Februar 2005 02 / 05 - Roskilde Baptistkirke

baptistkirke.dk

Februar 2005 02 / 05 - Roskilde Baptistkirke

Februar 2005 02 / 05


2

KOMMENTAR

Erling Johannsen

Næsten hele den vestlige verden er blevet

berørt af virkningerne af flodbølgen i

Asien. Ikke mindst fordi mange skandinavere

er blevet ofre for denne katastrofe, der

skete i juleferien sidste år.

Medierne formår jo ofte at give os øjebliksbilleder

med mange voldsomme detaljer

lige ind i vore stuer næsten samtidig med,

at de sker. Disse frygtelige ting sker for

vore øjne uden, at vi i øjeblikket kan gribe

ind eller på nogen måde gøre noget ved det,

men vi vil reagere på dem.

Synligheden af folks engagement så vi for

alvor første gang efter 11. september 2001,

hvor blomster og levende lys på trapperne

foran den amerikanske ambassade spontant

udtrykte mange menneskers reaktion på

den terroraktion i New York, som kostede

rigtig mange menneskeliv. Man oplevede

terrorangrebet på World Trade Center i al

sin grusomhed ”live” på TV, følte for ofrene

og med de efterladte og måtte følgelig

vise det.

Den unge italienske turist, der uden rimelig

begrundelse blev stukket ned på Nørrebro

sidste år, fik også en masse mennesker til at

reagere med blomster, lys og spontane demonstrationer

på mordstedet mange dage

efter udåden.

Flodbølgen i Asien kom så meget tæt på os

danskere og skandinaver, fordi mange af os

også kunne have været dernede og været

blevet ofre for katastrofebølgen – hvis vi

havde valgt at holde jul hjemmefra netop

de steder. Taknemmeligheden over at været

gået fri gav måske derfor rum for medfølelse

i langt højere grad end ellers.

I sådanne tider kommer sorg, medfølelse

og gavmildhed overfor andre frem i mennesker.

Vi reagerer derfor anderledes og

ønsker at gøre et eller andet for at hjælpe.

Det ses især på de meget store pengebeløb,

der bliver indsamlede som katastrofehjælp,

men også på de mange tilbud fra enkeltpersoner

om at ville rejse derud og hjælpe de

indfødte ofre med at genopbygge ødelagte

huse og yde førstehjælp på anden måde.

”Når nøden er størst er hjælpen nærmest”

siger et gammelt ord, der også er sandt i

de nævnte katastrofesituationer såvel som

det var det under sidste krig, hvor folk i de

besatte lande fandt sammen i fælles nød og

trængsler og kunne hjælpe hinanden.

Der tales i den sammenhæng også om ”de

sidste tider”, som bl.a. er beskrevet i de

sidste kapitler af bibelen. ”Der skal komme

jordskælv og oversvømmelser, osv.” men

det ved vi endnu ikke noget om med sikkerhed,

fordi ”tegnene i tiden” er svære at

bedømme.

Hvis det er Guds vilje at lade katastrofer

ske, kan vi ikke gøre ”hverken fra eller til”,

men vi kan stadigvæk prøve på ”at elske

vor næste som os selv” og ved at stå sammen

og hjælpe til, når katastrofen indtræffer

på den ene eller anden måde.


Præsten skriver

Vær den du er – for det er der ingen

andre der er!

Fastelavn leder nok i højere grad vores

tanker over på udklædning, fastelavnsboller

og ”katten af tønden”, end den faste og

forberedelsestid til påsken, som fastelavn

oprindeligt var optakten til. Her klædte

man sig ud for ikke at blive genkendt når

man spiste, drak og festede igennem, inden

den 40 dage lange fastetid startede.

I dag er der mange mennesker, der går

med forklædninger hver dag, for ikke at

blive genkendt. Måske ikke så meget en

fysisk forklædning, andet end hvad vi

søger at signalere med vores påklædning,

men i langt højre grad i vores opførelse og

måden vi relaterer til hinanden på.

