Råstofplan 2008 Region Nordjylland

rn.dk

Råstofplan 2008 Region Nordjylland

Råstofplan 2008

Region

Nordjylland


2

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Forord

RÅSTOFUDVIKLING 2008 - REGION NORDJYLLAND

Udgivet december 2008 af:

Regional Udvikling

Plan, Miljø og Infrastruktur

Region Nordjylland

Niels Bohrs vej 30

9220 Aalborg Ø

Telefon 96 35 10 00

www.rn.dk

Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk

Redaktion:

Niels Peter Mortensen

Fotos:

Region Nordjylland

Layout og tryk: Prinfo Aalborg


FoRoRd

En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at planlægge indvinding af råstoffer

i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinjer for, hvor

og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er altså Regionsrådets

udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt,

moler og tørv.

Den nordjyske råstofsektor er storleverandør af råstoffer og byggematerialer til

byggeriet og jordforbedringsprodukter til landbruget. Råstofbranchen spiller således

en betydelig rolle for det nordjyske erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at planen

sikrer, at der er afsat områder, der er store og attraktive nok til at kunne modsvare

vores behov for råstoffer i mange år frem. Men planlægningen skal samtidig sikre

en bæredygtig udvikling, hvor vi tager hensyn til miljøbeskyttelse, beskyttelse af

vandforsyningen, naturen, arkæologiske interesser og så videre.

I arbejdet med råstofplan har Regionsrådet lagt vægt på at finde en god balance

mellem disse interesser. I planen er der udlagt tilstrækkeligt med arealer, men der

er samtidig udarbejdet retningslinjer, der skal sikre, at indvindingen sker i respekt

for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, drikkevand,

landsbymiljøer eller andre boligområder.

Råstofplan har været undervejs i løbet af 2007 og 2008. Der er blevet afholdt en

dialogfase, to offentlige høringer, en supplerende høring og et offentligt møde.

Mange interessenter er blevet hørt og har fremsendt idéer og forslag til planen.

Regionsrådet vil gerne takke for den interesse, der har været, og ikke mindst takke

for de mange konstruktive forslag, vi har modtaget.

Du kan finde meget mere materiale om råstoffer og råstofplanen på regionens

hjemmeside www.rn.dk/RegionalUdvikling/Råstoffer/

Venlig hilsen

Ulla Astmann

Formand for Regionsrådet

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Forord

Ulla Astmann

(Foto: Poul Rasmussen)

3


4

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indhold


RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indhold

INdHoLdSFoRTEGNELSE

1. Indledning ................................................... 7

1.1 Baggrund ............................................................................................... 8

1.2 Ny myndighedsstruktur ................................................................... 9

1.3 Offentlighed om planlægningen .................................................... 9

2. Hovedmål for råstofplanlægningen .............. 13

2.1 Bæredygtig udvikling og effektiv

udnyttelse af råstofforekomsterne ................................................. 14

2.2 Ressourcebeskyttelse.......................................................................... 15

2.3 Transport ............................................................................................... 16

2.4 Forsyningssikkerhed ......................................................................... 17

2.5 Råstofindvinding i nabolaget .......................................................... 19

2.6 Grundvandsbeskyttelse ..................................................................... 19

2.7 Landskabspåvirkning ........................................................................ 21

2.8 Sikring af geologiske profiler ........................................................... 21

2.9 Efterbehandling af råstofgrave ....................................................... 22

2.10 Grave- og efterbehandlingsplaner .................................................. 22

2.11 Genbrugsmaterialer ........................................................................... 23

3. Retningslinier for råstofindvinding ............... 25

4. Miljøvurdering af planen .............................. 35

4.1 Hvad er miljøvurdering ..................................................................... 35

4.2 Indhold i miljøvurderingen ............................................................. 36

4.3 Miljøvurdering ..................................................................................... 38

4.4 Udlæg af grave- og interesseområder ............................................ 39

4.5 Ændringer i retningslinier ............................................................... 40

Bilag ........................................................... 43

- Ressourceopgørelse af råstofforekomsterne i graveområderne..... 44

- Kortbilag ....................................................................................................... 57

5


Kapitel 1

INdLEdNING

Råstofplanlægningen hører under regionerne. Det er i bund og grund en videreførelse

af den kortlægning og planlægning, amterne varetog i sin tid. Planlægningen

skal ifølge vejledningen om administration af råstofloven sikre, at der er

udlagt områder, der kan opfylde behovet for råstoffer i op til 24 år. Ved at udlægge

tilstrækkeligt store områder sikrer regionen, at områderne ikke i stedet bliver

plantet til med skov, bebygget eller andet, der gør, at råstofindvinding ikke kan

lade sig gøre.

Råstoffer er defineret som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem

en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi.

Det er ikke alle råstoffer, det kan betale sig at udnytte. Det kommer an på udbud og

efterspørgsel. De faktorer, der bestemmer, hvorvidt det kan betale sig, kan være:

- aktiviteten i byggebranchen

- større anlægs- og vejarbejder

- den tekniske udvikling hos indvinderne

- størrelsen og beliggenheden af råstofgraveområder

- ejerforhold og landbrugets behov for jord

- prisen på importerede råstoffer og sømaterialer

- transportomkostninger.

Råstoflovens bestemmelser om udarbejdelse af råstofplanen

§ 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning

med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen

og skal omfatte en periode på mindst 12 år.

Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen

og de hensyn, der er nævnt i § 3, fastlægger Regionsrådet overordnede

retningslinier for råstofindvindingen, herunder udlæg af

graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.

Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger

efter § 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven.

Stk. 4. Råstofplanen må ikke være i strid med den regionale udviklingsplan.

Stk. 5. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres

planlægning og administration.

§ 6 a. Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller ændringer hertil

indkalder Regionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet.

Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indledning

Fakta

7


8

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indledning

.

Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på området

og beskrivelse af hovedspørgsmål for den kommende planlægning.

Indkaldelsen sker med en svarfrist på 8 uger.

Stk. 3. Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i offentlig høring

med en frist på 8 uger til at fremsætte indsigelser.

Stk. 4. En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis Miljøministeren

til varetagelse af statslige interesser har modsat sig dette skriftligt

over for Regionsrådet inden udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget

kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem

parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 5. Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den endeligt

vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning

og oplysning om klagefrist. Råstofplanen sendes samtidig til

Miljøministeren samt til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres.

Råstofplanen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 6. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse

med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om

der er behov for justeringer eller revision. På dette grundlag beslutter

Regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan.

Stk. 7. Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan følger

bestemmelserne i stk. 1-6.

Der er en lang række hensyn, som kan og skal tages i forbindelse med råstofplanlægningen.

Nogle af de væsentligste er:

- effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne

- transport

- begrænsninger i råstofindvindingen i forhold til de øvrige interesser i det åbne

land, som nævnt i råstoflovens § 3

- råstofindvinding i nabolaget

- grundvandsbeskyttelse

- landskabspåvirkning

- landbrugets arealbehov

- efterbehandling af råstofgrave

- forsyningsstruktur og udlæg af råstofområder og interesseområder.

1.1 Baggrund

En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at lave en råstofplan for hele regionen.

Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler, kalk og

kridt, tørv og sphagnum samt moler. Råstofplanen afløser råstofplanlægningen i

de tidligere amters regionplaner, som har status af landsplandirektiver.

I råstofplanen for Region Nordjylland skal Regionsrådet på baggrund af en samlet

vurdering af udviklingen i regionen fastlægge de overordnede retningslinjer

for råstofindvindingen i planperioden – det vil sige for perioden 2008-2019. Desuden

skal der udpeges råstofgraveområder, der kan opfylde behovet i to planperioder;

altså for 24 år.


Udgangspunktet for planlægningen er de tre tidligere amters regionplaner, Nordjyllands

Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Derfor har arbejdet med Råstofplan 2008

taget udgangspunkt i de tidligere regionplaners graveområder og retningslinjer.

1.2 Ny myndighedsstruktur

Som led i kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, vedtog Folketinget en

ændring af råstofloven. Det betyder, at administrationen af råstofloven deles mellem

regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Regionsrådet har ansvaret for kortlægning

af råstoffer og planlægning af råstofindvinding. Kommunalbestyrelsen

har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvinding.

Kommunalbestyrelserne er bundet af den regionale råstofplan i den kommunale

planlægning. Når råstofplanen er vedtaget træder den i kraft i stedet for retningslinjerne

i Regionplan 2005. Samtidig er råstofplanen kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag,

når de skal træffe afgørelser om råstofindvinding.

Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven,

men har også sammenhæng med en række andre love, der vedrører råstofindvinding,

og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. råstoflovens § 8 om

samordningspligten.

Det er fortsat Staten, der administrerer råstoffer på havbunden.

1.3 offentlighed om planlægningen

Ifølge loven skulle regionens forslag til den første råstofplan offentliggøres inden

den 1. januar 2008.

Forslaget til råstofplan skal udarbejdes efter råstoflovens §§ 5a og 6a, og proceduren

for udarbejdelse og vedtagelse af råstofplanen er identisk med den tidligere

procedure for udarbejdelse og vedtagelse af regionplaner. Proceduren omfatter

blandt andet to offentlighedsfaser. Når planen er vedtaget, afløser den Regionplan

2005 som gældende planlægning på råstofområdet.

Det betyder, at Regionsrådet, før de kunne skrive et forslag, skulle indkalde idéer,

forslag m.v. til, hvad planen skal indeholde.

