Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer 

Nr. 2 

36. Årgang · Juni 2009 

Danske Revisorer 2-2009

2 

ERFAgrupper 

Støt dig selv 

Udveksel erfaring 

Deltag i ERFA-grupperne 

Danske Revisorer 2-2009 

ERFA-grupper 

Jylland Nord/Vest: 

Knud Hartvigsen 

Idumlundvej 25 

7500 Holstebro . . . . 97 48 51 81 

Vendsyssel: 

Elsebeth Schiønning 

Frejasvej 39 

9700 Brønderslev . . . 98 80 02 52 

Landbrug Nord: 

Carsten Mikkelsen 

Præstegaardsvej 5 

9600 Aars . . . . . . . . 98 62 12 44 

Jylland Midt/Nord: 

Kristen Stagstrup 

Vestergade 21 

9610 Nørager . . . . . 98 55 14 44 

Limfjorden: 

Jørgen Poulsen 

Frydendalsvej 7, Boks 525 

9100 Aalborg . . . . . . 98 11 38 00 

Jylland Midt II: 

Kaj Jensen 

Markedsplads 1 

8961 Allingåbro . . . . 86 48 13 35 

Jylland Syd: 

Ib Schjødt Jensen 

Ørnelundvej 13, Darum 

6740 Bramming . . . 75 17 91 11 

Østjylland: 

Kaj Erik Nielsen 

Vibevej 11 

8543 Hornslet . . . . . 86 19 46 66 

Fyn: 

Torben Henriksen 

Ådalen 27 

5863 Ferritslev . . . . 65 98 19 05 

Vestsjælland: 

Ejgil Petersen 

Nygade 5 

4200 Slagelse . . . . . . 58 53 07 65 

Storstrøm: 

Hans Jesper Løje 

Byskovvej 4 

4863 Eskildstrup . . . 54 43 73 00 

Roskilde: 

Pia Nielsen 

Åsvejen 30 

4330 Kirke Hvalsø . . 46 37 31 18 

Hovedstaden: 

Anders Kronborg 

Stokkevad 3 

2850 Nærum . . . . .45 80 40 99

Danske 

Revisorer 

Udgiver: 

FORENINGEN DANSKE REVISORER 

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

Webadresse: www .fdr .dk 

E-mail: sekretariat@fdr .dk 

DANSKE REVISORER’s målsætning 

er at bringe kortfattede, relevante 

faglige artikler . 

Synspunkter, der kommer til udtryk i 

DANSKE REVISORER, behøver ikke 

nødvendigvis at være udtryk for 

foreningens eller bestyrelsens 

standpunkt . 

Redaktion: 

Tom Karstensen, Odense (ansvarsh .) 

Ole Nielsen, Randers 

Liselotte Jensen, Kalundborg 

Keld Dupont, Århus 

DANSKE REVISORER udkommer: 

medio marts – medio september 

medio juni – medio december 

Der tages forbehold for forsinkelser i 

udgivelsestidspunktet . 

Abonnementspris: 

Pr . årgang kr . 125,- incl . moms og 

forsendelse . Løssalg kr . 35,- . 

Annoncepriser: 

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,- 

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,- 

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,- 

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,- 

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,- 

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . 7000,- 

Alle priser er excl . moms . 

Ovenstående er gældende for 

annoncer i 4 farver . 

Gentagelsesrabat: 

4 indrykninger 10% . 

Annoncemateriale: 

Elektronisk . 

Indleveringsfrist: 

4 uger før udgivelse . 

Tryk: 

Rounborgs grafiske hus 

7500 Holstebro, 

tlf . 9742 2344 . 

Oplag 

1000 eksemplarer . 

Eftertryk tilladt med tydelig 

kildeangivelse . 

Medlem af 

Dansk 

Fagpresseforening 

INDHOLD nr. 2 • 2009 

4 

10 

20 

24 

10 år er gået 

Af direktør Tom Karstensen 

Foreningen Danske Revisorer 

Ny direktør i FDR 

Af registreret revisor FDR Merete Leth, 

formand for FDR 

Skattereformen 2010 

Af senior skattekonsulent cand .jur . Steen Mørup, 

BDO ScanRevision 

Et ”review” af den nye selskabslov 

Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

Forårspakken 

- moms og lønsumsafgift 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO 

ScanRevision 

10 

Orientering om de ændrede regler i skattelovgivningen 

som følge af skatteaftalen også kaldet 

forårspakke 2. 

Af Skatterådgiver John Rasmussen 

TimeTax A/S 

og direktør Thorbjørn Helmo Madsen, 

Timetax A/S, Frederiksberg 

16 

Nye retningslinjer for kvalitetskontrol 

Af Chefkonsulent Vibeke Sylvest Barfoed, 

Revisortilsynet 

Læs Ind kommer til at koste 

Af chefkonsulent – Teamleader Torsten Grunwald, Center for 

Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

23 

30 


3

4 

Ny direktør i FDR 

Så er tiden kommer, hvor Foreningen 

Danske Revisorer skal have ny direktør . 

Tom Karstensen, som har været direktør 

i foreningen gennem de seneste 10 

år, har som tidligere skrevet valgt, at gå 

på pension . 

Det er fuldt forståeligt, at den tid nu 

er kommet, hvor Tom ønsker at have 

mere tid til familie og fritid og vi i foreningen 

kan kun ønske Tom al mulig 

held og lykke i fremtiden . 

Men det er også med vemod vi må sige 

farvel, for det har været 10 gode år med 

et velfungerende og harmonisk sekretariat, 

hvor specielt vi i bestyrelsen har 

nydt godt af det gode samarbejde i dagligdagen 

. 

Så fra alle os i Foreningen Danske Revisorer 

skal der lyde et stort tak til Dig 

Tom for Din store og altid helhjertede 

indsats for foreningen . 

Som anført i overskriften er der naturligvis 

også en ny direktør til vores 

forening og det en fornøjelse, at kunne 

præsentere vores nye direktør som 

mange af Jer allerede kender, nemlig 

revisor Carsten Klint, der er mangeårigt 

medlem af Foreningen Danske 

Revisorer . 

Carsten Klint, der er 54 år, har været 

medlem af foreningen gennem mere 

end 20 år, først i kraft af egen virksomhed 

og senest som lønmodtagermedlem 

efter, at have overdraget sin virksomhed 

til Dansk Revision . 

Carsten har derfor et godt kendskab 

til foreningen og med sin faglige bag- 

Danske Revisorer 3-2008 2-2009 

Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR 

grund også til vores daglige arbejde, 

hvilket vi anser som en stor styrke 

for dels Carsten som ny direktør, 

men i høj grad også for os som medlemmer 

. 

Vi glæder os til, at byde Dig velkommen 

og ser frem til en godt og konstruktivt 

samarbejde . 

Foreningen gennemgår i disse år en 

større omvæltning, ny formand, 

to nye bestyrelsesmedlemmer, ny 

direktør og ved næste generalforsamling 

mindst et nyt bestyrelsesmedlem 

– det ligger fast da Poul Thomsen 

har valgt ikke, at genopstille til bestyrelsen 

. 

Vi håber naturligvis, at kunne fortsætte 

det gode arbejde i og for foreningen 

og fortsat kunne tilbyde rele- 

vante kurser, faglige værktøjer, et 

godt medlemsblad med mere og vi vil 

naturligvis lægge vægt på fremdrift 

og fornyelse . 

Vi kan med tilfredshed konstatere, at 

foreningens kursusudvalg har lagt et 

stort og godt program for efteråret, 

hvor mange relevante kurser er på 

programmet og disse kurser dækker 

tillige bredt indenfor de emner, der 

skal sikre mange af vore medlemmer 

den lovpligtige efteruddannelse . 

Så mon ikke vi alle får god lejlighed til 

på disse kurser, at hilse på vores nye 

direktør – Carsten tiltræder i august, 

netop som kursussæsonen starter . 

Slutteligt ønskes alle en god ”slutspurt” 

i statussæsonen og en rigtig god 

sommer . 

FORENINgEN 

DANSkE REVISORER 

Munkehatten 32 

5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

BEStyRELSE: 

Formand: 

Merete Leth 

Ulstrupvej 10 

4682 Tureby 

Tlf . 56 20 60 00 

Næstformand: 


Nygade 5 

4200 Slagelse 

Tlf . 58 53 07 65 

Ole Nielsen 

Mariagervej 17 

8900 Randers 

Tlf . 86 40 30 02 

Keld Dupont 

Humlevej 17, 8240 Risskov 

Tlf . 86 17 17 60 

Poul Thomsen 

Wagnersvej 156, 7500 Holstebro 

Tlf . 97 41 41 85 

Arne M . Jacobsen 

Porschevej 3 . 1 

7100 Vejle 

Tlf . 76 40 83 88 

Liselotte Pilegård Jensen 

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg 

Tlf . 59 56 15 71 

StÅENDE uDVALg: 

Lovudvalg: 

Merete Leth, formand 


Poul Thomsen 

Responsumudvalg/klageudvalg: 

Merete Leth, formand 

Keld Dupont 

Arne Jacobsen 

Optagelsesudvalg: 

Liselotte Pilegård Jensen, 

formand 


Redaktionsudvalg: 

Ole Nielsen, formand 

Keld Dupont 

Liselotte Jensen 

Kursusudvalg 

Keld Dupont, formand 

Ole Nielsen 

Liselotte Jensen 

De stående udvalg kan supplere 

sig med andre medlemmer i og 

uden for foreningen i forbindelse 

med løsningen af mere specielle 

opgaver m .v . 

Foreningen har nedsat forskellige 

projektgrupper, der arbejder 

inden for områder som faglitteratur, 

revisors fremtidsmuligheder, 

edb m .v ., ligesom foreningen er 

repræsenteret i forskellige udvalg 

og arbejdsgrupper .

e-conomic har netop 

indgået aftale 

med FDR 

e-conomic er det hurtigst 

voksende regnskabsprogram 

som i dag bruges af mere end 19.000 virksomheder og 

3.500 revisorer. Programmet er både omkostningseffektivt, 

hurtigt, brugervenligt og driftsikkert - den perfekte kobling 

mellem kunde og revisor. 

Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en 

gratis demo i 14 dage. Kontakt os på 8820 4840 eller 

info@e-conomic.dk 

Mange af FDR’s medlemmer benytter sig allerede i dag 

af de mange fordele, der er ved at arbejde i e-conomic. 

Med den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem 

FDR og e-conomic danmark, bliver det nu både nemmere 

og billigere. 

Alle FDR’s medlemmer kan få gratis adgang til en række 

moduler, som kan bruges på klienter, der også har valgt 

e-conomic. 

En anden oplagt mulighed er at bruge interne licenser, 

hvor alene revisor har adgang til kundens data. 

Revisor laver alt arbejde på vegne af klienten, som ikke 

har adgang til egne data. 

Læs mere på www.e-conomic.dk og få indblik i, 

hvordan du kan arbejde endnu mere professionelt 

på the e-conomic way ® 

Netop nu tilbyder vi 

FDR’s medlemmer 

et ubegrænset antal interne licenser, 

Pris kun kr. 198 

pr. måned/medarbejder 

Prisen gælder til og med 30.09.09. 

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840 

8202 | Fohlmann.communication

6 

Skattereformen 2010 

Torsdag den 28 . maj og fredag 

den 29 . maj 2009 vedtog Folketinget 

i alt 13 lovforslag, som 

udgør den nye skattereform – 

den såkaldte Forårspakke 2 .0 . 

Som hovedregel får skattereformen 

virkning fra og med indkomståret 

2010 . 

Hele det politiske spil om en ny 

skattereform begyndte, da Skattekommissionen 

den 2 . februar 

2009 offentliggjorde sit forslag 

til en skattereform . Hovedtemaet 

for reformen var og har 

hele tiden været, at skatten på 

arbejdsindkomst skal reduceres 

væsentligt . Skattekommissionen 

foreslog derfor bl .a ., at topskatten 

skal sænkes fra 15 % til 

13,5 %, samt at mellemskatten 

på 6 % fjernes . 

Den 24 . februar offentliggjorde 

Regeringen sit oplæg til en 

skattereform, som også lagde op 

til at topskatten reduceres til 

13,5 %, og at mellemskatten 

fjernes . 

Den 1 . marts indgik Regeringen 

så et forlig med Dansk Folkeparti 

om en skattereform . Efter forliget 

skulle topskatten forblive 

uændret og mellemskatten afskaffes 

. 

Den 22 . marts fremlagde Skatteministeren 

så 13 lovforslag til 

en ny skattereform . Lovforsla- 


gene blev som nævnt alle vedtaget 

ultimo maj måned . 

Hovedindholdet i skattereformen 

er: 

• skatten på arbejdsind- 

komst sænkes 

• værdien af rentefradrag 

reduceres 

• der indføres et loft over 

fradrag for pensionsind- 

betalinger 

• reglerne for selskabers be- 

skatning ved salg af aktier 

ændres markant 

• de grønne afgifter forøges 

Skattereformens skattelettelser 

er i starten underfinansierede . 

Hensigten hermed er at stimulere 

samfundsøkonomien under 

den nuværende finansielle 

krise . Lettelserne er dog på sigt 

fuldt finansierede med en lang 

række elementer, hvoraf en reduktion 

af skatteværdien af ligningsmæssige 

fradrag og rentefradraget 

og øgede grønne afgifter 

er hovedelementerne . 

Nedenfor følger en kort omtale 

af udvalgte områder af skattereformen 

(skat, moms og afgifter) 

. 

De nye regler om selskabers beskatning 

af aktier, det nye loft 

på 100 .000 kr . for pensionsindbetalinger 

og de ændrede regler 

for genanbringelse af ejendomsavancer 

gennemgås ikke, 

da disse emner er omtalt i en anden 

artikel i dette blad . 

Personbeskatning: Skatten på arbejdsindkomst sænkes: 

Hvilken skat? Hvad? Hvornår? 

Mellemskat Afskaffes Fra og med 2010 

Bundskat Nedsættes med 

1,5 procentpoint til 3,76% Fra og med 2010 

Topskat Skattesatsen ændres ikke 

Aktiebeskatning 

Skatten af aktieindkomst nedsættes 

således: 

• Lavestetrinnedsættesfra28% 

til 27% fra og med 2012 . 

• Mellemste trin nedsættes fra 

43% til 42% og bliver højeste 

trin fra og med 2010 . 

• Højeste trin på 45% og reg- 

lerne om overgangssaldo af- 

skaffes fra og med 2010 . 

Fradrag for tab på børsnoterede 

aktier gøres fra 1 .1 . 2010 betinget 

af, at SKAT har modtaget 

indberetning om købet . 

