Februar 2005 02 / 05 - Roskilde Baptistkirke

Februar 2005 02 / 05

2
KOMMENTAR
Erling Johannsen
Næsten hele den vestlige verden er blevet
berørt af virkningerne af flodbølgen i
Asien. Ikke mindst fordi mange skandinavere
er blevet ofre for denne katastrofe, der
skete i juleferien sidste år.
Medierne formår jo ofte at give os øjebliksbilleder
med mange voldsomme detaljer
lige ind i vore stuer næsten samtidig med,
at de sker. Disse frygtelige ting sker for
vore øjne uden, at vi i øjeblikket kan gribe
ind eller på nogen måde gøre noget ved det,
men vi vil reagere på dem.
Synligheden af folks engagement så vi for
alvor første gang efter 11. september 2001,
hvor blomster og levende lys på trapperne
foran den amerikanske ambassade spontant
udtrykte mange menneskers reaktion på
den terroraktion i New York, som kostede
rigtig mange menneskeliv. Man oplevede
terrorangrebet på World Trade Center i al
sin grusomhed ”live” på TV, følte for ofrene
og med de efterladte og måtte følgelig
vise det.
Den unge italienske turist, der uden rimelig
begrundelse blev stukket ned på Nørrebro
sidste år, fik også en masse mennesker til at
reagere med blomster, lys og spontane demonstrationer
på mordstedet mange dage
efter udåden.
Flodbølgen i Asien kom så meget tæt på os
danskere og skandinaver, fordi mange af os
også kunne have været dernede og været
blevet ofre for katastrofebølgen – hvis vi
havde valgt at holde jul hjemmefra netop
de steder. Taknemmeligheden over at været
gået fri gav måske derfor rum for medfølelse
i langt højere grad end ellers.
I sådanne tider kommer sorg, medfølelse
og gavmildhed overfor andre frem i mennesker.
Vi reagerer derfor anderledes og
ønsker at gøre et eller andet for at hjælpe.
Det ses især på de meget store pengebeløb,
der bliver indsamlede som katastrofehjælp,
men også på de mange tilbud fra enkeltpersoner
om at ville rejse derud og hjælpe de
indfødte ofre med at genopbygge ødelagte
huse og yde førstehjælp på anden måde.
”Når nøden er størst er hjælpen nærmest”
siger et gammelt ord, der også er sandt i
de nævnte katastrofesituationer såvel som
det var det under sidste krig, hvor folk i de
besatte lande fandt sammen i fælles nød og
trængsler og kunne hjælpe hinanden.
Der tales i den sammenhæng også om ”de
sidste tider”, som bl.a. er beskrevet i de
sidste kapitler af bibelen. ”Der skal komme
jordskælv og oversvømmelser, osv.” men
det ved vi endnu ikke noget om med sikkerhed,
fordi ”tegnene i tiden” er svære at
bedømme.
Hvis det er Guds vilje at lade katastrofer
ske, kan vi ikke gøre ”hverken fra eller til”,
men vi kan stadigvæk prøve på ”at elske
vor næste som os selv” og ved at stå sammen
og hjælpe til, når katastrofen indtræffer
på den ene eller anden måde.

Præsten skriver
Vær den du er – for det er der ingen
andre der er!
Fastelavn leder nok i højere grad vores
tanker over på udklædning, fastelavnsboller
og ”katten af tønden”, end den faste og
forberedelsestid til påsken, som fastelavn
oprindeligt var optakten til. Her klædte
man sig ud for ikke at blive genkendt når
man spiste, drak og festede igennem, inden
den 40 dage lange fastetid startede.
I dag er der mange mennesker, der går
med forklædninger hver dag, for ikke at
blive genkendt. Måske ikke så meget en
fysisk forklædning, andet end hvad vi
søger at signalere med vores påklædning,
men i langt højre grad i vores opførelse og
måden vi relaterer til hinanden på.
Én ting er den kultur, det kodeks eller
den måde vi plejer at gøre tingene på når
vi er sammen i forskellige sammenhæng,
noget andet er de forventninger vi stiller
til hinanden. Det være sig både på vore
arbejdspladser, i skolen, i familien eller i
kirken. Disse forventninger kan i sig selv
være svære nok at skulle leve op til. Men
en endnu større byrde, er nok de forventninger
og krav vi stiller til os selv. Ofte
kan disse være forårsaget af tendenser
i de førnævnte, blot gjort mange gange
stærkere, når vi tager dem til os. ”Jeg burde
også……” Dette forstærkes yderligere, når
vi så altid sammenligner os selv med andre,
for hvem netop det pågældende område af
livet, er særligt stærkt.
