Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
RADIKAL<br />
POLITIK 8<br />
28. juni<br />
2006<br />
Der er ikke noget<br />
at komme efter<br />
Kritikken, udfordringerne<br />
og de fastlåste fronter i<br />
udlændingedebatten
2<br />
<strong>Politik</strong> frem<br />
for postnumre<br />
EN GOD NYHED: DANMARK har fået en<br />
valglovsreform helt efter Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />
ønsker, men det skete efter et uskønt forløb<br />
præget af socialdemokratiske særønsker<br />
i Århus amt. Demokratiet var lige ved at blive<br />
gidsel for socialdemokratiske fraktionskampe.<br />
Men først til forhistorien. Den nye kommune-<br />
og regionsstruktur nødvendiggjorde<br />
en valglovsreform, så Folketinget<br />
nedsatte i 2004 en „parlamentarisk arbejdsgruppe”,<br />
som skulle komme med udspil<br />
til nye storkredse og andre nødvendige<br />
tilpasninger af valgloven.<br />
Arbejdsgruppen havde som udgangspunkt,<br />
at der skulle være sammenhæng mellem<br />
regionerne, den nye kommunestruktur<br />
og valgloven. Der skulle være entydighed. I<br />
24 tilfælde er kommunen nu lig opstillingskredsen.<br />
Andre 25 steder udgør to kommuner<br />
en fælles opstillingskreds. Og vigtigst af<br />
alt: Der kommer kun én „brudt kommune”<br />
– Esbjerg/Fanø, hvilket var uundgåeligt. I de<br />
største byer er der fortsat flere opstillingskredse<br />
pr. kommune.<br />
Ideen om brudte kommuner var et problematisk<br />
socialdemokratisk fingeraftryk,<br />
som ville have betydet, at et udsnit af borgerne<br />
i en kommune ved folketingsvalg<br />
skulle være i opstillingskreds med alle borgerne<br />
i en mindre nabokommune. I Århus<br />
skulle en del af byen således have været lagt<br />
sammen med Odder og Samsø. Det havde<br />
været ikke blot en skønhedsplet, men direkte<br />
problematisk for organiseringen af lokalt<br />
politisk arbejde i opstillings- og storkredse.<br />
D Å R L I G E B I L L E D E R I F O R R I G E N U M M E R<br />
Det var ikke kun i dit eksemplar af den seneste udgave af <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong>, at en række<br />
af billederne så meget mørke og grumsede ud. Det gjorde de i hele oplaget på grund<br />
af en teknisk fejl på trykkeriet.<br />
Det er vi i redaktionen naturligvis meget kede af, for gode illustrationer er et meget<br />
væsentligt element i at skabe et blad, man får lyst til at læse – og billederne spiller ofte<br />
en selvstændig, informerende eller kommenterende rolle. Et billede siger mere end<br />
1000 ord, lyder en lidt forslidt, men meget rigtig, vending.<br />
God sommer. Forhåbentlig med plads til både masser af afslapning og politiske<br />
debatter, hvor vi som radikale kan holde liv i diskussionen om Den Anden Vej.<br />
Bjarke Larsen, redaktør<br />
FO R MAN D E N SK R I V ER<br />
MANGE HÆFTER SIG fejlagtigt ved opstillingskredsen<br />
som valglovens omdrejningspunkt,<br />
men MF’erne vælges formelt<br />
og reelt i stor/amtskredse, Ikke i opstillingskredse.<br />
Fokuseringen på opstillingskredsen<br />
antyder, at der er folk, der ikke ved, at<br />
enkeltmandsvalg blev afskaffet i Danmark<br />
for snart 100 år siden.<br />
Valgloven er nu efter Landsforbundets<br />
ønsker, og to forhold var afgørende.<br />
1. Vi udarbejdede et omfattende høringssvar,<br />
som flyttede synspunkterne hos flertallet<br />
i Folketingets kommunaludvalg.<br />
2. Den radikale vælgerforeningsformand<br />
i Århus skaffede opbakning fra alle lokale<br />
partier minus et enkelt til en aktiv modstand<br />
mod socialdemokraternes fikse ide<br />
med „brudte kommuner”.<br />
Vi fik begge foretræde for Kommunaludvalget,<br />
og vores synspunkter gjorde<br />
indtryk, idet arbejdsgruppens enstemmige<br />
indstilling om brudte kommuner under udvalgsarbejdet<br />
blev fejet af bordet.<br />
Resultatet er nu en god valglov, som vil<br />
lette det lokale arbejde. Landsforbundets nye<br />
vedtægter skal sammen med valgloven gøre<br />
koblingen mellem de kommunale strukturer<br />
og valgloven så enkel, at ikke mindst nye<br />
medlemmer hurtigt kan overskue den politiske<br />
struktur og deres egne påvirkningsmuligheder<br />
– uanset deres private postnummer!<br />
VALGLOVEN SIKRER forholdstalsvalg og<br />
tager ved mandatfordelingen, „hensyn til<br />
indbyggertal, vælgertal og befolknings-<br />
tæthed”, som grundloven fordrer. Det<br />
indebærer, at et landsdækkende parti let<br />
vil få mandater i alle dele af riget. Mandaterne<br />
falder ikke kun på „fede jorder”.<br />
Denne spredning er med til at styrke<br />
det lokale politiske arbejde, fordi et parti<br />
– groft sagt – kan få valgt repræsentanter<br />
mange steder, hvis det bare opnår 10-12<br />
mandater.<br />
Derfor er opstillingskredsens betydning<br />
stærkt overvurderet. Det enkelte folketingsmedlem<br />
vælges nemlig ikke i opstillingskredsen,<br />
men i storkredsen.<br />
Det er amtet/storkredsen, der er folketingsmedlemmets<br />
repræsentative udgangspunkt.<br />
Hvis vi kun tænker i, hvem<br />
der opstilles lige præcis i vores lokale opstillingskreds<br />
med vores postnummer, er<br />
vi ofre for ren sognepolitik.<br />
Det afgørende er den samlede radikale<br />
liste i den enkelte storkreds. Den skal garantere<br />
et bredt sammensat tilbud med<br />
lutter kvalificerede folk. Det er udfordringen<br />
ved opstillingerne.<br />
Tænk på storkredsen som helhed og<br />
ikke kun på opstillingskredsene. Tænk<br />
først og fremmest på, hvordan Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong> samlet får det bedst mulige<br />
valg i hele storkredsen.<br />
Med et moderne Hørup-citat: Del jer efter<br />
politiske anskuelser og ikke efter jeres<br />
private postnumre!<br />
bald@radikale.dk<br />
REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),<br />
Jesper Gronenberg, Anna<br />
Ebbesen, Johannes Sørensen, Tomas<br />
Bech Madsen, Astrid Haug og Birgit<br />
Voigt.<br />
ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre).<br />
Gratis for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />
medlemmer.<br />
LAYOUT: Helle Bøye Christensen.<br />
TRYK: Skive Folkeblad.<br />
OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />
Christiansborg • 1240 Kbh. K<br />
tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51<br />
girokontonr. 200 32 01<br />
radikale.dk • radikale@radikale.dk<br />
redaktion: redaktion@radikale.dk
En reform for<br />
vores<br />
børns<br />
skyld<br />
Af Jacob Blomgren Knudsen,<br />
chef for Politisk-Økonomisk Afdeling<br />
Velfærdsreformen bærer tydelige<br />
aftryk af de idéer, som Det<br />
<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> selv har foreslået<br />
SKAL VELLØNNEDE, ÆLDRE borgere<br />
med store private pensioner fortsat kunne<br />
spille golf, mens de nyder efterlønnen?<br />
Nej – ikke ifølge den radikale tankegang.<br />
Den nye velfærdsreform løser ikke<br />
helt det problem, men reformen hæver<br />
dog grænserne for pension og efterløn.<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> har igennem en<br />
årrække peget på det uholdbare i en efterlønsordning,<br />
der frister beskæftigede<br />
med arbejdsevnen i fuld behold til tidlig<br />
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når<br />
det samtidig er velkendt og dokumenteret,<br />
at der på længere sigt vil være brug<br />
for erstatninger for de store årgange af<br />
medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet<br />
og går på pension. Efterlønsordningen<br />
er alt for dyr for staten i sin hidtidige udformning.<br />
Havde vi fortsat uden at gribe<br />
ind, ville der i fremtiden ganske enkelt ikke<br />
være råd til ordentlig service for ældre,<br />
børn og unge og samfundets svageste.<br />
Derudover har efterlønsordningen et<br />
andet problem: den gør det svært for de<br />
ældre – og særligt gruppen af 55–59-årige<br />
- at skifte til nyt job eller at gå fra ledighed<br />
til beskæftigelse. Mange arbejdsgivere<br />
frygter, at medarbejdere i denne gruppe<br />
snart går på efterløn, og det kan dæmpe<br />
lysten til at ansætte ældre. Dertil kommer<br />
et manglende økonomisk incitament for<br />
denne gruppe til beskæftigelse: ledige i aldersgruppen<br />
55–59 år har hidtil ikke kunne<br />
falde ud af dagpengesystemet, da de<br />
har haft en forlænget dagpengeperiode.<br />
Nu er tilbagetrækningsalderen for såvel<br />
efterløn og folkepension øget med 2<br />
år. Og den vil fra 2025 blive øget yderli-<br />
gere, såfremt den gennemsnitlige levetid<br />
stiger. Med radikale øjne er det en klar<br />
sejr i reformen. Det øger – ifølge regeringens<br />
beregninger – arbejdsstyrken med<br />
ca. 86.000 personer i 2025 og næsten<br />
96.000 personer i 2040.<br />
Endvidere bliver særreglerne for de<br />
55–59-årige afskaffet. De ældre får – på<br />
linje med alle andre – ret til 4 års dagspenge.<br />
Samtidig vil denne aldersgruppe<br />
skulle tilbydes aktivering efter 9 måneder<br />
og intensiv aktivering efter 2 ½ år.<br />
Det har for det Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />
længe været et grundlæggende princip,<br />
at alle sikres en plads på arbejdsmarkedet,<br />
og at man ikke gennem diskriminering<br />
eller overførsler udstøder folk fra<br />
det fællesskab, som arbejdsmarkedet<br />
også er. Med reformaftalen garanteres<br />
nu, at der bliver plads til de lidt ældre på<br />
arbejdsmarkedet. Og der brydes med<br />
VE LFÆ R DSR E F O R M<br />
Hele formålet med den ny aftale<br />
om velfærd er at sikre, at ikke<br />
bare de ældre i dag fortsat kan<br />
få en god offentlig service, men<br />
at også kommende generationer<br />
kan leve i et velfærdssamfund.<br />
princippet om at holde de ældre væk fra<br />
arbejdsmarkedet med dagpengebetalinger<br />
i lange perioder. Tværtimod sendes et<br />
vigtigt signal med reformaftalen – der er<br />
brug for alle, også de ældre!<br />
Hjælp til nedslidte<br />
Men hvad så med de mennesker, der<br />
ikke kan påtage sig et arbejde? På grund<br />
af stress, nedslidning eller udbrændthed.<br />
Igen er en af de radikale mærkesager<br />
med i den nye aftale: Der afsættes<br />
3 mia. kr. til en fond, der skal forebygge<br />
og forhindre fysisk og psykisk nedslidning<br />
på arbejdspladserne. Fonden skal<br />
støtte projekter på private og offentlige<br />
arbejdspladser, der forebygger og reducerer<br />
nedslidning. Hvert år giver fonden<br />
350 mio. kr. ud til projekter, der forebygger<br />
nedslidning af lønmodtagerne. Der<br />
Fortsættes nederst side 4 »<br />
3
Regeringen har<br />
umotiveret valgt<br />
at stramme reglerne<br />
for udlændinge<br />
i forbindelse med<br />
velfærdsaftalen.<br />
4<br />
<strong>Radikal</strong>t nej til nye<br />
udlændingeregler<br />
» bliver også projekter, der søger en rehabilitering<br />
af den gruppe, som grundet<br />
sygdom, handicap eller nedslidning m.v.<br />
er røget ud af arbejdsmarkedet. Der kan<br />
være tale om forsøgsprojekter, men også<br />
om utraditionelle initiativer, der styrker<br />
bevidstheden om farerne forbundet ved<br />
rygning, alkohol og fedme.<br />
Initiativet er vigtigt, fordi det sætter ind<br />
der hvor problemet til nedslidning oftest<br />
opstår – nemlig på arbejdspladsen. Pengene,<br />
der skydes i fonden anvendes til<br />
noget aktivt – og hindrer forhåbentligt at<br />
flere vælger den passive efterlønsvej.<br />
Alt i alt bærer reformaftalen flere radikale<br />
fingeraftryk. Men det er klart, at<br />
ikke alle Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s velfærds-<br />
Det ny velfærdsforlig indeholder<br />
et kapitel om indvandring, som<br />
regeringen og Dansk Folkeparti<br />
er alene om<br />
Af Laura Friberg Nielsen<br />
HVORDAN SIKRER VI, AT veluddannede<br />
mennesker fra andre lande kommer til<br />
Danmark for at arbejde?<br />
Dét spørgsmål har Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />
sammen med regeringen overvejet i forhandlingerne<br />
om fremtidens velfærd.<br />
I aftalen er det blevet til et ”Afsnit 7”,<br />
som handler om at tiltrække veluddannede<br />
udlændinge, afskrække dårligt uddannede<br />
og indføre den hidtil skrappeste<br />
pisk i forsøget på at motivere udlændinge<br />
til at arbejde. Problemet er, at regeringen<br />
er langt bedre til at afskrække end til at<br />
tiltrække udlændinge. For når det gælder<br />
om at tiltrække de kvalificerede udlændinge,<br />
som det danske arbejdsmarked skriger<br />
efter, er regeringen og især Dansk Folkeparti<br />
så bange for, at Danmark skal overrendes<br />
af udenlandske horder, at gulerødderne<br />
slet ikke er til at se for bureaukrati<br />
og kontrolforanstaltninger.<br />
Regeringen er mindre forsigtig, når<br />
det handler om at afskrække familiesammenføringer,<br />
f.eks. indføres en test efter<br />
Hollandsk forbillede. Prøven skal bestås,<br />
mens ansøgeren stadig er i hjemlandet.<br />
Testen kræver at udlændingen kan „for-<br />
E N R E F O R M F O R V O R E S B Ø R N S S K Y L D. . . fortsat fra side 3<br />
ønsker kom med i aftalen. Sådan er det<br />
med et politisk kompromis. De radikale<br />
ambitioner er langt højere end det, der<br />
kunne opnås politisk flertal for. Især på<br />
skatte- og udlændingeområdet er det<br />
forbløffende, så få og blodfattige ambitionerne<br />
har været fra regeringens side.<br />
Problem: Skattestop<br />
Regeringen har nægtet enhver diskussion<br />
af sit eget skattestop. Og med Socialdemokratiets<br />
tilslutning til skattestoppet<br />
har der i forhandlingsforløbet ikke<br />
været udsigt til nogen som helst reform<br />
på det område. Til trods for at velfærdsudfordringerne<br />
kalder på ændringer i<br />
skattesystemet. Skal flere trækkes ind<br />
VE LFÆ R DSR E F O R M<br />
stå hverdagsudtryk og besvare simple<br />
spørgsmål på dansk samt have et vist<br />
kendskab til det danske samfund, herunder<br />
normer og værdier”. Forslaget indebærer<br />
et eksamensgebyr på 2500 kroner.<br />
For de udlændinge som er kommet<br />
igennem nåleøjet og ind i Danmark, indføres<br />
en „integrationseksamen”, som bliver<br />
betingelsen for nogensinde at opnå<br />
permanent opholdstilladelse - og dermed<br />
ret til at søge om statsborgerskab og<br />
opnå stemmeret. Integrationseksamenen<br />
indebærer, at udlændingen skal bestå<br />
en danskprøve, som også er kravet for at<br />
søge optagelse på et dansk universitet.<br />
Dernæst indebærer integrationseksamenen<br />
at udlændingen skal have 2½ års fuldtidsarbejde<br />
bag sig. Der er ingen undtagelse<br />
for flygtninge, ingen undtagelse for<br />
traumeramte eller handicappede. Endelig<br />
kan ingen udlænding opnå ret til fuld kontanthjælp<br />
frem for starthjælp, før integrationseksamen<br />
er bestået. Dermed er der<br />
skabt grobund for en permanent social og<br />
demokratisk underklasse i Danmark<br />
Alt i alt kan man kun begræde, at regeringen<br />
i den grad ligger hindringer<br />
i vejen, for at vi kan tiltrække kvalificeret<br />
udenlandsk arbejdskraft, og i stedet<br />
bliver ved med at fokusere på at gøre<br />
forholdene for udlændinge i Danmark<br />
så dårlige som muligt. Derfor står Det<br />
<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> uden for denne del af<br />
aftalen om velfærdsreformer.<br />
på arbejdsmarkedet, må arbejdskraften<br />
ganske enkelt beskattes mindre, end<br />
tilfældet er i dag. Skatten bør sænkes og<br />
modsvares af en ændret boligskat. Det<br />
vil sætte yderligere gang i arbejdsmarkedet<br />
og sikre plads til endnu flere.<br />
Som overvismand Peter Birch Sørensen<br />
har påpeget, så er der ikke økonomisk<br />
råderum, dvs. plads i statens budget,<br />
til at videreføre skattestoppet efter<br />
år 2010. Velfærdsreformen indeholder<br />
ikke noget svar på dét problem. Vi havde<br />
gerne set lige præcis skattesystemet inddraget<br />
i forhandlingerne. Det blev det<br />
ikke – og derfor forestår der stadig en<br />
opgave for Folketinget – og for Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong>.
