Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

revisor.team.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer

Nr. 2

36. Årgang · Juni 2009

Danske Revisorer 2-2009


2

ERFAgrupper

Støt dig selv

Udveksel erfaring

Deltag i ERFA-grupperne

Danske Revisorer 2-2009

ERFA-grupper

Jylland Nord/Vest:

Knud Hartvigsen

Idumlundvej 25

7500 Holstebro . . . . 97 48 51 81

Vendsyssel:

Elsebeth Schiønning

Frejasvej 39

9700 Brønderslev . . . 98 80 02 52

Landbrug Nord:

Carsten Mikkelsen

Præstegaardsvej 5

9600 Aars . . . . . . . . 98 62 12 44

Jylland Midt/Nord:

Kristen Stagstrup

Vestergade 21

9610 Nørager . . . . . 98 55 14 44

Limfjorden:

Jørgen Poulsen

Frydendalsvej 7, Boks 525

9100 Aalborg . . . . . . 98 11 38 00

Jylland Midt II:

Kaj Jensen

Markedsplads 1

8961 Allingåbro . . . . 86 48 13 35

Jylland Syd:

Ib Schjødt Jensen

Ørnelundvej 13, Darum

6740 Bramming . . . 75 17 91 11

Østjylland:

Kaj Erik Nielsen

Vibevej 11

8543 Hornslet . . . . . 86 19 46 66

Fyn:

Torben Henriksen

Ådalen 27

5863 Ferritslev . . . . 65 98 19 05

Vestsjælland:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse . . . . . . 58 53 07 65

Storstrøm:

Hans Jesper Løje

Byskovvej 4

4863 Eskildstrup . . . 54 43 73 00

Roskilde:

Pia Nielsen

Åsvejen 30

4330 Kirke Hvalsø . . 46 37 31 18

Hovedstaden:

Anders Kronborg

Stokkevad 3

2850 Nærum . . . . .45 80 40 99


Danske

Revisorer

Udgiver:

FORENINGEN DANSKE REVISORER

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

Webadresse: www .fdr .dk

E-mail: sekretariat@fdr .dk

DANSKE REVISORER’s målsætning

er at bringe kortfattede, relevante

faglige artikler .

Synspunkter, der kommer til udtryk i

DANSKE REVISORER, behøver ikke

nødvendigvis at være udtryk for

foreningens eller bestyrelsens

standpunkt .

Redaktion:

Tom Karstensen, Odense (ansvarsh .)

Ole Nielsen, Randers

Liselotte Jensen, Kalundborg

Keld Dupont, Århus

DANSKE REVISORER udkommer:

medio marts – medio september

medio juni – medio december

Der tages forbehold for forsinkelser i

udgivelsestidspunktet .

Abonnementspris:

Pr . årgang kr . 125,- incl . moms og

forsendelse . Løssalg kr . 35,- .

Annoncepriser:

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,-

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,-

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,-

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,-

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,-

Omslag side 2 . . . . . . . . . . . . . 7000,-

Alle priser er excl . moms .

Ovenstående er gældende for

annoncer i 4 farver .

Gentagelsesrabat:

4 indrykninger 10% .

Annoncemateriale:

Elektronisk .

Indleveringsfrist:

4 uger før udgivelse .

Tryk:

Rounborgs grafiske hus

7500 Holstebro,

tlf . 9742 2344 .

Oplag

1000 eksemplarer .

Eftertryk tilladt med tydelig

kildeangivelse .

Medlem af

Dansk

Fagpresseforening

INDHOLD nr. 2 • 2009

4

10

20

24

10 år er gået

Af direktør Tom Karstensen

Foreningen Danske Revisorer

Ny direktør i FDR

Af registreret revisor FDR Merete Leth,

formand for FDR

Skattereformen 2010

Af senior skattekonsulent cand .jur . Steen Mørup,

BDO ScanRevision

Et ”review” af den nye selskabslov

Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Forårspakken

- moms og lønsumsafgift

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO

ScanRevision

10

Orientering om de ændrede regler i skattelovgivningen

som følge af skatteaftalen også kaldet

forårspakke 2.

Af Skatterådgiver John Rasmussen

TimeTax A/S

og direktør Thorbjørn Helmo Madsen,

Timetax A/S, Frederiksberg

16

Nye retningslinjer for kvalitetskontrol

Af Chefkonsulent Vibeke Sylvest Barfoed,

Revisortilsynet

Læs Ind kommer til at koste

Af chefkonsulent – Teamleader Torsten Grunwald, Center for

Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

23

30

Danske Revisorer 2-2009

3


4

Ny direktør i FDR

Så er tiden kommer, hvor Foreningen

Danske Revisorer skal have ny direktør .

Tom Karstensen, som har været direktør

i foreningen gennem de seneste 10

år, har som tidligere skrevet valgt, at gå

på pension .

Det er fuldt forståeligt, at den tid nu

er kommet, hvor Tom ønsker at have

mere tid til familie og fritid og vi i foreningen

kan kun ønske Tom al mulig

held og lykke i fremtiden .

Men det er også med vemod vi må sige

farvel, for det har været 10 gode år med

et velfungerende og harmonisk sekretariat,

hvor specielt vi i bestyrelsen har

nydt godt af det gode samarbejde i dagligdagen

.

Så fra alle os i Foreningen Danske Revisorer

skal der lyde et stort tak til Dig

Tom for Din store og altid helhjertede

indsats for foreningen .

Som anført i overskriften er der naturligvis

også en ny direktør til vores

forening og det en fornøjelse, at kunne

præsentere vores nye direktør som

mange af Jer allerede kender, nemlig

revisor Carsten Klint, der er mangeårigt

medlem af Foreningen Danske

Revisorer .

Carsten Klint, der er 54 år, har været

medlem af foreningen gennem mere

end 20 år, først i kraft af egen virksomhed

og senest som lønmodtagermedlem

efter, at have overdraget sin virksomhed

til Dansk Revision .

Carsten har derfor et godt kendskab

til foreningen og med sin faglige bag-

Danske Revisorer 3-2008 2-2009

Af registreret revisor FDR Merete Leth, formand for FDR

grund også til vores daglige arbejde,

hvilket vi anser som en stor styrke

for dels Carsten som ny direktør,

men i høj grad også for os som medlemmer

.

Vi glæder os til, at byde Dig velkommen

og ser frem til en godt og konstruktivt

samarbejde .

Foreningen gennemgår i disse år en

større omvæltning, ny formand,

to nye bestyrelsesmedlemmer, ny

direktør og ved næste generalforsamling

mindst et nyt bestyrelsesmedlem

– det ligger fast da Poul Thomsen

har valgt ikke, at genopstille til bestyrelsen

.

Vi håber naturligvis, at kunne fortsætte

det gode arbejde i og for foreningen

og fortsat kunne tilbyde rele-

vante kurser, faglige værktøjer, et

godt medlemsblad med mere og vi vil

naturligvis lægge vægt på fremdrift

og fornyelse .

Vi kan med tilfredshed konstatere, at

foreningens kursusudvalg har lagt et

stort og godt program for efteråret,

hvor mange relevante kurser er på

programmet og disse kurser dækker

tillige bredt indenfor de emner, der

skal sikre mange af vore medlemmer

den lovpligtige efteruddannelse .

Så mon ikke vi alle får god lejlighed til

på disse kurser, at hilse på vores nye

direktør – Carsten tiltræder i august,

netop som kursussæsonen starter .

Slutteligt ønskes alle en god ”slutspurt”

i statussæsonen og en rigtig god

sommer .

FORENINgEN

DANSkE REVISORER

Munkehatten 32

5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

BEStyRELSE:

Formand:

Merete Leth

Ulstrupvej 10

4682 Tureby

Tlf . 56 20 60 00

Næstformand:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse

Tlf . 58 53 07 65

Ole Nielsen

Mariagervej 17

8900 Randers

Tlf . 86 40 30 02

Keld Dupont

Humlevej 17, 8240 Risskov

Tlf . 86 17 17 60

Poul Thomsen

Wagnersvej 156, 7500 Holstebro

Tlf . 97 41 41 85

Arne M . Jacobsen

Porschevej 3 . 1

7100 Vejle

Tlf . 76 40 83 88

Liselotte Pilegård Jensen

Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg

Tlf . 59 56 15 71

StÅENDE uDVALg:

Lovudvalg:

Merete Leth, formand

Ejgil Petersen

Poul Thomsen

Responsumudvalg/klageudvalg:

Merete Leth, formand

Keld Dupont

Arne Jacobsen

Optagelsesudvalg:

Liselotte Pilegård Jensen,

formand

Ejgil Petersen

Redaktionsudvalg:

Ole Nielsen, formand

Keld Dupont

Liselotte Jensen

Kursusudvalg

Keld Dupont, formand

Ole Nielsen

Liselotte Jensen

De stående udvalg kan supplere

sig med andre medlemmer i og

uden for foreningen i forbindelse

med løsningen af mere specielle

opgaver m .v .

Foreningen har nedsat forskellige

projektgrupper, der arbejder

inden for områder som faglitteratur,

revisors fremtidsmuligheder,

edb m .v ., ligesom foreningen er

repræsenteret i forskellige udvalg

og arbejdsgrupper .


e-conomic har netop

indgået aftale

med FDR

e-conomic er det hurtigst

voksende regnskabsprogram

som i dag bruges af mere end 19.000 virksomheder og

3.500 revisorer. Programmet er både omkostningseffektivt,

hurtigt, brugervenligt og driftsikkert - den perfekte kobling

mellem kunde og revisor.

Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en

gratis demo i 14 dage. Kontakt os på 8820 4840 eller

info@e-conomic.dk

Mange af FDR’s medlemmer benytter sig allerede i dag

af de mange fordele, der er ved at arbejde i e-conomic.

Med den nye samarbejdsaftale, der er indgået mellem

FDR og e-conomic danmark, bliver det nu både nemmere

og billigere.

Alle FDR’s medlemmer kan få gratis adgang til en række

moduler, som kan bruges på klienter, der også har valgt

e-conomic.

En anden oplagt mulighed er at bruge interne licenser,

hvor alene revisor har adgang til kundens data.

Revisor laver alt arbejde på vegne af klienten, som ikke

har adgang til egne data.

Læs mere på www.e-conomic.dk og få indblik i,

hvordan du kan arbejde endnu mere professionelt

på the e-conomic way ®

Netop nu tilbyder vi

FDR’s medlemmer

et ubegrænset antal interne licenser,

Pris kun kr. 198

pr. måned/medarbejder

Prisen gælder til og med 30.09.09.

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

8202 | Fohlmann.communication


6

Skattereformen 2010

Torsdag den 28 . maj og fredag

den 29 . maj 2009 vedtog Folketinget

i alt 13 lovforslag, som

udgør den nye skattereform –

den såkaldte Forårspakke 2 .0 .

Som hovedregel får skattereformen

virkning fra og med indkomståret

2010 .

Hele det politiske spil om en ny

skattereform begyndte, da Skattekommissionen

den 2 . februar

2009 offentliggjorde sit forslag

til en skattereform . Hovedtemaet

for reformen var og har

hele tiden været, at skatten på

arbejdsindkomst skal reduceres

væsentligt . Skattekommissionen

foreslog derfor bl .a ., at topskatten

skal sænkes fra 15 % til

13,5 %, samt at mellemskatten

på 6 % fjernes .

Den 24 . februar offentliggjorde

Regeringen sit oplæg til en

skattereform, som også lagde op

til at topskatten reduceres til

13,5 %, og at mellemskatten

fjernes .

Den 1 . marts indgik Regeringen

så et forlig med Dansk Folkeparti

om en skattereform . Efter forliget

skulle topskatten forblive

uændret og mellemskatten afskaffes

.

Den 22 . marts fremlagde Skatteministeren

så 13 lovforslag til

en ny skattereform . Lovforsla-

Danske Revisorer 2-2009

gene blev som nævnt alle vedtaget

ultimo maj måned .

Hovedindholdet i skattereformen

er:

• skatten på arbejdsind-

komst sænkes

• værdien af rentefradrag

reduceres

• der indføres et loft over

fradrag for pensionsind-

betalinger

• reglerne for selskabers be-

skatning ved salg af aktier

ændres markant

• de grønne afgifter forøges

Skattereformens skattelettelser

er i starten underfinansierede .

Hensigten hermed er at stimulere

samfundsøkonomien under

den nuværende finansielle

krise . Lettelserne er dog på sigt

fuldt finansierede med en lang

række elementer, hvoraf en reduktion

af skatteværdien af ligningsmæssige

fradrag og rentefradraget

og øgede grønne afgifter

er hovedelementerne .

Nedenfor følger en kort omtale

af udvalgte områder af skattereformen

(skat, moms og afgifter)

.

De nye regler om selskabers beskatning

af aktier, det nye loft

på 100 .000 kr . for pensionsindbetalinger

og de ændrede regler

for genanbringelse af ejendomsavancer

gennemgås ikke,

da disse emner er omtalt i en anden

artikel i dette blad .

Personbeskatning: Skatten på arbejdsindkomst sænkes:

Hvilken skat? Hvad? Hvornår?

Mellemskat Afskaffes Fra og med 2010

Bundskat Nedsættes med

1,5 procentpoint til 3,76% Fra og med 2010

Topskat Skattesatsen ændres ikke

Aktiebeskatning

Skatten af aktieindkomst nedsættes

således:

• Lavestetrinnedsættesfra28%

til 27% fra og med 2012 .

• Mellemste trin nedsættes fra

43% til 42% og bliver højeste

trin fra og med 2010 .

• Højeste trin på 45% og reg-

lerne om overgangssaldo af-

skaffes fra og med 2010 .

Fradrag for tab på børsnoterede

aktier gøres fra 1 .1 . 2010 betinget

af, at SKAT har modtaget

indberetning om købet .

Tab på børsnoterede aktier kan

fortsat kun modregnes i gevinster

på børsnoterede aktier .