Én ting er den kultur, det kodeks eller

den måde vi plejer at gøre tingene på når

vi er sammen i forskellige sammenhæng,

noget andet er de forventninger vi stiller

til hinanden. Det være sig både på vore

arbejdspladser, i skolen, i familien eller i

kirken. Disse forventninger kan i sig selv

være svære nok at skulle leve op til. Men

en endnu større byrde, er nok de forventninger

og krav vi stiller til os selv. Ofte

kan disse være forårsaget af tendenser

i de førnævnte, blot gjort mange gange

stærkere, når vi tager dem til os. ”Jeg burde

også……” Dette forstærkes yderligere, når

vi så altid sammenligner os selv med andre,

for hvem netop det pågældende område af

livet, er særligt stærkt.

Helt slemt bliver det, hvis det ”man burde”

nu også er en god kristen dyd, eller at man

overfører de samme mekanismer til vores

relation med Gud.

Det forhold, som har hele sit udspring

i et kærlighedsforhold mellem Skaberen

selv og os mennesker, og som er ment som

noget godt, bliver reduceret til en præstationskristendom,

hvor vi skal leve op til

en masse forventninger. Da Gud skabte

dig, skabte han dig netop med de evner

og kvaliteter som du har. Og netop derfor

ønsker han at være i en tæt relation med

dig. Guds kald til dig er først og fremmest

en invitation til at følges med Ham. Det er

hverken at skulle blive ”umenneskelige”

eller et ”supermenneske”, men netop at

blive mere menneskelig. Det er en venden

tilbage til det oprindelige, det som du og

jeg var skabt til.

Ingen af os er perfekte – det ved både vi

og Gud – så der vil altid være områder i

vores liv, der vil have behov for tilretninger

eller en finpudsning. Dette arbejde, hvad

enten der skal anvendes en høvl, en grov

fil eller det fine sandpapir, ligger nu engang

bedst i Mesterens egen hånd.

”For det er Gud, der virker i jer både at ville

og at virke for hans gode vilje.” skriver

Paulus i Filipperbrevet kap. 2 v.13

Først når vi tør se denne sandhed i øjnene,

erkende vores afhængighed og være ærlige

overfor os selv og Gud, kan Mesteren selv

påbegynde sit arbejde i os. Vi klarer det

aldrig i egen kraft!

Claus Bækgaard

3


I sommeren 2003 rejste familien Warwick

til Uppsala i Sverige, hvor Tina gik

på Bibelskole. Nu er familien tilbage i

Danmark og denne hilsen var egentlig

en julehilsen, men den har ikke kunnet

nå at komme i bladet før nu.

Vi var så ovenud glade (især mig), da vi

ankom her til Løgstør egnen. Gud viste mig

i en vision, at det var her vi skulle bo. Vi

boede de første 3 uger i forskellige sommerhuse

i Trend, men så fik Tina et dejligt

klyngehus(en slags rækkehus)med en dejlig

for og baghave.

Børnene begyndte for første gang i deres

liv i folkeskolen, og det gik ikke stille af,

de var jo ikke vant til al den banden osv.

men nu er de faldet til, og er glade for skolen.

Vi er jo ude på landet, Ranum har 16oo

indbyggere, skolen har 290 elever. Der er

jo ikke meget at lave her ude på landet, så

de er alle involveret i fodbold, håndbold,

svømning, badminton og FDF (der er ikke

nogen baptistkirker her). Så der er nok at

gå til, og siden byen er så lille, kan de alle

cykle til alting. Kirken og skolen her er

meget involveret i hinanden, så der foregår

meget i folkekirken, den eneste kirke der

er her. Jeg har været til gudstjeneste 5 - 6

gange, vi var 8 mennesker og jeg var den

yngste - lidt kedeligt. Og præsten synes,

jeg er for karismatisk til hans kirke, så jeg

prøver på at dæmpe lidt ned. Men de sidste

par måneder har jeg selv haft gudstjenester

herhjemme, jeg prædiker i en halv time,så

har vi nadver og ser en kristen film, og til

min forbavselse, kan børnene godt lide det.