FOTO : U L L A VO I G T, D R<br />
Bedre udviklingsmuligheder for<br />
Public Service, lokale medier og<br />
kommercielle medier. Det er resultatet<br />
af det nye brede medieforlig<br />
med mange radikale fodaftryk.<br />
Af Simon Emil Ammitzbøll,<br />
MF, Medieordfører<br />
DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG over<br />
det nye medieforlig, alle partier undtagen<br />
Enhedslisten indgik i begyndelsen af juni, og<br />
som skal gælde frem til 2010. Både de mange<br />
radikale fodaftryk, men også den brede<br />
forligskreds giver anledning til at få smilet<br />
frem. I otte år har forskellige regeringer gjort<br />
mediepolitikken til en kampplads med smalle<br />
forlig til følge. Nu er vi igen på rette spor,<br />
så borgerne og branchen kan forvente et<br />
mere fast politisk grundlag for medierne.<br />
Kvalitet til børnene<br />
DR’s fremtid havde en helt central rolle i<br />
diskussionerne. Og det endte med mange<br />
gode resultater. DR skal bl.a. oprette en<br />
tredje tv-station, som bliver en kombineret<br />
børne- og historiekanal. Vi havde egentlig<br />
ønsket to selvstændige kanaler, men<br />
resultatet er nu meget godt – især når man<br />
husker på, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne<br />
udsendte et forslag om, at DR<br />
skulle forbydes at lave en historiekanal!<br />
På børneområdet er det vigtigt, at der<br />
bliver skabt noget kvalitets-tv til børnene.<br />
Med den nye børnekanal bliver der skabt et<br />
alternativ til tegnefi lmsstrømmen – endda<br />
på en reklamefri kanal. Børnekanalen var en<br />
<strong>Radikal</strong>e<br />
medieaftryk<br />
DR styrkes bl.a. ved, at der skal laves en særskilt børne- og historiekanal, og efter radikalt ønske skal DR lave egentlig tv-dramatik rettet imod børn.<br />
mærkesag for alle oppositionspartierne, men<br />
efter radikalt ønske bliver det et krav til DR,<br />
at der skal laves egentlig tv-dramatik rettet<br />
imod børn.<br />
Af andre nyskabelser på DR-området kan<br />
nævnes, at vi har fået med, at DR får en ekstra<br />
forpligtelse til at dække europæisk kultur<br />
og historie. Og at alle partier nu anerkender<br />
DR som den førende danske Public Serviceudbyder<br />
– også efter 2010.<br />
Ud med politikerne<br />
Med hensyn til DR’s bestyrelse er det stort<br />
set den radikale model, som blev kompromisset<br />
mellem partierne. Det betyder, at der<br />
stadig udpeges bestyrelsesmedlemmer af<br />
de seks største partier i Folketinget, men at<br />
disse medlemmer ikke må være medlem af<br />
eller kandidat til Folketinget, Europa-Parlamentet,<br />
regionsråd eller byråd. Sidstnævnte<br />
dog først fra 2011.<br />
Endelig skal DR lægge fl ere penge ude i<br />
det private produktionsmiljø. Regeringen<br />
havde ingen ambitioner på området i sit udspil.<br />
Men fælles pres fra Dansk Folkeparti og<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> fi k lagt mere produktion<br />
ud af huset. Det vil gavne det private<br />
produktionsmiljø – og DR kan sagtens klare<br />
det. DR får jo fl ere ressourcer end i dag.<br />
Krav til public service<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> accepterede allerede for<br />
et år siden privatiseringen af TV2. For os var<br />
det springende punkt bodssystemet. Vi har<br />
lavet en aftale, hvor der vil blive slået hårdere<br />
ned på et privat TV2, hvis det ikke overholder<br />
public service-kontrakten med staten.<br />
Både DR og TV2 får i øvrigt en ekstra<br />
forpligtelse til at investere i dansk fi lm.<br />
Den nærmere fordeling mellem forskellige<br />
typer af fi lm bliver først besluttet i forbindelse<br />
med fi lmforligsforhandlingerne i<br />
efteråret.<br />
Nu er der jo også Public Service ud over<br />
DR og TV2. I den forbindelse bliver der<br />
med forliget oprettet en Public Servicepulje,<br />
der skal støtte TV-dokumentar og<br />
TV-drama på stationer, som ikke modtager<br />
off entlige midler i øvrigt.<br />
Mere til græsrodsmedier<br />
For at styrke de lokale og regionale medier,<br />
bliver puljen til græsrodsmedierne øget til<br />
knap 51 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning<br />
på over 50 pct. På TV-siden skal stationerne<br />
i fremtiden sende på en lokalfrekvens på<br />
det digitale TV-net. På den frekvens får TV2regionerne<br />
også en ekstra times sendetid<br />
fra 20–21. Det er realiseringen af et gammelt<br />
radikalt ønske.<br />
Medieclicens<br />
Endelig skal det med, at TV-licensen bliver<br />
afl øst af en medielicens. Det giver en fremtidssikring<br />
af DRs fi nansiering, men vi havde<br />
foretrukket en model, der var helt teknologineutral.<br />
Med regeringens skattestop<br />
døde al diskussion om en skattefi nansiering,<br />
der dog også har den ulempe, at den<br />
er mere følsom over for fi nanslovsforhandlinger.<br />
Derfor foreslog vi den obligatoriske<br />
husstandslicens. Men spørgsmålet er, om vi<br />
i fremtiden undgår diskussionen om skattefi<br />
nansiering.<br />
5
6<br />
Der er ikke noget<br />
at komme efter<br />
Alle kritiske rapporter om dansk<br />
udlændingepolitik er blevet tilbagevist,<br />
siden Fogh kom til magten.<br />
Vi genopfrisker hukommelsen.<br />
Af Laura Friberg Nielsen<br />
DER GÅR SJÆLDENT RØG UDEN en<br />
brand, lyder et dansk ordsprog, og at<br />
dømme efter den kritik der de sidste år er<br />
regnet ned over både den danske udlændingelovgivning<br />
og den administrative<br />
praksis i Udlændingestyrelsen, så er der<br />
grund til at tro, at hele Danmark står i lys<br />
lue. Nedenstående gennemgang er ikke<br />
udtømmende, men den opsummerer<br />
den væsentligste – og mest omdiskuterede<br />
– kritik.<br />
Hertil kommer kritikken fra bl.a. Velfærdskommissionen,<br />
The Economist,<br />
OECD etc, som siger, at Danmark skal<br />
Der er efterhånden ikke mere plads i regeringens<br />
foretrukne arkiv for kritiske rapporter.<br />
åbne grænserne for ikke at få et overophedet<br />
arbejdsmarked.<br />
Og hertil kommer yderligere opfølgende<br />
kritik fra Institut for Menneskerettigheder<br />
samt kritikken fra læger, præster<br />
og forfattere samt borgerlige politikere<br />
som Eyvind Vesselbo og Henriette Kjær.<br />
Men nej – „Der er ikke noget at komme<br />
efter”. „Der er ikke fejet noget ind under<br />
gulvtæppet”, som daværende statsminister<br />
Poul Schlüter sagde i sin tid.<br />
Marts 2002: UNHCR kritiserer den nye<br />
udlændingelovgivning, herunder især<br />
starthjælpen, indskrænkningen af flygtningebegrebet<br />
og at flygtninge skal vente<br />
7 år, før de kan få permanent opholdstilladelse<br />
m.v. Kritikken overhøres.<br />
Juli 2004: Europarådets Menneskerettighedskommissær,<br />
Alvaro Gil-Robles,<br />
kritiserer den danske udlændingelovgivning,<br />
og opfordrer til, at reglerne for<br />
familiesammenføring ændres, at Flygtningenævnet<br />
igen får en bredere sammensætning,<br />
at der indføres en mere<br />
fleksibel tildeling af opholdstilladelser til<br />
udenlandske kvinder, som går fra voldelige<br />
partnere, og at ofre for menneskehandel<br />
skal sikres længere opholdstilladelse.<br />
Integrationsminister Bertel Haarder svarede,<br />
at Gil-Robles, med sin spanske baggrund,<br />
ikke forstår sig på f.eks. ligestilling.<br />
I september 2004 kom den officielle<br />
gendrivelse af kritikken i form af et notat<br />
fra Integrationsministeriet.<br />
Oktober 2004: Institut for Menneskerettigheder<br />
går i en sønderlemmende<br />
rapport videre end menneskerettighedskommissæren<br />
og beskylder de danske<br />
regler om familiesammenføring for både<br />
at være diskriminerende og i strid med<br />
den europæiske menneskerettighedskonvention.<br />
Institut for Menneskerettigheder<br />
blev straks kritiseret af både<br />
regeringspartierne og Socialdemokratiet,<br />
for at komme for sent med sin kritik.<br />
De skulle have råbt op, inden lovene blev<br />
vedtaget.<br />
November 2004: ECOSOC kritiserer<br />
udlændingelovgivningen. FNs Komité<br />
for Økonomiske, Sociale og Kulturelle<br />
Rettigheder konkluderer, at 24 års reglen<br />
strider mod retten til et familieliv. Der er<br />
også kritik af tilknytningskravet og starthjælpen.<br />
Kritikken overhøres.<br />
Januar 2005: UNHCR fastholder at<br />
starthjælpen er i strid med FN’s flygtningekonvention<br />
i et brev til den radikale<br />
folketingskandidat Christian Friis<br />
Bach.<br />
Januar 2005: FN’s Menneskerettighedskomité<br />
fastslår, at Danmark har<br />
handlet i strid med de internationale<br />
konventioner ved at udvise en ugander,<br />
som risikerer tortur og forfølgelse i<br />
hjemlandet. Ifølge Bertel Haarder havde<br />
komiteen ikke grundlag for at kritisere<br />
den danske udvisning. Danmark ankede<br />
afgørelsen, men fik afslag i august 2005.<br />
December 2005: Europarådets Ministerkomité<br />
kritiserer Danmark for<br />
intolerance. De 45 andre regeringer i Ministerkomiteen<br />
vedtager en resolution på<br />
baggrund af konventionen om beskyttelse<br />
af nationale mindretal og kritiserer den<br />
danske politik over for etniske og religiøse<br />
mindretal. Kritikken afvises blankt af<br />
den danske regering med henvisning til,<br />
at Danmark ikke anerkender indvandrere<br />
og flygtninge som nationale mindretal.<br />
Februar 2006: Red Barnet og Amnesty<br />
International vurderer, at det er i strid<br />
med FN’s Børnekonvention, at regeringen<br />
vil gøre det muligt at udvise udlændinge<br />
under 18 år, også selv om deres<br />
forældre stadig bor i Danmark, og de
„Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.”<br />
sagde Schlüter om Tamilsagen,<br />
som endte med at vælte hans<br />
regering. „Der er ikke noget at komme<br />
efter,” siger Fogh i dag gang på gang.<br />
Ër manglende vilje til selvransagelse<br />
et permanent træk ved borgerlige<br />
regeringsledere?<br />
unge ikke har nogen tilknytning til hjemlandet.<br />
Kritikken overhøres.<br />
Marts 2006: Rigsrevisionen kritiserer<br />
arbejdet i Udlændingestyrelsen, som<br />
sker for langsomt, for lemfældigt og uden<br />
tilstrækkelig selvkontrol, ligesom ledelsen<br />
har svigtet sit ansvar fatalt. Folketingets<br />
statsrevisorer tildeler ministeren en<br />
alvorlig røffel, som øjeblikkeligt resulterer<br />
i en reel organisatorisk genfødsel af<br />
Udlændingestyrelsen. Styrelsens direktør<br />
tager sin afsked, og Udlændingestyrelsen<br />
bebuder sit navneskifte til „Udlændingeservice”.<br />
Rikke Hvilshøj er så opsat på at<br />
bevise, at hun tager kritikken alvorligt, at<br />
hun 14 dage senere får endnu en røffel af<br />
statsrevisorerne, denne gang for at have<br />
lækket Rigsrevisionens rapport, før den<br />
var offentliggjort, og for at prøve at „tage<br />
æren” for undersøgelsen.<br />
Marts 2006: Folketingets Ombudsmand<br />
kritiserer, at regeringen i 2003<br />
gennemførte en praksisændring, som<br />
lempede retten til familiesammenføring,<br />
uden at offentliggøre dette. Det var ifølge<br />
Ombudsmanden i strid med god forvaltningsskik,<br />
fordi der er en betydelig risiko<br />
for, at de borgere, der rent faktisk bliver<br />
bedre stillet ved praksisændringen, slet<br />
ikke får kendskab til den og derfor afstår<br />
fra at søge familiesammenføring.<br />
April 2006: UNHCR: Stramning af udvisningsregler<br />
er et klart brud på FNs<br />
flygtningekonvention, fordi stramningerne<br />
sidestiller flygtninge med andre<br />
udlændinge, der har begået kriminalitet<br />
og får en udvisningsdom. Ifølge FNs flygtningekonvention<br />
må flygtninge imidlertid<br />
kun udvises i ganske særlige tilfælde, og<br />
kun hvis kriminaliteten er meget alvorlig.<br />
UNHCR er med kritikken på linie med<br />
tilsvarende kritik fra blandt andre Dansk<br />
Flygtningehjælp, Amnesty International<br />
og Institut for Menneskerettigheder.<br />
Maj 2006: EU-Kommissionen underkender<br />
dansk tolkning af regler om<br />
arbejdskraftens frie bevægelighed.<br />
Den danske regering har siden 2004<br />
holdt fast i en tolkning af reglerne, hvor<br />
kun EU-borgere, der har arbejdet, og ikke<br />
kun boet, i udlandet, har ret til at udnytte<br />
familiesammenføringsreglerne i andre<br />
EU-lande og derefter vende hjem til Danmark<br />
med ægtefællen. EU kommissionen<br />
oplyser i et brev til den danske regering,<br />
at denne tolkning er for rigid, og at EU’s<br />
regler om arbejdskraftens frie bevægelighed<br />
betyder, at EU-borgere må flytte<br />
over grænserne, med deres familie. Kritikken<br />
overhøres.<br />
Maj 2006: Europarådets Racismekomité<br />
udgiver kritisk rapport om<br />
Danmark og skriver bl.a., at Dansk Folkeparti<br />
har gennemtvunget en anti-indvandringsdagsorden,<br />
som påvirker mindretalsgrupper<br />
hårdt. Regeringen reagerede<br />
allerede inden rapporten blev offentliggjort<br />
ved at underkende den, og da rapporten<br />
blev offentliggjort, erklærede statsminister<br />
Anders Fogh Rasmussen, at han<br />
ville smide den i skraldespanden. Regeringen<br />
har i rapporten fået optrykt en lang<br />
liste af „faktuelle fejl” ved ECRI-rapporten.<br />
Ser man nærmere efter, er der dog i langt<br />
de fleste tilfælde mere tale om fortolkningsuenigheder<br />
end om faktuelle fejl.<br />
7
8<br />
FOTO : BA X LINDHAR DT, S C ANPIX<br />
Våde bleer og<br />
Muhammed-krise<br />
Danmark har brug for udlændinge<br />
til at redde velfærdssamfundet.<br />
Vi har ikke mindst brug for veluddannede<br />
udlændinge. Dem kan<br />
vi kun tiltrække, hvis vi behandler<br />
