Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Radikal Politik 8-2006.indd - Radikale Venstre
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
RADIKAL
POLITIK 8
28. juni
2006
Der er ikke noget
at komme efter
Kritikken, udfordringerne
og de fastlåste fronter i
udlændingedebatten
2
Politik frem
for postnumre
EN GOD NYHED: DANMARK har fået en
valglovsreform helt efter Det Radikale Venstres
ønsker, men det skete efter et uskønt forløb
præget af socialdemokratiske særønsker
i Århus amt. Demokratiet var lige ved at blive
gidsel for socialdemokratiske fraktionskampe.
Men først til forhistorien. Den nye kommune-
og regionsstruktur nødvendiggjorde
en valglovsreform, så Folketinget
nedsatte i 2004 en „parlamentarisk arbejdsgruppe”,
som skulle komme med udspil
til nye storkredse og andre nødvendige
tilpasninger af valgloven.
Arbejdsgruppen havde som udgangspunkt,
at der skulle være sammenhæng mellem
regionerne, den nye kommunestruktur
og valgloven. Der skulle være entydighed. I
24 tilfælde er kommunen nu lig opstillingskredsen.
Andre 25 steder udgør to kommuner
en fælles opstillingskreds. Og vigtigst af
alt: Der kommer kun én „brudt kommune”
– Esbjerg/Fanø, hvilket var uundgåeligt. I de
største byer er der fortsat flere opstillingskredse
pr. kommune.
Ideen om brudte kommuner var et problematisk
socialdemokratisk fingeraftryk,
som ville have betydet, at et udsnit af borgerne
i en kommune ved folketingsvalg
skulle være i opstillingskreds med alle borgerne
i en mindre nabokommune. I Århus
skulle en del af byen således have været lagt
sammen med Odder og Samsø. Det havde
været ikke blot en skønhedsplet, men direkte
problematisk for organiseringen af lokalt
politisk arbejde i opstillings- og storkredse.
D Å R L I G E B I L L E D E R I F O R R I G E N U M M E R
Det var ikke kun i dit eksemplar af den seneste udgave af Radikal Politik, at en række
af billederne så meget mørke og grumsede ud. Det gjorde de i hele oplaget på grund
af en teknisk fejl på trykkeriet.
Det er vi i redaktionen naturligvis meget kede af, for gode illustrationer er et meget
væsentligt element i at skabe et blad, man får lyst til at læse – og billederne spiller ofte
en selvstændig, informerende eller kommenterende rolle. Et billede siger mere end
1000 ord, lyder en lidt forslidt, men meget rigtig, vending.
God sommer. Forhåbentlig med plads til både masser af afslapning og politiske
debatter, hvor vi som radikale kan holde liv i diskussionen om Den Anden Vej.
Bjarke Larsen, redaktør
FO R MAN D E N SK R I V ER
MANGE HÆFTER SIG fejlagtigt ved opstillingskredsen
som valglovens omdrejningspunkt,
men MF’erne vælges formelt
og reelt i stor/amtskredse, Ikke i opstillingskredse.
Fokuseringen på opstillingskredsen
antyder, at der er folk, der ikke ved, at
enkeltmandsvalg blev afskaffet i Danmark
for snart 100 år siden.
Valgloven er nu efter Landsforbundets
ønsker, og to forhold var afgørende.
1. Vi udarbejdede et omfattende høringssvar,
som flyttede synspunkterne hos flertallet
i Folketingets kommunaludvalg.
2. Den radikale vælgerforeningsformand
i Århus skaffede opbakning fra alle lokale
partier minus et enkelt til en aktiv modstand
mod socialdemokraternes fikse ide
med „brudte kommuner”.
Vi fik begge foretræde for Kommunaludvalget,
og vores synspunkter gjorde
indtryk, idet arbejdsgruppens enstemmige
indstilling om brudte kommuner under udvalgsarbejdet
blev fejet af bordet.
Resultatet er nu en god valglov, som vil
lette det lokale arbejde. Landsforbundets nye
vedtægter skal sammen med valgloven gøre
koblingen mellem de kommunale strukturer
og valgloven så enkel, at ikke mindst nye
medlemmer hurtigt kan overskue den politiske
struktur og deres egne påvirkningsmuligheder
– uanset deres private postnummer!
VALGLOVEN SIKRER forholdstalsvalg og
tager ved mandatfordelingen, „hensyn til
indbyggertal, vælgertal og befolknings-
tæthed”, som grundloven fordrer. Det
indebærer, at et landsdækkende parti let
vil få mandater i alle dele af riget. Mandaterne
falder ikke kun på „fede jorder”.
Denne spredning er med til at styrke
det lokale politiske arbejde, fordi et parti
– groft sagt – kan få valgt repræsentanter
mange steder, hvis det bare opnår 10-12
mandater.
Derfor er opstillingskredsens betydning
stærkt overvurderet. Det enkelte folketingsmedlem
vælges nemlig ikke i opstillingskredsen,
men i storkredsen.
Det er amtet/storkredsen, der er folketingsmedlemmets
repræsentative udgangspunkt.
Hvis vi kun tænker i, hvem
der opstilles lige præcis i vores lokale opstillingskreds
med vores postnummer, er
vi ofre for ren sognepolitik.
Det afgørende er den samlede radikale
liste i den enkelte storkreds. Den skal garantere
et bredt sammensat tilbud med
lutter kvalificerede folk. Det er udfordringen
ved opstillingerne.
Tænk på storkredsen som helhed og
ikke kun på opstillingskredsene. Tænk
først og fremmest på, hvordan Det Radikale
Venstre samlet får det bedst mulige
valg i hele storkredsen.
Med et moderne Hørup-citat: Del jer efter
politiske anskuelser og ikke efter jeres
private postnumre!
bald@radikale.dk
REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende),
Jesper Gronenberg, Anna
Ebbesen, Johannes Sørensen, Tomas
Bech Madsen, Astrid Haug og Birgit
Voigt.
ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre).
Gratis for Det Radikale Venstres
medlemmer.
LAYOUT: Helle Bøye Christensen.
TRYK: Skive Folkeblad.
OPLAG: 10.500 ISSN: 0107-279X
Det Radikale Venstre
Christiansborg • 1240 Kbh. K
tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51
girokontonr. 200 32 01
radikale.dk • radikale@radikale.dk
redaktion: redaktion@radikale.dk
En reform for
vores
børns
skyld
Af Jacob Blomgren Knudsen,
chef for Politisk-Økonomisk Afdeling
Velfærdsreformen bærer tydelige
aftryk af de idéer, som Det
Radikale Venstre selv har foreslået
SKAL VELLØNNEDE, ÆLDRE borgere
med store private pensioner fortsat kunne
spille golf, mens de nyder efterlønnen?
Nej – ikke ifølge den radikale tankegang.
Den nye velfærdsreform løser ikke
helt det problem, men reformen hæver
dog grænserne for pension og efterløn.
Det Radikale Venstre har igennem en
årrække peget på det uholdbare i en efterlønsordning,
der frister beskæftigede
med arbejdsevnen i fuld behold til tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når
det samtidig er velkendt og dokumenteret,
at der på længere sigt vil være brug
for erstatninger for de store årgange af
medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet
og går på pension. Efterlønsordningen
er alt for dyr for staten i sin hidtidige udformning.
Havde vi fortsat uden at gribe
ind, ville der i fremtiden ganske enkelt ikke
være råd til ordentlig service for ældre,
børn og unge og samfundets svageste.
Derudover har efterlønsordningen et
andet problem: den gør det svært for de
ældre – og særligt gruppen af 55–59-årige
- at skifte til nyt job eller at gå fra ledighed
til beskæftigelse. Mange arbejdsgivere
frygter, at medarbejdere i denne gruppe
snart går på efterløn, og det kan dæmpe
lysten til at ansætte ældre. Dertil kommer
et manglende økonomisk incitament for
denne gruppe til beskæftigelse: ledige i aldersgruppen
55–59 år har hidtil ikke kunne
falde ud af dagpengesystemet, da de
har haft en forlænget dagpengeperiode.
Nu er tilbagetrækningsalderen for såvel
efterløn og folkepension øget med 2
år. Og den vil fra 2025 blive øget yderli-
gere, såfremt den gennemsnitlige levetid
stiger. Med radikale øjne er det en klar
sejr i reformen. Det øger – ifølge regeringens
beregninger – arbejdsstyrken med
ca. 86.000 personer i 2025 og næsten
96.000 personer i 2040.
Endvidere bliver særreglerne for de
55–59-årige afskaffet. De ældre får – på
linje med alle andre – ret til 4 års dagspenge.
Samtidig vil denne aldersgruppe
skulle tilbydes aktivering efter 9 måneder
og intensiv aktivering efter 2 ½ år.
Det har for det Det Radikale Venstre
længe været et grundlæggende princip,
at alle sikres en plads på arbejdsmarkedet,
og at man ikke gennem diskriminering
eller overførsler udstøder folk fra
det fællesskab, som arbejdsmarkedet
også er. Med reformaftalen garanteres
nu, at der bliver plads til de lidt ældre på
arbejdsmarkedet. Og der brydes med
VE LFÆ R DSR E F O R M
Hele formålet med den ny aftale
om velfærd er at sikre, at ikke
bare de ældre i dag fortsat kan
få en god offentlig service, men
at også kommende generationer
kan leve i et velfærdssamfund.
princippet om at holde de ældre væk fra
arbejdsmarkedet med dagpengebetalinger
i lange perioder. Tværtimod sendes et
vigtigt signal med reformaftalen – der er
brug for alle, også de ældre!
Hjælp til nedslidte
Men hvad så med de mennesker, der
ikke kan påtage sig et arbejde? På grund
af stress, nedslidning eller udbrændthed.
Igen er en af de radikale mærkesager
med i den nye aftale: Der afsættes
3 mia. kr. til en fond, der skal forebygge
og forhindre fysisk og psykisk nedslidning
på arbejdspladserne. Fonden skal
støtte projekter på private og offentlige
arbejdspladser, der forebygger og reducerer
nedslidning. Hvert år giver fonden
350 mio. kr. ud til projekter, der forebygger
nedslidning af lønmodtagerne. Der
Fortsættes nederst side 4 »
3
Regeringen har
umotiveret valgt
at stramme reglerne
for udlændinge
i forbindelse med
velfærdsaftalen.
4
Radikalt nej til nye
udlændingeregler
» bliver også projekter, der søger en rehabilitering
af den gruppe, som grundet
sygdom, handicap eller nedslidning m.v.
er røget ud af arbejdsmarkedet. Der kan
være tale om forsøgsprojekter, men også
om utraditionelle initiativer, der styrker
bevidstheden om farerne forbundet ved
rygning, alkohol og fedme.
Initiativet er vigtigt, fordi det sætter ind
der hvor problemet til nedslidning oftest
opstår – nemlig på arbejdspladsen. Pengene,
der skydes i fonden anvendes til
noget aktivt – og hindrer forhåbentligt at
flere vælger den passive efterlønsvej.
Alt i alt bærer reformaftalen flere radikale
fingeraftryk. Men det er klart, at
ikke alle Det Radikale Venstres velfærds-
Det ny velfærdsforlig indeholder
et kapitel om indvandring, som
regeringen og Dansk Folkeparti
er alene om
Af Laura Friberg Nielsen
HVORDAN SIKRER VI, AT veluddannede
mennesker fra andre lande kommer til
Danmark for at arbejde?
Dét spørgsmål har Det Radikale Venstre
sammen med regeringen overvejet i forhandlingerne
om fremtidens velfærd.
I aftalen er det blevet til et ”Afsnit 7”,
som handler om at tiltrække veluddannede
udlændinge, afskrække dårligt uddannede
og indføre den hidtil skrappeste
pisk i forsøget på at motivere udlændinge
til at arbejde. Problemet er, at regeringen
er langt bedre til at afskrække end til at
tiltrække udlændinge. For når det gælder
om at tiltrække de kvalificerede udlændinge,
som det danske arbejdsmarked skriger
efter, er regeringen og især Dansk Folkeparti
så bange for, at Danmark skal overrendes
af udenlandske horder, at gulerødderne
slet ikke er til at se for bureaukrati
og kontrolforanstaltninger.
Regeringen er mindre forsigtig, når
det handler om at afskrække familiesammenføringer,
f.eks. indføres en test efter
Hollandsk forbillede. Prøven skal bestås,
mens ansøgeren stadig er i hjemlandet.
Testen kræver at udlændingen kan „for-
E N R E F O R M F O R V O R E S B Ø R N S S K Y L D. . . fortsat fra side 3
ønsker kom med i aftalen. Sådan er det
med et politisk kompromis. De radikale
ambitioner er langt højere end det, der
kunne opnås politisk flertal for. Især på
skatte- og udlændingeområdet er det
forbløffende, så få og blodfattige ambitionerne
har været fra regeringens side.
Problem: Skattestop
Regeringen har nægtet enhver diskussion
af sit eget skattestop. Og med Socialdemokratiets
tilslutning til skattestoppet
har der i forhandlingsforløbet ikke
været udsigt til nogen som helst reform
på det område. Til trods for at velfærdsudfordringerne
kalder på ændringer i
skattesystemet. Skal flere trækkes ind
VE LFÆ R DSR E F O R M
stå hverdagsudtryk og besvare simple
spørgsmål på dansk samt have et vist
kendskab til det danske samfund, herunder
normer og værdier”. Forslaget indebærer
et eksamensgebyr på 2500 kroner.