For-offentlighedsfasen blev i Region Nordjylland gennemført i perioden 31. maj

til 17. august 2007, og der kom i alt 57 indlæg fra kommuner, organisationer,

statslige myndigheder og ikke mindst fra private firmaer og enkeltpersoner til

planens indhold. Herudfra blev forslaget til råstofplan 2008 udarbejdet.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 18. december 2007 at sende forslaget ud

i 2. offentlighedsfase i perioden 7. januar - 14. marts 2008. I 2. offentlighedsfase

indkom 68 bemærkninger og indsigelser.

En del bemærkninger medførte kun mindre redaktionelle ændringer. I forhold

til retningslinjerne for den kommunale administration af planen medførte hø-

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indledning

9


10

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Indledning

ringen ændringer i forhold til en retningslinje og fire redegørelser for retningslinjer.

Hvis der kommer større ændringsforslag til forslaget på baggrund af en høring,

skal offentligheden have mulighed for at kommentere ændringerne. Derfor besluttede

Forretningsudvalget på sit møde den 9. juni at sende 10 af ændringsforslagene

fra 2. offentlighedsfase i supplerende høring i perioden 20. juni-25. juli,

samt endnu et område den 27. august. Der indkom i alt 27 bemærkninger og indsigelser

i den supplerende høring.

Ved vedtagelsen af planen blev det besluttet at tage fire graveområder og 3 interesseområder

fra forslaget helt ud af planen. Det drejer sig om graveområderne

ved Klim Strand og Drastrup, Try og Grindsted samt interesseområderne ved

Gunderup, Sdr. herreds Plantage og Kvissel. Desuden blev graveområdet ved Hellum

samt interesseområderne ved Søheden Plantage og Rebsenge reduceret i størrelse.

Råstofplanen blev endelig vedtaget på Regionsrådsmødet den 18. november

2008.


Kapitel 2

HovEdMåL FoR

RåSToF-

pLaNLæGNINGEN

Det overordnede mål med planlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik

inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, således som den kommer

til udtryk gennem råstofloven. Dette skal ske med henblik på, at råstofinteresserne

kan indgå på lige fod med de øvrige arealinteresser i udarbejdelse af den

sammenfattende kommuneplanlægning.

Gennem afvejningen af de forskellige interesser opnås, at der fastlægges rammer

for arealanvendelsen med henblik på, at blandt andet råstoflovens formål kan tilgodeses

i den videre planlægning og administration.

Råstoflovens formålsparagraffer

§1. Lovens formål er at sikre:

1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i

en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en

samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,

2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede

areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,

3) en råstofforsyning på længere sigt,

4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og

5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.

§2. Loven omfatter sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende

forekomster. Loven gælder ikke for råstoffer, der er omfattet af lov om

anvendelse af Danmarks undergrund.

§3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes

omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes

udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal

der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse

af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse,

herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser,

en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og

skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed,

fiskerimæssige interesser, ulemper for skibs- og luftfarten samt

ændringer i strøm- og bundforhold.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Fakta

13


14

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Som led i en bæredygtig

udvikling skal råstofforekomsterne

tilstræbes udnyttet

rationelt og anvendes i

forhold til deres kvalitet.

De regionale målsætninger for indvindingen af råstoffer i Region Nordjylland er

blevet til på baggrund af den debat, der har været ført om centrale problemstillinger

i for-offentlighedsfasen til udarbejdelse af Råstofplan 2008. Målene udtrykker

den politik, som Regionsrådet lægger til grund for udarbejdelse af råstofplanen.

I takt med at vi bruger råstoffer fra jorden til byggeri, anlægsopgaver, industri og

jordforbedring i landbruget, vokser problemerne med at finde nye forekomster

med tilsvarende kvaliteter, som dem vi kender i dag. I stedet for at tillade indvinding

i områder med store naturværdier skal de teknologiske muligheder for at

anvende de kendte forekomster optimalt kortlægges og forbedres.

Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store

transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af

sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende

med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler.

For at minimere transporten med de forskellige råstoffer tilstræbes det i planlægningen,

at der, når kvaliteten tillader det, udlægges graveområder med en jævn

geografisk fordeling.

Råstofarterne moler, teglværksler og kalk/kridt indgår i en landsdækkende forsyningsstruktur.

Forarbejdningen af disse råstoffer kræver store investeringer i

produktionsanlæg. Der er derfor behov for, at der udlægges graveområder, så de

virksomheder, der ligger i Region Nordjylland, er sikret så langt frem i tiden, at de

har rimelige muligheder for at foretage investeringer i vedligeholdelse og udvikling

af produktionsapparatet.

Tørv indvindes specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Presset på

de tilgængelige tørveforekomster er blevet øget i de senere år som følge af ønsket

om at bevare større dele af Lille Vildmose til naturgenopretning. Produktionen af

sphagnum er den dominerende på landsplan, og med de seneste reduktioner af

tørvearealerne i nærværende forslag til råstofplan forventes det, at ressourcerne

vil række til en indvinding 10-15 år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan

udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet.

2.1 Bæredygtig udvikling og effektiv udnyttelse

af råstofforekomsterne

Råstofloven har som det første formål, at råstofindvindingen skal ske som led i en

bæredygtig udvikling.

På den ene side er råstofindvindingen en proces således, at når råstofferne er indvundet

et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne

i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. En stor

del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det

samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark

ligger på over 90%. Alligevel erstatter det kun 7% af råstofforbruget.

Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte

råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dår-


lige råstofkvaliteter. Vejdirektoratet valgte således ved anlægget af motorvejene i

Vendsyssel at reducere kravene til det sand, der skulle anvendes under asfalten og

stabilgruslaget. Var kravene ikke blevet reduceret, skulle langt det meste af dette

sand være hentet uden for Vendsyssel. Indpumpet sand fra oprensning af indsejlingen

til Hirtshals blev også anvendt i større omfang ved dette anlægsarbejde.

Et begrænset udbud af råstoffer i en egn vil således fremme brug af alternative

materialer, f.eks. ved anvendelse af en større andel af sand i byggeri og anlæg.

Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie

og elektricitet og dermed et stort bidrag af CO 2 . En god lokal forsyning med råstoffer

kan bidrage til at reducere behovet for transport.

§ 4 i råstofloven giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte regler for råstofforbruget,

men bestemmelsen har kun været brugt i begrænset omfang ved anlæg

af Storebælts- og Øresundsforbindelserne.

Uddrag af råstofloven

§ 4. Miljøministeren kan med henblik på at sikre en ressourceøkonomisk

anvendelse af råstofforekomsterne fastsætte regler om:

1) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved udførelsen

af bygge- og anlægsarbejder,

2) at der ved udførelsen af bygge- og anlægsarbejder skal anvendes affalds-

eller erstatningsprodukter eller ske genanvendelse,

3) mængden og kvaliteten af de råstoffer, der må anvendes ved fremstilling

af industriprodukter,

4) oparbejdning af visse råstofkvaliteter i forbindelse med indvindingen,

og at affalds- eller erstatningsprodukter samt oprensnings- og

uddybningsmaterialer (klapmaterialer) fra det danske havområde

skal nyttiggøres eller genanvendes som råstoffer.

2.2 Ressourcebeskyttelse

Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de

områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde

og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere

kan hindre eller besværliggøre indvinding.

Kommuneplanlægningen - og førhen regionplanlægningen - er med til at afklare

i hvilke områder, råstofindvinding ikke kan foregå. For herefter at afklare råstofinteresserne

i de øvrige områder skal der gennemføres en detaljeret kortlægning

af råstoffernes udbredelse, mængde og kvalitet. Resultatet af kortlægningen skal

herefter afvejes med andre arealinteresser.

I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden

arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse.

Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg

eller skovtilplantning.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Fakta

Arealer, der med stor sandsynlighed

indeholder egnede

råstoffer, skal sikres mod en

anvendelse, der hindrer eller

besværliggør en senere udnyttelse

af råstofforekomsterne.

15


16

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Regionen tilstræber en

forsyningsstruktur, der skal

med virke til en minimering af

transporten af råstoffer.

2.3 Transport

Udviklingen i råstofindvindingen har betydet, at råstofferne indvindes fra stadig

færre, men samtidig større indvindinger. Denne udvikling har betydet en stadig

længere transport af råstofferne. Tidligere kunne fyld- og bundsand ofte hentes i

de små, lokale grusgrave. Mange af disse små indvindinger er i dag lukkede. Derfor

må ”lavkvalitetssandet” ofte hentes de samme steder, som de mere specialiserede

produkter hentes. Disse grave ligger som oftest i større afstand af forbrugsstedet.

Skibstransporter kan være et alternativ til lastbiltransporten, når afstanden mellem

indvindingssteder og forbrugssteder øges. Dette kræver dog, at der bevares

havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Transport med jernbane har

også været nævnt som en mulighed. Dette kræver dogen en infrastruktur, der understøtter

brugen af jernbaner.

Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af

sand/grus/sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det samme gælder forekomsterne

af ler, kalk/kridt, tørv/sphagnum og moler.

De råstoffer, der har de svageste kvalitetskrav, som f.eks. fyld- og bundsikringssand,

udgør ca. 50% af sand/grus/sten-indvindingen. Det er samtidig disse materialer,

der er mest følsomme overfor lange transportafstande.

For at minimere transporten med disse materialer, skal det i råstofplanlægningen

tilstræbes, at der bliver udlagt graveområder med en jævn geografisk fordeling.

Disse skal have en samlet rummelighed, så forsyningen med de råstoffer, der stilles

de svageste kvalitetskrav til, er sikret inden for en rimelig transportafstand.

I beregningerne vil indgå mulighederne for at dække dele af forbruget med bagharp

eller lignende fra produktion af bedre sand/grus/sten-kvaliteter eller med

alternative ressourcer i form af genanvendelse af affaldsprodukter, anvendelse af

klapmaterialer eller indlosning af sømaterialer.

