• UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ... - CO-industri

CO-Magasinet 

NR/ÅR 02/2010 

UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 • FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN SIDE 5 • DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTR 

SIDE 6 -7 • 100 ÅRS KVINDEKAMP SIDE 8-9 • UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 • ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV SIDE 10-11 • E 

ET FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE SIDE 12-13 • DANSKE NOTER SIDE 14 •MERE VALGFRIHED I IP SIDE 15 • SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIK 

KERHED SIDE 16-17 • DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI SIDE 6 • INTERNATIONAL FAGbEVæGELSE SIDE 18-19 • VOLD MÅ IKKE VæRE 

TYS, TYS SIDE 20-21 • FLERE SKADER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN SIDE 5 • FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 • KULTUR GIVER ENE 

ENERGI TIL FAGLIG KAMP SIDE 24• UDDANNELSE I STEDET FOR FYRING 

• FLERE SKADER I METAL- OG MASKININD 

EN SIDE 5 •DAN 

NERGI TIL FAGLIG KAMP SIDE 24•DANMARK SKAL SATSE PÅ INDUSTRI SIDE 6 -7• SUND KOST ØGER TRIVSEL OG SIKKERHED SID 

16-17 •VOLD MÅ IKKE VæRE TYS, TYS ARbEjDET SIDE 20-21 • FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 • KUL

01.10.januar 

02.10.februar 

side side 2 

CO Magasinet 

Sikkerhed frem for alt 

I Varde ligger en virksomhed, hvor sikkerhed ikke 

er en by i Rusland, men et emne, der gennemsyrer 

hele produktionen. På Fibervisions, som er virksomhedens 

navn, plejes sikkerhedsrepræsentanterne 

i en sådan grad, at der med mellemrum er kampvalg 

om posten som sikkerhedsrepræsentant. Det 

samme gør sig gældende i forhold til pladser i sikkerhedsudvalget. 

I produktionen er der to sikkerhedsrepræsentanter 

på hvert af de syv hold med i alt 13 ansatte. Og en 

gang om ugen tager den ene af de to sikkerhedsrepræsentanter 

en runde med holdet for at høre til 

eventuelle problemer. 

Oplysningerne bruges aktivt i samarbejde med ledelsen, 

der løbende drøfter tilbagemeldingerne og 

reagerer i den udstrækning, det er nødvendigt. 

Fibervisions arbejder hen mod en ulykkesfri kultur, 

og derfor forsøger ledelsen at gøre det attraktivt 

Vi sætter fokus på: 

UDDANNELSE I STEDET FOR 

FYRINGER 

På kemikaliekoncernen Cheminova i 

Harboøre holdes fyresedlerne i skuffen. 

I stedet sendes de ansatte på skolebænken 

som voksenlærlinge. I alt 36 

ufaglærte kan om to og et halvt år kalde 

sig procesoperatører. 

SIDE 4 

FLERE SKADER I METAL- OG MA- 

SKININDUSTRIEN 

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i 

en periode på fire år er sket over 30 

procent flere arbejdsulykker i metal- og 

maskinindustrien. Antallet af ulykker 

steg med mere end 1.000 i perioden 

2004-2008. Det er især forstuvninger 

og sårskader, der er kommet flere af. 

at være sikkerhedsrepræsentant. Blandt andet ved 

løbende efteruddannelse, inddragelse af sikkerhedsrepræsentanten 

i alle relevante beslutninger i 

forhold til arbejdsmiljøet og to årlige sikkerhedsseminarer 

for alle sikkerhedsrepræsentanter. 

- Det er vigtigt for os, at vores sikkerhedsrepræsentanter 

er personer, som er interesseret i at løfte opgaven 

og ikke bare er sikkerhedsrepræsentanter af 

navn, eller fordi ingen andre ville, siger sikkerhedsleder 

Grethe Løhde Nielsen i artiklen på siderne 10- 

11. 

SUND KOST ØGER TRIVSLEN 

En anden måde at øge trivsel og sikkerhed på ses 

hos Haldor Topsøe i Frederikssund. Her er en menu 

bestående af cola, yankeebar og familieguf skiftet 

ud med sund og nærende kost serveret i hyggelige 

omgivelser med hvid dug og stearinlys på bordene. 


DANMARK SKAL SATSE PÅ 

INDUSTRI 

En gruppe topledere fra de store industrivirksomheder 

slår alarm, fordi flere 

og flere virksomheder flytter produktionen 

til udlandet. Dermed går både 

arbejdspladser og viden tabt. 

SIDE 6-7 

100 ÅRS KVINDEKAMP 

Kvindernes Internationale Kampdag 

fylder rundt med sine 100 år i år. Og der 

er god grund til at svinge banneret for 

både ligeløn og ligestilling på dagen den 

8. marts. 

SIDE 8-9

Og selv om virksomheden med ændringerne 

i kosten bevægede sig ind på et 

område, som de fleste synes er privat, så 

viser resultaterne på bundlinjen, at både 

trivsel og sikkerhed er øget med de nye 

kostvaner. 

Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen 

bakkede også op om de mange ændringer 

på virksomheden. 

- Det var vigtigt at få ordningen til at fungere. 

Når folk får noget ordentligt at spise 

og drikke, så bliver de mere klare i knoppen 

– og så sker der færre ulykker. Og 

især kollegerne på nat og aften levede 

usundt, fordi der ikke var sunde og lækre 

kosttilbud på fabrikken, konstaterer Jørn 

Nielsen i artiklen på siderne 16-17. 

Han er fællestillidsrepræsentant for op 

ET ATTRAKTIVT TILLIDSHVERV 

På Fibervisions i Varde er posten som 

både sikkerhedsrepræsentant og medlem 

af sikkerhedsudvalget ombejlet. 


FLOT FARVEL PÅ HOUSE OF PRINCE 

På House of Prince har de tillidsvalgte 

fået lavet en af Danmarkshistoriens 

bedste fratrædelsesaftaler. 

DANSKE NOTER 



MERE VALGFRIHED I IP 

Medlemmerne af Industriens Pension 

får mere valgfrihed. 


mod 500 ansatte – heraf er de 300 på 

skiftehold. 

De nye kostvaner blev indført, fordi der 

skete mange ulykker på aften- og natholdet, 

særlig på 15-23-holdet, der havde 

mange ulykker i tidsrummet klokken 

19-21. Efter at have kørt med den nye 

kost i et par år kan der konstateres et fald 

i antallet af ulykker, fortæller fællestillidsrepræsentanten. 

FLERE ARbEjDSULYKKER 

Og der er god grund til at have fokus på 

sikkerhedsarbejdet. Af en opgørelse fra 

Arbejdstilsynet fremgår det, at antallet 

af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien 

er steget med mere end 30 procent 

i en periode over fire år. 

ØGET TRIVSEL OG SIKKERHED 

På Haldor Topsøe er sodavand, familieguf 

og yankeebar skiftet ud med sund 

kost, og det har givet færre ulykker. 



INTERNATIONAL FAGbEVæGELSE 

VOLD MÅ IKKE VæRE TYS, TYS 

Arbejdspladsen skal blive bedre til at gå 

ind i sager med vold i privatlivet. 

FAGLIG ORIENTERING 



KULTUR = ENERGI TIL FAGLIG KAMP 

Ulandssekretariatet sætter fokus på 

anstændigt arbejde. 


l e d e r 

Tallene blev præsenteret på en række 

fyraftensmøder, arrangeret af CO-industri, 

Ledernes Hovedorganisation og 

DI – Organisation for erhvervslivet over 

hele landet i januar og februar. 

Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael 

Jørgensen er der ingen entydig 

forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker 

er steget så voldsomt. 

- Gennem perioden har der været stigende 

beskæftigelse, der medførte, at uprøvede 

kræfter kom på arbejdsmarkedet. 

Dertil kommer, at der har været travlhed 

på arbejdspladserne, som medførte 

mangelfuld instruktion, manglende oprydning, 

mangelfuld vedligeholdelse af 

maskinerne og manglende branchekendskab, 

siger han i artiklen på side 5. 

Forside: Tillidsrepræsentant Jens Larsen fra House of Prince i Søborg. Foto: Thomas Arnbo. 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk 

Journalist: Dorthe Kragh (DJ) 

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, 

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle 

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer 

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til 

forbundet. 

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli, 

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje 

onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

side 3

02.10.februar 

side 4 


Af Dorthe KrAgh 

foto JenS BAch 

Fællestillidsrepræsentant 

Gunnar Krarup Andersen 

på Cheminova er med til 

at sende kollegerne 

på uddannelse. 

uddannelse 

i stedet for 

fyringer 

Cheminova sender 36 

medarbejdere på skolebænken i stedet 

for at uddele fyresedler 

I stedet for at uddele fyresedler har kemikaliekon- 

cernen Cheminova i Harboøre valgt at sende en stor 

flok medarbejdere på skolebænken. 12 mand er i 

januar begyndt som voksenlærlinge på første del af 

procesoperatøruddannelsen, og de er blot fortroppen 

for de i alt 36 ufaglærte medarbejdere, der om 

to et halvt år kan kalde sig procesoperatører. 

- Vi kunne konstatere, at vi havde 16 mand for meget 

i produktionen. Og så besluttede vi at sende 

nogle af dem i skole, hvilket jo er langt fredeligere 

end at fyre dem, fortæller fællestillidsrepræsentant 

Gunnar Krarup Andersen, 3F. 

Under uddannelsen bevarer medarbejderne deres 

fulde løn. Dog får de ikke skifteholdstillæg, når de 

er på skole. 

Det koster Cheminova godt 100.000 kroner at 

transformere en ufaglært medarbejder om til procesoperatør, 

men pengene er godt givet ud, mener 

Gunnar Krarup Andersen. 

- Vi tror på, at den økonomiske situation snart vender, 

og så får vi brug for alle medarbejdere igen. Ved 

at uddanne dem i stedet for at fyre dem står vi langt 

stærkere efter krisen, siger han. 

De 36 voksenlærlinge er på skole i en cyklus af fem 

uger, så der hele tiden er et hold på skole, mens to 

hold er i lære på virksomheden. 