For de udlændinge som er kommet
igennem nåleøjet og ind i Danmark, indføres
en „integrationseksamen”, som bliver
betingelsen for nogensinde at opnå
permanent opholdstilladelse - og dermed
ret til at søge om statsborgerskab og
opnå stemmeret. Integrationseksamenen
indebærer, at udlændingen skal bestå
en danskprøve, som også er kravet for at
søge optagelse på et dansk universitet.
Dernæst indebærer integrationseksamenen
at udlændingen skal have 2½ års fuldtidsarbejde
bag sig. Der er ingen undtagelse
for flygtninge, ingen undtagelse for
traumeramte eller handicappede. Endelig
kan ingen udlænding opnå ret til fuld kontanthjælp
frem for starthjælp, før integrationseksamen
er bestået. Dermed er der
skabt grobund for en permanent social og
demokratisk underklasse i Danmark
Alt i alt kan man kun begræde, at regeringen
i den grad ligger hindringer
i vejen, for at vi kan tiltrække kvalificeret
udenlandsk arbejdskraft, og i stedet
bliver ved med at fokusere på at gøre
forholdene for udlændinge i Danmark
så dårlige som muligt. Derfor står Det
Radikale Venstre uden for denne del af
aftalen om velfærdsreformer.
på arbejdsmarkedet, må arbejdskraften
ganske enkelt beskattes mindre, end
tilfældet er i dag. Skatten bør sænkes og
modsvares af en ændret boligskat. Det
vil sætte yderligere gang i arbejdsmarkedet
og sikre plads til endnu flere.
Som overvismand Peter Birch Sørensen
har påpeget, så er der ikke økonomisk
råderum, dvs. plads i statens budget,
til at videreføre skattestoppet efter
år 2010. Velfærdsreformen indeholder
ikke noget svar på dét problem. Vi havde
gerne set lige præcis skattesystemet inddraget
i forhandlingerne. Det blev det
ikke – og derfor forestår der stadig en
opgave for Folketinget – og for Det Radikale
Venstre.
FOTO : U L L A VO I G T, D R
Bedre udviklingsmuligheder for
Public Service, lokale medier og
kommercielle medier. Det er resultatet
af det nye brede medieforlig
med mange radikale fodaftryk.
Af Simon Emil Ammitzbøll,
MF, Medieordfører
DER ER GRUND TIL AT GLÆDE SIG over
det nye medieforlig, alle partier undtagen
Enhedslisten indgik i begyndelsen af juni, og
som skal gælde frem til 2010. Både de mange
radikale fodaftryk, men også den brede
forligskreds giver anledning til at få smilet
frem. I otte år har forskellige regeringer gjort
mediepolitikken til en kampplads med smalle
forlig til følge. Nu er vi igen på rette spor,
så borgerne og branchen kan forvente et
mere fast politisk grundlag for medierne.
Kvalitet til børnene
DR’s fremtid havde en helt central rolle i
diskussionerne. Og det endte med mange
gode resultater. DR skal bl.a. oprette en
tredje tv-station, som bliver en kombineret
børne- og historiekanal. Vi havde egentlig
ønsket to selvstændige kanaler, men
resultatet er nu meget godt – især når man
husker på, at Dansk Folkeparti under forhandlingerne
udsendte et forslag om, at DR
skulle forbydes at lave en historiekanal!
På børneområdet er det vigtigt, at der
bliver skabt noget kvalitets-tv til børnene.
Med den nye børnekanal bliver der skabt et
alternativ til tegnefi lmsstrømmen – endda
på en reklamefri kanal. Børnekanalen var en
Radikale
medieaftryk
DR styrkes bl.a. ved, at der skal laves en særskilt børne- og historiekanal, og efter radikalt ønske skal DR lave egentlig tv-dramatik rettet imod børn.
mærkesag for alle oppositionspartierne, men
efter radikalt ønske bliver det et krav til DR,
at der skal laves egentlig tv-dramatik rettet
imod børn.
Af andre nyskabelser på DR-området kan
nævnes, at vi har fået med, at DR får en ekstra
forpligtelse til at dække europæisk kultur
og historie. Og at alle partier nu anerkender
DR som den førende danske Public Serviceudbyder
– også efter 2010.
Ud med politikerne
Med hensyn til DR’s bestyrelse er det stort
set den radikale model, som blev kompromisset
mellem partierne. Det betyder, at der
stadig udpeges bestyrelsesmedlemmer af
de seks største partier i Folketinget, men at
disse medlemmer ikke må være medlem af
eller kandidat til Folketinget, Europa-Parlamentet,
regionsråd eller byråd. Sidstnævnte
dog først fra 2011.
Endelig skal DR lægge fl ere penge ude i
det private produktionsmiljø. Regeringen
havde ingen ambitioner på området i sit udspil.
Men fælles pres fra Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre fi k lagt mere produktion
ud af huset. Det vil gavne det private
produktionsmiljø – og DR kan sagtens klare
det. DR får jo fl ere ressourcer end i dag.
Krav til public service
Det Radikale Venstre accepterede allerede for
et år siden privatiseringen af TV2. For os var
det springende punkt bodssystemet. Vi har
lavet en aftale, hvor der vil blive slået hårdere
ned på et privat TV2, hvis det ikke overholder
public service-kontrakten med staten.
Både DR og TV2 får i øvrigt en ekstra
forpligtelse til at investere i dansk fi lm.
Den nærmere fordeling mellem forskellige
typer af fi lm bliver først besluttet i forbindelse
med fi lmforligsforhandlingerne i
efteråret.
Nu er der jo også Public Service ud over
DR og TV2. I den forbindelse bliver der
med forliget oprettet en Public Servicepulje,
der skal støtte TV-dokumentar og
TV-drama på stationer, som ikke modtager
off entlige midler i øvrigt.
Mere til græsrodsmedier
For at styrke de lokale og regionale medier,
bliver puljen til græsrodsmedierne øget til
knap 51 mio. kr. årligt, hvilket er en stigning
på over 50 pct. På TV-siden skal stationerne
i fremtiden sende på en lokalfrekvens på
det digitale TV-net. På den frekvens får TV2regionerne
også en ekstra times sendetid
fra 20–21. Det er realiseringen af et gammelt
radikalt ønske.
Medieclicens
Endelig skal det med, at TV-licensen bliver
afl øst af en medielicens. Det giver en fremtidssikring
af DRs fi nansiering, men vi havde
foretrukket en model, der var helt teknologineutral.
Med regeringens skattestop
døde al diskussion om en skattefi nansiering,
der dog også har den ulempe, at den
er mere følsom over for fi nanslovsforhandlinger.
Derfor foreslog vi den obligatoriske
husstandslicens. Men spørgsmålet er, om vi
i fremtiden undgår diskussionen om skattefi
nansiering.
5
6
Der er ikke noget
at komme efter
Alle kritiske rapporter om dansk
udlændingepolitik er blevet tilbagevist,
siden Fogh kom til magten.
Vi genopfrisker hukommelsen.
Af Laura Friberg Nielsen
DER GÅR SJÆLDENT RØG UDEN en
brand, lyder et dansk ordsprog, og at
dømme efter den kritik der de sidste år er
regnet ned over både den danske udlændingelovgivning
og den administrative
praksis i Udlændingestyrelsen, så er der
grund til at tro, at hele Danmark står i lys
lue. Nedenstående gennemgang er ikke
udtømmende, men den opsummerer
den væsentligste – og mest omdiskuterede
– kritik.
Hertil kommer kritikken fra bl.a. Velfærdskommissionen,
The Economist,
OECD etc, som siger, at Danmark skal
Der er efterhånden ikke mere plads i regeringens
foretrukne arkiv for kritiske rapporter.
åbne grænserne for ikke at få et overophedet
arbejdsmarked.
Og hertil kommer yderligere opfølgende
kritik fra Institut for Menneskerettigheder
samt kritikken fra læger, præster
og forfattere samt borgerlige politikere
som Eyvind Vesselbo og Henriette Kjær.
Men nej – „Der er ikke noget at komme
efter”. „Der er ikke fejet noget ind under
gulvtæppet”, som daværende statsminister
Poul Schlüter sagde i sin tid.
Marts 2002: UNHCR kritiserer den nye
udlændingelovgivning, herunder især
starthjælpen, indskrænkningen af flygtningebegrebet
og at flygtninge skal vente
7 år, før de kan få permanent opholdstilladelse
m.v. Kritikken overhøres.
Juli 2004: Europarådets Menneskerettighedskommissær,
Alvaro Gil-Robles,
kritiserer den danske udlændingelovgivning,
og opfordrer til, at reglerne for
familiesammenføring ændres, at Flygtningenævnet
igen får en bredere sammensætning,
at der indføres en mere
fleksibel tildeling af opholdstilladelser til
udenlandske kvinder, som går fra voldelige
partnere, og at ofre for menneskehandel
skal sikres længere opholdstilladelse.
Integrationsminister Bertel Haarder svarede,
at Gil-Robles, med sin spanske baggrund,
ikke forstår sig på f.eks. ligestilling.
I september 2004 kom den officielle
gendrivelse af kritikken i form af et notat
fra Integrationsministeriet.
Oktober 2004: Institut for Menneskerettigheder
går i en sønderlemmende
rapport videre end menneskerettighedskommissæren
og beskylder de danske
regler om familiesammenføring for både
at være diskriminerende og i strid med
den europæiske menneskerettighedskonvention.
Institut for Menneskerettigheder
blev straks kritiseret af både
regeringspartierne og Socialdemokratiet,
for at komme for sent med sin kritik.
De skulle have råbt op, inden lovene blev
vedtaget.
November 2004: ECOSOC kritiserer
udlændingelovgivningen. FNs Komité
for Økonomiske, Sociale og Kulturelle
Rettigheder konkluderer, at 24 års reglen
strider mod retten til et familieliv. Der er
også kritik af tilknytningskravet og starthjælpen.
Kritikken overhøres.
Januar 2005: UNHCR fastholder at
starthjælpen er i strid med FN’s flygtningekonvention
i et brev til den radikale
folketingskandidat Christian Friis
Bach.
Januar 2005: FN’s Menneskerettighedskomité
fastslår, at Danmark har
handlet i strid med de internationale
konventioner ved at udvise en ugander,
som risikerer tortur og forfølgelse i
hjemlandet. Ifølge Bertel Haarder havde
komiteen ikke grundlag for at kritisere
den danske udvisning. Danmark ankede
afgørelsen, men fik afslag i august 2005.
December 2005: Europarådets Ministerkomité
kritiserer Danmark for
intolerance. De 45 andre regeringer i Ministerkomiteen
vedtager en resolution på
baggrund af konventionen om beskyttelse
af nationale mindretal og kritiserer den
danske politik over for etniske og religiøse
mindretal. Kritikken afvises blankt af
den danske regering med henvisning til,
at Danmark ikke anerkender indvandrere
og flygtninge som nationale mindretal.
Februar 2006: Red Barnet og Amnesty
International vurderer, at det er i strid
med FN’s Børnekonvention, at regeringen
vil gøre det muligt at udvise udlændinge
under 18 år, også selv om deres
forældre stadig bor i Danmark, og de
„Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.”
sagde Schlüter om Tamilsagen,
som endte med at vælte hans
regering. „Der er ikke noget at komme
efter,” siger Fogh i dag gang på gang.
Ër manglende vilje til selvransagelse
et permanent træk ved borgerlige
regeringsledere?
unge ikke har nogen tilknytning til hjemlandet.
Kritikken overhøres.
Marts 2006: Rigsrevisionen kritiserer
arbejdet i Udlændingestyrelsen, som
sker for langsomt, for lemfældigt og uden
tilstrækkelig selvkontrol, ligesom ledelsen
har svigtet sit ansvar fatalt. Folketingets
statsrevisorer tildeler ministeren en
alvorlig røffel, som øjeblikkeligt resulterer
i en reel organisatorisk genfødsel af
Udlændingestyrelsen. Styrelsens direktør
tager sin afsked, og Udlændingestyrelsen
bebuder sit navneskifte til „Udlændingeservice”.
Rikke Hvilshøj er så opsat på at
bevise, at hun tager kritikken alvorligt, at
hun 14 dage senere får endnu en røffel af
statsrevisorerne, denne gang for at have
lækket Rigsrevisionens rapport, før den
var offentliggjort, og for at prøve at „tage
æren” for undersøgelsen.
Marts 2006: Folketingets Ombudsmand
kritiserer, at regeringen i 2003
gennemførte en praksisændring, som
lempede retten til familiesammenføring,
uden at offentliggøre dette. Det var ifølge
Ombudsmanden i strid med god forvaltningsskik,
fordi der er en betydelig risiko
for, at de borgere, der rent faktisk bliver
bedre stillet ved praksisændringen, slet
ikke får kendskab til den og derfor afstår
fra at søge familiesammenføring.
April 2006: UNHCR: Stramning af udvisningsregler
er et klart brud på FNs
flygtningekonvention, fordi stramningerne
sidestiller flygtninge med andre
udlændinge, der har begået kriminalitet
og får en udvisningsdom. Ifølge FNs flygtningekonvention
må flygtninge imidlertid
kun udvises i ganske særlige tilfælde, og
kun hvis kriminaliteten er meget alvorlig.
UNHCR er med kritikken på linie med
tilsvarende kritik fra blandt andre Dansk
Flygtningehjælp, Amnesty International
og Institut for Menneskerettigheder.
Maj 2006: EU-Kommissionen underkender
dansk tolkning af regler om
arbejdskraftens frie bevægelighed.
Den danske regering har siden 2004
holdt fast i en tolkning af reglerne, hvor
kun EU-borgere, der har arbejdet, og ikke
kun boet, i udlandet, har ret til at udnytte
familiesammenføringsreglerne i andre
EU-lande og derefter vende hjem til Danmark
med ægtefællen. EU kommissionen
oplyser i et brev til den danske regering,
at denne tolkning er for rigid, og at EU’s
regler om arbejdskraftens frie bevægelighed
betyder, at EU-borgere må flytte
over grænserne, med deres familie. Kritikken
overhøres.
