• UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ... - CO-industri

co.industri.dk

• UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ... - CO-industri

CO-Magasinet

NR/ÅR 02/2010

UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN SIDE 5 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTR

SIDE 6 -7 100 ÅRS KVINDEKAMP SIDE 8-9 UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV SIDE 10-11 E

ET FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE SIDE 12-13 DANSKE NOTER SIDE 14 MERE VALGFRIHED I IP SIDE 15 SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIK

KERHED SIDE 16-17 DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI SIDE 6 INTERNATIONAL FAGbEVæGELSE SIDE 18-19 VOLD MÅ IKKE VæRE

TYS, TYS SIDE 20-21 FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN SIDE 5 FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 KULTUR GIVER ENE

ENERGI TIL FAGLIG KAMP SIDE 24 UDDANNELSE I STEDET FOR FYRING

FLERE SKADER I METAL- OG MASKININD

EN SIDE 5 DAN

NERGI TIL FAGLIG KAMP SIDE 24DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI SIDE 6 -7 SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIKKERHED SID

16-17 VOLD MÅ IKKE VæRE TYS, TYS ARbEjDET SIDE 20-21 FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 KUL


01.10.januar

02.10.februar

side side 2

CO Magasinet

Sikkerhed frem for alt

I Varde ligger en virksomhed, hvor sikkerhed ikke

er en by i Rusland, men et emne, der gennemsyrer

hele produktionen. På Fibervisions, som er virksomhedens

navn, plejes sikkerhedsrepræsentanterne

i en sådan grad, at der med mellemrum er kampvalg

om posten som sikkerhedsrepræsentant. Det

samme gør sig gældende i forhold til pladser i sikkerhedsudvalget.

I produktionen er der to sikkerhedsrepræsentanter

på hvert af de syv hold med i alt 13 ansatte. Og en

gang om ugen tager den ene af de to sikkerhedsrepræsentanter

en runde med holdet for at høre til

eventuelle problemer.

Oplysningerne bruges aktivt i samarbejde med ledelsen,

der løbende drøfter tilbagemeldingerne og

reagerer i den udstrækning, det er nødvendigt.

Fibervisions arbejder hen mod en ulykkesfri kultur,

og derfor forsøger ledelsen at gøre det attraktivt

Vi sætter fokus på:

UDDANNELSE I STEDET FOR

FYRINGER

På kemikaliekoncernen Cheminova i

Harboøre holdes fyresedlerne i skuffen.

I stedet sendes de ansatte på skolebænken

som voksenlærlinge. I alt 36

ufaglærte kan om to og et halvt år kalde

sig procesoperatører.

SIDE 4

FLERE SKADER I METAL- OG MA-

SKININDUSTRIEN

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i

en periode på fire år er sket over 30

procent flere arbejdsulykker i metal- og

maskinindustrien. Antallet af ulykker

steg med mere end 1.000 i perioden

2004-2008. Det er især forstuvninger

og sårskader, der er kommet flere af.

at være sikkerhedsrepræsentant. Blandt andet ved

løbende efteruddannelse, inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten

i alle relevante beslutninger i

forhold til arbejdsmiljøet og to årlige sikkerhedsseminarer

for alle sikkerhedsrepræsentanter.

- Det er vigtigt for os, at vores sikkerhedsrepræsentanter

er personer, som er interesseret i at løfte opgaven

og ikke bare er sikkerhedsrepræsentanter af

navn, eller fordi ingen andre ville, siger sikkerhedsleder

Grethe Løhde Nielsen i artiklen på siderne 10-

11.

SUND KOST ØGER TRIVSLEN

En anden måde at øge trivsel og sikkerhed på ses

hos Haldor Topsøe i Frederikssund. Her er en menu

bestående af cola, yankeebar og familieguf skiftet

ud med sund og nærende kost serveret i hyggelige

omgivelser med hvid dug og stearinlys på bordene.

SIDE 5

DANMARK SKAL SATSE PÅ

INDUSTRI

En gruppe topledere fra de store industrivirksomheder

slår alarm, fordi flere

og flere virksomheder flytter produktionen

til udlandet. Dermed går både

arbejdspladser og viden tabt.

SIDE 6-7

100 ÅRS KVINDEKAMP

Kvindernes Internationale Kampdag

fylder rundt med sine 100 år i år. Og der

er god grund til at svinge banneret for

både ligeløn og ligestilling på dagen den

8. marts.

SIDE 8-9


Og selv om virksomheden med ændringerne

i kosten bevægede sig ind på et

område, som de fleste synes er privat, så

viser resultaterne på bundlinjen, at både

trivsel og sikkerhed er øget med de nye

kostvaner.

Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen

bakkede også op om de mange ændringer

på virksomheden.

- Det var vigtigt at få ordningen til at fungere.

Når folk får noget ordentligt at spise

og drikke, så bliver de mere klare i knoppen

– og så sker der færre ulykker. Og

især kollegerne på nat og aften levede

usundt, fordi der ikke var sunde og lækre

kosttilbud på fabrikken, konstaterer Jørn

Nielsen i artiklen på siderne 16-17.

Han er fællestillidsrepræsentant for op

ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV

På Fibervisions i Varde er posten som

både sikkerhedsrepræsentant og medlem

af sikkerhedsudvalget ombejlet.

SIDE 10-11

FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE

På House of Prince har de tillidsvalgte

fået lavet en af Danmarkshistoriens

bedste fratrædelsesaftaler.

DANSKE NOTER

SIDE 12-13

SIDE 14

MERE VALGFRIHED I IP

Medlemmerne af Industriens Pension

får mere valgfrihed.

SIDE 15

mod 500 ansatte – heraf er de 300 på

skiftehold.

De nye kostvaner blev indført, fordi der

skete mange ulykker på aften- og natholdet,

særlig på 15-23-holdet, der havde

mange ulykker i tidsrummet klokken

19-21. Efter at have kørt med den nye

kost i et par år kan der konstateres et fald

i antallet af ulykker, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

FLERE ARbEjDSULYKKER

Og der er god grund til at have fokus på

sikkerhedsarbejdet. Af en opgørelse fra

Arbejdstilsynet fremgår det, at antallet

af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien

er steget med mere end 30 procent

i en periode over fire år.

ØGET TRIVSEL OG SIKKERHED

På Haldor Topsøe er sodavand, familieguf

og yankeebar skiftet ud med sund

kost, og det har givet færre ulykker.

SIDE 16-17

SIDE 18-19

INTERNATIONAL FAGbEVæGELSE

VOLD MÅ IKKE VæRE TYS, TYS

Arbejdspladsen skal blive bedre til at gå

ind i sager med vold i privatlivet.

FAGLIG ORIENTERING

SIDE 20-21

SIDE 22-23

KULTUR = ENERGI TIL FAGLIG KAMP

Ulandssekretariatet sætter fokus på

anstændigt arbejde.

SIDE 24

l e d e r

Tallene blev præsenteret på en række

fyraftensmøder, arrangeret af CO-industri,

Ledernes Hovedorganisation og

DI – Organisation for erhvervslivet over

hele landet i januar og februar.

Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael

Jørgensen er der ingen entydig

forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker

er steget så voldsomt.

- Gennem perioden har der været stigende

beskæftigelse, der medførte, at uprøvede

kræfter kom på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at der har været travlhed

på arbejdspladserne, som medførte

mangelfuld instruktion, manglende oprydning,

mangelfuld vedligeholdelse af

maskinerne og manglende branchekendskab,

siger han i artiklen på side 5.

Forside: Tillidsrepræsentant Jens Larsen fra House of Prince i Søborg. Foto: Thomas Arnbo.

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til

forbundet.

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje

onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)

side 3


02.10.februar

side 4

CO Magasinet

Af Dorthe KrAgh

foto JenS BAch

Fællestillidsrepræsentant

Gunnar Krarup Andersen

på Cheminova er med til

at sende kollegerne

på uddannelse.

uddannelse

i stedet for

fyringer

Cheminova sender 36

medarbejdere på skolebænken i stedet

for at uddele fyresedler

I stedet for at uddele fyresedler har kemikaliekon-

cernen Cheminova i Harboøre valgt at sende en stor

flok medarbejdere på skolebænken. 12 mand er i

januar begyndt som voksenlærlinge på første del af

procesoperatøruddannelsen, og de er blot fortroppen

for de i alt 36 ufaglærte medarbejdere, der om

to et halvt år kan kalde sig procesoperatører.

- Vi kunne konstatere, at vi havde 16 mand for meget

i produktionen. Og så besluttede vi at sende

nogle af dem i skole, hvilket jo er langt fredeligere

end at fyre dem, fortæller fællestillidsrepræsentant

Gunnar Krarup Andersen, 3F.

Under uddannelsen bevarer medarbejderne deres

fulde løn. Dog får de ikke skifteholdstillæg, når de

er på skole.

Det koster Cheminova godt 100.000 kroner at

transformere en ufaglært medarbejder om til procesoperatør,

men pengene er godt givet ud, mener

Gunnar Krarup Andersen.

- Vi tror på, at den økonomiske situation snart vender,

og så får vi brug for alle medarbejdere igen. Ved

at uddanne dem i stedet for at fyre dem står vi langt

stærkere efter krisen, siger han.

De 36 voksenlærlinge er på skole i en cyklus af fem

uger, så der hele tiden er et hold på skole, mens to

hold er i lære på virksomheden.

70 VOKSENLæRLINGE

Med de 36 nye voksenlærlinge er Cheminova nu

oppe på at have i alt 70 lærlinge. 18 er ungdomslærlinge,

mens 16 voksenlærlinge allerede er i fuld

gang med at uddanne sig til procesoperatører.

