Hent pdf - Hospitalsenheden Vest - Region Midtjylland

ackstage på hospitalet 

teknisk afdeling inviterer dig indenfor i hospitalets maskinrum side 4 

Meget mere under overfladen 

lægesekretærer udforsker deres kompetencer 

og høster guld side 10-11 

Kvartalets Kollega 

Hvem fik flest stemmer? Få svaret på side 12 

akutafdeling med X-faktor 

Holder akutkonceptet? akutafdelingen er til debat side 13 

UnderVesten | Oktober 2010 | nr. 03 

Medarbejderblad | Hospitalsenheden Vest 

3

02 

redaKtiOn: 

Kommunikationschef 

Finn Møller 

finn.moeller@vest.rm.dk 

driftschef 

Jens Peter Østergaard 

jens.peter.oestergaard@vest.rm.dk 

Kvartermester 

Svend Erik Andersen 

svend.erik.andersen@vest.rm.dk 

sekretær 

Birgit Brun 

birgit.brun@vest.rm.dk 

Kommunikationsmedarbejder 

Merete Friis Jeppesen (red.) 

merete.friis@vest.rm.dk 

ansVarsHaVende redaKtør: 

Hospitalsdirektør Henning Vestergaard 

KOntaKt Under Vesten: 

Tlf. 9927 2713 / undervesten@vest.rm.dk 

Forsidefoto: 

Vibeke Pedersen 

Oplag: 

5.000 stk. 

leder 

Udgivelse: 

Fire gange årligt 

næste nummer: 

December 2010 

sidste frist for indlevering af materiale 

Mandag den 22. november 2010 

Grafisk design: 

Sanne Dahl Andersen 

ReklameTryk Herning 

tryk: 

ReklameTryk Herning 

Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis 

i overensstemmelse med hospitalsledelsens 

eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er 

velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse 

og opfylder de almindelige presseetiske 

og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig 

ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til 

omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. 

akutafdelingen er 

fremtid, kultur og hårdt arbejde 

Forandringer er blevet hverdagens omdrejningspunkt. Sådan er det, og 

Akutafdelingen og arbejdet med det nye akutkoncept er et vidnesbyrd om, 

hvordan vi møder fremtiden med forskellige krav og forventninger. Nogle 

har øje for, hvad vi risikerer at miste af gennemprøvede rutiner og arbejdsgange, 

andre har tunet ind på, hvad gevinsten er på sigt. Og så er der lige det 

der med pengene. For selv om forventningen fra regionen er, at afdeling- 

en vil skabe en besparelse, har det – og vil i et stykke tid fremover – koste 

såvel penge som omstillingsparathed at implementere, drive og samarbejde 

med Akutafdelingen. 

Men hvad skal vi så mene og tro om den nye akutafdeling? 

Udgangspunktet er, at vi tror så meget på akutkonceptet, at vi bygger vores 

nye storhospital, DNV-Gødstrup, op omkring en slagkraftig akutafdeling. 

Derfor må vi selvfølgelig også have en køreplan for, hvordan vi udvikler 

og udbygger Akutafdelingen, så vi om 6 år har det fundament, som DNV- 

Gødstrup skal bygges op omkring. 

Forbilledet har vi fra Boston, hvor vi har gode kontakter og ved selvsyn har 

kunnet konstatere, at akutkonceptet virker. 

Men selv med billedet af morgendagens akutmodtagelse på plads, skal vi i 

en startfase kunne håndtere, at det er svært for den nye afdeling ”at levere 

varen”. Afdelingen er under opbygning, uddannelsen til akutmediciner findes 

ikke som udgangspunkt i Danmark og relationerne til stamafdelingerne 

er nye, ligesom formuleringen af en klar mission og en klar vision knapt er 

på plads. 

Det betyder, at vi lige nu er i en fase, hvor der er forskellige og måske uklare 

gensidige forventninger til afdelingen og dens personale. Det kræver et 

stykke hårdt ledelsesarbejde i hele organisationen at få disse forhold på 

plads. 

Næste og afgørende skridt bliver rapporten fra den tværgående arbejdsgruppe, 

der senest 1. december skal aflevere et eller flere bud på en mission 

og vision samt en model for drift og finansiering af Akutafdelingen. 

Men uanset indholdet af rapporten. og hvad vi som hospitalsledelse beslutter, 

så vil der være behov for, at stamafdelingerne kender, anerkender og til 

fulde udnytter akutafdelingens formåen. Det er et stykke kulturelt arbejde, 

der kræver sin plads. 

Debatten her i bladet er et velkomment skridt 

i den retning. 

Hospitalsdirektør 

Henning Vestergaard

Hvem sidder der bag skærmen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

da sygehusdirektøren fik vasket bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Meget mere under overfladen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Kvartalets Kollega blev… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

akutafdeling med X-faktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Mad på 4 hjul 365 dage om året . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

MidtePj skal være vores ePj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

internt survey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

jubilæer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Opskrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Hvad f… er det? se bagsiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

4 

20 

indHOld 

7 

14 

3

04 

Tekst: Merete Friis jeppesen | Foto: Vibeke Pedersen 

Hvem sidder der bag skærmen? 

Nej, det er ikke Jens Vejmand, du her skal møde. En roadie sætter udstyr, højttalere 

og instrumenter op på en scene, og tjekker, at mikrofonerne virker. Vi har vores egne 

roadies i Teknisk Afdeling. Døgnet rundt sørger håndværkere, elektrikere og medicoteknikere 

bl.a. for, at al ”indmad” fungerer: de store tekniske anlæg, som giver frisk 

luft, varme og strøm samt VVS og hospitalsudstyr. Under Vesten fik backstagepass, 

og fulgte to teknikere på arbejde. 

Velkommen backstage på hospitalet! Nærmere bestemt 

er vi helt inde i hospitalets maskinrum i Teknisk Afdeling 

med de medarbejdere, som nok kommer længst omkring 

af alle ansatte på hospitalsmatriklerne. Ventilationssystemer 

og hospitalsudstyr, døre, vinduer og tage 

skal passes og vedligeholdes året rundt. Hertil kommer 

overvågning af hospitalsenhedens alarmsystemer, planlægning 

og udførelse af små og store byggeprojekter og 

akutte reparationsopgaver. Visse opgaver er udliciteret 

til eksterne firmaer: have-, murer- og malerarbejde. 

selVstændiGe PrObleMKnUsere 

OG saMarbejdsPartnere 

Ser man Teknisk Afdelings organisationsdiagram, er afdelingen 

delt op i to fagblokke: et teknisk afsnit med 35 

medarbejdere i fem teams med ansvar for elevatorer, el, 

bygninger, VVS og administration og et medicoteknisk 

afsnit med 12 ansatte, der har ansvar for hospitalsudstyret. 

Medicoteknikerne er, ud over det gængse udstyr, 

delt op inden for hovedområderne dialyse, overvågning, 

billeddiagnostik og stråleterapi, laboratorier, operation, 

intensiv og anæstesi. 

Den daglige ledelse af de to afsnit varetages af teknisk 

chef Bjørn Barbre Pedersen og medicoteknisk chef René 

Edslev. De refererer til teknisk afdelingsleder Thorkil 

Vandborg, som sidder med den overordnede, strategiske 

lederkasket. Teknisk Afdeling har desuden en stabsfunktion 

med en byggeteknisk enhed, der tager sig af plan/ 

byggestyring, økonomi, apparaturbudget og ansøgninger. 

Enheden har et tæt, rådgivende samarbejde med 

projektorganisationen bag DNV-Gødstrup. 

I princippet er der en skarp opdeling i to forskellige 

hovedområder. Det skaber dog ingen problemer i dagligdagen. 

Teknikerne møder mange tværfaglige opgaver, 

og bruger aktivt, ud over sine egne kompetencer og 

kvalifikationer, de muligheder som den samlede afdeling 

kan byde ind med. Det betyder, at Teknisk Afdeling praktiserer 

et fagfællesskab for at sikre optimale, holdbare 

løsninger for helhedens bedste. 

dyrebar tid Må iKKe Gå til sPilde 

Medarbejderne strækker sig langt for at servicere ho- 

spitalsafdelingerne bedst og hurtigst muligt, Patientsikkerhed 

er nemlig en af afdelingens kerneværdier: 

– Vores medarbejdere er rigtig gode til at samarbejde 

om at finde en hurtig, kompetent løsning, og træder 

altid til, når hjælpen er nødvendig. Så kan det godt 

være, det ikke er den helt rigtige person, der står på 

pletten med det samme, men en hurtig respons viser, 

at problemet er taget alvorligt – også selv om det i første 

omgang kan være en medarbejder med svupper i 

hånden, der kommer ud for at lokalisere fejlen, siger 

Thorkil Vandborg. 

– Så snart problemstillingen er identificeret af en 

medarbejder i Teknisk Afdeling, trækkes der med det 

samme på den nærmeste person, som besidder kvalifikationerne 

til opgaven uafhængigt af, hvilke matrikler 

medarbejderne er på, siger Bjørn Barbre Pedersen. 

”Vi Kan GOdt lide at blande Os” 

Projektledelse, drift, energioptimering, patientsikkerhed 

og rådgivning: Teknisk Afdeling fungerer både 

som rådgivnings- og samarbejdspartner på lokale, 

regionale og nationale projekter. Afdelingen er bl.a. 

repræsenteret i Dansk Medicoteknisk Selskab og Hospitalsteknisk 

Råd i Region Midtjylland. 

– Der er mange, der bliver overraskede, når de hører, 

hvor bredt et samarbejde vi har med andre faggrupper 

og partnere, både i Vest og uden for murene. 

Vi kan godt lide at blande os og være med til at præge 

dagsordenen og udviklingen inden for det tekniske 

fagområde, for vi har kompetencerne i afdelingen til 

at kunne byde ind med kvalificeret rådgivning, siger 

René Edslev. 

det Handler OM at Være På FOrKant 

Og visionerne for fremtidens tekniske afdeling? 

– Afdelingen skal fortsat være en aktiv samarbejdspartner 

for hospitalsledelsen og afdelingerne og bidrage 

til helheden med de rigtige tekniske løsninger. Det 

kræver selvfølgelig, at vi altid er bevidste om at udvikle 

os i trit med den teknologiske udvikling, så vi kan opfylde 

hospitalsenhedens fremtidige behov, siger Thorkil 

Vandborg.

MedicOteKniK = aPParatUr + strøM, Vand, 

Viden OG saMarbejde 

I bygning 3 indgang L i Holstebro på 1. sal har Henrik Thygesen 

fast plads sammen med fire andre medicoteknikere 

og en medicoteknikerlærling. Det er i bygningen ved 

indgang L, der produceres varme i kedler, som bruger naturgas 

– bl.a. til at forsyne hospitalet med damp – og det 

er også herfra, der kommer hjælp, hvis teknikken svigter 

i hospitalsudstyret. 

Hospitalsudstyret i Hospitalsenheden Vest kører dog 

ikke på damp, men på strøm: 

– Uden strøm, ilt eller vand går hospitalet jo helt i stå, 

siger Henrik Thygesen, og påpeger dermed, hvor vigtigt 


Altid beredt – også når 

respiratoren svigter 

Henrik Thygesen vedligeholder og reparerer respiratorer, røntgenudstyr, CT-, og ultralydsscannere 

og udstyr til brystkræftscreening. Han er medicotekniker i Medicoteknisk 

Afsnit – en af de 12 medarbejdere i Herning og Holstebro, der får hospitalsudstyret til 

at virke, som det skal i Hospitalsenheden Vest. 

Henrik Thygesen 

samarbejdet er med teknikerne, som sørger for, at hospitalerne 

altid har strøm, varme, ilt og rent vand. 

Samarbejde er i det hele taget en kerneværdi, da meget 

af arbejdet foregår på tværs af hospitalerne i Vest 

sammen med teknikerne og klinikerne på operationsstuerne, 

ambulatorierne, laboratorierne og sengeafdelingerne. 

en HUrtiG løsninG, 

når resPiratOren sViGter 

Som alle teknikerne i Hospitalsenheden Vest har 

Henrik Thygesen det sådan, at værktøjet skal være 

i orden, og det skal evnen til at kunne samarbejde 

også være: 

– Vi kommer ud til akutte opgaver, som kræver 

øjeblikkelig handling og sparring på mulige løsninger 

med de klinikere, der skal have løst et teknisk problem. 

Hvis en respirator f.eks. skal tages væk til reparation, 

og patienten skal flyttes, så må vi tænke anderledes: 

er der en ekstra respirator på afsnittet, har 

personalet en idé til en løsning, eller er der andre, 

der kan hjælpe? Det kan være, der er brug for eksem- 

Værkstedet i Medicoteknisk Afsnit, 

L-bygningen i Holstebro 

5

06 


Sprøjtepumpe til infusion af medicin. 

pelvis en elektriker, hvis det drejer sig om et defekt 

strømstik eller en smed, hvis det drejer sig om defekter 

ved ilt- eller luftforsyning. Vi lærer alle sammen 

noget nyt hver dag. Personalet lærer, hvordan de selv 

kan justere mindre tekniske fejl, og jeg erfarer, hvordan 

jeg yder den bedst mulige hjælp, fortæller han. 

KValiteten sKal Være i Orden 

Selvom Henrik Thygesen er en erfaren medicotekniker 

på 7. år, føles to arbejdsdage aldrig ens. Hans daglige vagt 

varer fra kl. 07.00-15.00, men reelt kan dagen godt blive 

længere. Mandag kan der pludselig være en respirator 

med en monitoreringsfejl, han skal genjustere, fordi iltmålingen 

daler. Tirsdag kan der være færre akutte opgaver 

og dermed flere vedligeholdelsesopgaver. Onsdag er 

der – måske igen – mange akutte opkald. 

Ud over akutte reparationer udgør periodisk vedligehold 

af hospitalsapparatur en stor del af arbejdet for 

Henrik Thygesen og hans kolleger i Medicoteknisk Afsnit, 

fordi velfungerende hospitalsudstyr er med til at øge patientsikkerheden. 

Alt medicoteknisk udstyr skulle gerne 

Komponenter til reparation 

og vedligeholdelse af hospitalsudstyr. 

fungere problemfrit, siger Henrik Thygesen. For hver 

type hospitalsudstyr findes der desuden back-up mulighed 

i form af ekstra udstyr. 

FejlFinder OG sPecialist 

i MedicinsK teKnOlOGi 

I Hospitalsenheden Vest dækker det medicotekniske 

område reparation og vedligehold af 

en bred vifte af udstyr: alt fra laboratorie-, operations- 

og røntgenudstyr til meget komplekst 

apparatur som f.eks. dialysemaskiner, som medicoteknikerne 

skal have et særligt certifikat 

til at varetage. Medicoteknikere har typisk en 

baggrund inden for elektronik: f.eks. som elektronikteknikere 

eller ingeniører. Uddannelsen til 

medicotekniker er en efteruddannelse, som tager 

2 år. Herudover kommer oplæring i særligt 

hospitalsudstyr og videreuddannelse i takt med 

den medicotekniske udvikling. 

Dialysemaskinen er et komplekst apparatur, som medicoteknikerne skal have et særligt certifikat til at vedligeholde.

De ældre portører havde faste pladser i pauserummet, 

og der satte man sig ikke som ung portør. Der blev slidt 

og slæbt uden hjælpemidler, og portører og plejepersonale 

skulle være bomstærke i fysikken og have nerver af 

stål. Fredag og lørdag var der ofte ballade i Modtagelsen 

på grund af berusede festfolk. 

For 40 år siden arbejdede man rigtig meget, og arbejdet 

var fysisk hårdt, men der var også plads til at have 

en del sjov på arbejdet, husker portør Egon Vestergaard 

Nielsen og hans kone Anne Marie Vestergaard Nielsen. 

Det var en portøropgave at hente avisen til sygehusdirektøren, 

vaske hans bil, smøre madpakke til hans hund 

og fodre den. Den lader vi lige stå et øjeblik til eftertanke. 

