Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

RADIKAL

POLITIK 8

28. juni

2006

Der er ikke noget

at komme efter

Kritikken, udfordringerne

og de fastlåste fronter i

udlændingedebatten

2

Politik frem

for postnumre

EN GOD NYHED: DANMARK har fået en

valglovsreform helt efter Det Radikale Venstres

ønsker, men det skete efter et uskønt forløb

præget af socialdemokratiske særønsker

i Århus amt. Demokratiet var lige ved at blive

gidsel for socialdemokratiske fraktionskampe.

Men først til forhistorien. Den nye kommune-

og regionsstruktur nødvendiggjorde

en valglovsreform, så Folketinget

nedsatte i 2004 en „parlamentarisk arbejdsgruppe”,

som skulle komme med udspil

til nye storkredse og andre nødvendige

tilpasninger af valgloven.

Arbejdsgruppen havde som udgangspunkt,

at der skulle være sammenhæng mellem

regionerne, den nye kommunestruktur

og valgloven. Der skulle være entydighed. I

24 tilfælde er kommunen nu lig opstillingskredsen.

Andre 25 steder udgør to kommuner

en fælles opstillingskreds. Og vigtigst af

alt: Der kommer kun én „brudt kommune”

– Esbjerg/Fanø, hvilket var uundgåeligt. I de

største byer er der fortsat flere opstillingskredse

pr. kommune.

Ideen om brudte kommuner var et problematisk

socialdemokratisk fingeraftryk,

som ville have betydet, at et udsnit af borgerne

i en kommune ved folketingsvalg

skulle være i opstillingskreds med alle borgerne

i en mindre nabokommune. I Århus

skulle en del af byen således have været lagt

sammen med Odder og Samsø. Det havde

været ikke blot en skønhedsplet, men direkte

problematisk for organiseringen af lokalt

politisk arbejde i opstillings- og storkredse.

D Å R L I G E B I L L E D E R I F O R R I G E N U M M E R

Det var ikke kun i dit eksemplar af den seneste udgave af Radikal Politik, at en række

af billederne så meget mørke og grumsede ud. Det gjorde de i hele oplaget på grund

af en teknisk fejl på trykkeriet.

Det er vi i redaktionen naturligvis meget kede af, for gode illustrationer er et meget

væsentligt element i at skabe et blad, man får lyst til at læse – og billederne spiller ofte

en selvstændig, informerende eller kommenterende rolle. Et billede siger mere end

1000 ord, lyder en lidt forslidt, men meget rigtig, vending.

God sommer. Forhåbentlig med plads til både masser af afslapning og politiske

debatter, hvor vi som radikale kan holde liv i diskussionen om Den Anden Vej.

Bjarke Larsen, redaktør

FO R MAN D E N SK R I V ER

MANGE HÆFTER SIG fejlagtigt ved opstillingskredsen

som valglovens omdrejningspunkt,

men MF’erne vælges formelt

og reelt i stor/amtskredse, Ikke i opstillingskredse.

Fokuseringen på opstillingskredsen

antyder, at der er folk, der ikke ved, at

enkeltmandsvalg blev afskaffet i Danmark

for snart 100 år siden.

Valgloven er nu efter Landsforbundets

ønsker, og to forhold var afgørende.

1. Vi udarbejdede et omfattende høringssvar,

som flyttede synspunkterne hos flertallet

i Folketingets kommunaludvalg.

2. Den radikale vælgerforeningsformand

i Århus skaffede opbakning fra alle lokale

partier minus et enkelt til en aktiv modstand

mod socialdemokraternes fikse ide

med „brudte kommuner”.

Vi fik begge foretræde for Kommunaludvalget,

og vores synspunkter gjorde

indtryk, idet arbejdsgruppens enstemmige

indstilling om brudte kommuner under udvalgsarbejdet

blev fejet af bordet.

Resultatet er nu en god valglov, som vil

lette det lokale arbejde. Landsforbundets nye

vedtægter skal sammen med valgloven gøre

koblingen mellem de kommunale strukturer

og valgloven så enkel, at ikke mindst nye

medlemmer hurtigt kan overskue den politiske

struktur og deres egne påvirkningsmuligheder

– uanset deres private postnummer!

VALGLOVEN SIKRER forholdstalsvalg og

tager ved mandatfordelingen, „hensyn til

indbyggertal, vælgertal og befolknings-

tæthed”, som grundloven fordrer. Det

indebærer, at et landsdækkende parti let

vil få mandater i alle dele af riget. Mandaterne

falder ikke kun på „fede jorder”.

Denne spredning er med til at styrke

det lokale politiske arbejde, fordi et parti

– groft sagt – kan få valgt repræsentanter

mange steder, hvis det bare opnår 10-12

mandater.

Derfor er opstillingskredsens betydning

stærkt overvurderet. Det enkelte folketingsmedlem

vælges nemlig ikke i opstillingskredsen,

men i storkredsen.

Det er amtet/storkredsen, der er folketingsmedlemmets

repræsentative udgangspunkt.

Hvis vi kun tænker i, hvem

der opstilles lige præcis i vores lokale opstillingskreds

med vores postnummer, er

vi ofre for ren sognepolitik.

Det afgørende er den samlede radikale

liste i den enkelte storkreds. Den skal garantere

et bredt sammensat tilbud med

lutter kvalificerede folk. Det er udfordringen

ved opstillingerne.

Tænk på storkredsen som helhed og

ikke kun på opstillingskredsene. Tænk

først og fremmest på, hvordan Det Radikale

Venstre samlet får det bedst mulige

valg i hele storkredsen.

Med et moderne Hørup-citat: Del jer efter

politiske anskuelser og ikke efter jeres

private postnumre!

bald@radikale.dk

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),

Jesper Gronenberg, Anna

Ebbesen, Johannes Sørensen, Tomas

Bech Madsen, Astrid Haug og Birgit

Voigt.

ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre).

Gratis for Det Radikale Venstres

medlemmer.

LAYOUT: Helle Bøye Christensen.

TRYK: Skive Folkeblad.

OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X

Det Radikale Venstre

Christiansborg • 1240 Kbh. K

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51

girokontonr. 200 32 01

radikale.dk • radikale@radikale.dk

redaktion: redaktion@radikale.dk

En reform for

vores

børns

skyld

Af Jacob Blomgren Knudsen,

chef for Politisk-Økonomisk Afdeling

Velfærdsreformen bærer tydelige

aftryk af de idéer, som Det

Radikale Venstre selv har foreslået

SKAL VELLØNNEDE, ÆLDRE borgere

med store private pensioner fortsat kunne

spille golf, mens de nyder efterlønnen?

Nej – ikke ifølge den radikale tankegang.

Den nye velfærdsreform løser ikke

helt det problem, men reformen hæver

dog grænserne for pension og efterløn.

Det Radikale Venstre har igennem en

årrække peget på det uholdbare i en efterlønsordning,

der frister beskæftigede

med arbejdsevnen i fuld behold til tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når

det samtidig er velkendt og dokumenteret,

at der på længere sigt vil være brug

for erstatninger for de store årgange af

medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet

og går på pension. Efterlønsordningen

er alt for dyr for staten i sin hidtidige udformning.

Havde vi fortsat uden at gribe

ind, ville der i fremtiden ganske enkelt ikke

være råd til ordentlig service for ældre,

børn og unge og samfundets svageste.

Derudover har efterlønsordningen et

andet problem: den gør det svært for de

ældre – og særligt gruppen af 55–59-årige

- at skifte til nyt job eller at gå fra ledighed

til beskæftigelse. Mange arbejdsgivere

frygter, at medarbejdere i denne gruppe

snart går på efterløn, og det kan dæmpe

lysten til at ansætte ældre. Dertil kommer

et manglende økonomisk incitament for

denne gruppe til beskæftigelse: ledige i aldersgruppen

55–59 år har hidtil ikke kunne

falde ud af dagpengesystemet, da de

har haft en forlænget dagpengeperiode.

Nu er tilbagetrækningsalderen for såvel

efterløn og folkepension øget med 2

år. Og den vil fra 2025 blive øget yderli-

gere, såfremt den gennemsnitlige levetid

stiger. Med radikale øjne er det en klar

sejr i reformen. Det øger – ifølge regeringens

beregninger – arbejdsstyrken med

ca. 86.000 personer i 2025 og næsten

96.000 personer i 2040.

Endvidere bliver særreglerne for de

55–59-årige afskaffet. De ældre får – på

linje med alle andre – ret til 4 års dagspenge.

Samtidig vil denne aldersgruppe

skulle tilbydes aktivering efter 9 måneder

og intensiv aktivering efter 2 ½ år.

Det har for det Det Radikale Venstre

længe været et grundlæggende princip,

at alle sikres en plads på arbejdsmarkedet,

og at man ikke gennem diskriminering

eller overførsler udstøder folk fra

det fællesskab, som arbejdsmarkedet

også er. Med reformaftalen garanteres

nu, at der bliver plads til de lidt ældre på

arbejdsmarkedet. Og der brydes med

VE LFÆ R DSR E F O R M

Hele formålet med den ny aftale

om velfærd er at sikre, at ikke

bare de ældre i dag fortsat kan

få en god offentlig service, men

at også kommende generationer

kan leve i et velfærdssamfund.

princippet om at holde de ældre væk fra

arbejdsmarkedet med dagpengebetalinger

i lange perioder. Tværtimod sendes et

vigtigt signal med reformaftalen – der er

brug for alle, også de ældre!

Hjælp til nedslidte

Men hvad så med de mennesker, der

ikke kan påtage sig et arbejde? På grund

af stress, nedslidning eller udbrændthed.

Igen er en af de radikale mærkesager

med i den nye aftale: Der afsættes

3 mia. kr. til en fond, der skal forebygge

og forhindre fysisk og psykisk nedslidning

på arbejdspladserne. Fonden skal

støtte projekter på private og offentlige

arbejdspladser, der forebygger og reducerer

nedslidning. Hvert år giver fonden

350 mio. kr. ud til projekter, der forebygger

nedslidning af lønmodtagerne. Der

Fortsættes nederst side 4 »

3

Regeringen har

umotiveret valgt

at stramme reglerne

for udlændinge

i forbindelse med

velfærdsaftalen.

4

Radikalt nej til nye

udlændingeregler

» bliver også projekter, der søger en rehabilitering

af den gruppe, som grundet

sygdom, handicap eller nedslidning m.v.

er røget ud af arbejdsmarkedet. Der kan

være tale om forsøgsprojekter, men også

om utraditionelle initiativer, der styrker

bevidstheden om farerne forbundet ved

rygning, alkohol og fedme.

Initiativet er vigtigt, fordi det sætter ind

der hvor problemet til nedslidning oftest

opstår – nemlig på arbejdspladsen. Pengene,

der skydes i fonden anvendes til

noget aktivt – og hindrer forhåbentligt at

flere vælger den passive efterlønsvej.

Alt i alt bærer reformaftalen flere radikale

fingeraftryk. Men det er klart, at

ikke alle Det Radikale Venstres velfærds-

Det ny velfærdsforlig indeholder

et kapitel om indvandring, som

regeringen og Dansk Folkeparti

er alene om

Af Laura Friberg Nielsen

HVORDAN SIKRER VI, AT veluddannede

mennesker fra andre lande kommer til

Danmark for at arbejde?

Dét spørgsmål har Det Radikale Venstre

sammen med regeringen overvejet i forhandlingerne

om fremtidens velfærd.

I aftalen er det blevet til et ”Afsnit 7”,

som handler om at tiltrække veluddannede

udlændinge, afskrække dårligt uddannede

og indføre den hidtil skrappeste

pisk i forsøget på at motivere udlændinge

til at arbejde. Problemet er, at regeringen

er langt bedre til at afskrække end til at

tiltrække udlændinge. For når det gælder

om at tiltrække de kvalificerede udlændinge,

som det danske arbejdsmarked skriger

efter, er regeringen og især Dansk Folkeparti

så bange for, at Danmark skal overrendes

af udenlandske horder, at gulerødderne

slet ikke er til at se for bureaukrati

og kontrolforanstaltninger.

Regeringen er mindre forsigtig, når

det handler om at afskrække familiesammenføringer,

f.eks. indføres en test efter

Hollandsk forbillede. Prøven skal bestås,

mens ansøgeren stadig er i hjemlandet.

Testen kræver at udlændingen kan „for-

E N R E F O R M F O R V O R E S B Ø R N S S K Y L D. . . fortsat fra side 3

ønsker kom med i aftalen. Sådan er det

med et politisk kompromis. De radikale

ambitioner er langt højere end det, der

kunne opnås politisk flertal for. Især på

skatte- og udlændingeområdet er det

forbløffende, så få og blodfattige ambitionerne

har været fra regeringens side.

Problem: Skattestop

Regeringen har nægtet enhver diskussion

af sit eget skattestop. Og med Socialdemokratiets

tilslutning til skattestoppet

har der i forhandlingsforløbet ikke

været udsigt til nogen som helst reform

på det område. Til trods for at velfærdsudfordringerne

kalder på ændringer i

skattesystemet. Skal flere trækkes ind

VE LFÆ R DSR E F O R M

stå hverdagsudtryk og besvare simple

spørgsmål på dansk samt have et vist

kendskab til det danske samfund, herunder

normer og værdier”. Forslaget indebærer

et eksamensgebyr på 2500 kroner.

