale om en grøn transportpolitik", hvor<strong>af</strong> det bl.a. fremgår<br />
at:<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Aftaler om en grøn transportpolitik<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Sjælland baner vejen frem<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
73 / 181
transportens CO 2 -udledning skal ned.<br />
den kollektive transport skal løfte det meste <strong>af</strong> fremtidens vækst i<br />
tr<strong>af</strong>ikken.<br />
vejkapaciteten skal udbygges, der hvor behovet er størst, dvs. der<br />
hvor der idag er de største trængselsproblemer.<br />
cyklismen skal fremmes.<br />
broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.<br />
støj og luftforurening i byerne skal ned.<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands forslag til den regionale udviklingsstrategi indeholder<br />
overordnede ønsker til regionens fremtid. Derudover har Regionen på<br />
transportområdet udarbejdet:<br />
En regional tr<strong>af</strong>ikplan, som indeholder målsætninger og tiltag, der<br />
primært styrker indsatsen omkring de primære pendlerstrømme,<br />
konkretiseret ved indførelse <strong>af</strong> et såkaldt Rnet.<br />
"Sjælland baner vejen", et tr<strong>af</strong>ikudspil i samarbejde med 17<br />
kommuner.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> Udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har relation til<br />
nærværende tema om tr<strong>af</strong>ik og infrastruktur:<br />
Sammenhæng i pendlerlivet<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune skal det være nemmere at få familielivet til at hænge<br />
sammen også for dem, der pendler. Det er ikke muligt for alle at finde<br />
beskæftigelse lokalt, så mange borgere vil fortsat have deres arbejde i<br />
hovedstadsområdet eller andre steder på Sjælland. Jo mindre tid, der skal<br />
bruges på transport, jo bedre. Det er <strong>af</strong>gørende, at der er sammenhæng i<br />
pendlerlivet, hvilket også betyder, at det skal være muligt at handle ind og<br />
at deltage aktivt i forenings- og kulturlivet, selvom man ikke lige er hjemme<br />
hver dag klokken 16.<br />
Det vil vi gøre ved at:<br />
Styrke pendlernes transport og den kollektive tr<strong>af</strong>ik ved aktivt at<br />
udnytte de statslige investeringer i jernbane og motorveje.<br />
Målrette de kommunale investeringer og fremtidig byudvikling, så<br />
det bliver lettere og hurtige at pendle.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser<br />
Når nye virksomheder flytter til området, kan det give vækst inden for nye<br />
brancher. Det kan også tilføre videns og vækstvirksomheder.<br />
Virksomheder placerer sig tæt på kunder, leverandører og arbejdskr<strong>af</strong>t, og<br />
hvor der er i forvejen er et stærkt erhvervsmiljø. <strong>Holbæk</strong>s størrelse og<br />
beliggenheden med adgang til motorvej og gode togforbindelser gør<br />
området attraktivt for virksomheder. Ved at tiltrække virksomheder udefra<br />
får vi flere vækstmuligheder.<br />
Udnytte de statslige investeringer i motorveje og jernbane til lokal<br />
erhvervsudvikling.<br />
Bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
Bæredygtighed skal være bredt forankret i den kommunale virksomhed på<br />
tværs <strong>af</strong> faggrænser og være synlig i kommunes planer og politikker. Vi vil<br />
stille skærpede krav til bæredygtighed.<br />
74 / 181
Mindske energi- og ressourceforbruget ved at give mulighed for at<br />
bygge højere og tættere ved stationerne, hvor der er adgang til<br />
kollektiv tr<strong>af</strong>ik.<br />
Mindske energiforbruget ved at arbejde for større fremkommelighed<br />
på vejene og bedre tilgængelighed for de bløde tr<strong>af</strong>ikanter.<br />
75 / 181
Kollektiv transport<br />
Retningslinjer<br />
3.3.1. Den kollektive tr<strong>af</strong>ik i form <strong>af</strong> busbetjening skal løbende<br />
tilpasses behovene og tilrettelægges således, at størstedelen<br />
<strong>af</strong> byområderne betjenes.<br />
3.3.2. Kommunens kollektive tr<strong>af</strong>ik skal koordineres med<br />
tr<strong>af</strong>ikselskabernes tr<strong>af</strong>ikplan for offentlig servicetr<strong>af</strong>ik, herunder<br />
ved udarbejdelse og revision <strong>af</strong> den kommunale busplan.<br />
3.3.3. For at forbedre busbetjeningen arbejdes på tiltag, der<br />
skaber større fremkommelighed for bussen.<br />
3.3.4. Busdriften skal blive en integreret og naturlig del <strong>af</strong><br />
bymiljøet.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Øget brug <strong>af</strong> den kollektive tr<strong>af</strong>ik er nødvendig for at mindske trængslen på<br />
vejene og reducere miljø og klimapåvirkningen fra transporten.<br />
Ifølge <strong>af</strong>talen om "En grøn transportpolitik", som størstedelen <strong>af</strong> de<br />
politiske partier tilsluttede sig i 2009, ønskes 50 % flere<br />
passagerkilometer med bus inden 2030.<br />
Busser er fleksible og kan relativt hurtigt justeres efter udviklingen. Men<br />
samtidig skal busproduktet være stabilt, for at brugerne gør deres<br />
transportvaner <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> det.<br />
Kommunen har i samarbejde med tr<strong>af</strong>ikselskabet Movia revideret<br />
kommunens samlede busbetjening i 2011 således at der pr. 7. december<br />
2012 er 16 busruter som kommunen selv finansierer 100 % og dermed<br />
har fuldt ejerskab <strong>af</strong>.<br />
Som supplement til busbetjening med fast køreplan er kommunen tilsluttet<br />
Flextur, som tilbyder behovsstyret tr<strong>af</strong>ik i hele kommunen.<br />
Derudover betjenes kommunen <strong>af</strong> 9 fælles kommunale buslinjer suppleret<br />
<strong>af</strong> Regionens 7 buslinjer.<br />
Jernbaner: Nordvestbanen suppleres <strong>af</strong> togbetjening via Regionstog på<br />
Odsherredsbanen og Tølløsebanen.<br />
Færgefart: Der er to færgeforbindelser til Orø. Den ene forbinder Orø med<br />
<strong>Holbæk</strong> by og den anden giver direkte forbindelse til Hornsherred ved<br />
Hammer Bakke.<br />
Byrådet vil gerne tilbyde kollektiv tr<strong>af</strong>ik til alle som et konkurrencedygtigt<br />
alternativ for kommunens pendlere til og fra stationerne.<br />
Den kollektive tr<strong>af</strong>ik skal understøtte den bæredygtige byudvikling og gøre<br />
kommunens byer attraktive at bo og færdes i.<br />
Derudover skal den kollektive tr<strong>af</strong>ik løbende udvikles på baggrund <strong>af</strong> viden<br />
om, hvad der virker, og hvad der efterspørges.<br />
Målet med kommunens nye busnet, som blev igangsat december 2011, er<br />
> En grøn transportpolitik<br />
76 / 181
Temakort 3.3
at forbedre forholdene for de store rejsestrømme, mens betjeningen <strong>af</strong> de<br />
små rejsestrømme <strong>af</strong>stemmes efter behov.<br />
Tilbuddet om kollektiv tr<strong>af</strong>ik skal samtidig være så attraktivt, at det vil<br />
kunne fastholde de nuværende kunder og tiltrække nye.<br />
Det betyder, at:<br />
<strong>Holbæk</strong> by betjenes effektivt <strong>af</strong> et forenklet bybusnet, der på indfaldsvejene suppleres <strong>af</strong><br />
oplandslinjerne.<br />
Oplandslinjerne varetager overvejende befordring <strong>af</strong> pendlere og andre kundegrupper fra<br />
oplandet til <strong>Holbæk</strong> by og enkelte andre knudepunkter som Jyderup og Tølløse stationer.<br />
Lokallinjerne varetager overvejende befordring <strong>af</strong> børn til skole og ungdomsuddannelser, men<br />
enkelte har dog også betydning for pendlere og sommerhusgæster.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg og skal endvidere som udgangspunkt opretholde<br />
regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastrukturelle anlæg,<br />
såsom transmissionsledninger, veje og jernbaner, jf. planlovens § 11a, stk.<br />
1, nr.4<br />
I henhold til § 9 i Lov om tr<strong>af</strong>ikselskaber skal tr<strong>af</strong>ikselskabet (Movia), med<br />
udgangspunkt i den statslige tr<strong>af</strong>ikplan, mindst hvert fjerde år udarbejde en<br />
plan for serviceniveauet for den offentlige servicetr<strong>af</strong>ik, der varetages <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>ikselskabet, jf. § 5.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav til kommuneplanlægningen fremgår <strong>af</strong> "Oversigt over de<br />
statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013", <strong>af</strong>snit 5:<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for beliggenheden <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Lokale vejplaner og tr<strong>af</strong>ikanlæg skal vurderes i forhold til, om de har konsekvenser udover<br />
kommunegrænsen, eller har konsekvenser for eksisterende / planlagte overordnede<br />
vejforbindelser og tr<strong>af</strong>ikanlæg.<br />
Af kommuneplanens redegørelse skal sammenhængen med tr<strong>af</strong>ikselskabernes tr<strong>af</strong>ikplan for<br />
offentlig servicetr<strong>af</strong>ik fremgå.<br />
Arealreservationer til infrastruktur skal medtegnes på kommuneplanens kortbilag.<br />
Den overordnede tr<strong>af</strong>ikstruktur og arealreservationer efter konkrete projekterings og anlægslove<br />
skal indgå som retningslinjer i kommuneplanen.<br />
Det er et statsligt mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i "Aftale om<br />
en grøn transportpolitik", hvor<strong>af</strong> det bl.a. fremgår at:<br />
Transportens CO 2 -udledning skal ned.<br />
Den kollektive transport skal løfte det meste <strong>af</strong> fremtidens vækst i tr<strong>af</strong>ikken.<br />
Vejkapaciteten skal udbygges, der hvor behovet er størst, dvs. der hvor der idag er de største<br />
trængselsproblemer.<br />
Cyklismen skal fremmes.<br />
Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur.<br />
Støj og luftforurening i byerne skal ned.<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands forslag til den regionale udviklingsstrategi indeholder<br />
overordnede ønsker til regionens fremtid. Derudover har Regionen på<br />
transportområdet udarbejdet:<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Aftaler om en grøn transportpolitik<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Sjælland baner vejen frem<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
77 / 181
En regional tr<strong>af</strong>ikplan, som indeholder målsætninger og tiltag, der<br />
primært styrker indsatsen omkring de primære pendlerstrømme,<br />
konkretiseret ved indførelse <strong>af</strong> et såkaldt Rnet.<br />
"Sjælland baner vejen", et tr<strong>af</strong>ikudspil i samarbejde med 17<br />
kommuner.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> Udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har relation til<br />
nærværende tema om tr<strong>af</strong>ik og infrastruktur:<br />
Sammenhæng i pendlerlivet<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune skal det være nemmere at få familielivet til at hænge<br />
sammen også for dem, der pendler. Det er ikke muligt for alle at finde<br />
beskæftigelse lokalt, så mange borgere vil fortsat have deres arbejde i<br />
hovedstadsområdet eller andre steder på Sjælland. Jo mindre tid, der skal<br />
bruges på transport, jo bedre. Det er <strong>af</strong>gørende, at der er sammenhæng i<br />
pendlerlivet, hvilket også betyder, at det skal være muligt at handle ind og<br />
at deltage aktivt i forenings- og kulturlivet, selvom man ikke lige er hjemme<br />
hver dag klokken 16.<br />
Det vil vi gøre ved at:<br />
Styrke pendlernes transport og den kollektive tr<strong>af</strong>ik ved aktivt at<br />
udnytte de statslige investeringer i jernbane og motorveje.<br />
Målrette de kommunale investeringer og fremtidig byudvikling, så<br />
det bliver lettere og hurtige at pendle.<br />
Tænke pendlervenligt i tilrettelæggelsen <strong>af</strong> de kommunale tilbud i<br />
forhold til udbud, åbningstider, beliggenhed og fleksibilitet.<br />
Tiltrække virksomheder og arbejdspladser<br />
Når nye virksomheder flytter til området, kan det give vækst inden for nye<br />
brancher. Det kan også tilføre videns og vækstvirksomheder.<br />
Virksomheder placerer sig tæt på kunder, leverandører og arbejdskr<strong>af</strong>t, og<br />
hvor der er i forvejen er et stærkt erhvervsmiljø. <strong>Holbæk</strong>s størrelse og<br />
beliggenheden med adgang til motorvej og gode togforbindelser gør<br />
området attraktivt for virksomheder. Ved at tiltrække virksomheder udefra<br />
får vi flere vækstmuligheder.<br />
Udnytte de statslige investeringer i motorveje og jernbane til lokal<br />
erhvervsudvikling.<br />
Bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
Bæredygtighed skal være bredt forankret i den kommunale virksomhed på<br />
tværs <strong>af</strong> faggrænser og være synlig i kommunes planer og politikker. Vi vil<br />
stille skærpede krav til bæredygtighed.<br />
Mindske energi- og ressourceforbruget ved at give mulighed for at<br />
bygge højere og tættere ved stationerne, hvor der er adgang til<br />
kollektiv tr<strong>af</strong>ik.<br />
Mindske energiforbruget ved at arbejde for større fremkommelighed<br />
på vejene og bedre tilgængelighed for de bløde tr<strong>af</strong>ikanter.<br />
78 / 181
Parkering<br />
Retningslinjer<br />
3.4.1 Ved opførelse <strong>af</strong> ny bebyggelse eller nyindretning <strong>af</strong><br />
bebyggelse skal der sikres følgende antal ppladser på egen<br />
grund:<br />
Boliger:<br />
Mindst 2 ppladser pr. åben/lav bolig<br />
Mindst 1,5 pplads pr. tæt/lav bolig<br />
- Mindst 1 p-plads pr. etagebolig<br />
Særskilt for <strong>Holbæk</strong> bymidte: Mindst 1,5 pplads pr. bolig<br />
Dagligvarebutikker:<br />
- Mindst 1 p-plads pr. 25 m 2 bruttoetageareal<br />
Øvrige butikker og erhvervsformål, herunder kontor og<br />
serviceerhverv:<br />
- Mindst 1 p-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal<br />
Engrosvirksomheder, lager, værksteder mv.:<br />
- Mindst 1 p-plads pr. 100 m 2 bruttoetageareal<br />
Parkeringskrav til offentlige formål fastsættes i hvert enkelt<br />
tilfælde med udgangspunkt i kravet til kontor og<br />
serviceerhverv.<br />
3.4.2 I <strong>Holbæk</strong> bymidte kan kommunen meddele dispensation,<br />
hvis der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det<br />
nødvendige antal ppladser, til at indbetale et beløb for hver<br />
manglende p-plads til den kommunale p-fond efter det til enhver<br />
tid gældende parkeringsregulativ.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Retningslinjerne for parkering fastsætter normer for den<br />
parkeringsforsyning, der minimum skal tilvejebringes ved opførelse <strong>af</strong> ny<br />
bebyggelse eller nyindretning <strong>af</strong> bebyggelse. Normerne gælder for al<br />
lokalplanlægning i kommunen, medmindre andre bestemmelser er fastsat<br />
i skemaet for det enkelte rammeområde.<br />
For <strong>Holbæk</strong> by er udarbejdet vedtægter for en parkeringsfond.<br />
Vedtægterne udsteder regler for byrådet for <strong>Holbæk</strong> Kommunes adgang<br />
til at fravige bestemmelserne i bygningsreglementerne eller<br />
bestemmelserne i lokalplaner/byplanvedtægter om tilvejebringelse <strong>af</strong><br />
parkeringsarealer på egen grund, mod at der sker betaling til <strong>Holbæk</strong><br />
Kommunes parkeringsfond.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Parkeringsnormerne for <strong>Holbæk</strong> Kommune er en videreførelse <strong>af</strong><br />
normerne fra Kommuneplan <strong>2007</strong>-18. Kommunen kan i<br />
lokalplanlægningen vælge at fastsætte skærpede parkeringskrav.<br />
> Bekendtgørelse om standsning og<br />
parkering<br />
79 / 181
Temakort 3.4
Reglerne omkring parkering i <strong>Holbæk</strong> Kommune fremgår endvidere <strong>af</strong><br />
Bekendtgørelse om standsning og parkering i tættere bebygget område i<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune. Bestemmelserne er fastsat i medfør <strong>af</strong> færdselslovens<br />
§ 28.<br />
Vedtægterne for parkeringsfond for <strong>Holbæk</strong> by er udstedt i medfør <strong>af</strong><br />
Bygge og Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 <strong>af</strong> 17. januar 1994 om<br />
kommunale parkeringsfonde, jf. § 22, stk. 6 i byggeloven (jf.<br />
lovbekendtgørelse nr. 452 <strong>af</strong> 24. juni 1998) og § 21, stk. 2 i lov om<br />
planlægning (jf. lovbekendtgørelse nr. 518 <strong>af</strong> 11. juni 2000).<br />
80 / 181
Natur & Landskab<br />
Indledning<br />
Natur & Landskab<br />
Det er kommunens ansvar at der sker en bevarelse og forbedring <strong>af</strong> de<br />
naturmæssige og landskabelige værdier. Dels skal der arbejdes på at<br />
forbedre naturindholdet i det åbne land, dels skal der i forbindelse med<br />
fysisk planlægning tages de nødvendige hensyn til landskabet og<br />
naturindholdet.<br />
I den tidligere Regionplan var det åbne land inddelt i 3 zoner, som<br />
beskrev beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder.<br />
Beskyttelsesområderne omfattede arealer <strong>af</strong> såvel, landskabelig,<br />
naturmæssig eller kulturhistorisk værdi, men det fremgik ikke klart hvilke<br />
områder, der er udpeget på hvilket grundlag. Denne udpegning blev<br />
videreført i Kommuneplan <strong>2007</strong>18 for <strong>Holbæk</strong> Kommune. I oversigten<br />
over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er angivet de<br />
krav som fra statens side stilles til de kommende kommuneplaner. Med<br />
kravet om såvel en landskabsudpegning <strong>af</strong> særlige og<br />
sammenhængende landskabsområder og geologiske formationer, og en<br />
udpegning <strong>af</strong> særlige naturområder, større sammenhængende<br />
naturområder og økologiske forbindelser, har <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
vurderet, at den tidligere trezonedeling ikke i tilstrækkelig grad beskrev<br />
disse krav.<br />
For i bedre grad at kunne beskrive værdifulde landskaber er der således<br />
blevet lavet en landskabsplan på grundlag <strong>af</strong><br />
Landskabskaraktermetoden. Denne landskabsplan har dannet grundlag<br />
for anden kommuneplanlægning, hvor relationerne til landskabet var<br />
relevante. Således også en udpegning <strong>af</strong> særlig værdifulde landskaber<br />
og større uforstyrrede områder. Særlig omkring udpegning <strong>af</strong> de<br />
uforstyrrede områder er der sket betydelig ændringer i forhold til tidligere<br />
udpegninger, da der udpegningen er sket på et mere differentieret<br />
grundlag. Arealmæssigt drejer det sig dog om et tilsvarende areal.<br />
Omkring udpegningen <strong>af</strong> særligt værdifulde landskaber er der et større<br />
sammenhæng mellem den nye udpegning og de tidligere<br />
beskyttelsesområder. Der er dog medtaget områder uden for de<br />
tidligere beskyttelsesområder.<br />
Det er et statsligt krav at der i kommuneplanen skal være en udpegning<br />
<strong>af</strong> områder <strong>af</strong> særlig geologisk interesse. Der er derfor tilføjet et nyt tema<br />
omkring geologi.<br />
Der er sket en fornyet gennemgang <strong>af</strong> naturområderne og udpeget<br />
områder <strong>af</strong> særlig naturmæssig værdi, potentielle naturområder,<br />
økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelse. I den<br />
naturmæssige udpegning indgår også Natura 2000områder og større<br />
sammenhængende naturområder. I forhold til udpegninger i den tidligere<br />
kommuneplan er der derfor sket visse ændringer. Der er dog flere steder<br />
sammenfald mellem de tidligere udpegninger og den nye udpegning.<br />
Sammenholdt med den tidligere kommuneplan, er samtlige<br />
beskyttelesområder udpeget til enten områder <strong>af</strong> naturmæssig eller<br />
landskabelig interesse. Det er desuden et mål, at der er sammenhæng<br />
mellem de enkelte natur og landskabsområder.<br />
I forbindelse med byudvikling og indpasning <strong>af</strong> tekniske anlæg og<br />
infrastrukturanlæg, skal der tages de nødvendige hensyn til, at de<br />
udpegede områder <strong>af</strong> landskabelig eller naturmæssig værdi ikke<br />
forringes, indskrænkes eller opsplittes. Hvor dette ikke kan undgås, skal<br />
der tages udformningsmæssige hensyn, så der kan ske den bedst<br />
mulige tilpasning. Kommunerne har ansvaret for, at sikre denne<br />
sammenhæng i forbindelse med planlægning, administration og<br />
naturforvaltning.<br />
Værdifulde naturområder<br />
Værdifulde landskaber<br />
81 / 181
Ved en helhedsorienteret planlægning i det åbne land, sammentænkning<br />
<strong>af</strong> de forskellige beskyttelsesinteresser og kravet om friholdelse <strong>af</strong> de<br />
åbne kyster, kan der opnås en synergi, der sikrer store<br />
sammenhængende naturområder til gavn for biodiversiteten og<br />
oplevelsen <strong>af</strong> landskabet.<br />
Kommunens udviklingsstrategi er beskrevet i <strong>af</strong>snittet om naturen og livet<br />
på landet. Naturen har behov for, at den i særlige områder beskyttes,<br />
men også give oplevelser for borgerne. Det skal derfor sikres, at bl.a.<br />
værdifulde naturområder bevares og at der fortsat er mulighed for at<br />
opleve landskabet og naturen.<br />
Udover krav til udpegninger i kommuneplanen, er kommunen også<br />
underlagt lovgivning omkring de arealer, som er beskyttelseskrævende. I<br />
særlig grad Natura 2000områderne, hvor der ikke må ske tiltag, som<br />
forringer forholdene. Tilsvarende skal der ske en beskyttelse <strong>af</strong> visse<br />
naturtyper og landskaber. Det er kommunens opgave at foretage en<br />
udpegning og forvaltning, som sikrer og udbygger de værdier, som<br />
beskrives. Kommunen skal tilsvarende, på baggrund <strong>af</strong> de statslige<br />
vand- og naturplaner, foretage en forvaltning, der kan opfylde<br />
målsætningen i disse planer.<br />
82 / 181
Landskabsregistrering<br />
Retningslinjer<br />
4.1.1 Den landskabelige udpegning skal sikre, at de enkelte<br />
områders kvaliteter og karakteristika bevares og udvikles.<br />
4.1.2 Der skal som udgangspunkt planlægges, så de enkelte<br />
landskabstræk bevares eller forbedres.<br />
4.1.3 Ved etablering <strong>af</strong> bebyggelse, tekniske anlæg eller<br />
tilsvarende ændringer, skal der ske en tilpasning til landskabet.<br />
Der må tilsvarende ikke ske oplag, skiltning, terrænændringer<br />
eller tilsvarende, som kan forringe landskabsoplevelsen.<br />
4.1.4 Værdifulde landskaber må ikke forringes ved<br />
uhensigtsmæssig byggeri eller etablering <strong>af</strong> andre anlæg som<br />
vil forringe landskabsoplevelsen.<br />
4.1.5 I områder der er udpeget som uforstyrrede landskaber<br />
må der så vidt muligt ikke ske placering <strong>af</strong> større tekniske<br />
anlæg eller støjende anlæg og aktiviteter som forringer den<br />
landskabelige oplevelse.<br />
4.1.6 De udpegede værdifulde landskaber må så vidt muligt<br />
ikke forringes eller indskrænkes, hvis den landskabelige<br />
oplevelse derved forringes.<br />
4.1.7 I landskaber, som er skadede eller forstyrret skal der<br />
gennem fremtidig planlægning ske landskabelige forbedringer,<br />
som understøtter de landskabelige udpegninger og<br />
målsætniger i landskabsplanen.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Det åbne land i kommunen er karakteriseret ved at have flere forskellige<br />
landskabstyper, som hver har deres karakterer og bevaringsværdi. Typisk<br />
for kommunen er samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget som det kan<br />
ses i landbrugslandskabet. Men alligevel er der et stort spænd fra store<br />
naturprægede og skovbevoksede områder i den vestlige del <strong>af</strong><br />
kommunen til de rene kulturlandskaber som den inddæmmede<br />
Lammefjord mod nord. Men også landskabsoplevelsen er forskellig i de<br />
enkelte dele <strong>af</strong> kommunen med mange forskellige typer <strong>af</strong> landskaber<br />
som kystlandskabet, bakkelandskabet, de store flade områder, ådale med<br />
mere.<br />
Det er målet, at der gennem planlægningen og administrationen <strong>af</strong> det<br />
åbne land sikres, at de bevaringsværdige landskaber bevares og styrkes,<br />
og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og<br />
landskabsressource. Tilsvarende er det væsentligt, at kommunens andre<br />
landskaber, som repræsenter områder <strong>af</strong> stor værdi eller særlig<br />
karakterstika bliver sikret gennem udpegninger og en planlægning, som<br />
tager hensyn til disses værdier. Kommunen har derfor udarbejdet en<br />
landskabsplan efter landskabskaraktermetoden. I denne plan er angivet<br />
målsætninger og anbefalinger i hele kommunen fordelt på 38 delområder.<br />
Denne plan ligger desuden til grund for anden planlægning og<br />
administration<br />
Forandringer i det åbne land skal <strong>af</strong>vejes, så de sker i respekt for de<br />
enkelte områders karakter og kvalitet. Så vidt det er muligt, så skal de<br />
enkelte landskabers værdier beskyttes eller udvikles. Generelt skal ny<br />
bebyggelse og anlæg samt udbygning <strong>af</strong> eksisterende bebyggelser og<br />
anlæg ske under hensyn til landskabet. Skiltning i det åbne land må som<br />
udgangspunkt ikke finde sted med mindre det er relevant skiltning i<br />
tilknytning til en erhvervejendom og kun efter kommunens retningslinjer.<br />
Oplag <strong>af</strong> forskellig art må kun ske, hvis det i nødvendigt omfang er<br />
83 / 181
Temakort 4.1
<strong>af</strong>skærmet og ikke forstyrrer landskabsoplevelsen. Der kan ske<br />
terrænændringer op til en ½ meter og kun med jord inden for egen<br />
ejendom. Større terrænændringer og deponering <strong>af</strong> jord mv. skal ske på<br />
arealer anvist <strong>af</strong> kommunen og efter kommunens retningslinjer, se i øvrigt<br />
<strong>af</strong>snit 8.5 vedrørende <strong>af</strong>fald og forurenet jord.<br />
Danmark har med Landskabkonventionen indgået en international <strong>af</strong>tale<br />
om landskabsbeskyttelsen. Kommunen skal derfor i sin udpegning og<br />
planlægning fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning <strong>af</strong><br />
landskaber. Kommunens planlægning og forvaltning skal derfor <strong>af</strong>spejle, at<br />
landskabsoplevelsen udgør en vigtig del <strong>af</strong> livskvaliteten i byerne og på<br />
landet. Det gælder for alle dele <strong>af</strong> kommunen og uanset landskabets<br />
kvalitet.<br />
Det er målet med kommuneplanen at udpege landskaber, som er særlig<br />
værdifulde eller på anden vis kan bidrage til oplevelsen <strong>af</strong> landskabet.<br />
Som udgangspunkt må der ikke ske en reduktion <strong>af</strong> de værdifulde<br />
landskaber og de retningslinjer, som gælder for disse områder. Hvis der<br />
gennem planlægning og forvaltning sker en reduktion <strong>af</strong> beskyttelsen, skal<br />
den ændrede anvendelse begrundes. En sådan begrundelse skal forholde<br />
sig til de identitetsskabende landskabstræk, landskabsoplevelsen og<br />
områdets sårbarhed. Tilsvarende skal naturindholdet, kulturgrundlaget og<br />
den oplevelsesmæssige betydning vurderes.<br />
Blandt de særligt værdifulde landskaber er der sket en udpegning <strong>af</strong> større<br />
uforstyrrede landskaber. Inden for eller tæt ved disse områder skal det så<br />
vidt muligt undgås, at der placeres større tekniske anlæg.<br />
Planlægning i det åbne land skal med udgangspunkt i landskabsplanen<br />
baseres på en landskabelig vurdering. I forbindelse med nybyggeri, nye<br />
tekniske anlæg og andre tiltag i det åbne land, skal det tilstræbes at det<br />
sker på en måde, som bedst muligt tilpasses landskabet og at bygninger<br />
og anlæg udformes, så de på bedste vis indgår i landskabet.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 15<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav skal sikre, at de landskabelige værdier bevares og<br />
udbygges. Der må ikke ske en reduktion <strong>af</strong> hverken kvaliteten eller<br />
udbredelsen <strong>af</strong> de værdifulde og bevaringsværdige landskaber.<br />
I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen stilles<br />
følgende krav til den kommunale planlægning:<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer til sikring <strong>af</strong> landskabelige<br />
bevaringsværdier og beliggenheden <strong>af</strong> områder med landskabelig værdi.<br />
Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.<br />
Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større sammenhængende<br />
landskaber. Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>s retningslinjer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke<br />
forringer landskaberne. Bemærkninger til L571, jfr. Planlovens § 11a, stk.<br />
1, nr. 15.<br />
Regionplan<br />
I den tidligere udpegning i Regionplanen, var de landskabelige<br />
udpegninger indeholdt i 3zoneinddelingen med beskyttelsesområder,<br />
landskabsområder og jordbrugsområder. Det fremgik dog ikke klart <strong>af</strong><br />
regionplanen, hvorvidt beskyttelsesområderne var udpeget <strong>af</strong><br />
landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske grunde. I denne<br />
kommuneplan er der derfor sket en konkret udpegning <strong>af</strong> områder <strong>af</strong><br />
særlig landskabelige værdi.<br />
Landskabsplan<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Landskabsplan<br />
> Rapport om særlige landskabsområder<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
84 / 181
Kommunen har udarbejdet en landskabsplan som bygger på<br />
Landskabskaraktermetoden. Denne plan har dannet grundlag for det<br />
videre arbejde med landskabsudpegningerne.<br />
Rapport om særlige landskabsområder<br />
Til grundlag for udpegninger i kommuneplanen, er der udarbejdet en<br />
gennemgang <strong>af</strong> de enkelte delområder i landskabsplanen og foretaget en<br />
supplerende udpegning og værdisætning <strong>af</strong> områder bedømt ud fra om<br />
landskaberne kan vurderes som smukke, særegne, karakteristiske,<br />
velbevarede eller uforstyrrede. Denne udpegning har dannet grundlag for<br />
udpegningen <strong>af</strong> særlige landskabsområder i kommuneplanen.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Det åbne land skal kortlægges, så der kan ske en fremadrettet<br />
planlægning, der tager hensyn til de landskabelige bevaringsinteresser og<br />
værdier.<br />
85 / 181
Potentielle vådområder<br />
Retningslinjer<br />
4.2.1 Der kan udpeges potentielle vådområder til følgende<br />
formål:<br />
Reduktion <strong>af</strong> udvaskning <strong>af</strong> næringsstoffer<br />
Overløbsarealer i forbindelse med store<br />
nedbørsmængder<br />
Naturpleje<br />
Vandløbsforbedrende tiltag<br />
4.2.2 Lavbundsarealer der er udpeget til potentielle<br />
vådområder skal friholdes for byggeri og anlæg, der kræver<br />
tilladelse efter Planlovens § 35 stk. 1, hvis det pågældende<br />
byggeri eller anlæg vurderes at forhindre det naturlige<br />
vandstandsniveau kan genskabes.<br />
4.2.3 I de potentielle vådområder må ikke planlægges til andre<br />
formål, som vil være i modstrid med intentionen om at skabe et<br />
vådområde.<br />
4.2.4 I områder der er udpeget til overløbsarealer skal der<br />
gives mulighed for, at de anvendes til landbrugsformål efter<br />
ændret anveldelse med mindre det vurderes, at området <strong>af</strong><br />
terrænmæssige, hydrologiske eller naturmæssige grunde bør<br />
udtages <strong>af</strong> landbrugsdrift.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Den tidligere udpegning til potentielle vådområder, hvor formål er at<br />
mindske næringsstoftilførslen til de indre fravande, må ikke forringes.<br />
Endvidere er det målet, at der skabes nye muligheder for etablering <strong>af</strong><br />
vådområder. Nye vådområder kan etableres med det formål, at forbedre<br />
naturindholdet, sikre bedre vandløbskvalitet ved at give mulighed for, at<br />
vandløbsnære områder kan oversvømmes og give større sikkerhed for, at<br />
byområder og andre områder ikke oversvømmes i tilfælde <strong>af</strong> stærk<br />
nedbør.<br />
Med <strong>af</strong>talen om Grøn Vækst skal der ske en række indsatser i<br />
lavbundsarealer med genopretning <strong>af</strong> vådområder, ådale og tilsvarende<br />
tiltag for at opnå et vandmiljø <strong>af</strong> god kvalitet. Ved at genoprette<br />
vådområder og ekstensivere udnyttelsen <strong>af</strong> ådale vil der kunne skabes<br />
sammenhængende naturområder med et forøget naturindhold. Med<br />
udpegningen <strong>af</strong> potentielle vådområder og genoprettelsesprojekter skal<br />
kommunen arbejde på at skabe sammenhæng mellem de væsentligste<br />
naturområder i kommunen.<br />
Gennemførelse <strong>af</strong> nye vådområdeprojekter vil kun kunne ske inden for de<br />
områder, som kommunen har udpeget som lavbundsareal (potentielt<br />
vådområde). Projekter som ønskes gennemført uden for disse udpegede<br />
områder forudsætter, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, eller at<br />
projektet venter gennemførelse til efter en revision <strong>af</strong> kommuneplanen.<br />
Formålet med udpegningen til lavbundsarealer (potentielle vådområder)<br />
er, at reservere dem til fremtidige naturområder og til områder, som kan<br />
inddrages til at forbedre vandmiljøet. Der kan derfor ikke gennemføres<br />
byggeri og anlægsarbejder inden for disse udpegede områder, hvis det vil<br />
være til hindrer eller i væsentlig grad besværliggøre et vådområdeprojekt.<br />
Modsat skal der ved gennemførelse <strong>af</strong> vådområdeprojekter og ved<br />
vandløbsprojekter, som har til formål at forbedre natur eller miljøkvaliteten,<br />
skal der tages de nødvendige hensyn til kulturhistoriske interesser.<br />
86 / 181
Temakort 4.2
Udpegningen <strong>af</strong> lavbundsjorder (potentielle vådområder) indgår som en<br />
del <strong>af</strong> det samlede naturnetværk og skal som sådan være med til at styrke<br />
naturindholdet og skabe sammenhæng mellem naturområderne. Der er<br />
derfor sket en forøgelse i udpegningen <strong>af</strong> lavbundsjorder (potentielle<br />
vådområder) i forhold til tidligere udpegninger.<br />
Udpegede lavbundsjorder (potentielle vådområder) kan udtages <strong>af</strong><br />
udpegningen, hvis et projekt er gennemført eller hvis det konstateres, at<br />
gennemførelsen <strong>af</strong> et projekt ikke er realistisk. Hvis et areal udtages <strong>af</strong><br />
udpegningen, så skal det erstattes <strong>af</strong> et andet tilsvarende område, som på<br />
tilsvarende vis kan bidrage til at opfylde målene i Grøn Vækst og i vandog<br />
naturindsatsen efter miljømålsloven.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 13<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav vil sikre, at der som en del <strong>af</strong> Aftale om Grøn Vækst skal<br />
ske en række indsatser i lavbundsarealer ved bl.a. genopretning <strong>af</strong><br />
vådområder og ådale med henblik på at opnå et vandmiljø <strong>af</strong> god kvalitet.<br />
Mulighederne for opfyldelsen <strong>af</strong> de oprindelige mål fra Regionplanen, og<br />
de fremtidige mål, må ikke forringes.<br />
Der skal skabes mulighed for sammenhængende naturområder ved<br />
omlægning og ekstensivering <strong>af</strong> ådale og omlægning <strong>af</strong> lavbundsarealer.<br />
Vådområder kan indgå som økologiske forbindelser, der skaber<br />
sammenhæng mellem Natura 2000 områder og større naturområder i<br />
øvrigt.<br />
Klimatilpasningsplan<br />
I den kommende klimatilpasningsplan forventes det, at etablering <strong>af</strong><br />
vådområder og potentielle vådområder kan blive en <strong>af</strong> løsningerne til at<br />
optage vand som følge <strong>af</strong> de større nedbørsmængder. Der er derfor<br />
udpeget potentielle vådområder, som kan forventes at indgå i den<br />
kommende klimatilpasningsplan.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
87 / 181
Klimatilpasning<br />
Retningslinjer<br />
4.3.1 Ændringer eller nyanlæg i områder nær havniveau bør<br />
vurderes specifikt og med hensyn til forventelige ændringer<br />
som følge <strong>af</strong> vandstandsstigninger.<br />
4.3.2 Lavbundsarealer og områder, der erfaringsmæssigt<br />
oversvømmes, må ikke anvendes til byggeri eller anlæg, som<br />
kan påvirkes skadeligt <strong>af</strong> en høj vandstand i forbindelse med<br />
skybrud og kr<strong>af</strong>tige <strong>af</strong>strømningssituationer.<br />
4.3.3 Der udarbejdes klimatilpasningsplan. Indtil denne<br />
foreligger skal der ske en individuel vurdering, jfr. ovenstående.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Som følge <strong>af</strong> de kommende klimaændringer, vil der forventeligt være en<br />
øget risiko for flere oversvømmelser fra fjorden, søer og vandløb. Der vil<br />
derfor være behov for udpegning <strong>af</strong> arealer som vil blive direkte påvirket <strong>af</strong><br />
havstigninger og skybrudshændelser. Desuden udpeges arealer, som det<br />
vil være nødvendigt at inddrage for at imødegå den forøgede risiko for<br />
oversvømmelse <strong>af</strong> byområder, samfundsvigtige strukturer og andre<br />
områder, som kan blive påvirket <strong>af</strong> konsekvenserne <strong>af</strong><br />
klim<strong>af</strong>orandringerne.<br />
Kommunen har i samarbejde med <strong>Holbæk</strong> Forsyning nedsat en<br />
klimatilpasningsgruppe, der vil kunne konsulteres om arealers risiko for<br />
oversvømmelse, udpegning som vådområde og tilsvarende.<br />
Klimatilpasningsplanen vil beskrive følgerne <strong>af</strong> de kommende<br />
klimaændringer og de tiltag som vil blive nødvendige for at imødegå den<br />
forøgede oversvømmelsesrisiko. Denne klimatilpasningsplan integreres i<br />
den til enhver tid gældende kommuneplan. Indtil klimatilpasningsplanen er<br />
udarbejdet og indarbejdet i kommuneplanen, skal der i al planlægning og<br />
forvaltning indgå relevante vurderinger i de tilfælde, hvor risikoområder,<br />
som forventeligt vil blive udpeget i planen bliver berørt. Efterhånden som<br />
klimatilpasningsplanen bliver realiseret vil udpegningen blive mere og<br />
mere konkret. Klimatilpasningsplanen forventes vedtaget i 2014.<br />
For at kunne begrænse oversvømmelsesrisikoen i byer og på arealer i det<br />
åbne land, vil det blive nødvendigt at udpege arealer, som kan<br />
oversvømmes ved større nedbørsmængder og derved imødegå det<br />
stigende behov for <strong>af</strong>ledning <strong>af</strong> vand. En del <strong>af</strong> de arealer, der kan<br />
inddrages til at modtage oversvømmelser, vil allerede være udpeget som<br />
potentielle vådområder. Men i klimatilpasningsplanen vil ske en mere<br />
specifik udpegning <strong>af</strong> områder i tilknytning til <strong>af</strong>vandingssystemer og<br />
vandløb. De arealer som udpeges må ikke bebygges eller på anden<br />
måde anvendes til formål, som vil begrænse muligheden for eller forhindre<br />
at der kan ske oversvømmelse. De kan der imod godt benyttes til<br />
friarealer, landbrug, parkeringsarealer eller tilsvarende benyttelse, så<br />
længe der samtidig er mulighed for at benytte arealer til at oversvømme.<br />
88 / 181
Temakort 4.3
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 18<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at der foretages en vurdering <strong>af</strong><br />
oversvømmelsesrisikoen for ekstreme oversvømmelser fra vandløb, søer<br />
og fjorde. Oversvømmelsesrisikoen omhandler de negative følger på<br />
sundhed, miljø og kulturarv samt økonomiske konsekvenser. På baggrund<br />
<strong>af</strong> vurderingen udpeges arealer, hvor der er en potentiel, væsentlig risiko<br />
for oversvømmelse eller en sandsynlighed for at det kan ske.<br />
Klimatilpasningsplan<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune og <strong>Holbæk</strong> Forsyning udarbejder en<br />
klimatilpasningsplan. Denne forventes <strong>af</strong>sluttet og vedtaget i 2014.<br />
Klimatilpasningsplanen vil beskrive tiltag, som vil være nødvendige for at<br />
imødegå konsekvenser på grund <strong>af</strong> stigende vandstand og øget<br />
<strong>af</strong>strømning.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
89 / 181
Naturbeskyttelse<br />
Retningslinjer<br />
4.4.1 Inden for de udpegede internationale<br />
beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) må der ikke ske<br />
forringelse <strong>af</strong> naturtyper og levesteder for de arter, for hvilke<br />
området er udpeget. Tilsvarende må der ikke ske ændringer<br />
uden for et Natura 2000 område, som kan påvirke forholdene i<br />
et Natura 2000 område.<br />
4.4.2 Inden for de beskyttede naturområder, som er omfattet <strong>af</strong><br />
Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke ske ændring <strong>af</strong><br />
naturens tilstand. Byrådet kan i sjældne tilfælde, og efter en<br />
konkret vurdering, give dispensation til ændringer, hvis disse<br />
vurderes at ville gavne naturtilstanden. Tilsvarende naturtyper i<br />