– Men bilvasken fik så ende den dag en af mine portørkolleger 

af vanvare kom til at vaske bilen, mens bil- 


I henholdsvis 44 og 46 år arbejdede portør Egon Vestergaard Nielsen og hans kone, 

afdelingssygeplejerske Anne Marie Vestergaard Nielsen, som to ”jern” på hospitalet i Holstebro 

indtil deres fratrædelse denne september. De har været lykkeligt gift siden 1968. 

Da sygehusdirektøren fik vasket bil 

Mange ting foregik anderledes i midten af 1960’erne på sygehuset og der var mere 

kæft, trit og retning. Når overlægen gik stuegang, blev gangene ryddet, og personalet 

skulle stå klar ved døren til at modtage overlægen. Det skulle ske med militærpræcision, 

og et fast hierarki på sygehuset betød, at overlæger og afdelingssygeplejersker 

havde den suveræne magt på afdelingerne. 

vinduet var rullet lidt ned. Førersædet var drivvådt, og 

ingen havde opdaget det, indtil sygehusdirektøren satte 

sig ind i bilen. Så var det slut med bilvask, ler Egon. 

Anne Marie blev også udsat for spas, da hun var sygeplejeelev 

i Holstebro: – Jeg fik en metalkop udleveret 

med låg af en kollega, og fik at vide, at jeg skulle gå hen 

på laboratoriet og bede om flatus til koppen. Men flatus 

er på jævnt dansk en fjært, og det blev laboranterne 

selvfølgelig forgrinte over. Men det var jo bare en kærlig 

spøg, fortæller hun. 

Egon og Anne Marie blev gift i 1968, og fik to børn. 

Godt nok fandtes der hverken omsorgsdage eller barnets 

1. sygedag den gang, men til gengæld havde sygehuset 

en deltidsordning med børnepasning. Og så var 

der et godt kammeratskab med kollegerne. 

Fortsættes på side 8 

7

08 


I september 2010 kunne de begynde deres otium med 

en rejse til Canada 14 dage i september, som bød på 

masser af frisk luft og vandreture i bjergene, for begge er 

naturmennesker og glade for sport og udendørsliv. Egon 

glæder sig især til at læse sine aviser – Jyllands-Posten, 

BT og Børsen hver dag – og gå på jagt. Og så er han lidt 

af en aktiehaj, og repræsenterer sin pensionskasse i den 

lokale bank. Som kollegerne sagde i afskedstalen: ”man 

Hospitalsminder... 

Egon startede som portørafløser i 1966, 

men fik hurtigt mere ansvar. 

Egon fik i 1966 arbejde som portørafløser på Holstebro 

Centralsygehus, og da overportøren så, den unge 

Egon var kvik, fik han lov til at afløse som nattevagt. 

Nattevagten havde bl.a. ansvar for at låse døren ind 

til sygeplejeelevernes gang kl. 22.00. – Man var jo ikke 

interesseret i natteroderi med mandlige besøgende, så 

moralen var lidt anderledes den gang, siger han med et 

glimt i øjet. 

Det, der skulle have været en midlertidig ansættelse 

for Egon, blev til 7 år som portørafløser og siden en fast 

portørstilling i Ergoterapien fra 1973. Der var flere ting, 

der drog ved sygehuset, ikke mindst en sød sygeplejeelev 

ved navn Anne Marie, som han fik øjenkontakt 

med på Børneafdelingen. 

Anne Marie blev sygeplejeelev på Holstebro Centralsygehus 

i 1964, og blev afdelingssygeplejerske på Me- 

kan bare spørge Egon, hvis man skal vide, hvordan dagens 

aktiekurser står.” Anne Marie har et kreativt gen, og 

har gennem mange år syet smarte bælter til dialysepatienterne 

på Nyremedicinsk Dagafsnit. Det vil hun blive 

ved med. 

Sammen ejer de et hus to etager på 208 kvm i Holstebro. 

De købte grunden, og byggede de selv i 1971, og her 

bliver de boende, til de ikke kan tage trapperne mere. 

Anne Marie blev sygeplejeelev i 1964. 

I 1975 kunne hun kalde sig selv afdelingssygeplejerske. 

dicinsk Afdeling (i dag Nyremedicinsk Dagafsnit) i 1975. 

En af Anne Maries store interesser har altid været at få 

kreative ideer og sy. Sammen med en dialysepatient fik 

hun i 1991 idéen til at konstruere et smart bælte, som 

dialyseslangen kan lægges ind i, så patienten slipper for 

at bruge plaster til at holde slangen fast. Patienterne har 

nemlig en slange indopereret til filtrering af affaldsstoffer. 

Slangen stikker ud gennem maven, og holdes fast 

med et stykke plaster, som kan give hudirritation, når 

det rives af og på i forbindelse med dialysebehandlingen. 

Bælterne syr hun i elastik efter patientens mål i hvid 

og sort – med blonde som et tilbud til de kvindelige patienter. 

Når bæltet er på, ligner det til forveksling den 

øverste kant af underbukserne eller trusserne, og er 

derfor diskret at gå med. Materialer til dialysebælterne 

finansieres af Nyremedicinsk Dagafsnit i Holstebro.

InDe veD HospItAlets 

centrAlnervesystem 

Her kan du komme med bag hospitalets 

mure sammen med VVS-reparatør 

og smed Søren Woge Sørensen i Herning. 

Han åbner døren ind til hospitalets 

centralnervesystem: et sindrigt netværk af 

alarmer, rørsystemer, køle- og luftanlæg, 

nødgeneratorer – og batterier. 

Elektrikerteamet tager sig af alt, der kører på el: lys og kaldeanlæg 

over telefoner, hvidevarer, ventilationsanlæg, 

CTS-alarmsystemer og operationsstuer. På bare én OP-stue kan 

der være op til 80 strømstik at efterse. 

Hver dag har en ny i Teknisk Afsnit dagens vagtrunde. Vagten 

er skemalagt med lovmæssige eftersyn. Hospitalsenheden 

Vest står aldrig stille, og derfor er der døgnet rundt 

en teknisk tilkaldevagt, som understøttes af de tekniske 

ledere til at reagere hurtigt på akutte opkald. 

”jeG elsKer HOsPitalets MinisaMFUnd” 

Søren Woge Sørensen er en del af VVS-teamet i Herning, 

men han hjælper også sine kolleger i de andre tekniske 

teams på tværs af Teknisk Afdeling. 

I dag begynder hans ugentlige vagtrunde med et dagligt, 

lovpligtigt eftersyn på en autoklave i hospitalets Sterilcentral. 

Autoklaven ligner et stort stålkøleskab, men er 

i virkeligheden en stor dampkedel, der steriliserer operationsinstrumenter. 

Mens Søren foretager et kontrolef- 


tersyn på vandstand og kedeltryk, taler vi om, hvad der 

har motiveret ham som tekniker til at søge arbejde på et 

hospital. Han blev portør i 1994, og året efter søgte og fik 

han en stilling i Teknisk Afdeling. 

– Jeg elsker at være en del af det minisamfund, som et hospital 

er, med personale og patienter, og jeg kan godt lide, 

at mine arbejdsdage varierer med en blanding af rutineopgaver 

og akutte reparationer, fortæller han. Som smed 

reparerer han alt, der kører på hjul i afsnittets svejserum 

– f.eks. hospitalssenge, madvogne og borde til operationsudstyr. 

VVS-opgaverne omfatter reparation og vedligehold 

af vandrør, håndvaske og toiletter. 

I Snedkerværkstedet ordner tømrere alt fra døre og karme til 

skilte og udstedelse af ID-kort. 

Fortsættes på side 10 

9

10 

Tekst: Merete Friis jeppesen 

KOntrOl aF HOsPitalets indre OrGaner 

Søren Woge Sørensen skal på en bestemt kontrolrute 

i løbet af vagten. I kælderen findes hospitalets 

mange teknikrum, og de skal alle inspiceres i løbet af 

ugens vagtrunder. Hvert teknikrum åbner op til en 

ny verden: brandsikringsanlæg, bagsiden af en elevator, 

transportbånd til unimater og hospitalets mange 

ventilationsanlæg. Her står også hospitalets køleanlæg. 

Bare ét køleanlæg kan dække det meste af en 

bygnings behov for afkøling af f.eks. medicinrum. 

Kronjuvelerne i Teknisk Afdeling er dog hospitalsenhedens 

nødgeneratorer og de store batterisystemer: 

– Vi kontroller, at nødgeneratorerne kan gå i gang, 

som de skal den første tirsdag hver måned. De skal 

altid fungere i tilfælde af, der opstår strømsvigt på 

Tekst: brian borg andersen | Foto: Vibeke Pedersen 

I løbet af to måneder havde en gruppe lægesekretærer 

vendt den normale forståelse af kompetenceudvikling 

på hovedet. I stedet for at samle nye kompetencer op, 

har de fokuseret på at få et overblik over og forstå, hvad 

det egentlig er, de allerede kan, og hvordan det kan udnyttes 

bedre i deres hverdag. 

Fire grupper brugte hver fire arbejdsdage på at arbejde 

intenst med at kortlægge lægesekretærernes kompetencer 

og give bud på, hvordan de kompetencer kan udnyttes 

bedre i det daglige arbejdet ude på afdelingerne. 

Med i publikummet til fremlægningen af de fire projekter 

var også HR-Chef Lasse Plougstrup Hansen: 

– Jeg synes projekterne har været virkelig relevante, og 

de viser klart, at der er behov for både at optimere og ko- 

Ved strømsvigt overtager batterianlæg i hospitalernes teknikrum 

den direkte elforsyning til de følsomme, elektriske systemer, som 

bl.a. styrer hospitalsapparatur, der ikke må gå ”i sort”. Hvert batterianlæg 

er koblet på et ladeapparat, der konstant forsyner batterierne 

med strøm. Batterierne kan levere strøm i 15-20 minutter. 

lægesekretærer står frem med nye styrker 

I august stod 20 lægesekretærer foran en forsamling af ledende lægesekretærer og 

præsenterede resultatet af to måneders hårdt arbejde med kompetenceudvikling. 

meget mere under overfladen 

ordinere kompetenceudviklingen af lægesekretærerne. 

Der er nemlig en masse opgaver, som kompetenceudviklingen 

kan være med til at optimere ude i hverdagen på 

afdelingerne, siger han. 

Han synes derfor, at det giver rigtig god mening at sætte 

lægesekretærerne til at afdække egne kompetencer. 

– Det forløb lægesekretærerne har været igennem, 

har lægesekretærerne personligt fået noget fagligt ud af 

samtidig med, at de afdelinger, som kan bruge projekternes 

udkomme, også får noget ud af det. 

– Det handler om at målrette forløbet, så det giver mening 

for deltagerne og organisationen. De næste hold 

sætter eksempelvis fokus på EPJ og Den Danske Kvalitetsmodel, 

fortæller Lasse Plougstrup Hansen. 

To af deltagerne i kompetenceudviklings-forløbet har oplevet det som en decideret 

øjenåbner at dykke ned i og udforske egne kompetencer. Nye spændende opgaver er 

allerede blevet en del af deres hverdag. 

– Vi glemmer tit, at vi kan byde ind på andre funktioner. 

Ofte glemmer vi at præsentere os i andre sammenhænge 

og komme mere i samspil med andre faggrupper. Vi kunne 

godt byde ind på opgaver omkring effektivitetsstyring og 

DRG-registrering, for det har vi nogle ret gode forudsætninger 

for. Der er bare ikke nok af vores kolleger fra andre 

faggrupper, som ved det, og vi får ikke gjort opmærksom 

på det selv, siger Birte Kej Nielsen, læge-sekretær i Onkologisk 

Afdeling. 

Og hun bør vide, hvad hun taler om efter at have deltaget 

i det kompetenceudviklingsforløb, som satte lægesekretærernes 

evner og roller på spil.

hospitalet. De bliver testet for fejl via et styrepanel, 

som er tilkoblet hver enkelt generator. Svigter generatoren, 

kører hospitalet videre på vores store batterianlæg, 

fortæller Søren. 

Hver 7. dag og hver 7. weekend har han tilkaldevagt, 

og rykker ud til akutte reparations- og rådgivningsopgaver 

på hospitalsafdelingerne, f.eks. når en 

teknisk alarm går via hospitalsenhedens CTS-system. 

Derfor er hans vigtigste ”værktøj” på arbejde hans 

mobiltelefon: 

– Den højeste prioritet i Teknisk Afsnit er at sørge 

for, at forsyningssikkerheden er tip-top på hospitalet, 

og det kræver, at vi kan reagere hurtigt på et problem. 

Derfor er jeg virkelig glad for, vi er udstyret 

med mobiltelefoner, så personalet kan kontakte os 

direkte, fastslår Søren. 

En plakat med et isbjerg, hvor kun toppen er synlig over 

vandet, mens langt størstedelen gemmer sig under overfladen, 

illustrerer projektets pointe. 

– Klimaforandringer blev titlen på det projekt, min gruppe 

arbejdede med. Vi synes, det er et godt og rammende 

ord at bruge om den måde, vi skal se på vores faglighed på, 

fordi der er rigtig mange muligheder for at udvikle arbejdsopgaverne 

indenfor faggruppen i de kommende år – ikke 

mindst i forbindelse med indførelsen af EPJ, siger Birte. 

Efter at Birte Kej Nielsen var med i forløbet, har hun således 

budt sig selv til i den gruppe, som skal medvirke til 

udrulningen af EPJ på hendes afdeling. 

En anden gruppe arbejdede med at forbedre introduktionen 

af nye læger på afdelingerne, og især hvordan lægesekretærerne 

kunne danne en bedre ramme om introduktionen. 

– Neurologisk Afdeling har gennem længere tid arbejdet 

med en skabelon for, hvordan man tager imod, og 

introducerer nye læger til afdelingen. Den har vi videreudviklet, 

så den er et brugbart værktøj for de afdelinger, 

som gerne vil forbedre sig på dette område, fortæller 

Astrid Hougaard Laursen, lægesekretær i Kirurgisk 

Afdeling. 

Hun mærker nu, hvordan det er til gavn for hendes afdeling, 

at hun bruger de ressourcer, som kom op til overfla- 

Birte Kej Nielsen, 

Onkologisk 

Afdeling, 

gik på jagt efter 

de kompetencer, 

der gemte sig 

under overfladen. 

Foto: Vibeke Pedersen 

Udover batterianlæggene står 12 nødgeneratorer i Hospitalsenheden 

Vest klar til at overtage forsyningen af el i tilfælde af længerevarende 

strømsvigt. Hver nødgenerator kører på en 12-cylinders 

dieselmotor. Brændstoffet kommer fra en såkaldt dagtank, der 

er placeret ved siden af nødgeneratoren, på ca. 200 l. Dagtanken 

henter sit diesel fra jordtanken, som rummer 30.000 l diesel. 

den under forløbet. Især omkring introduktion til IT er der 

nemlig ressourcer at spare for afdelingen. Ofte kan det 

tage nye læger det meste af en arbejdsdag at blive oprettet 

i de mange forskellige IT-systemer. 

– Vi lægesekretærer har det i fingrene, og vi har styr på 

hvilke knapper, der skal trykkes på, og hvilke man skal holde 

sig fra. På den måde kan vi komme igennem det hele 

på to timer i stedet for fire eller fem. Det sparer penge, 

det skaber tryghed hos de nye medarbejdere, og det skaber 

en god relation mellem lægesekretærerne og de andre 

faggrupper i afdelingen – det gør os synlige, fortæller 

Astrid. 

De forskellige initiativer i den nye skabelon, som gruppen 

lavede, er ved at blive rullet ud til flere afdelinger i Hospitalsenheden 

Vest, og der er også stor interesse fra andre 

hospitaler i regionen. Således er der kommet en forespørgsel 

fra rådet for ledende lægesekretærer i Region Midtjylland. 

De vil gerne udbrede ideerne til andre hospitaler i 

regionen. 

– Det er en enorm succesoplevelse at være med til at 

lave noget, der hjælper og kan bruges så hurtigt. Der har 

også været en enorm opbakning fra min ledende lægesekretær 

og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, 

slutter Astrid Hougaard Laursen. 

Astrid Hougaard 

Laursen, 

Neurologisk 

Afdeling, skaber 

trygge rammer 

for nye læger 

på sin afdeling. 

