26.07.2013 Views

Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

RADIKAL<br />

POLITIK 8<br />

28. juni<br />

2006<br />

Der er ikke noget<br />

at komme efter<br />

Kritikken, udfordringerne<br />

og de fastlåste fronter i<br />

udlændingedebatten


2<br />

<strong>Politik</strong> frem<br />

for postnumre<br />

EN GOD NYHED: DANMARK har fået en<br />

valglovsreform helt efter Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />

ønsker, men det skete efter et uskønt forløb<br />

præget af socialdemokratiske særønsker<br />

i Århus amt. Demokratiet var lige ved at blive<br />

gidsel for socialdemokratiske fraktionskampe.<br />

Men først til forhistorien. Den nye kommune-<br />

og regionsstruktur nødvendiggjorde<br />

en valglovsreform, så Folketinget<br />

nedsatte i 2004 en „parlamentarisk arbejdsgruppe”,<br />

som skulle komme med udspil<br />

til nye storkredse og andre nødvendige<br />

tilpasninger af valgloven.<br />

Arbejdsgruppen havde som udgangspunkt,<br />

at der skulle være sammenhæng mellem<br />

regionerne, den nye kommunestruktur<br />

og valgloven. Der skulle være entydighed. I<br />

24 tilfælde er kommunen nu lig opstillingskredsen.<br />

Andre 25 steder udgør to kommuner<br />

en fælles opstillingskreds. Og vigtigst af<br />

alt: Der kommer kun én „brudt kommune”<br />

– Esbjerg/Fanø, hvilket var uundgåeligt. I de<br />

største byer er der fortsat flere opstillingskredse<br />

pr. kommune.<br />

Ideen om brudte kommuner var et problematisk<br />

socialdemokratisk fingeraftryk,<br />

som ville have betydet, at et udsnit af borgerne<br />

i en kommune ved folketingsvalg<br />

skulle være i opstillingskreds med alle borgerne<br />

i en mindre nabokommune. I Århus<br />

skulle en del af byen således have været lagt<br />

sammen med Odder og Samsø. Det havde<br />

været ikke blot en skønhedsplet, men direkte<br />

problematisk for organiseringen af lokalt<br />

politisk arbejde i opstillings- og storkredse.<br />

D Å R L I G E B I L L E D E R I F O R R I G E N U M M E R<br />

Det var ikke kun i dit eksemplar af den seneste udgave af <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong>, at en række<br />

af billederne så meget mørke og grumsede ud. Det gjorde de i hele oplaget på grund<br />

af en teknisk fejl på trykkeriet.<br />

Det er vi i redaktionen naturligvis meget kede af, for gode illustrationer er et meget<br />

væsentligt element i at skabe et blad, man får lyst til at læse – og billederne spiller ofte<br />

en selvstændig, informerende eller kommenterende rolle. Et billede siger mere end<br />

1000 ord, lyder en lidt forslidt, men meget rigtig, vending.<br />

God sommer. Forhåbentlig med plads til både masser af afslapning og politiske<br />

debatter, hvor vi som radikale kan holde liv i diskussionen om Den Anden Vej.<br />

Bjarke Larsen, redaktør<br />

FO R MAN D E N SK R I V ER<br />

MANGE HÆFTER SIG fejlagtigt ved opstillingskredsen<br />

som valglovens omdrejningspunkt,<br />

men MF’erne vælges formelt<br />

og reelt i stor/amtskredse, Ikke i opstillingskredse.<br />

Fokuseringen på opstillingskredsen<br />

antyder, at der er folk, der ikke ved, at<br />

enkeltmandsvalg blev afskaffet i Danmark<br />

for snart 100 år siden.<br />

Valgloven er nu efter Landsforbundets<br />

ønsker, og to forhold var afgørende.<br />

1. Vi udarbejdede et omfattende høringssvar,<br />

som flyttede synspunkterne hos flertallet<br />

i Folketingets kommunaludvalg.<br />

2. Den radikale vælgerforeningsformand<br />

i Århus skaffede opbakning fra alle lokale<br />

partier minus et enkelt til en aktiv modstand<br />

mod socialdemokraternes fikse ide<br />

med „brudte kommuner”.<br />

Vi fik begge foretræde for Kommunaludvalget,<br />

og vores synspunkter gjorde<br />

indtryk, idet arbejdsgruppens enstemmige<br />

indstilling om brudte kommuner under udvalgsarbejdet<br />

blev fejet af bordet.<br />

Resultatet er nu en god valglov, som vil<br />

lette det lokale arbejde. Landsforbundets nye<br />

vedtægter skal sammen med valgloven gøre<br />

koblingen mellem de kommunale strukturer<br />

og valgloven så enkel, at ikke mindst nye<br />

medlemmer hurtigt kan overskue den politiske<br />

struktur og deres egne påvirkningsmuligheder<br />

– uanset deres private postnummer!<br />

VALGLOVEN SIKRER forholdstalsvalg og<br />

tager ved mandatfordelingen, „hensyn til<br />

indbyggertal, vælgertal og befolknings-<br />

tæthed”, som grundloven fordrer. Det<br />

indebærer, at et landsdækkende parti let<br />

vil få mandater i alle dele af riget. Mandaterne<br />

falder ikke kun på „fede jorder”.<br />

Denne spredning er med til at styrke<br />

det lokale politiske arbejde, fordi et parti<br />

– groft sagt – kan få valgt repræsentanter<br />

mange steder, hvis det bare opnår 10-12<br />

mandater.<br />

Derfor er opstillingskredsens betydning<br />

stærkt overvurderet. Det enkelte folketingsmedlem<br />

vælges nemlig ikke i opstillingskredsen,<br />

men i storkredsen.<br />

Det er amtet/storkredsen, der er folketingsmedlemmets<br />

repræsentative udgangspunkt.<br />

Hvis vi kun tænker i, hvem<br />

der opstilles lige præcis i vores lokale opstillingskreds<br />

med vores postnummer, er<br />

vi ofre for ren sognepolitik.<br />

Det afgørende er den samlede radikale<br />

liste i den enkelte storkreds. Den skal garantere<br />

et bredt sammensat tilbud med<br />

lutter kvalificerede folk. Det er udfordringen<br />

ved opstillingerne.<br />

Tænk på storkredsen som helhed og<br />

ikke kun på opstillingskredsene. Tænk<br />

først og fremmest på, hvordan Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong> samlet får det bedst mulige<br />

valg i hele storkredsen.<br />

Med et moderne Hørup-citat: Del jer efter<br />

politiske anskuelser og ikke efter jeres<br />

private postnumre!<br />

bald@radikale.dk<br />

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),<br />

Jesper Gronenberg, Anna<br />

Ebbesen, Johannes Sørensen, Tomas<br />

Bech Madsen, Astrid Haug og Birgit<br />

Voigt.<br />

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre).<br />

Gratis for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />

medlemmer.<br />

LAYOUT: Helle Bøye Christensen.<br />

TRYK: Skive Folkeblad.<br />

OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />

Christiansborg • 1240 Kbh. K<br />

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51<br />

girokontonr. 200 32 01<br />

radikale.dk • radikale@radikale.dk<br />

redaktion: redaktion@radikale.dk


En reform for<br />

vores<br />

børns<br />

skyld<br />

Af Jacob Blomgren Knudsen,<br />

chef for Politisk-Økonomisk Afdeling<br />

Velfærdsreformen bærer tydelige<br />

aftryk af de idéer, som Det<br />

<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> selv har foreslået<br />

SKAL VELLØNNEDE, ÆLDRE borgere<br />

med store private pensioner fortsat kunne<br />

spille golf, mens de nyder efterlønnen?<br />

Nej – ikke ifølge den radikale tankegang.<br />

Den nye velfærdsreform løser ikke<br />

helt det problem, men reformen hæver<br />

dog grænserne for pension og efterløn.<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> har igennem en<br />

årrække peget på det uholdbare i en efterlønsordning,<br />

der frister beskæftigede<br />

med arbejdsevnen i fuld behold til tidlig<br />

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når<br />

det samtidig er velkendt og dokumenteret,<br />

at der på længere sigt vil være brug<br />

for erstatninger for de store årgange af<br />

medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet<br />

og går på pension. Efterlønsordningen<br />

er alt for dyr for staten i sin hidtidige udformning.<br />

Havde vi fortsat uden at gribe<br />

ind, ville der i fremtiden ganske enkelt ikke<br />

være råd til ordentlig service for ældre,<br />

børn og unge og samfundets svageste.<br />

Derudover har efterlønsordningen et<br />

andet problem: den gør det svært for de<br />

ældre – og særligt gruppen af 55–59-årige<br />

- at skifte til nyt job eller at gå fra ledighed<br />

til beskæftigelse. Mange arbejdsgivere<br />

frygter, at medarbejdere i denne gruppe<br />

snart går på efterløn, og det kan dæmpe<br />

lysten til at ansætte ældre. Dertil kommer<br />

et manglende økonomisk incitament for<br />

denne gruppe til beskæftigelse: ledige i aldersgruppen<br />

55–59 år har hidtil ikke kunne<br />

falde ud af dagpengesystemet, da de<br />

har haft en forlænget dagpengeperiode.<br />

Nu er tilbagetrækningsalderen for såvel<br />

efterløn og folkepension øget med 2<br />

år. Og den vil fra 2025 blive øget yderli-<br />

gere, såfremt den gennemsnitlige levetid<br />

stiger. Med radikale øjne er det en klar<br />

sejr i reformen. Det øger – ifølge regeringens<br />

beregninger – arbejdsstyrken med<br />

ca. 86.000 personer i 2025 og næsten<br />

96.000 personer i 2040.<br />

Endvidere bliver særreglerne for de<br />

55–59-årige afskaffet. De ældre får – på<br />

linje med alle andre – ret til 4 års dagspenge.<br />

Samtidig vil denne aldersgruppe<br />

skulle tilbydes aktivering efter 9 måneder<br />

og intensiv aktivering efter 2 ½ år.<br />

Det har for det Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />

længe været et grundlæggende princip,<br />

at alle sikres en plads på arbejdsmarkedet,<br />

og at man ikke gennem diskriminering<br />

eller overførsler udstøder folk fra<br />

det fællesskab, som arbejdsmarkedet<br />

også er. Med reformaftalen garanteres<br />

nu, at der bliver plads til de lidt ældre på<br />

arbejdsmarkedet. Og der brydes med<br />

VE LFÆ R DSR E F O R M<br />

Hele formålet med den ny aftale<br />

om velfærd er at sikre, at ikke<br />

bare de ældre i dag fortsat kan<br />

få en god offentlig service, men<br />

at også kommende generationer<br />

kan leve i et velfærdssamfund.<br />

princippet om at holde de ældre væk fra<br />

arbejdsmarkedet med dagpengebetalinger<br />

i lange perioder. Tværtimod sendes et<br />

vigtigt signal med reformaftalen – der er<br />

brug for alle, også de ældre!<br />

Hjælp til nedslidte<br />

Men hvad så med de mennesker, der<br />

ikke kan påtage sig et arbejde? På grund<br />

af stress, nedslidning eller udbrændthed.<br />

Igen er en af de radikale mærkesager<br />

med i den nye aftale: Der afsættes<br />

3 mia. kr. til en fond, der skal forebygge<br />

og forhindre fysisk og psykisk nedslidning<br />

på arbejdspladserne. Fonden skal<br />

støtte projekter på private og offentlige<br />

arbejdspladser, der forebygger og reducerer<br />

nedslidning. Hvert år giver fonden<br />

350 mio. kr. ud til projekter, der forebygger<br />

nedslidning af lønmodtagerne. Der<br />

Fortsættes nederst side 4 »<br />

3


Regeringen har<br />

umotiveret valgt<br />

at stramme reglerne<br />

for udlændinge<br />

i forbindelse med<br />

velfærdsaftalen.<br />

4<br />

<strong>Radikal</strong>t nej til nye<br />

udlændingeregler<br />

» bliver også projekter, der søger en rehabilitering<br />

af den gruppe, som grundet<br />

sygdom, handicap eller nedslidning m.v.<br />

er røget ud af arbejdsmarkedet. Der kan<br />

være tale om forsøgsprojekter, men også<br />

om utraditionelle initiativer, der styrker<br />

bevidstheden om farerne forbundet ved<br />

rygning, alkohol og fedme.<br />

Initiativet er vigtigt, fordi det sætter ind<br />

der hvor problemet til nedslidning oftest<br />

opstår – nemlig på arbejdspladsen. Pengene,<br />

der skydes i fonden anvendes til<br />

noget aktivt – og hindrer forhåbentligt at<br />

flere vælger den passive efterlønsvej.<br />

Alt i alt bærer reformaftalen flere radikale<br />

fingeraftryk. Men det er klart, at<br />

ikke alle Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s velfærds-<br />

Det ny velfærdsforlig indeholder<br />

et kapitel om indvandring, som<br />

regeringen og Dansk Folkeparti<br />

er alene om<br />

Af Laura Friberg Nielsen<br />

HVORDAN SIKRER VI, AT veluddannede<br />

mennesker fra andre lande kommer til<br />

Danmark for at arbejde?<br />

Dét spørgsmål har Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />

sammen med regeringen overvejet i forhandlingerne<br />

om fremtidens velfærd.<br />

I aftalen er det blevet til et ”Afsnit 7”,<br />

som handler om at tiltrække veluddannede<br />

udlændinge, afskrække dårligt uddannede<br />

og indføre den hidtil skrappeste<br />

pisk i forsøget på at motivere udlændinge<br />

til at arbejde. Problemet er, at regeringen<br />

er langt bedre til at afskrække end til at<br />

tiltrække udlændinge. For når det gælder<br />

om at tiltrække de kvalificerede udlændinge,<br />

som det danske arbejdsmarked skriger<br />

efter, er regeringen og især Dansk Folkeparti<br />

så bange for, at Danmark skal overrendes<br />

af udenlandske horder, at gulerødderne<br />

slet ikke er til at se for bureaukrati<br />

og kontrolforanstaltninger.<br />

Regeringen er mindre forsigtig, når<br />

det handler om at afskrække familiesammenføringer,<br />

f.eks. indføres en test efter<br />

Hollandsk forbillede. Prøven skal bestås,<br />

mens ansøgeren stadig er i hjemlandet.<br />

Testen kræver at udlændingen kan „for-<br />

E N R E F O R M F O R V O R E S B Ø R N S S K Y L D. . . fortsat fra side 3<br />

