lav opløsning - Læger uden Grænser

Nr. 73 marts 2008
Nyhedsbrev fra Læger udeN græNser / Msf i daNMark
Foto: © Brendan Bannon
NyhedsjourNaLeN
Rekord ved Danmarks Indsamling 2008
danskerne donerede mere end 66 millioner kroner til at nedbringe
børnedødeligheden i afrika. det er rekord for danmarks
indsamling, som 12 humanitære organisationer står bag.
Ny kollektion fra Pilgrim
Pilgrim har designet to nye halskæder, som sælges til
støtte for Læger uden grænsers humanitære arbejde.
KeNya
drevet
på flugt
urolighederne efter præsidentvalget
har tvunget i hundredtusindvis af
kenyanere til at rykke deres liv
op med rode og søge sikkerhed i
flygtningelejre.

Nyhedsjournalen nr. 73 2
keNya
i uvishedens lejr
drab, vold og nedbrænding af
huse tvang i årets første måneder
hundredetusinder af kenyanere
til i hast at forlade deres hjem og
søge sikkerhed i flygtningelejre.
sygeplejerske Christiane Pahl og
logistiker søren grønvald blev
sendt til kenya for Læger uden
grænser, efter urolighederne
brød ud.
Julius var glad for sit liv. Han havde
et hus og et fast arbejde, som gjorde
det muligt for ham at sende sine fire
børn i skole. at give dem en fremtid.
Men så kom valget den 27. december,
som førte til kampe mellem kikuyuer og
Luoer. Begge stammer mente, at deres
præsidentkandidat var valgets retmæssige
vinder, og det fik gamle stridigheder
mellem de etniske grupper til at
blusse op.
I ugerne efter valget fik Julius ligesom
i tusindvis af andre kenyanere smidt
et stykke papir med en besked ind ad
døren: ”Hvis I ikke forsvinder inden på
søndag, slår vi jer ihjel og brænder jeres
hus ned.”
Med ét var Julius og hans familie forvandlet
fra kenyanere til medlemmer af
●
en stamme. I deres tilfælde en stamme,
som var uønsket i det område, hvor de
havde opbygget deres liv. De flygtede
og endte i Jamhuri Park i hovedstaden
Nairobi. Området er normalt dyrskueplads,
men efter urolighederne husede
parken ikke kvæg og fjerkræ – men
mennesker på flugt, der ventede i uvished
om, hvornår de kunne rejse videre.
- Vi har livet i behold, men vi har
mistet alt. Vi skal tilbage til det sted,
hvor vores forældre kommer fra, men
der har vi jo ikke engang et tag over
hovedet. Bliver vi her, er vi ikke i sikkerhed.
Vi tør ikke tage af sted på egen

et laND I KRIse
▼
Mange af de
flygtninge, som har
søgt sikkerhed i lejren
i endebess, har
set deres hjem blive
brændt ned. Læger
uden Grænser sørger
for husly ved at sætte
telte op og uddele
udstyr som tæpper,
sæbe, hygiejne-sæt
og køkkenredskaber.
Foto: © Brendan
Bannon
hånd, da vi skal igennem områder, hvor
vores stamme ikke er velset. Vi håber
på, at regeringen arrangerer transport,
men vi har ikke hørt noget i dagevis.
Det er som om, vi er glemt, fortæller
Julius, som forlod sin hjemegn for mange
år siden for at arbejde i en anden del
af kenya.
splittet op i stammer
Forældrenes hjemegn blev for ham og
mange andre kenyanere det eneste sted
at søge i sikkerhed, efter urolighederne
begyndte at splitte landet op i stammer.
Op mod 600.000 mennesker blev
ifølge FN sendt på flugt i deres eget
land i månederne efter præsidentvalget.
Stadioner, politistationer, fængsler og
dyrskuepladser blev brugt som mellemstationer
på flygtningenes vej mod
hjemegnen.
Den danske sygeplejerske Christiane
Pahl blev sendt til kenya for at være en
del af Læger uden Grænsers (MSF) nødberedskab,
som skulle hjælpe de lokale
sygehuse i tilfælde af nye uroligheder. I
dagene efter hendes ankomst arbejdede
hun i flygtningelejrene omkring Nairobi,
hvor hun skulle vurdere, om flygtningene
fik den sundhedshjælp, de havde
brug for. kulde om natten og dårlige
sanitetsforhold betød, at mange flygtninge
blev ramt af luftvejssygdomme og
diarré. Heldigvis fulgte sundhedscentrene
godt med. Tilbage stod stemningen
af tomhed og håbløshed, der prægede
livet i lejrene.
