Hundeglam august 2010.pdf - DcH Vesthimmerland

dch.vesthimmerland.dk

Hundeglam august 2010.pdf - DcH Vesthimmerland

Medlemsblad for Vesthimmerland Civile Hundeførerforening

August 2010

38. Årgang


2

Side 3 Nyt fra bestyrelsen

Side 10 Kredskonkurrence

Side 14 Et hundeliv 4

Side 26 Endelig hund igen

Side 13 Træningstider og Kalenderen

Side 29 Papkasse-leg

Side 30 Bestyrelse og udvalg

Side 21 P - forbudt

Side 33 40 års jubilæum

Side 34 Indlæg til Hundeglam

Forsidefoto: Navn: Kayla, ca. 4 mdr. Race: Labrador retriever.

Ejes af Birgit Fauerskov.

Læs Birgits indlæg om ”endelig hund” side 26.


AUGUST 2010

Så er vi kommet godt i gang med træningen

igen efter sommerferien. Jeg håber, at I alle

har haft en rigtig god sommer med jeres

familie, og nu igen er klar til en masse træning

og godt samvær med jeres hund.

Siden sidst har vi måtte trække på den ene suppleant til bestyrelsen, da Dan

Hansen måtte trække sig pga. arbejde. I stedet er Mette Johannesen trådt ind i

bestyrelsen indtil næste generalforsamling i december.

Mette Johannesen

I den forbindelse har vi fået ny næstformand, da Gert Kristensen har overtaget

dette efter Dan. Ellers er bestyrelsens sammensætning uændret.

Arrangementsudvalget har også afholdt 2 gode arrangementer kort før sommerferien.

Det ene var Hundens Dag, hvor arrangementsudvalget havde

sammensagt et godt og varieret program.

Også vore egne hundefolk fik vist noget af det DcH arbejder med.

Det kan vi sandelig godt være bekendt!


3


4

Indmarch til Hundens Dag ned gennem Himmerlandsgade.

Opvisning af vore egne klubmedlemmer. Forrest ses Anders Kallestrup

og Tyson.


Handicappede mødte op til Hundens Dag for at vise, hvad de bruger

deres service-hunde til. Her skal en jakke hjælpes af.

Det andet var sommerafslutning med grill ved klubhuset, hvor mange klubkammerater

på kryds og tværs af holdene hyggede sig med pølser osv.

Bestyrelsen og konkurrenceudvalget har også holdt et arrangement for vores

lodsejere i klubhuset. Der mødte en god skare af lodsejerne op, med deres

familier. De så alle ud til at hygge sig med hinanden og en god gang

mad......det gjorde vi andre i øvrigt også :-) Inden kaffen, havde vi lokket

nogle af vores dygtige hundefører med, så de fik vist hvad vi går og laver. Så

det blev en rigtig hyggelig aften.


5


6

Nabofrokost i klubhuset.

D. 26/6 havde vi så vores årlige kredskonkurrence. Denne gang med 96 deltagere

og da de 78 hundefører var i B, A eller E så skulle der bruges en hel

del sporarealer. Det fik konkurrenceudvalget løst og det var en rigtig god

dag. Vejret var også med os og det meste gled uden problemer, så jeg er sikker

på at alle hundefører, dommere og hjælpere havde en god dag. Resultatet

kan ses på vores hjemmeside www.dch-vesthimmerland.dk

Alle konkurrencehundefører kender til denne situation…….

ventetiden på resultaterne.


Martin Abildgaard i belønningsfelt sammen med Rex. Jytte Kristensen

var dommer. Af tragiske årsager lever Rex ikke mere.

I begyndelsen af juli var en flok til sommerkonkurrencen i Sæby, med fælles

camping.

Vejret var i år med os, så der var rig mulighed for at redde sig en solbrun

kulør.

Det betød også, at det blev en rigtig varm dag for de hunde og hundefører,

der deltog i konkurrencen.

Det var en rigtig hyggelig weekend, til trods for at vi ikke var helt så mange

som vi plejer. Største delen af dem der deltog i campingturen var hverken B

eller C hunde, så det tyder på at det er en helt god tradition også for dem, der

ikke skal i konkurrence.

Vi håber selvfølgelig, at flere vil deltage i de kommende år, og husk endelig

at tage familien med.


7


8

Lørdag aften var der det traditionsrige vikingespil mod Thisted. Kurt Jensen

fra DcH Thisted skænkede en pokal til formålet sidste år, og vi må jo erkende

at den første mærkat fra 2009 står der Thisted på :-( Men i år havde vi fået en

ny spiller på holdet det vidste sit værd, da Ove Jensen fra A brillerede med

flere træffere og kunne hente sejren hjem til Vesthimmerland i samarbejde

med Kim Fauerskov fra E og Gert Kristensen ligeledes fra E.


Vinderholdet i vikingespil i Sæby 2010

Inden længe begynder hvalpeholdene også – så en stor velkommen til dem i

vores klub. Jeg håber, at de vil finde sig til rette og bruge vores klubhus, til at

mødes med hinanden, og vi andre og nyde en kop kaffe og en snak efter træningen.

……………og vi kan jo ikke tit nok sige en stor tak til alle vores gode træner

og udvalgsmedlemmer her i foreningen. Uden alle jer der yder en ekstra indsats

kunne vores foreningen ikke eksistere.

