Mig og min afrikanske familie - Mellemfolkeligt Samvirke

ms.dk

Mig og min afrikanske familie - Mellemfolkeligt Samvirke

#2 | 2011 www.ms.dk

Tiden rinder

ud for Ugandas

gamle mand

Oppositionspolitikeren

fik

medvind efter

en voldelig

anholdelse

GlobalContact

Mig og min

afrikanske familie

s.1

5 stykker valgflæsk, der virker. Inspiration til

dansk valgkamp fra Uganda

Mellemfolkeligt Samvirke

#2 | 2011


s.2

Leder

actionmagazine

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året.

Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Isaac Kasamani

Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Claes Amundsen | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk | #2 juli 2011

Oplag: 10.100 | ISSN: 1901-6115 |

Det sydlige Afrika

har brug for et

“arabisk forår”

Frans Mikael Jansen,

generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke

Det arabiske forår har givet forhåbninger for

folk overalt på jorden. Hvis det er muligt at kaste

diktatorer på porten i Tunesien og Ægypten, kan det

vel også lade sig gøre i andre lande. Også i Afrika

syd for Sahara er der aldrende mænd, der klamrer

sig til en regeringsmagt, som de ikke er kommet

ærligt eller demokratisk til. En del af dem påberåber

sig legitimitet, fordi de var med til at befri landene

fra kolonisatorerne. Men de har glemt de idealer,

de kæmpede for. I stedet bruger de nu aktivt magtapparatet

til at udnytte landets naturressourcer for

egen vinding skyld, og de skaffer sig ulovlig adgang

til andre samfundsværdier.

Der er god grund til, at unge og reform-ivrige

kræfter tager et opgør med de gamle mænd i det

sydlige Afrika. Og timingen er rigtig: En ny ungdomsgeneration,

som er vokset op med informationssamfundet

med mobiltelefoner, Facebook og

andre sociale medier, er ikke så nemme at kue, som

deres forældre var det.

I lande som Angola og Zimbabwe klynger

eliten sig til magten – nok fordi de er bange for det

retslige efterspil, som befolkningerne og det internationale

samfund vil kræve, hvis de giver plads til

retfærdighed og demokrati.

Også i et land som Uganda bliver det mere og

mere tydeligt, at der er brug for nye kræfter. Præsidenten

manipulerer og undertrykker modstandere i

en grad, som reelt har sat demokratiet ud af kraft.

Billedet er desværre ikke enestående.

Den afrikanske ungdom er plaget af arbejdsløshed

og usikre fremtidsmuligheder, de oplever at

korrupte ledere sælger jorden og selv sætter sig på

penge og naturressourcer. De oplever et samfund,

hvor der ikke lyttes til deres meninger.

Lige nu ser det ikke ud til, at ungdommen i det sydlige

Afrika lader sig inspirere af deres brødre og søstre

i nord, og det er der nok flere gode grunde til.

Mange har smertefulde erfaringer fra borgerkrige og

foretrækker en relativt fredelig dagligdag med en vis

økonomisk fremgang, frem for et demokratieventyr,

der måske blot vil bringe endnu en “befrielseshelt”

til magten.

Men samtidig er de lige nu vidne til at unge i andre

lande gør oprør imod tilsvarende urimelige betingelser

og har held med det. Det må inspirere og

anspore. I Mellemøsten og Nordafrika overraskede

de unge stort set alle med deres fredelige oprør og

kalden på menneskerettigheder og demokrati. Det

samme kan ske syd for Sahara, når de unge mobiliserer

deres enorme kræfter og går samme vej.

I Mellemfolkeligt Samvirke støtter vi demokratiske

kræfter og bevægelser. Vi støtter fattige menneskers

indflydelse på politiske beslutninger, der vedrører

deres liv. Vi støtter og koordinerer en international

ungdomsbevægelse ‘Activista’, der over de

næste seks år vil organisere fem millioner unge over

hele kloden. På den måde bliver de store ungdomsårgange

syd for Sahara en del af løsningen i stedet

for en del af problemet. •


Foto: Isaac Kasamani

Indhold

Manden, der ikke vil tie

Kizza Besigye, oppositionsleder i Uganda, har udfordret præsident

Yoweri Museveni ved at insistere på retten til at demonstrere.

Det har kostet Besigye fire anholdelser og et par ture på hospitalet.

Nu begynder uganderne at se fejlene hos deres præsident

gennem 25 år. 5

Hult brøl

Blandt klodens hurtigst voksende økonomier ligger nogle af

verdens fattigste lande i Afrika. Bag væksten gemmer sig dog

en sørgelig historie, væksten skyldes nemlig primært minedrift

og udnyttelse af råstoffer, som ikke kommer befolkningerne til

gode. 10

Dansk bistand vil blive savnet

Carlos Benaventes sad med ved bordet, da Danmark i

1980’erne indledte sin bistandsindsats i Nicaragua. Han

forstår godt at Danmark trækker sig, men ærgrer sig over at

Nicaraguas regering har ignoreret, at der skal samarbejde til

for at afvikle fattigdom. 13

MS Action Day

Billedreportage fra Mellemfolkeligt Samvirkes årlige

medlemsdag. 24

Videoer vi anbefaler på Youtube.com

Volontør på Vestbredden – om Daniel Honoré Jensens ophold med Global Contact

State operatives re-arrest Kiiza Besigye – videoen, der fik folkestemningen til at

vende i Uganda

Foto: Tine Harden

s.3

Frisk pust fra nord

actionmagazine er med første gang frivillige Andreas Larsen

skal møde sine nye elever i en gymnasieklasse i Kenya. Det bliver

til en snak om fordomme og om ikke at slå eleverne. 14

GlobalContact

I dette nummer af actionmagazine kan du

læse om nogle af de mange danske unge, der

hvert år rejser ud som frivillige med Mellemfolkeligt

Samvirkes rejseprogram Global Contact.

Fælles for dem alle er at de har fået erfaringer

og venskaber, de aldrig glemmer.

Danskerne bader i mælk og går kun

i kirke en gang om året. 14

Pigerne hvisker ude i marken. 18

Djævlen ligger i forberedelsen. 20

At rejse er at blive frivillig. 21

Mette Vibe Utzon har også rejst

med Mellemfolkeligt Samvirke. 23

Veninder under fuldmånen. 27

Ideen var god men…

Der manglede en saks. 28

#2 | 2011


s.4

Noter

U-lande

Ølgiganten SABMiller

skal fremlægge

regnskaber i Zambia

Bryggerigiganten SABMiller skal nu stå til

regnskab for skatteunddragelse i Zambia

og fire andre afrikanske lande. Det sker

efter, at en ActionAid-rapport afslører,

hvordan selskabet undgår at betale 31

mio. dollars i skatter i afrikanske lande

hvert år. For det beløb kunne en kvart mio.

afrikanske børn få en uddannelse.

– Undersøgelsen er et vigtigt skridt i rigtig

retning, men vi anerkender, at skatteunddragelse

også er resultat af manglende

politisk vilje til at gennemføre en effektiv

national skattelovgivning. Vi skal derfor

presse vores regering til at styrke de svage

love, der giver multinationale selskaber

fri bane til skattecirkus, siger ActionAid

Zambias landedirektør, Pamela Chisanga.

ActionAid-rapporten “Calling time on tax

avoidance” kan ses på ms.dk

actionmagazine

Sagt siden sidst

”Hver dag en mellemøstlig kvinde blogger om sine forhold, ændrer hun tilværelsen for sig selv og for tusinder

af andre kvinder i de arabiske lande”, siger Mona Eltahawy, (amerikansk-egyptisk journalist) og mener, at den

senere tids oprør i Egypten, Libyen og Syrien - kaldet det arabiske forår - også er en revolution for kvinders frihed

og ligestilling. Hun mener, at bevægelsen i omfang og betydning er på linje med kvinders frigørelsesproces og

bevægelse i den vestlige verden i halvfjerdserne.” Fra Kvinfos Webmagasin

EU snyder udviklingslandene for

150 milliarder kr

EU lever stadig ikke op til sin egen målsætning om at give 0,56 procent af BNI

i udviklingsbistand.

Efter OECDs nylige offentliggørelse af hvor meget der gives i u-landsbistand

i 2010, varmede EU’s udviklingskommisær Andris Piebalgs sig ved tanken

om, at EU suverænt er verdens ledende donor til u-landene. Men ifølge den

såkaldte AidWactch-rapport, som 1600 europæiske udviklingsorganisationer

står bag, så er der ikke meget at varme sig ved.

Rapporten viser, at EU skylder 150 milliarder kroner i u-landsbistand. Ud over

godt 100 milliarder som EU har lovet at betale, men ikke har gjort, så udhuler

EU udviklingsbistanden med små 50 milliarder kroner ved at kamuflere bla.

asyludgifter og klimatiltag som u-landsbistand.

Indien vil låne Afrika 30 milliarder kroner

Indiens premierminister Manomohan Singh lovede på sit netop overståede seksdages

handelsbesøg i Afrika, at Indien vil hjælpe Afrika med at nå FNs udviklingsmål

(2015-målene) ved at give et lån på cirka 30 milliarder kroner. Bag generøsiteten gemmer

sig formentlig, det faktum at Indien er langt bag rivalen Kina i at få adgang til de

afrikanske markeder. Ifølge analytikere handler Kina med Afrika rundt regnet tre gange

så meget som Indien, der handler for cirka 240 milliarder kroner om året. Indiens handel

med Afrika er dog stigende. De afrikanske lederes udfordring bliver så at få eksporten til

at vokse uden overdreven tillid til at sælge ud af kontinentets råstoffer.

10 milliarder

mennesker i 2100

Tidligere skønnede FN, at der ville

være ni milliarder mennesker på jorden

i 2050. Nu er det tal ændret. I stedet

for at stabilisere sig forventes tallet at

stige til 10 milliarder i 2100.

Ironisk nok er det successen med faldende

børnedødelighed, der får prognoserne til

at ændre sig. Kvinder får ikke flere børn end

tidligere, men færre dør.

Ifølge forskere på Univercity of California er manglende

mulighed for familieplanlægning i især

u-landene problemet.