Virksomheden har siden 1993 tilbudt sine 215

medarbejdere i produktionen en voksenlærlingeplads,

hvis de er interesseret i at videreuddanne sig.

100 medarbejdere er allerede udlært.

- Normalt ville vi ikke sende 36 mand af sted, mens

et andet hold er i gang med at uddanne sig. Men

krisen gør, at vi nu sender flere i uddannelse end

planlagt, siger Gunnar Krarup Andersen.

Cirka 42 medarbejdere søgte om at komme i voksenlære,

og det er ifølge Gunnar Krarup Andersen

udtryk for, at kollegerne er glade for muligheden.

Trods frivilligheden lægger han ikke skjul på, at der

denne gang lå et vist pres på medarbejderne.

- Hvis det ikke var lykkedes at finde 36 personer,

som havde lyst til at begynde på uddannelsen, så

skulle vi jo se på andre muligheder, og her ville det

nok have været svært at undgå fyringer, erkender

han.


Af Dorthe KrAgh

flere kommer til skade i

metal- og maskinindustrien

I løbet af fire år er antallet af arbejdsulyk-

ker i metal- og maskinindustrien steget

med lidt over 34 procent.

I 2008 var antallet af ulykker i metal- og

maskinindustrien steget til 4.248, og

det er en stigning på 1.083 ulykker i forhold

til 2004.

Tallene fremgår af en opgørelse fra Arbejdstilsynet,

og den er netop blevet

præsenteret på 10 velbesøgte fyraftensmøder

rundt om i landet, arrangeret af

CO-industri, Ledernes Hovedorganisation

og DI.

Over 650 sikkerheds- og tillidsrepræsentanter,

ledere og andre interesserede i

metal- og maskinindustrien deltog i møderne.

Det er især antallet af forstuvninger, der

er steget voldsomt. Hele 580 flere an-

ARbEjDSULYKKER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN

satte fik en forstuvning i 2008 i forhold til

2004. Forstuvninger er desuden de hyppigst

forkommende ulykker i branchen i

2008, efterfulgt af sårskader.

Også antallet af ætsningsulykker er steg

eksplosivt fra 18 i 2004 til 40 i 2005,

hvorefter antallet faldt svagt gennem de

næste par år for at havne på 35 ulykker

i 2008.

HOLD ORDEN

Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael

Jørgensen er der ingen entydig

forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker

er steget så voldsomt.

- Gennem perioden har der været stigende

beskæftigelse, der medførte, at

uprøvede kræfter kom på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at der har været

travlhed på arbejdspladserne, som medførte

mangelfuld instruktion, manglende

oprydning, mangelfuld vedligeholdelse

af maskinerne og manglende

branchekendskab, siger han.

For at undgå de mange ulykker peger

han på, at det er vigtigt, at arbejdspladsen

har styr på eventuelle risici ved arbejdet,

og at man ganske simpelt holder

arbejdspladsen ordentlig og ryddelig.

- Så vil jeg påstå, at man kan undgå mange

fald- og snubleulykker, siger Michael

Jørgensen.

En person døde i 2008 i forbindelse med

sit arbejde i metal- og maskinindustrien,

mens 27 ansatte var involveret i en ulykke,

som medførte amputation.

Antal ulykker 2004 2005 2006 2007 2008

Død 1 7 5 1

Amputation 28 25 30 22 27

Knoglebrud 364 412 407 468 486

Forstuvning 939 1.033 1.232 1.425 1.519

Sårskade 1.009 1.117 1.124 1.270 1.207

Termisk skade 72 75 83 77 77

Bløddel 402 406 329 393 400

Ætsning 18 40 37 39 35

Forgiftning 25 16 14 37 30

Andet 308 366 400 465 478

Total 3.165 3.491 3.664 4.201 4.248

Kilde: Arbejdstilsynet, 2008.

side 5


02.10.februar

side 6

CO Magasinet

Af eriK KriStenSen

danmark skal sat

Topledere advarer: Fortsat udflytning af fremstillingsvirksomhed kan skade dansk erhverv

Tusindvis af danske arbejdspladser er gået tabt,

fordi industrivirksomheder har flyttet produktion til

udlandet. Og det er ikke alene arbejdspladser, der

er gået tabt. Det er også viden og muligheder for at

udvikle ny viden.

Det er baggrunden for, at en gruppe topledere fra

store danske industrivirksomheder slår alarm. I en

arbejdsgruppe i DI (Dansk Industri) har de udarbejdet

et udkast til et manifest, der fastslår nødvendigheden

af at bevare fremstillingsindustri i Danmark.

Arbejdsgruppen peger blandt andet på, at når produktion

flyttes ud af landet, så forsvinder forskning

i produktionsteknologi og dermed også viden, som

det har taget mere end hundrede år at opbygge.

Toplederne efterlyser derfor et holdningsskifte hos

virksomheder, DI og politikere.

Fremstillingsvirksomhed tegner sig nemlig for en

vigende del af dansk eksport og antallet af arbejdspladser.

- Men Danmark kan ikke leve alene af service og

tjenesteydelser, fastslår direktør i DI Bolette Christensen.

- Fremstillingsindustrien tegner sig for en samlet

årlig efterspørgsel hos resten af det danske erhvervsliv

på 150 milliarder kroner. Derfor rammer

det hele erhvervslivet og dermed den danske velstand,

hvis fremstillingssektoren fortsat forsvinder

til udlandet.


se på industri

sliv og den danske velstand

Der har længe været en opfattelse af, at

dansk industri roligt kunne udflytte produktion

til lavtlønslande og bevare de

videnstunge innovations- og designprocesser

i Danmark.

VIRKSOMHEDER HAR SAMFUNDS-

ANSVAR

CO-industri har lige så længe advaret

mod udflytningens konsekvenser. Derfor

hilser daglig leder af CO-industri Arne

Sørensen topledernes udspil velkommen.

Han fastslår, at det er utrolig vigtigt,

at Danmark bevarer en innovativ og

konkurrencedygtig industriel produktion.

- Mange virksomheder har betalt dyre

lærepenge, fordi de outsourcede for at

opnå kortsigtede gevinster. På lidt længere

sigt var det alligevel ikke så godt,

som de troede, og flere har trukket

produktionen tilbage til Danmark, siger

Arne Sørensen.

- Fornuft og omtanke er bedre end grådighed

og kortsigtede gevinster.

CO-industris daglige leder advarer mod

at tro, at Danmark fortsat kan være i

verdenseliten når det kommer til innovation,

forskning og udvikling, hvis udflytningen

af produktion fortsætter.

Megen nytænkning opstår nemlig i produktionen

eller i samspillet mellem produktionen

og udviklingsafdelingerne.

Den vekselvirkning går tabt, hvis man

flytter produktionen til udlandet og dermed

isolerer den fra forskning, udvikling

og design.

- Uden det tætte forhold mellem produktion,

forskning og udvikling går der

viden tabt. Det er både et problem for

det danske samfund og for den enkelte

virksomhed, siger Arne Sørensen.

Han peger på, at virksomhederne også

har et samfundsansvar. Dén samfundsmæssige

forpligtelse løber virksomhederne

fra, hvis de fortsætter med at

flytte produktion ud af landet.

MANGE IDEER GÅR TAbT

DI’s produktivitetschef, Jens Kristian Jørgensen,

peger på en række problemer,

der kan opstå, når produktion udflyttes

og adskilles fra produktudviklingen.

For det første bliver de mange gode ideer,

som opstår hos medarbejderne i produktionen,

meget vanskelige at samle

op på, og mange af dem vil gå tabt. Det

drejer sig både om ideer til nye produkter,

forbedring af eksisterende produkter

og forbedring af produktionsprocesser.

Et andet problem er, at det bliver vanskeligere

at udføre testforsøg, fordi afstanden

mellem udviklingsafdeling og

produktion bliver for stor.

Endelig peger Jens Kristian Jørgensen

på, at design af nye produkter er tæt

forbundet med design af selve produktionsprocessen.

Også den dynamik kan

vanskeliggøres af lange afstande.

- Der er ingen tvivl om, at den daglige

kontakt mellem produktudvikling og

produktionsprocessen spiller en stor

rolle for den industrielle innovation. Det

betyder noget, at man kan gå rundt i

produktionen og løbende få indtryk af,

hvad der sker, og samle ideer op, konkluderer

Jens Kristian Jørgensen.

- Det er i sig selv et forhold, som virksomhederne

nøje bør overveje, før de rykker

produktion ud.

MANIFEST OM OUTSOURCING:

"Vi risikerer at tabe 100-150 års viden og

kompetence i særklasse, som har gjort

Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige

økonomier. Derfor er det

bydende nødvendigt, at vi fastholder vores

kritiske masse af produktion inden for

landet. Vores fremtidige erhvervsudvikling

sker ikke uden en stærk produktionssektor.

Vi skal bevare produktion i Danmark,

fordi udvikling af nye produkter og

services hænger direkte sammen med

den viden og indsigt, man opnår gennem

sin produktion."

Topledernes udkast til manifest om far erne

ved fortsat outsourcing, 2009.

side 7


02.10.februar

side 8

CO Magasinet

Af Dorthe KrAgh

illuStrAtion KvinDefotogruppen foquS

LæS MERE OM LIGELØN PÅ www.LØNGAb.DK

100 års kv

Kvindernes Internationale Kampdag fejrer 100 års jubilæum 8. marts, og lig

Der er al mulig grund til at slutte sig til demonstra-

tionen og svinge banneret for ligelønnen og lige-

stillingen, når Kvindernes Internationale Kampdag

den 8. marts fejrer 100 års jubilæum.