Med hensyn til de øvrige sand/grus/sten-materialer vil forsyningsstrukturen

dække hele regionen. For disse materialers vedkommende er målet derfor, at der i

regionen som helhed udlægges graveområder med en rummelighed, så forsyningen

er sikret i planperioden.


2.4 Forsyningssikkerhed

Den detaljerede råstofkortlægning skal være med til at øge forsyningssikkerheden

med hensyn til råstoffernes mængder og kvaliteter.

Råstofplanlægningen har som mål både at sikre ressourcerne for fremtiden og at

skabe sikkerhed for, at de råstofforbrugende virksomheder - og dermed også samfundet

- kan være forsynet med egnede råstoffer. En rimelig forsyningssikkerhed

kan kun opnås, hvis der til stadighed er egnede arealer til rådighed, der svarer til

behovet for at indvinde råstoffer.

Størrelsen af de arealer, der er behov for, hvis en rimelig forsyningssikkerhed skal

opnås, hænger nøje sammen med kendskabet til forekomsterne. Den detaljerede

råstofkortlægning skal medvirke til at øge kendskabet til udbredelsen, mængden

og kvaliteten af regionens råstofforekomster.

Begrænsninger i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede

naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst

inden for et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes

optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye råstofgrave stige tilsvarende.

Kulturarven er - ligesom råstofferne - en ressource, der ikke kan genskabes. Museerne

anbefaler som regel, at en indvinder får lavet en forundersøgelse efter §§ 25

og 26 i museumsloven. Denne undersøgelse skal betales af indvinder.

Hvis forundersøgelsen viser, at der ikke er fortidsminder, kan arealet frigives til

råstofindvinding. Hvis der findes skjulte fortidsminder, skal disse måske udgraves,

før råstofindvinding kan gå i gang. Virksomheden kan så justere sin graveplan

i forhold dertil. Mens der graves på en anden del af matriklen, kan museet foretage

sine undersøgelser. Såfremt indvinder vælger at afstå fra en frivillig arkæologisk

undersøgelse, og man efterfølgende finder fortidsminder, skal arbejdet standses i

den periode, museet foretager sin undersøgelse.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Udlæg af graveområder i

råstofplanen skal være så

store, at forsyningen er sikret

i planperioden.

De udlagte arealer til råstofindvinding

skal være fri for

væsentlige konflikter med

andre interesser.

Regionen tilstræber at være

på forkant med kortlægningen

af råstofforekomsterne,

så der er tilgængelige ressourcer

af passende kvalitet og

mængde i forhold til behovet.

17


18

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt

skove kan ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning

er der i nogle områder indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper

og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der

er til hinder for en optimal råstofudnyttelse.

Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg

og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne

gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger,

naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven,

naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår

om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende,

at man mener, at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte

områder.

Landbrugets behov for arealer har i de senere år betydet en intensiv handel med

landbrugsejendomme. Mange landbrugsejendomme har også svært ved at afstå

jord til råstofindvinding på grund af reglerne om harmonikrav i forbindelse med

husdyrhold. Prisen på de råstofholdige arealer er derfor stigende.

Der er igennem en årrække sket en udvikling i retning af at stille stadig større krav

til kvaliteten af sand/grus/sten-materialer - specielt de materialer, der anvendes til

videreforarbejdning. Denne udvikling vil med al sandsynlighed fortsætte og vil

komme til at omfatte de fleste områder for anvendelse af sand/grus/sten. Derfor

er det især vigtigt at være på forkant med den mere detaljerede kortlægning af

sand/grus/sten-forekomsterne.

De udlagte graveområder skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser.

Dette er vigtigt både af hensyn til indvindere og naboer, men også for bedre

at varetage beskyttelsen af natur, miljø og rent drikkevand. Det vil samtidig være

med til at fremme graveaktiviteten i området, da indvinderne bedre vil kunne

foretage en langsigtet planlægning af deres virksomhed.

Inden for de udlagte graveområder vil en indvinder som hovedregel kunne forvente

at få en tilladelse til at indvinde råstoffer på vilkår, der er tilpasset de lokale

forhold omkring det aktuelle sted.


2.5 Råstofindvinding i nabolaget

Danmark er tæt befolket, men udviklingen i landbruget har betydet, at stadig

flere af de tidligere landbrugsejendomme anvendes til beboelse uden tilknytning

til landbruget.

Råstofindvindinger varer ofte forholdsvis længe og inddrager større arealer. Det

betyder, at de til tider kan være til stor gene for omgivelserne i den periode, indvindingen

foregår.

I de enkelte gravetilladelser skal der være vilkår der begrænser støj og støv samt

eventuelt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde eller beplantning.

De maskiner og den teknologi, der bruges, er generelt blevet mere støjsvage.

En af de væsentligste gener i dag er transporten til og fra gravene, som ofte foregår

gennem mindre landsbyer og på små veje.

Omhyggelig planlægning med anlæg af alternative transportveje ud af området

og planlægning af indvindingen, så de mest generende aktiviteter ligger på størst

afstand af beboelser, kan medvirke til at minimere generne for naboerne.

Større afstande til beboelser betyder på den anden side, at større råstofressourcer

ikke bliver udnyttet.

Udlægning af graveområder er foretaget på en måde, så arealerne forventes at

kunne dække behovet med råstoffer af forskellig kvalitet i planperioden til både

nærområdet, fjernere områder og til virksomheder, hvor råstofferne indgår i fremstilling

af produkter.

En samling af indvindingerne i de udlagte regionale råstofområder vil kunne

medvirke til at mindske generne for omgivelserne. Dette skyldes, at løsning af

transportproblemer, tilrettelæggelse af indvinding og forarbejdning af råstoffer

og lignende vil kunne tilrettelægges bedre, når investeringerne i disse ting har

mere langsigtet betydning.

Samtidig kan efterbehandlingen og anvendelsen af det enkelte areal efter afsluttet

indvinding indgå i en større sammenhæng. Det vil ofte medføre en større og

bedre helhed i efterbehandlingen. Det kan også betyde en større variation i anvendelsen

og en bedre tilpasning af arealet til omgivelserne.

2.6 Grundvandsbeskyttelse

Store dele af de bedste sand/grus/sten-forekomster, der i dag udnyttes, ligger i

områder, hvor grundvandet dannes. I Regionplan 2005 er der udpeget områder

med særlige drikkevandsinteresser, der skal beskyttes af hensyn til den nuværende

og fremtidige drikkevandsforsyning.

Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser

i såvel planlægningen som i den praktiske håndtering af konkrete sager. Dette

kan i sagens natur ikke undgås.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Indvinding af råstoffer skal

foregå i de i råstofplanen

udlagte graveområder.

Råstofindvindingen må ikke

medføre forurening af vort

vandmiljø.

19


20

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler.

Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra

landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker

normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning

af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko.

Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af

forbudet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag,

der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er

det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for

grundvandet.

Den normale efterbehandling af råstofgrave har også i områder med særlige drikkevandsinteresser

været til jordbrug. For de grave, der er placeret i disse områder

er der behov for, at arealet fremtidig får en anvendelse, som ikke medfører en forurening

af grundvandet.

Grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening, når de beskyttende

jordlag over magasinet fjernes.

Der sker typisk det ved en indvinding af sand, grus og sten, at den beskyttende

kappe af muld og overjord (f.eks. lerblandet sand) fjernes og lægges i depoter til

brug for efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til

2 meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved

efterbehandlingen.

Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets

beskyttelse være reduceret betydeligt. I mange tilfælde vil der næsten ingen beskyttelse

være, fordi overjordsmængden er ringe.

Det medfører større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler

til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde

andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet.

I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet

ved råstofindvinding. F. eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden

næsten urørt.

Forholdet mellem sikring af grundvandet og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding

kan derfor ikke behandles efter generelle kriterier, men må bedømmes

konkret i det enkelte tilfælde.


2.7 Landskabspåvirkning

Mange landskaber bærer spor efter intensiv råstofindvinding særligt op gennem

60’erne og 70’erne. På baggrund af 60’ernes byggeboom blev råstofloven vedtaget

i 1972.

Siden har det været et mål at koncentrere indvindingen i færre og større felter og

indskrænke de åbne grave af hensyn til landskabsoplevelsen. De mest kuperede og

geologisk interessante områder er i dag beskyttet gennem regionplanlægningen.

Dog har man fundet det uomgængeligt, at der f. eks. graves tørv i Vildmoserne og

moler på Mors.

Mange af de gamle grave står i dag som attraktive naturoaser i et ellers monotont

landbrugsland, og nogle af dem indeholder åbne geologiske profiler, hvor man

kan høste værdifuld information om Danmarks geologi.

2.8 Sikring af geologiske profiler

Tidligere tiders mange små råstofgrave betød, at der overalt i landskabet fandtes

små og store profiler, hvor geologien kunne studeres. I de senere år er udviklingen

gået henimod færre og større råstofgrave. Det har blandt andet medført, at der er

blevet færre geologiske profiler.

Tilskridning, overgroning, deponering af affald og udjævning af skrænterne har

medført, at en række klassiske studielokaliteter ikke længere er tilgængelige. Denne

udvikling har ikke blot betydning for forskningen men i nok så høj grad for de

pædagogiske muligheder i folkeskolen og gymnasiet.

Flere åbne geologiske profiler kan, som vi har set det i molergravene på Mors eller

kridtgrave omkring Aalborg, give adgang til repræsentative lokaliteter, der i

sammenhæng kan give overblik over egnens geologiske dannelse i meget bredere

omfang, end det er tilfældet i dag.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Efter råstofindvinding skal

området efterbehandles, så

der ikke efterlades skæmmende

ar i landskabet. Geologisk

interessante profiler i gravene

skal søges sikret for

eftertiden.