Tab på børsnoterede aktier kan 

fortsat kun modregnes i gevinster 

på børsnoterede aktier . 

Grænsen hæves til 389 .900 kr . For 2010 

Grænsen hæves til 409 .100 kr . Fra og med 2011 

Bundfradrag på 40 .000 kr . 

for positiv kapitalindkomst Fra og med 2010 

Værdien af rentefradrag og lignings 

Fradrag 

Rentefradrag indtil 50 .000 kr . årligt 

(100 .000 kr . for ægtepar) 

Rentefradrag over 50 .000 kr . årligt 

(100 .000 kr . for ægtepar) 

+ Ligningsmæssige fradrag 

Grøn check 

Fra og med 2010 får alle over 

18 år årligt en ”grøn check” på 

1 .300 kr . + 300 kr . pr . barn . Beløbet 

indregnes i årets skatteberegning 

.

Beløbet aftrappes for personer 

med indkomst over 360 .000 kr . 

og bortfalder helt for personer 

med indkomst over 378 .000 kr . 

Udbetaling af SP 

Opsparet SP kan efter ansøgning 

udbetales i sin helhed i perioden 

1 .6 .-31 .12 2009 . 

• Afgift ved udbetaling nu: 

35% af beløb indtil 15 .000 

kr . og 50% af resten . 

• Afgift/skat ved ordinær udbetaling 

efter 2009: 40% af 

beløb indtil 15 .000 kr . og beskatning 

som personlig indkomst 

af resten . 

mæssige fradrag reduceres: 

Skatteværdi 

33,5% (uændret) 

33,5% (2010+2011) 

32,5% (2012) 

31,5% (2013) 

30,5% (2014) 

29,5% (2015) 

28,5% (2016) 

27,5% (2017) 

26,5% (2018) 

25,5% (2019 

og efterfølgende år) 

Af senior skattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevisionfor FDR 

Som udgangspunkt kan der opstilles 

følgende ”tommelfinger” 

regler for, om SP-opsparingen 

bør hæves eller ikke: 

Lav beskatning ved normal udbetaling 

Personalegoder mm 

• Der indføres en multimedieskat 

på kr . 3 .000 (A- 

indkomst) per person i husstanden 

. Multimedieskatten 

omfatter den private benyttelse 

af en computer, telefon 

og internetforbindelse . 

• For personer, der har firmabil 

til rådighed, indføres et miljøtillæg 

fra 2010 svarende til 

bilens ejerafgift . 

• Medarbejderobligationsordningen 

ophæves med virkning 

for udlodning af obligationer, 

der sker den 1 . januar 

2010 eller senere . 

• Medarbejderaktier efter ligningslovens 

§ 7 H begrænses 

til 10 % af lønnen . Ophævelsen 

af 15%’s reglen får virkning 

for retserhvervelse af 

købe– og tegningsretter mv ., 

Lav beskatning ved Høj ved normal 

normal udbetaling udbetaling(topskat) 

SP-opsparing 

op til 16 .500 kr . Hæv pengene Hæv pengene 

SP-opsparing 

større end 16 .500 kr . Lad være* Hæv pengene 

*Det skal bemærkes, at der ved ovenstående er forudsat, at der ikke pålignes udligningsskat 

ved normal udbetaling . Denne usikkerhed bliver afklaret til efteråret, når 

reglerne om den kommende udligningskat forventes vedtaget . 

der sker den 1 . januar 2010 

eller senere . 

• Der indføres et loft på kr. 

50 .000 årligt fra 2010 som 

dækker fradrag for rejseudgifter 

per person . Fradraget 

dækker både standardfradrag 

samt faktisk afholdte 

udgifter . Begrænsningen 

af fradraget omfatter også 

fradrag for dobbelt husførelse 

. Arbejdsgiveren kan 

fortsat udbetale skattefri satser 

for diæter og logi, selv- 

om beløbet overstiger kr . 

50 .000 . Begrænsningen gælder 

tillige standardfradraget 

for selvstændig erhvervs- 

drivende . 

Forskudsskat - Restskat - 

Overskydende skat 

Som det er i dag, er der begrænsninger 

for, hvor meget der - efter 

indkomstårets udløb - frivilligt 

kan indbetales til dækning 

af restskat . Det ændres, således at 

der fremover ikke er beløbsgrænser 

for, hvor meget, der frem til 

den 1 . juli i året efter indkomståret 

udløb kan indbetales til 

dækning af restskat . 

Prisen for denne mulighed er, 

at der skal betales en dag-til-dag 

rente, som opgøres på baggrund 

af den effektive obligationsrente . 

For skat vedrørende indkomståret 

2009 og senere år gælder 

følgende: 

Forskudsskat 

• Kan fortsat indbetales ubegrænset 

inden indkomstårets 

udløb . 

Restskat 

• Efter indkomstårets udløb 

kan der frem til den 1 . juli 

indbetales ubegrænset til 

dækning af restskat . 

• Der skal betales en dag-tildag 

rente af indbetalinger i 

1 . halvår efter indkomstårets 

udløb . Renten er i 2009- 

niveau på 5,4 % . 

• Restskat udover 18.300 kr. 

(2009-niveau) opkræves fort- 

sat i september, oktober og 


➞ 

7

➞ november året efter ind- • Spaltning: Aktier ejet af sel- og fonde og erstattet med frakomståret 

med et restskatteskaber, som efter spaltningen dragsret for omkostningerne . 

tillæg på 7,4 % (2009-niveau) . ejer mindst 10% af aktierne i 

enten det indskydende eller Ændringen har virkning for sa- 

• Restskat indtil 18.300 kr. et modtagende selskab . ger, der påklages, viderepåkla- 

(2009-niveau) overføres 

ges, indbringes for domstolene 

fortsat til opkrævning sam- • Tilførsel af aktiver: Alle det eller ankes fra og med dagen 

men med forskudsskatten indskydende selskabs aktier efter lovens ikrafttræden ved 

for det andet indkomstår i det modtagende selskab . bekendtgørelsen i Lovtidende 

efter indkomstårets udløb 

(forventes at ske i 1 . uge af juni 

sammen med et restskattetillæg 

på 7,4 % (2009niveau) 

. 

2009) . 

8 

Overskydende skat 

• Overskydende skat udbetales 

med et godtgørelsestillæg på 

1,4 % (2009-niveau) . 

Erhvervs– 

og selskabsbeskatning 

Skattefri omstrukturering 

uden tilladelse 

For skattefri omstruktureringer 

(aktieombytning, spaltning og 

tilførsel af aktiver) uden tilladelse 

afløses den hidtil gældende 

udbyttebegrænsning af et 3 

års ejertidskrav . Denne ændring 

gælder for omstruktureringer 

uden tilladelse, der gennemføres 

den 22 .4 . 2009 eller senere . 

Sælges aktierne inden for 3 

år efter omstruktureringen, 

bliver omstruktureringen skattepligtig 

. 

3 års ejertidskravet gælder for 

følgende aktier: 

• Aktieombytning: Alle det erhvervende 

selskabs aktier i 

det erhvervede selskab . 


For skattefri omstruktureringer 

uden tilladelse, der er gennemført 

før 22 .4 . 2009, vil udbyttebegrænsningen 

være ophævet 

fra og med indkomståret 2010 . 

Fra og med indkomståret 2010 

vil disse omstruktureringer derfor 

hverken være omfattet af en 

udbyttebegrænsning eller af et 

ejertidskrav . 

Selskabers beskatning af 

kursgevinster 

Fra indkomståret 2010 bliver 

lagerprincippet obligatorisk for 

selskaber ved opgørelse af gevinster 

og tab på fordringer og 

gæld, dog ikke på vederlagsfordringer 

(varekreditorer og varedebitorer) 

. 

Ophævet fradrag for 

etableringsudgifter 

Med virkning fra og med indkomståret 

2010 ophæves fradragsretten 

for udgifter til advokat 

og revisor samt undersøgelser 

af nye markeder i forbindelse 

med etablering eller udvidelse af 

virksomhed . 

Omkostninger til skattesager 

Muligheden for at få omkostningsgodtgørelse 

i skatteklagesager 

er ophævet for selskaber 

I forbindelse med behandlingen 

af lovforslaget har Skatteministeriet 

udtalt sig om, hvordan 

lovændringen vil påvirke fradragsretten 

for omkostninger 

til skattesager, nemlig: 

• For selskaber og fonde vil der 

være fradragsret for alle udgifter, 

der afholdes i forbindelse 

med skattesager, uanset hvornår 

i sagens forløb udgiften 

afholdes . 

• For personligt erhvervsdrivende 

vil der være fradragsret 

for alle udgifter, der af- 

holdes i forbindelse med 

skattesager frem til det tidspunkt, 

hvor der foreligger en 

afgørelse fra SKAT, som på- 

klages med den følge, at der 

opnås ret til omkostningsgodtgørelse 

. 

Genvundne afskrivninger 

Fra og med indkomståret 2010 

beskattes genvundne afskrivninger 

100% for personer . Til og 

med 2009 beskattes kun 90% . 

Moms 

Salg af grunde og bygninger 

Momsfritagelsen på salg af nye 

bygninger og grunde er ophævet 

fra d . 1 .1 .2011 . Hvad bliver 

momspligtigt: 

1 . Erhvervsmæssigt salg af en ny 

bygning eller en ny bygning 

med tilhørende jord . 

2 . Levering af en byggegrund, 

uanset om den er byggemodnet, 

og særskilt levering af en 

bebygget grund . 

Ejendomsadministration 

Momsfritagelsen for ejendomsadministration 

er ophævet pr . 

1 .1 .2011 . 

Rejsebureauer 

Rejsebureauernes momsfritagelse 

ophæves . 

Afgifter 

Lønsumsafgift 

Lønsumsafgiftssatsen for finansielle 

virksomheder hæves til 

10,5% . Satsændringen træder i 

kraft pr . 1 .1 .2013 

Spildevandafgift 

Afgiftssatsen på udledning af 

fosfor, kvælstof, og organisk 

materiale hæves med 50% fra 

1 .1 .2011 

Emballageafgift 

Den volumenbaserede afgiftssats 

på emballage til vin og spiritus 

nedsættes med 50% fra 

1 .1 .2010 

Bilafgifter 

1 . Der indføres et afgiftstillæg 

på alle dieseldrevne personbi-

Energiafgifter: Energiafgiftsatserne forhøjes via indeksering . 

Samtidig indføres ny tillægsafgift på el: 

Afgifter 2010 2011 2012 2013 2014 

Elafgift Øre/kWh 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 

El bidrag Øre/kWh 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 

El dist bidrag Øre/kWh 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 

Tillægsafgift Øre/kWh 6,0 6,1 6,2 6,3 

Gas Øre/Nm 3 227 231,1 235,3 239,5 243,8 

Dieselolie Øre/liter 277,4 282,5 287,6 292,7 298 

Fuelolie Øre/kg . 233 237,2 241,5 245,8 250,3 

Smøreolie Øre/liter 205,6 209,3 213,1 216,9 220,8 

Fra år 2010 nedtrappes adgangen til godtgørelse af afgift på 

energi forbrugt til proces efter følgende skala: 

Nedsættelse af tilbagebetaling 2010 2011 2012 

El Øre/kWh 1,6 1,6 1,6 

Olie, gas og kul Pct . 7,8 7,7 7,7 

ler, samt på nye varebiler fra d . 

18 . marts 2009 eller senere, som 

ikke har monteret et partikelfilter 

. Tillægget er på 1 .000 kr . årligt 

og opkræves fra 2010 . 

2 . Nye varebiler beskattes fra 

2010 af bilernes brændstofforbrug 

frem for efter bilens vægt 

efter de satser, der gælder for 

personbiler . 

Køling 

Energi anvendt til køling vil 

ikke længere give adgang til 

fradrag såfremt der er tale om 

nedkøling af lokaler hvor nedkølingen 

sker af komfortmæssige 

hensyn . Energi forbrugt til 

fremføring af køling er stadig 

fradragsberettiget 

Andre afgifter 

Afgifterne på konsum-is, chokolade 

og sukkervarer, cigaretter 

og anden røgtobak hæves . 

Afgiften på sodavand omlægges, 

så sukkerholdige sodavand 

får en afgiftsstigning, mens afgiften 

på sukkerfrie sodavand 

nedsættes . 


9

10 

Orientering om de ændrede regler i sk 

rientering af skatteaftalen også kaldet om forårspakk de 

De emner der gennemgås i det 

efterfølgende er: 

1. Ændringer i pensionsbeskatningsloven 

2. Ændringer i reglerne for 

genanbringelse af ejendomsavance 

3. Ændring i beskatning af 

porteføljeaktier. 

For at fastholde det overordnede 

overblik i regelændringerne 

gennemgås kun meget væsentlige 

overgangs- og ikraftrædelsesregler 

. 

1. Pensionsbeskatningsloven: 

Pensionsbeskatningsloven har 

altid og vil nok altid være omgærdet 

af en vis mystik, idet der 

er tale om lovgivning på højt 

plan, der skal forsøge at forfølge 

flere formål . 

For det første skal reglerne motivere 

befolkningen til i videst muligt 

omfang at spare op til egen 

alderdom, så man ikke er afhængig 

af offentlig forsørgelse . 

For det andet skal man lovgive 

på en sådan måde, at der ikke er 

mulighed for – i hvert fald ikke 

nogle åbenlyse – muligheder for 

at bruge reglerne til utilsigtede 

former for skattetænkning . 

Det har i en årrække været manges 

opfattelse, at reglerne i pensionsbeskatningslovens 

i stort 

omfang har tilgodeset de personer 

med de største indtægter, 

idet denne gruppe har haft store 

muligheder for indbetaling på 

pensionsordninger . 

Samtidig har forsikringsselskaber 

m .v . i større og større omfang 

kunnet tilbyde ordninger, 

hvor forsikringselementet stort 

set var ikke eksisterende, idet 


ordningerne mere og mere er 

blevet til opsparingsordninger 

med skattefradrag og ikke en 

livsbetinget forsikringsordning . 

Det har nu medført, at folketinget 

finder at tiden er inde til at 

sætte begrænsninger for muligheden 

for indbetalinger på pensionsordninger, 

der hovedsageligt 

har karakter af skattesubcidieret 

opsparing i stedet for et 

reelt ønske om at sikre sig forsørgelse 

i alderdommen . Indbetalinger 

på pensionsordninger 

med løbende livsbetingede 

udbetalinger sættes der ikke begrænsninger 

på . 