Helt slemt bliver det, hvis det ”man burde”
nu også er en god kristen dyd, eller at man
overfører de samme mekanismer til vores
relation med Gud.
Det forhold, som har hele sit udspring
i et kærlighedsforhold mellem Skaberen
selv og os mennesker, og som er ment som
noget godt, bliver reduceret til en præstationskristendom,
hvor vi skal leve op til
en masse forventninger. Da Gud skabte
dig, skabte han dig netop med de evner
og kvaliteter som du har. Og netop derfor
ønsker han at være i en tæt relation med
dig. Guds kald til dig er først og fremmest
en invitation til at følges med Ham. Det er
hverken at skulle blive ”umenneskelige”
eller et ”supermenneske”, men netop at
blive mere menneskelig. Det er en venden
tilbage til det oprindelige, det som du og
jeg var skabt til.
Ingen af os er perfekte – det ved både vi
og Gud – så der vil altid være områder i
vores liv, der vil have behov for tilretninger
eller en finpudsning. Dette arbejde, hvad
enten der skal anvendes en høvl, en grov
fil eller det fine sandpapir, ligger nu engang
bedst i Mesterens egen hånd.
”For det er Gud, der virker i jer både at ville
og at virke for hans gode vilje.” skriver
Paulus i Filipperbrevet kap. 2 v.13
Først når vi tør se denne sandhed i øjnene,
erkende vores afhængighed og være ærlige
overfor os selv og Gud, kan Mesteren selv
påbegynde sit arbejde i os. Vi klarer det
aldrig i egen kraft!
Claus Bækgaard
3

I sommeren 2003 rejste familien Warwick
til Uppsala i Sverige, hvor Tina gik
på Bibelskole. Nu er familien tilbage i
Danmark og denne hilsen var egentlig
en julehilsen, men den har ikke kunnet
nå at komme i bladet før nu.
Vi var så ovenud glade (især mig), da vi
ankom her til Løgstør egnen. Gud viste mig
i en vision, at det var her vi skulle bo. Vi
boede de første 3 uger i forskellige sommerhuse
i Trend, men så fik Tina et dejligt
klyngehus(en slags rækkehus)med en dejlig
for og baghave.
Børnene begyndte for første gang i deres
liv i folkeskolen, og det gik ikke stille af,
de var jo ikke vant til al den banden osv.
men nu er de faldet til, og er glade for skolen.
Vi er jo ude på landet, Ranum har 16oo
indbyggere, skolen har 290 elever. Der er
jo ikke meget at lave her ude på landet, så
de er alle involveret i fodbold, håndbold,
svømning, badminton og FDF (der er ikke
nogen baptistkirker her). Så der er nok at
gå til, og siden byen er så lille, kan de alle
cykle til alting. Kirken og skolen her er
meget involveret i hinanden, så der foregår
meget i folkekirken, den eneste kirke der
er her. Jeg har været til gudstjeneste 5 - 6
gange, vi var 8 mennesker og jeg var den
yngste - lidt kedeligt. Og præsten synes,
jeg er for karismatisk til hans kirke, så jeg
prøver på at dæmpe lidt ned. Men de sidste
par måneder har jeg selv haft gudstjenester
herhjemme, jeg prædiker i en halv time,så
har vi nadver og ser en kristen film, og til
min forbavselse, kan børnene godt lide det.
Men vi trænger jo til fællesskab,så jeg er
ved at prøve at overtale præsten til at have
Alpha her. Bed for os at vi får gang i noget
her. Vi har haft besøg af Erling og Inge-
4
Hilsen fra Ranum
Lise Johannsen et par gange, de er vores
ekstrafamilie, altid villige til at hjælpe os
når noget skal laves.Vi har også haft besøg
af Grethe, min gamle veninde.
Her er jo utrolig smukt her ned til Limfjorden
og ikke så langt fra vesterhavet. Vi
glæder os til sommer.