21


22

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Arealer med tilladelse til at

indvinde råstoffer skal efterbehandles

etapevis/løbende,

så de hurtigst muligt kan

overgå til andre formål.

Et vigtigt bidrag til denne opgave kan komme fra råstofsektoren i forbindelse med

tilrettelægningen af efterbehandlingen med henblik på at lade profiler stå åbne.

Ved denne form for efterbehandling skal der træffes aftaler med ejeren om at sikre

offentlighedens adgang til profilet, og om hvem der står for vedligeholdelsen

gennem jævnlige oprensninger, så profilet ikke dækkes til og forsvinder. Det må

samtidig sikres, at de åbne geologiske profiler ikke må skæmme landskabet eller

udgøre en sikkerhedsrisiko ved sammenstyrtning.

2.9 Efterbehandling af råstofgrave

Traditionelt er råstofgrave i stort omfang overgået til jordbrugsmæssig anvendelse

efter endt indvinding. Efterbehandlingen har været fokuseret på at opnå de

bedste dyrkningsbetingelser.

I de senere år er konflikten mellem landbrugets dyrkningsformer og sikringen af

rent drikkevand vokset. Det er ikke længere nok at koncentrere sig om den fysiske

efterbehandling. Arealernes efterfølgende anvendelse har fået stadig større betydning

for efterbehandlingen.

Efterbehandling til naturformål med udvikling af spændende biotoper eller lignende

vil dog normalt være en undtagelse og forudsætte en konkret faglig vurdering

af behovet og den måde, det skal foregå på. Det må samtidig sikres, at det

efterbehandlede område ikke skæmmer landskabet, og at skrænter ikke udgør en

sikkerhedsrisiko ved færdsel i området, f.eks. ved sammenstyrtning.

2.10 Grave- og efterbehandlingsplaner

Når kommunen giver tilladelse til råstofindvinding, stilles der nogle vilkår om,

hvordan et areal i hovedtræk skal se ud, når efterbehandlingen er afsluttet. Disse

vilkår er stillet på baggrund af blandt andet kommuneplanen eller den råstofplanlægning,

der gælder for området.

På baggrund af dette skal ansøgeren udfærdige en grave- og efterbehandlingsplan

for det ansøgte indvindingsområde. Efterbehandlingsplanen består af en tekstdel

og kortbilag. I teksten beskrives mere detaljeret nogle af de forhold, der er illustreret

på kortbilaget. Målene for efterbehandlingen beskrives, og hvordan de nås

fortælles i store træk.

Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske

ud fra en samlet vurdering af interesserne i området. Jordbrugsformål vil fortsat

være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer.

Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder,

hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor.


2.11 Genbrugsmaterialer

Råstofindvinding skal i videst muligt omfang erstattes af genbrugsmaterialer eller

oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havneindløb og sejlrender. Dette

skal medvirke til at udnytte de tilgængelige råstofressourcer bedre, herunder at

spare så meget som muligt på de naturbundne ressourcer som led i en bæredygtig

udvikling.

Tegl, beton og asfalt, der er de mængdemæssigt største fraktioner af bygge- og

anlægsaffald, oparbejdes ved knusning på enten stationære eller mobile knuseanlæg.

Til nogle formål, som f.eks. havneudvidelser m.v., kan materialerne dog

anvendes uden forudgående oparbejdning.

Genbrugsmaterialer er fritaget for råstofafgift, som for tiden er 5 kr/m³.

Materialer, der pumpes op fra sejlrender og havneindløb sejles ofte til havs og

klappes på større dybde. Mange af disse materialer er anvendelige som erstatning

for indvundne råstoffer. F. eks. er der anvendt store mængder sand fra havneindsejlingen

i Hirtshals til opbygning af Hirtshals-motorvejen, og Aalborg Portlands

Cementfabrik anvender store mængder sand fra blandt andet Hals Barre til cementproduktionen.

Flere af disse materialer kunne udnyttes, hvis det blev gjort systematisk.

Også disse materialer er fritaget for råstofafgift.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen

Naturbundne råstoffer skal i

videst muligt omfang erstattes

af affaldsprodukter/genbrugsmaterialer,

hvis de fornødne

mængder er til rådighed.

23


24

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Hovedformål for råstofplanlægningen


Kapitel 3

RETNINGSLINIER

FoR RåSToF-

INdvINdING

Retningslinie 1

anvendelse af graveområder

Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges

for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse.

Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne

for den fremtidige arealanvendelse i området.

Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under

grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til

indvinding under grundvandsspejlet kan gives på baggrund af en konkret

vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene.

Redegørelse

Retningslinien præciserer hensynet til, at den udpegede råstofressource skal kunne

udnyttes. Retningslinien åbner på den anden side mulighed for, at der kan

planlægges for anden arealanvendelse i et graveområde, når de anvendelige råstofressourcer

er udnyttet.

Retningslinien er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug

og fiskeri.

Råstofindvinding under grundvandsspejlet skal også vurderes i forhold til de

kommende vand og Natura 2000 planer, når de er vedtaget.

Administrativt

Inden for råstofplanens graveområder er kommunerne forpligtet til at meddele

tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser,

herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper m.v. Der kan ske mindre

justeringer ved afgrænsning af råstoftilladelser i forhold til graveområdernes afgrænsning.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

25


26

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

Retningslinie 2

anvendelse af interesseområder

Interesseområderne består dels af områder, hvor den endelige afvejning af

råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels

af områder, hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens

rækkevidde.

Indenfor de i råstofplanen udlagte interesseområder må der ikke planlægges

for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse

Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først finde sted, når

der er vedtaget et tillæg til råstofplanen med afgrænsning af råstofområdet.

Redegørelse

En række råstofholdige arealer er ikke med denne planlægning endeligt afvejet.

Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning

eller ændret anvendelse sker udlæg til formål, der på sigt vil kunne forhindre en

råstofudnyttelse.

Det drejer sig for det første om arealer, hvor store og betydningsfulde råstofforekomster

ligger, hvor der tillige findes store miljø- eller naturinteresser. I disse områder

er der behov for en mere detaljeret afvejning inden en eventuel råstofindvinding

kan komme på tale. Det er regionens mål, at disse arealer skal være afvejet,

så den endelige afgrænsning kan indgå i den revision af råstofplanen, der skal

foregå i 2011:

- Søheden Plantage, Brønderslev Kommune

- Gøttrup Rimme, Jammerbugt Kommune

- Sønder Onsild, Mariagerfjord Kommune

- Hjardemål, Thisted Kommune

For det andet er der tale om arealer, hvor der er gode formodninger om, at der er

råstofforekomster, men hvor kortlægning skal medvirke til at foretage den endelige

afgrænsning. Disse undersøgelser skal ligeledes gennmeføres, så forslag til

graveområde er klar til revisionen af råstofplanen i 2011:

- Ejerslev/Skarrehage, Morsø Kommune

- Blære, Vesthimmerlands Kommune

- Hellum, Brønderslev Kommune

- Ågårdsskov/Fjerritslev, Jammerbugt Kommune

- Hurup, Thisted Kommune

Endelig er der for det tredje arealer, hvor indvinding af råstoffer først vil skulle

foregå på et senere tidspunkt. Disse arealer er omfattet af en anmeldt ret til indvinding

efter 1972-lovgivningen, som betyder, at indvinderen har en ret til indvinding

frem til 2028:


- Kridtindvinding ved Sejlflod, Aalborg Kommune

- Indvinding af ler ved Sindrup, Thisted Kommune

- Indvinding af ler ved Rebsenge, Brønderslev Kommune

- Indvinding af ler ved Sundby, Morsø Kommune

Administrativt

Udlæg af interesseområderne vil betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse

til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges,

om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling

til om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål.

Der vil ikke blive givet samtykke til gravetilladelse inden for interesseområderne,

før de fornødne undersøgelser foretaget, og der er vedtaget et tillæg til råstofplanen,

der overfører området til graveområde.

Retningslinie 3

Indvinding uden for graveområder

efter samtykke fra Regionsrådet

Ansøgning om råstofindvinding uden for de udlagte graveområder kan

normalt ikke imødekommes. Hvor indvindingen har et begrænset omfang

såvel i areal som i tid, og hvor andre arealinteresser ikke taler imod, kan

der gives tilladelse til mindre udvidelser af eksisterende indvindinger eller

kortvarige tilladelser i forbindelse med helt konkrete anlægsprojekter.

Før der kan gives tilladelse til indvinding uden for graveområderne, skal

Regionsrådet give samtykke dertil.

Redegørelse

En ny råstofindvinding i et område vil altid påvirke det område, den skal ligge i.

Regionsrådet vil derfor altid se på, om det fornødne planmæssige grundlag er til

stede, før en ny råstofgrav skal åbnes i et område. Derfor vil der i de fleste tilfælde

skulle udarbejdes et tillæg til råstofplanen, før en ny grav kan åbnes.

Undtagelsesvis kan regionen give samtykke til indvinding uden for de udlagte

graveområder. Disse situationer kan være:

- At en eksisterende indvinding kun mangler få års aktivitet, inden gravningen er

endelig afsluttet

- At en mindre udvidelse af gravningen uden for et eksisterende råstofområde vil

betyde en bedre udnyttelse af forekomsten eller en bedre efterbehandling af graven

- At der ved større anlægsarbejder findes forekomster af sand af lav kvalitet, som

vil medføre en væsentlig reduktion af transportbelastningen i forhold til anlægsarbejdet.

