Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 8 

28. juni 

2006 

Der er ikke noget 

at komme efter 

Kritikken, udfordringerne 

og de fastlåste fronter i 

udlændingedebatten

2 

Politik frem 

for postnumre 

EN GOD NYHED: DANMARK har fået en 

valglovsreform helt efter Det Radikale Venstres 

ønsker, men det skete efter et uskønt forløb 

præget af socialdemokratiske særønsker 

i Århus amt. Demokratiet var lige ved at blive 

gidsel for socialdemokratiske fraktionskampe. 

Men først til forhistorien. Den nye kommune- 

og regionsstruktur nødvendiggjorde 

en valglovsreform, så Folketinget 

nedsatte i 2004 en „parlamentarisk arbejdsgruppe”, 

som skulle komme med udspil 

til nye storkredse og andre nødvendige 

tilpasninger af valgloven. 

Arbejdsgruppen havde som udgangspunkt, 

at der skulle være sammenhæng mellem 

regionerne, den nye kommunestruktur 

og valgloven. Der skulle være entydighed. I 

24 tilfælde er kommunen nu lig opstillingskredsen. 

Andre 25 steder udgør to kommuner 

en fælles opstillingskreds. Og vigtigst af 

alt: Der kommer kun én „brudt kommune” 

– Esbjerg/Fanø, hvilket var uundgåeligt. I de 

største byer er der fortsat flere opstillingskredse 

pr. kommune. 

Ideen om brudte kommuner var et problematisk 

socialdemokratisk fingeraftryk, 

som ville have betydet, at et udsnit af borgerne 

i en kommune ved folketingsvalg 

skulle være i opstillingskreds med alle borgerne 

i en mindre nabokommune. I Århus 

skulle en del af byen således have været lagt 

sammen med Odder og Samsø. Det havde 

været ikke blot en skønhedsplet, men direkte 

problematisk for organiseringen af lokalt 

politisk arbejde i opstillings- og storkredse. 

D Å R L I G E B I L L E D E R I F O R R I G E N U M M E R 

Det var ikke kun i dit eksemplar af den seneste udgave af Radikal Politik, at en række 

af billederne så meget mørke og grumsede ud. Det gjorde de i hele oplaget på grund 

af en teknisk fejl på trykkeriet. 

Det er vi i redaktionen naturligvis meget kede af, for gode illustrationer er et meget 

væsentligt element i at skabe et blad, man får lyst til at læse – og billederne spiller ofte 

en selvstændig, informerende eller kommenterende rolle. Et billede siger mere end 

1000 ord, lyder en lidt forslidt, men meget rigtig, vending. 

God sommer. Forhåbentlig med plads til både masser af afslapning og politiske 

debatter, hvor vi som radikale kan holde liv i diskussionen om Den Anden Vej. 

Bjarke Larsen, redaktør 

FO R MAN D E N SK R I V ER 

MANGE HÆFTER SIG fejlagtigt ved opstillingskredsen 

som valglovens omdrejningspunkt, 

men MF’erne vælges formelt 

og reelt i stor/amtskredse, Ikke i opstillingskredse. 

Fokuseringen på opstillingskredsen 

antyder, at der er folk, der ikke ved, at 

enkeltmandsvalg blev afskaffet i Danmark 

for snart 100 år siden. 

Valgloven er nu efter Landsforbundets 

ønsker, og to forhold var afgørende. 

1. Vi udarbejdede et omfattende høringssvar, 

som flyttede synspunkterne hos flertallet 

i Folketingets kommunaludvalg. 

2. Den radikale vælgerforeningsformand 

i Århus skaffede opbakning fra alle lokale 

partier minus et enkelt til en aktiv modstand 

mod socialdemokraternes fikse ide 

med „brudte kommuner”. 

Vi fik begge foretræde for Kommunaludvalget, 

og vores synspunkter gjorde 

indtryk, idet arbejdsgruppens enstemmige 

indstilling om brudte kommuner under udvalgsarbejdet 

blev fejet af bordet. 

Resultatet er nu en god valglov, som vil 

lette det lokale arbejde. Landsforbundets nye 

vedtægter skal sammen med valgloven gøre 

koblingen mellem de kommunale strukturer 

og valgloven så enkel, at ikke mindst nye 

medlemmer hurtigt kan overskue den politiske 

struktur og deres egne påvirkningsmuligheder 

– uanset deres private postnummer! 

VALGLOVEN SIKRER forholdstalsvalg og 

tager ved mandatfordelingen, „hensyn til 

indbyggertal, vælgertal og befolknings- 

tæthed”, som grundloven fordrer. Det 

indebærer, at et landsdækkende parti let 

vil få mandater i alle dele af riget. Mandaterne 

falder ikke kun på „fede jorder”. 

Denne spredning er med til at styrke 

det lokale politiske arbejde, fordi et parti 

– groft sagt – kan få valgt repræsentanter 

mange steder, hvis det bare opnår 10-12 

mandater. 

Derfor er opstillingskredsens betydning 

stærkt overvurderet. Det enkelte folketingsmedlem 

vælges nemlig ikke i opstillingskredsen, 

men i storkredsen. 

Det er amtet/storkredsen, der er folketingsmedlemmets 

repræsentative udgangspunkt. 

Hvis vi kun tænker i, hvem 

der opstilles lige præcis i vores lokale opstillingskreds 

med vores postnummer, er 

vi ofre for ren sognepolitik. 

Det afgørende er den samlede radikale 

liste i den enkelte storkreds. Den skal garantere 

et bredt sammensat tilbud med 

lutter kvalificerede folk. Det er udfordringen 

ved opstillingerne. 

Tænk på storkredsen som helhed og 

ikke kun på opstillingskredsene. Tænk 

først og fremmest på, hvordan Det Radikale 

Venstre samlet får det bedst mulige 

valg i hele storkredsen. 

Med et moderne Hørup-citat: Del jer efter 

politiske anskuelser og ikke efter jeres 

private postnumre! 

bald@radikale.dk 

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), 

Jesper Gronenberg, Anna 

Ebbesen, Johannes Sørensen, Tomas 

Bech Madsen, Astrid Haug og Birgit 

Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). 

Gratis for Det Radikale Venstres 

medlemmer. 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 Kbh. K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

radikale.dk • radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

En reform for 

vores 

børns 

skyld 

Af Jacob Blomgren Knudsen, 

chef for Politisk-Økonomisk Afdeling 

Velfærdsreformen bærer tydelige 

aftryk af de idéer, som Det 

Radikale Venstre selv har foreslået 

SKAL VELLØNNEDE, ÆLDRE borgere 

med store private pensioner fortsat kunne 

spille golf, mens de nyder efterlønnen? 

Nej – ikke ifølge den radikale tankegang. 

Den nye velfærdsreform løser ikke 

helt det problem, men reformen hæver 

dog grænserne for pension og efterløn. 

Det Radikale Venstre har igennem en 

årrække peget på det uholdbare i en efterlønsordning, 

der frister beskæftigede 

med arbejdsevnen i fuld behold til tidlig 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når 

det samtidig er velkendt og dokumenteret, 

at der på længere sigt vil være brug 

for erstatninger for de store årgange af 

medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet 

og går på pension. Efterlønsordningen 

er alt for dyr for staten i sin hidtidige udformning. 

Havde vi fortsat uden at gribe 

ind, ville der i fremtiden ganske enkelt ikke 

være råd til ordentlig service for ældre, 

børn og unge og samfundets svageste. 

Derudover har efterlønsordningen et 

andet problem: den gør det svært for de 

ældre – og særligt gruppen af 55–59-årige 

- at skifte til nyt job eller at gå fra ledighed 

til beskæftigelse. Mange arbejdsgivere 

frygter, at medarbejdere i denne gruppe 

snart går på efterløn, og det kan dæmpe 

lysten til at ansætte ældre. Dertil kommer 

et manglende økonomisk incitament for 

denne gruppe til beskæftigelse: ledige i aldersgruppen 

55–59 år har hidtil ikke kunne 

falde ud af dagpengesystemet, da de 

har haft en forlænget dagpengeperiode. 

Nu er tilbagetrækningsalderen for såvel 

efterløn og folkepension øget med 2 

år. Og den vil fra 2025 blive øget yderli- 

gere, såfremt den gennemsnitlige levetid 

stiger. Med radikale øjne er det en klar 

sejr i reformen. Det øger – ifølge regeringens 

beregninger – arbejdsstyrken med 

ca. 86.000 personer i 2025 og næsten 

96.000 personer i 2040. 

Endvidere bliver særreglerne for de 

55–59-årige afskaffet. De ældre får – på 

linje med alle andre – ret til 4 års dagspenge. 

Samtidig vil denne aldersgruppe 

skulle tilbydes aktivering efter 9 måneder 

og intensiv aktivering efter 2 ½ år. 

Det har for det Det Radikale Venstre 

længe været et grundlæggende princip, 

at alle sikres en plads på arbejdsmarkedet, 

og at man ikke gennem diskriminering 

eller overførsler udstøder folk fra 

det fællesskab, som arbejdsmarkedet 

også er. Med reformaftalen garanteres 

nu, at der bliver plads til de lidt ældre på 

arbejdsmarkedet. Og der brydes med 

VE LFÆ R DSR E F O R M 

Hele formålet med den ny aftale 

om velfærd er at sikre, at ikke 

bare de ældre i dag fortsat kan 

få en god offentlig service, men 

at også kommende generationer 

kan leve i et velfærdssamfund. 

princippet om at holde de ældre væk fra 

arbejdsmarkedet med dagpengebetalinger 

i lange perioder. Tværtimod sendes et 

vigtigt signal med reformaftalen – der er 

brug for alle, også de ældre! 

Hjælp til nedslidte 

Men hvad så med de mennesker, der 

ikke kan påtage sig et arbejde? På grund 

af stress, nedslidning eller udbrændthed. 

Igen er en af de radikale mærkesager 

med i den nye aftale: Der afsættes 

3 mia. kr. til en fond, der skal forebygge 

og forhindre fysisk og psykisk nedslidning 

på arbejdspladserne. Fonden skal 

støtte projekter på private og offentlige 

arbejdspladser, der forebygger og reducerer 

nedslidning. Hvert år giver fonden 

350 mio. kr. ud til projekter, der forebygger 

nedslidning af lønmodtagerne. Der 

Fortsættes nederst side 4 » 

3

Regeringen har 

umotiveret valgt 

at stramme reglerne 

for udlændinge 

i forbindelse med 

velfærdsaftalen. 

4 

Radikalt nej til nye 

udlændingeregler 

» bliver også projekter, der søger en rehabilitering 

af den gruppe, som grundet 

sygdom, handicap eller nedslidning m.v. 

er røget ud af arbejdsmarkedet. Der kan 

være tale om forsøgsprojekter, men også 

om utraditionelle initiativer, der styrker 

bevidstheden om farerne forbundet ved 

rygning, alkohol og fedme. 

Initiativet er vigtigt, fordi det sætter ind 

der hvor problemet til nedslidning oftest 

opstår – nemlig på arbejdspladsen. Pengene, 

der skydes i fonden anvendes til 

noget aktivt – og hindrer forhåbentligt at 

flere vælger den passive efterlønsvej. 

Alt i alt bærer reformaftalen flere radikale 

fingeraftryk. Men det er klart, at 

ikke alle Det Radikale Venstres velfærds- 

Det ny velfærdsforlig indeholder 

et kapitel om indvandring, som 

regeringen og Dansk Folkeparti 

er alene om 

Af Laura Friberg Nielsen 

HVORDAN SIKRER VI, AT veluddannede 

mennesker fra andre lande kommer til 

Danmark for at arbejde? 

Dét spørgsmål har Det Radikale Venstre 

sammen med regeringen overvejet i forhandlingerne 

om fremtidens velfærd. 

I aftalen er det blevet til et ”Afsnit 7”, 

som handler om at tiltrække veluddannede 

udlændinge, afskrække dårligt uddannede 

og indføre den hidtil skrappeste 

pisk i forsøget på at motivere udlændinge 

til at arbejde. Problemet er, at regeringen 

er langt bedre til at afskrække end til at 

tiltrække udlændinge. For når det gælder 

om at tiltrække de kvalificerede udlændinge, 

som det danske arbejdsmarked skriger 

efter, er regeringen og især Dansk Folkeparti 

så bange for, at Danmark skal overrendes 

af udenlandske horder, at gulerødderne 

slet ikke er til at se for bureaukrati 

og kontrolforanstaltninger. 

Regeringen er mindre forsigtig, når 

det handler om at afskrække familiesammenføringer, 

f.eks. indføres en test efter 

Hollandsk forbillede. Prøven skal bestås, 

mens ansøgeren stadig er i hjemlandet. 

Testen kræver at udlændingen kan „for- 

E N R E F O R M F O R V O R E S B Ø R N S S K Y L D. . . fortsat fra side 3 

ønsker kom med i aftalen. Sådan er det 

med et politisk kompromis. De radikale 

ambitioner er langt højere end det, der 

kunne opnås politisk flertal for. Især på 

skatte- og udlændingeområdet er det 

forbløffende, så få og blodfattige ambitionerne 

har været fra regeringens side. 

Problem: Skattestop 

Regeringen har nægtet enhver diskussion 

af sit eget skattestop. Og med Socialdemokratiets 

tilslutning til skattestoppet 

har der i forhandlingsforløbet ikke 

været udsigt til nogen som helst reform 

på det område. Til trods for at velfærdsudfordringerne 

kalder på ændringer i 

skattesystemet. Skal flere trækkes ind 

VE LFÆ R DSR E F O R M 

stå hverdagsudtryk og besvare simple 

spørgsmål på dansk samt have et vist 

kendskab til det danske samfund, herunder 

normer og værdier”. Forslaget indebærer 

et eksamensgebyr på 2500 kroner. 

