44_904208_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight_3 - NNF

NUMMER 8 | 2008 

SLAGTERIBRANCHEN: 

Turbo på 

svineeksport 

truer slagterjob 

BAGGRUND OG REPORTAGE | Side 24-27 & 39 

FAGBLADET FOR NNFERE 

FØDEVARESIKKERHED & 

FØDEVAREKONTROL: 

I krig med 

bakterierne 

Side 20-23 

DETAILHANDELEN: 

Fremtidens 

fødevarebutik 

TEMA | Side 10-14 

Snyd ikke dig selv! 

Se NNF og NNFere på vedlagte dvd!

Selv om mange landmænd leverer 

knap en mio. slagtegrise om året 

til blandt andet hollandskog tyskejede 

konkurrenter til DC og Tican, 

såsom Vion og Tönnies, så er broderparten 

på forventede godt 5 

mio. smågrise til opfedning den 

egentlige anstødssten. For når grisene 

bliver opfedet i Tyskland, så 

bliver de også slagtet der. Og dermed 

mangler de på de danske 

slagterier. 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 10.11.2008 

Redaktør 

Sven Fechner (DJ), svf@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvars havende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Layout Birgit Buhr 

Repro og tryk Stibo Graphic A/S 

Forsidefoto Colourbox 

Oplag 43.300 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

Nærings- og 

Nydelsesmiddelarbejder 

Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, 

der er miljøcertifi ceret af Det Norske Veritas efter 

ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på 

papirfabrikker, der er miljøcertifi ceret efter såvel 

ISO 14001 som EMAS. 

2 

OLEs 

Er de gode tider 

ved at være forbi? 

Finanskrisen har nu hærget i fl ere uger, og det ser ud til, at den også kan udvikle sig til en 

krise, der direkte berører produktion og beskæftigelse. 

For fagbevægelsen har arbejdsløshed altid stået som det største og mest belastende 

problem, vi kan forestille os. Hvis fi nanskrisen udvikler sig til en krise, der har den virkning, 

at arbejdsløsheden igen nærmer sig de højder, vi så op gennem 1990’erne og i den første 

del af dette årtusinde, så kan vi for alvor tale om, at de gode tider er ved at være forbi. 

Så galt tror vi dog ikke, det kommer til at gå. Men vi undgår nok ikke, at der bliver fl ere 

ledige i de kommende måneder. 

Indtil for få uger siden var det altoverskyggende problem manglen på arbejdskraft. Det 

var det, der fi k regeringen til at fremsætte forslag om ændring af dagpengesystemet, der i 

realiteten ville have lagt den danske model på arbejdsmarkedet i graven. 

Vi tror, at den stigning i ledigheden, vi får at se, kun bliver en midlertidig situation. På 

bare lidt længere sigt vil vi igen stå over for den udfordring, at efterspørgslen efter arbejdskraft 

vil overstige udbuddet. Derfor skal vi ikke være bange for reformer på arbejdsmarkedet, 

der kan tage udfordringen op. 

Den danske arbejdsmarkedsmodel har vist sig at kunne levere varen i form af enestående 

lav ledighed, voksende arbejdsstyrke på trods af befolkningsudviklingen og overraskende 

succes med at få de svageste i arbejde. Det er denne succes, vi skal følge op med at 

styrke den danske arbejdsmarkedsmodel og ikke afsvække den. 

Vi skal have langt større ambitioner for arbejdsmarkedet, end regeringen har. Hvor regeringen 

ensidigt opererer med stramninger og forringelser, så skal vi forlange forbedringer 

og tilpasning til de fremtidige udfordringer. 

Vi tror ikke, at regeringens fi asko med de forslag, den fremsatte i forbindelse med fi - 

nanslovsforhandlingerne, er det sidste, vi har hørt fra den side. Vi frygter, at Arbejdsmarkedskommissionens 

forslag – både de gamle og nye, der kommer fremover – vil have samme 

retning, nemlig forringelser og pisk til de ledige. 

Vores bud er en reform, der retter op på den forringelse af satserne, der har fundet 

sted. 

En reform, der satser på uddannelse og opkvalifi cering af arbejdskraften, så den bedre 

passer til de krav, der stilles i et moderne og konkurrencedygtigt samfund. 

En reform, der sikrer lønmodtagerne den tryghed, der gør, at de fortsat forbliver fl eksible 

og forandringsparate. 

Vi skal væk fra en gammeldags tankegang, der siger, at al arbejdskraft er ens. 

Kun ved at satse på uddannelse kan vi hele tiden tilpasse arbejdskraften til arbejdsmarkedets 

behov. 

Det er den eneste reelle mulighed for at klare udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. 

Ole Wehlast, forbundsformand, NNF 

NNF | NUMMER 8 | 2008

tema detailhandelen 

16 

20 

10 

Fagbladet for NNFere har kikket i krystalkuglen for at se, 

hvordan de 4.326 butiksansatte NNFeres arbejdspladser 

og arbejdsopgaver kan komme til at se ud i fremtiden. 

Fødevaresikkerhed: Skjulte bakteriebomber på maskiner i fødevareindustrien gør 

os syge. Et EU-projekt er snart klar med konkrete råd og viden til, hvordan fødevaresikkerheden 

kan øges. Her spiller medarbejderne en vigtig rolle. Imens klager 

virksomhed over Fødevarekontrollen: Den er mere mod- end medspiller, mener to 

NNF-TR og ledelsen hos Kødgros i Slagelse. 

Slagtersvend Jan 

Bisgaard og to kolle- 

ger meldte sig ind i 

den kristelige fagfor- 

ening, fordi kontin- 

gentet er billigere 

Det er ganske vist… Hygge er et 

brand og Danmark et mønsterland 

for den japansk-ejede bagerkæde 

Andersen Bakery. Historien bag er 

det rene eventyr, som begyndte i 

København for 60 år siden. 

end hos NNF. Men da 

Jan fi k en arbejdsbetinget 

skade, var der 

ingen hjælp at hente. 30 

INDHOLD 

NNF | NUMMER 8 | 2008 

4 AJOUR UPDATE 

5 SIDE 5 / SATIRE 

6 FOTOREPORTAGE: 

EGON – BISONJÆGER I MORGENGRYET 

9 AJOUR UPDATE 

10 TEMA: DETAILHANDELEN / 

MINDST HOLDBAR TIL 2025 

– FREMTIDENS FØDEVAREBUTIK 

15 AJOUR 

16 UDEFRA: JAPAN I DANMARK 

20 I KRIG MED BAKTERIERNE 

24 TURBO PÅ SVINEEKSPORT 

TRUER SLAGTERJOB 

Eksporten af levende svin er vokset eksplosivt. De danske 

slagteriarbejdere er mere end bekymrede. NNF kritiserer: 

Landbruget trækker tæppet væk under sit eget 

produktionsapparat – og accepterer social dumping i 

den tyske kødbranche. Det foregår åbenbart hos Vion i 

Perleberg, som slagter danske grise i stort omfang 

28 »FAGFORENING? NEJ TAK!« 

Unge fravælger fagforeningen – de har ikke brug for 

det, fagforeningen tilbyder, siger de. »Et megastort problem,« 

er meldingen fra NNF, som retter endnu større 

lokal og landsdækkende fokus på området 

30 NNF TUR/RETUR 

33 MEDLEMSSERVICE / 

PENSION DANMARK 

34 RUNDT OM 

37 NNFERE 

38 KRYDSORD 

39 FAGLIGT TALT 

40 BAGSIDEN: 107 ÅR OG ET GODT LIV 

SOM SLAGTER 

3

ajour update 

4 

Fem års kamp 

for førtids pension 

til nedslidt 

NNFer sluttet 

Pensionen falder på et tørt 

sted for Vibeke Fonvig Pedersen 

og hendes mand. Efter to 

et halvt år uden indtægt er det 

først nu, at familien har fået 

råd til at reparere husets utætte 

tag, så det ikke længere 

regner ind. 

– Jeg har endnu ikke helt fattet, 

at jeg har fået førtidspension. 

Det tager åbenbart noget 

tid, inden det siver ind, 

konstaterer Vibeke. 

Fagbladet for NNFere beskrev 

i december 2007, hvordan Vibeke 

og andre NNFere i årevis 

har kæmpet med kommunernes 

langsommelige sagsbehandling 

og administrative 

fejl i afgørelserne. 

For Vibeke tog det fem et 

halvt år, inden kommunen tog 

udsagnene fra seks læger og 

specialister seriøst. Ifølge 

hendes ressourceprofil i sagsakterne 

er hun »totalt nedslidt«, 

og »hendes arbejdsevne 

er ophævet«. 

Formand for NNF Lillebælt 

L. René Korsgaard har som 

ansvarlig fulgt sagen gennem 

årene. Selv om han er tilfreds 

med afgørelsen fra kommunen, 

undrer han sig også: 

– Der er ikke kommet nyt frem 

i sagen, så kommunen kunne 

lige så godt have tilkendt Vibeke 

førtidspension for fire år 

siden. Afgørelsen bygger ikke 

på nye begrundelser. 

Læs mere på www.nnf.dk 

Lise Blom 

Danmark er for lille til os 

Dansk landbrug skal udvikle sig ude i verden, mener Kent Skaanning, tidligere formand for Landsforeningen 

af Danske Svineproducenter. 

Han mener, at regeringens syv visioner for et dansk landbrug frem til år 2022 er udmærket. Men han 

mangler det globale element, nemlig en samlet strategi for landbrugets investeringer i produktioner 

andre steder i verden. 

Som et eksempel nævner han, at danske svineproducenter med dansk viden og effektivitet skal skabe 

svineproduktioner i Vladivostok og derfra forsyne det nærliggende japanske marked – frem for at 

producere svinene i Danmark: 

– Det er en unik chance for ikke bare at fordoble, men måske tre- eller firedoble produktionen. Dansk 

landbrug kan slet ikke være i dette lille land, siger Kent Skaanning. LandbrugsAvisen/-sf 

FERiEpENgEsagEN aFslUttEt 

Staten måtte til lommerne: Sagen om ulovlig 

modregning af feriepenge i efterlønnen i perioden 

primo 2004 til april 2006 er endelig afsluttet. 

I alt har 48.862 sager været omfattet af 

problemet, heraf 919 sager, som NNFere har 

været berørt af. 

Mens der mangler afslutning på små 3.500 

sager fra andre a-kasser, har NNFs a-kasse efter 

et halvt års intenst arbejde kunnet lukke sagsbehandlingen 

nu. Medlemmerne har således og 

efter lang tids venten kunnet glæde sig over tilbagebetalinger 

på samlet 9.244.593 kroner plus 

renter svarende til et beløb på 3.046.958 kroner. 

Arbejdsdirektoratet har kun haft 10 NNFsager 

til tilsyn, som dog er blevet henlagt, fordi 

sagsbehandlingen fra NNFs a-kasse har været 

eksemplarisk og korrekt. 

– Det er vi glade for. Og vi er naturligvis glade 

for, at vi har kunnet skaffe vores medlemmer 

deres tilgodehavende, sige vicekasserer Esben 

Birkesholm. 

– Det har været en sej proces, og den mini- 

NU på dvd: Fortællinger om NNFere og Nyt NNF 

NNFs Kongres, Nyt NNF, tre 

NNFeres liv: En dvd, som er 

vedlagt denne med posten 

udsendte udgave af fagbladet, 

giver nu indblik i NNFs 

og NNFernes univers. 

– Meningen med dvd’en er at 

give både medlemmerne og 

udenforstående en fortælling 

om, hvad der sker på en kongres. 

Vi har desuden valgt at 

tilføje et kapitel om forbundet 

under forvandling – hvilket 

var hovedtemaet på kongres- 

sen i september: Fortællingen 

om Nyt NNF, siger Kurt Jakobsen,organisationssekretær 

i NNF. 

– Desuden har vi valgt at tilføje 

tre kortfilm – som i øvrigt 

også blev vist på storskærm 

på selve kongressen. De film 

fortæller om tre tillidsrepræsentanters 

liv på job, som 

fagligt aktive og som privatmennesker. 

Kort sagt om hele 

deres liv, for i NNF ser vi på 

medlemmerne som hele 

mennesker, om man så må 

sige. Kort sagt: Intet jobliv 

uden familieliv, og netop det 

forsøger de tre spændende 

film at vise, siger Kurt Jakobsen. 

– Dvd’en er en slags appetitvækker. 

Kongressen varede 

26 timer, dvd’en varer to. Så i 

sagens natur mangler der en 

del. Men så er der jo hjemmesiden 

www.nnf.dk, hvor 

man kan se og læse mere, 

både om kongressen og om, 

sterielle fejl vedrørende modregningen har kostet 

os en masse arbejdstimer, eftersom sagsbehandlingen 

blev lagt i a-kasserne. Men pengene 

kommer altså fra staten, og det har jo været en 

dyr fornøjelse for den, siger Esben Birkesholm. 

Malurt i bægeret 

Men der er stadig lidt mere bøvl for efterlønnerne 

hhv. pensionisterne: Arbejdsdirektoratet har i 

en rundskrivelse sidst i oktober meddelt, at efterbetalingen 

af efterløn vil kunne påvirke folkepensionen. 

Det vil sige, at efterbetalingen skal opgives 

i selvangivelsen, men vil muligvis kunne tilbageføres 

til det år, indtægten vedrører, skriver Arbejdsdirektoratet. 

– Under alle omstændigheder er det en god 

ide at forhøre sig hos SKAT, siger Esben Birkesholm, 

der understreger, at den problemstilling 

ligger uden for a-kassens område. 

– Vi er desværre ikke eksperter i skatte- og 

pensionstekniske spørgsmål, beklager Esben Birkesholm. 

-sf 

hvad NNF ellers arbejder 

med for medlemmerne, påpeger 

han. 

– Det ville glæde mig, hvis 

både dvd’en og en udflugt til 

NNFs hjemmeside får flere til 

at interessere sig for det faglige 

arbejde, siger Kurt Jakobsen. 

Dvd’en indeholder i øvrigt 

også klip om medlemsfordele 

fra blandt andre LO Plus, Alka 

og Arbejdernes Landsbank. 

-sf 


SIDE 

5Af Gitte Skov 

WALL STREET 2.0 

5

Af Lisbeth Kristine Cedray | foto aLex tran 

Gemt bag en 

halmballe på ren- 

degraveren tager 

Egon Karlsen sigte, 

og da skuddet ly- 

der, er bisonen i 

knæ med et hul i 

pandebrasken. 

Dens levende ven- 

ner græsser videre 

og ænser ikke den 

døde bison. 

6 

– bisonjæger i morgengryet 

Er det en ko? Er det en skotsk langhåret? No way. 

Det er en bison fra Ditlevsdal Bison Farm. En vaskeægte 

bison fra den store prærie, placeret lige midt 

på Fyn. Et syn, der får bilisterne til at hugge bremserne 

i. 

Det eneste, der mangler, før billedet er fuldendt 

denne årle mandag morgen, er en indianer 

med løftet tomahawk – klar til at nedlægge bisonen 

med respekt for dyrets ånd og det, dyret giver 

mennesket af sit kød, sit blod og sit skind… 

Det er så her, Egon Karlsen, pæredansk slagter 

fra Skallebølle Slagtehus, kommer ind i billedet i 

stedet. For gårdbutikken ved Ditlevsdal skal have 

endnu en forsyning af kolesterol- og fedtfattigt, vel- 

smagende bisonkød ind på disken. Riflen peger lige 

på nummer 104272115, og snart lyder bakkerne af 

et øredøvende brag. Den ramte bison styrter til jorden, 

og dens artsfæller ryster manken og græsser 

videre. 

Nu fragter Egon Karlsen de 300 skønne kilo 

kød, der er 30 måneder gammelt, til sit slagtehus. 

Om et par uger ligger det salgsklart i gårdbutikken. 

Og som markejeren og anpartshaver i bisonerne, 

Jens Gravergaard, siger: 

– Det her er dyrevelfærd. Efter 30 måneder på 

store marker bliver bisonen skudt uden stress mellem 

sine artsfæller. Det er helt sikkert, at den har 

haft et godt liv og får en værdig død. 


Majestætisk ro lyser ud af det prægtige 

dyr, hvis pels koster 9.000 kroner efter en 

garvning, men så fylder det også det halve 

af stuen. Der har været bisoner på bisonfar- 

men siden 1993. En bison bliver typisk 

skudt, inden den fylder 30 måneder. 

Bisonen stikkes, så blodet 

kan løbe fra, inden den 

køres til slagteriet. 

7

Med kæder og spil hi- 

ves bisonen ind i Skal- 

lebølle Slagtehus – om 

et par uger har kødet 

hængt længe nok, og så 

kan det købes på Dit- 

levsdal. Læs mere på 

www.ditlevsdal.dk 

8 

Egon Karlsen stikker ge- 

været ind til Jens Graver- 

gaard, og nu fragter de bi- 

sonen ud af folden og op i 

traileren. De andre bisoner 

følger nysgerrigt scenariet, 

men tag ikke fejl af roen i 

indhegningen. Både Jens 

Gravergaard og Egon 

Karlsen er klar til at flygte i 

rendegraveren, hvis biso- 

nerne kommer for tæt på. 

Man spøger ikke med en 

bisons gemyt. 

En slagterkniv bliver næsten ødelagt af at skære i 

bisonens skind, fordi det er fyldt med jord og 

snavs, så der er kø ved slibemaskinen blandt de 

fire slagtere, der skal til for at håndtere det store 

dyr. Skindet skal til Lübeck i Tyskland og garves, 

og så koster det omkring 9.000 kroner. 


Hjem-Is lukket og slukket 

Af Sven Fechner og emilia van gilSe 

Ledelsen i den Nestlé-ejede 

virksomhed Hjem-IS A/S har i 

starten af oktober meddelt de 

252 ansatte – heraf 65 NNFere 

– på fabrikken i Esbjerg, at den 

planlægger at lukke fabrikken 

med udgangen af 2008. Efter 

en lille uges forhandlinger indgik 

forhandlingsudvalget på 

fabrikken i midten af oktober 

en aftale om fratrædelsespakker 

for medarbejderne på virksomheden. 

Pakken indeholder i hovedtræk 

følgende elementer: 

• godtgørelse på baggrund af 

ansættelsesperiode 

• godtgørelse til medarbejdere 

på 53 eller derover 

• engangsbeløb til alle berørte 

medarbejdere 

• uddannelsespulje 

• produktionsbonus 

• loyalitetsbonus 

NGG-kongres: Intens debat om mindsteløn 

Af Sven Fechner 

Det var ikke kun NNF, der holdt kongres 

dette efterår. Også NNFs tyske søsterforbund 

NGG med over 200.000 medlemmer 

holdt sin kongres i Berlin sidst i oktober. 

Et af de helt store debatemner var 

mindstelønnen. NGG er blandt bannerførerne 

i en kampagne, der kræver 7,50 

euro (knap 56 kr.) som lovbestemt mindsteløn 

på tværs af alle brancher i landet. 

En række tillidsfolk krævede på kongressen 

overensstemmelse mellem ord 

og handling og krævede, at NGG ikke 

længere indgik overenskomster med lønninger 

under 7,50 euro, hvis forbundets 

troværdighed ikke skulle sættes over styr. 

