Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ... Hele publikationen i printervenligt format - Ministeriet for Børn ...
Sløjd Et fag i skolen, men også en arbejdsform Sløjdprøven generelt I en række af grundskolens fag kan man afslutte undervisningen med en prøve. Det gælder bl.a. i dansk, fysik og i sløjd. For 20 år siden gik 4000 op til prøven i sløjd. I dag er det kun 700. Det skyldes ikke, at der er blevet væsentligt færre sløjdelever, men at disse af forskellige grunde vælger prøven fra. Ministeriet kender ikke eksakt årsagerne til dette fravalg. Nogle lærere giver udtryk for, at de ikke er bevidste om, at sløjd er et prøvefag, og giver således ikke deres elever mulighed for at gå til prøve. Andre kender ikke de ændringer, der er sket i prøveforudsætningerne, og nogle elever ønsker bevidst ikke at gå til prøve i et praktisk fag. Men der kan være andre grunde. Hvorfor der er sket dette holdningsskift hos elever og lærere til det at gå til prøve på blot 20 år, vides som sagt ikke. Fakta er, at omkring 4000 elever i folkeskolen og et lignende antal på efterskolerne skulle være rede til at gå til prøve hvert år. Men tallet de sidste fem år har konsekvent ligget under 1000. I år havde kun 722 tilmeldt sig prøven. Af disse frameldte et ukendt antal sig igen, inden prøven begyndte. Eleverne var fordelt på 139 skoler. På de enkelte skoler var der altså meget få elever, der gik op til sløjdprøven. Prøvebekendtgørelsen fra 1995 beskrev, at en af forudsætningerne for at gå til prøve var, at eleverne havde haft faget i et timetal svarende til to timer om ugen i to år. Det blev defineret som minimum 160 timer. I erkendelse af, at skolen i dag ikke har et statisk ugeskema, men at undervisningen gang på gang er organiseret på anden måde, som f.eks. i projektuger og brobygning, er timetalskravet for de praktiske fag fra og med i år ophævet. De praktiske fag er altså nu ligestillet med skolens øvrige prøvefag. Ministeriet anbefaler dog, at skolerne tilstræber et timetal, der mindst svarer til to ugentlige lektioner i to år. Skolerne må gerne give mere undervisning, for indlæringen bliver naturligvis bedre, jo mere man øver sig. Ophævelsen af timetalskravet har imidlertid ikke medført, at flere elever går til 7
8 prøve. Måske fordi mange skoler og lærere ikke er bevidste herom? Den anden ændring, der er sket, er, at tilmeldingen af elever til prøven nu skal finde sted allerede den 1.12. Det er tidligt, og antallet af tilmeldte elever kan da også løbende ændres, efterhånden som tallet bliver mere sikkert. Imidlertid burde der ikke være problemer med denne dato. Skolerne kender jo antallet af elever, der har sløjd. Det burde være naturligt, at disse gik til prøve, ligesom de gør det i dansk og i engelsk. For hvorfor skulle de ikke det? Alle skoler anvender muligheden for at lade elever gå til sygeprøve i decemberterminen. Kun få lader deres sløjdelever gøre det. Men også sløjdelever kan blive syge til prøven, og de skal derfor have mulighed for at gå til sygeprøve i lighed med andre. Sløjdprøven – den bedste prøveform? Tilsyneladende er prøven i sløjd unik. Den har det med, som de andre fag nu gør forsøg med, som f.eks. forberedelse i undervisningstiden. Den afspejler i høj grad den daglige undervisning, og er en organisk forlængelse af denne. Den giver udfordringer for både den dygtige og den svage elev, den giver fordybelsesopgaver, den ligner projektopgaven, og læreren er mere vejleder end overhører. Eleverne kan hjælpe hinanden, og der er tid til at lave det, man gerne vil. I sløjdprøven prøves eleverne i alt det, de har lært i undervisningen, ikke kun i en del af denne. Det er derfor naturligt, at alle, der kender sløjdprøven, roser den. Det gælder elever såvel som lærere og forskere. I disse år, hvor ministeriet har sat fokus på forsøg med prøverne, har da også kun én skole været interesseret i at forsøge sig med en ændring. Det forsøg gik ud på, at eleverne i højere grad end nu skulle være medbestemmende i valg af emne. Det er altså ikke utilfredshed med prøvens indhold og organisering, der gør, at så få elever går til prøve. Tværtimod, i de kommende år vil vi meget vel kunne se, at de andre fags prøver optage dele af sløjdprøvens organisationsform. Det betyder ikke, at der ikke er problemer med sløjdprøven. Bedømmelseskriterierne er nok for løst beskrevne, og prøven
- Page 1 and 2: Prøver Evaluering Undervisning 200
- Page 3 and 4: Prøver, Evaluering, Undervisning 4
- Page 6 and 7: Forord Hæfterne »Prøver, Evaluer
- Page 10 and 11: Kasper Overgaard viser sin gocart,
- Page 12 and 13: Signe Kirstine med sin opgave. Et e
- Page 14 and 15: Søren med spejlet til sin pige. Je
- Page 16 and 17: Janni med sin anetavle på en stub.