Som det nok er de fleste bekendt 

har der været forslag fremme 

om, at der skal indføres en udligningsskat, 

således at de borgere, 

der har indbetalt til pensionsordninger 

med høj skattemæssig 

fradragsværdi skal betale en 

form for ekstraskat (udligningsskat) 

for at inddrage den fordel 

disse personer har haft af en 

stor skatteværdi ved indbetalingerne, 

men en væsentlig mindre 

marginalskat ved udbetalingerne 

. Et sådant forslag er p .t . endnu 

ikke fremsat og vil tidligst 

blive fremsat til efteråret . 

Ændringerne består i 

følgende 5 elementer: 

• Indførelse af loft for indbetalinger 

til ratepensioner og ophørende 

livrenter 

• Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne 

for ratepensionsordninger 

og ophørende 

livrenter 

• Forhøjelse af aldersgrænsen 

for udbetaling af kapitalpensioner 

• Forenkling af reglerne for 

indskud på kapitalpension 

• Ophævelse af reglerne for 

oprettelse af rate- og kapitalpensioner 

. 

Ratepensioner og 

ophørende livrenter: 

Loft på indskud: 

Baggrunden for at indføre et 

loft for indbetalinger på ratepensioner 

og ophørende livrenter 

er, at disse ordninger efter 

aftaleparternes opfattelse mere 

har karakter af en opsparingsordning 

end karakter af en forsikringsordning 

. 

Ved ratepensioner og ophørende 

livrenter er man uanset liv 

eller død sikret udbetaling af 

den indskudte sum evt . til arvingerne 

. 

For livsbetingede ratepensioner 

med løbende udbetalinger 

og livsbetingede livrenter er der 

som udgangspunkt tale om en 

forsikringslignende udbetaling, 

der ophører når forsikringstageren 

er død . 

Aftaleparterne ønskes fortsat, 

at borgerne har størst mulig 

selvforsørgelse, hvorfor reglerne 

om ubegrænsede indskud 

på ratepensioner med løbende 

udbetalinger ikke berøres 

af ændringerne . Livsbetingede 

livrenter berøres ikke af fradragsbegrænsningen, 

idet disse 

anses for at opfylde formålet 

med indbetaling til en alderspension 

. 

Der indføres et loft for skattefrie 

indbetalinger på kr . 100 .000 . 

Loftet pristalsreguleres efter 

personskattelovens § 20 fra og 

med indkomståret 2011 . 

Loftet gælder både egne indskud 

og indskud foretaget fra 

arbejdsgiver . 

Hvis der i et givet indkomstår 

bliver tale om at der indskydes 

for meget på ordninger omfattet 

af fradragsbegrænsning, så kan 

den skattepligtige vælge mellem 

3 muligheder: 

1 . at få det for meget betalt indskud 

tilbage uden afgift 

2 . at overføre det overskydende 

beløb til en pensionsordning 

uden fradragbegrænsning 

3 . at lade beløbet stå på pensionsordningen 

. Ved påbegyndelse 

af udbetalingerne vil 

den del at ordningen, som 

der ikke er givet fradrag for 

kunne udbetales uden skattebetaling 

. 

Igangværende ordninger oprettet 

før indkomståret: 

For ratepensioner mv . oprettet 

før indkomståret 2010 med en 

bidragsperiode på mindst 10 år 

og indbetalinger over 100 .000 

kr . kan indskyderen vælge mellem 

3 muligheder: 

1 . at nedsætte indbetalingerne i 

2010 og fremover til 100 .000 

kr . 

2 . at overføre det overskydende 

beløb til en pensionsordning 

uden fradragbegrænsning 

3 . at fortsætte med at betale det 

aftalte beløb uden fradrag og 

uden skat ved udbetaling . 

For ratepensioner m .v . med fradragsfordeling 

(kapitalindskud 

eller betalingsperiode under 

10 år) kan fradraget beregnet 

på grundlag af den oprindelige 

fradragsfordeling fortsættes 

også selv om beløbet er over kr . 

100 .000 . Der kan ikke tegnes 

nye ratepensioner og ophørende 

livrenter før beløb omfattet af 

fradragsfordelingen er udløbet . 

(hvis fradraget er over 100 .000

attelovgivningen som følge 

e 2. ændrede regler 

Af Skatterådgiver John Rasmussen TimeTax A/S og 

direktør Thorbjørn Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg 

kr .) Hvis fradrag omfattet af fradragsfordeling 

er under 100 .000 

kr . så kan der oprettes nye ordninger 

op til grænsen . 

Ophævelse af aldersgrænse for indskud 

på ratepensioner: 

Der har hidtil været en aldersgrænse 

for hvornår der kunne 

oprettes en ratepension og en 

ophørende livrente m .v . . Denne 

aldersgrænse var på det tidspunkt, 

hvor man opnåede efterlønsalderen 

. Samtidig kunne 

udbetaling tidligst starte 5 år efter 

at ratepensionen m .v . var oprettet 

. Da der nu indføres et loft 

over indbetalingerne, så finder 

partierne bag forårspakken ikke 

at der længere er skattemæssige 

betænkeligheder, som gør at aldersgrænsen 

bibeholdes . 

Fra og med den 1 . juli 2009 kan 

der derfor oprettes ratepensioner, 

uden at bestemmelserne 

om oprettelsestidspunkt eller 

aldersgrænse forhindrer dette, 

men dog således at oprettelse af 

sådanne ordninger senest skal 

ske ved det fyldte 75 . - 77 . år afhængig 

af den pågældendes efterlønsalder 

. 

Særlig ikrafttrædelse for arbejdsgiverordninger 

som følge af kollektive 

overenskomster: 

Der er ikke loft over arbejdsgiverindskud 

på over 100 .000 kr . 

foretaget på baggrund af kollektive 

overenskomstaftaler indgået 

før 22 . april 2009, idet loven 

for disse først har virkning fra 

det tidspunkt hvor ny overenskomst 

træder i kraft . 

Selvstændige erhvervsdrivende: 

Selvstændige erhvervsdrivende 

kan i perioden frem til og med 

indkomståret 2014 fortsat benytte 

de hidtidige regler om at 

indskyde op til 30 % af virksomhedsoverskuddet 

på rentepensioner 

og ophørende livrenter . 

Selvstændige erhvervsdrivende 

med lønindkomst kan udover 

30 % af overskuddet indbetale 

op til 100 .000 til ratepension og 

ophørende livrente . 

Efter 2014 er der ikke særlige 

regler for selvstændige erhvervsdrivende 

. 

Det vil sige at selvstændige erhvervsdrivende 

kan indbetale 

op til 100 .000 kr . på ratepensioner 

og ophørende livrenter . 

Herudover kan selvstændige erhvervsdrivende 

fortsat indskyde 

op til 30 % af overskuddet på en 

pensionsordning med løbende 

udbetaling + livsvarige livrenter . 

Selvstændiges muligheder for 

indskud på ophørspension bibeholdes, 

således at det fortsat 

vil være muligt at indbetale op 

til ca . 2,5 mio . på en ophørende 

livrente, en rateforsikring m .v ., 

når indskuddet kommer fra 

avance ved afståelse af erhvervsvirksomhed 

. 

Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne 

for 

ratepensioner og ophørende 

livrenter: 

Efter de hidtidige regler skulle 

der ske fradragsfordeling over 

10 år, hvis der skete kapitalindskud 

eller indskud i en kortere 

periode end 10 år . Hvis ordningen 

af en eller anden årsag fik en 

kortere løbetid end aftalt skulle 

der ske en omberegning af de 

foretagne indbetalinger . 

Regler (om fordeling af kapitalindskud 

m .v . over 10 år) ophæ- 

ves, da disse regler ikke længere 

er nødvendige, når der er et loft 

for indbetaling på 100 .000 kr . 

Det betyder samtidig også, at 

de hidtidige regler for fradragsfordeling 

og omberegning for 

kapitalindskud på andre pensionsordninger 

fortsætter uændret, 

idet der fortsat vil være 

mulighed for større indskud end 

100 .000 kr . 

Kapitalpensions- 

ordninger: 

Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling 

af kapital-pensioner: 

Efter de hidtidige regler skulle 

udbetaling af kapitalpensionsordninger 

ske senest 10 år efter 

personen havde nået efterlønsalderen 

. 

Der eksisterer i dag 2 efterlønsgrupper, 

så afhængigt af om 

man har en opnået efterlønsalderen 

ved det fyldte 60 . eller det 

fyldte 62 . år, så vil det seneste 

tidspunkt kapitalpensionen skal 

udbetales på være ved det fyldte 

70 . eller det fyldte 72 . år . 

Efter de nye regler vil disse aldersgrænser 

fra og med indkomståret 

2010 blive ændret til 

henholdsvis det fyldte 75 . år eller 

det fyldte 77 . fyldte år . 

Regelforenklinger vedrørende kapitalpensioner: 

Der har hidtil været regler om, 

at der ikke kunne oprettes kapitalpensionsordninger 

efter 

at der var påbegyndt udbetalinger 

fra kapitalpensionsordninger 

. Der var tale om værnsregler 

. 

På grund af den generelle nedsættelse 

af skatteværdien på 

grund af lavere skattesatser, så 

er denne værnsregel ikke længere 

nødvendig og afskaffes 

med virkning fra indkomståret 

2010 . 

Ophævelse af aldersgrænsen for 

kapitalpensioner: 

Den hidtidige aldersgrænse på 

60 år for oprettelse af kapitalpensioner 

ændres med virkning 

fra den 1 . juli 2009, idet der ikke 

længere er skattemæssige betænkeligheder 

ved at tillade at 

kapitalpensioner kan oprettes 

efter det fyldte 60 . år . Fristen for 

oprettelse af er således ændret til 

det år hvor man når det fyldte 

75 . eller 77 . år, afhængig af den 

enkeltes efterlønsalder . 

Det skyldes primært at fradragsværdien 

for indskuddene 

reduceres som følge af forårspakken, 

og at den hidtidige afgiftsgrænse 

fastholdes på 40 % . 

2. genanbringelse af 

ejendomsavance. 

Det har i en årrække været muligt, 

at udskyde beskatning af 

avance på erhvervsejendomme, 

hvis der i afståelsesåret eller 

året efter afståelsesåret er 

indgået aftale om erhvervelse 

af ny erhvervsejendom, bortset 

fra ejendomme anvendt til udlejning 

. 

I de hidtidige regler har der været 

en undtagelse, således at 

avance ved afståelse af udlejede 

landbrugsejendomme kunne 

genanbringes i ny ejendom . 

Avance på erhvervsejendomme 

har kunnet genanbringes i ejendomme 

et hvilket som helst sted 

i verden . 

Der har været talrige sager for 

skatterådet, hvor der er fremlagt 


11

12 

rientering om de 

aftaler om køb af erhvervsejendomme 

i mere og mere eksotiske 

steder, og helst steder hvor 

de danske myndigheder ikke 

har haft en ”kinamands” chance 

for at kontrollere den erhvervede 

ejendom, og at ejendommen 

opfyldte betingelserne for 

genanbringelse m .v . Sådan som 

reglerne har været, så har Skatterådet 

ikke haft mulighed for 

at nægte genanbringelse, idet 

ejendommene med baggrund 

i de fremlagte oplysninger opfyldte 

betingelserne for genanbringelse 

. 

De nye regler skal således sikre 

at skattemyndighederne har en 

mulighed for at udøve en tilfredsstillende 

skattekontrol . 

Udlejede 

landbrugsejendomme: 

Der er umiddelbart ingen særlig 

begrundelse for at avance 

på udlejede landbrugsejendomme 

fortsat skal være undtaget, 

og da der sker en større 

og større udbredelse af at landbrugsejendomme 

indrettes 

med henblik på udlejning til 

turister m .v . så ophæves denne 

særregel for landbrugsejendomme, 

således at avance på 

udlejede landbrugsejendomme 

ikke med virkning for afståelser 

den 22 . april 2009 eller senere 

er omfattet af genanbringelsesreglerne 

. 

Ejendomme i udlandet: 

Som nævnt har der ikke hidtil 

været begrænsninger i hvor i 

verden den nyerhvervede ejendom 

kunne være beliggende, 

når den blev anvendt til andet 

erhverv end udlejning . 


Fremover kan der kun ske genanbringelse 

i ejendomme beliggende 

i EU- og EØS-lande 

og kun hvis Danmark har en 

dobbelt-beskatningsaftale eller 

anden aftale med det pågældende 

land om udveksling af op- 

lysninger . 

Reglerne gælder også her for afståelse 

af ejendomme den 22 . 

april 2009 og senere . 

Ejendomme erhvervet til ud- 

lejning til behersket selskab: 

I de nye regler er indsat en bestemmelse 

om, at der kan ske 

genanbringelse i fast ejendom, 

der udlejes til et selskab, hvor 

man har bestemmende indflydelse 

. Ved bestemmende indflydelse 

forstås at man direkte 

eller indirekte ejer mere end 

50 % af aktiekapitalen eller råder 

over mere end 50 % af stemmerne 

i selskabet, der lejer ejendommen 

. 

Hvis den bestemmende indflydelse 

ophører skal den genanbragte 

fortjeneste beskattes på 

det tidspunkt hvor den bestemmende 

indflydelse ophører . 

Reglerne gælder også her for afståelse 

af ejendomme den 22 . 

april 2009 og senere . 

3. Selskabers aktiebeskatning: 

Når der i det efterfølgende skrives 

aktier omfatter det både aktier 

og anparter . 

Hidtil har de generelle regler været, 

at selskaber har kunnet afstå 

aktier med en ejertid over 3 år 

skattefrit . 

Gevinst og tab ved salg af aktier 

og anparter med en ejertid 

på under 3 år skulle medregnes 

i selskabets skattepligtige indkomst 

. Men dog således at evt . 

tab kun kunne modregnes i andre 

gevinster i det pågældende 

år eller fremføres til fremtidige 

indkomstår . 

Tab og gevinst skulle som udgangspunkt 

ske på det tidspunkt 

hvor aktierne blev afstået efter 

realisationsprincippet, idet der 

ikke var adgang til for almindelige 

selskaber at anvende et lagerprincip 

. 

Samtidig skulle udbytte af porteføljeaktier 

(under 10 % ejerandel) 

medregnes med 66 % . 

I forbindelse med finansiering af 

forårspakken og et ønske om at 

forenkle aktieavancebeskatningen 

blev det aftalt, at der skulle 

ske nogle radikale ændringer i 

aktiebeskatningen for selskaber . 

Der indføres bl .a . en tvungen lagerbeskatning 

af aktier i selskaber, 

hvor ejerandelen er under 

10 % (porteføljeaktier) . Dog er 

der mulighed for at unoterede 

aktier fortsat kan opgøres efter 

et realisationsprincip . 