Grænsen hæves til 389 .900 kr . For 2010

Grænsen hæves til 409 .100 kr . Fra og med 2011

Bundfradrag på 40 .000 kr .

for positiv kapitalindkomst Fra og med 2010

Værdien af rentefradrag og lignings

Fradrag

Rentefradrag indtil 50 .000 kr . årligt

(100 .000 kr . for ægtepar)

Rentefradrag over 50 .000 kr . årligt

(100 .000 kr . for ægtepar)

+ Ligningsmæssige fradrag

Grøn check

Fra og med 2010 får alle over

18 år årligt en ”grøn check” på

1 .300 kr . + 300 kr . pr . barn . Beløbet

indregnes i årets skatteberegning

.


Beløbet aftrappes for personer

med indkomst over 360 .000 kr .

og bortfalder helt for personer

med indkomst over 378 .000 kr .

Udbetaling af SP

Opsparet SP kan efter ansøgning

udbetales i sin helhed i perioden

1 .6 .-31 .12 2009 .

• Afgift ved udbetaling nu:

35% af beløb indtil 15 .000

kr . og 50% af resten .

• Afgift/skat ved ordinær udbetaling

efter 2009: 40% af

beløb indtil 15 .000 kr . og beskatning

som personlig indkomst

af resten .

mæssige fradrag reduceres:

Skatteværdi

33,5% (uændret)

33,5% (2010+2011)

32,5% (2012)

31,5% (2013)

30,5% (2014)

29,5% (2015)

28,5% (2016)

27,5% (2017)

26,5% (2018)

25,5% (2019

og efterfølgende år)

Af senior skattekonsulent cand.jur. Steen Mørup, BDO ScanRevisionfor FDR

Som udgangspunkt kan der opstilles

følgende ”tommelfinger”

regler for, om SP-opsparingen

bør hæves eller ikke:

Lav beskatning ved normal udbetaling

Personalegoder mm

• Der indføres en multimedieskat

på kr . 3 .000 (A-

indkomst) per person i husstanden

. Multimedieskatten

omfatter den private benyttelse

af en computer, telefon

og internetforbindelse .

• For personer, der har firmabil

til rådighed, indføres et miljøtillæg

fra 2010 svarende til

bilens ejerafgift .

• Medarbejderobligationsordningen

ophæves med virkning

for udlodning af obligationer,

der sker den 1 . januar

2010 eller senere .

• Medarbejderaktier efter ligningslovens

§ 7 H begrænses

til 10 % af lønnen . Ophævelsen

af 15%’s reglen får virkning

for retserhvervelse af

købe– og tegningsretter mv .,

Lav beskatning ved Høj ved normal

normal udbetaling udbetaling(topskat)

SP-opsparing

op til 16 .500 kr . Hæv pengene Hæv pengene

SP-opsparing

større end 16 .500 kr . Lad være* Hæv pengene

*Det skal bemærkes, at der ved ovenstående er forudsat, at der ikke pålignes udligningsskat

ved normal udbetaling . Denne usikkerhed bliver afklaret til efteråret, når

reglerne om den kommende udligningskat forventes vedtaget .

der sker den 1 . januar 2010

eller senere .

• Der indføres et loft på kr.

50 .000 årligt fra 2010 som

dækker fradrag for rejseudgifter

per person . Fradraget

dækker både standardfradrag

samt faktisk afholdte

udgifter . Begrænsningen

af fradraget omfatter også

fradrag for dobbelt husførelse

. Arbejdsgiveren kan

fortsat udbetale skattefri satser

for diæter og logi, selv-

om beløbet overstiger kr .

50 .000 . Begrænsningen gælder

tillige standardfradraget

for selvstændig erhvervs-

drivende .

Forskudsskat - Restskat -

Overskydende skat

Som det er i dag, er der begrænsninger

for, hvor meget der - efter

indkomstårets udløb - frivilligt

kan indbetales til dækning

af restskat . Det ændres, således at

der fremover ikke er beløbsgrænser

for, hvor meget, der frem til

den 1 . juli i året efter indkomståret

udløb kan indbetales til

dækning af restskat .

Prisen for denne mulighed er,

at der skal betales en dag-til-dag

rente, som opgøres på baggrund

af den effektive obligationsrente .

For skat vedrørende indkomståret

2009 og senere år gælder

følgende:

Forskudsskat

• Kan fortsat indbetales ubegrænset

inden indkomstårets

udløb .

Restskat

• Efter indkomstårets udløb

kan der frem til den 1 . juli

indbetales ubegrænset til

dækning af restskat .

• Der skal betales en dag-tildag

rente af indbetalinger i

1 . halvår efter indkomstårets

udløb . Renten er i 2009-

niveau på 5,4 % .

• Restskat udover 18.300 kr.

(2009-niveau) opkræves fort-

sat i september, oktober og

Danske Revisorer 2-2009


7


➞ november året efter ind- • Spaltning: Aktier ejet af sel- og fonde og erstattet med frakomståret

med et restskatteskaber, som efter spaltningen dragsret for omkostningerne .

tillæg på 7,4 % (2009-niveau) . ejer mindst 10% af aktierne i

enten det indskydende eller Ændringen har virkning for sa-

• Restskat indtil 18.300 kr. et modtagende selskab . ger, der påklages, viderepåkla-

(2009-niveau) overføres

ges, indbringes for domstolene

fortsat til opkrævning sam- • Tilførsel af aktiver: Alle det eller ankes fra og med dagen

men med forskudsskatten indskydende selskabs aktier efter lovens ikrafttræden ved

for det andet indkomstår i det modtagende selskab . bekendtgørelsen i Lovtidende

efter indkomstårets udløb

(forventes at ske i 1 . uge af juni

sammen med et restskattetillæg

på 7,4 % (2009niveau)

.

2009) .

8

Overskydende skat

• Overskydende skat udbetales

med et godtgørelsestillæg på

1,4 % (2009-niveau) .

Erhvervs–

og selskabsbeskatning

Skattefri omstrukturering

uden tilladelse

For skattefri omstruktureringer

(aktieombytning, spaltning og

tilførsel af aktiver) uden tilladelse

afløses den hidtil gældende

udbyttebegrænsning af et 3

års ejertidskrav . Denne ændring

gælder for omstruktureringer

uden tilladelse, der gennemføres

den 22 .4 . 2009 eller senere .

Sælges aktierne inden for 3

år efter omstruktureringen,

bliver omstruktureringen skattepligtig

.

3 års ejertidskravet gælder for

følgende aktier:

• Aktieombytning: Alle det erhvervende

selskabs aktier i

det erhvervede selskab .

Danske Revisorer 2-2009

For skattefri omstruktureringer

uden tilladelse, der er gennemført

før 22 .4 . 2009, vil udbyttebegrænsningen

være ophævet

fra og med indkomståret 2010 .

Fra og med indkomståret 2010

vil disse omstruktureringer derfor

hverken være omfattet af en

udbyttebegrænsning eller af et

ejertidskrav .

Selskabers beskatning af

kursgevinster

Fra indkomståret 2010 bliver

lagerprincippet obligatorisk for

selskaber ved opgørelse af gevinster

og tab på fordringer og

gæld, dog ikke på vederlagsfordringer

(varekreditorer og varedebitorer)

.

Ophævet fradrag for

etableringsudgifter

Med virkning fra og med indkomståret

2010 ophæves fradragsretten

for udgifter til advokat

og revisor samt undersøgelser

af nye markeder i forbindelse

med etablering eller udvidelse af

virksomhed .

Omkostninger til skattesager

Muligheden for at få omkostningsgodtgørelse

i skatteklagesager

er ophævet for selskaber

I forbindelse med behandlingen

af lovforslaget har Skatteministeriet

udtalt sig om, hvordan

lovændringen vil påvirke fradragsretten

for omkostninger

til skattesager, nemlig:

• For selskaber og fonde vil der

være fradragsret for alle udgifter,

der afholdes i forbindelse

med skattesager, uanset hvornår

i sagens forløb udgiften

afholdes .

• For personligt erhvervsdrivende

vil der være fradragsret

for alle udgifter, der af-

holdes i forbindelse med

skattesager frem til det tidspunkt,

hvor der foreligger en

afgørelse fra SKAT, som på-

klages med den følge, at der

opnås ret til omkostningsgodtgørelse

.

Genvundne afskrivninger

Fra og med indkomståret 2010

beskattes genvundne afskrivninger

100% for personer . Til og

med 2009 beskattes kun 90% .

Moms

Salg af grunde og bygninger

Momsfritagelsen på salg af nye

bygninger og grunde er ophævet

fra d . 1 .1 .2011 . Hvad bliver

momspligtigt:

1 . Erhvervsmæssigt salg af en ny

bygning eller en ny bygning

med tilhørende jord .

2 . Levering af en byggegrund,

uanset om den er byggemodnet,

og særskilt levering af en

bebygget grund .

Ejendomsadministration

Momsfritagelsen for ejendomsadministration

er ophævet pr .

1 .1 .2011 .

Rejsebureauer

Rejsebureauernes momsfritagelse

ophæves .

Afgifter

Lønsumsafgift

Lønsumsafgiftssatsen for finansielle

virksomheder hæves til

10,5% . Satsændringen træder i

kraft pr . 1 .1 .2013

Spildevandafgift

Afgiftssatsen på udledning af

fosfor, kvælstof, og organisk

materiale hæves med 50% fra

1 .1 .2011

Emballageafgift

Den volumenbaserede afgiftssats

på emballage til vin og spiritus

nedsættes med 50% fra

1 .1 .2010

Bilafgifter

1 . Der indføres et afgiftstillæg

på alle dieseldrevne personbi-


Energiafgifter: Energiafgiftsatserne forhøjes via indeksering .

Samtidig indføres ny tillægsafgift på el:

Afgifter 2010 2011 2012 2013 2014

Elafgift Øre/kWh 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8

El bidrag Øre/kWh 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6

El dist bidrag Øre/kWh 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0

Tillægsafgift Øre/kWh 6,0 6,1 6,2 6,3

Gas Øre/Nm 3 227 231,1 235,3 239,5 243,8

Dieselolie Øre/liter 277,4 282,5 287,6 292,7 298

Fuelolie Øre/kg . 233 237,2 241,5 245,8 250,3

Smøreolie Øre/liter 205,6 209,3 213,1 216,9 220,8

Fra år 2010 nedtrappes adgangen til godtgørelse af afgift på

energi forbrugt til proces efter følgende skala:

Nedsættelse af tilbagebetaling 2010 2011 2012

El Øre/kWh 1,6 1,6 1,6

Olie, gas og kul Pct . 7,8 7,7 7,7

ler, samt på nye varebiler fra d .

18 . marts 2009 eller senere, som

ikke har monteret et partikelfilter

. Tillægget er på 1 .000 kr . årligt

og opkræves fra 2010 .

2 . Nye varebiler beskattes fra

2010 af bilernes brændstofforbrug

frem for efter bilens vægt

efter de satser, der gælder for

personbiler .

Køling

Energi anvendt til køling vil

ikke længere give adgang til

fradrag såfremt der er tale om

nedkøling af lokaler hvor nedkølingen

sker af komfortmæssige

hensyn . Energi forbrugt til

fremføring af køling er stadig

fradragsberettiget

Andre afgifter

Afgifterne på konsum-is, chokolade

og sukkervarer, cigaretter

og anden røgtobak hæves .

Afgiften på sodavand omlægges,

så sukkerholdige sodavand

får en afgiftsstigning, mens afgiften

på sukkerfrie sodavand

nedsættes .

Danske Revisorer 2-2009

9


10

Orientering om de ændrede regler i sk

rientering af skatteaftalen også kaldet om forårspakk de

De emner der gennemgås i det

efterfølgende er:

1. Ændringer i pensionsbeskatningsloven

2. Ændringer i reglerne for

genanbringelse af ejendomsavance

3. Ændring i beskatning af

porteføljeaktier.

For at fastholde det overordnede

overblik i regelændringerne

gennemgås kun meget væsentlige

overgangs- og ikraftrædelsesregler

.

1. Pensionsbeskatningsloven:

Pensionsbeskatningsloven har

altid og vil nok altid være omgærdet

af en vis mystik, idet der

er tale om lovgivning på højt

plan, der skal forsøge at forfølge

flere formål .

For det første skal reglerne motivere

befolkningen til i videst muligt

omfang at spare op til egen

alderdom, så man ikke er afhængig

af offentlig forsørgelse .

For det andet skal man lovgive

på en sådan måde, at der ikke er

mulighed for – i hvert fald ikke

nogle åbenlyse – muligheder for

at bruge reglerne til utilsigtede

former for skattetænkning .

Det har i en årrække været manges

opfattelse, at reglerne i pensionsbeskatningslovens

i stort

omfang har tilgodeset de personer

med de største indtægter,

idet denne gruppe har haft store

muligheder for indbetaling på

pensionsordninger .

Samtidig har forsikringsselskaber

m .v . i større og større omfang

kunnet tilbyde ordninger,

hvor forsikringselementet stort

set var ikke eksisterende, idet

Danske Revisorer 2-2009

ordningerne mere og mere er

blevet til opsparingsordninger

med skattefradrag og ikke en

livsbetinget forsikringsordning .

Det har nu medført, at folketinget

finder at tiden er inde til at

sætte begrænsninger for muligheden

for indbetalinger på pensionsordninger,

der hovedsageligt

har karakter af skattesubcidieret

opsparing i stedet for et

reelt ønske om at sikre sig forsørgelse

i alderdommen . Indbetalinger

på pensionsordninger

med løbende livsbetingede

udbetalinger sættes der ikke begrænsninger

på .