de dårligt uddannede ordentligt.<br />
Af Elsebeth Gerner Nielsen,<br />
MF, udlændingeordfører<br />
Hvis vi skal have råd til<br />
fremtidens velfærd, skal<br />
Danmark til at behandle<br />
sine indvandrere helt<br />
anderledes positivt.<br />
FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT<br />
handlede om Muhammed og ældre, der<br />
ligger alt for længe i våde bleer. Regeringen<br />
ville helst tale om tegningssagen<br />
og ytringsfrihed, medens en del andre<br />
foretrak at blæse til kamp for mere velfærd.<br />
Umiddelbart ser der ikke ud til at<br />
være den store sammenhæng mellem<br />
Danmarks forhold til en islamisk profet<br />
og ældreplejen. Men det er der.<br />
Danmark mangler nemlig arbejdskraft.<br />
Ja den største trussel mod vores<br />
fremtidige velfærd, er mangel på hænder<br />
og hjerner. Det anerkendte engelske<br />
tidsskrift ”The Economist” konkluderede<br />
allerede sidste år, at den største barriere<br />
for den ellers blændende danske økonomi,<br />
er landets xenofobiske udlændingepolitik.<br />
Efterfølgende har rapport på rapport<br />
dokumenteret, at der skal skabes nye<br />
arbejdspladser for at skaffe ekstra skatteindtægter<br />
til finansiering af de øgede<br />
udgifter til velfærd. I fremtiden bliver der<br />
som bekendt mange flere, der skal forsørges,<br />
og færre til at arbejde. Fra 2017 vil<br />
der hvert år forsvinde 12.000 fra arbejdsstyrken,<br />
hvis den nuværende politik videreføres.<br />
Eller sagt på en anden måde:<br />
Danmark har brug for udlændinge til at<br />
redde velfærdssamfundet. Vi har ikke<br />
mindst brug for veluddannede udlændinge.<br />
Dem har vi desværre ikke særligt<br />
mange af. Dels uddanner vi for få, dels er<br />
vi ikke gode nok til at tiltrække indvan-
drere med en relevant uddannelsesbaggrund.<br />
Hvorfor tage til Danmark?<br />
Fra 2002 til i dag er der årligt givet arbejdstilladelse<br />
til ca.750 udenlandske<br />
specialister (sidste år kun 609). Det er<br />
ikke mange, og Danmark er da også et af<br />
de lande i det gamle EU, som er dårligst<br />
til at tiltrække veluddannede indvandrere.<br />
Det skyldes bl.a. en meget restriktiv<br />
indvandringspolitik, som gør det endog<br />
meget besværligt for udenlandske specialister<br />
at søge til Danmark.<br />
Samtidig er vi et af de ringeste lande<br />
blandt de 15 gamle EU-lande til at integrere<br />
vore indvandrere.<br />
Oven i det kom tegningskrisen, hvis<br />
håndtering har undermineret Danmarks<br />
renommé i en række af de lande, hvorfra<br />
vi eventuelt kunne hente kvalifi ceret arbejdskraft.<br />
Hvorfor tage til et land, hvor<br />
det er koldt, skattetrykket højt og sproget<br />
svært? Når det så hertil oven i købet<br />
kommer, at Danmark i stigende grad er<br />
kendt som et land, der diskriminerer, og<br />
hvor regeringen ikke viser vilje til at respektere<br />
de internationale aftaler, som<br />
beskytter borgernes rettigheder.<br />
Generøsitet nødvendig<br />
Det er overvejende arbejdsløse indvandrere,<br />
som udgør potentialet i den danske<br />
arbejdsstyrke. Det er indvandrere,<br />
som kan besætte de nye jobs. Hvis vi ikke<br />
får dem i arbejde, er der nul mere velfærd<br />
til os alle sammen (medmindre vi<br />
altså bare vælger at øge skattetrykket).<br />
Hvad skal der til for at få indvandrerne<br />
i arbejde? Selvfølgelig uddannelse<br />
og selvfølgelig at det skal kunne betale<br />
sig at arbejde. Men den vigtigste faktor<br />
er anerkendelse. At indvandrerne føler<br />
sig værdsat. Charles Taylor, som er en af<br />
USAs kendteste fi losoff er, har udtrykt det<br />
på den måde, at fl ertallet er nødt til at<br />
udvise en vis generøsitet over for mindretallet,<br />
hvis integrationen skal lykkes.<br />
Alene af den grund, at et mindretal<br />
naturligt vil indtage en forsvarsposition.<br />
Hvis indvandrere i Danmark skal ud og<br />
fungere som eksempelvis hjemmehjælpere,<br />
skal de føle sig værdsat. At få skabt<br />
en anerkendende kultur er således et af<br />
de vigtigste redskaber, hvis integrationen<br />
skal lykkes.<br />
Hertil kommer, at den måde herboende<br />
indvandrere omtales og behandles<br />
på, har en afl edt virkning på muligheden<br />
for at tiltrække veluddannet arbejdskraft.<br />
Det er måske noget af forklaringen på,<br />
at Sverige sammenlignet med Danmark<br />
er langt bedre både til at integrere og til at<br />
tiltrække højtuddannede. Med et eksempel:<br />
Sverige har 207.000 højtuddannede<br />
indvandrere, heraf 13.000 (1,5 pct.) med<br />
en Ph.d.-uddannelse. Danmark har 62,000<br />
højtuddannede indvandrere, heraf 637<br />
(0,2 pct.) med en Ph.d.-uddannelse.<br />
Højtuddannede skaber jobs<br />
Desværre bider politikker, som på papiret<br />
ikke har noget med hinanden at gøre,<br />
sig selv i halen. Forudsætningen for at få<br />
fl ere kortuddannede i arbejde er, at der<br />
er højtuddannede til at skabe jobbene.<br />
Hver gang en højtuddannet kommer i<br />
arbejde, skaff es der arbejde til mindst<br />
to mennesker med kortere uddannelse.<br />
Med et eksempel: B&O har måttet lukke<br />
en del af sin virksomhed i Struer, fordi<br />
det var umuligt at skaff e ingeniører. Dermed<br />
mistede Struer en mulighed for at<br />
skaff e fl ere kortuddannede i arbejde. Ja<br />
der er måske oven i købet kortuddannede,<br />
som ender med at miste deres<br />
arbejde.<br />
Firkantet formuleret: For at få kortuddannede<br />
indvandrere i arbejde, er der<br />
brug for veluddannede udlændinge. De<br />
kommer kun, hvis de kortuddannede behandles<br />
ordentligt.<br />
Der er således en nær og negativ sammenhæng<br />
mellem regeringens udlændingepolitik<br />
og Danmarks mulighed for<br />
fortsat velfærd. Lige nu har Danmark et<br />
økonomisk potentiale for at skabe op<br />
mod 40.000 nye arbejdspladser vurderer<br />
Det Økonomiske Råd. Manglende<br />
reformmod og angsten for fremmede<br />
forhindrer indtil videre Danmark i at udnytte<br />
den mulighed. Det kan ende med,<br />
at fremtidens ældrepleje og alle de andre<br />
velfærdsområder bliver taberne.<br />
RADIKAL INDVANDRINGSPOLITIK FOR VELUDDANNET<br />
ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE STUDERENDE:<br />
• alle højtuddannede udlændinge, som har et vist antal point, skal frit<br />
kunne søge og tage et arbejde i Danmark til overenskomstmæssig<br />
løn. Der givers point for f.eks. uddannelse, sprogkundskaber, arbejds-<br />
markedserfaringer og specielle kvalifi kationer, som Danmark mangler<br />
her og nu.<br />
• alle green-card-indehavere skal kunne tage deres ægtefælle og børn<br />
under 18 år med til Danmark. Ingen ret til off entlig forsørgelse, men<br />
alle har ret til at arbejde.<br />
• alle udlændinge, som har bestået en dansk- eller engelskprøve og har<br />
haft fast ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i 2 år, får permanent opholdstilladelse.<br />
• alle udenlandske studerende, som gør deres uddannelse færdig i<br />
Danmark, får ret til at søge og tage et arbejde i Danmark (i dag er det<br />
ikke en ret).<br />
• de udenlandske studerende får automatisk ret til at arbejde under stu-<br />
dierne (ikke en ret i dag).<br />
• der bør indføres en fælles europæisk green-card-ordning, således at<br />
udlændinge, som har fået en green-card tilladelse i et land, automa-<br />
tisk kan søge arbejde i andre EU- lande.<br />
9
10<br />
Det er os selv,<br />
vi diskuterer<br />
Hvis Olav Hergel var politiker i stedet<br />
for journalist, ville han fokusere<br />
på indvandrerdrengene og sætte<br />
ind over for de problemer og<br />
den overkriminalitet, der er blandt<br />
især palæstinensiske drenge. „Kan<br />
man løse det problem, kan man<br />
fjerne befolkningens frygt for indvandringen,”<br />
mener han<br />
Af Bjarke Larsen<br />
OLAV HERGEL ER EN AF DE journalister,<br />
der har skrevet mest om flygtninge og<br />
asylsøgeres skæbner i Danmark og om<br />
indvandringen i det hele taget.<br />
I atten år var det Berlingske Tidende,<br />
som nød godt af hans store talent, men<br />
Olav Hergel skiftede i 2005 til <strong>Politik</strong>en,<br />
fordi han og ledelsen på Berlingske ikke<br />
havde samme opfattelse af, hvordan<br />
flygtningestoffet skulle dækkes.<br />
„De så anderledes på det end jeg, og<br />
det er de jo i deres gode ret til.”<br />
„Slendrianen i 90erne gik for vidt og har<br />
skabt en holdning i befolkningen, som er<br />
meget svær at bryde. Folk reagerer ved at<br />
sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, og der<br />
var jo også nogle meget konkrete grunde til<br />
denne reaktion,” mener Olav Hergel.<br />
FOTO : LINDA H EN R I K SEN<br />
Frustrationerne i den anledning fik<br />
han bl.a. afløb for ved at skrive spændingsromanen<br />
„Flygtningen”, der nu skal<br />
filmatiseres. Bogen, der foreløbig er trykt<br />
i 17.000 eksemplarer i Danmark og 5.000<br />
i Sverige, giver en ætsende ond beskrivelse<br />
af kyniske og overfladiske medier<br />
i selvsving, en offentlighed spundet ind<br />
i fordomme og politikere, der styres af<br />
spindoktorer og meningsmålinger.<br />
Rent guf for alle med et radikalt sindelag,<br />
skulle man synes – men Olav Hergel<br />
vil meget gerne have sig frabedt at blive<br />
slået i hartkorn med Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>.<br />
„Jeg er journalist og ikke politiker,” siger<br />
han gang på gang, da vi mødes til en<br />
snak om mediernes dækning af flygtninge,<br />
asylsøgere og indvandrere - og han<br />
forholder sig kritisk til en del af Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong>s holdninger på området.<br />
F.eks. kan han godt forstå, at et flertal i<br />
befolkningen fravalgte Poul Nyrups SRregering<br />
ved valget i 2001:<br />
„Integrationen slog jo fuldstændig fejl<br />
i 90erne, og når f.eks. (den nuværende<br />
<strong>Venstre</strong>-politiker) Eyvind Vesselbo kunne<br />
vise, at 10 indvandrere var blevet til 600,<br />
pegede han på et reelt problem, som ingen<br />
af os vel ønskede var opstået.”<br />
„De års slendrian gik for vidt og har<br />
skabt en holdning i befolkningen, som er<br />
meget svær at bryde. Folk reagerer ved<br />
at sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’,<br />
og der var jo også nogle meget konkrete<br />
grunde til den reaktion: en høj kriminalitet,<br />
en enorm arbejdsløshed og et stort<br />
træk på de offentlige kasser i gruppen af<br />
indvandrere. I manges øjne står De <strong>Radikal</strong>e<br />
som hovedansvarlige for indvandringen<br />
og for den manglende indsats i<br />
de år. Det er ikke en anklage fra min side,<br />
men en konstatering.”<br />
Vi drives af frygt<br />
Samtidig mener Olav Hergel dog, at danskerne<br />
overreagerer:<br />
”Frygten - angsten for det nye - har<br />
fået et stort tag i danskerne. Vi har ikke<br />
større problemer end f.eks. Sverige og<br />
Tyskland, men vi lader vores lidenhed<br />
styre os. Vi handler ikke ud fra et overskud,<br />
for vi har glemt, at der trods alt<br />
kun er 200.000 indvandrere, og at vi<br />
etniske danskere er de stærkeste. Pippi<br />
Langstrømpe siger, at ’den, der er stærk,<br />
skal også være rar’, og det er vi ikke.”<br />
Modsat er der sket en dæmonisering<br />
af Dansk Folkeparti, også fra radikalt<br />
hold, som ifølge Olav Hergel ikke altid er<br />
begrundet:<br />
„Jeg opfatter ikke Mogens Camre,<br />
Søren Krarup og Jesper Langballe som<br />
racister. De kan ikke fordrage islam, men<br />
de hader ikke den enkelte muslim. Dansk<br />
Folkeparti kan jo godt lide Naser Khader,<br />
selv om han siger, at det vigtigste er at<br />
holde dem uden for indflydelse.”<br />
Vær ærlige<br />
Selv om Olav Hergel vrider sig på stolen,<br />
hver gang undertegnede forsøger at få<br />
ham til at snakke politik i stedet for journalistik,<br />
vil han dog godt komme med et<br />
enkelt godt råd:<br />
„Hvis jeg var politiker, ville jeg tage fat<br />
på indvandrerdrengene. 2. og 3. generations-indvandrerdrengene<br />
er hovedproblemet.<br />
Det skal man turde sige for<br />
at kunne gøre noget ved problemet.<br />
Det er den overkriminalitet, der vitterligt<br />
findes, der gør os bange. Kan man løse<br />
det problem, kan man fjerne frygten i<br />
forbindelse med indvandringen – og når<br />
først frygten er væk, kan vi også løse alt<br />
det andet. Jeg bliver jo ikke vred eller<br />
bange, fordi en kvinde går rundt i burka<br />
to skridt bag sin mand og ser undertrykt<br />
ud. Det synes jeg højest er synd. Men<br />
jeg bliver vred, når min datter kommer<br />
hjem og fortæller, at dem, der truer og<br />
går rundt og stjæler mobiltelefoner ved<br />
strandfesten, det er andengenerationsindvandrere.”<br />
Folk kan skelne<br />
Olav Hergel har bragt mange flygtningeskæbner<br />
frem i medierne. Her i foråret og<br />
forsommeren var det især det kummerlige<br />
liv, som de afviste asylsøgeres børn<br />
lever på asylcentrene, der har optaget<br />
sindene. Han ser ikke nogen modsætning<br />
i, at 80 pct. af befolkningen ifølge<br />
meningsmålingerne stadig støtter den<br />
stramme indvandrerpolitik, som V, K, O<br />
og S står for, samtidig med at der rejste<br />
sig et ramaskrig over børnenes vilkår:<br />
„Folk kan godt sove om natten, selv<br />
om nogle mennesker bliver tvunget til at
FOTO : PALLE H ED EMANN<br />
De kummerlige forhold på asylcentrene har trukket store overskrifter på det seneste, og asylsøgernes skæbner fører ofte til dramatiske episoder,<br />
som her hvor politiet afhenter en albansk familie, der for fjerde gang har fået afslag på opholdstilladelse.<br />