- Børnene løb rundt omkring, men
de voksne sad mest tavse ved siden af
plastiksækkene fyldt med de ejendele,
som de havde nået at tage med sig.
Øjnene stirrede ud i det tomme, som
om de var fuldstændig paralyserede.
et barn faldt og græd, men først da en
kvinde skubbede til moren, kunne hun
tage sig sammen til at løfte og trøste
barnet, fortæller Christiane Pahl.
Hun mødte folk, der var flygtet, fordi
ungdomsbander havde forhindret deres
børn i at gå i skole. Og en kvinde, som
måtte forlade sin hjemby og sætte sig
på en bus til Nairobi to timer efter, at
hun havde født. Nu boede hun med sit
barn i et hus, der normalt bliver brugt til
dyrene – omgivet af en stank af urin og
afføring og henvist til at sove på gulvet
med den nyfødte.
håb om løsning
Også den danske logistiker Søren
Grønvald blev sendt til kenya i begyndelsen
af februar. For ham var det, der
gjorde størst indtryk, de surrealistiske
billeder af et land, som var i dyb krise,
men hvor livet for nogle gik videre.
- Jeg var ude på et stadion, hvor en
masse flygtninge var hutlet sammen i en
teltlejr. Lige ved siden af dem trænede
det lokale foldboldhold, som om intet
var sket. For dem gik tingene deres vante
gang, forklarer Søren Grønvald.
Blandt de mennesker, de talte med,
oplevede begge danskere en undren
over, hvordan tingene kunne udvikle sig
så ekstremt i kenya.
- Folk kan ikke forstå, at det skal
være på denne måde. Nogle kenyanere
kommer med private donationer
til flygtningene for at hjælpe, fortæller
Christiane Pahl.
Også Søren Grønvald fornemmede
en ivrighed efter at finde en løsning
blandt kenyanerne.
- Mange er overraskede over, at vreden
er kommet så voldsomt til udtryk.
De er vant til at leve i fred og ro sammen
med deres naboer, selv om de
er fra en anden stamme, siger Søren
Grønvald.
Indtil videre må hundredtusinder af
flygtninge i samme situation som Julius
og hans familie bare vente på, at de kan
vende tilbage til deres normale liv. n
keNya i taL
indbyggertal: 35,1 millioner
befolkning: Der er flere end 40 etniske
grupper i kenya. Blandt de største er:
kikuyu 24 pct., Luhya 15 pct., Luo
12 pct., kalenjin 12 pct., kamba 11
pct., kisii 6 pct., Meru 6 pct., Maasai/
Samburu 2 pct.
bNi pr. indbygger: 3.060 kr. (2005)
vækst i bNP pr. indbygger: 6,1 pct.
(2006)
andel af befolkningen, der lever
under fattigdomsgrænsen, dvs. for
mindre end én dollar om dagen:
56 pct.
forventet levealder: 51,0 år
Kilder: www.um.dk og www.who.int
Nyhedsjournalen nr. 73 3

Nyhedsjournalen nr. 73 4
keNya
sårene bliver svære at hele
urolighederne efter præsidentvalget
i kenya har efterladt dybe sår
i forholdet mellem kenyas etniske
befolkningsgrupper. det kan få
store konsekvenser for landet, der
ellers så ud til at være på rette vej.
FN vurderer, at op mod 600.000
mennesker i månederne efter præsidentvalget
i kenya rykkede deres liv op
med rode og forlod bolig og job for at
søge mod en hjemegn, som for mange
kenyanere blot var et fjernt minde. Drab
på omkring 1.000 mennesker og utallige
tilfælde af vold, voldtægt og trusler
betød, at folk, der før boede dør om dør
på trods af forskellig etnisk oprindelse,
blev tvunget til at søge sikkerhed blandt
stammefrænder.
Selv om politikerne er kommet frem
til en løsning om at danne en koalitions-
regering, kan det blive meget svært
at hele de sår, som urolighederne har
forvoldt kenya, vurderer professor ved
Center for afrikastudier på københavns
Universitet, Holger Bernt Hansen.
- Uanset hvor meget politikerne
opfordrer folk til at vende hjem, så
har volden skabt mistillid og revet op i
gammelt nag mellem befolkningsgrup-
perne. Folk har set naboer slå løs på
hinanden og har mistet familiemedlemmer.
