Program 2008/2009 - Filmpaletten

filmpaletten.dk

Program 2008/2009 - Filmpaletten

3. marts 2009

Vi viser sæsonens sidste film efter medlemmernes eget ønske.

Program 2008/2009

7. oktober

4. november

2. december

6. januar

3. februar

3. marts

Information

Pris:

Indmeldelse:

Tid og sted:

Arrangementer:

Spurven - la vie en rose

Historien om den grædende kamel

Bedrag

Salmer fra køkkenet

At leve

Ønskefilm

Kontakt:

Hjemmeside:

280 kr. incl. medlemskab og 6 filmforestillinger

Der er intet løssalg til de enkelte forestillinger.

Ved medlemskab udstedes et personligt medlemskort,

der fungerer som adgangsbevis til

forestillingerne.

Medlemskab tegnes på www.filmpaletten.dk og

indbetaling sker i bank på konto: Nordea, reg.nr:

0146 konto.nr.: 8476 267510. HUSK at påføre navn

og adresse i meddelelsesfeltet. Du modtager medlemskortet

ved 1. forevisning.

Den 1. tirsdag kl. 17.00 i månederne oktober

2008 - marts 2009. Forestillingerne vises i Herlev

Teaterbio, Herlev Bygade 30. Biograffoyeren

åbner kl. 16:30, hvor der kan købes øl, vin og

vand. Alle film indledes med kort præsentation.

Inden forestillingerne i oktober, december og

marts bydes mod betaling på et lille traktement.

Kasserer Lillian Christiansen, tlf.: 4484 3231

www.filmpaletten.dk

HERLEV BYGADE 30 • TLF. 4452 5790 • WWW.TEATERBIO.DK

Ønskefilm

teaterbio Film skal ses i biografen

Foreningen

Filmpaletten

- byder velkommen i Herlev Teaterbio

Sæsonen 2008/2009


Velkommen til

Filmpaletten

Filmpaletten har nu eksisteret i fem år, og det er med stor glæde, at vi byder

velkommen til endnu en sæson med spændende filmoplevelser.

Som de forrige år har vi udvalgt en håndfuld film, der rummer både humor,

alvor og spænding. Filmpalettens medlemmer kan glæde sig til filmoplevelser,

der bevæger og giver indblik, får smilet frem og sætter nerverne på højkant.

Sæsonens sidste film er som altid Ønskefilm. Her er det medlemmerne, der

beslutter, hvilken film vi skal se.

Ved alle forevisninger kan man komme en halv time før og sidde i foyeren,

hvor der kan købes drikkevarer. Vi byder også på et par særarrangementer

med servering til vores populære priser. I oktober indleder vi sæsonen med

salg af et glas køligt hvidvin.

Den 7. april 2009 afholder Filmpaletten generalforsamling.

Medlemskab tegnes på Filmpalettens hjemmeside www.filmpaletten.dk.

Kontingentet indbetales fortsat på Filmpalettens bankkonto: Nordea, reg.nr.:

0146 kontonr.: 8476 267510. HUSK at påføre navn og adresse i meddelelsesfeltet.

Du modtager medlemskortet ved 1. forevisning.

Bemærk: Indmeldelse kan ikke længere ske på Herlev Bibliotek.

Som medlem af Filmpaletten får man også indbydelse til særarrangementer i

Herlev Teaterbio til særpris.

Ønsker du nyhedsmail om særarrangementer, mv. skal du opgive din e-mailadresse,

når du registrerer dig som medlem på vores hjemmeside.

Filmene vises i Herlev Teaterbio, som vi takker for det gode samarbejde.

Vi glæder os til at se dig ved første forevisning i oktober.

Ulla Steenvinkel Birgitte Bjørkman

formand næstformand

Herlev Hovedgade 107

Tlf. 44 94 71 06 • www.vindruenherlev.dk

2

Malerfirmaet

Tom Hansen

Herlev Bygade 78 A

Tlf. 20 31 70 87 • www.tomhansen.dk

At leve

3. februar 2009

Foto: Sandrew Metronome

Huozhe. 1994

Land: Hong Kong

Instr.: Zhang Yimou Manus: Lu Wei efter roman af Yu Hua

Medv.: Gong Li, Ge You, Niu Ben, Gua Tao, Jiang Wu og Ni Da Hong

Længde: 130 min.

I At leve fortælles i en bredt udfoldet episk stil om en kinesisk families skæbne

fra 40ernes krig mellem nationalister og kommunister, "Det store spring" i

50erne, og frem til Maos kulturrevolution i 60erne.

Omvæltningerne virker ubønhørligt ind på dagligdagen for Fugui og Jiazhen,

der oplever glæder, men mest sorger i et klima af ensretning og forfølgelse.