fredsskov må ikke ændres uanset størrelse .<br />
4.4.3 Inden for områder, som er udpeget som potentielle<br />
naturområder, må der ikke ske tiltag, som vil forhindre at<br />
naturgenopretning er mulig.<br />
4.4.4 Inden for større sammenhængende naturområder skal det<br />
sikres, at tærheden <strong>af</strong> naturområder og sammenhængen<br />
mellem disse bevares og forbedres.<br />
4.4.5 I økologiske forbindelser må der ikke ske byudvikling eller<br />
anlægges veje og tekniske anlæg, hvis spredningen <strong>af</strong> vilde dyr<br />
og planter derved forringes. Hvor der sker indgreb i økologiske<br />
forbindelser skal der kompenseres med anlæg der sikrer, at<br />
der fortsat er faunapassage og spredningsmuligheder for vilde<br />
dyr og planter.<br />
4.4.6 I potentielle økologiske forbindelser skal<br />
spredningsmulighederne for vilde dyr og planter forbedres, og<br />
der må ikke ske byudvikling eller placeres anlæg, der forhindrer<br />
gennemførelsen <strong>af</strong> en økologisk forbindelse.<br />
4.4.7 Småbiotoper, der ikke er omfattet <strong>af</strong><br />
Naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.<br />
4.4.8 Kommunens naturforvaltningsindsats vil blive prioriteret<br />
særlig højt i områder, som er udpeget til Natura 2000 områder<br />
og i henhold til de statslige naturplaner for områderne.<br />
Tilsvarende vil kommunen prioritere opfyldelsen <strong>af</strong> Vandplan for<br />
Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan for Kalundborg højt.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Naturudpegningen omfatter såvel egentlige naturområder, særligt<br />
udpegede naturområder og potentielle naturområder. Det er målet med<br />
udpegningen at sikre høj biologisk mangfoldighed ved at beskytte<br />
levesteder for de naturligt tilhørende arter <strong>af</strong> vilde dyr og planter. Hensynet<br />
til naturen skal styrkes i forhold til byudvikling og nye infrastrukturanlæg.<br />
Det er målet for udpegningen, at der skabes sammenhæng mellem<br />
naturområderne. Det gælder såvel Natura 2000områder, som generelt<br />
beskyttede naturtyper. Dette opnås gennem udlægning <strong>af</strong> økologiske<br />
forbindelser. For at forbedre sammenhængen mellem naturområder, og<br />
for generelt at forbedre naturindholdet udpeges potentielle naturområder<br />
og potentielle økologiske forbindelser, inden for hvilke der skal skabes<br />
mulighed for at etablere ny natur.<br />
For Natura 2000områder gælder, at der ikke må udlægges byzone eller<br />
sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg, jernbaner eller andre<br />
tr<strong>af</strong>ikanlæg, placere tekniske anlæg, foretages deponering eller andre<br />
90 / 181
Temakort 4.4
anlæg, som ikke vil have en gavnlig indvirken på de naturtyper og arter,<br />
som området er udpeget for at beskytte. I administrationen <strong>af</strong> plan og<br />
miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller<br />
godkendelser, som vil forringe forholdene for de naturtyper og arter inden<br />
for et Natura 2000 område, som området er udpeget for at beskytte. Det<br />
gælder uanset om der er tale om forhold i eller uden for et Natura 2000<br />
område. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre<br />
forbedringer for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at<br />
beskytte.<br />
Planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer, kan påvirke et<br />
internationalt naturbeskyttelsesområde skal konsekvensvurderes. Ved<br />
<strong>af</strong>gørelser, dispensationer og godkendelser skal det fremgå <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørelsen,<br />
at der ikke sker forringelser <strong>af</strong> de naturtyper eller for de arter, som<br />
området er udpeget for. Hverken i eller uden for internationale<br />
beskyttelsesområder må der ske planlægning eller administreres for tiltag,<br />
som kan føre til forringelser for de arter som er listet på Habitatdirektivets<br />
bilag IVa og IVb.<br />
Kommunen har ifølge Naturbeskyttelsesloven ansvaret for tilsyn med med<br />
og pleje <strong>af</strong> fredede arealer og for beskyttelse <strong>af</strong> vådområder, heder,<br />
overdrev, ferske enge og strandenge efter bestemmelserne i<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
Med udpegningen <strong>af</strong> økologiske forbindelser skal der skabes<br />
sammenhæng mellem naturtyper <strong>af</strong> hensyn til spredningen <strong>af</strong> vilde dyr og<br />
planter. Inden for disse økologiske forbindelser må der ikke foretages<br />
tiltag, som kan forhindre at dyr og planter kan spredes. Hvis der gennem<br />
nye eller ændrede vejanlæg eller tilsvarende tiltag sker en forringelse <strong>af</strong><br />
udbredelsesmulighederne, så skal der gøres nødvendige tiltag som kan<br />
kompensere herfor. Det kan være faunapassager eller etablering <strong>af</strong> nye<br />
naturområder, skovplantninger eller tilsvarende tiltag.<br />
Det udpegede net <strong>af</strong> økologiske forbindelser er som udgangspunkt<br />
udpeget mellem ens naturtyper. Ud over forbindelsen til de internationale<br />
beskyttelsesområder, er der søgt etableret forbindelser mellem lokaliteter<br />
<strong>af</strong> stor værdi eller lokaliteter med truede arter. I områder, hvor der er en<br />
større koncentration <strong>af</strong> mindre naturområder, er disse udpegede som<br />
større sammenhængende naturområder. Inden for disse områder gælder<br />
tilsvarende retninglinjer som i økologiske forbindelser.<br />
Der er udpeget potentielle økologiske forbindelser, som også vil forbinde<br />
de potentielle naturområder. Inden for disse områder skal det tilstræbes,<br />
at forholdene for de vilde dyr og planter forbedres. Ligeledes må der ikke<br />
ske tiltag, som kan forhindre etableringen <strong>af</strong> en økologisk forbindelse.<br />
Ud over de økologiske forbindelser, skal det tilstræbes, at der generelt i<br />
landskabet er gode spredningsmuligheder for vilde dyr og planter. Det<br />
skal opnås ved at <strong>af</strong>standen mellem naturtyper, beplantninger, udyrkede<br />
arealer og lignende områder med et naturindhold skal være tilstrækkelig<br />
kort til at der kan opnås en spredningsmulighed for vilde dyr og planter. I<br />
områder med store ensartede dyrkede eller bebyggede flader skal der<br />
gives mulighed for, at der kan etableres naturområder som på en<br />
harmonisk måde kan indgå i landskabet.<br />
Naturområder som ikke er omfattet <strong>af</strong> beskyttelsesbestemmelserne i<br />
lovgivningen vil kommunen planlægge og administrere for, at de kan<br />
bevares. I Skovloven er naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet<br />
ifølge Naturbeskyttelsesloven, tilsvarende beskyttet. Tilsvarende skal det<br />
tilstræbes, at mindre naturområder uden for skove og ikke beskyttede<br />
naturområder i byerne på tilsvarende vis opnår en tilstrækkelig beskyttelse<br />
til, at der kan opretholdes et grundlag for en <strong>af</strong>vekslende natur.<br />
Naturpark Åmosen er delvist beliggende i <strong>Holbæk</strong> Kommune. I<br />
samarbejde med Sorø og Kalundborg kommuner er der udarbejdet et<br />
fælles plangrundlag for Naturpark Åmosen. Den overordnede vision er at<br />
styrke og udvikle de internationale og nationale natur og kulturværdier<br />
samtidig med, at Åmosen stadig kan fungere som et område med levende<br />
land og skovbrug og udvikle sig til et attraktivt område for friluftsliv og<br />
bosætning i oplandet.<br />
Vandløb, søer og kystvande, som i dag har en høj naturværdi skal fortsat<br />
have en have en tilsvarende høje eller højere naturværdi. For naturtyper,<br />
som har en tilstand eller udformning, som gør det vanskeligt at opnå en høj<br />
naturtilstand, skal have en naturtilstand, som er højere end den nuværende.<br />
Vandplanen har udpeget de områder, hvor det ikke kan forventes at der<br />
91 / 181
inden udgangen <strong>af</strong> 2015 kan opnås målet om en god tilstand. For kunstige<br />
og stærkt modificerede vandområder som følge <strong>af</strong> menneskelig aktivitet<br />
og dermed ændrede fysiske forhold gælder, at de skal opnå et godt<br />
økonomisk potentiale ud fra de givne forhold.<br />
I Vandplanerne er angivet tiltag til at forbedre tilstanden i vandløbene. Det<br />
kan være ændret vandløbsvedligeholdelse, åbning <strong>af</strong> rørlagte vandløb og<br />
andre tiltag, som kan forbedre vandløbskvaliteten. Kommunen vil gennem<br />
administration og konkrete plejetiltag arbejde for, at opfylde målene i<br />
Vandplanerne.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11, stk. 4, nr. 4.<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 14<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at der inden 2020 skal sikres en biologisk<br />
mangfoldighed, at økosystemerne bliver beskyttet og tabet <strong>af</strong> biodiversitet<br />
bliver standset. De eksisterende levesteder for hjemmehørende arter <strong>af</strong><br />
dyr og planter skal bevares, forbedres og genskabes.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> må ikke give mulighed for at Natura 2000områder<br />
forringes i henhold til EUforpligtigelserne, jfr. Habitatbekendtgørelsen.<br />
Staten vil i følge <strong>af</strong>tale om Grøn Vækst i samarbejde med kommunerne<br />
gøre en indsats for at beskytte dyre og plantearter i Natura 2000områderne,<br />
pleje lysåben natur uden for Natura 2000områderne og<br />
etablere nye naturområder.<br />
Kommunen skal gennem sin planlægning styrke hensynet til naturen i<br />
forbindelse med by og strukturudvikling samt skabe sammenhæng<br />
mellem væsentlige naturområder ved udpegning <strong>af</strong> økologiske<br />
forbindelser, potentielle vådområder mv. Med udgangspunkt i Natura<br />
2000planerne og Vandplanerne skal kommunen fastlægge mål for den<br />
generelle naturbeskyttelse, og gennem øvrig planlægning skal der tages<br />
hensyn til sammenhæng i naturen.<br />
Vandhandleplaner<br />
Den 22. december 2000 trådte EU's vandrammedirektiv i kr<strong>af</strong>t, og<br />
direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i<br />
2015. Derfor skal alle EUlandene gennemføre en målrettet<br />
vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den<br />
kystnære del <strong>af</strong> havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand<br />
skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Målsætningerne i<br />
Vandhandleplanerne skal derfor indarbejdes i kommuneplanen.<br />
Natura 2000-planer<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der i alt fire områder, der rummer så store<br />
naturmæssige værdier, at de i år 2000 blev udlagt med en særlig<br />
international beskyttelse. Det drejer sig om:<br />
Natura 2000område nr. 155: "Udby Vig",<br />
Natura 2000område nr. 156: "Store Åmose, Skarre Sø og<br />
Bregninge Å",<br />
Natura 2000område nr. 146: "Hejede Overdrev, Valborup Skov og<br />
Valsølille Sø", og<br />
Natura 2000område nr. 239: "Ryegård Dyrehave, Bramsnæs,<br />
Garveriskoven og Egernæs".<br />
For de to sidstnævnte områder gælder dog, at der kun er en ganske lille<br />
del <strong>af</strong> områderne (få hektar), der ligger indenfor kommunegrænsen.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Vandhandleplaner<br />
> Naturhandleplaner<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
92 / 181
Naturstyrelsen har udarbejdet en plan for hver <strong>af</strong> disse Natura 2000områder,<br />
der giver en række forslag til hvordan man kan sikre, at<br />
tilstanden i naturområderne ikke forringes yderligere. Med <strong>af</strong>sæt i disse<br />
planer, har <strong>Holbæk</strong> Kommune udarbejdet en handleplan for hvert Natura<br />
2000område. Handleplanerne er blevet til i samarbejde med de<br />
kommuner, der har en andel <strong>af</strong> Natura 2000området. Handleplanerne<br />
beskriver hvordan kommunerne har tænkt sig at målene i statens planer<br />
kan opnås.<br />
Forslag til Kommuneplan 201325 må ikke være i strid med disse<br />
handleplaner, som skal være gældende frem til næste planperiode.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal understøtte Vand og naturplanerne. Ved<br />
anlægsprojekter i landskabet skal udformningen sammentænkes med<br />
naturhensyn, således at projekter kan bidrage til at fremme naturværdier.<br />
Investeringerne i vand og natur skal udformes, så de bidrager med flere<br />
rekreative muligheder for befolkningen i og uden for byerne.<br />
Der skal ske en revidering <strong>af</strong> udpegningen <strong>af</strong> naturområder således, at<br />
der skelnes mellem eksisterende natur/økologiske forbindelser og<br />
potentiel natur/økologiske forbindelser.<br />
93 / 181
Geologi<br />
Retningslinjer<br />
4.5.1 Geologiske lokaliteter med særlig informativ værdi må<br />
ikke fjernes eller på anden måde skades ved hel eller delvis<br />
bortgravning. Oplevelsen <strong>af</strong> disse lokaliteter må ikke sløres ved<br />
beplantning eller lignende eller forstyrres <strong>af</strong> dominerende<br />
byggeri.<br />
4.5.2 Der skal ske en sikring <strong>af</strong> geologiske landskabstræk,<br />
deres indbyrdes overgange og sammenhæng mellem disse.<br />
Denne sammenhæng må ikke forstyrres <strong>af</strong> beplantninger eller<br />
byggeri, som vil begrænse oplevelsen <strong>af</strong> disse.<br />
4.5.3 Ved meddelelse <strong>af</strong> råstoftilladelser og godkendelse <strong>af</strong><br />
indvindings- og efterbehandlingsplaner skal det vurderes, om<br />
der er behov eller mulighed for at bevare et eller flere<br />
geologiske profiler i råstofgraven. Særlig værdifulde profiler<br />
skal bevares. Med mindre der vurderes at være landskabelige<br />
grunde for andet, så bør der ikke ske opfyldning eller anden<br />
tilkørsel <strong>af</strong> materialer til færdiggravede råstofgrave.<br />
4.5.4 Værdifulde geologiske kystprofiler skal sikres.<br />
Oplevelsen <strong>af</strong> kystprofiler må ikke begrænses <strong>af</strong> slørende<br />
beplantning eller byggeri. Der må ikke ske gravning eller anden<br />
form for terrænændring i de udpegede kystprofiler.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
I <strong>Holbæk</strong> kommune har staten peget på en række geogr<strong>af</strong>iske områder og<br />
lokaliteter, som har særlig værdi i illustrationen <strong>af</strong> det danske landskabs<br />
dannelse.<br />
I planperioden vil <strong>Holbæk</strong> Kommune arbejde for at udpege geologisk<br />
værdifulde lokaliteter og gennemføre en formidling <strong>af</strong> landskabets<br />
udviklingshistorie. For hver lokalitet vil der blive udarbejdet forslag til en<br />
forvaltningsplan.<br />
Staten har indenfor kommunegrænsen peget på lokaliteterne:<br />
Brorfeldeområdet med Maglesø<br />
Området har stor betydning for forståelsen <strong>af</strong> istidens kræfter og<br />
processer, og giver et indblik i et kompliceret istidslandskab <strong>af</strong> stor<br />
forsknings og undervisningsmæssig betydning. Området fremstår som et<br />
markant kuperet landskab med bakker, der varierer i form fra langstrakte<br />
til runde. Bakkerne er sammenhængende i bakkekomplekser, hvor der<br />
mellem enkeltbakkerne ses mange <strong>af</strong>løbsløse lavninger. En <strong>af</strong> disse<br />
lavninger rummer Maglesø, Sjællands højest beliggende sø.<br />
Der er tale om et overpræget dødislandskab <strong>af</strong> stor forsknings og<br />
undervisningsmæssig værdi.<br />
Stestrup Bjerg<br />
Er en del <strong>af</strong> et småkuperet dødislandskab med talrige <strong>af</strong>løbsløse og<br />
mosefyldte lavninger i kommunens sydøstlige del. Området indeholder 3 <strong>af</strong><br />
de mest imponerende plateaubakker i Danmark (Gyldenløves Høj,<br />
Højbjerg og Stestrup Bjerg). Det er vigtigt, at overgange og sammenhæng<br />
mellem plateaubakkerne optræder intakte og klare i landskabet.<br />
Gedebjerg<br />
Lokaliteten er en <strong>af</strong> flere, som er dannet som isdæmmede søer, der<br />
94 / 181
Temakort 4.5<br />
Geologi
efterfølgende er blevet overskredet <strong>af</strong> en fremrykkende is, hvorved sø<strong>af</strong>lejringerne<br />
er blevet tippet fra horisontalt liggende lag til næsten vertikalt<br />
stillede lag. Gedebjerg har en særlig forsknings og undervisningsmæssig<br />
værdi, bl.a. fordi sø<strong>af</strong>lejringerne giver værdifulde oplysninger om<br />
<strong>af</strong>lejringsforholdene på en dødismasse præget <strong>af</strong> arealnedsmeltning og<br />
en bedre forståelse <strong>af</strong> de store dele <strong>af</strong> det danske bundmorænelandskab,<br />
som er dannet <strong>af</strong> aktivt strømmende ismasser. Der udarbejdes plejeplan<br />
for lokaliteten.<br />
Ud over lokaliteter indenfor kommunegrænsen har Staten peget på en<br />
række lokaliteter, som <strong>Holbæk</strong> Kommune deler med nabokommunerne:<br />
Bjergsted<br />
Området ligger på grænsen til Kalundborg Kommune. Landskabet viser<br />
den glaciale serie med den centralt beliggende randmoræne med<br />
iøjnefaldende israndsbakker ved Bjergsted. Umiddelbart bagved mod øst<br />
findes en dyb inderlavning, Skarresø, hvorfra isen har udgravet materialet<br />
til opbygningen <strong>af</strong> Bjergsted Bakker.<br />
Vintre Møller<br />
Området ligger på grænsen til Lejre Kommune. Der er tale om en dal<br />
præget <strong>af</strong> kildeaktivitet og skred. I dalens sider ses store forekomster <strong>af</strong><br />
kildekalk. <strong>Holbæk</strong> Kommune er opmærksom på, at det er vigtigt at<br />
grundvandsstanden ikke sænkes, og kilderne løber naturligt.<br />
Åmosen<br />
Området ligger på grænsen til Sorø Kommune. Åmosen er et stort sø og<br />
mosebassin, som fungerer som et unikt arkiv for studier <strong>af</strong> klima-, flora- og<br />
kulturhistorie fra <strong>af</strong>smeltningen <strong>af</strong> istidens gletsjere frem til begyndelsen <strong>af</strong><br />
vor tidsregning. Her er det vigtigt, at grundvandsstanden står højt, og der<br />
ikke foretages dybtgående mekaniske indgreb i <strong>af</strong>lejringerne.<br />
Kystlokaliteter<br />
I <strong>Holbæk</strong> kommune er kystlinjen knyttet til de indre farvande <strong>Holbæk</strong> Fjord<br />
og Isefjord. Staten har ikke udpeget særlige kystprofiler i kommunen, men<br />
der findes dog kystprofiler <strong>af</strong> høj formidlingsmæssig værdi. På Orø ved<br />
Børrehoved findes en tydelig, nu inaktiv kystskrænt med foranliggende<br />
strandvolde, som tydeligt demonstrerer landhævningen efter sidste istid.<br />
En tilsvarende kystskrænt ses på Næsset, den nordligste del <strong>af</strong> Orø. Her<br />
er der tale om en aktiv kystskrænt, som er under stadig erosiv nedbrydning<br />
<strong>af</strong> vind og vand.<br />
Andre lokaliteter<br />
Daarebjerg, Langebjerg og Møllebjerg ved Uglerup på Tuse Næs er<br />
markante bakker i samme kategori som Stestrup Bjerg.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 17<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at landskaber og kystlandskaber med forskellige<br />
geologiske formationer og særlig geologisk værdi sikres. Naturstyrelsen<br />
har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for<br />
Danmark og Grønland (GEUS) udarbejdet landsdækkende kort over<br />
værdifulde geologiske områder. Det er et statsligt mål at sikre disse<br />
værdifulde lokaliteter.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Værdifulde geologiske områder<br />
95 / 181
Bygge- og beskyttelseslinjer<br />
Retningslinjer<br />
4.6.1 Inden for 100 m fra et fredet fortidsminde, må der ikke<br />
ske ændringer i tilstanden. Forbuddet omfatter også<br />
midlertidige ændringer samt ændringer uden for fortidsmindet,<br />
som påvirker landskabsbilledet inden for beskyttelseslinjen.<br />
4.6.2 Inden for 150 m fra søer og åer, som er registreret med<br />
en beskyttelseslinje, må der ikke ske ændringer i tilstanden.<br />
4.6.3 Inden for 300 m fra skove, som er registreret med en<br />
beskyttelseslinje, må der ikke opføres bebyggelse, tekniske<br />
anlæg og lignende.<br />
4.6.4 Inden for 300 m fra kirker, som er registreret med en<br />
beskyttelseslinje, må der ikke opføres bebyggelse på over 8,5<br />
m, som kan virke skæmmende på kirken.<br />
4.6.5 Der må ikke ske ændringer i tilstanden <strong>af</strong> beskyttede<br />
sten- og jorddiger.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Fortidsmindebeskyttelseslinjen<br />
Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsminders<br />
værdi som landskabselementer. Bestemmelsen skal dels sikre<br />
fortidsmindet som landskabselement, indsyn til og udsyn fra fortidsmindet,<br />
dels de arkæologiske lag i området omkring fortidsmindet. Forbuddet<br />
mod at foretage ændringer betyder, at der ikke må opføres nogen form for<br />
bebyggelse, opsættes tekniske anlæg, plantes, foretages ændringer i<br />
terrænet og lignende. Kommunen administrerer bestemmelsen restriktivt,<br />
og vil kun i "særlige tilfælde" give dispensation til at der må foretages<br />
ændringer inden for beskyttelseslinjen.<br />
Alle synlige fortidsminder er omfattet <strong>af</strong> bestemmelsen og har en 100 m<br />
beskyttelseslinje. En undtagelse er dog kors, milepæle, vildtbanesten og<br />
lignende. Beskyttelsen omfatter også anlæg, som har sine grundlæggende<br />
bestanddele uden for beskyttelseslinjen, men som påvirker<br />
landskabsbilledet inden for linjen, som f.eks. højspændingsledninger, hvor<br />
ledningerne krydser beskyttelseslinjen.<br />
Sø og åbeskyttelseslinjen<br />
Formålet med sø og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer og åer som<br />
værdifulde landskaber og levesteder og spredningskorridorer for planteog<br />
dyreliv. Forbuddet mod at foretage ændringer betyder, at der ikke må<br />
opføres nogen form for bebyggelse, opsættes tekniske anlæg, plantes,<br />
foretages ændringer i terrænet og lignende. Forbuddet gælder ikke for<br />
byggeri, som er ndøvendigt for driften <strong>af</strong> en landbrugsejendom. Forbuddet<br />
mod at plante gælder ikke for tilplantning med energi<strong>af</strong>grøder, hvis disse<br />
høstes mindst hvert tiende år. Er området udpeget som område hvor<br />
96 / 181
Temakort 4.6
skovrejsning er uønsket, må der ikke høstes med længere mellemrum end<br />
hvert femte år. Kommunen kan gøre undtagelse fra bestemmelsen og give<br />
dispensation fra sø og åbeskyttelseslinjen. I vurderingen <strong>af</strong> om der kan<br />
gives dispensation, vil kommunen se på omgivelsernes karakter, herunder<br />
om der er tale om en uberørt ådal eller en søs uberørte omgivelser. I de<br />
situationer, vil der være en restriktiv praksis.<br />
Bestemmelsen omfatter søer med en vandflade på mindst 3 ha og<br />
vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen er<br />
på 150 m.<br />
Skovbyggelinjen<br />
Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som<br />
landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde<br />
levesteder for plante og dyrelivet og beskytte skovene mod blæst.<br />
Forbuddet betyder, at der ikke må opføres bebyggelse, skure,<br />
plankeværker, opsættes campingvogne, master og lignede. Byggeri som<br />
er nødvendigt for driften <strong>af</strong> en landbrugsejendom er undtaget. Kommunen<br />
kan gøre undtagelse fra bestemmelsen og give dispensation.<br />
Alle offentlige skove uanset størrelse er omfattet <strong>af</strong> bestemmelsen. Det vil<br />
sige skove, der tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og<br />
offentlige stiftelser. Alle private skove hvis samelde areal udgør 20 ha eller<br />
mere. Byggelinjen omfatter såvel eksisterende skove som nye skove over<br />
20 ha som plantes f.eks. som skovrejsningsprojekter, også selv om der<br />
måtte være flere ejere. Skovbyggelinjen er på 300 m.<br />
Kirkebyggelinjen<br />
Formålet med kirkebyggelinjen er at beskytte kirker, der ligger mere eller<br />
mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse på over 8,5 m,<br />
som virker skæmmende på kirken. Bestemmelsen omfatter ikke kirker,<br />
hvor der er bymæssig bebyggelse hele vejen rundt inden for<br />
beskyttelseszonen. I områder uden for bymæssig bebyggelse vil<br />
bestemmelsen især få betydning for landbrugsbyggeri samt placering <strong>af</strong><br />
vindmøller og telemaster. Mange kirkeomgivelser er omfattet <strong>af</strong> en<br />
fredning (provst Exnerfredninger) som begrænser muligheden for byggeri<br />
i kirkernes umiddelbare nærhed. Kommunen kan dispensere fra<br />
bestemmelsen. Praksis på området er forholdsvis restriktiv <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong><br />
kirkens karakter og beliggenhed. Kirkebyggelinjen er på 300 m.<br />
Sten- og jorddiger<br />
Formålet med bestemmelsen omkring sten og jorddiger er at sikre, at der<br />
ikke sker ændringer i tilstanden <strong>af</strong> diger. Herunder, at diger nedlægges.<br />
Kommunen administrerer bestemmelsen restriktivt, og der kan kun i<br />
"særlige tilfælde" gives dispensation til at nedlægge et dige. Ansøgninger<br />
om gennembrud <strong>af</strong> diger administreres mindre restriktivt.<br />
Stendiger, offentligt ejede diger, diger på eller ved beskyttede naturtyper<br />
og diger angivet på 4cm kort er omfattet <strong>af</strong> beskyttelsen. Diger som ved<br />
en lokalplan overføres fra landzone til byzone er ikke længere omfattet <strong>af</strong><br />
beskyttelse.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Bekendtgørelse nr. 933 <strong>af</strong> 24. september 2009 om naturbeskyttelse §§<br />
1619 og § 65, stk. 2 og stk. 3.,<br />
bekendtgørelse nr. 1505 <strong>af</strong> 14. december 2006 <strong>af</strong> museumslovens §§ 29a<br />
og 29j, stk. 2. og<br />
bekendtgørelse nr. 1308 <strong>af</strong> 21. december 2011 om bygge og<br />
beskyttelseslinjer.<br />
> Naturbeskyttelsesloven<br />
> Museumsloven<br />
> Bekendtgørelse om bygge og<br />
bestkyttelseslinjer<br />
97 / 181
Kystnærhedszonen<br />
Retningslinjer<br />
4.7.1 Kystområderne skal søges friholdt for yderligere<br />
bebyggelse og anlæg, som ikke er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> en kystnær<br />
placering.<br />
4.7.2 Der må kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er<br />
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for<br />
en kystnær placering.<br />
4.7.3 Ved beplantning og nødvendige anlæg i<br />
kystnærhedszonen skal det tilstræbes, at eksisterende<br />
udsigtskiler friholdes for forstyrrende tiltag.<br />
4.7.4 Større beplantninger inden for kystnærhedszonen kan<br />
etableres, hvis det kan ske på en måde, så den landskabelige<br />
oplevelse <strong>af</strong> landskabet og kysten styrkes.<br />
4.7.5 Nødvendige anlæg og nybyggerier, som er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong><br />
en kystnær placering, skal så vidt muligt placeres i tilknytning til<br />
allerede eksisterende anlæg.<br />
4.7.6 Der udlægges ikke nye sommerhusområder i<br />
kystnærhedszonen og eksisterende sommerhusområder skal<br />
fastholdes til ferieformål.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Kystnærhedszonen er en ca. 3 km. bred zone, der ligger langs med alle<br />
Danmarks kyster. Planloven indeholder krav om, at kystområderne skal<br />
friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> en placering<br />
tæt på kysten. Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter<br />
arealer i sommerhusområder og landzone. Kystnærhedszonen er ikke en<br />
forbudszone, men en planlægningszone, hvor udvikling kræver en grundig<br />
forudgående planlægning, der både beskytter de danske kystlandskaber,<br />
og sikrer at udviklingen bliver hensigtsmæssig i sammenhæng med de<br />
nationale og kommunale mål. Udgangspunktet for en <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong><br />
kystnærhedszonen er, at det åbne, danske kystlandskab er en truet og<br />
begrænset ressource. Planlægning indenfor kystnærhedszonen skal derfor<br />
sikre, at oplevelsen <strong>af</strong> kysten ikke begrænses <strong>af</strong> anlæg, der ikke er<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> kystnær placering. De planlægningsmæssige krav til<br />
lokalisering <strong>af</strong> nye anlæg og bebyggelser samt inddragelse <strong>af</strong> nyt areal til<br />
byzone eller sommerhusområde er således særligt skærpede i<br />
kystnærhedszonen. Privatøkonomiske interesser eller en gunstig<br />
beliggenhed i forhold til herlighedsværdier kan ikke begrunde en placering<br />
i kystnærhedszonen.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>indeholder kort med udpegning <strong>af</strong> kystkiler (udsigtskiler til<br />
kysten), værdifulde kystlandskaber samt kystnære områder der friholdes<br />
for bebyggelse, anlæg og i nogen grad skovrejsning.<br />
Udpegningen er sket på baggrund <strong>af</strong> en landskabsplan, som bygger på<br />
landskabskaraktermetoden, og er udarbejdet i forbindelse med<br />
kommuneplanen.<br />
Kystlandskabet i <strong>Holbæk</strong> Kommune er kendetegnet ved et meget<br />
<strong>af</strong>vekslende landskab ud til Isefjorden med Lammefjorden, <strong>Holbæk</strong> Fjord,<br />
Bramsnæs Bugt og Tempelkrogen. Kyststrækningen i <strong>Holbæk</strong> er ca. 80<br />
km. lang, og den består både <strong>af</strong> større naturområder og byområder.<br />
Kysten består på lange strækninger <strong>af</strong> større uforstyrrede kyststrækninger<br />
med strandenge, strandoverdrev <strong>af</strong>brudt <strong>af</strong> sommerhusområder, skove,<br />
landbrugsarealer, bynære grønne arealer og selvfølgelig selve byerne,<br />
98 / 181
Temakort 4.7
hvor <strong>Holbæk</strong> by strækker sig over en 67 km lang strækning på sydsiden<br />
<strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> Fjord.<br />
Der er flere steder god adgang til kysten og også stor interesse omkring<br />
aktiviteter, der skal ske ved kysten. Ny bebyggelse og anlæg skal<br />
fortrinsvis skal ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse.<br />
Områder i kystnærhedszonen hvor der udlægges nye arealer til<br />
bebyggelse og anlæg eller områder i kystnærhedszonen der ændrer<br />
anvendelse, beskrives nærmere i kommuneplanen under de enkelte byer<br />
og temaer, hvor der også begrundes for de udlæg, som vurderes som<br />
væsentlige ændringer.<br />
Der er ikke udlagt arealer til byudvikling hvor det vurderes at få en<br />
væsentlig betydning for oplevelsen <strong>af</strong> kystlandskabet, og kommunen har<br />
som mål, at landskabet ved kysten bevares, og at oplevelsen styrkes.<br />
Udsigtskiler, oprindelige landskabsformer og øvrige værdifulde<br />
landskaber langs kysten må ikke forringes <strong>af</strong> bebyggelse eller<br />
skovrejsning.<br />
Der kan være få situationer, hvor ny beplantning eller egentlig skovrejsning<br />
kan forbedre den landskabelige oplevelse. Det vil kunne ske, hvor<br />
eksisterende, skæmmende bebyggelse forstyrrer oplevelsen <strong>af</strong><br />
kystlandskabet, eller hvor ny beplantning kan styrke landskabsoplevelsen,<br />
f.eks. ved at fremhæve terrænet.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk. 1 nr. 18<br />
Planlovens § 11e stk. 1, nr. 2 og 7.<br />
Planlovens § 11f, stk. 2.<br />
Planlovens § 5a, stk 1<br />
Planlovens § 5b<br />
Naturbeskyttelsesloven §§ 8 og 15<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at bevare kysterne, så de fortsat udgør<br />
landskabelige helheder, og at uberørte kyster bevares. Hovedsigtet er, at<br />
kystnærhedszonen som helhed friholdes fra unødig bebyggelse og anlæg.<br />
Velbegrundet udvikling er fortsat mulig, men skal nøjes <strong>af</strong>vejes i forhold til<br />
andre muligheder og de nuværende muligheder for fortsat rekreativ<br />
udnyttelse <strong>af</strong> kysterne og sikring <strong>af</strong> det dyre- og planteliv, som<br />
kendetegner de danske kyster.<br />
Ny bebyggelse og tekniske anlæg skal så vidt muligt placeres uden for<br />
kystnærhedszonen og ellers, så kystnærhedszonen påvirkes mindst muligt<br />
og i tilknytning til eksisterende byområder og primært ind i landet.<br />
De nødvendige ferie og fritidsanlæg, som kræver en kystnær placering,<br />
skal placeres i tilknytning til eksisterende byer eller ferie og fritidsanlæg.<br />
Planlovens § 5b, stk. 1 nr. 1.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde kortbilag, der redegør for eksisterende<br />
og planlagte forhold i kystnærhedszonen, herunder hvilke områder, der<br />
friholdes for bebyggelse, Planlovens § 11e stk. 1, nr. 2.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal redegøre for den fremtidige udvikling i<br />
kystnærhedszonen inklusiv de tilgrænsede vandområder og planens<br />
forudsætninger, Planlovens § 11e stk 11, nr. 7.<br />
Vedtagne men ikke udnyttede arealereservationer som vurderes ikke at<br />
være aktuelle skal udtages <strong>af</strong> kommuneplanen, Planlovens § 11f stk 2.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
> Planloven<br />
> Naturbeskyttelsesloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
99 / 181
Kommunen vil værne om natur og landskabsværdier.<br />
100 / 181
Landsbyer & Kulturmiljøer<br />
Indledning<br />
Landsbyer og kulturmiljøer<br />
Det er formålet med temaet at sikre, udvikle og forøge værdifulde<br />
kulturskabte resurser i det åbne land. Kulturværdierne er alle de spor,<br />
som mennesker gennem historien har skabt i landskabet - lige fra store<br />
sammenhængende landbrugsområder til bevaringsværdige bygninger<br />
og diger.<br />
Kulturværdierne bør indgå som en resurse i den fremtidige udvikling som<br />
helhed og koordineres med den overordnede bypolitiske strategi.<br />
Bæredygtig udvikling <strong>af</strong> det åbne land integrerer kulturværdierne, sådan<br />
at de bidrager til oplevelsen <strong>af</strong> landskaber, kulturmiljøer og landsbyer og<br />
føres videre gennem nye anvendelser.<br />
Udnyttelsen <strong>af</strong> kulturværdierne skal bidrage til at opfylde intentionerne i<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes Udviklingsstrategi 2012 omkring "Et attraktiv sted at<br />
flytte hen" og "Gode byer at leve i". Særligt kan dette tema udfolde<br />
formuleringen i "Gode byer at leve i" omkring oplevelser og<br />
overraskelser samt historie, kulturarv og landskab.<br />
Som en del <strong>af</strong> udvikling og udnyttelse <strong>af</strong> kulturværdierne, bør der<br />
planlægges for muligheder til forbedret oplevelse <strong>af</strong> disse i det åbne<br />
land. Denne planlægning koordineres med temaet Sundhed & Friluftsliv.<br />
Udviklingen <strong>af</strong> kulturværdier i det åbne land koordineres med fremtidig<br />
byudvikling, sådan at byudviklingen kan tage højde for og udnytte de<br />
resurser, der ligger i kulturværdierne. Denne planlægning koordineres<br />
med temaet Bymønster & Byudvikling.<br />
Kommunen er underlagt love og bestemmelser omkring fredning <strong>af</strong><br />
bygninger, kirkemiljøer og fortidsminder. Det er kommunens opgave at<br />
foretage en udpegning og forvaltning, som sikrer og udbygger de<br />
værdier, som beskrives.<br />
I kommuneplanen er udpeget de områder, som vurderes at være<br />
beskyttelseskrævende i henhold til gældende lovgivning, og de områder,<br />
som vurderes at have væsentlig værdi i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> deres nuværende<br />
kulturarvsværdi. Udpegningen er sket med henblik på at skabe større<br />
sammenhænge mellem værdifulde kulturarvsområder.<br />
Målet er, at kulturværdierne udgør en del <strong>af</strong> den kvalitet, som findes i det<br />
åbne land, og at kulturværdierne integreres i udviklingen <strong>af</strong> det åbne<br />
land.<br />
Landsby<strong>af</strong>grænsninger<br />
Kulturmiljøer<br />
101 / 181
Byggeri i landzone<br />
Retningslinjer<br />
5.1.1 Boligbyggeri og erhvervsbyggeri, som ikke er nødvendigt<br />
for landbrug, skovbrug og fiskeri, må som udgangspunkt kun<br />
opføres inden for de udpegede rammeområder.<br />
5.1.2 Der kan i begrænset omfang opføres nye boliger inden<br />
for <strong>af</strong>grænsede landsbyer.<br />
5.1.3 Inden for en <strong>af</strong>grænset landsby kan der, efter en nærmere<br />
vurdering, gives tilladelse til, at der indrettes flere boliger i<br />
overflødige landbrugsbygninger. Ved vurderingen vil der blive<br />
lagt vægt på, at bygningen har en vis kulturhistorisk værdi og er<br />
egnet til formålet.<br />
5.1.4 Ved byggeri i det åbne land og i <strong>af</strong>grænsede landsbyer<br />
skal der tages hensyn til det omkringliggende landskab og det<br />
stedlige kulturmiljø. Det skal samtidig sikres, at der ikke opstår<br />
miljøkonflikter.<br />
5.1.5 Placering og udformning <strong>af</strong> byggeri i det åbne land skal<br />
ske under hensyntagen til lokal byggeskik og landskabelige<br />
forhold.<br />
5.1.6 Jordbrugsparceller skal placeres og udformes under<br />
hensyn til landskabet og byområdet og efter udarbejdelse <strong>af</strong> en<br />
landzonelokalplan.<br />
5.1.7 Der kan etableres forsøgsbyggeri i landzone i tilknytning<br />
til anden bebyggelse og hvis det ikke strider mod andre hensyn<br />
5.1.8 Tekniske anlæg, somskal placeres i det åbne land, skal<br />
så vidt muligt placeres, så de ikke virker dominerende eller<br />
forstyrrende. Der skal ved udformning og placering tages<br />
hensyn til landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige og<br />
rekreative interesser. Landskabsplanens anbefalinger skal<br />
følges.<br />
5.1.9 Anlæg og bebyggelse, derhar til formål at fremme<br />
formidlingen <strong>af</strong> et områdes kvaliteter kan etableres i landzone,<br />
hvis det ikke tilsidesætter områdets kvaliteter. Anlæg og<br />
bebyggelse skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.<br />
5.1.10 Der må ikke opstilles stærkt lysende anlæg i det åbne<br />
land.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Byggeri i det åbne land<br />
Planlovens landzonebestemmelser har til formål at hindre spredt og<br />
uplanlagt byggeri i det åbne land. Det betyder, at der som udgangspunkt<br />
kun kan opføres bygninger, som er nødvendige for driften <strong>af</strong> en landbrugseller<br />
skovbrugsejendom eller for fiskerierhvervet. Nybyggeri til bolig- og<br />
erhvervsformål henvises til planlagte områder. Herved skaber<br />
zoneinddelingen en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved<br />
blandt andet natur og kulturhistoriske værdier bevares og miljøkonflikter<br />
undgås.<br />
I forhold til den tidligere kommuneplan er sket en vurdering <strong>af</strong> samtlige<br />
landsbyer og udpegede landzonerammer. Det har betydet, at<br />
landzonerammer, betegnet med L, nu kun omfatter landsbyer. Ved<br />
revisionen er skabt et ensartet udpegningsgrundlag i hele kommunen.<br />
Flere landsbyrammer er derved ændret i udstrækning og en række nye<br />
102 / 181
Temakort 5.1
landsbyer er blevet <strong>af</strong>grænset med en kommuneplanramme. De<br />
<strong>af</strong>grænsede landsbyer er alle eksisterende byer, og vil ikke betyde nyt<br />
byggeri ud over eventuelle huludfyldninger. Der er således ikke udlagt nye<br />
landzonerammer til ny bebyggelse inden for kystnærhedszonen.<br />
Byggeri til boligformål<br />
Inden for en <strong>af</strong>grænset landsby kan der, efter en konkret vurdering, gives<br />
tilladelse til, at der kan opføres nye boliger. I vurderingen <strong>af</strong> om en ny bolig<br />
kan tilladels, vil der blive lagt vægt på boligens indpasning i landskabet og<br />
at boligen i placering og byggestil kan indpasses i det stedlige kulturmiljø.<br />
Der vil blive lagt særlig vægt på<br />
Landsbyens struktur, herunder gadeforløb og åbne arealer<br />
Bygningstyperne som er karakteristiske for landsbyen<br />
Landsbyens kulturhistoriske fortælleværdi<br />
Det vil i de fleste tilfælde betyde, at beboelser i landsbyer skal være<br />
længehuse i 1½ plan og ligge langs vej. Der vil kunne opføres andre<br />
former for bebyggelse hvis det kan begrundes ud fra landskabelige eller<br />
kulturhistoriske forhold. Der skal desuden være mulighed for at opføre<br />
eksperimenterende byggeri, som på en harmonisk måde kan indgå i<br />
omgivelserne.<br />
Herudover vil der blive lagt vægt på, at der ikke opstår miljøkonflikter i<br />
forhold til landbrugsbedrifter og andre virksomheder, som er etableret i<br />
området.<br />
Der kan, efter en konkret vurdering, gives tilladelse til, at en eksisterende<br />
bolig i det åbne land rives ned og erstattes med en ny bolig. Ved<br />
vurderingen <strong>af</strong> om en bolig kan tillades nedrevet indgår hensynet til<br />
boligens nuværende standard, boligens bevaringsværdi samt boligens<br />
kulturhistoriske værdi. Ved genopførsel <strong>af</strong> en bolig vil der blive lagt vægt<br />
på, at byggeriet er tilpasset det omkringliggende landskab og den stedlige<br />
byggestil. Dette er ikke til hinder for, at et byggeri kan opføres i moderne<br />
materialer og et nutidigt formsprog.<br />
Det er muligt at indrette en bolig i en landbrugsbygning, som ikke længere<br />