Som det nok er de fleste bekendt

har der været forslag fremme

om, at der skal indføres en udligningsskat,

således at de borgere,

der har indbetalt til pensionsordninger

med høj skattemæssig

fradragsværdi skal betale en

form for ekstraskat (udligningsskat)

for at inddrage den fordel

disse personer har haft af en

stor skatteværdi ved indbetalingerne,

men en væsentlig mindre

marginalskat ved udbetalingerne

. Et sådant forslag er p .t . endnu

ikke fremsat og vil tidligst

blive fremsat til efteråret .

Ændringerne består i

følgende 5 elementer:

• Indførelse af loft for indbetalinger

til ratepensioner og ophørende

livrenter

• Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne

for ratepensionsordninger

og ophørende

livrenter

• Forhøjelse af aldersgrænsen

for udbetaling af kapitalpensioner

• Forenkling af reglerne for

indskud på kapitalpension

• Ophævelse af reglerne for

oprettelse af rate- og kapitalpensioner

.

Ratepensioner og

ophørende livrenter:

Loft på indskud:

Baggrunden for at indføre et

loft for indbetalinger på ratepensioner

og ophørende livrenter

er, at disse ordninger efter

aftaleparternes opfattelse mere

har karakter af en opsparingsordning

end karakter af en forsikringsordning

.

Ved ratepensioner og ophørende

livrenter er man uanset liv

eller død sikret udbetaling af

den indskudte sum evt . til arvingerne

.

For livsbetingede ratepensioner

med løbende udbetalinger

og livsbetingede livrenter er der

som udgangspunkt tale om en

forsikringslignende udbetaling,

der ophører når forsikringstageren

er død .

Aftaleparterne ønskes fortsat,

at borgerne har størst mulig

selvforsørgelse, hvorfor reglerne

om ubegrænsede indskud

på ratepensioner med løbende

udbetalinger ikke berøres

af ændringerne . Livsbetingede

livrenter berøres ikke af fradragsbegrænsningen,

idet disse

anses for at opfylde formålet

med indbetaling til en alderspension

.

Der indføres et loft for skattefrie

indbetalinger på kr . 100 .000 .

Loftet pristalsreguleres efter

personskattelovens § 20 fra og

med indkomståret 2011 .

Loftet gælder både egne indskud

og indskud foretaget fra

arbejdsgiver .

Hvis der i et givet indkomstår

bliver tale om at der indskydes

for meget på ordninger omfattet

af fradragsbegrænsning, så kan

den skattepligtige vælge mellem

3 muligheder:

1 . at få det for meget betalt indskud

tilbage uden afgift

2 . at overføre det overskydende

beløb til en pensionsordning

uden fradragbegrænsning

3 . at lade beløbet stå på pensionsordningen

. Ved påbegyndelse

af udbetalingerne vil

den del at ordningen, som

der ikke er givet fradrag for

kunne udbetales uden skattebetaling

.

Igangværende ordninger oprettet

før indkomståret:

For ratepensioner mv . oprettet

før indkomståret 2010 med en

bidragsperiode på mindst 10 år

og indbetalinger over 100 .000

kr . kan indskyderen vælge mellem

3 muligheder:

1 . at nedsætte indbetalingerne i

2010 og fremover til 100 .000

kr .

2 . at overføre det overskydende

beløb til en pensionsordning

uden fradragbegrænsning

3 . at fortsætte med at betale det

aftalte beløb uden fradrag og

uden skat ved udbetaling .

For ratepensioner m .v . med fradragsfordeling

(kapitalindskud

eller betalingsperiode under

10 år) kan fradraget beregnet

på grundlag af den oprindelige

fradragsfordeling fortsættes

også selv om beløbet er over kr .

100 .000 . Der kan ikke tegnes

nye ratepensioner og ophørende

livrenter før beløb omfattet af

fradragsfordelingen er udløbet .

(hvis fradraget er over 100 .000


attelovgivningen som følge

e 2. ændrede regler

Af Skatterådgiver John Rasmussen TimeTax A/S og

direktør Thorbjørn Helmo Madsen, Timetax A/S, Frederiksberg

kr .) Hvis fradrag omfattet af fradragsfordeling

er under 100 .000

kr . så kan der oprettes nye ordninger

op til grænsen .

Ophævelse af aldersgrænse for indskud

på ratepensioner:

Der har hidtil været en aldersgrænse

for hvornår der kunne

oprettes en ratepension og en

ophørende livrente m .v . . Denne

aldersgrænse var på det tidspunkt,

hvor man opnåede efterlønsalderen

. Samtidig kunne

udbetaling tidligst starte 5 år efter

at ratepensionen m .v . var oprettet

. Da der nu indføres et loft

over indbetalingerne, så finder

partierne bag forårspakken ikke

at der længere er skattemæssige

betænkeligheder, som gør at aldersgrænsen

bibeholdes .

Fra og med den 1 . juli 2009 kan

der derfor oprettes ratepensioner,

uden at bestemmelserne

om oprettelsestidspunkt eller

aldersgrænse forhindrer dette,

men dog således at oprettelse af

sådanne ordninger senest skal

ske ved det fyldte 75 . - 77 . år afhængig

af den pågældendes efterlønsalder

.

Særlig ikrafttrædelse for arbejdsgiverordninger

som følge af kollektive

overenskomster:

Der er ikke loft over arbejdsgiverindskud

på over 100 .000 kr .

foretaget på baggrund af kollektive

overenskomstaftaler indgået

før 22 . april 2009, idet loven

for disse først har virkning fra

det tidspunkt hvor ny overenskomst

træder i kraft .

Selvstændige erhvervsdrivende:

Selvstændige erhvervsdrivende

kan i perioden frem til og med

indkomståret 2014 fortsat benytte

de hidtidige regler om at

indskyde op til 30 % af virksomhedsoverskuddet

på rentepensioner

og ophørende livrenter .

Selvstændige erhvervsdrivende

med lønindkomst kan udover

30 % af overskuddet indbetale

op til 100 .000 til ratepension og

ophørende livrente .

Efter 2014 er der ikke særlige

regler for selvstændige erhvervsdrivende

.

Det vil sige at selvstændige erhvervsdrivende

kan indbetale

op til 100 .000 kr . på ratepensioner

og ophørende livrenter .

Herudover kan selvstændige erhvervsdrivende

fortsat indskyde

op til 30 % af overskuddet på en

pensionsordning med løbende

udbetaling + livsvarige livrenter .

Selvstændiges muligheder for

indskud på ophørspension bibeholdes,

således at det fortsat

vil være muligt at indbetale op

til ca . 2,5 mio . på en ophørende

livrente, en rateforsikring m .v .,

når indskuddet kommer fra

avance ved afståelse af erhvervsvirksomhed

.

Ophævelse af fradragsfordelingsreglerne

for

ratepensioner og ophørende

livrenter:

Efter de hidtidige regler skulle

der ske fradragsfordeling over

10 år, hvis der skete kapitalindskud

eller indskud i en kortere

periode end 10 år . Hvis ordningen

af en eller anden årsag fik en

kortere løbetid end aftalt skulle

der ske en omberegning af de

foretagne indbetalinger .

Regler (om fordeling af kapitalindskud

m .v . over 10 år) ophæ-

ves, da disse regler ikke længere

er nødvendige, når der er et loft

for indbetaling på 100 .000 kr .

Det betyder samtidig også, at

de hidtidige regler for fradragsfordeling

og omberegning for

kapitalindskud på andre pensionsordninger

fortsætter uændret,

idet der fortsat vil være

mulighed for større indskud end

100 .000 kr .

Kapitalpensions-

ordninger:

Forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling

af kapital-pensioner:

Efter de hidtidige regler skulle

udbetaling af kapitalpensionsordninger

ske senest 10 år efter

personen havde nået efterlønsalderen

.

Der eksisterer i dag 2 efterlønsgrupper,

så afhængigt af om

man har en opnået efterlønsalderen

ved det fyldte 60 . eller det

fyldte 62 . år, så vil det seneste

tidspunkt kapitalpensionen skal

udbetales på være ved det fyldte

70 . eller det fyldte 72 . år .

Efter de nye regler vil disse aldersgrænser

fra og med indkomståret

2010 blive ændret til

henholdsvis det fyldte 75 . år eller

det fyldte 77 . fyldte år .

Regelforenklinger vedrørende kapitalpensioner:

Der har hidtil været regler om,

at der ikke kunne oprettes kapitalpensionsordninger

efter

at der var påbegyndt udbetalinger

fra kapitalpensionsordninger

. Der var tale om værnsregler

.

På grund af den generelle nedsættelse

af skatteværdien på

grund af lavere skattesatser, så

er denne værnsregel ikke længere

nødvendig og afskaffes

med virkning fra indkomståret

2010 .

Ophævelse af aldersgrænsen for

kapitalpensioner:

Den hidtidige aldersgrænse på

60 år for oprettelse af kapitalpensioner

ændres med virkning

fra den 1 . juli 2009, idet der ikke

længere er skattemæssige betænkeligheder

ved at tillade at

kapitalpensioner kan oprettes

efter det fyldte 60 . år . Fristen for

oprettelse af er således ændret til

det år hvor man når det fyldte

75 . eller 77 . år, afhængig af den

enkeltes efterlønsalder .

Det skyldes primært at fradragsværdien

for indskuddene

reduceres som følge af forårspakken,

og at den hidtidige afgiftsgrænse

fastholdes på 40 % .

2. genanbringelse af

ejendomsavance.

Det har i en årrække været muligt,

at udskyde beskatning af

avance på erhvervsejendomme,

hvis der i afståelsesåret eller

året efter afståelsesåret er

indgået aftale om erhvervelse

af ny erhvervsejendom, bortset

fra ejendomme anvendt til udlejning

.

I de hidtidige regler har der været

en undtagelse, således at

avance ved afståelse af udlejede

landbrugsejendomme kunne

genanbringes i ny ejendom .

Avance på erhvervsejendomme

har kunnet genanbringes i ejendomme

et hvilket som helst sted

i verden .

Der har været talrige sager for

skatterådet, hvor der er fremlagt

Danske Revisorer 2-2009

11


12

rientering om de

aftaler om køb af erhvervsejendomme

i mere og mere eksotiske

steder, og helst steder hvor

de danske myndigheder ikke

har haft en ”kinamands” chance

for at kontrollere den erhvervede

ejendom, og at ejendommen

opfyldte betingelserne for

genanbringelse m .v . Sådan som

reglerne har været, så har Skatterådet

ikke haft mulighed for

at nægte genanbringelse, idet

ejendommene med baggrund

i de fremlagte oplysninger opfyldte

betingelserne for genanbringelse

.

De nye regler skal således sikre

at skattemyndighederne har en

mulighed for at udøve en tilfredsstillende

skattekontrol .

Udlejede

landbrugsejendomme:

Der er umiddelbart ingen særlig

begrundelse for at avance

på udlejede landbrugsejendomme

fortsat skal være undtaget,

og da der sker en større

og større udbredelse af at landbrugsejendomme

indrettes

med henblik på udlejning til

turister m .v . så ophæves denne

særregel for landbrugsejendomme,

således at avance på

udlejede landbrugsejendomme

ikke med virkning for afståelser

den 22 . april 2009 eller senere

er omfattet af genanbringelsesreglerne

.

Ejendomme i udlandet:

Som nævnt har der ikke hidtil

været begrænsninger i hvor i

verden den nyerhvervede ejendom

kunne være beliggende,

når den blev anvendt til andet

erhverv end udlejning .

Danske Revisorer 2-2009

Fremover kan der kun ske genanbringelse

i ejendomme beliggende

i EU- og EØS-lande

og kun hvis Danmark har en

dobbelt-beskatningsaftale eller

anden aftale med det pågældende

land om udveksling af op-

lysninger .

Reglerne gælder også her for afståelse

af ejendomme den 22 .

april 2009 og senere .

Ejendomme erhvervet til ud-

lejning til behersket selskab:

I de nye regler er indsat en bestemmelse

om, at der kan ske

genanbringelse i fast ejendom,

der udlejes til et selskab, hvor

man har bestemmende indflydelse

. Ved bestemmende indflydelse

forstås at man direkte

eller indirekte ejer mere end

50 % af aktiekapitalen eller råder

over mere end 50 % af stemmerne

i selskabet, der lejer ejendommen

.

Hvis den bestemmende indflydelse

ophører skal den genanbragte

fortjeneste beskattes på

det tidspunkt hvor den bestemmende

indflydelse ophører .

Reglerne gælder også her for afståelse

af ejendomme den 22 .

april 2009 og senere .

3. Selskabers aktiebeskatning:

Når der i det efterfølgende skrives

aktier omfatter det både aktier

og anparter .

Hidtil har de generelle regler været,

at selskaber har kunnet afstå

aktier med en ejertid over 3 år

skattefrit .

Gevinst og tab ved salg af aktier

og anparter med en ejertid

på under 3 år skulle medregnes

i selskabets skattepligtige indkomst

. Men dog således at evt .

tab kun kunne modregnes i andre

gevinster i det pågældende

år eller fremføres til fremtidige

indkomstår .

Tab og gevinst skulle som udgangspunkt

ske på det tidspunkt

hvor aktierne blev afstået efter

realisationsprincippet, idet der

ikke var adgang til for almindelige

selskaber at anvende et lagerprincip

.

Samtidig skulle udbytte af porteføljeaktier

(under 10 % ejerandel)

medregnes med 66 % .

I forbindelse med finansiering af

forårspakken og et ønske om at

forenkle aktieavancebeskatningen

blev det aftalt, at der skulle

ske nogle radikale ændringer i

aktiebeskatningen for selskaber .

Der indføres bl .a . en tvungen lagerbeskatning

af aktier i selskaber,

hvor ejerandelen er under

10 % (porteføljeaktier) . Dog er

der mulighed for at unoterede

aktier fortsat kan opgøres efter

et realisationsprincip .

Det tidligere krav om 3 års ejertid

for at datterselskabsaktier

kan sælges skattefrit ophæves,

og datterselskabsaktier kan efter

loven nu sælges skattefrit inden

3 år .