For selv om det er over 30 år siden lov om ligeløn

blev vedtaget, og 127 år siden Dansk Kvindesamfund

for førstegang rejste kravet om ligeløn, så

halter det stadig gevaldigt med at give kvinder og

mænd lige meget i løn.

- Der er bestemt meget at kæmpe for endnu. Vi kan

se på flere områder, at der ikke er ligestilling. Måske

har vi nogle rettigheder officielt, men det fungerer

ikke i praksis, siger 23-årige Emil Postelmans-Vasbo,

der er maskinarbejder og medlem af Dansk Metal.

Han peger på lønområdet som et klassisk eksempel

på, at lovgivningen ikke forhindrer forskelsbehandling.

- På min arbejdsplads får kvinder og mænd den

samme løn for det samme arbejde. Der er

det lige meget, hvilket køn man har.

Og det er jo den rigtige måde at

gøre det på. Men det er tydeligt,

at der er nogle kvindefag,

som ikke får så meget for

deres arbejde, og det bør vi

have mere fokus på, fastslår

han.

LIGESTILLING TIL

MæND

Men det er ikke kun kvinder,

der har brug for mere ligestilling,

påpeger Emil Postelmans-

Vasbo.

- En del af barselsorloven bør øremærkes

mændene. Jeg vil selv gerne have barselsorlov,

når jeg får børn, og det tror jeg mange

mænd gerne vil. Men det kan være svært,

når forældrene selv skal dele orloven. Så

vælger mange, at det er kvinden, som tager det

hele, siger han.

Og så vil han gerne have flere kvinder ind i de professionelle

bestyrelser.

- Det er nødvendigt med en ligelig repræsentation

mellem kønnene og for så vidt også mellem unge

og gamle. Så får man præsenteret forskellige synspunkter

på tingene. Der sidder nogle højt kvalificerede

kvinder og unge, som ikke bliver valgt, fordi

gamle mænd vælger mænd, mener han.

Kønskvoter er han dog ikke begejstret for, fordi de

efter hans mening betyder, at bestyrelsesmedlemmer

bliver valgt på baggrund af deres køn og ikke

deres kvalifikationer.

- Og det går imod mine forestillinger om ligestilling,

siger han.

Karen Sjørup, lektor i ligestillingsforskning ved Institut

for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet

(RUC), er enig med Emil Postelmans-Vasbo

i, at der er god grund til at kæmpe for ligestilling i

Danmark anno 2010.

- Modsat hvad folk tror, så har vi ikke ligestilling i

Danmark. Der er mange temaer, vi kan diskutere.

Manglen på ligeløn er stadig et vigtigt emne, siger

hun og peger desuden på det kønsopdelte arbejdsmarked,

kvinder, der har svært ved at avancere,

samt kvinders repræsentation i råd, nævn og bestyrelser

som andre vigtige emner.

- Vi er kommet langt, men der er behov for at holde

fast ved, at der stadig er meget at hente ind, og i de

succeser, som vi har opnået, for at sikre, at de ikke

falder tilbage til det, der var engang, fastslår hun.

SE UD OVER EGEN NæSE

Selv om det danske samfund har ændret sig meget,

siden rødstrømperne tog kampdagen op igen

i 70’erne, så mener Karen Sjørup bestemt ikke, at

dagen har overlevet sig selv.

- Det er vigtigt at holde fast i det politiske fokus.


indekamp

eløn er stadig på banneret

Så kan andre mennesker som

dem, der for eksempel sidder i

lønkommissionen, blive gjort

opmærksom på, at der er

nogle mennesker med bannere,

som holder øje med,

hvad der sker, siger hun.

Karen Sjørup opfordrer dog

samtidig de danske kvindeaktivister

til at se ud over egen

næse og også rette fokus mod

de problemer, der er globalt

med trafficking af kvinder, underbetalte

au pair-piger og den store

diskrimination, der sker af kvinder

i mange lande, hvor de nægtes adgang

til uddannelse og ressourcer.

- Det er nemmere at kæmpe for noget,

som man selv kan se. Og ligelønnen er en

god øjenåbner. Enhver kan se uretfærdigheden

i, at kvinder får mindre i løn end mænd. Men

det er næsten et luksusproblem, når man ser på, hvilke

forhold mange muslimske, afrikanske eller haitianske

kvinder lever under, påpeger hun.

Den 8. marts skal Karen Sjørup tale i EU-Kommissionens danske

repræsentation om ligestilling. Emil Postelmans-Vasbo skal

med til demonstration i København.

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet i 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69

i København på den anden Internationale Socialistiske Kvindekonference. De første

år lød parolerne i Danmark på krav om stemmeret og valgbarhed til lovgivende forsamlinger.

I mange år blev dagen fortrinsvis fejret i de socialistiske lande med demonstrationer

for kvinders ligeret, men i 1970’erne tog rødstrømpebevægelsen dagen op, og hvert

år siden 1974 har der været afholdt 8. marts-arrangementer, hvor en række kvindeorganisationer

og fagforeninger har rejst krav om bedre forhold for kvinder.

I 1975 i FN’s kvindeår blev dagen anerkendt af FN som den internationale kvindedag

for hele verdens kvinder.

DET SKER 8. MARTS

En lang række

fagforbund,

kvindeorganisa tioner

og kunstnere står

bag hjemmesiden

www.8marts2010.dk

Her kan du læse om

Kvindernes

Internationale

Kampdag

og finde oplysninger

om arrangementer

over hele landet.

side 9


02.10.februar

side 10

CO Magasinet

Af Dorthe KrAgh

foto ole Joern, reD StAr photo

et attraktivt

tillidshverv

Ansvar og indflydelse tiltrækker sikkerhedsrepræsentanter på Fibervisions

Der er langt mellem kampvalgene til

posten som sikkerhedsrepræsentant på

mange virksomheder. Ja faktisk er det

mange steder svært at finde medarbejdere,

som har lyst og energi til at være

med til at varetage kollegernes arbejdsmiljø.

Sådan er det ikke på Fibervisions i Varde.

Forrige år var der eksempelvis kampvalg

om både en plads i sikkerhedsudvalget

(SiU) og en post som sikkerhedsrepræsentant.

- Det er vigtigt for os, at vores sikkerhedsrepræsentanter

er personer, som

er interesseret i at løfte opgaven og ikke

bare er sikkerhedsrepræsentant af navn,

eller fordi ingen andre ville, siger Grethe

Løhde Nielsen, sikkerhedsleder på Fibervisions,

som producerer fiberprodukter

til blandt andet lækagebarrierer til bleer.

For medarbejderne betyder det, at maskiner,

knive og spindevoks udgør en

risiko for arbejdsskader, hvis der ikke er

opmærksomhed på arbejdsmiljøet.

Tidligere kunne flere medarbejdere

fremvise ar på armene efter skader,

men de seneste ti år er der ifølge Grethe

Løhde Nielsen sket meget med bevidstheden

omkring arbejdsmiljøet.

Virksomheden arbejder hen mod en

ulykkesfri kultur og forsøger derfor at

gøre det attraktivt at være sikkerhedsrepræsentant.

Det sker blandt andet ved

at uddanne sikkerhedsrepræsentanterne

løbende, at inddrage dem i alle relevante

beslutninger, som har betydning

for arbejdsmiljøet, og ved at have en stor

sikkerhedsorganisation. I produktionen

er der to sikkerhedsrepræsentanter på

hvert af de syv hold med 13 ansatte.

- Det betyder, at der er flere til at løfte

opgaven, at den bliver lettere at overskue,

og at sikkerhedsrepræsentanten

ikke bare er en, som man sjældent ser. På

denne måde er alle medarbejdere i daglig

kontakt med sikkerhedsrepræsentanten,

fortæller Grethe Løhde Nielsen.

500 KRONER I TILLæG

Hver onsdag tager en af sikkerhedsrepræsentanterne

en runde på deres hold

for at høre, om der er problemer, som

skal løses, og bagefter aflægger de rapport

på ledergruppens møde, hvor alle

emner som for eksempel APV og nærved

ulykker bliver drøftet.

- Vi bruger vores sikkerhedsrepræsentanter

meget, og på den måde undgår vi

mange fejlløsninger, siger hun.

Alle sikkerhedsrepræsentanter på Fibervisions

får desuden 500 kroner i løntillæg

om måneden, men det er ikke det,

der får dem til at sige ja til tillidshvervet,

mener Grethe Løhde Nielsen, og sikkerhedsrepræsentant

Niels Schack giver

hende ret.

- De 500 kroner betyder ingenting for

mig. Jeg bliver ikke mere lykkelig af at få

6.000 kroner ekstra om året, end jeg gør

ved at kunne sige, at det og det har jeg

været med til at ændre. Men derfor siger

jeg naturligvis ikke, at pengene skal væk,

griner han.

Niels Schack er medlem af 3F, og han

havde været ansat i Fibervisions i 11 år,

da han i 2004 blev valgt til sikkerhedsrepræsentant.

Dengang var drivkraften

muligheden for at kunne gøre en forskel.

- Jobbet som sikkerhedsrepræsentant er,

hvad du gør det til, men hvis du viser interesse

og tager ansvar, så kan du få lov

til at arbejde med det, som du vil, fortæller

han.

INGEN PAPIRNUSSERI

Som medlem af SiU var han for to år siden

i USA for at se, hvordan virksomhedens

afdelinger i Georgia arbejdede for

at bringe antallet af arbejdsulykker ned.

Besøget var både givtigt for Niels Schack

og de amerikanske søsterselskaber, som

siden har etableret en sikkerhedsrepræsentantordning

på sine andre fabrikker.