70 VOKSENLæRLINGE 

Med de 36 nye voksenlærlinge er Cheminova nu 

oppe på at have i alt 70 lærlinge. 18 er ungdomslærlinge, 

mens 16 voksenlærlinge allerede er i fuld 

gang med at uddanne sig til procesoperatører. 

Virksomheden har siden 1993 tilbudt sine 215 

medarbejdere i produktionen en voksenlærlingeplads, 

hvis de er interesseret i at videreuddanne sig. 

100 medarbejdere er allerede udlært. 

- Normalt ville vi ikke sende 36 mand af sted, mens 

et andet hold er i gang med at uddanne sig. Men 

krisen gør, at vi nu sender flere i uddannelse end 

planlagt, siger Gunnar Krarup Andersen. 

Cirka 42 medarbejdere søgte om at komme i voksenlære, 

og det er ifølge Gunnar Krarup Andersen 

udtryk for, at kollegerne er glade for muligheden. 

Trods frivilligheden lægger han ikke skjul på, at der 

denne gang lå et vist pres på medarbejderne. 

- Hvis det ikke var lykkedes at finde 36 personer, 

som havde lyst til at begynde på uddannelsen, så 

skulle vi jo se på andre muligheder, og her ville det 

nok have været svært at undgå fyringer, erkender 

han.


flere kommer til skade i 

metal- og maskinindustrien 

I løbet af fire år er antallet af arbejdsulyk- 

ker i metal- og maskinindustrien steget 

med lidt over 34 procent. 

I 2008 var antallet af ulykker i metal- og 

maskinindustrien steget til 4.248, og 

det er en stigning på 1.083 ulykker i forhold 

til 2004. 

Tallene fremgår af en opgørelse fra Arbejdstilsynet, 

og den er netop blevet 

præsenteret på 10 velbesøgte fyraftensmøder 

rundt om i landet, arrangeret af 

CO-industri, Ledernes Hovedorganisation 

og DI. 

Over 650 sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, 

ledere og andre interesserede i 

metal- og maskinindustrien deltog i møderne. 

Det er især antallet af forstuvninger, der 

er steget voldsomt. Hele 580 flere an- 

ARbEjDSULYKKER I METAL- OG MASKININDUSTRIEN 

satte fik en forstuvning i 2008 i forhold til 

2004. Forstuvninger er desuden de hyppigst 

forkommende ulykker i branchen i 

2008, efterfulgt af sårskader. 

Også antallet af ætsningsulykker er steg 

eksplosivt fra 18 i 2004 til 40 i 2005, 

hvorefter antallet faldt svagt gennem de 

næste par år for at havne på 35 ulykker 

i 2008. 

HOLD ORDEN 

Ifølge miljøsekretær i CO-industri Michael 

Jørgensen er der ingen entydig 

forklaring på, hvorfor antallet af arbejdsulykker 

er steget så voldsomt. 

- Gennem perioden har der været stigende 

beskæftigelse, der medførte, at 

uprøvede kræfter kom på arbejdsmarkedet. 

Dertil kommer, at der har været 

travlhed på arbejdspladserne, som medførte 

mangelfuld instruktion, manglende 

oprydning, mangelfuld vedligeholdelse 

af maskinerne og manglende 

branchekendskab, siger han. 

For at undgå de mange ulykker peger 

han på, at det er vigtigt, at arbejdspladsen 

har styr på eventuelle risici ved arbejdet, 

og at man ganske simpelt holder 

arbejdspladsen ordentlig og ryddelig. 

- Så vil jeg påstå, at man kan undgå mange 

fald- og snubleulykker, siger Michael 

Jørgensen. 

En person døde i 2008 i forbindelse med 

sit arbejde i metal- og maskinindustrien, 

mens 27 ansatte var involveret i en ulykke, 

som medførte amputation. 

Antal ulykker 2004 2005 2006 2007 2008 

Død 1 7 5 1 

Amputation 28 25 30 22 27 

Knoglebrud 364 412 407 468 486 

Forstuvning 939 1.033 1.232 1.425 1.519 

Sårskade 1.009 1.117 1.124 1.270 1.207 

Termisk skade 72 75 83 77 77 

Bløddel 402 406 329 393 400 

Ætsning 18 40 37 39 35 

Forgiftning 25 16 14 37 30 

Andet 308 366 400 465 478 

Total 3.165 3.491 3.664 4.201 4.248 

Kilde: Arbejdstilsynet, 2008. 

side 5

02.10.februar 

side 6 


Af eriK KriStenSen 

danmark skal sat 

Topledere advarer: Fortsat udflytning af fremstillingsvirksomhed kan skade dansk erhverv 

Tusindvis af danske arbejdspladser er gået tabt, 

fordi industrivirksomheder har flyttet produktion til 

udlandet. Og det er ikke alene arbejdspladser, der 

er gået tabt. Det er også viden og muligheder for at 

udvikle ny viden. 

Det er baggrunden for, at en gruppe topledere fra 

store danske industrivirksomheder slår alarm. I en 

arbejdsgruppe i DI (Dansk Industri) har de udarbejdet 

et udkast til et manifest, der fastslår nødvendigheden 

af at bevare fremstillingsindustri i Danmark. 

Arbejdsgruppen peger blandt andet på, at når produktion 

flyttes ud af landet, så forsvinder forskning 

i produktionsteknologi og dermed også viden, som 

det har taget mere end hundrede år at opbygge. 

Toplederne efterlyser derfor et holdningsskifte hos 

virksomheder, DI og politikere. 

Fremstillingsvirksomhed tegner sig nemlig for en 

vigende del af dansk eksport og antallet af arbejdspladser. 

- Men Danmark kan ikke leve alene af service og 

tjenesteydelser, fastslår direktør i DI Bolette Christensen. 

- Fremstillingsindustrien tegner sig for en samlet 

årlig efterspørgsel hos resten af det danske erhvervsliv 

på 150 milliarder kroner. Derfor rammer 

det hele erhvervslivet og dermed den danske velstand, 

hvis fremstillingssektoren fortsat forsvinder 

til udlandet.

se på industri 

sliv og den danske velstand 

Der har længe været en opfattelse af, at 

dansk industri roligt kunne udflytte produktion 

til lavtlønslande og bevare de 

videnstunge innovations- og designprocesser 

i Danmark. 

VIRKSOMHEDER HAR SAMFUNDS- 

ANSVAR 

CO-industri har lige så længe advaret 

mod udflytningens konsekvenser. Derfor 

hilser daglig leder af CO-industri Arne 

Sørensen topledernes udspil velkommen. 

Han fastslår, at det er utrolig vigtigt, 

at Danmark bevarer en innovativ og 

konkurrencedygtig industriel produktion. 

- Mange virksomheder har betalt dyre 

lærepenge, fordi de outsourcede for at 

opnå kortsigtede gevinster. På lidt længere 

sigt var det alligevel ikke så godt, 

som de troede, og flere har trukket 

produktionen tilbage til Danmark, siger 

Arne Sørensen. 

- Fornuft og omtanke er bedre end grådighed 

og kortsigtede gevinster. 

CO-industris daglige leder advarer mod 

at tro, at Danmark fortsat kan være i 

verdenseliten når det kommer til innovation, 

forskning og udvikling, hvis udflytningen 

af produktion fortsætter. 

Megen nytænkning opstår nemlig i produktionen 

eller i samspillet mellem produktionen 

og udviklingsafdelingerne. 

Den vekselvirkning går tabt, hvis man 

flytter produktionen til udlandet og dermed 

isolerer den fra forskning, udvikling 

og design. 

- Uden det tætte forhold mellem produktion, 

forskning og udvikling går der 

viden tabt. Det er både et problem for 

det danske samfund og for den enkelte 

virksomhed, siger Arne Sørensen. 

Han peger på, at virksomhederne også 

har et samfundsansvar. Dén samfundsmæssige 

forpligtelse løber virksomhederne 

fra, hvis de fortsætter med at 

flytte produktion ud af landet. 

MANGE IDEER GÅR TAbT 

DI’s produktivitetschef, Jens Kristian Jørgensen, 

peger på en række problemer, 

der kan opstå, når produktion udflyttes 

og adskilles fra produktudviklingen. 

For det første bliver de mange gode ideer, 

som opstår hos medarbejderne i produktionen, 

meget vanskelige at samle 

op på, og mange af dem vil gå tabt. Det 

drejer sig både om ideer til nye produkter, 

forbedring af eksisterende produkter 

og forbedring af produktionsprocesser. 

Et andet problem er, at det bliver vanskeligere 

at udføre testforsøg, fordi afstanden 

mellem udviklingsafdeling og 

produktion bliver for stor. 

Endelig peger Jens Kristian Jørgensen 

på, at design af nye produkter er tæt 

forbundet med design af selve produktionsprocessen. 

Også den dynamik kan 

vanskeliggøres af lange afstande. 

- Der er ingen tvivl om, at den daglige 

kontakt mellem produktudvikling og 

produktionsprocessen spiller en stor 

rolle for den industrielle innovation. Det 

betyder noget, at man kan gå rundt i 

produktionen og løbende få indtryk af, 

hvad der sker, og samle ideer op, konkluderer 

Jens Kristian Jørgensen. 

- Det er i sig selv et forhold, som virksomhederne 

nøje bør overveje, før de rykker 

produktion ud. 

MANIFEST OM OUTSOURCING: 

"Vi risikerer at tabe 100-150 års viden og 

kompetence i særklasse, som har gjort 

Danmark til en af verdens mest konkurrencedygtige 

økonomier. Derfor er det 

bydende nødvendigt, at vi fastholder vores 

kritiske masse af produktion inden for 

landet. Vores fremtidige erhvervsudvikling 

sker ikke uden en stærk produktionssektor. 

Vi skal bevare produktion i Danmark, 

fordi udvikling af nye produkter og 

services hænger direkte sammen med 

den viden og indsigt, man opnår gennem 

sin produktion." 

Topledernes udkast til manifest om far erne 

ved fortsat outsourcing, 2009. 

side 7

02.10.februar 

side 8 



illuStrAtion KvinDefotogruppen foquS 

LæS MERE OM LIGELØN PÅ www.LØNGAb.DK 

100 års kv 

Kvindernes Internationale Kampdag fejrer 100 års jubilæum 8. marts, og lig 

Der er al mulig grund til at slutte sig til demonstra- 

tionen og svinge banneret for ligelønnen og lige- 

stillingen, når Kvindernes Internationale Kampdag 

den 8. marts fejrer 100 års jubilæum. 