På bestyrelsens vegne

Dorthe Ellegaard

Kasserer


Bliv garant

Se alle

GarantPlus

fordelene på

www.sparhobro.dk

Nørager afdeling

v/ Jørgen Nielsen

Vestre Boulevard 29 A, Aars

Tlf. 98 661 461 . 70 111 000

Expert

Aars Dyrehospital

Industrivej 4, 9600 Aars tlf 98 62 31 00

Aalestrup Dyreklinik

Testrupvej 14, 9620 Aalestrup tlf 98 64 15 05

Farsø Dyreklinik

Industrivej 4, 9640 Farsø tlf 98 63 10 66

Svenstrup Dyreklinik

Hobrovej 775, 9230 Svenstrup tlf 98 38 10 56

Hobro Dyrehospital

Smedevej 40, 9500 Hobro tlf 98 52 33 22

Gør dine indkøb

hos vores

annoncører,

- de støtter os...

Arne’s Foto og TV

Himmerlandsgade 57 . 9600 Aars . Tlf. 98 62 17 99

9


10

Skrevet af Birgit Fauerskov på vegne af konkurrenceudvalget.


Kredskonkurrence eller mini-DM

Lørdag den 26. juni afholdte klubben kredskonkurrence med 97 tilmeldte

hundeførere. Det var noget overvældende, og krævede en masse planlægning.

Af nogen blev det på grund af de mange tilmeldte kaldt et mini-DM.

Deltagerne var fordelt med 18 hundeførere i C-klassen, 36 i B-klassen, 26 i

A-klassen og 17 i E-klassen. På dagen var der dog nogle afbud; én i B, én i A

og 3 i E-klassen, det vil sige at der på dagen deltog 92 hundeførere.

Det har været et stort arbejde at finde sporarealer til så mange spor. Særlig Eklassen

krævede et kæmpe areal, ligesom der også skulle findes 12

sporlæggere til at lægge de i alt 74 spor. Dommerudvalget måtte på grund af

feriestart også finde nogle af dommerne i kreds 2 og kreds 3.

De sidste 14 dage inden konkurrencen har konkurrenceudvalget ligget

vandret for at planlægge ned til mindste detalje, så det hele kunne forløbe på

bedste vis. Der blev kigget arealer snart i øst og snart i vest. Stuedressur i alle

klasser kunne være på klubbens egne arealer, men arealer til A og E

eftersøgning samt A-felt og sporarealer til såvel B, A og E skulle findes. Da

deltagerantallet var kendt, blev det nødvendigt at finde nye arealer, da der var

et uventet stor antal tilmeldte i A og E-klassen. Mandag før konkurrence faldt

de sidste sporarealer på plads, og der kunne træffes aftale med sporlæggerne

om at få sat op til spor (dette sker 1-2 dage før af hensyn til fært). Der skulle

også laves flere skjul i eftersøgningsarealerne, og sporlæggere, figuranter og

klasseledere var med ude og se arealer, så de kunne udføre deres arbejde

bedst muligt på dagen.


Hjælpere til køkkenet skulle også findes, og ved hjælp af et par trænere,

lykkedes det også, så der var nogen til at sørge for forplejning til dommere,

sporlæggere, alle hjælpere og hundeførerne.

For at huse så mange mennesker havde vi lånt jagtforeningens klubhus, hvor

hundeførerne havde base, mens vores eget klubhus blev brugt som base for

dommere, hjælpere og beregnercentral.

Et ordsprog siger:

”uden mad og drikke,

duer helten ikke”! Her

sørger Linda

Kristensen for at

kartoffelsalaten bliver

serveret for dommere

og hjælpere.

Dagen oprandt, og det var spændende om vi havde fået planlagt det hele

fornuftigt. Og det havde vi. Den sidste dommerseddel blev afleveret til

beregneren 15.45 og kl. 16.00 kunne resultaterne læses op. Det er ret

fantastisk med så mange deltagere. Tit er resultater først klar ved 5 tiden,

selvom der er færre hundeførere. Så det har været godt planlagt. At det forløb

så godt skyldes også, at alle hjælperne har været involveret i arbejdet, og

derfor har vidst hvad de hver især skulle lave. Så der skal naturligvis lyde EN


11


12

STOR TAK TIL JER. Hjælpere hænger ikke på træer, så der skal sættes stor

pris på jer, som vil hjælpe. I kan være stolte af jeres indsats.

Så det var med stor tilfredshed vi kunne tage hjem til aften – alt var forløbet

godt – bedre betaling får man ikke!

Men, der er en lille tvist:

Én af årsagerne til den store tilmelding er de åbne kredsgrænser, i alt var der

tilmeldt 33 hundeførere fra andre kredse end kreds 1.

Det kan nok diskuteres om det er en god idé med åbne kredsgrænser. Så stor

tilslutning udefra kan sagtens ”kvæle” klubbernes evne eller mod til at

arrangere konkurrencer for f.eks. A og E-klassen, da det netop er de klasser

som er ret så pladskrævende.

Og det vil naturligvis være ærgerligt, hvis klubberne i kreds 1 fravælger at

medtage A og E-klassen, fordi de ikke kan overskue så mange tilmeldinger.

Dernæst er det desværre kun kreds 1, der har åbnet for tilmelding fra alle

kredse til alle konkurrencer, hvilket giver en skæv fordeling i hundeførernes

muligheder for at opnå resultater, der kan øge chancerne for DM-deltagelse.

Derfor er det kun naturligt at tanken om at lukke kredsgrænserne igen dukker

op til overfladen, eller man kan evt. som arrangerende klub sætte et

maksimum antal deltagere, og prioritere kredsens egne hundeførere frem for

dem fra de andre kredse.

Dette vil helt sikkert blive diskuteret på såvel kreds- som landsplan i den

kommende tid.