er nødvendig for driften <strong>af</strong> en landbrugsejendom. Bygningen skal være<br />
egnet til formålet, og der må ikke ske væsentlige ændringer i bygningens<br />
facader og udtryk. Der kan kun indrettes én bolig på en ejendom, selv om<br />
der er flere overflødige landbrugsbygninger. Inden for en <strong>af</strong>grænset<br />
landsby kan der, efter en nærmere vurdering, gives tilladelse til, at der<br />
indrettes flere boliger i overflødige landbrugsbygninger. Det er væsentligt,<br />
at bygningen som indrettes med boliger har en kulturhistorisk værdi, som<br />
sikres gennem anvendelsen til boligformål. En bolig som er indrettet i<br />
tidligere landbrugsbygning kan udvides ud i eksisterende bygninger, men<br />
den kan som udgangspunkt ikke tillades udvidet med en ny tilbygning.<br />
Byggeri til landbrugsformål<br />
Der kan opføres nye driftsbygninger i tilknytning til eksisterende<br />
landbrugsejendomme. Der kan som udgangspunkt kun gives tilladelse til<br />
at opføre fritliggende driftsbygninger, hvis det ikke er muligt, at placere<br />
driftsbygningen i tilknytning til ejendommens øvrige bygninger. Både med<br />
hensyn til udformning og placering <strong>af</strong> nye driftsbygninger, vil der blive lagt<br />
<strong>af</strong>gørende vægt på<br />
Det omkringliggende landskab<br />
Områdets rekreative værdi<br />
Området kulturhistoriske fortælleværdi<br />
Miljømæssige forhold<br />
Hvis der gives tilladelse til fritliggende driftsbygninger, kan kommunen<br />
stille vilkår om, at bygningerne skal nedrives, når de ikke længere<br />
anvendes til landbrugsformål.<br />
Jordbrugsparceller<br />
Jordbrugsparceller kan kun etableres inden for områder der i<br />
kommuneplanen er udlagt til jordbrugsparceller og efter udarbejdelsen <strong>af</strong><br />
103 / 181
en landzonelokalplan, der udlægger området til jordbrugsparceller.<br />
Jordbrugsparceller skal placeres mindst 5 km. fra byzonegrænsen i<br />
<strong>Holbæk</strong><br />
Jordbrugsparceller skal placeres, så de danner den endelige <strong>af</strong>grænsning<br />
mellem byen/landsbyen og det åbne land. Bebyggelsen skal palceres i<br />
tilknytning til anden bebyggelse. Arealforbruget til jorbrugsparceller må<br />
ikke overstige 1,0 ha. pr. bolig.<br />
Jordbrugsparceller skal respektere områdets karakteristika og områdets<br />
kulturhistoriske træk og byggeskik. Der må ikke foretages<br />
terrænændringer eller foretages beplantning, som vil virke fremmed i<br />
området. Særligt i områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der<br />
tages hensyn til udformning og placering <strong>af</strong> bygninger.<br />
Forsøgsbyggeri<br />
Forsøgsbyggeri landzone kan kun etableres i tilknytning til eksisterende<br />
landsbyer eller anden bebyggelse. Forsøgsbyggeri med særlige<br />
beliggenhedskrav kan placeres væk fra anden bebyggelse, men kun hvis<br />
der ikke sker tilsidesættelse <strong>af</strong> væsentlige naturmæssige, landskabelige,<br />
kulturhistoriske, rekreative, miljømæssige eller landbrugsmæssige<br />
interesser eller andre formål, som planlovens landzoneregler sigter på at<br />
varetage.<br />
Forsøgsbyggeri skal fremstå som en <strong>af</strong>grænset helhed mod det åbne<br />
land.<br />
Byggeri til erhvervsformål<br />
Nye erhvervsvirksomheder skal som udgangspunkt placeres i planlagte<br />
erhvervsområder. Visse typer erhverv kan etableres i landbrugsbygninger,<br />
som ikke længere er nødvendige for driften <strong>af</strong> en landbrugsejendom. Det<br />
er mindre industri og håndværksvirksomheder, kontor og lagerlokaler,<br />
liberale erhverv samt mindre butikker. Hvis en mindre virksomhed er<br />
etableret i en landbrugsbygning, kan den tillades udvidet med nye<br />
bygninger, med mindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø,<br />
planlægning eller naboer taler <strong>af</strong>gørende imod.<br />
Tekniske anlæg<br />
Der kan være behov for at placere tekniske anlæg <strong>af</strong> forskellig art i det<br />
åbne land. For de anlæg, som ikke er behandlet i særlige <strong>af</strong>snit gælder, at<br />
de skal placeres og udformes under størst mulig hensyntagen til det<br />
omkringliggende landskab, herunder hensyn til naturforhold, kulturmiljøer<br />
og rekreative oplevelser.<br />
I landskabsplanen er angivet i hvilket omfang tekniske anlæg kan placeres<br />
i de enkelte landskaber. Der skal i videst muligt omfang ske en placering<br />
<strong>af</strong> tekniske anlæg i de landskaber, hvor de bedst kan indplaceres. De<br />
tekniske anlægs skala, materialevalg og farve skal vælges, så<br />
tilpasningen bliver bedst mulig. Hvor det vurderes, at et anlæg i større eller<br />
mindre grad vil virke forstyrrende, skal der stilles krav om terrænændring,<br />
beplantning eller tilsvarende, som bedst muligt kan indpasse det tekniske<br />
anlæg i landskabet.<br />
Rekreative anlæg<br />
I forbindelse med rekreative anlæg og formidling <strong>af</strong> et områdes kvaliteter,<br />
kan der i landzone etableres anlæg og bebyggelser, som har til formål at<br />
formidle disse. Anlæg og bebyggelse skal tilpasses landskabet og den<br />
lokale byggeskik.<br />
Belysning<br />
Det kræver landzonegodkendelse at opsætte belysning ud over almindelig<br />
orienterende belysning i forbindelse med bygninger. Der må ikke<br />
etableres stærk lysudsendende eller dominerende belysning, lysreklamer,<br />
permanente lysende vartegn eller lignende.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
104 / 181
Lovgrundlag<br />
Planloven §§ 3438<br />
Landsplanredegørelsen 2010<br />
I landsplanredegørelsen fra 2010 er der lagt vægt på to fokusområder:<br />
Fastholdelse <strong>af</strong> en klar grænse mellem by og land<br />
Etablering og fastholdelse <strong>af</strong> en klar grænse mellem by og land,<br />
herunder revidering <strong>af</strong> retningslinjer for landzoneadministration og<br />
<strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> landsbyer.<br />
Statslige interesser<br />
Det er hovedformålet i landzonebestemmelserne, at forhindre spredt og<br />
uplanlagt bebyggelse i det åbne land, samt at bevare de værdifulde<br />
landskaber. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for<br />
anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften <strong>af</strong> landbrug,<br />
skovbrug og fiskeri.<br />
Landzoneadministrationen skal sikre landskabets karaktertræk med åbne<br />
vidder og klare grænser mellem by og land. Der skal derfor ikke gives<br />
tilladelse til spredt bebyggelse <strong>af</strong> boliger og industri i det åbne land.<br />
Landskabsplan<br />
I den kommunale landskabsplan er angivet i hvilket omfang der kan ske<br />
større byggeri i de enkelte delområder.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Landsbyernes <strong>af</strong>grænsninger skal udpeges, og der skal laves nye<br />
retningslinjer for byggeri i landsbyer og for byggeri i det åbne land.<br />
> Planloven<br />
> Landsplanredegørelsen<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Landskabsplan<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
105 / 181
Kulturmiljøer i det åbne land<br />
Retningslinjer<br />
5.2.1 Inden for områder, som er udpeget som kulturmiljø, må<br />
byudvikling, placering <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ik og tekniske anlæg og lignende<br />
samt skovrejsning ikke ske, med mindre det kan ske uden at<br />
forringe oplevelsen og forståelsen <strong>af</strong> kulturmiljøet.<br />
5.2.2 Ved opførelse <strong>af</strong> bygninger eller væsentlige om eller<br />
tilbygninger, ved etablering <strong>af</strong> tekniske anlæg, terrænændringer<br />
eller skovrejsning inden for de udpegede kulturmiljøer, skal der<br />
tages særlige hensyn over for de bestående bevaringsværdier<br />
og sammenhænge. Der kan efter byrådets anbefaling ske<br />
udarbejdelse <strong>af</strong> bevarende lokalplaner eller andre planer, som<br />
sikrer områderne mod forringelse <strong>af</strong> bevaringsinteresserne.<br />
5.2.3 Når der udarbejdes en lokalplan inden for et kulturmiljø<br />
eller dele der<strong>af</strong>, skal lokalplanbestemmelserne i videst mulig<br />
omfang sikre de pågældende bevaringsværdier.<br />
5.2.4 I udpegede kulturmiljøer skal bevaringsværdige<br />
bygninger, som ikke anvendendes til sit oprindelige formål,<br />
sikres mod forfald. Dette kan ske ved at bygningen anvendes til<br />
andet formål, som kan indpasses i de oprindelige bygninger.<br />
Der kan ske nødvendige om eller tilbygninger, hvis det<br />
vurderes, at bygningens og kulturmiljøets bevarings og<br />
fortælleværdi derved i højere grad kan sikres.<br />
5.2.5 Bevaringsværdige bygninger i kulturmiljøer som forfalder,<br />
brænder eller på anden anden måde måde ødelægges, ødelægges, skal genopføres i<br />
samme stil og på samme sted som den oprindelige bygning.<br />
5.2.6 Ved opførelse <strong>af</strong> bygninger, tekniske anlæg og lignende<br />
uden for et kulturmiljø, men synligt fra dette, skal der vises<br />
særlige hensyn over for områdets oplevelses og fortælleværdi.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Rundt om i det åbne land og i kommunens landsbyer findes en række spor<br />
<strong>af</strong> tidligere tiders brug <strong>af</strong> landskabet. Det kan være større bebyggelser,<br />
enkeltbygninger, men også vejanlæg, tekniske anlæg, landskaber,<br />
fabrikker, landsbyer og meget andet. Mange <strong>af</strong> disse kulturmiljøer er ikke<br />
beskyttet gennem lovgivningen eller på anden måde. Ved at foretage en<br />
udpegning <strong>af</strong> kulturmiljøer, sker der en vis sikring <strong>af</strong> disse. Gennem anden<br />
planlægning og forvaltning <strong>af</strong> det åbne land, vil der ske en vis beskyttelse<br />
<strong>af</strong> de udpegede kulturmiljøer. Udpegningen vil desuden kunne indgå i<br />
lokalplanlægning i området, anden planlægning og forvaltningen <strong>af</strong><br />
landskabet.<br />
Der er sket en udpegning <strong>af</strong> kulturmiljøer, som dækker en lang periode fra<br />
de første bebyggelser og kirker til kulturmiljøer som er få år gamle og<br />
endda enkelte, som stadig er under udvikling, hvor det således er selve<br />
processen, som er fundet bevaringsværdig. Det har således været et mål,<br />
at få kulturmiljøer, som repræsenterer alle tidsaldre i kommunens<br />
udvikling, så der på bedste vis kan fortælles historien om samfundets<br />
udvikling.<br />
Gennem planlægning og forvaltning <strong>af</strong> de udpegede kulturmiljøer er det<br />
målet, at der tages de nødvendige hensyn til de udpegede kulturmiljøer.<br />
Ved nybyggeri, ombygninger, terrænændringer, indplacering <strong>af</strong> tekniske<br />
anlæg, beplantning og andre lignende tiltag skal der tages de nødvendige<br />
hensyn til, at oplevelsen og fortællingen <strong>af</strong> kulturmiljøet ikke ødelægges,<br />
sløres eller på anden måde forringes. Det skal ikke forstås som, at der<br />
ikke kan ske ændringer i omgivelserne, men de skal tage de nødvendige<br />
hensyn.<br />
Baggrundsregistreringer<br />
> Vidensblade for kulturmiljøer i det åbne<br />
land<br />
> Vidensblade for kulturmiljøer i de større<br />
byer<br />
Retningslinjer for kulturmiljøer i de større byer<br />
findes under temaet Bymønster &<br />
Byudvikling.<br />
106 / 181
Temakort 5.2
Bevaringsværdige bygninger i kulturmiljøer skal så vidt muligt kunne<br />
overgå til andet formål, hvis de ikke længere anvendes til deres<br />
oprindelige anvendelse. Dette for, at der ikke sker forfald <strong>af</strong> de<br />
bevaringsværdige bygninger. Hvis bygningerne ikke kan anvendes til<br />
deres oprindelige formål eller til andre formål uden at der sker ændringer<br />
<strong>af</strong> bygningen, så skal dette kunne ske, så længe det stadig er muligt at<br />
erkende bygningens oprindelige udseende, og det kan ske på en måde,<br />
så oplevelsen <strong>af</strong> kulturmiljøet ikke ændres væsentligt.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven § 11a, stk 1, nr. 15<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at kommunen i planlægningen sikrer de<br />
kulturhistoriske elementer og helheder såvel monumenterne og de mere<br />
ydmyge spor.<br />
Mange samfundsmæssige udviklingstræk i det åbne land opleves som<br />
sammenhængende kulturmiljøer. Det er et mål, at værdifulde kulturmiljøer<br />
eller kulturhistoriske helheder sikres gennem kommuneplanlægningen, da<br />
kulturmiljøerne indgår ofte i et samspil med omgivelserne og landskabet.<br />
Kulturmiljøer fra såvel ældre som nyere tid skal kortlægges og beskrives.<br />
Det er et statsligt mål, at kommunen gennem udpegningerne i<br />
kommuneplanen fremmer en formidling <strong>af</strong> kulturarven med vægt på<br />
kulturmiljøer, bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsværdige spor<br />
efter menneskelig virksomhed fra forskellige perioder.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
107 / 181
Kirkeomgivelser og fortidsminder<br />
Retningslinjer<br />
5.3.1 Inden for arealer udpeget som kirkeomgivelser må<br />
byudvikling, placering <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>ik og tekniske anlæg og lignende<br />
samt skovrejsning ikke gennemføres, medmindre det kan ske<br />
uden at forringe oplevelsen <strong>af</strong> kirken, eller med mindre<br />
nødvendig byudvikling ikke med rimelighed kan placeres på<br />
andre arealer.<br />
5.3.2 Ved væsentlige til og ombygninger <strong>af</strong> eksisterende<br />
bygninger, tekniske anlæg og lignende, skal det sikres, at<br />
kirkens betydning for landskabet fastholdes.<br />
5.3.3 Fredede fortidsminder skal bevares gennem statslig og<br />
kommunal administration og pleje.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Udpegningen er foretaget for at sikre kirkernes betydning for oplevelsen <strong>af</strong><br />
landskabet. I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der 31 kirker. Mange <strong>af</strong> kirkerne er<br />
placeret markant i landskabet, og kan derfor ses over store <strong>af</strong>stande. Der<br />
er derfor samlet set tale om et stort område, som er pålagt restriktioner.<br />
Kommunen har videreført kirkeomgivelserne fra den tidligere<br />
kommuneplan. Da landskabet ikke er statisk, vil der inden for de enkelte<br />
kirkeomgivelser være arealer hvorfra kirken ikke kan ses eller kun kan<br />
opleves i begrænset omfang, og som derfor ikke behøver den samme<br />
beskyttelse som de områder hvorfra kirken kan ses og opleves tydeligt.<br />
Kommunen vil, i forbindelse med planlægning eller behandling <strong>af</strong> sager<br />
om tilladelse ind for kirkeomgivelserne, tage højde for dette forhold. Det er<br />
kommunens intention, at gennemgå de enkelte registreringer og ajourføre<br />
temaet ved næste kommuneplanrevision.<br />
Tidligere har alle kirkeomgivelser været udpeget som områder, hvor der<br />
ikke må rejses skov. Da kommunerne er pålagt at udpege væsentlig flere<br />
områder til skovrejsning end tidligere, har det været nødvendigt, også at<br />
se på de områder, som er udpeget som kirkeomgivelser. Kommunen har<br />
derfor foretaget en konkret vurdering i forhold til alle 31 kirker og har<br />
udpeget områder, hvor skovrejsning kan tillades, uden at der sker en<br />
forringelse <strong>af</strong> kirkernes oplevelse i landskabet. Dog er det fastholdt, at de<br />
steder hvor der fra større veje er en god oplevelse <strong>af</strong> en kirke, så er der<br />
fortsat forbud mod skovrejsning. Den samme vurdering vil blive taget i<br />
forbindelse med øvrige anlæg og ændringer i det åbne land.<br />
Når et område er udpeget til kirkeomgivelser betyder det ikke, at der ikke<br />
kan ske en udvikling inden for området. Men det er væsentligt at<br />
kommunen, i forbindelse med planlægning og tilladelser til anlæg og<br />
byggeri inden for kirkeomgivelserne, gør sig klart, hvilken betydning<br />
108 / 181
Temakort 5.3
yggeriet eller anlægget vil få for oplevelsen <strong>af</strong> kirken. Hvis det vurderes,<br />
at byggeriet eller anlægget vil påføre et værdifuldt kirkemiljø væsentlig<br />
skade, bør byggeriet undgås.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har en del fortidsminder fordelt over hele kommunen.<br />
Fortidsminderne er fredede, fordi vi ønsker at bevare de informationer<br />
som de gemmer på, og fordi fortidsminderne har en stor kulturel betydning<br />
i vores landskab på linje med kirkerne. Foruden at selve fortidsminderne<br />
er fredede, er de også omgivet <strong>af</strong> en 100 m beskyttelseslinje.<br />
Beskyttelseslinjen skal sikre indsynet til og udsynet fra fortidsminderne, og<br />
samtidig skal de beskytte de arkæologiske værdier, der måtte være i<br />
jorden omkring fortidsmindet. Kulturstyrelsen er myndighed for selve<br />
fortidsminderne. Kommunen varetager pleje og information om<br />
fortidsminderne og administration <strong>af</strong> beskyttelseslinjen omkring<br />
fortidsminderne.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven § 11a, stk 1, nr 15<br />
Statslige interesser<br />
Det er et statsligt mål, at kommunen i planlægningen sikrer de<br />
kulturhistoriske spor. Kirkerne udgør en væsentlig del <strong>af</strong> historien for<br />
mange landsbyer og fremstår i dag som markante kulturhistoriske<br />
kendingsmærker i landskabet. Det er et statsligt mål, at de udpegede<br />
kirkeomgivelser ajourføres, og at kommunen fortsat er med til at sikre, at<br />
kirkerne og deres omgivelser bevares som markante elementer i<br />
landskabet og respekteres i den kommunale planlægning. Tilsvarende<br />
gælder for fortidsminder og fredede bygningsanlæg.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
109 / 181
Bevaringsværdige bygninger<br />
Retningslinjer<br />
5.4.1 Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3<br />
og 4 ifølge SAVEregistreringen i Kommuneatlas for Gl.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune skal søges bevaret og må ikke nedrives<br />
uden en nærmere vurdering og en tilladelse fra byrådet.<br />
Bevaringsværdige bygninger i resten <strong>af</strong> kommunen skal<br />
ligeledes søges bevaret. Det samme gælder for bebyggelse i<br />
øvrigt, som er fredet eller ved senere vurdereringer er udpeget<br />
til at have en bevaringsværdi på 14.<br />
5.4.2 Bygninger med en bevaringsværdi på 14 må ikke<br />
nedrives før nedrivningstilladelsen har været offentliggjort, og<br />
byrådet har meddelt ejeren om det vil nedlægge forbud mod<br />
nedrivning efter Planlovens § 14, jfr. Lov om Bygningsfredning<br />
og bevaring <strong>af</strong> bygninger og bymiljøer, § 18, stk 1 og 2.<br />
5.4.3 Hvis det i forbindelse med lokalplanlægning besluttes, at<br />
bevaringsværdige bygninger kan nedrives, har bygherre pligt til<br />
at underrette <strong>Holbæk</strong> Museum om nedrivningen. Bygherre<br />
pålægges udgifter til registrering <strong>af</strong> bygningerne.<br />
5.4.4 Bevaringsværdige bygninger skal sikres en fortsat høj<br />
værdi, bl.a. gennem lokalplanlægning og administration <strong>af</strong> øvrig<br />
lovgivning. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes<br />
bevaringsbestemmelser, som i videst muligt omfang sikrer<br />
værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Det kan også omfatte<br />
bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige.<br />
5.4.5 Udvendige ændringer i form <strong>af</strong> om og tilbygninger,<br />
herunder facadeændringer, udskiftning <strong>af</strong> tage, vinduer og<br />
døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings<br />
oprindelige arkitektur og materialevalg. Ved ombygning og<br />
istandsættelse <strong>af</strong> bygninger i bevaringsværdige miljøer skal<br />
disse ombygges og istandsættes under hensyntagen til<br />
bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige<br />
karakter.<br />
5.4.6 Nybyggeri og istandsættelse <strong>af</strong> bygninger i nærheden <strong>af</strong><br />
bevaringsværdige bygninger skal tilpasses den sammenhæng,<br />
som byggeriet indgår i, og bør gives et udtryk med respekt for<br />
lokal byggeskik.<br />
5.4.7 Fredede og bevaringsværdige bygninger, som på grund<br />
<strong>af</strong> manglende vedligeholdelse, brand eller på anden måde ikke<br />
er anvendelige, skal genopføres på samme sted i samme<br />
udtryk og arkitektur.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Hensigten med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige<br />
bygninger er at sikre de bevaringsværdige bygninger, som er væsentlige<br />
for den eksisterende kulturarv i kommunen. I den tidligere <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune er grundlaget for udpegningen <strong>af</strong> bevaringsværdige bygninger<br />
Kommuneatlas 1993. Heri er samtlige bygninger opført før 1940 og en<br />
række bygninger opført i perioden 1940 60 registreret med en<br />
bevaringsværdi fra 1 til 9 efter SAVEmetoden. De bevaringsværdige<br />
bygninger er delt op i tre kategorier:<br />
13 = høj bevaringsværdi<br />
46 = middel bevaringsværdi og<br />
79 = lav bevaringsværdi<br />
110 / 181
Temakort 5.4
Øvrige bygninger uden klassifikation betragtes som ikke<br />
bevaringsværdige.<br />
Det tilstræbes, at der gennemføres en SAVEregistrering <strong>af</strong> alle<br />
bevaringsværdige bygninger i <strong>Holbæk</strong> Kommune. Det er målsætningen, at<br />
alle bevaringsværdige bygninger registreres efter de samme<br />
bevaringsværdier.<br />
En SAVEregistrering er en kortlægning og registrering <strong>af</strong> byers og<br />
bygningers bevaringsværdi efter en særlig metode. Metoden i SAVEarbejdet<br />
er udviklet med den hensigt at skabe en enkel og let forståelig<br />
fremgangsmåde, der på kort tid kan give et overblik over en bydannelse<br />
og en vurdering <strong>af</strong> de kvaliteter, der er i byen og dens bygninger i dag.<br />
Den topogr<strong>af</strong>iskhistoriske tradition videreføres ved at kombinere brugen<br />
<strong>af</strong> den lokale viden med topogr<strong>af</strong>iske og historiske analyser; og den<br />
arkitektoniske tradition ved at kombinere den arkitektoniske iagttagelse<br />
med kulturhistorisk viden.<br />
Den arkitektoniske iagttagelse betragtes i SAVE-arbejdet som den<br />
væsentligste retningsviser for vurderingen <strong>af</strong> bevaringsværdier. Det vil<br />
sige, at det er det umiddelbart iagttagelige, der gøres til genstand for<br />
arkitektonisk vurdering. Den arkitektoniske iagttagelse kvalificeres <strong>af</strong> den<br />
topogr<strong>af</strong>iske undersøgelse og <strong>af</strong> de historiske analyser.<br />
Retsvirkningen <strong>af</strong> udpegningen <strong>af</strong> de bevaringsværdige bygninger i<br />
kommuneplanen er dels indførelse <strong>af</strong> en offentlighedsprocedure forud for<br />
en eventuel nedrivning <strong>af</strong> de udpegede bygninger via et lokalt<br />
bygningsforbedringsudvalg, jfr. byfornyelseslovgivningen. <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune har dog ikke nedsat et bygningsforbedringsudvalg.<br />
Byrådet vælger selv grundlaget for udpegningen <strong>af</strong> de bevaringsværdige<br />
bygninger.<br />
Ved genopførsel <strong>af</strong> fredede og bevaringsværdige bygninger, som på<br />
grund <strong>af</strong> manglende vedligeholdelse, brand eller på anden måde ikke<br />
længere er anvendelige, vil der blive lagt vægt på, at byggeriet er tilpasset<br />
det omkringliggende miljø og den stedlige byggestil. Dette er ikke til<br />
hinder for, at et byggeri kan opføres i moderne materialer og et nutidigt<br />
formsprog.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven § 11a, stk 1, nr. 15.<br />
Bygningsfredningsloven §§ 1719.<br />
Bekendtgørelse om udpegning <strong>af</strong> bevaringsværdige bygninger i<br />
kommuneplanen.<br />
Statslige interesser<br />
Det statslige mål er at sikre de kulturhistoriske enkeltelementer, som både<br />
kan være monumentale bygninger og mere ydmyge bygninger. I den<br />
forbindelse skal alle bevaringsværdige bygninger i de udpegede<br />
landsbyer og de det åbne land sikres.<br />
Derudover er der beskrevet forskellige krav til kommuneplanlægningen i<br />
"Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" kapitel<br />
3, <strong>af</strong>snit 3.1, kapitel 6, <strong>af</strong>snit 6.3, kapitel 7, <strong>af</strong>snit 7.3, kapitel 8, <strong>af</strong>snit 8.1<br />
og 8.3.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Bevaringsværdige bygninger i landsbyer og i det åbne land skal<br />
registreres og udpeges. På baggrund her<strong>af</strong> udarbejdes nye retningslinjer<br />
for bevaringsværdige bygninger.<br />
Registrering og kortlægning<br />
> Kommuneatlas for Gl. <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Baggrundsregistreringer<br />
111 / 181
Udpegningen <strong>af</strong> kulturmiljøer er baseret på en række kulturhistoriske<br />
baggrundsregistreringer i <strong>Holbæk</strong> Kommune. <strong>Holbæk</strong> Kommune vil i sin<br />
administration og planlægning varetage de værdifulde kulturmiljøer, der<br />
fremgår <strong>af</strong> de kortlagte områder.<br />
112 / 181
Skov & Landbrug<br />
Indledning<br />
Skov og Landbrug<br />
Temaet omhandler de aktiviteter, som er betinget <strong>af</strong> landskabet og det<br />
åbne land. Jordbrugserhvervene og udnyttelsen <strong>af</strong> råstoffer er erhverv,<br />
som knytter sig til det åbne land, og som er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> rammer, der<br />
gør det muligt, at de kan drives rationelt. Men samtidig skal der tages de<br />
nødvendige hensyn til natur og landskabsinteresser og andre aktiviteter i<br />
det åbne land.<br />
Jordbrugserhvervene er en væsentlig resurse, som ikke kan placeres<br />
andre steder. Der skal derfor tages de nødvendige hensyn til, at landbrug<br />
og skovbrug kan drives optimalt inden for de rammer som landskabet og<br />
miljøet giver mulighed for. Ligesom der skal gives mulighed for, at der<br />
kan ske byudvikling, sikring <strong>af</strong> natur og landskabsværdier, rekreative<br />
oplevelser og placering <strong>af</strong> de nødvendige tekniske anlæg, så skal det<br />
sikres, at jordbruget fortsat kan udvikles. Der skal desuden gives<br />
mulighed for, at der kan indplaceres andre former for jordbrug, end dem<br />
vi kender i dag. Der udpeges derfor arealer, hvor jordbruget er prioriteret<br />
højere end andre interesser. Det udelukker dog ikke, at der kan ske en<br />
differentieret anvendelse <strong>af</strong> landskabet, hvor det ikke vil medføre<br />
interessekonflikter.<br />
Det landskab, som karakteriserer størstedelen <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> Kommune, er<br />
et resultat <strong>af</strong> den jordbrugsmæssige anvendelse gennem årtusinder. Det<br />
skal derfor indtænkes, at de landskabs og kulturværdier, som på den<br />
måde er skabt, fortsat skal kunne opleves.<br />
Det er et statsligt krav, at der i kommuneplanen sker nye udpegninger.<br />
Der skal fremover kunne placeres større husdyrbrug i bestemte områder,<br />
så udviklings og investeringsmulighederne i landbruget bliver<br />
understøttet. Placeringen <strong>af</strong> disse større husdyrbrug stiller store krav til<br />
placeringen, så de kan drives uden at skabe konflikter med andre<br />
interesser og naboer. Tilsvarende vil der i kommuneplanen blive udpeget<br />
råstofgraveområder, hvilket der ikke tidligere har været. I begge tilfælde<br />
vil der ske udpegninger til disse anvendelser, og der må disse steder<br />
ikke ske tiltag eller anden anvendelse, som kan forhindre<br />
gennemførelsen. Tilsvarende er det et statsligt krav, at der skal ske en<br />
øget indsats for at få rejst skov. Det er et nationalt mål, at der udpeges et<br />
større skovrejsningsareal i det åbne land, svarende til 1520 % <strong>af</strong> det<br />
åbne land mod de nuværende 6 %. Kommunen er desuden indstillet på,<br />
at føre en mere dynamisk skovrejsningsplan, så der reelt kan ske en<br />
øgning i mængden <strong>af</strong> ny skov<br />
Skovrejsningsområder<br />
Værdifulde landbrugsområder<br />
Biogas og større husdyrbrug<br />
Råstofområder<br />
113 / 181
114 / 181
Værdifulde landbrugsområder<br />
Retningslinjer<br />
6.1.1 De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst<br />
mulig omfang friholdes for aktiviteter, som ikke understøtter<br />
jordbrugserhvervet. Ved inddragelse <strong>af</strong> landbrugsarealer til<br />
ikkejordbrugsmæssige formål, skal arealforbruget begrænses<br />
mest muligt. Større tekniske anlæg skal søges placeret uden<br />
for de særligt værdifulde landbrugsområder.<br />
6.1.2 Kommunen har udpeget tre områder til lokalisering <strong>af</strong><br />
større kvægbrug og to områder til lokalisering <strong>af</strong> større<br />
svinebrug. Med større kvæg eller svinebrug menes bedrifter<br />
med over 500 dyreenheder. De to områder til store svinebrug<br />
er udpeget inden for to <strong>af</strong> områderne til kvægbrug. Områderne<br />
ligger stort set inden for udpegningen <strong>af</strong> særligt værdifulde<br />
landbrugsområder. Der må i eller i tilknytning til disse områder<br />
ikke planlægges for eller placeres bebyggelse eller tekniske<br />
anlæg, som vil forhindre opførelsen <strong>af</strong> industrilandbrugets<br />
driftsbygninger.<br />
6.1.3 Gennem planlægning og administration skal det<br />
tilstræbes, at der bibeholdes større sammenhængende<br />
områder, hvor jordbrugserhvervet kan udvikle sig. I<br />
landskabsplanen er de enkelte områders målsætning omkring<br />
jordbrugserhverv angivet.<br />
6.1.4 Ved inddragelse <strong>af</strong> landbrugsjord til byvækst, tekniske<br />
anlæg samt ferie og fritidsformål, skal der i videst mulig<br />
omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendommes<br />
struktur- og arronderingsbehov samt til arealbehov,<br />
investeringsniveau og mulighed for jordfordeling.<br />
6.1.5 Der skal sikres den nødvendige <strong>af</strong>stand mellem<br />
eksisterende landbrug og ny miljøfølsom bebyggelse, så støjog<br />
lugtgener så vidt muligt undgås.<br />
6.1.6 Kommunen vil gennem administration <strong>af</strong> støtteordninger<br />
og planlægning fremme driftsformer, der tager hensyn til miljøog<br />
naturforhold.<br />
6.1.7 Gennem oplysning, rådgivning og samarbejde med<br />
landbrugserhvervet vil kommunen søge at imødegå konflikter<br />
mellem landbrugserhvervet og de naturmæssige,<br />
kulturhistoriske, landskabelige og miljømæssig interesser.<br />
6.1.8 Den landbrugsmæssige anvendelse <strong>af</strong> landbrugsjorder,<br />
hvortil der er knyttet andre arealinteresser, f.eks. landskabelige,<br />
natur og kulturinteresser skal foregå i overensstemmelse med<br />
retningslinjerne for disse interesser.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Kommunen har udpeget særlige værdifulde landbrugsområder baseret på<br />
jordbrugsanalyser, planmæssige udpegninger og natur og<br />
landskabsforhold.<br />
De særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget ud fra en vurdering <strong>af</strong><br />
dyrkningsjordens sammensætning, samt fravalg <strong>af</strong> forskellige elementer<br />
som by, sommerhusområder, skove, søer, råstofområder, potentielle<br />
vådområder, beskyttet natur, internationale naturbeskyttelsesområder og<br />
områder med meget skrånende terrænforhold.<br />
Jordbrugsanalysen er udfærdiget på baggrund <strong>af</strong> Statsforvaltningens<br />
analyse <strong>af</strong> jordbrugerhvervene 2009 for henholdsvis Region Sjælland og<br />
115 / 181
Temakort 6.1
<strong>Holbæk</strong> Kommune og kommunens egne data.<br />
Der er udpeget områder til placering <strong>af</strong> større husdyrbrug, hvor det kan<br />
ske til mindst mulig gene for omkringboende. Kvægbrug lugter mindre end<br />
svinebrug, og derfor kan de lokaliseres tættere på omboende. Der er ikke<br />
udpeget arealer til husdyrbrug inden for kystnærhedszonen.<br />
Det er en forudsætning for at bevare et bæredygtigt jordbrug, at der er<br />
størst mulig investeringssikkerhed og fortsat udviklingsmuligheder<br />
samtidig med, at udviklingen ikke sker på bekostning <strong>af</strong> andre interesser<br />
som natur landskabs og miljøhensyn. Der vil forventeligt blive lagt større<br />
vægt på, at jordbrugserhvervet skal drives under større hensyntagen til<br />
natur og miljøforhold. Derfor skal der også være en vis sikkerhed for, at<br />
der fortsat er områder i kommunen, hvor der kan drives en intensiv planteog<br />
husdyrproduktion.<br />
Der er ca. 2.100 landbrug i kommunen. Ud <strong>af</strong> dem drives 379 som<br />
erhvervsmæssige husdyrbrug. Selv om det forventes, at antallet <strong>af</strong><br />
mellemstore husdyrbrug falder i <strong>Holbæk</strong> Kommune, så lægges der vægt<br />
på, at der fortsat er et levedygtigt jordbrugserhverv i kommunen.<br />
Ændringer og udvidelser skal foretages i henhold til gældende lovgivning.<br />
Især lugt til omboende er regulerende faktor, når det drejer sig om<br />
lokalisering <strong>af</strong> husdyrbrug i forhold til naboer, landsbyer og byer.<br />
Landbruget forventes i højere grad at indgå som naturforvaltere. Med den<br />
nyligt vedtagne naturplan og de kommende vandplaner er der flere<br />
områder, som berører eksisterende landbrugsjorder. Ligeledes vil den<br />
kommende klimatilpasningsplan også få indflydelse på især de<br />
lavereliggende og drænede landbrugsarealer. Flere arealer vil derfor<br />
overgå helt eller delvist til andre formål. I mange tilfælde vil det fortsat være<br />
ønskeligt, at disse arealer fortsat drives landbrugsmæssigt, men der vil<br />
kunne ske begrænsninger i udnyttelsen <strong>af</strong> disse jorder. Den til enhver tid<br />
gældende lovgivning vil være bestemmende for, hvordan landbruget kan<br />
ændres og udvikles i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Arealer til jordbrugsdrift bør i højest muligt omfang friholdes for andre<br />
aktiviteter, der vil være begrænsende for erhvervet. Ved inddragelse <strong>af</strong><br />
arealer til ikkejordbrugsmæssige formål, herunder arealer til byvækst, til<br />
veje og tekniske anlæg og arealkrævende ferie og fritidsformål,<br />
forudsættes det, at der lægges vægt på, at forbruget <strong>af</strong> landbrugsjord ikke<br />
bliver større end højst nødvendigt, især inden for de særligt værdifulde<br />
landbrugsområder.<br />
På arealer med et højt naturindhold eller potentielle naturområder bør<br />
landbruget gives forbedrede muligheder, hvis det vurderes, at græsning,<br />
slet eller anden landbrugsdrift vil have en gavnlig indflydelse kvaliteten <strong>af</strong><br />
områdets naturværdi. Det må dog ikke ske på en måde, så der sker<br />
væsentlige forringelser <strong>af</strong> kulturhistoriske, miljømæssige, landskabelige<br />
eller rekreative interesser.<br />
Indvinding <strong>af</strong> grundvand til markvanding kan gives, hvis der er<br />
vandresurser til rådighed. Der er en landsdækkende prioritering <strong>af</strong><br />
resursen, hvor drikkevand og naturbeskyttelse prioriteres højere end vand<br />
til markvanding. Dette er uddybet i <strong>af</strong>snittet om vandindvinding.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Med hensyn til udpegningen <strong>af</strong> særlig værdifulde landbrugsarealer og<br />
varetagelsen <strong>af</strong> jordbrugets interesser under kommune- og<br />
lokalplanlægningen henvises til:<br />
Lov om planlægning nr. 388 <strong>af</strong> 6. juni 1999 med senere ændringer<br />
(planloven). § 11a, stk. 1, nr. 10.<br />
Lovbekendtgørelse om landbrugsejendomme nr. 616 <strong>af</strong> 1. juni 2010.<br />
§ 3, stk. 1.<br />
Cirkulære om varetagelse <strong>af</strong> de jordbrugsmæssige interesser under<br />
kommune og lokalplanlægning. nr. 9174 <strong>af</strong> 19. april 2010.<br />
Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde<br />
> Planloven<br />
> Jordbrugsanalyse<br />
> Analyse <strong>af</strong> Jordbrugerhvervene 2009.<br />
Region Sjælland<br />
> Analyse <strong>af</strong> Jordbrugerhvervene 2009.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
> Baggrundsnotat for 'Særligt værdifulde<br />
landbrugsområder'<br />
> Notat om placering <strong>af</strong> større husdyrbrug<br />
116 / 181
med kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en analyse <strong>af</strong><br />
jordbrugserhvervene, som skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser<br />
indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner, jfr.<br />
§ 3 stk. 1 i lovbekendtgørelsen om landbrugsejendomme.<br />
Til arbejdet med jordbrugsanalyserne har statsforvaltningen udarbejdet<br />
følgende forarbejde for kommunen:<br />
Analyse <strong>af</strong> Jordbrugerhvervene 2009. Region Sjælland<br />
Analyse <strong>af</strong> Jordbrugerhvervene 2009. <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
Med hensyn til udpegning <strong>af</strong> områder til lokalisering <strong>af</strong> driftsbygninger og<br />
driftsanlæg på store husdyrbrug henvises til planlovens § 11a, stk. 1, nr.<br />
11.<br />
Jordbrugsanalyse<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har til grundlag for udpegningen <strong>af</strong> særligt værdifulde<br />
landbrugsområder udarbejdet en jordbrugsanalyse. Formålet med<br />
Jordbrugsanalysen er, at give et overblik over jordbrugserhvervet i <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og sikre grundlaget for de jordbrugsmæssige interesser i<br />
forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2013-25. Gennemgangen er<br />
baseret på data fra statsforvaltningen. Til gennemgangen er der desuden<br />
benyttet data fra CHR-registret og kommunens egne registreringer.<br />
Baggrunden for udpegningen <strong>af</strong> særligt værdifulde landbrugsområder og<br />
en sammenligning med tidligere udpegning kan på ses på<br />
baggrundsnotatet for Særligt værdifulde landbrugsområder, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune.<br />
Større husdyrbrug<br />
Kommunen har udpeget områder til placering <strong>af</strong> større husdyrbrug over<br />
500 DE. I følge planloven skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til lokalisering <strong>af</strong> driftsbygninger og driftsanlæg<br />
på større husdyrbrug (over 500 DE).<br />
Det er et mål, at udpegningen sikrer investeringssikkerhed for landbruget<br />
samtidig med, at hensynet til omgivelserne og miljøet varetages.<br />
Der er tale om områder, hvor store husdyrbrug kan placeres. Der er<br />
dermed ikke tale om områder, hvor husdyrbrug skal placeres. Erhvervet er<br />
altid reguleret gennem landbrugs og miljølovgivningen.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har valgt at udpege to typer <strong>af</strong> områder til større<br />
husdyrbrug henholdsvis for kvæg og svin. Det er sket på baggrund <strong>af</strong><br />
lovbestemte <strong>af</strong>standskrav til naboer, samlede bebyggelser,<br />
sommerhusområder og byzoner <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> dyretypen. Det indebærer, at<br />
områderne, der er udpeget til placering <strong>af</strong> større svinebesætninger, også<br />
vil kunne rumme større kvægbesætninger.<br />
Statslige interesser<br />
Staten har som mål, at landbruget, skovbruget og gartnerierhvervet fortsat<br />
skal have mulighed for at udvikle sig. Der skal derfor sikres tilstrækkelige<br />
arealer i kommuneplanlægningen til, at der kan sikres et bæredygtigt<br />
jordbrug. Dette skal blandt andet ske ved, at forbruget <strong>af</strong> landbrugsjord til<br />
ikkejordbrugsmæssige anvendelser begrænses mest muligt og sker på<br />
en måde, så der fortsat er store sammenhængende landbrugsarealer, og<br />
at de enkelte landbrug fortsat har mulighed for at udvikle sig.<br />
Placering <strong>af</strong> husdyrbrug skal placeres, hvor de skaber færrest mulige<br />
konflikter, og tilsvarende skal ny anvendelse <strong>af</strong> landbrugsjord ske på en<br />
måde, så tilsvarende konflikter undgås mest mulig.<br />
Jordbruget skal også i fremtiden give mulighed for arbejdspladser og<br />
bosætning i det åbne land, og der skal være et bæredygtigt jordbrug, som<br />
kan bidrage til at bevare det åbne lands natur og landskabsværdier.<br />
Landbrugets rolle og udviklingsmulighederne i landdistrikterne skal indgå i<br />
en helhedsplanlægning sammen med andre hensyn og interesser.<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
117 / 181
Skovrejsning<br />
Retningslinjer<br />
6.2.1 De udpegede positive skovrejsningsområder ønskes<br />
tilplantet med skov eller på anden måde indgå i en<br />
skovplantning.<br />
6.2.2 Inden for de områder, som er udpeget som<br />
negativområder, må der ikke rejses skov.<br />
6.2.3 Inden for områder, hvor skovrejsning er mulig, kan der<br />
rejses skov.<br />
6.2.4 Ved skovtilplantning skal der tages hensyn til<br />
landskabsforhold, natur, kulturhistoriske forhold, friluftslivet og<br />
grundvandets beskyttelse.<br />
6.2.5 Ved skovrejsning skal der primært plantes løvskov, og<br />