De nye regler gælder som udgangspunkt

for indkomståret

2010, hvilket betyder at mange

selskaber med forskudt regnskabsår

allerede er omfattet af

reglerne . Man skal derfor alle-

rede nu til at rådgive med udgangspunkt

i reglerne .

Indførelsen af skattepligt for

porteføljeaktier ejet over 3 år

betød i første omgang, sådan

som lovforslaget var fremsat,

at der kunne opstå situationer,

hvor selskaber ville blive beskattet

af avancer, som aldrig

havde været opnået, idet indgangsværdien

skulle være aktiernes

handelsværdi ved indgangen

af indkomståret 2010 .

Denne værdi kunne ofte kunne

være lavere end aktiernes faktiske

anskaffelsessum, og fremtidige

kursstigninger mellem den

faktiske anskaffelsessum og ultimokurserne

ville derfor medføre

beskatning af en fiktiv gevinst,

som aktieejeren aldrig

havde haft .

Eksempel:

Porteføljeaktier anskaffet

i 2005 for 100.000 kr.

Værdi ved begyndelsen af

indkomståret 2010 80.000 kr.

Værdi ved udgangen af

indkomståret 2010 95.000 kr.

Dette ville efter det oprindelige

forslag betyde en skattepligtig

avance ved udgangen af i

ndkomståret 2010 på 15.000 kr.

Det ville på trods af det er åbenlyst,

at der er reelt er sket et kurstab fra

købet og til udgangen af indkomståret

2010 på 5.000 kr., medføre en

beskatning af kursgevinst på aktier

med 15.000 kr.

I sidste øjeblik blev skatteministeren

overbevist om denne

urimelighed i lovforslaget, og

loven indeholder nu nogle be-


ændrede regler

sælges skattefrit vil blive omfattet

af beskatning efter de nye

regler . Bestemmelserne vil blive

gennemgået nærmere i de efterfølgende

afsnit .

Aktier og anparter med en andel

på 10 % eller mere (datterselskabsaktier):

Efter de nye regler gælder der

ikke længere et ejertidskrav på

3 år, men generel skattefrihed,

når der afstås aktier .

Porteføljeaktier

– ejerandel under 10 %:

Der indføres som nævnt generel

skattepligt på porteføljeaktier

fra indkomståret 2010, og

det er uanset ejertiden .

Der indføres samtidig en tvungen

lagerbeskatning på porteføljeaktier

. Det betyder at kursudviklingen

på porteføljeaktier

løbende skal medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige

indkomst . Dette gælder både

gevinst og tab .

Særregel for unoterede aktier – anvendelse

af realisationsprincippet:

Hvis man ejer unoterede aktier,

så kan realisationsprincippet

fortsat anvendes .

Dette er begrundet i de vanskeligheder,

der kan være ved at

kursfastsætte unoterede aktier .

Konsekvensen er, at gevinst skal

medregnes på det tidspunkt aktierne

sælges, men samtidig at

et evt . tab ikke kan fratrækkes

i den skattepligtige indkomst,

men skal fremføres til modregning

i gevinster på realisationsbeskattede

porteføljeaktier .

Hvis realisationsprincippet

vælges, så skal dette princip anvendes

på samtlige unoterede

aktier .

Opgørelse af indgangsværdi for

alle porteføljeaktier:

Ved opgørelsen af indgangsværdien

medfører reglerne,

at der ikke skal tages hensyn

til om en porteføljeaktie er

ejer over eller under 3 år, idet

samme opgørelsesprincip skal

anvendes for alle portefølje

aktier .

Indgangsværdien for porteføljeaktier

er handelsværdien ved

begyndelsen af indkomståret

2010 . Det vil sige kursværdien .

Indgangsværdien opgøres samlet

for alle porteføljeaktier .

Opgørelsen af indgangsværdi

på baggrund af handelsværdien

vil på grund af de store kursfald

der har været som følge af

finanskrisen i mange tilfælde

medføre, at lagerbeskatningen

ville udløse skat af gevinster,

som aldrig er blevet høstet og

dermed et utilsigtet likvidationspres

på selskaberne .

Dette problem er løst ved at der

skal opgøres en NETTOKURS-

TABSKONTO, hvilken saldo

modregnes i fremtidige gevinster

på porteføljeaktier . Det betyder

at gevinster først beskattes

når saldoen er opbrugt . Se

efterfølgende eksempel .

Nettokurstabssaldoen opgøres

som forskellen mellem handelsværdien

ved indgangen af

indkomståret 2010 og den faktiske

anskaffelsessum .

Saldoen nedsættes med udbytter

på de pågældende aktier,

som selskabet har modtaget i

perioden 2007-2009, og som

selskabet har været fritaget for

at skulle medregne i indkomstopgørelsen

.

Begrundelsen for at indskrænke

nedsættelsen til indkomstårene

2007-2009 er selskabernes mulige

vanskeligheder ved at finde

oplysninger om skattefrie udbytter

før 2006 .

Hvis der i ejerperioden har kunnet

modtage skattefrie datterselskabsudbytter,

så indgår disse

aktier ikke i opgørelsen af nettokurstabet,

idet det antages, at

et kurstab på sådanne aktier er

dækket ved de skattefrie udbytter

modtaget i ejertiden .

Nettokurstabskontoen er relevant

i de situationer, hvor selskabets

samlede anskaffelsessummer

for porteføljeaktier

overstiger handelsværdien ved

indgangen af indkomståret

2010 .

Eksempel:

Samlet handelsværdi for porteføljeaktier

ved begyndelsen af

indkomståret 2010 80.000 kr.

Samlet

anskaffelsessum 100.000 kr.

Nettokurstabet

udgør således 20.000 kr.

Ultimo indkomståret

2010 er kursværdien 95.000 kr.

Den fiktive fortjeneste

(95.000 – 80.000)

til beskatning er 15.000 kr.

”Fortjenesten” modregnes i nettokurstabet

på 20.000 og kurstabssaldoen

udgør herefter

(20.000 – 15.000) 5.000 kr.

Indkomståret 2011:

Ultimo indkomståret

2011 er kursværdien 70.000 kr.

Kursværdi

primo 2011 95.000 kr.

Kurstab der kan fratrækkes i den

skattepligtige indkomst 25.000 kr.

Ingen regulering af nettokurstabssaldoen

Indkomståret 2012:

Kursværdi

ultimo 2012 80.000 kr.

Kursværdi

primo 2011 70.000 kr.

Kursgevinst

til beskatning 10.000 kr.

Heri modregnes saldoen

på nettokurstab 5.000 kr.

Gevinst til beskatning 5.000 kr.

Hvis der både er børsnoterede

og unoterede aktier skal nettotabskontoen

opdeles mellem de

2 kategorier, idet nettokurstab

på realisationsbeskattede porteføljeaktier

ikke kan modregnes

i nettogevinster på lagerbeskattede

gevinster .

Nettokurstabet kan først fratrækkes

efter at fradrag for

tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 43 stk . 3 er

fratrukket . Det er realiserede

tab på aktier ejet under 3 år,

som efter de hidtidige regler

ikke kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen

men kunne

fremføres til modregning i

fremtidige gevinster på sådanne

aktier .

Danske Revisorer 2-2009


13



14

rientering om

Overgangsregler:

Da de foreslåede regler kunne

medføre, at selskaber med aktier

der kunne sælges skattefrit

efter de gamle regler, ville

realisere disse gevinster i perioden

fra lovforslagets fremsættelse

den 25 . maj 2009 og til be-

gyndelsen af indkomståret

2010, så er der indsat bestemmelser

om, at afståelser af portefølje-

aktier den 25 . maj 2009 eller

senere, der kunne sælges skattefrit

(ejet over 3 år) skal medregnes

ved opgørelsen af nettokurstabet

.

Eksempel – opgørelse af nettokurstabssaldo

ved afståelser af aktier

den 25. maj 2009 eller senere - aktier

ejet over 3 år:

Danske Revisorer 2-2009

Aktier anskaffet i

2005 for 100.000 kr.

Afstået den 1. juni

2009 for 150.000 kr.

Skattefri gevinst

efter de gamle regler 50.000 kr.

Handelsværdi ved indgangen

af indkomståret 2010 aktier

i behold 100.000 kr.

Anskaffelsessum ved

indgangen af

indkomståret 2010 200.000 kr.

Kurstabssaldo før regulering

100.000 kr.

Regulering af kurstabssaldo:

Handelsværdi af porteføljeaktier:

Aktier i behold 100.000 kr.

Aktier solgt den 25. maj eller senere

– afståelsessummen 150.000 kr.

Samlet handelsværdi

ved indgangen af

indkomståret 2010 250.000 kr.

Anskaffelsessum:

Aktier i behold 200.000 kr.

Aktier solgt den 25. maj

eller senere 100.000 kr.

Samlet

anskaffelsessum 300.000 kr.

Kurstabssaldo

efter regulering 50.000 kr.

På denne måde bliver den hidtidige

skattefrie gevinst beskattet

indirekte ved at avancen nedsætter

nettokurstabene på de

porteføljeaktier, der er i behold

ved begyndelsen af indkomståret

2010 .

Dog må det samtidig konstateres,

at dette alligevel er en opblødning

i forhold til det oprindelige

lovudkast, hvor der overhovedet

ikke var taget hensyn

til de kurstab, der havde været

fra anskaffelsen af aktierne og

til begyndelsen indkomståret

2010, og som ville have kostet

selskaber med børsnoterede

porteføljeaktier et betydeligt likviditetspres,

da der skulle betales

skat af ikke realiserede kursgevinster

.

Professionel focus på IT til revisorer...

IT Revisor er det mest udbredte branchesystem til revisorer i Danmark.

Det er der gode grunde til:

Ægte brancheløsning

• IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard

ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at

systemet også lever op til fremtidens krav.

• Standarder for kontoplaner, regnskabsmodeller, arbejdsplaner og arbejdspapirer til revision

review og øvrig kvalitetsstyring er en del af IT Revisor. Sammen med bl.a. Thomson Reuters

Professional A/S sikrer vi kvaliteten og den løbende ajourføring af disse faglige standarder.

Total løsning

• IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede

værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor

omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem.

• Integration til f.eks. skatteberegning og lovservice er indbygget, og Microsofts Office

programmer fungerer som en naturlig del af IT Revisor.

Vores IT Business program til dine kunder giver det ideelle samspil, men systemet tilbyder

generelt kraftfulde funktioner til import og eksport af data.

Focus på revisorer i mere end 35 år

• Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved

med at være.

• Som kunde abonnerer du på en komplet service:

Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og

vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer

og udvidelser.

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353


kuRSER 2009

Forårspakke 2/Skattereformen

Tirsdag den 18. august 2009 kl. 9 – 12, Vissenbjerg Storkro, kl. 15-18 Comwell, Rebild

Tirsdag den 25. august 2009 kl. 9 – 12 Comwell, Roskilde

Underviser: Reg. revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S, Frederiksberg

Pris.: 625,00 incl. moms

Tilmelding: Senest 4. august 2009

Beskatning af værdipapirer

Torsdag den 03. september 2009 kl. 9.30 – ca. 16.30

Vissenbjerg Storkro

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole

Tilmelding: Senest 04. august 2009

Rekonstruktion

herunder grundlæggende rekonstruktions – og akkordmodeller i og uden for betalingsstandsning

Torsdag den 24. september 2009 kl. 9.30 – ca. 16.30

Dronning Margrethe Hallen, Fredericia

Underviser: Advokat ( H ) Andreas Kjærsgaard Mylind, Plesner Advokatfirma, København

Tilmelding: Senest 01. september 2009

Pris: Kr . 1437,50 inkl . moms for FDR-medlem nr . 1

Kr . 1093,75 inkl . moms for FDR-medlem nr . 2, 3 osv ., medarbejdende ægtefæller og medarbejdere

Kr . 2250,00 inkl . moms for andre kursister

FDR kuRSER

Foreningen Danske Revisorer

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508

E-mail: sekretariat@fdr .dk · www .fdr .dk

Danske Revisorer 2-2009

15


16

Et ”review” af den nye selskabslov

Folketinget vedtager en ny lov for aktie- og anpartsselskaber. Loven øger valgmulighederne for

selskaberne. Revisorerne er bekymrede for fravalg af erklæringer.

Danske Revisorer 2-2009

”Selskabslov i den europæiske superliga”

sagde politikerne, da lovforslaget

blev sendt i høring . Revisorerne

er lidt bekymrede for, at det

bliver en superliga med lidt mindre

fairplay .

Den nuværende selskabslovgivning

er fra 1970erne . Derfor nedsatte

Økonomi- og Erhvervsministeren

i 2006 et udvalg til at komme

med forslag til, hvordan lovene

kunne moderniseres . Efter udvalgets

betænkning kom sidste år i

november, er det gået stærkt . Det

forventes, at en ny selskabslov bliver

vedtaget inden sommerferien .

Lovforslaget L 170 er omfattende

og indeholder mange nye tiltag,

hvoraf nogle af de mest centrale er:

• Aktie- og anpartsloven samles i

en lov .

• Ledelsesmodeller gøres valgfri.

• Kravet om selskabskapital reduceres

for anpartsselskaber .

• Der indføres et centralt ejerregister

.

• Generalforsamlingen kan holdes

på andre sprog end dansk .

Revisors erklæringer.

Revisorerne har siddet med ved

bordet hele vejen, og repræsentanten

i udvalget fra Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer (FSR),

Statsautoriseret Revisor Eskild Nørregaard

Jakobsen, udtrykker stor

tilfredshed med lovforslaget og det

grundige forarbejde og siger, ”formålet

med arbejdet har både været at

tilpasse den danske lovgivning til in-

ternationale forhold og at lette virksomhederne

for administrative byrder.

Danske virksomheder skal have

optimale rammebetingelser, og her er

en moderne selskabslov et vigtigt element.