Men vi trænger jo til fællesskab,så jeg er

ved at prøve at overtale præsten til at have

Alpha her. Bed for os at vi får gang i noget

her. Vi har haft besøg af Erling og Inge-

4

Hilsen fra Ranum

Lise Johannsen et par gange, de er vores

ekstrafamilie, altid villige til at hjælpe os

når noget skal laves.Vi har også haft besøg

af Grethe, min gamle veninde.

Her er jo utrolig smukt her ned til Limfjorden

og ikke så langt fra vesterhavet. Vi

glæder os til sommer.

Med hensyn til Tina, så er hun er begyndt

som støttepædagog i Ranum skole, hun

ville jo læse videre til lærer i Sverige, men

det blev ikke til noget, så nu vil hun se om

dette er noget for hende. Med hensyn til

mig selv, så har jeg fået et dejligt hus, lige

over for Tinas (altså også et klyngehus) 3

værelser med have. Så jeg er lykkelig, for

første gang i 10 år, kan jeg bo for mig selv

og stadig tæt nok til at børnene kan komme

over. Jeg flytter 1. januar.

JEG SAVNER JER ALLE RIGTIG ME-

GET.

Kærlig hilsen Birthe.

Birthe, Chris, Cody og Cameron.

Tina mangler på billedet.


M

e

s b

T

or

f

Hej alle børn.

ø

r n

Søndag 6. februar, mens de voksne er til formiddagsgudstjeneste,

sker der noget rigtig sjovt!

Teengruppen Way-Out har lovet at hjælpe Børnekirken

med at arrangere fastelavnsfest. Hvis du

har lyst kan du komme udklædt, men husk noget

varmt tøj inden under, da vi skal være ude noget

af tiden. Hvis du skulle glemme dit udklædningstøj

derhjemme,så har de unge i Way-Out lovet at

sørge for noget du kan låne. Så bare rolig - du skal

nok blive lige så fjollet at se på som alle os andre!!

Jeg glæder mig til at se dig - øh det vil sige - mon

jeg kan kende dig.

Kærlig hilsen Viktor

Mini-Bibelskole

Mini-Bibelskole er for dig, der gerne vil lære og forstå, hvad Bibelen har at sige os i dag.

I modsætning til tidligere, vil vi ved dette forårs Mini-Bibelskole kun udbyde et undervisningsspor,

da vi har fået muligheden for en meget spændende og udfordrende underviser

med et yderst aktuelt emne. Temaet er ”Tiden i et profetisk perspektiv – hvad siger Jesus

til kirken i dag?” og underviser er præst og forfatter Hans P. Pedersen. Ud fra Johannes

profetier og syner, som han fik på øen Patmos omkring år 95, vil vi se på, hvad disse

budskaber aktuelt har at sige os i dag.

Undervisningen vil samtidigt blive en utrolig spændende opdagelsesrejse ind i historiens,

teologiens og symbolernes gådefulde verden. Med andre ord: To helt specielle aftener

med indtryk til alle sanser og en åndelig udfordring.

Under undervisningen vil der blive arrangeret program for børnene og aftenen vil afslutte

på et tidspunkt, så også ældre og børnefamilier har mulighed for at deltage.

Pris for begge undervisningsaftener, inkl. mad og evt. studiemateriale er kr. 60,- som betales

ved den første aften. Af hensyn til planlægningen, er tilmelding nødvendig.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 27. februar 2005.

Tilmelding skal ske på tilmeldingsfolderen, der ligger i kirken. Den kan også rekvireres

på tlf. 46 37 24 49 eller på jd@rbknet.dk

5


6

Hvorfor vandrer de?