Det tidligere krav om 3 års ejertid 

for at datterselskabsaktier 

kan sælges skattefrit ophæves, 

og datterselskabsaktier kan efter 

loven nu sælges skattefrit inden 

3 år . 

De nye regler gælder som udgangspunkt 

for indkomståret 

2010, hvilket betyder at mange 

selskaber med forskudt regnskabsår 

allerede er omfattet af 

reglerne . Man skal derfor alle- 

rede nu til at rådgive med udgangspunkt 

i reglerne . 

Indførelsen af skattepligt for 

porteføljeaktier ejet over 3 år 

betød i første omgang, sådan 

som lovforslaget var fremsat, 

at der kunne opstå situationer, 

hvor selskaber ville blive beskattet 

af avancer, som aldrig 

havde været opnået, idet indgangsværdien 

skulle være aktiernes 

handelsværdi ved indgangen 

af indkomståret 2010 . 

Denne værdi kunne ofte kunne 

være lavere end aktiernes faktiske 

anskaffelsessum, og fremtidige 

kursstigninger mellem den 

faktiske anskaffelsessum og ultimokurserne 

ville derfor medføre 

beskatning af en fiktiv gevinst, 

som aktieejeren aldrig 

havde haft . 

Eksempel: 

Porteføljeaktier anskaffet 

i 2005 for 100.000 kr. 

Værdi ved begyndelsen af 

indkomståret 2010 80.000 kr. 

Værdi ved udgangen af 


Dette ville efter det oprindelige 

forslag betyde en skattepligtig 

avance ved udgangen af i 

ndkomståret 2010 på 15.000 kr. 

Det ville på trods af det er åbenlyst, 

at der er reelt er sket et kurstab fra 

købet og til udgangen af indkomståret 

2010 på 5.000 kr., medføre en 

beskatning af kursgevinst på aktier 

med 15.000 kr. 

I sidste øjeblik blev skatteministeren 

overbevist om denne 

urimelighed i lovforslaget, og 

loven indeholder nu nogle be-

ændrede regler 

sælges skattefrit vil blive omfattet 

af beskatning efter de nye 

regler . Bestemmelserne vil blive 

gennemgået nærmere i de efterfølgende 

afsnit . 

Aktier og anparter med en andel 

på 10 % eller mere (datterselskabsaktier): 

Efter de nye regler gælder der 

ikke længere et ejertidskrav på 

3 år, men generel skattefrihed, 

når der afstås aktier . 

Porteføljeaktier 

– ejerandel under 10 %: 

Der indføres som nævnt generel 

skattepligt på porteføljeaktier 

fra indkomståret 2010, og 

det er uanset ejertiden . 

Der indføres samtidig en tvungen 

lagerbeskatning på porteføljeaktier 

. Det betyder at kursudviklingen 

på porteføljeaktier 

løbende skal medregnes ved opgørelsen 

af den skattepligtige 

indkomst . Dette gælder både 

gevinst og tab . 

Særregel for unoterede aktier – anvendelse 

af realisationsprincippet: 

Hvis man ejer unoterede aktier, 

så kan realisationsprincippet 

fortsat anvendes . 

Dette er begrundet i de vanskeligheder, 

der kan være ved at 

kursfastsætte unoterede aktier . 

Konsekvensen er, at gevinst skal 

medregnes på det tidspunkt aktierne 

sælges, men samtidig at 

et evt . tab ikke kan fratrækkes 

i den skattepligtige indkomst, 

men skal fremføres til modregning 

i gevinster på realisationsbeskattede 

porteføljeaktier . 

Hvis realisationsprincippet 

vælges, så skal dette princip anvendes 

på samtlige unoterede 

aktier . 

Opgørelse af indgangsværdi for 

alle porteføljeaktier: 

Ved opgørelsen af indgangsværdien 

medfører reglerne, 

at der ikke skal tages hensyn 

til om en porteføljeaktie er 

ejer over eller under 3 år, idet 

samme opgørelsesprincip skal 

anvendes for alle portefølje 

aktier . 

Indgangsværdien for porteføljeaktier 

er handelsværdien ved 

begyndelsen af indkomståret 

2010 . Det vil sige kursværdien . 

Indgangsværdien opgøres samlet 

for alle porteføljeaktier . 

Opgørelsen af indgangsværdi 

på baggrund af handelsværdien 

vil på grund af de store kursfald 

der har været som følge af 

finanskrisen i mange tilfælde 

medføre, at lagerbeskatningen 

ville udløse skat af gevinster, 

som aldrig er blevet høstet og 

dermed et utilsigtet likvidationspres 

på selskaberne . 

Dette problem er løst ved at der 

skal opgøres en NETTOKURS- 

TABSKONTO, hvilken saldo 

modregnes i fremtidige gevinster 

på porteføljeaktier . Det betyder 

at gevinster først beskattes 

når saldoen er opbrugt . Se 

efterfølgende eksempel . 

Nettokurstabssaldoen opgøres 

som forskellen mellem handelsværdien 

ved indgangen af 

indkomståret 2010 og den faktiske 

anskaffelsessum . 

Saldoen nedsættes med udbytter 

på de pågældende aktier, 

som selskabet har modtaget i 

perioden 2007-2009, og som 

selskabet har været fritaget for 

at skulle medregne i indkomstopgørelsen 

. 

Begrundelsen for at indskrænke 

nedsættelsen til indkomstårene 

2007-2009 er selskabernes mulige 

vanskeligheder ved at finde 

oplysninger om skattefrie udbytter 

før 2006 . 

Hvis der i ejerperioden har kunnet 

modtage skattefrie datterselskabsudbytter, 

så indgår disse 

aktier ikke i opgørelsen af nettokurstabet, 

idet det antages, at 

et kurstab på sådanne aktier er 

dækket ved de skattefrie udbytter 

modtaget i ejertiden . 

Nettokurstabskontoen er relevant 

i de situationer, hvor selskabets 

samlede anskaffelsessummer 

for porteføljeaktier 

overstiger handelsværdien ved 

indgangen af indkomståret 

2010 . 

Eksempel: 

Samlet handelsværdi for porteføljeaktier 

ved begyndelsen af 


Samlet 

anskaffelsessum 100.000 kr. 

Nettokurstabet 

udgør således 20.000 kr. 

Ultimo indkomståret 

2010 er kursværdien 95.000 kr. 

Den fiktive fortjeneste 

(95.000 – 80.000) 

til beskatning er 15.000 kr. 

”Fortjenesten” modregnes i nettokurstabet 

på 20.000 og kurstabssaldoen 

udgør herefter 

(20.000 – 15.000) 5.000 kr. 

Indkomståret 2011: 

Ultimo indkomståret 

2011 er kursværdien 70.000 kr. 

Kursværdi 

primo 2011 95.000 kr. 

Kurstab der kan fratrækkes i den 

skattepligtige indkomst 25.000 kr. 

Ingen regulering af nettokurstabssaldoen 

Indkomståret 2012: 

Kursværdi 

ultimo 2012 80.000 kr. 

Kursværdi 

primo 2011 70.000 kr. 

Kursgevinst 

til beskatning 10.000 kr. 

Heri modregnes saldoen 

på nettokurstab 5.000 kr. 

Gevinst til beskatning 5.000 kr. 

Hvis der både er børsnoterede 

og unoterede aktier skal nettotabskontoen 

opdeles mellem de 

2 kategorier, idet nettokurstab 

på realisationsbeskattede porteføljeaktier 

ikke kan modregnes 

i nettogevinster på lagerbeskattede 

gevinster . 

Nettokurstabet kan først fratrækkes 

efter at fradrag for 

tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens 

§ 43 stk . 3 er 

fratrukket . Det er realiserede 

tab på aktier ejet under 3 år, 

som efter de hidtidige regler 

ikke kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen 

men kunne 

fremføres til modregning i 

fremtidige gevinster på sådanne 

aktier . 


➞ 

13

➞ 

14 

rientering om 

Overgangsregler: 

Da de foreslåede regler kunne 

medføre, at selskaber med aktier 

der kunne sælges skattefrit 

efter de gamle regler, ville 

realisere disse gevinster i perioden 

fra lovforslagets fremsættelse 

den 25 . maj 2009 og til be- 

gyndelsen af indkomståret 

2010, så er der indsat bestemmelser 

om, at afståelser af portefølje- 

aktier den 25 . maj 2009 eller 

senere, der kunne sælges skattefrit 

(ejet over 3 år) skal medregnes 

ved opgørelsen af nettokurstabet 

. 

Eksempel – opgørelse af nettokurstabssaldo 

ved afståelser af aktier 

den 25. maj 2009 eller senere - aktier 

ejet over 3 år: 


Aktier anskaffet i 

2005 for 100.000 kr. 

Afstået den 1. juni 

2009 for 150.000 kr. 

Skattefri gevinst 

efter de gamle regler 50.000 kr. 

Handelsværdi ved indgangen 

af indkomståret 2010 aktier 

i behold 100.000 kr. 

Anskaffelsessum ved 

indgangen af 


Kurstabssaldo før regulering 

100.000 kr. 

Regulering af kurstabssaldo: 

Handelsværdi af porteføljeaktier: 

Aktier i behold 100.000 kr. 

Aktier solgt den 25. maj eller senere 

– afståelsessummen 150.000 kr. 

Samlet handelsværdi 

ved indgangen af 


Anskaffelsessum: 

Aktier i behold 200.000 kr. 

Aktier solgt den 25. maj 

eller senere 100.000 kr. 

Samlet 

anskaffelsessum 300.000 kr. 

Kurstabssaldo 

efter regulering 50.000 kr. 

På denne måde bliver den hidtidige 

skattefrie gevinst beskattet 

indirekte ved at avancen nedsætter 

nettokurstabene på de 

porteføljeaktier, der er i behold 

ved begyndelsen af indkomståret 

2010 . 

Dog må det samtidig konstateres, 

at dette alligevel er en opblødning 

i forhold til det oprindelige 

lovudkast, hvor der overhovedet 

ikke var taget hensyn 

til de kurstab, der havde været 

fra anskaffelsen af aktierne og 

til begyndelsen indkomståret 

2010, og som ville have kostet 

selskaber med børsnoterede 

porteføljeaktier et betydeligt likviditetspres, 

da der skulle betales 

skat af ikke realiserede kursgevinster 

. 

Professionel focus på IT til revisorer... 

IT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark. 

Det er der gode grunde til: 

Ægte brancheløsning 

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard 

ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at 

systemet også lever op til fremtidens krav. 

• Standarder for kontoplaner, regnskabsmodeller, arbejdsplaner og arbejdspapirer til revision 

review og øvrig kvalitetsstyring er en del af IT Revisor. Sammen med bl.a. Thomson Reuters 

Professional A/S sikrer vi kvaliteten og den løbende ajourføring af disse faglige standarder. 

Total løsning 

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede 

værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor 

omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. 

• Integration til f.eks. skatteberegning og lovservice er indbygget, og Microsofts Office 

programmer fungerer som en naturlig del af IT Revisor. 

Vores IT Business program til dine kunder giver det ideelle samspil, men systemet tilbyder 

generelt kraftfulde funktioner til import og eksport af data. 

Focus på revisorer i mere end 35 år 

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved 

med at være. 

• Som kunde abonnerer du på en komplet service: 

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og 

vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer 

og udvidelser. 

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353

kuRSER 2009 

Forårspakke 2/Skattereformen 

Tirsdag den 18. august 2009 kl. 9 – 12, Vissenbjerg Storkro, kl. 15-18 Comwell, Rebild 

Tirsdag den 25. august 2009 kl. 9 – 12 Comwell, Roskilde 

Underviser: Reg. revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S, Frederiksberg 

Pris.: 625,00 incl. moms 

Tilmelding: Senest 4. august 2009 

Beskatning af værdipapirer 

Torsdag den 03. september 2009 kl. 9.30 – ca. 16.30 

Vissenbjerg Storkro 

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole 

Tilmelding: Senest 04. august 2009 

Rekonstruktion 

herunder grundlæggende rekonstruktions – og akkordmodeller i og uden for betalingsstandsning 

Torsdag den 24. september 2009 kl. 9.30 – ca. 16.30 

Dronning Margrethe Hallen, Fredericia 

Underviser: Advokat ( H ) Andreas Kjærsgaard Mylind, Plesner Advokatfirma, København 

Tilmelding: Senest 01. september 2009 

Pris: Kr . 1437,50 inkl . moms for FDR-medlem nr . 1 

Kr . 1093,75 inkl . moms for FDR-medlem nr . 2, 3 osv ., medarbejdende ægtefæller og medarbejdere 

Kr . 2250,00 inkl . moms for andre kursister 

FDR kuRSER 

Foreningen Danske Revisorer 

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508 

E-mail: sekretariat@fdr .dk · www .fdr .dk 


15

16 

Et ”review” af den nye selskabslov 

Folketinget vedtager en ny lov for aktie- og anpartsselskaber. Loven øger valgmulighederne for 

selskaberne. Revisorerne er bekymrede for fravalg af erklæringer. 


”Selskabslov i den europæiske superliga” 

sagde politikerne, da lovforslaget 

blev sendt i høring . Revisorerne 

er lidt bekymrede for, at det 

bliver en superliga med lidt mindre 

fairplay . 

Den nuværende selskabslovgivning 

er fra 1970erne . Derfor nedsatte 

Økonomi- og Erhvervsministeren 

i 2006 et udvalg til at komme 

med forslag til, hvordan lovene 

kunne moderniseres . Efter udvalgets 

betænkning kom sidste år i 

november, er det gået stærkt . Det 

forventes, at en ny selskabslov bliver 

vedtaget inden sommerferien . 

Lovforslaget L 170 er omfattende 

og indeholder mange nye tiltag, 

hvoraf nogle af de mest centrale er: 

• Aktie- og anpartsloven samles i 

en lov . 

• Ledelsesmodeller gøres valgfri. 

• Kravet om selskabskapital reduceres 

for anpartsselskaber . 

• Der indføres et centralt ejerregister 

. 

• Generalforsamlingen kan holdes 

på andre sprog end dansk . 

• Revisors erklæringer. 

Revisorerne har siddet med ved 

bordet hele vejen, og repræsentanten 

i udvalget fra Foreningen af 

Statsautoriserede Revisorer (FSR), 

Statsautoriseret Revisor Eskild Nørregaard 

Jakobsen, udtrykker stor 

tilfredshed med lovforslaget og det 

grundige forarbejde og siger, ”formålet 

med arbejdet har både været at 

tilpasse den danske lovgivning til in- 

ternationale forhold og at lette virksomhederne 

for administrative byrder. 

