Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Udeladelse af
vurderingsberetningen ved
visse indskud i værdier
En række områder, der griber ind
i revisorernes arbejde ændres, og
det er ikke dem alle, som Eskild
Nørregaard Jakobsen bifalder herunder,
at en række af de obligatoriske
erklæringer, som revisor
tidligere skulle afgive, nu ikke
i alle tilfælde skal udarbejdes,
eksempelvis vurderingsberetningen
ved indskud af andre værdier
end kontakter (apportindskud
red .) . Den udvikling bekymrer
Eskild Nørregaard Jakobsen og
han siger, ”i forbindelse med de
lempelser, der er lagt op til for apportindskud,
føler vi ikke, at den sikkerhed,
der bør være omkring værdiansættelsen,
er til stede. Værdiansættelsen
kan meget vel være forældet
og derfor være misvisende, hvilket
jo vil kunne være til stor skade for
selskabet, kreditorer eller de øvrige
kapitalejere.” Han vurderer dog,
at kravene til at kunne anvende
tidligere udarbejdede vurderinger
fra f .eks . regnskaber begrænser
muligheden, fordi de enkelte aktiver
sjældent vil være individuelt
målt og præsenteret tilstrækkeligt
heri .
”Det er vigtigt at huske på, at ledelsen
i selskaberne ved fravalg af vurderingsberetning
er ansvarlig for, at indskuddet
ikke er til skade for selskabet,
kreditorerne eller de øvrige kapitalejere,”
siger en af hovedarkitekterne
bag lovforslaget, professor dr .jur .,
Jan Schans Christensen . Han understreger,
at ledelsens ansvar er
præciseret i de situationer, hvor er-
klæringer eksempelvis kan fravælges
og fortsætter, ”vi lagde i udvalgsarbejdet
stor vægt på at give danske
selskaber de samme rammebetingelser,
som gælder i de andre europæiske
lande, hvor der også er givet mulighed
for at fravælge erklæringerne. Det mener
vi nu er sikret, og det er jo kun aktiver,
der tidligere har været genstand
for en vurdering, der giver mulighed
for et fravalg.”
Kreditorerklæring ved fusion og
spaltning
”Det bør ikke være op til aktionærerne
eller panthaverne at fravælge kreditorerklæringen
ved fusion og spaltning,
idet erklæringen netop ikke er beregnet
på aktionærers eller anpartshaveres
- med derimod kreditorernes – stillingtagen
til, om de vil søge deres fordring
fyldestgjort, inden en fusion eller
spaltning finder sted,” siger Eskild
Nørregaard Jakobsen og forklarer,
at ændringen kan føre til, at kreditorer
skal bruge flere ressourcer på
at følge fusioner og spaltninger hos
kunder og leverandører, nu hvor
den uafhængige vurderingsmandsberetning
ikke er obligatorisk . ”Den
uafhængige vurderingsmand har begrænset
antallet af misbrugstilfælde
og mængden af ressourcer kreditorerne
har anvendt på at forholde sig til
fusioner og spaltninger”, siger Eskild
Nørregaard Jacobsen og mener, at
den gamle ordning derved havde
samfundsøkonomiske fordele .
Det der bekymrer Eskild Nørregaard
Jakobsen er f .eks ., hvor der sker
spaltning til et udenlandsk selskab
og/eller fusion med et udenlandsk
selskab . Her mener han at kredito-
rerne kan blive ringere stillet, hvis
de ikke i tide er opmærksomme på
at indkræve deres tilgodehavende .
Hertil svarer Jan Schans Christensen,
”I dag kan kreditorer alene anmelde
deres krav, såfremt kreditorerklæringen
viser, at der vil ske en forringelse.
Med forslaget giver vi mulighed
for, at de også kan anmelde fordringer,
hvis selskabet fravælger at udarbejde
kreditorerklæringen, så der sker faktisk
ikke en forringelse af kreditorernes
stilling ved det her”.
Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
CVR-register kan man
abonnere på oplysninger om selskaber
. ”Muligheden for at abonnere
på oplysninger om de selskaber, man
har et større mellemværende med, giver
kreditorer gode muligheder for at
følge de selskaber, de har en særlig
interesse i. Derfor er jeg egentlig ganske
tryg ved ordningen,” siger jan
Schans Christensen og bemærker,
at han ikke forventer, at lovforslaget
kommer til at medføre de store
samfundsøkonomiske byrder af
den grund .
Samlet set er en super lov
På trods af de forskellige holdninger,
der har været i spil undervejs
til enkelte bestemmelser, er Eskild
Nørregaard Jakobsen og Jan Schans
Christensen enige om én ting nemlig,
at Danmark med forslagets 389
paragraffer får en selskabslovgivning
i den europæiske superliga .
Danske Revisorer 2-2009
19