På vegne af konkurrenceudvalget

Birgit Fauerskov


ÅBNINGSTIDER:

Mandag & onsdag ..............kl. 16.00-18.00

Fredag ......................................kl. 14.00-18.00

Lørdag ......................................kl. 10.00-14.00

Skovlvejen 4 . Lille Binderup . 9610 Nørager

tlf. 98 65 41 44 . 61 76 08 44 . www.foder-butikken.dk

13


14

FORTSAT INDLÆG SKREVET AF S.A. NIELSEN.



Et hundeliv 4.

Dette afsnit skal handle om en anden side af mit hundeliv,

nemlig min opdrættervirksomhed.

I ca. tyve år opdrættede jeg schæferhunde under kennelnavnet

Himmerland.

Det blev til 23 kuld.

Det skal handle om:

• det at være opdrætter på godt og ondt.

• om nogle af de hunde, jeg har opdrættet

• om udstilling af hunde, som jo hænger sammen med

dette at være opdrætter.

Billede nr.1

Himmerlands D kuld med opdrætter.


Min første hund var som tidligere skrevet Laksestadens G. Tøsen.

Hun var en fremragende arbejdshund, med stor arbejdsvillighed, hun var

skarp (det vil sige, at hun tændte hurtigt, og hun slukkede lige så hurtigt). –

Det var for resten også egenskaber, som vi under dressuren arbejdede meget

med. Vi arbejdede meget med f.eks. stokkeslag, og her var det en ufravigelig

regel, at ingen figurant nogensinde ophidsede en hund uden at bringe den

ned igen, og det betød, at så snart man havde lagt stokken fra sig, kontaktede

man hunden ved at stikke hånden frem mod hunden og lod den slikke hånden.

Det var Tøsen, det skulle handle om. Hvad angår eksteriør (udseende), var

hun ikke nogen stjerne.

Hun blev udstillet nogle gange, men fik aldrig mere end en 3. præmie. Dette

betød, at hun som regel stod bagest i rækken i brugshundeklassen, som hun

dog kunne stille op i på grund af hendes PH kåring. senere blev hun også FH

kåret.

Men jeg ville mægtig gerne have hende avlskåret også. Og det lykkedes virkeligt,

selv om det hørte til sjældenhederne at en 3. præmiehund blev avlskåret.

Ved slutningen af kåringen kom dommeren med en udtalelse om de beståede

hunde, og om Tøsen sagde han, som jeg husker det, at Tøsens eksteriør lod

noget tilbage at ønske, men i kraft af hendes fuldstændig fejlfri karaktertest,

bestod hun prøven, for som dommeren påpegede, så havde schæferhunde

avlen ikke råd til at kassere hende til avl.

Jeg trak fire kuld hvalpe på Tøsen i hendes tid som avlstæve. Hun blev mor

til mine A, B, C og F-kuld.

I Tøsens første kuld var der 5 hvalpe.

De 4 blev solgt til udmærkede hjem, ingen af dem blev brugt som dressurhunde

eller udstillingshunde, men de gik hos fornuftige mennesker og levede

et ok. hundeliv. Den 5. blev aflivet i 7 ugers alderen ved en mærkelig hændelse,

som jeg skriver om, fordi andre hundefolk måske kan lære af den.

En søndag eftermiddag skulle vi køre en tur, og inden

vi kørte, så jeg lige til hvalpene. En af dem gik og

slikkede med tungen, som om der var noget der

generede den. Jeg fik fat i den for at undersøge, hvad der var galt, men kunne

ikke finde noget, så jeg tænkte, at den måske var stukket af et insekt, og det

skete der nok ikke noget ved. Så vi kørte vores søndagstur, og da vi nogle


15


16

timer senere kom hjem, gik jeg ned til hvalpene og så til min forfærdelse, at

der stak noget sort ud af munden på hvalpen.

Det viste sig at være tungen, som var helt sort. Jeg kørte omgående til dyrlæge,

men han kunne heller ikke se, hvad der galt, men det var nødvendigt at

aflive hvalpen, for tungen ville falde af. Efter aflivningen var det muligt med

en grundigere undersøgelse.

Det viste sig, at der helt inderst på tungen sad noget, der lignede et elastik.

Da det blev skåret af, viste det sig, at det var noget af en vene. Jeg fodrede

mine hunde med bl.a. kød (mest kallun), men i mangel på bedre, havde jeg

fået noget okselunge, og så var det blevet skåret så uheldigt ud, at en ring af

venen kunne glide ind over tungen, og idet hvalpen havde forsøgt at få den

af, havde den bare arbejdet sig længere ind på tungen, så blodet nok kunne

pumpes ud i tungen, men tilbageløbet blev forhindret.

Fra B – kuldet vil jeg nævne Himmerlands Bjarke, Himmerlands Brit og

Himmerlands Barry.

Bjarke har jeg tidligere nævnt og vil senere vende tilbage til.

Brit solgte jeg til en familie i Vendsyssel som otte ugers hvalp. Jeg havde det

med at kigge ind til hvalpe, jeg havde solgt, og når jeg solgte hvalpe, betingede

jeg mig altid førsteret til at købe hunden tilbage, hvis de skulle af med

den.

Første gang jeg besøgte Brit, kunne jeg godt se, at hende havde familien meget

lidt styr på, på det tidspunkt var hun nok omkring 10 mdr.

Anden gang jeg besøgte Brit, havde hun erobret sofaen, og hendes mennesker

kunne ikke få hende ud med mindre, de skar et stykke ost, som de kunne

holde for næsen af hende og på den

måde ”trække” hende ud.

Tredje gang jeg besøgte Brit, var det for at tage hende med hjem. Familien

havde indset, at det alligevel ikke var dem at have schæferhund, så de ringede,

om jeg ville købe hende tilbage, og der var ikke noget jeg hellere ville.