For selv om det er over 30 år siden lov om ligeløn 

blev vedtaget, og 127 år siden Dansk Kvindesamfund 

for førstegang rejste kravet om ligeløn, så 

halter det stadig gevaldigt med at give kvinder og 

mænd lige meget i løn. 

- Der er bestemt meget at kæmpe for endnu. Vi kan 

se på flere områder, at der ikke er ligestilling. Måske 

har vi nogle rettigheder officielt, men det fungerer 

ikke i praksis, siger 23-årige Emil Postelmans-Vasbo, 

der er maskinarbejder og medlem af Dansk Metal. 

Han peger på lønområdet som et klassisk eksempel 

på, at lovgivningen ikke forhindrer forskelsbehandling. 

- På min arbejdsplads får kvinder og mænd den 

samme løn for det samme arbejde. Der er 

det lige meget, hvilket køn man har. 

Og det er jo den rigtige måde at 

gøre det på. Men det er tydeligt, 

at der er nogle kvindefag, 

som ikke får så meget for 

deres arbejde, og det bør vi 

have mere fokus på, fastslår 

han. 

LIGESTILLING TIL 

MæND 

Men det er ikke kun kvinder, 

der har brug for mere ligestilling, 

påpeger Emil Postelmans- 

Vasbo. 

- En del af barselsorloven bør øremærkes 

mændene. Jeg vil selv gerne have barselsorlov, 

når jeg får børn, og det tror jeg mange 

mænd gerne vil. Men det kan være svært, 

når forældrene selv skal dele orloven. Så 

vælger mange, at det er kvinden, som tager det 

hele, siger han. 

Og så vil han gerne have flere kvinder ind i de professionelle 

bestyrelser. 

- Det er nødvendigt med en ligelig repræsentation 

mellem kønnene og for så vidt også mellem unge 

og gamle. Så får man præsenteret forskellige synspunkter 

på tingene. Der sidder nogle højt kvalificerede 

kvinder og unge, som ikke bliver valgt, fordi 

gamle mænd vælger mænd, mener han. 

Kønskvoter er han dog ikke begejstret for, fordi de 

efter hans mening betyder, at bestyrelsesmedlemmer 

bliver valgt på baggrund af deres køn og ikke 

deres kvalifikationer. 

- Og det går imod mine forestillinger om ligestilling, 

siger han. 

Karen Sjørup, lektor i ligestillingsforskning ved Institut 

for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet 

(RUC), er enig med Emil Postelmans-Vasbo 

i, at der er god grund til at kæmpe for ligestilling i 

Danmark anno 2010. 

- Modsat hvad folk tror, så har vi ikke ligestilling i 

Danmark. Der er mange temaer, vi kan diskutere. 

Manglen på ligeløn er stadig et vigtigt emne, siger 

hun og peger desuden på det kønsopdelte arbejdsmarked, 

kvinder, der har svært ved at avancere, 

samt kvinders repræsentation i råd, nævn og bestyrelser 

som andre vigtige emner. 

- Vi er kommet langt, men der er behov for at holde 

fast ved, at der stadig er meget at hente ind, og i de 

succeser, som vi har opnået, for at sikre, at de ikke 

falder tilbage til det, der var engang, fastslår hun. 

SE UD OVER EGEN NæSE 

Selv om det danske samfund har ændret sig meget, 

siden rødstrømperne tog kampdagen op igen 

i 70’erne, så mener Karen Sjørup bestemt ikke, at 

dagen har overlevet sig selv. 

- Det er vigtigt at holde fast i det politiske fokus.

indekamp 

eløn er stadig på banneret 

Så kan andre mennesker som 

dem, der for eksempel sidder i 

lønkommissionen, blive gjort 

opmærksom på, at der er 

nogle mennesker med bannere, 

som holder øje med, 

hvad der sker, siger hun. 

Karen Sjørup opfordrer dog 

samtidig de danske kvindeaktivister 

til at se ud over egen 

næse og også rette fokus mod 

de problemer, der er globalt 

med trafficking af kvinder, underbetalte 

au pair-piger og den store 

diskrimination, der sker af kvinder 

i mange lande, hvor de nægtes adgang 

til uddannelse og ressourcer. 

- Det er nemmere at kæmpe for noget, 

som man selv kan se. Og ligelønnen er en 

god øjenåbner. Enhver kan se uretfærdigheden 

i, at kvinder får mindre i løn end mænd. Men 

det er næsten et luksusproblem, når man ser på, hvilke 

forhold mange muslimske, afrikanske eller haitianske 

kvinder lever under, påpeger hun. 

Den 8. marts skal Karen Sjørup tale i EU-Kommissionens danske 

repræsentation om ligestilling. Emil Postelmans-Vasbo skal 

med til demonstration i København. 

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG 

Kvindernes Internationale Kampdag blev indstiftet i 1910 i Folkets Hus på Jagtvej 69 

i København på den anden Internationale Socialistiske Kvindekonference. De første 

år lød parolerne i Danmark på krav om stemmeret og valgbarhed til lovgivende forsamlinger. 

I mange år blev dagen fortrinsvis fejret i de socialistiske lande med demonstrationer 

for kvinders ligeret, men i 1970’erne tog rødstrømpebevægelsen dagen op, og hvert 

år siden 1974 har der været afholdt 8. marts-arrangementer, hvor en række kvindeorganisationer 

og fagforeninger har rejst krav om bedre forhold for kvinder. 

I 1975 i FN’s kvindeår blev dagen anerkendt af FN som den internationale kvindedag 

for hele verdens kvinder. 

DET SKER 8. MARTS 

En lang række 

fagforbund, 

kvindeorganisa tioner 

og kunstnere står 

bag hjemmesiden 

www.8marts2010.dk 

Her kan du læse om 

Kvindernes 

Internationale 

Kampdag 

og finde oplysninger 

om arrangementer 

over hele landet. 

side 9

02.10.februar 

side 10 



foto ole Joern, reD StAr photo 

et attraktivt 

tillidshverv 

Ansvar og indflydelse tiltrækker sikkerhedsrepræsentanter på Fibervisions 

Der er langt mellem kampvalgene til 

posten som sikkerhedsrepræsentant på 

mange virksomheder. Ja faktisk er det 

mange steder svært at finde medarbejdere, 

som har lyst og energi til at være 

med til at varetage kollegernes arbejdsmiljø. 

Sådan er det ikke på Fibervisions i Varde. 

Forrige år var der eksempelvis kampvalg 

om både en plads i sikkerhedsudvalget 

(SiU) og en post som sikkerhedsrepræsentant. 

- Det er vigtigt for os, at vores sikkerhedsrepræsentanter 

er personer, som 

er interesseret i at løfte opgaven og ikke 

bare er sikkerhedsrepræsentant af navn, 

eller fordi ingen andre ville, siger Grethe 

Løhde Nielsen, sikkerhedsleder på Fibervisions, 

som producerer fiberprodukter 

til blandt andet lækagebarrierer til bleer. 

For medarbejderne betyder det, at maskiner, 

knive og spindevoks udgør en 

risiko for arbejdsskader, hvis der ikke er 

opmærksomhed på arbejdsmiljøet. 

Tidligere kunne flere medarbejdere 

fremvise ar på armene efter skader, 

men de seneste ti år er der ifølge Grethe 

Løhde Nielsen sket meget med bevidstheden 

omkring arbejdsmiljøet. 

Virksomheden arbejder hen mod en 

ulykkesfri kultur og forsøger derfor at 

gøre det attraktivt at være sikkerhedsrepræsentant. 

Det sker blandt andet ved 

at uddanne sikkerhedsrepræsentanterne 

løbende, at inddrage dem i alle relevante 

beslutninger, som har betydning 

for arbejdsmiljøet, og ved at have en stor 

sikkerhedsorganisation. I produktionen 

er der to sikkerhedsrepræsentanter på 

hvert af de syv hold med 13 ansatte. 

- Det betyder, at der er flere til at løfte 

opgaven, at den bliver lettere at overskue, 

og at sikkerhedsrepræsentanten 

ikke bare er en, som man sjældent ser. På 

denne måde er alle medarbejdere i daglig 

kontakt med sikkerhedsrepræsentanten, 

fortæller Grethe Løhde Nielsen. 

500 KRONER I TILLæG 

Hver onsdag tager en af sikkerhedsrepræsentanterne 

en runde på deres hold 

for at høre, om der er problemer, som 

skal løses, og bagefter aflægger de rapport 

på ledergruppens møde, hvor alle 

emner som for eksempel APV og nærved 

ulykker bliver drøftet. 

- Vi bruger vores sikkerhedsrepræsentanter 

meget, og på den måde undgår vi 

mange fejlløsninger, siger hun. 

Alle sikkerhedsrepræsentanter på Fibervisions 

får desuden 500 kroner i løntillæg 

om måneden, men det er ikke det, 

der får dem til at sige ja til tillidshvervet, 

mener Grethe Løhde Nielsen, og sikkerhedsrepræsentant 

Niels Schack giver 

hende ret. 

- De 500 kroner betyder ingenting for 

mig. Jeg bliver ikke mere lykkelig af at få 

6.000 kroner ekstra om året, end jeg gør 

ved at kunne sige, at det og det har jeg 

været med til at ændre. Men derfor siger 

jeg naturligvis ikke, at pengene skal væk, 

griner han. 

Niels Schack er medlem af 3F, og han 

havde været ansat i Fibervisions i 11 år, 

da han i 2004 blev valgt til sikkerhedsrepræsentant. 

Dengang var drivkraften 

muligheden for at kunne gøre en forskel. 

- Jobbet som sikkerhedsrepræsentant er, 

hvad du gør det til, men hvis du viser interesse 

og tager ansvar, så kan du få lov 

til at arbejde med det, som du vil, fortæller 

han. 

INGEN PAPIRNUSSERI 

Som medlem af SiU var han for to år siden 

i USA for at se, hvordan virksomhedens 

afdelinger i Georgia arbejdede for 

at bringe antallet af arbejdsulykker ned. 

