Maximilian Kolbe - Danmarks Unge Katolikker

6
lamslået men gik efter et øjebliks
overvejelser ind på anmodningen.
Nazisterne kunne velsagtens
få mere ud af den unge arbejder
som den ældre munk - Gajowniczek
blev derefter ført tilbage til
rækkerne, og munken indtog hans
plads blandt de dødsdømte.
De 10 blev brutalt kastet ned ad
bunkerens trapper til den underjordiske
celle i Blok 13, der blev
stænget, og fangerne overladt
til en ubeskrivelig død af sult og
tørst. En polak, Bruno Borgowiec,
gjorde tjeneste i bunkeren
og kunne senere fortælle, at
Fader Kolbe hele tiden forsøgte
at opmuntre de øvrige med bønner,
salmesang og beretninger om
Kristi Lidelse: ”Jeg følte det, som
om jeg var i en kirke. Fader Maximilian
Kolbe begyndte og alle de
andre svarede. Nogle gange var de
så fordybede i bønnen, at de ikke
mærkede, at vagterne kom og så
på dem gennem gitteret”.
Efter 14 dages lidelser var 4 mirakuløst
stadigvæk i live, men cellen
skulle bruges til nye fanger, og
nazisterne besluttede at give de 4
en dødbringende indsprøjtning i
venstre arm. Fader Kolbe var den
eneste, der endnu var ved fuld
bevidsthed, og med en bøn for
sine bødler på læben løftede han
sin venstre arm.
Således blev Fader Kolbe myrdet
i Auschwitz den 14. august 1941,
47 år gammel. Hans lig blev smidt
i krematoriet som hundrede tusinder
før ham – og en million efter
ham. Cellen, hvor han døde, er nu
gjort til et helligt sted, og Kolbe
selv er blevet ophøjet til helgen
og martyr, kanoniseret af Pave Johannes
Paul II ved en ceremoni i
Rom i oktober 1982. Tilstede ved
højtidligheden var Franciszek Gajowniczek,
børn og børnebørn.
Gajowniczek tilbragte 5 år, 5
måneder og ni dage i dødslejrenes
helvede og overle-vede som én af
de få, ligesom også hans hustru
Helena klarede sig igennem Holocaust
i live. Men han kom ikke til at
se to sønner igen – de blev dræbt
under et sovjetisk bombardement
i 1945 umiddelbart før hans løsladelse.
Han døde for 15 år siden,
men han glemte aldrig den lasede
munk. Efter sin befrielse fra Auschwitz
afgav han et højtideligt
løfte om hvert år den 14. august
at besøge cellen i Blok 13 og ellers
rejse ud og fortælle om sin mirakuløse
frelse. Han holdt sit løfte
– han brugte resten af sit liv på at
hæd-re og ære Fader Kolbe gennem
utallige rejser i Europa og
USA. Så sent som december 1994,
tre måneder før sin død, besøgte
den 94-årige polak St. Maximilian
Kolbe Catholic Church of Huston
og fortalte om Fader Kolbes uegennyttige
næstekærlighed.
I 2002, 20 år efter helgenkårin-
gen, blev et brev hentet frem fra
arkiverne og lagt frem for offent-
ligheden – Fader Kolbes sidste
brev til sin moder, smuglet ud fra
Auschwitz umiddelbart før Kolbes
død: ”Kære Moder, I slutningen af
maj ankom jeg med tog til koncencentrationslejren
i Auschwitz .. Du
kan have fred i sindet om mig og
mit helbred, thi den gode Gud er
overalt, og han handler med stor
kærlighed på alt og alle.”