Der var imidlertid tillidsfolk især fra 

de østlige delstater, der spurgte, om det 

nu var en god idé at droppe overenskomster 

under 7,50 euro, når det var lykkedes 

dem at få arbejdsgiverne til forhandlingsbordet 

og at indgå en aftale? 

Dilemma 

En tillidsrepræsentant berettede som ek- 

• aftale for berørte par 

• særlige aktiviteter i forbindelse 

med rådgivning 

Virksomheden fremlagde fem 

dage senere den aftale om fratrædelsesgodtgørelse, 

som er 

blevet indgået for medarbejderne 

på Hjem-IS A/S i Esbjerg. 

Aftalen indebærer en 

økonomisk godtgørelse og ikke 

mindst en uddannelses-/ 

kursuspulje på samlet 1,5 mio. 

kroner. 

– Det er positivt at se, at virksomheden 

er villig til at iværksætte 

forskellige initiativer, 

der skal hjælpe medarbejderne 

videre. Vi vil naturligvis også 

gøre alt, hvad vi kan, for at 

få så mange over i nye job så 

hurtigt som muligt, siger Finn 

Ladegaard, brancheformand/ 

Mejeri i NNF Syd. 

Sagen er også blevet drøftet i 

det Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU. 

Over de sidste tre år er der investeret 

næsten 100 mio. kroner 

i den 80 år gamle Hjem-ISfabrik. 

Hjem-IS Nordic har i 

samme periode haft tab på ca. 

200 mio. kroner. 

Læs mere på www.nnf.dk 

Læs også om IULs kampagne 

mod transnationale koncerners 

tiltagende afskaffelse af 

faste job til fordel for outsourcing, 

løse ansættelsesforhold, 

tidsbegrænset ansættelse, copacking 

m.m. (på svensk/ 

norsk) på: www.iuf.org 

IUL er den globale sammenslutning 

af fødevarearbejdere, 

landarbejdere og ansatte i hotel- 

og restaurationsbranchen. 

sempel på dilemmaet, at hun efter tre års 

sej kamp havde kunnet indgå en overenskomst 

på en timeløn på 6,91 euro (cirka 

51,50 kr). Denne overenskomst betød for 

kollegerne en lønstigning på hele 35 procent. 

Derudover kunne hun højne organisationsgraden 

på virksomheden til 60 

procent fra under 20 inden indgåelsen af 

overenskomsten. 

– Skal jeg droppe en sådan aftale af 

politiske årsager, spurgte hun de delegerede. 

Til sammenligning er en overenskomstmæssig 

løn i den vesttyske kødforædling 

cirka 16 euro (cirka 120 kr.) i timen. 

Kompromis 

Efter en livlig og skarp debat blev kongressen 

enig om et kompromis, der tager 

højde for begge positioner: Overenskomster 

under 7,50 euro skal fremover godkendes 

af regionskontorer under hensyntagen 

til overenskomstsituationen, orga- 

ajour update 

Arla vil øge salg 

med 25 mia. 

Efter en fireårig periode 

med flad, henslumrende 

vækst bøjer det dansksvenske 

andelsselskab Arla 

Foods sig nu ned i knæ 

for at gøre klar til et vækstspring 

af de mere ambitiøse. 

Selskabet skal være både 

markant større, mere lønsomt 

og mere smidigt. Arla 

Foods præsenterede 

sidst i oktober i Århus sin 

nye strategi. Frem mod 

2013 skal strategien sikre 

en vækst på 20-25 mia. kr., 

så selskabet kommer op i 

nærheden af 75 mia. kr. i 

omsætning. 

Det skal ske via organisk 

vækst på 5-10 mia. kr., 

mens resten skal komme 

via opkøb. 

Dagbladet Børsen/-sf 

nisationsgraden, ledighedsudviklingen og 

politiske initiativer. 

Imens skal mindstelønkampagnen, 

som køres i DGB-regi (tysk LO, red.), optrappes 

på politisk plan. Også NGG har erkendt, 

at løn- og social dumping og Tysklands 

lidet flatterende renommé som billiglønområde 

skader lønmodtagerne i hele 

Europa. Der var i øvrigt rosende ord til 

NNF fra talerstolen om forbundets styrke i 

Danmark, men også for NNFs støtte i 

kampen mod løndumping på de tyske 

slagterier. 

Ny ledelse valgt 

NGGs formand Franz-Josef Möllenberg og 

hans næstformand Michaela Rosenberger 

blev genvalgt med henholdsvis 89 og 93 

procent af stemmerne. Ny og tredje næstformand 

blev bryggeren Claus- Harald 

Güster med 72 procent af stemmerne. 

Læs også på nettet: www.ngg.net og 

www.mindestlohn.de 

9


De skal være fødevareeksperter 

TEMA. Fremtidens forbrugere stil- 

ler større krav til deres slagter og 

bager. Forbrugerne vil have fær- 

digretter af høj kvalitet, økologi 

og viden om råvarerne. 

Af Helle-Karin Helstrand | foto Colourbox 

– Slagtere og bagere skal i højere grad udnytte 

deres ekspertviden, så det gør en forskel, om 

forbrugeren tager sine varer i en køledisk eller 

køber den af specialisten, siger John Hird. 

Han ejer trend- og strategivirksomheden 

Firstmove sammen med administrerende direktør 

for virksomheden, Kirsten Poulsen. Firstmove 

har netop afsluttet to store undersøgelser 

om fremtidens efterspørgsel efter fødevarer. 

– Om få år er det slut med samtalekøkkenet. 

Fremtidens forbrugere spiser ude i byen eller 

på arbejdspladsen. Nogle gange køber de – 

og det gælder specielt børnefamilierne – den 

færdigt tilberedte mad med hjem. De vil have 

friske og økologiske produkter af høj kvalitet, 

fortæller Kirsten Poulsen og fortsætter: 

– De køber tid og får kun brug for en mikro- 

10 

Mindst holdbar til 2025: 

Fremtidens fødevarebutik 

TEMA. I 2007 var 4.326 butiksansatte bagere, slagtere og delikatesseassistenter 

medlemmer af NNF. Fagbladet for NNFere har kikket i krystalkuglen for at se, hvordan 

deres arbejdspladser og arbejdsopgaver kan komme til at se ud i fremtiden. Spørgsmålet er 

nemlig, om forbrugeren om ti år selv skræller kartofler og rører fars til frikadeller. Om duften af 

friskbagt bake-off-franskbrød udkonkurrerer den traditionelle håndværksbager. Eller om 

menuen kommer til at stå på japansk sushi eller pizza fra en takeaway-butik. 

ovn eller en lille ovn og en el-kedel eller et par 

kogeplader i deres køkken. 

Firstmove har i sine undersøgelser spurgt 

trendsætterne – de tre procent af befolkningen, 

der er de første til at gøre tingene på en ny måde. 

– Den gruppe har hidtil haft et meget stort 

forbrug af mærkevarer inden for tøj, interiør og 

accessories som bælter, smykker og tasker, men 

nu bruger de i stedet en hel del penge på at spise, 

fortæller Kirsten Poulsen og understreger, at 

det ikke er pizzaer og burgere, de køber. 

Nej til supermarkedet 

Trendsætterne laver kun selv mad typisk én til to 

gange om ugen, og så består menuen ofte af et 

stykke rugbrød. Pålægget er købt i en specialforretning 

eller en delikatessebutik. Den færdige 

mad køber de i dag i kantinen, på cafeer, restauranter 

eller i forretninger, der har specialiseret 

sig i takeaway. 

– De går uden om supermarkederne, fordi 

de oplever, at det er besværligt at gå ned i enden 

af butikken, hvor delikatesseafdelingen ofte 

ligger, siger John Hird, der undrer sig over, at 

mange supermarkeder giver postbutikken den 

bedste plads ved indgangen til butikken. 

Mange synes, at maden i supermarkedet er 

for gammeldags og for dårlig. 

– Det er ikke, fordi de ikke kan spise en frikadelle, 

men den skal være ordentligt tilberedt 

og ikke have en tyk skorpe, fordi den er stegt i 

en frituregryde, siger John Hird. 

Kvalitet kommer i høj grad til også at handle 

om andre ting end alene fødevarernes beskaffenhed. 

– Forbrugerne vil se en ren butik, slagterne 

og bagerne skal være synlige og fremstå pæne 

og velsoignerede. Mange bagere gemmer sig i 

dag i produktionslokalet. De skal ud i butikken 

og vejlede kunderne. Fødevareproducenterne 

skal vide alt om emballagen, og de skal kunne 

rådgive kunderne – ikke kun om hvor længe kødet 

skal stege, men også hvilken marinade der 

egner sig til kødet, og hvilken marinade der feder 

eller er sund, siger John Hird. 

Når bageren sælger en sandwich eller en 

færdiglavet salat, vil kunden vide, hvor mayonnaisen 

kommer fra. Ligesom hun vil vide, hvordan 

og hvor dyret har levet, når hun køber kød. 

– Det kommer til at stille store krav til specialisternes 

viden om råvarerne. Fødevareproducenterne 

skal være en slags sundheds- eller ernæringseksperter 

siger John Hird. 


Martins drøm er, at 

han engang får en 

butik med masser af 

flotte og fristende 

færdigretter. Han 

har selv haft ansvaret 

for disken i dag. 

Her lærer slagtere, kokke og 

delikatessefolk af hinanden 

TEMA. 18 ud af 50 medarbejdere i 

SuperBest i Hadsten er ansat i slagter- 

og delikatesseafdelingen. De bruger det 

meste af deres tid på at lave mad. 

Af Helle-Karin Helstrand | foto Marianne andersen 

– Man skal lære at tænke sig ind i kundernes situation. 

De vil ikke bare have råt kød. Det skal være helt eller 

delvist tilberedt, så de kan spare tid. Til hverdag skal det 

være let og ikke for dyrt, mens kunderne gerne vil betale 

lidt mere for at få noget rigtigt lækkert til weekenden, 

siger 21-årige Martin Madsen. 

Han er slagterelev hos Jørgen Christiansen, der 

ejer supermarkedet SuperBest i Hadsten. Martin afslutter 

sin uddannelse om få måneder efter to år som elev hos 

Jørgen. Var han ikke endt der, fordi hans tidligere mester 

solgte sin butik, var han nok aldrig blevet slagter. 

– Jeg begyndte hos en helt almindelig, privat slagter, 

men var tit tæt på at springe fra. Dagligdagen var for 

kedelig, for vi lavede bare de samme udskæringer hver 

dag, siger Martin Madsen. 

Tungt arbejde 

Han var også bekymret for, om et helt arbejdsliv med 

ensformigt, tungt og koldt arbejde ville give ham fysiske 

skader på længere sigt. 

– Her er arbejdet til gengæld meget varieret, og der 

er altid nyt at lære, siger Martin, der gør meget ud af 

pynten på sine retter. 

– En sammenkogt ret ser ikke ud af noget uden 

pynt. Men et stykke stegt bacon, der er rullet som en 

blomst, kan gøre underværker, siger Martin og peger 

med slet skjult stolthed på den 18 meter lange disk. 

Han har i dag selv haft ansvaret for indholdet i en 

del af disken og har blandt andet lavet koteletter med 

mos, kogt torskefilet på en bund af årstidens grøntsager, 

rösti med hakkebøf og en lang række af forskellige 

schnitzler marineret i røde og gule dressinger. Alt sammen 

pyntet med persille, bacon, rød peber eller udskårne 

tomater. 

Overfladisk undervisning 

Martin Madsens far er kok og har lært ham meget om 

madlavning. Han valgte slagteruddannelsen, fordi han 

gerne ville lære noget mere om, hvor kødet kommer fra, 

og hvilke udskæringer der er møre. 

– Jeg ville også lære mere madlavning. Men når vi 

får undervisning på skolen, er det for overfladisk, fordi vi 

er så mange, at det kan være svært at følge med og få 

den nødvendige individuelle vejledning, siger Martin. 

Han spørger gerne afdelingens tre kokke eller 

11


de andre kolleger om råd flere gange om 

dagen. 

Faglærte NNFere i høj kurs 

TEMA. Selv om mange små lokale 

bagere og slagtere de seneste 30 

år er blevet udkonkurreret af dis- 

countbutikker og døgnkiosker, er 

der ingen grund til at skrive ne- 

krolog for hverken bager- eller 

slagterfaget. 

Af lise bloM 

– Generelt vil der være færre faglærte medarbejdere 

i butikkerne, men det gælder ikke for bagere, 

slagtere og delikatesseassistenter. Frem 

mod 2024 kommer der en svagt stigende efter- 

12 

– Det betyder meget for min uddannelse, 

siger han og tilføjer, at han drømmer om engang 

at åbne sin egen butik med disken fyldt med 

færdigretter. 

– Opnår jeg det, skal min disk ligne Jørgens, 

smiler Martin. 

Ingen kan det hele 

Jørgen Christiansen er selv uddannet slagter og 

har prioriteret sin slagterog delikatesseafdeling 

så højt, at godt en tredjedel af butikkens ansatte 

arbejder der. Afdelingen er bemandet med både 

kokke, slagtere, delikatesseassistenter og en enkelt 

køkkenassistent. 

– Ingen af dem kan det hele, før de har været 

her et stykke tid og har lært af hinanden, siger 

Jørgen Christiansen og tilføjer, at det ikke er 

nok for en slagter at kunne lave mad til husbehov. 

– De skal vide meget mere om råvarer – ikke 

mindst om årstidernes grøntsager. De skal 

lære at sammensætte en ret og kunne vurdere, 

hvor længe de enkelte ingredienser skal have, 

så det passer, når kunden sætter retten i ovnen i 

20 minutter, siger slagteren. Han mener, at tiden, 

da slagterne bare skulle kunne skære kød, 

snart er forbi. 

– Vi sælger tid. Derfor skal slagterne bruge 

meget mere af deres tid på at lave mad, og det 

er de ikke dygtige nok til, som uddannelsen ser 

ud i dag, siger Jørgen Christiansen. 

Alle kommer med noget 

Han har blandt andet headhuntet kokken Helle 

Moesstrup til afdelingen. Hun har kun været der 

få måneder, men er glad for det varierede arbejde. 

– Alle har gode ideer og har ret til at komme 

med dem. Vi går ikke op i faggrænser, men 

lærer af hinanden og har ret frie hænder, når vi 

fylder disken. Jeg skal også lære at skære kød 

ud. Det er sjovere end bare at lave mad hele tiden, 

siger Helle Moesstrup. 

En af hendes kolleger, Pia Christoffersen, 

er køkkenassistent og uddannet på et sygehus. 

– Jeg har lært meget nyt her og ville i dag 

kunne tilbyde patienterne på et sygehus en mere 

spændende menu, fortæller Pia Christoffersen, 

der dog drømmer om en dag at kunne åbne 

sin egen café med masser af lækkerier. 

spørgsel efter faglærte på NNFs område, siger 

arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg 

Universitet, der står bag rapporten »Udviklingstendenser 

i Handelssektoren & Handelskartellet«. 

Hårde tider 

Flemming Ibsen ser ingen tegn på, at discountbutikkerne 

vil udradere specialbutikkerne i fremtiden. 

Men udviklingen har allerede været hård 

ved dem. Mellem 1997 og 2006 faldt antallet af 

ansatte med knap 30 procent i specialbutikker 

med fødevarer, mens omsætningen faldt med 

14 procent fra 1999 til 2004. I samme perioder 

steg både antallet af medarbejdere og omsætningen 

i supermarkederne med henholdsvis 10 

og 25 procent. 

Køkkenassistent Pia Christoffersen er glad 

for, at alle faggrænser er nedlagt i slagterog 

delikatesseafdelingen. Hun har lært at 

være mere kreativ og byder selv ind med 

en stor viden om at lave mad til mange. 

Flemming Ibsen mener, at faglærte NNFere 

i fremtiden vil være meget efterspurgte, fordi 

kunderne i stigende grad vil efterspørge kvalitet. 

– Det handler om vores værdier. Sunde fødevarer 

er i fokus, vi køber rene og gode fødevarer 

af høj kvalitet. Men vi skal selvfølgelig have råd til 

at leve efter vores værdier og vores holdninger. 

Men realindkomsten stiger, og flere kunder får 

råd til at efterspørge kvalitet. Håndværket overlever 

på, at vores samfund bliver rigere, siger han. 

Men for butikkerne kan det blive et problem 

at finde kvalificerede medarbejdere. 

– Undersøgelser viser, at butiksansatte er 

tilfredse med kundekontakten og arbejdets karakter. 

Men de piber over lønnen og arbejdstiderne. 

Problemet er især de skæve arbejdstider, 

siger Flemming Ibsen. 


TEMA. Kvalitet, mangel på kvalifi ceret arbejdskraft 

og en ændring af lukkeloven. Det 

er de største udfordringer for fremtidens specialbutikker 

ifølge NNF-forbundssekretær 

Flemming Mogensen for Slagter og Bager/ 

Butik. 

Han spår, at det snart vil være slut med de 

traditionelle rundstykker fra den lokale bager 

søndag morgen. Allerede i dag holder fl ere 

FREMTIDSBUTIKKEN: 

Ønske om bedre løn 

og arbejdstid 

TEMA. Butiksslagterne skal have sam- 

me løn og arbejdsvilkår, som andre 

faglærte håndværkere har i dag. 

Af lise bloM 

Den 45-årige Henrik Høyer blev udlært i 1983 og arbejder 

i dag hos Slagteren på Rådhusvej i Charlottenlund. 

Her sælger han luksusprodukter og nyder at have 

tilfredse kunder. 

I hans fremtidsbutik kan kunderne vælge mellem 

enkelte udskæringer af fersk kød af den bedste kvalitet. 

Der er pålæg, enkelte hjemmelavede salater og 

to-tre slags pølser. Derudover er der et udvalg af delvist 

og helt færdiglavede retter. 

– Der er lækre færdigretter af en anden kvalitet 

end de kedelige poser med boller i karry fra supermarkedet. 

Mad, som man ikke bliver træt af og med en 

ordentlig ernæring, så man kan leve af det uden at 

frygte, at man bliver usund, siger Henrik. 

Han forudser, at der også i fremtiden er mange 

singler, som ikke gider lave mad, når de kommer hjem 

fra arbejde. De vil gerne ofre lidt mere, hvis kvaliteten 

er god, og det er nemt. 

I fremtidsbutikken har Henrik cirka fem kolleger. 

Nogle er helt unge, mens andre – ligesom han selv – 

har erfaring. Faggruppen er blandet med for eksempel 

kokke, så alle kan komme med forskellige erfaringer 

og ideer. 

Når det kommer til løn og arbejdstid, er Henrik 

optimistisk. 

– Jeg får en bedre løn ligesom andre faglærte 

håndværkere som mekanikere og elektrikere. I dag er 

de væsentligt bedre afl ønnede end os fødevaremedarbejdere, 

og de kan gå hjem klokken fi re om eftermid- 

Kvalitet og samarbejde er fremtiden 

bagere lukket om søndagen, som tidligere 

var branchens mest indbringende dag. Det 

skyldes manglen på kvalifi ceret arbejdskraft 

og den øgede konkurrence med supermarkederne, 

i takt med at lukkeloven lempes. 