Indvindingen skal i sådanne tilfælde være begrænset tidsmæssigt

til kun at omfatte den periode, som anlægsarbejdet er i gang

- At der er tale om mindre forekomster af rødbrændende ler, hvor indvindingen

kun i ringe grad påvirker de landskabelige, jordbrugsmæssige eller biologiske

interesser

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

27


28

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

Administrativt

Såfremt ansøgning om råstoftilladelse vedrører et areal uden for de udlagte graveområder,

skal Regionsrådet give samtykke. Inden kommunalbestyrelsen forelægger

sagen for Regionsrådet, skal ansøgningen være fuldt belyst, de fornødne

undersøgelser foretaget, og kommunalbestyrelsen skal have vurderet, at tilladelse

kan gives uden at tilsidesætte andre interesser.

Retningslinie 4

Miljøhensyn ved råstofudnyttelse

Indvinding af råstoffer og efterbehandling af råstofgrave skal afpasses

efter indvindingsmetode og råstofart, på en måde så indvindingen indskrænkes

mest muligt i såvel areal som tid. Indvinding og efterbehandling

skal tilrettelægges, så hensynet til jordbrugs-, miljø- og naturinteresser varetages

på forsvarlig vis. De interesser, der skal tages hensyn til er nævnt i

råstoflovens § 3.

Redegørelse

Regionsrådet lægger vægt på, at indvinding af råstoffer foregår, så der opstår færrest

muligt gener.

Råstoflovens § 3 lyder:

§ 3. Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes

omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse samt tages

erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse

og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser,

naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige

interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige

interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser,

ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold.

Det er i samfundets interesse, at der konstant er aktivitet i en råstofgrav. Dermed

kan behovet for råstoffer dækkes fra færrest mulige råstofgrave eller indvindingsarealer.

Samlet medfører det både færre gener fra graven, og samtidig betyder det,

at et areal hurtigst mulig kan overgå til anden anvendelse.

Med hensyn til råstofarterne jordbrugskalk og sphagnum kræver indvindingsteknikken,

at relativt store arealer er åbne for indvinding.

Retningslinie 5

Grundvandsbeskyttelse

Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening

både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave.

Særlige beskyttelsesforanstaltninger skal foretages i områder

med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene

vandværker.


Redegørelse

Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages i regionplan 2005. Regionplanernes

retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser afløses

af de kommende vand og natura 2000 planer, når disse vedtages i 2009.

Der er i dag ofte sammenfald mellem råstof- og vandindvindingsinteresser. Dette

kan i sagens natur ikke undgås. I områder med særlige drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande til almene vandværker gælder det om at undgå, at de efterbehandlede

råstofgrave efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening

af grundvandet.

Anvendelse, som kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug,

intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning

og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse

og forurenende ledningsanlæg.

Ved valg af de fremtidige anvendelser, vil der i alle tilfælde skulle opstilles vilkår

for arealernes drift såsom forbud mod anvendelse af gødning og pesticider og

krav til arealernes plantedække.

Under disse forudsætninger kan der blive tale om anvendelse til:

- Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt.

- Tilplantning med skov

- Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb

af dræn og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis

gødnings og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer.

- Naturarealer uden anden anvendelse.

Administrativt

Beskyttelsen sker ved, at der i alle tilladelser til ny indvinding af råstoffer i områder

med særlige drikkevandsinteresser stilles vilkår om arealets fremtidige anvendelse

i overensstemmelse med det oven for nævnte.

I særlige tilfælde vil vilkårene kunne frafaldes, så området igen kan overgå til almindelig

anvendelse uden restriktioner. Det gælder de steder, hvor indvinderen

kan påvise, at de geologiske forhold er sådan efter endt indvinding, så grundvandet

er forsvarligt beskyttet.

Det kan enten ske ved forundersøgelser eller gennem det kendskab til forholdene,

som opnås under indvindingen.

Ved fornyelse af tilladelser skal det konkret tages op og tilstræbes, at arealets

fremtidige anvendelse pålægges tilsvarende restriktioner.

Ved eksisterende tilladelser, som ikke står over for en fornyelse, skal det vurderes,

om der skal iværksættes en ”handlingsplan” for at få ændret den fremtidige anvendelse.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

29


30

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

Retningslinie 6

Efterbehandling og arealanvendelse efter indvinding

Arealer med tilladelse til at indvinde råstoffer skal efterbehandles etapevis/løbende,

så de hurtigst mulig kan overgå til andre formål.

Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdigafgravede

arealer i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande

til almene vandværker efterbehandles til rekreative formål, naturformål,

ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skovdrift, der ikke udgør

nogen forureningsrisiko.

Hvor der graves under grundvandsspejl, skal der altid efterbehandles til

natur eller rekreativ anvendelse.

Redegørelse

Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages i regionplan 2005. Regionplanernes

retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser afløses

af de kommende vand og natura 2000 planer, når disse vedtages i 2009.

Det er i alles (indvindere, naboer, samfundet m.m.) interesse, at efterbehandlingen

begynder så tidligt som muligt i den enkelte etape og sker løbende, så der

ikke er større arealer åbne for gravning af råstoffer end nødvendigt. Derved bliver

efterbehandlingen mest målrettet.

Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske

ud fra en samlet vurdering af interesserne i området. Jordbrugsformål vil fortsat

være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer.

Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder,

hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor.

Færdigudnyttede råstofgrave bør som udgangspunkt efterbehandles til jordbrugsformål,

medmindre en anden anvendelse er fastsat i forbindelse med behandling

af ansøgning eller ved konkret, forudgående planlægning for den enkelte råstofgrav

og efter afvejning af relevante hensyn.


Retningslinie 7

Tilførsel af jord til råstofgrave

Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere

råstofgrave er ifølge jordforureningslovens § 52 forbudt.

Regionsrådet kan under visse betingelser give dispensation fra forbudet.

Redegørelse

Tilførsel af jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave er fra den 1. januar 1998

forbudt. Forbudet, som er en del af jordforureningsloven, indeholder en mulighed

for Regionsrådet til at give dispensation fra forbudet. Ingen jord er helt ren, da der

f. eks. kan være forurening fra udbringning af gødningsstoffer eller pesticider,

nedbrydningsprodukter fra brug af pesticider og andre stoffer, som er vanskelige

at erkende. Hertil kommer risikoen for ikke opdagede forureninger i den tilførte

jord.

Jord fra byområder, fra vejarealer, fra opgravninger, hvor der har været kloakeret,

eller fra arealer, som har været anvendt til formål, der kan have medført en forurening

af undergrunden, gives der som hovedregel ikke dispensation til.

Der tillades ikke tilført jord til råstofgrave fra arealer, der er med i regionens registre

over forurenede og muligt forurenede områder. Jord fra arealer, der har været

anvendt til formål, hvor historikken godtgør, at der kan være risiko for forurening,

skal nærmere undersøges f. eks. ved analyser.

Hvert enkelt jordparti, der ønskes tilført en råstofgrav, skal vurderes. Region

Nordjyllands praksis ved vurdering af dispensationsansøgninger er, at der kun

må tilføres jord til råstofgrave, hvor der ikke er risiko for forurening af indvindingsanlæg

eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning,

og andre tilsvarende miljømæssige forhold ikke taler imod.

En forudsætning for en dispensation er også, at jorden kan placeres i graven uden

landskabelige problemer.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

31


32

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Retningslinier for råstofindvinding

Retningslinie 8

Særlige retningslinier for enkelte områder

En række områder er behæftet med særlige retningslinier, og disse opretholdes

i nærværende retningslinie for følgende områder:

For det på figur 3.8.1 viste regionale råstofområde sydvest for Øster Hornum

i Rebild Kommune gælder, at gravetilladelse udenfor 1. etape tidligst

kan meddeles i 2013.

For det regionale råstofområde ved Vust i Jammerbugt Kommune skal indvindingen

ske i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts og ikke i ferieperioder

og på helligdage. Råstofindvinding må ikke ske nærmere end 150

meter fra beboelsesbygninger. De afgravede arealer skal være efterbehandlet,

når indvindingsperioden slutter.

Figur 3.8.1 Etapedeling i graveområdet ved Øster Hornum


34

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen


Kapitel 4

MILjøvuRdERING

aF pLaNEN

Miljøvurdering af råstofplaner skal udarbejdes ifølge lov om miljøvurdering af

planer og programmer. Heri kræves en miljøvurdering af planer, der fastlægger

rammer for arealanvendelse, hvilket er tilfældet med råstofplanen. Miljøvurderingen

skal enten foretages i et selvstændigt dokument eller sammen med råstofplanen.

Miljøvurderingen kan ses på regionens hjemmeside på www.rn.dk/RegionalUdvikling/Råstoffer/.

Formålsparagraf for lov om miljøvurdering af planer og programmer

§ 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at

der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse

kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Hensigten med en miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at

sikre, at miljøhensyn medtages i fysisk planlægning. I dette tilfælde sker det ved

at miljøvurdere, om en plan eller program kan have væsentlig indvirkning på miljøet

ved gennemførsel. Det er således obligatorisk, at en miljøvurdering skal foretages,

og det er samtidigt i fuld overensstemmelse med råstofloven, hvis formål ,

udover planlægning for indvindingen af råstoffer, er at understøtte en bæredygtig

udvikling.

4.1 Hvad er en miljøvurdering

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og særligt i vejledning om lov

om miljøvurdering af planer og programmer gennemgås procedurer for en miljøvurdering.

Procedurerne heri giver et vist spillerum for hver plan eller program til

at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt at medtage i en miljøvurdering. Dog er der

visse emner, der skal berøres for en korrekt udført miljøvurdering. Dette er uddybet

i lov om miljøvurdering af planer og programmers bilag 2. Disse er:

- Virkning på miljøet

- Væsentlighed af virkningen på miljøet

- Afbødende foranstaltninger

Påvirkningen af miljøet skal afdækkes og vurderes i sammenligning med alternativer.