Og da Fibervisions skulle skifte sine varmeknive

ud, tog han og to andre sikkerhedsrepræsentanter

igen til USA for at

se, hvordan de arbejdede med knive.

- Det er kendetegnende for Fibervisions,

at ledelsen er meget interesseret i arbejdsmiljøet

og går foran som et godt

eksempel. De tøvede ikke med at sende

os af sted, da vi ikke var tilfredse med

de nye knive. Det er rart, for der er ikke

noget, der dræber initiativ, som hvis tingene

tager lang tid. Her er ikke en masse

skriverier, og problemerne drukner ikke i

papir, siger Niels Schack.

Han og resten af sikkerhedsudvalget har

netop været i Georgia til sikkerhedskonference

sammen med kolleger fra USA

og Kina.


SÅDAN PLEjER FIbERVISIONS SIKKERHEDSREPRæSENTANTERNE:

Stor sikkerhedsorganisation, så der er flere til at løfte opgaven

10 årlige møder i Sikkerhedsudvalget sikrer hurtige beslutninger

Ugentlige møder med ledelsen om sikkerhedsarbejdet

To årlige sikkerhedsseminarer for alle sikkerhedsrepræsentanter

Sikkerhedsorganisationen bliver inddraget i alle relevante arbejdsgrupper

Alle sikkerhedsrepræsentanter får et månedligt tillæg på 500 kroner

Sikkerhedskonferencer i udlandet for medlemmer af SiU

Kurser

Sikkerhedsrepræsentant Niels Schack og

sikkerhedsleder Grethe Løhde Nielsen,

begge fra på Fibervisions.

side 11


02.10.februar

side 12

CO Magasinet

Af Dorthe KrAgh

foto thoMAS ArnBo

Navn: Jens Larsen

Alder: 55 år

Født: Skive

Bopæl: Amager

Arbejdsplads: House of Prince, Søborg

Uddannelse: Værktøjsmager

Fagforbund: Dansk Metal

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i 24 år

og medlem af ESU. Medlem af bestyrelsen

for Industri og Byg sekretariatet i

Metal Hovedstaden.

Familie: Gift og har en datter

Fritidsinteresser: Har hund

E-mail: jens_larsen@bat.com

et flot farvel på ho

Takket være et godt samarbejde med ledelsen og oplysninger fra ESU har tilli

aftrædelsesordning på plads

Danmarkshistoriens hidtil bedste aftrædelsesord-

ning er den blevet kaldt – den aftale som Jens Lar-

sen og hans tillidsrepræsentantkolleger har fået for-

handlet hjem til de 500 kolleger på House of Prince.

Aftalen betyder blandt andet, at alle medarbejdere

får en måneds løn per år, de har været ansat, hvis

de bliver på arbejdspladsen, så længe der er brug

for dem.

Ordningen er blevet lavet, efter cigaretfabrikkens

ejer British American Tobacco (BAT) i efteråret besluttede

at lukke den danske fabrik og flytte produktionen

til lande som Polen og Rumænien, hvor

lønnen og produktionsomkostningerne er lavere

end i Danmark.

For Jens Larsen betyder det, at han efter 36 år på

cigaretfabrikken får 1.432.000 kroner, når han

som en af de sidste går ud af fabriksporten den 30.

august 2011.

ESU bANEDE VEjEN

Men den flotte resultat ville aldrig være blevet til

noget, hvis ikke der havde været et godt samarbejde

mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen og

mulighed for at trække på oplysninger fra det europæiske

samarbejdsudvalg (ESU) i British American

Tobacco.

- Jeg sidder selv i vores ESU og havde hørt, at man

havde behandlet folk fornuftigt, da man sidste år

lukkede fabrikken i Riga. Der havde de fået en månedsløn

for hvert år, som de havde været ansat, fortæller

Jens Larsen, der er tillidsrepræsentant for 63

smede på House of Prince.

Han og de øvrige danske medarbejdervalgte

medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg

begyndte derfor at samle alle de oplysninger om

aftrædelsesordninger i BAT, som de kunne få fra deres

europæiske kolleger.

Og til sidst satte alle tillidsrepræsentanterne sig

sammen om et bord i Dansk El-Forbund og talte

en hel dag. Da dagen var omme, havde de listet en

lang række forslag op til en aftrædelsesordning baseret

på deres viden fra ESU.

- ESU er guld værd, men uden et godt samarbejde

med ledelsen havde vi ikke opnået de resultater,

som vi kan se i dag. Optakten til lukningen har skabt

en tillid mellem os, som vi har bygget videre på.


use of prince

dsrepræsentant jens Larsen og hans kolleger forhandlet en enestående

Vi er jo i samme båd, siger Jens Larsen.

Forslagene blev afleveret i både en

dansk og en engelsk udgave til fabriksdirektør

Peter Dalsberg og HR-chef Mette

Torpe. Og efter forhandlinger i ledelsesgruppen

tog de listen med til BAT’s hovedkvarter

i London og kom hjem med

et løfte om, at medarbejderne ville få

det, som de bad om og lidt til.

- Oplysningerne fra det europæiske

samarbejdsudvalg har betydet, at vi har

fået nogle ønsker opfyldt som jeg ikke

i min vildeste fantasi havde forestillet

mig. Det skyldes, vi blev klar over, hvad

man havde gjort andre steder i koncernen.

Og så har vi jo fået en social pakke

oveni, som langt overgår Riga, siger Jens

Larsen.

ALLE SKAL bEHANDLES GODT

Ud over den økonomiske kompensation

bliver medarbejderne nemlig også

tilbudt uddannelse og hjælp til at finde

et nyt job. Virksomhedens mål er, at 93

procent af alle ansatte skal have et nyt

job senest et halvt år efter, at de har forladt

House of Prince.

- For mig var det vigtigste i forløbet, at

alle blev behandlet godt. Derfor er det

godt, at alle får minimum seks måneders

løn, også selv om de kun har været

her i to år. Ellers vil vi opleve en sand flugt

af ansatte, som har været her kortest tid.

Og det ser ud til at hjælpe. Vi har ikke oplevet

nogen flugt, siger han.

Med sig hjem fra London havde ledelsen

desuden en produktionsbonus på 15

procent, som bliver udbetalt hvert kvartal

i år, hvis medarbejderne kan holde

effektiviteten. Og med virkning fra 1.

december 2009 har alle medarbejdere

fået en lønstigning på 4,5 procent.

- Det lyder flot, og det er fornuftigt, men

man skal også huske, at House of Prince

kom ud af sidste regnskabsår med et flot

overskud, og at ledelsen naturligvis også

gør sådan, fordi man gerne vil bibeholde

produktionen til det sidste, pointerer

Jens Larsen.

Han skal nu tage afsked med de første

kolleger den 30. april i år. Selv bliver han

for at lukke og slukke.

British American Tobacco købte i 2008 House of Prince A/S af Skandinavisk Tobakskompagni. Skandinavisk Tobakskompagni A/S blev

stiftet i 1961, da tobaksvirksomhederne C.W. Obel i Aalborg, R. Færch i Holstebro og Chr. Augustinus Fabrikker i København slog sig

sammen. House of Prince har i dag cirka 500 medarbejdere. Cigaretfabrikken skal lukke i 2011.

side 13


02.10.februar

side 14

CO Magasinet

Danske noter

INDUSTRI STÅR SAMLET OM LINDØ-CENTRET

Alt omkring det nye center for grøn offshoreenergi på Lindø

er på plads: Økonomi, forretningsplan og retning for det center,

som skal sikre Danmarks førerposition på grøn offshore

energiteknologi.

Forskning og udvikling. Innovation og test. Uddannelse og

videnscenter. Samt plads til ”Ole Opfinder”. Sådan lyder de

fire områder, som bliver kernekompetencerne for det nye

forsknings- og innovationscenter LORC (Lindoe Offshore

Renewables Center).

- Det nye center for grøn offshore energi på Lindø bliver løftestangen

for en gentagelse af det industrieventyr, Danmark oplevede med landvindmøller

– nu blot til havs, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for bestyrelsen

på LORC.

Centret skal være Europas førende inden for forskning og innovation i vedvarende

energi til havs. Og det bliver Lindø-centrets udvikling af ny, grøn offshore teknologi,

som bliver afgørende for, om Danmark vinder kapløbet i konkurrence med alle

de andre lande, som i øjeblikket satser massivt på udvikling af næste generation af

energiudvinding til havs.

LORC satser på at lave forskning, innovation og test af teknologi, som kan anvendes

direkte af industrien. I første omgang vil centret koncentrere kræfterne om vind- og

bølgeenergi, effektive løsninger til installation og optimeret drift af offshore parker.

Det hele vil ske i samarbejde med andre forskningsmiljøer og konsulenter i både

Danmark og internationalt.

MæND ER HÅRDT RAMT AF NEDTUR PÅ ARbEjDSMARKEDET

Stigningen i ledigheden gennem de se- og anlægssektoren er hårdt ramt af den

neste 18 måneder har ramt mændene økonomiske krise samtidig med, at der

hårdest, og den tendens er helt unik, er en stigende offentlig beskæftigelse.

skriver Arbejderbevægelsens Erhvervs- Flest mænd er ansat inden for industri

råd i en analyse.

og byggeri, hvor der løbende er uddelt

I dag ligger ledighedsprocenten for fyresedler under krisen og antallet af

mænd på 5,1, mens den for kvinder lig- ansatte er faldet markant, mens kvinger

på 3,5, viser tallene. Den landsdækderne er i overtal inden for den offentkende

ledighedsprocent ligger på 4,3. lige sektor, hvor antallet af ansatte er

Efter arbejdsløsheden begyndte at steget i de seneste 18 måneder.

stige i 2008 har mændene tabt knap Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frem-

85 procent af det ledighedsfald, de fik, hæver også ændrede uddannelses-

mens konjunkturerne var gode. Kvinmønstre som en af årsagerne til, at flere

derne har til sammenligning tabt knap mænd end kvinder nu er ledige.