- Page 18 and 19: Kims ur Eksempel på prøveoplæg P
- Page 20 and 21: Troels med det ur, han lavede til s
- Page 22 and 23: Legehus til SFO lavet som led i den
- Page 24 and 25: og forklaret i det såkaldte »bar-
- Page 26 and 27: Nr. 11 - 2000: VISITATION. Vejledni
Sløjd<br />
Et fag i skolen, men også en arbejds<strong>for</strong>m<br />
Sløjdprøven generelt<br />
I en række af grundskolens fag kan man afslutte undervisningen<br />
med en prøve. Det gælder bl.a. i dansk, fysik og i sløjd. For<br />
20 år siden gik 4000 op til prøven i sløjd. I dag er det kun 700.<br />
Det skyldes ikke, at der er blevet væsentligt færre sløjdelever,<br />
men at disse af <strong>for</strong>skellige grunde vælger prøven fra. <strong>Ministeriet</strong><br />
kender ikke eksakt årsagerne til dette fravalg. Nogle lærere giver<br />
udtryk <strong>for</strong>, at de ikke er bevidste om, at sløjd er et prøvefag, og<br />
giver således ikke deres elever mulighed <strong>for</strong> at gå til prøve.<br />
Andre kender ikke de ændringer, der er sket i prøve<strong>for</strong>udsætningerne,<br />
og nogle elever ønsker bevidst ikke at gå til prøve i et<br />
praktisk fag. Men der kan være andre grunde.<br />
Hvor<strong>for</strong> der er sket dette holdningsskift hos elever og lærere til<br />
det at gå til prøve på blot 20 år, vides som sagt ikke. Fakta er, at<br />
omkring 4000 elever i folkeskolen og et lignende antal på efterskolerne<br />
skulle være rede til at gå til prøve hvert år. Men tallet<br />
de sidste fem år har konsekvent ligget under 1000. I år havde<br />
kun 722 tilmeldt sig prøven. Af disse frameldte et ukendt antal<br />
sig igen, inden prøven begyndte. Eleverne var <strong>for</strong>delt på 139<br />
skoler. På de enkelte skoler var der altså meget få elever, der gik<br />
op til sløjdprøven.<br />
Prøvebekendtgørelsen fra 1995 beskrev, at en af <strong>for</strong>udsætningerne<br />
<strong>for</strong> at gå til prøve var, at eleverne havde haft faget i et<br />
timetal svarende til to timer om ugen i to år. Det blev defineret<br />
som minimum 160 timer. I erkendelse af, at skolen i dag ikke<br />
har et statisk ugeskema, men at undervisningen gang på gang<br />
er organiseret på anden måde, som f.eks. i projektuger og brobygning,<br />
er timetalskravet <strong>for</strong> de praktiske fag fra og med i år<br />
ophævet. De praktiske fag er altså nu ligestillet med skolens<br />
øvrige prøvefag. <strong>Ministeriet</strong> anbefaler dog, at skolerne tilstræber<br />
et timetal, der mindst svarer til to ugentlige lektioner i to<br />
år. Skolerne må gerne give mere undervisning, <strong>for</strong> indlæringen<br />
bliver naturligvis bedre, jo mere man øver sig. Ophævelsen af<br />
timetalskravet har imidlertid ikke medført, at flere elever går til<br />
7
Change language