Besøget var både givtigt for Niels Schack 

og de amerikanske søsterselskaber, som 

siden har etableret en sikkerhedsrepræsentantordning 

på sine andre fabrikker. 

Og da Fibervisions skulle skifte sine varmeknive 

ud, tog han og to andre sikkerhedsrepræsentanter 

igen til USA for at 

se, hvordan de arbejdede med knive. 

- Det er kendetegnende for Fibervisions, 

at ledelsen er meget interesseret i arbejdsmiljøet 

og går foran som et godt 

eksempel. De tøvede ikke med at sende 

os af sted, da vi ikke var tilfredse med 

de nye knive. Det er rart, for der er ikke 

noget, der dræber initiativ, som hvis tingene 

tager lang tid. Her er ikke en masse 

skriverier, og problemerne drukner ikke i 

papir, siger Niels Schack. 

Han og resten af sikkerhedsudvalget har 

netop været i Georgia til sikkerhedskonference 

sammen med kolleger fra USA 

og Kina.

SÅDAN PLEjER FIbERVISIONS SIKKERHEDSREPRæSENTANTERNE: 

• Stor sikkerhedsorganisation, så der er flere til at løfte opgaven 

•10 årlige møder i Sikkerhedsudvalget sikrer hurtige beslutninger 

• Ugentlige møder med ledelsen om sikkerhedsarbejdet 

• To årlige sikkerhedsseminarer for alle sikkerhedsrepræsentanter 

• Sikkerhedsorganisationen bliver inddraget i alle relevante arbejdsgrupper 

• Alle sikkerhedsrepræsentanter får et månedligt tillæg på 500 kroner 

• Sikkerhedskonferencer i udlandet for medlemmer af SiU 

• Kurser 

Sikkerhedsrepræsentant Niels Schack og 

sikkerhedsleder Grethe Løhde Nielsen, 

begge fra på Fibervisions. 

side 11

02.10.februar 

side 12 



foto thoMAS ArnBo 

Navn: Jens Larsen 

Alder: 55 år 

Født: Skive 

Bopæl: Amager 

Arbejdsplads: House of Prince, Søborg 

Uddannelse: Værktøjsmager 

Fagforbund: Dansk Metal 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i 24 år 

og medlem af ESU. Medlem af bestyrelsen 

for Industri og Byg sekretariatet i 

Metal Hovedstaden. 

Familie: Gift og har en datter 

Fritidsinteresser: Har hund 

E-mail: jens_larsen@bat.com 

et flot farvel på ho 

Takket være et godt samarbejde med ledelsen og oplysninger fra ESU har tilli 

aftrædelsesordning på plads 

Danmarkshistoriens hidtil bedste aftrædelsesord- 

ning er den blevet kaldt – den aftale som Jens Lar- 

sen og hans tillidsrepræsentantkolleger har fået for- 

handlet hjem til de 500 kolleger på House of Prince. 

Aftalen betyder blandt andet, at alle medarbejdere 

får en måneds løn per år, de har været ansat, hvis 

de bliver på arbejdspladsen, så længe der er brug 

for dem. 

Ordningen er blevet lavet, efter cigaretfabrikkens 

ejer British American Tobacco (BAT) i efteråret besluttede 

at lukke den danske fabrik og flytte produktionen 

til lande som Polen og Rumænien, hvor 

lønnen og produktionsomkostningerne er lavere 

end i Danmark. 

For Jens Larsen betyder det, at han efter 36 år på 

cigaretfabrikken får 1.432.000 kroner, når han 

som en af de sidste går ud af fabriksporten den 30. 

august 2011. 

ESU bANEDE VEjEN 

Men den flotte resultat ville aldrig være blevet til 

noget, hvis ikke der havde været et godt samarbejde 

mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen og 

mulighed for at trække på oplysninger fra det europæiske 

samarbejdsudvalg (ESU) i British American 

Tobacco. 

- Jeg sidder selv i vores ESU og havde hørt, at man 

havde behandlet folk fornuftigt, da man sidste år 

lukkede fabrikken i Riga. Der havde de fået en månedsløn 

for hvert år, som de havde været ansat, fortæller 

Jens Larsen, der er tillidsrepræsentant for 63 

smede på House of Prince. 

Han og de øvrige danske medarbejdervalgte 

medlemmer af det europæiske samarbejdsudvalg 

begyndte derfor at samle alle de oplysninger om 

aftrædelsesordninger i BAT, som de kunne få fra deres 

europæiske kolleger. 

Og til sidst satte alle tillidsrepræsentanterne sig 

sammen om et bord i Dansk El-Forbund og talte 

en hel dag. Da dagen var omme, havde de listet en 

lang række forslag op til en aftrædelsesordning baseret 

på deres viden fra ESU. 

- ESU er guld værd, men uden et godt samarbejde 

med ledelsen havde vi ikke opnået de resultater, 

som vi kan se i dag. Optakten til lukningen har skabt 

en tillid mellem os, som vi har bygget videre på.

use of prince 

dsrepræsentant jens Larsen og hans kolleger forhandlet en enestående 

Vi er jo i samme båd, siger Jens Larsen. 

Forslagene blev afleveret i både en 

dansk og en engelsk udgave til fabriksdirektør 

Peter Dalsberg og HR-chef Mette 

Torpe. Og efter forhandlinger i ledelsesgruppen 

tog de listen med til BAT’s hovedkvarter 

i London og kom hjem med 

et løfte om, at medarbejderne ville få 

det, som de bad om og lidt til. 

- Oplysningerne fra det europæiske 

samarbejdsudvalg har betydet, at vi har 

fået nogle ønsker opfyldt som jeg ikke 

i min vildeste fantasi havde forestillet 

mig. Det skyldes, vi blev klar over, hvad 

man havde gjort andre steder i koncernen. 

Og så har vi jo fået en social pakke 

oveni, som langt overgår Riga, siger Jens 

Larsen. 

ALLE SKAL bEHANDLES GODT 

Ud over den økonomiske kompensation 

bliver medarbejderne nemlig også 

tilbudt uddannelse og hjælp til at finde 

et nyt job. Virksomhedens mål er, at 93 

procent af alle ansatte skal have et nyt 

job senest et halvt år efter, at de har forladt 

House of Prince. 

- For mig var det vigtigste i forløbet, at 

alle blev behandlet godt. Derfor er det 

godt, at alle får minimum seks måneders 

løn, også selv om de kun har været 

her i to år. Ellers vil vi opleve en sand flugt 

af ansatte, som har været her kortest tid. 

Og det ser ud til at hjælpe. Vi har ikke oplevet 

nogen flugt, siger han. 

Med sig hjem fra London havde ledelsen 

desuden en produktionsbonus på 15 

procent, som bliver udbetalt hvert kvartal 

i år, hvis medarbejderne kan holde 

effektiviteten. Og med virkning fra 1. 

december 2009 har alle medarbejdere 

fået en lønstigning på 4,5 procent. 

- Det lyder flot, og det er fornuftigt, men 

man skal også huske, at House of Prince 

kom ud af sidste regnskabsår med et flot 

overskud, og at ledelsen naturligvis også 

gør sådan, fordi man gerne vil bibeholde 

produktionen til det sidste, pointerer 

Jens Larsen. 

Han skal nu tage afsked med de første 

kolleger den 30. april i år. Selv bliver han 

for at lukke og slukke. 

British American Tobacco købte i 2008 House of Prince A/S af Skandinavisk Tobakskompagni. Skandinavisk Tobakskompagni A/S blev 

stiftet i 1961, da tobaksvirksomhederne C.W. Obel i Aalborg, R. Færch i Holstebro og Chr. Augustinus Fabrikker i København slog sig 

sammen. House of Prince har i dag cirka 500 medarbejdere. Cigaretfabrikken skal lukke i 2011. 

side 13

02.10.februar 

side 14 


Danske noter 

INDUSTRI STÅR SAMLET OM LINDØ-CENTRET 

Alt omkring det nye center for grøn offshoreenergi på Lindø 

er på plads: Økonomi, forretningsplan og retning for det center, 

som skal sikre Danmarks førerposition på grøn offshore 

energiteknologi. 

Forskning og udvikling. Innovation og test. Uddannelse og 

videnscenter. Samt plads til ”Ole Opfinder”. Sådan lyder de 

fire områder, som bliver kernekompetencerne for det nye 

forsknings- og innovationscenter LORC (Lindoe Offshore 

Renewables Center). 

- Det nye center for grøn offshore energi på Lindø bliver løftestangen 

for en gentagelse af det industrieventyr, Danmark oplevede med landvindmøller 

– nu blot til havs, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for bestyrelsen 

på LORC. 

Centret skal være Europas førende inden for forskning og innovation i vedvarende 

energi til havs. Og det bliver Lindø-centrets udvikling af ny, grøn offshore teknologi, 

som bliver afgørende for, om Danmark vinder kapløbet i konkurrence med alle 

de andre lande, som i øjeblikket satser massivt på udvikling af næste generation af 

energiudvinding til havs. 

LORC satser på at lave forskning, innovation og test af teknologi, som kan anvendes 

direkte af industrien. I første omgang vil centret koncentrere kræfterne om vind- og 

bølgeenergi, effektive løsninger til installation og optimeret drift af offshore parker. 

Det hele vil ske i samarbejde med andre forskningsmiljøer og konsulenter i både 

Danmark og internationalt. 

MæND ER HÅRDT RAMT AF NEDTUR PÅ ARbEjDSMARKEDET 

Stigningen i ledigheden gennem de se- og anlægssektoren er hårdt ramt af den 

neste 18 måneder har ramt mændene økonomiske krise samtidig med, at der 

hårdest, og den tendens er helt unik, er en stigende offentlig beskæftigelse. 

skriver Arbejderbevægelsens Erhvervs- Flest mænd er ansat inden for industri 

råd i en analyse. 

og byggeri, hvor der løbende er uddelt 

I dag ligger ledighedsprocenten for fyresedler under krisen og antallet af 

mænd på 5,1, mens den for kvinder lig- ansatte er faldet markant, mens kvinger 

på 3,5, viser tallene. Den landsdækderne er i overtal inden for den offentkende 

ledighedsprocent ligger på 4,3. lige sektor, hvor antallet af ansatte er 

Efter arbejdsløsheden begyndte at steget i de seneste 18 måneder. 

stige i 2008 har mændene tabt knap Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frem- 

85 procent af det ledighedsfald, de fik, hæver også ændrede uddannelses- 

mens konjunkturerne var gode. Kvinmønstre som en af årsagerne til, at flere 

derne har til sammenligning tabt knap mænd end kvinder nu er ledige. 