For de udlændinge som er kommet 

igennem nåleøjet og ind i Danmark, indføres 

en „integrationseksamen”, som bliver 

betingelsen for nogensinde at opnå 

permanent opholdstilladelse - og dermed 

ret til at søge om statsborgerskab og 

opnå stemmeret. Integrationseksamenen 

indebærer, at udlændingen skal bestå 

en danskprøve, som også er kravet for at 

søge optagelse på et dansk universitet. 

Dernæst indebærer integrationseksamenen 

at udlændingen skal have 2½ års fuldtidsarbejde 

bag sig. Der er ingen undtagelse 

for flygtninge, ingen undtagelse for 

traumeramte eller handicappede. Endelig 

kan ingen udlænding opnå ret til fuld kontanthjælp 

frem for starthjælp, før integrationseksamen 

er bestået. Dermed er der 

skabt grobund for en permanent social og 

demokratisk underklasse i Danmark 

Alt i alt kan man kun begræde, at regeringen 

i den grad ligger hindringer 

i vejen, for at vi kan tiltrække kvalificeret 

udenlandsk arbejdskraft, og i stedet 

bliver ved med at fokusere på at gøre 

forholdene for udlændinge i Danmark 

så dårlige som muligt. Derfor står Det 

Radikale Venstre uden for denne del af 

aftalen om velfærdsreformer. 

på arbejdsmarkedet, må arbejdskraften 

ganske enkelt beskattes mindre, end 

tilfældet er i dag. Skatten bør sænkes og 

modsvares af en ændret boligskat. Det 

vil sætte yderligere gang i arbejdsmarkedet 

og sikre plads til endnu flere. 

Som overvismand Peter Birch Sørensen 

har påpeget, så er der ikke økonomisk 

råderum, dvs. plads i statens budget, 

til at videreføre skattestoppet efter 

år 2010. Velfærdsreformen indeholder 

ikke noget svar på dét problem. Vi havde 

gerne set lige præcis skattesystemet inddraget 

i forhandlingerne. Det blev det 

ikke – og derfor forestår der stadig en 

opgave for Folketinget – og for Det Radikale 

Venstre.

FOTO : U L L A VO I G T, D R 

Bedre udviklingsmuligheder for 

Public Service, lokale medier og 

kommercielle medier. Det er resultatet 

af det nye brede medieforlig 

med mange radikale fodaftryk. 

Af Simon Emil Ammitzbøll, 

MF, Medieordfører 

DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG over 

det nye medieforlig, alle partier undtagen 

Enhedslisten indgik i begyndelsen af juni, og 

som skal gælde frem til 2010. Både de mange 

radikale fodaftryk, men også den brede 

forligskreds giver anledning til at få smilet 

frem. I otte år har forskellige regeringer gjort 

mediepolitikken til en kampplads med smalle 

forlig til følge. Nu er vi igen på rette spor, 

så borgerne og branchen kan forvente et 

mere fast politisk grundlag for medierne. 

Kvalitet til børnene 

DR’s fremtid havde en helt central rolle i 

diskussionerne. Og det endte med mange 

gode resultater. DR skal bl.a. oprette en 

tredje tv-station, som bliver en kombineret 

børne- og historiekanal. Vi havde egentlig 

ønsket to selvstændige kanaler, men 

resultatet er nu meget godt – især når man 

husker på, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne 

udsendte et forslag om, at DR 

skulle forbydes at lave en historiekanal! 

På børneområdet er det vigtigt, at der 

bliver skabt noget kvalitets-tv til børnene. 

Med den nye børnekanal bliver der skabt et 

alternativ til tegnefi lmsstrømmen – endda 

på en reklamefri kanal. Børnekanalen var en 

Radikale 

medieaftryk 

DR styrkes bl.a. ved, at der skal laves en særskilt børne- og historiekanal, og efter radikalt ønske skal DR lave egentlig tv-dramatik rettet imod børn. 

mærkesag for alle oppositionspartierne, men 

efter radikalt ønske bliver det et krav til DR, 

at der skal laves egentlig tv-dramatik rettet 

imod børn. 

Af andre nyskabelser på DR-området kan 

nævnes, at vi har fået med, at DR får en ekstra 

forpligtelse til at dække europæisk kultur 

og historie. Og at alle partier nu anerkender 

DR som den førende danske Public Serviceudbyder 

– også efter 2010. 

Ud med politikerne 

Med hensyn til DR’s bestyrelse er det stort 

set den radikale model, som blev kompromisset 

mellem partierne. Det betyder, at der 

stadig udpeges bestyrelsesmedlemmer af 

de seks største partier i Folketinget, men at 

disse medlemmer ikke må være medlem af 

eller kandidat til Folketinget, Europa-Parlamentet, 

regionsråd eller byråd. Sidstnævnte 

dog først fra 2011. 

Endelig skal DR lægge fl ere penge ude i 

det private produktionsmiljø. Regeringen 

havde ingen ambitioner på området i sit udspil. 

Men fælles pres fra Dansk Folkeparti og 

Det Radikale Venstre fi k lagt mere produktion 

ud af huset. Det vil gavne det private 

produktionsmiljø – og DR kan sagtens klare 

det. DR får jo fl ere ressourcer end i dag. 

Krav til public service 

Det Radikale Venstre accepterede allerede for 

et år siden privatiseringen af TV2. For os var 

det springende punkt bodssystemet. Vi har 

lavet en aftale, hvor der vil blive slået hårdere 

ned på et privat TV2, hvis det ikke overholder 

public service-kontrakten med staten. 

Både DR og TV2 får i øvrigt en ekstra 

forpligtelse til at investere i dansk fi lm. 

Den nærmere fordeling mellem forskellige 

typer af fi lm bliver først besluttet i forbindelse 

med fi lmforligsforhandlingerne i 

efteråret. 

Nu er der jo også Public Service ud over 

DR og TV2. I den forbindelse bliver der 

med forliget oprettet en Public Servicepulje, 

der skal støtte TV-dokumentar og 

TV-drama på stationer, som ikke modtager 

off entlige midler i øvrigt. 

Mere til græsrodsmedier 

For at styrke de lokale og regionale medier, 

bliver puljen til græsrodsmedierne øget til 

knap 51 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning 

på over 50 pct. På TV-siden skal stationerne 

i fremtiden sende på en lokalfrekvens på 

det digitale TV-net. På den frekvens får TV2regionerne 

også en ekstra times sendetid 

fra 20–21. Det er realiseringen af et gammelt 

radikalt ønske. 

Medieclicens 

Endelig skal det med, at TV-licensen bliver 

afl øst af en medielicens. Det giver en fremtidssikring 

af DRs fi nansiering, men vi havde 

foretrukket en model, der var helt teknologineutral. 

Med regeringens skattestop 

døde al diskussion om en skattefi nansiering, 

der dog også har den ulempe, at den 

er mere følsom over for fi nanslovsforhandlinger. 

Derfor foreslog vi den obligatoriske 

husstandslicens. Men spørgsmålet er, om vi 

i fremtiden undgår diskussionen om skattefi 

nansiering. 

5

6 

Der er ikke noget 

at komme efter 

Alle kritiske rapporter om dansk 

udlændingepolitik er blevet tilbagevist, 

siden Fogh kom til magten. 

Vi genopfrisker hukommelsen. 

Af Laura Friberg Nielsen 

DER GÅR SJÆLDENT RØG UDEN en 

brand, lyder et dansk ordsprog, og at 

dømme efter den kritik der de sidste år er 

regnet ned over både den danske udlændingelovgivning 

og den administrative 

praksis i Udlændingestyrelsen, så er der 

grund til at tro, at hele Danmark står i lys 

lue. Nedenstående gennemgang er ikke 

udtømmende, men den opsummerer 

den væsentligste – og mest omdiskuterede 

– kritik. 

Hertil kommer kritikken fra bl.a. Velfærdskommissionen, 

The Economist, 

OECD etc, som siger, at Danmark skal 

Der er efterhånden ikke mere plads i regeringens 

foretrukne arkiv for kritiske rapporter. 

åbne grænserne for ikke at få et overophedet 

arbejdsmarked. 

Og hertil kommer yderligere opfølgende 

kritik fra Institut for Menneskerettigheder 

samt kritikken fra læger, præster 

og forfattere samt borgerlige politikere 

som Eyvind Vesselbo og Henriette Kjær. 

Men nej – „Der er ikke noget at komme 

efter”. „Der er ikke fejet noget ind under 

gulvtæppet”, som daværende statsminister 

Poul Schlüter sagde i sin tid. 

Marts 2002: UNHCR kritiserer den nye 

udlændingelovgivning, herunder især 

starthjælpen, indskrænkningen af flygtningebegrebet 

og at flygtninge skal vente 

7 år, før de kan få permanent opholdstilladelse 

m.v. Kritikken overhøres. 

Juli 2004: Europarådets Menneskerettighedskommissær, 

Alvaro Gil-Robles, 

kritiserer den danske udlændingelovgivning, 

og opfordrer til, at reglerne for 

familiesammenføring ændres, at Flygtningenævnet 

igen får en bredere sammensætning, 

at der indføres en mere 

fleksibel tildeling af opholdstilladelser til 

udenlandske kvinder, som går fra voldelige 

partnere, og at ofre for menneskehandel 

skal sikres længere opholdstilladelse. 

Integrationsminister Bertel Haarder svarede, 

at Gil-Robles, med sin spanske baggrund, 

ikke forstår sig på f.eks. ligestilling. 

I september 2004 kom den officielle 

gendrivelse af kritikken i form af et notat 

fra Integrationsministeriet. 

Oktober 2004: Institut for Menneskerettigheder 

går i en sønderlemmende 

rapport videre end menneskerettighedskommissæren 

og beskylder de danske 

regler om familiesammenføring for både 

at være diskriminerende og i strid med 

den europæiske menneskerettighedskonvention. 

Institut for Menneskerettigheder 

blev straks kritiseret af både 

regeringspartierne og Socialdemokratiet, 

for at komme for sent med sin kritik. 

De skulle have råbt op, inden lovene blev 

vedtaget. 

November 2004: ECOSOC kritiserer 

udlændingelovgivningen. FNs Komité 

for Økonomiske, Sociale og Kulturelle 

Rettigheder konkluderer, at 24 års reglen 

strider mod retten til et familieliv. Der er 

også kritik af tilknytningskravet og starthjælpen. 

Kritikken overhøres. 

Januar 2005: UNHCR fastholder at 

starthjælpen er i strid med FN’s flygtningekonvention 

i et brev til den radikale 

folketingskandidat Christian Friis 

Bach. 

Januar 2005: FN’s Menneskerettighedskomité 

fastslår, at Danmark har 

handlet i strid med de internationale 

konventioner ved at udvise en ugander, 

som risikerer tortur og forfølgelse i 

hjemlandet. Ifølge Bertel Haarder havde 

komiteen ikke grundlag for at kritisere 

den danske udvisning. Danmark ankede 

afgørelsen, men fik afslag i august 2005. 

December 2005: Europarådets Ministerkomité 

kritiserer Danmark for 

intolerance. De 45 andre regeringer i Ministerkomiteen 

vedtager en resolution på 

baggrund af konventionen om beskyttelse 

af nationale mindretal og kritiserer den 

danske politik over for etniske og religiøse 

mindretal. Kritikken afvises blankt af 

den danske regering med henvisning til, 

at Danmark ikke anerkender indvandrere 

og flygtninge som nationale mindretal. 

Februar 2006: Red Barnet og Amnesty 

International vurderer, at det er i strid 

med FN’s Børnekonvention, at regeringen 

vil gøre det muligt at udvise udlændinge 

under 18 år, også selv om deres 

forældre stadig bor i Danmark, og de

„Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.” 

sagde Schlüter om Tamilsagen, 

som endte med at vælte hans 

regering. „Der er ikke noget at komme 

efter,” siger Fogh i dag gang på gang. 

Ër manglende vilje til selvransagelse 

et permanent træk ved borgerlige 

regeringsledere? 

unge ikke har nogen tilknytning til hjemlandet. 

Kritikken overhøres. 

Marts 2006: Rigsrevisionen kritiserer 

arbejdet i Udlændingestyrelsen, som 

sker for langsomt, for lemfældigt og uden 

tilstrækkelig selvkontrol, ligesom ledelsen 

har svigtet sit ansvar fatalt. Folketingets 

statsrevisorer tildeler ministeren en 

alvorlig røffel, som øjeblikkeligt resulterer 

i en reel organisatorisk genfødsel af 

Udlændingestyrelsen. Styrelsens direktør 

tager sin afsked, og Udlændingestyrelsen 

bebuder sit navneskifte til „Udlændingeservice”. 

Rikke Hvilshøj er så opsat på at 

bevise, at hun tager kritikken alvorligt, at 

hun 14 dage senere får endnu en røffel af 

statsrevisorerne, denne gang for at have 

lækket Rigsrevisionens rapport, før den 

var offentliggjort, og for at prøve at „tage 

æren” for undersøgelsen. 

Marts 2006: Folketingets Ombudsmand 

kritiserer, at regeringen i 2003 

gennemførte en praksisændring, som 

lempede retten til familiesammenføring, 

uden at offentliggøre dette. Det var ifølge 

Ombudsmanden i strid med god forvaltningsskik, 

fordi der er en betydelig risiko 

for, at de borgere, der rent faktisk bliver 

bedre stillet ved praksisændringen, slet 

ikke får kendskab til den og derfor afstår 

fra at søge familiesammenføring. 

April 2006: UNHCR: Stramning af udvisningsregler 

er et klart brud på FNs 

flygtningekonvention, fordi stramningerne 

sidestiller flygtninge med andre 

udlændinge, der har begået kriminalitet 

og får en udvisningsdom. Ifølge FNs flygtningekonvention 

må flygtninge imidlertid 

kun udvises i ganske særlige tilfælde, og 

kun hvis kriminaliteten er meget alvorlig. 