Det er vores håb, at lovforslaget

vil være en saltvandsindsprøjtning

til at sikre fortsat vækst og dynamik i

dansk erhvervsliv.”

Samles i en lov

Anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven

samles i en emneopdelt

lov, hvorved blandt andet forskelle

og ligheder mellem de to selskabsformer

bliver tydeliggjort .

De gældende love indeholder i

dag allerede en del identiske bestemmelser

for de to selskabstyper,

og anpartsselskabsloven henviser

mange steder direkte til aktieselskabsloven

. Det er vigtigt, at

en samling ikke gør loven mindre

brugevenlig for de små selskaber .

Derfor vil der blive udarbejdet en

vejledning, der på en nem og overskuelig

måde giver overblik over de

relevante regler for de selskaber .

En positiv sideeffekt ved en sammenskrivning

af lovene er også, at

man reducerer noget af den usikkerhed,

som er fulgt i kølvandet på

1996-reformen af anpartsselskabsloven

. Den manglende regulering

i anpartsselskabsloven i forhold

til aktieselskabsloven giver således

jævnligt anledning til tvivl om,

hvorvidt aktieselskabslovens regler

skal anvendes udfyldende på

anpartsselskaberne, eller om der er

aftalefrihed på området .

Ledelsesmodeller gøres valgfri

Lovforslaget sigter mod at give kapitalselskaberne

stor fleksibilitet

ved indretningen af deres ledelsesstruktur

. Flere af forslagets muligheder

eksisterer allerede i dag og

de nyskabelser, som lovforslaget

indfører, er på sin vis allerede tilgængelige

for udenlandske selskaber

i Danmark gennem etablering

af filialer . Filialer af udenlandske

selskaber er ikke underlagt de danske

selskabsretlige regler på det område

. Forslaget sigter derfor mod at

sidestille danske og udenlandske

selskaber på dette område .

Fælles for alle de mulige ledelsesstrukturer

er, at kapitalselskabet altid

ledes af en direktion . Hvis selskabet

også har en bestyrelse, varetager

direktionen dog kun den

daglige ledelse, hvorimod bestyrelsen

varetager den overordnede og

strategiske ledelse . Dertil kommer

som noget nyt – tilsynsrådet – som

er et alternativ til den nuværende

danske ledelsesstruktur . Tilsynsrådet

har til opgave at ansætte og føre

tilsyn med direktionen, og medlemmer

af tilsynsrådet kan ikke

være medlemmer af direktionen .

Et andet vigtigt fælles træk er, at

kapitalejerne altid udgør de ultimative

beslutningstagere sådan, at

medlemmerne af selskabets øverste

ledelsesorgan (bestyrelsen, tilsynsrådet

eller i visse anpartsselskaber

direktionen) enten helt eller i hvert

fald for flertallets vedkommende

vælges eller ansættes af kapitalejerne

på generalforsamlingen .


Der er en betydelig forskel mellem

de forskellige ledelsesstrukturer,

som anvendes af de enkelte

medlemsstater i EU, og begreberne

dækker langtfra altid over det samme

i alle lande .

I det danske system er der i dag to

”strenge”, nemlig bestyrelse og direktion,

hvor bestyrelsen fører tilsyn

med den daglige ledelse (direktionen),

men i praksis er adskillelsen

mellem bestyrelse og direktion

mindre skarp end i den klassiske

to-strengede opdeling . Bestyrelsen

har ligesom det engelske enstrengede

”board” det overordnede ansvar

for selskabets ledelse, men

medlemmer af direktionen kan

sidde i et dansk aktieselskabs bestyrelse,

når blot de ikke udgør et

flertal .

Fordi der i EU-sammenhæng lægges

vægt på, at den tostrengede

model opererer med en fuldstændig

funktionsadskillelse og et forbud

mod personsammenfald, taler

meget for, at i hvert fald den danske

model i europæisk henseende

ligger nærmest den enstrengede .

Den danske model beskrives ofte

som ”halvanden strenget”, dvs .

en hybrid mellem det tostrengede

tyske og det enstrengede engelskamerikanske

system .

Forslaget indfører således muligheden

for både den en- og to-strengede

ledelsesmodel samt muligheden

for at fortsætte med den ”halvanden

strengede”, som er den, vi

i dag kender i aktieselskaber samt

Af Andrew Hjuler Crichton, Chefkonsulent Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

for anpartsselskaber, der også har

en bestyrelse .

Kravet om selskabskapital

reduceres for anpartsselskaber

Kravene til kapitalens størrelse er

i dag for aktieselskabers vedkommende

500 .000 kr . og for anpartsselskabers

vedkommende 125 .000

kr . Selskabet kan ikke registreres,

medmindre hele selskabskapitalen

med tillæg af en eventuel overkurs

er fuldt indbetalt .

Det foreslås, at der for anpartsselskabers

vedkommende alene skal

gælde et legalt minimum for anpartskapitalen

på 80 .000 kr . Det

vil fortsat påhvile ledelsen at vurdere,

om selskabet løbende har et

forsvarligt kapitalberedskab til at

opfylde sine nuværende og fremtidige

forpligtelser . Vurderingen af

selskabskapitalens størrelse indgår

naturligt i denne vurdering .

For aktieselskaber foreslås det nuværende

krav om en kapital på

500 .000 kr . opretholdt . Samtidig

foreslås det at tillade at udskyde

indbetaling af selskabskapitalen

for både aktie- og anpartsselskaber

dog således, at der skal indbetales

mindst 25 pct . af selskabskapitalen,

dog minimum 80 .000 kr ., med tillæg

af en eventuel overkurs .

Kapitalandele og det centrale

ejerregister

Forslaget giver mulighed for at udstede

stykaktier og stykanparter . En

stykaktie eller en styk an part angiver,

hvor stor en del af selskabska-

pitalen den pågældende aktionær

eller anpartshaver ”ejer” . Dette kan

opfattes som en mere logisk værdiangivelse

end den traditionelle

nominelle værdi, der som regel

ikke afspejler værdipapirets aktuelle

værdi (kursværdien) . Forslaget

ophæver også det gældende

forbud mod stemmeløse aktier og

begrænsningen i, hvor stor en forskel

der må være på stemmeretten

for aktier .

Generalforsamlingen vil fortsat

med simpelt flertal kunne beslutte

at udstede aktiebreve, men udgangspunktet

bliver, at de ikke udstedes

medmindre dette positivt

besluttes . Anpartsselskaber skal tilsvarende

kunne beslutte at udstede

anpartsbeviser . Princippet om,

at anparter ikke kan udbydes til offentligheden,

er fortsat gældende .

Registrering af samtlige ejeroplysninger

skal fortsat foretages af selskabet

i en ejerbog, der erstatter

den hidtidige aktiebog og anpartshaverfortegnelse

. Derudover skal

oplysninger om kapitalejere, der

besidder mere end 5 pct . af kapitalandelene,

være direkte tilgængelige

online gennem et ejerregister

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

som selskaberne er forpligtede til

at foretage indberetninger til . Indberetningspligten

gælder for både

aktie- og anpartsselskaber uanset

størrelsen af selskabets kapital . I

aktieselskaber vil det fortsat være

muligt at være anonym aktionær

både overfor selskabet og offentligheden

samt at anvende nomi-

Danske Revisorer 2-2009

17


18

Danske Revisorer 2-2009

➞ nee-ordninger for aktionærer, der

besidder mindre end 5 pct . For anpartsselskaber

vil det fortsat alene

være muligt at være anonym overfor

offentligheden ved besiddelser

på under 5 pct .

Generalforsamling kan holdes

på andre sprog end dansk

Som noget nyt kan generalforsamlinger

afholdes på et andet sprog

end dansk . Bestemmelsen skal som

udgangspunkt optages i vedtægterne

men kan besluttes med simpelt

flertal og kræver således ikke

iværksættelse af proceduren for

vedtægtsændringer . Der sondres

mellem de nordiske sprog samt engelsk

og andre sprog . Såfremt generalforsamlingen

afholdes på andre

sprog, skal der gives mulighed for

simultantolkning til og fra dansk

for samtlige deltagere, hvorimod

dette kan fravælges, når generalforsamlingen

afholdes på norsk,

svensk eller engelsk .

Enkelte bestemmelser bekymrer

revisorerne

I forbindelse med udarbejdelse og

offentliggørelse af årsrapporter og

i forbindelse med diverse selskabsretlige

transaktioner, er der i dag

en række bestemmelser om revisors

eller uafhængige sagkyndiges

medvirken . Kravene udspringer

af ønsket om at sikre selskabs-

deltagere, investorer og kreditorer

gennem en ekstern kontrol af

selskabernes væsentligste dispositioner

for derved at sikre offentlighedens

og erhvervslivets tillid

til selskabernes information og

aktiviteter .


Udeladelse af

vurderingsberetningen ved

visse indskud i værdier

En række områder, der griber ind

i revisorernes arbejde ændres, og

det er ikke dem alle, som Eskild

Nørregaard Jakobsen bifalder herunder,

at en række af de obligatoriske

erklæringer, som revisor

tidligere skulle afgive, nu ikke

i alle tilfælde skal udarbejdes,

eksempelvis vurderingsberetningen

ved indskud af andre værdier

end kontakter (apportindskud

red .) . Den udvikling bekymrer

Eskild Nørregaard Jakobsen og

han siger, ”i forbindelse med de

lempelser, der er lagt op til for apportindskud,

føler vi ikke, at den sikkerhed,

der bør være omkring værdiansættelsen,

er til stede. Værdiansættelsen

kan meget vel være forældet

og derfor være misvisende, hvilket

jo vil kunne være til stor skade for

selskabet, kreditorer eller de øvrige

kapitalejere.” Han vurderer dog,

at kravene til at kunne anvende

tidligere udarbejdede vurderinger

fra f .eks . regnskaber begrænser

muligheden, fordi de enkelte aktiver

sjældent vil være individuelt

målt og præsenteret tilstrækkeligt

heri .

”Det er vigtigt at huske på, at ledelsen

i selskaberne ved fravalg af vurderingsberetning

er ansvarlig for, at indskuddet

ikke er til skade for selskabet,

kreditorerne eller de øvrige kapitalejere,”

siger en af hovedarkitekterne

bag lovforslaget, professor dr .jur .,

Jan Schans Christensen . Han understreger,

at ledelsens ansvar er

præciseret i de situationer, hvor er-

klæringer eksempelvis kan fravælges

og fortsætter, ”vi lagde i udvalgsarbejdet

stor vægt på at give danske

selskaber de samme rammebetingelser,

som gælder i de andre europæiske

lande, hvor der også er givet mulighed

for at fravælge erklæringerne. Det mener

vi nu er sikret, og det er jo kun aktiver,

der tidligere har været genstand

for en vurdering, der giver mulighed

for et fravalg.”

Kreditorerklæring ved fusion og

spaltning

”Det bør ikke være op til aktionærerne

eller panthaverne at fravælge kreditorerklæringen

ved fusion og spaltning,

idet erklæringen netop ikke er beregnet

på aktionærers eller anpartshaveres

- med derimod kreditorernes – stillingtagen

til, om de vil søge deres fordring

fyldestgjort, inden en fusion eller

spaltning finder sted,” siger Eskild

Nørregaard Jakobsen og forklarer,

at ændringen kan føre til, at kreditorer

skal bruge flere ressourcer på

at følge fusioner og spaltninger hos

kunder og leverandører, nu hvor

den uafhængige vurderingsmandsberetning

ikke er obligatorisk . ”Den

uafhængige vurderingsmand har begrænset

antallet af misbrugstilfælde

og mængden af ressourcer kreditorerne

har anvendt på at forholde sig til

fusioner og spaltninger”, siger Eskild

Nørregaard Jacobsen og mener, at

den gamle ordning derved havde

samfundsøkonomiske fordele .

Det der bekymrer Eskild Nørregaard

Jakobsen er f .eks ., hvor der sker

spaltning til et udenlandsk selskab

og/eller fusion med et udenlandsk

selskab . Her mener han at kredito-

rerne kan blive ringere stillet, hvis

de ikke i tide er opmærksomme på

at indkræve deres tilgodehavende .

Hertil svarer Jan Schans Christensen,

”I dag kan kreditorer alene anmelde

deres krav, såfremt kreditorerklæringen

viser, at der vil ske en forringelse.

Med forslaget giver vi mulighed

for, at de også kan anmelde fordringer,

hvis selskabet fravælger at udarbejde

kreditorerklæringen, så der sker faktisk

ikke en forringelse af kreditorernes

stilling ved det her”.

Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

CVR-register kan man

abonnere på oplysninger om selskaber

. ”Muligheden for at abonnere

på oplysninger om de selskaber, man

har et større mellemværende med, giver

kreditorer gode muligheder for at

følge de selskaber, de har en særlig

interesse i. Derfor er jeg egentlig ganske

tryg ved ordningen,” siger jan

Schans Christensen og bemærker,

at han ikke forventer, at lovforslaget

kommer til at medføre de store

samfundsøkonomiske byrder af

den grund .

Samlet set er en super lov

På trods af de forskellige holdninger,

der har været i spil undervejs

til enkelte bestemmelser, er Eskild

Nørregaard Jakobsen og Jan Schans

Christensen enige om én ting nemlig,

at Danmark med forslagets 389

paragraffer får en selskabslovgivning

i den europæiske superliga .

Danske Revisorer 2-2009

19


20

ækningsaf ye retni

Nye retningslinjer for kvalitetskontrol

Indledning

Den nye revisorlov, der som bekendt

blev vedtaget den 17 . juni

2008, indeholder en række ændringer

vedrørende Revisortilsynet

og kvalitetskontrol .