Af Niels Mørup Pedersen

I anledning af at Grethe og jeg til maj

2005 skal på pilgrimsfærd til Assisi i Italien,

fandt jeg anledning til at skrive disse

linjer.

’Herre vis mig din vej og giv mig mod

til at gå den’.

Vandringsmotivet forener religiøse mennesker

i næsten alle kulturer: opbrud, valfart,

missionsrejse, tiggermunkenes vandringer.

Gud kalder til opbrud på forskellig måde.

Valfarten er måske den religiøse skik,

som er lettest at iagttage og genkende i

forskellige religioners kulturer: hinduernes

vandring til ’Ganges’, katolikkernes

valfart til Rom, jøders og kristnes pilgrimsrejser

til Det hellige Land og muslimernes

til Mekka. På Jesu tid forlod disciplen sit

almindelige liv og fulgte Jesus på hans

lange vandringer. Ikke som en flugt fra

virkeligheden, men som en mulighed for

at møde den.

I Middelalderen voksede pilgrimsbevægelsen

sig stærkere og stærkere, ofte i

form af bodsvandring for at få ’syndernes

forladelse’. I en periode deltog mellem

20 og 50% af Europas voksne befolkning

i valfarter og vandringer. Pilgrimmen bar

specielle klæder, en dragt til al slags vejr,

som tit blev overdraget ved en udsendelsesgudstjeneste:

en kappe, grove støvler

eller sko, en rygsæk, en hat til beskyttelse

mod solskin og regn samt en stav. Pilgrim-

semblemet garanterede vandreren frit

ophold på de herberger, som blev bygget

langs pilgrimsvejene.

Folk havde forskellige grunde til at vandre.

Nogle vandrede for at gøre bod, nogle for

at bede om hjælp til sig selv og andre,

nogle for at finde sig selv og Gud.

I en begrænset periode af kirkens historie

var der endnu et motiv for en slags

pilgrimsvandring – den hellige krig, med

det formål at befri Jerusalem fra islams

herredømme. Korsfarernes historie (især

1100-1200 tallet) er en mørk periode i

vores tradition, som blev grundlagt på en

misforstået pligttroskab for Guds sag.

Denne epoke blev efterfulgt af en anden:

tiggermunkenes! Franz af Assisi, Guds lille

fattige munk fra Italien, satte Europa i bevægelse

gennem sin orden: ’gråbrødrene’.

Det var fra begyndelsen af 1200-tallet, at

tusindvis af hengivne brødre vandrede ud

i hele verden som pilgrimme. De kaldtes

også tiggermunke og vandrede først og

fremmest på de store alfarveje og var derfor

til rådighed for mennesker i byerne og

landsbyerne.

De gik begge veje: den indre vandrings

vej i søgen efter livets kildespring – og

den ydre vandrings vej i omsorg for deres

medmennesker på vejen. De gik helt op til

det kolde Norden og grundlagde rastepladser

på vejen i form af klostre, herberger og

kirker.

De store valfartsmål dengang var Jerusalem,

Santiago de Compostella og Trondheim

– steder som stadig har stor tiltrækningskraft

for pilgrimme i vores tid.


Martin Luther forbød pilgrimsvandring

ved Reformationen (1536), og siden har

det ikke haft nogen renaissance. Ikke før

nu – næsten 500 år senere.

I 1700-tallet skrev pietisterne salmer, bad

og længtes efter pilgrimmens mål – himlens

åbne porte. Den engelske forfatter,

John Bunyan, skrev bestselleren ’En pilgrimsvandring’

– en bog, som stærkt påvirkede

datidens protetstantiske befolkning.

Himmellængslen var stor, men selve pilgrimsvandringen

svag. Den handlede mere

om en indre, åndelig pilgrimsvandring.

I dag begynder mennesker at vandre igen.