35 procent. 

Gennem mange år har kvinderne ud- 

Udviklingen er så speciel, at vi skal helt dannet sig mere end mændene. Med 

tilbage til 1981 for at finde et tilsvaren- det nuværende uddannelsesmønster 

de billede. Mændenes overtal i ledig- får godt 82 procent af kvinderne en 

hedskøen både dengang og nu skyldes ungdomsuddannelse, mens det kun er 

blandt andet, at industrien samt bygge- godt 77 procent af mændene. 

COACHING KAN GAVNE 

SYGEMELDTE 

Hvis man er gået ned med stress eller 

har fået en depression, kan det være 

svært at finde kræfterne til at vende tilbage 

til arbejdsmarkedet. Det kan også 

være svært for jobcentret at hjælpe 

borgere med den type problemer, fordi 

der sjældent er tale om en specifik sygdom, 

men ofte mere diffuse psykiske 

lidelser. 

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rødovre 

har i samarbejde med Rødovre Jobcenter 

i en periode tilbudt kvinder mellem 

22 og 59 år, der er på sygedagpenge 

på grund af stress, depression eller udbrændthed, 

ugentlige samtaler med 

en coach. 

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 

(SFI) har nu undersøgt effekten af 

coachingen, og undersøgelsen viser en 

tendens til, at kvinderne efter seks uger 

får det psykisk bedre, sammenlignet 

med kvinder, der ikke har fået coaching. 

Læs mere om undersøgelsen på sfi.dk. 

Endnu mere markant er forskellen, når 

man kigger på andelen, der får en videregående 

uddannelse. Her får godt 53 

procent af kvinderne en videregående 

uddannelse, mens det alene er knap 37 

procent af mændene, der får en videregående 

uddannelse. 

Og både den teknologiske udvikling og 

den stigende globalisering øger kravene 

til uddannelsesniveauet i de danske 

virksomheder. Samtidig vil virksomhederne 

efterspørge mere og bedre uddannet 

arbejdskraft i fremtiden. 

I den situation står kvinderne bedre rustet 

end mændene – et forhold der kan 

gøre, at vi fremadrettet, når der ses bort 

fra konjunkturudsvingene, vil opleve at 

kvinderne kommer til at have en lavere 

arbejdsløshed end mændene.

Mere valgfrihed til 

medlemmerne i ip 

Nu får du som medlem af Industriens Pension (IP) 

mere valgfrihed i forhold til, hvor mange af dine 

pensionspenge der skal bruges til opsparing, og 

hvor mange der skal bruges til forsikringer. 

Når du indbetaler til IP, indbetaler du både til en 

pensionsopsparing til din alderdom samt til forsikringer, 

mens du er i arbejde. 

Som noget nyt kan du skrue op og ned for de beløb, 

som du kan få udbetalt i forsikringer, hvis der sker 

dig noget som eksempelvis tab af erhvervsevne eller 

visse kritiske sygdomme. 

Vil du gerne have højere opsparing på dine forsikringer, 

bliver der selvfølgelig mindre penge til din 

pensionsdel og omvendt. Fordelen er, at du får 

mere indflydelse på, hvordan pengene fordeles. 

- Når du skal se, hvilke forsikringer du har brug for, 

skal du kigge på, hvad det vil betyde for din økonomi, 

hvis du en dag ikke kan passe dit job, bliver 

alvorligt syg eller dør. Det skal du holde op imod, 

hvor meget du har brug for at spare op for at kunne 

leve, sådan som du gerne vil leve som pensionist, 

siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens 

Pension. 

På industrienspension.dk kan du tjekke, hvad de 

forskellige forsikringer koster, og hvad det vil betyde 

for din pension, hvis du ændrer på forsikringerne. 

Prisen for forsikringen stiger i takt med din 

alder, og hvor meget du vælger at være forsikret 

for. Valget er nemt, det foregår på nettet eller med 

blanket, og det kræver ingen helbredsoplysninger. 

På industrienspension.dk kan du også se eksempler 

på, hvornår det vil være bedst at skrue op eller ned 

på forsikringerne. 

HVAD KOSTER FORSIKRINGERNE? 

Hvis du vil have mere udbetalt i forsikring, betyder 

det, at du får mindre udbetalt i pension. Præcist 

hvad det koster, afhænger af din alder, og hvilke 

dækninger du vælger. 

Vælger du at ændre forsikringerne, bliver den pris, 

som du betaler for forsikringer, også ændret. Se eksempler 

her: 

Logger du ind på www.industrienspension.dk/min side, kan du se præcis, hvad forsikringerne koster for dig. 

FORSIKRINGER I bELØb TIL UDbETALING CIRKA PRIS FOR 

INDUSTRIENS PENSION FORSIKRING PER MÅNED 

Udbetaling ved visse kritiske 0 kr. - 

sygdomme 50.000 kr. 50 kr. 

100.000 kr. (standard) 100 kr. 

150.000 kr. 110-263 kr. afhænger af 

din alder 

Udbetaling ved tab af erhvervsevnen 100.000 kr. (standard) 26 kr. 

– hvis du varigt mister mindst 

halvdelen af din erhvervsevne 

150.000 kr. 29-61 kr. afhænger af din alder 

Forsikring ved dødsfald 0 kr. - 

300.000 kr. (standard) 84 kr. 

600.000 kr. 104-349 kr. 

side 15

01.10.januar 

side 16 


Af eriK KriStenSen 

foto Søren weSSeltoft 

sund kost øger trivs 

Fællestillidsrepræsentant jørn Nielsen måtte bevæge sig ind på et område, som de fleste sy 

Haldor Topsøe indførte sund kost som firmapolitik 

Der er blomster og hvid dug på bordene, servietter- 

ne er sirligt foldede, maden serveres ved bordene, 

og der er stille musik i baggrunden. Både salat og 

hovedretter er velsmagende, nærende og tilberedt 

af årstidens kvalitets-råvarer. 

Cafeen i Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund 

har åbent det meste af døgnet. Om 

morgenen kan natholdet slutte af med en sund og 

nærende morgenmad, så kroppen er i balance, når 

man skal hjem og sove. 

Sådan har det ikke altid været. 

Indtil for få år siden lignede katalysatorfabrikkens 

nikotinfarvede kantiner noget fra B&W i 1930'erne. 

I fryseren lå nød-retter, hvis nogen på overarbejde 

skulle blive sultne. Og man kunne bestille madpakker, 

der ifølge fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen 

måtte være skåret med en laserkniv, for man kunne 

se gennem både brød og pålæg – og sådan noget 

kan man ikke blive mæt af. 

Men som fællestillidsrepræsentanten siger, så kunne 

man jo supplere med en stor pose familieguf, et 

par yankeebar og en håndfuld sodavand. 

Det har givet bedre trivsel og dermed bedre arbejdsmiljø 

på virksomheden, at de ansatte forkæles, når de 

spiser. 

Det kan man stadig, men så skal man have det med 

hjemmefra. De gamle automater med slik er afskaffet. 

Nu står der automater med frisk frugt og andre 

sunde lækkerier. 

GRæNSEOVERSKRIDENDE TR-OPGAVE 

Både trivsel og sikkerhed fik et løft, da Haldor Topsøe 

indførte sund kost i hyggelige rammer. Men for 

mange var det hård kost, at firmaet blandede sig i 

deres madvaner. Mange medarbejderes holdning 

var klar: Firmaet skal ikke bestemme, hvad vi skal 

spise! 

Derfor måtte fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen 

bevæge sig ind på et område, som de fleste oplever 

som privat. 

- Det var vigtigt at få ordningen til at fungere. Når 

folk får noget ordentligt at spise og drikke, så bliver 

de mere klare i knoppen – og så sker der færre 

ulykker. Og især kollegerne på nat og aften levede 

usundt, fordi der ikke var sunde og lækre kosttilbud 

på fabrikken, konstaterer Jørn Nielsen, der er fællestillidsrepræsentant 

for op mod 500 medarbejdere, 

hvoraf de 300 er på skiftehold. 

- Jeg måtte prøve at overbevise kollegerne om, at 

det var til vores eget bedste. Men selvfølgelig er det 

grænseoverskridende, når man som fællestillidsrepræsentant 

pludselig er nødt til at diskutere private 

forhold som kostvaner med kollegerne. Det er ikke 

nemt at blande sig i noget, som kollegerne egentlig 

ikke synes kommer én ved. Men når det handler om 

sikkerhed og trivsel, så er det jo en opgave for tillidsrepræsentanterne, 

siger Jørn Nielsen. 

FRA FIASKO TIL bRAGENDE SUCCES 

Baggrunden for den nye cafe-ordning var, at der 

skete mange ulykker på aften- og nathold. Især 

havde 15-23-holdet mange ulykker i tidsrummet 

klokken 19-21. Jørn Nielsen forklarer, at det netop 

var det tidspunkt, hvor medarbejderne gik kolde,

el og sikkerhed 

nes er privat, da 

fordi de havde fået for dårlig mad og for 

mange sodavand. Medarbejdere på skiftehold 

har ofte søvnproblemer. Det er 

både et trivsels- og sikkerhedsproblem. 

Forkert kost kan forstærke søvnproblemerne. 

- Nu har ordningen kørt i en årrække, og 

vi kan se, at der sker færre ulykker i dag 

end tidligere. Cafeens tilbud om sund 

kost har været med til at øge sikkerheden 

– og det har øget trivslen markant, siger 

Jørn Nielsen. 

I begyndelsen blev der i protest spist 

mange pizzaer i cafeen. Og de blev spist 

med hænderne for at lægge afstand til 

de nye restaurantlignende forhold. Men 

gradvis er ordningen blevet en stor succes. 

Kvaliteten af maden og den hyggelige 

restaurant-stemning i cafeen har 

overbevist de kritiske. Mange har også 

droppet både sodavand og slik. I stedet 

bliver der spist store mængder nødder 

og frugt. 

