Maximilian Kolbe - Danmarks Unge Katolikker

duk.dk

Maximilian Kolbe - Danmarks Unge Katolikker

Organdonation -Seksuelle overgreb i Den

katolske Kirke - Bispedømmet anno 2020

Præsten, der gav sit liv i Auschwitz:

Maximilian Kolbe

# 68 2010 April - Udgives af Danmarks Unge Katolikker

1


2

af Kristine MV. Hansen

Så springer Natflyveren ud i det, som alle andre medier har beskæftiget sig med i den sidste

tid, og som for alvor har sat vores Kirke på det danske medielandkort. Nemlig de pædofilisager

der for tider dukker på i forbindelse med vores Kirke. Hvor gerne vi end vil kendes for vores tro

og næstekærlige indgangsvinkel, så er det noget andet, og helt forfærdeligt, som har bragt os

(eller rettere vores præster) i nyhedsmediernes varme stol. I dette nummer vil vi ruste jer til

fortsat at møde verden med oprejst pande, som de katolikker I er.

Vi har også valgt at fokusere på det at værdsætte hinanden, og den indsats nogle yder til glæde

for andre. Er der nogen sammenhæng med de nævnte misbrugssager? Ja. Vi skal som katolikker

tage den krise vores Kirke er i seriøst, men vi må samtidig ikke glemme at være Kirken. Vi har

alle de samme åndelige behov, for vores tro på Gud bør ikke være ændret, selvom tilliden til

vores præster måske er rystet. Vi skal stadig være der for hinanden, og være gode vidner for

Gud.

Så med en veloverstået påske i frisk erindring ønsker jeg jer alle god læselyst!

4 | En helgen i Auschwitz

8 | Eksklusivt interview med Judas

9 | Sig tak til de frivillige!

10 | Seksuelle overgreb i Kirken

14 | Flyvske Tanker

NatflyvereN er et katolsk ungdomsblad, som

udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer.

Natflyveren udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer

over 14 år. Abonnement kr 100 årligt.

Goodwill abonnement kr 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt

for DUK, bispedømmet eller Den katolske Kirke.

Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

redaktioN:

Kristine MV Hansen (redaktør)

Julie Riis

Clara Riis Ottosen-Støt

Sasha Gabrielle de Oliveira

Petter Becker-Jostes

layout:

Eszter Knoll

Petter Becker-Jostes

tryk:

WERKs Grafiske Hus

A/S

#68 april 2010

15 | Hvem var Jesus

16 | Organdonation

20 | DUKIDOL

22 | Bispedømmet anno 2020

intro

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Sankt Kjelds

Gade 3, 2100 København Ø - e-mail: duk@duk.dk

Tlf: 39 20 20 79 - Fax: 39 20 90 79 - Giro: 9 08 32 94

ISSN 0906-107x

dUks Hovedbestyrelse:

Nicklas Sørensen

Michael Høier Clausen

Thuong Minh Phan

Rasmus K Frederiksen

Ida Pedersen

Clara Grant

Alina Protsyk

Jean-Thomas Meyer

Rasmus Arbirk Larsen

Gregers Mærsk-Kristensen

forside: Maximilian Kolbe gav sit liv i Auschwitz.

Den Franciskanske Kirke i Szombathely, Ungarn.


duk:info

Lederkartoteket – et værktøj til ledere for ledere

Hvorfor kan man aldrig finde en leder når man står og skal bruge

en?? Nu er DUK’s lederkartotek søsat! Kunne du tænke dig at være

leder på et af DUK’s arrangementer? Chef? Køkken? Praktisk? Erfaren?

Urutineret? Alle kan blive skrevet op! Skriv til son@duk.dk for

at høre nærmere.

DUK’s Elektroniske Nyhedsbrev

Bliv opdateret med såvel store som små nyheder, der direkte eller

indirekte relaterer til DUK. Eksempelvis:

- Udgivelse af blade og referater

- Påmindelse om aktiviteter og tilmeldingsfrister

- Orientering om diverse ændringer

- Orientering om udvalgsarbejdet og sekretariatet

- Og meget meget mere og andet....

Nyhedsbrevet vil udkomme alt efter mængden af nyheder, aktuelle

deadlines og behov. Tilmeld dig ved at skrive en mail til son@duk.dk.

Vi indsamler legoklodser og nøgler

Har du legoklodser og/eller gamle nøgler, der ligger og flyder

og gerne vil af med? Så har du nu chancen for at slippe af med

dem! Vi kan nemlig godt bruge dem til vores aktiviteter på

sommerlejrene og årstema-materialet. Kontakt venligst Nicklas

Sørensen på nicklas@duk.dk.

Vi indsamler kreative udfoldelser

For at sikre optimal vidensdeling, gemme godt arbejde og dermed

slippe for at opfinde den dybe tallerken hver gang, indsamler DUK

nu dit enestående arbejde. Ligger du inde med materiale om: lege

& aktiviteter, lejrprogrammer, bønner, løb, undervisning & katekese,

eller andet materiale du mener andre ledere kan genbruge, så send

det NU til ingeborg@duk.dk!

Alt tilsendt vil blive sorteret og lagt tilgængeligt på DUKs hjemmeside

indenfor kort tid. Når databasen er klar vil du få besked herom.

3


4

Fader Kolbe

For 15 år siden, den

13. marts 1995, bragte

lokale aviser i den polske

by Brzeg nær Wroclaw

en dødsannonce over en

tidligere sergent i den

polske hær, den 94-årige

Franciszek Gajowniczek.

Dermed blev der sat

punktum for en tragisk

og dog vidunderlig historie

om barmhjertighed,

godhed og offervilje, der

udspillede sig i dødslejren

Auschwitz midt i det

nazistiske inferno af ondskab

og massemyrderier

– historien om fange nr.

16670 Fader Maximilian

Kolbe, der med sit

budskab om næstekærlighed

frivilligt gav sit liv

i august 1941 for netop

Gajowiczek.

Beretningen om Fader Kolbe

tager sin begyndelse i 1894, hvor

Raymond Kolbe blev født i Lodz i

Polen, i et fattigt hjem, hvor forældrene

arbejdede som vævere.

Allerede i 1910 sluttede han sig

til Franciskanerordenen og blev

munk, under navnet Maximilian.

Han studerede i Rom og blev ordineret

i 1919, hvorefter han vendte

tilbage til Polen for at undervise

i kirkehistorie og religion på et

seminarium.

I 1930 tog han til Asien, hvor han

grundlagde munkeklostre i Japan

og Indien, men blev kaldt tilbage

til Polen seks år senere for at lede

klostret ved Warsawa. Nazityskland

invaderede Polen i 1939, og

med stigende brutalitet blev jøder

og andre grupper udsat for forfølgelser

og terrorhandlinger. Hitlers

plan om jødernes totale udryddelse

begyndte at gå op for Maximilian

Kolbe i al sin gru, og han

lod uden tøven klostret huse og

beskytte flere tusinde polske flygtninge,

heraf de fleste jødiske.