Maj 2006: Europarådets Racismekomité
udgiver kritisk rapport om
Danmark og skriver bl.a., at Dansk Folkeparti
har gennemtvunget en anti-indvandringsdagsorden,
som påvirker mindretalsgrupper
hårdt. Regeringen reagerede
allerede inden rapporten blev offentliggjort
ved at underkende den, og da rapporten
blev offentliggjort, erklærede statsminister
Anders Fogh Rasmussen, at han
ville smide den i skraldespanden. Regeringen
har i rapporten fået optrykt en lang
liste af „faktuelle fejl” ved ECRI-rapporten.
Ser man nærmere efter, er der dog i langt
de fleste tilfælde mere tale om fortolkningsuenigheder
end om faktuelle fejl.
7
8
FOTO : BA X LINDHAR DT, S C ANPIX
Våde bleer og
Muhammed-krise
Danmark har brug for udlændinge
til at redde velfærdssamfundet.
Vi har ikke mindst brug for veluddannede
udlændinge. Dem kan
vi kun tiltrække, hvis vi behandler
de dårligt uddannede ordentligt.
Af Elsebeth Gerner Nielsen,
MF, udlændingeordfører
Hvis vi skal have råd til
fremtidens velfærd, skal
Danmark til at behandle
sine indvandrere helt
anderledes positivt.
FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT
handlede om Muhammed og ældre, der
ligger alt for længe i våde bleer. Regeringen
ville helst tale om tegningssagen
og ytringsfrihed, medens en del andre
foretrak at blæse til kamp for mere velfærd.
Umiddelbart ser der ikke ud til at
være den store sammenhæng mellem
Danmarks forhold til en islamisk profet
og ældreplejen. Men det er der.
Danmark mangler nemlig arbejdskraft.
Ja den største trussel mod vores
fremtidige velfærd, er mangel på hænder
og hjerner. Det anerkendte engelske
tidsskrift ”The Economist” konkluderede
allerede sidste år, at den største barriere
for den ellers blændende danske økonomi,
er landets xenofobiske udlændingepolitik.
Efterfølgende har rapport på rapport
dokumenteret, at der skal skabes nye
arbejdspladser for at skaffe ekstra skatteindtægter
til finansiering af de øgede
udgifter til velfærd. I fremtiden bliver der
som bekendt mange flere, der skal forsørges,
og færre til at arbejde. Fra 2017 vil
der hvert år forsvinde 12.000 fra arbejdsstyrken,
hvis den nuværende politik videreføres.
Eller sagt på en anden måde:
Danmark har brug for udlændinge til at
redde velfærdssamfundet. Vi har ikke
mindst brug for veluddannede udlændinge.
Dem har vi desværre ikke særligt
mange af. Dels uddanner vi for få, dels er
vi ikke gode nok til at tiltrække indvan-
drere med en relevant uddannelsesbaggrund.
Hvorfor tage til Danmark?
Fra 2002 til i dag er der årligt givet arbejdstilladelse
til ca.750 udenlandske
specialister (sidste år kun 609). Det er
ikke mange, og Danmark er da også et af
de lande i det gamle EU, som er dårligst
til at tiltrække veluddannede indvandrere.
Det skyldes bl.a. en meget restriktiv
indvandringspolitik, som gør det endog
meget besværligt for udenlandske specialister
at søge til Danmark.
Samtidig er vi et af de ringeste lande
blandt de 15 gamle EU-lande til at integrere
vore indvandrere.
Oven i det kom tegningskrisen, hvis
håndtering har undermineret Danmarks
renommé i en række af de lande, hvorfra
vi eventuelt kunne hente kvalifi ceret arbejdskraft.
Hvorfor tage til et land, hvor
det er koldt, skattetrykket højt og sproget
svært? Når det så hertil oven i købet
kommer, at Danmark i stigende grad er
kendt som et land, der diskriminerer, og
hvor regeringen ikke viser vilje til at respektere
de internationale aftaler, som
beskytter borgernes rettigheder.
Generøsitet nødvendig
Det er overvejende arbejdsløse indvandrere,
som udgør potentialet i den danske
arbejdsstyrke. Det er indvandrere,
som kan besætte de nye jobs. Hvis vi ikke
får dem i arbejde, er der nul mere velfærd
til os alle sammen (medmindre vi
altså bare vælger at øge skattetrykket).
Hvad skal der til for at få indvandrerne
i arbejde? Selvfølgelig uddannelse
og selvfølgelig at det skal kunne betale
sig at arbejde. Men den vigtigste faktor
er anerkendelse. At indvandrerne føler
sig værdsat. Charles Taylor, som er en af
USAs kendteste fi losoff er, har udtrykt det
på den måde, at fl ertallet er nødt til at
udvise en vis generøsitet over for mindretallet,
hvis integrationen skal lykkes.
Alene af den grund, at et mindretal
naturligt vil indtage en forsvarsposition.
Hvis indvandrere i Danmark skal ud og
fungere som eksempelvis hjemmehjælpere,
skal de føle sig værdsat. At få skabt
en anerkendende kultur er således et af
de vigtigste redskaber, hvis integrationen
skal lykkes.
Hertil kommer, at den måde herboende
indvandrere omtales og behandles
på, har en afl edt virkning på muligheden
for at tiltrække veluddannet arbejdskraft.
Det er måske noget af forklaringen på,
at Sverige sammenlignet med Danmark
er langt bedre både til at integrere og til at
tiltrække højtuddannede. Med et eksempel:
Sverige har 207.000 højtuddannede
indvandrere, heraf 13.000 (1,5 pct.) med
en Ph.d.-uddannelse. Danmark har 62,000
højtuddannede indvandrere, heraf 637
(0,2 pct.) med en Ph.d.-uddannelse.
Højtuddannede skaber jobs
Desværre bider politikker, som på papiret
ikke har noget med hinanden at gøre,
sig selv i halen. Forudsætningen for at få
fl ere kortuddannede i arbejde er, at der
er højtuddannede til at skabe jobbene.
Hver gang en højtuddannet kommer i
arbejde, skaff es der arbejde til mindst
to mennesker med kortere uddannelse.
Med et eksempel: B&O har måttet lukke
en del af sin virksomhed i Struer, fordi
det var umuligt at skaff e ingeniører. Dermed
mistede Struer en mulighed for at
skaff e fl ere kortuddannede i arbejde. Ja
der er måske oven i købet kortuddannede,
som ender med at miste deres
arbejde.
Firkantet formuleret: For at få kortuddannede
indvandrere i arbejde, er der
brug for veluddannede udlændinge. De
kommer kun, hvis de kortuddannede behandles
ordentligt.
Der er således en nær og negativ sammenhæng
mellem regeringens udlændingepolitik
og Danmarks mulighed for
fortsat velfærd. Lige nu har Danmark et
økonomisk potentiale for at skabe op
mod 40.000 nye arbejdspladser vurderer
Det Økonomiske Råd. Manglende
reformmod og angsten for fremmede
forhindrer indtil videre Danmark i at udnytte
den mulighed. Det kan ende med,
at fremtidens ældrepleje og alle de andre
velfærdsområder bliver taberne.
RADIKAL INDVANDRINGSPOLITIK FOR VELUDDANNET
ARBEJDSKRAFT OG UDENLANDSKE STUDERENDE:
• alle højtuddannede udlændinge, som har et vist antal point, skal frit
kunne søge og tage et arbejde i Danmark til overenskomstmæssig
løn. Der givers point for f.eks. uddannelse, sprogkundskaber, arbejds-
markedserfaringer og specielle kvalifi kationer, som Danmark mangler
her og nu.
• alle green-card-indehavere skal kunne tage deres ægtefælle og børn
under 18 år med til Danmark. Ingen ret til off entlig forsørgelse, men
alle har ret til at arbejde.
• alle udlændinge, som har bestået en dansk- eller engelskprøve og har
haft fast ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i 2 år, får permanent opholdstilladelse.
• alle udenlandske studerende, som gør deres uddannelse færdig i
Danmark, får ret til at søge og tage et arbejde i Danmark (i dag er det
ikke en ret).
• de udenlandske studerende får automatisk ret til at arbejde under stu-
dierne (ikke en ret i dag).
• der bør indføres en fælles europæisk green-card-ordning, således at
udlændinge, som har fået en green-card tilladelse i et land, automa-
tisk kan søge arbejde i andre EU- lande.
9
10
Det er os selv,
vi diskuterer
Hvis Olav Hergel var politiker i stedet
for journalist, ville han fokusere
på indvandrerdrengene og sætte
ind over for de problemer og
den overkriminalitet, der er blandt
især palæstinensiske drenge. „Kan
man løse det problem, kan man
fjerne befolkningens frygt for indvandringen,”
mener han
Af Bjarke Larsen
OLAV HERGEL ER EN AF DE journalister,
der har skrevet mest om flygtninge og
asylsøgeres skæbner i Danmark og om
indvandringen i det hele taget.
I atten år var det Berlingske Tidende,
som nød godt af hans store talent, men
Olav Hergel skiftede i 2005 til Politiken,
fordi han og ledelsen på Berlingske ikke
havde samme opfattelse af, hvordan
flygtningestoffet skulle dækkes.
„De så anderledes på det end jeg, og
det er de jo i deres gode ret til.”
„Slendrianen i 90erne gik for vidt og har
skabt en holdning i befolkningen, som er
meget svær at bryde. Folk reagerer ved at
sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’, og der
var jo også nogle meget konkrete grunde til
denne reaktion,” mener Olav Hergel.
FOTO : LINDA H EN R I K SEN
Frustrationerne i den anledning fik
han bl.a. afløb for ved at skrive spændingsromanen
„Flygtningen”, der nu skal
filmatiseres. Bogen, der foreløbig er trykt
i 17.000 eksemplarer i Danmark og 5.000
i Sverige, giver en ætsende ond beskrivelse
af kyniske og overfladiske medier
i selvsving, en offentlighed spundet ind
i fordomme og politikere, der styres af
spindoktorer og meningsmålinger.
Rent guf for alle med et radikalt sindelag,
skulle man synes – men Olav Hergel
vil meget gerne have sig frabedt at blive
slået i hartkorn med Det Radikale Venstre.
„Jeg er journalist og ikke politiker,” siger
han gang på gang, da vi mødes til en
snak om mediernes dækning af flygtninge,
asylsøgere og indvandrere - og han
forholder sig kritisk til en del af Det Radikale
Venstres holdninger på området.
F.eks. kan han godt forstå, at et flertal i
befolkningen fravalgte Poul Nyrups SRregering
ved valget i 2001:
„Integrationen slog jo fuldstændig fejl
i 90erne, og når f.eks. (den nuværende
Venstre-politiker) Eyvind Vesselbo kunne
vise, at 10 indvandrere var blevet til 600,
pegede han på et reelt problem, som ingen
af os vel ønskede var opstået.”
„De års slendrian gik for vidt og har
skabt en holdning i befolkningen, som er
meget svær at bryde. Folk reagerer ved
at sige: ’Vi gider ikke høre mere vrøvl’,
og der var jo også nogle meget konkrete
grunde til den reaktion: en høj kriminalitet,
en enorm arbejdsløshed og et stort
træk på de offentlige kasser i gruppen af
indvandrere. I manges øjne står De Radikale
som hovedansvarlige for indvandringen
og for den manglende indsats i
de år. Det er ikke en anklage fra min side,
men en konstatering.”
Vi drives af frygt
Samtidig mener Olav Hergel dog, at danskerne
overreagerer:
”Frygten - angsten for det nye - har
fået et stort tag i danskerne. Vi har ikke
større problemer end f.eks. Sverige og
Tyskland, men vi lader vores lidenhed
styre os. Vi handler ikke ud fra et overskud,
for vi har glemt, at der trods alt
kun er 200.000 indvandrere, og at vi
etniske danskere er de stærkeste. Pippi
Langstrømpe siger, at ’den, der er stærk,
skal også være rar’, og det er vi ikke.”
Modsat er der sket en dæmonisering
af Dansk Folkeparti, også fra radikalt
hold, som ifølge Olav Hergel ikke altid er
begrundet:
„Jeg opfatter ikke Mogens Camre,
Søren Krarup og Jesper Langballe som
racister. De kan ikke fordrage islam, men
de hader ikke den enkelte muslim. Dansk
Folkeparti kan jo godt lide Naser Khader,
selv om han siger, at det vigtigste er at
holde dem uden for indflydelse.”
Vær ærlige
Selv om Olav Hergel vrider sig på stolen,
hver gang undertegnede forsøger at få
ham til at snakke politik i stedet for journalistik,
vil han dog godt komme med et
enkelt godt råd:
„Hvis jeg var politiker, ville jeg tage fat
på indvandrerdrengene. 2. og 3. generations-indvandrerdrengene
er hovedproblemet.
Det skal man turde sige for
at kunne gøre noget ved problemet.
Det er den overkriminalitet, der vitterligt
findes, der gør os bange. Kan man løse
det problem, kan man fjerne frygten i
forbindelse med indvandringen – og når
først frygten er væk, kan vi også løse alt
det andet. Jeg bliver jo ikke vred eller
bange, fordi en kvinde går rundt i burka
to skridt bag sin mand og ser undertrykt
ud. Det synes jeg højest er synd. Men
jeg bliver vred, når min datter kommer
hjem og fortæller, at dem, der truer og
går rundt og stjæler mobiltelefoner ved
strandfesten, det er andengenerationsindvandrere.”