Formålet bag de nye regler om

kvalitetskontrol er, at kvalitetskontrolsystemet

tilrettelægges

endnu mere objektivt og uafhængigt

end hidtil, så Danmark

opfylder sine internationale forpligtigelser

. Samtidig fastholder

vi – så vidt muligt - anvendelsen

af praktiserende revisorer til at

gennemføre selve kvalitetskontrollen

.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

udstedte i januar en ny bekendtgørelse

om kvalitetskontrol og

Revisortilsynets virke (Bekendtgørelse

nr . 42 af 23 . januar 2009)

og Revisortilsynet vedtog den

20 . maj 2009 med hjemmel i bekendtgørelsen

nye retningslinjer

for kvalitetskontrollen 2009 .

Retningslinjerne ligger på Revisortilsynets

hjemmeside www .

revisortilsynet .dk .

Denne artikel redegør for det

væsentligste i de nye regler og

retningslinjer .

1. Godkendelse som

kvalitetskontrollant

Ansøgning som kvalitetskontrol

skal nu ske elektronisk med digital

signatur til Revisortilsynet .

Det er blevet fastsat i bekendtgørelsen,

at man kun kan blive

Danske Revisorer 2-2009

kvalitetskontrollant, hvis den

revisionsvirksomhed, hvori

man er ansat, ikke er blevet

pålagt en fornyet kontrol ved

virksomhedens seneste kvalitetskontrol

.

Finder Revisortilsynet, at en

kvalitetskontrollant ikke opfylder

sine pligter, kan Revisortilsynet

som noget nyt kræve, at den

pågældende deltager i et eller

flere kurser, inden den pågældende

kan fortsætte som kvalitetskontrollant

.

2. Udvælgelse af

revisionsvirksomheder til

kvalitetskontrol

Kontrolfrekvensen

Hidtil har frekvensen mellem

de periodiske kontroller været

maksimum 4 år for alle revisionsvirksomheder

. Den nye revisorlov

bestemmer i § 29, stk .

3, at revisionsvirksomheder, der

reviderer virksomheder af offentlig

interesse, kontrolleres

med højst 3 års mellemrum,

mens frekvensen for alle andre

revisionsvirksomheder er sat op

til højst 6 år . For de sidstnævnte

virksomheder er der således

tale om en lettelse . Revisortilsynet

kan dog fortsat beslutte,

at der skal foretages hyppigere

kontrol .

Netværk

Revisionsvirksomheder, der

indgår i et netværk, kan blive

udtaget til kvalitetskontrol samme

år, som en eller flere revisionsvirksomheder

i samme net-

værk er udtaget . Revisionsvirksomhederne

kan selv anmode

Revisortilsynet herom, eller Revisortilsynet

kan af egen drift

beslutte dette .

Mulighed for at blive undtaget for

kvalitetskontrol, hvis der ikke afgives

erklæringer

Som noget nyt er det nu bestemt

i bekendtgørelsens § 2,

stk . 2, at revisionsvirksomheder,

hvorigennem der ikke afgives

erklæringer efter revisorlovens

§ 1, stk . 2, (det vil sige

erklæringer med sikkerhed), kan

blive undtaget fra kvalitetskontrol

. Forudsætningen herfor er,

at revisionsvirksomheden afgiver

en tro- og loveerklæring til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

om, at der ikke afgives erklæringer

igennem virksomheden . Afgivelse

af tro- og loveerklæringen

skal ske i Revireg med digital

signatur .

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

sendte den 23 . april 2009 en

mail til alle revisionsvirksomheder

om denne mulighed . Revisionsvirksomheder,

der opfyldte

betingelserne og ønskede at blive

fritaget for kvalitetskontrol i

2009, skulle inden den 13 . maj

2009 udfylde tro- og loveerklæringen

. Ca . 400 virksomheder

benyttede sig af dette .

Tro- og loveerklæringen skal afgives

en gang årligt til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen . Ønsker en

revisionsvirksomhed, der opfylder

betingelserne, således at

blive fritaget for kvalitetskontrol

i 2010, skal der afgives en

erklæring herom inden den 31 .

december 2010 .

Revisortilsynet har bemyndigelses

til at beslutte, at en revisionsvirksomhed

ikke skal undtages,

selv om den opfylder betingelserne

og har afgivet en tro- og

loveerklæring .

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

foretager stikprøver mellem de

indsendte tro- og loveerklæringer

med henblik på at konstatere,

om revisionsvirksomheden

opfylder betingelserne for at blive

undtaget fra kvalitetskontrol .

Underretning af revisionsvirksomheden

om udtagelse til kvalitetskontrol

Normalt vil en revisionsvirksomhed,

der er udtaget til kvalitetskontrol,

blive underrettet

herom pr . brev senest den 1 .

marts . I 2009 vil de udvalgte

virksomheder som hovedregel

blive underrettet inden den 1 .

juni 2009 .

3. Udvælgelse af

kvalitetskontrollanter

Det er nu Revisortilsynet, som

vælger den kvalitetskontrollant,

som skal forestå kvalitetskontrollen

i den enkelte virksomhed

.

Kvalitetskontrollanterne skal

hvert år oplyse Revisortilsynet

om hvor mange kvalitetskontroller

samt hvilke type virk-


ngslinjer

Af Chefkonsulent Vibeke Sylvest Barfoed, Revisortilsynet

skattekonsulent, cand.jur. Lone Løschenkohl, BDO ScanRevision giftAf

somheder den enkelte maksimalt

ønsker at påtage sig . Den

enkelte kontrollant kan dog

ikke garanteres et minimum

antal sager .

Revisortilsynet matcher kvalitetskontrollanterne

og de udvalgte

revisionsvirksomheder .

Herefter underrettes revisionsvirksomheden

og kvalitetskontrollanten

om hvilken henholdsvis

kvalitetskontrollant og

revisionsvirksomhed(er), som er

påtænkt .

Har kvalitetskontrollanten eller

revisionsvirksomheden indsigelser

mod valget, for eksempel

fordi uafhængighedsreglerne

ikke er opfyldt, skal der gives

meddelelse herom skriftligt til

Revisortilsynet inden 14 dage .

Efterkommes indsigelsen, finder

Revisortilsynet en ny kvalitetskontrollant

.

Har revisionsvirksomheden ikke

indsigelser mod kvalitetskontrollanten,

skal virksomheden

elektronisk acceptere kvalitetskontrollanten

via Revireg og

give kvalitetskontrollanten meddelelse

herom . Samtidig skal revisionsvirksomheden

i Revireg

bekræfte, at revisionsvirksomheden

aktivt medvirker til kvalitetskontrollens

gennemførelse .

kvalitetskontrol . Retningslinjerne

indeholder nu en nærmere

beskrivelse af procedurerne i

disse tilfælde .

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

kan i konkrete tilfælde udpege

andre end revisorer til kvalitetskontrollanter

.

4. Indgåelse af aftale om

kvalitetskontrol

Aftalen om gennemførelse af

kvalitetskontrol indgås nu mellem

Revisortilsynet og kontrollanten

. Aftalen skal indgås elektronisk

via Revireg på et dertil

bestemt koncept og underskrives

af kontrollanten med digital

signatur .

Revisionsvirksomheden skal

forsyne kvalitetskontrollanten

med de oplysninger, som kræves,

for at konceptet kan udfyldes

. Det drejer sig bl .a . om antallet

af revisorer i virksomheden

og antallet af erklæringsopgaver

.

Når kvalitetskontrollanten har

modtaget disse oplysninger, udfylder

kontrollanten aftalekonceptet

. Kvalitetskontrollanten

angiver i den forbindelse også,

hvor mange timer, som forventes

brugt på kontrollen . Endvidere

angives særlige forhold, der

har betydning for gennemførelsen

af kontrollen .

Revisortilsynet kan som hidtil

deltage i en kvalitetskontrol og Revisortilsynet påser, at alle op-

Revisortilsynet kan som noget

nyt vælge selv gennemføre en

lysninger er givet, og at det forventede

antal timeantal mv . ser ➞

Danske Revisorer 2-2009

21


22

ye retni

Dækningsafgift


Danske Revisorer 2-2009

fornuftigt ud efter forholdene .

Revisortilsynet signerer aftalen

digitalt i Revireg .

5. Gennemførelse af

kvalitetskontrollen.

Det er nu udtrykkeligt bestemt i

bekendtgørelsen, at den stikprøvevise

udtagelse af konkrete sager

til kontrol skal tage udgangspunkt

i en risikobaseret tilgang

og i aktiviteternes art og omfang

i revisionsvirksomheden .

Generelt er der vedrørende selve

gennemførelsen af kvalitetskontrollen

tale om mindre ændringer

.

En ændring er, at en revisionsvirksomhed

nu kan være pålagt

en delvis fornyet kontrol . Det vil

fremgå af Revisortilsynets afgørelse,

om der er tale om en delvis

eller en fuld fornyet kontrol . En

delvis fornyet kontrol vil være

pålagt i tilfælde, hvor det er et

klart afgrænset problemfelt, der

er påtalt af Revisortilsynet . I

kvalitetskontrollen for 2008 er

der pålagt delvis fornyet kontrol

ca . fem sager .

En anden ændring er, at hvis der

kun er udtaget en sag til kontrol

for en given revisor, og der konstateres

fejl i denne sag, så skal

der udtages mindst to sager til

for denne revisor . Konstateres

yderligere fejl i disse sager, skal

der udtages yderligere sager .

En tredje ændring består i, at

det skal kontrolleres, om revisionsvirksomhedenskvalitetsstyringssystem

har de fornødne

procedurer omkring hvidvask

og rapportering af økonomiske

forbrydelser .

Erklæring om den udførte kvalitetskontrol

skal indsendes senest

den 15 . november til Revisortilsynet

. Indsendelse af

erklæringen sker med digital

signatur i Revireg

6. Ekstra krav for

revisionsvirksomheder, der

reviderer virksomheder af

offentlig interesse

Ved kvalitetskontrollen af revisionsvirksomheder,

der reviderer

virksomheder af offentlighedens

interesse (kunder omfattet

af revisorlovens § 21, stk . 3),

skal en række yderligere forhold

kontrolleres i revisionsvirksomhedens

kvalitetsstyringssystem .

Det drejer sig blandt andet om

regler vedrørende rotationspligt,

særlige uafhængighedsregler

og retningslinjer for intern

viden og handel med værdipapirer

.

Endvidere skal kvalitetskontrollanten

foretage en vurdering af

revisionsvirksomhedens gennemsigtighedsrapport

.

Endelig skal kontrollanten, foruden

den erklæring om den udførte

kvalitetskontrol som afgives

ved alle kvalitetskontroller,

udfærdige en rapport med et

bestemt indhold, som er beskrevet

nærmere i retningslinjerne .

Rapporten skal indsendes samtidig

med erklæringen om kvalitetskontrollen

.

7. Betalingsforhold

Det er nu Revisortilsynet, der

opkræver betaling for kvalitetskontrollen

hos den kontrollerede

revisionsvirksomhed og

Revisortilsynet, der betaler kvalitetskontrollanten

for det udførte

arbejde .

Revisortilsynet har fastsat regler

om den timepris, som en kontrollant

må kræve for udførelsen

af kvalitetskontrollen .

En kontrollant (såvel registreret

som statsautoriseret revisor) må

opkræve en timepris, der er på

niveau med den timepris, som

den pågældende sædvanligvis

tager, når vedkommende udfører

erklæringsopgaver i henhold

til § 1, stk . 2, forudsat at kontrollanten

er i stand til at fremlægge

behørig dokumentation for, at

denne timepris er opkrævet hos

et passende antal kunder . Timeprisen

kan dog ikke overstige

1400 kr . Kontrolleres virksomheder,

der reviderer virksomheder

af offentlig interesse i henhold

til revisorloven, kan timeprisen

ikke overstige 2000 kr .

Kan kontrollanten ikke fremlægge

behørig dokumentation

for, at denne timepris opkræves

hos et passende antal kunder,

kan kontrollanten maksimalt

tage en timepris på 900 kr .

Kontrollanten sender regningen

som E-faktura til Revisortilsynet

samtidig med erklæringen .

Hvis antallet af forbrugte timer

på regningen overstiger antallet


ngslinjer

af forventede timer på aftalen

om kvalitetskontrol med mere

end 20 procent, skal kvalitetskontrollanten

redegøre herfor .

Revisortilsynet opkræver betalingen

hos den kontrollerede

virksomhed . Revisortilsynet

kan vælge at opkræve betalingen

af flere omgange .

Senest d . 31/12 Senest d . 1/2 Senest d . 1/3 Så vidt muligt

før d . 1/4

Tro- & Love-erkl .

i henhold til § 1

stk . 2 indsendes

(fx for holding) .

Tro- & Love-erkl .

fra kvalitetskontrollant

om verserende

sager i Revisornævn

.

Revisionsvirksomheder

underrettes

om udtagning til

Kvalitetskontrol .

Kvalitetskontrollant og revisionsvirksomhed

underrettes om hvilken

revisions-virksomhed(er)/

kvalitetskontrollant Revisortilsynet

har bestemt .

14 dages frist – fra modtagelse

af underretning

1) Revisionsvirksomhed -

evt . indsigelse - bekræftelse

i Revireg .

2) Kvalitetskontrollant -

evt . indsigelse - udfyldelse

af aftalekoncept i Revireg .

Læs Ind kommer til at koste

Fra 1 . juli ophører statens tilskud

til Læs Ind-bureauerne .

Bruger en virksomhed et Læs

Ind-bureau til at fakturere sine

offentlige kunder, skal den fra 1 .

juli altså selv betale for, at Læs

Ind-bureauet omdanner papirfakturaen

til en elektronisk fak-

Den kontrollerede revisionsvirksomhed

betaler for den direkte

medgåede tid . De udgifter,

som kontrollanterne måtte

have haft i forbindelse med

kontrollen, f .eks . rejseudgifter,

fordeles på alle de kvalitetskontroller,

som er foretaget et

givent år . Alle er således ligeligt

stillet i forhold til hvilket

Løbende Senest d . 15/11

Revisortilsyn

indgår aftale i

Revireg .