I maj 1941 blev klostret luk-

ket, Kolbe arresteret og ført til

KZ Auschwitz. I lejren fortsatte

Fader Kolbe sin præstegerning,

afholdt små gudstjenester de

mest usandsynlige steder og holdt

modet oppe hos sine medfanger.

Fangerne blev systematisk udsultet

næsten til døde, og overlevende

har fortalt, hvorledes munken

ved mange lejligheder overlod

sin sparsomme ration af brød eller

suppe til andre.

En læge, der førte nødtørftigt

tilsyn med de udsultede og syge

fanger, kunne efter krigen berette,

hvorledes Kolbe til stadighed

ofrede sig for sine medfanger.

Mange kravlede hen over barakkens

gulv om natten bare for at

være i nærheden af Fader Kolbes

briks for at søge trøst og lindring.

Altid bad Kolbe sine medfanger tilgive

de nazistiske bødler, altid bad

han dem svare igen på uhyrlighederne

med kærlighed og godhed …

Skæbnesvanger flugt

I juli 1941 flygtede en fange fra

Fader Kolbes barak – det var skæbnesvangert:

i Auschwitz var det

en regel, at 10 medfanger ville

blive henrettet uden videre som

gengældelse for flugt.


SS-kommandanten Karl Fritsch

lod barakkens 600 fanger stille op

på rad og række, og efter mange

timers venten i hede og bagende

sol blev de udmattede fanger

vidne til et optrin, de aldrig skulle

glemme. Overlevende har efter

krigen fortalt, hvordan kommandanten

råbte højt, mens han truende

pegede på dem: ”Flygtningen

er ikke blevet indfanget – som

straf vil 10 af jer blive smidt i Blok

13 og sultet ihjel…” De skræmte

fanger havde alle hørt om rædslerne

i Blok 13, den ubønhørlige

sultedød, den værste, mest frygstede

straf af alle.

10 af fangerne blev herefter udpeget,

blandt dem Franciszek Gajowniczek,

der var fængslet og

sendt til Auschwitz for sin medvirken

i den polske modstandsbevægelse.

Han kunne ikke tilbageholde

et gisp af fortvivlelse: ”Min

stakkels kone”, græd han stille,

”Mine stakkels børn! Hvad vil der

ske med dem ?”

Tog fangens plads

Da trådte Fader Maximilian Kolbe

frem fra sin plads i rækken.

Uden frygt stillede han sig foran

kommandanten og bad med fast

stemme på tysk:”Jeg vil gerne

fremsætte et ønske .. Jeg er en

katolsk præst .. Lad mig tage hans

plads. Jeg har ikke familie .. Jeg

er gammel og syg – han kan arbejde

mere .. ”

SS-kommandanten troede

ikke sine egne

øren. Aldrig tidligere

havde en fange

vovet at henvende

sig direkte

til ham, og idet

han greb efter

sin pistol, råbte

han forbløffet:

”Hvad ønsker

dette polske

svin ?”

Fader Kolbe

pegede på den

dødsdømte

Franciszek Gajowniczek

og

gentog, at han

ønskede at gå i

døden for ham og tage hans plads

i Blok 13. Kommandanten var

Af Louis Bülow freelance forfatter

5


6

lamslået men gik efter et øjebliks

overvejelser ind på anmodningen.

Nazisterne kunne velsagtens

få mere ud af den unge arbejder

som den ældre munk - Gajowniczek

blev derefter ført tilbage til

rækkerne, og munken indtog hans

plads blandt de dødsdømte.

De 10 blev brutalt kastet ned ad

bunkerens trapper til den underjordiske

celle i Blok 13, der blev

stænget, og fangerne overladt

til en ubeskrivelig død af sult og

tørst. En polak, Bruno Borgowiec,

gjorde tjeneste i bunkeren

og kunne senere fortælle, at

Fader Kolbe hele tiden forsøgte

at opmuntre de øvrige med bønner,

salmesang og beretninger om

Kristi Lidelse: ”Jeg følte det, som

om jeg var i en kirke. Fader Maximilian

Kolbe begyndte og alle de

andre svarede. Nogle gange var de

så fordybede i bønnen, at de ikke

mærkede, at vagterne kom og så

på dem gennem gitteret”.

Efter 14 dages lidelser var 4 mirakuløst

stadigvæk i live, men cellen

skulle bruges til nye fanger, og

nazisterne besluttede at give de 4

en dødbringende indsprøjtning i

venstre arm. Fader Kolbe var den

eneste, der endnu var ved fuld

bevidsthed, og med en bøn for

sine bødler på læben løftede han

sin venstre arm.

Således blev Fader Kolbe myrdet

i Auschwitz den 14. august 1941,

47 år gammel. Hans lig blev smidt

i krematoriet som hundrede tusinder

før ham – og en million efter

ham. Cellen, hvor han døde, er nu

gjort til et helligt sted, og Kolbe

selv er blevet ophøjet til helgen

og martyr, kanoniseret af Pave Johannes

Paul II ved en ceremoni i

Rom i oktober 1982. Tilstede ved

højtidligheden var Franciszek Gajowniczek,

børn og børnebørn.

Gajowniczek tilbragte 5 år, 5

måneder og ni dage i dødslejrenes

helvede og overle-vede som én af

de få, ligesom også hans hustru

Helena klarede sig igennem Holocaust

i live. Men han kom ikke til at

se to sønner igen – de blev dræbt

under et sovjetisk bombardement

i 1945 umiddelbart før hans løsladelse.

Han døde for 15 år siden,

men han glemte aldrig den lasede

munk. Efter sin befrielse fra Auschwitz

afgav han et højtideligt

løfte om hvert år den 14. august

at besøge cellen i Blok 13 og ellers

rejse ud og fortælle om sin mirakuløse

frelse. Han holdt sit løfte

– han brugte resten af sit liv på at

hæd-re og ære Fader Kolbe gennem

utallige rejser i Europa og

USA. Så sent som december 1994,

tre måneder før sin død, besøgte

den 94-årige polak St. Maximilian

Kolbe Catholic Church of Huston

og fortalte om Fader Kolbes uegennyttige

næstekærlighed.

I 2002, 20 år efter helgenkårin-

gen, blev et brev hentet frem fra

arkiverne og lagt frem for offent-

ligheden – Fader Kolbes sidste

brev til sin moder, smuglet ud fra

Auschwitz umiddelbart før Kolbes

død: ”Kære Moder, I slutningen af

maj ankom jeg med tog til koncencentrationslejren

i Auschwitz .. Du

kan have fred i sindet om mig og

mit helbred, thi den gode Gud er

overalt, og han handler med stor

kærlighed på alt og alle.”