1

12 


Hej sUsanne, 

HVad siGer dU til, dU både bleV nOMineret 

OG Vandt titlen sOM KVartalets KOlleGa? 

– Det kommer godt nok bag på mig! Jeg synes jo bare, jeg 

passer mit arbejde lige som alle andre. Jeg er ikke så god 

til al den opmærksomhed, siger hun. 

At hun blev nomineret og desuden vandt titlen som 

Kvartalets Kollega havde hun derfor ikke selv regnet 

med. 

– En kollega havde fortalt mig, at jeg var blevet nomineret, 

men, helt ærligt, så tænkte jeg først, det lød ret fjollet 

med en nominering af mig. Når det så er sagt, så varmer 

det da bestemt om hjertet, at kollegerne har stemt på mig 

– ingen tvivl om det, siger hun med smil i stemmen. 

Kvartalets 

kollega blev... 

Sekretær Susanne Hjannung, Staben, 

Hospitalsenheden Vest! 

”Har styr på alt og finder altid en 

løsning på tingene” – ”spreder en 

god stemning i hverdagen med smil 

og godt humør” – ”serviceminded ud 

over alle grænser” 

blå bOG 

Sekretær Susanne Hjannung har været ansat 

i Hospitalsenheden Vest siden 1983. Det startede 

med en ansættelse på Hjælpemiddelcentralen i 

Lemvig, sundhedsområdet på Amtsgården og 

i 2005 Administrationen, Regionshospitalet 

Holstebro. 

Interesser: Susanne er en ivrig løber og har lige 

løbet sin første marathon. Hun er desuden meget 

glad for sin køkkenhave, hvor hun høster mange 

gode ting, og hun nyder at slappe af med en god 

bog, strikketøj og bagværk. 

HVOrdan nOMinerer jeG Min KOlleGa? 

Du kan nominere en kollega, som du mener, gør en positiv forskel på jobbet, og som er med til at gøre din arbejdsplads 

til et rart sted at være. Det kan f.eks. være, at din kollega altid giver et ekstra nap med, når der er travlt, er en 

fantastisk fagperson, eller bare altid er glad og fuld af overskud. 

Skriv din begrundelse og send den med angivelse af kollegaens navn, titel og afd./afsnit til 

undervesten@vest.rm.dk eller i en intern kuvert til Merete Friis Jeppesen i Kommunikation. Titelvinderen modtager 

en lille gevinst – en buket blomster og et diplom – og portrætteres i bladet med begrundelse for nomineringen. 

Redaktionen skal vide, hvem de nominerede er senest den 15. november 2010.

”Pas godt på vores akutafdeling”! Sådan lød de formanende 

sidste ord fra afgående cheflæge Per Østergaard 

Jensen, da han takkede af for godt 3 måneder siden. I 

dag er Akutafdelingen i Herning klar til at tage mod patienterne 

i nyombyggede lokaler. I front står et hold af 

9 akutlæger, der sammen med KBU-læger, erfarne sygeplejersker 

og sosu-assistenter, er klar til at tage imod patienterne 

i den nye fælles akutmodtagelse. I maskinrummet 

har afdelingen brugt det meste af et år på at udvikle 

og afprøve en akutjournal og triageringsmanual til udredning 

af patienterne. Et pionerarbejde uden fortilfælde 

i Danmark og på samme tid øretævernes holdeplads. 

For endnu er der mange ubekendte i det akutkoncept, 

der om føje år skal være selve den bærende konstruktion 

for det nye akuthospital DNV i Gødstrup. 

eFter sVensK MOdel, HVOrdan OG HVOrnår? 

Afdelingens nye ledende overlæge, akutmediciner Tommy 

Andersson har så at sige taget manualen med fra 

Sverige, hvor man i en årrække har opbygget og anvendt 

et koncept, der modtager alle patienterne til hospitalet 

via en akutafdeling med fælles akutmodtagelse. Herfra 

bliver patienterne så sendt videre til operation og færdigbehandling 

på en af hospitalets stamafdelinger, eller 

bliver udskrevet direkte fra Akutafdelingen. En vision og 

en model der i en eller anden form også er på vej til at 

blive rullet ud i Danmark og i Hospitalsenheden Vest. Det 

er alle enige om. Men skal det være i dag, i morgen eller 

om to, ti eller 15 år, sådan som Sundhedsstyrelsen oprindeligt 

spillede ud med i deres anbefaling for de nye akuthospitaler? 

Og hvem skal tage imod de akutte patienter? 

Skal det være speciallæger fra stamafdelingerne? Skal 

det være akutlæger eller en læge med speciale i akutmedicin, 

– som endnu ikke er en formaliseret uddannelse 

i Danmark? Og hvem skal betale gildet? Det er der stor 

uenighed om – også i Vest. 

KritiK Fra dsi OG læGeFOreninGen 

For nylig gjorde Dansk Sundhedsinstitut, DSI, status på 

seks hospitalers forsøg med at indkøre fælles akutmodtagelser 

(FAM). Rapporten fra DSI medførte en sønderlemmende 

kritik af de forskellige forsøg med akutmod- 

Tekst: Finn Møller | Foto: Vibeke Pedersen 

Akutafdeling med X-faktor 

Diskussionen om de nye akutafdelinger raser landet over - også her i vest. For konceptet 

med fælles akutmodtagelser rusker op i faste rutiner og samarbejdet om 

patienten. Helt centralt står en række uafklarede spørgsmål om bemanding, finansiering 

og afdelingens snitflader til de øvrige afdelinger på hospitalet. 

tagelser fra især Overlægeforeningen. ”Hvis man lader 

planen for den akutte behandling afhænge af lokale, og 

nemme løsninger, så får vi en ny EPJ-skandale,” lød det 

fra foreningens formand Erik Kristensen. Skåret til benet 

opstilles følgende dilemmaer: Det duer ikke at ansætte 

nyuddannede læger i front uden supervision og kalde 

det for en fælles akutmodtagelse. Og det duer heller ikke 

at tømme stamafdelingerne for læger og flytte dem til 

Akutafdelingen, for så hænger vagtlag og arbejdsgange 

ikke sammen i stamafdelingen. En af de løsninger som 

DSI-rapporten peger på, er blandt andet at tilstedeværelsen 

af speciallæger i FAM kan sikres ved at oprette et 

speciale i akutmedicin – dette er bare endnu ikke sat i 

system i Danmark. 

til eKsaMen i Vest 

Konceptet for Akutafdelingen og den nye akutmodtagelse 

i Hospitalsenheden Vest var af uransagelige årsager 

ikke til eksamen i DSI-rapporten. Men problemerne 

er genkendelige og lidt mere end det. For her i Vest er 

vi gået så langt, at der er ansat egne akutlæger i Akutafdelingen. 

To af dem er specialuddannede akutmedicinere 

med erfaring fra Sverige. De øvrige akutlæger er 

erfarne læger, som fra november 2010 supplerer deres 

lægefaglige bagage med et toårigt uddannelsesforløb 

i akutmedicin. Samarbejdet mellem stamafdelingerne 

og Akutafdelingen er altså prøvet af, alt imens flytterod, 

bemanding og kompetencer har skullet afklares. 

Næppe den mest ønskværdige situation, men helt i 

tråd med regionens akutplan og målsætningen heri for 

Vest. 

I september måned indkaldte kredsen af læger på 

hospitalet så til et stormøde for at drøfte de nævnte 

problematikker. Og det står klart, at langt fra alle læger 

deler begejstringen for den nye akutafdeling. På samme 

tid har hospitalsledelsen nedsat en arbejdsgruppe, 

der har fået i opdrag at give nogle bud på Akutafdelingens 

forsatte virke, bemanding og finansiering. Arbejdet 

skal være afsluttet 1. december. Under Vesten 

har bedt nogle af de centrale aktører give hver deres 

bud på, hvordan Akutafdelingen kan blive en succes. 

For fremtiden med en fælles akutmodtagelse er ikke til 

diskussion. Kun vejen derhen. 

3

14 

Tekst: Finn Møller 

Akutafdelingen til 

DebAt 

Tommy Andersson 

Ledende overlæge 

i Akutafdelingen 

Hvordan er stemningen på afdelingen? 

Jeg synes, der er en accept af, at meget er nyt. Vi er ved 

at vænne os til at kigge på løsninger i stedet for at hænge 

fast i de problemer og den usikkerhed, som følger med 

opstarten af så stor en omvæltning, som Akutafdelingen 

vitterlig er. 

Hvad skal der til for, at samarbejdet om patienten 

mellem Akutafdelingen og stamafdelingerne kan 

fungere optimalt? 

Jeg tror, det er af afgørende betydning, at man ved, hvilken 

kompetence og funktion akutlægen har. Uden et udbredt 

kendskab til dette kan samarbejdet ikke fungere. 

Og så er det afgørende, at vi i opstarten får støtte fra 

stamafdelingerne til hurtigst muligt at komme ind i rutiner 

og praksis. 

Dialog og en fælles forståelse er et absolut krav fra 

alle parter. At kunne få øje på gevinsten for patienten 

vil komme i takt med, at konceptet bliver etableret. Det 

koncept vi bygger på i Herning, tager både højde for danske 

forhold og det, som fungerer internationalt. 

Hvad skal der til for, at Akutafdelingen skaber 

større værdi for Hospitalsenheden Vest 

allerede i morgen? 

Det at vi fra 1. oktober har kunnet gå i fuld drift døgnet 

rundt med akutlæger gør, at vi nu for alvor kan tage fat 

på at løfte opgaven med de akutte patienter. Akutlægen 

vil være på skadestue/ akutmodtagelse og arbejde med 

akutte patienter. Det har afgørende betydning, at vi nu 

kan vise, at akutlægerne medfører en aflastning for kirurger, 

ortopædkirurger og medicinere i udredningen af 

den akutte patient. 

Hans-Jørgen Bøge 

Frederiksen, 

Ledende overlæge, 

Kirurgisk Afdeling 

Hvordan er stemningen på afdelingen omkring 

samarbejdet med Akutafdelingen? 

Stemningen blandt læger og plejepersonale er positiv i 

relation til samlingen af de akutte patienter et sted. Det 

giver mulighed for overblik for lægerne og ro for plejepersonalet 

i relation til de indlagte patienter. I relation til 

Akutafdelingen og akutlæger er stemningen noget mere 

skeptisk for at sige det pænt. 

Hvad skal der til for at samarbejdet 

mellem Akutafdelingen og stamafdelingen kan 


Det er nødvendigt at skelne mellem Akutafdelingen som 

et sted, hvor akutte patienter samles, og Akutafdelingen 

som et koncept involverende akutlæger. Akutafdelingen 

fungerer godt i egenskab af at være stedet, hvor akutte 

patienter indlægges. Det giver ro i de stationære afsnit, 

hvor man kan koncentrere sig om at pleje de indlagte patienter. 

Der er et godt samarbejde mellem plejepersonalet 

i Kirurgisk afdeling og i Akutafdelingen. Rent lægeligt 

fungerer det også godt ved, at den kirurgiske bagvagt 

dagligt kl. 9 gennemgår de indlagte patienter allokeret til 

Kirurgisk Afdeling, og beslutter, om de kan udskrives, eller 

skal indlægges i stationært afsnit. Samtidig kan tvivlsspørgsmål 

mellem specialerne afklares med det samme. 

Konceptet med akutlæger er i højere grad problematisk. 

De aktuelt ansatte akutlæger er næsten alle primært 

interne medicinere og kendskabet til det kirurgiske speciale 

derefter. Vi har ikke aktuelt hjælp af akutlægerne 

til diagnostik og behandling af kirurgiske patienter, men 

selvfølgelig kan de sikre de vitale funktioner hos patienterne. 

Inden indlæggelsen er der sket en grovsortering, 

idet den indlæggende læge, vagtlæge eller praktiserende 

læge, har set en foreløbig ”etiket” diagnose på patienten,

og den er i 90-95 % af tilfældene korrekt. Dette betyder, 

at den formodede kirurgiske patient hurtigt kan blive allokeret 

til Kirurgisk Afdeling og specialeudredningen der. 




Akutafdelingen er allerede af stor værdi for Hospitalsenheden 

Vest i kraft af, at alle akut indlagte patienter 

indenfor de store specialer samles der. Vedrørende 

konceptet med akutlæger kan det ikke udelukkes, at 

det med tiden bliver værdifuldt, men aktuelt tror jeg, at 

ambitionsniveauet har været for højt, og man bør vente 

med at udbygge konceptet eller stille det på stand by, 

indtil lægerne er uddannede til akutlæger, og økonomien 

tillader det. 

Carsten Byrjalsen 

Ledende overlæge, 

Gynækologisk-Obstetrisk 

Afdeling, 

Formand for 

akut-arbejdsgruppen 

Hvordan er stemningen i arbejdsgruppen? 

Fin. Endnu er vi kun midtvejs og i fuld gang med at interviewe 

læger fra de involverede afdelinger og afdelingssygeplejerskerne 

fra Akutafdelingen, så vi kan få gode 

ideer til forbedringer. Vi mangler helt afgørende at få 

løst den gordiske knude med finansieringen af akutlægerne 

og bemandingssituationen på afdelingen i Holstebro. 

Det er bestemt en udfordring, men jeg er optimist. 

Hvad skal der til for, at samarbejdet 



Vi er det hospital i Danmark, der er længst fremme med 

at etablere en akutafdeling med egne akutlæger. Men 

uden at vi endnu har fået samarbejdet og logistikken 

til at fungere optimalt. Derfor er det til at forstå, at vi 

nu oplever skepsis og modstand fra især stamafdelingerne. 

Derfor er det fornuftigt at vi i arbejdsgruppen ser 

på, hvad der kan gøres for at optimere samarbejdet om 

de akutte patienter. Og hvem ved, måske kan der tilvejebringes 

en model i Vest, som regionen og andre hospitaler 

muligvis kan se fornuften af at investere i. Der 

kræver en klar vision og mission, som ikke bare er for 

Akutafdelingen, men skal gælde for hele hospitalet. Forudsætningen 

er medejerskab og commitment til det nye 

akutkoncept hele vejen rundt på hospitalet. Det ta´r tid, 

og kræver dialog! 





Commitment og samarbejde! Det kræver, at vi ude på 

stamafdelingerne er imødekommende, og hjælper til. 

Vi skal have samarbejdsaftalerne endeligt på plads, og 

vi skal acceptere, at det tager tid at løfte akutlægernes 

kompetencer. Dette løft kommer gradvist via det daglige 

samarbejde og via den nye akutuddannelse. Vi når først 

målet, når stamafdelingerne oplever, at Akutafdelingen 

fagligt kan løfte opgaven. 

Jesper Nørgaard Bech, 

Overlæge, Medicinsk 

Afdeling, Holstebro, 

Formand for lægerådet, 

Hospitalsenheden Vest 

Hvordan er stemningen blandt lægerne, 

når der tales om Akutafdelingen? 

Lunken! De fleste læger på stamafdelingerne har en følelse 

af, at Akutafdelingen ikke leverer varen på nuværende 

tidspunkt. 

Hvad skal der til for at samarbejdet 



Der skal bruges langt mere tid på at definere akutlægens 

rolle. Før kan man ikke forvente, at der kan skabes gensidige 

og realistiske forventninger til arbejdsopgaven, uddannelsesindsatsen 

og til brugen af ressourcer. 

Hvad skal der til, for at Akutafdelingen skaber 



Helt banalt kræves der to ting. For det første skal der 

være et tilstrækkeligt antal læger til stede i afdelingen. 

Foreløbig er vi nu godt på vej i Herning, mens der ingen 

er i Holstebro. Men selv 9 akutlæger i Herning forekommer 

mig at være et meget lille og skrøbeligt antal læger, 

hvis idéen er, at samtlige akutte patienter skal ind forbi 

Akutafdelingen. Holdet af speciallæger skal nemlig ikke 

bare tage sig af patienterne men også sikre den fornødne 

supervision af de yngre læger. Og det har jeg vanskeligt 

ved at se, kan løses inden for de nuværende rammer. 