UNHCR er med kritikken på linie med 

tilsvarende kritik fra blandt andre Dansk 

Flygtningehjælp, Amnesty International 

og Institut for Menneskerettigheder. 

Maj 2006: EU-Kommissionen underkender 

dansk tolkning af regler om 

arbejdskraftens frie bevægelighed. 

Den danske regering har siden 2004 

holdt fast i en tolkning af reglerne, hvor 

kun EU-borgere, der har arbejdet, og ikke 

kun boet, i udlandet, har ret til at udnytte 

familiesammenføringsreglerne i andre 

EU-lande og derefter vende hjem til Danmark 

med ægtefællen. EU kommissionen 

oplyser i et brev til den danske regering, 

at denne tolkning er for rigid, og at EU’s 

regler om arbejdskraftens frie bevægelighed 

betyder, at EU-borgere må flytte 

over grænserne, med deres familie. Kritikken 

overhøres. 

Maj 2006: Europarådets Racismekomité 

udgiver kritisk rapport om 

Danmark og skriver bl.a., at Dansk Folkeparti 

har gennemtvunget en anti-indvandringsdagsorden, 

som påvirker mindretalsgrupper 

hårdt. Regeringen reagerede 

allerede inden rapporten blev offentliggjort 

ved at underkende den, og da rapporten 

blev offentliggjort, erklærede statsminister 

Anders Fogh Rasmussen, at han 

ville smide den i skraldespanden. Regeringen 

har i rapporten fået optrykt en lang 

liste af „faktuelle fejl” ved ECRI-rapporten. 

Ser man nærmere efter, er der dog i langt 

de fleste tilfælde mere tale om fortolkningsuenigheder 

end om faktuelle fejl. 

7

8 

FOTO : BA X LINDHAR DT, S C ANPIX 

Våde bleer og 

Muhammed-krise 

Danmark har brug for udlændinge 

til at redde velfærdssamfundet. 

Vi har ikke mindst brug for veluddannede 

udlændinge. Dem kan 

vi kun tiltrække, hvis vi behandler 

de dårligt uddannede ordentligt. 

Af Elsebeth Gerner Nielsen, 

MF, udlændingeordfører 

Hvis vi skal have råd til 

fremtidens velfærd, skal 

Danmark til at behandle 

sine indvandrere helt 

anderledes positivt. 

FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT 

handlede om Muhammed og ældre, der 

ligger alt for længe i våde bleer. Regeringen 

ville helst tale om tegningssagen 

og ytringsfrihed, medens en del andre 

foretrak at blæse til kamp for mere velfærd. 

Umiddelbart ser der ikke ud til at 

være den store sammenhæng mellem 

Danmarks forhold til en islamisk profet 

og ældreplejen. Men det er der. 

Danmark mangler nemlig arbejdskraft. 

Ja den største trussel mod vores 

fremtidige velfærd, er mangel på hænder 

og hjerner. Det anerkendte engelske 

tidsskrift ”The Economist” konkluderede 

allerede sidste år, at den største barriere 

for den ellers blændende danske økonomi, 

er landets xenofobiske udlændingepolitik. 

Efterfølgende har rapport på rapport 

dokumenteret, at der skal skabes nye 

arbejdspladser for at skaffe ekstra skatteindtægter 

til finansiering af de øgede 

udgifter til velfærd. I fremtiden bliver der 

som bekendt mange flere, der skal forsørges, 

og færre til at arbejde. Fra 2017 vil 

der hvert år forsvinde 12.000 fra arbejdsstyrken, 

hvis den nuværende politik videreføres. 

Eller sagt på en anden måde: 

Danmark har brug for udlændinge til at 

redde velfærdssamfundet. Vi har ikke 

mindst brug for veluddannede udlændinge. 

Dem har vi desværre ikke særligt 

mange af. Dels uddanner vi for få, dels er 

vi ikke gode nok til at tiltrække indvan-

drere med en relevant uddannelsesbaggrund. 

Hvorfor tage til Danmark? 

Fra 2002 til i dag er der årligt givet arbejdstilladelse 

til ca.750 udenlandske 

specialister (sidste år kun 609). Det er 

ikke mange, og Danmark er da også et af 

de lande i det gamle EU, som er dårligst 

til at tiltrække veluddannede indvandrere. 

Det skyldes bl.a. en meget restriktiv 

indvandringspolitik, som gør det endog 

meget besværligt for udenlandske specialister 

at søge til Danmark. 

Samtidig er vi et af de ringeste lande 

blandt de 15 gamle EU-lande til at integrere 

vore indvandrere. 

Oven i det kom tegningskrisen, hvis 

håndtering har undermineret Danmarks 

renommé i en række af de lande, hvorfra 

vi eventuelt kunne hente kvalifi ceret arbejdskraft. 

Hvorfor tage til et land, hvor 

det er koldt, skattetrykket højt og sproget 

svært? Når det så hertil oven i købet 

kommer, at Danmark i stigende grad er 

kendt som et land, der diskriminerer, og 

hvor regeringen ikke viser vilje til at respektere 

de internationale aftaler, som 

beskytter borgernes rettigheder. 

Generøsitet nødvendig 

Det er overvejende arbejdsløse indvandrere, 

som udgør potentialet i den danske 

arbejdsstyrke. Det er indvandrere, 

som kan besætte de nye jobs. Hvis vi ikke 

får dem i arbejde, er der nul mere velfærd 

til os alle sammen (medmindre vi 

altså bare vælger at øge skattetrykket). 

Hvad skal der til for at få indvandrerne 

i arbejde? Selvfølgelig uddannelse 

og selvfølgelig at det skal kunne betale 

sig at arbejde. Men den vigtigste faktor 

er anerkendelse. At indvandrerne føler 

sig værdsat. Charles Taylor, som er en af 

USAs kendteste fi losoff er, har udtrykt det 

på den måde, at fl ertallet er nødt til at 

udvise en vis generøsitet over for mindretallet, 

hvis integrationen skal lykkes. 

Alene af den grund, at et mindretal 

naturligt vil indtage en forsvarsposition. 

Hvis indvandrere i Danmark skal ud og 

fungere som eksempelvis hjemmehjælpere, 

skal de føle sig værdsat. At få skabt 

en anerkendende kultur er således et af 

de vigtigste redskaber, hvis integrationen 

skal lykkes. 

Hertil kommer, at den måde herboende 

indvandrere omtales og behandles 

på, har en afl edt virkning på muligheden 

for at tiltrække veluddannet arbejdskraft. 

Det er måske noget af forklaringen på, 

at Sverige sammenlignet med Danmark 

er langt bedre både til at integrere og til at 

tiltrække højtuddannede. Med et eksempel: 

Sverige har 207.000 højtuddannede 

indvandrere, heraf 13.000 (1,5 pct.) med 

en Ph.d.-uddannelse. Danmark har 62,000 

højtuddannede indvandrere, heraf 637 

(0,2 pct.) med en Ph.d.-uddannelse. 

Højtuddannede skaber jobs 

Desværre bider politikker, som på papiret 

ikke har noget med hinanden at gøre, 

sig selv i halen. Forudsætningen for at få 

fl ere kortuddannede i arbejde er, at der 

er højtuddannede til at skabe jobbene. 

Hver gang en højtuddannet kommer i 

arbejde, skaff es der arbejde til mindst 

to mennesker med kortere uddannelse. 

Med et eksempel: B&O har måttet lukke 

en del af sin virksomhed i Struer, fordi 

det var umuligt at skaff e ingeniører. Dermed 

mistede Struer en mulighed for at 

skaff e fl ere kortuddannede i arbejde. Ja 

der er måske oven i købet kortuddannede, 

som ender med at miste deres 

arbejde. 

Firkantet formuleret: For at få kortuddannede 

indvandrere i arbejde, er der 

brug for veluddannede udlændinge. De 

kommer kun, hvis de kortuddannede behandles 

ordentligt. 

Der er således en nær og negativ sammenhæng 

mellem regeringens udlændingepolitik 

og Danmarks mulighed for 

fortsat velfærd. Lige nu har Danmark et 

økonomisk potentiale for at skabe op 

mod 40.000 nye arbejdspladser vurderer 

Det Økonomiske Råd. Manglende 

reformmod og angsten for fremmede 

forhindrer indtil videre Danmark i at udnytte 

den mulighed. Det kan ende med, 

at fremtidens ældrepleje og alle de andre 

velfærdsområder bliver taberne. 

RADIKAL INDVANDRINGSPOLITIK FOR VELUDDANNET 

ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE STUDERENDE: 

• alle højtuddannede udlændinge, som har et vist antal point, skal frit 

kunne søge og tage et arbejde i Danmark til overenskomstmæssig 

løn. Der givers point for f.eks. uddannelse, sprogkundskaber, arbejds- 

markedserfaringer og specielle kvalifi kationer, som Danmark mangler 

her og nu. 

• alle green-card-indehavere skal kunne tage deres ægtefælle og børn 

under 18 år med til Danmark. Ingen ret til off entlig forsørgelse, men 

alle har ret til at arbejde. 

• alle udlændinge, som har bestået en dansk- eller engelskprøve og har 

haft fast ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i 2 år, får permanent opholdstilladelse. 

• alle udenlandske studerende, som gør deres uddannelse færdig i 

Danmark, får ret til at søge og tage et arbejde i Danmark (i dag er det 

ikke en ret). 

• de udenlandske studerende får automatisk ret til at arbejde under stu- 

dierne (ikke en ret i dag). 

• der bør indføres en fælles europæisk green-card-ordning, således at 

udlændinge, som har fået en green-card tilladelse i et land, automa- 

tisk kan søge arbejde i andre EU- lande. 

9

10 

Det er os selv, 

vi diskuterer 

Hvis Olav Hergel var politiker i stedet 

for journalist, ville han fokusere 

på indvandrerdrengene og sætte 

ind over for de problemer og 

den overkriminalitet, der er blandt 

især palæstinensiske drenge. „Kan 

man løse det problem, kan man 

fjerne befolkningens frygt for indvandringen,” 

mener han 

Af Bjarke Larsen 

OLAV HERGEL ER EN AF DE journalister, 

der har skrevet mest om flygtninge og 

asylsøgeres skæbner i Danmark og om 

indvandringen i det hele taget. 

I atten år var det Berlingske Tidende, 

som nød godt af hans store talent, men 

Olav Hergel skiftede i 2005 til Politiken, 

fordi han og ledelsen på Berlingske ikke 

havde samme opfattelse af, hvordan 

flygtningestoffet skulle dækkes. 

„De så anderledes på det end jeg, og 

det er de jo i deres gode ret til.” 

„Slendrianen i 90erne gik for vidt og har 

skabt en holdning i befolkningen, som er 

meget svær at bryde. Folk reagerer ved at 

sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, og der 

var jo også nogle meget konkrete grunde til 

denne reaktion,” mener Olav Hergel. 

FOTO : LINDA H EN R I K SEN 

Frustrationerne i den anledning fik 

han bl.a. afløb for ved at skrive spændingsromanen 

„Flygtningen”, der nu skal 

filmatiseres. Bogen, der foreløbig er trykt 

i 17.000 eksemplarer i Danmark og 5.000 

i Sverige, giver en ætsende ond beskrivelse 

af kyniske og overfladiske medier 

i selvsving, en offentlighed spundet ind 

i fordomme og politikere, der styres af 

spindoktorer og meningsmålinger. 

Rent guf for alle med et radikalt sindelag, 

skulle man synes – men Olav Hergel 

vil meget gerne have sig frabedt at blive 

slået i hartkorn med Det Radikale Venstre. 

„Jeg er journalist og ikke politiker,” siger 

han gang på gang, da vi mødes til en 

snak om mediernes dækning af flygtninge, 

asylsøgere og indvandrere - og han 

forholder sig kritisk til en del af Det Radikale 

Venstres holdninger på området. 

F.eks. kan han godt forstå, at et flertal i 

befolkningen fravalgte Poul Nyrups SRregering 

ved valget i 2001: 

„Integrationen slog jo fuldstændig fejl 

i 90erne, og når f.eks. (den nuværende 

Venstre-politiker) Eyvind Vesselbo kunne 

vise, at 10 indvandrere var blevet til 600, 

pegede han på et reelt problem, som ingen 

af os vel ønskede var opstået.” 

„De års slendrian gik for vidt og har 

skabt en holdning i befolkningen, som er 

meget svær at bryde. Folk reagerer ved 

at sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, 

og der var jo også nogle meget konkrete 

grunde til den reaktion: en høj kriminalitet, 

en enorm arbejdsløshed og et stort 

træk på de offentlige kasser i gruppen af 

indvandrere. I manges øjne står De Radikale 

som hovedansvarlige for indvandringen 

og for den manglende indsats i 

de år. Det er ikke en anklage fra min side, 

men en konstatering.” 

Vi drives af frygt 

Samtidig mener Olav Hergel dog, at danskerne 

overreagerer: 

”Frygten - angsten for det nye - har 

fået et stort tag i danskerne. Vi har ikke 

større problemer end f.eks. Sverige og 

Tyskland, men vi lader vores lidenhed 

styre os. Vi handler ikke ud fra et overskud, 

for vi har glemt, at der trods alt 

kun er 200.000 indvandrere, og at vi 

etniske danskere er de stærkeste. Pippi 

Langstrømpe siger, at ’den, der er stærk, 

skal også være rar’, og det er vi ikke.” 

Modsat er der sket en dæmonisering 

af Dansk Folkeparti, også fra radikalt 

hold, som ifølge Olav Hergel ikke altid er 

begrundet: 

„Jeg opfatter ikke Mogens Camre, 

Søren Krarup og Jesper Langballe som 

racister. De kan ikke fordrage islam, men 

de hader ikke den enkelte muslim. Dansk 

Folkeparti kan jo godt lide Naser Khader, 

selv om han siger, at det vigtigste er at 

holde dem uden for indflydelse.” 