Der, hvor håndværket og de små butikker kan 

konkurrere, er ved at satse på høj kvalitet. 

– Man har aldrig før kunnet købe brød af så 

høj kvalitet som nu. I dag er det standard 

dagen. Jeg har ikke noget imod at have lange arbejdsdage, 

men i fremtiden vil jeg gerne have mulighed for 

at gå tidligere hjem nogle dage, siger Henrik. 

Bager med tid til familie 

For den 24-årige bager Mette Teglhus Hansborg betyder 

sønnen Sebastian, hensynet til familielivet og 

branchens arbejdstider, at hun i dag ikke kan få arbejde 

inden for sit ønskefag. Derfor arbejder hun på et 

slagteri. 

Hendes fremtidsbutik planlægger produktionen 

sådan, at der også er plads til at ansætte medarbejdere 

med små børn. 

– I butikkens kreative niche eksperimenterer bageren 

med for eksempel bananbrød og hvidløgssnegle, 

som bliver solgt i en periode. Der er fl ere specialbrød, 

som kunderne efterlyser, for eksempel glutenfri 

brød og brød med højere fi berindhold anbefalet af 

sundhedseksperter, siger Mette. 

Udfordringen er at balancere mellem fornyelse 

og det at lave ting fra bunden. Der er fl ere tekniske 

hjælpemidler til de fysisk krævende opgaver. Samtidig 

fi nder bagerne også inspiration i håndværket, som det 

så ud for 30 år siden, da alt blev lavet i hånden. Mette 

er ikke begejstret for de seneste 20 års udvikling med 

bake-off og melblandinger. I fremtiden har bagerne 

egne opskrifter. Det er slut med at kunne købe den 

samme slags sødmælksfranskbrød og trekornsbrød i 

hele landet. 

Blandt kollegerne fi nder man for eksempel en 

smørrebrødsjomfru eller en kok. Medarbejderne udvikler 

sig kreativt sammen ved at tage på rejser og udforske 

andre traditioner. 

– Kvaliteten er så god, at kunderne har en god 

grund til at handle hos bageren i stedet for supermarkedet 

og tankstationen, siger Mette. 

med koldhævet brød, som tager syv-otte timer 

at fremstille, siger Flemming Mogensen. 

Et intensiveret samarbejde er vigtigt, for at 

butikkerne kan overleve i fremtiden. På bagerområdet 

fi ndes kæder som Guldbageren, 

mens der på slagterområdet er Mad med Mere. 

Butikkerne får rabat ved at købe stort ind 

og hjælp til professionel markedsføring, som 

små butikker ikke selv har ressourcer til. 

13


Slagteren som varemærke 

TEMA. Fremtiden er blevet til nutid hos 

Landslagteren i Faaborg, der har valgt 

samarbejdet i en kæde for at få profes- 

sionel markedsføring og inspiration til 

nye produkter. 

Af lise bloM 

– Vi satser på en god personlig betjening og faglig viden. 

Selv om det er krisetid, skal kunderne stadig have oplevelsen 

af kvalitet, når de handler i en specialbutik. Vi skal 

være nytænkende, nyskabende og tilbyde måltidsløsninger 

i høj kvalitet. 

Det fortæller Britt Rasmussen. Hun er uddannet 

slagter, og de seneste 25 år har hun ejet Landslagteren i 

Faaborg med sin mand og en partner. De er ti i butikken 

inklusive fi re elever. 

– Vi valgte at gå med i Mad med Mere, da konceptet 

blev lanceret for fem år siden. Det var for bedre at kunne 

brande slagteren. Vi har fælles professionel markedsføring 

og kan nå ud over lokalområdet. Vi skal ikke opfi nde alting 

selv, siger Britt Rasmussen. 

Fordelen er, at de stadig er selvstændige og ansvarlige 

for butikken. Samarbejdet sikrer aftale med leverandørerne. 

De har de rigtige varer på hylderne og får hjælp 

til nyskabelser og innovation. 

– Vi skal selv føre ideerne ud i livet. Det seneste, vi er 

begyndt at sælge, er et særligt kødkvæg, som er årstidsbestemt. 

Vi får ideer til weekendmenu og til klassikere 

som julegås, siger Britt Rasmussen. 

Hun forklarer, at konceptet også gør det lettere at tiltrække 

medarbejdere og elever. 

– Medarbejderne får faglige udfordringer. De opfatter 

det som et moderne sted, hvor der sker noget. De unge 

NNF: Udvikling kræver penge og motivation 

TEMA. – Slagterne skal stadig vide, hvor det 

enkelte kødstykke sidder på grisen. Men der 

er ingen tvivl om, at industrien i dag har overtaget 

en del af skærearbejdet, mens slagterne 

i højere grad skal kokkerere, siger konsulent i 

NNF, Svend Blankholm, der repræsenterer 

NNF i de uddannelses- og efteruddannelsesudvalg, 

hvor også arbejdsgiverne er repræsenteret. 

Han er som bestyrelsesmedlem også med til 

at planlægge uddannelsen på Slagteriskolen i 

Roskilde og mener, at slagtereleverne allere- 

14 

synes, at det er rart at være et sted, hvor de kan gøre en 

forskel, siger Britt Rasmussen. 

Øget kamp om kunder og medarbejdere 

Allerede for 40 år siden blev der bagt økologisk, langtidshævet 

brød i den 125 år gamle bagerbutik Reinh. van 

Hauen. 

– Det betyder helt sikkert noget for butikken, at vi i så 

mange år har været opmærksomme på sundhed og miljø. 

Vi har trofaste kunder, som i årevis har købt vores økologiske 

brød, siger Klavs van Hauen, der er fjerde generation 

i bageriet. 

Produktionen foregår på Frederiksberg og bliver solgt 

på blandt andet Strøget i København. Butikkerne har netop 

fået et nyt udseende, der skal understrege kvaliteten. 

– Vores butikker skal være mere synlige i gadebilledet. 

Vores produkter er placeret på en fl ottere måde, og 

selve lokalerne er spændende og lækre. Det er vigtigt ikke 

bare for kunderne, men også for medarbejderne, siger 

Klavs van Hauen. 

Der er tænkt over, hvilke kvarterer butikkerne ligger i. 

Butikken i Store Kongensgade har også en café med økologiske 

varer og bæredygtig kaffe. Her arbejder mange 

nemlig på kontorer og har behov for at komme ud i frokostpausen. 

Bageriet investerer i ny teknologi for at effektivisere 

og give medarbejderne bedre arbejdsforhold. 

– Vi bruger gerne teknologi, så længe det ikke går ud 

over produkterne. Med 1,5 millioner om året er scones et 

af vores mest solgte produkter. Tidligere hakkede en medarbejder 

dem ud i den rette størrelse ved håndkraft. Nu 

har vi en maskine til det, siger Klavs van Hauen. 

– Vores holdning er, at redskaberne skal hjælpe til 

at skabe mindre stress. Når vi investerer, får vi glade 

medarbejdere, der kan holde længere, siger Klavs van 

Hauen. 

de nu lærer en hel del om madlavning og råvarer. 

Han er dog ikke i tvivl om, at de kunne 

lære meget mere, hvis skolerne havde fl ere 

penge. 

– Vi bruger i skolernes bestyrelser meget tid 

på at få økonomien til at hænge sammen. Ét 

af problemerne for både slagterog bagerfaget 

er, at hver gang vi skal bruge råvarer til at 

bage eller lave mad, skal skolen selv tjene 

pengene ind ved at sælge de færdige produkter 

til markedsprisen, og det kan være svært, 

siger Svend Blankholm. 

Mens de yngste svende har en grunduddannelse, 

der på mange måder ruster dem til 

fremtidens krav, er der ingen tvivl om, at ældre 

svende kan have glæde af noget efteruddannelse. 

– Vi har alle muligheder for at tilbyde svendene 

kurser, der kan ruste dem til fremtidens 

efterspørgsel. Men det kræver, at de er motiverede, 

og at deres mestre vil give dem fri, 

og det kan være et problem, siger Svend 

Blankholm. 


AE: Udsigt til stigende 

arbejdsløshed 

Vendingen i dansk økonomi tegner til at 

blive endnu hårdere end ventet. Det 

skyldes ikke mindst modvinden fra fl ere 

af de drivende faktorer i økonomien, 

der samtidig er blevet forstærket af den 

seneste tids fi nansielle krise, melder Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd/AE. 

AE forventer en vækst på 0,4 procent i 

2008, mens væksten til næste år formentlig 

kun bliver 0,1 procent. I 2010 

tegner udsigterne kun svagt bedre med 

en vækst omkring 1 procent. 

– Den lave vækst, vi kan se frem til de 

næste par år, vil med sikkerhed betyde, 

at den økonomiske nedtur slår igennem 

på arbejdsmarkedet. Det er desværre et 

realistisk scenario, at det nuværende niveau 

på lidt over 45.000 arbejdsløse 

mere end fordobles inden for de næste 

to år, siger chefanalytiker i AE, Frederik 

I. Pedersen. 

Samlet set viser AEs prognose, at det 

økonomiske barometer står på afmatning 

frem til 2010. Det kan betyde, at de 

gevinster, der gennem en årrække er 

høstet på arbejdsmarkedet, i takt med 

at det pressede arbejdsmarked har fået 

fat i de mere svage grupper, tabes på 

gulvet. AEs vurdering er imidlertid, at 

der er råderum i dansk økonomi til at 

imødegå en større økonomisk nedtur. 

Midlerne er en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik 

og fremrykning eller øgning 

af offentlige investeringer, anbefaler AE. 

-sf 

Sverige: Varehuschefer 

tiltales for kødfusk 

At sætte nye holdbarhedsdatoer på for gammelt 

kød bliver der ikke set mildt på i Sverige. 

Det måtte to varehuschefer fra ICA-kæden 

sande, efter at de i begyndelsen af oktober 

blev tiltalt for bedrageri. Kødfusket fandt 

sted sidste år og skabte stor opmærksomhed 

i de svenske medier. 

Det er salgschefen og afdelingschefen fra en 

af de butikker, der sidste år blev afsløret i at 

fuske med kødet, der nu tiltales. Butikken ligger 

i den svenske by Nacka. 

Yderligere tre andre ICA-butikker blev sidste 

år afsløret i at fuske med datomærkningerne, 

men her er politiefterforskningen endnu 

ikke afsluttet. LandbrugsAvisen 

Rekord-slagtetal 

i Tyskland 

Antallet af svineslagtninger i Tyskland stiger, 

og det samme gør slagteriernes omsætning. 

Men top ti over slagteriselskaber ændrer sig 

ikke, viser den årlige opgørelse, der blev offentliggjort 

i begyndelsen af oktober. Tönnies, 

med et anlæg i Brørup og hovedkvarter 

i Rheda-Wiedenbrück, er fortsat Tysklands 

største selskab med en omsætning på omkring 

3 mia. euro eller 22,5 mia. kroner. 

Derefter følger den Vion-ejede Moksel-gruppe 

i Buchloe og den ligeledes Vion-ejede NFZ 

i Hamburg. De to sidstnævnte selskaber har 

en omsætning på henholdsvis 1,8 mia. euro 

og 1,72 mia. euro. Den Barfuss-ejede Westfl 

eisch i Münster kom ind på en fjerdeplads 

med en omsætning på 1,68 mia. euro. Tyskland 

havde sidste år 53 mio. svineslagtninger, 

og det er rekord. Læs også side 24-25. 

-sf/LandbrugsAvisen m.fl . 

SLAGTERI GODT PÅ 

VEJ EFTER BRAND 

Slagteriet i Blans ved Sønderborg er for 

alvor ved at rejse sig af asken oven på 

branden for to år siden. I uge 44 er slagteriet 

så småt kommet i gang med slagtningerne. 

Det vil dog vare indtil påske, 

før slagteriet er på fulde omdrejninger. 

Så vil der blive slagtet 56.000 grise om 

ugen. Det vil kræve op til 200 fl ere medarbejdere. 

Derfor tilbyder slagteriet i 

Blans over fl ere omgange fyrede slagteriarbejdere 

fra det lukkede slagteri i Vojens 

arbejde. LandbrugsAvisen/-sf 

Danske ledige 

overhalet indenom 

En aktuel undersøgelse fra a-kassernes paraplyorganisation 

AK-Samvirke retter fokus på 

det danske dagpengesystems generøsitet i 

sammenligning med andre europæiske lande. 

Den centrale konklusion er, at Danmark, 

når man ser på dagpengesystemets maksimale 

generøsitet, ligger under lande som 

Norge, Tyskland, Holland og Frankrig. Danmark 

har dog den længste dagpengeperiode 

af de undersøgte lande. Undersøgelsen rammer 

således en solid pæl gennem myten 

om, at det danske dagpengesystem overkompenserer 

de danske ledige, hæmmer 

fl eksibiliteten på arbejdsmarkedet, presser 

lønningerne op og forringer konkurrenceevnen. 

I undersøgelsen sammenlignes det 

danske dagpengesystems maksimale dækningsevne 

med en række andre vesteuropæiske 

landes systemer. Desuden sammenlignes 

de enkelte landes dækningssystemer i 

forhold til forsikringstype, ydelsesniveau, 

varighed, beskæftigelseskrav og karensperiode. 

Læs om undersøgelsen og kommentarer 

på: www.ak-samvirke.dk -sf 

julefrokosttilbud 

Julefrokost 

Kom og oplev Pinenhus’ berømte 

julebuffet, som er et sandt 

over fl ødighedshorn af god mad. 

Buffeten indeholder alle de gode 

traditionelle kolde og varme 

juleretter samt fl ere spændende 

nye retter. Det gør Pinenhus’ 

store julebuffet til en kulinarisk 

oplevelse. 

Pr. person kun 

JULEFROKOST 2008: 

21., 22., 28. og 29. november 

5., 6., 12. og 13. december 

NB: Husk bordbestilling i god tid! 

Overnatning 

I forbindelse med julebuffet kan 

også bestilles overnatning. 

Dobbeltværelse 

ifbm. julefrokost 

Enkeltværelse 

ifbm. julefrokost 

* Prisen er inkl. morgencomplet. 

Alle rabatter er fratrukne. 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 

ajour 

kr. 298,- 

kr. 615,00* 

kr. 465,00* 

PROGRAM: 

Kl. 19.00: Julebuffeten åbnes 

Kl. 21.00: Vi spiller op til dans 

Kl. 01.00: Natmad 

15 

T

Japan i Dan m ark 

U d efra 

Det er gaNske vist… 

JAPANSK EVENTYR. Hygge er et brand og Danmark et mønsterland for den japansk ejede bagerkæde 

Andersen Bakery. Historien bag er det rene eventyr, som begyndte i København for 60 år siden. 

Af Helle Jørgensen | foto nicola Fasano 

Der var engang en japansk bager, som rejste til 

Danmark i 1959. Her faldt han fuldkommen for 

det danske wienerbrød. Så tog han hjem og begyndte 

at gøre danskerne kunsten efter i sit bageri 

i Hiroshima. I dag er hans bagerkæde en af 

Japans største med 75 bagerier, ni brødfabrikker 

og hundredvis af cafeer i Japan og USA. 

Kager a la HCA 

Sådan er den korte version af den nærmest 

eventyrlige historie bag det japanske bager- og 

brødimperium, Andersen Bakery, der i forsommeren 

kom »hjem« til Danmark og åbnede sit 

første europæiske bageri og butik på Østerbro. 

16 

FAKTA 

Andersen Institute of Bread and Life 

er et holdingselskab, der rummer fire 

divisioner i Andersen Group: De 75 

Andersen-bagerier, mere end 500 

Little Mermaid-cafeer plus et par andre 

cafékæder, ni brødfabrikker og 

Andersen Service, der leverer it-systemer 

til personaleadministration til de 

øvrige divisioner. Koncernen omsætter 

årligt for 3,5 mia. kr. og har 6.500 

ansatte over hele Japan. Ifølge Berlingske 

Business omsætter hele den 

danske bagerbranche for ca. fire mia. 

kr. om året. 

Læs mere om Østerbro-butikken på 

www.andersen-danmark.dk 

Det ærværdige 100 år gamle Ehlers Konditori på 

Østerbrogade danner rammen om det totalrenoverede 

og moderne bageri og smagfulde butikslokale. 

I forbutikken præsenteres de berømte H.C. 

Andersen-kager – en lille muffin-lignende sag, 

der er smørsaftig, ikke krummer og toppes af for 

eksempel syltede orangeskiver, røde bær eller 

hakkede nødder og mandler. I glasmontren konkurrerer 

de om kundernes gunst med miniaturespandauere 

og fristende flødekager, der strutter 

af friske bær på toppen. Den anden halvdel af 

disken er domineret af et stort udbud af langtidshævede 

brød – bagt efter bedste skandinaviske 

tradition. 

Skønt at komme hjem 

Midt i det hele går butiksbestyrer Takanori 

Teshima stilfærdigt omkring. Han kom til Danmark 

for over halvandet år siden og cyklede en 

periode hovedstaden tynd. Opgaven var at finde 

et egnet sted til åbningen af Andersen Bakerys 

første europæiske filial. 

– Danmark er vores store rollemodel. Ikke 

bare inden for brød og kager, men som samfund. 

I år fylder firmaet 60 år, og det ville vi gerne 

markere ved at realisere drømmen om at åbne 

her, hvor det hele startede, smiler Takanori 

Teshima. 

Han er uddannet bager, men har nu rollen 

som butiksbestyrer de næste fem år. Med sig har 

han kone og tre skolesøgende børn. Ungerne 

kæmper med sproget og de danske traditioner i 

den lokale folkeskole. 

– Men vi vil gerne lære så meget som muligt 

om Danmark, danskerne og danske madtraditioner, 

så vi selv forstår det til bunds og kan give 

det videre til kunder og ansatte i Japan, forklarer 

Teshima. 

Hygge er sagen 

Siden starten på det danske eventyr tilbage i 

1960’erne har virksomheden løbende sendt bagere 

til Danmark på uddannelsesophold. I anledning 

af 60-års-jubilæet kommer ikke færre end 

1.600 medarbejdere fra hele paraplyorganisationen 

Andersen Group på besøg i København i løbet 

af det næste halve år. 

– Japanerne kender slet ikke til groft brød 

som for eksempel rugbrød. I vores butikker peger 

de og spørger: Hvad skal vi dog bruge det 

til? Under udvekslingen skal personalet bl.a. ud 

at spise dansk smørrebrød, så de kan give den 

viden og kulinariske oplevelse videre til kunderne 

i Japan og USA, siger Teshima. 

Hjemme i Japan har kæden succes med sit 

eget mærke inden for bl.a. juice, syltetøj og 

skinke, som sælges fra egne butikker. Mærket 

hedder »Hygge« – som i japansk udtale bliver til 

hjuuge. Og det begreb er helt centralt, forklarer 

butiksbestyreren: 

– For os er hygge essensen af den gode 

danske stil og danskernes evne til at samles om 

noget socialt eller familiært. Derfor er det også 

vigtigt, at medarbejderne kommer hertil og oplever 

hyggen på egen hånd! 