Folk kan skelne
Olav Hergel har bragt mange flygtningeskæbner
frem i medierne. Her i foråret og
forsommeren var det især det kummerlige
liv, som de afviste asylsøgeres børn
lever på asylcentrene, der har optaget
sindene. Han ser ikke nogen modsætning
i, at 80 pct. af befolkningen ifølge
meningsmålingerne stadig støtter den
stramme indvandrerpolitik, som V, K, O
og S står for, samtidig med at der rejste
sig et ramaskrig over børnenes vilkår:
„Folk kan godt sove om natten, selv
om nogle mennesker bliver tvunget til at
FOTO : PALLE H ED EMANN
De kummerlige forhold på asylcentrene har trukket store overskrifter på det seneste, og asylsøgernes skæbner fører ofte til dramatiske episoder,
som her hvor politiet afhenter en albansk familie, der for fjerde gang har fået afslag på opholdstilladelse.
flytte til Malmø, hvis de vil bo sammen.
Selv om det er dybt krænkende, at man
ikke kan gifte sig med den, man vil, så
dør man ikke af det (eller bliver psykisk
invalideret). Og de fleste kan godt se en
pointe i, at 24-års reglen hjælper nogle af
pigerne. Sagen om asylbørnene er på et
andet niveau. Her rammer man nogen,
der pr. definition er uskyldige: børnene.”
Medierne vælger fra
Det er ikke kun Olav Hergel, der har haft
problemer med at komme igennem med
en del af sit stof:
„På et flertal af landets medier har man
besluttet ikke at ville lade journalisterne
skrive om enkeltsager. Tankegangen i ledelsen
er, at det er trættende. Folk gider
ikke læse det. Der er ikke annonceindtægter
i det, og det er sjældent muligt at høre
den anden side i sagen. Og når 80 pct. af
læserne samtidig mener, at den nuværende
politik grundlæggende er OK, hvorfor
så afsætte så mange ressourcer til det?”
Olav Hergel kalder det ”en helt legitim
journalistisk og redaktionel beslutning”
ikke at ville bringe den slags stof:
„Jeg er bare ikke enig i den. Det er
en avis‘ fornemmeste opgave at bringe
uretfærdigheder frem i lyset`, og på det
her område begås der virkelig uretfærdigheder.”
Omvendt deler han ikke forargelsen
i bl.a. radikale kredse over, at Integrationsministeriet
ofte ændrer holdning og
giver en opholdstilladelse, når en sag har
været fremme i medierne:
„Hvis der kommer nye ting frem i medierne,
så skal man jo ændre sin afgørelse,
hvis det viser sig, den hviler på et
forkert grundlag. Der er givet også flere
afgørelser, der ville blive ændret, hvis de
kom frem i medierne. Men jeg vil gerne
tro, at de ændrede afgørelser ikke kun er
udtryk for en kynisk, politisk kalkyle, men
at det også handler om sund fornuft og
menneskelig anstændighed.”
Et klart dilemma
„Der har i medierne været en ligegyldighed
over for de afviste asylansøgere og
deres skæbne,” fastslår Olav Hergel. Det
ændrede sig først, da der skete en række
ting på én gang: borgerlige politikere besøgte
asylcentrene og blev forargede, det
gennemsnitlige antal opholdsdage var
vokset til 1.000, og Dina Yafasovas dagbog
fra Sandholmlejren udkom som bog.
Dermed var der pludselig hul igennem
til offentligheden og til politikerne.
Forholdene for asylbørnene er blevet
forbedret lidt, men det grundlæggende
dilemma er ikke løst:
„Vi kan ikke have disse familier og disse
børn siddende i asylcentrene i årevis.
Og vi kan ikke bare give alle asyl. Jeg har
som journalist svært ved at se, hvordan
disse to ender kan mødes – men det er
politikernes opgave at finde ud af det.
Min opgave som journalist er at bringe
tingene frem i lyset, hvis jeg ser noget
uretfærdigt. Så er det lige meget, hvem
det gavner politisk.”
Naser Khader viser vejen
De mange års arbejde med det samme
stofområde har ikke gjort, at Olav Hergel
føler, han ligger inde med de vises sten
på området. Tværtimod:
„Jeg er efterhånden kommet dertil, at
jeg ikke føler mig klogere i dag end for 15
år siden. Flygtninge- og indvandrerproblematikken
er den største politiske og
journalistiske udfordring i dagens Danmark,
og meget af diskussionen handler
ikke om ‚dem‘, den handler om os selv.
Det er i høj grad os selv, vi diskuterer.”
„Når jeg er helt forvirret, holder jeg
fast i Naser Khader. Han har fat i den lange
ende. Så langt vil jeg dog godt gå.”
11
12
Nyansættelser på
Christiansborg
Ny organisationskonsulent
Det forpligter, når partiet både kan notere fremgang i
medlemstallet og antallet af folkevalgte i både kommuner,
regioner og Folketing. Derfor har Landforbundet oprustet
bemandingen og ansat endnu en organisationskonsulent.
Valget faldt på 35-årige Tomas Bech Madsen. En af hans
mange arbejdsopgaver vil være at ’tage hånd om’ folketingskandidaterne
eller med andre ord
at servicere, rådgive, uddanne og samarbejde
med de op til 98 kandidater,
der vil blive opstillet i de nye kredse.
Som tidligere folketingskandidat,
europaparlamentskandidat, byrådskandidat
og hovedbestyrelsesmedlem
har han et personligt kendskab til,
hvilken hjælp man kan have brug for
fra partiets side.
Tomas har i 9 år arbejdet med uddannelsesudvikling,
strategisk planlægning
mv. som fuldmægtig på Syddansk
Universitet i Odense.
Tomas Bech Madsen
Grundloven fejret over hele landet
FOTO : R A SMUS VALBJØRN
Ny PØ-chef
Jacob Blomgren Knudsen
er blevet ansat som chef
for Det Radikale Venstres
politisk-økonomiske afdeling
på Christiansborg
Den 37-årig cand.
oecon har siden sin kan- Jacob Blomgren Knudsen
didateksamen fra Århus
Universitet i 1996 arbejdet i Indenrigsministeriet og
Finansministeriet samt senest i fem år med strategi og
medieøkonomi i direktionssekretariatet i DR.
Jacob har også selv prøvet kræfter med det politiske
arbejde, nemlig som folketingskandidat i Århus i
studieårene.
PØ-afdelingens 12 medarbejdere yder folketingsgruppen
og de enkelte MFere rådgivning og faglig
bistand vedrørende udvikling af politiske initiativer og
det løbende lovgivningsarbejde. Det løbende analysearbejde
i forhold til den politiske proces kræver daglig
ledelse og koordinering, som varetages af PØ-chefen.
PØ-chefen bistår samtidig folketingsgruppen – individuelt
og kollektivt – i forhold til overordnede politisk-økonomiske
spørgsmål.
TRADITIONEN TRO VAR RADIKALE folketingsmedlemmer
og andre radikale særdeles aktive 5. juni, da grundloven og
dermed det danske demokrati blev fejret landet over.
Billedet er fra Hohøj ved Mariager, hvor formanden for
Hohøj-Komitéen, Christian Christensen, Als ved Hadsund,
tog mod de to talere: Anders Samuelsen fra Europa-Parlamentet
og den tidligere landsformand, præst og forfatter
m.m. Asger Baunsbak-Jensen.
En folkelig historie
Hohøj er Danmarks største gravhøj, og St. St. Blicher forsøgte
i 1846 at arrangere folkelige møder på denne bronzealderhøj.
Forbilledet var de folkelige møder på Himmelbjerget. Men
det lykkedes ikke at samle tilslutning til møderne, som derfor
måtte opgives. Blicher nåede dog at skrive sangen „Jyden han
æ stærk og sej” til det planlagte møde.
Mellem 1912 og 1938 blev der dog holdt møder ved Hohøj,
inspireret af møderne på Dynæs hos Johan Skjoldborg og
møderne på Jenle hos Jeppe Aakjær. Blandt talerne var Z. Th.
Zahle, Ove Rode, P. Munch, Bertel Dalgaard, den første kvindelige
minister i Danmark, Nina Bang, og Thorvald Stauning.
I 1916 købte Det Radikale Venstre Hohøj, og i 20erne og
30erne kunne møderne ved Hohøj samle helt op til 8000 deltagere.
I 1995 blev der startet en ny tradition med at holde radikale
grundlovsmøder ved Hohøj, og f.eks. var Marianne
Jelved taler i 1998.
Folketingsmedlemmernes grundlovstaler
kan læses på radikale.dk/grundlovstaler
Lad os få minimumsatser i EU for
miljø- og selskabsskatter, foreslår
formanden for ”Nyt Europa”, der
gerne vil have fl ere radikale med i
organisationen.
Af Bjarke Larsen
„DE NATIONALE PARTIER er i disse år en
hæmsko for EU-debatten og for udviklingen
af EU. De tænker kun nationalt.”
Det er for Steen Gade en af grundene til, at
foreningen ”Nyt Europa” nu – som det fremgår
af en annonce andetsteds i bladet – gennemfører
en hvervekampagne for at få fl ere
medlemmer end de nuværende cirka 500.
Steen Gade tog initiativ til stiftelsen af
Nyt Europa i forbindelse med afstemningen
om Amsterdam-traktaten i 1998, og han er
i dag formand. Organisationen er et debatforum
for det politiske centrum-venstre i
Danmark, og medlemmer af Det Radikale
Venstre har spillet en fremtrædende rolle
i Nyt Europas korte, men aktive historie.
I øjeblikket er f.eks. i hvert fald 4 af de 13
medlemmer af den daglige ledelse også
medlemmer af De Radikale.
Under sloganet „Hellere kritisk indenfor
end udenfor” er målet at overbevise de
traditionelt meget EU-skeptiske danskere
med rod i centrum-venstre om fordelene
ved det danske EU-medlemskab.
Den syge, danske debat
„Det syge i den danske debat er, at centrumvenstre
historisk har befundet sig i modstander-lejren.
Det har jeg min del af ansvaret for,
men nu prøver jeg at gøre skaden god igen,”
siger den fremtrædende SFer, som var en af
arkitekterne bag de fi re EU-forbehold.
Han taler indtrængende om, at der er
brug for et paradigmeskift hos centrumvenstre,
hvis Danmark ikke skal køres ud på
et sidespor i EU-sammenhæng:
„Højrefl øjen bliver mere og mere EUskeptisk
– se bare på Anders Fogh Rasmussen,
der har gjort Venstre til et fodslæbende
EU-parti. Hvis den udvikling ikke modsva-
Partierne er
en hæmsko
i EU-debatten
res af, at centrum-venstre bliver tilsvarende
mere EU-positiv, så vil vi tabe samtlige afstemninger
i fremtiden.”
Steen Gade advarer også mod de mere
skeptiske toner, han fornemmer hos Socialdemokraterne,
f.eks. omkring Tyrkiets EUmedlemskab.
„EU er præget af en række af de kerneværdier,
som er knyttet til centrum-venstre,
og derfor er det eneste logiske også,
at centrum-venstre tager EU til sig,” fastslår
Steen Gade.
„Vi skal have mere EU-integration – ikke
mindre,” fortsætter han og tilføjer med et
grin, at folk plejer at hoppe i stolene, når
han kommer med sit budskab på debatmøder
rundt om i landet.
„Flere og fl ere ting afgøres i EU, hvilket
vi i Nyt Europa synes er godt, fordi problemerne
og fremtidens udfordringer er
grænseoverskridende. Derfor skal vi afgive
mere suverænitet for at få mere indfl ydelse
på de beslutninger, der træff es, og som
under alle omstændigheder vil komme til
at påvirke os.”
Vi skal diskutere skat i EU
Som et eksempel nævner Steen Gade skattepolitikken:
„Det nytter jo ikke noget, at alle EU-lande
konkurrerer om at sænke selskabsskatten
mest muligt for at tiltrække multinationale
fi rmaer. Der skal være en minimumtakst i alle
EU-lande for selskabsskat og miljøskatter.
Desuden skal vi have en diskussion om indretningen
af hele skattesystemet f.eks. med
lavere personbeskatning og øgede skatter
på forurening, ressourcer og fast ejendom.
Det er et synspunkt, vi kan fremføre som
tværpolitisk organisation, men som det er
svært at få partierne til at udtale sig om.”
Det med at vise befolkningen, at der er
brug for mere EU, er at af de fi re punkter,
man i Nyt Europa har prioriteret for det
kommende år. Andre punkter er en diskussion
om identitet – hvad vil det sige at
være både europæer og verdensborger
– en debat om ophævelsen af forbeholde-
ne samt et øget fokus på deltagerbaseret
demokrati i Europa.
„Hvad med at have som mål, at 100.000
unge under 25 år hvert år skal på 14 dages
ophold i et andet EU-land for at diskutere
Europas fremtid og problemer? Det vil
være en måde at oversætte vores danske
oplysningstraditioner til europæisk plan,”
foreslår Steen Gade.
Del jer efter anskuelse i EU
„Partiernes største udfordring er, at de ikke
ønsker at give slip på deres nationale forankring.
De tænker kun nationalt og lever
af at tro, at de kan løse alle problemer på
nationalt plan. Men også i Europa må vi
dele os efter anskuelser.”
Det sker ikke i øjeblikket, hvor Venstre og
Det Radikale Venstre er i samme gruppe i
EU-parlamentet, hvor man i SF er uenige om,
hvorvidt man skal være i den grønne gruppe
eller sammen med kommunisterne, og hvor
EU-modstanderne i sandhed har mærkelige
sengekammerater på europæisk plan.