8

Judas:

Goddag Judas

Hej

Er det OK, jeg kalder dig ved

fornavn?

Det er det vel

Fint nok… erhhm nu hvor du

er død, er der så noget du

fortryder?

Du mener udover, at jeg ikke

investerede mine sølvpenge i

Stein Baggers aktier?

Haha (nervøs latter) godt at

høre, du endnu har selvironi

til overs ovenpå en så hård

himmelfart.

Ja altså. Selvom man er død,

følger man vel stadig med i

nyhederne – og ikke mindst

Magasinet Penge. Endelig

et program med et indhold,

der er til at forstå. . . hvem

sagde i grunden, at jeg er i

himlen nu?

Det var vist Peter … han

har også altid været lidt

af en softy. Men tilbage til

sagen ,Judas, fortryder du

så, at du forrådte Jesus?

Han har jo siden vist sig at

kunne samle en hel del flere

tilhængere end dig selv…no

offense

None taken. Ensomhed er en

dyd, og al den fanmail ville

alligevel hobe sig op i mit

spamfilter

Jeg ved ikke helt, om jeg

synes, du besvarede mit

spørgsmål . . .

OK . . . jamen Jesus var da

sikkert en fin fyr, dog en

smule bedrevidende til tider.

EPOKEGØRENDE

AFSLØRINGER

”Jeg blev bagvasket

på det groveste”

EKSKLUSIVT

INTERVIEW

MED DISCIPLEN,

DER FORRÅDTE

JESUS

Jeg mener - al den snak om

frelse…

Hehe, (skinger latter) sjovt.

Jamen jeg tror, jeg vil sige

tak for denne gang! Vi har

vist hvad, vi har brug for.

Godt. Så kan jeg også nå at

se mit yndlingsprogram på

TV


Foto: Kim Merrild

Motivationen for frivillige

er følelsen af, at

de gør noget godt.

Men at sige tak kan

være svært. Her kan I

læse om, hvad andre

har gjort, for at gøre

det nemmere.

”Det kan være svært at sige

“tak”, men så sig bare noget

andet.

“Fiskekutter”, “ballonskipper”

eller “autoværn”… De

fleste ord kan bruges i stedet

for “tak”, bare du anerkender

de frivilliges enorme indsats i

dansk idræt. ”

Sådan kan man læse på www.

takenfrivillig.dk. Danmarks

Idræts-Forbund

kørte i 2007

en kampagne,

der

skulle få

Af Kristine MV Hansen

SEND DIN TAKKEHILSEN

Send et elektronisk ”tak”

til en frivillig du sætter

pris på via DIFs kampagneside:

www.takenfrivillig.

dk/SendPostKort.asp

idrætsudøvere i de

danske sportsklubber til at

udtrykke deres påskønnelse af

de frivillige kræfter. ”Uden

indsatsen fra de frivillige ville

idrætten nemlig have det

meget svært. Hvem skulle

køre ungerne til kamp og

stævner? Hvem skulle vaske

spillertrøjer? Hvem skulle

træne klubbens miniputhold?”

Fælles for DUK og

sportsklubberne

Det er her, at vi fra Natflyveren

vil komme med en

opfordring. For har vi ikke

samme problematik ude i sognene,

lokalforeningerne og på

lejrene? Nok har vi ikke, som

DIF, hundredtusindvis af frivillige,

men de der er, fortjener

nøjagtigt den samme påskønnelse.

Sig ”majskolbe”

til moren

der kommer med

kage til kirkekaffen,”papegøjetang”

til ham

der spiller guitar

til børnemessen

Ballonskipper

– tak en

frivillig

DUKIDOL

Du kan også tippe Natflyveren

et DUKIDOL, hvis du

kender én, som i særdeleshed

bør takkes. Skriv til

natflyveren@duk.dk

Her i bladet har vi sat

fokus på Bente og Linda,

som yder en stor indsats

for børn og unge i menigheden

ved Skt. Annæ

Kirke på Amager.

eller

”nodestativ” til lederne på

lejren, som sørgede for det

sjoveste natløb.

Har du lidt nemmere ved den

direkte måde, kan du også

bare sige ”tak”. Intet motiverer

frivillige kræfter som

følelsen af, at det man gør

skaber glæde. Husk det, når

de frivillige i menigheden har

arrangeret en festlig ungdomsmesse.

Husk det, når

sommersæsonen starter, og vi

invaderer Øm. Husk det, når

nogen gør noget, der gør dig

glad. For så kan det være, at

de frivillige får lyst til at tage

endnu en tørn.

9


Af Petter Becker-Jostes og Daniel Nørgaard

Seksuelle over

hvordan, hvorf

I den seneste tid er Kirken blevet rystet af de mange sager om seksuelle

overgreb, som i årtier er blevet fortiet af præster og biskopper.

Natflyveren sætter fokus på overgrebssagerne og giver dig et par styrkende

ord med på vejen.

Hvad er der sket i Kirken i

sagerne om seksuelle overgreb?

De mange sager om seksuelle

overgreb handler om, at

enkelte præster rundt om i

verden (blandt andet USA,

Tyskland, Irland, Senegal,

Norge og Canada) har begået

seksuelle og voldelige overgreb

mod børn og unge, oftest

drenge i puberteten. Derudover

har mange biskopper,

efter de har fået kendskab

til overgrebene, bare flyttet

præsten til et nyt sogn, hvor

vedkommende ofte har fortsat

med at begå overgreb.

Det er netop denne praksis

med bare at flytte præsterne

i stedet for virkelig at tage

hånd om problemet, som er

blevet mødt med stor modstand

i medierne. Men også

pave Benedikt XVI selv har

kritiseret denne praksis,

blandt andet i sit hyrdebrev

til de irske katolikker, som har

været hårdt ramt af store og

omfattende misbrugsskandaler.

Flere steder retter han en

skarp kritik mod de præster,

som har begået overgreb, og

de biskopper, som har dækket

over det. Rettet direkte mod

disse biskopper skriver paven,

at ”det må indrømmes, at

10

der blev foretaget alvorlige

fejlvurderinger, og at der har

været svigt i ledelsen.”

Kirken er også blevet kritiseret

for at ville håndtere

sagerne internt uden at gå

til myndighederne. Her har

Vatikanets talsmand, Federico

Lombardi, pointeret, at der

ikke er nogen bestemmelse

i kirkeretten, som forbyder,

at de civile myndigheder

bliver involveret. Tværtimod

opfordrer paven i sit hyrdebrev

de irske biskopper til at

fortsætte samarbejdet med

de civile myndigheder. Og

selvom hyrdebrevet er skrevet

til de irske katolikker, kan

brevet også ses som en generel

linje for pavens holdning

i disse sager verden over.

Hvad er der sket i Danmark?