der skal tilstræbes adgang til skoven fra offentlig tilgængelig<br />
vej, når skoven er beliggende bynært og over 5 ha.<br />
6.2.6 Inden for negativområder, kan der kun gives tilladelse til<br />
skovrejsning eller ændring <strong>af</strong> udpegningen til<br />
skovrejsningsområde, hvis det kan begrundes med, at der<br />
samlet set sker en forbedring <strong>af</strong> landskabelige, naturmæssige<br />
og rekreative forhold, og at det kan ske uden at forringe de<br />
kulturhistoriske værdier.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Staten har som mål, at landets skovareal skal forøges, så det inden for 80<br />
100 år bliver forøget til at dække 2025 % <strong>af</strong> landets areal mod 11 % i<br />
dag. I <strong>Holbæk</strong> Kommune udgør skovarealet i dag ca. 14 % <strong>af</strong> det samlede<br />
areal, svarende til ca. 83 km 2 . For at nå dette mål er der udpeget et større<br />
skovrejsningsareal end i den tidligere kommuneplan. Det er desuden<br />
hensigten at gennemføre en dynamisk skovrejsningspolitik ved årligt at<br />
vurdere de indkomne ansøgninger og give mulighed for at tilpasse<br />
udpegningen <strong>af</strong> skovrejsningsområder til disse ansøgninger, hvis det<br />
vurderes, at skovrejsning vil styrke de landskabelige kvaliteter og<br />
understøtte de rekreative muligheder i området.<br />
Udpegningen <strong>af</strong> skovrejsningsområder er primært sket i egnede områder,<br />
som ligger bynært og som vil kunne gavne grundvandskvaliteten. Men<br />
også forhold som at skabe sammenhæng mellem naturområder,<br />
landskabelige hensyn og rekreative muligheder er indgået i udpegningen<br />
<strong>af</strong> skovrejsningsområder.<br />
I forhold til tidligere udpegninger i Regionplanen og den tidligere<br />
kommuneplan, hvor kun cirka 6 % <strong>af</strong> kommunens areal var udpeget til<br />
skovrejningsareal, er arealet i dag udvidet væsentligt. Baggrunden herfor<br />
er, at mange nye skovrejsningsprojekter er beliggende uden for de<br />
eksisterende udpegede områder. Det har derfor været hensigten, at en<br />
større del <strong>af</strong> den fremtidige skovrejsning kommer til at ske inden for<br />
udpegede skovrejsningsområder. Dette søges yderligere understøttet ved<br />
at lave en dynamisk skovrejsningsplan, hvor hvert enkelt nyt projekt vil blive<br />
vurderet. Hvis det vurderes, at det kan udføres på en hensigtsmæssig<br />
måde, så vil der årligt blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som<br />
reviderer skovrejsningsplanen, så det aktuelle område kan overføres til<br />
skovrejsningsområde, hvis det er beliggende uden for et i forvejen<br />
udpeget område.<br />
Formålet med at øge de udpegede skovrejsningsområderer at give større<br />
mulighed for privat skovrejsning. Med udpegningen <strong>af</strong><br />
skovrejsningsområder kan vi sikre, at den private skovrejsning finder sted,<br />
hvor det er samfundsmæssigt mest hensigtsmæssigt. Skovrejsningen skal<br />
118 / 181
Temakort 6.2
dels have til formål at forøge træproduktionen, men også at fremme<br />
hensynet til friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse. De udpegede<br />
skovrejsningsområder inden for kystnærhedszonen begrundes med<br />
væsentlige rekreative, grundvandsmæssige eller naturmæssige forhold,<br />
men det er samtidig steder, hvor der kan rejses skov uden at oplevelsen <strong>af</strong><br />
kysten forringes eller steder hvor oplevelsen <strong>af</strong> kystlandskabet forstærkes.<br />
Det har været målsætningen, at kommunens udpegede<br />
skovrejsningsområde skulle dække 1520 % <strong>af</strong> det ubebyggede areal i<br />
kommunen. Hvis der i fremtidige kommuneplantillæg sker<br />
indskrænkninger i det udpegede skovrejsningsområde, skal der<br />
kompenseres herfor ved at udpege andre arealer, så det samlede<br />
skovrejsningsområde kan fastholdes.<br />
Skovrejsningsområder er primært søgt placeret i områder hvor et eller<br />
flere <strong>af</strong> følgende kriterier kunne opnås:<br />
Bynærhed<br />
Grundvandsbeskyttelse<br />
Naturforbedring<br />
Rekreative muligheder<br />
I de negativområder, som i kommuneplanen er udlagt til vejanlæg,<br />
kommende boligområde, tekniske anlæg og større sammenhængende<br />
naturområder, som kan forringes ved skovtilplantning vil der ikke kunne<br />
forventes dispensation til skovrejsning, da det vil være i konflikt med anden<br />
udpegning. Det samme vil gøre sig gældende, hvor der vurderes at være<br />
væsentlige kulturhistoriske eller landskabelige forhold, som vil blive<br />
forringet. I kystnære områder og inden for kystnærhedszonen er udpeget<br />
negativområder, hvor der er særlige udsigter til fjorden samt de fleste<br />
arealer mellem kysten og nærmeste vej eller bebygget område<br />
Negativområder findes primært, hvor der er andre udpegninger, som vil<br />
skabe konflikt med skovrejsning.<br />
Vindmølleområder<br />
Råstofgraveområder<br />
Potentielle vådområder<br />
Kulturmiljøer<br />
Kirkeomgivelser<br />
Internationale naturbeskyttelsesområder<br />
Fredede arealer<br />
Arealreservationer til infrastrukturanlæg<br />
Kystnære områder<br />
Landskabeligt værdifulde områder og udsigtspunkter<br />
Skovplantning defineres som beplantninger, der inden for et rimeligt<br />
tidsrum vil danne skov <strong>af</strong> højstammede træer. Som udgangspunkt<br />
betragtes sådanne plantninger dog kun som skov, når de er større end 0,5<br />
ha og har en bredde på mere end 20 meter. Dyrkning <strong>af</strong> pyntegrønt og<br />
juletræer i kort omdrift samt energi<strong>af</strong>grøder i kort omdrift anses ikke som<br />
skovplantning. Man skal dog være opmærksom på, at pyntegrønt og<br />
juletræer, som ikke holdes i en kort omdrift, og energi<strong>af</strong>grøder <strong>af</strong> vedtypen,<br />
som høstes med et længere mellemrum end 5 år, vil blive betragtet som<br />
skov. Sådanne plantninger er ikke tilladt inden for negativområder, og<br />
kommunen kan kræve plantningerne fældet. Skovplantninger, som er er<br />
etableret ved selvsåning, er ikke omfattet <strong>af</strong> forbuddet mod skovplantning.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
> Planloven<br />
119 / 181
Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 12,<br />
Bekendtgørelse nr. 637 <strong>af</strong> 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til<br />
dyrkning og natur, jfr. Lovbekendtgørelse nr. 191 <strong>af</strong> 12. marts 2009 om<br />
drift <strong>af</strong> landbrugsjorder og bemærkninger til L 571.<br />
Statslige interesser<br />
Staten har sat som mål, at landets skovareal skal øges til 2025 % <strong>af</strong><br />
landets areal. Derfor er der sat øget fokus på udpegningen <strong>af</strong><br />
skovrejsningsområder, og kommunerne er opfordret til, at der sker en<br />
forøgelse <strong>af</strong> skovrejsningsområderne fra de nuværende ca. 6 % <strong>af</strong> det<br />
åbne land til mellem 15 og 20 %.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Det er skrevet i udviklingsstrategien, at der skal værnes om kommunens<br />
natur og landskabsværdier herunder den biologiske mangfoldighed, så<br />
naturen bliver mere robust og tilpasningsdygtig over for klimaændringer.<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
120 / 181
Råstofindvinding<br />
Retningslinjer<br />
6.3.1 Indvinding <strong>af</strong> sten, grus, sand, ler, kalk, krit, tørv, muld og<br />
lignende forekomster skal primært indvindes inden for<br />
graveområderne, der er udlagt <strong>af</strong> Region Sjælland.<br />
Graveområderne kan ikke udlægges til andre formål, der<br />
vanskeliggør senere råstofudvinding.<br />
6.3.2 Interesseområder udpeget <strong>af</strong> Region Sjælland kan ikke<br />
udlægges til andre formål, der vil kunne forhindre en<br />
råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er<br />
en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan kun<br />
undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til<br />
indvinding i interesseområder.<br />
6.3.3 Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives<br />
tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte grave og<br />
interesseområder, hvis der er en dokumenteret forekomst, når<br />
samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i<br />
modstrid med andre væsentlige interesser.<br />
6.3.4 Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel<br />
over som under grundvandsspejlet og i overensstemmelse med<br />
deres kvalitet.<br />
6.3.5 Indvinding <strong>af</strong> råstoffer og efterbehandling <strong>af</strong> råstofgrave<br />
skal ske under hensyntagen til bevaringsværdige naturarealer<br />
og kulturhistoriske forhold.<br />
6.3.6 I igangværende og færdiggravede råstofgrave må der<br />
ikke foretages varig deponering eller opfyldning <strong>af</strong> jord eller<br />
<strong>af</strong>faldsmaterialer med mindre det vurderes, at der <strong>af</strong><br />
naturmæssige, landskabelige eller oplevelsesmæssige grunde<br />
kan opnås forbedringer.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
<strong>Kommuneplanen</strong>s retningslinjer og redegørelser for råstofområdet bygger<br />
på "Råstofplan for Region Sjælland 2012 2023" som blev vedtaget i<br />
Regionsrådet den 13. december 2012. De fire første retningslinjer er<br />
sammenlignelige med Råstofplanens generelle retningslinjer.<br />
Graveområder<br />
I graveområder er der en veldokumenteret forekomst <strong>af</strong> råstoffer og<br />
råstofindvinding prioriteres i udgangspunktet over andre interesser. Der er<br />
i forbindelse med Regionens udpegning sket en overordnet <strong>af</strong>vejning<br />
mellem interesserne i området. Kommunen foretager den endelige<br />
interesse<strong>af</strong>vejning i forbindelse med de enkelte ansøgninger om<br />
gravetilladelse. I graveområder er kommunen som udgangspunkt<br />
forpligtiget til at meddele gravetilladelse, men kan stille vilkår for<br />
indvindingen efter en konkret vurdering <strong>af</strong> eksempelvis naboforhold, støjog<br />
støvforhold, fortidsminder, beskyttede naturtyper eller<br />
infrastrukturanlæg. Kommunen kan, hvis forholdene taler for det, meddele<br />
<strong>af</strong>slag på en gravetilladelse.<br />
I graveområder må der ikke ske en ændring <strong>af</strong> arealanvendelsen i form <strong>af</strong><br />
byggeri og anlægsarbejder mv., der kan forhindre udnyttelsen <strong>af</strong><br />
råstofferne. En ændret anvendelse kan således først ske efter at<br />
råstofferne er udnyttet.<br />
Ved endt gravning skal området retableres i henhold til en<br />
efterbehandlingsplan. Ved efterbehandling <strong>af</strong> en udgravet råstofgrav skal<br />
> Råstofplanen<br />
121 / 181
Temakort 6.3
der primært tages hensyn til landskabelige, grundvandsmæssige,<br />
naturmæssige og geologiske interesser. Som udgangspunkt må der ikke<br />
ske opfyldning eller deponering i færdiggravede råstofgrave eller lade<br />
dem overgå til anden erhvervsmæssig anvendelse. Af naturmæssige<br />
grunde bør råstofgravene ikke tilføres muld eller andre materialer i<br />
forbindelse med retablering.<br />
Interesseområder<br />
Interesseområder er udlagt som reservation for eventuel fremtidig<br />
indvinding <strong>af</strong> råstoffer. Der kan kun undtagelsesvist ske råstofindvinding i<br />
interesseområder. Der er ikke foretaget en nærmere <strong>af</strong>vejning mellem en<br />
eventuel udnyttelse <strong>af</strong> en mulig råstofresurse og de øvrige interesser i<br />
området. En råstofindvinding kræver, at området overføres til<br />
graveområde.<br />
Inden for interesseområder kan der ikke ske udlæg til andre formål, der<br />
kan forhindre en råstofudnyttelse, før det er undersøgt om der er en<br />
råstofforekomst, der skal indvindes. Hvis der er væsentlige grunde herfor,<br />
kan et interesseområde udlægges til andre formål efter opnået enighed<br />
med regionen og en <strong>af</strong>vejning mellem råstofinteressen og den ønskede<br />
arealanvendelse.<br />
Råstofgravning i et interesseområde kan ske, hvis der er tale om en særlig<br />
og efterspurgt forekomst, hvis der er tale om kortvarig indvinding til<br />
eksempelvis et vejanlæg eller hvis der ikke er et nærliggende<br />
graveområde til at sikre en lokal forsyning. Der kan også ske en<br />
genoptaget gravning i et tidligere gravet område for at fremme<br />
eksempelvis natur eller fritidsformål.<br />
Øvrige områder<br />
Øvrige områder er områder der hverken er udlagt til graveområder eller<br />
interesseområder. Her vil der kun undtagelsesvist blive givet tilladelse til<br />
råstofindvinding. Betingelserne for at få gravetilladelse er de samme som i<br />
interesseområder.<br />
Resurseudnyttelse<br />
Resurseudnyttelsen skal så vidt mulig være fuldstændig. Indvinding skal<br />
ske såvel over som under grundvandsspejl på baggrund <strong>af</strong> en konkret<br />
vurdering. Der bør ikke efterlades små forekomster, som det ikke vil være<br />
rentabelt at udnytte på et senere tidspunkt. Det kan betyde, at der stilles<br />
krav om gennemgravning <strong>af</strong> skel, når to graveområder støder op til<br />
hinanden.<br />
Andre hensyn<br />
Gravning undergrundvandsspejl vurderes ikke umiddelbart at være risiko<br />
for grundvandets kvalitet. Ved gravning under vand skal det vurderes om<br />
indvinding og efterbehandling er i konflikt med væsentlige naturinteresser.<br />
For at beskytte grundvandet mod forurening, er der et generelt forbud mod<br />
at tilføre jord udefra til råstofgrave. Der kan dog på vilkår anført i<br />
Råstofplanen dispenseres fra forbuddet.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11e, stk 1, nr 7.<br />
Råstoflovens § 5a<br />
Jordforureningslovens § 52.<br />
Statslige interesser<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal ledsages <strong>af</strong> en redegørelse for planens<br />
> Planloven<br />
> Råstofloven<br />
> Jordforureningsloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Råstofplanen<br />
122 / 181
forudsætninger, herunder om de i råstofplanen fastsatte bestemmelser,<br />
der er relevante for planlægningen <strong>af</strong> arealanvendelsen inden for<br />
kommunens geogr<strong>af</strong>iske område jfr. planlovens § 11e, stk 1, nr. 7.<br />
Råstofplan<br />
Region Sjælland har udarbejdet Råstofplan for Region Sjælland 2012 <br />
2023. Den er vedtaget i Regionsrådet den 13. december 2012. Regionen<br />
er myndighed for udpegningen <strong>af</strong> graveområder og interesseområder, og<br />
kommunen skal indarbejde denne råstofplan i kommuneplanen. De<br />
enkelte gravetilladelser og vilkårene for disse administreres <strong>af</strong> kommunen.<br />
Råstofplanen angiver hvor råstofgravning kan foregå i nærmeste fremtid. I<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune er udpeget to mindre graveområder på hhv 8,5 og 9,3 i<br />
Mogenstrup og Igelsø.<br />
123 / 181
Sundhed & Friluftsliv<br />
Indledning<br />
Sundhed & Friluftsliv<br />
Behandling <strong>af</strong> sundhed og friluftsliv i kommuneplanen har til formål at<br />
sikre en koordineret samfundsmæssig indsats i udviklingen <strong>af</strong> områder,<br />
der har potentiale for at udvikle muligheden for kulturelle og<br />
naturmæssige oplevelser samtidig med at fremme mulighederne for at<br />
øge sundheden hos den enkelte.<br />
Friluftsliv spiller en central rolle i forhold til borgernes generelle<br />
sundhedstilstand. <strong>Kommuneplanen</strong>s tilgang til sundhed skal ses i et<br />
bredt perspektiv og dækker således både borgernes fysiske og<br />
psykiske velbefindende. Det betyder, at sundhed ikke alene skal<br />
omsættes til mulighed for bevægelse og kropslig udfoldelse men også<br />
omfatter mødesteder til socialt fællesskab. Det er i midlertid ikke kun de<br />
fysiske rammer som har betydning for sundheden. En række forhold som<br />
borgerinddragelse, tr<strong>af</strong>iksikkerhed, miljøforhold, bæredygtigt byggeri,<br />
æstetik mv. har også en effekt på borgernes sundhedstilstand. Sundhed<br />
handler derfor ikke kun om frævær <strong>af</strong> sygdom og højt kondital men også<br />
om øget livskvalitet og om at det skal være muligt for alle at leve et sundt<br />
liv. Derfor behandler kommuneplanen ikke kun sundhed i dette tema,<br />
men integrerer den sundhedsmæssige indsats i forhold til flere <strong>af</strong><br />
kommuneplanens områder.<br />
Det er væsentligt at både befolkningen og kommunens gæster får<br />
mulighed for oplevelser, der tager udgangspunkt i kommunens natur- og<br />
kulturværdier. Derfor skal placering <strong>af</strong> nye anlæg til fritidsformål<br />
underlægges hensyn til beskyttelses og bevaringsinteresser <strong>af</strong><br />
naturresurser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Herudover<br />
tilsigter kommuneplanen en udvikling som både rummer attraktioner og<br />
udflugtsmål, men også giver mulighed for udvikling <strong>af</strong> et sundt fritidsliv i<br />
dagligdagen. Målet er en kommune der både i byen og i det åbne land<br />
giver mulighed for udvikling <strong>af</strong> kulturelle oplevelser og friluftsliv til gavn for<br />
både turister og befolkning.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune skal opleves som både et attraktivt besøgsområde<br />
og et attraktivt bosætningssted. Kommunens natur og kulturlandskaber<br />
skal bringes tættere på både turismen og befolkningen, så friluftslivet kan<br />
styrke og fremme befolkningens trivsel og sundhed. Oplevelser i naturen<br />
kan både være i større naturområder og skove, men også i mindre skala<br />
i byen eller i de bynære arealer. Det er vigtigt, at kommunens grønne<br />
arealer bevares og udbygges, da den grønne kapital har stor betydning<br />
for befolkningens mentale og fysiske helbred.<br />
Gennem et varieret tilbud <strong>af</strong> oplevelser gives mulighed for at<br />
turismeerhvervet i <strong>Holbæk</strong> Kommune kan udvikles. Dette kan give et<br />
øget indtjeningsgrundlag og flere arbejdspladser. <strong>Holbæk</strong> by er<br />
kommunens center for byturisme og det er her placering <strong>af</strong> større<br />
attraktioner indenfor idræt og kultur skal ske, dog kan kulturaktiviteter<br />
også ligge uden for <strong>Holbæk</strong>, hvor de naturligt hører til. Uden for<br />
hovedbyen findes også kommunens øvrige attraktioner som dækker over<br />
bl.a. naturoplevelser, besøgsområder som fx Åmosen og<br />
Brorfeldeområdet, herregårde mv.<br />
Kultur og friluftsliv<br />
124 / 181
Kultur- og byliv<br />
Retningslinjer<br />
7.1.1 Mulighederne for fysisk aktivitet og socialt samvær skal<br />
indgå som en væsentlig del <strong>af</strong> byudviklingen både i<br />
lokalområderne og i <strong>Holbæk</strong> By. Udformningen kan spænde<br />
vidt fra grønne arealer i og omkring byen til mere urbane<br />
opholdsarealer i bymidten.<br />
7.1.2 Indretning <strong>af</strong> torve, pladser og primære handelsstrøg i<br />
<strong>Holbæk</strong> by skal indrettes så de indbyder til færdsel og ophold<br />
for lette og bløde tr<strong>af</strong>ikanter. Beplantning skal medvirke til at<br />
give en grøn sammenhæng i byen og skal som udgangspunkt<br />
indgå ved opholdssteder.<br />
7.1.3 I udviklingen <strong>af</strong> bymiljøer skal legepladser eller<br />
børnevenlige samlingsteder indgå for at fremme fysisk aktivitet<br />
blandt børn samt udvide mulighederne for mødesteder blandt<br />
børnefamilier. Legepladserne kan både være traditionelle<br />
legepladser eller pladser med flere funktioner, som inviterer til<br />
leg og bevægelse.<br />
7.1.4 Torve og pladser i <strong>Holbæk</strong> By skal, med udgangspunkt i<br />
byrumsplanen*, indrettes så det fremmer mulighederne for<br />
forskellige kulturelle og fysiske aktiviteter. Byrummene skal<br />
indrettes med gode opholdsmuligheder, så byrummet indbyder<br />
til socialt samvær.<br />
7.1.5 Kulturcentre med stort opland og som ikke er<br />
steds<strong>af</strong>hængige, skal placeres i <strong>Holbæk</strong> By.<br />
7.1.6 Bymiljøerne i lokalområderne skal udvikles så der skabes<br />
let adgang til de sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter som<br />
findes i lokalområdet.<br />
7.1.7 Områder til kolonihaver skal som udgangspunkt bevares.<br />
Anlæg <strong>af</strong> nye kolonihaver skal placeres i tilknytning til eller med<br />
kort <strong>af</strong>stand til byerne og med god adgang for cyklister.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Friluftsliv kan udleves alle steder. Tidligere har friluftslivet ofte været<br />
forbundet med aktiviteter i tilknytning til større grønne områder, som f.eks.<br />
skove eller store naturområder. I dag findes friluftsaktiviteterne i stigende<br />
grad i byerne som en naturlig del <strong>af</strong> bylivet ved siden <strong>af</strong> byens traditionelle<br />
funktion som handelscentrum. Den generelle tilflytning til byen betyder et<br />
voksende behov for nærtliggende rekreative muligheder og derfor danner<br />
byen ofte rammen for en bred vifte <strong>af</strong> aktiviteter. Byens indretning har stor<br />
betydning for muligheden for at kunne udvikle en oplevelsesrig by hvor<br />
fysisk aktivitet og gode opholdsmuligheder og mødesteder er integreret i<br />
byen. Det er væsentligt, at byen har rum og faciliteter til forskellige grupper<br />
<strong>af</strong> borgere og at der er god tilgængelighed i byen. I <strong>Holbæk</strong> Kommunes<br />
udviklingsstrategi er der særligt fokus på at særligt børn og folk med<br />
livsstilssygedomme får bedre mulighed for et aktivt og sundt liv i det<br />
offentlige rum. Samtidig med byens indre sammenhæng er det også <strong>af</strong><br />
stor betydning at der er let adgang til bynære grønne områder. Derfor er<br />
det vigtigt at værne om byens grønne åndehuller og parker samt udvikle og<br />
indarbejde en sammenhængende grøn struktur gennem renoveringer og<br />
nye projekter.<br />
<strong>Holbæk</strong> by rummer flere <strong>af</strong> de funktioner som er bærende for en sund og<br />
oplevelsesrig by. Handels og c<strong>af</strong>élivet tiltrækker mange mennesker og er<br />
suppleret med kulturtilbud, grønne byrum samt enkelte byrum med<br />
aktiviteter. Byen har dog et forholdsvist uudnyttet potentiale <strong>af</strong> flere<br />
> Byrumsplan<br />
125 / 181
Temakort 7.1
årsager. Dels problematikken omkring biltr<strong>af</strong>ikken i byens primære<br />
opholds og handelsgader som forhindrer fodgængere og cyklister i frit at<br />
benytte og bevæge sig i byrummet og dels er der et stort uudnyttet<br />
potentiale på <strong>Holbæk</strong> Havn og dennes sammenhæng til bymidten. <strong>Holbæk</strong><br />
er kommunens hovedby og har i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> sin størrelse også potentialet til at<br />
udvikle bylivet. Derfor er det også i <strong>Holbæk</strong> de store byattraktioner skal<br />
placeres. En række initiativer er i gangsat for at optimere mulighederne for<br />
et bedre bymiljø hvor flere aktiviteter kan rummes og hvor byen indrettes<br />
på de gåendes præmisser. Der blev i <strong>2007</strong> vedtaget en byrumsplan for<br />
<strong>Holbæk</strong> som er retningsgivende i den fremadrettede planlægning for<br />
byudviklingen. I forbindelse med kommuneplanen er der udarbejdet en<br />
helhedsplan for <strong>Holbæk</strong>. De vigtigste initiativer nævnes her:<br />
Byrådet har igangsat et arbejde for der undersøges mulighederne<br />
for at nedbringe biltr<strong>af</strong>ikken i midtbyen. I den sammenhæng<br />
planlægges der for etablering <strong>af</strong> et eller flere parkeringshuse i byens<br />
kant.<br />
Byrådet har planlagt for et nyt indkøbscenter i Smedelundgade, der<br />
giver mulighed for en 'tørskoet shoppingoplevelse' i vinterhalvåret<br />
eller ved dårligt vejr. Planen udlægger samtidig Smedelundsgade til<br />
gågade, der vil betyde at Smedelundsgade får et væsentligt styrket<br />
handelsliv.<br />
Byrådet har igangsat planlægning for <strong>Holbæk</strong> Havn, for at opnå<br />
mere liv og aktivitet i havneområdet. I den sammenhæng tænkes<br />
bl.a. placering <strong>af</strong> større offentlige attraktioner på hagerne og<br />
mulighed for placering <strong>af</strong> c<strong>af</strong>éer og restauranter på vestsiden <strong>af</strong><br />
kanalerne.<br />
Der arbejdes med en sammenhængende oplevelsesrute/ kulturrute,<br />
der binder gågadeforløb sammen med forskellige kulturfunktioner,<br />
butikker, opholdspladser mv.<br />
Byrådet har igangsat planlægning for et nyt sportsområde med<br />
moderne faciliteter i den sydvestlige del <strong>af</strong> byen.<br />
Et godt byliv udgøres både <strong>af</strong> et attraktivt kulturliv, stærke grønne og blå<br />
rekreative værdier og et godt handelsliv. Det er væsentligt for kommunen<br />
at fastholde og udvikle disse områder for fortsat at kunne tiltrække turister,<br />
erhvervsliv og tilflyttere.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven<br />
§ 11a, stk. 1, nr. 9, kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og<br />
andre rekreative områder.<br />
Statslige interesser<br />
Det fremgår <strong>af</strong> oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen<br />
for 2013 at gode friluftsmuligheder betragtes som en del <strong>af</strong> er velfærden,<br />
der også understøtter sundhed og livskvalitet. Fritidsmulighederne er<br />
væsentlige både for lokalbefolkningen og turisterhvervet og har således<br />
betydning for både bosætning og erhvervslokalisering.<br />
Friluftslivet betragtes i en bred sammenhæng, hvor også byernes<br />
indretning og tilbud har betydning for friluftslivets udfoldelser, herunder<br />
også til understøttelse <strong>af</strong> udviklingen i turismeerhvervet.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
En <strong>af</strong> de politiske målsætninger i Den regionale udviklingsstrategi sætter<br />
fokus på at natur, kultur og købstæder skal bruges som et attraktiv for<br />
regionens borgere og virksomheder samt til at styrke regionens udvikling<br />
<strong>af</strong> turisme.<br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Erhvervs- og turismepolitik<br />
> Kultur- og fritidspolitik<br />
126 / 181
Udviklingsstrategi 2012<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi arbejder med flere pejlemærker,<br />
som har tilknytning til kultur- og bylivet. Et attraktivt sted at flytte til, Et<br />
sundere liv og gode byer at leve i.<br />
Strategien peger på at der skal være gode kultur og fritidsmuligheder for<br />
børn og unge og at boligområderne skal udformes så børn kan lege og<br />
færdes sikkert rundt. De kulturelle tilbud skal styrkes med både nationale<br />
og regionale arrangementer indenfor kultur- og fritidslivet.<br />
Sundhedsfremme for børn og risikogrupper skal styrkes ved at planlægge<br />
for gode rammer i de offentlige rum med god adgang for alle<br />
befolkningsgrupper.<br />
For at byer opleves som gode byer at leve i er der sat fokus på at byerne<br />
skal være foranderlige og dynamiske, opleves som levende, sociale og<br />
trygge byer. Byerne skal kunne bruges til både permanente og<br />
midlertidige aktiviteter og aktiviteterne skal gerne koncentreres og tilføre<br />
byen liv. Både de organiserede og uorganiserede aktiviteter skal have<br />
plads i byen. Byens rum skal fungere som trygge, sociale mødesteder<br />
fremstå attraktive og varierede.<br />
Erhvervs - og Turismepolitik<br />
Erhvervs og Turismepolitikken peger på turisme som et <strong>af</strong> fire<br />
udviklingsområder. Det er en politisk målsætning at kommunens udbytte <strong>af</strong><br />
turismeområdet skal øges gennem øget samarbejde mellem<br />
turismeerhvervet, detailhandlen, erhvervslivet, kulturinstitutioner, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og nabokommunerne. I udviklingsplanen for erhvervs og<br />
turismeområdet er anført at turismeerhvervets potentiale for at skabe flere<br />
arbejdspladser skal udfoldes. Der skal bl.a. skabes nye, anderledes,<br />
skæve og udfordrende aktiviteter, der gør, at turister kommer til <strong>Holbæk</strong>.<br />
Et tiltag er sportsog kulturevents i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Kultur- og Fritidspolitik<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en kultur og fritidspolitik, som trådte i kr<strong>af</strong>t i<br />
foråret 2011. Politikken indeholde klare mål som understøtter<br />
retningslinjerne i dette tema. Derudover er der udarbejdet en<br />
udviklingsplan til opfølgning <strong>af</strong> målene, som kan ses på kommunens<br />
hjemmeside.<br />
Mål A3: fra kultur og fritidspolitikken: " Vi vil skabe kreative og rekreative<br />
rum, der understøtter selv og uorganiserede aktiviteter i både byrum og<br />
naturområder"<br />
Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for<br />
alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er<br />
plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have<br />
øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til<br />
naturområder og rum, der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret<br />
aktivitet.<br />
Mål A4: "Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå<br />
gruppen <strong>af</strong> 'ikke-deltagere'"<br />
I dag er det omkring 80 % <strong>af</strong> os, der jævnligt anvender kultur og<br />
fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at<br />
kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred.<br />
Også for dannelse og læring spiller kultur og fritidslivet en stor rolle. For<br />
byrådet er det vigtigt, at kulturog fritidstilbud i stigende omfang når ud til<br />
alle. Også til 'ikkebrugerne'. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder<br />
nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. Som den<br />
del <strong>af</strong> denne indsats, vil vi også fokusere på borgere, der enten på<br />
baggrund <strong>af</strong> handicap eller sociale problemer ikke kan deltage i de<br />
eksisterende kultur og fritidstilbud. Byrådet vil samtidig styrke kunsten i<br />
det offentlige rum.<br />
Mål C2: "Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur"<br />
Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme.<br />
Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena<br />
for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal<br />
understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk<br />
127 / 181
sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være<br />
værdifulde for udvikling <strong>af</strong> kreative kompetencer, som efterspørges i hele<br />
vort samfund. Mere specifikt vil vi forsøge at understøtte tilbud og<br />
initiativer, der vokser ud fra unges egne input. Det vil vi understøtte ved at<br />
opstille rammer, der kan støtte de unges egen kreativitet og med<br />
udgangspunkt i et minimum <strong>af</strong> kommunal indblanding i selve aktiviteterne.<br />
128 / 181
Idræts og fritidsanlæg<br />
Retningslinjer<br />
Her finder du retningslinjer for golfbaner, idrætsanlæg, støjende<br />
fritidsaktiviteter, samt øvrige kultur og fritidsanlæg.<br />
Generelt for anlæg gælder:<br />
7.2.1 Kulturelle anlæg, forlystelser, aktivitetsparker, dyreparker<br />
og lignende, der er arealkrævende og forudsætter nye<br />
bygningsanlæg, skal placeres på baggrund <strong>af</strong> en<br />
helhedsvurdering, som <strong>af</strong>vejer de forskellige interesser,<br />
herunder tr<strong>af</strong>ikale forhold, landbrugsinteresser, vandindvinding<br />
og anvendelse til rekreative formål.<br />
Naturbeskyttelsesinteresser, lavbundsarealer samt<br />
kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier må ikke<br />
tilsidesættes. Det forudsættes, at placeringen er i<br />
overensstemmelse med intentionerne i planlovens<br />
kystbestemmelser. Mindre anlæg <strong>af</strong> lokal betydning, kan efter<br />
en konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger.<br />
Golfbaner<br />
7.2.2 Udvidelse <strong>af</strong> eksisterende golfbaner og placering <strong>af</strong> nye<br />
golfbaner skal ske efter en helhedsvurdering, som <strong>af</strong>vejer de<br />
forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser,<br />
skovrejsning, vandindvinding og anvendelse til rekreative<br />
formål.<br />
7.2.3 Udvidelse og etablering <strong>af</strong> golfbaner kan ske i<br />
kystnærhedszonen under særlige hensyn.<br />
7.2.4 Golfbaner skal udlægges og indrettes, så der bliver<br />
offentlig adgang og mulighed for flersidig arealanvendelse,<br />
herunder tiltag som udvikler områdets biodiversitet.<br />
Eksisterende rekreative offentlige formål må ikke tilsidesættes.<br />
7.2.5 Der kan kun meddeles indvindingstilladelse til vanding <strong>af</strong><br />
tee-steder og greens.<br />
Idrætsanlæg<br />
7.2.6 Kultur og idrætsanlæg med stort opland/opland ud over<br />
kommunegrænsen og som ikke er steds<strong>af</strong>hængige skal som<br />
udgangspunkt placeres i <strong>Holbæk</strong> By.<br />
7.2.7 Nye anlæg i <strong>Holbæk</strong> og lokalområderne skal udformes<br />
efter principper beskrevet nærmere i "baggrund" for<br />
retningslinjen.<br />
Støjende fritidsanlæg<br />
7.2.8 Støjende fritidsanlæg kan etableres hvor det ikke strider<br />
mod landskabsplanen. Etablering skal som hovedregel ske på<br />
baggrund <strong>af</strong> lokalplanlægning og under hensyntagen til<br />
beskyttelsesinteresserne i området. Anlæg kan med fordel<br />
placeres samme sted.<br />
7.2.9 Der kan ikke etableres udendørs bilsportsbaner,<br />
speedwaybaner/motorcykelbaner, baner til roadracing samt<br />
korridorer og baner til vandscootersejlads i <strong>Holbæk</strong> Kommune,<br />
da er ikke er egnede lokaliteter. Fritidsaktiviteter <strong>af</strong> støjende<br />
karakter i kystområder, såsom optræk <strong>af</strong> paragliders og<br />
sejlads med vandscootere mv. tillades ikke.<br />
129 / 181
Temakort 7.2
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Generelt<br />
Anlæg til fritidsaktiviteter kan have meget forskellig karakter og stiller<br />
selvsagt forskellige krav til beliggenhed og pladsbehov. De fleste kulturelle<br />
anlæg bør placeres i byområder, hvor udbuddet <strong>af</strong> service, oplevelser og<br />
tr<strong>af</strong>ikbetjening er stort. Der tradition for, at museer og udstillinger, der har<br />
en speciel lokal tilknytning, aktivitetsparker, historiske forsøgscentre,<br />
dyreparker og besøgsgårde med dyr også kan indpasses i det åbne land.<br />
Større arealkrævende anlæg til fritidsformål som ikke placeres i<br />
byområder kan være indgribende i landskabet og skal derfor placeres<br />
efter hensyn til naturmæssige, kulturhistoriske, friluftsmæssige,<br />
grundvandsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold og altid efter en<br />
konkret vurdering. Det er vigtigt, at der er god tilgængelighed og at<br />
anlæggene samlet dækker befolkningens behov i forhold til<br />
befolkningsgrupper og livsfaser. Anlæg som aktivitetsparker og lignende<br />
kan være så store, at de forudsætter udarbejdelse <strong>af</strong> et<br />
kommuneplantillæg med VVMredegørelse.<br />
Golfbaner<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der følgende golfbaner / golfklubber:<br />
<strong>Holbæk</strong> Golfklub, Dragerup<br />
Midtsjællands Golfklub, Kvanløse<br />
Golfbaner er et attraktivt fritidsformål for mange befolkningsgrupper og har<br />
stor betydning for både sundhed og turisme. Det er vigtigt, at golfbaner<br />
ikke tilsidesætter landskabshensyn og at der er mulighed for rekreativ<br />
udnyttelse for offentligheden på dele <strong>af</strong> området. Ved anlæg <strong>af</strong> nye<br />
golfbaner bør indpasses en flersidig udnyttelse <strong>af</strong> arealet så området kan<br />
være til gavn og glæde for flere brugere end golfspillere.<br />
Golfbaner medfører så intensiv brug <strong>af</strong> arealerne, at oplevelsen og<br />
karakteren <strong>af</strong> landskabet ændres. Derfor skal anlæggene tilpasses<br />
stedets terræn og beplantning, og landskabs, natur og kulturværdier må<br />
ikke tilsidesættes. I områder med beskyttede naturtyper og økologiske<br />
forbindelser skal der tages særligt hensyn til dyrs og planters levesteder,<br />
og anlæggene skal medvirke til at forbedre levestederne ved etablering <strong>af</strong><br />
våde områder og beplantning. På lavbundsarealer skal anlæggene<br />
omfatte genopretning <strong>af</strong> vådområder eller andre naturområder. I områder<br />
med kulturmiljøer eller værdifulde geologiske landskabstræk skal<br />
anlæggene kunne indrettes uden at forringe de sammenhængende<br />
kulturmiljøer og terrænformer, der er årsag til udpegningen. Nye golfbaner<br />
skal ved tilladelse til vandindvinding tilgodese hensyn til nærliggende<br />
vådområder. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal der<br />
spares på vandet, f.eks. ved at vande med genbrugsvand eller<br />
overfladevand. Vanding bør begrænses så der undgås ufornødent<br />
vandforbrug. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i<br />
nitratfølsomme områder skal golfbaner etableres og drives med et<br />
minimalt forbrug <strong>af</strong> gødning og pesticider (offentligt ejede arealer<br />
pecticidfrie), dog kræver det en særlig redegørelse at planlægge for<br />
anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser. I særligt værdifulde<br />
landbrugsområder skal der tages hensyn til landbrugets struktur, og i<br />
skovrejsningsområder skal skovplantning indgå i anlægget. Offentligheden<br />
bør have adgang til at benytte golfbaner, så anlæggene også bliver<br />
udflugtsmål, og der skal anlægges stier, som giver adgang til andre naturog<br />
landskabsområder. Golfbanerne skal være store nok til, at de<br />
forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes, så naboer og<br />
brugere ikke udsættes for risiko eller gener.<br />
Idrætsanlæg<br />
Idrætsanlæg omfatter sportsfaciliteter, der naturligt er tilknyttet byområdet,<br />
som for eksempel foldboldbaner, tennisbaner, svømmehaller og<br />
sportshaller. Planlægning skal sikre, at der både i <strong>Holbæk</strong> By og<br />
lokalområderne er mulighed for at leve et sundt og aktivt liv, så alle<br />
befolkningsgrupper, herunder også at immobile befolkningsgrupper<br />
130 / 181
tilgodeses.<br />
Byrådet har truffet beslutning om at igangsætte planlægning for et nyt stort<br />
sportsanlæg i den sydvestlige del <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong>, der betyder at det<br />
nuværende sportsanlæg ved Borgmestergårdsvej skal flyttes. De øvrige<br />
idrætsanlæg i lokalområderne ønskes fastholdt til idrætsformål. Der bør<br />
tilstræbes forskellige anvendelsesmuligheder og almen tilgængelighed i<br />
de kommunalt ejede idrætsanlæg. Både ved planlægning <strong>af</strong> nye<br />
byområder og i forbindelse med omdannelse <strong>af</strong> eksisterende områder<br />
skal der sættes fokus på den uorganiserede idræt. Formålet er at give alle<br />
mulighed for mere bevægelse og motion og dermed styrke sundheden<br />
uden nødvendigvis at være medlem <strong>af</strong> en klub eller forening.<br />
Nye anlæg i <strong>Holbæk</strong> og lokalområderne skal integreres med<br />
omgivelserne, så der er mulighed for at binde ude og indefaciliteter<br />
sammen. Anlæggene skal så vidt muligt udformes og planlægges, så de<br />
opnår en flersidig funktion som henvender sig til forskellige<br />
befolkningsgrupper på tværs <strong>af</strong> alder. Nye anlæg som placeres centralt i<br />
bymidten skal have transparente facader eller åbninger, som bidrager til<br />
det omkringliggende byliv.<br />
Støjende fritidsaktiviteter<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der følgende støjende fritidsaktiviteter:<br />
<strong>Holbæk</strong> GoKart Land <strong>Holbæk</strong><br />
Midtsjællands Miniracing Tølløse<br />
Tølløse Flyveklub Tølløse (bl.a. svæveflyvning)<br />
<strong>Holbæk</strong> Flyveplads Hagested<br />
Hjemmeværnets skydebane i Bredetved (Lokalstøtteelement<br />
Sjællands Odde)<br />
4 flugtskydebaner Gislinge, Tølløse, Udby og Tuse<br />
2 riffelskydebaner Orø og <strong>Holbæk</strong><br />
1 riffelindskydningsbane <strong>Holbæk</strong><br />
Skydebaneanlæg Tveje Merløse, Harmskrydset<br />
Salonriffel skydebane - Jyderup<br />
Jagtskydeskole Tølløse<br />
Pistolbane - Svinninge<br />
<strong>Holbæk</strong> Modelflyveklub, Knabstrup<br />
Skydebane i Galø, Undløse<br />
Herudover er der i kommuneplanen udlagt areal i tilknytning til et<br />
eksisterende område med støjende fritidsaktiviteter ved Harmkrydset i<br />
<strong>Holbæk</strong> til at muliggøre opførelse <strong>af</strong> en motorcrosshal.<br />
For at de støjende fritidsanlæg kan benyttes med så få indskrænkninger<br />
som muligt er det vigtigt, at lokaliseringen er valgt under hensyntagen til<br />
især støjfølsomme områder. På grund <strong>af</strong> de miljømæssige problemer, der<br />
følger <strong>af</strong> de støjende fritidsanlæg, ønsker kommunen, at antallet <strong>af</strong> anlæg<br />