De to forskere kalder det århundredets

største udenrigspolitiske fejl, at der

ikke er investeret nok i, at alle mennesker

har adgang til familieplanlægning

(fx kondomer og at

kvinder må bestemme over

deres egen krop. red). De

efterlyser politisk vilje,

for det kan stadig

nås at begrænse

befolkningseksplosionen.

Kilde: Malcom

Potts og Martha

Cambel, University

of California, Berkeley

mm.i Politiken.

Foto: Tine Harden


Hvad

Valgflæsk på ugandisk

TIP TIL LØkkE OG THORNING

Valgflæsk: Sådan

vinder du valget

actionmagazine deler her fem gratis valgtips ud til danske politikere.

Samt et bonustip. De her stykker valgflæsk virkede i hvert fald for

Ugandas præsident Yoweri Museveni, som netop er sværget ind i sin

fjerde præsidentperiode og nu har været landets præsident i 25 år.

1

3

5

Valgflæsk skal tages bogstaveligt. I Uganda får

kvinderne sukker, mel og korn, når der er valgmøde.

Mændene får øl. Så kan de se, at der

kommer noget konkret ud af din politik. Det

virker bedst, hvis dit folk sulter eller er tørstig.

Bær hat. Hatten er nem at kende, og det er frit

at tolke den som en glorie, krone eller den ydmyge

bondes symbol. Den er med til at gøre dig

til et kendt ikon, og

hos den fjerdedel af

befolkningen, der ikke

kan læse trods syv års

statslig skolegang.

Vær imod korruption.

Hæng de lokale politikere

og embedsmænd

ud for korruption.

Undgå selv

at blive fedtet ind i

anklager om fusk og

misbrug af statens

midler.

2

4

Giv T-shirts

væk i hobetal.

I Uganda går de fattig-

ste mennesker på landet

i skriggule Museveni-T-shirts

– uden at hans politik rigtig har

gavnet dem. Du bliver synlig

blandt folket.

Brug telefon og ny teknik.

Send talebeskeder til folks

mobiler om “Stem på manden

med den store hat” (der var

den igen, hatten!). Lov vælgerne

to dages løn – i Uganda

tre dollars – for at sende

støtte-sms’er videre.

Bonustip: Valgtæsk. Politi og

militær kan posteres på

gader, hjørner og valgsteder

på fantasifulde måder. Lad

endelig soldaterne vise deres

våben frem, så vælgerne ikke

er i tvivl om din jernhånd.

s.5

Tiden rinder ud...

#2 | 2011


s.6

Uganda, kampala

den 28. april 2011

Civilklædt politi (de

to i siderne) anholder

Kizza Besigye (i midten)

for fjerde gang ved en dramatisk

aktion med både

pistoler og giftig væske.

International presse filmer

episoden, der nu ligger

som video på YouTube og

er set af mange ugandere,

som nu ser Besigye som

lidt af en helt.

actionmagazine

Hvad

Modig modstand

Tekst: Jacob Rosdahl, Uganda

Foto: Isaac kasamani, Daily Monitor Uganda

Forbudt

at gå til arbejde

Siden april har befolkningen i Uganda demonstreret mod høje

priser på fødevarer og benzin ved at gå til arbejde. Det falder

ikke i god jord hos Ugandas regering, der lader vreden gå ud

over oppositionslederen, kizza Besigye.


kIZZA BESIGYE, der

var minister i Yoweri Musevenis

regering i midt-

80’erne, står nu som

ikonet for modstanden

mod de høje priser –

og mod præsidenten.

Modstanden har store

personlige omkostninger

– i løbet af april og

maj er han blevet anholdt

fire gange. Under

den seneste anholdelse blev han delvist blind af

den væske, som civilklædt politi sprøjtede på ham,

og han måtte søge lægehjælp i nabolandet Kenya.

Den såkaldte Walk to Work-kampagne har hver

mandag og torsdag samlet folk, som er gået til

arbejde i hovedstaden, Kampala, med Besigye og

andre oppositionspolitikere i spidsen. Til sidst blev

optogene for meget for myndighederne. Fodfolkene

blev hårdhændet standset – og lederne blev

smidt kortvarigt i fængsel.

Ugandas advokatsamfund kritiserer myndighederne

for at overtræde forfatningen ved at forhindre

folk i at gå til arbejde, mens regeringen hævder, at

den bruger en bestemmelse om ulovlig forsamling.

I praksis betyder den nemlig, at det er forbudt for

visse personer, nemlig oppositionspolitikere, at gå

på gaden, hvis politiet bestemmer det.

Efter demonstrationerne har der været gadekampe

rundt om i landet. Politi og militær har brugt tåregas,

gummikugler, skarp ammunition og vandkanoner

med en særlig lyserød væske, som irriterer huden.

Ti er dræbt, hundreder såret og op mod 1000

anholdt. Human Rights Watch har kaldt drabene på

de ti for ulovlig og har krævet en uvildig undersøgelse,

som dog ikke er på vej.

MYNDIGHEDER OPTRæDER ULOVLIGT

Kizza Besigye, der selv stillede op til præsidentvalget

den 18. februar og officielt fik 26 procent

af stemmerne, mens Museveni fik 68 procent,

har sagt, at valget var ulovligt og bør gå om. Med

Walk to Work-kampagnen har han fundet et simpelt

middel til at fastholde sin kritik mod styret. Da

han kom hjem fra sit hospitalsophold i Kenya, var

mange støtter mødt op, og Besigye gentog, at han

ville fortsætte sine protester, hvilket har fået myndighederne

til stadig at holde skarpt øje med ham.

Internationale observatører, bl.a. fra EU og USA,

har kritiseret valget og udtalt, at regeringen brugte

statsmidler til at føre valgkamp for, at en del stemmesedler

var udfyldt på forhånd, og at militæret

intimiderede befolkningen på valgdagen. De internationale

observatører siger dog også, at resultatet

er nogenlunde retvisende.

Yoweri Museveni blev sværget ind til sin fjerde

periode den 12. maj – under en stor militærparade

og med folkefest på pladsen, mens politiet

tæskede løs på demonstranter i den anden ende

af byen. •

Tekst og foto: Jacob Rosdahl, Uganda

Tiden rinder ud

for Ugandas

gamle mand

EN VOLDELIG ANHOLDELSE

af oppositionspolitikeren Kizza Besigye

fik folk i Uganda til at vende

sig mod deres præsident, Yoweri

Museveni.

Mens præsidentens civilklædte politi

én for én hev passagererne ud af

Besigyes bil og til sidst smadrede en

rude for at sprøjte tåregas ind i hovedet

på ham, så stod den internationale

presse og filmede det hele.

Anholdelsen blev hurtigt set af mange

via YouTube, og i løbet af kort tid

nyttede informations-ministerens

luskede forklaringer om, at “det var

Besigye, der begyndte”, ikke.

– Nu er Besigye blevet en slags helt

i bredere kredse, selv folk i Musevenis

eget parti synes, at der er blevet

brugt beskidte metoder, som ikke

er Uganda værdigt. Dermed er det

selvforskyldt, når folk vender sig

mod Museveni, siger Holger Bernt

s.7

Tiden rinder ud...

Selvom Yoweri Museveni kom ud af forårets

præsidentvalg som vinder, så har politivold

efter valget fået stemningen til at tippe.

Dansk Uganda-ekspert vurderer, at Musevenis

legitimitet er ved at glide ham af hænde.

Hansen, professor og leder at Center

for Afrikastudier på Københavns

Universitet. Med sit mangeårige

kendskab til Uganda er han overrasket

over Musevenis selvmål.

REGNING FOR 25 åR

GØRES OP

Den cirka 67-årige præsident (ingen

kender præcis hans alder) har magten,

militæret og pengene i Uganda,

derfor tør meget få kritisere ham.

Med anholdelsen – og den offentliggjorte

video – tog flere dog bladet

fra munden, og det har udløst en

hidtil uset kritik af ‘landsfaderen’ siden

1986.

– Folk har fået nok. De begynder

at samle sammen og tænke over

alle Musevenis fejl gennem hans 25

år ved magten, siger Holger Bernt

Hansen.

Et helt nyt forslag til en forfatnings-

#2 | 2011


s.8

actionmagazine

Fra livlæge til arg modstander

I 80’erne var Kizza Besigye præsident Yoweri Musevenis personlige læge og senere ogminister,

men nu omtaler han Ugandas leder som ”diktator”. Besigye har tabt tre omstridte valg til præsident

Museveni, det seneste i februar i år. Besigye siger at alle tre valg var ”anløbne”.

De to mænd har ikke talt sammen i 10 år.

ændring hvor man kan sidde et halvt

år i fængsel uden mulighed for løsladelse

mod kaution, uden advokatbistand

eller rettergang, for at “udøve

konspiration mod staten” (i praksis:

være i opposition til Museveni), har

ikke gjort noget godt for hans legitimitet

som præsident i Uganda.

– Museveni er blevet for glad for

magten. Han kører et spil om at

holde på magten i stedet for at lede

landet. Han mangler sans for proportioner

i sine magtanvendelser,

siger Holger Bernt Hansen.

kLEMME På VESTEN

Indtil videre er kritikken fra de store

internationale donorer udeblevet –

eller i hvert fald sagt forsigtigt. Forklaringen

skal ifølge Holger Bernt

Hansen findes uden for Ugandas

grænser.

– Museveni har en klemme på det

internationale samfund, og det ved

han. Den ugandiske hær opererer

for fredsstyrkerne i Somalia, det har

USA og Vesten en stor interesse i,

at de bliver ved med. USA kunne

være toneangivende i kritikken over

for Uganda, men det er de ikke på

grund af Somalia.

– Den omstridte behandling af Kizza

Besigye – og i det hele taget den

illegitime behandling af politiske

modstandere og demonstranter –

kan dog fremskynde beslutningen

om, at nogle donorer helt eller delvis

trækker sig fra Uganda, vurderer

Holger Bernt Hansen./hw •

Se anholdelsen af Kizza Besigye,

der fik stemningen til at vende i

Uganda på youtube.com

”State operatives re-arrest Kizza

Besigye”

Museveni og magten

Tiden rinder ud...

Stjæler

opmærksomhed

Kizza Besigye med

følge i Kenyas

lufthavn efter et

hospitalsophold. Han

fik ikke lov at flyve

til Uganda af uklare

årsager. Spekulationerne

går på at

Ugandas regering

forpurrede Besigyes

planlagte flyvning.