Et såkaldt 0-alternativ skal som et minimum indgå i denne sammenligning.

0-alternativet er den situation, hvor råstofplanen ikke gennemføres, og hvor man

derfor ser på en fremskrivning af den nuværende udvikling i miljøtilstanden eller

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

Fakta

35


36

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

en status quo for denne. For råstofplanen er dette alternativ dog ikke relevant, da

råstofloven medfører, at en råstofplan skal udarbejdes.

I denne miljøvurdering opfattes en uændret videreførsel af regionplanerne for

Nordjyllands, Viborg og Århus amter (landsplandirektiverne) derfor som 0-alternativet.

Miljøvurderingen vil derfor have som særligt udgangspunkt at beskrive

de miljømæssige konsekvenser af de planændringer, der er i forhold til den tidligere

regionplanlægning. I tilfælde af, at der er foreslået reduktioner i de hidtidige

graveområder er der dog tillige behov for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser

af disse ændringer.

Væsentligheden af virkningerne på miljøet vurderes, og det afgøres, om disse fordrer

ændringer i råstofplanen. Afbødende foranstaltninger handler således om at

undgå, minimere eller kompensere for negative virkninger på miljøet.

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer § 7, stk. 2, skal detaljeringsgraden

for miljøvurderingen følge detaljeringsgraden for de planer og programmer,

den foretages på. Detaljeniveauet for beskrivelse og analyse afhænger

derfor af planen eller programmets sigte, og da råstofplanen er et strategisk dokument

med fokus på overordnede betragtninger, skal en miljøvurdering bære

præg heraf.

Råstofplanen indgår ikke i direkte sammenhæng med øvrige planer, programmer

og strategier. Men det vurderes, at råstofplanen ikke strider mod hverken den regionale

udviklingsplan, internationale, nationale eller regionale miljøbeskyttelsesmål

og -planer. Derudover er råstofplanen udarbejdet i samarbejde med både

kommunerne, repræsentanter for branchen og andre relevante interessenter.

4.2 Indhold i miljøvurderingen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og råstofloven fastlægger, at det

brede miljøbegreb anvendes som retningsgivende for miljøvurderingen, og dette

dækker over følgende faktorer:

- biologiske mangfoldighed,

- befolkningen,

- menneskers sundhed,

- fauna,

- flora,

- jordbund,

- vand,

- luft,

- klimatiske faktorer,

- materielle goder,

- landskab,

- kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt

- arkitektonisk og arkæologisk arv.

At vurdere disse miljøfaktorer er derfor en naturlig del af en råstofplan og det

arbejde, der foretages i udpegningen af egnede graveområder.


Udover de ovennævnte miljøfaktorer indgår ligeledes informationer, som er indhentet

på anden vis. For råstofplanen drejer dette sig blandt andet om de emner, som er

blevet fremført ved høringer og gennem dialog direkte med Region Nordjylland.

Det er sigtet med denne miljøvurdering at vurdere de indkomne forslag til råstofplanen.

Derfor tager miljøvurderingen sit udgangspunkt i de to offentlighedsfaser,

der gav 57 indlæg med bemærkninger til planens indhold i foroffentlighedsfasen

og 68 bemærkninger i 2. offentlighedsfase samt yderligere 27 bemærkninger

i forbindelse med de supplerende høringer.

De indkomne bemærkninger behandler flere emner, hvor de, som har relevans for

en miljøvurdering, er vist her:

Generelt

- Forhindre at områder med væsentlige fortidsminder udpeges til graveområde.

- Tværfaglig sigte ved at inddrage de tidligere amters regionplaner samt naturpolitik.

Transport

- At der så vidt muligt bliver udlagt regionale graveområder med en jævn geografisk

fordeling, så transporten mindskes.

- Transportveje og trafikgener i indvindingsområderne skal indgå i vurderingsgrundlaget

for nye graveområder.

- Boliggener fra transport mindskes.

Råstofindvinding i nabolaget

- Støj og støv kan minimeres gennem minimumsafstande og ændrede tilkørselsforhold

til råstofgrave.

Grundvandsbeskyttelse

- At der ikke foretages indvinding under grundvandsspejlet i områder med særlige

drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande.

- Indvinding i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande

begrænses.

Landskabspåvirkning

- Landskabelige forhold bør indgå som kriterium for udlæg af graveområder på

samme niveau som andre kriterier.

Landbrugets arealbehov

- Store sammenhængende graveområder kan påvirke landbrugsstrukturen over

lang sigt, da det mindsker de mulige arealer for f.eks. udbringning af husdyrgødning.

Efterbehandling af råstofgrave

- Resultatet af god efterbehandling kan skabe en forbedret naturoplevelse og

–sammensætning.

- Minimumskrav til efterbehandling af råstofgrave med plantedække.

- Efterbehandling kan ske tidligt og løbende, således at ikke større arealer end

højst nødvendigt er åbne for udgravning.

- At efterbehandlingsvurdering sker individuelt for hver sag.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

37


38

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (generelt)

- Graveområderne bør udlægges efter langsigtet planlægning, så der i planperioden

er rigeligt med råstoffer til rådighed.

- Forekomster i igangværende graveområder bør som hovedregel udnyttes til

bunds, før nye arealer tages i brug.

Disse emner vil gennem miljøvurderingen blive vurderet i forhold til de eksisterende

graveområder samt de indkomne forslag fra de to offentlighedsfaser.

Forslag til Råstofplan er baseret på de tidligere Nordjyllands, Viborg og Århus

amters regionplanlægning for råstoffer, og derfor er væsentlige dele af dette forslag

en videreførelse heraf.

Selve miljøvurderingen kan ses på regionens hjemmeside på:

www.rn.dk/RegionalUdvikling/Råstoffer/.

4.3 Miljøvurdering

Det fremgår af vejledning til miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr.

1398 af 22/10/2007), at der ved revision af eksisterende planer som hovedregel

kun er ændringer i disse, der kræver en miljøvurdering, og kun hvis ændringerne

vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det fremgår tilsvarende

af vejledning til råstofloven, at arealudlæg, der allerede er udpeget i en gældende

plan, og som indgår i en ny plan, normalt ikke er omfattet.

Som tidligere nævnt indeholdt forslaget til råstofplan 84 eksisterende graveområder

samt forslag til 65 nye udlæg i råstofplanen. Det var vurderet, at 78 af de

eksisterende graveområder skulle fortsættes som hidtil - mens 6 krævede nærmere

undersøgelser og vurdering i forhold til forslag om en udtagning af råstofplanen.

Derfor blev disse 6 eksisterende samt 65 nye forslag til graveområder vurderet i

miljøvurderingen. Forslagene til ændringer og nye udlæg er af så forskellig karakter,

at de bliver bedømt forskelligt i miljøvurderingen.

Forslag til nye graveområder er fordelt på 10 af de 11 nordjyske kommuner, og

denne opdeling anvendes til at sætte rammer for miljøvurderingen. Selve miljøvurderingen

er bygget omkring et skema med individuelle vurderinger af de indkomne

forslag i forhold til det opsatte sæt af miljøfaktorer samt vurderinger af

eksisterende tilladelser, hvilket betyder, at hvert forslag har sin egen særskilte vurdering.

De indkomne forslag samt bemærkninger er ligeledes at finde i den tilhørende

hvidbog, som ligeledes findes på regionens hjemmeside.

Nogle forslag er tilføjelser på eksisterende gravetilladelser, og andre er mindre graveområder

der, hvis de medtages, vil muliggøre udnyttelse af en råstofforekomst til

bunds, ofte i tilfælde hvor der allerede foregår råstofindvinding. Andre forslag har

kendetegn, der gør dem mindre egnede til indstilling. Derudover er udpegningen

af råstofgrave samt afvisningen af forslag udarbejdet i et samarbejde med nordjyske

interessenter gennem både for-offentlighedsfasen og yderligere dialog gennem

følgegruppen om udarbejdelsen af råstofplanen. Endelig er udpegningen behandlet

gennem 2. offentlighedsfase, hvor forslaget til Råstofplan 2008 har været fremlagt.

Dette betyder, at der er udbredt enighed omkring indholdet i råstofplanen.


Indstillinger til interesseområder bliver ligeledes behandlet forskelligt, da disse

ikke miljøvurderes, ud fra det argument at det ikke er besluttet, om områderne

skal udlægges til graveområde eller ej. Dog er det undersøgt, at der ikke er internationale

eller nationale miljøbeskyttelsesmål inden for de udlagte områder.

I alt vedtages der 70 forslag i forslaget til Råstofplan, hvoraf flere vedtages med

særskilte bemærkninger. 17 forslag afvises med baggrund i vurderingen af miljøhensyn,

afklaret tidligere i dette kapitel.

4.4 udlæg af grave- og interesseområder

Målet med udlæg af graveområder er, at de problemer, der kan være med at indvinde

råstoffer i et område, på forhånd er afdækket, og at indvindingen i området

kan foregå efter en sammenhængende plan.

Udlæggene har samtidig til opgave at sikre forsyningerne med råstoffer til byggeri,

anlægsarbejder eller industriel forarbejdning, hvor det er aktuelt.

I forbindelse med råstofplanlægningen bør Regionsrådet være opmærksom på

den geografiske fordeling af områderne til råstofindvinding, så der i råstofplanen

tilstræbes en forsyningsstruktur, hvor der er balance mellem udbud og efterspørgsel

efter råstoffer inden for regionen af hensyn til at begrænse det samlede

transportbehov mest muligt.