begrænses, og at nye behov søges dækket ved udvidelse <strong>af</strong> eksisterende<br />
anlæg. Støjende fritidsanlæg skal, uanset om de placeres i det åbne land<br />
eller i byområde, kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende<br />
grænseværdier for støj. Etablering <strong>af</strong> et støjende fritidsanlæg vil normalt<br />
forudsætte en VVMscreening og kan forudsætte, at der skal foretages en<br />
egentlig vurdering <strong>af</strong> virkningerne på miljøet (VVM).<br />
For yderligere retningslinjer om støj henvises til temaet Forsyning &<br />
Tekniske anlæg.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
131 / 181
Lovgrundlag<br />
Planloven<br />
§ 11a, stk. 1, nr. 9, kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og<br />
andre rekreative områder.<br />
§ 11c om planlægning for kolonihaver<br />
§ 11 a, stk. 1 nr. 19 om anvendelsen <strong>af</strong> vandløb, søer og kystvande<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 4 om lokalisering <strong>af</strong> nye ferie og fritidsanlæg i<br />
kystnærhedszonen<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 5 om offentlighedens adgang til kysten skal sikres og<br />
udbygges<br />
Kolonihaveloven<br />
§ 1, § 2, § 3. Formål og definitioner for kolonihaver.<br />
Erhvervs - og Turismepolitik<br />
Erhvervs og Turismepolitikken peger på turisme som et <strong>af</strong> fire<br />
udviklingsområder. Det er en politisk målsætning at kommunens udbytte <strong>af</strong><br />
turismeområdet skal øges gennem øget samarbejde mellem<br />
turismeerhvervet, detailhandlen, erhvervslivet, kulturinstitutioner, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og nabokommunerne. I udviklingsplanen for erhvervs og<br />
turismeområdet er anført at turismeerhvervets potentiale for at skabe flere<br />
arbejdspladser skal udfoldes. Der skal bl.a. skabes nye, anderledes,<br />
skæve og udfordrende aktiviteter, der gør, at turister kommer til <strong>Holbæk</strong>.<br />
Et tiltag er sportsog kulturevents i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Statslige interesser<br />
Det fremgår <strong>af</strong> oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen<br />
for 2013 at gode friluftsmuligheder betragtes som en del <strong>af</strong> er velfærden,<br />
der også understøtter sundhed og livskvalitet. Fritidsmulighederne er<br />
væsentlige både for lokalbefolkningen og turisterhvervet og har således<br />
betydning for både bosætning og erhvervslokalisering.<br />
Friluftslivet betragtes i en bred sammenhæng, hvor også byernes<br />
indretning og tilbud har betydning for friluftslivets udfoldelser, herunder<br />
også til understøttelse <strong>af</strong> udviklingen i turismeerhvervet.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
En <strong>af</strong> de politiske målsætninger i Den regionale udviklingsstrategi sætter<br />
fokus på at natur, kultur og købstæder skal bruges som et attraktiv for<br />
regionens borgere og virksomheder samt til at styrke regionens udvikling<br />
<strong>af</strong> turisme.<br />
Udviklingsstrategien<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi arbejder med flere pejlemærker,<br />
som har tilknytning til kultur- og bylivet. Et attraktivt sted at flytte til, Et<br />
sundere liv og gode byer at leve i.<br />
Strategien peger på at der skal være gode kultur og fritidsmuligheder for<br />
børn og unge og at boligområderne skal udformes så børn kan lege og<br />
færdes sikkert rundt. De kulturelle tilbud skal styrkes med både nationale<br />
og regionale arrangementer indenfor kultur- og fritidslivet.<br />
Sundhedsfremme for børn og risikogrupper skal styrkes ved at planlægge<br />
for gode rammer i de offentlige rum med god adgang for alle<br />
befolkningsgrupper.<br />
For at byer opleves som gode byer at leve i er der sat fokus på at byerne<br />
skal være foranderlige og dynamiske, opleves som levende, sociale og<br />
trygge byer. Byerne skal kunne bruges til både permanente og<br />
midlertidige aktiviteter og aktiviteterne skal gerne koncentreres og tilføre<br />
byen liv. Både de organiserede og uorganiserede aktiviteter skal have<br />
plads i byen. Byens rum skal fungere som trygge, sociale mødesteder<br />
fremstå attraktive og varierede.<br />
Kultur- og Fritidspolitik<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en kultur og fritidspolitik, som trådte i kr<strong>af</strong>t i<br />
foråret 2011. Politikken indeholde klare mål som understøtter<br />
retningslinjerne i dette tema. Derudover er der udarbejdet en<br />
> Planloven<br />
> Kolonihaveloven<br />
> Erhvervs- og turismepolitik<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Kultur- og fritidspolitik<br />
132 / 181
udviklingsplan til opfølgning <strong>af</strong> målene, som kan ses på kommunens<br />
hjemmeside.<br />
Mål A3: fra kultur og fritidspolitikken: " Vi vil skabe kreative og rekreative<br />
rum, der understøtter selv og uorganiserede aktiviteter i både byrum og<br />
naturområder"<br />
Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for<br />
alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er<br />
plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have<br />
øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til<br />
naturområder og rum, der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret<br />
aktivitet.<br />
Mål A4: "Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå<br />
gruppen <strong>af</strong> 'ikke-deltagere'"<br />
I dag er det omkring 80 % <strong>af</strong> os, der jævnligt anvender kultur og<br />
fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at<br />
kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred.<br />
Også for dannelse og læring spiller kultur og fritidslivet en stor rolle. For<br />
byrådet er det vigtigt, at kulturog fritidstilbud i stigende omfang når ud til<br />
alle. Også til 'ikkebrugerne'. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder<br />
nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. Som den<br />
del <strong>af</strong> denne indsats, vil vi også fokusere på borgere, der enten på<br />
baggrund <strong>af</strong> handicap eller sociale problemer ikke kan deltage i de<br />
eksisterende kultur og fritidstilbud. Byrådet vil samtidig styrke kunsten i<br />
det offentlige rum.<br />
Mål C2: "Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur"<br />
Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme.<br />
Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena<br />
for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal<br />
understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk<br />
sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være<br />
værdifulde for udvikling <strong>af</strong> kreative kompetencer, som efterspørges i hele<br />
vort samfund. Mere specifikt vil vi forsøge at understøtte tilbud og<br />
initiativer, der vokser ud fra unges egne input. Det vil vi understøtte ved at<br />
opstille rammer, der kan støtte de unges egen kreativitet og med<br />
udgangspunkt i et minimum <strong>af</strong> kommunal indblanding i selve aktiviteterne.<br />
133 / 181
Fjord og havne<br />
Retningslinjer<br />
Lystbådehavne<br />
7.3.1 Der kan ikke etableres nye lystbådehavne, og der kan<br />
kun ske udvidelse <strong>af</strong> lystbådehavnene ved Hørby, Brønde, og<br />
<strong>Holbæk</strong> Havn. Udvidelserne kan kun ske inden for rammerne i<br />
skema under "baggrund".<br />
7.3.2 Ved omdannelse <strong>af</strong> lystbådehavne skal det sikres, at<br />
området kan anvendes som et rekreativt havneareal for både<br />
kommunens borgere og besøgende.<br />
Badning<br />
7.3.3 De udpegede badeområder skal opfylde krav til<br />
badevandskvalitet fastsat i badevandsbekendtgørelsen.<br />
7.3.4 Badning må ikke medføre forringede levevilkår for<br />
sårbare plante og dyrearter langs fjorden.<br />
7.3.5 Ved etablering <strong>af</strong> badebroer skal der være offentlig<br />
adgang og der skal minimum være 300 meter mellem<br />
badebroerne. Vedligeholdelse påhviler grundejerne.<br />
<strong>Holbæk</strong> Havn<br />
7.3.6 Aktiviteterne ved <strong>Holbæk</strong> Havn har overordnet til formål at<br />
skabe mere liv i havneområdet med gode opholdsmuligheder<br />
samt at skabe et sammenhængende byliv med byens øvrige<br />
aktiviteter.<br />
7.3.7 Der skal planlægges for at skabe en sammenhængende<br />
havnepromenade, med offentlig adgang rundt langs alle<br />
havnebassiner fra marinaen i øst til inderfjorden i vest.Langs<br />
de tre største adgangsveje fra midtbyen til havnen ved<br />
Blegstræde, Brostræde og Østre Havnevej reserveres areal til<br />
kanaler med c<strong>af</strong>é og restaurantfunktioner på vestsiderne, som<br />
støttepunkter på promenaden.<br />
7.3.8 Blegstræde Hage og Ny Hage skal anvendes til<br />
aktivitetsskabende offentlige attraktioner.<br />
7.3.9 Ny bebyggelse i havneområdet skal placeres under<br />
hensyntagen og i respekt for de udpegede sigtelinjer i området<br />
jf. Helhedsplanen for <strong>Holbæk</strong> By.<br />
7.3.10 Ved værftet og ved biogr<strong>af</strong>en reserveres reserveres areal til<br />
offentlige havnetorve.<br />
7.3.11 Langs kajen er der mulighed for etablering <strong>af</strong> restaurantog<br />
hotelskibe og der gives mulighed for op til 10 husbåde langs<br />
kajen i <strong>Holbæk</strong> Havn. Husbådene må ikke etableres som<br />
stationære boliger på vandfladen og skal kunne sejle for egen<br />
kr<strong>af</strong>t.<br />
Anvendelse <strong>af</strong> arealer ved fjorden, vandløb og søer<br />
7.3.12 Anvendelse <strong>af</strong> vandløb, søer og kystvande må ikke være<br />
i strid med de kommende i de statslige vandplaners miljømål<br />
og må ikke være til væsentlig gene for lodsejere, naboer eller<br />
for anden rekreativ udfoldelse.<br />
7.3.13 Der kan etableres støttepunkter for det almene friluftsliv<br />
med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og<br />
kajakker, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader<br />
beskyttelsesinteresser.<br />
134 / 181
Temakort 7.3
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Lystbådehavne<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der følgende lystbådehavne:<br />
Hørby<br />
Orø Lystbådehavn<br />
<strong>Holbæk</strong> Gl. Havn med annekshavn ved Finsingsplads<br />
<strong>Holbæk</strong> Marina<br />
Arnakke Ophalerplads<br />
Anløbsmole ved Lammefjordsdæmningen<br />
Sejlsporten ses som et stort aktiv til at fremme friluftsliv og rekreation i<br />
samspil med både kulturoplevelser i byen og naturoplevelser i det åbne<br />
land. Lystbådehavnene fungerer som naturlige mødestedsteder, både for<br />
sejlerne foreningsliv eller klublivet, men også for byens borgere.<br />
Lystbådehavnene medvirker til et varieret og oplevelsesrigt liv på havnen<br />
som skaber en attraktiv atmosfære både for borgere og turister. I<br />
forbindelse med udbygning <strong>af</strong> lystbådehavnene er der mange interesser<br />
og hensyn, der skal varetages. Derfor sker udvidelserne kun i tilknytning til<br />
eksisterende anlæg, hvorved de åbne kyststrækninger vidt muligt bevares.<br />
Anlæg <strong>af</strong> lystbådehavne forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong><br />
statens højhedsret over<br />
søterritoriet. Ændringer <strong>af</strong> bestående lystbådehavne forudsætter ligeledes<br />
Kystdirektoratets tilladelse. I tilknytning til lystbådehavnene vil der kunne<br />
etableres primitive overnatningspladser. Specielt i lokalsamfund uden<br />
campingplads eller vandrerhjem vil dette fremme muligheden for sejlads<br />
med mindre både. Sådanne funktioner betragtes imidlertid ikke som<br />
havnefunktioner og må respektere strandbeskyttelseslinjen, medmindre en<br />
konkret vurdering gør det muligt at dispensere herfra.<br />
Antal bådepladser<br />
Lystbådehavne Hørby Orø<br />
Eksisterende og /eller<br />
lokalplanlagte<br />
<strong>Holbæk</strong> Gl. havn (inkl.<br />
Annekshavn)<br />
<strong>Holbæk</strong><br />
Marina<br />
96 104 175 800<br />
Nye 24 46 300 0<br />
Samlet ramme 120 150 475 800<br />
Badning<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der udpeget følgende 11 badestationer langs<br />
<strong>Holbæk</strong> Fjord:<br />
<strong>Holbæk</strong> By: <strong>Holbæk</strong> Søbad, Blegstrædehagen og Dragerupmolen Øst<br />
Tuse Næs: Løserup Strand Nord, Kisserup Strand, Bognæs badebro,<br />
Tobjerg Sommerland og Hørby Vest<br />
Orø: Salvig Orø Strand, Orø Strand og Orø Nørrestænge<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har et værdifuldt fjordmiljø som rummer både<br />
rekreative og naturmæssige værdier og som skal knyttes til de rekreative<br />
værdier på land. Kvaliteten i vandet er generelt høj gør vandet egnet til<br />
badning. Derfor har <strong>Holbæk</strong> Kommune udpeget badevandsstationer, som<br />
i hele badesæsonen kontrolleres med ugentlige prøvetagninger og med<br />
oplysning til borgerne om badevandskvaliteten. Badning ved fjorden<br />
betragtes som en attraktiv aktivitet, som kan indgå i et sundt fritidsliv for<br />
kommunens borgere. Badning skal ske under hensyn til naturinteresser<br />
langs fjorden.<br />
De formelle regler om badevand og badestrande er formuleret i et EUdirektiv<br />
fra 2006 samt i den danske bekendtgørelse om badevand og<br />
badeområder som trådte i kr<strong>af</strong>t 1. januar 2011.<br />
<strong>Holbæk</strong> Havn<br />
135 / 181
Havneområdet i <strong>Holbæk</strong> by rummer nogle <strong>af</strong> de mest attraktive<br />
byudviklingsarealer i kommunen. Byrådet har igangsat et arbejde med<br />
udarbejdelse <strong>af</strong> en ny helhedsplan for <strong>Holbæk</strong> havnefront. Den primære<br />
målsætning er, at opnå mere liv og aktivitet i havneområdet. Byrådet har<br />
givet et bud på, hvilke målsætninger og handlinger, der bør være styrende<br />
for den fremadrettede udvikling. Det foreslås bl.a., at der fortsat bør<br />
arbejdes for:<br />
at skabe en sammenhængende havnepromenade, med offentlig adgang<br />
rundt langs alle havnebassiner fra marinaen i øst til inderfjorden i vest.<br />
at placere aktivitetsskabende offentlige attraktioner på hagerne<br />
(Blegstræde Hage og Ny Hage)<br />
at etablere kanaler ved de tre største adgangsveje til havnen fra midtbyen<br />
(Blegstræde, Brostræde og Østre Havnevej)<br />
at placere c<strong>af</strong>é og restaurantfunktioner på vestsiderne <strong>af</strong> disse kanaler,<br />
som punkter på havnevandringen på promenaden<br />
at ny bebyggelse placeres under hensyntagen og i respekt for de<br />
udpegede sigtelinjer i området<br />
At der etableres offentlige havnetorve ved værftet og ved den kommende<br />
biogr<strong>af</strong>. Byrum der skal tilbyde bydelen nogle <strong>af</strong> de uformelle mødesteder,<br />
som mangler i dag.<br />
Desuden peges i visionen på, at der i særlig grad bør arbejdes for at<br />
skabe mere liv i havneområdet, ved:<br />
midlertidig brug <strong>af</strong> arealer til byparker, events og kreative kulturerhverv, <br />
mens vi venter på den endelige byomdannelse<br />
endelig udpegning <strong>af</strong> felter hvor kreative kulturerhverv kan finde rum for<br />
udvikling<br />
indarbejdelse <strong>af</strong> muligheder for etablering <strong>af</strong> restaurant og hotelskibe<br />
langs kajen<br />
udpegning <strong>af</strong> funktioner, der kan placeres som attraktioner / udflugtsmål<br />
på Ny Hage og Blegstræde Hage og dermed også udpegning <strong>af</strong><br />
funktioner, som vi ikke mener passer ind i profilen på disse vigtige steder<br />
gennemførelse <strong>af</strong> events ved kultur<strong>af</strong>delingen, herunder events relateret til<br />
fjorden, med understregning <strong>af</strong> vandets potentiale for aktiviteter og<br />
profilering <strong>af</strong> byen<br />
Anvendelse <strong>af</strong> arealer ved fjorden, vandløb og søer<br />
Fjorden, vandløbene og søerne udgør kommunens 'blå' rekreative<br />
områder, som rummer gode muligheder for friluftsliv, rekreation og<br />
aktiviteter. Offentlighedens adgang skal generelt sikres og udbygges dog<br />
under hensyn til områdernes dyre og planteliv. Ved et højt miljø og<br />
naturmæssigt indhold øges også de rekreative værdier, f.eks ved et<br />
forbedret grundlag for fiskeri eller kvaliteten <strong>af</strong> den oplevelse mennesker<br />
har ved at færdes ved vandløb, søer og kystvand. Tilgængeligheden i<br />
disse områder skal <strong>af</strong>stemmes så der ligeledes er områder, der udvikles<br />
på "naturens præmisser" og således ikke er påvirket <strong>af</strong> besøgende.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven<br />
§ 11a, stk. 1, nr. 9, kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og<br />
andre rekreative områder.<br />
§ 11c om planlægning for kolonihaver<br />
§ 11 a, stk. 1 nr. 19 om anvendelsen <strong>af</strong> vandløb, søer og kystvande<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 4 om lokalisering <strong>af</strong> nye ferie og fritidsanlæg i<br />
kystnærhedszonen<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 5 om offentlighedens adgang til kysten skal sikres og<br />
udbygges<br />
Kolonihaveloven<br />
§ 1, § 2, § 3. Formål og definitioner for kolonihaver.<br />
Bekendtgørelse om badevand og badeområder<br />
I forhold til sikring <strong>af</strong> badevandskvalitet<br />
> Planloven<br />
> Erhvervs- og turismepolitik<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Kultur- og fritidspolitik<br />
136 / 181
Bekendtgørelse om bade og bådebroer<br />
I forhold til tilladelse til anbringelse <strong>af</strong> bade og bådebroer<br />
Erhvervs - og Turismepolitik<br />
Erhvervs og Turismepolitikken peger på turisme som et <strong>af</strong> fire<br />
udviklingsområder. Det er en politisk målsætning at kommunens udbytte <strong>af</strong><br />
turismeområdet skal øges gennem øget samarbejde mellem<br />
turismeerhvervet, detailhandlen, erhvervslivet, kulturinstitutioner, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og nabokommunerne. I udviklingsplanen for erhvervs og<br />
turismeområdet er anført at turismeerhvervets potentiale for at skabe flere<br />
arbejdspladser skal udfoldes. Der skal bl.a. skabes nye, anderledes,<br />
skæve og udfordrende aktiviteter, der gør, at turister kommer til <strong>Holbæk</strong>.<br />
Et tiltag er sportsog kulturevents i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Statslige interesser<br />
Det fremgår <strong>af</strong> oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen<br />
for 2013 at gode friluftsmuligheder betragtes som en del <strong>af</strong> er velfærden,<br />
der også understøtter sundhed og livskvalitet. Fritidsmulighederne er<br />
væsentlige både for lokalbefolkningen og turisterhvervet og har således<br />
betydning for både bosætning og erhvervslokalisering.<br />
Friluftslivet betragtes i en bred sammenhæng, hvor også byernes<br />
indretning og tilbud har betydning for friluftslivets udfoldelser, herunder<br />
også til understøttelse <strong>af</strong> udviklingen i turismeerhvervet.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
En <strong>af</strong> de politiske målsætninger i Den regionale udviklingsstrategi sætter<br />
fokus på at natur, kultur og købstæder skal bruges som et attraktiv for<br />
regionens borgere og virksomheder samt til at styrke regionens udvikling<br />
<strong>af</strong> turisme.<br />
Udviklingsstrategien<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi arbejder med flere pejlemærker,<br />
som har tilknytning til kultur- og bylivet. Et attraktivt sted at flytte til, Et<br />
sundere liv og gode byer at leve i.<br />
Strategien peger på at der skal være gode kultur og fritidsmuligheder for<br />
børn og unge og at boligområderne skal udformes så børn kan lege og<br />
færdes sikkert rundt. De kulturelle tilbud skal styrkes med både nationale<br />
og regionale arrangementer indenfor kultur- og fritidslivet.<br />
Sundhedsfremme for børn og risikogrupper skal styrkes ved at planlægge<br />
for gode rammer i de offentlige rum med god adgang for alle<br />
befolkningsgrupper.<br />
For at byer opleves som gode byer at leve i er der sat fokus på at byerne<br />
skal være foranderlige og dynamiske, opleves som levende, sociale og<br />
trygge byer. Byerne skal kunne bruges til både permanente og<br />
midlertidige aktiviteter og aktiviteterne skal gerne koncentreres og tilføre<br />
byen liv. Både de organiserede og uorganiserede aktiviteter skal have<br />
plads i byen. Byens rum skal fungere som trygge, sociale mødesteder<br />
fremstå attraktive og varierede.<br />
Kultur- og Fritidspolitik<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en kultur og fritidspolitik, som trådte i kr<strong>af</strong>t i<br />
foråret 2011. Politikken indeholde klare mål som understøtter<br />
retningslinjerne i dette tema. Derudover er der udarbejdet en<br />
udviklingsplan til opfølgning <strong>af</strong> målene, som kan ses på kommunens<br />
hjemmeside.<br />
Mål A3: fra kultur og fritidspolitikken: " Vi vil skabe kreative og rekreative<br />
rum, der understøtter selv og uorganiserede aktiviteter i både byrum og<br />
naturområder"<br />
Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for<br />
alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er<br />
plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have<br />
øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til<br />
naturområder og rum, der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret<br />
aktivitet.<br />
137 / 181
Mål A4: "Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå<br />
gruppen <strong>af</strong> 'ikke-deltagere'"<br />
I dag er det omkring 80 % <strong>af</strong> os, der jævnligt anvender kultur og<br />
fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at<br />
kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred.<br />
Også for dannelse og læring spiller kultur og fritidslivet en stor rolle. For<br />
byrådet er det vigtigt, at kulturog fritidstilbud i stigende omfang når ud til<br />
alle. Også til 'ikkebrugerne'. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder<br />
nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. Som den<br />
del <strong>af</strong> denne indsats, vil vi også fokusere på borgere, der enten på<br />
baggrund <strong>af</strong> handicap eller sociale problemer ikke kan deltage i de<br />
eksisterende kultur og fritidstilbud. Byrådet vil samtidig styrke kunsten i<br />
det offentlige rum.<br />
Mål C2: "Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur"<br />
Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme.<br />
Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena<br />
for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal<br />
understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk<br />
sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være<br />
værdifulde for udvikling <strong>af</strong> kreative kompetencer, som efterspørges i hele<br />
vort samfund. Mere specifikt vil vi forsøge at understøtte tilbud og<br />
initiativer, der vokser ud fra unges egne input. Det vil vi understøtte ved at<br />
opstille rammer, der kan støtte de unges egen kreativitet og med<br />
udgangspunkt i et minimum <strong>af</strong> kommunal indblanding i selve aktiviteterne.<br />
138 / 181
Stier og grønne områder<br />
Retningslinjer<br />
Parker og grønne områder i byerne samt bynære grønne arealer<br />
7.4.1 Offentlighedens adgang og benyttelse <strong>af</strong> byens rekreative<br />
grønne arealer skal bevares og kvalitetsforbedres, herunder<br />
stiforbindelserne i og mellem områderne.<br />
7.4.2 Ved byomdannelse og nyanlæg i byerne, skal der indgå<br />
en grøn strukturgivende beplantning med mulighed for stedvise<br />
opholdsmuligheder og strukturen skal skabe en grøn<br />
sammenhæng i byen.<br />
7.4.3 I forbindelse med planlægning <strong>af</strong> større boligområder skal<br />
der sikres sammenhængende grønne friarelaer. Større træer,<br />
levende hegn og vådområder mv. skal så vidt muligt bevares<br />
og integreres i friarealerne.<br />
7.4.4 Parker og bynære grønne områder skal bevares til<br />
rekreativ anvendelse og der skal sikres offentlig adgang til<br />
arealerne.<br />
7.4.5 Ved omlægning <strong>af</strong> bynære arealer skal det sikres, at en<br />
del <strong>af</strong> arealet anvendes til rekreativt til stiforbindelser,<br />
opholdsarealer mv.<br />
Større uforstyrrede landskaber og stilleområder<br />
7.4.6 Offentlighedens mulighed for at opleve stilhed i naturen<br />
skal sikres gennem udpegning <strong>af</strong> stilleområder.<br />
7.4.7 Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke<br />
etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende anlæg kan<br />
ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges.<br />
7.4.8 Inden for en konsekvenszone på 1.000 m omkring<br />
områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter før det er<br />
dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til<br />
stilleområdet er maksimalt 35 dB.<br />
Besøgsområder<br />
7.4.9 Besøgsområder er områder, der byder på en særlig<br />
naturoplevelse og som har god adgang for besøgende. Som<br />
udgangspunkt må der ikke ske ændringer i området, som<br />
tilsidesætter de landskabelige værdier eller forringer<br />
oplevelsen <strong>af</strong> området. Ændringer i områderne forudsætter en<br />
særlig planmæssig begrundelse eller at der sikres et hensyn til<br />
værdierne i området og oplevelsen her<strong>af</strong>. Der kan i tilknytning til<br />
udpegende besøgsområder etableres mindre bygninger<br />
indpasset området. Bebyggelse herudover forudsætter<br />
lokalplanlægning, der sikrer det omtalte hensyn.<br />
7.4.10 I besøgsområder skal landskabet i så høj grad som<br />
muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse uden<br />
at de bevaringsværdige værdier tilsidesættes. Der kan bl.a.<br />
etableres støttepunkter for ophold og naturformidling.<br />
7.4.11 Friluftsgårde, naturskoler, spejderhytter, lejrhytter og<br />
teltpladser med et alment, socialt og pædagogisk sigte kan<br />
tillades etableret, såfremt de beskyttelsesmæssige eller<br />
jordbrugsmæssige forhold ikke taler imod dette. Etablering<br />
skal fortrinsvis ske i tilknytning til eksisterende bygninger eller<br />
anlæg. Primitive overnatningspladser, der kan rumme op til 5<br />
telte til lejlighedsvis teltslagning, kan frit etableres på en mindre<br />
del <strong>af</strong> en beboet ejendom, som i øvrigt anvendes til andre<br />
formål.<br />
139 / 181
Temakort 7.4
Rekreative stier<br />
Det rekreative stinet i kommuneplanen omfatter nationale<br />
cykelruter, regionale rekreative stier og kommunale rekreative<br />
stier i byerne og i det åbne land.<br />
7.4.12 Stinettet skal skabe gode forbindelser mellem byerne<br />
og det åbne land ad sikre stier, let adgang til det åbne land, til<br />
natur og kulturoplevelser i det det åbne land og til<br />
kystområderne ad rekreative stier, mulighed for ridning ad<br />
udvalgte stier og forbedrede adgangsforhold for handicappede<br />
til det åbne land og kystområderne.<br />
7.4.13 Det kommunale rekreative stinet skal bevares,<br />
udbygges og kædes sammen med det regionale og nationale<br />
rekreative stinet.<br />
7.5.14 De rekreative stier skal placeres og indrettes, så de<br />
giver mulighed for oplevelser. Der skal tages hensyn til de<br />
berørte arealers sårbarhed over for publikumsbesøg. Stinettet<br />
skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i de<br />
eksisterende stier og småveje. Hvor disse <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>iksikkerhedsmæssige eller oplevelsesmæssige årsager<br />
ikke er tilstrækkelige kan der anlægges nye stier.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Parker og grønne områder i og i tilknytning til byerne.<br />
Byens parker og grønne områder er byens rekreative åndehuller og<br />
bidrager på mange måder til en bedre, smukkere og sundere by. Parker<br />
og grønne områder i <strong>Holbæk</strong> Kommune omfatter både byparker, grønne<br />
vejforløb, herunder vejbeplantning, grønne områder i boligområderne,<br />
bynær skov og øvrige grønne friarealer i byen eller i tilknytning til byen.<br />
Det er væsentligt, at der arbejdes for at forbindelserne mellem byens<br />
grønne områder styrkes, for at byen får en oplevelsesrig sammenhæng<br />
med mulighed for bevægelse, leg, motion og rekreation i grønne<br />
omgivelser. Grønne områder bidrager til befolkningens sundhed ved både<br />
at fremme bevægelsesmuligheder, men også ved at være mentale<br />
åndehuller. En grøn sammenhæng i byen bidrager også til at byen opleves<br />
smukkere og mere varieret og tilfører byen en stærk grøn struktur, med<br />
gode rammer for en flersidig anvendelse med let adgang for befolkningen<br />
også for immobile befolkningsgrupper.<br />
Byens grønne områder spiller en vigtig rolle i forhold til klim<strong>af</strong>orandringer<br />
og øgede vandmængder. I takt med byens udbygning, øgede befæstede<br />
arealer og øgede tr<strong>af</strong>ikmængder er det nødvendigt at tage højde for<br />
nedsivning <strong>af</strong> regn- og overfladevand samt at minimere luftforurening. I<br />
spildevandsplanen er det beskrevet hvorledes, der skal tages hensyn til<br />
nedsivning.<br />
Større uforstyrrede landskaber og stilleområder<br />
Stilleområder og større uforstyrrede landskaber, er områder i det åbne<br />
land hvor befolkningen kan opleve naturens egne lyde, opleve ro og se<br />
nattehimlen uden forstyrrelser fra bebyggelse, tekniske anlæg, støj fra veje<br />
og lysgener. Det kan både være skove og åbne landskaber, hvor<br />
befolkningen kan opleve ro og fordybelse som modsvarer en ofte stresset<br />
og fortravlet hverdag.<br />
Uforstyrrede landskaber med lavt støjniveau har en stor værdi og findes<br />
kun få steder, da det åbne land også er planlægningsarealer for<br />
landbrugsdrift, tekniske anlæg som vindmøller, tr<strong>af</strong>ik og motorveje der<br />
udgør en øget støjkilde i det åbne land, hvorfor områderne skal bevares og<br />
beskyttes.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune udpeger stilleområder for at bevare en kvalitativ og<br />
rekreativ værdi i kommunen som er efterspurgt <strong>af</strong> befolkningen.<br />
Undersøgelser viser, at ophold i naturen kan være medvirkende årsag til at<br />
mindske stress og psykiske lidelser og der er derfor også<br />
sundhedsmæssige årsager til at værne om disse naturområder. Der kan<br />
ikke etableres støjende aktiviteter i stilleområderne som så vidt muligt<br />
140 / 181
friholdes for placering <strong>af</strong> anlæg som kan være kilde til øget støj.<br />
Besøgsområder<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er følgende områder udpeget til besøgsområder:<br />
Åmosen<br />
Brorfelde<br />
Skovene<br />
Søerne<br />
Kystområderne<br />
Retningslinjen for besøgsområder skal sikre, at disse områder danner<br />
grundlag for lokalisering <strong>af</strong> ekstensive friluftsaktiviteter uden forringelse <strong>af</strong><br />
de naturmæssige og landskabelige værdier. Det rekreative stinet vil binde<br />
kommunen sammen for cyklister og vandrere, når det med tiden bliver fuldt<br />
udbygget.<br />
Besøgsområderne ligger i attraktive naturområder og er egnede til<br />
ekstensiv og ikke anlægskrævende former for friluftsliv. Der kan dog<br />
etableres stier, opholdsarealer, mindre parkeringspladser, udsigtspunkter,<br />
informationstavler, minimuseer, teltpladser, spejderhytter, shelters og<br />
lignende. Anlæggene skal placeres på en måde, der tilgodeser<br />
væsentlige beskyttelsesinteresser.<br />
Rekreative stier<br />
Der er i 2009 udarbejdet en stiplan, der omfatter både tr<strong>af</strong>ikstier og<br />
rekreative stier. I dette temabehandles kun de rekreative stier idet<br />
tr<strong>af</strong>ikstier behandles under temaet om tr<strong>af</strong>ik. Stiplanens retningslinjer for<br />
rekreative stier er overført til kommuneplanen.<br />
Øget mulighed for selvtransport er parameter i den strukturelle<br />
forebyggelse under emnet sundhedfremme. Et sammenhængende<br />
rekreativt stinet, som både binder byen og det omgivende landskab<br />
sammen og som indeholder differentierede oplevelsesmuligheder er et<br />
stort attraktiv for en by eller et boligområde. Befolkningens muligheder for<br />
at færdes til fods eller på cykel er essentielt i et bæredygtigt og<br />
sundhedsfremmende bymiljø. Rekreative stier kan bruges som<br />
færdselsårer for de bløde tr<strong>af</strong>ikanter, men er også meget vigtig i forhold til<br />
fritidsaktiviteter som løb, gåture og cykling.<br />
Gode muligheder for friluftsliv efterspørges både <strong>af</strong> den lokale befolkning<br />
og kommunens turister, og ofte er et godt stinet årsagen til om<br />
befolkningen benytter sig <strong>af</strong> de friluftsmuligheder, der findes i deres<br />
lokalområde. Gåture er en stigende friluftsaktivitet ligesom løb, cykling og<br />
andre uformelle aktiviteter, der ikke er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> medlemskaber <strong>af</strong> det<br />
etablerede foreningsliv eller skal indpasses efter særlige tidspunkter.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune oplevende i forbindelse med stiplanlægningen i 2008<br />
en meget stor interesse fra kommunens befolkning og der blev også peget<br />
på stierne som en del <strong>af</strong> den løsning, som kunne løfte den<br />
sundhedsmæssige og sociale kapital hos befolkningen.<br />
Stinettet skal både dække den korte daglige færdsel til og fra boligen,<br />
men også kunne tilbyde længere ture gennem landskabet. Stinettet kan<br />
være med til at koble forskellige oplevelser sammen, både i en<br />
landskabsmæssig og bymæssig sammenhæng. Stinettet i byen består for<br />
uden de rekreative stier også <strong>af</strong>tr<strong>af</strong>ikstier, som behandles under temaet<br />
Tr<strong>af</strong>ik. Begge typer <strong>af</strong> stier er med til at skabe en tryg og sikker færdsel fx i<br />
forbindelse med skoler og fritidsaktiviteter.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planloven<br />
> Planloven<br />
> Erhvervs- og turismepolitik<br />
141 / 181
§ 11a, stk. 1, nr. 9, kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og<br />
andre rekreative områder.<br />
§ 11c om planlægning for kolonihaver<br />
§ 11 a, stk. 1 nr. 19 om anvendelsen <strong>af</strong> vandløb, søer og kystvande<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 4 om lokalisering <strong>af</strong> nye ferie og fritidsanlæg i<br />
kystnærhedszonen<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 5 om offentlighedens adgang til kysten skal sikres og<br />
udbygges<br />
Kolonihaveloven<br />
§ 1, § 2, § 3. Formål og definitioner for kolonihaver.<br />
Erhvervs - og Turismepolitik<br />
Erhvervs og Turismepolitikken peger på turisme som et <strong>af</strong> fire<br />
udviklingsområder. Det er en politisk målsætning at kommunens udbytte <strong>af</strong><br />
turismeområdet skal øges gennem øget samarbejde mellem<br />
turismeerhvervet, detailhandlen, erhvervslivet, kulturinstitutioner, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og nabokommunerne. I udviklingsplanen for erhvervs og<br />
turismeområdet er anført at turismeerhvervets potentiale for at skabe flere<br />
arbejdspladser skal udfoldes. Der skal bl.a. skabes nye, anderledes,<br />
skæve og udfordrende aktiviteter, der gør, at turister kommer til <strong>Holbæk</strong>.<br />
Et tiltag er sportsog kulturevents i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Statslige interesser<br />
Det fremgår <strong>af</strong> oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen<br />
for 2013 at gode friluftsmuligheder betragtes som en del <strong>af</strong> er velfærden,<br />
der også understøtter sundhed og livskvalitet. Fritidsmulighederne er<br />
væsentlige både for lokalbefolkningen og turisterhvervet og har således<br />
betydning for både bosætning og erhvervslokalisering.<br />
Friluftslivet betragtes i en bred sammenhæng, hvor også byernes<br />
indretning og tilbud har betydning for friluftslivets udfoldelser, herunder<br />
også til understøttelse <strong>af</strong> udviklingen i turismeerhvervet.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
En <strong>af</strong> de politiske målsætninger i Den regionale udviklingsstrategi sætter<br />
fokus på at natur, kultur og købstæder skal bruges som et attraktiv for<br />
regionens borgere og virksomheder samt til at styrke regionens udvikling<br />
<strong>af</strong> turisme.<br />
Udviklingsstrategien<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi arbejder med flere pejlemærker,<br />
som har tilknytning til kultur- og bylivet. Et attraktivt sted at flytte til, Et<br />
sundere liv og gode byer at leve i.<br />
Strategien peger på at der skal være gode kultur og fritidsmuligheder for<br />
børn og unge og at boligområderne skal udformes så børn kan lege og<br />
færdes sikkert rundt. De kulturelle tilbud skal styrkes med både nationale<br />
og regionale arrangementer indenfor kultur- og fritidslivet.<br />
Sundhedsfremme for børn og risikogrupper skal styrkes ved at planlægge<br />
for gode rammer i de offentlige rum med god adgang for alle<br />
befolkningsgrupper.<br />
For at byer opleves som gode byer at leve i er der sat fokus på at byerne<br />
skal være foranderlige og dynamiske, opleves som levende, sociale og<br />
trygge byer. Byerne skal kunne bruges til både permanente og<br />
midlertidige aktiviteter og aktiviteterne skal gerne koncentreres og tilføre<br />
byen liv. Både de organiserede og uorganiserede aktiviteter skal have<br />
plads i byen. Byens rum skal fungere som trygge, sociale mødesteder<br />
fremstå attraktive og varierede.<br />
Stiplan for <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har i 2009 vedtaget en stiplan for <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Stiplanen er en langsigtet plan, der både skal sikre eksisterende stier og<br />
give mulighed for at gennemføre de nye stistrækninger, som er angivet i<br />
planen. Formålet med stiplanen er, at få skabt sikre stier til skoler og<br />
stationer samt at få skabt bedre mulighed for at komme til og færdes i det<br />
åbne land. Stiplanen bygger på eksisterende stier, tidligere planlægning<br />
og på forslag fra lokalfora, interesseorganisationer og borgere. Der er<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Stiplanen<br />
> Kultur- og fritidspolitik<br />
142 / 181
med udarbejdelsen <strong>af</strong> planen ingen sikkerhed for, at de anførte stier vil<br />
blive gennemført. Stiplanen er brugt som baggrund i temaet og der kan<br />
fortsat hentes detaljerede oplysninger i Stiplanen om de enkelte områder,<br />
hvorfor Stiplanen fortsat er tilgængelig på hjemmesiden.<br />
Kultur- og Fritidspolitik<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd har vedtaget en kultur og fritidspolitik, som trådte i kr<strong>af</strong>t i<br />
foråret 2011. Politikken indeholde klare mål som understøtter<br />
retningslinjerne i dette tema. Derudover er der udarbejdet en<br />
udviklingsplan til opfølgning <strong>af</strong> målene, som kan ses på kommunens<br />
hjemmeside.<br />
Mål A3: fra kultur og fritidspolitikken: " Vi vil skabe kreative og rekreative<br />
rum, der understøtter selv og uorganiserede aktiviteter i både byrum og<br />
naturområder"<br />
Kultur for alle handler også om at skabe steder og rum, der åbner sig for<br />
alle. Hvor ingen har en privilegeret adgang, ingen er vært, og hvor der er<br />
plads til mødet mellem mennesker og kreativ udfoldelse. Vi vil derfor have<br />
øget fokus på at skabe og synliggøre kreative byrum, bedre adgang til<br />
naturområder og rum, der indbyder til fysisk udfoldelse og selvorganiseret<br />
aktivitet.<br />
Mål A4: "Vi vil gennem en aktiv og opsøgende indsats i højere grad nå<br />
gruppen <strong>af</strong> 'ikke-deltagere'"<br />
I dag er det omkring 80 % <strong>af</strong> os, der jævnligt anvender kultur og<br />
fritidstilbud. 20 % gør det sjældent eller aldrig. Samtidig ved vi, at<br />
kulturtilbud har stor betydning for menneskers fysiske og mentale helbred.<br />
Også for dannelse og læring spiller kultur og fritidslivet en stor rolle. For<br />
byrådet er det vigtigt, at kulturog fritidstilbud i stigende omfang når ud til<br />
alle. Også til 'ikkebrugerne'. Vi vil derfor prioritere indsatser, der finder<br />
nye veje til at inddrage grupper, der ikke er allerede er aktive. Som den<br />
del <strong>af</strong> denne indsats, vil vi også fokusere på borgere, der enten på<br />
baggrund <strong>af</strong> handicap eller sociale problemer ikke kan deltage i de<br />
eksisterende kultur og fritidstilbud. Byrådet vil samtidig styrke kunsten i<br />
det offentlige rum.<br />
Mål C2: "Der skal skabes rum til en eksperimenterende ungdomskultur"<br />
Ungdomskultur giver de unges handlemønstre og tankesæt en stemme.<br />
Ungdomskultur kan ofte betragtes som en modkultur, der bliver en arena<br />