Vær ærlige 

Selv om Olav Hergel vrider sig på stolen, 

hver gang undertegnede forsøger at få 

ham til at snakke politik i stedet for journalistik, 

vil han dog godt komme med et 

enkelt godt råd: 

„Hvis jeg var politiker, ville jeg tage fat 

på indvandrerdrengene. 2. og 3. generations-indvandrerdrengene 

er hovedproblemet. 

Det skal man turde sige for 

at kunne gøre noget ved problemet. 

Det er den overkriminalitet, der vitterligt 

findes, der gør os bange. Kan man løse 

det problem, kan man fjerne frygten i 

forbindelse med indvandringen – og når 

først frygten er væk, kan vi også løse alt 

det andet. Jeg bliver jo ikke vred eller 

bange, fordi en kvinde går rundt i burka 

to skridt bag sin mand og ser undertrykt 

ud. Det synes jeg højest er synd. Men 

jeg bliver vred, når min datter kommer 

hjem og fortæller, at dem, der truer og 

går rundt og stjæler mobiltelefoner ved 

strandfesten, det er andengenerationsindvandrere.” 

Folk kan skelne 

Olav Hergel har bragt mange flygtningeskæbner 

frem i medierne. Her i foråret og 

forsommeren var det især det kummerlige 

liv, som de afviste asylsøgeres børn 

lever på asylcentrene, der har optaget 

sindene. Han ser ikke nogen modsætning 

i, at 80 pct. af befolkningen ifølge 

meningsmålingerne stadig støtter den 

stramme indvandrerpolitik, som V, K, O 

og S står for, samtidig med at der rejste 

sig et ramaskrig over børnenes vilkår: 

„Folk kan godt sove om natten, selv 

om nogle mennesker bliver tvunget til at

FOTO : PALLE H ED EMANN 

De kummerlige forhold på asylcentrene har trukket store overskrifter på det seneste, og asylsøgernes skæbner fører ofte til dramatiske episoder, 

som her hvor politiet afhenter en albansk familie, der for fjerde gang har fået afslag på opholdstilladelse. 

flytte til Malmø, hvis de vil bo sammen. 

Selv om det er dybt krænkende, at man 

ikke kan gifte sig med den, man vil, så 

dør man ikke af det (eller bliver psykisk 

invalideret). Og de fleste kan godt se en 

pointe i, at 24-års reglen hjælper nogle af 

pigerne. Sagen om asylbørnene er på et 

andet niveau. Her rammer man nogen, 

der pr. definition er uskyldige: børnene.” 

Medierne vælger fra 

Det er ikke kun Olav Hergel, der har haft 

problemer med at komme igennem med 

en del af sit stof: 

„På et flertal af landets medier har man 

besluttet ikke at ville lade journalisterne 

skrive om enkeltsager. Tankegangen i ledelsen 

er, at det er trættende. Folk gider 

ikke læse det. Der er ikke annonceindtægter 

i det, og det er sjældent muligt at høre 

den anden side i sagen. Og når 80 pct. af 

læserne samtidig mener, at den nuværende 

politik grundlæggende er OK, hvorfor 

så afsætte så mange ressourcer til det?” 

Olav Hergel kalder det ”en helt legitim 

journalistisk og redaktionel beslutning” 

ikke at ville bringe den slags stof: 

„Jeg er bare ikke enig i den. Det er 

en avis‘ fornemmeste opgave at bringe 

uretfærdigheder frem i lyset`, og på det 

her område begås der virkelig uretfærdigheder.” 

Omvendt deler han ikke forargelsen 

i bl.a. radikale kredse over, at Integrationsministeriet 

ofte ændrer holdning og 

giver en opholdstilladelse, når en sag har 

været fremme i medierne: 

„Hvis der kommer nye ting frem i medierne, 

så skal man jo ændre sin afgørelse, 

hvis det viser sig, den hviler på et 

forkert grundlag. Der er givet også flere 

afgørelser, der ville blive ændret, hvis de 

kom frem i medierne. Men jeg vil gerne 

tro, at de ændrede afgørelser ikke kun er 

udtryk for en kynisk, politisk kalkyle, men 

at det også handler om sund fornuft og 

menneskelig anstændighed.” 

Et klart dilemma 

„Der har i medierne været en ligegyldighed 

over for de afviste asylansøgere og 

deres skæbne,” fastslår Olav Hergel. Det 

ændrede sig først, da der skete en række 

ting på én gang: borgerlige politikere besøgte 

asylcentrene og blev forargede, det 

gennemsnitlige antal opholdsdage var 

vokset til 1.000, og Dina Yafasovas dagbog 

fra Sandholmlejren udkom som bog. 

Dermed var der pludselig hul igennem 

til offentligheden og til politikerne. 

Forholdene for asylbørnene er blevet 

forbedret lidt, men det grundlæggende 

dilemma er ikke løst: 

„Vi kan ikke have disse familier og disse 

børn siddende i asylcentrene i årevis. 

Og vi kan ikke bare give alle asyl. Jeg har 

som journalist svært ved at se, hvordan 

disse to ender kan mødes – men det er 

politikernes opgave at finde ud af det. 

Min opgave som journalist er at bringe 

tingene frem i lyset, hvis jeg ser noget 

uretfærdigt. Så er det lige meget, hvem 

det gavner politisk.” 

Naser Khader viser vejen 

De mange års arbejde med det samme 

stofområde har ikke gjort, at Olav Hergel 

føler, han ligger inde med de vises sten 

på området. Tværtimod: 

„Jeg er efterhånden kommet dertil, at 

jeg ikke føler mig klogere i dag end for 15 

år siden. Flygtninge- og indvandrerproblematikken 

er den største politiske og 

journalistiske udfordring i dagens Danmark, 

og meget af diskussionen handler 

ikke om ‚dem‘, den handler om os selv. 

Det er i høj grad os selv, vi diskuterer.” 

„Når jeg er helt forvirret, holder jeg 

fast i Naser Khader. Han har fat i den lange 

ende. Så langt vil jeg dog godt gå.” 

11

12 

Nyansættelser på 

Christiansborg 

Ny organisationskonsulent 

Det forpligter, når partiet både kan notere fremgang i 

medlemstallet og antallet af folkevalgte i både kommuner, 

regioner og Folketing. Derfor har Landforbundet oprustet 

bemandingen og ansat endnu en organisationskonsulent. 

Valget faldt på 35-årige Tomas Bech Madsen. En af hans 

mange arbejdsopgaver vil være at ’tage hånd om’ folketingskandidaterne 

eller med andre ord 

at servicere, rådgive, uddanne og samarbejde 

med de op til 98 kandidater, 

der vil blive opstillet i de nye kredse. 

Som tidligere folketingskandidat, 

europaparlamentskandidat, byrådskandidat 

og hovedbestyrelsesmedlem 

har han et personligt kendskab til, 

hvilken hjælp man kan have brug for 

fra partiets side. 

Tomas har i 9 år arbejdet med uddannelsesudvikling, 

strategisk planlægning 

mv. som fuldmægtig på Syddansk 

Universitet i Odense. 

Tomas Bech Madsen 

Grundloven fejret over hele landet 

FOTO : R A SMUS VALBJØRN 

Ny PØ-chef 

Jacob Blomgren Knudsen 

er blevet ansat som chef 

for Det Radikale Venstres 

politisk-økonomiske afdeling 

på Christiansborg 

Den 37-årig cand. 

oecon har siden sin kan- Jacob Blomgren Knudsen 

didateksamen fra Århus 

Universitet i 1996 arbejdet i Indenrigsministeriet og 

Finansministeriet samt senest i fem år med strategi og 

medieøkonomi i direktionssekretariatet i DR. 

Jacob har også selv prøvet kræfter med det politiske 

arbejde, nemlig som folketingskandidat i Århus i 

studieårene. 

PØ-afdelingens 12 medarbejdere yder folketingsgruppen 

og de enkelte MFere rådgivning og faglig 

bistand vedrørende udvikling af politiske initiativer og 

det løbende lovgivningsarbejde. Det løbende analysearbejde 

i forhold til den politiske proces kræver daglig 

ledelse og koordinering, som varetages af PØ-chefen. 

PØ-chefen bistår samtidig folketingsgruppen – individuelt 

og kollektivt – i forhold til overordnede politisk-økonomiske 

spørgsmål. 

TRADITIONEN TRO VAR RADIKALE folketingsmedlemmer 

og andre radikale særdeles aktive 5. juni, da grundloven og 

dermed det danske demokrati blev fejret landet over. 

Billedet er fra Hohøj ved Mariager, hvor formanden for 

Hohøj-Komitéen, Christian Christensen, Als ved Hadsund, 

tog mod de to talere: Anders Samuelsen fra Europa-Parlamentet 

og den tidligere landsformand, præst og forfatter 

m.m. Asger Baunsbak-Jensen. 

En folkelig historie 

Hohøj er Danmarks største gravhøj, og St. St. Blicher forsøgte 

i 1846 at arrangere folkelige møder på denne bronzealderhøj. 

Forbilledet var de folkelige møder på Himmelbjerget. Men 

det lykkedes ikke at samle tilslutning til møderne, som derfor 

måtte opgives. Blicher nåede dog at skrive sangen „Jyden han 

æ stærk og sej” til det planlagte møde. 

Mellem 1912 og 1938 blev der dog holdt møder ved Hohøj, 

inspireret af møderne på Dynæs hos Johan Skjoldborg og 

møderne på Jenle hos Jeppe Aakjær. Blandt talerne var Z. Th. 

Zahle, Ove Rode, P. Munch, Bertel Dalgaard, den første kvindelige 

minister i Danmark, Nina Bang, og Thorvald Stauning. 

I 1916 købte Det Radikale Venstre Hohøj, og i 20erne og 

30erne kunne møderne ved Hohøj samle helt op til 8000 deltagere. 

I 1995 blev der startet en ny tradition med at holde radikale 

grundlovsmøder ved Hohøj, og f.eks. var Marianne 

Jelved taler i 1998. 

Folketingsmedlemmernes grundlovstaler 

kan læses på radikale.dk/grundlovstaler

Lad os få minimumsatser i EU for 

miljø- og selskabsskatter, foreslår 

formanden for ”Nyt Europa”, der 

gerne vil have fl ere radikale med i 

organisationen. 


„DE NATIONALE PARTIER er i disse år en 

hæmsko for EU-debatten og for udviklingen 

af EU. De tænker kun nationalt.” 

Det er for Steen Gade en af grundene til, at 

foreningen ”Nyt Europa” nu – som det fremgår 

af en annonce andetsteds i bladet – gennemfører 

en hvervekampagne for at få fl ere 

medlemmer end de nuværende cirka 500. 

Steen Gade tog initiativ til stiftelsen af 

Nyt Europa i forbindelse med afstemningen 

om Amsterdam-traktaten i 1998, og han er 

i dag formand. Organisationen er et debatforum 

for det politiske centrum-venstre i 

Danmark, og medlemmer af Det Radikale 

Venstre har spillet en fremtrædende rolle 

i Nyt Europas korte, men aktive historie. 

I øjeblikket er f.eks. i hvert fald 4 af de 13 

medlemmer af den daglige ledelse også 

medlemmer af De Radikale. 

Under sloganet „Hellere kritisk indenfor 

end udenfor” er målet at overbevise de 

traditionelt meget EU-skeptiske danskere 

med rod i centrum-venstre om fordelene 

ved det danske EU-medlemskab. 

Den syge, danske debat 

„Det syge i den danske debat er, at centrumvenstre 

historisk har befundet sig i modstander-lejren. 

Det har jeg min del af ansvaret for, 

men nu prøver jeg at gøre skaden god igen,” 

siger den fremtrædende SFer, som var en af 

arkitekterne bag de fi re EU-forbehold. 

Han taler indtrængende om, at der er 

brug for et paradigmeskift hos centrumvenstre, 

hvis Danmark ikke skal køres ud på 

et sidespor i EU-sammenhæng: 

„Højrefl øjen bliver mere og mere EUskeptisk 

– se bare på Anders Fogh Rasmussen, 

der har gjort Venstre til et fodslæbende 

EU-parti. Hvis den udvikling ikke modsva- 

Partierne er 

en hæmsko 

i EU-debatten 

res af, at centrum-venstre bliver tilsvarende 

mere EU-positiv, så vil vi tabe samtlige afstemninger 

i fremtiden.” 

Steen Gade advarer også mod de mere 

skeptiske toner, han fornemmer hos Socialdemokraterne, 

f.eks. omkring Tyrkiets EUmedlemskab. 

„EU er præget af en række af de kerneværdier, 

som er knyttet til centrum-venstre, 

og derfor er det eneste logiske også, 

at centrum-venstre tager EU til sig,” fastslår 

Steen Gade. 

„Vi skal have mere EU-integration – ikke 

mindre,” fortsætter han og tilføjer med et 

grin, at folk plejer at hoppe i stolene, når 

han kommer med sit budskab på debatmøder 

rundt om i landet. 

„Flere og fl ere ting afgøres i EU, hvilket 

vi i Nyt Europa synes er godt, fordi problemerne 

og fremtidens udfordringer er 

grænseoverskridende. Derfor skal vi afgive 

mere suverænitet for at få mere indfl ydelse 

på de beslutninger, der træff es, og som 

under alle omstændigheder vil komme til 

at påvirke os.” 

Vi skal diskutere skat i EU 

Som et eksempel nævner Steen Gade skattepolitikken: 

„Det nytter jo ikke noget, at alle EU-lande 

konkurrerer om at sænke selskabsskatten 

mest muligt for at tiltrække multinationale 

fi rmaer. Der skal være en minimumtakst i alle 

EU-lande for selskabsskat og miljøskatter. 