ønsker kom med i aftalen. Sådan er det<br />

med et politisk kompromis. De radikale<br />

ambitioner er langt højere end det, der<br />

kunne opnås politisk flertal for. Især på<br />

skatte- og udlændingeområdet er det<br />

forbløffende, så få og blodfattige ambitionerne<br />

har været fra regeringens side.<br />

Problem: Skattestop<br />

Regeringen har nægtet enhver diskussion<br />

af sit eget skattestop. Og med Socialdemokratiets<br />

tilslutning til skattestoppet<br />

har der i forhandlingsforløbet ikke<br />

været udsigt til nogen som helst reform<br />

på det område. Til trods for at velfærdsudfordringerne<br />

kalder på ændringer i<br />

skattesystemet. Skal flere trækkes ind<br />

VE LFÆ R DSR E F O R M<br />

stå hverdagsudtryk og besvare simple<br />

spørgsmål på dansk samt have et vist<br />

kendskab til det danske samfund, herunder<br />

normer og værdier”. Forslaget indebærer<br />

et eksamensgebyr på 2500 kroner.<br />

For de udlændinge som er kommet<br />

igennem nåleøjet og ind i Danmark, indføres<br />

en „integrationseksamen”, som bliver<br />

betingelsen for nogensinde at opnå<br />

permanent opholdstilladelse - og dermed<br />

ret til at søge om statsborgerskab og<br />

opnå stemmeret. Integrationseksamenen<br />

indebærer, at udlændingen skal bestå<br />

en danskprøve, som også er kravet for at<br />

søge optagelse på et dansk universitet.<br />

Dernæst indebærer integrationseksamenen<br />

at udlændingen skal have 2½ års fuldtidsarbejde<br />

bag sig. Der er ingen undtagelse<br />

for flygtninge, ingen undtagelse for<br />

traumeramte eller handicappede. Endelig<br />

kan ingen udlænding opnå ret til fuld kontanthjælp<br />

frem for starthjælp, før integrationseksamen<br />

er bestået. Dermed er der<br />

skabt grobund for en permanent social og<br />

demokratisk underklasse i Danmark<br />

Alt i alt kan man kun begræde, at regeringen<br />

i den grad ligger hindringer<br />

i vejen, for at vi kan tiltrække kvalificeret<br />

udenlandsk arbejdskraft, og i stedet<br />

bliver ved med at fokusere på at gøre<br />

forholdene for udlændinge i Danmark<br />

så dårlige som muligt. Derfor står Det<br />

<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> uden for denne del af<br />

aftalen om velfærdsreformer.<br />

på arbejdsmarkedet, må arbejdskraften<br />

ganske enkelt beskattes mindre, end<br />

tilfældet er i dag. Skatten bør sænkes og<br />

modsvares af en ændret boligskat. Det<br />

vil sætte yderligere gang i arbejdsmarkedet<br />

og sikre plads til endnu flere.<br />

Som overvismand Peter Birch Sørensen<br />

har påpeget, så er der ikke økonomisk<br />

råderum, dvs. plads i statens budget,<br />

til at videreføre skattestoppet efter<br />

år 2010. Velfærdsreformen indeholder<br />

ikke noget svar på dét problem. Vi havde<br />

gerne set lige præcis skattesystemet inddraget<br />

i forhandlingerne. Det blev det<br />

ikke – og derfor forestår der stadig en<br />

opgave for Folketinget – og for Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong>.


FOTO : U L L A VO I G T, D R<br />

Bedre udviklingsmuligheder for<br />

Public Service, lokale medier og<br />

kommercielle medier. Det er resultatet<br />

af det nye brede medieforlig<br />

med mange radikale fodaftryk.<br />

Af Simon Emil Ammitzbøll,<br />

MF, Medieordfører<br />

DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG over<br />

det nye medieforlig, alle partier undtagen<br />

Enhedslisten indgik i begyndelsen af juni, og<br />

som skal gælde frem til 2010. Både de mange<br />

radikale fodaftryk, men også den brede<br />

forligskreds giver anledning til at få smilet<br />

frem. I otte år har forskellige regeringer gjort<br />

mediepolitikken til en kampplads med smalle<br />

forlig til følge. Nu er vi igen på rette spor,<br />

så borgerne og branchen kan forvente et<br />

mere fast politisk grundlag for medierne.<br />

Kvalitet til børnene<br />

DR’s fremtid havde en helt central rolle i<br />

diskussionerne. Og det endte med mange<br />

gode resultater. DR skal bl.a. oprette en<br />

tredje tv-station, som bliver en kombineret<br />

børne- og historiekanal. Vi havde egentlig<br />

ønsket to selvstændige kanaler, men<br />

resultatet er nu meget godt – især når man<br />

husker på, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne<br />

udsendte et forslag om, at DR<br />

skulle forbydes at lave en historiekanal!<br />

På børneområdet er det vigtigt, at der<br />

bliver skabt noget kvalitets-tv til børnene.<br />

Med den nye børnekanal bliver der skabt et<br />

alternativ til tegnefi lmsstrømmen – endda<br />

på en reklamefri kanal. Børnekanalen var en<br />

<strong>Radikal</strong>e<br />

medieaftryk<br />

DR styrkes bl.a. ved, at der skal laves en særskilt børne- og historiekanal, og efter radikalt ønske skal DR lave egentlig tv-dramatik rettet imod børn.<br />

mærkesag for alle oppositionspartierne, men<br />

efter radikalt ønske bliver det et krav til DR,<br />

at der skal laves egentlig tv-dramatik rettet<br />

imod børn.<br />

Af andre nyskabelser på DR-området kan<br />

nævnes, at vi har fået med, at DR får en ekstra<br />

forpligtelse til at dække europæisk kultur<br />

og historie. Og at alle partier nu anerkender<br />

DR som den førende danske Public Serviceudbyder<br />

– også efter 2010.<br />

Ud med politikerne<br />

Med hensyn til DR’s bestyrelse er det stort<br />

set den radikale model, som blev kompromisset<br />

mellem partierne. Det betyder, at der<br />

stadig udpeges bestyrelsesmedlemmer af<br />

de seks største partier i Folketinget, men at<br />

disse medlemmer ikke må være medlem af<br />

eller kandidat til Folketinget, Europa-Parlamentet,<br />

regionsråd eller byråd. Sidstnævnte<br />

dog først fra 2011.<br />

Endelig skal DR lægge fl ere penge ude i<br />

det private produktionsmiljø. Regeringen<br />

havde ingen ambitioner på området i sit udspil.<br />

Men fælles pres fra Dansk Folkeparti og<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> fi k lagt mere produktion<br />

ud af huset. Det vil gavne det private<br />

produktionsmiljø – og DR kan sagtens klare<br />

det. DR får jo fl ere ressourcer end i dag.<br />

Krav til public service<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> accepterede allerede for<br />