Motionister, vandringsfolk og turister

– men også pilgrimme. Mennesker, som

i deres søgen efter livets dyb og længslen

efter indre opbrud, begiver sig ud på veje

og stier i vort danske landskab. En del stier

er meget gamle og gås på ny - andre er nye

og uprøvede.

Den indre vandring i den ydre vandrings

form. Pilgrimstanken er blevet genfødt i

det moderne rastløse menneskes behov for

indre ro og stilhed.

Syv nøgler nøgler til ro i sjælen.

Vi har det bedre i det ydre end i det indre!

Kroppen jager afsted mellem hjem, arbejde

og eventuel fritid. Ofte prøver vi forgæves

at nå alting. - Med det resultat, at vores indre

havner i en undtagelsestilstand. Vi har

ganske enkelt ikke tilstrækkelig tid til at

tænke over, hvad vi egentlig er i gang med.

Alt går så hurtigt. I rasende tempo passerer

livet forbi - som et lyntog. Det er ikke bare

på arbejdspladsen, at stressfaktoren øges;

hele livet er fanget i en hvirvel af aktiviteter

og projekter. Tempoet er højt, budskaberne

hurtige og med stærke lys- og billedudtryk.

I en søgen efter alternative måder at leve

på har pilgrimstanken fået fornyet aktualitet.

Den vidner om en indre vandring i den

ydre vandrings form, og den får os til at

opdage, at der bag det ydre landskab kan

anes et indre. Pilgrimmen ved, at det virkelige

liv leves, hvor livets kildespring flyder,

og hvor rødderne til kærlighed og omsorg

findes. Hvad er det,der gør, at flere og flere

tager rygsækken på nakken og begiver sig

ud mod kendte og ukendte mål? Svaret kan

måske anes i de syv nøgleord:

1. Langsomhed:

Pilgrimmens symbol er snarere sneglen end

lyntoget. At gå stille og roligt uden hast. Få

tid til at opleve og se, tid til eftertanke og

bøn, tid til stilhed og koncentration. Den

monotone vandring, hvor man går i takt til

hjerteslagene, fremmer den indre vandrings

møde med sig selv, andre og Gud.

2. Frihed

At få lov til at vandre igennem det danske

landskab – i langsomt tempo, uden forstyrrende

kalendere, giver en oplevelse af ydre

og indre frihed fra tidens pressende stressfaktorer.

I vandringens frihed bliver der

plads til gråd og latter, ja, alle de lag, som

ligger nedenunder overfladen berøres.

3. Enkelhed

Rygsækken må ikke veje for meget. Lidt

mad og vand, skiftetøj og plaster rækker

langt. Vandringen i sig selv inspirerer til en

enkel livsstil. Liggeunderlag og sovepose

på gulvet eller udendørs – og fælles indkøb

af råvarer koster ikke så meget. Jo lettere

rygsæk – desto lettere er det at gå.

4. Frihed fra bekymringer

Uro, bekymring og byrder sættes i nyt perspektiv.

Vandringen støtter en god sorgløs

Fortsættes side 9

7


8

Kend din menighed

Kend din menighed er en artikelserie,

der sætter fokus på de mange mennesker,

vi ser søndag efter søndag, men

som vi måske ikke kender særlig godt.

Af Peter Wiik

Endelig! I mørket kunne de nu se en rød-

og hvidmalet grænsepæl. Efter at have

befundet sig 3 døgn i bjergene, hvor de

sov om dagen og gik om natten, på flugt fra

Tito’s kommunistisk regime i Jugoslavien,

var 4 unge mænd – hver med sin baggrund,

nået til Italien, hvor de nu var flygtninge.

Idriz Højrizi (69) var én af de unge mænd.

Rejsen havde for Idriz været lang, fra

hjemegnen i Kosovo i syd, til Beograd

og videre nordpå til Zagreb og Ljubljana,

inden han og kammeraterne bevægede sig

op i bjergene i grænseegnene mod Trieste i

Italien. Her blev de godt modtaget af myndighederne,

og blev bragt til en flygtningelejr

i Salerno, hvor Idriz nu blev registreret

som FN-flygtning.