Jeg hentede med det samme Brit, og på hjemvejen gik vi en lille tur på en

rasteplads. Hunden var selvfølgelig i line, og vi blev meget hurtigt enige

om, hvem der skulle være førerhund.

Brit havde en imponerende karakter, af eksteriør en 2. præmiehund, hun

blev avlskåret og blev så min avlstæve nummer to.

Barry blev politihund i Århus.


Fra Tøsens C – kuld skal lige nævnes Himmerlands Cimber en meget stor,

smuk Fra Tøsens schæferhan. C – kuld Han skal blev lige som nævnes hvalp solgt Himmerlands til en DcH Cimber mand fra en Struer. meget stor, Han

var smuk en schæferhan. udmærket arbejdshund, Han blev som der hvalp nåede solgt til til A en klassen DcH mand (den eneste fra Struer. der den- Han

Fra Tøsens C – kuld skal lige nævnes Himmerlands Cimber en meget stor,

var gang en var udmærket nået så langt arbejdshund, i Struer der DcH, nåede som til vistnok A klassen ikke (den eksisterer eneste mere). der den- Og

smuk schæferhan. Han blev som hvalp solgt til en DcH mand fra Struer. Han

gang Cimber var havde nået også så langt taget i Struer 1. præmie DcH, på som udstilling. vistnok ikke eksisterer mere). Og

var en udmærket arbejdshund, der nåede til A klassen (den eneste der den-

Cimber havde også taget 1. præmie på udstilling.

gang var nået så langt i Struer DcH, som vistnok ikke eksisterer mere). Og

Billede nr. 2

Cimber havde også taget 1. præmie på udstilling.

Billede nr. 2

Billede nr. 2

Himmerlands Cimber. Eksteriørbedømt fortrin-

Himmerlands lig. DcH hund Cimber. i A klassen Eksteriørbedømt fortrin-

Himmerlands

lig. DcH hund

Cimber.

i A klassen

Eksteriørbedømt fortrinlig.

DcH hund i A klassen

I Tøsens F – kuld var der to hunde som gjorde sig heldigt bemærket, den ene

I var Tøsens Himmerlands F – kuld var Fenrik, der to som hunde gik hos som en gjorde hjemmeværnsmand sig heldigt bemærket, og var den kåret ene i

hjemmeværnet. var Himmerlands Mest Fenrik, bemærket som gik gjorde hos Fenrik en hjemmeværnsmand sig ved at finde tabte og var ting. kåret Jeg i

I Tøsens F – kuld var der to hunde som gjorde sig heldigt bemærket, den ene

har hjemmeværnet. masser af avisudklip, Mest bemærket som Fenriks gjorde fører Fenrik sendte sig ved mig, at han finde syntes, tabte ting. jeg som Jeg

var Himmerlands Fenrik, som gik hos en hjemmeværnsmand og var kåret i

har opdrætter masser skulle af avisudklip, have del som i æren, Fenriks når Fenrik fører sendte havde mig, fundet han et syntes, eller andet, jeg som og

hjemmeværnet. Mest bemærket gjorde Fenrik sig ved at finde tabte ting. Jeg

opdrætter det var jeg skulle glad for. have del i æren, når Fenrik havde fundet et eller andet, og

har masser af avisudklip, som Fenriks fører sendte mig, han syntes, jeg som

det var jeg glad for.

opdrætter skulle have del i æren, når Fenrik havde fundet et eller andet, og

Avisudklip

Avisudklip det var jeg glad for.

Avisudklip (Et af S.A. s mange udklip fra hans scrapbog. Bl.a. Viborg Folkeblad. Redak-

(Et tionen af af S.A. har S.A. s fra mange s chefredaktør mange udklip udklip fra på hans fra Viborg hans scrapbog. Folkeblad, Bl.a. Lars Viborg Nordrup Folkeblad. fået tilladelRedak- scrapbog. Avisudklip

tionense til at har gengive Bl.a. fra chefredaktør indlægget. Viborg Folkeblad. Det på Viborg har desværre Re- Folkeblad, ikke Lars været Nordrup muligt at fået datere tilladelind- daktionen (Et af S.A. s mange udklip fra hans scrapbog. Bl.a. Viborg Folkeblad. Redakselægget,

til at da gengive det har er indlægget. fra mere chefredaktør end 20 Det år har gammelt). desværre på ikke været muligt at datere ind-

Viborg tionen har fra chefredaktør på Viborg Folkeblad, Lars Nordrup fået tilladellægget,

Folkeblad, da det er mere Lars end Nordrup 20 år gammelt). fået

tilladelse se til at gengive til at gengive indlægget. indlægget. Det har Det desværre ikke været muligt at datere ind-

har lægget, desværre da det ikke er mere været end muligt 20 år gammelt). at datere

indlægget, da det er mere end 20

Den anden fra F – kuldet var Himmerlands Frey.

år gammelt).

Den anden fra F – kuldet var Himmerlands Frey.


Den anden fra F – kuldet var Himmerlands Frey.



17


18

Han blev som 8 ugers hvalp solgt til lederen af politihundeafdelingen i Ålborg.

Det skete jo, at jeg besøgte politiet for at se de hunde, jeg havde solgt dertil.

Engang jeg var deroppe, var Freys fører ikke til stede, men en anden betjent

sagde, at jeg godt måtte gå ned i gården og se til Frey.

Jeg forsøgte at komme i kontakt med Frey, som stod i sin løbegård, men jeg

kunne ikke snakke ham ned, der var kun en ting han ville, og det var at pelse

mig. Jeg var lidt rystet over oplevelsen, (jeg gik jo og troede, at jeg var så

dygtig til hunde, og så var det ikke muligt for mig at komme i kontakt med

en hund, som jeg masser af gange havde ligget og leget med på græsplænen,

da han var hvalp), men jeg forstod, at det her var ikke angst, det var dressur,

han lod sig ganske enkelt ikke bestikke.