Med hensyn til Tina, så er hun er begyndt
som støttepædagog i Ranum skole, hun
ville jo læse videre til lærer i Sverige, men
det blev ikke til noget, så nu vil hun se om
dette er noget for hende. Med hensyn til
mig selv, så har jeg fået et dejligt hus, lige
over for Tinas (altså også et klyngehus) 3
værelser med have. Så jeg er lykkelig, for
første gang i 10 år, kan jeg bo for mig selv
og stadig tæt nok til at børnene kan komme
over. Jeg flytter 1. januar.
JEG SAVNER JER ALLE RIGTIG ME-
GET.
Kærlig hilsen Birthe.
Birthe, Chris, Cody og Cameron.
Tina mangler på billedet.

M
e
s b
T
or
f
Hej alle børn.
ø
r n
Søndag 6. februar, mens de voksne er til formiddagsgudstjeneste,
sker der noget rigtig sjovt!
Teengruppen Way-Out har lovet at hjælpe Børnekirken
med at arrangere fastelavnsfest. Hvis du
har lyst kan du komme udklædt, men husk noget
varmt tøj inden under, da vi skal være ude noget
af tiden. Hvis du skulle glemme dit udklædningstøj
derhjemme,så har de unge i Way-Out lovet at
sørge for noget du kan låne. Så bare rolig - du skal
nok blive lige så fjollet at se på som alle os andre!!
Jeg glæder mig til at se dig - øh det vil sige - mon
jeg kan kende dig.
Kærlig hilsen Viktor
Mini-Bibelskole
Mini-Bibelskole er for dig, der gerne vil lære og forstå, hvad Bibelen har at sige os i dag.
I modsætning til tidligere, vil vi ved dette forårs Mini-Bibelskole kun udbyde et undervisningsspor,
da vi har fået muligheden for en meget spændende og udfordrende underviser
med et yderst aktuelt emne. Temaet er ”Tiden i et profetisk perspektiv – hvad siger Jesus
til kirken i dag?” og underviser er præst og forfatter Hans P. Pedersen. Ud fra Johannes
profetier og syner, som han fik på øen Patmos omkring år 95, vil vi se på, hvad disse
budskaber aktuelt har at sige os i dag.
Undervisningen vil samtidigt blive en utrolig spændende opdagelsesrejse ind i historiens,
teologiens og symbolernes gådefulde verden. Med andre ord: To helt specielle aftener
med indtryk til alle sanser og en åndelig udfordring.
Under undervisningen vil der blive arrangeret program for børnene og aftenen vil afslutte
på et tidspunkt, så også ældre og børnefamilier har mulighed for at deltage.
Pris for begge undervisningsaftener, inkl. mad og evt. studiemateriale er kr. 60,- som betales
ved den første aften. Af hensyn til planlægningen, er tilmelding nødvendig.
Sidste frist for tilmelding er søndag den 27. februar 2005.
Tilmelding skal ske på tilmeldingsfolderen, der ligger i kirken. Den kan også rekvireres
på tlf. 46 37 24 49 eller på jd@rbknet.dk
5

6
Hvorfor vandrer de?
Af Niels Mørup Pedersen
I anledning af at Grethe og jeg til maj
2005 skal på pilgrimsfærd til Assisi i Italien,
fandt jeg anledning til at skrive disse
linjer.
’Herre vis mig din vej og giv mig mod
til at gå den’.
Vandringsmotivet forener religiøse mennesker
i næsten alle kulturer: opbrud, valfart,
missionsrejse, tiggermunkenes vandringer.
Gud kalder til opbrud på forskellig måde.
Valfarten er måske den religiøse skik,
som er lettest at iagttage og genkende i
forskellige religioners kulturer: hinduernes
vandring til ’Ganges’, katolikkernes
valfart til Rom, jøders og kristnes pilgrimsrejser
til Det hellige Land og muslimernes
til Mekka. På Jesu tid forlod disciplen sit
almindelige liv og fulgte Jesus på hans
lange vandringer. Ikke som en flugt fra
virkeligheden, men som en mulighed for
at møde den.
I Middelalderen voksede pilgrimsbevægelsen
sig stærkere og stærkere, ofte i
form af bodsvandring for at få ’syndernes
forladelse’. I en periode deltog mellem
20 og 50% af Europas voksne befolkning
i valfarter og vandringer. Pilgrimmen bar
specielle klæder, en dragt til al slags vejr,
som tit blev overdraget ved en udsendelsesgudstjeneste:
en kappe, grove støvler
eller sko, en rygsæk, en hat til beskyttelse
mod solskin og regn samt en stav. Pilgrim-
semblemet garanterede vandreren frit
ophold på de herberger, som blev bygget
langs pilgrimsvejene.
