1 - BORGERSKOLEN

20
siple gik ind", maae de have havt Urtegaarden lige ved
sig, straz de kom over Kedron. Naar man nu fra Ste
fansporten gaaer ud til Oliebjerget, har man Getsemane
141 Fod til Hsire for den Bro, som der gaaer over Ke
dron, og Getsemanes Wgthed vilde vcrre sikker, dersom
man vidste, om Jesus med Disiplene var gaaet ud igjen
nem Faareporten, som svarer til den nuvcerende Stefans
port. Men ogsaa en anden Port fsrte mod Dst, nemlig
Pottemagerftorten, som laa paa Zion, og det er muligt,
at de gik ud gjennem den. I det Tilfcelde ere de rime
ligviis gaaede over Kedron lcengere mod Syd. hvor der
vel fordum ligesom nu har vceret Bro, og Urtegaarden
maa da ogsaa have ligget lcengere mod Syd. Denne
Mulighed maa indrsmmes. Imidlertid tale selgende 3
Grunde for Gctsemanes Wgthed: 1) Beliggenheden er
saadan, som man maa vente sig efter Evangeliernes For
tirlling; 2) Beliggenheden maatte vcere vel kjendt blandt
de Kristne i Jerusalem, da og Judas, som ham for
raadte, kjendte Stedet; thi Jesus forsamledes ofte dermed
sine Disiple;2)" 3) Sagnet er enigt med sig selv, idet de
celdre Reisende, fra Pilegrimen fra Bordeaux af,
') Man viser paa Zion en Sal, hvori Jesus sial have
indstiftet Nadveren, Det beviser Intet; Sagnet skal ikke vcere
celbre end fra det 6te Aarhundrede og har Intet at ststte sig til.
') Joh. 18, 2.
') Hvem denne Pilegrim har vceret, veed man Me, ja man
kjender ikke engang hans Navn; men man har den Beret»
ning. som han strev om sin Reise fra Bordeaux til det Hel.
lige Land. Den er paa Latin og skreven Aar 333 est. Kr.
og er, maaskee dog med Undtagelse as et Vcrrk af Eusebius
tt 340), det «eldste Vidne, vi have om de hellige Steder.
Man havde begyndt at valfarte til det Hellige Land og
navnlig til Jerusalem, der just ved Keiser Konstantins og
Keiserinde Helenas Nidkjcerhed var renset fra de hedenske
Mcerker fra Keiser Hadrians Tid og Prydet med kristne Tem»