„Alt dette kan vi sige tydeligere end partierne,
selv om det gik betydeligt bedre
end tidligere i den seneste valgkamp op til
EU-parlamentet. Den handlede langt hen
ad vejen om politik, og det var ikke mindst
derfor, det gik modstander-listerne så dårligt,”
vurderer Steen Gade.
Folk plejer at hoppe i stolene, når Steen Gade
til debatmøder fastslår, at der er brug for mere
EU-integration – ikke mindre.
„Lad os få en
debat om fællesmindstesatser
i EU for
selskabsskatter
og miljøafgifter,”
foreslår
formanden for
Nyt Europa.
13
14
Tøvende ‚ja‘
til kommune-aftale
MENS DER RUNDT OM I DET politiske
landskab er nogenlunde tilfredshed
med den aftale, de nye regioner indgik
med regeringen om økonomien for
2007, er billedet noget mere broget på
det kommunale område.
Erik Fabrin, den nye formand for Kommunernes
Landsforening, er blevet hårdt
kritiseret af Socialdemokraterne for ikke
at få penge nok hjem til den pressede,
kommunale økonomi. Også Det Radikale
Venstres medlem af KLs forretningsudvalg,
Henrik Larsen, er utilfreds med aftalen,
men ligesom den øvrige bestyrelse,
valgte han at sige ja til den. Han begrunder
det på denne måde:
„Resultatet lader bestemt meget tilbage
at ønske rent økonomisk, for økonomien
bliver meget stram næste år. Omvendt
er der elementer i aftalen, der peger i
retning af lidt flere frihedsgrader til kom-
Niels Rasmussen (tv) og Søren Nielsen – den første og den
sidste formand for Det Radikale Venstre i Vejle Amt – foreviget
ved foreningens generalforsamling 23. maj 2006.
munerne. Konkret skal nævnes den fortsatte
mulighed for selvbudgettering af
skattegrundlaget, hvor KL har vundet en
sejr med meget stor hjælp fra vores egen
folketingsgruppe. Stor ros til Ole Glahn og
Marianne Jelved i den forbindelse.”
„Vi er også på vej væk fra Dansk Folkepartis
evindelige puljer, og for de mindste
børn bliver der nu mulighed for at
lave forbedringer.”
Flere penge til sundhed
Henrik Larsen, der er udvalgsformand i
Kolding Kommune, fortsætter:
„Et lidt overset element er måske
sundhedsområdet, der virkelig har bekymret.
Som konsekvens af aftalen med
regionerne er vi bevilget ekstra penge
på dette område, som løbende vil blive
fulgt meget tæt, for at vores økonomi
ikke løber løbsk.”
FOTO : A SSIA I . H . ZO UAO U I
Aftalen mellem staten og de fem nye
regioner sikrer, at regionerne får finansieret
det øgede antal behandlinger, der
gennemføres i sygehusvæsenet i 2006 i
forhold til sidste år.
Der afsættes 800 millioner kroner til
indkøb af nyt udstyr til sygehusene, 625
millioner kroner til flere behandlinger, og
700 millioner kroner til øgede udgifter
til medicin. Dertil kommer en ekstra milliard
kroner til psykiatrien over de næste
fire år som led i en ny psykiatriaftale.
Anlægsstop
Til gengæld får amterne ikke lov til at
bygge nyt, før den samlede sygehusstruktur
er blevet gennemanalyseret.
Også kommunerne er blevet pålagt et
meget omfattende anlægsstop, bl.a. begrundet
i den ophedede økonomi.
Bj-
Der lukkes og slukkes
DET HAR VÆRET MED ET GLIMT AF VEMOD i sindet, at mange radikale
i forårets løb er draget til generalforsamling i den lokale amtskreds.
Det var nemlig den sidste ordinære generalforsamling, inden strukturreformen
slår igennem og amterne nedlægges. Også mange lokalforeninger
har holdt deres sidste ordinære generalforsamling, idet de
senere på året skal fusioneres ind i en større lokalforening, der følger de
nye kommunegrænser.
Vemodigt var det f.eks. i Vejle amt tirsdag den 23. maj, hvor både
foreningens første og sidste formand var til stede ved den historiske
begivenhed. Niels Rasmussen, der var med til at lægge partiets amtsforening
i vuggen, da han blev valgt til formand i 1970, fortalte om den
radikale storhedstid i Vejle Amt efter den forrige kommunalreform. Han
berettede således om et arrangement i starten af 1970’erne med Hilmar
Baunsgaard, som trak over 1000 tilhørere. Søren Nielsen, der kommer
til at følge foreningen til dørs, har været formand siden 1997, og han
kunne på sin side glæde sig over en aktiv forening og stigende medlemstilgang
de seneste år.
FOTO : H E N R I K PY N DT S Ø R E N S E N , S C A N PIX
Fra grim
ælling
til smuk
svane
„Den grimme Ælling” er som skrevet til dagens Danmark. Mange kan nemt sætte sig ind i Den grimme Ællings følelser og oplever at blive kanøflet,
fordi de er anderledes. Det skal laves om – billedet af Danmark skal være billedet af en smuk svane og ikke en grim ælling.
Uddrag af Marianne Jelveds tale
ved Folketingets afslutningsdebat
I DANMARK KAN VI GODT LIDE at se
os selv som et eventyrland. Vi har Tivoli,
Den lille havfrue, Legoland og H.C. Andersens
Den grimme Ælling, der skulle
kanøfl es, fordi han var anderledes. Og
da den grimme ælling søger beskyttelse
hos den gamle kone, hønen og katten,
taler de om ”vi og verden” og ”tror de er
halvparten og den allerbedste del”, som
H.C. Andersen skrev.
Den grimme Ælling er som skrevet til
dagens Danmark. Mange mennesker,
der føler sig anderledes, og som måske
endda dagligt får at vide, at de er anderledes,
kan nemt sætte sig ind i Den grimme
Ællings følelser. Og ironisk er det, at
Danmark i dag ikke bemærkes så meget
i verden for det, vi gerne selv vil være
kendt på, fx H.C. Andersens eventyrland,
men på Muhammed-sagen.
Vi bliver ikke bemærket for fastholdelsen
af ytringsfriheden, men for vores afvisning
af dialogen. Afvisning af samtalen.
Grundtvigs, Kristen Kolds, Hal Kochs
og H.C. Andersens fædreland afviste, at
der var noget at tale om. Det kunne end
ikke blive til en kritisk dialog, hverken
med vores omverden eller indenfor hos
os selv. Men vi kunne læse i avisen, at
statsministeren havde indtaget en ophøjet
plads, hvorfra han kunne komme
og skille bukkene fra fårene. Det havde
han nu gjort – og tænkt sit, hvilket han
bekendtgjorde og derpå tog på ferie. Se,
det er åbenbart statsmandskunst. Næsten
som at være hos konen, hønen og
katten i Den grimme Ælling, hvor de taler
om „vi og verden”.
Ikke noget at komme efter
I forbindelse med Irak-krigen valgte
statsministeren egenrådigt at følge den
amerikanske præsidents tilsidesættelse
af det internationale retssamfunds regler.
Også her – i den demokratiske del af
verden – blev magten gjort til retten på
bekostning af diplomatiet. Og det tyder
på, at amerikanske overgreb på retssamfundets
principper fortsætter.
Det er den stærkeste, der har retten,
når han selv kan tage den. Det er det, demokratiets
principper og spilleregler skal
værne os imod. Men for statsministeren
helliger målet midlet. Og når statsministeren
har bestemt sig, så er der ikke noget
at komme efter.
Selv om børn går i stykker under årelange
umenneskelige ophold i et asylcenter,
fordi deres irakiske forældre ikke vil medvirke
til hjemsendelse til Irak! Det burde
enhver kunne leve sig ind i og forstå.
Når statsministeren glæder sig over, at
antallet af udlændinge, der kommer til
Danmark, er faldet dramatisk, så er der
heller ikke noget at komme efter her. Ikke
engang en smule menneskelighed over
for de familier, hvor far og barn kan blive i
Danmark, men mor er udvist, fordi hendes
tilknytning til Danmark ikke er stor nok.
Selv når EU-kommissionen skriver, at
den danske regerings ministre tolker
EU-reglerne om den fri bevægelighed
forkert, for EU-borgere har ret til at bo
med deres ægtefæller i et EU-land og
sammen rejse til Danmark, så er der ikke
noget at komme efter.
Ja, uanset hvilken international institution,
der har kritiske spørgsmål eller vurderinger
af Danmark, så er rapporterne
kun til papirkurven. For der er ikke noget
at komme efter.
Det taler for sig selv. Og det har forandret
Danmark.
Skattefrit fryns
Rundt om hjørnet lurer en overophedning
af økonomien, fordi der ikke er nok
mennesker, der har de kvalifi kationer,
der er brug for, og som kan tage de job,
der bliver ledige i de kommende år.
Der er advarsler om nedgang i væksten
og i overskuddet på betalingsbalancen.
Fortsættes nederst side 16 »
15
16
R bringer Danmark
i front inden for IT
Regeringen er blevet tvunget til
at indføre åbne standarder inden
for det offentliges brug af IT. Det
lyder nørdet – men det kan revolutionere
it-verdenen.
Af Bjarke Larsen
„DET ER EN MEGET AMBITIØS, strategisk
beslutning, der vil give genlyd i hele
verden.”
Morten Helveg Petersen er begejstret.
Han taler om „B-103” som er det eneste
beslutningsforslag, Det Radikale Venstre
fik gennemført i den folketingssamling,
der netop er afsluttet. Alle andre blev
nedstemt af VKO-blokken.
Det ene, der blev vedtaget, kan til
gengæld være med til at revolutionere
IT-verdenen. I „B-103” hedder det kort
og lakonisk, at „Folketinget pålægger
regeringen at sikre, at det offentliges
brug af informationsteknologi, herunder
brug af software, er baseret på åbne
standarder.”
Det lyder nørdet, men det betyder,
at regeringen skal sikre, at alle digitale
informationer og data findes i formater,
Skattestoppet er asocialt og rammer de svageste
i samfundet, fastslog Marianne Jelved
ved Folketingets afslutningsdebat.
der kan bruges af alle. I øjeblikket kan
man f.eks. opleve, at visse hjemmesider
„ser mærkelige ud” på skærmen, hvis
man ikke har det rigtige edb-program
installeret.
Computerens
jernbaneskinner
Morten Helveg Petersen forklarer:
„Det bedste billede er at sammenligne
de åbne standarder med jernbaneskinner.
De lægges på en bestemt måde og
med en bestemt afstand mellem skinnerne,
så alle kan benytte dem. Det samme
vi gør vi nu digitalt. Det offentlige skal
lave it-jernbaneskinner, som kan bruges
af alle computere.”
Fremover skal åbne standarder ligge
til grund for det offentliges udvikling og
indkøb af it-software med henblik på at
fremme konkurrencen. Endvidere skal alle
digitale informationer og data, som det offentlige
udveksler med borgere, virksomheder
og institutioner, findes i formater,
der er baseret på åbne standarder.
På den måde kan staten tjene til inspiration
for øvrige offentlige myndigheder.
Det betyder også, at det bliver svæ-
» Regeringen ved det godt, men svaret
er til stadighed: Der er ikke noget at
komme efter. Så regeringen tillader en
skov af skattefrie frynsegoder, som medarbejderne
kan få i stedet for mere i løn.
Men det gælder bare ikke hjemmehjælperen
eller børnehavepædagogen.
Til gengæld styrer regeringen samfundet
og kommunerne og hjemmehjælpen
og skolerne i hver en krog og alle andre
velfærdsydelser med reguleringer og
kontroller og nationale standarder og
forskrifter og test og sammenligninger
af alt det, der kan måles med den samme
målestok efter den samme kogebogsopskrift
og den samme falske melodi: ”Der
er ikke noget at komme efter.”
Hvilket der netop er. Ja, der er noget at
komme efter. Statsministeren forveksler
ledelse med magt. Det er farligt. Og det
er en forkert politik. Det er en forkert kurs.
Det Radikale Venstre vil en anden vej.
rere for de store software-fabrikanter at
bevare deres dominerende stilling.
Ifølge et større forskningsprojekt på
Harvard Universitet i USA, som kortlægger
brugen af åbne standarder, bliver
Danmark med folketingsbeslutningen
det land i verden, der er kommet længst.
Religionskrig
De åbne standarder skal træde i kraft
senest 1. januar 2008, medmindre der er
tungtvejende, tekniske grunde imod det.
Det er et stort skridt, men kampen er
ikke vundet endnu:
„Selvfølgelig vil vi få en kæmpe religionskrig
om definitionen på en åben standard.
F.eks. vil ejerne af de store, kendte
office-pakker argumentere for, at deres
programmer er så udbredte, at de kan
betragtes som åbne standarder – men
fremover skal det være slut med, at folk
tvinges ind i bestemte software-løsninger,”
forklarer Morten Helveg Petersen.
Det Radikale Venstre lavede allerede i
foråret 2003 et oplæg om åbne standarder.
Et tidligere beslutningsforslag nåede
ikke til afstemning, inden valget blev udskrevet
i 2005. Men nu lykkedes det altså.
F R A G R I M Æ L L I N G T I L S M U K S VA N E . . . fortsat fra side 15
En demokratisk kultur
Danmark har en stærk demokratisk
kultur. I kølvandet på Grundloven fik vi
folkekirke, folkeoplysning, folkeuniversiteter,
folkebiblioteker, folkeskoler, folkehøjskoler
med egen sangbog.
I Danmark har vi en folkelig tradition
for at gå sammen i alverdens foreninger
og tage ansvar og løse opgaver sammen
– i vandværkets repræsentantskab, andelsboligforeningen,grundejerforeningen,
skolebestyrelsen og teaterforeningen
og idrætsforeningen.