Folk havde forskellige grunde til at vandre.
Nogle vandrede for at gøre bod, nogle for
at bede om hjælp til sig selv og andre,
nogle for at finde sig selv og Gud.
I en begrænset periode af kirkens historie
var der endnu et motiv for en slags
pilgrimsvandring – den hellige krig, med
det formål at befri Jerusalem fra islams
herredømme. Korsfarernes historie (især
1100-1200 tallet) er en mørk periode i
vores tradition, som blev grundlagt på en
misforstået pligttroskab for Guds sag.
Denne epoke blev efterfulgt af en anden:
tiggermunkenes! Franz af Assisi, Guds lille
fattige munk fra Italien, satte Europa i bevægelse
gennem sin orden: ’gråbrødrene’.
Det var fra begyndelsen af 1200-tallet, at
tusindvis af hengivne brødre vandrede ud
i hele verden som pilgrimme. De kaldtes
også tiggermunke og vandrede først og
fremmest på de store alfarveje og var derfor
til rådighed for mennesker i byerne og
landsbyerne.
De gik begge veje: den indre vandrings
vej i søgen efter livets kildespring – og
den ydre vandrings vej i omsorg for deres
medmennesker på vejen. De gik helt op til
det kolde Norden og grundlagde rastepladser
på vejen i form af klostre, herberger og
kirker.
De store valfartsmål dengang var Jerusalem,
Santiago de Compostella og Trondheim
– steder som stadig har stor tiltrækningskraft
for pilgrimme i vores tid.

Martin Luther forbød pilgrimsvandring
ved Reformationen (1536), og siden har
det ikke haft nogen renaissance. Ikke før
nu – næsten 500 år senere.
I 1700-tallet skrev pietisterne salmer, bad
og længtes efter pilgrimmens mål – himlens
åbne porte. Den engelske forfatter,
John Bunyan, skrev bestselleren ’En pilgrimsvandring’
– en bog, som stærkt påvirkede
datidens protetstantiske befolkning.
Himmellængslen var stor, men selve pilgrimsvandringen
svag. Den handlede mere
om en indre, åndelig pilgrimsvandring.
I dag begynder mennesker at vandre igen.
Motionister, vandringsfolk og turister
– men også pilgrimme. Mennesker, som
i deres søgen efter livets dyb og længslen
efter indre opbrud, begiver sig ud på veje
og stier i vort danske landskab. En del stier
er meget gamle og gås på ny - andre er nye
og uprøvede.
Den indre vandring i den ydre vandrings
form. Pilgrimstanken er blevet genfødt i
det moderne rastløse menneskes behov for
indre ro og stilhed.
Syv nøgler nøgler til ro i sjælen.
Vi har det bedre i det ydre end i det indre!
Kroppen jager afsted mellem hjem, arbejde
og eventuel fritid. Ofte prøver vi forgæves
at nå alting. - Med det resultat, at vores indre
havner i en undtagelsestilstand. Vi har
ganske enkelt ikke tilstrækkelig tid til at
tænke over, hvad vi egentlig er i gang med.
Alt går så hurtigt. I rasende tempo passerer
livet forbi - som et lyntog. Det er ikke bare
på arbejdspladsen, at stressfaktoren øges;
hele livet er fanget i en hvirvel af aktiviteter
og projekter. Tempoet er højt, budskaberne
hurtige og med stærke lys- og billedudtryk.
I en søgen efter alternative måder at leve
på har pilgrimstanken fået fornyet aktualitet.
Den vidner om en indre vandring i den
ydre vandrings form, og den får os til at
opdage, at der bag det ydre landskab kan
anes et indre. Pilgrimmen ved, at det virkelige
liv leves, hvor livets kildespring flyder,
og hvor rødderne til kærlighed og omsorg
findes. Hvad er det,der gør, at flere og flere
tager rygsækken på nakken og begiver sig
ud mod kendte og ukendte mål? Svaret kan
måske anes i de syv nøgleord:
1. Langsomhed:
Pilgrimmens symbol er snarere sneglen end
lyntoget. At gå stille og roligt uden hast. Få
tid til at opleve og se, tid til eftertanke og
bøn, tid til stilhed og koncentration. Den
monotone vandring, hvor man går i takt til
hjerteslagene, fremmer den indre vandrings
møde med sig selv, andre og Gud.