Det har været utrolig voldsomt, og
der er blevet rykket ved holdningen til
medmennesker og respekten for menneskeliv.
I sådan en situation kan man
ikke bare komme videre og flytte hjem
fra den ene dag til den anden, mener
Holger Bernt Hansen, som sammenligner
situationen i kenya med det tidligere
Jugoslavien, hvor befolkningsgrupperne
også rykkede sammen i hver deres geografiske
områder som følge af konflikten
i begyndelsen af 1990’erne.
arbejdspladser står tomme
Folkeflytningen i kenya betyder, at
arbejdspladser som kaffe- og teplantager,
skoler og hospitaler har mistet
i tusindvis af medarbejdere. andre
steder i landet står store grupper mennesker
uden job og bolig – tvunget til at
begynde forfra. Turismen står stille, og
kenyas rolle som transitland til Uganda,
Rwanda og Congo er kommet under
pres.
Det sætter sine spor på økonomien,
som ellers var i fremgang. kenyas økonomi
er den tredjestørste i afrika syd for
Sahara, og landet er mindre afhængigt
af udviklingsbistand end de fleste afrikanske
lande. I 2006 havde kenya en
økonomisk vækst på 6,1 procent, men
allerede nu forventes landets BNP at gå
tilbage med én til to procent.
Netop fordelingen af goderne blandt
kenyas 40 etniske stammer har længe
ligget som en gnist, der har været klar til
at tænde op under uroligheder blandt
befolkningsgrupperne. Helt tilbage fra
1960’erne har der været strid om jordbesiddelser
i det frugtbare Rift Valley,
På vej ud for at købe frugt blev 20-årige
Farhida atieno overfaldet. Da hun forsøgte at
skærme for sit ansigt, blev næsten al huden
på hendes ene hånd skåret af. Hun fik også
sår i hovedet og måtte behandles på Læger
uden Grænsers klinik i slumområdet Mathare i
Nairobi. Foto: © Brendan Bannon
▼
●

et laND I KRIse
sudan
tanzania
•
Msf i kenya
etiopien
uganda
kacheliba
Mount elgon
kitale
eldoret
keNya
Busia Molo
Victoria
søen
Homa kericho
Bay
Nakuru
Nairobi
somalia
Det indiske ocean
som bønder fra landets største stamme,
kikuyu-folket, fik lov til at købe til favorable
priser af kenyas første præsident,
som selv var kikuyu. De senere års medvind
har kun en lille gruppe nydt godt
af, og mens økonomien var i fremgang,
levede 56 procent af befolkningen i
2006 under den officielle fattigdomsgrænse.
ulige fordeling
Det har været en udbredt opfattelse
i befolkningen, at kikuyu-folket, som
også har stammefællesskab med den
nuværende præsident Mwai kibaki, blev
favoriseret.
Oppositionslederen Raila Odinga
har derimod sit politiske bagland blandt
Luo-folket, en af kenyas andre store
stammer. Odinga gik i december 2007
til valg på løfter om en mere ligelig fordeling
af goderne blandt befolkningsgrupperne.
Derfor var skuffelserne store,
da kibaki blev erklæret vinder efter en
kaotisk stemmeoptælling og beskyldninger
om valgsvindel.
- Uoverensstemmelserne blandt
stammerne har ligget og ulmet i årevis.
I kenya har vold og optøjer historisk
set fulgt med, når der har været præsidentvalg.
Men denne gang blev det
voldsommere end nogen havde forestillet
sig, og det hænger sammen med de
høje forventninger, der var til valget. Da
de viste sig ikke at blive indfriet, blev
folk meget vrede og følte sig snydt,
siger Holger Bernt Hansen. n
læger uden Grænser
reagerede hurtigt
Læger uden grænser var allerede
til stede i kenya, da urolighederne
brød ud. det satte organisationen
i stand til hurtigt at tilpasse aktiviteterne
til den nye situation.
slumkvartererne kibera og Mathare i
kenyas hovedstad Nairobi var blandt
de områder, der blev ramt af vold, nedbrænding
af huse og optøjer efter valget
den 27. december. Her har Læger uden
Grænser (MSF) tilbudt behandling for
hiv/aids i over ti år, og MSF havde sundhedspersonale
til stede, da urolighederne
brød ud. Medarbejderne fra MSF’s hiv/
aids projekter oprettede førstehjælpsklinikker
og hjalp med at behandle de
mange sårede på et lokalt hospital.