Efter at misbrugssagerne har

været meget omtalt i de danske

medier, er der nu kommet

omkring 20 danske sager frem.

Langt de fleste ligger mindst

30 år tilbage, og er begået af

præster, som nu er døde. Den

katolske Kirke i Danmark har

efter den store mediedækning

taget kontakt til Børnerådet

(et råd, der tager sig af børns

rettigheder i Danmark) for at

finde ud af, hvordan de gamle

sager skal håndteres. Der skal

nu laves en uvildig advokatundersøgelse,

som har til formål

at undersøge de kendte

tilfælde af overgreb begået i

Den katolske Kirke i Danmark.

Desuden vil alle sager bliver

overgivet til politiet.

Er problemet mere omfattende

i Den katolske Kirke

end i resten af samfundet?

I løbet af de seneste 22 år

har KRIS, Kristen Rådgivning

for Incestofre og Seksuelt

misbrugte, hjulpet omtrent

100 personer, som er blevet

udsat for seksuelle overgreb i

forskellige kirkelige samfund,

lige fra folkekirken til baptisterne.

Ifølge KRIS er katolske

præster ikke overrepræsenteret,

og KRIS’ landsleder,

Vibeke Møller, siger til DR

Nyheder, at ”set ud fra de

sager, vi har haft, foregår der

ikke nødvendigvis flere sager i

Den katolske Kirke.”

Kan min præst have begået

overgreb?

Alle præster, som er blevet

ansat efter 2005, har afleveret

børneattester. Hvis du har

mistanke om, at en præst har

begået et overgreb: Se under

næstsidste spørgsmål i denne


greb i Kirken -

or og hvad nu?

artikel.

Til gengæld er det også meget

vigtigt at huske, at langt,

langt størstedelen af alle

præster overhovedet ikke kan

finde på at begå nogen form

for overgreb! Hele denne her

debat er også rigtig svær for

præsterne, som kan føle, at

folk mistænkeliggør dem,

og selvom offeret altid skal

komme i første række, skal vi

også passe på, at vi ikke mis-

ter tilliden til alle de præster,

som giver deres liv til Gud og

Kirken.

Er cølibatet en årsag til

overgrebene?

Man bliver lige så lidt pædofil

af at leve i cølibat, som man

bliver gravid af et kys. Selvom

historierne om overgreb

begået af katolske præster er

mange, er de kun en forsvindende

lille del af de mange

overgreb, der bliver begået

mod mindreårige.

Da Statens Institut for Folkesundhed

i 2002 gennemførte

en undersøgelse blandt 9.

klasses elever, viste den at

i alt 11,3% af eleverne var

blevet udsat for strafbare seksuelle

overgreb. Det svarer til

at 5-6000 danske børn hvert år

oplever seksuelle overgreb!

De fleste overgreb bliver

begået inden for familien,

Kirken ser med stor alvor på overgreb på børn, og Vatikanet har opfordret de irske biskopper til at fortsætte

samarbejdet med myndighederne. Foto ©iStockphoto.com/Drbouz

11


12

men det betyder ikke at

familien som struktur får folk

til at begå overgreb. Pædofili

er en sygdom, der udvikles i

barndommen, og hverken det

at leve i seksuel afholdenhed,

eller det at man får børn, kan

i sig selv fremprovokere lysten

til at forgribe sig på mindreårige.

Har du mistet noget af din tillid til Kirken eller

måske endda til Gud efter de mange sager

om seksuelle overgreb i Kirken? Det er helt

forståeligt, hvis du har.

For vi er blevet konfronteret med noget, som

vi håbede, ikke eksisterede i vores Kirke. Der

findes næppe noget værre, end at Jesu egne

tjenere har misbrugt Guds og medmenneskers

tillid på en så ækel måde. Er der så overhovedet

nogen grund til stadig at holde fast i Kirken

og troen på Gud? Ja, det er der helt bestemt!

I sidste ende fylder det gode i Kirken nemlig stadig

langt mere end det dårlige – selvom det er

nogle af de værste forbrydelser, man overhovedet

kan forestille sig, der i øjeblikket vælter

ud af skabet. Det er godt, sagerne er kommet

frem i lyset, så ofrene for de forfærdelige

overgreb endelig kan få oprejsning og en undskyldning

for det, der er sket. For først og sidst

er det ofrene, vi skal have i tankerne.

Så kan det godt være, at medierne har overdrevet

lidt og fordrejet et par ting. Så kan det

godt være, at vi skal høre på det sædvanlige

hylekor om, at Den katolske Kirke nu endelig

burde træde ind i nutiden og afskaffe cølibatet

– kommentarer, som overhovedet ikke hjælper

ofrene eller kan forhindre nye overgreb.

Men mediernes overdrivelser og omverdenens

kritik må bare ikke få os til at tro, at vi ikke

står med et alvorligt problem. Og vi skal slet

ikke melde os ind i det modsatte hylekor af

folk, der nærmest som undskyldning siger, at

overgreb også foregår andre steder i samfundet.

Det minder lidt om skolebarnet, som bliver

Professor Hans-Ludwig Kröber,

Direktør for Institut for

Retsvidenskabelig Psykiatri i

Berlin, påpeger at statistikken

fra Tyskland gældende årene

1995-2009 viser at forekomsten

af pædofile blandt

katolsker præster er 36 gange

lavere end blandt den generelle

mandlige befolkning. I

USA er antallet af pædofile

lige så stort blandt præster

som blandt den almindelige

befolkning.

Hvad har pavens rolle

været? Har han været med

til at dække over overgreb?

I nogle medier bliver der

fremsat påstande om, at pave

Når tilliden bliver brudt...

Er der overhovedet nogen grund til at holde fast ved Kirken længere?

Ja - for overgrebene er blevet begået lige så meget imod Kirken, som

de er blevet begået i Kirken.

KOMMENTAR Af Petter Becker-Jostes

taget i at slå en anden elev, og hvor barnets

forældre for at forsvare sig siger: ”De andre

gør det jo også!” At andre laver fejl er overhovedet

ikke nogen undskyldning for, at vi kan

tillade os at lade stå til - slet ikke i Kirken. Lad

os hellere bruge lejligheden til at få ryddet

op i fortidens fejl og set på, hvordan vi kan

forhindre overgreb i fremtiden!

Vi skal nemlig huske på, at det ikke er Kirken

selv, der har begået fejl i disse sager, men

menneskene i den. Det er præsterne, som har

begået de perverse overgreb, og biskopperne,

som har dækket over dem, der har fejlet og

dermed har gjort sig skyld i stor smerte hos

ofrene og os andre, der er forfærdede over, at

den slags er sket. Og det er det, vi skal forhindre

i fremtiden.