Desuden skal vi have en diskussion om indretningen 

af hele skattesystemet f.eks. med 

lavere personbeskatning og øgede skatter 

på forurening, ressourcer og fast ejendom. 

Det er et synspunkt, vi kan fremføre som 

tværpolitisk organisation, men som det er 

svært at få partierne til at udtale sig om.” 

Det med at vise befolkningen, at der er 

brug for mere EU, er at af de fi re punkter, 

man i Nyt Europa har prioriteret for det 

kommende år. Andre punkter er en diskussion 

om identitet – hvad vil det sige at 

være både europæer og verdensborger 

– en debat om ophævelsen af forbeholde- 

ne samt et øget fokus på deltagerbaseret 

demokrati i Europa. 

„Hvad med at have som mål, at 100.000 

unge under 25 år hvert år skal på 14 dages 

ophold i et andet EU-land for at diskutere 

Europas fremtid og problemer? Det vil 

være en måde at oversætte vores danske 

oplysningstraditioner til europæisk plan,” 

foreslår Steen Gade. 

Del jer efter anskuelse i EU 

„Partiernes største udfordring er, at de ikke 

ønsker at give slip på deres nationale forankring. 

De tænker kun nationalt og lever 

af at tro, at de kan løse alle problemer på 

nationalt plan. Men også i Europa må vi 

dele os efter anskuelser.” 

Det sker ikke i øjeblikket, hvor Venstre og 

Det Radikale Venstre er i samme gruppe i 

EU-parlamentet, hvor man i SF er uenige om, 

hvorvidt man skal være i den grønne gruppe 

eller sammen med kommunisterne, og hvor 

EU-modstanderne i sandhed har mærkelige 

sengekammerater på europæisk plan. 

„Alt dette kan vi sige tydeligere end partierne, 

selv om det gik betydeligt bedre 

end tidligere i den seneste valgkamp op til 

EU-parlamentet. Den handlede langt hen 

ad vejen om politik, og det var ikke mindst 

derfor, det gik modstander-listerne så dårligt,” 

vurderer Steen Gade. 

Folk plejer at hoppe i stolene, når Steen Gade 

til debatmøder fastslår, at der er brug for mere 

EU-integration – ikke mindre. 

„Lad os få en 

debat om fællesmindstesatser 

i EU for 

selskabsskatter 

og miljøafgifter,” 

foreslår 

formanden for 

Nyt Europa. 

13

14 

Tøvende ‚ja‘ 

til kommune-aftale 

MENS DER RUNDT OM I DET politiske 

landskab er nogenlunde tilfredshed 

med den aftale, de nye regioner indgik 

med regeringen om økonomien for 

2007, er billedet noget mere broget på 

det kommunale område. 

Erik Fabrin, den nye formand for Kommunernes 

Landsforening, er blevet hårdt 

kritiseret af Socialdemokraterne for ikke 

at få penge nok hjem til den pressede, 

kommunale økonomi. Også Det Radikale 

Venstres medlem af KLs forretningsudvalg, 

Henrik Larsen, er utilfreds med aftalen, 

men ligesom den øvrige bestyrelse, 

valgte han at sige ja til den. Han begrunder 

det på denne måde: 

„Resultatet lader bestemt meget tilbage 

at ønske rent økonomisk, for økonomien 

bliver meget stram næste år. Omvendt 

er der elementer i aftalen, der peger i 

retning af lidt flere frihedsgrader til kom- 

Niels Rasmussen (tv) og Søren Nielsen – den første og den 

sidste formand for Det Radikale Venstre i Vejle Amt – foreviget 

ved foreningens generalforsamling 23. maj 2006. 

munerne. Konkret skal nævnes den fortsatte 

mulighed for selvbudgettering af 

skattegrundlaget, hvor KL har vundet en 

sejr med meget stor hjælp fra vores egen 

folketingsgruppe. Stor ros til Ole Glahn og 

Marianne Jelved i den forbindelse.” 

„Vi er også på vej væk fra Dansk Folkepartis 

evindelige puljer, og for de mindste 

børn bliver der nu mulighed for at 

lave forbedringer.” 

Flere penge til sundhed 

Henrik Larsen, der er udvalgsformand i 

Kolding Kommune, fortsætter: 

„Et lidt overset element er måske 

sundhedsområdet, der virkelig har bekymret. 

Som konsekvens af aftalen med 

regionerne er vi bevilget ekstra penge 

på dette område, som løbende vil blive 

fulgt meget tæt, for at vores økonomi 

ikke løber løbsk.” 

FOTO : A SSIA I . H . ZO UAO U I 

Aftalen mellem staten og de fem nye 

regioner sikrer, at regionerne får finansieret 

det øgede antal behandlinger, der 

gennemføres i sygehusvæsenet i 2006 i 

forhold til sidste år. 

Der afsættes 800 millioner kroner til 

indkøb af nyt udstyr til sygehusene, 625 

millioner kroner til flere behandlinger, og 

700 millioner kroner til øgede udgifter 

til medicin. Dertil kommer en ekstra milliard 

kroner til psykiatrien over de næste 

fire år som led i en ny psykiatriaftale. 

Anlægsstop 

Til gengæld får amterne ikke lov til at 

bygge nyt, før den samlede sygehusstruktur 

er blevet gennemanalyseret. 

Også kommunerne er blevet pålagt et 

meget omfattende anlægsstop, bl.a. begrundet 

i den ophedede økonomi. 

Bj- 

Der lukkes og slukkes 

DET HAR VÆRET MED ET GLIMT AF VEMOD i sindet, at mange radikale 

i forårets løb er draget til generalforsamling i den lokale amtskreds. 

Det var nemlig den sidste ordinære generalforsamling, inden strukturreformen 

slår igennem og amterne nedlægges. Også mange lokalforeninger 

har holdt deres sidste ordinære generalforsamling, idet de 

senere på året skal fusioneres ind i en større lokalforening, der følger de 

nye kommunegrænser. 

Vemodigt var det f.eks. i Vejle amt tirsdag den 23. maj, hvor både 

foreningens første og sidste formand var til stede ved den historiske 

begivenhed. Niels Rasmussen, der var med til at lægge partiets amtsforening 

i vuggen, da han blev valgt til formand i 1970, fortalte om den 

radikale storhedstid i Vejle Amt efter den forrige kommunalreform. Han 

berettede således om et arrangement i starten af 1970’erne med Hilmar 

Baunsgaard, som trak over 1000 tilhørere. Søren Nielsen, der kommer 

til at følge foreningen til dørs, har været formand siden 1997, og han 

kunne på sin side glæde sig over en aktiv forening og stigende medlemstilgang 

de seneste år.

FOTO : H E N R I K PY N DT S Ø R E N S E N , S C A N PIX 

Fra grim 

ælling 

til smuk 

svane 

„Den grimme Ælling” er som skrevet til dagens Danmark. Mange kan nemt sætte sig ind i Den grimme Ællings følelser og oplever at blive kanøflet, 

fordi de er anderledes. Det skal laves om – billedet af Danmark skal være billedet af en smuk svane og ikke en grim ælling. 

Uddrag af Marianne Jelveds tale 

ved Folketingets afslutningsdebat 

I DANMARK KAN VI GODT LIDE at se 

os selv som et eventyrland. Vi har Tivoli, 

Den lille havfrue, Legoland og H.C. Andersens 

Den grimme Ælling, der skulle 

kanøfl es, fordi han var anderledes. Og 

da den grimme ælling søger beskyttelse 

hos den gamle kone, hønen og katten, 

taler de om ”vi og verden” og ”tror de er 

halvparten og den allerbedste del”, som 

H.C. Andersen skrev. 

Den grimme Ælling er som skrevet til 

dagens Danmark. Mange mennesker, 

der føler sig anderledes, og som måske 

endda dagligt får at vide, at de er anderledes, 

kan nemt sætte sig ind i Den grimme 

Ællings følelser. Og ironisk er det, at 

Danmark i dag ikke bemærkes så meget 

i verden for det, vi gerne selv vil være 

kendt på, fx H.C. Andersens eventyrland, 

men på Muhammed-sagen. 

Vi bliver ikke bemærket for fastholdelsen 

af ytringsfriheden, men for vores afvisning 

af dialogen. Afvisning af samtalen. 

Grundtvigs, Kristen Kolds, Hal Kochs 

og H.C. Andersens fædreland afviste, at 

der var noget at tale om. Det kunne end 

ikke blive til en kritisk dialog, hverken 

med vores omverden eller indenfor hos 

os selv. Men vi kunne læse i avisen, at 

statsministeren havde indtaget en ophøjet 

plads, hvorfra han kunne komme 

og skille bukkene fra fårene. Det havde 

han nu gjort – og tænkt sit, hvilket han 

bekendtgjorde og derpå tog på ferie. Se, 

det er åbenbart statsmandskunst. Næsten 

som at være hos konen, hønen og 

katten i Den grimme Ælling, hvor de taler 

om „vi og verden”. 

Ikke noget at komme efter 

I forbindelse med Irak-krigen valgte 

statsministeren egenrådigt at følge den 

amerikanske præsidents tilsidesættelse 

af det internationale retssamfunds regler. 

Også her – i den demokratiske del af 

verden – blev magten gjort til retten på 

bekostning af diplomatiet. Og det tyder 

på, at amerikanske overgreb på retssamfundets 

principper fortsætter. 

Det er den stærkeste, der har retten, 

når han selv kan tage den. Det er det, demokratiets 

principper og spilleregler skal 

værne os imod. Men for statsministeren 

helliger målet midlet. Og når statsministeren 

har bestemt sig, så er der ikke noget 

at komme efter. 

Selv om børn går i stykker under årelange 

umenneskelige ophold i et asylcenter, 

fordi deres irakiske forældre ikke vil medvirke 

til hjemsendelse til Irak! Det burde 

enhver kunne leve sig ind i og forstå. 

Når statsministeren glæder sig over, at 

antallet af udlændinge, der kommer til 

Danmark, er faldet dramatisk, så er der 

heller ikke noget at komme efter her. Ikke 

engang en smule menneskelighed over 

for de familier, hvor far og barn kan blive i 

Danmark, men mor er udvist, fordi hendes 

tilknytning til Danmark ikke er stor nok. 

Selv når EU-kommissionen skriver, at 

den danske regerings ministre tolker 

EU-reglerne om den fri bevægelighed 

forkert, for EU-borgere har ret til at bo 

med deres ægtefæller i et EU-land og 

sammen rejse til Danmark, så er der ikke 

noget at komme efter. 

Ja, uanset hvilken international institution, 

der har kritiske spørgsmål eller vurderinger 

af Danmark, så er rapporterne 

kun til papirkurven. For der er ikke noget 

at komme efter. 

Det taler for sig selv. Og det har forandret 

Danmark. 

Skattefrit fryns 

Rundt om hjørnet lurer en overophedning 

af økonomien, fordi der ikke er nok 

mennesker, der har de kvalifi kationer, 

der er brug for, og som kan tage de job, 

der bliver ledige i de kommende år. 

Der er advarsler om nedgang i væksten 

og i overskuddet på betalingsbalancen. 

Fortsættes nederst side 16 » 

15

16 

R bringer Danmark 

i front inden for IT 

Regeringen er blevet tvunget til 

at indføre åbne standarder inden 

for det offentliges brug af IT. Det 

lyder nørdet – men det kan revolutionere 

it-verdenen. 


„DET ER EN MEGET AMBITIØS, strategisk 

beslutning, der vil give genlyd i hele 

verden.” 

Morten Helveg Petersen er begejstret. 

Han taler om „B-103” som er det eneste 

beslutningsforslag, Det Radikale Venstre 

fik gennemført i den folketingssamling, 

der netop er afsluttet. Alle andre blev 

nedstemt af VKO-blokken. 

Det ene, der blev vedtaget, kan til 

gengæld være med til at revolutionere 

IT-verdenen. I „B-103” hedder det kort 

og lakonisk, at „Folketinget pålægger 

regeringen at sikre, at det offentliges 

brug af informationsteknologi, herunder 

brug af software, er baseret på åbne 

standarder.” 

Det lyder nørdet, men det betyder, 

at regeringen skal sikre, at alle digitale 

informationer og data findes i formater, 

Skattestoppet er asocialt og rammer de svageste 

i samfundet, fastslog Marianne Jelved 

ved Folketingets afslutningsdebat. 

der kan bruges af alle. I øjeblikket kan 

man f.eks. opleve, at visse hjemmesider 

„ser mærkelige ud” på skærmen, hvis 

man ikke har det rigtige edb-program 

installeret. 

Computerens 

jernbaneskinner 

Morten Helveg Petersen forklarer: 

„Det bedste billede er at sammenligne 

de åbne standarder med jernbaneskinner. 

De lægges på en bestemt måde og 

med en bestemt afstand mellem skinnerne, 

så alle kan benytte dem. Det samme 

vi gør vi nu digitalt. Det offentlige skal 

lave it-jernbaneskinner, som kan bruges 

af alle computere.” 

Fremover skal åbne standarder ligge 

til grund for det offentliges udvikling og 

indkøb af it-software med henblik på at 

fremme konkurrencen. Endvidere skal alle 

digitale informationer og data, som det offentlige 

udveksler med borgere, virksomheder 

og institutioner, findes i formater, 

der er baseret på åbne standarder. 

På den måde kan staten tjene til inspiration 

for øvrige offentlige myndigheder. 

Det betyder også, at det bliver svæ- 

» Regeringen ved det godt, men svaret 

er til stadighed: Der er ikke noget at 

komme efter. Så regeringen tillader en 

skov af skattefrie frynsegoder, som medarbejderne 

kan få i stedet for mere i løn. 

Men det gælder bare ikke hjemmehjælperen 

eller børnehavepædagogen. 