Alligevel lykkedes

det Besigye, at

ankomme til Uganda

og stjæle noget af

opmærksomheden

på selve dagen, hvor

Yoweri Museveni

blev genindsat som

Ugandas præsident.

Statskassen har betalt for Musevenis velsmurte valgkampagne,

uden at oppositionen havde samme midler.

Højesterets kendelser tages ikke alvorligt – og har fået hele

Ugandas advokatsamfund til at gå i offentlig demonstration

– iført deres retstøj.

Valgkommissionen er svag og ikke tilstrækkelig uafhængig.

Kontrollen med valget har været for lemfældig, og lederen

af Valgkommissionen er direkte udpeget af Museveni og har

siddet dér i mange år.

Religiøse kredse har anbefalet en forsoning mellem Museveni

og hans kritikere. Museveni har rapt bedt dem passe

deres: “Jeg går jo heller ikke ud og døber folk”.

Forslag til ny forfatningsændring betyder at kritikere af

Museveni kan få et halvt års fængsel uden ret til advokat,

rettergang eller løsladelse mod kaution.

Efterretningstjenesten er en uformel sektor i Uganda. På

gadehjørner, universiteter og i de fleste virksomheder bliver

folk betalt for at indberette “uregelmæssigheder”.

Billeder af demonstranter bliver offentliggjort i aviser, og

personer på billederne bliver efterlyst af politiet.

Kilder: Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet, EUvalgrapport,

BBC m.fl.


Tegning: Roald Als

På sporet...

Ahmad Kalla (billede nedenunder) er en af de 18 unge, som kommer til Danmark i august.

Han kommer fra det nordlige Kenya, hvor tørken er ekstrem. Mangel på regn udtørrer

floderne og truer både mennesker og dyr på livet. Ahmad Kalla er derfor meget ivrig efter

at diskutere bæredygtige globale løsninger med danskerne.

Følg med på ms.dk og Politikens bagside.

kunne du tænke dig

at åbne dit hjem …

og få en global oplevelse i selskab med et par spændende unge fra

en anden del af verden?

FRA DEN 15. TIL DEN 25. AUGUST vil 18 unge fra forskellige

udviklingslande blaffe rundt i Danmark som “fremtidsagenter”

og undersøge danskernes syn på, hvordan en global bæredygtig

fremtid ser ud. De unge er På sporet af en global fremtid.

De vil rejse ad to ruter gennem det meste af landet, og undervejs

skal de bo i private hjem samt besøge forskellige projekter, virksomheder

og institutioner, som gerne vil diskutere modeller for, hvordan

vi skaber en fælles bæredygtig fremtid.

MS leder efter danskere, som vil være værter for de unge en nats

tid – med snak over aftens- og morgenmaden.

Eller har du forslag til et sted, der ville være spændende for de unge

at besøge?

Så send en kort mail til projektleder Lea Rasmussen på lra@ms.dk •

Foto: Tine Harden

” Det var en af sommerens sjoveste oplevelser i

vores hus sidste år. Vi fik snakket om alt muligt

med Veronica Phiri fra Zambia og Leonel

Wilson Chamba fra Mozambique. Jeg melder

mig gerne på værtslisten igen i år.

Jens Schrader fra århus gav kost og en overnatning til to

På sporet-deltagere sidste år.

START

SLUT

SLUT

START

s.9

Rute 1: Fredericia, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Horsens,

århus, Greenå, Randers, Viborg, ålborg.

Rute 2 : Svanholm Gods (Skibby), kalundborg, Samsø,

Slagelse, Odense, Fåborg, Rudkøbing, Nykøbing Falster,

køge/Næstved,

#2 | 2011


s.10

actionmagazine

Geografi

Afrika

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, journalist

Foto: Privat


At kalde en række afrikanske lande for løver grundet deres høje

økonomiske vækst er nonsens, så længe fremgangen kun skyldes

råstofudvinding. Det mener en ghanesisk kommentator. Den afrikanske

udviklingsbanks vicepræsident efterlyser en mere ligelig

fordeling, hvis væksten skal udrydde fattigdom. Her spiller ngo’er

en rolle ifølge MS’s generalsekretær.

MENS MANGE AF VERDENS LANDE sukker

og stønner grundet finanskrisen, lyder der tilsyneladende

et stærkt økonomisk brøl fra Afrika. Se

for eksempel på Den Internationale Valutafond,

IMF’s top-10 over klodens hurtigst voksende

økonomier i det forgangne tiår. Nummer et er Angola

med en årlig vækst i bruttonationalproduktet

på 11,1 procent fulgt af Nigeria, Etiopien, Tchad,

Mozambique og Rwanda. De imponerende tal får

ansete økonomiske analyseinstitutter og investeringsfirmaer

til at tale om Afrikas løver. Men ifølge

Yao Graham, udviklingskommentator og leder af

Third World Network Africa med base i Ghana, er

der er tale om hule løvebrøl.

– Væksten skyldes minedrift og anden udvinding

af råstoffer, som internationale investorer og firmaer

i bedste kolonistil udbytter de afrikanske

lande for uden at betale skat. Desuden foregår

udvindingen af råstoffer i små eksportenklaver.

Indtægterne derfra bliver ikke distribueret til de

omkringliggende samfund, siger Yao Graham.

Hans påstand om udbytning støttes af den inter-

nationale tænketank Global Financial Integrity,

som anslår, at den rige verden fra 1970-2000 hev

4.600 milliarder kroner ud af Afrika. Udviklingen

er ikke i bedring. Alene i Nigeria hentede man i

2008 220 milliarder kroner primært via multinationale

firmaers skattesnyd. Yao Graham understreger,

at de afrikanske lande selv bærer en del

af skylden for denne udvikling.

– Priserne på råvarer er skudt i vejret de seneste

år. Det kunne give råstofrige afrikanske nationer

en stærk position, hvis vores ledere sluttede sig

sammen og stod fast på at sikre sig bedre priser

og skatteindtægter samt sørge for at reducere de

ofte kostbare økologiske følger af råstofudvindingen.

Men i stedet lægger de afrikanske overhoveder

sig fladt ned og kappes om at tiltrække

fremmede investorer, som derved får frit spil, påpeger

Yao Graham.

Landbrug og turisme

Netop adgang til beskæftigelse og uddannelse er

centrale elementer i opgaven med at løfte afrikanere

ud af fattigdom, slum og håbløshed, siger

Mthuli Ncube, vicepræsident i Den Afrikanske

Udviklingsbank (AFDB).

– De afrikanske lande skal sikre sig flere indtægtskilder

end olie og minedrift. Det kan ske ved

at skabe job. De største potentialer ligger i

s.11

#2 | 2011


s.12

actionmagazine

landbruget, turismen og industrien, især inden

for forarbejdning af landbrugsvarer. 60 procent af

Afrikas indbyggere lever på landet, siger Mthuli

Ncube.

For at indfri mulighederne i disse sektorer skal der

skabes bedre forhold for små og mellemstore entreprenører

og virksomheder.

– De skal blandt andet have nemmere adgang

til kapital. Her spiller AFDB en vigtig rolle ved at

hjælpe lande med at fremme den private sektor

og støtte investeringer i store projekter, siger Mthuli

Ncube.

ADVARSEL FRA NORD

Den afrikanske udviklingsbank har hovedkontor

i Tunesiens hovedstad, Tunis, som tidligt i 2011

var ramme om optøjer med udspring i social utilfredshed,

der på få uger væltede landets styre.

Den lektie bør magthaverne i landene syd for Sahara

tage ved lære af, mener Mthuli Ncube. Også

i stater med høj vækst, hvor en rig og korrupt

elite som oftest lever i sus og dus, mens den øvrige

befolkning knap har til den daglige majsgrød.

– Udviklingen i Nordafrika kan brede sig sydpå.

Volden kan undgås ved at sikre en ligelig fordeling

af goderne, for fredelige forhold opstår, når

borgere ikke lider nød og har midler til at klare

sig selv. Udfordringen med at give plads og muligheder

til alle er den største for Afrikas ledere.

Desværre holder nogle af dem igen i den proces,

konstaterer Mthuli Ncube.

– Det skyldes blandt andet svage civilsamfund og

ditto demokratier, hvor vælgerne har lært at sætte

kryds, men ikke ved, hvordan man ellers kan få

indflydelse. Her spiller græsrodsbevægelser og

ikke-statslige udviklingsorganisationer en vigtig

rolle, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær

for Mellemfolkeligt Samvirke.

– Udvikling foregår ikke kun ved at satse på markedet

eller ved at skabe institutioner som menneskerettighedskommissioner,

domstole og grundlove.

Det handler også om at skabe bæredygtige

samfund, hvor disse institutioner holdes i live,

ved at borgere bliver i stand til at udnytte deres

rettigheder og skabe en folkelig debat. Det er

ActionAid med til at sikre med sine nationale udviklingsstrategier

og borgeroplysning, siger Frans

Mikael Jansen.

FORANDRING På VEJ

På sit kontor i Ghanas hovedstad, Accra, peger

Third World Networks leder, Yao Graham, på, at

de afrikanske landes befolkninger er i fuld gang

med at gøre op med deres lederes manglende

ansvarlighed og den skæve fordeling af ressourcer,

der ofte tvinger bønder til at afgive deres jord

til fremmede investorer.

– I lande som Angola og Ækvatorial Guinea vover

ingen at udspørge regimerne om deres indtægtskilder

og brugen af dem. Men urolighederne i det

olierige Niger-delta i Nigeria skyldes i høj grad

kampen om en retfærdig adgang til ressourcer.

Dog vil det være en overdrivelse at sige, at vold

er den eneste vej til folkelig indflydelse i Afrika,

påpeger Yao Graham.

VERDENS 10 HURTIGST VOkSENDE

ØkONOMIER*

åRLIG VækST I BNP (PROCENT)

2001-2010 2011-2015**

Angola 11,1 kina 9,5

kina 10,5 Indien 8,2

Burma 10,3 Etiopien 8,1

Nigeria 8,9 Mozambique 7,7

Etiopien 8,4 Tanzania 7,2

kasakhstan 8,2 Vietnam 7,2

Tchad 7,9 Congo 7,0

Mozambique 7,9 Ghana 7,0

Cambodja 7,7 Zambia 6,9

Rwanda 7,6 Nigeria 6,8

Danmark 1,2 Danmark 0,8

*Fraregnet lande med befolkninger under 10 millioner

samt Irak og Afghanistan

**IMF-prognose

SYDSAHARA OVERHALER

DANMARk I VækST.