I København hjælpes hyggen på vej af foreløbig 

en fastansat japansk bager, Keisuke Hotta, 


så dejlige ser flødekagerne ud, når 

de er færdige. vægten ligger på de 

friskeste og bedste råvarer. 

17

Japan i Dan m ark 

U d efra 

og hans japanske kollega, Akihiro Yoshimizu, 

der er på tre måneders studieophold. En dansk 

bagersvend er netop ansat, og bagerlærlingen 

er på skole. 

Eksotiske Danmark 

At arbejde som bager i Danmark er helt eksotisk 

for de to japanere. 

– I Japan er enhver produktion totalt standardiseret, 

forklarer Keisuke Hotta. I Danmark 

kommer alle sanser i brug, for man skal selv 

vurdere og overveje, hvordan opgaven løses 

bedst. Arbejdsvilkårene er også helt anderledes. 

I møder på en bestemt tid og går hjem på et 

fastsat tidspunkt. Sådan er det ikke i Japan. Man 

arbejder meget mere og går først hjem, når arbejdet 

er færdigt! 

Melkvaliteten har også overrasket den japanske 

bager. 

– Japansk mel er meget fint og renset for 

alle skaldele. Det smager så heller ikke af noget 

særligt. Her er meludvalget meget større og fuld 

af smag. Til gengæld er vandet enormt hårdt, og 

det påvirker dejen. Men det er vi ved at vænne 

os til, griner han. 

Også han skal være i Danmark i fem år. 

Men hver måned mødes han med resten af kædens 

bagermestre. 

– Så har vi alle sammen en kasse wienerbrød 

med fra hver vores butik, så vi kan sammenligne 

og hele tiden udvikle kvaliteten i fællesskab, 

forklarer Hotta, som selv er vild med 

wienerbrød og helt solgt til den danske marcipan. 

18 

Andersens ABC 

Alt arbejde i Andersen Group tager 

udgangspunkt i virksomhedens enkle, 

engelsksprogede ABC-filosofi: 

A – Above what’s required (Mere end 

forlangt) 

B – Beyond expectations (Bedre end 

forventet) 

C – Caring enough to do our best (Vi 

er så engagerede, at vi altid gør vores 

bedste) 

STRøMliNET 

KoNdiToRARbEJdE 

JAPANSK EVENTYR. 62-årige Per Nørholk har været konditor i 42 år 

– samme sted, men med skiftende ejere. Nu er han ved at vænne sig 

til at bage kager på den strømlinede japanske måde. 

De gamle kundefavoritter – romkugler, træstammer, 

medaljer og gåsebryst – er ude. Inde 

er til gengæld en stor variation af små 

spandauere med diverse fyld, en udsøgt og 

velvoksen variation af den kendte chokoladebolle, 

croissanter m.m. og et behersket udvalg 

af særlige flødekager. 

Manden bag kageafdelingen hos nyåbnede 

Andersen Bakery er konditor Per Nørholk. 

I 46 år har han været konditor og stået i 

det samme hjørne af bageriet på Østerbro. 

Hans far kom i lære hos det daværende Ehlers 

Konditori i 1937. Selv blev han lærling i 1961 

hos sin far, der nu havde overtaget butikken. 

Styret og propert 

Siden har ejerne skiftet nogle gange, men Per 

Nørholk har holdt ved. Den seneste ejer var 

jordaner. Det betød intet for konditorarbejdet. 

Men skiftet til japanske ejere har gjort en forskel. 

– Vi kører med et meget mindre sortiment 

end tidligere. Det hele kører efter en 

snor. Ikke noget med øjemål her – creme og 

fløde skal vejes af og være nøjagtig ens på alle 

kager, fortæller Per Nørholk. 

Tidligere brugte han fire liter fløde om 

dagen til kagerne – nu er det kun halvanden 

liter. Han skal heller ikke selv vurdere, hvad 

der skal laves. Det er timet og tilrettelagt af 

butiksbestyreren. 

62-årige Per Nørholk har arbejdet i konditoriet 

under skiftende ejere i 42 år. Kagefremstilling 

på japansk manér kører efter en snor, hvor 

vægt og mål erstatter øjemålet. 

– Det er en anden måde at arbejde på, 

end vi er vant til, erkender Per Nørholk. Ikke 

at den er dårligere, for japanerne ved, hvad 

de vil, og køber kun den bedste kvalitet af råvarer. 

Desuden er de ekstremt propre, så her 

er aldrig snavset eller rodet. Og det er da dejligt! 

Til gengæld er det så som så med snakken 

hen over bordene i bageriet. 

– Mit engelsk er ikke for godt, og det er 

japanernes heller ikke altid. Så jeg glæder 

mig til, at lærlingen kommer tilbage, så vi kan 

sludre sammen, smiler Per Nørholk. 

Københavnere elsker 

Andersens kager 

Kagerne fra Andersen Bakery har i 

den grad vakt københavnernes 

smagsløg og interesse. Så meget, 

at i byen-hjemmesiden AOK.dk har 

bageriet blandt de fem, der er nomineret 

til prisen for Byens Bedste 

Kager 2008. AOKs brugere har netop 

afsluttet afstemningen. Og en af 

disse dage afsløres det, om Andersen 

har vundet foran f.eks. Kreative 

Kager og Kransekagehuset Sommerbird. 

Se mere om kåringen på 

www.aok.dk 


Sæt alt fra dig inden du 

ser prisen på vores nye 

familieforsikring 

Nyhed! Forbunds Familieforsikring kun 988 kr. årligt 

Dit forbund har forhandlet en aftale med Alka, så du nu kan 

få en familieforsikring for 988 kr. årligt (2008 pris). Det er 

ikke bare billigt. Det er næsten halv pris i forhold til, hvad en 

familieforsikring normalt koster. Årsagen er, at alle medlemmer 

får samme betingelser, og når mange går sammen, 

kan prisen gøres lav. Vel at mærke uden at det går 

ud over kvaliteten. 

Højeste kvalitet 

Kun 988,- om året 

Samme lave pris for alle medlemmer 

Med Forbunds Familieforsikring er det lige meget, hvor du 

bor, hvor stor din familie er, og hvor meget jeres samlede 

indbo er værd. Det er samme lave pris for alle medlemmer. 

Og du får selvfølgelig den høje dækning og gode service, 

som 5 år i træk har gjort Alka til forsikringsselskabet med 

de mest tilfredse kunder. Det synes vi, er det mest enkle. 

Ring 70 12 14 16 og hør nærmere eller kig ind på alka.dk.

FØDEVARE 

Utilstrækkelige 

rengøringsmetoder, 

ringe håndhygiejne, 

dårlige maskiner 

og nye generationer 

af sejlivede 

bakterier hos fødevareproducenterne 

truer fødevaresikkerheden 

i Europa. 

Nyt EU-projekt viser, 

at mere inddragelse 

af medarbejderne 

i produktionen 

– og 

brug af nye teknologier 

til opsporing 

og udryddelse 

af sejlivede bakterier 

– kan hjælpe. 

Sker det ikke, forudser 

forskerne en 

eksplosion i tilfælde 

af sygdomme 

udløst af infi cerede 

madvarer. Men 

mange virksomheder 

har allerede fået 

de eksisterende kontrolkrav 

galt i halsen. 

20 NNF | NUMMER 8 | 2008

SIKKERHED: 

I krig med bakterierne 

FØDEVARESIKKERHED. Skjulte bakteriebomber på maskiner i fødevareindustrien gør os syge. 

Nyt EU-projekt er snart klar med konkrete råd og viden til, hvordan fødevaresikkerheden kan øges. 

Her spiller medarbejderne en vigtig rolle. 

Af Helle Jørgensen | foto BAKToForCe og KUrT JoHAnsen 

De danske fødevaremyndig- 

heder har nu kæmpet i 

snart ni måneder for at 

fi nde kilden til det store 

udbrud af salmonella- 

smitte i Danmark. Ved 

redaktionens slutning 

29. oktober havde 

landets læger indberettet 

hele 1.061 tilfælde 

af patienter, 

som er blevet syge 

pga. den sjældne salmonellatypeSalmonella 

Typhimurium 

U292. Af dem er ni døde 

som følge af smitten. 

Salmonellaudbruddet er 

det største i nyere tid. Mistanken 

retter sig nu mod en 

smittekilde et sted i produktionen 

af svinekød eller produkter 

med svinekød i. 

God plads til forbedringer 

Her gik vi ellers og troede, at fødevaresikkerheden 

i Danmark er helt i top. Men sådan 

forholder det sig ikke helt, hvis man ser på 

fødevareproducenter både her og i resten af 

Europa. Derfor satte EU i 2005 et projekt i gang, 

der skal fi nde årsager til manglen og nye veje til 

at få sikkerheden forbedret. Projektet, Pathogen- 

Combat, koordineres af professor på Institut for 

Fødevarevidenskab, Mogens Jakobsen, Københavns 

Universitet. Og han har allerede nogle bud 

på, hvor skoen trykker. 

– Der kan gøres meget mere på to helt centrale 

punkter: Det ene er et mere hygiejnisk design 

og indretning af maskiner og lokaler. Det andet 

er, at medarbejderne, der arbejder i produktionen, 

simpelthen skal uddannes til en større 

grad af bevidsthed om og for fødevaresikkerhed, 

fastslår han. 

Brug for nye rengøringsmetoder 

Tidligere var det NNF-medlemmer, der gjorde 

rent på for eksempel slagterier og i andre virksomheder, 

der arbejder med håndtering og forarbejdning 

af kød. I dag klares rengøringen som regel 

af rengøringsfolk udefra. 

– Det er ikke faget, der er afgørende for en 

bedre hygiejne, men snarere mere viden og nye 

metoder til at gøre ordentligt rent, siger Mogens 

Jakobsen. 

Samtidig er der mange muligheder for at 

højne hygiejnen undervejs. Og dér har virksomhedsledelserne 

ifølge professoren en stor opgave 

i at uddanne og skole alle medarbejdere til en 

højere grad af kvalitetsbevidsthed. Den bevidsthed 

skal gennemsyre alle led. For er det ikke på 

plads, kommer forbedrede maskiner og bedre 

rengøring alligevel til kort. 

Farligt design 

Bedre håndhygiejne og konsekvent sterilisering 

af redskaber og knive er den lige vej til omgående 

forbedringer. Men det forslår ikke. Projektets 

foreløbige research tyder også på, at mange dele 

af produktionsapparatet ikke er i orden. 

– Når maskinerne er slidte eller fejlkonstruerede, 

opstår risikoen for, at de ikke kan blive ordentligt 

rene. Aggressive og farlige bakterier sidder 

tilbage i revner eller hulrum. Og så bliver alt 

opskåret kød, der passerer forbi det sted på maskinen, 

smittet, advarer Mogens Jakobsen. 

Maskinerne kan endda være gode nok. Men 

de høje krav om tempo og effektivitet truer også 

fødevaresikkerheden, påpeger han. 

– Det siger sig selv, at hvis der for eksempel 

skal 6.000 kyllinger igennem på en time, så ligger 

risikoen for eventuel smittespredning lige for. 

Det er tydeligt, at det kan være meget svært for 

producenterne at få produktionskravene til at mødes 

med kravene til sikkerhed og hygiejne. Men 

det er helt påkrævet, at vi fi nder en model, der 

virker, understreger Mogens Jakobsen. 

Medarbejdere skal inddrages 

Ud over en række forskere involverer EU-projektet 

heldigvis også fl ere fødevarevirksomheder. Hos 

dem afprøves teoretikernes nye viden og erfaring 

nu i praksis frem til afslutning af projektet i 2010. 

Men Mogens Jakobsen understreger, at der ikke er 

en enkeltstående og fælles løsning på problemerne. 

21

…FØDEVARESIKKERHED: 

22 

– Da maskiner og produkter er så forskellige 

fra den ene producent til den anden, er det allervigtigste, 

at hver virksomhed erkender problemet 

og systematisk finder sin egen vej til forbedringer, 

siger han. 

I praksis betyder det, at man gennemgår 

produktionsområderne og definerer og udbedrer 

de »svage steder«. 

– Når vi taler kvalitet og sikkerhed, handler 

det også om, at virksomhederne har sat ord og 

handling på at kunne holde en høj standard. Vi 

ser f.eks., at mange virksomheder tager det for 

let med at få afrenset synlige rester fra maskiner 

og lokaler. Og det er en rigtig farlig kurs. De skal 

i stedet lave et hygiejnesystem, som medarbejderne 

er med på og vil støtte og udføre. Så er vi 

kommet langt, mener han. 

Sejlivede bakterier 

Det er også pinligt nødvendigt. For forsøg i laboratorierne 

viser blandt andet, at nogle bakterier 

er så stærke, at de overlever kendte rengøringsmetoder. 

De bliver altså siddende på maskinerne 

og formerer sig. 

– Derfor er første skridt, at virksomhederne 

fokuserer på de synlige rester. Og så skal vi bruge 

helt nye og mere ambitiøse metoder til at 

måle og få kål på de usynlige rester, siger Mogens 

Jakobsen. 

Til det brug samarbejder projektet med den 

danske virksomhed Bactoforce, der arbejder i 

store dele af Europa. Ved hjælp af lilla UV-lys kan 

firmaets konsulenter spotte ellers usynlige bakterier 

på fødevareproducenternes maskiner. På 

den måde hjælper de med at påvise og forebygge 

det, som man i fagsprog kalder mikrobiologiske 

risici. 

– Du kan tage en hvilken som helst virksomhed, 

der arbejder med forarbejdning af kød. 

Lige meget hvor dygtige rengøringsfolk de har, 

kan vi altid finde rester af organisk materiale ved 

hjælp af vores metode med UV-lys, forklarer direktør 

i Bactoforce, Eigil Petersen. 

Udvikling i fællesskab 

Det er ellers ikke, fordi han er fejlfinder af natur. 

Derfor vil han heller ikke kommentere på, om 

Fødevarekontrollen kunne sætte en højere standard 

i sit arbejde. 

For målet for Bactoforce er ikke kontrol, 

men at forebygge og udvikle sikkerheden i samarbejde 

med virksomhederne og deres medarbejdere. 

– Når medarbejderne har lagt den første 

God kontrol 

handler om medspil 

FØDEVARESIKKERHED. Fødevarekontrollens medarbejdere skal være virksomhedens 

medspillere. Det fastslår fødevareministeren, der også fastholder, at Danmark har en af 

verdens bedste kontroller. 

Af Helle Jørgensen | foto Jens Honoré 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er enig 

med ledelse og medarbejdere på Slagelse Kødgros: 

God kontrol handler om samarbejde. 

– Fødevarekontrollens re- 

præsentanter har pligt til at 

sørge for en god dialog og 

samarbejde med virksomhe- 

derne om egenkontrollen, 

fastslår fødevareminister 

Eva Kjer Hansen. 

– Fødevarekontrollanterne skal være virksomhedernes 

medspillere. Den tilsynsførende 

skal lægge vægt på dialog og ordentlig vejledning 

af virksomhederne, fastslår hun over for 

Fagbladet for NNFere. 

Ministeriet ved godt, at mange virksomheder 

uforvarende snubler i reglerne. I løbet af 

foråret og sommeren har man derfor bedt virksomheder 

og organisationer om at komme med 

deres forslag til en forenkling af reglerne for 

kontrolarbejde. 

– Derfor regner jeg også med, at vi i star- 

V.h.a. ultraviolet lys kan danske Bactoforce afsløre 

organiske rester på fødevaremaskiner, der ellers 

lige er rengjort. Men Fødevarekontrollen bruger 

ikke metoden. 

skepsis på hylden og hører, hvor meget de selv 

kan gøre for kvalitet og sikkerhed, er de meget 

interesserede. Og uden deres engagement og 

praktiske indsats kan det heller ikke lykkes, siger 

Eigil Petersen. 

Derfor håber han også, at EU-projektet bliver 

en øjenåbner til bedre og mere rengøringsvenligt 

maskindesign. 

Og at projektet giver et øget fokus på hygiejne 

i virksomhederne. 

ten af 2009 kan komme med 

forenkling eller ophævelse af 

overflødige eller besværlige regler, 

lover Eva Kjer Hansen. Hun fastholder 

– trods den igangværende 

salmonellaepidemi – at Danmark har 

en fødevarekontrol i verdensklasse. 

– Men hvis EU-projektet viser, at 

virksomhedernes egenkontrol ikke er 

tilstrækkelig, vil vi selvfølgelig gøre alt 

for at styrke metoderne, lover Eva Kjer 

Hansen. 


Et dyrt og endeløst 

papirnusseri 

FØDEVARESIKKERHED. Slagelse Kødgros bruger store ressourcer på at leve op til myndighedernes 

krav om fødevaresikkerhed. Men både medarbejdere og ledelse er kritiske over for kontrollens adfærd 

– og skuffede over manglende samarbejde med myndighederne om det, der burde være et fælles mål. 

Af Helle Jørgensen | foto KUrT JoHAnsen 

Lige omkring en million kroner… 

Så meget vurderer direktør Kim Thers, at 

Slagelse Kødgros bruger på at leve op til Fødevarestyrelsens 

krav om hygiejne og fødevaresikkerhed. 

Pengene går dels til en fuldtidsansat levnedsmiddeltekniker, 

dels til kontrollens dyrlæger, 

der skal have 11.000 kroner for ulejligheden, 

hver gang de kigger forbi. Det gør de syv gange 

om året. Hertil kommer udgiften til det ISO-certifi 

cerede fi rma, der tager sig af rengøringen. 

Upopulær kontrol 

Men myndighedernes kontrolbesøg er ikke populære 

i Slagelse. Ikke fordi man ikke vil arbejde 

både sundt og sikkert. Men når beskeden lyder, 

at »dyrlægen er her«, går der et suk gennem 

produktionslokaler og direktion. 

– Det er aldrig godt nok, konstaterer Kim 

Thers. Og kravene strammes og strammes, uden 

at stramningerne virker logiske. Sommetider lig- 

ner det fejlfi nderi for øvelsens skyld. 

Hans opfattelse deles af NNFernes sikker- sikker- 

hedsrepræsentant på virksomheden, slagter 

Peter Laursen. 

– Vi går enormt højt op i at følge alle krav 

og gøre tingene rigtigt. Rengøring og god hygiejne 

er en selvfølge. Alligevel er det, som om 

kontrollen altid kan fi nde noget at sætte en fi nger 

på, sukker han. 

Til trøst er indsatsen ikke forgæves. Slagelse 

Kødgros ligger med fi ne resultater i myndighedernes 

kontrolrapporter. 

Fælles interesse? 

Alligevel synes ledelse og medarbejdere, at Fødevarekontrollen 

snarere er en vagthund og ikke 

en samarbejdspartner. Og den tilgang har de 

svært ved at forstå. 

– Det siger sig selv, at det er i virksomhedens 

interesse, at vi gør det bedst muligt, siger 

Kim Thers. 

– Men vi oplever mere, at kontrollen er 

nogle modstandere, der bare vil pege fi ngre ad 

os. De er ude i noget pindehuggeri og sætter ind 

de forkerte steder. Hvorfor for eksempel ikke 

kigge lidt på de varme kølebiler, der kører ud af 

Kødbyen hver morgen, eller andre steder, hvor 

den virkelig er gal, funderer han. 