35 procent.

Gennem mange år har kvinderne ud-

Udviklingen er så speciel, at vi skal helt dannet sig mere end mændene. Med

tilbage til 1981 for at finde et tilsvaren- det nuværende uddannelsesmønster

de billede. Mændenes overtal i ledig- får godt 82 procent af kvinderne en

hedskøen både dengang og nu skyldes ungdomsuddannelse, mens det kun er

blandt andet, at industrien samt bygge- godt 77 procent af mændene.

COACHING KAN GAVNE

SYGEMELDTE

Hvis man er gået ned med stress eller

har fået en depression, kan det være

svært at finde kræfterne til at vende tilbage

til arbejdsmarkedet. Det kan også

være svært for jobcentret at hjælpe

borgere med den type problemer, fordi

der sjældent er tale om en specifik sygdom,

men ofte mere diffuse psykiske

lidelser.

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rødovre

har i samarbejde med Rødovre Jobcenter

i en periode tilbudt kvinder mellem

22 og 59 år, der er på sygedagpenge

på grund af stress, depression eller udbrændthed,

ugentlige samtaler med

en coach.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

(SFI) har nu undersøgt effekten af

coachingen, og undersøgelsen viser en

tendens til, at kvinderne efter seks uger

får det psykisk bedre, sammenlignet

med kvinder, der ikke har fået coaching.

Læs mere om undersøgelsen på sfi.dk.

Endnu mere markant er forskellen, når

man kigger på andelen, der får en videregående

uddannelse. Her får godt 53

procent af kvinderne en videregående

uddannelse, mens det alene er knap 37

procent af mændene, der får en videregående

uddannelse.

Og både den teknologiske udvikling og

den stigende globalisering øger kravene

til uddannelsesniveauet i de danske

virksomheder. Samtidig vil virksomhederne

efterspørge mere og bedre uddannet

arbejdskraft i fremtiden.

I den situation står kvinderne bedre rustet

end mændene – et forhold der kan

gøre, at vi fremadrettet, når der ses bort

fra konjunkturudsvingene, vil opleve at

kvinderne kommer til at have en lavere

arbejdsløshed end mændene.


Mere valgfrihed til

medlemmerne i ip

Nu får du som medlem af Industriens Pension (IP)

mere valgfrihed i forhold til, hvor mange af dine

pensionspenge der skal bruges til opsparing, og

hvor mange der skal bruges til forsikringer.

Når du indbetaler til IP, indbetaler du både til en

pensionsopsparing til din alderdom samt til forsikringer,

mens du er i arbejde.

Som noget nyt kan du skrue op og ned for de beløb,

som du kan få udbetalt i forsikringer, hvis der sker

dig noget som eksempelvis tab af erhvervsevne eller

visse kritiske sygdomme.

Vil du gerne have højere opsparing på dine forsikringer,

bliver der selvfølgelig mindre penge til din

pensionsdel og omvendt. Fordelen er, at du får

mere indflydelse på, hvordan pengene fordeles.

- Når du skal se, hvilke forsikringer du har brug for,

skal du kigge på, hvad det vil betyde for din økonomi,

hvis du en dag ikke kan passe dit job, bliver

alvorligt syg eller dør. Det skal du holde op imod,

hvor meget du har brug for at spare op for at kunne

leve, sådan som du gerne vil leve som pensionist,

siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens

Pension.

industrienspension.dk kan du tjekke, hvad de

forskellige forsikringer koster, og hvad det vil betyde

for din pension, hvis du ændrer på forsikringerne.

Prisen for forsikringen stiger i takt med din

alder, og hvor meget du vælger at være forsikret

for. Valget er nemt, det foregår på nettet eller med

blanket, og det kræver ingen helbredsoplysninger.

industrienspension.dk kan du også se eksempler

på, hvornår det vil være bedst at skrue op eller ned

på forsikringerne.

HVAD KOSTER FORSIKRINGERNE?

Hvis du vil have mere udbetalt i forsikring, betyder

det, at du får mindre udbetalt i pension. Præcist

hvad det koster, afhænger af din alder, og hvilke

dækninger du vælger.

Vælger du at ændre forsikringerne, bliver den pris,

som du betaler for forsikringer, også ændret. Se eksempler

her:

Logger du ind på www.industrienspension.dk/min side, kan du se præcis, hvad forsikringerne koster for dig.

FORSIKRINGER I bELØb TIL UDbETALING CIRKA PRIS FOR

INDUSTRIENS PENSION FORSIKRING PER MÅNED

Udbetaling ved visse kritiske 0 kr. -

sygdomme 50.000 kr. 50 kr.

100.000 kr. (standard) 100 kr.

150.000 kr. 110-263 kr. afhænger af

din alder

Udbetaling ved tab af erhvervsevnen 100.000 kr. (standard) 26 kr.

– hvis du varigt mister mindst

halvdelen af din erhvervsevne

150.000 kr. 29-61 kr. afhænger af din alder

Forsikring ved dødsfald 0 kr. -

300.000 kr. (standard) 84 kr.

600.000 kr. 104-349 kr.

side 15


01.10.januar

side 16

CO Magasinet

Af eriK KriStenSen

foto Søren weSSeltoft

sund kost øger trivs

Fællestillidsrepræsentant jørn Nielsen måtte bevæge sig ind på et område, som de fleste sy

Haldor Topsøe indførte sund kost som firmapolitik

Der er blomster og hvid dug på bordene, servietter-

ne er sirligt foldede, maden serveres ved bordene,

og der er stille musik i baggrunden. Både salat og

hovedretter er velsmagende, nærende og tilberedt

af årstidens kvalitets-råvarer.

Cafeen i Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund

har åbent det meste af døgnet. Om

morgenen kan natholdet slutte af med en sund og

nærende morgenmad, så kroppen er i balance, når

man skal hjem og sove.

Sådan har det ikke altid været.

Indtil for få år siden lignede katalysatorfabrikkens

nikotinfarvede kantiner noget fra B&W i 1930'erne.

I fryseren lå nød-retter, hvis nogen på overarbejde

skulle blive sultne. Og man kunne bestille madpakker,

der ifølge fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen

måtte være skåret med en laserkniv, for man kunne

se gennem både brød og pålæg – og sådan noget

kan man ikke blive mæt af.

Men som fællestillidsrepræsentanten siger, så kunne

man jo supplere med en stor pose familieguf, et

par yankeebar og en håndfuld sodavand.

Det har givet bedre trivsel og dermed bedre arbejdsmiljø

på virksomheden, at de ansatte forkæles, når de

spiser.

Det kan man stadig, men så skal man have det med

hjemmefra. De gamle automater med slik er afskaffet.

Nu står der automater med frisk frugt og andre

sunde lækkerier.

GRæNSEOVERSKRIDENDE TR-OPGAVE

Både trivsel og sikkerhed fik et løft, da Haldor Topsøe

indførte sund kost i hyggelige rammer. Men for

mange var det hård kost, at firmaet blandede sig i

deres madvaner. Mange medarbejderes holdning

var klar: Firmaet skal ikke bestemme, hvad vi skal

spise!

Derfor måtte fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen

bevæge sig ind på et område, som de fleste oplever

som privat.

- Det var vigtigt at få ordningen til at fungere. Når

folk får noget ordentligt at spise og drikke, så bliver

de mere klare i knoppen – og så sker der færre

ulykker. Og især kollegerne på nat og aften levede

usundt, fordi der ikke var sunde og lækre kosttilbud

på fabrikken, konstaterer Jørn Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant

for op mod 500 medarbejdere,

hvoraf de 300 er på skiftehold.

- Jeg måtte prøve at overbevise kollegerne om, at

det var til vores eget bedste. Men selvfølgelig er det

grænseoverskridende, når man som fællestillidsrepræsentant

pludselig er nødt til at diskutere private

forhold som kostvaner med kollegerne. Det er ikke

nemt at blande sig i noget, som kollegerne egentlig

ikke synes kommer én ved. Men når det handler om

sikkerhed og trivsel, så er det jo en opgave for tillidsrepræsentanterne,

siger Jørn Nielsen.

FRA FIASKO TIL bRAGENDE SUCCES

Baggrunden for den nye cafe-ordning var, at der

skete mange ulykker på aften- og nathold. Især

havde 15-23-holdet mange ulykker i tidsrummet

klokken 19-21. Jørn Nielsen forklarer, at det netop

var det tidspunkt, hvor medarbejderne gik kolde,


el og sikkerhed

nes er privat, da

fordi de havde fået for dårlig mad og for

mange sodavand. Medarbejdere på skiftehold

har ofte søvnproblemer. Det er

både et trivsels- og sikkerhedsproblem.

Forkert kost kan forstærke søvnproblemerne.

- Nu har ordningen kørt i en årrække, og

vi kan se, at der sker færre ulykker i dag

end tidligere. Cafeens tilbud om sund

kost har været med til at øge sikkerheden

– og det har øget trivslen markant, siger

Jørn Nielsen.

I begyndelsen blev der i protest spist

mange pizzaer i cafeen. Og de blev spist

med hænderne for at lægge afstand til

de nye restaurantlignende forhold. Men

gradvis er ordningen blevet en stor succes.

Kvaliteten af maden og den hyggelige

restaurant-stemning i cafeen har

overbevist de kritiske. Mange har også

droppet både sodavand og slik. I stedet

bliver der spist store mængder nødder

og frugt.