For det andet må vi øve os på at tale mere realistisk 

om Akutafdelingen. Annoncer, der med et tryllesalg lover 

uddannelse til akutmedicin i Herning, sætter forventningerne 

alt for højt, ligesom vi må have en mere realistisk 

tidsfaktor for den proces, der kræves for at have 

5

16 

Tekst: Finn Møller 

en velfungerende akutafdeling. Det er nemlig ikke kun 

et spørgsmål om at have tilstrækkeligt med læger, men 

også et spørgsmål om at have gennemarbejdede instrukser 

og andet materiale på plads, før samarbejdet om patienten 

kan fungere tilfredsstillende. 

Rikke Agesen 

KBU-læge, 

Akutafdelingen 

Hvordan er stemningen på afdelingen/blandt 

kollegaerne, når der tales om Akutafdelingen? 

Generelt har stemningen været anstrengt, siden jeg startede 

1. august. Fra dag 1 fik jeg frustrerede kommentarer 

fra ældre basislæger om: arbejdspresset, uklare arbejdsgange 

i afdelingen og usikkerhed om, hvor supervisionen 

skal komme fra og hvornår. Selv fik jeg hurtigt en følelse 

af manglende tilhørsforhold. Flere akutlæger kendte 

ikke vores (KBU-lægernes) arbejdstider, og akutlægerne 

kendte ikke til vores aktuelle funktion. Nu har vi fået en 

fælles morgenkonference, og det har hjulpet gevaldigt 

på tilhørsforholdet og overblikket over de respektive lægers 

funktion. 

Selvfølgelig er vi yngre læger også meget påvirkede 

af stemningen omkring afdelingen fra de øvrige afdelinger. 

Jeg føler måske nok, at akutlægerne er underlagt en 

mobbekampagne, og vi er flere, der er ved at miste tilliden 

til vores ældre kollegaer, fordi kritikken af dem er så 

skarp fra de øvrige kollegaer i huset. 




Vi har som nogle af de nyeste i faget brug for klare retningslinjer 

og klarhed omkring, hvor vi kan søge hjælp, 

når vi har brug for det. Jeg er klar over, at der ikke kan 

sættes to streger under alt, men det er et problem at 

arbejde i en afdeling, hvor de ældre kollegaer arbejder 

efter hver deres instruks. For at samarbejdet mellem 

Akutafdelingen og stamafdelingerne bliver optimalt, skal 

der udarbejdes fælles instrukser og behandlingspakker, 

som alle uanset ansættelse i Akutafdelingen eller på 

stamafdelingen følger. Som basislæge bliver jeg usikker, 

når instruksen omkring den samme problemstilling er 

forskellig afhængig af, hvem jeg spørger. Desuden er det 

afgørende for samarbejdet mellem afdelingerne, at vi 

kommer mobningen/kritikken af akutlægerne til livs. Vi 

bliver nødt til at tænke konstruktivt, for Akutafdelingen 

er kommet for at blive. 

Hvad skal der til, for at Akutafdelingen skaber 



Samarbejdet mellem akutlægerne og basislægerne skal 

styrkes. Der skal foreligge klarere retningslinjer omkring 

arbejdsgangene i afdelingen. Triageringen skal videregives 

systematisk og ensartet, og overleveringen skal være 

tilstrækkelig. Kommandoerne skal være klare og forståelige. 

Og så mangler vi generelt feedback, både positiv og 

negativ, for at kunne udvikle os som læger. Jeg har skrevet 

op mod 100 journaler siden min start 1. august, og 

har ikke modtaget en eneste kommentar for mit arbejde. 

For at rykke os fagligt vil vi gerne have konstruktiv kritik. 

Mette Norup Frøjk 

Afdelingssygeplejerske, 

Akutafdelingen 

Hvordan er stemningen blandt kollegaerne i 

Akutafdelingen, og hvordan opleves samarbejdet 

med de øvrige afdelinger? 

Generelt er stemningen god og på vej til at blive bedre. 

Samarbejdet på sygeplejesiden er generelt kendetegnet 

ved en god og konstruktiv dialog. Ved undrende eller afklarende 

spørgsmål er det kulturen, at vi kontakter hinanden 

for at få redt trådene ud, inden småtingene ændrer 

sig, og vokser sig større. Samtidig er der en voksende fællesskabsfølelse, 

så en eventuel overbelægning i Akutafdelingen 

bliver et fælles problem for hospitalet, som alle skal 

hjælpe med at løse. Der er også velvillighed i forhold til at 

hjælpe med kompetenceudvikling inden for de specialer, 

hvor personalet i ASA endnu ikke er så drevne. 

Omvendt oplever vi også, at nogle af lægerne fra de 

andre specialer er fagbureaukrater med stolte traditioner 

for eget speciale, og derfor stiller spørgsmålstegn 

ved akutlægernes arbejde og om ”specialet får nok for 

pengene”. Den attitude er ikke altid motiverende for et 

godt samarbejde. 




En erkendelse fra resten af organisationen af, at Akutafdelingen 

er kommet for at blive. At sætte sig tilbage med 

lukkede øjne får ikke Akutafdelingen til at forsvinde. Organisationen 

skal opdage og acceptere, at Akutafdelingen er 

ALLES og ikke udelukkende DE ANDRES. Hvis denne ejerskabsfølelse 

kunne fremelskes ville kulturen og arbejdsgangene 

automatisk følge efter. Det er jeg overbevist om!




Med en beslutning om at ville være længst fremme på 

akutområdet følger et ansvar og en erkendelse af, at det 

er en investering, der først giver afkast, når afdelingen 

er ordentligt etableret og integreret i hele organisatio- 

ledelse 

November 2008: Ansættelse af afdelingsledelse. 

2009: Overførsel af personale og økonomi fra 

de samarbejdende stamafdelinger. Aktuelt er 

der overført kapacitet og bemanding fra Medicinsk, 

Ortopædkirurgisk og Kirurgisk Afdeling på 

plejeområdet, sekretærområdet og lægeområdet 

eksklusiv speciallæger. 

Desuden er der nedsat et driftsråd, hvor af 

delingsledelserne fra de samarbejdende stamafdelinger, 

lægepraksiskoordinatorer, distriktspsykiatrien 

og hospitalsledelsen mødes for at sikre 

den praktiske koordinering af akutafdelingens drift. 

beMandinG 

På regionshospitalet Herning er der på nuværende 

tidspunkt ansat 7 speciallæger i Akutafdelingen. Der 

er ved at blive rekrutteret yderligere speciallæger, 

så bemandingen i løbet af oktober måned forventes 

at være 9 speciallæger samt den ledende overlæge. 

Dertil kommer 16 basislæger. 

På Regionshospitalet Holstebro er der ikke ansat 

speciallæger i Akutafdelingen. De 8 basislæger hører 

organisatorisk under Medicinsk Afdeling, mens 

plejepersonalet er ansat i Akutafdelingen. Ortopædkirurgisk 

Afdeling er lægefaglig back-up i forhold 

til Skadestue/modtagelse. 

nen – det er den absolut ikke endnu. I det lys ville det 

klæde hospitalsledelsen og andre at bidrage til et mere 

realistisk billede af, hvad der reelt kan lade sig gøre så 

tidligt i en organisationsopbygning. Og jeg håber meget, 

at lægerne i højere grad kan lære af sygeplejerskerne, 

så der samarbejdes om patientforløb og nyorganisering 

frem for ensidigt at fokusere på eget speciale. 

FAKtA 

om Akutafdelingens bemanding, 

økonomi og organisering 


På den økonomiske front er det en udfordring, at 

speciallægerne ikke er finansierede, og samtidig er 

det ikke klart, hvor mange der i alt bliver brug for. 

Herunder er varetagelsen af den lægefaglige backup 

i skadestuen i Holstebro fra 1. januar 2011 uafklaret. 

øKOnOMi 

Ved udgangen af 2010 forventer Akutafdelingen et 

merforbrug på 0,8 mio. kr. på månedsbasis. Samlet 

er det forventningen, at der vil være et problem i 

størrelsesordenen 7 mio. kr. i forhold til at få Akutafdelingens 

budget til at hænge sammen i 2011. 

Herudover skal der i Hospitalsenheden Vest findes 

finansiering på 10,6 mio. kr. til finansiering af de allerede 

ansatte speciallæger i Akutafdelingen. 

aKUt arbejdsGrUPPe 

Hospitalsledelsen har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, 

som skal beskrive mission/vision, drift 

og finansiering af Akutafdelingen. Arbejdsgruppen 

skal rapportere til hospitalsledelsen senest 1. 

december 2010. Arbejdsgruppen består af den ledende 

overlæge fra hver af de samarbejdende afdelinger, 

to oversygeplejersker, formanden for lægerådet 

i vest samt HR-chefen og en repræsentant 

for yngre læger. 

7

18 


maden smager af succes 

Fra et menukort på 50 retter til en stordriftsløsning. 1. april 2009 kom patient- og 

kantinemaden til Lemvig og Ringkøbing på fire hjul, og konceptet fungerer rigtig godt 

takket være medarbejdernes indsats. 

I slutningen af 2008 blev cheføkonoma Birgit Drost 

spurgt af driftsledelsen, om hun kunne tænke sig at 

overtage driften af køkkenerne i Lemvig og Ringkøbing. 

En udfordring stod for døren med besparelser på køkken- 

og kantineområdet, og hospitalerne i Ringkøbing, 

Lemvig og Tarm havde en á la carte madordning med et 

overvældende udbud af knap 50 retter at vælge i mellem 

og en stor køkkenbemanding. 

arbejdsGrUPPer Var Med På ideen 

Birgit Drost tog udfordringen op sammen med kostkonsulent 

Hanne Sahl, og i samarbejde med ledelsen af 

Driftsafdelingen blev der nedsat arbejdsgrupper med ansatte 

fra Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. Birgit Drost og 

Hanne Sahl sad som primus motor ved bordenden for at 

hjælpe medarbejderne med at løfte opgaven. 

– Vi kom godt fra start med planlægningen, fordi alle, 

både køkkenpersonalet i Holstebro, Lemvig og Ringkøbing 

bidrog positivt til opgaven, og vi mødte kun stor 

forståelse for, at det var nødvendigt at sadle om. Og så 

var – og er - det guld værd for det videre arbejde, at vi fik 

lavet nogle gode og holdbare aftaler, siger Birgit Drost. 

større, neMMere OG billiGere 

Hanne Sahl fortæller, at maden til de tre hospitaler i dag 

tilberedes i et forskudt 24-timers rul, hvor frokosten laves 

i køkkenet i Holstebro en dag i forvejen, køles ned og 

køres ud sammen med dagens aftensmad. For at kunne 

køre stordrift skulle køkkenerne bl.a. have nye varmeovne, 

køleskabe til opbevaring og anretterborde. Og så 

blev der fundet en smartere løsning på logistik og bestilling. 

For eksempel bestiller køkkenpersonalet i Lemvig 

og Ringkøbing selv kaffe, mælk, frugt og grønt og frostvarer 

et par gange om ugen fra faste leverandører, som 

leverer direkte til de 2 køkkener. 

– Vi har kun behøvet at ansætte en ekstra person i køkkenet 

i Holstebro for at kunne opretholde stordriftsfordelene 

- til gengæld er der så færre køkkenansatte i Lemvig 

og Ringkøbing i dag, fordi den generelle håndtering 

af maden med opvarmning og anretning osv. er blevet 

meget enklere at håndtere, siger Hanne Sahl og Birgit 

Drost, som er tilfredse med, at budgettet for 2009 blev 

overholdt som planlagt. 

enGaGeMent er den ViGtiGste inGrediens 

Den vigtigste ingrediens i succesen er dog medarbejdernes 

engagement: 

– Takket være vores 48 medarbejderes effektivitet og 

dygtige planlægning i køkkenet og Restoen i Holstebro har 

vi kunnet stable madordningen hurtigt på benene. Det tog 

kun et halvt år, fra vi traf beslutningerne i arbejdsgrupperne, 

til vi havde premiere på det nye madkoncept i april 

2009. Det skyldtes, at vi altid har haft en kultur, hvor hver 

enkelt tager ansvar. Jeg uddelegerer opgaverne, og har tillid 

til, at de bliver løst, siger Birgit Drost. 

Samme omhu præger køkkenerne i Lemvig og Ringkøbing. 

Hanne Sahl er fast tovholder på madordningen 

og kontaktperson for ernæringsassistenterne og kantinemedhjælperne 

på hospitalerne. Hver måned holder 

hun et månedsmøde med køkkenpersonalet i Lemvig og 

Ringkøbing for at følge op på, hvordan driften kører: 

– Vores køkkenpersonale går virkelig op i opgaven med 

at få madordningen til altid at køre gnidningsfrit på grund 

af deres omsorg for patienterne og en særlig ærekærhed 

ved at udføre deres arbejde godt, siger Hanne Sahl. 

FaKta 

– HOsPitalsMad På Fire HjUl 

Årets 365 dage, fra kl. 06.30 om morgenen i 

Centralkøkkenet i Holstebro, tilberedes der varm 

mad i stor stil til patienter og personale 

i Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. 

De tre hospitaler modtager den samme 

ugemenu. I menuplanen er der taget særligt 

hensyn til diabetikere og småtspisende 

patienter. Maden bliver tilberedt i et forskudt 

24-timers rul: frokosten laves i Centralkøkkenet 

dagen i forvejen, køles ned og køres ud sammen 

med dagens aftensmad i fire stålkølevogne. 

Maden ruller af sted med taxa kl. 13.00 med 

dagens bestillinger af frisk brød og kage fra 

bageren på Regionshospitalet Holstebro.

Ernæringsassistent Inger-Lis Lai Munk har det daglige ansvar 

for maden til patienter og personale i Lemvig. 

"menuen frister mere 

end madpakken" 


– Jeg kan konstatere, at de ansatte lige skal tjekke menuen, inden de finder madpakken frem. Og ofte bliver den 

ikke pakket ud, fordi menuen frister mere end madpakken, siger ernæringsassistent Inger-Lis Lai Munk, der også 

kan klare ekstra bestillinger fra de pårørende på hospitalet: 

– Vi kan sagtens imødekomme bestillinger, for vi får altid tilsendt ekstra mad hver dag, vi kan sælge. Kommer 

der særligt mange besøgende, så klarer vi også det – vi skal blot have at vide dagen før, hvor mange ekstra besøgende, 

der kommer, så der kan bestilles ekstra mad, siger hun. 

De pårørende kommer ofte langvejs fra for at besøge en indlagt patient, så det er vigtigt, at de føler sig hjemme, 

og her er maden en vigtig del af trivslen, mener Inger-Lis Lai Munk. Derfor har de pårørende mulighed for at 

overnatte og bestille mad på hospitalet, så de kan spise alle måltider sammen med patienten. 

Hospitals- og serviceassistent Lillian Tonnesen er ansvarlig 

for maden i Ringkøbing til patienter og personale. 

"pizza sælger godt 

i ringkøbing" 

– Jeg sælger en del pizza til kollegerne i Ringkøbing, når det er på menuen. Personalet skal bestille senest kl. 

09.00 samme dag, hvad de vil have til frokost. Aftenvagterne kan købe det, der er tilovers fra frokost og eftermiddagskaffen, 

og nattevagterne plejer selv at have mad med, siger Lillian Tonnesen. 

Frokost- og aftensmadsbestilling til patienterne tager aftenvagterne sig af hver dag, fordi de kender de indlagte 

patienters særlige behov. Det kan f.eks. være beriget kartoffelmos, proteinberiget saft fra patientkøkkenet 

i Holstebro og flødeskum på øllebrøden til de småtspisende samt mad og proteindrik uden sukker til diabetikerne. 

9

20 

1 Fire køleskabe med frisklavet frokost og 

3 

5 

mad på 4 hjul – 365 dage om året 

aftensmad er klar til dagens kørsel kl. 13.00. 

Temperaturen i køleskabene må ikke 

overstige fem grader. Ved leveringen noterer 

køkkenpersonalet dagens temperatur på et 

skema til hygiejnekontrol. 

Taxaen er specialbygget til madtransport. Ekstraudstyr: lift, 

udstyr til fastspænding, stik og et strømforsyningssystem på 220 volt 

til at holde køleskabene kolde under kørslen 

2 

Holstebro Taxa kører den daglige madtransport fra Holstebro. 