Højt niveau 

Virksomhedsledelsen arbejder målrettet for et 

højt hygiejneniveau. Kim Thers kom til som direktør 

i 2007 og har siden udskiftet en stor del af de 

gamle, slidte produktionsmaskiner. Han sender 

også jævnligt direktiver med sikkerhedsinstrukser 

til de 40 medarbejdere i produktionen. Det kan 

for eksempel handle om hyppige forklædeskift, 

håndhygiejne, skåneærmer og meget mere. Og 

det synes medarbejderne er helt fi nt. 

– Vi får den indfl ydelse, vi ønsker. Og vi er jo 

også interesserede i at fremstille de bedste produkter, 

siger slagter og tillidsmand for NNFerne, 

Jan S. Hansen. Men vi drukner efterhånden i alt 

det papirnusseri, som kontrollen forlanger. 

Fare for lukninger 

Hans chef, direktør Kim Thers, er faktisk så forbandet 

over kontrollens fremfærd, at han har 

talt med andre virksomheder om at henvende 

sig til fødevareministeren. 

– Det ender med, at små og mellemstore 

virksomheder må lukke på den her konto. For til 

sidst bliver kravene så store og kringlede, at det 

ikke kan løbe rundt, spår han. 

Derfor er han også spændt på resultatet af 

EU-projektet PathogenCombat, der vil hjælpe 

virksomheder af hans størrelse til at højne fødevaresikkerheden. 

I mellemtiden eksperimenterer Slagelse 

Kødgros selv med ny teknologi i et forsøg på at 

give bakterierne krig til stregen. 

– Vi har blandt andet givet farshakkeren en 

beklædning med nanopartikler. Det betyder, at den 

er nemmere at gøre ren. Og måling af kimtallene 

viser også, at bakterier har sværere ved at få fat. 

Men alle nye metoder er velkomne, siger han. 

»Vi går enormt højt op i at følge alle krav og gøre tingene rig- 

tigt. Rengøring og god hygiejne er en selvfølge. Alligevel er det, 

som om kontrollen altid kan fi nde noget at sætte en fi nger på.« 

PETER LAURSEN | SIKKERHEDSREPRÆSENTANT 

23

TURBo på SvINEEkSpoRT 

BAGGRUND: SLAGTERIBRANCHEN. Eksporten af levende svin er vokset eksplosivt. De danske 

slagteri arbejdere er mere end bekymrede. NNF kritiserer: Landbruget trækker tæppet væk under 

sit eget produktionsapparat – og accepterer social dumping i den tyske kødbranche. 

Af Sven Fechner | foto colourbox 

24 

truer 

slagterjob 

Da kødbranchens brancheorganisation DMA/Danish 

Meat Association i august offentliggjorde 

opgørelsen over, hvor mange levende svin landbruget 

i de syv af årets måneder havde sendt 

sydpå, kom der rynker på panden hos tillidsfolkene 

og kollegerne på Danish Crown og Tican. 

Og Danish Crown/DC, en af Europas største 

slagterikoncerner, havde meldt ud: Faldende levering 

af slagtesvin og juli-svinetællingen, der 

viste en lavere svinebestand end i mange år, 

kunne medføre yderligere strukturtilpasninger. 

Klar snak: Færre slagtegrise fra DCs ejere er 

lig med færre slagterjob i Danmark. 

Kritisk situation 

Den forventede udvikling for svinebestanden efter 

juli-tællingen viste dog også pil opad. Dette 

kunne pege på flere slagtninger i Danmark igen. 

Men der kom malurt i bægeret: Mens der i hele 

2007 blev eksporteret godt og vel 5 mio. smågrise, 

slagtesvin og søer – det svarer til en femtedel 

af den samlede danske svineproduktion – 

var tallet for perioden januar til juli 2008 allerede 

oppe på næsten 3,5 mio. 

– Det er en særdeles kritisk situation for os, 

siger formanden for tillidsmandskollegiet i Danish 

Crown-koncernen, Hans Søgaard Hansen. 

Derfor har han og hans TR-kolleger sidst i 

oktober offentliggjort en udtalelse (se på www. 

nnf.dk), i hvilken de påpeger, at årsagerne til 

truslen om nedskæringer må søges i betingelserne 

for svinebranchen i almindelighed. 

Men de må i lige så høj grad søges i de beslutninger, 

der tages i DCs bestyrelse og af den 

enkelte landmand, mener de. 

– Det er da en kortsigtet strategi, at landbruget 

udflager smågrise og slagtegrise til Tyskland, 

mener Hans Søgaard. 

Leverer til konkurrenter 

Selv om mange landmænd leverer knap en mio. 

slagtegrise om året til blandt andet hollandskog 

tysk-ejede konkurrenter til DC og Tican, såsom 

Vion og Tönnies, så er broderparten på forventet 

godt 5 mio. smågrise til opfedning den 

egentlige anstødssten. For når grisene bliver opfedet 

i Tyskland, så bliver de også slagtet der. Og 

dermed mangler de på de danske slagterier. 

Der burde dog være lys forude: 

– Den nyeste svinetælling her sidst i oktober 

har vist en stigning i svinebestanden, siger 

næstformand i NNF, Jens Peter Bostrup. 

– Der bliver altså produceret både grise og 

slagtesvin i landbruget. Samtidig viser tal fra 

DMA, at noteringerne i Danmark og Tyskland er 

ved at være ens. Det vil sige, at der efter de betydeligt 

bedre noteringer i Tyskland denne sommer 

næppe er nogen fortjeneste at hente dernede 

i dag, påpeger han. 

– Derfor er tiden ikke til at snakke om at 

lukke slagtekapacitet i Danmark. Der bliver jo 

produceret svin i Danmark, og så skal de også 

slagtes her i landet, siger Jens Peter Bostrup. 

Derfor har han svært ved at acceptere, at landbruget 

stadig eksporterer levende smågrise og 

slagtesvin i Danmark i stor stil. 

NNF: Landbrug med til at 

støtte social dumping 

– Det handler jo ikke kun om indtjeningen her og 

nu. Det handler også om, at landbruget – om det 

vil eller ej – er med til at cementere løn- og social 

dumping i Tyskland. Samtidig trækker det 

tæppet væk under sit eget toptunede produktionsapparat 

i Danmark, som der er investeret milliarder 

i. Det er simpelthen uacceptabelt og for 

kortsigtet. Det koster job og indtjening til landet. 

Det bliver vi nødt til at snakke med svineproducenterne 

og slagterierne om, understreger han. 

NNF havde ellers satset på fælles fodslag 

med landbruget og slagteribranchen. Kommunernes 

langsommelige behandling af svineproducenters 

ansøgninger om miljøgodkendelser 

blev nemlig anset som en væsentlig årsag til 

nedgangen af svinebestanden. Det vil NNF også 

gerne have gjort noget ved for at få gang i produktionen. 

Imidlertid bliver der i stigende grad produceret 

smågrise til opfedning i udlandet. Årsagen 

er, at svineproducenterne anser miljøkravene til 


produktion af slagtegrise for alt for omfattende, 

uanset hurtigere miljøgodkendelser 

eller ej. Og afregningen hos blandt andet 

DC er for dårlig. 

Det mener Torben Poulsen, som er 

formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter. 

Til LandbrugsAvisen siger han, at resultatet 

af de restriktive miljøregler og den 

elendige økonomi er, at en hel del slagtesvinsstalde 

står tomme. 

Og det er Jens Peter Bostrup enig med 

ham i: 

– Slagterierne burde revurdere deres 

afregninger til leverandørerne. Ifølge vores 

oplysninger ligger Danmark i bund i Europa, 

når det gælder afregningspriser til svineproducenter. 

Miljøgodkendelser må ikke 

syltes, men miljøreglerne må hverken 

gradbøjes eller forringes, understreger han. 

– Det er da tankevækkende, at mange 

landmænd ikke er tilfredse med danske 

slagteriers afregningspriser, så de hellere 

leverer til slagterier i Tyskland end for eksempel 

til Danish Crown eller Tican, påpeger 

Hans Søgaard, formand for DC-tillidsmændene. 

Hug til slagterierne 

I en kommentar på organisationens hjemmeside 

skriver svineproducenternes formand 

med adresse til slagterierne: 

»Det nytter ikke noget at fjerne fokus 

fra vores største problem, manglende indtjening. 

(…) Det, som ikke på kort sigt kan 

bidrage positivt til indtjeningen, skal skæres 

væk. Fantasien til besparelser må kunne 

række til andet og mere end blot at afskedige 

de medarbejdere, som står på de slagtegange, 

som bliver overfl ødige.« 

Imens ruller fortsat danske grisetransporter 

til konkurrerende slagterier og til store 

opfedningsfarme i Tyskland. Torben Poulsen 

er overbevist om, at eksporten af levende 

grise vil stige med yderligere en million 

i 2009. Holder det stik, bliver syv millioner 

levende grise og søer sendt ud af 

landet i 2009. 

Læs også Fagligt Talt, side 39. 

26 

LØNDUMpING 

HoS vIoN 

BAGGRUND: SLAGTERIBRANCHEN. Danske grise køres til 

slagtning i Tyskland på anlæg, der direkte konkurrerer med 

de danske andelsslagterier. Løn- og arbejdsforholdene 

er ikke noget at råbe hurra for, viser eksempel fra 

et Vion-slagteri i Nordøsttyskland. 

tEKSt oG foto chrISTIAn T. JØrGenSen 

Om natten afl everer danske lastbiler dagligt 

deres last af slagtegrise fra Danmark. 

Vi er ved et Vion-slagteri i nærheden 

af byen Perleberg, som ligger ved hovedvej 

5 næsten midtvejs mellem Hamburg 

og Berlin, cirka 300 km syd for den dansktyske 

grænse. 

En medarbejder, der ønsker at forblive 

anonym, fortæller, at slagtesvinene i 

hvert fald tidligere er kommet fra Danish 

Crown. Det var, siger manden, fordi Danish 

Crown havde fået kapacitetsproblemer 

efter brande i to slagterier i Danmark 

sidste år. 

Hvor de danske grise kommer fra i 

dag, er han ikke sikker på. Og hverken 

virksomhedens ledelse eller lastbilchaufførerne 

er snakkesalige. 

Men trods rigelig med slagtekapacitet 

i Danmark i dag transporteres mellem 

1.500 og 2.000 danske grise om ugen til 

Vion i Perleberg. Yderligere transporteres 

hver måned 1.000 grise fra Danmark til 

opfedning i Quitzow, en lille landsby tæt 

ved byen. Også de havner efter opfedningen 

på slagtegangen hos Vion. 

– Vion er en af regionens største arbejdsgivere, 

fortæller Perlebergs borgme- 

ster Fred Fischer. 320 medarbejdere har 

Vion ansat til at slagte mellem i alt 3.500 

og 3.900 grise dagligt. 

– Vion har en rigtig god forretning 

her i Perleberg, fordi vi alle bliver underbetalt, 

siger medarbejderen, da han bliver 

spurgt til forholdene på virksomheden, og 

fortsætter: 

– Hvis jeg bare kunne komme væk, 

så ville jeg gøre det. 

Men manden kan ikke komme væk: 

Trods en afsluttet slagterlære på stedet 

har han ikke lært de mest basale ting om 

eksempelvis pølseproduktion, siger han. 

Og jobbene hænger ikke på træerne i regionen. 

Siden han blev udlært, har han arbejdet 

fem dage om ugen uden underskrevet 

ansættelseskontrakt. 

– Dermed kan de indplacere mig i en 

for lav løngruppe, fortæller han. 

Arbejdsstart kl. halv tre om morgenen. 

Fyraften kl. to om eftermiddagen: I 

Vion-virkelighedens verden skal arbejderne 

blive på jobbet, indtil alt arbejde er 

færdigt, fortæller vores kilde. 

– 11- til 13-timers-arbejdsdage er 

normalen, siger han med et sløret blik. 

Om lørdagen arbejder han normalt fra kl. 


halv tre om morgenen til kl. fi re om eftermiddagen. 

Lønnen er cirka 1.475 euro (cirka 11.000 

kr.) om måneden. Dertil cirka 200 euro (cirka 

1.500 kr.) for betalt overarbejde og diverse tillæg. 

Efter skat, sygeforsikring og pensionsforsikring 

bliver det til i alt 1.200 euro (cirka 

9.000 kr.) for månedligt omkring 200 arbejdstimer. 

– Højst utilfredsstillende, kommenterer 

kilden sin timeløn på cirka 6 euro (cirka 45 kr.) 

efter skat og sociale bidrag. 

Men Vion betaler til tiden. Den niende i 

måneden er lønnen på kontoen. Det er der ikke 

mange andre arbejdsgivere i Perleberg og 

omegn, der er i stand til at overholde. Tyve år 

efter genforeningen har langt de fl este arbejdere 

prøvet, at lønnen udeblev. 

Mange har været arbejdsløse. De fl este 

mennesker, vi taler med i Perleberg, anser dog 

Vion for at være en sikker arbejdsplads. Og en 

sikker arbejdsplads er en god arbejdsplads i 

det tidligere Østtyskland. 

De danske grise udgør mellem otte og ti 

procent af Vions ugentlige slagtekvote. Ønskesvin, 

der sikrer jobbene. 

Denne situation udnytter Vion til sit bedste: 

De færreste fastansatte er udlærte slagtersvende. 

Højt regnet er det mellem 50 og 60, 

fortæller vores kilde. 28 lærlinge agerer billig 

arbejdskraft. Dertil kommer omtrent 90 kolonnearbejdere 

fra Polen og Rumænien, der udfører 

det alt for fysisk krævende arbejde i udbeningen. 

Resten – og det er størstedelen – er 

ufaglært arbejdskraft. 

Overarbejde op til fyrre timer opsamles på 

en arbejdstidskonto til senere afspadsering. Resten 

udbetales med 25 procents tillæg. Hvad 

kolonnearbejderne får i lønningsposen, er uvist. 

Vores kilde fortæller, at de betales efter, 

hvor meget vægt de forarbejder. Han mener at 

vide, at en kolonnearbejder med hårdt arbejde 

kan opnå 1.200 euro, små 9.000 kr., om måneden. 

Andre siger, at kolonnearbejderne ikke 

engang får det halve af, hvad deres tyske kolleger 

får. 

FAKTA: 

Den hollandsk-ejede andelskoncern 

Vion hører til top 10 i den tyske fødevarebranche 

og er på slagterisiden 

Danish Crowns største konkurrent på 

det tyske og europæiske marked. 

Næst efter Tönnies er Vion samlet set 

Tysklands andenstørste slagterivirksomhed. 

Koncernen er på aggressiv 

vækstkurs igennem opkøb i den tyske 

slagteribranche, men også igennem 

en stærk satsning på forædling og 

produktion af færdigretter og convenience 

på mærkevareområdet. 

Læs mere om Vion på nettet: 

www.vion-passion.com/index1.php 

På spørgsmålet, om Vion ikke bare kunne 

skaffe arbejdskraften fra lokalområdet, der 

har en meget høj arbejdsløshedskvote, siger 

han, at arbejdet er for hårdt. Han forklarer også, 

at produktionen er øget, uden at der er investeret 

i maskinparken. 

– Ud over fornyelser ved samlebåndet og 

forsendelsen så er der ikke sket noget siden 

1995, siger han. 

Mens borgmesteren priser Vions store antal 

af lærepladser og slagteriets betydning for 

udviklingen i regionen, ser NNFs søsterorganisation 

i Tyskland anderledes på sagen. Den lokale 

NGG-forbundssekretær Gunther Kenk beretter 

om overenskomststridige ansættelseskontrakter, 

der fastskriver op til 42-timers-arbejdsuger, 

som Vion-ansatte har måttet skrive 

under på. 

NGG-organisationsgraden på Vion er på 

40 procent, bedre end mange andre steder. 

NGG har igennem punktstrejker i år forsøgt at 

få Vion til forhandlingsbordet, både lokalt og 

centralt. Indtil videre uden held. 

Vores kilde er ikke NGG-medlem: – De 

havde alligevel ikke kunnet hjælpe mig. Da 

jeg gik til den lokale tillidsmand, sagde han 

bare, at enhver må starte i det små og arbejde 

sig op. 

27

Dag Onø har været slagterlærling 

i et halvt år. 

Han mener ikke, at en 

fagforening ville kunne 

hjælpe ham med noget i 

arbejdslivet. Det skaber 

han selv, siger han. 

ORGANISERING. Unge fravælger 

fagforeningen – de har ikke brug 

for det, fagforeningen tilbyder, si- 

ger de. »Et megastort problem,« 

er meldingen fra NNF, som retter 

endnu større lokal og landsdæk- 

kende fokus på området. 

AF LISBETH KRISTINE CEDRAY | FOTO ALEX TRAN 

Jens Lehrmann og Dag Onø, begge 21 år, er i 

lære hos Landslagteren i Faaborg: Jens som 

salgsassistentelev og Dag som butiksslagter. 

De har været hos Landslagteren i næsten et 

halvt år. Ikke et sekund har de overvejet at melde 

sig ind i NNF eller en anden fagforening. 

– Jeg kan overhovedet ikke se, hvad en fagforening 

kan tilbyde mig. Det handler ikke så 

28 

FAG 

FOR- 

ENING 

? 

meget om at skulle betale penge i kontingent. 

De penge kan jeg sagtens fi nde i mit budget, 

men ikke når jeg ikke kan bruge det, jeg får for 

dem, siger slagterlærling Dag Onø. 

– Jeg ville aldrig kunne være på dagpenge 

– at få penge for ikke at lave noget er ikke mig. 

Jeg er opdraget til at bestille noget og tjene mine 

penge – også selv om jobbet er elendigt. Så 

kan man jo bare skifte, siger han. 

Ingen »sikkerhedsudgifter« 

Kollegaen Jens Lehrmann fortæller, at han i sit liv 

ikke bruger penge på »sikkerhedsudgifter« som 

husstandsforsikring, pension eller fagforening: 

– Altså begreber som solidaritet, arbejdskampe 

og konfl ikter med ledelsen – det er historisk 

fortid for mig. Og fagforeningen er ikke noget, 

jeg har hørt om hverken i skolen eller på 

gymnasiet – og vi taler i hvert fald ikke om det 

her på arbejdet. Jeg oplever, at alle har det, som 

de vil have det, her. Både med arbejdsmiljøet, 

lønnen og uddannelsen, siger 

han. 

– I øvrigt er det vel sådan på en arbejdsplads, 

at det vel kun er der, hvor det går 

skidt, at man skal kalde på fagforeningen, siger 

han eftertænksomt. 

Han tilføjer, at når han får familie, vil han 

nok vælge et medlemskab af en fagforening: 

– Med ansvaret for kone og børn vil jeg 

skulle gardere mig økonomisk. Så måske sætter 

jeg mig snart lidt mere ind i, hvad en fagforfagforening kan gøre for mig. 

Et lidt forsømt område 

– Det her er et megastort problem, og det har 

det været for hele fagbevægelsen i mange år. 

