1 - BORGERSKOLEN

183
prcedikede Evangeliet i mange af Samarias Byer," og
der fandtes flere Menigheder i Samarias Land.
Man kjendec kun lidt til den celdste kristne Menighed
i Sikem. lustinus Martyr, som 163 led Martyrdoden
i Rom, var fodt der, og Menigheden maa ret snart have
voxet. da Sikem tidlig fik en Bispestol. Blandt de 318
Biskopper, som vare tilstede ved Kirkemsdet i Niccea 325,
var ogsaa Sikems Biskop; han har strevet sit Navn under
den niccenste Troesbekjendelse.
I lange Tider synes de Kristne og Samaritanerne at
have boet fredelig ved Siden af hverandre, de Kristne i
Sikem og Samaritanerne paa Garisim. Men under
Keiser Zeno truede et Had, som vel i lcrngere Tid maa
have ulmet mellem Bekjenderne af de to Religioner, op i
fuld Flamme. Ved Aar 474 udbrsd et Oplsb i Sikem.
Samaritanerne grebe Leiligheden og styrtede md i Kirken,
hvor de Kristne helligholdt Pintsefesten, drcrbte Mange,
hug Fingrene af Bistopften og svede adskillig anden Udaad.
Bistoppen gik til Konstantinopel for at klage sin og Menig
hedens Nsd for Keiseren. Samaritanerne bleve jagne
bort fra Garisim, som blev overgivet til de Kristne, og en
Kirke bygget deroftpe til Wre for Jomfru Maria; Kirken
blev omgiven af et Gjerde, og Vagt blev sat ved den.
Samaritanerne gjemte sit Had, saalcenge Zeno levede;
men under hans Eftermand Anastasius rykkede de op paa
Garisim, stormede Kirken og drcrbte Vagten. Krigsfolket
i Sikem var imidlertid ved Hjcelp af Borgerne mandstcerkt
nok til at ovcrmande Samaritanernc. -
Under Anastasius's Eftermand, den bersmte lusti
nian (-j- 565), mandede Samaritanerne sig for sidste
Gang op til Kamp. 529 reiste nemlig alle Samaritanerne
over hele Palcestina sig mod de Kristne, plyndrede og
') Apost!. Gjr 8, 25 9. 31 15, 3.
i