Da jeg kom op på afdelingen igen, fortalte jeg førnævnte betjent om min

oplevelse, og han betroede mig, at det vidste han godt. Men når Kaj, som

Freys fører hed, var til stede, kunne han godt lukke hunden ud af gården,

også når jeg var der, det skete der intet ved, så reagerede Frey alene på Kajs

kommandoer og ænsede kun ham.

Men vi er glade for Frey, bemærkede betjenten, han bliver kun sluppet mod

de slemme drenge, og han har taget nogle stykker af

dem.

Som opdrætter ligger det en meget på sinde at få hvalpene solgt til de rigtige

mennesker. Jeg havde det sådan, at jeg helst ville sælge hundene til et sted,

hvor der blev arbejdet med dem. Det kunne være i Hjemmeværnet, i DcH, i

Schæferhundeklubben, til politiet, som blindeførerhund eller til en vagtmand,

bare hunden fik en fører og blev arbejdet med.

Der kunne da også være ganske private, som gerne ville have en schæferhund,

og hvor man havde tillid til, at hunden fik et rigtigt hundeliv. Men det

kunne også ende galt, som det det gjorde med Himmerlands Emax.

Der ankom et par mennesker, som gerne ville købe en schæferhvalp. Jeg fik

tillid til dem, for de var jo indstillet på, at der skulle traves mange ture med

sådan en hund, og måske ville de da også tage til dressurkursus med den.

Og de syntes jo, at hvalpene var så søde, og hvalpene fik lov at slikke de

søde mennesker på hagen.


Det endte med, at de kørte af sted med Emax. Som altid besøgte

jeg senere Emax for at se, hvordan han havde det, samt se hvordan

han havde udviklet sig.

Da jeg bankede på døren, var der en hund der gøede ude i stalden. Døren

blev lukket op, og jeg spurgte efter Emax.

Jeg blev ført ned i stalden, og der stod Emax i en lænke.

Det viste sig, at om dagen stod han i en lænke i stalden, og om natten blev

han flyttet til en anden lænke i gangen, hvor han så holdt vagt. Konen var

ofte alene hjemme om natten. Når Emax stod i gangen, var hun sikker på, at

der ikke kom nogen ind, dermed kunne hun jo sove godt.

Jeg spurgte til, hvordan med lufte turerne, men det kunne ikke lade sig gøre,

for Emax var en vild hund, som ikke var til at styre, når den kom ud.

Så er det, at man som opdrætter får det meget dårligt. Jeg bød ”de søde mennesker”

mange penge for Emax, rigtig mange penge, men der var lukket, de

ville bestemt ikke sælge deres dejlige hund.

Det var så en af de onde tildragelser, så nu skal vi have en af de gode, og

dem er heldigvis flest af. Ganske vist starter det ondt, men det ender godt.

En morgen, da jeg kom ud til hundene, havde Brit fået hvalpe. Det var et par

dage før jeg havde regnet med, og jeg havde ikke om aftenen bemærket, at

hun var hvalpesyg. I kassen lå der 6 døde hvalpe, og så en som var lidt levende,

det var den mindste - en han.

Jeg begravede de døde hvalpe. Den lille levende havde jeg puttet jeg i kittellommen.

Mens jeg spekulerede på, om jeg skulle aflive ham og putte ham

ned til de andre, eller jeg skulle give ham en chance.

Han var en sølle karl at se på, huden mellem tæerne var revnet, og han syntes

ikke at være udstyret med megen livslyst.

Så blev jeg kaldt til telefonen, og da jeg gik ind, hængte jeg kitlen som sædvanligt

i gangen og gik ind og snakkede. Da jeg kom ud igen, hørte jeg et piv

fra kitlen, og så var jeg pludselig igen inde i problemstillingen om hvalpen.

Jeg blev enig med mig selv om, at give ham en chance, det er jo heller ikke

spændende at aflive hvalpe, så kunne han i stedet for selv dø.

Jeg gik over til Brit med ham, hun kom mig i møde, og jeg gav hende hvalpen,

og hun bar ham selv ind i kassen, og det var jo godt tegn. Da jeg en ti-


19


20

mes tid senere igen gik over for se, hvordan det gik, havde den lille godt fat i

en af forpatterne, og så jeg var klar over, at han havde valgt livet.

Det var jo G – kuldet det her handlede om, så han fik navnet Himmerlands

Gretter. Og der er flere begivenheder omkring Gretter.

Da Brit ikke længere gad at have ham hængende i patterne, satte jeg ham

over til Bjarke, (min hanhund, som på det tidspunkt må have været 4 – 5 år

gammel) og de to havde meget fornøjelse at hinanden, de legede godt sammen.

Mine hundegårde var 8 x 2 m. Sådan en gård gik Bjarke og Gretter også i.

Derforuden havde jeg en stor luftegård på en 400 kvm. Og her gik hundene

på skift.

Når vi var på arbejde, gik Bjarke og Gretter i den store gård, de fik et kødben

hver, når vi kørte.

Hvalpe kan tillade sig utroligt meget overfor voksne hunde. Jeg har masser af

gange set Gretter gå hen til Bjarke og tage kødbenet ud af munden på ham,

for nu ville Gretter altså hellere have Bjarkes kødben, og så gik Bjarke godmodigt

over og hentede det ben Gretter ikke længere gad.

En dag da vi kom hjem fra arbejde var Gretter væk. Jeg kaldte og ledte i

hundegården og pludselig så jeg en sort skygge langs med plankeværket i det

lange græs, det var Gretter, som i mellemtiden var blevet 8 – 9 mdr. gammel.