Til gengæld styrer regeringen samfundet 

og kommunerne og hjemmehjælpen 

og skolerne i hver en krog og alle andre 

velfærdsydelser med reguleringer og 

kontroller og nationale standarder og 

forskrifter og test og sammenligninger 

af alt det, der kan måles med den samme 

målestok efter den samme kogebogsopskrift 

og den samme falske melodi: ”Der 

er ikke noget at komme efter.” 

Hvilket der netop er. Ja, der er noget at 

komme efter. Statsministeren forveksler 

ledelse med magt. Det er farligt. Og det 

er en forkert politik. Det er en forkert kurs. 

Det Radikale Venstre vil en anden vej. 

rere for de store software-fabrikanter at 

bevare deres dominerende stilling. 

Ifølge et større forskningsprojekt på 

Harvard Universitet i USA, som kortlægger 

brugen af åbne standarder, bliver 

Danmark med folketingsbeslutningen 

det land i verden, der er kommet længst. 

Religionskrig 

De åbne standarder skal træde i kraft 

senest 1. januar 2008, medmindre der er 

tungtvejende, tekniske grunde imod det. 

Det er et stort skridt, men kampen er 

ikke vundet endnu: 

„Selvfølgelig vil vi få en kæmpe religionskrig 

om definitionen på en åben standard. 

F.eks. vil ejerne af de store, kendte 

office-pakker argumentere for, at deres 

programmer er så udbredte, at de kan 

betragtes som åbne standarder – men 

fremover skal det være slut med, at folk 

tvinges ind i bestemte software-løsninger,” 

forklarer Morten Helveg Petersen. 

Det Radikale Venstre lavede allerede i 

foråret 2003 et oplæg om åbne standarder. 

Et tidligere beslutningsforslag nåede 

ikke til afstemning, inden valget blev udskrevet 

i 2005. Men nu lykkedes det altså. 

F R A G R I M Æ L L I N G T I L S M U K S VA N E . . . fortsat fra side 15 

En demokratisk kultur 

Danmark har en stærk demokratisk 

kultur. I kølvandet på Grundloven fik vi 

folkekirke, folkeoplysning, folkeuniversiteter, 

folkebiblioteker, folkeskoler, folkehøjskoler 

med egen sangbog. 

I Danmark har vi en folkelig tradition 

for at gå sammen i alverdens foreninger 

og tage ansvar og løse opgaver sammen 

– i vandværkets repræsentantskab, andelsboligforeningen,grundejerforeningen, 

skolebestyrelsen og teaterforeningen 

og idrætsforeningen. 

Det er bl.a. foreningsdanmark, der har 

givet os vores demokratikultur. I foreningerne 

mødes vi på kryds og tværs af politiske 

meninger, indkomster, sociale rødder 

og køn og andre forskelle. Og vi vælger 

medlemmer til foreningernes bestyrelser, 

De handler under ansvar over for det fælles, 

fordi vi viser dem tillid og giver dem 

ansvaret. Det er også udtryk for, at vi kan

Med åbne standarder får 

edb-verdenen et sæt fælles 

togskinner til alles bedste. 

Store fordele 

En embedsmandsrapport udarbejdet i 

Videnskabsministeriet i december 2005 

om at bruge åbne standarder var meget 

klar i sine konklusioner: 

• Åbne standarder bidrager positivt til 

udviklingen af digital forvaltning, bl.a. 

ved at understøtte innovation og konkurrence 

på markedet. 

• Det offentlige har en vigtig rolle i standardiseringen, 

og bør forholde sig proaktivt 

til åbne standarder. 

• Det anbefales at åbne standarder gøres 

obligatoriske hvor det er nødvendigt 

for at skabe interoperabilitet og dermed 

en integreret forretningsproces, og hvor 

gevinster er større end omkostninger i 

den konkrete forretningsproces. 

Også amerikanske forskere mener, at 

der er store samfundsmæssige gevinster 

ved at træffe en strategisk beslutning 

om åbne standarder, og at fastsætte en 

deadline. 

Videnskabsministeren har indkaldt 

Folketingets it-ordførere til møde den 

15. august for at drøfte, hvordan man 

kommer videre efter folketingsbeslutningen. 

selv, og at vi har omtanke for hinanden. 

Staten skal ikke blande sig i alt. 

Grundlæggende værdier 

• Fællesskab, omsorg og omtanke for 

hinanden. 

• Ligeværd og gensidig respekt. 

• Dialog, meninger der brydes. Tillid og 

ansvar. 

Det er grundlæggende værdier, som 

velfærdssamfundet skal bygge på. Kerneopgaverne 

– det er de opgaver, som løses i 

et samvirke mellem borgeren og medarbejderne, 

og hvor borgerne er helt afhængige 

af medarbejderne. Det er pasning af 

børn, det er undervisningen i skolen. Det 

er pleje af gamle og svage mennesker. Det 

er behandlingen på sygehusene. 

Her er den vellykkede opgave helt afhængig 

af mødet mellem borgeren og 

medarbejderen. Det kan ikke sættes på 

en formel eller reguleres og iscenesættes 

fra et ministerium. Medarbejderne skal vises 

tillid og have ansvar for og frihed til at 

løse den konkrete opgave. Det er det, de 

er uddannet til. Så må de gøre rede for, 

hvad de gør, og hvordan arbejdet lykkes. 

Vi har brug for bedre løsninger. Derfor 

skal der skabes større frihed og være mulighed 

for udvikling og kreativitet. De offentlige 

velfærdsopgaver skal slippes fri. 

Med kun 98 kommuner kan reguleringer 

og kontrollen afskaffes eller mindskes 

kraftigt. Lad dog 98 kommuner 

blomstre. Lad regionerne selv styre og 

udskrive skat. Vis dog noget tillid og tro 

på den demokratiske kultur i Danmark. 

Den Anden Vej 

Danmarks muligheder i fremtiden afhænger 

af vores vilje og evner for indflydelse 

og for at finde løsninger for fælles 

problemer over grænserne. Den største 

lydhørhed og indflydelse følger det land, 

der er det gode eksempel i den globale 

verden. 

Den vej skal Danmark finde igen. Her 

skal vi holde de demokratiske principper 

i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan 

stille krav til andre, når vi selv lever op til 

de samme krav. 

Det er en helt anden vej og en helt anden 

politik, end den Danmark er blevet 

kendt på efter valget i 2001. 

Den vil Det Radikale Venstre gå. Det er 

den anden vej, der fører til det kreative 

Danmark, hvor dialogen og åbenheden 

og udsynet og den livslange læring 

og kulturmøderne sker i et tolerant og 

åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste 

om, at der vil være mange vælgere, 

der ønsker sig den anden vej. 

Ovenstående er en forkortet og let 

redigeret version af Marianne Jelveds 

tale i Folketinget 1. juni. 

17 

17

18 

Ny jernbane 

frem for 

lapperier 

DET DANSKE JERNBANENET ER i en forfærdelig 

forfatning, da man i Danmark stort set kun 

har tilgodeset bilisterne mht. trafi kinvesteringer 

i større målestok siden 2. verdenskrig. Det skal 

ændres, da der er mange indlysende fordele ved 

jernbanedrift. 

Skal der tænkes visionært, så er der ingen vej 

uden om at bygge en ny jernbane mellem København-Ringsted 

over Køge for at løse fl askehalsproblemet 

på Sjælland. 

En udbygning af de eksisterende spor, som Det 

Radikale Venstre har foreslået, er utilstrækkelig 

og uambitiøs. Inden det 5. spor er taget i brug, vil 

man skulle i gang med at projektere et 6. spor. Det 

5. spor er en lappeløsning. 

En ny bane over Køge vil betyde: 

• Markant bedre kapacitet og en væsentligt for- 

bedret regularitet, dvs. fl ere tog og tog til tiden. 

• To ligeværdige baner mellem Kbh. og Ringsted 

vil give mulighed for omdirigering af fj erntrafi k- 

ken ved driftsforstyrrelser på den ene bane. 

• Frigivelse af kapacitet til såvel Roskilde-områ- 

det som Nordvestsjælland. 

• Afl astning af Køge Bugt motorvejen, hvor der 

dagligt kører over 110.000 biler. Derved spa- 

res investeringer i nye motorveje. 

• Sjælland slipper for 5-8 års trafi kalt ragnarok, 

som bliver resultatet af bygning af det 5. spor. 

• Samfundsøkonomisk er det bedre at bygge 

over Køge, selv om det er en meget større in- 

vestering. 

• Nybygningsløsningen vil gøre arbejdet i for - 

bindelse med Femernbælt-forbindelsen lettere 

og giver mulighed for meget mere gods- 

trafi k mellem Norden og Europa. 

Det Radikale Venstre bør revurdere de hidtidige 

udmeldinger og arbejde for den visionære 

løsning. (Forkortet af red.) 

Lars Hoppe Søe 

Næstved 

Det Radikale Venstres 

sekretariat holder 

FERIELUKKET 

i ugerne 28, 29 og 30 

R A D I K A L D E BAT 

Pinlig indsats 

på u-landsområdet 

JEG BLIVER SIKKERT IKKE populær, men 

nogen skal jo sige det... 

Det sidste halvandet år har folketingsgruppens 

indsats i forhold til ulandsområdet 

været meget tynd – og der er ikke noget 

der tyder på, at det bliver bedre. 

Efter valget i starten af sidste år blev hele 

det udenrigspolitiske område spredt ud 

på en stor gruppe MF’ere. Mange er jo interesseret 

i udenrigspolitik. Desværre faldt 

ulandsområdet ned mellem mange stole 

og folketingsgruppens indsats på området 

blev derfor meget beskeden. 

FN- og Udviklingsarbejdsgruppen, som 

består af engagerede menige medlemmer 

af DRV med interesse for FN og udviklingslandene, 

har fl ere gange begrædt denne 

udvikling til de relevante MF’ere, men uden 

held. 

Jeg håber meget, det er muligt at prioritere 

ulandsområdet højere. Rækken af problemer, 

de folkevalgte kunne tage op på 

ulandsområdet, er nærmest endeløs – og 

selv om de ikke har den store parlamentariske 

indfl ydelse, vil de rimeligt nemt 

kunne sætte ting på dagsordnen; også i 

medierne. 

Bl.a. er EU ved at indgå en meget omfattende 

handels- og bistandsaftale med 

Afrika syd for Sahara og en række andre 

ulande. Forhandlingerne er inde i en meget 

afgørende fase, og resultaterne har 

meget store konsekvenser for ulandenes 

udvikling. Alligevel har jeg ikke hørt nogen 

radikale bud på, hvad der skal ske. 

Og så er der selvfølgeligt alle miljøproblemerne 

såsom ørkenspredning og mangel 

på brændsel og rent drikkevand, og 

de fuldstændigt urimelige arbejdsforhold 

i mange ulandes industrier... jeg kunne 

blive ved. 

Matthew Frandsen 

København S 

Er Det Radikale Venstre 

blevet for dårligt 

til at markere sig i forhold 

til udviklingslandenes 

problemer? 

Til USA i efterårsferien? 

Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere 

en tur til New York og Washington i efterårsferien – i et år, hvor 

Danmark er med i FN’s sikkerhedsråd og hvor der er midtvejsvalg 

i USA. 

Vi vil besøge FN, den danske ambassade, Demokraterne, m.m. 

Forventet pris: 8-9.000 kr. 

Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen, hvis du er 

interesseret i at høre nærmere. (parkvej@post8.tele.dk) 

FOTO : WALT ER Q U ISPE – AFP

R A D I K A L D E BAT 

Nyt slogan 

til Venstre 

VI SÅ DET I FORBINDELSE MED ECRIs rapport om 

racisme. Vi så det i forbindelse med statsministeriets 

invitation af udvalgte politiske journalister. Vi 

så det i forbindelse med sagen om ældreplejen og 

nu ser vi det så i forbindelse med forskerrapporten 

om håndteringen af Muhammed-krisen (måske 

JP-krisen eller DF-krisen var et langt mere dækkende 

navn). 

I alle sager slår VKO-regimet fast, at der ikke er 

begået fejl fra deres side. Ingen grund til refleksion. 

”Der er ikke noget at komme efter”. 

En gang hed det i partiet Venstre, at ”Venstre 

ved du, hvor du har”. I dag vil et langt mere dækkede 

slogan være: ”Venstre – der er ikke noget at 

komme efter”. Nok en tanke værd. 

Peder Pedersen 

Haslev 

Uretfærdig 

udligning 

AT MAN FLYTTER MANGE MILLIARDER fra Østdanmark 

til Vestdanmark er der ikke noget nyt i. 

Den kommunale udligningsordning har bestået 

i mange år. Det nye er, at selskabsskatten, som 

hidtil har været uden for udligningsordningen, nu 

bliver en del af regnestykket og skal indgå i udligningsreformen. 

Det får den uheldige konsekvens, 

at kommuner, der i mange år har ført en dynamisk 

erhvervspolitik og skabt mange nye virksomheder 

og arbejdspladser, fremover skal aflevere 

halvdelen af erhvervsbeskatningen til kommuner 

i Vestdanmark, som har ført en mindre dynamisk 

erhvervspolitik. Der vil i Østdanmark ikke fremover 

være samme incitament til at skabe arbejdspladser. 

Det er ikke med til at skabe arbejdspladser 

nogen steder – hverken i Øst- eller Vestdanmark. 

Alle bliver tabere i dette spil, og reformen fremmer 

ikke den enkelte kommunes tilskyndelse til at 

skabe de rette rammebetingelser og dermed skabe 

flere arbejdspladser. Det er ikke en specielt erhvervsvenlig 

reform, og udligningen er ikke med 

til at rette op på det skæve Danmark, og resultatet 

er, at vi alle bliver tabere. 