et år siden privatiseringen af TV2. For os var<br />

det springende punkt bodssystemet. Vi har<br />

lavet en aftale, hvor der vil blive slået hårdere<br />

ned på et privat TV2, hvis det ikke overholder<br />

public service-kontrakten med staten.<br />

Både DR og TV2 får i øvrigt en ekstra<br />

forpligtelse til at investere i dansk fi lm.<br />

Den nærmere fordeling mellem forskellige<br />

typer af fi lm bliver først besluttet i forbindelse<br />

med fi lmforligsforhandlingerne i<br />

efteråret.<br />

Nu er der jo også Public Service ud over<br />

DR og TV2. I den forbindelse bliver der<br />

med forliget oprettet en Public Servicepulje,<br />

der skal støtte TV-dokumentar og<br />

TV-drama på stationer, som ikke modtager<br />

off entlige midler i øvrigt.<br />

Mere til græsrodsmedier<br />

For at styrke de lokale og regionale medier,<br />

bliver puljen til græsrodsmedierne øget til<br />

knap 51 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning<br />

på over 50 pct. På TV-siden skal stationerne<br />

i fremtiden sende på en lokalfrekvens på<br />

det digitale TV-net. På den frekvens får TV2regionerne<br />

også en ekstra times sendetid<br />

fra 20–21. Det er realiseringen af et gammelt<br />

radikalt ønske.<br />

Medieclicens<br />

Endelig skal det med, at TV-licensen bliver<br />

afl øst af en medielicens. Det giver en fremtidssikring<br />

af DRs fi nansiering, men vi havde<br />

foretrukket en model, der var helt teknologineutral.<br />

Med regeringens skattestop<br />

døde al diskussion om en skattefi nansiering,<br />

der dog også har den ulempe, at den<br />

er mere følsom over for fi nanslovsforhandlinger.<br />

Derfor foreslog vi den obligatoriske<br />

husstandslicens. Men spørgsmålet er, om vi<br />

i fremtiden undgår diskussionen om skattefi<br />

nansiering.<br />

5


6<br />

Der er ikke noget<br />

at komme efter<br />

Alle kritiske rapporter om dansk<br />

udlændingepolitik er blevet tilbagevist,<br />

siden Fogh kom til magten.<br />

Vi genopfrisker hukommelsen.<br />

Af Laura Friberg Nielsen<br />

DER GÅR SJÆLDENT RØG UDEN en<br />

brand, lyder et dansk ordsprog, og at<br />

dømme efter den kritik der de sidste år er<br />

regnet ned over både den danske udlændingelovgivning<br />

og den administrative<br />

praksis i Udlændingestyrelsen, så er der<br />

grund til at tro, at hele Danmark står i lys<br />

lue. Nedenstående gennemgang er ikke<br />

udtømmende, men den opsummerer<br />

den væsentligste – og mest omdiskuterede<br />

– kritik.<br />

Hertil kommer kritikken fra bl.a. Velfærdskommissionen,<br />

The Economist,<br />

OECD etc, som siger, at Danmark skal<br />

Der er efterhånden ikke mere plads i regeringens<br />

foretrukne arkiv for kritiske rapporter.<br />

åbne grænserne for ikke at få et overophedet<br />

arbejdsmarked.<br />

Og hertil kommer yderligere opfølgende<br />

kritik fra Institut for Menneskerettigheder<br />

samt kritikken fra læger, præster<br />

og forfattere samt borgerlige politikere<br />

som Eyvind Vesselbo og Henriette Kjær.<br />

Men nej – „Der er ikke noget at komme<br />

efter”. „Der er ikke fejet noget ind under<br />

gulvtæppet”, som daværende statsminister<br />

Poul Schlüter sagde i sin tid.<br />

Marts 2002: UNHCR kritiserer den nye<br />

udlændingelovgivning, herunder især<br />

starthjælpen, indskrænkningen af flygtningebegrebet<br />

og at flygtninge skal vente<br />

7 år, før de kan få permanent opholdstilladelse<br />

m.v. Kritikken overhøres.<br />

Juli 2004: Europarådets Menneskerettighedskommissær,<br />

Alvaro Gil-Robles,<br />

kritiserer den danske udlændingelovgivning,<br />

og opfordrer til, at reglerne for<br />

familiesammenføring ændres, at Flygtningenævnet<br />

igen får en bredere sammensætning,<br />

at der indføres en mere<br />

fleksibel tildeling af opholdstilladelser til<br />

udenlandske kvinder, som går fra voldelige<br />

partnere, og at ofre for menneskehandel<br />

skal sikres længere opholdstilladelse.<br />

Integrationsminister Bertel Haarder svarede,<br />

at Gil-Robles, med sin spanske baggrund,<br />

ikke forstår sig på f.eks. ligestilling.<br />

I september 2004 kom den officielle<br />

gendrivelse af kritikken i form af et notat<br />

fra Integrationsministeriet.<br />

Oktober 2004: Institut for Menneskerettigheder<br />

går i en sønderlemmende<br />

rapport videre end menneskerettighedskommissæren<br />

og beskylder de danske<br />

regler om familiesammenføring for både<br />

at være diskriminerende og i strid med<br />

den europæiske menneskerettighedskonvention.<br />

Institut for Menneskerettigheder<br />

blev straks kritiseret af både<br />

regeringspartierne og Socialdemokratiet,<br />

for at komme for sent med sin kritik.<br />

De skulle have råbt op, inden lovene blev<br />

vedtaget.<br />

November 2004: ECOSOC kritiserer<br />

udlændingelovgivningen. FNs Komité<br />

for Økonomiske, Sociale og Kulturelle<br />

Rettigheder konkluderer, at 24 års reglen<br />

strider mod retten til et familieliv. Der er<br />

også kritik af tilknytningskravet og starthjælpen.<br />

Kritikken overhøres.<br />

Januar 2005: UNHCR fastholder at<br />

starthjælpen er i strid med FN’s flygtningekonvention<br />

i et brev til den radikale<br />

folketingskandidat Christian Friis<br />

Bach.<br />

Januar 2005: FN’s Menneskerettighedskomité<br />

fastslår, at Danmark har<br />

handlet i strid med de internationale<br />

konventioner ved at udvise en ugander,<br />

som risikerer tortur og forfølgelse i<br />

hjemlandet. Ifølge Bertel Haarder havde<br />

komiteen ikke grundlag for at kritisere<br />

den danske udvisning. Danmark ankede<br />

afgørelsen, men fik afslag i august 2005.<br />

December 2005: Europarådets Ministerkomité<br />

kritiserer Danmark for<br />

intolerance. De 45 andre regeringer i Ministerkomiteen<br />

vedtager en resolution på<br />

baggrund af konventionen om beskyttelse<br />

af nationale mindretal og kritiserer den<br />

danske politik over for etniske og religiøse<br />

mindretal. Kritikken afvises blankt af<br />

den danske regering med henvisning til,<br />

at Danmark ikke anerkender indvandrere<br />

og flygtninge som nationale mindretal.<br />

Februar 2006: Red Barnet og Amnesty<br />

International vurderer, at det er i strid<br />

med FN’s Børnekonvention, at regeringen<br />

vil gøre det muligt at udvise udlændinge<br />

under 18 år, også selv om deres<br />

forældre stadig bor i Danmark, og de


„Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.”<br />

sagde Schlüter om Tamilsagen,<br />

som endte med at vælte hans<br />

regering. „Der er ikke noget at komme<br />

efter,” siger Fogh i dag gang på gang.<br />

Ër manglende vilje til selvransagelse<br />

et permanent træk ved borgerlige<br />

regeringsledere?<br />

unge ikke har nogen tilknytning til hjemlandet.<br />

Kritikken overhøres.<br />

Marts 2006: Rigsrevisionen kritiserer<br />

arbejdet i Udlændingestyrelsen, som<br />

sker for langsomt, for lemfældigt og uden<br />

tilstrækkelig selvkontrol, ligesom ledelsen<br />

har svigtet sit ansvar fatalt. Folketingets<br />

statsrevisorer tildeler ministeren en<br />

alvorlig røffel, som øjeblikkeligt resulterer<br />

i en reel organisatorisk genfødsel af<br />

Udlændingestyrelsen. Styrelsens direktør<br />

tager sin afsked, og Udlændingestyrelsen<br />

bebuder sit navneskifte til „Udlændingeservice”.<br />

Rikke Hvilshøj er så opsat på at<br />

bevise, at hun tager kritikken alvorligt, at<br />

hun 14 dage senere får endnu en røffel af<br />

statsrevisorerne, denne gang for at have<br />

lækket Rigsrevisionens rapport, før den<br />

var offentliggjort, og for at prøve at „tage<br />

æren” for undersøgelsen.<br />

Marts 2006: Folketingets Ombudsmand<br />

kritiserer, at regeringen i 2003<br />

gennemførte en praksisændring, som<br />

lempede retten til familiesammenføring,<br />

uden at offentliggøre dette. Det var ifølge<br />

Ombudsmanden i strid med god forvaltningsskik,<br />

fordi der er en betydelig risiko<br />

for, at de borgere, der rent faktisk bliver<br />

bedre stillet ved praksisændringen, slet<br />

ikke får kendskab til den og derfor afstår<br />

fra at søge familiesammenføring.<br />

April 2006: UNHCR: Stramning af udvisningsregler<br />

er et klart brud på FNs<br />

flygtningekonvention, fordi stramningerne<br />

sidestiller flygtninge med andre<br />

udlændinge, der har begået kriminalitet<br />

og får en udvisningsdom. Ifølge FNs flygtningekonvention<br />

må flygtninge imidlertid<br />

kun udvises i ganske særlige tilfælde, og<br />

kun hvis kriminaliteten er meget alvorlig.<br />

UNHCR er med kritikken på linie med<br />

tilsvarende kritik fra blandt andre Dansk<br />

Flygtningehjælp, Amnesty International<br />

og Institut for Menneskerettigheder.<br />

Maj 2006: EU-Kommissionen underkender<br />

dansk tolkning af regler om<br />

arbejdskraftens frie bevægelighed.<br />

Den danske regering har siden 2004<br />

holdt fast i en tolkning af reglerne, hvor<br />

kun EU-borgere, der har arbejdet, og ikke<br />

kun boet, i udlandet, har ret til at udnytte<br />

familiesammenføringsreglerne i andre<br />

EU-lande og derefter vende hjem til Danmark<br />

med ægtefællen. EU kommissionen<br />

oplyser i et brev til den danske regering,<br />

at denne tolkning er for rigid, og at EU’s<br />

regler om arbejdskraftens frie bevægelighed<br />

betyder, at EU-borgere må flytte<br />

over grænserne, med deres familie. Kritikken<br />

overhøres.<br />

Maj 2006: Europarådets Racismekomité<br />

udgiver kritisk rapport om<br />

Danmark og skriver bl.a., at Dansk Folkeparti<br />

har gennemtvunget en anti-indvandringsdagsorden,<br />

som påvirker mindretalsgrupper<br />

hårdt. Regeringen reagerede<br />

allerede inden rapporten blev offentliggjort<br />

ved at underkende den, og da rapporten<br />

blev offentliggjort, erklærede statsminister<br />

Anders Fogh Rasmussen, at han<br />

ville smide den i skraldespanden. Regeringen<br />

har i rapporten fået optrykt en lang<br />

liste af „faktuelle fejl” ved ECRI-rapporten.<br />

Ser man nærmere efter, er der dog i langt<br />

de fleste tilfælde mere tale om fortolkningsuenigheder<br />

end om faktuelle fejl.<br />

7


8<br />

FOTO : BA X LINDHAR DT, S C ANPIX<br />

Våde bleer og<br />

Muhammed-krise<br />

Danmark har brug for udlændinge<br />

til at redde velfærdssamfundet.<br />

Vi har ikke mindst brug for veluddannede<br />

udlændinge. Dem kan<br />

vi kun tiltrække, hvis vi behandler<br />

de dårligt uddannede ordentligt.<br />

Af Elsebeth Gerner Nielsen,<br />

MF, udlændingeordfører<br />

Hvis vi skal have råd til<br />

fremtidens velfærd, skal<br />

Danmark til at behandle<br />

sine indvandrere helt<br />

anderledes positivt.<br />

FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT<br />

handlede om Muhammed og ældre, der<br />

ligger alt for længe i våde bleer. Regeringen<br />

ville helst tale om tegningssagen<br />

og ytringsfrihed, medens en del andre<br />

foretrak at blæse til kamp for mere velfærd.<br />

Umiddelbart ser der ikke ud til at<br />

være den store sammenhæng mellem<br />

Danmarks forhold til en islamisk profet<br />

og ældreplejen. Men det er der.<br />

Danmark mangler nemlig arbejdskraft.<br />

Ja den største trussel mod vores<br />

fremtidige velfærd, er mangel på hænder<br />

og hjerner. Det anerkendte engelske<br />

tidsskrift ”The Economist” konkluderede<br />

allerede sidste år, at den største barriere<br />

for den ellers blændende danske økonomi,<br />

er landets xenofobiske udlændingepolitik.<br />

Efterfølgende har rapport på rapport<br />

dokumenteret, at der skal skabes nye<br />

arbejdspladser for at skaffe ekstra skatteindtægter<br />

til finansiering af de øgede<br />

udgifter til velfærd. I fremtiden bliver der<br />

som bekendt mange flere, der skal forsørges,<br />

og færre til at arbejde. Fra 2017 vil<br />

der hvert år forsvinde 12.000 fra arbejdsstyrken,<br />

hvis den nuværende politik videreføres.<br />

Eller sagt på en anden måde:<br />

Danmark har brug for udlændinge til at<br />

redde velfærdssamfundet. Vi har ikke<br />

mindst brug for veluddannede udlændinge.<br />

Dem har vi desværre ikke særligt<br />

mange af. Dels uddanner vi for få, dels er<br />

vi ikke gode nok til at tiltrække indvan-


drere med en relevant uddannelsesbaggrund.<br />

Hvorfor tage til Danmark?<br />

Fra 2002 til i dag er der årligt givet arbejdstilladelse<br />

til ca.750 udenlandske<br />

specialister (sidste år kun 609). Det er<br />

ikke mange, og Danmark er da også et af<br />

de lande i det gamle EU, som er dårligst<br />

til at tiltrække veluddannede indvandrere.<br />

Det skyldes bl.a. en meget restriktiv<br />

indvandringspolitik, som gør det endog<br />

meget besværligt for udenlandske specialister<br />

at søge til Danmark.<br />

Samtidig er vi et af de ringeste lande<br />

blandt de 15 gamle EU-lande til at integrere<br />

vore indvandrere.<br />

Oven i det kom tegningskrisen, hvis<br />

håndtering har undermineret Danmarks<br />

renommé i en række af de lande, hvorfra<br />

vi eventuelt kunne hente kvalifi ceret arbejdskraft.<br />

Hvorfor tage til et land, hvor<br />

det er koldt, skattetrykket højt og sproget<br />

svært? Når det så hertil oven i købet<br />

kommer, at Danmark i stigende grad er<br />

kendt som et land, der diskriminerer, og<br />

hvor regeringen ikke viser vilje til at respektere<br />

de internationale aftaler, som<br />

beskytter borgernes rettigheder.<br />

Generøsitet nødvendig<br />

Det er overvejende arbejdsløse indvandrere,<br />

som udgør potentialet i den danske<br />

arbejdsstyrke. Det er indvandrere,<br />

som kan besætte de nye jobs. Hvis vi ikke<br />

får dem i arbejde, er der nul mere velfærd<br />

til os alle sammen (medmindre vi<br />

altså bare vælger at øge skattetrykket).<br />

Hvad skal der til for at få indvandrerne<br />

i arbejde? Selvfølgelig uddannelse<br />

og selvfølgelig at det skal kunne betale<br />

sig at arbejde. Men den vigtigste faktor<br />

er anerkendelse. At indvandrerne føler<br />

sig værdsat. Charles Taylor, som er en af<br />

USAs kendteste fi losoff er, har udtrykt det<br />

på den måde, at fl ertallet er nødt til at<br />

udvise en vis generøsitet over for mindretallet,<br />

hvis integrationen skal lykkes.<br />

Alene af den grund, at et mindretal<br />

naturligt vil indtage en forsvarsposition.<br />

Hvis indvandrere i Danmark skal ud og<br />

fungere som eksempelvis hjemmehjælpere,<br />

skal de føle sig værdsat. At få skabt<br />

en anerkendende kultur er således et af<br />

de vigtigste redskaber, hvis integrationen<br />

skal lykkes.<br />

Hertil kommer, at den måde herboende<br />

indvandrere omtales og behandles<br />

på, har en afl edt virkning på muligheden<br />

for at tiltrække veluddannet arbejdskraft.<br />

Det er måske noget af forklaringen på,<br />

at Sverige sammenlignet med Danmark<br />

er langt bedre både til at integrere og til at<br />

tiltrække højtuddannede. Med et eksempel:<br />

Sverige har 207.000 højtuddannede<br />

indvandrere, heraf 13.000 (1,5 pct.) med<br />

en Ph.d.-uddannelse. Danmark har 62,000<br />

højtuddannede indvandrere, heraf 637<br />

(0,2 pct.) med en Ph.d.-uddannelse.<br />

Højtuddannede skaber jobs<br />

Desværre bider politikker, som på papiret<br />

ikke har noget med hinanden at gøre,<br />

sig selv i halen. Forudsætningen for at få<br />

fl ere kortuddannede i arbejde er, at der<br />

er højtuddannede til at skabe jobbene.<br />

Hver gang en højtuddannet kommer i<br />

arbejde, skaff es der arbejde til mindst<br />

to mennesker med kortere uddannelse.<br />

Med et eksempel: B&O har måttet lukke<br />

en del af sin virksomhed i Struer, fordi<br />

det var umuligt at skaff e ingeniører. Dermed<br />

mistede Struer en mulighed for at<br />

skaff e fl ere kortuddannede i arbejde. Ja<br />

der er måske oven i købet kortuddannede,<br />

som ender med at miste deres<br />

arbejde.<br />

Firkantet formuleret: For at få kortuddannede<br />

indvandrere i arbejde, er der<br />

brug for veluddannede udlændinge. De<br />

kommer kun, hvis de kortuddannede behandles<br />

ordentligt.<br />

Der er således en nær og negativ sammenhæng<br />

mellem regeringens udlændingepolitik<br />

og Danmarks mulighed for<br />

fortsat velfærd. Lige nu har Danmark et<br />

økonomisk potentiale for at skabe op<br />

mod 40.000 nye arbejdspladser vurderer<br />

Det Økonomiske Råd. Manglende<br />

reformmod og angsten for fremmede<br />

forhindrer indtil videre Danmark i at udnytte<br />

den mulighed. Det kan ende med,<br />

at fremtidens ældrepleje og alle de andre<br />

velfærdsområder bliver taberne.<br />

RADIKAL INDVANDRINGSPOLITIK FOR VELUDDANNET<br />

ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE STUDERENDE:<br />

• alle højtuddannede udlændinge, som har et vist antal point, skal frit<br />

kunne søge og tage et arbejde i Danmark til overenskomstmæssig<br />

løn. Der givers point for f.eks. uddannelse, sprogkundskaber, arbejds-<br />

markedserfaringer og specielle kvalifi kationer, som Danmark mangler<br />

her og nu.<br />

• alle green-card-indehavere skal kunne tage deres ægtefælle og børn<br />

under 18 år med til Danmark. Ingen ret til off entlig forsørgelse, men<br />

alle har ret til at arbejde.<br />

• alle udlændinge, som har bestået en dansk- eller engelskprøve og har<br />

haft fast ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i 2 år, får permanent opholdstilladelse.<br />

• alle udenlandske studerende, som gør deres uddannelse færdig i<br />

Danmark, får ret til at søge og tage et arbejde i Danmark (i dag er det<br />

ikke en ret).<br />

• de udenlandske studerende får automatisk ret til at arbejde under stu-<br />

dierne (ikke en ret i dag).<br />

• der bør indføres en fælles europæisk green-card-ordning, således at<br />

udlændinge, som har fået en green-card tilladelse i et land, automa-<br />

tisk kan søge arbejde i andre EU- lande.<br />

9


10<br />

Det er os selv,<br />

vi diskuterer<br />

Hvis Olav Hergel var politiker i stedet<br />

for journalist, ville han fokusere<br />

på indvandrerdrengene og sætte<br />

ind over for de problemer og<br />

den overkriminalitet, der er blandt<br />

især palæstinensiske drenge. „Kan<br />

man løse det problem, kan man<br />

fjerne befolkningens frygt for indvandringen,”<br />

mener han<br />

Af Bjarke Larsen<br />

OLAV HERGEL ER EN AF DE journalister,<br />

der har skrevet mest om flygtninge og<br />

asylsøgeres skæbner i Danmark og om<br />

indvandringen i det hele taget.<br />

I atten år var det Berlingske Tidende,<br />

som nød godt af hans store talent, men<br />

Olav Hergel skiftede i 2005 til <strong>Politik</strong>en,<br />

fordi han og ledelsen på Berlingske ikke<br />

havde samme opfattelse af, hvordan<br />

flygtningestoffet skulle dækkes.<br />

„De så anderledes på det end jeg, og<br />

det er de jo i deres gode ret til.”<br />

„Slendrianen i 90erne gik for vidt og har<br />

skabt en holdning i befolkningen, som er<br />

meget svær at bryde. Folk reagerer ved at<br />

sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, og der<br />

var jo også nogle meget konkrete grunde til<br />

denne reaktion,” mener Olav Hergel.<br />

FOTO : LINDA H EN R I K SEN<br />

Frustrationerne i den anledning fik<br />

han bl.a. afløb for ved at skrive spændingsromanen<br />

„Flygtningen”, der nu skal<br />

filmatiseres. Bogen, der foreløbig er trykt<br />

i 17.000 eksemplarer i Danmark og 5.000<br />

i Sverige, giver en ætsende ond beskrivelse<br />

af kyniske og overfladiske medier<br />

i selvsving, en offentlighed spundet ind<br />

i fordomme og politikere, der styres af<br />

spindoktorer og meningsmålinger.<br />

Rent guf for alle med et radikalt sindelag,<br />

skulle man synes – men Olav Hergel<br />

vil meget gerne have sig frabedt at blive<br />

slået i hartkorn med Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>.<br />

„Jeg er journalist og ikke politiker,” siger<br />

han gang på gang, da vi mødes til en<br />

snak om mediernes dækning af flygtninge,<br />

asylsøgere og indvandrere - og han<br />

forholder sig kritisk til en del af Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong>s holdninger på området.<br />

F.eks. kan han godt forstå, at et flertal i<br />

befolkningen fravalgte Poul Nyrups SRregering<br />

ved valget i 2001:<br />

„Integrationen slog jo fuldstændig fejl<br />

i 90erne, og når f.eks. (den nuværende<br />

<strong>Venstre</strong>-politiker) Eyvind Vesselbo kunne<br />

vise, at 10 indvandrere var blevet til 600,<br />

pegede han på et reelt problem, som ingen<br />

af os vel ønskede var opstået.”<br />

„De års slendrian gik for vidt og har<br />

skabt en holdning i befolkningen, som er<br />

meget svær at bryde. Folk reagerer ved<br />

at sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’,<br />

og der var jo også nogle meget konkrete<br />

grunde til den reaktion: en høj kriminalitet,<br />

en enorm arbejdsløshed og et stort<br />

træk på de offentlige kasser i gruppen af<br />

indvandrere. I manges øjne står De <strong>Radikal</strong>e<br />

som hovedansvarlige for indvandringen<br />

og for den manglende indsats i<br />

de år. Det er ikke en anklage fra min side,<br />

men en konstatering.”<br />

Vi drives af frygt<br />

Samtidig mener Olav Hergel dog, at danskerne<br />

overreagerer:<br />

”Frygten - angsten for det nye - har<br />

fået et stort tag i danskerne. Vi har ikke<br />

større problemer end f.eks. Sverige og<br />

Tyskland, men vi lader vores lidenhed<br />

styre os. Vi handler ikke ud fra et overskud,<br />

for vi har glemt, at der trods alt<br />

kun er 200.000 indvandrere, og at vi<br />

etniske danskere er de stærkeste. Pippi<br />

Langstrømpe siger, at ’den, der er stærk,<br />

skal også være rar’, og det er vi ikke.”<br />

Modsat er der sket en dæmonisering<br />

af Dansk Folkeparti, også fra radikalt<br />

hold, som ifølge Olav Hergel ikke altid er<br />

begrundet:<br />

„Jeg opfatter ikke Mogens Camre,<br />

Søren Krarup og Jesper Langballe som<br />

racister. De kan ikke fordrage islam, men<br />

de hader ikke den enkelte muslim. Dansk<br />

Folkeparti kan jo godt lide Naser Khader,<br />

selv om han siger, at det vigtigste er at<br />

holde dem uden for indflydelse.”<br />

Vær ærlige<br />

Selv om Olav Hergel vrider sig på stolen,<br />

hver gang undertegnede forsøger at få<br />

ham til at snakke politik i stedet for journalistik,<br />

vil han dog godt komme med et<br />

enkelt godt råd:<br />

„Hvis jeg var politiker, ville jeg tage fat<br />

på indvandrerdrengene. 2. og 3. generations-indvandrerdrengene<br />

er hovedproblemet.<br />

Det skal man turde sige for<br />

at kunne gøre noget ved problemet.<br />

Det er den overkriminalitet, der vitterligt<br />

findes, der gør os bange. Kan man løse<br />

det problem, kan man fjerne frygten i<br />

forbindelse med indvandringen – og når<br />

først frygten er væk, kan vi også løse alt<br />

det andet. Jeg bliver jo ikke vred eller<br />

bange, fordi en kvinde går rundt i burka<br />

to skridt bag sin mand og ser undertrykt<br />

ud. Det synes jeg højest er synd. Men<br />

jeg bliver vred, når min datter kommer<br />

hjem og fortæller, at dem, der truer og<br />

går rundt og stjæler mobiltelefoner ved<br />

strandfesten, det er andengenerationsindvandrere.”<br />

Folk kan skelne<br />

Olav Hergel har bragt mange flygtningeskæbner<br />

frem i medierne. Her i foråret og<br />

forsommeren var det især det kummerlige<br />

liv, som de afviste asylsøgeres børn<br />

lever på asylcentrene, der har optaget<br />

sindene. Han ser ikke nogen modsætning<br />

i, at 80 pct. af befolkningen ifølge<br />

meningsmålingerne stadig støtter den<br />

stramme indvandrerpolitik, som V, K, O<br />

og S står for, samtidig med at der rejste<br />

sig et ramaskrig over børnenes vilkår:<br />

„Folk kan godt sove om natten, selv<br />

om nogle mennesker bliver tvunget til at


FOTO : PALLE H ED EMANN<br />

De kummerlige forhold på asylcentrene har trukket store overskrifter på det seneste, og asylsøgernes skæbner fører ofte til dramatiske episoder,<br />