Han havde fået klø af Bjarke, mange klø.

Fra den dag af kunne jeg ikke få Gretter til at æde, hvis Bjarke var i nærheden.

Selv hvis de gik i hver sin gård, turde han ikke æde.

Jeg måtte tage Bjarke helt ind i køkkenet, før Gretter turde røre sin mad.

Hvad var der sket?

Jo, Gretter var blevet kønsmoden og skulle nu vide, hvem der var førerhund,

han var nok gået hen for at tage Bjarkes ben, og så havde Bjarke sagt stop.

Gretter var kryptorchid, hvilket vil sige, at han manglede den ene testikel.

Dvs. den sad oppe i lysken i stedet for at være gledet på plads i pungen.

Lidelsen er slet ikke sjælden hos hunde, men er uheldig på flere måder.

F.eks. kan hvalpe efter en kryptorshid hund ikke få stambogsført hvalpe i


DKK. Ved nogle sporhundeprøver i f.eks. DcH, kan kryptorchide hunde ikke

deltage.

Og det værste er, at disse hanhunde ofte bliver oversexede, de kan finde på at

ville hoppe på mennesker og ”cykle” løs på knæet – (og det er jo ikke så

heldigt, når man har besøg af svigermor).

Når jeg havde en kryptorchid hvalp, lod jeg dyrlægen fjerne den testikel som

sad i lysten, og det gjorde jeg selvfølgelig også med Gretter.

Jeg havde ikke beskæftiget mig så meget med Gretter, og var ikke helt sikker

på, hvad han indeholdt.

Han havde selvfølgelig været med på masser af lufteture, hvor der selvfølgelig

også på forskellig vis blev leget med hundene. Men det var jo altid ifølge

med flere hunde. Idet. vi havde på det tidspunkt 5 schæferhunde foruden

Gretter. Derfor deltog ofte flere af hundene i legen eller gåturen dog ikke alle

seks, men en tre stykker, var da almindeligt.

Gretter var blevet en ganske god hund af udseende - meget mørk og ganske

smuk og ikke over middelstor.

Jeg enig med mig selv om, at jeg ville karakterteste ham.

Gretter og jeg kørte til Aalborg, hvor vi gik en tur igennem Bispensgade, som

er en meget befærdet gågade.

Gretter gik i mylderet, som om han havde gået der altid. Vi fandt et beboelseskvarter,

hvor vi gik ned i kælderskagter.

Vi listede os ind i en trappeopgang og gik en tur op på 1. sal og ned igen, der

var ikke noget, han lod sig skræmme af.

Jeg tænkte, at han måtte jo kunne hyles ud af den. Derfor fortsatte vi op på

banegården og startede med at gå op på broen over banen og ned på den anden

side til kildeparken og tilbage igen.

Her var det åbne trapper vi gik på (man kunne se gennem trinene, dette plejer

at få mange hunde til at vige, men ikke Gretter).

Oppe på broen stoppede vi op samt kiggede ned på togene, som kørte under

os.

Gretter kiggede blot interesserede på dem. Til sidst gik vi ned på selve banegården

og stillede os på perronen, hvor togene standsede.

Vi var lige kommet dertil, da der kom et tog ind. Lokomotivet holdt lige ud

for, hvor vi stod. Idet det stoppede, lukkede lokomotivet med en hvæse lyd

luft ud, nu gik Gretter nogle skridt baglæns, men da lyden stoppede, gik han

frem for at undersøge, hvad det var for noget.

Gretter havde virkelig imponeret mig. Han var særdeles fast i sit

væsen, derfor vidste jeg, hvor han skulle hen.


21


22

Omgående kørte Gretter og jeg op til politigården og fortalte, at jeg havde en

hund, jeg ville sælge til dem. Politifolkene snakkede lidt med Gretter, derefter

ønskede de ham på prøve i tre uger.

Det var fast takst med den prøvetid. Gretter blev i Aalborg, det skete jo, at en

hund endte hos politiet et andet sted i landet.

Jeg vidste, hvor Gretter boede privat. En dag jeg tilfældigvis kom forbi, stoppede

jeg op for at se, om Gretter var hjemme. Det var han ikke, han var på

kursus. Men konen inviterede mig ind, da jeg lige skulle komme med ned i

kælderen og se, hvad de havde dernede, og det gjorde jeg jo så. Og i kælderen

lå konens schæfertæve med 5 dejlige hvalpe, alle hanner. De var 5 uger

gamle, og mens jeg kælede med dem, fik jeg lejlighed til at mærke efter testikler,

og alle 5 hvalpe som jo var Gretters unger, havde allerede begge testikler

på plads.

Konen opdagede ikke, hvad der foregik, og hendes tæve var uden stambog,

så hvalpene kunne ikke få stambog alligevel. Derfor slap hun for moralprædiken

om kryptorchisme.

Men sagen var den, at disse hvalpe ville uvægerligt føre anlægget videre til

alle deres eventuelle afkom.

I parentes skal bemærkes, at køberen af Gretter selvfølgelig var orienteret om

Gretters tilstand og vidste, hvad det indebar.

Når jeg skriver så meget om den almindelige sygdom, er det fordi, at næste

gang du står og er ved at købe en 8 ugers hvalp, så mærk efter om testiklerne

er på plads. Selv om opdrætteren påstår, at de sagtens kan nå at komme ned,

hvis de ikke allerede er på plads, er chancen for at de nogensinde kommer

meget minimal.

Synes du selv, at det kan være dig lige meget, er der en lille risiko for, at

”vejen” til sjove konkurrencer pludselig en dag er spærret for dig.