Danske virksomheder skal have 

optimale rammebetingelser, og her er 

en moderne selskabslov et vigtigt element. 

Det er vores håb, at lovforslaget 

vil være en saltvandsindsprøjtning 

til at sikre fortsat vækst og dynamik i 

dansk erhvervsliv.” 

Samles i en lov 

Anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven 

samles i en emneopdelt 

lov, hvorved blandt andet forskelle 

og ligheder mellem de to selskabsformer 

bliver tydeliggjort . 

De gældende love indeholder i 

dag allerede en del identiske bestemmelser 

for de to selskabstyper, 

og anpartsselskabsloven henviser 

mange steder direkte til aktieselskabsloven 

. Det er vigtigt, at 

en samling ikke gør loven mindre 

brugevenlig for de små selskaber . 

Derfor vil der blive udarbejdet en 

vejledning, der på en nem og overskuelig 

måde giver overblik over de 

relevante regler for de selskaber . 

En positiv sideeffekt ved en sammenskrivning 

af lovene er også, at 

man reducerer noget af den usikkerhed, 

som er fulgt i kølvandet på 

1996-reformen af anpartsselskabsloven 

. Den manglende regulering 

i anpartsselskabsloven i forhold 

til aktieselskabsloven giver således 

jævnligt anledning til tvivl om, 

hvorvidt aktieselskabslovens regler 

skal anvendes udfyldende på 

anpartsselskaberne, eller om der er 

aftalefrihed på området . 

Ledelsesmodeller gøres valgfri 

Lovforslaget sigter mod at give kapitalselskaberne 

stor fleksibilitet 

ved indretningen af deres ledelsesstruktur 

. Flere af forslagets muligheder 

eksisterer allerede i dag og 

de nyskabelser, som lovforslaget 

indfører, er på sin vis allerede tilgængelige 

for udenlandske selskaber 

i Danmark gennem etablering 

af filialer . Filialer af udenlandske 

selskaber er ikke underlagt de danske 

selskabsretlige regler på det område 

. Forslaget sigter derfor mod at 

sidestille danske og udenlandske 

selskaber på dette område . 

Fælles for alle de mulige ledelsesstrukturer 

er, at kapitalselskabet altid 

ledes af en direktion . Hvis selskabet 

også har en bestyrelse, varetager 

direktionen dog kun den 

daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen 

varetager den overordnede og 

strategiske ledelse . Dertil kommer 

som noget nyt – tilsynsrådet – som 

er et alternativ til den nuværende 

danske ledelsesstruktur . Tilsynsrådet 

har til opgave at ansætte og føre 

tilsyn med direktionen, og medlemmer 

af tilsynsrådet kan ikke 

være medlemmer af direktionen . 

Et andet vigtigt fælles træk er, at 

kapitalejerne altid udgør de ultimative 

beslutningstagere sådan, at 

medlemmerne af selskabets øverste 

ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet 

eller i visse anpartsselskaber 

direktionen) enten helt eller i hvert 

fald for flertallets vedkommende 

vælges eller ansættes af kapitalejerne 

på generalforsamlingen .

Der er en betydelig forskel mellem 

de forskellige ledelsesstrukturer, 

som anvendes af de enkelte 

medlemsstater i EU, og begreberne 

dækker langtfra altid over det samme 

i alle lande . 

I det danske system er der i dag to 

”strenge”, nemlig bestyrelse og direktion, 

hvor bestyrelsen fører tilsyn 

med den daglige ledelse (direktionen), 

men i praksis er adskillelsen 

mellem bestyrelse og direktion 

mindre skarp end i den klassiske 

to-strengede opdeling . Bestyrelsen 

har ligesom det engelske enstrengede 

”board” det overordnede ansvar 

for selskabets ledelse, men 

medlemmer af direktionen kan 

sidde i et dansk aktieselskabs bestyrelse, 

når blot de ikke udgør et 

flertal . 

Fordi der i EU-sammenhæng lægges 

vægt på, at den tostrengede 

model opererer med en fuldstændig 

funktionsadskillelse og et forbud 

mod personsammenfald, taler 

meget for, at i hvert fald den danske 

model i europæisk henseende 

ligger nærmest den enstrengede . 

Den danske model beskrives ofte 

som ”halvanden strenget”, dvs . 

en hybrid mellem det tostrengede 

tyske og det enstrengede engelskamerikanske 

system . 

Forslaget indfører således muligheden 

for både den en- og to-strengede 

ledelsesmodel samt muligheden 

for at fortsætte med den ”halvanden 

strengede”, som er den, vi 

i dag kender i aktieselskaber samt 

Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

for anpartsselskaber, der også har 

en bestyrelse . 

Kravet om selskabskapital 

reduceres for anpartsselskaber 

Kravene til kapitalens størrelse er 

i dag for aktieselskabers vedkommende 

500 .000 kr . og for anpartsselskabers 

vedkommende 125 .000 

kr . Selskabet kan ikke registreres, 

medmindre hele selskabskapitalen 

med tillæg af en eventuel overkurs 

er fuldt indbetalt . 

Det foreslås, at der for anpartsselskabers 

vedkommende alene skal 

gælde et legalt minimum for anpartskapitalen 

på 80 .000 kr . Det 

vil fortsat påhvile ledelsen at vurdere, 

om selskabet løbende har et 

forsvarligt kapitalberedskab til at 

opfylde sine nuværende og fremtidige 

forpligtelser . Vurderingen af 

selskabskapitalens størrelse indgår 

naturligt i denne vurdering . 

For aktieselskaber foreslås det nuværende 

krav om en kapital på 

500 .000 kr . opretholdt . Samtidig 

foreslås det at tillade at udskyde 

indbetaling af selskabskapitalen 

for både aktie- og anpartsselskaber 

dog således, at der skal indbetales 

mindst 25 pct . af selskabskapitalen, 

dog minimum 80 .000 kr ., med tillæg 

af en eventuel overkurs . 

Kapitalandele og det centrale 

ejerregister 

Forslaget giver mulighed for at udstede 

stykaktier og stykanparter . En 

stykaktie eller en styk an part angiver, 

hvor stor en del af selskabska- 

pitalen den pågældende aktionær 

eller anpartshaver ”ejer” . Dette kan 

opfattes som en mere logisk værdiangivelse 

end den traditionelle 

nominelle værdi, der som regel 

ikke afspejler værdipapirets aktuelle 

værdi (kursværdien) . Forslaget 

ophæver også det gældende 

forbud mod stemmeløse aktier og 

begrænsningen i, hvor stor en forskel 

der må være på stemmeretten 

for aktier . 

Generalforsamlingen vil fortsat 

med simpelt flertal kunne beslutte 

at udstede aktiebreve, men udgangspunktet 

bliver, at de ikke udstedes 

medmindre dette positivt 

besluttes . Anpartsselskaber skal tilsvarende 

kunne beslutte at udstede 

anpartsbeviser . Princippet om, 

at anparter ikke kan udbydes til offentligheden, 

er fortsat gældende . 

Registrering af samtlige ejeroplysninger 

skal fortsat foretages af selskabet 

i en ejerbog, der erstatter 

den hidtidige aktiebog og anpartshaverfortegnelse 

. Derudover skal 

oplysninger om kapitalejere, der 

besidder mere end 5 pct . af kapitalandelene, 

være direkte tilgængelige 

online gennem et ejerregister 

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

som selskaberne er forpligtede til 

at foretage indberetninger til . Indberetningspligten 

gælder for både 

aktie- og anpartsselskaber uanset 

størrelsen af selskabets kapital . I 

aktieselskaber vil det fortsat være 

muligt at være anonym aktionær 

både overfor selskabet og offentligheden 

samt at anvende nomi- 


17

18 


➞ nee-ordninger for aktionærer, der 

besidder mindre end 5 pct . For anpartsselskaber 

vil det fortsat alene 

være muligt at være anonym overfor 

offentligheden ved besiddelser 

på under 5 pct . 

Generalforsamling kan holdes 

på andre sprog end dansk 

Som noget nyt kan generalforsamlinger 

afholdes på et andet sprog 

end dansk . Bestemmelsen skal som 

udgangspunkt optages i vedtægterne 

men kan besluttes med simpelt 

flertal og kræver således ikke 

iværksættelse af proceduren for 

vedtægtsændringer . Der sondres 

mellem de nordiske sprog samt engelsk 

og andre sprog . Såfremt generalforsamlingen 

afholdes på andre 

sprog, skal der gives mulighed for 

simultantolkning til og fra dansk 

for samtlige deltagere, hvorimod 

dette kan fravælges, når generalforsamlingen 

afholdes på norsk, 

svensk eller engelsk . 

Enkelte bestemmelser bekymrer 

revisorerne 

I forbindelse med udarbejdelse og 

offentliggørelse af årsrapporter og 

i forbindelse med diverse selskabsretlige 

transaktioner, er der i dag 

en række bestemmelser om revisors 

eller uafhængige sagkyndiges 

medvirken . Kravene udspringer 

af ønsket om at sikre selskabs- 

deltagere, investorer og kreditorer 

gennem en ekstern kontrol af 

selskabernes væsentligste dispositioner 

for derved at sikre offentlighedens 

og erhvervslivets tillid 

til selskabernes information og 

aktiviteter .

Udeladelse af 

vurderingsberetningen ved 

visse indskud i værdier 

En række områder, der griber ind 

i revisorernes arbejde ændres, og 

det er ikke dem alle, som Eskild 

Nørregaard Jakobsen bifalder herunder, 

at en række af de obligatoriske 

erklæringer, som revisor 

tidligere skulle afgive, nu ikke 

i alle tilfælde skal udarbejdes, 

eksempelvis vurderingsberetningen 

ved indskud af andre værdier 

end kontakter (apportindskud 

red .) . Den udvikling bekymrer 

Eskild Nørregaard Jakobsen og 

han siger, ”i forbindelse med de 

lempelser, der er lagt op til for apportindskud, 

føler vi ikke, at den sikkerhed, 

der bør være omkring værdiansættelsen, 

er til stede. Værdiansættelsen 

kan meget vel være forældet 

og derfor være misvisende, hvilket 

jo vil kunne være til stor skade for 

selskabet, kreditorer eller de øvrige 

kapitalejere.” Han vurderer dog, 

at kravene til at kunne anvende 

tidligere udarbejdede vurderinger 

fra f .eks . regnskaber begrænser 

muligheden, fordi de enkelte aktiver 

sjældent vil være individuelt 

målt og præsenteret tilstrækkeligt 

heri . 

”Det er vigtigt at huske på, at ledelsen 

i selskaberne ved fravalg af vurderingsberetning 

er ansvarlig for, at indskuddet 

ikke er til skade for selskabet, 

kreditorerne eller de øvrige kapitalejere,” 

siger en af hovedarkitekterne 

bag lovforslaget, professor dr .jur ., 

Jan Schans Christensen . Han understreger, 

at ledelsens ansvar er 

præciseret i de situationer, hvor er- 

klæringer eksempelvis kan fravælges 

og fortsætter, ”vi lagde i udvalgsarbejdet 

stor vægt på at give danske 

selskaber de samme rammebetingelser, 

som gælder i de andre europæiske 

lande, hvor der også er givet mulighed 

for at fravælge erklæringerne. Det mener 

vi nu er sikret, og det er jo kun aktiver, 

der tidligere har været genstand 

for en vurdering, der giver mulighed 

for et fravalg.” 

Kreditorerklæring ved fusion og 

spaltning 

”Det bør ikke være op til aktionærerne 

eller panthaverne at fravælge kreditorerklæringen 

ved fusion og spaltning, 

idet erklæringen netop ikke er beregnet 

på aktionærers eller anpartshaveres 

- med derimod kreditorernes – stillingtagen 

til, om de vil søge deres fordring 

fyldestgjort, inden en fusion eller 

spaltning finder sted,” siger Eskild 

Nørregaard Jakobsen og forklarer, 

at ændringen kan føre til, at kreditorer 

skal bruge flere ressourcer på 

at følge fusioner og spaltninger hos 

kunder og leverandører, nu hvor 

den uafhængige vurderingsmandsberetning 

ikke er obligatorisk . ”Den 

uafhængige vurderingsmand har begrænset 

antallet af misbrugstilfælde 

og mængden af ressourcer kreditorerne 

har anvendt på at forholde sig til 

fusioner og spaltninger”, siger Eskild 

Nørregaard Jacobsen og mener, at 

den gamle ordning derved havde 

samfundsøkonomiske fordele . 

Det der bekymrer Eskild Nørregaard 

Jakobsen er f .eks ., hvor der sker 

spaltning til et udenlandsk selskab 

og/eller fusion med et udenlandsk 

selskab . Her mener han at kredito- 

rerne kan blive ringere stillet, hvis 

de ikke i tide er opmærksomme på 

at indkræve deres tilgodehavende . 

Hertil svarer Jan Schans Christensen, 

”I dag kan kreditorer alene anmelde 

deres krav, såfremt kreditorerklæringen 

viser, at der vil ske en forringelse. 

Med forslaget giver vi mulighed 

for, at de også kan anmelde fordringer, 

hvis selskabet fravælger at udarbejde 

kreditorerklæringen, så der sker faktisk 

ikke en forringelse af kreditorernes 

stilling ved det her”. 

Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens 

CVR-register kan man 

abonnere på oplysninger om selskaber 

. ”Muligheden for at abonnere 

på oplysninger om de selskaber, man 

har et større mellemværende med, giver 

kreditorer gode muligheder for at 

følge de selskaber, de har en særlig 

interesse i. Derfor er jeg egentlig ganske 

tryg ved ordningen,” siger jan 

Schans Christensen og bemærker, 

at han ikke forventer, at lovforslaget 

kommer til at medføre de store 

samfundsøkonomiske byrder af 

den grund . 

Samlet set er en super lov 

På trods af de forskellige holdninger, 

der har været i spil undervejs 

til enkelte bestemmelser, er Eskild 

Nørregaard Jakobsen og Jan Schans 

Christensen enige om én ting nemlig, 

at Danmark med forslagets 389 

paragraffer får en selskabslovgivning 

i den europæiske superliga . 


19

20 

ækningsaf ye retni 

Nye retningslinjer for kvalitetskontrol 

Indledning 

Den nye revisorlov, der som bekendt 

blev vedtaget den 17 . juni 

2008, indeholder en række ændringer 

vedrørende Revisortilsynet 

og kvalitetskontrol . 