Trods den anden voldsomme prisstigning

på fødevarer og energi på

tre år har de 44 lande i det sydlige og

centrale Afrika ifølge Den Internationale

Valutafond (IMF) kæmpet sig

ud af den verdensøkonomiske krise.

Ifølge en IMF-prognose fra maj 2011

vil landene syd for Sahara nemlig have

en realvækst på 5,5 procent i år og 5,9

procent i 2012. Danmarks realvækst

anslår IMF til at blive 2,0 procent

begge år.


Hvad:

Danmark trækker sig

ud af Nicaragua i år

Hvad ville danskerne i Nicaragua i 1980’erne?

– De ville jo dybest set det samme som os selv.

Gennem bred, folkelig deltagelse skulle landet

trækkes ud af underudviklingens dynd. Borgere i

begge lande skulle involveres og arbejde sammen.

På en måde kan man sige, at nicaraguanske behov

og dansk kapacitet skulle spille og kæmpe sammen.

Noget har man da også opnået.

Er missionen dermed fuldført?

– Jeg tror, det er en trist dansk ambassadør, der

lukker og slukker. Han kan med rette tænke, at

hans land har prøvet at gøre en forskel i Nicaragua,

men at den lokale samarbejdspartner – altså den

nicaraguanske regering – ikke har ønsket at samarbejde.

Det er en skam, for Danmark har spillet en

stor rolle, senest i forhold til harmoniseringen af bistanden

i henhold til Paris-erklæringen.

Hvad er grunden til, at samarbejdet nu afbrydes?

– Officielt siger Danmark, at man vil prioritere Afrika

højere. Det er tendensen i international bistand.

Men reelt handler det om, at Nicaragua befinder

sig i en dyb krise i forhold til regeringsførelse, samt

at de resultater, man kunne forvente, ikke kommer.

Den mellemamerikanske integration står i stampe,

og sikkerhedssituationen er kritisk, men regeringerne

gør ikke noget. Den situation tager donorer som

Danmark nu konsekvensen af.

Er det en forhastet beslutning?

– Bestemt ikke. Danmark har givet udtryk for sin

bekymring masser af gange. Beslutningen kom ikke

som en overraskelse for nogen. Heller ikke for den

nicaraguanske regering.

Tekst og foto: Christian korsgaard, Mellemamerika

Dansk bistand vil

blive savnet

– I bistandssamarbejdet skal der være plads til to aktører. Det er derfor, det

hedder samarbejde. Det har den nicaraguanske regering ignoreret, vurderer

Carlos Benaventes. Han sad med ved bordet, da Danmark i 1980’erne

indledte sin knap 30-årige indsats mod fattigdom i Nicaragua.

Vil dansk bistand blive savnet i Nicaragua?

– Ja, det vil den afgjort, specielt hvad

angår uddannelse, teknisk bistand og

kultur, forstået som den nødvendige

opbygning af de kulturelle

værdier, som understøtter udviklingen.

Billedet tegner ikke godt,

og jeg er desværre ikke særlig

optimistisk. Danmark kan selvfølgelig

stadig påvirke gennem

sit engagement i EU, men jeg

tror ikke på, at dansk bistand

vender tilbage til Nicaragua.

Så opgaven skal i vid udstrækning

løftes af civilsamfundsorganisationerne.


s.13

Carlos Benaventes Gómez

Født: 1940 i Managua.

Uddannelse: Økonom.

Største bedrift: Dengang vi lavede en sammenhængende udviklings-

strategi, som tog højde for civilsamfundet.

Største sorg: Ikke at få placeret uddannelse, teknisk samarbejde

og kultur centralt i udviklingsarbejdet.

Livsmotto: “Et frit og ærefuldt menneske” – der er balance

mellem de værdier, jeg repræsenterer, og den måde,

jeg lever på.

#2 | 2011


s.14

actionmagazine

Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, Kenya

Foto: Tine Harden


Andreas på egne ben i kenya:

Danskere bader i

mælk og går kun

i kirke en gang

om året

s.15

#2 | 2011


s.16

actionmagazine

DE 60 kENYANSkE ELEVER bobler over af

teorier om livet i Danmark. De vil vide, om det er

rigtigt, at danskerne bader i mælk, hvordan lille

Danmark kan være verdens største kødeksportør,

og hvorfor de danske kirker er tomme om søndagen.

Vi er på et gymnasium en times kørsel nord for

Victoriasøen i Kenya, og danske Andreas Larsen er

ved at springe ud som lærer.

Det er første gang, han møder klassen, og en præsentation

af Danmark er derfor på sin plads. Efter

en uges tid på skolen har de første indtryk sat sig,

og 22-årige Andreas Larsen er begejstret.

– De kenyanske elever er nysgerrige og åbne. De vil

gerne snakke og stiller en masse spørgsmål. Både

i klasselokalerne og uden for. Det faglige niveau er

rigtig højt. Især i fag som biologi og matematik.

Samtidig er der meget mere disciplin end på et

dansk gymnasium, forklarer han.

De fleste elever møder klokken syv om

morgenen. De tidlige timer bliver brugt

til studier og forberedelse. Først hen

under aftenen går de tilbage til deres

familier, hvor tøjvask, madlavning

og pasning af mindre søskende

venter for mange.

– Jeg ville have det rigtig svært, hvis det

var mig. De har masser af pligter og bruger

masser af tid i skolen. De får ikke den samme omsorg

og opmærksomhed, som de fleste danske børn og

unge, fortsætter Andreas Larsen, der er rejst til Afrika

med Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligprogram, Global

Contact, for at komme tæt på lokalbefolkningen.

LæRERNE SLåR

Mange kenyanske forældre mener, at fysisk afstraffelse

hører til god opdragelse. Børnene får sjældent

hårde bank, men uden for Nairobi er det almindeligt,

at unge bliver slået med en kæp bagi.

– Her på skolen, slår de andre lærere eleverne, hvis

de mener, det er nødvendigt. Det er absolut ikke

noget, jeg vil være med til. Da eleverne spurgte mig,

om danske elever bliver slået, forklarede jeg dem,

at hvis en lærer i Danmark slog, ville eleverne banke

ham. Det grinede de meget af, fortæller Andreas

Larsen fra Odense.

Andreas og kæresten, Maria Ewers, tog sammen

af sted med Global Contact og startede deres frivilligophold

i en børnehave i Tanzania, men forskellige

problemer dér gjorde, at der blev lavet en ordning,

så de kunne skifte til Kenya. Her underviser de i fagene

livskundskab og idræt.

– Livskundskab er undervisning i livet og vel nærmest

en slags psykologi. Det er spændende, og

vi lærer en masse om, hvordan kenyanske unge


tænker. De er glade og optimistiske, selvom mange

har haft det hårdt, og deres muligheder er begrænsede,

fortæller han.

FRISk PUST FRA NORD

Samuel Ordiedo er kollega til Andreas Larsen på

Lusengeli Secondary School, og han er glad for det

friske pust fra nord.

– Der er mange forskelle mellem danskere og os

kenyanere, og vi har hver især vænnet os til at se

tingene på én bestemt måde. Derfor lærer vi alle

sammen af at have de danske frivillige på skolen,

det er med til at give udsyn og solidaritet, mener

Samuel Ordiedo.

Han har tidligere arbejdet sammen med “mzungu’er”,

som kenyanerne kalder hvide. Andreas

Larsen og Maria Ewers er nemlig ikke de første

på Lusengeli-skolen, der skal passe ekstra på, når

middagssolen brænder. Som i al anden kulturudveksling

er det forskellene, man hæfter sig ved.

– Som de fleste elever på skolen er jeg en aktiv kristen,

der går i kirke hver søndag. Andreas har et

mere afslappet forhold til sin tro, måske fordi han

er tilfreds med livet, som det er. Han virker heller

ikke lige så konkurrencepræget som eleverne her.

Han viser os nye måder at opføre sig på, fortæller

Samuel Ordiedo. •

Mere disciplin end på dansk gymnasium

De fleste elever har et langt program med tøjvask, madlavning og pasning

af mindre børn, når de kommer hjem fra skole først på aftenen. Alligevel

møder de hver morgen klokken syv for at forberede sig til dagens studier.

Samuel Ordiedo, 28 år.

kisumu, kenya

“Sommetider snakker jeg med

Andreas til langt ud på natten. Han

er udfarende og åben og beder

altid om råd, hvis han er bange

for at afvige for meget. Jeg måtte

fortælle ham, at det er unødvendigt

at købe tøj, der ligner det, vi

andre lærere har på. Andreas roser

min mad, men spiser alligevel tit

kopper med nudelsuppe. Det hele

var lidt underligt i starten – indtil

rutinerne kom på plads. Nu har vi

kun fornøjelse af hinanden.”

s.17

Frivillige i kenya

Andreas Larsen og Maria

Ewers er blandt de mere

end 600 danske frivillige,

som rejser ud i verden

med Global Contact

hvert år.

HJEMME HOS ANDREAS OG SAMUEL

Andreas Larsen, 22 år,

Odense, Danmark

“Jeg sov som en sten den første

nat. Jeg var træt efter en lang

rejse og faldt hurtigt til ro på mit

værelse. Han tog godt imod mig,

og vi bor i et fint lille hus lige ved

siden af skolen. Vi snakker meget

og ser film sammen. Han er meget

kristen, men også forstående. Men

jeg savner alligevel at hænge ud

med mine danske venner og min

familie. Jeg må indrømme, at jeg

også savner den danske mad.”

#2 | 2011


s.18

actionmagazine

Geografi

Zambia

Tekst og foto: Maria Westermann,

i Zambia som volontør for Global Contact for Mellemfolkeligt Samvirke

Pigerne hvisker

ude i marken

Kære dagbog.

