Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

nyimpuls.dk

Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Hvis de nærmeste omgivelser udgøres af en ægtefælle,

samlivspartner eller fortrolig livsledsager af modsat køn,

kan dette blive til stor velsignelse for bæreren af et kosmisk

førstegangs-glimt, idet grundøvelsen for at kunne

nå frem til at elske sin næste som sig selv netop begynder

her – i de nære relationer samlivspartnere imellem, der

samlever i en frivillig indgået og gensidig betinget social

afhængighed. Der fordres ret mange øvelser indenfor

rammerne af sådanne relationer, før individet kan siges at

have overvundet sin nedarvede implikation i ægteskabs-

og familieprincippet helt og fuldt. Det kan derfor være

en smertelig illusion at indrette sit liv efter den antagelse,

at grundøvelser i højere kærlighed er mere effektive eller

givtige, såfremt den øvende idealistisk giver afkald på

– eventuelt energisk distancerer sig fra – al afhængighed

af det undertiden besværlige daglige ”spejl”, som et gensidig

betinget afhængighedsforhold til et væsen af modsat

køn udgør. Men også sådanne illusioner er naturligvis

udtryk for livets egen undervisning på vejen frem imod

kosmisk bevidsthed.

Et kosmisk glimt af den her omhandlede art fører altså

ikke nødvendigvis i sit kølvand en konstant ophøjet harmoni

i væsen og sind, omend glimtet fremtræder som

en utvetydig og magtfuld forløber for det, Martinus har

beskrevet som ”den hvide ilddåb” og ”Kristi genkomst

i individets bevidsthed”. Forløber-glimtet lukker ganske

vist periodisk op for intuitions-ressourcer i individets

bevidsthed. Men adgangen til disse ressourcer forbliver

afhængig af individets evne til at ”elske sig selv” – i betydningen

”være kritisk opmærksom på sine indre rørelser”,

dvs. sin evne til kontinuerligt at afsløre og mindske ”bjælken

i sit eget øje”. Denne funktion styrkes betydeligt af et

sådant glimt. Følgelig er forløber-glimtet i særlig grad af

individuelt ”påtalende” og dermed vejledende betydning,

idet glimtet i enhver henseende optræder tilpasset det

pågældende individs ufærdige bevidsthed, hele standard

og skæbnemønster.

24

Alligevel gør et sådant glimt sin indehaver til et levende

bevis for rigtigheden af Martinus kosmiske analyser og

for nødvendigheden af disse. Thi kun på baggrund af

kendskab til selve universets altomfattende kosmiske

kemi, der af Martinus unikt og yderst troværdigt er blevet

nedfældet i hans livsværk ”Det Tredje Testamente”, vil

vi kunne nå frem til helt og fuldt at afstemme vor egen

vilje med de universelle og uskrevne kærlighedslove, som

begrunder vor eksistens. Eller sagt på en anden måde: kun

ad denne vej vil vi kunne nå frem til at gribe viljeledet

medskabende ind i selve fuldendelsen af vor ufærdige,

substantielle, kosmisk-kemisk funderede bevidsthed.

Vort væsensindhold –

en ”kritisk masse”

Ind imellem må jeg tænke på det meningsfyldte i, at et

førstegangs-glimt af den her skildrede art ikke nødvendigvis

indtil mindste detalje kan iagttages og fastholdes af

opleverens endnu ufuldkomne åndelige syns- og bæreevne

og derfor ikke præcist eller skarpt tegnet overføres til

dagsbevidsthedens erindringsmagasin. Det vil jeg gerne

komme lidt ind på i det følgende.

Martinus har i sin lille bog ”Hvad er sandhed” givet

udtryk for, at individer med en buddhistisk fortid omfattende

mange inkarnationer vil komme til at opleve deres

kosmiske indvielse som et mentalt møde med en strålende

Buddha-lysfigur, ligesom individer med en islamsk eller

anden religiøs fortid vil komme til at opleve deres

kosmiske indvielse som et møde med en tilsvarende

lysfigur, der har indprentet og koncentreret sig i deres

bevidsthed gennem religiøs hengivelse i et stort antal tidligere

inkarnationer. Vi kan altså gå ud fra, at individets

fremherskende tidligere religiøse forestillinger virker

formgivende ved tildannelsen af de kosmiske glimt i

dets bevidsthed.

For mig at se ligger der ligesom noget formildende i, at

glimt-modtageren og ikke mindst vedkommendes omgivelser

ikke unødigt forledes til at fortolke førstegangsmødet

med det kosmiske lys alene som en bekræftelse

på samt opfyldelse af bestemte religiøse forventninger

i den kulturkreds, som de er fremgået af. Risikoen for

misfortolkning modvirkes viseligt af modtagerens endnu

ufuldstændige evne til at opleve, registrere og indforlive

det kosmiske lys i dettes fulde styrke og klarhed. Der

kan næppe herske tvivl om, at det alvise Forsyn normalt

medvirker i glimtet ved at overvåge og styre dets forløb

således, at forløbet kommer til at passe optimalt sammen

med modtagerens endnu forholdsvis svage åndelige

syns- og bæreevne.

I lyset af dette bliver det forståeligt, at systematisk og

ihærdig meditation kombineret med ønsketænkning kan