Indsendelse af

erklæring og evt .

rapport .

Af chefkonsulent – Teamleader Torsten Grunwald, Center for Virk.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

tura og sender den videre til den

offentlige kunde .

Virksomhedsportalen Virk .dk

stiller dog allerede i dag et gratis

alternativ til rådighed . Alternativet

hedder ”Fakturablanketten”,

og den kan virksomheder

geografisk område, deres udpegede

kvalitetskontrollant kommer

fra .

8. Tidsfrister

I 2009 er tidsfristerne vedrørende

kvalitetskontrollen fraveget

på grund af tekniske ændringer

i Revireg . De ændrede

umiddelbart benytte uden tilmelding,

digital signatur mv . . Så

snart man har tastet fakturaoplysningerne

ind i fakturablanketten,

sendes de direkte til den

offentlige kundes økonomisystem

. Dermed slipper virksom-

tidsfrister er angivet i afsnittene

ovenfor hvor relevant .

Nedenfor ses den tidslinje, som

vil gælde for en kvalitetskontrol

i ”normale” år:

heden også for ekspeditionstiden

hos et Læs Ind-bureau og

minimerer risikoen for, at regningen

ikke betales til tiden .

Fakturablanketten på Virk .dk

har eksisteret i et år og er på den

korte tid blevet meget populær .

Danske Revisorer 2-2009

23


24

Forårspakken – Moms og lønsumsafgift

Danske Revisorer 2-2009

Som en del af udmøntningen af

”Forårspakke 2 .0” er lovforslagene

vedr . ændringerne i moms- og

lønsumsafgiftsreglerne nu fremsatte

. Ændringerne træder i kraft pr .

1 . januar 2011, hvor ikke andet er

nævnt .

De vigtigste elementer i lovforslaget

er følgende:

1. Momspligt på førstegangs-

salg af nye bygninger og salg af

byggegrunde

Der indføres momspligt på erhvervsmæssigt

salg af fast ejendom

i form af;

• salg af nye bygninger og nye

bygninger med tilhørende jord,

• salg af byggegrunde, uanset om

denne er byggemodnet, samt

særskilt levering af en bebygget

grund

I lovforslaget er der lagt op til følgende

definition af, hvornår der er

tale om en ny bygning:

En bygning er ny når:

• den sælges inden første indflytning,

dvs . før bygningen tages i

brug

• første salg sker mindre end 5 år

efter dagen for bygningens færdiggørelse

En til- eller ombygget bygning er

ny når:

• der i væsentligt omfang er udført

til/ombygningsarbejde og

værdien heraf overstiger 50 % af

salgssummen eller

• der i væsentlig omfang er udført

til/ombygningsarbejde og

værdien heraf overstiger 25 %

af salgssummen, når salget sker

med tilhørende jord .

Overdragelse af tinglige rettigheder,

som giver indehaveren heraf

brugsret til en ny bygning eller til

en byggegrund, samt overdragelse

af andele og aktier, når besiddelsen

heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder

som ejer eller bruger over

en ny bygning med eventuel tilhørende

jord eller over en byggegrund,

anses tillige for at være levering

af en ny bygning med eventuel

tilhørende jord .

Der er lagt op til en overgangsordning

ved salg af byggegrunde, som

er i behold på tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse og som sælges med

moms . Efter ordningen vil udgifter

til f .eks . byggemodning, advokat,

revisor mv . være godtgørelsesberettigede

efter anmodning i op til 5 år

efter lovens ikrafttrædelse .

Der bliver ikke en overgangsordning

i forbindelse med salg af nye

bygninger, i det loven kun har

virkning for nye ejendomme, hvor

byggeriet påbegyndes efter 1 . januar

2011 .

Som konsekvens af ophævelsen af

momsfritagelsen overflødiggøres

reglerne omkring frivillig registrering

i forbindelse med levering af

nye bygning mv . og byggegrunde

til virksomheder . Disse afskaffes

derfor .

2. Momspligt på admini-

stration af fast ejendom

Momsfritagelsen for administration

af fast ejendom ophæves . Samtidig

falder lønsumsafgiftspligten

bort .

I udkastet til lovforslaget var der

lagt op til indførelse af pålægsm-

oms på administration af egne

ejendomme, samt viceværtydelser .

Disse elementer er taget ud af forslaget

.

3. Momspligt på

rejsebureauvirksomhed

og turistkontorers

oplysningsvirksomhed mm.

Der indføres momspligt på rejsebureauers

salg af pakke – og turistrejser,

solgt i eget navn, med destination

indenfor EU . Momsen

skal fremadrettet beregnes på baggrund

af en fortjenestmargin, dvs .

forskellen mellem det samlede beløb

uden moms, der betales af den

rejsende og bureauets faktiske omkostninger

til andre virksomheder,

når disse leverancer direkte kommer

den rejsende til gode .

Samtidig ophæves fritagelsen for

turistkontorers oplysnings- og informationspligt

.

Med indførelse af momspligten,

falder lønsumsafgiftspligten bort .

4. Udvidet lønsumsafgift for

den finansielle sektor.

Lønsumsafgiftssatsen øges for den

finansielle sektor, der opgør lønsumsafgiften

efter metode 2 .

Det oprindelige udkast indeholdt

en model, hvorefter virksomheder,

der opgør overskud efter reglerne

for skattepligtig indkomst, skulle

beregne afgiften som 9,13 % af

virksomhedens lønsum med tillæg

af 1,25 % .

Dette er pillet ud af lovforslaget til

fordel for en generel satsforhøjelse

således, at lønsumsafgiftssatsen for

den finansielle sektor udgør 10,5 % .


Ændringen i lønsumsafgiftsloven

træder først i kraft d . 1 . januar

2013 .

5.Samtykkeerklæring ved

frivillig registrering for

udlejning af fast ejendom

I forbindelse med frivillig registrering

for udlejning af fast ejendom,

skal der indhentes samtykkeerklæring

fra lejere i bestående lejemål .

Dette krav afskaffes .

Sælger kørte i

specialindrettet varebil

Landsskatteretten har i en endnu

ikke offentliggjort kendelse slået

fast, at en tekstil sælgers bil er specialindrettet

. Kendelsen udvider

praksis for ”specialindrettede biler”

SKAT udsendte i 2008 en meddelelse

(SKM2008 .354 .SKAT), hvor

praksis omkring specialindrettede

varebiler beskrives . I meddelelsen

nævnes håndværkserhvervenes

beskidte værkstedsvogne som typiske

eksempler på specialindrettede

biler, hvorimod der i meddelelsen

er formodning for, at f .eks . advokater,

arkitekter og ingeniører næppe

kan have specialindrettede biler .

I den konkrete sag er der tale om

en virksomhed, der beskæftiger sig

med merchandising og kundeopsøgende

salg . Virksomheden har

anskaffet en række biler af typen

”Ford C Max”, som anvendes af

firmaets sælgere af modetøj . Bilerne

er indrettet med fastmonterede

bøjlestænger til kollektionsprøverne

og en reol til salgsmateriale

. Herudover er passagersædet

afmonteret og der er i stedet indrettet

en pc-arbejdsplads, så ordrer

Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision

kan indsendes dagligt . . Bilerne må

ikke anvendes privat, og der føres

kørebog .

På grund af bilerne anvendelse er

det nødvendigt, at disse holdes

pæne og rene .

Skattecenteret har i det bindende

svar ikke anset bilerne som specialindrettede,

primært med de begrundelser,

at køretøjet er velegnet

til privat brug, at køretøjet er pænt

og rent og at indretningen i bilens

lastrum kun i meget begrænset omfang

er erhvervsbetinget .

Landsskatteretten når til den modsatte

konklusion og lægger i kendelsen

vægt på, at bilens indretning

med fastmonteret pc-arbejdsplads,

i stedet for et passagersæde, gør denne

uegnet til persontransport .

BDO mener

Kendelsen er meget interessant

og er efter vores vurdering

en udvidelse af praksis på området

. Efter SKATs tidligere udsendte

meddelelse er det svært at

forestille sig, at nogle af de liberale

erhverv skulle få mulighed

for at køre i en specialindrettet

varebil, især henset til de eksempler

og skemaer, som fremgår

af meddelelsen . Kendelsen åbner

dog op for denne mulighed

og slår fast, at ikke alle eksempler

og skemaer i SKATs meddelelse,

skal tillægges lige meget vægt .

Vi forestiller os derfor, at langt

flere varebiler nu kan kvalificeres

som ”specialindrettede”, hvorved

f .eks . ubegrænset kørsel mellem

hjem - fast arbejdsplads og svinke-

ærinder bliver lovlig erhvervsmæssig

kørsel .

Udvidelse af praksis for brug

af varebiler mellem 3 og 4 ton

Reglerne for brug af gulpladebiler

under 3 ton blev ændret ved et politisk

forlig pr . 15 . april 2008 . Disse

regler udvides nu, således at reglerne

tillige omfatter varebiler op til

4 ton . Ændringen betyder bl .a . at

de lempelige regler for ”specialindrettede

køretøjer” nu også omfatter

varebiler op til 4 ton, hvorfor

praksis for hvornår, der er tale om

erhvervsmæssig kørsel, i visse situationer,

udvides .

Følgende anses nu som erhvervsmæssig

kørsel i varebiler mellem 3

og 4 ton:

Specialindrettede varebiler:

• Kørsel mellem hjem og arbejde i

specialindrettede køretøjer .

• I tilknytning til kørsel mellem

hjem og arbejde i specialindrettede

køretøjer kan der foretages

svinkeærinder på op til 1 .000

km/år, som for eksempel at aflevere/hente

børn eller handle .

Små svinkeærinder, der ikke afviger

mere end højst et par hundrede

meter fra den erhvervsbetingede

kørselsrute medregnes

ikke til de 1 .000 km/år .

Ved vurderingen af, om der konkret

er tale om et specialindrettet

køretøj, skal der altid være tale om,

at køretøjet ikke egner sig som et alternativ

til en privat bil, og:

• at der er et erhvervsmæssigt behov

for, at køretøjet er indrettet

på den specielle måde

• at det specialindrettede køretøj

er nødvendigt for at brugeren

kan udføre sit arbejde


Danske Revisorer 2-2009

25


26

➞ Alle varebiler:

Men med de nye regler i hånden,

Danske Revisorer 2-2009

• Undtagelsesvis kørsel mellem

hjem og arbejde op til 25 gange

om året, når bilen den efterfølgende

dag skal anvendes erhvervsmæssigt,

f .eks . til kørsel

til et møde, et kursussted eller

en lufthavn med henblik på videretransport

til møde mv .

• I tilknytning til kørsel mellem

hjem og skiftende arbejdssteder

kan der køres ubegrænset

mellem skiftende arbejdssteder

og virksomhedens faste forretningssted

.

• Der kan køres til spisning eller

hentes mad, når kørslen sker i

arbejdstiden .

• I tilknytning til kørsel mellem

hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes

kollegaer, når arbejdsgiveren

beordrer det . Arbejdsgiveren

kan beordre det

mundtligt og generelt, og det

behøver ikke vedrøre en specifik

situation .

BDO mener

Praksisændringen er uden tvivl en

lettelse for virksomhederne, der nu

har færre restriktioner og regler at

være opmærksomme på .

Det skal dog bemærkes, at den

momsmæssige behandling af anskaffelse

og drift af varebiler mellem

3 og 4 ton ikke ændres . Det

er således stadig muligt at anvende

disse varebiler delvist privat og

samtidig opretholde delvist momsfradrag

for anskaffelse og drift . Definitionen

for, hvornår der er tale

om privat kørsel i disse biler, er således

ikke helt så afgørende, som

for varebilerne under 3 ton, hvor

delvis privat kørsel helt udelukker

momsfradrag ved anskaffelsen .

vil flere virksomheder kunne gå

fra delvist momsfradrag til fuldt

momsfradrag, da anvendelsen

af varebilerne nu anses som fuld

erhvervsmæssig - en fordel, som

også vil kunne mærkes på tillægsafgiften,

der samtidig falder bort .

Momsrefusion i udlandet -

fristen står for døren!

Har din kunde moms til gode i udlandet?

Så er det NU, den skal søges

tilbage!

Virksomheder, der har afholdt

momsbelagte udgifter i udlandet,

kan søge de respektive udenlandske

momsmyndigheder om refusion

af denne moms . En ansøgning

for udgifter afholdt i 2008 skal

som hovedregel være den udenlandske

myndighed i hænde senest

den 30. juni 2009.

Typiske omkostninger der kan søges

tilbage, er hotelophold, restauration,

billeje, brændstof, messeudgifter,

udgifter i forbindelse

med kursusaktiviteter mv . Det er

de nationale momsregler, der er

afgørende for, om momsen kan

tilbagesøges . Der kan derfor være

forskel på, hvilke udgifter, landene

tilbagebetaler .

Også lande uden for EU giver mulighed

for danske virksomheder

for at søge momsen afholdt i 2008

retur . Det drejer sig bl .a . om Norge,

Færøerne og Schweiz .

Tilbagesøgningen skal ske på en

særlig blanket, som skal vedlægges

de originale fakturaer og en

erklæring fra de danske myndigheder

om, at virksomheden er

momsregistreret i Danmark . De fleste

blanketter kan findes på følgende

link – ved angivelse af ”momsrefusion”

i søgefeltet:

http://www .signform .com/dk/

BDO’s Skatte- og momsafdeling

står naturligvis til rådighed for

yderligere oplysninger, samt assistance

i forbindelse med en evt .

momsrefusion i udlandet .

SKAT har i SKM2009 .181 .SKAT udtalt,

at virksomheder, som afstår

fra at gøre brug af sin tilbagesøgningsret

for moms i udlandet, ikke

kan fradrage disse beløb efter SL §

6, stk . 1, litra a, da det lidte tab ikke

findes at være udslag af almindelig

driftsrisiko .