- Skiftehold har Fanden skabt. Men når 

det nu skal være, så gælder det om at 

gøre det så godt som muligt, og folk er 

helt klart blevet gladere for at være på 

arbejdspladsen. Man glæder sig til at 

slappe af i cafeen i pauserne og få noget 

godt at spise, siger Jørn Nielsen. 

- Og det er virkelig luksusmad. Nogle kolleger 

har endda spurgt, om de må tage 

familien med på cafeen i weekenden. 

Fællestillidsrepræsentant Jørn Nielsen får 

ligesom sine kolleger på Haldor Topsøe 

serveret maden på et bord dækket af en 

hvid dug. Det sker, efter ledelsen besluttede 

at tilbyde de ansatte sund kost for at 

forebygge arbejdsulykker. 

Haldor Topsøe 

Haldor Topsøe producerer katalysatorer, for eksempel til røgrensning og 

gødningsfremstilling, samt katalysatorer til diesellastbiler. Koncernens 2.000 

medarbejdere er beskæftiget på hovedkontoret i Lyngby samt to produktionssteder 

i Frederikssund og Houston, USA. Der er 750 medarbejdere på katalysatorfabrikken 

i Frederikssund, de 300 arbejder på skiftehold. Fabrikken kører 

døgnet rundt alle ugens dage året rundt. 

side 17

side 18 

klip fra forbundene 

international 

fagbevægelse 

212 MILLIONER LEDIGE 

Antallet af arbejdsløse på verdensplan nåede 

næsten 212 millioner i 2009. Det fremgår af 

Den Internationale Arbejdsorganisation ILO’s 

årlige globale beskæftigelsesrapport. 

ILO anslår, at den globale arbejdsløshed vil 

stige med yderligere 3 millioner i 2010. Antallet 

af unge arbejdsløse steg med 10,2 millioner 

på verdensplan i 2009. Det fremgår af 

rapporten, at koordinerede og stimulerende 

beskæftigelsesforanstaltninger i en række 

lande har afværget en langt større social og 

økonomisk katastrofe, men at millioner af 

mænd og kvinder over hele verden stadig er 

uden jobmuligheder, dagpenge eller enhver 

form for social beskyttelse. 

- Vi har brug for den samme politiske handlekraft, 

som reddede bankerne, til nu at redde 

arbejdspladser og levebrød for mennesker, 

siger ILO’s generaldirektør Juan Somavia. 

8 OPHUGNINGSARbEjDERE 

bRæNDT IHjEL 

Yderligere otte skibsophugningsarbejdere i 

Bangladesh er brændt til døde, da det skib, de 

var ved at afmontere, eksploderede. Arbejderne 

havde fået at vide, at gastankene på en 

Agate Oil-tanker var blevet renset, men det 

var løgn. Da de begyndte at skære i tankene 

med skærebrændere udløste gnisterne en 

TR-FYRINGER I ARbEjDSRETTEN 

"Vi har kæmpet i lang tid for at få flere fagligt 

aktive inden for fiskeindustrien, og nu er det 

endelig lykkedes. Så er det klart, at vi ikke 

kan stå model til, at de bliver skræmt på den 

måde. 3F er også parat til at inddrage sagen i 

de aktuelle overenskomstforhandlinger." 

Faglig sekretær Mary-Ann Skovning 3F 

Esbjerg i Fagbladet (3F), efter at fiskefabrikken 

Vega Salmon i Esbjerg to gange har fyret 

medarbejdere lige efter at de havde stillet op 

som tillidsrepræsentanter. 

voldsom eksplosion, så flammerne opslugte 

de otte arbejdere. Mange andre fik alvorlige 

forbrændinger ved eksplosionen. De arbejdede 

for Rahim Steel & Shipbreaking Yard, der 

er den største stålvirksomhed i Bangladesh. 

Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation 

National Labor Committee i New York er 25 

skibsophugningsarbejdere i Bangladesh blevet 

dræbt i 2009, og hver eneste dag kommer 

mindst en arbejder alvorligt til skade. Arbejderne, 

hvoraf mange kun er 14-15 år, får 

en betaling på mellem 22 og 32 cents (1,16- 

1,69 kroner) i timen for et af verdens farligste 

job. Skibsophugningsindustrien i Bangladesh 

er berygtet for at overtræde de helt elementære 

sundheds- og sikkerhedsregler samt 

landets arbejdsretslovgivning. 

FAGFORENINGSLEDER SKUDT 

Den internationale faglige organisation ITUC 

og en lang række fagforbund i den mellemamerikanske 

stat El Salvador fordømmer 

på det skarpeste mordet på Victoriano Abel 

Vega, der var generalsekretær for fagforbundet 

SITRAMSA. 

Han blev ifølge oplysninger til ITUC myrdet 

på vej til hovedstaden San Salvador, hvor han 

skulle deltage i et møde med andre fagforeningsfolk 

som forberedelse til en klage over 

LOV OM ERSTATNING MÅ æNDRES 

"Vi er naturligvis meget skuffede over afgørelsen. 

Det kan ikke være rigtigt, at mennesker, 

som er blevet ramt af en arbejdsskade, 

skal have bekymringer om deres økonomi, 

når de skal kæmpe sig tilbage til et meningsfyldt 

arbejdsliv efter en arbejdsskade. Derfor 

går vi nu til regeringen og Folketinget og 

kræver at få ændret loven om erstatningsansvar. 

Det er jo til glæde for alle - også for 

samfundet - at man kan vende tilbage til 

arbejdsmarkedet." 

Faglig sekretær Peter Poulsen i Metal Magasinet 

(Dansk Metal) efter Højesteret har afvist, 

en række uberettigede fyringer i kommunen 

Santa Ana. Afskedigelser, der var i klar strid 

med ILO-konventionerne. 

Abel Vega havde modtaget flere dødstrusler i 

forbindelse med sin rolle som fagforeningsleder 

og hans protester mod fyringerne. 

- Denne alvorlige hændelse truer landets i 

forvejen skrøbelige stabilitet og er et angreb 

på fagforeningsfriheden i El Salvador, siger 

ITUC’s generalsekretær Guy Ryder. 

El Salvador har for nylig ratificeret ILO-konventionerne. 

De er derfor bindende og skal overholdes. 

ITUC opfordrer landets præsident 

Mauricio Funes til øjeblikkeligt at iværksætte 

en undersøgelse og identificere og straffe de 

ansvarlige for denne brutale forbrydelse. 

STØTTE TIL TRUEDE OPEL-ARbEjDERE 

På et møde i Opel-arbejdernes europæiske 

samarbejdsudvalg i Antwerpen i Belgien 

med deltagelse af ansatte i Tyskland, Polen, 

Spanien og fra Vauxhall i Storbritannien var 

der støtte til deres kolleger på Opels fabrik i 

Antwerpen, som General Motors truer med 

at lukke. 

De faglige organisationer og medlemmerne 

af Opels europæiske samarbejdsudvalg fastslår, 

at der ikke bliver tale om yderligere ofre 

eller indrømmelser fra arbejderne, medmindre 

beslutningen om lukningen af fabrikken i 

Antwerpen ændres. 

Klaus Franz, der er leder af samarbejdsudvalget, 

siger, at General Motors har brudt en un- 

at et medlem skal have dækket tabt arbejdsfortjeneste 

for hele den periode, hvor han 

har været under revalidering for at tage en 

ny uddannelse. 

FULD LØN TIL FYREDE PÅ bARSEL 

Selv om man bliver fyret, mens man er på 

barselsdagpenge, har man krav på fuld løn i 

hele opsigelsesperioden. Det viser et forlig 

som Teknisk Landsforbund har indgået med 

en tøjkoncern som fyrede en chefdesigner, 

der var på barselsorlov. 

"Dette rammer stort set kun kvinder, da hovedparten 

af dem, der tager barselsorlov, er 

kvinder. Desuden skal en opsigelsesperiode 

normalt bruges til at søge job, spare op og

02.10.februar 

side 19 


derskreven aftale med fagforeningerne om 

at erstatte produktionen af Opel Astra med 

produktion af to små firehjulstrækkere på fabrikken 

i Antwerpen. 

Fagforeningerne siger, at GM-ledelsen skal 

være klar over, at Opel-arbejderne har en lang 

tradition for solidaritet, og at der vil være en 

massiv støtte fra alle europæiske fabrikker til 

kollegerne på Antwerpen-fabrikken. 

KRæVER REFORMER OG NYE jOb 

En lang række fagforeningsledere deltog i 

World Economic Forums årsmøde i Davos i 

Schweiz i slutningen af januar. De kræver, at 

regeringerne handler hurtigt for at løse den 

alvorlige globale beskæftigelseskrise og går 

videre med reformer og omstruktureringer 

af bank- og finanssektoren. 

De faglige ledere opfordrer også erhvervslivet 

til samarbejde med regeringer og fagforeninger 

om at skabe ordentlige og varige 

arbejdspladser. 

- Erhvervslivet har traditionelt brugt Davostopmødet 

til at presse på for endnu mere deregulering 

og til at overtale regeringerne til at 

overlade alt til de frie markedskræfter. Denne 

fremgangsmåde har haft katastrofale følger. 

Mere end 60 millioner mennesker har mistet 

deres job på grund af denne krise, og skatteyderne 

har måttet betale milliard-støtte til 

finansielle virksomheder som er kom- 

forberede sig på kommende arbejdsløshed. 

Det har man ikke mulighed for, når man er 

på barsel. Derfor mener vi, at dette er kønsdiskriminerende. 

Det betyder, at arbejdsgiverne 

ikke vil kunne benytte opsigelse under 

barsel til at slippe billigere." 

Advokat Byrial Bjørst i Teknikeren (Teknisk 

Landsforbund) efter forlig i en sag, der sik- 

rede et medlem 600.000 kroner i løngodt- 

gørelse og erstatning for uretmæssig fyring 

under barsel. 

GODE AFTRæDELSESVILKÅR 

"Det er ret vemodigt for os, for det har været 

en god arbejdsplads med et godt kollegialt 

sammenhold, så det er lige før man kniber 

en tåre. Men heldigvis har vi fået aftalt nogle 

gode aftrædelsesvilkår. Økonomisk får man 

met i vanskeligheder på grund af en giftig 

kombination af grådighed og ansvarssvigt 

i regeringerne, siger ITUC-formand Sharan 

Burrow. 