To køleskabe med mad skal leveres, først til Lemvig og dernæst 

til Ringkøbing. En tur på i alt 133 km. 

Ernæringsassistent Inger-Lis Lai Munk 

i Lemvig inspicerer dagens 

forsyninger af frisk kage og brød 

fra Regionshospitalet 

Holstebros bageri. 

4

6 

Sidste stop: To køleskabe ankommer til Ringkøbing 

sammen med forsyninger af brød, kage og frisk mælk. 

7 


Hospitalsassistent Lillian Tonnesen i Ringkøbing 

stiller mælk og proteindrik på plads. 

1

22 


midtepJ skal være vores epJ 

MidtEPJ skal være vores fælles elektroniske patientjournal i 2011. Det forberedende 

arbejde er skudt i gang på EPJ-kontoret i Vest, så alle afdelinger kan være helt køreklar 

til de tre udrulningsbølger fra marts 2011 og fremefter. 

ePj-KOntOret Har sMøGet ærMerne OP 

Fra nu af er det vores eget EPJ-kontor, man skal snakke med, 

hvis man har spørgsmål til den fælles, elektroniske journal 

MidtEPJ. EPJ-kontoret har nemlig det daglige ansvar for at 

klæde organisationen på til EPJ-udrulningen og understøtte 

implementeringen på tværs af Hospitalsenheden Vest. 

4. oktober flyttede 16 af i alt 22 EPJ-ansvarlige i Hospitalsenheden 

Vest ind under samme tag med projektledelsen 

i Overgade 22 ved Regionshospitalet Herning. 

– De EPJ-ansvarlige repræsenterer de involverede afdelinger 

i Vest på en bred vifte af kliniske fagområder. 

Dermed har de – udover indgående kendskab til processerne 

i egen afdeling – også hver deres faglige spidskompetence 

med i rygsækken, hvilket er særdeles vigtigt, når 

vi skal have udviklet standarderne i journalen. På den 

måde sikrer vi bedst muligt, at MidtEPJ bliver et værktøj, 

som alle kan se fornuften i at bruge i Vest, fortæller EPJprojektleder 

Ole Zielke. 

Efteråret byder på et undervisningsforløb for nogle af 

de EPJ-ansvarlige, der endnu ikke er blevet uddannede i 

MidtEPJ. 

HVad sKal jOUrnalen indeHOlde? 

Førstkommende større opgave for EPJ-kontoret bliver, i 

løbet af efteråret, at videreudvikle journalens centrale 

indhold – SundhedsFagligt Indhold (SFI). SFI dækker over 

de skabeloner, der kan puttes indhold i: f.eks. journalstruktur, 

dokumentationsskemaer, kliniske oversigter og 

standardplaner med oversigt over aktiviteter. 

Det sker med input fra de involverede afdelinger 

i Hospitalsenheden Vest. 

Kort om MidtEPJ 

Med MidtEPJ vil hospitalets ansatte kunne 

varetage størstedelen af de kliniske, planlægningsmæssige 

og patientadministrative 

registreringer i én samlet it-løsning. 

Udvikling sker løbende 

Der sker hele tiden en tilretning og opdatering 

af det fælles journalsystem. I efteråret 

2010 bliver røntgensystemet på Regionshospitalet 

Randers og Grenaa integreret i det 

fælles EPJ-system. 

Til årsskiftet udvides MidtEPJ med en funktion, 

så papirdokumenter kan skannes ind. 

EPJ-udrulning og ansvar 

EPJ-udrulningen har fuld ledelsesmæssig 

opbakning og understøttes af styregruppen 

med repræsentanter fra hospitalsledelsen, 

afdelingsledelseskredsen og Psykiatrien. 

EPJ-styregruppen har det overordnede 

ansvar for EPJ-implementeringen i Hospitalsenheden 


HVad Kan GenbrUGes – OG HVad 

sKal UdViKles? 

– Klinikere på Regionshospitalet Randers og Grenå har 

allerede udviklet SundhedsFagligt Indhold (SFI) til Midt- 

EPJ, hvoraf en stor del vil kunne genbruges, vurderer EPJkoordinator 

Jeanette Dent. 

– Der, hvor vi i EPJ-kontoret og afdelingerne står over 

for et større udviklingsarbejde, er i forhold til de af vores 

specialer, der endnu ikke findes SFI til i 

MidtEPJ, siger hun. 

bliVer VOre arbejdsGanGe PaPirløse? 

– Vi bliver ikke papirløse, men det, der skal dokumenteres, 

vil blive dokumenteret elektronisk i MidtEPJ. 

Journalen vil være under løbende udvikling, og et af 

fokus¬områderne er at få gjort indberetninger til f.eks. 

NIP og specialespecifikke databaser automatiske via EPJ, 

så data lægges ind her, fortæller Ole Zielke. 

HVOrnår Kan Vi se MidtePj? 

Der vil i løbet af efteråret blive arrangeret generelle 

fremvisninger af MidtEPJ, hvor alle har mulighed for at 

se, hvordan journalen ser ud, og kommer til at fungere. 

Der vil desuden være lokale fremvisninger på f.eks. afdelingsmøder 

og andre møder i de enkelte afsnit.Ved 

yderligere spørgsmål kan du kontakte EPJ-kontorets projektledelse: 

· Projektleder Ole Zielke · Ole.Zielke@vest.rm.dk 

· ePj-koordinator Jeanette Dent 

Jeanette.Dent@stab.rm.dk 

Find flere EPJ-fakta 

Hvordan organiseres EPJ-udrulningen, og 

hvornår skal vi udrulle på min afdeling? 

Følg med på denne side, som dækker 

EPJ-udrulningen i Vest: 

www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/epj 

Følg desuden med i udrulningen af MidtEPJ 

i resten af Region Midtjylland her: 

www.epj.rm.dk, hvor du også kan læse 

regionens EPJ-nyhedsbrev.

Hvad er dine 

det bliver… 

– dejliGt at Få tinGene saMlet ét sted 

Anna Marie Stensgaard Nielsen, lægesekretær i Anæstesiologisk 

Afdeling, Herning – ingen tidligere erfaring med 

MidtEPJ: 

– Jeg ser virkelig frem til, at vi får MidtEPJ – det skal 

nok blive godt, når systemet først er oppe at køre. Jeg 

glæder mig til at få hele patientjournalen samlet ét sted. 

Dermed håber jeg, vi slipper for fax og papirsnoter, som 

i dag er nødvendige, fordi vores patientsystemer ikke taler 

sammen. Jeg har dog ikke nogen forventning om, at vi 

slipper for printet papir de første mange år. Jeg tror, det 

bliver et spørgsmål om gradvis tilvænning, før man vil gå 

over til kun at bruge patientjournalen elektronisk. 

– en FOrenKlinG aF arbejdsGanGe 

OG neMMere at saMarbejde På tVærs 

Lene Nissen Møller Schmidt, sygeplejerske, Medicinsk 

Sengeafsnit M, Ringkøbing – ingen tidligere erfaring med 

MidtEPJ: 

– Jeg håber, det både bliver nemmere at samarbejde 

om patientforløbene via MidtEPJ, fordi vi kommer til at 

bruge det samme system. Dermed får vi også et fælles 

sprog, hvor tingene hedder det samme, og det må kunne 

forenkle nogle arbejdsgange. Jeg tror så også, det kan 

blive en udfordring, at valgmulighederne bliver mere 

begrænsede, fordi indholdet skal passe i nogle forudbestemte 

emnefelter i journalen, der ikke nødvendigvis 

stemmer overens med, hvordan man normalt selv ville 

kategorisere indholdet. 

– lettere at læse OG OPrette nOtater, 

Men Flere læGebeHOV bør tilGOdeses 

Ole Bredahl Rasmussen, overlæge i Gynækologisk-Obstetrisk 

Afdeling, Herning. Har erfaring med MidtEPJ fra 

sin ansættelse på Regionshospitalet Randers: 

– Jeg har arbejdet med MidtEPJ på Gynækologisk-Obstetrisk 

afdeling i Randers, og dér oplevede jeg bl.a. det 

positive i, at man brugte et meget synligt supportteam, 

der kunne yde hjælp til brugerne af journalen. Der var 

desuden fokus på at få tankegangen omkring journalskrivning 

flyttet fra papir til elektronik. I den forbindelse 

er der jo mange gode tanker og ideer – f.eks. at man ikke 

skal være afhængig af svært læselige journalnotater – ja, 

i det hele taget af at skulle finde en fysisk journal. 


forventninger til midtepJ? 

Visse potentielle fordele er dog ikke inddraget i journalen 

endnu – i hvert fald ikke i den udgave, som jeg har 

set. Specielt for fødegangens vedkommende tænker jeg 

på, at der i MidtEPJ ikke er integreret det såkaldte partogram, 

som er et værdifuldt diagram over fødslens fremgang, 

og som langt tydeligere illustreres med en graf end 

med mange notater. 

En anden facilitet, som vist desværre ikke er implementeret, 

er muligheden for hurtigt, nemt og lokalt at 

udtrække statistikker og tal for diverse hændelser og 

indgreb i fødslerne. Uden dén funktion er vi i afdelingen 

afhængige af at skulle hente vores egne data fra Sundhedsstyrelsen 

med mindst 1-1½ års forsinkelse og mod 

betaling, såfremt vi ønsker data med en vis detaljeringsgrad. 

Man kunne godt ønske sig, at ovenstående funktioner 

blev integreret i MidtEPJ, da jeg som læge ikke 

mener, en elektronisk patientjournal er fuldt etableret 

og klar til brug, før brugerne selv kan udtrække relevant 

data. 

Vi bliver ikke papirløse, men det, der skal dokumenteres, 

vil blive dokumenteret i MidtEPJ. 

3

24 

Tekst: brian borg andersen | Foto: region Midtjylland 

lægesekretær 

lægger hovedet på bloggen 

”Party i provinsen”, ”Hvor ligger Udkantsdanmark?”, 

”Om Dr. Død, og hvorfor Herning er mere spændende end Rom.” 

Det ovenstående kunne lyde som titlerne på tre skæve 

top 100 hits, men rent faktisk er det, hvad man får, når 

kaffebordsnakken, spørgsmål fra folk man møder og lidt 

inspiration fra DR’s tekst-tv bliver blandet sammen til en 

blog fra ledende lægesekretær Berit Korsbæk. 

– Når jeg bevæger mig rundt uden for huset, og jeg præsenterer 

mig selv som en, der kommer herudefra, så får 

jeg ofte et lidt skævt smil og kommentarer om det nye sygehus, 

motorveje og politiske slåskampe. Der foregår en 

masse ting herude, som er værd at fortælle om, og som 

det ville være synd at lade drukne i en fastlåst debat, siger 

Berit Korsbæk, ledende lægesekretær på Gynækologisk- 

Obstetrisk Afdeling og fortsætter: 

– Tingene kan altid ses fra mere end én side. Nogen af 

de ting jeg skriver, vender læserne jo med den baggrund, 

de har, og nogen svarer med en helt anden forståelse af 

emnet, end jeg selv har. Det synes jeg er skidesjovt og 

spændende, siger Berit Korsbæk. 

Der ligger en hel del eftertænksomhed bag, når Berit 

sætter sig ved tasterne, og prøver at samle ord om det, vi 

ikke kan undgå at tale om ved kaffebordet. 

– Der sker noget, når man får samtaler lidt på afstand. 

Så er ting ikke så sort/hvide, som de kan være, når man 

taler om det. Sådan er det også, når man får dem på 

skrift. Man ser lidt flere vinkler på tingene. Derfor er det 

også vigtigt, at man sørger for at tænke sig om, inden 

man trykker på ”enter”-knappen og sender en blog af 

sted, fortæller Berit Korsbæk. 

Den 1. september trykkede hun selv på enter-knappen 

for første gang, og sendte sin første blog ud til omverdenen 

gennem regionens intranet. Bloggen er blevet kommenteret 

livligt, og det glæder Berit Korsbæk: 

– Det er jo bare et lille pip jeg sender ud til omverdenen. 

I 99 ud af 100 gange falder sådan nogle oplæg til 

diskussion på stengrund. Men tænk, hvis man den ene 

gang ud af 100 fik startet en god diskussion. Inden for 

vores egne vægge kommer vi tit i gang med den, men vi 

får den sjældent ført til ende. Måske fordi vi er bange og 

hæmmede, eller fordi vi allerede sidder i systemet. Der 

kan det være interessant at løfte den ud af huset, siger 

Berit Korsbæk. 

Du kan læse Berit Korsbæks blog på denne side: 

http://intrablog.rm.dk/beritkorsbaek

sekretær søges til personaleforeningen i Herning 

Da vores sekretær i personaleforeningen 

har valgt at stoppe pr 1. maj 2011, søger vi hermed en ny sekretær, 

som har lyst til foreningsarbejde. 

Det er et lønnet arbejde, og brænder du for foreningsarbejde, 

så kom ud af busken og meld dig hos Dorthe Hvisthule, 

formand for personaleforeningen. 

Med venlig hilsen Dorthe Hvisthule 

bestyrelsesmedlemmer søges til personaleforeningen i Herning 

Personaleforeningen i Herning søger nye medlemmer til bestyrelsen. 

Personaleforeningen holder møde 1 gang om måneden undtagen i juli måned. 

Medlemmerne har deres eget ansvarsområde. Det er en aktiv bestyrelse. 

Har du lyst til at prøve kræfter med foreningsarbejde er du velkommen til 

at kontakte formanden for personaleforeningen, Dorthe Hvisthule, 

samt møde op til vores generalforsamling den 28. oktober 2010, 

så du kan blive valgt ind efter personaleforeningens vedtægter. 

Med venlig hilsen Dorthe Hvisthule 

er du blevet forfalden? 

Håndsprit til privat brug sælges 

DAX håndsprit 70% sælges til private. 

150 ml. i lommeflaske med kliklåg: 30 kr. 

600 ml. i pumpeflaske: 50 kr. 

(priser inkl. moms) 

Henvendelse til ian Gottlieb, lokal 5011. 

5

26 

Tekst: Kvalitetskonsulent og akkrediteringskoordinator Henriette Fyhn jensen 

Internt survey 

– gør vi det vi siger, 

og siger vi det, vi gør? 

den dansKe KValitetsMOdel stiller KraVene 

Standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel udgør de krav 

vi skal opfylde. Sagt på en anden måde: hvis akkrediteringen 

er en slags eksamen i patientforløb af høj kvalitet, 

så er standarderne vores pensum. 

arbejdet Med standarderne 

Vi har nu arbejdet med standarderne i godt og vel 

et år. På afdelingerne har arbejdet bestået i først at 

nærlæse indholdet: ”Har vi en instruks, som beskriver, 

hvordan vi bedst løser denne opgave?” Hvis svaret var 

ja, så var opgaven at få lagt instruksen i e-Dok. Men 

hvis opgaven endnu ikke var beskrevet, så skulle dette 

klares først. Næste trin var at sikre, at alle medarbejdere 

både kendte og fulgte instrukserne i deres daglige 

arbejde. 

HVOr lanGt er Vi nået? 

Afdelingsledelserne og afdelingernes kvalitetsudvalg har 

gennem 2010 nøje fulgt udviklingen fra instruks til daglig 

praksis. Deres fokus har været på afdelingens egne fremskridt. 

Men nu nærmer tiden sig, og sommerfuglene i 

maven tager til. Har vi styr på vores patientforløb? Er vi 

klar til at blive akkrediteret? 

internt sUrVey: HVad Går GOdt 

OG HVad Kan Vi bliVe bedre til? 

I uge 45 undersøger vi sagen. Hele Hospitalsenheden 

Vest deltager. Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger 

og matrikler. Hjælpen består i, at to ”lokale iagttagere” 

fra nabo-afdelingen (interne surveyors) kommer på besøg 

(internt survey). 

De interne surveyors vil se på afdelingen med nye fri- 

ske øjne. De vil spørge, lytte, iagttage og notere det, de 

oplever. De har forberedt sig, bl.a. ved at læse på afdelingens 

retningslinjer og instrukser. Med udgangspunkt i 

det, afdelingen har beskrevet, interviewes og iagttages 

ledere og medarbejdere. 