Formålet bag de nye regler om 

kvalitetskontrol er, at kvalitetskontrolsystemet 

tilrettelægges 

endnu mere objektivt og uafhængigt 

end hidtil, så Danmark 

opfylder sine internationale forpligtigelser 

. Samtidig fastholder 

vi – så vidt muligt - anvendelsen 

af praktiserende revisorer til at 

gennemføre selve kvalitetskontrollen 

. 


udstedte i januar en ny bekendtgørelse 

om kvalitetskontrol og 

Revisortilsynets virke (Bekendtgørelse 

nr . 42 af 23 . januar 2009) 

og Revisortilsynet vedtog den 

20 . maj 2009 med hjemmel i bekendtgørelsen 

nye retningslinjer 

for kvalitetskontrollen 2009 . 

Retningslinjerne ligger på Revisortilsynets 

hjemmeside www . 

revisortilsynet .dk . 

Denne artikel redegør for det 

væsentligste i de nye regler og 

retningslinjer . 

1. Godkendelse som 

kvalitetskontrollant 

Ansøgning som kvalitetskontrol 

skal nu ske elektronisk med digital 

signatur til Revisortilsynet . 

Det er blevet fastsat i bekendtgørelsen, 

at man kun kan blive 


kvalitetskontrollant, hvis den 

revisionsvirksomhed, hvori 

man er ansat, ikke er blevet 

pålagt en fornyet kontrol ved 

virksomhedens seneste kvalitetskontrol 

. 

Finder Revisortilsynet, at en 

kvalitetskontrollant ikke opfylder 

sine pligter, kan Revisortilsynet 

som noget nyt kræve, at den 

pågældende deltager i et eller 

flere kurser, inden den pågældende 

kan fortsætte som kvalitetskontrollant 

. 

2. Udvælgelse af 

revisionsvirksomheder til 

kvalitetskontrol 

Kontrolfrekvensen 

Hidtil har frekvensen mellem 

de periodiske kontroller været 

maksimum 4 år for alle revisionsvirksomheder 

. Den nye revisorlov 

bestemmer i § 29, stk . 

3, at revisionsvirksomheder, der 

reviderer virksomheder af offentlig 

interesse, kontrolleres 

med højst 3 års mellemrum, 

mens frekvensen for alle andre 

revisionsvirksomheder er sat op 

til højst 6 år . For de sidstnævnte 

virksomheder er der således 

tale om en lettelse . Revisortilsynet 

kan dog fortsat beslutte, 

at der skal foretages hyppigere 

kontrol . 

Netværk 

Revisionsvirksomheder, der 

indgår i et netværk, kan blive 

udtaget til kvalitetskontrol samme 

år, som en eller flere revisionsvirksomheder 

i samme net- 

værk er udtaget . Revisionsvirksomhederne 

kan selv anmode 

Revisortilsynet herom, eller Revisortilsynet 

kan af egen drift 

beslutte dette . 

Mulighed for at blive undtaget for 

kvalitetskontrol, hvis der ikke afgives 

erklæringer 

Som noget nyt er det nu bestemt 

i bekendtgørelsens § 2, 

stk . 2, at revisionsvirksomheder, 

hvorigennem der ikke afgives 

erklæringer efter revisorlovens 

§ 1, stk . 2, (det vil sige 

erklæringer med sikkerhed), kan 

blive undtaget fra kvalitetskontrol 

. Forudsætningen herfor er, 

at revisionsvirksomheden afgiver 

en tro- og loveerklæring til 


om, at der ikke afgives erklæringer 

igennem virksomheden . Afgivelse 

af tro- og loveerklæringen 

skal ske i Revireg med digital 

signatur . 


sendte den 23 . april 2009 en 

mail til alle revisionsvirksomheder 

om denne mulighed . Revisionsvirksomheder, 

der opfyldte 

betingelserne og ønskede at blive 

fritaget for kvalitetskontrol i 

2009, skulle inden den 13 . maj 

2009 udfylde tro- og loveerklæringen 

. Ca . 400 virksomheder 

benyttede sig af dette . 

Tro- og loveerklæringen skal afgives 

en gang årligt til Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen . Ønsker en 

revisionsvirksomhed, der opfylder 

betingelserne, således at 

blive fritaget for kvalitetskontrol 

i 2010, skal der afgives en 

erklæring herom inden den 31 . 

december 2010 . 

Revisortilsynet har bemyndigelses 

til at beslutte, at en revisionsvirksomhed 

ikke skal undtages, 

selv om den opfylder betingelserne 

og har afgivet en tro- og 

loveerklæring . 


foretager stikprøver mellem de 

indsendte tro- og loveerklæringer 

med henblik på at konstatere, 

om revisionsvirksomheden 

opfylder betingelserne for at blive 

undtaget fra kvalitetskontrol . 

Underretning af revisionsvirksomheden 

om udtagelse til kvalitetskontrol 

Normalt vil en revisionsvirksomhed, 

der er udtaget til kvalitetskontrol, 

blive underrettet 

herom pr . brev senest den 1 . 

marts . I 2009 vil de udvalgte 

virksomheder som hovedregel 

blive underrettet inden den 1 . 

juni 2009 . 

3. Udvælgelse af 

kvalitetskontrollanter 

Det er nu Revisortilsynet, som 

vælger den kvalitetskontrollant, 

som skal forestå kvalitetskontrollen 

i den enkelte virksomhed 

. 

Kvalitetskontrollanterne skal 

hvert år oplyse Revisortilsynet 

om hvor mange kvalitetskontroller 

samt hvilke type virk-

ngslinjer 

Af Chefkonsulent Vibeke Sylvest Barfoed, Revisortilsynet 

skattekonsulent, cand.jur. Lone Løschenkohl, BDO ScanRevision giftAf 

somheder den enkelte maksimalt 

ønsker at påtage sig . Den 

enkelte kontrollant kan dog 

ikke garanteres et minimum 

antal sager . 

Revisortilsynet matcher kvalitetskontrollanterne 

og de udvalgte 

revisionsvirksomheder . 

Herefter underrettes revisionsvirksomheden 

og kvalitetskontrollanten 

om hvilken henholdsvis 

kvalitetskontrollant og 

revisionsvirksomhed(er), som er 

påtænkt . 

Har kvalitetskontrollanten eller 

revisionsvirksomheden indsigelser 

mod valget, for eksempel 

fordi uafhængighedsreglerne 

ikke er opfyldt, skal der gives 

meddelelse herom skriftligt til 

Revisortilsynet inden 14 dage . 

Efterkommes indsigelsen, finder 

Revisortilsynet en ny kvalitetskontrollant 

. 

Har revisionsvirksomheden ikke 

indsigelser mod kvalitetskontrollanten, 

skal virksomheden 

elektronisk acceptere kvalitetskontrollanten 

via Revireg og 

give kvalitetskontrollanten meddelelse 

herom . Samtidig skal revisionsvirksomheden 

i Revireg 

bekræfte, at revisionsvirksomheden 

aktivt medvirker til kvalitetskontrollens 

gennemførelse . 

kvalitetskontrol . Retningslinjerne 

indeholder nu en nærmere 

beskrivelse af procedurerne i 

disse tilfælde . 


kan i konkrete tilfælde udpege 

andre end revisorer til kvalitetskontrollanter 

. 

4. Indgåelse af aftale om 

kvalitetskontrol 

Aftalen om gennemførelse af 

kvalitetskontrol indgås nu mellem 

Revisortilsynet og kontrollanten 

. Aftalen skal indgås elektronisk 

via Revireg på et dertil 

bestemt koncept og underskrives 

af kontrollanten med digital 

signatur . 

Revisionsvirksomheden skal 

forsyne kvalitetskontrollanten 

med de oplysninger, som kræves, 

for at konceptet kan udfyldes 

. Det drejer sig bl .a . om antallet 

af revisorer i virksomheden 

og antallet af erklæringsopgaver 

. 

Når kvalitetskontrollanten har 

modtaget disse oplysninger, udfylder 

kontrollanten aftalekonceptet 

. Kvalitetskontrollanten 

angiver i den forbindelse også, 

hvor mange timer, som forventes 

brugt på kontrollen . Endvidere 

angives særlige forhold, der 

har betydning for gennemførelsen 

af kontrollen . 

Revisortilsynet kan som hidtil 

deltage i en kvalitetskontrol og Revisortilsynet påser, at alle op- 

Revisortilsynet kan som noget 

nyt vælge selv gennemføre en 

lysninger er givet, og at det forventede 

antal timeantal mv . ser ➞ 


21

22 

ye retni 

Dækningsafgift 

➞ 


fornuftigt ud efter forholdene . 

Revisortilsynet signerer aftalen 

digitalt i Revireg . 

5. Gennemførelse af 

kvalitetskontrollen. 

Det er nu udtrykkeligt bestemt i 

bekendtgørelsen, at den stikprøvevise 

udtagelse af konkrete sager 

til kontrol skal tage udgangspunkt 

i en risikobaseret tilgang 

og i aktiviteternes art og omfang 

i revisionsvirksomheden . 

Generelt er der vedrørende selve 

gennemførelsen af kvalitetskontrollen 

tale om mindre ændringer 

. 

En ændring er, at en revisionsvirksomhed 

nu kan være pålagt 

en delvis fornyet kontrol . Det vil 

fremgå af Revisortilsynets afgørelse, 

om der er tale om en delvis 

eller en fuld fornyet kontrol . En 

delvis fornyet kontrol vil være 

pålagt i tilfælde, hvor det er et 

klart afgrænset problemfelt, der 

er påtalt af Revisortilsynet . I 

kvalitetskontrollen for 2008 er 

der pålagt delvis fornyet kontrol 

ca . fem sager . 

En anden ændring er, at hvis der 

kun er udtaget en sag til kontrol 

for en given revisor, og der konstateres 

fejl i denne sag, så skal 

der udtages mindst to sager til 

for denne revisor . Konstateres 

yderligere fejl i disse sager, skal 

der udtages yderligere sager . 

En tredje ændring består i, at 

det skal kontrolleres, om revisionsvirksomhedenskvalitetsstyringssystem 

har de fornødne 

procedurer omkring hvidvask 

og rapportering af økonomiske 

forbrydelser . 

Erklæring om den udførte kvalitetskontrol 

skal indsendes senest 

den 15 . november til Revisortilsynet 

. Indsendelse af 

erklæringen sker med digital 

signatur i Revireg 

6. Ekstra krav for 

revisionsvirksomheder, der 

reviderer virksomheder af 

offentlig interesse 

Ved kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder, 

der reviderer 

virksomheder af offentlighedens 

interesse (kunder omfattet 

af revisorlovens § 21, stk . 3), 

skal en række yderligere forhold 

kontrolleres i revisionsvirksomhedens 

kvalitetsstyringssystem . 

Det drejer sig blandt andet om 

regler vedrørende rotationspligt, 

særlige uafhængighedsregler 

og retningslinjer for intern 

viden og handel med værdipapirer 

. 

Endvidere skal kvalitetskontrollanten 

foretage en vurdering af 

revisionsvirksomhedens gennemsigtighedsrapport 

. 

Endelig skal kontrollanten, foruden 

den erklæring om den udførte 

kvalitetskontrol som afgives 

ved alle kvalitetskontroller, 

udfærdige en rapport med et 

bestemt indhold, som er beskrevet 

nærmere i retningslinjerne . 

Rapporten skal indsendes samtidig 

med erklæringen om kvalitetskontrollen 

. 

7. Betalingsforhold 

Det er nu Revisortilsynet, der 

opkræver betaling for kvalitetskontrollen 

hos den kontrollerede 

revisionsvirksomhed og 

Revisortilsynet, der betaler kvalitetskontrollanten 

for det udførte 

arbejde . 

Revisortilsynet har fastsat regler 

om den timepris, som en kontrollant 

må kræve for udførelsen 

af kvalitetskontrollen . 

En kontrollant (såvel registreret 

som statsautoriseret revisor) må 

opkræve en timepris, der er på 

niveau med den timepris, som 

den pågældende sædvanligvis 

tager, når vedkommende udfører 

erklæringsopgaver i henhold 

til § 1, stk . 2, forudsat at kontrollanten 

er i stand til at fremlægge 

behørig dokumentation for, at 

denne timepris er opkrævet hos 

et passende antal kunder . Timeprisen 

kan dog ikke overstige 

1400 kr . Kontrolleres virksomheder, 

der reviderer virksomheder 

af offentlig interesse i henhold 

til revisorloven, kan timeprisen 

ikke overstige 2000 kr . 

Kan kontrollanten ikke fremlægge 

behørig dokumentation 

for, at denne timepris opkræves 

hos et passende antal kunder, 

kan kontrollanten maksimalt 

tage en timepris på 900 kr . 

Kontrollanten sender regningen 

som E-faktura til Revisortilsynet 

samtidig med erklæringen . 

Hvis antallet af forbrugte timer 

på regningen overstiger antallet

ngslinjer 

af forventede timer på aftalen 

om kvalitetskontrol med mere 

end 20 procent, skal kvalitetskontrollanten 

redegøre herfor . 

Revisortilsynet opkræver betalingen 

hos den kontrollerede 

virksomhed . Revisortilsynet 

kan vælge at opkræve betalingen 

af flere omgange . 

Senest d . 31/12 Senest d . 1/2 Senest d . 1/3 Så vidt muligt 

før d . 1/4 

Tro- & Love-erkl . 

i henhold til § 1 

stk . 2 indsendes 

(fx for holding) . 

Tro- & Love-erkl . 

fra kvalitetskontrollant 

om verserende 

sager i Revisornævn 

. 

Revisionsvirksomheder 

underrettes 

om udtagning til 

Kvalitetskontrol . 

Kvalitetskontrollant og revisionsvirksomhed 

underrettes om hvilken 

revisions-virksomhed(er)/ 

kvalitetskontrollant Revisortilsynet 

har bestemt . 

14 dages frist – fra modtagelse 

af underretning 

1) Revisionsvirksomhed - 

evt . indsigelse - bekræftelse 

i Revireg . 

2) Kvalitetskontrollant - 

evt . indsigelse - udfyldelse 

af aftalekoncept i Revireg . 

Læs Ind kommer til at koste 

Fra 1 . juli ophører statens tilskud 

til Læs Ind-bureauerne . 

Bruger en virksomhed et Læs 

Ind-bureau til at fakturere sine 

offentlige kunder, skal den fra 1 . 

juli altså selv betale for, at Læs 

Ind-bureauet omdanner papirfakturaen 

til en elektronisk fak- 

Den kontrollerede revisionsvirksomhed 

betaler for den direkte 

medgåede tid . De udgifter, 

som kontrollanterne måtte 

have haft i forbindelse med 

kontrollen, f .eks . rejseudgifter, 

fordeles på alle de kvalitetskontroller, 

som er foretaget et 

givent år . Alle er således ligeligt 

stillet i forhold til hvilket 

Løbende Senest d . 15/11 

Revisortilsyn 

indgår aftale i 

Revireg . 