Vi skal også huske, at det ikke bare er forbrydelser,

der er begået i Kirken, men så

sandelig også mod Kirken. For Kirken er jo ikke

bare præsterne og biskopperne – tværtimod:

Kirken er de fattige, de svage, de udstødte,

børnene, de gamle, familierne, de unge og så

videre.

I mellemtiden må vi, almindelige katolikker

rundt om i landet, huske, at vi også kender

Kirken fra dens gode side. Glæden ved at tro,

fællesskabet i Kirken, de mange fantastiske

oplevelser, for eksempel på sommerlejre, er

ikke noget, alle unge danskere oplever. Det

er der ikke nogen, der kan tage fra os, og det

er det, vi må fokusere på – uden i fremtiden

at lade stå til, hvis vi på et tidspunkt selv er

vidne til en forbrydelse, hvor menneskers tillid

til Kirken bliver misbrugt på det allergroveste.


Benedikt XVI selv har været

for dårlig til at reagere i

overgrebssager. Den største

sag, som du kan læse mere

om her, drejer sig dog ikke

om, at paven har dækket over

overgreb, og desuden er det

meget tvivlsomt, at paven selv

har været involveret i sagen.

Det handler om, at pave Benedikt

XVI i New York Times er

blevet beskyldt for, mens han

som Joseph Ratzinger stadig

var leder af Troslærekongregationen,

at dække over den

amerikanske præst Father

Murphy, som mellem 1950 og

1974 misbrugte over 200 døve

drenge. I 1974 blev overgrebene

opdaget, og præsten

blev flyttet. Allerede dengang

var de civile myndigheder

blevet inddraget, som dog

ikke gjorde mere ved sagen.

Først godt 20 år senere

blev Vatikanet involveret,

da den daværende ærkebiskop

for Milwaukee, Murphys

bispedømme, skrev til Troslærekongregationen,

som

Ratzinger var leder for.

Det er dog ikke sikkert, at

Ratzinger selv har fået sagen

i hænde. Ærkebiskoppen bad

Troslærekongregationen, senest

ved et møde i maj 1998,

om at føre en retssag mod

Murphy for at tage præstekjole

og –krave fra ham..

Murphy sendte derpå selv

et brev til Troslærekongregationen,

hvor han skrev, at

han var gammel og syg, og

han bad om at måtte dø som

præst. I dette lys – og fordi

der ifølge Vatikanet ikke var

fremkommet påstande om

nye overgreb i 20 år – foreslog

Troslærekongregationen derfor,

at Milwaukees ærkebiskop

skulle begrænse p. Murphys

præstevirke og kræve, at han

tog det fulde ansvar for sine

handlinger. Murphy døde dog

fire måneder senere, uden at

han var blevet frataget sin

præstekjole eller –krave inden

da.

I sagen om Father Murphy er

det altså de civile myndigheder

og de ansvarlige i Kirken

dengang, som har begået en

fejl ved ikke tage ordentligt

hånd om sagen i første omgang.

Det, Vatikanet kunne have

gjort i netop denne sag, ville

have været at fratage Father

Murphy hans værdighed som

præst. Denne sag handler

altså ikke om de civile strafferetslige

forhold i forbindelse

med præstens overgreb.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg

har mistanke om, at der er

blevet begået et overgreb?

Hvis du har mistanke om, at

der blevet begået et overgreb

i din omgangskreds – hvad

enten det er Kirken, skolen,

studiet, sportsklubben eller

noget andet sted – bør du

ikke tøve og med det samme

henvende dig til politiet eller

p. Niels Engelbrecht (tlf. 30

54 21 18), som står i spidsen

for bispedømmets beredskab i

forbindelse med overgrebssager.

På katolsk.dk kan du desuden

finde bispedømmets beredskabsplan

i forbindelse med

overgreb.

Hvad gør DUK for at forhindre

overgreb?

For alle, som skal være leder

eller præst på en lejr eller en

weekend, bliver der indhentet

børneattester. Desuden

har DUK en samværspolitik,

som blandt andet handler om,

at man som leder ikke bør

være alene med børnene, og

folderen giver også gode råd

for, hvordan ledere bør opføre

sig over for hinanden og deltagerne.

DUK’s samværspolitik

ligger på duk.dk under hent

filer, skemaer mv. à Om DUK à

samvaersfolder.pdf. Folderen

er ved at blive opdateret.

I en amerikansk sag havde en præst misbrugt over 200 døve drenge.

Først 20 år senere fik Vatikanet kendskab til sagen.

Foto ©iStockphoto.com/ Jan_Kowalski

13


14

Den katolske

Af Sara Arnkilde

kernefaglighed

Til daglig læser jeg til sygeplejerske, og min skole har indledt

et tværprofessionelt samarbejde med seks andre sundhedsuddannelser,

som vi skal udarbejde et projekt sammen med.

Vores første opgave er at definere hvad vores, sygeplejerskernes,

kernefaglighed er i forhold til de andre uddannelser.

Tankevækkende, at jeg på mit andet uddannelsesår ikke rigtig

kan sige hvad en sygeplejerske er!

Men forholder det sig ikke også sådan i andre af livets sammenhænge?

Hvem er jeg i forholdet til min kæreste? Hvem er jeg i

forholdet til mine venner? Hvem er jeg som menneske? Hvem er

jeg som katolik?

På nogen punkter begynder jeg at føle mig lidt gammel med

mine 22 år, men på andre punkter kan jeg forbløffe mig selv

med min umodenhed. For hvem har skruet det sådan sammen

at alle andre ikke også tænker ligesom mig? Jeg troede at det

der med at være katolik var piece of cake for alle katolikker

tænker jo ens og mener det samme.

Gud er Gud (og det er han jo), men vi forholder os alle forskelligt

til ham – også som katolikker. Derfor kan vi spørge os selv:

hvem er jeg i forholdet til Gud?

Den store forskel ligger i, hvorvidt Gud for os er en del af

familien, eller om han blot kommer på besøg fra tid til anden.

Er han en del af familien, er han også en del af mig. Jeg sætter

alt ind i hans perspektiv, fordi jeg ved, han har en plan, som

jeg ikke kender til.

En lidt forældet sammenligning er sammenligningen af Gud som

en forælder til et spædbarn. Spædbarnet fatter brik, men kommunikerer

hvad det har brug for. Hvis man er en god forælder

opfatter man barnets behov. Og Gud har en smule erfaring med

forældrerollen. Han er trods alt den stolte far til seks milliarder

små pusselanker.

Hvis vi ikke ved hvem vi er som katolikker og i øvrigt ikke er

enige om det, kan vi heller ikke forholde os til ikke-katolikker

på en god måde.

Skal det hele give en større form for mening, må vi finde ind

til, hvad en katoliks ”kernefaglighed” er, noget som ingen andre

kan eller gør – for vi kan ikke tage patent på næstekærlighed.

Hvad er kernen og dét, der aldrig forgår? Hvad er en katolik?