Resultatet bliver en række observationer og anbefalinger. 

Det vil give afdelingen et godt overblik over, hvad 

der går godt, og hvad afdelingen skal blive bedre til inden 

28. marts 2011. 

internt sUrVey, Men HVOrdan? 

Alle afdelinger får uddannet interne surveyors. Det sker 

27. oktober i Aulum Fritidscenter. Afdelingsledelser og 

kvalitetsudvalg inviteres til at deltage i uddannelsen. 

Værktøjerne kan bagefter bruges i det daglige arbejde 

med kvalitetsudvikling i afdelingen, f.eks. når nye arbejdsgange, 

processer eller udstyr tages i brug. 

På hjemmesiden under: 

For ansatte/Kvalitet/Akkreditering/Internt survey kan du 

finde den samlede plan for internt survey i Hospitalsenheden 


De lokale kvalitetsudvalg vil informere medarbejderne 

om internt survey på afdelingen. Hvad der skal ske hvornår, 

og om hvilke spørgsmål, man måske får stillet osv. 

eFter internt sUrVey 

Når internt survey er afsluttet, og resultaterne ligger klar, 

skal afdelingerne til at arbejde med det, der kan blive 

bedre. For at nå det hele inden akkrediteringen, laver afdelingen 

lokale handleplaner. Kvalitetsrådet i Hospitalsenheden 

Vest laver handleplaner for de opgaver, som 

går på tværs af flere afdelinger. Alle kræfter skal sættes 

ind, for den 28. marts 2011 skal opgaverne være løst, så 

vi er klar, og flaget kan gå til tops.

Foto: Kommunikation 

skal du deltage i internt survey? 

Alle medarbejdere, som er på arbejde i dagtiden i uge 45, kan blive involveret i 

internt survey. Det er op til afdelingen at afgøre, om alle skal have mulighed for 

at være med, eller om man skal udvælges på forhånd. 

Bliver du involveret, skal du måske: 

• Fortælle om det, du er i færd med • Vise, hvordan du gør rent praktisk 

Man kan ikke svare forkert på noget, og svaret ”det ved jeg ikke” kan være det 

mest rigtige svar. Brug din sunde fornuft og besvar spørgsmålene så, godt du kan. 

Hvad betyder det på...? 

Kvalitetssprog jævnt jysk 

Intern surveyor Lokal iagttager, 

en gæst fra naboafdelingen 

Internt survey Besøg af en gæst fra naboafdelingen 

Ekstern surveyor Faglig ekspert fra et andet hospital 

Eksternt survey Besøg af et hold faglige eksperter 

fra andre hospitaler 

Akkrediteret Blåt stempel på, at vi gør, 

som vi siger, og siger det, vi gør 

survey og akkreditering – hvornår? 

27. oktober 2010: kursus i internt survey 

Uge 45: internt survey i Vest 

30. november 2010: resultater af survey og 3. journalaudit 

15. december 2010: kvalitetsrådsmøde: handlingsplan 

3. marts 2011: temadag om eksternt survey 

Uge 13 2011: eksternt survey 

31. maj 2011: 4. journalaudit 

2. kvartal 2011: akkreditering og offentliggørelse 

7

28 


Holdet bag udrulningen af IMPAX: Fra venstre: systemadministrator Karina Wirenfeldt Nørby – Holstebro og Lemvig, 

it-projektleder Søren Madsen, SundhedsIT, systemadministrator Lene Sandholm Corns – Herning, Ringkøbing og Tarm 

samt afdelingssygeplejerske og projektleder Birgith Sig Pedersen, Røntgenafdelingen Ringkøbing/Tarm. 

Klassens duks hedder ImpAX 

Det nye IMPAX-system leverer røntgenbilleder på få sekunder til alle kliniske 

afdelinger i Hospitalsenheden Vest. Man kan godt knibe sig i armen, 

men det er stadigt sandt. En stor del af succesen skyldes IMPAX-supportteamet, 

som dagligt sørger for, at systemet kører, som det skal, og som rykker ud, 

så snart du har brug for hjælp. 

– Hej, kan du hjælpe mig? Nu er Web 1000 altså gået ned 

igen, og jeg skal bruge røntgenbillederne nu. 

Den slags opkald fik systemadministrator Lene Sandholm 

Corns og Karina Wirenfeldt Nørby op til flere gange 

dagligt, før IMPAX blev udrullet i Hospitalsenheden Vest 

i juni 2010. 

Det nu hedengangne røntgenbilledsystem, Web 1000, 

blev et problembarn i 2005, da samtlige sygehuse i Ringkøbing 

Amt blev koblet på det elektroniske system. Der 

blev problemer med at se billederne, de var af dårlig kvalitet, 

og systemet kørte langsomt, fordi det ikke kunne 

håndtere så mange brugere på en gang. 

Ved udgangen af 2010 er Web 1000 en saga blot, mens 

IMPAX, det nye røntgenbilledsystem i Hospitalsenheden 

Vest, hurtigt er blevet klassens nye duks. 

IMPAX får således ros for at være et hurtigt, fleksibelt 

og pålideligt system, som leverer røntgenbilleder af høj 

kvalitet. 

– Flere af de kliniske afdelinger havde givet udtryk for, 

de gerne ville have installeret IMPAX, så snart det blev 

muligt, så der har været stor interesse for at få systemet 

fra starten, fortæller afdelingssygeplejerske Birgith Sig 

Pedersen, Røntgenafdelingen i Ringkøbing/Tarm. Hun er 

projektleder på IMPAX-implementeringen, systemadministrator 

i røntgensystemet RIS, og har været med til at 

udarbejde projektbeskrivelsen og begrundelsen for udrulningen 

af IMPAX sammen med de ledende legesekretærer 

i Røntgenafdelingen Nora Boni Jakobsen i Herning 

og Lene Kragh i Holstebro. 

Den daglige tekniske support varetages af it-projektleder 

Søren Madsen, SundhedsIT, der har stået for den ittekniske 

udrulning af IMPAX i Hospitalsenheden Vest, og 

brugersupport varetages af systemadministrator Lene 

Sandholm Corns i Herning, Ringkøbing og Tarm og Karina 

Wirenfeldt Nørby i Holstebro og Lemvig. Men i virkeligheden 

går supporten meget på tværs af matriklerne: 

– Vi har et tæt samarbejde om at supportere brugere

på tværs af geografi, fordi vi også er hinandens stedfortrædere, 

fortæller de to systemadministratorer. 

Sammen har de udviklet undervisningsmaterialet til 

brugerne og kørt alle undervisningsforløb i IMPAX i Hospitalsenheden 

Vest. De har begge fast base i Røntgenafdelingen, 

hvorfra de rykker ud til IMPAX-brugerne, så 

snart der er brug for hjælp. 

Og det er netop en væsentlig del af succesen med IM- 

PAX: at systemadministratorerne er fleksible og hurtige 

til at hjælpe ud fra en holdning til, at der skal ydes en 

ekstra indsats for at få IMPAX til at køre gnidningsfrit for 

afdelingerne. Det, og så en grundig forberedelse. 

Forberedelsesfasen løb fra starten af 2010 og flere 

måneder frem. Først fungerede Røntgenafdelingen som 

testpilot på IMPAX uden problemer. 

Der blev oprettet en testarbejdsstation på Røntgenafdelingen 

i både Herning og Holstebro, som fik undervisning 

i IMPAX, og fik testet systemet igennem af systemadministratorerne. 

Røntgenafdelingen oplevede en 

gnidningsfri overgang fra Web 1000 til IMPAX, og, derefter 

blev systemet udrullet på alle kliniske afdelinger i 

løbet af juni. 

Selve antallet af brugere afspejler i sig selv en sand succeshistorie. 

I dag tæller systemet over 1800 registrerede 

brugere, og mindst 900 har allerede været aktive brugere, 

siden IMPAX blev implementeret. Til sammenligning 

havde Web 1000 kun 400-500 brugere i hele sin levetid. 

It-projektleder Søren Madsen og de to systemadministratorer 

Lene Sandholm Corns og Karina Vihrenfeldt 

Nørby har også lidt svært ved at få armene ned, for listen 

af fordele er lang: 

• Afdelingerne kan se røntgenbilleder i samme kvalitet 

som Røntgenafdelingen, fordi de nu anvender et 

og samme system. 

• Systemet kører stabilt, selv når mange brugere logger 

på ad gangen. 

• Som bruger kan man selv redigere i røntgenbillederne 

– f.eks. ændre lysstyrke, forstørre billedet og 


måle vinklen på en knoglefraktur, akkurat som 

radiologerne kan. 

• Desuden kan man hente ældre røntgenundersøgelser 

frem til sammenligning med nyere røntgenbilleder, og 

sende røntgenbilleder elektronisk via IMPAX til 

Regionshospitalet Viborg og Århus 

Universitetshospital. 

Skal en undersøgelse sendes til andre steder i landet, 

f.eks. Patientforsikringen, kan systemadministratorerne 

brænde CDer eller DVDer med røntgenbillederne direkte 

fra IMPAX.Det eneste de kliniske afdelinger ikke kan i 

IMPAX, er at gemme og slette røntgenbilleder af sikkerhedsmæssige 

hensyn. 

iMPaX 

– røntGenbilleder På Få seKUnder 

• I IMPAX kan man hente røntgenbilleder 

fra nye og gamle undersøgelser, lave billedredigering 

og beskrivelser af en røntgenundersøgelse 

i en og samme arbejdsgang. 

• Man kan logge på systemet i ambulatorier, 

på operationsstuer, arbejdsstationer eller 

via hjemmeopkobling og være logget på flere 

PCere på én gang. 

• Det tager ca. 30 minutter at lære at bruge 

IMPAX. 

• IMPAX har p.t. over 1800 registrerede brugere 

i Hospitalsenheden Vest, hvoraf mindst 900 

har brugt systemet siden juni 2010. 

Har du spørgsmål vedrørende IMPAX, kan du 

kontakte it-projektleder Søren Madsen, 

systemadministrator Lene Sandholm Corns eller 

systemadministrator Karina Wirenfeldt Nørby 

i Røntgenafdelingen. 

9

30 

1. tjeK På tUnGe løFt 

OG HjælPeMidler 

Hele uge 23 i juni afholdt forflytningsvejlederne 

på A1 og A2, Kirurgisk 

Afdeling, Herning, en fælles 

kampagne bl.a. med skilte og infoplakater 

på afdelingen med gode 

råd om forflytningsteknik. 

2. FeM trin 

OG siKKer KirUrGi 

I selvsamme uge stillede Dagkirurgien, 

OP og Anæstesiologisk afdeling i 

Holstebro skarpt på ”Sikker kirurgi.” 

Kampagnen kørte i uge 23, fordi 

”Sikker kirurgi” netop blev oversat 

til en gældende instruks i forbindelse 

med hospitalets og afdelingernes 

akkrediteringsarbejde. 

3. 60 år – tillid GiVer 

resUltater 

Torsdag den 19. august fyldte hospitalsdirektør 

i Hospitalsenheden 

Vest, Henning Vestergaard, 60 år. 

Den tidligere handelsskoleøkonom 

med en Cand. merc. fra Aalborg 

Universitet og chef for Grenå og 

Silkeborg Centralsygehus har i de 

sidste knap fire år stået i spidsen for 

en fortsat samling af hospitalerne i 

det vestjyske. 

4. tillyKKe til VOres 

nye læGeseKretæreleVer 

i Vest 

Et stort tillykke til vores to hold 

lægesekretærelever i Hospitalsenheden 

Vest, som blev færdige 

31. august! 

4(1): De nyuddannede lægesekretærelever 

i Herning er fra venstre: 

Lene Graversgaard Aronsson, Bettina 

Christensen-Dahlby, Rubi Bang 

Frederiksen, Anne Sofie Damgaard 

Frost, Helle Ledgaard, Susanne Enggrob 

Eybye og Helle Næsby Espersen. 

Fraværende: Anja Sand Bjerre. 

4(2): De nyuddannede lægesekretærelever 

i Holstebro er fra venstre: 

Dorte Bøjgård Nowack, Camilla 

Brødbæk Thomsen, Jonna Rasmussen, 

Karen Marie Nordestgaard Esager, 

Mette Lindgren Christensen, 

(undertegnede), Ditte Sørensen, 

Hanne Birthe Andersen, Sofie Kiilerich, 

Anette Solveig Larsen. 

5. atter et VelbesøGt 

åbent HUs i HOlstebrO 

4. september skinnede solen udenfor, 

og indenfor blev de mange gæster 

på hospitalet i Holstebro budt 

velkommen af et personale, der var 

rykket ud i forhallen og på gangene 

for at møde gæsterne med tilbud 

om tjek af blodtryk, nervebaner, 

blodsukker, kondital og lungekapacitet 

og meget mere. 

6. sUcces Med 

brUGer-bOrGertOPMøde 

OM GødstrUP 

Der var gang i deltagerne ved det 

første borger- og brugertopmøde 

8. september. Konsulenter fra Kvalitet 

og Udvikling hjalp deltagerne 

gennem aftenen og laver en rapport 

om dagens resultater – læs mere på 

www.vest.rm.dk/dnv-gødstrup. 

7. sF-FOrMand 

Villy søVndal rUndt På 

HOsPitalet 

SF-formand Villy Søvndal var 13. 

september på to timers visit på 

hospitalet i Herning. Her fik han at 

se, hvordan stråleterapien og den 

medicinske behandling af kræftpatienterne 

er indrettet i det nye Onkologihus. 

Bagefter blev det til en 

tur i den nye akutmodtagelse, hvor 

ledende oversygeplejerske Karen 

Vilsgaard fortalte om hospitalets 

nye akutkoncept. 

8. FOrsKninG Kaster lys 

OVer UtilsiGtede 

Hændelser 

Hvorfor sker der utilsigtede hændelser 

på hospitalsafdelinger – og 

hvordan forbedrer vi sikkerheden? 

Trygfonden har bevilget knap 1 mio. 

kr. til et nyt forskningsprojekt, der 

skal udføres af Arbejdsmedicinsk 

Klinik, Regionshospitalet Herning og 

Herlev Hospital og søge at besvare 

ovenstående spørgsmål. Lokalt omfatter 

projektet Akutafdelingen i 

Herning. 

9. selVstyret 

blOdFOrtyndende 

beHandlinG er GOdt nyt 

Et nyt 3-årigt projektsamarbejde 

mellem Medicinsk Dagafsnit i Herning 

og Klinisk Biokemisk Afdeling 

kan gøre mange patienter fri for 

fremover at skulle til egen læge for 

at få foretaget blodprøveanalyser 

og få doseret medicin. 

10. den røde tråd 

150 deltagere fra hospital og kommuner 

i vest tilbragte i uge 39 to 

dage på en fælles skolebænk, og fik 

øvet sig i at anvende de indgåede 

sundhedsaftaler om forebyggelse, 

indlæggelse, udskrivning og genoptræning 

af patienter i optageområdet 

for Hospitalsenheden Vest.

1 

42 

52 

7 

2 3 

41 

53 

8 

51 

6 

9 10 

1

32 

Personaletilbud | Personaleforeningen i Herning 

HerninG aUtO teXtyl: 

Neksøvej 6 i Herning giver 10% rabat på undervognsbehandling 

af din bil, dog kun ved direkte henvendelse. 

Vis kort. 

HenninG jørGensen cyKler: 

Tjelevej 48 i Tjørring giver 10% rabat på alt i butikken, 

undtaget tilbudsvarer. Vis Kort. 

tOPdanMarK: 

Få op til 18% i rabat på dine forsikringer i TopDanmark. 

Der kan også opnås bedre rabatter ved at oplyse, man er 

medlem af personaleforeningen, selvom du i forvejen er 

forsikret der. 

Læs mere og bestil på www.topdanmark.dk/herningsygehus 

eller kontakt kundeservice på 70 13 7-9-13 alle hverdage 

mellem kl. 8 og 18 – husk at oplyse om, at du er medlem 

af personaleforeningen på Herning sygehus. 

Garant: 

Industrivej Syd 1, Herning, giver 10% rabat på alle varer i 

butikken undtaget specielle udsalgsvarer. Vis kort. 