For de udlændinge som er kommet

igennem nåleøjet og ind i Danmark, indføres

en „integrationseksamen”, som bliver

betingelsen for nogensinde at opnå

permanent opholdstilladelse - og dermed

ret til at søge om statsborgerskab og

opnå stemmeret. Integrationseksamenen

indebærer, at udlændingen skal bestå

en danskprøve, som også er kravet for at

søge optagelse på et dansk universitet.

Dernæst indebærer integrationseksamenen

at udlændingen skal have 2½ års fuldtidsarbejde

bag sig. Der er ingen undtagelse

for flygtninge, ingen undtagelse for

traumeramte eller handicappede. Endelig

kan ingen udlænding opnå ret til fuld kontanthjælp

frem for starthjælp, før integrationseksamen

er bestået. Dermed er der

skabt grobund for en permanent social og

demokratisk underklasse i Danmark

Alt i alt kan man kun begræde, at regeringen

i den grad ligger hindringer

i vejen, for at vi kan tiltrække kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft, og i stedet

bliver ved med at fokusere på at gøre

forholdene for udlændinge i Danmark

så dårlige som muligt. Derfor står Det

Radikale Venstre uden for denne del af

aftalen om velfærdsreformer.

på arbejdsmarkedet, må arbejdskraften

ganske enkelt beskattes mindre, end

tilfældet er i dag. Skatten bør sænkes og

modsvares af en ændret boligskat. Det

vil sætte yderligere gang i arbejdsmarkedet

og sikre plads til endnu flere.

Som overvismand Peter Birch Sørensen

har påpeget, så er der ikke økonomisk

råderum, dvs. plads i statens budget,

til at videreføre skattestoppet efter

år 2010. Velfærdsreformen indeholder

ikke noget svar på dét problem. Vi havde

gerne set lige præcis skattesystemet inddraget

i forhandlingerne. Det blev det

ikke – og derfor forestår der stadig en

opgave for Folketinget – og for Det Radikale

Venstre.

FOTO : U L L A VO I G T, D R

Bedre udviklingsmuligheder for

Public Service, lokale medier og

kommercielle medier. Det er resultatet

af det nye brede medieforlig

med mange radikale fodaftryk.

Af Simon Emil Ammitzbøll,

MF, Medieordfører

DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG over

det nye medieforlig, alle partier undtagen

Enhedslisten indgik i begyndelsen af juni, og

som skal gælde frem til 2010. Både de mange

radikale fodaftryk, men også den brede

forligskreds giver anledning til at få smilet

frem. I otte år har forskellige regeringer gjort

mediepolitikken til en kampplads med smalle

forlig til følge. Nu er vi igen på rette spor,

så borgerne og branchen kan forvente et

mere fast politisk grundlag for medierne.

Kvalitet til børnene

DR’s fremtid havde en helt central rolle i

diskussionerne. Og det endte med mange

gode resultater. DR skal bl.a. oprette en

tredje tv-station, som bliver en kombineret

børne- og historiekanal. Vi havde egentlig

ønsket to selvstændige kanaler, men

resultatet er nu meget godt – især når man

husker på, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne

udsendte et forslag om, at DR

skulle forbydes at lave en historiekanal!

På børneområdet er det vigtigt, at der

bliver skabt noget kvalitets-tv til børnene.

Med den nye børnekanal bliver der skabt et

alternativ til tegnefi lmsstrømmen – endda

på en reklamefri kanal. Børnekanalen var en

Radikale

medieaftryk

DR styrkes bl.a. ved, at der skal laves en særskilt børne- og historiekanal, og efter radikalt ønske skal DR lave egentlig tv-dramatik rettet imod børn.

mærkesag for alle oppositionspartierne, men

efter radikalt ønske bliver det et krav til DR,

at der skal laves egentlig tv-dramatik rettet

imod børn.

Af andre nyskabelser på DR-området kan

nævnes, at vi har fået med, at DR får en ekstra

forpligtelse til at dække europæisk kultur

og historie. Og at alle partier nu anerkender

DR som den førende danske Public Serviceudbyder

– også efter 2010.

Ud med politikerne

Med hensyn til DR’s bestyrelse er det stort

set den radikale model, som blev kompromisset

mellem partierne. Det betyder, at der

stadig udpeges bestyrelsesmedlemmer af

de seks største partier i Folketinget, men at

disse medlemmer ikke må være medlem af

eller kandidat til Folketinget, Europa-Parlamentet,

regionsråd eller byråd. Sidstnævnte

dog først fra 2011.

Endelig skal DR lægge fl ere penge ude i

det private produktionsmiljø. Regeringen

havde ingen ambitioner på området i sit udspil.

Men fælles pres fra Dansk Folkeparti og

Det Radikale Venstre fi k lagt mere produktion

ud af huset. Det vil gavne det private

produktionsmiljø – og DR kan sagtens klare

det. DR får jo fl ere ressourcer end i dag.

Krav til public service

Det Radikale Venstre accepterede allerede for

et år siden privatiseringen af TV2. For os var

det springende punkt bodssystemet. Vi har

lavet en aftale, hvor der vil blive slået hårdere

ned på et privat TV2, hvis det ikke overholder

public service-kontrakten med staten.

Både DR og TV2 får i øvrigt en ekstra

forpligtelse til at investere i dansk fi lm.

Den nærmere fordeling mellem forskellige

typer af fi lm bliver først besluttet i forbindelse

med fi lmforligsforhandlingerne i

efteråret.

Nu er der jo også Public Service ud over

DR og TV2. I den forbindelse bliver der

med forliget oprettet en Public Servicepulje,

der skal støtte TV-dokumentar og

TV-drama på stationer, som ikke modtager

off entlige midler i øvrigt.

Mere til græsrodsmedier

For at styrke de lokale og regionale medier,

bliver puljen til græsrodsmedierne øget til

knap 51 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning

på over 50 pct. På TV-siden skal stationerne

i fremtiden sende på en lokalfrekvens på

det digitale TV-net. På den frekvens får TV2regionerne

også en ekstra times sendetid

fra 20–21. Det er realiseringen af et gammelt

radikalt ønske.

Medieclicens

Endelig skal det med, at TV-licensen bliver

afl øst af en medielicens. Det giver en fremtidssikring

af DRs fi nansiering, men vi havde

foretrukket en model, der var helt teknologineutral.

Med regeringens skattestop

døde al diskussion om en skattefi nansiering,

der dog også har den ulempe, at den

er mere følsom over for fi nanslovsforhandlinger.

Derfor foreslog vi den obligatoriske

husstandslicens. Men spørgsmålet er, om vi

i fremtiden undgår diskussionen om skattefi

nansiering.

5

6

Der er ikke noget

at komme efter

Alle kritiske rapporter om dansk

udlændingepolitik er blevet tilbagevist,

siden Fogh kom til magten.

Vi genopfrisker hukommelsen.

Af Laura Friberg Nielsen

DER GÅR SJÆLDENT RØG UDEN en

brand, lyder et dansk ordsprog, og at

dømme efter den kritik der de sidste år er

regnet ned over både den danske udlændingelovgivning

og den administrative

praksis i Udlændingestyrelsen, så er der

grund til at tro, at hele Danmark står i lys

lue. Nedenstående gennemgang er ikke

udtømmende, men den opsummerer

den væsentligste – og mest omdiskuterede

– kritik.

Hertil kommer kritikken fra bl.a. Velfærdskommissionen,

The Economist,

OECD etc, som siger, at Danmark skal

Der er efterhånden ikke mere plads i regeringens

foretrukne arkiv for kritiske rapporter.

åbne grænserne for ikke at få et overophedet

arbejdsmarked.

Og hertil kommer yderligere opfølgende

kritik fra Institut for Menneskerettigheder

samt kritikken fra læger, præster

og forfattere samt borgerlige politikere

som Eyvind Vesselbo og Henriette Kjær.

Men nej – „Der er ikke noget at komme

efter”. „Der er ikke fejet noget ind under

gulvtæppet”, som daværende statsminister

Poul Schlüter sagde i sin tid.

Marts 2002: UNHCR kritiserer den nye

udlændingelovgivning, herunder især

starthjælpen, indskrænkningen af flygtningebegrebet

og at flygtninge skal vente

7 år, før de kan få permanent opholdstilladelse

m.v. Kritikken overhøres.

Juli 2004: Europarådets Menneskerettighedskommissær,

Alvaro Gil-Robles,

kritiserer den danske udlændingelovgivning,

og opfordrer til, at reglerne for

familiesammenføring ændres, at Flygtningenævnet

igen får en bredere sammensætning,

at der indføres en mere

fleksibel tildeling af opholdstilladelser til

udenlandske kvinder, som går fra voldelige

partnere, og at ofre for menneskehandel

skal sikres længere opholdstilladelse.

Integrationsminister Bertel Haarder svarede,

at Gil-Robles, med sin spanske baggrund,

ikke forstår sig på f.eks. ligestilling.

I september 2004 kom den officielle

gendrivelse af kritikken i form af et notat

fra Integrationsministeriet.

Oktober 2004: Institut for Menneskerettigheder

går i en sønderlemmende

rapport videre end menneskerettighedskommissæren

og beskylder de danske

regler om familiesammenføring for både

at være diskriminerende og i strid med

den europæiske menneskerettighedskonvention.

Institut for Menneskerettigheder

blev straks kritiseret af både

regeringspartierne og Socialdemokratiet,

for at komme for sent med sin kritik.

De skulle have råbt op, inden lovene blev

vedtaget.

November 2004: ECOSOC kritiserer

udlændingelovgivningen. FNs Komité

for Økonomiske, Sociale og Kulturelle

Rettigheder konkluderer, at 24 års reglen

strider mod retten til et familieliv. Der er

også kritik af tilknytningskravet og starthjælpen.

Kritikken overhøres.

Januar 2005: UNHCR fastholder at

starthjælpen er i strid med FN’s flygtningekonvention

i et brev til den radikale

folketingskandidat Christian Friis

Bach.

Januar 2005: FN’s Menneskerettighedskomité

fastslår, at Danmark har

handlet i strid med de internationale

konventioner ved at udvise en ugander,

som risikerer tortur og forfølgelse i

hjemlandet. Ifølge Bertel Haarder havde

komiteen ikke grundlag for at kritisere

den danske udvisning. Danmark ankede

afgørelsen, men fik afslag i august 2005.

December 2005: Europarådets Ministerkomité

kritiserer Danmark for

intolerance. De 45 andre regeringer i Ministerkomiteen

vedtager en resolution på

baggrund af konventionen om beskyttelse

af nationale mindretal og kritiserer den

danske politik over for etniske og religiøse

mindretal. Kritikken afvises blankt af

den danske regering med henvisning til,

at Danmark ikke anerkender indvandrere

og flygtninge som nationale mindretal.

Februar 2006: Red Barnet og Amnesty

International vurderer, at det er i strid

med FN’s Børnekonvention, at regeringen

vil gøre det muligt at udvise udlændinge

under 18 år, også selv om deres

forældre stadig bor i Danmark, og de

„Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.”

sagde Schlüter om Tamilsagen,

som endte med at vælte hans

regering. „Der er ikke noget at komme

efter,” siger Fogh i dag gang på gang.

Ër manglende vilje til selvransagelse

et permanent træk ved borgerlige

regeringsledere?

unge ikke har nogen tilknytning til hjemlandet.

Kritikken overhøres.

Marts 2006: Rigsrevisionen kritiserer

arbejdet i Udlændingestyrelsen, som

sker for langsomt, for lemfældigt og uden

tilstrækkelig selvkontrol, ligesom ledelsen

har svigtet sit ansvar fatalt. Folketingets

statsrevisorer tildeler ministeren en

alvorlig røffel, som øjeblikkeligt resulterer

i en reel organisatorisk genfødsel af

Udlændingestyrelsen. Styrelsens direktør

tager sin afsked, og Udlændingestyrelsen

bebuder sit navneskifte til „Udlændingeservice”.

Rikke Hvilshøj er så opsat på at

bevise, at hun tager kritikken alvorligt, at

hun 14 dage senere får endnu en røffel af

statsrevisorerne, denne gang for at have

lækket Rigsrevisionens rapport, før den

var offentliggjort, og for at prøve at „tage

æren” for undersøgelsen.

Marts 2006: Folketingets Ombudsmand

kritiserer, at regeringen i 2003

gennemførte en praksisændring, som

lempede retten til familiesammenføring,

uden at offentliggøre dette. Det var ifølge

Ombudsmanden i strid med god forvaltningsskik,

fordi der er en betydelig risiko

for, at de borgere, der rent faktisk bliver

bedre stillet ved praksisændringen, slet

ikke får kendskab til den og derfor afstår

fra at søge familiesammenføring.

April 2006: UNHCR: Stramning af udvisningsregler

er et klart brud på FNs

flygtningekonvention, fordi stramningerne

sidestiller flygtninge med andre

udlændinge, der har begået kriminalitet

og får en udvisningsdom. Ifølge FNs flygtningekonvention

må flygtninge imidlertid

kun udvises i ganske særlige tilfælde, og

kun hvis kriminaliteten er meget alvorlig.