Det er bl.a. foreningsdanmark, der har
givet os vores demokratikultur. I foreningerne
mødes vi på kryds og tværs af politiske
meninger, indkomster, sociale rødder
og køn og andre forskelle. Og vi vælger
medlemmer til foreningernes bestyrelser,
De handler under ansvar over for det fælles,
fordi vi viser dem tillid og giver dem
ansvaret. Det er også udtryk for, at vi kan
Med åbne standarder får
edb-verdenen et sæt fælles
togskinner til alles bedste.
Store fordele
En embedsmandsrapport udarbejdet i
Videnskabsministeriet i december 2005
om at bruge åbne standarder var meget
klar i sine konklusioner:
• Åbne standarder bidrager positivt til
udviklingen af digital forvaltning, bl.a.
ved at understøtte innovation og konkurrence
på markedet.
• Det offentlige har en vigtig rolle i standardiseringen,
og bør forholde sig proaktivt
til åbne standarder.
• Det anbefales at åbne standarder gøres
obligatoriske hvor det er nødvendigt
for at skabe interoperabilitet og dermed
en integreret forretningsproces, og hvor
gevinster er større end omkostninger i
den konkrete forretningsproces.
Også amerikanske forskere mener, at
der er store samfundsmæssige gevinster
ved at træffe en strategisk beslutning
om åbne standarder, og at fastsætte en
deadline.
Videnskabsministeren har indkaldt
Folketingets it-ordførere til møde den
15. august for at drøfte, hvordan man
kommer videre efter folketingsbeslutningen.
selv, og at vi har omtanke for hinanden.
Staten skal ikke blande sig i alt.
Grundlæggende værdier
• Fællesskab, omsorg og omtanke for
hinanden.
• Ligeværd og gensidig respekt.
• Dialog, meninger der brydes. Tillid og
ansvar.
Det er grundlæggende værdier, som
velfærdssamfundet skal bygge på. Kerneopgaverne
– det er de opgaver, som løses i
et samvirke mellem borgeren og medarbejderne,
og hvor borgerne er helt afhængige
af medarbejderne. Det er pasning af
børn, det er undervisningen i skolen. Det
er pleje af gamle og svage mennesker. Det
er behandlingen på sygehusene.
Her er den vellykkede opgave helt afhængig
af mødet mellem borgeren og
medarbejderen. Det kan ikke sættes på
en formel eller reguleres og iscenesættes
fra et ministerium. Medarbejderne skal vises
tillid og have ansvar for og frihed til at
løse den konkrete opgave. Det er det, de
er uddannet til. Så må de gøre rede for,
hvad de gør, og hvordan arbejdet lykkes.
Vi har brug for bedre løsninger. Derfor
skal der skabes større frihed og være mulighed
for udvikling og kreativitet. De offentlige
velfærdsopgaver skal slippes fri.
Med kun 98 kommuner kan reguleringer
og kontrollen afskaffes eller mindskes
kraftigt. Lad dog 98 kommuner
blomstre. Lad regionerne selv styre og
udskrive skat. Vis dog noget tillid og tro
på den demokratiske kultur i Danmark.
Den Anden Vej
Danmarks muligheder i fremtiden afhænger
af vores vilje og evner for indflydelse
og for at finde løsninger for fælles
problemer over grænserne. Den største
lydhørhed og indflydelse følger det land,
der er det gode eksempel i den globale
verden.
Den vej skal Danmark finde igen. Her
skal vi holde de demokratiske principper
i hævd, så der skabes tillid til os, og vi kan
stille krav til andre, når vi selv lever op til
de samme krav.
Det er en helt anden vej og en helt anden
politik, end den Danmark er blevet
kendt på efter valget i 2001.
Den vil Det Radikale Venstre gå. Det er
den anden vej, der fører til det kreative
Danmark, hvor dialogen og åbenheden
og udsynet og den livslange læring
og kulturmøderne sker i et tolerant og
åbent og mangfoldigt miljø. Vi er overbeviste
om, at der vil være mange vælgere,
der ønsker sig den anden vej.
Ovenstående er en forkortet og let
redigeret version af Marianne Jelveds
tale i Folketinget 1. juni.
17
17
18
Ny jernbane
frem for
lapperier
DET DANSKE JERNBANENET ER i en forfærdelig
forfatning, da man i Danmark stort set kun
har tilgodeset bilisterne mht. trafi kinvesteringer
i større målestok siden 2. verdenskrig. Det skal
ændres, da der er mange indlysende fordele ved
jernbanedrift.
Skal der tænkes visionært, så er der ingen vej
uden om at bygge en ny jernbane mellem København-Ringsted
over Køge for at løse fl askehalsproblemet
på Sjælland.
En udbygning af de eksisterende spor, som Det
Radikale Venstre har foreslået, er utilstrækkelig
og uambitiøs. Inden det 5. spor er taget i brug, vil
man skulle i gang med at projektere et 6. spor. Det
5. spor er en lappeløsning.
En ny bane over Køge vil betyde:
• Markant bedre kapacitet og en væsentligt for-
bedret regularitet, dvs. fl ere tog og tog til tiden.
• To ligeværdige baner mellem Kbh. og Ringsted
vil give mulighed for omdirigering af fj erntrafi k-
ken ved driftsforstyrrelser på den ene bane.
• Frigivelse af kapacitet til såvel Roskilde-områ-
det som Nordvestsjælland.
• Afl astning af Køge Bugt motorvejen, hvor der
dagligt kører over 110.000 biler. Derved spa-
res investeringer i nye motorveje.
• Sjælland slipper for 5-8 års trafi kalt ragnarok,
som bliver resultatet af bygning af det 5. spor.
• Samfundsøkonomisk er det bedre at bygge
over Køge, selv om det er en meget større in-
vestering.
• Nybygningsløsningen vil gøre arbejdet i for -
bindelse med Femernbælt-forbindelsen lettere
og giver mulighed for meget mere gods-
trafi k mellem Norden og Europa.
Det Radikale Venstre bør revurdere de hidtidige
udmeldinger og arbejde for den visionære
løsning. (Forkortet af red.)
Lars Hoppe Søe
Næstved
Det Radikale Venstres
sekretariat holder
FERIELUKKET
i ugerne 28, 29 og 30
R A D I K A L D E BAT
Pinlig indsats
på u-landsområdet
JEG BLIVER SIKKERT IKKE populær, men
nogen skal jo sige det...
Det sidste halvandet år har folketingsgruppens
indsats i forhold til ulandsområdet
været meget tynd – og der er ikke noget
der tyder på, at det bliver bedre.
Efter valget i starten af sidste år blev hele
det udenrigspolitiske område spredt ud
på en stor gruppe MF’ere. Mange er jo interesseret
i udenrigspolitik. Desværre faldt
ulandsområdet ned mellem mange stole
og folketingsgruppens indsats på området
blev derfor meget beskeden.
FN- og Udviklingsarbejdsgruppen, som
består af engagerede menige medlemmer
af DRV med interesse for FN og udviklingslandene,
har fl ere gange begrædt denne
udvikling til de relevante MF’ere, men uden
held.
Jeg håber meget, det er muligt at prioritere
ulandsområdet højere. Rækken af problemer,
de folkevalgte kunne tage op på
ulandsområdet, er nærmest endeløs – og
selv om de ikke har den store parlamentariske
indfl ydelse, vil de rimeligt nemt
kunne sætte ting på dagsordnen; også i
medierne.
Bl.a. er EU ved at indgå en meget omfattende
handels- og bistandsaftale med
Afrika syd for Sahara og en række andre
ulande. Forhandlingerne er inde i en meget
afgørende fase, og resultaterne har
meget store konsekvenser for ulandenes
udvikling. Alligevel har jeg ikke hørt nogen
radikale bud på, hvad der skal ske.
Og så er der selvfølgeligt alle miljøproblemerne
såsom ørkenspredning og mangel
på brændsel og rent drikkevand, og
de fuldstændigt urimelige arbejdsforhold
i mange ulandes industrier... jeg kunne
blive ved.
Matthew Frandsen
København S
Er Det Radikale Venstre
blevet for dårligt
til at markere sig i forhold
til udviklingslandenes
problemer?
Til USA i efterårsferien?
Hvis der er interesse for det, vil Udenrigspolitisk Udvalg arrangere
en tur til New York og Washington i efterårsferien – i et år, hvor
Danmark er med i FN’s sikkerhedsråd og hvor der er midtvejsvalg
i USA.
Vi vil besøge FN, den danske ambassade, Demokraterne, m.m.
Forventet pris: 8-9.000 kr.
Skriv en mail til udvalgets formand Henning Nielsen, hvis du er
interesseret i at høre nærmere. (parkvej@post8.tele.dk)
FOTO : WALT ER Q U ISPE – AFP
R A D I K A L D E BAT
Nyt slogan
til Venstre
VI SÅ DET I FORBINDELSE MED ECRIs rapport om
racisme. Vi så det i forbindelse med statsministeriets
invitation af udvalgte politiske journalister. Vi
så det i forbindelse med sagen om ældreplejen og
nu ser vi det så i forbindelse med forskerrapporten
om håndteringen af Muhammed-krisen (måske
JP-krisen eller DF-krisen var et langt mere dækkende
navn).
I alle sager slår VKO-regimet fast, at der ikke er
begået fejl fra deres side. Ingen grund til refleksion.
”Der er ikke noget at komme efter”.
En gang hed det i partiet Venstre, at ”Venstre
ved du, hvor du har”. I dag vil et langt mere dækkede
slogan være: ”Venstre – der er ikke noget at
komme efter”. Nok en tanke værd.
Peder Pedersen
Haslev
Uretfærdig
udligning
AT MAN FLYTTER MANGE MILLIARDER fra Østdanmark
til Vestdanmark er der ikke noget nyt i.
Den kommunale udligningsordning har bestået
i mange år. Det nye er, at selskabsskatten, som
hidtil har været uden for udligningsordningen, nu
bliver en del af regnestykket og skal indgå i udligningsreformen.
Det får den uheldige konsekvens,
at kommuner, der i mange år har ført en dynamisk
erhvervspolitik og skabt mange nye virksomheder
og arbejdspladser, fremover skal aflevere
halvdelen af erhvervsbeskatningen til kommuner
i Vestdanmark, som har ført en mindre dynamisk
erhvervspolitik. Der vil i Østdanmark ikke fremover
være samme incitament til at skabe arbejdspladser.
Det er ikke med til at skabe arbejdspladser
nogen steder – hverken i Øst- eller Vestdanmark.
Alle bliver tabere i dette spil, og reformen fremmer
ikke den enkelte kommunes tilskyndelse til at
skabe de rette rammebetingelser og dermed skabe
flere arbejdspladser. Det er ikke en specielt erhvervsvenlig
reform, og udligningen er ikke med
til at rette op på det skæve Danmark, og resultatet
er, at vi alle bliver tabere.
Jeg vil anbefale, at man læser den „hvidbog” en
række kommuner i hovedstadsområdet har lavet
om udligningsreformen og de uheldige konsekvenser,
den medfører. Det er et forlig, Det Radikale
Venstre ikke kan være bekendt at deltage i.
Steen Juhl Olesen
København K
Bland dig...
Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik
og på partiets hjemmeside.
Debatindlæg til bladet kan sendes via email til
redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen,
Christiansborg, 1240 København K.
Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i
debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under
200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op
til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor
du selv kan uploade dine indlæg.
DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer
til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå
ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du
kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne
– har svaret på nogle af indlæggene.
Integrer handicappede
NÅR MAN I DAGENS DANMARK NÆVNER ORDET „integration”, eller ”tolerance”
eller ”respekt”, tænker langt de fleste på den gruppe medborgere,
der har en anden etnisk baggrund end dansk. Men i vores samfund er der
en anden ret stor gruppe mennesker, der i manges øjne ses som en flok
nassere eller nogle sølle stakler. Jeg tænker på gruppen af mennesker
med et handicap og især på de unge med et handicap.
Desværre bliver denne gruppe og dens ressourcer alt for tit glemt. I regeringens
i øvrigt spændende velfærdsudspil bliver mennesker med et handicap
slet ikke nævnt. Velfærdssamfundet har behov for, at alle mennesker
bliver integreret, at alle bidrager til det danske samfund og at så mange som
overhovedet muligt kommer ud på arbejdsmarkedet. Her kan mennesker
med handicap også bidrage med en masse, men det kræver et fleksibelt arbejdsmarked,
hvor det er muligt at få et fleksjob eller et skånejob.
Unge med handicap skal havde mulig for at få den rette hjælp og støtte
i folkeskolen samt på ungdomsuddannelsen. Der er brug for mere hjælp
og støtte til unge mennesker med et handicap, så de kan tage deres uddannelse
på en almindelig folkeskole,
og ikke ryge på specialskole.
Mennesker med handicap skal også
havde mulighed for at blive et ligeværdigt
medlem af kultur- og foreningslivet
i Danmark. Når det sker, kan man
også være med til at fjerne nogle af de
fordomme, der desværre stadigvæk
er i dagens Danmark over for mennesker
med et handicap.
Det kræver tålmodighed fra omgivelserne,
men vi skal nok klare tingende,
selv om det tager lidt længere tid.
Samfundet såvel som det enkelte menneske
med et handicap har brug for at
træffe det valg, at vi ønsker, at mennesker
med et handicap bliver fuldt ud
integreret i det danske samfund.
(forkortet af red.)
Rasmus Lund-Sørensen
Næstved
Samfundet
skal træffe
det valg, at vi
ønsker at integreremennesker
med
et handicap
fuldt ud i
samfundslivet.
19
20
R A D I K A L U N G D O M
Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen
på asser@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 14. august 2006.