ENDNU EN MORGEN MED HANEGAL. Klokken er 5:30, og jeg har som altid sovet

længe sammenlignet med min afrikanske familie. Jeg slår myggenettet til side og hører

min næstældste søster, Exildah, nynne de samme to strofer af Rihannas sang: “Uh na

na. What’s my name? What’s my name?”, mens hun rytmisk fejer gårdspladsen. Modsat

hanegal, gør hendes sang mig altid glad.

DA JEG kOMMER UD FRA MIT VæRELSE, lægger familien hakkerne over skuldrene

og spænder kvæget for den hjulløse vogn, som skal transportere ploven til marken.

Jeg griber også en hakke og følger trop. Morgenmad og bad er noget, man får efter endt

markarbejde. Jeg er gæst, og derfor må jeg selv vælge, om jeg vil hjælpe til i marken, hvornår

jeg vil hvile mig, og hvornår jeg vil spise morgenmad. Opsvulmede hænder og vabler

plejer at sende mig tilbage til huset efter halvanden times arbejde!

SåDANNE LUkSUSVALG har mine syv zambiske søskende ikke. Hvornår der er morgenmad

eller pauser, bestemmer far og mor. I dag skal vi luge de spæde jordnøddeplanter.

Sammen med mine tre ældste søstre, Lister på 23 år, Exildah på 19 og Tandewe på 21, er

jeg endt i den øverste del af marken. Resten af familien arbejder i andre dele af marken. Det

betyder, at søstrene en sjælden gang kan tale frit om drømme, frustrationer og kærester.

De fortæller, hvor strengt deres forældre kontrollerer dem. Altså døtrene, for sønner har

som regel langt friere tøjler i Zambia. Lister fik engang tæv af sine forældre, fordi hun gav

hånd til en fremmed ung mand, hun mødte på vej hjem fra skole. Forældrenes strenghed

betyder, at pigerne ikke taler højt om deres kærester. Alt skal foregå i det skjulte, og i det

skjulte laves der børn. Det er både Tandewe og Lister levende beviser på. Tandewe blev

gravid som 16-årig, men en uge efter fødslen døde barnet. Lister blev gravid med en hemmelig

kæreste og fødte to uger efter, at jeg ankom til familien: “Når man ikke må se sin

kæreste, har man kun tid til korte møder ude i buskene, og så gør man ting, man ellers ikke

ville have gjort,” fortæller hun.

ExILDAH ER DEN ENESTE AF PIGERNE, som er fast besluttet på at være jomfru,

indtil hun bliver gift. Hendes kærestes tålmodighed er dog ved at være opbrugt: Efter fem

år som hemmelige kærester og kun ét enkelt kys kan man som dansk pige godt forstå

ham! Han vil giftes nu, men det vil Exildah ikke. Hun vil først have en uddannelse. Hendes

drøm er at blive journalist. Hun vil gerne bo i Lusaka og gå i høje hæle, være fri til selv at

bestemme, hvor og med hvem hun går.

PIGERNE kAN IkkE æNDRE NOGET, de drømmer om at forældrene får råd til at

sende dem på en videregående uddannelse. De er indtil videre bundet til familien og til at

gå af sted med hakken på tomme maver. De beklager sig aldrig over det hårde arbejde. De

nyder det heller ikke, men så længe de har deres private lille hjørne af marken, hvor de kan

udveksle bekymringer, hemmeligheder og latter, er det utålelige tåleligt. De lever, og derfor

lever drømmen, men det samme gør ukrudtet, så vi hakker videre! •

Maria


Forberedelse er nøgleord for et godt ophold

Når du rejser ud på et fire måneders ophold med Global Contact, kommer du som Maria Westermann først på et

fire ugers forberedelsesophold på en af Mellemfolkeligt Samvirkes Global Platform.

De ligger i Nepal, El Salvador, Jordan og Kenya, og du kommer på den platform, som ligger i den region du skal til.

I de fire uger kommer du på ekskursioner, har workshops i demokrati, udvikling, fattigdom, sprog og kulturforståelse,

og du lærer andre volontører at kende.

I tre måneder har Maria Westermann fra Aalborg boet hos en zambisk familie

i landsbyen Chitemalesa, 70 km fra hovedstaden, Lusaka. Her er hverken

elektricitet, rindende vand eller toilet med skyl. Maria er 23 år og fortæller

her i sin dagbog om livet som fattig teenage-pige i Zambia.


Pigerne i min værtsfamilie

taler ikke højt

om deres kærester.

Alt skal foregå i det

skjulte, og i det skjulte

laves der børn.

s.19

#2 | 2011


s.20

actionmagazine

Tilfredso-meter

Foto: Henriette Winther

Hvad

De styrer

Global Contact

Djævlen ligger i

forberedelsen

Der er slik på bordet og latter i luften, mens medarbejderne gør klar

til det ugentlige møde i kælderen på Fælledvej, hvor Mellemfolkeligt

Samvirkes volontørprogram Global Contact holder til.

MED ET SINDRIGT SYSTEM med Post-it-sedler

får de styr på, hvad næste uge byder på. Og det

er mange bolde i luften med logistik, flybilletter, forsikringer,

værtsfamilier og organisationer, når Global

Contact sender omkring 650 danskere om året ud

på volontørophold i den store verden.

De fleste, der rejser med Global Contact, er unge på

Tekst: Evalina Gold, journalist, Mellemfolkeligt Samvirke

Sagt om Global Contact

” ”

Jeg blev overrasket over,

hvor meget jeg fik ud af

grundkurset og platformen.

Det, at jeg blev så

godt klædt på, gjorde, at

jeg faldt utrolig hurtigt

til i landet og følte mig

godt tilpas. Jeg følte, jeg

ikke “bare var en turist på

gennemrejse.

sabbatår efter gymnasiet, eller de lidt ældre, som er

blevet færdige med en videregående uddannelse.

FORSTå kULTUREN FØRST

Global Contacts mest populære ophold, Global volontør

Ung, går altid til et udviklingsland og varer op

til fire måneder.

En vigtig ting, jeg lærte, var,

at man kun kan hjælpe andre,

hvis de vil hjælpe sig selv.

At man skal gøre det sammen,

og at de skal være i front og

være med hele vejen. De skal

opnå en større styrke, selvtillid

og indsigt ved netop at føre an

i deres egen udvikling.


globalcontact.dk

Det helt særlige ved Global Contacts lange ophold

frem for andre lignende tilbud er forberedelsen. Den

første af de i alt fire måneder foregår nemlig på en af

MS’ fire såkaldte Global Platforms ude i verden. Her

bliver volontører klædt godt på med undervisning i

kultur og historie i det land, de skal arbejde i.

– For at være en god volontør skal man have konkrete

idéer til at gøre det frivillige arbejde til noget

væsentligt. Men først når man forstår kulturen,

lærer man også at håndtere de udfordringer og

konflikter, der opstår. For eksempel at man aldrig

må råbe ad en inder. Eller at man ikke siger “jeg er

uenig med dig” til en afrikaner, men kommer med et

andet forslag. Derfor er forberedelsen afgørende,”

siger Lasse Jensen.

Efter måneden på en Global Platform sendes volontørerne

ud til deres værtsfamilie og værtsarbejdsgiver.

Kulturmødet finder især sted, fordi man er privat

indkvarteret. Selv om nogle er forbeholdne ved

tanken om for eksempel at bo i samme rum med en

familie, hvis sprog man ikke taler, ender den del af

rejsen altid med at være den, som giver de største

oplevelser.

– Man kan sagtens være frivillig på et hospital i tre

måneder uden at opleve hverdagen som den er for

de lokale. Men at man har en værtsfamilie, betyder,

at man kan få spurgt, hvorfor de altid spiser med

venstre hånd eller går over for rødt, siger Lasse

Jensen.

GLOBALE MEDBORGERE

Men kan man virkelig ændre verden på tre måneder?

Nej, mener Lasse Jensen. Men man kan gøre

en forskel og blive “global medborger”, når man

kommer hjem.

– Rejserne skal give en fornemmelse af, at man kan

gøre en forskel, selv om man bare er et lille hjul i

verdens store urværk. Og vores erfaring er netop, at

når de rejsende kommer hjem, har de fået bekræftet,

at ja, det kan de faktisk,” siger Lasse Jensen. •

” Det var en fantastisk oplevelse.

Hvor klichéagtigt det end lyder, har

opholdet ændret hele mit syn på

verden. Især sætter jeg pris på, at

jeg nu et år efter, jeg tog af sted,

stadig har jævnlig kontakt med

nogle af de fantastiske mennesker,

jeg lærte at kende.

Hvad

U-landsturisme

eller politisk

dannelsesrejese

Tekst: Manja kamwi, Tanzania

At rejse er at

blive frivillig

s.21

Hvert år sender MS hundredvis af unge til

nogle af verdens fattigste lande, hvor de arbejder

som frivillige. Spørgsmålet er, hvem der får

mest ud af de danske unges ophold – de fattige

eller de unge selv?

DE ARBEJDER På BØRNEHJEM og i skoler med børn og unge. Tre

måneder som frivillig i et fattigt lokalsamfund – og så går turen videre.

Modsat traditionelle u-landsrådgivere, der ofte har mange års erfaring og

ekspertise, kommer mange af de unge frivillige med nul erfaring – men

en stor lyst til at gøre en forskel.

Men hvad de unge laver, er sekundært, for de mange aktiviteter er midler

til at nå Global Contacts grundlæggende ide: nemlig at fremme frivillighedsbegrebet

globalt og skabe globale medborgere gennem kulturmødet,

og dét at rykke unge danskeres opfattelse af, hvordan verden

hænger sammen – ikke mindst set fra verdens fattigstes perspektiv.

Det fastslår Peter Christiansen, der er leder af Training for Change og

Global Contact i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og har base i Dar es

Salaam i Tanzania.

– Et af de vigtigste formål med Global Contact er at fremme værdien af

frivilligt arbejde. De danske frivillige eller volontører, som vi kalder dem,

er alle sammen eksempler på, at man kan arbejde frivilligt og tage initiativ

og være med til at sprænge de traditionelle rammer og normer for,

hvornår unge bliver hørt, siger Peter Christiansen og nævner som eksempel

danske frivilliges succes med et affaldsprojekt i en flygtningelejr

i Libanon.