Indsendelse af 

erklæring og evt . 

rapport . 

Af chefkonsulent – Teamleader Torsten Grunwald, Center for Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

tura og sender den videre til den 

offentlige kunde . 

Virksomhedsportalen Virk .dk 

stiller dog allerede i dag et gratis 

alternativ til rådighed . Alternativet 

hedder ”Fakturablanketten”, 

og den kan virksomheder 

geografisk område, deres udpegede 

kvalitetskontrollant kommer 

fra . 

8. Tidsfrister 

I 2009 er tidsfristerne vedrørende 

kvalitetskontrollen fraveget 

på grund af tekniske ændringer 

i Revireg . De ændrede 

umiddelbart benytte uden tilmelding, 

digital signatur mv . . Så 

snart man har tastet fakturaoplysningerne 

ind i fakturablanketten, 

sendes de direkte til den 

offentlige kundes økonomisystem 

. Dermed slipper virksom- 

tidsfrister er angivet i afsnittene 

ovenfor hvor relevant . 

Nedenfor ses den tidslinje, som 

vil gælde for en kvalitetskontrol 

i ”normale” år: 

heden også for ekspeditionstiden 

hos et Læs Ind-bureau og 

minimerer risikoen for, at regningen 

ikke betales til tiden . 

Fakturablanketten på Virk .dk 

har eksisteret i et år og er på den 

korte tid blevet meget populær . 


23

24 

Forårspakken – Moms og lønsumsafgift 


Som en del af udmøntningen af 

”Forårspakke 2 .0” er lovforslagene 

vedr . ændringerne i moms- og 

lønsumsafgiftsreglerne nu fremsatte 

. Ændringerne træder i kraft pr . 

1 . januar 2011, hvor ikke andet er 

nævnt . 

De vigtigste elementer i lovforslaget 

er følgende: 

1. Momspligt på førstegangs- 

salg af nye bygninger og salg af 

byggegrunde 

Der indføres momspligt på erhvervsmæssigt 

salg af fast ejendom 

i form af; 

• salg af nye bygninger og nye 

bygninger med tilhørende jord, 

• salg af byggegrunde, uanset om 

denne er byggemodnet, samt 

særskilt levering af en bebygget 

grund 

I lovforslaget er der lagt op til følgende 

definition af, hvornår der er 

tale om en ny bygning: 

En bygning er ny når: 

• den sælges inden første indflytning, 

dvs . før bygningen tages i 

brug 

• første salg sker mindre end 5 år 

efter dagen for bygningens færdiggørelse 

En til- eller ombygget bygning er 

ny når: 

• der i væsentligt omfang er udført 

til/ombygningsarbejde og 

værdien heraf overstiger 50 % af 

salgssummen eller 

• der i væsentlig omfang er udført 

til/ombygningsarbejde og 

værdien heraf overstiger 25 % 

af salgssummen, når salget sker 

med tilhørende jord . 

Overdragelse af tinglige rettigheder, 

som giver indehaveren heraf 

brugsret til en ny bygning eller til 

en byggegrund, samt overdragelse 

af andele og aktier, når besiddelsen 

heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder 

som ejer eller bruger over 

en ny bygning med eventuel tilhørende 

jord eller over en byggegrund, 

anses tillige for at være levering 

af en ny bygning med eventuel 

tilhørende jord . 

Der er lagt op til en overgangsordning 

ved salg af byggegrunde, som 

er i behold på tidspunktet for lovens 

ikrafttrædelse og som sælges med 

moms . Efter ordningen vil udgifter 

til f .eks . byggemodning, advokat, 

revisor mv . være godtgørelsesberettigede 

efter anmodning i op til 5 år 

efter lovens ikrafttrædelse . 

Der bliver ikke en overgangsordning 

i forbindelse med salg af nye 

bygninger, i det loven kun har 

virkning for nye ejendomme, hvor 

byggeriet påbegyndes efter 1 . januar 

2011 . 

Som konsekvens af ophævelsen af 

momsfritagelsen overflødiggøres 

reglerne omkring frivillig registrering 

i forbindelse med levering af 

nye bygning mv . og byggegrunde 

til virksomheder . Disse afskaffes 

derfor . 

2. Momspligt på admini- 

stration af fast ejendom 

Momsfritagelsen for administration 

af fast ejendom ophæves . Samtidig 

falder lønsumsafgiftspligten 

bort . 

I udkastet til lovforslaget var der 

lagt op til indførelse af pålægsm- 

oms på administration af egne 

ejendomme, samt viceværtydelser . 

Disse elementer er taget ud af forslaget 

. 

3. Momspligt på 

rejsebureauvirksomhed 

og turistkontorers 

oplysningsvirksomhed mm. 

Der indføres momspligt på rejsebureauers 

salg af pakke – og turistrejser, 

solgt i eget navn, med destination 

indenfor EU . Momsen 

skal fremadrettet beregnes på baggrund 

af en fortjenestmargin, dvs . 

forskellen mellem det samlede beløb 

uden moms, der betales af den 

rejsende og bureauets faktiske omkostninger 

til andre virksomheder, 

når disse leverancer direkte kommer 

den rejsende til gode . 

Samtidig ophæves fritagelsen for 

turistkontorers oplysnings- og informationspligt 

. 

Med indførelse af momspligten, 

falder lønsumsafgiftspligten bort . 

4. Udvidet lønsumsafgift for 

den finansielle sektor. 

Lønsumsafgiftssatsen øges for den 

finansielle sektor, der opgør lønsumsafgiften 

efter metode 2 . 

Det oprindelige udkast indeholdt 

en model, hvorefter virksomheder, 

der opgør overskud efter reglerne 

for skattepligtig indkomst, skulle 

beregne afgiften som 9,13 % af 

virksomhedens lønsum med tillæg 

af 1,25 % . 

Dette er pillet ud af lovforslaget til 

fordel for en generel satsforhøjelse 

således, at lønsumsafgiftssatsen for 

den finansielle sektor udgør 10,5 % .

Ændringen i lønsumsafgiftsloven 

træder først i kraft d . 1 . januar 

2013 . 

5.Samtykkeerklæring ved 

frivillig registrering for 

udlejning af fast ejendom 

I forbindelse med frivillig registrering 

for udlejning af fast ejendom, 

skal der indhentes samtykkeerklæring 

fra lejere i bestående lejemål . 

Dette krav afskaffes . 

Sælger kørte i 

specialindrettet varebil 

Landsskatteretten har i en endnu 

ikke offentliggjort kendelse slået 

fast, at en tekstil sælgers bil er specialindrettet 

. Kendelsen udvider 

praksis for ”specialindrettede biler” 

SKAT udsendte i 2008 en meddelelse 

(SKM2008 .354 .SKAT), hvor 

praksis omkring specialindrettede 

varebiler beskrives . I meddelelsen 

nævnes håndværkserhvervenes 

beskidte værkstedsvogne som typiske 

eksempler på specialindrettede 

biler, hvorimod der i meddelelsen 

er formodning for, at f .eks . advokater, 

arkitekter og ingeniører næppe 

kan have specialindrettede biler . 

I den konkrete sag er der tale om 

en virksomhed, der beskæftiger sig 

med merchandising og kundeopsøgende 

salg . Virksomheden har 

anskaffet en række biler af typen 

”Ford C Max”, som anvendes af 

firmaets sælgere af modetøj . Bilerne 

er indrettet med fastmonterede 

bøjlestænger til kollektionsprøverne 

og en reol til salgsmateriale 

. Herudover er passagersædet 

afmonteret og der er i stedet indrettet 

en pc-arbejdsplads, så ordrer 

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision 

kan indsendes dagligt . . Bilerne må 

ikke anvendes privat, og der føres 

kørebog . 

På grund af bilerne anvendelse er 

det nødvendigt, at disse holdes 

pæne og rene . 

Skattecenteret har i det bindende 

svar ikke anset bilerne som specialindrettede, 

primært med de begrundelser, 

at køretøjet er velegnet 

til privat brug, at køretøjet er pænt 

og rent og at indretningen i bilens 

lastrum kun i meget begrænset omfang 

er erhvervsbetinget . 

Landsskatteretten når til den modsatte 

konklusion og lægger i kendelsen 

vægt på, at bilens indretning 

med fastmonteret pc-arbejdsplads, 

i stedet for et passagersæde, gør denne 

uegnet til persontransport . 

BDO mener 

Kendelsen er meget interessant 

og er efter vores vurdering 

en udvidelse af praksis på området 

. Efter SKATs tidligere udsendte 

meddelelse er det svært at 

forestille sig, at nogle af de liberale 

erhverv skulle få mulighed 

for at køre i en specialindrettet 

varebil, især henset til de eksempler 

og skemaer, som fremgår 

af meddelelsen . Kendelsen åbner 

dog op for denne mulighed 

og slår fast, at ikke alle eksempler 

og skemaer i SKATs meddelelse, 

skal tillægges lige meget vægt . 

Vi forestiller os derfor, at langt 

flere varebiler nu kan kvalificeres 

som ”specialindrettede”, hvorved 

f .eks . ubegrænset kørsel mellem 

hjem - fast arbejdsplads og svinke- 

ærinder bliver lovlig erhvervsmæssig 

kørsel . 

Udvidelse af praksis for brug 

af varebiler mellem 3 og 4 ton 

Reglerne for brug af gulpladebiler 

under 3 ton blev ændret ved et politisk 

forlig pr . 15 . april 2008 . Disse 

regler udvides nu, således at reglerne 

tillige omfatter varebiler op til 

4 ton . Ændringen betyder bl .a . at 

de lempelige regler for ”specialindrettede 

køretøjer” nu også omfatter 

varebiler op til 4 ton, hvorfor 

praksis for hvornår, der er tale om 

erhvervsmæssig kørsel, i visse situationer, 

udvides . 

Følgende anses nu som erhvervsmæssig 

kørsel i varebiler mellem 3 

og 4 ton: 

Specialindrettede varebiler: 

• Kørsel mellem hjem og arbejde i 

specialindrettede køretøjer . 

• I tilknytning til kørsel mellem 

hjem og arbejde i specialindrettede 

køretøjer kan der foretages 

svinkeærinder på op til 1 .000 

km/år, som for eksempel at aflevere/hente 

børn eller handle . 

Små svinkeærinder, der ikke afviger 

mere end højst et par hundrede 

meter fra den erhvervsbetingede 

kørselsrute medregnes 

ikke til de 1 .000 km/år . 

Ved vurderingen af, om der konkret 

er tale om et specialindrettet 

køretøj, skal der altid være tale om, 

at køretøjet ikke egner sig som et alternativ 

til en privat bil, og: 

• at der er et erhvervsmæssigt behov 

for, at køretøjet er indrettet 

på den specielle måde 

• at det specialindrettede køretøj 

er nødvendigt for at brugeren 

kan udføre sit arbejde 

➞ 


25

26 

➞ Alle varebiler: 

Men med de nye regler i hånden, 


• Undtagelsesvis kørsel mellem 

hjem og arbejde op til 25 gange 

om året, når bilen den efterfølgende 

dag skal anvendes erhvervsmæssigt, 

f .eks . til kørsel 

til et møde, et kursussted eller 

en lufthavn med henblik på videretransport 

til møde mv . 


hjem og skiftende arbejdssteder 

kan der køres ubegrænset 

mellem skiftende arbejdssteder 

og virksomhedens faste forretningssted 

. 

• Der kan køres til spisning eller 

hentes mad, når kørslen sker i 

arbejdstiden . 


hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes 

kollegaer, når arbejdsgiveren 

beordrer det . Arbejdsgiveren 

kan beordre det 

mundtligt og generelt, og det 

behøver ikke vedrøre en specifik 

situation . 

BDO mener 

Praksisændringen er uden tvivl en 

lettelse for virksomhederne, der nu 

har færre restriktioner og regler at 

være opmærksomme på . 

Det skal dog bemærkes, at den 

momsmæssige behandling af anskaffelse 

og drift af varebiler mellem 

3 og 4 ton ikke ændres . Det 

er således stadig muligt at anvende 

disse varebiler delvist privat og 

samtidig opretholde delvist momsfradrag 

for anskaffelse og drift . Definitionen 

for, hvornår der er tale 

om privat kørsel i disse biler, er således 

ikke helt så afgørende, som 

for varebilerne under 3 ton, hvor 

delvis privat kørsel helt udelukker 

momsfradrag ved anskaffelsen . 

vil flere virksomheder kunne gå 

fra delvist momsfradrag til fuldt 

momsfradrag, da anvendelsen 

af varebilerne nu anses som fuld 

erhvervsmæssig - en fordel, som 

også vil kunne mærkes på tillægsafgiften, 

der samtidig falder bort . 

Momsrefusion i udlandet - 

fristen står for døren! 

Har din kunde moms til gode i udlandet? 

Så er det NU, den skal søges 

tilbage! 

Virksomheder, der har afholdt 

momsbelagte udgifter i udlandet, 

kan søge de respektive udenlandske 

momsmyndigheder om refusion 

af denne moms . En ansøgning 

for udgifter afholdt i 2008 skal 

som hovedregel være den udenlandske 

myndighed i hænde senest 

den 30. juni 2009. 

Typiske omkostninger der kan søges 

tilbage, er hotelophold, restauration, 

billeje, brændstof, messeudgifter, 

udgifter i forbindelse 

med kursusaktiviteter mv . Det er 

de nationale momsregler, der er 

afgørende for, om momsen kan 

tilbagesøges . Der kan derfor være 

forskel på, hvilke udgifter, landene 

tilbagebetaler . 

Også lande uden for EU giver mulighed 

for danske virksomheder 

for at søge momsen afholdt i 2008 

retur . Det drejer sig bl .a . om Norge, 

Færøerne og Schweiz . 

Tilbagesøgningen skal ske på en 

særlig blanket, som skal vedlægges 

de originale fakturaer og en 

erklæring fra de danske myndigheder 

om, at virksomheden er 

momsregistreret i Danmark . De fleste 

blanketter kan findes på følgende 

link – ved angivelse af ”momsrefusion” 

i søgefeltet: 

http://www .signform .com/dk/ 

BDO’s Skatte- og momsafdeling 

står naturligvis til rådighed for 

yderligere oplysninger, samt assistance 

i forbindelse med en evt . 

momsrefusion i udlandet . 