flytte til Malmø, hvis de vil bo sammen.<br />
Selv om det er dybt krænkende, at man<br />
ikke kan gifte sig med den, man vil, så<br />
dør man ikke af det (eller bliver psykisk<br />
invalideret). Og de fleste kan godt se en<br />
pointe i, at 24-års reglen hjælper nogle af<br />
pigerne. Sagen om asylbørnene er på et<br />
andet niveau. Her rammer man nogen,<br />
der pr. definition er uskyldige: børnene.”<br />
Medierne vælger fra<br />
Det er ikke kun Olav Hergel, der har haft<br />
problemer med at komme igennem med<br />
en del af sit stof:<br />
„På et flertal af landets medier har man<br />
besluttet ikke at ville lade journalisterne<br />
skrive om enkeltsager. Tankegangen i ledelsen<br />
er, at det er trættende. Folk gider<br />
ikke læse det. Der er ikke annonceindtægter<br />
i det, og det er sjældent muligt at høre<br />
den anden side i sagen. Og når 80 pct. af<br />
læserne samtidig mener, at den nuværende<br />
politik grundlæggende er OK, hvorfor<br />
så afsætte så mange ressourcer til det?”<br />
Olav Hergel kalder det ”en helt legitim<br />
journalistisk og redaktionel beslutning”<br />
ikke at ville bringe den slags stof:<br />
„Jeg er bare ikke enig i den. Det er<br />
en avis‘ fornemmeste opgave at bringe<br />
uretfærdigheder frem i lyset`, og på det<br />
her område begås der virkelig uretfærdigheder.”<br />
Omvendt deler han ikke forargelsen<br />
i bl.a. radikale kredse over, at Integrationsministeriet<br />
ofte ændrer holdning og<br />
giver en opholdstilladelse, når en sag har<br />
været fremme i medierne:<br />
„Hvis der kommer nye ting frem i medierne,<br />
så skal man jo ændre sin afgørelse,<br />
hvis det viser sig, den hviler på et<br />
forkert grundlag. Der er givet også flere<br />
afgørelser, der ville blive ændret, hvis de<br />
kom frem i medierne. Men jeg vil gerne<br />
tro, at de ændrede afgørelser ikke kun er<br />
udtryk for en kynisk, politisk kalkyle, men<br />
at det også handler om sund fornuft og<br />
menneskelig anstændighed.”<br />
Et klart dilemma<br />
„Der har i medierne været en ligegyldighed<br />
over for de afviste asylansøgere og<br />
deres skæbne,” fastslår Olav Hergel. Det<br />
ændrede sig først, da der skete en række<br />
ting på én gang: borgerlige politikere besøgte<br />
asylcentrene og blev forargede, det<br />
gennemsnitlige antal opholdsdage var<br />
vokset til 1.000, og Dina Yafasovas dagbog<br />
fra Sandholmlejren udkom som bog.<br />
Dermed var der pludselig hul igennem<br />
til offentligheden og til politikerne.<br />
Forholdene for asylbørnene er blevet<br />
forbedret lidt, men det grundlæggende<br />
dilemma er ikke løst:<br />
„Vi kan ikke have disse familier og disse<br />
børn siddende i asylcentrene i årevis.<br />
Og vi kan ikke bare give alle asyl. Jeg har<br />
som journalist svært ved at se, hvordan<br />
disse to ender kan mødes – men det er<br />
politikernes opgave at finde ud af det.<br />
Min opgave som journalist er at bringe<br />
tingene frem i lyset, hvis jeg ser noget<br />
uretfærdigt. Så er det lige meget, hvem<br />
det gavner politisk.”<br />
Naser Khader viser vejen<br />
De mange års arbejde med det samme<br />
stofområde har ikke gjort, at Olav Hergel<br />
føler, han ligger inde med de vises sten<br />
på området. Tværtimod:<br />
„Jeg er efterhånden kommet dertil, at<br />
jeg ikke føler mig klogere i dag end for 15<br />
år siden. Flygtninge- og indvandrerproblematikken<br />
er den største politiske og<br />
journalistiske udfordring i dagens Danmark,<br />
og meget af diskussionen handler<br />
ikke om ‚dem‘, den handler om os selv.<br />
Det er i høj grad os selv, vi diskuterer.”<br />
„Når jeg er helt forvirret, holder jeg<br />
fast i Naser Khader. Han har fat i den lange<br />
ende. Så langt vil jeg dog godt gå.”<br />
11
12<br />
Nyansættelser på<br />
Christiansborg<br />
Ny organisationskonsulent<br />
Det forpligter, når partiet både kan notere fremgang i<br />
medlemstallet og antallet af folkevalgte i både kommuner,<br />
regioner og Folketing. Derfor har Landforbundet oprustet<br />
bemandingen og ansat endnu en organisationskonsulent.<br />
Valget faldt på 35-årige Tomas Bech Madsen. En af hans<br />
mange arbejdsopgaver vil være at ’tage hånd om’ folketingskandidaterne<br />
eller med andre ord<br />
at servicere, rådgive, uddanne og samarbejde<br />
med de op til 98 kandidater,<br />
der vil blive opstillet i de nye kredse.<br />
Som tidligere folketingskandidat,<br />
europaparlamentskandidat, byrådskandidat<br />
og hovedbestyrelsesmedlem<br />
har han et personligt kendskab til,<br />
hvilken hjælp man kan have brug for<br />
fra partiets side.<br />
Tomas har i 9 år arbejdet med uddannelsesudvikling,<br />
strategisk planlægning<br />
mv. som fuldmægtig på Syddansk<br />
Universitet i Odense.<br />
Tomas Bech Madsen<br />
Grundloven fejret over hele landet<br />
FOTO : R A SMUS VALBJØRN<br />
Ny PØ-chef<br />
Jacob Blomgren Knudsen<br />
er blevet ansat som chef<br />
for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />
politisk-økonomiske afdeling<br />
på Christiansborg<br />
Den 37-årig cand.<br />
oecon har siden sin kan- Jacob Blomgren Knudsen<br />
didateksamen fra Århus<br />
Universitet i 1996 arbejdet i Indenrigsministeriet og<br />
Finansministeriet samt senest i fem år med strategi og<br />
medieøkonomi i direktionssekretariatet i DR.<br />
Jacob har også selv prøvet kræfter med det politiske<br />
arbejde, nemlig som folketingskandidat i Århus i<br />
studieårene.<br />
PØ-afdelingens 12 medarbejdere yder folketingsgruppen<br />
og de enkelte MFere rådgivning og faglig<br />
bistand vedrørende udvikling af politiske initiativer og<br />
det løbende lovgivningsarbejde. Det løbende analysearbejde<br />
i forhold til den politiske proces kræver daglig<br />
ledelse og koordinering, som varetages af PØ-chefen.<br />
PØ-chefen bistår samtidig folketingsgruppen – individuelt<br />
og kollektivt – i forhold til overordnede politisk-økonomiske<br />
spørgsmål.<br />
TRADITIONEN TRO VAR RADIKALE folketingsmedlemmer<br />
og andre radikale særdeles aktive 5. juni, da grundloven og<br />
dermed det danske demokrati blev fejret landet over.<br />
Billedet er fra Hohøj ved Mariager, hvor formanden for<br />
Hohøj-Komitéen, Christian Christensen, Als ved Hadsund,<br />
tog mod de to talere: Anders Samuelsen fra Europa-Parlamentet<br />
og den tidligere landsformand, præst og forfatter<br />
m.m. Asger Baunsbak-Jensen.<br />
En folkelig historie<br />
Hohøj er Danmarks største gravhøj, og St. St. Blicher forsøgte<br />
i 1846 at arrangere folkelige møder på denne bronzealderhøj.<br />
Forbilledet var de folkelige møder på Himmelbjerget. Men<br />
det lykkedes ikke at samle tilslutning til møderne, som derfor<br />
måtte opgives. Blicher nåede dog at skrive sangen „Jyden han<br />
æ stærk og sej” til det planlagte møde.<br />
Mellem 1912 og 1938 blev der dog holdt møder ved Hohøj,<br />
inspireret af møderne på Dynæs hos Johan Skjoldborg og<br />
møderne på Jenle hos Jeppe Aakjær. Blandt talerne var Z. Th.<br />
Zahle, Ove Rode, P. Munch, Bertel Dalgaard, den første kvindelige<br />
minister i Danmark, Nina Bang, og Thorvald Stauning.<br />
I 1916 købte Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> Hohøj, og i 20erne og<br />
30erne kunne møderne ved Hohøj samle helt op til 8000 deltagere.<br />
I 1995 blev der startet en ny tradition med at holde radikale<br />
grundlovsmøder ved Hohøj, og f.eks. var Marianne<br />
Jelved taler i 1998.<br />
Folketingsmedlemmernes grundlovstaler<br />
kan læses på radikale.dk/grundlovstaler
Lad os få minimumsatser i EU for<br />
miljø- og selskabsskatter, foreslår<br />
formanden for ”Nyt Europa”, der<br />
gerne vil have fl ere radikale med i<br />
organisationen.<br />
Af Bjarke Larsen<br />
„DE NATIONALE PARTIER er i disse år en<br />
hæmsko for EU-debatten og for udviklingen<br />
af EU. De tænker kun nationalt.”<br />
Det er for Steen Gade en af grundene til, at<br />
foreningen ”Nyt Europa” nu – som det fremgår<br />
af en annonce andetsteds i bladet – gennemfører<br />
en hvervekampagne for at få fl ere<br />
medlemmer end de nuværende cirka 500.<br />
Steen Gade tog initiativ til stiftelsen af<br />
Nyt Europa i forbindelse med afstemningen<br />
om Amsterdam-traktaten i 1998, og han er<br />
i dag formand. Organisationen er et debatforum<br />
for det politiske centrum-venstre i<br />
Danmark, og medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong> har spillet en fremtrædende rolle<br />
i Nyt Europas korte, men aktive historie.<br />
I øjeblikket er f.eks. i hvert fald 4 af de 13<br />
medlemmer af den daglige ledelse også<br />
medlemmer af De <strong>Radikal</strong>e.<br />
Under sloganet „Hellere kritisk indenfor<br />
end udenfor” er målet at overbevise de<br />
traditionelt meget EU-skeptiske danskere<br />
med rod i centrum-venstre om fordelene<br />
ved det danske EU-medlemskab.<br />
Den syge, danske debat<br />
„Det syge i den danske debat er, at centrumvenstre<br />
historisk har befundet sig i modstander-lejren.<br />
Det har jeg min del af ansvaret for,<br />
men nu prøver jeg at gøre skaden god igen,”<br />
siger den fremtrædende SFer, som var en af<br />
arkitekterne bag de fi re EU-forbehold.<br />
Han taler indtrængende om, at der er<br />
brug for et paradigmeskift hos centrumvenstre,<br />
hvis Danmark ikke skal køres ud på<br />
et sidespor i EU-sammenhæng:<br />
„Højrefl øjen bliver mere og mere EUskeptisk<br />
– se bare på Anders Fogh Rasmussen,<br />
der har gjort <strong>Venstre</strong> til et fodslæbende<br />
EU-parti. Hvis den udvikling ikke modsva-<br />
Partierne er<br />
en hæmsko<br />
i EU-debatten<br />
res af, at centrum-venstre bliver tilsvarende<br />
mere EU-positiv, så vil vi tabe samtlige afstemninger<br />
i fremtiden.”<br />
Steen Gade advarer også mod de mere<br />
skeptiske toner, han fornemmer hos Socialdemokraterne,<br />
f.eks. omkring Tyrkiets EUmedlemskab.<br />
„EU er præget af en række af de kerneværdier,<br />
som er knyttet til centrum-venstre,<br />
og derfor er det eneste logiske også,<br />
at centrum-venstre tager EU til sig,” fastslår<br />
Steen Gade.<br />
„Vi skal have mere EU-integration – ikke<br />
mindre,” fortsætter han og tilføjer med et<br />
grin, at folk plejer at hoppe i stolene, når<br />
han kommer med sit budskab på debatmøder<br />
rundt om i landet.<br />
„Flere og fl ere ting afgøres i EU, hvilket<br />
vi i Nyt Europa synes er godt, fordi problemerne<br />
og fremtidens udfordringer er<br />
grænseoverskridende. Derfor skal vi afgive<br />
mere suverænitet for at få mere indfl ydelse<br />
på de beslutninger, der træff es, og som<br />
under alle omstændigheder vil komme til<br />
at påvirke os.”<br />
Vi skal diskutere skat i EU<br />
Som et eksempel nævner Steen Gade skattepolitikken:<br />
„Det nytter jo ikke noget, at alle EU-lande<br />
konkurrerer om at sænke selskabsskatten<br />
mest muligt for at tiltrække multinationale<br />
fi rmaer. Der skal være en minimumtakst i alle<br />
EU-lande for selskabsskat og miljøskatter.<br />
Desuden skal vi have en diskussion om indretningen<br />
af hele skattesystemet f.eks. med<br />
lavere personbeskatning og øgede skatter<br />
på forurening, ressourcer og fast ejendom.<br />
Det er et synspunkt, vi kan fremføre som<br />
tværpolitisk organisation, men som det er<br />
svært at få partierne til at udtale sig om.”<br />
Det med at vise befolkningen, at der er<br />
brug for mere EU, er at af de fi re punkter,<br />
man i Nyt Europa har prioriteret for det<br />
kommende år. Andre punkter er en diskussion<br />
om identitet – hvad vil det sige at<br />
være både europæer og verdensborger<br />
– en debat om ophævelsen af forbeholde-<br />
ne samt et øget fokus på deltagerbaseret<br />
demokrati i Europa.<br />
„Hvad med at have som mål, at 100.000<br />
unge under 25 år hvert år skal på 14 dages<br />
ophold i et andet EU-land for at diskutere<br />
Europas fremtid og problemer? Det vil<br />
være en måde at oversætte vores danske<br />
oplysningstraditioner til europæisk plan,”<br />
foreslår Steen Gade.<br />
Del jer efter anskuelse i EU<br />
„Partiernes største udfordring er, at de ikke<br />
ønsker at give slip på deres nationale forankring.<br />
De tænker kun nationalt og lever<br />
af at tro, at de kan løse alle problemer på<br />
nationalt plan. Men også i Europa må vi<br />
dele os efter anskuelser.”<br />
Det sker ikke i øjeblikket, hvor <strong>Venstre</strong> og<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> er i samme gruppe i<br />
EU-parlamentet, hvor man i SF er uenige om,<br />
hvorvidt man skal være i den grønne gruppe<br />
eller sammen med kommunisterne, og hvor<br />
EU-modstanderne i sandhed har mærkelige<br />
sengekammerater på europæisk plan.<br />
„Alt dette kan vi sige tydeligere end partierne,<br />
selv om det gik betydeligt bedre<br />
end tidligere i den seneste valgkamp op til<br />
EU-parlamentet. Den handlede langt hen<br />
ad vejen om politik, og det var ikke mindst<br />
derfor, det gik modstander-listerne så dårligt,”<br />
vurderer Steen Gade.<br />
Folk plejer at hoppe i stolene, når Steen Gade<br />
til debatmøder fastslår, at der er brug for mere<br />
EU-integration – ikke mindre.<br />
„Lad os få en<br />
debat om fællesmindstesatser<br />
i EU for<br />
selskabsskatter<br />
og miljøafgifter,”<br />
foreslår<br />
formanden for<br />
Nyt Europa.<br />
13
14<br />
Tøvende ‚ja‘<br />
til kommune-aftale<br />
MENS DER RUNDT OM I DET politiske<br />
landskab er nogenlunde tilfredshed<br />
med den aftale, de nye regioner indgik<br />