Yimous samfundskritik er ikke af den bastant højtråbende slags, det er vigtigere

for ham at fylde de individuelle skæbner med intenst troværdigt og

medrivende liv. I hjemlandet anses filmen for at være ideologisk undergravende,

men heldigvis kan vi se og beundre At leve, der formår at sammensmelte

det store og det små til en helhed af imponerende tyngde.

7


6. januar 2009

Foto: Filmcompagniet

Salmer fra køkkenet

Salmer fra kjøkkenet. 2003

Land: Norge

Instr.: Bent Hamer Manus: Bent Hamer og Jörgen Bergmark

Medv.: Joachim Calmeyer, Tomas Norström, Bjørn Floberg, Reine Brynolfsson

m.fl.

Længde: 95 min.

Forunderlig og meget særpræget norsk komedie, der udspiller sig i 1950erne,

hvor en større svensk køkkenproducent sætter sig for at undersøge ugifte norske

mænds adfærd i køkkenet. Til formålet ansættes en række observatører

til i en lille norsk by at følge de lokale enliges køkkenadfærd.

Reglerne for den videnskabelige undersøgelse er strenge: Observatørerne må

ikke kommunikere med de observerede, men skal blot sidde på en stol i køkkenet

og registrere enhver aktivitet. I filmen følger vi et sådant par, der dog

ikke evner at opretholde den kølige facade, men bryder reglerne og starter et

jovialt venskab.

7. oktober 2008

Foto: Sandrew Metronome

Spurven - La vie en rose

La vie en rose. 2007

Land: Frankrig

Instr.: Olivier Dahan Manus: Olivier Dahan og Isabelle Sobelman

Medv.: Marion Cotillard, Sylvie Testud, Clotilde Courau, Jean-Paul Rouve m.fl.

Længde: 140 min.

Mange gange har man fortalt historien om den store franske sangerinde Edith

Piaf og hendes liv. Sjældent er det dog gjort så smukt som her, hvor vi følger

hende fra ganske lille til hendes tidlige død som 47-årig, fysisk afkræftet og

mærket af livet.

Edith Piaf var Frankrigs første store internationale stjerne, og hun blev den

kunstneriske og musikalske inspiration for et utal af franske sangere og skuespillere.

Den biografiske fortælling er centreret om de forskellige epoker og begivenheder

i Piafs liv, der havde følelsesmæssig betydning for hendes tilværelses

forløb. Marion Cotillard er sensationelt god som Piaf - hun formår at fange

såvel hendes gigantiske kunstneriske kraft som hendes totale sårbarhed.

6 3


4. november 2008

Foto: Øst for Paradis

Historien om den grædende kamel

Ingen numsil. 2003

Land: Mongoliet, Tyskland

Instr. og manus: Byambasuren Davaa og Luigi Falorni

Medv.: Uuganbaatar Ikhbayar, Odgerel Ayusch, Janchiv Ayurzana m.fl.

Længde: 90 min.

Historien om den grædende kamel er en både gribende og vedkommende

fortælling om livet blandt nomader i den forblæste Gobi-ørken i Mongoliet.

Livet handler om at overleve dyr og mennesker sammen, og det foregår efter

faste mønstre og gamle ritualer.

En kamel vil ikke vide af sit nyfødte albinoføl og de to unge brødre Ugna og

Dude må ride til byen for at hente en person, der kan få kamelmoderen til at

lade sin unge die ved at spille for den. De skal samtidig hente batterier til

bedstefars radio, og de bliver også lidt varme på et tv.

Historien er enkel og elementær og filmen er en fortællende dokumentar,

hvor folk spiller sig selv. Det er en smuk, anderledes og opløftende film som

vil røre enhver.

Bedrag

2. december 2008

Foto: Sandrew Metronome

Breach. 2007

Land: USA

Instr.: Billy Ray Manus: Adam Mazer, William Rotko og Billy Ray

Medv.: Chris Cooper, Ryan Phillippe, Laura Linney, Caroline Dhavernas

Længde: 110 min.

Den unge FBI-aspirant Eric O´Neill bliver forfremmet fra sit ydmyge overvågningsjob

til FBI´s hovedkvarter, for at arbejde for den berømte, operative

agent Robert Hanssen. Men O´Neills begejstring vendes hurtigt til bekymring,

da han konfronteres med den virkelige grund til hans uventede forfremmelse:

Hanssen er hovedmistænkt i en langvarig, tophemmelig efterforskning.

Han er mistænkt for at være muldvarp, der lækker ekstremt farlige oplysninger,

som bringer nationens sikkerhed i fare.

Og pludselig befinder O`Neill sig i et dødsensalvorligt spil, hvor han - uden at

afsløre sig selv - må udnytte den voksende tillid mellem han og Hanssen til at

lokke dobbeltagenten ud af sit skjul.

4 5

More magazines by this user
Similar magazines