De unge har ikke som generationen før dem fået 

ind med modermælken, at fagforening er en rigtig, 

rigtig god ide, siger Helle Thomsen, konsulent/ungdom 

& uddannelse i NNF. 

Hun siger, at de to unge lærlinges holdning 

er tidstypisk inden for alle brancher, og at NNF 

måske har glemt problemet lidt, men at der nu 

sættes fokus på det: 

– Vi skal meget mere bruge »hey you«-politikken 

og få fat i de unge, hvor de er. Rent fysisk 


Jens Lehrmann i sit es: 

Butiksassistenteleven 

er ved at sælge en 

madoplevelse til en af 

Landslagterens kunder. 

er det på erhvervsskolerne, hvor vi fortæller 

dem om uddannelsen, lønnen og arbejdsforholdene, 

siger hun. 

– Vi skal gå meget mere ind på den enkeltes 

behov og tale karriere. Vi skal have udarbejdet 

målrettet materiale og have nogen ud, der 

kan kan tale sproget. For eksempel en helt ung NNFlærling 

og en med erfaringen, siger Helle ThomThom- sen. 

Det kan lade sig gøre 

På Sjælland er det i tre år lykkedes at fange de 

unge på Slagteriskolen i København i et samarbejdebejde 

mellem mellem de de fem fem sjællandske sjællandske kredse. kredse. Hver Hver 

onsdag kl. 11 til 13 sidder en en repræsentant fra fra 

NNF i kantinen og kan svare på de unges spørgsmål 

eller dele materialer materialer ud: 

– Vi Vi er der der for de unge, og vi kan kan hjælpe. 

Selv lærerne er glade for, at vi er der til at svare 

på de spørgsmål, spørgsmål, de måske ikke har svaret på, på, 

og vi er med, når der er undervisning i samfundsfag, 

fortæller brancheformand for slagterne, 

NNF København, Frans Lerche Biessy. 

– Helst ville vi ud på samtlige arbejdspladser, 

men det er der ikke ressourcer til. Så det her 

er den næstbedste løsning, og den virker. De unge 

kommer tilbage i praktik og er små ambassadører 

for alt det, vi har hjulpet dem med, understreger 

han. 

Britt Rasmussen er mester 

for Jens Lehrmann og Dag 

Onø: Min oplevelse er, at 

hvis unge endelig melder 

sig ind i fagforening, er det 

sidst i uddannelsen for at 

være sikret mod arbejdsløshed, 

men det er et fåtal. 

De unge har ikke som generationen 

før dem fået 

ind med modermælken, at 

fagforening er en god ide, 

siger Helle Thomsen, konsulent 

i NNF. 

Vi skal nok få dem i tale 

Palle Schultz Jørgensen er brancheformand 

for slagterne i NNFs afdeling på Fyn. Det er 

her, de to lærlinge fra Landslagteren i Faaborg 

hører under. 

– Vi er selv opsøgende og møder dem på 

lærepladserne. Hvis en ung ung har fået fået hjælp fra 

os, så spredes rygtet, og vi oplever også, at 

forældre nærmest skubber deres børn herind, 

siger han. 

En enkelt slagterbutik på Fyn har frabedt 

sig besøg af Palle Schultz Jørgensen. 

Dem skriver han så til i stedet. Samtlige 

andre dropper han ind hos og får altid 

styr på, når der er kommet nye elever 

og lærlinge. 

Palle Schultz Jørgensen har 

endnu ikke haft lejlighed til at hilse 

på de to lærlinge fra Landslagteren. 

8 

SKARPE 

FRA KURT 

Kurt Jakobsen, organisationssekretær i 

NNF, har otte klare bud på, hvordan en hel 

generation kan få øjnene op for NNF: 

7 

NNF skal møde medlemmerne, der hvor de 

er: På arbejdspladserne og erhvervsskoerhvervsskolerne. 

6 

1 

Tillidsrepræsentanten skal ved nyansættelser 

stå for kontakten. Erfaringen 

viser, at det er en meget effektiv fremgangsmåde, 

der giver en næsten total 

organisering. 

5 

4 

2 

Organiseringsarbejdet på erhvervsskolerne 

opbygges efter 

den sjællandske model. 

3 

For at gøre NNF mere synligt 

skal skolekontaktarbejdet prioriteres 

yderligere. 

Hvert NNF-medlem/hver NNFarbejdsplads 

skal mindst to 

gange årligt være i personlig 

kontakt med enten den lokale 

tillidsrepræsentant eller en repræsentant 

for en NNF-afdeling. 

Vi skal kunne tilbyde egne uddannelser, 

og vi skal være 

medudbyder af de tilbud, der 

er til rådighed i samfundet: 

F.eks. i samarbejde med tekniske 

skoler udvikle efter ud dannelsestilbud/-kurser, 

hvor skolerne 

sørger for undervisningen, 

og NNF står som initiativtager 

og udbyder. 

Unge aktive skal have samme 

position som tillidsrepræsentanter 

og få de samme tilbud som 

disse. De unge skal lokalt være 

med i afdelingsbestyrelsens aktiviteter. 

Etablering af en mentorordning for 

de unge, som ønsker at vide mere 

om NNF og fagbevægelsen. 

29

De kristeliges skygge er fortsat hos Slagter Thøgersen. En slagter- 

svend er medlem hos de kristelige, mens de to nyansatte Jimmi 

Mikkelsen og Finn Jensen er NNFere. De ses sammen med direktør 

Ole Thøgersen og yderst til højre Jan Bisgaard. 

30 


NNF TUR/RETUR 

DE GULE. Slagtersvend Jan Bisgaard og to kolleger meldte sig ind i den kristelige fagforening, fordi 

kontingentet er billigere end hos NNF. Men da Jan fik en arbejdsbetinget skade, var der ingen hjælp 

at hente. Han stod alene med alle sine problemer, da han ringede til den lokale NNF-formand. 

Af Claus GjedsiG | foto jens BaCh 

Det meste af det, der kunne gå galt, gik galt. 

Men den 39-årige slagtersvend Jan Bisgaard 

indrømmer, at det kunne være gået endnu vær- 

re. En flirt med den kristelige fagbevægelse be- 

tød nemlig, at Jan stod helt alene med sine pro- 

blemer, da han fik en arbejdsbetinget skade. 

– På samme tid er jeg skuffet, vred og lidt 

flov over, at jeg kunne flette fingre med den kristelige 

fagforening, fortæller Jan, der arbejdede 

hos Slagter Thøgersen i Hvidbjerg sammen med 

to kolleger. De tre mente, at det ville være en 

fordel rent økonomisk at skifte fra NNF til de kristelige. 

Kontingentmæssigt ville det betyde en 

nedgang fra 888 kr. til 561 kr. om måneden. 

De samme goder 

– Vi blev lovet, at vi ville opnå de samme goder 

og rettigheder som i NNF, fortæller Jan. 

Men det gik anderledes. Sidste sommer begyndte 

Jan at få problemer med sin højre skulder. 

Ved bestemte bevægelser gik den af led. Det var 

smertefuldt, men Jan fortsatte med at arbejde. 

Da det blev værre, søgte han læge og blev opereret 

i skuldermusklen. Det var dog ikke herfra, 

smerterne kom, men på grund af at brusken i 

skulderleddet var slidt væk. Jan fik af en fysioterapeut 

besked på, at hvis han fortsatte med at 

arbejde, ville han blive invalid inden for kort tid. 

Ingen hjælp 

Jan henvendte sig til den kristelige fagforening for 

at anmelde sin arbejdsskade og for at få hjælp. 

– Det fik jeg ikke noget ud af. Jeg fik besked 

på, at det måtte jeg selv klare, fortæller Jan, der 

følte sig som Palle alene i verden med sine problemer. 

Jan kontaktede derfor afdelingsformand for 

NNF i Thisted, John Christiansen, der forgæves 

havde forsøgt at få de tre slagtersvende til at blive 

i NNF. NNF ville godt hjælpe, men det krævede, 

at Jan vendte tilbage til sin gamle fagforening. 

– Det tilbud sagde jeg ja til med det samme, 

fortæller Jan Bisgaard. 

Forplumret 

Socialrådgiver Ella Knudsen startede sagen op, 

men den var forplumret fra begyndelsen. Jans 

læge havde glemt at sende en henvisning til Arbejdsmedicinsk 

Klinik. Den kom først tre måneder 

senere. Efter operationen glemte man at tilbyde 

Jan genoptræning. Det kunne være blevet 

katastrofalt, fordi Jan pludselig kun kunne løfte 

sin arm til vandret stilling. 

Senere mente man i Morsø Kommune, at 

Jan var egnet til et job i træindustrien, men det 

sagde han nej til: 

– Så kunne jeg lige så godt være blevet på 

slagteriet. 

Dette nej betød, at den forsikring for lønsikring, 

som Jan for mange år siden tegnede, trådte 

ud af kraft. Forsikringen havde ellers givet omkring 

10.000 kr. om måneden oven i sygedagpengene. 

Det betyder, at Jan har et minus på 

mellem 3.000 og 4.000 kr. om måneden, når alle 

de faste udgifter er betalt. 

Rosenrødt 

Arbejdsskadesagen kører stadig, men NNF-formand 

John Christiansen mener, at man har en 

god sag. Han frygter dog, at den kan trække i 

langdrag. 

– Når man læser annoncerne fra den kriste- 

lige fagforening, så er alt rosenrødt. De kan og 

vil det samme som os »rigtige« fagforeninger. 

Men når det kommer til stykket, er de ikke meget 

bevendt. De har ikke ekspertisen, de har ikke 

de professionelle, der kan gå ind i en sag som 

Jans. Det er en af forklaringerne på, at de kan 

holde deres kontingent nede. Derfor undrer det 

mig også meget, hver gang jeg ser, at et medlem 

skifter til de kristelige. Det er meget, meget 

usikkert, siger John Christiansen. 

Jan appellerer i dag til sine kolleger: 

– Lad jer ikke lokke af det billige kontingent. 

Det har jo sine årsager, at de kan arbejde 

for færre kroner end NNF. I dag er jeg dybt taknemmelig 

for, at jeg kunne vende tilbage. Jeg 

tør end ikke tænke over konsekvenserne, hvis 

jeg ikke havde fået de fremstrakte hænder fra 

NNF, siger Jan, der har indstillet sig på, at han aldrig 

kommer tilbage til sit fag. 

Han vil i stedet tage en uddannelse til pædagog. 

Nye er NNFere 

Direktør hos Slagter Thøgersen i Hvidbjerg, 

Ole Thøgersen, der sidder i sin 

brancheorganisation Danske Slagtermestres 

bestyrelse, tog kontakt til sin brancheorganisation, 

da de tre slagtersvende 

skiftede fra NNF til de kristelige. Han ville 

være sikker på, at han ikke kom i klemme. 

– Det var efter loven i orden. Den ene af 

de to andre er rejst, og jeg har fået to nye 

svende. De er begge medlemmer af NNF, 

siger Ole Thøgersen. 

31

Svært ved at få overblik? 

God indsigt i økonomien giver dig bedre udsyn i hverdagen. 

Privatøkonomi er – ligesom livet selv – under stadig forandring. Derfor skal der ryddes 

op og lægges nye planer en gang imellem. Er du interesseret i et gratis og uforpligtende 

ØkonomiEftersyn, er du altid velkommen til at komme ind og tale med os.

medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice • medlemsservice 

TR-FORUM 2008: 

Tillidsrepræsentanter 

er medlemmernes talerør 

ARBEJDSMARKEDSPENSION. Til 

lidsrepræsentanterne udgør et 

vigtigt bindeled mellem Pension 

Danmark og medlemmerne på 

arbejdspladserne. 

TR-Forum 2008 i Nyborg samlede igen i år tillidsrepræsentanter 

fra hele landet. Formålet 

med de årlige møder er at give tillidsrepræsentanterne 

mulighed for at diskutere medlemmernes 

pensionsordning med PensionDanmark. 

Tillidsrepræsentanterne deltager i flere 

workshopper med fokus på aktuelle emner. I år 

handlede det bl.a. om, hvordan lønmodtagernes 

pension bedst muligt tilpasses de offentlige 

ydelser. Andre vigtige emner var forebyggelse, 

sundhed og bedre synliggørelse af pensionsordningen. 

Michael Juhl Sørensen er fællestillidsmand 

på Arla Foods i Holstebro. Han synes, at de årlige 

møder mellem tillidsrepræsentanter og pensionsselskab 

er en god idé. Pensionsordningen er 

blevet en væsentlig del af det faglige arbejde. 

Efterhånden handler det også om store beløb for 

den enkelte. Derfor gælder det om at tjekke sin 

lønseddel hver måned. 

– Som tillidsrepræsentant fungerer jeg som 

bindeled til PensionDanmark. Selv om vi får god 

information om de forskellige ordninger, kan kollegaer 

få brug for hjælp. Det oplever jeg bl.a., 

når nogen skal bruge sundhedsordningen for 

første gang, eller hvis de skal have en udbetaling 

ved kritisk sygdom, fortæller Michael. 

Han mener, at PensionDanmark yder en 

god og hurtig service til medlemmerne. Det er 

vigtigt, at informationerne – f.eks. på hjemmesiden 

– er lette at forstå for det enkelte medlem. 

Fokus på åbenhed og velkomst 

til kundernes ambassadør 

PensionDanmark lægger vægt på åbenhed og 

gennemsigtighed i pensionsordningen og har 

f.eks. fuld åbenhed om priser og omkostninger, 

som til hver en tid fremgår af en prisliste på 

www.pension.dk. Og på TR-Forum kunne PensionDanmark 

løfte sløret for et nyt tiltag, der skal 

være med til at styrke åbenhed og dialog med 

medlemmerne: 

PensionDanmark ønsker at forbedre medlemmernes 

mulighed for at få indflydelse og 

komme til orde. Derfor har pensionsselskabet nu 

oprettet en post som »kundernes ambassadør«. 

Tidligere LO-formand Hans Jensen (foto) har 

sagt ja til at påtage sig hvervet. På TR-Forum lovede 

han tillidsrepræsentanterne at gøre en forskel 

til gavn for medlemmerne ved at sikre 

yderligere åbenhed og god dialog. 

Sundhedsordning udvides med telefonrådgivning 

MEDLEMSSERVICE. Den 1. november udvides PensionDanmark Sundhedsordning med krisepsykologhjælp, 

misbrugsrådgivning og vejledning om det offentlige sundhedssystem. 

Du får nu tre nye tilbud som supplement til den 

eksisterende tværfaglige behandling i sundhedsordningen. 

Det drejer sig om tre former for telefonrådgivning: 

n Krisepsykologhjælp: Samtaler med krisepsykolog 

som følge af arbejdsrelateret behov, 

f.eks. arbejdsulykke, mobning og stress. Du 

kan ringe døgnet rundt. I ikke akutte tilfælde 

vil du få en telefonisk konsultation inden for 

tre dage – i akutte tilfælde vil du få rådgivning 

inden for fire timer. 

n Misbrugsrådgivning: Rådgivning om bekæmpelse 

af misbrug af alkohol, medicin og 

stoffer. Desuden rådgivning om muligheder 

for hjælp i offentligt og privat regi. Du kan rin- 

ge døgnet rundt, og du vil normalt få en telefonisk 

konsultation senest den førstkommende 

hverdag efter henvendelsen. 

n Guide til sundhedsvæsenet: Vejledning om 

muligheder og regler i det offentlige sundhedssystem, 

f.eks. om ventetider og muligheder 

for genoptræning. Du kan ringe til guiden 

alle hverdage mellem kl. 8 og 21. 

Rådgivningen drives af Falck Healthcare og varetages 

af et erfarent hold, som bl.a. består af psykologer, 

sygeplejersker og misbrugsrådgivere. 

Udvidelsen af sundhedsordningen koster ikke 

ekstra for dig. 

Du kan benytte de tre ydelser fra den 1. november 

ved at ringe på telefon 7010 0806. 

Direkte besked til virksomhederne 

Alle virksomheder med medarbejdere, der er 

omfattet af sundhedsordningen, modtager sidst i 

oktober et brev fra PensionDanmark med information 

om de tre rådgivningstilbud. Hvis du har 

en sundhedsordning, får du også et brev om de 

nye muligheder. 

PensionDanmark Sundhedsordning giver 

fortsat adgang til hurtig behandling af arbejdsrelaterede 

problemer i bevægeapparatet hos fysioterapeuter, 

kiropraktorer, massører og zoneterapeuter. 

Læs mere på www.pension.dk/sundhed 

33

BORNHOLM 

Indkaldelse til følgegruppe-generalforsamlinger 

for Industri- og Butiksområdet 

samt medlemsmøde 

fredag d. 14. november 2008 kl. 

16.30 på hotel Herold, Vestergade 65, 

3790 Hasle. Dagsorden i henhold til 

vedtægterne. På det efterfølgende 

medlemsmøde vil hovedkasserer 

Niels Sørensen orientere om betydningen 

af Nyt NNF. 

Af hensyn til den efterfølgende spisning 

er tilmelding nødvendig. Dette 

skal ske senest tirsdag den 11. nov. 

på telefon 3818 6976 eller km@nnf.dk 

P.a.v. 

Benno Rasmussen 

FYN 

Afdelingerne Kolding/Vojens, 

Lillebælt (Fredericia) og Fyn 

I forhold til det på kongressen vedtagne 

omkring Nyt NNF afholdes der 

fælles mødeaktivitet for afdelingerne 

Kolding/Vojens, Lillebælt (Fredericia) 

og Fyn den 14. november. Da hele 

personalet deltager, holder afdelingerne 

lukket denne dag. 

Hermed varsles der nedlukningsgeneralforsamlinger 

og slutteligt fusionsgeneralforsamling 

d. 13. december 

2008 kl. 10.00 på Severin 

Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 

Middelfart. Mødeindkaldelser og 

yderligere information tilsendes de 

enkelte medlemmer umiddelbart efter 

nævnte konference. 

På fusionsudvalgets vegne 

Paul Fruergaard Sørensen 

34 

RUNDT OM 

Hjertelig tak 

Juletræsfest i Odense, Odense 

Congress Center, d. 21. december 

2008 fra kl. 13.00 til 16.30. 

Billetter kan købes på afdelingskontoret 

og på større arbejdspladser fra ca. 

1. december og indtil d. 14. december. 

Juletræsfest i Faaborg, kantinen på 

Danish Crown, d. 7. december 2008 

fra kl. 14.00 til 17.00. 

Tilmelding til tillidsmandskontoret senest 

d. 28. november 2008. 

Juletræsfest i Svendborg, AOFs 

sal, Vestergade 23 (Viking), d. 14. december 

fra kl. 13.30 til 16.00. Vær 

opmærksom på, at arrangementet er 

den 3. søndag i advent. 

Prisen er som sædvanlig et stykke julepynt 

til træet for børn. Voksne 20 kr. 

Tilmelding på lister på MacBaren og 

på Ø-pølser samt på lokalkontoret i 

Svendborg mandage mellem 10.00 

og 16.00 på tlf. 3818 6992 senest d. 

5. december 2008 kl. 12.00. 