Også i Mount elgon i det vestlige
kenya arbejdede et hold fra Læger uden
Grænser, som oplevede en eskalering af
vold efter valget. De 23 medarbejdere
fortsatte arbejdet med at opsøge patienter
via mobile klinikker.
Da omfanget af urolighederne tog til i
begyndelsen af januar, sendte MSF yderligere
personale til kenya for at assistere på
sundhedscentre og tilbyde nødhjælp til
de mange mennesker, som blev spredt til
flygtningelejre rundt omkring i landet.
et nødhjælpshold blev sendt til
kitale, hvor MSF hjalp med at opbygge
flygtningelejre i Cherangani og
aPPel
endebess. Medarbejderne satte 2.370
telte op, byggede latriner, udførte sundhedskonsultationer
og uddelte rent drikkevand,
hygiejne-sæt og tæpper til de
flere tusinde flygtninge.
Sidst i januar kom det til voldelige
sammenstød i provinsen Rift Valley, og
hospitalerne havde svært ved at følge
med. MSF fløj medicinsk udstyr til området
med helikopter og sendte personale
fra Nairobi til området.
hiv/aids patienter udeblev
De kaotiske tilstande i kenya fik betydning
for mange af de hiv/aids patienter,
som Læger uden Grænser har i behandling
i Nairobis slumkvarterer. I januar,
da urolighederne var på sit højeste, og
mange måtte flygte fra deres lokalområder,
udeblev 591 patienter fra deres
aftaler – det er fire gange så mange
som normalt. Det kan have alvorlige
konsekvenser, da pludselige ændringer i
patientens dosis af den livsforlængende
aRV-medicin kan medføre resistens overfor
behandlingen.
For at holde fast i så mange patienter
som muligt oprettede MSF en gratis
hotline, som blev annonceret på plakater,
via løbersedler og i aviser. Her kunne
patienterne ringe ind og få at vide, hvor
de kunne gå hen og få udleveret medicin
i det område, hvor de nu befandt
sig. Medarbejdere fra MSF gik desuden
rundt i slumkvarterene og opsøgte
patienter for at få dem til at genoptage
behandlingen. n
drab, vold, voldtægter og nedbrænding af huse tvinger hvert år
hundredetusinder på flugt i verdens konfliktområder. de har brug for
husly, vand, sanitetsudstyr og lægehjælp.
du kan være med til at støtte Læger uden grænsers arbejde for at sikre,
at mennesker, som lider nød, får den hjælp, de har brug for.
alle bidrag hjælper
støt vores nødhjælpsarbejde ved at udfylde girokortet
eller indbetale bidrag på giro 008-1000.
Nyhedsjournalen nr. 73 5

Nyhedsjournalen nr. 73 6
iNdsamliNg
Rekord ved årets Danmarks Indsamling
En uge i januar samlede danskerne
mere end 66 millioner kr. ind
til at nedbringe børnedødeligheden
i Afrika. Læger uden Grænser
bruger sin del af pengene fra
Danmarks Indsamling til at hjælpe
børn i Liberia.
Takket være danskernes bidrag til
danmarks indsamling 2008 kan
læger uden grænser (msF) nu nå
endnu flere børn i liberias hovedstad
monrovia. i alt donerede danskerne
66.179.658 kr. til de 12 humanitære
organisationer, der stod bag indsamlingen.
syv procent af beløbet, som
er det højeste resultat for danmarks
indsamling nogensinde, går til læger
uden grænsers projekt.
i monrovia driver msF børnehospitalet
island Hospital og to klinikker i den
fattigste del af byen. På island Hospital
kan alle børn blive behandlet gratis, og
der er rift om pladserne. selv om der
kun er 170 senge på hospitalet, så er
der i gennemsnit 230 indlagte i døgnet.
med pengene fra danmarks indsamling
vil msF styrke indsatsen for at bekæmpe
nogle af de største børnedræbere som
underernæring, malaria og tuberkulose.
det overordnede tema for årets
danmarks indsamling var børnedødelighed.
selv om børnedødeligheden
på verdensplan er på vej ned, så er
Jeg ønsker fremover at støtte læger uden grænser via Betalingsservice med:
100 kr. 150 kr. 200 kr. 250 kr. andet beløb:
det valgte beløb opkræves:
hver måned hver tredje måned hvert halve år hvert år
donornr. (står over dit navn på breve fra læger uden grænser)
Navn
adresse
Postnr. By
Telefon E-mail
Pengeinstitut
Reg.nr. Kontonr. (max 10 cifre)
CPR-nr. (skal udfyldes, for at aftalen kan oprettes)
dato og underskrift
PBS-nr. 02598264 Send kuponen til: Læger uden Grænser
DB.gr.nr. 00001 Kristianiagade 8
2100 København Ø
▼
På island Hospital i liberias hovedstad
monrovia tilbyder læger uden grænser gratis
behandling til børn, som er ramt af blandt
andet underernæring, malaria og tuberkulose.