Vi skal i denne forbindelse gøre

opmærksom på, at opgørelsen af,

hvilket beløb en virksomhed afstår

fra at tilbagesøge, skal ses i sammenhæng

med godtgørelsesmulighederne

i det land, hvor udgiften

er afholdt .

Det er således kun den moms, som

landet vil godtgøre, en virksomhed

kan afstå fra at tilbagesøge . Moms

af udgifter, som pga . reglerne i det

konkrete land ikke kan tilbagesøges,

vil således være et tab, som kan

fradrages efter SL § 6, stk . 1, litra a .

Der er ændringer på vej i

refusionssystemet

Det er formentligt næstsidste gang,

at den gamle og omstændelige procedure

skal benyttes . I forbindelse

med implementering af den samlede

momspakke, som er vedtaget

i EU, vil der for året 2010 skulle ske

momsrefusion via en elektronisk


ansøgning . Kravet om indsendelse

af originale dokumenter vil samtidigt

blive lempet således, at disse

kun skal indsendes efter anmodning

fra myndighederne .

Ansøgningsfristen er samtidig ændret

således at momsrefusionsansøgninger

vedr . året 2010 skal være

ansøgt forinden 1 .9 .2011 .

Når proceduren er endeligt på plads

vil BDO informere nærmere herom .

Momsfradrag for

fællesomkostninger

En kendelse fra Landsskatteretten

nægter en zoologisk have momsfradrag

for udgifter til anlæg og

vedligeholdelse af stisystemer og

have, opførelse og drift af dyreanlæg

samt pasning og pleje af dyr,

herunder foder . Dette til trods for,

at afholdelsen af de omhandlede

omkostninger samtidig var nødvendige

for at få momspligtige indtægter

i virksomheden i form af butikssalg

og forpagtningsindtægter

fra restaurant og kiosker .

Landsskatteretten synes med denne

kendelse at forkaste sin egen

praksis på området og dermed skabe

usikkerhed om retstilstanden på

området .

Kendelsen giver anledning til

overvejelser om virksomhedernes

momsfradragsret for fællesomkostninger

set i forhold til de helt

grundlæggende principper om

momsens neutralitet . De fastslår,

at momspligtige leverancer ikke

må belastes af moms i tidligere omsætningsled

.

Momsfradragsretten forudsætter

generelt, at en omkostning har en

direkte og umiddelbar tilknytning

til en eller flere momspligtige transaktioner

i virksomheden .

Momslovens § 38, stk . 1, fastslår,

at momsregistrerede virksomheder,

der driver både momspligtig

og momsfri virksomhed har delvis

fradragsret for moms af varer og

ydelser, der anvendes til både fradragsberettigede

formål og til andre

formål i virksomheden .

Disse omkostninger anses i momsmæssig

forstand som fællesomkostninger

og omfatter umiddelbart

virksomhedens administrationsomkostninger,

samt udgifter til

revision, edb, husleje, el og vand

og andre udgifter, der ikke lader sig

opdele i forhold til omkostningernes

anvendelse .

I momsmæssig sammenhæng opereres

med et generalomkostningsbegreb,

som omfatter virksomhedens

indkøb, der ikke kun kan

henføres til specifikke momspligtige

leverancer, men som udgør en

del af virksomhedens almindelige

omkostninger og derved udgør

omkostningselementer i virksomhedens

produktpriser .

Delvist momsfradrag

Såfremt en virksomhed har både

momspligtige om momsfrie aktiviteter

vil sådanne generalomkostninger

have karakter af fællesudgifter,

der er omfattet af adgangen

til delvist momsfradrag .

Princippet er i den danske praksis

blandt andet fastslået i en tidligere

kendelse fra Landsskatteretten

. Kendelsen godkendte delvist

momsfradrag for en amatøridræts-

klubs udgifter til bustransport samt

ophold og fortæring i forbindelse

med fodboldkampe og træningsophold

. Begrundelsen var, at kampe

og træning, ud over at have

betydning for klubbens entreindtægter

til kampe, tillige havde betydning

for klubbens muligheder

for at opnå momspligtige sponsor-

og reklameindtægter . Det er denne

praksis, vi mener Landsskatteretten

forkaster med sin nye kendelse .

BDO er på ingen måde imponeret

over Landsskatterettens begrundelse

for den nye kendelse . Den beror

på et reelt misbrug af EF-Domstolens

dom i BLP-Group sagen .

Denne dom fastslår blandt andet,

at fradragsretten forudsætter en direkte

og umiddelbar tilknytning til

momspligtige transaktioner, hvorimod

det endelige mål, som virksomheden

søger at opnå, er uden

betydning .

Landsskatteretten har med henvisning

hertil taget udgangspunkt

i, at de i sagen omhandlede

omkostninger alene havde en

direkte og umiddelbar tilknytning

til momsfri entreindtægter, mens

generering af forøget indtjening

ved butikssalg og udlejningsvirksomhed

tilsyneladende skulle være

det endelige mål . Dette giver ikke

mening .

Derimod bør de omhandlede udgifter

anses som indkøb til sideløbende

aktiviteter og dermed tillægges

karakter af fællesudgifter,

der på samme tid relaterer sig til

både momsfrie entreindtægter og

momspligtigt butikssalg og udlejning

. Udgifterne er dermed omfattet

af retten til delvist momsfradrag .


Danske Revisorer 2-2009

27


28

➞ Konkret vurdering

Momsfradragsretten vil dog fortsat

bero på en konkret vurdering af, i

hvilke sammenhænge virksomheden

anvender sine momsbelagte

indkøb .

Danske Revisorer 2-2009

Reglerne om delvist momsfradrag

tager ikke hensyn til, om indkøb,

der anvendes til både momspligtige

og momsfrie formål anvendes

mest til det ene formål og i mindre

omfang til det andet . Når der er

tale om indkøb til virksomheden,

afgøres den delvise momsfradragsret

alene af omsætningsfordelingen

uanset, om denne fordeling er retvisende

i forhold til den konkrete

anvendelse .

Landsskatteretskendelsen i Zoo-sagen

til trods mener BDO, at der efter

den danske momspraksis fortsat vil

være mulighed for delvist momsfradrag

for indkøb, der ud over at blive

anvendt til momsfrie aktiviteter

tillige knytter sig til virksomhedens

momspligtige aktiviteter .

Der findes hverken efter momsloven

eller -direktivet grundlag for

at nægte momsfradrag for sådanne

udgifter uanset, hvor beskeden en

andel den momspligtige anvendelse

forholdsmæssigt udgør .

Forlængelse af de

midlertidigt udskudte

betalingsfrister

Regeringen har d . 15 . maj 2009

fremsat lovforslag omkring forlængelse

af de midlertidigt udskudte

betalingsfrister . Der lægges i lovforslaget

op til, at de allerede udskudte

frister forlænges hen over efteråret,

samtidig med at ordningen langsomt

afvikles .

Forslaget omhandler kun store og

mellemstore virksomheder, som

afregner moms på måneds- eller

kvartalsbasis . Der er ikke stillet

forslag om ændringer af nuværende

udskudte betalingsfrister for

små virksomheder, der afregner på

halvårsbasis .

Store virksomheder, som

afregner moms månedligt

Virksomheder, der afregner moms

månedligt skal, efter gældende regler,

afregne moms for både juni og

juli måned den 25 . august 2009 .

Efter forslaget forlænges betalings-

fristerne for august til december

2009, dog med en gradvis forkortelse

af betalingsfristerne måned

for måned på gennemsnitlig 6 dage

frem mod årsskiftet . Dette giver følgende

nye angivelses- og betalingsfrister:

Ved betalingen af momsen for

november måned er den midler-

tidige forlængelse af betalingsfristerne

helt afviklet, og momsen

for november måned betales

således til den normale frist den 28 .

december 2009 .

Mellemstore virksomheder, der

afregner moms kvartalsvis

For mellemstore virksomheder,

som afregner moms kvartalsvis,

foreslås det at forlænge kredittiden

for juli kvartal med 20 dage . Dette

betyder, at momsen for juli kvartal

skal angives og betales senest den

1 . december 2009 i stedet for allerede

den 10 . november 2009 . For november

kvartal skal der angives og

betales efter de almindelige frister .

Lovforslaget forventes vedtaget

ved udgangen af maj måned .

Almene boligorganisationer

– genoptagelsescirkulære –

lønsumsafgift/moms

Som mange ved, afsagde Højesteret

dom i sagen om, hvorvidt boligselskaber

var selvstændige juridiske

enheder eller ej . Nu har SKAT

langt om længe udsendt genoptagelsescirkulære

vedr . lønsumsafgift

og moms som følge af Højesterets

Afregningsperiode Angivelses- og betalingsfrister Angivelses- og

efter gældende regler betalingsfrister efter forslaget

Juni 2009 25 . august 2009 25 . august 2009

Juli 2009 25 . august 2009 21 . september 2009

August 2009 25 . september 2009 13 . oktober 2009

September 2009 26 . oktober 2009 9 . november 2009

Oktober 2009 25 . november 2009 1 . december 2009

November 2009 28 . december 2009 28 . december 2009

dommen fra 2008 . Cirkulæret er

offentliggjort som et styresignal

med SKM2009 .320 .SKAT .

Almene boligorganisationer, der

har indbetalt henholdsvis lønsumsafgift

af momsfri administrations-


ydelser eller moms af momspligtige

ydelser leveret til egne afdelinger,

kan anmode om genoptagelse

af afgiftstilsvaret .

Overvæltning

Under forudsætning af, at boligorganisationerne

i sit budget for lejefastsættelsen

indregner den tilbagebetalte

lønsumsafgift og moms

ved opgørelse af balancelejen i udbetalingsåret

eller i året efter udbetalingsåret

anses afgiften ikke for at

være overvæltet på lejerne .

Frister

Der kan som følge af Højesterets

dom ske ekstraordinær genoptagelse

tilbage til den afgiftsperiode

der er helt eller delvis sammenfaldende

med afgiftsperioden fra den

1 . april 1996 .

Kravet skal være fremsat inden 6

måneder fra offentliggørelsen på

SKATs hjemmeside, altså inden

den 6 . november 2009 .

Følgevirkninger - besparelser

I det krav, der fremsættes, skal der

ske modregning af besparelser,

f .eks . i form af, at der ikke er betalt

pålægsmoms af reparations-

og vedligeholdelsesarbejder efter

momslovens § 6, som virksomheden

har opnået, som følge af den

urigtige afgiftsmæssige behandling

. Dette betyder, at såfremt der

er faktureret moms mellem afdelingerne

og denne moms med afgørelsen

i hånden kan kræves tilbage,

skal de almindelige regler om

byggemoms (pålægsmoms) og udtagningsmoms

naturligvis iagttages

og evt . fratrækkes i kravet .

Danske Revisorer 2-2009

29


30

10 år er gået ( godt )

Så er der gået næsten 10 år siden

at jeg startede i Foreningen Danske

Revisorer .

Det er ikke til at forstå .

Det var selvfølgelig med en vis

spænding jeg begyndte jobbet som

sekretariatsleder og kort tid efter

som direktør for foreningen .

Med baggrund som revisor og senere

som revisionschef i et pengeinstitut

var det noget af en omvæltning

selv at skulle have ” hands on

” i forbindelse med de mange opgaver

der er i en forening som FDR .

Med uvurderlig hjælp fra Lisbeth

og fra bestyrelsen lykkedes det at

komme vel gennem den første meget

travle periode med et fornuftigt

resultat .

Rådgivning · Logistik · Distribution

Prepress · Tryk · Bogbind

Reklamebureau

Danske Revisorer 2-2009

Af direktør Tom Karstensen Foreningen Danske Revisorer

Herefter er det ved fælles hjælp lykkedes

at udvikle foreningen således

at den i dag fremstår økonomisk

velkonsolideret og medlemstallet

er vokset pænt i perioden .

Det er også min opfattelse at medlemmerne

føler sig godt tilpas i

FDR .

Der er selvfølgelig altid noget der

kan gøres anderledes og bedre, så

det ansvar overlader jeg trygt til

den nye direktør Carsten Klint,

Lisbeth, bestyrelsen og medlemmerne

.

Det bliver vemodigt at skulle sige

farvel til alle de personer såvel medlemmer

som bestyrelse, Lisbeth

og samarbejdspartnere som jeg de

sidste 10 år har haft kontakt med .

Til sidst vil jeg sige specielt tak til

tidligere formand Arne Munksgaard

med hvem jeg har haft et utroligt

godt samarbejde, tak til formændene

i de forskellige udvalg

og tak til Lisbeth for den personlighed

hun er .

Det er ikke altid Lisbeth og jeg har

været helt enige om hvordan udfordringerne

skulle løses, men vi er

da altid nået frem til et fornuftigt

resultat ( synes vi selv ) .

Til sidst skal der lyde en stor tak til

medlemmerne og en stor anerkendelse

for det arbejde de udfører i deres

daglige arbejde .

Jeg ønsker FDR, bestyrelsen og sekretariatet

det bedste for fremtiden .

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro

www.rounborg.dk

REKLAMEBUREAU ROUNBORG


FDR’s SAMARBEJDSPARTNER

Professionel rådgivning

FORSIKRINGER

”dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, og

vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid parat til

at rådgive Dem.

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også i fremtiden,

bygger på vort servicekoncept, som indbefatter en løbende rådgivning

og information om alle de forhold, som har betydning for dette vigtige område.

Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver tid har fuldt overblik over og

tæt styring af virksomhedens forsikrings- og pensionsområde.”

FDR kontakt

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 km@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers a/s

Spotorno Allé 2, 2630 Tåstrup

Telefon 33 11 48 28 • Telefax 33 70 44 75


Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ

minimalstat.

NEM INDBERETNING ET STED

More magazines by this user
Similar magazines