Licens for at leve?
Af Klaus Bach Jacobsen,
kulturordfører for Radikal Ungdom
MED SIDSTE UGES ELLERS udmærkede medieforlig
insisterer forligspartierne (herunder
DRV med Simon Emil Ammitzbøll i spidsen)
stadig på den forældede licensmodel til finansiering
af hovedsageligt DR.
At den nuværende licensmodel er hullet og
den kommende medielicens er yderst bureaukratisk,
hersker der nogenlunde enighed om –
paradoksalt nok også blandt forligspartierne!
Medielicensen betyder, at vi skal indberettes
til licenskontoret, hver gang vi køber en mobiltelefon,
et TV, en bil med en radio eller andet
der giver os en mulighed for kunne modtage
DRs programmer. Det bliver naturligvis
yderst besværligt, bøvlet og bureaukratisk.
Men medielicensen går videre i omfang, og
kommer også til at omfatte computere, der
kan kobles på internettet, og mobiltelefoner,
der kan modtage DR. Medielicensen bliver
med andre ord ikke noget, man i den virkelige
moderne verden har mulighed for at undsige
sig. Med andre ord en licens for at leve.
Brugerbetaling kan have sine fordele, men
det kræver naturligvis, at det er en afgift på
et forbrug og ikke en potentiel mulighed,
samt at der er reel mulighed for at fravælge
den. Det er der fra januar ikke længere. Da
licensbeløbet er ens for alle, giver det også
nogle sociale problemstillinger. For studerende
på SU svarer beløbet til en halv løn
– netto.
Der er to mulige løsninger på ovenstående
problemer. Enten kan DR kode alle sine signa-
Velfærdsfællesskab?
Af Zenia Stampe,
Landsformand for Radikal Ungdom
FORHANDLINGERNE OM fremtidens velfærdssamfund
– eller det vil sige om finansieringen
af fremtidens velfærdssamfund – synger
på allersidste vers. Og gudskelov for det!
For selvom man kan mene meget om tilbagetrækningsalder
og dagpengeregler, så har
de to ting ikke særlig meget at gøre med den
noget bredere diskussion om, hvordan vi skal
tænke velfærd i fremtiden, og hvilken rolle vi
hver især – som borgere, brugere og vælgere
– skal spille i fremtidens velfærdssamfund.
Jeg har det selv sådan med velfærdssamfundet,
at jo mere jeg kigger på det, desto
sværere har jeg ved at få øje på fællesskabet.
Tag folkeskolen som eksempel: Under de
mange – og til tider temmelig store – politiske
bølgeskvulp på området, ligger ét af de
bredest accepterede velfærdspolitiske dogmer:
Nemlig at landets cirka 1600 folkeskoler
skal være én og samme skole – fra Skagen til
København. Det er nærmest blevet en vedtaget
sandhed, at det nationale fællesskab står
og falder med, at børnene går ud af skolen
med nøjagtig den samme referenceramme.
Og de liberale, der ellers med rette burde gå
op imod denne uniformering, ja, de har for-
elsket sig i den standardiserede skole, fordi
den giver mulighed for at måle, kontrollere
og konkurrere.
Men er denne centralisering og standardisering
nu også den sikre vej til kvalitet og
sammenhængskraft? Konsekvensen er jo, at
der ikke levnes særlig meget plads til lokalt
ansvar, engagement – og ja netop: fællesskab.
Og spørgsmålet er, om det lokale velfærdsfællesskab
ikke er mindst lige så vigtigt
for samfundets sammenhængskraft og
kvaliteten af vores velfærd som det store referencefællesskab?
Er det måske ikke, når vi
selv deltager, at velfærd bliver til andet end
ler, eller også kan DR og public service finansieres
over skatten. Kodning vil sandsynligvis
medførere omfattende pirateri og/eller betyde,
at DRs public service-tilbud ikke kommer
ud til alle.
En skattefinansiering vil sikre, at DRs tilbud
er en mulighed for alle, pirateri og sortseere
afskaffes, de sociale økonomiske uligheder i
licensen fjernes, indberetningsbureaukratiet
fjernes, og der spares et tocifret millionbeløb
på licensopkrævning.
Modargumentet om at en skattefinansiering
vil betyde, at det statslige tv og radio
vil komme under statens kontrol, synes mig
noget underligt, når kulturministeren og Folketingets
partier i forvejen vælger bestyrelsen,
licensens størrelse, samt hvor ofte der
sendes hvilke programtyper.
Er det nødvendigt for fællesskabet, at børnene går ud af folkeskolen med nøjagtig den samme
referenceramme?
service – at medborgere bliver til andet end
(med)kunder – skoler bliver til andet end
uddannelsesfabrikker – og at den store velfærdsfabrik
bliver til et velfærdsfællesskab?
Politikerne tager fejl, når de tror, at fællesskab
handler om at proppe det samme i
hovedet på folk, så de begynder at tænke,
tale og gøre ens. Fællesskab er ikke noget,
man skaber oppefra, men derimod noget
man giver plads til og rum for. Ønsker politikerne
virkelig at styrke sammenhængskraften,
ja, så burde de først og fremmest træde
et skridt tilbage og lade borgerne tage et
større ansvar – i fællesskab.
RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 33 13 02 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk
L AN D ET R U N DT
Sidste frist for indlevering af meddelelser
til Landet Rundt i førstkommende nummer
af Radikal Politik er onsdag den 16. august
kl. 10.00. Meddelelser til Landet Rundt skal
være amtsredaktørerne (se under de enkelte
amter) i hænde i god tid før deadline.
REVIDERET UDGIVELSESPL AN :
NR. DEADLINE UDKOMMER
9 16.08 30.08
10 20.09 04.10
11 25.10 08.11
12 22.11 06.12
EU-tema 13.12 27.12
Den anførte deadline er stof til Landet
Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk
KØBENHAVN-FREDERIKSBERG
Lisa Rosager • Vælgerforen. Kbh./Fr.berg
Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V
tlf. 33 13 03 31 • hovedstaden@radikale.dk
KULTURPOLITIK I KØBENHAVNER KONTEKST
Vær med til at udforme et kulturpolitisk program,
som kan blive udgangspunktet for den radikale
kulturpolitik i København, tirsdag den 29. august
kl. 19– 21 på Rådhuset (Mødested: ved bagindg.)
Tilmelding: katrina_feilberg@br.kk.dk
KØBENHAVNS AMT
Torben Tallerup • Ellehaven 54 • Trørød
2950 Vedbæk • tallerup@ofir.dk
tlf. 45 66 08 10 • tlf. 28 10 01 28
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE
Torsdag den 17. august kl. 19.30 på Amtsgården i
Glostrup. Møde med fokus på og valg til de Sektorpolitiske
Udvalg.
FREDERIKSBORG AMT
Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35
2970 Hørsholm • tlf. 45 76 56 35
peer.tidemand@mail.tele.dk
HELSINGØRKREDSEN: BESTYRELSESMØDE
Tirsdag den 1. august kl. 19.30 på Espergærde
Bibliotek, Mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060
Espergærde. Alle medlemmer er velkomne.
HILLERØDKREDSEN: SOMMERHAVEMØDE
Søndag den 13. august kl. 13 hos Kim Sejr, Ekkodalen
5, Allerød.
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE
Mandag den 21. august kl. 19.30 i mødelokalet
på Allerød Bibliotek (NB! Mødested er p.t. ikke
konfirmeret). Vi skal bl.a. forberede årets landsmøde.
Alle amtets medlemmer er velkomne.
FREDENSBORG: DET ÅBNE VALGUDVALG
Møde tirsdag den 22. august kl. 19.30 i det
radikale møderum på Hørsholm Rådhus.
ROSKILDE AMT
Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted
4000 Roskilde • aksel.appel@mail.dk
tlf. 46 49 76 90 • tlf. 21 26 10 06
LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS:
ÅBENT BESTYRELSESMØDE
Tirsdag den 22. august kl. 19.30 på Bramsnæs
Rådhus. Alle er velkomne
VESTSJÆLLANDS AMT
Leon K. Johansen • Bildsøvej 116
Kelstrup • 4200 Slagelse • lkj@ringsted.dk
tlf. 58 54 91 61 • tlf. 40 60 70 50
BORNHOLM
Birger Nissen • Kodalsvejen 5 • Ibsker
3740 Svaneke • nissen@bornmail.dk
tlf. 56 49 30 86
STORSTRØM AMT
Anne Hansen • Øbjergvej 5 • Ring
4750 Lundby • anne.hansen@gmx.net
tlf. 56 71 11 22 • tlf. 60 12 84 92
VORDINGBORGKREDSEN: HAVEMØDE
Søndag den 20. august kl. 14 hos Birgitte Steen
Jørgensen, Busenevej 1, Mandemarke. Oplæg
ved vores egen MF, Simon Emil Ammitzbøll.
FYNS AMT
Jesper Olesen • Agnetevej 26 • 5000 Odense C
j.ole@webspeed.dk • tlf. 65 91 10 71
ODENSE RV: BESTYRELSESMØDE
Torsdag den 17. august kl. 19.00, Pantheonsgade
4, 2., Odense C. Fokus på de resolutionsforslag,
Odense RV vil fremsætte på landsmødet.
SØNDERJYLLANDS AMT
Per Kleis Bønnelycke • Møllegården 21
6340 Kruså • per.kleis@mail.dk
tlf. 74 67 67 67 • tlf. 22 24 74 67
AABENRAA: ÅBENT BESTYRELSESMØDE
Mandag den 11. september kl. 19 på Højskolen
Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa.
RIBE AMT
Thomas Bjørndal • Frihedsvej 21A
6700 Esbjerg • bjoerndal@tiscali.dk
tlf. 75 13 53 86
SOMMERMØDE MED JOHS. POULSEN
Fredag den 18. august kl. 15.00 ved Vester Vedsted
Naturcenter/Vadehavscentret. Johs. Poulsen
fortæller om arbejdet som DRVs miljøordfører.
Centerleder Klaus Melbye vil fortælle om
stedet. Der kan købes kaffe for 35 kr.
VEJLE AMT
Michael Højlund Rasmussen • Risbøge 14
Højrup • 6640 Lunderskov
mihr@mail.dk • tlf. 75 55 92 40
RINGKØBING AMT
Jens Back • Fabersvej 70 • 7500 Holstebro
jback@webspeed.dk • 97 42 96 25
ÅRHUS AMT
Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st.
8000 Århus C • ehj@stofanet.dk
tlf. 86 12 56 18
ÅRV: MØDE OM RESOLUTIONSFORSLAG
TIL LANDSMØDET
Mandag den 14. august kl. 19–21 i Rosensgade.
Kontaktperson: Martin Schaumann, Paludan-
Müllersvej 193, 8200 Århus N, e-mail: martin.
schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 24 65 85 08.
ODDER: ÅBENT BESTYRELSESMØDE
Mandag den 21. august kl. 19.30 hos Ejnar Korsgaard,
Holsteinsgade 23, 8300 Odder.
FAVRSKOV: MØDE OM EUROPAPOLITIK
Mandag den 21. august kl. 19.00 i InSide i Hammel
– med Århus Amts EP-kandidat Stefan Seidler.
ÅRV: MØDER I KOMMUNALPOLITISK
FØLGEGRUPPE
Tirsdag den 15. august, 22. august (budget) og 29.
august kl. 16.00–17.30 på Århus Rådhus. Kontakt:
Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf. 86 14 26 26.
VIBORG AMT
Lene Flarup • Sønder Alle 9 • 8800 Viborg
tlf. 86 67 69 53 • leneflarup@adslhome.dk
VIBORG: NÆSTE BESTYRELSESMØDE
Mandag den 14. august kl. 19.00. Der arbejdes
ihærdigt med sammenlægningen af de 5 kommuner.
Se mere på viborgradikale.dk.
Se også radikale.dk/mors og radikale-thy.dk
NORDJYLLANDS AMT
Jørgen Harder • Elverhøj 34 • 9400 Nr.sundby
jharder@stofanet.dk • tlf. 98 17 31 76
FORMØDER
Aalborg: Fredagene den 4. og 25. august.
Kontakt Preben Pedersen, tlf. 98 31 50 74.
Skørping: Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen
før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk. Kontakt
lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77.
Jammerbugt: Formøde på Åbybro Rådhus kl.
17 dagen før alle møder i Sammenlægningsudv.
Kontakt: Gunhild Bach Nielsen, tlf. 98 23 11 45.
ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE OM
RESOLUTIONER TIL LANDSMØDET
Mandag den 14. august kl. 19 på Amtsgården,
Niels Bohrs Vej 30.
22
22
LANDS-
Radikale • Nyborg Strand
MØDET
16.–17. september 2006
radikale.dk
PROCEDURE FOR LANDSMØDERESOLUTIONER
Resolutionsforslag må max. indeholde
150 ord excl. overskrift.
Eventuel begrundelse for et forslag
max. 200 ord. Dette krav er
ufravigeligt.
1. Mandag den 21. august kl. 9.00
Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag
med 7 stillere.
2. Tirsdag 22. august og evt. onsdag
23. august
Der afholdes resolutionsudvalgsmøde i
det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg.
Der udarbejdes indstillinger
til resolutionsforslagene.
3. Torsdag den 24. august
Resolutionsforslagene med indstillinger
udsendes til Hovedbestyrelsen og lægges
på nettet.
ÅB N E U D VA LG
Alle medlemmer af Det Radikale Venstre,
der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske
udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne.
Der er mulighed for at få refunderet
rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB
2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding
til møderne sker til formanden, der
vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.