Brit var også mor til bl.a. mit D og mit E – kuld. I D – kuldet faldt Himmerlands

Donna, den bedste eksteriørhund, jeg som opdrætter opnåede at opdrætte.

Hun var utrolig velskabt og velgående, hun havde en ok karakter,

uden nogen måde at kunne hamle op med Tøsen og Brit, hvad karakter angår.

Hun havde dog ingen problemer med at bestå en avlskåring og dermed adgang

til brugsklassen, hvor hun altid var med om kampen om fløjen – og ofte

tog den.


Billede nr. 3

Himmerlands Donna. Går som nr. to. 2. og 3. præ-

miehundene har fået tak. De to sidste hunde vil få

fortrinlig. I øjeblikket kæmpes der om fløjen.

I E – kuldet var der tre hunde som opnåede fortrinlig på udstilling Himmerlands

Eg, Himmerlands Emir og Himmerlands Elke.

For ikke at trætte jer med noget, som nok ikke er så interessant for jer, som

det er for mig, vil jeg lige slutte denne opremsning af Himmerlandhunde med

hunde, som har gået på træningspladsen i Vesthimmerland, og som nok enkelte

kan huske:

Der var Himmerlands Kiri. Han var min- og blev den første elitehund

(vinderhund hed det dengang) i Vesthimmerland. Himmerlands Stella, som

var Inger Christensens første hund i eliteklassen. Himmerlands Rosita, som

var Esther Nielsens hund i eliteklassen. Himmerlands Olli, som var Kaj

Bjørns hund i A klassen. Himmerlands Bjarke som var min hund i A klassen.

Og der har nok været andre, hvor føreren ikke gik så meget op i

konkurrencesport.

Billede nr. 4


23


24

Himmerlands Kiri. DcH Vesthimmerlands første elitehund.

Fortsættes.

Hundevits:

-Damen i toget: Når jeg har købt billet til min hund, så må den også have lov

til at sidde på et sæde lige som alle andre passagerer.

Konduktøren: Udmærket, frue, så siger vi det, men De må hellere sørge for,

at den holder fødderne på gulvet, ligesom de andre passagerer.


Ullits

AUtoværksted

v/ Frank Pedersen

Tinghusvej 10, Ullits, 9640 Farsø

Tlf. 98 63 40 38

Oles Smedeforretning

Autoriseret VVS installatør

Alt i VVS, Kloak

Stål og Landbrug

Løgstørvej 117 . Haubro . 9600 Aars

Tlf. 9863 4213 . Mobil 20 434 213

Minilæssere fra kr. 109900,-

Leasing fra 1575,- pr. md.

Have/arkmaskiner

Maskinhandler Finn Aagesen

Nibevej 116 . 9640 Farsø

Tlf. 9863 3222 . www.finnaagesen.dk

PRÆMIER TIL ALLE FORMÅL

Har din klub eller forening et større

arrangement, giver vi gerne forslag og tilbud.

Se lidt af udvalget på:

www.skyum-pokaler.dk

SKYUM POKALER

Borgergade 15

Aalestrup

Tlf: 9864 1063

25


26

Skrevet af Birgit Fauerskov.

Endelig… fik jeg min egen hund igen. Det er efterhånden 6-7

år siden jeg har gået i DcH med min egen hund.

For 5 år siden måtte jeg sige farvel til Sheeba min golden retriever, som ikke

kunne længere efter en blodprop i ryggen. En halv sæson gik jeg med Kim's

gamle hund Nala i prøve-klassen Lille A, men hun kunne desværre ikke klare

de fysiske øvelser længere pga. en dårlig hofte.

Birgit Fauerskov og Kayla.

Det betød, at det var slut for mig som aktiv hundefører i en periode, men så


her lige efter nytår bestilte jeg en hund fra Michno – en hund med fart på og

arbejdsiver. Nu kunne vi blot vente på, at Webley & Scott (hendes mor)

skulle komme i løbetid. Det kom hun sidst i februar og hun blev parret med

Thirsgaards Sirius, og den 24. april fødte Webley så 8 hvalpe, og der var 5

gule tæver, så der var lidt at vælge mellem.

Efter endnu 8 uger, blev avleren og jeg enige om, hvilken hvalp jeg skulle

have, og ENDELIG fik jeg hende med hjem. Hun hedder Michnos Blaser

Grand Lux, men jeg kalder hende nu Kayla.

ENDELIG er ventetiden ovre, og sådan tænker alle I andre sikkert også, for I

har måttet lægge ører til al min snak om hundehvalp.

Og hun er bare så lækker og dejlig en hund. Hende venter jeg mig meget af,

så det bliver en spændende tid vi går i møde, når vi til august starter på

hvalpehold.

Birgit Fauerskov

Som hund og kat……

Gert Kristensen ”snapsede”

dette foto af sin hund og kat,

hvor de hygger sig. Læg mærke

til måden de lægger på….

Hale og opmærksomhed er på

samme måde.


27


28

Tlf 72170144

K9shoppen.dk er konsulent, for den danske importør

af Bozita og Bozita Robur, i Midt- og Nordjylland.

Vi søger forhandlere. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

info@k9shoppen.dk

Dr. Christinesvej 10 | 9600 Aars

33 68 76 00

professionelt hundesportsudstyr

K9shoppen.dk er en ny webshop med

professionelt hundesportsudstyr og hundefoder.

Hundefoderet er et nyt unikt svensk hundefoder,

som er garanteret uden rester af antibiotika,

hormoner og salmonella - Bozita Robur.

Baseret på 100% fersk kød, ris og majs.

Tænker du på at skifte...

... så skift til Sparekassen Himmerland.