KUMO Møbler a/s: 

Gartnerivej 46-50 i Holstebro – tlf. 96 11 11 11. KUMO 

Møbler giver 10-20% rabat på skiltepriser, undtagen på 

udsalgsvarer. Vis kort. 

bUtiK sanne: 

HerningCentret giver 10% på alle varer – undtaget nedsatte 

varer. Vis kort. 

FlüGGer: 

Sakskøbingvej 1A i Herning giver 15% rabat på alle varer, 

undtaget tilbudsvarer. Vis kort. 

HjUlcentret: 

Silkeborgvej 42 og Lillelundvej 34, der gives rabat på 

dæk, udstyr, og tilknyttet service, se rabatten på opslag 

om personaleaftale med Hjulcentret. Ved henvendelse 

informer om medlemskab af personaleforeningen. Ved 

betaling – vis kort. 

becK & jørGensen: 

Orebygårdvej 8, Tjørring. Man kan købe maling, redskaber 

samt alt andet tilbehør til, når man skal male til engrospris 

+ moms. Vis kort. 

Prisliste kan lånes i Receptionen. 

Malericentralen: 

Snejbjerg Hovedgade 28, Snejbjerg giver 10% rabat på 

alle ikke nedsatte varer. Vis kort. 

HerninG sVøMMeHal: 

Personaleforeningen har indkøbt billetter til Herning 

Svømmehal. Billet til SVØM eller MOTION eller SOL, for 

voksne 16 kr. pr. billet. Billet til SVØMNING /SAUNA for 

børn 10 kr. pr billet. Kan købes i Receptionen. 

Galleri bOnne: 

Silkeborgvej 6C, Herning. Giver 10% rabat på alle varer, 

også udsalgsvarer. Vis kort. 

FalcK redninGsKOrPs 

Personaleforeningen har indgået en samarbejdsaftale. 

Aftale med Falck indebærer, at du som medlem kan få en 

række fordele og rabatter på dit abonnement. Tegningsskema 

hentes i Receptionen. 

Se også http://www.falck.dk 

sUnds FarVeHandel: 

Nørrevang 4, Sunds giver 20% rabat på alle varer, dog 

ikke nedsatte varer. Vis kort. 

KrOnbOrG Flise OG Pejsecenter aPs: 

Orebygårdvej 22, Herning giver 10% rabat på fliser og 

pejse, dog ikke nedsatte varer. Vis kort. 

VinsPecialisten: 

HerningCentret, giver 10% rabat på ikke nedsatte vine. 

Vis kort. 

HerninG PlæneKliPPer serVice: 

Fyrrevej 14 Herning, giver 10% rabat, på ikke nedsatte 

varer. Vis kort. 

blOOM. K: 

Blomsterdekoratør Karen Lauridsen Fonnesbechsgade 

16, Herning. Giver 10% rabat ved køb af varer, gælder 

ikke tilbudsvarer. Vis kort. 

FOreVer liVinG PrOdUcts: 

Forhandler af Aloe Vera produkter fra Forever Living 

Products, Anita Døfler, giver medlemmer af personaleforeningen 

mulighed for at opnå en bonus i form af et 

gratis produkt. 

Se produkter og priser på www.aloeveraforalle.dk, og 

bestil på tlf. 97 11 82 76 eller mobil 23 31 11 82 alle hverdage 

efter kl. 16, eller på mail ak@aloeveraforalle.dk. 

claire: 

Torvet 1A, Herning. Der laves 2-3 gange årligt en indkøbsaften, 

hvor der gives rabatter til medlemmer af personaleforeningen. 

MidtjysK FOdbOldGOlF: 

Medlemmer af personaleforeningen får 30% rabat på 

alle faciliteter på Midtjydsk Fodboldgolf, dvs. 70 kr. for 

alle faciliteter pr. dag. Børn under 16 år: 35 kr. 

Medlemmerne må invitere venner og familie med til 

samme pris. 

På kuverten med betaling skrives medlemsnummer. 

Munklindevej 39, 

Munklinde 

7441 Bording 

www.midtjydskfodboldgolf.dk

KajaKsalG.dK: 

Kæret 25, 7400 Herning, http://kajaksalg.dk 

giver ved fremvisning af kort 10% på kajakker og udstyr 

hertil, dog ikke på nedsatte varer. 

dUbUy. dK: 

http://www.dubuy.dk – Er en internetbutik med fokus på 

brugskunst, interiør, tekstiler og livsstilsprodukter. Ved 

at taste rabatkoden: 0209hos på vej gennem kassen, gives 

der automatisk 10% rabat. Rabatten gælder ikke på 

auktionsvarer eller i forvejen nedsatte varer. 

cHanGe i HerninG centret: 

Meld dig ind i Club Change og opnå 10% på alle varer der 

ikke er nedsatte varer. Der gives 50% på alle bh'er, der købes 

i 2010. Du skal tilmelde dig inde i Change i Herning Centret. 

braVO tOUrs: 

Personaleforeningens medlemmer vil have mulighed for 

at benytte sig af Bravo Tours firma tilbud. Der vil 3-8 gange 

om året blive sendt tilbud ud, og bestyrelsen vil formidle 

tilbuddene ud til medlemmerne af personaleforeningen. 

aGerFeld Gl. sKOle: 

Toftvej 15, Agerfeld, 7500 Holstebro, tlf. 97 43 88 50, 

giver 10% rabat på ikke nedsatte varer. Vis kort. 

http://www.agerfeld-gl-skole.dk 

MidtjysK FarVecenter/siGMa serVice center: 

Hammershusvej 2A, 7400 Herning, tlf. 97 21 15 44, giver 

30% rabat på alt sigma maling, samt mellem 20-30% på 

de resterende varer (ruller, pensler mm). Vis kort. 

din bilPartner: 

Din bilpartner Granvænget 12 Herning, 

Din bilpartner Virkelyst 92, Gjellerup 

Shell/Din bil partner Hammerum hovedgade 132, 

Hammerum tilbyder følgende: 10% på alle reservedele. 

I forvejen billigere reservedele. 

Henter bilen på sygehuset om morgenen, og leverer den 

tilbage, når den er færdig senere på dagen. 

Lånebil til 100,00 pr. dag + benzin, når bilen er på værksted. 

De får levering af reservedele 4 gange om dagen 

– så de kan for det meste altid skaffe de reservedele, der 

skal bruges samme dag. 

Billigere timepris i forhold til mærkevareværksteder. 

3 afdelinger, som gør, at de altid har tid til dig. 

Hos Shell i Hammerum tilbydes der billigere vaskekort: 

Vaskekort værdi 500 kr – Tilbydes til 350 kr. 

Lak og luksus værdi 100 kr – 75 kr. 

Betalingsbetingelser: LB. Måned 10 dage netto 

Jannik brogaard Falkenberg – tlf. 20 97 00 10 

Værksted Herning: tlf. 97 22 01 10 

Værksted Gjellerup: tlf. 97 11 85 03 

Værksted Hammerum: tlf. 97 11 65 93 

FalcK laUridsen rejser: 

Vi har lavet en aftale med Falk Lauridsen rejser, hvor 

personaleforeningen modtager gode attraktive rejsetilbud 

1-3 måneder før afrejse. Tilbuddene vil blive sat på 

hjemmesiden, og derefter skal man bare følge følgende 

procedure for at bestille: 

1. Rejserne kan kun bestilles gennem 

Falk Lauridsen rejser på tlf. 70 10 26 88 

2. Rejsetilbuddene gælder kun ansatte og deres familie 

i husstanden. 

3. De tilsendte tilbud kan ikke kombineres 

med andre rabattyper. 

4. For at få opnå rabatterne skal man oplyse 

vores medlemsnummer, når rejsen bestilles. 

Medlemsnummer: 900548. 

Herning aktivitetskalender 2010 

12. oktober: Team teatret “Rain Man” 

30. oktober: Tur til København i Folketinget, 

samt Nørrebro Teater 

17. november: Tur til Englehuset i Ansager 

musik med Helge Engelbrecht 

23. november: Julemarked i “Restoen” 

3. december: Julefrokost i Teaterkælderen 

19. december: Afhentning af årets juletræ 

Læs mere om personaleforeningen i Herning 

på www.perhe.dk 

PeHOc aktivitetskalender 2010 

Holstebro 

29. september Biograftur med spisning 

13. oktober Besøg på TV Midt Vest 

6. november: Vestjysk halvmaraton 

27. november: Juletræsfældning og 

indsamling af pyntegrønt 

5. december: Juletræsfest for PEHOCs 

medlemmers børn 

med ledsager 

10. december: Julefrokost 

2011 

2.-5. juni Vintur til Mosel 

3

34 

Velkommen i Personaleforeningens 

seniorafdeling i Herning 

Har du besluttet at gå på efterløn eller pension, så meld 

dig ind i Seniorafdelingen. Her kan du bevare en vis tilknytning 

til din gamle arbejdsplads og til gamle kolleger, 

ligesom du har mulighed for fortsat at deltage i personaleforeningens 

arrangementer, samt benytte dig af indkøbsafdelingens 

rabattilbud. 

Kontingentet er 200 kr. årligt. 

Seniorafdelingen har i øjeblikket 130 medlemmer. 

Vi holder møde i Restoen den sidste tirsdag i måneden kl 

14.30-16, dog undtaget maj, juni, juli og august. 

aktivitetskalender for 

seniormedlemmer i Herning 2010-2011 

Alle møder foregår i Restoen kl. 14.30 – 16.00. 

Bemærk dog ændringer i oktober og november på grund 

af lokaleproblemer. 

28. september 2010: Foredrag ved sygeplejerske 

Merete Engell fra 

”Læger uden Grænser”. 

25. oktober 2010: Psykolog Inge Damsø 

fra Onkologisk Afdeling fortæller 

om sit arbejde 

kl. 15.00 i Auditoriet indgang N 1 

i kælderen. 

29. november 2010: Anæstesisygeplejerske Tine Birch, 

tidligere alkoholiker, fortæller om 

sit misbrug og om den svære vej 

ud af det. 

7. december 2010: Vores julemøde med julefrokost, 

snaps, julesange, julehygge og 

pakkespil. Husk at medbringe en 

gave til ca. 20 kr. Pris 50 kr. 

Bindende tilmelding 

senest 1. december. 

25. januar 2011: En repræsentant fra Palliativt 

team fortæller om arbejdet, og 

hvordan det har udviklet sig, 

siden vi hørte om det første gang. 

aKtiVitetsUdValGet består aF 

Formand: Henning Pedersen tlf. 9722 1784 

Kasserer: Lykke Refshammer tlf. 2712 2553 

Bodil Lund tlf. 9726 7322 

Ellinor Bach Jørgensen tlf. 9712 9008 

Jenny Riis tlf. 9712 4496 

Vel mødt. Vi glæder os til at se dig! 

Sæsonprogrammet for efterår 2010 er udkommet i september 

2010. 

22. februar 2011: Sygehuspræst Svend Erik Søgaard 

fortæller om sit arbejde og sine 

oplevelser. 

29. marts 2011: Hvad laver de på Arbejdsmedicinsk 

klinik, og kommer der 

noget ud af det? Det fortæller en 

repræsentant fra klinikken om. 

26. april 2011: Sæsonafslutning med god mad og 

vin, forårssange og forårsstemning. 

Bindende tilmelding senest 

mandag den 18. april. 

Til møderne serveres kaffe med brød, ost og pålæg til 

30 kr. pr. person. Til jule- og forårsmødet dog 50 kr. pr. 

person. 

sPørGsMål OG KOMMentarer 

Kan sKe til aKtiVitetsUdValGet: 

Formand: Henning Pedersen tlf. 9722 1784 

Kasserer: Lykke Refshammer tlf. 2712 2553 

Bodil Lund tlf. 9726 7322 

Ellinor Bach Jørgensen tlf. 9712 9008 

Jenny Riis tlf. 9712 4496

Jubilæer 

i Hospitalsenheden vest 

Økonomimedarbejder Lisbeth Buus Lerche, Staben, Holstebro, har haft 40 års jubilæum 

1. juli 2010. Jubilæet blev markeret samme dag i Stabens frokoststue og mødelokale på 

Regionshospitalet Holstebro. 

Ledende lægesekretær Marianne Knudsen, Akutafdelingen, Herning, 

har haft 25 års jubilæum 1. juli 2010. Jubilæet blev markeret samme 

dag i Udvalgsværelse 1 og 2 på Regionshospitalet Herning. 

Sygeplejerske Merri Krogshede Poulsen, Øjenafdelingen, Holstebro, 

har haft 25 års jubilæum 16. juli 2010. Jubilæet blev markeret 25. 

august 2010 i Øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro. 

Sygeplejerske Anna-Grethe Aas Wejlstrup, Brystkirurgisk Afdeling, 

Holstebro, har haft 40 års jubilæum 1. august 2010. 

Jubilæet blev markeret 20. august 2010 i møde- og 

undervisningslokalerne ved A1 på Regionshospitalet Holstebro. 

Bioanalytiker Maren Kjær, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herning, 

har haft 40 års jubilæum 1. august 2010. Jubilæet blev markeret 

9. august 2010 i personalerummet på Klinisk Biokemisk Afdeling 

på Regionshospitalet Herning. 

Udviklingssygeplejerske Ulla Kloster Pedersen, Medicinsk Afdeling, B2 

Herning, har haft 25 års jubilæum 1. oktober 2010. 

Jubilæet blev markeret samme dag i Medicinsk Konferencerum 


Sygeplejerske Dagny Svejstrup Christensen, Medicinsk Afdeling, 

B5 Herning, har haft 25 års jubilæum 1. oktober 2010. 

Jubilæet blev markeret samme dag i Udvalgsværelse 1 og 2 


Kemiker Tove Rask Søndergaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, 

Holstebro, har 25 års jubilæum 27. oktober. 

Jubilæet bliver markeret 12. november 2010 i konferencerummet i 

Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro. 

5

36 

rabataftaler i PeHOc 

Her er nogle af grundene til, 

at mere end 1580 medarbejdere 

på regionshospitalet Holstebro 

er aktive medlemmer af 

personaleforeningen PeHOc 

Q8 

att. Chr. Pilgaard, Herningvej 75, 

7500 Holstebro 

Rabat på brændstof over hele landet 

samt 50% rabat på vask i Holstebro og 

Herning. Trækkes via lønnen. Fyringsolie 

med rabat ved henvendelse til Ian 

Gottlieb. 

Rabat på benzin og diesel bliver afregnet 

på samme måde. Dvs. hvis der er 

priskrig på stationen, vil købet blive afregnet 

enten til vejledende udsalgspris 

minus den aftalte rabat eller til den lokale 

pumpepris – afhængig af hvilken af 

de to priser der er mest fordelagtig for 

kunden. 

HOlstebrO PaVa center 

Joachim Wellersvej 20, 

7500 Holstebro, tlf. 97 42 75 80, 

www.pava-holstebro.dk 

15% rabat på undervognsbehandling 

plus miljø-afgift og moms. 

Oplys om medlemskab ved bestilling. 

PrOFilOPtiK 

Østergade 6, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 03 69, 

Mail: holstebro@profiloptik.dk, 

www.profiloptik.dk 

Kom ind til Profiloptik og se de mange 

spændende briller og solbriller – alle 

Pehoc medlemmer får 10% rabat på 

køb af briller, kontaktlinser og solbriller, 

ved fremvisning af Pehoc-kort. 

KitcHn HOlstebrO 

Gartnerivej 2, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 40 54 53, 

Email: holstebro@kitchn.dk, 

www.kitchn.dk 

15% rabat på køkken, bad, garderobe 

og hvidevarer. Kan dog ikke kombineres 

med øvrige kampagner og tilbud. 

aGerFeld Gl. sKOle 

v/ Birthe Thorup, Toftvej 15, 

Agerfeld, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 43 88 50 

eller på tlf. 28 74 00 91 

Der ydes 10% på køb af tøj. 

HOlstebrO badeland 

Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro, 

www.holstebro-badeland.dk 

Rabataftale ved besøg i svømmehallen. 

10 og 20 turs kort købes i omstillingen. 