for selvstændiggørelse og personlig udvikling. Denne udvikling skal<br />
understøttes ved at give eksperimenterende rammer, hvor de unges udtryk<br />
sikres plads til udvikling. En plads som samtidig kan vise sig at være<br />
værdifulde for udvikling <strong>af</strong> kreative kompetencer, som efterspørges i hele<br />
vort samfund. Mere specifikt vil vi forsøge at understøtte tilbud og<br />
initiativer, der vokser ud fra unges egne input. Det vil vi understøtte ved at<br />
opstille rammer, der kan støtte de unges egen kreativitet og med<br />
udgangspunkt i et minimum <strong>af</strong> kommunal indblanding i selve aktiviteterne.<br />
143 / 181
Ferie og overnatning<br />
Retningslinjer<br />
Hoteller, kur- og wellnesscentre, kursuscentre, vandrerhjem og<br />
landboturisme<br />
7.5.1 Hoteller, kur-og wellnesscentre samt kursuscentre kan<br />
etableres i land, by og sommerhusområder.<br />
7.5.2 Vandrerhjem kan placeres i byområder og<br />
sommerhusområder efter nærmere planlægning. Vandrerhjem<br />
kan også etableres i eksisterende bygninger i det åbne land,<br />
såfremt de beskyttelsesmæssige, miljømæssige og<br />
planlægningsmæssige forhold ikke taler imod dette.<br />
7.5.3 Der kan på baggrund <strong>af</strong> en konkret vurdering og under<br />
hensyntagen til beskyttelsesmæssige og<br />
planlægningsmæssige interesser, indrettes op til 10<br />
ferielejligheder/værelser til erhvervsmæssig udlejning i<br />
overflødiggjorte driftsbygninger på nuværende eller tidligere<br />
landbrugsejendomme, forudsat at ejeren bor på ejendommen.<br />
Anvendelse <strong>af</strong> bygninger som hoved og herregårde til<br />
sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske<br />
interesser ikke herved tilsidesættes.<br />
Campingpladser<br />
7.5.4 Campingpladser kan etableres i byområder og<br />
sommerhusområder samt i særligt udpegede områder.<br />
7.5.5 Der kan tillades vintercampering, vinteropbevaring og<br />
opførelse <strong>af</strong> hytter på eksisterende campingpladser, hvis<br />
beskyttelsesmæssige forhold ikke taler imod dette. Ved<br />
<strong>Holbæk</strong> by og Jyderup kan hytterne udgøre op til 30 % <strong>af</strong><br />
kapaciteten på en campingplads, andre steder op til 15 %.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Hoteller, kur- og wellnesscentre, kursuscentre, vandrerhjem og<br />
landboturisme<br />
Det er vigtigt, at kommunen kan tilbyde varierede og forskelligartede<br />
overnatningstilbud, der kan tilfredsstille en bred målgruppe <strong>af</strong> turister og<br />
borgere.<br />
Placering <strong>af</strong> overnatningsanlæg som hoteller, feriecentre, kroer,<br />
pensionater og vandrerhjem skal fortrinsvis ske i tilknytning til bymønstret <br />
for at understøtte disse byers service og beskytte de åbne landskaber. For<br />
at ferieanlæggene ikke skal blive for dominerende, skal størrelsen være<br />
tilpasset byernes størrelse.<br />
Feriehoteller og andre større turistanlæg placeres bynært, og størrelsen <strong>af</strong><br />
de enkelte anlæg fastsættes ud fra en konkret vurdering i forhold til hvad<br />
lokalsamfundet og de øvrige arealinteresser kan bære. Der lægges<br />
endvidere vægt på, at eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt, således<br />
der ikke etableres nye anlæg, som der reelt ikke er behov for.<br />
En placering i forbindelse med eksisterende bysamfund kan medvirke til<br />
en bedre udnyttelse <strong>af</strong> såvel overnatningsfaciliteter som eventuelt<br />
tilknyttede restauranter, svømmehaller m.m. Dels har byens fastboende<br />
befolkning mulighed for at benytte hotellets faciliteter, dels har<br />
hotelgæsterne byens attraktioner til rådighed, der ikke er så<br />
sæsonbetonede som naturattraktionerne, i nærheden. Endelig findes der<br />
attraktive naturområder i nærheden <strong>af</strong> mange <strong>af</strong> kommunens byer.<br />
144 / 181
Temakort 7.5
Endelig kan der udlægges særlige snævert <strong>af</strong>grænsede områder til<br />
feriehoteller uden for byområder og sommerhusområder ved<br />
kommuneplanrevision eller kommuneplantillæg, hvis der er meget vægtige<br />
grunde hertil. Det kan f.eks. være, at projektet udnytter et større<br />
eksisterende bygningskompleks som en herregård eller lignende, som<br />
ellers ville stå<br />
ubenyttet hen og eventuelt forfalde, hvorved bevaringsværdige<br />
bygningsanlæg ville gå tabt.<br />
Der er fastsat en nedre grænse for, hvad der betragtes som<br />
kommuneplanrelevant. Nyetablering<br />
<strong>af</strong> kroer, pensionater og lignende på op til 10 værelser/20 sengepladser er<br />
ikke et kommuneplananliggende.<br />
Inden for kystnærhedszonen skal planlovens intentioner om ikke at<br />
inddrage nye fritliggende arealer til byggeri og anlæg dog respekteres. Nyt<br />
feriehotelbyggeri såvel som udvidelser <strong>af</strong><br />
eksisterende feriehoteller, skal ske inden for den fastlagte ramme.<br />
Kommunen ønsker ikke at åbne for nyopførelse <strong>af</strong> vandrerhjem i det åbne<br />
land. Derimod kan der etableres vandrerhjem i eksisterende bygninger i<br />
alle områdetyper, hvis beskyttelsesinteresser ikke hindrer det.<br />
Ved landboturisme eller bondegårdsferie forstås kortvarig udlejning <strong>af</strong><br />
ferielejligheder/værelser på landbrugsejendomme eller<br />
beboelsesejendomme. Denne overnatningsform er et alternativ til<br />
sommerhusudlejning, hoteller, vandrerhjem og campingpladser.<br />
Landboturisme kan etableres overalt i kommunen. Ferielejligheder i<br />
landzone kan etableres i tiloversblevne driftsbygninger på nuværende eller<br />
tidligere landbrugsejendomme, hvis ejeren bor på ejendommen, og hvis<br />
anvendelsen i øvrigt holdes inden for sommerhuslovens bestemmelser,<br />
som administreres <strong>af</strong> Naturstyrelsen.<br />
Campingpladser<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er der følgende campingpladser pr. 1. april 2013:<br />
Orø Campingplads<br />
<strong>Holbæk</strong> Fjord Camping FDM<br />
Skarresø Camping, Jyderup<br />
Skamstrup Camping, syd for Mørkøv<br />
Gedebjerg Camping, Kirke Eskilstrup<br />
Tempelkrogens Familie Camping, Vipperød /Ågerup<br />
Der er ikke fastlagt nogen maksimumgrænse for, hvor store<br />
campingpladser må blive. Hensynet til f.eks. natur og kulturinteresser<br />
samt adgangen til området sætter dog grænser for størrelsen <strong>af</strong> den<br />
enkelte campingplads. Ifølge campingreglementet kan der kun etableres<br />
nye campingpladser på minimum 100 campingenheder, men såfremt<br />
særlige forhold gør sig gældende, kan mindre pladser etableres.<br />
Kommunen vil være imødekommende over for ønsker om<br />
vintercampering, vinteropbevaring <strong>af</strong> campingvogne, samt opførelse <strong>af</strong><br />
campinghytter på eksisterende campingpladser. Vinteropbevaring bør<br />
<strong>af</strong>skærmes <strong>af</strong> beplantning, hvis det sker i det åbne land. Det er en<br />
forudsætning for at opnå en campingtilladelse, at vandforsyning,<br />
spildevands<strong>af</strong>ledning og de sanitære installationer er tilstrækkelige. Der<br />
udlægges ikke campingpladser til permanent opstillede campingvogne.<br />
Eksisterende campingpladser med permanent campering skal <strong>af</strong>vikle<br />
denne efter nærmere <strong>af</strong>tale med kommunen, jf. bestemmelserne i<br />
campingreglementet.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
> Planloven<br />
145 / 181
Planloven<br />
§ 11a, stk. 1, nr. 9, kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for<br />
beliggenheden <strong>af</strong> arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og<br />
andre rekreative områder.<br />
§ 11c om planlægning for kolonihaver<br />
§ 11 a, stk. 1 nr. 19 om anvendelsen <strong>af</strong> vandløb, søer og kystvande<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 4 om lokalisering <strong>af</strong> nye ferie og fritidsanlæg i<br />
kystnærhedszonen<br />
§ 5b, stk. 1 nr. 5 om offentlighedens adgang til kysten skal sikres og<br />
udbygges<br />
Kolonihaveloven<br />
§ 1, § 2, § 3. Formål og definitioner for kolonihaver.<br />
Campingreglementet<br />
Tilladelse til udlejning <strong>af</strong> arealer til campering og om indretning og<br />
benyttelse <strong>af</strong> campingpladser.<br />
Erhvervs - og Turismepolitik<br />
Erhvervs og Turismepolitikken peger på turisme som et <strong>af</strong> fire<br />
udviklingsområder. Det er en politisk målsætning at kommunens udbytte <strong>af</strong><br />
turismeområdet skal øges gennem øget samarbejde mellem<br />
turismeerhvervet, detailhandlen, erhvervslivet, kulturinstitutioner, <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune og nabokommunerne. I udviklingsplanen for erhvervs og<br />
turismeområdet er anført at turismeerhvervets potentiale for at skabe flere<br />
arbejdspladser skal udfoldes. Der skal bl.a. skabes nye, anderledes,<br />
skæve og udfordrende aktiviteter, der gør, at turister kommer til <strong>Holbæk</strong>.<br />
Et tiltag er sportsog kulturevents i <strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Statslige interesser<br />
Det fremgår <strong>af</strong> oversigten over de statslige interesser i kommuneplanen<br />
for 2013 at gode friluftsmuligheder betragtes som en del <strong>af</strong> er velfærden,<br />
der også understøtter sundhed og livskvalitet. Fritidsmulighederne er<br />
væsentlige både for lokalbefolkningen og turisterhvervet og har således<br />
betydning for både bosætning og erhvervslokalisering.<br />
Friluftslivet betragtes i en bred sammenhæng, hvor også byernes<br />
indretning og tilbud har betydning for friluftslivets udfoldelser, herunder<br />
også til understøttelse <strong>af</strong> udviklingen i turismeerhvervet.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
En <strong>af</strong> de politiske målsætninger i Den regionale udviklingsstrategi sætter<br />
fokus på at natur, kultur og købstæder skal bruges som et attraktiv for<br />
regionens borgere og virksomheder samt til at styrke regionens udvikling<br />
<strong>af</strong> turisme.<br />
Udviklingsstrategien<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes udviklingsstrategi arbejder med flere pejlemærker,<br />
som har tilknytning til kultur- og bylivet. Et attraktivt sted at flytte til, Et<br />
sundere liv og gode byer at leve i.<br />
Strategien peger på at der skal være gode kultur og fritidsmuligheder for<br />
børn og unge og at boligområderne skal udformes så børn kan lege og<br />
færdes sikkert rundt. De kulturelle tilbud skal styrkes med både nationale<br />
og regionale arrangementer indenfor kultur- og fritidslivet.<br />
Sundhedsfremme for børn og risikogrupper skal styrkes ved at planlægge<br />
for gode rammer i de offentlige rum med god adgang for alle<br />
befolkningsgrupper.<br />
For at byer opleves som gode byer at leve i er der sat fokus på at byerne<br />
skal være foranderlige og dynamiske, opleves som levende, sociale og<br />
trygge byer. Byerne skal kunne bruges til både permanente og<br />
midlertidige aktiviteter og aktiviteterne skal gerne koncentreres og tilføre<br />
byen liv. Både de organiserede og uorganiserede aktiviteter skal have<br />
plads i byen. Byens rum skal fungere som trygge, sociale mødesteder<br />
fremstå attraktive og varierede.<br />
> Kolonihaveloven<br />
> Erhvervs- og turismepolitik<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
146 / 181
Forsyning & Tekniske anlæg<br />
Indledning<br />
Forsyning og tekniske anlæg<br />
Afsnittet om forsyning og tekniske anlæg omhandler anlæg som<br />
forsyningsanlæg, vindmøller, transport og kommunikationsanlæg,<br />
<strong>af</strong>faldsbehandlingsanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Planlægningen<br />
skal sikre, at udbygningen <strong>af</strong> samfundets infrastruktur til energiforsyning,<br />
<strong>af</strong>faldsbehandling og kommunikation er mulig. Tekniske anlæg og<br />
forsyningsnet kan påvirke landskabet markant og sætte begrænsninger<br />
for anden udnyttelse. Placering og udformning <strong>af</strong> disse tekniske anlæg<br />
skal derfor ske under størst mulig hensyn til landskabet, de<br />
kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, både visuelt,<br />
forureningsmæssigt og støjmæssigt.<br />
Der er ikke planlagt for flere ledningsnet for højspænding, naturgas eller<br />
<strong>af</strong>faldsbehandlingsanlæg ud over dem der allerede eksisterer. Som<br />
noget nyt er der udlagt nye strategiske interesseområder for store<br />
vindmøller og et et enkelt strategisk interesseområde for et fælles<br />
biogasanlæg. Det er endeligt muligt at opstille husstandsvindmøller,<br />
såfremt det efter en konkret vurdering ikke skader andre interesser.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har udarbejdet en strategi for den fremtidige<br />
varmeforsyning. I dag er store dele <strong>af</strong> kommunen basere på<br />
varmeforsyningen med naturgas. Da naturgas er et fossilt brændstof, der<br />
bidrager negativet til CO 2 udledningen, er det målet, at den fremtidige<br />
varmeforsyning tager udgangspunkt i vedvarende energikilder.<br />
Spildevandshåndteringen skal generelt ske ud fra bæredygtige og<br />
multifunktionelle principper, det vil sige at regnvand fra tage o.lign. ikke<br />
skal <strong>af</strong>ledes via kloakken, men kan indgå som et rekreativt og æstetisk<br />
element i byområderne. Det skal derudover være muligt at anlægge<br />
vådområder i det åbne land, der kan fungere som forsinkelsesbassiner<br />
ved store regnskyl og samtidig fungere som natur/rekreative områder.<br />
Kommunen har meget gode og store grundvandsforekomster. De skal<br />
beskyttes, og der er lavet retningslinjer til sikring <strong>af</strong> grundvandet.<br />
Vindmøller<br />
Biogas og større husdyrbrug<br />
147 / 181
Vindmøller<br />
Retningslinjer<br />
Store vindmøller<br />
8.1.1 Der kan kun planlægges for store vindmøller i de<br />
udpegede interesseområder samt strategiske strategiske<br />
interesseområder for store vindmøller. I områderne kan der kun<br />
opstilles vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 150<br />
meter.<br />
8.1.2 Der reserveres følgende interesseområder for store<br />
vindmøller:<br />
a. Interesseområde for store vindmøller ved Hagesholm. I<br />
området kan der opstilles i alt 12 vindmøller med en<br />
totalhøjde på 127 meter<br />
b. Interesseområde for store vindmøller ved Ny Bjergby. I<br />
området kan der opstilles i alt 2 møller med en højde på<br />
127 meter.<br />
c. Interesseområde for store vindmøller ved Tornved. I<br />
området kan der opstilles i alt 2 vindmøller med en<br />
totalhøjde på 130 meter.<br />
8.1.3 Der reserveres følgende strategiske interesseområder<br />
for store vindmøller:<br />
a. Strategisk interesseområde for store vindmøller ved<br />
Sandby.<br />
b. Strategisk interesseområde for store vindmøller ved Gl<br />
Hagested.<br />
c. Strategisk interesseområde for store vindmøller ved<br />
Kundby.<br />
d. Strategisk interesseområde for store vindmøller ved<br />
Mørkøv.<br />
e. Strategisk interesseområde for store vindmøller ved<br />
Kirke Eskildstrup.<br />
8.1.4 Ved planlægning for vindmøller i de udpegede<br />
interesseområder og strategiske interesseområder for store<br />
vindmøller skal der gennemføres en vurdering <strong>af</strong> virkninger på<br />
miljøet (VVM) i forbindelse med den nærmere planlægning for<br />
det konkrete projekt. VVMredegørelsen vil have konsekvenser<br />
for, hvor mange og hvor store vindmøller, der kan opstilles i det<br />
enkelte interesseområde.<br />
8.1.5 Interesseområder og strategiske interesseområder for<br />
store vindmøller skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan<br />
hindre opstilling <strong>af</strong> store vindmøller.<br />
Udskiftning og sanering <strong>af</strong> vindmøller<br />
8.1.6 Inden der kan opstilles nye store vindmøller i<br />
interesseområder og strategiske interesseområder, skal alle<br />
eksisterende store vindmøller indenfor en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 28 x<br />
møllehøjden på de nye store vindmøller nedtages.<br />
Retningslinjen gælder ikke for de eksisterende store<br />
vindmøller, hvor en VVMredegørelse kan dokumentere, at de<br />
pågældende vindmøller kan bibeholdes.<br />
8.1.7 Bortset fra husstandsvindmøller og småmøller kan<br />
eksisterende vindmøller uden for de udpegede<br />
interesseområder og strategiske interesseområder for store<br />
vindmøller kun udskiftes enkelte steder. Det drejer sig om<br />
følgende:<br />
6 eksisterende vindmøller ved Salvig.<br />
3 eksisterende vindmøller ved Regstrup/Nr. Jernløse.<br />
1 eksisterende vindmøller øst for Ugerløse.<br />
148 / 181
Temakort 8.1
8.1.8 De eksisterende vindmøller, der er nævnt i retningslinje<br />
8.1.7, kan kun udskiftes eller ombygges under forudsætning <strong>af</strong>:<br />
at møllernes placering ikke ændres væsentligt,<br />
at møllernes fysiske dimensioner (navhøjde,<br />
rotordiamelter mv.) ikke ændres væsentligt og<br />
at generatorskifte mv. ikke giver anledning til et forøget<br />
støjniveau.<br />
8.1.9 De eksisterende vindmøller, der er nævnt i retningslinje<br />
8.1.7, kan kun opstilles efter en - som minimum - VVMscreening<br />
og en nærmere konkret vurdering.<br />
Husstandsmøller og småmøller (mini og micromøller)<br />
8.1.10 Husstandsmøller og småmøller kan kun opstilles<br />
enkeltvis, i landzone og uden for kystnærhedszone,<br />
beskyttelsesområder og større uforstyrrede landskaber.<br />
8.1.11 Husstandsvindmøller og småmøller kan opstilles uden<br />
konkret udpegning i kommuneplanen, hvis de opstilles i<br />
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.<br />
8.1.12 Husstandsmøller må maksimalt have en totalhøjde på<br />
25 meter. Totalhøjden for småmøller må ikke overstige 8,5 m.<br />
8.1.13 Husstandsmøller og småmøller kan kun opstilles efter en<br />
som minimum VVMscreening og en nærmere konkret<br />
vurdering.<br />
8.1.14 Ved behandling <strong>af</strong> ansøgninger om opstilling <strong>af</strong><br />
husstandsvindmøller og småmøller skal der tages størst muligt<br />
hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og<br />
kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og<br />
kulturmiljøer. Der kan stilles krav til møllens placering,<br />
totalhøjde, udseende mv.<br />
Udseende<br />
8.1.15 Store vindmøller i interesseområderne og de<br />
strategiske interesseområder skal etableres med horisontal<br />
aksel. Husstandsmøller og småmøller kan etableres med enten<br />
horisontal eller vertikal aksel.<br />
8.1.16 På store vindmøller i interesseområder og strategiske<br />
interesseområder skal forholdet mellem navhøjde og<br />
rotordiameter være mellem 1:1,1 og 1:1,35.<br />
8.1.17 Store vindmøller inden for samme<br />
interesseområde/strategiske interesseområde skal være ens<br />
med hensyn til størrelse, udseende, materialevalg,<br />
omløbsretning og omdrejningstal samt være 3bladet.<br />
8.1.18 Der må ikke være reklamer eller logo på vindmøller.<br />
8.1.19 Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme<br />
lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader.<br />
8.1.20 Ved nedtagning <strong>af</strong> vindmøller skal tilhørende<br />
fundamenter og veje fjernes til 1 meter under terræn.<br />
8.1.21 Sendeudstyr til radio- og telekommunikation kan<br />
anbringes i vindmølletårne, hvis det ikke er synligt og dermed<br />
ikke skæmmer arkitekturen på den enkelte vindmølle.<br />
Afstandskrav<br />
8.1.22 Fra vindmøller skal der være en <strong>af</strong>stand på mindst 4 x<br />
totalhøjden til nærmeste nabobeboelse.<br />
8.1.23 En husstandsvindmølle og småmølle skal placeres i<br />
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen<br />
grund og mindst 250 m. fra nabobeboelser.<br />
8.1.24 Store vindmøller i et interesseområde og strategisk<br />
149 / 181
interesseområde skal placeres med en indbyrdes <strong>af</strong>stand på 3<br />
5 x rotordiameteren. Retningslinjen gælder ikke, hvis en VVMredegørelse<br />
kan dokumentere, at en anden indbyrdes <strong>af</strong>stand<br />
er nødvendig og hensigtsmæssig.<br />
8.1.25 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles<br />
nærmere veje end 1,7 gange møllens totale højde, dog mindst<br />
250 meter for overordnede veje.<br />
8.1.26 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles<br />
nærmere jernbaner end 1,7 gange vindmøllens totale højde.<br />
8.1.27 Vindmøller må som udgangspunkt ikke opstilles<br />
nærmere overordnede naturgasledninger <strong>af</strong> stål eller<br />
deklarationsarealer for højspændingsledninger end møllens<br />
totalhøjde.<br />
8.1.28 I områder, hvor der er overordnede<br />
radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er<br />
placeret, vil tilladelse til opstilling <strong>af</strong> vindmøller bero på en<br />
konkret vurdering <strong>af</strong>, om møllerne kan forstyrre forbindelsen.<br />
Støj<br />
8.1.29 Alle vindmøller skal anmeldes i henhold til den til enhver<br />
tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller og skal<br />
overholde de gældende støjgrænser.<br />
Skyggevirkning<br />
8.1.30 Vindmøller må ikke påføre nærtliggende beboelse mere<br />
end 10 timers reel skyggetid om året. Store vindmøller skal<br />
udføres med teknik og software, der gør det muligt at<br />
begrænse den reelle skyggetid, hvis det viser sig nødvendigt.<br />
Lys<strong>af</strong>mærkning mv.<br />
8.1.31 Store vindmøller med en totalhøjde på mellem 100 og<br />
150 meter skal <strong>af</strong>mærkes, hvis Statens Luftfartsvæsen finder<br />
det påkrævet <strong>af</strong> hensyn til flysikkerheden. Afmærkning med<br />
blinkende lys skal som udgangspunkt undgås. Vindmøller med<br />
en totalhøjde på 100 meter eller mere skal anmeldes til<br />
Tr<strong>af</strong>ikstyrelsen.<br />
Vejadgang og omformerstationer<br />
8.1.32 Anlæg <strong>af</strong> veje til opstilling og servicering <strong>af</strong> vindmøllerne<br />
skal ske under hensyntagen til områdets jordbrugsmæssige<br />
anvendelse. Vejene skal så vidt muligt anlægges langs<br />
naturlige skel i landskabet.<br />
8.1.33 Omformerstationer til vindmøllerne skal så vidt muligt<br />
placeres i tilknytning til anden bebyggelse i områder eller<br />
alternativt, så de indpasses i landskabet.<br />
Konsekvenszone<br />
8.1.34 Der fastlægges en konsekvenszone på 5 x totalhøjden<br />
omkring interesseområder for store vindmøller. Inden for denne<br />
zone må der ikke i lokalplanlægningen udlægges arealer til<br />
støjfølsom anvendelse, med mindre det ved undersøgelser er<br />
godtgjort, at der ikke er uacceptable miljømæssige gener<br />
forbundet hermed.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
150 / 181
Natur, miljø og kulturinteresser<br />
På det dynamiske kort til højre dækker signaturforklaringen "Natur, miljøog<br />
kulturinteresser" følgende interesser:<br />
Åbeskyttelseslinjer<br />
Fortidsmindebyggelinjer<br />
Kirkebyggelinjer<br />
Skovbyggelinjer<br />
Søbeskyttelseslinjer<br />
Kystnærhedszone<br />
Beskyttede naturtyper<br />
Kirkeomgivelser<br />
Beskyttelsesområder<br />
Værdifulde naturområder<br />
Særlige landskabsområder<br />
De forskellige interesser vægtes forskelligt i forhold til opstilling <strong>af</strong> nye<br />
vindmøller, se nærmere i de følgende <strong>af</strong>snit. Nærmere oplysninger om<br />
<strong>af</strong>grænsningen på de enkelte interesser kan fås ved henvendelse til<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Definitioner<br />
Definitionerne på store vindmøller, husstandsvindmøller, småmøller og<br />
diverse andre begreber fremgår <strong>af</strong> illustrationen til højre.<br />
Planlægning og tilladelser<br />
Opstilling <strong>af</strong> vindmøller forudsætter en konkret fysisk planlægning,<br />
herunder bl.a. at det konkrete område er udpeget i kommuneplanen og at<br />
der er vedtaget retningslinjer herfor. Undtagelsen er opstilling <strong>af</strong><br />
enkeltstående husstandsvindmøller, der placeres i nærhed til eksisterende<br />
bebyggelse, samt småmøller.<br />
Opstilling <strong>af</strong> nye vindmøller og udskiftning <strong>af</strong> gamle vindmøller er omfattet<br />
<strong>af</strong> VVMbekendtgørelsen. I henhold bekendtgørelsen skal virkningerne på<br />
miljøet altid vurderes for projekter til opstilling <strong>af</strong> grupper <strong>af</strong> mere end 3<br />
vindmøller eller for vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 meter.<br />
For alle andre vindmøller (f.eks. husstandsvindmøller og småmøller) skal<br />
der ske en screening <strong>af</strong> mulige miljøpåvirkninger. Dette kan udløse krav<br />
om udarbejdelse <strong>af</strong> VVMredegørelse. Normalt vil der for husstands og<br />
småmøller ikke være tale om VVMpligt med krav om kommuneplantillæg,<br />
lokalplan og VVM-tilladelse.<br />
En VVMredegørelse udarbejdes altid som bilag til et kommuneplantillæg.<br />
Opstilling <strong>af</strong> store vindmøller i de udpegede interesseområder og<br />
strategiske interesseområder, forudsætter desuden, at der er fastlagt en<br />
konkret kommuneplanramme og retningslinje samt udarbejdet en lokalplan<br />
for det enkelte område. Det gælder som udgangspunkt også for<br />
udskiftning <strong>af</strong> eksisterende vindmøller. I forbindelse med denne<br />
planlægning skal der også udarbejdes en miljøvurdering <strong>af</strong> planerne, som<br />
normalt vil være en udvidelse <strong>af</strong> VVMredegørelsen, hvor også kravet om<br />
efterfølgende overvågning indarbejdes. Når lokalplanen er endeligt<br />
vedtaget, skal vindmøllerne desuden have en VVMtilladelse og en<br />
byggetilladelse samt eventuelt andre nødvendige tilladelser i henhold til<br />
gældende lovgivning. I VVMtilladelsen vil der bl.a. også blive stillet krav<br />
om, hvor mange eksisterende vindmøller, der skal fjernes, inden der kan<br />
opstilles nye, store vindmøller.<br />
En lokalplan for et vindmølleområde skal altid indeholde bestemmelser om<br />
møllernes præcise placering, antallet <strong>af</strong> vindmøller, mindste og største<br />
totalhøjde samt udseende, jf. også vindmøllecirkulæret. Lokalplanen bør<br />
gives bonusvirkning, så der ikke skal gennemføres en efterfølgende<br />
landzonesagsbehandling <strong>af</strong> de enkelte vindmøller. Efter planlovens § 15,<br />
stk. 4, kan der knyttes betingelser til en bonuslokalplan svarende til vilkår,<br />
der ellers typisk bliver fastsat i en landzonetilladelse, f.eks. bestemmelser<br />
om, at møllerne skal fjernes, hvis de har været ude <strong>af</strong> drift i mere en 1 år.<br />
Opstilling <strong>af</strong> vindmøller inden for de udpegede interesseområder skal<br />
fortsat ske under hensyn til natur, landskab og miljø. Den nærmere<br />
planlægning skal redegøre for hensynet til de konkrete interesser i<br />
området. Hensynet til natur og landskab mv. kan godt føre til, at et<br />
vindmølleprojekt eller dele <strong>af</strong> et projekt må opgives. Den detaljerede<br />
Definitionen på forskellige vindmølletyper og<br />
øvrige begreber<br />
151 / 181
planlægning for et udpeget vindmølleområde skal sikre en optimal<br />
udnyttelse <strong>af</strong> området. Hvis der er plads til 3 møller i et vindmølleområde,<br />
er det ikke tilstrækkeligt kun at planlægge for 2 møller. Lokalplanen<br />
medfører dog ikke handlepligt. Et endeligt projekt kan derfor godt resultere<br />
i, at der kun opstilles 2 møller i første omgang.<br />
Det kræver normalt en landzonetilladelse efter planloven at opføre en<br />
husstandsvindmølle eller småmølle. Grundlaget for<br />
landzonesagsbehandlingen vil være retningslinjerne om<br />
husstandsvindmøller og småmøller, de øvrige retningslinjer for det åbne<br />
land og de konkrete støjhensyn. Det betyder, at der efter en konkret<br />
vurdering, hvori der indgår de ovennævnte forhold, kan gives tilladelse til<br />
husstandsmøller og småmøller, der ikke belaster landskabet.<br />
Påvirkningen fra store vindmøller<br />
Der er fastsat retningslinjer om en mindste totalhøjde på 125 meter for<br />
store vindmøller i de udpegede interesseområder og strategiske<br />
interesseområder. Der kan desuden ikke opstilles møller på over 150<br />
meter, da de altid skal <strong>af</strong>mærkes med et højintensivt hvidt blinkende lys.<br />
For interesseområderne er der fastlagt en mere konkret højde for nye,<br />
store vindmøller.<br />
Vindressourcen udnyttes væsentligt bedre med de store vindmøller, idet<br />
der med disse vindmøller kan produceres mere strøm med færre<br />
vindmøller. De store vindmøller stiller dog skærpede krav til landskab,<br />
<strong>af</strong>stand til nabobebyggelse, kulturhistorie med videre, og der er derfor<br />
også færre opstillingsmuligheder, som til gengæld skal udnyttes optimalt.<br />
De færre opstillingsmuligheder skyldes især, at der er stor forskel på,<br />
hvordan forskellige landskabstyper og områder vil blive påvirket <strong>af</strong> store<br />
vindmøller. F.eks. vil landskaber med spredt beplantning som<br />
udgangspunkt være mere robuste i forhold til store vindmøller end helt<br />
åbne landskaber. I landskabsplanen, der er udarbejdet i forbindelse med<br />
kommuneplanen, er der foretaget en analyse <strong>af</strong> samtlige landskaber i<br />
kommunen. Således giver planen en klar indikation på, i hvilke landskaber<br />
og områder der kan opføres store vindmøller.<br />
I sammenhæng med ovenstående vurderes det, at store vindmøller godt<br />
kan få en positiv betydning for oplevelsen <strong>af</strong> landskabet. Dels fordi en stor<br />
vindmølle kan erstatte flere små vindmøller, så der samtidig sikres en<br />
optimal udnyttelse <strong>af</strong> vindressourcen i kommunens interesseområder og<br />
strategiske interesseområder for store vindmøller. Dels kan en stor<br />
vindmølle give et roligere indtryk end en mindre vindmølle, bl.a. fordi store<br />
vindmøller har en langsommere rotorhastighed.<br />
Interesseområder vs. Strategiske interesseområder<br />
Interesseområderne for store vindmøller udgør konkrete<br />
vindmølleområder, der i forskelligt omfang er omfattet <strong>af</strong> en nærmere<br />
planlægning. Omvendt er de strategiske interesseområder ikke omfattet<br />
en nærmere planlægning, og de udgør derfor endnu ikke egentlige<br />
vindmølleområder. Det er byrådets hensigt, at der senere skal udarbejdes<br />
en nærmere planlægning for de strategiske interesseområder, så de<br />
kommer til at udgøre egentlige vindmølleområder.<br />
Udpegningsgrundlag for Interesseområder og Strategiske<br />
interesseområder<br />
I 2009 vedtog <strong>Holbæk</strong> Byråd en vindmølleplan (Tillæg nr. 1 til<br />
Kommuneplan <strong>2007</strong> <strong>2018</strong> for <strong>Holbæk</strong> Kommune). Vindmølleplanen<br />
udlægger bl.a. de 3 interesseområder for store vindmøller ved Hagesholm,<br />
Ny Bjergby og Tornved og opstiller retningslinjer for opstilling <strong>af</strong><br />
husstandsvindmøller og småmøller. I udpegningen <strong>af</strong> interesseområderne<br />
blev der taget hensyn til omgivelserne, landskabet osv.<br />
Udpegningen <strong>af</strong> de strategiske interesseområder for store vindmøller er ny<br />
i forhold til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan <strong>2007</strong> <strong>2018</strong> for <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune. <strong>Holbæk</strong> Byråd har et mål om at fremme vedvarende<br />
energiforsyning under hensyn til de landskabelige, naturmæssige og<br />
kulturhistoriske værdier samt naboer.<br />
Udpegningen <strong>af</strong> strategiske interesseområder for store vindmøller tager<br />
udgangspunkt i Tillæg nr. 1 til Kommuneplan <strong>2007</strong> <strong>2018</strong> for <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune, konklusionerne om landskabstyper Landskabsplanen samt en<br />
GIS-analyse <strong>af</strong>, hvor der i henhold til lovgivningen (<strong>af</strong>standskrav osv.) kan<br />
152 / 181
udpeges nye vindmølleområder til store vindmøller. På baggrund <strong>af</strong> en<br />
sammenholdelse <strong>af</strong> planlægningen og GISanalysen er der således fundet<br />
5 nye områder, hvor der kan placeres vindmølleområder til nye, store<br />
vindmøller.<br />
Interesseområde for store vindmøller ved Hagesholm<br />
Udover retningslinjen er der fastlagt en konkret kommuneplanramme for<br />
interesseområdet (rammeområde 6.T01). Desuden er der vedtaget en<br />
lokalplan for området (Lokalplan nr. 6.11A) og udarbejdet en VVMredegørelse<br />
for et konkret projekt. I området kan der opstilles i alt 12<br />
møller med en totalhøjde på 127 meter.<br />
Ved kommuneplanens vedtagelse er der opstillet 10 store vindmøller i<br />
området. Der kan opstilles yderligere 2 vindmøller i området, når 6<br />
eksisterende vindmøller i området er fjernet.<br />
Interesseområde for store vindmøller ved Ny Bjergby<br />
Udover retningslinjen er der fastlagt en konkret kommuneplanramme for<br />
interesseområdet (rammeområde 12.T02). Desuden er der vedtaget en<br />
lokalplan for området (Lokalplan nr. 12.02) og udarbejdet en VVMredegørelse<br />
for et konkret projekt. I området kan der opstilles i alt 2 store<br />
vindmøller med en totalhøjde på 127 meter.<br />
Ved kommuneplanens vedtagelse er der opstillet 2 store vindmøller i<br />
området, og der kan således ikke opstilles yderligere.<br />
Interesseområde for store vindmøller ved Tornved<br />
Udover retningslinjen er der kun fastlagt en konkret kommuneplanramme<br />
for området (rammeområde 11.T01). Opførelse <strong>af</strong> store vindmøller i<br />
området forudsætter, at der forinden er udarbejdet et kommuneplantillæg<br />
med VVMredegørelse, en lokalplan samt en miljøvurdering. I området kan<br />
der opstilles i alt 2 vindmøller med en totalhøjde på 130 m. Det forventes,<br />
at det er en forudsætning, at 3 eksisterende vindmøller i området er fjernet,<br />
inden der kan opstilles nye, store vindmøller i området. VVMredegørelsen<br />
kan fastlægge andre bestemmelser om, hvor mange vindmøller der kan<br />
etableres i området.<br />
Strategiske interesseområder for store vindmøller<br />
Der er kun fastlagt en overordnet retningslinje for de 5, strategiske<br />
interesseområder for store vindmøller. Opførelse <strong>af</strong> store vindmøller i<br />
områderne forudsætter således, at der forinden er udarbejdet en et<br />
kommuneplantillæg med en VVMredegørelse, lokalplan og<br />
miljøvurdering. I den forbindelse skal der bl.a. fastlægges konkrete<br />
rammer og retningslinjer for de store vindmøllers antal, højde og placering<br />
samt en konkret <strong>af</strong>grænsning på de strategiske interesseområder.<br />
Udskiftning <strong>af</strong> eksisterende vindmøller<br />
Bortset fra store vindmøller i de udpegede interesseområder og<br />
strategiske interesseområder samt husstandsvindmøller og småmøller<br />
kan eksisterende (mindre)vindmøller kun udskiftes i 3 konkrete områder.<br />
De 3 områder er:<br />
Vindmølleområde ved Salvig.<br />
Vindmølleområde ved Regstrup/Nr. Jernløse.<br />
Vindmølle øst for Ugerløse.<br />
Vindressourcen udnyttes som nævnt bedst med store vindmøller, idet der<br />
med disse vindmøller kan produceres mere strøm med færre vindmøller.<br />
De store vindmøller stiller dog skærpede krav til landskab, <strong>af</strong>stand til<br />
nabobebyggelse, kulturhistorie med videre, og der er derfor også færre<br />
opstillingsmuligheder. Muligheden for at udskifte en række eksisterende<br />
(mindre) vindmøller bunder derfor i ønsket om at fremme vedvarende<br />
energi, også på steder hvor der pga. <strong>af</strong>standskrav mv. ikke kan opstilles<br />
store vindmøller. Det er ikke muligt at opstille store vindmøller i de<br />
ovennævnte områder.<br />
Det er desuden vurderet, at de eksisterende vindmøller i ovennævnte<br />
områder med fordel kan udskiftes med nye, mere energieffektive<br />
vindmøller. Ikke mindst fordi det på baggrund <strong>af</strong> Landskabsplanens<br />
153 / 181
konklusioner om landskabstyper er vurderet, at landskaberne omkring de<br />
pågældende områder er egnede til at der også på lang sigt er placeret<br />
vindmøller her.<br />
Udskiftningen de eksisterende vindmøller kan kun ske under forudsætning<br />
<strong>af</strong> den visuelle påvirkning <strong>af</strong> omgivelserne ikke ændres væsentligt og at<br />
støjniveauet ikke øges. Dette er for et sikre det fornødne hensyn til<br />
omgivelserne. Udskiftning <strong>af</strong> vindmøllerne kan/vil desuden forudsætte, at<br />
der forinden er udarbejdet en nærmere planlægning.<br />
Særlig tilladelse til udskiftning <strong>af</strong> eksisterende vindmøller<br />
Vindmøllecirkulæret giver landzonemyndigheden mulighed for<br />
undtagelsesvist at tillade genopstilling <strong>af</strong> en vindmølle uden for de<br />
udpegede områder, hvis der foreligger en særlig begrundelse som f.eks.,<br />
at vindmøllen er gået i stykker på grund <strong>af</strong> lynnedslag eller lignende.<br />
Husstandsvindmøller og småmøller<br />
I 2010 var der opstillet 207 husstandsvindmøller i Danmark, men<br />
interessen for at få sin egen vindmølle og dermed producere sin egen<br />
elektricitet er stor, og det er potentialet for husstandsvindmøller også.<br />
Husstandsvindmøller kan give et bidrag til udfasning <strong>af</strong> oliefyr og til<br />
reduceret forbrug <strong>af</strong> værdifuld lagringsegnet CO2 neutral biomasse.<br />
Husstandsvindmøller kan ligeledes bidrage til decentrale energiløsninger<br />
med forbedring <strong>af</strong> lokal beskæftigelse, <strong>af</strong> lokal økonomi og lokal<br />
energiforsyning.<br />
Det konkrete projekt for en husstandsvindmølle eller en småmølle skal<br />
som minimum screenes efter VVMbekendtgørelsens regler. Vindmøllerne<br />
kan dog som udgangspunkt opstilles uden anden planlægning i<br />
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvilket som hovedregel<br />
er indenfor en <strong>af</strong>stand på 20 m. En <strong>af</strong>gørelse må bero på en samlet<br />
vurdering <strong>af</strong>, om den vindmøllen sammen med ejendommens bebyggelse<br />
opfattes en samlet enhed bl.a. i forhold til terrænforhold og landskaber i<br />
øvrigt. Ønskes møllerne opstillet andre steder, kræver det en nærmere<br />
planlægning. Ved konkret vurdering fra sag til sag skal der altså tages<br />
plan- og landskabshensyn og nabohensyn.<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune kan husstandsvindmøller og småmøller desuden kun<br />
opstilles i landzone, og de skal samtidig opstilles på egen grund mindst<br />
250 m. fra nabobeboelser. Sidstnævnte skyldes et ønske om at sikre et<br />
særligt hensyn til omgivelserne. I en landzonelokalplan kan der dog være<br />
fastsat bestemmelser, som har betydning for muligheden for at opsætte<br />
husstandsvindmøller og småmøller.<br />
Udseende<br />
Hensynet til landskabet skal prioriteres højt ved opstillingen <strong>af</strong> vindmøller.<br />
De enkelte vindmøllegrupper skal kunne opfattes som en harmonisk<br />
helhed. Derfor skal der stilles krav til ensartethed og opstillingsmønster. I<br />
"Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land" fra<br />
foråret <strong>2007</strong> anbefales det for grupper med 3 til 4 vindmøller, at de<br />
opstilles i lige rækker med en <strong>af</strong>stand mellem møllerne på 35 gange<br />
rotordiameter. For at undgå problemer med turbulens og dermed en<br />
sikkerhedsmæssig belastning <strong>af</strong> konstruktionen på de enkelte møller skal<br />
den indbyrdes <strong>af</strong>stand mellem møllerne være på mindst 3 gange<br />
rotordiameteren. Omvendt må der ikke være en <strong>af</strong>stand over 5 gange<br />
rotordiameteren, da opfattelsen <strong>af</strong> en sammenhængende vindmøllegruppe<br />
dermed forsvinder. Der kan dog være helt særlige situationer, hvor det kan<br />
være vanskeligt at overholde <strong>af</strong>standskravene. Her skal det i VVMredegørelsen<br />
dokumenteres, at en anden indbyrdes <strong>af</strong>stand er nødvendig<br />
og hensigtsmæssig. Kun møller med 3bladet rotor kan opstilles, da det<br />
giver det mest harmoniske udtryk.<br />
Desuden har det stor betydning, at vindmøllerne ved deres farve og<br />
materialevalg i øvrigt fremtræder så neutrale som muligt i landskabet.<br />
Erfaringen viser, at lysegrå nuancer oftest passer til vejrlig og landskab.<br />
Skilte, reklamer, logo og belysning bortset fra lys<strong>af</strong>mærkning må ikke<br />
anbringes på vindmøllerne. Sendeudstyr til radio og telekommunikation<br />
kan kun anbringes på vindmøllerne i et omfang, hvor det ikke ødelægger<br />
den generelle arkitektur på den enkelte vindmølle.<br />
Afstand til naturgasledninger og højspændingsledninger<br />
154 / 181
Baggrunden for bestemmelsen om <strong>af</strong>stand til naturgasledninger er<br />
risikoen for lynnedslag og gensidige påvirkninger. Retningslinjerne om<br />
<strong>af</strong>stande til højspændingsledninger har samme årsag. Ved overordnede<br />