- Skiftehold har Fanden skabt. Men når

det nu skal være, så gælder det om at

gøre det så godt som muligt, og folk er

helt klart blevet gladere for at være på

arbejdspladsen. Man glæder sig til at

slappe af i cafeen i pauserne og få noget

godt at spise, siger Jørn Nielsen.

- Og det er virkelig luksusmad. Nogle kolleger

har endda spurgt, om de må tage

familien med på cafeen i weekenden.

Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen får

ligesom sine kolleger på Haldor Topsøe

serveret maden på et bord dækket af en

hvid dug. Det sker, efter ledelsen besluttede

at tilbyde de ansatte sund kost for at

forebygge arbejdsulykker.

Haldor Topsøe

Haldor Topsøe producerer katalysatorer, for eksempel til røgrensning og

gødningsfremstilling, samt katalysatorer til diesellastbiler. Koncernens 2.000

medarbejdere er beskæftiget på hovedkontoret i Lyngby samt to produktionssteder

i Frederikssund og Houston, USA. Der er 750 medarbejdere på katalysatorfabrikken

i Frederikssund, de 300 arbejder på skiftehold. Fabrikken kører

døgnet rundt alle ugens dage året rundt.

side 17


side 18

klip fra forbundene

international

fagbevægelse

212 MILLIONER LEDIGE

Antallet af arbejdsløse på verdensplan nåede

næsten 212 millioner i 2009. Det fremgår af

Den Internationale Arbejdsorganisation ILO’s

årlige globale beskæftigelsesrapport.

ILO anslår, at den globale arbejdsløshed vil

stige med yderligere 3 millioner i 2010. Antallet

af unge arbejdsløse steg med 10,2 millioner

på verdensplan i 2009. Det fremgår af

rapporten, at koordinerede og stimulerende

beskæftigelsesforanstaltninger i en række

lande har afværget en langt større social og

økonomisk katastrofe, men at millioner af

mænd og kvinder over hele verden stadig er

uden jobmuligheder, dagpenge eller enhver

form for social beskyttelse.

- Vi har brug for den samme politiske handlekraft,

som reddede bankerne, til nu at redde

arbejdspladser og levebrød for mennesker,

siger ILO’s generaldirektør Juan Somavia.

8 OPHUGNINGSARbEjDERE

bRæNDT IHjEL

Yderligere otte skibsophugningsarbejdere i

Bangladesh er brændt til døde, da det skib, de

var ved at afmontere, eksploderede. Arbejderne

havde fået at vide, at gastankene på en

Agate Oil-tanker var blevet renset, men det

var løgn. Da de begyndte at skære i tankene

med skærebrændere udløste gnisterne en

TR-FYRINGER I ARbEjDSRETTEN

"Vi har kæmpet i lang tid for at få flere fagligt

aktive inden for fiskeindustrien, og nu er det

endelig lykkedes. Så er det klart, at vi ikke

kan stå model til, at de bliver skræmt på den

måde. 3F er også parat til at inddrage sagen i

de aktuelle overenskomstforhandlinger."

Faglig sekretær Mary-Ann Skovning 3F

Esbjerg i Fagbladet (3F), efter at fiskefabrikken

Vega Salmon i Esbjerg to gange har fyret

medarbejdere lige efter at de havde stillet op

som tillidsrepræsentanter.

voldsom eksplosion, så flammerne opslugte

de otte arbejdere. Mange andre fik alvorlige

forbrændinger ved eksplosionen. De arbejdede

for Rahim Steel & Shipbreaking Yard, der

er den største stålvirksomhed i Bangladesh.

Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation

National Labor Committee i New York er 25

skibsophugningsarbejdere i Bangladesh blevet

dræbt i 2009, og hver eneste dag kommer

mindst en arbejder alvorligt til skade. Arbejderne,

hvoraf mange kun er 14-15 år, får

en betaling på mellem 22 og 32 cents (1,16-

1,69 kroner) i timen for et af verdens farligste

job. Skibsophugningsindustrien i Bangladesh

er berygtet for at overtræde de helt elementære

sundheds- og sikkerhedsregler samt

landets arbejdsretslovgivning.

FAGFORENINGSLEDER SKUDT

Den internationale faglige organisation ITUC

og en lang række fagforbund i den mellemamerikanske

stat El Salvador fordømmer

på det skarpeste mordet på Victoriano Abel

Vega, der var generalsekretær for fagforbundet

SITRAMSA.

Han blev ifølge oplysninger til ITUC myrdet

på vej til hovedstaden San Salvador, hvor han

skulle deltage i et møde med andre fagforeningsfolk

som forberedelse til en klage over

LOV OM ERSTATNING MÅ æNDRES

"Vi er naturligvis meget skuffede over afgørelsen.

Det kan ikke være rigtigt, at mennesker,

som er blevet ramt af en arbejdsskade,

skal have bekymringer om deres økonomi,

når de skal kæmpe sig tilbage til et meningsfyldt

arbejdsliv efter en arbejdsskade. Derfor

går vi nu til regeringen og Folketinget og

kræver at få ændret loven om erstatningsansvar.

Det er jo til glæde for alle - også for

samfundet - at man kan vende tilbage til

arbejdsmarkedet."

Faglig sekretær Peter Poulsen i Metal Magasinet

(Dansk Metal) efter Højesteret har afvist,

en række uberettigede fyringer i kommunen

Santa Ana. Afskedigelser, der var i klar strid

med ILO-konventionerne.

Abel Vega havde modtaget flere dødstrusler i

forbindelse med sin rolle som fagforeningsleder

og hans protester mod fyringerne.

- Denne alvorlige hændelse truer landets i

forvejen skrøbelige stabilitet og er et angreb

på fagforeningsfriheden i El Salvador, siger

ITUC’s generalsekretær Guy Ryder.

El Salvador har for nylig ratificeret ILO-konventionerne.

De er derfor bindende og skal overholdes.

ITUC opfordrer landets præsident

Mauricio Funes til øjeblikkeligt at iværksætte

en undersøgelse og identificere og straffe de

ansvarlige for denne brutale forbrydelse.

STØTTE TIL TRUEDE OPEL-ARbEjDERE

På et møde i Opel-arbejdernes europæiske

samarbejdsudvalg i Antwerpen i Belgien

med deltagelse af ansatte i Tyskland, Polen,

Spanien og fra Vauxhall i Storbritannien var

der støtte til deres kolleger på Opels fabrik i

Antwerpen, som General Motors truer med

at lukke.

De faglige organisationer og medlemmerne

af Opels europæiske samarbejdsudvalg fastslår,

at der ikke bliver tale om yderligere ofre

eller indrømmelser fra arbejderne, medmindre

beslutningen om lukningen af fabrikken i

Antwerpen ændres.

Klaus Franz, der er leder af samarbejdsudvalget,

siger, at General Motors har brudt en un-

at et medlem skal have dækket tabt arbejdsfortjeneste

for hele den periode, hvor han

har været under revalidering for at tage en

ny uddannelse.

FULD LØN TIL FYREDE PÅ bARSEL

Selv om man bliver fyret, mens man er på

barselsdagpenge, har man krav på fuld løn i

hele opsigelsesperioden. Det viser et forlig

som Teknisk Landsforbund har indgået med

en tøjkoncern som fyrede en chefdesigner,

der var på barselsorlov.

"Dette rammer stort set kun kvinder, da hovedparten

af dem, der tager barselsorlov, er

kvinder. Desuden skal en opsigelsesperiode

normalt bruges til at søge job, spare op og


02.10.februar

side 19

CO Magasinet

derskreven aftale med fagforeningerne om

at erstatte produktionen af Opel Astra med

produktion af to små firehjulstrækkere på fabrikken

i Antwerpen.

Fagforeningerne siger, at GM-ledelsen skal

være klar over, at Opel-arbejderne har en lang

tradition for solidaritet, og at der vil være en

massiv støtte fra alle europæiske fabrikker til

kollegerne på Antwerpen-fabrikken.

KRæVER REFORMER OG NYE jOb

En lang række fagforeningsledere deltog i

World Economic Forums årsmøde i Davos i

Schweiz i slutningen af januar. De kræver, at

regeringerne handler hurtigt for at løse den

alvorlige globale beskæftigelseskrise og går

videre med reformer og omstruktureringer

af bank- og finanssektoren.

De faglige ledere opfordrer også erhvervslivet

til samarbejde med regeringer og fagforeninger

om at skabe ordentlige og varige

arbejdspladser.

- Erhvervslivet har traditionelt brugt Davostopmødet

til at presse på for endnu mere deregulering

og til at overtale regeringerne til at

overlade alt til de frie markedskræfter. Denne

fremgangsmåde har haft katastrofale følger.

Mere end 60 millioner mennesker har mistet

deres job på grund af denne krise, og skatteyderne

har måttet betale milliard-støtte til

finansielle virksomheder som er kom-

forberede sig på kommende arbejdsløshed.

Det har man ikke mulighed for, når man er

på barsel. Derfor mener vi, at dette er kønsdiskriminerende.

Det betyder, at arbejdsgiverne

ikke vil kunne benytte opsigelse under

barsel til at slippe billigere."

Advokat Byrial Bjørst i Teknikeren (Teknisk

Landsforbund) efter forlig i en sag, der sik-

rede et medlem 600.000 kroner i løngodt-

gørelse og erstatning for uretmæssig fyring

under barsel.

GODE AFTRæDELSESVILKÅR

"Det er ret vemodigt for os, for det har været

en god arbejdsplads med et godt kollegialt

sammenhold, så det er lige før man kniber

en tåre. Men heldigvis har vi fået aftalt nogle

gode aftrædelsesvilkår. Økonomisk får man

met i vanskeligheder på grund af en giftig

kombination af grådighed og ansvarssvigt

i regeringerne, siger ITUC-formand Sharan

Burrow.