med regeringen om økonomien for<br />
2007, er billedet noget mere broget på<br />
det kommunale område.<br />
Erik Fabrin, den nye formand for Kommunernes<br />
Landsforening, er blevet hårdt<br />
kritiseret af Socialdemokraterne for ikke<br />
at få penge nok hjem til den pressede,<br />
kommunale økonomi. Også Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong>s medlem af KLs forretningsudvalg,<br />
Henrik Larsen, er utilfreds med aftalen,<br />
men ligesom den øvrige bestyrelse,<br />
valgte han at sige ja til den. Han begrunder<br />
det på denne måde:<br />
„Resultatet lader bestemt meget tilbage<br />
at ønske rent økonomisk, for økonomien<br />
bliver meget stram næste år. Omvendt<br />
er der elementer i aftalen, der peger i<br />
retning af lidt flere frihedsgrader til kom-<br />
Niels Rasmussen (tv) og Søren Nielsen – den første og den<br />
sidste formand for Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> i Vejle Amt – foreviget<br />
ved foreningens generalforsamling 23. maj 2006.<br />
munerne. Konkret skal nævnes den fortsatte<br />
mulighed for selvbudgettering af<br />
skattegrundlaget, hvor KL har vundet en<br />
sejr med meget stor hjælp fra vores egen<br />
folketingsgruppe. Stor ros til Ole Glahn og<br />
Marianne Jelved i den forbindelse.”<br />
„Vi er også på vej væk fra Dansk Folkepartis<br />
evindelige puljer, og for de mindste<br />
børn bliver der nu mulighed for at<br />
lave forbedringer.”<br />
Flere penge til sundhed<br />
Henrik Larsen, der er udvalgsformand i<br />
Kolding Kommune, fortsætter:<br />
„Et lidt overset element er måske<br />
sundhedsområdet, der virkelig har bekymret.<br />
Som konsekvens af aftalen med<br />
regionerne er vi bevilget ekstra penge<br />
på dette område, som løbende vil blive<br />
fulgt meget tæt, for at vores økonomi<br />
ikke løber løbsk.”<br />
FOTO : A SSIA I . H . ZO UAO U I<br />
Aftalen mellem staten og de fem nye<br />
regioner sikrer, at regionerne får finansieret<br />
det øgede antal behandlinger, der<br />
gennemføres i sygehusvæsenet i 2006 i<br />
forhold til sidste år.<br />
Der afsættes 800 millioner kroner til<br />
indkøb af nyt udstyr til sygehusene, 625<br />
millioner kroner til flere behandlinger, og<br />
700 millioner kroner til øgede udgifter<br />
til medicin. Dertil kommer en ekstra milliard<br />
kroner til psykiatrien over de næste<br />
fire år som led i en ny psykiatriaftale.<br />
Anlægsstop<br />
Til gengæld får amterne ikke lov til at<br />
bygge nyt, før den samlede sygehusstruktur<br />
er blevet gennemanalyseret.<br />
Også kommunerne er blevet pålagt et<br />
meget omfattende anlægsstop, bl.a. begrundet<br />
i den ophedede økonomi.<br />
Bj-<br />
Der lukkes og slukkes<br />
DET HAR VÆRET MED ET GLIMT AF VEMOD i sindet, at mange radikale<br />
i forårets løb er draget til generalforsamling i den lokale amtskreds.<br />
Det var nemlig den sidste ordinære generalforsamling, inden strukturreformen<br />
slår igennem og amterne nedlægges. Også mange lokalforeninger<br />
har holdt deres sidste ordinære generalforsamling, idet de<br />
senere på året skal fusioneres ind i en større lokalforening, der følger de<br />
nye kommunegrænser.<br />
Vemodigt var det f.eks. i Vejle amt tirsdag den 23. maj, hvor både<br />
foreningens første og sidste formand var til stede ved den historiske<br />
begivenhed. Niels Rasmussen, der var med til at lægge partiets amtsforening<br />
i vuggen, da han blev valgt til formand i 1970, fortalte om den<br />
radikale storhedstid i Vejle Amt efter den forrige kommunalreform. Han<br />
berettede således om et arrangement i starten af 1970’erne med Hilmar<br />
Baunsgaard, som trak over 1000 tilhørere. Søren Nielsen, der kommer<br />
til at følge foreningen til dørs, har været formand siden 1997, og han<br />
kunne på sin side glæde sig over en aktiv forening og stigende medlemstilgang<br />
de seneste år.
FOTO : H E N R I K PY N DT S Ø R E N S E N , S C A N PIX<br />
Fra grim<br />
ælling<br />
til smuk<br />
svane<br />
„Den grimme Ælling” er som skrevet til dagens Danmark. Mange kan nemt sætte sig ind i Den grimme Ællings følelser og oplever at blive kanøflet,<br />
fordi de er anderledes. Det skal laves om – billedet af Danmark skal være billedet af en smuk svane og ikke en grim ælling.<br />
Uddrag af Marianne Jelveds tale<br />
ved Folketingets afslutningsdebat<br />
I DANMARK KAN VI GODT LIDE at se<br />
os selv som et eventyrland. Vi har Tivoli,<br />
Den lille havfrue, Legoland og H.C. Andersens<br />
Den grimme Ælling, der skulle<br />
kanøfl es, fordi han var anderledes. Og<br />
da den grimme ælling søger beskyttelse<br />
hos den gamle kone, hønen og katten,<br />
taler de om ”vi og verden” og ”tror de er<br />
halvparten og den allerbedste del”, som<br />
H.C. Andersen skrev.<br />
Den grimme Ælling er som skrevet til<br />
dagens Danmark. Mange mennesker,<br />
der føler sig anderledes, og som måske<br />
endda dagligt får at vide, at de er anderledes,<br />
kan nemt sætte sig ind i Den grimme<br />
Ællings følelser. Og ironisk er det, at<br />
Danmark i dag ikke bemærkes så meget<br />
i verden for det, vi gerne selv vil være<br />
kendt på, fx H.C. Andersens eventyrland,<br />
men på Muhammed-sagen.<br />
Vi bliver ikke bemærket for fastholdelsen<br />
af ytringsfriheden, men for vores afvisning<br />
af dialogen. Afvisning af samtalen.<br />
Grundtvigs, Kristen Kolds, Hal Kochs<br />
og H.C. Andersens fædreland afviste, at<br />
der var noget at tale om. Det kunne end<br />
ikke blive til en kritisk dialog, hverken<br />
med vores omverden eller indenfor hos<br />
os selv. Men vi kunne læse i avisen, at<br />
statsministeren havde indtaget en ophøjet<br />
plads, hvorfra han kunne komme<br />
og skille bukkene fra fårene. Det havde<br />
han nu gjort – og tænkt sit, hvilket han<br />
bekendtgjorde og derpå tog på ferie. Se,<br />
det er åbenbart statsmandskunst. Næsten<br />
som at være hos konen, hønen og<br />
katten i Den grimme Ælling, hvor de taler<br />
om „vi og verden”.<br />
Ikke noget at komme efter<br />
I forbindelse med Irak-krigen valgte<br />
statsministeren egenrådigt at følge den<br />
amerikanske præsidents tilsidesættelse<br />
af det internationale retssamfunds regler.<br />
Også her – i den demokratiske del af<br />
verden – blev magten gjort til retten på<br />
bekostning af diplomatiet. Og det tyder<br />
på, at amerikanske overgreb på retssamfundets<br />
principper fortsætter.<br />
Det er den stærkeste, der har retten,<br />
når han selv kan tage den. Det er det, demokratiets<br />
principper og spilleregler skal<br />
værne os imod. Men for statsministeren<br />
helliger målet midlet. Og når statsministeren<br />
har bestemt sig, så er der ikke noget<br />
at komme efter.<br />
Selv om børn går i stykker under årelange<br />
umenneskelige ophold i et asylcenter,<br />
fordi deres irakiske forældre ikke vil medvirke<br />
til hjemsendelse til Irak! Det burde<br />
enhver kunne leve sig ind i og forstå.<br />
Når statsministeren glæder sig over, at<br />
antallet af udlændinge, der kommer til<br />
Danmark, er faldet dramatisk, så er der<br />
heller ikke noget at komme efter her. Ikke<br />
engang en smule menneskelighed over<br />
for de familier, hvor far og barn kan blive i<br />
Danmark, men mor er udvist, fordi hendes<br />
tilknytning til Danmark ikke er stor nok.<br />
Selv når EU-kommissionen skriver, at<br />
den danske regerings ministre tolker<br />
EU-reglerne om den fri bevægelighed<br />
forkert, for EU-borgere har ret til at bo<br />
med deres ægtefæller i et EU-land og<br />
sammen rejse til Danmark, så er der ikke<br />
noget at komme efter.<br />
Ja, uanset hvilken international institution,<br />
der har kritiske spørgsmål eller vurderinger<br />
af Danmark, så er rapporterne<br />
kun til papirkurven. For der er ikke noget<br />
at komme efter.<br />
Det taler for sig selv. Og det har forandret<br />
Danmark.<br />
Skattefrit fryns<br />
Rundt om hjørnet lurer en overophedning<br />
af økonomien, fordi der ikke er nok<br />
mennesker, der har de kvalifi kationer,<br />
der er brug for, og som kan tage de job,<br />
der bliver ledige i de kommende år.<br />
Der er advarsler om nedgang i væksten<br />
og i overskuddet på betalingsbalancen.<br />
Fortsættes nederst side 16 »<br />
15
16<br />
R bringer Danmark<br />
i front inden for IT<br />
Regeringen er blevet tvunget til<br />
at indføre åbne standarder inden<br />
for det offentliges brug af IT. Det<br />
lyder nørdet – men det kan revolutionere<br />
it-verdenen.<br />
Af Bjarke Larsen<br />
„DET ER EN MEGET AMBITIØS, strategisk<br />
beslutning, der vil give genlyd i hele<br />
verden.”<br />
Morten Helveg Petersen er begejstret.<br />
Han taler om „B-103” som er det eneste<br />
beslutningsforslag, Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />
fik gennemført i den folketingssamling,<br />
der netop er afsluttet. Alle andre blev<br />
nedstemt af VKO-blokken.<br />
Det ene, der blev vedtaget, kan til<br />
gengæld være med til at revolutionere<br />
IT-verdenen. I „B-103” hedder det kort<br />
og lakonisk, at „Folketinget pålægger<br />
regeringen at sikre, at det offentliges<br />
brug af informationsteknologi, herunder<br />
brug af software, er baseret på åbne<br />
standarder.”<br />
Det lyder nørdet, men det betyder,<br />
at regeringen skal sikre, at alle digitale<br />
informationer og data findes i formater,<br />
Skattestoppet er asocialt og rammer de svageste<br />
i samfundet, fastslog Marianne Jelved<br />
ved Folketingets afslutningsdebat.<br />
der kan bruges af alle. I øjeblikket kan<br />
man f.eks. opleve, at visse hjemmesider<br />
„ser mærkelige ud” på skærmen, hvis<br />
man ikke har det rigtige edb-program<br />
installeret.<br />
Computerens<br />
jernbaneskinner<br />
Morten Helveg Petersen forklarer:<br />
„Det bedste billede er at sammenligne<br />
de åbne standarder med jernbaneskinner.<br />
De lægges på en bestemt måde og<br />
med en bestemt afstand mellem skinnerne,<br />
så alle kan benytte dem. Det samme<br />
vi gør vi nu digitalt. Det offentlige skal<br />
lave it-jernbaneskinner, som kan bruges<br />
af alle computere.”<br />
Fremover skal åbne standarder ligge<br />
til grund for det offentliges udvikling og<br />
indkøb af it-software med henblik på at<br />
fremme konkurrencen. Endvidere skal alle<br />
digitale informationer og data, som det offentlige<br />
udveksler med borgere, virksomheder<br />
og institutioner, findes i formater,<br />
der er baseret på åbne standarder.<br />
På den måde kan staten tjene til inspiration<br />
for øvrige offentlige myndigheder.<br />
Det betyder også, at det bliver svæ-<br />
» Regeringen ved det godt, men svaret<br />
er til stadighed: Der er ikke noget at<br />
komme efter. Så regeringen tillader en<br />
skov af skattefrie frynsegoder, som medarbejderne<br />
kan få i stedet for mere i løn.<br />
Men det gælder bare ikke hjemmehjælperen<br />
eller børnehavepædagogen.<br />
Til gengæld styrer regeringen samfundet<br />
og kommunerne og hjemmehjælpen<br />
og skolerne i hver en krog og alle andre<br />
velfærdsydelser med reguleringer og<br />
kontroller og nationale standarder og<br />
forskrifter og test og sammenligninger<br />
af alt det, der kan måles med den samme<br />
målestok efter den samme kogebogsopskrift<br />
og den samme falske melodi: ”Der<br />
er ikke noget at komme efter.”<br />
Hvilket der netop er. Ja, der er noget at<br />
komme efter. Statsministeren forveksler<br />
ledelse med magt. Det er farligt. Og det<br />
er en forkert politik. Det er en forkert kurs.<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> vil en anden vej.<br />
rere for de store software-fabrikanter at<br />
bevare deres dominerende stilling.<br />
Ifølge et større forskningsprojekt på<br />
Harvard Universitet i USA, som kortlægger<br />
brugen af åbne standarder, bliver<br />
Danmark med folketingsbeslutningen<br />
det land i verden, der er kommet længst.<br />
Religionskrig<br />
De åbne standarder skal træde i kraft<br />
senest 1. januar 2008, medmindre der er<br />
tungtvejende, tekniske grunde imod det.<br />
Det er et stort skridt, men kampen er<br />
ikke vundet endnu:<br />
„Selvfølgelig vil vi få en kæmpe religionskrig<br />
om definitionen på en åben standard.<br />
F.eks. vil ejerne af de store, kendte<br />
office-pakker argumentere for, at deres<br />
programmer er så udbredte, at de kan<br />
betragtes som åbne standarder – men<br />
fremover skal det være slut med, at folk<br />
tvinges ind i bestemte software-løsninger,”<br />
forklarer Morten Helveg Petersen.<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> lavede allerede i<br />
foråret 2003 et oplæg om åbne standarder.<br />
Et tidligere beslutningsforslag nåede<br />
ikke til afstemning, inden valget blev udskrevet<br />
i 2005. Men nu lykkedes det altså.<br />
F R A G R I M Æ L L I N G T I L S M U K S VA N E . . . fortsat fra side 15<br />
En demokratisk kultur<br />
Danmark har en stærk demokratisk<br />
kultur. I kølvandet på Grundloven fik vi<br />
folkekirke, folkeoplysning, folkeuniversiteter,<br />
folkebiblioteker, folkeskoler, folkehøjskoler<br />
med egen sangbog.<br />
I Danmark har vi en folkelig tradition<br />
for at gå sammen i alverdens foreninger<br />
og tage ansvar og løse opgaver sammen<br />
– i vandværkets repræsentantskab, andelsboligforeningen,grundejerforeningen,<br />
skolebestyrelsen og teaterforeningen<br />
og idrætsforeningen.<br />
Det er bl.a. foreningsdanmark, der har<br />
givet os vores demokratikultur. I foreningerne<br />
mødes vi på kryds og tværs af politiske<br />