I forbindelse med Nyt NNF fratræder 

vicekasserer Arne Roy Rasmussen 

sin stilling til årsskiftet. I den anledning 

afholdes der reception i NNFs 

lokaler på Lisesmindevej 1 i Odense 

tirsdag d. 30. december 2008 fra kl. 

13.00 til 17.00. 

Vi håber, at rigtig mange vil komme 

og tage afsked med Arne, som siden 

1990 har været kasserer for Faaborgafdelingen 

og vicekasserer i NNF Fyn 

siden sammenlægningen i 2001. 

Frederik Hansen og hustrus mindelegat. 

Der udloddes et antal legatportioner 

til pensionister og efterlønnere, 

der har været medlem af Slagterbranchen 

på Fyn. 

Beløbet kan søges til anvendelse til 

flytning og/eller renovering af ens bolig. 

Legatet kan søges på et ansøgningsskema, 

der kan fås ved henvendelse 

til afdelingen eller lokalkontorerne. 

Sidste frist for ansøgning er d. 9. 

januar 2009. 

P.b.v. 

Palle Schultz Jørgensen, 

brancheformand/Slagter 

Sukker-chokolade/Mejeri: Efterløns- 

og Pensionistklubben afholder 

Tysklandstur/julefrokost ons- 

for kærlig deltagelse ved tidligere gruppeformand i 

NNF Svend Sørensens død og ved bisættelsen den 23. 

oktober. 

Tak for blomster, kranse, de smukke mindeord og kollegers 

nærvær. 

På familiens vegne 

Jane Olsen 

dag d. 26. nov. 2008. Tilmelding senest 

d. 17. nov. til NNFs kontor i 

Odense, tlf. 3818 6980. 

Program: Afgang Lisesmindevej 1, 

5230 Odense M, kl. 10.00. Kaffe på 

Sækkelund Kro. Vi kører til Tyskland, 

hvor der er muligheder for at julehandle. 

Efter ca. 1½ time går turen til Vissenbjerg 

Storkro, hvor vi skal have julefrokost 

med hvad dertil hører. Vi forventer 

at være tilbage i Odense kl. 20.30. 

PS. Opsamling: Vibevej 17, Otterup, 

kl. 9.30 og Søndersø Centeret kl. 

9.30. Pris: kr. 150,00 pr. person, betales 

i bussen. 

P.b.v. 

Carsten Jensen 

HERNING 

Herning Pensionist- og Efterlønsklub 

indbyder til generalforsamling 

torsdag den 15. januar 2009 i 

Haraldsgade 19 kl. 9.30. På valg er 

Vagner Falkesgård. Max Falberg modtager 

ikke genvalg. Klubben er vært 

ved et lille traktement. 

P.b.v. 

Max Falberg, fmd. 

KOLDING/VOJENS 

Vedr. generalforsamlinger se under 

FYN. 

HJØRRING 

NNF Fællesafdeling. Sammenlægningsgeneralforsamling: 

Hjørring, 

Nordvest, Aalborg, Hobro og Nord 

Øst forventer at fusionere til »NNF 

Nordjylland«. 

Der holdes afsluttende generalforsamling 

i Restaurant Svanelunden 

lørdag d. 22. november 2008 kl. 

9.30. Der drikkes kaffe fra 9.00 til 

9.30. Der sluttes med middag. Af 

hensyn til spisning bedes du skrive 

dig på de fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret 

senest fredag den 14. november. 

Der holdes fusionsgeneralforsamling 

i NNF-Huset, Nørresundby, 

lørdag den 6. december kl. 10.00. 

Der drikkes kaffe fra kl. 9.30. Busafgang 

fra afdelingskontoret kl. 8.45 og 

hjem fra Nørresundby kl. 13.00. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

Slagtergruppen holder julesammenkomst 

for efterlønsmodtagere 

og pensionister i Hjørring/Vrå-området 

torsdag den 4. december kl. 

11.30 i afdelingens hus, Odinsvej 1, 

Hjørring. Sidste tilmeldingsfrist på 

kontoret eller tlf. 3818 7002 er onsdag 

den 26. november. 

NNF Fællesafdeling holder juletræ 

for medlemmer og deres børn tirsdag 

den 30. december kl. 18.00 i 

Højenehallen, Hjørring. Tilmelding 

skal ske på de fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret, 

tlf. 3818 7000, senest onsdag 

den 3. december. 

P.a.v. 

Ove M. Christensen 

Kiks/Biscuit og Bager/Møllergruppen 

vil gerne invitere efterlønnere 

og pensionister til en julefrokost 

tirsdag den 2. december kl.12.00 i afdelingens 

hus, Odinsvej 1, Hjørring, 

hvor vi håber, at vi kan få nogle hyggelige 

timer sammen. Tilmelding i afdelingen 

til Inga på tlf. 3818 7003 eller 

Lis Brandt, tlf. 9892 4038/2175 7322, 

senest mandag den 24. november. 

P.b.v. 

Lis Brandt 

HOBRO 

Hobro/Aars Fællesafdeling: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

NNF-afdelingerne Hobro/Aars Fællesafdeling, 

Nordvest, Aalborg, Hjørring 

og Nord Øst forventer at fusionere til 

»NNF Nordjylland«. 


på Nørager Kro lørdag den 

29. november 2008 kl. 13.00. Generalforsamlingen 

indledes med fælles 

middag. Af hensyn til spisningen bedes 

du skrive dig på de fremlagte lister 

på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret 

senest fredag den 21. 

november. 

Der holdes fusionsgeneralforsamling i 

Aalborg lørdag den 6. december. 

Tidspunkt og busafgang bekendtgøres 

senere. 

Yderligere information ved opslag. 

P.a.v. 

Ejnar Poulsen, afd.fmd. 

HOLBÆK/SLAGELSE 

NNF Holbæk/Slagelse afholder reception 

for afd.-kasserer Poul 

Henriksen. I anledning af at Poul 

Henriksen har valgt at gå på efterløn 

efter 34 år som fagligt aktiv tillidsmand 

og 24 år som afd.-kasserer, afholder 

vi reception fredag d. 19. december 

2008 fra kl. 12 til 16.00 på 

NNF-kontoret, Rugvænget 26, 4200 

Slagelse. 

Holbæk/Slagelse indkalder til ekstraordinær 

generalforsamling tirsdag 

den 2. december 2008 kl. 

18.00. Sted: På afd. kontor, Rugvænget 

26, 4200 Slagelse. 

Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Valg af dirigenter. 

3. Godkendelse af mødets 

lovlighed, forretningsorden mv. 4. 

Gennemgang af og debat om fusionsgrundlaget 

for NNF Sjælland. 

5. Samlet afstemning om fusionsgrundlaget 

for NNF Sjælland. 6. Afslutning. 

Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde 

dig til den ekstraordinære ge- 


neralforsamling i afdelingen senest 

fredag den 28. november 2008 kl. 

12.00. 

P.b.v. 

Lars Langhoff Madsen 

Afdelingen afholder fisketur fra Korsør 

for afdelingsmedlemmer søndag 

d. 30. november 2008 fra kl. 9.00 til 

15.00. Tilmelding skal ske til afdelingen. 

P.a.v. 

Lars Langhoff Madsen 

HOLSTEBRO 

NNF Holstebro: 

Efterløns- & Pensionistklubben 

Der inviteres til »julefrokost« lørdag 

den 15. november i »Laden«, Brogårdsvej 

2, fra kl. 18.00 til 23.30. 

Kom og vær med, så vi får en festlig 

aften. 

Pris pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. 

Tilmelding er bindende. Tilmelding 

og betaling ved klubmøderne eller til 

Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, mobil 

4013 3942, eller 

Orla A. Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste 

frist for tilmelding er fredag den 7. 

november. Ved framelding efter den 

7. november betales hele beløbet. 

P.k.v. 

Orla A. Pedersen 

Sidste klubmøde i 2008 er tirsdag 

den 2. december. Første klubmøde i 

2009 forventes at blive tirsdag den 3. 

februar. Hvis datoen ændres, så se i 

december- eller januarnummeret af 

Fagbladet under Rundt om. 

P.k.v. 

Orla A. Pedersen 

Juletur til Hjerl Hede. Traditionen 

tro arrangerer aktivitetsudvalget en 

juleudflugt til Hjerl Hede. Arrangementet 

foregår henholdsvis lørdag 

den 6. dec. og søndag den 14. dec. 

Det skal præciseres, at arrangementet 

kun er for medlemmer med egne 

børn. Der udleveres slikposer til børnene 

ved indgangen begge dage mellem 

kl. 13.00 og kl. 15.00. 

Billetter til arrangementet kan bestilles 

enten ved tillidsrepræsentanten eller 

i afdelingen. Sidste frist for tilmelding 

er fredag den 5. december. Arrangementet 

er gratis for medlemmer 

med egne børn i år. Aktivitetsudvalget 

håber, at der også i år vil være stor tilslutning 

til arrangementet. 

M.v.h. 

Aktivitetsudvalget/Karl Ovesen 

HORSENS OG VEJLE 

Nedluknings- og stiftende generalforsamling 

lørdag den 15. november 

2008. 

Lørdag den 15. november 2008 holder 

vi nedlukningsgeneralforsam- 

linger for de to afdelinger i henholdsvis 

Horsens og Vejle – samt efterfølgende 

stiftende generalforsamling 

som følger: 

NNF Vejle, Ørstedgade 15: Lørdag 

den 15. nov. kl. 9.30: Nedlukningsgeneralforsamling 

for NNF Vejle. 

De, der ønsker fælles transport til den 

efterfølgende stiftende generalforsamling 

i Horsens, skal tilmelde sig til 

Vejle-kontoret senest fredag den 7. 

nov. kl. 11.00. 

NNF Horsens, Fælledvej 30: Lørdag 

den 15. nov. kl. 10.00: 

Nedlukningsgeneralforsamling for 

NNF Horsens. 

Fødevareforbundet NNF Horsens/ 

Vejle afholder stiftende generalforsamling 

lørdag den 15. november 

2008 kl. 11.00 på Fælledvej 30, 8700 

Horsens. 

Dagsorden: 

1. Velkomst ved Kjeld Nielsen. 2. Godkendelse 

af forretningsorden. 3. Valg 

af dirigent. 4. Valg af stemmetællere 

og referent. 5. Gennemgang af og debat 

om fusionsgrundlag og målsætning 

for Fødevareforbundet NNF Horsens/Vejle 

Afdeling. 6. Godkendelse 

af afdelingslove. 7. Særskilte beslutninger 

og bemyndigelser. 8. Valg i 

henhold til afdelingslovene. 

Afslutning. 

Forslag til vedtægter, budget samt beslutningsforslag 

og forslag til bemyndigelser 

kan afhentes på afdelingskontorerne 

i Horsens og Vejle 8 dage 

før generalforsamlingen. 

Se i øvrigt på afdelingens hjemmeside 

– www.nnfhorsens.dk – eller 

www.nnf-vejle.dk – fusionsgrundlaget 

samt målsætningen for den ny 

fælles afdeling. 

M.v.h. 

Jan Rønning Nielsen, 

afd.fmd., NNF Vejle 

Kjeld Nielsen, 

afd.fmd., NNF Horsens 

Juletræ 2008. NNF Horsens afholder 

juletræsfest for medlemmer og deres 

egne børn og/eller børnebørn under 

15 år: 

Søndag den 30. november fra kl. 

14.00-16.30 i Forum Horsens. Tilmelding 

og køb af billetter skal ske enten 

hos tillidsrepræsentanten eller i NNF- 

Huset på Fælledvej 30 senest fredag 

den 21. november. Pris pr. barn: 30 kr. 

N.B. Der udleveres kun poser til deltagende 

børn. 

Bestyrelsen 

KØBENHAVN/SJÆLLAND 

Supertilbud: Tag med NNF Sjælland 

og Øerne på ski til Tjekkiet i uge 

10/2009. 

Nu har du en enestående mulighed 

for at komme med på en skøn og billig 

skitur, så sæt allerede nu kryds i kalenderen 

og spørg mester om at få 

fri! Man er velkommen til at tage en 

ven eller kæreste med. Vi rejser med 

bus den 3. marts 2009 fra Sjælør St./ 

Kbh. eller Rønnede om eftermiddagen 

og er hjemme d. 8. marts 2009 

om morgenen. 

Det koster kun kr. 1.300 for alm. 

medlemmer, kr. 1.000 for lærlinge og 

kr. 1.600 for ikke-medlemmer. Prisen 

er inkl. hotel, bus og halvpension. Et 

liftkort til 4 dage på ski koster kr. 

770. 

Byen, vi besøger, hedder Spindleruv 

Mlyn og ligger ved det populæreste 

skiområde i Tjekkiet, hvor der er 75 

km langrendsløjper og 25 km alpin. 

Anlægget er rimeligt nyt. 

Derudover er byen rigtig hyggelig 

med små restauranter og et moderne 

badeland med rutsjebaner og massage. 

Vi planlægger at se et par virksomheder 

undervejs, men det er endnu 

ikke fastlagt. 

Så skynd dig at tilmelde dig. Vi har p.t. 

50 pladser. 

Tilmelding til Lone Krydsfeldt på tlf. 

3818 6905. 

LILLEBÆLT 

Vedr. generalforsamlinger se under 

FYN. 

Afdelingen holder lukket den 14. november 

grundet konference. 

MIDTJYLLAND 

NNF Midtjylland afholder børnenes 

juletræsfest søndag d. 7. december 

kl. 14.30 i Hernings Kongrescenter. 

Pose- og kaffebilletter kan købes fra 

d. 10. november 2008. 

NORDVEST 

NNF Nordvest: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Hjørring, Aalborg, Hobro, Nord Øst og 

Nordvest forventer at fusionere til 

»NNF Nordjylland«. 


på Hotel Vildsund Strand 

torsdag den 4. december 2008 kl. 

19.00. Vi starter med spisning kl. 

18.00. Af hensyn til spisningen bedes 

du skrive dig på de fremlagte lister på 

arbejdspladserne eller på afdelingskontoret 

senest fredag den 28. november. 

Der holdes fusionsgeneralforsamling i 

Aalborg lørdag den 6. december. 


senere. 

P.a.v. 

John Christiansen 

NORD ØST/SÆBY 

Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Hjørring, Nordvest, Aalborg, Hobro 

og Nord Øst forventer en sammenlægning 

til »NNF Nordjylland«. 


på Sæby Fritidscenter, Sæby- 

gaardvej 32, 9300 Sæby, den 15. november 

2008. Der drikkes kaffe og 

morgenbrød fra 10.00 til 10.30. 

Der sluttes med frokost. Af hensyn til 

spisning bedes du skrive dig på de 

fremlagte lister på arbejdspladserne 

eller på afdelingskontoret på tlf. 3818 

7110 senest mandag den 10. november. 

Der holdes fusionsgeneralforsamling 

i Aalborg lørdag den 6. december. 


senere. Yderligere information 

ved opslag. 

P.a.v. 

Kent Jensen 

Julefrokost for efterlønnere/pensionister. 

Der afholdes julefrokost for 

vores efterlønnere/pensionister lørdag 

den 29. november 2008 kl. 

12.00. 

Tilmelding kan ske på tlf. 3818 7110. 

Sidste tilmelding er den 25. november 

2008. 

Juletræ. Der afholdes juletræsfest 

for vore medlemmer i Syvstens Hallen 

søndag den 7. december 2008 

kl. 14.00. Tilmeldingslisten findes i 

kantinen på slagteriet og på afdelingskontoret, 

tlf. 3818 7110. Sidste 

tilmeldingsfrist er den 1. december 

2008. 

P.a.v. 

Kent Jensen 

RANDERS 

NNF Randers Efterløns- og 

Pensionistklub 

Bankospil i Fritidscentret torsdag 

den 9. sept. kl. 14.00. 

Musikalsk kabaret torsdag den 20. 

november kl. 14.00 i Fritidscentret. 

Ulla og Andreas Møller vil synge og 

spille viser og sange fra revyer og film 

m.v. Tilmelding på tlf. 8643 5766 senest 

den 14. november. 

Torsdag den 11. december kl. 13.00 

i Fritidscentret. Julefrokost. Deltagerpris 

kr. 75,00. Tilmelding hertil på 

tlf. nr. 8643 5766 senest den 5. december. 

P.k.v. 

Bøggild Christensen 

RINGSTED 

NNF Ringsted afholder ekstraordinær 

generalforsamling lørdag den 

15. november 2008 kl. 9.00 på Benløse 

Kro, Roskildevej 113, 4100 Ringsted. 

P.a.v. 

Bent Hansen, formand 

SKIVE 

NNF Skive Efterløns- & Pensionistklub/Skive 

afholder julefrokost 

den 8. december kl. 13.00 hos Konen 

& Kokken, Brårupsvej 9, Brårup. 

35

36 

RUNDT OM 

Der serveres det store julebord med 

lune retter. 

Tilmelding senest 14 dage før. 

P.b.v. 

Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 

NNF Skive Senior- & Efterlønsklub/Viborg 

holder hyggeeftermiddag 

onsdag den 12. november kl. 

14.00 på Vesterbro Torv, Viborg. Kaffe 

20 kr. Sidste dag for tilmelding til julefrokosten 

er den 12. november. 

NNF Skive Senior- & Efterlønsklub/Viborg 

afholder julefrokost 

den 26. november kl. 12.00 i 3Fs lokaler, 

Gothersgade, kælderen. Pris ca. 

125 kr. Tilmelding senest den 12. november. 

P.b.v. 

Kirsten Iversen, tlf. 8664 5262 

SYD 

Vi holder juletræsfesten i de idylliske 

renæssancelokaler på Lyngtofte Kro 

ved Genner søndag den 30. november 

2008 kl. 14.00. Tilmelding til din 

tillidsmand eller til NNF Syd senest 

den 14. november 2008. Prisen pr. 

voksen kr. 20,00. 

Juletræsudvalget, NNF Syd 

SYDVESTJYLLAND 

NNF Sydvestjylland afholder juletræsfest 

for afdelingens medlemmer 

med børn og børnebørn lørdag den 

6. december 2008 fra kl. 14.00 til 

17.00 i Kvaglundhallen, Kvaglund, 

6705 Esbjerg Ø. Dørene åbnes kl. 

13.00. Billetter sælges fra afdelingskontoret 

eller ved din tillidsrepræsentant 

fra den 5. november 2008. Prisen 

er 35,- for egne børn og for børnebørn. 

P.a.v. 

Peder Pedersen, afd.fmd. 

SØNDERBORG 

NNF Sønderborg holder juletræsfest 

i SFS-hallen lørdag den 6. december 

2008 fra kl. 14.30-17.00. Posebilletter 

kan frem til den 25. november 

2008 afhentes i afdelingen eller 

på tillidsmandskontoret på slagteri- 

et i Blans. Posebilletter til egne eller 

samlevendes børn til og med det 13. 

år er gratis. Billetter til børnebørn kan 

købes for 60 kr. pr. stk. 

P.b.v. 

Per Hansen, afd.fmd. 

VEJLE 

Se også under Horsens. 

NNF Vejle. Julemik for NNF-pensionister, 

aldersmedlemmer og efterlønnere. 