UNHCR er med kritikken på linie med

tilsvarende kritik fra blandt andre Dansk

Flygtningehjælp, Amnesty International

og Institut for Menneskerettigheder.

Maj 2006: EU-Kommissionen underkender

dansk tolkning af regler om

arbejdskraftens frie bevægelighed.

Den danske regering har siden 2004

holdt fast i en tolkning af reglerne, hvor

kun EU-borgere, der har arbejdet, og ikke

kun boet, i udlandet, har ret til at udnytte

familiesammenføringsreglerne i andre

EU-lande og derefter vende hjem til Danmark

med ægtefællen. EU kommissionen

oplyser i et brev til den danske regering,

at denne tolkning er for rigid, og at EU’s

regler om arbejdskraftens frie bevægelighed

betyder, at EU-borgere må flytte

over grænserne, med deres familie. Kritikken

overhøres.

Maj 2006: Europarådets Racismekomité

udgiver kritisk rapport om

Danmark og skriver bl.a., at Dansk Folkeparti

har gennemtvunget en anti-indvandringsdagsorden,

som påvirker mindretalsgrupper

hårdt. Regeringen reagerede

allerede inden rapporten blev offentliggjort

ved at underkende den, og da rapporten

blev offentliggjort, erklærede statsminister

Anders Fogh Rasmussen, at han

ville smide den i skraldespanden. Regeringen

har i rapporten fået optrykt en lang

liste af „faktuelle fejl” ved ECRI-rapporten.

Ser man nærmere efter, er der dog i langt

de fleste tilfælde mere tale om fortolkningsuenigheder

end om faktuelle fejl.

7

8

FOTO : BA X LINDHAR DT, S C ANPIX

Våde bleer og

Muhammed-krise

Danmark har brug for udlændinge

til at redde velfærdssamfundet.

Vi har ikke mindst brug for veluddannede

udlændinge. Dem kan

vi kun tiltrække, hvis vi behandler

de dårligt uddannede ordentligt.

Af Elsebeth Gerner Nielsen,

MF, udlændingeordfører

Hvis vi skal have råd til

fremtidens velfærd, skal

Danmark til at behandle

sine indvandrere helt

anderledes positivt.

FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT

handlede om Muhammed og ældre, der

ligger alt for længe i våde bleer. Regeringen

ville helst tale om tegningssagen

og ytringsfrihed, medens en del andre

foretrak at blæse til kamp for mere velfærd.

Umiddelbart ser der ikke ud til at

være den store sammenhæng mellem

Danmarks forhold til en islamisk profet

og ældreplejen. Men det er der.

Danmark mangler nemlig arbejdskraft.

Ja den største trussel mod vores

fremtidige velfærd, er mangel på hænder

og hjerner. Det anerkendte engelske

tidsskrift ”The Economist” konkluderede

allerede sidste år, at den største barriere

for den ellers blændende danske økonomi,

er landets xenofobiske udlændingepolitik.

Efterfølgende har rapport på rapport

dokumenteret, at der skal skabes nye

arbejdspladser for at skaffe ekstra skatteindtægter

til finansiering af de øgede

udgifter til velfærd. I fremtiden bliver der

som bekendt mange flere, der skal forsørges,

og færre til at arbejde. Fra 2017 vil

der hvert år forsvinde 12.000 fra arbejdsstyrken,

hvis den nuværende politik videreføres.

Eller sagt på en anden måde:

Danmark har brug for udlændinge til at

redde velfærdssamfundet. Vi har ikke

mindst brug for veluddannede udlændinge.

Dem har vi desværre ikke særligt

mange af. Dels uddanner vi for få, dels er

vi ikke gode nok til at tiltrække indvan-

drere med en relevant uddannelsesbaggrund.

Hvorfor tage til Danmark?

Fra 2002 til i dag er der årligt givet arbejdstilladelse

til ca.750 udenlandske

specialister (sidste år kun 609). Det er

ikke mange, og Danmark er da også et af

de lande i det gamle EU, som er dårligst

til at tiltrække veluddannede indvandrere.

Det skyldes bl.a. en meget restriktiv

indvandringspolitik, som gør det endog

meget besværligt for udenlandske specialister

at søge til Danmark.

Samtidig er vi et af de ringeste lande

blandt de 15 gamle EU-lande til at integrere

vore indvandrere.

Oven i det kom tegningskrisen, hvis

håndtering har undermineret Danmarks

renommé i en række af de lande, hvorfra

vi eventuelt kunne hente kvalifi ceret arbejdskraft.

Hvorfor tage til et land, hvor

det er koldt, skattetrykket højt og sproget

svært? Når det så hertil oven i købet

kommer, at Danmark i stigende grad er

kendt som et land, der diskriminerer, og

hvor regeringen ikke viser vilje til at respektere

de internationale aftaler, som

beskytter borgernes rettigheder.

Generøsitet nødvendig

Det er overvejende arbejdsløse indvandrere,

som udgør potentialet i den danske

arbejdsstyrke. Det er indvandrere,

som kan besætte de nye jobs. Hvis vi ikke

får dem i arbejde, er der nul mere velfærd

til os alle sammen (medmindre vi

altså bare vælger at øge skattetrykket).

Hvad skal der til for at få indvandrerne

i arbejde? Selvfølgelig uddannelse

og selvfølgelig at det skal kunne betale

sig at arbejde. Men den vigtigste faktor

er anerkendelse. At indvandrerne føler

sig værdsat. Charles Taylor, som er en af

USAs kendteste fi losoff er, har udtrykt det

på den måde, at fl ertallet er nødt til at

udvise en vis generøsitet over for mindretallet,

hvis integrationen skal lykkes.

Alene af den grund, at et mindretal

naturligt vil indtage en forsvarsposition.

Hvis indvandrere i Danmark skal ud og

fungere som eksempelvis hjemmehjælpere,

skal de føle sig værdsat. At få skabt

en anerkendende kultur er således et af

de vigtigste redskaber, hvis integrationen

skal lykkes.

Hertil kommer, at den måde herboende

indvandrere omtales og behandles

på, har en afl edt virkning på muligheden

for at tiltrække veluddannet arbejdskraft.

Det er måske noget af forklaringen på,

at Sverige sammenlignet med Danmark

er langt bedre både til at integrere og til at

tiltrække højtuddannede. Med et eksempel:

Sverige har 207.000 højtuddannede

indvandrere, heraf 13.000 (1,5 pct.) med

en Ph.d.-uddannelse. Danmark har 62,000

højtuddannede indvandrere, heraf 637

(0,2 pct.) med en Ph.d.-uddannelse.

Højtuddannede skaber jobs

Desværre bider politikker, som på papiret

ikke har noget med hinanden at gøre,

sig selv i halen. Forudsætningen for at få

fl ere kortuddannede i arbejde er, at der

er højtuddannede til at skabe jobbene.

Hver gang en højtuddannet kommer i

arbejde, skaff es der arbejde til mindst

to mennesker med kortere uddannelse.

Med et eksempel: B&O har måttet lukke

en del af sin virksomhed i Struer, fordi

det var umuligt at skaff e ingeniører. Dermed

mistede Struer en mulighed for at

skaff e fl ere kortuddannede i arbejde. Ja

der er måske oven i købet kortuddannede,

som ender med at miste deres

arbejde.

Firkantet formuleret: For at få kortuddannede

indvandrere i arbejde, er der

brug for veluddannede udlændinge. De

kommer kun, hvis de kortuddannede behandles

ordentligt.

Der er således en nær og negativ sammenhæng

mellem regeringens udlændingepolitik

og Danmarks mulighed for

fortsat velfærd. Lige nu har Danmark et

økonomisk potentiale for at skabe op

mod 40.000 nye arbejdspladser vurderer

Det Økonomiske Råd. Manglende

reformmod og angsten for fremmede

forhindrer indtil videre Danmark i at udnytte

den mulighed. Det kan ende med,

at fremtidens ældrepleje og alle de andre

velfærdsområder bliver taberne.

RADIKAL INDVANDRINGSPOLITIK FOR VELUDDANNET

ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE STUDERENDE:

• alle højtuddannede udlændinge, som har et vist antal point, skal frit

kunne søge og tage et arbejde i Danmark til overenskomstmæssig

løn. Der givers point for f.eks. uddannelse, sprogkundskaber, arbejds-

markedserfaringer og specielle kvalifi kationer, som Danmark mangler

her og nu.

• alle green-card-indehavere skal kunne tage deres ægtefælle og børn

under 18 år med til Danmark. Ingen ret til off entlig forsørgelse, men

alle har ret til at arbejde.

• alle udlændinge, som har bestået en dansk- eller engelskprøve og har

haft fast ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i 2 år, får permanent opholdstilladelse.

• alle udenlandske studerende, som gør deres uddannelse færdig i

Danmark, får ret til at søge og tage et arbejde i Danmark (i dag er det

ikke en ret).

• de udenlandske studerende får automatisk ret til at arbejde under stu-

dierne (ikke en ret i dag).

• der bør indføres en fælles europæisk green-card-ordning, således at

udlændinge, som har fået en green-card tilladelse i et land, automa-

tisk kan søge arbejde i andre EU- lande.

9

10

Det er os selv,

vi diskuterer

Hvis Olav Hergel var politiker i stedet

for journalist, ville han fokusere

på indvandrerdrengene og sætte

ind over for de problemer og

den overkriminalitet, der er blandt

især palæstinensiske drenge. „Kan

man løse det problem, kan man

fjerne befolkningens frygt for indvandringen,”

mener han

Af Bjarke Larsen

OLAV HERGEL ER EN AF DE journalister,

der har skrevet mest om flygtninge og

asylsøgeres skæbner i Danmark og om

indvandringen i det hele taget.

I atten år var det Berlingske Tidende,

som nød godt af hans store talent, men

Olav Hergel skiftede i 2005 til Politiken,

fordi han og ledelsen på Berlingske ikke

havde samme opfattelse af, hvordan

flygtningestoffet skulle dækkes.

„De så anderledes på det end jeg, og

det er de jo i deres gode ret til.”

„Slendrianen i 90erne gik for vidt og har

skabt en holdning i befolkningen, som er

meget svær at bryde. Folk reagerer ved at

sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, og der

var jo også nogle meget konkrete grunde til

denne reaktion,” mener Olav Hergel.

FOTO : LINDA H EN R I K SEN

Frustrationerne i den anledning fik

han bl.a. afløb for ved at skrive spændingsromanen

„Flygtningen”, der nu skal

filmatiseres. Bogen, der foreløbig er trykt

i 17.000 eksemplarer i Danmark og 5.000

i Sverige, giver en ætsende ond beskrivelse

af kyniske og overfladiske medier

i selvsving, en offentlighed spundet ind

i fordomme og politikere, der styres af

spindoktorer og meningsmålinger.

Rent guf for alle med et radikalt sindelag,

skulle man synes – men Olav Hergel

vil meget gerne have sig frabedt at blive

slået i hartkorn med Det Radikale Venstre.

„Jeg er journalist og ikke politiker,” siger

han gang på gang, da vi mødes til en

snak om mediernes dækning af flygtninge,

asylsøgere og indvandrere - og han

forholder sig kritisk til en del af Det Radikale

Venstres holdninger på området.

F.eks. kan han godt forstå, at et flertal i

befolkningen fravalgte Poul Nyrups SRregering

ved valget i 2001:

„Integrationen slog jo fuldstændig fejl

i 90erne, og når f.eks. (den nuværende

Venstre-politiker) Eyvind Vesselbo kunne

vise, at 10 indvandrere var blevet til 600,

pegede han på et reelt problem, som ingen

af os vel ønskede var opstået.”

„De års slendrian gik for vidt og har

skabt en holdning i befolkningen, som er

meget svær at bryde. Folk reagerer ved

at sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’,

og der var jo også nogle meget konkrete

grunde til den reaktion: en høj kriminalitet,

en enorm arbejdsløshed og et stort

træk på de offentlige kasser i gruppen af

indvandrere. I manges øjne står De Radikale

som hovedansvarlige for indvandringen

og for den manglende indsats i

de år. Det er ikke en anklage fra min side,

men en konstatering.”

Vi drives af frygt

Samtidig mener Olav Hergel dog, at danskerne

overreagerer:

”Frygten - angsten for det nye - har

fået et stort tag i danskerne. Vi har ikke

større problemer end f.eks. Sverige og

Tyskland, men vi lader vores lidenhed

styre os. Vi handler ikke ud fra et overskud,

for vi har glemt, at der trods alt

kun er 200.000 indvandrere, og at vi

etniske danskere er de stærkeste. Pippi

Langstrømpe siger, at ’den, der er stærk,

skal også være rar’, og det er vi ikke.”

Modsat er der sket en dæmonisering

af Dansk Folkeparti, også fra radikalt

hold, som ifølge Olav Hergel ikke altid er

begrundet:

„Jeg opfatter ikke Mogens Camre,

Søren Krarup og Jesper Langballe som

racister. De kan ikke fordrage islam, men

de hader ikke den enkelte muslim. Dansk

Folkeparti kan jo godt lide Naser Khader,

selv om han siger, at det vigtigste er at

holde dem uden for indflydelse.”