De faglige ledere er ikke mindst forargede

over de høje cheflønninger og bonusordninger

for milliarder af kroner i banker, der er reddet

for skatteydernes penge.

OVERGREb PÅ MEDIERNE I VENEzUELA

Den internationale sammenslutning af journalistforbund,

IFJ, protesterer mod de seneste

overgreb på radio og tv i Venezuela, som

præsident Hugo Chávez´ regering står bag.

Ifølge IFJ har Conatel, der er landets radio- og

tv-myndighed, beordret selskaber, der leverer

kabel- og satellit-tv, til at fjerne seks tv-kanaler

fra deres udbud, inklusive Radio Caracas

Televisión Internacional (RCTV).

TV-stationen, der har sendt i mere end et

halvt århundrede, blev i maj 2007 tvunget til

at flytte fra et åbent sendenet til kabel-tv på

grund af stationens kritiske dækning af præsidenten

og hans regering.

Nu siger Conatel, at de seks kanaler ikke følger

lovkravet som tvinger nationale tv-kanaler til

at sende nationalsangen og til at producere

mindst 70 procent af deres programmer i Venezuela.

Samt at de ikke som andre medier

udsender præsident Chávez' taler.

bl.a. en månedsløn for hvert år, man har

været på virksomheden, og som minimum

går man herfra med seks måneders løn. Der

er desuden aftalt en produktionsstabilitetsbonus

for effektivitet, som kan være med til

at forhøje lønnen i den resterende ansættelsesperiode.

Der er også aftalt en lønstigning,

som træder i kraft allerede fra 1. december

2009."

Tillidsmand Jan Petersen, House of Prince, i

Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om lukningen

af Danmarks eneste cigaretproducent

i 2011. 460 medarbejdere må sige farvel til

jobbet.

RæDSELSFULDT AT SE PÅ

"Det er rædselsfuldt at skulle se på. Det er

godt nok altid de yngste svende, der rammes

hårdest, når ledigheden stiger. Men

denne gang er det langt værre end tidligere.

- IFJ bakker op om de lokale protester mod

denne hævngerrige aktion. Det er endnu et

søm i ligkisten for ytringsfriheden og den fri

presse i landet, siger Aidan White, generalsekretær

for IFJ.

Venezuelas journalistforbund og 12 borgerretsorganisationer

siger, at overgrebet sker

på grund af det kommende valg, hvor Chávez-regeringen

er presset efter sammenbrud

i el- og vandforsyningen og afsløring af korruption

i banker med tætte forbindelser til

regeringen.

TELESELSKAb FYRER 13.000 I USA

USA's næststørste teleselskab Verizon fyrer

13.000 ansatte fra selskabets fastnet-afdelinger

i 2010. Fyringerne kommer i kølvandet

på nedlæggelsen af 17.000 stillinger i 2009 i

koncernens trådløse afdelinger.

Selskabets indtægter er stærkt faldende med

et tab på 63 millioner dollar i 4. kvartal 2009

sammenlignet med et overskud på 1,23 milliarder

dollar det foregående år. Ifølge den

internationale faglige sammenslutning for

offentligt ansatte, UNI, blev koncernens resultater

forværret af, at selskabet måtte betale 3

milliarder dollar i omkostninger i forbindelse

med fyringerne af 17.000 ansatte. Den internationale

telegigant Vodafone ejer 45 procent

af aktierne i Verizon.

Jeg synes, at det er direkte samfundsskadeligt,

når de unge maltrakteres, som de gør

nu. Og det gør kun ondt værre, at disse unge

svende aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed.

Derfor er de ikke alene fysisk smidt

ud af arbejdsmarkedet. De er smidt ud rent

psykisk, og det har mange af dem svært ved

at klare."

Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør

(Blik & Rørarbejderforbundet). Hver femte

svend i alderen 20-24 år er nu fyret og de

yngste svendes ledighed er nu helt oppe på

19,7 procent, mens landsgennemsnittet for

svende er på 7,8 procent.

side 19


02.10.februar

side 20

CO Magasinet

Af Dorthe KrAgh

foto thoMAS ArnBo

Vold må ikke

være tys, tys

Tillidsrepræsentanter kan bryde tabu om vold i hjemmet

Fællestillidsrepræsentant Erik Poulsen i

TDC er med til at inddrage arbejdspladsen,

når en kollega er udsat for partnervold.


Da Erik Poulsen for mange år siden arbej-

dede på Telegrafen var det ikke ualmin-

deligt, at en kollega mødte op med et

blåt øje efter at være ”gået ind i en dør”.

Men hvad der i virkeligheden skete, når

kollegaen havde fri fra arbejde, blev der

ikke talt om.

- Dengang var vold i hjemmet tys, tys.

Det var ikke noget, som fik lov til at

komme op til overfladen. Vi andre snakkede

da om det, men hvis man spurgte,

om man kunne gøre noget, så fik man

oftest at vide, at man skulle blande sig

udenom. Og så var den ikke længere,

fortæller han.

Senere oplevede han som tillidsrepræsentant,

at en kollega med et højt sygefravær

faktisk ikke var syg, men levede

i et voldeligt forhold, hvor hun ofte lå

under sengen skrækslagen for at få tæv.

Den hemmelighed turde hun dog ikke

afsløre for arbejdsgiveren, men betroede

den til Erik Poulsen over en øl.

Som fællestillidsrepræsentant for 130

kolleger i TDC ville han i dag handle anderledes

og inddrage arbejdspladsen.

Han er i dag med i det projekt om partnervold,

som FIU’s mangfoldighedsnetværk

og AOF har etableret.

Her sætter tillidsrepræsentanter og andre

interesserede fokus på voldsramte

kvinder på arbejdspladsen og får redskaber

til at sætte volden på dagsordenen

og hjælpe kolleger, der er ofre for vold.

DROP bERØRINGSANGSTEN

Erik Poulsens arbejdsplads TDC har for

kort tid siden føjet en voldspolitik til sin

personalepolitik, og det er et skridt på

vejen. En åben dialog er nemlig med til

DET KAN DU GØRE SOM TILLIDSVALGT:

Få partnervold på dagsordenen, der hvor man diskuterer trivsel og

sikkerhed.

Skriv om partnervold i personaleblade eller lignende.

Arbejd for, at bekæmpelse af partnervold bliver en del af arbejdspladsens

erklærede sociale ansvar.

at nedbryde de tabuer, som er omkring

vold i hjemmet, mener han.

For at sende et klart signal om, hvor han

står, har han blandt andet pjecen ”Vold

har mange ansigter” hængende på sit

kontor, og flere kolleger har læst i den.

- Jeg tror på, at jo mere vi kan få synliggjort

problemerne med vold i hjemmet,

jo mere hjælper det, siger Erik Poulsen,

der er medlem af Dansk Metal.

Også Lilja Jensen, der er laboratorietekniker

på Leo Pharma og medlem af

Dansk Laborantforenings bestyrelse og

ligestillingsudvalg i HK/Hovedstaden,

mener, at tillidsfolk, arbejdsgivere og

kolleger skal droppe berøringsangsten.

Hun køber ikke forklaringen om, at arbejdspladsen

ikke skal blande sig i, hvad

der sker inden for hjemmets fire vægge.

- Arbejdsgiverne blander sig i så mange

andre ting som kostvaner, motion, rygning

og alkohol, hvorfor skulle de så ikke

også blande sig, hvis en medarbejder er

udsat for vold eller er voldelig. Jeg tror,

at hvis man har en voldelig adfærd på

arbejdspladsen, så har man det også,

når man kommer hjem. Samtidig er det

jo også en dårlig forretning for arbejdsgiveren

at have en medarbejder, der er

udsat for vold med alt det det medfører

af sygefravær og lav produktivitet, siger

hun.

LEGALT AT SØGE HjæLP

Selv har hun oplevet, at et nært familiemedlem

var udsat for vold, men også at

det hjælper at få hjælp.

- Vi har som kolleger pligt til at drage

omsorg for hinanden. Derfor skal det

være legalt at sige, at jeg har problemer

Læs mere om projektet om partnervold

og vold mod kvinder på:

Abused Women At Work www.awaw.dk

LO ligestilling www.loli.dk

derhjemme, og jeg har brug for hjælp

til at komme ud af det. Vold i hjemmet

skal ikke være så tabubelagt, mener Lilja

Jensen.

På Leo Pharma har alle medarbejdere

i dag mulighed for at få et ”frikvarter”

hos personalechefen, hvor man snakker

om forskellige problemstillinger.

Og Lilja Jensen kunne godt tænke sig,

at frikvarteret blev udvidet til også at

kunne handle om partnervold. Ud over

”frikvarteret” har Leo Pharmas medarbejdere

også mulighed for at gå til nogle

nøglepersoner, som er specielt oplært til

at håndtere misbrug.

- Men det skal klart fremgå af vores personalehåndbog,

at man også kan komme

til personalechefen med problemer

med vold. Det gør det meget nemmere

at bede om hjælp, hvis man ved, at man

kan få det, siger hun.

Og det er nødvendigt, at arbejdspladsen

hjælper mænd og kvinder med at

komme ud af den voldsspiral, som de er

fanget i, fastslår Chris Poole, der er konsulent

på projektet om vold mod kvinder

og forfatter til en lang række bøger

om forebyggelse af vold.