Hermed inviteres til julemik den 19. 

november 2008 kl. 12.00. Festen holdes 

i Grejsdalshallen, Grejsdalsvej 

155 B, 7100 Vejle. Pris kr. 60,00. Betaling 

ved tilmelding, som er bindende. 

Tilmelding senest den 17. november 

2008 kl. 11.00 på afdelingskontoret. 

Grejsdalsvej ligger ud gennem 

den smukke Grejsdalen, og hallen ligger 

på Blichersvej. 

Tilmelding til NNF Vejle, Ørstedsgade 

15, 7100 Vejle. 

ØSTJYLLAND 

NNF Østjylland arrangerer julehygge 

i »Den Gamle By« søndag d. 7. december 

2008 kl. 10.00-17.00 med 

gløgg + æbleskiver i Gæstgivergården. 

Billetter ved tillidsrep./afdelingen 

frem til 5. december 2008 kl. 12.00. 

AALBORG 

NNF Aalborg: Sammenlægningsgeneralforsamling. 

Aalborg, Hobro, Nord Øst, Nordvest 

og Hjørring forventer at fusionere til 

»NNF Nordjylland« pr. 1. januar 2009. 

Der afholdes afsluttende generalforsamling 

i NNF-Huset, Hjørringvej 

156, 9400 Nørresundby, lørdag den 

29. november 2008 kl. 9.30. Der afsluttes 

efterfølgende med et mindre 

traktement. Af hensyn til spisning bedes 

du skrive dig på de fremlagte lister 

på arbejdspladserne eller på afdelingskontoret 

senest fredag d. 21. november. 

Der afholdes fusionsgeneralforsamling 

lørdag den 6. december. 

Det nøjagtige tidspunkt bekendtgøres 

senere. 

P.a.v. 

Svend E. Andersen 

NNF Aalborg afholder juletræsfest i 

Vejgaard-Hallen lørdag d. 13. december 

fra kl. 13.00-16.00. Posebilletter 

kan afhentes ved tillidsrepræsentant 

eller i afdelingen fra 22. oktober 

til 21. november. Børnenes cpr-nr. 

skal fremvises. I samme tidsrum kan 

der købes ekstra posebilletter til 50 

kr. pr. stk. Juleposer udleveres kun 

ved juletræsfesten d. 13. december. 

P.a.v. 

Svend E. Andersen 

HERVED VARSLES, AT DER FORVENTES AFHOLDT 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 

I PHI PENSION 

TIRSDAG DEN 16. DECEMBER 2008, KL. 10.00, 

PÅ HINDSGAVL SLOT I MIDDELFART 

Dagsorden 

1. Velkomst 

2. Valg af dirigent 

3. Valg af stemmetællere 

4. Beslutning om sammenlægning med Industriens 

Pension 

5. Eventuelt. 

Der arrangeres efterfølgende frokost. 

ENDELIG INDKALDELSE VIL FREMGÅ AF NNFs 

HJEMMESIDE, www.nnf.dk, OG PENSIONSKASSENS 

HJEMMESIDE, www.phi-pnn.dk 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat 

mødeindkaldelse. 

P.b.v. 

Ole Wehlast 

HERVED VARSLES, AT DER FORVENTES AFHOLDT 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 

I PNN PENSION 

MANDAG DEN 15. DECEMBER 2008, KL. 13.00, 

PÅ HINDSGAVL SLOT I MIDDELFART 

Dagsorden 

1. Velkomst 

2. Valg af dirigent 

3. Valg af stemmetællere 

4. Beslutning om sammenlægning med Industriens 

Pension 

5. Eventuelt. 

Der arrangeres frokost kl. 12.00. 

ENDELIG INDKALDELSE VIL FREMGÅ AF NNFs 

HJEMMESIDE, www.nnf.dk, OG PENSIONSKASSENS 

HJEMMESIDE, www.phi-pnn.dk 

Delegerede og bestyrelsesmedlemmer vil få separat 

mødeindkaldelse. 

P.b.v. 

Ole Wehlast 


Sæsonarbejderne 

Af Claus GjedsiG | foto axel søGaard 

NNFere 

– Jeg har det lidt som ham, der stiller talerstolen op i Fælledparken 1. maj. Det er sæsonarbejde. Det er det også at 

være julemand, men man finder altså ikke et mere spændende og livsbekræftende sæsonarbejde. Det er fantastisk 

at være med til at sprede den ægte juleglæde, siger Jørgen Holm Jensen, der er julemand, når NNF i Sæby 

hvert år inviterer til juletræsfest. Det har han været i over en snes år og fortsætter, så længe helbredet tillader det. 

Juletræsfesten er så populær, at den holdes i Syvsten-Hallen. Her mødes mellem 500 og 600 medlemmer og deres 

børn, når julemand Jørgen, 63 år og tidligere ansat på Danish Crown i Sæby, og hans hustru, nissemor Grethe, 60, 

inviterer til dans om træet, sang, julelege og godteposer. Traditionerne rokkes der ikke ved. Det er de samme gamle 

julesange, der synges, og de traditionelle julelege fra tiden, da julemanden selv var nissedreng, man leger: Bro, 

Bro Brille, Så går vi rundt om en enebærbusk og så videre. 

– Godteposerne skal selvfølgelig være fulde af det, som børn forbinder med jul: Masser af slik og chokolade. Og 

kun lidt af det sunde. Denne fest markerer, at nu er julen kommet, siger julemand Jørgen og nissemor Grethe. 

Juletræsfesten holdes i år søndag den 7. december. 

37

Kodeord: 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

ARBEJDE SOM 

FAGLIG 

SEKRETÆR 

GROV- 

VARE- 

FIRMA 

SMER- 

TER 

STED- 

ORD 

JEG 

SVÆRE 

SYD- 

FRUGT 

PRO- 

PEL 

5. 

BOG- 

STAV 

SUPPE 

OG 

TAPAS 

FYNSK 

BOLD- 

KLUB 

PLI HOS 

BØLLE 

? 

TA- 

LENDE 

STÆR 

LÆDER- 

STYKKE 

NORGE 

FUN- 

GERER 

SUPPE- 

SKE 

POSI- 

TIVT 

SVAR 

TOLKET 

AN- 

MODE 

CPR-nr. (kun første seks cifre): 

PIZZA- 

KRYD- 

DERI 

TÆN- 

DINGS- 

PATRON 

GL. 

PLADE 

SY 

LUG- 

TES 

BERLIN- 

LUFT- 

HAVN 

BLIVE 

ORM- 

ÆDT 

8 

ITAL. 

TEATER- 

MAND 

F1O D E R S T O F F O R R E T N I N G 

RYGE- 

RUM? 

Ø R E P I N E R HERSER O2 P I U M H U L E R 

DEJ PÅ 

ORM 

LAND- 

EN PIND PERIO- 

TANGE 

D E T DER DER U G E R FRUGT A G N JYSK BY I S T M E 

BRÆN- 

DES KIGGE 

TRÆER 

ODIN 

GRÆSK 

SORT PÅ E G O FYR- 

BOGST. 

ET BÅL RUM? S E PÅHIT E L L E HÅNET A S OVERENS E T A 

IRRET 

SENGE- 

UD- 

V A N S K E L I G E SNACKS R3U S T E T STYR S 

PRØVE- 

HJORTEN 

GRINE 

BÅND 

A N A N A S D E M O HAN- 

BRØK 

4 GRIS D Å E N JOKE L E 

FORSTØVET 

FILM- 

STOF 

STJERNE 

GENI 

R O T O R BINDEORD A5E R O S O L HIGES D I V A 

NADVER- 

KLATRET 

STRYGE- 

BRØD 

OM BORD 

INSTR. 

E BLÆSERE O B L A T HAVE E N T R E T SÆRE G I G E 

MONO- 

POLET 

F O R R E T T E R BAKKER E N6 E R E T T E N 

REDERI 

IKKE 

RONING 

NED- 

O B GL. GR. Ø K E J RUS- 

BØR 

FOLK 

NIKS 

GIFT Å R E T A G SIGES S N E 

MILD 

RE- 

KOM- VÅBEN- 

KLAME 

R O D D A N N E L S E MEN- LARM 

7 

G N Y ANDEL P R 

SNAPS 

TAPPER- 

FISK 

FRA FART 

HED 

AAL- 

B E O M O D S E J PORGY 

ANTAL 

STRØM 

BUSK 8 BORG OG T E M P9O STADIG 

LAV- 

TAN- 

U R R E M KONFEKT- 

VANDE 

GENT 

MASSE E N D DEBET E B B E PIGERNE T A S T 

YNK 

AN- 

HOLDER 

N RODERI E L E N D E BRUGBAR A R R E S T E R E R 

SPORTS- 

SKÆNK 

RETN.- 

PIGEN 

ANGIV. 

D U R PRODUKT R O10 E R E N KLAPPE Ø S STEDSE Ø S T R E 

ANDER- 

REGNES 

LEDES 

S L E V SERV U L I G KALOT A N S11E S 

KOMFUR- 

UNIT 

SMERTE 

MÆRKE J A A E G ET PAR E N H E D FIN- 

SGU 

LAND V E 

UNION 

GROV 

O V E R S A T SMALL E U U F I N 

SOM I 

DUET- 

B E D E TER T O S T E M M I G E 

X-ORD Kodeord blad nr. 7/2008: KONDITORFAGET 

12 

Dette blads løsning: Sendes til NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest 

den 1. december 2008. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes 

på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre 

præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten 

i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller Lokal- 

Brugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 7/2008: Henrik Petersen, Kildeparken 9, 

4200 Slagelse. Birte Hansen, Ørslev Stationsvej 8, 4100 Ringsted. Anna 

Nielsen, Hirtshalsvej 9a, 9800 Hjørring. 

38 NNF | NUMMER 8 | 2008 

ÆDEL- 

STEN 

LANDE EFTER- 

SPØRG- 

SEL 

DAMP 

JYSK 

KØB- 

STAD 

simmer.dk 

ROL- 

LING 

Løsning på opgave 7 

LUFTET LET 

UNG- 

DOMS- 

FILM 

KARTOFFELPANDEKAGER 

OLIEKANDER.AUTOBANE 

NEV.SV..GODT.UMODEN 

GNAVEN..EJA.MIER.RO 

RELÆ.ESPRESSO.TRUE. 

EM.VÆRNE.KENDE.ERTS 

SOVER.AGET.UNGARN.M 

BRO.MÅBET.ASIER.ENØ 

E.ROERE.OUT.NB.ÆRER 

SLEB.SLANGEAGURK.OR 

LO.STAVN..IL.KELENE 

UGE.AGAT..SPE.SEN.B 

TONET.NIKOTINET.SAR 

NEDFALD.AMEN.TAL.HØ 

IR.TRÆ.ÅLER.POULARD 

N.SE.RURAL.FAIR.... 

GLORIER.SEVILLA.... 

EUR.KRAGETÅ.MEN.... 

RETTE.NÅR.SNERT....

Foto: Hanne loop 

Krise i slagteribranchen: 

Lad os få noget idéudvikling 

Omkring 1.600 slagteriarbejdere har mistet deres job på 

svine- og kreaturslagterierne samt i forædlingsindustrien 

alene i Danish Crown-koncernen i det sidste år. 

Også hos Tican har der været tale om nedskæringer. 

Danish Crown har tidligere, i forbindelse med den 

kritiske svinetælling i juli, bebudet yderligere strukturtilpasninger 

– skriv: lukninger af produktionsanlæg og dermed 

fyringer – hvis der ikke bliver produceret flere grise. 

Og hvis ikke der sker en øget levering af slagtesvin fra 

landbruget til Danish Crown. 

Den nyeste tælling peger med pil opad; der bliver 

altså igen produceret flere svin end tidligere på året. 

Grund til behersket optimisme? 

Jeg frygter det værste. For DC kan åbenbart stadig 

ikke tilfredsstille sine leverandørers forventninger til afregningerne. 

Det tager en del svineproducenter som anledning 

til at sende forventet en million slagtesvin over 

lande- og motorveje til Tyskland – overvejende via danske 

og tyske agenter til slagterier som Tönnies, Vion og 

D&S, der er i direkte konkurrence med Danish Crown og 

Tican. 

Jeg må her endnu en gang påpege, at flere af disse 

slagterier er under observation for løn- og social dumping 

over for både de faste tyske medarbejdere og kolonnearbejdere 

fra blandt andet Polen, Rumænien, Slovakiet, Ungarn 

og andre lande. 

Det klæder ikke svineproducenterne at være med til 

at cementere forholdene der. 

Noteringerne for slagtesvin i Danmark og Tyskland er 

i øvrigt ved at være ens, og dermed er der ingen penge i 

at sende slagtesvin til Tyskland. 

At det stadig sker i stor stil, er jeg forundret over. Svineproducenternes 

formand Torben Poulsen fremkom allerede 

efter sommerferien med en prognose, der går ud 

fra 1 mio. slagtesvin til Tyskland i år og yderligere en million 

i 2009. Hvordan dette hænger sammen, kræver en 

forklaring fra svineproducenterne til de ansatte på deres 

slagterier. 

Af JENs PEtER BOstRUP, NæstfORMAND 

Det er dog ingenting imod de forventede over 5 mio. 

smågrise, der i år køres sydpå. For 2009 ventes der yderligere 

en stigning af eksporten af levende grise. De grise 

kommer til at mangle på de danske slagterier. Samtidig 

står vi med en miljøbelastning, der ikke længere modsvares 

af en høj beskæftigelse i den danske slagteribranche. 

Det er uacceptabelt. 

Jeg vover det ene øje og sætter spørgsmålstegn ved 

kødbranchens næsten totale udfasning af forædlingen til 

primært Tyskland, Polen og England. Det er min overbevisning 

– og det er der eksperter, der er enige i – at pengene 

hentes der, hvor man tilfører basisprodukterne værdi 

i form af forarbejdning til for eksempel pakkekød til detailhandelskæderne, 

til charcuteri, færdigretter, convenience. 

Eller noget helt tredje. 

Her i Danmark har vi en veluddannet arbejdsstyrke, 

der kan tage fat og vil være med til at gøre forarbejdningen 

konkurrencedygtig. Den er omstillingsparat og villig 

til at lære nyt. Det, vi mangler, er virksomhedernes strategier 

for, hvordan man kan forædle, til hvilke markeder og 

til hvilke priser. Vi mangler nytænkning og produktudvikling 

i kødindustrien, der rækker længere end til spørgsmålet, 

om rullepølsen skal sælges i ét stykke eller i skiver. 

Kort sagt er jeg fortørnet over, at svineproducenterne 

og deres egne slagterivirksomheder ikke kan finde fælles 

fodslag om en strategi, der er til gavn for både beskæftigelsen, 

lønsom griseproduktion, valutaindtjeningen, fastholdelse 

af en høj fødevaresikkerhed, produktudvikling og 

bevarelse af knowhow og forskning i Danmark. 

En strategi, der igen gør danske kødprodukter synlige 

i rækken af mærkevarer i verdens supermarkeder og specialbutikker. 

NNFerne vil gerne være med til at idéudvikle sammen 

med branchen, hvordan vi kan fremtidssikre en kødindustri, 

der bygger på en stabil og veluddannet arbejdskraft, 

høj fødevaresikkerhed, produktudvikling og dermed 

international konkurrenceevne. Det er nu op til svineproducenterne 

og kødbranchen at tage chancen. 

IllustratIon lars ole nejstgaard 

39

Al henvendelse til: 

Nærings- og Nydelses- 

middelarbejder Forbundet 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

bagsiden 

107 år og et godt liv som slagter 

Af Astrid WestergAArd | foto robert AttermAnn 

HØJ ALDER. Martin Gammel 

gaard fra Esbjerg har rundet 

107 år og er Danmarks ældste 

mand. Han arbejdede som slag 

ter, til han var 78 år, og han 

tænker tilbage på sine 62 år 

som slagter med glæde. 

– Hvis jeg ikke var med i fagforeningen, kunne 

jeg ikke få arbejde på slagteriet, så det 

blev jeg i 1932 og betalte to og en halv krone 

i kontingent om måneden. Det var lige 

omvendt, da jeg søgte arbejde i en slagterforretning, 

for her ville de ikke have mig, hvis 

jeg var med i en fagforening, husker den i 

dag 107-årige Martin Gammelgaard mellem 

et par kopper kaffe i hans hyggelige lejlighed 

i Esbjerg. 

Vi skruer tiden 107 år tilbage, til dengang 

Esbjerg Tidende kunne erhverves for tre 

øre. Da kom Martin til verden som nummer 

tre ud af en søskendeflok på syv i 

en landbofamilie, hvor man så lyst 

på tilværelsen. En egenskab, som 

Martin også arvede, og som han 

mener har været med til at give 

ham et godt og langt liv. 

I lære i 1918 

Martin Gammelgaard arbejdede 

hjemme på gården, til han 

blev 17 år, og samme år som 1. 

Verdenskrig sluttede, 1918, begyndte 

Martin i lære som slagter 

hos slagtermesteren i Ølgod. Adgangsbilletten 

til en læreplads var, 

at han kunne gøre rent og vaske op. 

Løn og ferie var ikke 

noget, man kendte 

til som lærling 

dengang, men han fik kost og logi og fri om 

søndagen, når han da ikke skulle fodre mesters 

heste. Men Martin Gammelgaard var 

godt tilfreds med, at han fik lært det gode 

håndværk, og som udlært var han hos forskellige 

slagtermestre, før han kom til slagteriet 

i Skjern. 

I 1930 fik Martin Gammelgaard 52 kroner 

om ugen for 48 timers arbejde. I 1942 

kom han til kreaturslagteriet i Esbjerg, hvor 

han også stod for nødslagtningerne, og selv 

om arbejdet på slagteriet var hårdt, var Martin 

Gammelgaard glad for at stå op hver eneste 

dag. 

Gode kolleger 

– Jeg kunne godt lide arbejdet, og uha ja, 

jeg har haft gode kolleger, men mange 

af dem er døde nu, konstaterer Martin 

Gammelgaard. 

En god kollega ser han dog flere gange 

om ugen, og det er Jens Johnsen, som kom i 

lære hos Martin Gammelgaard på slagteriet i 

1951. Jens og Martin arbejdede sammen på 

kreaturslagteriet i Esbjerg, til Martin holdt i 

1979 i en alder af 78 år. De to snakker ikke 

bare gamle dage, for Martin Gammelgaard 

holder sig stadig orienteret om verdens gang 

ved at se fjernsyn og høre radio. 

Han har en søn, som bor i Canada sammen 

med sin familie. De snakker i telefon, 

men ses kun, når sønnen og familien er i 

Danmark. 

Martin Gammelgaard tror selv, at hans 

lyse sind, glæden ved at stå op og arbejde 

hver dag, en god og solid kost og en god nattesøvn 

har været med til at holde ham i 

form. Cigaretterne lagde han på hylden, da 

han blev 90, men en skrå af mærket blå CW 

Obel hører med til en god dag! 

Hvordan man får et langt og godt liv, er 

ikke nemt at forklare, lyder det fra Martin 

Gammelgaard, men svaret følges af en 

latter og en konstatering af, at et lyst sind 

og god gammeldags mad ikke skader!

44_904208_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight_3 - NNF

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?