Jeg vil anbefale, at man læser den „hvidbog” en 

række kommuner i hovedstadsområdet har lavet 

om udligningsreformen og de uheldige konsekvenser, 

den medfører. Det er et forlig, Det Radikale 

Venstre ikke kan være bekendt at deltage i. 

Steen Juhl Olesen 

København K 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik 

og på partiets hjemmeside. 

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, 

Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i 

debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 

200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op 

til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor 

du selv kan uploade dine indlæg. 

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer 

til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå 

ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du 

kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne 

– har svaret på nogle af indlæggene. 

Integrer handicappede 

NÅR MAN I DAGENS DANMARK NÆVNER ORDET „integration”, eller ”tolerance” 

eller ”respekt”, tænker langt de fleste på den gruppe medborgere, 

der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i vores samfund er der 

en anden ret stor gruppe mennesker, der i manges øjne ses som en flok 

nassere eller nogle sølle stakler. Jeg tænker på gruppen af mennesker 

med et handicap og især på de unge med et handicap. 

Desværre bliver denne gruppe og dens ressourcer alt for tit glemt. I regeringens 

i øvrigt spændende velfærdsudspil bliver mennesker med et handicap 

slet ikke nævnt. Velfærdssamfundet har behov for, at alle mennesker 

bliver integreret, at alle bidrager til det danske samfund og at så mange som 

overhovedet muligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Her kan mennesker 

med handicap også bidrage med en masse, men det kræver et fleksibelt arbejdsmarked, 

hvor det er muligt at få et fleksjob eller et skånejob. 

Unge med handicap skal havde mulig for at få den rette hjælp og støtte 

i folkeskolen samt på ungdomsuddannelsen. Der er brug for mere hjælp 

og støtte til unge mennesker med et handicap, så de kan tage deres uddannelse 

på en almindelig folkeskole, 

og ikke ryge på specialskole. 

Mennesker med handicap skal også 

havde mulighed for at blive et ligeværdigt 

medlem af kultur- og foreningslivet 

i Danmark. Når det sker, kan man 

også være med til at fjerne nogle af de 

fordomme, der desværre stadigvæk 

er i dagens Danmark over for mennesker 

med et handicap. 

Det kræver tålmodighed fra omgivelserne, 

men vi skal nok klare tingende, 

selv om det tager lidt længere tid. 

Samfundet såvel som det enkelte menneske 

med et handicap har brug for at 

træffe det valg, at vi ønsker, at mennesker 

med et handicap bliver fuldt ud 

integreret i det danske samfund. 

(forkortet af red.) 

Rasmus Lund-Sørensen 

Næstved 

Samfundet 

skal træffe 

det valg, at vi 

ønsker at integreremennesker 

med 

et handicap 

fuldt ud i 

samfundslivet. 

19

20 

R A D I K A L U N G D O M 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen 

på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 14. august 2006. 

Licens for at leve? 

Af Klaus Bach Jacobsen, 

kulturordfører for Radikal Ungdom 

MED SIDSTE UGES ELLERS udmærkede medieforlig 

insisterer forligspartierne (herunder 

DRV med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen) 

stadig på den forældede licensmodel til finansiering 

af hovedsageligt DR. 

At den nuværende licensmodel er hullet og 

den kommende medielicens er yderst bureaukratisk, 

hersker der nogenlunde enighed om – 

paradoksalt nok også blandt forligspartierne! 

Medielicensen betyder, at vi skal indberettes 

til licenskontoret, hver gang vi køber en mobiltelefon, 

et TV, en bil med en radio eller andet 

der giver os en mulighed for kunne modtage 

DRs programmer. Det bliver naturligvis 

yderst besværligt, bøvlet og bureaukratisk. 

Men medielicensen går videre i omfang, og 

kommer også til at omfatte computere, der 

kan kobles på internettet, og mobiltelefoner, 

der kan modtage DR. Medielicensen bliver 

med andre ord ikke noget, man i den virkelige 

moderne verden har mulighed for at undsige 

sig. Med andre ord en licens for at leve. 

Brugerbetaling kan have sine fordele, men 

det kræver naturligvis, at det er en afgift på 

et forbrug og ikke en potentiel mulighed, 

samt at der er reel mulighed for at fravælge 

den. Det er der fra januar ikke længere. Da 

licensbeløbet er ens for alle, giver det også 

nogle sociale problemstillinger. For studerende 

på SU svarer beløbet til en halv løn 

– netto. 

Der er to mulige løsninger på ovenstående 

problemer. Enten kan DR kode alle sine signa- 

Velfærdsfællesskab? 

Af Zenia Stampe, 

Landsformand for Radikal Ungdom 

FORHANDLINGERNE OM fremtidens velfærdssamfund 

– eller det vil sige om finansieringen 

af fremtidens velfærdssamfund – synger 

på allersidste vers. Og gudskelov for det! 

For selvom man kan mene meget om tilbagetrækningsalder 

og dagpengeregler, så har 

de to ting ikke særlig meget at gøre med den 

noget bredere diskussion om, hvordan vi skal 

tænke velfærd i fremtiden, og hvilken rolle vi 

hver især – som borgere, brugere og vælgere 

– skal spille i fremtidens velfærdssamfund. 

Jeg har det selv sådan med velfærdssamfundet, 

at jo mere jeg kigger på det, desto 

sværere har jeg ved at få øje på fællesskabet. 

Tag folkeskolen som eksempel: Under de 

mange – og til tider temmelig store – politiske 

bølgeskvulp på området, ligger ét af de 

bredest accepterede velfærdspolitiske dogmer: 

Nemlig at landets cirka 1600 folkeskoler 

skal være én og samme skole – fra Skagen til 

København. Det er nærmest blevet en vedtaget 

sandhed, at det nationale fællesskab står 

og falder med, at børnene går ud af skolen 

med nøjagtig den samme referenceramme. 

Og de liberale, der ellers med rette burde gå 

op imod denne uniformering, ja, de har for- 

elsket sig i den standardiserede skole, fordi 

den giver mulighed for at måle, kontrollere 

og konkurrere. 

Men er denne centralisering og standardisering 

nu også den sikre vej til kvalitet og 

sammenhængskraft? Konsekvensen er jo, at 

der ikke levnes særlig meget plads til lokalt 

ansvar, engagement – og ja netop: fællesskab. 

Og spørgsmålet er, om det lokale velfærdsfællesskab 

ikke er mindst lige så vigtigt 

for samfundets sammenhængskraft og 

kvaliteten af vores velfærd som det store referencefællesskab? 

Er det måske ikke, når vi 

selv deltager, at velfærd bliver til andet end 

ler, eller også kan DR og public service finansieres 

over skatten. Kodning vil sandsynligvis 

medførere omfattende pirateri og/eller betyde, 

at DRs public service-tilbud ikke kommer 

ud til alle. 

En skattefinansiering vil sikre, at DRs tilbud 

er en mulighed for alle, pirateri og sortseere 

afskaffes, de sociale økonomiske uligheder i 

licensen fjernes, indberetningsbureaukratiet 

fjernes, og der spares et tocifret millionbeløb 

på licensopkrævning. 

Modargumentet om at en skattefinansiering 

vil betyde, at det statslige tv og radio 

vil komme under statens kontrol, synes mig 

noget underligt, når kulturministeren og Folketingets 

partier i forvejen vælger bestyrelsen, 

licensens størrelse, samt hvor ofte der 

sendes hvilke programtyper. 

Er det nødvendigt for fællesskabet, at børnene går ud af folkeskolen med nøjagtig den samme 

referenceramme? 

service – at medborgere bliver til andet end 

(med)kunder – skoler bliver til andet end 

uddannelsesfabrikker – og at den store velfærdsfabrik 

bliver til et velfærdsfællesskab? 

Politikerne tager fejl, når de tror, at fællesskab 

handler om at proppe det samme i 

hovedet på folk, så de begynder at tænke, 

tale og gøre ens. Fællesskab er ikke noget, 

man skaber oppefra, men derimod noget 

man giver plads til og rum for. Ønsker politikerne 

virkelig at styrke sammenhængskraften, 

ja, så burde de først og fremmest træde 

et skridt tilbage og lade borgerne tage et 

større ansvar – i fællesskab. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

L AN D ET R U N DT 

Sidste frist for indlevering af meddelelser 

til Landet Rundt i førstkommende nummer 

af Radikal Politik er onsdag den 16. august 

kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal 

være amtsredaktørerne (se under de enkelte 

amter) i hænde i god tid før deadline. 

REVIDERET UDGIVELSESPL AN : 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

9 16.08 30.08 

10 20.09 04.10 

11 25.10 08.11 

12 22.11 06.12 

EU-tema 13.12 27.12 

Den anførte deadline er stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk 

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG 

Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg 

Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V 

tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk 

KULTURPOLITIK I KØBENHAVNER KONTEKST 

Vær med til at udforme et kulturpolitisk program, 

som kan blive udgangspunktet for den radikale 

kulturpolitik i København, tirsdag den 29. august 

kl. 19– 21 på Rådhuset (Mødested: ved bagindg.) 

Tilmelding: katrina_feilberg@br.kk.dk 

KØBENHAVNS AMT 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød 

2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk 

tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Torsdag den 17. august kl. 19.30 på Amtsgården i 

Glostrup. Møde med fokus på og valg til de Sektorpolitiske 

Udvalg. 

FREDERIKSBORG AMT 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35 

peer.tidemand@mail.tele.dk 

HELSINGØRKREDSEN: BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 1. august kl. 19.30 på Espergærde 

Bibliotek, Mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060 

Espergærde. Alle medlemmer er velkomne. 

HILLERØDKREDSEN: SOMMERHAVEMØDE 

Søndag den 13. august kl. 13 hos Kim Sejr, Ekkodalen 

5, Allerød. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 21. august kl. 19.30 i mødelokalet 

på Allerød Bibliotek (NB! Mødested er p.t. ikke 

konfirmeret). Vi skal bl.a. forberede årets landsmøde. 

Alle amtets medlemmer er velkomne. 

FREDENSBORG: DET ÅBNE VALGUDVALG 

Møde tirsdag den 22. august kl. 19.30 i det 

radikale møderum på Hørsholm Rådhus. 

ROSKILDE AMT 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk 

tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06 

LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS: 

ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 22. august kl. 19.30 på Bramsnæs 

Rådhus. Alle er velkomne 

VESTSJÆLLANDS AMT 

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 

Kelstrup • 4200 Slagelse • lkj@ringsted.dk 

tlf. 58 54 91 61 • tlf. 40 60 70 50 

BORNHOLM 

Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker 

3740 Svaneke • nissen@bornmail.dk 

tlf. 56 49 30 86 

STORSTRØM AMT 

Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring 

4750 Lundby • anne.hansen@gmx.net 

tlf. 56 71 11 22 • tlf. 60 12 84 92 

VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE 

Søndag den 20. august kl. 14 hos Birgitte Steen 

Jørgensen, Busenevej 1, Mandemarke. Oplæg 

ved vores egen MF, Simon Emil Ammitzbøll. 

FYNS AMT 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C 

j.ole@webspeed.dk • tlf. 65 91 10 71 

ODENSE RV: BESTYRELSESMØDE 

Torsdag den 17. august kl. 19.00, Pantheonsgade 

4, 2., Odense C. Fokus på de resolutionsforslag, 

Odense RV vil fremsætte på landsmødet. 

SØNDERJYLLANDS AMT 

Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21 

6340 Kruså • per.kleis@mail.dk 

tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67 

AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Mandag den 11. september kl. 19 på Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

RIBE AMT 

Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A 

6700 Esbjerg • bjoerndal@tiscali.dk 

tlf. 75 13 53 86 

SOMMERMØDE MED JOHS. POULSEN 

Fredag den 18. august kl. 15.00 ved Vester Vedsted 

Naturcenter/Vadehavscentret. Johs. Poulsen 

fortæller om arbejdet som DRVs miljøordfører. 

Centerleder Klaus Melbye vil fortælle om 

stedet. Der kan købes kaffe for 35 kr. 

VEJLE AMT 

Michael Højlund Rasmussen • Risbøge 14 

Højrup • 6640 Lunderskov 

mihr@mail.dk • tlf. 75 55 92 40 

RINGKØBING AMT 

Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro 

jback@webspeed.dk • 97 42 96 25 

ÅRHUS AMT 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • ehj@stofanet.dk 

tlf. 86 12 56 18 

ÅRV: MØDE OM RESOLUTIONSFORSLAG 

TIL LANDSMØDET 

Mandag den 14. august kl. 19–21 i Rosensgade. 

Kontaktperson: Martin Schaumann, Paludan- 

Müllersvej 193, 8200 Århus N, e-mail: martin. 

schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 24 65 85 08. 

ODDER: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Mandag den 21. august kl. 19.30 hos Ejnar Korsgaard, 

Holsteinsgade 23, 8300 Odder. 

FAVRSKOV: MØDE OM EUROPAPOLITIK 

Mandag den 21. august kl. 19.00 i InSide i Hammel 

– med Århus Amts EP-kandidat Stefan Seidler. 

ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK 

FØLGEGRUPPE 

Tirsdag den 15. august, 22. august (budget) og 29. 

august kl. 16.00–17.30 på Århus Rådhus. Kontakt: 

Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26. 

VIBORG AMT 

Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg 

tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk 

VIBORG: NÆSTE BESTYRELSESMØDE 

Mandag den 14. august kl. 19.00. Der arbejdes 

ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner. 

Se mere på viborgradikale.dk. 

Se også radikale.dk/mors og radikale-thy.dk 

NORDJYLLANDS AMT 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 • 9400 Nr.sundby 

jharder@stofanet.dk • tlf. 98 17 31 76 

FORMØDER 

Aalborg: Fredagene den 4. og 25. august. 

Kontakt Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74. 

Skørping: Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen 

før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt 

lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77. 