- Som kollega eller tillidsrepræsentant

kan vi være med til at prikke hul på den

byld af benægtelse og skyld, som dækker

over situationen. Ved at spørge ind

til, hvordan kollegaen har det, kan vi

lige så langsomt få den benægtelse til at

forsvinde, som ofte præger et voldeligt

forhold. Og når benægtelsen er væk, så

er det muligt at hjælpe kollegaen til et

bedre liv, fortæller hun.

Lav planer for en voldsramt kollegas sikkerhed på jobbet.

Afklar, hvordan arbejdspladsen kan være rummelig over for

en voldsramt kollega.

Uddan nogle medarbejdere i at yde støtte og henvise til relevante

myndigheder.

side 21


02.10.februar

side 22

CO Magasinet

NYT FRA CO-INDUSTRI

faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-

Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager,

kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

KONFLIKTHÅNDTERING

Alle kan have brug for flere redskaber til at

håndtere konflikter på arbejdspladsen, og

derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd

lavet en værktøjskasse om konflikthåndtering.

Værktøjskassen i form af en pjece ”Konflikthåndtering

på arbejdspladsen” indeholder

blandt andet en beskrivelse af,

hvad en konflikt er, hvordan den opstår, og

ikke mindst hvordan ledere og ansatte kan

undgå, at den opstår.

Alle brancher kan be -

nytte sig af værktøjs-

kassen, der kan down-

loades på hjemmesi-

den www.i-bar.dk eller

bestilles på adressen

www.co-industri.dk/

pjecer

Meddelelserne bringes i den række-

følge, de er udsendt til medlemsfor-

bundene.

2010/012

OK2010 Forberedelse af trykning af

nye overenskomster.

2010/003

OK2010 Urafstemningsblanketter.

2010/002

OK2010 Bestilling af urafstemningsavis.

2010/001

Meddelelsesoversigt 100-121 2009.

LOVPLIGTIGE UDDANNELSER

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler,

A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden

er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password.

Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden.

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

lavet en vejledning om ”Lovpligtige uddannelser”.

Vejledningen kan bruges til

at afklare, hvilke krav der er til lovpligtige

uddannelser - primært i forhold til arbejdsmiljøloven

i metal- og maskinindustrien.

Og der er gode råd til, hvordan man kortlægger

både virksomheder og ansattes

behov for uddannelse samt eksisterende

kompetencer.

Eksemplarer kan enten bestilles

på adressen

www.co-industri.

dk/pjecer

eller downloades

på hjemmesiden

www.i-bar.dk

2010/007

Pjece – Konflikthåndtering på arbejdspladsen.

2010/008

Pjece – Køb og salg af maskiner.

2010/011

Pjece – Lovpligtige uddannelser.

2010/006

Pjece – Jobusikkerhed på arbejdspladsen.

2010/010

Pjece – Lovpligtige eftersyn af maskiner

og værktøjer.

PjECER OG TRYKSAGER

LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF

MASKINER OG VæRKTØjER

Hvad omfatter et lovpligtigt eftersyn

af maskiner og værktøjer, og hvem kan

udføre det? Svaret kan læses i vejledningen

”Lovpligtige eftersyn af maskiner

og værktøjer”, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd

har lavet.

Vejledningen indeholder forslag til skemaer,

der kan bruges til at systematisere

arbejdet, ligesom der er en gennemgang

af de tekniske hjælpemidler

og maskiner, der er omfattet

af et lovkrav om

eftersyn.

Vejledningen kan enten

bestilles på adressen

www.co-industri.dk/

pjecer eller downloades

på hjemme siden

2010/013

Forhandleruddannelse.

www.i-bar.dk

2010/014

Pilvad A/S/Westrup A/S division DIAF –

Virksomhedsoverdragelse.

2010/016

Logistica Hvidevare A/S/Electrolux

Home Products Denmark A/S –

Virksomhedsoverdragelse.

2010/017

Danske Mønttelefoner Aps/TDC A/S –

Virksomhedsoverdragelse.


PjECER OG TRYKSAGER

jObUSIKKERHED

KØb OG SALG AF MASKINER

Industriens Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsmiljøregler, tekniske regler samt regler for ældre ma-

har lavet en pjece om jobusikkerhed skiner, der er undtaget Maskindirektivet. Listen over regler, der

på arbejdspladsen. Pjecen er en værk- skal efterleves i forbindelse med indkøb og salg af maskiner, er

tøjskasse, der beskriver hvad jobusik- lang.

kerhed er, og hvornår det opstår. Des- Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet en pjece

uden gives der gode råd til, hvordan om indkøb eller salg af maskiner, og den indeholder blandt an-

forskellige situationer kan håndteres, det en tjekliste, der kan bruges i forbindelse med indkøb af en

så følelsen af jobusikkerhed minime- ny maskine.

res.

Alle brancher kan bruge pjecen, der kan downloades på

Værktøjskassen kan anvendes i alle brancher, og eksemplarer hjemmesiden www.i-bar.dk eller bestilles på adressen

kan enten bestilles på adressen www.co-industri.dk/pjecer eller

downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk

www.co-industri.dk/pjecer

FRA CO-INDUSTRI TIL LO

Konsulent Rune Siglev stopper ved udgangen

af februar i CO-industri for at tiltræde

en stilling som EU-konsulent i LO.

Den 30-årige konsulent har siden 1. juni

2009 arbejdet med lønsystemer, ligestilling

samt indsatsen

over for medlemmer

af europæiske

samarbejds udvalg

og medarbejder-

valgtebestyrelses- medlemmer i euro-

pæiske selskaber.

foto hArry nielSen

NYT FRA CO-INDUSTRI

TEMAFILM OM CO-INDUSTRI

Hvis du går rundt med spørgsmål om CO-industri, har du nu en chance for at få

besvaret en række af dem – og så med billeder til.

CO-industri har nemlig fået lavet 12 temafilm til brug på kongresser om de hovedopgaver,

som fylder mest i arbejdsdagen.

Ud over en introduktion er der sat billeder og lyd på emner som eksempelvis industriens

overenskomster, samarbejde og indflydelse, fagretsligt område, tr-kampagne,

selvvalgt uddannelse, skifteholdsarbejde, lønsystemer, Industriens Branchearbejdsmiljøråd

og kommunikation.

Filmene varer 1-2 minutter, og de findes på CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk

under menupunktet ”Presse” i den grå bjælke øverst på hjemmesiden.

50-ÅRS FØDSELSDAG

Faglig sekretær i CO-industri Dennis Jensen bliver 50 år den 11. marts. Dennis Jensen har

været ansat i CO-industri med særligt ansvar for pensionsområdet siden 1. juni 2005.

Han er uddannet karrosseripladesmed og var efter læretiden værnepligtig soldat ved

Bornholms Værn, hvor han senere blev konstabel og talsmand for kollegerne.

Som 25-årig forlod han militæret, flyttede fra Bornholm og fik arbejde hos Ørum Hansens

Maskinfabrik i Køge som klejnsmed. I sommeren 1987 flyttede han tilbage til Bornholm,

hvor han fik arbejde på maskinfabrikken NORFO A/S som klejnsmed og rejsemontør.

Her blev han senere tillidsmand og medlem af afdelingsbestyrelsen for Metal Bornholm

i 1996. I 2000 var han en kort overgang instruktør på Metalskolen i Jørlunde, inden han i

maj samme år blev valgt til afdelingsformand for Metal Bornholm.

1. maj 2005 blev han ansat som faglig sekretær i Dansk Metal i København, men skiftede kort efter til CO-

industri.

CO-industri fejrer Dennis Jensens fødselsdag den 11. marts med en reception i CO-industris mødelokaler,

Nyropsgade 38, 2. sal fra klokken 10 til 12.

foto hArry nielSen

side 23


kultur giver

energi til

faglig kamp

Kunstudstilling starter kampagne om anstændigt arbejde

Korruption, fattigdom, arbejdsløshed, vold,

undertrykkelse, globalisering og demokrati.

Det er blot nogle af de mange udfordringer,

som fagbevægelsen står overfor i udviklingslandene.

Og for de fleste kan det være svært

at forstå, hvordan tillidsfolk og arbejdere får

mod, energi og overskud til at tage kampen

op for bedre arbejdsforhold.

Derfor vil Ulandssekretariatet med kampagnen

”Fokus på anstændigt arbejde” fortælle,

hvordan kultur er med til at give næring til

modstanden mod uacceptable arbejdsbetingelser

i Asien.

Kampagnen åbner med en kunstudstilling i

Brøndsalen i Frederiksberg Have fredag den

26. februar om samtidskunst og kunsthåndværk

fra Sydøstasien.

På udstillingen kan man blandt andet se den

filippinske pressefotograf Nana Buxanis fotoudstilling

om forholdene på filippinske arbejdspladser.

Udstillingen kan ses frem til den

7. marts.

Af Dorthe KrAgh

foto nAnA BuxAni

Derudover består kampagnen af en bred

vifte af aktiviteter, som finder sted rundt om

i landet fra marts 2010 til marts 2011. Der er

blandt andet koncerter og musik-workshops

med filippinske musikere, filmforevisninger

og foredrag.

Ulandssekretariatet håber med kampagnen

at give et mere nuanceret og levende billede

af Asien som en verdensdel, der trods store

sociale og økonomiske problemer også rummer

dynamik, vilje, energi og håb for en bedre

fremtid. Kampagnen har særligt fokus på unges

mulighed for at finde anstændigt arbejde

og en bedre fremtid.

Kampagnen er støttet af blandt andre dansk

fagbevægelse, Danida og Center for Kulturel

Udvikling.

Læs mere om kampagnen på Ulandssekretariatets

hjemmeside www.ulandssekretariatet.

dk.

PP

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

More magazines by this user
Similar magazines