meninger, indkomster, sociale rødder<br />
og køn og andre forskelle. Og vi vælger<br />
medlemmer til foreningernes bestyrelser,<br />
De handler under ansvar over for det fælles,<br />
fordi vi viser dem tillid og giver dem<br />
ansvaret. Det er også udtryk for, at vi kan
Med åbne standarder får<br />
edb-verdenen et sæt fælles<br />
togskinner til alles bedste.<br />
Store fordele<br />
En embedsmandsrapport udarbejdet i<br />
Videnskabsministeriet i december 2005<br />
om at bruge åbne standarder var meget<br />
klar i sine konklusioner:<br />
• Åbne standarder bidrager positivt til<br />
udviklingen af digital forvaltning, bl.a.<br />
ved at understøtte innovation og konkurrence<br />
på markedet.<br />
• Det offentlige har en vigtig rolle i standardiseringen,<br />
og bør forholde sig proaktivt<br />
til åbne standarder.<br />
• Det anbefales at åbne standarder gøres<br />
obligatoriske hvor det er nødvendigt<br />
for at skabe interoperabilitet og dermed<br />
en integreret forretningsproces, og hvor<br />
gevinster er større end omkostninger i<br />
den konkrete forretningsproces.<br />
Også amerikanske forskere mener, at<br />
der er store samfundsmæssige gevinster<br />
ved at træffe en strategisk beslutning<br />
om åbne standarder, og at fastsætte en<br />
deadline.<br />
Videnskabsministeren har indkaldt<br />
Folketingets it-ordførere til møde den<br />
15. august for at drøfte, hvordan man<br />
kommer videre efter folketingsbeslutningen.<br />
selv, og at vi har omtanke for hinanden.<br />
Staten skal ikke blande sig i alt.<br />
Grundlæggende værdier<br />
• Fællesskab, omsorg og omtanke for<br />
hinanden.<br />
• Ligeværd og gensidig respekt.<br />
• Dialog, meninger der brydes. Tillid og<br />
ansvar.<br />
Det er grundlæggende værdier, som<br />
velfærdssamfundet skal bygge på. Kerneopgaverne<br />
– det er de opgaver, som løses i<br />
et samvirke mellem borgeren og medarbejderne,<br />
og hvor borgerne er helt afhængige<br />
af medarbejderne. Det er pasning af<br />
børn, det er undervisningen i skolen. Det<br />
er pleje af gamle og svage mennesker. Det<br />
er behandlingen på sygehusene.<br />
Her er den vellykkede opgave helt afhængig<br />
af mødet mellem borgeren og<br />
medarbejderen. Det kan ikke sættes på<br />
en formel eller reguleres og iscenesættes<br />
fra et ministerium. Medarbejderne skal vises<br />
tillid og have ansvar for og frihed til at<br />
løse den konkrete opgave. Det er det, de<br />
er uddannet til. Så må de gøre rede for,<br />
hvad de gør, og hvordan arbejdet lykkes.<br />
Vi har brug for bedre løsninger. Derfor<br />
skal der skabes større frihed og være mulighed<br />
for udvikling og kreativitet. De offentlige<br />
velfærdsopgaver skal slippes fri.<br />
Med kun 98 kommuner kan reguleringer<br />
og kontrollen afskaffes eller mindskes<br />
kraftigt. Lad dog 98 kommuner<br />
blomstre. Lad regionerne selv styre og<br />
udskrive skat. Vis dog noget tillid og tro<br />
på den demokratiske kultur i Danmark.<br />
Den Anden Vej<br />
Danmarks muligheder i fremtiden afhænger<br />
af vores vilje og evner for indflydelse<br />
og for at finde løsninger for fælles<br />
problemer over grænserne. Den største<br />
lydhørhed og indflydelse følger det land,<br />
der er det gode eksempel i den globale<br />
verden.<br />
Den vej skal Danmark finde igen. Her<br />
skal vi holde de demokratiske principper<br />
i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan<br />
stille krav til andre, når vi selv lever op til<br />
de samme krav.<br />
Det er en helt anden vej og en helt anden<br />
politik, end den Danmark er blevet<br />
kendt på efter valget i 2001.<br />
Den vil Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> gå. Det er<br />
den anden vej, der fører til det kreative<br />
Danmark, hvor dialogen og åbenheden<br />
og udsynet og den livslange læring<br />
og kulturmøderne sker i et tolerant og<br />
åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste<br />
om, at der vil være mange vælgere,<br />
der ønsker sig den anden vej.<br />
Ovenstående er en forkortet og let<br />
redigeret version af Marianne Jelveds<br />
tale i Folketinget 1. juni.<br />
17<br />
17
18<br />
Ny jernbane<br />
frem for<br />
lapperier<br />
DET DANSKE JERNBANENET ER i en forfærdelig<br />
forfatning, da man i Danmark stort set kun<br />
har tilgodeset bilisterne mht. trafi kinvesteringer<br />
i større målestok siden 2. verdenskrig. Det skal<br />
ændres, da der er mange indlysende fordele ved<br />
jernbanedrift.<br />
Skal der tænkes visionært, så er der ingen vej<br />
uden om at bygge en ny jernbane mellem København-Ringsted<br />
over Køge for at løse fl askehalsproblemet<br />
på Sjælland.<br />
En udbygning af de eksisterende spor, som Det<br />
<strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> har foreslået, er utilstrækkelig<br />
og uambitiøs. Inden det 5. spor er taget i brug, vil<br />
man skulle i gang med at projektere et 6. spor. Det<br />
5. spor er en lappeløsning.<br />
En ny bane over Køge vil betyde:<br />
• Markant bedre kapacitet og en væsentligt for-<br />
bedret regularitet, dvs. fl ere tog og tog til tiden.<br />
• To ligeværdige baner mellem Kbh. og Ringsted<br />
vil give mulighed for omdirigering af fj erntrafi k-<br />
ken ved driftsforstyrrelser på den ene bane.<br />
• Frigivelse af kapacitet til såvel Roskilde-områ-<br />
det som Nordvestsjælland.<br />
• Afl astning af Køge Bugt motorvejen, hvor der<br />
dagligt kører over 110.000 biler. Derved spa-<br />
res investeringer i nye motorveje.<br />
• Sjælland slipper for 5-8 års trafi kalt ragnarok,<br />
som bliver resultatet af bygning af det 5. spor.<br />
• Samfundsøkonomisk er det bedre at bygge<br />
over Køge, selv om det er en meget større in-<br />
vestering.<br />
• Nybygningsløsningen vil gøre arbejdet i for -<br />
bindelse med Femernbælt-forbindelsen lettere<br />
og giver mulighed for meget mere gods-<br />
trafi k mellem Norden og Europa.<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong> bør revurdere de hidtidige<br />
udmeldinger og arbejde for den visionære<br />
løsning. (Forkortet af red.)<br />
Lars Hoppe Søe<br />
Næstved<br />
Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>s<br />
sekretariat holder<br />
FERIELUKKET<br />
i ugerne 28, 29 og 30<br />
R A D I K A L D E BAT<br />
Pinlig indsats<br />
på u-landsområdet<br />
JEG BLIVER SIKKERT IKKE populær, men<br />
nogen skal jo sige det...<br />
Det sidste halvandet år har folketingsgruppens<br />
indsats i forhold til ulandsområdet<br />
været meget tynd – og der er ikke noget<br />
der tyder på, at det bliver bedre.<br />
Efter valget i starten af sidste år blev hele<br />
det udenrigspolitiske område spredt ud<br />
på en stor gruppe MF’ere. Mange er jo interesseret<br />
i udenrigspolitik. Desværre faldt<br />
ulandsområdet ned mellem mange stole<br />
og folketingsgruppens indsats på området<br />
blev derfor meget beskeden.<br />
FN- og Udviklingsarbejdsgruppen, som<br />
består af engagerede menige medlemmer<br />
af DRV med interesse for FN og udviklingslandene,<br />
har fl ere gange begrædt denne<br />
udvikling til de relevante MF’ere, men uden<br />
held.<br />
Jeg håber meget, det er muligt at prioritere<br />
ulandsområdet højere. Rækken af problemer,<br />
de folkevalgte kunne tage op på<br />
ulandsområdet, er nærmest endeløs – og<br />
selv om de ikke har den store parlamentariske<br />
indfl ydelse, vil de rimeligt nemt<br />
kunne sætte ting på dagsordnen; også i<br />
medierne.<br />
Bl.a. er EU ved at indgå en meget omfattende<br />
handels- og bistandsaftale med<br />
Afrika syd for Sahara og en række andre<br />
ulande. Forhandlingerne er inde i en meget<br />
afgørende fase, og resultaterne har<br />
meget store konsekvenser for ulandenes<br />
udvikling. Alligevel har jeg ikke hørt nogen<br />
radikale bud på, hvad der skal ske.<br />
Og så er der selvfølgeligt alle miljøproblemerne<br />
såsom ørkenspredning og mangel<br />
på brændsel og rent drikkevand, og<br />
de fuldstændigt urimelige arbejdsforhold<br />
i mange ulandes industrier... jeg kunne<br />
blive ved.<br />
Matthew Frandsen<br />
København S<br />
Er Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong><br />
blevet for dårligt<br />
til at markere sig i forhold<br />
til udviklingslandenes<br />
problemer?<br />
Til USA i efterårsferien?<br />
Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere<br />
en tur til New York og Washington i efterårsferien – i et år, hvor<br />
Danmark er med i FN’s sikkerhedsråd og hvor der er midtvejsvalg<br />
i USA.<br />
Vi vil besøge FN, den danske ambassade, Demokraterne, m.m.<br />
Forventet pris: 8-9.000 kr.<br />
Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen, hvis du er<br />
interesseret i at høre nærmere. (parkvej@post8.tele.dk)<br />
FOTO : WALT ER Q U ISPE – AFP
R A D I K A L D E BAT<br />
Nyt slogan<br />
til <strong>Venstre</strong><br />
VI SÅ DET I FORBINDELSE MED ECRIs rapport om<br />
racisme. Vi så det i forbindelse med statsministeriets<br />
invitation af udvalgte politiske journalister. Vi<br />
så det i forbindelse med sagen om ældreplejen og<br />
nu ser vi det så i forbindelse med forskerrapporten<br />
om håndteringen af Muhammed-krisen (måske<br />
JP-krisen eller DF-krisen var et langt mere dækkende<br />
navn).<br />
I alle sager slår VKO-regimet fast, at der ikke er<br />
begået fejl fra deres side. Ingen grund til refleksion.<br />
”Der er ikke noget at komme efter”.<br />
En gang hed det i partiet <strong>Venstre</strong>, at ”<strong>Venstre</strong><br />
ved du, hvor du har”. I dag vil et langt mere dækkede<br />
slogan være: ”<strong>Venstre</strong> – der er ikke noget at<br />
komme efter”. Nok en tanke værd.<br />
Peder Pedersen<br />
Haslev<br />
Uretfærdig<br />
udligning<br />
AT MAN FLYTTER MANGE MILLIARDER fra Østdanmark<br />
til Vestdanmark er der ikke noget nyt i.<br />
Den kommunale udligningsordning har bestået<br />
i mange år. Det nye er, at selskabsskatten, som<br />
hidtil har været uden for udligningsordningen, nu<br />
bliver en del af regnestykket og skal indgå i udligningsreformen.<br />
Det får den uheldige konsekvens,<br />
at kommuner, der i mange år har ført en dynamisk<br />
erhvervspolitik og skabt mange nye virksomheder<br />
og arbejdspladser, fremover skal aflevere<br />
halvdelen af erhvervsbeskatningen til kommuner<br />
i Vestdanmark, som har ført en mindre dynamisk<br />
erhvervspolitik. Der vil i Østdanmark ikke fremover<br />
være samme incitament til at skabe arbejdspladser.<br />
Det er ikke med til at skabe arbejdspladser<br />
nogen steder – hverken i Øst- eller Vestdanmark.<br />
Alle bliver tabere i dette spil, og reformen fremmer<br />
ikke den enkelte kommunes tilskyndelse til at<br />
skabe de rette rammebetingelser og dermed skabe<br />
flere arbejdspladser. Det er ikke en specielt erhvervsvenlig<br />
reform, og udligningen er ikke med<br />
til at rette op på det skæve Danmark, og resultatet<br />
er, at vi alle bliver tabere.<br />
Jeg vil anbefale, at man læser den „hvidbog” en<br />
række kommuner i hovedstadsområdet har lavet<br />
om udligningsreformen og de uheldige konsekvenser,<br />
den medfører. Det er et forlig, Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong> ikke kan være bekendt at deltage i.<br />
Steen Juhl Olesen<br />
København K<br />
Bland dig...<br />
Du kan også være med i debatten. Både her i <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong><br />
og på partiets hjemmeside.<br />
Debatindlæg til bladet kan sendes via email til<br />
redaktion@radikale.dk eller til Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>, debatredaktionen,<br />
Christiansborg, 1240 København K.<br />
Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i<br />
debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under<br />
200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op<br />
til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor<br />
du selv kan uploade dine indlæg.<br />
DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer<br />
til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå<br />
ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du<br />
kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne<br />
– har svaret på nogle af indlæggene.<br />
Integrer handicappede<br />
NÅR MAN I DAGENS DANMARK NÆVNER ORDET „integration”, eller ”tolerance”<br />
eller ”respekt”, tænker langt de fleste på den gruppe medborgere,<br />
der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i vores samfund er der<br />
en anden ret stor gruppe mennesker, der i manges øjne ses som en flok<br />
nassere eller nogle sølle stakler. Jeg tænker på gruppen af mennesker<br />
med et handicap og især på de unge med et handicap.<br />
Desværre bliver denne gruppe og dens ressourcer alt for tit glemt. I regeringens<br />
i øvrigt spændende velfærdsudspil bliver mennesker med et handicap<br />
slet ikke nævnt. Velfærdssamfundet har behov for, at alle mennesker<br />
bliver integreret, at alle bidrager til det danske samfund og at så mange som<br />
overhovedet muligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Her kan mennesker<br />
med handicap også bidrage med en masse, men det kræver et fleksibelt arbejdsmarked,<br />
hvor det er muligt at få et fleksjob eller et skånejob.<br />
Unge med handicap skal havde mulig for at få den rette hjælp og støtte<br />
i folkeskolen samt på ungdomsuddannelsen. Der er brug for mere hjælp<br />
og støtte til unge mennesker med et handicap, så de kan tage deres uddannelse<br />
på en almindelig folkeskole,<br />
