Læs uddrag af bogen - Siesta

siesta.forlaget.dk

Læs uddrag af bogen - Siesta

Ønske: flere nye unge til Læsø

Om sommeren er der god gang i Læsø, men om vinteren kan man godt kede sig noget. Og det

er de samme ansigter, man ser hele tiden, synes to veninder i 9. klasse på Læsø Skole

Elisa Daugaard og Jane Larsen kommer røde i hovederne og med halvvådt hår ud fra Læsø Hallen,

for 9. klasse har lige haft idræt og har spillet fodbold, men nu har de fri. Veninderne er begge 15 år

og er tit sammen efter skoletid, og i dag beslutter de sig for at gå hjem til Jane, som kun bor et

kvarters gang fra skolen:

”Om sommeren er stranden ellers rigtig god at tage til, men det er også sjovt at mødes i

havneområdet med vennerne. Vi mødes som regel i Vesterø Havn,” fortæller Elisa, som hele

sommerferien har haft pænt travlt med at arbejde i en restaurant med mange sommergæster.

Derudover arbejdede hun også i en grillbar, der kun har åbent i højsæsonen. Her solgte hun burgere,

pizzaer og is. Uden for sæsonen nøjes hun dog med at cykle rundt på øen med reklamer hver lørdag.

Nu er sommersæsonen forbi, og der er faldet meget mere ro over øen.

”Ind imellem kan det godt være lidt kedeligt at være ung her, men så er det fedt, at

Ungdomsskolen gør så meget for os. De arrangerer af og til fælles fester med andre 7., 8. og 9.

klasser fra for eksempel Brønderslev. Desuden går Jane til drama dér hver tirsdag aften, og jeg selv

begynder snart igen til håndbold,” fortæller Elisa, og Jane tilføjer:

”Ja, Ungdomsskolen arrangerer også rejser for os, og hvert år skiftes der mellem rejser til

Paris og London. Der også en årlig skiferie til Østrig, hvor man rejser sammen med andre

ungdomsskoler.”

Alligevel synes veninderne godt, at der kunne ske noget mere på Læsø:

”Det værste er nok, at vi ikke møder så mange nye unge i hverdagen. De andre unge herovre

er søde og alt muligt. Det er ikke dét, men vi ved jo, hvem alle de andre er her på øen. Både de unge

og de lidt ældre,” siger Elisa.

”Ja, og om sommeren tager alle de unge besøgende fra fastlandet jo af sted igen,” supplerer

Jane.

Få kæresterier om vinteren

”Om sommeren er der til gengæld godt gang i festerne og scoringerne her på øen blandt øboerne og

de unge besøgende fra fastlandet, men for de fleste varer disse forhold ikke længere end en uges tid.


Nogle skriver måske lidt sammen efterfølgende, men de fleste har nok i baghovedet, at forholdet

næppe bliver til mere, for vi er jo lidt isolerede her på øen, selvom vi selvfølgelig har færgen,” siger

Elisa.

Jane tilføjer eftertænksomt: ”Ja, derfor er det nok også bedre at vente med at finde sig en

kæreste, til man er flyttet væk fra øen og for eksempel kommer på efterskole på fastlandet, for så er

der bedre forudsætninger for, at forholdet holder.”

”Vi har da heller ikke så mange kærestepar på øen blandt os unge, men vi er selvfølgelig

også kun 280 elever på skolen. Så vidt jeg ved, har vi kun et enkelt kærestepar på skolen for tiden.

En af grundene er nok, at vi piger har sådan et godt venskab med drengene fra klassen. Vi har jo

nærmest kendt hinanden, siden vi var helt små. Derfor glæder vi os nok alle til at komme lidt væk

og på efterskole og måske være heldige at møde en kæreste dér, hvem ved,” siger Elisa med et smil.

Pigerne er enige om, at man nok keder sig lidt ekstra på øen om vinteren. Heldigvis har de

begge søskende, som er i gang med videregående uddannelser i Viborg og Ålborg: ”Jane og jeg har

da også besøgt Janes søster i Viborg eller venner i Frederikshavn,” siger Elisa og tilføjer:

”En gang imellem tager vi også et par intensive shopping-dage i Ålborg eller Viborg og

overnatter så hos vores søskende. Det er rigtig hyggeligt.”

Pigerne bruger begge meget tid på at være på MSN på computeren for at holde kontakt med

alle vennerne fra blandt andet Frederikshavn.

Fremtidsplaner

Efter efterskoleopholdet har de to veninder forskellige planer for fremtiden. Elisa vil gerne en dag

have et arbejde, hvor hun får mulighed for at skrive meget, for eksempel som journalist:

”Jeg synes, at det er sjovt at skrive stil,” siger hun og regner med at tage tre år på gymnasiet

i Ålborg, sproglig linje, og dernæst søge ind på Journalisthøjskolen i Århus.

”Jeg vil ikke arbejde på et sladderblad. Hellere på et mere seriøst magasin eller en avis, hvor

jeg får mulighed for at tage rundt at interviewe folk. Det kunne være spændende,” siger hun.

Før Jane fik problemer med sin ryg, dansede hun meget i sin fritid og har da også danset ved

DM i funky linedans:

”Ja, i modsætning til Elisa er jeg altså ikke så boglig. Jeg er mere interesseret i fysiske

aktiviteter som dans. Jeg har danset i seks år og kunne godt tænke mig at kunne leve af det en dag,

men tiden må vise, om det kan lade sig gøre. Desværre er der ingen danseskole på øen. Jeg ville

ellers gerne gøre mere ud af dansen og lære mere af en professionel danser. Jeg begyndte faktisk


selv engang at undervise 25 unge på min egen alder i en sal på skolen. Min venindes mor underviste

egentlig inden, men hun flyttede, og så tog jeg bare over. Det gik godt, men nu har jeg desværre

ikke mulighed længere, både på grund af alt skolearbejdet, men også på grund af nogle problemer

med min ryg. Og sammen med en veninde har jeg tidligere optrådt med showdans til havnefester i

øens to havne,” sukker hun.