De faglige ledere er ikke mindst forargede 

over de høje cheflønninger og bonusordninger 

for milliarder af kroner i banker, der er reddet 

for skatteydernes penge. 

OVERGREb PÅ MEDIERNE I VENEzUELA 

Den internationale sammenslutning af journalistforbund, 

IFJ, protesterer mod de seneste 

overgreb på radio og tv i Venezuela, som 

præsident Hugo Chávez´ regering står bag. 

Ifølge IFJ har Conatel, der er landets radio- og 

tv-myndighed, beordret selskaber, der leverer 

kabel- og satellit-tv, til at fjerne seks tv-kanaler 

fra deres udbud, inklusive Radio Caracas 

Televisión Internacional (RCTV). 

TV-stationen, der har sendt i mere end et 

halvt århundrede, blev i maj 2007 tvunget til 

at flytte fra et åbent sendenet til kabel-tv på 

grund af stationens kritiske dækning af præsidenten 

og hans regering. 

Nu siger Conatel, at de seks kanaler ikke følger 

lovkravet som tvinger nationale tv-kanaler til 

at sende nationalsangen og til at producere 

mindst 70 procent af deres programmer i Venezuela. 

Samt at de ikke som andre medier 

udsender præsident Chávez' taler. 

bl.a. en månedsløn for hvert år, man har 

været på virksomheden, og som minimum 

går man herfra med seks måneders løn. Der 

er desuden aftalt en produktionsstabilitetsbonus 

for effektivitet, som kan være med til 

at forhøje lønnen i den resterende ansættelsesperiode. 

Der er også aftalt en lønstigning, 

som træder i kraft allerede fra 1. december 

2009." 

Tillidsmand Jan Petersen, House of Prince, i 

Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om lukningen 

af Danmarks eneste cigaretproducent 

i 2011. 460 medarbejdere må sige farvel til 

jobbet. 

RæDSELSFULDT AT SE PÅ 

"Det er rædselsfuldt at skulle se på. Det er 

godt nok altid de yngste svende, der rammes 

hårdest, når ledigheden stiger. Men 

denne gang er det langt værre end tidligere. 

- IFJ bakker op om de lokale protester mod 

denne hævngerrige aktion. Det er endnu et 

søm i ligkisten for ytringsfriheden og den fri 

presse i landet, siger Aidan White, generalsekretær 

for IFJ. 

Venezuelas journalistforbund og 12 borgerretsorganisationer 

siger, at overgrebet sker 

på grund af det kommende valg, hvor Chávez-regeringen 

er presset efter sammenbrud 

i el- og vandforsyningen og afsløring af korruption 

i banker med tætte forbindelser til 

regeringen. 

TELESELSKAb FYRER 13.000 I USA 

USA's næststørste teleselskab Verizon fyrer 

13.000 ansatte fra selskabets fastnet-afdelinger 

i 2010. Fyringerne kommer i kølvandet 

på nedlæggelsen af 17.000 stillinger i 2009 i 

koncernens trådløse afdelinger. 

Selskabets indtægter er stærkt faldende med 

et tab på 63 millioner dollar i 4. kvartal 2009 

sammenlignet med et overskud på 1,23 milliarder 

dollar det foregående år. Ifølge den 

internationale faglige sammenslutning for 

offentligt ansatte, UNI, blev koncernens resultater 

forværret af, at selskabet måtte betale 3 

milliarder dollar i omkostninger i forbindelse 

med fyringerne af 17.000 ansatte. Den internationale 

telegigant Vodafone ejer 45 procent 

af aktierne i Verizon. 

Jeg synes, at det er direkte samfundsskadeligt, 

når de unge maltrakteres, som de gør 

nu. Og det gør kun ondt værre, at disse unge 

svende aldrig tidligere har kendt til arbejdsløshed. 

Derfor er de ikke alene fysisk smidt 

ud af arbejdsmarkedet. De er smidt ud rent 

psykisk, og det har mange af dem svært ved 

at klare." 

Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør 

(Blik & Rørarbejderforbundet). Hver femte 

svend i alderen 20-24 år er nu fyret og de 

yngste svendes ledighed er nu helt oppe på 

19,7 procent, mens landsgennemsnittet for 

svende er på 7,8 procent. 

side 19

02.10.februar 

side 20 



foto thoMAS ArnBo 

Vold må ikke 

være tys, tys 

Tillidsrepræsentanter kan bryde tabu om vold i hjemmet 

Fællestillidsrepræsentant Erik Poulsen i 

TDC er med til at inddrage arbejdspladsen, 

når en kollega er udsat for partnervold.

Da Erik Poulsen for mange år siden arbej- 

dede på Telegrafen var det ikke ualmin- 

deligt, at en kollega mødte op med et 

blåt øje efter at være ”gået ind i en dør”. 

Men hvad der i virkeligheden skete, når 

kollegaen havde fri fra arbejde, blev der 

ikke talt om. 

- Dengang var vold i hjemmet tys, tys. 

Det var ikke noget, som fik lov til at 

komme op til overfladen. Vi andre snakkede 

da om det, men hvis man spurgte, 

om man kunne gøre noget, så fik man 

oftest at vide, at man skulle blande sig 

udenom. Og så var den ikke længere, 

fortæller han. 

Senere oplevede han som tillidsrepræsentant, 

at en kollega med et højt sygefravær 

faktisk ikke var syg, men levede 

i et voldeligt forhold, hvor hun ofte lå 

under sengen skrækslagen for at få tæv. 

Den hemmelighed turde hun dog ikke 

afsløre for arbejdsgiveren, men betroede 

den til Erik Poulsen over en øl. 

Som fællestillidsrepræsentant for 130 

kolleger i TDC ville han i dag handle anderledes 

og inddrage arbejdspladsen. 

Han er i dag med i det projekt om partnervold, 

som FIU’s mangfoldighedsnetværk 

og AOF har etableret. 

Her sætter tillidsrepræsentanter og andre 

interesserede fokus på voldsramte 

kvinder på arbejdspladsen og får redskaber 

til at sætte volden på dagsordenen 

og hjælpe kolleger, der er ofre for vold. 

DROP bERØRINGSANGSTEN 

Erik Poulsens arbejdsplads TDC har for 

kort tid siden føjet en voldspolitik til sin 

personalepolitik, og det er et skridt på 

vejen. En åben dialog er nemlig med til 

DET KAN DU GØRE SOM TILLIDSVALGT: 

• Få partnervold på dagsordenen, der hvor man diskuterer trivsel og 

sikkerhed. 

• Skriv om partnervold i personaleblade eller lignende. 

• Arbejd for, at bekæmpelse af partnervold bliver en del af arbejdspladsens 

erklærede sociale ansvar. 

at nedbryde de tabuer, som er omkring 

vold i hjemmet, mener han. 

For at sende et klart signal om, hvor han 

står, har han blandt andet pjecen ”Vold 

har mange ansigter” hængende på sit 

kontor, og flere kolleger har læst i den. 

- Jeg tror på, at jo mere vi kan få synliggjort 

problemerne med vold i hjemmet, 

jo mere hjælper det, siger Erik Poulsen, 

der er medlem af Dansk Metal. 

Også Lilja Jensen, der er laboratorietekniker 

på Leo Pharma og medlem af 

Dansk Laborantforenings bestyrelse og 

ligestillingsudvalg i HK/Hovedstaden, 

mener, at tillidsfolk, arbejdsgivere og 

kolleger skal droppe berøringsangsten. 

Hun køber ikke forklaringen om, at arbejdspladsen 

ikke skal blande sig i, hvad 

der sker inden for hjemmets fire vægge. 

- Arbejdsgiverne blander sig i så mange 

andre ting som kostvaner, motion, rygning 

og alkohol, hvorfor skulle de så ikke 

også blande sig, hvis en medarbejder er 

udsat for vold eller er voldelig. Jeg tror, 

at hvis man har en voldelig adfærd på 

arbejdspladsen, så har man det også, 

når man kommer hjem. Samtidig er det 

jo også en dårlig forretning for arbejdsgiveren 

at have en medarbejder, der er 

udsat for vold med alt det det medfører 

af sygefravær og lav produktivitet, siger 

hun. 

LEGALT AT SØGE HjæLP 

Selv har hun oplevet, at et nært familiemedlem 

var udsat for vold, men også at 

det hjælper at få hjælp. 

- Vi har som kolleger pligt til at drage 

omsorg for hinanden. Derfor skal det 

være legalt at sige, at jeg har problemer 

Læs mere om projektet om partnervold 

og vold mod kvinder på: 

Abused Women At Work www.awaw.dk 

LO ligestilling www.loli.dk 

derhjemme, og jeg har brug for hjælp 

til at komme ud af det. Vold i hjemmet 

skal ikke være så tabubelagt, mener Lilja 

Jensen. 

På Leo Pharma har alle medarbejdere 

i dag mulighed for at få et ”frikvarter” 

hos personalechefen, hvor man snakker 

om forskellige problemstillinger. 

Og Lilja Jensen kunne godt tænke sig, 

at frikvarteret blev udvidet til også at 

kunne handle om partnervold. Ud over 

”frikvarteret” har Leo Pharmas medarbejdere 

også mulighed for at gå til nogle 

nøglepersoner, som er specielt oplært til 

at håndtere misbrug. 

- Men det skal klart fremgå af vores personalehåndbog, 

at man også kan komme 

til personalechefen med problemer 

med vold. Det gør det meget nemmere 

at bede om hjælp, hvis man ved, at man 

kan få det, siger hun. 

Og det er nødvendigt, at arbejdspladsen 

hjælper mænd og kvinder med at 

komme ud af den voldsspiral, som de er 

fanget i, fastslår Chris Poole, der er konsulent 

på projektet om vold mod kvinder 

og forfatter til en lang række bøger 

om forebyggelse af vold. 