som her hvor politiet afhenter en albansk familie, der for fjerde gang har fået afslag på opholdstilladelse.<br />

flytte til Malmø, hvis de vil bo sammen.<br />

Selv om det er dybt krænkende, at man<br />

ikke kan gifte sig med den, man vil, så<br />

dør man ikke af det (eller bliver psykisk<br />

invalideret). Og de fleste kan godt se en<br />

pointe i, at 24-års reglen hjælper nogle af<br />

pigerne. Sagen om asylbørnene er på et<br />

andet niveau. Her rammer man nogen,<br />

der pr. definition er uskyldige: børnene.”<br />

Medierne vælger fra<br />

Det er ikke kun Olav Hergel, der har haft<br />

problemer med at komme igennem med<br />

en del af sit stof:<br />

„På et flertal af landets medier har man<br />

besluttet ikke at ville lade journalisterne<br />

skrive om enkeltsager. Tankegangen i ledelsen<br />

er, at det er trættende. Folk gider<br />

ikke læse det. Der er ikke annonceindtægter<br />

i det, og det er sjældent muligt at høre<br />

den anden side i sagen. Og når 80 pct. af<br />

læserne samtidig mener, at den nuværende<br />

politik grundlæggende er OK, hvorfor<br />

så afsætte så mange ressourcer til det?”<br />

Olav Hergel kalder det ”en helt legitim<br />

journalistisk og redaktionel beslutning”<br />

ikke at ville bringe den slags stof:<br />

„Jeg er bare ikke enig i den. Det er<br />

en avis‘ fornemmeste opgave at bringe<br />

uretfærdigheder frem i lyset`, og på det<br />

her område begås der virkelig uretfærdigheder.”<br />

Omvendt deler han ikke forargelsen<br />

i bl.a. radikale kredse over, at Integrationsministeriet<br />

ofte ændrer holdning og<br />

giver en opholdstilladelse, når en sag har<br />

været fremme i medierne:<br />

„Hvis der kommer nye ting frem i medierne,<br />

så skal man jo ændre sin afgørelse,<br />

hvis det viser sig, den hviler på et<br />

forkert grundlag. Der er givet også flere<br />

afgørelser, der ville blive ændret, hvis de<br />

kom frem i medierne. Men jeg vil gerne<br />

tro, at de ændrede afgørelser ikke kun er<br />

udtryk for en kynisk, politisk kalkyle, men<br />

at det også handler om sund fornuft og<br />

menneskelig anstændighed.”<br />

Et klart dilemma<br />

„Der har i medierne været en ligegyldighed<br />

over for de afviste asylansøgere og<br />

deres skæbne,” fastslår Olav Hergel. Det<br />

ændrede sig først, da der skete en række<br />

ting på én gang: borgerlige politikere besøgte<br />

asylcentrene og blev forargede, det<br />

gennemsnitlige antal opholdsdage var<br />

vokset til 1.000, og Dina Yafasovas dagbog<br />

fra Sandholmlejren udkom som bog.<br />

Dermed var der pludselig hul igennem<br />

til offentligheden og til politikerne.<br />

Forholdene for asylbørnene er blevet<br />

forbedret lidt, men det grundlæggende<br />

dilemma er ikke løst:<br />

„Vi kan ikke have disse familier og disse<br />

børn siddende i asylcentrene i årevis.<br />

Og vi kan ikke bare give alle asyl. Jeg har<br />

som journalist svært ved at se, hvordan<br />

disse to ender kan mødes – men det er<br />

politikernes opgave at finde ud af det.<br />

Min opgave som journalist er at bringe<br />

tingene frem i lyset, hvis jeg ser noget<br />

uretfærdigt. Så er det lige meget, hvem<br />

det gavner politisk.”<br />

Naser Khader viser vejen<br />

De mange års arbejde med det samme<br />

stofområde har ikke gjort, at Olav Hergel<br />

føler, han ligger inde med de vises sten<br />

på området. Tværtimod:<br />

„Jeg er efterhånden kommet dertil, at<br />

jeg ikke føler mig klogere i dag end for 15<br />

år siden. Flygtninge- og indvandrerproblematikken<br />

er den største politiske og<br />

journalistiske udfordring i dagens Danmark,<br />

og meget af diskussionen handler<br />

ikke om ‚dem‘, den handler om os selv.<br />

Det er i høj grad os selv, vi diskuterer.”<br />

„Når jeg er helt forvirret, holder jeg<br />

fast i Naser Khader. Han har fat i den lange<br />

ende. Så langt vil jeg dog godt gå.”<br />

11


12<br />

Nyansættelser på<br />

Christiansborg<br />

Ny organisationskonsulent<br />

Det forpligter, når partiet både kan notere fremgang i<br />

medlemstallet og antallet af folkevalgte i både kommuner,<br />

regioner og Folketing. Derfor har Landforbundet oprustet<br />

bemandingen og ansat endnu en organisationskonsulent.<br />

Valget faldt på 35-årige Tomas Bech Madsen. En af hans<br />

mange arbejdsopgaver vil være at ’tage hånd om’ folketingskandidaterne<br />

eller med andre ord<br />

at servicere, rådgive, uddanne og samarbejde<br />

med de op til 98 kandidater,<br />

der vil blive opstillet i de nye kredse.<br />

Som tidligere folketingskandidat,<br />

europaparlamentskandidat, byrådskandidat<br />

og hovedbestyrelsesmedlem<br />

har han et personligt kendskab til,<br />

hvilken hjælp man kan have brug for<br />

fra partiets side.<br />

Tomas har i 9 år arbejdet med uddannelsesudvikling,<br />

strategisk planlægning<br />

mv. som fuldmægtig på Syddansk<br />

Universitet i Odense.<br />

Tomas Bech Madsen<br />

Grundloven fejret over hele landet<br />

FOTO : R A SMUS VALBJØRN<br />

Ny PØ-chef<br />

Jacob Blomgren Knudsen<br />

er blevet ansat som chef<br />

for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />

politisk-økonomiske afdeling<br />

på Christiansborg<br />

Den 37-årig cand.<br />

oecon har siden sin kan- Jacob Blomgren Knudsen<br />

didateksamen fra Århus<br />

Universitet i 1996 arbejdet i Indenrigsministeriet og<br />

Finansministeriet samt senest i fem år med strategi og<br />

medieøkonomi i direktionssekretariatet i DR.<br />

Jacob har også selv prøvet kræfter med det politiske<br />

arbejde, nemlig som folketingskandidat i Århus i<br />

studieårene.<br />

PØ-afdelingens 12 medarbejdere yder folketingsgruppen<br />

og de enkelte MFere rådgivning og faglig<br />

bistand vedrørende udvikling af politiske initiativer og<br />

det løbende lovgivningsarbejde. Det løbende analysearbejde<br />

i forhold til den politiske proces kræver daglig<br />

ledelse og koordinering, som varetages af PØ-chefen.<br />

PØ-chefen bistår samtidig folketingsgruppen – individuelt<br />

og kollektivt – i forhold til overordnede politisk-økonomiske<br />

spørgsmål.<br />

TRADITIONEN TRO VAR RADIKALE folketingsmedlemmer<br />

og andre radikale særdeles aktive 5. juni, da grundloven og<br />

dermed det danske demokrati blev fejret landet over.<br />

Billedet er fra Hohøj ved Mariager, hvor formanden for<br />

Hohøj-Komitéen, Christian Christensen, Als ved Hadsund,<br />

tog mod de to talere: Anders Samuelsen fra Europa-Parlamentet<br />

og den tidligere landsformand, præst og forfatter<br />

m.m. Asger Baunsbak-Jensen.<br />

En folkelig historie<br />

Hohøj er Danmarks største gravhøj, og St. St. Blicher forsøgte<br />

i 1846 at arrangere folkelige møder på denne bronzealderhøj.<br />

Forbilledet var de folkelige møder på Himmelbjerget. Men<br />

det lykkedes ikke at samle tilslutning til møderne, som derfor<br />

måtte opgives. Blicher nåede dog at skrive sangen „Jyden han<br />

æ stærk og sej” til det planlagte møde.<br />

Mellem 1912 og 1938 blev der dog holdt møder ved Hohøj,<br />

inspireret af møderne på Dynæs hos Johan Skjoldborg og<br />

møderne på Jenle hos Jeppe Aakjær. Blandt talerne var Z. Th.<br />

Zahle, Ove Rode, P. Munch, Bertel Dalgaard, den første kvindelige<br />

minister i Danmark, Nina Bang, og Thorvald Stauning.<br />

I 1916 købte Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> Hohøj, og i 20erne og<br />

30erne kunne møderne ved Hohøj samle helt op til 8000 deltagere.<br />

I 1995 blev der startet en ny tradition med at holde radikale<br />

grundlovsmøder ved Hohøj, og f.eks. var Marianne<br />

Jelved taler i 1998.<br />

Folketingsmedlemmernes grundlovstaler<br />

kan læses på radikale.dk/grundlovstaler


Lad os få minimumsatser i EU for<br />

miljø- og selskabsskatter, foreslår<br />

formanden for ”Nyt Europa”, der<br />

gerne vil have fl ere radikale med i<br />

organisationen.<br />

Af Bjarke Larsen<br />

„DE NATIONALE PARTIER er i disse år en<br />

hæmsko for EU-debatten og for udviklingen<br />

af EU. De tænker kun nationalt.”<br />

Det er for Steen Gade en af grundene til, at<br />

foreningen ”Nyt Europa” nu – som det fremgår<br />

af en annonce andetsteds i bladet – gennemfører<br />

en hvervekampagne for at få fl ere<br />

medlemmer end de nuværende cirka 500.<br />

Steen Gade tog initiativ til stiftelsen af<br />

Nyt Europa i forbindelse med afstemningen<br />

om Amsterdam-traktaten i 1998, og han er<br />

i dag formand. Organisationen er et debatforum<br />

for det politiske centrum-venstre i<br />

Danmark, og medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong> har spillet en fremtrædende rolle<br />

i Nyt Europas korte, men aktive historie.<br />

I øjeblikket er f.eks. i hvert fald 4 af de 13<br />

medlemmer af den daglige ledelse også<br />

medlemmer af De <strong>Radikal</strong>e.<br />

Under sloganet „Hellere kritisk indenfor<br />

end udenfor” er målet at overbevise de<br />

traditionelt meget EU-skeptiske danskere<br />

med rod i centrum-venstre om fordelene<br />

ved det danske EU-medlemskab.<br />

Den syge, danske debat<br />

„Det syge i den danske debat er, at centrumvenstre<br />

historisk har befundet sig i modstander-lejren.<br />

Det har jeg min del af ansvaret for,<br />

men nu prøver jeg at gøre skaden god igen,”<br />

siger den fremtrædende SFer, som var en af<br />

arkitekterne bag de fi re EU-forbehold.<br />

Han taler indtrængende om, at der er<br />

brug for et paradigmeskift hos centrumvenstre,<br />

hvis Danmark ikke skal køres ud på<br />

et sidespor i EU-sammenhæng:<br />

„Højrefl øjen bliver mere og mere EUskeptisk<br />

– se bare på Anders Fogh Rasmussen,<br />

der har gjort <strong>Venstre</strong> til et fodslæbende<br />

EU-parti. Hvis den udvikling ikke modsva-<br />

Partierne er<br />

en hæmsko<br />

i EU-debatten<br />

res af, at centrum-venstre bliver tilsvarende<br />

mere EU-positiv, så vil vi tabe samtlige afstemninger<br />

i fremtiden.”<br />

Steen Gade advarer også mod de mere<br />

skeptiske toner, han fornemmer hos Socialdemokraterne,<br />

f.eks. omkring Tyrkiets EUmedlemskab.<br />

„EU er præget af en række af de kerneværdier,<br />

som er knyttet til centrum-venstre,<br />

og derfor er det eneste logiske også,<br />

at centrum-venstre tager EU til sig,” fastslår<br />

Steen Gade.<br />

„Vi skal have mere EU-integration – ikke<br />

mindre,” fortsætter han og tilføjer med et<br />

grin, at folk plejer at hoppe i stolene, når<br />

han kommer med sit budskab på debatmøder<br />

rundt om i landet.<br />

„Flere og fl ere ting afgøres i EU, hvilket<br />

vi i Nyt Europa synes er godt, fordi problemerne<br />

og fremtidens udfordringer er<br />

grænseoverskridende. Derfor skal vi afgive<br />

mere suverænitet for at få mere indfl ydelse<br />

på de beslutninger, der træff es, og som<br />

under alle omstændigheder vil komme til<br />

at påvirke os.”<br />

Vi skal diskutere skat i EU<br />

Som et eksempel nævner Steen Gade skattepolitikken:<br />

„Det nytter jo ikke noget, at alle EU-lande<br />

konkurrerer om at sænke selskabsskatten<br />

mest muligt for at tiltrække multinationale<br />

fi rmaer. Der skal være en minimumtakst i alle<br />

EU-lande for selskabsskat og miljøskatter.<br />

Desuden skal vi have en diskussion om indretningen<br />

af hele skattesystemet f.eks. med<br />

lavere personbeskatning og øgede skatter<br />

på forurening, ressourcer og fast ejendom.<br />

Det er et synspunkt, vi kan fremføre som<br />

tværpolitisk organisation, men som det er<br />

svært at få partierne til at udtale sig om.”<br />

Det med at vise befolkningen, at der er<br />

brug for mere EU, er at af de fi re punkter,<br />

man i Nyt Europa har prioriteret for det<br />

kommende år. Andre punkter er en diskussion<br />

om identitet – hvad vil det sige at<br />

være både europæer og verdensborger<br />

– en debat om ophævelsen af forbeholde-<br />

ne samt et øget fokus på deltagerbaseret<br />

demokrati i Europa.<br />

„Hvad med at have som mål, at 100.000<br />

unge under 25 år hvert år skal på 14 dages<br />

ophold i et andet EU-land for at diskutere<br />

Europas fremtid og problemer? Det vil<br />

være en måde at oversætte vores danske<br />

oplysningstraditioner til europæisk plan,”<br />

foreslår Steen Gade.<br />

Del jer efter anskuelse i EU<br />

„Partiernes største udfordring er, at de ikke<br />

ønsker at give slip på deres nationale forankring.<br />

De tænker kun nationalt og lever<br />

af at tro, at de kan løse alle problemer på<br />

nationalt plan. Men også i Europa må vi<br />

dele os efter anskuelser.”<br />

Det sker ikke i øjeblikket, hvor <strong>Venstre</strong> og<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> er i samme gruppe i<br />