2. Frihed
At få lov til at vandre igennem det danske
landskab – i langsomt tempo, uden forstyrrende
kalendere, giver en oplevelse af ydre
og indre frihed fra tidens pressende stressfaktorer.
I vandringens frihed bliver der
plads til gråd og latter, ja, alle de lag, som
ligger nedenunder overfladen berøres.
3. Enkelhed
Rygsækken må ikke veje for meget. Lidt
mad og vand, skiftetøj og plaster rækker
langt. Vandringen i sig selv inspirerer til en
enkel livsstil. Liggeunderlag og sovepose
på gulvet eller udendørs – og fælles indkøb
af råvarer koster ikke så meget. Jo lettere
rygsæk – desto lettere er det at gå.
4. Frihed fra bekymringer
Uro, bekymring og byrder sættes i nyt perspektiv.
Vandringen støtter en god sorgløs
Fortsættes side 9
7

8
Kend din menighed
Kend din menighed er en artikelserie,
der sætter fokus på de mange mennesker,
vi ser søndag efter søndag, men
som vi måske ikke kender særlig godt.
Af Peter Wiik
Endelig! I mørket kunne de nu se en rød-
og hvidmalet grænsepæl. Efter at have
befundet sig 3 døgn i bjergene, hvor de
sov om dagen og gik om natten, på flugt fra
Tito’s kommunistisk regime i Jugoslavien,
var 4 unge mænd – hver med sin baggrund,
nået til Italien, hvor de nu var flygtninge.
Idriz Højrizi (69) var én af de unge mænd.
Rejsen havde for Idriz været lang, fra
hjemegnen i Kosovo i syd, til Beograd
og videre nordpå til Zagreb og Ljubljana,
inden han og kammeraterne bevægede sig
op i bjergene i grænseegnene mod Trieste i
Italien. Her blev de godt modtaget af myndighederne,
og blev bragt til en flygtningelejr
i Salerno, hvor Idriz nu blev registreret
som FN-flygtning.
Det blev til 1 år i Italien, inden repræsentanter
fra Dansk Flygtningehjælp kom til
lejren og tilbød en del af flygtningene dér
ophold i Danmark, som en del af den FNkvote
som Danmark modtog hver år.
Idriz er født i 1935 og er opvokset i Ferizaj
i Kosovo. Kom fra en oplyst familie, som
ejede både jord og ejendom. Da kommunisterne
kom til magten efter 2. verdenskrig,
blev disse ting frataget dem, og Idriz’ far
blev, som én af mange, dræbt af kommunisterne,
hvis regime skabte stor frygt i
befolkningen. Idriz tog en læreruddannelse
i Kosovo, inden han som 24-årig besluttede
sig for at flygte fra det terroriserende
regime.
En måned efter at være kommet til Danmark
mødte han Ingrid. Hun var en glad
inspirerende kristen, og Idriz besluttede
sig ligeledes for at blive kristen. Snart var
han i gang med den revisoruddannelse,
som lagde grunden til et langt arbejdsliv
i Danmark; bl.a. hos FDB, hvor han var
ansat i 25 år.
Ingrid Højrizi (65) er opvokset i Ålborg og
kommer fra et dejligt kristent hjem, som
altid var åbent og gæstfrit. Forældrene var
gode til at vise kærlighed, og de så altid
det bedste i mennesker, hvilket gjorde, at
mange havde lyst til at være på besøg i
hjemmet.
Det katolske hospital, Sct. Josef’s Hospital
i København, dannede rammen om en
rigtig dejlig tid, mens Ingrid tog sin sygeplejeuddannelse.
Da hun befandt sig i den
sidste del af uddannelsen, traf hun Idriz,
som netop var kommet til Danmark. Efter
giftemålet i 1962 flyttede de til Ålborg,
hvor de fik drengene Bruno (41) og Dan
(40). Efter nogle år tog familien et 5 mdr.
bibelskoleophold på Apostolsk Højskole i

Kolding, inden turen gik videre til Farum,
hvor de boede nogle år.