UDDANNELSESUDVALGET
Lørdag den 12. august kl. 11.00–16.00
på Hotel Nyborg Strand
KONTAKT: Aksel Appel, tlf. 46 49 76 90, mobil
21 26 10 06, e-mail: aksel.appel@mail.dk
UDENRIGSUDVALGET
Lørdag den 12. august
KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02,
e-mail: parkvej@post8.tele.dk
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET
Lørdag den 19. august kl. 11.00–16.00
på Hotel Nyborg Strand
KONTAKT: Jens Rikardt Andersen, tlf. 39 62 53 16,
mobil 23 34 66 54, e-mail: jra@post3.tele.dk
UDVALGET FOR KULTUR, RET OG ETIK
Lørdag den 19. august kl. 10.30 – 16.00
på på Hotel Nyborg Strand
Fokus på resolutioner, etik og integration. Dagsorden
lægges på netværket senest 14 dage før.
KONTAKT: Susanne Danig, tlf 45 85 16 16, mobil
20 72 28 29, e-mail: susanne@danig.dk
4. Lørdag den 26. august – HBmøde
på Nyborg Strand
HB har en generel debat om resolutionsforslagene.
HB kan som kompetent
forsamling vedtage ændringsforslag til
såvel de oprindeligt indsendte resolutioner
som resolutionsudvalgets indstillinger.
Enkeltpersoner i Hovedbestyrelsen
er omfattet af de samme regler som
medlemmerne af landsforbundet – dvs.
de kan med minimum 7 stillere fremsætte
ændringsforslag, som derpå indgår på
linje med ændringsforslag indsendt af
medlemmerne (se punkt 7).
5. Lørdag den 26. august
Efter hovedbestyrelsesmødet afholdes
der møde i resolutionsudvalget.
6. Tirsdag den 29. august
Alle indkomne resolutionsforslag, Hovedbestyrelsens
eventuelle indstillinger
fra mødet lørdag den 26. august samt
resolutionsudvalgets indstillinger udsendes
til landsmødedeltagerne. Det er
denne materialesamling, som landsmødedeltagerne
kan tage med og bruge
under landsmødet, idet ændringsforslag
optrykkes i et særskilt bilag.
7. Mandag den 4. september kl.
10.00
Frist for indsendelse af ændringsforslag
støttet af minimum 7 personer.
8. Mandag den 4. september
Afholdes resolutionsudvalgsmøde, hvor
der udarbejdes indstillinger til rettidigt
indsendte ændringsforslag.
9. Tirsdag den 5. september
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets
indstillinger lægges på nettet.
Efter denne dato kan der ikke lægges nyt
på nettet eller rettes i det, der er lagt på.
FRISTER FOR RESOLUTIONSFORSLAG
Ændringsforslagene udsendes ikke til
landsmødedeltagerne.
10. Lørdag den 16. september kl.
10.00
Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets
indstillinger ligger omdelt i
landsmødesalen til landsmødedeltagerne
ved ankomsten.
11. Lørdag den 16. september
Indtil kl. 12.30 kan mulige „aktualitets-resolutioner“
stilles af 25 delegerede eller
resolutionsudvalget.
Indtil kl. 15.00 kan 25 delegerede eller
resolutionsudvalget stille ændringsforslag
til resolutionerne.
12. Lørdag den 16. september eftermiddag
Landsmødet vælger et redaktionsudvalg,
der behandler eventuelt stillede
ændringsforslag og eventuelle forslag
til „aktualitetsresolutioner“. I henhold til
forslaget til landsmødeprocedure kan
resolutioner – herunder aktuelle – vedtages
på landsmødets første dag.
13. Søndag den 17. september
morgen
Eventuelle ændringsforslag til alle typer
af resolutioner med redaktionsudvalgets
indstillinger ligger omdelt til deltagerne
ved mødets begyndelse.
Fuldmagt
Stillere af resolutionsforslag, der ikke
selv deltager i landsmødet, skal give
fuldmagt til en landsmødedeltager til at
trække hhv. opretholde et resolutionsforslag
på landsmødet. Har ingen fuldmagt,
har kredsformanden ret til at gøre dette
på vegne af forslagsstillerne, såfremt det
skønnes, at forslaget er helt eller delvist
indarbejdet i et andet forslag.
Mandag den 21. august 2006 kl. 9.00: Sidste frist for fremsættelse af resolutionsforslag.
Forslagene skal være på max. 150 ord og have mindst 7 stillere.
Mandag den 4. september 2006 kl. 10.00: Sidste frist for fremsættelse
af ændringsforslag. Ændringsforslagene skal have mindst 7 stillere.
Lørdag den 16. september 2006: Indtil kl. 12.30 kan min. 25 delegerede
eller resolutionsudvalget stille aktuelle resolutionsforslag. Indtil kl. 15.00 kan
min. 25 delegerede eller resolutionsudvalget stille ændringsforslag.
LØRDAG D. 16. SEPTEMBER
Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD
02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter,
c. Formand for stemmetællerudvalget
03 Vedtagelse af landsmødeprocedure
Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD
Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand
MARIANNE JELVED
Kl. 11.10 06 Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem
ANDERS SAMUELSEN
Kl. 11.20 07 Politisk forhandling om beretningerne
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.45 08 Fremlæggelse af resolutionsforslag
Kl. 14.00 09 Politisk forhandling om beretningerne og resolu-
tionsforslagene
Kl. 15.20 10 Afslutning på forhandlingerne
Kl. 15.40 11 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af
redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag
Kl. 15.40 12 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag
og debat om disse
Kl. 16.30 13 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45
Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.
SØNDAG D. 17. SEPTEMBER
Kl. 09.00 14 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand,
c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor-
trædere, d. Revisionsselskab
Kl. 09.20 15 Organisationsberetning ved sekretariatsleder
JESPER GRONENBERG
Kl. 09.30 16 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand
ZENIA STAMPE MORTENSEN
Kl. 09.40 17 Forhandling om beretningerne fra pkt. 15
og 16
Kl. 09.50 18 Godkendelse af regnskab for 2005
Kl. 10.00 19 Fastsættelse af kontingent for 2007 og vejledende
kontingent for 2008
Kl. 10.10 20 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor-
slagene
Kl. 10.50 21 Debat om resolutionsforslagene
Kl. 12.15 Frokost
Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene
Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes
Spil sammen på landsmødet
Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet,
hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med
at spille folkemusik sammen efter middagen.
I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert
til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev
I er velkomne til at ringe til mig på 33 37 47 19 eller 65 96 51 00,
hvis I har spørgsmål.
Bente Dahl, Morud
LANDS-
Radikale • Nyborg Strand
MØDET
16.–17. september 2006
radikale.dk
PRAKTISKE OPLYSNINGER
ADGANG: Landsmødet er åbent for alle medlemmer af Det Radikale
Venstre og for pressens repræsentanter. Alene de til landsmødet
valgte delegerede har stemmeret på landsmødet. Adgang
til landsmødesalen forudsætter adgangskort (pris kr. 200). For
delegerede og pressens repræsentanter betales adgangskortet af
landsforbundet. Adgangskort vil alene blive udstedt efter forudgående
tilmelding til landsmødet og vil blive udleveret i landsmødebureauet
ved ankomsten.
DELEGEREDE: Delegerede skal tilmelde sig landsmødet på normal
vis. De delegerede er ikke automatisk tilmeldt, selvom de er
indberettet som delegerede fra kredsforeningen.
Der ydes rejsetilskud til de delegerede, idet landsforbundet betaler
den del af rejseudgiften (tog 2. kl. excl. pladsbillet), der overstiger
kr. 150 pr. delegeret. Det er en forudsætning for rejsetilskud,
at den delegerede har deltaget i hele landsmødet.
TILMELDING: Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Frist:
8. september 2006. Det letteste for både landmødedeltagerne
og for sekretariatet er, at tilmelding sker via radikale.dk/landsmode.
Hvis afbestilling bliver nødvendig, må den være sekretariatet
i hænde senest den 13. september – om muligt gerne før. Afbestilling
skal være skriftlig. Ved senere afbestilling hæftes der for
de bestilte ydelser, såfremt disse ikke kan afsættes til anden side.
Sekretariatet vil til alle tilmeldte deltagere fremsende landsmødematerialet,
når det foreligger. På landsmødet vil være fremlagt en
oversigt over deltagerne.
INDKVARTERING: Al bestilling af værelser skal ske direkte til
Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller
tlf. 65 31 31 31. Prisen for værelserne er specialpriser for Det Radikale
Venstres landsmøde. Prisen er incl. morgenmad.
INDKVARTERINGSMULIGHEDER:
Forudbestiling direkte til Hotel Nyborg Strand nødvendig!
• Enkeltværelse, lille (kun få) . . . . . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 450
• Enkeltværelse, mellem (kun få) . . . . . . . . . . . UDSOLGT kr. 550
• Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 730
• Dobbeltværelse pr. person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 425
• 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350
• „Sovesal“ (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95
(Husk liggeunderlag og sovepose. Håndklæder og morgenmad er
incl.)
Når værelserne på Hotel Nyborg Strand er udsolgt, kan der blive
tale om indkvartering på hhv. Kystgården og Storebæltcentret (ca.
15 min. gang fra Nyborg Strand).
MÅLTIDER: Forudbestilling nødvendig!
• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150
• Landsmødemiddag/fest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200
• Frokost søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 150
BUSTRANSPORT:
• Bus Kbh./Nyborg t/r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 285
BETALING: Betaling for måltider, adgangskort m.v. sker ved
ankomsten til landsmødet i bureauet i foyeren på Hotel Nyborg
Strand. Lørdag den 16. september åbner bureauet fra kl. 8.30.
Betaling af overnatning sker direkte til Hotel Nyborg Strand.
23
I N DSPA R K
En milliard
til økologien
Der er så dejligt ude på landet – om
sommeren, synes alle turisterne. Men
der skal gøres en målrettet indsats
for at fastholde livet i landdistrikterne
året rundt. En af måderne er at støtte
det økologiske landbrug.
Af Ole Glahn,
MF, landbrugsordfører
DET ØKOLOGISKE LANDBRUG skal styrkes
og landdistrikterne udvikles. Det skal ske ved
at afsætte 1 milliard kroner over en syvårig
periode til at styrke det økologiske landbrug.
Pengene skal skaffes ved at målrette nogle af
de midler, Folketinget og regeringen har afsat
til udvikling i landdistrikterne, samt fra de forældede
landbrugsstøtteordninger.
Danmark har en enestående chance for at
gå forrest i satsningen på økologisk landbrug.
Ved at styrke økologien styrker vi videns- og
teknologiudviklingen i retning af mindre miljøbelastende
fødevareproduktion og øget
dyrevelfærd – til gavn for både forbrugere og
landbruget.
Nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at
forbrugerne efterspørger flere økologiske
produkter. Salget af økologiske varer er nemlig
steget med 12 procent fra 2004 til 2005.
Samtidigt kan økologien kan være med til
at skabe liv på landet. En satsning på økologisk
landbrug skaber udvikling i landdistrikterne,
da der skabes flere arbejdspladser. Det
økologiske landbrug vil samtidig udgøre en
nicheproduktion på et globaliseret marked
og have turistmæssigt potentiale.
Puljen på over 100 million kroner om året
skal kunne søges af økologer og traditionelt
dyrkende, der vil opfylde økologiske krav på
de dyrkede arealer. Her er en række konkrete
idéer til, hvordan pengene skal bruges. Disse
forslag vil vi tage med, når vi skal diskutere
fordelingen af det danske landdistriktsprogram
2007–2013 med regeringen.
• Vi vil støtte produktudvikling og innova-
tionsaktiviteter, der sigter mod kvalitet og
konkurrencedygtighed. Produkter som
kommer fra mikro- og småproducenter, og
investeringer og udviklingsarbejde, som
også sigter mod miljø og dyrevelfærd,
skal i fokus. Eksempelvis bioafgasning af
kløvergræs, som giver energi og en værdi-
fuld gødningsmasse til rent økologiske
planteavlsbrug.
• Der skal etableres en ny ordning for „Dy-
revelfærd i det åbne land”, som er en dyrevelfærdsbetinget
støtte på linie med MB
(MiljøBetinget)-støtte. Ordningen skal
fremme dyrevelfærd, der er tæt på niveau
et i økologisk husdyrbrug. De centrale ele-
menter fra økologi – at alle dyr går ude,
dagslys, ingen binding af dyrene eller vold-
somme fysiske indgreb som næbtrimning,
tandklipning eller halekupering, transport-
krav – burde medtages.
• Der skal også gives støtte via en ordning
til forbedring af naturforhold på gården, på
baggrund af en naturplan. Øger landman-
den andelen af gårdens naturarealer, gives
tilskud til etableringsudgifter, dvs. det der
skal graves, plantes og ryddes.
• Man skal kunne få støtte til ændringer af
stald og drivgang, der er påkrævet, for at
landmanden kan leve op til nye eller eksi-
sterende krav under kvalitetsmærkeord-
ninger (herunder økologi), hvor der er sup-
plerende krav til dyrevelfærd. Eksempelvis
omlægning af svinestalde, der i dag
er for små til moderne stordrift, til økologi
ske forhold med løbegårde og udeareal.
‚‚
Vi kan ikke pege på
Maskinel magasinpost
ID 42158
Afs. Postboks 7777
7000 Fredericia
Helle Thorning som
statsministerkandidat.
Hverken nu eller efter
et valg. Vores partier er
gledet fra hinanden på
områder, som vi Radikale
vurderer som helt
afgørende for Danmarks
ve og vel. Derfor er det
ikke noget, vi bare kan
lægge af os igen efter et
valg og så sige, ’lad os
nu gøre Helle Thorning
til statsminister’.
Margrethe Vestager
i „Altinget”