Det er gratis! Ring på 9862 1700 og få en aftale

Sparekassen Himmerland A/S • Himmerlandsgade 74 · Aars

tlf. 9862 1700 • himmerland.dk

KLUBHUSET!

- stedet hvor hundefolk mødes...


Skrevet af Jette Durup.

Du tager en papkasse samt nogle avissider, som krølles sammen. Læg aviserne

i kassen og gem foder imellem aviserne.

Hunden har nu stor fornøjelse af at rode i kassen for at finde gufferne.

Som set på et af billederne er det ingen hindrig at være lille, da man jo så

bare hopper helt op i kassen for bedre at kunne nå.

Billederne er af Newgrif Irresistible Bertha som er af racen Petit Basset

Griffon Vendeen samt Lucy der af en blanding af Shih-Tzu og Papillon.

Lucy.

Bertha


29


30

POST NAVN TLF. MAIL

Formand Birgit 98 65 82 73 formand@dch-

Fauerskov

vesthimmerland.dk

Næstformand Gert Kristensen

98 64 70 39 gert@rueholm.dk

Kassere Dorthe

Ellegaard

Sekretær Kristina

Nørgaard

Engemann

Medlem Mette Johannesen

BLADUDVALG


60 50 60 68 kassere@dchvesthimmerland.dk

98 67 43 97

98 62 56 25

POST NAVN TLF.

Redaktør Lene Krogholm 22 68 53 75

Kontaktperson fra bestyrelsen: Kristina Nørgaard Engemand

ARRANGEMENTSUDVALG

POST NAVN TLF

Formand Helle Johnsen 98 62 60 02

Medlem Helle Kristoffersen 98 66 43 79

Medlem Brian Veje 21 74 81 94

Medlem Leif Madsen 98 55 12 96

Medlem Anne K. Jensen 98 64 22 53

Kontaktperson fra bestyrelsen: Birgit Fauerskov


MATERIALEUDVALG

POST NAVN TLF

Medlem Hans – Werner

Gruhn

98 64 93 06

Kontaktperson fra bestyrelsen: Dan Hansen

KONKURRENCEUDVALG

POST NAVN TLF

Medlem Gert Kristensen 98 64 70 39

Medlem Kim Fauerskov 98 65 82 73

Medlem Martin Abildgaard 98 66 40 26

Medlem Ulrik Hosbond 61 65 48 68

Adm. medlem Birgit Fauerskov 98 65 82 73

Køkken ansvarlig Lene Krogholm 22 68 53 75

KØKKEN/RENGØRINGSUDVALG

POST NAVN TLF.

Medlem Merete Bennov 98 62 18 39

Medlem Bettina Værum

Provst

98 64 84 97

Add hoc Lene Krogholm 22 68 53 75

Kontaktperson for køkken/rengøringsudvalg: Birgit Fauerskov

WEBMASTER

NAVN TLF.

Gert Kristensen 25 67 21 12


31


32

UDDANNELSES OG TRÆNERUDVALG

POST NAVN TLF.

AGILITY Renè Pedersen 31 37 12 55

Medlem Lis Porsborg 98 62 17 89

Medlem Lisbeth Kristensen 98 55 17 13

Medlem Lena Andersen 98 62 20 06

Kontaktperson for uddannelses og Trænerudvalg: Dorthe Ellegaard

SPONSOR/”TJEN PENGE”- UDVALG

POST NAVN TLF.

Medlem Jens Værum Provst 98 64 84 97

Flere medlemmer efterlyses – kontakt Kristina Nørgaard Enemann

SCRAPBOG

POST NAVN TLF MAIL ADR.

Medlem Esther Nielsen

98 55 12 00 Esther.nielsen@privat.dk

Medlem Inger Krisensen

98 62 21 21

HUNDEKONSULENT

NAVN TLF.

Lis Porsborg 98 62 17 89


DcH-Vesthimmerland

I anledning af vores jubilæum vil det glæde

os at dig/jer med familie til

Åbent hus kl. 13.00 – ? (officiel

afslutning 17.00)

der er efterfølgende mulighed for grill og camping på pladsen

lørdag d. 18. september 2010

i klubhuset

Med venlig Hilsen

Bestyrelsen I DcH Vesthimmerland

Har du kendskab til tidligere medlemmer, der kan være interesseret

i at komme, er du meget velkommen til at tage vedkommende

med.....

Af hensyn til maden, vi vil gerne vide, hvor mange der

kommer.

Skriv dig på listen inden d. 25. august.


33


34

har du en god idé, en historie, et billede eller noget andet, som du gerne

vil dele med andre i DcH Vesthimmerland, så ring eller send en email

til:

E-mail: hundeglam@smilemail.dk

Lene:l.krogholm@smilemail.dk tlf. 98 63 32 75, 22 68 53 75

Det kan f.eks. være sjove historier fra konkurrencerne og måske endda

nogle billeder, eller noget helt andet, der er frit spil så længe det er

relevant for DcH Vesthimmerland’s medlemmer.

Alle indlæg modtages, men hvis der er flere indlæg end der er brug for,

vil indlægget blive gemt til næste nummer af Hundeglam.

STOF TIL BLADET SKAL VÆRE I

HÆNDE HÆNDE SENEST DEN 22. SEPTEMBER.

SEPTEMBER.

Til udgivelse medio næste måned.


Land & Fritid

– når kun det bedste er godt nok

Kvalitetsfoder fra Royal Canin

Alt til hunden - kig ind og se det store udvalg

Vestvej 2

9600 Aars

Tlf. 96 98 15 40

Åbningstider:

Man.-fre. kl. 9.-17.

Lør. kl. 9-12.

Vi har alt til din

hund og har vi ikke vil vi gøre alt

for at skaffe det.

35

More magazines by this user
Similar magazines