EU-parlamentet, hvor man i SF er uenige om,<br />

hvorvidt man skal være i den grønne gruppe<br />

eller sammen med kommunisterne, og hvor<br />

EU-modstanderne i sandhed har mærkelige<br />

sengekammerater på europæisk plan.<br />

„Alt dette kan vi sige tydeligere end partierne,<br />

selv om det gik betydeligt bedre<br />

end tidligere i den seneste valgkamp op til<br />

EU-parlamentet. Den handlede langt hen<br />

ad vejen om politik, og det var ikke mindst<br />

derfor, det gik modstander-listerne så dårligt,”<br />

vurderer Steen Gade.<br />

Folk plejer at hoppe i stolene, når Steen Gade<br />

til debatmøder fastslår, at der er brug for mere<br />

EU-integration – ikke mindre.<br />

„Lad os få en<br />

debat om fællesmindstesatser<br />

i EU for<br />

selskabsskatter<br />

og miljøafgifter,”<br />

foreslår<br />

formanden for<br />

Nyt Europa.<br />

13


14<br />

Tøvende ‚ja‘<br />

til kommune-aftale<br />

MENS DER RUNDT OM I DET politiske<br />

landskab er nogenlunde tilfredshed<br />

med den aftale, de nye regioner indgik<br />

med regeringen om økonomien for<br />

2007, er billedet noget mere broget på<br />

det kommunale område.<br />

Erik Fabrin, den nye formand for Kommunernes<br />

Landsforening, er blevet hårdt<br />

kritiseret af Socialdemokraterne for ikke<br />

at få penge nok hjem til den pressede,<br />

kommunale økonomi. Også Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong>s medlem af KLs forretningsudvalg,<br />

Henrik Larsen, er utilfreds med aftalen,<br />

men ligesom den øvrige bestyrelse,<br />

valgte han at sige ja til den. Han begrunder<br />

det på denne måde:<br />

„Resultatet lader bestemt meget tilbage<br />

at ønske rent økonomisk, for økonomien<br />

bliver meget stram næste år. Omvendt<br />

er der elementer i aftalen, der peger i<br />

retning af lidt flere frihedsgrader til kom-<br />

Niels Rasmussen (tv) og Søren Nielsen – den første og den<br />

sidste formand for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> i Vejle Amt – foreviget<br />

ved foreningens generalforsamling 23. maj 2006.<br />

munerne. Konkret skal nævnes den fortsatte<br />

mulighed for selvbudgettering af<br />

skattegrundlaget, hvor KL har vundet en<br />

sejr med meget stor hjælp fra vores egen<br />

folketingsgruppe. Stor ros til Ole Glahn og<br />

Marianne Jelved i den forbindelse.”<br />

„Vi er også på vej væk fra Dansk Folkepartis<br />

evindelige puljer, og for de mindste<br />

børn bliver der nu mulighed for at<br />

lave forbedringer.”<br />

Flere penge til sundhed<br />

Henrik Larsen, der er udvalgsformand i<br />

Kolding Kommune, fortsætter:<br />

„Et lidt overset element er måske<br />

sundhedsområdet, der virkelig har bekymret.<br />

Som konsekvens af aftalen med<br />

regionerne er vi bevilget ekstra penge<br />

på dette område, som løbende vil blive<br />

fulgt meget tæt, for at vores økonomi<br />

ikke løber løbsk.”<br />

FOTO : A SSIA I . H . ZO UAO U I<br />

Aftalen mellem staten og de fem nye<br />

regioner sikrer, at regionerne får finansieret<br />

det øgede antal behandlinger, der<br />

gennemføres i sygehusvæsenet i 2006 i<br />

forhold til sidste år.<br />

Der afsættes 800 millioner kroner til<br />

indkøb af nyt udstyr til sygehusene, 625<br />

millioner kroner til flere behandlinger, og<br />

700 millioner kroner til øgede udgifter<br />

til medicin. Dertil kommer en ekstra milliard<br />

kroner til psykiatrien over de næste<br />

fire år som led i en ny psykiatriaftale.<br />

Anlægsstop<br />

Til gengæld får amterne ikke lov til at<br />

bygge nyt, før den samlede sygehusstruktur<br />

er blevet gennemanalyseret.<br />

Også kommunerne er blevet pålagt et<br />

meget omfattende anlægsstop, bl.a. begrundet<br />

i den ophedede økonomi.<br />

Bj-<br />

Der lukkes og slukkes<br />

DET HAR VÆRET MED ET GLIMT AF VEMOD i sindet, at mange radikale<br />

i forårets løb er draget til generalforsamling i den lokale amtskreds.<br />

Det var nemlig den sidste ordinære generalforsamling, inden strukturreformen<br />

slår igennem og amterne nedlægges. Også mange lokalforeninger<br />

har holdt deres sidste ordinære generalforsamling, idet de<br />

senere på året skal fusioneres ind i en større lokalforening, der følger de<br />

nye kommunegrænser.<br />

Vemodigt var det f.eks. i Vejle amt tirsdag den 23. maj, hvor både<br />

foreningens første og sidste formand var til stede ved den historiske<br />

begivenhed. Niels Rasmussen, der var med til at lægge partiets amtsforening<br />

i vuggen, da han blev valgt til formand i 1970, fortalte om den<br />

radikale storhedstid i Vejle Amt efter den forrige kommunalreform. Han<br />

berettede således om et arrangement i starten af 1970’erne med Hilmar<br />

Baunsgaard, som trak over 1000 tilhørere. Søren Nielsen, der kommer<br />

til at følge foreningen til dørs, har været formand siden 1997, og han<br />

kunne på sin side glæde sig over en aktiv forening og stigende medlemstilgang<br />

de seneste år.


FOTO : H E N R I K PY N DT S Ø R E N S E N , S C A N PIX<br />

Fra grim<br />

ælling<br />

til smuk<br />

svane<br />

„Den grimme Ælling” er som skrevet til dagens Danmark. Mange kan nemt sætte sig ind i Den grimme Ællings følelser og oplever at blive kanøflet,<br />

fordi de er anderledes. Det skal laves om – billedet af Danmark skal være billedet af en smuk svane og ikke en grim ælling.<br />

Uddrag af Marianne Jelveds tale<br />

ved Folketingets afslutningsdebat<br />

I DANMARK KAN VI GODT LIDE at se<br />

os selv som et eventyrland. Vi har Tivoli,<br />

Den lille havfrue, Legoland og H.C. Andersens<br />

Den grimme Ælling, der skulle<br />

kanøfl es, fordi han var anderledes. Og<br />

da den grimme ælling søger beskyttelse<br />

hos den gamle kone, hønen og katten,<br />

taler de om ”vi og verden” og ”tror de er<br />

halvparten og den allerbedste del”, som<br />

H.C. Andersen skrev.<br />

Den grimme Ælling er som skrevet til<br />

dagens Danmark. Mange mennesker,<br />

der føler sig anderledes, og som måske<br />

endda dagligt får at vide, at de er anderledes,<br />

kan nemt sætte sig ind i Den grimme<br />

Ællings følelser. Og ironisk er det, at<br />

Danmark i dag ikke bemærkes så meget<br />

i verden for det, vi gerne selv vil være<br />

kendt på, fx H.C. Andersens eventyrland,<br />

men på Muhammed-sagen.<br />

Vi bliver ikke bemærket for fastholdelsen<br />

af ytringsfriheden, men for vores afvisning<br />

af dialogen. Afvisning af samtalen.<br />

Grundtvigs, Kristen Kolds, Hal Kochs<br />

og H.C. Andersens fædreland afviste, at<br />

der var noget at tale om. Det kunne end<br />

ikke blive til en kritisk dialog, hverken<br />

med vores omverden eller indenfor hos<br />

os selv. Men vi kunne læse i avisen, at<br />

statsministeren havde indtaget en ophøjet<br />

plads, hvorfra han kunne komme<br />

og skille bukkene fra fårene. Det havde<br />

han nu gjort – og tænkt sit, hvilket han<br />

bekendtgjorde og derpå tog på ferie. Se,<br />

det er åbenbart statsmandskunst. Næsten<br />

som at være hos konen, hønen og<br />

katten i Den grimme Ælling, hvor de taler<br />

om „vi og verden”.<br />

Ikke noget at komme efter<br />

I forbindelse med Irak-krigen valgte<br />

statsministeren egenrådigt at følge den<br />

amerikanske præsidents tilsidesættelse<br />

af det internationale retssamfunds regler.<br />

Også her – i den demokratiske del af<br />

verden – blev magten gjort til retten på<br />

bekostning af diplomatiet. Og det tyder<br />

på, at amerikanske overgreb på retssamfundets<br />

principper fortsætter.<br />

Det er den stærkeste, der har retten,<br />

når han selv kan tage den. Det er det, demokratiets<br />

principper og spilleregler skal<br />

værne os imod. Men for statsministeren<br />

helliger målet midlet. Og når statsministeren<br />

har bestemt sig, så er der ikke noget<br />

at komme efter.<br />

Selv om børn går i stykker under årelange<br />

umenneskelige ophold i et asylcenter,<br />

fordi deres irakiske forældre ikke vil medvirke<br />

til hjemsendelse til Irak! Det burde<br />

enhver kunne leve sig ind i og forstå.<br />

Når statsministeren glæder sig over, at<br />

antallet af udlændinge, der kommer til<br />

Danmark, er faldet dramatisk, så er der<br />

heller ikke noget at komme efter her. Ikke<br />

engang en smule menneskelighed over<br />

for de familier, hvor far og barn kan blive i<br />

Danmark, men mor er udvist, fordi hendes<br />

tilknytning til Danmark ikke er stor nok.<br />

Selv når EU-kommissionen skriver, at<br />

den danske regerings ministre tolker<br />

EU-reglerne om den fri bevægelighed<br />

forkert, for EU-borgere har ret til at bo<br />

med deres ægtefæller i et EU-land og<br />

sammen rejse til Danmark, så er der ikke<br />

noget at komme efter.<br />

Ja, uanset hvilken international institution,<br />

der har kritiske spørgsmål eller vurderinger<br />

af Danmark, så er rapporterne<br />

kun til papirkurven. For der er ikke noget<br />

at komme efter.<br />

Det taler for sig selv. Og det har forandret<br />

Danmark.<br />

Skattefrit fryns<br />

Rundt om hjørnet lurer en overophedning<br />

af økonomien, fordi der ikke er nok<br />

mennesker, der har de kvalifi kationer,<br />

der er brug for, og som kan tage de job,<br />

der bliver ledige i de kommende år.<br />

Der er advarsler om nedgang i væksten<br />

og i overskuddet på betalingsbalancen.<br />

Fortsættes nederst side 16 »<br />

15


16<br />

R bringer Danmark<br />

i front inden for IT<br />

Regeringen er blevet tvunget til<br />

at indføre åbne standarder inden<br />

for det offentliges brug af IT. Det<br />

lyder nørdet – men det kan revolutionere<br />

it-verdenen.<br />

Af Bjarke Larsen<br />

„DET ER EN MEGET AMBITIØS, strategisk<br />

beslutning, der vil give genlyd i hele<br />

verden.”<br />

Morten Helveg Petersen er begejstret.<br />

Han taler om „B-103” som er det eneste<br />

beslutningsforslag, Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />

fik gennemført i den folketingssamling,<br />

der netop er afsluttet. Alle andre blev<br />

nedstemt af VKO-blokken.<br />

Det ene, der blev vedtaget, kan til<br />

gengæld være med til at revolutionere<br />

IT-verdenen. I „B-103” hedder det kort<br />

og lakonisk, at „Folketinget pålægger<br />

regeringen at sikre, at det offentliges<br />

brug af informationsteknologi, herunder<br />

brug af software, er baseret på åbne<br />

standarder.”<br />

Det lyder nørdet, men det betyder,<br />

at regeringen skal sikre, at alle digitale<br />

informationer og data findes i formater,<br />

Skattestoppet er asocialt og rammer de svageste<br />

i samfundet, fastslog Marianne Jelved<br />

ved Folketingets afslutningsdebat.<br />

der kan bruges af alle. I øjeblikket kan<br />

man f.eks. opleve, at visse hjemmesider<br />

„ser mærkelige ud” på skærmen, hvis<br />

man ikke har det rigtige edb-program<br />

installeret.<br />

Computerens<br />

jernbaneskinner<br />

Morten Helveg Petersen forklarer:<br />

„Det bedste billede er at sammenligne<br />

de åbne standarder med jernbaneskinner.<br />

De lægges på en bestemt måde og<br />

med en bestemt afstand mellem skinnerne,<br />

så alle kan benytte dem. Det samme<br />

vi gør vi nu digitalt. Det offentlige skal<br />

lave it-jernbaneskinner, som kan bruges<br />

af alle computere.”<br />

Fremover skal åbne standarder ligge<br />

til grund for det offentliges udvikling og<br />

indkøb af it-software med henblik på at<br />

fremme konkurrencen. Endvidere skal alle<br />

digitale informationer og data, som det offentlige<br />

udveksler med borgere, virksomheder<br />

og institutioner, findes i formater,<br />

der er baseret på åbne standarder.<br />

På den måde kan staten tjene til inspiration<br />

for øvrige offentlige myndigheder.<br />

Det betyder også, at det bliver svæ-<br />

» Regeringen ved det godt, men svaret<br />

er til stadighed: Der er ikke noget at<br />

komme efter. Så regeringen tillader en<br />

skov af skattefrie frynsegoder, som medarbejderne<br />

kan få i stedet for mere i løn.<br />

Men det gælder bare ikke hjemmehjælperen<br />

eller børnehavepædagogen.<br />

Til gengæld styrer regeringen samfundet<br />

og kommunerne og hjemmehjælpen<br />

og skolerne i hver en krog og alle andre<br />

velfærdsydelser med reguleringer og<br />

kontroller og nationale standarder og<br />

forskrifter og test og sammenligninger<br />

af alt det, der kan måles med den samme<br />

målestok efter den samme kogebogsopskrift<br />

og den samme falske melodi: ”Der<br />

er ikke noget at komme efter.”<br />

Hvilket der netop er. Ja, der er noget at<br />

komme efter. Statsministeren forveksler<br />

ledelse med magt. Det er farligt. Og det<br />

er en forkert politik. Det er en forkert kurs.<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> vil en anden vej.<br />