naturgasledninger <strong>af</strong> stål forstås vedtransmissionsledninger (80 bar) og<br />
regionale fordelingsledninger (16 bar).<br />
Afstand til radiokæder<br />
Som hovedregel skal der holdes en <strong>af</strong>stand på 200 meter fra overordnede<br />
radiokædeforbindelser og maritime anlæg til vindmøller. Materiale<br />
angående planlægning og opstilling <strong>af</strong> vindmøller i nærheden <strong>af</strong> en<br />
overordnet radiokæde skal sendes til de relevante myndigheder samt de<br />
relevante radiokædeoperatører. Se eventuelt erhvervsstyrelsens<br />
hjemmeside.<br />
Afstand til veje og jernbaner<br />
Af hensyn til tr<strong>af</strong>iksikkerheden på veje, herunder overordnede og vigtige<br />
vejforbindelser, samt jernbaner skal der ved placering <strong>af</strong> vindmøller tages<br />
hensyn til, at der ikke må kunne ske eksempelvis nedblæsning eller<br />
udslyngning <strong>af</strong> isdannelser, vingespidser og lignende eller optræde<br />
uheldige optiske virkninger for tr<strong>af</strong>ikanterne. Disse forhold skal vurderes<br />
nærmere, hvis retningslinjen om <strong>af</strong>stande til veje og jernbaner ikke er<br />
overholdt. Af landskabsæstetiske og tr<strong>af</strong>iksikkerhedsmæssige grunde bør<br />
vindmøller ikke placeres i vejes sigtelinje, da det kan fjerne tr<strong>af</strong>ikanternes<br />
opmærksomhed fra vejen.<br />
Afstand til kysten<br />
Ved opstilling <strong>af</strong> store møller nær kysten skal Farvandsvæsenet kontaktes,<br />
idet vindmøllerne kan give problemer i forhold til fyr og sømærker.<br />
Afstand til forsvarets anlæg<br />
Ved placering <strong>af</strong> møller inden for en radius <strong>af</strong> 5 km fra forsvarets skydeog<br />
øvelsesterræner skal Forsvarsministeriet høres.<br />
Afstand til flyvepladser<br />
Vindmøller må ikke opstilles, så de giver risiko for brug <strong>af</strong> flyvepladser<br />
eller giver gener for radionavigationsanlæg, der betjener luftfarten. Som<br />
udgangspunkt kan der ikke opstilles vindmøller indenfor en radius <strong>af</strong> 5 km<br />
fra en godkendt flyveplads og 600 meter fra et radionavigationsanlæg,<br />
medmindre Statens Luftfartsvæsen har godkendt det.<br />
Støj<br />
Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller fastlægger regler<br />
om støjniveau i forhold til nærmeste nabobeboelse. Overholdelse <strong>af</strong> disse<br />
krav skal dokumenteres i ansøgningsfasen. Det anbefales, at støjgrænsen<br />
også overholdes til beboelsen på den ejendom, hvor møllerne opstilles.<br />
Skyggekast<br />
Skyggekast opstår, når vindmøllens vinger står mellem solen og beboelse.<br />
Generne fra skyggekast skal ligesom støjgener vurderes i forhold til både<br />
beboelse og udendørs opholdarealer såsom haver og terrasser mv. i<br />
umiddelbar tilknytning til beboelsen. I overensstemmelse med<br />
Miljøministeriets anbefaling er der i retningslinjerne fastsat en grænse på<br />
10 timers skyggekast pr. år ved nabobeboelser beregnet som reel<br />
skyggetid ved hjælp <strong>af</strong> programmet "Wind<br />
PRO, shadow" eller tilsvarende. Vindmøller skal udføres med teknik og<br />
software, der gør det muligt at begrænse den reelle skyggetid, hvis det<br />
viser sig nødvendigt for at overholde 10 timers grænsen. Afstandskravet til<br />
nabobeboelse på 4 gange totalhøjden skal forebygge, at nabobeboelser<br />
påvirkes væsentligt <strong>af</strong> visuelle gener som skyggekast og glimt<br />
(refleksion <strong>af</strong> sollys i vingerne) mv.<br />
Lys<strong>af</strong>mærkning mv.<br />
Anlæg med en højde på 100 meter og indtil 150 meter skal <strong>af</strong>mærkes,<br />
hvis Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Afmærkningen kan<br />
omfatte forskellige typer <strong>af</strong> lys<strong>af</strong>mærkning og kontrastfarver på tårn og<br />
155 / 181
vinger, f.eks. rødmalede vingespidser. Lys<strong>af</strong>mærkning kan f.eks. bestå <strong>af</strong><br />
et fast rødt lys på møllehatten med en intensitet på ca. 10 candela (1<br />
candela svarer til ysintensiteten fra ét stearinlys). For at opnå 360 graders<br />
dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på møllehatten. Lyset må ikke<br />
<strong>af</strong>skærmes nedad.<br />
Opførelsen <strong>af</strong> en vindmølle på 100 meter eller mere skal anmeldes til<br />
Tr<strong>af</strong>ikstyrelsen. Desuden må opførelsen <strong>af</strong> den pågældende vindmølle<br />
ikke påbegyndes, før sagen er behandlet, og der <strong>af</strong> Tr<strong>af</strong>ikstyrelsen er<br />
udstedt en attest om, at vindmøllen ikke skønnes at ville frembyde fare for<br />
lufttr<strong>af</strong>ikkens sikkerhed.<br />
Vejadgang og jordbrugsinteresser<br />
Opstilling <strong>af</strong> vindmøller skal ske under hensyntagen til den eksisterende<br />
jordbrugsmæssige anvendelse <strong>af</strong> et område. Inden for et vindmølleområde<br />
eller lokalplanområde til vindmøller kan den jordbrugsmæssige<br />
anvendelse fortsætte som hidtil, og i planlægningen for vindmøller skal<br />
hensynet til landbrugsdriften indgå. Det kan f.eks. ske ved at anlægge<br />
servicevejene til møllerne, så de generer markdriften mindst muligt.<br />
Konsekvenszone<br />
For at sikre at støjfølsomme områder bliver lokaliseret i god <strong>af</strong>stand fra<br />
planlagte vindmøller, er der udlagt en konsekvenszone på 5 x totalhøjden<br />
omkring interesseområderne for store vindmøller. I forbindelse med en<br />
nærmere planlægning for de strategiske interesseområder for store<br />
vindmøller samt vindmølleområderne nævnt i retningslinje 8.1.7 skal der<br />
også fastlægges en konsekvenszone for disse områder.<br />
Begrebet støjfølsom anvendelse defineres som områder, der anvendes til<br />
eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig, institutions,<br />
sommerhus eller kolonihaveformål eller som rekreative områder.<br />
Kulturhistorie<br />
Det skal tilstræbes, at vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen <strong>af</strong> kirker,<br />
fredede bygninger, fortidsminder, kulturmiljøer eller landskaber <strong>af</strong><br />
betydning f.eks. herregårdslandskaber. Det betyder, at VVM og<br />
lokalplanarbejdet i særlig grad skal vurdere konsekvenserne i forhold til de<br />
kulturhistoriske interesser f.eks. med visualisering.<br />
Naturbeskyttelsesloven<br />
Der må som udgangspunkt ikke opstilles vindmøller og husstandsmøller<br />
på arealer, der er omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens § 3 (moser, heder,<br />
enge og overdrev mv.). Det samme gælder arealer inden for bygge og<br />
beskyttelseslinjerne om fortidsminder, skove, strande, søer, åer og kirker,<br />
jf. lovens §§ 1519.<br />
Kystnærhedszone<br />
Det strategiske interesseområde for store vindmøller ved Gl. Hagested er<br />
beliggende inden for kystnærhedszonen.<br />
De store vindmøller stiller som tidligere nævnt skærpede krav til landskab,<br />
<strong>af</strong>stand til nabobebyggelse, kulturhistorie med videre, og der er derfor<br />
også færre opstillingsmuligheder. De færre opstillingsmuligheder skyldes<br />
især, at der er stor forskel på, hvordan forskellige landskabstyper og<br />
områder vil blive påvirket <strong>af</strong> store vindmøller. I henhold til oversigten over<br />
de statslige interesser i den kommunale planlægning 2013 skal der være<br />
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering<br />
<strong>af</strong> vindmølleområder i kystnærhedszonen. Vindforhold er en funktionel<br />
begrundelse, og ligeledes har natur og landskabsinteresser også en<br />
<strong>af</strong>gørende betydning for udpegning <strong>af</strong> vindmølleområder i<br />
kystnærhedszonen.<br />
Planforslagets udpegning <strong>af</strong> interesseområder for store vindmøller er som<br />
nævnt sket med udgangspunkt i de gældende retningslinjer på området,<br />
herunder krav om <strong>af</strong>stand til naboer, krav om <strong>af</strong>stand til offentlige veje mv.<br />
samt konklusionerne om landskabstyper i Landskabsplanen.<br />
Det strategiske interesseområde for store vindmøller inden for<br />
kystnærhedszonen vil medføre væsentlige, visuelle konsekvenser. Det kan<br />
156 / 181
ikke undgås, at vindmøllerne i det pågældende område bliver synlige fra<br />
lang <strong>af</strong>stand, eventuelt også i begrænset omfang fra kysten. Også selvom<br />
vindmøllerne etableres i henhold til alle gældende <strong>af</strong>standskrav osv.<br />
Overordnet set vurderes det, at landskabet omkring det strategiske<br />
interesseområde for store vindmøller ved Gl. Hagested har gunstige<br />
vindforhold i relation til nye vindmøller dette sted. Særligt fordi området har<br />
en vis åbenhed. Videre er det pågældende område dog også i et vist<br />
omfang skærmet mod kyststrækningen mod øst, bl.a. <strong>af</strong> spredt<br />
beplantning. Ovenstående skal belyses yderligere i forbindelse med den<br />
nærmere planlægning for vindmølleområdet, men det vurderes, at det<br />
pågældende område er robust nok til store vindmøller.<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune er det ikke muligt at opstille vindmøller i<br />
kystnærhedszonen uden for det udpegede, strategiske interesseområde<br />
for store vindmøller. Ej heller husstandsvindmøller eller småmøller. Dette er<br />
for at sikre et hensyn til kystlandskabet.<br />
De eksisterende vindmøller i vindmølleområdet på Orø kan udskiftes.<br />
Området er beliggende inden for kystnærhedszonen.<br />
Nye vindmøller i ovennævnte vindmølleområde vil opretholde de<br />
eksisterende vindmøllers visuelle påvirkning <strong>af</strong> kysten. Det kan ikke<br />
undgås, at vindmøllerne i det pågældende område bliver synlige fra<br />
<strong>af</strong>stand. Det er dog sikret, at vindmøllernes omfang, udformning, placering<br />
og støjpåvirkning ikke må ændres væsentligt, og på den baggrund kan nye<br />
vindmøller ikke medføre end væsentligt anderledes påvirkning end den, de<br />
eksisterende vindmøller i området allerede medfører. Påvirkningen <strong>af</strong><br />
kyststrækningen kan/vil blive vurderet nærmere i forbindelse med en<br />
eventuel nærmere planlægning for omr<br />
Overordnet set vurderes det, at der er gunstige vindforhold for vindmøller<br />
på Orø. Pga. Isefjord har området en særlig åbenhed.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal indeholde retningslinjer for placering <strong>af</strong> vindmøller i<br />
overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, jf. planlovens § 11a, stk. 1,<br />
nr. 5 og § 3, stk. 1. I denne forbindelse lægger Staten vægt på, at der<br />
bliver udpeget arealer i kommunerne til opstilling <strong>af</strong> vindmøller.<br />
Opstilling <strong>af</strong> vindmøller skal ske i henhold til planloven, VVMbekendtgørelsen,<br />
Cirkulæret om opstilling <strong>af</strong> vindmøller og<br />
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.<br />
I henhold til cirkulæret for opstilling <strong>af</strong> vindmøller, der alene gælder for<br />
store vindmøller, skal følgende overholdes:<br />
Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper. Vindmøller opstillet i<br />
grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt<br />
geometrisk mønster.<br />
Der må ikke planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150<br />
meter og derover. Ved totalhøjde forstås højden målt til vingespids,<br />
når denne er højest over terræn.<br />
Der må ikke planlægges for opstilling <strong>af</strong> vindmøller nærmere<br />
nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde.<br />
Ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden<br />
fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for<br />
planforslaget belyse anlæggenes påvirkning <strong>af</strong> landskabet, herunder<br />
oplyse hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige krav til kommuneplanlægningen fremgår <strong>af</strong> "Oversigt over de<br />
statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013", kapitel 2 og 5.<br />
Oversigtens mål er opstillet i forlængelse <strong>af</strong> "Aftale om grøn vækst" fra<br />
2009.<br />
Helt overordnet ønsker Staten at løfte de store udfordringer, som<br />
klimaændringerne vil skabe og begrænse Danmarks <strong>af</strong>hængighed <strong>af</strong><br />
> Planloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
157 / 181
fossile brændsler. Desuden ønsker Staten, at der tilvejebringes et<br />
plangrundlag, så der kan opføres flere vindmøller i Danmark.<br />
Den regionale udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi 2012 2015 opstiller en række<br />
målsætninger for regionens udvikling, herunder målsætninger på<br />
energiområdet. I forhold til vedvarende energi har Region Sjælland<br />
følgende målsætning:<br />
Region Sjælland er den grønne region i Europa i 2020.<br />
Mere konkret ønsker Region Sjælland at være på forkant med de<br />
igangværende og forventede klimaændringer. CO2udlæedningerne skal<br />
reduceres, bl.a. ved en langsigtet omstilling til et system, der er baseret på<br />
vedvarende energikilder.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> Udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har relation til<br />
nærværende retningslinjer om vindmøller:<br />
Bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd ønsker gennem et fortsat arbejde med bæredygtig<br />
udvikling at tage ansvar for fremtiden. Herunder har Byrådet bl.a. valgt at<br />
fokusere indsatsen på bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
ved at:<br />
Mindske energi- og ressourceforbruget ved at fremme klima- og<br />
miljørigtigt byggeri og forsyning, <strong>af</strong>faldssortering og lokal nedsivning<br />
<strong>af</strong> regnvand.<br />
Værne om kommunens natur og landskabsværdier herunder den<br />
biologiske mangfoldighed, så naturen bliver mere robust og<br />
tilpasningsdygtig over for klimaændringer.<br />
Imødegå klim<strong>af</strong>orandringerne ved at udøve en helhedsorienteret og<br />
koordineret klimaindsats.<br />
Kommuneplan 2013<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> opstiller en række øvrige retningslinjer med relevans for<br />
opstillingen <strong>af</strong> vindmøller, herunder bl.a. retningslinjer om natur og<br />
miljøbeskyttelsesinteresser.<br />
Det vurderes, at nærværende retningslinjer for vindmøller er i<br />
overensstemmelse med den gældende lovgivning på området og den<br />
øvrige planlægning.<br />
158 / 181
Rotordiameter<br />
Definitionen på forskellige vindmølletyper og øvrige begreber<br />
Store vindmøller<br />
Totalhøjde på minimum 118 meter og maksimum 150 meter. I interesseområderne i <strong>Holbæk</strong> Kommune skal store vindmøller dog have en højde<br />
på 125 – 150 m., være 3-bladet og forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. En vindmølles totalhøjde,<br />
navhøjde og rotordiameteren er illustreret nederst på figuren.<br />
Småmøller<br />
Ordet ”Småmølle” er en fællesbetegnelse for minimøller og<br />
mikromøller. Totalhøjden på småmøller må ikke overstige 8,5 m.<br />
Mikromølle<br />
Rotorareal på op til 1 m 2 sva-<br />
rende til en rotordiameter på<br />
maksimalt 1,13 m.<br />
Vingeradius<br />
Minimølle<br />
Rotorareal på op til 5 m 2<br />
svarende til en rotordiameter<br />
på maximalt 2,52 m.<br />
Totalhøjde<br />
Navhøjde<br />
Rotorareal = h x b<br />
Tværsnit <strong>af</strong> cylinderen<br />
b<br />
Husstandsvindmølle<br />
Totalhøjde på maksimalt 25 m. Rotorareal på op til 200 m 2<br />
svarende til en rotordiameter på maksimalt 15,96 m.<br />
Husstandsvindmøller og småmøller er mindre, enkeltstående vindmøller med spinkel konstruktion, der er beregnet til at<br />
dække hele eller dele <strong>af</strong> energibehovet hos en enkelt ejendom. Vindmøllen kan producere ektricitet, varmt vand eller en<br />
kombination <strong>af</strong> elektricitet og varme og har en effekt på maksimalt 25 kW.<br />
De maksimale størrelser på husstandsvindmøller og småmøller er illustreret på ovenstående illlustrationer.<br />
Begreber<br />
I <strong>Holbæk</strong> Kommune gælder definitionen på husstandsvindmøller og småmøller både for horisontale og vertikale mølletyper<br />
jf. nedenstående illustrationer. Øvrige vindmøller skal etableres med horisontal akse.<br />
Navhøjden, totalhøjden, rotordiameteren, akseorientering og rotorarealet på vindmøller er illustreret på nedenstående<br />
illustrationer.<br />
Vingelængde<br />
h<br />
Totalhøjde<br />
Vertikal akse Horisontal akse<br />
Rotorareal = x r 2
Biogas<br />
Retningslinjer<br />
8.2.1 I strategisk interesseområde for biogasanlæg vest for St.<br />
Merløse, kan der efter en konkret vurdering, etableres fælles<br />
biogasanlæg efter udarbejdelse <strong>af</strong> kommuneplantillæg med<br />
tilhørende VVMredegørelse og lokalplan. Området opfylder<br />
følgende betingelser:<br />
gode vej og tilkørselsforhold,<br />
god <strong>af</strong>stand til nærmeste beboelse så støj og lugtgener<br />
minimeres,<br />
landskabsplan, naturbeskyttelsesinteresser, kulturmiljøer,<br />
landskabelige og miljømæssige forhold er tilgodeset,<br />
hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse<br />
grundlaget (husdyrgødning, energi<strong>af</strong>grøder m.v.), og<br />
hensigtsmæssig placering i forhold til St. Merløse<br />
fjernvarmeanlæg og nærhed til naturgasledninger.<br />
8.2.2 Der kan ikke forventes tilladelse til aktiviteter, bygninger anlæg eller<br />
andet, som vil kunne forhindre etablering og drift <strong>af</strong> et biogasanlæg inden<br />
for det strategiske interesseområde.<br />
8.2.3 Gårdbiogasanlæg kan efter en konkret vurdering i hvert<br />
enkelt tilfælde placeres i det åbne land.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Biogas kan anvendes som energikilde i varmeværker, tilføres<br />
naturgasnettet efter særlig behandling og på sigt kan biomasse anvendes<br />
som brændstof til transportsektoren efter behandling til et<br />
forbrændingsegnet produkt. Det er svært at have en tilstrækkelig og stabil<br />
biogasproduktion baseret på ren husdyrgødning. Derfor skal biogasanlæg<br />
udover gylle også have tilførsel <strong>af</strong> anden form for biomasse.<br />
I 2012 var der ca. 22.000 dyreenheder (DE) i <strong>Holbæk</strong> Kommune. I<br />
området omkring Svinninge var der ca. 6.500 dyreenheder (DE).<br />
Hovedparten <strong>af</strong> husdyrproduktionen ved Svinninge ligger indenfor<br />
interesseområdet for det eksisterende fælles biogasanlæg i Snertinge,<br />
Kalundborg Kommune. I området omkring St. Merløse er der ca. 7.765 DE<br />
indenfor kommunegrænsen. Ser vi på en <strong>af</strong>grænsning hvor vi også<br />
medtager nabokommunerne lander vi på ca. 9.500 DE. På Tuse Næs er<br />
der ca. 1.892 DE. Tallene er alene retningsgivende.<br />
Biogasudbygningen med fælles biogasanlæg skal ske inden for specifikt<br />
udpegede områder til placering <strong>af</strong> biogasanlæg. I <strong>Holbæk</strong> Kommune er<br />
der udpeget et strategisk interesseområde for muligt placering <strong>af</strong> et<br />
kommende fælles biogasanlæg. Området ligger vest for St. Merløse.<br />
Der skal altid foretages en konkret vurdering <strong>af</strong> et aktuelt projekt, gennem<br />
udarbejdelse <strong>af</strong> et kommuneplantillæg, lokalplan og evt. VVMredegørelse.<br />
Derudover vil etablering <strong>af</strong> et biogasanlæg forudsætte en<br />
miljøgodkendelse, samt en vurdering efter varmeforsyningsloven m.m.<br />
Udpegning <strong>af</strong> arealer til fælles biogasanlæg er sket i forlængelse <strong>af</strong><br />
forarbejde udarbejdet <strong>af</strong> Naturstyrelsens Biogassekretariat. Ved<br />
udpegning <strong>af</strong> arealer til fælles biogasanlæg er der taget hensyn til<br />
koncentration <strong>af</strong> dyretæthed, <strong>af</strong>sætningsmulighed, adgangsforhold,<br />
miljøforhold og landskabsplan for <strong>Holbæk</strong> Kommune. I og ved <strong>Holbæk</strong><br />
kommune er der to koncentrationer <strong>af</strong> husdyr indenfor en radius på 10 km.<br />
Den ene koncentration ligger den vestlige del ved Svinninge og med<br />
159 / 181
Temakort 8.2
centrum i Kalundborg kommune, hvor der er et eksisterende fællesanlæg i<br />
Snertinge. Husdyrgødningen fra den vestlige del <strong>af</strong> <strong>Holbæk</strong> Kommune er<br />
således teoretisk <strong>af</strong>sat til dette eksisterende anlæg. Den anden<br />
koncentration ligger i den sydøstlige del <strong>af</strong> kommunen med Ugerløse St.<br />
Merløse som centrum med en radius på ca. 10 km. Zonen går ind i Sorø ,<br />
Ringsted - og Lejre kommuner.<br />
Udpegningsmetode<br />
Det strategiske interesseområde ved St. Merløse er udpeget, hvor der<br />
indenfor en radius på 10 km er en tilstrækkelig husdyrkoncentration, jfr.<br />
jordbrugsanalysen se <strong>af</strong>snit 6.1 om landbrug. Desuden er områderne<br />
udpeget, hvor der er en mindste<strong>af</strong>stand til boliger på 500 meter, hvor der<br />
ikke er umiddelbare restriktioner i form <strong>af</strong> NATURA 2000områder,<br />
kystnærhedszonen, landskabsplanen og kulturmiljøer, fredede områder,<br />
geologiske beskyttelsesområder, lavbundsområder, økologiske<br />
forbindelser, indvindingsoplande til almene vandværker, bolig og<br />
perspektiv områder for boliger.<br />
Forskellige mulige placeringer er vurderet i forhold til Landskabsplanen og<br />
den udpegede placering vest for St. Merløse er vurderet bedst at kunne<br />
indpasses i landskabet, når der vurderes på landskabets robusthed over<br />
for nye elementer og skalamæssige betragtninger. Der skal dog ved<br />
udformningen <strong>af</strong> anlægget og tilhørende arealer samt brug <strong>af</strong> materialer<br />
tages hensyn til det omgivende landskab. Anlægget skal tilpasses det<br />
omgivende landskab ved at tilføje elementer i form <strong>af</strong> levende hegn og<br />
andre beplantninger, som kendertegner området.<br />
Definition på fælles biogasanlæg<br />
Et fælles biogasanlæg, er et anlæg til produktion <strong>af</strong> biogas fra organisk<br />
materiale bestående <strong>af</strong> biomasse fx husdyrgødning og energi<strong>af</strong>grøder fra<br />
flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet <strong>af</strong> en selvstændig juridisk enhed. I<br />
forbindelse med de fælles biogasanlæg, hentes husdyrgødningen,<br />
energi<strong>af</strong>grøder m.m. til produktion <strong>af</strong> biogas og herefter <strong>af</strong>leveres den igen<br />
til udspredning på markerne. Det forudsættes, at større fælles<br />
biogasanlæg, for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200<br />
tons husdyrgødning (gylle) og anden biomasse eller derover pr. døgn.<br />
Definition på gårdanlæg<br />
Gårdanlæg er et mindre anlæg, der modtager husdyrgødning fra en gård<br />
eller flere lokale gårde med tilstrækkelig mængde husdyrgødning.<br />
Biogassen kan anvendes til opvarmning <strong>af</strong> en eller flere bygninger på en<br />
gård eller som blokvarme, der producerer varme til flere boliger.<br />
Et konkret biogasprojektprojekt<br />
Placering <strong>af</strong> et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske med<br />
baggrund <strong>af</strong> en konkret vurdering på baggrund <strong>af</strong> et konkret projektforslag.<br />
I vurderingen <strong>af</strong> den bedste placering <strong>af</strong> et fælles biogasanlæg skal<br />
hensynet til landbrugsejendomme som leverandører <strong>af</strong> biomasse,<br />
omgivelserne, traceer til veje og gasledninger indgå.<br />
Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end<br />
den, der er nødvendig for driften <strong>af</strong> landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i<br />
forbindelse med placering <strong>af</strong> fælles biogasanlæg er der flere forhold, der<br />
planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, fx for at<br />
mindske transport <strong>af</strong> biomasse og <strong>af</strong> hensyn til naboer.<br />
Desuden skal der tages hensyn til det konkrete anlægs eventuelle<br />
påvirkninger på nærtliggende naturarealer, vandløb, søer mv. Anlæggets<br />
konkrete miljøpåvirkninger herunder lugt, støj og emissioner, vil blive<br />
reguleret gennem en miljøgodkendelse.<br />
Visualisering<br />
I forbindelse med den konkrete ansøgning og fastlæggelse <strong>af</strong> den<br />
endelige placering skal behovet for visualiseringer <strong>af</strong> anlægget vurderes.<br />
Visualiseringerne skal indeholde en vurdering <strong>af</strong> påvirkningen på<br />
landskabet både nær og fjernvirkningerne.<br />
Visualiseringerne skal udformes, så der gives et tilstrækkeligt grundlag for<br />
160 / 181
at vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser, beboelse,<br />
naturområder, landskaber, kulturmiljøer herunder kirker, infrastruktur som<br />
veje, højspændingsanlæg og bygningsanlæg m.m..<br />
Fælles biogasanlæg har en størrelse der vil kunne påvirke landskabet på<br />
lang <strong>af</strong>stand, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> landskabets form og højdeforhold. Det kræver<br />
derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere<br />
negative fjernvirkninger på landskabet.<br />
Det enkelte anlæg skal udformes under hensyntagen til det<br />
omkringliggende landskab med hensyn til placering, farver,<br />
bygningsmaterialer og dimensioner på bebyggelse. Et fælles<br />
biogasanlæg er et teknisk anlæg bestående <strong>af</strong> forskellige tanke, haller,<br />
oplagspladser, høje skorstene osv. På grund <strong>af</strong> anlæggets størrelse vil et<br />
anlæg i det åbne land ofte virke dominerende og medføre visuelle gener.<br />
Infrastruktur<br />
I forbindelse med lokalisering <strong>af</strong> et fælles biogasanlæg indenfor de<br />
planlagte områder, skal der sikres en hensigtsmæssig tr<strong>af</strong>ik<strong>af</strong>vikling med<br />
hensyn til kapacitet, tr<strong>af</strong>iksikkerhed og støj. Anlæg skal som udgangspunkt<br />
placeres med tilkørsel til en overordnet tr<strong>af</strong>ikvej. Der skal tages hensyn til<br />
vægtbegrænsning ved broer og bygværker.<br />
Transporten <strong>af</strong> gylle foregår normalt med store tankbiler på ca. 30 tons, og<br />
til et større fælles biogasanlæg kan der forventes ca. 50 vognlæs pr. døgn<br />
ved et anlæg som det skitserede ved St. Merløse. Derfor er det vigtigt, at<br />
vejnettet omkring anlægget har en udformning og er anlagt, så det kan<br />
klare belastningen. I forbindelse med en konkret ansøgning vil der ske en<br />
myndighedsbehandling <strong>af</strong> projektet i forhold til det tr<strong>af</strong>ikale aspekt.<br />
Biogasanlæg i <strong>Holbæk</strong> Kommune<br />
Der er en større husdyrkoncentration i den sydøstlige del <strong>af</strong> kommunen<br />
syd for Tølløse. Koncentrationsområdet rækker ind i Sorø , Lejre og<br />
Ringsted kommuner. Området ligger tæt på eksisterende naturgasledning<br />
ved St. Merløse og tæt på det eksisterende fjernvarmeområde i St.<br />
Merløse.<br />
Ved St. Merløse ligger arealer med nærhed til vej, naturgasledning og<br />
fjernvarmeværket i St. Merløse. Der er tale om arealer med mere end 500<br />
m til nærmeste beboelse og som ligger udenfor andre interesseområder i<br />
kommuneplanen.<br />
Et eksisterende anlæg i Kalundborg Kommune danner en ca. 10 km buffer<br />
ind i <strong>Holbæk</strong> Kommune. Her vil det være uhensigtsmæssigt at konkurrere<br />
om gyllen ved etablering <strong>af</strong> et biogasanlæg indenfor interesseområdet for<br />
biogasanlægget i Kalundborg Kommune.<br />
Der er et eksisterende gårdanlæg på Orø og et eksisterende<br />
biogasanlæg på Avdebo Deponi. På anlægget på Avdebo Deponi<br />
håndteres større mængder husholdnings<strong>af</strong>fald. Dette biogasanlæg er ikke<br />
dimensioneret til at håndtere husdyrgødning.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgivning<br />
Den lovgivningsmæssige baggrund for indarbejdelse <strong>af</strong> retningslinjer for<br />
biogasanlæg i Forslag til Kommuneplan 201325 er planlovens § 11 a stk.<br />
5 Beliggenheden <strong>af</strong> teknisk anlæg og §11 a stk. 6 beliggenheden <strong>af</strong><br />
områder til virksomheder m.v., hvortil der <strong>af</strong> hensyn til forebyggelse <strong>af</strong><br />
forurening må stilles særlige beliggenhedskrav.<br />
Udviklingsstrategi<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har i udviklingsstrategien lagt vægt på en bæredygtig<br />
planlægning og myndighedsudøvelse og at <strong>Holbæk</strong> Kommune skal drives<br />
klima og miljøvenligt. Det vurderes at der kan tages ansvar for fremtiden<br />
ved at udnytte gylle og andre biologiske rewstprodukter.<br />
> Planloven<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
161 / 181
Statslige interesser<br />
Det er et mål, at op til 50% <strong>af</strong> husdyrgødningen anvendes til grøn energi i<br />
2020 i form <strong>af</strong> biogas. For at kunne opnå dette mål, er det en<br />
forudsætning, at der gennemføres en kommunal kortlægning for<br />
lokalisering <strong>af</strong> biogasanlæg. Den bedste placering <strong>af</strong> disse anlæg opnås<br />
ved at tage hensyn til de landbrugsejendomme, som vil være<br />
gødningsleverandører, det omgivende landskab og byer samt nærhed til<br />
veje og gasledninger.<br />
162 / 181
Varme og solenergi<br />
Retningslinjer<br />
8.3.1 Ved vedtagelse <strong>af</strong> en samlet handlingsplan for den<br />
fremtidige varmeforsyning i <strong>Holbæk</strong> Kommune skal den<br />
indarbejdes i kommuneplanen.<br />
8.3.2 Fritstående solenergianlæg (solceller/solfangere) kan<br />
som udgangspunkt placeres i erhvervsområder.<br />
8.3.3 Fritstående solenergianlæg (solceller/solfangere) skal<br />
tilpasses omgivelserne og effektivt <strong>af</strong>skærmes <strong>af</strong><br />
beplantningbælter mod omgivelserne.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
På baggrund <strong>af</strong> de statslige udmeldinger om den fremtidige<br />
energiforsyning har <strong>Holbæk</strong> Kommune fået udarbejdet en rapport, som<br />
skal danne grundlag for den kommunale energipolitiske retning i forhold til<br />
fremtidige investeringer på varmeforsyningsområdet.<br />
Hovedprincipper i <strong>Holbæk</strong> Kommunes Strategi for varmeforsyning<br />
2013<br />
Som følge <strong>af</strong> Folketingets energi<strong>af</strong>tale <strong>af</strong> 22. marts 2012 skal <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune være u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> fossile brændsler i 2035 indenfor el og<br />
varmeforsyning og senest i 2050 indenfor alle sektorer.<br />
<strong>Holbæk</strong> by<br />
Etablering <strong>af</strong> fjernvarme ved at konvertere større bebyggelse fra naturgas<br />
til fjernvarme. Enten baseret på en ledning fra VEKS eller lokal<br />
varmeproduktion med biomasse, solvarme og større varmepumper.<br />
Umiddelbart er de samfundsøkonomiske forudsætninger ikke i orden til at<br />
investere i projektet - hverken en transmissionsledning fra Kara/Noveren<br />
og ej heller et lokalt anlæg baseret på en kombination a biomassekedel,<br />
solvarme og varmepumper. Et første step i denne proces er også at<br />
indtænke vandbårne varmesystemer i ny byggerier blokvarmesystemer i<br />
nye bydele og lokalplaner samt arbejde med energirenovering i den<br />
eksisterende bygningsmasse.Mindre bebyggelser i <strong>Holbæk</strong> By, der er<br />
naturgasforsynet fortsætter med dette, og ejendomme med oliefyr og<br />
elvarme bør skifte til naturgas.<br />
Fjernvarmebyerne<br />
I Jyderup og Mørkøv bør fjernvarmen udbygges maksimalt og baseres på<br />
en kombination <strong>af</strong> naturgasfyret kr<strong>af</strong>tvarme, storskala solvarme,<br />
varmeakkumulering, elkedler, biomasse samt på længere sigt en<br />
varmepumpe.<br />
I St. Merløse bør fjernvarmen udbygges maksimalt, og forsyningen bør<br />
163 / 181
Temakort 8.3
aseres på en kombination <strong>af</strong> halm, storskala solvarme,<br />
varmeakkumulering og elkedler.<br />
Mindre byer med naturgas<br />
I de mindre bysamfund med naturgasforsyning bør tilslutningen til<br />
naturgasnettet øges, og der bør på et senere tidspunkt tages stilling til, om<br />
naturgaskedlerne skal <strong>af</strong>løses <strong>af</strong> fjernvarme eller varmepumper eller, om<br />
man skal fortsætte med naturgas baseret på en stigende andel biogas.<br />
I større byer som Tølløse, bør etableres nabovarme eller fællesanlæg med<br />
varmepumper, solvarme, varmeakkumulering og biomasse, så snart det er<br />
fordelagtigt. Sådanne anlæg kan udgøre starten på en fjernvarmeforsyning<br />
<strong>af</strong> de små bysamfund.<br />
Mindre byer uden fjernvarme og naturgas<br />
I de få mindre bysamfund, som ikke har kollektiv forsyning, bør snarest<br />
arbejdes med muligheden for at etablere nabovarme og fællesanlæg med<br />
varmepumper, solvarme, varmeakkumulering og biomasse.<br />
Det åbne land uden kollektiv forsyning: Bebyggelser i det åbne land og i<br />
udkanten <strong>af</strong> byerne, hvor fjernvarme og nabovarme ikke er økonomisk<br />
fordelagtig, bør omlægges til individuelle varmepumper, eksempelvis i takt<br />
med, at oliefyr skal udskiftes, samtidigt skal der ske den fornødne<br />
energirenovering.<br />
Lokale energiressourcer til opvarmning<br />
Der er enkelte lokale energiressourcer i kommunen, som kun kan udnyttes<br />
lokalt og i fællesskab. Det drejer sig især om:<br />
Dele <strong>af</strong> produktionen <strong>af</strong> halm samt <strong>af</strong>faldsflis og have/park <strong>af</strong>fald.<br />
Lavtemperaturvarme fra renset spildevand og evt. industrier.<br />
Geotermi, som måske på længere sigt kan være et supplement i<br />
fjernvarmeforsyningen.<br />
Energi<strong>af</strong>grøder på egnede arealer, hvor det ikke forringer<br />
fødevareproduktionen.<br />
Storskala solvarme på egnede arealer.<br />
Storskala solvarmen er den mest effektive måde til at udnytte solens<br />
energi. Den kan yderligere kombineres med store underjordiske<br />
sæsonlagre, så solvarmen vil kunne producere over 50 % <strong>af</strong> varmen i<br />
fjernvarmebyerne.<br />
Den lokale elproduktion fra vindmøller, solceller og kr<strong>af</strong>tvarmeværker<br />
fødes ind i elnettet.<br />
Der er således vigtigt, at fjernvarmen kan installere elkedler på kort sigt og<br />
supplere med eldrevne varmepumper samt udbygge med større<br />
varmelagre på længere sigt. Det er ligeledes vigtigt, at fremtidens<br />
individuelle varmepumper installeres som jordvarme eller<br />
grundvandsvarme med en vis evne til at akkumulere varmen.<br />
Energibesparelser<br />
Forsyningsselskaberne i kommunen for el, gas og fjernvarme vil få en<br />
vigtig rolle med at fremme energi<strong>af</strong>talens målsætning om<br />
energibesparelser. Der er en meget bred vifte <strong>af</strong> muligheder for at fremme<br />
samfundsøkonomisk fordelagtige energibesparelser, eksempelvis<br />
fjernvarme, store solvarmeanlæg, nye kondenserende gaskedler, effektive<br />
varmepumper, lavere returtemperatur i varmeanlæg, nye vinduer,<br />
efterisolering, elbesparelser, kølebesparelser mv.<br />
Fritstående solenergianlæg<br />
Beplantningsbælter skal <strong>af</strong>skærme fritstående solenergianlæg, så<br />
anlæggene ikke er synlige fra omgivelserne. Dette er for at sikre et hensyn<br />
til omgivelserne, herunder byområder (boliger mv.), ubebyggede<br />
landarealer mv. Særligt ift. eventuelle gener fra genskin.<br />
164 / 181
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse <strong>af</strong> 17. maj 2005 om<br />
varmeforsyning.<br />
Udviklingsstrategi<br />
Gennem bæredygtig planlægning og skærpede krav til bæredygtighed er<br />
det målet at nedsætte energiforbruget og ressurceforbruget, bl.a. til<br />
opvarmning <strong>af</strong> boliger, institutioner mv, ved at opføre klima og miljørigtigt<br />
byggeri.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune vil fortsætte energirenoveringen <strong>af</strong> kommunale<br />
bygninger og institutioner samt etablere vedvarende energi og herved<br />
bidrage til at mindske energiforbruget. Der vil ske en udpegning <strong>af</strong><br />
kommunale byggerier, der skal opføres som CO 2-neutralt byggeri, der kan<br />
virke som læringsprojekter og give inspiration<br />
Kommunen vil inddrage og rådgive borgere og virksomheder i de<br />
energibesparende initiativer, der foretages i kommunen med henblik på at<br />
mindske energi- og ressurceforbruget.<br />
Strategi for varmeforsyning<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes varmeplan blev vedtaget i 2012. Den giver et overblik<br />
over nuværende varmeforsyning og angiver muligheder for at gøre<br />
varmeforsyningen mere u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> fossile brændsler på den mest<br />
økonomiske måde.<br />
> Lov om varmeforsyning<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
165 / 181
Spildevand<br />
Retningslinjer<br />
8.4.1 Nye kloakområder skal så vidt muligt kun kloakeres for<br />
husspildevand alternativt separatkloakeres. Sanering <strong>af</strong><br />
fælleskloakerede områder skal så vidt muligt ske ved<br />
separatkloakering.<br />
8.4.2 Der skal så vidt muligt ske lokal nedsivning <strong>af</strong> regnvand<br />
og befæstelse skal begrænses i henhold til spildevandsplanen.<br />
8.4.3 Regnvandsbassiner skal så udformes så de tilgodeser<br />
natur- og landskabshensyn mest muligt eller kan anvendes til<br />
andre formål.<br />
8.4.4 Tilledning <strong>af</strong> spildevand til søer og vandløb skal ske i<br />
overensstemmelse med de statslige vandplaner.<br />
8.4.5 Nedsivning <strong>af</strong> spildevand må ikke påvirke<br />
grundvandskvaliteten negativt.<br />
8.4.6 Det skal tilskyndes, at der sker en øget opsamling <strong>af</strong><br />
regnvand til anden sekundær anvendelse, eksempelvis lokal<br />
vanding eller brugsvand i boliger og erhvev.<br />
8.4.7 Ved valg <strong>af</strong> nye anlæg og rensemetoder, skal det sikres,<br />
at energiforbruget begrænses mest muligt.<br />
8.4.8 Der kan ske lokal <strong>af</strong>ledning <strong>af</strong> regnvand med tilledning <strong>af</strong><br />
regnvand til vandløb, der har risiko for sommerudtørring.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Med spildevand menes alt vand, der bortledes fra alle former for<br />
bebyggelser og befæstede arealer. For alt spildevand gælder, at der skal<br />
ske den tilstrækkelige rensning inden udledning til jord, vandløb, søer eller<br />
fjorden.<br />
Der drives i dag 17 offentlige renseanlæg i <strong>Holbæk</strong> Kommune. Efter <strong>2018</strong><br />
er det planen at rensningen <strong>af</strong> spildevandet fra kloakerede områder skal<br />
varetages på 6 offentlige renseanlæg. Den nye renseanlægsstruktur er<br />
planlagt for at opnå en bedre og mere tidsvarende rensning <strong>af</strong><br />
spildevandet og samtidig opnå besparelser i form <strong>af</strong> reducerede energiog<br />
driftsudgifter.<br />
Der er i de nye nationale vandplaner udpeget store områder i <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune, hvor der stilles krav til en forbedret rensning <strong>af</strong> spildevandet fra<br />
ejendomme i det åbne land. I det åbne land skal ske en omfattende<br />
kloakering <strong>af</strong> ejendomme for at opfylde Vandplanen. I takt med behovet for<br />
nye bolig og erhvervsområder vil der løbende ske en byggemodning og<br />
kloakering.<br />
I de ældre kloakoplande er der et stort behov for sanering <strong>af</strong><br />
kloaksystemet. <strong>Holbæk</strong> Forsyning vil i de kommende år fortsætte<br />
fornyelsen <strong>af</strong> kloaksystemet, samt foretage separatkloakering <strong>af</strong> en række<br />
oplande, der i dag er fælleskloakerede. For at imødegå<br />
klim<strong>af</strong>orandringerne og den forventede øgede nedbørsmængde, vil der<br />
ved sanering og nykloakering i stigende omfang blive benyttet metoder,<br />
som omfatter lokal <strong>af</strong>ledning <strong>af</strong> regnvand (LAR), i form <strong>af</strong> lokal nedsivning<br />
og lokal forsinkelse <strong>af</strong> vand<strong>af</strong>strømningen. For at begrænse bortledningen<br />
<strong>af</strong> regnvand må der ved nybyggeri maksimalt ske en befæstelse efter<br />
følgende retningslinjer i forhold til den samlede matrikel:<br />
35 % i boligområder med åbenlav bebyggelse<br />
166 / 181
Temakort 8.4
50 % i boligområder med etageboliger eller tætlav bebyggelse<br />
70 % i centerområder, industriområder, håndværk, kontor og<br />
serviceområder.<br />
Ved forventede øgede nedbørsmængder, vil der være behov for at<br />
bortlede øgede mængder <strong>af</strong> regnvand. I den forbindelse vil det være<br />
nødvendigt med flere regnvandsbassiner, hvor<strong>af</strong> en del vil ligge i byerne.<br />
Der skal derfor i fremtidig planlægning indtænkes arealer, som kan<br />