Jammerbugt: Formøde på Åbybro Rådhus kl. 

17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudv. 

Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, tlf. 98 23 11 45. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE OM 

RESOLUTIONER TIL LANDSMØDET 

Mandag den 14. august kl. 19 på Amtsgården, 

Niels Bohrs Vej 30.

22 

22 

LANDS- 

Radikale • Nyborg Strand 

MØDET 

16.–17. september 2006 

radikale.dk 

PROCEDURE FOR LANDSMØDERESOLUTIONER 

Resolutionsforslag må max. indeholde 

150 ord excl. overskrift. 

Eventuel begrundelse for et forslag 

max. 200 ord. Dette krav er 

ufravigeligt. 

1. Mandag den 21. august kl. 9.00 

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag 

med 7 stillere. 

2. Tirsdag 22. august og evt. onsdag 

23. august 

Der afholdes resolutionsudvalgsmøde i 

det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. 

Der udarbejdes indstillinger 

til resolutionsforslagene. 

3. Torsdag den 24. august 

Resolutionsforslagene med indstillinger 

udsendes til Hovedbestyrelsen og lægges 

på nettet. 

ÅB N E U D VA LG 

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, 

der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske 

udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. 

Der er mulighed for at få refunderet 

rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 

2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding 

til møderne sker til formanden, der 

vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt. 

UDDANNELSESUDVALGET 

Lørdag den 12. august kl. 11.00–16.00 

på Hotel Nyborg Strand 

KONTAKT: Aksel Appel, tlf. 46 49 76 90, mobil 

21 26 10 06, e-mail: aksel.appel@mail.dk 

UDENRIGSUDVALGET 

Lørdag den 12. august 

KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02, 

e-mail: parkvej@post8.tele.dk 

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET 

Lørdag den 19. august kl. 11.00–16.00 

på Hotel Nyborg Strand 

KONTAKT: Jens Rikardt Andersen, tlf. 39 62 53 16, 

mobil 23 34 66 54, e-mail: jra@post3.tele.dk 

UDVALGET FOR KULTUR, RET OG ETIK 

Lørdag den 19. august kl. 10.30 – 16.00 

på på Hotel Nyborg Strand 

Fokus på resolutioner, etik og integration. Dagsorden 

lægges på netværket senest 14 dage før. 

KONTAKT: Susanne Danig, tlf 45 85 16 16, mobil 

20 72 28 29, e-mail: susanne@danig.dk 

4. Lørdag den 26. august – HBmøde 

på Nyborg Strand 

HB har en generel debat om resolutionsforslagene. 

HB kan som kompetent 

forsamling vedtage ændringsforslag til 

såvel de oprindeligt indsendte resolutioner 

som resolutionsudvalgets indstillinger. 

Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen 

er omfattet af de samme regler som 

medlemmerne af landsforbundet – dvs. 

de kan med minimum 7 stillere fremsætte 

ændringsforslag, som derpå indgår på 

linje med ændringsforslag indsendt af 

medlemmerne (se punkt 7). 

5. Lørdag den 26. august 

Efter hovedbestyrelsesmødet afholdes 

der møde i resolutionsudvalget. 

6. Tirsdag den 29. august 

Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens 

eventuelle indstillinger 

fra mødet lørdag den 26. august samt 

resolutionsudvalgets indstillinger udsendes 

til landsmødedeltagerne. Det er 

denne materialesamling, som landsmødedeltagerne 

kan tage med og bruge 

under landsmødet, idet ændringsforslag 

optrykkes i et særskilt bilag. 

7. Mandag den 4. september kl. 

10.00 

Frist for indsendelse af ændringsforslag 

støttet af minimum 7 personer. 

8. Mandag den 4. september 

Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor 

der udarbejdes indstillinger til rettidigt 

indsendte ændringsforslag. 

9. Tirsdag den 5. september 

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets 

indstillinger lægges på nettet. 

Efter denne dato kan der ikke lægges nyt 

på nettet eller rettes i det, der er lagt på. 

FRISTER FOR RESOLUTIONSFORSLAG 

Ændringsforslagene udsendes ikke til 

landsmødedeltagerne. 

10. Lørdag den 16. september kl. 

10.00 

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets 

indstillinger ligger omdelt i 

landsmødesalen til landsmødedeltagerne 

ved ankomsten. 

11. Lørdag den 16. september 

Indtil kl. 12.30 kan mulige „aktualitets-resolutioner“ 

stilles af 25 delegerede eller 

resolutionsudvalget. 

Indtil kl. 15.00 kan 25 delegerede eller 

resolutionsudvalget stille ændringsforslag 

til resolutionerne. 

12. Lørdag den 16. september eftermiddag 

Landsmødet vælger et redaktionsudvalg, 

der behandler eventuelt stillede 

ændringsforslag og eventuelle forslag 

til „aktualitetsresolutioner“. I henhold til 

forslaget til landsmødeprocedure kan 

resolutioner – herunder aktuelle – vedtages 

på landsmødets første dag. 

13. Søndag den 17. september 

morgen 

Eventuelle ændringsforslag til alle typer 

af resolutioner med redaktionsudvalgets 

indstillinger ligger omdelt til deltagerne 

ved mødets begyndelse. 

Fuldmagt 

Stillere af resolutionsforslag, der ikke 

selv deltager i landsmødet, skal give 

fuldmagt til en landsmødedeltager til at 

trække hhv. opretholde et resolutionsforslag 

på landsmødet. Har ingen fuldmagt, 

har kredsformanden ret til at gøre dette 

på vegne af forslagsstillerne, såfremt det 

skønnes, at forslaget er helt eller delvist 

indarbejdet i et andet forslag. 

Mandag den 21. august 2006 kl. 9.00: Sidste frist for fremsættelse af resolutionsforslag. 

Forslagene skal være på max. 150 ord og have mindst 7 stillere. 

Mandag den 4. september 2006 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse 

af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere. 

Lørdag den 16. september 2006: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 delegerede 

eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. Indtil kl. 15.00 kan 

min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget stille ændringsforslag.

LØRDAG D. 16. SEPTEMBER 

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD 

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, 

c. Formand for stemmetællerudvalget 

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure 

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD 

Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand 

MARIANNE JELVED 

Kl. 11.10 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem 

ANDERS SAMUELSEN 

Kl. 11.20 07 Politisk forhandling om beretningerne 

Kl. 12.30 Frokost 

Kl. 13.45 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag 

Kl. 14.00 09 Politisk forhandling om beretningerne og resolu- 

tionsforslagene 

Kl. 15.20 10 Afslutning på forhandlingerne 

Kl. 15.40 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af 

redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag 

Kl. 15.40 12 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag 

og debat om disse 

Kl. 16.30 13 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45 

Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00. 

SØNDAG D. 17. SEPTEMBER 

Kl. 09.00 14 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, 

c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor- 

trædere, d. Revisionsselskab 

Kl. 09.20 15 Organisationsberetning ved sekretariatsleder 

JESPER GRONENBERG 

Kl. 09.30 16 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand 

ZENIA STAMPE MORTENSEN 

Kl. 09.40 17 Forhandling om beretningerne fra pkt. 15 

og 16 

Kl. 09.50 18 Godkendelse af regnskab for 2005 

Kl. 10.00 19 Fastsættelse af kontingent for 2007 og vejledende 

kontingent for 2008 

Kl. 10.10 20 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor- 

slagene 

Kl. 10.50 21 Debat om resolutionsforslagene 

Kl. 12.15 Frokost 

Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene 

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes 

Spil sammen på landsmødet 

Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet, 

hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med 

at spille folkemusik sammen efter middagen. 

I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert 

til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev 

I er velkomne til at ringe til mig på 33 37 47 19 eller 65 96 51 00, 

hvis I har spørgsmål. 

Bente Dahl, Morud 

LANDS- 

Radikale • Nyborg Strand 

MØDET 

16.–17. september 2006 

radikale.dk 

PRAKTISKE OPLYSNINGER 

ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det Radikale 

Venstre og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet 

valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang 

til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For 

delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet af 

landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående 

tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet 

ved ankomsten. 

DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal 

vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er 

indberettet som delegerede fra kredsforeningen. 

Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler 

den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger 

kr. 150 pr. delegeret. Det er en forudsætning for rejsetilskud, 

at den delegerede har deltaget i hele landsmødet. 

TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist: 

8. september 2006. Det letteste for både landmødedeltagerne 

og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/landsmode. 

Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet 

i hænde senest den 13. september – om muligt gerne før. Afbestilling 

skal være skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for 

de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan afsættes til anden side. 

Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende landsmødematerialet, 

når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en 

oversigt over deltagerne. 

INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til 

Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller 

tlf. 65 31 31 31. Prisen for værelserne er specialpriser for Det Radikale 

Venstres landsmøde. Prisen er incl. morgenmad. 

INDKVARTERINGSMULIGHEDER: 

Forudbestiling direkte til Hotel Nyborg Strand nødvendig! 

• Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 450 

• Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 550 

• Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 730 

• Dobbeltværelse pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 425 

• 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350 

• „Sovesal“ (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95 

(Husk liggeunderlag og sovepose. Håndklæder og morgenmad er 

incl.) 

Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive 

tale om indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca. 

15 min. gang fra Nyborg Strand). 

MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig! 

• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150 

• Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200 

• Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150 

BUSTRANSPORT: 

• Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 285 

BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved 

ankomsten til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg 

Strand. Lørdag den 16. september åbner bureauet fra kl. 8.30. 

Betaling af overnatning sker direkte til Hotel Nyborg Strand. 

23

I N DSPA R K 

En milliard 

til økologien 

Der er så dejligt ude på landet – om 

sommeren, synes alle turisterne. Men 

der skal gøres en målrettet indsats 

for at fastholde livet i landdistrikterne 

året rundt. En af måderne er at støtte 

det økologiske landbrug. 

Af Ole Glahn, 

MF, landbrugsordfører 

DET ØKOLOGISKE LANDBRUG skal styrkes 

og landdistrikterne udvikles. Det skal ske ved 

at afsætte 1 milliard kroner over en syvårig 

periode til at styrke det økologiske landbrug. 

Pengene skal skaffes ved at målrette nogle af 

de midler, Folketinget og regeringen har afsat 

til udvikling i landdistrikterne, samt fra de forældede 

landbrugsstøtteordninger. 

Danmark har en enestående chance for at 

gå forrest i satsningen på økologisk landbrug. 

Ved at styrke økologien styrker vi videns- og 

teknologiudviklingen i retning af mindre miljøbelastende 

fødevareproduktion og øget 

dyrevelfærd – til gavn for både forbrugere og 

landbruget. 

Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at 

forbrugerne efterspørger flere økologiske 

produkter. Salget af økologiske varer er nemlig 

steget med 12 procent fra 2004 til 2005. 

Samtidigt kan økologien kan være med til 

at skabe liv på landet. En satsning på økologisk 

landbrug skaber udvikling i landdistrikterne, 

da der skabes flere arbejdspladser. Det 

økologiske landbrug vil samtidig udgøre en 

nicheproduktion på et globaliseret marked 

og have turistmæssigt potentiale. 

Puljen på over 100 million kroner om året 

skal kunne søges af økologer og traditionelt 

dyrkende, der vil opfylde økologiske krav på 

de dyrkede arealer. Her er en række konkrete 

idéer til, hvordan pengene skal bruges. Disse 

forslag vil vi tage med, når vi skal diskutere 

fordelingen af det danske landdistriktsprogram 

2007–2013 med regeringen. 

• Vi vil støtte produktudvikling og innova- 

tionsaktiviteter, der sigter mod kvalitet og 

konkurrencedygtighed. Produkter som 

kommer fra mikro- og småproducenter, og 

investeringer og udviklingsarbejde, som 

også sigter mod miljø og dyrevelfærd, 

skal i fokus. Eksempelvis bioafgasning af 

kløvergræs, som giver energi og en værdi- 

fuld gødningsmasse til rent økologiske 

planteavlsbrug. 

• Der skal etableres en ny ordning for „Dy- 

revelfærd i det åbne land”, som er en dyrevelfærdsbetinget 

støtte på linie med MB 

(MiljøBetinget)-støtte. Ordningen skal 

fremme dyrevelfærd, der er tæt på niveau 

et i økologisk husdyrbrug. De centrale ele- 

menter fra økologi – at alle dyr går ude, 

dagslys, ingen binding af dyrene eller vold- 

somme fysiske indgreb som næbtrimning, 

tandklipning eller halekupering, transport- 

krav – burde medtages. 

• Der skal også gives støtte via en ordning 

til forbedring af naturforhold på gården, på 

baggrund af en naturplan. Øger landman- 

den andelen af gårdens naturarealer, gives 

tilskud til etableringsudgifter, dvs. det der 

skal graves, plantes og ryddes. 

• Man skal kunne få støtte til ændringer af 

stald og drivgang, der er påkrævet, for at 

landmanden kan leve op til nye eller eksi- 

sterende krav under kvalitetsmærkeord- 

ninger (herunder økologi), hvor der er sup- 

plerende krav til dyrevelfærd. Eksempelvis 

omlægning af svinestalde, der i dag 

er for små til moderne stordrift, til økologi 

ske forhold med løbegårde og udeareal. 

‚‚ 

Vi kan ikke pege på 

Maskinel magasinpost 

ID 42158 

Afs. Postboks 7777 

7000 Fredericia 

Helle Thorning som 

statsministerkandidat. 

Hverken nu eller efter 

et valg. Vores partier er 

gledet fra hinanden på 

områder, som vi Radikale 

vurderer som helt 

afgørende for Danmarks 

ve og vel. Derfor er det 

ikke noget, vi bare kan 

lægge af os igen efter et 

valg og så sige, ’lad os 

nu gøre Helle Thorning 

til statsminister’. 

Margrethe Vestager 

i „Altinget”

Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?