I 1968 kom familien til Roskilde. Boede
i begyndelsen på Vindingevej, hvor Filip
(36) og Anne (34) kom til verden, inden
de i 1970 flyttede ind i Rørmosen. Ingrid
uddannede sig til sygeplejelærer, inden
familien i 1981 flyttede til Dianalund, hvor
Ingrid arbejdede som oversygeplejerske
på hospitalet, Filadelfia. I 1993 flyttede de
igen til Roskilde, hvor de slog sig ned i Terrasserne.
Ingrid arbejdede nu som lærer på
Sygeplejeskolen i Roskilde. Et job som hun
bestred, frem til hun gik på pension. Ingrid
og Idriz har baggrund i Apostolsk Kirke.
Efter mange gode år dér, besluttede de sig
for nogle år siden til at knytte sig tættere til
fællesskabet i Baptistkirken.
Nu nyder Ingrid og Idriz pensionisttilværelsen
i lejligheden i Hyrdehøj. Efter et
langt arbejdsliv er det dejligt at have god
tid med familien, med de 5 børnebørn, at
kunne læse gode bøger, trave sig en tur
samt indimellem køre til København og
nyde en opera.
Tak Gud!
Kasper kommer gående i skolegården.
En due flyver hen over ham og
taber en klat ned på hans fine nye
vinterjakke, men i stedet for at
blive gal, takker han straks sin Gud.
Gud kigger forundret ned og spørger:
- Hvorfor takker du mig?
- Jeg takker dig, Vor Herre, fordi
du ikke gav koen vinger!
fortsat fra side 7
holdning. Man lærer langsomt, at ”det ordner
sig nok”, og at ingen bliver hjulpet af at
lægge sten til byrde. I evighedens perspektiv
vejer min byrde slet ingenting.
5. Stilhed
Selv i en gruppe kan man gå i stilhed.
Lyden af stemmer, fuglesang og fjern
trafik hindrer ikke stilhedens nærvær. Pilgrimsvandringen
ligner retrætens form og
indhold, men er i bevægelse. Jagten efter
nye informationer, oplevelser og lydindtryk
toner væk i stilheden.
6. Fællesskab
Under vandringen viskes grænser let ud.
Forskelle i alder, køn, erfaring o.a. mærkes
efterhånden mindre og mindre. Vi er alle
pilgrimme, som deler, hvad vi har. Plaster
og vand, mad og samtale, bøn og massage.
Besvær og slid, glæde og hvile, livsskæbner
og eksistentielle spørgsmål.
7. Spiritualitet.
Jordisk og himmelsk, åndeligt og verdsligt,
materielt og usynligt – selv her viskes
grænserne ud. Alt går ud i ét, og tilværelsen
har Skaberen som sin oprindelse. At vandre
som pilgrim er at vandre i Gud, at være til.
Vi er alle pilgrimme! Under vor korte livsvandring
møder vi natur og kultur, os selv,
andre medvandrere og Gud. Møderne – eller
manglen på møder – berører os på forskellig
vis, på godt og ondt. Syv nøgleord –
syv ’længsler’, som måske også modsvares
af syv mangler i vor vesterlandske kultur.
Det er ikke så mærkeligt, at pilgrimstanken
har fået en renaissance.
9

Februar 2005
10
ti 1. kl. 18:00 Spejder
on 2. kl. 14:00 Seniormøde v/Inga Møller - Mit liv blandt baptister
lø 5. kl. 10:00 Aglow
kl. 19:00 WaterWalk Event - Ungdomsevent
sø 6. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Jan Haslund Thomsen og Jan
Johannsen
kl. 10:20 Café Hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Jan Haslund Thomsen og Jan
Johannsen for hele familien - Børnekirke fastelavn
ti 8. kl. 18:00 Spejder
kl. 19:30 Kvindekredsen »Syng med aften« v/Orla Hylleberg og Lars
Bo Jensen
12. kl. 08:30 Teleioskursus - gruppelederkursus
sø 13. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Torsten Højberg og Bendt Hansen
kl. 10:20 Café Hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Torsten Højberg og Bendt
Hansen for hele familien - Børnekirke
ma 14. kl. 19:00 Menighedsrådsmøde
ti 15. kl. 18:00 Spejder
kl. 19:30 Non-Stop Generalforsamling
on 16. kl. 14:00 Seniormøde Bibeltime v/Torsten Højberg
sø 20. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Claus Bækgaard
kl. 10:20 Café Hygge
kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Claus Bækgaard
for hele familien - Børnesamvær
sø 27. kl. 10:30 Fællesgudstjeneste v/lægprædikant og Claus Bækgaard
Børnesamvær - Caféen er åben.