Vær ærlige

Selv om Olav Hergel vrider sig på stolen,

hver gang undertegnede forsøger at få

ham til at snakke politik i stedet for journalistik,

vil han dog godt komme med et

enkelt godt råd:

„Hvis jeg var politiker, ville jeg tage fat

på indvandrerdrengene. 2. og 3. generations-indvandrerdrengene

er hovedproblemet.

Det skal man turde sige for

at kunne gøre noget ved problemet.

Det er den overkriminalitet, der vitterligt

findes, der gør os bange. Kan man løse

det problem, kan man fjerne frygten i

forbindelse med indvandringen – og når

først frygten er væk, kan vi også løse alt

det andet. Jeg bliver jo ikke vred eller

bange, fordi en kvinde går rundt i burka

to skridt bag sin mand og ser undertrykt

ud. Det synes jeg højest er synd. Men

jeg bliver vred, når min datter kommer

hjem og fortæller, at dem, der truer og

går rundt og stjæler mobiltelefoner ved

strandfesten, det er andengenerationsindvandrere.”

Folk kan skelne

Olav Hergel har bragt mange flygtningeskæbner

frem i medierne. Her i foråret og

forsommeren var det især det kummerlige

liv, som de afviste asylsøgeres børn

lever på asylcentrene, der har optaget

sindene. Han ser ikke nogen modsætning

i, at 80 pct. af befolkningen ifølge

meningsmålingerne stadig støtter den

stramme indvandrerpolitik, som V, K, O

og S står for, samtidig med at der rejste

sig et ramaskrig over børnenes vilkår:

„Folk kan godt sove om natten, selv

om nogle mennesker bliver tvunget til at

FOTO : PALLE H ED EMANN

De kummerlige forhold på asylcentrene har trukket store overskrifter på det seneste, og asylsøgernes skæbner fører ofte til dramatiske episoder,

som her hvor politiet afhenter en albansk familie, der for fjerde gang har fået afslag på opholdstilladelse.

flytte til Malmø, hvis de vil bo sammen.

Selv om det er dybt krænkende, at man

ikke kan gifte sig med den, man vil, så

dør man ikke af det (eller bliver psykisk

invalideret). Og de fleste kan godt se en

pointe i, at 24-års reglen hjælper nogle af

pigerne. Sagen om asylbørnene er på et

andet niveau. Her rammer man nogen,

der pr. definition er uskyldige: børnene.”

Medierne vælger fra

Det er ikke kun Olav Hergel, der har haft

problemer med at komme igennem med

en del af sit stof:

„På et flertal af landets medier har man

besluttet ikke at ville lade journalisterne

skrive om enkeltsager. Tankegangen i ledelsen

er, at det er trættende. Folk gider

ikke læse det. Der er ikke annonceindtægter

i det, og det er sjældent muligt at høre

den anden side i sagen. Og når 80 pct. af

læserne samtidig mener, at den nuværende

politik grundlæggende er OK, hvorfor

så afsætte så mange ressourcer til det?”

Olav Hergel kalder det ”en helt legitim

journalistisk og redaktionel beslutning”

ikke at ville bringe den slags stof:

„Jeg er bare ikke enig i den. Det er

en avis‘ fornemmeste opgave at bringe

uretfærdigheder frem i lyset`, og på det

her område begås der virkelig uretfærdigheder.”

Omvendt deler han ikke forargelsen

i bl.a. radikale kredse over, at Integrationsministeriet

ofte ændrer holdning og

giver en opholdstilladelse, når en sag har

været fremme i medierne:

„Hvis der kommer nye ting frem i medierne,

så skal man jo ændre sin afgørelse,

hvis det viser sig, den hviler på et

forkert grundlag. Der er givet også flere

afgørelser, der ville blive ændret, hvis de

kom frem i medierne. Men jeg vil gerne

tro, at de ændrede afgørelser ikke kun er

udtryk for en kynisk, politisk kalkyle, men

at det også handler om sund fornuft og

menneskelig anstændighed.”

Et klart dilemma

„Der har i medierne været en ligegyldighed

over for de afviste asylansøgere og

deres skæbne,” fastslår Olav Hergel. Det

ændrede sig først, da der skete en række

ting på én gang: borgerlige politikere besøgte

asylcentrene og blev forargede, det

gennemsnitlige antal opholdsdage var

vokset til 1.000, og Dina Yafasovas dagbog

fra Sandholmlejren udkom som bog.

Dermed var der pludselig hul igennem

til offentligheden og til politikerne.

Forholdene for asylbørnene er blevet

forbedret lidt, men det grundlæggende

dilemma er ikke løst:

„Vi kan ikke have disse familier og disse

børn siddende i asylcentrene i årevis.

Og vi kan ikke bare give alle asyl. Jeg har

som journalist svært ved at se, hvordan

disse to ender kan mødes – men det er

politikernes opgave at finde ud af det.

Min opgave som journalist er at bringe

tingene frem i lyset, hvis jeg ser noget

uretfærdigt. Så er det lige meget, hvem

det gavner politisk.”

Naser Khader viser vejen

De mange års arbejde med det samme

stofområde har ikke gjort, at Olav Hergel

føler, han ligger inde med de vises sten

på området. Tværtimod:

„Jeg er efterhånden kommet dertil, at

jeg ikke føler mig klogere i dag end for 15

år siden. Flygtninge- og indvandrerproblematikken

er den største politiske og

journalistiske udfordring i dagens Danmark,

og meget af diskussionen handler

ikke om ‚dem‘, den handler om os selv.

Det er i høj grad os selv, vi diskuterer.”

„Når jeg er helt forvirret, holder jeg

fast i Naser Khader. Han har fat i den lange

ende. Så langt vil jeg dog godt gå.”

11

12

Nyansættelser på

Christiansborg

Ny organisationskonsulent

Det forpligter, når partiet både kan notere fremgang i

medlemstallet og antallet af folkevalgte i både kommuner,

regioner og Folketing. Derfor har Landforbundet oprustet

bemandingen og ansat endnu en organisationskonsulent.

Valget faldt på 35-årige Tomas Bech Madsen. En af hans

mange arbejdsopgaver vil være at ’tage hånd om’ folketingskandidaterne

eller med andre ord

at servicere, rådgive, uddanne og samarbejde

med de op til 98 kandidater,

der vil blive opstillet i de nye kredse.

Som tidligere folketingskandidat,

europaparlamentskandidat, byrådskandidat

og hovedbestyrelsesmedlem

har han et personligt kendskab til,

hvilken hjælp man kan have brug for

fra partiets side.

Tomas har i 9 år arbejdet med uddannelsesudvikling,

strategisk planlægning

mv. som fuldmægtig på Syddansk

Universitet i Odense.

Tomas Bech Madsen

Grundloven fejret over hele landet

FOTO : R A SMUS VALBJØRN

Ny PØ-chef

Jacob Blomgren Knudsen

er blevet ansat som chef

for Det Radikale Venstres

politisk-økonomiske afdeling

på Christiansborg

Den 37-årig cand.

oecon har siden sin kan- Jacob Blomgren Knudsen

didateksamen fra Århus

Universitet i 1996 arbejdet i Indenrigsministeriet og

Finansministeriet samt senest i fem år med strategi og

medieøkonomi i direktionssekretariatet i DR.

Jacob har også selv prøvet kræfter med det politiske

arbejde, nemlig som folketingskandidat i Århus i

studieårene.

PØ-afdelingens 12 medarbejdere yder folketingsgruppen

og de enkelte MFere rådgivning og faglig

bistand vedrørende udvikling af politiske initiativer og

det løbende lovgivningsarbejde. Det løbende analysearbejde

i forhold til den politiske proces kræver daglig

ledelse og koordinering, som varetages af PØ-chefen.

PØ-chefen bistår samtidig folketingsgruppen – individuelt

og kollektivt – i forhold til overordnede politisk-økonomiske

spørgsmål.

TRADITIONEN TRO VAR RADIKALE folketingsmedlemmer

og andre radikale særdeles aktive 5. juni, da grundloven og

dermed det danske demokrati blev fejret landet over.

Billedet er fra Hohøj ved Mariager, hvor formanden for

Hohøj-Komitéen, Christian Christensen, Als ved Hadsund,

tog mod de to talere: Anders Samuelsen fra Europa-Parlamentet

og den tidligere landsformand, præst og forfatter

m.m. Asger Baunsbak-Jensen.

En folkelig historie

Hohøj er Danmarks største gravhøj, og St. St. Blicher forsøgte

i 1846 at arrangere folkelige møder på denne bronzealderhøj.

Forbilledet var de folkelige møder på Himmelbjerget. Men

det lykkedes ikke at samle tilslutning til møderne, som derfor

måtte opgives. Blicher nåede dog at skrive sangen „Jyden han

æ stærk og sej” til det planlagte møde.

Mellem 1912 og 1938 blev der dog holdt møder ved Hohøj,

inspireret af møderne på Dynæs hos Johan Skjoldborg og

møderne på Jenle hos Jeppe Aakjær. Blandt talerne var Z. Th.

Zahle, Ove Rode, P. Munch, Bertel Dalgaard, den første kvindelige

minister i Danmark, Nina Bang, og Thorvald Stauning.

I 1916 købte Det Radikale Venstre Hohøj, og i 20erne og

30erne kunne møderne ved Hohøj samle helt op til 8000 deltagere.

I 1995 blev der startet en ny tradition med at holde radikale

grundlovsmøder ved Hohøj, og f.eks. var Marianne

Jelved taler i 1998.

Folketingsmedlemmernes grundlovstaler

kan læses på radikale.dk/grundlovstaler

Lad os få minimumsatser i EU for

miljø- og selskabsskatter, foreslår

formanden for ”Nyt Europa”, der

gerne vil have fl ere radikale med i

organisationen.

Af Bjarke Larsen

„DE NATIONALE PARTIER er i disse år en

hæmsko for EU-debatten og for udviklingen

af EU. De tænker kun nationalt.”

Det er for Steen Gade en af grundene til, at

foreningen ”Nyt Europa” nu – som det fremgår

af en annonce andetsteds i bladet – gennemfører

en hvervekampagne for at få fl ere

medlemmer end de nuværende cirka 500.

Steen Gade tog initiativ til stiftelsen af

Nyt Europa i forbindelse med afstemningen

om Amsterdam-traktaten i 1998, og han er

i dag formand. Organisationen er et debatforum

for det politiske centrum-venstre i

Danmark, og medlemmer af Det Radikale

Venstre har spillet en fremtrædende rolle

i Nyt Europas korte, men aktive historie.

I øjeblikket er f.eks. i hvert fald 4 af de 13

medlemmer af den daglige ledelse også

medlemmer af De Radikale.

Under sloganet „Hellere kritisk indenfor

end udenfor” er målet at overbevise de

traditionelt meget EU-skeptiske danskere

med rod i centrum-venstre om fordelene

ved det danske EU-medlemskab.

Den syge, danske debat

„Det syge i den danske debat er, at centrumvenstre

historisk har befundet sig i modstander-lejren.

Det har jeg min del af ansvaret for,

men nu prøver jeg at gøre skaden god igen,”

siger den fremtrædende SFer, som var en af

arkitekterne bag de fi re EU-forbehold.

Han taler indtrængende om, at der er

brug for et paradigmeskift hos centrumvenstre,

hvis Danmark ikke skal køres ud på

et sidespor i EU-sammenhæng:

„Højrefl øjen bliver mere og mere EUskeptisk

– se bare på Anders Fogh Rasmussen,

der har gjort Venstre til et fodslæbende

EU-parti. Hvis den udvikling ikke modsva-

Partierne er

en hæmsko

i EU-debatten

res af, at centrum-venstre bliver tilsvarende

mere EU-positiv, så vil vi tabe samtlige afstemninger

i fremtiden.”

Steen Gade advarer også mod de mere

skeptiske toner, han fornemmer hos Socialdemokraterne,

f.eks. omkring Tyrkiets EUmedlemskab.

„EU er præget af en række af de kerneværdier,

som er knyttet til centrum-venstre,

og derfor er det eneste logiske også,

at centrum-venstre tager EU til sig,” fastslår

Steen Gade.

„Vi skal have mere EU-integration – ikke

mindre,” fortsætter han og tilføjer med et

grin, at folk plejer at hoppe i stolene, når

han kommer med sit budskab på debatmøder

rundt om i landet.

„Flere og fl ere ting afgøres i EU, hvilket

vi i Nyt Europa synes er godt, fordi problemerne

og fremtidens udfordringer er

grænseoverskridende. Derfor skal vi afgive

mere suverænitet for at få mere indfl ydelse

på de beslutninger, der træff es, og som

under alle omstændigheder vil komme til

at påvirke os.”

Vi skal diskutere skat i EU

Som et eksempel nævner Steen Gade skattepolitikken:

„Det nytter jo ikke noget, at alle EU-lande

konkurrerer om at sænke selskabsskatten

mest muligt for at tiltrække multinationale

fi rmaer. Der skal være en minimumtakst i alle

EU-lande for selskabsskat og miljøskatter.