Foto: © Sofie Stevens/MSF
der stadig millioner af børn, der dør af
sygdomme, som let kan forebygges og
behandles. i afrika dør hvert sjette barn,
inden det er fyldt fem år. n
Faste bidrag
redder liv
Tilmeld dig Betalingsservice
Fast støtte fra vores donorer giver os friheden
til at rykke ud når som helst og hvor som helst.
Faste indtægter via Betalingsservice hjælper os
også til at planlægge langsigtet, fordi vi på forhånd
ved, hvor meget vi har at gøre godt med.
For dig som donor giver det den fordel, at
du ikke behøver at huske på at betale girokort
– og du sparer gebyrer og eventuelt turen til
posthuset.
Ikke øremærkede bidrag
Bidrag til læger uden grænser via Betalingsservice
er ikke øremærkede – disse midler sætter
os i stand til at hjælpe ofrene for krig, vold, sult
og naturkatastrofer, der ikke nødvendigvis har
mediernes opmærksomhed. de ikke øremærkede
bidrag betyder også, at msF hele tiden kan regne
med at have et bestemt beløb til rådighed hver
måned til at reagere på pludseligt opståede kriser.
du kan tilmelde dig Betalingsservice ved at
udfylde og indsende kuponen eller ved at ringe
til læger uden grænsers donorservice på telefon
39 77 56 56. n

veRDeN RuNDt
drab får konsekvenser
for indsatsen i somalia
I januar 2008 besluttede Læger uden
Grænser (MSF) at trække alle internationale
medarbejdere ud af Somalia.
Beslutningen var en konsekvens af flere
voldsomme angreb på medarbejdere
fra MSF. 2. juledag 2007 blev en læge
og en sygeplejerske fra Læger uden
Grænser taget som gidsler af en bevæbnet
gruppe i Bossaso i Somalia. De blev
frigivet uskadte efter en uge. Men i
februar fik et tilsyneladende planlagt
angreb fatale følger for tre MSF-medarbejdere.
kirurg Victor Okumu fra kenya,
logistiker Damien Lehalle fra Frankrig
og den somaliske chauffør Mohmed
Bidhaan blev dræbt i kismayo i Somalia
ikke langt fra det hospital, hvor de
arbejdede. MSF finder det fuldstændig
uacceptabelt at ansatte, som brænder
for den humanitære indsats, udsættes
for kidnapning og drab. Læger uden
Grænser er fast besluttet på at fortsætte
med at yde nødhjælp i Somalia, men for
at kunne udføre arbejdet er MSF som
neutral og selvstændig organisation
afhængig af accept, støtte og beskyttelse
af lokalsamfundene. Derfor så
MSF sig nødsaget til at trække alle 87
internationalt ansatte ud af 14 projekter
rundt om i Somalia, mens omkring 800
nationalt ansatte fortsætter arbejdet.
Hundredetusinder af somaliere bliver såle-
▼
Hundredetusinder af somaliere lever under svære betingelser i flygtningelejre. et af de store problemer
er manglen på mad, som betyder, at mange er underernærede. Foto: © Jehad Nga
des de indirekte ofre for angrebet. Somalia
står som nummer ét på MSF’s liste over
verdens mest oversete kriser i 2007. n
Øget behov for hjælp
til flygtninge i tchad
Voldsomme kampe mellem regeringssoldater
og oprørsgrupper fik i begyndelsen
af februar tusinder til at flygte fra Tchads
hovedstad N’Djamena. Læger uden
Grænser (MSF) behandlede sårede og
uddelte medicin og udstyr på flere hospitaler
i byen under kampene. Tusinder af
flygtninge søgte til grænsebyen kousseri
i nabolandet Cameroun, som ligger
mindre end 15 kilometer fra N’Djamena.