Det lyder måske fjollet, og det er det

også! Men prøv lige at overveje det

en gang . . .

Var

Fuldstændig formålsløse

– et modstykke til

Natflyverens lidt mere

alvorlige klumme

Det tager ikke mange minutter at finde mindst 4 ting, der kunne tale for det:

- Jesus bød sin egen død velkommen, fordi han vidste, den var vejen til et evigt

og ophøjet liv.

- For at få del i dette evige liv, skulle disciplene drikke hans blod og spise hans legeme.

- Jesus døde på et kors, det symbol, som vampyrer afskyr allermest.

- På den tredje dag opstod Jesus og var nu helt bleg og lysende, hvilket skræmte de folk,

der så ham.

Tankevækkende, ikke? Især hvis man overvejer, hvilke konsekvenser det ville have for os som

katolikker, hvis det virkelig passede. Vi, der glade og intetanende indtager Jesu kød og blod hver

søndag under kommunionen. . .

Men...

Jesus

i virkeligheden

vampyr?

Der findes også andre argumenter

at fremføre i forsøget

på at afgøre, hvem Jesus

egentlig var. Se her…

Der findes tre beviser for, at

Jesus var Mexicaner:

- Han hed Jesus

- Han var tosproget

- Han blev altid generet af

myndighederne

Men der findes også belæg for,

at han var Irsk:

- Han giftede sig aldrig

- Han fortalte altid historier

- Han elskede at være ude i

naturen

Samtidig findes der tydelige

indikationer af at Jesus var

sort:

- Han kaldte alle for "broder"

- Han kunne lide gospelmusik

- Han kunne ikke få en retfærdig

rettergang

Tre stærke fakta taler for at

Jesus var Italiener:

- Han gestikulerede når han

talte

- Han drak vin til alle måltider

- Han var sikker på at hans

mor var jomfru, og moren var

sikker på at han var Gud.

Men yderligere fakta tyder på

at Jesus kan have været fra

Californien:

- Han klippede aldrig håret

- Han gik barfodet

- Han grundlagde en ny religion

MEN, de mest overbevisende

beviser taler faktisk for at

Jesus var

KVINDE :

- Han blev nødt til at bespise

en mængde mennesker med

kort varsel, selv om der ikke

var noget mad.

- Han forsøgte at blive hørt

blandt en mængde mænd som

ikke hørte efter

- Da han var død blev han til

og med nødt til at stå op igen

fordi der var flere opgaver at

udføre.

15


16

Hvor skal du hen

Det er

sjældent rart

at tænke på

døden, og endnu

værre bliver det,

hvis det indebærer

en ulykke eller sygdom.

Forhåbentlig vil

du aldrig blive udsat for

noget så frygteligt, og det er

ikke fordi, du skal til at tænke

på begravelsesarrangementer nu,

men det kan være en god ide at

have overvejet, hvordan du ville

have det med at donere dine organer.

et følelsesmæssigt dilemma

Der er utroligt mange svære følelser

forbundet med det at skulle forholde

sig til døden og organdonation.

M a n

b l i v e r

nødt til

at spørge

sig selv, hvordan

man vil have

det med, at dele af

ens krop lever videre i

en anden. Det kan på nogle

virke som en ret frastødende tanke,

at forestille sig at en anden

person går rundt med ens hjerte

eller øjne – næsten som noget

taget ud af en dårlig fremtidsfilm.

Det man selvfølgelig må huske på,


når du dør?

Himmel eller Helvede?

Du har sikkert tænkt på hvor din sjæl mon ender henne efter du er død, men

har du overvejet, hvad der skal ske med din krop?

Og hvordan kan man overhovedet tage stilling til sådan et spørgsmål?

er den utrolige værdi, det har for

dem, der modtager et nyt organ.

For dem vil det betyde mange

års stærkt forbedret livskvalitet.

En mor får måske lov til at leve

længe nok til at se sine børn vokse

op, og et barn får muligheden

for at vokse op og få et normalt

liv. En ting der også går igen, når

man læser beretninger fra mennesker,

der har doneret organer

fra deres børn eller andre, er, at

det helt ubeskrivelige tab, de har

lidt, føles som en lille smule mindre

menings-løst, når de ved, at de

har hjulpet en hel række af mennesker

med at få et bedre liv. Det

giver en utrolig trøst at vide, at

det liv, de har mistet, ikke er tabt

helt forgæves.

du skal elske din næste...

Helt grundlæggende handler det jo

Af Clara Riis Ottosen-Støtt

om næstekærlighed – ved at donere

sine organer giver man en uvurderlig

gave til andre mennesker i

nød og redder sandsynligvis deres

liv. Ud fra et kristent synspunkt er

organdonation derfor som udgangspunkt

noget, man opfordrer til,

fordi det er en grundlæggende

god og uselvisk handling. I den Katolske

Katekismus står der bl.a.:

”Organdonation efter døden er en

ædel og fortjenstfuld handling og

bør opmuntres

17


18

som en manifestation af generøs

solidaritet”. Det lyder jo i sig selv

meget enkelt, men der er nogle

forbehold. Der står nemlig også,

at: ”Organtransplantation er moralsk

acceptabel, hvis de fysiske

eller psykiske risici for donors vedkommende

står i forhold til det

gode, modtageren søger at opnå”.

Det vil sige, at der er to modstridende

faktorer på spil: buddet om

næstekærlighed og reglen om ikke

at måtte skænde kroppens medfødte

helhed eller fuldkommenhed.

Selvom man ønsker at gøre

noget godt for en anden, er det

derfor ikke nødvendigvis tilladt,

hvis det skader en selv alvorligt

(her snakker vi selvfølgelig om

transplantation, hvor donor stadig

er i live). Det betyder, at du f.eks.

ikke må donere din ene hånd eller

dit ene øje, mens du er i live, da

det vil ødelægge din krops helhed.

Respekten for den enkelte

persons legeme er meget vigtig i

Hvordan melder jeg mig som

donor?

Du kan gå ind på www.tagstilling.nu

og melde dig til med det

samme. Her er der også masser

af oplysninger om donation.

Vores nuværende pave Benedikt

XVI har allerede meldt sig!

denne sammenhæng.

Helt afgørende er det,

at vi aldrig nogensinde

må reducere vores syn på

andre mennesker til at betragte

dem som ”reservedele”. At give et

organ må altid være en fri kærlighedsgerning,

og vi kan ikke have

”ret” til en anden persons organer,

selvom

man kan argu- de nordiske biskoppers hyrdebrev

mentere for, ”at tage vare på livet”:

at de jo ikke ”Når vi betænker den store mangel på trans-

skal bruge dem plantationsmateriale, der råder i de nordiske

mere. Derfor lande i dag, bør vi hilse denne mulighed for

skal den dødes at redde andre menneskers liv med vort døde

krop også be- legeme velkommen. En organdonation kan

handles med være en persons sidste frie kærlighedsger-

den respekt, ning her på jorden. Derfor opmuntrer vi alle

den fortjener. katolikker i vore bispedømmer til at fremme

livets kultur ved at tage stilling i dette vigtige

H j e r n e d ø d /

hjertedød?