fungere som regnvandsbassiner i spidsbelastningssituationer. Disse<br />
områder skal til daglig kunne fungere til andre formål, som eksempelvis<br />
grønne områder, parkeringspladser, fritidsarealer, torve og<br />
opholdspladser eller lignende. Regnvandsbassiner i det åbne land eller<br />
bassiner som ikke anvendes til andre formål skal udformes, så det<br />
naturlige dyre- og planteliv tilgodeses. Det er derfor vigtigt, at bassinerne<br />
udformes som naturlige søer eller vådområder og ikke som egentlige<br />
tekniske anlæg, hvor der kun i ringe grad kan udvikle sig en naturtilstand.<br />
Af hensyn til vandløbskvaliteten, skal det sikres, at tilledning <strong>af</strong> vand til<br />
vandløbene ikke sker med så voldsomme vandmængder, at det har en<br />
negativ effekt på vandløbet. Omvendt vil der i mange mindre vandløb være<br />
behov for yderligere tilførsel <strong>af</strong> vand, især i de vandløb, som udtørrer i<br />
sommermånederne. Der skal derfor indtænkes en vis form for styrring <strong>af</strong><br />
tilførslen <strong>af</strong> regnvand til vandløbene.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a stk 5, Beliggenhed <strong>af</strong> tekniske anlæg<br />
Planlovens §11e stk 1, nr. 5, om realisering <strong>af</strong> vandplanerne.<br />
Spildevandsplan<br />
Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §<br />
32, samt kapitel 3 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter<br />
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Spildevandsplanen blev vedtaget<br />
2011.<br />
> Planloven<br />
> Spildevandsplanen<br />
167 / 181
Affald og forurenet jord<br />
Retningslinjer<br />
8.5.1 Indsamling og håndtering <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald skal ske på en måde,<br />
så genanvendelsen <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald optimeres bedst muligt og<br />
<strong>af</strong>faldsmængden skal søges begrænset.<br />
8.5.2 Borgerne skal løbende informeres om<br />
indsamlingsordningerne.<br />
8.5.3 Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller deponere<br />
<strong>af</strong>fald må ikke placeres nærmere end 500 meter fra områder<br />
med væsentlige natur, kulturhistoriske, landskabelige,<br />
grundvandsmæssige eller miljømæssige interesser i øvrigt<br />
med mindre særlige forhold taler for det.<br />
8.5.4 Der skal udpeges et areal til deponering <strong>af</strong><br />
havbundsmaterialer fra <strong>Holbæk</strong> Havn.<br />
8.5.5 Restprodukter må kun udlægges eller indbygges i byggeog<br />
anlægsarbejder i områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene<br />
vandværker, såfremt en konkret vurdering godtgør, at det er<br />
miljømæssigt forsvarligt.<br />
8.5.6 Der udpeges arealer til placering <strong>af</strong> forurenet jord efter<br />
kommunens anvisninger. Generelt må forurenet jord herudover<br />
ikke placeres i landzone.<br />
8.5.7 Kr<strong>af</strong>tig forurenet jord må som udgangspunkt ikke<br />
indbygges ved bygge og anlægsarbejder, med mindre en<br />
konkret vurdering godtgør, at det er miljømæssigt forsvarligt.<br />
8.5.8 Rent og lettere forurenet jord bør genanvendes,<br />
behandles eller deponeres på det nærmeste anlæg, hvor det<br />
kan ske miljømæssigt forsvarligt. Der skal udpeges arealer,<br />
hvor der kan ske deponering <strong>af</strong> rent og lettere forurenet jord i<br />
kommunen, og som efterfølgende kan udnyttes til f.eks.<br />
rekreative formål.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Affald<br />
Information betragtes som en vigtig del <strong>af</strong> arbejdet. For at sikre en optimal<br />
udnyttelse <strong>af</strong> de forskellige indsamlingsordninger og især for at øge<br />
genanvendelsesprocenterne, skal der sættes ind med information både<br />
over for de almindelige brugere, men også overfor erhvervsdrivende.<br />
Indførelse <strong>af</strong> nye indsamlingsmetoder eller sortering i nye fraktioner skal<br />
altid følges op <strong>af</strong> en særlig informationsindsats.<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> skal sikre, at der kan etableres behandlingskapacitet til<br />
<strong>af</strong>faldsmængderne fra erhverv og husholdninger. Placering <strong>af</strong> de fleste<br />
typer <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldsanlæg støder ofte på konflikter i forhold til andre<br />
arealanvendelsesinteresser som bosætning, grundvandsbeskyttelse,<br />
naturinteresser mv. Der kræves derfor en minimums<strong>af</strong>stand til arealer, hvis<br />
det vurderes at de kan udsættes for en negativ påvirkning. For<br />
komposteringsanlæg er der taget udgangspunkt i, at der er tale om åbne<br />
komposteringsanlæg, hvor det ikke er muligt at kontrollere<br />
lugtemissionerne som ved lukkede anlæg. Placeringen <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldsanlæg<br />
skal imidlertid også <strong>af</strong>vejes konkret over for en lang række andre hensyn.<br />
Rene oprensede materialer fra hav/fjordbunden bør så vidt muligt<br />
nyttiggøres, f.eks. som råstoffer, til kystfodring eller til opfyldning <strong>af</strong><br />
sugehuller. Oprensede materialer, der er forurenede, samt ikke<br />
168 / 181
Temakort 8.5
genanvendelige rene materialer bør bortsk<strong>af</strong>fes så tæt på<br />
oprensningsstedet som muligt. Det eksisterende areal til deponering <strong>af</strong><br />
havbundsmaterialer i <strong>Holbæk</strong> Havn forventes opfyldt inden for ca. 12 år.<br />
Der skal derfor i kommuneplanperioden findes et erstatningsareal eller en<br />
anden løsning til at bortsk<strong>af</strong>fe havbundsmaterialer.<br />
Forurenet jord<br />
Kommunen arbejder for, at overskudsjord fra byggeog anlægsarbejder så<br />
vidt muligt bliver på byggepladsen og at jord, der skal bortsk<strong>af</strong>fes, sorteres<br />
bedst muligt i forurenede og ikke forurenede fraktioner.<br />
Rent og lettere forurenet jord, som ikke kan genanvendes lokalt bør som<br />
udgangspunkt kunne deponeres inden for kommunen. Der udpeges<br />
områder, hvor rent og lettere forurenet jord kan deponeres under<br />
landskabelige og miljømæssige hensyn. Tilkørselsperioden skal være så<br />
kort som muligt og anlægget skal efterfølgende kunne overgå til rekreativ<br />
eller tilsvarende offentlige formål. Placeringen <strong>af</strong> jorddeponi skal ske under<br />
hensyn til, at tilkørsel kan ske uden væsentlige gener og at området gerne<br />
ligger bynært <strong>af</strong> hensyn til efterfølgende rekreativ anvendelse.<br />
Siden 2008 har dele <strong>af</strong> kommunens byzoner været omfattet <strong>af</strong><br />
anmeldepligt i forbindelse med bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> jord. De områder hvor der<br />
er anmeldepligt kan ses på kommunens NetGIS. Anmeldepligten betyder<br />
at også ren jord skal anmeldes inden bortsk<strong>af</strong>felse.<br />
Kategori 1jord, jf. jordflytningsbekendtgørelsen, kan normalt opfattes som<br />
ren jord til fri anvendelse. Jorden kan anvendes frit i industri-, by- og<br />
boligområder til bygge og anlægsarbejder uden tilladelse efter<br />
miljølovgivningen. Der er skærpede krav til udlægning på landbrugsjord og<br />
i naturområder. Ejer eller bruger <strong>af</strong> et areal skal være opmærksom på, at<br />
der i nogle områder kræves tilladelse efter naturbeskyttelsesloven eller<br />
planloven. Inden udlægningen påbegyndes skal Landzone<strong>af</strong>delingen have<br />
h<strong>af</strong>t mulighed for at komme med en skriftlig udtalelse.<br />
Flytning <strong>af</strong> kategori 2-jord skal anmeldes til kommunen. Jorden kan flyttes<br />
til godkendt modtager umiddelbart efter anmeldelsen. Ønskes jorden<br />
genanvendt til støjvolde og lignende, kan det kun ske på baggrund <strong>af</strong> en<br />
risikovurdering overfor den grundvandsinteresse, der er i området.<br />
Risikovurderingen skal godtgøre, at anvendelsen kan ske miljømæssigt<br />
forsvarligt.<br />
Generelt er der problemer med at finde bortsk<strong>af</strong>felsesmuligheder for ren<br />
og lettere forurenet jord. Kommunen vil derfor arbejde på at finde flere<br />
bortsk<strong>af</strong>felsesmuligheder for lettere forurenet jord inden for kommunens<br />
grænser. De steder der udvælges til at modtage lettere forurenet jord skal<br />
vælges under hensyntagen til det omkringliggende landskab, <strong>af</strong>stand til<br />
beboelser og på arealer, hvor natur og miljøforhold ikke påvirkes negativt.<br />
Jord, der er kr<strong>af</strong>tigere forurenet end kategori 2, jf.<br />
jordflytningsbekendtgørelsen, vil som udgangspunkt ikke kunne<br />
genanvendes, men skal anvises <strong>af</strong> kommunen til rensning eller deponering<br />
efter en konkret vurdering og efter samme retningslinjer som nævnt i<br />
forrige <strong>af</strong>snit om lettere forurenet jord.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Retningslinjerne for <strong>af</strong>faldsanlæg er fastsat i medfør <strong>af</strong> planlovens § 11a,<br />
stk 1, nr. 5 og 6.<br />
Affaldsplanlægning gennemføres inden for rammerne <strong>af</strong><br />
miljøbeskyttelseslovens § 47 samt <strong>af</strong>faldsbekendtgørelsen.<br />
Jordforurening:<br />
Lovbekendtgørelse nr. 1427 <strong>af</strong> 04.12.2009 om forurenet jord.<br />
Bekendtgørelse nr. 554 <strong>af</strong> 19.05.2010 om definition <strong>af</strong> lettere forurenet<br />
jord.<br />
> Planloven<br />
> Miljøbeskyttelsesloven<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
169 / 181
Bekendtgørelse nr. 1479 <strong>af</strong> 12.12.<strong>2007</strong> om anmeldelse og<br />
dokumentation i forbindelse med flytning <strong>af</strong> jord<br />
(jordflytningsbekendtgørelsen).<br />
Bekendtgørelse nr. 1480 <strong>af</strong> 12.12.<strong>2007</strong> om genanvendelse <strong>af</strong><br />
restprodukter og jord til bygge og anlægsarbejder.<br />
Udviklingsstrategi<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har som et pejlemærke, at de naturgivne ressurser,<br />
jorden, vandet og luftens kvalitet sammen med kulturarven og den<br />
bilogiske mangfoldighed skal bevares. Det er udmøntet i, at fremme<br />
genanvendelsen og begrænse <strong>af</strong>faldsmængden mest muligt. Tilsvarende<br />
vil bestemmelserne omkring placering og anvendelsen <strong>af</strong> forurenet jord<br />
bidrage til at sikre de landskabelige kvaliteter og biologisk værdifulde<br />
områder bedst muligt.<br />
Genanvendelse og kontrol med forurenet jord og overskudsjord er en del<br />
<strong>af</strong> kommunens strategi, at styrke en bæredygtig planlægning og<br />
myndighedsudøvelse og at kommunen skal drives klima og miljøvenligt.<br />
Statslige interesser<br />
De statslige mål skal sikre, at mest muligt <strong>af</strong>fald genanvendes, og at<br />
resten nyttiggøres ved forbrænding. Den del der deponeres skal søges<br />
begrænset og deponering skal ske under hensyntagen til natur og miljø.<br />
I kommuneplanen skal fastlægges retningslinjer for kapacitet og placering<br />
<strong>af</strong> den nødvendige forbrændingskapacitet og deponeringsanlæg.<br />
Lokalisering <strong>af</strong> nye deponeringsanlæg skal i henhold til den statslige<br />
retningslinje udmeldt i 1991, som et mål skal placeres kystnært, hvor<br />
grundvandsstrømning sker fra deponeringsanlægget mod et marint<br />
vådområde. Det er et vigtigt lokaliseringsprincip, at sårbare natur og<br />
overfladevandsområder beskyttes og der sker en sikring <strong>af</strong><br />
grundvandskvaliteten.<br />
170 / 181
Højspænding og naturgas<br />
Retningslinjer<br />
8.6.1 Der reserveres et areal til 400 kV højspændingsledning<br />
mellem Asnæsværket og Kyndbyværket. Traceet udlægges i<br />
60 meters bredde.<br />
8.6.2 Inden for de <strong>af</strong>mærkede traceer for<br />
højspændingsledninger må der ikke ske tiltag, der vil forhindre<br />
en udbygning, vedligeholdelse eller kabellægning <strong>af</strong><br />
højspændingsledningerne.<br />
8.6.3 Højspændingsledninger skal kabellægges senest i 2030.<br />
På baggrund <strong>af</strong> en VVMredegørelse udpeges linjeføringer for<br />
en kabellægning <strong>af</strong> ledningsnettet. Linjeføringen skal ske uden<br />
om natur og kulturhistoriske områder.<br />
8.6.4 Højspændingsanlæg skal indpasses i landskabet og tage<br />
hensyn til natur og kulturhistoriske værdier.<br />
8.6.5 Der må ikke opføres boliger eller institutioner inden for en<br />
<strong>af</strong>stand <strong>af</strong> højspændingsledninger, hvor magnetfeltet overstiger<br />
0,4 µT, jfr. Forsigtighedsprincippet, uden den nødvendige<br />
udredning om henvisning til relevant og opdateret viden om<br />
magnetfelter og sundhedsrisiko.<br />
8.6.6 Der må ikke ske ændringer <strong>af</strong> naturgasnettet som strider<br />
mod kommunens varmeplan.<br />
8.6.7 Der må ikke ske aktiviteter i nærheden <strong>af</strong> de <strong>af</strong>mærkede<br />
naturgasledninger, hvis disse kan true leveringssikkerheden for<br />
naturgas og <strong>af</strong> hensyn til <strong>af</strong>stands- og<br />
sikkerhedsbestemmelserne.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Højspændingsledninger<br />
Folketinget har vedtaget, at der skal ske en kabellægning <strong>af</strong><br />
højspændingsledninger op til 150 kV samt kabllægning <strong>af</strong> nye 400 kV<br />
ledninger, jfr. Kabelhandlingsplanen. Dog vil der blive etableret en 400 kv<br />
ledning mellem Asnæsværket i Kalundborg Kommune og Kyndbyværket i<br />
Frederikssund Kommune. Denne ledning vil blive ført gennem <strong>Holbæk</strong><br />
Kommune. Der er ikke taget stilling til den endelige placering og<br />
udformning <strong>af</strong> anlægget. Dette vil ske gennem senere planlægning.<br />
Hvor der sker en kabellægning <strong>af</strong> højspændingsledninger, skal der findes<br />
en linjeføring, som tager de nødvendige hensyn til natur og kulturhistoriske<br />
områder. Der må således ikke ske nedgravning i naturområder og<br />
ledningerne må føres uden om disse. I udpegede potentielle<br />
naturområder, må der kun ske kabllægning, hvis det kan ske på en måde,<br />
der ikke forhindrer etablering <strong>af</strong> naturarealer.<br />
Til 400 kV luftledninger skal der reserveres et areal i en bredde på 60 m.<br />
Trace til kabellægning <strong>af</strong> højspændingsledninger udlægger i en bredde på<br />
minimum 20 meter. Inden for de udpegede forløb må der ikke ske tiltag,<br />
som kan forhindre kabellægningen.<br />
Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder må ikke opføres tæt på<br />
eksisterende højspændingsledninger. Tilsvarende skal<br />
højspændingsledninger ikke opføres tæt på eksisterende eller planlagte<br />
boliger og børneinstitutioner. Hvor der kan være risiko for påvirkning fra<br />
magnetfeltet, bør der ske en vurdering efter forsigtighedsprincippet.<br />
Kabelhandlingsplanen fra 2009 beskriver mulighederne for at gå fra<br />
luftledninger til et fuldt kabellagt eltransmissionsnet på 132150 kV niveau,<br />
som samtidig er forberedt til at kunne håndtere de markant større<br />
mængder vindkr<strong>af</strong>t i Danmark.<br />
171 / 181
Temakort 8.6
Planen omfatter nedtagning <strong>af</strong> de eksisterende ca. 3.200 system-km 132-<br />
150 kV luftledninger og nedgravning <strong>af</strong> nye kabler. Planen gennemføres i<br />
perioden frem til 2030.<br />
Naturgasnettet<br />
De eksisterende arealreservationer til etablering <strong>af</strong> naturgas ændres ikke.<br />
Der er ingen planer om udbygning <strong>af</strong> det overordnede naturgasnet i<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5<br />
Kabelhandlingsplanen<br />
Kabelhandlingsplanen blev vedtaget i 2008 og angiver retningslinjer for<br />
den fremtidige udbygning <strong>af</strong> det overordnede eltransmissionsnet i<br />
Danmark. I henhold til retningslinjerne skal nye 132 - 150 kV forbindelser<br />
lægges som kabler i jorden og eksisterende 132 150 kV luftledninger<br />
skal kabellægges inden 2040.<br />
Statslige mål<br />
Det er et statsligt mål, at planmyndigheden skal medvirke til at reducere<br />
generne fra eksisterende og nye højspændingsforbindelser.<br />
Planlægningen i kommunen skal derfor ske under hensyntagen til de<br />
retningslinjer for højspændingsnettet, som blev tiltrådt <strong>af</strong> Folketinget i<br />
2008.<br />
> Planloven<br />
> Kabelhandlingsplanen<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
172 / 181
Master og antennesystemer<br />
Retningslinjer<br />
8.7.1 Opsætning <strong>af</strong> master og antennesystemer skal så vidt<br />
muligt ske på en måde, så de ikke er synlige eller har en<br />
udformning, så de på en harmonisk måde kan indgå i<br />
landskabet eller bybilledet. Antennesystemer kan eksempelvis<br />
indgå som bygningselementer, der er tilpassest bygningens<br />
arkitektur.<br />
8.7.2 Nye master og antenner skal som udgangspunkt placeres<br />
i erhvervsområder. Der kan søges om andre opstillinger<br />
såfremt ansøger kan dokumentere, at en placering i<br />
erhvervsområder ikke vil sikre en tilfredsstillende dækning,<br />
kvalitet og kapacitet for f.eks. mobil-kommunikation. I disse<br />
situationer skal master og antenner fortrinsvis placeres i<br />
områder med lav boligtæthed eksempelvis i eller ved grønne<br />
områder og sportspladser.<br />
8.7.3 Antennesystemer skal så vidt muligt opsættes på<br />
eksisterende bygninger, konstruktioner eller på eksisterende<br />
master.<br />
8.7.4 Ved opstilling <strong>af</strong> nye master, skal det tilstræbes at de får<br />
en højde og udformning, så de kan benyttes <strong>af</strong> andre<br />
operatører.<br />
8.7.5 I det åbne land skal nye master fortrinsvis opstilles i<br />
landskaber og have en udformning, hvor det kan ske uden at<br />
det virker forstyrrende på landskabet, og må ikke forringe<br />
oplevelsen <strong>af</strong> kulturmiljøer.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Udviklingen indenfor mobiltelefoni og mobilteknologi, f.eks.<br />
datatransmission via mobilnetværket, har de senere år medført et<br />
stigende behov for bedre dækning. Med indførelse <strong>af</strong> 4G netværket og<br />
muligheden for at hente store datamængder f.eks. ved streamning kan det<br />
eksisterende "net" <strong>af</strong> master ikke dække behovet og der er derfor behov<br />
(fra brugernes side) for en større tæthed <strong>af</strong> mobilpositioner.<br />
Masteplanen er kommunens administrative grundlag for behandling <strong>af</strong><br />
ansøgninger om opsætning <strong>af</strong> master og antennesystemer. Det gælder<br />
både ved opsætning <strong>af</strong> nye systemer og ved udbygning <strong>af</strong> eksisterende<br />
systemer. Masteplanen skal i denne sammenhæng også sikre, . Planen<br />
skal samtidig være et værktøj, der sikrer en ensartet sagsbehandling og<br />
bedre muligheder for at vejlede teleselskaberne på et tidligt tidspunkt i<br />
processen.<br />
Kommunen er indstillet på, at nye master generelt opstilles så<br />
hensigtsmæssigt som muligt, og at der ikke kan opstilles flere master end<br />
højst nødvendigt. Hvor det er muligt er kommunen indstillet på, at<br />
antennesystemer skal kunne indgå i en bygning eller konstruktion, så der<br />
opnås en harmonisk og arkitektonisk udformning og placering.<br />
Som udgangspunkt kan der ikke meddeles <strong>af</strong>slag til på en ansøgning om<br />
byggetilladelse til en mast eller mobilantenner. Tilsvarende kan der kun<br />
meddeles <strong>af</strong>slag til opsætning <strong>af</strong> antennesystemer efter Planloven, hvis<br />
der foreligger en planlægningsmæssig begrundelse.<br />
I henhold til masteloven så er der bestemmelser om fælles udnyttelse <strong>af</strong><br />
master til radiokommunikationsformål. Den giver desuden mulighed for at<br />
opsætte antennesystemer på egnede bygninger og master, der ikke i<br />
forevejen bruges til radiokommunikationsformål. Kommunen vil dog have<br />
mulighed for at kræve, at antennen udformes og placeres på en sådan<br />
måde, at den på en harmonisk måde kan indgå i bygningen arktektur.<br />
Offentlige anlæg, herunder master og antenneanlæg, i det åbne land skal<br />
placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn<br />
173 / 181
Temakort 8.7
til de landskabelige værdier og de øvrige interesser. Kommunen kan<br />
derfor opstille retningslinjer og krav til placeringen, højden, udformningen<br />
og farven. I kommunens landskabsplan er for hvert enkelt område angivet<br />
landskabet sårbarhed over placering <strong>af</strong> tekniske anlæg. Mobilmaster skal<br />
derfor fortrinsvis placeres i de landskasområder, hvor det er vurderet, at<br />
masterne bedst kan indpasses. Tilsvarende skal der i forbindelse med<br />
kulturmiljøer tages vidtgående hensyn til såvel master som<br />
antennesystemer ved placeringen og udformningen <strong>af</strong> disse, så<br />
oplevelsen og fortællingen i og omkring kulturmiljøet ikke forstyrres.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgivning<br />
Byggeloven<br />
Planlovgivningen § 35 vedrørende opførelse <strong>af</strong> ny bebyggelse i det åbne<br />
land<br />
Masteloven<br />
Naturbeskyttelsesloven § 20 vedrørende udformning og placering <strong>af</strong><br />
tekniske anlæg i det åbne land.<br />
Statslige interesser<br />
<strong>Kommuneplanen</strong> er værktøjet for samordning og placering <strong>af</strong> tekniske<br />
anlæg i forhold til andre interesser i de tilfælde hvor beliggenhed og<br />
linjeføring ikke er fastlagt <strong>af</strong> anden lovgivning. Der skal derfor i<br />
kommuneplanen eller i en særskilt plan med baggrund i kommuneplanen<br />
udarbejdes retningslinjer for placeringen <strong>af</strong> tekniske anlæg.<br />
> Byggeloven<br />
> Planloven<br />
> Masteloven<br />
> Naturbeskyttelsesloven<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
174 / 181
Støj<br />
Retningslinjer<br />
8.8.1 Ved placering <strong>af</strong> nye støjfølsomme områder op til<br />
virksomheder, erhvervsområder, veje og jernbaner, samt ved<br />
placering <strong>af</strong> nye virksomheder og erhvervsområder op til<br />
støjfølsomme områder, må støjbelastningen ikke overstige<br />
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.<br />
8.8.2 Ved lokalplanlægning for erhvervsområder og<br />
enkeltanlæg, herunder fritidsanlæg, skal der redegøres for<br />
støjforholdene i naboområder og for hvilke foranstaltninger der<br />
er nødvendige at etablere for at overholde Miljøstyrelsens<br />
vejledende grænseværdier.<br />
8.8.3 Ved lokalplanlægning for nye støjfølsomme områder skal<br />
der redegøres for støjforholdene i naboområder og hvilke<br />
foranstaltninger der er nødvendige at etablere for at overholde<br />
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.<br />
8.8.4 Der må ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse<br />
inden for støjgrænsen omkring Bredetved Skydeterræn, før det<br />
ved undersøgelser er godtgjort, at der ikke er miljømæssige<br />
problemer forbundet hermed.<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Retningslinjerne omfatter støj fra virksomheder, veje, jernbaner,<br />
flyvepladser, forsvarets øvelsesområder, vindmøller, motorsportsbaner,<br />
skydebaner og andre støjende fritidsaktiviteter. Formålet med<br />
retningslinjerne er at sikre en hensigtsmæssig placering <strong>af</strong> arealer til<br />
støjfølsom anvendelse, samt at regulere støjende aktiviteter så der ikke<br />
opstår miljøproblemer som følge <strong>af</strong> støjbelastning.<br />
Støjfølsom anvendelse er boliger, sommerhuse, kolonihavehuse og<br />
enkelte rekreative formål samt til en vis grad kontorer, privat og offentlig<br />
administration og serviceerhverv. Den konkrete vurdering <strong>af</strong> ønsker om<br />
ændret arealanvendelse vil ske på baggrund <strong>af</strong> støjmålinger og/eller <br />
beregninger. Disse skal sandsynliggøre, at Miljøstyrelsens vejledende<br />
støjgrænser kan overholdes.<br />
Derudover er de ikke generelt sikret mod krav om yderligere<br />
støjdæmpning, hvis naboarealer inddrages til støjfølsom anvendelse.<br />
Derfor er der medtaget en retningslinje, som sikrer, at områder til<br />
støjfølsom anvendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende<br />
virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra<br />
virksomheder fortsat kan overholdes i de støjfølsomme områder.<br />
Støjende fritidsanlæg omfatter flyvepladser, motorsportsbaner,<br />
skydebaner og andre støjende fritidsanlæg, som eksempelvis<br />
modelbilklubber, modelflyklubber og festivalpladser. Lokalisering <strong>af</strong> nye<br />
støjende fritidsanlæg er endvidere omfattet <strong>af</strong> retningslinjerne for "Øvrige<br />
kultur og fritidsanlæg" i <strong>Holbæk</strong> Kommuneplan 2013.<br />
175 / 181
Temakort 8.8
Bredetved Skydeterræn er et <strong>af</strong> forsvarets mindre skyde og<br />
øvelsesterræner. Det anvendes til skydning med håndvåben og til<br />
skydning med bl.a. sprængladt ammunition til panserværnsvåben.<br />
Terrænet er desuden indrettet til sprængningsøvelser. Omkring anlægget<br />
er der fastsat en støjzone, som er beregnet ud fra de aktiviteter, der<br />
foregår på området.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Retningslinjerne for støj skal sikre, at Miljøstyrelsens vejledende<br />
grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. For yderligere<br />
information om Miljøstyrelsens vejledninger henvises der til Miljøstyrelsens<br />
hjemmeside om støj.<br />
For så vidt angår andre støjkilder end dem, der er udgivet vejledninger for,<br />
tager <strong>Holbæk</strong> Kommunes retningslinjer udgangspunkt i Miljøstyrelsens<br />
vejledning om ekstern støj fra virksomheder.<br />
> Miljøstyrelsen støj<br />
176 / 181
Vand og grundvand<br />
Retningslinjer<br />
8.9.1 Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og<br />
indvindingsoplande til almene vandforsyninger bør så vidt<br />
muligt friholdes for byudvikling og anden ændret<br />
arealanvendelse.<br />
8.9.2 I OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger<br />
uden for OSD må den planlagte eller eksisterende<br />
arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en<br />
ringere grundvandsbeskyttelse.<br />
8.9.3 I OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger<br />
uden for OSD kan der ikke placeres særligt grundvandstruende<br />
aktiviteter, virksomheder og anlæg, herunder<br />
deponeringsanlæg og specialdepoter.<br />
8.9.4 I nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) kan der som<br />
udgangspunkt ikke placeres potentielt grundvandstruende<br />
aktiviteter, og ved planlægning for og udvidelse <strong>af</strong> <br />
eksisterende anlæg skal der tages særligt hensyn til<br />
grundvandsbeskyttelsen.<br />
8.9.5 Ved byudvikling og ændring i arealanvendelsen i OSD og<br />
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD<br />
skal der tages særligt hensyn til grundvandsbeskyttelsen, og<br />
det kan kun ske såfremt det godtgøres at der ikke findes<br />
alternative placeringer, og at anvendelse ikke indebærer en<br />
væsentlig risiko for forurening <strong>af</strong> grundvandet.<br />
8.9.6 I forbindelse med ændring <strong>af</strong> planlagt eller eksisterende<br />
anvendelse i OSD og indvindingsoplande til almene<br />
vandforsyninger uden for OSD, skal der stilles særlige krav til<br />
beskyttelse <strong>af</strong> grundvandet, i kommuneplanen.<br />
8.9.7 Nye særligt grundvandstruende virksomheder skal så vidt<br />
muligt placeres uden for områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser, hvor grundvandsressourcen ikke er<br />
anvendelig til almen vandforsyning.<br />
8.9.8 Nedsivning <strong>af</strong> spildevand kan som hovedregel ikke<br />
forøges i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).<br />
Bemærkninger til retningslinjer<br />
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) dækker ca. 60% <strong>af</strong><br />
<strong>Holbæk</strong> Kommunes samlede areal, mens Områder med<br />
Drikkevandsinteresser dækker 38%. Der er således kun 2 % <strong>af</strong> arealet i<br />
kommunen, hvor der ikke er drikkevandsinteresser.<br />
Kommunens administration i områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser er som udgangspunkt, at den planlagte eller<br />
eksisterende arealanvendelse ikke kan ændres, hvis ændringen vil føre<br />
til en ringere grundvandsbeskyttelse. Aktiviteter, hvor der enten ved<br />
direkte udledning eller ved håndtering <strong>af</strong> stoffer, er en risiko for forurening<br />
<strong>af</strong> grundvandet, betegnes som grundvandstruende.<br />
Byudvikling<br />
Statens Vandplaner som forventes vedtaget i 2014, indeholder<br />
retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og byudvikling. I henhold til<br />
vandplanernes retningslinjer 40 og 41 skal områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger<br />
i videst muligt omfang friholdes for byudvikling og ændring i<br />
Indsatsplaner<br />
177 / 181
Temakort 8.9
arealanvendelsen, ligesom der ikke må placeres særligt<br />
grundvandstruende virksomheder og anlæg her indenfor.<br />
Der gives dog mulighed for byudvikling og ændring i arealanvendelsen,<br />
hvis det kan godtgøres at der ikke er alternative placeringer, og at<br />
byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening <strong>af</strong><br />
grundvandet.<br />
Staten stiller derfor i "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer<br />
40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i<br />
Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og<br />
indvindingsoplande" krav om at kommunerne skal redegøre særskilt for<br />
forholdet til grundvandsbeskyttelsen ifm. byudvikling og ændring i<br />
arealanvendelsen. Der skal således redegøres for en lang række<br />
grundvandsforhold samt være en særlig planlægningsmæssig<br />
begrundelse for de nye arealudlæg.<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har udarbejdet en sådan redegørelse for byudvikling<br />
og arealudlæg i OSDområder, NFIområder og indvindingsoplande til<br />
almene vandværker. Rapporten beskriver grundigt hvilke konsekvenser<br />
en række nye/ændrede arealudlæg i Kommuneplan 2013 har for<br />
grundvandet og dets beskyttelse. Redegørelsens hovedkonklusion er at<br />
de nye/ændrede udlæg til byudvikling i Kommuneplan 20132025 ikke<br />
medfører forringelser for grundvandet og grundvandsdannelsen.<br />
Hovedkonklusionen har dog forudsat, at der samtidig fastlægges<br />
retningslinjer til grundvandets beskyttelse for flere nye/ændrede<br />
rammeudlæg.<br />
For at beskytte drikkevandet er der fastlagt særlige retningslinjer for<br />
følgende rammeområder:<br />
2.E15<br />
3.E03<br />
8.E01<br />
11.E06<br />
14.B11<br />
14.E05<br />
15.E01<br />
17.E02<br />
17.T04<br />
19.B12<br />
19.O05<br />
De konkrete retningslinjer for de enkelte rammeområder fremgår <strong>af</strong><br />
OSDredegørelsen. Se OSDredegørelsen her.<br />
Grundvandstruende virksomhed<br />
Der kan ikke placeres særligt grundvandstruende virksomheder i<br />
områder med særlige drikkevandsinteresser. Særligt grundvandstruende<br />
virksomheder er virksomheder, der har større oplag <strong>af</strong> stoffer, der kan<br />
udgøre en grundvandstrussel. Potentielt grundvandstruende<br />
virksomheder er kendetegnet ved at have oplag, produktion eller<br />
anvendelse <strong>af</strong> stoffer, der kan forurene grundvandet. Hvorvidt der er tale<br />
om en grundvandstrussel, vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> stoffernes egenskaber og de<br />
typer <strong>af</strong> foranstaltninger, der kan etableres for at undgå en forurening.<br />
Der skal således foretages en konkret vurdering <strong>af</strong> den enkelte<br />
virksomheds produktion og oplag.Ved udvidelse <strong>af</strong> en eksisterende<br />
virksomhed med produktion, håndtering eller oplag <strong>af</strong> stoffer, der udgør<br />
en grundvandstrussel, skal grundvandstruslen begrænses mest muligt,<br />
blandt andet ved at minimere transport, oplag og håndtering <strong>af</strong> de<br />
grundvandstruende stoffer. Arealer hvor der opbevares eller håndteres<br />
stoffer, der kan forurene grundvandet, skal være befæstede og forsynet<br />
med kant samt tæt <strong>af</strong>løb. Der skal endvidere foretages nøje overvågning<br />
ved oplag og håndtering <strong>af</strong> de grundvandstruende<br />
stoffer.Deponeringsanlæg og specialdeponier kan ikke placeres i<br />
områder med særlige drikkevandsinteresser, da de kan have en negativ<br />
virkning på grundvandskvaliteten. Der kan dog efter en konkret vurdering<br />
opnås tilladelse til anlægsarbejder, som ikke antager deponilignende<br />
karakter, såsom vejanlæg, støjvolde og lignende.<br />
Ved etablering <strong>af</strong> olietanke skal en række generelle og lovmæssige<br />
<strong>af</strong>standskrav overholdes. I særlige tilfælde, hvor tanken vurderes at<br />
udgøre en særlig risiko for grundvand, vandindvindingsanlæg e.l., kan<br />
kommunen skærpe kravene eller nedlægge forbud mod etablering. Det<br />
gælder dog ikke villaolietanke under 6000 l. Nedgravning <strong>af</strong> andre tanke<br />
178 / 181
end olietanke bør så vidt muligt undgås. Ved nedgravning stilles der krav<br />
om særlige grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Der stilles ligeledes<br />
krav om grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved etablering <strong>af</strong><br />
overjordiske tankanlæg.<br />
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht.<br />
nitrat (ION)<br />
I de nitratfølsomme indvindingsområder er risikoen for nedsivning <strong>af</strong><br />
nitrat og andre forurenende stoffer til grundvandet særligt stor.<br />
De nitratfølsomme indvindingsområder kan udpeges både i OSDområder<br />
og i indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for<br />
OSDområder. På baggrund <strong>af</strong> en vurdering <strong>af</strong> arealanvendelse,<br />
forureningstrusler og naturlig grundvandsbeskyttelse, udpeges IONområder<br />
i de dele <strong>af</strong> NFIområderne hvor en særlig indsats skønnes<br />
nødvendig.<br />
Nedsivning <strong>af</strong> spildevand<br />
Tilladelser til etablering <strong>af</strong> fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning<br />
for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke<br />
opnås i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der kan dog gives<br />
dispensation, når det kan dokumenteres, at nedsivningen vil kunne ske<br />
uden risiko for forurening <strong>af</strong> grundvandet.<br />
NFI områder kan karakteriseres som områder, hvor den naturlige<br />
beskyttelse <strong>af</strong> grundvandet ikke er god og nedsivning <strong>af</strong> spildevand kan<br />
øge belastningen <strong>af</strong> grundvandsmagasinerne. På denne baggrund kan<br />
nedsivning <strong>af</strong> spildevand som hovedregel ikke forøges i de<br />
nitratfølsomme indvindingsområder. I indsatsplanerne for<br />
grundvandsbeskyttelse er det vurderet, hvor vidt der kan ske nedsivning i<br />
det enkelte område. Den omtalte OSDredegørelse skal således i høj<br />
grad ses i sammenhæng med indsatsplanerne.<br />
Indsatsplaner<br />
<strong>Holbæk</strong> Kommune har i samarbejde med vandværker, borgere, berørte<br />
lodsejere og erhverv udarbejdet en række indsatsplaner for<br />
grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne skal danne grundlag for en<br />
målrettet beskyttelse <strong>af</strong> drikkevandsressourcen. Denne målrettede<br />
beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning <strong>af</strong> de områder,<br />
hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.<br />
Kortlægningen udføres i OSDområder og indvindingsoplande til almene<br />
vandforsyningsanlæg. Kortlægningsområderne er administrativt<br />
<strong>af</strong>grænsede områder, som fungerer som ramme for planlægningen, og<br />
hvor der foretages den omtalte målrettede detailkortlægning <strong>af</strong><br />
grundvandet.<br />
På baggrund <strong>af</strong> kortlægningen har kommunerne pligt til at udarbejde<br />
indsatsplaner, som beskriver de konkrete handlinger og initiativer, der<br />
skal beskytte grundvandet, f.eks. <strong>af</strong>taler om nedbringelse <strong>af</strong><br />
nitratudvaskning.<br />
Kortlægning område Status<br />
Tølløse Indsatsplanen er udarbejdet og kan ses her.<br />
<strong>Holbæk</strong> Øst Indsatsplanen er udarbejdet og klan ses her.<br />
Orø<br />
<strong>Holbæk</strong> Vest<br />
Indvindingsoplande<br />
uden for OSD<br />
Indsatsplanen er under udarbejdelse.<br />
Forventes <strong>af</strong>sluttet i 2013.<br />
Kortlægningen er <strong>af</strong>sluttet. Indsatsplanen<br />
forventes udarbejdet i 2014.<br />
Kortlægningen forventes igangsat i 2014.<br />
Baggrund for retningslinjer<br />
Lovgrundlag<br />
> Miljømålsloven<br />
179 / 181
Miljømålsloven LBK nr. 932 <strong>af</strong> 24/909<br />
Statslige interesser<br />
Staten har som mål at beskytte de danske grundvandsressourcer i videst<br />
muligt omfang, for derigennem at sikre at drikkevandsforsyningen fortsat<br />
kan baseres på uforurenet grundvand, med mindst mulig efterbehandling.<br />
De vigtigste grundvandsressourcer er derfor kortlagt og udpeget som<br />
"Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD)", som skal dække<br />
såvel nuværende som fremtidige drikkevandsbehov. De statslige<br />
udpegninger <strong>af</strong> OSDområder medfører derfor en række restriktioner ift.<br />
arealanvendelse i OSDområder, ligesom der stilles krav til planlægningen<br />
i disse områder. Kommunerne har derfor til opgave at varetage statens<br />
interesser i grundvandsressourcerne gennem den kommunale<br />
planlægning."Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i<br />
forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med<br />
Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande"<br />
Som supplement til "Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013" er der fra statens side udarbejdet en<br />
"Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til<br />
byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige<br />
Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande". Heri uddybes<br />
forholdet mellem de statslige interesser i grundvandsressourcen, og de<br />
kommende vandplaner. Heri fastlægges det, at der skal redegøres særligt<br />
for nye arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og<br />
indvindingsoplande. Det er med baggrund i denne udmelding at der er<br />
udarbejdet en særlig redegørelse for de ændringer i planlagt og<br />
eksisterende anvendelse, der med <strong>Holbæk</strong> Kommuneplan 2013<br />
udlægges i områder med særlige drikkevandsinteresser og<br />
indvindingsoplande.<br />
Regional Udviklingsstrategi<br />
Region Sjællands udviklingsstrategi 2012 2015 opstiller en række<br />
målsætninger for regionens udvikling.Regionen har en målsætning om at<br />
sikre godt grundvand, bl.a. ved at oprense forurenede grunde.<br />
Udviklingsstrategi 2012<br />
Med vedtagelsen <strong>af</strong> Udviklingsstrategi 2012 for <strong>Holbæk</strong> Kommune har<br />
byrådet udstukket de overordnede målsætninger for den fremadrettede<br />
udvikling i kommunen.<br />
Følgende målsætninger fra udviklingsstrategien har relation til<br />
nærværende retningslinjer om vand og grundvand:<br />
Bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
<strong>Holbæk</strong> Byråd ønsker gennem et fortsat arbejde med bæredygtig<br />
udvikling at tage ansvar for fremtiden. Herunder har Byrådet bl.a. valgt at<br />
fokusere indsatsen på bæredygtig planlægning og myndighedsudøvelse<br />
ved at:<br />
Mindske energi- og ressourceforbruget ved at fremme klima- og<br />
miljørigtigt byggeri og forsyning, <strong>af</strong>faldssortering og lokal nedsivning<br />
<strong>af</strong> regnvand.<br />
Planstrategiens målsætning om at etablere lokal nedsivning <strong>af</strong> regnvand<br />
(LAR) skal ses i sammenhæng med behovet for at beskytte<br />
drikkevandsinteresserne i kommunen. Således er det ikke alle steder, det<br />
er muligt at etablere LAR. I OSDredegørelsen er der opstillet retningslinjer<br />
til beskyttelse <strong>af</strong> grundvandet i de nye/ændrede rammeområder, der ligger<br />
i områder med drikkevandsinteresser, og i flere <strong>af</strong> disse rammeområder<br />
er det ikke muligt at etablere LAR.<br />
Kommuneplan 2013<br />
Det vurderes, at nærværende retningslinjer om vand og grundvand har en<br />
indflydelse på især flere rammeområder i kommuneplanen.<br />
Det vurderes, at nærværende retningslinjer for vand og grundvand er i<br />
overensstemmelse med den gældende lovgivning på området og den<br />
øvrige planlægning.<br />
> Oversigt over statslige interesser i<br />
kommuneplanlægningen 2013<br />
> Den regionale udviklingsstrategi<br />
> Udviklingsstrategi 2012<br />
180 / 181
181 / 181
Change language