Desuden skal vi have en diskussion om indretningen

af hele skattesystemet f.eks. med

lavere personbeskatning og øgede skatter

på forurening, ressourcer og fast ejendom.

Det er et synspunkt, vi kan fremføre som

tværpolitisk organisation, men som det er

svært at få partierne til at udtale sig om.”

Det med at vise befolkningen, at der er

brug for mere EU, er at af de fi re punkter,

man i Nyt Europa har prioriteret for det

kommende år. Andre punkter er en diskussion

om identitet – hvad vil det sige at

være både europæer og verdensborger

– en debat om ophævelsen af forbeholde-

ne samt et øget fokus på deltagerbaseret

demokrati i Europa.

„Hvad med at have som mål, at 100.000

unge under 25 år hvert år skal på 14 dages

ophold i et andet EU-land for at diskutere

Europas fremtid og problemer? Det vil

være en måde at oversætte vores danske

oplysningstraditioner til europæisk plan,”

foreslår Steen Gade.

Del jer efter anskuelse i EU

„Partiernes største udfordring er, at de ikke

ønsker at give slip på deres nationale forankring.

De tænker kun nationalt og lever

af at tro, at de kan løse alle problemer på

nationalt plan. Men også i Europa må vi

dele os efter anskuelser.”

Det sker ikke i øjeblikket, hvor Venstre og

Det Radikale Venstre er i samme gruppe i

EU-parlamentet, hvor man i SF er uenige om,

hvorvidt man skal være i den grønne gruppe

eller sammen med kommunisterne, og hvor

EU-modstanderne i sandhed har mærkelige

sengekammerater på europæisk plan.

„Alt dette kan vi sige tydeligere end partierne,

selv om det gik betydeligt bedre

end tidligere i den seneste valgkamp op til

EU-parlamentet. Den handlede langt hen

ad vejen om politik, og det var ikke mindst

derfor, det gik modstander-listerne så dårligt,”

vurderer Steen Gade.

Folk plejer at hoppe i stolene, når Steen Gade

til debatmøder fastslår, at der er brug for mere

EU-integration – ikke mindre.

„Lad os få en

debat om fællesmindstesatser

i EU for

selskabsskatter

og miljøafgifter,”

foreslår

formanden for

Nyt Europa.

13

14

Tøvende ‚ja‘

til kommune-aftale

MENS DER RUNDT OM I DET politiske

landskab er nogenlunde tilfredshed

med den aftale, de nye regioner indgik

med regeringen om økonomien for

2007, er billedet noget mere broget på

det kommunale område.

Erik Fabrin, den nye formand for Kommunernes

Landsforening, er blevet hårdt

kritiseret af Socialdemokraterne for ikke

at få penge nok hjem til den pressede,

kommunale økonomi. Også Det Radikale

Venstres medlem af KLs forretningsudvalg,

Henrik Larsen, er utilfreds med aftalen,

men ligesom den øvrige bestyrelse,

valgte han at sige ja til den. Han begrunder

det på denne måde:

„Resultatet lader bestemt meget tilbage

at ønske rent økonomisk, for økonomien

bliver meget stram næste år. Omvendt

er der elementer i aftalen, der peger i

retning af lidt flere frihedsgrader til kom-

Niels Rasmussen (tv) og Søren Nielsen – den første og den

sidste formand for Det Radikale Venstre i Vejle Amt – foreviget

ved foreningens generalforsamling 23. maj 2006.

munerne. Konkret skal nævnes den fortsatte

mulighed for selvbudgettering af

skattegrundlaget, hvor KL har vundet en

sejr med meget stor hjælp fra vores egen

folketingsgruppe. Stor ros til Ole Glahn og

Marianne Jelved i den forbindelse.”

„Vi er også på vej væk fra Dansk Folkepartis

evindelige puljer, og for de mindste

børn bliver der nu mulighed for at

lave forbedringer.”

Flere penge til sundhed

Henrik Larsen, der er udvalgsformand i

Kolding Kommune, fortsætter:

„Et lidt overset element er måske

sundhedsområdet, der virkelig har bekymret.

Som konsekvens af aftalen med

regionerne er vi bevilget ekstra penge

på dette område, som løbende vil blive

fulgt meget tæt, for at vores økonomi

ikke løber løbsk.”

FOTO : A SSIA I . H . ZO UAO U I

Aftalen mellem staten og de fem nye

regioner sikrer, at regionerne får finansieret

det øgede antal behandlinger, der

gennemføres i sygehusvæsenet i 2006 i

forhold til sidste år.

Der afsættes 800 millioner kroner til

indkøb af nyt udstyr til sygehusene, 625

millioner kroner til flere behandlinger, og

700 millioner kroner til øgede udgifter

til medicin. Dertil kommer en ekstra milliard

kroner til psykiatrien over de næste

fire år som led i en ny psykiatriaftale.

Anlægsstop

Til gengæld får amterne ikke lov til at

bygge nyt, før den samlede sygehusstruktur

er blevet gennemanalyseret.

Også kommunerne er blevet pålagt et

meget omfattende anlægsstop, bl.a. begrundet

i den ophedede økonomi.

Bj-

Der lukkes og slukkes

DET HAR VÆRET MED ET GLIMT AF VEMOD i sindet, at mange radikale

i forårets løb er draget til generalforsamling i den lokale amtskreds.

Det var nemlig den sidste ordinære generalforsamling, inden strukturreformen

slår igennem og amterne nedlægges. Også mange lokalforeninger

har holdt deres sidste ordinære generalforsamling, idet de

senere på året skal fusioneres ind i en større lokalforening, der følger de

nye kommunegrænser.

Vemodigt var det f.eks. i Vejle amt tirsdag den 23. maj, hvor både

foreningens første og sidste formand var til stede ved den historiske

begivenhed. Niels Rasmussen, der var med til at lægge partiets amtsforening

i vuggen, da han blev valgt til formand i 1970, fortalte om den

radikale storhedstid i Vejle Amt efter den forrige kommunalreform. Han

berettede således om et arrangement i starten af 1970’erne med Hilmar

Baunsgaard, som trak over 1000 tilhørere. Søren Nielsen, der kommer

til at følge foreningen til dørs, har været formand siden 1997, og han

kunne på sin side glæde sig over en aktiv forening og stigende medlemstilgang

de seneste år.

FOTO : H E N R I K PY N DT S Ø R E N S E N , S C A N PIX

Fra grim

ælling

til smuk

svane

„Den grimme Ælling” er som skrevet til dagens Danmark. Mange kan nemt sætte sig ind i Den grimme Ællings følelser og oplever at blive kanøflet,

fordi de er anderledes. Det skal laves om – billedet af Danmark skal være billedet af en smuk svane og ikke en grim ælling.

Uddrag af Marianne Jelveds tale

ved Folketingets afslutningsdebat

I DANMARK KAN VI GODT LIDE at se

os selv som et eventyrland. Vi har Tivoli,

Den lille havfrue, Legoland og H.C. Andersens

Den grimme Ælling, der skulle

kanøfl es, fordi han var anderledes. Og

da den grimme ælling søger beskyttelse

hos den gamle kone, hønen og katten,

taler de om ”vi og verden” og ”tror de er

halvparten og den allerbedste del”, som

H.C. Andersen skrev.

Den grimme Ælling er som skrevet til

dagens Danmark. Mange mennesker,

der føler sig anderledes, og som måske

endda dagligt får at vide, at de er anderledes,

kan nemt sætte sig ind i Den grimme

Ællings følelser. Og ironisk er det, at

Danmark i dag ikke bemærkes så meget

i verden for det, vi gerne selv vil være

kendt på, fx H.C. Andersens eventyrland,

men på Muhammed-sagen.

Vi bliver ikke bemærket for fastholdelsen

af ytringsfriheden, men for vores afvisning

af dialogen. Afvisning af samtalen.

Grundtvigs, Kristen Kolds, Hal Kochs

og H.C. Andersens fædreland afviste, at

der var noget at tale om. Det kunne end

ikke blive til en kritisk dialog, hverken

med vores omverden eller indenfor hos

os selv. Men vi kunne læse i avisen, at

statsministeren havde indtaget en ophøjet

plads, hvorfra han kunne komme

og skille bukkene fra fårene. Det havde

han nu gjort – og tænkt sit, hvilket han

bekendtgjorde og derpå tog på ferie. Se,

det er åbenbart statsmandskunst. Næsten

som at være hos konen, hønen og

katten i Den grimme Ælling, hvor de taler

om „vi og verden”.

Ikke noget at komme efter

I forbindelse med Irak-krigen valgte

statsministeren egenrådigt at følge den

amerikanske præsidents tilsidesættelse

af det internationale retssamfunds regler.

Også her – i den demokratiske del af

verden – blev magten gjort til retten på

bekostning af diplomatiet. Og det tyder

på, at amerikanske overgreb på retssamfundets

principper fortsætter.

Det er den stærkeste, der har retten,

når han selv kan tage den. Det er det, demokratiets

principper og spilleregler skal

værne os imod. Men for statsministeren

helliger målet midlet. Og når statsministeren

har bestemt sig, så er der ikke noget

at komme efter.

Selv om børn går i stykker under årelange

umenneskelige ophold i et asylcenter,

fordi deres irakiske forældre ikke vil medvirke

til hjemsendelse til Irak! Det burde

enhver kunne leve sig ind i og forstå.

Når statsministeren glæder sig over, at

antallet af udlændinge, der kommer til

Danmark, er faldet dramatisk, så er der

heller ikke noget at komme efter her. Ikke

engang en smule menneskelighed over

for de familier, hvor far og barn kan blive i

Danmark, men mor er udvist, fordi hendes

tilknytning til Danmark ikke er stor nok.

Selv når EU-kommissionen skriver, at

den danske regerings ministre tolker

EU-reglerne om den fri bevægelighed

forkert, for EU-borgere har ret til at bo

med deres ægtefæller i et EU-land og

sammen rejse til Danmark, så er der ikke

noget at komme efter.

Ja, uanset hvilken international institution,

der har kritiske spørgsmål eller vurderinger

af Danmark, så er rapporterne

kun til papirkurven. For der er ikke noget

at komme efter.

Det taler for sig selv. Og det har forandret

Danmark.

Skattefrit fryns

Rundt om hjørnet lurer en overophedning

af økonomien, fordi der ikke er nok

mennesker, der har de kvalifi kationer,

der er brug for, og som kan tage de job,

der bliver ledige i de kommende år.

Der er advarsler om nedgang i væksten

og i overskuddet på betalingsbalancen.

Fortsættes nederst side 16 »

15

16

R bringer Danmark

i front inden for IT

Regeringen er blevet tvunget til

at indføre åbne standarder inden

for det offentliges brug af IT. Det

lyder nørdet – men det kan revolutionere

it-verdenen.

Af Bjarke Larsen

„DET ER EN MEGET AMBITIØS, strategisk

beslutning, der vil give genlyd i hele

verden.”

Morten Helveg Petersen er begejstret.

Han taler om „B-103” som er det eneste

beslutningsforslag, Det Radikale Venstre

fik gennemført i den folketingssamling,

der netop er afsluttet. Alle andre blev

nedstemt af VKO-blokken.

Det ene, der blev vedtaget, kan til

gengæld være med til at revolutionere

IT-verdenen. I „B-103” hedder det kort

og lakonisk, at „Folketinget pålægger

regeringen at sikre, at det offentliges

brug af informationsteknologi, herunder

brug af software, er baseret på åbne

standarder.”

Det lyder nørdet, men det betyder,

at regeringen skal sikre, at alle digitale

informationer og data findes i formater,

Skattestoppet er asocialt og rammer de svageste

i samfundet, fastslog Marianne Jelved

ved Folketingets afslutningsdebat.

der kan bruges af alle. I øjeblikket kan

man f.eks. opleve, at visse hjemmesider

„ser mærkelige ud” på skærmen, hvis

man ikke har det rigtige edb-program

installeret.

Computerens

jernbaneskinner

Morten Helveg Petersen forklarer:

„Det bedste billede er at sammenligne

de åbne standarder med jernbaneskinner.

De lægges på en bestemt måde og

med en bestemt afstand mellem skinnerne,

så alle kan benytte dem. Det samme

vi gør vi nu digitalt. Det offentlige skal

lave it-jernbaneskinner, som kan bruges

af alle computere.”

Fremover skal åbne standarder ligge

til grund for det offentliges udvikling og

indkøb af it-software med henblik på at

fremme konkurrencen. Endvidere skal alle

digitale informationer og data, som det offentlige

udveksler med borgere, virksomheder

og institutioner, findes i formater,

der er baseret på åbne standarder.

På den måde kan staten tjene til inspiration

for øvrige offentlige myndigheder.

Det betyder også, at det bliver svæ-

» Regeringen ved det godt, men svaret

er til stadighed: Der er ikke noget at

komme efter. Så regeringen tillader en

skov af skattefrie frynsegoder, som medarbejderne

kan få i stedet for mere i løn.

Men det gælder bare ikke hjemmehjælperen

eller børnehavepædagogen.