– De danske frivillige besluttede at gøre rent i lejren hver lørdag. I begyndelsen

kom der meget få, men efter et par lørdage stod der 35 frivillige

unge fra lejren til at give en hånd. Den mobilisering betød, at de unge i

lejren pludselig blev set som aktører og blev brugt til andre ting.

Det kan du med Global Contact:

Global volontør Ung

Global volontør 26+

Next Stop

Work Camp

Praktikprogram

Se hvor du kan rejse hen, og hvad de

enkelte programmer indeholder,

på globalcontact.dk

#2 | 2011


s.22

Sådan

fordeles

dine

penge, når

du køber

et ophold

hos Global

Contact

actionmagazine

EVENTYRLYSTEN RASER I BLODET. DU FåR SAND I HåRET OG HAR

ØRkENSTØVLERNE På. kLAR TIL AT SE AFRIkA UDEN FILTER.

DEN BEDSTE REJSE BEGYNDER På GLOBALCONTACT.Dk

Men frivilligheden skal ikke kun fremmes i de lande,

hvor volontørerne tager en tørn. Tanken er, at

opholdet i et fattigt land bliver en øjenåbner for de

unge og inspirerer dem til at blive politiske aktører,

der vil arbejde for bedre vilkår for de mennesker, de

har mødt.

– De unge skal have en global indsigt i, hvordan fattige

mennesker lever. De skal opleve, at verden ikke

er så sort og hvid, som medierne fremstiller den.

De kommer til at opleve, hvordan fattige mennesker

lever, og at de også har et godt liv, selvom der er

store udfordringer, siger Peter Christiansen.

Mange ender med at engagere sig i frivilligt arbejde

i Danmark både i og uden for MS. De unge

danskere har fået et netværk blandt hinanden og

de mennesker, de har arbejdet med under deres

ophold. Nogle bruger erfaringerne fra rejsen til at

lave støttefester, politiske events eller for eksempel

være med som frivillige på Fair Fælled, som er Mellemfolkeligt

Samvirkes store frivillig-drevne festival i

august hvert år.

Selvom de frivilliges arbejde er sekundært i forhold

til det langsigtede mål med at fremme frivilligheden,

så synes affaldsoprydning, børnepasning og undervisning,

der i bistandsjargon kaldes service delivery,

umiddelbart i strid med MS’ tilgang til bæredygtigt

udviklingsarbejde. Det mener Peter Christiansen

dog ikke er et problem.

– Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige programmer.

Global Contact er et frivilligprogram og

ikke en del af MS’ langsigtede udviklingsprogram,

understreger han. – Hvis de aktiviteter, de unge

laver, kan bidrage til MS’ udviklingsarbejde, er det

positivt, men det er ikke et mål i sig selv, siger han.

For de fleste unge, der rejser ud med Global Contact,

er det lysten til at gøre en forskel og møde

andre mennesker, der får dem til at spare op i lang

Administration

Støtte til MS’ arbejde 8%

7%

Gebyr til lokal partner

23%

Global Platform

20%

tid for at få mulighed for at arbejde som frivillig.

Men er der ikke en risiko for, at Global Contact indirekte

inviterer til u-landsturisme?

– Det er selvfølgelig en diskussion, der skal tages

hele tiden. Hvis Global Contact bliver et middel til

at komme på en oplevelsesrejse for at få en speciel

oplevelse, så tjener det ikke længere sit formål og

har ikke nogen eksistensberettigelse, fastslår Peter

Christiansen.

Omkring økonomien kritiseres Global Contact for

også at tjene penge til MS – et overskud, der beløber

sig til cirka 1,5 mio. kroner om året, men Peter

Christiansen afviser kritikken, fordi overskuddet – i

modsætning til kommercielle rejsearrangører – netop

ikke har et kommercielt sigte, men bruges på

MS’ egentlige udviklingsarbejde.

– Vi gør ikke det her for at tjene penge. Det overskud,

der er, ryger direkte tilbage til de lande, hvor

MS arbejder, siger han.•

Flybillet og forsikring

34%

Peter

Christiansen,

leder af Training for

Change og Global

Contact i Mellemfolkeligt

Samvirke.

Bor til daglig i Dar Es

Salaam i Tanzania.

Foto: Sine Johs

Grundkursus og hjemkomstweekend

8%


De rejste også med MS

Mette Vibe Utzon, journalist og blandt andet

kendt som tidligere tv-vært på DR’s Horisont.

Var på arbejdslejr med MS Travels i Frankrig i

1980 og siden koordinator for andre unge.

HVAD LAVEDE DU?

– Vi var et hold unge fra Irland, Ghana, Polen, Belgien, England,

Frankrig m.fl., som skulle bygge offentlige toiletter i den lille by

Mainsat.

HVAD VAR DET BEDSTE?

– Selv om vores opgave ikke hørte til de mest spændende ;-),

lærte jeg at samarbejde med unge af andre nationaliteter, som

talte et andet sprog end mig selv. Mange af dem havde jeg

kontakt med i flere år efter.

VIL DU ANBEFALE DINE EGNE BØRN

AT TAGE AF STED?

– Det var en utrolig positiv oplevelse, som har sat varige spor

hos mig, og som jeg klart vil – og faktisk allerede har – anbefalet

mine egne børn varmt.

Mette Vibe Utzon kom senere til at arbejde for MS, hvor hun skulle

placere andre unge i arbejdslejre i Frankrig, hvor hun var leder af en

arbejdslejr.

I 2007 var Mette Vibe Utzon desuden ambassadør for MS’s landsindsamling

til fordel for demokratiarbejde i Nepal.

1946 1970

-80

Fredsvenners hjælpearbejde

Siden 1946 har Mellemfolkeligt

Samvirke formidlet udlandsophold

til frivillige danskere.

MS Travels

Gennem 1970’erne, 80’erne

og delvis 90’erne var det

meget populært at rejse

med MS Travels, som

sendte eventyrlystne unge

på arbejdslejre rundt i hele

verden.

s.23

Ole Tornbjerg, forfatter og filmproducer m.m.

er blandt andet kendt for krimien “Skrig under

vand”, som han har skrevet med Jeanette

Øbro. Var på arbejdslejr med MS Travels to

gange. I 1987 i Indien samt i Tyrkiet i 1988.

HVAD LAVEDE DU?

– I Indien hjalp vi en lokal organisation med at istandsætte et

hus – blandt andet at kalke væggene.

I Tyrkiet gravede vi fundament til en skole.

HVAD VAR DET VIGTIGSTE?

– Det vigtigste var mødet med de lokale. Jeg fik en indføring

i kulturen gennem dem. Det gav en helt anden oplevelse af

landet, end hvis jeg var rejst som almindelig turist.

HAR DU BRUGT ERFARINGERNE SIDENHEN?

– Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde og har altid

haft stor lyst til at forstå, hvordan det er at leve i det land, jeg

besøger. Det personlige møde og samtalen et vigtigt, den slags

samtaler startede jeg under mit arbejdslejrophold i Indien.

VIL DU ANBEFALE DINE EGNE BØRN

AT TAGE AF STED?

– Ja, helt klart. Det er en god måde at opleve et land på. At få

nogle venner personlige relationer i et land er den bedste måde

at forstå et land og dets kultur på.

1946 1970-80 I dag

2011-

Global Contact

I dag er MS’s Global

Contact, Danmarks

førende volontørorganisation

og sender hvert år

over 600 frivillige ud på

ophold i primært u-lande.

#2 | 2011


s.24

s.24

actionmagazine

MS ACTIO

Omkring 200 medlemmer var med da Mellemfolkeligt Samvirke holdt den årlige

medlemsdag MS Action Day. Der blev både uddelt fortjenstpræmier til alle MS’s

mange seje frivillige og undervist i kokosnød-metoden.


N DAY Nyt

TsiTsi Choruma, landechef for ActionAid Zimbabwe, fortalte om livet og den

politiske situation i Zimbabwe ved en velbesøgt workshop.

Se hele billedgalleriet på ms.dk

s.25

om navne

Claes amundsen

er blevet ansat som

ny fundraising- og

kommunikationschef i

Mellemfolkeligt Samvirke

(MS). Han afløser

Vibeke Vinther, som

har siddet på posten

siden 2008. Derudover

består MS’s ledelse

af generalsekretær

Frans Mikael Jansen,

Nils Brøgger Jacobsen

(politik og kampagne),

Birte Hald (governance),

Kirsten Devantier (administration)

og Peter

Christiansen (Training

for Change).

Den populære engelske

dj og BBC-radiovært

Huw stephens har

besøgt ActionAid Kenya

og er meget begejstret.

Han besøgte blandt andet

slumavisen Kibera

Journal, som ActionAid

støtter, samt spillede

på en dj-festival, som

handlede om at få folk

til at lade sig hiv-teste,

og sagde bagefter:

– Det er en oplevelse,

jeg aldrig vil glemme.

Der er masser af initiativ

i Kenya, og ActionAid

skubber på, så initiativ

bliver til virkelighed for

de fattige.

robin Hood har røvet

Danske Bank. Tjek

Robin Hood Skat på

Facebook

#2 | 2011


s.26 MS

Noter

Fair Fælled Festival – ta’ globalt ansvar

For femte år i træk holder Mellemfolkeligt

Samvirke den populære storbyfestival

for global retfærdighed: Fair Fælled

i Fælledparken den 12. til 14. august.

Mød op, og vis på den måde, at du

tager globalt ansvar. Festivalen indeholder

et krydret program med koncerter,

politiske debatter om globale emner,

events, stort shopping-strøg, økologisk

og fairtrade mad-, kaffe- og drikkeboder.

actionmagazine

Kort sagt en fest med fair mening. Som

noget nyt i år vil publikum kunne nyde et

lækkert måltid fra Meyers Mad i festivalens

store madområde. Der er gratis

adgang alle tre dage.

FAIR FæLLED TAGER GLOBALT

ANSVAR. Overskuddet fra Fair Fælled

2011 går til ungdomsprojekter i Nicaragua

og Honduras, som støtter fattige

Fairtrade

Mikkel Iversen fra MS (til højre)

sammen med Fairtrade-gruppen

på Frederiksberg Gymnasium.

Foto: Peter Bischoff.

Fairtrade på

Frederiksberg

Frederiksberg Gymnasium er

nu efter flere måneders godt

forarbejde blevet certificeret som Danmarks femte Fairtrade-gymnasium.