Pris: 400 kr./550 kr. Gælder 

3 år. Rabat på Badeland, voksne 50 kr., 

børn 35 kr.Firmaaftale med Holstebro 

badeland. Få 25 min. Massage for 

150 kr. på alle hverdage. Entre til badeland/ 

svømmehal er inkl. i prisen og 

gælder på massage dagen. 

nettO dæK 

Fabriksvej 36, 7600 Struer, 

Tlf. 218 00 238, www.nettodaek.dk 

Ring og få en fordelagtig pris! 

strUer UnderVOGnscenter 

Fabriksvej 11, 7600 Struer, 

tlf. 97 85 05 05, www.tektrol.dk 

10% rabat på undervognsbehandling 

PlUs OFFice 

Lægårdvej 91, 7500 Holstebro 

10% rabat på alt undtagen tilbudsvarer 

og IT-produkter. Vis PEHOC kort 

ved kassen. 

bjarne’s Frø OG Planter 

Bjarne Højlund, Nørlundvej 52, 

7500 Holstebro, tlf. 21 49 99 13, 

www.barney.dk 

Pehoc medlemmer får 10% rabat ved 

køb af frø og planter. Varerne bestilles 

på www.barney.dk. Under betaling 

indtastes koden ”PEHOC2008” og rabatten 

fratrækkes automatisk. 

aUtOcentret a/s – bilUdlejninG 

· Biludlejning 

· Dækcenter 

· Trailercenter 

Fabersvej 110, 7500 Holstebro, 

Tlf. 97 42 13 43, 

mail@autocentret-biludlejning.dk 

www.autocentret-as.dk 

Der gives 7% rabat på leje af bil. 

Vis Pehoc-kort 

lP taGdæKninG 

v/ Lars Peter Nygaard, tlf. 22 44 57 00 

Alt i tagpap, listedækning, tagdækning 

og tageftersyn. Renovering og nybyggeri 

foretages. 

Ring og få et uforpligtigende fordelagtigt 

PEHOC prisoverslag på dit tagarbejde. 

starK 

Hjermvej 1, 7500 Holstebro, 

tlf. 96 10 88 00, 

www.stark.dk/holstebro 

Personaleaftale med STARK. 

Med en personaleaftale hos STARK 

kan der opnås mange fordele: 

· 10% rabat på alle varer, dog er 

tilbudsvarer undtaget, ligesom køb 

under 280 kr. incl. moms pr. 

debitering, ikke udløser rabat. 

· Kontoaftale med rentefri kredit, 

løbende måned + 15 dage. 

· Mulighed for kontant betaling over 

kontoaftalen. 

· Mulighed for gratis levering ved køb 

over 2.500 kr. incl. moms. 

· Specielle tilbud i løbet af året. 

· Mulighed for tilmelding til 

ByggePartner. 

· Mulighed for personlig kundekort. 

· Mulighed for faktura og 

kontoudtog til din mailadresse. 

For at komme med på aftalen skal 

der oprettes en konto hos STARK. Evt. 

spørgsmål til ovenstående kontakt 

Jens Klidsbjerg eller Solveig Hollænder. 

For de medarbejdere der har konto i 

forvejen hos STARK ændres denne til 

ovenstående ordning. 

tOPdanMarK 

att. Jørgen Nielsen, Enghaven 1, 

7500 Holstebro, tlf. 70 13 79 13 

18% rabat og ekstra fordele. Jo højere 

tilslutningsprocent, jo højere Pehocrabat. 

Ring til assurandør Jens Jørgen 

Nielsen. 

HG data OG eleKtrOniK 

Strandbjerggårdparken 25, 

7600 Struer, tlf. 97 85 22 75, 

www.hgdata.dk 

Spørg om pris og opgiv derefter Pehoc 

– medlemskab, så du opnår en fordelagtig 

pris. 

KUMO Møbler 

Gartnerivej 46-50, 7500 Holstebro, 

tlf. 96 11 11 11, www.kumo.dk 

DanBO 10-20%. rabat på ikke nedsatte 

varer. Vis Pehoc-kort.

GUnnars Glas 

Bülowsvej 12, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 41 05 85 

15% rabat på indramning. 

sKala FarVeHandel 

Lavhedevej 26, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 02 50 

10% rabat. Vis dit medlemskort. 

Malerarbejde – spørg om Pehoc-pris i 

forretningen. 

Garant MOrten Gardiner 

Nordvang 11, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 24 44, Mobil nr. 22 36 08 19 

15% på solafskærmning og gardiner. 

10% på alle varer i butikken. 

nørrePOrt estate 

Wine & beer Paradise 

Poul Hancock, Nørregade 54, 

7500 Holstebro, tlf. 97 40 54 54, 

www.estatewine.dk 

Der ydes 10% rabat på køb hos Nørreport 

Estate Wine & Beer Paradise. 

Kig ind til Nørreport Estate Wine – for all 

occasions. Beer Paradise – Byens største 

udvalg i øl. 200 forskellige øl i Gågadens 

hyggeligste kælder. 

scala biOGraFen 

Ved Hallen 15, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 60 60, www.scala-holstebro.dk 

Firmakupon à 65 kr. købes i omstillingen. 

Ved telefonbestilling oplyses, 

at det drejer sig om firmakupon. Film 

med forhøjet billetpris tillægges gebyr. 

lOOP cirKeltræninG, HOlstebrO 

Magnus Kjærs gade 4, Enghaven, 

7500 Holstebro 

lOOP cirKeltræninG, iKast 

Saturnvej 4, 7430 Ikast, tlf. 44 324 324 

www.loopcirkeltræning.dk 

”Den hurtigste vej til en sundere krop.” 

Hos os tager en træning kun 24 min. 

og den starte når du har tid. 

Kom og få en gratis prøvetime! 169 kr. 

pr. måned. 1 kr. i indmeldelsesgebyr 

og absolut ingen binding. 

FleX Fitness 

Gl. Struervej 7, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 41 27 22, www.flex-holstebro.dk 

Ca. 20% på alle medlemskaber. 

Læs mere på deres hjemmeside. 

sPOrtsMaster 

Nørregade 20, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 40 64 88, www.sportsmaster.dk 

Alle Pehoc medlemmer kan få 10% rabat 

på ikke nedsatte varer hos Sportmaster, 

Holstebro mod fremvisning af 

PEHOC kort. 

GardineKsPerten bOteX 

Nørregade 3, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 54 55 

15% på solafskærmning og gardiner. 

10% på alle varer i butikken. 

intersPOrt strUer 

v/ Søren Mortensen, Østergade 25, 

7600 Struer, tlf. 97 85 34 42 

MBT: Træn muskler, forbrænd kalorier 

og beskyt dine led... mens du laver 

noget andet. Under indkøb, på kontoret 

og hjemme. MBT-skoene fungerer 

som et træningsredskab – for hvert 

skridt du tager. Køb MBT-sko hos Intersport 

Struer til -20% 

”KrOP & cOacH” 

v/Ellen Kastberg Hinrichsen, 

Mysundevej 19, 1. sal, 7500 Holstebro, 

tlf. 41 10 94 16 eller pr. mail: 

ellen.kastberghinrichsen@gmail.com 

www.kropogcoach.dk 

Mindfulness – kursusforløb 

Træning i at være til stede i nuet med 

fuld opmærksomhed. Mindfulnessmeditation 

og rolige kropslige aktiviteter, 

bl.a. afspænding. 

· hjælper dig til at stresse af og 

forebygge stress 

· giver dig redskaber til at bringe 

krop og sind i ro – og opbygge 

psykisk overskud 

· giver dig redskaber til 

koncentration, opmærksomt 

nærvær og overblik i hverdagen 

· hjælper dig til at skille væsentligt fra 

uvæsentligt 

Kursusforløb: 8 gange á 2 timer, 

4-6 deltagere 

Tid: (oftest) torsdage kl. 15.45-17.45 

Sted: Krop & Coach, Mysundevej 19, 

1. sal, 7500 Holstebro 

(bemærk ændret adresse!) 

Pris: 275 kr. pr gang. Medlemmer af 

PEHOC får 10% rabat 

Tilmelding til: 

Ellen Kastberg Hinrichsen, Krop & 

Coach, tlf. 41 10 94 16 eller pr. mail: 

rabataftaler i PeHOc 

ellen.kastberghinrichsen@gmail.com 

Næstkommende kursusforløb: start 

torsdag den 4. marts 2010. Herefter 

– ring og hør nærmere om kursusstart. 

Oftest vil der være et kursusforløb 

forår og et efterår. 

Læs mere på www.kropogcoach.dk 

tHOMsen treatMent 

Niels Ebbesensvej 8, 7500 Holstebro 

Tlf. 21 35 94 95, 

www.thomsentreatment.dk 

20% på ansigtsbehandlingerne 

”Den lille luxus” samt 

”Den komplette luxus”. 

10% på AINHOA hudplejeprodukter og 

make-up. 

Fremvisning af PEHOC kort nødvendig. 

dynaMic HOtels 

Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 14 00, 

www.hotelfjordgaarden.dk 

HOtel lynGHeden 

Hedemarken 22, 7200 Grindsted, 

Tlf. 75 31 01 55, www.lyngheden.dk 

I 2010 gives 10% på følgende ophold 

for medlemmer af personaleforeningen 

PEHOC, Region Midtjylland. 

· Weekendophold. 

· Golfophold 

· Wellness ophold 

(Kun muligt på Hotel Fjordgården) 

· Miniferie 

· Nytårsophold 

· Pinseophold 

Private fester: 

Ved booking af festpakker på Hotel 

Lyngheden og Hotel Fjordgården giver 

vi velkomstdrinken. 

Bestillingsbetingelser: 

Rabatsatsen gælder ikke i kombination 

med andre tilbud. 

Ved bestilling skal angives medarbejdernummer, 

samt kode: PEHOC. 

Der tages forbehold for 

prisændringer og ændringer 

i aftalerne. 

Hold dig orienteret på 

www.pehoc.dk 

7

38 

Tekst: Kostkonsulent Hanne Vennevold sahl, restoen 

Inspiration til en lækker frokostmenu: Gourmetsalat med tilbehør af ristet 

kålrabieroe med tranebær og til dessert en trifli med søde bær. Velbekomme! 

Frokostret: Gourmetsalat 

6 PersOner: 

300g. rejer 

50 g. konkylier (pasta, ukogt) 

20 g. løg 

70 g. rød peberfrugt 

80 g. fine ærter 

1 spsk. frisksnittet dild (kan bruges fra frost) 

50 g. rapsolie 

15 g. vand 

10 g. hvidvinseddike 

Lidt salt 

125g. æbler (søde, sprøde og faste) 

Pasta koges dagen før i vand tilsat salt og evt. grøntsagsbouillon, 

marineres med noget af marinaden. 

Løg og rød peber skæres i små tern. 

Dild skylles og snittes. 

Ærter tages fra frost overhældes med kogende vand, 

som hurtigt hældes fra. 

Æbler skæres i ikke for små tern. 

Marinade: 

Olie, vand, eddike, løg i tern, dild og salt blandes og smages 

til efter behag. Alle ingredienser blandes forsigtigt. 

Serveres med lækkert, lunt flute – f.eks. hjemmebagt. 

tilbeHør: 

Ristet kålrabieroe med tranebær 

6 PersOner: 

600 g. kålrabieroe i stave 

35 g. rapsolie 

100 g. friske eller frosne tranebær 

4 g. frisk chili eller efter behag 

20 g. brunt muscovadosukker brun 

½ dl. snittet ramsløg, forårsløg eller purløg 

Lidt groftkværnet peber 

Et drys groft salt 

Tranebær dampes i ovn med muscovadosukker 5-7 min. 

Frisk chili hakkes fint, blandes i de syltede tranebær når 

de tages ud af ovnen. Det hele vendes godt rundt og afkøles. 

Kålrabi skæres i stave, gnides med olie, salt og lidt peber. 

Ristes i ovn ca. 30 min ved 175°, til stavene er gyldne. 

Lige før servering pyntes der med de syltede tranebær 

og snittet ramsløg. 

dessert: 

Trifli med søde bær 

6 PersOner 

500 g. skovbærmix (frost) 

120 g. sukker 

150 g. makrondrys 

500g. græsk yoghurt 

3 dl. piskefløde (til skum) 

2 tsk. vaniliesukker 

90 g. sukker 

Skovbær tages op fra frost, og gives et opkog med sukker 

(der skal ikke tilsættes vand eller jævning). Afkøles. 

Græsk yoghurt røres sammen med sukker og vaniljesukker. 

Flødeskum vendes i, og der smages til. Frugtmix 

fordeles i 6 portionsglas. Makrondrys fordeles over bærrene. 

Øverst fordeles yoghurtcremen. 

Der kan anvendes alle former for bær, friske eller frosne.

TIME OUT ... 

jOUrnalbøFFer Går aldriG aF MOde ... 

Patienten 

var ikke i stand til 

at tage på sig selv 

og sine ejendele. 

Har klaret sig 

uden ilt i sidste døgn. 

En del mundvand, 

som han ikke kan synke 

i denne vagt. Pt. indlagt 

via egen telefon. 

Anfaldet svandt 

efter stesolidbehandling 

af tilkaldt læge. 

Mater har ved 

to foregående fødsler fået 

foretaget sectio på grund af 

tværleje i henholdsvis 

Bangkok og Jerusalem. 

I følge mater skulle der ikke 

hos egen læge være fundet tegn 

på rifter i rectum. 

Født efter ukompliceret 

svangerskab af rhesus positiv 

mater med navlesnor 

en gang om halsen. 

Sund udseende pige 

i fuld pubertet 

(øjenmakeup, øreringe). 

9

Tekst: brian borg andersen 

Hængerøv 

stjæler 

løftebuks? 

Hvis medarbejderne på Intensiv Afdeling ser ud som om, 

de har fået det forkerte ben ud af sengen for tiden, kan 

det skyldes, at afdelingens løftebuks er bortkommet – 

formodet stjålet. En intensiv jagt er indledt, så afdelingen 

kan rejse sig oven på chokket. 

Således udsendte afdelingen et råb om hjælp via mail 

til alle ansatte i Hospitalsenheden Vest – se ovenfor. 

Sådan ser løftebuksen 

ud – Jo, seriøst. 

Sådan ser den altså ud! 

Foto: AP Botved. 

Mange kunne ikke styre 

deres nysgerrighed 

og måtte vide, om den 

afbildede løftebuks var 

et torturinstrument til 

genstridige mandlige 

patienter, eller om den 

kunne bruges til mere 

private intime adspredelser 

– det kunne jo 

være, at nogen havde 

taget den med hjem 

for at prøve af, om det 

var, det den var bedst 

egnet til. 

Faktisk var der også flere, 

som mente at have 

set den i brug et eller 

andet sted. 

Dette forslag viste sig at 

være en blindgyde, da 

den afbildede mistænkte 

var død – og længe savnet 

– på det formodede 

gerningstidspunkt. 

Foto: Revymuseet. 

Alligevel vil Intensiv Afdeling 

gerne takke for den store 

deltagelse i eftersøgningen 

– om ikke andet, så fordi 

de mange svar på e-mailen 

har trukket mundvigene i 

den rigtige retning. 

jaGten FOrtsætter 

Da løftebuksen endnu ikke er blevet fremskaffet, kan man 

kun gisne om hvilke veje eftersøgningen nu vil tage. Skal 

man udspørge alle de hængerøve på hospitalet, som kunne 

tænkes at have brug for en løftebuks, eller skal man lede 

blandt dem, der på det seneste har været en anelse højrøvede? 

Begge kategorier er desværre så omfattende, at Under 

Vesten ikke kan kaste alle sine ressourcer ind i at hjælpe 

med at finde løftebuksen. Men vi stiller gerne vores sider 

til rådighed for en lille jagt på det noget aparte stykke grej. 

Hvor mange løftebukser kan du finde i dette nummer 

af Under Vesten – og på hvilke sider? Indsend dit svar 

senest den 1. november til undervesten@vest.rm.dk 

eller via intern post til Kommunikation, og deltag i lodtrækningen 

om dvd-perler fra den danske filmskat med 

Dirch Passer.

Hent pdf - Hospitalsenheden Vest - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?