- Som kollega eller tillidsrepræsentant 

kan vi være med til at prikke hul på den 

byld af benægtelse og skyld, som dækker 

over situationen. Ved at spørge ind 

til, hvordan kollegaen har det, kan vi 

lige så langsomt få den benægtelse til at 

forsvinde, som ofte præger et voldeligt 

forhold. Og når benægtelsen er væk, så 

er det muligt at hjælpe kollegaen til et 

bedre liv, fortæller hun. 

• Lav planer for en voldsramt kollegas sikkerhed på jobbet. 

• Afklar, hvordan arbejdspladsen kan være rummelig over for 

en voldsramt kollega. 

• Uddan nogle medarbejdere i at yde støtte og henvise til relevante 

myndigheder. 

side 21

02.10.februar 

side 22 


NYT FRA CO-INDUSTRI 

faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO- 

Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager, 

kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

KONFLIKTHÅNDTERING 

Alle kan have brug for flere redskaber til at 

håndtere konflikter på arbejdspladsen, og 

derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

lavet en værktøjskasse om konflikthåndtering. 

Værktøjskassen i form af en pjece ”Konflikthåndtering 

på arbejdspladsen” indeholder 

blandt andet en beskrivelse af, 

hvad en konflikt er, hvordan den opstår, og 

ikke mindst hvordan ledere og ansatte kan 

undgå, at den opstår. 

Alle brancher kan be - 

nytte sig af værktøjs- 

kassen, der kan down- 

loades på hjemmesi- 

den www.i-bar.dk eller 

bestilles på adressen 

www.co-industri.dk/ 

pjecer 

Meddelelserne bringes i den række- 

følge, de er udsendt til medlemsfor- 

bundene. 

2010/012 

OK2010 Forberedelse af trykning af 

nye overenskomster. 

2010/003 

OK2010 Urafstemningsblanketter. 

2010/002 

OK2010 Bestilling af urafstemningsavis. 

2010/001 

Meddelelsesoversigt 100-121 2009. 

LOVPLIGTIGE UDDANNELSER 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler, 

A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden 

er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password. 

Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden. 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har 

lavet en vejledning om ”Lovpligtige uddannelser”. 

Vejledningen kan bruges til 

at afklare, hvilke krav der er til lovpligtige 

uddannelser - primært i forhold til arbejdsmiljøloven 

i metal- og maskinindustrien. 

Og der er gode råd til, hvordan man kortlægger 

både virksomheder og ansattes 

behov for uddannelse samt eksisterende 

kompetencer. 

Eksemplarer kan enten bestilles 

på adressen 

www.co-industri. 

dk/pjecer 

eller downloades 

på hjemmesiden 

www.i-bar.dk 

2010/007 

Pjece – Konflikthåndtering på arbejdspladsen. 

2010/008 

Pjece – Køb og salg af maskiner. 

2010/011 

Pjece – Lovpligtige uddannelser. 

2010/006 

Pjece – Jobusikkerhed på arbejdspladsen. 

2010/010 

Pjece – Lovpligtige eftersyn af maskiner 

og værktøjer. 

PjECER OG TRYKSAGER 

LOVPLIGTIGE EFTERSYN AF 

MASKINER OG VæRKTØjER 

Hvad omfatter et lovpligtigt eftersyn 

af maskiner og værktøjer, og hvem kan 

udføre det? Svaret kan læses i vejledningen 

”Lovpligtige eftersyn af maskiner 

og værktøjer”, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

har lavet. 

Vejledningen indeholder forslag til skemaer, 

der kan bruges til at systematisere 

arbejdet, ligesom der er en gennemgang 

af de tekniske hjælpemidler 

og maskiner, der er omfattet 

af et lovkrav om 

eftersyn. 

Vejledningen kan enten 

bestilles på adressen 

www.co-industri.dk/ 

pjecer eller downloades 

på hjemme siden 

2010/013 

Forhandleruddannelse. 

www.i-bar.dk 

2010/014 

Pilvad A/S/Westrup A/S division DIAF – 

Virksomhedsoverdragelse. 

2010/016 

Logistica Hvidevare A/S/Electrolux 

Home Products Denmark A/S – 

Virksomhedsoverdragelse. 

2010/017 

Danske Mønttelefoner Aps/TDC A/S – 

Virksomhedsoverdragelse.

PjECER OG TRYKSAGER 

jObUSIKKERHED 

KØb OG SALG AF MASKINER 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsmiljøregler, tekniske regler samt regler for ældre ma- 

har lavet en pjece om jobusikkerhed skiner, der er undtaget Maskindirektivet. Listen over regler, der 

på arbejdspladsen. Pjecen er en værk- skal efterleves i forbindelse med indkøb og salg af maskiner, er 

tøjskasse, der beskriver hvad jobusik- lang. 

kerhed er, og hvornår det opstår. Des- Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet en pjece 

uden gives der gode råd til, hvordan om indkøb eller salg af maskiner, og den indeholder blandt an- 

forskellige situationer kan håndteres, det en tjekliste, der kan bruges i forbindelse med indkøb af en 

så følelsen af jobusikkerhed minime- ny maskine. 

res. 

Alle brancher kan bruge pjecen, der kan downloades på 

Værktøjskassen kan anvendes i alle brancher, og eksemplarer hjemmesiden www.i-bar.dk eller bestilles på adressen 

kan enten bestilles på adressen www.co-industri.dk/pjecer eller 

downloades på hjemmesiden www.i-bar.dk 

www.co-industri.dk/pjecer 

FRA CO-INDUSTRI TIL LO 

Konsulent Rune Siglev stopper ved udgangen 

af februar i CO-industri for at tiltræde 

en stilling som EU-konsulent i LO. 

Den 30-årige konsulent har siden 1. juni 

2009 arbejdet med lønsystemer, ligestilling 

samt indsatsen 

over for medlemmer 

af europæiske 

samarbejds udvalg 

og medarbejder- 

valgtebestyrelses- medlemmer i euro- 

pæiske selskaber. 

foto hArry nielSen 

NYT FRA CO-INDUSTRI 

TEMAFILM OM CO-INDUSTRI 

Hvis du går rundt med spørgsmål om CO-industri, har du nu en chance for at få 

besvaret en række af dem – og så med billeder til. 

CO-industri har nemlig fået lavet 12 temafilm til brug på kongresser om de hovedopgaver, 

som fylder mest i arbejdsdagen. 

Ud over en introduktion er der sat billeder og lyd på emner som eksempelvis industriens 

overenskomster, samarbejde og indflydelse, fagretsligt område, tr-kampagne, 

selvvalgt uddannelse, skifteholdsarbejde, lønsystemer, Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

og kommunikation. 

Filmene varer 1-2 minutter, og de findes på CO-industris hjemmeside www.coindustri.dk 

under menupunktet ”Presse” i den grå bjælke øverst på hjemmesiden. 

50-ÅRS FØDSELSDAG 

Faglig sekretær i CO-industri Dennis Jensen bliver 50 år den 11. marts. Dennis Jensen har 

været ansat i CO-industri med særligt ansvar for pensionsområdet siden 1. juni 2005. 

Han er uddannet karrosseripladesmed og var efter læretiden værnepligtig soldat ved 

Bornholms Værn, hvor han senere blev konstabel og talsmand for kollegerne. 

Som 25-årig forlod han militæret, flyttede fra Bornholm og fik arbejde hos Ørum Hansens 

Maskinfabrik i Køge som klejnsmed. I sommeren 1987 flyttede han tilbage til Bornholm, 

hvor han fik arbejde på maskinfabrikken NORFO A/S som klejnsmed og rejsemontør. 

Her blev han senere tillidsmand og medlem af afdelingsbestyrelsen for Metal Bornholm 

i 1996. I 2000 var han en kort overgang instruktør på Metalskolen i Jørlunde, inden han i 

maj samme år blev valgt til afdelingsformand for Metal Bornholm. 

1. maj 2005 blev han ansat som faglig sekretær i Dansk Metal i København, men skiftede kort efter til CO- 

industri. 

CO-industri fejrer Dennis Jensens fødselsdag den 11. marts med en reception i CO-industris mødelokaler, 

Nyropsgade 38, 2. sal fra klokken 10 til 12. 

foto hArry nielSen 

side 23

kultur giver 

energi til 

faglig kamp 

Kunstudstilling starter kampagne om anstændigt arbejde 

Korruption, fattigdom, arbejdsløshed, vold, 

undertrykkelse, globalisering og demokrati. 

Det er blot nogle af de mange udfordringer, 

som fagbevægelsen står overfor i udviklingslandene. 

Og for de fleste kan det være svært 

at forstå, hvordan tillidsfolk og arbejdere får 

mod, energi og overskud til at tage kampen 

op for bedre arbejdsforhold. 

Derfor vil Ulandssekretariatet med kampagnen 

”Fokus på anstændigt arbejde” fortælle, 

hvordan kultur er med til at give næring til 

modstanden mod uacceptable arbejdsbetingelser 

i Asien. 

Kampagnen åbner med en kunstudstilling i 

Brøndsalen i Frederiksberg Have fredag den 

26. februar om samtidskunst og kunsthåndværk 

fra Sydøstasien. 

På udstillingen kan man blandt andet se den 

filippinske pressefotograf Nana Buxanis fotoudstilling 

om forholdene på filippinske arbejdspladser. 

Udstillingen kan ses frem til den 

7. marts. 


foto nAnA BuxAni 

Derudover består kampagnen af en bred 

vifte af aktiviteter, som finder sted rundt om 

i landet fra marts 2010 til marts 2011. Der er 

blandt andet koncerter og musik-workshops 

med filippinske musikere, filmforevisninger 

og foredrag. 

Ulandssekretariatet håber med kampagnen 

at give et mere nuanceret og levende billede 

af Asien som en verdensdel, der trods store 

sociale og økonomiske problemer også rummer 

dynamik, vilje, energi og håb for en bedre 

fremtid. Kampagnen har særligt fokus på unges 

mulighed for at finde anstændigt arbejde 

og en bedre fremtid. 

Kampagnen er støttet af blandt andre dansk 

fagbevægelse, Danida og Center for Kulturel 

Udvikling. 

Læs mere om kampagnen på Ulandssekretariatets 

hjemmeside www.ulandssekretariatet. 

dk. 

PP 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

• UDDANNELSE I STEDET FOR FYRINGER SIDE 4 ... - CO-industri

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?