rere for de store software-fabrikanter at<br />

bevare deres dominerende stilling.<br />

Ifølge et større forskningsprojekt på<br />

Harvard Universitet i USA, som kortlægger<br />

brugen af åbne standarder, bliver<br />

Danmark med folketingsbeslutningen<br />

det land i verden, der er kommet længst.<br />

Religionskrig<br />

De åbne standarder skal træde i kraft<br />

senest 1. januar 2008, medmindre der er<br />

tungtvejende, tekniske grunde imod det.<br />

Det er et stort skridt, men kampen er<br />

ikke vundet endnu:<br />

„Selvfølgelig vil vi få en kæmpe religionskrig<br />

om definitionen på en åben standard.<br />

F.eks. vil ejerne af de store, kendte<br />

office-pakker argumentere for, at deres<br />

programmer er så udbredte, at de kan<br />

betragtes som åbne standarder – men<br />

fremover skal det være slut med, at folk<br />

tvinges ind i bestemte software-løsninger,”<br />

forklarer Morten Helveg Petersen.<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> lavede allerede i<br />

foråret 2003 et oplæg om åbne standarder.<br />

Et tidligere beslutningsforslag nåede<br />

ikke til afstemning, inden valget blev udskrevet<br />

i 2005. Men nu lykkedes det altså.<br />

F R A G R I M Æ L L I N G T I L S M U K S VA N E . . . fortsat fra side 15<br />

En demokratisk kultur<br />

Danmark har en stærk demokratisk<br />

kultur. I kølvandet på Grundloven fik vi<br />

folkekirke, folkeoplysning, folkeuniversiteter,<br />

folkebiblioteker, folkeskoler, folkehøjskoler<br />

med egen sangbog.<br />

I Danmark har vi en folkelig tradition<br />

for at gå sammen i alverdens foreninger<br />

og tage ansvar og løse opgaver sammen<br />

– i vandværkets repræsentantskab, andelsboligforeningen,grundejerforeningen,<br />

skolebestyrelsen og teaterforeningen<br />

og idrætsforeningen.<br />

Det er bl.a. foreningsdanmark, der har<br />

givet os vores demokratikultur. I foreningerne<br />

mødes vi på kryds og tværs af politiske<br />

meninger, indkomster, sociale rødder<br />

og køn og andre forskelle. Og vi vælger<br />

medlemmer til foreningernes bestyrelser,<br />

De handler under ansvar over for det fælles,<br />

fordi vi viser dem tillid og giver dem<br />

ansvaret. Det er også udtryk for, at vi kan


Med åbne standarder får<br />

edb-verdenen et sæt fælles<br />

togskinner til alles bedste.<br />

Store fordele<br />

En embedsmandsrapport udarbejdet i<br />

Videnskabsministeriet i december 2005<br />

om at bruge åbne standarder var meget<br />

klar i sine konklusioner:<br />

• Åbne standarder bidrager positivt til<br />

udviklingen af digital forvaltning, bl.a.<br />

ved at understøtte innovation og konkurrence<br />

på markedet.<br />

• Det offentlige har en vigtig rolle i standardiseringen,<br />

og bør forholde sig proaktivt<br />

til åbne standarder.<br />

• Det anbefales at åbne standarder gøres<br />

obligatoriske hvor det er nødvendigt<br />

for at skabe interoperabilitet og dermed<br />

en integreret forretningsproces, og hvor<br />

gevinster er større end omkostninger i<br />

den konkrete forretningsproces.<br />

Også amerikanske forskere mener, at<br />

der er store samfundsmæssige gevinster<br />

ved at træffe en strategisk beslutning<br />

om åbne standarder, og at fastsætte en<br />

deadline.<br />

Videnskabsministeren har indkaldt<br />

Folketingets it-ordførere til møde den<br />

15. august for at drøfte, hvordan man<br />

kommer videre efter folketingsbeslutningen.<br />

selv, og at vi har omtanke for hinanden.<br />

Staten skal ikke blande sig i alt.<br />

Grundlæggende værdier<br />

• Fællesskab, omsorg og omtanke for<br />

hinanden.<br />

• Ligeværd og gensidig respekt.<br />

• Dialog, meninger der brydes. Tillid og<br />

ansvar.<br />

Det er grundlæggende værdier, som<br />

velfærdssamfundet skal bygge på. Kerneopgaverne<br />

– det er de opgaver, som løses i<br />

et samvirke mellem borgeren og medarbejderne,<br />

og hvor borgerne er helt afhængige<br />

af medarbejderne. Det er pasning af<br />

børn, det er undervisningen i skolen. Det<br />

er pleje af gamle og svage mennesker. Det<br />

er behandlingen på sygehusene.<br />

Her er den vellykkede opgave helt afhængig<br />

af mødet mellem borgeren og<br />

medarbejderen. Det kan ikke sættes på<br />

en formel eller reguleres og iscenesættes<br />

fra et ministerium. Medarbejderne skal vises<br />

tillid og have ansvar for og frihed til at<br />

løse den konkrete opgave. Det er det, de<br />

er uddannet til. Så må de gøre rede for,<br />

hvad de gør, og hvordan arbejdet lykkes.<br />

Vi har brug for bedre løsninger. Derfor<br />

skal der skabes større frihed og være mulighed<br />

for udvikling og kreativitet. De offentlige<br />

velfærdsopgaver skal slippes fri.<br />

Med kun 98 kommuner kan reguleringer<br />

og kontrollen afskaffes eller mindskes<br />

kraftigt. Lad dog 98 kommuner<br />

blomstre. Lad regionerne selv styre og<br />

udskrive skat. Vis dog noget tillid og tro<br />

på den demokratiske kultur i Danmark.<br />

Den Anden Vej<br />

Danmarks muligheder i fremtiden afhænger<br />

af vores vilje og evner for indflydelse<br />

og for at finde løsninger for fælles<br />

problemer over grænserne. Den største<br />

lydhørhed og indflydelse følger det land,<br />

der er det gode eksempel i den globale<br />

verden.<br />

Den vej skal Danmark finde igen. Her<br />

skal vi holde de demokratiske principper<br />

i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan<br />

stille krav til andre, når vi selv lever op til<br />

de samme krav.<br />

Det er en helt anden vej og en helt anden<br />

politik, end den Danmark er blevet<br />

kendt på efter valget i 2001.<br />

Den vil Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> gå. Det er<br />

den anden vej, der fører til det kreative<br />

Danmark, hvor dialogen og åbenheden<br />

og udsynet og den livslange læring<br />

og kulturmøderne sker i et tolerant og<br />

åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste<br />

om, at der vil være mange vælgere,<br />

der ønsker sig den anden vej.<br />

Ovenstående er en forkortet og let<br />

redigeret version af Marianne Jelveds<br />

tale i Folketinget 1. juni.<br />

17<br />

17


18<br />

Ny jernbane<br />

frem for<br />

lapperier<br />

DET DANSKE JERNBANENET ER i en forfærdelig<br />

forfatning, da man i Danmark stort set kun<br />

har tilgodeset bilisterne mht. trafi kinvesteringer<br />

i større målestok siden 2. verdenskrig. Det skal<br />

ændres, da der er mange indlysende fordele ved<br />

jernbanedrift.<br />

Skal der tænkes visionært, så er der ingen vej<br />

uden om at bygge en ny jernbane mellem København-Ringsted<br />

over Køge for at løse fl askehalsproblemet<br />

på Sjælland.<br />

En udbygning af de eksisterende spor, som Det<br />

<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> har foreslået, er utilstrækkelig<br />

og uambitiøs. Inden det 5. spor er taget i brug, vil<br />

man skulle i gang med at projektere et 6. spor. Det<br />

5. spor er en lappeløsning.<br />

En ny bane over Køge vil betyde:<br />

• Markant bedre kapacitet og en væsentligt for-<br />

bedret regularitet, dvs. fl ere tog og tog til tiden.<br />

• To ligeværdige baner mellem Kbh. og Ringsted<br />

vil give mulighed for omdirigering af fj erntrafi k-<br />

ken ved driftsforstyrrelser på den ene bane.<br />

• Frigivelse af kapacitet til såvel Roskilde-områ-<br />

det som Nordvestsjælland.<br />

• Afl astning af Køge Bugt motorvejen, hvor der<br />

dagligt kører over 110.000 biler. Derved spa-<br />

res investeringer i nye motorveje.<br />

• Sjælland slipper for 5-8 års trafi kalt ragnarok,<br />

som bliver resultatet af bygning af det 5. spor.<br />

• Samfundsøkonomisk er det bedre at bygge<br />

over Køge, selv om det er en meget større in-<br />

vestering.<br />

• Nybygningsløsningen vil gøre arbejdet i for -<br />

bindelse med Femernbælt-forbindelsen lettere<br />

og giver mulighed for meget mere gods-<br />

trafi k mellem Norden og Europa.<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> bør revurdere de hidtidige<br />

udmeldinger og arbejde for den visionære<br />

løsning. (Forkortet af red.)<br />

Lars Hoppe Søe<br />

Næstved<br />

Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />

sekretariat holder<br />

FERIELUKKET<br />

i ugerne 28, 29 og 30<br />

R A D I K A L D E BAT<br />

Pinlig indsats<br />

på u-landsområdet<br />

JEG BLIVER SIKKERT IKKE populær, men<br />

nogen skal jo sige det...<br />

Det sidste halvandet år har folketingsgruppens<br />

indsats i forhold til ulandsområdet<br />

været meget tynd – og der er ikke noget<br />

der tyder på, at det bliver bedre.<br />

Efter valget i starten af sidste år blev hele<br />

det udenrigspolitiske område spredt ud<br />

på en stor gruppe MF’ere. Mange er jo interesseret<br />

i udenrigspolitik. Desværre faldt<br />

ulandsområdet ned mellem mange stole<br />

og folketingsgruppens indsats på området<br />

blev derfor meget beskeden.<br />

FN- og Udviklingsarbejdsgruppen, som<br />

består af engagerede menige medlemmer<br />

af DRV med interesse for FN og udviklingslandene,<br />

har fl ere gange begrædt denne<br />

udvikling til de relevante MF’ere, men uden<br />

held.<br />

Jeg håber meget, det er muligt at prioritere<br />

ulandsområdet højere. Rækken af problemer,<br />

de folkevalgte kunne tage op på<br />

ulandsområdet, er nærmest endeløs – og<br />

selv om de ikke har den store parlamentariske<br />

indfl ydelse, vil de rimeligt nemt<br />

kunne sætte ting på dagsordnen; også i<br />

medierne.<br />

Bl.a. er EU ved at indgå en meget omfattende<br />

handels- og bistandsaftale med<br />

Afrika syd for Sahara og en række andre<br />

ulande. Forhandlingerne er inde i en meget<br />

afgørende fase, og resultaterne har<br />

meget store konsekvenser for ulandenes<br />

udvikling. Alligevel har jeg ikke hørt nogen<br />

radikale bud på, hvad der skal ske.<br />

Og så er der selvfølgeligt alle miljøproblemerne<br />

såsom ørkenspredning og mangel<br />

på brændsel og rent drikkevand, og<br />

de fuldstændigt urimelige arbejdsforhold<br />

i mange ulandes industrier... jeg kunne<br />

blive ved.<br />

Matthew Frandsen<br />

København S<br />

Er Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />

blevet for dårligt<br />

til at markere sig i forhold<br />

til udviklingslandenes<br />

problemer?<br />

Til USA i efterårsferien?<br />

Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere<br />

en tur til New York og Washington i efterårsferien – i et år, hvor<br />

Danmark er med i FN’s sikkerhedsråd og hvor der er midtvejsvalg<br />

i USA.<br />

Vi vil besøge FN, den danske ambassade, Demokraterne, m.m.<br />

Forventet pris: 8-9.000 kr.<br />

Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen, hvis du er<br />

interesseret i at høre nærmere. (parkvej@post8.tele.dk)<br />

FOTO : WALT ER Q U ISPE – AFP


R A D I K A L D E BAT<br />

Nyt slogan<br />

til <strong>Venstre</strong><br />

VI SÅ DET I FORBINDELSE MED ECRIs rapport om<br />

racisme. Vi så det i forbindelse med statsministeriets<br />

invitation af udvalgte politiske journalister. Vi<br />

så det i forbindelse med sagen om ældreplejen og<br />

nu ser vi det så i forbindelse med forskerrapporten<br />

om håndteringen af Muhammed-krisen (måske<br />

JP-krisen eller DF-krisen var et langt mere dækkende<br />

navn).<br />

I alle sager slår VKO-regimet fast, at der ikke er<br />

begået fejl fra deres side. Ingen grund til refleksion.<br />

”Der er ikke noget at komme efter”.<br />

En gang hed det i partiet <strong>Venstre</strong>, at ”<strong>Venstre</strong><br />

ved du, hvor du har”. I dag vil et langt mere dækkede<br />

slogan være: ”<strong>Venstre</strong> – der er ikke noget at<br />

komme efter”. Nok en tanke værd.<br />

Peder Pedersen<br />

Haslev<br />

Uretfærdig<br />

udligning<br />

AT MAN FLYTTER MANGE MILLIARDER fra Østdanmark<br />

til Vestdanmark er der ikke noget nyt i.<br />

Den kommunale udligningsordning har bestået<br />

i mange år. Det nye er, at selskabsskatten, som<br />

hidtil har været uden for udligningsordningen, nu<br />

bliver en del af regnestykket og skal indgå i udligningsreformen.<br />

Det får den uheldige konsekvens,<br />

at kommuner, der i mange år har ført en dynamisk<br />

erhvervspolitik og skabt mange nye virksomheder<br />

og arbejdspladser, fremover skal aflevere<br />

halvdelen af erhvervsbeskatningen til kommuner<br />

i Vestdanmark, som har ført en mindre dynamisk<br />

erhvervspolitik. Der vil i Østdanmark ikke fremover<br />

være samme incitament til at skabe arbejdspladser.<br />

Det er ikke med til at skabe arbejdspladser<br />

nogen steder – hverken i Øst- eller Vestdanmark.<br />

Alle bliver tabere i dette spil, og reformen fremmer<br />

ikke den enkelte kommunes tilskyndelse til at<br />

skabe de rette rammebetingelser og dermed skabe<br />

flere arbejdspladser. Det er ikke en specielt erhvervsvenlig<br />

reform, og udligningen er ikke med<br />

til at rette op på det skæve Danmark, og resultatet<br />

er, at vi alle bliver tabere.<br />

Jeg vil anbefale, at man læser den „hvidbog” en<br />

række kommuner i hovedstadsområdet har lavet<br />

om udligningsreformen og de uheldige konsekvenser,<br />

den medfører. Det er et forlig, Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong> ikke kan være bekendt at deltage i.<br />

Steen Juhl Olesen<br />

København K<br />

Bland dig...<br />

Du kan også være med i debatten. Både her i <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong><br />

og på partiets hjemmeside.<br />

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til<br />

redaktion@radikale.dk eller til Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>, debatredaktionen,<br />