Det´ for mænd
Lørdag 5. februar kl. 9:00
Øde Hastrupvej 65, Roskilde
Taler: Jens Peder Pedersen, Herning
Yderligere information
Erik Kristiansen, tlf. 46 36 25 37
Aglow
Lørdag 5. februar kl. 10:00
Baptistkirken i Roskilde
Taler: Marianne Bech
Yderligere information
Hildegard Rasmussen
tlf. 46 37 05 90
Kvindekredsen indbyder alle til en
Syng med aften
under ledelse af Orla Hylleberg og
musikledsagelse af Lars Bo Jensen.
Kom og syng med på kendte salmer og sange
tirsdag 8. februar kl. 19:30 i menighedssalen.
På Kvindekredsens vegne
Inge Krabbe
Bedemøder i Baptistkirken
”De kom i enighed i templet hver dag… jublende
og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele
folkets yndest” Ap.G. 2, 46-47
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 i rum 11 for mænd
Fredag kl. 10:30 - 11:30 i biblioteket
Søndag kl. 9:30 i rum 11
Redaktion:
Anne Dorthe Johannsen
(ans.) tlf. 46 38 49 50
adj@glimpse.dk
Gitte Prøhl
proehl@vip.cybercity.dk
Layout og sats:
Anne Dorthe Johannsen
Tryk:
S. M. Olsen
Bysøstræde 3
4300 Holbæk
Oplag:
800 eksemplarer
Distribution:
Jane Daugaard
Indlæg til redaktionen:
Mrk: Bladet »Baptistkirken«
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Eftertryk tilladt, dog kun efter
aftale med ansv.
Menighedens
kontaktadresser:
Præster:
Torsten Højberg
tlf. 46 37 24 42
træffes ikke fredag
th@rbknet.dk
Claus Bækgaard
tlf. 46 37 24 49
cb@rbknet.dk
Kontorets tlf. 46 35 46 33
Sekretær:
Jane Daugaard
jd@rbknet.dk
Træffes på kirkens kontor
tirsdage kl. 18 - 19.30
tlf. 46 35 46 33
Kasserer:
Lizzi Lynge Nielsen
tlf. 46 32 46 23
Giro: 6 01 31 47
Menighedens hjemmeside
www.baptistkirke.dk
11

Afsender
Baptistkirken i Roskilde
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Baptist! - Hvad er det?
Baptist:
En baptist er først og fremmest en kristen, en person
som tror på Gud og forsøger at erfare mere om
Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er
man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn,
som døde for alles synd, men genopstod og lever
i dag.
Baptist:
Baptistkirken hører til den store familie af kristne
kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med
Pinsekirken. I modsætning til Folkekirken døber
baptister ikke spædbørn, men velsigner dem.
Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på
bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser
og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens
dåbsbassin.
Baptist:
På verdensplan er Baptistkirken et af de største
kirkesamfund med ca. 31 mill. medlemmer samlet
i Baptisternes Verdensalliance (BWA). I USA er
Baptistkirken landets største kirkesamfund. Det
overgår f. eks. langt den Lutherske Kirke, den som
vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke.
Baptist:
Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på
knap 300 medlemmer. Kirken ligger på Vindingevej
32. Menighedens aktiviteter er mangesidede, bl. a.
gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde.
Alle er velkomne til at besøge menigheden
gennem disse aktiviteter.
Baptist:
Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om,
hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på
skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet
gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at
give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11),
for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis
og uforpligtende overalt i Danmark.
De unge bag WaterWalk, har besluttet
at stoppe ungdomsgudstjenesterne hver
anden søndag, og i stedet afholder de en
event én gang om måneden. Dette medfører,
at de kan lægge flere ressourcer i
planlægningen og på den måde, som de
skriver på hjemmesiden, bliver det også
1000 gange boozer (federe!!).
Den første Event løber af stablen
lørdag 5. februar kl. 19:00
Ses vi?
Læs mere på www.waterwalk.dk