En gruppe elever har arbejdet på at få udskiftet de traditionelle produkter

i kantinen til Fairtrade-mærket kaffe, te og sukker. Og på skolens møder

bliver der nu serveret Fairtrade te og kaffe – til gavn for fattige bønder i

u-lande. Ifølge rektor Jannik Johansen er der også smoothies og juice med

Fairtrade-frugt på vej. Arbejdet op til Fairtrade-certificeringen af Frederiksberg

Gymnasium er støttet af Mellemfolkeligt Samvirkeog er et led i vores

arbejde for at mobilisere unge danskere i kampen mod fattigdom.

Inspiration fra nabolande en succes

I mange år var Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kendt for at sende danske udviklingsarbejdere

til u-lande. Sådan er det ikke længere. Som en del af MS’ medlemskab af

ActionAid har MS i de seneste par år nemlig ansat inspiratorer og rådgivere, der kommer

fra nabolande til de lande, hvor MS og ActionAid arbejder. Fx blev David Onen

fra Uganda ansat hos ActionAid i Kenya for at rådgive om antikorruption. Og det viser

sig at være en succes. En intern evaluering af inspirator- og rådgivningsprogrammet

“People4Change” viser, at de organisationer, der er blevet støttet af en inspirator eller

rådgiver fra et naboland, har skabt gode resultater. Fx lykkedes det for David Onen

og en af de organisationer, han var tilknyttet, at oprette en egentlig antikorruptionskoalition

med en bestyrelse, hvor David Onen stod for en grundlæggende lederuddannelse.

Krig, krise, revolution, fattigdom og jordhytter. Hvordan er det at være ung

i de lande, som ofte kun kommer i nyhederne, når der bryder en krig ud?

Politiken.dk og Mellemfolkeligt Samvirke udskriver for anden gang en kortfilmskonkurrence

for 18 til 35-årige om, hvordan livet, fremtiden, hverdagen, festerne, arbejdet, sladder, mode,

drømme og alt det andet ser ud, hvis man er ung i et u-land. Der er frit slag i forhold til emner

og fortælleteknik. Om den er optaget på en iphone eller blæret professionelt udstyr er op til dig.

Rejs til et u-land. Identificer en god historie. Leg med det. Overrask. Fortæl. Vi kan hjælpe med

teknisk support og gratis videoredigeringskurser. Kontakt Danni Nielsen på dni@ms.dk

unges muligheder for at få et job i deres

lokalområde. Det er nemlig et stort problem

at folk fra Mellemamerika tvinges

til at migrere til udlandet for at tjene

penge til familien. De jobs de kan få er

ofte lavt lønnede og har lavstatus i fx

USA og fører de ”sædvanlige” lavstatusproblemer

med sig om dårlige boligforhold,

marginalisering i forhold til resten

af samfundet og lavt selvværd.

Dommerpanel: Janus Metz, instruktør Armadillo • Kim Skotte, filmanmelder Politiken • Vibeke Windeløv, filmproducer

Du har god tid til at optage dit mesterværk.

Vi skal senest have din 3 til 5 minutter lange film d. 1. januar 2012.

Førstepræmien er en jordomrejse med Kilroy. Læs meget mere om resten af

præmierne og se film fra sidste år på www.ms.dk/ung og www.politiken.dk

Støttet af Danidas oplysningsbevilling.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) arbejder for demokrati og indfly-

Mellemfolkeligt Samvirke delse til verdens fattigste. MS er en del af ActionAid International.

Sammen kæmper vi i mere end 50 lande for at afskaffe fattigdom.

Lav film om

”Ung i et u-land”

og vind en rejse

jorden rundt

Politiken.dk og Mellemfolkeligt

Samvirke udskriver nu for

anden gang kortfilmskonkurrencen

”Ung i et u-land”. Alle

mellem 18 og 35 år med

et lommekamera kan være med. Det handler om at

finde den gode historie i dét at være ung i et u-land.

Overraske. Fortælle. Deadline for kortfilmene er 1.

januar 2012. Bedste film kåres af en jury og belønnes

med en jordomrejse. Kom godt i gang med kortfilmen:

kontakt Danni Nielsen på dni@ms.dk eller mobil

6022 7265. Se filmene fra sidste år og læs mere på

ms.dk/ung

David Onen

fra Uganda arbejdede

som inspirator

med antikorruption

i et slumkvarter i

Nairobi, Kenya,

Foto: Peter

Bischoff.


MS

Portræt

Tekst og foto: Norma Martinez, Zambia

Veninder

under

fuldmånen

Forskellene mellem Nicoline

Harreskov og Charity Mundanda

spænder fra troen på Gud til om

te smager bedst med eller uden

sukker. Fælles har de dog nysgerrighed

på verden.

DA NICOLINE HARRESkOV Så sin nye ”mor”

Charity Mundanda, var det en pige fra en dansk kernefamilie

i Søborg, der mødte en zambisk enke med

en søn på 17, en søster og to niecer i hustanden.

Mor-datter-forholdet blomstrede ikke, så i stedet

blev de gode veninder.

– Forleden så vi fuldmånen sammen. Som lille fik

Charity at vide, at der bor mennesker på månen.

Hun tror stadig på den historie. Det fik mig til at grine.

Vi kommer fra to forskellige steder, men som mennesker

er vi ens. Vi er fx begge nysgerrige og griner

meget, forklarer Nicoline Harreskov.

Det er første gang, at Charity Mundanda åbner sit

hjem for en Global Contact-volontør, men det bliver

ikke sidste gang.

– Vi har ikke kontakt med hvide mennesker, men jeg

ville gerne selv møde nogen, i stedet for kun at tro på

de historier, man hører. Nicoline er faktisk ikke anderledes

end de andre børn i huset, fortæller hun.

For begge gælder, at det er ”mødet”, som er i centrum.

– Jeg blev ikke volontør for at redde verden. Jeg blev

volontør for at opleve Afrika og få et andet billede end

det, man får fra TV-avisen. Kommer man til Zambia

for at redde verden, bliver man let skuffet. Mit arbejde

på skolen skaber ikke stor udvikling. Men jeg tror på,

at udvikling sker, når mennesker mødes. Mit møde

med Charity er med til at udvikle os begge som mennesker.

Det er nok for mig, siger Nicoline Harreskov. •

Charity Mundanda

Alder: 37 år

Nationalitet: Zambisk

Titel: Butiksindehaver

Uddannelse: 12. klasse.

Hvis jeg vandt 100 mio.

kwacha

vil jeg først bygge et hus og starte en

ny tøjbutik, hvor jeg vil sælge nyt tøj –

ikke genbrugstøj, som jeg gør nu.

Jeg elsker mennesker.

Jeg hader naturkatastrofer.

I næste weekend skal jeg hvile.

Jeg grinede sidst

for et par minutter siden, da min

niece Anni forsøgte at snyde i ludo.

Jeg blev sidst vred

for et par dage siden, da en person,

jeg skulle have fat i, ikke ville svare

mine opkald.

Om et år

vil jeg udvide min forretning.

Nævn en person, du beundrer:

Den tidligere førstedame Maureen

Mwanawasa. Hun er en stærk

kvinde.

Tre ting, jeg ville tage med på

en ø:

Materielle ting er ligegyldige i sådan

en situation. Jeg vil tage min viden,

mod og tro med.

Zambia er

et svært land at bo i, men vi overlever

fredeligt.

Budskab til landets ledere:

I skal sætte folkets behov først i stedet

for jeres kærlighed til penge.

Beskriv Nicoline med tre ord:

Hun er et godt menneske, social og

lærenem.

Hvorfor MS:

For at møde nye mennesker og

kulturer.

s.27

Nicoline Harreskov

Alder: 20 år

Nationalitet: Dansk

Titel: Global Contact-volontør

Uddannelse: Færdig med gymnasiet.

Vil læse sociologi.

Hvis jeg vandt 1 mio. kroner

vil jeg købe en lejlighed og en ny

computer.

Jeg elsker venskaber.

Jeg hader uærlighed.

I næste weekend skal jeg i kirke.

Jeg grinede sidst,

da jeg spillede ludo med Anni og

Tryness.

Jeg blev sidst vred

i går, da jeg underviste. Børnene ville

ikke lytte efter og grinede ad mig. De

andre lærere hjalp ikke, selvom de

kunne se, at det gik galt.

Om et år

vil jeg være i gang med at studere og

være flyttet hjemmefra.

Nævn en person, du beundrer:

Ghandi og min mor.

Tre ting, jeg ville tage med på

en ø:

Bøger, chokolade og vand.

Zambia er

et smukt land, hvor der bor de sødeste

mennesker.

Budskab til landets ledere:

I skal skabe bæredygtige visioner for

udvikling. I skal tage hensyn til befolkningens

behov og stoppe korruption

.

Beskriv Charity med tre ord:

Hun har et varmt hjerte. Hun er tolerant

og nysgerrig.

Hvorfor MS:

Jeg beundrer MS’ måde at arbejde

på. Jeg er tilhænger af det mellemfolkelige.

#2 | 2011


s.28

actionmagazine

Geografi

Nicaragua

Ideen var god, men ...

Tekst: Christian korsgaard, Mellemamerika

Fotos: Christian korsgaard og Amalie Jesting

Der manglede

en saks

Lokalt ejerskab er vigtigt, hvis et frivilligprojekt skal overleve, når de

unge danskere rejser. Og så skal der handles hurtigt, mens tid er. Det

betyder blandt andet, at der ikke skal gå en måned med at købe en

saks. Det gjorde der i Nicaragua. Og så gik det galt.

SOMME TIDER kOMMER DE SMå TING I

VEJEN FOR DE STORE VISIONER.

Det kan 21-årige Amalie Jesting bekræfte. I 2010

rejste hun med Global Contact til Nicaragua. Her

blev hun kastet ud i et visionært projekt om affaldsgenbrug,

modtog træning – og så herefter

projektet gå i stå, fordi det tog den lokale samarbejdsorganisation

for lang tid at købe de nødvendige

arbejdsredskaber.

− Problemet var sakse og tusser. Det var det hele.