I 1990 anerk-

spørgsmål.”

endte kirken officielt det såkaldte

hjernedødskriterium, dvs. at en


Pave Johannes Paul ii om død-

skriterier:

“I denne sammenhæng skal man huske

på, at personens død er én hændelse,

der består af det fuldstændige sammenbrud

af den udelelige og totale helhed,

der er personen. Det skyldes, at det livgivende

princip (sjælen) skiller sig fra

personens legemlige virkelighed.”

person, hvis hjerne uigenkaldeligt

er holdt op med at fungere, anses

som død, selvom hjertet stadig

kan slå med hjælp fra en respirator.

Det skete på baggrund af en

teologisk erkendelse af, at sjælen

er knyttet til sindet, og at når

det er væk, så er personen død.

De fleste transplantationer sker

i dag fra hjernedøde, fordi deres

organer stadig er ”i live” og derfor

kan bruges til transplantation.

Organerne fra en hjertedød bliver

meget hurtigt ubrugelige – allerede

efter et par minutter kan

f.eks. hjertet ikke bruges mere.

Spørgsmålet om hjernedødskriteriet

har dog givet anledning

til heftig debat i mange lande. I

Tyskland blev en katolsk præst for

eksempel for nyligt fyret, fordi

han prædikede at organtransplantation

var det samme som mord,

fordi han var uenig i at personer

virkelig er døde, når de er erklæ- sker under ordnede etiske forhold.

ret hjernedøde . Også i USA har Men som udgangspunkt ser kirken

der været meget debat om brug

af organer fra folk, hvis hjerte

meget positivt på organdonation.

var holdt op med at slå, men som dit eget valg

måske kunne være reddet, hvis Der er ikke nogen, der skal presse

man havde fortsat hjertemassagen dig til at melde dig som organdonor

– det

typer af donation:

vil altid være

Du kan både vælge at donere, mens du er

helt dit eget

i live, eller efter du er død. Mens du er i

valg, og det er

live, kan du donere fx blod, knoglemarv, en

meget vigtigt

af dine nyrer eller andre dele af din krop,

at huske, at

der ikke er livsnødvendige. Efter døden kan

man altså ikke

du donere alle dine organer samt hud. Du

er et dårligt

vælger selv hvilke dele af din krop, du vil

m e n n e s k e ,

donere, ved at krydse dem af på tilmeld-

hvis man vælingsskemaet,

og du vælger også, om dine

ger at sige nej

nærmeste skal godkende det først.

til at være

i længere tid. Og der er mange andonor.

I sidste

ende må det

komme an på, hvad du selv føler,

dre etiske dilemmaer at forholde er det rigtige for dig. Det vigtig-

sig til. Det er klart, at der altid ste er dog, at du tager stilling. Om

vil være mulighed for at misbruge ikke andet, så af hensyn til dine

de medicinske muligheder, vi har i pårørende. I boksene rundt om

dag, og det er selvfølgelig meget på siden kan du finde flere oply-

vigtigt, at transplantation kun sninger.

19


dUkidol?

Natflyveren hædrer folk, der gør en særlig indsats for katolske

børn og unge. Vi benævner disse mennesker DUKIDOL, fordi det

er mennesker, der er værd at efterligne.

Denne gang kigger Natflyveren mod Amager, hvor vi splitter dette blads

titel imellem 2 piger, som helt ind i hjertet tydeligvis brænder for, sammen

med præsterne i deres sogn, at give børn og unge en platform, hvorpå de

kan udvikle deres tro. Bente K. og Linda M. Palm-Nielsen er tvillinger, og de

har, deres unge alder til trods, allerede arrangeret pilgrimstur til Medjugorje,

hjulpet på Den Største Dag og hjælper med at arrangere familiemesser i

deres sogn.

Men alt dette er kun biting. Årsagen til at de løber af med titlen som DUKI-

DOL er deres ukuelige positive indgangsvinkel til det store arbej-de, som de

lægger for dagen og ikke mindst deres glade, smilende og sprudlende måde

at møde mennesker på. Her er to mennesker, der er værd at se op til –

jeres DUKIDOLER.

Hvorfor er det vigtigt for jer at hjælpe

til med at lave arrangementer i menigheden?

bente:

Som kristen er det vigtigt ikke kun at

modtage det glædelige budskab. Troen

er en gave, som man har fået gratis,

og man har faktisk ansvar for at give

den videre og være et vidne om

troen. Man bliver trist af at se, hvor

få børn og unge, der kommer til fx

den ugentlige søndagsmesse. Ved

at afholde arrangementer i menigheden

kan man forhåbentlig

åbne deres og deres forældres

øjne for, at Kirken er ikke et

gammeldags og støvet sted.

Det er ikke let, men man

bliver nødt til at starte et

sted.

Hvordan kan I altid

være så glade og

positive?

linda:

Sikke

et

fantastisk sødt spørgsmål! Ikke alle dage er

”rosenrøde”, men vi er alle kaldet til at være

små funklende lys, der skinner i mørket. Alle

mennesker, der har taget det glædelig budskab

til sig, bør afspejle Kristus på en eller anden

måde. Om dette afspejles i et smil, et kram,

en venlig hilsen, så er det jo kærlighed udvist

på forskellige måder. Kristus er kærlighed, og

har man mødt Vor Herre og taget Hans budskab

til sig, så burde ens hjerte også være blevet

”forvandlet” og ”boble” med kærlighed..

Ville det være det samme, hvis I ikke havde

hinanden?

bente:

Ha ha ha : ) Det er sjovt, at du spørger. Vi har

faktisk talt med hinanden et par gange om

dette. Det er ikke det letteste spørgsmål.. Men

for at sige det rent ud: Jeg ville personligt ikke

ønske det anderledes. Jeg håber da, at Linda

har det på samme måde.

linda:

Nej, jeg kan jo alligevel ikke bytte Bente! (

stort smil)

Ej, joke til side. Vi betragter det som en stor

gave at have hinanden.

bente:

Typisk Linda… (Stort smil)..Vi er tvillinger

og har et tæt forhold, men

Ukidol dUkidol dUkidol dU

dol

20

dUkidol dUkidol dUkid


vi er ikke ligefrem limet sammen.

Vi kan godt fungere på

egen hånd. (Stort smil) Men

vi ville aldrig ønske at være

hinanden foruden.