Til gengæld styrer regeringen samfundet

og kommunerne og hjemmehjælpen

og skolerne i hver en krog og alle andre

velfærdsydelser med reguleringer og

kontroller og nationale standarder og

forskrifter og test og sammenligninger

af alt det, der kan måles med den samme

målestok efter den samme kogebogsopskrift

og den samme falske melodi: ”Der

er ikke noget at komme efter.”

Hvilket der netop er. Ja, der er noget at

komme efter. Statsministeren forveksler

ledelse med magt. Det er farligt. Og det

er en forkert politik. Det er en forkert kurs.

Det Radikale Venstre vil en anden vej.

rere for de store software-fabrikanter at

bevare deres dominerende stilling.

Ifølge et større forskningsprojekt på

Harvard Universitet i USA, som kortlægger

brugen af åbne standarder, bliver

Danmark med folketingsbeslutningen

det land i verden, der er kommet længst.

Religionskrig

De åbne standarder skal træde i kraft

senest 1. januar 2008, medmindre der er

tungtvejende, tekniske grunde imod det.

Det er et stort skridt, men kampen er

ikke vundet endnu:

„Selvfølgelig vil vi få en kæmpe religionskrig

om definitionen på en åben standard.

F.eks. vil ejerne af de store, kendte

office-pakker argumentere for, at deres

programmer er så udbredte, at de kan

betragtes som åbne standarder – men

fremover skal det være slut med, at folk

tvinges ind i bestemte software-løsninger,”

forklarer Morten Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre lavede allerede i

foråret 2003 et oplæg om åbne standarder.

Et tidligere beslutningsforslag nåede

ikke til afstemning, inden valget blev udskrevet

i 2005. Men nu lykkedes det altså.

F R A G R I M Æ L L I N G T I L S M U K S VA N E . . . fortsat fra side 15

En demokratisk kultur

Danmark har en stærk demokratisk

kultur. I kølvandet på Grundloven fik vi

folkekirke, folkeoplysning, folkeuniversiteter,

folkebiblioteker, folkeskoler, folkehøjskoler

med egen sangbog.

I Danmark har vi en folkelig tradition

for at gå sammen i alverdens foreninger

og tage ansvar og løse opgaver sammen

– i vandværkets repræsentantskab, andelsboligforeningen,grundejerforeningen,

skolebestyrelsen og teaterforeningen

og idrætsforeningen.

Det er bl.a. foreningsdanmark, der har

givet os vores demokratikultur. I foreningerne

mødes vi på kryds og tværs af politiske

meninger, indkomster, sociale rødder

og køn og andre forskelle. Og vi vælger

medlemmer til foreningernes bestyrelser,

De handler under ansvar over for det fælles,

fordi vi viser dem tillid og giver dem

ansvaret. Det er også udtryk for, at vi kan

Med åbne standarder får

edb-verdenen et sæt fælles

togskinner til alles bedste.

Store fordele

En embedsmandsrapport udarbejdet i

Videnskabsministeriet i december 2005

om at bruge åbne standarder var meget

klar i sine konklusioner:

• Åbne standarder bidrager positivt til

udviklingen af digital forvaltning, bl.a.

ved at understøtte innovation og konkurrence

på markedet.

• Det offentlige har en vigtig rolle i standardiseringen,

og bør forholde sig proaktivt

til åbne standarder.

• Det anbefales at åbne standarder gøres

obligatoriske hvor det er nødvendigt

for at skabe interoperabilitet og dermed

en integreret forretningsproces, og hvor

gevinster er større end omkostninger i

den konkrete forretningsproces.

Også amerikanske forskere mener, at

der er store samfundsmæssige gevinster

ved at træffe en strategisk beslutning

om åbne standarder, og at fastsætte en

deadline.

Videnskabsministeren har indkaldt

Folketingets it-ordførere til møde den

15. august for at drøfte, hvordan man

kommer videre efter folketingsbeslutningen.

selv, og at vi har omtanke for hinanden.

Staten skal ikke blande sig i alt.

Grundlæggende værdier

• Fællesskab, omsorg og omtanke for

hinanden.

• Ligeværd og gensidig respekt.

• Dialog, meninger der brydes. Tillid og

ansvar.

Det er grundlæggende værdier, som

velfærdssamfundet skal bygge på. Kerneopgaverne

– det er de opgaver, som løses i

et samvirke mellem borgeren og medarbejderne,

og hvor borgerne er helt afhængige

af medarbejderne. Det er pasning af

børn, det er undervisningen i skolen. Det

er pleje af gamle og svage mennesker. Det

er behandlingen på sygehusene.

Her er den vellykkede opgave helt afhængig

af mødet mellem borgeren og

medarbejderen. Det kan ikke sættes på

en formel eller reguleres og iscenesættes

fra et ministerium. Medarbejderne skal vises

tillid og have ansvar for og frihed til at

løse den konkrete opgave. Det er det, de

er uddannet til. Så må de gøre rede for,

hvad de gør, og hvordan arbejdet lykkes.

Vi har brug for bedre løsninger. Derfor

skal der skabes større frihed og være mulighed

for udvikling og kreativitet. De offentlige

velfærdsopgaver skal slippes fri.

Med kun 98 kommuner kan reguleringer

og kontrollen afskaffes eller mindskes

kraftigt. Lad dog 98 kommuner

blomstre. Lad regionerne selv styre og

udskrive skat. Vis dog noget tillid og tro

på den demokratiske kultur i Danmark.

Den Anden Vej

Danmarks muligheder i fremtiden afhænger

af vores vilje og evner for indflydelse

og for at finde løsninger for fælles

problemer over grænserne. Den største

lydhørhed og indflydelse følger det land,

der er det gode eksempel i den globale

verden.

Den vej skal Danmark finde igen. Her

skal vi holde de demokratiske principper

i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan

stille krav til andre, når vi selv lever op til

de samme krav.

Det er en helt anden vej og en helt anden

politik, end den Danmark er blevet

kendt på efter valget i 2001.

Den vil Det Radikale Venstre gå. Det er

den anden vej, der fører til det kreative

Danmark, hvor dialogen og åbenheden

og udsynet og den livslange læring

og kulturmøderne sker i et tolerant og

åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste

om, at der vil være mange vælgere,

der ønsker sig den anden vej.

Ovenstående er en forkortet og let

redigeret version af Marianne Jelveds

tale i Folketinget 1. juni.

17

17

18

Ny jernbane

frem for

lapperier

DET DANSKE JERNBANENET ER i en forfærdelig

forfatning, da man i Danmark stort set kun

har tilgodeset bilisterne mht. trafi kinvesteringer

i større målestok siden 2. verdenskrig. Det skal

ændres, da der er mange indlysende fordele ved

jernbanedrift.

Skal der tænkes visionært, så er der ingen vej

uden om at bygge en ny jernbane mellem København-Ringsted

over Køge for at løse fl askehalsproblemet

på Sjælland.

En udbygning af de eksisterende spor, som Det

Radikale Venstre har foreslået, er utilstrækkelig

og uambitiøs. Inden det 5. spor er taget i brug, vil

man skulle i gang med at projektere et 6. spor. Det

5. spor er en lappeløsning.

En ny bane over Køge vil betyde:

• Markant bedre kapacitet og en væsentligt for-

bedret regularitet, dvs. fl ere tog og tog til tiden.

• To ligeværdige baner mellem Kbh. og Ringsted

vil give mulighed for omdirigering af fj erntrafi k-

ken ved driftsforstyrrelser på den ene bane.

• Frigivelse af kapacitet til såvel Roskilde-områ-

det som Nordvestsjælland.

• Afl astning af Køge Bugt motorvejen, hvor der

dagligt kører over 110.000 biler. Derved spa-

res investeringer i nye motorveje.

• Sjælland slipper for 5-8 års trafi kalt ragnarok,

som bliver resultatet af bygning af det 5. spor.

• Samfundsøkonomisk er det bedre at bygge

over Køge, selv om det er en meget større in-

vestering.

• Nybygningsløsningen vil gøre arbejdet i for -

bindelse med Femernbælt-forbindelsen lettere

og giver mulighed for meget mere gods-

trafi k mellem Norden og Europa.

Det Radikale Venstre bør revurdere de hidtidige

udmeldinger og arbejde for den visionære

løsning. (Forkortet af red.)

Lars Hoppe Søe

Næstved

Det Radikale Venstres

sekretariat holder

FERIELUKKET

i ugerne 28, 29 og 30

R A D I K A L D E BAT

Pinlig indsats

på u-landsområdet

JEG BLIVER SIKKERT IKKE populær, men

nogen skal jo sige det...

Det sidste halvandet år har folketingsgruppens

indsats i forhold til ulandsområdet

været meget tynd – og der er ikke noget

der tyder på, at det bliver bedre.

Efter valget i starten af sidste år blev hele

det udenrigspolitiske område spredt ud

på en stor gruppe MF’ere. Mange er jo interesseret

i udenrigspolitik. Desværre faldt

ulandsområdet ned mellem mange stole

og folketingsgruppens indsats på området

blev derfor meget beskeden.

FN- og Udviklingsarbejdsgruppen, som

består af engagerede menige medlemmer

af DRV med interesse for FN og udviklingslandene,

har fl ere gange begrædt denne

udvikling til de relevante MF’ere, men uden

held.

Jeg håber meget, det er muligt at prioritere

ulandsområdet højere. Rækken af problemer,

de folkevalgte kunne tage op på

ulandsområdet, er nærmest endeløs – og

selv om de ikke har den store parlamentariske

indfl ydelse, vil de rimeligt nemt

kunne sætte ting på dagsordnen; også i

medierne.

Bl.a. er EU ved at indgå en meget omfattende

handels- og bistandsaftale med

Afrika syd for Sahara og en række andre

ulande. Forhandlingerne er inde i en meget

afgørende fase, og resultaterne har

meget store konsekvenser for ulandenes

udvikling. Alligevel har jeg ikke hørt nogen

radikale bud på, hvad der skal ske.

Og så er der selvfølgeligt alle miljøproblemerne

såsom ørkenspredning og mangel

på brændsel og rent drikkevand, og

de fuldstændigt urimelige arbejdsforhold

i mange ulandes industrier... jeg kunne

blive ved.

Matthew Frandsen

København S

Er Det Radikale Venstre

blevet for dårligt

til at markere sig i forhold

til udviklingslandenes

problemer?

Til USA i efterårsferien?

Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere

en tur til New York og Washington i efterårsferien – i et år, hvor

Danmark er med i FN’s sikkerhedsråd og hvor der er midtvejsvalg

i USA.

Vi vil besøge FN, den danske ambassade, Demokraterne, m.m.

Forventet pris: 8-9.000 kr.

Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen, hvis du er

interesseret i at høre nærmere. (parkvej@post8.tele.dk)

FOTO : WALT ER Q U ISPE – AFP

R A D I K A L D E BAT

Nyt slogan

til Venstre

VI SÅ DET I FORBINDELSE MED ECRIs rapport om

racisme. Vi så det i forbindelse med statsministeriets

invitation af udvalgte politiske journalister. Vi

så det i forbindelse med sagen om ældreplejen og

nu ser vi det så i forbindelse med forskerrapporten

om håndteringen af Muhammed-krisen (måske

JP-krisen eller DF-krisen var et langt mere dækkende

navn).

I alle sager slår VKO-regimet fast, at der ikke er

begået fejl fra deres side. Ingen grund til refleksion.

”Der er ikke noget at komme efter”.

En gang hed det i partiet Venstre, at ”Venstre

ved du, hvor du har”. I dag vil et langt mere dækkede

slogan være: ”Venstre – der er ikke noget at

komme efter”. Nok en tanke værd.

Peder Pedersen

Haslev

Uretfærdig

udligning

AT MAN FLYTTER MANGE MILLIARDER fra Østdanmark

til Vestdanmark er der ikke noget nyt i.

Den kommunale udligningsordning har bestået

i mange år. Det nye er, at selskabsskatten, som

hidtil har været uden for udligningsordningen, nu

bliver en del af regnestykket og skal indgå i udligningsreformen.

Det får den uheldige konsekvens,

at kommuner, der i mange år har ført en dynamisk

erhvervspolitik og skabt mange nye virksomheder

og arbejdspladser, fremover skal aflevere

halvdelen af erhvervsbeskatningen til kommuner

i Vestdanmark, som har ført en mindre dynamisk

erhvervspolitik. Der vil i Østdanmark ikke fremover

være samme incitament til at skabe arbejdspladser.

Det er ikke med til at skabe arbejdspladser

nogen steder – hverken i Øst- eller Vestdanmark.

Alle bliver tabere i dette spil, og reformen fremmer

ikke den enkelte kommunes tilskyndelse til at

skabe de rette rammebetingelser og dermed skabe

flere arbejdspladser. Det er ikke en specielt erhvervsvenlig

reform, og udligningen er ikke med

til at rette op på det skæve Danmark, og resultatet

er, at vi alle bliver tabere.

Jeg vil anbefale, at man læser den „hvidbog” en

række kommuner i hovedstadsområdet har lavet

om udligningsreformen og de uheldige konsekvenser,

den medfører. Det er et forlig, Det Radikale

Venstre ikke kan være bekendt at deltage i.