og ikke ryge på specialskole.<br />
Mennesker med handicap skal også<br />
havde mulighed for at blive et ligeværdigt<br />
medlem af kultur- og foreningslivet<br />
i Danmark. Når det sker, kan man<br />
også være med til at fjerne nogle af de<br />
fordomme, der desværre stadigvæk<br />
er i dagens Danmark over for mennesker<br />
med et handicap.<br />
Det kræver tålmodighed fra omgivelserne,<br />
men vi skal nok klare tingende,<br />
selv om det tager lidt længere tid.<br />
Samfundet såvel som det enkelte menneske<br />
med et handicap har brug for at<br />
træffe det valg, at vi ønsker, at mennesker<br />
med et handicap bliver fuldt ud<br />
integreret i det danske samfund.<br />
(forkortet af red.)<br />
Rasmus Lund-Sørensen<br />
Næstved<br />
Samfundet<br />
skal træffe<br />
det valg, at vi<br />
ønsker at integreremennesker<br />
med<br />
et handicap<br />
fuldt ud i<br />
samfundslivet.<br />
19
20<br />
R A D I K A L U N G D O M<br />
Denne side redigeres af <strong>Radikal</strong> Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen<br />
på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 14. august 2006.<br />
Licens for at leve?<br />
Af Klaus Bach Jacobsen,<br />
kulturordfører for <strong>Radikal</strong> Ungdom<br />
MED SIDSTE UGES ELLERS udmærkede medieforlig<br />
insisterer forligspartierne (herunder<br />
DRV med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen)<br />
stadig på den forældede licensmodel til finansiering<br />
af hovedsageligt DR.<br />
At den nuværende licensmodel er hullet og<br />
den kommende medielicens er yderst bureaukratisk,<br />
hersker der nogenlunde enighed om –<br />
paradoksalt nok også blandt forligspartierne!<br />
Medielicensen betyder, at vi skal indberettes<br />
til licenskontoret, hver gang vi køber en mobiltelefon,<br />
et TV, en bil med en radio eller andet<br />
der giver os en mulighed for kunne modtage<br />
DRs programmer. Det bliver naturligvis<br />
yderst besværligt, bøvlet og bureaukratisk.<br />
Men medielicensen går videre i omfang, og<br />
kommer også til at omfatte computere, der<br />
kan kobles på internettet, og mobiltelefoner,<br />
der kan modtage DR. Medielicensen bliver<br />
med andre ord ikke noget, man i den virkelige<br />
moderne verden har mulighed for at undsige<br />
sig. Med andre ord en licens for at leve.<br />
Brugerbetaling kan have sine fordele, men<br />
det kræver naturligvis, at det er en afgift på<br />
et forbrug og ikke en potentiel mulighed,<br />
samt at der er reel mulighed for at fravælge<br />
den. Det er der fra januar ikke længere. Da<br />
licensbeløbet er ens for alle, giver det også<br />
nogle sociale problemstillinger. For studerende<br />
på SU svarer beløbet til en halv løn<br />
– netto.<br />
Der er to mulige løsninger på ovenstående<br />
problemer. Enten kan DR kode alle sine signa-<br />
Velfærdsfællesskab?<br />
Af Zenia Stampe,<br />
Landsformand for <strong>Radikal</strong> Ungdom<br />
FORHANDLINGERNE OM fremtidens velfærdssamfund<br />
– eller det vil sige om finansieringen<br />
af fremtidens velfærdssamfund – synger<br />
på allersidste vers. Og gudskelov for det!<br />
For selvom man kan mene meget om tilbagetrækningsalder<br />
og dagpengeregler, så har<br />
de to ting ikke særlig meget at gøre med den<br />
noget bredere diskussion om, hvordan vi skal<br />
tænke velfærd i fremtiden, og hvilken rolle vi<br />
hver især – som borgere, brugere og vælgere<br />
– skal spille i fremtidens velfærdssamfund.<br />
Jeg har det selv sådan med velfærdssamfundet,<br />
at jo mere jeg kigger på det, desto<br />
sværere har jeg ved at få øje på fællesskabet.<br />
Tag folkeskolen som eksempel: Under de<br />
mange – og til tider temmelig store – politiske<br />
bølgeskvulp på området, ligger ét af de<br />
bredest accepterede velfærdspolitiske dogmer:<br />
Nemlig at landets cirka 1600 folkeskoler<br />
skal være én og samme skole – fra Skagen til<br />
København. Det er nærmest blevet en vedtaget<br />
sandhed, at det nationale fællesskab står<br />
og falder med, at børnene går ud af skolen<br />
med nøjagtig den samme referenceramme.<br />
Og de liberale, der ellers med rette burde gå<br />
op imod denne uniformering, ja, de har for-<br />
elsket sig i den standardiserede skole, fordi<br />
den giver mulighed for at måle, kontrollere<br />
og konkurrere.<br />
Men er denne centralisering og standardisering<br />
nu også den sikre vej til kvalitet og<br />
sammenhængskraft? Konsekvensen er jo, at<br />
der ikke levnes særlig meget plads til lokalt<br />
ansvar, engagement – og ja netop: fællesskab.<br />
Og spørgsmålet er, om det lokale velfærdsfællesskab<br />
ikke er mindst lige så vigtigt<br />
for samfundets sammenhængskraft og<br />
kvaliteten af vores velfærd som det store referencefællesskab?<br />
Er det måske ikke, når vi<br />
selv deltager, at velfærd bliver til andet end<br />
ler, eller også kan DR og public service finansieres<br />
over skatten. Kodning vil sandsynligvis<br />
medførere omfattende pirateri og/eller betyde,<br />
at DRs public service-tilbud ikke kommer<br />
ud til alle.<br />
En skattefinansiering vil sikre, at DRs tilbud<br />
er en mulighed for alle, pirateri og sortseere<br />
afskaffes, de sociale økonomiske uligheder i<br />
licensen fjernes, indberetningsbureaukratiet<br />
fjernes, og der spares et tocifret millionbeløb<br />
på licensopkrævning.<br />
Modargumentet om at en skattefinansiering<br />
vil betyde, at det statslige tv og radio<br />
vil komme under statens kontrol, synes mig<br />
noget underligt, når kulturministeren og Folketingets<br />
partier i forvejen vælger bestyrelsen,<br />
licensens størrelse, samt hvor ofte der<br />
sendes hvilke programtyper.<br />
Er det nødvendigt for fællesskabet, at børnene går ud af folkeskolen med nøjagtig den samme<br />
referenceramme?<br />
service – at medborgere bliver til andet end<br />
(med)kunder – skoler bliver til andet end<br />
uddannelsesfabrikker – og at den store velfærdsfabrik<br />
bliver til et velfærdsfællesskab?<br />
<strong>Politik</strong>erne tager fejl, når de tror, at fællesskab<br />
handler om at proppe det samme i<br />
hovedet på folk, så de begynder at tænke,<br />
tale og gøre ens. Fællesskab er ikke noget,<br />
man skaber oppefra, men derimod noget<br />
man giver plads til og rum for. Ønsker politikerne<br />
virkelig at styrke sammenhængskraften,<br />
ja, så burde de først og fremmest træde<br />
et skridt tilbage og lade borgerne tage et<br />
større ansvar – i fællesskab.<br />
RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk
L AN D ET R U N DT<br />
Sidste frist for indlevering af meddelelser<br />
til Landet Rundt i førstkommende nummer<br />
af <strong>Radikal</strong> <strong>Politik</strong> er onsdag den 16. august<br />
kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal<br />
være amtsredaktørerne (se under de enkelte<br />
amter) i hænde i god tid før deadline.<br />
REVIDERET UDGIVELSESPL AN :<br />
NR. DEADLINE UDKOMMER<br />
9 16.08 30.08<br />
10 20.09 04.10<br />
11 25.10 08.11<br />
12 22.11 06.12<br />
EU-tema 13.12 27.12<br />
Den anførte deadline er stof til Landet<br />
Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk<br />
KØBENHAVN-FREDERIKSBERG<br />
Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg<br />
Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V<br />
tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk<br />
KULTURPOLITIK I KØBENHAVNER KONTEKST<br />
Vær med til at udforme et kulturpolitisk program,<br />
som kan blive udgangspunktet for den radikale<br />
kulturpolitik i København, tirsdag den 29. august<br />
kl. 19– 21 på Rådhuset (Mødested: ved bagindg.)<br />
Tilmelding: katrina_feilberg@br.kk.dk<br />
KØBENHAVNS AMT<br />
Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød<br />
2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk<br />
tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28<br />
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Torsdag den 17. august kl. 19.30 på Amtsgården i<br />
Glostrup. Møde med fokus på og valg til de Sektorpolitiske<br />
Udvalg.<br />
FREDERIKSBORG AMT<br />
Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35<br />
2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35<br />
peer.tidemand@mail.tele.dk<br />
HELSINGØRKREDSEN: BESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 1. august kl. 19.30 på Espergærde<br />
Bibliotek, Mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060<br />
Espergærde. Alle medlemmer er velkomne.<br />
HILLERØDKREDSEN: SOMMERHAVEMØDE<br />
Søndag den 13. august kl. 13 hos Kim Sejr, Ekkodalen<br />
5, Allerød.<br />
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE<br />
Mandag den 21. august kl. 19.30 i mødelokalet<br />
på Allerød Bibliotek (NB! Mødested er p.t. ikke<br />
konfirmeret). Vi skal bl.a. forberede årets landsmøde.<br />
Alle amtets medlemmer er velkomne.<br />
FREDENSBORG: DET ÅBNE VALGUDVALG<br />
Møde tirsdag den 22. august kl. 19.30 i det<br />
radikale møderum på Hørsholm Rådhus.<br />
ROSKILDE AMT<br />
Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted<br />
4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk<br />
tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06<br />
LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS:<br />
ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />
Tirsdag den 22. august kl. 19.30 på Bramsnæs<br />
Rådhus. Alle er velkomne<br />
VESTSJÆLLANDS AMT<br />
Leon K. Johansen • Bildsøvej 116<br />
Kelstrup • 4200 Slagelse • lkj@ringsted.dk<br />
tlf. 58 54 91 61 • tlf. 40 60 70 50<br />
BORNHOLM<br />
Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker<br />
3740 Svaneke • nissen@bornmail.dk<br />
tlf. 56 49 30 86<br />
STORSTRØM AMT<br />
Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring<br />
4750 Lundby • anne.hansen@gmx.net<br />
tlf. 56 71 11 22 • tlf. 60 12 84 92<br />
VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE<br />
Søndag den 20. august kl. 14 hos Birgitte Steen<br />
Jørgensen, Busenevej 1, Mandemarke. Oplæg<br />
ved vores egen MF, Simon Emil Ammitzbøll.<br />
FYNS AMT<br />
Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C<br />
j.ole@webspeed.dk • tlf. 65 91 10 71<br />
ODENSE RV: BESTYRELSESMØDE<br />
Torsdag den 17. august kl. 19.00, Pantheonsgade<br />
4, 2., Odense C. Fokus på de resolutionsforslag,<br />
Odense RV vil fremsætte på landsmødet.<br />
SØNDERJYLLANDS AMT<br />
Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21<br />
6340 Kruså • per.kleis@mail.dk<br />
tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67<br />
AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />
Mandag den 11. september kl. 19 på Højskolen<br />
Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa.<br />
RIBE AMT<br />
Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A<br />
6700 Esbjerg • bjoerndal@tiscali.dk<br />
tlf. 75 13 53 86<br />
SOMMERMØDE MED JOHS. POULSEN<br />
Fredag den 18. august kl. 15.00 ved Vester Vedsted<br />
Naturcenter/Vadehavscentret. Johs. Poulsen<br />
fortæller om arbejdet som DRVs miljøordfører.<br />
Centerleder Klaus Melbye vil fortælle om<br />
stedet. Der kan købes kaffe for 35 kr.<br />
VEJLE AMT<br />
Michael Højlund Rasmussen • Risbøge 14<br />
Højrup • 6640 Lunderskov<br />
mihr@mail.dk • tlf. 75 55 92 40<br />
RINGKØBING AMT<br />
Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro<br />
jback@webspeed.dk • 97 42 96 25<br />
ÅRHUS AMT<br />
Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.<br />
8000 Århus C • ehj@stofanet.dk<br />
tlf. 86 12 56 18<br />
ÅRV: MØDE OM RESOLUTIONSFORSLAG<br />
TIL LANDSMØDET<br />
Mandag den 14. august kl. 19–21 i Rosensgade.<br />
Kontaktperson: Martin Schaumann, Paludan-<br />
Müllersvej 193, 8200 Århus N, e-mail: martin.<br />
schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 24 65 85 08.<br />
ODDER: ÅBENT BESTYRELSESMØDE<br />
Mandag den 21. august kl. 19.30 hos Ejnar Korsgaard,<br />
Holsteinsgade 23, 8300 Odder.<br />
FAVRSKOV: MØDE OM EUROPAPOLITIK<br />
Mandag den 21. august kl. 19.00 i InSide i Hammel<br />
– med Århus Amts EP-kandidat Stefan Seidler.<br />
ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK<br />
FØLGEGRUPPE<br />
Tirsdag den 15. august, 22. august (budget) og 29.<br />
august kl. 16.00–17.30 på Århus Rådhus. Kontakt:<br />
Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26.<br />
VIBORG AMT<br />
Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg<br />
tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk<br />
VIBORG: NÆSTE BESTYRELSESMØDE<br />
Mandag den 14. august kl. 19.00. Der arbejdes<br />
ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner.<br />
Se mere på viborgradikale.dk.<br />
Se også radikale.dk/mors og radikale-thy.dk<br />
NORDJYLLANDS AMT<br />
Jørgen Harder • Elverhøj 34 • 9400 Nr.sundby<br />
jharder@stofanet.dk • tlf. 98 17 31 76<br />
FORMØDER<br />
Aalborg: Fredagene den 4. og 25. august.<br />
Kontakt Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74.<br />
Skørping: Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen<br />
før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt<br />
lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77.<br />
Jammerbugt: Formøde på Åbybro Rådhus kl.<br />
17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudv.<br />
Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, tlf. 98 23 11 45.<br />
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE OM<br />
RESOLUTIONER TIL LANDSMØDET<br />
Mandag den 14. august kl. 19 på Amtsgården,<br />
Niels Bohrs Vej 30.