Hvordan føles det at blive

udnævnt til DUKIDOL?

linda:

Alle ved, at det altid er dejligt

at få ros og anerkendelse

for ens lille indsats. Når det

er sagt, så ved vi også, at der

inden for DUK findes en MASSE

andre flittige unge mennesker,

der laver et ufatteligt stort og

Linda Maria Palm-Nielsen

Lægestuderende, 24 år

prisværdigt arbejde. Disse får

måske ikke lige det skulderklap

eller den store mængde

ros, som de fortjener. Derfor

vil vi gerne ”dele” denne

udnævnelse med netop disse

arbejdsbier, som har udført og

til dags dato stadig udfører et

stort arbejde for DUK.

Det er JER, der er de

største DUK-idoler!

(stort smil).

Bente Katherine Palm-Nielsen

Tandlægestuderende, 24 år

De næste familiemesser i Skt. Annæ

Kirke, Amager afholdes 25. april, 16.

maj og 20. juni - alle dage kl. 14.00!

kidol dUkidol dUkidol dUki

ol dUkidol dUkidol dUkido

21


Visioner

22

Af Gregers Mærsk-Kristensen

Man kan høre og se det for sig.

Med dyb og teatralsk stemme

kan et initiativ til sogneomstruktureringer

fremlægges for menigheder

under meddelelser og

for menighedsråd på næste møde.

Bekymringerne, ja, frygten vil da

brede sig. Man ved jo, hvad man

har, men ved ikke hvad man får. Instinktivt

kæmper man da for det,

som man har, og gør sig meget lidt

åben for det, som måtte komme.

Omvendt kunne man vel også

forstille sig et initiativ til sogneomstruktureringer

blive fremlagt

med håb og med en vision

for, hvordan vi kan få nogle langt

mere velfungerende sogne. Dette

indlæg er blot ment, som nogle

tanker, der kunne inddrages, når

sådan en samlet vision skal skabes

og formuleres.

Med nedenstående skitserede

visioner gør jeg mig ingen illusioner

om, at jeg har fundet de

vises sten. Men som præst i dette

bispedømme – også i 2020

– kunne jeg godt tænke

mig, at vi i stedet for at

frygte det værste går ind i

diskussionen omkring sogneomstruktureringer

med

åbne sind og visioner. Ja,

vi må turde lade de gamle

drømme drømme og de unge skue

syner (Joel 3,1) . For helt fundamentalt,

hvor er det, vi gerne ser

vort bispedømme være i 2020, og

hvordan kommer vi derhen? Det

må og skal være spørgsmålet.

Prioriteringer

Som jeg læser Kirkens officielle

dokumenter de sidste mange år,

så hører det med til vores berettigelse

som Kirke, at vi gør vort

yderste for at nå alle med det

mest vidunderlige budskab om

Guds kærlighed. Ja, det hører

med til vores eksistensberettigelse

som Kirke, at vi sikrer, at alle

har adgang til at opleve og forhol-

de sig til dette budskab igennem

vedkommende katekese, Ordets

forkyndelse og sakramenterne. Og

det hører med til vores eksistensberettigelse

som Kirke, at alle får

den vejledning og hjælp, de behøver

til at leve i ansvarlighed og

kærlighed i forhold til familien,

til næsten i nød og til det samfund,

som vi lever i. Prioritet må

derfor gives til evangelisering og

genevangelisering, til katekese,

til børne- og ungdomsarbejde og

til initiativer, der kan støtte op

om de katolske familier. Alt andet

i dette bispedømme – også kirkebygninger

og sognestrukturer – er

i det lys absolut sekundære til

dette og må ændres og sælges fra,

som det nu passer sig og fremmer

det ene fornødne. Gudsrigets sag

er jo en presserende sag, der ikke

kan vente!


for sogne-

Vision og

rettigheder

Man kunne måske bygge en vision

op omkring nogle rettigheder,

som burde være enhver katolik

i dette land beskåret. Blandt

disse rettigheder kunne nævnes:

1. Ret til at kunne komme til

messe indenfor en overkommelig

afstand (½ times transport).

2. Ret til adgang til en præst,

som han eller hun kan forstå, og

som er velfungerende.

3. Ret til en tidssvarende og

systematisk katekese, særligt

hvad børn og unge angår, men

også, hvad angår voksne.

4. Ret til adækvate fritids- og

lejrtilbud, der styrker den katolske

identitet hos børn og unge.

5. Ret til en gennemtænkt og

systematisk bryllupsforberedelse

og - i tilfælde af ægteskabelige

problemer - ret til hjælp

af kompetente katolske familieterapeuter.

omstruktureringer!

Vision for hele

bispedømmet

Men skal vi virkelig ville gøre noget,

der batter, når det gælder

evangelisering og genevangelisering,

udbygning og udvikling af

katekesen, katolsk børne- og ungdomsarbejde,ægteskabsforberedelse

og initiativer, der kan støtte

op om de katolske familier, og

coaching og uddannelse af frivillige,

så har vi brug for et moderne

uddannelses- og konferencecenter.

Det skal ligge centralt i Danmark,

for eksempel i Odense, så

folk kan nå til et aftenmøde eller

til et lørdags- eller søndagsmøde

fra hele landet, uden at de behøver

at tage dage fri fra arbejde

og uden, at nogen behøver at

overnatte. Her kunne Pastoralcentret,

Sankt Andreas Bibliotek

og de fleste af bispedømmets

pastorale aktiviteter samt DUK

passende få til huse, så alle disse

funktioner er noget nærmere de

menigheder og de frivillige, som

de skal hjælpe, vejlede og uddanne.

Det kunne således blive et

pastoralt og evangeliseringsmæssig

vækst- og inspirationscenter,

hvor folk ville kunne komme til

uddannelsesdage og lignende. Og

her ville man også kunne arrangere

ægteskabsforberedelse med

videre. Hvis ikke man mener, at

der er råd til et sådan uddannelses-

og konferencecenter, så kan

man jo passende sælge Magleås,

som jo alligevel ligger så håbløst

afsides i forhold til størstedelen af

Danmarks katolikker til, at det vil

bliver brugt af dem med fast arbejde,

og som ikke har mulighed

for at tage flere dage af sted.

23


Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

24

EFTERLYSNING

2 stk. lokalforeningskonsulenter søges

DUK søger friske og energiske ungdomskonsulenter til at yde service til menighederne

vest for Storebælt (Fyn og Jylland). Stillingerne er perfekte som studie-/

fritidsjob. DUK sørger for oplæringen, så man skal bare bidrage med godt humør

og stort mod.

Vi skal bruge en konsulent til region Syddanmark (Fyn, Horsens, Esbjerg og ned),

og en konsulent til region Norddanmark (Århus, Herning og op). Skriv eller ring til

sekretariatet (duk@duk.dk / 39 20 20 79) for at høre nærmere eller få tilsendt

stillingsopslag.

More magazines by this user
Similar magazines