Det blev til 1 år i Italien, inden repræsentanter

fra Dansk Flygtningehjælp kom til

lejren og tilbød en del af flygtningene dér

ophold i Danmark, som en del af den FNkvote

som Danmark modtog hver år.

Idriz er født i 1935 og er opvokset i Ferizaj

i Kosovo. Kom fra en oplyst familie, som

ejede både jord og ejendom. Da kommunisterne

kom til magten efter 2. verdenskrig,

blev disse ting frataget dem, og Idriz’ far

blev, som én af mange, dræbt af kommunisterne,

hvis regime skabte stor frygt i

befolkningen. Idriz tog en læreruddannelse

i Kosovo, inden han som 24-årig besluttede

sig for at flygte fra det terroriserende

regime.

En måned efter at være kommet til Danmark

mødte han Ingrid. Hun var en glad

inspirerende kristen, og Idriz besluttede

sig ligeledes for at blive kristen. Snart var

han i gang med den revisoruddannelse,

som lagde grunden til et langt arbejdsliv

i Danmark; bl.a. hos FDB, hvor han var

ansat i 25 år.

Ingrid Højrizi (65) er opvokset i Ålborg og

kommer fra et dejligt kristent hjem, som

altid var åbent og gæstfrit. Forældrene var

gode til at vise kærlighed, og de så altid

det bedste i mennesker, hvilket gjorde, at

mange havde lyst til at være på besøg i

hjemmet.

Det katolske hospital, Sct. Josef’s Hospital

i København, dannede rammen om en

rigtig dejlig tid, mens Ingrid tog sin sygeplejeuddannelse.

Da hun befandt sig i den

sidste del af uddannelsen, traf hun Idriz,

som netop var kommet til Danmark. Efter

giftemålet i 1962 flyttede de til Ålborg,

hvor de fik drengene Bruno (41) og Dan

(40). Efter nogle år tog familien et 5 mdr.

bibelskoleophold på Apostolsk Højskole i


Kolding, inden turen gik videre til Farum,

hvor de boede nogle år.

I 1968 kom familien til Roskilde. Boede

i begyndelsen på Vindingevej, hvor Filip

(36) og Anne (34) kom til verden, inden

de i 1970 flyttede ind i Rørmosen. Ingrid

uddannede sig til sygeplejelærer, inden

familien i 1981 flyttede til Dianalund, hvor

Ingrid arbejdede som oversygeplejerske

på hospitalet, Filadelfia. I 1993 flyttede de

igen til Roskilde, hvor de slog sig ned i Terrasserne.

Ingrid arbejdede nu som lærer på

Sygeplejeskolen i Roskilde. Et job som hun

bestred, frem til hun gik på pension. Ingrid

og Idriz har baggrund i Apostolsk Kirke.

Efter mange gode år dér, besluttede de sig

for nogle år siden til at knytte sig tættere til

fællesskabet i Baptistkirken.

Nu nyder Ingrid og Idriz pensionisttilværelsen

i lejligheden i Hyrdehøj. Efter et

langt arbejdsliv er det dejligt at have god

tid med familien, med de 5 børnebørn, at

kunne læse gode bøger, trave sig en tur

samt indimellem køre til København og

nyde en opera.

Tak Gud!

Kasper kommer gående i skolegården.

En due flyver hen over ham og

taber en klat ned på hans fine nye

vinterjakke, men i stedet for at

blive gal, takker han straks sin Gud.

Gud kigger forundret ned og spørger:

- Hvorfor takker du mig?

- Jeg takker dig, Vor Herre, fordi

du ikke gav koen vinger!

fortsat fra side 7

holdning. Man lærer langsomt, at ”det ordner

sig nok”, og at ingen bliver hjulpet af at

lægge sten til byrde. I evighedens perspektiv

vejer min byrde slet ingenting.