En sådan balance vil ikke altid kunne opnås inden for den enkelte region, dels på

grund af råstofressourcernes geografiske fordeling, dels på grund af varieret efterspørgsel

efter de forskellige råstoftyper i forskellige dele af landet. Det kan derfor

være nødvendigt at inddrage import af råstoffer eller indvinding på søterritoriet

for at sikre forsyningssituationen.

Udgangspunktet for Regionsrådets interesseafvejning er retningslinierne i Regionplan

2005, der er ophøjet til landsplandirektiv. Regionplanens hovedstruktur

og de forskellige sektorinteresser landskab, naturbeskyttelse, Natura 2000-områder,

vandressourcer, grundvandsbeskyttelse, jordbrugsinteresser m.m. udgør

grundlaget for udlæg af graveområder og interesseområder.

For de udlagte graveområder må der ikke ske ændring af arealanvendelsen i form

af byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan forhindre udnyttelsen af råstofferne.

Ændret arealanvendelse tillades kun, når råstofferne er udnyttet, og det er foreneligt

med udnyttelsen af de tilstødende forekomster. Inden for graveområderne

prioriteres råstofindvinding højere end andre arealinteresser.

Udlæg af interesseområder skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller

ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en

råstofudnyttelse, med mindre der opnås enighed herom mellem Regionsrådet og de

implicerede parter efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse,

herunder i forbindelse med kommuneplanlægningen i det åbne land.

Udlægget af områder til råstofindvinding har taget udgangspunkt i de områder,

der var udlagt i de tre amters udlæg af graveområder i Regionplan 2005. Det be-

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

39


40

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen

tyder, at de ændringer, der er sket i nærværende plan, skal ses i forhold til de 84

områder, der var med i disse planer.

4.5 ændringer i retningslinier

I forbindelse med udformningen af retningslinierne er følgende ændret i forhold

til retningslinierne i Regionplan 2005 for Viborg, Århus og Nordjyllands amter.

Retningslinie 1. Anvendelse af graveområder

Retningslinien svarer til retningslinier i de tre amters regionplaner. Der er dog

tale om en præcisering af, at beskyttelsen kun gælder, indtil råstofferne er indvundet.

Den er udbygget med at krav om optimal udnyttelse af råstofferne i graveområderne.

Dette var tidligere kun med i Viborg Amts regionplanlægning.

Retningslinie 2. Anvendelse af interesseområder

Retningslinien er ny i forhold til de tre amters regionplaner, idet ingen af de tre

amter opererede med udpegede interesseområder. Viborg Amt havde dog i deres regionplan

udpeget en række undersøgelsesområder, hvor det var målet, at der skulle

foretages en kortlægning. Disse områder videreføres som interesseområder i denne

råstofplan. Den indskærper dog, at kommunerne ikke umiddelbart kan give tilladelse

i disse områder, men at der først skal laves et tillæg til råstofplanen.

Retningslinie 3. Indvinding uden for graveområder efter samtykke fra

Regionsrådet

Retningslinien er en skærpelse af tilsvarende retningslinier i de tre amters regionplaner,

idet de tilfælde, hvor der kan forventes givet samtykke til tilladelse, er indskrænket

til kun at omfatte begrænsede indvindinger i tid eller areal. Den betyder,

at der ikke kan åbnes en ny, længerevarende virksomhed eller gives tilladelse

til større udvidelser i tid eller areal af eksisterende intensive indvindinger, uden at

det sker gennem et tillæg til råstofplanen.

Retningslinie 4. Miljøhensyn ved råstofudnyttelse

Retningslinien svarer til en retningslinie i Regionplan 2005 for Nordjyllands

Amt. Den er en præcisering i forhold til tilsvarende retningslinier i de tidligere

Viborg og Århus amter.

Retningslinie 5. Grundvandsbeskyttelse

Retningslinien svarer til retningslinier, der var med i de tidligere Nordjyllands og

Århus amters regionplanlægning, mens tilsvarende retningslinier ikke fandtes i

Viborg Amt.

Retningslinie 6. Efterbehandling og arealanvendelse efter indvinding

Retningslinien svarer til retningslinier, der var med i de tidligere Nordjyllands og

Århus amters regionplanlægning, mens emnet kun var omtalt i redegørelsen til

Viborg Amts retningslinier.

Retningslinie 7. Tilførsel af jord til råstofgrave

En tilsvarende retningslinie fandtes i Nordjyllands Amts regionplanlægning, mens

emnet i Viborg og Århus amters regionplaner kun var omtalt i redegørelsen.


42

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Miljøvurdering af planen


BILaG

Ressourceopgørelse

af råstofforekomsterne i graveområderne

- Sand/Grus/Sten

- Ler

- Kalk/Kridt

- Moler

- Tørv/Sphagnum

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

43


44

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

Figur 1: Indvinding af sand/grus/sten 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet

indvinding: 4,3 mio. m 3

Den årlige indvinding af sand/grus/sten i Region Nordjylland fremgår af fig. 2.

Den store indvinding omkring årtusindskiftet har forbindelse med byggeriet af

motorvejene i Vendsyssel, mens stigningen i de seneste år skyldes stigningen i byggeaktiviteten,

som er vist på figur 3.

6

Mio. m3 Sand/Grus/Sten

5

4

3

2

1

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Figur 2: Produktionen af sand, grus og sten i Region Nordjylland i årene 1995-2006.


egionen, der betyder noget for råstofindvindingen. I Thy, det centrale Himmerland

og Mariagerfjord indvindes stabilgrusmaterialer og sten, mens Vendsyssel er

domineret af betonsandsproduktion. Omkring Aalborg indvindes der både sand-

og grusmaterialer.

Den skæve fordeling af materialerne i regionen betyder, at der foregår transport

over lange afstande med flere af kvalitetsmaterialerne. Stabilgrus og sten transporteres

fra de sydlige og vestlige dele til Vendsyssel og Aalborg, mens betonsand

ofte går den modsatte vej.

1200

1000

Tusinde m2 Hvor indvindingen foregår, fremgår af figur 1. Som det ses, er der flere områder i

800

600

400

200

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Figur 3: Udviklingen i byggeriet i årene 1995-2006. (Fuldført byggeri i m 2 )

m 3 pr. år

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

Sten > 2 mm Stabilgrus Betonsand + mørtelsand Andet

Figur 4: Fordelingen af indvindingen af de forskellige råstoftyper, angivet for hver kommune

i perioden fra 1996 – 2005 (m 3 ).

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

45


46

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

26.149.631

6.277.092

Total 41.522.128 m 3

4.149.980

4.945.425

Sten > 2 mm

Stabilgrus

Betonsand + mørtelsand

Andet

Figur 5: Fordelingen af de indvundne råstoftyper i Region Nordjylland for hele perioden

1996 – 2005 (m 3 ).

Orbicon A/S har for Region Nordjylland foretaget en opgørelse af tilbageværende

ressourcer inden for graveområder for sand, grus og sten i det gamle Nordjyllands

Amt samt dele af Viborg og Århus Amt, som nu hører under Region Nordjylland.

Indenfor Region Nordjylland er der i alt graveområder med sand, grus og sten.

Der er foretaget en opgørelse over restressourcen i de enkelte råstofgrave, som findes

indenfor de de enkelte graveområder.


opgørelse af ressourcer

På baggrund af digitale luftfotos fra, 1999, 2004 og 2006, samt sagstabeller med

status for graveområderne er der indenfor et hvert område foretaget en opdeling

i hhv. færdigafgravede (F), aktive (A), uafgravede arealer (U). Opdelingen er lagret

i et ArcGis-tema.

Råstofmægtigheden i de uafgravede delområder er vurderet ud fra tilgængelige

kortlægningsrapporter, boringsbeskrivelser i Jupiter samt opgivne mængder indvundne

råstoffer i indberetningsskemaerne for 2006. Hvor der foreligger kortlægningsrapporter

er råstofmægtigheden vurderet geologisk ud fra disse.

For graveområder hvor der ikke foreligger kortlægningsrapporter er råstofmægtigheden

vurderet på baggrund af beskrivelser af boringer i GEUS’ Jupiterdatabase.

Dette gælder specielt for graveområder beliggende i det tidligere Viborg Amt.

For aktive delområder er den indvundne mængde sand, grus og sten, som er angivet

på indberetningsskemaet for 2006, medtaget i vurderingen af råstofmægtigheden

i den resterende del af graveområdet.

Nedenstående tabel viser en opgørelse over restressourcen indenfor de 11 nye

kommuner fordelt på de 4 produktgrupper betonsand, stabilgrus, sten og andet

(Fyld og bundsand m.v.). Nederst i skemaet er angivet det behov, der skønnes at

være for de pågældende materialer i de kommende 24 år, beregnet som en simpel

fremskrivning af den indvinding, der har været i regionen gennem de sidste 10

år.

Som det fremgår af tabellen er materialerne ikke ligeligt fordelt i regionen. Mens

betonsand faktisk findes relativt jævnt fordelt i regionen, er stabilgrus- og stenforekomsterne

koncentreret i de sydlige og vestlige dele i regionen.

Med hensyn til rækkevidden af ressourcerne ses det, at det er kvalitetsmaterialer

i form af specielt betonsand, men også andre sten- og grusmaterialer der skal arbejdes

videre med i planlægningen for at finde nye arealer, hvor det er muligt at

indvinde dem på sigt.