”Det var helt vildt, for der kom lidt over 10.000 tilskuere. Mange, som har besøgt øen før,

kommer faktisk igen, blot for at være med til øens havnefest. Det er også den fedeste fest om året i

området. Folk kommer hertil fra hele landet,” siger Elisa begejstret.

Tryg barndom

”Jeg tror ikke, at jeg vil slå mig ned på Læsø med min egen fremtidige familie, men måske vil jeg

flytte tilbage, når jeg engang bliver gammel,” siger Elisa.

”Jeg har det også lidt på samme måde,” siger Jane og tilføjer:

”Det må da være rart at blive gammel her på øen, for her er jo alt, hvad ældre mennesker

skal bruge: roen og naturen.”

”Vi synes, at det godt kan være lidt kedeligt at være ung herovre, men vores forældre sætter

omvendt stor pris på trygheden her på øen og er ikke så bange for at lade os være sent ude om

aftenen, som forældrene i storbyen vist ofte er,” siger Elisa og fortsætter:

”Vi er også trygge ved at gå ud uden at låse døren, og vi kan stille cyklen ulåst på gaden,

uden at den bliver stjålet. Når jeg tænker nærmere over det, er Læsø nok alligevel et godt sted at

vokse op, for jeg tror, at man får rigtig meget med sig i bagagen. Måske en større følelse af ansvar

over for omgivelserne? Når vi for eksempel er på udflugt med klassen til fastlandet, hører vi da også

ofte folk sige, at Læsø-børnene virker så rolige. Ja, jeg ved ikke, om der er noget om snakken, men

jeg synes egentlig også godt, at jeg har kunnet mærke, at de tilflyttere, som startede i klassen og

senere flyttede bort fra øen igen, var anderledes. De var sådan mere højrøstede i det.”

Efter en kort tænkepause, kommer Elisa til en ny erkendelse og konkluderer: ”Jeg tror

egentlig, at Læsø må være et godt sted at have små børn, for her er tryghed, frisk luft og plads. Når

barnet så kommer i 7. klasse, begynder vedkommende nok at få lyst til at se nogle nye ansigter

ligesom os, og så ville det måske være en god idé at flytte til et andet sted med flere muligheder.

For eksempel til en by i nærheden af Ålborg, for man er jo ret begrænset her. Tænk bare på Jane,

som gerne ville gøre mere ud af sin dans, men ikke kan modtage undervisning af en professionel

danser her på øen.”


Tilflyttere og job

”Der er rigtig mange, der flytter herover, som dog flytter igen efter et stykke tid. Vi sad for

eksempel forleden i klassen og talte, hvor mange tilflyttere, der var begyndt i klassen og dernæst

flyttet fra øen igen med familien. Vi kom faktisk helt op på 15 stykker. Det er da ret vildt. I 5.

klasse fik vi for eksempel hele seks nye elever i klassen, som alle er rejst igen, og indtil videre er

tallet for hele skoletiden altså kommet op på 15 elever,” fortæller Elisa.

Hun husker også en episode i klassen, hvor læreren spurgte klassen om, hvorvidt de ville

flytte tilbage til Læsø efter endt uddannelse. Kun én pige sagde, at hun helt klart ville vende tilbage

til Læsø, så hurtigt som muligt. Hun ville være tømrer.

”Hun skal nok få nok at lave til den tid,” siger Jane, hvis far er tømrer på øen og har meget

travlt. Hendes mor arbejder på øens ældrecenter.

Elisas mor arbejder hele året på kommunekontoret, og hendes far er tilflytter og har især

travlt om sommeren. Han lever af turismen på øen og udlejer 550 cykler i højsæsonen. Om vinteren

reparerer han cykler og sælger cykeldele:

”Der er rigtig gang i cykelbutikken om sommeren - næsten for meget,” siger Elisa med et

smil og fortsætter:

”Vi ser ham derfor ikke så meget i den periode, men så tager hele familien gerne sydpå

bagefter og slapper af sammen.

Læsø-glæder

Veninderne nyder også de helt særlige Læsø-glæder, som der er et par stykker af, udover

selvfølgelig sommerens havnefester:

”Sidste år var vi for eksempel med klassen på salthyttetur. Det var helt vildt hyggeligt,”

siger Elisa og mindes en af de virkelig fine og specielle Læsø-oplevelser:

”Vi mødtes kl. 22 og sydede salt. Senere fik vi alle et fåreskind at sove på, og der blev

serveret boller og varm kakao. Vi fortalte hinanden spøgelseshistorier og lå oven på det sted, hvor

man tømmer saltet. Vi talte alle stjerneskuddene. Poul Christensen fra Saltsyderiet fortalte os også

spændende ting om salt. Han er altså en virkelig god fortæller.”

”Mange tror, at vi er anderledes, fordi vi bor forholdsvis isoleret på Læsø. Det er vi ikke, men vi

savner generelt at se flere unge mennesker herovre. De gider nok ikke være her, men de går glip af

et godt sammenhold, næsten ingen mobberi,” siger Elisa med et glimt i øjet.

More magazines by this user
Similar magazines