22<br />
22<br />
LANDS-<br />
<strong>Radikal</strong>e • Nyborg Strand<br />
MØDET<br />
16.–17. september 2006<br />
radikale.dk<br />
PROCEDURE FOR LANDSMØDERESOLUTIONER<br />
Resolutionsforslag må max. indeholde<br />
150 ord excl. overskrift.<br />
Eventuel begrundelse for et forslag<br />
max. 200 ord. Dette krav er<br />
ufravigeligt.<br />
1. Mandag den 21. august kl. 9.00<br />
Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag<br />
med 7 stillere.<br />
2. Tirsdag 22. august og evt. onsdag<br />
23. august<br />
Der afholdes resolutionsudvalgsmøde i<br />
det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg.<br />
Der udarbejdes indstillinger<br />
til resolutionsforslagene.<br />
3. Torsdag den 24. august<br />
Resolutionsforslagene med indstillinger<br />
udsendes til Hovedbestyrelsen og lægges<br />
på nettet.<br />
ÅB N E U D VA LG<br />
Alle medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e <strong>Venstre</strong>,<br />
der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske<br />
udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne.<br />
Der er mulighed for at få refunderet<br />
rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB<br />
2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding<br />
til møderne sker til formanden, der<br />
vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.<br />
UDDANNELSESUDVALGET<br />
Lørdag den 12. august kl. 11.00–16.00<br />
på Hotel Nyborg Strand<br />
KONTAKT: Aksel Appel, tlf. 46 49 76 90, mobil<br />
21 26 10 06, e-mail: aksel.appel@mail.dk<br />
UDENRIGSUDVALGET<br />
Lørdag den 12. august<br />
KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02,<br />
e-mail: parkvej@post8.tele.dk<br />
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET<br />
Lørdag den 19. august kl. 11.00–16.00<br />
på Hotel Nyborg Strand<br />
KONTAKT: Jens Rikardt Andersen, tlf. 39 62 53 16,<br />
mobil 23 34 66 54, e-mail: jra@post3.tele.dk<br />
UDVALGET FOR KULTUR, RET OG ETIK<br />
Lørdag den 19. august kl. 10.30 – 16.00<br />
på på Hotel Nyborg Strand<br />
Fokus på resolutioner, etik og integration. Dagsorden<br />
lægges på netværket senest 14 dage før.<br />
KONTAKT: Susanne Danig, tlf 45 85 16 16, mobil<br />
20 72 28 29, e-mail: susanne@danig.dk<br />
4. Lørdag den 26. august – HBmøde<br />
på Nyborg Strand<br />
HB har en generel debat om resolutionsforslagene.<br />
HB kan som kompetent<br />
forsamling vedtage ændringsforslag til<br />
såvel de oprindeligt indsendte resolutioner<br />
som resolutionsudvalgets indstillinger.<br />
Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen<br />
er omfattet af de samme regler som<br />
medlemmerne af landsforbundet – dvs.<br />
de kan med minimum 7 stillere fremsætte<br />
ændringsforslag, som derpå indgår på<br />
linje med ændringsforslag indsendt af<br />
medlemmerne (se punkt 7).<br />
5. Lørdag den 26. august<br />
Efter hovedbestyrelsesmødet afholdes<br />
der møde i resolutionsudvalget.<br />
6. Tirsdag den 29. august<br />
Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens<br />
eventuelle indstillinger<br />
fra mødet lørdag den 26. august samt<br />
resolutionsudvalgets indstillinger udsendes<br />
til landsmødedeltagerne. Det er<br />
denne materialesamling, som landsmødedeltagerne<br />
kan tage med og bruge<br />
under landsmødet, idet ændringsforslag<br />
optrykkes i et særskilt bilag.<br />
7. Mandag den 4. september kl.<br />
10.00<br />
Frist for indsendelse af ændringsforslag<br />
støttet af minimum 7 personer.<br />
8. Mandag den 4. september<br />
Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor<br />
der udarbejdes indstillinger til rettidigt<br />
indsendte ændringsforslag.<br />
9. Tirsdag den 5. september<br />
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets<br />
indstillinger lægges på nettet.<br />
Efter denne dato kan der ikke lægges nyt<br />
på nettet eller rettes i det, der er lagt på.<br />
FRISTER FOR RESOLUTIONSFORSLAG<br />
Ændringsforslagene udsendes ikke til<br />
landsmødedeltagerne.<br />
10. Lørdag den 16. september kl.<br />
10.00<br />
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets<br />
indstillinger ligger omdelt i<br />
landsmødesalen til landsmødedeltagerne<br />
ved ankomsten.<br />
11. Lørdag den 16. september<br />
Indtil kl. 12.30 kan mulige „aktualitets-resolutioner“<br />
stilles af 25 delegerede eller<br />
resolutionsudvalget.<br />
Indtil kl. 15.00 kan 25 delegerede eller<br />
resolutionsudvalget stille ændringsforslag<br />
til resolutionerne.<br />
12. Lørdag den 16. september eftermiddag<br />
Landsmødet vælger et redaktionsudvalg,<br />
der behandler eventuelt stillede<br />
ændringsforslag og eventuelle forslag<br />
til „aktualitetsresolutioner“. I henhold til<br />
forslaget til landsmødeprocedure kan<br />
resolutioner – herunder aktuelle – vedtages<br />
på landsmødets første dag.<br />
13. Søndag den 17. september<br />
morgen<br />
Eventuelle ændringsforslag til alle typer<br />
af resolutioner med redaktionsudvalgets<br />
indstillinger ligger omdelt til deltagerne<br />
ved mødets begyndelse.<br />
Fuldmagt<br />
Stillere af resolutionsforslag, der ikke<br />
selv deltager i landsmødet, skal give<br />
fuldmagt til en landsmødedeltager til at<br />
trække hhv. opretholde et resolutionsforslag<br />
på landsmødet. Har ingen fuldmagt,<br />
har kredsformanden ret til at gøre dette<br />
på vegne af forslagsstillerne, såfremt det<br />
skønnes, at forslaget er helt eller delvist<br />
indarbejdet i et andet forslag.<br />
Mandag den 21. august 2006 kl. 9.00: Sidste frist for fremsættelse af resolutionsforslag.<br />
Forslagene skal være på max. 150 ord og have mindst 7 stillere.<br />
Mandag den 4. september 2006 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse<br />
af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere.<br />
Lørdag den 16. september 2006: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 delegerede<br />
eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. Indtil kl. 15.00 kan<br />
min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget stille ændringsforslag.
LØRDAG D. 16. SEPTEMBER<br />
Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD<br />
02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter,<br />
c. Formand for stemmetællerudvalget<br />
03 Vedtagelse af landsmødeprocedure<br />
Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD<br />
Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand<br />
MARIANNE JELVED<br />
Kl. 11.10 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem<br />
ANDERS SAMUELSEN<br />
Kl. 11.20 07 Politisk forhandling om beretningerne<br />
Kl. 12.30 Frokost<br />
Kl. 13.45 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag<br />
Kl. 14.00 09 Politisk forhandling om beretningerne og resolu-<br />
tionsforslagene<br />
Kl. 15.20 10 Afslutning på forhandlingerne<br />
Kl. 15.40 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af<br />
redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag<br />
Kl. 15.40 12 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag<br />
og debat om disse<br />
Kl. 16.30 13 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45<br />
Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.<br />
SØNDAG D. 17. SEPTEMBER<br />
Kl. 09.00 14 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,<br />
c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor-<br />
trædere, d. Revisionsselskab<br />
Kl. 09.20 15 Organisationsberetning ved sekretariatsleder<br />
JESPER GRONENBERG<br />
Kl. 09.30 16 Beretning fra <strong>Radikal</strong> Ungdom ved formand<br />
ZENIA STAMPE MORTENSEN<br />
Kl. 09.40 17 Forhandling om beretningerne fra pkt. 15<br />
og 16<br />
Kl. 09.50 18 Godkendelse af regnskab for 2005<br />
Kl. 10.00 19 Fastsættelse af kontingent for 2007 og vejledende<br />
kontingent for 2008<br />
Kl. 10.10 20 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor-<br />
slagene<br />
Kl. 10.50 21 Debat om resolutionsforslagene<br />
Kl. 12.15 Frokost<br />
Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene<br />
Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes<br />
Spil sammen på landsmødet<br />
Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet,<br />
hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med<br />
at spille folkemusik sammen efter middagen.<br />
I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert<br />
til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev<br />
I er velkomne til at ringe til mig på 33 37 47 19 eller 65 96 51 00,<br />
hvis I har spørgsmål.<br />
Bente Dahl, Morud<br />
LANDS-<br />
<strong>Radikal</strong>e • Nyborg Strand<br />
MØDET<br />
16.–17. september 2006<br />
radikale.dk<br />
PRAKTISKE OPLYSNINGER<br />
ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong> og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet<br />
valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang<br />
til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For<br />
delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet af<br />
landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående<br />
tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet<br />
ved ankomsten.<br />
DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal<br />
vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er<br />
indberettet som delegerede fra kredsforeningen.<br />
Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler<br />
den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger<br />
kr. 150 pr. delegeret. Det er en forudsætning for rejsetilskud,<br />
at den delegerede har deltaget i hele landsmødet.<br />
TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist:<br />
8. september 2006. Det letteste for både landmødedeltagerne<br />
og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/landsmode.<br />
Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet<br />
i hænde senest den 13. september – om muligt gerne før. Afbestilling<br />
skal være skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for<br />
de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan afsættes til anden side.<br />
Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende landsmødematerialet,<br />
når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en<br />
oversigt over deltagerne.<br />
INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til<br />
Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller<br />
tlf. 65 31 31 31. Prisen for værelserne er specialpriser for Det <strong>Radikal</strong>e<br />
<strong>Venstre</strong>s landsmøde. Prisen er incl. morgenmad.<br />
INDKVARTERINGSMULIGHEDER:<br />
Forudbestiling direkte til Hotel Nyborg Strand nødvendig!<br />
• Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 450<br />
• Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 550<br />
• Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 730<br />
• Dobbeltværelse pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 425<br />
• 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350<br />
• „Sovesal“ (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95<br />
(Husk liggeunderlag og sovepose. Håndklæder og morgenmad er<br />
incl.)<br />
Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive<br />
tale om indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca.<br />
15 min. gang fra Nyborg Strand).<br />
MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig!<br />
• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150<br />
• Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200<br />
• Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150<br />
BUSTRANSPORT:<br />
• Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 285<br />
BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved<br />
ankomsten til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg<br />
Strand. Lørdag den 16. september åbner bureauet fra kl. 8.30.<br />
Betaling af overnatning sker direkte til Hotel Nyborg Strand.<br />
23
I N DSPA R K<br />
En milliard<br />
til økologien<br />
Der er så dejligt ude på landet – om<br />
sommeren, synes alle turisterne. Men<br />
der skal gøres en målrettet indsats<br />
for at fastholde livet i landdistrikterne<br />
året rundt. En af måderne er at støtte<br />
det økologiske landbrug.<br />
Af Ole Glahn,<br />
MF, landbrugsordfører<br />
DET ØKOLOGISKE LANDBRUG skal styrkes<br />
og landdistrikterne udvikles. Det skal ske ved<br />
at afsætte 1 milliard kroner over en syvårig<br />
periode til at styrke det økologiske landbrug.<br />
Pengene skal skaffes ved at målrette nogle af<br />
de midler, Folketinget og regeringen har afsat<br />
til udvikling i landdistrikterne, samt fra de forældede<br />
landbrugsstøtteordninger.<br />
Danmark har en enestående chance for at<br />
gå forrest i satsningen på økologisk landbrug.<br />
Ved at styrke økologien styrker vi videns- og<br />
teknologiudviklingen i retning af mindre miljøbelastende<br />
fødevareproduktion og øget<br />
dyrevelfærd – til gavn for både forbrugere og<br />
landbruget.<br />
Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at<br />
forbrugerne efterspørger flere økologiske<br />
produkter. Salget af økologiske varer er nemlig<br />
steget med 12 procent fra 2004 til 2005.<br />
Samtidigt kan økologien kan være med til<br />
at skabe liv på landet. En satsning på økologisk<br />
landbrug skaber udvikling i landdistrikterne,<br />
da der skabes flere arbejdspladser. Det<br />
økologiske landbrug vil samtidig udgøre en<br />
nicheproduktion på et globaliseret marked<br />
og have turistmæssigt potentiale.<br />
Puljen på over 100 million kroner om året<br />
skal kunne søges af økologer og traditionelt<br />
dyrkende, der vil opfylde økologiske krav på<br />
de dyrkede arealer. Her er en række konkrete<br />
idéer til, hvordan pengene skal bruges. Disse<br />
forslag vil vi tage med, når vi skal diskutere<br />
fordelingen af det danske landdistriktsprogram<br />
2007–2013 med regeringen.<br />
• Vi vil støtte produktudvikling og innova-<br />
tionsaktiviteter, der sigter mod kvalitet og<br />
konkurrencedygtighed. Produkter som<br />
kommer fra mikro- og småproducenter, og<br />
investeringer og udviklingsarbejde, som<br />
også sigter mod miljø og dyrevelfærd,<br />
skal i fokus. Eksempelvis bioafgasning af<br />
kløvergræs, som giver energi og en værdi-<br />
fuld gødningsmasse til rent økologiske<br />
planteavlsbrug.<br />
• Der skal etableres en ny ordning for „Dy-<br />
revelfærd i det åbne land”, som er en dyrevelfærdsbetinget<br />
støtte på linie med MB<br />
(MiljøBetinget)-støtte. Ordningen skal<br />
fremme dyrevelfærd, der er tæt på niveau<br />
et i økologisk husdyrbrug. De centrale ele-<br />
menter fra økologi – at alle dyr går ude,<br />
dagslys, ingen binding af dyrene eller vold-<br />
somme fysiske indgreb som næbtrimning,<br />
tandklipning eller halekupering, transport-<br />
krav – burde medtages.<br />
• Der skal også gives støtte via en ordning<br />
til forbedring af naturforhold på gården, på<br />
baggrund af en naturplan. Øger landman-<br />
den andelen af gårdens naturarealer, gives<br />
tilskud til etableringsudgifter, dvs. det der<br />
skal graves, plantes og ryddes.<br />
• Man skal kunne få støtte til ændringer af<br />
stald og drivgang, der er påkrævet, for at<br />
landmanden kan leve op til nye eller eksi-<br />
sterende krav under kvalitetsmærkeord-<br />
ninger (herunder økologi), hvor der er sup-<br />
plerende krav til dyrevelfærd. Eksempelvis<br />
omlægning af svinestalde, der i dag<br />
er for små til moderne stordrift, til økologi<br />
ske forhold med løbegårde og udeareal.<br />
‚‚<br />
Vi kan ikke pege på<br />
Maskinel magasinpost<br />
ID 42158<br />
Afs. Postboks 7777<br />
7000 Fredericia<br />
Helle Thorning som<br />
statsministerkandidat.<br />
Hverken nu eller efter<br />
et valg. Vores partier er<br />
gledet fra hinanden på<br />
områder, som vi <strong>Radikal</strong>e<br />
vurderer som helt<br />
afgørende for Danmarks<br />
ve og vel. Derfor er det<br />
ikke noget, vi bare kan<br />
lægge af os igen efter et<br />
valg og så sige, ’lad os<br />
nu gøre Helle Thorning<br />
til statsminister’.<br />
Margrethe Vestager<br />
i „Altinget”