Christiansborg, 1240 København K.<br />

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i<br />

debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under<br />

200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op<br />

til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor<br />

du selv kan uploade dine indlæg.<br />

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer<br />

til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå<br />

ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du<br />

kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne<br />

– har svaret på nogle af indlæggene.<br />

Integrer handicappede<br />

NÅR MAN I DAGENS DANMARK NÆVNER ORDET „integration”, eller ”tolerance”<br />

eller ”respekt”, tænker langt de fleste på den gruppe medborgere,<br />

der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i vores samfund er der<br />

en anden ret stor gruppe mennesker, der i manges øjne ses som en flok<br />

nassere eller nogle sølle stakler. Jeg tænker på gruppen af mennesker<br />

med et handicap og især på de unge med et handicap.<br />

Desværre bliver denne gruppe og dens ressourcer alt for tit glemt. I regeringens<br />

i øvrigt spændende velfærdsudspil bliver mennesker med et handicap<br />

slet ikke nævnt. Velfærdssamfundet har behov for, at alle mennesker<br />

bliver integreret, at alle bidrager til det danske samfund og at så mange som<br />

overhovedet muligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Her kan mennesker<br />

med handicap også bidrage med en masse, men det kræver et fleksibelt arbejdsmarked,<br />

hvor det er muligt at få et fleksjob eller et skånejob.<br />

Unge med handicap skal havde mulig for at få den rette hjælp og støtte<br />

i folkeskolen samt på ungdomsuddannelsen. Der er brug for mere hjælp<br />

og støtte til unge mennesker med et handicap, så de kan tage deres uddannelse<br />

på en almindelig folkeskole,<br />

og ikke ryge på specialskole.<br />

Mennesker med handicap skal også<br />

havde mulighed for at blive et ligeværdigt<br />

medlem af kultur- og foreningslivet<br />

i Danmark. Når det sker, kan man<br />

også være med til at fjerne nogle af de<br />

fordomme, der desværre stadigvæk<br />

er i dagens Danmark over for mennesker<br />

med et handicap.<br />

Det kræver tålmodighed fra omgivelserne,<br />

men vi skal nok klare tingende,<br />

selv om det tager lidt længere tid.<br />

Samfundet såvel som det enkelte menneske<br />

med et handicap har brug for at<br />

træffe det valg, at vi ønsker, at mennesker<br />

med et handicap bliver fuldt ud<br />

integreret i det danske samfund.<br />

(forkortet af red.)<br />

Rasmus Lund-Sørensen<br />

Næstved<br />

Samfundet<br />

skal træffe<br />

det valg, at vi<br />

ønsker at integreremennesker<br />

med<br />

et handicap<br />

fuldt ud i<br />

samfundslivet.<br />

19


20<br />

R A D I K A L U N G D O M<br />

Denne side redigeres af <strong>Radikal</strong> Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen<br />

på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 14. august 2006.<br />

Licens for at leve?<br />

Af Klaus Bach Jacobsen,<br />

kulturordfører for <strong>Radikal</strong> Ungdom<br />

MED SIDSTE UGES ELLERS udmærkede medieforlig<br />

insisterer forligspartierne (herunder<br />

DRV med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen)<br />

stadig på den forældede licensmodel til finansiering<br />

af hovedsageligt DR.<br />

At den nuværende licensmodel er hullet og<br />

den kommende medielicens er yderst bureaukratisk,<br />

hersker der nogenlunde enighed om –<br />

paradoksalt nok også blandt forligspartierne!<br />

Medielicensen betyder, at vi skal indberettes<br />

til licenskontoret, hver gang vi køber en mobiltelefon,<br />

et TV, en bil med en radio eller andet<br />

der giver os en mulighed for kunne modtage<br />

DRs programmer. Det bliver naturligvis<br />

yderst besværligt, bøvlet og bureaukratisk.<br />

Men medielicensen går videre i omfang, og<br />

kommer også til at omfatte computere, der<br />

kan kobles på internettet, og mobiltelefoner,<br />

der kan modtage DR. Medielicensen bliver<br />

med andre ord ikke noget, man i den virkelige<br />

moderne verden har mulighed for at undsige<br />

sig. Med andre ord en licens for at leve.<br />

Brugerbetaling kan have sine fordele, men<br />

det kræver naturligvis, at det er en afgift på<br />

et forbrug og ikke en potentiel mulighed,<br />

samt at der er reel mulighed for at fravælge<br />

den. Det er der fra januar ikke længere. Da<br />

licensbeløbet er ens for alle, giver det også<br />

nogle sociale problemstillinger. For studerende<br />

på SU svarer beløbet til en halv løn<br />

– netto.<br />

Der er to mulige løsninger på ovenstående<br />

problemer. Enten kan DR kode alle sine signa-<br />

Velfærdsfællesskab?<br />

Af Zenia Stampe,<br />

Landsformand for <strong>Radikal</strong> Ungdom<br />

FORHANDLINGERNE OM fremtidens velfærdssamfund<br />

– eller det vil sige om finansieringen<br />

af fremtidens velfærdssamfund – synger<br />

på allersidste vers. Og gudskelov for det!<br />

For selvom man kan mene meget om tilbagetrækningsalder<br />

og dagpengeregler, så har<br />

de to ting ikke særlig meget at gøre med den<br />

noget bredere diskussion om, hvordan vi skal<br />

tænke velfærd i fremtiden, og hvilken rolle vi<br />

hver især – som borgere, brugere og vælgere<br />

– skal spille i fremtidens velfærdssamfund.<br />

Jeg har det selv sådan med velfærdssamfundet,<br />

at jo mere jeg kigger på det, desto<br />

sværere har jeg ved at få øje på fællesskabet.<br />

Tag folkeskolen som eksempel: Under de<br />

mange – og til tider temmelig store – politiske<br />

bølgeskvulp på området, ligger ét af de<br />

bredest accepterede velfærdspolitiske dogmer:<br />

Nemlig at landets cirka 1600 folkeskoler<br />

skal være én og samme skole – fra Skagen til<br />

København. Det er nærmest blevet en vedtaget<br />

sandhed, at det nationale fællesskab står<br />

og falder med, at børnene går ud af skolen<br />

med nøjagtig den samme referenceramme.<br />

Og de liberale, der ellers med rette burde gå<br />

op imod denne uniformering, ja, de har for-<br />

elsket sig i den standardiserede skole, fordi<br />

den giver mulighed for at måle, kontrollere<br />

og konkurrere.<br />

Men er denne centralisering og standardisering<br />

nu også den sikre vej til kvalitet og<br />

sammenhængskraft? Konsekvensen er jo, at<br />

der ikke levnes særlig meget plads til lokalt<br />

ansvar, engagement – og ja netop: fællesskab.<br />

Og spørgsmålet er, om det lokale velfærdsfællesskab<br />

ikke er mindst lige så vigtigt<br />

for samfundets sammenhængskraft og<br />

kvaliteten af vores velfærd som det store referencefællesskab?<br />

Er det måske ikke, når vi<br />

selv deltager, at velfærd bliver til andet end<br />

ler, eller også kan DR og public service finansieres<br />

over skatten. Kodning vil sandsynligvis<br />

medførere omfattende pirateri og/eller betyde,<br />

at DRs public service-tilbud ikke kommer<br />

ud til alle.<br />

En skattefinansiering vil sikre, at DRs tilbud<br />

er en mulighed for alle, pirateri og sortseere<br />

afskaffes, de sociale økonomiske uligheder i<br />

licensen fjernes, indberetningsbureaukratiet<br />

fjernes, og der spares et tocifret millionbeløb<br />

på licensopkrævning.<br />

Modargumentet om at en skattefinansiering<br />

vil betyde, at det statslige tv og radio<br />

vil komme under statens kontrol, synes mig<br />

noget underligt, når kulturministeren og Folketingets<br />

partier i forvejen vælger bestyrelsen,<br />

licensens størrelse, samt hvor ofte der<br />

sendes hvilke programtyper.<br />

Er det nødvendigt for fællesskabet, at børnene går ud af folkeskolen med nøjagtig den samme<br />

referenceramme?<br />

service – at medborgere bliver til andet end<br />

(med)kunder – skoler bliver til andet end<br />

uddannelsesfabrikker – og at den store velfærdsfabrik<br />

bliver til et velfærdsfællesskab?<br />

<strong>Politik</strong>erne tager fejl, når de tror, at fællesskab<br />

handler om at proppe det samme i<br />

hovedet på folk, så de begynder at tænke,<br />

tale og gøre ens. Fællesskab er ikke noget,<br />

man skaber oppefra, men derimod noget<br />

man giver plads til og rum for. Ønsker politikerne<br />

virkelig at styrke sammenhængskraften,<br />

ja, så burde de først og fremmest træde<br />

et skridt tilbage og lade borgerne tage et<br />

større ansvar – i fællesskab.<br />

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk


L AN D ET R U N DT<br />

Sidste frist for indlevering af meddelelser<br />

til Landet Rundt i førstkommende nummer<br />

af <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong> er onsdag den 16. august<br />

kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal<br />

være amtsredaktørerne (se under de enkelte<br />

amter) i hænde i god tid før deadline.<br />

REVIDERET UDGIVELSESPL AN :<br />

NR. DEADLINE UDKOMMER<br />

9 16.08 30.08<br />

10 20.09 04.10<br />

11 25.10 08.11<br />

12 22.11 06.12<br />

EU-tema 13.12 27.12<br />

Den anførte deadline er stof til Landet<br />

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk<br />

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG<br />

Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg<br />

Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V<br />

tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk<br />

KULTURPOLITIK I KØBENHAVNER KONTEKST<br />

Vær med til at udforme et kulturpolitisk program,<br />

som kan blive udgangspunktet for den radikale<br />

kulturpolitik i København, tirsdag den 29. august<br />

kl. 19– 21 på Rådhuset (Mødested: ved bagindg.)<br />

Tilmelding: katrina_feilberg@br.kk.dk<br />

KØBENHAVNS AMT<br />

Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød<br />

2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk<br />

tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28<br />

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />

Torsdag den 17. august kl. 19.30 på Amtsgården i<br />

Glostrup. Møde med fokus på og valg til de Sektorpolitiske<br />

Udvalg.<br />

FREDERIKSBORG AMT<br />

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35<br />

2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35<br />

peer.tidemand@mail.tele.dk<br />

HELSINGØRKREDSEN: BESTYRELSESMØDE<br />

Tirsdag den 1. august kl. 19.30 på Espergærde<br />

Bibliotek, Mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060<br />

Espergærde. Alle medlemmer er velkomne.<br />

HILLERØDKREDSEN: SOMMERHAVEMØDE<br />

Søndag den 13. august kl. 13 hos Kim Sejr, Ekkodalen<br />

5, Allerød.<br />

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />

Mandag den 21. august kl. 19.30 i mødelokalet<br />

på Allerød Bibliotek (NB! Mødested er p.t. ikke<br />

konfirmeret). Vi skal bl.a. forberede årets landsmøde.<br />

Alle amtets medlemmer er velkomne.<br />

FREDENSBORG: DET ÅBNE VALGUDVALG<br />

Møde tirsdag den 22. august kl. 19.30 i det<br />

radikale møderum på Hørsholm Rådhus.<br />

ROSKILDE AMT<br />

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted<br />

4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk<br />

tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06<br />

LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS:<br />

ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />

Tirsdag den 22. august kl. 19.30 på Bramsnæs<br />

Rådhus. Alle er velkomne<br />

VESTSJÆLLANDS AMT<br />

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116<br />

Kelstrup • 4200 Slagelse • lkj@ringsted.dk<br />

tlf. 58 54 91 61 • tlf. 40 60 70 50<br />

BORNHOLM<br />

Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker<br />

3740 Svaneke • nissen@bornmail.dk<br />

tlf. 56 49 30 86<br />

STORSTRØM AMT<br />

Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring<br />

4750 Lundby • anne.hansen@gmx.net<br />

tlf. 56 71 11 22 • tlf. 60 12 84 92<br />

VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE<br />

Søndag den 20. august kl. 14 hos Birgitte Steen<br />

Jørgensen, Busenevej 1, Mandemarke. Oplæg<br />

ved vores egen MF, Simon Emil Ammitzbøll.<br />

FYNS AMT<br />

Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C<br />

j.ole@webspeed.dk • tlf. 65 91 10 71<br />

ODENSE RV: BESTYRELSESMØDE<br />

Torsdag den 17. august kl. 19.00, Pantheonsgade<br />

4, 2., Odense C. Fokus på de resolutionsforslag,<br />

Odense RV vil fremsætte på landsmødet.<br />

SØNDERJYLLANDS AMT<br />

Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21<br />

6340 Kruså • per.kleis@mail.dk<br />

tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67<br />

AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />

Mandag den 11. september kl. 19 på Højskolen<br />

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa.<br />

RIBE AMT<br />

Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A<br />

6700 Esbjerg • bjoerndal@tiscali.dk<br />

tlf. 75 13 53 86<br />

SOMMERMØDE MED JOHS. POULSEN<br />

Fredag den 18. august kl. 15.00 ved Vester Vedsted<br />

Naturcenter/Vadehavscentret. Johs. Poulsen<br />

fortæller om arbejdet som DRVs miljøordfører.<br />

Centerleder Klaus Melbye vil fortælle om<br />

stedet. Der kan købes kaffe for 35 kr.<br />

VEJLE AMT<br />

Michael Højlund Rasmussen • Risbøge 14<br />

Højrup • 6640 Lunderskov<br />

mihr@mail.dk • tlf. 75 55 92 40<br />

RINGKØBING AMT<br />

Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro<br />

jback@webspeed.dk • 97 42 96 25<br />

ÅRHUS AMT<br />

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.<br />

8000 Århus C • ehj@stofanet.dk<br />

tlf. 86 12 56 18<br />

ÅRV: MØDE OM RESOLUTIONSFORSLAG<br />

TIL LANDSMØDET<br />

Mandag den 14. august kl. 19–21 i Rosensgade.<br />

Kontaktperson: Martin Schaumann, Paludan-<br />

Müllersvej 193, 8200 Århus N, e-mail: martin.<br />

schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 24 65 85 08.<br />

ODDER: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />

Mandag den 21. august kl. 19.30 hos Ejnar Korsgaard,<br />

Holsteinsgade 23, 8300 Odder.<br />

FAVRSKOV: MØDE OM EUROPAPOLITIK<br />

Mandag den 21. august kl. 19.00 i InSide i Hammel<br />

– med Århus Amts EP-kandidat Stefan Seidler.<br />

ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK<br />

FØLGEGRUPPE<br />

Tirsdag den 15. august, 22. august (budget) og 29.<br />

august kl. 16.00–17.30 på Århus Rådhus. Kontakt:<br />

Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26.<br />

VIBORG AMT<br />

Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg<br />

tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk<br />

VIBORG: NÆSTE BESTYRELSESMØDE<br />

Mandag den 14. august kl. 19.00. Der arbejdes<br />

ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner.<br />

Se mere på viborgradikale.dk.<br />

Se også radikale.dk/mors og radikale-thy.dk<br />

NORDJYLLANDS AMT<br />

Jørgen Harder • Elverhøj 34 • 9400 Nr.sundby<br />

jharder@stofanet.dk • tlf. 98 17 31 76<br />

FORMØDER<br />

Aalborg: Fredagene den 4. og 25. august.<br />

Kontakt Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74.<br />

Skørping: Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen<br />

før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt<br />

lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77.<br />

Jammerbugt: Formøde på Åbybro Rådhus kl.<br />

17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudv.<br />

Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, tlf. 98 23 11 45.<br />

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE OM<br />

RESOLUTIONER TIL LANDSMØDET<br />

Mandag den 14. august kl. 19 på Amtsgården,<br />

Niels Bohrs Vej 30.