Steen Juhl Olesen

København K

Bland dig...

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik

og på partiets hjemmeside.

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen,

Christiansborg, 1240 København K.

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i

debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under

200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op

til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor

du selv kan uploade dine indlæg.

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer

til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå

ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du

kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne

– har svaret på nogle af indlæggene.

Integrer handicappede

NÅR MAN I DAGENS DANMARK NÆVNER ORDET „integration”, eller ”tolerance”

eller ”respekt”, tænker langt de fleste på den gruppe medborgere,

der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i vores samfund er der

en anden ret stor gruppe mennesker, der i manges øjne ses som en flok

nassere eller nogle sølle stakler. Jeg tænker på gruppen af mennesker

med et handicap og især på de unge med et handicap.

Desværre bliver denne gruppe og dens ressourcer alt for tit glemt. I regeringens

i øvrigt spændende velfærdsudspil bliver mennesker med et handicap

slet ikke nævnt. Velfærdssamfundet har behov for, at alle mennesker

bliver integreret, at alle bidrager til det danske samfund og at så mange som

overhovedet muligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Her kan mennesker

med handicap også bidrage med en masse, men det kræver et fleksibelt arbejdsmarked,

hvor det er muligt at få et fleksjob eller et skånejob.

Unge med handicap skal havde mulig for at få den rette hjælp og støtte

i folkeskolen samt på ungdomsuddannelsen. Der er brug for mere hjælp

og støtte til unge mennesker med et handicap, så de kan tage deres uddannelse

på en almindelig folkeskole,

og ikke ryge på specialskole.

Mennesker med handicap skal også

havde mulighed for at blive et ligeværdigt

medlem af kultur- og foreningslivet

i Danmark. Når det sker, kan man

også være med til at fjerne nogle af de

fordomme, der desværre stadigvæk

er i dagens Danmark over for mennesker

med et handicap.

Det kræver tålmodighed fra omgivelserne,

men vi skal nok klare tingende,

selv om det tager lidt længere tid.

Samfundet såvel som det enkelte menneske

med et handicap har brug for at

træffe det valg, at vi ønsker, at mennesker

med et handicap bliver fuldt ud

integreret i det danske samfund.

(forkortet af red.)

Rasmus Lund-Sørensen

Næstved

Samfundet

skal træffe

det valg, at vi

ønsker at integreremennesker

med

et handicap

fuldt ud i

samfundslivet.

19

20

R A D I K A L U N G D O M

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen

på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 14. august 2006.

Licens for at leve?

Af Klaus Bach Jacobsen,

kulturordfører for Radikal Ungdom

MED SIDSTE UGES ELLERS udmærkede medieforlig

insisterer forligspartierne (herunder

DRV med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen)

stadig på den forældede licensmodel til finansiering

af hovedsageligt DR.

At den nuværende licensmodel er hullet og

den kommende medielicens er yderst bureaukratisk,

hersker der nogenlunde enighed om –

paradoksalt nok også blandt forligspartierne!

Medielicensen betyder, at vi skal indberettes

til licenskontoret, hver gang vi køber en mobiltelefon,

et TV, en bil med en radio eller andet

der giver os en mulighed for kunne modtage

DRs programmer. Det bliver naturligvis

yderst besværligt, bøvlet og bureaukratisk.

Men medielicensen går videre i omfang, og

kommer også til at omfatte computere, der

kan kobles på internettet, og mobiltelefoner,

der kan modtage DR. Medielicensen bliver

med andre ord ikke noget, man i den virkelige

moderne verden har mulighed for at undsige

sig. Med andre ord en licens for at leve.

Brugerbetaling kan have sine fordele, men

det kræver naturligvis, at det er en afgift på

et forbrug og ikke en potentiel mulighed,

samt at der er reel mulighed for at fravælge

den. Det er der fra januar ikke længere. Da

licensbeløbet er ens for alle, giver det også

nogle sociale problemstillinger. For studerende

på SU svarer beløbet til en halv løn

– netto.

Der er to mulige løsninger på ovenstående

problemer. Enten kan DR kode alle sine signa-

Velfærdsfællesskab?

Af Zenia Stampe,

Landsformand for Radikal Ungdom

FORHANDLINGERNE OM fremtidens velfærdssamfund

– eller det vil sige om finansieringen

af fremtidens velfærdssamfund – synger

på allersidste vers. Og gudskelov for det!

For selvom man kan mene meget om tilbagetrækningsalder

og dagpengeregler, så har

de to ting ikke særlig meget at gøre med den

noget bredere diskussion om, hvordan vi skal

tænke velfærd i fremtiden, og hvilken rolle vi

hver især – som borgere, brugere og vælgere

– skal spille i fremtidens velfærdssamfund.

Jeg har det selv sådan med velfærdssamfundet,

at jo mere jeg kigger på det, desto

sværere har jeg ved at få øje på fællesskabet.

Tag folkeskolen som eksempel: Under de

mange – og til tider temmelig store – politiske

bølgeskvulp på området, ligger ét af de

bredest accepterede velfærdspolitiske dogmer:

Nemlig at landets cirka 1600 folkeskoler

skal være én og samme skole – fra Skagen til

København. Det er nærmest blevet en vedtaget

sandhed, at det nationale fællesskab står

og falder med, at børnene går ud af skolen

med nøjagtig den samme referenceramme.

Og de liberale, der ellers med rette burde gå

op imod denne uniformering, ja, de har for-

elsket sig i den standardiserede skole, fordi

den giver mulighed for at måle, kontrollere

og konkurrere.

Men er denne centralisering og standardisering

nu også den sikre vej til kvalitet og

sammenhængskraft? Konsekvensen er jo, at

der ikke levnes særlig meget plads til lokalt

ansvar, engagement – og ja netop: fællesskab.

Og spørgsmålet er, om det lokale velfærdsfællesskab

ikke er mindst lige så vigtigt

for samfundets sammenhængskraft og

kvaliteten af vores velfærd som det store referencefællesskab?

Er det måske ikke, når vi

selv deltager, at velfærd bliver til andet end

ler, eller også kan DR og public service finansieres

over skatten. Kodning vil sandsynligvis

medførere omfattende pirateri og/eller betyde,

at DRs public service-tilbud ikke kommer

ud til alle.

En skattefinansiering vil sikre, at DRs tilbud

er en mulighed for alle, pirateri og sortseere

afskaffes, de sociale økonomiske uligheder i

licensen fjernes, indberetningsbureaukratiet

fjernes, og der spares et tocifret millionbeløb

på licensopkrævning.

Modargumentet om at en skattefinansiering

vil betyde, at det statslige tv og radio

vil komme under statens kontrol, synes mig

noget underligt, når kulturministeren og Folketingets

partier i forvejen vælger bestyrelsen,

licensens størrelse, samt hvor ofte der

sendes hvilke programtyper.

Er det nødvendigt for fællesskabet, at børnene går ud af folkeskolen med nøjagtig den samme

referenceramme?

service – at medborgere bliver til andet end

(med)kunder – skoler bliver til andet end

uddannelsesfabrikker – og at den store velfærdsfabrik

bliver til et velfærdsfællesskab?

Politikerne tager fejl, når de tror, at fællesskab

handler om at proppe det samme i

hovedet på folk, så de begynder at tænke,

tale og gøre ens. Fællesskab er ikke noget,

man skaber oppefra, men derimod noget

man giver plads til og rum for. Ønsker politikerne

virkelig at styrke sammenhængskraften,

ja, så burde de først og fremmest træde

et skridt tilbage og lade borgerne tage et

større ansvar – i fællesskab.

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

L AN D ET R U N DT

Sidste frist for indlevering af meddelelser

til Landet Rundt i førstkommende nummer

af Radikal Politik er onsdag den 16. august

kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal

være amtsredaktørerne (se under de enkelte

amter) i hænde i god tid før deadline.

REVIDERET UDGIVELSESPL AN :

NR. DEADLINE UDKOMMER

9 16.08 30.08

10 20.09 04.10

11 25.10 08.11

12 22.11 06.12

EU-tema 13.12 27.12

Den anførte deadline er stof til Landet

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk

KØBENHAVN-FREDERIKSBERG

Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg

Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V

tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk

KULTURPOLITIK I KØBENHAVNER KONTEKST

Vær med til at udforme et kulturpolitisk program,

som kan blive udgangspunktet for den radikale

kulturpolitik i København, tirsdag den 29. august

kl. 19– 21 på Rådhuset (Mødested: ved bagindg.)

Tilmelding: katrina_feilberg@br.kk.dk

KØBENHAVNS AMT

Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød

2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk

tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE

Torsdag den 17. august kl. 19.30 på Amtsgården i

Glostrup. Møde med fokus på og valg til de Sektorpolitiske

Udvalg.

FREDERIKSBORG AMT

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35

2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35

peer.tidemand@mail.tele.dk

HELSINGØRKREDSEN: BESTYRELSESMØDE

Tirsdag den 1. august kl. 19.30 på Espergærde

Bibliotek, Mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060

Espergærde. Alle medlemmer er velkomne.

HILLERØDKREDSEN: SOMMERHAVEMØDE

Søndag den 13. august kl. 13 hos Kim Sejr, Ekkodalen

5, Allerød.

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE

Mandag den 21. august kl. 19.30 i mødelokalet

på Allerød Bibliotek (NB! Mødested er p.t. ikke

konfirmeret). Vi skal bl.a. forberede årets landsmøde.

Alle amtets medlemmer er velkomne.

FREDENSBORG: DET ÅBNE VALGUDVALG

Møde tirsdag den 22. august kl. 19.30 i det

radikale møderum på Hørsholm Rådhus.

ROSKILDE AMT

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted

4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk

tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06

LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS:

ÅBENT BESTYRELSESMØDE

Tirsdag den 22. august kl. 19.30 på Bramsnæs

Rådhus. Alle er velkomne

VESTSJÆLLANDS AMT

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116

Kelstrup • 4200 Slagelse • lkj@ringsted.dk

tlf. 58 54 91 61 • tlf. 40 60 70 50

BORNHOLM

Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker

3740 Svaneke • nissen@bornmail.dk

tlf. 56 49 30 86

STORSTRØM AMT

Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring

4750 Lundby • anne.hansen@gmx.net

tlf. 56 71 11 22 • tlf. 60 12 84 92

VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE

Søndag den 20. august kl. 14 hos Birgitte Steen

Jørgensen, Busenevej 1, Mandemarke. Oplæg

ved vores egen MF, Simon Emil Ammitzbøll.

FYNS AMT

Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C

j.ole@webspeed.dk • tlf. 65 91 10 71

ODENSE RV: BESTYRELSESMØDE

Torsdag den 17. august kl. 19.00, Pantheonsgade

4, 2., Odense C. Fokus på de resolutionsforslag,

Odense RV vil fremsætte på landsmødet.

SØNDERJYLLANDS AMT

Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21

6340 Kruså • per.kleis@mail.dk

tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67

AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE

Mandag den 11. september kl. 19 på Højskolen

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa.

RIBE AMT

Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A

6700 Esbjerg • bjoerndal@tiscali.dk

tlf. 75 13 53 86

SOMMERMØDE MED JOHS. POULSEN

Fredag den 18. august kl. 15.00 ved Vester Vedsted

Naturcenter/Vadehavscentret. Johs. Poulsen

fortæller om arbejdet som DRVs miljøordfører.

Centerleder Klaus Melbye vil fortælle om

stedet. Der kan købes kaffe for 35 kr.

VEJLE AMT

Michael Højlund Rasmussen • Risbøge 14

Højrup • 6640 Lunderskov

mihr@mail.dk • tlf. 75 55 92 40

RINGKØBING AMT

Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro

jback@webspeed.dk • 97 42 96 25

ÅRHUS AMT

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.

8000 Århus C • ehj@stofanet.dk

tlf. 86 12 56 18

ÅRV: MØDE OM RESOLUTIONSFORSLAG

TIL LANDSMØDET

Mandag den 14. august kl. 19–21 i Rosensgade.

Kontaktperson: Martin Schaumann, Paludan-

Müllersvej 193, 8200 Århus N, e-mail: martin.

schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 24 65 85 08.

ODDER: ÅBENT BESTYRELSESMØDE

Mandag den 21. august kl. 19.30 hos Ejnar Korsgaard,

Holsteinsgade 23, 8300 Odder.

FAVRSKOV: MØDE OM EUROPAPOLITIK

Mandag den 21. august kl. 19.00 i InSide i Hammel

– med Århus Amts EP-kandidat Stefan Seidler.

ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK

FØLGEGRUPPE

Tirsdag den 15. august, 22. august (budget) og 29.

august kl. 16.00–17.30 på Århus Rådhus. Kontakt:

Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26.

VIBORG AMT

Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg

tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk

VIBORG: NÆSTE BESTYRELSESMØDE

Mandag den 14. august kl. 19.00. Der arbejdes

ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner.

Se mere på viborgradikale.dk.

Se også radikale.dk/mors og radikale-thy.dk

NORDJYLLANDS AMT

Jørgen Harder • Elverhøj 34 • 9400 Nr.sundby

jharder@stofanet.dk • tlf. 98 17 31 76

FORMØDER

Aalborg: Fredagene den 4. og 25. august.