Flygtningene manglede mad, rent vand
og adgang til basale sundhedsydelser.
MSF ydede støtte til skadestuen på hospitalet
i kousseri, uddelte nødhjælpsforsyninger,
sikrede adgang til rent vand og
lavede opsøgende arbejde i et område,
hvor over 1.000 flygtninge opholdt sig.
Flere transportfly fløj til Cameroun med
medicin, medicinsk udstyr og andre
nødhjælpsforsyninger. I den østlige del
af Tchad fortsatte Læger uden Grænser
med at yde hjælp, men på grund af
sikkerhedssituationen blev MSF nødt til
at begrænse aktiviteterne. Foruden de
mange lokale, der har behov for hjælp,
huser det østlige Tchad op mod 400.000
flygtninge fra Darfur. MSF har i øjeblikket
17 udsendte medarbejdere i N’Djamena
og 20 i kousseri i Cameroun. n
en 35-årig kvinde ligger i sengen på et
hospital i Tchads hovedstad N’Djamena. Hun
blev såret af et skud under de voldsomme
kampe mellem regeringsstyrker og oprørere.
Foto: © Benedicte Kurzen
▼
Nyhedsjournalen nr. 73 7

Nyhedsjournalen nr. 73 8
K olleK t I o N 2008
Nye Msf-smykker
fra Pilgrim
smykkefirmaet Pilgrim har designet
en ny, flot forårskollektion af de
særlige smykker, som firmaet producerer
for at støtte Læger uden Grænser
(MSF). Pilgrim bærer alle omkostninger
til design, produktion og moms og har
ingen avance af salget. Hele beløbet går
altså ubeskåret til MSF’s arbejde for at
hjælpe mennesker i nød.
Den nye kollektion består af to halskæder.
Den ene er sat sammen af tre
kæder med hver sit vedhæng, som forestiller
henholdsvis en sygeplejerske, en
læge og et MSF-logo.
Den anden er en unisex-halskæde,
som har en lille globus som vedhæng.
Begge halskæder koster 265 kr. inklusiv
moms og forsendelse.
Du kan købe Pilgrim-smykkerne på
www.msf.dk eller bestille dem ved at
ringe på telefon 39 77 56 00. n
D a N s K e R e I F e l t e N
1 edda Schmidt-Bambach, administrativ koordinator, Liberia/Monrovia
2 Himedan Mohammed Himedan, projektkoordinator, kenya/Busia
3 anders Bæhring, logistiker, Liberia/Monrovia
4 Norbert Payne, projektkoordinator, DR Congo/Bunia
5 eva Capa Corrales, projektkoordinator, Zimbabwe/epworth
6 Tomas Østergaard Jensen, læge, Zimbabwe/epworth
7 Jo Gudman Rasmussen, administrator, Cameroun/Bertoua
8 elna Bruun, administrator, Malawi/Thyolo
9 Christiane Pahl, sygeplejerske, kenya/Nairobi
10 Søren Grønvald, logistiker, kenya/Nairobi
11 Ulla Collins, bioanalytiker, Burma/Myeik
12 anders Neergaard Jacobsen, logistiker, etiopien/Oromyia
13 anders kjær Nielsen, logistiker, Sierra Leone og Liberia
14 Marie keiding, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo
15 Laké kristensen, sygeplejerske, Indien/Chhattisgarh
16 anita arslan, feltkoordinator, etiopien/Oromyia
17 anne Mette klingenberg Nielsen, sygeplejerske, Sydafrika/Limpopo
18 Trine Marott, sygeplejerske, Nordsudan/Port Sudan
19 Fenja Fasting, administrator, Nordsudan/khartoum
20 Jens W. Pedersen, sygeplejerske, Nordsudan/Darfur
14
13
1
3
7
1918
20
1612
9
4 2
10
Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, kristianiagade 8, 2100 københavn Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk,
www.msf.dk / www.msf.org, Giro 008 -1000, Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, Redaktion og tekst eline Holm, Maria Dohn, Mikkel Dalum,
Chris evers. Redaktionen afsluttet den 3. marts 2008, Oplag 42.500 stk., ISSN 1601-5061
Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra arcografisk, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina grut, Grafisk design, www.ninagrut.dk
Fotos øverst side 3 og 5: © Susan Sandars/MSF, © Brendan Bannon. Fotos øverst side 7: © Tim Dirven, © Benedicte kurzen, © Rafa Carrascosa/MSF.
5
6
17
8
15
11