22<br />

22<br />

LANDS-<br />

<strong>Radikal</strong>e • Nyborg Strand<br />

MØDET<br />

16.–17. september 2006<br />

radikale.dk<br />

PROCEDURE FOR LANDSMØDERESOLUTIONER<br />

Resolutionsforslag må max. indeholde<br />

150 ord excl. overskrift.<br />

Eventuel begrundelse for et forslag<br />

max. 200 ord. Dette krav er<br />

ufravigeligt.<br />

1. Mandag den 21. august kl. 9.00<br />

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag<br />

med 7 stillere.<br />

2. Tirsdag 22. august og evt. onsdag<br />

23. august<br />

Der afholdes resolutionsudvalgsmøde i<br />

det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg.<br />

Der udarbejdes indstillinger<br />

til resolutionsforslagene.<br />

3. Torsdag den 24. august<br />

Resolutionsforslagene med indstillinger<br />

udsendes til Hovedbestyrelsen og lægges<br />

på nettet.<br />

ÅB N E U D VA LG<br />

Alle medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>,<br />

der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske<br />

udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne.<br />

Der er mulighed for at få refunderet<br />

rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB<br />

2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding<br />

til møderne sker til formanden, der<br />

vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.<br />

UDDANNELSESUDVALGET<br />

Lørdag den 12. august kl. 11.00–16.00<br />

på Hotel Nyborg Strand<br />

KONTAKT: Aksel Appel, tlf. 46 49 76 90, mobil<br />

21 26 10 06, e-mail: aksel.appel@mail.dk<br />

UDENRIGSUDVALGET<br />

Lørdag den 12. august<br />

KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02,<br />

e-mail: parkvej@post8.tele.dk<br />

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET<br />

Lørdag den 19. august kl. 11.00–16.00<br />

på Hotel Nyborg Strand<br />

KONTAKT: Jens Rikardt Andersen, tlf. 39 62 53 16,<br />

mobil 23 34 66 54, e-mail: jra@post3.tele.dk<br />

UDVALGET FOR KULTUR, RET OG ETIK<br />

Lørdag den 19. august kl. 10.30 – 16.00<br />

på på Hotel Nyborg Strand<br />

Fokus på resolutioner, etik og integration. Dagsorden<br />

lægges på netværket senest 14 dage før.<br />

KONTAKT: Susanne Danig, tlf 45 85 16 16, mobil<br />

20 72 28 29, e-mail: susanne@danig.dk<br />

4. Lørdag den 26. august – HBmøde<br />

på Nyborg Strand<br />

HB har en generel debat om resolutionsforslagene.<br />

HB kan som kompetent<br />

forsamling vedtage ændringsforslag til<br />

såvel de oprindeligt indsendte resolutioner<br />

som resolutionsudvalgets indstillinger.<br />

Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen<br />

er omfattet af de samme regler som<br />

medlemmerne af landsforbundet – dvs.<br />

de kan med minimum 7 stillere fremsætte<br />

ændringsforslag, som derpå indgår på<br />

linje med ændringsforslag indsendt af<br />

medlemmerne (se punkt 7).<br />

5. Lørdag den 26. august<br />

Efter hovedbestyrelsesmødet afholdes<br />

der møde i resolutionsudvalget.<br />

6. Tirsdag den 29. august<br />

Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens<br />

eventuelle indstillinger<br />

fra mødet lørdag den 26. august samt<br />

resolutionsudvalgets indstillinger udsendes<br />

til landsmødedeltagerne. Det er<br />

denne materialesamling, som landsmødedeltagerne<br />

kan tage med og bruge<br />

under landsmødet, idet ændringsforslag<br />

optrykkes i et særskilt bilag.<br />

7. Mandag den 4. september kl.<br />

10.00<br />

Frist for indsendelse af ændringsforslag<br />

støttet af minimum 7 personer.<br />

8. Mandag den 4. september<br />

Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor<br />

der udarbejdes indstillinger til rettidigt<br />

indsendte ændringsforslag.<br />

9. Tirsdag den 5. september<br />

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets<br />

indstillinger lægges på nettet.<br />

Efter denne dato kan der ikke lægges nyt<br />

på nettet eller rettes i det, der er lagt på.<br />

FRISTER FOR RESOLUTIONSFORSLAG<br />

Ændringsforslagene udsendes ikke til<br />

landsmødedeltagerne.<br />

10. Lørdag den 16. september kl.<br />

10.00<br />

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets<br />

indstillinger ligger omdelt i<br />

landsmødesalen til landsmødedeltagerne<br />

ved ankomsten.<br />

11. Lørdag den 16. september<br />

Indtil kl. 12.30 kan mulige „aktualitets-resolutioner“<br />

stilles af 25 delegerede eller<br />

resolutionsudvalget.<br />

Indtil kl. 15.00 kan 25 delegerede eller<br />

resolutionsudvalget stille ændringsforslag<br />

til resolutionerne.<br />

12. Lørdag den 16. september eftermiddag<br />

Landsmødet vælger et redaktionsudvalg,<br />

der behandler eventuelt stillede<br />

ændringsforslag og eventuelle forslag<br />

til „aktualitetsresolutioner“. I henhold til<br />

forslaget til landsmødeprocedure kan<br />

resolutioner – herunder aktuelle – vedtages<br />

på landsmødets første dag.<br />

13. Søndag den 17. september<br />

morgen<br />

Eventuelle ændringsforslag til alle typer<br />

af resolutioner med redaktionsudvalgets<br />

indstillinger ligger omdelt til deltagerne<br />

ved mødets begyndelse.<br />

Fuldmagt<br />

Stillere af resolutionsforslag, der ikke<br />

selv deltager i landsmødet, skal give<br />

fuldmagt til en landsmødedeltager til at<br />

trække hhv. opretholde et resolutionsforslag<br />

på landsmødet. Har ingen fuldmagt,<br />

har kredsformanden ret til at gøre dette<br />

på vegne af forslagsstillerne, såfremt det<br />

skønnes, at forslaget er helt eller delvist<br />

indarbejdet i et andet forslag.<br />

Mandag den 21. august 2006 kl. 9.00: Sidste frist for fremsættelse af resolutionsforslag.<br />

Forslagene skal være på max. 150 ord og have mindst 7 stillere.<br />

Mandag den 4. september 2006 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse<br />

af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere.<br />

Lørdag den 16. september 2006: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 delegerede<br />

eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. Indtil kl. 15.00 kan<br />

min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget stille ændringsforslag.


LØRDAG D. 16. SEPTEMBER<br />

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD<br />

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter,<br />

c. Formand for stemmetællerudvalget<br />

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure<br />

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD<br />

Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand<br />

MARIANNE JELVED<br />

Kl. 11.10 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem<br />

ANDERS SAMUELSEN<br />

Kl. 11.20 07 Politisk forhandling om beretningerne<br />

Kl. 12.30 Frokost<br />

Kl. 13.45 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag<br />

Kl. 14.00 09 Politisk forhandling om beretningerne og resolu-<br />

tionsforslagene<br />

Kl. 15.20 10 Afslutning på forhandlingerne<br />

Kl. 15.40 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af<br />

redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag<br />

Kl. 15.40 12 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag<br />

og debat om disse<br />

Kl. 16.30 13 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45<br />

Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.<br />

SØNDAG D. 17. SEPTEMBER<br />

Kl. 09.00 14 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,<br />

c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor-<br />

trædere, d. Revisionsselskab<br />

Kl. 09.20 15 Organisationsberetning ved sekretariatsleder<br />

JESPER GRONENBERG<br />

Kl. 09.30 16 Beretning fra <strong>Radikal</strong> Ungdom ved formand<br />

ZENIA STAMPE MORTENSEN<br />

Kl. 09.40 17 Forhandling om beretningerne fra pkt. 15<br />

og 16<br />

Kl. 09.50 18 Godkendelse af regnskab for 2005<br />

Kl. 10.00 19 Fastsættelse af kontingent for 2007 og vejledende<br />

kontingent for 2008<br />

Kl. 10.10 20 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor-<br />

slagene<br />

Kl. 10.50 21 Debat om resolutionsforslagene<br />

Kl. 12.15 Frokost<br />

Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene<br />

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes<br />

Spil sammen på landsmødet<br />

Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet,<br />

hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med<br />

at spille folkemusik sammen efter middagen.<br />

I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert<br />

til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev<br />

I er velkomne til at ringe til mig på 33 37 47 19 eller 65 96 51 00,<br />

hvis I har spørgsmål.<br />

Bente Dahl, Morud<br />

LANDS-<br />

<strong>Radikal</strong>e • Nyborg Strand<br />

MØDET<br />

16.–17. september 2006<br />

radikale.dk<br />

PRAKTISKE OPLYSNINGER<br />

ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong> og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet<br />

valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang<br />

til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For<br />

delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet af<br />

landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående<br />

tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet<br />

ved ankomsten.<br />

DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal<br />

vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er<br />

indberettet som delegerede fra kredsforeningen.<br />

Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler<br />

den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger<br />

kr. 150 pr. delegeret. Det er en forudsætning for rejsetilskud,<br />

at den delegerede har deltaget i hele landsmødet.<br />

TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist:<br />

8. september 2006. Det letteste for både landmødedeltagerne<br />

og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/landsmode.<br />

Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet<br />

i hænde senest den 13. september – om muligt gerne før. Afbestilling<br />

skal være skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for<br />

de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan afsættes til anden side.<br />

Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende landsmødematerialet,<br />

når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en<br />

oversigt over deltagerne.<br />

INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til<br />

Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller<br />

tlf. 65 31 31 31. Prisen for værelserne er specialpriser for Det <strong>Radikal</strong>e<br />

<strong>Venstre</strong>s landsmøde. Prisen er incl. morgenmad.<br />

INDKVARTERINGSMULIGHEDER:<br />

Forudbestiling direkte til Hotel Nyborg Strand nødvendig!<br />

• Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 450<br />

• Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 550<br />

• Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 730<br />

• Dobbeltværelse pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 425<br />

• 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350<br />

• „Sovesal“ (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95<br />

(Husk liggeunderlag og sovepose. Håndklæder og morgenmad er<br />

incl.)<br />

Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive<br />

tale om indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca.<br />

15 min. gang fra Nyborg Strand).<br />

MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig!<br />

• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150<br />

• Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200<br />

• Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150<br />

BUSTRANSPORT:<br />

• Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 285<br />

BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved<br />

ankomsten til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg<br />

Strand. Lørdag den 16. september åbner bureauet fra kl. 8.30.<br />

Betaling af overnatning sker direkte til Hotel Nyborg Strand.<br />

23


I N DSPA R K<br />

En milliard<br />

til økologien<br />

Der er så dejligt ude på landet – om<br />

sommeren, synes alle turisterne. Men<br />

der skal gøres en målrettet indsats<br />

for at fastholde livet i landdistrikterne<br />

året rundt. En af måderne er at støtte<br />

det økologiske landbrug.<br />

Af Ole Glahn,<br />

MF, landbrugsordfører<br />

DET ØKOLOGISKE LANDBRUG skal styrkes<br />

og landdistrikterne udvikles. Det skal ske ved<br />

at afsætte 1 milliard kroner over en syvårig<br />

periode til at styrke det økologiske landbrug.<br />

Pengene skal skaffes ved at målrette nogle af<br />

de midler, Folketinget og regeringen har afsat<br />

til udvikling i landdistrikterne, samt fra de forældede<br />

landbrugsstøtteordninger.<br />

Danmark har en enestående chance for at<br />

gå forrest i satsningen på økologisk landbrug.<br />

Ved at styrke økologien styrker vi videns- og<br />

teknologiudviklingen i retning af mindre miljøbelastende<br />

fødevareproduktion og øget<br />

dyrevelfærd – til gavn for både forbrugere og<br />

landbruget.<br />

Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at<br />

forbrugerne efterspørger flere økologiske<br />

produkter. Salget af økologiske varer er nemlig<br />

steget med 12 procent fra 2004 til 2005.<br />

Samtidigt kan økologien kan være med til<br />

at skabe liv på landet. En satsning på økologisk<br />

landbrug skaber udvikling i landdistrikterne,<br />

da der skabes flere arbejdspladser. Det<br />

økologiske landbrug vil samtidig udgøre en<br />

nicheproduktion på et globaliseret marked<br />

og have turistmæssigt potentiale.<br />

Puljen på over 100 million kroner om året<br />

skal kunne søges af økologer og traditionelt<br />

dyrkende, der vil opfylde økologiske krav på<br />

de dyrkede arealer. Her er en række konkrete<br />

idéer til, hvordan pengene skal bruges. Disse<br />

forslag vil vi tage med, når vi skal diskutere<br />

fordelingen af det danske landdistriktsprogram<br />

2007–2013 med regeringen.<br />

• Vi vil støtte produktudvikling og innova-<br />

tionsaktiviteter, der sigter mod kvalitet og<br />

konkurrencedygtighed. Produkter som<br />

kommer fra mikro- og småproducenter, og<br />

investeringer og udviklingsarbejde, som<br />

også sigter mod miljø og dyrevelfærd,<br />

skal i fokus. Eksempelvis bioafgasning af<br />

kløvergræs, som giver energi og en værdi-<br />

fuld gødningsmasse til rent økologiske<br />

planteavlsbrug.<br />

• Der skal etableres en ny ordning for „Dy-<br />

revelfærd i det åbne land”, som er en dyrevelfærdsbetinget<br />

støtte på linie med MB<br />

(MiljøBetinget)-støtte. Ordningen skal<br />

fremme dyrevelfærd, der er tæt på niveau<br />

et i økologisk husdyrbrug. De centrale ele-<br />

menter fra økologi – at alle dyr går ude,<br />

dagslys, ingen binding af dyrene eller vold-<br />

somme fysiske indgreb som næbtrimning,<br />

tandklipning eller halekupering, transport-<br />

krav – burde medtages.<br />

• Der skal også gives støtte via en ordning<br />

til forbedring af naturforhold på gården, på<br />

baggrund af en naturplan. Øger landman-<br />

den andelen af gårdens naturarealer, gives<br />

tilskud til etableringsudgifter, dvs. det der<br />

skal graves, plantes og ryddes.<br />

• Man skal kunne få støtte til ændringer af<br />

stald og drivgang, der er påkrævet, for at<br />

landmanden kan leve op til nye eller eksi-<br />

sterende krav under kvalitetsmærkeord-<br />

ninger (herunder økologi), hvor der er sup-<br />

plerende krav til dyrevelfærd. Eksempelvis<br />

omlægning af svinestalde, der i dag<br />

er for små til moderne stordrift, til økologi<br />

ske forhold med løbegårde og udeareal.<br />

‚‚<br />

Vi kan ikke pege på<br />

Maskinel magasinpost<br />

ID 42158<br />

Afs. Postboks 7777<br />

7000 Fredericia<br />

Helle Thorning som<br />

statsministerkandidat.<br />

Hverken nu eller efter<br />

et valg. Vores partier er<br />

gledet fra hinanden på<br />

områder, som vi <strong>Radikal</strong>e<br />

vurderer som helt<br />

afgørende for Danmarks<br />

ve og vel. Derfor er det<br />

ikke noget, vi bare kan<br />

lægge af os igen efter et<br />

valg og så sige, ’lad os<br />

nu gøre Helle Thorning<br />

til statsminister’.<br />

Margrethe Vestager<br />

i „Altinget”

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!