Affald og motivation var der nok af, men det tog

UCA San Ramón for lang tid at skaffe de redskaber,

vi skulle bruge. Da det endelig skete, var

der ikke nok tid til at træne de unge op, forklarer

Amalie et lille år efter sit møde med den mellemamerikanske

projektvirkelighed.

DET RENE SVINERI

Ideen til genbrugsprojektet var ellers ganske enkel.

Som i alle andre landsbyer i Nicaragua spiser

borgerne i El Roblar hver dag en forbløffende

mængde chips og andet junk. Meget af det er

indpakket i farvestrålende poser med et metalagtigt

indre. Efter fortæring smides poserne på

gaden, hvor de bliver liggende, indtil vinden eller

regnen tager sig af den videre befordring ud i naturen.

Sådan har det altid været, uden at nogen i

El Roblar tænker videre over den sag.

Men ikke Amalie Jesting, som tidligt i sit fire måneder

lange ophold i landsbyen blev opmærksom

på problemet. Hun syntes ganske enkelt, at det

var noget svineri. Så da en visionær sjæl i den

lokale samarbejdsorganisation UCA San Ramón

fortalte om et kursus, hvor man kunne lære at

flette tasker, punge og andet kunsthåndværk af

poserne, så Amalie og de andre Global Volunteers

straks muligheden.

Hvis nu de lokale unge kunne lære teknikken,

genbruge affaldet og tjene en skilling ved det, så

ville alle blive glade, tænkte de frivillige. Win-win,

som det hedder. Visionerne fløj højt og indebar

salg på Fair Fælled, og så blev de unge danskere

sendt på kursus. Nu skulle der flettes.

HVIS DET VAR EN OMMER

− Der var ingen lokale unge med på kurset, så det

var os danskere, der skulle lære teknikken videre.

Der var faktisk også fem, som lærte teknikken rigtig

godt, men inden vi kom i gang, rendte vi ind i

det her problem med saksene og tusserne. Og så

gik det hele i stå, husker Amalie, som i dag mener,

at UCA San Ramón må påtage sig ansvaret for

det fejlslagne projekt:

− Vi skulle have haft mere tid til det. Vi kom først

på kursus efter halvanden måned, og så trak det

praktiske bagefter ud. Pludselig var tiden gået, og

vi skulle hjem.

Tiden er derfor en faktor, som Amalie ville prioritere

højere, hvis hun i dag skulle gøre projektet

om. Ting tager tid – også selvom det blot drejer

sig om det enkle indkøb af nogle sakse og tusser.

Men også andre ting burde have set anderledes

ud, synes hun.

– Vi skulle have ‘solgt’ projektet bedre, for eksempel

ved at fokusere mere på miljødelen – altså på

genbruget af poserne – end på det økonomiske.


Mellefolkeligt Samvirke og ActionAid i Nicaragua

s.29

Amalie boede under sit ophold i landsbyen El Roblar, som ligger i det nordlige Nicaragua, lige

midt i en af landets vigtigste kaffezoner. Området er plaget af stor fattigdom og økonomisk

usikkerhed. Mellemfolkeligt Samvirkes internationale gren ActionAid støtter derfor flere lokale

samarbejdsorganisationers arbejde med at skabe økonomiske alternativer, samt at sikre

kvinder og unge indflydelse i lokaldemokratiet.

Din nye accessory?

#2 | 2011


s.30

Modestof

Chips og junk-food er

også populært i Nicaragua.

De tomme poser

med metallisk inderside

bliver smidt på gaden

som skrald. Derfor opstod

idéen om skraldegenbrug.

De fem projektbud

1. De lokale skal føle

ejerskab og have

medbestemmelse.

Er det reelt deres

projekt?

2. Spørg de lokale om,

hvad de egentlig har

brug for. Måske er det

noget andet end det,

du troede?

3. Tænk langsigtet.

Hvordan skal projektet

overleve, når du er

rejst?

4. Del din viden, og

systematiser den.

Måske er der brug

for en manual eller et

referat med de vigtig-

ste punkter?

5. Se projektet som en

del af noget større.

Hænger det sammen

med den overordnede

udviklingsstrategi i

området?

actionmagazine

Du er ikke alene

De danske frivillige i Mellemamerika er ikke helt alene, når de skal udvikle deres projektideer. Ud over forberedelsen

i Danmark får de unge også træning i projektarbejde på kursuscentret Global Platform i El Salvador,

inden de sendes ud i deres nye honduranske eller nicaraguanske hverdag. Her kan de altid snakke

med den lokale samarbejdsorganisation eller med ActionAid om projektideerne. Og så kan de jo altså og

spørge ‘de lokale’ om råd.

SOMME vise teknikken TIDER til festivalens kOMMER gæster. DE Men SMå jeg TING synes I

VEJEN altså heller FOR ikke DE helt, STORE at det har VISIONER. været spild af tid. De

Det erfaringer, kan 21-årige jeg har gjort Amalie mig Jesting med projektet, bekræfte. har I 2010 vi da

blev brugt, hun når som vi på Global forberedelseskurset Volunteer i Nicaragua for de nye kastet Glo-

ud bal i Volunteers et visionært skal projekt give dem om gode affaldsgenbrug, ideer til, hvordan modtog

man træning skaber – et og bæredygtigt så herefter projekt. projektet gå i stå, fordi

det tog den lokale samarbejdsorganisation for lang

tid EJERSkAB at købe de ER nødvendige VIGTIGTarbejdsredskaber.

− I El Problemet Roblar er var det sakse i dag og svært tusser. at se, Det at var landsbyen det hele.

Affald for mindre og motivation end et år siden var der var skueplads nok af, men for det et gen- tog

UCA brugsprojekt. San Ramón Affaldet for lang flyder, tid som at skaffe det altid de redskaber, har gjort,

vi og skulle byens bruge. unge Da laver det alt endelig muligt andet skete, end var der at flette ikke

nok kunsthåndværk tid til at træne af chipsposer. de unge op, forklarer Amalie et

lille – Projektet år efter sit lever møde ikke med i dag. den Da mellemamerikanske

Amalie og de an-

projektvirkelighed.

dre frivillige rejste, forsvandt alle dem, som skulle

skubbe på projektet. Der var simpelthen ikke no-

DET gen, som RENE fulgte SVINERI op på det, ingen som opmuntrede

Ideen de unge til genbrugsprojektet til at fortsætte med var at flette, ellers fortæller ganske Mayra enkel.

Som Gámez i alle fra andre El Roblar. landsbyer i Nicaragua spiser bor-

gerne Som leder i El Roblar af kvindekooperativet hver dag en forbløffende i landsbyen mængde – og

chips som Amalies og andet værtsmor junk. Meget i den tid, af hun det er boede indpakket i lands- i

farvestrålende byen – kender poser hun historien med et metalagtigt om genbrugsprojektet indre. Efter

fortæring ganske godt. smides poserne på gaden, hvor de bliver

liggende, – Måske ville indtil det vinden have eller hjulpet, regnen hvis tager man havde sig af den haft

videre en voksen befordring og ansvarlig ud i naturen. koordinator Sådan på har projektet. det altid

været, En, som uden kunne at nogen motivere i El de Roblar unge tænker til at fortsætte, videre over for

den de kan sag. stadig huske, hvordan man gør. Men frem

Men for alt ikke manglede Amalie det Jesting, nok, at som de tidligt unge i El sit Roblar fire måneopderfattede lange sig ophold selv som i landsbyen en del af projektet. blev opmærksom Ejerskab på er

problemet. vigtigt, så de Hun unge syntes ikke ganske synes, enkelt, at de bare at det deltager var noget

i andres svineri. projekt, Så da men en visionær at det er sjæl deres i den projekt, lokale sam- som

arbejdsorganisation de kan bruge til noget. UCA Men San Ramón så skulle fortalte de i højere om et

kursus, grad have hvor været man kunne en del lære af processen at flette tasker, lige fra punge idé,

og over andet træning kunsthåndværk og til implementeringen, af poserne, så konkluderer Amalie og

de Mayra andre Gámez. Global •Volunteers

straks muligheden.

Hvis nu de lokale unge kunne lære teknikken, genbruge

affaldet og tjene en skilling ved det, så ville

alle blive glade, tænkte de frivillige. Win-win, som

Smid ud ... kreativitet ... lækre accessories!


Hvad

MS-kalender

københavn

24.-25.09.2011 Møde for Rådsmedlemmer.

Sæt kryds allerede nu. Mere info på ms.dk senere.

Sted: MS, Fælledvej 12, 2200 København N.

Hele landet

18.-29.07.2011 MS holder sommerferie.

Receptionen og omstillingen er lukket.

Fælledparken i københavn

12.-14-08.2011 Fair Fælled

Bliv frivillig. Tjek www.ms.dk/fair

kenya

01.07.2011 Tilmeldingsfrist for Global Højskole Kenya

God sommer!

Bliv klog på Afrika

Skift det danske grå efterår ud med fire

måneders Global Højskole Kenya. Bliv

klog på Afrika i et globalt perspektiv og

på dig selv. Ophold fra 31. august til 20.

december 2011.

tjek www.globalcontact.dk

Glæd dig til næste nummer

af actionmagazine

Se billedreportage fra Kvinder for Indflydelses

tur til Kenya og møderne med

nogle af Kenyas stærke kvinder, som

ActionAid arbejder sammen med for at

fremme kvinders ligestilling og indflydelse.

Næste nummer udkommer i slutningen

af september.

MS holder sommerferie

i uge 29 og 30

I perioden 18. til 29. juli holder Mellemfolkeligt

Samvirke officielt lukket. Mailhenvendelse

og kontakt kan dog foregå

direkte, hvis der er aftaler herom.

Global Contacts nødtelefon er døgnbemandet:

2989 7731

Henvendelser fra pressen: 6043 4321

MS ønsker god sommer!

Støt MS og arbejdet for

indflydelse til verdens

fattigste

Via mobil:

Sms MS100 til 1919, så støtter du med

100 kr. (+ alm. sms-takst.

Ingen fortrydelsesret)

Via netbank:

Støt med fx 500 kr. på MS’ konto hos

Merkur Bank konto 8401-1748609

Via ms.dk:

Klik på STØT, og vælg beløb.

s.31

#2 | 2011


Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København N

actionmagazine

Maskinel Maskinpost ID-46341

More magazines by this user
Similar magazines