Kommuner Betonsand m 3 Stabilgrus m 3 Sten>2mm m 3 Andet m 3

Brønderslev 1.435.000 0 0 0

Frederikshavn 907.000 75.000 15.000 19.429.000

Hjørring 0 0 0 3.585.000

Jammerbugt 1.066.000 64.000 982.000 16.295.000

Læsø 0 0 0 215.000

Mariagerfjord 4.186.000 3.942.000 3.437.000 10.128.000

Morsø 0 138.000 100.000 6.876.000

Rebild 2.497.000 5.268.000 4.585.000 28.484.000

Thisted 700.000 300.000 494.000 16.685.000

Vesthimmerland 3.216.000 4.513.000 2.574.000 3.093.000

Aalborg 852.000 904.000 175.000 10.874.000

I alt 14.859.000 15.204.000 12.362.000 115.664.000

Behov 2009-2033 15.000.000 10.000.000 12.000.000 60.000.000

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

47


48

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

Ler

Figur 6: Indvinding af ler 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding:

0,2 mio. m 3 .

Grundlaget for en stor del af den nordjyske teglværksbranche er den specielle geologiske

udvikling, som har kendetegnet specielt Vendsyssel.

De vigtigste forekomster består af ler aflejret i det hav, der trængte ind over store

dele af Vendsyssel i slutningen af sidste istid. Disse forekomster findes udbredt

på de store ishavsflader omkring Hjørring og i den østlige og sydøstlige del af

Vendsyssel. En anden vigtig forekomst er smeltevandsler, som er aflejret i bakkelandet

mellem Hirtshals og Sindal, ved Hals, i den østlige del af Himmerland

og i Sydthy.

Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler

forekommer på, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende produceres fra uforvitrede,

kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det

rødbrændende fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens

det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse,

graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen,

afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område.

Med en indvinding af rødbrændende ler på over 150.000 m³ om året, svarer det

til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 10 ha. om året. For

at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det

til, at der skal udlægges arealer på mindst 250 ha til indvinding af rødbrændende

ler.

I dag findes der 7 teglværker i Region Nordjylland, nemlig i Bindslev, Sindal, Sæby,

Gandrup, Hobro, og 2 i Ydby. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til

ca. 1/3 af Danmarks produktion.


Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/

grus/sten og produktionen af cement, afhængig af udviklingen i byggeriet. Nedgangen

i byggeriet i starten af 80’erne betød også et kraftigt fald for teglværksbranchen.

Mio. m3

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Hele Danmark Region Nordjylland

Figur 7: Indvindingen af ler i Region Nordjylland sammenlignet med produktionen i hele

Danmark 1995-2006

Men en stadig mere automatiseret produktion har medført, at der i dag opereres

med længere transportafstande af de færdige produkter, end det har været tilfældet

tidligere. Samtidig har det betydet, at færre teglværker tegner sig for en større

andel af produktionen. Med den teknologiske udvikling har branchen formået

endog at forøge produktionen i 90’erne. Dette til trods for at byggeriet i Danmark

i denne periode igen har haft en kraftig nedgang. Faldet i lerindvindingen i starten

af det nye årti skal blandt andet ses i sammenhæng med, at et af de nordjyske

teglværker lukkede.

Den lange transport, som gør sig gældende for de færdige produkter, betyder, at

længere transport for råvarer også accepteres. Dette har indflydelse på, hvor der

skal udlægges graveområder til indvinding af ler. Detailberegninger af ressourcerne

i graveområderne er ikke foretaget i denne planlægning. Mens det på grund

af indvindingsteknikken vurderes, at der er tilstrækkelige ressourcer af gulbrændende

ler, er det vigtigt løbende at revurdere udlæggene til rødbrændende ler.

Udlæg af graveområder i Nordjyllands Amt i forbindelse med Regionplan 2001

har medført at der er opnået en større forsyningssikkerhed til de teglværker, der

ligger i den del af regionen, mens der i Viborg Amt i 2006 er lavet beregninger, der

viser at der er udlagt graveområder til mellem 80 og 130 års indvinding.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

49


50

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

Kalk/Kridt

Figur 8: Indvinding af kalk/kridt 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding:

2,8 mio. m 3 .

Kridt til cementfremstilling er så absolut den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland.

Efter at have ligget på ca 2 mio. m³ i starten af 90’erne er den siden steget

til at ligge på mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt.

Den anden vigtige kalk/kridt-produktion er fremstilling af jordbrugskalk. Efter

gennem det meste af 80’erne at have ligget på mellem 700.000 og 900.000 m³ faldt

produktionen i starten af 90’erne til ca. 300.000 m³, som er det niveau den ligger

på i dag.

Anden anvendelse af kalk/kridt er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof

i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Efter at have ligget på omkring

130.000 m³ op gennem 80’erne er denne produktion faldet til omkring 70.000 m³

i første halvdel af 90’erne. Siden er den steget til ca. 100.000 m³.

Der er i Region Nordjylland udlagt 6 graveområder til indvinding af kalk/kridt,

Rørdal, Mjels og Kongerslev i Aalborg kommune, Aggersund i Vesthimmerlands

kommune og Hillerslev og Keldstrup i Thisted kommune. For alle de udlagte graveområder

gælder, at der med den nuværende indvinding forventes at være ressourcer

til mindst 24 års indvinding.

Cement

Kalk/kridt til cementindustrien indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen

foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Den årlige

indvinding ligger på 2 - 3 mio. m 3 . Cementfabrikken har, udover disse arealer,

reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på at sikre forsyningen på længere

sigt.


Jordbrugskalk og industrikalk

Kalk/kridt til anvendelse som jordbrugskalk foregår i dag i de 5 andre graveområder.

Desuden findes en indvinding ved Poulstrup syd for Aalborg, som er ved at

blive afsluttet og efterbehandlet.

Kalk/kridt til andre formål indvindes i kalkgravene ved Aggersund og Kongerslev.

Mio. m3

4,5

4

3,5

3

2,5

2

1,5

1

0,5

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Hele Danmark Region Nordjylland

Figur 9: Indvinding af Kalk/Kridt i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i

hele landet 1995 - 2006.

Forventningerne til den fremtidige indvinding af kalk/kridt afhænger af udviklingen

i de brancher, der aftager produkterne. I de senere år har udviklingen af

kalk til cementfabrikation været dominerende.

Cementfabrikation

Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomheden

– både nationalt og med hensyn til produktion af hvid cement - internationalt.

Den fremtidige indvinding af kalk til cementfremstilling vil, udover udviklingen

i byggeriet, være påvirket af hvilke større anlæg der sættes i gang, samt udviklingen

på de vigtigste eksportmarkeder.

Jordbrugskalk

Efter en stærk stigning i forbruget af jordbrugskalk i perioden 1960 - 1975 stagnerede

forbruget frem til omkring 1990. Siden har der været tale om fald i forbruget.

Udviklingen siden 1975 hænger formentlig sammen med overskudsproduktionen

af landbrugsprodukter inden for EU, hvilket har medført et stagnerende til faldende

gødningsforbrug. Den fremtidige udvikling i forbruget af jordbrugskalk

vil derfor være meget afhængig af udviklingen i landbruget.

Industrikalk

Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien,

i foderstof-, asfalt- og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve- og

lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger

fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling,

fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse.

Industrikalkbranchen har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis

produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

51


52

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

Moler

Figur 10: Indvinding af moler 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet indvinding:

0,2 mio. m 3 .

Mio. m3

0,3

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Hele Danmark Region Nordjylland

Figur 11: Indvinding af Moler i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele

Danmark 1995-2006.

Indvindingen af Moler er i Danmark koncentreret i Morsø kommune og Skive

kommune (Region Midt). Viborg Amt har i Regionplan 2005 udlagt graveområder,

så det skønnes, at der er ressourcer til ca. 60 – 80 års indvinding.

Planlægningen af molerindvindingen følges løbende af en arbejdsgruppe med

deltagelse af repræsentanter fra molerindustrien, de berørte kommuner og regioner

og endelig fra By- og Landskabsstyrelsen og GEUS.


Tørv/Sphagnum

Figur 12: Indvinding af tørv/sphagnum 2005 opdelt efter de gamle kommunegrænser. Samlet

indvinding: 0,3 mio. m 3 .

Mio. m3

0,5

0,45

0,4

0,35

0,3

0,25

0,2

0,15

0,1

0,05

0

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Hele Danmark Region Nordjylland

Figur 13: Indvinding af tørv/sphagnum i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen

i hele Danmark 1995-2006.

Region Nordjylland er så absolut det vigtigste område i landet, hvad angår indvinding

af tørv/sphagnum. Omkring 95 % af landets samlede produktion foregår i

Store og Lille Vildmose. Produktionen af tørv/sphagnum har gennem de sidste 16

år ligget nogenlunde konstant omkring 300.000 m³.

Tørv indvindes i Region Nordjylland specielt i de to graveområder i Store og Lille

Vildmose. Produktionen af sphagnum fra disse to områder er den altdominerende

produktion, også når man ser på tørveindvindingen i hele landet.

Mindre mængder sphagnum indvindes også i Måstrup Mose og Hals Mose, mens

der enkelte steder foregår små indvindinger af tørv til brændselsbrug.

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

53


54

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

Der er lavet detaljerede indvindings- og efterbehandlingsplaner for de to regionale

råstofområder i 1989 og 1990. Planlægningen i Lille Vildmose er siden fulgt

op af en fredning, der har betydet afvikling af en stor del af tørveindvindingen,

da man bl.a. har tilstræbt, at en større del af tørven skal efterlades på arealet af

hensyn til efterbehandlingen.

Produktionen af sphagnum er den dominerende på landsplan, og med de seneste

reduktioner af tørvearealerne i nærværende forslag til råstofplan forventes det, at

ressourcerne vil række til en indvinding 10-15 år frem i tiden. Det kan ikke forventes,

at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer

er bortgravet.

Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald,

som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning

for tørveindvindingen er dog usikkert.


RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

55


56

RÅSTOFPLAN 2008 - REGIONAL UDVIKLING

Bilag

More magazines by this user
Similar magazines