5. Stilhed

Selv i en gruppe kan man gå i stilhed.

Lyden af stemmer, fuglesang og fjern

trafik hindrer ikke stilhedens nærvær. Pilgrimsvandringen

ligner retrætens form og

indhold, men er i bevægelse. Jagten efter

nye informationer, oplevelser og lydindtryk

toner væk i stilheden.

6. Fællesskab

Under vandringen viskes grænser let ud.

Forskelle i alder, køn, erfaring o.a. mærkes

efterhånden mindre og mindre. Vi er alle

pilgrimme, som deler, hvad vi har. Plaster

og vand, mad og samtale, bøn og massage.

Besvær og slid, glæde og hvile, livsskæbner

og eksistentielle spørgsmål.

7. Spiritualitet.

Jordisk og himmelsk, åndeligt og verdsligt,

materielt og usynligt – selv her viskes

grænserne ud. Alt går ud i ét, og tilværelsen

har Skaberen som sin oprindelse. At vandre

som pilgrim er at vandre i Gud, at være til.

Vi er alle pilgrimme! Under vor korte livsvandring

møder vi natur og kultur, os selv,

andre medvandrere og Gud. Møderne – eller

manglen på møder – berører os på forskellig

vis, på godt og ondt. Syv nøgleord –

syv ’længsler’, som måske også modsvares

af syv mangler i vor vesterlandske kultur.

Det er ikke så mærkeligt, at pilgrimstanken

har fået en renaissance.

9


Februar 2005

10

ti 1. kl. 18:00 Spejder

on 2. kl. 14:00 Seniormøde v/Inga Møller - Mit liv blandt baptister

lø 5. kl. 10:00 Aglow

kl. 19:00 WaterWalk Event - Ungdomsevent

sø 6. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Jan Haslund Thomsen og Jan

Johannsen

kl. 10:20 Café Hygge

kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Jan Haslund Thomsen og Jan

Johannsen for hele familien - Børnekirke fastelavn

ti 8. kl. 18:00 Spejder

kl. 19:30 Kvindekredsen »Syng med aften« v/Orla Hylleberg og Lars

Bo Jensen

12. kl. 08:30 Teleioskursus - gruppelederkursus

sø 13. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Torsten Højberg og Bendt Hansen

kl. 10:20 Café Hygge

kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Torsten Højberg og Bendt

Hansen for hele familien - Børnekirke

ma 14. kl. 19:00 Menighedsrådsmøde

ti 15. kl. 18:00 Spejder

kl. 19:30 Non-Stop Generalforsamling

on 16. kl. 14:00 Seniormøde Bibeltime v/Torsten Højberg

sø 20. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/Claus Bækgaard

kl. 10:20 Café Hygge

kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/Claus Bækgaard

for hele familien - Børnesamvær

sø 27. kl. 10:30 Fællesgudstjeneste v/lægprædikant og Claus Bækgaard

Børnesamvær - Caféen er åben.


Det´ for mænd

Lørdag 5. februar kl. 9:00

Øde Hastrupvej 65, Roskilde

Taler: Jens Peder Pedersen, Herning

Yderligere information

Erik Kristiansen, tlf. 46 36 25 37

Aglow

Lørdag 5. februar kl. 10:00

Baptistkirken i Roskilde

Taler: Marianne Bech

Yderligere information

Hildegard Rasmussen

tlf. 46 37 05 90

Kvindekredsen indbyder alle til en

Syng med aften

under ledelse af Orla Hylleberg og

musikledsagelse af Lars Bo Jensen.

Kom og syng med på kendte salmer og sange

tirsdag 8. februar kl. 19:30 i menighedssalen.