Kontakt Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74.

Skørping: Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen

før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt

lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77.

Jammerbugt: Formøde på Åbybro Rådhus kl.

17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudv.

Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, tlf. 98 23 11 45.

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE OM

RESOLUTIONER TIL LANDSMØDET

Mandag den 14. august kl. 19 på Amtsgården,

Niels Bohrs Vej 30.

22

22

LANDS-

Radikale • Nyborg Strand

MØDET

16.–17. september 2006

radikale.dk

PROCEDURE FOR LANDSMØDERESOLUTIONER

Resolutionsforslag må max. indeholde

150 ord excl. overskrift.

Eventuel begrundelse for et forslag

max. 200 ord. Dette krav er

ufravigeligt.

1. Mandag den 21. august kl. 9.00

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag

med 7 stillere.

2. Tirsdag 22. august og evt. onsdag

23. august

Der afholdes resolutionsudvalgsmøde i

det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg.

Der udarbejdes indstillinger

til resolutionsforslagene.

3. Torsdag den 24. august

Resolutionsforslagene med indstillinger

udsendes til Hovedbestyrelsen og lægges

på nettet.

ÅB N E U D VA LG

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre,

der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske

udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne.

Der er mulighed for at få refunderet

rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB

2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding

til møderne sker til formanden, der

vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.

UDDANNELSESUDVALGET

Lørdag den 12. august kl. 11.00–16.00

på Hotel Nyborg Strand

KONTAKT: Aksel Appel, tlf. 46 49 76 90, mobil

21 26 10 06, e-mail: aksel.appel@mail.dk

UDENRIGSUDVALGET

Lørdag den 12. august

KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02,

e-mail: parkvej@post8.tele.dk

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

Lørdag den 19. august kl. 11.00–16.00

på Hotel Nyborg Strand

KONTAKT: Jens Rikardt Andersen, tlf. 39 62 53 16,

mobil 23 34 66 54, e-mail: jra@post3.tele.dk

UDVALGET FOR KULTUR, RET OG ETIK

Lørdag den 19. august kl. 10.30 – 16.00

på på Hotel Nyborg Strand

Fokus på resolutioner, etik og integration. Dagsorden

lægges på netværket senest 14 dage før.

KONTAKT: Susanne Danig, tlf 45 85 16 16, mobil

20 72 28 29, e-mail: susanne@danig.dk

4. Lørdag den 26. august – HBmøde

på Nyborg Strand

HB har en generel debat om resolutionsforslagene.

HB kan som kompetent

forsamling vedtage ændringsforslag til

såvel de oprindeligt indsendte resolutioner

som resolutionsudvalgets indstillinger.

Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen

er omfattet af de samme regler som

medlemmerne af landsforbundet – dvs.

de kan med minimum 7 stillere fremsætte

ændringsforslag, som derpå indgår på

linje med ændringsforslag indsendt af

medlemmerne (se punkt 7).

5. Lørdag den 26. august

Efter hovedbestyrelsesmødet afholdes

der møde i resolutionsudvalget.

6. Tirsdag den 29. august

Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens

eventuelle indstillinger

fra mødet lørdag den 26. august samt

resolutionsudvalgets indstillinger udsendes

til landsmødedeltagerne. Det er

denne materialesamling, som landsmødedeltagerne

kan tage med og bruge

under landsmødet, idet ændringsforslag

optrykkes i et særskilt bilag.

7. Mandag den 4. september kl.

10.00

Frist for indsendelse af ændringsforslag

støttet af minimum 7 personer.

8. Mandag den 4. september

Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor

der udarbejdes indstillinger til rettidigt

indsendte ændringsforslag.

9. Tirsdag den 5. september

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets

indstillinger lægges på nettet.

Efter denne dato kan der ikke lægges nyt

på nettet eller rettes i det, der er lagt på.

FRISTER FOR RESOLUTIONSFORSLAG

Ændringsforslagene udsendes ikke til

landsmødedeltagerne.

10. Lørdag den 16. september kl.

10.00

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets

indstillinger ligger omdelt i

landsmødesalen til landsmødedeltagerne

ved ankomsten.

11. Lørdag den 16. september

Indtil kl. 12.30 kan mulige „aktualitets-resolutioner“

stilles af 25 delegerede eller

resolutionsudvalget.

Indtil kl. 15.00 kan 25 delegerede eller

resolutionsudvalget stille ændringsforslag

til resolutionerne.

12. Lørdag den 16. september eftermiddag

Landsmødet vælger et redaktionsudvalg,

der behandler eventuelt stillede

ændringsforslag og eventuelle forslag

til „aktualitetsresolutioner“. I henhold til

forslaget til landsmødeprocedure kan

resolutioner – herunder aktuelle – vedtages

på landsmødets første dag.

13. Søndag den 17. september

morgen

Eventuelle ændringsforslag til alle typer

af resolutioner med redaktionsudvalgets

indstillinger ligger omdelt til deltagerne

ved mødets begyndelse.

Fuldmagt

Stillere af resolutionsforslag, der ikke

selv deltager i landsmødet, skal give

fuldmagt til en landsmødedeltager til at

trække hhv. opretholde et resolutionsforslag

på landsmødet. Har ingen fuldmagt,

har kredsformanden ret til at gøre dette

på vegne af forslagsstillerne, såfremt det

skønnes, at forslaget er helt eller delvist

indarbejdet i et andet forslag.

Mandag den 21. august 2006 kl. 9.00: Sidste frist for fremsættelse af resolutionsforslag.

Forslagene skal være på max. 150 ord og have mindst 7 stillere.

Mandag den 4. september 2006 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse

af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere.

Lørdag den 16. september 2006: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 delegerede

eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. Indtil kl. 15.00 kan

min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget stille ændringsforslag.

LØRDAG D. 16. SEPTEMBER

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD

02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter,

c. Formand for stemmetællerudvalget

03 Vedtagelse af landsmødeprocedure

Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD

Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand

MARIANNE JELVED

Kl. 11.10 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem

ANDERS SAMUELSEN

Kl. 11.20 07 Politisk forhandling om beretningerne

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.45 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag

Kl. 14.00 09 Politisk forhandling om beretningerne og resolu-

tionsforslagene

Kl. 15.20 10 Afslutning på forhandlingerne

Kl. 15.40 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af

redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag

Kl. 15.40 12 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag

og debat om disse

Kl. 16.30 13 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45

Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.

SØNDAG D. 17. SEPTEMBER

Kl. 09.00 14 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,

c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor-

trædere, d. Revisionsselskab

Kl. 09.20 15 Organisationsberetning ved sekretariatsleder

JESPER GRONENBERG

Kl. 09.30 16 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand

ZENIA STAMPE MORTENSEN

Kl. 09.40 17 Forhandling om beretningerne fra pkt. 15

og 16

Kl. 09.50 18 Godkendelse af regnskab for 2005

Kl. 10.00 19 Fastsættelse af kontingent for 2007 og vejledende

kontingent for 2008

Kl. 10.10 20 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor-

slagene

Kl. 10.50 21 Debat om resolutionsforslagene

Kl. 12.15 Frokost

Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene

Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes

Spil sammen på landsmødet

Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet,

hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med

at spille folkemusik sammen efter middagen.

I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert

til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev

I er velkomne til at ringe til mig på 33 37 47 19 eller 65 96 51 00,

hvis I har spørgsmål.

Bente Dahl, Morud

LANDS-

Radikale • Nyborg Strand

MØDET

16.–17. september 2006

radikale.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER

ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det Radikale

Venstre og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet

valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang

til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For

delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet af

landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående

tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet

ved ankomsten.

DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal

vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er

indberettet som delegerede fra kredsforeningen.

Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler

den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger

kr. 150 pr. delegeret. Det er en forudsætning for rejsetilskud,

at den delegerede har deltaget i hele landsmødet.

TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist:

8. september 2006. Det letteste for både landmødedeltagerne

og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/landsmode.

Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet

i hænde senest den 13. september – om muligt gerne før. Afbestilling

skal være skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for

de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan afsættes til anden side.

Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende landsmødematerialet,

når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en

oversigt over deltagerne.

INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til

Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller

tlf. 65 31 31 31. Prisen for værelserne er specialpriser for Det Radikale

Venstres landsmøde. Prisen er incl. morgenmad.

INDKVARTERINGSMULIGHEDER:

Forudbestiling direkte til Hotel Nyborg Strand nødvendig!

• Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 450

• Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 550

• Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 730

• Dobbeltværelse pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 425

• 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350

• „Sovesal“ (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95

(Husk liggeunderlag og sovepose. Håndklæder og morgenmad er

incl.)

Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive

tale om indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca.

15 min. gang fra Nyborg Strand).

MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig!

• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150

• Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200

• Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150

BUSTRANSPORT:

• Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 285

BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved

ankomsten til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg

Strand. Lørdag den 16. september åbner bureauet fra kl. 8.30.

Betaling af overnatning sker direkte til Hotel Nyborg Strand.

23

I N DSPA R K

En milliard

til økologien

Der er så dejligt ude på landet – om

sommeren, synes alle turisterne. Men

der skal gøres en målrettet indsats

for at fastholde livet i landdistrikterne

året rundt. En af måderne er at støtte

det økologiske landbrug.

Af Ole Glahn,

MF, landbrugsordfører

DET ØKOLOGISKE LANDBRUG skal styrkes

og landdistrikterne udvikles. Det skal ske ved

at afsætte 1 milliard kroner over en syvårig

periode til at styrke det økologiske landbrug.

Pengene skal skaffes ved at målrette nogle af

de midler, Folketinget og regeringen har afsat

til udvikling i landdistrikterne, samt fra de forældede

landbrugsstøtteordninger.

Danmark har en enestående chance for at

gå forrest i satsningen på økologisk landbrug.

Ved at styrke økologien styrker vi videns- og

teknologiudviklingen i retning af mindre miljøbelastende

fødevareproduktion og øget

dyrevelfærd – til gavn for både forbrugere og

landbruget.

Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at

forbrugerne efterspørger flere økologiske

produkter. Salget af økologiske varer er nemlig

steget med 12 procent fra 2004 til 2005.

Samtidigt kan økologien kan være med til

at skabe liv på landet. En satsning på økologisk

landbrug skaber udvikling i landdistrikterne,

da der skabes flere arbejdspladser. Det

økologiske landbrug vil samtidig udgøre en

nicheproduktion på et globaliseret marked

og have turistmæssigt potentiale.

Puljen på over 100 million kroner om året

skal kunne søges af økologer og traditionelt

dyrkende, der vil opfylde økologiske krav på

de dyrkede arealer. Her er en række konkrete

idéer til, hvordan pengene skal bruges. Disse

forslag vil vi tage med, når vi skal diskutere

fordelingen af det danske landdistriktsprogram

2007–2013 med regeringen.

• Vi vil støtte produktudvikling og innova-

tionsaktiviteter, der sigter mod kvalitet og

konkurrencedygtighed. Produkter som

kommer fra mikro- og småproducenter, og

investeringer og udviklingsarbejde, som

også sigter mod miljø og dyrevelfærd,

skal i fokus. Eksempelvis bioafgasning af

kløvergræs, som giver energi og en værdi-

fuld gødningsmasse til rent økologiske

planteavlsbrug.

• Der skal etableres en ny ordning for „Dy-

revelfærd i det åbne land”, som er en dyrevelfærdsbetinget

støtte på linie med MB

(MiljøBetinget)-støtte. Ordningen skal

fremme dyrevelfærd, der er tæt på niveau

et i økologisk husdyrbrug. De centrale ele-

menter fra økologi – at alle dyr går ude,

dagslys, ingen binding af dyrene eller vold-

somme fysiske indgreb som næbtrimning,

tandklipning eller halekupering, transport-

krav – burde medtages.

• Der skal også gives støtte via en ordning

til forbedring af naturforhold på gården, på

baggrund af en naturplan. Øger landman-

den andelen af gårdens naturarealer, gives

tilskud til etableringsudgifter, dvs. det der

skal graves, plantes og ryddes.

• Man skal kunne få støtte til ændringer af

stald og drivgang, der er påkrævet, for at

landmanden kan leve op til nye eller eksi-

sterende krav under kvalitetsmærkeord-

ninger (herunder økologi), hvor der er sup-

plerende krav til dyrevelfærd. Eksempelvis

omlægning af svinestalde, der i dag

er for små til moderne stordrift, til økologi

ske forhold med løbegårde og udeareal.

‚‚

Vi kan ikke pege på

Maskinel magasinpost

ID 42158

Afs. Postboks 7777

7000 Fredericia

Helle Thorning som

statsministerkandidat.

Hverken nu eller efter

et valg. Vores partier er

gledet fra hinanden på

områder, som vi Radikale

vurderer som helt

afgørende for Danmarks

ve og vel. Derfor er det

ikke noget, vi bare kan

lægge af os igen efter et

valg og så sige, ’lad os

nu gøre Helle Thorning

til statsminister’.

Margrethe Vestager

i „Altinget”

Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?