SKAT har i SKM2009 .181 .SKAT udtalt, 

at virksomheder, som afstår 

fra at gøre brug af sin tilbagesøgningsret 

for moms i udlandet, ikke 

kan fradrage disse beløb efter SL § 

6, stk . 1, litra a, da det lidte tab ikke 

findes at være udslag af almindelig 

driftsrisiko . 

Vi skal i denne forbindelse gøre 

opmærksom på, at opgørelsen af, 

hvilket beløb en virksomhed afstår 

fra at tilbagesøge, skal ses i sammenhæng 

med godtgørelsesmulighederne 

i det land, hvor udgiften 

er afholdt . 

Det er således kun den moms, som 

landet vil godtgøre, en virksomhed 

kan afstå fra at tilbagesøge . Moms 

af udgifter, som pga . reglerne i det 

konkrete land ikke kan tilbagesøges, 

vil således være et tab, som kan 

fradrages efter SL § 6, stk . 1, litra a . 

Der er ændringer på vej i 

refusionssystemet 

Det er formentligt næstsidste gang, 

at den gamle og omstændelige procedure 

skal benyttes . I forbindelse 

med implementering af den samlede 

momspakke, som er vedtaget 

i EU, vil der for året 2010 skulle ske 

momsrefusion via en elektronisk

ansøgning . Kravet om indsendelse 

af originale dokumenter vil samtidigt 

blive lempet således, at disse 

kun skal indsendes efter anmodning 

fra myndighederne . 

Ansøgningsfristen er samtidig ændret 

således at momsrefusionsansøgninger 

vedr . året 2010 skal være 

ansøgt forinden 1 .9 .2011 . 

Når proceduren er endeligt på plads 

vil BDO informere nærmere herom . 

Momsfradrag for 

fællesomkostninger 

En kendelse fra Landsskatteretten 

nægter en zoologisk have momsfradrag 

for udgifter til anlæg og 

vedligeholdelse af stisystemer og 

have, opførelse og drift af dyreanlæg 

samt pasning og pleje af dyr, 

herunder foder . Dette til trods for, 

at afholdelsen af de omhandlede 

omkostninger samtidig var nødvendige 

for at få momspligtige indtægter 

i virksomheden i form af butikssalg 

og forpagtningsindtægter 

fra restaurant og kiosker . 

Landsskatteretten synes med denne 

kendelse at forkaste sin egen 

praksis på området og dermed skabe 

usikkerhed om retstilstanden på 

området . 

Kendelsen giver anledning til 

overvejelser om virksomhedernes 

momsfradragsret for fællesomkostninger 

set i forhold til de helt 

grundlæggende principper om 

momsens neutralitet . De fastslår, 

at momspligtige leverancer ikke 

må belastes af moms i tidligere omsætningsled 

. 

Momsfradragsretten forudsætter 

generelt, at en omkostning har en 

direkte og umiddelbar tilknytning 

til en eller flere momspligtige transaktioner 

i virksomheden . 

Momslovens § 38, stk . 1, fastslår, 

at momsregistrerede virksomheder, 

der driver både momspligtig 

og momsfri virksomhed har delvis 

fradragsret for moms af varer og 

ydelser, der anvendes til både fradragsberettigede 

formål og til andre 

formål i virksomheden . 

Disse omkostninger anses i momsmæssig 

forstand som fællesomkostninger 

og omfatter umiddelbart 

virksomhedens administrationsomkostninger, 

samt udgifter til 

revision, edb, husleje, el og vand 

og andre udgifter, der ikke lader sig 

opdele i forhold til omkostningernes 

anvendelse . 

I momsmæssig sammenhæng opereres 

med et generalomkostningsbegreb, 

som omfatter virksomhedens 

indkøb, der ikke kun kan 

henføres til specifikke momspligtige 

leverancer, men som udgør en 

del af virksomhedens almindelige 

omkostninger og derved udgør 

omkostningselementer i virksomhedens 

produktpriser . 

Delvist momsfradrag 

Såfremt en virksomhed har både 

momspligtige om momsfrie aktiviteter 

vil sådanne generalomkostninger 

have karakter af fællesudgifter, 

der er omfattet af adgangen 

til delvist momsfradrag . 

Princippet er i den danske praksis 

blandt andet fastslået i en tidligere 

kendelse fra Landsskatteretten 

. Kendelsen godkendte delvist 

momsfradrag for en amatøridræts- 

klubs udgifter til bustransport samt 

ophold og fortæring i forbindelse 

med fodboldkampe og træningsophold 

. Begrundelsen var, at kampe 

og træning, ud over at have 

betydning for klubbens entreindtægter 

til kampe, tillige havde betydning 

for klubbens muligheder 

for at opnå momspligtige sponsor- 

og reklameindtægter . Det er denne 

praksis, vi mener Landsskatteretten 

forkaster med sin nye kendelse . 

BDO er på ingen måde imponeret 

over Landsskatterettens begrundelse 

for den nye kendelse . Den beror 

på et reelt misbrug af EF-Domstolens 

dom i BLP-Group sagen . 

Denne dom fastslår blandt andet, 

at fradragsretten forudsætter en direkte 

og umiddelbar tilknytning til 

momspligtige transaktioner, hvorimod 

det endelige mål, som virksomheden 

søger at opnå, er uden 

betydning . 

Landsskatteretten har med henvisning 

hertil taget udgangspunkt 

i, at de i sagen omhandlede 

omkostninger alene havde en 

direkte og umiddelbar tilknytning 

til momsfri entreindtægter, mens 

generering af forøget indtjening 

ved butikssalg og udlejningsvirksomhed 

tilsyneladende skulle være 

det endelige mål . Dette giver ikke 

mening . 

Derimod bør de omhandlede udgifter 

anses som indkøb til sideløbende 

aktiviteter og dermed tillægges 

karakter af fællesudgifter, 

der på samme tid relaterer sig til 

både momsfrie entreindtægter og 

momspligtigt butikssalg og udlejning 

. Udgifterne er dermed omfattet 

af retten til delvist momsfradrag . 

➞ 


27

28 

➞ Konkret vurdering 

Momsfradragsretten vil dog fortsat 

bero på en konkret vurdering af, i 

hvilke sammenhænge virksomheden 

anvender sine momsbelagte 

indkøb . 


Reglerne om delvist momsfradrag 

tager ikke hensyn til, om indkøb, 

der anvendes til både momspligtige 

og momsfrie formål anvendes 

mest til det ene formål og i mindre 

omfang til det andet . Når der er 

tale om indkøb til virksomheden, 

afgøres den delvise momsfradragsret 

alene af omsætningsfordelingen 

uanset, om denne fordeling er retvisende 

i forhold til den konkrete 

anvendelse . 

Landsskatteretskendelsen i Zoo-sagen 

til trods mener BDO, at der efter 

den danske momspraksis fortsat vil 

være mulighed for delvist momsfradrag 

for indkøb, der ud over at blive 

anvendt til momsfrie aktiviteter 

tillige knytter sig til virksomhedens 

momspligtige aktiviteter . 

Der findes hverken efter momsloven 

eller -direktivet grundlag for 

at nægte momsfradrag for sådanne 

udgifter uanset, hvor beskeden en 

andel den momspligtige anvendelse 

forholdsmæssigt udgør . 

Forlængelse af de 

midlertidigt udskudte 

betalingsfrister 

Regeringen har d . 15 . maj 2009 

fremsat lovforslag omkring forlængelse 

af de midlertidigt udskudte 

betalingsfrister . Der lægges i lovforslaget 

op til, at de allerede udskudte 

frister forlænges hen over efteråret, 

samtidig med at ordningen langsomt 

afvikles . 

Forslaget omhandler kun store og 

mellemstore virksomheder, som 

afregner moms på måneds- eller 

kvartalsbasis . Der er ikke stillet 

forslag om ændringer af nuværende 

udskudte betalingsfrister for 

små virksomheder, der afregner på 

halvårsbasis . 

Store virksomheder, som 

afregner moms månedligt 

Virksomheder, der afregner moms 

månedligt skal, efter gældende regler, 

afregne moms for både juni og 

juli måned den 25 . august 2009 . 

Efter forslaget forlænges betalings- 

fristerne for august til december 

2009, dog med en gradvis forkortelse 

af betalingsfristerne måned 

for måned på gennemsnitlig 6 dage 

frem mod årsskiftet . Dette giver følgende 

nye angivelses- og betalingsfrister: 

Ved betalingen af momsen for 

november måned er den midler- 

tidige forlængelse af betalingsfristerne 

helt afviklet, og momsen 

for november måned betales 

således til den normale frist den 28 . 

december 2009 . 

Mellemstore virksomheder, der 

afregner moms kvartalsvis 

For mellemstore virksomheder, 

som afregner moms kvartalsvis, 

foreslås det at forlænge kredittiden 

for juli kvartal med 20 dage . Dette 

betyder, at momsen for juli kvartal 

skal angives og betales senest den 

1 . december 2009 i stedet for allerede 

den 10 . november 2009 . For november 

kvartal skal der angives og 

betales efter de almindelige frister . 

Lovforslaget forventes vedtaget 

ved udgangen af maj måned . 

Almene boligorganisationer 

– genoptagelsescirkulære – 

lønsumsafgift/moms 

Som mange ved, afsagde Højesteret 

dom i sagen om, hvorvidt boligselskaber 

var selvstændige juridiske 

enheder eller ej . Nu har SKAT 

langt om længe udsendt genoptagelsescirkulære 

vedr . lønsumsafgift 

og moms som følge af Højesterets 

Afregningsperiode Angivelses- og betalingsfrister Angivelses- og 

efter gældende regler betalingsfrister efter forslaget 

Juni 2009 25 . august 2009 25 . august 2009 

Juli 2009 25 . august 2009 21 . september 2009 

August 2009 25 . september 2009 13 . oktober 2009 

September 2009 26 . oktober 2009 9 . november 2009 

Oktober 2009 25 . november 2009 1 . december 2009 

November 2009 28 . december 2009 28 . december 2009 

dommen fra 2008 . Cirkulæret er 

offentliggjort som et styresignal 

med SKM2009 .320 .SKAT . 

Almene boligorganisationer, der 

har indbetalt henholdsvis lønsumsafgift 

af momsfri administrations-

ydelser eller moms af momspligtige 

ydelser leveret til egne afdelinger, 

kan anmode om genoptagelse 

af afgiftstilsvaret . 

Overvæltning 

Under forudsætning af, at boligorganisationerne 

i sit budget for lejefastsættelsen 

indregner den tilbagebetalte 

lønsumsafgift og moms 

ved opgørelse af balancelejen i udbetalingsåret 

eller i året efter udbetalingsåret 

anses afgiften ikke for at 

være overvæltet på lejerne . 

Frister 

Der kan som følge af Højesterets 

dom ske ekstraordinær genoptagelse 

tilbage til den afgiftsperiode 

der er helt eller delvis sammenfaldende 

med afgiftsperioden fra den 

1 . april 1996 . 

Kravet skal være fremsat inden 6 

måneder fra offentliggørelsen på 

SKATs hjemmeside, altså inden 

den 6 . november 2009 . 

Følgevirkninger - besparelser 

I det krav, der fremsættes, skal der 

ske modregning af besparelser, 

f .eks . i form af, at der ikke er betalt 

pålægsmoms af reparations- 

og vedligeholdelsesarbejder efter 

momslovens § 6, som virksomheden 

har opnået, som følge af den 

urigtige afgiftsmæssige behandling 

. Dette betyder, at såfremt der 

er faktureret moms mellem afdelingerne 

og denne moms med afgørelsen 

i hånden kan kræves tilbage, 

skal de almindelige regler om 

byggemoms (pålægsmoms) og udtagningsmoms 

naturligvis iagttages 

og evt . fratrækkes i kravet . 


29

30 

10 år er gået ( godt ) 

Så er der gået næsten 10 år siden 

at jeg startede i Foreningen Danske 

Revisorer . 

Det er ikke til at forstå . 

Det var selvfølgelig med en vis 

spænding jeg begyndte jobbet som 

sekretariatsleder og kort tid efter 

som direktør for foreningen . 

Med baggrund som revisor og senere 

som revisionschef i et pengeinstitut 

var det noget af en omvæltning 

selv at skulle have ” hands on 

” i forbindelse med de mange opgaver 

der er i en forening som FDR . 

Med uvurderlig hjælp fra Lisbeth 

og fra bestyrelsen lykkedes det at 

komme vel gennem den første meget 

travle periode med et fornuftigt 

resultat . 

Rådgivning · Logistik · Distribution 

Prepress · Tryk · Bogbind 

Reklamebureau 


Af direktør Tom Karstensen Foreningen Danske Revisorer 

Herefter er det ved fælles hjælp lykkedes 

at udvikle foreningen således 

at den i dag fremstår økonomisk 

velkonsolideret og medlemstallet 

er vokset pænt i perioden . 

Det er også min opfattelse at medlemmerne 

føler sig godt tilpas i 

FDR . 

Der er selvfølgelig altid noget der 

kan gøres anderledes og bedre, så 

det ansvar overlader jeg trygt til 

den nye direktør Carsten Klint, 

Lisbeth, bestyrelsen og medlemmerne 

. 

Det bliver vemodigt at skulle sige 

farvel til alle de personer såvel medlemmer 

som bestyrelse, Lisbeth 

og samarbejdspartnere som jeg de 

sidste 10 år har haft kontakt med . 

Til sidst vil jeg sige specielt tak til 

tidligere formand Arne Munksgaard 

med hvem jeg har haft et utroligt 

godt samarbejde, tak til formændene 

i de forskellige udvalg 

og tak til Lisbeth for den personlighed 

hun er . 

Det er ikke altid Lisbeth og jeg har 

været helt enige om hvordan udfordringerne 

skulle løses, men vi er 

da altid nået frem til et fornuftigt 

resultat ( synes vi selv ) . 

Til sidst skal der lyde en stor tak til 

medlemmerne og en stor anerkendelse 

for det arbejde de udfører i deres 

daglige arbejde . 

Jeg ønsker FDR, bestyrelsen og sekretariatet 

det bedste for fremtiden . 

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro 

www.rounborg.dk 

REKLAMEBUREAU ROUNBORG

FDR’s SAMARBEJDSPARTNER 

Professionel rådgivning 

FORSIKRINGER 

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og 

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til 

at rådgive Dem. 

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden, 

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning 

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område. 

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og 

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.” 

FDR kontakt 

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 km@dahlberg.dk 

dahlberg assurance brokers a/s 

Spotorno Allé 2, 2630 Tåstrup 

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75

Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ 

minimalstat. 

NEM INDBERETNING ET STED

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?