På Kvindekredsens vegne

Inge Krabbe

Bedemøder i Baptistkirken

”De kom i enighed i templet hver dag… jublende

og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele

folkets yndest” Ap.G. 2, 46-47

Onsdag kl. 17:00 - 18:00 i rum 11 for mænd

Fredag kl. 10:30 - 11:30 i biblioteket

Søndag kl. 9:30 i rum 11

Redaktion:

Anne Dorthe Johannsen

(ans.) tlf. 46 38 49 50

adj@glimpse.dk

Gitte Prøhl

proehl@vip.cybercity.dk

Layout og sats:

Anne Dorthe Johannsen

Tryk:

S. M. Olsen

Bysøstræde 3

4300 Holbæk

Oplag:

800 eksemplarer

Distribution:

Jane Daugaard

Indlæg til redaktionen:

Mrk: Bladet »Baptistkirke

Vindingevej 32

4000 Roskilde

Eftertryk tilladt, dog kun efter

aftale med ansv.

Menighedens

kontaktadresser:

Præster:

Torsten Højberg

tlf. 46 37 24 42

træffes ikke fredag

th@rbknet.dk

Claus Bækgaard

tlf. 46 37 24 49

cb@rbknet.dk

Kontorets tlf. 46 35 46 33

Sekretær:

Jane Daugaard

jd@rbknet.dk

Træffes på kirkens kontor

tirsdage kl. 18 - 19.30

tlf. 46 35 46 33

Kasserer:

Lizzi Lynge Nielsen

tlf. 46 32 46 23

Giro: 6 01 31 47

Menighedens hjemmeside

www.baptistkirke.dk

11


Afsender

Baptistkirken i Roskilde

Vindingevej 32

4000 Roskilde

Baptist! - Hvad er det?

Baptist:

En baptist er først og fremmest en kristen, en person

som tror på Gud og forsøger at erfare mere om

Gud gennem Bibelen og bønnen. Som kristen er

man frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds søn,

som døde for alles synd, men genopstod og lever

i dag.

Baptist:

Baptistkirken hører til den store familie af kristne

kirker. I Danmark er det en frikirke på linje med

Pinsekirken. I modsætning til Folkekirken døber

baptister ikke spædbørn, men velsigner dem.

Uanset alder døbes den enkelte efter eget ønske på

bekendelse af troen på Jesus Kristus som Frelser

og Herre. Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens

dåbsbassin.

Baptist:

På verdensplan er Baptistkirken et af de største

kirkesamfund med ca. 31 mill. medlemmer samlet

i Baptisternes Verdensalliance (BWA). I USA er

Baptistkirken landets største kirkesamfund. Det

overgår f. eks. langt den Lutherske Kirke, den som

vi kender her i landet som Den Danske Folkekirke.

Baptist:

Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed på

knap 300 medlemmer. Kirken ligger på Vindingevej

32. Menighedens aktiviteter er mangesidede, bl. a.

gudstjeneste, spejderarbejde, ungdomsklub, ældrearbejde.

Alle er velkomne til at besøge menigheden

gennem disse aktiviteter.

Baptist:

Roskilde Baptistmenigheds blad informerer om,

hvad der sker i menigheden. Bladet deles ud på

skift i boligkvarterer i byen. Hvis De har fået bladet

gennem husstandsomdeling, er det nødvendigt at

give tilsagn til Jane Daugaard (se adresse side 11),

for at modtage dette blad fast. Bladet tilsendes gratis

og uforpligtende overalt i Danmark.

De unge bag WaterWalk, har besluttet

at stoppe ungdomsgudstjenesterne hver

anden søndag, og i stedet afholder de en

event én gang om måneden. Dette medfører,

at de kan lægge flere ressourcer i

planlægningen og på den måde, som de

skriver på hjemmesiden, bliver det også

1000 gange boozer (federe!!).

Den første Event løber af stablen

lørdag 5. februar kl. 19:00

Ses vi?

Læs mere på www.waterwalk.dk

More magazines by this user
Similar magazines